Grundstødninger og kollisioner i Øresund 1997 ... - Søfartsstyrelsen

sofartsstyrelsen.dk

Grundstødninger og kollisioner i Øresund 1997 ... - Søfartsstyrelsen

TEMAUNDERSØGELSE FRA OPKLARINGSENHEDEN

Grundstødninger og kollisioner

i Øresund 1997 - 2005


SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.*

Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29 83 16 10

E-Mail: oke@dma.dk - www.sofartsstyrelsen.dk

Temaundersøgelsen er blevet offentliggjort den 5. april 2006.

Temaundersøgelsen kan også findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sofartsstyrelsen.dk

under Ulykkesopklaring.

Opklaringsenheden

Opklaringsenheden undersøger søulykker og alvorlige personulykker på danske handels- og

fiskeskibe. Enheden undersøger ligeledes søulykker i danske farvande, hvor udenlandske skibe er

involveret.

Formål

Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelse er at tilvejebringe oplysninger om de faktiske

omstændigheder ved ulykken og at klarlægge de årsager og det begivenhedsforløb, som har ført til

ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen eller andre kan træffes foranstaltninger for at

reducere risikoen for gentagelser.

Undersøgelsen sigter ikke mod at tage stilling til de strafferetlige eller erstatningsretlige aspekter

ved ulykkerne.

Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde foregår adskilt fra Søfartsstyrelsens øvrige funktioner

og virksomhed.

Indberetning

Når et dansk handels- eller fiskeskib er involveret i en søulykke eller en alvorlig personulykke, skal

Opklaringsenheden straks underrettes.

Telefon 39 17 44 00

Telefax 39 17 44 16

E-post: oke@dma.dk


Indholdsfortegnelse

1 FORORD 3

2 Formål 3

3 Sammenfatning 3

3.1 Grundstødninger 3

3.2 Kollisioner 4

4 Kilder 5

5 Afgrænsning af området 7

6 Bestemmelser om anvendelse af lods i Øresund 8

7 Trafikstatistik 8

8 Etablering af fast forbindelse mellem Danmark og Sverige 8

9 Andre undersøgelser 9

10 Grundstødninger 10

10.1 Hvor er grundstødningerne sket 12

10.2 Grundstødninger fordelt på år 15

10.3 Grundstødninger fordelt på flag 15

10.4 Grundstødninger fordelt på skibstype 15

10.5 Grundstødninger fordelt på skibsstørrelse 16

10.6 Grundstødte tankskibe 16

10.7 Tidspunkt på døgnet 16

10.8 Grundstødninger med lods om bord 16

10.9 Vagtholdet på grundstødningstidspunktet 17

10.10 Vejrforhold 17

10.11 Årsager 17

10.12 Konsekvenser 18

10.13 Otte eksempler på grundstødninger 18

11 Kollisioner 22

11.1 Hvor er kollisionerne sket 23

11.2 Kollisioner fordelt på år 25

11.3 Kollisioner fordelt på flag 25

11.4 Kollisioner fordelt på skibstype 25

11.5 Kollisioner fordelt på skibsstørrelser 26

11.6 Tidspunkt på døgnet 26

11.7 Kollisioner med lod om bord 26

11.8 Vagtholdet på kollisionstidspunktet 27

11.9 Vejrforhold 28

11.10 Årsager 28

11.11 Konsekvenser 29

11.12 Fire eksempler på kollisioner 32

12 Evaluering 32

12.1 Dataindsamling 32

12.2 Opklaringsenhedens database 32

12.3 Analyse og årsager 32

12.4 Konklusion 33

2


1 Forord

I denne temaundersøgelse fremlægges en sammenfatning af de oplysninger, som

Opklaringsenheden har indsamlet om grundstødninger og kollisioner i Øresund i perioden

1997 til 2005.

I denne periode har Opklaringsenheden registreret 47 grundstødninger og 23 kollisioner.

Herudover er i undersøgelsen medtaget 9 grundstødninger, som er registreret af SOK,

men som ikke tidligere er kommet til Opklaringsenhedens kendskab.

Temaundersøgelsen omfatter således 56 grundstødninger og 23 kollisioner, som er sket i

farvandet begrænset mod nord af linien Svinbådan – Nakkehoved og mod syd af linien

Falsterbo – Stevns. I de 23 kollisioner var involveret 1 surfer og 3 fritidsfartøjer, som ikke

indgår i undersøgelsen.

I forbindelse med sine undersøgelser har Opklaringsenheden udarbejdet en

søulykkesrapport eller en redegørelse for flere af ulykkerne. En redegørelse er i denne

forbindelse en kort rapport fra Opklaringsenheden. I andre ulykker har Opklaringsenheden

efter sine undersøgelser valgt alene at registrere ulykken i databasen.

2 Formål

Formålet med temaundersøgelsen er først og fremmest at fremlægge faktuelle oplysninger

og tal om grundstødninger og kollisioner i Øresund og desuden at spore og om muligt at

dokumentere generelle årsager til, at disse ulykker indtræffer.

Temaundersøgelsen indeholder ikke forslag til forbedringer af sejladssikkerheden, men

det er håbet, at andre, der på forskellig vis arbejder med sejladssikkerhed, vil få et bedre

faktuelt grundlag at arbejde ud fra.

Formålet er også at klarlægge, på hvilke områder Opklaringsenheden kan forbedre sine

undersøgelser og analyser af grundstødninger og kollisioner. Den viden, der udledes af

temaundersøgelsen, vil blive udbygget ved kommende undersøgelser af grundstødninger

og kollisioner.

3 Sammenfatning

3.1 Grundstødninger

Opklaringsenheden har kendskab til 56 grundstødninger i Øresund i perioden 1997

2005. I de sidste 3 år er der i alt kun sket 8 grundstødninger. (Tabel 1 og Tabel 3).

Langt de fleste grundstødninger, 46, er sket i underområdet ”Drogden”, og af disse er 30

sket i sejlløbene nord for Nordre Røse. (Tabel 2).

3


Kun 3 danske skibe er blandt de grundstødte skibe. (Tabel 4).

11 af de grundstødte skibe er tankskibe. (tabel 5 og tabel 7).

21 af de grundstødte skibe er er mellem 500 – 3.000 BT, 14 er mellem 3.000 – 10.000 BT

og 3 er over 10.000 BT. (Tabel 6).

I 23 af grundstødningerne er der oplysninger om tid på døgnet.17 af disse er sket i mørke.

(Tabel 8).

3 af de grundstødte skibe havde lods om bord.

Eet lastet tankskib, med en dybgang over 7 meter, opfyldte ikke IMO’s anbefaling om brug

af lods.

I 10 af grundstødningerne er der oplysninger om brovagtsholdet. I 4 af disse var den

vagthavende navigatør alene på broen i mørke. (Tabel 9).

I 13 af grundstødningerne er der oplysninger om vejrforholdene. I 3 af disse kan tåge have

været en medvirkende årsag og i 2 grundstødninger vind og strøm.

I 14 af grundstødningerne har Opklaringsenheden registreret en eller flere medvirkende

årsager. De fleste af disse er operative fejl. (Tabel 10).

Kun ved én grundstødning har Opklaringsenheden registreret betydelige skrogskader på

skibet. For de øvriges vedkommende er ikke registreret skader af nogen betydning.

Der er heller ikke registreret personskader som direkte følge af grundstødningen. To

besætningsmedlemmer i en slæbebåd omkom, da slæbebåden kæntrede i forbindelse

med flotbringningen af et grundstødt tankskib.

Bortset fra et spild af 40 – 50 l olie fra en utæt pakdåse har grundstødningerne har ikke

medført forurening.

3.2 Kollisioner

Opklaringsenheden har kendskab til 23 kollisioner i Øresund i perioden 1997 – 2005. 42

erhvervsskibe var involveret i kollisionerne. (Tabel 11 og Tabel 13).

De fleste af kollisionerne, 9, er sket i forbindelse med sejlads i Drogden gravede rende.

(Tabel 12).

17 danske skibe var involveret i kollisionerne. (Tabel 14).

4 af skibene er tankskibe. (Tabel 15).

4


15 af skibene er under 500 BT, og 16 skibe er mellem 500 – 3.000 BT og 4 skibe er over

10.000 BT. (Tabel 16).

11 af kollisionerne er sket i mørke. (Tabel 17).

I et af skibene var der lods om bord.

I 18 af kollisionerne er der oplysninger om brovagtsholdet. I 3 af de involverede skibe var

den vagthavende navigatør alene på broen i mørke. (Tabel 18).

I 19 af kollisionerne er der oplysninger om vejrforholdene. I 3 af disse var det tæt tåge.

I 19 af kollisionerne har Opklaringsenheden registreret en eller flere medvirkende årsager.

De fleste af disse årsager kan henføres til kategorien operative fejl.(Tabel 19).

I forbindelse med kollisionerne forliste eet skib, 21 skibe fik ubetydelige skader, 4 skibe fik

nogen oven vands skader, og 7 skibe fik betydelige skader.

2 besætningsmedlemmer og 2 passagerer omkom, og 8 passagerer kom lettere til skade.

Der er ikke sket forurening som følge af kollisionerne.

4 Kilder

Kilderne til temaundersøgelsen er Opklaringsenhedens søulykkesdatabase,

søulykkesrapporter, redegørelser og øvrigt undersøgelsesmateriale.

Søulykkesdatabasen blev oprettet i 1993, hvor der blev registreret oplysninger om danske

skibe. I 1997 blev der oprettet en database for ulykker i udenlandske skibe under sejlads i

farvandene omkring Danmark. Denne database indeholdt imidlertid relativt få oplysninger

om hver ulykke, især for grundstødninger og især i de første år af perioden.

Fra 1. januar 2005 er de to databaser slået sammen og udvidet, således at der nu

indsamles en meget betragtelig mængde data for ulykker i både danske skibe og i

udenlandske skibe i farvandene omkring Danmark. Siden for ca. 1 år siden har

Opklaringsenheden fra Farvandsvæsenet modtaget AIS oplysninger. Disse oplysninger

har også givet Enheden et værdifuldt dokumentationsmateriale over skibenes sejlads og

manøvrer i forbindelse med grundstødninger og kollisioner.

Ulykker med fritidsfartøjer indgår ikke i databasen, med mindre der er tale om en kollision

med et erhvervsfartøj.

Der er i temaundersøgelsen endvidere anvendt data fra SOK om søulykker i danske

farvande i perioden 1999 – 2004.

5


Der er i perioden fra 1997 til 2005 udarbejdet 10 søulykkesrapporter og 4 redegørelser om

grundstødninger og kollisioner i Øresund.

Søulykkesrapporter

1997: Kollision – Ro-Ro passagerskib POVL ANKER og bulkcarrier CESIS (Letland)

1997: Kollision – Lystfiskerskib PEDER WESSEL og gastankskib CLIPPER SKAGEN (Norge)

1998: Kollision – Lystfiskerskib PERNILLE BLIRUP og lystfartøj LA VIDA

1998: Kollision – Fiskeskib STARHOLM og tørlastskib DOMAR (Sverige)

1999: Kollision – Sandpumper PEDER ROHDE og fiskeskib THEMIS (Sverige)

2000: Grundstødning – Olietankskib BITUMA (Sverige). I rapporten om SKANSUND’s forlis

2000: Kollision – Olietankskib ORATECA og tørlastskib CLARISSA (Holland)

2001: Grundstødning – Olietankskib OCTAVIUS (Sverige). Rapport er udarbejdet af den svenske

Utredningsenhet med assistance fra Opklaringsenheden

2002: Grundstødning – Tørlastskib NORD TRANSPORTER (Sverige). Rapport udarbejdet af den

svenske Utredningsenhet med assistance fra Opklaringsenheden

2002: Grundstødning – Olietankskib SEA MARINER (Cypern)

Redegørelser

2002: Grundstødning – Kemikalietankskib BOW FAGUS (Norge)

2003: Grundstødning – Tørlastskib WILSON LEITH (Malta)

2003: Kollision – Lystfiskerfartøj JAWS og fritidsfartøj

2005: Grundstødning – Tørlastskib MUNSU (Estland)

Søulykkesrapporterne, undtagen de to svenske rapporter, og redegørelserne kan læses

på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sofartsstyrelsen.dk under Ulykkesopklaring.

Opklaringsenheden har yderligere undersøgt 21 grundstødninger og kollisioner i Øresund i

perioden 1997 – 2005. Resultatet af disse undersøgelser er indført i databasen.

6


5 Afgrænsning af området

Det undersøgte område er begrænset af linien Svinbådan – Nakkehoved mod nord og

linien Falsterbo – Stevns mod syd.

Underområder

I Opklaringsenhedens database er Øresund opdelt i følgende 4 underområder:

Sundet Nord

Sundet Midt

Drogden

Sundet Syd

56°00’ N - Svinbådan / Nakkehoved

55°45’ N - 56°00’ N

55°33’ N - 55°45’ N

Falsterbo / Stevns - 55°33’ N

7


Denne underopdeling er foretaget for i Øresund nærmere at kunne stedfæste, hvor

grundstødningerne og kollisionerne finder sted, og hvor der eventuelt bør sættes ind for at

forbedre sejladssikkerheden.

I de efterfølgende skemaer over grundstødningerne og kollisionerne er i kolonnen ”Sted”

anført underområdet og, i parentes, lokaliteten inden for underområdet.

6 Bestemmelser om anvendelse af lods i Øresund.

IMO vedtog i 1985 en resolution, ifølge hvilken det anbefales lastede olietankskibe med en

dybgang på 7 meter og derover samt lastede kemikalietankskibe, gastankskibe og skibe

med radioaktive stoffer, uanset dybgang, at benytte lods under passage af Øresund.

Der findes nationale bestemmelse om anvendelse af lods under sejlads i dansk

territorialfarvand. Disse bestemmelser gælder for lastede tankskibe over 1.500 tons

dødvægt, visse gastankskibe, visse kemikalietankskibe og skibe med radioaktive

ladninger. Der findes også nationale bestemmelser for anvendelse af lods ved anløb af

Helsingør Havn, Amagerværkets Havn og Prøvesten Havn.

7 Trafikstatistik

I perioden 1997 til primo 2000, hvor VTS Drogden var etableret, var der i gennemsnit ca.

38.600 nord- og sydgående passager i Drogden.

Ifølge Farvandsvæsenets hjemmeside har der i perioden 2000 til 2004 været følgende

antal skibspassager af Drogden Fyr:

2000 2001 2002 2003 2004

40.046 37.806 37.648 38.902 39.466

8 Etablering af fast forbindelse mellem Danmark og Sverige

Arbejdet med etablering af den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige foregik i

perioden 1995 til primo 2000. Der var omfattende arbejder til søs, som medførte flere

omlægninger af sejlruterne i området. Drogden gravede rende er i dag rettet ud

sammenlignet med renden før arbejdet med etableringen af den faste forbindelse, og

renden er også lidt bredere og lidt dybere.

Dybden i Drogden gravede rende er i dag 8 m ved middelvandstand. Største dybde i

København Havn er 10 m og i Prøvestenshavn 12 m.

8


Der blev under etableringen af den faste forbindelse oprettet en Vessel Traffic Service

(VTS) med radarovervågning og radiomeldetjeneste. VTS dækkede Hollænderdybet,

Kongedybet og Drogden. VTS blev nedlagt efter den faste forbindelses færdiggørelse.

Arbejdsområder og omlagt sejlløb i 1997

9 Andre undersøgelser

COWI har for Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet udarbejdet ”Risikoanalyse af

sejladssikkerheden i da danske farvande – Juni 2002”.

Opklaringsenheden har konstateret, at de faktuelle oplysninger i denne analyse stemmer

overens med Enhedens data.

Opklaringsenheden har i 2005 udarbejdet temaundersøgelserne ” Danske fiskeskibe –

Kollisioner 1995 – 2004 ” samt ” Grundstødninger og kollisioner i Storebælt 1997 – 2005 ”.

Begge temaundersøgelser findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside

www.Sofartsstyrelsen.dk under Ulykkesopklaring.

9


10 Grundstødninger

56 skibe grundstødte i Øresund i perioden 1997 til 2005. 3 af de grundstødte skibe var

danske.

Som det fremgår af forordet, er Opklaringsenhedens oplysninger om grundstødninger med

udenlandske skibe ret sparsomme i den første del af perioden.

Ved de grundstødninger, hvor der er registreret en årsag, skyldes de fleste operative fejl. I

ingen af grundstødningerne er tekniske fejl ombord registreret som årsag til

grundstødningen.

Det fremgår også, at ingen af grundstødningerne har medført forurening af nogen

betydning.

Fra og med år 2005, og fremover, indsamles betydelige mængder data om

grundstødninger, både for danske skibe og for udenlandske skibe i danske farvande.

NR DATO NAVN TYPE BT FLAGSTAT STED

1 130297 GREEN GLACIER Reeferskib 5136 Cypern Drogden (Ukendt)

2 090497 HAAHR TRUMF Bunkertankskib 1133 UK Sundet Midt (Ukendt)

3 200897 VIVALDI Olietankskib 3922 Norge Drogden

(Hollænderdyb)

4 191197 GEESTBORG Tørlastskib 2863 Tyskland Sundet Midt (Tårbæk

Rev)

5 231297 NORTHER LOFTNES Tørlastskib 2446 Malta Sundet Syd

(Kalkgrunden)

6 311297 SOMMEN Tørlastskib 4426 Sverige Drogden (Renden)

7 140298 HEIKE LEHMANN Tørlastskib 2564 Antigua &

Barbuda

Drogden

(Hollænderdyb,

Smågrundene)

8 270598 SEAWAY Andet Norge Sundet Syd (Ukendt)

9 070698 EKESKÄR Andet Sverige Drogden (Flinterenden)

10 060898 EINSTEIN Tørlastskib 1229 Antigua &

Barbuda

Sundet Syd (Ud for

Avedøre)

11 070998 ANDREAS BOYE Tørlastskib 1167 Danmark Drogden (Kongedyb,

Middelgrunden)

12 040399 TRANS TIND Olietankskib 1635 Bahama Drogden (Kongedyb,

Prøvestenen)

13 210399 BRANDI Fiskeskib 46 Sverige Drogden (Flinterenden,

Nordre-Flint)

14 280599 SKT. IB Passagerskib Sverige Drogden (Flinterenden)

15 290699 SOK 249/99 Lystfiskerskib Polen Drogden (Renden)

16 310799 SOK 309/99 Drogden ( Kongedyb,

Middelgrunden)

17 030899 SOK 315/99 ORKA Fiskeskib Polen Drogden

(Hollænderdyb,

Saltholm Flak)

18 110899 SOK 334/99 Drogden (Kongedyb)

19 280999 BOA RHINO Tørlastskib 2171 Norge Drogden (Rende)

20 061199 MÆRSK DEFENDER Supplyskib 5746 Danmark Drogden (Kongedyb,

Middelgrund)

10


NR DATO NAVN TYPE BT FLAGSTAT STED

21 131299 ZENITAS Tørlastskib 499 Honduras Drogden ( Kongedyb,

Middelgrund N)

22 280200 NN Olietankskib mindre Sverige Drogden

(Hollænderdyb)

23 030300 EURO TRANS Tørlastskib 1060 Norge Drogden (Nordre Røse)

24 230400 SOK 129/00 Drogden (Kongedyb)

25 040500 MARBLE BAY Tørlastskib 3092 Panama Sundet Syd

(Aflandshage)

26 190600 KAPITAN GALASHIN Tørlastskib 1719 Rusland Drogden (Kongedyb,

Middelgrund)

27 260600 NN Passagerskib Drogden (Kongedyb)

28 060900 BITUMA Olietankskib 1900 Sverige Drogden

(Hollænderdyb)

29 101000 DENEB Tørlastskib 3992 Tyskland Drogden (Kongedyb)

30 091100 LIBRA Reeferskib 9273 Cayman Island Drogden (Kongedyb)

31 161100 HELLEVIK Tørlastskib 1957 Sverige Drogden (Nordre Røse)

32 191100 WERDER BREMEN Containerskib 6378 Malta Drogden (Nordre Røse)

33 040201 NN Olietankskib Drogden (Kongedyb)

34 040201 ODERSTERN Kemikalietankskib 6441 UK Drogden (Kbh Red)

35 050301 MERIT Tørlastskib 2301 Gibraltar Drogden (Renden)

36 290301 NN Bugserbåd Drogden (Kbh Red)

37 090501 NN Fiskeskib Rusland Drogden (Flinterenden)

38 190501 OCTAVIUS Olietankskib 14937 Sverige Drogden (Renden)

39 111001 SOK 288/01 MARIA D Drogden (Renden)

40 281001 CELICA Tørlastskib 813 St. Vincent Sundet Nord

(Helsingør)

41 161201 GREEN ATLANTIC Reeferskib 3402 Cayman Island Drogden (Kongedyb)

42 181201 SOK 327/01 Drogden

(Hollænderdyb)

43 150402 NORD TRANSPORTER Tørlastskib 1155 Sverige Drogden (Renden)

44 110902 SEA MARINER Olietankskib 18625 Cypern Sundet Midt (Tårbæk

Rev)

45 121102 HOHEWEG Containerskib 3992 Tyskland Drogden (Kbh Red)

46 211102 BOW FAGUS Kemikalietankskib 32197 Norge Drogden (Renden)

47 291102 BALTIC SWAN Olietankskib 2615 UK Drogden (Kongedyb)

48 291202 FONNES Bulkcarrier 3980 St. Vincent Drogden (Renden)

49 220203 SOK 036/03 LAGUNA Tørlastskib 2465 St. Vincent Drogden (Kbh Red)

50 080603 DEFENDER Tørlastskib 1611 Cambodia Sundet Nord

(Helsingør)

51 310803 WILSON LEITH Tørlastskib 2446 Malta Sundet Nord

(Helsingør)

52 170104 SOK 003/04 RAZNA Olietankskib 5154 Liberia Drogden

(Hollænderdyb)

53 130404 WANI PRIDE Tørlastskib 2061 Gibraltar Drogden

(Hollænderdyb)

54 020505 TELL AVIE Fiskeskib 72 Danmark Drogden ( Flinterenden

- Bro)

55 120505 MUNSU Tørlastskib 675 Belize Drogden (Renden)

56 031205 HRINGUR Fiskeskib 473 Island Drogden

(Hollænderdyb)

Tabel 1

11


10.1 Hvor er grundstødningerne sket

OMRÅDE LOKALITET ANTAL Ialt

Sundet Nord Ved Helsingør 3 3

Sundet Midt

Ved Tårbæk Red

Ved Kbh Red

Ukendt

1

1

1

3

Drogden

Sundet Syd

Tabel 2

Ved renden

Ved Kongedybet

Ved Hollænderdybet

Ved Nordre Røse

Ved Saltholm Flak

Ved Kbh Red

Ved Flinterenden

Ukendt

Kalkgrunden

Avedøre

Aflandshage

Ukendt

46 af de 56 grundstødninger er sket i underområdet ”Drogden”, og af disse er de 30 sket i

sejlløbene nord for Nordre Røse.

9

15

9

3

2

2

5

1

1

1

1

1

46

4

Grundstødt ved Peberholm

12


Grundstødninger i underområderne ”Sundet Nord, Sundet Midt og Sundet Syd”.

13


Grundstødninger i underområde ”Drogden”

14


10.2 Grundstødninger fordelt på år

Grundstødninger fordelt på år

60

50

40

30

ANTAL

20

10

0

97 98 99 00 01 02 03 04 05 Ialt

Tabel 3

Antallet af grundstødninger er faldet betragtelig i de seneste 3 år.

10.3 Grundstødninger fordelt på flag

FLAG Danmark EU Andet Ukendt Ialt

ANTAL 3 22 23 8 56

Tabel 4

Kun 3 danske skibe er blandt de grundstødte skibe.

10.4 Grundstødninger fordelt på skibstype

Tørlastskib 21

Tankskib 11

Reeferskib 3

Containerskib 2

Passagerskib 2

Bulkcarrier 1

Fiskeskib 6

Andet 5

Ukendt 5

I alt 56

Tabel 5

15


10.5 Grundstødninger fordelt på skibsstørrelser

< 500 BT 4

500 - 3000 BT 21

3000 – 10.000 BT 14

10.000 – 20.000 BT 2

> 20.000 1

Ukendt 14

I alt 56

Tabel 6

10.6 Grundstødte tankskibe

NR 3 12 22 28 33 34 38 44 46 47 52

BT

DWT 6.125 2.250 Ukendt 2.850 Ukendt 10.965 23.050 38.290 37.375 4.924 6.269

Aktuel

8,7 6,9 11,2 7,1

dybgang

Summer 6,8 4,8 Ukendt 5,0 Ukendt 8,3 10,0 11,0 10,7 6,4 7,2

Draught

LODS Ja Nej Nej Ja

Tabel 7

Et lastet tankskib, med en dybgang over 7 m, opfyldte ikke IMO’s anbefaling om brug af

lods.

10.7 Tidspunkt på døgnet

I 23 af grundstødningerne har Opklaringsenheden registreret tidspunktet for hændelsen.

Tidspunkt 00-04 04-08 08-12 12-16 16-20 20-24 Ialt

Antal 10 4 1 1 3 4 23

Tabel 8

17 af disse 23 grundstødninger skete i mørke.

10.8 Grundstødninger med lods ombord

I 3 af grundstødningerne var der lods ombord.

Ved den ene grundstødning (19) skulle et tørlastskib på 2171 BT anløbe arbejdshavnen

på Peberholm. Skibet var stort i forhold til indsejlingsforholdene ved arbejdshavnen og

skibet ramte grunden på vej ind i havnen.

I det andet tilfælde (34) skulle et kemikalietankskib på 6441 BT ud for København Havn

vige for et andet skib i tåge, hvorved det grundstødte.

16


I det tredje tilfælde (46) ramte et kemikalietankskib på 32.197 BT, og en dybgang agter på

7,1 m, en sten i Drogden gravede rende. Se eksempel 6 nedenfor.

10.9 Vagtholdet på grundstødningstidspunktet

I 10 af grundstødningerne har Opklaringsenheden oplysninger om vagtholdet.

Nr Brovagt Lyst /

Mørkt

11 Skibsfører (styrmand på bakken) Lyst

28 Skibsfører og rorgænger Mørkt

38 Skibsfører og matros Lyst

40 Styrmand Mørkt

43 Skibsfører Mørkt

44 Skibsfører, styrmand og rorgænger Mørkt

46 Skibsfører, styrmand, rorgænger og lods Mørkt

51 Styrmand Mørkt

54 Fiskeskipper Lyst

55 Skibsfører Mørkt

Tabel 9

I 4 grundstødninger var den vagthavende alene på broen i mørke.

10.10 Vejrforhold

I 13 af grundstødningerne her Opklaringsenheden oplysninger om vejrforholdene ved

grundstødningen.

I 3 af disse kan tåget vejr have været en medvirkende årsag til grundstødningen, og i 2

grundstødninger kan vind og strøm have været en medvirkende årsag.

10.11 Årsager

I 14 af grundstødninger har Opklaringsenheden bedømt, at følgende årsager var

medvirkende til, at skibet stødte på grund.

Årsag

Antal

Navigatorisk fejl (bl.a. forveksling af bøjer og fejlbedømmelse af vind 7

og strøm)

Alkohol 4

Mangelfuld udkig 4

Vagthavende faldt i søvn 4

Dårlig sejladsplanlægning 1

Squad på grund af for stor fart 1

Tåge 3

Vind og strøm 2

Manøvreringsfejl i modgående skib 1

Tabel 10

De fleste af disse 14 grundstødninger skyldes operative fejl.

17


10.12 Konsekvenser

Kun ved én grundstødning har Opklaringsenheden registreret betydelige skrogskader på

skibet. For de øvriges vedkommende er ikke registreret skader af nogen betydning.

Der er heller ikke registreret personskader som direkte følge af grundstødningen. To

besætningsmedlemmer i en slæbebåd omkom, da slæbebåden kæntrede i forbindelse

med flotbringningen af et grundstødt tankskib.

Bortset fra et spild af 40 – 50 l olie fra en utæt pakdåse har grundstødningerne har ikke

medført forurening.

10.13 Otte eksempler på grundstødninger

Eksempel 1.

I september 1998 grundstødte en coaster på 1.157 BT næsten midt på Middelgrunden.

Skibet var på vej fra København til Østersøen via Kongedybet. Dybgangen for var 2,6 m

og 3,7 m agter. Det var lyst og klart vejr. Skibsføreren var mønstret om bord kort før

afgangen fra København.

Skibet havde en høj dækslast, som begrænsede udsynet til siderne fra styrehuset.

Styrmanden var derfor på bakken som udkig. Skibsføreren var alene i styrehuset og stod

til rors. Radaren var tændt men blev ikke benyttet. Ekkoloddet var ikke tændt.

På vej syd på i Kongedybet mødte skibe mange lystfartøjer, og for at undgå dem holdt

skibet østover, hvor der lå en masse små fiskebøjer, som skibet søgte at undgå ved at

holde yderligere østover. Herunder kom skibet for lang østover og grundstødte.

Eksempel 2.

I september 2000 var et tankskib på 1900 BT i ballast på vej nordover i Hollænderdybet.

Der var god sigtbarhed med lidt regndis, sydlig vind og nordgående strøm. Skibsføreren

og en matros var på vagt på broen. 2 radarer, GPS og ekkolod var i brug. Der blev styret

ved autopilot.

Efter passage af en rød bøje tæt om styrbord ændrede skibsføreren kursen 14° til

styrbord, og umiddelbart efter gik skibet på grund med en fart af ca. 10 knob.

Skibsføreren havde taget fejl af bøjerne, idet kursen først skulle have været ændret ved

passage af den næste røde bøje.

Eksempel 3.

I maj 2001 var et lastet tankskib på 14.937 BT og dybgang 6,9 m på vej sydover i Drogden

gravede rende. Det var lyst med god sigtbarhed, VNV-lig vind, ca. 15 m/sek. og ca. 2

knobs SV-gående strøm.

Skibets 2 radarer var i brug på henholdsvis 1,5 og 3 sømils området. Skibets ECDIS

fungerede ikke.

Skibsføreren var alene på broen. Der blev styret ved autopilot.

Ved Nordre Røse blev farten reduceret til ca. 10 knob for at undgå at overhale et

medgående skib i renden. Skibsføreren observerede et modgående skib, som var

18


passeret vest om Drogden Fyr. Det modgående skib blev af strømmen ført ind mod

rendens midte. De to skibe passerede hinanden i den vestlige del af renden.

Umiddelbart efter passagen, da skibsføreren ville ændre kurs til bagbord mod Drogden

Fyr, mærkede han et sug i skibet, formentlig bankeffekt, og skibet tog grunden på kanten

af renden.

Eksempel 4.

I oktober 2001 kl. ca. to om natten sejlede en 813 BT stor coaster registreret i St. Vincent

på grund syd for Kronborgpynten. Skibet var lastet med jernmalm og var på vej fra Litauen

til England. Styrmanden var alene på broen, og havde deltaget i brovagten i mere end 12

timer.

Ifølge styrmandens forklaring stoppede hjælpemotoren og dermed styremaskinen, da

skibet befandt sig ved den sydlige indsejling til trafiksepareringen mellem Helsingør og

Helsingborg. Styrmanden gik i maskinrummet for at genstarte hjælpemotoren, og efterlod

broen ubemandet. Omstændighederne ved grundstødningen og efterfølgende beregninger

gør, at Opklaringsenheden er meget tvivlende overfor denne forklaring.

Eksempel 5.

I september 2002 grundstødte et lastet olietankskib på 18.625 BT ud for Tårbæk. Skibet

var på vej fra Kleipeda, via Storebælt og Kalundborg Fjord for bunkring, til Prøvestenen.

Dybgangen ved afgang Kalundborg Fjord var 11,23 m. Skibet benyttede ikke lods.

Skibsføreren havde vagten på broen fra afgangen fra Kalundborg Fjord indtil

grundstødningen ca. 10 timer senere. Han blev assisteret af den vagthavende styrmand

og en rorgænger. Skibet sejlede, efter en forud planlagt sejlplan, syd på i den vestlige af

de sydgående ruter i trafiksepareringen mellem Helsingør og Helsingborg og vest om Ven

og om Lous Flak. Det var klart vejr med en nordøstlig vind på 8 m/sek. og en nordgående

strøm på ca. 1,5 knob. Skibsføreren havde tidligere adskillige gange passeret Øresund

med skibe i ballast. Det var hans første passage med et lastet skib.

Kort før grundstødningen foretog skibsfører nogle prøve bakmanøvrer og reducerede og

farten på grund af et modgående skib forude. Grundstødningen skete med en fart af ca. 2

knob.

Efter lægtring af en del af olielasten blev skibet bragt flot den 14. september.

Se i øvrigt Opklaringsenhedens Casualty Report på Søfartsstyrelsens hjemmeside

www.sofartsstyrelsen.dk.

Eksempel 6.

I november 2002 ramte et kemikalietankskib på 32.197 BT, og med en dybgang agter på

7,1 m og for på 4,5 m, en sten i Drogden gravede rende tæt ved bøjeparret nr.6 / nr.7.

Skibet fik slået hul på en smøreolietank, og søvand blev presset op i hovedmotoren, som

stoppede.

Skibet var på rejse fra Rotterdam til Tallinn i ballast. Skibet benyttede lods fra Skagen. Det

var klart vejr med en svag sydøstlig vind og ingen strøm.

Skibet blev bugseret til ankerplads nordvest for Drogden Fyr.

Se i øvrigt Redegørelser fra Opklaringsenheden 4/2002 på Søfartsstyrelsens hjemmeside

www.sofartsstyrelsen.dk.

19


Tankskibet til ankers efter grundberøringen

Eksempel 7.

I august 2003 grundstødte et tørlastskib på 2.446 BT på kysten ud for Ålsgårde. Skibet var

på rejse fra Norge til en svensk Østersøhavn med gødning. Skibets styrmand havde haft

vagt på broen siden midnat. Han var alene på broen ved grundstødningen. Det var klart

vejr med en nordvestlig vind 6 – 7 m/sek.

En planlagt kursændring fra 162° til 130° blev ikke udført, og skibet sejlede op på kysten

med en fart af ca. 11 knob.

Se i øvrigt Redegørelser fra Opklaringsenheden 3/2003 på Søfartsstyrelsens hjemmeside

www.sofartsstyrelsen.dk.

20


Eksempel 8.

I maj 2005 grundstødte en coaster på 675 BT på Peberholm syd for Saltholm.

Skibet var på rejse fra Estland til Norge i ballast. Dybgangen for var 2,2 m og agter 3,1 m.

Skibsføreren overtog vagten, efter den normale tørn, kl. 21.00, og han var alene i

styrehuset indtil grundstødningen. Det var klart og stille vejr.

Efter passage af Falsterbo indstillede føreren kursen 007° på selvstyreren, en kurs som

viste øst om Drogden Fyr. Kl. ca. 23.20, lidt før passage af Drogden Fyr, faldt føreren i

søvn i stolen i styrehuset. Han vågende ved grundstødningen ca. 1 time senere. Skibet

sejlede med fuld fart, 9,5 knob, op på grunden.

Skibet blev bragt flot samme dag kl. ca. 19.00 uden skader af betydning.

Se i øvrigt Opklaringsenhedens Redegørelser 2/2005 på Søfartsstyrelsen hjemmeside

www.sofartsstyrelsen.dk.

Uddrag af Farvandsvæsenets AIS forsøgsopstilling

Coasteren på grund på Peberholm

21


11 Kollisioner

42 skibe var involveret i kollisioner i Øresund i perioden 1997 – 2005.

Det fremgår, at eet skib forliste som følge af kollision, at der i forbindelse hermed omkom 4

personer.

Det fremgår endvidere, at der ikke er sket forurening som følge af kollisionerne.

Fra og med år 2005 indsamles betydelig mængder af data om kollisioner med danske

skibe og med udenlandske skibe i danske farvande.

Skader efter en kollision

NR. DATO NAVN TYPE BT FLAGSTAT STED

1 030197 KVARTSEVYY

SOMBEKE

Reeferskib

Gastankskib

671

21901

Rusland

Luxenbourg

Sundet Midt

(Syd for Ven)

2 160297 POVL ANKER

CESIS

Ro-Ro Pass.skib

Bulkcarrier

12131

2554

Danmark

Letland

Drogden

(Arb.omr. Nordre

Røse)

3 160197 RIGEL

CONTAINERSHIP 5

Fiskeskib

Containerskib

408

7550

Sverige

Tyskland

Drogden

(Renden)

4 180797 KRAKA VIKING

(Surfer)

HS Passagerskib 438 Danmark Drogden

(Flinterenden)

5 151097 ELISABETH BOYE

THULE

Tørlastskib

Tørlastskib

1652

2842

Danmark

Tyskland

Sundet Midt

(Ud forTårbæk)

6 301197 PEDER WESSEL Udflugtsskib 45 Danmark Sundet Midt

CLIPPER SKAGEN

7 231297 CEM CARRIER

STENA 62

8 040698 HAARH BRIDGE

TROPICAL ESTORIL

Gastankskib

Bulkcarrier

Ponton (under

bugsering)

Olietankskib

Reeferskib

11622 Norge

1972 Norge

Holland

1131

7060

UK

Malta

(Lous Flak)

Drogden

(Renden)

Drogden

(Renden)

22


NR. DATO NAVN TYPE BT FLAGSTAT STED

9 150898 PERNILLE BLIRUP

(Fritidsfartøj)

Lystfiskerskib 35 Danmark Sundet Nord

(Hør-Hbg)

10 230998 LAKE PEJO

SOFIA

Tørlastskib

Tørlastskib

407

1798

Danmark

Colombia

Drogden

(Renden)

11 081298 DOMAR

STARHOLM

Tørlastskib

Fiskeskib

2216

350

Sverige

Danmark

Drogden

(Renden)

12 290399 PETER ROHDE

THEMIS

Sandpumper

Fiskeskib

374

314

Danmark

Sverige

Sundet Midt

(Ud for Tårbæk)

13 231100 ORATECA

CLARISSA

Olietankskib

Tørlastskib

1733

4235

Danmark

Holland

Drogden

(Renden)

14 230101 GRAND

(Fritidsfartøj)

Tørlastskib 2516 Malta Sundet Midt

(N-for bøje 21)

15 280201 SVÆRD

NADIA

Lystfiskerskib

Lystfiskerskib

31

20

Danmark

Danmark

Sundet Nord

Hør-Hbg)

16 101101 CARINA J

PIONER BELORUSSII

Containerskib

Tørlastskib

2463

5370

Antigua

Rusland

Drogden

(Renden)

17 021002 GARDEN

VINGAREN

Ro-Ro lastskib

Tørlastskib

10762

2216

Finland

Sverige

Drogden

(Renden)

18 020203 ANTARES

GILBJERG

Tørlastskib

Fiskeskib

80

20

Danmark

Danmark

Sundet Nord

(Ud for Hornbæk)

19 140303 JAWS

(Drivende motorbåd)

Lystfiskerskib 20 Danmark Sundet Nord

(NØ-for Hør)

20 051203 MERCANDIA VIII

SUNDBUSS JEPPE

Ro-Ro Pass.skib

Passagerskib

4296

298

Danmark

Sverige

Sundet Nord

(Hør-Hbg)

21 110504 LADOGA-11

KATRINE KROG

Tørlastskib

Tørlastskib

1588

1055

Rusland

Danmark

Sundet Midt

(Ud for Ven)

22 051104 VERONIKA GOKOTI

LINK STAR

Tørlastskib

Ro-Ro lastskib

2023

5627

Belize

Finland

Drogden

(Renden)

23 260405 FRAMNES

DANASUND + SLÆB

Reeferskib

Bugserbåd

2380

23

Norge

Danmark

Sundet Nord

(Ved Hbg)

Tabel 11

11.1 Hvor er kollisionerne sket

OMRÅDE LOKALITET ANTAL I alt

Sundet Nord Ud for Hornbæk

1 6

Ved Helsingør/Helsingborg 5

Sundet Midt Ved Ven

2 6

Ved Tårbæk Rev/Lous Flak 4

Drogden Ved renden

9 11

Ved Hollænderdybet

Ved Flinterenden

1

1

Tabel 12

De fleste af kollisionerne, 9, er sket i forbindelse med sejlads i Drogden gravede rende.

23


Kollisioner i Øresund

24


11.2 Kollisioner fordelt på år

Kollisioner fordelt på år

25

20

15

ANTAL

10

5

0

97 98 99 00 01 02 03 04 05 Ialt

Tabel 13

11.3 Kollisioner fordelt på flag

FLAG Danmark EU Andet Ialt

ANTAL 17 16 9 42

Tabel 14

17 danske skibe var involveret i de 23 kollisioner.

11.4 Kollisioner fordelt på skibstype

Tørlastskib 14

Tankskib 4

Reeferskib 3

Containerskib 2

Passagerskib 4

Bulkcarrier 2

Fiskeskib 4

Lystfiskerskib 6

Andet 2

Ukendt 1

I alt 42

Tabel 15

25


11.5 Kollisioner fordelt på skibsstørrelser

< 500 BT 15

500 - 3000 BT 16

3000 – 10.000 BT 6

10.000 – 20.000 BT 3

> 20.000 1

Ukendt 1

I alt 42

Tabel 16

11.6 Tidspunkt på døgnet

Tidspunkt 00-04 04-08 08-12 12-16 16-20 20-24 Ukendt Ialt

Antal 4 1 6 1 2 6 3 23

Tabel 17

11 kollisioner skete i mørke.

11.7 Kollisioner med lods ombord

I den ene kollision (6) var der lods ombord i tankskibet. Kollisionen skete kl. 10,50 i tæt

tåge. Lystfiskerskibet sank, og skibets to besætningsmedlemmer samt to passagerer

omkom.

Opklaringsenheden har i sin søulykkesrapport, på Søfartsstyrelsen hjemmeside

www.sofartsstyrelsen.dk, konkluderet, at kollisionen skyldes;

1. at CLIPPER SKAGENs skibsfører undlod at reducere farten i den tætte tåge, uanset at

han på radaren havde konstateret, at et ekko ville blive passeret i en afstand af ca. 0,1

sømil,

2. at arbejdsfordelingen mellem lodsen og skibsføreren på CLIPPER SKAGEN ikke var

sikker nok, idet skibsføreren i for høj grad forlod sig på, at lodsen også løste

antikollisions opgaven, samt

3. at PEDER WESSELs skibsfører sandsynligvis ikke har holdt behørig udkig ved hjælp af

sin radar.

Opklaringsenheden har endvidere konkluderet, at det har været en medvirkende årsag til

kollisionen;

1. at PEDER WESSELs skibsfører havde valgt et farligt sted at fiske set i lyset af den nordog

sydgående trafik ved drejepunktet ved Lous Flak Lysbøje og den tætte tåge.

Opklaringsenheden har endelig udtrykt den opfattelse,

1. at PEDER WESSELs manglende afgivelse af tågesignaler kan have været medvirkende

til ulykken,

2. at PEDER WESSELs manglende indrapportering af antallet af passagerer medførte en

unødvendig forlængelse af redningsoperationen,

3. at alarmeringen fra CLIPPER SKAGEN var uprofessionel, samt

4. at PEDER WESSELs passagerer og redningsfartøjerne ydede en bemærkelsesværdig

god redningsindsats.

26


PEDER WESSEL med flåderne langs siden

11.8 Vagtholdet på kollisionstidspunktet

I 18 af kollisionerne har Opklaringsenheden oplysninger om vagtholdet på broen.

Nr Brovagt Lyst/Mørkt

2 POVL ANKER: Skibsfører, o.styrmand, 2.styrmand, rorgænger

Mørkt

CESIS: Skibsfører, styrmand, rorgænger

4 KRAKA VIKING: O.styrmand, maskinchef, udkig Mørkt

5 ELISABETH BOYE: Skibsfører, rorgænger

Mørkt

THULE: O.styrmand

6 PEDER WESSEL: Skibsfører

Lyst

CLIPPER SKAGEN: Skibsfører, 3.styrmand, rorgænger, lods

7 Slæbebåden: Skibsfører

Mørkt

CEM CARRIER: Skibsfører, 2.styrmand, rorgænger

9 PERNILLE BLIRUP: Skibsfører Lyst

10 LAKE PEJO: Skibsfører

Mørkt

SOFIA: Ukendt

11 DOMAR: Skibsfører, udkig

Mørkt

STARHOLM: Skibsfører, udkig

12 PETER ROHDE: Skibsfører, styrmand

Mørkt

THEMIS: Skibsfører, rorgænger

13 ORATEGA: Skibsfører, 1.styrmand

Mørkt

CLARISSA: Ukendt

15 SVÆRD: Skibsfører

Lyst

NADIA: Skibsfører

16 CARINA J: Skibsfører, styrmand

Mørkt

PIONER BELORUSSII: Skibsfører, 2.styrmand, 3.styrmand, rorgænger, udkig

17 GARDEN: Skibsfører, styrmand

Mørkt

VINGAREN: Ukendt

18 ANTARES: Skibsfører

Lyst

GILBJERG: Ingen (rensede fisk på dækket)

19 JAWS: Skibsfører Lyst

20 MERCANDIA VIII: Skibsfører, o.styrmand, maskinchef

SUNDBUSS JEPPE: Skibsfører, rorgænger

Lyst

27


Nr Brovagt Lyst/Mørkt

21 LADOGA 11: Ukendt

Mørkt

KATRINE KROG: Skibsfører

23 FRAMNES: Ukendt

Mørkt

DANASUND + SLÆB: Skibsfører, udkig

Tabel 18

I 3 skibe var den vagthavende alene på broen i mørke.

11.9 Vejrforhold

Opklaringsenheden har registreret oplysninger om vejrforholdene i 19 af de 23 kollisioner.

I ingen af kollisionerne er vind eller strøm angivet som væsentlig medvirkende årsag.

I én kollision (4), har stærkt sollys været medvirkende til, at den vagthavende i

passagerskibet for sent observerede vindsurferen. I en anden kollision (19) angives stærkt

sollys også som årsag til, at føreren i lystfiskerfartøjet ikke så jollen.

Sigtbarhed

3 kollisioner indtraf i tæt tåge (under 0,25 sømil).

1 kollision indtraf i dårlig sigtbarhed (0,5 – 2 sømil).

3 kollisioner indtraf i moderat sigtbarhed (2 – 5 sømil).

12 kollisioner indtraf i god sigtbarhed (over 5 sømil).

I marts 1999 kolliderede en sandpumper med et fiskeskib tæt ved Tårbæk Rev lysbøje.

Kollisionen skete om natten i tåge. Sandpumperen var på vej nordover i Sundet, og fiskeskibet

var på vej sydover mod Østersøen.

Den vagthavende i sandpumperen havde observeret fiskeskibet på radaren men plottede for

sent for bedømmelse af kurs og fart, og kort før kollisionen blev radarbilledet forstyrret af

ekkoerne fra 8 større ankerliggere på Ankerplads 2. I fiskeskibet havde man ikke observeret

sandpumperen på radaren eller havde forvekslet den med en ankerligger.

Sandpumperen ramte fiskeskibet tværs om styrbord. Begge skibe fik indtrykninger.

Se i øvrigt Opklaringsenhedens søulykkesrapport på Søfartsstyrelsens hjemmeside

www.sofartsstyrelsen.dk

11.10 Årsager

I 19 af kollisionerne har Opklaringsenheden bedømt, at følgende årsager var medvirkende

til kollisionen.

Årsag

Antal

Mangelfuld udkig (herunder mangelfuld brug af radar) 10

Manglende eller for sen opfyldelse af vigepligt 9

Lille passageafstand under overhaling (muligvis ”sugeeffekt”). 5

Fejlplacering i sejlløb 2

28


Årsag

Antal

For høj fart 2

Undladt at afgive tågesignaler 1

Tåge 3

Solblænding 2

Strøm 1

Styremaskinesvigt 2

Tabel 19

De fleste af disse årsager kan henføres til kategorien operative fejl.

11.11 Konsekvenser

På 35 af de 42 skibe, der var involveret i kollision, har Opklaringsenheden oplysninger om

skader.

1 af skibene forliste efter kollisionen.

21 skibe fik ubetydelige skader.

5 skibe fik nogen oven vands skrogskader.

8 skibe fik betydelige oven vands skrogskader.

2 besætningsmedlemmer og 2 passagerer omkom og 7 passagerer kom lettere til skade,

da det ovenfor nævnte skib forliste. Endvidere kom endnu en passager lettere til skade i

forbindelse med en kollision.

Der er ikke sket forurening som følge af kollisionerne.

11.12 Fire eksempler på kollisioner

Eksempel 1.

I januar 1997 kolliderede et dansk Ro-Ro passagerskib på 21.131 BT med en lettisk

bulkcarrier på 2554 BT. Kollisionen skete i tæt tåge og mørke 0,7 sømil syd for Nordre

Røse i den dengang omlagte Drogden Rende. Passagerskibet var på vej nordover i

renden, og foran passagerskibet var endvidere et svensk tørlastskib på vej nordover i

renden. Det lettiske skib var på vej sydover i renden. Skibene plottede hinanden og kunne

konstatere, at det lettiske skib sejlede helt ovre i den østlige del af renden. Ca. ½ sømil

foran passagerskibet passerede det lettiske og det svenske skib hinanden, rød mod rød, i

10 – 15 meters afstand. Passagerskibet slog ned i fart og drejede til styrbord helt ud til

rendens østkant. Umiddelbart før kollisionen så man fra passagerskibet det lettiske skibs

toplys og grønne sidelys lidt om styrbord. Der blev slået fuld kraft bak og drejet hårdt

bagbord. Umiddelbart efter ramte det lettiske skib med sin styrbord bov passagerskibets

styrbord bov visir. Passagerskibet fik hul i bov visiret og det lettiske skib fik betydelige

oven vands skader i styrbord side af forskibet og også skader under vandlinien. Se i øvrigt

Opklaringsenheden søulykkesrapport på Søfartsstyrelsens hjemmeside

www.sofartsstyrelsen.dk.

29


NORDLANDIA

CESIS

POVL ANKER

Radarbillede fra Drogden VTS

Eksempel 2.

I december 1998 kolliderede et dansk fiskeskib på 350 BT med et svensk tørlastskib på

2216 BT i Drogden Rende. Det var mørkt, og begge skibe var på vej nord over i renden. I

begge skib havde man observeret det andet skib både på radaren og visuelt. Tørlastskibet

sejlede lidt stærkere (11,3 knob) end fiskeskibe og besluttede at overhale på et tidspunkt,

hvor der også var flere sydgående skibe i renden. Overhalingen forgik tæt på fiskeskibets

bagbord side, og da agterenden var tværs af fiskeskibet, blev fiskeskipperen nervøs,

drejede styrbord og bakkede. Fiskeskibets agterende ramte tørlastskibet i styrbord side.

Begge skibe kunne fortsætte efter kollisionen. Se i øvrigt Opklaringsenhedens

søulykkesrapport på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sofartsstyrelsen.dk.

Eksempel 3.

I november 2000 kolliderede et dansk tankskib på 1733 BT i ballast med et hollandsk

tørlastskib. Kollisionen skete tæt ved bøje 3 ud for Nordre Røse. I tankskibet havde man

observeret tørlastskibet på radaren 20 – 30 ° om styrbord, og lidt senere observerede man

tørlastskibets røde sidelanterne i næsten samme pejling. Tankskibet bakkede umiddelbart

før kollisionen, og skaderne på skibene var ikke større, end at de efter kollisionen kunne

fortsætte. Se i øvrigt Opklaringsenheden søulykkesrapport på Søfartsstyrelsens

hjemmeside www.sofartsstyrelsen.dk.

Eksempel 4.

I oktober 2002 kolliderede et finsk Ro-Ro tørlastskib på 10.762 BT med et svensk

tørlastskib på 2216 BT. Kollisionen skete i mørke i Drogden Rende, ca. 1 sømil nord for

30


Drogden Fyr. De to skibe var begge nordgående og passerede Drogden Fyr næsten

samtidig, det finske skib vest om fyret og det svenske skib øst om fyret. Umiddelbart efter

passage af fyret var det svenske skib foran og lidt til styrbord for det finske skib, som

overhalede på parallelle kurser og kort afstand. Lige før overhalingen var afsluttet, ramte

det svenske skibs bagbord bov det finske skib i styrbord side ca. 10 m fra agterenden. Der

var kun mindre skrogskader og begge skibe kunne fortsætte.

Skade på det finske skib

31


12 Evaluering

Et af formålene med Opklaringsenhedens temaundersøgelser er at klarlægge, på hvilke

områder Opklaringsenheden kan forbedre sine undersøgelser og analyser.

Under udarbejdelse af denne temaundersøgelse er der selvsagt indhøstet flere erfaringer

med hensyn til det materiale, som er tilgængeligt som basis for undersøgelsen, og i det

efterfølgende er redegjort for disse erfaringer.

12.1 Dataindsamling

Opklaringsenheden indhenter data om de enkelte ulykker og registrerer dem i

søulykkesdatabasen. Databasen er den vigtigste kilde i forbindelse med en

temaundersøgelse som denne. Det gælder især for de mindre alvorlige ulykker, hvor

Opklaringsenheden beslutter ikke at udarbejde en søulykkesrapport eller en redegørelse.

Som nævnt i undersøgelsen er data for grundstødninger og kollisioner med udenlandske

skibe ret sparsomme, især i de tidligere år af analyseperioden. Det skyldes blandt andet,

at et udenlandsk skib, som er involveret i en mindre alvorlig grundstødning eller kollision,

der ikke medfører skader af betydning på skibet, ofte kort efter hændelsen forsætter sin

rejse ud af dansk farvand og herved bliver utilgængelig for yderligere undersøgelser.

Med henblik på forebyggende og sejladssikkerhedsmæssige foranstaltninger agter

Opklaringsenheden i sådanne tilfælde udarbejde en ”standardhenvendelse” til flaglandets

søfartsmyndigheder, og efterspørge de faktuelle oplysninger om hændelsen, som er

nødvendige for i databasen at kunne registrere et fyldestgørende billede af

omstændighederne i forbindelse med hændelsen.

12.2 Opklaringsenhedens database

Indføring af data for den enkelte hændelse i databasen er en vigtig del af

Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne temaundersøgelser er konstateret mange

tilfælde, hvor relevante data, som efterfølgende er fundet ved gennemgang af sagsakterne

for den pågældende hændelse, ikke er indført i databasen. Dette gælder dog især for de

tidligere år i undersøgelsesperioden, og for de seneste års vedkommende er konstateret

mange flere registrerede data for de enkelte hændelser. Dataskemaet er også blevet

revideret, blandt andet efter ønske fra andre ”brugere” i Søfartsstyrelsen, og det

indeholder i dag mulighed for registrering af betydelig flere relevante data end tidligere.

Opklaringsenheden agter fastholde sin fokus på indføring af data i databasen og og

fortsat være åben overfor andre ”brugeres” velbegrundede ønsker om videreudvikling af

basen. Dette vil også lette leveringen af data til IMO’s GISIS database og til den

kommende EMSA database.

32


12.3 Analyse og årsager

Under udarbejdelse af denne temaundersøgelse er konstateret, at der i mange af

dataskemaerne ikke er indført en ulykkesårsag.

For at kunne benytte en temaundersøgelse for gennemførelse af forbyggende og

sejladsmæssige foranstaltninger er det vigtigt, at der for de enkelte hændelser er

gennemført en omhyggelig analyse af hændelsesforløbet og omstændighederne i

forbindelse hermed, samt at analysen resulterer i en kvalificeret konklusion om årsagerne

til hændelsen, både de umiddelbare årsager og de bagved liggende årsager.

For de alvorlige hændelser, hvor der udarbejdes en søulykkesrapport, er det normalt ikke

noget problem. Ved disse hændelser er der som regel indhentet tilstrækkelige oplysninger

til at gennemføre en grundig analyse og på grundlag af denne at nå frem til en kvalificeret

årsagskonklusion.

De hændelser, hvor Opklaringsenheden kun udfærdiger en redegørelse, vil normalt være

hændelser, hvor hændelsesforløbet er relativt enkelt, og hvor det derfor også er relativt

enkelt at nå frem til en årsagskonklusion.

Ved mindre alvorlige hændelser, hvor Opklaringsenheden beslutter at afslutte sine

undersøgelser uden at udfærdige en søulykkesrapport eller en redegørelse, vil den

opsamlede viden om hændelsen og om omstændighederne ved denne alene være

registreret i databasen. Også i disse tilfælde er det imidlertid vigtigt, at de data som

indhentes analyseres, og at der registreres en ulykkesårsag, uanset om denne måtte være

løsere funderet, end når der gennemføres en større undersøgelse.

12.4 Konklusion

Konklusionen på denne evaluering må herefter være, at Opklaringsenhedens

søulykkesdatabase er det vigtigste redskab, når det gælder om at blive opmærksom på

sikkerhedsmæssige og sejladsmæssige problemområder samt for en kvalificeret

præsentation at disse.

Opklaringsenheden vil derfor fortsætte med at udvikle sine undersøgelses- og

analysemetoder for herved blandt andet at sikre, at der i databasen kan registreres

fyldestgørende, grundlæggende data for hver enkelt hændelse.

33

More magazines by this user
Similar magazines