Lys og energi Bygningsreglementets energibestemmelser - Lysnet

lysnet.com

Lys og energi Bygningsreglementets energibestemmelser - Lysnet

Lys og Energi

Bygningsreglementets

energibestemmelser

Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D.

Søren Jensen Rådgivende Ingeniører


Bæredygtighed

”En bæredygtig udvikling er en

udvikling, som opfylder de nuværende

behov, uden at bringe fremtidige

generationers muligheder for at

opfylde deres behov i fare.”

Brundtland-kommisionen 1983


BR: Dagslys

Arbejdsrum, opholdsrum mv.

skal være vel belyste.

Dagslyset kan i almindelighed

anses for at være tilstrækkeligt,

når rudearealet ved sidelys

svarer til 10 pct. af gulvarealet

eller ved ovenlys mindst 7 pct.

af gulvarealet,

eller der er en dagslysfaktor på

2 pct. ved arbejdspladserne.

3


4

Europas afhængighed af energiimport fra politisk

ustabile områder

Bygninger udgør ca 40 % af energiforbruget i

Europa

Baggrund


Energiramme - boliger

Gælder for rum opvarmet til mindst 15 °C i nybyggeri

Boliger, kollegier, hoteller mm:

Bygningens samlede behov for tilført energi til

opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand

pr. m² opvarmet etageareal må højst være

(70 +

hvor A = opvarmede etageareal

2200 2

) kWh/m

A

pr. år

Dvs lys medregnes ikke i boliger


Energiramme – andre bygninger

Kontorer, skoler, institutioner og andre

bygninger: Bygningens samlede behov for

tilført energi til opvarmning, ventilation, køling,

varmt brugsvand og belysning må højst være

(95 +

2200

)

A

hvor A = opvarmede etageareal

2

kWh/m

pr. år


Tillæg til energirammen (kun

’andre bygninger’)

For bygninger eller bygningsafsnit med

behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra

meget ventilation eller et stort forbrug af varmt

brugsvand eller lang benyttelsestid forhøjes

energirammen med et tillæg, der modsvarer

det beregnede energiforbrug hertil.

over 2 h -1 udover 200 lux

over 45 timer/uge

over 100 l/m 2 år


BR: Krav til energiforbrug

’Energibehovet vægtes efter den anvendte

primærenergi.’

• El vægtes med en faktor 2,5

• Gas, olie og fjernvarme vægtes med en

faktor 1,0

Fradrag hvis egen produktion af energi, fx

• solvarme

• solceller

• varmepumper


Et lille regneeksempel

Kontorbygning på 1000 m 2

• Energiramme = 95+2200/1000 = 97,2 kWh/m 2 pr år

Fordeling af energiforbrug:

• opvarmning: 50 kWh/m 2 pr år

• varmt brugsvand: 100 l/m 2 x 0,052 kWh/l = 5 kWh/m 2 pr år

• elforbrug til ventilatorer: 1500 J/m 3 x 1,2 l/s m 2 x 45 h/uge = 4,2 kWh/m 2 pr år

• elforbrug til cirkulationspumper: 1 kWh/m 2 pr år

• elforbrug til arbejdsbelysning: 1 W/m 2 x 45 h/uge = 2,3 kWh/m 2 pr år

• elforbrug til almenbelysning (200 lux): 7 W/m 2 x 45 h/uge = 16 kWh/m 2 pr år

• elforbrug til køling: 0 kWh/m 2 pr år

I alt: (50 + 5) x 1 + (4,2 + 1 + 2,3 + 16) x 2,5 = 114 kWh/m 2 pr år

Med styring af almenbelysning (halveret elforbrug):

(50 + 5) x 1 + (4,2 + 1 + 2,3 + 8) x 2,5 = 94 kWh/m 2 pr år


Et lille regneeksempel

Kontorbygning på 1000 m 2

• Energiramme = 97,2 kWh/m 2 pr år

Fordeling af energiforbrug:

• Opvarmning: 50 kWh/m 2 pr år

• Varmt brugsvand: 5 kWh/m 2 pr år

• El til ventilatorer: 4,2 kWh/m 2 pr år

• El til cirkulationspumper: 1 kWh/m 2 pr år

• El til arbejdsbelysning: 2,3 kWh/m 2 pr år

• El til almenbelysning: 8 kWh/m 2 pr år

Energibehov i alt (med styring af almenbelysning):

(50 + 5) x 1 + (4,2 + 1 + 2,3 + 8) x 2,5

Opvarmning og

varmt brugsvand

Ventilatorer og

pumper

Belysning

= 94 kWh/m 2 pr år


BR – Energiklassificering

Lavenergibygninger

1100

Klasse1 : (35 + )

A

1600

Klasse 2 : (50 + )

A

2

kWh/m

2

kWh/m

pr.år

pr.år

Til sammenligning:

Boliger:

Andre bygninger:

2200 2

2200

(70 + ) kWh/m pr.år

2

(95 + ) kWh/m pr. år

A

A


Bygningsreglementet

- lidt historie og fremtid

• BR 1961: krav til konstruktionernes varmeisolering.

Kravene skærpes løbende.

• BR 1977: varmeisoleringskrav skærpet + max

vinduesareal. Skærpes 1982.

• BR 1995: varmetabsramme og energiramme

(varmebehov til rumopvarmning og ventilation)

• BR 95 tillæg 12 (2006): krav til bygningers

energimæssige ydeevne. Energisparemål 25-30 % i

forhold til 1995.

• Yderligere reduktion af bygningers energiforbrug på

25 % fra 2010 og igen fra 2015 og 2020 og ...


Bygningsreglementet

kan hentes på www.ebst.dk (Erhvervs- og byggestyrelsen)


Dagslys

- og dagslysfaktor

14


Dagslysfaktor: definition

E indvendig : belysningsstyrke målt indvendig i et

punkt i et givet plan (0,85 mog)

E udvendig : belysningsstyrke målt udendørs på vandret

plan

Dagslysfaktoren DF er pr. definition uafhængig af vinduets orientering og

er defineret som: Forholdet mellem belysningsstyrken i punktet i planet og

den samtidige belysningsstyrke udendørs på et vandret plan, belyst af en

fuld himmelhalvkugle. Der ses bort fra direkte sollys.

15


Dagslys i Danmark

16


Bestemmelse af dagslysfaktor

• By og Byg anvisning

203: Beregning af

dagslys i bygninger.

• Metoder:

– Skabelonmetoden

– SimLight (del af BSIM)

– belysningsprogrammer, fx

FabaLight

17


Bestemmelse af dagslysfaktor

med skabelonmetoden

DF = (SC + ERC + IRC) x korrektionsfaktor


Dagslysfaktor – typiske niveauer

Eksempler fra SBI-rapport 318: Vinduer og dagslys – en

feltundersøgelse i kontorbygninger, 1999.

Vest:

Øst

(træer):


Dagslysfaktor – typiske niveauer


Dagslysfaktor – typiske niveauer

Dagslyskurver. Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum

med et vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en

linie midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige

areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem

belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt

med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden (fra By og Byg

Anvisning 203).


Dagslysfaktor

• Afhænger især af

– Rumdybde

– Vinduets (glassets) størrelse og placering

– Glassets lystransmittans

– Indvendige overfladers reflektanser

– Skyggegivere: udhæng, solafskærmning, beplantning,

andre bygninger mm.


Beregning af bygningens

energiforbrug

Be 06

23


Energiramme-beregning med Be-06


Be 06: Dagslysstyring

• U: uden dagslysstyring

• M: manuel (+200 lux)

• A: automatisk on-off regulering (+100

lux)

• K: kontinuert automatisk (+100 lux)

25


Bygningsreglementernes

energibestemmelser

Hvordan påvirker de måden vi bygger

på?

26


Nye byggetekniske og arkitektoniske

løsninger - Boliger

• Tættere byggeri

• Kompakt byggeri uden ’knaster’

• Rumhøjde på 2,5 m

• Bedre isolering, specielt kuldebroer og vinduer

• Store vinduespartier mod syd – små mod øst, vest og nord

• Effektiv (udvendig) regulerbar solafskærmning ?

• Udhæng ?

• Tungere byggeri ?

• Naturlig eller mekanisk ventilation ?

• Vedvarende energi

– Solvarme

– (Solceller)

– Effektive varmepumper

27


Nye byggetekniske og arkitektoniske

løsninger - Andre bygninger 1

• Tættere byggeri

• Bedre isolering, specielt kuldebroer og vinduer

• Store vinduespartier mod syd og nord – små

mod øst og vest

• Slut med glasfacader ?

• Effektiv udvendig regulerbar solafskærmning

• Smallere bygninger og arbejdspladser ved

vinduet aht. dagslys

• Eksponering af tunge konstruktioner, fx andre/ingen

nedhængte lofter


Nye byggetekniske og arkitektoniske

løsninger - andre bygninger 2

• Energieffektive belysningsanlæg med dagslysstyring

• Ventilation:

– effektiv varmegenvinding

– større aggregater og kanaler

– hybrid ventilation

• Køleanlæg med høj COP, fx grund/havvandskøling

• Vedvarende energi

– (Solvarme)

– Solceller

– (Effektive varmepumper)

More magazines by this user
Similar magazines