IV. Depressioners imødegåelse Referenceliste ... - engelsted.net

engelsted.net

IV. Depressioners imødegåelse Referenceliste ... - engelsted.net

198.

IV.

DEPRESSIONERS INØDEGÅELSE

lo

hvad kan der gØres mod den depressive reaktion?

Selv om depressioner ikke er sygdom, men udtryk for en biologisk

funktion med sit eget ikke ubegrundede rationale, og selv

om depressioner, hvis de endelig skal betragtes som sygdom, er

en meget benign lidelse, der ikke alene helbreder sig selv, men

returnerer den depressive helt uden men, så vil de fleste depressionsvulnerable

sikkert gerne være fritaget for denne arkaiske

fænotypereaktiono SpØrgsmålet er så, hvad man kan stille

op for at forhindre den og dens fØlgero

SpØrgsmålet må stilles i too Hvad kan man gØre for at bryde

eller lempe igangværende depressive forlØb? Og hvad kan man

gØre for at forebygge den depressive reaktions udlØsning? Endelig

bØr man tilfØje spØrgsmålet om, hvad man kan gØre for at

mindske drop-fobiens uhensigtsmæssige konsekvenser i normaltilstanden,

for selv om disse konsekvenser måske ikke er så pittoreske

som den blomstrende depressions, så er de på sin vis depressionsvulnerabilitetens

stØrste og mest langvarige uhenSigtsmæssighedo

2o

om behovet for information

Præsenteret for en kØrende depression er det fØrste man bØr gØre

at fortæQle den depressive, hvad det handler om, så han ikke


199.

tvinges til selv at digte en forklaring op-med den risiko for

absurde og meningslØse ttforståelsesmodeller", som depressionslitteraturen

kan berette så righoldigt orne Den depressive har

nemlig brug for en forståelse, fordi det er meget psykologisk

forstyrrende, at ·der sker noget med en, som man ikke ved, hvad

ero Især hvis man forud for depressionen har v.æret den typiske

veltilpassede, velkontrollerede og emotionelt stabile depressionsvulnerableo

Måske kunne man forestille sig, at sundhedsvæsnet

udgav en pjece til alle fØrstegangsdepressive, det kunne

være et godt supplement til psykofarmakasno

Endvidere er det måske formålstjenligt at anbefale den depressive

ikke at slås mod depressionen, ikke prØve at tage sig

sammeng men snarere at tillade sine fysiologiske reaktionero

Der er to årsager hertilo For det fØrste kan den depressive

ikke afbØde depressionen ved at tage sig sammen, sandsynligvis

kun forværre den, fordi den i forvejen er resultatet af utilstrækkeligheden

af selvkontrollerende adfærd; for det andet

vil den lange serie af nederlag,en sådan anti-depressionskarnp

uværgerligt må medfØre, bidrage til den depressives tab af selvtro,

hvad der intet formål tjenero

Yderligere bØr man nok informere den depressives nærmeste

på samme fyldestgØrende måde, som man informerer den depressiveg

fordi deres naturlige og velmente baksen med den depressive

for at få ham til at holde op med at være så fortvivlet, deres

forsØg på at opmuntre, fornØje og kvikke ham op, kun forværrer

den depressives fortvivlelse, hvilket i sidste ende meget vel

kan fØre til de sociale relationers disruption, hvilket ingen

kan være tjent medo

3o

hvad man har

Den depressive reaktion medfØrer som tidligere beskrevet et betydeligt

fald i individets reinforceringskapacitet, endvidere

er den ikke karakteriseret ved et certicalt forlØb, men ved processer

i primitive hjernedele, der er hinsides bevidsthedsprocessero

Dette betyder, at den er temmeligt hermetisk lukket

for psykologisk påvirkningo


Dette betyder ikke, at den depressives totaltilstand ikke

kan påvirkes psykologisk, den. kan foekso forværres, men det betyder,

at den del af totaltilstanden, der er den depressive reaktion,

hverken kan bedres eller forværres fra psykologisk hold

i en udstrækning, der er værd at nævneo

Der er en enkelt undtagelse fra denne regelo Hvis den depressive

pnæsenteres for en situation, der er så ekstremt konfliktudlØsende,

at den ikke kan suges op af den depressive reaktion,

den fylogenetiske "gå-dØd"-reaktion, der principielt

er et passivitetsforsvar, hvilket medfØrer, at bracingen ikke

kan holde den fasiske emotionalitet, der udlades med en intensitet,

der adfærdsmæssigt fØrer til, at den depressive går amok

eller flygter i sanselØs panik, så vil den depressive tilstand

kunne "blæses åben 11 for en tid (foekso et par dØgn), i hvilken

personen er ved fuld kapaciteto

Man kan forestille sig, at den arkaiske stop-reaktion trods

alt er konstrueret sådan, at den kan brydes, når predatoren

sætter tænderne i dyreto

Bortset fra en sådan påvirkning, der vanskeligt kan administreres

terapeutisk, er den fysiologiske depression kun tilgængelig

gennem påvirkninger, der er rettet mod dens fysiologiske

grundlag o

Elektrokonvulsivt chok er antageligt den eneste påvirkning,

der permanent kan afbryde den endogene depression, dog ikke i

alle tilfældeo Denne metode er udsat for megen kritik, fordi

man for det fØrste ikke rigtig ved, hvad det egentlig er der

sker, for det andet fordi den ihvertfald tidligere er blevet

bragt i anvendelse ved en række tilstande, hvor det ikke har

forekommet ekstremt velmotiveret for at sige det pænto At kritisere

denne behandlingsmetodes anvendelse ved svære depressioner

er imidlertid forfejlet, da det er den eneste depressionsafbryder,

man kender, og da dens bivirkninger næppe kan blot

tilnærmelsesvis sidestilles med den dybe depressions grusomhedo

PS-deprivation kan ligeledes 11 afbryde" depressionen" men

virkningen heraf er begrænset til den sØvnlØse periode, hvorefter

depressionen genetablerer sigo Om længerevarende, subtotal


2ol ..

PS-deprivation kan afbryde depressionen permanent vil vise sigo

Mon ikke effekten af denne behandling, der på sin vis efterligner

de PS-disruptive antidepressiva, vil være af nogenlunde

samme karakter som disses?

De antidepressive psykofarmaka er så den sidste og hyppigst

anvendte mulighedo Det drejer sig om MAO-hæmmerne og de tricykliske,

som vi tidligere har omtaltø De letter depressionens

dybde, men de afbryder den ikke, og de afkorter den næppe

med en dago

Endelig kan i forbindelse med de biokemiske præparater nævnes

lithium, der ved kronisk indtagelse kan interferere med

stemningsregulationens biokemiske grundlag, hvorved mani og

depression kan forebyggeso

Dette er, så vidt jeg ved, udtØmmende, og det vil sige, at

hvis man viger tilbage for at ordinere den noget drastiske ECTbehandling,

så har man ingen midler til at afbryde en depression

med permanent virkningo Hvis man endvidere viger tilbage

for den næsten lige så drastiske permanente lithiumforgiftning,

så har man heller ingen midler til at forebygge depressionero

Alt i alt er det et held, at de kan forvinde sig selv, og

gØr deto

4o

hvad man kunne forestille sig

Mens jeg er temmelig sikker på, at depressioner under fuld damp

er psykologisk utilgængel~ge, så må det imidlertid være muligt

at udtænke psykologiske apptoacher, der kan forhindre deres udlØsning,

da denne udlØsning er psykologisko

Det fØrste man må gØre, hvis man vil forhindre depressionsudlØsningen,

er at identificere den depressionsvulnerables mest

potente udlØsereo Eller med andre ord, man skal identificere

de konflikter, der til sidst medfØrer depressionens udlØsning,.

Samtidig kunne man så gØre op med den forestilling, at depressioner

ikke er svar på molære miljØpåvirkninger, men er forårsaget

alene af skæbnens lunero

Selv om depressive vil have en tendens til at holde deres

problemer for sig selv, det ligger i deres måde at klare konflikter

på, "to brace rather than to burstttø så vil de dog i


2o2ø

langt de fleste tilfælde sikkert kende dem.

Dette betyder dog ikke, at de sætter disse konflikter i relation

til deres depression, for det gØr de næsten med sikkerhed

ikke, dels fordi denne starter så "snigende" og relativt

ubemærket for en ukyndig {og hovedparten af alle depressive

er som fØrstegangsdepressive ukyndige), dels fordi den i den

fase, der befordres til lægen, er fuldstændig renset for konflikt.

Ikke alene indeholder den ingen konflikter af unormal

art, men selv de konflikter, der trods alt fandtes forud for

depressionen, forsvinder også. Disse forhold kunne måske antyde,

at det er temmeligt umuligt at få hold på disse udlØsende

psykologiske konflikter, men det er slet ikke tilfældeto

Foekso dukker konfliktstoffet op i en forblØffende uroaskeret

form i en periode i den depressive indfase umiddelbart forud

for overgangen til den depressive midtfaseø Nu mØder den depressive

ganske vist fØrst hos terapeuten, når han er inde i

den depressive midtfase, der er gennemfØrt konfliktfri, men på

grund af depressionens symmetriske forlØb, der rager helt ud

i indfase og udfase, så vil konfliktstoffet med sandsynlighed

dukke op igen på et tidspunkt i den depressive udfaseo Det

vil sige, at hvis man beder den depressive være opmærksom herpå

og gØre rede for det, når det sker, så har man den udlØsende

konflikt på et fad så at sige. At man skal vente til udfasen,

gØr jo ikke så meget, da man alligevel ikke kan arbejde

psykologisk med depressionen, fØr den er overståetø

Den blotte identificering af det depressionsudlØsende konfliktstof

gØr næppe nogen forskele Der sker ingen genoplevelse

af et traume, der lØser konflikten forever. Konflikterne

er indlærte og kan kun angribes gennem nyindlæring. Denne nyindlæring

kan sigte 11 hØjt eller lavt". Den depressive reaktions

hØjeste neurale niveau er det lirnbiske system, men mellem

verden og det lirnbiske system er cortex indskudt, og dette corticale

filter spiller en stor rolle i fastlæggelsen af meningen

i den afferente stimulering fra verden, og har således også

noget at skulle sige med hensyn til definitionen af et dropø

Det skulle således være muligt verbalt at bearbejde den depressives

kognitive univers i en retningp der er mere rimelig og


mindre drop-inducerendeo

En ting man imidlertid skal være opmærksom på erp at den

åbne realisation qf konfliktstoffet sikkert vil tendere til at

Øge drop-fobien og dermed depressionsvulnerabiliteteno Men det

er den depressives vilkårp at alle psykologiske bestræbelser

rettet mod en omvurdering af konfliktudlØseren vil være kontra

til hans passivitetsforsvar og Øge drop-fobieno

Den kognitive metode er sikkert ret omstændeligp og det vil

måske indledningsvis V


2o4o

mekanik bag passiv avoidance~

idet der, som Averill (1968) har

gjort opmærksom på~ er mange lighedspunkter mellem den adfærdsmæssige

undertrykkelse, den fysiologiske agtitation og de affektive

forstyrrelser ved passiv avoidance og depressiono

Seligman (1974) har foretaget en stØrre række eksperimentelle

undersØgelser med hunde, hvor han betragter hundenes adfærd

på en bestemt type aversiv påvirkning som en slags depressionsmodel,

som han kalder indlært hjælpelØshedo

Seligman udsætter sine hunde for elektrisk chok i en shuttlebox

efter et indledende advarselssignal, hvorefter hundene i

begyndelsen udviser escapeadfærd, dvso de flygter fra shuttleboxens

chokkammer (en shuttle-box er en kasse med to kamre med

en åbning imellem, hvor dyrene efter et varselssignal bliver

påfØrt straf, hvis de ikke inden et bestemt tidsrum er undveget

ind i det modsatte kammer) som fØlge af chokket, senere i

den eksperimentelle serie udviser de imidlertid aktiv avoidanceadfærd,

dvs. de flygter fra chokkammeret som en fØlge af advarselssignalet1

der går forud for chokketo Disse hunde udgØr

Seligmans kontrolgruppe.

Eksperimentalgruppen er forud for shuttle-box-træningen,

som den er beskrevet ovenfor, imidl~rtid blevet udsat for en

serie uundgåelige chok uden for boxen. Dette medfØrer, at eksperimentaldyrene

ikke lærer at flygte fra chokkene i shuttleboxen,

men troligt tager imod dem, hvilket er i klar kontrast

til kontrolgruppens adfærd.

I forhold til kontroldyrene udviste eksperimentaldyrene to

former for adfærdsmæssig mangel: l) de havde langt mindre grad

af aktivitet, dvs. en langt mindre operant adfærd, hvorfor de

langt sjældnere "kom tiln at undslippe chokkene; 2) endvidere

lærte de ikke noget af de tilfæQde, hvor de faktisk undslap

chokket.

Det vil sige, at de udviste såvel den blokerede eller reducerede

adfærd som den nedsatte reinforcerings- eller indlæringsevne6

der er karakteristiske træk ved depression.

Alle6 der har lavet shuttle-box-forsØg ffied dyr, kender denne

r.eaktion6 idet der altid er et eller flere dyr, der "opgiver

at lære noget" og i stedet sidder helt stille, sammenkrØbet


2o5a

og stive af skræk, sådan ser det ud, og tager imod stØd efter

stØd, til eksperimentatoren forbarmer sig over dem og tager dem

uda Indsætter man påny sådanne dyr i efterfØlgende serier, så

vil de med stor sandsynlighed gentage denne "frysen 11 1 som man

plejer at kalde det.

Seligman har endvidere vist (ibidem), at hvis rotter udsættes

for serier af uundgåelige chok, så udviser de stØrre anorexia,

vægttab og noradrenalinfald end rotter, der udsættes

for undgåelige chok. Hertil kommer, at Seligman i pilotforsØg

har fået resultater, der synes at vise, at anti-depressiv

psykofarmaka kan bryde den indlærte hjælpelØshed hos hunde.

Alt dette tyder på, at disse reaktioner hos de chokpåvirkede

hunde er depressive eller meget lig.

Det, der interesserer os i denne forbindelse, er imidlertid,

at det har vist sig næsten umuligt at bryde den indlærte hjælpelØshed

hos hundene og få dem til at udfØre en mere hensigtsmæssig

adfærd. Efter en række forskellige procedurer, der alle

mislykkedes, viste det sig, at den eneste måde den indlærte

hjælpelØshed kunne brydes på var, at der blev bundet en snor

i hunden, hvorefter den med magt blev trukket ud af chokkammeret,

når advarselssignalet lØdo Dette skulle gentages mellem

2o og 5o gange fØr, det var effektivt, dvs. fØr hunden selv

var villig til at forlade chokkammeret på det relevante signal.

Vores forestilling er den, at præsentationen af nær-potente

drop-udlØsere hos depressionsvulnerable medfØrer det depressive

forsvar og, at dette forsvar forhindrer, ligesom ved Seligmans

hunde, at den depressionsvulnerable kan udfØre en mere

hensigtsmæssig adaptiv og aktiv adfærd, der ved at cope med

konfliktsituationen måske kunne have forhindret dens acceleration.

Hvis man i stedet for det depressive forsvar, den passive

avoidance, kunne formå den depressionsvulnerable til at

handle aktivt, så kunne man dermed måske undgå ophobningen af

konfliktpres, f.eks. målt i bracingsintensiteten forud for den

depressive reaktion, der er medvirkende årsag til UdlØsningeno

Nu er den depressionsudlØsende situation næppe så overskuelig

for en iagttager som Seligmans forsØgsdesign, men med et


kendskab til de potente udlØsere, som man kan få fra indfasens

og dermed udfasens sandsynlige perseverative konflikttænkning,

så har man faktisk "shuttle-boxens advarselssignal"., Nu kan

man næppe opnå noget ved at trække den depressionsvulnerable

rundt ved en snor, alene af den grund, at det ville være uklart,

hvor man skulle trække ham hen, for den copingadfærd den depressionsvulnerable

skal lære at udfØre er ikke simpel flugt, derfor

må man finde på noget andet.,

Når hundene bliver trukket ud af chokkammeret med magt, så

er de sådan set ikke aktive, men selv den pseudo-aktivitet, det

er at blive slæbt, medfØrer ved tilstrækkelig gentagelse~ at

hundene kan overtage pseudo-aktiviteten og blive selvaktive.

Det er givetvis ligeså svært at formå den passivt avoidende

depressionsvulnerable til at forholde sig aktivt til sine advarselssignaler,

men så må man finde en pseudo-aktivitet, der ved

tilstrækkelig gentagelse kan fØre til selvaktivitet, der aktivt

kan aflaste det depressive forsvar, eventuelt afbetinge den passive

avoidance ved at demonstrere den ubegrundet eller ihvertfald

mindre begrundet.,

Det man kunne gØre var at lave et tr.æningskursus for depressionsvulnerable,

hvor man præsenterede dem for fØrst svage udlØsere

uden for de potente udlØsningsområder, siden måske stærkere

udlØsere, og samtidig tvang dem gennem sproglige ordrer

til at foretage en aktivitet rettet mod udlØseren, som man finder

instrumentel. UdfØrelsen af den beordrede aktivitet er

pseudo-aktivitet med sproget som reb., FØrst vil denne aktivitet

udfØres helt overfladisk og sikkert under ledsagelse af megen

displacementaktivitet til afledning af frygten såsom latter

og vittigheder, men med den fornØdne gentagelse under kommando

(regulær drilling som under soldateruddannelse l vil den langsomt

kunne blive selvaktiv, og således også bringes til anvendelse

uden for træningssituationsno Hos hunde sker en sådan

overtagelse ar· den pseudo-aktive adfærd sikkert, fordi den aktive

forholden sig i sidste ende medfØrer et fald i organismens

frygtdrive og dermed virker positivt reinf'orcerende~ selv om

aktiviteten i begyndelsen er kontra til situationens massive


2o7o

frygtindhold og derfor yderligere frygtudlØsendeo Dette gæ1-

der også for mennesker, men herudover vil overgangen fra pseudo-aktiviteten

til selvaktivitet endvidere faciliteres af internaliseringen

af trænerens sproglige kommandoer, idet menneskets

relative adfærdsplasticitet netop skyldes internalisering

af sproglige ordrer i barndommen, hvad der medfØrer en vis cortical

autonomi over det lirnbiske system., Udviklingen af denne

aktivitetsindlæring vil medfØre, at den depressionsvulnerable

i stigende grad bliver i stand til at imØdegå drop-fobiens

trusler på en aktiv måde.,

En sådan aktivitet vil udlade megen fasisk emotionalitet og

selv om den er under "fremmed kontroln og ikke limbisk, så konstituerer

den en slags driveaktivitet, hvilket igen betyder,

at skævheden mellem akkumuleret drive og drive forbrugt til

adfærd bliver mindre, hvilket vil mindske, eventuelt forhindre

den homeestatiske drivenedregulering, der er den egentlige depressiono

Hermed ophØrer den depressionsvulnerable sikkert

med at være emotionel .stabil og bliver hermed også mindre veltilpasset,

men man kan jo ikke have alto Endvidere er det

klart efter denne fremstilling, at denne veltilpassethed og

erno-stabilitet på trods af dens store kapacitet for social udfoldelse

ikke er et ubetinget gode, idet den er udtryk for en

massiv kontrol på fobi og latent emotionel ustabilitet og således

nærmest at betragte som en mental forstyrrelseo Endvidere

forhindrer den, at drop-fobien kan reduceres og det er

drop-fobien, der er grundlaget for hele misereno

6o

depression og biofeed-back

Hvis vi går endnu en tak lavere, er en anden måde, som den depressive

reaktion eventuelt kan forhindres på, at bringe dens

fysiologiske triggering under voluntær kontrol, dvso neocortical.,

Jeg tænker her på biofeed-backø

Hvis man kunne finde en fysiologisk variabel, der både var

måleligt lettilgængelig og som var nØdvendig for udviklingen

af den depressive reaktion, så kunne man ved hjæ[p af biofeedbackindlæring

måske bringe den under voluntær kontrol og derved

forhindre den.,


Whatmore har selv foreslået, at bracing via myografi på den

måde måske kunne styres, og depressioner derved forhindreso

Dette skyldes naturligvis hans forestilling om, at depressionen

skyldes udmattelse pøgoao dysponesis, hvilket vi ikke var

enige i, idet vi mener, at dysporresis skal modvirke depressive

reaktionero Om depressioner derfor kan modvirkes ved, at bracing

via biofeed-back forhindres er derfor ret usikkerto Bracing

er den depressionsvulnerables primære forsvar mod drop-udlØsningen,

uden denne reaktion kan den depressionsvulnerable

derfor meget vel være dårligere stilleto Det svarer lidt til

det forhold, at hvis folks muskulære spændinger fjernes gennem

afspændingsterapi, så kan det medfØre manifeste psykiske forstyrrelser

hos stabile personer, der fØr kun havde muskelproblemere

Og myoser er nok at foretrække for psykosero

Blot at fjerne bracingen er derfor næppe gunstigt, men man

kunne måske lade en sådan procedure indgå i ovennævnte omskolingskursus,

hvor passiv avoidance blev udskiftet i en vis udstrækning

med aktiv, fordi bracingen fungerer som fysiologisk

passiv avoidance i modsætning til udladningen af fasisk emotionalitet,

der virker som aktive Vi må nemlig huske, at når bracing

kaldes en forherende respons, så er den jo i virkeligheden

en blokering af netop flugt- og angrebsadfærd, når stimuli fra

omverdenen begynder at indikere fareo Dette er meget hensigtsmæssigt,

fordi det forhindrer, at dyret farer omkring ved mindste

ydre foranledning, og samtidig sikrer det, at den aggressive

adfærd, når det er helt optimalt, kan udlØses

intensitet og præcision enten i kamp eller flugt.

sammen det lirnbiske systems værko

med voldsom

Det er alt-

Men den depressionsvulnerable har ingen glæde af denne kamptonus,

der har fænomenologiske såvel som kognitive fØlger, fordi

han kommer kun i kamp, når han spiller skako Bracing er

derfor her alene en blokering af mindre påvirkningers udlØsning

af emotionel coping, der i litteraturen betragtes som emotionel

ustabiliteto Det er her klart, at hvis den depressive

havde et adfærdsrepertoire, der kunne styre de mindre emotionelle

udladningers forlØb, så ville disse være mere gunstige


2o9c

og hensigtsmæssige for individet end bracingens erno-stabilitet,

fordi de kunne afbØde og reducere drop-fobien snarere end begrave

den.

Det vil sige, at den rullende depression kun kan afbrydes

ved chok, fysio-elektrisk eller psykologisko Den kan lempes

ved antidepressiv psykofarmaka, der Øger noradrenalinmængden

og hæmmer PS. Endvidere kan regulær PS-deprivation medfØre

dens midlertidige afbrydelse.

Forebyggelse af depressioner kan i dag endvidere kun ske

ved biokemisk interferens ved lithium.

Det skulle imidlertid være muligt at udvikle psykologiske

fremgangsmåder til depressionsbekæmpelse. Disse må imidlertid

iværksættes uden for selve depressionen, da denne er psykologisk

utilgængelig undtagen under ekstrem påvirkning. Det betyder,

at deres anvendelse er begrænset til flergangsdepressive

eller depressionsvulnerable, der kan identificeres på anden

vis o

Det skulle være muligt at ændre vilkårene for den depressive

reaktions udlØsning ved kognitivt at ændre den depressionsvulnerables

dropperception ved at justere eller ændre hans kognitive

univers.

Det skulle eventuelt også være muligt at forhindre udlØsningen

af den depressive reaktion ved at lære den depressionsvulnerable

adfærdsmØnstre, der tjener aktiv avoidance (coping) 1stedet

for passiv o En sådan omskoling kunne endvidere· medvirke

til en egentlig ændring af drop-fobien.

Dette kan ledsages af biofeed-backindlæring til kontrol af

det depressive forsvars fysiologiske komponenter, som foeks.

bracing, der er reaktionspassivisering.

?o den depressive reaktion som primært molær foreteelse

Vi har lagt vægt på adfærdsmæssige måder at gribe ind over for

depressionsvulnerabilitet på, man kan imidlertid godt forestille

sig, at den farmakologiske forskning vil opdage stoffer, der

langt mere succesfuldt end de nu anvendte kan forhindre depression.

Det ville være fint.


2lo.,

Adfærdsmæssige eller psykologiske approacher må imidlertid

betragtes som principielt mere hensigtsmæssige, fordi den depressive

reaktion primært er en adfærd med en molær begrundelse

og ikke en biokemisk forstyrrelseo Kun ved indskriden på

adfærdsniveau kan man derfor komme i nær kontakt med depressionens

raison d'etre, hvad der må være forudsætningen for dennes

oplØsning som konstant trusselo

Depressionen er en psykisk funktion og skal derfor anskues

molært, også de terapeutiske bestræbelser må respektere dette,

hvis de vil mere end manipulere symptomero Som -en materiel

foreteelse i den udvikling af materien, som vi har kaldt fylogenesen,

og som starter med vulkansk udsendelse af kulstofforbindelser

i Jordens allerfØrste tid, har den depressive reaktion

naturligvis basis i en lang r.ække niveauer med tiltagende

molekylaritet helt ned til atomniveauo Man kan derfor gribe

ind i det depressive forlØb også i disse niveauero Denne

molekylære indgriben fjerner eller ændrer ikke den depressive

reaktions molære begrundelseo Den patient, der netop har fået

afbrudt en svær depression ved ECT, er præcis så depressionsvulnerabel

som hidtil og vil opfØre sig præcis så drop-fobisk

som hidtiL.

Derfor er det nØdvendigt at anskue depressioner psykologisk

såvel som fysiologisk, og en indgang til en psykologisk analyse

af dette område kunne være identificeringen af den depressive

reaktions fylogenetiske oprindelse, hvad vi har forsØgt

i denne 6 ugersopgaveo


211,

REFERENCELISTE

Adey, W,R,, R, Kado & J,M, Rhodes (1963): S1eep: Cortical and

subcortical recordings in the chimpanzeeo Science, 141,

932-933.

Aserinsky, E. (1965): Periodic raspiratory pattern occurring

in conjunction with eye mavement during sleepo Science,

15o, 763-766.

Aserinsky, E, & N. K1eitman (1953): Regu1ar1y occurring perieds

of eye motility and concomitant phenomena during

s1eep, Science, 118, 273-274•

Averi11, J,R. (1968): Grief: Its nature and signifigance, Psycho1.

Bul1., 7o, 721-749.

Batini, c. & al. (1958): Persistant pattorns of wakefulness

in the Pretrigeminal midpontine preparation, Science,

128, 3o-32·

Baust, w., G, Berlucchi & G. Moruzzi (1964): Changes in the

auditory input during arousal in cats with tenotomized

rniddle ear muscles, Arch. Ital. Biol., lo2, 675-685.

Backer, J. (196o): Achievement related characteristics of manio-depressives,

Jo Abno and social Psychology, 6o,

334-339.

Berger, R.J. (1964): Tonus of extrinsic laryngeal museles during

sleep and dreaming, Expo Neurol., lo, 418.

Berger, R.J. (1969): Physiological characteristics of sleep.

(Fra Kales (1969), s.d.)


212,

Berlyne, D~E~ (196o): Conflicto Arousal and Curiosity, New Yorko

Bowlby, J, (1969): Attachment, New York,

Cohen, Mo & alo (1954): An intensive study of twelve cases of

manic-depressive psychosis, Psychiatry, 17, lo)-lo?o

Colbert, EoHo (1951): The dinosaur Book, New Yorko

Colbert, E,H. (1955): Evolution of the vertebrates: A history

of the backborred animals through time, New Yorko

Colbert, E,H, (1958): Morphology and behavior, Fra A. Roe &

GoGo Simpson: Behavior and Evolution, New Haven.

Darwin, Co (1872): Expression of the emotions in man and animals,

London ..

Deese, Jo (1964): Principles of Psychology, Boston.

Del orme, F,, M, Jeannerod & M, Jouvet (1965): Remarkable effacts

of raserpine on the ponto-geniculo-occipital phasic

EEG, C,R, Soc. Biol., 159, 9oo-9o3.

Dement, WoCo (1958): The occurrence of low voltage, fast electroencehphalogram

patterns during behavioral sleep in

the cat, EEG Clino Neurophysiola, lo, 291-295o

Dement, WoCa (196o): The effect af dream deprivation, Science,

131, 17o5-17o7.

Dement, WoCo (1964): Experimental dream studiesa Fra Jo Masserman

(edo): Science and Psychoanalysis, Scientific

Proceedings of the Academy af Psychoanalysis, Vol. 7,

129-162, New York,

Dement, W,C, (197o): se Dement & al. (197o),

Dement, w.c. & c. Fisher (1963): Experimental interference

with the sleep cycle, Canado Psychiato Ass. Joø 8, 395-

4ooo

Dement, w.c. & alo (197o): A sleep researcher 9 s odyssey: The

function and clinical signifigance of REM sleep. Fra

Madow & Snow (197o), s,d,

Dewson, Jo & alo (1965): Middle ear muscle activity in cats

during sleep, Expa Neurola, 12p l-Bo

Engel, GaLo (1962): Psychological davelapment in health and

disease, Phi1ade1phia.

Faure, Jo (1962): Laphase 11 paradoxicale" du sommeil chez le

lapin, Rev. Neurolo 9 lo6, 19o-197o


213.

Fisher, C, (1967): Psychological signifigance of the dreamsleep

cycle. Fra H.A. Witkin & H.B. Lewis (eds,): Experimental

studies of dreaming, New York"

Fisher, c., J, Gross & J, Zuch (1965): Cycle of penile areetion

synchronous with dreaming (REM) sleep, Arch" Geno

Psychiat. (Chicago), 12, 29-45.

Fraenkel, .G"S" &. D .. L .. Gunn (1961): The orientation of animals,

New York"

Giaquinto, S, & al. (1964): Suprespinal modulation of heteronymous

monosynaptic and polysynaptic reflexes during

natural sleep and wakefulness, Arch" Italo Biol", lo2,

282-3o7.

Gibson, R,W, (1958): The family background and earlylife experience

of the manic-depressive patient, Psychiatry, 21,

71-9o.

Gregory, W.K. & M, Roigneau (1934): Introduetion to human anatomy,

New York"

Hamilton, W"R" {1972}: The history of mammals, London"

Harlow, H"F" (1959): Affectional respenses in the infant monkey,

Science, 136, 421-431.

Hartmann, E, (1967): The biology of dreaming, Springfie1d,

Hartmann, E" (1968): The 9o-minute sleep-dream cycle, ~o

Gene Psychiat", 18, 28o"

Hartmann, E, (1969): Mania, depression and sleep. Fra Kalas

(1969) s.d.

Heilmann, G, (1927): The erigin of birds, New York,

Herrick, C,J. (1933): The fUnctions of the olfactory parts of

the cerebral cortex, Proco Nato Acado Scio, 19, 7-14o

Hess, W.R. (1957): The functional organization of the diencephalon,

New Yorko

Hodes, R. & W,C, Dement (1964): Depression of electrically induced

reflexes (H-reflexes) in man during low voltage

EEG sleep, EEG Clin. Neurophysiol,, 17, 617-629.

Hull, CoLo {1943): Principles of behavior, New Yorko

Huttenlocher, P. (196o): Effects of state of arousal in click

respenses in the mesencephalic reticular formationo ~

Clino Neurophysiolo, 12, 819o


214.

Huttenlocher, P. (1961): Evoked and spontaneous activity in

single units of roedial brain stem during natural sleep

and waking, J. Neurophysiol., 24, 451-468.

Jacobsen, E. (1965): Menneskets psykiske sygdomme, KØbenhavn.

Jacobson, E. (1953): Contribution to metapsychology of cyclothymic

depressiono Fra Po Greenacre (edo): Affective

disorders, New York.

Jacobson, A. & al. (1964): Musela tonus in human subjects during

sleep and dreaming, Exp. Neurol., lo, 418.

Johnson, L.c. (1969): Psychological and physiological changes

rollowing total sleep deprivation. Fra Kalas (1969) s.d.

Jouvet, D., J.L. Valatx & M. Jouvet (1961): Etude polygraphique

du sommeil du chaton, C.R. Soc, Biolo, 155, 166o-

1664.

Jouvet, M. (1965): Paradoxical sleep- A study of its nature

and mechanismo Fra K. Akert & alo (edso): Sleep mecha­

~~ Amsterdamo

Jouvet, Mo (1967): The states of sleep, Scientific American,

februar o

Jouvet, M. (197o): Neurohumoral basis of sleep. Fra Madow

& Snow, Sodo

Jouvet, M. & F. Michel (196o): D~clenchement de la "phase paradoxicale"

du sommeil par stimulation du trone cåråbrale

chez le chat intact et måsencåphalique chronique,

C.R. Soc. Biol., 154, 636-641.

Jouvet, M. & J.L. Valatx (1962): Etude polygraphique du sommeil

chez l'agneau, C.R. Soc. Biol., 156, 1411-1414.

Jouvet, M. & Ro Delorme (1965): Locus coerulus et sommeil paradoxale,

C.R. Soc. Biol., 159, 895-899.

Kalas, A. (ed.) (1969): Sleep. Physiology & pathology, Philadelphia.

Kaufman, I.c. & L.A. Rosenblum {1967): The reaction to separation

in infant monkeys: Anaelitic depression and conservation

with withdrawal, Psychosom. Med., 29, 648-675.

Klein, M. (1963): Etude polygraphigue et phylogenigue des

åtats de sommeil, Lyon.


215.

Kleitman, N. (196o): Patterna of dreaming, Scientific Amer.,

november.

Kleitman, N. (1967): Phylogenetic, antogenetic and environmental

determinants in the evolution of sleep-wakefulness

cycles. Fra So Kety & alo {eds.): Sleep and altered

states of consciousness, Baltimore.

Kleitman, N. (1969): Basic Rest-Activity Cycle in relation to

sleep and wakefulness. Fra Kales (1969) s.d.

KlUver, H. & P.c. Bucy (1939): Preliminary analysis of runetion

of the temporal lobes in monkeys, Arch. Neurol.

Psychiat., 42, 979.

Kraines, SoHo (1966): Manic-depressives syndrome: a physiological

disease, Dis. of the Nervous Syst., 27, 573-582,

67o-676.

MacLean, P.D. (1954): The limbie system and its hippecampal

formation. Studies in animals and their poesible application

in man. J. Neurosurg., II, 29-44.

MacLean, P.D. (1966): Brain and vision in evolution of emotional

and sexual behavior, New York.

Magni, F. & al. (1959): EEG arousal following inactivation of

the lower brain stem by selective injection of barbiturate

into the vertebral circulation, Arch. Italo Biolo,

97, 33-46.

Marquis, D.P. (1941): Learning in the neonate: Modification

of behavior under three schedules, J. expo Psychol.,

29, 263.

Meier, G.W. ~ R.J. Berger (1965): Development of sleep and wakefulness

patterns in the infant rhesus monkey, Exp. Neurol.,

257-277, 12.

Madow, L. & L.H. Snow (eds.) (197o): The psychodynamic implications

of the physiological studies on dreams, Springfield.

Michel, F. & al. (1961): Etude polygraphique de sommeil chez

le rat, C.R. Soc. Biol., 155, 23$3-2392.

Moody, P.A. (1962): Introduetion to evolution, New York.

Morden; B. & al. (1967): REM sleep deprivation and compensation

phenomena in the rat, Brain Res., 5, 339-349o


216.

Morden, B. & al. (1968): Effects of rapid eye mavement (REM)

sleep deprivation on shock-induced fighting, Physiol.

~ •• 3, 425-432.

Ohlmeyer, P. & al. (1944): Periodische Vorgange im Schlaf,

PflUger Arch. Ges. Physiol., 248, 559-56o.

Ohlmeyer, P. & H. Brilmayer (1947): Periodische Vorgange im

Schlaf, Pflfiger Arch. Ges. Physiol., 249, 5o-55.

Parmelee, A.H. & W.H. Wenner (1965): "Sleep states" in pramature

and ~ull term newhorn infants. Foredrag holdt for

The Association for the psychophysiological study of

sleep, Washington D.C.

Pompeiano, o. (1967): The neurophysiological mechanisms of the

postural and motor events during desynchronized sleep.

Fra s. Kety & al. (eds.): Sleep and altered states of

consciousness, Baltimore.

Pribram, K. (1971): Languages of the brain: experimental paradoxes

and principles in neuropsychology, New Jersey.

Price, J.s. (1968): The genetics of depressive behavior. Fra

A. Coppen & A. Walk (eds.): Recent developments in affective

disorders, Brit. J. of Psychiat. Spec. Pub. 2.

Rechtschaffen, A. & w.c. Dement (1969): Narcolapay and hypersomnia.

Fra Kales (1969) s.d.

Rethlingshaferø Do (1963): Motivation as related to personality,

USA.

Richter, C.P. (1927): Animal behavior and internal drives,

Review of Biol., 2, )o7-343.

Romer, A.s. (1962): The vertebrate body, Philadelphia.

Ruckebush, Y. & J. Bost (1962): Activite corticale au cours

de la somnolence et de la rumination chez la chevre,

J. Physiol. Paris, 54, 4o9-4lo.

Scheibel, M.E. & A.B. Scheibel (1958): Structural substrates

for integrative patterns in the brain stem reticular

coreo Fra H~Ho Jasper: Reticular formation of the

~~ Bostonø 1958o

Scheibel, M.E. & A.B. Scheibel (1967): Anatomicalbasis of

attention mechanisms in vertebrate brainso Fra GoGo

Quarton & alo (edso): The neurosciences, New Yorko


217.

Schildkraut, J.J. & s.s. Kety (1967): Biogenic aminesand emotions,

Science, 156, 2l-3o.

Seligman, MoEo (1974): Depression and learned helplessnesso

Fra R.J. Friedman & M.M. Katz (eds.): The psychology

of depression: contemporary theory and research, Washington

DoCo

Shimazono, Y. & al. (l96o): The cerrelation of rythmic waves

of the hippecampus with the behavior of dogs, Neurol.

Med. Chir., 2, 82-88.

Shipman, w.c. & al. (1964): A studyin psychophysiology of

muscle-tension, Archo Geno Psychiato, 11, 33o-346o

Snyder, F. & al. (1963): Blood pressure changes during human

sleep, Science, 142, 1313o

Snyder, F. (1966): Toward an evolutionary theory of dreaming,

Amor. J. Psychiat., 123, 121.

Spitz, R.A. (1946): Anaelitic Depression. Fra A. Freud & al.

(eds.): The psychoanalytic study of the child, vol. II,

New York.

Stein, L. (1968): Chemistry of reward and punishment. Fra

DoHo Efron: Psychopharmacology: A review of progress,

Washington, D.C.

Tomkins, s.s. (1962): Affect, Imagery, Consciousness, vol. I,

New Yorko

Vogel, G.W. & al. (1973): The effect of REM deprivation ondepression.

Fra W.P. Koella & Po Lewin (edso): Sleep:

physiol·ogy, biochemistry 2 psychology, pharmacology, clinical

implications, lo europo congro sleep reso Baselo

Wada, T. (1922): Experimental study of hunger in its relation

to activity, Archo Psycholo, 8, l-65o

Weiss, T. & E. Roldan (1964): Comparativo study of sleep cycles

in rodents, Experientia, 2o, 28o-28lo

Weitzman, E. D. (1961): A note on the EEG and eye movement during

behavioral sleep in monkeys, EEG Clinical Neurophysiol.,

13, 79o-794.

Weller, J.M. (1969): The course of evolution, New York.


218,

Whatmore, G,B, (1966): Some neurophysio1ogica1 differences between

schizophrenia and depression, Amer. Jo Psychiat.,

123, 712-716.

Whatmore, G,B, & D,R, Kohli (1968): Dysponesis: A neurophysiological·factor

in functional diSorders, Behav. Science,

13, lo2-124o


219.

REGISTER

adaptation, tilpasning 23, 26-27, 29-Jo, 49, 194

affektive liv 17, lo9-ll3, 123, 167

aktivitet 36-37, 44-45, 54, 68, 15o, 2o6

amfibier, padder 22, 111

anaklitisk depression 119, 121-122, 162

analytisk psykologi 15, 88, 13o

anden termodynamiske lov 22-23, 44

appetensadfærd 46, 53, 67

avoidance 171-173, 2o3-2o7, 2o8-2o9

autonome nervesystems virke 74, 149, 156-157, 163

behov 45-46, 53, 66-67, 69, lo5, 147, 18o

bio-feedback 2o7-2o9

biologiske klokker 151-152, 157

bracing 181-187, l9o, 193, 2oo-2ol, 2o5, 2o8-2o9

BRAG 52-55, 68, 75, 92, 114-116, 134-135, 15o, 152

cortex 99, 112, 115, 194, 199, 2o2, 2o7

cyklotymi 172, 187-189

depressionsbeskrivelse 123-129, 142, 145, 198-199

depression og biokemi 155-156, 2o9

depression og farmakologi 144, 154-155, 2ol, 2o5, 2o9

depressionsforlØb/faser 126-lJo

depressionspriming 143, 167, 17o-171, 191-192, 196


22o.

depressionsvu1nerabi1itet 121, 171-179, 185-188, 19o-193, 196,

198, 2o1, 2o3, 2o5-2o9

depressive forsvar lSo-192, 2o5

depressiv indfase 129-138, 146-157, 161-164, 181, 184-185, 19o

depressiv midtfase 129, 132-133, 138, 142-146, 149-15o, 154,

157, 162, 164-166, 184-187, 19o, 2o2

depressiv udfase 129, 138, 15o, 185-186, 2o2

drive og driveadfærd 44, 46, 52-61, 82, 85-86, lo5, llo, 115,

117, 13o, 146-153, 156, 2o7

drivehomeostaten 147, 157, 165-166, 169, 187-19o

drivesystemet 47, 86, 93-loo, lo4-lo9, 147-151, 155-156

drivetriggeren lo6, lo?, llo, 114-116, 143, 156

driveudladning 47, 5o, 54, 64-68, 75-77, Bo, 82-83, 85, lo5-

lo6, 114, 116-117, 154, 165, 192

driveventil 5o, 61, 114, 143

drop-fobi l?o-181, 185, 191-192, 196, 198, 2o3, 2o?, 2o9-21o

drØmme 76-78, 82, 14o, 158

emotionel labilitet lJo, 158-159, 188, 2o?-2o8

endokrinelogi og hormoner 47, 93, 98-99, 149, 152-153, 189, 197

enhedssyn på depressiv reaktion 122-123, 2o9-2lo

formering/reproduktion 34-36, 65-68, 111, 153 ,

fylogenese 15-48, 2lo

fylogenetiske metode 16-17

genetik/genotype/fænotype 19-2o, 62, 118-122, 147, 149, 153-

154, 165, 168, 189, 191

geologisk tid og forandring 2o-29

"gå-dØd"-reaktionen 18, 2o, 35, 51, 68, 115, 118, 12o, 14o,

143, 169, 2oo

hyperseksualitet 84-85, 92, lo2, 144

hypotha1amus 39, 86, 98-loo, lo?-lo8, 111-116, 127, 148, 153

ikonisk skift og imageri 8?, 93, 134, 139, 157-158

involutional depression 196-197

konflikttænkning l6o-l6l, 183, 186, 2o2, 2o6

kærlighed og depression 175, 192-194, 196-197


221.

libidotab 143-145

lirnbiske system 86, 99, llo, 113-117, 146, 151, 154, 156, 166,

186, 2o2, 2o8

limbisk kontrol 86, 89, 114-116, 135-136, 143, 146-147, 151-

154, 165, 187, 2o7

mani og manisklingende tilstande 87, 92, 127, 131, 136, 148,

153. 159, 165

metabolisme 22-23, 25, 31, 44-46, 4S, 52-61, 67-6S, 14S, 154

moderseparation/maternal deprivation 121, 162-164, 171, 17S,

192

molekylær/molær-dimensionen 15, 41, 61-62, 162, 173, 1S6, 2o9-

2lo

motorisk hæmning 49, 67-77, So-S3, lo3, 114, 117, 119, 139-

14o, 143, 1S5

muske1tonus 43, 7o-72, S1, 119, 139-l4o, 143, 16~, lSl

narcolepsi og narcoleptiske tilstande 139-143 1 146, 156

neurale--strukturer 3S-39, so-S2, s6, 93-99, lo2-lo4, llo-117,

152

neurale strukturers udvikling 3S, 54, 93-99, lo7, llo-117

neural tonus 9S-99, 113

noradrenalin loo-lol, lo3, 113, 152, 155-156, 2o5, 2o9

alfaktion (kemoperception) og olfaktoriske system lo7-ll2

organismen som kemisk proces 22-23, 34, 37, 44

paradoks sØvn (PS) 43, 49-12o, 135-147, 15o-156, 1S5, 2o9

PS' biokemi og farmakologi 94, loo-lo4

PS-deprivation 7S-79, S3-S4, 116-117, 13o, 135-13S, 142-146,

154-156, 2oo-2ol, 2o9

PS-deprivationens psykiske fØlger 79, S4-93, 146

PS• fasiske træk 7o-75, So, S2, S4-93, lo3

PS-frekvens 55, 57-59

PS i fylogenesen 55-56

PS-kompensation 79-So, S3-S4, 93, 116-117, 136, 155

PS-mængde 59-6o, 62-63

PS i ontogenesen 62-6S

PS• toniske træk 7o-71, So, lo3


222.

pattedyrsudviklingen 2o-22, 24-36, 65-66, 68, 149

penil tumesoens 74-75, 77, 144

perceptuel tilpasning 17, 33

periventrikulære receptorer 96-98, lo4-lo6, 113, 136, 147,

149-151, 156

PGO-bØlger 72, 77, 8o-84, 89, lo2-lo3, 114, 117

pentil kontrol 89, 114-116, 135, 143, 146-147, 151-156, 165-166

psykisk funktion 15-16, 122, 2o9-2lo

psykose 87, 89, 91, 2o8

prædepressive fase 129, 164, 172-176, 181, 184, 186

præstation 176-181, 185-186, 191

reinforcering 113, 166-177, 18o-181, 192, 194-195, 199

reinforceringsblokering 5o, 166-168

reptiler 22-34, 45

retikulære system 39-4o, 54-55, 73, 96-99, lo7, 113, 115-116

seksualitet 47, 84, 148-149

selektion, selektiv fordel 16-18, 2o, 27, 35, 44, 49, 65, 69,

llo, 166, 169, 194, 195

separationsfaser 162-165

separationsreaktion 119-121, 164-168, 175

serotonin loo-lo3, 114-115, 152

social isolation og depression 169-17o, 192, 194-195

social veltilpassethed 173-176, 186, 191, 193, 2o7

status og depression 194-197

stemning og stemningsændringer 92, 123, 13o, 148-151, 156-157,

177, 187-189

synsforstyrrelser 9o, 92, 132-133

sygdomssynspunktet 15-16, 151, 173-174, 198

sØvn 32-33, 36-43, 49, 62-65, 99, 115-116, 136-146

sØvnafvigelser 136-143

sØvncentret 4o-43

sØvn og evolution 32-33

sØvnfaser 42-44, 58, 69

temperaturkontrol/stabilitet, varmblodethed 2?, 25-29, 33-36,

48-49, 55, 64, 149


223.

thalamus 98, loB, 111, 115

thecodonter 26-36, 55, lo8

thorapsider 24-36, 5o, 64, 146

vision og det visuelle system 33 1 loB, 111

Økonicher 29-3o, 32-33


224.

More magazines by this user
Similar magazines