gratis - LiveBook

livebook.dk

gratis - LiveBook

Rumfart Raketprojektets

to bagmænd er

nu helt afhængige af

deres elektronikfolk.

SIDE 12

sygehuse Reklameomdelere,

supermarkeder

og bilfabrikker inspirerer

de nye superhospitaler.

Tema side 17-19

bakterier Forskere

fra hele verden stod

sammen om lynanalyse

af tysk bakterie.

Side 14-15

23

Siden 1892

10. juni 2011

ing.dk

Peugeot og Audi

i årets konfrontation

Se de tekniske løsninger, som Le Mans’

to favoritter har rustet sig med.

side 8-9

Grafik: Martin Kirchgässner/AUDI/Peugeot

Elkunderne er malket for milliarder

Det frie elmarked for danske

husstande er en fiasko, der

hvert år koster kunderne

400 millioner kroner, viser

ny rapport.

elforsyning

Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og

Sanne Wittrup sw@ing.dk

2,4 milliarder kroner har de danske

husholdninger betalt for meget for

strømmen i de seneste seks år, hvor de

har haft mulighed for frit at vælge elleverandør.

Det viser en rapport, som

konsulenthuset Ea Energianalyse har

udarbejdet for Energistyrelsen.

Ifølge rapporten betaler husholdningerne

4-5 øre for meget for hver

kilowatttime, medmindre de har

skiftet strømleverandør eller til et andet

produkt hos deres eksisterende

elselskab. Det har kun omkring hver

tiende dansker gjort.

Energitilsynet regulerer ganske

vist prisen, som elselskaberne må tage

for strømmen hos de kunder, der

ikke skifter selskab. Men metoden

fungerer ikke i praksis, fastslår partner

Mikael Togeby, Ea Energianalyse.

»Reglerne blev primært indført for

at beskytte forbrugerne, men uheldigvis

er de ikke til gavn for dem,« siger

han.

En gennemsnitlig husstand betaler

160 kroner årligt for meget til elselskabet.

Dertil kommer de små erhvervskunder,

som heller ikke har

skiftet leverandør. Alene for et selskab

som Dong løber merprisen op i

knap 200 millioner kroner årligt, når

de tælles med. Merprisen, som elselskaberne

kradser ind, svarer nogenlunde

til, hvad danskerne sidste år

betalte i produktionsstøtte til alle

vindmøller og andre vedvarende

energianlæg i Danmark.

Ifølge Mikael Togeby er det i dag

både bøvlet og vanskeligt selv at vælge

det bedste tilbud på strøm:

»Netop derfor er det problematisk,

at reguleringen fungerer så dårligt.«

De store vindere på det frie elmarked

er de store virksomheder. Renset

for inflation, stigende kulpriser og

CO 2 -kvoter er deres elregning faldet

med 16 pct., mens de private kunders

er steget 21 pct. I 1995 betalte private

kunder en tredjedel mere for strømmen

end virksomhederne. I dag er

forskellen vokset til 70 pct.

»Elliberaliseringen har været en

fiasko. Stik imod, hvad der blev stillet

i udsigt, er priserne steget. Der er

simpelthen taget penge fra forbrugerne

i det forløb,« siger chefkonsulent

Martin Salamon, Forbrugerrådet.

»Når der ikke er ordentlig konkurrence

mellem elhandlerne, nytter det

meget lidt at liberalisere.«

Allerede inden elmarkedet for husholdningerne

blev givet frit, anså

professor Frede Hvelplund, Aalborg

Universitet, den danske model for

‘noget bras’, som ville få husholdningernes

regning til at stige.

»Jeg har ikke ændret min vurdering.

Liberalisering var en fejltagelse.

Når de små forbrugere skal konkurrere

med de store industrikunder,

så kommer de små til at betale gildet,«

siger han.

»Der er bare kommet et ekstra led

med en masse unødvendige sælgere,

som skal have smør på brødet, ind i

billedet,« tilføjer han.

Direktør Lars Aagaard fra elselskabernes

organisation, Dansk Energi,

vil gerne diskutere, om der skal indføres

nye regler for priserne for privatkunder.

Han afviser dog, at elselskaberne

selv scorer hele den ekstraregning,

som elkunderne betaler. En

del går til forsikringer mod prisstigninger,

mens kunderne er sikret

samme pris et kvartal i træk.

»Betalingen og risikoen skal hænge

sammen,« siger han.

Ifølge energi- og klimaminister

Lykke Friis (V) skal det frie elmarked

være en fordel for husholdningerne.

»Det er utilfredsstillende, at de mindre

forbrugere ikke har fået fuldt udbytte

af liberaliseringen,« siger hun.

Energiministeriet planlægger en

kulegravning af området.

»Derudover vil jeg anbefale forbrugerne,

at man aktivt vælger leverandør

og produkt, hvis man er utilfreds,«

siger hun. j

Læs side 4-5

115

NYE JOB KARRIERE SIDE 24

Bosch varmepumper

– et trygt valg for fremtiden

www.bosch-climate.dk


2 Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

Ingeniøren

Forbyd bønnespirer og red de tyske atomkraftværker

Leder

af Arne R.

Steinmark

ansv. chefredaktør

ars@ing.dk

Flere end tyve døde. Over 500 med

nyresvigt. Mere end 2.000 alvorligt

smittede på to uger. Det er overslagssummen

i skadesrapporten om den

hærgende VTEC-bacille, der med

base i Nordtyskland ud over at smitte

uheldige grøntspisere har skræmt

myndigheder og avlere fra vid og

sans. I takt med at smittemistanken

er vandret fra agurker over tomater til

bønnespirer, har grøntdyrkere været

nødt til at destruere eller forære stadig

flere varer væk.

Udbruddet er aggressivt. Til sammenligning

kunne vi i løbet af hele

2010 herhjemme registrere under

2.000 sygdomstilfælde med salmonella

og 4.000 med campylobacter.

Øvrige bakterietyper som yersinia,

VTEC og listeria talte sammenlagt

nogle hundreder sygemeldte hos lægen

samme år. Leder vi efter dødsfald,

skal vi tilbage til den ondsindede

stamme salmonella U288, der i

2008 krævede fire menneskeliv ud af

37 syge. Heldigvis kunne stammen

slås ned med antibiotika. Det er vanskeligt

med det aktuelle VTECudbrud.

Måske derfor er de tyske myndigheders

efterforskning og kommunikation

så usædvanlig og panisk. Presset

for en hurtig opklaring har været

så massivt, at myndighederne som

princip har valgt at løbe med en halv

vind. En foreløbig kulmination blev

nået ved offentliggørelsen af et navngivent,

økologisk landbrug som smittekilden.

Hvilket straks efter kunne

udelukkes. Tilliden svinder, og kritikken

hagler ned, mens iagttagere

onsdag vurderer, at sagen med stigende

sandsynlighed forbliver

uopklaret.

det ville være ufint at fremføre,

at VTEC-udbruddet korporligt har

mere på samvittigheden end ulykken

på det japanske atomkraftværk i

Fukushima. Kun under særlige omstændigheder

kan man med rimelighed

sammenligne bivirkninger ved

naturens orden og menneskets teknologiske

frembringelser. Betimeligt

er det derimod at studere, hvordan

vi som samfund vælger at reagere,

og hvilke beslutninger vi tager, i

de to forskellige situationer. Tilfældet

vil, at Tyskland jo netop har besluttet

at afvikle samtlige a-kraft-værker

inden for ti år efter den japanske

tragedie.

Det handler om vores

asymmetriske opfattelse

af risiko, det handler

om vores forhold til forskellen

mellem natur og

kultur.

Beslutningen falder i øjnene al

den stund, man jo ikke kan forestille

sig et forbud mod salg af agurker og

tomater –og ej næppe heller bønnespirer,

selv om disse svært vaskbare

vegetabilier nærmest tigger bakterier

om at slå sig ned og mæske sig. Og

selv om en analyse af sygdomsrisiko

holdt op mod bidraget til sund ernæring

ikke nødvendigvis vil falde ud til

spirernes fordel.

det handler om vores asymmetriske

opfattelse af risiko, det handler

om vores forhold til forskellen mellem

natur og kultur, og det handler

om balancen mellem den praktiske

fornuft og etik. Når tyskerne nærmest

uden at blinke for altid trækker

alle brændselsstavene op af vandet,

er det irrationelt. På bagkanten af

Fukushima havde det været fornuftigt

at stressteste sikkerhedsprocedurerne

og trykprøve konstruktionen af

værkerne. I stedet endte det med en

etisk-politisk beslutning, fri for praktisk

omtanke. Omvendt må vi finde os

i bakteriernes darwinistiske stræben

efter udødelighed, når de bytter resistente

plasmider, mens de dræber os.

I europa burde vi arbejde med samme

normer for fødevaresikkerhed og

udvikle ny antibiotika i fællesskab.

Og genoverveje skæbnen for de tidssvarende

udgaver af tyske a-værker. j

ugens satire: flad-flyve-fisk

SPØRG SCIENTARIET

?

Er der noget mindre end kvarker?

Kim Merrild spørger: »Efter at jeg har

læst noget litteratur omkring emnet er

jeg blevet nysgerrig og vil gerne have

svar fra nogle mennesker, som ved meget

mere omkring de mindste ting i universet,

som vi kender til. Ifølge Aristoteles

kan alt stof deles ned i mindre og

mindre stykker, uden begrænsninger.

Til dags dato er vi nået til kvarker, men

hvor langt kan man gå ned i størrelse?

Vil alle materialer uanset størrelse udsende

en form for bølgelængde, som

man kan se, og hvor går grænsen?«

John Renner Hansen, Institutleder på

Niels Bohr Institutet, svarer:

fundamentale partikler. Deres indre

struktur blev først beskrevet af Niels

Bohr i 1913, som forudsagde, at elektronerne

bevæger sig omkring atomkernen

i stabile tilstande med forskellige

energiniveauer. Der udsendes

lys, når en elektron hopper fra en

tilstand med høj energi til en lavere

liggende tilstand. Hvis kvarker og

leptoner er bygget af mindre partikler,

vil man tilsvarende atomet med

tilstrækkelig stor energi kunne excitere

disse til højere energiniveauer og

derefter observere udsendelse af lys,

når partiklen henfalder til grundtilstanden.

Maveplasker

Raketdrengene Madsen og Bengtsson har sikret sig evig berømmelse med deres succesfulde raketaffyring. Til gengæld ville rakettens

passager, dummyen Randy, med stor sandsynlighed være død øjeblikkeligt efter en påvirkning på 26 G ved styrtet.

>> se flere på ing.dk/satire

Kvarkerne udgør sammen med

leptonerne naturens mindste byggesten,

hvor kvarkerne bruges til at

bygge hadronerne med, f.eks. protonen

og neutronen. Elektronen er den

mest kendte lepton, men der findes

fem andre, muonen, tau-patriklen og

tre forskellige neutrinoer.

Der er indtil nu ikke påvist tegn

på, at kvarker og leptoner har en indre

struktur. De ser ud, som om de er

punktformede, dvs. at de ingen udstrækning

har i rummet. Det betyder

ikke, at der ikke findes en indre

struktur i disse partikler. Det betyder

bare, at vi endnu ikke har haft en

tilstrækkelig god ‘lup’ til at se så dybt

ind i stoffet.

Atomerne udgjorde engang de

Ved de store acceleratoreksperimenter,

f.eks. på CERN i Genève og

på Fermilab i Illinois, har man hidtil

uden held ledt efter sådanne signaler.

Man kan omsætte dette nul-resultat

til et udsagn om partiklernes rumlige

udstrækning. Indtil nu har man

ikke set signaler, der tyder på at

kvarker og leptoren er større end

10 -19 m.« j

Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål

på ing.dk/scientariet/sporg

Spørg Scientariet findes også som quiz

på apps.facebook.com/scientariet

Telefon +45 33 26 53 00

redaktion@ing.dk / www.ing.dk

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark

Redaktionschefer: Henning Mølsted,

indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine

Reitz Bjerregaard, journalister

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &

erkendelse, Nanna Skytte, designchef

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03

Kommentarer og læserindlæg:

debat@ing.dk

Abonnement og adresse ændringer:

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk

www.ing.dk/abonnement

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220

Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes

til andre formål. Henvendelse til

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon

+45 33 26 53 17

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S

Skelbækgade 4, 1717 København V

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af

Ingeniørforeningen, IDA

Direktion: Arne R. Steinmark,

adm. direktør

Christian Hjorth,

kommerciel direktør


APC har brugt 80 MIO Euro

på research så du kan undgå

fremtidige problemer i dit serverrum.

Determining Total Cost

of Ownership for Data

Centre and Network

Room Infrastructure

White Paper #6 (WP-6)

‘Determining Total Cost of

Ownership for Data Centre and

Network Room Infrastructure’

Monitoring Physical

Threats in the

Data Centre

White Paper #102 (WP-102)

‘Monitoring Physical Threats

in the Data Centre’

Ten Steps to Solving

Cooling Problems

Caused by High-

Density Server

Deployment

White Paper #42 (WP-42)

‘Ten Cooling Solutions to

Support High-Density

Server Deployment’

White Paper #6

€95 00

GRATIS

White Paper #102

€55 00

GRATIS

White Paper #42

€95 00

GRATIS

The Seven Types of

Power Problems

White Paper #18 (WP-18)

‘The Seven Types of

Power Problems’

Power and Cooling for

VoIP and IP Telephony

Applications

White Paper #69 (WP-69)

‘Power and Cooling for

VoIP and IP Telephony

Applications’

Cooling Strategies for

Ultra-High Density

White Paper #46 (WP-46)

‘Cooling Strategies

for Ultra-High Density

Racks and Blade Servers’

White Paper #18

€55 00

GRATIS

White Paper #69

€95 00

GRATIS

White Paper #46

€55 00

GRATIS

Guidelines for

Specification

of Data Centre

Power Quality

White Paper #120 (WP-120)

‘Guidelines for Specification

of Data Centre Power

Density’

€95

White Paper #120

00

GRATIS

Electrical Efficiency

Modeling for

Data Centres

White Paper #113 (WP-113)

‘Electrical Efficiency

Modeling for Data Centres’

€55

White Paper #113

00

GRATIS

€95

White Paper #108

00

Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os?

Making Large

UPS Systems

More Efficient

White Paper #108 (WP-108)

‘Making Large UPS Systems

More Efficient’

GRATIS

Vi har talt med tusindvis af kunder fra

Birmingham til Beijing, og vi har set de gode,

de onde og de grusomme metoder kunderne

bruger i planlægningen af deres datacentre.

I mange tilfælde har faldende omsætning og

budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver

lagt nogen plan.

Kender du og dine medarbejdere de 10 værste

fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum

og datacentre? Ved i hvordan man optimerer

kølingen uden at bruge en krone?

Find svarene og meget mere i vores seneste række

af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research

i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen.

Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS

og få chancen for at vinde en Lenovo ® all-in-one touch screen PC!

Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 88217t

Ring på 70-27-01-58 • Fax 70-27-01-59

©2011 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric and APC are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All other trademarks are property of

their respective owners. e-mail: esupport@apc.com • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.


4 Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

FOKUS Elpriser

Hirtshals

Elforsyning A/S

Overflødig

prissikring

er dyrt for

elforbrugerne

Tårs

Elforsyning

A/S

Hornum

Elforsyning A/S

Nibe

Elforsyning A/S

NYFORS ENERGI A/S

ENERGI NORD

FORSYNING A/S

Frederikshavn

Forsyning A/S

AKE

Forsyning A/S

Verdo Randers

Elforsyning A/S

2,4 milliarder kroner har de

såkaldte forsyningspligtselskaber

opkrævet for meget

af private elforbrugere siden

2005, fordi en lov kræver, at

forbrugerne skal beskyttes

mod uventede prisstigninger.

Helt overflødigt, konstaterer

overset rapport.

Frit elmarked

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og

Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk

Stik imod alle intentioner er det blevet

meget dyrere at være privat elkunde

efter, at den danske elsektor blev liberaliseret

i 2001. Renset for afgifter,

moms, offentlige forpligtelser (PSOtarif),

stigende kulpriser, CO 2 -kvoter

og stigende antal vindmøller i markedet,

så er elprisen i dag blevet 21 procent

højere for dig og mig.

Hovedårsagen er en markant højere

pris på selve strømmen, end man

betaler i industrien, og heraf udgøres

halvdelen, 4-5 øre pr. kWh, af en

helt unødvendig forsikringspræmie.

Det fremfører i hvert fald en hidtil

overset rapport fra Ea Energianalyse

om udviklingen i elpriserne. I rapporten,

som er bestilt af Energistyrelsen,

ser man for første gang på konkrete

årsager til de højere priser for

privatkunderne, der ikke selv har

skiftet elleverandør eller elprodukt.

Det gælder 90 procent af alle private

elforbrugere.

»Loven kræver, at disse forbrugere

får udmeldt elprisen for det kommende

kvartal, men det er også alt,

PrivatKundernes elpris

er steget markant

Udviklingen i faste elpriser renset for

inflation, siden det første skridt til at

liberalisere det danske elmarked

blev taget.

Kilde: EA Energianalyse. Grafik: LGJ

+60

+50

+40

+30

+20

+10

100

-10

-20

Husholdninger

1995 =

index 100

1995

2000

Industri

2005

1999

hvad forbrugerne får for de mange

milliarder, de betaler til denne prissikring.

Svingninger i elprisen kan

‘forsikringen’ nemlig ikke hjælpe på,

viser vores analyse, og derfor mener

jeg, at forbrugerne smider penge ud

af vinduet,« siger Mikael Togeby, der

er partner i Ea Energianalyse.

Forsikringspræmien tillægges i

praksis markedsprisen, og de 36 forsyningspligtselskaber

– som leverer

til de kunder, der ikke har valgt andet

– skal have godkendt den samlede pris

for næste kvartal hos Energitilsynet.

Tilsyn revurderer

Lovgivningen foreskriver, at denne

samlede forsyningspligtpris skal prissikres.

Energitilsynets model for,

hvordan dette skal ske, tager udgangspunkt

i udbudte finansielle kontrakter

fra det foregående kvartal – uanset, om

de er handlet eller ej. Derfor bliver prisen

fiktiv og for høj. Det viser rapportens

sammenligning mellem den finansielle

prissikring og spotmarkedsprisen

over næsten fem år.

»Prissikringen øger elprisen med

10-15 pct., og det er ikke acceptabelt.

Jeg mener, at man skal droppe forsikringen

og i stedet bruge spotprisen

med et vist administrativt tillæg. Det

ville være en rimelig måde at prissætte

på,« siger Togeby.

Ifølge kontorchef Jeppe Danøe er

Energitilsynet allerede gået i gang

med at kigge på, om størrelsen af

denne forsikringspræmie nu også er

rimelig. Men han kan endnu ikke sige,

om dette service-eftersyn så vil resultere

i ændringer eller ej:

»Vi kan se, at der er et problem med

prissikringens størrelse, men så længe

loven kræver en forlods udmelding

af elpriserne, så kan man ikke

komme uden om en form for prissikring,«

siger han.

Kontorchefen er dog skeptisk over

for, at overprisen skulle være så voldsom

som 4-5 øre pr. kWh:

»Vi savner dokumentation for dette

i form af en empirisk sammenligning

af elpriserne for forsyningspligtkunder

og for privatkunder, der

selv har skiftet produkt eller leverandør

i samme periode,« siger han.

Togeby fastholder dog, at analysen

er dækkende, da man faktisk kan købe

et spotprisprodukt i dag, og at analysen

netop sammenligner den prissikrede

elpris uden administrationstillæg

med spotprisen uden administrationstillæg.

Sikkerhed koster

Dansk Energi, som organiserer elsektoren,

er – som nævnt på forsiden

NOE ENERGI-

FORSYNING A/S

SCANENERGI ELSALG A/S

Hjerting

Elforsyning A/S

VOS Elhandel A/S

Viborg

Forsyning A/S

TRE-FOR Energi A/S

SYD ENERGI SALG A/S

ENERGIMIDT

FORSYNING A/S

– villig til at diskutere andre måder at

sammensætte elprisen på.

Men adm. direktør Lars Aagaard

peger samtidig på, at man ikke kan

sammenligne elprisen for erhvervskunderne,

som køber et spotprodukt

på timebasis med et forsyningspligtprodukt,

hvor prisen er låst i en periode:

»En risikopræmie udtrykker, at der

er en risiko for et tab (hvis engros-prisen

stiger, red.). Og det er da klart, at

hvis man er god til at købe strøm ind,

kan man tjene penge. Men man kan

også tabe penge, hvis man ikke gør

det rigtigt. Og ingen kan bede vores

sektor om at afdække en risiko, som

vi ikke bliver betalt for,« siger han og

tilføjer, at det er det samme som med

flexlån.

Den sammenligning køber Mikael

Togeby dog ikke, idet prissikringskontrakterne

på mange dage slet ikke

bliver handlet:

»Hvem ville indgå en kontrakt ud

fra, hvad Nykredit havde tilbudt, men

ingen ville købe? Når det gælder elpriserne,

tager de derimod udgangspunkt

i produkter, som Dong og andre

tilbyder, selv om ingen køber,«

siger han.

Han tilføjer, at hvis elselskaberne

opfører sig som fornuftige købmænd

– og ikke prissikrer, når priserne på

kontrakterne er meget høje – så vil en

betydelig del af de penge, som kunderne

betaler for prissikringen, havne

hos dem.

Eftersyn trækker ud

Klima- og energiminister Lykke Friis

(V) kalder Ea Energianalyses rapport

‘et godt input’ til det eftersyn af hele

LOKALENERGI

FORSYNING A/S

NRGi

Energisalg A/S

Brenderup

Forsyningspligtselskab

A/S

Ideelle A/S

FYNSK ENERGI A/S

SEF A/S

Ærø Elforsyning

Elsalg A/S

LEF Forsyning A/S

ELRO

Forsyningspligt A/S

NRGI

ENERGISALG

A/S

Rolfsted og

Omegns

Forsyningspligtselskab

A/S

elforsyningsområdet, som regeringen

har varslet i sin Energi 2050-strategi.

»Der er tale om en meget omfattende

opgave, hvor vi skal se på reguleringen

af elforsyningen i bred forstand.

Spørgsmålet om forbrugernes

elpriser vil her være et ud af en række

forskellige temaer,« siger hun.

Allerede da rapporten blev offentliggjort

i marts i år, fremgik det, at regeringen

ville gå i gang med disse

analyser ‘inden for kort tid’, men endnu

er arbejdet altså ikke kommet i

gang:

»Jeg forventer, at arbejdet kan sættes

i gang i løbet af nogle måneder,«

siger Lykke Friis.

Hos oppositionen mener SF’s An-


Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

5

Læs Ea Energianalyses rapport om

>>udviklingen i elpriserne på ing.dk/k#95ph

ELPRISENS ELEMENTER:

Elprisen er sammensat af en del forskellige

holdsvis 4000 og 100000 kWh/år. 4000 kW

brug for lille erhvervsvirksomhed.

120

Øre/kWh

Østkraft

Forsyning A/S

100

Abonnement,

forsyningspligt

Abonnement og

effektbetaling, net

Tabeller

34 ELSELSKABER

KRÆVER FOR HØJ PRIS

Hvis elforbrugerne ikke har valgt andet,

får de leveret strøm af deres lokale

elselskab, kaldet forsyningspligtselskabet.

Men den pris, som disse selskaber tager

for strømmen, er 4-5 øre for høj pr. kWh,

hævder en rapport fra Ea Energianalyse.

Der er i alt 34 forsyningspligtselskaber

fordelt ud over landet. De forsyner 90 pct.

af landets private elforbrugere.

80

60

40

PSO

Energinet.dk-transmission

Regional transmission

Lokal nettarif

Kommerciel el

20

Helsingør

Elforsyning A/S

0

SK Energisalg

A/S

SK Energisalg

A/S

SEAS-NVE STRØMMEN

ne Grete Holmsgaard, at forbrugernes

overpris til forsyningspligtselskaberne

bør stoppes snarest, og at

det passende kunne ske i forbindelse

med forhandlingerne om det kommende

energiforlig:

»Men desværre er selve forhandlingerne

ikke kommet i gang endnu. Vi

har kun holdt indledende studiekredsmøder,«

siger hun.

Ifølge Anne Grete Holmsgaard er

vilkårene for at handle strøm som

privat forbruger også for dårlige. For

eksempel skal man have en timeaflæst

elmåler for at kunne få udbytte

af handlen, og det har langtfra alle

forbrugere.

Verdo Hillerød

Forsyning A/S

DONG ENERGY

EL & GAS A/S

Mikael Togeby er enig i, at det bør

gøres mere økonomisk tillokkende

for forbrugerne at handle med strøm:

»Blandt andet burde tariffer og afgifter

være variable – ligesom man

kunne aftale, at alle selskaber skulle

tilbyde et par standardprodukter, der

ville gøre det nemmere at vælge som

elkunde. Sådan er det for eksempel i

Norge,« siger han.

Adm. direktør i Dansk Energi Lars

Aagaard mener, at en høj forsyningspligtpris

vil kunne skubbe kunderne

ud på elmarkedet:

»Der skal være et simpelt standardprodukt

til kunder, der ikke orker at

prøve kræfter med markedet. Jeg er

tilhænger af, at prisen på dette ikke

bliver for lav, fordi det tilskynder kunderne

til at skifte leverandør,« siger

han. j

Til venstre Dongs eksempel på en aconto-afregning fra en typisk, dansk husstand. Søjlen til højre viser, hvad elprisen

i Østdanmark typisk består af eksklusive afgifter. Kilde til søjlen: Dansk Energi

Bøvlet og svært at finde

den billigste strømpris

Selv eksperterne har svært

ved at finde det rigtige

tilbud på strøm til private

hjem. Måske kan indkøbsforeninger

gøre det lettere.

elpriser

Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og

Sanne Wittrup sw@ing.dk

Det burde være meget enkelt, men i

praksis er det en vanskelig opgave at

finde frem til den billigste strøm på

markedet.

Det konstaterede partner Mikael

Togeby fra Ea Energianalyse selv, da

han satte sig for at lægge en brugbar

strategi for elindkøb til private danskere.

Det gjorde han, mens han

kortlagde årsagerne til de ændrede

priser, som det frie elmarked har ført

med sig.

»Vi har lavet nogle øvelser for at se,

hvad en rationel elkøber gør. Det er

faktisk ret indviklet, og folk er ikke

dumme, når de ikke skifter elselskab,«

siger han. Dermed henviser

han til, at ni ud af ti danskere undlader

at benytte det frie elmarked.

Årsagen til kompleksiteten er bl.a.,

at priserne varierer meget selv på

kort sigt.

Følg spotprisen

Strategien, som Mikael Togeby kom

frem til, kan dog udtrykkes forholdsvist

enkelt:

»Almindeligvis skal du købe ind til

den variable spotpris. Når prisen er

lav, skal du prissikre for så lang en periode

som muligt.«

Mikael Togeby har gennemført et

par analyser af elprisen i de seneste

par år. I Østdanmark har den gennemsnitlige

månedspris svinget fra

27 til 70 øre pr. kWh. Gennemsnittet

ligger på 35-37 øre.

»Derfor er det uhensigtsmæssigt at

prissikre, når prisen er højere end 30

øre,« siger han.

Ifølge Mikael Togeby kan hovedreglen

benyttes til at hente 95 procent

af den mulige besparelse på elregningen.

Han mener, at en besparelse

på 20 procent af selve strømprisen er

realistisk. Det kan oversættes til en

besparelse på ca. 320 kroner årligt for

en gennemsnitshusstand.

»Men en del danskere har et større

forbrug, og for dem kan besparelsen

blive over 1.000 kroner årligt,« siger

Mikael Togeby.

Han tilføjer, at for de kunder, som

ikke orker at følge med i elprisen og

prissikre på det rigtige tidspunkt, er

det en udmærket og simpel strategi

blot at vælge den billigste leverandør

med variable priser.

Direktør Lars Aagaard, Dansk

Energi, medgiver, at strømtilbuddene

kan være vanskelige at gennemskue,

men det er en naturlig følge af

det frie marked, mener han.

»Vi har over 150 forskellige elprodukter

i Danmark. Det er handelsbetingelser,

vi konkurrerer på: Hvor

lang tid kunderne binder sig, hvor

meget de betaler forud. Det kan virke

uoverskueligt, men det er det, der

gør, at produkterne er forskellige,«

siger han.

Chefkonsulent Martin Salamon,

Forbrugerrådet, påpeger, at elbiler og

varmepumper gør, at vi er på vej mod

et højere strømforbrug.

»Derfor giver det mening for kunderne

at lære markedet at kende,« siger

han.

Ifølge Martin Salamon kan forbrugerne

hente meget blot ved at se på elpristavlen,

et internetværktøj til at

sammenligne elpriser – også på klimavenlige

strømprodukter. Men der

er stadig for lidt at spare sammenlignet

med forholdene i Norge og Sverige.

»Det er, fordi konkurrencen ikke

fungerer ordentligt,« siger han.

Første indkøbsforening på vej

I de to nabolande har privatkunderne

slået sig sammen om at købe strøm

ind fælles. Det samme forsøger arkitekten

Anders Thorsen fra Skagen

nu som den første herhjemme at få

danskerne til.

Hans nystartede indkøbsforening,

Elrabatten.dk, forsøger at få mindst

10.000 danskere til at melde sig til et

fælles udbud af strøm. Målet er, at en

gennemsnitshusstand på den måde

skal kunne spare 1.000 kroner årligt.

»Den dag, vi bliver endnu flere,

skal vi gerne kunne skaffe endnu

større rabatter,« siger han.

Initiativet er først lige startet, og

Anders Thorsen kan først om tre måneder

sige, om det er lykkedes at få

tilstrækkeligt mange privatkunder i

folden. Selv håber han at kunne tjene

lidt penge på at administrere udbuddene,

men understreger, at der skal

flere end 10.000 brugere til at gøre

det til en forretning for ham.

Martin Salamon fra Forbrugerrådet

kalder det ‘et spændende initiativ

at samle forbrugermagten, som vi

også har set det i Sverige’.

»Det giver mening at gå sammen

om at styrke sin købermagt på et

marked, hvor det kan lade sig gøre,

selv om man bor forskellige steder i

landet. Det gør det muligt at agere ligesom

en stor virksomhed med et

forbrug, der er stort nok til, at elselskaberne

gider at interesse sig for

det,« siger han. j


6 Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

Interview

Tæt på dr. Li Ning, administrerende

direktør, BGI Europe

>>

projekt,

Læs mere om det danske gensekventeringssom

BGI er en del af, på ing.dk/k#8upv

Kinesisk gengigant i Danmark:

»Vi vil kun give folk bedre liv«

Gode forskervenner har fået

kinesiske BGI til Danmark,

hvor de vil forbedre vores

liv ved hjælp af vores gener.

Gensekventering

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

Verdens førende inden for gensekventering,

det kinesiske selskab

BGI, har lagt sit europæiske hovedkvarter

i Danmark. Ingeniøren har

spurgt den administrerende direktør

for BGI Europe, dr. Li Ning, hvad der

har lokket BGI hertil, og hvorfor vi

skal kende vores gener.

Hvilke perspektiver er der i at sekventere

vores gener?

»Vi har nogle ideer, men lige nu

ved vi ikke, hvad vi kan gøre i fremtiden.

Det er, som da vi alle for 20 år siden

talte om it, men ingen vidste,

hvordan vi ville komme til at bruge

det,« siger Li Ning og fortsætter:

»Men jeg tror på, at vi kan finde

metoder til at hjælpe folk med at få et

bedre liv. For hvis du har en idé om,

at du har risiko for nogle sygdomme,

kan du ændre på nogle af dine dårlige

vaner, så risikoen bliver mindre. Jeg

tror på, at det vil være hjælpsomt og

forbedre livet for den enkelte.«

Men er der ikke også risici ved det?

Nogle frygter f.eks., at deres privatliv

bliver truet.

»Jo, og vi bliver nødt til at finde en

måde at kontrollere det på, men vi

kan ikke sige, at vi på grund af den risiko

vil sige nej til alle fordelene. Vi

må tage nogle risici, for der er endnu

ikke nogen solid lovgivning eller kontrolsystemer

på området, for ingen

ved, hvordan de skal administrere

det. Den videnskabelige forskning

kan ikke stoppe, og jeg tror på, at fordelene

ved at give genominformationerne

til befolkningen vil overgå risiciene.«

Li Ning nævner f.eks., at den nye

viden nok kan reducere sundhedsudgifterne,

da vi kan få skræddersyet

medicin til den enkelte og flere undersøgelser

kan blive udført i hjemmet.

Men han understreger, at dette

blot er de grundlæggende forventninger

– ingen ved endnu, hvad der

kan opnås.

Men vi skal også regne ud, hvordan

vi håndterer risiciene, understreger

han. Blandt andet mener han, at vi

skal overveje at involvere psykologerne

– f.eks. i spørgsmålet om, hvorvidt

vi vil vide det, hvis vores gener viser,

at vi har en stor risiko for at få en

uhelbredelig sygdom.

Li Ning forventer, at BGI er klar til

at give nyttig information om ens gener

til den enkelte om ca. fem år.

»Den tekniske del er klar om ét til

to år, for vi er ved at forberede databaser

til at lave personlige genomer,

CPU-kapaciteten vokser ekstremt

hurtigt og datateknologien til gensekventering

vokser endnu hurtigere.

Den videnskabelige del, hvor danskerne

kan sammenligne deres gener

med danske baggrundsdata, er

klar om to til tre år.«

Men der er meget andet end teknikken,

der skal på plads og diskuteres,

understreger han:

»Vi skal også finde ud af, hvordan

vi kan sikre, at denne viden kan give

fordele til de enkelte mennesker og

ikke kun store firmaer. Vi skal have et

myndighedssystem, der hjælper folk

med at opbevare disse hemmelige data,

og der skal opsættes en forretningsmodel.

Det er også meget vigtigt

at lære folk, hvordan de kan bruge

informationerne til at mindske risici

for sygdomme og få et bedre liv.«

Vi kan kun sige værsgo

Og alt det kan BGI ikke klare alene,

understreger Li Ning.

»Alle skal diskutere det her, for det

offentlige image for genomsekventering

er det vigtigste – det skal tilhøre

folket. Vi kan som teknikere og ingeniører

kun sige: ‘Nu er det klar – brug

det, hvis I vil’. Men der er brug for

nogle pionerer, der tør tage chancen

Den adm. direktør for BGI Europe,

Li Ning, har endnu ikke fået kortlagt

sine egne gener. Foto: BGI

og bruge det først, og det kunne godt

være danskerne.«

Hvorfor valgte I Danmark til jeres

hovedkvarter?

»Det vigtigste for os var det lange

gode forhold, flere af vores ledere og

stiftere har til deres danske venner,

der er forskere i verdensklasse inden

for genetik. F.eks. er en af vores stiftere

venner med professor Lars Bolund

på Aarhus Universitet. Det giver

os et solidt fundament her.«

Sammen med Aarhus Universitet,

Københavns Universitet og Danmarks

Tekniske Universitet m. fl.

deltager BGI også i et projekt, der bl.a.

skal opbygge en sekventeringsplatform,

der i første omgang skal bruges

til at gensekventere 150 danskere. Det

er håbet senere at udvide projektet, så

generne hos en større del af danskerne

kortlægges, ligesom BGI satser på

at komme til at sælge gensekventering

til individuelle privatpersoner.

Højteknologifonden ser så store industrielle

perspektiver, at de støtter projektet

med 86 mio. kr., hvilket er fondens

største bevilling nogensinde.

BGI skal hjælpe med at opbygge

teknikken til at sekventere generne

samt bioinformatikken, så de mange

data kan blive analyseret og sat ind i

en større sammenhæng.

BGI investerer 60 mio. kr. i projektet

– hvad får I for de penge?

»For det første vil vi med denne

platform i fremtiden kunne udføre

flere videnskabelige forskningsprojekter

med støtte fra den danske regering

og danske fonde. Vi har også planer

om at udføre nogle kommercielle

samarbejder baseret på den sekventering

og bioinformatik, vi får ud af

dette projekt. Men den genetiske information

tilhører Danmark, så baseret

på disse data kan vi kun fokusere

på kommercialisering i Danmark,«

understreger Li Ning og fortsætter:

»Dette projekt kan også give os et

virkelig godt offentligt image, og det

vil være meget hjælpsomt for os, når

vi i fremtiden vil lancere vores kommercielle

forretning i Danmark.«

BGI (tidligere Beijing Genomics Institute),

der blev grundlagt i Kina i 1999,

har bl.a. hjulpet med at udforske generne

i den E. coli, der har hærget i Tyskland,

i håb om, at det kan give viden om

oprindelse og behandling. Foto: BGI

Vil kun tjene folk

Der er blevet stillet spørgsmål om,

hvorvidt BGI kan ende med rettighederne

til de danske gener og kommercielt

interessante opdagelser i

dem. Li Ning forklarer, at BGI kan

komme til at dele nogle af rettighederne

med de andre, men intet er afgjort

endnu.

»Vi kan ikke definere rettighederne

allerede, for dette er fuldstændig

videnskabelig forskning. Ingen ved,

hvad vi kan finde, eller hvad vi vil gøre.

For i løbet af i år gør vi måske en

stor ny opdagelse, der vil få stor indflydelse

på vores næste skridt. Så måske

bliver vi nødt til at aftale rettighederne

løbende under projektet.«

Han afviser, at de danske genetiske

informationer vil blive sendt til Kina.

Databasen og de stærke computere,

der skal arbejde med generne vil blive

sat op i Danmark, og alle data vil

blive lagret på Aarhus Universitet,

mens den danske del af BGI vil stå for

backup på Cobis i København.

»Dette er et fuldstændig dansk projekt,

og alle informationer og data tilhører

den danske befolkning. Formålet

med projektet er at sætte en basal

database op for det danske folk og

tjene dem i fremtiden,« understreger

Li Ning og fortsætter:

»Vores mål er langsigtet samarbejde

med de danske forskere, der er ekstremt

langt fremme i den genetiske

og genomiske forskning. Vi er involveret

i dette projekt, fordi alle vores

danske forskervenner mener, at vi i

BGI kan bidrage med vores teknologi

og erfaring i videnskabelig biologi.«

Som afslutning på interviewet understreger

Li Ning BGI’s motivation.

»Det er meget vigtigt for os at sige,

at BGI virkelig ikke kun er et privat

selskab, der vil tjene penge. Vores

mål med at være involveret i dette er

kun at tjene folk og hjælpe dem med

at gøre deres liv bedre. Vi samarbejder

med videnskabsfolkene, da de

kun fokuserer på opdagelser, som de

håber, kan forbedre alle folks liv, og vi

deler alle data med forskere verden

over,« siger han og forklarer:

»Vi er kun nødt til at tjene nogle

penge, så vi også kan hjælpe vores

medarbejdere med at få et bedre liv.

Grundlæggerne får ikke penge fra

BGI lige nu, og direktørerne har ikke

deres egne store huse og deres biler

er kun meget økonomiske som Hyundai.

Men alle medarbejdere i BGI

bliver glade og føler stor tilfredsstillelse

ved at opdage ny viden, der kan

hjælpe folk i verden,« siger Li Ning. j


FORSIKRING AF:

· medarbejdere

· firmabiler

· rådgiveransvar

· inventar

IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk

Læs også på ida.dk om alle de faglige

tilbud til dig som rådgivende ingeniør.

ER DIN VIRKSOMHED SIKRET, HVIS UHELDET ER UDE?

Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor

har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi’r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt.

På www.idaerhvervsforsikring.dk kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiver ansvarsforsikring.

Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude.

Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk

NÅR GODE RÅD ER BILLIGE


8 Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

teknologi

Deltag i Ingeniørens dækning af Le Mans

>>på ing.dk’s liveblog: ing.dk/k#8tz2

Audi: R18 ser markant anderledes

ud med sin finne og sit

lukkede cockpit sammenlignet

med sidste års åbne R15.

Peugeot: Den spritnye 908

ligner til forveksling sidste års

908 Fap, men det er faktisk

kun vinduesviskeren, der går

igen på den nye bil.

Finne: Fra i år er det i LMP1-serien påkrævet, at alle biler

er udstyret med en finne, der løber vertikalt i midten af

bilen fra cockpit til hækspoiler. Hvis bilerne skrider ud, og

derfor kommer sidelæns af kørselsretningen, skaber den

flade bund på bilerne og den kurvede overflade over bilen

ellers opdrift på samme måde som en vinge på et fly.

Aero: Audis frontdiffuser

presser luft over

bilen, hvilket gør, at

bilen ’klæber’ til vejen.

Balancen her er mellem

vindmodstand og grip, for jo

bedre downforce og dermed grip,

jo mere vindmodstand.

Cockpit: I år

stiller Audi med

en lukket racer.

Det reducerer

vindmodstanden

med mellem

5 og 7 pct.

Loft over motorkraft kræver

nye trick af Le Mans-ingeniører

2011-reglementet har sat nye

grænser for bilerne ved dette

års Le Mans. Se her, hvilke

tekniske løsninger de to

favoritter svarer igen med.

biler

Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk

Den hurtigste serie på Le Mans hedder

Le Mans Prototype 1 eller LMP1.

Det er her, Peugeot og Audi kæmper

om trofæet, og Tom Kristensen efterhånden

har vundet otte gange.

I år er der kommet nye regler for at

holde hastigheder og konstruktører i

stram snor. En af de vigtigste ændringer

er, at dieselbilerne, som har

været suverænt hurtigst på Le Mans,

siden Audi lancerede sin første i

2006, nu bliver væsentligt begrænset

i motorstørrelse. Motorerne må nu

maksimalt have en slagvolumen på

3,7 liter og 8 cylindre mod 5,5 liter og

12 cylindre sidste år. Det betyder et

fald på omkring 150 hestekræfter, og

derfor har de to producenter måttet

finde fartressourcer andre steder end

i motorrummet.

»Helt grundlæggende handler det

om, at bilerne har fået mindre motorer,

så ingeniørerne har i stedet måttet

gøre alt, hvad de kan, for at hente

sekunder andre steder,« forklarer

Sam Collins, digital redaktør af det

engelske magasin Racecar Engineering,

der selv er uddannet ‘automotive

engineer’.

Kun vinduesviskeren bevaret

Både Audi og Peugeot har derfor arbejdet

meget med aerodynamik og

vægtreduktion. Peugeot 908 ligner

måske den gamle 908 Fap til forveksling,

men det eneste, der går

igen fra den gamle til den nye model,

er vinduesviskeren. Hos Audi

har man blandt andet arbejdet meget

med aerodynamikken og skabt

en helt ny og meget anderledes bil,

R18.

For at reducere vægten af R18 har

Audi blandt andet udviklet en nyskabende

monocoque i kulfiber.

»Det mest fantastiske ved den nye

R18 er, at hele karrossen er lavet ud af

ét stykke kulfiber, som ifølge vores

oplysninger kun vejer 72 kg. Det er

mindre end den gamle R15, som var

bygget op af to dele, og man skal huske,

at den ikke havde noget tag.«

Motorerne er muligvis blevet begrænset

i slagvolumen, men det betyder

ikke, at de er blevet slappe. Begge

biler producerer stadig lige så meget

moment som en mindre lastbil. Audis

V6’er producerer f.eks. i omegnen af

900 newtonmeter, og så vejer den det

samme som benzin-V8’eren, der sad i

Audis første Le Mans-racer, R8C – og

25 pct. mindre end diesel-V10’eren,

der lå i R15, Audis racer fra sidste år.

Når det gælder motorerne, har Audi

nok det bedste kort, mener Sam

Collins, også selvom Audi er bagud

Peugeot 908

Center, hækmotor

Baghjulstræk

6-trins sekventiel gearkasse

3,7 V8, 32 ventiler

Twin Turbo m. 33,5 mm

indsugningsbegrænser

550 hk

900 kg

65 liters tank

Peugeot har valgt et klassisk layout

med en 90° V8 med Twin Turbo.

Bilen har selvfølgelig partikelfilter

eller FAP/filtre à particules, som

franskmændene kalder det. Et

vigtigt link til Peugeots gadebiler.

med to cylindre og en turbo i forhold

til Peugeots Twin Turbo-V8’er.

»Peugeot har nok en ulempe med

V8’eren. Blandt andet har Spa allerede

vist, at der var nogle problemer

med kølingen af motorerne,« siger

han og fortsætter:

»V6’eren virker bare mindre kompliceret.

Der er mindre, der kan gå

galt: Den måde hvorpå, luften

strømmer ind i et indtag over cockpittet

ned til, hvor turboen er placeret

mellem de to cylindervægge, til

udstødningen som bliver sendt lige

bagud igennem et enkelt rør – det er

VS.

Opbygning

Trækkende hjul

Gearkasse

Motorlayout

Turbo

Effekt

Vægt

Tankkapacitet

AUDI R18

Center, hækmotor

Baghjulstræk

6-trins sekventiel gearkasse

3,7 V6, 24 ventiler

1 Garrett TR30R variabel turbo m.

33,5 mm indsugningsbegrænser

540 hk

900 kg

65 liters tank

Audis motor er en V6’er, og den har

et atypisk design, da den er 120° og

kun har en enkelt turbo. Det flade

layout skulle give en bedre

vægtfordeling, og den enlige turbo

gør det muligt at spare på vægten.

Audis motor har også partikelfilter.

bare simpelt. Sammenlignet har

Peugeot i stedet to turboer nede i

bunden af bilen, og hvordan Peugeot

egentlig får luft til dem, er ikke helt

til at sige, men det hele ser meget rodet

ud.«

For at kompensere for tabet af motorkraft

har begge hold lagt mange timer

i vindtunnelen, men det virker,

som om Audi har brugt flest. Den

helt store ændring for dem er, at de

nu har en lukket bil – der giver bedre

aerodynamik – ligesom Peugeot altid

har haft.

Når Audi hidtil har kørt med åbent


Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

9

På Audien finder

man også en

finne, der skal

modvirke

opdriften i

tilfælde af, at

bilen kommer

på tværs af

fartvinden.

Både Audi og Peugeot kører på Michelin slicks, og i år med

samme størrelse både foran og bagpå. Dette giver bedre

grip i forenden, og man kan samtidig bedre balancere

vægtdistributionen til optimale køreegenskaber.

LED: Audi har i år

introduceret nye LED-lygter,

der ikke har behov for

elektrisk køling. I stedet

bruger man fartvinden,

hvilket har sparet vægt.

cockpit, var det for at kunne skifte kører

så hurtigt som muligt. Men ændrede

regler for pitstop har gjort den

betragtning irrelevant, for det er nu

kun tilladt at have to mekanikere til at

skifte hjul imod tidligere fire. Derfor

tager hjulskifte nu længere tid end kørerskifte,

selv med et lukket cockpit.

»Peugeot er under stress«

Peugeot var klart hurtigst sidste år,

indtil de fik problemer med holdbarheden,

og de vandt dette års Spa-løb,

der opfattes som generalprøven på Le

Mans. Så selvom Peugeot næsten virker,

som om de har stået stille i udviklingen

sammenlignet med Audi,

bliver det alligevel et tæt løb.

»Der er egentlig ikke noget specielt,

der skiller sig ud på Peugeoten.

Der sker så meget på Audien, så

Peugeoten er kedelig i sammenligning.

Men i betragtning af disse to

meget forskellige tilgange er de to biler

relativt jævnbyrdige,« forklarer

Michael Fuller, kompositkonstruktør

for det amerikanske Formel 1-team

USF1 og manden bag mulsannescorner.com,

en seriøs Le Mans hjemmeside.

Sam Collins er enig:

»Det er ikke til at sige, hvem der

kommer til at vinde, men det bliver

meget, meget tæt.«

Men han bemærker også fra pitten

på Le Mans, hvor Ingeniøren interviewer

ham via telefon, at det virker, som

om Peugeot er mere presset end Audi:

»På Spa var Peugeot hurtigst, men

Le Mans er længere, og for Audi gælder

det udelukkende om at vinde Le

Mans. Og når man kigger i pitten,

virker det, som om Peugeot er mere

presset. De er meget lukkede og virker

anspændte, næsten aggressive.

De er under stress for at vinde i år, det

er helt sikkert.« j

Sommerquiz:

Test din viden, og vind billetter til Danfoss Universe

ing.dk/k#95pp

Gælder ved køb via eurocard.dk/back2u. Gælder nettoprisen.

10%

på 130 000

hoteller

Bedre rejse.

Samme pris.

Gør en bedre forretning.

Få penge tilbage, når du booker hotel, fly og udlejningsbiler.

Få mere ud af alle fordelene på eurocard.dk.


10 Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

teknologi

Billig brintkatalysator af

silicium vipper kostbar

platin af pinden

2 H 2

O

MÅLRETTET KATALYSATORJAGT

Brugen af molybdænsulfid som katalysator

er resultatet af en målrettet forskning og

afluring af fotosyntesens hemmeligheder.

Sollys

Det øverste sæt søjler

(halvleder med stort

båndgab) absorberer

den blå del af Solens

lys.

Siliciumsøjle

belagt med

molybdænsulfid

O 2

+ 4 H +

H +

Brint-ion permeabel

membran

Membranens

funktion er at

tillade passage af

brint-ioner, mens

ilten ikke kan

passere. Det forhindrer

en uønsket

reaktion, hvor ilt og

brint danner vand

igen.

Molybdænsulfid-molekylet

på siliciumsøjlens overflade

Klynger af

nanoskopiske

søjler af silicium

absorberer (og

udnytter) den

røde del af lyset.

4 H +

2 H 2

Kilde: DTU, Department of Physics and

Department of Micro- and Nanotechnology

Dansk-amerikansk forskerhold

bag billig, effektiv katalysator

til brintfremstilling.

energi

Af Kent Krøyer kk@ing.dk

Grafik: Lasse Gorm Jensen lgj@ing.dk

Det er ikke nødvendigt at bruge kostbar

platin som katalysator til brintfremstilling

ved elektrolytisk spaltning

af vand. Nanoskopiske søjler af

silicium, belagt med molybdænsulfid-partikler,

er lige så effektive og

langt billigere. Det har et danskamerikansk

forskerhold fundet ud

af, og resultatet er netop offentliggjort

i tidsskriftet Nature Materials.

Brugen af molybdænsulfid er et

resultat af målrettet forskning, som

gik ud på at afsløre hemmeligheder i

planternes fotosyntese. Planter fungerer

nemlig som solfangere, der

omdanner solenergi til kemisk

brændstof. Og det viste sig, at naturens

egne katalysatorer, enzymerne,

bruger molybdænsulfid i processen.

Med den viden kunne forskerne

begynde at bruge teoretiske beregninger

og computersimulationer i

arbejdet.

»Hvis vi kan lære at designe katalysatorer

til præcis de formål, vi har

brug for i stedet for blot at søge på

må og få blandt tusindvis af materialer,

vil det få enorm betydning for

udviklingen af katalysatorer,« siger

forskningsleder Jens Nørskov fra

DTU i en pressemeddelelse.

Når de små søjler belyses med sollys,

spaltes vandet omkring dem, og

brint begynder at boble op med samme

effektivitet som ved en katalysator

af platin. Over 10 procent af solenergien

kommer ud i form af brint,

der kan opsamles, fremgår det af artiklen

i Nature Materials.

Det manglende led

Det manglende led i det store gennembrud

for brintsamfundet er dog,

at vandspaltning nødvendigvis også

må danne ilt. Så der skal findes en ny

og billig katalysator til denne side af

processen (anodesiden), som får ilt

til at boble op. Den er ikke blevet undersøgt

i den aktuelle rapport, hvor

forskerne har brugt en traditionel

platin-anode for at få vandspaltningen

til at køre.

Men forskerne har faktisk allerede

et spor at gå efter på iltsiden, som også

er opnået ved at kigge på naturens

valg af løsninger.

»Der findes også co-faktorer i enzymer,

for eksempel det såkaldte fotosystem

II, hvor der findes et tilsvarende

cubant (opbygget som en terning,

red.) molekyle, som består af

manganoxid. Og det har vi selvfølgelig

også kigget på og prøvet at lave

nogle forbindelser, men det har vi ikke

fået til at virke endnu,« siger professor

Ib Chorkendorff fra DTU til

Ingeniøren. j

Silicium-søjlerne er kun 5 mikrometer

i diameter, som det ses her på et

elektronmikroskop-foto.

Blog Korruptionsundersøgelse skal endevende kinesisk telekom

Tele

Af Peter Skov

Forsker hos Nokia

Siemens Networks

i Beijing

Kina har tre enorme firmaer, som

deler ansvaret for at udbyde telekommunikationsservices

til kineserne.

Det mest kendte hedder China Mobile,

og med over 600 millioner abonnenter

er det et af verdens største firmaer.

Ja, i Kina er tallene altid større,

end vi er vant til, China Telecom

som er det tidligere statsmonopol (kinesisk

pendant til Tele Danmark) har

670.000 ansatte!

At vi her taler om nogle enorme

forretninger er også klart, China Mobile

har nu i nogle år været på Financial

Times liste over de ti største firmaer

i verden.

Det betyder selvfølgelig også, at topcheferne

for sådan et firma disponerer

over nogle enorme budgetter til

indkøb og i den forbindelse kan der

jo ske det, at man for lidt penge under

bordet køber lidt mere, lidt oftere

og til en lidt højere pris, end man ellers

ville have gjort, fra firmaer, der

er klar til at deltage i den slags.

‘Den slags’ er meget almindeligt i

Kina, men nu ser det ud til, at der har

været tale om for mange penge til,

at man i dette tilfælde har kunnet lade

det passere. Siden 2009 er syv topchefer

i China Mobile blevet fyret i

forbindelse med korruption, og her i

maj har man så indledt en større undersøgelse

hos alle tre telekomfirmaer

for at komme til bunds i sagerne.

Der er flere spekulationer om årsagen

til, at en sådan undersøgelse

kommer nu. En grund kan være,

at det kinesiske styre får ny ledelse

i løbet af 2012, så man vil gerne

have ryddet op inden da. En anden

grund kan være, at aktier i kinesisk

telekom (China Mobile og China

Unicom) kan købes på internationale

børser. Her i foråret har tilliden

i USA til de kinesiske selskaber lidt

kraftigt under regnskabsskandaler,

og ifølge denne forklaring vil man nu

I kinesernes traditionelle

handelskultur, hvor personlige

venskaber er en vigtig

del af en god handel, er

grænsen mellem vennetjenester

og korruption

ikke særlig klar.

have ryddet op i selskaber, der handles

internationalt, så man ikke får opbygget

et ry som upålidelige.

Korruption i store firmaer er jo ikke

noget nyt, det sker i alle lande; men i

kinesernes traditionelle handelskultur,

hvor personlige venskaber er en

vigtig del af en god handel, er grænsen

mellem vennetjenester og korruption

ikke særlig klar, og man træder

nemt forkert.

En anden stor sag her i løbet af foråret

omhandlede korruption i forbindelse

med de enorme investeringer

i højhastighedstog. Her måtte ministeren

gå af, da det blev klart, at han

selv var dybt involveret i uregelmæssighederne.

j

>> Deltag i debatten på ing.dk/#95h3


Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

JO FLERE

MEDLEMMER,

DES MERE

VIDEN

11

SKAF ET

MEDLEM OG

VIND EN IPAD

PSSTTT… NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL

shc.dk

LILLE INDSATS – STOR GEVINST

For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp

til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot

fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer.

Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for

vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk

og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan

melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet.

Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede

og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er.

For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan

vælge mellem:

• Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR,

Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/

Dagli’Brugsen/LokalBrugsen

• 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer

• IDAs kogebog ”Madlysten”

Du kvalifi cerer dig også til lodtrækningen om en iPad

hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal?

VIND EN IPAD

LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM


12 Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

Analyse

Copenhagen suborbitals

står ved en skillevej

Den tid er forbi, hvor ildsjælen Peter Madsen kunne tage

soveposen med ud i HAB og få tingene færdige ved at stå

med et svejseapparat i hånden fra morgen til aften.

Hvad så, raketdrenge?

Kan I klare

bleskift, kærester,

job og en ny raket?

Så lykkedes det: Heat-1X

kom i luften. Næste skridt

er en ny, større og styrbar

raket – et projekt, der stiller

store krav til raketbyggerne.

Rumfart

Af Thomas Djursing thd@ing.dk

Lydmursbraget, den meterlange

flamme og bjærgningen af rumskibet

i Østersøen for en uge siden var

en succes for de danske raketbyggere

i Copenhagen Suborbitals, der fik hele

verdens opmærksomhed. Nu starter

en ny epoke med aktiv styring af

den danske rumraket. En epoke, der

gør behovet for ‘tre stangliderlige

elektronikingeniører’ – som raketholdets

elektroniktroldmand Thomas

Scherrer efterlyste i et interview

i Ingeniøren 27. maj – større end nogensinde.

I sekunderne efter første nedtælling

var slut, og den danske rumraket

stadig stod bomstille på rampen, gik

der et meget interessant gys gennem

holdet af raketbyggere. Hvis en af

rumskibets mange sensorer i stedet

havde registreret den koldsved, der

drev af panden på de frivillige, så havde

det været en værdifuld indikation

af, hvor stærk Copenhagen Suborbitals

er som organisation. Udbruddet

fra holdets motortekniker Niels Foldager

dækkede nok over manges følelser,

da han sagde: »Det kan ikke være

rigtigt. Så kan vi ikke gøre mere.«

Om CS havde overlevet endnu en

mislykket affyring er slet ikke sikkert.

Det havde i hvert fald været som

at genoptræne en patient efter en

sprængt akillessene, hvis man spørger

de mange frivillige.

Men kun fire minutter efter første

nedtælling fløj Heat-1X og forvandlede

en dyb følelse af afmagt til en berusende

lykkefølelse med en hastighed,

så kroppen næsten ikke kunne

følge med. Og da rumskibet Tycho

Brahe var bjærget, var succesen i hus.

Der er nemlig en afgrundsdyb forskel

på at komme tomhændet hjem

Copenhagen suborbitals

De danske raketbyggere i Copenhagen

Suborbitals fik fredag 3. juni endelig affyret

raketten Heat-1X med rumskibet

Tycho Brahe i spidsen fra affyringsplatformen

Sputnik på en position i Østersøen

ca. 30 km fra Neksø.

Første forsøg på en opsendelse fandt

sted 5. september 2010, men fejlede

pga. en fastfrosset LOX-ventil.

Det ultimative mål for raketbyggerne

er en raket og et rumskib, der med

initia tivtageren Peter Madsen om bord

kan nå ud i rummet – ca. 100 km over

Jordens overflade.

og komme hjem med sit rumskib

– og så oven i købet på dækket af en

marinehjemmeværnskutter, der

sender stråler af vand ud af sine

vandkanoner under indsejlingen

til Neksø Havn, mens affyringsplatform

og følgeskibe sejler ind i formation

til klapsalver og viften med flag

fra hundredvis af folk.

Se, det er et rigtigt rumeventyr,

som man læser om det i bøger og ser

det på film – og det fik da også sin velfortjente

opmærksomhed i nyhedsmedier

så langt væk som Mellemøsten,

USA og Australien. Også lykønskningerne

væltede ind – selv fra

de tunge drenge i raketverdenen. På

trods af at raketten ikke nåede de forventede

16 kilometer, på trods af at

faldskærmene blev flået i laser ved

600 km/h, og på trods af at raketdelen

blev sprængt i stykker under

sammenstødet med havet.

Et trofæ, der varmer

Men CS fik sin nødvendige succes.

Det var også vurderingen fra Peter

Madsen – manden, der fik ideen til at

skyde sig selv ud i rummet. Både før

og efter affyringen understregede

han nødvendigheden af succes og

sagde blandt andet: »Den her opsendelse

betyder, at CS overlever. Når

man har med frivillige projekter som

det her at gøre, så skal der være nogle

succeser til at holde folk sammen. Sådan

en har vi fået i dag. Uden den her

succes, havde det været tungt at gøre

klar en gang til.«

Nu bliver det mindre tungt. Når

vinterkulden trænger ind i hangaren

på Amager, dagene og de blå heldragter

føles tunge og modet svigter, så

har raketbyggerne et trofæ at kigge

på. Et trofæ, der minder dem om, at

alt er muligt. Og de har fantastiske

billeder af hvid damp fra en affyringsplatform

i Østersøen, der sender

sin raket mod den skyfri himmel.

Sommeren kommer igen, og det gør

en ny raket også.

Affyringen har hærdet det fundament,

som CS har bygget op. Men

den amerikanske raketbyger Ben

Crockett har nok ret i, at det at sende

en ubemandet raket tre kilometer op

i luften ikke engang er tre procent af

at sende en mand i rummet. Og skal

der aktiv styring på en raket, der skal

100 kilometer op, så skal der tænkes

nyt – især hvad angår organisering.

Elektronikfolk i fokus

Hverken Peter eller Kristian har den

viden om elektronik og software, der

skal til. Derfor er CS nu dybt afhængige

af deres elektronikeksperter.

Flemming Nyboe, der i øjeblikket

fungerer som leder af ‘projekt aktiv

styring’, har ikke lagt skjul på, at det

bliver en stor udfordring. Ligesom

andre CS-frivillige har han både små

børn, kæreste og et fuldtidsarbejde,

‘Pad director’ Niels Foldager og Peter

Madsen ved foden af Heat-1X-Tycho

Brahe på affyringsplatformen Sputnik

kort før affyringen fredag 3. juni.

Foto: Jesper ‘Jev’ Olsen

der forhindrer ham i at knokle non

stop på projektet.

Der er ingen tvivl om, at projektets

elektronikfolk nu går og tænker:

Hvordan får jeg tid til det her? Skal

jeg gå på deltid? Skal jeg arbejde med

det om aftenen, når ungerne sover,

eller skal vi arrangere arbejdsweekender

i HAB?

Flemming Nyboe, der til daglig arbejder

som seniorkonsulent i mikroteknologi

og overfladeanalyse på Teknologisk

Institut, er muligvis den rette

leder af projektet, men det kræver

en voldsom uddelegering af arbejdet

eller en jagt på nye folk. Som Thomas

Scherrer sagde i det interview, vi citerede

i indledningen: ‘Hvis der stod

tre stangliderlige elektronikingeniører

hernede i HAB (Horisontal Assembly

Building, red.) og var klar på

at give den gas, så ville vi rykke meget

mere end i dag’. Det ønske er større

nu end nogensinde før.

Den tid er forbi, hvor ildsjælen Peter

Madsen kunne tage soveposen

med ud i HAB og få tingene færdige

ved at stå med et svejseapparat i hånden

fra morgen til aften. Peter og Kristians

evne til at indrette deres liv og

økonomi efter at få en raket i luften er

uden tvivl en af de vigtigste grunde

til, at rumskibet Tycho Brahe fløj,

men de sidste to år har vist, at elektronik

fylder stadig mere i rumraketten

– og den udvikling vil kun fortsætte.

Aftalen er en opsendelse hvert år

Aktiv styring kræver test af to mindre

raketter, der efter planen skal sendes

op til september. Den tidsplan virker

urealistisk nu, da hverken byggeriet af

raketterne eller systemerne omkring

aktiv styring for alvor er gået i gang.

Om det bliver til september, oktober

eller april kan måske opfattes

som ligegyldigt, men det er det absolut

ikke. CS har givet klart udtryk for,

at man hvert år de næste fem til otte

år vil forsøge med en raketopsendelse,

der skal ende med en bemandet

opsendelse med Peter Madsen. Det

er ‘aftalen’ med danskerne. Og test af

aktiv styring kan blive et stort arbejde,

før raketbyggerne har et system,

de tør installere i den nye og meget

større Heat-2X.

At række ud efter det umulige

Udfordringerne dette år bliver rigtig

store, men kernen i CS er stærk. De

frivillige er en usædvanlig blanding af

personligheder og evner. Og så er der

naturligvis Kristian og Peter. De

uundværlige kræfter i CS. Uden dem

er der intet CS. Kristian har bevist, at

han kan lave en minutiøs missionsplan

og sikre fokus fra hele holdet på

opgaven i de kritiske dage og minutter

før opsendelsen. Og så er der Peter,

hvis entusiasme får folk til at drømme

og række ud efter det umulige.

Nu sidder lydmursbraget mejslet

fast i vores erindring, og flammen fra

raketten har brændt sig ind i nethinden

til at minde CS og os andre om, at

det umulige er muligt, hvis vi tør

række ud efter det. j


Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

13

Blog Data fra Tychos boks

Blog Hvad var det egentlig, WHO sagde?

Rumfart

Af Peter Madsen

Raketbygger

Jeg har slet ikke fået studeret det –

men det ser godt ud!

Tycho BrahE kom tilbage til HAB i

går, og Flemming Nyboe er omhyggeligt

begyndt at downloade data fra

Tychos computer. Selv om vi fik mange

tal ned, mens vi var i luften, er dataene

fra fartøjet meget mere omfattende.

Flemming hAr IMU-data (orientering,

fart og position) helt til efter

splashdown og kan fortælle en masse

om, hvordan vi tager 26 g ved nedslag,

flyver op af vandet og tager en ny

maveplasker med 9 g.

Instrumentet røg af skalaen ved første

nedslag, men det målte!

Mere om dettE fra de ansvarlige:

Heat-1X leverede et fuldkommen nominelt

burn af 16 sekunders varighed.

Det svarer meget nøjagtigt til

det, vi så i testen, så vores eksperimenter

med svingningsdæmpning

ordnede ikke dette forhold. Men – 1X

leverede varen, som den skulle. I tilbageblik

kan vi også notere, at alt grejet

holdt til vibrationerne.

Vi ser DE sædvanlige lavfrekvente

svingninger – men også, at når

trykfaldet over injektoren er højt lige

i starten, så kører motoren faktisk

uden sving.

Den nemmestE måde at stoppe svingningerne

på er at øge trykfaldet – og

det er desværre også den dummeste,

for det kan man kun ved at sænke

kammertrykket – med reduceret

ISP til følge.

Vi Bygger ganske givet nu en fullsize

Heat-testmotor, så vi kan få nogle flere

statiske test. Vi skal have kvalt det

problem i fødslen, selv om det ikke

forhindrer os i at flyve.

TM65-prøvestanDEn har både LOXtanken

og muligheden for at køre

lodret, så vi vil se på, om ikke vi i en

fart kan få bygget en testmotor af stål

og få brændt det problem ud. Det kan

løses.

Vi havde også vilde pogo-svingninger

med XLR 2. De blev fikset, og

dens sidste burn var med lidt højere

trykfald og ingen sving.

HEATs ret høJE tryk hele vejen indikerer

en højere forbrændingseffektivitet.

Det indikerer, at vi med tilstrækkeligt

stort volumen i forhold til

dysehul kan få færdiggjort forbrændingen

og opnå en god ISP. Hvem siger,

man ikke kan lave ‘statiske’ test

i luften ?

Dejligt med DE data – med lidt held

ved vi om lidt, nøjagtigt hvordan

kapslen tumlede efter separation –

det er jo guld værd!

HEAT 1X-missionEn har været instrumenteret

i sjældent omfang – og nu

vælter det ind med viden om, hvad

der faktisk skete. Næsten bedre end

at flyve!

Vi må holde Et ‘Heat-1X Tycho

Brahe debriefing’-Copenhagen Suborbitals-arrangement,

når vi har gravet

os igennem flere data – evt. i Planetariet.

j

>> Deltag i debatten og læs mere på

ing.dk/k#95pb

STRÅLING

Klaus Seiersen

Hospitalsfysiker på

Aarhus Sygehus

Mange har nok opfattet det som lidt

af en bombe, der sprang, da WHO i

denne uge gik ud og bekendtgjorde,

at mobiltelefoner kan give kræft. Men

helt så slemt er det heldigvis ikke.

WHO samlEr med jævne mellemrum

eksperter, der skal vurdere

kræft risikoen ved forskellige typer

af stoffer, og nu var turen kommet

til elektromagnetisk stråling

fra mobiltelefoner. WHO indrømmer,

at de har meget begrænset

materiale, fordi de hjernetumorer,

man forsøger at finde en sammenhæng

med, i sig selv ikke er specielt

udbredte, og en eventuel påvirkning

først opstår efter mange års brug af

mobiltelefon. Det er et spørgsmål om

lav statistik.

WHO grupperer stoffer og miljøpåvirkninger

i fem grupper:

Gruppe 1: Kræftfremkaldende. Der er

‘sufficient evidence of carcinogenicity

in humans’. F.eks. tobaksrøg, asbest,

HPV-virus og ioniserende stråling.

Gruppe 2A: Sandsynligvis kræftfremkaldende.

Der er ‘limited evidence

of carcinogenicity in humans

and sufficient evidence of carcinogenicity

in experimental animals’.

F.eks. udstødning fra dieselbiler.

Gruppe 2B: Muligvis kræftfremkaldende.

Der er ‘limited evidence of

carcinogenicity in humans and less

than sufficient evidence of carcinogenicity

in experimental animals’.

Gruppe 3: Ikke klassificerbar. Der

findes ikke tilstrækkelig med bevisførelse.

F.eks. koffein og stenuld.

Gruppe 4: Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende.

Der er ‘evidence suggesting

lack of carcinogenicity in humans

and in experimental animals’.

EkspertgruppenS opgave var altså

at placere mobilstrålingen i én af disse

kategorier. Det er ingen hemmelighed,

at der har været forsket massivt

i den mulige sammenhæng mellem

mobiltelefoner og kræft. På den

ene side ved man, at mobilstrålingen

ikke er ioniserende, så hvis strålingen

forårsager kræft, må der være tale

om en hidtil ukendt biofysisk mekanisme.

På den anden side er brugen

af mobiltelefoner eksploderet, og

selv en ganske lille risiko kan udgøre

et kæmpemæssigt problem.

Der er mangE studier, der ikke har

kunnet påvise en sammenhæng mellem

kræft og mobiltelefoner, men der

findes også enkelte studier, der viser

det modsatte. Dette har så været nok

til, at WHO’s eksperter har valgt at

gruppere mobilstrålingen som ‘2B:

Muligvis kræftfremkaldende’, og det

kan sådan set være rimeligt nok baseret

på de resultater, der foreligger.

Men altså ‘muligt’, ikke ‘sandsynligt’.

Bemærk denne forskel.

Tirsdag og onsdag spredte nyheden

sig så lynhurtigt hen over verdens forsider,

og i enkelte historier sammelignede

man faren med bl.a. bly, som

også står på listen i gruppe 2B. Bly er

ganske rigtig et farligt stof, men det er

tungmetalforgiftningen, der bekymrer,

så sammenligningen med bly giver

nogle utilsigtede negative associationer,

som ikke har noget

med kræftfaren ved

mobiltelefoner at gøre.

Jo, man finder da også

bly i WHO’s carcinogengruppe

2B, men man

kunne også have valgt at

sammenligne med mange

andre stoffer fra samme

gruppe, som kaffe

og syltede grøntsager.

Og hvis du er brandmand

eller tømrer,

så tilhører du faktisk

helt automatisk gruppe

2B!

Mange forskerE verden

over er da også uenige

med signalværdien

i WHO’s pressemeddelelse.

F.eks. udtaler en forsker

fra Brown University i USA: »In my

view, the evidence has been increasingly

reassuring about the absence

of a hazard ... I’m surprised, looking

at the research up to this point, that

they would even be that supportive of

a possible hazard.«

For at konkluderE:

j Har WHO sagt, at mobiltelefoner

giver kræft? Nej, det har de ikke.

j Kan vi afvise, at mobiltelefoner giver

kræft? Nej, ikke helt.

j Skal vi være panisk bange for at bruge

mobiltelefoner? Absolut ikke. j

>> Forkortet – læs mere og deltag

i debatten på ing.dk/#95h7

Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab

Læs på ing.dk

EU-miljødirektør:

»Grønlands affaldshåndtering

er uholdbar«

»Der er et problem i Grønland med at sikre, at husholdninger

sorterer farligt affald fra. Ikke bare batterier,

men også maling, rengøringsmidler og neglelakfjerner

ender i et almindeligt forbrændingsanlæg, hvor det virkelig

ikke er meningen, at det skal ind,« siger direktør

Jacqueline McGlade, Det Europæiske Miljøagentur.

ing.dk/k#95pr

>>

Analytiker:

Dansk

udviklingsafdeling

vil

give Sony

Ericsson flere

gevinster.

ing.dk/

k#95ps

pH-måling

45 56 06 56

Spørg specialisten - det er det sikreste

www.sikringer.dk S I K R I N G

T: +45 86 82 81 75 - et se


14 Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

viden & erkendelse

Crowdsourcing E. coli:

Forskere over hele

verden afkoder

farlig superbakterie

E. coli bruger horisontal

genoverførsel til at udvikle

resistens, og forskere bruger

horisontal informationsoverførsel

via internettet

til at udvikle strategier mod

denne resistens. Men det er

uklart, hvem der vil vinde

kapløbet i sidste ende.

bakterier

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk

Bakterier udvikler sig hurtigt. Rigtig

hurtigt endda. De låner, blander og

kopierer hinandens DNA, som var

det et langt og gratis tagselvbord. Et

stadig mere intensivt landbrug og

globaliseret marked har sat en høj

præmie på resistens mod antibiotika,

og det er derfor ikke underligt, hvis

farlige superbakterier dukker op med

stadig kortere mellemrum.

Mange har udtrykt bekymring

over for vores evne til at følge med i

dette kapløb – det som biologer kalder

den røde dronning-effekt, opkaldt

efter den røde dronning i Lewis

Carrolls eventyr ‘Bag spejlet’, hvor

den røde dronning fortæller, at man

skal løbe alt det, man kan, for bare at

kunne stå stille. Heldigvis begynder

mikrobiologer og epidemiologer nu

at opgradere våbnene og ‘crowdsource’

på nettet efter mottoet: Hvis bakterier

kan dele dyrebare informationer

gratis og hurtigt med hinanden,

så kan vi også.

Ifølge Bicheng Yang fra Beijing

Genomics Institute (BGI Europe),

som har base i København, var det

klart fra begyndelsen, at den igangværende

krise – hvor en dødelig

E. coli-bakterie har forårsaget foreløbig

over 20 dødsfald – ikke kunne

imødegås med de etablerede protokoller

for videnskabelige fremskridt, dvs.

peer reviews og en langsommelig

publikationsproces i fagblade. Derfor

opfordrede BGI alverdens E. coli-eksperter

til at deltage i crowdsourcing.

»Vi var heldige, at der den dag, hvor

vi publicerede de første rådata, var et

møde i Cambridge med nogle af

Europas mest fremtrædende mikrobiologer,«

siger Yang.

»En gruppe af dem begyndte at

analysere data, og inden længe blev

der lavet et github-depot og en wiki,

som sidenhen har været en meget

nyttig ressource for resten af de dedikerede

forskere rundt omkring i verden.

Der er en skævvridning i profilen

af forskere, idet der kun deltager

den delmængde af eksperter, som også

favner open science-bevægelsen,

Twitter og videnskabelige blogs, men

vores indsats vil under alle omstændigheder

hjælpe til med at kaste et

bredere lys på de potentielle fordele

ved at arbejde på den måde,« siger Bicheng

Yang.

Mange kokke

»Crowdsourcing er blevet et meget

vigtigt redskab for os,« siger David

Studholme fra University of Exeter i

England. Han er en af de bloggere,

der blot få dage efter, at BGI havde offentliggjort

genomet for den tyske

dræberbakterie (serotype O104:H4,

og med et sygdomsbillede defineret

som hæmolytisk-uræmisk syndrom,

HUSEC041) fandt ud af, at dens sekvens

(kaldet TY2482) deler 99,69

procent af nukleotiderne og over

96,07 procent af kromosomlængden

med en afrikansk bakteriestamme

kaldet E. coli EAEC stamme 55989,

der er kendt siden et udbrud af alvorlig

diarré hos børn i Den Centralafrikanske

Republik i 2002.

»På mange måder ligner vi open

source-bevægelsen inden for datalogi.

Vi udnytter den effekt, at flere par

øjne ser bedre end ét par øjne. Vi er

blevet meget bedre til at analysere

den enorme mængde af biologiske og

genetiske data, og siden det humane

genomprojekt blev færdigt, har vi

vænnet os til at gøre data hurtigt tilgængelige

for alle. Indtil for nylig har

flaskehalsen været den tid og omkostning,

der var forbundet med at

generere fuldstændige DNA-sekvenser.

Men i løbet af de sidste to-tre år

har nye teknologier fjernet denne forhindring.

Og i løbet af de sidste par

måneder har relativt billige og hurtige

systemer som Ion Torrent (en ny

DNA-sekventeringsmaskine, der

kunne sekventere den tyske E. coli på

under to timer, red.) gjort flaskehalsen

endnu bredere,« siger Studholme.

Blandt de mange Twitter- og blogentusiastiske

bakteriologer, mikrobiologer,

genetikere og bioinformatikere,

der har bidraget til detektivarbejdet,

finder man også bloggeren

‘Mike the Mad Biologist’, som den 3.

juni kunne oplyse, at det tyske bæst

fra Uelzen (eller Bienenbüttel, eller

hvor det nu er) deler MLST-profil

med et lignende isolat fra Tyskland

fra 2001, samt den afrikanske sekvens

fra 2002. MLST står for Multi-

Locus Sequence Typing, der baserer

sig på at sekventere vigtige og derfor

evolutionært mere stabile husholdningsgener.

Den observation bidrog

til, at BGI lavede en ekstra analyse,

som kunne bekræfte, at vi har at gøre

med MLST-varianten E. coli ST678,

der har tilegnet sig et par ekstra gener,

som gør den mere farlig (f.eks.

har den tilegnet sig evnen til at producere

shiga-toxin via en bakteriofag

eller en virus) og desuden er resistent

mod alle typer af antibiotika, der

starter med ‘cef-’ eller ‘ceph-’ eller

ender med ‘-cillin’.

En anden ressource i det genetiske

opklaringsarbejde har vist sig at være

postdoc Kat Holt fra University of

Melbourne i Australien. Hun har

kigget på de mobile genetiske elementer,

der producerer shiga-toxin,

samt på de plasmider, der er små

minikromosomer, som kan bevæge

sig fra sekvens til sekvens, og som giver

bakterien resistens mod antibiotika.

Hun fandt ud af, at bakterien har

genetiske karakteristika, som både

kan give dysenteri og colitis (enterohæmorrhagisk

E. coli, EHEC) og

diarré hos børn (enteroaggregativ

E. coli, EAEC).

»Jeg var meget glad for, at BGI og

Ion Torrent offentliggjorde deres data

så hurtigt,« siger Holt og fortsætter:

»Den hurtige annotation af sekvensen

gjorde det meget lettere for

mig at gøre mit arbejde. Tanker fra

andre blogs gav mig ideer til, hvad

der er vigtigt, og hvad der kunne være

interessant at kigge på. Jeg er ikke

nogen ekspert i de specifikke patogeniske

E. coli-stammer, men bruger

koncepter og metoder fra andre bakteriegenomer.

Crowdsourcing er vigtigt,

fordi der ikke findes personer,

som er eksperter i både genomik, mikrobiologi,

epidemiologi og offentlig

sundhed.«

»Jeg vil også gerne sige, at den kollaborative

indstilling gør det meget

tiltalende at blive involveret. Naturvidenskab

kan nogle gange være et

ensomt hverv, men med det, der sker

nu, får jeg dagligt feedback og lærer

nye mennesker at kende, som har

samme interesser som mig, og det er

enormt motiverende,« siger Kat Holt.

Vigtige forbehold

Motivationen bag de mange forskeres

samarbejde om at analysere den

tyske E. coli-bakterie er ifølge David

Studholme en genuin intellektuel interesse

og et ønske om at gøre noget

positivt i en alvorlig situation.

»Der er selvfølgelig også elementer

af venlig konkurrence og et ønske om

at højne sin egen status blandt kolleger,«

indrømmer han. Man må også

huske, at det er meget forkert at tro, at

man kan lave ‘forskning via pressemeddelelser’,

siger han.

»Al den blogging og tweeting og offentlig

diskussion om bakterien er

fantastisk her i

starten, men det kan kun komplementere,

aldrig erstatte, den ordentligt

peer-reviewede forskningsartikel.«

Ifølge bioinformatiker Konrad

Paszkiewicz fra University of Exeter i

England, som har bidraget med opdateringer

og analyser på githubwikien,

er der en yderligere mangel

ved al den crowdsourcing:

»Da de tidligste resultater altid er

foreløbige og behæftet med fejl, er

det farligt at komme med endegyldige

domme, så længe man ikke har givet

forskermiljøet tid nok til kritisk at

eksaminere og analysere dem.«

»Ultimativt handler det om at gennemgå

al den tilgængelige information

og bruge den til at lave en holdbar

strategi for infektionskontrol og

klinisk behandling. Den del af

crowdsourcing-modellen er endnu

ikke på plads. Den centraliserede

wiki er en god start, men i sidste ende

må det være op til de enkelte landes

myndigheder at lade deres egne

eksperter eksaminere data og formulere

en passende policy,« siger

Paszkiewicz.

Et kapløb

Det er stadig for tidligt at sige, hvor

det ender med det igangværende udbrud

af E. coli ST678, som allerede

har vist sig at være det mest dødbringende

nogensinde. I skrivende stund


Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

15

Det er første gang, et genom fra Tyskland er blevet sekventeret i

Kina i løbet af blot to dage, samlet i Hinxton, annoteret i Spanien og

analyseret af forskere over hele verden. Bicheng Yang, BGI Europe

meta science

Af Theresa Schilhab

Ph.d., lektor,

Forskningscenter GNOSIS,

Aarhus Universitet

redaktion@ing.dk

Hvem vil være

’for fedest’?

Scene 1 Du sidder i biografen og din sidemand, der netop

har fundet sin plads, er så fed, at han må kante sig forbi

dig, mens stoleryggene giver sig under det pres, han

lægger på dem. I hånden forsøger han både at balancere

en stor cola, chips og to poser med lakridskonfekt. Sekunderne

snegler sig af sted i samme tempo som manden,

der bevæger sig så langsomt, at du både når at se sveddråberne

løbe langs folderne på halsen og taktfast dryppe i

den blottede navlegrotte. Han undgår selvfølgelig heller

ikke at strejfe dig med sin mave i forsøget på at skrue sig

ud af sin vindjakke. Da han endelig sidder, er hans ene lår

i svedig nærkontakt med dit og den besværede vejrtrækning

holder din bevidsthed i en skruestik. Du tænker, at

han er klam. Du tænker, at han burde skamme sig over at

udstille sin fedme og mangel på selvbeherskelse. Du tænker,

at han bogstaveligt talt fylder for meget med sin anstrengende

tilstedeværelse. Dine tanker afbrydes af, at

han netop har tabt den ene pose med lakridskonfekt foran

dine ben og du må hjælpe ham med at finde den.

Illustration: Nanna Skytte

Mellemspil Som med alle menneskelige forhold, der gør

sig generelt gældende, f.eks. risici forbundet med rygning,

med overdreven alkoholindtagelse, med ubeskyttet

sex, med mobning, med færdsel i trafikken, er oplysning

en obligatorisk del af undervisningen i Folkeskolen.

Lærerne tager på vore vegne

ansvaret og turen er nu

Turen er nu kommet

til ernæringsrådene.

Vi er blevet for fede.

Der er ikke overensstemmelse

mellem

vores daglige indtag

af kalorier og antallet,

vi forbrænder.

kommet til ernæringsrådene.

Vi er blevet for fede.

Der er ikke overensstemmelse

mellem vores daglige

indtag af kalorier og antallet,

vi forbrænder. Da ‘vi

cykler til skole’-kampagnen

kun forløber to uger

om året og da gymnastiktimerne

reduceres i antal

til fordel for flere fagtimer,

så danske børn kan lære at

læse lige så hurtigt som de

finske (selvom finsk er et væsentligt lettere sprog at lære

at læse hurtigt på, fordi det er lydret), må kontrollen med

kalorierne gå gennem kontrollen af mad. Børnene skal

fra skolestart lære at undgå hvidt brød eller i hvert fald

kun spise det om søndagen, ligesom sødmælk er bandlyst,

når man nu kan vælge den kalorielette ‘minimælk’.

Kagerne i ‘Klassens time’ er udskiftet med frugt og gulerødder

og fødselsdagsflødebollerne med grovboller uden

smør. Sukker er ikke mere kun skadeligt for tænderne,

men også for din selvrespekt.

er smittekilden endnu ikke

fundet, og der er lang vej, før man

har fundet en ordentlig behandling.

Det er vigtigt at bemærke, at behandling

af shiga-toxin-producerende

bakterier normalt ikke sker ved hjælp

af antibiotika, da man mener, at antibiotika

stresser disse bakterier, hvilket

fører til en øget toxin-produktion.

Behandling med antibiotika er derfor

(normalt) uegnet i det aktuelle tilfælde.

Men udbruddet viser frem for alt,

at multiresistens mod antibiotika ikke

længere er begrænset til hospitaler

og laboratorier, men er begyndt at

gøre indtog på grøntsagsmarkederne.

Dette er i sig selv bekymrende.

Mens de tyske

myndigheder gør alt for at finde smittekilden,

er forskere over hele kloden i

gang med at crowdsource de data, der

kommer ud af de kliniske undersøgelser,

og finde nye måder at angribe bakterien

på. Det er selvfølgelig begrænset,

hvad samarbejde på internettet

kan gøre. I sidste ende handler det om

at udvikle en respons, der virker i den

virkelige verden, ikke kun på nettet.

Grunden til, at bakterier som

E. coli udvikler sig så hurtigt, er, at de

benytter sig af horisontal genoverførsel.

For at vinde kapløbet, må vi stakkels

eukaryoter forsøge os med andre

tricks, og internettet har trods sine

mangler vist sig at være det perfekte

sted til at begynde at tænke over dette.

»Selvom det er svært at hamle op

med en organisme, som har en fordoblingstid

på 20-30 minutter, er vi i

fuld gang med at gøre fremskridt,«

siger Bicheng Yang fra BGI Europe.

»Det er første gang, et genom fra

Tyskland er blevet sekventeret i Kina

i løbet af blot to dage, samlet i Hinxton,

annoteret i Spanien og analyseret

af forskere over hele verden – med

det resultat at vi tror, vi har fundet

dets oprindelse i en ti år gammel sekvens

og desuden har udviklet diagnostiske

test, som i disse dage bliver

valideret. Vi ved ikke, hvordan det hele

ender, men det er i det mindste et

spændende kapløb.« j

Scene 2 De 28 børn i 1. klasse spiser frokost. Spiseoplevelsen

skal være rar, så de sidder i en social rundkreds

for markere, at de er fælles om projektet, selvom de sidder

med hver deres medbragte madpakke. Flerheden af

madpakker sætter sit præg på lugten i rummet. Den ene

af pigerne skæver lidt til de andre. Hun er sulten, rigtig

sulten faktisk. Hun er cyklet i skole og havde for travlt i

10-frikvarteret til at spise sin mellemmad og nu har hun

lyst til at spise. Frokosten er fyldt med mad, hun kan lide.

Men hun tøver med at åbne sin madpakke, selvom maven

knurrer, og hun næsten er blevet svimmel af sult. De andre

børn er ved at være færdige og hænger ind over hende

for at se, hvad hun har med. Der er sikkert både kakaomælk

og hjemmebagte hvedeboller og figenstang og rosiner.

En repeterer højt, hvad de har lært om den slags

mad. At man bliver fed. At man bliver usund. At man skal

undgå kalorierne, hvis man vil have et godt liv. Pigen rejser

sig op og smider sin madpakke i skraldespanden.

Efterspil Hvem af børnene i scene 2, der kommer tættest

på at ligne manden i scene 1, ved vi desværre først om

15 år. j


Jobtræf 2011

Få fat i fremtidens ingeniører

på Ingeniørens jobmesser

Bliv udstiller

Ingeniørens jobmesser er ideelle, når du

skal brande din virksomhed over for de

nyuddannede ingeniører. På messerne

møder du studerende og dimittender i

et professionelt og hyggeligt miljø, som

indbyder til en afslappet dialog om mulighederne

for job.

Med en stand på jobmesserne kommer du

forrest i de nye ingeniørers bevidsthed.

Har du råd til at lade være?

dSe Messe

Jobtræf aaLBoRg

Gigantium

12.-13. oktober 2011

Teknisk arrangør: DSE

Kontakt Simon Bjerremann 3326 5390

eller sib@ing.dk.

Læs mere om de tre messer på

ing.dk/messer

Jobtræf ÅRHUS

Ingeniørhøjskolen i Århus

10. november 2011

Jobtræf FYN

Syddansk Universitet

24. november 2011

Teknisk arrangør: Mediehuset Ingeniøren


Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

17

teMA: byggeri ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

superhospitaler

Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S

FORSYNINGSBYER

GIVER MERE PLADS

TIL PATIENTERNE

SIDE 17

Sygehuse stjæler industriens ideer

Reklameomdelere, supermarkeder

og bilfabrikker

har mange af de løsninger,

som de nye sygehuse har

brug for.

logistik

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

Løsninger fra supermarkedskæden

Netto, speditøren DSV og reklameomdeleres

smartphonebaserede nøgler

bliver en integreret del af de nye

sygehuse, der for tiden projekteres.

»Der er knaldgode standardløsninger,

så vi behøver faktisk ikke at opfinde

et eller andet avanceret. Vi vil

bare gerne have den standardløsning,

som er bedst – ikke bare i Danmark

men internationalt,« fortæller

vicedirektør Claes Brylle Hallqvist

fra Bispebjerg Hospital.

Selv om der kan synes langt fra hospitalernes

hvide kitler og renskurede

gange til reklameomdeleres trasken

ind og ud af boligopgange, så er

der fælles problemer – og løsninger.

»De fleste reklameomdelere er

teenagere, så der bliver hele tiden

smidt nøgler væk. Det giver utryghed

og sure beboere. Vi har den udfordring,

at vi har 5.500 ansatte, der skal

have nøgler til det nye sygehus. Lad

os bare sige, at der bliver 500 døre.

Det er svært at styre,« siger han.

Et firma har derfor udviklet en

smartphonebaseret løsning, der

sammen med låse med bluetoothkommunikation

sikrer, at hoveddørene

bliver låst op, når omdeleren er på

vej til at gribe i håndtaget.

»Vi tænker på at bruge det både i

det endelige sygehus og under byggeriet.

Vi får 500 håndværkere hver dag,

og det vil da være meget lettere at give

dem adgang via en smartphoneapp.

Så har de kun adgang til bestemte

områder, og man kan slette deres adgang

igen, når de er færdige. Det giver

meget bedre sikkerhed og tryghed,

end hvis man havde hundredvis

af nøgler i omløb,« forklarer Claes

Brylle Hallqvist.

Netto er eksperter i logistik

Om Bispebjerg Hospital vil bruge

smartphone-nøglen er endnu ikke afgjort,

men det er et eksempel på hospitalets

strategi om at tage de bedste

ideer fra andre brancher for at skabe

det bedste hospital.

»Vores største opgave er at brainstorme

på, hvor vores problemer ellers

bliver løst. Der hjælper vores eget

og vores rådgiveres netværk. Vi er

faktisk ikke stødt på et problem, som

vi ikke kunne finde en standardløsning

på,« siger vicedirektøren.

Eksempelvis har projektgruppen

besøgt Netto for at lære af de bedste

inden for supplychain-management.

I dag går eller kører 40 procent af portørerne

tomhændede rundt under

Bispebjerg Hospital i København, og

der er decentrale lagre overalt på det

gamle hospital.

»Netto flytter varer meget effektivt.

De kører leveringen efter en pushstrategi

i stedet for en pull-strategi

som vi bruger i dag,« fortæller han.

En pull-strategi betyder, at varerne

først bliver pakket og leveret, når personalet

på en afdeling bestiller det,

mens en push-strategi betyder, at lagerbestyren

holder øje med, hvad en

afdeling typisk bestiller, og så bare

sørger for, at der altid er fyldt op.

»Så skal afdelingen ikke bruge tid

på at bestille varer, vi kan planlægge

transporterne bedre og sørge for at levere,

når der ikke er så meget pres på

gangene. Dermed sparer vi transportareal,

vi mindsker lagrene på de

enkelte afdelinger, fordi der aldrig er

mere, end der er brug for, og dermed

får vi flere penge til sengestuer og

operationsstuer,« siger Claes Brylle

Hallqvist.

Det ny universitetshospital i Skejby

har efter samme filosofi søgt hjælp

fra transportbranchen til at udvikle

logistiksystemet til det nye hospital.

Stregkoder fra bilindustrien

På Bispebjerg har bilindustrien leveret

en anden løsning med en ny slags

stregkoder – de såkaldte QR-koder.

QR-koder kan indeholde meget mere

information end almindelige stregkoder,

og de er gratis at bruge. De

blev udviklet i et af den japanske bilproducent

Toyotas datterselskaber

for at kunne spore og følge bildele,

men har siden bredt sig til reklameverdenen,

fordi mobiltelefoner med

et kamera og en læser-app kan scanne

QR-koden og ad den vej ledes til en

hjemmeside med mere viden om tingen

med koden på.

»Rengøringsassistenten kunne

scanne koden med sin smartphone,

hvorefter en video om, hvordan udstyr

eller en maskine skal rengøres,

ville blive vist på telefonen. Det er i

Vores ambition er at ligge i

den internationale top på

mange områder.

Claes Brylle Hallqvist,

Bispebjerg Hospital

den sammenhæng ikke uvæsentligt

at en stor del af vores rengøringspersonale

ikke har dansk som modersmål

og derfor lettere kan forstå en video,«

forklarer Claes Brylle Hallqvist.

Projektgruppen har allerede lavet

den første prototype med kode og video

på blot fire dage. Muligheden for

at scanne udstyr letter samtidig en af

sygehusets dyre opgaver: dokumentation.

»Når rengøringsassistenten er færdig

med rengøringen, kan vedkommende

klikke det af på smartphonen.

På samme måde kunne man have en

kode på en pumpe i kælderen, der

jævnligt skal serviceres eller på

brandudstyr, som skal tjekkes en

gang om året. Det er der mange penge

at spare på,« påpeger han.

Ambitionen for Bispebjerg er at tage

det bedste fra alle verdener og omsætte

det til hospitalets virkelighed i

de næste fem-ti år.

»Mange hospitaler er gode til én

ting – eksempelvis trådløs teknologi,

logistik eller bæredygtighed. Vores

ambition er at ligge i den internationale

top på mange områder. Vi kommer

ikke til at være nummer ét på alt,

men måske i Top 3 og Top 10 på nogle

områder og i Top 100 eller TPop 500

på andre,« forudser Claes Brylle Hallqvist.

j


18 Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

TEMA / bYGGERI / supersygehuse

Forsyningsbyer sparer dyrebar plads

Lagerpladsen på operationsafdelinger

og sengeafsnit

skal minimeres, fordi det er

spild af dyre kvadratmeter. I

stedet skal effektive logistiksystemer

og forsyningsbyer

sikre, at alt fra medicin

til bleer kommer hurtigt og

billigt frem.

projektering

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

40 procent af portørerne går eller kører

tomhændede rundt under Bispebjerg

Hospital i København. Det viser

en undersøgelse af portørernes

bevægelser, som hospitalet har lavet.

Det er et enormt spild, og det skal der

gøres noget ved, når hospitalet over

de næste 12 år ud- og ombygges med

217.000 kvm, fortæller hospitalets vicedirektør,

Claes Brylle Hallqvist.

»Hvis vi drev vognmandsvirksomhed,

som vi driver hospital, så ville vi

nok gå fallit,« konstaterer han.

Derfor har projektgruppen på Bispebjerg

hentet hjælp fra speditørgiganten

DSV og Netto for at minimere

transportarbejdet.

»De ved en masse om transport,

som vi kan lære af,« siger Claes Brylle

Hallqvist.

Et bedre logistiksystem betyder

nemlig, at det nye Bispebjerg Hospital

ikke behøver så store lagre på de

enkelte afdelinger og kan nøjes med

mindre transportkorridorer – en væsentlig

detalje på Bispebjerg, hvor

Martin Nyrops gamle bygninger inklusive

tunnelsystemet under hospitalet

er fredede.

»Vi prøver at se på, om vi kan tage

kvadratmeter, der ligger et dyrt sted

på hospitalet, og flytte dem til et billigere

sted. Eksempelvis er lagerrum

på operationsgange dyre. Hvis vi kan

flytte dem til et billigere sted – som

en forsyningsby – mod at have bedre

logistik, så betyder det, at vi kan flytte

penge fra lagerrum og transportkorridorer

til sengestuer og operationsstuer,«

forklarer vicedirektøren.

Udliciterer centrallager

Samme tankegang følger man i Re

gion Midtjylland, hvor Det Nye Universitetshospital

(DNU) i Aarhus

længe har lagt planer om en decideret

forsyningsby med apotek, køkken,

vaskeri, sterilcentral, affaldscentral

og modtagelseslager for varer.

Mad, medicin, udstyr og tøj skulle

sendes med et monorailsystem på en

lukket transportetage til de enkelte

afdelinger ud fra et ‘just in time’-

princip. Til gengæld kunne man

droppe alle lokale lagre.

Men for at leve op til de økonomiske

krav fra regeringens ekspertudvalg

har DNU droppet en decideret

forsyningsby og satser i stedet på

sammen med resten af sygehusene i

regionen på at udlicitere driften af ét

centrallager og muligvis også ansvaret

for at transportere varerne fra centrallageret

til modtagecentraler på de

enkelte sygehusafdelinger.

For DNU’s vedkommende kommer

den sidste del af transporten ikke

til at foregå med en monorail, men

På Svendborg Sygehus testede man i 2009 med succes denne robot, der transporterer

blodprøver. Den kan selv tage elevatoren og pænt bede folk om at flytte

sig, hvis de står i vejen. Foto: Geir Haukursson

med almindelige portører, der skal til

at futte varerne ud til de enkelte afdelinger

via transportetagen på 4. sal.

»Vi ville have kunnet spare nogle

millioner om året på transporten og

skabt bedre arbejdsforhold og mulighed

for jobrotation på køkken, vaskeri

og sterilcentral, hvis vi havde kunnet

lægge det sammen, men det var

ikke i sig selv nok til at forsvare den

ekstra anlægsudgift,« begrunder

projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen.

Han håber dog stadig på, at apoteket

kan komme ud i forsyningsbyen

for at få det tættere på klinikkerne:

»Der er et meget tæt samarbejde

mellem apoteket og afdelingerne. De

udleverer jo ikke bare pillerne, men

hjælper med at klargøre medicin og

sprøjter og instruerer personalet i,

hvordan det skal bruges og gives. Så

lige nu analyserer vi, om det tætte

samarbejde kan overleve med en afstand

på tre-fire km. Hvis vi kan finde

pengene, så gør vi det.«

Selvkørende transportvogne

Læren fra Aarhus er allerede slået

igennem på regionens andet store sygehusprojekt:

barmarksbyggeriet i

Gødstrup.

»Vi kan se, at det nok ikke er en just

in time-model, vi skal satse på, hvis vi

skal se anlægsøkonomisk på det.

Men ideen med en forsyningsby holder

vi fast i. Vi satser så på at automatisere

transporten med AGV’er (selvkørende

vogne, red.) og så fylde på

små lokale lagre hver 12. time eller

deromkring,« fortæller projektleder

Michael Hyllegaard fra Det Nye Hospital

i Gødstrup Vest (DNV).

Selv om Gødstrup-byggeriet dermed

ikke undgår lagre på hver enkelt

afdeling, er Michael Hyllegaard sikker

på, at den forbedrede logistik vil

frigive både plads og penge til sengepladser

og operationsstuer.

»Der er mange fordele ved det. Vi

vil helt sikkert få mindre lagre, hvis

vi kan styre logistikken bedre, så vi

ikke skal opbevare så meget lokalt. Vi

regner også med at komme til at spilde

mindre, fordi tingene ikke kommer

til at ligge så længe på et lokalt lager,

at de bliver for gamle. Desuden

kan vi optimere brugen af elevatorer,

hvis vi kun fylder op om natten,« fortæller

han.

Gode erfaringer i Svendborg

Selvkørende vogne spiller også en afgørende

rolle i andre byggerier som

Bispebjerg, og en enkelt AGV har allerede

været testet på Svendborg Sygehus

i 2009. Her konkluderede forskere

fra RoboCluster under Syddansk

Universitet, at omkring 50 procent

af portørernes opgaver kunne

klares af selvkørende vogne – men at

langt større dele af transportopgaverne

kunne klares med AGV’er på nye

hospitaler, der var bygget til dem. j

Sygehuse forspilder

chance for forbedringer

Analyser af arbejdsgange og

fuldskalaforsøg med forskellige

indretninger kunne give

store besparelser på de nye

hospitaler, men innovationsmulighederne

ignoreres.

innovation

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

I stedet for at afdække både dagens

og fremtidens behov for de sygeplejersker,

læger og patienter, der om få

år flytter ind på landets mange nye

sygehuse, bruger de ansatte på landets

eneste innovationscenter for sygehusbyggeri,

G10, størstedelen af

deres tid på at lave mindre korrektioner

til arkitekternes færdige tegninger.

»Der er ikke tale om nytænkning,

som vi egentlig havde planlagt, men

mere om at opnå accept fra brugerne.

På det tidspunkt, hvor vi bliver inddraget

i processen, er det kun muligt

at lave mindre tilretninger,« fortæller

konstitueret centerchef og innovationsfacilitator

Stine Justi fra G10

– Center for brugerdrevet innovation.

G10 blev grundlagt af Region Syddanmark

for at forberede og forbedre

regionens sygehusplaner. Centret

har bl.a. mulighed for at opføre rum

og indrette dem i virkelig størrelse,

så sundhedspersonale og patienter

kan teste forskellige indretninger, før

hospitalerne bygges. Der er tilknyttet

personale med sundhedsbaggrund

og antropologer, og der samarbejdes

bl.a. med DTU.

Modstand mod forandringer

Det er gratis for hospitalerne at benytte

centret, men det er oftere centret,

der opsøger hospitalerne end

omvendt, siger Stine Justi:

»Politikerne har et ønske om, at

byggerierne bliver brugt til at skabe

nye og mere effektive arbejdsprocesser,

og har derfor skabt dette center.

Men blandt sundhedspersonalet er

der en større modstand mod at ændre

på processerne, for man mener mange

steder, at man gør det bedst mulige

i dag.«

Hun understreger, at de projekter,

som G10 har lavet, har været succeser

i den forstand, at brugerne sammen

med innovationsfolkene har fundet

mange steder, hvor der kan spares

g10 – Center for brugerdrevet innovation har gode faciliteter til at afprøve nye indretninger af hospitalsrum i 1:1, men ifølge

innovationsfacilitator Stine Justi inddrages centret som regel for sent – når arkitekterne er færdige. Foto: Jørgen Diswall

penge og arbejdes meget mere effektivt,

men Stine Justi opfordrer både

projekteringsorganisationer, sundhedspersonale

og politikere til at

presse mere på for at lade brugerne

komme til orde, før arkitekterne slår

de første streger.

»Der er jo ikke noget galt med at

bede os om at tjekke et design, men

man vil få meget mere ud af anstrengelserne,

hvis vi bliver inddraget på

et tidspunkt, hvor den viden, vi kan

skabe om de reelle behov nu og i

fremtiden, kan inddrages mere i designet,«

påpeger hun. j


Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

19

Modulløsninger er måske mere fleksible,

men ikke meget billigere i anlægsøkonomi.

Frank Skriver Mikkelsen, DNU

Sygehusejere

satser på

det sikre

Der er ikke råd til fejl på de

milliarddyre sygehusbyggerier.

Derfor satser sygehusejerne

på kendte byggeteknologier,

standardleverancer

og industrialiseret byggeri.

modulbyggeri

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

»Jeg tror godt, at jeg kan sige, at risikoappetitten

er i bund. Økonomien

er så anstrengt, at vi ikke vil tage

chancer med nye byggematerialer. Vi

synes, at vi har risici nok i forvejen.«

Så kontant er vicedirektør Claes

Brylle Hallqvist fra Bispebjerg Hospital.

Så de byggefolk, der havde set

de 41,4 milliarder kroner i kvalitetsfondsmidler

til nye sygehuse og ombygninger

som en gylden chance for

at teste nye byggeteknologier og materialer,

kan godt skrue ned for optimismen.

Heller ikke på det sygehusbyggeri,

som er mest fremskredent, Det Ny

Universitetshospital i Aarhus (DNU),

har projektdirektør Frank Skriver

Mikkelsen lyst til at prøve nye metoder

af.

»Der skal godt nok meget til, før jeg

løber en risiko med byggeriet. For det

er meget svært at gøre om, hvis vi laver

brølere dér. Det er nemmere og

billigere at lave om på en it-løsning

end på sengestuer, hvor vi først opdager

fejlen, når vi har bygget for en

halv milliard kroner,« siger han.

Nej til rack-moduler

En af de nye løsninger, som er blevet

lanceret, er modulært byggeri inspireret

af medicinalfabrikker. Rådgivningsfirmaet

NNE Pharmaplan har

sammen med Odense Maritime

Technology – et selskab som skal forsøge

at finde ny anvendelse for de

kompetencer, der var omkring det nu

nedlagte Lindøværft – foreslået at

bygge hospitaler som reoler, hvor

sengestuer, operationsstuer etc. designes

som skuffer, der let og hurtigt

kan skiftes ud.

»Modulløsninger er måske mere

fleksible, men ikke meget billigere i

anlægsøkonomi, og det er dét, som vi

har haft mest fokus på,« siger Frank

Skriver Mikkelsen.

Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg

Hospital tvivler desuden på, at

det virkelig kan betale sig at skifte en

hel sengestue ud, hvis behovene ændrer

sig:

»Hvad nu, hvis man kun mangler

en halv meter i et rum – kan det så betale

sig at skifte ud? Jeg synes, man

skal glemme rack-tankegangen, som

de er så forhippede på at sælge, og i

stedet koncentrere sig om at sælge

den knaldgode idé om industrialiseret

byggeri.«

Både Bispebjerg, DNU og Odense

ser dog store muligheder for modulleverancer

– bare ikke fra byggepladsen.

»Nogle af vores projekter er så store,

at jeg sagtens kan forestille mig

industrialiseret byggeri. Vi vil forsøge

at standardisere rummene så meget

som muligt, så vi eksempelvis

kan bestille 500 ens badeværelser.

Jeg tror meget på en delvis industrialiseret

byggeproces,« siger projektdirektør

Niels Mortensen fra Nyt OUH.

modu lærT byggeri bruges i dag både

i sundhedssektoren, hvor det typisk er billige

løsninger, og i medikobyggerier, hvor det især

er byggehastigheden og den lave fejlrate, der lokker.

Som her på Novo Nordisk i Måløv, hvor Scandibyg har opført

laboratoriebygninger. Illustration: Scandibyg

På DNU er innovationsmidlerne

reserveret til nye it-løsninger til hospitalet.

»Der, hvor vi satser, er inden for itteknologi

– eksempelvis RFID i forhold

til sporbarhed og patientinformation,

og dér har vi nogle penge til

at eksperimentere i projektet,« fortæller

han.

Dansk Byggeri ærgrer sig

Hos entreprenørorganisationen

Dansk Byggeri er direktør Michael

H. Nielsen både forstående og ærgerlig

over bygherrernes forsigtighed.

»I og med at vi skal brænde så mange

milliarder af, så skal vi selvfølgelig

ikke lave vilde eksperimenter uden

bund i virkeligheden. Og det er forståeligt,

at man ikke ønsker kritik og

vil sikre, at skattekronerne bruges

mest effektivt. Men omvendt har vi

en chance for at udvikle nogle kompetencer

inden for sygehusbyggeri

herhjemme, som vi bagefter kan gå

ud og eksportere. Men den udvikling

får vi ikke ved bare at gentage, hvad

man har lavet i udlandet,« påpeger

han.

Michael H. Nielsen opfordrer regionerne

til i endnu højere grad at

arbejde sammen på tværs af sygehusprojekterne

om at bruge digitale

værktøjer og om energikoncepter,

som efterfølgende kan eksporteres.

»I dag får vi lidt det indtryk, at man

godt nok har sagt, at man vil samarbejde,

men der tænkes stadig en del i

siloer på hvert projekt.« j

FRÄNKISCHE

JORDEN I TRYGGE HÆNDER

Sedi-Pipe

EFFEKTIV Rensning af overfladevand

RGS 90 A/S

Selinevej 4

2300 København S

Tlf.: 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Tlf.: 57 80 31 00

www.nyrupplast.dk


20

Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

KARRIERE

Jeg havde fundet en forretningsopskrift, der

virkede, og den turde jeg ikke give slip på

Torben Falholt

»Jeg var en tøsedreng som ejerleder«

Overgangen fra ejerleder til

ansat direktør har gjort Torben

Falholt, administrerende

direktør i it-virksomheden

Asseco mere cool – både i

forhold til medarbejderne

og de chancer, det er nødvendigt

at tage.

ledelse

Af Sara Rosendal sro@ing.dk

Torben Falholt sidder ikke længere

yderst på stolen med store armbevægelser,

når en medarbejder lufter tanken

om at finde et andet job. Efter at

han i 2009 solgte sin virksomhed IT

Practice til den polske it-gigant Asseco,

er han rykket væsentligt tilbage i

sædet. Ejerlederen blev ansat leder,

chefen fik selv en chef, og når han ser

tilbage, har det givet ham en sund distance

til ledelsesopgaverne.

»Jeg tror, at nogle opfattede mig

som alt for dominerende tidligere,

fordi jeg pinedød forsøgte at bevare

tingene, som de var – blandt andet

ved forkrampet at holde på alle medarbejdere.

Jeg havde fundet en forretningsopskrift,

der virkede, og den

turde jeg ikke give slip på,« fortæller

Torben Falholt, der er uddannet akademiingeniør.

Større risikovillighed

IT Practice leverede primært software-løsninger

til den finansielle

sektor og var med sine godt 100 medarbejdere

og store forretningspotentialer

et lovende nyt familiemedlem

for polske Asseco. For den danske

virksomhed var samarbejdet en oplagt

mulighed for at få adgang til en

række nye produkter til både offentlige

og finanskunder, forklarer Torben

Falholt.

De bredere forretningsmuligheder

har gjort ham mere modig i forhold

til at lancere produkter, hvor der ikke

på forhånd var sikkerhed for, at satsningen

ville bære frugt – endnu et

eksempel på det mere tilbagelænede

forhold til risici, der er fulgt med den

nye status som ansat administrerende

direktør.

»Jeg var for stor en tøsedreng som

ejerleder og valgte de konservative

Administrerende direktøR Torben

Falholt solgte for to år siden sin virksomhed

IT Practice til den polske itgigant

Asseco. »Der er nogle af mine

børn, som havde fortjent større engagement

i de år, jeg opbyggede IT Practice.

Jeg fortryder ikke, men jeg kan se

i dag, at jeg godt kunne have fået succes

selv med færre arbejdstimer og større

distance,« siger han. Foto: Das Büro


Ingeniøren · 1. sektion · 10. juni 2011

21

115

nye

job

Per Aarsleff Entrepriseleder

HMN Naturgas Ingeniør

Lodam Electronics Udviklingsingeniør

DTU Professor

Bascon VVS- og ventilationsingeniør

Silkeborg Kommune Leder

OBH Ingeniørservice Vejingeniør

Stevns Kommune Ingeniør

Teknologisk Institut Ingeniør

FLERE JOB PÅ SIDE 24,

PÅ JOBFINDER.DK

OG PÅ VERSION2.DK

løsninger. Der var store potentialer,

som jeg ikke fik forløst. I dag tør jeg

satse mere, fordi jeg har fået flere

‘byggesten’ at gøre godt med,« siger

Torben Falholt, der kalder overgangen

til ansat leder ‘en lettelse’.

Ansvar til mellemlederne

Som ejerleder skulle han stå på mål

for alle detaljer i forbindelse med

virksomheden 24 timer i døgnet. Selv

problemer med lys på trappen havnede

på hans skrivebord. I dag tager

han sig den frihed at distancere sig

fra visse diskussioner både inden for

kontraktforhandlinger, pris og rapportering.

Og det kan stadig indimellem

komme bag på medarbejderne,

at chefen ikke længere kommer med

løsningen.

»Ofte kigger de tøvende på mig,

når jeg bevidst lader tingene hænge i

luften. Men nu er vi flere om at dele

ansvaret, og det bør afspejle sig ved, at

flere byder ind som problemknusere.«

En større inddragelse af mellemlederne

har samtidig betydet, at Torben

Falholt er sluppet for nogle af de mindre

interessante ledelsesopgaver.

Lønforhandlinger er for eksempel et

af de områder, der aldrig har tændt

hans lederinstinkt. Tværtimod åndede

han lettet op, den dag virksomheden

havde fået udviklet en proces for

medarbejderevaluering, så lønnen

kunne baseres på klokkeklare faktorer

– og endnu bedre blev det, da han

kunne uddelegere forhandlingerne:

Omkring 3.000 ejerledede

virksomheder står hvert

år over for et ejerskifte,

men overgangen giver ikke

altid den ventede pose

penge i lommen. Ofte fordi

ejerlederen ikke har fået

synliggjort værdien af sin

virksomhed.

ejerleder

Af Sara Rosendal sro@ing.dk

Nu er vi flere

om at dele

ansvaret,

og det bør

afspejle sig

ved, at flere

byder ind

som problemknusere.

Torben Falholt

Ejerskifte forudsætter klar struktur

Forventningerne er ofte tårnhøje,

når ejerledere beslutter sig for at sælge

deres virksomhed. Det er ikke

bare en forretning, der sættes til salg,

men et livsværk – og den slags koster.

Men ofte er der for lidt struktur i

virksomheden, både i forhold til organisation

og administration, og det reducerer

salgsprisen, fortæller Jan

Tanderup, partner i konsulentvirksomheden

New Way Consulting, der

rådgiver ejerledede virksomheder i

forretningsudvikling.

»Vi ser meget ofte det, jeg kalder

for stjerneledelse, hvor virksomheden

står og falder med ejeren. Ejerlederne

uddelegerer ikke beslutningskompetencer

til mellemlederne

og får ikke skabt en stærk organisation.

Det gør virksomheden svær at

sælge,« siger han.

En ny bog af journalist Carsten Steno

beskriver ejerledernes stærke entreprenørskab,

men peger også på

deres begrænsede interesse for administration.

I bogen henvises til en

spørge skemaundersøgelse foretaget

af Jan Tanderup blandt 200 ejerledere,

der viser, at det administrative gen

er stærkt underrepræsenteret hos

godt halvdelen af deltagerne.

»80 procent af mine kunder har

problemer med at skabe den nødvendige

struktur. Det kan være klassiske

projektledelsesdiscipliner, det halter

med som for eksempel at få sin idé

nedfældet i et skema med mål, handling

og deadlines. Andre glemmer at

følge op på medarbejdere, og konsekvensen

er en virksomhed, hvor

medarbejderne løber i ti forskellige

retninger,« siger Jan Tanderup.

Mange ejerskifter på vej

Ifølge tal fra Økonomi- og Erhvervsministeriet

står 2.000-3.000 familieejede

virksomheder hvert år over for

et ejerskifte, og ifølge generationsskiftekonsulent

i DI Sune Jensen forventer

40 procent af DI’s ejerledede

virksomheder, at de skal i gang med

et ejerskifte i løbet af de kommende

fem år.

Han opfordrer disse virksomheder

til at gøre en ekstra indsats i forhold

»Det er sjovt at have magten til at

skabe og ændre ting, men det er kedeligt

at skulle være den, der bestemmer,

hvor mange penge folk har at leve

for.«

Mens Torben Falholt som direktør i

IT Practice primært skulle stå til ansvar

over for sig selv, skal han i dag

fremlægge sine resultater over for en

udenlandsk ejer. Det kræver en lidt

dybere indånding – særligt, når markedet

er svingende, og resultaterne

ikke lever op til forventningerne. I de

tilfælde kan han ikke bare trække på

skuldrene.

»Jeg har måttet lægge mine tal

frem og beklage, at jeg ikke har kunnet

levere det, jeg havde stillet dem i

udsigt. Det er aldrig sjovt ikke at levere,

men det er endnu mere irriterende,

når jeg ved, at det ødelægger noget

for helheden i en børsnoteret virksomhed,«

siger han.

til at få styr på de administrative detaljer.

»Det er en udfordring for mange

ejerledere at få dokumenteret og synliggjort

værdien af virksomheden.

De har for eksempel en række gode

kunder, men har ikke styr på dækningsbidraget

for hver enkelt kunde.

Den slags forhold skal være tydelige

før et salg,« påpeger Sune Jensen.

Omstillingsparathed hæmmes

Manglende administrationsevner er

dog ikke den oplevelse, konsulent

Erik Jacobsen har. Som partner i rådgivningsvirksomheden

Jonathan,

der har haft hundredvis af ejerledede

virksomheder gennem vækst-og udviklingsforløb,

er hans erfaring, at

ejerlederne administrerer det nødvendige,

men samtidig er påpasselige

med ikke at overadministrere.

Ejerlederne ved nemlig, at for mange

forretningsgange går ud over omstillingsparatheden,

understreger Erik

Jacobsen.

»De ejerledede virksomheders

styrke er netop, at de kan træffe hurtige

beslutninger og tilpasse sig markedet.

For meget administration begrænser

innovationsevnen. Tvinges

de til at indføre nye forretningsgange,

hvis de for eksempel overtages af

en børsnoteret virksomhed, ser vi ofte,

at det hæmmer kreativiteten i virksomheden,«

siger Erik Jacobsen. j

Mere administration tynger

At skulle forklare et dårligt resultat

over for ejerne er en trist tjans, men

har dog sine fordele. Det forudsætter

nemlig, at Torben Falholt bruger længere

tid på at analysere markedet end

førhen, og det giver en bedre forståelse

af fremtidige forretningsmuligheder.

Muligheder, som de polske ejere

langt hen ad vejen har været åbne

over for at afprøve, og som blandt andet

har resulteret i udviklingen af en

såkaldt ELN-løsning (Electronic Laboratory

Notebook), der bruges af forskere

til at dokumentere og dele

forskningsresultater.

I det hele taget har den store internationale

it-gigant været meget samarbejdsvillig,

selv om der ind imellem

har været uenigheder. Ikke i forhold

til selve forretningsstrategien, men

mere på idéplan, som da Torben Falholt

foreslog, at Asseco Group skulle

sponsorere Michael Rasmussens cykelhold,

men fik et nej fra Polen.

»Der var et princip om, at sponsorater

skulle ske lokalt, men vi havde

ikke selv pengene til det, så ideen

faldt til jorden. Ærgerligt, men sådan

er principperne,« konstaterer han.

Hvad der derimod stadig kan skabe

gnidninger, er de administrative forpligtelser,

der er fulgt med den nye

status som datterselskab. Omfanget

af den finansielle rapportering er

vokset markant siden virksomhedsovertagelsen.

Lønningerne til controllers

i Danmark er markant højere

end i Polen, så byrden med afrapportering

spredes ud på de eksisterende

danske medarbejdere for at undgå

nyansættelser. Og det skaber frustration.

»Jeg forstår nødvendigheden af at

skulle afrapportere i en international

børsnoteret virksomhed, men omfanget

har vist sig væsentligt større,

end jeg havde forventet. Som tidligere

majoritetsaktionær føles det ind

imellem som spild af tid – og det passer

dårligt til min natur.« j

Sådan!

skaber du en attraktiv profil

på internettet

Når du sender en jobansøgning, nøjes din

måske kommende arbejdsgiver ikke med at

læse dén. Flere og flere chefer tjekker de

spor, du efterlader dig i den virtuelle verden.

Her giver chefkonsulent Mary Kobia gode

råd til, hvordan du aktivt kan bruge din virtuelle

profil i jobsøgningen

Vælg selv din topplacering på google

På nettet er der meget, du ikke kan slette. Men hvis der

dukker noget ubehageligt, ufordelagtigt eller bare irrelevant

op om dig, hver gang man googler dit navn, kan du

ændre det. Opretter du en LinkedIn-, en Facebook- eller en

Twitterprofil, ryger de automatisk op i toppen, når man søger

på dit navn. Og når dine virtuelle profiler er det første,

der popper op, kan du arbejde helt konkret og strategisk

med dem. Med andre ord kan du styre din virtuelle profil.

Vis forskellige sider af dig selv

Hold din profil aktiv og opdateret, og brug de sociale profiler

forskelligt – én vinkel pr. profil. Ideen er, at man får én

side af dig, når man tjekker dig på LinkedIn, en anden på

Facebook osv. Det er dog vigtigt, at der er sammenhæng

mellem profilerne. På LinkedIn er du professionel, mens du

på Facebook er personlig. Læg ikke oplysninger eller holdninger

ud, som kan blokere for et job i fremtiden. Jeg oplever

nogle gange ingeniører, som på deres Facebook-profil

har meget markante holdninger til alt fra politik til kultur.

Dem spørger jeg altid, om det er vigtigt for dem, at det er

synligt for alle, for hvis det kommer i en forkert kontekst,

kan det være et uheldigt signal. Prøv derfor at tage arbejdsgiverkasketten

på, og tænk over, hvordan du synes, din profil

ser ud set med rekrutteringsøjne.

Brug de sociale medier effektivt

De færreste bruger de sociale medier effektivt og strategisk.

Når du bruger f.eks. LinkedIn, skal du sørge for, at din

profil er 100 procent udfyldt, så de, der søger på dig, får

det hele med. Lav resumeer af de projekter, du har været

med til, så dine kompetencer træder tydeligt frem. Det er

vigtigt med to anbefalinger, men fra de rigtige mennesker.

Tænk over, hvilke signaler du sender i kraft af dem, der anbefaler

dig. En kollegas anbefaling er ikke så vægtig som en

chefs. Troværdigheden bliver mindre, hvis du selv har anbefalet

den, der anbefaler dig. Kom ud over første led i dit

netværk: Brug dit netværks netværk. Tænk over, om du

bruger LinkedIn som en elektronisk visitkortmappe eller aktivt

til for eksempel at booke kaffemøder med folk, som

måske kan hjælpe dig med råd og vejledning.

Gør det kort – og ‘kill your darlings’

Det er svært at skrive kort om sig selv, men når det handler

om at formidle et budskab, skal du ikke fortælle alt. For ikke

alt er interessant. Lug derfor ud i favoritvendinger og klicheer

og skab i stedet dynamik på din profil med bulletpoints

og overskrifter. Tænk over, hvordan andre ser det, du

har uploadet. I stedet for at skrive en lang tekst om et projekt,

så link til en artikel, du har skrevet om det. Hav fokus

på, hvad du vil fortælle om dig selv og dine kompetencer,

og udelad det, der ikke er relevant.

Husk at fejre de små succeser

Hvis dit mål er at tage kontrol i forhold til din profil på nettet,

så husk at glæde dig, når de rigtige begynder at henvende

sig til dig. Det er en vigtig milepæl, fordi det viser, at

de værktøjer du bruger, giver afkast. j lw

Mary Kobia

Chefkonsulent i Komplement, et konsulenthus

ejet af IAK. Cand.scient.soc. i

internationale udviklingsstudier og

kommunikation og har en bachelor i international

marketing. Har stået for

bl.a. workshopper i brug af LinkedIn for

ledige og coacher og vejleder jobsøgende.


22 Ingeniøren · Karriere · 10. juni 2011 · Annonce

Fuld fart på de

faglige konferencer

IDAs afdeling Fagtekniske Netværk er eksperter i at arrangere store og små nationale og internationale konferencer.

Arbejdet er udfordrende – og giver glade medlemmer og medarbejdere

KOLOFON:

IDAvisen er

medlemsinformation

fra Ingeniørforeningen,

IDA,

og siderne redige ­

res af IDAs kommunikationsafdeling.

Holdninger og

synspunkter tegner

foreningens

politik og har

ingen sammenhæng

med bladet

Ingeniøren i øvrigt.

Ingeniøren er

meningsmæssigt

uafhængigt af IDA.

Redaktør:

Johs Krarup

jkr@ida.dk

Kalvebod

Brygge 31­33,

1780 Kbh. V

Af Karen Witt Olsen

Fagtekniske Netværk er afdelingen i

IDA, der hjælper Ingeniørforeningens

fagtekniske selskaber med at arrangere

alt fra små intime gå­hjem­møder

til store, flere­dages internationale

konferencer.

Når selskabet IDA Miljø fx planlægger

en international konference for

250 personer til efteråret, er det netværkskoordinator

Annette Bagge

Poulsen, der tager sig af meget af

det praktiske som fx markedsføring

af konferencen til IDAs medlemmer.

”Det er et stort arrangement, der

skal holdes i Århus. Temaet er at

præsentere de nyeste forskningsresultater

indenfor miljøområdet, og

der vil være 30 foredragsholdere.

Sammen med IDA Miljø og DMU, Århus

Universitet har jeg været i gang

med forberedelserne siden januar.

Tilmeldingerne er begyndt at løbe

ind, og lige nu er jeg bl.a. ved at lave

en ny hjemmeside under IDA Miljø,”

fortæller hun.

Annette Bagge Poulsen er én af afdelingens

i alt 11 netværkskoordinatorer,

der sparrer med IDAs 40 fagtekniske

selskaber, når noget skal arrangeres.

Hvert fagteknisk selskab

har sin egen netværkskoordinator tilknyttet,

mens de store selskaber ­

som fx IDA Lederforum med 11.000

medlemmer og ca. 110 møder om

året – får hjælp fra tre deltids­koordinatorer.

Globale møder styrker

I 2010 havde IDAs afdeling Fagtekniske

Netværk i alt 21 internationale

konferencer.

”Et af målene i IDA Vision 2020 er

at være mere global, og her er afdelingen

i fuldt sving via de mange internationale

konferencer,” siger afdelingschef

i afdelingen Fagtekniske

Netværk Lars Trock og understreger,

at det er en af afdelingens mere ressourcekrævende

opgaver.

”Der er meget arbejde i fx at sørge

for, at alle forskningspapirerne kommer

i hus og bliver evalueret. Derudover

skal der bl.a. sørges for overnatning

og underholdning for evt. ledsagere.

Alt i alt kan en international

konference godt løbe op i op mod

150 arbejdstimer,” siger afdelingschefen.

Lars Trock peger samtidig på, at

de internationale konferencer er et

oplagt sted for udenlandske ingeniører

i Danmark at mødes og netværke

– samt et unikt sted for danske ingeniører

at supplere deres faglighed.

”IDAs motto er jo ’viden, der styrker’

og med de internationale konferencer

synes jeg, vi styrker medlemmernes

viden endnu mere.”

m Annette Bagge Poulsen, Lars Trock og Jytte Bjørnskov jonglerer gerne med konferencer på alle niveauer.

(Foto: Sif Meincke)

Nyt på vej

Mindre kan nu også gøre det. Som

da Matematisk Selskab sidste år

holdt mødet ’Akustik, microfluidik og

elektrokinetik’ med undertitlen ’Akustik

med og uden termoviskøse tab’.

”Det var et smalt og ’nørdet’ arrangement

med 17 deltagere – men de

var alle i målgruppen, så det var meget

vellykket,” fortæller selskabets

netværkskoordinator Jytte Bjørnskov.

Tilbagemeldinger viser, at de faglige

arrangementer er noget, IDAs

medlemmer er glade for – i sær det

høje faglige niveau, muligheden for

at netværke og de favorable priser er

populære.

Samtidig er de mange og meget

forskellige nationale og internationale

arrangementer, noget der holder

medarbejdere på tæerne. Jytte

Bjørnskov har arbejdet med de fagtekniske

selskaber i 25 år og arbejder

også med bl.a. videostreaming.

”Ved et af Teleteknisk Selskabs arrangementer

sidste år, havde vi 30

deltagere på Aalborg Universitet

med via video. Det gik fint, og nu er

Skype også på vej ind som en mulighed

for at have fx udenlandske oplægsholdere

på. Det er spændende

og gør, at arbejdet er sjovt og afvekslende,”

siger Jytte Bjørnskov.

IDAs afdeling Fagteknisk Netværk

starter i næste uge desuden de første

forsøg med webcasting.

j FAKTA

j IDAs afdeling Fagtekniske Netværk

j 17 medarbejdere, primært netværkskoordinatorer

med HK­baggrund derudover AC’ere

j Arrangerer møder og konferencer i samarbejde

med IDAs i alt 40 fagtekniske selskaber

j Kan hjælpe med arrangementer fra 15 til 500

deltagere

j 2010: I alt 582 møder heraf 64 nationale konferencer

og heldagsmøder samt 21 internationale

konferencer. I alt 23.154 deltagere

SYNSPUNKT

Af Jytte Hinnerup,

formand for

Ligestillingsudvalget

Det er en kendt sag, at arbejdsgivere skal

betale løn til de medarbejdere, de ansætter.

I den offentlige sektor er der imidlertid

det interessante fænomen, at vi skatteydere

ofte også kommer til at betale for

ansøgere, man bevidst fravælger. Det gælder

fx når seniorer efter utallige afslag på

jobansøgninger vælger efterløn. Det er en

konsekvens af ledere, der alene har fokus

på deres egen enhed og ikke på helheden.

Af de ingeniører, der går på efterløn,

gør 27 pct. det for at få bedre tid til familien.

Lige så mange pga. ledighed og omtrent

lige så mange, fordi forholdene på

deres arbejdsplads er så utilfredsstillende,

at de foretrækker efterlønnen.

En ond spiral eller

en god seniorpolitik

De to sidste grupper er interessante, da

de føler sig presset ud. Egentlig ikke fordi

alderen hæmmer dem i deres job. De er

blot havnet i en situation som også mange

yngre danskere kommer i, nemlig af de

mistede deres job eller oplevede forholdene

på deres job som så dårlige, at de ville

væk. Forskellen er, at det for de unge har

langt lettere ved at få et andet job.

Denne situation har også negative konsekvenser

for de seniorer, der er i job. Når

det næsten er umuligt at finde et andet

job, har de en tendens til at klamre sig til

deres job, også når de ikke trives med det.

Det bidrager ikke til den enkeltes produktivitet,

det bidrager ikke til den gode produktive

stemning på arbejdspladsen. Til

gengæld kan det meget let give chefer det

indtryk, at seniorer er sure, fastlåste og en

halvdårlig arbejdskraft. Også selv om det

ikke er karakteristika, der kendetegner seniorer

generelt, men derimod folk, der

har hængt for længe fast i samme job.

Vi har en ond spiral, hvor man ubevidst

skaber en kultur, hvor man afvikler en

højt kvalificeret arbejdskraft på et tidspunkt,

hvor landet har behov for præcis

det modsatte. Vil man gøre op med den

spiral, skal den enkelte offentlige leder

have incitamenter til at ansætte seniorer i

nye job. Deres adfærd skal afspejle samfundets

interesse.

NOTER

Byggefaglig pris uddelt

Adjungeret professor, civilingeniør Hilmer

Riberholt har modtaget Byggefaglig Fonds

2011­pris for sit internationale arbejde

med produktstandarder og konstruktionsnormer.

Hans indsats er foregået i både

Europa, Japan og Kina.

I forbindelse med prisoverrækkelsen

havde IDA Byg bedt Hilmer Riberholt berette

om arbejdet med udgangspunkt i

trækonstruktioner. Hilmer Riberholt understregede

vigtigheden af, at danske virksomheder

sender folk til det internationale

standardiseringsarbejde for at sikre påvirkning

af standarder og normer.

På mødet gennemgik Hilmer Riberholt

bl.a. også hierarkiet for produktionsstandarder.

Regelsæt og ministeriel styring er

anderledes i Japan, og Kina har helt egne

standarder. Dertil kommer konkurrencen

fra USA og Canada. Hilmer Riberholt delte

også ud af sine personlige oplevelser med

kulturelle forskelle og deres betydning i

det politiske arbejder med standardisering.

Byggefaglig Fonds 2011­pris blev overrakt

af formanden for IDA Byg, Jeppe Blak­

Lunddahl.


Ingeniøren · Karriere · 10. juni 2011 · Annonce

23

SERIE

INGENIØRFAMILIEN

Ingeniørforeningen i Danmark er

del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien

– hvis medlemmer

alle arbejder på at sikre ingeniører

og andre højtuddannede tekniske

akademikere bedst muligt. Både

hvad angår løn- og ansættelsesforhold,

faglig viden, netværk, dagpenge,

forsikring og pension. I de

næste numre ser IDAvisen nærmere

på de enkelte familiemedlemmer

NYT FRA IDA NORDJYLLAND

Vi vil gerne

være kendt

Færre selvskrevne kunder får nu Danske civil- og akademiingeniørers

Pensionskasse til at række ud til nye kunder - i stille og roligt tempo

Af Karen Witt Olsen

DIP er Danske civil- og

akademiingeniørers Pensionskasse

- det er her

den universitetsansatte

ph.d.-studerende eller ingeniøren

i Københavns

Lufthavn har sin pensionsopsparing.

Han eller hun får som

offentlig ansat automatisk

en pensionsordning ved

ansættelsen, og det har i

mange år sikret DIP en

lind strøm af nye kunder i

butikken.

Men verden ændrer sig,

og derfor også pensionskassen,

fortæller DIP’s

administrerende direktør

Søren Kolbye Sørensen.

”Stadig flere offentlige

virksomheder bliver privatiserede.

Overenskomsterne

er under pres, så tilgangen

af nye overenskomstansatte

medlemmer

er ikke, hvad det har

været. Når vi derudover

mener, vi har et unikt tilbud

til civil- og akademiingeniører,

er vi begyndt

at ’gøre os til’ – række ud

efter nye kunder,” siger

han.

De nye tiltag består i

øget samarbejde med

bl.a. Ingeniørforeningen,

Ingeniørernes A-kasse

samt IDA Forsikring om

at gøre DIP mere kendt

blandt ingeniører. Pensionskassen

har 19.300

medlemmer og forventer

med de nye tiltag en

yderligere tilgang på 300

- udover den nuværende

tilvækst på 700 - om året.

”Vi er ikke ude og satse

hele butikken for at få flere

medlemmer. Det er et

roligt langt træk med respekt

for alle medlemmer

– de nuværende og kommende,”

siger administrerende

direktør Søren Kolbye

Sørensen.

Ung, voksen, ældre

Danske civil- og akademiingeniørers

Pensionskasse

største produkt er livrente,

der udbetales fra

endt arbejdsliv og til død.

Søren Kolbye Sørensen

minder om, at forskellige

aldre kalder på forskellige

pensionsovervejelser.

”Som ung er det vigtigste

at komme i gang med

at betale til en pensionsordning.

Det undervurderes

ofte men kan ikke understreges

nok. Som lidt

ældre skal man løbende

vurdere, hvordan man er

dækket, og om der skal

’renses ud’. Det er især

vigtigt at huske ved jobskifte.

Som pensionsmoden

skal man tage stilling

til, hvilke pensioner der

skal udbetales først.”

I DIP er det fx muligt at

’vippe’ pensionen, så der

kommer flere penge til

udbetaling i de første

pensionsår. Det benytter

15 % af medlemmerne

sig af.

”Mange har jo stor rejsetrang

og –lyst i de første

år. Senere er huset

måske betalt ud og forbruget

falder, så det kan

være et godt valg,” siger

DIP’s administrerende direktør.

m Administrerende direktør Søren Kolbye Sørensen (Foto: Sif Meincke)

j FAMILIEMEDLEMMET

j DIP – Danske civil- og akademiingeniørers

Pensionskasse

j Stiftet 1953

j 25 medarbejdere

j Motto: Det logiske valg

j 19.300 medlemmer – hovedparten

offentlige ansatte

j Pensionsbidrag i 2010: 810

mio. kr.

j Investeringsafkast i 2010: 2,632

mia. kr. svarende til 9,9%

j Formue: 29,5 mia. kr.

Nysgerrige medlemmer

Danske civil- og akademiingeniørers

Pensionskasse

hører til blandt landets

billigste pensionskasser

og er markant billigere

end fx PFA og Danica.

”Ingeniørerne i DIP bliver

sjældent invalide, og

de arbejder typisk til de

er 66 år. Det giver en

lang, stabil indbetaling til

pension, og mange af vores

medlemmer kan se

frem til pensionsudbetalinger

på niveau med deres

slutløn,” siger Søren

Kolbye Sørensen.

Han fortæller desuden,

at DIP’s medlemmer er

en videbegærlig flok, der

forventer reel information.

”Ingeniører er nysgerrige

og vil ikke bare have

tal for fx vores omkostninger,

de vil også vide,

hvordan tallet er fremkommet,

og hvorfor deres

pension udvikler sig, som

den gør. Og det fortæller

vi dem gerne.”

Scrum konference

Elektronik- og IT-gruppen,

Nordjysk Region, IDA og

Prosa holdt torsdag 26.

maj 2011 Scrum-konference

på Hotel Hvide Hus

i Aalborg

Konferencen var for

alle, der arbejder med

softwareudvikling, og som

ønskede at høre mere om

Scrum Der var lejlighed

til at høre om andres erfaring

med denne SW udviklingsproces.

Bl.a. fra

førende eksperter på området.

Konferencen blev

afsluttet med en paneldebat

under ledelse af Gunhild

Andersen, som underviser

i emnet på Univercity

College Nordjylland.

Scrum er en ”Agile”

projektstyring og udviklingsmetode,

der har følgende

styrker: Problemer

bliver synliggjort; Det vigtigste

bliver udført først;

Daglig opfølgning på

fremdrift; Øget arbejdsglæde;

Færre fejl; Vidensdeling.

Se mere om

Scrum på www.scrumtraininginstitute.com.

Eleverne på Teknisk Gymnasium

- HTX havde

mange spørgsmål, da Leif

Amby formanden for den

lokale afdeling af Ingeniørforeningen,

IDA fortalte

om IDAs aktiviteter og

muligheder lige fra Energiplan

2020, fagbladet

”Ingeniøren” – landets

mest citerede! - til det

faglige arbejde. 23 htxelever

og 9 ingeniører

fandt vej til Ingeniørcaféen

13. april 2011.

Efter æblekage med sodavand

og kaffe, blev

ørerne slået ud!

”Har vi 220 eller 230

volt i ledningerne?”, var

det indledende spørgsmål.

”230!”, lød det fra

flere HTX-elever. ”Det vidner

om et vist vidensniveau

og tegner godt for

eftermiddagen,” replicerede

Peter Meldgaard,

teknisk chef for Thy-Mors

Energi.

Herefter holdt han et

meget morsomt og inspirerende

oplæg om, sin

egen vej til ingeniørfaget

og arbejdslivet. Det stod

Poul Erik Rask, IDA_E-

Gr. Nord bød velkommen

på konferencen, herefter

var der følgende indlæg:

Introduktion til Scrum

ved Jens Østergaard,

Scrum Foundation, Skalering

ved større projekter

ved Jens Østergaard,

Scrum Foundation, Erfaringer

med Scrum ved

Gitte Klitgaard Hansen,

IBM, Medarbejder undersøgelser

om Scrum ved

Dina Friis, DIKU, Erfaringer

med Scrum ved Stig

Efsen, Trifork. Derefter

paneldebat med spørgsmål

med Gunhild Andersen

UCN T&B,, som ordstyrer

Nyttige links til litteratur:

Et hurtigt overblik,

SCRUM in five minutes:

http://www.softhouse.se/

Uploades/Scrum_eng_

webb.pdf

Gode artikler og videoer

om SCRUM: http://

scrumtraininginstitute.

com/home/stream_

download/scrumpapers.

IDA NORDJYLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding

Spørgsmål til regionernes arrangementer: Helle Ekstrøm, telefon 3318 9702, hek@ida.dk

Download Scrum papers,

som er en artikelsamling

omkring anvendelse af

SCRUM i praksis samlet

af Jeff Sutherland, der er

den ene af Scrum’s forfattere.

Eller download

SCRUM primer for at få

en dybdegående introduktion

En af de rigtige gode

artikler/bøger med en

række gode råd til, hvordan

man kan arbejde

med Scrum i praksis, er

SCRUM and XP from the

Trenches af Henrik Kniberg.

Kan pt. downloades

fra: http://www.crisp.se/

henrik.kniberg/ScrumAndXpFromTheTrenches.pdf

eller http://www.

infoq.com/minibooks/

scrum-xp-from-the-trenches

En opsummering på

dansk af Poul Stål Vinje

på http://www.agile-metoder.dk/ScrumArtikel.pdf

Jan Schultz, Elektronik- og

IT-gruppen, IDA-Nord

Ingeniørcafé på

Teknisk Gymnasium

klart for htx-eleverne, at

de ikke er de første, som

har været usikre på, hvilken

videreuddannelse og

karrierevej de skal vælge.

Et par dårlige karakterer

til studentereksamen behøver

heller ikke være nogen

hindring. En onkel

kan være en god studievejleder,

og det kan være

meget inspirerende at

læse om de store videnskabsfolk.

Peter Meldgaard

blev hooked på at blive

stærkstrømsingeniør,

da han havde læst om

Tesla. Blandt mange

anekdoter og et par ingeniørvitser

pointerede Peter

Meldgaard en af fordelene

ved at tage en ingeniøruddannelse:

Man

får et overblik over et fagområde

og de naturlove

der gælder. Som han

sagde:

”Jeg lærte af min gamle

lærer på teknikum, at når

alt andet svigter, kan man

altid vende tilbage til

energiens bevarelse. Den

holder altid!”

23 htx-elever og 9 ingeniører

- heraf 4 af skolens

lærere - gik glade og lidt

klogere hjem fra den første

ingeniørcafé på teknisk

gymnasium, EUC-

Nordvest.

Lars Rask Mortensen,

lektor HTX


24 Ingeniøren · Karriere · 10. juni 2011

LEDIGE STILLINGER

Indleveringsfrist for annoncemateriale

i udgivelsesugen:

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.

Kontakt:

Thomas E. Hansen 3326 5358

Stefan Djokic 3326 5391

Annoncecentret:

Karin Pagh 3326 5387

Janne Lærkedahl 3326 5319

Vi sørger for hjemkaldelse af

materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser,

fakturering o.m.a.

Fax: 3326 5303

E-mail: stillinger@ing.dk

Internet: www.ing.dk/annoncer

Climate Control

Innovative and energy saving solutions

Ingeniør til Danmarks største gasselskab

Ønsker du at være medspiller i

vores kompetente udviklingsteams?

Vi søger netop nu:

- 1 PC-softwareudvikler

- 2 Applikations softwareudviklere

- 2 Hardwareudviklere

Har du kvalifikationer inden for et af disse områder, og

søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til

loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til

individualisme og et minimum af bureaukrati?

Læs om mulighederne på job.lodam.com

scan stregkoden og se, hvordan

det er at arbejde sammen med os!

I HMN Naturgas er vi på udkig efter en

dygtig og engageret kollega til vores

anlægs- og driftsfunktion i Viborg.

Vi har brug for dig hurtigst muligt.

Du skal være vores ekspert på stål -

ledninger. Du kommer til at

• lede projekter og være sagsbehandler

omkring komplekse lednings -

anlæg (stål og plast)

• rådgive om og være sagsbehandler

på driften af stålledninger, fx ved

omlægninger af ledningsnettet

• i mindre omfang projektere og

anlægge nye stålledninger.

I fremtiden forventer vi nye udfordringer

med biogas i naturgasnettet.

Desuden vil en del af dit arbejde bestå i

at

• udarbejde samfunds- og bruger -

økonomiske beregninger og kontrollere

eksternes samfundsøkonomiske

beregninger

i forbindelse med varmeplansager

• ajourføre tekniske procesbeskrivelser

i vores kvalitetssikringssystem

• projektere i GIS-systemet.

Vi søger en kollega med relevant faglig

uddannelse, fx ingeniør, med erfaring

i sags- og projektledelse. Du skal være

god til mundtlig og skriftlig kommunikation.

Herudover er det en fordel, hvis du

har erfaring med anlægsopgaver, gerne

med stålledninger fx som rådgiver,

entreprenør eller ledningsejer. Du må

også meget gerne have en tillægs -

uddannelse som svejse ingeniør.

I anlægs- og driftsfunktionen bliver du

del af et meget erfarent og kompetent

team, som sætter pris på godt samarbejde.

Du får en stor kontaktflade både

inden for og uden for huset.

Vil du gerne høre mere om stillingen,

er du velkommen til at kontakte

drifts- og anlægs chef Rita Primdahl på

tlf. 62 25 98 49.

Lønnen aftaler vi efter dine kvalifika -

tioner.

Ansøgning: Gå ind på ww.naturgas.dk

”Om HMN Naturgas I/S” og send os

din elektroniske ansøgning senest den

23. juni.

Hos HMN får du en udfordrende hverdag med stor indflydelse på dit arbejde og afdelingens udvikling.

Vi samler på medarbejdere, der kan og vil selv. Hos os får du råderum til at gøre dit bedste – og til at sætte

spørgsmålstegn ved tingene. Det betyder noget for os, hvordan du trives – både i og uden for jobbet.

Derfor giver vi dig gode muligheder for en dagligdag med både personlig og faglig udvikling og plads til

familielivet. HMN Naturgas har kontorer i både Søborg og Viborg og forsyner ca. 245.000 naturgaskunder

og beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Selskabet ejer datterselskabet HMN Gassalg A/S, som sælger naturgas

til 2/3 af samtlige naturgas kunder i Danmark.

www.naturgas.dk

Hent din Version2 App til iPhone og Android her

Love IT!

Din Version2 App venter på dig

IT FOR PROFESSIONELLE


Ingeniøren · Karriere · 10. juni 2011 25

Leder for 100 tekniske

servicepersoner …

Silkeborg Kommune. Hvis du kunne tænke dig at være

en af vores frontløbere i opgaven fælles ejendomsdrift,

så er du måske den driftsleder, der kan hjælpe os med

at starte de ca. 100 tekniske servicepersoner op og stå

for den daglige ledelse?

Din vigtigste arbejdsmission vil være at samle servicepersonalet,

der i dag er ansat i de enkelte institutioner,

under én ledelse – men hvor de ansatte møder ind lokalt.

Du skal være med til at skabe og videreudvikle rammerne

og opgaverne med særlig fokus på service,

samarbejde og synergi i enheden, på tværs i staben og

i hele organisationen.

Du skal som vores nye driftsleder arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder dig til gengæld et job fuld af spændende udfordringer

med masser af personlig udvikling. Du vil få

gode muligheder for at være med helt fremme, når vi

opbygger og driver vores nye organisation med fokus

på at optimere og effektivisere ejendomsdriften.

Vores fælles ramme er en spændende hverdag med

fokus på samarbejde, service og arbejdsglæde.

Er det noget for dig, så læs mere på

www.silkeborgkommune.dk.

www.silkeborgkommune.dk

Bascon A/S

opruster i

København

Vi er inde i en rivende udvikling og søger

tre nye kolleger til at styrke vores kontor

i Hellerup.

Har du en helhedsorienteret og strategisk

tilgang til udviklingen af fremtidens byggeri?

Og har du forståelse for alle led i byggeprocessen?

Så kan det være dig, vi søger.

Vi har netop nu følgende ledige stillinger i

Hellerup:

• Vvs- og ventilationsingeniør

• Projektleder

• Konstruktionsingeniør

Vi tilbyder udfordrende og spændende stillinger

med masser af udviklingsmuligheder

og kreativt samarbejde med kolleger på

tværs af faglige kvalifikationer.

Gå ind på www.bascon.dk/job og læs

om de tre stillinger. Vi vil gerne have din

ansøgning senest den 19. juni 2011.

Bascon A/S er en moderne rådgivningsvirksomhed,

der leverer højt

kvalificeret rådgivning i alle byggeriets

faser. Vi har 115 medarbejdere,

hvoraf 30 er tilknyttet kontoret i

Hellerup.

www.bascon.dk

OBH-Gruppen A/S søger

Alle vil gerne have en spændende arbejdsplads. Vi realiserer ønsket!

OBH-Gruppen er en ingeniørvirksomhed i stadig vækst og med mange ideer til fremtiden. Vi udfordrer hinanden i et fagligt miljø,

hvor personlig udvikling bliver vægtet lige så højt som teamsamarbejde. Her er individualitet og videndeling to sider af samme sag.

I OBH-Gruppen er du både med i et fællesskab og din egen kreative chef.

Salgschef til Sjælland

Er du motiveret for at sælge rådgiverprodukter og har du faglig

indsigt og et velfungerende netværk?

Tiltrædelse: Hillerød

Kontakt: Bent Kämpf Hansen, tlf.: 7678 4840

VVS-/energi - ingeniør

Ingeniør til nybygning og renovering, ombygning

og energi.

Tiltrædelse: Hillerød

Kontakt: Bent Kämpf Hansen, tlf.: 7678 4840

Vejingeniør

Anlægsingeniør til vejprojektering, trafik- og

byplanlægning.

Tiltrædelse: Aarhus eller Odense

Kontakt: Simon Midtgaard Fogt, tlf.: 2726 4595

Brandingeniør

Du har en master i brandsikkerhed og erfaring inden

for branchen.

Tiltrædelse: Odense, Hillerød eller Aarhus

Kontakt: Martin Kirk Nielsen, tlf.: 7678 4559

Spildevandsingeniør

Anlægsingeniør til afløbsteknik, spildevandsrensning

og spildevandsplanlægning.

Tiltrædelse: Aarhus, Hillerød eller Odense

Kontakt: Simon Midtgaard Fogt, tlf.: 2726 4595

Bygningssagkyndige og energikonsulenter

Konsulenter med personlig beskikkelse til at lave

tilstandsrapporter og energimærker på små ejendomme.

Tiltrædelse: Hele landet

Kontakt: Jes Bøgelund, tlf.: 2726 4738

OBH-Gruppen er en landsdækkende ingeniørvirksomhed, der består af selskaberne OBH Rådg. Ingeniører A/S og OBH Ingeniørservice A/S.

Vi er ca. 200 medarbejdere fordelt på kontorer i hele landet. Paletten af ydelser er mangefarvet og spænder fra ingeniørdesign til indeklimarådgivning.

Læs mere: www.obh-gruppen.dk


26 Ingeniøren · Karriere · 10. juni 2011

Entrepriseleder til geotekniske

boringer og grundvandssænkning

Med henblik på at styrke Aarsleffs organisation inden for grundvandssænkning søger vi en ny

medarbejder med kompetencer inden for planlægning og udførelse af borearbejde, geoteknik,

hydrogeologi og grundvandsænkning.

Der er fokus på videndeling, hvorfor vilje og evne til at formidle viden om grundvandssænkning

til såvel afdelingens øvrige teknikere som relevante kolleger på forskellige niveauer i andre

afdelinger er vigtig.

Jobbet

Du bliver en del af Funderingsafdelingen på vores kontor i Hvidovre og dine opgaver bliver blandt

andet at:

• give tilbud og have kontakt med kunderne

• varetage kontakten til bygherre og rådgiver og have styr på økonomi og tid samt den daglige

produktion

• lede arbejdet på byggepladsen sammen med pladsens formand, herunder den daglige planlægning,

styring af mandskab, maskiner, materialer og eventuelle underentreprenører

• sikre, at vores entrepriser bliver færdige til tiden og i rette kvalitet.

PROFESSOR

Wind Energy Meteorology

and Turbulence

Risø DTU invites applications for a position in the Wind

Energy Division as Professor (MSA). The emphasis is on

research related to atmospheric flow and turbulence,

meteorology and climatology related to wind energy.

Well-documented international research recognition

and experience with siting, experimental studies and

simulation of atmospheric turbulent flow is required.

Application deadline: 23 June 2011

DTU is a leading technical university

rooted in Denmark but international in

scope and standard. Our total staff of

5,000 is dedicated to create value and

to promote welfare for the benefit of

society through science and technology;

and our 7,000 students are being

trained to address the technological

challenges of the future. While safeguarding

academic freedom and scientific

independence we collaborate with

business, industry, government, public

agencies as well as other universities

around the world.

Further details: dtu.dk/career

Vi forventer, at du

• er ingeniør eller konstruktør med praktisk indsigt

• har erfaring med grundvandssænkning og geoteknik fra rådgiver- eller entreprenørbranchen

• kan vurdere behovet for grundvandssænkning, egnet metode og grej og er bekendt med myndighedskrav

på området

• er engageret i fagområdet og i Aarsleffs entreprenøropgaver

• er handlingsorienteret og har fokus på overblik og samlet mål

• kan lede og motivere dine medarbejdere i en ”team-ånd”

• har gå-på-mod og er en god købmand.

Vi tilbyder

• et spændende job i en virksomhed, der ønsker at være blandt branchens allerbedste inden for

fundering

• en flad, uformel organisation, der lægger vægt på uddelegering af ansvar og kompetencer på

alle niveauer

• dygtige og engagerede kolleger, som går ind for videndeling

• løn efter kvalifi kationer.

Den sikre ve j til De beDs te k anDiDater

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Frank R. Nielsen på 2026 3503 for at få

yderligere oplysninger.

Send venligst din ansøgning mærket ”Entrepriseleder, Fundering” til job@aarsleff.com eller til Per

Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 27. juni 2011.

.aarsleff.com

Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og

anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi har inden for de seneste ti år udviklet kompetencerne banearbejde og

etablering af havmølleparker og er i dag blandt de allerbedste. Desuden er vi markedsførende inden for de industrialiserede aktivitetsområder

pælefundering og opgravnings frirørfornyelse. Aarsleff er organiseret med udenlandske datterselskaber og udfører enkeltstående projekter

verden over. Vores omsætning er på 4,3 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Koncernen beskæftiger 3.200 medarbejdere.

Her garanterer vi dig

den bedst egnede

kandidat til jobopslaget

Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre

MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på Jobfinder.dk eller

i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren.

Nyheder, blogs og debatter

Til mobile

ingeniører

SMS ing til 1272*

Dine fordele

Spar tid og ressourcer

Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat

Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen

Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab

til ingeniør profiler

Forbliv anonym

Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere.

* Alm. SMS-takst

** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab


Ingeniøren · Karriere · 10. juni 2011

27

226 ingeniør- og maskinmesterjob Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr.

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk

Stilling Virksomhed Kviknr.

.Net udvikler 2Trace A/S 329421090

Agitator Application Manager Alfa Laval i Danmark 329422380

Process Engineer Babcock og Wilcox Vølund A/S 329420927

Projektleder til Bascon Bascon A/S 329420814

Konstruktionsingeniør Bascon A/S 329420812

Vvs- og ventilationsingeniør Bascon A/S 329420796

Laboratory Technician Coloplast 329420959

Senior Software Engineer Danfoss A/S 329421091

Product Manager Danfoss A/S 329420789

Copywriter Danfoss A/S 329421742

Product Manager Danfoss A/S 329422384

Bygningsautomation Danfoss A/S 329422356

Application Specialist Danfoss A/S 329422696

Project Manager Danfoss A/S 329422991

Ingeniør til geotermi Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab 329422280

Tekniker/maskinmester Dansk Gasteknisk Center a/s 329421207

Erfaren Lean Six Sigma DONG Energy A/S 329422360

Project Developer DONG Energy A/S 329421916

Project Development Manager DONG Energy A/S 329421911

Udviklingschef Dynatest Denmark A/S 329422722

Underviser EUC Sjælland Teknisk Gymasium 329421168

Field Engineers Mechanical FLSmidth A/S 329421829

Field Engineers Electrical FLSmidth A/S 329421729

Commissioning Engineers FLSmidth A/S 329421728

Projektleder Gentofte Kommune 329420728

Ingeniør (6767) Grundfos A/S 329421093

Business Developm. Manager Hansen Toft A/S / HMF Group 329420727

Koncernledelsen HR-Gantzhorn 329422667

Ingeniør til projektering Krüger A/S 329421171

Maskiningeniør til Aalborg Krüger A/S 329421170

Datalog, Ingeniør Lodam electronics a/s 329422399

CBM / RBI Engineer Maersk Drilling 329421999

HPC Cluster Administrator MAN Diesel & Turbo 329422335

Area Sales Manager MAN Diesel & Turbo 329422260

Udviklingsingeniør - Maskin MAN Diesel & Turbo 329422643

Superintendent Engineers MAN Diesel & Turbo 329422640

R&D Ingeniør, Køl Mercuri Urval A/S 329422314

Project Engineers Mercuri Urval A/S 329422308

Production Engineer Mercuri Urval A/S 329422305

R&D Ingeniør Mercuri Urval A/S 329422297

Projektleder Mercuri Urval A/S 329420817

2 ingeniører Novo Nordisk A/S 329422691

Category Manager Novozymes A/S 329421875

VVS- / Energiingeniør OBH-Gruppen A/S 329422342

Vejingeniør OBH-Gruppen A/S 329422341

Spildevandsingeniør OBH-Gruppen A/S 329422340

Salgschef OBH-Gruppen A/S 329422339

Bygningssagkyndige OBH-Gruppen A/S 329422338

Brandingeniør OBH-Gruppen A/S 329422336

IC designer Oticon 329422718

El-ingeniør People & Performance A/S 329420748

Ingeniør Radiometer Medical ApS 329420844

Senior Engineers Rambøll 329421904

Communications consultant Rambøll 329421880

Energisk Salgsingeniør Randstand A/S 329422345

Supplier QA Ass Sauer-Danfoss ApS 329422618

Hardware Develop. Engineer Sennheiser Communication A/S 329420847

Ingeniør Stevens Kommune 329421043

Kemiker til rådgivning Teknologisk Institut 329421215

Sektionsleder Teknologisk Institut 329422474

Senior Ingeniør Terma A/S 329422387

Anlægsingeniør/projektering Vejle Kommune Teknisk Forvaltning 329420792

IT-ingeniør ÅF A/S 329422378

Automationsingeniør ÅF A/S 329422362

Ingeniører

– med interesse for beton

Center for Beton på Teknologisk Institut i Taastrup

søger nye kolleger, der skal arbejde med beton inden

for rådgivning samt forskning og udvikling. Vi har en

lang række spændende forsknings- og udviklingsprojekter

samt en del kundeopgaver inden for holdbarhed,

kvalitetsstyring, bæredygtigt beton, prøvning

af beton og delmaterialer.

Ingeniør

– er du også vild med veje?

I Stevns Kommune har vi mange spændende

projekter i gang på vejområdet - faktisk så mange

at vi har valgt at opnormere vejområdet med en

projektansættelse, foreløbigt til udgangen af 2012.

Derfor søger vi en vejingeniør/projektleder til vores

vejteam, som i dag består af 3 medarbejdere en

ingeniør og 2 teknikere.

Ingeniør til geotermi

Vil du være med til at give geotermien sit

gennembrud i Danmark?

Du skal i første omgang arbejde med udvikling og

gennemførelse af projekter. Eksempler på konkrete

arbejdsopgaver kan være:

• Udformning af ansøgninger og lignende materiale

• Planlægning og tidsplanopfølgning

• Udarbejdelse af investeringsbudgetter

www.teknologisk.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329423027

www.stevns.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329421043

www.geotermi.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329422280

Jobbasen for it-professionelle

version2.dk/it-job

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

.Net udv. /datab. og web-pro. 2Trance A/S 329421129

.Net udvikler Bloom ApS 329418599

Afdelingsdirektør Nykredit 329408349

Applikationsarkitekter Nykredit 329401279

CPM udvikler Nykredit 329408396

Erfaren Citrix konsulent Sanistål A/S 329420188

Erfaren testspecialist KMD 329417235

Hardware ingeniør Bloom ApS 329420531

Idérig C/C++ software udv. Bloom ApS 329415439

IT arkitekt til Koncernservice Københavns Kommune 329418982

It-arkitekt Erhvervs- og selskabsstyrelsen 329422316

IT-udvikler Nykredit 329410261

Javaudviklere Nykredit 329408419

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

Junior Test Engineer Bloom ApS 329414572

Master Data Specialist Tetra Pak Hoyer A/S 329418690

Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop. 329420516

Program Manager 2 (741201) Microsoft Development Center Cop. 329419386

SAP APO Application Con. Grundfos A/S 329416088

SAP GRC Application Con. Grundfos A/S 329416126

SAP Process & Master Data C. Siemens Wind Power A/S 329416688

SAP udv. - ABAP og E-Handel KMD 329421730

SAP WM Application Spec. Grundfos A/S 329416128

SDE II 750598 Microsoft Development Center Cop. 329419372

Sen. .NET og Silverl. GUI udv. Informi GIS A/S 329420788

Sen. App. Integration Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419092

Sen. Projektl. indenfor IT udv. KMD 329421855

Sen. SCM App. Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419091

Sen. SDET Lead/Server Team Microsoft Development Center Cop. 329419082

Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit 329408354

Sen.Projektl. indenfor IT udv. KMD 329422268

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329420523

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329419079

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

Senior SDE 757013 Microsoft Development Center Cop. 329419461

Senior software udvikler Bloom ApS 329418608

Seniorspecialist Nykredit 329415677

Seniorspecialist Nykredit 329408371

Snr Sw Dev Eng. Microsoft Development Center Cop. 329419087

Software Product Manager Bloom ApS 329420455

SW Design Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419094

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419089

SW Devel. Engineer in Test Microsoft Development Center Cop. 329419096

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419085

Systemansvarlig Nykredit 329400620

Systemansvarlig/IT udvikling Nykredit 329400621

Systemark. /Java ekspert Bording Data A/S 329420177

Teknisk IT-supporter Siemens Wind Power A/S 329414662

Testmanagere til IT Udv. Nykredit 329417200

Udv. m. databasetek.BI-flair Nykredit 329408388

Udv. til finansielle sys. Bloom ApS 329416713

Udv. til SAP BW projekter KMD 329421848

Udvikler med mate. tilgang Bloom ApS 329420433

VIND EN FLAD

Kun for folk med interesse for teknologi

Vi trækker lod om en iPad blandt vores abonnenter af Ingenørens nyhedsbrev.

Modtager du ikke allerede nyhedsbrevet, kan du tegne gratis abonnement på ing.dk.


Designer du din egen karriere?

Som it-arkitekt og –designer finder du de

bedste it-job på version2.dk/it-job

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E


ARRANGEMENTER

➜ Se mere på ida.dk

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 17. juNi 2011

SjÆLLANd

Arr. nr.

KØBENHAVN (fortsat)

Arr. nr.

FYN

Arr. nr.

17.06 Uddeling af IDAs–Innovationspris på Hum-Tek 122599

18.06 Tur Geocenter Møns Klint 123343

19.06 • Den historiske have på Løvenborg Gods 122948

22.06 • Webanalyse af antal besøgende på din hjemmeside 123192

med Google Analytics

22.06 Sommervine hos Nybom Vine i Solrød 123070

26.06 • Sejltur til Flakfortet 122867

29.06 Besøg på Sporvejsmuseet. 123268

18.07 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123454

20.07 • Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122900

06.08 • Operaen La Traviata (Den Vildfarne) 123032

19.08 Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet 123423

20.08 Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema 122920

23.08 • Tomat, Chilli og krydderi kursus 121729

26.08 Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122902

09.09 Besøg på Den Amerikanske Ambassade 123115

14.09 Forhandlingsteknik 123233

15.09 Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel 123416

16.09 Vinrejse til Tjekkiet 123252

17.09 Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 123409

KØBENHAVN

Arr. nr.

17.06 • Roskilde Kloster og Klosterkirke. Rundvisning og frokost 121630

17.06 Den grønne ingeniør v.2 – Bæredygtige løsninger 123436

17.06 Havnerundtur med glimt af kemiens historie 123063

21.06 • Cirkusrevyen 2011 121355

23.06 • Lawrence Brownlee – Til Bel Canto Galla i Tivoli 122923

25.06 More Jacks – Oplev afslutningen på ”Four Jacks” 122266

27.06 Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost 121631

28.06 Højttalervarslingssystemer 123482

30.06 • Elina Garanca

122924

– Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid

02.07 Copenhagen Jazz–festival 2011 123328

05.07 Lav dine egne grillpølser 123438

08.07 Bornholmerrevyen 2011 123018

24.07 Cirkus Arena på Bornholm 123374

30.07 Henrik og Pernille, Holbergs udødelige forvekslingskomedie 123397

04.08 • Roberto Alagna – Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926

06.08 La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne 123398

10.08 JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner 122362

10.08 Jægerspris Slot og Slotshave – Rundvisning og frokost 123311

16.08 Besøg Brede Værk 123254

17.08 Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost 123322

18.08 Hammermøllen: museum, turbinehus og frokost 123323

18.08 Zirkus Nemo med middag 123136

19.08 • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142

21.08 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666

22.08 Go Kart 'Le Mans' kørsel 123110

25.08 Signal and Space: Spatio

123430

– temporal patterns in simple bio–systems

25.08 Zirkus Nemo med middag 123137

02.09 Besøg Turning Torso i Malmø 123365

05.09 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020

06.09 3-dages udflugt til Malmø og Lund

123324

– Guided rundvisning og sejltur på kanaler

06.09 Københavns Metro – Virksomhedsbesøg 123325

08.09 Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! 121955

12.09 Mad og musik med Tom McEwan 123326

13.09 Leverandør til sundheds– og velfærdsmarkedet? 121832

14.09 Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge 123327

– Byvandring, rundvisning og frokost

15.09 Besøg og frokost i Naverhulen – Klub for Berejste 123329

Håndværkere i Helsingør

16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330

16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner (internat) 122882

20.09 Professionel projektledelse 1 110011

20.09 Dansk lægemiddelindustri – forudsætninger, opstart og 123255

udvikling

21.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514

21.09 Gør tiderne bedre 123087

21.09 Amerikansk mad- og vinaften på Den amerikanske Ambassade 123331

23.09 Metabolism and Cancer – major medical challenges 123431

26.09 Bliv kompetent projektleder 123364

NoRdjYLLANd

Arr. nr.

18.06 Fiskekonkurrence for hele familien 123244

18.06 Ørnereservatet – Eagle World 123418

19.06 • Cirkus Benneweis i Aalborg 123317

21.06 Udviklingsspor i Frederikshavn Kommune 123370

21.06 • Hjørring Revyen 2011 123159

21.06 Det perfekte resultat på grillen 123388

24.06 Dimittendfest 123288

28.06 Lerdueskydning – En spændende udfordring 123189

02.07 En naturoplevelse af de store – Hirsholmene 123510

04.07 Fejring af den 4. juli med ølsmagning på Det Bette Ølhus 123447

19.07 • Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen 123440

05.08 Jazz på Fjorden 123389

08.08 Alderslyst Vingård 123245

13.08 Skovrock med Lars Lilholt 123127

14.08 Opera i Rebild Bakker 123390

20.08 Studietur til Hamborg 123506

03.09 • Cirkusrevyen 2011 122635

03.09 Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia 123448

06.09 Forhandlingsteknik 123232

07.09 Hurtig og effektiv læsning 123380

17.09 Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub 123449

20.09 Luk munden og let røven! 123404

24.09 • Ørkenens Sønner 122133

ØSTjYLLANd

Arr. nr.

18.06 • Givskud Zoo: Guidet aftenvandring (Godnat til dyrene) 123116

20.06 Mini seminar 3 – Kom-godt-i-gang 122805

20.06 • Ud at se med Marinehjemmeværnet 123275

21.06 Bowling for seniorer 123426

21.06 • Støvringgaard festspil "Vagabonderne på Bakkegården" 123269

22.06 • Besøg Bogtårnet / Statsbiblioteket på Aarhus Universitet 123437

02.07 En sejltur på Horsens Fjord – for hele familien 123427

22.07 • Lars Lilholt koncert 122262

05.08 ”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard 123314

11.08 Café–stemning, musik og underholdning 123428

27.08 Besøg i Djurs Sommerland 123439

03.09 Tur til Cirkusrevyen i Aalborg 122631

08.09 Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika 123486

09.09 Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser 123004

VESTjYLLANd

Arr. nr.

20.06 Viborg Rådhus – Et spændende Lavenergibyggeri 123504

25.06 • Svæveflyvning, få luft under vingerne! 122517

28.06 FILM – Kung Fu Panda 2 123495

01.07 Ta' børnene med i Cirkus! 123344

19.08 • Regatta middag på Michael D. 123263

30.08 Fra krise til vækst – Grundfos A/S 123277

06.09 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123271

22.09 Selvtillid /Selvværd 123272

21.06 KH Microflex Specialmaskiner 123379

25.06 Sig godmorgen til dyrene i Odense Zoo 123411

03.07 • Rottefælderevyen 2011 121638

04.08 Dukketeater 121676

06.08 Er du til æggekage og jazz? 123417

13.08 Sig godnat til dyrene i Odense Zoo 123415

18.08 Udflugt til Daloon A/S 121677

01.09 Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. 121680

08.09 Udflugt til Nordjylland 121681

22.09 Hvad er en fodlænke? 121684

22.09 Forhandlingsteknik 123234

27.09 Vinderkultur 121971

NoRdSjÆLLANd

Arr. nr.

17.06 Rundvisning på I.C. Jacobsens bryggeri, Gl. Carlsberg 123191

18.06 Esrum Kloster & Møllegårds Riddermarked 123461

18.06 Besøg en husstandsvindmølle i drift 123295

19.06 Åben mølledag hos Frederiksværk Vindkraft 122951

19.06 Jægerspris Slot. Rundvisning på slottet samt frokost 123144

20.06 • Besøg i Jette Frölichs have 123175

21.06 En tur i spjældet 122838

22.06 • Cirkusrevyen 2011 120788

24.06 More Jacks 122979

24.06 Sommerkoncert med Lille MUKO 123126

24.06 Kabaret Royal i Skuespilhuset 122989

26.06 • Dagscruise på Øresund 122761

26.06 Vikingespil i Frederikssund – Arnulf Ulveblod 123266

30.06 Dine, Wine og Cruise 123251

01.07 Årets vikingespil – Arnulf Ulveblod / Boplads-Vikingemåltid-Vikingespil-Revy

122759

03.07 Barresøgårds Besøgsbondegård 123158

03.07 • Fredensborg Slot 123273

03.07 Årets Vikingespil – Arnulf Ulveblod 122953

10.07 Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord 123318

14.07 En plads i solen på Sophienholm 123450

16.07 Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr samt frokost 123319

24.07 Grøn Koncert i Valbyparken 123354

02.08 BODY WORLD i Experimentarium 123422

03.08 Det Flydende Teater: Drømmenes Rige 123368

07.08 Cirkus Arena 123172

09.08 Louisiana – Living Arkitekturens Grænser 123470

12.08 • Revyperler på stribe – Helsingør Musikteater 123170

18.08 Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn 123425

21.08 Fynboerne på Ordrupgaard 123467

24.08 Louisiana – Museum of Modern Art med omvisning og frokost 123452

25.08 Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot med nye briller 123174

27.08 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli 123305

28.08 Musicalen Pipipi 122977

31.08 Last Night og the TIVOLI PROMS 123246

04.09 Damernes dag på Galopbanen 123372

04.09 Barresøgård Besøgsbondegård 123473

06.09 Besøg på Slagteriskolen i Roskilde 123376

17.09 Natur – Historie – Kultur (exploration) 123321

25.09 • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne 123105

28.09 Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli 123304

SYdjYLLANd

Arr. nr.

18.06 Besøg Danmarks flyvende Flymuseum 123212

24.06 • TOBAKSKULLER 2011! 123167

22.07 Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm. 123001

01.09 Nyd arbejdsdagen 123474

24.09 Sensommerfest i Sønderborg 2011 122612

• Betyder at arrangementet er overtegnet.

deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk


fyn

kH MicroflEx spEcialMaskinEr

Vi besøger maskinfabrikken KH Microflex i Ringe.

Her vil produktionschef Kristian Kvistgaard fortælle

om den fynske gazelle virksomhed i hastig fremgang.

Den har nu fremstillet over 600 specialmaskiner til over

60 lande. Hovedparten er maskiner til den grafiske branche.

Firmaet satser meget på kvalitet og dokumentation for at

kunne betjene kunderne bedst mulig ved en evt. senere

reservedelslevering.

Efter besigt af produktionen vil firmaet ved afsluttende

spørgerunde være vært ved en forfriskning.

Evt. fælleskørsel fra SDU, ved blok A, Niels Bohrs Alle 1,

Odense. Kontakt C. Thomsen tlf. 65 31 22 74.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123379

n 21. juni kl. 17.30 - 19.30

KHMicroflex A/S, Nordmarken 2, Ringe

n Tilmelding på ida.dk senest 20. juni

n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn

nordsjælland

EsruM klostEr & MØllEgårds

riddErMarkEd

Her er det traditionsrige riddermarked med alt, hvad det

indebærer af kræmmere, tapre riddere og stolte gangere.

Læs mere på ida.dk.

Pris 60 kr. pr. voksen, 30 kr. pr. barn (3-15 år).

n Arr.nr.: 123461

n 18. juni kl. 10 - 19 og 19. juni kl. 10 - 17

Esrum Kloster & Møllegaard, Parkeringspladsen

m. indkørsel fra Frederiksværksvej, Græsted

n Tilmelding på ida.dk senest 16. juni

n IDA Nordsjælland - Seniorudvalget

kaBarEt royal i skuEspilHusEt

Dejlig 2-retters buffet på Skuespilhusets rest. Ofelia

inden forestillingen. Pris: 430 kr. pr. deltager.

n Arr.nr.: 122989

n 24. juni kl. 18.30 - 23

Restaurant Ofelia, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36,

København K

n Tilmelding på ida.dk senest 16. juni

n Furesø-Egedal Afdeling

frEdEnsBorg slot

Guidet rundvisning på Slottet, Slotskirken, Marmorhaven

og Orangeri.

Pris 60 kr. pr. person, børn (6-12 år) dog 20 kr.

n Arr.nr.: 123273

n 3. juli kl. 13.30 - 15.30

Fredensborg Slot, Fredensborg

n Tilmelding på ida.dk senest 30. juni

n IDA Nordsjælland - Seniorudvalget

kØBEnHaVn

ida.dk

faMiliEoplEVElsE MEd ”VikingEskiBE” på

roskildE fjord

Her skal mor, far, børn og børnebørn ud at dyste med at

sejle vikingemuseets gamle både med råsejl. Vi skal ro,

sætte sejl, styre og passe sejlet ligesom de gamle vikinger

alt under ledelse af vikingemuseets erfarne instruktører.

Efter sejladsen kan vi sammen spise vores medbragte

proviant på museets areal. Mad kan evt. købes i museet.

Afdelingen sørger for drikkevarer.

Pris: 150 kr. pr. voksen deltager. Maks. 1 voksen ledsager.

Børn 5-18 år 75 kr. Maks. 1 barn pr. voksen deltager pga.

sikkerhedskrav fra museet.

Læs mere om dette spændende arrangement på ida.dk.

n Arr.nr.: 123318

n 10. juli kl. 11 - 14

Store P-plads ved broen,Vikingemuseet, Vindeboder 12,

Roskilde

n Tilmelding på ida.dk senest 3. juli

n Furesø-Egedal Afdeling

fiskEtur EftEr fladfisk MEd skjold fra

VEdBæk HaVn

Fine præmier. Husk fisketegn. Pris: medlem 250 kr./ledsager

300 kr. inkl. orm.

n Arr.nr.: 123425

n 18. august kl. 17 - 22

”Skjold”, Nordre Mole, Vedbæk Havn

n Tilmelding på ida.dk senest 15. august

n Øresund Afdeling

BliV koMpEtEnt projEktlEdEr

Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent at

planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet

som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller

C-Niveau.

Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-,

produktudviklings-, forandrings- og politiske

projekter.

Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde

og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem

erfaring øvelser og sparring.

Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes

den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på

Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø.

Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces.

Undervisere:

John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult

ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom,

PFProjects.

Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsmaterialer,

forplejning samt coaching i praktikperioderne.

n Arr.nr.: 123364

n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november

kl. 9 - 17

Symbion Science Park, Fruebjergvej 3,

København Ø

n Tilmelding på ida.dk senest 24. august

n IDA Proces

kursus i forBrændingstEknik - tEori og

praksis

Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for

at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr.

Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i

forlængelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbesparelser

som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse

af brændslet. En forståelse både for den teoretiske

beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser

er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere

effektivitet.

Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende

anderledes brændsler som biomasse og affald til varmeog

kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som

muligt.

Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver

desuden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt

strålings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse

på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor

rolle for at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt.

Indlæg:

• Fyrrumsprocesser

• Karakterisering af brændsler og restprodukter

• Forbrændingsberegninger og øvelser

• Energiforsyning og energipolitik

• Kulfyringsteknologi

• Gas- og oliefyringsteknologi

• Affaldsforbrænding

• Forbrænding af biobrændsler

• Demonstration af simuleringsværktøjer. Nye energiteknologier

Kursusleder: Civ.ing. Thomas Wagner Sødring, Babcock

& Wilcox Vølund

Kursuslærere: Nicolai Bech, Vattenfall Danmark A/S.

Kim Dam-Johansen, DTU. Jesper Koch, Dansk Energi.

Ole Møller-Madsen, DONG Energy. Bjarne Spiegelhauer,

DGC. Anders Evald, Force Technology. Dan

Fredskov, Amagerforbrænding. Mogens Weel, Weel &

Sandvig.

Tilmelding til og med 6. oktober på tlf. 33 18 48 18 eller

ida.dk. Tilmelding herefter kun mulig, så længe pladser

haves, og der kan ikke garanteres overnatning.

Yderligere information hos kursuslederen på tlf.nr.

51 38 11 81. Programfolder kan rekvireres hos IDA på

tlf.nr. 3318 5518.

Betalingsarrangement.

n Arr.nr.: 123407

n 8. november kl. 9 til 9. november kl. 17

Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre

n Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober

n IDA-Energi

MEdlEMskaB

af fagtEkniskE

nEtVærk Er gratis

for MEdlEMMEr

af ida


KØBENHAVN/fortsAt HItEK-MØDEr EftErÅrEt 2011

HAVNEruNDfArt MED glIMt Af KEMIENs

HIstorIE

Vi fejrer det internationale kemiår med en havnetur og

kigger på steder, hvor der i gamle dage lå kemiindustri.

Københavns havn spillede en stor rolle i opbygning af

den kemiske industri fra omkring 1850. I dag er der kun

bygningerne tilbage af de mange historiske kemiske virksomheder.

Men ældre kemikere kan stadig huske, hvad

der foregik. På kanalrundfarten ser vi på kemiens fortid

og nutid fra vandsiden med fortællinger fra en kyndig

guide.

Båden lægger til ved Ingeniørhuset, hvor vi mødes inden

turen. Bagefter får vi lidt at drikke i restauranten.

Arrangementet foregår i samarbejde med Selskabet for

Historisk Teknologi, HiTek. Medlemmer af Kemisk Forening

er ligeledes velkomne.

Pris 150 kr. Begrænset deltagerantal.

n Arr.nr.: 123063

n 17. juni kl. 13 - 15.30

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk el. tlf. 33 18 48 18 senest 14. juni

n Kemiingeniørgruppen

Besøg Brede Værk

Arr.nr. 123254

Tirsdag 16. august 2011, kl. 10.30 - 13.

Dansk lægemiddelindustri

- forudsætninger, opstart og udvikling

Arr.nr. 123255

Tirsdag 20. september 2011, kl. 16 -18.

Fra Dannevirke til Helmand

- Ingeniørtroppernes betydning for Danmark

Arr.nr. 123256

Onsdag 12. oktober 2011 kl. 16 - 18.

Danmarks forsyning med jern

- fra oldtid til ca. 1850

Arr.nr. 123257

Mandag 7. november 2011, kl. 16 - 18.

”Tingenes Danmarkshistorie”

- en jubilæumsudstilling på Danmarks Tekniske Museum

Arr.nr. 123258

Fredag 2. december 2011, kl. 13 -16.

Glade atomer

- synet på atomvåben i danske massemedier 1945-62

Arr.nr. 123259

Tirsdag 6. december 2011, kl. 16 -18.

Deltagelse er gratis.

n Tilmelding på ida.dk

n Selskabet for Historisk Teknologi

HØjttAlErVArslINgssystEMEr

Kl. 19.00:

Vi gennemgår områder, hvor der er krav om varslingsanlæg,

de forskellige anlægstyper samt kravene til projektering

og installation. Vi sætter fokus på ændringer herunder

særlige krav til systemer for talevarsling samt krav til

målerapporter og måleudstyr.

Foredragsholder: Kim Jespersen, DBI

Kl. 20.00:

Gennengang af kravene til taleforståelighed på højttalervarslingsanlæg

og demonstration af STI-PA (Speach

Transmission Index - taleforståelighed) målinger og hvordan

det foregår i praksis, herunder problemstillinger og

udfordringer.

Kl. 20.45 - 21.15:

Sikkerhedsbelysning - lovgivning, projektering og produktudvikling,

herunder LED lys.

Foredragsholdere: Allan Andersen fra Exit-sound og Jan

Juhler fra Exit Zone.

Kl. 21.15 - 21.30:

Afrunding og spørgsmål.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123482

n 28. juni kl. 19 - 21.30

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 27. juni

n Brandteknisk Selskab

KEMIINGENIØRERNE beskriver Jobfinder.dk som katalysatoren for de rette

bindinger, imens BYGNINGSINGENIØRERNE taler om en velfunderet

karriere, der startede med Jobfinder.dk. MASKININGENIØRERNE, som

har erfaring med Jobfinder.dk, har oplevelsen af en stærk og velsmurt maskine.

PRODUKTIONSINGENIØRERNE istemmer med erindringen om en

friktionsfri proces, samtidig med at ELEKTRONIKINGENIØRERNE

er tændte på at komme tilbage til Jobfinder.dk, når de skal videre til deres næste

udfordring.

Du finder ingeniørerne på Jobfinder.dk

Kontakt os på 3326 5300


LYNCH

Ingeniørens bagside

postboks 373, 1503 kbh. v.

lynch@ing.dk

Det er ikke så meget, hvad du må lære, hvis du

accepterer en skør teori, det er, hvad du må aflære.

Isaac Asimov

23

Ingeniøren

10. juni 2011

ing.dk

1955: Få dit eget ak-værk ...

Ugens positive historie

Vor læser i Køge har sendt det viste

avisudklip , som siger et eller

andet interessant om datidens

afslappede forhold til den nymodens

atomenergi i 1955:

Hej Lynch

Man snakker så meget om opbevaringsproblemer

for

brændselsstave, der stadigt afgiver

varme, både for Fukushima-værket

og i almindelighed.

Men da jeg gennemgik nogle

gamle negativer, så jeg, at problemet

allerede var løst i 1955,

og vedlægger en artikel fra Politiken

fra 5/6-1955. Eventuelle

patenter er for længst udløbet,

så det er bare med at komme i

gang.

Jeg har faktisk selv klippet

artiklen ud og affotograferet

den, og negativet fandt jeg

først igen igår. Jeg studerede

dengang på 3. år på Polyteknisk

Læreanstalt, som det hed

dengang.

Meget af atomenergien var

stadig militærhemmeligheder,

og strålingen var ikke så

farlig som nu. Jeg havde dog

en fornemmelse af, at ideen

med villafyr næppe var langtidsholdbar,

men at artiklen

nok under alle omstændigheder

kunne blive interessant

senere.

Med venlig hilsen

Erik Hennesø

– – –

Tak for udklippet, som det vist

er lykkedes os at gengive nogenlunde

læseligt.

Ak ja, sidste søndag var den

historie præcis 56 år gammel

– hvilket får mig til at ærgre

mig lidt over, at jeg ikke er til

stede, når en af vore dages naive

avishistorier rammer Bagsiden

om 56 år ... j Lynch

davinci.dk - 7650 2850

Vi får det til

at køre i olie,

også for dig

BRD. KLEE A /S T 43 868 333

www.klee.dk

Læderskålsmysteriet er opklaret

Ugens forklaring

Endnu i skrivende stund har

jeg ikke modtaget en autoriseret

forklaring på funktionen af

den gådefulde betonkonstruktion

ved bisonindhegningen i

Vorup Enge ved Randers, som

Jesper Grankær Carøe efterlyste

i sidste uge. Men spørgsmålet

landede jo også lige i en sommervarm

miniferie, så forklaringen

kommer nok.

Derimod har smuglæser Lene

Kruse mindet mig om efterlysningen

af virkemåden for

en anden mystisk konstruktion,

som jeg ikke har fået

fulgt op på. Nemlig det beslag

med en skål af læder, som Jan

Valentin bad om en forklaring

på tilbage i november sidste år

(nr. 47).

Den sag måtte jeg sende videre

til tjenesten ’Spørg læserne’

hos vores kolleger på ing.

dk. Men jeg glemte desværre

at rapportere resultatet til mediehusets

papirlæsere.

På ing.dk indløb nemlig ret

hurtigt en plausibel forklaring

fra Michael Henningsen, som

mener, at der er tale om en påkørselsadvarsel.

Han skriver

bl.a.:

”Jeg har for mange år siden

set en lignende, men ikke

identisk dims, monteret i midten

af et skydeportshul på et

hængsel, så man kunne se,

hvis læsset var for højt. Noget

af pointen var så også, at hvis

læsset var bare lidt for højt,

trykkede det den bløde del af

CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - INSPEKTION -

UNDERVISNING - DOKUMENTATION

Se kursusoversigt på www.maskinsikkerhed.dk

‘dimsen’ op, så det vand, der

automatisk samlede sig deri,

løb over og var synligt ... Jeg

ved ikke, hvordan de havde

tænkt sig at ‘detekte’ for høje

læs, der ikke var højest i

midten.”

Kresten Nørgaard Christensen

finder forklaringen sandsynlig

og tilføjer bl.a.:

”I gamle dage var høje læs i

praksis synonyme med hø- eller

kornlæs – nok især det sidste.

Kornlæs bestod af neg,

Den mystiske læderskål skulle advare om for høje kornlæs.

som var stablet symmetrisk

omkring midteraksen af vognen,

så toppen på et ‘fuldt læs’

var altid i midten ... På den enkelte

gård var man meget bevidst

om at optimere ’indhøsten’,

så man vidste med få

cm’s nøjagtighed, hvor meget

der skulle til et fuldt læs. Og

der blev kørt lige til grænsen.

I mit barndomshjem havde

vi ikke sådan et apparatur, så vi

placerede et barn på toppen af

læsset. Barnet skulle helst ikke

være for stort, for så kunne det

jo blive klemt eller falde af læsset

i portåbningen. Barnets

rolle var at give dessiner til kusken/traktorføreren,

om ’det

gik’. Hvis det ikke gik, skubbede

barnet de overskydende neg

ned et ad gangen, til der var

plads, så man ikke fik hele læsset

væltet af i portåbningen.”

– – –

Læderskålsmysteriet må således

anses for at være opklaret –

tak for hjælpen til ing.dk’s læsere

(se i øvrigt ing.dk/artikel/115037).

j Lynch

Tlf. 70 20 33 01

Fax 70 20 33 06

info@uretek.dk

www.uretek.dk

SYNKER DIT

GULV ELLER

FUNDAMENT?

- Så kontakt Uretek.

Vi stabiliserer og

løfter hurtigt dit gulv

eller fundament -

uden opgravning

og fraflytning.

Vi har den hensynsfulde

løsning.

Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyser

Ny NPort Seriel Server, udv. temp...

Igen udvider Moxa den populære NPort serie, der i dag dække

flere 100 forskellige modeller, fra de små OEM modeller til

indbygning, modeller for DIN skinne montering og til de helt

store 19” Rack modeller med op til 32 porte og alle med

mulighed for kryptering. Den nye serie er en kompakt 8-port

model med DB9M stik, RS232/422/485, mulighed for isolering

og udvidet temperatur. 6 helt nye modeller i denne serie.

Læs mere på dette direkte link...

Moxa

www.thiim.com/new/NP5610-8-DTL

Distributør

Transformervej 31

2730 Herlev

Tlf. 4485 8000

More magazines by this user
Similar magazines