02.12.2014 Views

Søværnsorientering nr. 2 / 2003 - Marinehistorisk Selskab og ...

Søværnsorientering nr. 2 / 2003 - Marinehistorisk Selskab og ...

Søværnsorientering nr. 2 / 2003 - Marinehistorisk Selskab og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Søværnsorientering</strong><br />

Nr. 2 · juli <strong>2003</strong>


Nyt fra Redaktøren<br />

Irak-krigen er forbi <strong>og</strong> OLFI hjemme <strong>og</strong> SÆLEN <strong>og</strong>så.<br />

Den danske maritime indsats har haft en rimelig<br />

god <strong>og</strong> fair dækning i medierne takket være den pressepolitik<br />

vi har i Søværnets Operative Kommando.<br />

Informationspolitikken overfor pressen har snart i<br />

mange år bygget på en naturlig åbenhed <strong>og</strong> et ønske<br />

om at oplyse befolkningen så præcist som muligt.<br />

Vi så i den korte krig demonstreret en ny form for<br />

åbenhed med udsendelse af »krigskorrespondenter«<br />

i forreste kamplinie. Resultatet vistes på flere af de<br />

store TV-kanaler. Det var en stor <strong>og</strong> livsfarlig indsats,<br />

der imponerede <strong>og</strong> havde en stor »underholdningsværdi«.<br />

Mange af de billeder, der sendtes hjem via satellit<br />

i »near real time« brændte sig godt <strong>og</strong> grundig<br />

fast på nethinden, som for eksempel da US Marine<br />

Corps hjalp til med at vælte den første Saddam-statue<br />

i Baghdad.<br />

Det er sådanne billeder der går ind i bevisthedsopbygningen<br />

på samme måde som billederne af de to<br />

fly, der ramte World Trade Center 11. september 2001.<br />

Man siger nok at publikums hukommelse i forhold til<br />

nyheder bragt i medierne er nede på et par uger. Det<br />

betyder d<strong>og</strong> ikke, at det enkelte menneske nødvendigvis<br />

har så dårlig en hukommelse <strong>og</strong>/eller dømmekraft,<br />

at store <strong>og</strong> betydningsfulde hændelser hurtigt<br />

kan skjules bag en strøm af andre <strong>og</strong> nyere presseinformationer<br />

– eller blot en enkelt misforstået eller<br />

tendentiøs presseindsats. Det er her det er farligt,<br />

hvis man ikke hele tiden anvender sin sunde fornuft.<br />

Mediernes »samlede sus« kan påvirke mange <strong>og</strong> skabe<br />

krav om reaktion fra de evt. ansvarlige – det være<br />

sig ledere eller politikere. Derfor er det uendelig vigtigt<br />

at holde medierne informerede fra starten. Man<br />

kan naturligvis ikke bestemme, hvad der skrives eller<br />

bringes, men hvis man holder åbenheden på det højest<br />

mulige plan <strong>og</strong> alle informationer er korrekte er<br />

det sjældent at der går n<strong>og</strong>et galt.<br />

Her i SOK benytter vi mere <strong>og</strong> mere vort eget elektroniske<br />

nyhedsmedie – SOK hjemmeside. Ved udsendelse<br />

af skibe eller mobile landenheder sørger vi<br />

for en stadig strøm af aktuelle oplysninger så der er<br />

nok at vælge imellem for både pårørende <strong>og</strong> journalister.<br />

De mange rejsebreve, hvoraf vi bringer et par eksempler<br />

i dette nummer af <strong>Søværnsorientering</strong>, giver et<br />

meget præcist billede af hvordan besætningerne har<br />

det. Brevene er ikke udsat for censur i SOK, men naturligvis<br />

er de gennemgået ombord, så ingen personer<br />

eller enheder udsættes for en større fare end de<br />

allerede befinder sig i.<br />

Vi kan se, siderne besøges flittigt – uden at det d<strong>og</strong><br />

giver os hele verdens opmærksomhed. Men<br />

tilbuddet er der – <strong>og</strong> med hensyn til opdatering<br />

<strong>og</strong> aktualitet ligger vi ikke bagerst!<br />

Prøv selv at følge med dag for dag, når<br />

der for eksempel er øvelse eller mange<br />

søredninger – på Internetadressen<br />

www.sok.dk<br />

Sven Voxtorp<br />

Redaktør<br />

Indholdsfortegnelse<br />

Korvetten OLFERT FISCHER besøgte Malta . . . . . . . . 3<br />

En hærofficer står til søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5<br />

Øvelse BLUE GAME med MOBA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />

Jægerkorpset søger flere Jægere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />

Langtrækkende artilleri til søværnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />

THETIS som Kommandoskib mm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10<br />

Så fik Danmark kommandoen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />

Mindehøjtidelighed for slaget ved Sjællands Odde<br />

ººmarts 1808 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />

Ny verdensmester i livredning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16<br />

Forsvarets økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17<br />

Søværnets Idrætslederpris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />

J. A. D. Jensens Nunatakker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20<br />

Marineudkigsstation Føllesbjerg 50 Års Jubilæum . . . 22<br />

Flådens sænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />

Projekt ARK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />

Kønskrænkende adfærd er et problem i Forsvaret! . . 28<br />

Den Danske Flåde opdager Amerika,<br />

ºº20 år før Columbus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30<br />

SØVÆRNSORIENTERING<br />

Udgiver: Søværnets Operative Kommando<br />

Adresse: Søværnets Operative Kommando<br />

Att. SVN ORT<br />

Postboks 483 · 8100 Århus C<br />

Redaktion:<br />

Ansvarshavende overfor medieansvarsloven:<br />

Orl<strong>og</strong>skaptajn Alex Jensen<br />

Søværnets Operative Kommando<br />

Redaktør: Sven Voxtorp,<br />

Telefon: 89 43 30 99 (omstilling). Mobil: 23 71 35 72<br />

Telefax: 89 43 31 41, E-mail: <br />

Distribution: Kontorfuldmægtig Brit Kristjansson.<br />

Telefon: 89 43 30 99<br />

Forsidebillede: Flådestation Frederikshavn fra dækket<br />

af THETIS. Foto: Red.<br />

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte<br />

materiale.<br />

Indholdet i bladet kan frit citeres med angivelse af<br />

kilde. Billedmateriale d<strong>og</strong> kun efter aftale med red.<br />

Tryk & layout: Kannike Graphic A/S, Århus<br />

ISSN 0907-5038, oplag: 8.500 eksemplarer<br />

SVNORT kan <strong>og</strong>så ses på: www.sok.dk<br />

DEADLINE for næste nummer: 21. august <strong>2003</strong><br />

2<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Korvetten OLFERT FISCHER<br />

besøgte Malta<br />

Efter en 15 døgn lang forlægning<br />

fra Manama, Bahrain<br />

besøgte korvetten<br />

OLFERT FISCHER øen Malta<br />

i Middelhavet i dagene 30.<br />

maj til 2. juni <strong>2003</strong>. Det var<br />

det første anløb af to planlagte<br />

på den lange tur hjem<br />

efter deltagelsen i operation<br />

IRAQI FREEDOM.<br />

På Addolorata Cemetary<br />

Med disse oplysninger satte OLFERT<br />

FISCHER sig derfor det mål at finde<br />

gravstedet <strong>og</strong> gennemføre en lille højtidelighed.<br />

Med assistance fra konsulatet<br />

blev det klart, at gravstedet måtte<br />

være i Valletta, på Addolorata Cemetary<br />

(kirkegård) i bydelen Marsa.<br />

Desværre var det ikke muligt hos de<br />

lokale myndigheder at opnå tilladelse<br />

Olie, ferskvand<br />

<strong>og</strong> god hvile<br />

Anløbet skulle sikre genforsyning af<br />

korvetten med olie, ferskvand, ferske<br />

madvarer <strong>og</strong> friske grøntsager foruden<br />

nødvendig udvendig skibsvedligeholdelse.<br />

Men det skulle sandelig<br />

<strong>og</strong>så sikre, at besætningen for første<br />

gang siden 14. marts endelig kunne<br />

blive godt udhvilet – uden at være begrænset<br />

af korvettens store travlhed,<br />

strikse sikkerhedsforanstaltninger <strong>og</strong><br />

restriktioner vedrørende færdsel i<br />

land <strong>og</strong> meget andet – som det i allerhøjeste<br />

grad var tilfældet i Bahrain,<br />

mens operationen stod på.<br />

Kontakt til den stedlige danske honorære<br />

konsul, Mister Karl Golcher, blev<br />

etableret hurtigt efter passage af Suezkanalen<br />

for nordgående. Han kunne<br />

ikke erindre at et dansk orl<strong>og</strong>sfartøj<br />

i hans embedsperiode havde anløbet<br />

Malta. Korvetten rettede derfor<br />

via eskadrechefen henvendelse til<br />

Marinens Bibliotek for at lade undersøge,<br />

hvad arkiverne måske gemte<br />

om Flådens besøg på Malta gennem<br />

tiderne.<br />

Skruekorvetten FYEN<br />

besøgte Malta i 1885<br />

Det viste sig, at arkiverne rummede<br />

oplysninger om en række besøg, men<br />

muligvis ikke alle. I hvert fald er<br />

det sikkert, at depot- <strong>og</strong> skoleskibet<br />

ÆGIR sammen med minestrygerne<br />

EGERNSUND <strong>og</strong> AARØSUND i september<br />

1964 kom til Valletta på Malta,<br />

i forbindelse med Flådebesøget i<br />

Athen i anledning af prinsesse Anne<br />

Kontreadmiral Gardes navn i begravelsesb<strong>og</strong>en<br />

Maries bryllup, hvor hun som alle ved<br />

blev formælet med den græske kronprins<br />

Konstantin.<br />

Flådebesøg på øen før da, kunne<br />

kun dateres tilbage til årene 1909,<br />

1913 <strong>og</strong> 1915, hvor krydserfregatten<br />

VALKYRIEN besøgte Malta, blandt<br />

andet i forbindelse med afhentning af<br />

danske krigsfanger i Alexandria <strong>og</strong><br />

på Malta.<br />

Men det viste sig <strong>og</strong>så, at skruekorvetten<br />

FYEN i 1885 havde besøgt<br />

Malta. Skibet var under kommando af<br />

den netop nyudnævnte kontreadmiral<br />

Hans Georg Friboe Garde. Ganske<br />

kort tid efter modtagelsen af nyheden<br />

om sin udnævnelse skete der<br />

imidlertid det, at admiralen døde 13.<br />

december <strong>og</strong> han blev begravet på<br />

øen.<br />

Gravstenen<br />

til at medtage fane eller bære uniform,<br />

men korvetten ville gennemføre alligevel.<br />

I en hyrev<strong>og</strong>n dr<strong>og</strong> et kontingent<br />

af sted samme eftermiddag som<br />

man var ankommet – i stærkt solskin<br />

<strong>og</strong> vindstille.<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 3


Kransenedlægningen<br />

På Addolorata Cemetary – der vel at<br />

mærke er en meget, meget stor kirkegård<br />

– viste det sig hurtigt uoverskueligt<br />

at begynde at lede fra en ende af.<br />

OLFI kontingent henvendte sig derfor<br />

på kirkegårdens kontor, hvor 4 - 5<br />

ældre mandlige medarbejdere hentede<br />

de gamle bøger frem <strong>og</strong> var meget<br />

hjælpsomme <strong>og</strong> ivrige for at hitte ud<br />

af, hvor den gamle admiral måtte være<br />

begravet.<br />

»War Memorial Cemetary«<br />

Efter en del søgen opdagedes det, at<br />

gravstedet slet ikke er dér, men på nabokirkegården<br />

et stykke væk, nemlig<br />

Ta’Braxa Cemetary. Det fremgik endda<br />

af den gamle, håndskrevne b<strong>og</strong> at<br />

graven skulle være i Afdeling T <strong>og</strong> havde<br />

»nummer 7«. Så kontingentet dr<strong>og</strong><br />

af sammen med den anskaffede krans<br />

derover til, <strong>og</strong> efter<br />

at have gennemtravet<br />

den<br />

n<strong>og</strong>et mere overskuelige<br />

»War<br />

Memorial Cemetary«<br />

blev gravstedet<br />

ret hurtigt<br />

fundet. Som<br />

man kan se på billederne, ligner<br />

gravmonumentet lidt det man kan se<br />

på Odden Kirkegård, hvor blandt andre<br />

PL Peter Willemoes i 1808 blev<br />

stedt til hvile – <strong>og</strong> hvor Søe-Lieutenant<br />

<strong>Selskab</strong>et hvert år afholder en<br />

højtidelighed <strong>og</strong> nedlægger en krans<br />

til minde.<br />

Chefen for korvetten OLFERT<br />

FISCHER, kommandørkaptajn Gustav<br />

Lang, sergent Anders Jensen, marineoverkonstablerne<br />

Stefan Erichsen,<br />

Mikkel Rise <strong>og</strong> Thomas Nørgaard<br />

lagde en flot krans på gravstedet.<br />

Chefen holdt en kort tale om admiral<br />

Gardes liv <strong>og</strong> færden. Efter et minuts<br />

stilhed <strong>og</strong> eftertænksomhed kunne<br />

kontingentet drage tilbage til havnen,<br />

korvetten <strong>og</strong> besøgspr<strong>og</strong>rammet.<br />

OLFI<br />

4<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


En hærofficer står til søs<br />

Major Jens Thygesen, Den<br />

Kongelige Livgarde, har<br />

sendt dette indlæg fra korvetten<br />

OLFERT FISCHER under<br />

dens sejlads gennem<br />

Middelhavet til Golfen.<br />

Da jeg påmønstrede korvetten<br />

OLFERT FISCHER under dens sejlads<br />

gennem Middelhavet i slutningen<br />

af marts <strong>2003</strong>, havde jeg aldrig<br />

sejlet med Søværnets skibe før. Det<br />

var derfor med lidt spændt forventning,<br />

at jeg en sen aftentime satte mine<br />

fødder på korvettens gyngende<br />

agterdæk for at udfylde rollen som<br />

tolk ombord i forbindelse med skibets<br />

forestående operationer i Den<br />

Persiske Bugt.<br />

Jeg havde ved flere lejligheder i løbet<br />

af mine år i forsvaret truffet personel<br />

fra Søværnet, især dets officerer, så<br />

jeg havde et rimeligt godt indtryk af<br />

dets kultur. Men »et er søkort at forstå,<br />

et andet er skib at føre«, så i den<br />

Tolken i arbejde<br />

første tid ombord på korvetten havde<br />

jeg brug for at vænne mig til <strong>og</strong> omstille<br />

mig til livet til søs. Jeg benyttede<br />

mig af den lange transport rundt om<br />

den arabiske halvø til at stikke fingeren<br />

dybt i jorden – eller rettere dybt i<br />

dørken – for at tilegne mig så meget<br />

viden som muligt for at kunne begå<br />

mig ombord.<br />

Jeg kommer fra et gammelt <strong>og</strong> traditionsrigt<br />

værn, så det var ikke vanskeligt<br />

for mig at omstille mig til de af<br />

Søværnets gamle traditioner, som jeg<br />

mødte ombord på korvetten, blandt<br />

andet ritualerne omkring måltiderne<br />

– eller rettere omkring skafningen.<br />

Alle har deres faste pladser omkring<br />

bordet, ingen sætter sig, før chefen<br />

har sat sig, ingen begynder at spise,<br />

før alle har fået mad på deres tallerkener<br />

<strong>og</strong> så videre.<br />

Der var d<strong>og</strong> n<strong>og</strong>et, som jeg hurtigt<br />

måtte ændre for at kunne begå mig<br />

ordentligt over for besætningen ombord<br />

på korvetten. Jeg har allerede<br />

antydet det ovenfor, nemlig den særlige<br />

jargon, som kun bliver anvendt af<br />

folk til søs. Det t<strong>og</strong> lidt tid at lære alle<br />

disse mange udtryk, <strong>og</strong> fra tid til anden<br />

dukker der da <strong>og</strong>så stadig enkelte<br />

nye op, men nu siger jeg ikke længere,<br />

at »jeg har redt min seng«, men<br />

at »jeg har rigget min køje«, <strong>og</strong> jeg<br />

kravler ikke længere op ad »en stige«,<br />

men op ad »en lejder«. En anden<br />

forskel i den spr<strong>og</strong>lige udtryksform,<br />

som jeg skulle vænne mig til, fandt<br />

OLFERT FISCHER på patrulje i Den Persiske Golf<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 5


Iransk dhow a<strong>nr</strong>åbes før boarding<br />

jeg i n<strong>og</strong>le af kommandoerne, for eksempel<br />

i kommandoen »Giv agt, rør!«.<br />

Den kommando var aldrig gået i Den<br />

Kongelige Livgarde – i hæren er den<br />

tilsvarende kommando blot »Rør!« –,<br />

hvor hærens eksercits <strong>og</strong> kommandoer<br />

dyrkes til perfektion som følge<br />

af regimentets vagttjeneste for kongehuset.<br />

Jargonen <strong>og</strong> kommandoerne er nok<br />

forskellige, men tonen mellem menige,<br />

befalingsmænd <strong>og</strong> officerer er alligevel<br />

n<strong>og</strong>enlunde den samme i både<br />

Hæren <strong>og</strong> Søværnet. Tonen i hæren<br />

opfattes muligvis af n<strong>og</strong>le som hårdere<br />

end tonen i Søværnet, <strong>og</strong> der bliver<br />

muligvis <strong>og</strong>så talt med lidt større b<strong>og</strong>staver<br />

i Hæren end i Søværnet. Det<br />

bunder nok i, at det er lidt sværere at<br />

kommunikere internt i en taktisk indsat<br />

hærenhed på landjorden end i en<br />

taktisk indsat flådeenhed på søen.<br />

Lidt populært sagt, så skal en søofficer<br />

blot befale rorgængeren på broen<br />

til at dreje lidt på et håndtag, så følger<br />

hele enheden automatisk <strong>og</strong> hurtigt<br />

med, mens en hærofficer skal bruge<br />

meget energi på at få soldaterne på<br />

yderfløjene til at følge med, når han<br />

befaler sin enhed til at foretage en<br />

kursændring.<br />

En anden forskel mellem Hæren <strong>og</strong><br />

Søværnet er, hvornår i sit tjenesteforløb<br />

en officer får kommando over sin<br />

egen enhed. En hærofficer er typisk<br />

både lavere af grad <strong>og</strong> yngre af levealder<br />

end en søofficer, når han får kommando<br />

over en enhed med omkring<br />

130 menige, befalingsmænd <strong>og</strong> officerer<br />

<strong>og</strong> med materiel <strong>og</strong> udrustning<br />

til adskillige millioner kroner. Jeg var<br />

således selv underafdelingschef ved<br />

Den Kongelige Livgarde som kaptajn<br />

– svarende til kaptajnløjtnant i Søværnet<br />

– i en alder af 31 år.<br />

Som tolk ombord på korvetten har<br />

jeg under dens operationer i Den Persiske<br />

Bugt haft lejlighed til at bruge<br />

ikke bare mine spr<strong>og</strong>lige kundskaber,<br />

men <strong>og</strong>så min nye viden om Søværnet.<br />

Jeg har støttet skibets vagthold i<br />

forbindelse med deres henvendelse<br />

til n<strong>og</strong>le af de irakiske, iranske <strong>og</strong><br />

kuwaitiske fiskerbåde <strong>og</strong> andre skibe,<br />

som har befundet sig i skibets ansvarsområde,<br />

når besætningerne på<br />

disse både eller skibe ikke har behersket<br />

engelsk. Jeg har <strong>og</strong>så støttet skibets<br />

boardinghold i forbindelse med<br />

dets boarding af n<strong>og</strong>le af disse både<br />

<strong>og</strong> skibe ved at a<strong>nr</strong>åbe dem enten på<br />

radio eller med megafon <strong>og</strong> gøre dem<br />

klart, at boardingholdet var på vej.<br />

Endelig har jeg <strong>og</strong>så holdt besætningen<br />

orienteret om de militære operationer<br />

inde i Irak <strong>og</strong> om de politiske<br />

forhold omkring genopbygningen af<br />

landet ud fra nyheder, som jeg har<br />

kunnet samle sammen fra arabiske,<br />

engelske <strong>og</strong> danske medier.<br />

På det professionelle plan er det udfordrende<br />

for en hærofficer at stå til<br />

søs. Det er en utrolig stor oplevelse<br />

for mig at være tæt på mine kolleger i<br />

Søværnet, mens de er i deres rette<br />

element. Det er ikke enhver hærofficer<br />

forundt, så det er et stort privilegium<br />

for mig. Jeg kan ikke undgå at få<br />

et <strong>og</strong> andet med mig, som jeg kan<br />

bruge i min fortsatte tjeneste i forsvaret,<br />

når jeg går i land igen. Selv om vi<br />

alle gør tjeneste i det samme forsvar,<br />

så har vi – heldigvis – små forskelle i<br />

kulturen værnene imellem, <strong>og</strong> det<br />

gør forsvaret til en alsidig <strong>og</strong> interessant<br />

arbejdsplads. Men hvor end vi er<br />

ansat i forsvaret, er vi i samme båd,<br />

<strong>og</strong> vi må »stå last <strong>og</strong> brast ryg mod<br />

ryg <strong>og</strong> skulder ved skulder«.<br />

God vind i krattet, mellem skyerne <strong>og</strong><br />

på søen!<br />

n<br />

6<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Øvelse BLUE GAME med MOBA<br />

af KL P.M. Pedersen, NK MOBA<br />

Øvelse BLUE GAME er for mange<br />

besætninger et årligt tilbagevendende<br />

højdepunkt. På MOBA har denne<br />

øvelse rødder i den tidligere øvelse<br />

BOLD GAME, hvor danske, norske<br />

<strong>og</strong> tyske overflade-enheder, engelske<br />

helikoptere <strong>og</strong> sædvanligvis <strong>og</strong>så tyske<br />

jagerfly delt<strong>og</strong>. I gennem årene<br />

har FPB-besætninger (Fast Patrol<br />

Boat) <strong>og</strong> helikopter-besætninger, på<br />

denne øvelse forsøgt at fastholde <strong>og</strong><br />

videreudvikle taktikker såvel som<br />

samarbejdsniveau indenfor ASUW<br />

(Anti Surface Warfare), AAW (Anti<br />

Air Warfare) <strong>og</strong> EW (Electronic Warfare).<br />

Der er i gennem årene indhøstet<br />

mange erfaringer, <strong>og</strong> ikke mindst<br />

skabt mange kontakter på tværs af de<br />

deltagende nationer.<br />

CH SOK kommer på visit<br />

MOBA tager til<br />

område Fehmern<br />

Øvelsen blev som det vil være de fleste<br />

bekendt slået sammen med øvelse<br />

BLUE HARRIER i 1999. BOLD GAME<br />

slået sammen med en MCM-øvelse<br />

(Mine Counter Measure), med fokus<br />

på minerydning, gav så navnet BLUE<br />

GAME.<br />

Dette års øvelse er planlagt i regi af<br />

JHQ NE (Joint Headquarters North<br />

East), der indtil videre er beliggende<br />

i Karup. Ansvaret for gennemførelsen<br />

af øvelsen ligger hos CINCGER-<br />

FLEET (Commander-in-Chief German<br />

Fleet), der har sit hovedkvarter i<br />

Glücksburg lige uden for Flensborg i<br />

Slesvig Holsten.<br />

De danske deltagere i øvelsen er<br />

GLENTEN, SKADEN, HAVKATTEN<br />

(begrænset periode), PETER TOR-<br />

DENSKIOLD (begrænset periode),<br />

LAXEN, LINDORMEN, Søværnets<br />

Flyvetjeneste (en LYNX), Hærens Flyvetjeneste<br />

(1 FENNEC), MLOG (Den<br />

Mobile L<strong>og</strong>istiske Enhed) <strong>og</strong> selvfølgelig<br />

MOBA (Den Mobile Base).<br />

Herudover medvirker en række mindre<br />

fartøjer, <strong>og</strong> flere landmyndigheder<br />

bidrager med personel til de oprettede<br />

stabsfunktioner (Søværnets<br />

Taktiske Stab, Taktik- <strong>og</strong> Våbenskolen,<br />

2. <strong>og</strong> 3. Eskadre). Øvelsen løber<br />

af stablen i perioden 28. april til 16.<br />

maj <strong>2003</strong>. Der indledtes med en kort<br />

havnefase i Kiel, hvorefter skibene<br />

gik ud i Østersøen, <strong>og</strong> MOBA til område<br />

Fehmern.<br />

På jævnt flyverjysk:<br />

»The bad guy«<br />

Der har <strong>og</strong>så i år været set frem til øvelsen<br />

med en vis spænding, ikke mindst<br />

på grund af rollen som kommandoplatform<br />

for COM OPFOR (Commander<br />

Opposing Forces) <strong>og</strong> dennes stab.<br />

COM OPFOR er den person, der med<br />

sin stab <strong>og</strong> sine enheder skal få det<br />

strategiske <strong>og</strong> taktiske spil i øvelsen<br />

til at udvikle sig, så det giver sammenhæng<br />

i forhold til det grundlæggende<br />

scenario (herom senere), ligesom<br />

han skal give NATO-styrken den<br />

militære modstand. COM OPFOR er<br />

altså på jævnt flyverjysk: »bad guy«.<br />

COM OPFOR er i år kommandør<br />

Bent Fabricius, Chef for 2. Eskadre.<br />

Øvelsen er bygget op omkring et fiktivt<br />

scenario, der omfatter KOALI-<br />

TIONEN (landene ORANIA, OLIVE-<br />

LAND, beliggende syd for Polen <strong>og</strong><br />

Tyskland, samt BORNHOLM). KOA-<br />

LITIONEN har for 14 dage siden gennemført<br />

et angreb på Polen <strong>og</strong> det<br />

østlige Tyskland for at sikre sig adgang<br />

til nye oliefelter i Østersøen.<br />

Overfor disse lande står ALLIAN-<br />

CEN, der i skrivende stund (5. maj)<br />

er i gang med at opbygge en maritim<br />

styrke for at genoprette NATO-landenes<br />

integritet.<br />

1. maj:<br />

MOBA har etableret »camp« på en<br />

militær installation i området Syd for<br />

Fehmern. Siden vi forlod Kiel, har vi<br />

deltaget i forskellige former for procedureøvelser,<br />

der skal forberede os<br />

på den taktiske fase. Vi har samarbejdet<br />

med de engelske LYNX helikoptere,<br />

med stort udbytte.<br />

4. maj:<br />

Efter en lille uge på Fehmern er vi nu<br />

på vejen igen – på vej til en ny position<br />

for at forberede COM OPFOR styrker<br />

på det forventede sammenstød med<br />

BLUE. Ugen forløb med mange aktiviteter<br />

mellem missilbådene, minejægerne<br />

<strong>og</strong> helikoptere. MOBA stedlige<br />

forbindelsesofficer var oberstløjtnant<br />

Langanki. Han ydede en formidabel<br />

indsats. Besætningen fik blandt andet<br />

lov til at låne en sportshal, hvor<br />

vagtsfrit personel kunne spille fodbold<br />

<strong>og</strong> hockey.<br />

5. maj:<br />

Vi er nu deployeret til Grenå. »Campen«<br />

er i løbet af dagen forvandlet til<br />

en hel lille lufthavn. Vi har opereret<br />

med op til 4 helikoptere i luften ad<br />

gangen. Som n<strong>og</strong>et helt nyt samarbejder<br />

vi med helikoptere fra Hærens<br />

Flyvetjeneste, FENNEC’ en, der jo reelt<br />

anvendes som et våben mod kampv<strong>og</strong>ne<br />

på landjorden. FENNEC’ en er<br />

udstyret med de såkaldte TOW-missiler<br />

som nu skal vise deres anvendelighed<br />

i et kystnært scenario mod overfladeenheder<br />

til søs. Søværnets Flyvetjeneste<br />

bidrager <strong>og</strong>så til festen med<br />

en TAC LYNX, en helikopter som<br />

MOBA tit har samarbejdet med. Chefen<br />

for Søværnets Operative Kommando<br />

aflagde sidst på eftermiddagen <strong>og</strong><br />

først på aftenen et besøg i lejren. Efter<br />

aftensmaden blev han, i selskab<br />

med COM OPFOR (Chefen for 2. Eskadre),<br />

fløjet ud til Korvetten PETER<br />

TORDENSKIOLD i en engelsk LYNX.<br />

Helikopterne på græs<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 7


En sømand går i land<br />

af Helle Kolding<br />

Kommandørkaptajn Kurt<br />

Verner forlod med udgangen<br />

af februar stillingen<br />

som chef for Marinehjemmeværnsdistrikt<br />

1 i Århus,<br />

for at gå på pension. Hermed<br />

forlod en markant <strong>og</strong><br />

farverig personlighed »broen«<br />

for at overlade roret til<br />

nye <strong>og</strong> yngre kræfter, nemlig<br />

kommandørkaptajn<br />

Chresten Jensen, der hidtil<br />

har været chef for Marinehjemmeværnsdistrikt<br />

2<br />

med udgangspunkt i Ringsted.<br />

I tretten år har Kurt Verner<br />

været chef i det jyske, <strong>og</strong><br />

det er tretten år han har<br />

nydt i fulde drag. Samtidig<br />

er det år med en rivende<br />

udvikling af Marinehjemmeværnet,<br />

<strong>og</strong> stadig nye<br />

<strong>og</strong> flere krav til uddannelse,<br />

opgaver <strong>og</strong> udførelse.<br />

Tre punkter Kurt Verner al-<br />

tid selv har levet op til <strong>og</strong><br />

engageret sig i.<br />

Selvom han <strong>og</strong>så har haft<br />

tid til gennem årene at engagere<br />

sig i blandt andet<br />

politisk arbejde i hjemkommunen<br />

Nyborg for partiet<br />

Venstre, havneudvalg <strong>og</strong><br />

familien, har han aldrig<br />

lagt skjul på, at det var hos<br />

Marinehjemmeværnet han<br />

tjente sin hyre, <strong>og</strong> her hans<br />

livsopgave lå. Han kan da<br />

<strong>og</strong>så glæde sig over, at Marinehjemmeværnet<br />

i hans<br />

chefperiode ikke alene har<br />

fået øget styrketallet med<br />

25% men <strong>og</strong>så at antallet<br />

af aktive folk i den mørkeblå<br />

uniform, er steget med<br />

50%. En aktivitet, der <strong>og</strong>så<br />

altid har kendetegnet Kurt<br />

Verner selv <strong>og</strong> passer godt<br />

til hans filosofi om »ikke at<br />

fise hyren af«, som han udtalte<br />

det i et interview for<br />

nylig.<br />

Næ, man har ikke tidligere<br />

set distriktschefen sidde<br />

med benene oppe på skrivebordet<br />

<strong>og</strong> tage en slapper<br />

dag efter dag, <strong>og</strong> vil<br />

næppe heller se det i fremtiden.<br />

Kurt Verner har altid<br />

sat en ære i <strong>og</strong> haft det<br />

som en personlig glæde, at<br />

komme så meget rundt i de<br />

lokale flotiller som muligt<br />

<strong>og</strong> være en synlig chef på<br />

alle måder. De frivillige har<br />

altid stået hans hjerte nær.<br />

Han har heller ikke været<br />

bange for at have sin egen<br />

mening om tingene, eller<br />

at sige den, <strong>og</strong>så på højeste<br />

sted.<br />

Kurt Verner voksede op på<br />

et lille husmandssted ved<br />

Vejle <strong>og</strong> drømte tidligt om<br />

en karriere til søs. Det startede<br />

med en civil skibsførereksamen<br />

<strong>og</strong> herfra var<br />

springet ikke så stort til en<br />

vej som officer i flåden fra<br />

1966. I Marinehjemmeværnet<br />

nåede han hele vejen<br />

rundt fra Kommandoen til<br />

de dengang tre distrikter<br />

<strong>og</strong> skolen i Slipshavn, inden<br />

han satte sig i chefstolen<br />

for distrikt 1 i 1990.<br />

Privat bor han i Nyborg<br />

med udsigt over lystbådehavnen,<br />

<strong>og</strong> blandt n<strong>og</strong>le af<br />

de ting han har planer om<br />

at beskæftige sig med<br />

fremover, er historie. Han<br />

vil således gerne samle<br />

Slipshavns historie i b<strong>og</strong>form,<br />

plante blomster i haven<br />

<strong>og</strong> lege med sit 11-årige<br />

barnebarn. Og så selvfølgelig<br />

melde sig som frivillig<br />

menig i Marinehjemmeværnet!<br />

Det er i høj grad en personlighed<br />

af en hel unik karat,<br />

der den 28. februar ved en<br />

reception hos SOK i Århus,<br />

takkede af efter en lang <strong>og</strong><br />

flot karriere i Marinehjemmeværnet.<br />

n<br />

8<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Langtrækkende artilleri til søværnet<br />

Søværnet får med de Fleksible<br />

Støtteskibe et løft i kapaciteten<br />

til at deltage i løsningen<br />

af nationale såvel<br />

som internationale opgaver.<br />

Skibene vil kunne anvendes<br />

til en lang række<br />

forskellige formål. Til transport<br />

af personel <strong>og</strong> materiel,<br />

som støtteenheder for<br />

værnsfælles operationer,<br />

som kommandoplatforme<br />

for ledelse af land-, luft- <strong>og</strong><br />

søstyrker, som militære hospitalsskibe<br />

eller som minelæggere.<br />

En kraftig <strong>og</strong> langtrækkende<br />

artilleripjece<br />

For at kunne yde aktiv støtte til operationer<br />

på land, vil skibene blive udrustet<br />

med en kraftig <strong>og</strong> langtrækkende<br />

artilleripjece. Der ligger en meget<br />

grundig udvælgelses proces på to år<br />

forud for oktober 2002, da Søværnets<br />

Materielkommando underskrev en kontrakt<br />

med firmaet United Defense om<br />

levering af to stk. 127 mm artilleripjecer<br />

til de Fleksible Støtteskibe. Nemlig<br />

fra opstillingen af det operative grundlag<br />

til udvælgelsen var afsluttet. Hovedpunkterne<br />

i dette store arbejde er<br />

beskrevet i det efterfølgende.<br />

Rækninger på over 100 km<br />

I efteråret 2000 blev der første gang<br />

set på hvilke muligheder, der lå for indførelse<br />

af langtrækkende artilleri i Søværnet.<br />

En indledende markedsundersøgelse<br />

viste, at der kun fandtes to<br />

virksomheder, der for alvor arbejdede<br />

med udvikling af langtrækkende maritime<br />

artillerisystemer. Den amerikanske<br />

producent United Defense <strong>og</strong> den<br />

italienske producent OTO MELARA,<br />

der begge var i gang med udvikling af<br />

127 mm artillerisystemer, som med<br />

særlig ammunition ville kunne opnå<br />

rækninger på over 100 km.<br />

Leaders of jointness<br />

Efter flere møder med firmaerne kunne<br />

Søværnets Materielkommando i<br />

sommeren 2002 indlede formelle kontraktforhandlinger<br />

med United Defense.<br />

Forhandlingerne viste sig at blive<br />

forholdsvis komplicerede på grund<br />

af diverse import- <strong>og</strong> eksportregler. Til<br />

sidst kunne kontrakten d<strong>og</strong> underskrives<br />

<strong>og</strong> ved offentliggørelsen under forsvarsudstillingen<br />

»Euronaval« i Paris i<br />

oktober 2002 udtalte Chefen for Søværnets<br />

Materielkommando, kontreadmiral<br />

Niels Mejdal:<br />

»It is an excellent example where joint<br />

requirements override single service<br />

priority, and we are proud to be among<br />

the leaders of this kind of jointness.<br />

Based on partnership with the U.S<br />

Navy and United Defense, the Royal<br />

Danish Navy will offer a unique capability<br />

to NATO within a few years«.<br />

De indkøbte artilleripjecer har betegnelsen<br />

MK45 Mod 4. Pjecernes pibelængder<br />

er 62 kalibrer (d.v.s. 62 ¤ 127<br />

mm = 7,8 m). Dette er væsentligt længere<br />

end andre 127 mm pjecer, der<br />

normalt ligger på 54 kalibrers pibelængde.<br />

Til sammenligning kan nævnes,<br />

at PEDER SKRAM-klassens 127<br />

mm pjecer havde pibelængder på kun<br />

38 kalibrer!<br />

Extended Range Guided<br />

Munition (ERGM)<br />

MK45 Mod 4 vil kunne anvende al<br />

standard 127 mm ammunition. Sådan<br />

ammunition vil grundet den lange pibelængde<br />

kunne opnå en rækning på<br />

ca. 24 km. Af særlig interesse for Søværnet<br />

er d<strong>og</strong> den særlige EX171 – Extended<br />

Range Guided Munition<br />

(ERGM), der udvikles af US Navy i<br />

samarbejde med firmaet Raytheon.<br />

Denne ammunition består af en granat<br />

med raketmotor samt en ekstra kraftig<br />

drivladning. Ved skydning på maksimal<br />

rækning vil kanonens elevation<br />

være ca. 70, hvorved granatens raketmotor<br />

hurtigst muligt bringer den op i<br />

mere end 30.000 meters højde. I denne<br />

højde vil granaten flade ud <strong>og</strong> udnytte<br />

den lave luftmodstand til at nå ud på en<br />

rækning over 100 km. Granaten er udstyret<br />

med et inertinavigationssystem<br />

samt GPS <strong>og</strong> vil derefter ved hjælp af<br />

styrefinner søge ned mod målet med<br />

meget stor nøjagtighed. Denne ammunitionstype<br />

forventes færdigudviklet i<br />

2006 <strong>og</strong> vil derefter umiddelbart kunne<br />

anvendes i Søværnet.<br />

VULCANO<br />

Udover EX171 udvikles andre langtrækkende<br />

ammunitionstyper. Italienske<br />

OTO MELARA udvikler en type<br />

benævnt VULCANO, der forventes at<br />

opnå tilsvarende egenskaber. Yderligere<br />

forventes udviklet langtrækkende<br />

målsøgende ammunitionstyper mod<br />

mobile maritime mål. Disse typer forventes<br />

operative i omkring 2008 <strong>og</strong> vil<br />

med minimale modifikationer kunne<br />

anvendes i de danske 127 mm pjecer.<br />

Rekyltryk på over 80 tons<br />

De to pjecer leveres således, at de kan<br />

installeres på de Fleksible Støtteskibe<br />

mens disse stadig er under bygning på<br />

Lindø værftet. Der er tale om særdeles<br />

omfattende skibstekniske installationer,<br />

idet vægten pr. pjece er ca. 25 tons<br />

<strong>og</strong> der ved skydning med langtrækkende<br />

ammunition udvikles et rekyltryk<br />

på over 80 tons. Udover installation<br />

af pjecer <strong>og</strong> ladearrangementer installeres<br />

<strong>og</strong>så en særlig mekanisme i<br />

ammunitionsmagasinerne til at håndtere<br />

de en meter lange <strong>og</strong> 60 kg tunge<br />

ERGM granater.<br />

Med de Fleksible Støtteskibe genindføres<br />

således 127 mm artilleri i Søværnet.<br />

Selvom kaliberen er den samme<br />

er der d<strong>og</strong> kun få lighedspunkter med<br />

de 127 mm artilleripjecer, der udgik<br />

med PEDER SKRAM-klassens udfasning<br />

i 1990.<br />

Søværnets Materielkommando/SP2<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 9


THETIS som Kommandoskib mm.<br />

(K-skib)<br />

Fra april <strong>2003</strong> er inspektionsskibet<br />

THETIS udpeget som HRF enhed,<br />

hvilket bl.a. betyder at der stilles<br />

yderligere krav til bl.a. besætningssammensætning,<br />

uddannelse <strong>og</strong> materiel.<br />

Dette tilgodeses med den igangværende<br />

(næsten overståede) ombygning<br />

af THETIS til dels kommandoskib,<br />

dels skoleskib samt det forhold<br />

at der til enheden alene anvendes<br />

én fast <strong>og</strong> forstærket besætning<br />

(stampersonel). Derudover har Søværnet<br />

behov for fortsat at kunne afprøve<br />

<strong>og</strong> videreudvikle i Søværnets<br />

Taktiske Stab (STS) opgaveportefølje<br />

for så vidt angår kommandoskibsfunktion,<br />

hvorfor denne praksis vil<br />

blive opretholdt. På sigt vil 1. Eskadre<br />

enheder tillige kunne løse skoleskibsopgaver<br />

udover de nuværende uddannelser<br />

af marineelever <strong>og</strong> kadetaspiranter.<br />

Som HRF enhed er THETIS på kortere<br />

varsel for indsættelse. Indsættelsen<br />

baseres på en konflikt af op til års<br />

varighed, med udskiftning af enheder<br />

hver 6. måned.<br />

Skibet kan anvendes ved løsning af<br />

en lang række opgaver i internationalt<br />

regi, men indsættelse i egentligt<br />

konfliktområde er d<strong>og</strong> begrænset,<br />

primært på grund af den begrænsede<br />

selvforsvarsevne.<br />

Udover Kommandoskibet opstilles<br />

dels ét inspektionsskib ved Grønland<br />

365 dage om året, dels ét ved Færøerne<br />

op til 365 dage pr. år. Besætningerne<br />

udskiftes ved flyvende omskiftning<br />

hver 3. måned.<br />

Personel<br />

Den faste kommandoskibsbesætning<br />

udgøres bemandingsmæssigt af<br />

Grundmodulet (48 normer), Stampersonelmodulet<br />

(12 normer) samt et<br />

kommandoskibsmodul på 18 normer;<br />

sidstnævnte omfatter fortrinsvis personel<br />

af operative specialer (KI / KU)<br />

samt en ekstra helikopter-gruppe.<br />

THETIS hjemme på FLS FRH efter »prøveturen«<br />

Materiel<br />

Inspektionsskibet THETIS er bygget<br />

til tjeneste i det nordatlantiske område<br />

<strong>og</strong> er således bl.a. forstærket til<br />

sejlads i is (1m fast is); skibet er bygget<br />

med helikopterlandingsdæk <strong>og</strong><br />

hangar for LYNX helikopter. Oprindeligt<br />

omfatter bevæbning en 76 mm<br />

MkLvSa M/85 kanon <strong>og</strong> dybdebomber.<br />

Endvidere er enheden udrustet<br />

med aktive <strong>og</strong> passive varslingssystemer<br />

for detektering af skibe, fly <strong>og</strong><br />

undervandsbåde.<br />

Herudover kan FLEX-konceptens containerprincip<br />

i et vist omfang udnyttes<br />

til supplerende udrustning.<br />

Enheder af THETIS-klassen gennemgår<br />

p.t. dels periodisk eftersyn (PE),<br />

dels nødvendige opdateringer som<br />

følge af godkendte klasseændringsforslag,<br />

samt tiltag iværksat på baggrund<br />

af STY/REAK, godkendte <strong>og</strong><br />

iværksatte materielanskaffelsesprojekter<br />

m.v. Eksempelvis installeres<br />

LINK 11, MCCIS, nyt kommunikationsudstyr<br />

(HF/UHF), STINGER<br />

(let Anti Ship Missile Defence system),<br />

missilvildledningssystem SEA<br />

GNAT (Decoy Launching System),<br />

12,7 mm tungt maskingevær, LAN,<br />

Chute redningssystem, elektronisk<br />

søkort (ECDIS), m.v.<br />

En veludstyret platform for<br />

den kommanderende til søs<br />

Dette var den lakoniske beskrivelse<br />

af et skib, der på mange måder bærer<br />

fremtiden i sig. Det er simpelthen<br />

den altid savnede kommandofacilitet<br />

10<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Udsigt fra øverste dæk – isbryderne ses i baggrunden<br />

for en stab til søs. En dedikeret <strong>og</strong> veludstyret<br />

platform for den kommanderende<br />

på havet <strong>og</strong> hans stab. Altid tidligere<br />

har sådanne <strong>og</strong> meget vigtige<br />

funktioner til søs måttet tage til takke<br />

med et hjørne i O-rummet, en container<br />

eller to <strong>og</strong> en ikke altid lige populær<br />

tilstedeværelse, hvad underbringning<br />

<strong>og</strong> skafning angik – for slet<br />

ikke at nævne den stakkels radiostation,<br />

som i bedste fald var overbelastet<br />

med et par hundrede procent. Ja,<br />

det er stille <strong>og</strong> roligt blevet bedre <strong>og</strong><br />

Chefen, kommandørkaptajn Ulf Berthelsen på broen<br />

bedre – <strong>og</strong> her hvor kølen er lagt på<br />

Lindø Værft til det første af de nye <strong>og</strong><br />

meget store støtteskibe, er THETIS<br />

tænkt som en generalprøve på den<br />

del af støtteskibenes funktion, der<br />

vedrører selve kommandoføringen til<br />

søs. Altså en del af tiden – THETIS er<br />

samtidigt <strong>og</strong>så et inspektionsskib,<br />

selv om det i stedet for sine installationer<br />

til olieeftersøgning i de nordlige<br />

ishave har fået installeret rum <strong>og</strong> udstyr<br />

til kommandobrug, som netop<br />

beskrevet.<br />

Interview med chefen<br />

Efter anmodning fra Chefen for 1.<br />

Eskadre, kommandør Carl B. Johansen<br />

t<strong>og</strong> den gamle redaktør op til Frederikshavn<br />

for ved egen kraft at byde<br />

THETIS velkommen hjem efter første<br />

sejlads med den nyopstillede kommandoskibsbesætning<br />

<strong>og</strong> det nye setup<br />

installeret. En test af skibets nye<br />

indretning <strong>og</strong> opkøring af besætningen<br />

under »en fredelig« tur omkring<br />

Færøerne. Store inspektionsskibe må<br />

rigtigt ud på havet for at prøve systemerne<br />

af; <strong>og</strong> der skal <strong>og</strong>så sejles almindelig<br />

patrulje der.<br />

Til forskel fra andre i skibsklassen<br />

har THETIS kun en besætning, der<br />

var derfor ganske voldsom travlhed<br />

med at få det hele på plads inden den<br />

ventende måneds ferie. Ingen anden<br />

besætning at give »flyvende« overlevering<br />

til.<br />

Chefen – det er kommandørkaptajn<br />

Ulf M. Berthelsen – t<strong>og</strong> sig d<strong>og</strong> tid til<br />

en grundig snak om skibet med efterfølgende<br />

rundvisning – forhåbentlig<br />

nu til glæde for læserne.<br />

FORAT BONN i 5 år<br />

Ulf M. Berthelsen kommer fra at<br />

være chef for det tidligere kommandoskib<br />

HVIDBJØRNEN et af de andre<br />

inspektionsskibe i samme klasse.<br />

Skibet var indtil da ofte med i større<br />

øvelser som kommandoplatform, således<br />

<strong>og</strong>så i den meget stort anlagte<br />

nordlige øvelse STRONG RESOLVE<br />

<strong>og</strong> den fra sidste år så berømte DAN-<br />

EX (02), hvor Søværnets Taktiske Stab<br />

med stor succes <strong>og</strong> international opmærksomhed<br />

fik afprøvet en evakueringsøvelse<br />

på Bornholm.<br />

Ulf Berthelsen er en officer af den<br />

gamle skole i dette udtryks bedste<br />

betydninger. Der skal være lidt stil<br />

over tingene. Folk vil egentlig gerne<br />

have tillid til at planlægningen <strong>og</strong><br />

overblikket <strong>og</strong>så er at finde i den naturlige<br />

respekt der ses virkende på<br />

dette skib på Ulf Berthelsen måde.<br />

Nøgleordene er professionalisme samt<br />

gensidig respekt <strong>og</strong> tolerance – eller<br />

frihed under ansvar.<br />

Et skib <strong>og</strong> en besætning,<br />

der vil n<strong>og</strong>et<br />

Man mærker det når man kommer op<br />

ad landgangen. Her er et skib med en<br />

besætning der vil n<strong>og</strong>et. Til at få et så<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 11


eksperter. De er allerede ombord i<br />

Flagskibet.<br />

De nye etableringer på broen i O-<br />

rummet <strong>og</strong> nede om læ med alt det<br />

nye radar- <strong>og</strong> kommunikationsgrej –<br />

se indledningen igen på denne artikel<br />

– virker overbevisende effektivt. Det<br />

kan bringe os op på siden af de bedste<br />

i NATO <strong>og</strong> man kan forudse et ikke<br />

ringe tilløb efter øvelserne, når<br />

grejet skal vises frem <strong>og</strong> man skal forklare,<br />

hvorfor det går så godt – <strong>og</strong>så<br />

på kommunikationssiden.<br />

Rummet hvor STS vil husere<br />

alsidigt skib til at fungere optimalt må<br />

der en særlig ånd ind. Det kommer<br />

den ad mange veje. Dels er kaptajnen<br />

en erfaren herre der har oplevet meget,<br />

bl.a. som mangeårig skibschef i<br />

WILLEMOES- <strong>og</strong> FLYVEFISKEN-kl.<br />

<strong>og</strong> <strong>og</strong>så som militærattache i Tyskland<br />

i 4 år forud for sin inspektionsskibssejlads.<br />

Dels består hovedparten<br />

af besætningen af erfarne folk,<br />

der frivilligt er vandret med over fra<br />

HVIDBJØRNEN <strong>og</strong> de andre tobesætningsskibe<br />

i eskadren. Det giver en<br />

fornemmelse for samhørighed <strong>og</strong><br />

stolthed ved at klare et job der kræver<br />

mere end det tilvante. Med en rutineret<br />

<strong>og</strong> fast sammentømret besætning<br />

– uden værnepligtigt islæt – kan skibet<br />

<strong>og</strong> dets chef løse alle de pålagte<br />

opgaver. De afholdte tests <strong>og</strong> inspektioner<br />

viser klart det meget høje professionelle<br />

stade.<br />

Selvom der ikke er værnepligtige på<br />

THETIS er Ulf Berthelsen en varm<br />

fortaler for fastholdelsen af værnepligt<br />

– <strong>og</strong>så til søs. Han citerer den tidligere,<br />

tyske forsvarsminister Rüge for at<br />

have sagt at den værnepligtige hær er<br />

den intelligente hær. VP sikrer at der<br />

er frisk forbindelse til det civile samfund<br />

<strong>og</strong> så er det måske en ekstra sikkerhed<br />

mod krig, at de værnepligtige<br />

ikke er professionelle soldater <strong>og</strong> derfor<br />

kræver ekstra politisk omtanke<br />

før de indsættes i skarpe situationer!<br />

De er ombord i Flagskibet<br />

Med tanken rettet mod de forestående<br />

øvelser, hvor skibet skal fungere<br />

efter det det nu er særligt udrustet <strong>og</strong><br />

Chefen holder en kort pause for at blive portrætteret<br />

trænet til – husningen af Søværnets<br />

Taktiske Stab i funktionen som dansk<br />

Task Group Commander gennemgår<br />

vi konceptet, der har været <strong>og</strong> er en<br />

dundrende succes, både nationalt <strong>og</strong><br />

internationalt. Vi kan konstatere at<br />

etableringen af THETIS lidt anderledes<br />

samarbejdede kommandoskibsbesætning<br />

kan klare modtagelsen <strong>og</strong><br />

driften af den søgående kommandostab<br />

med kortere varsler <strong>og</strong> på et mere<br />

professionelt plan fra den afgørende<br />

vigtige start på ethvert t<strong>og</strong>t. Man<br />

skal ikke ud at låne de nødvendige<br />

Fuld af fortrøstning<br />

for fremtiden<br />

Kommandørkaptajn Ulf M. Berthelsen<br />

er bedrøvet over søværnets nuværende<br />

betrængte situation men er<br />

fuld af fortrøstning for fremtidens<br />

danske Flåde <strong>og</strong> for sin besætning <strong>og</strong><br />

eget skibs rolle i den meget vigtige<br />

udvikling frem mod indkøringen af<br />

de nye støtteskibe, der <strong>og</strong>så er vigtige<br />

for det øvrige danske forsvars leven<br />

op til det internationale samfunds<br />

forventninger om bidrag til bekæmpelse<br />

af terrorisme <strong>og</strong> genoprettelse<br />

af fred <strong>og</strong> lovlige tilstande, der hvor<br />

det er mest nødvendigt.<br />

Det lykkedes ham <strong>og</strong>så at smitte mig<br />

med optimismen.<br />

Red.<br />

12<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Så fik Danmark kommandoen!<br />

Af Helle Kolding<br />

Solen var med på første<br />

parket da Danmark den 28.<br />

maj overt<strong>og</strong> kommandoen<br />

over NATOs stående minerydningsstyrke<br />

i Nordeuropa,<br />

MCMFORNORTH. Ved en<br />

parade <strong>og</strong> en reception på<br />

Flådestation Frederikshavn,<br />

blev kommandooverdragelsen<br />

fejret på behørig vis.<br />

Det er kun anden gang i<br />

MCMFORNORTHs trediveårige<br />

historie, at der er dansk<br />

kommando <strong>og</strong> det er faktisk<br />

seks år siden sidst. Hvilket<br />

da <strong>og</strong>så blev nævnt i<br />

flere af de officielle taler,<br />

hvor det <strong>og</strong>så kom frem, at<br />

den nye overdragelse næsten<br />

fandt sted på dato på<br />

MCMFORNORTHs 30 års fødselsdag.<br />

Øvet flittigt på<br />

paradepladsen<br />

En let brise <strong>og</strong> duften af Kattegats<br />

bølger i det flotteste forårshumør, hilste<br />

de mange gæster <strong>og</strong> deltagere i<br />

overdragelsen velkommen. Dagen før<br />

havde flagkommando, tamburkorps,<br />

deltagende enheder <strong>og</strong> gaster øvet flittigt<br />

på paradepladsen under den engelske<br />

missilofficer Bob Bainbridges<br />

ivrige kommando, så intet var overladt<br />

til tilfældighederne, <strong>og</strong> hver eneste<br />

lille event var timet <strong>og</strong> tilrettelagt.<br />

Den engelske admiral Sir Jonathon<br />

Band KCB med frue, den engelske<br />

orl<strong>og</strong>skaptajn Adrian Cassar med frue<br />

<strong>og</strong> den danske kommandørkaptajn<br />

Michael Flagstad med fru Dorte var<br />

sammen med Chefen for Søværnets<br />

Operative Kommando, kontreadmiral<br />

K.B. Jensen blandt de første gæster.<br />

Også kommandørkaptajn Flagstads<br />

forældre <strong>og</strong> børn fik plads i teltet til<br />

den store begivenhed.<br />

Det er jo n<strong>og</strong>et, jeg har vidst skulle<br />

ske i lang tid. Jeg har forberedt mig<br />

de sidste tre år til jobbet <strong>og</strong> jeg må<br />

indrømme, at jeg glæder mig helt<br />

vildt til at komme i gang, lød det fra<br />

Forsvarschefen inspicerer æreskommandoet<br />

Studie i Trommer<br />

kommandørkaptajn Michael Flagstad.<br />

Til gengæld må jeg <strong>og</strong>så indrømme,<br />

at et år nu kan synes som lang tid.<br />

Men når året er omme <strong>og</strong> kommandoen<br />

overdrages videre til Norge, så er<br />

jeg sikker på, at jeg synes, at tiden er<br />

gået alt for hurtigt <strong>og</strong> at et år er alt for<br />

lidt, tilføjede han.<br />

Verdens øjne hviler på os!<br />

Eskorteret af militærpoliti på motor-<br />

cykler ankom dagens æresgæst, forsvarschefen<br />

general Jesper Helsø.<br />

Det er en meget vigtig dag for Danmark<br />

i dag. Vi er med i et NATO, der<br />

gennemgår store forandringer, <strong>og</strong> det<br />

næste år er det så os, der som kommandohaver<br />

skal føre MCMFOR-<br />

NORTH videre. Det er en stor <strong>og</strong><br />

spændende opgave, der <strong>og</strong>så retter<br />

fokus på os, Danmark, sagde forsvarschefen.<br />

På et tidspunkt hvor verdens øjne allerede<br />

hviler på os efter en aktiv indsats<br />

i Irak-området. Det forpligter,<br />

sagde general Jesper Helsø videre.<br />

Det var en udvalgt trio fra minelæggeren<br />

LOSSEN, der skulle modtage<br />

kommandoflaget, <strong>og</strong> det skete under<br />

musikledsagelse <strong>og</strong> højt honnør. Søværnets<br />

Tamburkorps lod solen glitre<br />

i de blankpudsede sølvskinnende<br />

instrumenter, <strong>og</strong> spillede både muntre<br />

shantys <strong>og</strong> klassiske toner inden<br />

de enkelte nationers nationalhymner<br />

lød.<br />

Forsvarschefen skridtede fronten af<br />

<strong>og</strong> hilste på hver enkelt nations befalingshavende,<br />

inden det blev tid for<br />

underskrivelse, faneoverrækkelse <strong>og</strong><br />

taler.<br />

I sin tale uddybede forsvarschefen de<br />

blikke, der nu hviler på Danmark <strong>og</strong><br />

ikke mindst de kommende opgaver<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 13


Tamburkorpsets trompetister<br />

for kommandoskibene, først LOS-<br />

SEN <strong>og</strong> senere LINDORMEN, det<br />

næste års tid. Han pointerede <strong>og</strong>så, at<br />

de udover at løse de vigtige opgaver,<br />

<strong>og</strong>så er Danmarks ansigter udadtil.<br />

Så længe der er stater, der smider miner<br />

<strong>og</strong> forhindrer den fri trafik på<br />

søvejene verden over, så længe er der<br />

<strong>og</strong>så stærkt brug for jer, sagde han.<br />

En utrolig vigtig mission<br />

Den engelske admiral Sir Jonathon<br />

Band KCB understregede <strong>og</strong>så i sin<br />

Fanen overleveres<br />

tale nødvendigheden af <strong>og</strong> behovet<br />

for et effektivt MCMFORNORTH <strong>og</strong><br />

var meget optimistisk omkring enhedens<br />

fremtid.<br />

Det er en utrolig vigtig mission, denne<br />

styrke tager ud på, <strong>og</strong> jeg er meget<br />

stolt, når jeg ser dem tage af sted. Det<br />

er ikke mindst interessant at se, hvor<br />

engageret <strong>og</strong> entusiastisk styrkerne<br />

samarbejder om opgaverne. Vi er trods<br />

alt syv forskellige nationer, med hver<br />

vores spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> baggrund, der skal arbejde<br />

meget tæt sammen på et ofte<br />

meget lille område, <strong>og</strong> det lykkes over<br />

al forventning. Også derfor er jeg optimistisk<br />

for fremtiden, sagde admiralen<br />

blandt andet.<br />

Den lange ceremoni <strong>og</strong> ikke mindst<br />

varmen på den store plads, var d<strong>og</strong> lige<br />

ved at få bugt med en af de vel påklædte<br />

musikere. Midt under en af talerne,<br />

måtte han diskret hjælpes ud<br />

til skyggesiden <strong>og</strong> lidt svalende vand,<br />

uden at det d<strong>og</strong> gjorde n<strong>og</strong>et skår i<br />

hverken højtideligheden eller spilleglæden.<br />

Efter en god times tid kunne<br />

besætningerne vende tilbage til deres<br />

behørige skibe <strong>og</strong> nyde n<strong>og</strong>le dages<br />

orlov i Frederikhavn. Gæster, officerer,<br />

pårørende, presse <strong>og</strong> andre<br />

inviterede kunne derimod nyde en<br />

drink <strong>og</strong> lidt lækkerier på minedækket<br />

i LOSSEN.<br />

Her bød LOSSENs chef, kaptajnløjtnant<br />

Kirsten Nielsen alle velkommen,<br />

<strong>og</strong> her genlød det ellers så travle dæk<br />

snart af munter snak, latter <strong>og</strong> glade<br />

stemmer.<br />

Det bliver kanonspændende<br />

For MCMFORNORTH <strong>og</strong> ikke mindst<br />

LOSSEN bliver det næste år travlt. Allerede<br />

få dage efter paraden i Frederikshavn<br />

satte fartøjerne kursen mod<br />

England hvor de første opgaver venter.<br />

Der skal øves både ved Liverpool,<br />

Faslane <strong>og</strong> i Baltikum, Kaliningrad <strong>og</strong><br />

Riga de næste 12 måneder, hvor Danmark<br />

har kommandoen. Umiddelbart<br />

regner kommandørkaptajn Michael<br />

Flagstad med at skulle være på søen i<br />

hvert fald godt 250 dage.<br />

Men det bliver kanonspændende. Jeg<br />

glæder mig meget, fortæller han.<br />

Kommandørkaptajnen er <strong>og</strong>så spændt<br />

på den diplomatiske funktion, der ligger<br />

i opgaven at være kommandoskib<br />

Udsnit af faneborgen –<br />

kæmpesmil gør godt<br />

for en større internationalt sammensat<br />

styrke.<br />

Det er klart, at det bliver en del af opgaven<br />

i sig selv. Hvor vi end kommer<br />

frem <strong>og</strong> hvilken havn vi end anløber,<br />

så er vi Danmarks repræsentanter <strong>og</strong><br />

er et lille stykke Danmark. Det må vi<br />

se, om vi kan leve op til, sagde han<br />

desuden.<br />

Og selvom der bliver masser af spændende<br />

udfordringer <strong>og</strong> kommandørkaptajnen<br />

faktisk »glæder sig til det<br />

hele«, så er han især spændt på at besøge<br />

Liverpool.<br />

– Der har jeg aldrig været før, så jeg<br />

skal se det hele. Beatlesmuseum, Penny<br />

Lane <strong>og</strong> det hele, lyder det fornøjet<br />

fra Michael Flagstad, inden LOSSEN<br />

sætter kursen mod Nordvest. n<br />

14<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Mindehøjtidelighed for slaget<br />

ved Sjællands Odde marts 1808<br />

Lørdag den 22. marts <strong>2003</strong><br />

markeredes 195 årsdagen<br />

for Slaget ved Sjællands<br />

Odde den 22. marts 1808<br />

ved en mindegudstjeneste i<br />

Odden Kirke efterfulgt af<br />

kransenedlæggelse ved Krigergraven<br />

på kirkegården.<br />

Ved den efterfølgende frokost<br />

på Artillerikursus Sjællands<br />

Odde markeredes tillige<br />

50 årsdagen for oprettelsen<br />

af Artillerikursus<br />

Sjællands Odde den 1. marts<br />

1953.<br />

Bred deltagelse<br />

<strong>og</strong>så fra egnen<br />

I begivenheden delt<strong>og</strong> Chefen for Søværnets<br />

Operative Kommando, kontreadmiral<br />

K. B. Jensen samt chefer<br />

fra søværnets myndigheder. Fra<br />

Trundholm kommune delt<strong>og</strong> borgmester<br />

H. Møller Olsen, kommunaldirektør<br />

L. Egholm samt medlemmer<br />

af kommunalbestyrelsen. Endvidere<br />

delt<strong>og</strong> politimester N. Holm, Holbæk<br />

samt repræsentanter fra lokale erhvervsorganisationer<br />

<strong>og</strong> leverandører.<br />

Slaget kostede 69<br />

officerer <strong>og</strong> menige livet<br />

Slaget ved Sjællands Odde udspillede<br />

sig den 22. marts 1808, 300 meter fra<br />

den nuværende indsejling til Havnebyen.<br />

Det var her Danmarks sidste linieskib<br />

Prinds Christian Frederik under<br />

kommando af kaptajn Vilhelm<br />

Jessen <strong>og</strong> med en 576 mands besætning<br />

kæmpede mod en engelsk styrke<br />

bestående af to linieskibe, to fregatter<br />

<strong>og</strong> en korvet. Det lykkedes<br />

kaptajn Jessen at løbe skibet på grund<br />

<strong>og</strong> dermed gøre det uanvendeligt for<br />

englænderne, inden han måtte stryge<br />

flaget. Slaget kostede 69 officerer<br />

<strong>og</strong> menige livet, heriblandt Willemoes,<br />

Dahlerup <strong>og</strong> Soland, <strong>og</strong> 132 blev<br />

såret, heriblandt Rothe, Top, Ferry <strong>og</strong><br />

Thostrup.<br />

CH SOK taler ved højtideligheden<br />

Mindesmærket blev rejst<br />

af Søløjtnantselskabet<br />

Odboerne samlede i dagene efter slaget<br />

de ilanddrevne lig, i alt 29, <strong>og</strong> begravede<br />

dem på Odden kirkegård. I<br />

1810 rejste godsejer Lorentz Friberg,<br />

Anneberg, monumentet til minde om<br />

orl<strong>og</strong>sskibet Prinds Christian Frederik<br />

på kirkegården. Gravstenen ved<br />

siden af mindesmærket blev rejst af<br />

Søløjtnantselskabet 11. maj 1883, <strong>og</strong><br />

<strong>Selskab</strong>et overt<strong>og</strong> ved samme lejlighed<br />

vedligeholdelsen af krigergraven.<br />

Årsdagen har siden 1883 været markeret<br />

ved en højtidelighed i kirken <strong>og</strong><br />

på kirkegården, <strong>og</strong> Artilleriskolen blev<br />

inddraget i begivenheden i 1951.<br />

Trompeter fra Tamburkorpset på Kirkegården<br />

Artilleriskolen har forstået<br />

at tilpasse sig udviklingen<br />

Chefen for Søværnets Operative Kommando<br />

knyttede i sin tale Slaget ved<br />

Sjællands Odde sammen med skolens<br />

nuværende udvikling som følger:<br />

»Skolen har på god vis forstået at<br />

følge med udviklingen <strong>og</strong> de moderne<br />

krav, som stilles til førelse af søkrig.<br />

I det samme farvandsområde, hvor linieskibet<br />

Prinds Christian Frederik<br />

udkæmpede artilleriduellen mod den<br />

engelske overmagt, har skolen i dag<br />

etableret en handlebane for Flådens<br />

fartøjer. Her trænes vore enheder i at<br />

kunne håndtere forskellige trusler fra<br />

fly, fartøjer, missiler osv. Det drejer<br />

sig om at simulere pludselig opkomne<br />

trusler, som alle inden for kort tid<br />

skal kunne engageres med skibets<br />

våbensystemer. Muligheden for at øve<br />

dette er unik, <strong>og</strong> er en mulighed som<br />

<strong>og</strong>så efterspørges af udenlandske enheder.<br />

Det er et godt bevis på, at skolen<br />

har forstået at tilpasse sig udviklingen«.<br />

Admiralen sluttede sin tale med at<br />

takke Artillerikursus Sjællands Odde<br />

for en god indsats samt et godt samarbejde<br />

i de forgangne år.<br />

ASO<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 15


Ny verdensmester i livredning<br />

ved det 41. World Military Naval Pentathlon<br />

Championship i Marín, Spanien<br />

I perioden 20. - 30. maj <strong>2003</strong><br />

delt<strong>og</strong> det danske landshold<br />

i Marinefemkamp i de<br />

militære verdensmesterskaber<br />

i Marin, Spanien.<br />

Følgende nationer delt<strong>og</strong>:<br />

Sydafrika, Argentina, Italien,<br />

Spanien, Rusland, Danmark,<br />

Holland, Sverige, Finland,<br />

Norge, Pakistan, Tyrkiet,<br />

Tyskland, Polen, <strong>og</strong> USA.<br />

Desuden delt<strong>og</strong> Saudi Arabien<br />

<strong>og</strong> Portugal som observatører.<br />

Verdensmesterskaberne afholdes årligt<br />

af organisationen »International<br />

Military Sports Council« der har mottoet:<br />

»Friendship Through Sport«<br />

Spanien er en ny nation i Marinefemkamp,<br />

men de lavede et virkeligt godt<br />

stævne i smukke omgivelser. Escuela<br />

Naval Militar, der er den spanske søofficersskole,<br />

var ramme om stævnet.<br />

Skolen ligger i det nordvestlige hjørne<br />

af Spanien ud til Atlanterhavet. Alle<br />

baner <strong>og</strong> indkvartering lå på skolens<br />

område, det gav en god samlet<br />

oplevelse.<br />

Tre mand ved en af forhindringerne<br />

Mand i nettet<br />

Åbningscermonien var meget stort<br />

anlagt med to orkestre, fly <strong>og</strong> helikopter<br />

opvisninger, faldskærmsspringere<br />

<strong>og</strong> mange tilskuere fra byen Marin.<br />

Første disciplin der blev konkurreret<br />

i var forhindringsbane. Her opnåede<br />

Anders som den anden dansker n<strong>og</strong>en<br />

sinde en tid under 2 minutter.<br />

På andendagen skulle to svømmediscipliner<br />

gennemføres <strong>og</strong> det var i den<br />

første disciplin Anders satte ny verdensrekord<br />

i tiden 54,85 sek. I livredningsdisciplinen<br />

skal tilbagelægges<br />

75 m, hvor svømmeren undervejs skal<br />

dykke 15 m med tøj på, svømme 35 m<br />

i overfladen ligeledes med tøj på,<br />

hvorefter tøjet tages af under vandet<br />

<strong>og</strong> de sidste 25 m bjærges en dukke. I<br />

næste svømmedisciplin, forhindringsbanesvømning,<br />

satte Anders dansk<br />

rekord i tiden 1.05,1 min., hvilket<br />

bragte ham op på en samlet 3. plads<br />

efter 3 discipliner. De to næste dage<br />

blev der konkurreret i sømandskab<br />

(roning med enkelte landmomenter)<br />

<strong>og</strong> amfibieløb (løb, skydning, løb, padling,<br />

løb <strong>og</strong> præcisionskast <strong>og</strong> endnu<br />

en gang løb). Anders havde ikke en<br />

optimal 5. disciplin men formåede at<br />

opnå en 5. plads efter 5 discipliner<br />

med i alt 5936 point, hvilket er den<br />

bedste danske præstation n<strong>og</strong>en sinde.<br />

Flere af nationerne har fuldtids<br />

professionelle hold <strong>og</strong> dermed helt<br />

andre muligheder <strong>og</strong> forhold.<br />

Med lidt mere rutine <strong>og</strong> bedre træningsforhold<br />

herhjemme har Anders<br />

potentiale til at komme helt til tops.<br />

Det skal nævnes at ingen af femkæmperne<br />

i årets løb har kunnet træne alle<br />

disciplinerne da SGS ikke har haft<br />

sømandskabsbanen klar.<br />

De to øvrige deltagere var marineoverkonstabel<br />

Nick Filtenborg <strong>og</strong> PL.<br />

Kristian Ragus der med personlige<br />

rekorder i svømmedisciplinerne lavede<br />

gode individuelle placeringer midt<br />

i feltet.<br />

Vinderne<br />

Næste store udfordring er Militært<br />

Nordiske Mesterskaber der afholdes<br />

i Finland medio juni <strong>2003</strong>. Udfordringen<br />

her er på samme niveau som ved<br />

VM, da alle de øvrige nordiske nationer<br />

blev placeret på top 4 i holdkonkurrencen.<br />

Tyskland blev Mester for<br />

hold, <strong>og</strong> Finnen Sami Sorri vandt individuelt.<br />

n<br />

16<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Forsvarets økonomi<br />

Forsvarschefen har udsendt<br />

til alle i forsvaret. Det er et<br />

ret usædvanligt <strong>og</strong> kraftigt<br />

budskab, som hører med til<br />

forståelsen af <strong>og</strong>så Søværnets<br />

»dire straits«.<br />

Hvor står vi lige nu?<br />

»Tiden er nu inde til at give jer en status<br />

på, hvor vi er henne i bestræbelserne<br />

på at få kassen til at stemme,<br />

når det nuværende forsvarsforlig udløber<br />

i 2004.«<br />

Lige før jul udsendte jeg den første<br />

orientering om Forsvarets økonomiske<br />

situation. Når jeg valgte denne<br />

lidt utraditionelle måde at kommunikere<br />

på, var det, fordi jeg ønskede, at<br />

Forsvarets medarbejdere fik budskabet<br />

direkte fra mig. Jeg ville egentlig<br />

helst have kaldt alle 29.000 sammen<br />

på »paradepladsen«. Men den går jo<br />

ikke. Derfor valgte jeg den lille folder,<br />

som hurtigt kunne trykkes <strong>og</strong> uddeles<br />

på tjenestestederne i ind- <strong>og</strong> udland.<br />

Da jeg har fået mange positive reaktioner<br />

på denne model, har jeg valgt<br />

nu at følge op på samme måde. Jeg føler<br />

nemlig, at tiden nu er inde til at give<br />

jer en status på, hvor vi er henne i<br />

bestræbelserne på at »få kassen til at<br />

stemme«, når det nuværende forsvarsforlig<br />

udløber i 2004.<br />

Alle skal spare i <strong>2003</strong><br />

Lige efter I modt<strong>og</strong> FKO INFO kort<br />

før jul, udsendte Forsvarskommandoen<br />

Årspr<strong>og</strong>rammet for <strong>2003</strong>, som<br />

indeholder »husholdningsbudgettet«<br />

for de operative kommandoer <strong>og</strong> materielkommandoerne<br />

m.fl. Det indeholder<br />

en række af de besparelser,<br />

som jeg orienterede om før jul. For at<br />

»udjævne smerten« mest muligt over<br />

de sidste to år af forliget, har det været<br />

nødvendigt at spare på den daglige<br />

drift. Det er sket i et samarbejde<br />

mellem Forsvarskommandoen <strong>og</strong><br />

kommandomyndighederne m.fl. Pejlemærket<br />

har været, at de højst prioriterede<br />

opgaver kan løses tilfredsstillende.<br />

Der er tale om store besparelser,<br />

så det har ikke været n<strong>og</strong>en<br />

Forsvarschefen<br />

fot<strong>og</strong>raferet i<br />

SOK Bunker I –<br />

Orummet.<br />

nem opgave. De fleste myndigheder<br />

<strong>og</strong> tjenestesteder vil blive berørt. Det<br />

gælder <strong>og</strong>så Forsvarskommandoen,<br />

der har fået sit driftsbudget væsentligt<br />

beskåret. Årspr<strong>og</strong>rammet for <strong>2003</strong><br />

er d<strong>og</strong> ikke faldet endeligt på plads.<br />

N<strong>og</strong>le af de foreslåede driftsbesparelser<br />

kræver endnu en runde med Forsvarsministeriet,<br />

inden de kan iværksættes.<br />

Derfor forventer jeg, at Årspr<strong>og</strong>ram<br />

<strong>2003</strong> bliver justeret indenfor<br />

n<strong>og</strong>le af områderne.<br />

Hvad er så planen?<br />

Som jeg nævnte før jul, er det både<br />

nødvendigt at flytte rundt på pengene<br />

i budgettet <strong>og</strong> spare. Jeg sagde <strong>og</strong>så,<br />

at lønområdet skal rettes op i <strong>2003</strong> <strong>og</strong><br />

2004. Derfor må vi på baggrund af erfaringerne<br />

fra 2002 forøge lønbudgettet,<br />

for at antallet af lønposer svarer til<br />

det rette antal medarbejdere, <strong>og</strong> for at<br />

NYLØN kan indføres. Lønbudgettet<br />

er derfor forøget væsentligt. En restriktiv<br />

ansættelsespolitik betyder, at<br />

vi kan spare penge i <strong>2003</strong>. Men i 2004<br />

bliver vi nødt til at fjerne et antal stillinger.<br />

Det er helt afgørende for, at vi<br />

kan opnå balance mellem struktur <strong>og</strong><br />

økonomi med udgangen af 2004, hvor<br />

kassen skal stemme.<br />

Den samlede »besparelsesplan« for<br />

<strong>2003</strong> <strong>og</strong> 2004 indeholder altså følgende<br />

hovedelementer:<br />

•Driftsbesparelser, f.eks. øvelser, rejse-<br />

<strong>og</strong> mødevirksomhed, inspektioner,<br />

kurser i udlandet <strong>og</strong> administration<br />

•Friholdelse af stillinger, dvs. at visse<br />

ledige stillinger ikke genbesættes<br />

•Besparelser på NATO-området,<br />

f.eks. vores bidrag til det internationalt<br />

finansierede NATO-investeringspr<strong>og</strong>ram<br />

<strong>og</strong> nationalt finansierede<br />

NATO arbejder<br />

•Besparelser på IT-området, bl.a.<br />

Forsvarets Informationsserver<br />

•Besparelser på bygge- <strong>og</strong> anlægsområdet,<br />

bl.a. ved udskydelse af<br />

projekter<br />

•Permanente strukturreduktioner<br />

Vi arbejder i øjeblikket med at finde<br />

de strukturreduktioner, der er nødvendige.<br />

Også denne del af planen<br />

sker i et samarbejde mellem Forsvarskommandoen<br />

<strong>og</strong> kommandomyndighederne<br />

m.fl. <strong>og</strong> mellem Forsvarskommandoen<br />

<strong>og</strong> Forsvarsministeriet.<br />

Da det endnu ikke er endeligt afklaret,<br />

hvilke dele af strukturen dette vil<br />

berøre, kan jeg ikke på nuværende<br />

tidspunkt sige mere om det. Jeg kan<br />

d<strong>og</strong> love, at jeg vil gøre alt, hvad jeg<br />

kan for, at I <strong>og</strong>så hører om denne del<br />

af planen direkte fra mig. For medarbejderne<br />

kommer først. Jeg vil derfor<br />

udsende et FKO INFO, så snart der er<br />

truffet beslutning om de forhold, der<br />

endnu ikke er afklaret.<br />

Forenede kræfter<br />

Vi er nu i fuld gang med denne helt<br />

nødvendige proces. Men vi mangler<br />

lidt endnu. Derfor kan jeg ikke denne<br />

gang tegne det samlede billede for<br />

jer. Jeg håber imidlertid, at denne lille<br />

opfølgning kan medvirke til, at alle<br />

medarbejdere i Forsvaret føler sig informeret.<br />

Jeg ved, at der overalt arbejdes<br />

hårdt for at skabe størst mulig<br />

sammenhæng i tingene. Jeg ved <strong>og</strong>så,<br />

at de underlagte myndigheders chefer<br />

gør alt, hvad de kan for, at deres<br />

medarbejdere bliver informeret om,<br />

hvordan disse ting vil berøre den enkelte<br />

medarbejders hverdag. Det sker<br />

dels gennem de »normale« kommunikationskanaler<br />

<strong>og</strong> gennem samarbejdssystemet.<br />

Vi står overfor en stor udfordring, der<br />

sætter såvel organisationen som den<br />

enkelte medarbejder på en hård prøve.<br />

Jeg er d<strong>og</strong> ikke et øjeblik i tvivl<br />

om, at vi <strong>og</strong>så kan løse denne opgave<br />

sammen.<br />

Jesper Helsø, General<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 17


BOG-ANMELDELSE<br />

Anmeldelse af frømand<br />

Robert Christensens erindringer,<br />

der meget rammende har titlen<br />

»Gennem ild <strong>og</strong> vand«.<br />

Robert som han ser ud i dag<br />

(Forlaget FORUM, ISBN 87-553-3308-7)<br />

Erindringerne udkom 19. maj i år<br />

<strong>og</strong> er på 296 sider, som du nærmest<br />

ikke kan få læst hurtigt nok.<br />

Det er en spændende <strong>og</strong> tankevækkende<br />

rejse gennem tiden lige<br />

før, under <strong>og</strong> efter den seneste<br />

verdenskrig.<br />

Nærværende anmelder kan lige<br />

akkurat, som 1# år gammel, da<br />

krigen brød løs, skrive under på<br />

n<strong>og</strong>le af de dele fra b<strong>og</strong>en, der<br />

gengiver tidsånden fra den gang.<br />

Det var ikke en dans på roser <strong>og</strong><br />

Robert måtte meget igennem før<br />

han fandt sin plads i modstandskampen<br />

mod den tyske besættelse<br />

af Danmark fra 9. april 1940 til<br />

5. maj 1945.<br />

Turen går over pampassen i Argentina<br />

via New York <strong>og</strong> utallige<br />

skibsdæk til den legendariske<br />

specialuddannelse som SOE mand<br />

i England i krigens sidste del.<br />

Herfra overførsel til Danmark <strong>og</strong><br />

det mindst ligeså legendariske<br />

frømandsangreb på et par tyske<br />

skibe i Århus havn i 1944.<br />

Hans deltagelse i modstandskampen<br />

herhjemme <strong>og</strong> mødet med<br />

n<strong>og</strong>le af de store mænd her i har<br />

været en oplevelse, som rystede<br />

mennesket Robert Christensen<br />

sammen til en helstøbt person,<br />

som det n<strong>og</strong>et underspillet fremgår<br />

af den gode, saglige fremstilling<br />

at de begivenheder han delt<strong>og</strong><br />

personligt i.<br />

De følgende år beskriver på en<br />

meget fin måde de vanskeligheder<br />

en kriger, der har været i rigtig<br />

kamp har med at vende tilbage<br />

til det samfund, han var udset<br />

til at forsvare på alle mulige <strong>og</strong><br />

umulige måder – <strong>og</strong> hvordan en<br />

rigtig kvinde kunne blive omdrejningspunkt<br />

<strong>og</strong> redningsplanke i<br />

hans liv.<br />

Robert Christensen blev skipper<br />

<strong>og</strong> sejlede 5 år med de uddøende<br />

småskibe inden han meldte sig til<br />

søværnet <strong>og</strong> blev fader til Frømandskorpsets<br />

fantastiske uddannelse<br />

– sammen med andre<br />

gode mænd. Denne uddannelse<br />

som først <strong>og</strong> fremmest byggede<br />

på den engelske specialtræning,<br />

krydret med norske erfaringer<br />

<strong>og</strong> erfaringer fra Vietnam, Hong-<br />

kong <strong>og</strong> Fremmedlegionen fra<br />

andre af de sammenkaldte instruktører<br />

omhyggeligt udvalgt<br />

<strong>og</strong> iscenesat af Robert <strong>og</strong> Ric.<br />

Hansen, som henholdsvis næstkommanderende<br />

<strong>og</strong> chef for Søværnets<br />

Dykkerskole var »second<br />

to none«. Den holder stadig stilen!<br />

Det har <strong>og</strong>så for anmelderen været<br />

et stort privilegium selv at plaske<br />

som frømand i Roberts snorlige<br />

kølvand. Det har været en<br />

stor oplevelse at møde ham fra<br />

starten af i denne b<strong>og</strong>. Jeg tror, at<br />

mange vil have det ligeså. Selv<br />

om problemerne i dag er forskellige<br />

på mange punkter er det godt<br />

at følge en, der endelig fandt sig<br />

selv. Og så kan han skrive, så man<br />

kan genkende sig selv <strong>og</strong> sine egne<br />

oplevelser uanset alder.<br />

Sven Voxtorp<br />

18<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Søværnets Idrætslederpris<br />

Onsdag den 09. april <strong>2003</strong><br />

kunne CH SOK overrække<br />

Søværnets Idrætslederpris<br />

til orl<strong>og</strong>skaptajn Jens Peter<br />

Ditmar Andersen, Søværnets<br />

Materielkommando.<br />

Prisoverrækkelsen fandt sted på »Under<br />

Kronen« (Chefen for Søværnets<br />

Operative Kommandos modtagelsesfaciliteter<br />

på Holmen) på Marinestation<br />

København med deltagelse af:<br />

•Chefen for Søværnets Operative<br />

Kommando, kontreadmiral Kurt B.<br />

Jensen<br />

•Kommandør He<strong>nr</strong>ik Muusfeldt, Taktik-<br />

<strong>og</strong> Våbeninspektør/formand for<br />

søværnets Idrætsudvalg<br />

•Kommandør Finn Hansen, Chef for<br />

Driftsdivisionen, Søværnets Materielkommando<br />

•Orl<strong>og</strong>skaptajn Jens P. Ditmar Andersen,<br />

prismodtager, Søværnets<br />

Materielkommando<br />

•Orl<strong>og</strong>skaptajn Kent Ravn, sagsbehandler<br />

idræt, Taktik <strong>og</strong> Våbenskolen<br />

•Seniorsergent Walter Christensen,<br />

adjudant Søværnets Materielkommando<br />

•Seniorsergent Jens Ole Thaning,<br />

Marinestation København<br />

•Seniorsergent Kurt Rasmussen, formand<br />

Søværnets Idrætsforening,<br />

København<br />

•Lasse Bergstrøm, fot<strong>og</strong>raf, Søværnets<br />

Materielkommando<br />

Som begrundelse for tildelingen er<br />

følgende meddelt:<br />

Om orl<strong>og</strong>skaptajn Jens Peter Ditmar<br />

Andersen (Ditmar), der er næstformand<br />

for Søværnets Idrætsudvalg<br />

(SIU) <strong>og</strong> formand for Søværnets Sejlsportsudvalg<br />

(SSU) gælder det:<br />

Ditmar er en ildsjæl, <strong>og</strong> han påtager<br />

sig gerne de store byrder, der lægges<br />

på en leder i forbindelse med planlægning,<br />

arrangering, indkaldelse <strong>og</strong><br />

styring af større sejlsportsbegivenheder<br />

både i tjenstligt <strong>og</strong> idrætsforenings<br />

regi. Ditmar sørger for at have<br />

fingeren på pulsen alle steder – intet<br />

undgår hans opmærksomhed. Ingen<br />

opgave har været for stor, hvilket han<br />

har bevist ved at være primus motor i<br />

forbindelse med afviklingen af CISM<br />

sejlsportsverdensmesterskab i 1999 i<br />

Danmark <strong>og</strong> senest Nordisk Mesterskab<br />

på Arresøen i juni 2002.<br />

Søværnet stod for sit første arrangement<br />

i civilt regi med afholdelse af<br />

Danmarksmesterskabet 2002 for juniorer<br />

i Kølbåd (JDM 2002), der blev<br />

afviklet på Søværnets Grundskole i<br />

Auderød – igen var det Ditmar, der<br />

trak i alle trådene.<br />

Herudover er Ditmar normalt første<br />

mand i forbindelse med alle afviklinger<br />

af kapsejladser både i søværns regi<br />

<strong>og</strong> ved klub-, venskabs- <strong>og</strong> landsmesterskaber.<br />

Ved alle de nævnte arrangementer har<br />

tilbagemeldingerne været meget positive.<br />

Der har været udtrykt stor taknemmelighed<br />

over den professionalisme<br />

som Ditmar har lagt for dagen.<br />

Ved afviklingen af JDM 2002 modt<strong>og</strong><br />

Søværnet flere skrivelser fra de deltagende<br />

klubber med tak for det veltilrettelagte<br />

arrangement, der bød på<br />

andet end kun sejlads. I flere af de civile<br />

klubbers blade er der af deltagerne<br />

skrevet positive artikler.<br />

Den dynamik, entusiasme <strong>og</strong> glæde,<br />

der besjæler Ditmar, når det gælder<br />

sejlsporten i søværnet <strong>og</strong> resten af<br />

forsvaret gør ham til en værdig modtager<br />

af idrætslederprisen for 2002.<br />

Ditmar er selv meget aktivt sejler, <strong>og</strong><br />

han har vundet både det militære verdensmesterskab<br />

(CISM), Søværnsmesterskabet<br />

<strong>og</strong> senest det nyetablerede<br />

Forsvarsmesterskab i sejlads.<br />

Chefen for Søværnets Operative Kommando motiverer overrækkelsen af<br />

Idrætslederprisen for 2002. (Foto: fra print).<br />

Efter modtagelse af søværnets idrætslederpris<br />

(et flot tinkrus) blev der traditionen<br />

tro hamret en sølvplade på et<br />

våbenskjold. Chefen for Søværnets<br />

Operative Kommando <strong>og</strong> prismodtageren<br />

sl<strong>og</strong> hver et søm i skjoldet, hvilket<br />

<strong>og</strong>så er en del af den traditionsbundne<br />

ceremoni.<br />

Kriterier for indstilling til søværnets<br />

idrætslederpris kan hentes i SOKBST<br />

465. Indstillinger skal være Søværnets<br />

Idrætsudvalg i hænde 1. december.<br />

Erik Madsen, sekretær i<br />

Søværnets Idrætsudvalg<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 19


J. A. D. Jensens Nunatakker<br />

Frederikshåbs Isblink er et meget<br />

markant <strong>og</strong> let genkendeligt sted på<br />

den grønlandske vestkyst beliggende<br />

lidt nord for Frederikshåb by. Den viser<br />

sig som en bred isskråning fra<br />

indlandsisen ud mod kysten, <strong>og</strong> den<br />

ender i et lavtliggende forland. Det<br />

er ikke n<strong>og</strong>en produktiv isbræ, for<br />

uden for kysten sejler kun de store<br />

isbjerge fra grønlands østkyst af sted<br />

med den nordgående strøm. Inden<br />

for isblinken <strong>og</strong> oppe på selve indlandsisen<br />

står der en række markante<br />

fjeldtoppe – nunatakker –, der som<br />

stenspir er skudt op igennem ismassen.<br />

I søkortet står anført, at fjeldtoppene,<br />

der ligger nærmest kysten,<br />

hedder Dalagers Nunatakker, <strong>og</strong> at<br />

de, der ligger længst inde på isen,<br />

hedder J.A.D. Jensens Nunatakker.<br />

Og hvem var så de?<br />

Lars Dalager arbejdede ved kolonistedet<br />

Frederikshåb i midten af syttenhundredetallet,<br />

hvor han som den første<br />

dansker besteg indlandsisen i september<br />

måned 1751 <strong>og</strong> tilbragte n<strong>og</strong>le<br />

nætter på de nunatakker, der nu bærer<br />

hans navn. N<strong>og</strong>le år efter blev han<br />

beskikket som købmand i Godthåb.<br />

Jens Arnold Diedrich Jensen blev uddannet<br />

som søofficer på Kadetskolen<br />

<strong>og</strong> udnævnt til premierløjtnant i 1873<br />

som 24 årig. Umiddelbart efter gennemgik<br />

han Hærens Officersskoles<br />

ældste klasse, Stabsafdelingen, hvor<br />

han blev uddannet som geodæt. Hans<br />

sejlende tjeneste var indtil 1877 i alt 3<br />

år på t<strong>og</strong>ter til Vestindien med fregatten<br />

JYLLAND. Derefter må PL Jensen<br />

have fået nok af de varme himmelstrøg,<br />

for i 1877 delt<strong>og</strong> han i en undersøgelsesrejse<br />

til Grønland, hvor man<br />

skulle begynde kortlægningen af kyststrækningen<br />

fra Frederikshåb til Holsteinsborg.<br />

Han fik Grønland i blodet,<br />

<strong>og</strong> i årene 1878, 79, 84 <strong>og</strong> 85 ledede<br />

PL Jensen undersøgelses- <strong>og</strong> kortlægningsekspeditioner,<br />

hvor han opmålte<br />

kysten <strong>og</strong> lavede videnskabelige undersøgelser<br />

af bl.a. nordboruiner, botanik,<br />

geol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> isforholdene. Samtidig<br />

undersøgte han det næsten ukendte<br />

bagland med de dybe fjorde, bjerglandet<br />

<strong>og</strong> indlandsisens randzone. I<br />

de mellemliggende år var han leder<br />

af søopmålingen i danske farvande <strong>og</strong><br />

blev i 1887 kontorchef i Marineministeriet,<br />

for to år efter at blive udnævnt<br />

til Navigationsdirektør.<br />

Ferniseret overtræk, edderfuglepelse<br />

<strong>og</strong> kamikker<br />

På den første ekspedition som PL<br />

Jensen ledede, rejste han i marts 1878<br />

med Grønlands Handels barkskib<br />

THORVALDSEN til Godthåb, <strong>og</strong> de<br />

havde en meget hurtig overfart på<br />

knap en måned. Opgaven for ekspeditionen<br />

var bl.a. at foretage undersøgelser<br />

af indlandsisen, <strong>og</strong> den 13. juli<br />

begav 4 mand, tre danskere <strong>og</strong> en<br />

grønlænder, sig af sted ind over isen<br />

trækkende på tre slæder med 200 kg<br />

udrustning. Proviant til tre uger bestående<br />

af beskøjter, henk<strong>og</strong>t kød, leverpostej,<br />

kaffe, lidt brændevin <strong>og</strong> en<br />

rigelig forsyning af tobak <strong>og</strong> cigarer.<br />

Til ly <strong>og</strong> overnatning havde de et telt<br />

af let dug <strong>og</strong> med en fast bund af ferniseret<br />

lærred, uldne soveposer med<br />

ferniseret overtræk <strong>og</strong> deres påklædning<br />

bestod af datidens europæiske<br />

sømandsbeklædning suppleret med<br />

edderfuglepelse <strong>og</strong> kamikker.<br />

Rejsen gik ind gennem et område med<br />

dybe gletscherspalter, rivende smeltevandsfloder,<br />

der brat forsvandt ned<br />

i store afløb i isen, isglatte overflader<br />

afløst af steder med iskanter skarpe<br />

som knive <strong>og</strong> steder med dyb sne. Som<br />

J.A.D. Jensen beretter: »Slæden skulle<br />

ofte hen ad smalle isrygge, på begge<br />

sider begrænsede af bundløse<br />

svælg; gled den da ud til en af sider-<br />

20<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


ne, måtte vi skyndsomst kaste os ned<br />

på isen for ikke at blive dragne med<br />

ned i afgrunden«. Og vejret var elendigt<br />

med tø, frost, storm <strong>og</strong> tæt tåge.<br />

Det t<strong>og</strong> de fire mand i alt 11 dage at<br />

vandre de ca. 70 kilometer ind til nunatakkerne,<br />

hvor de skulle tilbringe<br />

et par dage med at undersøge fjelde,<br />

moræner <strong>og</strong> bestige fjeldtoppe. En<br />

voldsom sludstorm tvang dem til at<br />

blive på nunatakken i knap en uge,<br />

hvorefter de på grund af proviantmangel<br />

måtte påbegynde tilbagerejsen.<br />

Men »heldigvis var der ikke mangel<br />

på tobak, <strong>og</strong> det hjalp vældigt på<br />

humøret, når cigarer <strong>og</strong> pibetobak<br />

blev fundet frem«. Vandringen tilbage<br />

t<strong>og</strong> kun 6 dage.<br />

Navneforandring til Bildsøe<br />

Isvandringen gav et stort videnskabeligt<br />

udbytte, men den havde <strong>og</strong>så vist,<br />

at færdsel på indlandsisen var ekstremt<br />

vanskelig <strong>og</strong> livsfarlig. Der skulle gå<br />

11 år til Fridtjof Nansen i 1888 foret<strong>og</strong><br />

den første vandring tværs over indlandsisen<br />

fra østkysten til Godthåb.<br />

Allerede i 1879 blev beretningen om<br />

PL J.A.D. Jensens isvandring offentliggjort<br />

i Ge<strong>og</strong>rafisk Tidsskrift, <strong>og</strong><br />

nunatakkerne blev benævnt »Jensens<br />

Nunatakker«. Dette navn blev <strong>og</strong>så<br />

anvendt i den officielle rapport i 1890<br />

fra »Commissionen for Ledelsen af<br />

de geol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>raphiske Undersøgelser<br />

i Grønland«; der i øvrigt<br />

kan fejre sit 125 års jubilæum i år. I<br />

søkortet er navnet ændret til »J.A.D.<br />

Jensens Nunatakker«.<br />

Kommandør J.A.D. Jensen, der i 1911<br />

t<strong>og</strong> navneforandring til Bildsøe, blev<br />

pensioneret som navigationsdirektør<br />

i 1921. Han afgik ved døden i 1936, <strong>og</strong><br />

hans urne er nedsat på Holmens Kirkegaard.<br />

Kipning med pennen<br />

Lad denne lille artikel være nutidens<br />

kipning med pennen for en søofficer,<br />

der ved sit intellekt, mod <strong>og</strong> sin beslutsomhed<br />

var med til at udforske <strong>og</strong><br />

beskrive Grønland. Og send du ham<br />

en genkendende tanke, når du fra havet<br />

ser ind over Frederikshåbs Isblink<br />

eller kaster et blik på hans nunatakker<br />

i søkortet. Nu ved du, hvem Jensen<br />

var!<br />

Kommandør Axel Fiedler<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 21


Marineudkigsstation Føllesbjerg<br />

50 Års Jubilæum<br />

Her er i uddrag, hvad kommandør<br />

Lars Kragelund,<br />

Chef for Flådestation Korsør<br />

<strong>og</strong> Marinedistriktelement<br />

Korsør sagde ved en<br />

lille sammenkomst på stationen:<br />

»Vi fejrer her i dag et 50 års jubilæum<br />

for et af Søværnets mindre tjenestesteder,<br />

hvis eksistens er kendt af n<strong>og</strong>le<br />

– men ikke af mange. Disse forhold<br />

skal d<strong>og</strong> ikke give anledning til, at dagen<br />

i dag skal være mindre festlig, <strong>og</strong><br />

jeg vil derfor takke de fremmødte<br />

gæster fra nær <strong>og</strong> fjern såvel som,<br />

stationens eget personel for at de<br />

bakker op om denne markering.<br />

Tegningerne til den første Marineudkigsstation<br />

(MUS) t<strong>og</strong> sin form i begyndelsen<br />

af 50'erne, helt eksakt lå<br />

tegningerne klar i 1952. Den første<br />

station blev taget i brug den 15. maj<br />

1953, <strong>og</strong> havde til huse i n<strong>og</strong>et, der vel<br />

bedst kan betegnes som en »halv olietønde<br />

eller en iglo«, så det var næsten<br />

under feltforhold, at tjenesten indledningsvis<br />

blev udført.<br />

Igloen på Sydlangeland blev først til<br />

en villa i 1969. Den har haft sin egen<br />

udkigshytte, som eksisterede helt<br />

frem til midten af 80'erne. MUS FØL<br />

er stadig den største MUS, selvom<br />

grunden er blevet mindre som årene<br />

er gået på grund af erosion.<br />

I de første mange år var stationen bemandet<br />

med værnepligtige løjtnanter,<br />

<strong>og</strong> først i 1973 blev stillingerne slået<br />

op til fastansættelse i Søværnet. Der<br />

er n<strong>og</strong>le af disse »gamle« til stede her<br />

i dag: seniorsergent Jørgen Pedersen,<br />

seniorsergent Peter Carlsen <strong>og</strong><br />

seniorsergent Rasmus Winter (Marineudkigsstation<br />

Hellebæk). Selvom<br />

udstyret har ændret karakter i trit<br />

med udviklingen, er der, som det kan<br />

ses, stadig en del af det oprindelige<br />

grej tilbage.<br />

Gammelt MUS-billede – ældste udgave af undervandskontrolstationen<br />

Engagementet <strong>og</strong> initiativerne på stationen<br />

har altid ligget på et meget højt<br />

niveau. Personalet har kunnet lide tjenesten<br />

<strong>og</strong> forholdene på stationen, <strong>og</strong><br />

selvom ikke alle er bosiddende på<br />

Sydlangeland, har dette ikke givet anledning<br />

til problemer. Der er <strong>og</strong> har<br />

Smukke landskaber på Langeland<br />

altid været et godt sammenhold <strong>og</strong> en<br />

god ånd ved FØL, <strong>og</strong> det smitter positivt<br />

af på løsningen af de pålagte opgaver.<br />

Et stort tillykke til MUS FØL«.<br />

Red.<br />

22<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Kommandøren taler til de fremmødte personer <strong>og</strong> overleverer gaven<br />

En særlig gave til lederen –<br />

en mus med blå briller<br />

Kommandøren <strong>og</strong> hans folk uden for stationen<br />

Køkkenchefen –<br />

den uundværlige<br />

Bagsiden som bevis for startdatoen<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 23


Flådens sænkning<br />

Den 29. august 1943 blev én af besættelsestidens<br />

vigtigste datoer. Folkets<br />

oprør mod den tyske besættelsesmagt<br />

ledte denne dag til samarbejdspolitikkens<br />

sammenbrud <strong>og</strong> resulterede i et<br />

tysk forsøg på at sætte sig i besiddelse<br />

af den danske hærs <strong>og</strong> flådes materiel.<br />

Den tyske aktion endte d<strong>og</strong> i delvis<br />

fiasko, da det lykkedes hovedparten<br />

af Flådens enheder enten at sænke<br />

sig selv eller at nå neutralt svensk<br />

område.<br />

I b<strong>og</strong>en »Flådens sænkning 29. august<br />

1943« fortæller Søren Nørby, Orl<strong>og</strong>smuseet,<br />

de enkelte skibes skæbne<br />

gennem en omfattende fotodokumentation,<br />

der viser skibene før, under <strong>og</strong><br />

efter Flådens sænkning. Mange af de<br />

viste billeder har ikke tidligere været<br />

offentliggjort.<br />

B<strong>og</strong>en, der er udstyret med en indledning<br />

af Jørgen H. Barfod, indeholder<br />

<strong>og</strong>så en mere generel gennemgang af<br />

Flådens stilling under besættelsen<br />

samt et appendiks med oversigter<br />

over døde <strong>og</strong> sårede i søværnet den<br />

29. august med flere.<br />

B<strong>og</strong>en udkommer den 29. august<br />

<strong>2003</strong>, er indbundet med smudsovertræk<br />

<strong>og</strong> koster ca. 299 kr.<br />

Den kan bestilles ved henvendelse til<br />

Det Historiske Hus på tlf. 63 11 19 92<br />

eller e-mail: info@histhus.dk.<br />

Vi bringer et kapitel fra<br />

b<strong>og</strong>en:<br />

Valdemar Slot på Taasinge i stedet for<br />

at anløbe selve Svendborg havn. Skibene<br />

havde d<strong>og</strong> et kort besøg i Svendborg,<br />

hvor man t<strong>og</strong> vand <strong>og</strong> proviant<br />

ombord, men der blev ikke givet landlov<br />

til besætningen.<br />

Lidt før seks om morgenen den 29.<br />

august ankom lodsbåden fra Thurø til<br />

INGOLF <strong>og</strong> informerede skibets chef,<br />

kommandør C.V. Evers, der <strong>og</strong>så var<br />

chef for skoledelingen, om at landet<br />

var i undtagelsestilstand, <strong>og</strong> at et tysk<br />

kup var nært forestående. Kl. 06.00<br />

blev alle mand vækket af signalet til<br />

klart skib, <strong>og</strong> alle løb til deres poster.<br />

Ingen vidste rigtigt, hvad der skete,<br />

før cheferne på både INGOLF <strong>og</strong><br />

HVIDBJØRNEN kaldte til mønstring<br />

på skibenes agterdæk. Her orienterede<br />

de besætningen om det tyske kup.<br />

Alle forstod alvoren i situationen <strong>og</strong><br />

var klar til om nødvendigt at kæmpe<br />

sig igennem til Sverige.<br />

Lidt i otte lettede skibene anker. Det<br />

var Evers’ plan at gå syd om Sjælland<br />

<strong>og</strong> videre til Sverige – en ambitiøs<br />

plan, men Evers ville ikke sænke fartøjerne<br />

uden at have forsøgt at nå neutralt<br />

farvand.<br />

Allerede i Storebælt gik det imidlertid<br />

galt, da skibene mødte den tyske<br />

minestryger M.13. Minestrygeren<br />

signalerede kl. 10.17 til INGOLF, at<br />

den skulle lægge bi, da man ville sende<br />

en båd over. Kommandør Evers<br />

fulgte minestrygerens henstilling, da<br />

B<strong>og</strong>ens forside<br />

han troede, at han kunne forhandle<br />

sig frem til en løsning med tyskerne,<br />

men her begik han en fejl.<br />

Evers troede, at tyskerne kom for at<br />

forhandle, men de maskinpistolbevæbnede<br />

marinesoldater, der kom ombord,<br />

havde ikke til sinds at forhandle<br />

med n<strong>og</strong>en. I stedet overt<strong>og</strong> de hurtigt<br />

kontrollen med skibet <strong>og</strong> stationerede<br />

soldater på broen <strong>og</strong> i maski<strong>nr</strong>ummet.<br />

Få minutter senere skete det<br />

samme ombord på HVIDBJØRNEN.<br />

Skibene fik derpå ordre til at sætte<br />

kurs mod Korsør. Samtidig blev Dannebr<strong>og</strong><br />

nedtaget, <strong>og</strong> den tyske Kriegsmarines<br />

flag med det karakteristiske<br />

hagekors blev hejst i stedet.<br />

Ombord i HVIDBJØRNEN lykkedes<br />

det, trods det tyske prisemandskabs<br />

Inspektionsskibene<br />

HVIDBJØRNEN <strong>og</strong> INGOLF<br />

Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN<br />

blev bygget til sejlads på Grønland,<br />

Island <strong>og</strong> Færøerne <strong>og</strong> tjente i mellemkrigstiden<br />

i fiskeriinspektionen i<br />

disse farvande. Efter den 9. april indgik<br />

HVIDBJØRNEN i skoledelingen,<br />

der stod for uddannelsen af søværnets<br />

kadetter.<br />

I slutningen af august 1943 skulle<br />

HVIDBJØRNEN til Svendborg sammen<br />

med inspektionsskibet INGOLF.<br />

Skibenes ankomst til Svendborg blev<br />

udskudt en uge på grund af urolighederne<br />

i byen, <strong>og</strong> de to inspektionsskibe<br />

ankrede op i Lunkebugten ud for<br />

HVIDBJØRNEN i kanalen ved Næstved i 1942. (Orl<strong>og</strong>smuseet)<br />

24<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


tilstedeværelse, at få sprængbombens<br />

ur sat i gang i det forreste ammunitionsmagasin.<br />

Hvidbjørnens skibschef,<br />

kommandørkaptajn Hempel-<br />

Jørgensen, informerede n<strong>og</strong>le minutter<br />

senere den tyske priseofficer om,<br />

at skibet snart ville gå ned, <strong>og</strong> bad om<br />

tilladelse til at sætte redningsbådene<br />

i vandet. Det nægtede tyskeren d<strong>og</strong>,<br />

da han ikke ville tro på, hvad skibschefen<br />

fortalte. Den danske besætning,<br />

der var samlet på agterdækket,<br />

fik derfor besked på at springe overbord,<br />

hvilket skete i god ro <strong>og</strong> orden.<br />

Forinden var det danske orl<strong>og</strong>sflag<br />

blevet sat agter. Bomben sprang ca.<br />

kl. 12.00, hvorefter HVIDBJØRNEN<br />

begyndte langsomt at synke med forskibet<br />

først.<br />

Ved bombesprængningen gik der panik<br />

i den tyske prisebesætning, som<br />

straks med n<strong>og</strong>et besvær fik sat skibets<br />

hvalbåd i vandet <strong>og</strong> skyndsomt<br />

roede klar af det synkende skib.<br />

HVIDBJØRNENs næstkommanderende,<br />

et par kvartermestre <strong>og</strong> en kadet<br />

blev ombord, <strong>og</strong> det lykkedes<br />

dem at få sat skibets to store redningsbåde<br />

i vandet.<br />

Da en række af de besætningsmedlemmer,<br />

der lå i vandet, råbte om<br />

hjælp, fordi de ikke kunne svømme,<br />

besluttede tre af kadetterne, Svend<br />

Kieler, Leif Brinck <strong>og</strong> W.W. Christensen,<br />

sig for at kravle tilbage ombord<br />

på HVIDBJØRNEN. Her ville de sætte<br />

skibets motorbåd i vandet <strong>og</strong> med<br />

den redde de svømmende sammen<br />

med de to redningsbåde, der allerede<br />

var kommet i vandet. Det lykkedes<br />

kadetterne at kravle op ad kæden til<br />

nødroret <strong>og</strong> ombord på det synkende<br />

skib.<br />

Kieler beskriver selv, hvad der skete:<br />

»[...] Min egen første indskydelse til<br />

at svømme tilbage var for at få motorbåden<br />

i vandet. Der lå n<strong>og</strong>le værnepligtige<br />

<strong>og</strong> skreg af skræk, fordi de<br />

ikke var svømmere. [...] Min klassekammerat<br />

Leif Brink sagde, at han<br />

ville gå med, hvis jeg gik først. Og i<br />

det samme var det, at søkadetaspirant<br />

W.W. Christensen råbte til os, at<br />

vi måtte se at få halet det tyske hagekorsflag<br />

ned, <strong>og</strong> så sluttede han sig til<br />

»entringsholdet«. Jeg kom først op til<br />

stormasten, <strong>og</strong> da jeg halede det tyske<br />

Kriegsmarineflag ned, var der<br />

mange ude i vandet, som råbte hurra.<br />

Ingolfs besætning venter på, at tyskerne skal angribe. Bemærk skytten til venstre, som<br />

har iklædt sig beskyttelsesbriller, fordi han er placeret ved luftværnsstillingen i solsiden.<br />

(Sv. Kieler)<br />

[...] Og så var det, at tyskerne i hvalbåden<br />

åbnede ild med maskinpistoler<br />

mod os tre. Om det var skræmmeskud<br />

eller direkte beskydning, ved vi<br />

ikke, men vi hørte projektilerne slå<br />

ind i det opstående med den karakteristiske<br />

lyd, når metal slår mod metal.<br />

Vi smed os straks ned <strong>og</strong> krøb langs<br />

dækket. Heldigvis var motorbåden i<br />

den ildlæ side af tyskerne i hvalbåden<br />

om bagbord.«<br />

De tre kadetter fik sat motorbåden i<br />

vandet <strong>og</strong> begyndte at samle svømmende<br />

besætningsmedlemmer op.<br />

Kort tid efter sendte tyskerne d<strong>og</strong> en<br />

båd over til HVIDBJØRNEN <strong>og</strong> hejste<br />

atter det nazistiske flag, hvorefter<br />

de skyndsomt forlod det synkende<br />

skib.<br />

Besætningen blev efterfølgende taget<br />

ombord i en tysk torpedobåd, hvorefter<br />

HVIDBJØRNEN gik til bunds små<br />

45 minutter efter, at bomben var<br />

sprunget. Derefter skød den tyske<br />

torpedobåd de nu tomme danske redningsbåde<br />

i stykker, før den afgik til<br />

Korsør, hvortil INGOLF allerede var<br />

indbragt som erobret prise.<br />

Ombord på INGOLF havde man <strong>og</strong>så<br />

søgt at sænke skibet. Sprængbombens<br />

ur blev sat i gang, <strong>og</strong> én af skibets<br />

bundventiler blev åbnet. Tysker-<br />

HVIDBJØRNEN synker. Billedet er taget af skibslægen, dr. F<strong>og</strong>, fra en redningsbåd. Kameraet<br />

havde været en tur i vandet, men fungerede alligevel, selv om motivet blev lidt<br />

sløret. På fotoet anes motorbåden, som de tre kadetter er i færd med at fire i vandet.<br />

(Orl<strong>og</strong>smuseet)<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 25


ne opdagede d<strong>og</strong>, at n<strong>og</strong>et var galt, da<br />

skibet begyndte at få slagside, <strong>og</strong> de<br />

reagerede meget voldsomt. De t<strong>og</strong> ti<br />

af kadetterne som gidsler <strong>og</strong> truede<br />

med, at de ville blive he<strong>nr</strong>ettet, hvis<br />

sænkningsforsøget ikke straks blev<br />

stoppet. Over for denne trussel havde<br />

kommandør Evers ikke andet valg end<br />

at beordre bombens ur stoppet <strong>og</strong><br />

den åbnede ventil lukket. INGOLF<br />

kom derfor under egen kraft <strong>og</strong> tysk<br />

flag <strong>og</strong> med slagside ind til Korsør om<br />

eftermiddagen den 29. august. Kommandør<br />

Evers blev efter krigen afskediget<br />

af søværnet, da ledelsen ikke<br />

mente, at han havde gjort tilstrækkeligt<br />

for enten at hindre et bevæbnet<br />

tysk prisemandskab i at komme ombord<br />

i de to kadetskibe eller at sænke<br />

skibene, mens tid var.<br />

INGOLF blev efterfølgende anvendt<br />

af tyskerne som kanonbåd <strong>og</strong> forpostskib<br />

under navnet SLEIPNER, men<br />

blev i krigens slutfase sænket i Kiel af<br />

allierede flyangreb. Skibet fik styrbord<br />

side revet op <strong>og</strong> udbrændte totalt,<br />

<strong>og</strong> søværnet ønskede efter krigen<br />

ikke at bekoste en bjergning <strong>og</strong><br />

reparation af skibet.<br />

HVIDBJØRNEN blev den 23. november<br />

1943 hævet af tyskerne <strong>og</strong> slæbt<br />

til Korsør. Skibets næstkommanderende,<br />

kaptajnløjtnant Seehusen, fik<br />

tilladelse til at besøge vraget, mens<br />

det lå i flydedok i Korsør. Han skulle<br />

her hente personlige effekter fra besætningen,<br />

men skibet var allerede<br />

blevet tømt. Seehusen kunne d<strong>og</strong> efterfølgende<br />

give en detaljeret beskrivelse<br />

af de store skader, som skibet<br />

havde fået under sænkningen. HVID-<br />

BJØRNEN havde bl.a. et tre gange<br />

fire meter stort hul i skibssiden <strong>og</strong><br />

havde taget stor skade af både kollisionen<br />

med havbunden <strong>og</strong> tiden under<br />

vand.<br />

Trods de store skader blev skibet<br />

slæbt til Tyskland, men nåede ikke at<br />

blive repareret, inden krigen var forbi.<br />

HVIDBJØRNEN blev i 1945 genfundet<br />

i stærk beskadiget tilstand i<br />

havnen i Warnemünde, hvor det henlå<br />

kæntret. Det var for ødelagt til, at<br />

søværnet ønskede at få skibet tilbage,<br />

men det østtyske søværn hævede senere<br />

skibet <strong>og</strong> reparerede det. Det<br />

indgik i 1952 i den østtyske flåde under<br />

navnet Ernst Thälmann <strong>og</strong> blev<br />

ophugget i 1963.<br />

n<br />

Forsvaret sikrer sig et skib<br />

til kortvarslet transport af<br />

hær-enheder i kolonnevis.<br />

Foreløbigt er der tegnet<br />

kontrakt med Rederiet<br />

DFDS om chartring af Ro-Ro<br />

skibet TOR ANGLIA.<br />

Markedet støvsuget af<br />

de større koalitionspartnere<br />

I anledning af de store transportproblemer<br />

der opstod internationalt i forbindelse<br />

med krigen i Irak, hvor Koalitionen<br />

skulle have transporteret en<br />

større mængde tropper <strong>og</strong> materiel,<br />

blev alle til rådighed værende roll-on<br />

roll-off skibe på korttidscharter engageret.<br />

Med det formål at kunne råde<br />

over den nødvendige transport kapacitet<br />

inden for det varsel Danmark skal<br />

kunne indsætte eller hjemtage udsendte<br />

detachementer fra forsvarets<br />

operative styrker er der nu indgået en<br />

toårig kontrakt med rederiet DFDS.<br />

På denne måde kan for eksempel en<br />

hel brigades materiel med det nødvendige,<br />

korte varsel flyttes sikkert<br />

<strong>og</strong> hurtigt til et eller flere af de brændpunkter<br />

i verden hvori regeringen<br />

ønsker dansk bidrag til genoprettelse<br />

af respekten for menneskerettighederne.<br />

Bevilget 64 millioner kroner<br />

Folketingets Finansudvalg har bevilget<br />

64 millioner kroner til kontraktens<br />

forpligtelser fra Forsvarets side.<br />

Det er en lidt højere sum end gennemsnittet<br />

af chartringer over de senere<br />

års engagementer i koffardien.<br />

Forklaringen er den meget forøgede<br />

Projekt ARK<br />

efterspørgsel fra de store mariner <strong>og</strong><br />

markedets udvikling generelt.<br />

Den nye form for rederivirksomhed i<br />

forsvarsregi kan på flere måder vise<br />

sig fordelagtig. Tilbagesejling fra en<br />

indsættelse som for eksempel den<br />

der lige har fundet sted med to skibe<br />

til Irak hyret gennem samme rederi<br />

vil ikke mere skulle ske med tomt skib.<br />

Forsvaret har med chartringen ret til<br />

at leje skibet ud til andre formål. Derved<br />

kan både penge <strong>og</strong> velvilje strømme<br />

tilbage til Forsvaret.<br />

SOK, P-afd.<br />

26<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


Jægerkorpset søger flere Jægere<br />

Indlæg fra hvervningskontoret ved Jægerkorpset<br />

For mange står jægersoldaterne i<br />

et særligt skær. Man ved, at de er<br />

specielt udvalgte, at de hører til<br />

de få, <strong>og</strong> at de gennemgår en uddannelse<br />

<strong>og</strong> træning, der næppe<br />

matches af n<strong>og</strong>et andet.<br />

Udadtil gør de ikke meget væsen<br />

af sig – synes nærmest at leve en<br />

n<strong>og</strong>et skjult <strong>og</strong> tilbagetrukket tilværelse.<br />

Men der er en god grund<br />

til, at det både er fornuftigt <strong>og</strong><br />

påkrævet at skjule sin identitet.<br />

Jægerkorps indgår i Forsvarets<br />

Special Operations Styrke (SOS),<br />

der har til opgave at kunne indsættes<br />

i operationer, hvor konventionelle<br />

styrker ikke kan anvendes,<br />

i såvel nationalt som internationalt<br />

regi.<br />

Jægerkorpsets opgaver<br />

Jægerkorpset er uddannet, organiseret<br />

<strong>og</strong> udrustet til at udføre<br />

opklaringsopgaver <strong>og</strong> kampopgaver<br />

bag fjendens linier, <strong>og</strong>så under<br />

ekstreme vilkår <strong>og</strong> i farlige miljøer.<br />

En jægerpatrulje består af seks<br />

mand: patruljefører, næstkommanderende,<br />

spejder, radiomand,<br />

sprængningsmand <strong>og</strong> sanitetsmand.<br />

En erfaren <strong>og</strong> rutineret patrulje<br />

har ekspertise inden for alle<br />

Jægerkorpsets mange arbejdsområder<br />

<strong>og</strong> indsatsmetoder som for<br />

eksempel faldskærmsspring, gummibåde<br />

<strong>og</strong> svømning. Patruljen<br />

indgår i en deling, hvor der er et<br />

antal patruljer, <strong>og</strong> patruljerne kan<br />

arbejde enkeltvis eller sammen i<br />

større hold.<br />

Det siger næsten sig selv, at en sådan<br />

intens form for »gruppearbejde«<br />

kræver n<strong>og</strong>le meget specielle<br />

kvaliteter hos den enkelte, <strong>og</strong> at<br />

der ud af situationen opstår et<br />

sammenhold <strong>og</strong> kammeratskab,<br />

der er helt unikt, <strong>og</strong> som mange<br />

finder et af de mest positive træk<br />

ved netop det at være jæger. Selvfølgelig<br />

skal fysikken være i orden,<br />

men det er mindst lige så vigtigt,<br />

at man har en veludviklet<br />

sans for samarbejde, gensidig respekt,<br />

stor viljestyrke <strong>og</strong> en superprofessionel<br />

indstilling til arbejdet.<br />

Kompetencer der åbner<br />

alle døre<br />

Krigeren.dk har talt med den projektansvarlige<br />

for rekruttering af<br />

nye jæger-aspiranter.<br />

– Mange tror, at man skal være lidt<br />

af en macho-type for at blive<br />

jæger, dette er ikke tilfældet, faktisk<br />

oplever vi flere, der er »overtrænede«,<br />

når de søger ind, hvilket<br />

kan betyde de kommer med<br />

småskader. Selvfølgelig skal fysikken<br />

<strong>og</strong> helbredet være i orden, <strong>og</strong><br />

man skal have normal hørelse, syn<br />

<strong>og</strong> farvesans. Men det er mindst lige<br />

så vigtigt, at man har viljen til<br />

at gennemgå en uddannelse <strong>og</strong><br />

træning, der ind imellem godt kan<br />

tangere det ekstreme.<br />

Har man lysten <strong>og</strong> viljen til at tage<br />

»a walk on the wild side«, mens<br />

man er ung <strong>og</strong> fysisk på toppen,<br />

får man til gengæld en uddannelse,<br />

der virkelig sparker alle døre<br />

op.<br />

Internationalt miljø<br />

– Under uddannelsen <strong>og</strong> i jobbet<br />

som jæger kommer man automatisk<br />

i nærkontakt med det internationale<br />

miljø, <strong>og</strong> det gør klart indtryk<br />

i en ansættelsessamtale, at<br />

man er uddannet ved specialstyrkerne.<br />

Selv har jeg haft flere danske<br />

<strong>og</strong> udenlandske lederstillinger,<br />

inden jeg valgte at vende tilbage<br />

til Jægerkorpset – én gang jæger,<br />

altid jæger vil n<strong>og</strong>en nok sige. Men<br />

under alle omstændigheder er jægeruddannelsen<br />

særdeles kompetencegivende<br />

<strong>og</strong> n<strong>og</strong>et af en karrierebooster,<br />

uanset om man søger<br />

en militær karriere eller en karriere<br />

i det civile erhvervsliv. Karriere-<br />

<strong>og</strong> forretningsmæssigt kan<br />

man godt tillade sig at sige, at<br />

man får en høj »return-of-investment«<br />

af sin investering i uddannelsen<br />

<strong>og</strong> jobbet som jæger.<br />

Dertil kommer så, at Jægerkorpset<br />

er en vækstenhed, <strong>og</strong> at det er en<br />

meget moderne <strong>og</strong> dynamisk arbejdsplads.<br />

Du får en masse international<br />

erfaring <strong>og</strong> bliver blandt<br />

andet <strong>og</strong>så stærk til spr<strong>og</strong> – foruden<br />

at du får en bred vifte af<br />

spidskompetencer i løbet af den<br />

intense <strong>og</strong> omfattende uddannelse.<br />

Jæger-aspiranterne<br />

rekrutteres i dag bredt<br />

Jæger-aspiranterne rekrutteres i<br />

dag bredt – blandt konstabler, sergenter<br />

<strong>og</strong> officerer. Ud af de ca.<br />

150 personer der søger ind, uddannes<br />

der kun ca. 6 om året. Så<br />

jo, det er en uddannelse for de få.<br />

Men alle har en chance, så det er<br />

bare med at gribe den, mens tid<br />

er.<br />

Næste patruljekursus, der varer 2<br />

måneder, starter februar 2004. Inden<br />

da skal man gennem en 2 dages<br />

test, der gennemføres af Forsvarets<br />

Værnepligt & Rekruttering<br />

(FVR). Ansøgningen skal være FVR<br />

i hænde senest 18. august <strong>2003</strong>.<br />

Yderligere information <strong>og</strong> ansøgningsskema<br />

kan rekvireres på tlf.<br />

44 68 21 22 eller info@fvr.dk<br />

Hvis man har det bedre i vandet,<br />

kan man jo søge ind til Frømandskorpset<br />

på samme adresse. (Red.)<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 27


Kønskrænkende adfærd e<br />

af generalmajor Jens Erik Frandsen<br />

Overskrifter som »Hver<br />

tredje kvindelige soldat<br />

chikaneres« <strong>og</strong> »Chokrapport<br />

om seksuelle<br />

overgreb ryster forsvaret«<br />

har været at læse i<br />

aviserne i dagene efter<br />

den 8. maj <strong>2003</strong>. Årsagen<br />

til overskrifterne er<br />

Forsvarskommandoens<br />

offentliggørelse af en<br />

undersøgelse af om<br />

kønskrænkende adfærd<br />

i Forsvaret (KKA-undersøgelsen).<br />

Resultaterne afdækker at kønskrænkende<br />

adfærd er et udbredt<br />

fænomen i Forsvaret. Også de<br />

meget grove former for kønskrænkende<br />

adfærd forekommer<br />

alt for hyppigt. Det er helt uacceptabelt,<br />

<strong>og</strong> det skal der gøres<br />

n<strong>og</strong>et ved!<br />

Hvorfor nu<br />

en KKA-undersøgelse?<br />

I november 2001 blev der gennemført<br />

et seminar for militært<br />

ansatte kvinder. »Seksuel chikane«<br />

var et af de temaer, der blev<br />

drøftet på seminaret. Det skete,<br />

fordi en undersøgelse fra 1999 viste,<br />

at kønskrænkende adfærd<br />

var et udbredt fænomen i det<br />

svenske forsvar. Seminaret efterlod<br />

det indtryk, at kønskrænkende<br />

adfærd <strong>og</strong>så forekommer i det<br />

danske Forsvar. I efteråret 2002<br />

bad Forsvarskommandoen derfor<br />

Forsvarsakademiet om at gennemføre<br />

KKA-undersøgelsen.<br />

Et godt arbejdsmiljø på Forsvarets<br />

arbejdspladser tiltrækker <strong>og</strong><br />

fastholder tilfredse <strong>og</strong> dygtige<br />

medarbejdere – af begge køn. Det<br />

smitter af på opgaveløsningen.<br />

Kvaliteten <strong>og</strong> effektiviteten stiger.<br />

Et dårligt arbejdsmiljø virker modsat.<br />

Formålet med at gennemføre<br />

undersøgelsen var, at få afdækket,<br />

om arbejdsmiljøet i Forsvaret<br />

understøtter eller virker hæmmende<br />

for Forsvarets evne til at<br />

tiltrække <strong>og</strong> fastholde kvalificeret<br />

arbejdskraft.<br />

Hvem har deltaget<br />

i undersøgelsen?<br />

Undersøgelsen er gennemført<br />

som en spørgeskemaundersøgelse.<br />

Alle militært ansatte kvinder<br />

(1044) har modtaget et spørgeskema.<br />

Det har 1/3 af alle civilt<br />

ansatte kvinder (1060) <strong>og</strong>så <strong>og</strong> 5<br />

pct. af mændene i Forsvaret (786<br />

militært ansatte <strong>og</strong> 229 civilt ansatte).<br />

88 pct. af deltagerne har<br />

besvaret spørgeskemaet. Deltagerne<br />

er blevet spurgt om oplevelser,<br />

der går to år tilbage i tiden.<br />

Og over 80 pct. af dem, der<br />

har besvaret spørgeskemaerne,<br />

har været ansat i Forsvaret i 2 år.<br />

Mændene er stort set blevet<br />

spurgt om det samme som kvinderne,<br />

blot er de ikke blevet<br />

spurgt, om de selv har oplevet at<br />

være udsat for kønskrænkende<br />

adfærd, men om de har oplevet,<br />

at kvindelige kolleger har været<br />

udsat for det.<br />

Hvad viser<br />

undersøgelsen?<br />

Undersøgelsen viser, at der i Forsvarets<br />

kultur er en tendens til, at<br />

kvindekønnet generelt bliver omtalt<br />

nedsættende. Vittigheder, sjofle<br />

vitser, udsagn, der sår tvivl om<br />

kvinders kompetencer, er en del<br />

af hverdagen især for de militære<br />

kvinder.<br />

N<strong>og</strong>le af de tal, der fremgår af undersøgelsen<br />

er, at 90 pct. af de militære<br />

kvinder <strong>og</strong> 61 pct. af de civile<br />

tilkendegiver at have været<br />

udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.<br />

Og 12 pct. af de<br />

militære kvinder <strong>og</strong> 7 pct. af de civile<br />

tilkendegiver at have været<br />

udsat for seksuel tvang. Under<br />

denne overskrift er der blevet<br />

spurgt til n<strong>og</strong>le af de groveste former<br />

for kønskrænkende adfærd<br />

nemlig voldtægt <strong>og</strong> voldtægtsforsøg.<br />

26 militære <strong>og</strong> 11 civile kvinder<br />

rapporterer at have været udsat<br />

for forsøg på sex mod deres<br />

vilje, <strong>og</strong> 6 militære <strong>og</strong> 1 civil kvinde<br />

oplyser at have været udsat for<br />

sex mod deres vilje.<br />

Vittigheder <strong>og</strong><br />

sjofle historier<br />

Der er en tendens til, at de former<br />

for kønskrænkende adfærd, der<br />

forekommer tit, heller ikke bliver<br />

opfattet som særlig krænkende.<br />

Det er eksempelvis vittigheder <strong>og</strong><br />

sjofle historier om kvinder, fløjt,<br />

stirrende blikke <strong>og</strong> forevisning af<br />

porn<strong>og</strong>rafisk materiale (skærmbilleder,<br />

film, blade m.m.). En forklaring<br />

kan være, at kvinderne<br />

opfatter disse situationer som n<strong>og</strong>et<br />

af det sjove ved arbejdsmiljøet<br />

på arbejdspladsen <strong>og</strong> derfor ikke<br />

tager det personligt. En anden<br />

forklaring kan være, at kvinder,<br />

der har været i Forsvaret i n<strong>og</strong>le<br />

år, har vænnet sig til disse omgangsformer<br />

som en del af Forsvarets<br />

kultur <strong>og</strong> er blevet immune<br />

overfor dem.<br />

Mændene ser <strong>og</strong>så den<br />

kønskrænkende adfærd<br />

En af undersøgelsen øvrige vigtige<br />

konklusioner er, at mændene<br />

28<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


et problem i Forsvaret!<br />

<strong>og</strong>så ser den kønskrænkende adfærd,<br />

når den finder sted. Mændenes<br />

svar viser, at de oplever de<br />

forskellige former for kønskrænkende<br />

adfærd i samme omfang<br />

som de civilt ansatte kvinder. På<br />

et punkt adskiller mændene sig<br />

d<strong>og</strong> fra kvinderne. De er tilbøjelige<br />

til at vurdere især de grove <strong>og</strong><br />

direkte situationer som mindre<br />

krænkende end kvinderne. Dette<br />

gælder d<strong>og</strong> ikke de groveste situationer<br />

som voldtægtsforsøg <strong>og</strong><br />

voldtægt. Kvindernes immunitet<br />

overfor de milde former for kønskrænkende<br />

adfærd kan være medvirkende<br />

årsag til, at mændene<br />

har sværere ved at vurdere, hvor<br />

krænkende kvinderne oplever deres<br />

adfærd, når de med seksuelle<br />

undertoner rører ved kvinderne,<br />

på tomandshånd lægger op til sex,<br />

kommer med rå bemærkninger,<br />

stiller spørgsmål til kvindernes<br />

sexliv eller sætter rygter i gang<br />

om kvinderne <strong>og</strong> deres sexliv<br />

m.m.<br />

Hvordan stoppes<br />

en krænkelse?<br />

I spørgeskemaet er der blevet stillet<br />

spørgsmål om, hvordan kønskrænkende<br />

adfærd bliver håndteret<br />

af den krænkede, af iagttagere<br />

<strong>og</strong> af chefer <strong>og</strong> ledere. Svarene<br />

viser, at kønskrænkende adfærd<br />

bedst afværges ved at undgå<br />

krænkeren eller ved at bede krænkeren<br />

stoppe adfærden. Det er<br />

imidlertid ikke den metode, de<br />

fleste krænkede eller iagttagere<br />

anvender. De lader som om hændelsen<br />

ikke påvirker dem. Svarene<br />

viser <strong>og</strong>så, at 4 ud af 10 kvinder<br />

ikke ved, hvor de skal henvende<br />

sig for hjælp. En meget<br />

stor del af dem, der rent faktisk<br />

gør n<strong>og</strong>et ved sagen <strong>og</strong> indrapporterer<br />

den, oplever enten at<br />

blive opfordret til at trække anmeldelsen<br />

tilbage, eller at de ikke<br />

bliver troet.<br />

Hvor står vi nu?<br />

Undersøgelsen afdækker et uacceptabelt<br />

arbejdsmiljø i Forsvaret,<br />

<strong>og</strong> den viser, at organisationen<br />

er dårlig til at håndtere årsagen<br />

til det dårlige arbejdsmiljø –<br />

den kønskrænkende adfærd.<br />

Umiddelbart efter at Forsvarskommandoen<br />

havde modtaget<br />

KKA-undersøgelsen udsendte forsvarschefen<br />

et brev til Forsvarets<br />

chefer <strong>og</strong> ledere, hvor han beder<br />

dem om at tage ansvar for situationen<br />

<strong>og</strong> arbejde aktivt for at<br />

skabe et godt <strong>og</strong> trygt arbejdsklima.<br />

Dette skal bl.a. ske ved at inddrage<br />

samarbejdsorganisationen<br />

i en fremadrettet dial<strong>og</strong> om forbedring<br />

af situationen. Jeg udsendte<br />

desuden selv i min egenskab<br />

af chef for Forsvarskommandoens<br />

Personelstab et brev til alle<br />

Forsvarets medarbejdere. Brevet<br />

indeholder konkrete råd til den<br />

krænkede, til krænkeren, til vidnet<br />

<strong>og</strong> til chefer eller ledere, der<br />

skal tackle henvendelser om kønskrænkende<br />

adfærd. Der er desuden<br />

blevet etableret en telefonlinie<br />

til Forsvarets krisepsykol<strong>og</strong>er<br />

for personer, der har oplevet kønskrænkende<br />

adfærd, <strong>og</strong> en anden<br />

telefonlinie til Forsvarsakademiet<br />

for chefer <strong>og</strong> ledere, der har brug<br />

for råd <strong>og</strong> vejledning i forhold til<br />

at håndtere konkrete sager.<br />

Netværk af rådgivere<br />

Handling på kort sigt er nok vigtig,<br />

men ikke en erstatning for det<br />

lange seje træk, der er nødvendig<br />

for den ønskede holdnings- <strong>og</strong> adfærdsændring.<br />

Forsvarskommandoen<br />

vil derfor over en længere<br />

periode iværksætte en række mere<br />

langsigtede tiltag. Bedriftssundhedstjenesten<br />

vil blive involveret<br />

i forhold til forskellige forebyggende<br />

tiltag. Der vil blive lanceret<br />

forskellige tilbud, der kan<br />

understøtte netværksdannelse<br />

blandt kvinder, <strong>og</strong> der vil blive udviklet<br />

uddannelse i mangfoldighedsledelse,<br />

der vil komme til at<br />

indgå i bl.a. sergent- <strong>og</strong> officersuddannelserne.<br />

Endelig vil der<br />

blive etableret et netværk af rådgivere,<br />

der kan rådgive i forhold<br />

omkring uønsket krænkende adfærd<br />

samt et rådgivende organ,<br />

der kan undersøge indbragte sager<br />

<strong>og</strong> rådgive om eventuelle<br />

sanktioner i disse sager.<br />

Privat indsigt<br />

til fælles erfaring<br />

Det er nødvendigt, at der sker forandringer,<br />

<strong>og</strong> det er nødvendigt,<br />

at Forsvarets chefer, ledere <strong>og</strong><br />

medarbejdere tager aktivt del i<br />

forandringsprocessen. Det er vigtigt<br />

at hæfte sig ved, at grundlaget<br />

for denne forandringsproces<br />

er til stede. Der eksisterer allerede<br />

en bevidsthed hos Forsvarets<br />

mænd <strong>og</strong> kvinder om, at en del af<br />

den adfærd, der udspiller sig mellem<br />

mand <strong>og</strong> kvinde går over personlige<br />

grænser <strong>og</strong> bliver oplevet<br />

som krænkende. Denne private<br />

indsigt skal forvandles til fælles<br />

erfaring <strong>og</strong> en kompetence, der<br />

gør det muligt at handle, gribe ind<br />

<strong>og</strong> sætte grænser. Alle skal kunne<br />

færdes på Forsvarets arbejdspladser<br />

uden at føle sig krænket<br />

på grund af sit køn.<br />

n<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 29


Den Danske Flåde opdager<br />

Amerika, 20 år før Columbus<br />

Af: BA. / PL. Peter M. A-V Tappe<br />

Muligvis var to danske admiraler<br />

under ledsagelse af<br />

en udsending fra den portugisiske<br />

konge de første til<br />

at sejle langs Amerikas kyst<br />

siden vikingen Leif den Lykkelige,<br />

<strong>og</strong> det vel at mærke<br />

20 år før Christopher Columbus<br />

’opdagede’ Amerika.<br />

Beretningen om denne<br />

bedrift kommer her.<br />

Christian I havde vist sin interesse for<br />

Flåden <strong>og</strong> for søen ved at bruge Flåden<br />

flittigt politisk <strong>og</strong> ved sine dispositioner<br />

med fremmede monarker.<br />

Christian I havde kontakt med en anden<br />

maritimt interesseret monark,<br />

nemlig kongen af Portugal. Allerede<br />

under Erik af Pommern <strong>og</strong> Kristoffer<br />

af Bayern havde der været kontakter<br />

til Portugal.<br />

Erik af Pommern, der på en udenlandsrejse<br />

sandsynligvis havde truffet<br />

He<strong>nr</strong>ik Søfarerens bror, Don Pedro,<br />

fik omkring 1426 besøg af denne,<br />

<strong>og</strong> under Kristoffer blev en dansk<br />

adelsmand, Vollert, knyttet til He<strong>nr</strong>ik<br />

Søfarerens ekspeditioner langs Afrikas<br />

kyst for at opdage nyt land. I 1448<br />

fik Vollert end<strong>og</strong> betroet det ærefulde<br />

hverv at være kaptajn på en kravel på<br />

et t<strong>og</strong>t til en afrikansk negerhøvding i<br />

egnene omkring Senegal. En sådan<br />

stilling fik udlændinge ellers ikke.<br />

Uheldigvis blev han enten dræbt eller<br />

fanget af de indfødte. Senere, i 1458,<br />

sendte kong Christian en af sine hoffolk,<br />

Lolland, til He<strong>nr</strong>ik Søfareren, <strong>og</strong><br />

Lolland delt<strong>og</strong> i et korst<strong>og</strong> mod maurerne<br />

i Afrika. I 1461 vendte han hjem<br />

til Danmark med et meget rosende<br />

brev fra den portugisiske konge, der<br />

<strong>og</strong>så forinden havde slået ham til ridder.<br />

Efter He<strong>nr</strong>ik Søfarerens død i 1460<br />

fortsatte forbindelsen mellem Alfonso<br />

V <strong>og</strong> Christian I. Det synes således<br />

ret sikkert, at den portugisiske konge<br />

har tilskyndet kong Christian til at lade<br />

foretage en opdagelsesrejse mod<br />

Vest for at finde vejen til Indien eller<br />

opdage nyt land.<br />

Opdagelsesrejser var i datiden et kongeligt<br />

privilegium <strong>og</strong> meddelelser<br />

herom var ganske afhængige af kongens<br />

interesser. Derfor er denne ekspedition<br />

først kommet til historikernes<br />

kendskab i 1905, da man har kunnet<br />

sammenlægge tilfældige oplysninger<br />

fra forskellige kilder. Fundet af<br />

et brev dateret den 3. marts 1551 fra<br />

borgmesteren i Kiel, Carsten Grip, til<br />

kong Christian III har bl.a. følgende<br />

indhold:<br />

’– at de to skibsherrer Pining <strong>og</strong> Pothorst,<br />

som blev udsendt med n<strong>og</strong>le<br />

skibe efter Deres kongelige bedstefaders<br />

befaling <strong>og</strong> på foranledning af<br />

kongen af Portugal med det formål at<br />

opdage nye øer <strong>og</strong> fastland i de nordlige<br />

have – ’.<br />

Hermed er det fastslået, at ekspeditionen<br />

har fundet sted <strong>og</strong> at den er<br />

Gammel Karavel – let forenklet<br />

Portræt af Hans Pothorst – kalkmaleri i Helsingør Kirke<br />

30<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong>


under portugisisk kommando af Joao<br />

Vaz Corte Real selv. Fra Norges kyst<br />

er man sejlet til Island <strong>og</strong> videre mod<br />

vest til den grønlandske østkyst, hvorefter<br />

man er sejlet rundt om Kap Farvel<br />

<strong>og</strong> atter har sat kursen mod Vest.<br />

T<strong>og</strong>tet er da gået til Hudsonstrædet,<br />

hvor man har fulgt Labradors <strong>og</strong> Newfoundlands<br />

kyster mod Syd <strong>og</strong> St.<br />

Lawrencebugtens munding. Vi finder<br />

på flere gamle portugisiske kort betegnelsen<br />

’Tierra Corte Real’: Corte<br />

Reals Land, indskrevet på Newfoundland<br />

<strong>og</strong> Labradors plads, samt henvisninger<br />

om opsatte portugisiske <strong>og</strong><br />

danske sømærker (hugget ind i klipperne).<br />

Kongen har muligvis været<br />

skuffet over ekspeditionens forløb, da<br />

Erik af Pommern med Flåden i baggrunden<br />

gennemført med et eller flere af kongens<br />

orl<strong>og</strong>sskibe. Det næste spørgsmål<br />

er, hvornår dette t<strong>og</strong>t foregik. Vi<br />

ved, at lederne af ekspeditionen var<br />

Didrik Pining <strong>og</strong> Hans Pothorst, som<br />

begge stammede fra Hildesheim i<br />

Nordtyskland, <strong>og</strong> var trådt i den danske<br />

konges tjeneste som ’sceppere’,<br />

hvilket historikeren Sofus Larsen i<br />

sin afhandling fra 1925 oversætter med<br />

ordet ’admiraler’. Didrik Pining avancerede<br />

til kongelig statholder på Island<br />

<strong>og</strong> i Nordnorge, Hans Pothorst<br />

blev ’by kaptajn’ i Helsingør.<br />

Synlige spor efterlod de to søofficerer<br />

sig i form af de såkaldte ’Piningsdomar<br />

= love udstedt af Pining’ på Island<br />

<strong>og</strong> et kalkmaleri visende Hans<br />

Pothorst <strong>og</strong> dennes våbenskjold (en<br />

jydepotte på en rist = middelalder<br />

plattysk: Pott Horst = moderne højtysk:<br />

Topfrost) i St. Maria kirke i Helsingør.<br />

Didrik Pining <strong>og</strong> Hans Pothorst<br />

vides siden hen at have stået i<br />

kongens kapertjeneste på fartøjet Barken<br />

i Østersøen, i spidsen for i alt 6<br />

fartøjer den 18. maj 1487. Som navigatør<br />

på ekspeditionen delt<strong>og</strong> nordmanden<br />

Jon Skolp eller Johannes Scolpus,<br />

som han benævnes på latin. Endelig<br />

delt<strong>og</strong> den portugisiske konges repræsentant,<br />

admiral Joao Vaz Corte<br />

Real, som siden hen for sin indsats<br />

blev belønnet med vicekongedømmet<br />

Kort over opdagelserne<br />

på den lille ø Terceira i Azorerne i<br />

1474. Ekspeditionen må nødvendigvis<br />

have fundet sted før disse to tidspunkter<br />

<strong>og</strong> den generelle opfattelse<br />

blandt historikere er, at året for ekspeditionens<br />

start må være 1472.<br />

Om t<strong>og</strong>tet vides det, at det sandsynligvis<br />

udgik fra Norge. Antallet af deltagende<br />

skibe kendes ikke, sandsynligheden<br />

taler for to eller tre fartøjer<br />

det tredje, hvis der var tre, eventuelt<br />

man ikke fandt den ønskede vej til Indien,<br />

<strong>og</strong> derfor er ekspeditionen muligvis<br />

<strong>og</strong>så gået i glemmeb<strong>og</strong>en. Et<br />

sikkert billede af ekspeditionens forløb<br />

må således stå hen i det uvisse,<br />

indtil der som i 1905 atter dukker<br />

glemt kildemateriale op i arkiverne. n<br />

SØVÆRNSORIENTERING NR. 2 · JULI <strong>2003</strong> 31


Søværnets Operative Kommando<br />

Postbox 483 · 8100 Århus C<br />

B<br />

C-Flex<br />

A New Generation of<br />

Terma Naval C3I Systems<br />

www.iu.dk<br />

Total Sensor and<br />

Weapon Integration<br />

Maximum Commercial-<br />

Off-the-Shelf Hardware<br />

LAN Distributed TV<br />

and Radar Video<br />

Component-based<br />

Software Architecture<br />

providing:<br />

• Configuration flexibility<br />

• Reduced test<br />

requirements<br />

• Reduced maintenance<br />

costs<br />

• Open interface to<br />

third party software<br />

The C-Flex concept allows for continuous upgrade<br />

of ships with new equipment without major costs<br />

and waiting time for a new software release.<br />

A concept designed for a continuous improvement<br />

of the technol<strong>og</strong>y rather than mid-life upgrades.<br />

www.terma.com

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!