Beretning 2006 - Grundejernes Investeringsfond

gi.dk

Beretning 2006 - Grundejernes Investeringsfond

Beretning 2006


FOTOS I BERETNING 2006

Den magtfulde arkitekt og professor Ferdinand Meldahl tog

initiativ til at indsamle penge til et stort beløb til byggeri af

kunstner boliger med atelierfaciliteter til kunstnere. Ejendommen,

Kunstnerhjemmet, som var færdigbygget i 1878 ligger i Gothersgade

København.

Der er udført facade- og vinduesrenovering finansieret af et billigt

GI lån til 1,5 % i årlig rente.


Beretning 2006

Året 2006 2

GI lån 4

GI konto 6

GI påbudt vedligehold 10

GI registrering 11

GI regnskab 13

Tabelsamling 18


Året 2006 – og planer for 2007

GI vil hjælpe ejendomme, der mangler bad eller toilet

På trods af mange års byfornyelse og boligforbedring –

med eller uden offentlig støtte – er der ifølge BBR stadig

over 140.000 boliger i Danmark, der mangler bad eller

toilet. Over 30.000 af disse ligger i ejendomme, der har

konto i GI. En omfattende interviewundersøgelse blandt

udlejere og lejere viser, at der er en meget stor interesse

for at få etableret bad og toilet, og at der også er en betydelig

vilje og evne til at betale herfor. GI har i 2006 besluttet

at medvirke aktivt til at løse dette problem.

GI vil derfor tilbyde et målrettet informationsmateriale til

ejendomme med installationsmangler. Desuden vil GI

give tilskud til teknisk rådgivning med henblik på at udlejer

og lejere kan få udarbejdet et overordnet forslag til,

hvordan problemet kan løses i netop deres ejendom, og

hvad det omtrent vil koste. Informationsmaterialet kan

herefter danne baggrund for en dialog mellem parterne

om, hvordan et konkret moderniseringsprojekt kan skrues

sammen og gennemføres i praksis. GI vil også tilbyde tilskud

til partsrådgivning undervejs.

GI’s udlånsrenter er fastholdt

i en periode med stigende renteniveau

I 2006 var det generelle renteniveau stigende i Danmark,

men GI har fastholdt sine lave rentesatser på 3 % for lån

til forbedring og vedligeholdelse af almindelige bindingspligtige

ejendomme og 1,5% til bevaringsværdige ejendomme.

Renten er fast i hele løbetiden, og der er ingen indskud,

administrationsbidrag eller kurstab. For alle lånetyper

er der mulighed for 30 års løbetid og 5 års afdragsfrihed.

Formålet med GI’s långivning er at fremme vedligeholdelse

og forbedringer i de private udlejningsboliger. Derfor

skal vore lån som udgangspunkt være mere attraktive

end de almindelige lånetilbud på markedet.

Den faste lave rente har ført til en fordobling af låneefterspørgselen.

I 2006 blev der således tilbudt GI lån for 656

mio. kr. mens det tilsvarende tal i 2005 var 345 mio. kr.

Renovering 2010 – samarbejde med Realdania

For at styrke udviklingsindsatsen inden for bygningsrenovering

indgik GI og Realdania i januar 2006 en partnerskabsaftale

- Renovering 2010 - om fælles støtte til udviklingsprojekter.

Aftalen løber i 3 år, og hver part bidrager

med ca. 25 mio. kr. I løbet af 2006 er gennemført en

analyse af behovet for nye udviklingsprojekter bl.a. på baggrund

af interviews af ca. 60 nøglepersoner. I forlængelse

heraf er udarbejdet en strategi for udviklingsarbejdet.

I 2006 er igangsat de to første projekter, der dels handler

om energioptimering i eksisterende ejendomme, dels

om udarbejdelse af standardiserede beskrivelsesværktøjer,

der kan lette kommunikationen imellem byggeriets

parter i forbindelse med større ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder.

Se www.renovering2010.dk

Tilfredshed med GI’s sagsbehandling

I 2006 fik GI lavet en kundeanalyse inden for hhv. udlån,

bindingskonto og påbudt vedligehold. Formålet var at få

et systematisk billede af, hvad kunderne lægger vægt på

i kontakten med GI, samt af tilfredsheden hermed. Næsten

alle de spurgte gav udtryk for en høj grad af tilfredshed.

Der lægges vægt på personlig og fagligt kompetent betjening

– helst af samme kontaktperson. Endvidere finder

kunderne det vigtigt med en høj grad af tilgængelighed og

korte sagsbehandlingstider. Til gengæld var der et ønske

om mere målrettet og aktuel information.

Målrettet information om nye aktiviteter

I forlængelse af kundeanalysen er vedtaget en ny kommunikationspolitik

med det formål at tilbyde kunderne


Jens Erik Udsen

Bestyrelsesformand

Lars Axelsen

Adm. direktør

mere aktuel og målrettet information fra GI. Konkret betyder

det, at GI i 2007 vil begynde at udsende nyhedsbreve,

samt at hjemmesiden www.gi.dk vil blive ændret markant.

Der vil også blive informeret mere om resultaterne

fra GI’s mange udviklingsprojekter, som har til formål at

udvikle bedre og billigere metoder og produkter i forbindelse

med ombygning og vedligeholdelse. Som en konsekvens

heraf er årsberetningen ændret. Den er meget

kortere end de foregående år, og den udsendes kun til en

begrænset kreds. Den kan dog findes på hjemmesiden.

Ved udgangen af 2006 havde GI i alt registreret ca. 120

ejere med huslejenævnspåbud, som ikke var efterlevet. 5

ejere har fået registreret 3 eller flere påbud, hvilket er

meddelt til huslejenævnet. GI’s opgave er som nævnt

alene at foretage en korrekt registrering og at videregive

resultatet heraf til huslejenævnene.

Kommunalreformen får betydning for GI’s bindingskonti

1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft, hvor antallet

af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. De sammenlagte

kommuner skulle tage stilling til, om boligreguleringslovens

regler skulle gælde i den ny kommune. For

en konkret ejendom har det betydning for bindingskontoen,

om kommunen skifter status fra ureguleret til reguleret

– eller omvendt. I regulerede kommuner benyttes

Boligreguleringslovens § 18 b for ejendomme med mere

end 6 boliger, mens småejendomme ikke har bindingspligt.

I uregulerede kommuner benyttes Lejelovens § 63

a for ejendomme med mere end 2 boliger, mens ejendomme

med 1 eller 2 boliger ikke har bindingspligt.

Af landets 98 kommuner er 17 uregulerede pr. 1. januar

2007. I løbet af foråret 2007 vil det blive afklaret, i hvilket

omfang antallet af bindingskonti er blevet ændret.

Mere end 100 ejere har ikke efterlevet

huslejenævnsafgørelser

Retten til at administrere udlejningsejendomme kan frakendes

af domstolene, hvis ejeren ikke har efterlevet 3

eller flere endelige huslejenævnsafgørelser. GI foretager

løbende registrering af sagerne, og giver meddelelse til

huslejenævnet, når 3 sager er registreret inden for en given

frist. De involverede huslejenævn skal herefter tage

stilling til, om der er grundlag for politianmeldelse, hvorefter

sagen i givet fald afgøres ved domstolene

Økonomi

I 2006 havde GI et underskud på ca. 140 mio. kr. og

egenkapitalen var 891 mio. kr. Det er GI’s strategi at anvende

egenkapitalen aktivt i form af billige lån og tilskud

til udviklingsprojekter. Det betyder, at GI som udgangspunkt

budgetterer med underskud fra år til år. I 2006 er

resultatet påvirket af ekstraordinært store kurstab på pantebreve

og lånetilbud, som følge af den generelle rentestigning

i løbet af året, og den deraf følgende kraftige forøgelse

af mængden af lånetilbud.

GI har i 2006 igangsat et Lean projekt, der bl.a. har taget

udgangspunkt i den ovennævnte kundeanalyse. Der er

flere formål med projektet.. For det første skal der ske en

afklaring af kundernes behov for dermed sikre en fortsat

høj kundetilfredshed. For det andet skal projektet frigøre

ressourcer til yderligere kundeservice og gennemførelse

af nye initiativer som f.eks. hjælp til ejendomme uden

toilet og bad. For det tredie er det et mål at reducere sagernes

gennemløbstid. Sidst men ikke mindst er det vigtigt

at fastholde eller forbedre medarbejdertilfredsheden.

For at nå disse mål skal der etableres en løbende målstyring.

Medarbejderne er i 2006 fremkommet med et meget

stort antal forslag til, hvordan målene kan nås. Forslagene

vil gradvis blive iværksat i 2007.


GI lån

Forbedrede lånevilkår

Der er i 2006 gennemført ændringer på to områder. Som

udgangspunkt er det kun ejere, der har en bindingskonto

i GI, der kan opnå GI-lån. Men i en overgangsperiode på

2 år efter statusskift tilbyder GI også lån til ejendomme,

der skifter status til småhuse, og som dermed ikke længere

har en bindingskonto i GI.

GI kan fremover tilbyde lån til projekter, hvor der tilbydes

offentlig støtte efter byfornyelsesloven til genhusning. Alternativt

kan GI tilbyde lån til genhusningsudgifter, hvis

projektet ikke får offentlig støtte.

A-lån

GI tilbyder A-lån til almindelige ejendomme til en rente

på 3 %, en løbetid på op til 30 år og mulighed for afdragsfrihed

de første 5 år. Den årlige ydelse på et 30-årigt

lån uden afdragsfrihed er 5,07 %.

B-lån

Til særlig bevaringsværdige ejendomme tilbyder GI B-lån.

Det kræves at ejendommen skal være registreret med

bevaringsværdi 1, 2 eller 3 i Kulturarvstyrelsens SAVE -

system, når arbejdet er udført. GI fastsætter bevaringsværdien,

hvis ejendommen ikke er registreret. B-lån tilbydes

til en rente på 1,5 %, en løbetid på op til 30 år med

mulighed for afdragsfrihed de første 5 år. Den årlige ydelse

på et 30-årigt lån uden afdragsfrihed er 4,15 %.

Låne ansøgninger

Der er modtaget 348 ansøgninger for i alt 880 mio. kr. i

2006. I 2005 modtog GI 262 ansøgninger for i alt 606

mio. kr. Beløbene fordeler sig med 78 % til A-lån og 22

% til B-lån. Fordelingen imellem A- og B-ansøgninger de

sidste 4 år er vist i figur 1.

Ansøgningerne vedrører ejendomme i hele landet, og

som i 2005 er de fleste ansøgninger kommet fra København,

Frederiksberg og Århus med henholdsvis 36, 12 og

14 % af alle ansøgninger.

Tilbud

Der er tilbudt 334 lån for i alt 656 mio. kr. i 2006. I 2005

blev der tilbudt 198 lån for i alt 345 mio. kr. Tilbuddene i

2006 fordeler sig med 71 % til A-lån og 29 % til B-lån.

Fordelingen imellem A- og B-tilbud de sidste 4 år er vist i

figur 2.

Udbetalinger

Der er udbetalt 189 lån for i alt 289 mio. kr. i 2006. I

2005 blev der udbetalt 166 lån for i alt 286 mio. kr. Der

er udbetalt flere lån i 2006 end i 2005, men lånene er i

gennemsnit 11 % mindre end i 2005. 62% af de samlede

udbetalinger er A-lån og 38% til B-lån. Fordelingen

imellem A- og B-lån de sidste 4 år er vist i figur 3.

Stadigt flere kunder vælger af få GI-lån udbetalt med afdragsfrihed

de første 5 år. I 2006 blev 38 % af A-lån og

52 % af B-lån udbetalt med afdragsfrihed. I 2005 var det

33 % af A-lån og 51 % af B-lån.

Udbetalingerne i 2006 vedrører også lånetilbud fra tidligere

år. Kunderne har en frist på 2 år til at udføre arbejdet.

Forbrug af kvoten

Kvoten i 2006 var på 300 mio. kr. til A-lån og 300 mio. kr.

til B-lån. Desuden var der en betydelig uudnyttet kvote for

tidligere år. Forbruget var i alt 691 mio. kr., hvoraf 497

mio. kr. er givet til A-lån og 194 mio. kr. til B-lån. I 2005

var det samlede forbrug 237 mio. kr. til A-lån og 141 mio.

kr. til B-lån. Fordelingen imellem A- og B- lån de sidste 4

år er vist i figur 4.


Figur 1.

Figur 5

Ansøgninger

Antal

B - lån

A - lån

§ 18b

Figur 3.

Figur 5

Udbetalinger

Mio. kr.

B - lån

A - lån

§ 18b

600

600

500

500

400

400

300

300

200

200

100

100

0

0

2003 2004 2005 2006

2003 2004 2005 2006

Figur 2.

Figur 5

Lånetilbud

Mio. kr.

B - lån

A - lån

§ 18b

Figur 4.

Figur 5

Forbrug

Mio. kr.

B - lån

A - lån

§ 18b

600

600

500

500

400

400

300

300

200

200

100

100

0

2003 2004 2005 2006

0

2003 2004 2005 2006

Restgæld

Ved udgangen af 2006 bestod den samlede låneportefølje

af 2.645 lån med en samlet hovedstol på 3.284

mio. kr. Den nominelle restgæld var på 2.821 mio. kr.,

mens den kursregulerede værdi udgjorde 1.958 mio. kr.

Der er supplerende materiale i tabelsamlingen.

Ekstraordinære indfrielser

De ekstraordinære indfrielser ligger fortsat på et højt niveau

– om end det er faldet i forhold til året før. I 2006

blev indfriet 157 lån for i alt 161 mio. kr. Det er overvejende

lån på 4 %. I 2005 blev der indfriet 276 lån for i alt

244 mio. kr.


GI konto

Antal bindingskonti

Kommunesammenlægningerne har betydet, at de fleste

nye kommuner i løbet af 2006 har besluttet, om boligreguleringslovens

regler skal gælde eller ej. Socialministeriet

har meddelt de nye kommuner, at kommunen bliver ureguleret,

hvis kommunen undlader at tage stilling. Hovedparten

af de 66 nye kommuner, som er dannet, har valgt,

at boligreguleringslovens regler skal gælde i kommunen.

Der er således 53 regulerede kommuner, mens antallet

af uregulerede kommuner er 13. Af alle landets 98 kommuner

er 17 kommuner uregulerede pr. 1. januar 2007.

Hovedparten af de uregulerede kommuner ligger i Jylland.

Det vil først i løbet af foråret 2007 være helt klart,

hvilken betydning for antallet af bindingskonti indenfor de

2 bindingsordninger, ændringerne har haft.

Udviklingen i antallet af bindingskonti over den forløbne

4-årige periode er vist i figur 5. Pr. 31.12.2006 var der

10.826 konti incl. småhuse. Småhusene i de regulerede

kommuner bliver slettet, når indestående er udbetalt. I

2006 er der slettet 67 småhuskonti. Siden 1. januar 1995

er der slettet i alt 11.951 småhuskonti. Antallet af bindingskonti

er uden småhusene reduceret med godt 1 %

fra 2005 til 2006. Regnes småhusene med, er reduktionen

2 %.

Indestående bindingsbeløb

Det samlede indestående bindingsbeløb var pr. 31. december

2006 på 1.989 mio. kr. Der er tale om en lille

stigning i forhold til året før, hvor indeståendet var 1.910

mio. kr. Der er indbetalt 59 mio. kr. mere i 2006, end der

er udbetalt, og der er tilskrevet renter for 19 mio. kr.

% af konti med indestående. Indeståendet på småhusene

er ca. 1 % af det samlede indeståede; i antal er småhusene

andel knapt 9 % af alle konti med indestående.

Bevægelser i ind- og udbetalinger over den seneste 4-

årige periode er vist i figur 7. Indbetalinger er eksklusiv

rentetilskrivning.

Bindingskonti efter § 18 b

Saldiene i tabel 1 er pr. seneste regnskabsdato, hvilket

typisk er pr. 31. december 2005, fordi fristen for at sende

regnskab ind for 2006 først udløber den 1. juli 2007.

46 % af § 18 b bindingskontiene har en positiv § 18 b

saldo. Antallet af konti med positiv § 18 b saldo er så godt

som uændret i forhold til sidste år (et fald på 0,8 %). Et

lille fald sker dog hvert år, hvilket er udtryk for, at hensættelserne

på stadigt færre konti er store nok til at dække

udgifterne til vedligeholdelse. Tilsvarende viser andelen

(54 %) med negativ § 18 b saldo, at der siden bindingsordningens

start er afholdt udgifter, der har været større

end hensættelserne. Den negative § 18 b saldo kan

modregnes i de fremtidige hensættelser.

Det fremgår af tabel J i tabelsamlingen, at det samlede

underskud på § 18 og 18 b er vokset gradvist fra knapt

2,6 mia. kr. i 2001 til knapt 3,1 mia. kr. i 2006. Det viser,

at der år for år samlet set bruges flere penge til vedligeholdelse,

end der hensættes. Man kan sige om udviklingen,

at vedligeholdelsesbehovet, og viljen til at finansiere

det, er større end de hensættelser, der lovmæssigt er

fastlagt til formålet.

Udviklingen i indestående bindingsbeløb over en 4-årig

periode er vist i figur 6. Knapt 97 % af indeståendet vedrører

§ 18 b konti. I antal svarer § 18 b kontiene til ca. 75

Det fremgår af tabel I, at det samlede indestående for

ejendomme med positiv saldo er vokset gradvist fra 1,7

mia. kr. i 2002 til knapt 2 mia. kr. i 2006.


Tabel 1. Fordeling af § 18 og 18 b saldi pr. sidste regnskabsdato

Opgjort 31. december 2006 – mio. kr.

Positiv / negativ saldo

Antal ejendomme § 18 saldo § 18 b saldo

§ 18 positiv eller 0 / § 18 b positiv eller 0

3.424

487

1.804

§ 18 negativ / § 18 b positiv

330

- 73

127

§ 18 0 / § 18 b negativ

3.214

0

- 3.335

§ 18 negativ / § 18 b negativ

1.214

- 258

- 1.807

I alt

8.182

156

- 3.211

Figur 5.

Figur 5

Udviklingen i antal bindingskonti

Antal ejendomme

småhuse

§ 63a

§ 18b

Figur 6.

Udviklingen i bindingsbeløb

Indestående bindingsbeløb – mio. kr.

småhuse

§ 63a

§ 18b

12.000

2.000

10.000

1.900

8.000

1.800

6.000

1.700

4.000

1.600

2.000

1.500

0

2003 2004 2005 2006

1.400

2003 2004 2005 2006

Figur 7.

350

Bevægelser i bindingsbeløb

Indestående bindingsbeløb – mio. kr.

indbetalinger

udbetalinger

rente

300

250

200

150

100

50

0

Der er supplerende materiale i tabelsamlingen.

2003 2004 2005 2006


Det forekommer umiddelbart overraskende, at der både

kan være tale om både en voksende positiv og negativ

saldo. Forklaringen er, at der er store variationer fra ejendom

til ejendom. På den ene side er der et antal ejendomme,

som er så godt vedligeholdt, at hensættelserne er

større end det faktiske behov for udgifter til vedligeholdelse.

Disse ejendomme har derfor en positiv saldo, der vokser

fra år til år. På den anden side er der en stor andel

ejendomme, hvor der på grund af behovet for vedligeholdelse

anvendes flere penge, end hensættelserne kan

dække. Disse ejendomme har en voksende negativ saldo.

viser, at hensættelserne langt fra dækker udgifterne til forbedringerne.

Udlejeren kunne i stedet have valgt at få

forbedringerne dækket ved at forhøje huslejen.

I tabelsamlingens tabel K, vises udviklingen i § 63 a hensættelserne,

udgifterne og samlet saldo for årene 2001

2006. Det samlede underskud på § 63 a kontiene er

for 5-års-perioden 34 mio. kr., men siden bindingsordningens

start beløber det samlede underskud sig til 226 mio.

kr. Udgifterne i 2006 er større end de seneste 2 år, men

ligger på niveau med øvrige år.

Hensættelserne reguleres på grundlag af udviklingen i

nettoprisindekset. Det gennemsnitlige hensættelsesbeløb

for § 18 og § 18 b var tilsammen 128 kr. pr. m w i 2006,

og er beregnet til 131 kr. pr. m2 for 2007.

Bindingskonti efter § 63 a

Saldi i tabel 2 er pr. seneste regnskabsdato, hvilket typisk

pr. 31. december 2005, fordi fristen for at sende regnskab

ind for 2006 først udløber den 1. juli 2007.

Hensættelsesbeløbet, som reguleres efter nettoprisindekset,

var i 2006 19 kr. pr. m2, og er også 19 kr. pr. m2 i

2007.

Stikprøvekontrol af indsendte regnskaber

GI foretager hvert år en stikprøvekontrol af de indsendte

regnskaber (jf. § 17 i Socialministeriets bekendtgørelse nr.

632 af 15. juni 2006). Regnskaberne, der udtages til stikprøvekontrollen,

vælges tilfældigt via et edb-program.

58,5 % af ejendommene har en negativ saldo, der kan

modregnes i de fremtidige hensættelser. Andelen af konti

med negativ saldo og den store samlede negative saldo

GI’s praksis ved gennemgangen og vurderingen af den

dokumentation, som ejerne sender ind, er baseret på

nævns- og retspraksis. GI kan nedskrive udgifterne, hvis et

Tabel 2. Fordeling af § 63 a saldi pr. sidste regnskabsdato

Opgjort 31. december 2006 – mio. kr.

Positiv / negativ saldo

§ 63 a positiv eller 0

§ 63 a negativ

I alt

Antal ejendomme

916

1.290

2.206

§ 63 a saldo

49

- 275

- 226


indinger

beløb ikke kan tages med over kontoen. Ejeren kan indbringe

GI's afgørelse for huslejenævnet, hvis han ikke er

enig. Der er afgjort en enkelt huslejenævnssag om GI's

stikprøvekontrol i 2006.

Kontrollen har i 2006 omfattet 609 § 18 b regnskaber.

Der er indsendt bilag for 170,1 mio. kr., og der er korrigeret

for 19,8 mio. kr. svarende til en korrektionsprocent i

gennemsnit på 11,6 %. I 2005 var korrektionerne 12,6

%. Der er således tale om et fald på 1 procentpoint, hvilket

dog ikke er statistisk signifikant. Andelen af regnskaber,

som er godkendt uden bemærkninger, er steget fra

49 % i 2005 til 53 % i 2006.

Det ses blandt andet i tabel L, at andelen af regnskaber,

der godkendes uden korrektioner, ligger omkring 50 % i

alle år.

Der er kontrolleret 112 § 63 a regnskaber. Der er indsendt

bilag for 13,5 mio. kr., og der er korrigeret for 4,9

mio. kr. svarende til en korrektionsprocent i gennemsnit

på 36,1 %. I 2005 udgjorde korrektionerne 43 %, så der

er tale om et fald på 6,9 procentpoint, hvilket ikke er statistisk

signifikant. Antallet af regnskaber, som er godkendt

uden bemærkninger, er faldet fra 43 % til 37 %.

Korrektionsprocenterne mv. for perioden 2002 – 2006

kan ses i tabel M i tabelsamling på side. Der er set over

hele perioden tale om et fald i korrektionsprocenten.

Ferdinand Meldahl er hædret med et relief i foyeren.

Ved renoveringen af facaden er det gamle håndværk

holdt i hævd. Her ses de særlige Hamborgfuger, som

karakteriseres ved, at de er udlagte (stikker frem).

Der er supplerende materiale i tabelsamlingen.


GI påbudt vedligehold

Huslejenævnet kan påbyde en udlejer at udføre vedligeholdelsesarbejder

eller gøre en forbedring færdig inden for en

bestemt tidsfrist.

Hvis udlejeren ikke udfører arbejdet inden fristen udløber,

kan lejere i ejendommen henvende sig til GI og anmode

om at få det udført. GI kan vælge enten at lade arbejdet

udføre for udlejerens regning eller give afslag på grund af

særlige forhold, for eksempel ejendommens økonomi. Hvis

GI vælger at give afslag, skal huslejenævnet herefter træffe

beslutning, om hvorvidt ejendommen skal administreres på

udlejerens vegne, indtil arbejdet er udført.

Anmodninger

Der er i 2006 modtaget 103 anmodninger fra lejere, som

ønsker at GI udfører påbudte vedligeholdelsesarbejder. GI

modtog 116 anmodninger i 2005. Der er hverken i 2005

eller 2006 kommet anmodninger om at færdiggøre påbegyndte

forbedringer. Fordelingen af anmodningerne de sidste

4 år er vist i figur 8.

Afslutning af sagerne

GI har i 2006 afsluttet 105 sager mod 103 i 2005. De fleste

sager gennemføres af udlejer selv efter forudgående dialog

med GI. I 2006 er 71 % gennemført af udlejer mod 67 %

i 2005. Der er ikke givet afslag på grund af ejendommens

økonomi og særlige forhold i 2006. 13 sager er afsluttet af

andre årsager. Eksempelvis hvor lejeren, som har klaget, er

fraflyttet, eller hvor sagen er endt med et forlig. Hvordan sagerne

er afsluttet i de sidste 4 år er vist i figur 9.

Sagernes størrelse

Der er i 2006 udført arbejder for 1,3 mio. kr. I 2005 udførte

GI arbejder for 0,4 mio. GI har dækning for sine udlæg enten

ved at tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter

ejendomsskatter eller ved at tilbageholde 50 % af lejen.

Ved udgangen af 2006 var der tinglyst 7 lån med en samlet

hovedstol på 0,5 mio. kr. Restgælden var 0,3 mio. kr. Ved

udgangen af 2005 var der tinglyst 8 lån med en samlet

hovedstol på 0,7 mio. kr. Restgælden var 0,4 mio. kr.

Hverken i 2006 eller 2005 har GI foretaget tilbageholdelse

af lejen.

Der er supplerende materiale i tabelsamlingen.

Figur 8.

Anmodninger om påbudt vedligeholdelse

Antal

Figur 9.

Afsluttede sager

Antal

andre årsager

udlejer

GI

200

200

150

150

100

100

50

50

0

0

2003 2004 2005 2006

2003 2004 2005 2006

10


GI registrering af huslejekendelser

Om reglerne

Ejere kan få frakendt retten til at administrere udlejningsejendomme,

hvis de ikke efterlever huslejenævnenes afgørelser.

GI skal registrere ejere af udlejede beboelseslejligheder,

når:

A. huslejenævnet indberetter, at ejer ikke har efterlevet

en endelig afgørelse

B. GI efter § 60 i boligreguleringsloven har igangsat det

arbejde, som huslejenævnet har påbudt ejer at udføre.

Når en ejer er registreret tre eller flere gange inden for en

periode på henholdsvis 2 år (A) eller 10 år (B) meddeler

GI dette til de involverede huslejenævn, som herefter

foretager en vurdering af, om der er grundlag for en sag

om rettighedsfrakendelse. Hvis huslejenævnet vurderer,

at der er grundlag for en sag om rettighedsfrakendelse,

skal huslejenævnet politianmelde ejeren. Sagen bliver

derefter afgjort ved domstolene.

Der er ved udgangen af 2006 ikke ejere, der er frakendt

retten til at administrere udlejningsejendommen.

På bygningens facade er der en række flotte relieffer,

som i deres motiver refererer til kunstens verden.

Registreringer

Lejelovens § 113 a, stk. 3, nr. 4

GI har ved udgangen af 2006 registreret 80 ejere, der

ikke har efterlevet en endelig afgørelse fra huslejenævnet.

68 ejere er registreret 1 gang, 7 ejere er registreret 2

gange og 5 ejere er registreret 3 eller flere gange.

Fra bygningen er der fra de øverste etager en smuk

udsigt over botanisk have.

Lejelovens § 113 a, stk. 3, nr. 5

Ved udgangen af 2006 er der registreret 24 ejere, hvor GI

har igangsat påbudsarbejde på en ejendom. 22 ejere er

registreret 1 gang, 2 ejere er registreret 2 gange og ingen

ejere er registreret 3 eller flere gange.

11


Kunstnere kan melde sig ind i en forening

og komme på venteliste til en lejlighed.

Her ses billedhugger Mette Ussing.

Bygningen er fuld af charmerende indslag.

Her ses et relief på gangen af Thorvaldsen.

12


GI regnskab

De samlede driftsindtægter, som udgøres af finansindtægter,

udgifter og kursreguleringer, udgjorde -56,3 mio.

kr. jf. tabel 3. Driftsindtægterne er fordelt på resultatopgørelsens

enkelte poster efter deres art. De rene administrationsomkostninger

og personaleomkostninger udgjorde

59,0 mio. kr., hvortil kommer af- og nedskrivninger af materielle

anlægsaktiver 4,1 mio. kr. og tilskud i henhold til

boligreguleringslovens § 61 11,7 mio. kr. De samlede

driftsomkostninger udgjorde herefter 74,8 mio. kr., og årets

nettoresultat beløb sig til -139,8 mio. kr., efter fradrag af

underskud på kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Aftalt boligforbedring

Aftalen går ud på, at GI betaler en andel af en refusionsordning

i byfornyelsesloven, som sikrer en refusion på 10

% af lejestigningen i forbindelse med aftalt boligforbedring

i private udlejningsejendomme.

Vedligeholdelse af private udlejningsboliger

(finanslov 2004)

Aftalen går ud på, at GI betaler en andel af udgifterne til

vedligeholdelse af private udlejningsboliger, jf. byfornyelseslovens

§ 8.

GI har tidligere indgået aftaler med staten om betaling af

en del af udgifterne til følgende formål:

Byfornyelse

Aftalen gå ud på, at GI betaler en andel af ydelsesbidrag

til ejendomme, der er ombygget i henhold til lov om byfornyelse

og boligforbedring.

Der er foretaget hensættelser i status til disse formål, og

disse hensættelser bliver løbende reduceret i takt med

betalingerne til staten (Økonomistyrelsen). Årets betalinger

til Økonomistyrelsen har i alt beløbet sig til 50,0 mio.

kr., fordelt med 25,8 mio. kr. til byfornyelse, 7,7 mio. kr. til

aftalt boligforbedring, og 16,5 mio. kr. til vedligeholdelse

af private udlejningsboliger. Siden disse ordninger er ble­

Tabel 3. Driftsindtægter 2006

Mio. kr.

Afkast af obligationer

Afkast af aktier

Afkast af udlån, eksklusiv tab ved udstedelse af nye lån

Kurstab ved udstedelse af nye lån med begunstigede vilkår

Lånetilbud, værdiregulering

Renter af banklån, prioritetsgæld mm.

Lån BvB, amortisering mm.

Amortisering samt ændring af skøn over fremtidige betalinger vedrørende dispositionsfonde

Forrentning af bindingsmidler mm.

Andre driftsindtægter

Driftsindtægter i alt

31,7

26,3

179,0

- 108,1

- 122,5

- 17,8

1,0

23,0

- 19,3

- 3,6

- 56,3

13


egnskab

vet etableret, er der i alt udbetalt 670,2 mio. kr., og nutidsværdien

af hensættelserne til disse tre ordninger udgør

ved regnskabsårets udløb i alt 313,2 mio. kr.

Pr. 1. januar 2007 indestod der indlånsmidler (bindingsmidler)

på i alt 1.989,5 mio. kr.

Obligationsbeholdningen gav i regnskabsåret 2006 et

samlet afkast på 2,54 % inklusiv kursgevinster. Benchmark

for obligationsbeholdningen er afkastet i sektoren

”anden kreditformidling”, der udgjorde 2,57 %.

2006 var præget af stigende renter. Uanset at hovedparten

af obligationsbeholdningen var omlagt til korte og

lavtforrentede papirer, førte rentestigningen alligevel til et

mindre kursfald på beholdningen.

Maler og grafiker Anne Marie Mejlhede

arbejder med litografi i sit værksted.

Værkstedet er godt forsynet med værktøj.

Aktiebeholdningen er anbragt i to forskellige porteføljer,

der administreres af eksterne porteføljemanagers. Aktiekurserne

er generelt steget i 2006 i hele verden, og dette

har også været tilfældet for GI’s aktiebeholdning, der har

givet et samlet afkast på 26,3 mio. kr. Dette svarer til et

afkast på 13,54 %, mens benchmark målt ved MSCI indekset

steg med 7,5 %. Ændringer i markedsrenten vil

påvirke kursreguleringen af obligationer og lånetilbud

som vist nedenfor i tabel 4.

Ved et kursfald på 10 % vil aktiebeholdningen falde med

-23,7 mio. kr., og ved en kursstigning på 10 % vil værdien

stige med 23,7 mio. kr.

Markedsværdien af terminssikring af renter vedrørende

banklån føres direkte over egenkapitalen. Egenkapitalen

udgjorde 891,2 mio. kr. pr. 31. december 2006.

Hoved- og nøgletal fra regnskabet er vist nedenfor i tabel 5

sammen med de tilsvarende tal for de foregående fire år.

14


egnskab

Tabel 4. Konsekvensberegninger ved renteændringer. Procentvis ændring af egenkapitalen.

Renteændring

- 1 % + 1 %

Mio. kr.

Ændring i %

Mio. kr. Ændring i %

Obligationer

19,2

2,2

- 31,7

- 3,6

Lånetilbud

40,6

4,6

- 34,4

- 3,9

Tabel 5. Hoved- og nøgletal fra de sidste 5 års regnskaber

Mio. kr.

Resultatopgørelse

2002 1) 2003 2) 2004 2005 2006

Finansielle nettoindtægter

64,2

68,8

91,9

167,9 - 52,7

Administration og personale

- 46,1

- 48,6

- 50,8

- 55,0

- 58,9

Tilskud § 61 mv.

- 25,6

- 11,3

- 14,4

- 15,3

- 11,7

Årets resultat

- 14,5

- 159,5

18,2

81,5

139,8

Balance

Aktiver i alt 3.965,9 3.969,9 3.990,6 3.987,9 4000,9

Egenkapital 1.090,9 931,3 926,9 999,0 891,2

Pengestrømme

Driftens likviditetsvirkning 69,0 44,4 7,2

23,9 47,9

Bindingsmidler 92,6 84,5 46,3

77,7 78,5

Udlån 348,2 133,0 179,3

55,4 - 26,3

Obligationer og aktier 282,3 120,3 153,1

95,4 141,4

Øvrige 467,6 108,2 - 18,5 143,1 - 74,6

Årets likviditetsforskydning - 1,3 8,0 8,8 109,4 166,9

Note 1)

Finansieringsindtægter og finansieringsudgifter samt kursreguleringer

Note 2) Inklusiv GI's bidrag til Finanslov 2004

15


egnskab

RESULTATOPGØRELSE 1. januar - 31. december 2006 (sammendrag)

2006 2005

1.000 kr. 1.000 kr.

Renteindtægter 182.464 190.793

Renteudgifter ­ 62.837 ­ 87.262

Nettorenteindtægter 119.627 103.531

Udbytte af kapitalandele 5.181 1.931

Kursreguleringer ­ 177.463 62.401

Finansielle nettoindtægter i alt ­ 52.655 167.863

Andre driftsindtægter og -udgifter ­ 3.683 ­ 3.410

Driftsindtægter i alt ­ 56.338 164.453

Administrationsomkostninger 19.567 17.580

Personaleudgifter 39.375 37.464

Af- og nedskrivninger

af materielle anlægsaktiver 4.099 2.917

Tilskud 11.737 15.312

Driftsomkostninger i alt 74.778 73.273

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede

virksomheder ­ 8.709 ­ 9.682

Årets resultat ­ 139.825 81.498

Resultatdisponering

Egenkapital 1. januar 998.966 926.962

Årets resultat overføres til egenkapitalen ­ 139.825 81.498

Andre ændringer af egenkapitalen:

ændring i værdien af terminskontrakt 32.064 ­ 9.494

Egenkapital ultimo 891.205 998.966

Regnskabet i sin helhed, inklusiv noter, kan rekvireres ved henvendelse

til GI, enten på telefon 82 32 23 00 eller på hjemmesiden gi.dk.

16


egnskab

BALANCE 31. december 2006 (sammendrag)

Aktiver

2006 2005

1.000 kr. 1.000 kr.

Ejendomme 74.168 72.640

Driftsmidler 2.570 4.053

Selskabsandele 48.740 57.450

Lån til BvB 22.868 21.854

Udlån 1.957.704 1.948.313

Aktier 237.216 212.615

Obligationer 1.296.413 1.465.432

Tilgodehavender 58.376 69.667

Likvide beholdninger 302.798 135.879

Aktiver i alt 4.000.853 3.987.903

Passiver

Værdireguleringer pr. 31/12 ­ 6.759 1.950

Kursregulering, obligationer ­ 29.461 ­ 13.981

Kursregulering, aktier 65.198 55.570

Kursregulering, udlån ­ 862.961 ­ 846.022

Kursregulering, lånetilbud ­ 266.695 ­ 144.219

Markedsværdi af terminssikring

af renter vedrørende banklån ­ 35.424 ­ 67.488

Dispositionsfond 1.887.000 1.887.000

Overførsel til næste periode 140.307 126.156

EGENKAPITAL I ALT 891.205 998.966

Dispositionsfond, byfornyelse 119.285 132.743

Dispositionsfond, aftalt boligforbedring 40.745 45.333

Dispositionsfond, finanslov 2004 153.183 162.128

Forventet kurstab på afgivne lånetilbud 266.695 144.219

HENsættELSER I ALT 579.908 484.423

Prioritetsgæld 17.660 19.081

Bankgæld 404.500 424.261

Kreditinstitutter 21.182 20.412

Bindingsmidler iht. §§ 18 b og 63 a 1.989.519 1.910.983

Skyldigt vedrørende indlånsmidler 12 12

Diverse kreditorer mv. 96.867 129.765

GÆLD I ALT 2.529.740 2.504.514

Passiver i alt 4.000.853 3.987.903

17


Tabelsamling lån

Tabel A. Ansøgninger i 2006 fordelt efter størrelse

Ansøgt beløb

A - lån

B - lån

I alt

I alt - procentvis

Interval

Antal

Mio.

Antal

Mio.

Antal

Mio.

Antal

Mio.

Indtil 1 mio. kr.

129

64

14

7

143

71

41

8

Fra 1 - 2 mio. kr.

67

96

13

19

80

115

23

13

Fra 2 - 3 mio. kr.

32

83

13

33

45

116

13

13

Fra 3 - 4 mio. kr.

19

67

8

29

27

96

8

11

Fra 4 - 8 mio. kr.

24

130

10

54

34

184

10

21

Over 8 mio. kr.

17

250

2

48

19

298

5

34

I alt

288

690

60

190

348

880

100

100

Tabel B. Ansøgninger i 2006 fordelt geografisk

A - lån

B - lån

I alt

I alt - procentvis

Område

Antal

Mio.

Antal

Mio.

Antal

Mio.

Antal

Mio.

København

96

275

27

126

123

401

36

45

Frederiksberg

36

83

7

22

43

105

12

12

Sjælland i øvrigt

39

116

4

3

43

119

12

14

Fyn

15

44

2

4

17

48

5

5

Århus

37

73

12

23

49

96

14

11

Jylland i øvrigt

65

99

8

12

73

111

21

13

I alt

288

690

60

190

348

880

100

100

Tabel C. Lånetilbud i 2006 fordelt efter størrelse

Tilbudt beløb

A - lån

B - lån

I alt

I alt - procentvis

Interval

Antal

Mio.

Antal

Mio.

Antal

Mio.

Antal

Mio.

Indtil 1 mio. kr.

130

63

12

5

142

68

43

10

Fra 1 - 2 mio. kr.

62

91

16

23

78

115

23

18

Fra 2 - 3 mio. kr.

29

71

11

26

40

97

12

15

Fra 3 - 4 mio. kr.

19

65

10

35

29

100

9

15

Fra 4 - 8 mio. kr.

28

177

17

100

45

276

13

42

I alt

268

467

66

189

334

656

100

100

18


Tabel D. Lånetilbud i 2006 fordelt geografisk

A - lån

B - lån

I alt

I alt - procentvis

Område

Antal

Mio. Antal Mio. Antal Mio.

Antal

Mio.

København

92

196

29

111

121

307

36

47

Frederiksberg

34

65

7

21

41

86

12

13

Sjælland i øvrigt

36

54

6

13

42

67

13

10

Fyn

13

15

4

8

17

23

5

4

Århus

34

48

10

19

44

67

13

10

Jylland i øvrigt

59

89

10

17

69

106

21

16

I alt

267

467

66

189

334

656

100

100

Tabel E. Udbetalinger i 2006 fordelt efter størrelse

Udbetalte beløb

A - lån

B - lån

I alt

I alt - procentvis

Interval

Antal

Mio. Antal Mio. Antal Mio.

Antal

Mio.

Indtil 1 mio. kr.

86

41

19

11

105

52

56

10

Fra 1 - 2 mio. kr.

30

42

8

12

38

54

20

11

Fra 2 - 3 mio. kr.

9

21

9

23

18

44

9

21

Fra 3 - 4 mio. kr.

7

24

4

14

11

38

6

13

Fra 4 - 8 mio. kr.

9

52

8

49

17

101

9

45

I alt

141

180

48

109

189

289

100

100

Tabel F. Udbetalinger i 2006 fordelt geografisk

Udbetalte beløb

A - lån

B - lån

I alt

I alt - procentvis

Område

Antal

Mio. Antal Mio. Antal Mio.

Antal

Mio.

København

44

93

18

60

62

153

33

53

Frederiksberg

21

24

6

8

27

32

14

11

Sjælland i øvrigt

18

16

6

15

24

31

13

11

Fyn

11

5

2

1

13

6

7

2

Århus

13

19

8

15

21

34

11

12

Jylland i øvrigt

34

23

8

10

42

33

22

11

I alt

141

180

48

109

189

289

100

100

19


Tabelsamling konto

Tabel G. Bindingskonti inklusiv småhuse

Opgjort den 31. december 2006

Bindingstype

§ 18 b

Ejendomme

8.182

Beboelsesareal m 2 Beboelseslejligheder Erhvervsareal m 2 Erhvervslejligheder

11.140.106 150.482 1.695.730

16.155

§ 63 a

2.206

933.356

12.845

0

0

I alt

10.388

12.073.462

163.327

1.695.730

16.155

Småhuse

438

137.575

1.782

37.481

417

Totalt

10.826

12.211.037

165.109

1.733.211

16.572

Tabel H. Indestående bindingsbeløb fordelt på bindingstyper

Opgjort den 31. december 2006 – mio. kr.

Bindingstype

§ 18 b

§ 63 a

I alt

Småhuse

Totalt

Indestående

bindingsbeløb

1.923

49

1.972

17

1.989

Ejendomme

3.739

841

4.580

437

5.017

Tabel I. Bevægelser i indstående bindingsbeløb

Opgjort for perioden 2002 til 2006 – mio. kr.

Regnskabsår

Indestående primo

Indbetalinger

inklusiv renter Udbetalinger Indestående ultimo

2002

1.610 308 215

1.703

2003

1.703

319

236

1.786

2004

1.786

299

252

1.833

2005

1.833

322

246

1.909

2006

1.910

295

216

1.989

Tabel J. § 18 og § 18 b hensættelser, udgifter og samlet saldo

Opgjort den 31. december 2006 for årene 2001 til 2005 – mio. kr.

År

2001

Årets hensættelser Årets udgifter Forskel Samlet saldo

1.601 1.805 - 204

- 2.589

2002

1.621

1.761

- 143

- 2.732

2003

1.627

1.766

- 139

- 2.871

2004

1.636

1.735

- 99

- 2.970

2005

1.633

1.734

- 101

- 3.071

I alt

8.118 8.801 - 686

20


Tabel K. § 63 a hensættelser, udgifter og samlet saldo

Opgjort den 31. december 2006 for årene 2001 til 2005 – mio. kr.

År

2001

Årets hensættelser Årets udgifter Forskel Samlet saldo

14 28 - 14

- 206

2002

15

23

- 8

- 214

2003

15

15

0

- 214

2004

16

19

- 3

- 217

2005

16

25

- 9

- 226

I alt

76

110

- 34

Tabel L. Stikprøvekontrol af § 18 b regnskaber

Korrektion i gennemsnit for årene 2002 til 2006

År

Antal regnskaber

Samlede udgifter

mio. kr.

Korrektion

mio. kr.

Korrektion

beløb i procent

Korrektion

antal i procent

2002

555

159,7 21,9

13,7

50

2003

589

170,6

19,4

11,4

54

2004

636

154,6

16,5

10,7

47

2005

634

196,7

24,8

12,6

51

2006

609

170,1

19,8

11,6

47

Tabel M. Stikprøvekontrol af § 63 a regnskaber

Korrektion i gennemsnit for årene 2002 til 2006

År

Antal regnskaber

Samlede udgifter

mio. kr.

Korrektion

mio. kr.

Korrektion

beløb i procent

Korrektion

antal i procent

2002

99

13,0 6,8

52,5

71

2003

121

13,0

5,0

38,6

69

2004

99

11,6

5,9

51,3

56

2005

111

14,0

6,0

43,0

57

2006

112

13,5

4,9

36,1

63

21


Tabelsamling påbudt vedligehold

44

Tabel N. Anmodninger om påbudt vedligehold på landsplan

2003

2004

2005

2006

Område

Antal

%

Antal %

Antal

%

Antal %

København og Frederiksberg

41

33

25

31

40

34

29

28

Sjælland i øvrigt

41

33

28

35

38

33

40

39

Fyn

2

1

1

1

4

4

7

7

Århus

10

8

10

12

6

5

3

3

Jylland i øvrigt

32

25

17

21

28

24

24

23

I alt

126

100

81

100

116

100

103

100

Tabel O. Afsluttede sager om påbudt vedligehold

2003

2004

2005

2006

Antal

%

Antal %

Antal

%

Antal %

Arbejder udført af udlejer

85

63

68

59

69

67

75

71

Arbejder udført af GI

35

26

37

32

22

21

17

16

Andre årsager

15

11

8

7

12

12

13

13

Afslået

0

0

2

2

0

0

0

0

I alt

135

100

115

100

103

100

105

100

Tabel P. Udgiften til de påbudte arbejder, udført af GI

2003

2004

2005

2006

Interval

Antal

%

Antal %

Antal

%

Antal %

Indtil 10.000 kr.

14

42

9

24

11

50

5

29

Fra 10 - 20.000 kr.

4

11

6

16

4

18

4

23

Fra 20 - 50.000 kr.

13

36

10

27

3

14

3

18

Fra 50 - 100.000 kr.

1

3

8

22

4

18

3

18

Over 100.000 kr.

3

8

4

11

0

0

2

12

I alt

35

100

37

100

22

100

17

100

44 22


Tabelsamling registrering

Tabel Q. Registreringer pr. 31 december 2006

År

§ 113a, stk. 3 nr 4 § 113a, stk. 3 nr 5

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

68

7

5

22

2

0

Tabel R. Registreringer pr. 31 december 2005

År

§ 113a, stk. 3 nr 4 § 113a, stk. 3 nr 5

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

9

2

1

8

1

0

23


GI Bedre Boliger

GI

GI er en fond som løser lovopgaver med det formål at

sikre bedre boliger. Vi administrerer penge til vedligeholdelse

af private udlejningsboliger, yder billige lån og

støtter innovative udviklingsprojekter.

Arbejdsområder:

• administration og forvaltning af midler, som private

udlejere skal binde til boligformål

• udlån til forbedring og vedligeholdelse af beboelsesejendomme

• administration af regler om påbudt vedligeholdelse

og frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme

• tilskud til:

- forsøgs- og udviklingsprojekter inden for

bolig- og byfornyelsesområdet

- oplysnings- og informationsvirksomhed for

ejere og lejere

- ydelsesstøtte til byfornyelsesarbejder og aftalt

boligforbedring

GI har fælles ledelse med Byggeskadefonden vedrørende

Bygningsfornyelse (BvB). GI har indskudt kapital

i sbs Byfornyelse. GI stiller en række faciliteter og ydelser

til rådighed for sbs og BvB. Der er i den anledning

indgået en administrationsaftale om fordeling af fælles

administrationsomkostninger.

Den overordnede mission for GI er at medvirke til at

skabe bedre boliger, bygninger og byer i Danmark.

Grundejernes Investeringsfond (GI) er oprettet ved lov

nr. 24 af 14. februar 1967.

BESTYRELSE

Ejendomsforeningen Danmark:

Direktør Jens Erik Udsen, Formand

Advokat Niels Arthur Andersen

Advokat Jens Anker Hansen

Direktør Johan Pohlmann

Jydske Grundejerforeninger:

Statsaut. ejendomsmægler Gert Sauer

Lejernes Landsorganisation:

Landsformand Klaus Hansen

Afdelingsformand Helene Toxværd

Hovedbestyrelsesmedlem Sigrun Mønnike-Hald

Danmarks Lejerforening:

Landsformand Bodil Kjærum

DIREKTION

Adm. direktør, cand. polit. Lars Axelsen

Vicedirektør Preben Stenalt

Vicedirektør, cand. polit. Susanne Borenhoff

ADMINISTRATION pr. 31 december 2006

Afdelingschef Randi Michaelsen, lån og påbudt vedligehold

Afdelingschef Hannah Vilvig, konto

It-chef John Tangaa, IT-afdeling

Vicedirektør Susanne Borenhoff, sekretariat

Økonomichef Britt Knudsen, økonomi

Servicechef Edel Mikkelsen, afdelingskontor i Århus

REVISION

Ernst & Young, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Statsaut. revisor Tommy Nørskov

Statsaut. revisor Henning I. Jensen

24


Smukke omgivelser til de kreative beboere.

Bygningens smukke elevator.

BERETNING 2006

Fotos: Ulrik Jantzen

Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen

Print: Saloprint

Oplag: 100

© GI april 2006


www.gi.dk

Ny Kongensgade 15

1472 København K

Telefon 82 32 23 00

Telefax 82 32 23 01

E-mail gi@gi.dk

Bispegården, Fredensgade 36

8000 Århus C

Telefon 82 32 26 00

Telefax 82 32 26 01

E-mail gi@gi.dk

More magazines by this user
Similar magazines