Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække ... - Naturstyrelsen

Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Tlf. 96 35 10 00
J a n u a r 2 0 0 5
Udbygning af eksisterende
400 kV-masterække mellem
Nordjyllandsværket og
transformerstationen ved
Vester Hassing
VVM-redegørelse

Titel: Udbygning af eksisterende 400 kV-masterække mellem
Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing
VVM-redegørelse
Udgiver: Nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Telefon 96 35 10 00
Udarbejdet af: Nordjyllands Amt i samarbejde med Eltra,
Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard I/S og COWI A/S
Emneord: VVM-redegørelse, højspændingsanlæg, miljøpåvirkninger
Layout: COWI A/S og Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard I/S
Grundkort: © Kort og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029
Tryk: Salogruppen
Oplag: 200 stk.
Foto: COWI A/S: Michael Thurland, Martin Vestergaard, Signe Nepper Larsen og Mette Mejsen Westergaard
Hasløv & Kjærsgaard I/S: Dan Hasløv og Benny Bøttiger
Scanpix
Eltra
ISBN-nr: 87-7775-586-3
Udgivelsesår: 2005
Henvendelse vedrørende rapporten til Nordjyllands Amt,
Teknik og Miljø på telefon 96 35 10 00
Forsiden: Michael Thurland

Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 – Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
1.1 Projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
1.2 Formålet med projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
1.3 VVM-redegørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
1.4 Manglende viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Kapitel 2 – Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
2.1 Projektet og VVM-redegørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
2.2 Hvorfor skal anlægget ligge lige dér? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.3 Visuelle virkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.4 Hvad betyder det for mig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.5 Påvirkninger af natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2.6 Hvad gør man for at undgå problemer for miljø og landskab? . . . . . . . . . . 9
2.7 Undersøgte alternativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Kapitel 3 – Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
3.1 Lovgrundlag for etablering af højspændingsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
3.2 Principper for udbygning af transmissionsnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
3.3 Behovet for udbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
3.4 Beskyttelsesinteresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kapitel 4 – Teknisk beskrivelse af anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
4.1 Højspændingsanlægget i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
4.2 Det nye anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
4.3 Hvad består luftledninger og master af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
4.4 Faser i projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Kapitel 5 – Landskabsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
5.1 Landskabsanalyse af kystnærhedszonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
5.2 Visualiseringer – metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
5.3 Master og lederes udformning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
5.4 Vurdering af de visuelle forhold i kystnærhedszonen . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Kapitel 6 – Virkninger på mennesker og samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
6.1 Analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
6.2 Berørte boliger/landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
6.3 Udbygningsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
6.4 Driftsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
6.5 Erstatning i forbindelse med ændring af luftledningsanlæg . . . . . . . . . . . 41
6.6 Påvirkning af flyvesikkerheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Kapitel 7 - Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
7.1 Plante- og dyreliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
7.2 Luft og klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
7.3 Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
7.4 Magnetfelter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
7.5 Forurening af jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
7.6 Overfladevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
7.7 Grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
7.8 Affaldsproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Kapitel 8 – Alternativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
8.1 0-alternativet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
8.2 Alternativ placering af master . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
8.3 Kabellægning af udbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Kapitel 9 – Forslag til afværgeforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
9.1 Afværgeforanstaltninger – i udbygningsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
9.2 Afværgeforanstaltninger – i driftsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
1

2
Kapitel 1
Indledning
1.1 Projektet
Denne VVM-redegørelse indeholder resultaterne af miljøvurderingen
af udbygningen af et eksisterende 1-systems
400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket
og transformerstationen ved Vester Hassing, en strækning
på ca. 3 km. Udbygningen planlægges udført som
luftledninger.
Udbygningen sker ved at ændre 1-systemsforbindelsen
til en 2-systems 400 kV-forbindelse. Dette gøres ved at
montere en 7,8 m høj top ovenpå de eksisterende Donaumaster.
8 ud af 10 master i den eksisterende masterække
forhøjes. Enderækkemasterne, der sidder i hver ende af
masterækken, ændres ikke.
1.2 Formålet med projektet
Projektet indgår i Eltras planer for den langsigtede
struktur af det danske eltransmissionsnet. Formålet
med projektet er at:
• Forbedre driftsikkerheden
• Give tabsbesparelser og dermed CO -reduktion
2
• Øge udvekslingsmulighederne med udlandet.
For at forbedre udvekslingsmulighederne har Eltra
renoveret jævnstrømsforbindelsen til Sverige (Konti-Skan
1). I den forbindelse har Eltra i juli 2002 ansøgt Energistyrelsen
om tilladelse efter elforsyningslovens § 21 om
godkendelse af 400 kV-nettilslutning af Konti-Skan 1
med tilhørende udbygning af 400 kV-transformerstationen
ved Vester Hassing. Eltra ansøgte samtidig om tilladelse
til bygning af top på Donaumasterækken mellem Vester
Hassing og Nordjyllandsværket til et ekstra 400 kVluftledningssystem.
Nordjyllands Amt har efterfølgende igangsat planlægningsprocessen
i 2003 på anmodning fra Eltra, og amtet
har med henvisning til VVM-direktivet (samlebekendtgørelsen)
sat arbejdet med denne VVM-redegørelse i gang.

Faktaboks 1.1 1.4 Manglende viden
Eltra er bygherren for det nye anlæg
Drift og vedligehold af 400 kV-højspændingsanlægget
mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing
koordineres af Eltra, som er det systemansvarlige
transmissionsselskab for Jylland og Fyn. Dette
område omfatter ca. 1000 km luftledningsstrækninger
og ca. 225 km kabelstrækninger (400 kV, 220 kV
og jævnstrømsforbindelser). Eltra ejes af 43 lokale
netselskaber i Jylland og på Fyn. Fra 2005 bliver
Eltra en del af et samlet statsejet systemansvarligt
selskab.
1.3 VVM-redegørelsen
Ved anlæg af nye højspændingsluftledninger på mindst
2 km og med en spænding over 100 kV er der pligt til at
udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger
på Miljøet).
Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om
muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljømæssige
konsekvenser ved udbygningen af højspændingsanlægget.
Redegørelsen skal bidrage til at informere
og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen.
Nordjyllands Amt har i perioden 15. maj - 16. juni 2004
gennemført første offentlige høring, hvor en idépjece
blev udsendt. De indkomne forslag og bemærkninger
indgår i det videre arbejde med VVM og forslag til regionplantillæg.
VVM-redegørelsen er udarbejdet af COWI A/S og
Hasløv & Kjærsgaard I/S i samarbejde med Eltra og
Nordjyllands Amt.
Omfanget og indholdet af VVM-redegørelsen følger
Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 428 af
2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om
planlægning.
KAPITEL 1
Af de forskellige afsnit i VVM-redegørelsen fremgår, hvilke
metoder og hvilket datagrundlag, der er anvendt i vurdering
af projektets virkning på miljøet. I den forbindelse kan
manglende viden og afgrænsning af vurderingen udledes.
Baggrundsmateriale til VVM-redegørelsen
• Visualiseringer (plakat) som viser "før" og "efter"
billeder i en bedre trykkvalitet og størrelse
end denne rappport. Udarbejdet af Hasløv
& Kjærsgaard I/S. Plakaten ligger i plastlommen
bagest i denne rapport.
• Johansen, C. og H.H. Riber 2004.
Magnetfelter fra højspændingsanlæg
– Status for viden om virkning på mennesker.
Derudover indeholder denne rapport bagest et bilag
med resultat af biologiske feltstudier.
Figur 1.1 Foto viser den vestlige del af Donaumasterækken
sammen med Nordjyllandsværket, vindmøller og en
parallel linieføring med et 150 kV-højspændingsanlæg.
3

4
Kapitel 2
Sammenfatning
2.1 Projektet og VVM-redegørelsen
Ved anlæg af nye højspændingsluftledninger på mindst
2 km med en spænding over 100 kV er der pligt til ifølge
planloven at udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering
af Virkninger på Miljøet).
Der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse for
udbygningen af den eksisterende 400 kV-masterække
mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen
ved Vester Hassing.
Eltra ønsker at ombygge det eksisterende 1-systems
400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing til et 2-systems 400 kV-højspændingsanlæg.
Udbygningen ønskes gennemført ved montering
af en 7,8 m høj top med et ekstra travers på de eksisterende
master og ophængning af et ekstra 400 kV-luftledningssystem.
De enkelte Donaumaster bliver derved
ca. 39,6 m høje. Strækningen er 2,8 km lang og består
af 10 master, hvoraf de 8 skal forhøjes.
Udover påsætningen af toppen vil den nye 400 kVforbindelse
ikke betyde ændringer eller udvidelser på det
eksisterende luftledningsanlæg. På transformerstationerne
ved Vester Hassing og ved Nordjyllandsværket opsættes
tre etbenede endetræksmaster, der skal tage imod
det nye system.
Øvrige undersøgte alternativer
Der er undersøgt tre alternativer ud over udbygningen.
Det første alternativ består i ikke at udbygge 400 kVforbindelsen
på nuværende tidspunkt, men i stedet afvente
et eventuelt større behov. Vælges denne løsning –
det såkaldte 0-alternativ – går man glip af fordelene
som inkluderer: Reduceret nettab og CO -emissioner,
2
driftsmæssige forbedringer og større fleksibilitet i netplanlægningen.
Det andet alternativ er en alternativ placering af master
for at opnå bedre samspil med parallelførte luftledningsanlæg.
Formålet er at skabe visuelle fordele for beboerne
i området.
Det sidste alternativ består i en kabellægning af udbygningen.

Formålet med projektet
Udbygningen af den eksisterende 400 kV-højspændings-
ledning har følgende fordele:
• Forbedrer driftssikkerheden
• Giver tabsbesparelser og dermed CO 2 -reduktion
• Optimerer udvekslingsmulighederne.
Hensynet til markedsfunktionen, forsyningssikkerheden
og miljøet er ligeværdige i Eltra’s planlægning af transmissionsnettet.
Der er flere årsager til at udbygge 400 kVhøjspændingsanlægget
til to systemer i henhold til den
langsigtede netstruktur. Udbygningen vil øge fleksibiliteten
i den fremtidige netplanlægning i regionen. Det giver
mulighed for senere nettilslutning af f.eks. havvindmølleparker
ved Læsø og skaber også mulighed for en eventuel
jævnstrømsforbindelse til Sverige (Konti-Skan 3).
Udbygningen af forbindelsen vil gøre det muligt at
udnytte Konti-Skan-forbindelserne og øvrige udlandsforbindelser
mere i den daglige drift.
Figur 2.1 Hvad skal der ske med det eksisterende masterække mellem
Nordjyllandsværket og Vester Hassing?
KAPITEL 2
VVM-proceduren
Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om
muligt undgå, minimere eller kompensere for de miljømæssige
konsekvenser ved udbygningen. Redegørelsen
skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden
i beslutningsprocessen. Omfanget og indholdet af VVMredegørelsen
følger Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse
nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler
i medfør af lov om planlægning. VVM-redegørelsen
omfatter:
• En beskrivelse af projektet og de væsentligste
alternativer
• Beskrivelse af de nuværende forhold i projektområdet
• En vurdering af projektets virkninger på miljøforhold
• En beskrivelse af tiltag, der kan fjerne, mindske eller
kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger
(de såkaldte afværgeforanstaltninger)
• En oversigt over manglende viden.
VVM-redegørelsen skal vurdere anlæggets påvirkning af:
• Landskabet
• Befolkningen – herunder eventuel sundhedsfare
• Plante- og dyreliv
• Kulturarv – herunder fortidsminder og
• Øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt.
Miljøkonsekvenserne er vurderet i forhold til den situation,
hvor projektet ikke gennemføres. I VVM-sammenhæng
kaldes dette sammenligningsgrundlag for 0-alternativet.
5

2.2 Hvorfor skal anlægget ligge lige dér?
Det åbne land er omfattet af en lang række lov- og planlægningsmæssige
bindinger, der bl.a. har til formål at
beskytte natur og miljø samt at sikre en hensigtsmæssig
udnyttelse af arealerne. Flere af disse bindinger lægger
begrænsninger på, hvor et teknisk anlæg kan placeres.
Disse bindinger inkluderer:
• Internationale forpligtigelser, f.eks. Ramsar-konventionen
og EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet
(Natura 2000-områder)
• National lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven
og museumsloven
• Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt, f.eks. regler
og retningslinier der har til formål at beskytte naturområder,
kulturmiljøer, vandløb, grundvandsinteresser
samt rammer for byudvikling
• Kommuneplanen for Hals Kommune
(www.halskom.dk/dk/planer_visioner).
Projektet er placeret, hvor der er vandløb, som er omfattet
af naturbeskyttelseslovens § 3, områder, der
i regionplanen for Nordjyllands Amt er udlagt som regionalt
kystlandskab inden for kystnærhedszonen (Område
A), områder udpeget som økologisk forbindelseslinie
samt et område med begrænset drikkevandsinteresse.
2.3 Visuelle virkninger
VVM-redegørelsen viser, at de visuelle påvirkninger af
landskabet er den væsentligste påvirkning ved udbygningen
af 400 kV-højspændingsledningen. Generelt vurderes
det, at de forhøjede master vil komme til at fremstå klart
synlige i det åbne kystlandskab, ligesom de eksisterende
master gør det – blot højere.
Påvirkningen af landskabet afhænger meget af, hvor tæt
man er på traceet, og i hvilke retninger det ses. Visualiseringerne
peger på, at det er væsentligt at fastholde den
nuværende opstilling med ensartede høje master med
samme indbyrdes afstand. Oplevet tæt på er det både
master og luftledninger, der påvirker landskabet. Oplevet i
større afstand reduceres luftledningens del af påvirkningen.
Her er det i højere grad masterne, der giver påvirkningen.
I forhold til den nuværende situation vil det forøgede antal
luftledninger give en øget påvirkning oplevet tæt på sammen
med de forhøjede master. På større afstande er det
primært masteforhøjelsen, der er synlig, dog med en forskel
på oplevelsen set fra syd og fra nord. Oplevet fra nord, hvor
man færdes i landskabet, vil den eksisterende beplantning
medvirke til at begrænse fjernvirkningen. Oplevet fra syd
med fjorden i forgrunden vil masterne opleves som fritstående
af beplantningen, og de vil have en større dominans.
6
KAPITEL 2
2.4 Hvad betyder det for mig?
Det vurderes, at udbygningen af højspændingsanlægget
mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing ikke vil få
betydning for turisme og friluftsliv, fordi området i forvejen
er stærkt præget af tekniske anlæg.
Da der ikke er tale om opstilling af nye master eller
inddragelse af nye arealer, vil projektet kun have meget
begrænset indflydelse på områdets boliger og landbrugsejendomme.
Luft og klima
Det forventes, at emissionen fra entreprenørmaskinerne,
der anvendes i udbygningsfasen, vil være i en størrelsesorden,
som ikke er til særlig gene for naboer, omkringliggende
miljø etc. Umiddelbart synes diffus emission at
være den største potentielle kilde til gene. Problemet vil
dog være meget begrænset, da det vil være lokalt og tæt
knyttet til entreprenørarbejde og transport, der kun vil
foregå i en kort periode i udbygningsfasen.
I en klimamæssig sammenhæng vil projektet på lang
sigt have en gavnlig effekt pga. den reducerede mængde
udledt CO . Det skal bemærkes, at reduktionen er af
2
marginal karakter i national sammenhæng.
Støj
Højspændingsanlæg udsender støj under almindelig drift.
Støjen er ikke konstant, men afhænger bl.a. af spænding
og belastning. Støjen fra en luftledning er normalt kun
hørbar i fugtigt vejr. Støj fra en luftledning vil aftage som
følge af terrænets og luftens dæmpning. Man regner med
en støjreduktion på 3-4 dB, for hver gang afstanden
fordobles. Nærmeste bolig ligger 150 m fra højspændingsanlægget.
Støjbelastningen fremgår af Tabel 2.1
Tabel 2.1 Støjniveau fra eksisterende og fremtidig
luftledning i fugtigt vejr.
Afstand nord Eksisterende Fremtidig 2 x 400 kV
for anlæg 1 x 400 kV (duplex og triplex)
(m) Støjniveau Støjniveau
(L i dB) aeq (L i dB)
aeq
25 42 45
50 39 42
100 35 39
150 33 36
200 31 34

Støjbelastningen fra ledningsnettet vil normalt overholde
de vejledende støjgrænser i dag-, aften- og natperioden
på henholdsvis 55, 45 og 40 dB(A). Da anlæggene kører i
døgndrift, bliver den lave grænseværdi på 40 dB(A) udslagsgivende.
I få timer om året vil der under bestemte
vejrforhold (tåge og regnvejr) kunne optræde kraftigere
støj.
Magnetfelter
Højspændingsanlæg skaber både et elektrisk felt og et
magnetfelt i de umiddelbare omgivelser. Man taler om
ekstremt lavfrekvente felter sammenlignet med andre
typer af elektromagnetiske felter.
Magnetfelter forekommer omkring alle luftledninger,
der fører strøm, og vokser med strømstyrken. Magnetfeltet
aftager med afstanden fra de strømførende installationer.
Magnetfeltet måles i enheden Mikro Tesla.
35
30
25
20
15
10
5
Nordjyllandsværket - Vester Hassing
med planlagt udbygning
Feltstørrelse (Mikro Tesla)
Nord
Høj belastning
Typisk belastning
0
-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50
Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)
Figur 2.2 Eksempler på magnetfelter omkring
et højspændingsanlæg.
Nordjyllandsværket - Vester Hassing
med eksisterende mast
Feltstørrelse (Mikro Tesla)
0-50 m: Højspændingsanlægget giver et magnet
35
30
Nord
felt, som oftest er højere end magnetfeltet
Høj belastning
nær husinstallationer, dog sjældent Typisk belastning højere
25 end 5-10 Mikro Tesla
50-100 20 m: Magnetfeltet er forhøjet, men oftest af
15
samme størrelsesorden som magnetfeltet
fra husinstallationer
10
100-150 m: Forhøjelser af samme størrelsesorden
5
som magnetfeltet fra husinstallationer
0
-50 -40
kan forekomme.
-30 -20 -10 0 10 20 30 40 50
Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)
KAPITEL 2
I afstande større end 150 m er feltpåvirkningen ringe og
aftager hurtigt med stigende afstand.
De magnetfelter, man udsættes for i nærområdet ved
et højspændingsanlæg, er stærkere end det, man har i
en almindelig husholdning, men svagere end de felter,
der optræder i visse arbejdsmiljøer i industrien.
Der er siden slutningen af 1970'erne forsket i mulige
skadevirkninger af magnetfelter. De fleste risici er efterhånden
blevet afvist. Hvad angår leukæmi hos børn er
der dog stadig en mulig effekt, som hverken har kunnet
be- eller afkræftes endeligt.
Da der allerede findes en 150 og 400 kV-højspændingsledning
i området, betyder udvidelsen, at der ikke
er flere boliger, som bliver påvirkede.
Da den nærmeste bolig ligger 150 m fra højspændingsanlægget,
vil magnetfeltet fra anlægget være i
samme størrelsesorden som magnetfeltet fra almindelige
husinstallationer.
7

8
KAPITEL 2
2.5 Påvirkninger af natur
Der ligger ingen Natura 2000-områder lige i nærheden
af 400 kV-højspændingsanlægget mellem Nordjyllands-
værket og transformerstationen ved Vester Hassing. Dog
ligger der flere områder i relativ nærhed. De vigtigste er:
• Ulvedybet og Nibe Bredning
(Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1
og Habitatområde nr. 15).
Korteste afstand i fugleflugtslinie er ca. 12 km.
• Ålborg Bugt, nordlige del
(Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde
nr. 14). Korteste afstand i fugleflugtslinie er ca. 15,5 km.
Udbygningen vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000områder
direkte, men kan give en indirekte påvirkning, da
specielt kollisionsrisikoen for fugle, der raster og yngler
i området, øges, når der bliver flere luftledninger.
I området forekommer arter, der er opført som særlig
beskyttelseskrævende i henhold til EF-habitatdirektivet
(Bilag IV – arter). Ved feltarbejdet blev der set spor af
odder, og baseret på oplysninger fra Nordjyllands Amt
vurderes det, at markfirben, spidssnudet frø, strandtudse
og bæklampret vil kunne findes i området. Det forventes,
at udbygningen af det eksisterende højspændingsanlæg
ikke vil påvirke disse arter negativt.
Det vurderes, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning
af de beskyttede strandenge, diger eller vandløb
ved udbygningen ved masterækken.
Vand og jord
Udbygningen vil påvirke miljøet i relativt lille omfang.
Dette skyldes, at der kun er tale om en udbygning og ikke
en etablering af nye master eller nedtagning af et anlæg.
Herved er aktiviteterne begrænset til et mindre udbygningsarbejde
samt mulige øgede miljøpåvirkninger i
driftsfasen. Eventuelle miljøpåvirkninger i driftsfasen
forekommer også i reduceret i omfang, da påvirkningen
allerede er til stede pga. den eksisterende masterække.
Stoffer, der udvaskes fra master og ledninger, føres til
jorden og kan blive ført til vandløb, enten direkte gennem
overfladeafstrømning, gennem dræn eller afvandingsgrøfter,
eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og
derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forureningskomponenter
er zink og aluminium. Ud fra mængdeopgørelser
vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i
spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig
betydning for jorden eller overfladevand. Der findes i dag
allerede en række højspændingsmaster på strækningen,
og udbygningen vurderes at medføre en ubetydelig
ændring i forhold til den nuværende situation.

2.6 Hvad gør man for at undgå
problemer for miljø og landskab?
I udbygningsfasen
• Omkring isolatorer opsættes støjdæmpede (Korona-
dæmpende) bøjler, som lokalt reducerer støjen.
• Arbejdet tilrettelægges, så gener fra støj- og luftforu-
rening begrænses. Der stilles krav til materiellet, som
bør overholde gældende støjkrav og krav til energiforbrug.
Støvgener fra arbejdskørsel begrænses ved
overbrusning.
• Vandgennemstrømningen i vandløbene opretholdes
af hensyn til fisk og andre vandlevende dyr.
• Kørsel eller oplagring af jord og materiel på fugtige
jorder skal undgås, da det kan betyde en sammentrykning
af jorden, så levevilkår for planter og jordbundsdyr
forringes. Hvis det alligevel bliver nødvendigt at køre
på blød bund, skal der bruges køreplader.
• Al jord, som bliver forurenet ved eventuelle spild,
fjernes straks fra arbejdspladsen og håndteres efter
bestemmelser i de kommunale affaldsregulativer for
forurenet jord.
• Bortskaffelse af udbygningsaffaldet skal ske i henhold
til reglerne omkring sortering af bygge- og anlægsaffald
med henblik på genanvendelse.
De nævnte afværgeforanstaltninger i udbygningsfasen
indarbejdes som krav til entreprenøren i en miljøledelsesplan,
udarbejdet af bygherren. Det er samtidig bygherrens
miljøansvarlige, der fører tilsyn i udbygningsfasen i fht.
miljøledelsesplanen.
I driftsfasen
En miljøledelsesplan laves for tilsyn og vedligeholdelsesarbejder
langs 400 kV-masterækken.
KAPITEL 2
2.7 Undersøgte alternativer
Der er vurderet miljøkonsekvenser ved 3 alternativer
til hovedforslaget. Disse er:
1. 0-alternativ, dvs. at udbygningen ikke gennemføres
2. Alternativ placering af master, hvor man ved flytning
af udvalgte master prøver at opnå et mere roligt
landskabsbillede tæt på
3. Kabellægning af udbygningen.
0-alternativet betyder, at man undgår de landskabelige
og miljømæssige effekter, som hovedforslaget giver (se
foregående afsnit). Til gengæld giver 0-alternativet ikke
den miljøgevinst, som på længere sigt vil komme ved
reduceret nettab og dermed emission af CO . 2
Alternativ 2 forstyrrer det helhedsindtryk, som masterækken
giver i hovedforslaget. En forbedring af de lokale
forhold giver en øget visuel påvirkning både set på større
afstande og tæt på.
Alternativ 3 med kabellægning vil selvfølgelig friholde
landskab og miljø, men det vurderes, at der ikke er tale
om væsentlige fordele, da der allerede står et højspændingsanlæg
i forvejen. Alternativet er fravalgt, da en
kabellægning ikke kan begrundes i henhold til de vedtagne
statslige principper for, hvornår man kabellægger.
Kabellægning af 400 kV-højspændingsanlæg sker iflg.
disse principper kun ved større byer og ved nationale
naturområder.
9

10
Kapitel 3
Baggrund
3.1 Lovgrundlag for etablering
af højspændingsanlæg
Etablering af nye højspændingsanlæg er omfattet af en
række love og bekendtgørelser. Disse er først og fremmest
planloven, samlebekendtgørelsen (VVM), elforsyningsloven
og stærkstrømsloven. Endvidere skal der
tages højde for principperne og præmisserne beskrevet
i rapporten “Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg”
(1995). Disse er uddybet i afsnit 3.2.
Planloven og VVM
I henhold til planloven fra 2002 skal regionplanen indeholde
retningslinier for beliggenhed og udformning af
større enkeltanlæg som f.eks. højspændingsmaster
o.lign., der kan påvirke miljøet i væsentlig grad. De
væsentligste retningsliner for Nordjyllands Amt er
beskrevet i afsnit 3.3.
Faktaboks 3.1
Planloven og VVM
Planlovens formål er beskrevet i Bekendtgørelse af
lov om planlægning LBK nr. 763 af 11/09/2002.
Heri nævnes, at loven har til formål at:
• Der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele
landet og i de enkelte amter og kommuner baseret
på en planmæssig og samfundsøkonomisk
helhedsvurdering
• Der skabes og bevares værdifulde bebyggelser,
bymiljøer og landskaber
• De åbne kyster skal fortsat udgøre en væsentlig
natur- og landskabsressource
• Forurening af luft, vand og jord samt støjulemper
forebygges
• Offentligheden i videst muligt omfang inddrages
i planlægningsarbejdet.
Samlebekendtgørelsens regler om Vurdering
af Virkning på Miljøet (VVM) (Bekendtgørelse
nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i
medfør af lov om planlægning) er en del af
Planloven og omhandler regler for miljøkonsekvensvurderinger.
Den danske VVMbekendtgørelse
bygger på EU’s VVM-direktiv,
der oprindeligt stammer fra 1985.

Ifølge samlebekendtgørelsen skal der foretages en
Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for højspæn-
dingsluftledninger på mindst 2 km og med en spænding
over 100 kV. På basis af miljøkonsekvensvurderingen, der
offentliggøres som denne VVM-redegørelse, kan der vedtages
et tillæg til den gældende regionplan, som derved
udgør retningslinierne for det nye anlæg inklusiv diverse
vilkår for etablering og drift af anlægget. En VVM skal
redegøre for anlæggets påvirkning af:
• Landskabet
• Befolkningen – herunder eventuel sundhedsfare
• Plante- og dyreliv
• Kulturarv – herunder fortidsminder og
• Øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt.
I VVM-processen skal projektet miljøoptimeres, dvs. man
vurderer, om ændringer i udformning eller placering af
anlægget kan mindske de forskellige miljøkonsekvenser.
I VVM-redegørelsen beskrives de forskellige undersøgte
alternativer og begrundelse for det fravalgte alternativ.
Dette findes i denne VVM-redegørelse kapitel 8.
Et andet væsentligt formål med VVM-processen er,
at borgerne bliver informeret om projektet og inddraget i
processen. Behandling af bemærkninger og indsigelser
afgivet i perioden 15. maj til 16. juni 2004 har været
forelagt amtsrådet, og der er givet et resumé af disse i
forslag til regionplantillægget.
Elforsyningsloven
Ledningsanlæg på 100 kV og derover skal godkendes
af Energistyrelsen i henhold til lov om elforsyning (LBK
nr. 151 af 10/03/2003). Ved godkendelsen vurderer Energistyrelsen
et nyt ledningsanlægs sammenhæng med det
øvrige elsystem og betydningen for forsyningssikkerhed
og økonomi.
Energistyrelsen godkendte den 21. marts 2003 nettilslutningen
af Konti-Skan 1 samt på 400 kV-nettet at
400 kV-transformerstationen udbygges i fornødent
omfang efter forudgående høring af Nordjyllands Amt.
Med hjemmel i lov om elforsyning har elselskabet
mulighed for at opkøbe fast ejendom enten gennem
aftale med lodsejerne eller om nødvendigt ved ekspropriation.
(Se faktaboks 6.3).
Stærkstrømsloven
Stærkstrømsloven (BEK nr. 177 af 20/03/1995) har til
formål under hensyn til de tekniske muligheder, den
samfundsmæssige udvikling, Danmarks internationale
forpligtelser og ud fra en samfundsøkonomisk afvejning
at tilvejebringe det højest mulige sikkerhedsniveau ved
produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet.
KAPITEL 3
3.2 Principper for udbygning
af transmissionsnettet
Principper for etablering og sanering
af højspændingsanlæg i det åbne land
I 1995 udgav Miljø- og Energiministeriet rapporten
“Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg”.
Rapporten var et resultat af en arbejdsgruppes
redegørelse, som klarlægger principper for valget mellem
luftledninger og kabellægning af højspændingsanlæg.
Disse landsdækkende principper gælder stadig i dag
som grundlag for amternes regionplanlægning. Principperne
skal i hvert amt udmøntes i en samlet, langsigtet
og helhedsorienteret plan for højspændingsnettet, der
udarbejdes i et samarbejde mellem elselskaberne og
amtsrådet.
Følgende principper gælder ifølge Miljø- og Energiministeriet
(1995) for placering og sanering af elanlæg:
• Der skal tilstræbes en reduktion af det samlede luftledningsnet
over 100 kV. Nye 400- og 150/132-kVanlæg
planlægges under hensyn hertil.
• 400 kV-ledningsanlæg kan normalt fremføres som
luftledninger. Det bør dog i særlige tilfælde overvejes
at kabellægge 400 kV-ledninger over kortere stræk,
f.eks. i forbindelse med indføring til større byer, eller
hvor en luftledning vil få væsentlige konsekvenser for
nationale naturinteresser, og der ikke findes acceptable
alternative ledningsføringer.
Miljøhensyn ved placering af luftledninger
Ved placering af luftledninger foretages en afvejning af
forsyningssikkerhed, økonomi, og miljøinteresser m.v. i
forhold til alternative muligheder og de dermed forbundne
udgifter. Principperne fremgår af den statslige udmelding
til regionplanrevision 2001.
Luftledninger bør først og fremmest undgås:
• I tættere bebyggede områder
• I fredede områder
• I særligt værdifulde landskaber
• I områder omfattet af naturbeskyttelseslovens
strandbeskyttelseslinie
• Omkring fortidsminder og kirker
• I de internationale beskyttelsesområder
(EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder
og Ramsarområder).
Herudover bør luftledninger så vidt muligt undgås:
• I værdifulde landskaber
• I skove
• I potentielle naturgenopretningsområder
• I områder omfattet af naturbeskyttelseslovens
generelle beskyttelsesbestemmelser
• I landskaber, der er uberørte af tekniske anlæg.
11

A
B
12
KAPITEL 3
Figur 3.1 To alternative netstrukturer, der blev opstillet i
“Strukturrapporten” i 1999. Øverst ses den valgte
løsning (A).
Netudbygningsstrategier
I Energistyrelsens rapport “Analyser af den langsigtede
netstruktur for eltransmissionsnettet” (herefter betegnet
“Strukturrapporten”) fra 1999 er blandt andet gennemført
en overordnet analyse af fremtidige netudbygningsstrategier.
For Eltras område blev opstillet to mulige langsigtede
400 kV-netstrukturer for luftledninger, der begge kan
opfylde de langsigtede behov, Figur 3.1. Eltra har nu
fravalgt den ene (B). Fravalget er foretaget på grund af
forringet driftsikkerhed, reducerede saneringsmuligheder
på gamle 150 kV-forbindelser i Vestjylland og store
udetider i forbindelse med ombygning af den eksisterende
400 kV-forbindelse i Midtjylland til to systemer.
3.3 Behovet for udbygningen
Udbygningen af den eksisterende 400 kV-masterække
mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved
Vester Hassing er et vigtigt skridt i at kunne færdiggøre et
robust langsigtet 400 kV-net i Jylland og på Fyn. Hensynet
til markedsfunktionen, forsyningssikkerheden og
miljøet er ligeværdige i Eltras planlægning af transmissionsnettet.
Eltra er i den afsluttende fase af renovering og ombygning
af Konti-Skan 1, der er den ene af de to overordnede
elforsyningslinier til Sverige, som er tilsluttet ved transformerstationen
ved Vester Hassing. Konti-Skan 1 er i dag
tilsluttet 150 kV-systemet, men ved den foreslåede ombygning
bliver den tilsluttet 400 kV-systemet ligesom
Konti-Skan 2.
I forhold til den langsigtede netstruktur er der tre
vigtige grunde til at etablere udbygningen af masterækken
til to systemer. Disse er:
• Forbedret driftssikkerhed og i den daglige drift en
optimering mht. udnyttelsen af Konti-Skan-forbindelserne
og øvrige udlandsforbindelser. Bl.a. vil der opnås
en ringforbindelse mellem transformerstationerne ved
Nordjyllandsværket, Vester Hassing og Ferslev, hvilket
betyder, at der fra hver af de tre transformerstationer
vil være en forbindelse til de to øvrige stationer.
Herved opnås en tosidig forsyning til de tre stationer.
• Øget fleksibilitet i den fremtidige netplanlægning i
regionen. Det giver mulighed for senere nettilslutning
af f.eks. havvindmølleparker ved Læsø og eventuel
en ny jævnstrømsforbindelse til Sverige (Konti-Skan 3).
• Tabsbesparelser og dermed CO -reduktion. Tabsbe-
2
sparelserne er opgjort til ca. 7 mio. kr., og de vil have
tjent sig ind på mindre end 20 år. (Bilag ELT2002-346
400 kV-nettilslutning af den renoverede Konti-Skan 1).

I det tekniske baggrundsnotat “Vurdering af forholdene
omkring 400 kV-transformerstationen i Vester Hassing
med både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2 tilsluttet”
beskrives fordelene detaljeret.
Omkostninger
Ud fra Eltras detailvurderinger vurderes prisen for selve
udbygningen at være ca. 6 mio. kr. samt ca. 1 mio. kr. til
udkobling af 400 kV-anlægget mellem Vester Hassing og
Nordjyllandsværket under udbygningsarbejdet.
Figur 3.2 Højspændingsnettet som vist i Nordjylland Amts Regionplan.
KAPITEL 3
Højspændingsnettet i regionplanen
Højspændingsanlæg i
Nordjyllands Amts Regionplan 2001
Ifølge retningslinierne for højspændingsanlæg i Regionplan
for Nordjyllands Amt må der ikke foretages dispositioner,
der hindrer etablering af anlæg, der er udpeget i
regionplanen. Disse anlæg inkluderer den eksisterende
400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og
transformerstationen ved Vester Hassing. Af retningslinie
3.5.3 fremgår det, at højspændingsanlæg på 400 kV
normalt skal udføres som luftledninger.
13

14
KAPITEL 3
3.4 Beskyttelsesinteresser
I dette afsnit gennemgås de væsentligste love og regler
der omhandler eksisterende beskyttelsesinteresser. Disse
skal tages i betragtning ved enhver VVM-redegørelse for
et teknisk anlæg. Gennemgangen baseres på oplysninger
modtaget bl.a. fra Nordjyllands Amt, Hals Kommune samt
Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. De væsentligste
love og regler er:
• Internationale forpligtigelser, f.eks. Ramsar-konventionen
og EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet
(Natura 2000-områder)
• National lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven
og museumsloven
• Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt, f.eks. angående
regler og retningslinier der har til formål at beskytte
naturområder, kulturmiljøer, vandløb, grundvandsinteresser
samt rammer for byudvikling
• Kommuneplanen for Hals Kommune
(www.halskom.dk/dk/planer_visioner).
Der er udarbejdet et tematisk kort (Figur 3.5) "Naturmæssige
interesser", som illustrerer de forskellige naturværdier
og beskyttelsesinteresser, som det udbyggede
højspændingsanlæg vil berøre. Kortene er baseret på
GIS-oplysninger fra de nævnte myndigheder.
På grund af strækningens ringe længde (2,8 km) og
den eksisterende placering i et område, der primært
benyttes til landbrug, bliver der ikke berørt mange
konfliktområder eller beskyttelsesinteresser.
International lovgivning
Natura 2000
Natura 2000 er en samlebetegnelse for international naturbeskyttelse
i Danmark, herunder administrationen af
Ramsarområderne, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder.
Natura 2000 baserer sig på to direktiver fra EU
samt Ramsar-konventionen og har det centrale formål
at sikre den biologiske mangfoldighed i de enkelte
medlemslande.
Der er flere Natura 2000-områder, der ligger i nogenlunde
nærhed af den eksisterende 400 kV-masterække
mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen ved
Vester Hassing. De vigtigste er:
• Ulvedybet og Nibe Bredning
(Ramsarområde nr. 7, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1
og Habitatområde nr. 15) Korteste afstand er ca. 12 km.
• Aalborg Bugt, nordlige del
(Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og Habitatområde
nr. 14) Korteste afstand er ca. 15,5 km.
Udbygningen vil ikke påvirke de nævnte Natura 2000områder
direkte (se Figur 3.3). Kollisionsrisikoen for fugle,
der raster og yngler i området og sandsynligvis flyver
forbi højspændingsanlægget, vil øges.
I VVM-redgørelsens afsnit 7.1 beskrives de vigtigste
Natura 2000-områder, og der er foretaget en konsekvensvurdering
af projektets påvirkning i forhold til
udpegningsgrundlaget.

KAPITEL 3
Figur 3.3 Natura 2000-områders placering i forhold til 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen
ved Vester Hassing.
15

16
KAPITEL 3
Særligt beskyttelseskrævende arter
Ved indførelse af EF-habitatdirektivet forpligter Danmark
sig til at bevare arter, som er af fællesskabsbetydning –
dvs. at arterne skal ydes en særlig streng beskyttelse, da
de, set i et EU-perspektiv, er truede. Beskyttelsen gælder
dyre- og plantearter nævnt i Natura 2000-direktivernes
bilag, uanset om de forekommer inden for et beskyttelsesområde
eller udenfor. I habitatdirektivet er det bilag II og
IV, i fuglebeskyttelsesdirektivet er det bilag I.
De arter, som kunne være relevante for udbygningen af
den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket
og transformerstationen ved Vester Hassing, er
beskrevet i afsnit 7.1.
National lovgivning
Naturbeskyttelsesloven
Skov- og Naturstyrelsen skal godkende 400 kV-højspændingsanlæg
i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 20.
Grundlaget for en godkendelse er en vurdering af højspændingsanlæggets
udformning og forholdet til bl.a.
landskabs- og naturinteresser, som det sker her i VVMredegørelsen.
Beskyttede naturtyper (§ 3)
Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske
overdrev med et samlet areal over 2.500 m2 , alle vandløb
som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m2 er
omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer
i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg,
tilplantning, dræning og opfyldning. § 3 er en såkaldt forbudsbestemmelse.
Dvs. hvis der er påtænkt et indgreb,
der vil ændre den beskyttede naturtypes tilstand, skal
amtsrådet altid ansøges om dispensation.
Indenfor strækningen mellem Nordjyllandsværket og
Vester Hassing passeres tre § 3-vandløb (se Figur 3.4).
Disse er beskrevet nærmere i lokalitetsskemaerne,
se bilag 1. Herudover berøres der ikke egentlige § 3-
områder.
Museumsloven
Sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens § 29a
efter tidligere at have været beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§ 4. Flytningen af beskyttelsen ændrer dog
ikke på omfanget af beskyttelsen af digerne. Hel eller
delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse med udvidelse
af et højspændingsanlæg vil kræve dispensation.
Der er ingen direkte påvirkning af de nærmeste
beskyttede diger, da de ligger ca. 0,5-1 km fra masterækken,
der skal udbygges.

Figur 3.4 Naturbeskyttelsesinteresser i området ved 400 kV-masterækken.
KAPITEL 3
17

18
KAPITEL 3
Regionale beskyttelsesinteresser
Det åbne land
Den 2,8 km lange mastestrækning befinder sig primært
indenfor arealer, der er defineret som "Det åbne land".
I Nordjyllands Amts regionplan er det arealer, som primært
bruges af jordbrugserhvervene. Desuden er der
mulighed for indvinding af råstoffer, plads til infrastruktur,
friluftsliv, turisme og beskyttede naturområder. Således er
regionsplanens retningslinier for det åbne land, at der
"Ved planlægningen og administrationen i det åbne land
skal hensynet til alle interesser søges tilgodeset".
Det åbne land i masterækkeområdet bliver benyttet
til landbrugsarealer. Her ligger desuden et mindre antal
fritliggende boliger, flere vindmøller og det eksisterende
400 kV-højspændingsanlæg samt yderligere et 150 kVhøjspændingsanlæg.
Desuden er der tre § 3-beskyttede
vandløb og et beskyttet dige.
Naturværdier
I Nordjyllands Amt regionplan arbejder man med følgende
typer "naturværdier": Regionale naturområder, naturområder,
økologiske forbindelser samt internationale naturbeskyttelsesområder.
Umiddelbart i nærheden af linieføringen ligger tre
vandløb og et beskyttet dige, der er udpeget som naturområder
samt strandengene, der er udpeget som økologiske
forbindelser. Temakortet "Naturmæssige interesser"
viser beliggenheden af de nævnte områder (se Figur 3.5).
Økologiske forbindelser
De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af
planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle
tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde en
sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det
muligt for plante og dyrearter at komme til de nye plantelevesteder,
der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis
nye vandhuller og vådområder.
Kyststrækningen, der løber parallelt med 400 kVmasterækken,
er udpeget som en økologisk forbindelse.
Grundvandsinteresseområder
400 kV-masterækken ligger indenfor et større område
med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er dog
også enkelte private indvindinger i området.
Målsatte vandløb
Indenfor strækningen med udbygningen løber to målsatte
vandløb i nord-sydlig retning. Stae Bæk er målsat
som laksefiskevand (B2) og det andet øst for er målsat til
lempet (C/D/F). (Se Figur 3.5).

Figur 3.5 Naturmæssige interesser i området ved 400 kV-masterækken.
KAPITEL 3
19

20
KAPITEL 3
Kystnærhedszonen
Udbygningen ligger ifølge Regionplan 2001 indenfor
regionalt kystlandskab, der følger Limfjordens bredder.
Indenfor det regionale kystlandskab (område A) skal der
ifølge retningslinie 5.5.1 i Regionplan 2001 som hovedregel
friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg,
ferie- og fritidsanlæg mv.
Byudviklingsområde
Regionplanen lægger ikke op til at udvide byzonen ved
Østerladen, som støder op til 400 kV-masterækken i
vestlig retning (se Figur 3.6).

KAPITEL 3
Figur 3.6 Zoneinddelingerne for kyst-, jordbrugs-, by-, og industrizone som udpeget i Nordjyllands Amts Regionplan 2001
for området omkring 400 kV-masterækken.
21

22
Kapitel 4
Teknisk beskrivelse af anlægget
Figur 4.1 Nordjyllandsværket ligger på nordsiden af Limfjorden
ved Aalborg.
Et 400 kV-højspændingsanlæg bruges til transport af
elektrisk energi fra elværker, hvor elenergien produceres
ved f.eks. afbrænding af kul, og til stationer, der kan
bestå af transformere og koblingsanlæg. Fra stationerne
transporteres elektriciteten videre ud til forbrugerne og
virksomhederne på luftledninger eller i jordkabler på
lavere spændingsniveauer.
Højspændingsanlæg på de høje spændingsniveauer
som 400 kV består for det meste af luftledninger ophængt
på master, men højspændingsledninger kan også anlægges
som jordkabler.
Eltra har planer om at ombygge den eksisterende
1-systems 400 kV-luftledning til en 2-systems 400 kVluftledning
på strækningen fra Nordjyllandsværket til
transformerstationen ved Vester Hassing. Strækningen
er ca. 3 km lang og ligger på nordsiden af Limfjorden
nordøst for Aalborg. Udbygningen består i, at det
eksisterende højspændingsanlæg får monteret en top
ovenpå de eksisterende master og ophængning af et
ekstra sæt 400 kV-luftledninger.
Dette kapitel indeholder en teknisk beskrivelse af
udbygningen af højspændingsanlægget mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing. I kapitlet er der gennemgang
af faserne i projektet samt arealbehov og
ressourceforbrug. Alle tekniske data om anlægget
stammer fra Eltra.
Sammenhængen mellem udbygningsplanerne med
Eltras overordnede netstruktur er gennemgået i VVMredegørelsens
kapitel 3.

4.1 Højspændingsanlægget i dag
I dag findes der mellem Nordjyllandsværket og transfor-
merstationen Vester Hassing ved Limfjorden nordøst for
Aalborg et 1-systems 400 kV-højspændingsanlæg på en
ca. 3 km lang strækning. Ved et 1-systems anlæg hænger
der i alt tre sæt 400 kV-ledere (se faktaboks 4.1) – en for
hver fase. På masterækken mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing hænger luftledninger på en travers
(tværbjælke), med to sæt på den ene side og et sæt på
den anden. Desuden hænger der en jordtråd til beskyttelse
mod lyn på hver side af traverset.
Donaumasten er den mastetype, der bruges i dag af
Eltra på nye 400 kV-højspændingsanlæg. Masten er
designet af Johan Richter, der har lagt vægt på at skabe
en enkel og udramatisk mast med hovedvægten på
lodrette og vandrette linier.
Parallelt med 400 kV-højspændingsanlægget går en
150 kV-forbindelse på S6-master, som er 35-38 m høje.
Masterne på de to parallelførte forbindelser står ikke med
samme afstand, og de er heller ikke lige høje. Landskabet
er derfor påvirket af det urolige forløb af masterækker og
luftledninger. Også ved transformerstationen Vester
Hassing går der luftledningsstrækninger både mod nord
og syd.
Faktaboks 4.1
KAPITEL 4
Et sæt ledere kan bestå af 1, 2 eller 3 ledere. Et sæt
bestående af blot 1 leder kaldes for “simplex”. Et
sæt bestående af 2 ledere kaldes “duplex”. Endelig
kaldes et sæt bestående af 3 ledere for “triplex”.
Simplex
Duplex
Triplex
23

24
KAPITEL 4
Figur 4.2 Donaumastetypen, til venstre, som Eltra ønsker at
udbygge med en top, stående ved siden af en S6-mast
med en 150 kV-forbindelse.
4.2 Det nye anlæg
Det eksisterende 1-systems 400 kV-højspændingsanlæg
mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing vil Eltra
ombygge til et 2-systems 400 kV-højspændingsanlæg.
Udbygningen starter i vest fra sammenkoblingen med
det øvrige net ved Nordjyllandsværket og løber ca. 2,8
km øst for transformerstationen ved Vester Hassing.
Linieføringen ses på Figur 4.3.
Til udbygningen påsættes en 7,8 m høj top med et
ekstra travers, der kan bære det nye 400 kV-system, og
herefter ophænges de tre strømførende ledninger ved
hjælp af ca. 4 m lange isolatorkæder af hærdet glas.
De enkelte Donaumaster bliver derved ca. 39,6 m høje.
I alt skal der sættes top på 8 af de 10 master på
strækningen. De to sidste master er enderækkemaster,
som der ikke skal ændres på.
Udover påsætningen af toppen vil den nye 400 kVforbindelse
ikke betyde ændringer eller udvidelser på det
eksisterende luftledningsanlæg. På transformerstationen
ved Vester Hassing og ved Nordjyllandsværket opsættes
tre etbenede endetræksmaster, der skal tage imod det
nye system.
For en egentlig gennemgang af det nye anlæg i landskabet
henvises til VVM-redegørelsens kapitel 5 og 6.
Figur 4.3 Hvad skal der ske med den eksisterende 400 kV-masterække mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing?

A
B
5,75 m 7,17 m
KAPITEL 4
Figur 4.4 Den eksisterende Donaumast, vist som foto og teknisk tegning (A), får en top på med en ekstra travers,
som kan bære det nye system, vist som foto og teknisk tegning (B).
5,75 m 7,17 m
2 m
2,70 m
21,74 m
2 m
2,70 m
33,80 m
29,0 m
41,82 m
37,82 m
29,0 m
33,48 m
25

26
KAPITEL 4
Figur 4.5 Luftledningskabler består af aluminium og stål.
4.3 Hvad består luftledninger
og master af?
Master, ledere og forbrug af materialer
Donaumasten er en vinkeljernsmast, som bruges af Eltra
til 400 kV-systemer. Samling af vinkeljern sker på selve
mastelokaliteten.
En luftledning består af en eller to jordledere til beskyttelse
mod lyn samt tre eller seks sæt faseledere – et sæt
for hver fase. Jord- og faseledere er opbygget af aluminium
og stål. Hver af 400 kV-faselederne består af en, to
eller tre parallelførte ledere. Hver jordleder består af en
leder.
Ophænget af faseledere i Donaumasten kan ske enten
som simplex (=1), duplex (=2) eller triplex (=3). (Se faktaboks
4.1). Ved at anvende triplex nedsættes udbredelse
af støj (se kapitel 7.3). 400 kV-faseledere vil enten være
duplex eller triplex. Ved triplex anvendes ledere med et
lidt mindre tværsnit. Der ophænges to jordledere i masterne.
Tabel 4.1 Oversigt over hvor mange råstoffer der skal bruges
til udbygningen af 400 kV-masterækken.
Hvor mange råstoffer skal der bruges til udbygningen?
Top på de eksisterende master
Samlet materialeforbrug:
Isolatorer i masterne 8,3 t
7 bæremaster á 4,7 t 32,9 t
1 knækmast 7,1 t
I alt: 48,3 t
De 48,3 t består bl.a. af:
Konstruktionsstål 4 t
Zink til galvanisering 300 kg
Hærdet glas 5 t
Nye luftledninger
Ca. 25,2 km tråd til 400 kV-faselederne
Dette giver et materialeforbrug af størrelsesordenen
Ca. 20 t aluminium og ca. 7 t stål til lederne

4.4 Faser i projektet
Udbygningsfasen
Opsætning af master og luftledninger
I udbygningsfasen vil der ved hver mastelokalitet samt
langs linieføringen være begrænset behov for benyttelse
af det omgivende areal. Efter udbygningsarbejdet vil området
blive ført tilbage til oprindelig tilstand efter aftale
med den enkelte lodsejer.
Ved trådtrækningen etableres spil og kabeltromleplads.
Arealbehovet er i størrelsesorden 3000 m2 ekskl. køreveje.
Udbygningsperioden forventes at vare ca. 2-3 måneder.
Driftsfasen
Elforsyningsanlæg skal drives og vedligeholdes, så de
opfylder bestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Driften af luftledningerne foregår i en normal driftssituation
ved central netkontrol og tilstandsovervågning
hos Eltra i Skærbæk ved Fredericia. Fejl ved anlægget
kan opstå ved særlige vejrforhold, f.eks. lynnedslag eller
ved ekstrem høj vindstyrke. I langt de fleste tilfælde udkobles
ledningen via relæudstyret, før der sker overbelastning.
Der sker yderst sjældent uheld, som kræver
undersøgelse og eventuel reparation eller udskiftning,
f.eks. ved nedfald af luftledninger.
Særligt ved isslag kan der opstå situationer, hvor is
kan falde ned fra masterne. Rammes bygninger el.lign.,
vil der altid være tale om en erstatningssag overfor
ledningsejeren.
Der foretages vedligeholdelse af anlægget efter behov.
Vedligehold kan bestå i beskæring af eventuel beplantning
under luftledningerne. Én gang om året overvåges
ledningsnettet fra helikopter. Ved det årlige eftersyn
kontrolleres bl.a., at sikkerhedsafstanden under lederne
er som foreskrevet, og at der er tilstrækkelig afstand fra
bevoksning op til lederne. Endelig kontrolleres, at isolatorer,
klemmer, bindinger m.m. ikke har synlige fejl. Hvert
tredje år gennemgås linieføringen til fods. Reparation
foranstaltes umiddelbart efter, at behov er konstateret.
Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde på
luftledninger varer 2 - 3 dage, under hvilke ledningen er
afbrudt.
Skrotningsfasen
KAPITEL 4
Anlæggets levetid er ca. 40 år. Normalt udskiftes eller
renoveres anlægsdele, så levetiden forlænges ud over de
40 år. Størstedelen af de materialer, som anlægget består
af, kan genanvendes. Stål og aluminium fra master og
ledninger afhændes af Eltra som skrot for senere omsmeltning
og genanvendelse. Beton fra mastefundamenter
kan deponeres på losseplads, men der findes også
virksomheder, der knuser betonen for genanvendelse. I
dag er der ingen praksis for genanvendelse af isolatorer,
og det hærdede glas sendes til affaldsdeponering.
Figur 4.6 Ophæng af luftledninger i højspændingsmast.
27

28
Kapitel 5
Landskabsanalyse
Faktaboks 5.1
For at få et virkelighedstro indtryk af de visuelle
påvirkninger henvises til visualiseringerne i bilaget
til rapporten (plakaten).
De visualiseringer, der ses på de følgende sider,
er nedfotograferede illustrationer, som ikke giver et
tilstrækkeligt billede af det planlagte anlæg.
VVM-redegørelsen viser, at de visuelle påvirkninger af
landskabet er den væsentlige påvirkning fra udbygningen
af 400 kV-masterækken. Generelt vurderes det, at de
forhøjede master vil komme til at fremstå klart synlige i
det åbne kystlandskab, ligesom de eksisterende master
gør det – blot højere.
Påvirkningen af landskabet afhænger meget af afstanden
til traceet, og i hvilke retninger det ses. Visualiseringerne
peger på, at det er væsentligt at fastholde den
nuværende opstilling med ensartede høje master med
samme indbyrdes afstand. Oplevet tæt på er det både
master og ledere, der påvirker landskabet. Oplevet i
større afstand reduceres ledernes del af påvirkningen.
Her er det i højere grad masterne, der giver påvirkningen.
I forhold til den nuværende situation vil det forøgede antal
ledere give en øget påvirkning oplevet tæt på sammen
med de forhøjede master. På større afstande er det
primært masteforhøjelsen, der er synlig, dog med en
forskel på oplevelsen set fra syd og fra nord. Oplevet
fra nord, hvor man færdes i landskabet, vil beplantningen
medvirke til at begrænse fjernvirkningen. Oplevet fra syd
med fjorden i forgrunden vil masterne opleves som fritstående
af beplantningen og de vil have en større dominans.
5.1 Landskabsanalyse af
kystnærhedszonen
Kystlandskabet omkring Limfjorden øst for Aalborg er
præget af flere markante landskabselementer. Det landskab,
hvor masterækken er placeret, er dannet som et
sammenhængende marint forland, en åben, lav kyst
med bakkeformationer, der ligger tilbagerykket nord
og syd for fjorden.
Kulturlandskabet er præget af Aalborgs tætte, sammenhængende
byområder mod vest. De store industrikomplekser
dominerer landskabet over store afstande.
Det gælder Aalborg Portland syd for fjorden og Nordjyllandsværket
med sin indtil 92 m høje bygningsmasse og
flere store skorstene, hvor den højeste er 172 m. Ud fra
Nordjyllandsværket er der flere luftledninger. Mod syd
er kysten præget af Aalborg Østhavn. Der er for nylig

etableret vindmøller i kystområdet. De er koncentreret
omkring Nordjyllandsværket og Østhavnen.
Områderne mellem Nordjyllandsværket og Vester
Hassing er et landbrugsområde med store, åbne markflader
og kun få hegn. Gårdene ligger spredt i landskabet.
Bakkelandskabet mod nord, der engang har ligget som
kystskrænter ud til fjorden er, bl.a. ved Stae, præget af
nye villabebyggelser, hvoraf mange har udsigt mod syd
over fjordlandskabet.
Masterækkens samspil med kulturmiljøet er vurderet.
Der er ikke i anlægsområdet interesser, der bliver påvirket
– det kunne f.eks. være udsigter fra kirker, landskabeligt
placerede fortidsminder o.l. Landskabets anvendelse i
forbindelse med friluftsliv er ligeledes undersøgt. Der er
ikke i området omkring masterne væsentlige interesser
Figur 5.1 Landskabsanalyse. Masterækken, der skal forhøjes, er markeret med rødt.
KAPITEL 5
for friluftslivet bortset fra færdselsmuligheder på eksisterende
veje og sejlads på fjorden mv., som ikke bliver
direkte påvirket af masteforhøjelserne. Som det kan ses
af Figur 5.3, er der ikke væsentlige rekreative og kulturhistoriske
elementer i området nær masterækken.
5.2 Visualiseringer - metode
Fjernvirkningen viser samspillet imellem masterækken og
det store landskabsbillede set fra Østhavnen ca. 2 km fra
masterækken. Set fra nord er fjernvirkningen illustreret fra
foden af kystskrænten ved Stae, hvor afstanden ligeledes
er ca. 2 km.
29

30
KAPITEL 5
Nærvirkningen viser samspillet mellem landskabet tæt
omkring masterne, bebyggelserne og masterækken.
Visualiseringerne viser, hvordan de forhøjede master
og det øgede antal ledere vil fremstå, og hvordan de vil
påvirke landskabet. I billedteksterne er der for hvert enkelt
billede givet en vurdering af de visuelle påvirkninger.
Visualiseringerne er udført så virkelighedstro som
muligt. På fotos taget på stedet er de forhøjede master
og de nye ledere indtegnet ved hjælp af computerbaseret
3D-model. På Figur 5.2 er markeret, hvorfra visualiseringerne
er set. Det har betydning for opfattelsen af den
visuelle påvirkning, at billederne bliver set i den afstand,
Figur 5.2 Kortet viser hvorfra anlægget er visualiseret.
der er noteret ved det enkelte billede.
Det sikrer, at billedet ses med samme synsfelt (billedvinkel),
som man selv vil kunne opleve det på stedet.
Det skal dog understreges, at den fotografiske og
tryktekniske kvalitet ikke er i stand til at gengive anlægget
med samme klarhed, som vil kunne opleves på stedet.
Det betyder især, at lederne vil fremstå mere synlige end
det fremgår af fotografierne af de eksisterende forhold.
På de illustrationer, der viser de fremtidige forhold, er
lederne indtegnet med en synlighed, som den vil kunne
opleves på stedet. Synligheden af lederne er især af
betydning for den visuelle oplevelse forholdsvis tæt på
masterækken – dvs. på afstande op mod 1-1,5 km.

Figur 5.3 Rekreative og kulturhistoriske elementer i området nær 400 kV-masterækken.
KAPITEL 5
31

32
KAPITEL 5
Figur 5.4 Fotografierne viser den eksisterende 400 kV-mast og den forhøjede mast.
5.3 Master og lederes udformning
Den påtænkte forhøjelse af masterne er vist på Figur 5.4.
Masteforhøjelsen er på 7,8 m. De eksisterende master
er 32,8 m. I forbindelse med forhøjelsen afmonteres den
øverste del af den eksisterende mast. De forhøjede master
er 39,6 m høje.
Udbygningen omfatter også en ændring og udbygning
af ledningerne (lederne). Antallet af ledere øges fra 8 til
17. På de eksisterende master er monteret 2 jordledere
oven på traversen og 3 faseledere hver opdelt i sæt på
2 ledere (duplex). De eksisterende lederes placering på
masterne ændres i forbindelse med forhøjelsen. Jordlederne
flyttes til ny, øvre travers. De nye ledere ophænges
i 3 sæt som hver har 3 ledere (triplex), således at der i
øverste travers er 1 sæt duplex og 1 sæt triplex. I eksisterende
travers, nu nedre travers, ophænges 2 sæt
triplex og 2 sæt duplex.
Masteforhøjelsen vil ske med samme konstruktion og
overflader som de eksisterende master. De vil fremstå
mat, grå med galvaniserede/malede overflader. Bortset
fra isolatorer i glas anvendes der ikke overflader, som
indebærer risici for spejlinger, der kan øge synligheden.
Faktaboks 5.2
5.4 Vurdering af de visuelle forhold
i kystnærhedszonen
Visualiseringerne viser området, som det fremstår i dag
og med en udbygget 400 kV-masterække.
Generelt vurderes det, at de forhøjede master vil komme
til at fremstå klart synlige i det åbne kystlandskab, ligesom
de eksisterende master gør det. Lederne vil kunne
ses tydeligt forholdsvis tæt på traceet, og "forsvinder" når
anlægget ses på større afstande. I 2 km afstand fremstår
lederne endnu synlige.
Ledernes opdeling i 3 sæt reducerer, om end i beskedent
omfang, synligheden af lederne set over store afstande.
Opdelingen bidrager til en lidt øget synlighed set
tæt på masterækken.
Illustrationerne viser, at den eksisterende 150 kVmasterække,
som forløber parallelt med 400 kV-masterækken
over ca. 1,2 km og ca. 50 m fra denne, påvirker
den samlede oplevelse af anlægget. 150 kV-masterækken
har større afstande mellem masterne (ca. 420 m),
spinklere dimensioner og en mindre markant fjernvirkning.
Disse masters højde er 35-38 m. Afstandene
mellem 400 kV-masterne er ca. 340 m.
Den samlede visuelle påvirkning fra de to masterækker
har især betydning tæt på, hvor både master og de
mange ledere præger den visuelle oplevelse.
Illustrationerne 5.5–5.6 viser fjernvirkningen af 400
kV-masterækken. Illustrationerne 5.7-5.9 viser nærvirkningen.
Se også faktaboks 4.1.

KAPITEL 5
Figur 5.5 Set fra Aalborg Østhavn, foto 1
Eksisterende forhold. Dette billede viser 400 kV-masterækken set fra sydsiden af fjorden. Fotostandpunktet ligger ca. 2 km fra den
nærmeste mast. I den nuværende situation fremstår 400 kV-masterne klart og tydeligt og kun delvist skjult i det åbne kystlandskabs
sparsomme beplantning. De spinklere 150 kV-master fremstår mindre dominerende. Lederne på 400 kV-masterækken kan ses klart på
stedet, men anes kun på billedet. Set herfra er landskabsbilledet præget af et enkelt samspil imellem Nordjyllandsværket og det åbne
kystlandskab, hvor masterækken ikke har en dominerende karakter.
Fremtidige forhold. Visualiseringen viser, at 400 kV-masterne og lederne efter forhøjelsen vil fremstå mere synlige. Enkelheden i det
samlede udtryk kan fastholdes med de ens høje master med samme indbyrdes afstand.
Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne
33

34
KAPITEL 5
Figur 5.6 Stae, foto 2
Eksisterende forhold. Fjernvirkningen af masterne er vist fra et standpunkt ved foden af højdedragene syd for Stae. Afstanden til den nærmeste
mast er ca. 2 km. Set fra dette område er der flere store anlæg omkring fjorden, der fremstår som markante og vidt synlige elementer i
kystlandskabet. Det viste billede illustrerer dog, at der er mange steder, hvor bebyggelse og beplantning styrer udsigten, så fjordlandskabet
kun synes lidt berørt af de store tekniske anlæg. Det fremgår af billedet, at der er en påvirkning fra 400 kV-masterækken, men at den spredte
beplantning reducerer dominansen. Set mod den lyse sydhimmel forsvinder lederne næsten helt, men vil dog kunne ses på stedet. 150 kVmasterækken
med sine spinklere dimensioner er næsten ikke til at se på billedet, men er også mere synlig set på stedet.
Fremtidige forhold. Visualiseringerne viser, at 400 kV-masterækken efter forhøjelsen vil fremstå mere synlig, fri af beplantningen.
Masterækkens enkle og ensartede forløb gennem landskabet fastholdes. Visualiseringen understreger, at masterækken også i fremtiden
bør fremstå med ens mastehøjder og masteafstande.
Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

KAPITEL 5
Figur 5.7 Kabelvej, foto 3
Eksisterende forhold. Dette billede illustrerer oplevelsen af rækken af master set over ét, som det vil kunne opleves mange steder, når man
færdes i fjordlandskabet øst for Nordjyllandsværket. Især set fra øst mod vest understreges landskabets markante påvirkning af mange
forskellige tekniske anlæg: 400 kV-masterækken, 150 kV-masterækken, de øvrige masterækker der stråler ud fra Nordjyllandsværket, og
de store anlæg Nordjyllandsværket og Aalborg Portland. Billedet viser også, hvordan de nye vindmøller ved Nordjyllandsværket er samlet
tæt på værket.
Fremtidige forhold. De forhøjede master vil forstærke den visuelle påvirkning oplevet tæt på. Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de
forhøjede master, men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige.
Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne
35

36
KAPITEL 5
Figur 5.8 Elsamvej, foto 4
Eksisterende forhold. Dette billede viser samspillet imellem landskabet, 400 kV-masterækken og 150 kV-masterækken set fra vest mod
øst. Billedet viser, at landskabet set i denne retning fremstår som væsentligt mere uberørt af tekniske anlæg. Det fremgår også, at 150 kVmasterækken,
selv om masterne er høje, på grund af de spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning som 400 kV-masterækken.
Fremtidige forhold. De forhøjede master vil give en forøget visuel påvirkning. Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master,
men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige. Masterækkens enkle karakter fastholdes. Det fremgår også, at 150 kVmasterækken
med sine spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning.
Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne

Figur 5.9 Christianshåbvej, foto 5
KAPITEL 5
Eksisterende forhold. Dette foto viser det store, åbne kystlandskab oplevet forholdsvis tæt på ledningen. Afstanden er ca. 800 m. Selvom
de store anlæg på Aalborg Østhavn kan ses, er de ikke dominerende i forhold til det store kystlandskab, som her fremstår med en enkel
karakter, store markflader, en spredt beplantning og få fritliggende gårde. 150 kV-masterækken fremstår væsentligt spinklere og mindre
dominerende end 400 kV-masterækken. På denne afstand er lederne klart synlige.
Fremtidige forhold. De forhøjede master vil give en forøget visuel påvirkning, Den øgede påvirkning skyldes ikke alene de forhøjede master,
men også det øgede antal ledere, som vil fremstå markant synlige. Masterækkens enkle karakter fastholdes. Det fremgår også, at 150 kV-
masterækken med sine spinkle dimensioner ikke giver samme påvirkning.
Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne
37

38
Kapitel 6
Virkninger på mennesker og samfund
En del af en VVM-redegørelse er at vurdere anlæggets
afledte socioøkonomiske konsekvenser. Udbygningen
af 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket og
transformerstationen i Vester Hassing er et mindre projekt,
som har begrænset påvirkning af miljø og mennesker.
Derfor bliver den socioøkonomiske analyse ikke så
omfattende.
Mennesker
Udbygningen af højspændingsanlægget mellem Nordjyllandsværket
og transformerstationen ved Vester Hassing
omfatter en strækning på knap 3 km. Der er i alt 10 master
og af dem får 8 master monteret en 7,8 m top, som skal
bære et ekstra sæt 400 kV-ledninger.
Mennesker, der bor i nærheden af anlægget, vil blive
påvirket af denne udbygning. Nærhed til anlægget er en
væsentlig parameter for analysen af indvirkningen på
mennesker. Da der er tale om landbrugsarealer, er de
berørte landbrugsrelaterede boliger optalt inden for en
nærhed af 280 m. Disse landbrugsboliger er omfattet af
en række erstatningsregler, som her bliver brugt som det
bedste udtryk for det økonomiske tab, der er for landbrugsrelaterede
boliger inden for nærhedszonen.
Faktaboks 6.1
Den socioøkonomiske analyse
I VVM-sammenhæng stilles der krav til at udarbejde en
socioøkonomisk analyse. I Danmark har man valgt at
bruge termen socioøkonomisk analyse, så analysen
ikke forveksles med den mere omfattende samfunds-
økonomiske analyse. Den socioøkonomiske analyse
skal ses som en lettere udgave, hvor anlæggets
miljøkonsekvenser, der har væsentlig indvirkning på
mennesker og samfund, beskrives. Der er tale om
afledte konsekvenser eller anden ordens konsekvenser,
da det er konsekvenserne af anlæggets miljøpåvirkninger,
der er i fokus. Hvis det er muligt, sættes der også
tal på omfanget af denne indvirkning. Dette er imidlertid
ofte meget vanskeligt, da det er svært at værdisætte
rekreative områder, landskabsarkitektur mv.

Samfund
På det mere generelle samfundsplan er det typisk
betydningen for fremtidig arealanvendelse og kvaliteten
af rekreative områder, der er de afledte konsekvenser af
et højspændingsanlæg.
Områdets rekreative værdier er begrænset, fordi det er
et landbrugsområde, som landskabsæstetisk er påvirket
af masterne. Landskabet er også påvirket af industri,
vindmøller og Nordjyllandsværket. Fra Limfjorden er
udsigten således allerede påvirket negativt af en række
forskellige tekniske anlæg og bygninger. Udbygningen af
masterne gør naturligvis ikke landskabet kønnere, men
isoleret set har det ikke nogen væsentlig betydning for de
landskabsæstetiske værdier. Derfor vurderes udbygningen
af 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing ikke at få betydning for turisme eller
den rekreative udnyttelse.
Da masteudbygningen forekommer på landbrugsjord,
og der ikke er tale om opstilling af nye master eller
inddragelse af nye arealer, er der heller ikke tale om
beslaglæggelse af arealer, der påvirker landbrugserhvervet,
se faktaboks 6.3.
Faktaboks 6.2
"Mennesker" og "samfund"
Når vi taler om “virkninger på mennesker”, ser vi på
forhold, der direkte påvirker mennesker, der bor inden
for en nærhed af 280 meter fra ledningsanlægget.
Når vi taler om “virkninger på samfund”, er perspektivet
bredere, idet mennesker generelt i de omkringliggende
samfund påvirkes, når erhvervsudvikling, beskæftigelse,
turisme og boligpriser påvirkes af et projekts miljø-
forhold.
KAPITEL 16
Figur 6.1 Landbrugsområdet omkring Nordjyllandsværket og transformerstationen ved Vester Hassing, der både rummer boliger,
vindmøller og tekniske anlæg. 400 kV-masterækken ligger indenfor den markerede cirkel.
6.1 Analysen
Analysen tager udgangspunkt i det antal landbrug og
boliger, der er placeret inden for en afstand af 280 m
fra linieføringen samt de konsekvenser, der er eller kan
opleves inden for denne nærhed. Erstatningsreglerne,
som skal anvendes til at modsvare generne ved placering
af højspændingsanlæg i nærheden af boliger og landbrug,
er givet i faktaboks 6.3.
I Figur 6.2 er vist de langsigtede konsekvenser for
mennesker, der bor og arbejder i nærheden af anlægget.
Anlæggets forhold Områder der påvirkes
Støj- og visuelle gener
Elektromagnetiske felter
Livskvalitet
og
boligøkonomi
Sundhed,
trivsel og
boligøkonomi
Figur 6.2 Konsekvenser for boliger/landbrug, der er placeret inden
for en nærhed af 280 m fra højspændingsanlægget.
39

40
KAPITEL 6
6.2 Berørte boliger/landbrug
På Figur 6.3 ses antallet af boliger (de grønne prikker),
der evt. ligger inden for 50, 80 og 280 m zonen. Det kan
konstateres, at der ikke ligger boliger inden for hverken
50 eller 80 m zonen.
Inden for 280 m ligger fire boliger. Da der er tale om
landbrugsarealer, må de fire boliger være tilknyttet landbrug
enten som stuehuse eller som udlejningsboliger.
Lige uden for 280 m zonen er yderligere 6 boliger.
Da de ligger uden for zonen, kan de ikke opnå nærføringserstatning
efter de nyeste regler fra 2004.
6.3 Udbygningsfasen
I udbygningsfasen vil de omtalte boliger udsættes for støj
fra maskiner og køretøjer og gener såsom beskadigelse
af jord. Udbygningsfasen vurderes at have en varighed af
2-3 måneder, så generne er umiddelbart begrænsede og
vanskelige at konsekvensvurdere økonomisk.
6.4 Driftsfasen
Støj og visuelle gener er til stede, når anlægget er i drift,
og det er særligt disse langsigtede effekter, der kan
påvirke forhold som sundhed, trivsel og boligøkonomi.
Da der er tale om en udbygning af et eksisterende anlæg,
og da der allerede går en 150 kV-linieføring parallelt med
linieføringen i det aktuelle projekt, vurderes projektet ikke
at spille en særskilt rolle for sundhed, trivsel og boligøkonomi.
De elektromagnetiske felter vil i særlig grad påvirke
boliger og landbrug, som ligger meget tæt på anlægget,
men da den nærmeste bolig ligger 150 m væk, og denne
gene findes i forvejen, vurderes elektromagnetiske felter
heller ikke at få nogen særlig indflydelse på sundhed og
trivsel og dermed heller ikke på boligøkonomi. (Se i øvrigt
kapitel 7.4).
Figur 6.3 Oversigt over berørte boliger/landbrug inden for 80 m (dobbelt linie) og 280 m (enkelt linie) zonen.
Boliger er vist med grønne prikker.

Faktaboks 6.3
Erstatning for ændring af luftledningsanlæg
Når et eksisterende luftledningsanlæg udvides, og der
fastlægges en ny deklaration med luftledningsanlæggets
kapacitet, ydes erstatning ifølge erstatningsaftale
mellem Dansk Landbrug og Dansk Energi (2004):
• Grundbeløb 3.500 kr.
• Erstatning pr. masteforhøjelse 10.000 kr.
• Erstatning pr. km trace for flere ledninger ophængt
8.000 kr
• Ved nærføring op til 80 m til bolig fastsættes
erstatningen ved individuel forhandling
• Ved nærføring fra 80-280 m til bolig beregnes
en erstatning på 1/6 af den nærføringserstatning,
der ville blive givet ved etablering af et nyt tilsvarende
luftledningsanlæg.
400 kV
13 m
Alternativt nærføringserstatning efter forhandling
(vejledende typisk 50-75%)
50% af boligens handelspris
0 m 80 m 280 m
Figur 6.4 Til højre i billedet ligger en bolig med udsigt til 400 kV-masterækken.
KAPITEL 6
6.5 Erstatning i forbindelse med
ændring af luftledningsanlæg
De negative økonomiske konsekvenser af at få et endnu
større højspændingsanlæg ind på landbrugsejendommen,
vurderes ud fra den indgåede erstatningsaftale mellem
Dansk Landbrug og Dansk Energi for 2004. (Se faktaboks
6.3).
I forbindelse med ændringen af højspændingsanlægget
mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen
ved Vester Hassing kan genen for påvirkede lodsejere
vurderes til et samlet beløb, der overstiger 100.000 kr.
Den samlede opgørelse af nærføringsgenerne vil afhænge
af boligernes handelspris. Hvis en bolig/stuehus
er vurderet til 1 mio. kr., og den ligger 200 m fra anlægget,
vil erstatningen lyde på 33.000 kr.
Hvis bygherren Eltra i udbygningsfasen forvolder
skader på ejendomme eller landbrugsarealer, skal skaden
udbedres, ligesom erstatning for eventuelle ulemper skal
forhandles.
Konklusioner
Samfund: Overordnet set vurderes udbygningen af
400 kV-masterækken ikke at få betydning for turisme
eller den rekreative værdi. Endvidere er der ikke tale
om ny inddragelse af arealer.
Mennesker: Linieføringen vurderes ikke at spille
en særskilt rolle for sundhed, trivsel og boligøkonomi,
da der allerede er en linieføring i området, og nærmeste
bolig er mere end 80 m fra linien.
41

42
KAPITEL 6
6.6 Påvirkning af flyvesikkerheden
Aalborg Lufthavn er en militær lufthavn med ca. 20.000
operationer om året. Linieføringen, som skal udbygges,
ligger sydøst for Aalborg Lufthavn ved Limfjordens
Langerak (angivet på Figur 6.5 som en bølget linje brudt
af “T” er). Da udbygningen medfører en øgning af højden
(7,8 m) på 8 af masterne, er der foretaget en vurdering af
risikoen for flyvesikkerheden.
Metode
Beskrivelsen af trafikforholdene og andre forhold, der
influerer sikkerheden i luften omkring lufthavnen, er
baseret på informationer fra kontroltårnet i Aalborg
Lufthavn.
I dette tilfælde ligger 400 kV-masterækken udenfor
indflyvningsplanens område, hvorfor det er Eltra, der skal
sørge for, at masterne overholder evt. afmærkningskrav.
De normale lufttrafiktyper er: Militær, civil kommerciel
ruteflyvning og privat flyvning. Af disse er det kun den
militære og private flyvning, der eventuelt kan blive berørt
af projektet.
Det er muligt, at den civile private flyvning, der foregår
visuelt, vil kunne blive generet af masteændringerne
under anflyvningen på Aalborg Lufthavn. Anflyvningsprocedurerne
for Aalborg Lufthavn for privatfly under visuelle
regler er vist på kortet (Figur 6.5). Rapporteringspunkter
og ventepositioner er angivet med en trekant i en cirkel
med tilhørende rapporteringsnavne (f.eks. Egholm).
Heraf ses det, at ingen af positionerne ligger nær masterækken,
og den vil derfor ikke berøre trafikken.
I princippet kunne der være en påvirkning af trafik i
forbindelse med små private landingsbaners placering
nær masterækken. Dette er dog ikke tilfældet, da det er
blevet oplyst af Aalborg Lufthavns luftfartsinspektør, at
der ikke findes små pladser i nærheden af masterækken
(Vadum privatflyveplads ligger nord for Aalborg Lufthavn).
Der er heller ikke normalt hverken svæveflytrafik eller
ultralet flyvning i området. Disse udføres normalt i sektionerne
YT2 eller YT 3 (se Figur 6.5), som alle ligger
udenfor Aalborg Lufthavns kontrolzone (CTR).
På trods af udbygningen vil masternes højde forblive
så lav (max. højden 41 m), at de ikke vil kunne påvirke
flyvesikkerheden. Af denne grund er der ikke krav om at
afmærke toppen, hverken med dagmarkeringer (evt.
farvede “kugler”), eller natmarkeringer, såsom blinkende
lys. BL-3-10 stk. 4 fastsætter, at dagmærkning kun skal
foretages ved hindringer, der er højere end 150 m (ved
særlige forhold mellem 100-150m), og natmarkering kun
skal foretages på master over 45 m.
Konklusion
Udbygningen vil ikke medføre gener for flytrafikken
under de eksisterende forhold, og masternes højde
kræver ikke specielle foranstaltninger i forhold til
sikring af flyvesikkerheden.
Faktaboks 6.4
Retningslinier for luftfartshindringer
Luftfartslovens § 63 samt Bestemmelser for Luftfart (BL)
3-10 fastsætter retningslinjer for luftfartshindringer
juridisk set. Trafikken indenfor lufthavnsområdet
reguleres i forhold til en indflyvningsplan, og her skal
koncessionshaveren (Aalborg Lufthavne a.m.b.a.)
sikre, at hindringer fjernes. Udenfor indflyvningsplanens
område skal ejeren (jf. BL 3 - 10, stk. 3.2 og 3.3) sikre, at
hindringer afmærkes og vedligeholdes iflg. forskrifterne.

Figur 6.5 Flyvekort der viser Aalborg Lufthavn og området nord for Langerak,
hvor masterækken, angivet som T’er, løber mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing transformerstation. Fra Jeppesen Airfield Manual Denmark.
KAPITEL 6
43

44
Kapitel 7
Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger
7.1 Plante- og dyreliv
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af forskellige natur-
typer umiddelbart under og i nærheden af masterækken.
Derefter vurderes det, hvilken påvirkning etableringen af
den nye top kan have på plante- og dyreliv, og der gives
forslag til afværgeforanstaltninger. Anlæggets virkninger
på beskyttede arter vurderes. Konsekvenser for arter,
der indgår i udpegningsgrundlaget for to relativt nærliggende
Natura 2000-områder, er ligeledes vurderet.
Metode
Feltundersøgelser
Vegetationen, dyrelivet og den spredningsøkologiske
sammenhæng er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser
gennemført d. 8. og 14. september 2004. Feltundersøgelserne
har koncentreret sig om arealet umiddelbart
under højspændingsanlægget, strandengene, der
ligger syd for og parallelt med ledningerne og vandløb,
som masterækken krydser.
En beskrivelse af de undersøgte lokaliteter samt artsliste
findes i bilag 1.
Undersøgelserne af plante- og dyreliv giver et billede
af den eksisterende biologiske mangfoldighed i området
på undersøgelsestidspunktet. Dvs. den observerede
mangfoldighed på basis af sæsonen samt tidspunktet af
dagen, undersøgelsen blev foretaget på. I september,
hvor undersøgelsen er foretaget, vil f.eks. tidligt blomstrende
plantearter være forsvundet, og dyr som
strandtudser er sværere at finde end om foråret, hvor de
kan lokaliseres på kvækken, og individerne samles ved
vandhuller. Derfor er det meget sandsynligt, at der kan
være plante- og dyrearter til stede i området, selvom de
ikke er registreret i forbindelse med feltarbejdet.
Til gengæld er årstiden god for registrering af vandfugle,
da der på gode vadefuglelokaliteter vil være flest
arter og største antal i træktiden, som er det tidlige efterår
og forår. Feltundersøgelserne er suppleret med diverse
litteratur m.m., se næste afsnit.

Vandløbsundersøgelser
Både de § 3-beskyttede og ikke beskyttede vandløb,
som krydses af højspændingsanlægget, blev besigtiget
d. 8. september 2004. Ved feltbesigtigelserne blev
følgende forhold registreret:
• Bredde og dybde af vandløbet ved og
nedstrøms krydsningen
• Strømforhold
• Vandløbets forløb og bredarealernes karakter
• Visuel vurdering af vandkvalitet.
Supplerende data
Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra
følgende kilder:
• Registrering af § 3-områder fra Nordjyllands Amt
• 4-cm kort, ældre målebordsblade,
Videnskabernes Selskabs Kort
• Botaniske lokalitetsregistre
• Fuglelokalitetsregister, vildtudbyttestatistikker,
registreringer af padder, DOF-databasen
(Dansk Ornitologisk Forenings fugledatabase)
• Diverse faglige rapporter og videnskabelige
publikationer
• Amternes og Danmarks Miljøundersøgelsers
kortlægning af odder
• Dansk Pattedyr Atlas.
Påvirkning på dyrelivet
Der er foretaget en særskilt litteraturundersøgelse af
højspændingsanlægs mulige påvirkninger på dyrelivet,
hvilket primært er relevant i forbindelse med fugle.
Eksisterende forhold
Den eksisterende 2,8 km lange linieføring ligger i et
landbrugsområde ca. 5 km øst for Aalborg by. Masterækken
ligger tæt, ca. 0,5-1 km, på Langerak, Limfjorden. De
naturtyper, der findes i området, omfatter strandenge,
diger og vandløb / afvandingskanaler.
Landskabet omkring masterækken er et havskabt
landskab bestående af sandaflejringer afsat under ishavet
og stenalderhavet. Området er meget fladt og ligger
mellem kote 1-2 m Danmarks Nul Niveau (DNN).
KAPITEL 7
Figur 7.1 Vandløb der munder ud i Langerak Fjorden.
Økologisk forbindelse
Strandengene er udpeget af Nordjyllands Amt som
økologisk forbindelse, se Figur 3.5 "Naturmæssige
interesser". Strandengene løber ubrudt fra Nordjyllandsværket
til Hals by. Inden for strandengene skal det sikres,
at ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye
større anlæg, ikke i væsentlig grad forringer dyre- og
plantelivets spredningsmuligheder. Da 400 kV-masterækken,
der skal udbygges, ikke er placeret på engene, vil
udbygningen ikke påvirke arternes spredningsmuligheder.
Påvirkning af Natura 2000-interesser
Der er ingen Natura 2000-områder, der berøres direkte af
den eksisterende masterække, men masterækken ligger
tæt på Limfjorden og mellem de to nærliggende Natura
2000-områder. Vandarealet nær masterækken benyttes
derfor af mange vandfugle, specielt i forbindelse med
efterårs- og forårstræk. I den forbindelse er det relevant
at forholde sig til, om udbygningen af en top på masterækken
vil have en påvirkning på fuglene i området.
De to Natura 2000-områder kan ses på Figur 3.3
"Natura 2000". Desuden er også vist andre Natura 2000områder
i regionen, Lille og Store Vildmose samt Rold
Skov. Fugle, der holder til i disse områder, kan flyve forbi
masterækken. Risikoen for en kollision som konsekvens
heraf er dog meget lille.
45

46
KAPITEL 7
Ulvedybet og Nibe Bredning (Ramsarområde nr. 7,
Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Habitatområde 15)
Området ligger i den østlige del af Limfjorden ca. 12 km
fra masterækken i fugleflugtslinie og omfatter de store
lavvandede fjordområder Nibe Bredning, Gjøl Bredning
og Halkær Bredning samt en del grunde og øer. Områdets
små øer og holme er vigtige ynglepladser samt rastested
for en lang række vandfugle (gæs, ænder og vadefugle).
Området rummer i vinterhalvåret regelmæssigt
mere end 20.000 vandfugle.
Faktaboks 7.1
Følgende fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget
for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1:
Krikand, pibeand, grågås, kortnæbbet gås, taffeland,
hvinand, sangsvane, knopsvane, blishøne, stor
skallesluger, toppet skallesluger, klyde, dværgterne,
havterne og splitterne.
Faktaboks 7.2
Dyre- og plantearterne, der udgør udpegningsgrundlaget
for habitatområde nr. 15, er:
Pattedyr: Odder og spættet sæl
Hvirvelløse dyr: Hedepletvinge
Planter: Gul stenbræk
Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for
habitatområde nr. 15, er:
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende
dække af havvand
1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1150 Kystlaguner og strandsøer
1160 Større lavvandede bugter og vige
1310 Vegetation af kveller og andre enårige
plantearter, der koloniserer mudder og sand
1330 Strandenge
1340 Indlands saltenge
3260 Vandløb med vandplanter
4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)
5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre
kalkholdig bund
6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere
eller mindre sur bund
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller
skyggende skovbryn
7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund
91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Faktaboks 7.3
Følgende fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget
for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2:
Bjergand, hvinand, fløjlsand, sortand, toppet skallesluger,
havterne og splitterne.
Faktaboks 7.4
Dyre- og plantearterne, der udgør udpegningsgrundlaget
for habitatområde nr. 14, er:
Pattedyr: Odder og spættet sæl
Fisk: Stavsild, flodlampret og havlampret
Planter: Mygblomst
Naturtyperne, der indgår i udpegningsgrundlaget for
habitatområde nr. 14, er:
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende
dække af havvand
1130 Flodmundinger
1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1150 Kystlaguner og strandsøer
1160 Større lavvandede bugter og vige
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde
1310 Vegetation af Kveller og andre enårige plantearter,
der koloniserer mudder og sand
1330 Strandenge
2110 Forstrand og begyndende klitdannelser
2120 Hvide klitter og vandremiler
2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation
(grå klit og grønsværklit)
2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (hedeklit)
2180 Kystklitter med selvsåede bestande af
hjemmehørende træarter
2190 Fugtige klitlavninger
2250 Kystklitter med enebær
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter
eller store vandaks
4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)
5130 Enekrat på heder, overdrev og skrænter
6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation
på kalkholdigt sand
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre
kalkholdig bund
6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere
eller mindre sur bund
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskov på muldbund
9160 Egeskove og bladskove på mere eller
mindre rig jordbund
9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund
91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
KAPITEL 7
Aalborg Bugt (Fuglebeskyttelsesområde nr. 2
og Habitatområde nr. 14)
Aalborg Bugt har international betydning på grund af
regelmæssig forekomst af mere end 20.000 vandfugle.
Langerak, Limfjorden ud for masterækken og
mellem de to Natura 2000-områder:
Nibe Bredning og Aalborg Bugt
Limfjorden udgør en naturlig korridor for vandfuglearter
fra Kattegat til Nibe Bredning (dvs. mellem de to ovennævnte
Natura 2000-områder). Derfor passerer forskellige
arter området ved Nordjyllandsværket. De fleste arter vil i
godt vejr flyve over vand eller meget tæt på kysten og vil
således ikke have direkte berøring med højspændingsledningen
mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing
transformerstation. En del fugle vil dog også komme langt
nok fra kysten til at risikere kollision med de mange
luftledninger, som findes i området langs med og på
tværs af Limfjorden. Det gælder f.eks. arter som gæs,
svaner, hjejler og viber, der tilbringer meget tid på marker
i nærheden af kysten, eller arter som cirkler rundt, inden
de lander.
Lokale borgere oplyser, at de af og til er nødt til at
aflive fugle med brækkede vinger, især svaner, der er
kollideret med de eksisterende luftledninger. Det må
forventes, at mindre arter, som kolliderer, ofte ikke bliver
opdaget. Det kan skyldes, at der en del af året er høje
afgrøder under luftledningerne.
Konklusion
Hverken strandengene, der er udpeget som økologisk
forbindelse i Nordjyllands Amts Regionplan 2001, eller
de nærmest liggende Natura 2000-områder vil blive
direkte påvirket af den udbyggede 400 kV-højspændingsanlæg.
47

48
KAPITEL 71
Figur 7.2 En flok hjejler der letter fra Langerak Fjord.
Bilag IV-arter – Særligt strengt beskyttede dyrearter
Af de dyre- og plantearter, der er udpegningsgrundlag for
habitatområderne Nibe Bredning og Aalborg Bugt, er det
kun odder, der lever i området omkring masterækken, og
dermed vil kunne blive påvirket. Odder er en bilag IV-art,
som er særlig strengt beskyttet.
En række dyr, omfattet af habitatdirektivets bilag IV,
kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk
opholdssted i området nær 400 kV-masterækken. Uden
detaljeret kendskab til arternes udbredelse vurderer
Nordjyllands Amt, at der kunne være følgende bilag IVarter:
Vandflagermus, langøret flagermus, markfirben,
strandtudse, spidssnudet frø og bæklampret.
Padder er meget følsomme overfor udvaskning af
forureningspartikler og vil formodentligt kunne blive
påvirket af f.eks. zink fra masterne. Udbygningen af de
eksisterende master vil dog ikke markant forværre
situationen, hvis dette skulle være et problem.
Nordjyllands Amt har en stor bestand af odder, og ved
feltarbejdet blev der set spor af den. Det er sandsynligt,
at den benytter Stae Bæk og den nordligere liggende
Ger Å til at bevæge sig mellem Bolle Enge og Langerak
Fjord, se Figur 3.5 "Naturmæssige interesser".
Konklusion – Bilag IV-arter
Det forventes, at udbygningsarbejdet med etablering
af top på højspændingsmasterne ikke vil have indflydelse
på bilag IV-arter, da levestedet er strandengene,
vådområderne og fjorden.
Bilag I-arter – Særligt beskyttelseskrævende fugle
I Limfjordsområdet ved Vester Hassing vurderes det, at
30 af de 42 danske bilag I-arter og 20 bilag II-arter alle
omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, forekommer
årligt. Denne konklusion er baseret på arterne, der er
udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområderne
Nibe og Ålborg, DOF fugleregistrering ved Vester
Hassing enge samt fugleobservationen udført ved feltarbejdet
d. 8. september 2004. (Se Tabel 7.1 fugleobservationer
og lokalitetsskemaerne, bilag 1).
Figur 7.3 Odderen er almindelig i Nordjyllands Amt.
Foto: Scanpix.

Påvirkning af fugle
Konflikten mellem fugle og luftledninger er velkendt og
veldokumenteret. Fugle har ligesom piloter meget svært
ved at se ledningerne på baggrund af marker og vand.
(Se luftfoto Figur 7.4 nedenfor). I modsætning til mennesker
er de ikke klar over, at man skal passe på ved
krydsning af luftledninger og master. Ledningerne bliver
først synlige for fuglene, når de er tæt på, så tæt at
mange fugle ikke kan nå at undvige.
Da 400 kV-masterækken ligger nær Langerak Fjord,
der er et vigtigt rasteområde for fugle mellem to EFfuglebeskyttelsesområder,
eksisterer der allerede et
problem i dag. Dette bliver ikke bedre af, at der sættes
et ekstra sæt luftledninger oven på de eksisterende.
Desuden må det forventes, at masterækken står på
tværs mellem flyveruten Langerak Fjord og Rasmus
Mose, Godtlands Mose samt Bolle Enge, der ligger nord
for. (Stednavne fremgår af kortet, Figur 3.5). Det vil
specielt være sang- og pibesvanerne samt engsnarre,
der kan blive påvirket. Yderligere må det forventes, at
masterækken kan blive passeret, når fugle flyver mellem
Figur 7.4 Generelt er der mange tekniske anlæg i landskabet omkring Nordjyllandsværket.
Foruden 400 kV-masterækken drejer det sig også om vindmøller samt en
højspændingsledning, der krydser fjorden.
KAPITEL 7
Natura 2000-områderne Rold Skov og Lille Vildmose syd
på og Store Vildmose nord på. I dette tilfælde vil det
primært være rovfuglene, der kunne risikere at kollidere
med højspændingsledningerne. Det bemærkes, at de
eksisterende 400 kV-ledninger ligger parallelt med en
anden masterække med 150 kV-ledninger. 150 kVlinieføringen
er højere end den eksisterende 400 kVmasterække,
som denne miljøvurdering omhandler.
Der kunne derfor argumenteres for, at det samlede
ledningsareal i luften ikke bliver signifikant større.
Imidlertid vil fuglene kun sjældent holde samme højde,
og da slet ikke under indflyvning til fjorden. Herved vil
risikoen for kollision øges proportionalt med antallet
af ledninger, uanset om de skygger for hinanden i et
bestemt perspektiv.
Der er forskel på, hvilke luftlag flest flyvende fugle
benytter. De udbyggede master bliver dog ikke højere,
end at de nye ledninger ikke afviger væsentligt i forhold
til de eksisterende mht. kollisionsrisiko.
49

50
KAPITEL 7
Feltobservationer
Under feltbesigtigelsen blev der talt fugle tre steder langs
kysten for at få et indtryk af områdets betydning for
fuglelivet. De tre optællingspunkter kan ses på kortet i
bilag 1 og er:
• Syd for transformerstationen ved Rimmen
• Syd for Øster Højkrog
• Udløbet af Vesterladen Grøft ved Nordjyllandsværket.
De største koncentrationer af fugle både mht. antal arter
og total antal findes, hvor vadefladerne er bredest, og
fugleflokkene bevæger sig en del rundt. Således var der
næsten ingen fugle på det midterste optællingspunkt
sidst på eftermiddagen, mens der havde været pænt med
fugle midt på dagen. I tabellen til højre er anvendt summerede
tal, dvs. ca. 100 fugle i en flok, som lægges
sammen med enkeltobservationer. Herved kan antallene
komme til at se mere nøjagtige ud, end de er.
Konklusion
Feltarbejdet fandt sted på et gunstigt tidspunkt af året,
hvor antallet af trækkende vadefugle topper. Det er dog
der to vigtigste arter sang- og pibesvane ankommer.
Der er ingen tvivl om, at kysten ud for højspændingsledningerne
mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen
ved Rimmen har stor betydning for mange
vandfugle.
Tabel 7.1 Antal individer og fuglearter der blev observeret ved
de tre undersøgte fuglelokaliteter d. 8. september 2004.
Art og antal Transformer- Øster Nordjyllands-
station ved Højkrog værket
Rimmen
Brushane 20
Dobbeltbekkasin 1
Engpiber 6 6 3
Fiskehejre 6 10 4
Gransanger 1
Grønirisk 3
Gråand 38
Gråkrage 5 3
Gråspurv 8
Hjejle 1500 290
Husskade 2
Hvidklire 1
Hvid Vipstjert 2 8
Hættemåge 1200 1145 380
Krikand 20 2
Landsvale 13
Lille Regnspove 3
Mudderklire 2 2
Musvåge 2
Ringdue 4 33
Rødben 1 2
Sanglærke 8
Skarv 20 3 100
Skovpiber 1
Sortklire 1
Stenvender 1
Stormmåge 5 8
Storspove 1 2
Stær 35
Svaleklire 2
Svartbag 2
Sølvmåge 90 42 75
Tamdue 1 10 5
Vibe 300 12

Kollisionsrisiko i forhold til artsgrupper
Nogle fuglearter er mere udsatte for kollision end andre.
Det hænger sammen med de enkelte arters bevægelses-
mønstre, aktivitetsmønstre og manøvreevne. Nedenfor
beskrevne artsgrupper er generelt mest kollisionsudsatte.
Gæs, ænder og svaner
Udpegningsgrundlaget for de to fuglebeskyttelsesområder
Aalborg Bugt, nordlige del samt Ulvedybet og Nibe
Bredning er primært repræsenteret af andefugle. Arterne
er: Bjergand, hvinand, fløjlsand, sortand, krikand, pibeand,
taffeland, troldand, grågås, kortnæbbet gås, sangsvane
og knopsvane. Foruden disse må det også forventes,
at pibesvane og bramgås, der er bilag I-arter ifølge
EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, kommer i området.
Endelig blev gråand observeret under feltarbejdet.
Andefuglene, der primært er i risikogruppen for kollision
med højspændingsledninger, er de store og tunge sang-,
pibe- og knopsvaner. Disse fugle er hverken særlig
adrætte flyvere eller gode til at undvige forhindringer på
tæt hold. Desuden flyver de tit i store flokke og i skumring.
Det er altsammen faktorer, der øger risikoen for at
kollidere med luftledninger.
KAPITEL 7
I tåget og diset vejr kan luftledninger udgøre en reel
trussel for svanerne, der dog ikke er særligt aktive under
sådanne vejromstændigheder. Svaner findes ofte døde
efter kollision med luftledninger, særligt i nærheden af
lokaliteter, hvor de ofte færdes. Det angives, at dødsårsagen
til 36% af genmeldte, ringmærkede knopsvaner,
er en følge af kollision med ledninger. Et lidt højere tal vil
formentlig gælde for pibe- og sangsvaner, da de flyver
mellem fjorden, hvor de raster, og marker, hvor de fouragerer,
mens knopsvaner tilbringer mere tid på fjorden.
Dette høje tal afspejler dog næppe, at over en tredjedel af
alle svaner dør som følge af kollision med luftledninger,
da svaner, der dør af naturlige årsager, har en ringere
sandsynlighed for at blive fundet.
I modsætning rapporteres der meget få tilfælde af
fatale kollisioner mellem gæs og luftledninger. Hermed
synes der ikke at være en større trussel selv mod store
gåseforekomster. Nogle ænder trækker om natten og har
derfor risiko for kollision, men sandsynligvis bliver kun
en meget lille del af disse fundet.
51

52
Faktaboks 7.5
KAPITEL 7
Undersøgelse over sangsvaners flyvehøjde
En undersøgelse lavet af Larsen og Clausen i 1998
viste, at sangsvaners ind- og udflyvning til deres
overnatningsplads skete ved fuldt dagslys eller
i skumring, at deres ind- og udflyvningshøjde
varierede mellem 5 og 45 m og lå oftest i intervallet
5-30 m. Denne højde er bekymrende nær, hvor
ledningerne hænger.
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Flyvehøjde for sangsvaner på Overgaard Gods
i forbindelse med både ind- og udflyvning
(Efter Larsen og Clausen1998)
Flokke
Individer
0-10 11-20 21-30 31-40 41-50
Flyvehøjde (meter)
Vandhøns
Vandhøns som blishøne og engsnarre er både natflyvende
og tillige dårlige flyvere og vil være udsat for
kollisionsrisiko. Risikoen forringes dog af deres ringe
antal. Engsnarre er som den eneste art af vandhøns
optaget på bilag I, men blishønen er optaget på EFfuglebeskyttelses
bilag II (arter hvor EU-kommissionen
er med til at regulere jagt og handel).
Svømmefugle
Nordisk lappedykker er en bilag I-art. Den forekommer
sjældent i Danmark, har ikke fået fodfæste som ynglefugl,
og den årlige registrering er typisk ca. 50 individer. Arten
holder til i lune lavvandede bugter og sunde og har ynglet
i Vendsyssel midt i det forrige århundrede samt i 1974.
Derfor er det ikke usandsynligt, at den kan forekomme i
Langerak Fjord. Den yderligere kollisionsrisiko vurderes
at være minimal på grund af artens lave hyppighed.
Figur 7.5 Skarver på en fjordkrydsningsmast.
Skarv
Den underart af skarv, som yngler i Danmark, har indtil
fornylig været omfattet af bilag I. Arten er talrig i området,
hvor den sås fiske og flyve rundt under feltarbejdet.
Særligt interessant var forekomsten af 60 skarver, der
hvilede på den nordlige af de to store fjordkrydsningsmaster.
Skarven er en tung flyver, og dette kombineret med
dens hyppighed må betyde en regulær risiko for kollisioner.
Terner
Alle danske arter af terner (dværgterne, fjordterne,
havterne, splitterne, sandterne og sortterne) er omfattet
af bilag I. De fire førstnævnte ternearter forekommer i
området i det mindste i træktiden. Terner er imidlertid så
gode flyvere og så tilknyttet vandet, at risikoen for
kollisioner må anses som lav.
Rovfugle
Blå kærhøg, fiskeørn, havørn, hedehøg, hvepsevåge,
kongeørn, rød glente, rørhøg og vandrefalk er omfattet
af bilag I.
Af disse forekommer rørhøgen hyppigst i nærheden af
ledningerne. Den yngler ved Limfjorden og ses også på
træk.
Hvepsevåge yngler også i nærheden af området,
i uforstyrrede skove og ses mere talrigt under træk.
Fiskeørn og vandrefalk er blevet registreret af DOF
som rastefugle ved Vester Hassing-stranden ved enkelte
lejligheder. Begge arter trækker gennem Danmark i
september-oktober og igen i april-maj.
Havørn og kongeørn kan optræde som sjældne
gæster. Dog yngler kongeørn i Lille Vildmose, og havørnen
er i markant fremgang i Danmark.

Rød glente, blå kærhøg og hedehøg må forventes at
kunne forekomme i området, men relativt sjældent.
Dette skyldes bl.a., at deres habitatpræference og
primære forekomst ikke er forenelig med området.
De mere almindelige rovfugle som musvåge, spurvehøg
og tårnfalk er ikke omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I, men forekommer i området og er naturligvis
også i fare for at kollidere. Ved feltbesigtigelsen sås to
musvåger kredse under og over ledningerne.
Generelt er rovfugle udsat for kollisionsrisiko i middel
grad. 5-10% af dødfundne fugle med kendt dødsårsag er
dræbt ved kollision med luftledning, og det må formodes,
at den planlagte top på masterækken vil øge risikoen for
kollision for de talrigeste af arterne.
Normalt er en positiv effekt af etablering af et højspændingsanlæg,
at rovfugle og krager bruger anlægget som
udsigtspost, især masterne. Dette gælder især musvåger
og tårnfalke, der ofte sidder på masterne for at orientere
sig forud for den aktive fødesøgning og for at hvile sig.
Om etablering af toppen vil have nogen påvirkning af
disse fugles adfærd kan ikke afgøres.
Storkefugle og traner
Sort stork, hvid stork, rørdrum, skestork og trane er alle
omfattet af bilag I, og er arter, der er udsatte for kollisionsrisiko.
Alle arterne kan lejlighedsvis ses i området. Det
er dog kun trane, der optræder nogenlunde regelmæssigt
(årligt) og kan forekomme i større tal. Kollisionsrisikoen
vurderes at være minimal, pga. arternes lave hyppighed
i området.
Vadefugle
Hjejle, tinksmed, brushane og klyde er omfattet af bilag I.
Alm. ryle, hvidklirre, lille regnspove og rødben er omfattet
af bilag II. Alle arterne forekommer regelmæssigt ved
Nordjyllandsværket, i hvert fald i træktiden. På feltarbejdet
sås over 1500 hjejler ud for transformerstationen
ved Rimmen. Da hjejler flyver en del rundt i store flokke
ved rastepladserne, er nataktive og oven i købet fouragerer
på de nærliggende marker, er der absolut en risiko for
kollisioner mellem individer af denne art og luftledningerne.
De andre arter er mindre udsatte, da de er mindre
talrige, opholder sig mere kystnært og normalt ikke
fouragerer om natten.
KAPITEL 7
Ugler
Ugler bliver af og til fundet dræbt under luftledninger.
Det skyldes primært, at de er nataktive og dermed mere
udsatte for kollisioner. Bilag I-arterne mosehornugle og
stor hornugle er sjældne fugle ved Limfjorden. De er
derfor ikke særligt udsatte for kollision, men skulle
uheldet være ude, er påvirkningen af bestandene større.
Småfugle
Rødrygget tornskade er en dansk bilag I-art, der kan
forekomme i området. Dens foretrukne ynglested er
åbne områder med indslag af buske og krat.
Eksisterende undersøgelser viser, at også småfugle
kolliderer med højspændingsanlæg, og at dette i særlig
grad gælder nattrækkende fugle som drosler og sangere.
Afværgeforanstaltninger
De væsentligste effekter på fuglelivet er risikoen for
kollisioner med ledningerne. Dette gælder specielt for
arter, der trækker i store flokke, er aktive i skumringen,
og/eller er tunge og dårlige til at undvige.
En mulig afhjælpning kan være at markere ledningerne
med farvede plastkugler, som det også ses, hvor fly risikerer
kollision med luftledninger. Effekten af ledningsmarkeringer
kan dog være begrænset.
Samlet vurdering af effekten på
Bilag I- og II-arter
De fuglearter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag
I og II, der er særligt udsatte for en kollisionsrisiko, er
de store og tunge arter som knop-, pibe- og sangsvane
samt i mindre grad grågås og kortnæbbet gås.
Da der i dette område kun er tale om en udbygning af
en masterække med påsætning af en top, må man
forvente, at der vil være en beskeden stigning i risikoen,
der står i forhold til en forøgelse af mængden
af ledninger.
Vadefuglene, uglerne og rovfuglearterne er ligeledes
udsatte for kollision, omend i mindre grad, først og
fremmest fordi de er mindre talrige. Dette betyder dog
også, at en eventuel kollision vil have en større betydning
for bestandene af disse arter.
De øvrige bilag I- og II-arter vil kun sjældent være i
risiko for at kollidere med højspændingsledninger.
53

54
KAPITEL 7
Påvirkning af naturtyper
Masterækken er opført på dyrkede marker. Der er flere
smalle udrettede vandløb, der bliver brugt til markafvanding
samt tre § 3-beskyttede vandløb, der også krydses
af masterækken. Limfjorden ligger syd for masterækken
i en afstand af ca. 500-1000 m, og langs kysten er et
smalt bælte § 3-beskyttet strandeng.
Jordbrugsarealerne umiddelbart under masterækken,
eksklusiv de § 3-beskyttede vandløb
Landbrugsjorden er intensivt drevet med store åbne
flader med få småbiotoper såsom læhegn, søer og
vandløb. Vandløbene er beskrevet i et senere afsnit.
Læhegnene er nogle steder flerrækkede, og inkluderer
skyggetålende planter. Ellers dominerer græsser og
ukrudtsarter. Ved besigtigelsen d. 8. september 2004
var markerne i omdrift. Nær Nordjyllandsværket er
der forstyrrede jorder med en ruderatflora.
Figur 7.6 En del af landbrugsjorden mellem Nordjyllandsværket
og transformerstationen ved Vester Hassing.
§ 3-beskyttede strandenge og beskyttet dige,
syd for masterækken
Strandengene ligger som en smal stribe bag et knapt 2 m
højt beskyttet dige. Det meste af området bliver til tider
græsset af køer og krydses af flere udrettede vandløb/
drænkanaler. Der er enkelte fordybninger i strandengene,
som bliver til temporære vandhuller om foråret.
Floraen er varieret på de græssede arealer, men domineres
af kvik på de ugræssede. Der er højerevoksende
urter domineret af tidsler og stor nælde på diget. Vandløbsvegetationen
er domineret af tagrør.
Negative påvirkninger af naturen på strandengene er
begrænset til eventuel udvaskning af bl.a. zink. Udvaskningseffekten
vurderes ikke at have en negativ påvirkning
af plante- og dyrelivet på strandengene, da de ikke
normalt modtager overfladevand fra vandløbene, der
krydser under masterne.
Figur 7.7 Strandenge med fordybninger, der bliver til temporære
vandhuller om foråret samt diget i baggrunden.

Vandløb
Der er tre § 3-beskyttede vandløb, der krydses af 400 kVmasterækken.
Det ene, Stae Bæk har et relativt naturligt
udseende. Det har stadig antydning af slyngninger, er
bredt (ca. 3 m) og ligger ikke så dybt i terræn som de
andre vandløb, der primært har funktion som afvandingskanaler.
Bankerne langs Stae Bæk er ikke særlig stejle
(ca. 25º). Vandet er rindende og klart med en dybde på
ca. 40 cm. Langs bredderne var både træer og lav
vegetation som agertidsel, rejnfan og skvalderkål. De to
andre § 3-vandløb er regulerede, dybtliggende og med
ringe vandføring og bliver tydeligvis brugt til markafvanding.
Det ene er delvis rørlagt.
Foruden de tre § 3-beskyttede vandløb krydser masterækken
yderligere 7 afvandingskanaler. Generelt er de
alle kraftigt vedligeholdt og har betydning for jordbruget
i området for afledning af vand. Mange er gravet ned i
terræn, ca. 1-2 m, med stejle skrænter, og bredden af
vandføringsarealet er ca. 0,5-1 m. Generelt er vanddybden
ca. 10 cm, og enkelte var udtørret ved besigtigelsen.
Vandet i alle de undersøgte afvandingskanaler var mere
KAPITEL 7
Figur 7.8 Stae Bæk, der er § 3-beskyttet. Figur 7.9 Langs 400 kV-masterækken løber et næringsstofpåvirket
vandløb. I vandløbet ses okker og "lammehaler" (de gulligtgrønne
totter, som er en sammenvoksning af svampe,
bakterier og encellede dyr).
eller mindre stillestående og i flere tilfælde meget okkerholdigt,
med lammehaler (gulligt grønne totter i vandoverfladen,
som er en sammenvoksning af svampe, bakterier
og encellede dyr). Dette er et tegn på en stærkt forurenet
recipient, eller grønligt pga. algevækst som skyldes
næringspåvirkning. Der er ingen naturværdier i disse
grøfter.
Konklusion
Det vurderes, at der ikke vil blive tilføjet nogen betydelig
negativ påvirkning af dette kulturlandskab. Den
eventuelle yderligere udvaskning af metaller, der måtte
komme fra den påsatte top, vurderes ikke at have
nogen væsentlig påvirkning på vandløbene og deres
vandkvalitet.
55

56
KAPITEL 7
7.2 Luft og klima
En udbygning af den eksisterende 400 kV-masterækken
medfører aktiviteter, som kan have en indvirkning på luft
og klima. Aktiviteterne opdeles i to faser, som vurderes
med hensyn til luftforurening af lokal karakter samt
klimamæssig påvirkning. Faserne dækker:
Udbygningsfase: Påføring af nye toppe på eksisterende
400 kV-højspændingsanlæg. Aktiviteterne dækker
samling af master og trådtrækning.
Driftsfase: Inkluderer primært overvågning af ledningsnettet
og udførelse af nødvendigt vedligehold. Derudover
vil der i driftsfasen indgå en vurdering af effekten af en
emission fra SF -afbrydere samt udviklingen af ozon
6
omkring ledningerne.
Metode
Vurderingen af luftforurening og klimamæssig påvirkning
er baseret på konkrete data fra Eltra kombineret med
erfaringstal vedrørende emission mv.
Eltra har leveret en oversigt over anvendelse af materiel
til udførelse af de enkelte aktiviteter. Data inkluderer
maskintype, motorstørrelse, effektforbrug samt timeforbrug.
Derudover har Eltra beregnet den forventede reduktion
i ledningstab ved hhv. udbygning og kabellægning
samt givet et overslag over udslip af SF . 6
Med hensyn til luftforurening af lokal karakter i udbygningsfasen
gives der et overslag over den samlede emission
af følgende parametre: kulbrinte (HC), kvælstofilter
(NO ), partikler (PM) og kulilte (CO). Her indgår de direkte
x
emissioner fra entreprenørmaskiner.
Den klimamæssige påvirkning vil blive vurderet ud fra
udslip af drivhusgasser, som i denne forbindelse er CO , 2
SF og den reducerede emission fra kraftværkerne som
6
følge af et reduceret ledningstab samt udledning af CO2 fra entreprenørmaskiner.
Det skal understreges, at kvantificeringen af emissionerne
er behæftet med stor usikkerhed og kun giver et
fingerpeg om størrelsesorden af den påvirkning af luft
og klima, som kan forventes af projektet.
Tabel 7.2 Emissioner fra udbygningsfase.
Faktaboks 7.6
SF er industriel drivhusgas, der anvendes i høj-
6
spændingskomponenter og i Gas Isolated Switch
(GIS) anlæg som isoleringsmedium.
Udbygningsfasen
Udbygningsfasen dækker etableringen af de nye 400 kVluftledninger
ovenpå den eksisterende masterække.
I denne fase sker der primært luftforurening af lokal
karakter i forbindelse med emission fra entreprenørmaskinerne,
der anvendes i arbejdet.
Ud fra oplysninger fra Eltra om, hvilke entreprenørmaskiner
der forventes anvendt (bl.a. baseret på erfaringer
fra det aktuelle anlægsarbejde på Aalborg-Århus
strækningen), maskinernes effektforbrug samt antal
driftstimer pr. mast kombineret med erfaringstal for
emission fra entreprenørmaskiner er udslip af luftforurenende
stoffer vurderet, se Tabel 7.2.
Desuden medfører transport af tråd, master mv.
ligeledes udslip af luftforurenede stoffer. Transport samt
anvendelse af stort materiel kan give anledning til diffus
støv, specielt i meget tørt vejr. Dette vil primært være til
gene for området i umiddelbar nærhed af transportveje
og opsamlingssted. Dette kan i høj grad minimeres ved
simpel overbrusning med vand.
Kvælstofilte Kulilte
Parametre (ton pr. aktivitet)
Partikler Kulbrinte Kultveilte
(NO ) x (CO) (PM) (HC) (CO ) 2
Udbygningsfasen 0,5 0,1 0,05 0,05 20
Erfaringstal stammer fra: Exhaust and Crankcase Emission Factors for Non-road Engine Modelling-Compression-Ignition (2002) og
Emission Inventory Guidebook: Other Mobile Sources and Machinery 1996 – begge US EPA.

Driftsfasen (inkl. overvågning)
Udbygningen er en del af den langsigtede udbygning af
ledningsnettet, som samlet vil give et reduceret ledningstab.
Dette betyder, at energiproduktionen på kraftværkerne
kan reduceres for at levere den samme energimængde
til forbrugerne. Herved fås en indirekte reduktion
i emissionen fra kraftværkerne. Eltra forventer, at
tabsreduktionen som følge af den samlede udbygning
på lang sigt giver en mindre udledning af CO på ca.
2
3000 ton pr. år. (Beregningerne forudsætter at 1 kWh =
400 g CO ). 2
Med hensyn til udledning af SF er højspændings-
6
komponenterne konstrueret med det formål at begrænse
lækager. Eltra har endvidere etableret procedure og
vedligehold med henblik på at minimere tabet af gas
mest muligt. I deres miljøplan for år 2004 har de regnet
med en "worst case" udledning på 4 kg af drivhusgassen
SF (svarende til 96 ton CO ) i forbindelse med tømning,
6 2
genpåfyldning og gaskvalitetsmåling. Større udslip
forekommer kun ved deciderede havarier, hvilket kun
er sket en gang i Danmark siden 1998.
Dannelse af ozon omkring lederne sker pga. koronaeffekten,
hvor luftens iltmolekyler ioniseres på grund af
det elektriske felt. Ozon kan blandt andet virke lokalt
irriterende for luftvejene. I dette tilfælde vurderes mængden
af ozondannelse at være minimal og uden særlig
indvirken.
400 kV-højspændingsanlægget overvåges med
helikopter en gang årligt. Dette anses ikke at give anledning
til nævneværdig påvirkning af luft og klima.
KAPITEL 7
Konklusion og afværgeforanstaltning
Det forventes, at emissionen fra entreprenørmaskiner
ikke vil være i en størrelsesorden, som er til særlig
gene for naboerne, omkringliggende miljø etc. Emissionen
vil være fordelt over flere arbejdstimer, og
aktiviteterne vil ikke foregå direkte på boligarealer eller
offentlig tilgængelig vej.
Umiddelbart synes støv fra udbygningsarbejdet
eller fra transport at udgøre den største potentielle
kilde til gene. Problemet vil dog være meget begrænset
både geografisk og tidsmæssigt. Det skal bemærkes,
at simpel overbrusning med vand kan minimere
påvirkningen væsentligt.
I en klimamæssig sammenhæng vil projektet på
lang sigt have en gavnlig effekt pga. den reducerede
mængde udledt CO Det skal bemærkes, at reduktio-
2.
nen er af marginal karakter i national sammenhæng.
57

7.3 Støj
Højspændingsanlæg, både luftledninger og stationer,
udsender akustisk støj under almindelig drift. Støjen er
ikke konstant, men afhænger bl.a. af spænding og belastning
af anlægget. Især luftledningsstøjen er stærkt
afhængig af luftfugtigheden.
Hvor kommer støjen fra?
Luftledninger
Den akustiske støj fra en luftledning stammer fra små
elektriske udladninger omkring lederne forårsaget af
ionisering af den omgivende luft. Ioniseringen skyldes,
at spændingsgradienten omkring lederen overskrider
kritiske værdier.
Styrken af denne støj, koronastøjen, afhænger af
spændingsgradienten samt af højspændingslederenes
overflade og de meteorologiske forhold. En ny ledning vil
udsende mere støj end en ledning, som er blevet ældet.
Den akustiske koronastøj består af både en bredbåndet
støjdel og af rene toner. Den bredbåndede støj er
dominerende i forhold til de rene toner, og den indeholder
energi i et stort frekvensområde fra ca. 500 Hz og
opefter. Støjen høres som en karakteristisk knitren.
De rene toner optræder ved frekvenser, som er hele
multipla af grundfrekvensen for luftledningen. Den dominerende
tone forekommer ved 100 Hz. Denne støj høres
som en karakteristisk brummende lyd. Som oftest er det
kun den bredbåndede støj, der kan høres i omgivelserne.
Støjen fra luftledningen vil være forskellig afhængig af
vejrtypen. For eksempel vil den bredbåndede støj være
dominerende under regn, mens de rene toner (primært
100 Hz) vil være dominerende, når der er is på lederne.
Generelt medfører regn, frost og sne de højeste støjniveauer.
I tørre perioder vil ledernes spændingsgradient
normalt være under de kritiske værdier, og korona-støjen
vil være meget lav. Kun insekter, vegetation (blade) der
rammer luftledningerne og store uregelmæssigheder i
luftledningen vil lokalt og kortvarigt kunne give koronastøj.
Denne støj vil kunne høres som en svag støj helt
tæt på lederen. I større afstand vil den overdøves af støj
i omgivelserne (baggrundsstøj).
Hvis isolatorerne forurenes af støv eller salt, vil der
under bestemte vejrforhold optræde mindre udladninger
på isolatorernes overflade nær lederne. Når isolatorerne
under regn bliver vasket rene, vil udladningerne normalt
forsvinde.
58
KAPITEL 7
Støjgrænseværdier
Støj fra virksomheder eller anlæg reguleres normalt efter
miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1985 "Ekstern støj fra
virksomheder". Heri angives vejledende grænseværdier
for støjbelastning målt udendørs. Støjen fra en luftledning
er fortrinsvis hørbar i fugtigt vejr. Da dette imidlertid kan
forekomme på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet,
vil det være de vejledende støjgrænser for natperioden,
som er relevante at sammenligne med.
Som oftest placeres luftledninger i det åbne land. I
vejledningen angives, at støjgrænserne for det åbne land
i hvert tilfælde fastsættes ved en konkret vurdering lokalt.
I nogle tilfælde behandler man landzoneområder på
samme måde og med samme grænseværdier som
områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse.
Anlægger man den betragtning, vil det betyde, at
støjbelastningen fra ledningsnettet skal overholde støjgrænser
i dag-, aften- og natperioden på henholdsvis
55, 45 og 40 dB(A). Da anlæggene kører i døgndrift, vil
det blive den lave grænseværdi på 40 dB (A), der bliver
udslagsgivende. Kraftig støj fra luftledningerne udsendes
kun i meget få timer om året (ved rimfrost), hvor baggrundsstøjen
også er lav. Ved kraftig regn vil støjen også
være kraftig, men her er baggrundsstøjen også kraftig.
Grænseværdierne for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse
kan derfor ikke bruges som et ufravigeligt krav.

Faktaboks 7.7
Hvordan påvirker støj mennesker?
Støjens virkning på mennesker er meget individuel. Støj kan
for det enkelte menneske have forskellige konsekvenser:
• Beskadigelse af øret
• Kommunikationsbesvær
• Forringelse af arbejdspræstation
• Forringelse af livskvalitet
• Uønsket aktivering af nervesystemet.
Der er ikke altid en entydig sammenhæng mellem en støjs
styrke, og den påvirkning den medfører.
Påvirkningsgraden afhænger af:
• Støjens varighed. En konstant støj (f.eks. vejtrafikstøj og
støj fra maskiner) vil ofte virke langt mere generende end
en periodisk støj
• Støjens styrke i forhold til baggrundsstøjen. Trafikstøj og
støj fra industrianlæg vil ofte opfattes som baggrundsstøj
• Støjens årsag. Naturens lyde (vindens susen, havets
brusen, fuglesang) accepteres og opfattes ikke så generende
som f.eks. samme støjniveau frembragt af trafik og
maskiner. Støj, der forbindes med forurening, fare og
stress, opfattes generelt meget negativt.
(Ingerslev 1982).
Jetfly
under
start
10m fra
hurtigkørende
lastbil
Vaskemaskine
Løvfald
120
dB
140
130
110
100
Figur 7.10 Eksempler på lydtrykniveauer fra forskellige
støjkilder (Vejdirektoratet 1998).
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Rockkoncert
tæt på
scene
10m fra
hurtigkørende
personbil
Bibliotek
KAPITEL 7
Tabel 7.3 Gener ved forskellige støjniveauer (Vejdirektoratet 1998).
Der er angivet den procentvise andel af personer, der er
generede ved forskellige støjniveauer.
Støjniveu Stærkt Lidt Meget
generet generet generet
< 55 dB 10% 20% 70%
55-65 db 33% 33% 33%
> 65 db 50% 25% 25%
Faktaboks 7.8
Støjmålingsenheder
Støjniveauet angives som en gennemsnitsværdi af støjens
variation over døgnets 24 timer. Støjniveauet angives ved et
særligt tal, L , 24h med enheden decibel, dB. Ved beregning
Aeq
af støjniveauet tages der tilsvarende hensyn til, hvordan det
menneskelige øre opfatter støjen. Den mindste ændring i
lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er
en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes
umiddelbart efter hinanden. En ændring af lydtrykniveauet
på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar efter længere tid.
En forøgelse af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som
en fordobling af støjen.
Metode
Støj fra højspændingsanlægget i drift er beregnet vha.
en beregningsmodel angivet i “Transmission Reference
Book” (EPRI 1982). Udbredelsen af støj fra det nye 400
kV-højspændingsanlæg er derefter beregnet ved hjælp af
den nordiske beregningsmodel for virksomhedsstøj og
sammenlignet med de vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5/1993). Beregningerne er verificeret
ved kontrolmålinger omkring luftledninger.
For støjpåvirkninger i udbygnings- og driftsfasen er
beregnet støjudbredelse fra typiske aktiviteter.
Udbygningsfasen
Der er foretaget beregninger af støjbelastningen i omgivelserne
fra typiske udbygningsaktiviteter ved mastesamling
og rejsning samt udlægning af køreplader. På grundlag af
oplysninger om omfang og typer af entreprenørmaskiner
er det beregnet, i hvilke afstande støjniveauerne 55 dB(A)
og 70 dB(A) forekommer. 55 dB(A) svarer til støjgrænsen
i dagperioden for boliger i landzoneområder. 70 dB(A)
svarer til den normalt anvendte støjgrænse for boliger i
forbindelse med anlægsarbejder. I Tabel 7.4 er angivet
afstandene til støjniveauerne 55 og 70 dB(A).
59

Driftsfasen
Udbredelse af akustisk støj
Støjen fra en luftledning i et højspændingsanlæg vil
tilnærmelsesvis udbrede sig som støj fra en ideel liniestøjkilde,
f.eks. en vej. For en sådan liniestøjkilde aftager
støjniveauet med 3 dB, for hver gang afstanden fordobles.
Når det drejer sig om støj fra en luftledning, vil
støjen desuden aftage som følge af terrænets og luftens
dæmpning.
Ledningsstøj
Udbredelse og omfang af støj langs højspændingsledningen
er beregnet for fugtigt vejr (let regn eller tåge), som
er det vejrlig, hvor støjen fra anlægget høres kraftigst.
Beregningen gælder for en 1-2 år gammel luftledning.
Støjniveauerne i tabellen gælder for dels det eksisterende
ledningssystem med 1 x 400 kV (duplex) dels det nye
luftledningsanlæg med 2 x 400 kV (duplex og triplex) på
en Donaumast. (Se faktaboks 4.1 for beskrivelse af
duplex og triplex). Afstande regnes fra mastefoden.
Da støjkilden er højt placeret, er støjudbredelsen ikke
væsentligt påvirket af terrænforholdene. I afstanden 75 m
fra luftledningen vil der således i fugtigt vejr kunne forventes
en støjbelastning på 40 dB(A), som er støjgrænse for
boliger i landzone.
Tabel 7.5 Støjniveau fra en højspændingsledning (2 x 400 kV)
i fugtigt vejr.
60
KAPITEL 7
Tabel 7.4 Afstande til 55 og 70 dB(A) støjniveauer ved forskellige
udbygningsaktiviteter.
Støjende Afstand i m til støjniveau
udbygningsaktivitet
55 dB(A) 70 dB(A)
Mastesamling og rejsning 100 20
Udlægning af køreplader 45 10
Afstand nord Eksisterende Fremtidig 2 x 400 kV
for anlæg 1 x 400 kV (duplex og triplex)
(m) Støjniveau Støjniveau
(L i dB) aeq (L i dB)
aeq
25 42 45
50 39 42
100 35 39
150 33 36
200 31 34
Figur 7.11 Højspændingsledninger støjer mest i fugtigt vejr,
f.eks. ved let regn eller tåge.
Afværgeforanstaltning
Omkring isolatorer opsættes støjdæmpede (koronadæmpende)
bøjler, som lokalt reducerer støjen. Det nordlige
ledningssystem er med 2 ledere pr. fase (duplex). Beregninger
viser, at en opsætning her med 3 ledere pr. fase
(triplex), som allerede forudsat for det sydlige ledningssystem,
vil reducere totalstøjen med 2-3 dB(A).
På grund af risiko for forurening på isolatorerne gøres
de nye isolatorer lidt længere, hvorved feltstyrken over de
enkelte isolatorer i kæderne mindskes.
Konklusion
Ved 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing er der ingen boliger, som bliver
belastet med støjniveauer over 40 dB(A) fra ledningsnettet.
I meget kraftig regn vil støjniveauet være 4 - 5 dB(A)
højere end ovenfor angivet. Til gengæld er baggrundsstøjen
i kraftig regnvejr relativt høj, og der vil næppe
opholde sig personer udendørs. Derfor anvendes
beregningerne for fugtigt vejr som grundlag for bedømmelsen.
Endelig bemærkes, at støjen i tørt vejr
er meget lav og i praksis ikke hørbar.

7.4 Magnetfelter
Højspændingsanlæg skaber både et elektrisk felt og et
magnetfelt i de umiddelbare omgivelser.
De magnetfelter, man udsættes for i nærområdet ved
et højspændingsanlæg, er stærkere end det, man har i en
almindelig husholdning, men svagere end de felter, der
optræder i visse arbejdsmiljøer i industrien.
Siden slutningen af 1970'erne er der blevet forsket i
mulige skadevirkninger af magnetfelter. De fl este risici
er ikke blevet bestyrket. Hvad angår kræft hos børn er
der dog stadig en mulig effekt, som hverken har kunnet
be- eller afkræftes endeligt.
Det internationale kræftforskningsagentur (IARC) har
på dette grundlag klassifi ceret Ekstremt Lavfrekvente
Felter (ELF) som muligt kræftfremkaldende for mennesker.
Det er en betegnelse, som bruges, når der er en
usikker påvisning af en effekt, som ikke har kunnet
bekræftes ved forsøg. Samme klassifi kation gælder
f.eks. for kaffe og for udstødning fra benzinbiler.
På dette grundlag tilråder Verdenssundhedsorganisationen
(WHO), at udformning og drift af elektriske anlæg
sker ud fra et forsigtighedsprincip, hvor man holder
eksponeringen lav, hvor det kan gøres med omkostningseffektive
metoder og holder brugere og interessenter godt
informeret.
Derimod har man afstået fra at sætte grænseværdier,
fordi det videnskabelige grundlag er vurderet som utilstrækkeligt.
A
+
+
+
+
+
+
+ +
+
+
+
+
+
+
A – Elektriske felter trænger ikke særlig dybt ind i
kroppen, men skaber elektriske ladninger på huden.
B – Påvirkning af magnetiske felter skaber cirkulerende
elektriske strømme i kroppen.
Figur 7.12 Elektromagnetiske felters påvirkning på mennesker.
B
Faktaboks 7.9
Elektromagnetiske felter
Elektromagnetiske felter fi ndes omkring alle elektriske
anlæg og installationer. Det elektriske felt
afhænger af spændingen og kan afskærmes, f.eks.
med isolering. For et højspændingsanlæg er det
elektriske felt stort set konstant, når anlægget er i
drift. Magnetfeltet er proportionalt med strømstyrken
og udbreder sig næsten uafhængigt af afskærmning.
For et højspændingsanlæg er magnetfeltet meget
variabelt i tid, fordi strømmen på anlægget varierer
i takt med forbruget og efter hvilke kraftværker, der
er aktive.
Felter og frekvenser
Magnetfeltet svinger med samme frekvens som
kilden. For både højspændingsanlæg og almindelige
elinstallationer vil det sige 50 Hz (svingninger pr.
sekund). Felter med frekvens under 100 Hz kaldes
Ekstremt Lavfrekvente Felter (ELF). Til sammenligning
giver mobiltelefoner, radiosendere etc. felter
med langt højere frekvenser, som måles i millioner
eller milliarder af Hertz. Disse højfrekvente felter giver
en helt anden type påvirkning af omgivelserne.
Jævnstrømskilder giver til gengæld et stationært
felt (frekvens nul). Jordens magnetfelt er også
stationært.
Faktaboks 7.10
KAPITEL 7
Grænseværdier og forsigtighedstiltag
De metoder, man vælger til at regulere en miljørisiko,
afhænger bl.a. af videngrundlaget. Grænseværdier
bruges, hvor man har tilstrækkelig viden til at fastslå
med rimelig sikkerhed, at der er en skadevirkning
eller risiko, og hvor stor en belastning skal være for,
at den er uacceptabel. Forsigtighedstiltag bruges,
hvor der er en bestyrket mistanke eller en konstateret
effekt og risikoniveau, eller mekanismer ikke er
kendt med sikkerhed. Forsigtighedstiltag er bl.a.:
• At begrænse eksponeringen inden for
et rimeligt omkostningsniveau
• At sikre at alle aktører – operatører, myndigheder
og offentligheden – er informeret om de mulige
risici, videngrundlaget og usikkerheden, samt
muligheder for at imødegå risikoen
• At fremme den nødvendige forskning for
at nedbringe usikkerheden
• Offentlig høring omkring placering af anlæg.
61

Faktaboks 7.11 Sundhedsrisiko
Der er i de sidste 20 - 30 år publiceret adskillige rapporter
Magnetfelt i boliger
om biologiske effekter af elektriske og magnetiske felter.
I boliger skaber elinstallationer og apparater magnet- Trods denne indsats er der stadig en usikkerhed om
felter med samme frekvens som højspændingsan- sundhedsrisikoen ved ophold i nærheden af anlæg og
læggene (50 Hz). Det samme gælder på arbejdsplad- apparater, der udsender elektromagnetiske felter. Forskser
og andre steder i bymiljøet. Da strømstyrken i de ningen har dog givet det resultat, at man i langt højere
fleste apparater er lille, er felterne hver især svage. grad kan afgrænse risikoen og kan konkludere at den
Til gengæld kommer man ofte tæt på kilden.
risiko, der måtte være, er meget lille.
Tabellen viser en række eksempler på feltstyrken
Til denne miljøvurdering er gennemført en udredning af
i forskellig afstand fra elektriske apparater.
tilgængelig viden om sundhedseffekter, samt gennemgang
af de vurderinger af elektromagnetiske felters
Magnetfelter måles i Mikro Tesla (µT).
eventuelle sundhedseffekter, der er foretaget af danske
og internationale instanser. Udredningen er udgivet som
Kilde Afstand Afstand Afstand en teknisk baggrundsrapport (Johansen og Riber, 2004 –
3 cm 10 cm 1 m
se reference-listen).
Lysstofarmatur 20 5 0,01
Kaffemaskine 5 1 0,001 Sygdomme
Mikrobølgeovn 50 20 0,1 Det største indsatsområde i forskningen omkring mulige
Varmepanel 10 1 0,01 sundhedseffekter forårsaget af elektromagnetisk ekspo-
Støvsuger 200 20 0,1 nering er arbejdet omkring risiko for kræft.
El. vækkeur - 25 0,02 Den mest omtalte risikofaktor er sammenhængen
Barbermaskine 500 25 0,05 mellem højspændingsanlæg og forekomsten af leukæmi
Hårtørrer 20 2 0,005 hos børn. Denne blev først blev påpeget i en statistisk
Fjernsyn 10 5 0,1 undersøgelse i 1979 og har senere været genstand for et
Dataskærm 5 2 0,05 større antal undersøgelser, bl.a. i Danmark og Sverige.
El. opvarmet tæppe 10 1 - Det er ikke alle epidemiologiske undersøgelser, der
Vandrør med 10 A - 20 1 bekræfter denne sammenhæng, og derfor er der stadig
Svejseanlæg - 200 10 en vis usikkerhed om resultaterne. Hvis risikoen er reel,
Industriel smelteovn - - 500 kan den imidlertid afgrænses til højst 1 ekstra leukæmitilfælde
på 5 år.
Tallene demonstrerer, at feltstyrken aftager hurtigt
For voksne tyder bopælsstudierne ikke på en øget
med afstanden fra apparatet. Alt i alt vil feltet være risiko for kræft. I arbejdsmiljøet, hvor man i visse erhverv
meget variabelt i tid og sted, men det typiske niveau kan blive udsat for noget kraftigere felter, har man ikke
i en moderne husholdning vil være 0,04-0,07 µT. kunnet vise en klart øget risiko for kræft.
Tabellen viser også, at der findes anlæg, bl.a. i
En række andre sundhedsskader er sat i forbindelse
metalindustrien, som giver langt højere feltstyrker. med magnetfelter, fordi der er rapporteret resultater, der
tyder på en sammenhæng. Det gælder overfølsomhed,
psykiske påvirkninger, neurologiske sygdomme, hjerte-
Om magnetfelter og sundhed
karsygdomme samt reproduktionsskader. Disse påvirk-
For en uddybende redegørelse om magnetfelters ninger er først og fremmest undersøgt i arbejdsmiljøsam-
virkning på menneskers sundhed henvises til bagmenhæng. Undersøgelserne giver ikke noget samstemgrundsrapporten
Johansen og Riber, 2004.
mende billede, og det er ikke lykkedes at bekræfte
Den kan findes på www.eltra.dk.
påvirkninger eller mekanismer ved laboratorieforsøg.
Derfor kan der ikke drages entydige konklusioner om
eksponering i forbindelse med højspændingsanlæg.
Man kan hæfte sig ved at eksponeringen i boliger og i
omegnen af højspændingsanlæg er generelt mindre end i
arbejdsmiljøet hos de grupper, der har været undersøgt.
62
KAPITEL 7

Mulige virkemekanismer
Der er opstillet forskellige teorier om mekanismerne bag
sundhedspåvirkningen, idet simple fysiske mekanismer
ikke kan give en rimelig forklaring på effekterne. En
udbredt teori er melatoninteorien, der bygger på, at
eksponering for elektromagnetiske felter hæmmer produktionen
af melatonin, et hormon, der produceres af
koglekirtlen i hjernen.
En anden teori, magnetitteorien, er baseret på forekomsten
af magnetitkorn i levende celler. Denne teori er
nu stort set opgivet. Ved de noget kraftigere felter i
arbejdsmiljøet kan der tænkes flere slags stresspåvirkninger.
Endelig kan nogle effekter skyldes elektrisk chok
(strømstød) i stedet for magnetisk påvirkning.
WHO og Sundhedsstyrelsens vurderinger
WHO’s kræftforskningsinstitut (IARC) har i 2002 vurderet,
at elektromagnetiske felter i 50-60 Hz-området muligvis
kan fremkalde leukæmi hos børn, men ikke andre kræftformer
hos børn eller voksne. Vurderingen hviler udelukkende
på de statistiske (epidemiologiske) studier, der er
nævnt i dette afsnit. I vurderingen indgår det også, at der
ikke er udpeget nogen biologiske mekanismer, der kan
forklare, hvordan felterne fra højspændingsanlæg kan
fremkalde kræft.
Felterne fra højspændingsanlæg er dermed placeret i
den laveste risikogruppe som muligt kræftfremkaldende.
I samme risikogruppe finder man f.eks. kaffe og udstødning
fra benzinmotorer.
I Danmark konkluderede Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe
i 1993, at der ikke var videnskabeligt grundlag for
at fastsætte grænseværdier for magnetfelteksponering fra
højspændingsanlæg, eller at ændre reglerne for afstand til
de eksisterende anlæg. Denne vurdering står stadig ved
magt og er helt i overensstemmelse med IARC’s klassifikation,
idet det ikke er almindelig praksis at sætte grænseværdier
for muligt kræftfremkaldende stoffer.
For nyanlæg har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at man,
ud fra et forsigtighedsprincip, tilstræber at undgå linieføringer
af vekselstrøms-højspændingsanlæg tæt på
bebyggelser. Begrebet “tæt på” forudsættes at bero på
en pragmatisk sammenligning med gennemsnitlig udsættelse
for magnetfelter ved at bo i hjem med almindelige
elektriske installationer.
KAPITEL 7
Feltpåvirkningen fra det aktuelle anlæg
Magnetfeltet omkring højspændingsanlæg er veldefineret
og afhænger af anlæggets udformning. Det aktuelle felt er
proportionalt med strømstyrken, og feltpåvirkningen over
et tidsrum afhænger derfor af de konkrete driftsforhold.
Udformning
For udformningen gælder, at jo mindre afstanden er
mellem faserne, jo mindre bliver feltet, fordi fasernes
felter modvirker hinanden. Spændingen sætter imidlertid
en grænse for, hvor tæt man kan placere faserne. Herved
bliver placering i trekant (triplex) særlig fordelagtig, når
det gælder begrænsning af magnetfeltet.
Driftsforhold
Driftsforholdene omfatter de skiftende situationer med
forskellige kraftværksenheder i drift, og et forbrug der
varierer gennem døgnet, ugen og året.
Højspændingsanlæg bygges til en væsentlig højere
kapacitet end deres normale transport. Det gælder ikke
mindst for 400 kV-nettet. Det skyldes dels de varierende
behov og dels, at systemet altid opbygges med reservekapacitet
af hensyn til forsyningssikkerheden. Der kan
således optræde højere magnetfelter i perioder, men også
lavere, når transporten er ringe. Hyppigheden af forskellige
driftssituationer kan ikke forudsiges, da den afhænger
af udviklingen i forbrug og produktionsforhold samt
fremtidige leveringsaftaler.
Sammenhængen mellem det aktuelle felt og driftssituationen
må vurderes ud fra modelberegning af feltet i
karakteristiske situationer. På Figur 7.13 er der givet en
beregning for den planlagte udbygning.
Feltberegning
Til denne vurdering er der beregnet felter for det planlagte
anlæg i forskellige driftssituationer (se Figur 7.13). Magnetfeltberegningen
er foretaget i karakteristiske situationer
med høj belastning. Den største del af tiden vil magnetfeltet
være mindre, da strømmen er reduceret.
De viste værdier gælder i 1 meters højde over jorden.
Beregningen er foretaget midt mellem 2 master, hvor
lederne vil være tættest på jorden. Afstanden er sat til
10 m, hvilket er den minimale sikkerhedsafstand til lederne.
Normalt vil lederne hænge højere, hvilket betyder, at
magnetfelterne i praksis vil være lavere end de viste.
Til sammenligning er vist feltet omkring det eksisterende
1 x 400 kV-højspændingsanlæg mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing (se Figur 7.14).
63

35
30
25
20
15
10
5
64
Nordjyllandsværket - Vester Hassing
med planlagt udbygning
Feltstørrelse (Mikro Tesla)
Nord
Høj belastning
Typisk belastning
0
-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50
Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)
35
30
25
20
15
10
5
Nordjyllandsværket - Vester Hassing
med eksisterende mast
Feltstørrelse (Mikro Tesla)
Nord
KAPITEL 7
Figur 7.13 Magnetfelter for det planlagte anlæg.
Høj belastning
Typisk belastning
0
-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50
Vinkelret afstand fra tracemidte (meter)
Figur 7.14 Magnetfelter for det eksisterende anlæg.
En middelværdi for længere tidsrum vil være noget lavere
end de viste værdier. Til gengæld kan der være større
effekt på ledningen i mangelsituationer, f.eks. når kraftværksenheder
eller højspændingslinier andetsteds er ude
af drift.
Uanset de varierende driftsforhold kan man hæfte sig
ved feltets markante aftagen med afstanden fra linien,
som fremgår af figurerne. Ud fra denne aftagen kan man,
inden for et bredt spektrum af driftssituationer, karakterisere
magnetfeltet således:
0 - 50 m: Højspændingsanlægget giver et magnet
felt, som oftest er højere end magnetfeltet
nær husinstallationer, dog sjældent højere
end 5-10 mikro Tesla.
50 - 100 m: Magnetfeltet er forhøjet, men oftest af
samme størrelsesorden som magnetfeltet
fra husinstallationer.
100 - 150 m: Forhøjelser af samme størrelsesorden
som magnetfeltet fra husinstallationer
kan forekomme.
Afværgeforanstaltninger
Afværgeforanstaltninger i forhold til magnetfeltet følger de
forsigtighedstiltag, som anbefales af Sundhedsstyrelsen
og WHO.
Tiltagene består i, at man følger forskningen nøje og
oplyser om forholdene i forbindelse med beslutninger.
Dernæst søger man gennem udformning og placering
af anlæggene at mindske påvirkningen inden for, hvad
der er økonomisk rimeligt.
Konklusion
Magnetfeltet vil blive væsentligt mindre ved udbygningen
end ved det eksisterende højspændingsanlæg,
som det ses ved sammenligning af Figur 7.13 og 7.14.
Det skyldes at lederne bliver anbragt tættere i en
trekant.
Faktaboks 7.12
Sådan begrænser man eksponeringen
for magnetfelter
Den strategi, som Eltra og andre danske operatører
er enige om at følge, er et frivilligt forsigtighedstiltag.
De samme tiltag mindsker støjpåvirkningen og de
visuelle forstyrrelser.
• Mange højspændingsanlæg saneres og
omlægges til jordkabler
• Højspændingsanlæg med luftledninger placeres
uden for tæt bebyggede områder, og antal
boliger i nærhed holdes på et minimum
• Masterne udformes med tæt placering af lederne
• Ledningerne koncentreres på så få masterækker
som muligt.

7.5 Forurening af jord
Tilstedeværelsen af master og luftledninger i det åbne
land kan give anledning til påvirkning af det omgivende
miljø, herunder jordmiljøet.
I driftsfasen drejer det sig hovedsageligt om udvaskning
af forvitrede materialer. Det gælder især zink, bly
og cadmium fra master og aluminium fra luftledninger.
Udledninger i driftsfasen er behandlet ud fra undersøgelser
af mastekorrosion (ELSAM, 1993).
Metode
Der er indhentet oplysninger fra Nordjyllands Amt om
lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening
(kortlagte grunde på vidensniveau 2, se faktaboks 7.13)
eller er en potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde
på vidensniveau 1, se faktaboks 7.13). Oplysningerne
er indhentet i august / september 2004 for lokaliteter
indenfor en 500 m bred undersøgelseskorridor omkring
anlægget.
Figur 7.15 Kortlagte lokaliteter nær linieføringen.
Faktaboks 7.13
KAPITEL 7
Amtet er i gang med kortlægningsproceduren og kan
derfor dels være i gang med at tage stilling til kortlægningsstatus
på lokaliteter, som evt. skal V1-kortlægges.
Der kan endvidere være forurening på lokaliteter, som
amtet pt. ikke har kendskab til. I forbindelse med detailprojekteringen
bør der derfor indhentes opdaterede
oplysninger fra amtet om kortlægningsstatus.
Kortlægning af forurenet jord
V2 – Vidensniveau 2 er defineret i lov om forurenet
jord ved følgende: På arealet er der forurening af en
sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning
på mennesker og miljø.
V1 – Vidensniveau 1 er defineret i til lov om forurenet
jord ved følgende: Der er tilvejebragt en faktisk viden
om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre
arealer, der kan have været en kilde til jordforurening
på arealet.
65

Indenfor masterækken er der ikke oplysninger om V1
eller V2-kortlagte lokaliteter, men kun om 2 lokaliteter,
hvis status er uafklaret i forhold til lov om forurenet jord.
Amtets oplysninger om de 2 lokaliteter stammer fra en
dataindsamling foretaget omkring 1993 / 1994:
• Lokalitet nr. 817-0519 (Vendsysselværket, tidligere I/S
Nordjyllands Elektricitetsforsyning) beliggende Nefovej
50, Vodskov i Hals og Aalborg kommuner. I 1993/94 lå
der en del større nedgravede olie- og benzintanke på
ejendommen. Lokaliteten ligger mere end 450 m syd
for 400 kV-masterækken.
• Lokalitet nr. 817-0058 (Transformerstationen ved.
Vester Hassing, tidligere ELSAM Jævnstrømsstation)
beliggende Elsamvej 73, Vester Hassing i Hals
Kommune. Lokaliteten ligger ca. 250 m nordøst
for 400 kV-masterækken.
Der foreligger ikke oplysninger om konstateret forurening
på disse lokaliteter. De potentielle kilder til jord- og
grundvandsforurening er olieprodukter, klorerede opløsningsmidler,
kviksølv og PCB (polychlorerede biphenyler).
Ingen af de nævnte lokaliteter bliver direkte berørt af
en udbygning af den eksisterende 400 kV-masterække.
Driftsfasen
Master
Højspændingsmasterne er lavet af konstruktionsstål, der
som korrosionsbeskyttelse er varmeforzinket. Zinklaget
vil med tiden nedbrydes (forvitre) til zinksalte. Ved nedvaskning
kan saltene give et forhøjet niveau af zink i
jorden og jordvandet omkring masten.
ELSAM har foretaget en række undersøgelser af zink
under 400 kV-højspændingsanlæg. En zinkgalvaniseret
mast af Donau-typen afgiver ca. 3 kg zink per år, svarende
til ca. 60 kg zink over en 20-års periode. Deres
undersøgelser viser, at der under en mast er relativt høje
koncentrationer af zink i forhold til baggrundsniveauet i
jord. Baggrundsniveauet vil antageligt nås i en afstand af
15-20 m fra mastens periferi.
66
KAPITEL 7
Zink er livsnødvendigt i moderate doser for både planter,
dyr og mennesker, men kan i store doser give skadevirkninger.
Planteskader som følge af zink er ikke observeret
i Danmark, og der er ikke rapporteret om planteskader i
forbindelse med zinkudvaskning fra elmaster. Det er dog
sandsynligt, at planter, der vokser umiddelbart omkring
højspændingsmaster, har forhøjet indhold af zink. Da
dette kun gælder på et meget begrænset areal, vil
afgrøden herfra blive opblandet med en større mængde
upåvirket materiale ved almindelig landbrugspraksis.
Med de mængder af zink, der frigives fra højspændingsmaster,
vurderes det som usandsynligt, at nogen
mennesker udsættes for mere end den anbefalede
daglige indtagelse (ADI), med mindre man udelukkende
lever af grøntsager og kornprodukter, der er dyrket lige
under masteanlæg. Skadevirkninger i form af mavekramper,
kvalme og opkastninger kan først forventes ved
indtagelse af store mængder zink (10-15 gange ADI).
Andre metaller
Zinkproduktet indeholder små koncentrationer af en
række andre metaller. Størrelsesordenen er angivet i
Tabel 7.6 herunder, hvor også den årlige udvaskning
er beregnet, idet det antages, at den forholdsmæssigt
svarer til udvaskningen af zink.
Det er ikke sandsynligt, at disse mængder vil resultere i
påviseligt forhøjede koncentrationer af metallerne i jord
og planter under masterne.
Tabel 7.6 Mængden af årlig udvaskn ing af forskellige
metaller pr. mast.
Metal Indhold Årlig udvaskning
(%) pr. mast (g)
Bly 0,3 – 0,7 < 500
Cadmium 0,001 - 0,003 < 10
Jern 0,03 - 0,04 < 100
Aluminium 0,0003 - 0,0006 < 10
Tin 0,07 0,2 < 200
Kobber 0,01 - 0,02 < 100
Nikkel 0,0008 < 10

Jord og faseledere til luftledninger
Luftledere til luftledninger er fremstillet af aluminium med
en kerne af stål. Der kan ske en udvaskning af aluminium
i form af aluminiumhydroxider og -oxider. Det er ikke
muligt at beregne udvaskningen af aluminium på baggrund
af eksisterende viden.
Næst efter ilt og kisel er aluminium det mest almindelige
grundstof i jord, som indeholder i størrelsesordenen
5 - 10 % aluminium. Udvasket aluminium vil i jorden blive
omdannet til de kemiske former, som i forvejen er fremherskende
afhængigt af de jordkemiske forhold, herunder
pH-forholdene.
Aluminium har en vis opløselighed i meget sure jorde,
hvor der derfor kan forekomme planteskader, mens det
har ringe opløselighed omkring neutralt pH. Disse ændringer
vil imidlertid finde sted, uanset om der er sket en
yderligere tilførsel fra højspændingsanlægget.
Det vurderes dermed som usandsynligt, at udvaskning
af aluminium fra luftledninger vil føre til målbare effekter.
KAPITEL 7
Skrotningsfasen
Når anlægget er udtjent, nedtages master og luftledninger
til genanvendelse af metallerne og frembyder dermed
ikke yderligere belastning af jordmiljøet. Betonfundamenterne
fjernes og nedknuses for genanvendelse. De kan
evt. blive stående efter aftale med lodsejeren. I ingen af
tilfældene frembyder fundamenterne yderligere belastning
af jordmiljøet.
Afværgeforanstaltninger
Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Lov
nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord samt bestemmelserne
i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om
anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte
arealer samt offentligt vejareal.
Konklusion
En eventuel jordforurening forårsaget af masterækken
vil sandsynligvis komme fra udvaskning af zink fra
masterne eller aluminium fra luftlederne. I forbindelse
med udvidelsen af masterækken vil effekten af udvaskning
af metaller (zink og aluminium) være uden overordnet
betydning for drikkevandsinteresser, dyr og
planter.
67

7.6 Overfladevand
I almindelighed har højspændingsanlæg kun en ringe
effekt på vandløb og søer. Effekterne kan have miljømæssig
betydning i små vandløb, hvor der kun er ringe vandgennemstrømning
og derved begrænset fortyndingseffekt.
I forbindelse med denne udbygning af den eksisterende
Donaumasterække er det kun i driftsfasen, at der
kan ske en virkning på miljøet i form af udvaskning af
korrosionsprodukter fra anlægget. Her skal det huskes, at
masterækken allerede eksisterer, og at det kun er toppen
masten bliver udbygget med, der bliver vurderet.
Metode
Vurderingen er baseret på oplysninger om korrosion og
udvaskning af miljøfremmede stoffer fra højspændingsanlæg
i drift. Virkningerne af forurenende stoffer fra anlægget
er bedømt i forhold til de enkelte overfladevandes
følsomhed og kvalitetsmålsætninger.
Vandløb i dag
Målsætninger for vandløb og søer findes i regionplanen
for Nordjyllands Amt, som desuden angiver miljøkrav og
behov for miljøforanstaltninger i relevant omfang. For små
vandløb, der ikke er målsat, gælder, at det eksisterende
plante- og dyrelivs vilkår ikke må forringes.
68
KAPITEL 7
Faktaboks 7.13
Vandløbenes målsætninger
I Nordjyllands Amts regionplan 2001 er der opstillet en
række målsætninger for vandløb i regionen. Målsætningen
for kvalitet og anvendelse for vandløb er sket efter afvejning
af de interesser, der knytter sig til vandløbene, og der er
skabt overensstemmelse med vandindvindingsplanen.
Endelig er den baseret på målsætningerne fremsat
i Miljøstyrelsens vejledning. (Vejledning i recipientkvalitetsplanlægning
nr. 1/1983). Nordjyllands Amt benytter de 3
nedenfor beskrevne hovedgrupper:
A: Skærpet målsætning Vandløb hvor der er særlige
naturelementer, som amtet
ønsker at beskytte.
B: Generel målsætning Vandløb, der ud fra det fysiske
B1 Gyde- og yngel- miljø er egnet som levested
opvækstområde for fisk.
for laksefisk
B2 Opvækstvand
for laksefisk
B3 Karpefiskvand
B4 Ingen fiskeinteresser
C: Lempet målsætning Vandløb hvor der ikke
C Vandafledning er biologiske forhold,
D Spildevandsbelastet man ønsker at beskytte
F Okkerbelastet eller hvor en vis påvirkning
af spildevandsudledninger
og okkerbelastning kan være
accepteret. Alle vandløbene
skal fremstå æstetisk
og hygiejnisk tilfredsstillende.
Målsætning for vandløbene langs masterækken fremgår af
Figur 3.5.
Ud over målsætningerne er miljøforholdene i de fleste
overfladevande reguleret ved Naturbeskyttelseslovens
§ 3, der beskytter mod ændringer i vandløb og søers
tilstand.
De fire målsatte vandløb, der krydses af linieføringen,
er målsat til henholdsvis B2 (1 stk.), C/D eller F (1 stk.)
og B3 (2 stk.) i vest-østlig retning. Desuden findes der
et større antal afvandingskanaler i området.
Figur 7.16 Afvandingskanal under masterækken.

Driftsfasen
Stoffer, der udvaskes fra master og luftledninger, kan
blive ført til småvandløb og søer, enten direkte gennem
overfladeafstrømning, gennem dræn eller afvandingsgrøfter,
eller gennem jorden til grundvandsmagasinerne og
derfra videre til overfladevandet. De væsentligste forureningskomponenter
i vandet, der strømmer fra luftledninger
og master, er tungmetaller, hovedsagelig zink, som
nævnt i forrige kapitel om grundvand. Ud fra mængdeopgørelser
vurderes de øvrige metaller, som udvaskes i
spormængder ved forvitring, at være uden miljømæssig
betydning for overfladevand.
Zink fra master
Zink opløst i vand er giftigt for fisk, men giftigheden
afhænger af vandets hårdhed. Der er fastsat en kvalitetsgrænseværdi
for zink i ferskvand på 0,11 mg/l. Baggrundskoncentrationen
i ferskvand er ca. 0,01 mg Zn/l.
På grund af fortyndingen har den beregnede zinkbelastning
fra masterne kun betydning i de mindste
vandløb med meget lav vandføring. Hvis man antager,
at en mast er placeret så tæt på et vandløb, at hele den
afgivne zinkmængde tilføres vandmiljøet, vil en middelvandføring
på 1 l/sek i vandløbet give en gennemsnitlig
koncentrationsforøgelse på ca. 0,1 mg Zn/l.
I praksis vil hovedparten af zinken imidlertid blive
tilbageholdt i jordbunden, og derved reduceres udledningen,
blot masten er placeret få meter fra overfladevandet.
KAPITEL 7
Aluminium i luftledninger
Aluminium fra luftledninger regnes ikke for problematisk,
selv om der endnu ikke findes undersøgelser af
mængder og hastighed af nedbrydningen af ledningsmaterialet.
En påvirkning forudsætter, at aluminium forbliver
opløst under udsivning til vandløb. Da aluminium kun er
opløseligt ved meget lave (pH < 4) eller høje (pH > 11)
pH-værdier, er det meget lidt sandsynligt. I praksis kan
dette kun forventes, hvis pH sænkes f.eks. på grund af
pyrit-iltning i sandede jorde, men i så fald vil også en del
af jordens eget aluminiumsindhold gå i opløsning.
Konklusion
Det forventes, at den yderligere påvirkning fra udvaskning
af metaller fra udbygningen af masterækken
ikke vil have nogen negativ virkning på de eksisterende
vandløb, der krydses af masterækken.
69

7.7 Grundvand
Udbygningen med en top på Donaumasterækken af den
eksisterende 400 kV-masterækken mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing vil have en relativt lille påvirkning
på grundvandsinteresserne. Dette skyldes, at der kun er
tale om en udbygning og ikke en etablering af nye master
eller nedtagning af et anlæg. Herved er aktiviteterne
begrænset til et mindre udbygningsarbejde samt mulige
miljøpåvirkninger i driftsfasen.
Metode
Risiko for påvirkning af grundvand er bedømt ud fra
oplysninger fra Nordjyllands Amt om indvindinger og
grundvandsrelaterede forhold.
De påvirkninger, der kan forekomme ved udbygningen
af masterækken, er vurderet i forhold til eksisterende
vandindvindinger og generelt i forhold til grundvandsressourcen.
Grundvand i regionplanlægningen
Hele området omkring masterækken er udpeget som et
område med begrænset drikkevandsinteresse. Dvs. at
grundvandsbeskyttelsen er begrænset til at omfatte
eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de
vådområder der fødes fra grundvandet. Dog er der et
par enkelte private indvindinger.
Dette er vist på Figur 7.17 "Grundvand og drikkevandsinteresser".
Udbygningsfasen
Spild af forurenende stoffer
I forbindelse med udbygningsfasen er der en risiko for,
at der kan blive spildt olie eller brændstof fra de anvendte
maskiner. Eventuelt spild vil omfatte forholdsvis
små mængder, og jord, som måtte blive forurenet herved,
fjernes fra pladsen, som nævnt under afværgeforanstaltninger.
Derved undgås forurening på længere sigt ved
udvaskning.
70
KAPITEL 7
Driftsfasen
Placering af højspændingsmaster og luftledninger kan
give risiko for nedsivning af zink og aluminium til grundvandet.
Om metallerne når frem til de underliggende
grundvandsmagasiner, vil afhænge af de fysiske og
kemiske forhold i jorden, herunder nedsivningshastigheden,
jordens evne til at tilbageholde stofferne og dybden
til grundvandet.
Afværgeforanstaltninger
For at beskytte grundvandsressourcerne foreslås det
at al jord, som bliver forurenet ved eventuelle spild i
udbygningsfasen, straks bliver fjernet fra arbejdspladsen
og håndteret efter bestemmelser i de kommunale affaldsregulativer
for forurenet jord.
Der er ikke peget på afværgeforanstaltninger overfor
udvaskede metallers påvirkning af miljøet, da den anses
for at være ubetydelig.
Konklusion
Da hele området er udpeget som værende af begrænset
drikkevandsinteresse, vurderes der ikke at være
risiko for betydelig påvirkning af grundvandet.

Figur 7.17 Grundvand og drikkevandsinteresser.
KAPITEL 7
71

7.8 Affaldsproduktion
Ved udbygningen af 400 kV-masterækken skal der tages
højde for affaldsproduktion i udbygningsfasen.
Metode
Der er givet et skøn over produktionen af affald og genanvendeligt
materiale ved udbygningen af den nuværende
masterække, se Tabel 7.7 og 7.8.
72
KAPITEL 7
Regulativer for erhvervsaffald
Ledningsnettet gennemløber Hals Kommune, og affaldsmængderne
fra udbygningen skal sorteres og behandles
efter anvisning fra denne kommune.
Reglerne for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald
er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære nr. 94 af 21.
juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med
henblik på genanvendelse.
Det er et gennemgående krav, at:
• Når der frembringes byggeaffald, skal det anmeldes til
kommunen forud for gennemførelsen af opgaven.
Anmeldelsen skal ske på anmeldelsesskema fra Miljøog
Planafdelingen, og arbejdet må først igangsættes,
når kommunen har godkendt anmeldelsen
• Affaldet skal kildesorteres og afsættes til hhv. genanvendelse,
forbrænding eller deponi, efter kommunens
anvisninger. Sorteringsfraktionerne kan typisk være
som angivet i Tabel 7.7.
Konklusion
Ved at følge regler og krav fastsat for bortskaffelse af
bygge- og anlægsaffald vil der ikke være nogen
væsentlig negativ påvirkning fra affaldsproduktionen i
forbindelse med udbygningen af masterækken.

Tabel 7.7 Sorteringsfraktioner og behandlingsform.
KAPITEL 7
Genanvendelse Forbrænding Deponering
Rene sand-, grus- og stenmaterialer Forbrændingsegnet affald som Ikke forbrændingsegnet affald
Rent uglaseret tegl (mur- og tagsten) ikke kan genanvendes, herunder og affald som ikke kan
Rent beton og jernbeton dagrenovationslignende affald genanvendes, f.eks.:
Blandet sten, grus og brokker fra byggeplads – Glaseret tegl
Rent asfalt – Sanitet / porcelæn
Jern og metal – PVC
Papir og pap – Trykimprægneret træ
Hårdt rent PVC-affald, f.eks. kloakrør – Glas fra isolatorer
Transportemballage af plast eller pap
Tabel 7.8 Produktion og bortskaffelse af affald og genanvendeligt materiale.
Aktivitet Enhed Mængde Afhændelsessted
Råjord m 3 5.600 Indbygning eller jorddepot
Betonbrokker tons 6.700 Anlæg for genanvendeligt bygge- og anlægsaffald
Armeringsstål tons 434 Anlæg for genanvendeligt bygge- og anlægsaffald
Konstruktionsstål tons 3.700 Intern genanvendelse / anlæg for omsmeltning og oparbejdning
Glas isolatorer tons 4,2 Deponi
Luftledning tons
Jordkabel tons
Andet affald og genbrug tons < 50 Affaldsdeponi, forbrændingsanlæg eller genindvindingsanlæg
73

74
Kapitel 8
Alternativer
Denne VVM-redegørelse er en del af planprocessen
for Nordjyllands Amt vedr. udbygningen af 400 kV-masterækken
mellem Nordjyllandsværket og transformerstationen
Vester Hassing. Udbygningen er nødvendig for
at kunne tilslutte Konti-Skan 1 til 400 kV-nettet (se i øvrigt
kapitel 3).
Eltra ansøgte Energistyrelsen i juli 2002 om tilladelse til
projektet, og Energistyrelsen godkendte den 21. marts
2003 nettilslutningen og udbygningen af 400 kV-stationen
efter forudgående høring af Nordjyllands amt.
Nordjyllands Amt har siden igangsat VVM-processen
for udbygningen, som denne rapport er resultatet af.
Godkendelsen fastlægger ikke, hvordan udbygningen
mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing skal etableres.
I VVM-redegørelsen er der i de foregående kapitler
vist og vurderet et hovedforslag, som består i at sætte en
top på masterne i den eksisterende 400 kV-masterække
mellem Nordjyllandsværket og Vester Hassing.
I løbet af projektets 1. offentlighedsfase samt i løbet af
VVM-processen er der formuleret tre alternativer, som
vurderes i dette kapitel mht. de visuelle og miljømæssige
forhold. Disse er:
1. Ikke at etablere nogen ekstra forbindelse på
nuværende tidspunkt (0-alternativet). Det er
et krav i henhold til samlebekendtgørelsen (VVM),
at konsekvenserne ved et 0-alternativ vurderes
2. Alternativ placering af master
3. Kabellægning af udbygningen.
8.1 0-alternativet
0-alternativet betyder, at der ikke etableres en ekstra
forbindelse. I stedet afventes et eventuelt større behov for
elektricitet. Vælges denne løsning, går man glip af
fordele, som inkluderer: Reduceret nettab, reducerede
CO -emissioner, driftsmæssige forbedringer og større
2
fleksibilitet i netplanlægningen.
Dette alternativ indebærer, at den nuværende 400 kVmasterække
opretholdes som hidtil uden en forhøjelse af
masterne og forøgelse af antallet af ledere. De visuelle
påvirkninger vil forblive, som de allerede kan ses på
stedet. 0-alternativet vil således ikke medføre en øget
visuel påvirkning af kystlandskabet i forhold til den
nuværende situation. Ligeledes vil risikoen for fuglekollision
med luftledninger være som i dag.

0-alternativets fordele og ulemper
Fordele
Visuelt: De landskabelige påvirkninger beskrevet i
kapitel 5 undgås ved 0-alternativet.
Miljø: De beskrevne miljøeffekter i de foregående
kapitler undgås ved 0-alternativet. Da effekterne i
forvejen vurderes at være af ringe omfang, er der
ikke tale om nogen væsentlig miljøfordel.
Ulemper
Miljø: Miljøgevinsten, der kan opnås på længere sigt
ved et reduceret nettab og CO -emmisioner,
2
forekommer ikke.
8.2 Alternativ placering af master
På grundlag af indsigelser i 1. offentlighedsfase er det
vurderet, om der kan opnås en forbedret visuel situation
oplevet fra nærliggende ejendomme. Udsigten fra den
ene ejendom er vist på Figur 8.1. Denne illustration
understreger, at masterækken oplevet tæt på ikke alene
har sin dominans pga. masterne, men også pga. det
betydelige antal luftledninger og samspillet med den
bagvedliggende 150 kV-forbindelse. Det er med til at øge
påvirkningen set fra de nærliggende ejendomme, at de
to forbindelser har forskellige opstillingsmoduler for
masterne.
Figur 8.1 Udsigten fra en nærliggende ejendom i dag.
KAPITEL 8
Naboerne har peget på en flytning af to master med det
formål at få dem placeret fri af de to ejendommes direkte
udsigt imod syd. Dette ønske indebærer dog, at yderligere
1 mast skal flyttes, og at højderne på masterne for 2
masters vedkommende skal øges fra de planlagte 39,6 m
til 48 m fordi afstanden mellem to masterne må øges fra
330 m til 420 m. Den ændrede masteopstilling er vist på
Figur 8.2. En af de master, der ønskes flyttet, ses på Figur
8.1. Den store 400 kV-mast ønskes placeret længere til
venstre i udsigten, ud for 150 kV-masten.
Tabel 8.1 Spændvidderne ved indsættelse af højere
master i forhold til nuværende højde.
Spændvidde Nuværende Ved indsættelse
(mellem master) af højere mast
Mast 5-6 340 m 380 m
Mast 6-7 330 m 420 m
Mast 7-8 260 m 250 m
Mast 8-9 321 m 201 m
Faktaboks 8.1
For at få et virkelighedstro indtryk af de visuelle
påvirkninger henvises til visualiseringerne på
vedlagte plakat.
De visualiseringer der ses på de følgende sider
er nedfotograferede illustrationer, som ikke giver
et tilstrækkeligt billede udbygningen af 400 kVmasterækken.
75

76
KAPITEL 8
Masteflytningsalternativet med to høje master
– fordele og ulemper
Fordele
Visuelt: Det vurderes, at denne løsning kan give en
forbedring af de visuelle forhold set fra to
nærliggende ejendomme.
Miljø: Risikoen for fuglekollisioner vurderes at være
højspændingsanlæggets største miljømæssige
påvirkning. Denne risiko forventes ikke ændret
ved at flytte masterne, da antallet af master
forbliver den samme.
Ulemper
Visuelt: Flytningen af masterne med de nødvendige,
skiftende masteafstande og yderligt øgede
mastehøjder vurderes i væsentlig grad at forstyrre
det helhedsindtryk, som masterækken fremstår
med. En forbedring af de lokale forhold vil som
konsekvens indebære en øget visuel påvirkning
både set på større afstande og set tæt på, specielt
i retninger øst-vest (hvor hele masterækken kan
ses, fordi to masters højde øges med yderligere
8 m).
Miljø: Anlægs- og nedtagningsarbejdet i forbindelse med
at flytte masterne vil have en større miljøpåvirkning
i forhold til en temporær forstyrrelse i landskabet
ved valg af hovedforslaget.
Se plakat for at få det fulde udbytte af visualiseringerne
Figur 8.2 Flytning af master samt indsættelse af højere
master i et af alternativerne.
Figur 8 .3
Foto 2 set fra Stae, viser hvordan alternativet med flyttede master vil fremstå i det åbne landskab. Det øverste billede viser hovedforslaget
med forhøjelse af de eksisterende master. Det nederste billede viser, hvordan de to høje master og de store forskelle i masteafstand vil
medføre en øget, visuel påvirkning.

8.3 Kabellægning af udbygningen
Det tredje alternativ består i, at udbygningen af etsystems
400 kV-højspændingsanlæg til to systemer kabellægges.
Det vil sige, at der ikke ændres på den eksisterende
forbindelse. Det er kun det nye etsystems 400 kV-højspændingsanlæg,
som kabellægges i første omgang.
Hvis der på et tidspunkt skal tilsluttes større elanlæg til
højspændingsnettet, f.eks. nye jævnstrømsforbindelser til
Sverige eller havvindmølleparker ved Læsø, vil det være
muligt at udbygge forbindelsen mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing med et eller flere kabelsystemer.
Kabellægning kan således rent teknisk løse opgaven
med at udbygge den eksisterende forbindelse til 2 x 400
kV-systemer. Men vælger man kabellægning, er der en
risiko for, at anlægget skal udbygges ad flere omgange.
Hvis man vælger en luftledningsløsning, kan man bygge
denne, så den med stor sandsynlighed kan overføre den
strøm, der bliver nødvendig i hele højspændingsanlæggets
levetid.
I henhold til de overordnede rammer for, hvornår man
kabellægger 400 kV-højspændingsanlæg, beskrevet i
Miljø- og Energiministeriets rapport “Principper for
etablering og sanering af højspændingsanlæg” fra 1995
er der retningslinjer for bygning af nye ledninger. Her
anføres det, at 400 kV-højspændingsanlæg normalt
fremføres som luftledninger.
Kabellægning af kortere strækninger bør overvejes i
særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med indføring til
større byer, eller hvor en luftledning vil få væsentlige
konsekvenser for nationale naturinteresser.
Udbygningen af masterækken mellem Nordjyllandsværket
og Vester Hassing vil på baggrund af de nævnte
principper ikke skulle etableres som en kabelforbindelse,
og alternativet er derfor fravalgt.
KAPITEL 8
Kabellægning fordele og ulemper
Fordele:
Visuelt: Den visuelle påvirkning vil forblive, som den
allerede kan ses på stedet. En kabellægning
vil således ikke medføre en øget visuel
påvirkning af kystlandskabet i forhold til
den nuværende situation
Miljø: Som ved 0-alternativet undgås de beskrevne
miljøeffekter ved en kabellægning. Da effekterne
i forvejen vurderes at være af ringe omfang, er
der ikke tale om nogen væsentlig miljøfordel.
Ulemper:
Miljø: I forbindelse med kabellægningen vil der være
en temporær forstyrrelse i landskabet.
Konklusion
De primære årsager til at alternativerne fravælges er:
0-alternativet:
En overordnet driftssikkerhed, tabsbesparelse
og CO -reduktion opnås ikke.
2
Alternativ placering af master:
Set over større afstand bliver den visuelle virkning på
landskabet mere uroligt.
Kabellægning:
Ifølge statslige principper er en kabellægning ikke
påkrævet.
77

78
Kapitel 9
Forslag til afværgeforanstaltninger
Et vigtigt formål med en VVM-redegørelse er at pege på
løsninger, så negative miljøpåvirkninger kan mindskes,
kompenseres eller helt undgås. Disse løsninger kaldes
også afværgeforanstaltninger og kan være relevante før
og under udbygningsfasen samt i driftsfasen. Mange
afværgeforanstaltninger bliver etableret under udbygningsfasen,
selvom de skal afværge problemer, der først
opstår, når anlægget er i brug.
I de foregående kapitler er der diskuteret afværgeforanstaltninger
for de enkelte miljøpåvirkninger.
Her sammenfattes de væsentligste.

9.1 Afværgeforanstaltninger
– i udbygningsfasen
Visse miljøproblemer i udbygningsfasen kan reduceres
ved krav og foranstaltninger, der bliver indarbejdet i aftalegrundlaget
for entreprenørkontrakterne.
Generelt bør følgende miljøhensyn blive taget:
• Der laves en miljøledelsesplan for udbygningsfasen,
der inddrager hensyn til både mennesker og naturværdier.
En miljøledelsesplan anvendes bl.a. som
retningslinier for entreprenørens arbejde, f.eks. ved
placering af arbejdsplads, oplag af maskiner mv. ifht.
beskyttelsesinteresser, ved arbejde tæt på bebyggelse
etc.
• Materiellet og maskinerne, som benyttes i udbygningsfasen,
skal overholde gældende krav til støj, energiforbrug
m.m.
• Gener fra støj- og luftforurening begrænses i videst
muligt omfang
• Sæson og døgnrytmer i relation til landbruget tages i
betragtning, så udbygningsarbejdet er til mindst mulig
gene
• Lokale støjgener fra højspændingsledningerne bør
dæmpes ved brug af korona-dæmpende bøjler
omkring isolatorerne.
I særlige konfliktområder (vådområder, nær vandløb, ved
§ 3-beskyttede områder eller nær beboede områder)
tages der særlige forholdsregler og hensyn.
• Arbejdspladser bør ikke etableres i disse områder
• Midlertidige køreveje bør undgås i disse områder
• Gravearbejder, kørsel i forbindelse med udbygningen
og oplag af jord samt materiel bør af hensyn til dyreog
plantelivet undgås
• Køreplader skal anvendes for færdsel på blød bund
• Vandgennemstrømningen skal opretholdes i grøfter
og vandløb.
KAPITEL 9
9.2 Afværgeforanstaltninger
– i driftsfasen
Følgende afværgeforanstaltninger bør tages højde for:
• En miljøledelsesplan laves for tilsyn og vedligeholdelsesarbejder
langs ledningsanlægget.
79

80
Referencer
Clausager, Ib, 2000.
Vurdering af konsekvenser for fuglelivet ved etablering
af store vindmøller ved Nordjyllandsværket og Aalborg
Østhavn. Danmarks Miljøundersøgelser
COWI, 1994.
Direkte målinger af støj fra ledninger i drift samt stationer
Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og
Dansk Energi, 2002.
Elanlæg på landbrugsjord. Erstatning for elanlæg på
landbrugsjord
Dansk Ornitologisk Forening, 1998.
Fuglelokaliteterne i Nordjyllands Amt (1-3)
Elsamprojekt A/S, 1993.
Udvaskning af zink fra elmaster. Orienterende
undersøgelser
Eltra, 2002.
Notat: 400 kV-nettilslutning af den renoverede
Konti-Skan 1 (Ref. 346)
Energistyrelsen, 2003.
Brev: Godkendelse af 400 kV-nettilslutning af
Konti-Skan 1 i Vester Hassing (J.nr.6121-0021).
Brev: Vurdering af forholdene omkring 400 kV-stationen i
Vester Hassing med både Konti-Skan 1 og Konti-Skan 2
tilsluttet (J.nr.6121-0021)
Electric Power Research Institute, 1982.
Transmission Line Reference Book 345-kV and above.
Fog et al., 1997.
Nordens padder og krybdyr. GAD
Fog, K., 1993.
Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks
padder og krybdyr. Miljøministeriet, Skov og
Naturstyrelsen
Grell, M. B., 1998.
Fuglene i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening.
Gads Forlag
Hals Kommune, 2004.
Kommuneplan

Johansen, C. og H.H. Riber, 2004.
Magnetfelter fra højspændingsanlæg
– Status for viden om virkning på mennesker
(www.eltra.dk)
Miljø- og Energiministeriet,
Skov- og Naturstyrelsen, 1999.
Fortolkningsmanual til danske naturtyper omfattet
af EF-habitatdirektivets bilag I
Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser
og Skov- og Naturstyrelsen, 1998.
Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark
Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1998.
Statslig udmelding til regionplanrevision 2001
Miljø- og Energiministeriet,
Skov- og Naturstyrelsen, 1996.
Foreløbig vejledning til bekendtgørelse om afgræsning og
administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og
Ramsarområder
Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1995.
Principper for etablering og sanering af
højspændingsanlæg
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
1995. EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
1993. Vejledning til naturbeskyttelsesloven
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 753 af 25. august
2001 om lov om miljøbeskyttelse, med seneste ændringer
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000
om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og
anlægsarbejder
Miljøministeriets lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet
jord med seneste ændringer
Miljøstyrelsen, 1984.
Okkerredegørelse om den treårige forsøgsordning
til nedbringelse af okker i vandløb
REFERENCER
Pihl, S. et. al,. 2003.
Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.
Faglig rapport fra DMU, nr. 462.
Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet
Søgaard, B. et al,. 2003.
Kriterier for gunstig Bevaringsstatus.
Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet
og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.
Faglig rapport fra DMU, nr. 457. Danmarks Miljøundersøgelser,
Miljøministeriet
US EPA, 2002.
Exhaust and Crankcase Emission Factors for
Non-road Engine Modelling-Compression-Ignition
US EPA, 1996.
Emission Inventory Guidebook: Other Mobile Sources
and Machinery
Wind, P., 1992.
Oversigt over botaniske lokaliteter, 9. Nordjyllands Amt.
Miljøministeriet
www.danskenergi.dk
www.dofbasen.dk/search/lokalitet.php
www.halskom.dk/dk/planer_visioner/
www.sns.dk/natura2000/database
81

82
Bilag
Bilag 1
Kort og lokalitetsskemaer for feltarbejdet i september
2004.

Lokaliteter for fugleobservationer (A, B og C), lokalitetsbeskrivelserne (1 og 2)
samt Vandløbsundersøgelserne (x).