Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

Tlf. 96 35 10 00

J a n u a r 2 0 0 5

Udbygning af eksisterende

400 kV-masterække mellem

Nordjyllandsværket og

transformerstationen ved

Vester Hassing

VVM-redegørelse


Titel: Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække mellem

Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing

VVM-redegørelse

Udgiver: Nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Telefon 96 35 10 00

Udarbejdet af: Nordjyllands Amt i samarbejde med Eltra,

Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard I/S og COWI A/S

Emneord: VVM-redegørelse, højspændingsanlæg, miljøpåvirkninger

Layout: COWI A/S og Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard I/S

Grundkort: © Kort og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029

Tryk: Salogruppen

Oplag: 200 stk.

Foto: COWI A/S: Michael Thurland, Martin Vestergaard, Signe Nepper Larsen og Mette Mejsen Westergaard

Hasløv & Kjærsgaard I/S: Dan Hasløv og Benny Bøttiger

Scanpix

Eltra

ISBN-nr: 87-7775-586-3

Udgivelsesår: 2005

Henvendelse vedrørende rapporten til Nordjyllands Amt,

Teknik og Miljø på telefon 96 35 10 00

Forsiden: Michael Thurland


Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 – Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

1.1 Projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

1.2 Formålet med projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

1.3 VVM-redegørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

1.4 Manglende viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Kapitel 2 – Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2.1 Projektet og VVM-redegørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2.2 Hvorfor skal anlægget ligge lige dér? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2.3 Visuelle virkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2.4 Hvad betyder det for mig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2.5 Påvirkninger af natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

2.6 Hvad gør man for at undgå problemer for miljø og landskab? . . . . . . . . . . 9

2.7 Undersøgte alternativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Kapitel 3 – Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

3.1 Lovgrundlag for etablering af højspændingsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

3.2 Principper for udbygning af transmissionsnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

3.3 Behovet for udbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

3.4 Beskyttelsesinteresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kapitel 4 – Teknisk beskrivelse af anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

4.1 Højspændingsanlægget i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

4.2 Det nye anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

4.3 Hvad består luftledninger og master af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

4.4 Faser i projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Kapitel 5 – Landskabsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

5.1 Landskabsanalyse af kystnærhedszonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

5.2 Visualiseringer – metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

5.3 Master og lederes udformning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

5.4 Vurdering af de visuelle forhold i kystnærhedszonen . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Kapitel 6 – Virkninger på mennesker og samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

6.1 Analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

6.2 Berørte boliger/landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

6.3 Udbygningsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

6.4 Driftsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

6.5 Erstatning i forbindelse med ændring af luftledningsanlæg . . . . . . . . . . . 41

6.6 Påvirkning af flyvesikkerheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Kapitel 7 - Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

7.1 Plante- og dyreliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

7.2 Luft og klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

7.3 Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

7.4 Magnetfelter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

7.5 Forurening af jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

7.6 Overfladevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

7.7 Grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

7.8 Affaldsproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Kapitel 8 – Alternativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

8.1 0-alternativet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

8.2 Alternativ placering af master . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

8.3 Kabellægning af udbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Kapitel 9 – Forslag til afværgeforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

9.1 Afværgeforanstaltninger – i udbygningsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

9.2 Afværgeforanstaltninger – i driftsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

1


2

Kapitel 1

Indledning

1.1 Projektet

Denne VVM-redegørelse indeholder resultaterne af miljøvurderingen

af udbygningen af et eksisterende 1-systems

400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket

og transformerstationen ved Vester Hassing, en strækning

på ca. 3 km. Udbygningen planlægges udført som

luftledninger.

Udbygningen sker ved at ændre 1-systemsforbindelsen

til en 2-systems 400 kV-forbindelse. Dette gøres ved at

montere en 7,8 m høj top ovenpå de eksisterende Donaumaster.

8 ud af 10 master i den eksisterende masterække

forhøjes. Enderækkemasterne, der sidder i hver ende af

masterækken, ændres ikke.

1.2 Formålet med projektet

Projektet indgår i Eltras planer for den langsigtede

struktur af det danske eltransmissionsnet. Formålet

med projektet er at:

• Forbedre driftsikkerheden

• Give tabsbesparelser og dermed CO -reduktion

2

• Øge udvekslingsmulighederne med udlandet.

For at forbedre udvekslingsmulighederne har Eltra

renoveret jævnstrømsforbindelsen til Sverige (Konti-Skan

1). I den forbindelse har Eltra i juli 2002 ansøgt Energistyrelsen

om tilladelse efter elforsyningslovens § 21 om

godkendelse af 400 kV-nettilslutning af Konti-Skan 1

med tilhørende udbygning af 400 kV-transformerstationen

ved Vester Hassing. Eltra ansøgte samtidig om tilladelse

til bygning af top på Donaumasterækken mellem Vester

Hassing og Nordjyllandsværket til et ekstra 400 kVluftledningssystem.

Nordjyllands Amt har efterfølgende igangsat planlægningsprocessen

i 2003 på anmodning fra Eltra, og amtet

har med henvisning til VVM-direktivet (samlebekendtgørelsen)

sat arbejdet med denne VVM-redegørelse i gang.


Faktaboks 1.1 1.4 Manglende viden

Eltra er bygherren for det nye anlæg

Drift og vedligehold af 400 kV-højspændingsanlægget

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing

koordineres af Eltra, som er det systemansvarlige

transmissionsselskab for Jylland og Fyn. Dette

område omfatter ca. 1000 km luftledningsstrækninger

og ca. 225 km kabelstrækninger (400 kV, 220 kV

og jævnstrømsforbindelser). Eltra ejes af 43 lokale

netselskaber i Jylland og på Fyn. Fra 2005 bliver

Eltra en del af et samlet statsejet systemansvarligt

selskab.

1.3 VVM-redegørelsen

Ved anlæg af nye højspændingsluftledninger på mindst

2 km og med en spænding over 100 kV er der pligt til at

udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger

på Miljøet).

Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om

muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljømæssige

konsekvenser ved udbygningen af højspændingsanlægget.

Redegørelsen skal bidrage til at informere

og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen.

Nordjyllands Amt har i perioden 15. maj - 16. juni 2004

gennemført første offentlige høring, hvor en idépjece

blev udsendt. De indkomne forslag og bemærkninger

indgår i det videre arbejde med VVM og forslag til regionplantillæg.

VVM-redegørelsen er udarbejdet af COWI A/S og

Hasløv & Kjærsgaard I/S i samarbejde med Eltra og

Nordjyllands Amt.

Omfanget og indholdet af VVM-redegørelsen følger

Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 428 af

2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om

planlægning.

KAPITEL 1

Af de forskellige afsnit i VVM-redegørelsen fremgår, hvilke

metoder og hvilket datagrundlag, der er anvendt i vurdering

af projektets virkning på miljøet. I den forbindelse kan

manglende viden og afgrænsning af vurderingen udledes.

Baggrundsmateriale til VVM-redegørelsen

• Visualiseringer (plakat) som viser "før" og "efter"

billeder i en bedre trykkvalitet og størrelse

end denne rappport. Udarbejdet af Hasløv

& Kjærsgaard I/S. Plakaten ligger i plastlommen

bagest i denne rapport.

• Johansen, C. og H.H. Riber 2004.

Magnetfelter fra højspændingsanlæg

– Status for viden om virkning på mennesker.

Derudover indeholder denne rapport bagest et bilag

med resultat af biologiske feltstudier.

Figur 1.1 Foto viser den vestlige del af Donaumasterækken

sammen med Nordjyllandsværket, vindmøller og en

parallel linieføring med et 150 kV-højspændingsanlæg.

3


4

Kapitel 2

Sammenfatning

2.1 Projektet og VVM-redegørelsen

Ved anlæg af nye højspændingsluftledninger på mindst

2 km med en spænding over 100 kV er der pligt til ifølge

planloven at udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering

af Virkninger på Miljøet).

Der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse for

udbygningen af den eksisterende 400 kV-masterække

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen

ved Vester Hassing.

Eltra ønsker at ombygge det eksisterende 1-systems

400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing til et 2-systems 400 kV-højspændingsanlæg.

Udbygningen ønskes gennemført ved montering

af en 7,8 m høj top med et ekstra travers på de eksisterende

master og ophængning af et ekstra 400 kV-luftledningssystem.

De enkelte Donaumaster bliver derved

ca. 39,6 m høje. Strækningen er 2,8 km lang og består

af 10 master, hvoraf de 8 skal forhøjes.

Udover påsætningen af toppen vil den nye 400 kVforbindelse

ikke betyde ændringer eller udvidelser på det

eksisterende luftledningsanlæg. På transformerstationerne

ved Vester Hassing og ved Nordjyllandsværket opsættes

tre etbenede endetræksmaster, der skal tage imod

det nye system.

Øvrige undersøgte alternativer

Der er undersøgt tre alternativer ud over udbygningen.

Det første alternativ består i ikke at udbygge 400 kVforbindelsen

på nuværende tidspunkt, men i stedet afvente

et eventuelt større behov. Vælges denne løsning –

det såkaldte 0-alternativ – går man glip af fordelene

som inkluderer: Reduceret nettab og CO -emissioner,

2

driftsmæssige forbedringer og større fleksibilitet i netplanlægningen.

Det andet alternativ er en alternativ placering af master

for at opnå bedre samspil med parallelførte luftledningsanlæg.

Formålet er at skabe visuelle fordele for beboerne

i området.

Det sidste alternativ består i en kabellægning af udbygningen.


Formålet med projektet

Udbygningen af den eksisterende 400 kV-højspændings-

ledning har følgende fordele:

• Forbedrer driftssikkerheden

• Giver tabsbesparelser og dermed CO 2 -reduktion

• Optimerer udvekslingsmulighederne.

Hensynet til markedsfunktionen, forsyningssikkerheden

og miljøet er ligeværdige i Eltra’s planlægning af transmissionsnettet.

Der er flere årsager til at udbygge 400 kVhøjspændingsanlægget

til to systemer i henhold til den

langsigtede netstruktur. Udbygningen vil øge fleksibiliteten

i den fremtidige netplanlægning i regionen. Det giver

mulighed for senere nettilslutning af f.eks. havvindmølleparker

ved Læsø og skaber også mulighed for en eventuel

jævnstrømsforbindelse til Sverige (Konti-Skan 3).

Udbygningen af forbindelsen vil gøre det muligt at

udnytte Konti-Skan-forbindelserne og øvrige udlandsforbindelser

mere i den daglige drift.

Figur 2.1 Hvad skal der ske med det eksisterende masterække mellem

Nordjyllandsværket og Vester Hassing?

KAPITEL 2

VVM-proceduren

Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om

muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljømæssige

konsekvenser ved udbygningen. Redegørelsen

skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden

i beslutningsprocessen. Omfanget og indholdet af VVMredegørelsen

følger Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse

nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler

i medfør af lov om planlægning. VVM-redegørelsen

omfatter:

• En beskrivelse af projektet og de væsentligste

alternativer

• Beskrivelse af de nuværende forhold i projektområdet

• En vurdering af projektets virkninger på miljøforhold

• En beskrivelse af tiltag, der kan fjerne, mindske eller

kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger

(de såkaldte afværgeforanstaltninger)

• En oversigt over manglende viden.

VVM-redegørelsen skal vurdere anlæggets påvirkning af:

• Landskabet

• Befolkningen – herunder eventuel sundhedsfare

• Plante- og dyreliv

• Kulturarv – herunder fortidsminder og

• Øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt.

Miljøkonsekvenserne er vurderet i forhold til den situation,

hvor projektet ikke gennemføres. I VVM-sammenhæng

kaldes dette sammenligningsgrundlag for 0-alternativet.

5


2.2 Hvorfor skal anlægget ligge lige dér?

Det åbne land er omfattet af en lang række lov- og planlægningsmæssige

bindinger, der bl.a. har til formål at

beskytte natur og miljø samt at sikre en hensigtsmæssig

udnyttelse af arealerne. Flere af disse bindinger lægger

begrænsninger på, hvor et teknisk anlæg kan placeres.

Disse bindinger inkluderer:

• Internationale forpligtigelser, f.eks. Ramsar-konventionen

og EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet

(Natura 2000-områder)

• National lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven

og museumsloven

• Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt, f.eks. regler

og retningslinier der har til formål at beskytte naturområder,

kulturmiljøer, vandløb, grundvandsinteresser

samt rammer for byudvikling

• Kommuneplanen for Hals Kommune

(www.halskom.dk/dk/planer_visioner).

Projektet er placeret, hvor der er vandløb, som er omfattet

af naturbeskyttelseslovens § 3, områder, der

i regionplanen for Nordjyllands Amt er udlagt som regionalt

kystlandskab inden for kystnærhedszonen (Område

A), områder udpeget som økologisk forbindelseslinie

samt et område med begrænset drikkevandsinteresse.

2.3 Visuelle virkninger

VVM-redegørelsen viser, at de visuelle påvirkninger af

landskabet er den væsentligste påvirkning ved udbygningen

af 400 kV-højspændingsledningen. Generelt vurderes

det, at de forhøjede master vil komme til at fremstå klart

synlige i det åbne kystlandskab, ligesom de eksisterende

master gør det – blot højere.

Påvirkningen af landskabet afhænger meget af, hvor tæt

man er på traceet, og i hvilke retninger det ses. Visualiseringerne

peger på, at det er væsentligt at fastholde den

nuværende opstilling med ensartede høje master med

samme indbyrdes afstand. Oplevet tæt på er det både

master og luftledninger, der påvirker landskabet. Oplevet i

større afstand reduceres luftledningens del af påvirkningen.

Her er det i højere grad masterne, der giver påvirkningen.

I forhold til den nuværende situation vil det forøgede antal

luftledninger give en øget påvirkning oplevet tæt på sammen

med de forhøjede master. På større afstande er det

primært masteforhøjelsen, der er synlig, dog med en forskel

på oplevelsen set fra syd og fra nord. Oplevet fra nord, hvor

man færdes i landskabet, vil den eksisterende beplantning

medvirke til at begrænse fjernvirkningen. Oplevet fra syd

med fjorden i forgrunden vil masterne opleves som fritstående

af beplantningen, og de vil have en større dominans.

6

KAPITEL 2

2.4 Hvad betyder det for mig?

Det vurderes, at udbygningen af højspændingsanlægget

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing ikke vil få

betydning for turisme og friluftsliv, fordi området i forvejen

er stærkt præget af tekniske anlæg.

Da der ikke er tale om opstilling af nye master eller

inddragelse af nye arealer, vil projektet kun have meget

begrænset indflydelse på områdets boliger og landbrugsejendomme.

Luft og klima

Det forventes, at emissionen fra entreprenørmaskinerne,

der anvendes i udbygningsfasen, vil være i en størrelsesorden,

som ikke er til særlig gene for naboer, omkringliggende

miljø etc. Umiddelbart synes diffus emission at

være den største potentielle kilde til gene. Problemet vil

dog være meget begrænset, da det vil være lokalt og tæt

knyttet til entreprenørarbejde og transport, der kun vil

foregå i en kort periode i udbygningsfasen.

I en klimamæssig sammenhæng vil projektet på lang

sigt have en gavnlig effekt pga. den reducerede mængde

udledt CO . Det skal bemærkes, at reduktionen er af

2

marginal karakter i national sammenhæng.

Støj

Højspændingsanlæg udsender støj under almindelig drift.

Støjen er ikke konstant, men afhænger bl.a. af spænding

og belastning. Støjen fra en luftledning er normalt kun

hørbar i fugtigt vejr. Støj fra en luftledning vil aftage som

følge af terrænets og luftens dæmpning. Man regner med

en støjreduktion på 3-4 dB, for hver gang afstanden

fordobles. Nærmeste bolig ligger 150 m fra højspændingsanlægget.

Støjbelastningen fremgår af Tabel 2.1

Tabel 2.1 Støjniveau fra eksisterende og fremtidig

luftledning i fugtigt vejr.

Afstand nord Eksisterende Fremtidig 2 x 400 kV

for anlæg 1 x 400 kV (duplex og triplex)

(m) Støjniveau Støjniveau

(L i dB) aeq (L i dB)

aeq

25 42 45

50 39 42

100 35 39

150 33 36

200 31 34


Støjbelastningen fra ledningsnettet vil normalt overholde

de vejledende støjgrænser i dag-, aften- og natperioden

på henholdsvis 55, 45 og 40 dB(A). Da anlæggene kører i

døgndrift, bliver den lave grænseværdi på 40 dB(A) udslagsgivende.

I få timer om året vil der under bestemte

vejrforhold (tåge og regnvejr) kunne optræde kraftigere

støj.

Magnetfelter

Højspændingsanlæg skaber både et elektrisk felt og et

magnetfelt i de umiddelbare omgivelser. Man taler om

ekstremt lavfrekvente felter sammenlignet med andre

typer af elektromagnetiske felter.

Magnetfelter forekommer omkring alle luftledninger,

der fører strøm, og vokser med strømstyrken. Magnetfeltet

aftager med afstanden fra de strømførende installationer.

Magnetfeltet måles i enheden Mikro Tesla.

35

30

25

20

15

10

5

Nordjyllandsværket - Vester Hassing

med planlagt udbygning

Feltstørrelse (Mikro Tesla)

Nord

Høj belastning

Typisk belastning

0

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

Figur 2.2 Eksempler på magnetfelter omkring

et højspændingsanlæg.

Nordjyllandsværket - Vester Hassing

med eksisterende mast

Feltstørrelse (Mikro Tesla)

0-50 m: Højspændingsanlægget giver et magnet

35

30

Nord

felt, som oftest er højere end magnetfeltet

Høj belastning

nær husinstallationer, dog sjældent Typisk belastning højere

25 end 5-10 Mikro Tesla

50-100 20 m: Magnetfeltet er forhøjet, men oftest af

15

samme størrelsesorden som magnetfeltet

fra husinstallationer

10

100-150 m: Forhøjelser af samme størrelsesorden

5

som magnetfeltet fra husinstallationer

0

-50 -40

kan forekomme.

-30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

KAPITEL 2

I afstande større end 150 m er feltpåvirkningen ringe og

aftager hurtigt med stigende afstand.

De magnetfelter, man udsættes for i nærområdet ved

et højspændingsanlæg, er stærkere end det, man har i

en almindelig husholdning, men svagere end de felter,

der optræder i visse arbejdsmiljøer i industrien.

Der er siden slutningen af 1970'erne forsket i mulige

skadevirkninger af magnetfelter. De fleste risici er efterhånden

blevet afvist. Hvad angår leukæmi hos børn er

der dog stadig en mulig effekt, som hverken har kunnet

be- eller afkræftes endeligt.

Da der allerede findes en 150 og 400 kV-højspændingsledning

i området, betyder udvidelsen, at der ikke

er flere boliger, som bliver påvirkede.

Da den nærmeste bolig ligger 150 m fra højspændingsanlægget,

vil magnetfeltet fra anlægget være i

samme størrelsesorden som magnetfeltet fra almindelige

husinstallationer.

7


8

KAPITEL 2

2.5 Påvirkninger af natur

Der ligger ingen Natura 2000-områder lige i nærheden

af 400 kV-højspændingsanlægget mellem Nordjyllands-

værket og transformerstationen ved Vester Hassing. Dog

ligger der flere områder i relativ nærhed. De vigtigste er:

• Ulvedybet og Nibe Bredning

(Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1

og Habitatområde nr. 15).

Korteste afstand i fugleflugtslinie er ca. 12 km.

• Ålborg Bugt, nordlige del

(Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde

nr. 14). Korteste afstand i fugleflugtslinie er ca. 15,5 km.

Udbygningen vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000områder

direkte, men kan give en indirekte påvirkning, da

specielt kollisionsrisikoen for fugle, der raster og yngler

i området, øges, når der bliver flere luftledninger.

I området forekommer arter, der er opført som særlig

beskyttelseskrævende i henhold til EF-habitatdirektivet

(Bilag IV – arter). Ved feltarbejdet blev der set spor af

odder, og baseret på oplysninger fra Nordjyllands Amt

vurderes det, at markfirben, spidssnudet frø, strandtudse

og bæklampret vil kunne findes i området. Det forventes,

at udbygningen af det eksisterende højspændingsanlæg

ikke vil påvirke disse arter negativt.

Det vurderes, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning

af de beskyttede strandenge, diger eller vandløb

ved udbygningen ved masterækken.

Vand og jord

Udbygningen vil påvirke miljøet i relativt lille omfang.

Dette skyldes, at der kun er tale om en udbygning og ikke

en etablering af nye master eller nedtagning af et anlæg.

Herved er aktiviteterne begrænset til et mindre udbygningsarbejde

samt mulige øgede miljøpåvirkninger i

driftsfasen. Eventuelle miljøpåvirkninger i driftsfasen

forekommer også i reduceret i omfang, da påvirkningen

allerede er til stede pga. den eksisterende masterække.

Stoffer, der udvaskes fra master og ledninger, føres til

jorden og kan blive ført til vandløb, enten direkte gennem

overfladeafstrømning, gennem dræn eller afvandingsgrøfter,

eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og

derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forureningskomponenter

er zink og aluminium. Ud fra mængdeopgørelser

vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i

spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig

betydning for jorden eller overfladevand. Der findes i dag

allerede en række højspændingsmaster på strækningen,

og udbygningen vurderes at medføre en ubetydelig

ændring i forhold til den nuværende situation.


2.6 Hvad gør man for at undgå

problemer for miljø og landskab?

I udbygningsfasen

• Omkring isolatorer opsættes støjdæmpede (Korona-

dæmpende) bøjler, som lokalt reducerer støjen.

• Arbejdet tilrettelægges, så gener fra støj- og luftforu-

rening begrænses. Der stilles krav til materiellet, som

bør overholde gældende støjkrav og krav til energiforbrug.

Støvgener fra arbejdskørsel begrænses ved

overbrusning.

• Vandgennemstrømningen i vandløbene opretholdes

af hensyn til fisk og andre vandlevende dyr.

• Kørsel eller oplagring af jord og materiel på fugtige

jorder skal undgås, da det kan betyde en sammentrykning

af jorden, så levevilkår for planter og jordbundsdyr

forringes. Hvis det alligevel bliver nødvendigt at køre

på blød bund, skal der bruges køreplader.

• Al jord, som bliver forurenet ved eventuelle spild,

fjernes straks fra arbejdspladsen og håndteres efter

bestemmelser i de kommunale affaldsregulativer for

forurenet jord.

• Bortskaffelse af udbygningsaffaldet skal ske i henhold

til reglerne omkring sortering af bygge- og anlægsaffald

med henblik på genanvendelse.

De nævnte afværgeforanstaltninger i udbygningsfasen

indarbejdes som krav til entreprenøren i en miljøledelsesplan,

udarbejdet af bygherren. Det er samtidig bygherrens

miljøansvarlige, der fører tilsyn i udbygningsfasen i fht.

miljøledelsesplanen.

I driftsfasen

En miljøledelsesplan laves for tilsyn og vedligeholdelsesarbejder

langs 400 kV-masterækken.

KAPITEL 2

2.7 Undersøgte alternativer

Der er vurderet miljøkonsekvenser ved 3 alternativer

til hovedforslaget. Disse er:

1. 0-alternativ, dvs. at udbygningen ikke gennemføres

2. Alternativ placering af master, hvor man ved flytning

af udvalgte master prøver at opnå et mere roligt

landskabsbillede tæt på

3. Kabellægning af udbygningen.

0-alternativet betyder, at man undgår de landskabelige

og miljømæssige effekter, som hovedforslaget giver (se

foregående afsnit). Til gengæld giver 0-alternativet ikke

den miljøgevinst, som på længere sigt vil komme ved

reduceret nettab og dermed emission af CO . 2

Alternativ 2 forstyrrer det helhedsindtryk, som masterækken

giver i hovedforslaget. En forbedring af de lokale

forhold giver en øget visuel påvirkning både set på større

afstande og tæt på.

Alternativ 3 med kabellægning vil selvfølgelig friholde

landskab og miljø, men det vurderes, at der ikke er tale

om væsentlige fordele, da der allerede står et højspændingsanlæg

i forvejen. Alternativet er fravalgt, da en

kabellægning ikke kan begrundes i henhold til de vedtagne

statslige principper for, hvornår man kabellægger.

Kabellægning af 400 kV-højspændingsanlæg sker iflg.

disse principper kun ved større byer og ved nationale

naturområder.

9


10

Kapitel 3

Baggrund

3.1 Lovgrundlag for etablering

af højspændingsanlæg

Etablering af nye højspændingsanlæg er omfattet af en

række love og bekendtgørelser. Disse er først og fremmest

planloven, samlebekendtgørelsen (VVM), elforsyningsloven

og stærkstrømsloven. Endvidere skal der

tages højde for principperne og præmisserne beskrevet

i rapporten “Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg”

(1995). Disse er uddybet i afsnit 3.2.

Planloven og VVM

I henhold til planloven fra 2002 skal regionplanen indeholde

retningslinier for beliggenhed og udformning af

større enkeltanlæg som f.eks. højspændingsmaster

o.lign., der kan påvirke miljøet i væsentlig grad. De

væsentligste retningsliner for Nordjyllands Amt er

beskrevet i afsnit 3.3.

Faktaboks 3.1

Planloven og VVM

Planlovens formål er beskrevet i Bekendtgørelse af

lov om planlægning LBK nr. 763 af 11/09/2002.

Heri nævnes, at loven har til formål at:

• Der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele

landet og i de enkelte amter og kommuner baseret

på en planmæssig og samfundsøkonomisk

helhedsvurdering

• Der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,

bymiljøer og landskaber

• De åbne kyster skal fortsat udgøre en væsentlig

natur- og landskabsressource

• Forurening af luft, vand og jord samt støjulemper

forebygges

• Offentligheden i videst muligt omfang inddrages

i planlægningsarbejdet.

Samlebekendtgørelsens regler om Vurdering

af Virkning på Miljøet (VVM) (Bekendtgørelse

nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i

medfør af lov om planlægning) er en del af

Planloven og omhandler regler for miljøkonsekvensvurderinger.

Den danske VVMbekendtgørelse

bygger på EU’s VVM-direktiv,

der oprindeligt stammer fra 1985.


Ifølge samlebekendtgørelsen skal der foretages en

Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for højspæn-

dingsluftledninger på mindst 2 km og med en spænding

over 100 kV. På basis af miljøkonsekvensvurderingen, der

offentliggøres som denne VVM-redegørelse, kan der vedtages

et tillæg til den gældende regionplan, som derved

udgør retningslinierne for det nye anlæg inklusiv diverse

vilkår for etablering og drift af anlægget. En VVM skal

redegøre for anlæggets påvirkning af:

• Landskabet

• Befolkningen – herunder eventuel sundhedsfare

• Plante- og dyreliv

• Kulturarv – herunder fortidsminder og

• Øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt.

I VVM-processen skal projektet miljøoptimeres, dvs. man

vurderer, om ændringer i udformning eller placering af

anlægget kan mindske de forskellige miljøkonsekvenser.

I VVM-redegørelsen beskrives de forskellige undersøgte

alternativer og begrundelse for det fravalgte alternativ.

Dette findes i denne VVM-redegørelse kapitel 8.

Et andet væsentligt formål med VVM-processen er,

at borgerne bliver informeret om projektet og inddraget i

processen. Behandling af bemærkninger og indsigelser

afgivet i perioden 15. maj til 16. juni 2004 har været

forelagt amtsrådet, og der er givet et resumé af disse i

forslag til regionplantillægget.

Elforsyningsloven

Ledningsanlæg på 100 kV og derover skal godkendes

af Energistyrelsen i henhold til lov om elforsyning (LBK

nr. 151 af 10/03/2003). Ved godkendelsen vurderer Energistyrelsen

et nyt ledningsanlægs sammenhæng med det

øvrige elsystem og betydningen for forsyningssikkerhed

og økonomi.

Energistyrelsen godkendte den 21. marts 2003 nettilslutningen

af Konti-Skan 1 samt på 400 kV-nettet at

400 kV-transformerstationen udbygges i fornødent

omfang efter forudgående høring af Nordjyllands Amt.

Med hjemmel i lov om elforsyning har elselskabet

mulighed for at opkøbe fast ejendom enten gennem

aftale med lodsejerne eller om nødvendigt ved ekspropriation.

(Se faktaboks 6.3).

Stærkstrømsloven

Stærkstrømsloven (BEK nr. 177 af 20/03/1995) har til

formål under hensyn til de tekniske muligheder, den

samfundsmæssige udvikling, Danmarks internationale

forpligtelser og ud fra en samfundsøkonomisk afvejning

at tilvejebringe det højest mulige sikkerhedsniveau ved

produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet.

KAPITEL 3

3.2 Principper for udbygning

af transmissionsnettet

Principper for etablering og sanering

af højspændingsanlæg i det åbne land

I 1995 udgav Miljø- og Energiministeriet rapporten

“Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg”.

Rapporten var et resultat af en arbejdsgruppes

redegørelse, som klarlægger principper for valget mellem

luftledninger og kabellægning af højspændingsanlæg.

Disse landsdækkende principper gælder stadig i dag

som grundlag for amternes regionplanlægning. Principperne

skal i hvert amt udmøntes i en samlet, langsigtet

og helhedsorienteret plan for højspændingsnettet, der

udarbejdes i et samarbejde mellem elselskaberne og

amtsrådet.

Følgende principper gælder ifølge Miljø- og Energiministeriet

(1995) for placering og sanering af elanlæg:

• Der skal tilstræbes en reduktion af det samlede luftledningsnet

over 100 kV. Nye 400- og 150/132-kVanlæg

planlægges under hensyn hertil.

400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som

luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes

at kabellægge 400 kV-ledninger over kortere stræk,

f.eks. i forbindelse med indføring til større byer, eller

hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser for

nationale naturinteresser, og der ikke findes acceptable

alternative ledningsføringer.

Miljøhensyn ved placering af luftledninger

Ved placering af luftledninger foretages en afvejning af

forsyningssikkerhed, økonomi, og miljøinteresser m.v. i

forhold til alternative muligheder og de dermed forbundne

udgifter. Principperne fremgår af den statslige udmelding

til regionplanrevision 2001.

Luftledninger bør først og fremmest undgås:

• I tættere bebyggede områder

• I fredede områder

• I særligt værdifulde landskaber

• I områder omfattet af naturbeskyttelseslovens

strandbeskyttelseslinie

• Omkring fortidsminder og kirker

• I de internationale beskyttelsesområder

(EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder

og Ramsarområder).

Herudover bør luftledninger så vidt muligt undgås:

• I værdifulde landskaber

• I skove

• I potentielle naturgenopretningsområder

• I områder omfattet af naturbeskyttelseslovens

generelle beskyttelsesbestemmelser

• I landskaber, der er uberørte af tekniske anlæg.

11


A

B

12

KAPITEL 3

Figur 3.1 To alternative netstrukturer, der blev opstillet i

“Strukturrapporten” i 1999. Øverst ses den valgte

løsning (A).

Netudbygningsstrategier

I Energistyrelsens rapport “Analyser af den langsigtede

netstruktur for eltransmissionsnettet” (herefter betegnet

“Strukturrapporten”) fra 1999 er blandt andet gennemført

en overordnet analyse af fremtidige netudbygningsstrategier.

For Eltras område blev opstillet to mulige langsigtede

400 kV-netstrukturer for luftledninger, der begge kan

opfylde de langsigtede behov, Figur 3.1. Eltra har nu

fravalgt den ene (B). Fravalget er foretaget på grund af

forringet driftsikkerhed, reducerede saneringsmuligheder

på gamle 150 kV-forbindelser i Vestjylland og store

udetider i forbindelse med ombygning af den eksisterende

400 kV-forbindelse i Midtjylland til to systemer.

3.3 Behovet for udbygningen

Udbygningen af den eksisterende 400 kV-masterække

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved

Vester Hassing er et vigtigt skridt i at kunne færdiggøre et

robust langsigtet 400 kV-net i Jylland og på Fyn. Hensynet

til markedsfunktionen, forsyningssikkerheden og

miljøet er ligeværdige i Eltras planlægning af transmissionsnettet.

Eltra er i den afsluttende fase af renovering og ombygning

af Konti-Skan 1, der er den ene af de to overordnede

elforsyningslinier til Sverige, som er tilsluttet ved transformerstationen

ved Vester Hassing. Konti-Skan 1 er i dag

tilsluttet 150 kV-systemet, men ved den foreslåede ombygning

bliver den tilsluttet 400 kV-systemet ligesom

Konti-Skan 2.

I forhold til den langsigtede netstruktur er der tre

vigtige grunde til at etablere udbygningen af masterækken

til to systemer. Disse er:

• Forbedret driftssikkerhed og i den daglige drift en

optimering mht. udnyttelsen af Konti-Skan-forbindelserne

og øvrige udlandsforbindelser. Bl.a. vil der opnås

en ringforbindelse mellem transformerstationerne ved

Nordjyllandsværket, Vester Hassing og Ferslev, hvilket

betyder, at der fra hver af de tre transformerstationer

vil være en forbindelse til de to øvrige stationer.

Herved opnås en tosidig forsyning til de tre stationer.

• Øget fleksibilitet i den fremtidige netplanlægning i

regionen. Det giver mulighed for senere nettilslutning

af f.eks. havvindmølleparker ved Læsø og eventuel

en ny jævnstrømsforbindelse til Sverige (Konti-Skan 3).

• Tabsbesparelser og dermed CO -reduktion. Tabsbe-

2

sparelserne er opgjort til ca. 7 mio. kr., og de vil have

tjent sig ind på mindre end 20 år. (Bilag ELT2002-346

400 kV-nettilslutning af den renoverede Konti-Skan 1).


I det tekniske baggrundsnotat “Vurdering af forholdene

omkring 400 kV-transformerstationen i Vester Hassing

med både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2 tilsluttet”

beskrives fordelene detaljeret.

Omkostninger

Ud fra Eltras detailvurderinger vurderes prisen for selve

udbygningen at være ca. 6 mio. kr. samt ca. 1 mio. kr. til

udkobling af 400 kV-anlægget mellem Vester Hassing og

Nordjyllandsværket under udbygningsarbejdet.

Figur 3.2 Højspændingsnettet som vist i Nordjylland Amts Regionplan.

KAPITEL 3

Højspændingsnettet i regionplanen

Højspændingsanlæg i

Nordjyllands Amts Regionplan 2001

Ifølge retningslinierne for højspændingsanlæg i Regionplan

for Nordjyllands Amt må der ikke foretages dispositioner,

der hindrer etablering af anlæg, der er udpeget i

regionplanen. Disse anlæg inkluderer den eksisterende

400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og

transformerstationen ved Vester Hassing. Af retningslinie

3.5.3 fremgår det, at højspændingsanlæg på 400 kV

normalt skal udføres som luftledninger.

13


14

KAPITEL 3

3.4 Beskyttelsesinteresser

I dette afsnit gennemgås de væsentligste love og regler

der omhandler eksisterende beskyttelsesinteresser. Disse

skal tages i betragtning ved enhver VVM-redegørelse for

et teknisk anlæg. Gennemgangen baseres på oplysninger

modtaget bl.a. fra Nordjyllands Amt, Hals Kommune samt

Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. De væsentligste

love og regler er:

• Internationale forpligtigelser, f.eks. Ramsar-konventionen

og EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet

(Natura 2000-områder)

• National lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven

og museumsloven

• Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt, f.eks. angående

regler og retningslinier der har til formål at beskytte

naturområder, kulturmiljøer, vandløb, grundvandsinteresser

samt rammer for byudvikling

• Kommuneplanen for Hals Kommune

(www.halskom.dk/dk/planer_visioner).

Der er udarbejdet et tematisk kort (Figur 3.5) "Naturmæssige

interesser", som illustrerer de forskellige naturværdier

og beskyttelsesinteresser, som det udbyggede

højspændingsanlæg vil berøre. Kortene er baseret på

GIS-oplysninger fra de nævnte myndigheder.

På grund af strækningens ringe længde (2,8 km) og

den eksisterende placering i et område, der primært

benyttes til landbrug, bliver der ikke berørt mange

konfliktområder eller beskyttelsesinteresser.

International lovgivning

Natura 2000

Natura 2000 er en samlebetegnelse for international naturbeskyttelse

i Danmark, herunder administrationen af

Ramsarområderne, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder.

Natura 2000 baserer sig på to direktiver fra EU

samt Ramsar-konventionen og har det centrale formål

at sikre den biologiske mangfoldighed i de enkelte

medlemslande.

Der er flere Natura 2000-områder, der ligger i nogenlunde

nærhed af den eksisterende 400 kV-masterække

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved

Vester Hassing. De vigtigste er:

• Ulvedybet og Nibe Bredning

(Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1

og Habitatområde nr. 15) Korteste afstand er ca. 12 km.

• Aalborg Bugt, nordlige del

(Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde

nr. 14) Korteste afstand er ca. 15,5 km.

Udbygningen vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000områder

direkte (se Figur 3.3). Kollisionsrisikoen for fugle,

der raster og yngler i området og sandsynligvis flyver

forbi højspændingsanlægget, vil øges.

I VVM-redgørelsens afsnit 7.1 beskrives de vigtigste

Natura 2000-områder, og der er foretaget en konsekvensvurdering

af projektets påvirkning i forhold til

udpegningsgrundlaget.


KAPITEL 3

Figur 3.3 Natura 2000-områders placering i forhold til 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen

ved Vester Hassing.

15


16

KAPITEL 3

Særligt beskyttelseskrævende arter

Ved indførelse af EF-habitatdirektivet forpligter Danmark

sig til at bevare arter, som er af fællesskabsbetydning –

dvs. at arterne skal ydes en særlig streng beskyttelse, da

de, set i et EU-perspektiv, er truede. Beskyttelsen gælder

dyre- og plantearter nævnt i Natura 2000-direktivernes

bilag, uanset om de forekommer inden for et beskyttelsesområde

eller udenfor. I habitatdirektivet er det bilag II og

IV, i fuglebeskyttelsesdirektivet er det bilag I.

De arter, som kunne være relevante for udbygningen af

den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket

og transformerstationen ved Vester Hassing, er

beskrevet i afsnit 7.1.

National lovgivning

Naturbeskyttelsesloven

Skov- og Naturstyrelsen skal godkende 400 kV-højspændingsanlæg

i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 20.

Grundlaget for en godkendelse er en vurdering af højspændingsanlæggets

udformning og forholdet til bl.a.

landskabs- og naturinteresser, som det sker her i VVMredegørelsen.

Beskyttede naturtyper (§ 3)

Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske

overdrev med et samlet areal over 2.500 m2 , alle vandløb

som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m2 er

omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer

i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg,

tilplantning, dræning og opfyldning. § 3 er en såkaldt forbudsbestemmelse.

Dvs. hvis der er påtænkt et indgreb,

der vil ændre den beskyttede naturtypes tilstand, skal

amtsrådet altid ansøges om dispensation.

Indenfor strækningen mellem Nordjyllandsværket og

Vester Hassing passeres tre § 3-vandløb (se Figur 3.4).

Disse er beskrevet nærmere i lokalitetsskemaerne,

se bilag 1. Herudover berøres der ikke egentlige § 3-

områder.

Museumsloven

Sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens § 29a

efter tidligere at have været beskyttet efter naturbeskyttelseslovens

§ 4. Flytningen af beskyttelsen ændrer dog

ikke på omfanget af beskyttelsen af digerne. Hel eller

delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse med udvidelse

af et højspændingsanlæg vil kræve dispensation.

Der er ingen direkte påvirkning af de nærmeste

beskyttede diger, da de ligger ca. 0,5-1 km fra masterækken,

der skal udbygges.


Figur 3.4 Naturbeskyttelsesinteresser i området ved 400 kV-masterækken.

KAPITEL 3

17


18

KAPITEL 3

Regionale beskyttelsesinteresser

Det åbne land

Den 2,8 km lange mastestrækning befinder sig primært

indenfor arealer, der er defineret som "Det åbne land".

I Nordjyllands Amts regionplan er det arealer, som primært

bruges af jordbrugserhvervene. Desuden er der

mulighed for indvinding af råstoffer, plads til infrastruktur,

friluftsliv, turisme og beskyttede naturområder. Således er

regionsplanens retningslinier for det åbne land, at der

"Ved planlægningen og administrationen i det åbne land

skal hensynet til alle interesser søges tilgodeset".

Det åbne land i masterækkeområdet bliver benyttet

til landbrugsarealer. Her ligger desuden et mindre antal

fritliggende boliger, flere vindmøller og det eksisterende

400 kV-højspændingsanlæg samt yderligere et 150 kVhøjspændingsanlæg.

Desuden er der tre § 3-beskyttede

vandløb og et beskyttet dige.

Naturværdier

I Nordjyllands Amt regionplan arbejder man med følgende

typer "naturværdier": Regionale naturområder, naturområder,

økologiske forbindelser samt internationale naturbeskyttelsesområder.

Umiddelbart i nærheden af linieføringen ligger tre

vandløb og et beskyttet dige, der er udpeget som naturområder

samt strandengene, der er udpeget som økologiske

forbindelser. Temakortet "Naturmæssige interesser"

viser beliggenheden af de nævnte områder (se Figur 3.5).

Økologiske forbindelser

De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af

planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle

tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en

sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det

muligt for plante og dyrearter at komme til de nye plantelevesteder,

der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis

nye vandhuller og vådområder.

Kyststrækningen, der løber parallelt med 400 kVmasterækken,

er udpeget som en økologisk forbindelse.

Grundvandsinteresseområder

400 kV-masterækken ligger indenfor et større område

med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er dog

også enkelte private indvindinger i området.

Målsatte vandløb

Indenfor strækningen med udbygningen løber to målsatte

vandløb i nord-sydlig retning. Stae Bæk er målsat

som laksefiskevand (B2) og det andet øst for er målsat til

lempet (C/D/F). (Se Figur 3.5).


Figur 3.5 Naturmæssige interesser i området ved 400 kV-masterækken.

KAPITEL 3

19


20

KAPITEL 3

Kystnærhedszonen

Udbygningen ligger ifølge Regionplan 2001 indenfor

regionalt kystlandskab, der følger Limfjordens bredder.

Indenfor det regionale kystlandskab (område A) skal der

ifølge retningslinie 5.5.1 i Regionplan 2001 som hovedregel

friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg,

ferie- og fritidsanlæg mv.

Byudviklingsområde

Regionplanen lægger ikke op til at udvide byzonen ved

Østerladen, som støder op til 400 kV-masterækken i

vestlig retning (se Figur 3.6).


KAPITEL 3

Figur 3.6 Zoneinddelingerne for kyst-, jordbrugs-, by-, og industrizone som udpeget i Nordjyllands Amts Regionplan 2001

for området omkring 400 kV-masterækken.

21


22

Kapitel 4

Teknisk beskrivelse af anlægget

Figur 4.1 Nordjyllandsværket ligger på nordsiden af Limfjorden

ved Aalborg.

Et 400 kV-højspændingsanlæg bruges til transport af

elektrisk energi fra elværker, hvor elenergien produceres

ved f.eks. afbrænding af kul, og til stationer, der kan

bestå af transformere og koblingsanlæg. Fra stationerne

transporteres elektriciteten videre ud til forbrugerne og

virksomhederne på luftledninger eller i jordkabler på

lavere spændingsniveauer.

Højspændingsanlæg på de høje spændingsniveauer

som 400 kV består for det meste af luftledninger ophængt

på master, men højspændingsledninger kan også anlægges

som jordkabler.

Eltra har planer om at ombygge den eksisterende

1-systems 400 kV-luftledning til en 2-systems 400 kVluftledning

på strækningen fra Nordjyllandsværket til

transformerstationen ved Vester Hassing. Strækningen

er ca. 3 km lang og ligger på nordsiden af Limfjorden

nordøst for Aalborg. Udbygningen består i, at det

eksisterende højspændingsanlæg får monteret en top

ovenpå de eksisterende master og ophængning af et

ekstra sæt 400 kV-luftledninger.

Dette kapitel indeholder en teknisk beskrivelse af

udbygningen af højspændingsanlægget mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing. I kapitlet er der gennemgang

af faserne i projektet samt arealbehov og

ressourceforbrug. Alle tekniske data om anlægget

stammer fra Eltra.

Sammenhængen mellem udbygningsplanerne med

Eltras overordnede netstruktur er gennemgået i VVMredegørelsens

kapitel 3.


4.1 Højspændingsanlægget i dag

I dag findes der mellem Nordjyllandsværket og transfor-

merstationen Vester Hassing ved Limfjorden nordøst for

Aalborg et 1-systems 400 kV-højspændingsanlæg på en

ca. 3 km lang strækning. Ved et 1-systems anlæg hænger

der i alt tre sæt 400 kV-ledere (se faktaboks 4.1) – en for

hver fase. På masterækken mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing hænger luftledninger på en travers

(tværbjælke), med to sæt på den ene side og et sæt på

den anden. Desuden hænger der en jordtråd til beskyttelse

mod lyn på hver side af traverset.

Donaumasten er den mastetype, der bruges i dag af

Eltra på nye 400 kV-højspændingsanlæg. Masten er

designet af Johan Richter, der har lagt vægt på at skabe

en enkel og udramatisk mast med hovedvægten på

lodrette og vandrette linier.

Parallelt med 400 kV-højspændingsanlægget går en

150 kV-forbindelse på S6-master, som er 35-38 m høje.

Masterne på de to parallelførte forbindelser står ikke med

samme afstand, og de er heller ikke lige høje. Landskabet

er derfor påvirket af det urolige forløb af masterækker og

luftledninger. Også ved transformerstationen Vester

Hassing går der luftledningsstrækninger både mod nord

og syd.

Faktaboks 4.1

KAPITEL 4

Et sæt ledere kan bestå af 1, 2 eller 3 ledere. Et sæt

bestående af blot 1 leder kaldes for “simplex”. Et

sæt bestående af 2 ledere kaldes “duplex”. Endelig

kaldes et sæt bestående af 3 ledere for “triplex”.

Simplex

Duplex

Triplex

23


24

KAPITEL 4

Figur 4.2 Donaumastetypen, til venstre, som Eltra ønsker at

udbygge med en top, stående ved siden af en S6-mast

med en 150 kV-forbindelse.

4.2 Det nye anlæg

Det eksisterende 1-systems 400 kV-højspændingsanlæg

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing vil Eltra

ombygge til et 2-systems 400 kV-højspændingsanlæg.

Udbygningen starter i vest fra sammenkoblingen med

det øvrige net ved Nordjyllandsværket og løber ca. 2,8

km øst for transformerstationen ved Vester Hassing.

Linieføringen ses på Figur 4.3.

Til udbygningen påsættes en 7,8 m høj top med et

ekstra travers, der kan bære det nye 400 kV-system, og

herefter ophænges de tre strømførende ledninger ved

hjælp af ca. 4 m lange isolatorkæder af hærdet glas.

De enkelte Donaumaster bliver derved ca. 39,6 m høje.

I alt skal der sættes top på 8 af de 10 master på

strækningen. De to sidste master er enderækkemaster,

som der ikke skal ændres på.

Udover påsætningen af toppen vil den nye 400 kVforbindelse

ikke betyde ændringer eller udvidelser på det

eksisterende luftledningsanlæg. På transformerstationen

ved Vester Hassing og ved Nordjyllandsværket opsættes

tre etbenede endetræksmaster, der skal tage imod det

nye system.

For en egentlig gennemgang af det nye anlæg i landskabet

henvises til VVM-redegørelsens kapitel 5 og 6.

Figur 4.3 Hvad skal der ske med den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing?


A

B

5,75 m 7,17 m

KAPITEL 4

Figur 4.4 Den eksisterende Donaumast, vist som foto og teknisk tegning (A), får en top på med en ekstra travers,

som kan bære det nye system, vist som foto og teknisk tegning (B).

5,75 m 7,17 m

2 m

2,70 m

21,74 m

2 m

2,70 m

33,80 m

29,0 m

41,82 m

37,82 m

29,0 m

33,48 m

25


26

KAPITEL 4

Figur 4.5 Luftledningskabler består af aluminium og stål.

4.3 Hvad består luftledninger

og master af?

Master, ledere og forbrug af materialer

Donaumasten er en vinkeljernsmast, som bruges af Eltra

til 400 kV-systemer. Samling af vinkeljern sker på selve

mastelokaliteten.

En luftledning består af en eller to jordledere til beskyttelse

mod lyn samt tre eller seks sæt faseledere – et sæt

for hver fase. Jord- og faseledere er opbygget af aluminium

og stål. Hver af 400 kV-faselederne består af en, to

eller tre parallelførte ledere. Hver jordleder består af en

leder.

Ophænget af faseledere i Donaumasten kan ske enten

som simplex (=1), duplex (=2) eller triplex (=3). (Se faktaboks

4.1). Ved at anvende triplex nedsættes udbredelse

af støj (se kapitel 7.3). 400 kV-faseledere vil enten være

duplex eller triplex. Ved triplex anvendes ledere med et

lidt mindre tværsnit. Der ophænges to jordledere i masterne.

Tabel 4.1 Oversigt over hvor mange råstoffer der skal bruges

til udbygningen af 400 kV-masterækken.

Hvor mange råstoffer skal der bruges til udbygningen?

Top på de eksisterende master

Samlet materialeforbrug:

Isolatorer i masterne 8,3 t

7 bæremaster á 4,7 t 32,9 t

1 knækmast 7,1 t

I alt: 48,3 t

De 48,3 t består bl.a. af:

Konstruktionsstål 4 t

Zink til galvanisering 300 kg

Hærdet glas 5 t

Nye luftledninger

Ca. 25,2 km tråd til 400 kV-faselederne

Dette giver et materialeforbrug af størrelsesordenen

Ca. 20 t aluminium og ca. 7 t stål til lederne


4.4 Faser i projektet

Udbygningsfasen

Opsætning af master og luftledninger

I udbygningsfasen vil der ved hver mastelokalitet samt

langs linieføringen være begrænset behov for benyttelse

af det omgivende areal. Efter udbygningsarbejdet vil området

blive ført tilbage til oprindelig tilstand efter aftale

med den enkelte lodsejer.

Ved trådtrækningen etableres spil og kabeltromleplads.

Arealbehovet er i størrelsesorden 3000 m2 ekskl. køreveje.

Udbygningsperioden forventes at vare ca. 2-3 måneder.

Driftsfasen

Elforsyningsanlæg skal drives og vedligeholdes, så de

opfylder bestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Driften af luftledningerne foregår i en normal driftssituation

ved central netkontrol og tilstandsovervågning

hos Eltra i Skærbæk ved Fredericia. Fejl ved anlægget

kan opstå ved særlige vejrforhold, f.eks. lynnedslag eller

ved ekstrem høj vindstyrke. I langt de fleste tilfælde udkobles

ledningen via relæudstyret, før der sker overbelastning.

Der sker yderst sjældent uheld, som kræver

undersøgelse og eventuel reparation eller udskiftning,

f.eks. ved nedfald af luftledninger.

Særligt ved isslag kan der opstå situationer, hvor is

kan falde ned fra masterne. Rammes bygninger el.lign.,

vil der altid være tale om en erstatningssag overfor

ledningsejeren.

Der foretages vedligeholdelse af anlægget efter behov.

Vedligehold kan bestå i beskæring af eventuel beplantning

under luftledningerne. Én gang om året overvåges

ledningsnettet fra helikopter. Ved det årlige eftersyn

kontrolleres bl.a., at sikkerhedsafstanden under lederne

er som foreskrevet, og at der er tilstrækkelig afstand fra

bevoksning op til lederne. Endelig kontrolleres, at isolatorer,

klemmer, bindinger m.m. ikke har synlige fejl. Hvert

tredje år gennemgås linieføringen til fods. Reparation

foranstaltes umiddelbart efter, at behov er konstateret.

Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde på

luftledninger varer 2 - 3 dage, under hvilke ledningen er

afbrudt.

Skrotningsfasen

KAPITEL 4

Anlæggets levetid er ca. 40 år. Normalt udskiftes eller

renoveres anlægsdele, så levetiden forlænges ud over de

40 år. Størstedelen af de materialer, som anlægget består

af, kan genanvendes. Stål og aluminium fra master og

ledninger afhændes af Eltra som skrot for senere omsmeltning

og genanvendelse. Beton fra mastefundamenter

kan deponeres på losseplads, men der findes også

virksomheder, der knuser betonen for genanvendelse. I

dag er der ingen praksis for genanvendelse af isolatorer,

og det hærdede glas sendes til affaldsdeponering.

Figur 4.6 Ophæng af luftledninger i højspændingsmast.

27


28

Kapitel 5

Landskabsanalyse

Faktaboks 5.1

For at få et virkelighedstro indtryk af de visuelle

påvirkninger henvises til visualiseringerne i bilaget

til rapporten (plakaten).

De visualiseringer, der ses på de følgende sider,

er nedfotograferede illustrationer, som ikke giver et

tilstrækkeligt billede af det planlagte anlæg.

VVM-redegørelsen viser, at de visuelle påvirkninger af

landskabet er den væsentlige påvirkning fra udbygningen

af 400 kV-masterækken. Generelt vurderes det, at de

forhøjede master vil komme til at fremstå klart synlige i

det åbne kystlandskab, ligesom de eksisterende master

gør det – blot højere.

Påvirkningen af landskabet afhænger meget af afstanden

til traceet, og i hvilke retninger det ses. Visualiseringerne

peger på, at det er væsentligt at fastholde den

nuværende opstilling med ensartede høje master med

samme indbyrdes afstand. Oplevet tæt på er det både

master og ledere, der påvirker landskabet. Oplevet i

større afstand reduceres ledernes del af påvirkningen.

Her er det i højere grad masterne, der giver påvirkningen.

I forhold til den nuværende situation vil det forøgede antal

ledere give en øget påvirkning oplevet tæt på sammen

med de forhøjede master. På større afstande er det

primært masteforhøjelsen, der er synlig, dog med en

forskel på oplevelsen set fra syd og fra nord. Oplevet

fra nord, hvor man færdes i landskabet, vil beplantningen

medvirke til at begrænse fjernvirkningen. Oplevet fra syd

med fjorden i forgrunden vil masterne opleves som fritstående

af beplantningen og de vil have en større dominans.

5.1 Landskabsanalyse af

kystnærhedszonen

Kystlandskabet omkring Limfjorden øst for Aalborg er

præget af flere markante landskabselementer. Det landskab,

hvor masterækken er placeret, er dannet som et

sammenhængende marint forland, en åben, lav kyst

med bakkeformationer, der ligger tilbagerykket nord

og syd for fjorden.

Kulturlandskabet er præget af Aalborgs tætte, sammenhængende

byområder mod vest. De store industrikomplekser

dominerer landskabet over store afstande.

Det gælder Aalborg Portland syd for fjorden og Nordjyllandsværket

med sin indtil 92 m høje bygningsmasse og

flere store skorstene, hvor den højeste er 172 m. Ud fra

Nordjyllandsværket er der flere luftledninger. Mod syd

er kysten præget af Aalborg Østhavn. Der er for nylig


etableret vindmøller i kystområdet. De er koncentreret

omkring Nordjyllandsværket og Østhavnen.

Områderne mellem Nordjyllandsværket og Vester

Hassing er et landbrugsområde med store, åbne markflader

og kun få hegn. Gårdene ligger spredt i landskabet.

Bakkelandskabet mod nord, der engang har ligget som

kystskrænter ud til fjorden er, bl.a. ved Stae, præget af

nye villabebyggelser, hvoraf mange har udsigt mod syd

over fjordlandskabet.

Masterækkens samspil med kulturmiljøet er vurderet.

Der er ikke i anlægsområdet interesser, der bliver påvirket

– det kunne f.eks. være udsigter fra kirker, landskabeligt

placerede fortidsminder o.l. Landskabets anvendelse i

forbindelse med friluftsliv er ligeledes undersøgt. Der er

ikke i området omkring masterne væsentlige interesser

Figur 5.1 Landskabsanalyse. Masterækken, der skal forhøjes, er markeret med rødt.

KAPITEL 5

for friluftslivet bortset fra færdselsmuligheder på eksisterende

veje og sejlads på fjorden mv., som ikke bliver

direkte påvirket af masteforhøjelserne. Som det kan ses

af Figur 5.3, er der ikke væsentlige rekreative og kulturhistoriske

elementer i området nær masterækken.

5.2 Visualiseringer - metode

Fjernvirkningen viser samspillet imellem masterækken og

det store landskabsbillede set fra Østhavnen ca. 2 km fra

masterækken. Set fra nord er fjernvirkningen illustreret fra

foden af kystskrænten ved Stae, hvor afstanden ligeledes

er ca. 2 km.

29


30

KAPITEL 5

Nærvirkningen viser samspillet mellem landskabet tæt

omkring masterne, bebyggelserne og masterækken.

Visualiseringerne viser, hvordan de forhøjede master

og det øgede antal ledere vil fremstå, og hvordan de vil

påvirke landskabet. I billedteksterne er der for hvert enkelt

billede givet en vurdering af de visuelle påvirkninger.

Visualiseringerne er udført så virkelighedstro som

muligt. På fotos taget på stedet er de forhøjede master

og de nye ledere indtegnet ved hjælp af computerbaseret

3D-model. På Figur 5.2 er markeret, hvorfra visualiseringerne

er set. Det har betydning for opfattelsen af den

visuelle påvirkning, at billederne bliver set i den afstand,

Figur 5.2 Kortet viser hvorfra anlægget er visualiseret.

der er noteret ved det enkelte billede.

Det sikrer, at billedet ses med samme synsfelt (billedvinkel),

som man selv vil kunne opleve det på stedet.

Det skal dog understreges, at den fotografiske og

tryktekniske kvalitet ikke er i stand til at gengive anlægget

med samme klarhed, som vil kunne opleves på stedet.

Det betyder især, at lederne vil fremstå mere synlige end

det fremgår af fotografierne af de eksisterende forhold.

På de illustrationer, der viser de fremtidige forhold, er

lederne indtegnet med en synlighed, som den vil kunne

opleves på stedet. Synligheden af lederne er især af

betydning for den visuelle oplevelse forholdsvis tæt på

masterækken – dvs. på afstande op mod 1-1,5 km.


Figur 5.3 Rekreative og kulturhistoriske elementer i området nær 400 kV-masterækken.

KAPITEL 5

31


32

KAPITEL 5

Figur 5.4 Fotografierne viser den eksisterende 400 kV-mast og den forhøjede mast.

5.3 Master og lederes udformning

Den påtænkte forhøjelse af masterne er vist på Figur 5.4.

Masteforhøjelsen er på 7,8 m. De eksisterende master

er 32,8 m. I forbindelse med forhøjelsen afmonteres den

øverste del af den eksisterende mast. De forhøjede master

er 39,6 m høje.

Udbygningen omfatter også en ændring og udbygning

af ledningerne (lederne). Antallet af ledere øges fra 8 til

17. På de eksisterende master er monteret 2 jordledere

oven på traversen og 3 faseledere hver opdelt i sæt på

2 ledere (duplex). De eksisterende lederes placering på

masterne ændres i forbindelse med forhøjelsen. Jordlederne

flyttes til ny, øvre travers. De nye ledere ophænges

i 3 sæt som hver har 3 ledere (triplex), således at der i

øverste travers er 1 sæt duplex og 1 sæt triplex. I eksisterende

travers, nu nedre travers, ophænges 2 sæt

triplex og 2 sæt duplex.

Masteforhøjelsen vil ske med samme konstruktion og

overflader som de eksisterende master. De vil fremstå

mat, grå med galvaniserede/malede overflader. Bortset

fra isolatorer i glas anvendes der ikke overflader, som

indebærer risici for spejlinger, der kan øge synligheden.

Faktaboks 5.2

5.4 Vurdering af de visuelle forhold

i kystnærhedszonen

Visualiseringerne viser området, som det fremstår i dag

og med en udbygget 400 kV-masterække.

Generelt vurderes det, at de forhøjede master vil komme

til at fremstå klart synlige i det åbne kystlandskab, ligesom

de eksisterende master gør det. Lederne vil kunne

ses tydeligt forholdsvis tæt på traceet, og "forsvinder" når

anlægget ses på større afstande. I 2 km afstand fremstår

lederne endnu synlige.

Ledernes opdeling i 3 sæt reducerer, om end i beskedent

omfang, synligheden af lederne set over store afstande.

Opdelingen bidrager til en lidt øget synlighed set

tæt på masterækken.

Illustrationerne viser, at den eksisterende 150 kVmasterække,

som forløber parallelt med 400 kV-masterækken

over ca. 1,2 km og ca. 50 m fra denne, påvirker

den samlede oplevelse af anlægget. 150 kV-masterækken

har større afstande mellem masterne (ca. 420 m),

spinklere dimensioner og en mindre markant fjernvirkning.

Disse masters højde er 35-38 m. Afstandene

mellem 400 kV-masterne er ca. 340 m.

Den samlede visuelle påvirkning fra de to masterækker

har især betydning tæt på, hvor både master og de

mange ledere præger den visuelle oplevelse.

Illustrationerne 5.5–5.6 viser fjernvirkningen af 400

kV-masterækken. Illustrationerne 5.7-5.9 viser nærvirkningen.

Se også faktaboks 4.1.


KAPITEL 5

Figur 5.5 Set fra Aalborg Østhavn, foto 1

Eksisterende forhold. Dette billede viser 400 kV-masterækken set fra sydsiden af fjorden. Fotostandpunktet ligger ca. 2 km fra den

nærmeste mast. I den nuværende situation fremstår 400 kV-masterne klart og tydeligt og kun delvist skjult i det åbne kystlandskabs

sparsomme beplantning. De spinklere 150 kV-master fremstår mindre dominerende. Lederne på 400 kV-masterækken kan ses klart på

stedet, men anes kun på billedet. Set herfra er landskabsbilledet præget af et enkelt samspil imellem Nordjyllandsværket og det åbne

kystlandskab, hvor masterækken ikke har en dominerende karakter.

Fremtidige forhold. Visualiseringen viser, at 400 kV-masterne og lederne efter forhøjelsen vil fremstå mere synlige. Enkelheden i det

samlede udtryk kan fastholdes med de ens høje master med samme indbyrdes afstand.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

33


34

KAPITEL 5

Figur 5.6 Stae, foto 2

Eksisterende forhold. Fjernvirkningen af masterne er vist fra et standpunkt ved foden af højdedragene syd for Stae. Afstanden til den nærmeste

mast er ca. 2 km. Set fra dette område er der flere store anlæg omkring fjorden, der fremstår som markante og vidt synlige elementer i

kystlandskabet. Det viste billede illustrerer dog, at der er mange steder, hvor bebyggelse og beplantning styrer udsigten, så fjordlandskabet

kun synes lidt berørt af de store tekniske anlæg. Det fremgår af billedet, at der er en påvirkning fra 400 kV-masterækken, men at den spredte

beplantning reducerer dominansen. Set mod den lyse sydhimmel forsvinder lederne næsten helt, men vil dog kunne ses på stedet. 150 kVmasterækken

med sine spinklere dimensioner er næsten ikke til at se på billedet, men er også mere synlig set på stedet.

Fremtidige forhold. Visualiseringerne viser, at 400 kV-masterækken efter forhøjelsen vil fremstå mere synlig, fri af beplantningen.

Masterækkens enkle og ensartede forløb gennem landskabet fastholdes. Visualiseringen understreger, at masterækken også i fremtiden

bør fremstå med ens mastehøjder og masteafstande.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne


KAPITEL 5

Figur 5.7 Kabelvej, foto 3

Eksisterende forhold. Dette billede illustrerer oplevelsen af rækken af master set over ét, som det vil kunne opleves mange steder, når man

færdes i fjordlandskabet øst for Nordjyllandsværket. Især set fra øst mod vest understreges landskabets markante påvirkning af mange

forskellige tekniske anlæg: 400 kV-masterækken, 150 kV-masterækken, de øvrige masterækker der stråler ud fra Nordjyllandsværket, og

de store anlæg Nordjyllandsværket og Aalborg Portland. Billedet viser også, hvordan de nye vindmøller ved Nordjyllandsværket er samlet

tæt på værket.

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil forstærke den visuelle påvirkning oplevet tæt på. Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de

forhøjede master, men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

35


36

KAPITEL 5

Figur 5.8 Elsamvej, foto 4

Eksisterende forhold. Dette billede viser samspillet imellem landskabet, 400 kV-masterækken og 150 kV-masterækken set fra vest mod

øst. Billedet viser, at landskabet set i denne retning fremstår som væsentligt mere uberørt af tekniske anlæg. Det fremgår også, at 150 kVmasterækken,

selv om masterne er høje, på grund af de spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning som 400 kV-masterækken.

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil give en forøget visuel påvirkning. Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master,

men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige. Masterækkens enkle karakter fastholdes. Det fremgår også, at 150 kVmasterækken

med sine spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne


Figur 5.9 Christianshåbvej, foto 5

KAPITEL 5

Eksisterende forhold. Dette foto viser det store, åbne kystlandskab oplevet forholdsvis tæt på ledningen. Afstanden er ca. 800 m. Selvom

de store anlæg på Aalborg Østhavn kan ses, er de ikke dominerende i forhold til det store kystlandskab, som her fremstår med en enkel

karakter, store markflader, en spredt beplantning og få fritliggende gårde. 150 kV-masterækken fremstår væsentligt spinklere og mindre

dominerende end 400 kV-masterækken. På denne afstand er lederne klart synlige.

Fremtidige forhold. De forhøjede master vil give en forøget visuel påvirkning, Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master,

men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige. Masterækkens enkle karakter fastholdes. Det fremgår også, at 150 kV-

masterækken med sine spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

37


38

Kapitel 6

Virkninger på mennesker og samfund

En del af en VVM-redegørelse er at vurdere anlæggets

afledte socioøkonomiske konsekvenser. Udbygningen

af 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket og

transformerstationen i Vester Hassing er et mindre projekt,

som har begrænset påvirkning af miljø og mennesker.

Derfor bliver den socioøkonomiske analyse ikke så

omfattende.

Mennesker

Udbygningen af højspændingsanlægget mellem Nordjyllandsværket

og transformerstationen ved Vester Hassing

omfatter en strækning på knap 3 km. Der er i alt 10 master

og af dem får 8 master monteret en 7,8 m top, som skal

bære et ekstra sæt 400 kV-ledninger.

Mennesker, der bor i nærheden af anlægget, vil blive

påvirket af denne udbygning. Nærhed til anlægget er en

væsentlig parameter for analysen af indvirkningen på

mennesker. Da der er tale om landbrugsarealer, er de

berørte landbrugsrelaterede boliger optalt inden for en

nærhed af 280 m. Disse landbrugsboliger er omfattet af

en række erstatningsregler, som her bliver brugt som det

bedste udtryk for det økonomiske tab, der er for landbrugsrelaterede

boliger inden for nærhedszonen.

Faktaboks 6.1

Den socioøkonomiske analyse

I VVM-sammenhæng stilles der krav til at udarbejde en

socioøkonomisk analyse. I Danmark har man valgt at

bruge termen socioøkonomisk analyse, så analysen

ikke forveksles med den mere omfattende samfunds-

økonomiske analyse. Den socioøkonomiske analyse

skal ses som en lettere udgave, hvor anlæggets

miljøkonsekvenser, der har væsentlig indvirkning på

mennesker og samfund, beskrives. Der er tale om

afledte konsekvenser eller anden ordens konsekvenser,

da det er konsekvenserne af anlæggets miljøpåvirkninger,

der er i fokus. Hvis det er muligt, sættes der også

tal på omfanget af denne indvirkning. Dette er imidlertid

ofte meget vanskeligt, da det er svært at værdisætte

rekreative områder, landskabsarkitektur mv.


Samfund

På det mere generelle samfundsplan er det typisk

betydningen for fremtidig arealanvendelse og kvaliteten

af rekreative områder, der er de afledte konsekvenser af

et højspændingsanlæg.

Områdets rekreative værdier er begrænset, fordi det er

et landbrugsområde, som landskabsæstetisk er påvirket

af masterne. Landskabet er også påvirket af industri,

vindmøller og Nordjyllandsværket. Fra Limfjorden er

udsigten således allerede påvirket negativt af en række

forskellige tekniske anlæg og bygninger. Udbygningen af

masterne gør naturligvis ikke landskabet kønnere, men

isoleret set har det ikke nogen væsentlig betydning for de

landskabsæstetiske værdier. Derfor vurderes udbygningen

af 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing ikke at få betydning for turisme eller

den rekreative udnyttelse.

Da masteudbygningen forekommer på landbrugsjord,

og der ikke er tale om opstilling af nye master eller

inddragelse af nye arealer, er der heller ikke tale om

beslaglæggelse af arealer, der påvirker landbrugserhvervet,

se faktaboks 6.3.

Faktaboks 6.2

"Mennesker" og "samfund"

Når vi taler om “virkninger på mennesker”, ser vi på

forhold, der direkte påvirker mennesker, der bor inden

for en nærhed af 280 meter fra ledningsanlægget.

Når vi taler om “virkninger på samfund”, er perspektivet

bredere, idet mennesker generelt i de omkringliggende

samfund påvirkes, når erhvervsudvikling, beskæftigelse,

turisme og boligpriser påvirkes af et projekts miljø-

forhold.

KAPITEL 16

Figur 6.1 Landbrugsområdet omkring Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing, der både rummer boliger,

vindmøller og tekniske anlæg. 400 kV-masterækken ligger indenfor den markerede cirkel.

6.1 Analysen

Analysen tager udgangspunkt i det antal landbrug og

boliger, der er placeret inden for en afstand af 280 m

fra linieføringen samt de konsekvenser, der er eller kan

opleves inden for denne nærhed. Erstatningsreglerne,

som skal anvendes til at modsvare generne ved placering

af højspændingsanlæg i nærheden af boliger og landbrug,

er givet i faktaboks 6.3.

I Figur 6.2 er vist de langsigtede konsekvenser for

mennesker, der bor og arbejder i nærheden af anlægget.

Anlæggets forhold Områder der påvirkes

Støj- og visuelle gener

Elektromagnetiske felter

Livskvalitet

og

boligøkonomi

Sundhed,

trivsel og

boligøkonomi

Figur 6.2 Konsekvenser for boliger/landbrug, der er placeret inden

for en nærhed af 280 m fra højspændingsanlægget.

39


40

KAPITEL 6

6.2 Berørte boliger/landbrug

På Figur 6.3 ses antallet af boliger (de grønne prikker),

der evt. ligger inden for 50, 80 og 280 m zonen. Det kan

konstateres, at der ikke ligger boliger inden for hverken

50 eller 80 m zonen.

Inden for 280 m ligger fire boliger. Da der er tale om

landbrugsarealer, må de fire boliger være tilknyttet landbrug

enten som stuehuse eller som udlejningsboliger.

Lige uden for 280 m zonen er yderligere 6 boliger.

Da de ligger uden for zonen, kan de ikke opnå nærføringserstatning

efter de nyeste regler fra 2004.

6.3 Udbygningsfasen

I udbygningsfasen vil de omtalte boliger udsættes for støj

fra maskiner og køretøjer og gener såsom beskadigelse

af jord. Udbygningsfasen vurderes at have en varighed af

2-3 måneder, så generne er umiddelbart begrænsede og

vanskelige at konsekvensvurdere økonomisk.

6.4 Driftsfasen

Støj og visuelle gener er til stede, når anlægget er i drift,

og det er særligt disse langsigtede effekter, der kan

påvirke forhold som sundhed, trivsel og boligøkonomi.

Da der er tale om en udbygning af et eksisterende anlæg,

og da der allerede går en 150 kV-linieføring parallelt med

linieføringen i det aktuelle projekt, vurderes projektet ikke

at spille en særskilt rolle for sundhed, trivsel og boligøkonomi.

De elektromagnetiske felter vil i særlig grad påvirke

boliger og landbrug, som ligger meget tæt på anlægget,

men da den nærmeste bolig ligger 150 m væk, og denne

gene findes i forvejen, vurderes elektromagnetiske felter

heller ikke at få nogen særlig indflydelse på sundhed og

trivsel og dermed heller ikke på boligøkonomi. (Se i øvrigt

kapitel 7.4).

Figur 6.3 Oversigt over berørte boliger/landbrug inden for 80 m (dobbelt linie) og 280 m (enkelt linie) zonen.

Boliger er vist med grønne prikker.


Faktaboks 6.3

Erstatning for ændring af luftledningsanlæg

Når et eksisterende luftledningsanlæg udvides, og der

fastlægges en ny deklaration med luftledningsanlæggets

kapacitet, ydes erstatning ifølge erstatningsaftale

mellem Dansk Landbrug og Dansk Energi (2004):

• Grundbeløb 3.500 kr.

• Erstatning pr. masteforhøjelse 10.000 kr.

• Erstatning pr. km trace for flere ledninger ophængt

8.000 kr

• Ved nærføring op til 80 m til bolig fastsættes

erstatningen ved individuel forhandling

• Ved nærføring fra 80-280 m til bolig beregnes

en erstatning på 1/6 af den nærføringserstatning,

der ville blive givet ved etablering af et nyt tilsvarende

luftledningsanlæg.

400 kV

13 m

Alternativt nærføringserstatning efter forhandling

(vejledende typisk 50-75%)

50% af boligens handelspris

0 m 80 m 280 m

Figur 6.4 Til højre i billedet ligger en bolig med udsigt til 400 kV-masterækken.

KAPITEL 6

6.5 Erstatning i forbindelse med

ændring af luftledningsanlæg

De negative økonomiske konsekvenser af at få et endnu

større højspændingsanlæg ind på landbrugsejendommen,

vurderes ud fra den indgåede erstatningsaftale mellem

Dansk Landbrug og Dansk Energi for 2004. (Se faktaboks

6.3).

I forbindelse med ændringen af højspændingsanlægget

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen

ved Vester Hassing kan genen for påvirkede lodsejere

vurderes til et samlet beløb, der overstiger 100.000 kr.

Den samlede opgørelse af nærføringsgenerne vil afhænge

af boligernes handelspris. Hvis en bolig/stuehus

er vurderet til 1 mio. kr., og den ligger 200 m fra anlægget,

vil erstatningen lyde på 33.000 kr.

Hvis bygherren Eltra i udbygningsfasen forvolder

skader på ejendomme eller landbrugsarealer, skal skaden

udbedres, ligesom erstatning for eventuelle ulemper skal

forhandles.

Konklusioner

Samfund: Overordnet set vurderes udbygningen af

400 kV-masterækken ikke at få betydning for turisme

eller den rekreative værdi. Endvidere er der ikke tale

om ny inddragelse af arealer.

Mennesker: Linieføringen vurderes ikke at spille

en særskilt rolle for sundhed, trivsel og boligøkonomi,

da der allerede er en linieføring i området, og nærmeste

bolig er mere end 80 m fra linien.

41


42

KAPITEL 6

6.6 Påvirkning af flyvesikkerheden

Aalborg Lufthavn er en militær lufthavn med ca. 20.000

operationer om året. Linieføringen, som skal udbygges,

ligger sydøst for Aalborg Lufthavn ved Limfjordens

Langerak (angivet på Figur 6.5 som en bølget linje brudt

af “T” er). Da udbygningen medfører en øgning af højden

(7,8 m) på 8 af masterne, er der foretaget en vurdering af

risikoen for flyvesikkerheden.

Metode

Beskrivelsen af trafikforholdene og andre forhold, der

influerer sikkerheden i luften omkring lufthavnen, er

baseret på informationer fra kontroltårnet i Aalborg

Lufthavn.

I dette tilfælde ligger 400 kV-masterækken udenfor

indflyvningsplanens område, hvorfor det er Eltra, der skal

sørge for, at masterne overholder evt. afmærkningskrav.

De normale lufttrafiktyper er: Militær, civil kommerciel

ruteflyvning og privat flyvning. Af disse er det kun den

militære og private flyvning, der eventuelt kan blive berørt

af projektet.

Det er muligt, at den civile private flyvning, der foregår

visuelt, vil kunne blive generet af masteændringerne

under anflyvningen på Aalborg Lufthavn. Anflyvningsprocedurerne

for Aalborg Lufthavn for privatfly under visuelle

regler er vist på kortet (Figur 6.5). Rapporteringspunkter

og ventepositioner er angivet med en trekant i en cirkel

med tilhørende rapporteringsnavne (f.eks. Egholm).

Heraf ses det, at ingen af positionerne ligger nær masterækken,

og den vil derfor ikke berøre trafikken.

I princippet kunne der være en påvirkning af trafik i

forbindelse med små private landingsbaners placering

nær masterækken. Dette er dog ikke tilfældet, da det er

blevet oplyst af Aalborg Lufthavns luftfartsinspektør, at

der ikke findes små pladser i nærheden af masterækken

(Vadum privatflyveplads ligger nord for Aalborg Lufthavn).

Der er heller ikke normalt hverken svæveflytrafik eller

ultralet flyvning i området. Disse udføres normalt i sektionerne

YT2 eller YT 3 (se Figur 6.5), som alle ligger

udenfor Aalborg Lufthavns kontrolzone (CTR).

På trods af udbygningen vil masternes højde forblive

så lav (max. højden 41 m), at de ikke vil kunne påvirke

flyvesikkerheden. Af denne grund er der ikke krav om at

afmærke toppen, hverken med dagmarkeringer (evt.

farvede “kugler”), eller natmarkeringer, såsom blinkende

lys. BL-3-10 stk. 4 fastsætter, at dagmærkning kun skal

foretages ved hindringer, der er højere end 150 m (ved

særlige forhold mellem 100-150m), og natmarkering kun

skal foretages på master over 45 m.

Konklusion

Udbygningen vil ikke medføre gener for flytrafikken

under de eksisterende forhold, og masternes højde

kræver ikke specielle foranstaltninger i forhold til

sikring af flyvesikkerheden.

Faktaboks 6.4

Retningslinier for luftfartshindringer

Luftfartslovens § 63 samt Bestemmelser for Luftfart (BL)

3-10 fastsætter retningslinjer for luftfartshindringer

juridisk set. Trafikken indenfor lufthavnsområdet

reguleres i forhold til en indflyvningsplan, og her skal

koncessionshaveren (Aalborg Lufthavne a.m.b.a.)

sikre, at hindringer fjernes. Udenfor indflyvningsplanens

område skal ejeren (jf. BL 3 - 10, stk. 3.2 og 3.3) sikre, at

hindringer afmærkes og vedligeholdes iflg. forskrifterne.


Figur 6.5 Flyvekort der viser Aalborg Lufthavn og området nord for Langerak,

hvor masterækken, angivet som T’er, løber mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing transformerstation. Fra Jeppesen Airfield Manual Denmark.

KAPITEL 6

43


44

Kapitel 7

Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger

7.1 Plante- og dyreliv

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af forskellige natur-

typer umiddelbart under og i nærheden af masterækken.

Derefter vurderes det, hvilken påvirkning etableringen af

den nye top kan have på plante- og dyreliv, og der gives

forslag til afværgeforanstaltninger. Anlæggets virkninger

på beskyttede arter vurderes. Konsekvenser for arter,

der indgår i udpegningsgrundlaget for to relativt nærliggende

Natura 2000-områder, er ligeledes vurderet.

Metode

Feltundersøgelser

Vegetationen, dyrelivet og den spredningsøkologiske

sammenhæng er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser

gennemført d. 8. og 14. september 2004. Feltundersøgelserne

har koncentreret sig om arealet umiddelbart

under højspændingsanlægget, strandengene, der

ligger syd for og parallelt med ledningerne og vandløb,

som masterækken krydser.

En beskrivelse af de undersøgte lokaliteter samt artsliste

findes i bilag 1.

Undersøgelserne af plante- og dyreliv giver et billede

af den eksisterende biologiske mangfoldighed i området

på undersøgelsestidspunktet. Dvs. den observerede

mangfoldighed på basis af sæsonen samt tidspunktet af

dagen, undersøgelsen blev foretaget på. I september,

hvor undersøgelsen er foretaget, vil f.eks. tidligt blomstrende

plantearter være forsvundet, og dyr som

strandtudser er sværere at finde end om foråret, hvor de

kan lokaliseres på kvækken, og individerne samles ved

vandhuller. Derfor er det meget sandsynligt, at der kan

være plante- og dyrearter til stede i området, selvom de

ikke er registreret i forbindelse med feltarbejdet.

Til gengæld er årstiden god for registrering af vandfugle,

da der på gode vadefuglelokaliteter vil være flest

arter og største antal i træktiden, som er det tidlige efterår

og forår. Feltundersøgelserne er suppleret med diverse

litteratur m.m., se næste afsnit.


Vandløbsundersøgelser

Både de § 3-beskyttede og ikke beskyttede vandløb,

som krydses af højspændingsanlægget, blev besigtiget

d. 8. september 2004. Ved feltbesigtigelserne blev

følgende forhold registreret:

• Bredde og dybde af vandløbet ved og

nedstrøms krydsningen

• Strømforhold

• Vandløbets forløb og bredarealernes karakter

• Visuel vurdering af vandkvalitet.

Supplerende data

Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra

følgende kilder:

• Registrering af § 3-områder fra Nordjyllands Amt

• 4-cm kort, ældre målebordsblade,

Videnskabernes Selskabs Kort

• Botaniske lokalitetsregistre

• Fuglelokalitetsregister, vildtudbyttestatistikker,

registreringer af padder, DOF-databasen

(Dansk Ornitologisk Forenings fugledatabase)

• Diverse faglige rapporter og videnskabelige

publikationer

• Amternes og Danmarks Miljøundersøgelsers

kortlægning af odder

• Dansk Pattedyr Atlas.

Påvirkning på dyrelivet

Der er foretaget en særskilt litteraturundersøgelse af

højspændingsanlægs mulige påvirkninger på dyrelivet,

hvilket primært er relevant i forbindelse med fugle.

Eksisterende forhold

Den eksisterende 2,8 km lange linieføring ligger i et

landbrugsområde ca. 5 km øst for Aalborg by. Masterækken

ligger tæt, ca. 0,5-1 km, på Langerak, Limfjorden. De

naturtyper, der findes i området, omfatter strandenge,

diger og vandløb / afvandingskanaler.

Landskabet omkring masterækken er et havskabt

landskab bestående af sandaflejringer afsat under ishavet

og stenalderhavet. Området er meget fladt og ligger

mellem kote 1-2 m Danmarks Nul Niveau (DNN).

KAPITEL 7

Figur 7.1 Vandløb der munder ud i Langerak Fjorden.

Økologisk forbindelse

Strandengene er udpeget af Nordjyllands Amt som

økologisk forbindelse, se Figur 3.5 "Naturmæssige

interesser". Strandengene løber ubrudt fra Nordjyllandsværket

til Hals by. Inden for strandengene skal det sikres,

at ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye

større anlæg, ikke i væsentlig grad forringer dyre- og

plantelivets spredningsmuligheder. Da 400 kV-masterækken,

der skal udbygges, ikke er placeret på engene, vil

udbygningen ikke påvirke arternes spredningsmuligheder.

Påvirkning af Natura 2000-interesser

Der er ingen Natura 2000-områder, der berøres direkte af

den eksisterende masterække, men masterækken ligger

tæt på Limfjorden og mellem de to nærliggende Natura

2000-områder. Vandarealet nær masterækken benyttes

derfor af mange vandfugle, specielt i forbindelse med

efterårs- og forårstræk. I den forbindelse er det relevant

at forholde sig til, om udbygningen af en top på masterækken

vil have en påvirkning på fuglene i området.

De to Natura 2000-områder kan ses på Figur 3.3

"Natura 2000". Desuden er også vist andre Natura 2000områder

i regionen, Lille og Store Vildmose samt Rold

Skov. Fugle, der holder til i disse områder, kan flyve forbi

masterækken. Risikoen for en kollision som konsekvens

heraf er dog meget lille.

45


46

KAPITEL 7

Ulvedybet og Nibe Bredning (Ramsarområde nr. 7,

Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Habitatområde 15)

Området ligger i den østlige del af Limfjorden ca. 12 km

fra masterækken i fugleflugtslinie og omfatter de store

lavvandede fjordområder Nibe Bredning, Gjøl Bredning

og Halkær Bredning samt en del grunde og øer. Områdets

små øer og holme er vigtige ynglepladser samt rastested

for en lang række vandfugle (gæs, ænder og vadefugle).

Området rummer i vinterhalvåret regelmæssigt

mere end 20.000 vandfugle.

Faktaboks 7.1

Følgende fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget

for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1:

Krikand, pibeand, grågås, kortnæbbet gås, taffeland,

hvinand, sangsvane, knopsvane, blishøne, stor

skallesluger, toppet skallesluger, klyde, dværgterne,

havterne og splitterne.

Faktaboks 7.2

Dyre- og plantearterne, der udgør udpegningsgrundlaget

for habitatområde nr. 15, er:

Pattedyr: Odder og spættet sæl

Hvirvelløse dyr: Hedepletvinge

Planter: Gul stenbræk

Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for

habitatområde nr. 15, er:

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende

dække af havvand

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1310 Vegetation af kveller og andre enårige

plantearter, der koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge

1340 Indlands saltenge

3260 Vandløb med vandplanter

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre

kalkholdig bund

6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere

eller mindre sur bund

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller

skyggende skovbryn

7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230 Rigkær

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld


Faktaboks 7.3

Følgende fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget

for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2:

Bjergand, hvinand, fløjlsand, sortand, toppet skallesluger,

havterne og splitterne.

Faktaboks 7.4

Dyre- og plantearterne, der udgør udpegningsgrundlaget

for habitatområde nr. 14, er:

Pattedyr: Odder og spættet sæl

Fisk: Stavsild, flodlampret og havlampret

Planter: Mygblomst

Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for

habitatområde nr. 14, er:

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende

dække af havvand

1130 Flodmundinger

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

1310 Vegetation af Kveller og andre enårige plantearter,

der koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser

2120 Hvide klitter og vandremiler

2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation

(grå klit og grønsværklit)

2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (hedeklit)

2180 Kystklitter med selvsåede bestande af

hjemmehørende træarter

2190 Fugtige klitlavninger

2250 Kystklitter med enebær

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter

eller store vandaks

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter

6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation

på kalkholdigt sand

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre

kalkholdig bund

6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere

eller mindre sur bund

7230 Rigkær

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130 Bøgeskov på muldbund

9160 Egeskove og bladskove på mere eller

mindre rig jordbund

9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

KAPITEL 7

Aalborg Bugt (Fuglebeskyttelsesområde nr. 2

og Habitatområde nr. 14)

Aalborg Bugt har international betydning på grund af

regelmæssig forekomst af mere end 20.000 vandfugle.

Langerak, Limfjorden ud for masterækken og

mellem de to Natura 2000-områder:

Nibe Bredning og Aalborg Bugt

Limfjorden udgør en naturlig korridor for vandfuglearter

fra Kattegat til Nibe Bredning (dvs. mellem de to ovennævnte

Natura 2000-områder). Derfor passerer forskellige

arter området ved Nordjyllandsværket. De fleste arter vil i

godt vejr flyve over vand eller meget tæt på kysten og vil

således ikke have direkte berøring med højspændingsledningen

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing

transformerstation. En del fugle vil dog også komme langt

nok fra kysten til at risikere kollision med de mange

luftledninger, som findes i området langs med og på

tværs af Limfjorden. Det gælder f.eks. arter som gæs,

svaner, hjejler og viber, der tilbringer meget tid på marker

i nærheden af kysten, eller arter som cirkler rundt, inden

de lander.

Lokale borgere oplyser, at de af og til er nødt til at

aflive fugle med brækkede vinger, især svaner, der er

kollideret med de eksisterende luftledninger. Det må

forventes, at mindre arter, som kolliderer, ofte ikke bliver

opdaget. Det kan skyldes, at der en del af året er høje

afgrøder under luftledningerne.

Konklusion

Hverken strandengene, der er udpeget som økologisk

forbindelse i Nordjyllands Amts Regionplan 2001, eller

de nærmest liggende Natura 2000-områder vil blive

direkte påvirket af den udbyggede 400 kV-højspændingsanlæg.

47


48

KAPITEL 71

Figur 7.2 En flok hjejler der letter fra Langerak Fjord.

Bilag IV-arter – Særligt strengt beskyttede dyrearter

Af de dyre- og plantearter, der er udpegningsgrundlag for

habitatområderne Nibe Bredning og Aalborg Bugt, er det

kun odder, der lever i området omkring masterækken, og

dermed vil kunne blive påvirket. Odder er en bilag IV-art,

som er særlig strengt beskyttet.

En række dyr, omfattet af habitatdirektivets bilag IV,

kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk

opholdssted i området nær 400 kV-masterækken. Uden

detaljeret kendskab til arternes udbredelse vurderer

Nordjyllands Amt, at der kunne være følgende bilag IVarter:

Vandflagermus, langøret flagermus, markfirben,

strandtudse, spidssnudet frø og bæklampret.

Padder er meget følsomme overfor udvaskning af

forureningspartikler og vil formodentligt kunne blive

påvirket af f.eks. zink fra masterne. Udbygningen af de

eksisterende master vil dog ikke markant forværre

situationen, hvis dette skulle være et problem.

Nordjyllands Amt har en stor bestand af odder, og ved

feltarbejdet blev der set spor af den. Det er sandsynligt,

at den benytter Stae Bæk og den nordligere liggende

Ger Å til at bevæge sig mellem Bolle Enge og Langerak

Fjord, se Figur 3.5 "Naturmæssige interesser".

Konklusion – Bilag IV-arter

Det forventes, at udbygningsarbejdet med etablering

af top på højspændingsmasterne ikke vil have indflydelse

på bilag IV-arter, da levestedet er strandengene,

vådområderne og fjorden.

Bilag I-arter – Særligt beskyttelseskrævende fugle

I Limfjordsområdet ved Vester Hassing vurderes det, at

30 af de 42 danske bilag I-arter og 20 bilag II-arter alle

omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, forekommer

årligt. Denne konklusion er baseret på arterne, der er

udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområderne

Nibe og Ålborg, DOF fugleregistrering ved Vester

Hassing enge samt fugleobservationen udført ved feltarbejdet

d. 8. september 2004. (Se Tabel 7.1 fugleobservationer

og lokalitetsskemaerne, bilag 1).

Figur 7.3 Odderen er almindelig i Nordjyllands Amt.

Foto: Scanpix.


Påvirkning af fugle

Konflikten mellem fugle og luftledninger er velkendt og

veldokumenteret. Fugle har ligesom piloter meget svært

ved at se ledningerne på baggrund af marker og vand.

(Se luftfoto Figur 7.4 nedenfor). I modsætning til mennesker

er de ikke klar over, at man skal passe på ved

krydsning af luftledninger og master. Ledningerne bliver

først synlige for fuglene, når de er tæt på, så tæt at

mange fugle ikke kan nå at undvige.

Da 400 kV-masterækken ligger nær Langerak Fjord,

der er et vigtigt rasteområde for fugle mellem to EFfuglebeskyttelsesområder,

eksisterer der allerede et

problem i dag. Dette bliver ikke bedre af, at der sættes

et ekstra sæt luftledninger oven på de eksisterende.

Desuden må det forventes, at masterækken står på

tværs mellem flyveruten Langerak Fjord og Rasmus

Mose, Godtlands Mose samt Bolle Enge, der ligger nord

for. (Stednavne fremgår af kortet, Figur 3.5). Det vil

specielt være sang- og pibesvanerne samt engsnarre,

der kan blive påvirket. Yderligere må det forventes, at

masterækken kan blive passeret, når fugle flyver mellem

Figur 7.4 Generelt er der mange tekniske anlæg i landskabet omkring Nordjyllandsværket.

Foruden 400 kV-masterækken drejer det sig også om vindmøller samt en

højspændingsledning, der krydser fjorden.

KAPITEL 7

Natura 2000-områderne Rold Skov og Lille Vildmose syd

på og Store Vildmose nord på. I dette tilfælde vil det

primært være rovfuglene, der kunne risikere at kollidere

med højspændingsledningerne. Det bemærkes, at de

eksisterende 400 kV-ledninger ligger parallelt med en

anden masterække med 150 kV-ledninger. 150 kVlinieføringen

er højere end den eksisterende 400 kVmasterække,

som denne miljøvurdering omhandler.

Der kunne derfor argumenteres for, at det samlede

ledningsareal i luften ikke bliver signifikant større.

Imidlertid vil fuglene kun sjældent holde samme højde,

og da slet ikke under indflyvning til fjorden. Herved vil

risikoen for kollision øges proportionalt med antallet

af ledninger, uanset om de skygger for hinanden i et

bestemt perspektiv.

Der er forskel på, hvilke luftlag flest flyvende fugle

benytter. De udbyggede master bliver dog ikke højere,

end at de nye ledninger ikke afviger væsentligt i forhold

til de eksisterende mht. kollisionsrisiko.

49


50

KAPITEL 7

Feltobservationer

Under feltbesigtigelsen blev der talt fugle tre steder langs

kysten for at få et indtryk af områdets betydning for

fuglelivet. De tre optællingspunkter kan ses på kortet i

bilag 1 og er:

• Syd for transformerstationen ved Rimmen

• Syd for Øster Højkrog

• Udløbet af Vesterladen Grøft ved Nordjyllandsværket.

De største koncentrationer af fugle både mht. antal arter

og total antal findes, hvor vadefladerne er bredest, og

fugleflokkene bevæger sig en del rundt. Således var der

næsten ingen fugle på det midterste optællingspunkt

sidst på eftermiddagen, mens der havde været pænt med

fugle midt på dagen. I tabellen til højre er anvendt summerede

tal, dvs. ca. 100 fugle i en flok, som lægges

sammen med enkeltobservationer. Herved kan antallene

komme til at se mere nøjagtige ud, end de er.

Konklusion

Feltarbejdet fandt sted på et gunstigt tidspunkt af året,

hvor antallet af trækkende vadefugle topper. Det er dog

der to vigtigste arter sang- og pibesvane ankommer.

Der er ingen tvivl om, at kysten ud for højspændingsledningerne

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen

ved Rimmen har stor betydning for mange

vandfugle.

Tabel 7.1 Antal individer og fuglearter der blev observeret ved

de tre undersøgte fuglelokaliteter d. 8. september 2004.

Art og antal Transformer- Øster Nordjyllands-

station ved Højkrog værket

Rimmen

Brushane 20

Dobbeltbekkasin 1

Engpiber 6 6 3

Fiskehejre 6 10 4

Gransanger 1

Grønirisk 3

Gråand 38

Gråkrage 5 3

Gråspurv 8

Hjejle 1500 290

Husskade 2

Hvidklire 1

Hvid Vipstjert 2 8

Hættemåge 1200 1145 380

Krikand 20 2

Landsvale 13

Lille Regnspove 3

Mudderklire 2 2

Musvåge 2

Ringdue 4 33

Rødben 1 2

Sanglærke 8

Skarv 20 3 100

Skovpiber 1

Sortklire 1

Stenvender 1

Stormmåge 5 8

Storspove 1 2

Stær 35

Svaleklire 2

Svartbag 2

Sølvmåge 90 42 75

Tamdue 1 10 5

Vibe 300 12


Kollisionsrisiko i forhold til artsgrupper

Nogle fuglearter er mere udsatte for kollision end andre.

Det hænger sammen med de enkelte arters bevægelses-

mønstre, aktivitetsmønstre og manøvreevne. Nedenfor

beskrevne artsgrupper er generelt mest kollisionsudsatte.

Gæs, ænder og svaner

Udpegningsgrundlaget for de to fuglebeskyttelsesområder

Aalborg Bugt, nordlige del samt Ulvedybet og Nibe

Bredning er primært repræsenteret af andefugle. Arterne

er: Bjergand, hvinand, fløjlsand, sortand, krikand, pibeand,

taffeland, troldand, grågås, kortnæbbet gås, sangsvane

og knopsvane. Foruden disse må det også forventes,

at pibesvane og bramgås, der er bilag I-arter ifølge

EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, kommer i området.

Endelig blev gråand observeret under feltarbejdet.

Andefuglene, der primært er i risikogruppen for kollision

med højspændingsledninger, er de store og tunge sang-,

pibe- og knopsvaner. Disse fugle er hverken særlig

adrætte flyvere eller gode til at undvige forhindringer på

tæt hold. Desuden flyver de tit i store flokke og i skumring.

Det er altsammen faktorer, der øger risikoen for at

kollidere med luftledninger.

KAPITEL 7

I tåget og diset vejr kan luftledninger udgøre en reel

trussel for svanerne, der dog ikke er særligt aktive under

sådanne vejromstændigheder. Svaner findes ofte døde

efter kollision med luftledninger, særligt i nærheden af

lokaliteter, hvor de ofte færdes. Det angives, at dødsårsagen

til 36% af genmeldte, ringmærkede knopsvaner,

er en følge af kollision med ledninger. Et lidt højere tal vil

formentlig gælde for pibe- og sangsvaner, da de flyver

mellem fjorden, hvor de raster, og marker, hvor de fouragerer,

mens knopsvaner tilbringer mere tid på fjorden.

Dette høje tal afspejler dog næppe, at over en tredjedel af

alle svaner dør som følge af kollision med luftledninger,

da svaner, der dør af naturlige årsager, har en ringere

sandsynlighed for at blive fundet.

I modsætning rapporteres der meget få tilfælde af

fatale kollisioner mellem gæs og luftledninger. Hermed

synes der ikke at være en større trussel selv mod store

gåseforekomster. Nogle ænder trækker om natten og har

derfor risiko for kollision, men sandsynligvis bliver kun

en meget lille del af disse fundet.

51


52

Faktaboks 7.5

KAPITEL 7

Undersøgelse over sangsvaners flyvehøjde

En undersøgelse lavet af Larsen og Clausen i 1998

viste, at sangsvaners ind- og udflyvning til deres

overnatningsplads skete ved fuldt dagslys eller

i skumring, at deres ind- og udflyvningshøjde

varierede mellem 5 og 45 m og lå oftest i intervallet

5-30 m. Denne højde er bekymrende nær, hvor

ledningerne hænger.

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Flyvehøjde for sangsvaner på Overgaard Gods

i forbindelse med både ind- og udflyvning

(Efter Larsen og Clausen1998)

Flokke

Individer

0-10 11-20 21-30 31-40 41-50

Flyvehøjde (meter)

Vandhøns

Vandhøns som blishøne og engsnarre er både natflyvende

og tillige dårlige flyvere og vil være udsat for

kollisionsrisiko. Risikoen forringes dog af deres ringe

antal. Engsnarre er som den eneste art af vandhøns

optaget på bilag I, men blishønen er optaget på EFfuglebeskyttelses

bilag II (arter hvor EU-kommissionen

er med til at regulere jagt og handel).

Svømmefugle

Nordisk lappedykker er en bilag I-art. Den forekommer

sjældent i Danmark, har ikke fået fodfæste som ynglefugl,

og den årlige registrering er typisk ca. 50 individer. Arten

holder til i lune lavvandede bugter og sunde og har ynglet

i Vendsyssel midt i det forrige århundrede samt i 1974.

Derfor er det ikke usandsynligt, at den kan forekomme i

Langerak Fjord. Den yderligere kollisionsrisiko vurderes

at være minimal på grund af artens lave hyppighed.

Figur 7.5 Skarver på en fjordkrydsningsmast.

Skarv

Den underart af skarv, som yngler i Danmark, har indtil

fornylig været omfattet af bilag I. Arten er talrig i området,

hvor den sås fiske og flyve rundt under feltarbejdet.

Særligt interessant var forekomsten af 60 skarver, der

hvilede på den nordlige af de to store fjordkrydsningsmaster.

Skarven er en tung flyver, og dette kombineret med

dens hyppighed må betyde en regulær risiko for kollisioner.

Terner

Alle danske arter af terner (dværgterne, fjordterne,

havterne, splitterne, sandterne og sortterne) er omfattet

af bilag I. De fire førstnævnte ternearter forekommer i

området i det mindste i træktiden. Terner er imidlertid så

gode flyvere og så tilknyttet vandet, at risikoen for

kollisioner må anses som lav.

Rovfugle

Blå kærhøg, fiskeørn, havørn, hedehøg, hvepsevåge,

kongeørn, rød glente, rørhøg og vandrefalk er omfattet

af bilag I.

Af disse forekommer rørhøgen hyppigst i nærheden af

ledningerne. Den yngler ved Limfjorden og ses også på

træk.

Hvepsevåge yngler også i nærheden af området,

i uforstyrrede skove og ses mere talrigt under træk.

Fiskeørn og vandrefalk er blevet registreret af DOF

som rastefugle ved Vester Hassing-stranden ved enkelte

lejligheder. Begge arter trækker gennem Danmark i

september-oktober og igen i april-maj.

Havørn og kongeørn kan optræde som sjældne

gæster. Dog yngler kongeørn i Lille Vildmose, og havørnen

er i markant fremgang i Danmark.


Rød glente, blå kærhøg og hedehøg må forventes at

kunne forekomme i området, men relativt sjældent.

Dette skyldes bl.a., at deres habitatpræference og

primære forekomst ikke er forenelig med området.

De mere almindelige rovfugle som musvåge, spurvehøg

og tårnfalk er ikke omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets

bilag I, men forekommer i området og er naturligvis

også i fare for at kollidere. Ved feltbesigtigelsen sås to

musvåger kredse under og over ledningerne.

Generelt er rovfugle udsat for kollisionsrisiko i middel

grad. 5-10% af dødfundne fugle med kendt dødsårsag er

dræbt ved kollision med luftledning, og det må formodes,

at den planlagte top på masterækken vil øge risikoen for

kollision for de talrigeste af arterne.

Normalt er en positiv effekt af etablering af et højspændingsanlæg,

at rovfugle og krager bruger anlægget som

udsigtspost, især masterne. Dette gælder især musvåger

og tårnfalke, der ofte sidder på masterne for at orientere

sig forud for den aktive fødesøgning og for at hvile sig.

Om etablering af toppen vil have nogen påvirkning af

disse fugles adfærd kan ikke afgøres.

Storkefugle og traner

Sort stork, hvid stork, rørdrum, skestork og trane er alle

omfattet af bilag I, og er arter, der er udsatte for kollisionsrisiko.

Alle arterne kan lejlighedsvis ses i området. Det

er dog kun trane, der optræder nogenlunde regelmæssigt

(årligt) og kan forekomme i større tal. Kollisionsrisikoen

vurderes at være minimal, pga. arternes lave hyppighed

i området.

Vadefugle

Hjejle, tinksmed, brushane og klyde er omfattet af bilag I.

Alm. ryle, hvidklirre, lille regnspove og rødben er omfattet

af bilag II. Alle arterne forekommer regelmæssigt ved

Nordjyllandsværket, i hvert fald i træktiden. På feltarbejdet

sås over 1500 hjejler ud for transformerstationen

ved Rimmen. Da hjejler flyver en del rundt i store flokke

ved rastepladserne, er nataktive og oven i købet fouragerer

på de nærliggende marker, er der absolut en risiko for

kollisioner mellem individer af denne art og luftledningerne.

De andre arter er mindre udsatte, da de er mindre

talrige, opholder sig mere kystnært og normalt ikke

fouragerer om natten.

KAPITEL 7

Ugler

Ugler bliver af og til fundet dræbt under luftledninger.

Det skyldes primært, at de er nataktive og dermed mere

udsatte for kollisioner. Bilag I-arterne mosehornugle og

stor hornugle er sjældne fugle ved Limfjorden. De er

derfor ikke særligt udsatte for kollision, men skulle

uheldet være ude, er påvirkningen af bestandene større.

Småfugle

Rødrygget tornskade er en dansk bilag I-art, der kan

forekomme i området. Dens foretrukne ynglested er

åbne områder med indslag af buske og krat.

Eksisterende undersøgelser viser, at også småfugle

kolliderer med højspændingsanlæg, og at dette i særlig

grad gælder nattrækkende fugle som drosler og sangere.

Afværgeforanstaltninger

De væsentligste effekter på fuglelivet er risikoen for

kollisioner med ledningerne. Dette gælder specielt for

arter, der trækker i store flokke, er aktive i skumringen,

og/eller er tunge og dårlige til at undvige.

En mulig afhjælpning kan være at markere ledningerne

med farvede plastkugler, som det også ses, hvor fly risikerer

kollision med luftledninger. Effekten af ledningsmarkeringer

kan dog være begrænset.

Samlet vurdering af effekten på

Bilag I- og II-arter

De fuglearter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag

I og II, der er særligt udsatte for en kollisionsrisiko, er

de store og tunge arter som knop-, pibe- og sangsvane

samt i mindre grad grågås og kortnæbbet gås.

Da der i dette område kun er tale om en udbygning af

en masterække med påsætning af en top, må man

forvente, at der vil være en beskeden stigning i risikoen,

der står i forhold til en forøgelse af mængden

af ledninger.

Vadefuglene, uglerne og rovfuglearterne er ligeledes

udsatte for kollision, omend i mindre grad, først og

fremmest fordi de er mindre talrige. Dette betyder dog

også, at en eventuel kollision vil have en større betydning

for bestandene af disse arter.

De øvrige bilag I- og II-arter vil kun sjældent være i

risiko for at kollidere med højspændingsledninger.

53


54

KAPITEL 7

Påvirkning af naturtyper

Masterækken er opført på dyrkede marker. Der er flere

smalle udrettede vandløb, der bliver brugt til markafvanding

samt tre § 3-beskyttede vandløb, der også krydses

af masterækken. Limfjorden ligger syd for masterækken

i en afstand af ca. 500-1000 m, og langs kysten er et

smalt bælte § 3-beskyttet strandeng.

Jordbrugsarealerne umiddelbart under masterækken,

eksklusiv de § 3-beskyttede vandløb

Landbrugsjorden er intensivt drevet med store åbne

flader med få småbiotoper såsom læhegn, søer og

vandløb. Vandløbene er beskrevet i et senere afsnit.

Læhegnene er nogle steder flerrækkede, og inkluderer

skyggetålende planter. Ellers dominerer græsser og

ukrudtsarter. Ved besigtigelsen d. 8. september 2004

var markerne i omdrift. Nær Nordjyllandsværket er

der forstyrrede jorder med en ruderatflora.

Figur 7.6 En del af landbrugsjorden mellem Nordjyllandsværket

og transformerstationen ved Vester Hassing.

§ 3-beskyttede strandenge og beskyttet dige,

syd for masterækken

Strandengene ligger som en smal stribe bag et knapt 2 m

højt beskyttet dige. Det meste af området bliver til tider

græsset af køer og krydses af flere udrettede vandløb/

drænkanaler. Der er enkelte fordybninger i strandengene,

som bliver til temporære vandhuller om foråret.

Floraen er varieret på de græssede arealer, men domineres

af kvik på de ugræssede. Der er højerevoksende

urter domineret af tidsler og stor nælde på diget. Vandløbsvegetationen

er domineret af tagrør.

Negative påvirkninger af naturen på strandengene er

begrænset til eventuel udvaskning af bl.a. zink. Udvaskningseffekten

vurderes ikke at have en negativ påvirkning

af plante- og dyrelivet på strandengene, da de ikke

normalt modtager overfladevand fra vandløbene, der

krydser under masterne.

Figur 7.7 Strandenge med fordybninger, der bliver til temporære

vandhuller om foråret samt diget i baggrunden.


Vandløb

Der er tre § 3-beskyttede vandløb, der krydses af 400 kVmasterækken.

Det ene, Stae Bæk har et relativt naturligt

udseende. Det har stadig antydning af slyngninger, er

bredt (ca. 3 m) og ligger ikke så dybt i terræn som de

andre vandløb, der primært har funktion som afvandingskanaler.

Bankerne langs Stae Bæk er ikke særlig stejle

(ca. 25º). Vandet er rindende og klart med en dybde på

ca. 40 cm. Langs bredderne var både træer og lav

vegetation som agertidsel, rejnfan og skvalderkål. De to

andre § 3-vandløb er regulerede, dybtliggende og med

ringe vandføring og bliver tydeligvis brugt til markafvanding.

Det ene er delvis rørlagt.

Foruden de tre § 3-beskyttede vandløb krydser masterækken

yderligere 7 afvandingskanaler. Generelt er de

alle kraftigt vedligeholdt og har betydning for jordbruget

i området for afledning af vand. Mange er gravet ned i

terræn, ca. 1-2 m, med stejle skrænter, og bredden af

vandføringsarealet er ca. 0,5-1 m. Generelt er vanddybden

ca. 10 cm, og enkelte var udtørret ved besigtigelsen.

Vandet i alle de undersøgte afvandingskanaler var mere

KAPITEL 7

Figur 7.8 Stae Bæk, der er § 3-beskyttet. Figur 7.9 Langs 400 kV-masterækken løber et næringsstofpåvirket

vandløb. I vandløbet ses okker og "lammehaler" (de gulligtgrønne

totter, som er en sammenvoksning af svampe,

bakterier og encellede dyr).

eller mindre stillestående og i flere tilfælde meget okkerholdigt,

med lammehaler (gulligt grønne totter i vandoverfladen,

som er en sammenvoksning af svampe, bakterier

og encellede dyr). Dette er et tegn på en stærkt forurenet

recipient, eller grønligt pga. algevækst som skyldes

næringspåvirkning. Der er ingen naturværdier i disse

grøfter.

Konklusion

Det vurderes, at der ikke vil blive tilføjet nogen betydelig

negativ påvirkning af dette kulturlandskab. Den

eventuelle yderligere udvaskning af metaller, der måtte

komme fra den påsatte top, vurderes ikke at have

nogen væsentlig påvirkning på vandløbene og deres

vandkvalitet.

55


56

KAPITEL 7

7.2 Luft og klima

En udbygning af den eksisterende 400 kV-masterækken

medfører aktiviteter, som kan have en indvirkning på luft

og klima. Aktiviteterne opdeles i to faser, som vurderes

med hensyn til luftforurening af lokal karakter samt

klimamæssig påvirkning. Faserne dækker:

Udbygningsfase: Påføring af nye toppe på eksisterende

400 kV-højspændingsanlæg. Aktiviteterne dækker

samling af master og trådtrækning.

Driftsfase: Inkluderer primært overvågning af ledningsnettet

og udførelse af nødvendigt vedligehold. Derudover

vil der i driftsfasen indgå en vurdering af effekten af en

emission fra SF -afbrydere samt udviklingen af ozon

6

omkring ledningerne.

Metode

Vurderingen af luftforurening og klimamæssig påvirkning

er baseret på konkrete data fra Eltra kombineret med

erfaringstal vedrørende emission mv.

Eltra har leveret en oversigt over anvendelse af materiel

til udførelse af de enkelte aktiviteter. Data inkluderer

maskintype, motorstørrelse, effektforbrug samt timeforbrug.

Derudover har Eltra beregnet den forventede reduktion

i ledningstab ved hhv. udbygning og kabellægning

samt givet et overslag over udslip af SF . 6

Med hensyn til luftforurening af lokal karakter i udbygningsfasen

gives der et overslag over den samlede emission

af følgende parametre: kulbrinte (HC), kvælstofilter

(NO ), partikler (PM) og kulilte (CO). Her indgår de direkte

x

emissioner fra entreprenørmaskiner.

Den klimamæssige påvirkning vil blive vurderet ud fra

udslip af drivhusgasser, som i denne forbindelse er CO , 2

SF og den reducerede emission fra kraftværkerne som

6

følge af et reduceret ledningstab samt udledning af CO2 fra entreprenørmaskiner.

Det skal understreges, at kvantificeringen af emissionerne

er behæftet med stor usikkerhed og kun giver et

fingerpeg om størrelsesorden af den påvirkning af luft

og klima, som kan forventes af projektet.

Tabel 7.2 Emissioner fra udbygningsfase.

Faktaboks 7.6

SF er industriel drivhusgas, der anvendes i høj-

6

spændingskomponenter og i Gas Isolated Switch

(GIS) anlæg som isoleringsmedium.

Udbygningsfasen

Udbygningsfasen dækker etableringen af de nye 400 kVluftledninger

ovenpå den eksisterende masterække.

I denne fase sker der primært luftforurening af lokal

karakter i forbindelse med emission fra entreprenørmaskinerne,

der anvendes i arbejdet.

Ud fra oplysninger fra Eltra om, hvilke entreprenørmaskiner

der forventes anvendt (bl.a. baseret på erfaringer

fra det aktuelle anlægsarbejde på Aalborg-Århus

strækningen), maskinernes effektforbrug samt antal

driftstimer pr. mast kombineret med erfaringstal for

emission fra entreprenørmaskiner er udslip af luftforurenende

stoffer vurderet, se Tabel 7.2.

Desuden medfører transport af tråd, master mv.

ligeledes udslip af luftforurenede stoffer. Transport samt

anvendelse af stort materiel kan give anledning til diffus

støv, specielt i meget tørt vejr. Dette vil primært være til

gene for området i umiddelbar nærhed af transportveje

og opsamlingssted. Dette kan i høj grad minimeres ved

simpel overbrusning med vand.

Kvælstofilte Kulilte

Parametre (ton pr. aktivitet)

Partikler Kulbrinte Kultveilte

(NO ) x (CO) (PM) (HC) (CO ) 2

Udbygningsfasen 0,5 0,1 0,05 0,05 20

Erfaringstal stammer fra: Exhaust and Crankcase Emission Factors for Non-road Engine Modelling-Compression-Ignition (2002) og

Emission Inventory Guidebook: Other Mobile Sources and Machinery 1996 – begge US EPA.


Driftsfasen (inkl. overvågning)

Udbygningen er en del af den langsigtede udbygning af

ledningsnettet, som samlet vil give et reduceret ledningstab.

Dette betyder, at energiproduktionen på kraftværkerne

kan reduceres for at levere den samme energimængde

til forbrugerne. Herved fås en indirekte reduktion

i emissionen fra kraftværkerne. Eltra forventer, at

tabsreduktionen som følge af den samlede udbygning

på lang sigt giver en mindre udledning af CO på ca.

2

3000 ton pr. år. (Beregningerne forudsætter at 1 kWh =

400 g CO ). 2

Med hensyn til udledning af SF er højspændings-

6

komponenterne konstrueret med det formål at begrænse

lækager. Eltra har endvidere etableret procedure og

vedligehold med henblik på at minimere tabet af gas

mest muligt. I deres miljøplan for år 2004 har de regnet

med en "worst case" udledning på 4 kg af drivhusgassen

SF (svarende til 96 ton CO ) i forbindelse med tømning,

6 2

genpåfyldning og gaskvalitetsmåling. Større udslip

forekommer kun ved deciderede havarier, hvilket kun

er sket en gang i Danmark siden 1998.

Dannelse af ozon omkring lederne sker pga. koronaeffekten,

hvor luftens iltmolekyler ioniseres på grund af

det elektriske felt. Ozon kan blandt andet virke lokalt

irriterende for luftvejene. I dette tilfælde vurderes mængden

af ozondannelse at være minimal og uden særlig

indvirken.

400 kV-højspændingsanlægget overvåges med

helikopter en gang årligt. Dette anses ikke at give anledning

til nævneværdig påvirkning af luft og klima.

KAPITEL 7

Konklusion og afværgeforanstaltning

Det forventes, at emissionen fra entreprenørmaskiner

ikke vil være i en størrelsesorden, som er til særlig

gene for naboerne, omkringliggende miljø etc. Emissionen

vil være fordelt over flere arbejdstimer, og

aktiviteterne vil ikke foregå direkte på boligarealer eller

offentlig tilgængelig vej.

Umiddelbart synes støv fra udbygningsarbejdet

eller fra transport at udgøre den største potentielle

kilde til gene. Problemet vil dog være meget begrænset

både geografisk og tidsmæssigt. Det skal bemærkes,

at simpel overbrusning med vand kan minimere

påvirkningen væsentligt.

I en klimamæssig sammenhæng vil projektet på

lang sigt have en gavnlig effekt pga. den reducerede

mængde udledt CO Det skal bemærkes, at reduktio-

2.

nen er af marginal karakter i national sammenhæng.

57


7.3 Støj

Højspændingsanlæg, både luftledninger og stationer,

udsender akustisk støj under almindelig drift. Støjen er

ikke konstant, men afhænger bl.a. af spænding og belastning

af anlægget. Især luftledningsstøjen er stærkt

afhængig af luftfugtigheden.

Hvor kommer støjen fra?

Luftledninger

Den akustiske støj fra en luftledning stammer fra små

elektriske udladninger omkring lederne forårsaget af

ionisering af den omgivende luft. Ioniseringen skyldes,

at spændingsgradienten omkring lederen overskrider

kritiske værdier.

Styrken af denne støj, koronastøjen, afhænger af

spændingsgradienten samt af højspændingslederenes

overflade og de meteorologiske forhold. En ny ledning vil

udsende mere støj end en ledning, som er blevet ældet.

Den akustiske koronastøj består af både en bredbåndet

støjdel og af rene toner. Den bredbåndede støj er

dominerende i forhold til de rene toner, og den indeholder

energi i et stort frekvensområde fra ca. 500 Hz og

opefter. Støjen høres som en karakteristisk knitren.

De rene toner optræder ved frekvenser, som er hele

multipla af grundfrekvensen for luftledningen. Den dominerende

tone forekommer ved 100 Hz. Denne støj høres

som en karakteristisk brummende lyd. Som oftest er det

kun den bredbåndede støj, der kan høres i omgivelserne.

Støjen fra luftledningen vil være forskellig afhængig af

vejrtypen. For eksempel vil den bredbåndede støj være

dominerende under regn, mens de rene toner (primært

100 Hz) vil være dominerende, når der er is på lederne.

Generelt medfører regn, frost og sne de højeste støjniveauer.

I tørre perioder vil ledernes spændingsgradient

normalt være under de kritiske værdier, og korona-støjen

vil være meget lav. Kun insekter, vegetation (blade) der

rammer luftledningerne og store uregelmæssigheder i

luftledningen vil lokalt og kortvarigt kunne give koronastøj.

Denne støj vil kunne høres som en svag støj helt

tæt på lederen. I større afstand vil den overdøves af støj

i omgivelserne (baggrundsstøj).

Hvis isolatorerne forurenes af støv eller salt, vil der

under bestemte vejrforhold optræde mindre udladninger

på isolatorernes overflade nær lederne. Når isolatorerne

under regn bliver vasket rene, vil udladningerne normalt

forsvinde.

58

KAPITEL 7

Støjgrænseværdier

Støj fra virksomheder eller anlæg reguleres normalt efter

miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1985 "Ekstern støj fra

virksomheder". Heri angives vejledende grænseværdier

for støjbelastning målt udendørs. Støjen fra en luftledning

er fortrinsvis hørbar i fugtigt vejr. Da dette imidlertid kan

forekomme på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet,

vil det være de vejledende støjgrænser for natperioden,

som er relevante at sammenligne med.

Som oftest placeres luftledninger i det åbne land. I

vejledningen angives, at støjgrænserne for det åbne land

i hvert tilfælde fastsættes ved en konkret vurdering lokalt.

I nogle tilfælde behandler man landzoneområder på

samme måde og med samme grænseværdier som

områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse.

Anlægger man den betragtning, vil det betyde, at

støjbelastningen fra ledningsnettet skal overholde støjgrænser

i dag-, aften- og natperioden på henholdsvis

55, 45 og 40 dB(A). Da anlæggene kører i døgndrift, vil

det blive den lave grænseværdi på 40 dB (A), der bliver

udslagsgivende. Kraftig støj fra luftledningerne udsendes

kun i meget få timer om året (ved rimfrost), hvor baggrundsstøjen

også er lav. Ved kraftig regn vil støjen også

være kraftig, men her er baggrundsstøjen også kraftig.

Grænseværdierne for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse

kan derfor ikke bruges som et ufravigeligt krav.


Faktaboks 7.7

Hvordan påvirker støj mennesker?

Støjens virkning på mennesker er meget individuel. Støj kan

for det enkelte menneske have forskellige konsekvenser:

• Beskadigelse af øret

• Kommunikationsbesvær

• Forringelse af arbejdspræstation

• Forringelse af livskvalitet

• Uønsket aktivering af nervesystemet.

Der er ikke altid en entydig sammenhæng mellem en støjs

styrke, og den påvirkning den medfører.

Påvirkningsgraden afhænger af:

• Støjens varighed. En konstant støj (f.eks. vejtrafikstøj og

støj fra maskiner) vil ofte virke langt mere generende end

en periodisk støj

• Støjens styrke i forhold til baggrundsstøjen. Trafikstøj og

støj fra industrianlæg vil ofte opfattes som baggrundsstøj

• Støjens årsag. Naturens lyde (vindens susen, havets

brusen, fuglesang) accepteres og opfattes ikke så generende

som f.eks. samme støjniveau frembragt af trafik og

maskiner. Støj, der forbindes med forurening, fare og

stress, opfattes generelt meget negativt.

(Ingerslev 1982).

Jetfly

under

start

10m fra

hurtigkørende

lastbil

Vaskemaskine

Løvfald

120

dB

140

130

110

100

Figur 7.10 Eksempler på lydtrykniveauer fra forskellige

støjkilder (Vejdirektoratet 1998).

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Rockkoncert

tæt på

scene

10m fra

hurtigkørende

personbil

Bibliotek

KAPITEL 7

Tabel 7.3 Gener ved forskellige støjniveauer (Vejdirektoratet 1998).

Der er angivet den procentvise andel af personer, der er

generede ved forskellige støjniveauer.

Støjniveu Stærkt Lidt Meget

generet generet generet

< 55 dB 10% 20% 70%

55-65 db 33% 33% 33%

> 65 db 50% 25% 25%

Faktaboks 7.8

Støjmålingsenheder

Støjniveauet angives som en gennemsnitsværdi af støjens

variation over døgnets 24 timer. Støjniveauet angives ved et

særligt tal, L , 24h med enheden decibel, dB. Ved beregning

Aeq

af støjniveauet tages der tilsvarende hensyn til, hvordan det

menneskelige øre opfatter støjen. Den mindste ændring i

lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er

en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes

umiddelbart efter hinanden. En ændring af lydtrykniveauet

på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar efter længere tid.

En forøgelse af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som

en fordobling af støjen.

Metode

Støj fra højspændingsanlægget i drift er beregnet vha.

en beregningsmodel angivet i “Transmission Reference

Book” (EPRI 1982). Udbredelsen af støj fra det nye 400

kV-højspændingsanlæg er derefter beregnet ved hjælp af

den nordiske beregningsmodel for virksomhedsstøj og

sammenlignet med de vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens

vejledning nr. 5/1993). Beregningerne er verificeret

ved kontrolmålinger omkring luftledninger.

For støjpåvirkninger i udbygnings- og driftsfasen er

beregnet støjudbredelse fra typiske aktiviteter.

Udbygningsfasen

Der er foretaget beregninger af støjbelastningen i omgivelserne

fra typiske udbygningsaktiviteter ved mastesamling

og rejsning samt udlægning af køreplader. På grundlag af

oplysninger om omfang og typer af entreprenørmaskiner

er det beregnet, i hvilke afstande støjniveauerne 55 dB(A)

og 70 dB(A) forekommer. 55 dB(A) svarer til støjgrænsen

i dagperioden for boliger i landzoneområder. 70 dB(A)

svarer til den normalt anvendte støjgrænse for boliger i

forbindelse med anlægsarbejder. I Tabel 7.4 er angivet

afstandene til støjniveauerne 55 og 70 dB(A).

59


Driftsfasen

Udbredelse af akustisk støj

Støjen fra en luftledning i et højspændingsanlæg vil

tilnærmelsesvis udbrede sig som støj fra en ideel liniestøjkilde,

f.eks. en vej. For en sådan liniestøjkilde aftager

støjniveauet med 3 dB, for hver gang afstanden fordobles.

Når det drejer sig om støj fra en luftledning, vil

støjen desuden aftage som følge af terrænets og luftens

dæmpning.

Ledningsstøj

Udbredelse og omfang af støj langs højspændingsledningen

er beregnet for fugtigt vejr (let regn eller tåge), som

er det vejrlig, hvor støjen fra anlægget høres kraftigst.

Beregningen gælder for en 1-2 år gammel luftledning.

Støjniveauerne i tabellen gælder for dels det eksisterende

ledningssystem med 1 x 400 kV (duplex) dels det nye

luftledningsanlæg med 2 x 400 kV (duplex og triplex) på

en Donaumast. (Se faktaboks 4.1 for beskrivelse af

duplex og triplex). Afstande regnes fra mastefoden.

Da støjkilden er højt placeret, er støjudbredelsen ikke

væsentligt påvirket af terrænforholdene. I afstanden 75 m

fra luftledningen vil der således i fugtigt vejr kunne forventes

en støjbelastning på 40 dB(A), som er støjgrænse for

boliger i landzone.

Tabel 7.5 Støjniveau fra en højspændingsledning (2 x 400 kV)

i fugtigt vejr.

60

KAPITEL 7

Tabel 7.4 Afstande til 55 og 70 dB(A) støjniveauer ved forskellige

udbygningsaktiviteter.

Støjende Afstand i m til støjniveau

udbygningsaktivitet

55 dB(A) 70 dB(A)

Mastesamling og rejsning 100 20

Udlægning af køreplader 45 10

Afstand nord Eksisterende Fremtidig 2 x 400 kV

for anlæg 1 x 400 kV (duplex og triplex)

(m) Støjniveau Støjniveau

(L i dB) aeq (L i dB)

aeq

25 42 45

50 39 42

100 35 39

150 33 36

200 31 34

Figur 7.11 Højspændingsledninger støjer mest i fugtigt vejr,

f.eks. ved let regn eller tåge.

Afværgeforanstaltning

Omkring isolatorer opsættes støjdæmpede (koronadæmpende)

bøjler, som lokalt reducerer støjen. Det nordlige

ledningssystem er med 2 ledere pr. fase (duplex). Beregninger

viser, at en opsætning her med 3 ledere pr. fase

(triplex), som allerede forudsat for det sydlige ledningssystem,

vil reducere totalstøjen med 2-3 dB(A).

På grund af risiko for forurening på isolatorerne gøres

de nye isolatorer lidt længere, hvorved feltstyrken over de

enkelte isolatorer i kæderne mindskes.

Konklusion

Ved 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing er der ingen boliger, som bliver

belastet med støjniveauer over 40 dB(A) fra ledningsnettet.

I meget kraftig regn vil støjniveauet være 4 - 5 dB(A)

højere end ovenfor angivet. Til gengæld er baggrundsstøjen

i kraftig regnvejr relativt høj, og der vil næppe

opholde sig personer udendørs. Derfor anvendes

beregningerne for fugtigt vejr som grundlag for bedømmelsen.

Endelig bemærkes, at støjen i tørt vejr

er meget lav og i praksis ikke hørbar.


7.4 Magnetfelter

Højspændingsanlæg skaber både et elektrisk felt og et

magnetfelt i de umiddelbare omgivelser.

De magnetfelter, man udsættes for i nærområdet ved

et højspændingsanlæg, er stærkere end det, man har i en

almindelig husholdning, men svagere end de felter, der

optræder i visse arbejdsmiljøer i industrien.

Siden slutningen af 1970'erne er der blevet forsket i

mulige skadevirkninger af magnetfelter. De fl este risici

er ikke blevet bestyrket. Hvad angår kræft hos børn er

der dog stadig en mulig effekt, som hverken har kunnet

be- eller afkræftes endeligt.

Det internationale kræftforskningsagentur (IARC) har

på dette grundlag klassifi ceret Ekstremt Lavfrekvente

Felter (ELF) som muligt kræftfremkaldende for mennesker.

Det er en betegnelse, som bruges, når der er en

usikker påvisning af en effekt, som ikke har kunnet

bekræftes ved forsøg. Samme klassifi kation gælder

f.eks. for kaffe og for udstødning fra benzinbiler.

På dette grundlag tilråder Verdenssundhedsorganisationen

(WHO), at udformning og drift af elektriske anlæg

sker ud fra et forsigtighedsprincip, hvor man holder

eksponeringen lav, hvor det kan gøres med omkostningseffektive

metoder og holder brugere og interessenter godt

informeret.

Derimod har man afstået fra at sætte grænseværdier,

fordi det videnskabelige grundlag er vurderet som utilstrækkeligt.

A

+

+

+

+

+

+

+ +

+

+

+

+

+

+

A – Elektriske felter trænger ikke særlig dybt ind i

kroppen, men skaber elektriske ladninger på huden.

B – Påvirkning af magnetiske felter skaber cirkulerende

elektriske strømme i kroppen.

Figur 7.12 Elektromagnetiske felters påvirkning på mennesker.

B

Faktaboks 7.9

Elektromagnetiske felter

Elektromagnetiske felter fi ndes omkring alle elektriske

anlæg og installationer. Det elektriske felt

afhænger af spændingen og kan afskærmes, f.eks.

med isolering. For et højspændingsanlæg er det

elektriske felt stort set konstant, når anlægget er i

drift. Magnetfeltet er proportionalt med strømstyrken

og udbreder sig næsten uafhængigt af afskærmning.

For et højspændingsanlæg er magnetfeltet meget

variabelt i tid, fordi strømmen på anlægget varierer

i takt med forbruget og efter hvilke kraftværker, der

er aktive.

Felter og frekvenser

Magnetfeltet svinger med samme frekvens som

kilden. For både højspændingsanlæg og almindelige

elinstallationer vil det sige 50 Hz (svingninger pr.

sekund). Felter med frekvens under 100 Hz kaldes

Ekstremt Lavfrekvente Felter (ELF). Til sammenligning

giver mobiltelefoner, radiosendere etc. felter

med langt højere frekvenser, som måles i millioner

eller milliarder af Hertz. Disse højfrekvente felter giver

en helt anden type påvirkning af omgivelserne.

Jævnstrømskilder giver til gengæld et stationært

felt (frekvens nul). Jordens magnetfelt er også

stationært.

Faktaboks 7.10

KAPITEL 7

Grænseværdier og forsigtighedstiltag

De metoder, man vælger til at regulere en miljørisiko,

afhænger bl.a. af videngrundlaget. Grænseværdier

bruges, hvor man har tilstrækkelig viden til at fastslå

med rimelig sikkerhed, at der er en skadevirkning

eller risiko, og hvor stor en belastning skal være for,

at den er uacceptabel. Forsigtighedstiltag bruges,

hvor der er en bestyrket mistanke eller en konstateret

effekt og risikoniveau, eller mekanismer ikke er

kendt med sikkerhed. Forsigtighedstiltag er bl.a.:

• At begrænse eksponeringen inden for

et rimeligt omkostningsniveau

• At sikre at alle aktører – operatører, myndigheder

og offentligheden – er informeret om de mulige

risici, videngrundlaget og usikkerheden, samt

muligheder for at imødegå risikoen

• At fremme den nødvendige forskning for

at nedbringe usikkerheden

• Offentlig høring omkring placering af anlæg.

61


Faktaboks 7.11 Sundhedsrisiko

Der er i de sidste 20 - 30 år publiceret adskillige rapporter

Magnetfelt i boliger

om biologiske effekter af elektriske og magnetiske felter.

I boliger skaber elinstallationer og apparater magnet- Trods denne indsats er der stadig en usikkerhed om

felter med samme frekvens som højspændingsan- sundhedsrisikoen ved ophold i nærheden af anlæg og

læggene (50 Hz). Det samme gælder på arbejdsplad- apparater, der udsender elektromagnetiske felter. Forskser

og andre steder i bymiljøet. Da strømstyrken i de ningen har dog givet det resultat, at man i langt højere

fleste apparater er lille, er felterne hver især svage. grad kan afgrænse risikoen og kan konkludere at den

Til gengæld kommer man ofte tæt på kilden.

risiko, der måtte være, er meget lille.

Tabellen viser en række eksempler på feltstyrken

Til denne miljøvurdering er gennemført en udredning af

i forskellig afstand fra elektriske apparater.

tilgængelig viden om sundhedseffekter, samt gennemgang

af de vurderinger af elektromagnetiske felters

Magnetfelter måles i Mikro Tesla (µT).

eventuelle sundhedseffekter, der er foretaget af danske

og internationale instanser. Udredningen er udgivet som

Kilde Afstand Afstand Afstand en teknisk baggrundsrapport (Johansen og Riber, 2004 –

3 cm 10 cm 1 m

se reference-listen).

Lysstofarmatur 20 5 0,01

Kaffemaskine 5 1 0,001 Sygdomme

Mikrobølgeovn 50 20 0,1 Det største indsatsområde i forskningen omkring mulige

Varmepanel 10 1 0,01 sundhedseffekter forårsaget af elektromagnetisk ekspo-

Støvsuger 200 20 0,1 nering er arbejdet omkring risiko for kræft.

El. vækkeur - 25 0,02 Den mest omtalte risikofaktor er sammenhængen

Barbermaskine 500 25 0,05 mellem højspændingsanlæg og forekomsten af leukæmi

Hårtørrer 20 2 0,005 hos børn. Denne blev først blev påpeget i en statistisk

Fjernsyn 10 5 0,1 undersøgelse i 1979 og har senere været genstand for et

Dataskærm 5 2 0,05 større antal undersøgelser, bl.a. i Danmark og Sverige.

El. opvarmet tæppe 10 1 - Det er ikke alle epidemiologiske undersøgelser, der

Vandrør med 10 A - 20 1 bekræfter denne sammenhæng, og derfor er der stadig

Svejseanlæg - 200 10 en vis usikkerhed om resultaterne. Hvis risikoen er reel,

Industriel smelteovn - - 500 kan den imidlertid afgrænses til højst 1 ekstra leukæmitilfælde

på 5 år.

Tallene demonstrerer, at feltstyrken aftager hurtigt

For voksne tyder bopælsstudierne ikke på en øget

med afstanden fra apparatet. Alt i alt vil feltet være risiko for kræft. I arbejdsmiljøet, hvor man i visse erhverv

meget variabelt i tid og sted, men det typiske niveau kan blive udsat for noget kraftigere felter, har man ikke

i en moderne husholdning vil være 0,04-0,07 µT. kunnet vise en klart øget risiko for kræft.

Tabellen viser også, at der findes anlæg, bl.a. i

En række andre sundhedsskader er sat i forbindelse

metalindustrien, som giver langt højere feltstyrker. med magnetfelter, fordi der er rapporteret resultater, der

tyder på en sammenhæng. Det gælder overfølsomhed,

psykiske påvirkninger, neurologiske sygdomme, hjerte-

Om magnetfelter og sundhed

karsygdomme samt reproduktionsskader. Disse påvirk-

For en uddybende redegørelse om magnetfelters ninger er først og fremmest undersøgt i arbejdsmiljøsam-

virkning på menneskers sundhed henvises til bagmenhæng. Undersøgelserne giver ikke noget samstemgrundsrapporten

Johansen og Riber, 2004.

mende billede, og det er ikke lykkedes at bekræfte

Den kan findes på www.eltra.dk.

påvirkninger eller mekanismer ved laboratorieforsøg.

Derfor kan der ikke drages entydige konklusioner om

eksponering i forbindelse med højspændingsanlæg.

Man kan hæfte sig ved at eksponeringen i boliger og i

omegnen af højspændingsanlæg er generelt mindre end i

arbejdsmiljøet hos de grupper, der har været undersøgt.

62

KAPITEL 7


Mulige virkemekanismer

Der er opstillet forskellige teorier om mekanismerne bag

sundhedspåvirkningen, idet simple fysiske mekanismer

ikke kan give en rimelig forklaring på effekterne. En

udbredt teori er melatoninteorien, der bygger på, at

eksponering for elektromagnetiske felter hæmmer produktionen

af melatonin, et hormon, der produceres af

koglekirtlen i hjernen.

En anden teori, magnetitteorien, er baseret på forekomsten

af magnetitkorn i levende celler. Denne teori er

nu stort set opgivet. Ved de noget kraftigere felter i

arbejdsmiljøet kan der tænkes flere slags stresspåvirkninger.

Endelig kan nogle effekter skyldes elektrisk chok

(strømstød) i stedet for magnetisk påvirkning.

WHO og Sundhedsstyrelsens vurderinger

WHO’s kræftforskningsinstitut (IARC) har i 2002 vurderet,

at elektromagnetiske felter i 50-60 Hz-området muligvis

kan fremkalde leukæmi hos børn, men ikke andre kræftformer

hos børn eller voksne. Vurderingen hviler udelukkende

på de statistiske (epidemiologiske) studier, der er

nævnt i dette afsnit. I vurderingen indgår det også, at der

ikke er udpeget nogen biologiske mekanismer, der kan

forklare, hvordan felterne fra højspændingsanlæg kan

fremkalde kræft.

Felterne fra højspændingsanlæg er dermed placeret i

den laveste risikogruppe som muligt kræftfremkaldende.

I samme risikogruppe finder man f.eks. kaffe og udstødning

fra benzinmotorer.

I Danmark konkluderede Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe

i 1993, at der ikke var videnskabeligt grundlag for

at fastsætte grænseværdier for magnetfelteksponering fra

højspændingsanlæg, eller at ændre reglerne for afstand til

de eksisterende anlæg. Denne vurdering står stadig ved

magt og er helt i overensstemmelse med IARC’s klassifikation,

idet det ikke er almindelig praksis at sætte grænseværdier

for muligt kræftfremkaldende stoffer.

For nyanlæg har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at man,

ud fra et forsigtighedsprincip, tilstræber at undgå linieføringer

af vekselstrøms-højspændingsanlæg tæt på

bebyggelser. Begrebet “tæt på” forudsættes at bero på

en pragmatisk sammenligning med gennemsnitlig udsættelse

for magnetfelter ved at bo i hjem med almindelige

elektriske installationer.

KAPITEL 7

Feltpåvirkningen fra det aktuelle anlæg

Magnetfeltet omkring højspændingsanlæg er veldefineret

og afhænger af anlæggets udformning. Det aktuelle felt er

proportionalt med strømstyrken, og feltpåvirkningen over

et tidsrum afhænger derfor af de konkrete driftsforhold.

Udformning

For udformningen gælder, at jo mindre afstanden er

mellem faserne, jo mindre bliver feltet, fordi fasernes

felter modvirker hinanden. Spændingen sætter imidlertid

en grænse for, hvor tæt man kan placere faserne. Herved

bliver placering i trekant (triplex) særlig fordelagtig, når

det gælder begrænsning af magnetfeltet.

Driftsforhold

Driftsforholdene omfatter de skiftende situationer med

forskellige kraftværksenheder i drift, og et forbrug der

varierer gennem døgnet, ugen og året.

Højspændingsanlæg bygges til en væsentlig højere

kapacitet end deres normale transport. Det gælder ikke

mindst for 400 kV-nettet. Det skyldes dels de varierende

behov og dels, at systemet altid opbygges med reservekapacitet

af hensyn til forsyningssikkerheden. Der kan

således optræde højere magnetfelter i perioder, men også

lavere, når transporten er ringe. Hyppigheden af forskellige

driftssituationer kan ikke forudsiges, da den afhænger

af udviklingen i forbrug og produktionsforhold samt

fremtidige leveringsaftaler.

Sammenhængen mellem det aktuelle felt og driftssituationen

må vurderes ud fra modelberegning af feltet i

karakteristiske situationer. På Figur 7.13 er der givet en

beregning for den planlagte udbygning.

Feltberegning

Til denne vurdering er der beregnet felter for det planlagte

anlæg i forskellige driftssituationer (se Figur 7.13). Magnetfeltberegningen

er foretaget i karakteristiske situationer

med høj belastning. Den største del af tiden vil magnetfeltet

være mindre, da strømmen er reduceret.

De viste værdier gælder i 1 meters højde over jorden.

Beregningen er foretaget midt mellem 2 master, hvor

lederne vil være tættest på jorden. Afstanden er sat til

10 m, hvilket er den minimale sikkerhedsafstand til lederne.

Normalt vil lederne hænge højere, hvilket betyder, at

magnetfelterne i praksis vil være lavere end de viste.

Til sammenligning er vist feltet omkring det eksisterende

1 x 400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing (se Figur 7.14).

63


35

30

25

20

15

10

5

64

Nordjyllandsværket - Vester Hassing

med planlagt udbygning

Feltstørrelse (Mikro Tesla)

Nord

Høj belastning

Typisk belastning

0

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

35

30

25

20

15

10

5

Nordjyllandsværket - Vester Hassing

med eksisterende mast

Feltstørrelse (Mikro Tesla)

Nord

KAPITEL 7

Figur 7.13 Magnetfelter for det planlagte anlæg.

Høj belastning

Typisk belastning

0

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50

Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)

Figur 7.14 Magnetfelter for det eksisterende anlæg.

En middelværdi for længere tidsrum vil være noget lavere

end de viste værdier. Til gengæld kan der være større

effekt på ledningen i mangelsituationer, f.eks. når kraftværksenheder

eller højspændingslinier andetsteds er ude

af drift.

Uanset de varierende driftsforhold kan man hæfte sig

ved feltets markante aftagen med afstanden fra linien,

som fremgår af figurerne. Ud fra denne aftagen kan man,

inden for et bredt spektrum af driftssituationer, karakterisere

magnetfeltet således:

0 - 50 m: Højspændingsanlægget giver et magnet

felt, som oftest er højere end magnetfeltet

nær husinstallationer, dog sjældent højere

end 5-10 mikro Tesla.

50 - 100 m: Magnetfeltet er forhøjet, men oftest af

samme størrelsesorden som magnetfeltet

fra husinstallationer.

100 - 150 m: Forhøjelser af samme størrelsesorden

som magnetfeltet fra husinstallationer

kan forekomme.

Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger i forhold til magnetfeltet følger de

forsigtighedstiltag, som anbefales af Sundhedsstyrelsen

og WHO.

Tiltagene består i, at man følger forskningen nøje og

oplyser om forholdene i forbindelse med beslutninger.

Dernæst søger man gennem udformning og placering

af anlæggene at mindske påvirkningen inden for, hvad

der er økonomisk rimeligt.

Konklusion

Magnetfeltet vil blive væsentligt mindre ved udbygningen

end ved det eksisterende højspændingsanlæg,

som det ses ved sammenligning af Figur 7.13 og 7.14.

Det skyldes at lederne bliver anbragt tættere i en

trekant.

Faktaboks 7.12

Sådan begrænser man eksponeringen

for magnetfelter

Den strategi, som Eltra og andre danske operatører

er enige om at følge, er et frivilligt forsigtighedstiltag.

De samme tiltag mindsker støjpåvirkningen og de

visuelle forstyrrelser.

• Mange højspændingsanlæg saneres og

omlægges til jordkabler

• Højspændingsanlæg med luftledninger placeres

uden for tæt bebyggede områder, og antal

boliger i nærhed holdes på et minimum

• Masterne udformes med tæt placering af lederne

• Ledningerne koncentreres på så få masterækker

som muligt.


7.5 Forurening af jord

Tilstedeværelsen af master og luftledninger i det åbne

land kan give anledning til påvirkning af det omgivende

miljø, herunder jordmiljøet.

I driftsfasen drejer det sig hovedsageligt om udvaskning

af forvitrede materialer. Det gælder især zink, bly

og cadmium fra master og aluminium fra luftledninger.

Udledninger i driftsfasen er behandlet ud fra undersøgelser

af mastekorrosion (ELSAM, 1993).

Metode

Der er indhentet oplysninger fra Nordjyllands Amt om

lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening

(kortlagte grunde på vidensniveau 2, se faktaboks 7.13)

eller er en potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde

på vidensniveau 1, se faktaboks 7.13). Oplysningerne

er indhentet i august / september 2004 for lokaliteter

indenfor en 500 m bred undersøgelseskorridor omkring

anlægget.

Figur 7.15 Kortlagte lokaliteter nær linieføringen.

Faktaboks 7.13

KAPITEL 7

Amtet er i gang med kortlægningsproceduren og kan

derfor dels være i gang med at tage stilling til kortlægningsstatus

på lokaliteter, som evt. skal V1-kortlægges.

Der kan endvidere være forurening på lokaliteter, som

amtet pt. ikke har kendskab til. I forbindelse med detailprojekteringen

bør der derfor indhentes opdaterede

oplysninger fra amtet om kortlægningsstatus.

Kortlægning af forurenet jord

V2 – Vidensniveau 2 er defineret i lov om forurenet

jord ved følgende: På arealet er der forurening af en

sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning

på mennesker og miljø.

V1 – Vidensniveau 1 er defineret i til lov om forurenet

jord ved følgende: Der er tilvejebragt en faktisk viden

om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre

arealer, der kan have været en kilde til jordforurening

på arealet.

65


Indenfor masterækken er der ikke oplysninger om V1

eller V2-kortlagte lokaliteter, men kun om 2 lokaliteter,

hvis status er uafklaret i forhold til lov om forurenet jord.

Amtets oplysninger om de 2 lokaliteter stammer fra en

dataindsamling foretaget omkring 1993 / 1994:

• Lokalitet nr. 817-0519 (Vendsysselværket, tidligere I/S

Nordjyllands Elektricitetsforsyning) beliggende Nefovej

50, Vodskov i Hals og Aalborg kommuner. I 1993/94 lå

der en del større nedgravede olie- og benzintanke på

ejendommen. Lokaliteten ligger mere end 450 m syd

for 400 kV-masterækken.

• Lokalitet nr. 817-0058 (Transformerstationen ved.

Vester Hassing, tidligere ELSAM Jævnstrømsstation)

beliggende Elsamvej 73, Vester Hassing i Hals

Kommune. Lokaliteten ligger ca. 250 m nordøst

for 400 kV-masterækken.

Der foreligger ikke oplysninger om konstateret forurening

på disse lokaliteter. De potentielle kilder til jord- og

grundvandsforurening er olieprodukter, klorerede opløsningsmidler,

kviksølv og PCB (polychlorerede biphenyler).

Ingen af de nævnte lokaliteter bliver direkte berørt af

en udbygning af den eksisterende 400 kV-masterække.

Driftsfasen

Master

Højspændingsmasterne er lavet af konstruktionsstål, der

som korrosionsbeskyttelse er varmeforzinket. Zinklaget

vil med tiden nedbrydes (forvitre) til zinksalte. Ved nedvaskning

kan saltene give et forhøjet niveau af zink i

jorden og jordvandet omkring masten.

ELSAM har foretaget en række undersøgelser af zink

under 400 kV-højspændingsanlæg. En zinkgalvaniseret

mast af Donau-typen afgiver ca. 3 kg zink per år, svarende

til ca. 60 kg zink over en 20-års periode. Deres

undersøgelser viser, at der under en mast er relativt høje

koncentrationer af zink i forhold til baggrundsniveauet i

jord. Baggrundsniveauet vil antageligt nås i en afstand af

15-20 m fra mastens periferi.

66

KAPITEL 7

Zink er livsnødvendigt i moderate doser for både planter,

dyr og mennesker, men kan i store doser give skadevirkninger.

Planteskader som følge af zink er ikke observeret

i Danmark, og der er ikke rapporteret om planteskader i

forbindelse med zinkudvaskning fra elmaster. Det er dog

sandsynligt, at planter, der vokser umiddelbart omkring

højspændingsmaster, har forhøjet indhold af zink. Da

dette kun gælder på et meget begrænset areal, vil

afgrøden herfra blive opblandet med en større mængde

upåvirket materiale ved almindelig landbrugspraksis.

Med de mængder af zink, der frigives fra højspændingsmaster,

vurderes det som usandsynligt, at nogen

mennesker udsættes for mere end den anbefalede

daglige indtagelse (ADI), med mindre man udelukkende

lever af grøntsager og kornprodukter, der er dyrket lige

under masteanlæg. Skadevirkninger i form af mavekramper,

kvalme og opkastninger kan først forventes ved

indtagelse af store mængder zink (10-15 gange ADI).

Andre metaller

Zinkproduktet indeholder små koncentrationer af en

række andre metaller. Størrelsesordenen er angivet i

Tabel 7.6 herunder, hvor også den årlige udvaskning

er beregnet, idet det antages, at den forholdsmæssigt

svarer til udvaskningen af zink.

Det er ikke sandsynligt, at disse mængder vil resultere i

påviseligt forhøjede koncentrationer af metallerne i jord

og planter under masterne.

Tabel 7.6 Mængden af årlig udvaskn ing af forskellige

metaller pr. mast.

Metal Indhold Årlig udvaskning

(%) pr. mast (g)

Bly 0,3 – 0,7 < 500

Cadmium 0,001 - 0,003 < 10

Jern 0,03 - 0,04 < 100

Aluminium 0,0003 - 0,0006 < 10

Tin 0,07 0,2 < 200

Kobber 0,01 - 0,02 < 100

Nikkel 0,0008 < 10


Jord og faseledere til luftledninger

Luftledere til luftledninger er fremstillet af aluminium med

en kerne af stål. Der kan ske en udvaskning af aluminium

i form af aluminiumhydroxider og -oxider. Det er ikke

muligt at beregne udvaskningen af aluminium på baggrund

af eksisterende viden.

Næst efter ilt og kisel er aluminium det mest almindelige

grundstof i jord, som indeholder i størrelsesordenen

5 - 10 % aluminium. Udvasket aluminium vil i jorden blive

omdannet til de kemiske former, som i forvejen er fremherskende

afhængigt af de jordkemiske forhold, herunder

pH-forholdene.

Aluminium har en vis opløselighed i meget sure jorde,

hvor der derfor kan forekomme planteskader, mens det

har ringe opløselighed omkring neutralt pH. Disse ændringer

vil imidlertid finde sted, uanset om der er sket en

yderligere tilførsel fra højspændingsanlægget.

Det vurderes dermed som usandsynligt, at udvaskning

af aluminium fra luftledninger vil føre til målbare effekter.

KAPITEL 7

Skrotningsfasen

Når anlægget er udtjent, nedtages master og luftledninger

til genanvendelse af metallerne og frembyder dermed

ikke yderligere belastning af jordmiljøet. Betonfundamenterne

fjernes og nedknuses for genanvendelse. De kan

evt. blive stående efter aftale med lodsejeren. I ingen af

tilfældene frembyder fundamenterne yderligere belastning

af jordmiljøet.

Afværgeforanstaltninger

Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Lov

nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord samt bestemmelserne

i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om

anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte

arealer samt offentligt vejareal.

Konklusion

En eventuel jordforurening forårsaget af masterækken

vil sandsynligvis komme fra udvaskning af zink fra

masterne eller aluminium fra luftlederne. I forbindelse

med udvidelsen af masterækken vil effekten af udvaskning

af metaller (zink og aluminium) være uden overordnet

betydning for drikkevandsinteresser, dyr og

planter.

67


7.6 Overfladevand

I almindelighed har højspændingsanlæg kun en ringe

effekt på vandløb og søer. Effekterne kan have miljømæssig

betydning i små vandløb, hvor der kun er ringe vandgennemstrømning

og derved begrænset fortyndingseffekt.

I forbindelse med denne udbygning af den eksisterende

Donaumasterække er det kun i driftsfasen, at der

kan ske en virkning på miljøet i form af udvaskning af

korrosionsprodukter fra anlægget. Her skal det huskes, at

masterækken allerede eksisterer, og at det kun er toppen

masten bliver udbygget med, der bliver vurderet.

Metode

Vurderingen er baseret på oplysninger om korrosion og

udvaskning af miljøfremmede stoffer fra højspændingsanlæg

i drift. Virkningerne af forurenende stoffer fra anlægget

er bedømt i forhold til de enkelte overfladevandes

følsomhed og kvalitetsmålsætninger.

Vandløb i dag

Målsætninger for vandløb og søer findes i regionplanen

for Nordjyllands Amt, som desuden angiver miljøkrav og

behov for miljøforanstaltninger i relevant omfang. For små

vandløb, der ikke er målsat, gælder, at det eksisterende

plante- og dyrelivs vilkår ikke må forringes.

68

KAPITEL 7

Faktaboks 7.13

Vandløbenes målsætninger

I Nordjyllands Amts regionplan 2001 er der opstillet en

række målsætninger for vandløb i regionen. Målsætningen

for kvalitet og anvendelse for vandløb er sket efter afvejning

af de interesser, der knytter sig til vandløbene, og der er

skabt overensstemmelse med vandindvindingsplanen.

Endelig er den baseret på målsætningerne fremsat

i Miljøstyrelsens vejledning. (Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning

nr. 1/1983). Nordjyllands Amt benytter de 3

nedenfor beskrevne hovedgrupper:

A: Skærpet målsætning Vandløb hvor der er særlige

naturelementer, som amtet

ønsker at beskytte.

B: Generel målsætning Vandløb, der ud fra det fysiske

B1 Gyde- og yngel- miljø er egnet som levested

opvækstområde for fisk.

for laksefisk

B2 Opvækstvand

for laksefisk

B3 Karpefiskvand

B4 Ingen fiskeinteresser

C: Lempet målsætning Vandløb hvor der ikke

C Vandafledning er biologiske forhold,

D Spildevandsbelastet man ønsker at beskytte

F Okkerbelastet eller hvor en vis påvirkning

af spildevandsudledninger

og okkerbelastning kan være

accepteret. Alle vandløbene

skal fremstå æstetisk

og hygiejnisk tilfredsstillende.

Målsætning for vandløbene langs masterækken fremgår af

Figur 3.5.

Ud over målsætningerne er miljøforholdene i de fleste

overfladevande reguleret ved Naturbeskyttelseslovens

§ 3, der beskytter mod ændringer i vandløb og søers

tilstand.

De fire målsatte vandløb, der krydses af linieføringen,

er målsat til henholdsvis B2 (1 stk.), C/D eller F (1 stk.)

og B3 (2 stk.) i vest-østlig retning. Desuden findes der

et større antal afvandingskanaler i området.

Figur 7.16 Afvandingskanal under masterækken.


Driftsfasen

Stoffer, der udvaskes fra master og luftledninger, kan

blive ført til småvandløb og søer, enten direkte gennem

overfladeafstrømning, gennem dræn eller afvandingsgrøfter,

eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og

derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forureningskomponenter

i vandet, der strømmer fra luftledninger

og master, er tungmetaller, hovedsagelig zink, som

nævnt i forrige kapitel om grundvand. Ud fra mængdeopgørelser

vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i

spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig

betydning for overfladevand.

Zink fra master

Zink opløst i vand er giftigt for fisk, men giftigheden

afhænger af vandets hårdhed. Der er fastsat en kvalitetsgrænseværdi

for zink i ferskvand på 0,11 mg/l. Baggrundskoncentrationen

i ferskvand er ca. 0,01 mg Zn/l.

På grund af fortyndingen har den beregnede zinkbelastning

fra masterne kun betydning i de mindste

vandløb med meget lav vandføring. Hvis man antager,

at en mast er placeret så tæt på et vandløb, at hele den

afgivne zinkmængde tilføres vandmiljøet, vil en middelvandføring

på 1 l/sek i vandløbet give en gennemsnitlig

koncentrationsforøgelse på ca. 0,1 mg Zn/l.

I praksis vil hovedparten af zinken imidlertid blive

tilbageholdt i jordbunden, og derved reduceres udledningen,

blot masten er placeret få meter fra overfladevandet.

KAPITEL 7

Aluminium i luftledninger

Aluminium fra luftledninger regnes ikke for problematisk,

selv om der endnu ikke findes undersøgelser af

mængder og hastighed af nedbrydningen af ledningsmaterialet.

En påvirkning forudsætter, at aluminium forbliver

opløst under udsivning til vandløb. Da aluminium kun er

opløseligt ved meget lave (pH < 4) eller høje (pH > 11)

pH-værdier, er det meget lidt sandsynligt. I praksis kan

dette kun forventes, hvis pH sænkes f.eks. på grund af

pyrit-iltning i sandede jorde, men i så fald vil også en del

af jordens eget aluminiumsindhold gå i opløsning.

Konklusion

Det forventes, at den yderligere påvirkning fra udvaskning

af metaller fra udbygningen af masterækken

ikke vil have nogen negativ virkning på de eksisterende

vandløb, der krydses af masterækken.

69


7.7 Grundvand

Udbygningen med en top på Donaumasterækken af den

eksisterende 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing vil have en relativt lille påvirkning

på grundvandsinteresserne. Dette skyldes, at der kun er

tale om en udbygning og ikke en etablering af nye master

eller nedtagning af et anlæg. Herved er aktiviteterne

begrænset til et mindre udbygningsarbejde samt mulige

miljøpåvirkninger i driftsfasen.

Metode

Risiko for påvirkning af grundvand er bedømt ud fra

oplysninger fra Nordjyllands Amt om indvindinger og

grundvandsrelaterede forhold.

De påvirkninger, der kan forekomme ved udbygningen

af masterækken, er vurderet i forhold til eksisterende

vandindvindinger og generelt i forhold til grundvandsressourcen.

Grundvand i regionplanlægningen

Hele området omkring masterækken er udpeget som et

område med begrænset drikkevandsinteresse. Dvs. at

grundvandsbeskyttelsen er begrænset til at omfatte

eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de

vådområder der fødes fra grundvandet. Dog er der et

par enkelte private indvindinger.

Dette er vist på Figur 7.17 "Grundvand og drikkevandsinteresser".

Udbygningsfasen

Spild af forurenende stoffer

I forbindelse med udbygningsfasen er der en risiko for,

at der kan blive spildt olie eller brændstof fra de anvendte

maskiner. Eventuelt spild vil omfatte forholdsvis

små mængder, og jord, som måtte blive forurenet herved,

fjernes fra pladsen, som nævnt under afværgeforanstaltninger.

Derved undgås forurening på længere sigt ved

udvaskning.

70

KAPITEL 7

Driftsfasen

Placering af højspændingsmaster og luftledninger kan

give risiko for nedsivning af zink og aluminium til grundvandet.

Om metallerne når frem til de underliggende

grundvandsmagasiner, vil afhænge af de fysiske og

kemiske forhold i jorden, herunder nedsivningshastigheden,

jordens evne til at tilbageholde stofferne og dybden

til grundvandet.

Afværgeforanstaltninger

For at beskytte grundvandsressourcerne foreslås det

at al jord, som bliver forurenet ved eventuelle spild i

udbygningsfasen, straks bliver fjernet fra arbejdspladsen

og håndteret efter bestemmelser i de kommunale affaldsregulativer

for forurenet jord.

Der er ikke peget på afværgeforanstaltninger overfor

udvaskede metallers påvirkning af miljøet, da den anses

for at være ubetydelig.

Konklusion

Da hele området er udpeget som værende af begrænset

drikkevandsinteresse, vurderes der ikke at være

risiko for betydelig påvirkning af grundvandet.


Figur 7.17 Grundvand og drikkevandsinteresser.

KAPITEL 7

71


7.8 Affaldsproduktion

Ved udbygningen af 400 kV-masterækken skal der tages

højde for affaldsproduktion i udbygningsfasen.

Metode

Der er givet et skøn over produktionen af affald og genanvendeligt

materiale ved udbygningen af den nuværende

masterække, se Tabel 7.7 og 7.8.

72

KAPITEL 7

Regulativer for erhvervsaffald

Ledningsnettet gennemløber Hals Kommune, og affaldsmængderne

fra udbygningen skal sorteres og behandles

efter anvisning fra denne kommune.

Reglerne for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald

er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære nr. 94 af 21.

juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med

henblik på genanvendelse.

Det er et gennemgående krav, at:

• Når der frembringes byggeaffald, skal det anmeldes til

kommunen forud for gennemførelsen af opgaven.

Anmeldelsen skal ske på anmeldelsesskema fra Miljøog

Planafdelingen, og arbejdet må først igangsættes,

når kommunen har godkendt anmeldelsen

• Affaldet skal kildesorteres og afsættes til hhv. genanvendelse,

forbrænding eller deponi, efter kommunens

anvisninger. Sorteringsfraktionerne kan typisk være

som angivet i Tabel 7.7.

Konklusion

Ved at følge regler og krav fastsat for bortskaffelse af

bygge- og anlægsaffald vil der ikke være nogen

væsentlig negativ påvirkning fra affaldsproduktionen i

forbindelse med udbygningen af masterækken.


Tabel 7.7 Sorteringsfraktioner og behandlingsform.

KAPITEL 7

Genanvendelse Forbrænding Deponering

Rene sand-, grus- og stenmaterialer Forbrændingsegnet affald som Ikke forbrændingsegnet affald

Rent uglaseret tegl (mur- og tagsten) ikke kan genanvendes, herunder og affald som ikke kan

Rent beton og jernbeton dagrenovationslignende affald genanvendes, f.eks.:

Blandet sten, grus og brokker fra byggeplads – Glaseret tegl

Rent asfalt – Sanitet / porcelæn

Jern og metal – PVC

Papir og pap – Trykimprægneret træ

Hårdt rent PVC-affald, f.eks. kloakrør – Glas fra isolatorer

Transportemballage af plast eller pap

Tabel 7.8 Produktion og bortskaffelse af affald og genanvendeligt materiale.

Aktivitet Enhed Mængde Afhændelsessted

Råjord m 3 5.600 Indbygning eller jorddepot

Betonbrokker tons 6.700 Anlæg for genanvendeligt bygge- og anlægsaffald

Armeringsstål tons 434 Anlæg for genanvendeligt bygge- og anlægsaffald

Konstruktionsstål tons 3.700 Intern genanvendelse / anlæg for omsmeltning og oparbejdning

Glas isolatorer tons 4,2 Deponi

Luftledning tons

Jordkabel tons

Andet affald og genbrug tons < 50 Affaldsdeponi, forbrændingsanlæg eller genindvindingsanlæg

73


74

Kapitel 8

Alternativer

Denne VVM-redegørelse er en del af planprocessen

for Nordjyllands Amt vedr. udbygningen af 400 kV-masterækken

mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen

Vester Hassing. Udbygningen er nødvendig for

at kunne tilslutte Konti-Skan 1 til 400 kV-nettet (se i øvrigt

kapitel 3).

Eltra ansøgte Energistyrelsen i juli 2002 om tilladelse til

projektet, og Energistyrelsen godkendte den 21. marts

2003 nettilslutningen og udbygningen af 400 kV-stationen

efter forudgående høring af Nordjyllands amt.

Nordjyllands Amt har siden igangsat VVM-processen

for udbygningen, som denne rapport er resultatet af.

Godkendelsen fastlægger ikke, hvordan udbygningen

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing skal etableres.

I VVM-redegørelsen er der i de foregående kapitler

vist og vurderet et hovedforslag, som består i at sætte en

top på masterne i den eksisterende 400 kV-masterække

mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing.

I løbet af projektets 1. offentlighedsfase samt i løbet af

VVM-processen er der formuleret tre alternativer, som

vurderes i dette kapitel mht. de visuelle og miljømæssige

forhold. Disse er:

1. Ikke at etablere nogen ekstra forbindelse på

nuværende tidspunkt (0-alternativet). Det er

et krav i henhold til samlebekendtgørelsen (VVM),

at konsekvenserne ved et 0-alternativ vurderes

2. Alternativ placering af master

3. Kabellægning af udbygningen.

8.1 0-alternativet

0-alternativet betyder, at der ikke etableres en ekstra

forbindelse. I stedet afventes et eventuelt større behov for

elektricitet. Vælges denne løsning, går man glip af

fordele, som inkluderer: Reduceret nettab, reducerede

CO -emissioner, driftsmæssige forbedringer og større

2

fleksibilitet i netplanlægningen.

Dette alternativ indebærer, at den nuværende 400 kVmasterække

opretholdes som hidtil uden en forhøjelse af

masterne og forøgelse af antallet af ledere. De visuelle

påvirkninger vil forblive, som de allerede kan ses på

stedet. 0-alternativet vil således ikke medføre en øget

visuel påvirkning af kystlandskabet i forhold til den

nuværende situation. Ligeledes vil risikoen for fuglekollision

med luftledninger være som i dag.


0-alternativets fordele og ulemper

Fordele

Visuelt: De landskabelige påvirkninger beskrevet i

kapitel 5 undgås ved 0-alternativet.

Miljø: De beskrevne miljøeffekter i de foregående

kapitler undgås ved 0-alternativet. Da effekterne i

forvejen vurderes at være af ringe omfang, er der

ikke tale om nogen væsentlig miljøfordel.

Ulemper

Miljø: Miljøgevinsten, der kan opnås på længere sigt

ved et reduceret nettab og CO -emmisioner,

2

forekommer ikke.

8.2 Alternativ placering af master

På grundlag af indsigelser i 1. offentlighedsfase er det

vurderet, om der kan opnås en forbedret visuel situation

oplevet fra nærliggende ejendomme. Udsigten fra den

ene ejendom er vist på Figur 8.1. Denne illustration

understreger, at masterækken oplevet tæt på ikke alene

har sin dominans pga. masterne, men også pga. det

betydelige antal luftledninger og samspillet med den

bagvedliggende 150 kV-forbindelse. Det er med til at øge

påvirkningen set fra de nærliggende ejendomme, at de

to forbindelser har forskellige opstillingsmoduler for

masterne.

Figur 8.1 Udsigten fra en nærliggende ejendom i dag.

KAPITEL 8

Naboerne har peget på en flytning af to master med det

formål at få dem placeret fri af de to ejendommes direkte

udsigt imod syd. Dette ønske indebærer dog, at yderligere

1 mast skal flyttes, og at højderne på masterne for 2

masters vedkommende skal øges fra de planlagte 39,6 m

til 48 m fordi afstanden mellem to masterne må øges fra

330 m til 420 m. Den ændrede masteopstilling er vist på

Figur 8.2. En af de master, der ønskes flyttet, ses på Figur

8.1. Den store 400 kV-mast ønskes placeret længere til

venstre i udsigten, ud for 150 kV-masten.

Tabel 8.1 Spændvidderne ved indsættelse af højere

master i forhold til nuværende højde.

Spændvidde Nuværende Ved indsættelse

(mellem master) af højere mast

Mast 5-6 340 m 380 m

Mast 6-7 330 m 420 m

Mast 7-8 260 m 250 m

Mast 8-9 321 m 201 m

Faktaboks 8.1

For at få et virkelighedstro indtryk af de visuelle

påvirkninger henvises til visualiseringerne på

vedlagte plakat.

De visualiseringer der ses på de følgende sider

er nedfotograferede illustrationer, som ikke giver

et tilstrækkeligt billede udbygningen af 400 kVmasterækken.

75


76

KAPITEL 8

Masteflytningsalternativet med to høje master

– fordele og ulemper

Fordele

Visuelt: Det vurderes, at denne løsning kan give en

forbedring af de visuelle forhold set fra to

nærliggende ejendomme.

Miljø: Risikoen for fuglekollisioner vurderes at være

højspændingsanlæggets største miljømæssige

påvirkning. Denne risiko forventes ikke ændret

ved at flytte masterne, da antallet af master

forbliver den samme.

Ulemper

Visuelt: Flytningen af masterne med de nødvendige,

skiftende masteafstande og yderligt øgede

mastehøjder vurderes i væsentlig grad at forstyrre

det helhedsindtryk, som masterækken fremstår

med. En forbedring af de lokale forhold vil som

konsekvens indebære en øget visuel påvirkning

både set på større afstande og set tæt på, specielt

i retninger øst-vest (hvor hele masterækken kan

ses, fordi to masters højde øges med yderligere

8 m).

Miljø: Anlægs- og nedtagningsarbejdet i forbindelse med

at flytte masterne vil have en større miljøpåvirkning

i forhold til en temporær forstyrrelse i landskabet

ved valg af hovedforslaget.

Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

Figur 8.2 Flytning af master samt indsættelse af højere

master i et af alternativerne.

Figur 8 .3

Foto 2 set fra Stae, viser hvordan alternativet med flyttede master vil fremstå i det åbne landskab. Det øverste billede viser hovedforslaget

med forhøjelse af de eksisterende master. Det nederste billede viser, hvordan de to høje master og de store forskelle i masteafstand vil

medføre en øget, visuel påvirkning.


8.3 Kabellægning af udbygningen

Det tredje alternativ består i, at udbygningen af etsystems

400 kV-højspændingsanlæg til to systemer kabellægges.

Det vil sige, at der ikke ændres på den eksisterende

forbindelse. Det er kun det nye etsystems 400 kV-højspændingsanlæg,

som kabellægges i første omgang.

Hvis der på et tidspunkt skal tilsluttes større elanlæg til

højspændingsnettet, f.eks. nye jævnstrømsforbindelser til

Sverige eller havvindmølleparker ved Læsø, vil det være

muligt at udbygge forbindelsen mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing med et eller flere kabelsystemer.

Kabellægning kan således rent teknisk løse opgaven

med at udbygge den eksisterende forbindelse til 2 x 400

kV-systemer. Men vælger man kabellægning, er der en

risiko for, at anlægget skal udbygges ad flere omgange.

Hvis man vælger en luftledningsløsning, kan man bygge

denne, så den med stor sandsynlighed kan overføre den

strøm, der bliver nødvendig i hele højspændingsanlæggets

levetid.

I henhold til de overordnede rammer for, hvornår man

kabellægger 400 kV-højspændingsanlæg, beskrevet i

Miljø- og Energiministeriets rapport “Principper for

etablering og sanering af højspændingsanlæg” fra 1995

er der retningslinjer for bygning af nye ledninger. Her

anføres det, at 400 kV-højspændingsanlæg normalt

fremføres som luftledninger.

Kabellægning af kortere strækninger bør overvejes i

særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med indføring til

større byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige

konsekvenser for nationale naturinteresser.

Udbygningen af masterækken mellem Nordjyllandsværket

og Vester Hassing vil på baggrund af de nævnte

principper ikke skulle etableres som en kabelforbindelse,

og alternativet er derfor fravalgt.

KAPITEL 8

Kabellægning fordele og ulemper

Fordele:

Visuelt: Den visuelle påvirkning vil forblive, som den

allerede kan ses på stedet. En kabellægning

vil således ikke medføre en øget visuel

påvirkning af kystlandskabet i forhold til

den nuværende situation

Miljø: Som ved 0-alternativet undgås de beskrevne

miljøeffekter ved en kabellægning. Da effekterne

i forvejen vurderes at være af ringe omfang, er

der ikke tale om nogen væsentlig miljøfordel.

Ulemper:

Miljø: I forbindelse med kabellægningen vil der være

en temporær forstyrrelse i landskabet.

Konklusion

De primære årsager til at alternativerne fravælges er:

0-alternativet:

En overordnet driftssikkerhed, tabsbesparelse

og CO -reduktion opnås ikke.

2

Alternativ placering af master:

Set over større afstand bliver den visuelle virkning på

landskabet mere uroligt.

Kabellægning:

Ifølge statslige principper er en kabellægning ikke

påkrævet.

77


78

Kapitel 9

Forslag til afværgeforanstaltninger

Et vigtigt formål med en VVM-redegørelse er at pege på

løsninger, så negative miljøpåvirkninger kan mindskes,

kompenseres eller helt undgås. Disse løsninger kaldes

også afværgeforanstaltninger og kan være relevante før

og under udbygningsfasen samt i driftsfasen. Mange

afværgeforanstaltninger bliver etableret under udbygningsfasen,

selvom de skal afværge problemer, der først

opstår, når anlægget er i brug.

I de foregående kapitler er der diskuteret afværgeforanstaltninger

for de enkelte miljøpåvirkninger.

Her sammenfattes de væsentligste.


9.1 Afværgeforanstaltninger

– i udbygningsfasen

Visse miljøproblemer i udbygningsfasen kan reduceres

ved krav og foranstaltninger, der bliver indarbejdet i aftalegrundlaget

for entreprenørkontrakterne.

Generelt bør følgende miljøhensyn blive taget:

• Der laves en miljøledelsesplan for udbygningsfasen,

der inddrager hensyn til både mennesker og naturværdier.

En miljøledelsesplan anvendes bl.a. som

retningslinier for entreprenørens arbejde, f.eks. ved

placering af arbejdsplads, oplag af maskiner mv. ifht.

beskyttelsesinteresser, ved arbejde tæt på bebyggelse

etc.

• Materiellet og maskinerne, som benyttes i udbygningsfasen,

skal overholde gældende krav til støj, energiforbrug

m.m.

• Gener fra støj- og luftforurening begrænses i videst

muligt omfang

• Sæson og døgnrytmer i relation til landbruget tages i

betragtning, så udbygningsarbejdet er til mindst mulig

gene

• Lokale støjgener fra højspændingsledningerne bør

dæmpes ved brug af korona-dæmpende bøjler

omkring isolatorerne.

I særlige konfliktområder (vådområder, nær vandløb, ved

§ 3-beskyttede områder eller nær beboede områder)

tages der særlige forholdsregler og hensyn.

• Arbejdspladser bør ikke etableres i disse områder

• Midlertidige køreveje bør undgås i disse områder

• Gravearbejder, kørsel i forbindelse med udbygningen

og oplag af jord samt materiel bør af hensyn til dyreog

plantelivet undgås

• Køreplader skal anvendes for færdsel på blød bund

• Vandgennemstrømningen skal opretholdes i grøfter

og vandløb.

KAPITEL 9

9.2 Afværgeforanstaltninger

– i driftsfasen

Følgende afværgeforanstaltninger bør tages højde for:

• En miljøledelsesplan laves for tilsyn og vedligeholdelsesarbejder

langs ledningsanlægget.

79


80

Referencer

Clausager, Ib, 2000.

Vurdering af konsekvenser for fuglelivet ved etablering

af store vindmøller ved Nordjyllandsværket og Aalborg

Østhavn. Danmarks Miljøundersøgelser

COWI, 1994.

Direkte målinger af støj fra ledninger i drift samt stationer

Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og

Dansk Energi, 2002.

Elanlæg på landbrugsjord. Erstatning for elanlæg på

landbrugsjord

Dansk Ornitologisk Forening, 1998.

Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt (1-3)

Elsamprojekt A/S, 1993.

Udvaskning af zink fra elmaster. Orienterende

undersøgelser

Eltra, 2002.

Notat: 400 kV-nettilslutning af den renoverede

Konti-Skan 1 (Ref. 346)

Energistyrelsen, 2003.

Brev: Godkendelse af 400 kV-nettilslutning af

Konti-Skan 1 i Vester Hassing (J.nr.6121-0021).

Brev: Vurdering af forholdene omkring 400 kV-stationen i

Vester Hassing med både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2

tilsluttet (J.nr.6121-0021)

Electric Power Research Institute, 1982.

Transmission Line Reference Book 345-kV and above.

Fog et al., 1997.

Nordens padder og krybdyr. GAD

Fog, K., 1993.

Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks

padder og krybdyr. Miljøministeriet, Skov og

Naturstyrelsen

Grell, M. B., 1998.

Fuglene i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening.

Gads Forlag

Hals Kommune, 2004.

Kommuneplan


Johansen, C. og H.H. Riber, 2004.

Magnetfelter fra højspændingsanlæg

– Status for viden om virkning på mennesker

(www.eltra.dk)

Miljø- og Energiministeriet,

Skov- og Naturstyrelsen, 1999.

Fortolkningsmanual til danske naturtyper omfattet

af EF-habitatdirektivets bilag I

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

og Skov- og Naturstyrelsen, 1998.

Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1998.

Statslig udmelding til regionplanrevision 2001

Miljø- og Energiministeriet,

Skov- og Naturstyrelsen, 1996.

Foreløbig vejledning til bekendtgørelse om afgræsning og

administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og

Ramsarområder

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1995.

Principper for etablering og sanering af

højspændingsanlæg

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

1995. EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

1993. Vejledning til naturbeskyttelsesloven

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 753 af 25. august

2001 om lov om miljøbeskyttelse, med seneste ændringer

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000

om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og

anlægsarbejder

Miljøministeriets lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet

jord med seneste ændringer

Miljøstyrelsen, 1984.

Okkerredegørelse om den treårige forsøgsordning

til nedbringelse af okker i vandløb

REFERENCER

Pihl, S. et. al,. 2003.

Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Faglig rapport fra DMU, nr. 462.

Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet

Søgaard, B. et al,. 2003.

Kriterier for gunstig Bevaringsstatus.

Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet

og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Faglig rapport fra DMU, nr. 457. Danmarks Miljøundersøgelser,

Miljøministeriet

US EPA, 2002.

Exhaust and Crankcase Emission Factors for

Non-road Engine Modelling-Compression-Ignition

US EPA, 1996.

Emission Inventory Guidebook: Other Mobile Sources

and Machinery

Wind, P., 1992.

Oversigt over botaniske lokaliteter, 9. Nordjyllands Amt.

Miljøministeriet

www.danskenergi.dk

www.dofbasen.dk/search/lokalitet.php

www.halskom.dk/dk/planer_visioner/

www.sns.dk/natura2000/database

81


82

Bilag

Bilag 1

Kort og lokalitetsskemaer for feltarbejdet i september

2004.


Lokaliteter for fugleobservationer (A, B og C), lokalitetsbeskrivelserne (1 og 2)

samt Vandløbsundersøgelserne (x).

More magazines by this user
Similar magazines