02.12.2014 Views

Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen

Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen

Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Nummer 11 · 3. årgang · December 2003<br />

<strong>Depressioner</strong> <strong>hos</strong><br />

<strong>misbrugere</strong><br />

<strong>Depressioner</strong> er hyppige <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong>.<br />

Men sammenhængen er kompleks. Side 3<br />

Eks<strong>misbrugere</strong> som<br />

rusmiddelmedarbejdere<br />

Tidligere <strong>misbrugere</strong> har på godt og ondt<br />

særlige forudsætninger for en ansættelse på<br />

rusmiddelområdet. Side 6<br />

Fra tanke til handling<br />

Nyt projekt for unge <strong>misbrugere</strong> kombinerer<br />

idræt og selvudvikling. Side 10<br />

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol<br />

TEMA: ALKOHOL<br />

VFC<br />

socialt udsatte


11/2003<br />

NYTTIGT LINK<br />

www.nc2.net<br />

Alkoholviden.dk<br />

Nr. 11, 3. årgang, december 2003<br />

Nordisk Campbell Center (NC2) blev etableret sidste<br />

år som et datterselskab i Socialforskningsinstituttet<br />

(SFI). NC2 har til formål at udvikle social- og velfærdspolitikkens<br />

kvalitet ved at producere, formidle<br />

og opdatere forskningsbaseret viden om sociale<br />

programmers virkning. Centret henvender sig til et<br />

bredt udsnit af praktikere inden for social- og velfærdsområdet<br />

i hele Norden.<br />

VFC Socialt Udsatte<br />

Tema: Alkohol<br />

Suhmsgade 3<br />

1125 København K<br />

Tlf. 3317 0900<br />

E-mail: sab@vfcudsatte.dk<br />

www.alkoholviden.dk<br />

www.vfcudsatte.dk<br />

Redaktion:<br />

Temaleder Peer Aarestrup (ansv.)<br />

Susanne Bertram (redaktør)<br />

Layout: www.united.as<br />

Tryk: Dami Tryk<br />

Oplag: 2000<br />

ISSN: 1601-1694<br />

Alkoholviden.dk er i 2003 gratis<br />

og sendes til kommuner, amter<br />

og institutioner inden for<br />

alkoholverdenen.<br />

Bladet kan downloades fra hjemmesiden:<br />

www.alkoholviden.dk<br />

Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis<br />

redaktionens opfattelse.<br />

At skabe en klient<br />

BOGUDGIVELSER<br />

”At skabe en klient” er titlen på en ny antologi, der<br />

fokuserer på, hvordan velfærdsinstitutioner sætter<br />

nogle bestemte – og begrænsende – rammer for mødet<br />

mellem klient og system. Syv forskere viser,<br />

hvordan institutionelle og forskellige klienttyper er<br />

nært forbundne størrelser. Med udgangspunkt i analyser<br />

af en række konkrete cases flyttes fokus fra<br />

individet – klienten – til institutionerne, hvori det sociale<br />

arbejde foregår. Blandt de cases, der tages op,<br />

er historier om personer med alkoholproblemer, klagesager,<br />

hjemløse og ”farlige” forældre. Bogens teoretiske<br />

afsæt er institutionsteori kombineret med<br />

symbolsk interaktionisme.<br />

Margaretha Järvinen<br />

og Nanna Mik-Meyer<br />

(red.): At skabe en<br />

klient. Institutionelle<br />

identiteter i socialt arbejde,<br />

Hans Reitzel,<br />

2003, 245 sider,<br />

250 kr.<br />

Dobbelt opp<br />

En kortlægning i 1999 anslog,<br />

at der på dette tidspunkt var<br />

ca. 4000 personer i Norge med<br />

et vedvarende misbrug af stoffer<br />

eller alkohol og en alvorlig<br />

psykisk lidelse. ”Dobbelt OPP –<br />

om psykiske lidelser og rusmisbruk”<br />

er titlen på en norsk bog,<br />

der tager fat i nogle af de problemstillinger,<br />

der knytter sig<br />

til personer med sådanne dobbeltdiagnoser.<br />

Bogen fokuserer på de behov,<br />

for hjælp, disse grupper har, og<br />

giver desuden en beskrivelse af<br />

forskellige typer tiltag på området.<br />

Reidunn Evjen, Tone Øiern,<br />

Knut Boe Kielland: Dobbelt<br />

OPP. Om psykiske lidelser og<br />

rusmisbruk. Universitetsforlaget,<br />

2003, 240 sider. Kan bestilles<br />

via:<br />

www.universitetsforlaget.no<br />

2 Alkoholviden.dk<br />

· nummer 10 · 3. årgang · september 2003


<strong>Depressioner</strong> <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong><br />

Sammenhængen mellem misbrug og depressioner er kompleks. Men ét synes klart: Der er ingen grund<br />

til at lade være med at behandle en depression, fordi personen er misbruger<br />

Fortalere for at depressioner er stofinducerede<br />

kan hælde til en af to forklaringer.<br />

Af cand.psych., ph.d.-studerende Morten<br />

Hesse, Center for Rusmiddelforskning<br />

Den ene er, at der er en biologisk<br />

sammenhæng mellem stofforbruget og<br />

Det er almindeligt at symptomer på depressionen. Det er således velkendt, at<br />

depressioner findes sammen med tømmermænd efter en kraftig rus kan<br />

misbrug. <strong>Depressioner</strong> er samtidig indebære tristhed og selvmedlidenhed.<br />

en af de hyppigste lidelser i mange befolkningsundersøgelser,<br />

og behandling sion <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong> er en form for kro-<br />

Man kan således forestille sig, at depres-<br />

med antidepressiv medicin er en af de nisk ”bondeanger”, hvor hjernen efterhånden<br />

er blevet så påvirket af alkohol, at<br />

hurtigst voksende behandlingsformer.<br />

Men er depression en årsag til eller en effekt<br />

af at have et misbrug? Behandlerverløs,<br />

alene fordi hjernekemien er i uba-<br />

man uden alkohol oplever sig trist og håbdenen<br />

er splittet imellem fortalere for, at lance.<br />

<strong>misbrugere</strong> bruger alkohol eller andre<br />

stoffer til at regulere følelsesmæssige En anden model for, hvordan alkohol og<br />

problemer og fortalere for, at forbruget af andre rusmidler kan medføre depression,<br />

rusmidler medfører de følelsesmæssige er mere social og forfægtes bl.a. af<br />

problemer.<br />

mange, der går ind for Minnesotamodellen:<br />

Man starter med at bruge rusmidler,<br />

Tre hypoteser<br />

fordi det er sjovt og hyggeligt, fortsætter,<br />

Fortalere for selvmedicineringshypotesen fordi man har en tilbøjelighed til afhængighed,<br />

og får til sidst så mange ubehage-<br />

er hyppigt personer, der arbejder psykoterapeutisk,<br />

eksempelvis ud fra en psykoanalytisk<br />

tilgang til misbrug, hvor brug af bliver trist og ulykkelig.<br />

lige konsekvenser af misbruget, at man<br />

stoffer eller alkohol opfattes som en forsvarsmekanisme<br />

– en måde at undgå at Mange behandlere vil i dag argumentere<br />

blive konfronteret med følelsesmæssige for, at alle disse tre modeller kan findes i<br />

problemer. Den deprimerede kan opdage, virkeligheden, men at ingen af dem gælder<br />

for alle: Nogle har således en kronisk<br />

at det bliver muligt at tage en ”ferie” fra<br />

de følelsesmæssige problemer, hvis blot depressiv tilstand, eksempelvis forårsaget<br />

han eller hun beruser sig.<br />

af en traumatisk opvækst, som kan medføre<br />

misbrugsproblemer, mens andre kan<br />

Der er imidlertid også andre måder, have en biologisk tilbøjelighed til at udvikle<br />

depressioner, som let udløses af et<br />

hvorpå depression kan tænkes at medføre<br />

problemer med rusmidler. De depressive misbrug.<br />

tanker og følelser kan således gøre, at<br />

man er mere ligeglad med sig selv, eller Mønsteret i normalbefolkningen<br />

føler sig mindre stærk i forhold til at begrænse<br />

sig selv.<br />

der er sammenhænge mellem<br />

De fleste befolkningsstudier har vist, at<br />

depression<br />

på et tidspunkt og senere rusmiddelproblemer.<br />

Sådanne undersøgelser er typisk<br />

designet således, at har deres styrke i repræsentativiteten,<br />

altså at det er det almindelige<br />

billede, de viser. De behøver<br />

imidlertid ikke at være repræsentative<br />

også for specielle grupper, såsom de<br />

grupper der søger behandling.<br />

Bl.a. har der været undersøgelser,der viser:<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 3<br />

●<br />

●<br />

●<br />

Depression forudsiger flere ”drukture”<br />

<strong>hos</strong> kvinder<br />

Forøget risiko for udvikling af afhængighed<br />

<strong>hos</strong> personer med et<br />

stort alkohol- eller stofforbrug<br />

Forøget dødelighed <strong>hos</strong> personer<br />

med et stort alkoholforbrug<br />

Få undersøgelser har vist en langtidssammenhæng<br />

mellem alkoholforbrug eller<br />

stofforbrug og senere depressioner. I den<br />

almindelige befolkning ser det således ud<br />

som om, selvmedicineringshypotesen passer<br />

bedre med virkeligheden end hypotesen<br />

om, at rusmidler medfører depressioner.<br />

Til gengæld er det fundet, at<br />

storforbrug af alkohol og stoffer er en risikofaktor<br />

for selvmord <strong>hos</strong> deprimerede<br />

patienter. I denne forstand kan rusmidler<br />

altså udgøre en særdeles alvorlig komplicerende<br />

faktor i forhold til en depressiv<br />

tilstand.<br />

Mønsteret <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong><br />

Et langt mere komplekst billede findes<br />

<strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong> i behandling. Der er<br />

mange flere depressioner og andre følelsesmæssige<br />

problemer blandt <strong>misbrugere</strong><br />

i behandling end blandt <strong>misbrugere</strong>, der<br />


» Der er mange flere depressioner blandt <strong>misbrugere</strong> i behandling<br />

end blandt <strong>misbrugere</strong>, der ikke søger behandling. «<br />

ikke søger behandling. Denne forskel kan<br />

bedst forklares ved, at de fleste først søger<br />

hjælp, når problemerne får en vis<br />

tyngde.<br />

Men hvilken betydning har så depressionen<br />

for behandlingsforløbet: Medfører behovet<br />

for selvmedicinering, at <strong>misbrugere</strong><br />

med depressioner har et dårligere forløb?<br />

Har deprimerede <strong>misbrugere</strong> behov for<br />

antidepressiv medicin for at kunne klare<br />

sig lige så godt som andre? Eller klarer<br />

deprimerede sig lige så godt som andre?<br />

Undersøgelserne er næsten lige delt<br />

mellem studier, der viser, at deprimerede<br />

<strong>misbrugere</strong> har et sværere forløb end<br />

ikke-deprimerede, undersøgelser der ikke<br />

viser nogen forskel på deprimerede og<br />

ikke-deprimerede, og undersøgelser, der<br />

rent faktisk viser, at det kan være en fordel<br />

at være deprimeret, hvis man vil ud af<br />

et misbrug.<br />

Det synes her at være afgørende for billedet,hvornår<br />

i behandlingsforløbet depressionen<br />

måles. Måles depression i forbindelse<br />

med indskrivning i behandling,<br />

synes der oftest at være neutrale eller<br />

meget svage sammenhænge mellem depression<br />

og resultaterne af behandling.<br />

Måles den senere i forløbet er der imidlertid<br />

stærkere sammenhænge: Eksempelvis<br />

har mange undersøgelser,hvor man har<br />

målt depression efter endt døgnbehandling<br />

ved overførsel til efterbehandling,<br />

vist,at de deprimerede oftere end de øvrige<br />

har haft fortsatte misbrugsproblemer.<br />

Også disse sammenhænge kan forstås på<br />

mange måder. Det kan være udtryk for, at<br />

de, der har depressive symptomer ved udskrivning<br />

fra døgnbehandling har en mere<br />

egentlig eller kronisk depression, og derfor<br />

falder tilbage i deres misbrug, fordi de<br />

ikke kan udholde livet uden alkohol. De<br />

øvrige, hvor depressionerne går over, kan<br />

så tænkes at have haft et mindre kronisk<br />

depressivt billede, eksempelvis forårsaget<br />

af misbruget eller mere tilfældigt. Men<br />

der kan også tænkes helt andre forkla-<br />

4<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003


» Depression synes at fungere som en risikofaktor for udvikling af<br />

alkoholproblemer og problemer med andre rusmidler. «<br />

ringer. Lad os forestille os en misbruger,<br />

der har gennemgået en krævende og<br />

langvarig behandling, men som ikke føler<br />

sig i stand til at modstå fristelsen til at<br />

drikke. Og som måske har oplevet tilbagefald<br />

i løbet af behandlingen, med yderligere<br />

demoralisering til følge. En sådan<br />

person kan måske føle sig deprimeret og<br />

skuffet over ikke at kunne kontrollere sig<br />

selv. Her skyldes sammenhængen mellem<br />

depression ved enden af behandlingsforløbet<br />

og det senere dårlige resultat altså<br />

ikke blot depressionen i sig selv, men depressionen<br />

bliver blot et udtryk for frustration<br />

og skuffelse over det mislykkede<br />

behandlingsresultat. Og det er det mangelfulde<br />

udbytte af behandlingen, snarere<br />

end selve depressionen, der er årsag til,<br />

at <strong>misbrugere</strong>n fortsætter med at drikke.<br />

Antidepressiv medicin<br />

Center for Rusmiddelforskning har gennemgået<br />

litteraturen vedrørende antidepressiv<br />

medicin til <strong>misbrugere</strong>. Vi fandt<br />

i alt ni undersøgelser af en rimelig kvalitet,<br />

som kunne belyse, hvorvidt medicinsk<br />

behandling af depression førte til et bedre<br />

misbrugsresultat sammenlignet med kalktabletter.<br />

Undersøgelserne inkluderede<br />

flere slags medicin, flere slags misbrug<br />

(alkohol, kokain, blandingsmisbrug), og<br />

forskellige grader af depression fra de<br />

lette til de meget svære, akut selvmordstruede.<br />

Den overordnede konklusion var, at der så<br />

ud til at være en lille effekt på misbruget<br />

målt som antallet af mennesker, der har<br />

en stor reduktion eller fastholder alkoholeller<br />

stoffrihed. Denne effekt var størst,<br />

hvis der ikke samtidig blev givet terapi,<br />

formodentlig fordi personer, der ikke samtidig<br />

fik terapi, reelt slet ikke fik nogen<br />

som helst behandling, og derfor havde et<br />

markant dårligere udbytte, hvis de fik<br />

kalktabletter i stedet for aktiv medicin.<br />

Forskellen var helt marginal, når der samtidig<br />

blev givet kognitiv terapi, hvor det<br />

altså ikke så ud til, at der var nogen yderligere<br />

effekt i oveni at give medicin. Den<br />

største forskel på medicin og kalktabletter<br />

blev fundet, hvor der ikke blev givet<br />

psykosocial behandling ved siden af medicineringen.<br />

Endvidere så det ud til, at de undersøgelser,<br />

der viste størst effekt, var tilrettelagt<br />

sådan, at det var svært at sige noget<br />

om deres relevans for almindelig praksis.<br />

Forskellen synes at være så lille, at man<br />

ikke rutinemæssigt skal behandle <strong>misbrugere</strong><br />

med antidepressiv medicin, selv om<br />

der synes at være en depression til stede,<br />

med mindre patienten ønsker behandling<br />

for depressionen, eller ikke får det bedre<br />

med sine depressive symptomer i et terapeutisk<br />

behandlingsforløb.<br />

Hvis patienten imidlertid ikke ønsker et terapeutisk<br />

behandlingsforløb,af praktiske<br />

grunde er forhindret i at deltage i et sådant,eller<br />

ikke profiterer af tilbudet,synes<br />

det,som om den deprimerede misbruger<br />

kan have gavn af antidepressiv medicin,<br />

både med henblik på at reducere eller<br />

standse misbruget og med henblik på<br />

selve depressionen. Her synes forskellene<br />

på præparater at være lille,og det forekommer<br />

derfor mest fornuftigt at vælge<br />

præparater til <strong>misbrugere</strong> på samme måde<br />

som man vælger antidepressiv medicin til<br />

andre,det vil sige efter færrest mulige bivirkninger<br />

og størst mulig effekt ud fra<br />

den pågældende patients symptomer.<br />

Der var ikke forskel på undersøgelser med<br />

patienter, der var aktivt misbrugende ved<br />

behandlingens start, patienter i metadonbehandling<br />

og patienter, der var stoffri<br />

ved behandlingens start. I alle tilfælde sås<br />

en parallel forbedring ved medicinering,<br />

og i alle tilfælde var denne forbedring helt<br />

ubetydelig, når der sammen med medicinen<br />

var kognitiv terapi. Kort sagt: Både<br />

medicinsk og terapeutisk behandling viste<br />

sig hver for sig effektive, men der var ikke<br />

nogen ekstra gevinst ved at kombinere de<br />

to behandlingsformer.<br />

Komplekst billede<br />

Billedet af misbrug og depressioner er<br />

mere komplekst, end man kunne fristes til<br />

at tro: Depression synes at fungere som<br />

en risikofaktor for udvikling af alkoholproblemer<br />

og problemer med andre rusmidler.<br />

Behandling af depressioner <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong><br />

synes at kunne hjælpe<br />

<strong>misbrugere</strong>n til både at få det bedre følelsesmæssigt<br />

og at kunne reducere misbrugsproblemet.<br />

Der er derfor ingen<br />

grund til at lade depressionen være, fordi<br />

en person er misbruger. Samtidig synes<br />

svære følelsesmæssige reaktioner <strong>hos</strong><br />

<strong>misbrugere</strong> også at kunne være forbundet<br />

med en bedre prognose, fordi de kan få<br />

<strong>misbrugere</strong>n til at opsøge hjælp med problemerne.<br />

Oplysninger om de kilder, der ligger<br />

til grund for artiklen, fås ved henvendelse<br />

til forfatteren på e-mail:<br />

mortenhesse@crf.dk<br />

5<br />

Alkoholviden.dk Alkoholviden.dk · nummer · nummer 1110 · 3. · 3. årgang årgang · December · December 2003 2003


» I undersøgelsen tegner der sig et billede af en række kompetencer<br />

<strong>hos</strong> eks<strong>misbrugere</strong>. Først og fremmest er der tale om en social<br />

kompetence «<br />

Fra ex’et til ex’er og proff<br />

Eks<strong>misbrugere</strong> har på godt og ondt særlige forudsætninger for at fungere som vejledere. Uddannelse<br />

kan transformere de personlige erfaringer til professionelle kompetencer<br />

Af seminarielærer Kirsten Sofiendal,<br />

studieleder for misbrugsvejlederuddannelsen<br />

ved Kolding Pædagogseminarium<br />

Det er i de seneste år blevet almindeligt<br />

at ansætte eks<strong>misbrugere</strong><br />

som medarbejdere og behandlere<br />

inden for rusmiddelområdet. Det sker angiveligt<br />

ud fra en antagelse om, at eks<strong>misbrugere</strong><br />

er særlig kompetente i arbejdet<br />

med <strong>misbrugere</strong>. I første omgang var<br />

det primært de private behandlingssteder<br />

inden for især Minnesotaorienteret behandling,<br />

som rekrutterede personer med<br />

egne misbrugserfaringer og til dels også<br />

”ideologisk rettroenhed”. Men senere er<br />

også det offentlige behandlingssystem<br />

begyndt at ansætte eks<strong>misbrugere</strong>. Samtidig<br />

kritiseres fra flere sider forestillingen<br />

om, at eks<strong>misbrugere</strong> i kraft af deres<br />

personlige erfaringer er særlig<br />

kompetente i arbejdet med <strong>misbrugere</strong>.<br />

Væsentlige forskelle<br />

I forbindelse med min masterafhandling i<br />

sundhedspædagogik satte jeg mig for at<br />

undersøge, om det var muligt at overskride<br />

denne enten-eller-tænkning.<br />

Undersøgelsen tog afsæt i en række interview<br />

af tidligere studerende på misbrugsvejlederuddannelsen<br />

med misbrugsbaggrund,<br />

deres ledere og udvalgte fagpersoner<br />

med en kritisk holdning til ansættelse<br />

af eks<strong>misbrugere</strong> inden for rusmiddelområdet.<br />

Et af formålene med undersøgelsen<br />

var at få indblik i, hvordan eks<strong>misbrugere</strong>s<br />

livsverdenserfaringer gennem uddannelse<br />

kan transformeres til professionelle<br />

kompetencer.<br />

Eks<strong>misbrugere</strong>s kompetencer<br />

I undersøgelsen tegner der sig et billede<br />

af en række kompetencer <strong>hos</strong> eks<strong>misbrugere</strong>.<br />

Først og fremmest er der tale om en<br />

social kompetence, der viser sig som en<br />

evne til at færdes naturligt i misbrugsmiljøerne<br />

og til at opnå kontakt med misbrugerne.<br />

Niels Danstrup, leder af Fredericia<br />

Misbrugscenter, anfører i sit interview, at<br />

eks<strong>misbrugere</strong>n fungerer som ”miljøtolk”.<br />

En anden informant, Ib Hansen, leder af<br />

Fyns Amts behandlingscenter for unge,<br />

bemærker: ”Eksmisbrugerne har nogle<br />

forudsætninger for at leve sig ind i nogle<br />

kroge af mennesketilværelsen, hvor vi andre<br />

måske har knap de samme forudsætninger”.<br />

Der er også tale om en intuitiv<br />

kompetence, der handler om eks<strong>misbrugere</strong>ns<br />

evne til at iagttage og reagere på<br />

<strong>misbrugere</strong>ns signaler. Med sin intuitive<br />

Der skelnes i undersøgelsen ikke mellem stof- og alkoholmisbrug, selv om der i<br />

praksis er væsentlige forskelle, idet alkohol<strong>misbrugere</strong>n ofte har haft en tilværelse<br />

med uddannelse, arbejde og familie før misbruget tog overhånd, mens stof<strong>misbrugere</strong>n<br />

i mange tilfælde ikke har haft opbygget en selvstændig voksentilværelse<br />

inden for samfundets normer, inden misbruget begyndte.<br />

kompetence eller ”tavse kundskab” trækker<br />

eks<strong>misbrugere</strong>n på noget, vedkommende<br />

har oplevet og internaliseret på en<br />

ikke-refleksiv måde. Som et eksempel på<br />

dette nævner Niels Danstrup en oplevelse<br />

fra en sommerhusafgiftning, hvor medarbejderne<br />

på skift er af sted en uge af<br />

gangen. Ved skiftet efter den første uge<br />

syntes de faguddannede, at det gik vældig<br />

godt, mens eks’eren straks ved ankomsten<br />

til sommerhuset kunne fornemme, at<br />

der var et eller andet galt bag om ”alle de<br />

fine gruppeterapier”. Den intuitive kompetence<br />

beskrives af flere i undersøgelsen<br />

som en ”finfølelsesfornemmelse” eller<br />

som Poul Friborg, leder af behandlingsstedet<br />

Taukærgaard, udtrykker det, så har<br />

eks<strong>misbrugere</strong>n en ”finere sansning af,<br />

hvornår man (klienten) er på vej over i<br />

tilbagefaldet”.<br />

Flere taler også om eks<strong>misbrugere</strong>ns autenticitet<br />

og personlige intention med arbejdet.<br />

Eks<strong>misbrugere</strong>n er en ildsjæl,der<br />

brænder for at hjælpe andre i ”samme” situation,som<br />

den han eller hun selv har været<br />

i. Det at ”brænde” kan til gengæld også<br />

være hæmmende for den professionelle<br />

vejleder,idet det rummer risikoen for,at<br />

alternativer til ens egen vej ud af afhængighed<br />

overses,når man vejleder andre,eller<br />

at man simpelthen brænder ud. Her<br />

nævnes en faglig uddannelse som en foranstaltning,der<br />

kan mindske risikoen.<br />

Udvikling af professionalisme<br />

Undersøgelsen peger på tre væsentlige<br />

forudsætninger for at eks<strong>misbrugere</strong> kan<br />

udvikle professionelle kompetencer. Først<br />

og fremmest nævnes personlig udvikling<br />

og den tid, eks<strong>misbrugere</strong>n har brug for<br />

6 Alkoholviden.dk<br />

· nummer 11 · 3. årgang · December 2003


medarbejder skal være i besiddelse af en<br />

vis faglig viden, så vedkommende kan<br />

indgå på lige fod og i et ligeværdigt samarbejde<br />

med de øvrige tværfaglige medarbejdere.<br />

Der ligger også en beskyttelse af<br />

eks<strong>misbrugere</strong>n, idet vedkommende gennem<br />

faglighed kan få aflastet den personlige<br />

og private del. Dermed slipper eks<strong>misbrugere</strong>n<br />

for hele tiden at skulle bruge<br />

egne erfaringer, som primært er reflekteret<br />

gennem den meget personlige optik,<br />

der ligger i at ”sådan blev jeg ædru/stoffri”.<br />

Som en af de tidligere studerende,<br />

Khaled, udtrykker det: ”på et eller andet<br />

tidspunkt løber man tør for guldkorn, hvis<br />

man ikke har en faglig uddannelse”.<br />

Transformation af erfaringer<br />

I diskussionen om de traditionelt faguddannede<br />

versus eksmisbrugerne med deres<br />

erfaringsviden hælder jeg mest mod<br />

en forståelse, der ser eks<strong>misbrugere</strong>n<br />

som en person, der i kraft af sine erfaringer<br />

har særlige kompetencer, men ikke<br />

nødvendigvis er særlig kompetent som<br />

vejleder. I undersøgelsen er der imidlertid<br />

tydelige tegn på, at erfaringer fra tiden<br />

som misbruger og behandling får ny forståelse<br />

og betydning undervejs i et uddannelsesforløb,<br />

og at eks<strong>misbrugere</strong><br />

gennem en faglig uddannelse kan transformere<br />

livsverdenserfaringer til professionelle<br />

kompetencer.<br />

at have været ædru/stoffri, inden vedkommende<br />

selv praktiserer som vejleder<br />

for andre. Der er tale om identitetsudvikling,<br />

hvor eks<strong>misbrugere</strong>n går fra en misbrugeridentitet<br />

til en eksmisbrugeridentitet<br />

til en mere faglig eller personlig<br />

identitet. ”De skal være kommet så langt<br />

ud over deres eget misbrug, at de ikke<br />

hele tiden skal jeg-relatere alt hvad de<br />

foretager sig, og det er noget, der sker<br />

over tid”, siger Niels Danstrup.<br />

Tiden i sig selv er dog ikke tilstrækkelig.<br />

Det er også nødvendigt, at eks<strong>misbrugere</strong>n<br />

har bearbejdet årsagerne til misbruget<br />

og den personlighed med tilhørende<br />

attituder, som er tillært under misbruget.<br />

I forhold til at optage ex-<strong>misbrugere</strong> på<br />

vejlederuddannelser er der her et etisk dilemma.<br />

For hvornår er der arbejdet nok<br />

med den personlige del? Hvornår er der<br />

tale om en helstøbt personlighed? Og<br />

hvem har definitionsretten og dermed<br />

magten over den terapeutiske relation?<br />

Salg af elastik i metermål kræver ifølge<br />

Storm P. en høj moral.<br />

Generelt peger informanterne på uddannelse<br />

som en forudsætning for at udvikle<br />

professionelle kompetencer. Ikke blot ud<br />

fra det synspunkt, at eks<strong>misbrugere</strong>n som<br />

Uddannelsens rolle bliver dermed at være<br />

den positive omverden eller det stillads,<br />

inden for hvilket eks<strong>misbrugere</strong>n kan reflektere<br />

over sin egen historie og sine<br />

egne grundantagelser, så der gives plads<br />

til mere indsigtsfulde perspektiver og mulighed<br />

for at handle på baggrund af ny<br />

forståelse. Herudover skal der arbejdes<br />

med den faglige del, der sikrer, at fremtidens<br />

medarbejdere ikke bevidstløst lirer<br />

en bestemt lektie af over for alle klienter.<br />

Undersøgelsen peger således på, at eks<strong>misbrugere</strong><br />

som gruppe har særlige vejlederkompetencer,<br />

og at der i vid udstrækning<br />

gennem særligt tilrettelagt<br />

uddannelse kan kompenseres for de åbenlyse<br />

svagheder, gruppen også har i forhold<br />

til at varetage opgaven.<br />

Kirsten Sofiendal: Fra ex’et til ex’er<br />

og proff. Ex-<strong>misbrugere</strong>s udvikling<br />

af professionelle vejlederkompetencer.<br />

58 sider, 2003. Masterafhandling<br />

i sundhedspædagogik,<br />

indleveret ved Danmarks Pædagogiske<br />

Universitet. Afhandlingen kan<br />

lånes på biblioteket via VFC Socialt<br />

Udsatte, tlf. 33 17 09 00.<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003<br />

7


Dr.phil. Jens Aage Bjørkøe,<br />

forstander på Kofoeds Skole.<br />

En uudtømmelig respekt<br />

Alkoholmisbrug er en af de helt store udstødelsesmekanismer i det<br />

danske samfund. Men den kan og bør modvirkes, mener man på Kofoeds<br />

Skole, hvor der arbejdes efter princippet: hjælp til selvhjælp<br />

Af dr.phil. Jens Aage Bjørkøe, forstander<br />

på Kofoeds Skole<br />

Er Jeppe arbejdsløs, forladt af kone<br />

og børn og måske uden hus og<br />

hjem, fordi han drikker? Eller drikker<br />

han, fordi han blev arbejdsløs, er<br />

smidt ud af konen eller kom i økonomiske<br />

vanskeligheder? Eller er det ”bare” forskellige<br />

sider af samme sag? Og hvis ja,<br />

hvad er ”sagen” så? De spørgsmål må<br />

man ofte stille sig, når man som på Kofoeds<br />

Skole møder mennesker, hvor misbruget<br />

er en del af problemkomplekset. Men<br />

vi får sjældent et svar, der indeholder nogen<br />

tydelighed.<br />

Misbrug som udstødelsesfaktor<br />

Der er ingen tvivl om,at alkoholmisbrug<br />

er en de helt store udstødelsesmekanismer<br />

i det danske velfærdssamfund.<br />

Næsten alle borgere kender<br />

nogen med et for stort alkoholmisbrug.<br />

For nogle er det en bekendt,for andre<br />

en kollega,for atter andre et familiemedlem.<br />

For nogle er det dem selv. På<br />

Kofoeds Skole har vi 13 % elever med<br />

et registreret alkoholmisbrug – det er<br />

dem,der har erkendt deres problem i<br />

en sådan grad,at de fremlægger deres<br />

problem i deres officielle sagspapirer<br />

på skolen. Samtidig findes der et tilsvarende<br />

antal elever,som lever i et alkoholmisbrug<br />

uden at ville erkende det. I<br />

alt er ca. en fjerdedel af vore elever alkohol<strong>misbrugere</strong>.<br />

Det er et faktum,vi<br />

tager meget alvorligt,og som vi arbejder<br />

metodisk med i hverdagen.<br />

Når vi så skal forsøge at hjælpe,kan det<br />

nogle gange være en hjælp at fokusere på<br />

den diagnostiske tilgang med særligt henblik<br />

på misbrugsproblemet. Men denne mere<br />

tekniske tilgang er sjældent særligt frugtbar.<br />

Måske fordi mennesket ikke bare er et<br />

apparat - en brugt bil,der skal repareres.<br />

På Kofoeds Skole mener vi, at man kan og<br />

bør modvirke social udstødelse ved hjælp<br />

af en pædagogik og metode, som beror på<br />

"hjælp til selvhjælp". Vi har på skolen i<br />

København knap 3.500 elever årligt, og<br />

blandt dem findes mange former for udstødelse:<br />

Først og fremmest udstødelse<br />

fra arbejdsmarkedet. Derudover ser vi<br />

kulturel udstødelse på grund af manglende<br />

integration i det danske samfund.<br />

Og så oplever vi på mange parametre den<br />

sociale udstødelse, der viser sig i en<br />

mangfoldighed af former: dårlige sociale<br />

færdigheder, manglende netværk, psykiske<br />

problemer, fysiske handikap, dårlig<br />

uddannelse, analfabetisme, lavt selvværd,<br />

skilsmisse, vold, angst og ikke mindst alkohol-<br />

og hashmisbrug. Ofte trækker det<br />

ene det andet med sig.<br />

Fire indsatsniveauer<br />

Vi ved af erfaring, at den sociale udstødelse<br />

kan vendes til social integration og<br />

et styrket selvværd, når vi hjælper den<br />

enkelte elev med den rigtige metodik.<br />

Over for elever med alkoholproblemer arbejder<br />

vi med fire indsatsniveauer:<br />

Niveau 1) Eleven erkender et alkoholproblem<br />

og søger hjælp. Udløser som regel<br />

flere samtaler.<br />

Niveau 2) Eleven erkender ikke et alkoholproblem,<br />

men viser symptomer herpå.<br />

Udløser mange samtaler, hvor flere medarbejdere<br />

omkring eleven involveres.<br />

Niveau 3) Eleven er gået i behandling<br />

uden vores medvirken. Enten før indskrivning<br />

på skolen eller efter. Udløser ingen<br />

eller nogle samtaler.<br />

Niveau 4) Eleven fortier eller fortrænger<br />

et alkoholproblem, er ikke i behandling, og<br />

udviser ingen eller kun svage symptomer i<br />

dagligdagen på alkoholproblemer. Udløser<br />

ingen samtaler.<br />

Vort fokus ligger på niveau 1 og 2. Det er<br />

især løftet fra niveau 2 til niveau 1, som<br />

kræver noget særligt. Elever i niveau 2<br />

befinder sig i en zone, hvor de typisk er<br />

eller er ved at blive marginaliserede. De<br />

er godt i gang med at blive udstødt af deres<br />

netværk: kolleger, de bekendte i foreninger/fritidsaktiviteter,<br />

venner og familie<br />

bliver efterhånden trætte af alkoholikeren<br />

og lukker af over for ham. Konsekvenserne<br />

kommer i kraft af for eksempel<br />

udstødelse af fællesskabet, fyring og<br />

skilsmisse – og så er de på vej ud i den<br />

yderste marginalisering.<br />

Konkrete opgaver<br />

Når vi møder den enkelte elev, tager vi<br />

udgangspunkt i hans eller hendes individuelle<br />

situation. Ofte har eleven med et<br />

alkoholmisbrug en lang række nederlag<br />

bag sig og forholder sig opgivende, nervøst<br />

eller direkte modvilligt til tanken om<br />

at skabe sig selv et bedre liv. Når eleven<br />

på sit første besøg taler med en af vore<br />

socialrådgivere eller studievejledere,<br />

8<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003


spørges der ind til elevens ønsker og behov.<br />

Eleven starter herefter på et af vore<br />

værksteder eller på et undervisningsfag.<br />

Medarbejderne på værkstederne og i<br />

undervisningen lærer nu eleven at kende<br />

og kan, i samarbejde med eleven og rådgiveren,<br />

hele tiden give den rette udfordring<br />

og hjælp til eleven. Vi arbejder helhedsorienteret<br />

med eleven, hvilket vil sige, at<br />

vi også hjælper med at finde behandling,<br />

bolig eller anden hjælp, som vi ikke kan<br />

tilbyde inden for skolens rammer. Vi har<br />

også samarbejdsaftaler med forskellige<br />

institutioner for alkoholbehandling. Vi har<br />

erfaret, at mennesker har forskellige behov<br />

i forhold til alkoholbehandling, og at<br />

én metode således ikke kan anbefales generelt<br />

frem for en anden. Vi henviser bl.a.<br />

til AA-klubben på skolen, til Sundby Sygehus'<br />

Ambulatorium eller behandling efter<br />

Minnesotamodellen.<br />

Et andet væsentligt element i vor metode<br />

er,at det enkelte menneske mødes med en<br />

række konkrete opgaver. På Kofoeds Skole<br />

starter man ikke med analysen og terapien,men<br />

med Noget: Vi skaber en hverdag<br />

for eleven,hvor han ikke primært skal<br />

arbejde intellektuelt og selvrefleksivt med<br />

sin egen psykiske udvikling,men hvor han<br />

får stillet krav om at deltage i udførelsen<br />

af forskellige opgaver og skal arbejde<br />

sammen med andre. Eleven udvikler sig på<br />

den måde gennem empirisk erfaring med<br />

sine egne faglige og sociale evner.<br />

Enkel, men krævende<br />

Metoden er enkel,men krævende. Behandlingen<br />

af en elev med et alkoholmisbrug<br />

fordrer dygtige medarbejdere,som ser og<br />

taler med eleven hele tiden. Dér kan hverken<br />

sagsbehandlere eller læger hjælpe.<br />

Man må lære det enkelte menneske at<br />

kende og hele tiden støtte,opmuntre og<br />

udfordre på de rette tidspunkter. Der findes<br />

ikke nogen faste retningslinier.<br />

Vi forsøger hver eneste dag at hjælpe<br />

mennesker med et alkoholmisbrug ud fra<br />

et fundament af pædagogisk kvalitet. Det<br />

kan formuleres således:<br />

●<br />

●<br />

●<br />

●<br />

●<br />

Vi afbryder ikke forbindelsen, fordi<br />

man ankommer fuld til skolen.<br />

Vi accepterer ikke alkohol på skolen.<br />

Vi straffer ikke og giver ikke skyld.<br />

Vi opmuntrer og belønner med udgangspunkt<br />

i elevens konkrete oplevelser<br />

på skolen: "Se hvad du kan!".<br />

"Se hvor mange muligheder du har!".<br />

I elevens ædru perioder roser vi ham.<br />

På den måde vokser selvværdet, og<br />

derefter selvtilliden, og derefter selvansvarligheden.<br />

●<br />

●<br />

Hvis en elev har et ringe fremmøde,<br />

fortæller vi ham ikke, hvor dårligt det<br />

er af ham.<br />

Vi stiller krav på et niveau, eleven<br />

kan håndtere. Først starter eleven<br />

måske med et par timer om ugen på<br />

vort produktionsværksted. Efterhånden<br />

stilles større krav om tid og<br />

struktur, og vi opmuntrer eleven til at<br />

søge nye områder på skolen.<br />

Med disse metodikker kan man hjælpe<br />

mennesker ud af deres alkoholproblem.<br />

Der er ikke noget "simsalabim", som udløser<br />

den perfekte hjælp. Når man skræller<br />

ind til kernen, handler det om at give alkoholikeren<br />

en dyb erkendelse af, at han<br />

skal vælge mellem to ting: Destruktion og<br />

i sidste ende undergang eller livet. Livet<br />

kan man hjælpe med. Gennem nærvær, tillid,<br />

krav og en uudtømmelig respekt for<br />

det enkelte menneske.<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 9


» Alkoholen gør ham udadrettet, og han handler grænseoverskridende,<br />

når han har drukket. Denne adfærd oplever han som<br />

et problem. «<br />

Fra tanke til handling<br />

Et nyt projekt for unge <strong>misbrugere</strong> kombinerer idræt og selvudvikling. Ansvar for eget liv er<br />

behandlingens omdrejningspunkt.<br />

Af socialrådgiver, alkoholbehandler Rudi<br />

Andersen og pædagog, alkoholbehandler<br />

Anna-Grethe Nielsen, Alkoholbehandlingen<br />

i Ringkjøbing Amt.<br />

Peters historie: Peter – 24 år – henvender<br />

sig i Alkoholbehandlingen<br />

sammen med sin far efter henvisning<br />

fra egen læge. Peter har de sidste<br />

fem år haft et overforbrug af alkohol, de<br />

sidste to år som massivt drikkeri, uden<br />

han dog ved første henvendelse oplever<br />

det som et misbrug. Supplerer alkoholen<br />

med hash i weekender, og når han skal<br />

dulmes efter kritiske situationer. Alkoholen<br />

gør ham udadrettet, og han handler<br />

grænseoverskridende, når han har drukket.<br />

Denne adfærd oplever han som et<br />

problem. Flirter lidt med det kriminelle<br />

miljø. Har haft arbejde indtil for halvandet<br />

år siden, men er nu sygemeldt. Han isole-<br />

”Fra tanke til handling”<br />

●<br />

●<br />

●<br />

●<br />

“Fra tanke til handling” er et behandlingstilbud<br />

til unge mellem 18<br />

og 25 år med misbrug af alkohol<br />

og/eller hash.<br />

Projektet er treårigt.<br />

Projektet finansieres af Socialministeriets<br />

pulje om støtte til initiativer<br />

for socialt udsatte grupper<br />

og er tildelt 679.500 kr. i 2003,<br />

657.000 i 2004 kr. og 577.600 kr.<br />

i 2005.<br />

Projektet er forankret i Alkoholbehandlingen<br />

i Ringkjøbing Amt.<br />

rer sig, er opgivet af vennerne, kæreste<br />

og arbejdsplads – er selv opgivende og<br />

rådvild – og ved ikke nu, hvad han skal<br />

med sit liv.<br />

Specifikt behandlingskoncept<br />

I Alkoholbehandlingen i Ringkjøbing Amt<br />

har vi gennem de seneste år set historier<br />

som Peters hyppigere og hyppigere. Med<br />

dette i tankerne samt erfaringer om, at<br />

tidlig indsats over for alkohol<strong>misbrugere</strong><br />

og deres familier kan lykkes, anså vi det<br />

for formålstjenstligt at udfærdige et<br />

mere specifikt behandlingskoncept målrettet<br />

”ungegruppen”. Resultatet blev<br />

projektet ”Fra tanke til handling”, finansieret<br />

af Socialministeriet.<br />

Målet med projektet er primært et ophør<br />

af den unges misbrug, sekundært at de<br />

unge frem for at blive forsørget af det offentlige<br />

bliver aktører i eget liv og som<br />

resultat af projektforløbet får sporet sig<br />

ind på, hvilket job eller hvilken uddannelse<br />

de kunne tænke sig. Det er derfor<br />

vigtigt med et tæt samarbejde med de<br />

kommunale sagsbehandlere.<br />

Målgruppen<br />

Projektets målgruppe er unge mellem 18<br />

og 25 år,som har et alkohol/hashmisbrug,<br />

der gør,at de ikke kan komme videre i<br />

eget liv. Gruppen er karakteriseret ved:<br />

●<br />

●<br />

at de er unge, der efter skolen ikke<br />

er kommet videre med enten job eller<br />

uddannelse, og som eventuelt<br />

hænger fast i kontanthjælpssystemet<br />

på grund af andre problemer<br />

end ledighed<br />

at de ikke selv oplever, at der er tale<br />

●<br />

●<br />

om et egentligt behandlingskrævende<br />

misbrugsproblem, men snarere<br />

om et uhensigtsmæssigt overforbrug<br />

at de gennem livet ikke har fået opbygget<br />

en særlig stor selvværdsfølelse<br />

at de unge har vanskeligt ved at tro<br />

på og fastholde ansvaret for eget liv<br />

Omdrejningspunktet i behandlingen er<br />

netop, at den unge motiveres til at tage<br />

ansvar for deres egen tilværelse. Det er<br />

ofte de ydre omstændigheder, der får<br />

skylden for, at der drikkes eller ryges<br />

hash. Her arbejdes med eget ansvar for at<br />

ændre adfærd og misbrugsmønster.<br />

Behandlingsforløbet<br />

Behandlingsforløbet strækker sig over 14<br />

uger med tre ugentlige mødedage, hvoraf<br />

den ene bruges til idræt. Der er fra dag ét<br />

udformet et fast program over de 14 uger<br />

med detailbeskrivelse af hovedtemaerne<br />

for hver enkelt mødedag. Der er mødepligt,<br />

og den unge skal ringe afbud, såfremt<br />

han/hun er forhindret i at møde.<br />

Behandlingskonceptet er inddelt i to faser:<br />

I motivationsfasen (seks uger) arbejdes<br />

der med reduktion af misbruget, der<br />

skal være ophørt inden primærfasen. Der<br />

arbejdes med indsigtsgivende behandling<br />

med emner som identitet, selvværd, kommunikation<br />

samt misbrugsmønster og<br />

skadevirkninger. Målet er at få den unge<br />

til at opdage sammenhængen mellem de<br />

problemer, den unge oplever og den alkohol/hash,<br />

der indtages. I primærfasen<br />

(otte uger) arbejdes fortsat med indsigtsgivende<br />

behandling med hovedfokus på<br />

advarselstegn, højrisikosituationer og<br />

10 Alkoholviden.dk<br />

· nummer 11 · 3. årgang · December 2003


strategier mod tilbagefald. I både motivations-<br />

og primærfasen arbejdes gruppeterapeutisk<br />

dels med gruppeprocessen, dels<br />

med den enkeltes selvudvikling.<br />

I gennem hele behandlingsforløbet ser vi<br />

idrætten som et vigtigt led. Herigennem<br />

skabes ligeværdige og tillidsskabende<br />

rammer, der understøtter de positive relationer<br />

mellem kursisterne indbyrdes og<br />

mellem kursister og behandlere. Idrætten<br />

giver endvidere fysisk velvære, der giver<br />

overskud i forhold til det terapeutiske behandlingsarbejde.<br />

Vi har bevidst valgt at<br />

bruge almindeligt tilgængelige sportsaktiviteter<br />

– fodbold, badminton o.lign. – som<br />

findes i lokalsamfundene. Vores overbevisning<br />

er, at det ikke skal være grænseoverskridende<br />

sportsaktiviteter, da de<br />

unge i kraft af deres misbrug har haft rigeligt<br />

af grænseoverskridende oplevelser.<br />

Idrætsaktiviteterne tilpasses således, at<br />

det vil være realistisk for den unge at<br />

kunne skabe sig et netværk i en lokal forening,<br />

da vi anser dette for at være en af<br />

beskyttelsesfaktorerne i forhold til videre<br />

misbrug.<br />

Peters historie – igen<br />

Peter fik gennem projektet hold på sit<br />

misbrug og brudt sin isolation. Han er nu<br />

aktiv i den lokale idrætsforening og skal i<br />

gang med en HF med henblik på en<br />

videregående uddannelse. Han fortæller,<br />

at projektet gav ham sociale kompetencer,<br />

gav ham redskaber til at stoppe sit<br />

misbrug og til at leve sit eget liv, hvor han<br />

nu er i gang med at skabe et sundere netværk.<br />

Kort sagt: Han tager ansvar for sit<br />

eget liv.<br />

NYT FRA FORSKNINGEN<br />

Afhængighed og personlighedsforstyrrelse<br />

Forsknings- og formidlingsafdelingen på Ringgården<br />

har netop afsluttet en undersøgelse af<br />

indlagte alkohol<strong>misbrugere</strong> med psykiske lidelser<br />

af forskellig karakter. Ifølge Ringgårdens<br />

oplysninger udgør alkohol<strong>misbrugere</strong>,<br />

der samtidig er belastet af personlighedsforstyrrelser,<br />

omkring en tredjedel af det samlede<br />

ambulante klientel i amts regi og over<br />

halvdelen af klientellet på § 16-behandlingshjemmene.<br />

Der er således god grund til at<br />

være opmærksom på denne gruppe, der typisk<br />

medfører langt større behandlingsmæssige<br />

vanskeligheder end andre alkoholklienter.<br />

Undersøgelsen omfatter en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Behandlingsmetoderne<br />

for de to grupper er generelt ens med fokus på kognitivt baseret<br />

gruppeterapi samt struktureret tilbagefaldsforebyggelse og andre understøttende<br />

interventionsformer. Forsøgsgruppen har derudover modtaget behandling<br />

med en ny, kognitiv baseret metode med dobbeltfokus på afhængighed<br />

og personlighedsforstyrrelse.<br />

Undersøgelsen konkluderer, at personerne i forsøgsgruppen havde såvel en<br />

langt bedre gennemførelse og længere ædruelighedsperiode som en mindre<br />

personlighedsafvigende adfærd end kontrolgruppen.<br />

Undersøgelsen peger indirekte på, at det bør overvejes, om <strong>misbrugere</strong> med<br />

personlighedsforstyrrelser kan modtages til indlæggelse på landets behandlingshjem,<br />

forudsat at der sker en modifikation af behandlingen, så den tilpasses<br />

disse klienters særlige situation.<br />

Per Nielsen og Steffen Røjskjær: Behandling med dobbelt-fokus på afhængighed<br />

og personlighedsforstyrrelse – virkninger på alkohol<strong>misbrugere</strong>s gennemførelse<br />

og udbytte af døgnbehandling. Afd. for forskning og formidling.<br />

Ringgården, oktober 2003, 28 sider. Kan rekvireres ved henvendelse til Per<br />

Nielsen, Ringgården på tlf. 64 41 25 05. Se også www.ringgaarden.dk<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003<br />

11


Tilbage til mennesket<br />

I ethvert behandlingsforløb er det mennesker, der interagerer. Ny afhandling sætter fokus på<br />

relationen mellem alkoholbehandler og klient og dens betydning for behandlingens effekt<br />

Litteratur<br />

Hesse, Morten: ”Så se det dog i øjnene!”<br />

Om behandlersprog, behandlernes<br />

tænkning og den terapeutiske<br />

alliance. I Nyhedsbrev for<br />

Rusmiddelforskning, nr. 3, september<br />

2002.<br />

Hougaard, Esben: Psykoterapi teori<br />

og forskning. Dansk Psykologisk<br />

Forlag, 1996.<br />

Søgaard Nielsen, Anette: Mødet<br />

mellem to verdner. Patienter og behandlere<br />

i alkoholmisbrugsbehandlingen.<br />

Ph.d.-opgave ved Syddansk<br />

Universitetscenter, 2003.<br />

Af konsulent, mag.art. i psykologi<br />

Annalise Kongstad, VFC Socialt Udsatte:<br />

Tema alkohol<br />

Igennem tiderne har der været mange<br />

overvejelser om, hvad der virker i alkoholbehandling.<br />

Mange har gjort sig<br />

tanker om det, og mange tiltag er blevet<br />

forsøgt. Især uden for Danmarks grænser<br />

er der også foretaget adskillige undersøgelser<br />

af virkningen af forskellige tiltag,<br />

og der er blevet teoretiseret om, hvordan<br />

behandlingseffekt kan måles eller synliggøres.<br />

Gradvist er der blevet arbejdet<br />

frem mod en forståelse af, at nogle patienter<br />

passer bedre til visse typer af behandling,<br />

mens andre passer bedre til andre<br />

behandlingsformer. Det drejer sig<br />

derfor om at finde frem til hvilke karakteristika<br />

<strong>hos</strong> patienter, der gør dem bedst<br />

egnede til de forskellige behandlingsformer;<br />

det, der bliver kaldt matchning.<br />

Anderledes vinkel<br />

En lidt anderledes vinkel på alkoholbehandling<br />

bliver præsenteret af Anette Søgaard<br />

Nielsen i en ph.d.-afhandling med<br />

titlen ”Mødet mellem to verdner. Patienter<br />

og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen”.<br />

I korthed er pointen, at relationen<br />

mellem patient og behandler kan<br />

have betydning for, hvor vellykket behandlingen<br />

bliver.<br />

For at belyse relationen mellem behandler<br />

og klienter i alkoholbehandling har Søgaard<br />

Nielsen interviewet et tilfældigt udvalg<br />

på 27 klienter og deres i alt 14 behandlere<br />

i den ambulante alkoholbehandling<br />

i Fyns Amt. Interviewene blev foretaget<br />

to-fire måneder efter behandlingsstart.<br />

På det tidspunkt var fire af klienterne<br />

ophørt i behandlingen, og yderligere<br />

tre stoppede behandlingen efterfølgende.<br />

Søgaard Nielsen når frem til,at klienternes<br />

egenoplevelse og deres forventninger<br />

til behandlingen er en faktor,der bør tages<br />

højde for,når man skal finde ud af,hvilken<br />

behandling der egner sig til den aktuelle<br />

klient. Hun finder,at klienternes forståelse<br />

af alkoholmisbrug og deres oplevelse af<br />

deres eget misbrug har stor indflydelse på<br />

deres forventninger til behandlingen,og<br />

at det bør lede til,at også behandlerne<br />

forholder sig hertil: ”I ethvert nyt behandlingsforløb<br />

må behandleren besvare to<br />

spørgsmål: a) Hvilken fortælling befinder<br />

jeg mig i? For at besvare dette spørgsmål,<br />

må behandleren skabe sig et overblik over<br />

situationen. Dette leder til: b) Hvordan sikres<br />

det,at det i så høj grad som muligt er<br />

patientens fortælling,behandleren kommer<br />

til at kende – og ikke en fortælling,<br />

der er præget eller skabt af behandlerens<br />

tidligere erfaringer,præferencer,sorteringer<br />

og konklusioner?”<br />

Psykoterapiens erfaringer<br />

Mødet mellem behandler og klient, som<br />

Søgaard Nielsen beskæftiger sig med, har<br />

været genstand for stor interesse inden<br />

for psykoterapien. Her har det længe været<br />

antaget som en nødvendighed, at der<br />

er et positivt forhold mellem terapeut og<br />

klient. Esben Hougaard siger i sin bog<br />

”Psykoterapi teori og forskning” fra 1996<br />

således: ”Det at tale med en varm og forstående<br />

person er en vigtig kurativ bestanddel<br />

af alle former for psykoterapi”.<br />

Eftersom et positivt forhold mellem terapeut<br />

og klient har været forudsat, har<br />

psykoterapeutisk forskning også forsøgt<br />

at definere kernen i relationen. Det har<br />

imidlertid vist sig ikke at være så enkelt.<br />

Hougaard siger, at det er vanskeligt at<br />

finde frem til hvad, der er det betydningsfulde,<br />

og at forsøg på at afklare dette tenderer<br />

mod enten at blive uhensigtsmæssigt<br />

snævre eller alt for omfattende. Det,<br />

der volder problemer, er kompleksiteten i<br />

interpersonelle relationer. For at forenkle<br />

denne kompleksitet er det inden for nogle<br />

terapiretninger almindeligt, at terapeuten<br />

har været i terapi selv for at få større indsigt<br />

i egne problemer og reaktionsmønstre,<br />

således at disse i mindre grad påvirker<br />

terapien. Også cand. psych. Morten<br />

Hesse har været inde på problemstillingen.<br />

I artiklen ”’Så se det dog i øjnene!’<br />

Om behandlersprog, behandlernes<br />

12<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003


tænkning og den terapeutiske alliance”<br />

beskæftiger han sig med betydningen af<br />

behandlernes rolle. Han mener, at behandlere<br />

skal være opmærksomme på, hvordan<br />

deres forestillinger om medmennesker<br />

påvirker dem selv, og at behandlerne skal<br />

være lydhøre over for, hvordan klienterne<br />

forstår deres problemer, så de ikke gennem<br />

forudfattede meninger skaber et<br />

modsætningsforhold til klienterne.<br />

Den menneskelige faktor<br />

Det er en spændende tanke,at klientens<br />

oplevelse af behandleren spiller en væsentlig<br />

rolle for behandlingseffekten. Men tænker<br />

man de fulde konsekvenser af tanken<br />

igennem,repræsenterer den også noget af<br />

en udfordring for alkoholbehandlingen.<br />

Det vil betyde, at det konkrete udfald af<br />

behandlingsformer, hvis effekt der ellers<br />

menes at være dokumentation for, reelt er<br />

meget afhængige af, om den behandler,<br />

der mere eller mindre tilfældigt kommer<br />

til at personificere behandlingen i de enkelte<br />

behandlingsforløb, opnår en god relation<br />

til patienten. Og at dette igen<br />

grundlæggende afhænger af, om patienten<br />

oplever at kunne lide eller at have en<br />

god kontakt med behandleren – fx fordi de<br />

har en fælles forståelse af den problematik,<br />

der skal behandles. I sidste ende bliver<br />

det altså noget meget subjektivt, som<br />

det indtil videre ikke er muligt at måle,<br />

der tillægges en meget stor betydning for,<br />

om en behandling fungerer eller ej i de<br />

enkelte tilfælde. Det betyder selvfølgelig<br />

ikke, at behandlingsmetoden og behandlingsformen<br />

ingen betydning har, men at<br />

det er vigtigt at være opmærksom på, at<br />

det i ethvert behandlingsforløb er mennesker,<br />

der interagerer fra hver sin side –<br />

på den ene side som behandlere, der omsætter<br />

teori til praksis, og på den anden<br />

side som patienter, der søger hjælp i en<br />

behandling. Og det er nu engang ikke så<br />

enkelt hverken at kontrollere mennesker<br />

og menneskelige relationer eller at opsplitte<br />

dem i kategorier. Hverdagserfaringer,<br />

måske. Men altså hverdagserfaringer,<br />

som har konsekvenser for det<br />

menneskelige møde, som en alkoholbehandling<br />

også er.<br />

Spændende læsning<br />

For afslutningsvis at vende tilbage til<br />

Anette Søgaard Nielsens rapport, giver<br />

hun som én begrundelse for sin undersøgelse,<br />

at alkoholforskningen på nogle<br />

punkter er startet ”bagfra”. Fordi man har<br />

sprunget over de kvalitative undersøgelser,<br />

der kunne belyse bagvedliggende<br />

processer.<br />

Anette Søgaard Nielsens ”Mødet mellem<br />

to verdner. Patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen”<br />

udkommer i<br />

bogform inden for kort tid, og det er, som<br />

det forhåbentlig er fremgået, spændende<br />

læsning, der også beskæftiger sig med<br />

mange andre aspekter end dem, der her<br />

har været fremhævet.<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 13


NYE UDGIVELSER<br />

Nordisk alkoholpolitik<br />

Det norske Stein Rokkan Centre For<br />

Social Studies, Bergens Universitet,<br />

har udgivet et engelsksproget arbejdspapir<br />

med titlen Nordic Alcohol Policy<br />

and Globalization as a Changing Force.<br />

Papiret er et resultat af et halvårligt<br />

forskningsprojekt, udført af Lise Hellebø<br />

i regi af Nordiska Nämden för Alkohol-<br />

och Drogforskning (NAD). Projektets<br />

formål var at undersøge forandringer<br />

i den nordiske alkoholpolitik i<br />

lyset af globaliseringen, herunder hvordan<br />

nationale institutioner relaterer sig<br />

til internationale organisationer som<br />

World Trade Organization med potentiel<br />

indflydelse på alkoholpolitikken.<br />

Lise Hellebø: Nordic Alcohol Policy and Globalization as a Changing Force.<br />

Stein Rokkan Centre For Social Studies, Bergen University Research Foundation,<br />

2003. 32 sider. Rapporten kan bestilles på www.rokkansenteret.uib.no<br />

Tilbud til hjemløse i København<br />

Rådet for Socialt Udsatte har lavet en<br />

oversigt over tilbud til hjemløse i København.<br />

Oversigten findes i to versioner:<br />

Som et bundt robuste ”nøglekort”, samlet<br />

i en snor, og i form af en pjece i A4-format.<br />

Nøglekortene rummer oplysninger<br />

om ca. 40 steder i København, hvor hjemløse<br />

og socialt udsatte mennesker kan<br />

komme ind fra gaden uden visitation. Pjecen<br />

er mere omfattende og indeholder<br />

dels oplysninger om flere steder, dels<br />

flere informationer om hvert sted. Nøglekortene<br />

deles ud til hjemløse, mens pjecen<br />

er sendt til frivillige og professionelle,<br />

som arbejder inden for området.<br />

Hjemløse,<br />

<strong>misbrugere</strong><br />

og sindslidende<br />

Under overskriften ”Kvalitetskontrol<br />

af socialpolitikken” har<br />

Socialministeriet gennemført en<br />

række evalueringer af centrale<br />

socialpolitiske områder. Her i<br />

efteråret er udsendt en<br />

sammenfatning af nogle af<br />

hovedresultaterne fra den del af<br />

evalueringsprogrammet, der<br />

vedrører indsatsen for hjemløse,<br />

<strong>misbrugere</strong> og sindslidende.<br />

Hæftet indgår i en serie på fem<br />

publikationer.<br />

Hjemløse, <strong>misbrugere</strong> og sindslidende,<br />

50 sider, 50 kr. Kan købes<br />

ved henvendelse til Danmark.dk,<br />

tlf. 1881 eller<br />

www.netboghandel.dk. Publikationen<br />

kan også ses på Socialministeriets<br />

hjemmeside<br />

www.sm.dk.<br />

14<br />

Alkoholviden.dk<br />

· nummer 11 · 3. årgang · December 2003


NYT FRA CENTRET<br />

Ny IT-løsning<br />

Der er nu oprettet en foreløbig hjemmeside for centret på domænet<br />

www.vfcudsatte.dk. Den endelige version ventes færdig sidst på vinteren.<br />

De gamle centres hjemmesider, herunder www.alkoholviden.dk, vil<br />

fortsat være tilgængelige i overgangsperioden.<br />

Centret har også fået nyt fælles mailsystem her i<br />

efteråret. Samtlige mailadresser er annonceret på<br />

den nye hjemmeside. De nye mailadresser på Tema<br />

Alkohols medarbejdere kan desuden ses på<br />

www.alkoholviden.dk Post sendt til de gamle mailadresser<br />

vil dog foreløbig blive videresendt.<br />

Overblik over sociale tilbud<br />

NYT FRA DET OFFENTLIGE<br />

Amtsrådsforeningen har lanceret en ny database – Tilbudsoversigten<br />

– på sin hjemmeside. Databasen er en oversigt over de<br />

samtlige amtslige tilbud på socialområdet, herunder amternes<br />

dag- og døgntilbud til børn og unge, amtslige bo- og beskæftigelsestilbud<br />

til voksne samt private døgntilbud til børn, unge og<br />

voksne. Tilbudsoversigten er især ment som et redskab til amter<br />

og kommuner.<br />

Læs mere på www.arf.dk/socialomraadet/tilbudsoversigten<br />

Alkohol<strong>misbrugere</strong> fulgt i 60 år<br />

NYT FRA FORSKNINGEN<br />

Det er sjældent, at et misbrugsstudie<br />

løber over adskillige<br />

årtier. Men det er tilfældet<br />

med en amerikansk<br />

undersøgelse, hvor to grupper<br />

mænd er fulgt fra<br />

1940’erne til nutiden. De to<br />

grupper bestod af oprindeligt<br />

268 studerende fra Harvard<br />

og 456 socialt dårligere stillede<br />

mænd fra Boston. Via<br />

bl.a. interview og fysiske<br />

undersøgelser er deres helbredstilstand,<br />

alkoholforbrug<br />

og arbejdssituation blevet<br />

kortlagt med mellemrum.<br />

I løbet af hele undersøgelsesperioden<br />

var der 20 % af<br />

mændene fra collegegruppen,der<br />

på et tidspunkt opfyldte<br />

kriterierne for alkoholmisbrug<br />

(ifølge<br />

diagnosesystemet DSM-III). I<br />

Bostongruppen var det tilsvarende<br />

tal 31 %. Undersøgelsen<br />

viser flere paradoksale<br />

konklusioner. Bl.a. viste<br />

det sig,at de mænd,der tidligt<br />

var blevet svært afhængige,var<br />

socialt dårligt<br />

stillede og havde misbrug i<br />

familien,havde større sandsynlighed<br />

for at blive stabilt<br />

afholdende end andre mænd<br />

med alkoholproblemer. Tilsvarende<br />

gjaldt det,at <strong>misbrugere</strong><br />

med bl.a. høj uddannelse,gode<br />

sundhedsvaner<br />

og sen debut af minimalt<br />

misbrug havde større risiko<br />

for at udvikle et kronisk alkoholmisbrug.<br />

Et andet interessant fund er,<br />

at mange af dem, der misbrugte<br />

alkohol, hverken udviklede<br />

afhængighed eller afgik<br />

ved døden, selvom de vedblev<br />

at misbruge alkohol i<br />

årevis. Gruppen rapporterede<br />

dog om helbredsproblemer,<br />

lavt selvværd og familiære<br />

vanskeligheder.<br />

Kilder:<br />

Dorte Hecksher:<br />

Nyhedsbrev for Rusmiddelforskning,<br />

3/2003<br />

George E. Valiant:<br />

“A 60-year follow-up of alcoholic<br />

men”: Addiction, 2003<br />

(98), side 1043-1051.<br />

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 15


Fra Tema Aklohol<br />

Satspuljeforliget<br />

Med efterårets forlig blev de første skridt taget hen imod en hårdt tiltrængt<br />

udbygning på alkoholområdet<br />

Af temaleder Peer Aarestrup<br />

Ioktober måned indgik partierne<br />

bag satspuljen et nyt<br />

forlig, som omfatter årene<br />

2004-2007. Med forliget har<br />

partierne ønsket at styrke indsatsen<br />

for udsatte grupper og<br />

handicappede samt at øge indsatsen<br />

for at begrænse<br />

virkningerne af negativ social<br />

arv. Samtidig med forliget har<br />

Økonomistyrelsen udarbejdet<br />

en vejledning, der skal sikre<br />

større gennemsigtighed i administrationen<br />

af midlernes anvendelse.<br />

Rådet for Socialt Udsatte har i<br />

deres første årsrapport givet<br />

udtryk for, at regeringens handlingsprogram<br />

for de udsatte<br />

grupper, ”Det fælles ansvar”,<br />

for så vidt er et godt papir, men<br />

at det ikke er realistisk nok. Det<br />

gælder ikke mindst på alkoholbehandlingsområdet,<br />

hvor der<br />

er et stort kapacitetsproblem.<br />

Også arbejdsgruppen bag den<br />

såkaldte Kornumrapport<br />

(2002), der kortlagde det offentliges<br />

indsats på alkoholområdet,<br />

har vurderet, at kvaliteten<br />

og omfanget af konkrete<br />

alkoholbehandlingstilbud bør<br />

øges, og at der skal oprustes<br />

med hensyn til både evaluering<br />

og dokumentation af indsatsen.<br />

Med satspuljeforliget er der taget<br />

et første skridt til en udbygning<br />

på alkoholområdet. Forliget<br />

gav ganske vist ikke den<br />

alkoholbehandlingsgaranti, som<br />

mange havde ønsket. Men i stedet<br />

introducerer forligsaftalen,<br />

hvad der kaldes ”Vejen mod en<br />

alkoholbehandlingsgaranti”.<br />

I første omgang ønsker man at<br />

foretage ”en grundig undersøgelse<br />

af udbygningsbehovet”,<br />

hedder det. Denne undersøgelse<br />

skal så danne beslutningsgrundlag<br />

for fastsættelsen<br />

af tidspunktet for indførelse af<br />

behandlingsgaranti.<br />

Også i kroner og øre er der noget<br />

at hente. I 2004 tilføres<br />

området 20 mio. kr. til en øget<br />

indsats. Og i perioden 2005-07<br />

afsættes hvert år 40 mio. kr.,<br />

svarende til en ca. 25 % forøgelse<br />

af det samlede behandlingsbudget<br />

for amterne (inkl.<br />

behandlingen i regi af H:S).<br />

Samlet vil man, for de sidste tre<br />

år i perioden, nå til en størrelsesorden<br />

på 200 mio. kr. årligt.<br />

Ifølge aftalen skal midlerne bruges<br />

til både at styrke den sociale<br />

indsats på området og til at<br />

øge kapaciteten på såvel døgnsom<br />

dagbehandlingsområdet.<br />

Der skal desuden arbejdes på at<br />

udvikle og dokumentere kvaliteten<br />

i de forskellige behandlingsformer.<br />

Ikke mindst det tilsigtede løft til<br />

dagbehandlingen er interessant.<br />

Amterne har traditionelt ikke<br />

prioriteret dagbehandlingen,<br />

men de senere år er formen begyndt<br />

at udvikle sig i det amtslige<br />

behandlingssystem. Det er<br />

der god mening i. Dagbehandling<br />

er en meget anden behandlingsform<br />

end ambulant behandling,<br />

og den retter sig mod<br />

en anden målgruppe en døgntilbudene<br />

gør.<br />

En forøgelse af ressourcerne til<br />

dagbehandling i offentligt regi<br />

vil uden tvivl svare til mange<br />

brugeres behov og stille krav<br />

om,at amterne udvikler denne<br />

form mere. Det kan fx gøres<br />

som svar på kommunernes behov<br />

for at sætte ind med mere<br />

brede sociale løsninger,og derved<br />

styrke det sektorsamarbejde,der<br />

fortsat er meget brug<br />

for at udbygge – mens vi venter<br />

på resultatet af Strukturkommissionens<br />

arbejde,som måske<br />

vil ændre hele landskabet.<br />

TEMA: ALKOHOL<br />

VFC<br />

socialt udsatte<br />

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!