Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen
Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen
Depressioner hos misbrugere - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nummer 11 · 3. årgang · December 2003<br />
<strong>Depressioner</strong> <strong>hos</strong><br />
<strong>misbrugere</strong><br />
<strong>Depressioner</strong> er hyppige <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong>.<br />
Men sammenhængen er kompleks. Side 3<br />
Eks<strong>misbrugere</strong> som<br />
rusmiddelmedarbejdere<br />
Tidligere <strong>misbrugere</strong> har på godt og ondt<br />
særlige forudsætninger for en ansættelse på<br />
rusmiddelområdet. Side 6<br />
Fra tanke til handling<br />
Nyt projekt for unge <strong>misbrugere</strong> kombinerer<br />
idræt og selvudvikling. Side 10<br />
Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol<br />
TEMA: ALKOHOL<br />
VFC<br />
socialt udsatte
11/2003<br />
NYTTIGT LINK<br />
www.nc2.net<br />
Alkoholviden.dk<br />
Nr. 11, 3. årgang, december 2003<br />
Nordisk Campbell Center (NC2) blev etableret sidste<br />
år som et datterselskab i Socialforskningsinstituttet<br />
(SFI). NC2 har til formål at udvikle social- og velfærdspolitikkens<br />
kvalitet ved at producere, formidle<br />
og opdatere forskningsbaseret viden om sociale<br />
programmers virkning. Centret henvender sig til et<br />
bredt udsnit af praktikere inden for social- og velfærdsområdet<br />
i hele Norden.<br />
VFC Socialt Udsatte<br />
Tema: Alkohol<br />
Suhmsgade 3<br />
1125 København K<br />
Tlf. 3317 0900<br />
E-mail: sab@vfcudsatte.dk<br />
www.alkoholviden.dk<br />
www.vfcudsatte.dk<br />
Redaktion:<br />
Temaleder Peer Aarestrup (ansv.)<br />
Susanne Bertram (redaktør)<br />
Layout: www.united.as<br />
Tryk: Dami Tryk<br />
Oplag: 2000<br />
ISSN: 1601-1694<br />
Alkoholviden.dk er i 2003 gratis<br />
og sendes til kommuner, amter<br />
og institutioner inden for<br />
alkoholverdenen.<br />
Bladet kan downloades fra hjemmesiden:<br />
www.alkoholviden.dk<br />
Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis<br />
redaktionens opfattelse.<br />
At skabe en klient<br />
BOGUDGIVELSER<br />
”At skabe en klient” er titlen på en ny antologi, der<br />
fokuserer på, hvordan velfærdsinstitutioner sætter<br />
nogle bestemte – og begrænsende – rammer for mødet<br />
mellem klient og system. Syv forskere viser,<br />
hvordan institutionelle og forskellige klienttyper er<br />
nært forbundne størrelser. Med udgangspunkt i analyser<br />
af en række konkrete cases flyttes fokus fra<br />
individet – klienten – til institutionerne, hvori det sociale<br />
arbejde foregår. Blandt de cases, der tages op,<br />
er historier om personer med alkoholproblemer, klagesager,<br />
hjemløse og ”farlige” forældre. Bogens teoretiske<br />
afsæt er institutionsteori kombineret med<br />
symbolsk interaktionisme.<br />
Margaretha Järvinen<br />
og Nanna Mik-Meyer<br />
(red.): At skabe en<br />
klient. Institutionelle<br />
identiteter i socialt arbejde,<br />
Hans Reitzel,<br />
2003, 245 sider,<br />
250 kr.<br />
Dobbelt opp<br />
En kortlægning i 1999 anslog,<br />
at der på dette tidspunkt var<br />
ca. 4000 personer i Norge med<br />
et vedvarende misbrug af stoffer<br />
eller alkohol og en alvorlig<br />
psykisk lidelse. ”Dobbelt OPP –<br />
om psykiske lidelser og rusmisbruk”<br />
er titlen på en norsk bog,<br />
der tager fat i nogle af de problemstillinger,<br />
der knytter sig<br />
til personer med sådanne dobbeltdiagnoser.<br />
Bogen fokuserer på de behov,<br />
for hjælp, disse grupper har, og<br />
giver desuden en beskrivelse af<br />
forskellige typer tiltag på området.<br />
Reidunn Evjen, Tone Øiern,<br />
Knut Boe Kielland: Dobbelt<br />
OPP. Om psykiske lidelser og<br />
rusmisbruk. Universitetsforlaget,<br />
2003, 240 sider. Kan bestilles<br />
via:<br />
www.universitetsforlaget.no<br />
2 Alkoholviden.dk<br />
· nummer 10 · 3. årgang · september 2003
<strong>Depressioner</strong> <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong><br />
Sammenhængen mellem misbrug og depressioner er kompleks. Men ét synes klart: Der er ingen grund<br />
til at lade være med at behandle en depression, fordi personen er misbruger<br />
Fortalere for at depressioner er stofinducerede<br />
kan hælde til en af to forklaringer.<br />
Af cand.psych., ph.d.-studerende Morten<br />
Hesse, Center for Rusmiddelforskning<br />
Den ene er, at der er en biologisk<br />
sammenhæng mellem stofforbruget og<br />
Det er almindeligt at symptomer på depressionen. Det er således velkendt, at<br />
depressioner findes sammen med tømmermænd efter en kraftig rus kan<br />
misbrug. <strong>Depressioner</strong> er samtidig indebære tristhed og selvmedlidenhed.<br />
en af de hyppigste lidelser i mange befolkningsundersøgelser,<br />
og behandling sion <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong> er en form for kro-<br />
Man kan således forestille sig, at depres-<br />
med antidepressiv medicin er en af de nisk ”bondeanger”, hvor hjernen efterhånden<br />
er blevet så påvirket af alkohol, at<br />
hurtigst voksende behandlingsformer.<br />
Men er depression en årsag til eller en effekt<br />
af at have et misbrug? Behandlerverløs,<br />
alene fordi hjernekemien er i uba-<br />
man uden alkohol oplever sig trist og håbdenen<br />
er splittet imellem fortalere for, at lance.<br />
<strong>misbrugere</strong> bruger alkohol eller andre<br />
stoffer til at regulere følelsesmæssige En anden model for, hvordan alkohol og<br />
problemer og fortalere for, at forbruget af andre rusmidler kan medføre depression,<br />
rusmidler medfører de følelsesmæssige er mere social og forfægtes bl.a. af<br />
problemer.<br />
mange, der går ind for Minnesotamodellen:<br />
Man starter med at bruge rusmidler,<br />
Tre hypoteser<br />
fordi det er sjovt og hyggeligt, fortsætter,<br />
Fortalere for selvmedicineringshypotesen fordi man har en tilbøjelighed til afhængighed,<br />
og får til sidst så mange ubehage-<br />
er hyppigt personer, der arbejder psykoterapeutisk,<br />
eksempelvis ud fra en psykoanalytisk<br />
tilgang til misbrug, hvor brug af bliver trist og ulykkelig.<br />
lige konsekvenser af misbruget, at man<br />
stoffer eller alkohol opfattes som en forsvarsmekanisme<br />
– en måde at undgå at Mange behandlere vil i dag argumentere<br />
blive konfronteret med følelsesmæssige for, at alle disse tre modeller kan findes i<br />
problemer. Den deprimerede kan opdage, virkeligheden, men at ingen af dem gælder<br />
for alle: Nogle har således en kronisk<br />
at det bliver muligt at tage en ”ferie” fra<br />
de følelsesmæssige problemer, hvis blot depressiv tilstand, eksempelvis forårsaget<br />
han eller hun beruser sig.<br />
af en traumatisk opvækst, som kan medføre<br />
misbrugsproblemer, mens andre kan<br />
Der er imidlertid også andre måder, have en biologisk tilbøjelighed til at udvikle<br />
depressioner, som let udløses af et<br />
hvorpå depression kan tænkes at medføre<br />
problemer med rusmidler. De depressive misbrug.<br />
tanker og følelser kan således gøre, at<br />
man er mere ligeglad med sig selv, eller Mønsteret i normalbefolkningen<br />
føler sig mindre stærk i forhold til at begrænse<br />
sig selv.<br />
der er sammenhænge mellem<br />
De fleste befolkningsstudier har vist, at<br />
depression<br />
på et tidspunkt og senere rusmiddelproblemer.<br />
Sådanne undersøgelser er typisk<br />
designet således, at har deres styrke i repræsentativiteten,<br />
altså at det er det almindelige<br />
billede, de viser. De behøver<br />
imidlertid ikke at være repræsentative<br />
også for specielle grupper, såsom de<br />
grupper der søger behandling.<br />
Bl.a. har der været undersøgelser,der viser:<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 3<br />
●<br />
●<br />
●<br />
Depression forudsiger flere ”drukture”<br />
<strong>hos</strong> kvinder<br />
Forøget risiko for udvikling af afhængighed<br />
<strong>hos</strong> personer med et<br />
stort alkohol- eller stofforbrug<br />
Forøget dødelighed <strong>hos</strong> personer<br />
med et stort alkoholforbrug<br />
Få undersøgelser har vist en langtidssammenhæng<br />
mellem alkoholforbrug eller<br />
stofforbrug og senere depressioner. I den<br />
almindelige befolkning ser det således ud<br />
som om, selvmedicineringshypotesen passer<br />
bedre med virkeligheden end hypotesen<br />
om, at rusmidler medfører depressioner.<br />
Til gengæld er det fundet, at<br />
storforbrug af alkohol og stoffer er en risikofaktor<br />
for selvmord <strong>hos</strong> deprimerede<br />
patienter. I denne forstand kan rusmidler<br />
altså udgøre en særdeles alvorlig komplicerende<br />
faktor i forhold til en depressiv<br />
tilstand.<br />
Mønsteret <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong><br />
Et langt mere komplekst billede findes<br />
<strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong> i behandling. Der er<br />
mange flere depressioner og andre følelsesmæssige<br />
problemer blandt <strong>misbrugere</strong><br />
i behandling end blandt <strong>misbrugere</strong>, der<br />
➔
» Der er mange flere depressioner blandt <strong>misbrugere</strong> i behandling<br />
end blandt <strong>misbrugere</strong>, der ikke søger behandling. «<br />
ikke søger behandling. Denne forskel kan<br />
bedst forklares ved, at de fleste først søger<br />
hjælp, når problemerne får en vis<br />
tyngde.<br />
Men hvilken betydning har så depressionen<br />
for behandlingsforløbet: Medfører behovet<br />
for selvmedicinering, at <strong>misbrugere</strong><br />
med depressioner har et dårligere forløb?<br />
Har deprimerede <strong>misbrugere</strong> behov for<br />
antidepressiv medicin for at kunne klare<br />
sig lige så godt som andre? Eller klarer<br />
deprimerede sig lige så godt som andre?<br />
Undersøgelserne er næsten lige delt<br />
mellem studier, der viser, at deprimerede<br />
<strong>misbrugere</strong> har et sværere forløb end<br />
ikke-deprimerede, undersøgelser der ikke<br />
viser nogen forskel på deprimerede og<br />
ikke-deprimerede, og undersøgelser, der<br />
rent faktisk viser, at det kan være en fordel<br />
at være deprimeret, hvis man vil ud af<br />
et misbrug.<br />
Det synes her at være afgørende for billedet,hvornår<br />
i behandlingsforløbet depressionen<br />
måles. Måles depression i forbindelse<br />
med indskrivning i behandling,<br />
synes der oftest at være neutrale eller<br />
meget svage sammenhænge mellem depression<br />
og resultaterne af behandling.<br />
Måles den senere i forløbet er der imidlertid<br />
stærkere sammenhænge: Eksempelvis<br />
har mange undersøgelser,hvor man har<br />
målt depression efter endt døgnbehandling<br />
ved overførsel til efterbehandling,<br />
vist,at de deprimerede oftere end de øvrige<br />
har haft fortsatte misbrugsproblemer.<br />
Også disse sammenhænge kan forstås på<br />
mange måder. Det kan være udtryk for, at<br />
de, der har depressive symptomer ved udskrivning<br />
fra døgnbehandling har en mere<br />
egentlig eller kronisk depression, og derfor<br />
falder tilbage i deres misbrug, fordi de<br />
ikke kan udholde livet uden alkohol. De<br />
øvrige, hvor depressionerne går over, kan<br />
så tænkes at have haft et mindre kronisk<br />
depressivt billede, eksempelvis forårsaget<br />
af misbruget eller mere tilfældigt. Men<br />
der kan også tænkes helt andre forkla-<br />
4<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003
» Depression synes at fungere som en risikofaktor for udvikling af<br />
alkoholproblemer og problemer med andre rusmidler. «<br />
ringer. Lad os forestille os en misbruger,<br />
der har gennemgået en krævende og<br />
langvarig behandling, men som ikke føler<br />
sig i stand til at modstå fristelsen til at<br />
drikke. Og som måske har oplevet tilbagefald<br />
i løbet af behandlingen, med yderligere<br />
demoralisering til følge. En sådan<br />
person kan måske føle sig deprimeret og<br />
skuffet over ikke at kunne kontrollere sig<br />
selv. Her skyldes sammenhængen mellem<br />
depression ved enden af behandlingsforløbet<br />
og det senere dårlige resultat altså<br />
ikke blot depressionen i sig selv, men depressionen<br />
bliver blot et udtryk for frustration<br />
og skuffelse over det mislykkede<br />
behandlingsresultat. Og det er det mangelfulde<br />
udbytte af behandlingen, snarere<br />
end selve depressionen, der er årsag til,<br />
at <strong>misbrugere</strong>n fortsætter med at drikke.<br />
Antidepressiv medicin<br />
Center for Rusmiddelforskning har gennemgået<br />
litteraturen vedrørende antidepressiv<br />
medicin til <strong>misbrugere</strong>. Vi fandt<br />
i alt ni undersøgelser af en rimelig kvalitet,<br />
som kunne belyse, hvorvidt medicinsk<br />
behandling af depression førte til et bedre<br />
misbrugsresultat sammenlignet med kalktabletter.<br />
Undersøgelserne inkluderede<br />
flere slags medicin, flere slags misbrug<br />
(alkohol, kokain, blandingsmisbrug), og<br />
forskellige grader af depression fra de<br />
lette til de meget svære, akut selvmordstruede.<br />
Den overordnede konklusion var, at der så<br />
ud til at være en lille effekt på misbruget<br />
målt som antallet af mennesker, der har<br />
en stor reduktion eller fastholder alkoholeller<br />
stoffrihed. Denne effekt var størst,<br />
hvis der ikke samtidig blev givet terapi,<br />
formodentlig fordi personer, der ikke samtidig<br />
fik terapi, reelt slet ikke fik nogen<br />
som helst behandling, og derfor havde et<br />
markant dårligere udbytte, hvis de fik<br />
kalktabletter i stedet for aktiv medicin.<br />
Forskellen var helt marginal, når der samtidig<br />
blev givet kognitiv terapi, hvor det<br />
altså ikke så ud til, at der var nogen yderligere<br />
effekt i oveni at give medicin. Den<br />
største forskel på medicin og kalktabletter<br />
blev fundet, hvor der ikke blev givet<br />
psykosocial behandling ved siden af medicineringen.<br />
Endvidere så det ud til, at de undersøgelser,<br />
der viste størst effekt, var tilrettelagt<br />
sådan, at det var svært at sige noget<br />
om deres relevans for almindelig praksis.<br />
Forskellen synes at være så lille, at man<br />
ikke rutinemæssigt skal behandle <strong>misbrugere</strong><br />
med antidepressiv medicin, selv om<br />
der synes at være en depression til stede,<br />
med mindre patienten ønsker behandling<br />
for depressionen, eller ikke får det bedre<br />
med sine depressive symptomer i et terapeutisk<br />
behandlingsforløb.<br />
Hvis patienten imidlertid ikke ønsker et terapeutisk<br />
behandlingsforløb,af praktiske<br />
grunde er forhindret i at deltage i et sådant,eller<br />
ikke profiterer af tilbudet,synes<br />
det,som om den deprimerede misbruger<br />
kan have gavn af antidepressiv medicin,<br />
både med henblik på at reducere eller<br />
standse misbruget og med henblik på<br />
selve depressionen. Her synes forskellene<br />
på præparater at være lille,og det forekommer<br />
derfor mest fornuftigt at vælge<br />
præparater til <strong>misbrugere</strong> på samme måde<br />
som man vælger antidepressiv medicin til<br />
andre,det vil sige efter færrest mulige bivirkninger<br />
og størst mulig effekt ud fra<br />
den pågældende patients symptomer.<br />
Der var ikke forskel på undersøgelser med<br />
patienter, der var aktivt misbrugende ved<br />
behandlingens start, patienter i metadonbehandling<br />
og patienter, der var stoffri<br />
ved behandlingens start. I alle tilfælde sås<br />
en parallel forbedring ved medicinering,<br />
og i alle tilfælde var denne forbedring helt<br />
ubetydelig, når der sammen med medicinen<br />
var kognitiv terapi. Kort sagt: Både<br />
medicinsk og terapeutisk behandling viste<br />
sig hver for sig effektive, men der var ikke<br />
nogen ekstra gevinst ved at kombinere de<br />
to behandlingsformer.<br />
Komplekst billede<br />
Billedet af misbrug og depressioner er<br />
mere komplekst, end man kunne fristes til<br />
at tro: Depression synes at fungere som<br />
en risikofaktor for udvikling af alkoholproblemer<br />
og problemer med andre rusmidler.<br />
Behandling af depressioner <strong>hos</strong> <strong>misbrugere</strong><br />
synes at kunne hjælpe<br />
<strong>misbrugere</strong>n til både at få det bedre følelsesmæssigt<br />
og at kunne reducere misbrugsproblemet.<br />
Der er derfor ingen<br />
grund til at lade depressionen være, fordi<br />
en person er misbruger. Samtidig synes<br />
svære følelsesmæssige reaktioner <strong>hos</strong><br />
<strong>misbrugere</strong> også at kunne være forbundet<br />
med en bedre prognose, fordi de kan få<br />
<strong>misbrugere</strong>n til at opsøge hjælp med problemerne.<br />
Oplysninger om de kilder, der ligger<br />
til grund for artiklen, fås ved henvendelse<br />
til forfatteren på e-mail:<br />
mortenhesse@crf.dk<br />
5<br />
Alkoholviden.dk Alkoholviden.dk · nummer · nummer 1110 · 3. · 3. årgang årgang · December · December 2003 2003
» I undersøgelsen tegner der sig et billede af en række kompetencer<br />
<strong>hos</strong> eks<strong>misbrugere</strong>. Først og fremmest er der tale om en social<br />
kompetence «<br />
Fra ex’et til ex’er og proff<br />
Eks<strong>misbrugere</strong> har på godt og ondt særlige forudsætninger for at fungere som vejledere. Uddannelse<br />
kan transformere de personlige erfaringer til professionelle kompetencer<br />
Af seminarielærer Kirsten Sofiendal,<br />
studieleder for misbrugsvejlederuddannelsen<br />
ved Kolding Pædagogseminarium<br />
Det er i de seneste år blevet almindeligt<br />
at ansætte eks<strong>misbrugere</strong><br />
som medarbejdere og behandlere<br />
inden for rusmiddelområdet. Det sker angiveligt<br />
ud fra en antagelse om, at eks<strong>misbrugere</strong><br />
er særlig kompetente i arbejdet<br />
med <strong>misbrugere</strong>. I første omgang var<br />
det primært de private behandlingssteder<br />
inden for især Minnesotaorienteret behandling,<br />
som rekrutterede personer med<br />
egne misbrugserfaringer og til dels også<br />
”ideologisk rettroenhed”. Men senere er<br />
også det offentlige behandlingssystem<br />
begyndt at ansætte eks<strong>misbrugere</strong>. Samtidig<br />
kritiseres fra flere sider forestillingen<br />
om, at eks<strong>misbrugere</strong> i kraft af deres<br />
personlige erfaringer er særlig<br />
kompetente i arbejdet med <strong>misbrugere</strong>.<br />
Væsentlige forskelle<br />
I forbindelse med min masterafhandling i<br />
sundhedspædagogik satte jeg mig for at<br />
undersøge, om det var muligt at overskride<br />
denne enten-eller-tænkning.<br />
Undersøgelsen tog afsæt i en række interview<br />
af tidligere studerende på misbrugsvejlederuddannelsen<br />
med misbrugsbaggrund,<br />
deres ledere og udvalgte fagpersoner<br />
med en kritisk holdning til ansættelse<br />
af eks<strong>misbrugere</strong> inden for rusmiddelområdet.<br />
Et af formålene med undersøgelsen<br />
var at få indblik i, hvordan eks<strong>misbrugere</strong>s<br />
livsverdenserfaringer gennem uddannelse<br />
kan transformeres til professionelle<br />
kompetencer.<br />
Eks<strong>misbrugere</strong>s kompetencer<br />
I undersøgelsen tegner der sig et billede<br />
af en række kompetencer <strong>hos</strong> eks<strong>misbrugere</strong>.<br />
Først og fremmest er der tale om en<br />
social kompetence, der viser sig som en<br />
evne til at færdes naturligt i misbrugsmiljøerne<br />
og til at opnå kontakt med misbrugerne.<br />
Niels Danstrup, leder af Fredericia<br />
Misbrugscenter, anfører i sit interview, at<br />
eks<strong>misbrugere</strong>n fungerer som ”miljøtolk”.<br />
En anden informant, Ib Hansen, leder af<br />
Fyns Amts behandlingscenter for unge,<br />
bemærker: ”Eksmisbrugerne har nogle<br />
forudsætninger for at leve sig ind i nogle<br />
kroge af mennesketilværelsen, hvor vi andre<br />
måske har knap de samme forudsætninger”.<br />
Der er også tale om en intuitiv<br />
kompetence, der handler om eks<strong>misbrugere</strong>ns<br />
evne til at iagttage og reagere på<br />
<strong>misbrugere</strong>ns signaler. Med sin intuitive<br />
Der skelnes i undersøgelsen ikke mellem stof- og alkoholmisbrug, selv om der i<br />
praksis er væsentlige forskelle, idet alkohol<strong>misbrugere</strong>n ofte har haft en tilværelse<br />
med uddannelse, arbejde og familie før misbruget tog overhånd, mens stof<strong>misbrugere</strong>n<br />
i mange tilfælde ikke har haft opbygget en selvstændig voksentilværelse<br />
inden for samfundets normer, inden misbruget begyndte.<br />
kompetence eller ”tavse kundskab” trækker<br />
eks<strong>misbrugere</strong>n på noget, vedkommende<br />
har oplevet og internaliseret på en<br />
ikke-refleksiv måde. Som et eksempel på<br />
dette nævner Niels Danstrup en oplevelse<br />
fra en sommerhusafgiftning, hvor medarbejderne<br />
på skift er af sted en uge af<br />
gangen. Ved skiftet efter den første uge<br />
syntes de faguddannede, at det gik vældig<br />
godt, mens eks’eren straks ved ankomsten<br />
til sommerhuset kunne fornemme, at<br />
der var et eller andet galt bag om ”alle de<br />
fine gruppeterapier”. Den intuitive kompetence<br />
beskrives af flere i undersøgelsen<br />
som en ”finfølelsesfornemmelse” eller<br />
som Poul Friborg, leder af behandlingsstedet<br />
Taukærgaard, udtrykker det, så har<br />
eks<strong>misbrugere</strong>n en ”finere sansning af,<br />
hvornår man (klienten) er på vej over i<br />
tilbagefaldet”.<br />
Flere taler også om eks<strong>misbrugere</strong>ns autenticitet<br />
og personlige intention med arbejdet.<br />
Eks<strong>misbrugere</strong>n er en ildsjæl,der<br />
brænder for at hjælpe andre i ”samme” situation,som<br />
den han eller hun selv har været<br />
i. Det at ”brænde” kan til gengæld også<br />
være hæmmende for den professionelle<br />
vejleder,idet det rummer risikoen for,at<br />
alternativer til ens egen vej ud af afhængighed<br />
overses,når man vejleder andre,eller<br />
at man simpelthen brænder ud. Her<br />
nævnes en faglig uddannelse som en foranstaltning,der<br />
kan mindske risikoen.<br />
Udvikling af professionalisme<br />
Undersøgelsen peger på tre væsentlige<br />
forudsætninger for at eks<strong>misbrugere</strong> kan<br />
udvikle professionelle kompetencer. Først<br />
og fremmest nævnes personlig udvikling<br />
og den tid, eks<strong>misbrugere</strong>n har brug for<br />
6 Alkoholviden.dk<br />
· nummer 11 · 3. årgang · December 2003
medarbejder skal være i besiddelse af en<br />
vis faglig viden, så vedkommende kan<br />
indgå på lige fod og i et ligeværdigt samarbejde<br />
med de øvrige tværfaglige medarbejdere.<br />
Der ligger også en beskyttelse af<br />
eks<strong>misbrugere</strong>n, idet vedkommende gennem<br />
faglighed kan få aflastet den personlige<br />
og private del. Dermed slipper eks<strong>misbrugere</strong>n<br />
for hele tiden at skulle bruge<br />
egne erfaringer, som primært er reflekteret<br />
gennem den meget personlige optik,<br />
der ligger i at ”sådan blev jeg ædru/stoffri”.<br />
Som en af de tidligere studerende,<br />
Khaled, udtrykker det: ”på et eller andet<br />
tidspunkt løber man tør for guldkorn, hvis<br />
man ikke har en faglig uddannelse”.<br />
Transformation af erfaringer<br />
I diskussionen om de traditionelt faguddannede<br />
versus eksmisbrugerne med deres<br />
erfaringsviden hælder jeg mest mod<br />
en forståelse, der ser eks<strong>misbrugere</strong>n<br />
som en person, der i kraft af sine erfaringer<br />
har særlige kompetencer, men ikke<br />
nødvendigvis er særlig kompetent som<br />
vejleder. I undersøgelsen er der imidlertid<br />
tydelige tegn på, at erfaringer fra tiden<br />
som misbruger og behandling får ny forståelse<br />
og betydning undervejs i et uddannelsesforløb,<br />
og at eks<strong>misbrugere</strong><br />
gennem en faglig uddannelse kan transformere<br />
livsverdenserfaringer til professionelle<br />
kompetencer.<br />
at have været ædru/stoffri, inden vedkommende<br />
selv praktiserer som vejleder<br />
for andre. Der er tale om identitetsudvikling,<br />
hvor eks<strong>misbrugere</strong>n går fra en misbrugeridentitet<br />
til en eksmisbrugeridentitet<br />
til en mere faglig eller personlig<br />
identitet. ”De skal være kommet så langt<br />
ud over deres eget misbrug, at de ikke<br />
hele tiden skal jeg-relatere alt hvad de<br />
foretager sig, og det er noget, der sker<br />
over tid”, siger Niels Danstrup.<br />
Tiden i sig selv er dog ikke tilstrækkelig.<br />
Det er også nødvendigt, at eks<strong>misbrugere</strong>n<br />
har bearbejdet årsagerne til misbruget<br />
og den personlighed med tilhørende<br />
attituder, som er tillært under misbruget.<br />
I forhold til at optage ex-<strong>misbrugere</strong> på<br />
vejlederuddannelser er der her et etisk dilemma.<br />
For hvornår er der arbejdet nok<br />
med den personlige del? Hvornår er der<br />
tale om en helstøbt personlighed? Og<br />
hvem har definitionsretten og dermed<br />
magten over den terapeutiske relation?<br />
Salg af elastik i metermål kræver ifølge<br />
Storm P. en høj moral.<br />
Generelt peger informanterne på uddannelse<br />
som en forudsætning for at udvikle<br />
professionelle kompetencer. Ikke blot ud<br />
fra det synspunkt, at eks<strong>misbrugere</strong>n som<br />
Uddannelsens rolle bliver dermed at være<br />
den positive omverden eller det stillads,<br />
inden for hvilket eks<strong>misbrugere</strong>n kan reflektere<br />
over sin egen historie og sine<br />
egne grundantagelser, så der gives plads<br />
til mere indsigtsfulde perspektiver og mulighed<br />
for at handle på baggrund af ny<br />
forståelse. Herudover skal der arbejdes<br />
med den faglige del, der sikrer, at fremtidens<br />
medarbejdere ikke bevidstløst lirer<br />
en bestemt lektie af over for alle klienter.<br />
Undersøgelsen peger således på, at eks<strong>misbrugere</strong><br />
som gruppe har særlige vejlederkompetencer,<br />
og at der i vid udstrækning<br />
gennem særligt tilrettelagt<br />
uddannelse kan kompenseres for de åbenlyse<br />
svagheder, gruppen også har i forhold<br />
til at varetage opgaven.<br />
Kirsten Sofiendal: Fra ex’et til ex’er<br />
og proff. Ex-<strong>misbrugere</strong>s udvikling<br />
af professionelle vejlederkompetencer.<br />
58 sider, 2003. Masterafhandling<br />
i sundhedspædagogik,<br />
indleveret ved Danmarks Pædagogiske<br />
Universitet. Afhandlingen kan<br />
lånes på biblioteket via VFC Socialt<br />
Udsatte, tlf. 33 17 09 00.<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003<br />
7
Dr.phil. Jens Aage Bjørkøe,<br />
forstander på Kofoeds Skole.<br />
En uudtømmelig respekt<br />
Alkoholmisbrug er en af de helt store udstødelsesmekanismer i det<br />
danske samfund. Men den kan og bør modvirkes, mener man på Kofoeds<br />
Skole, hvor der arbejdes efter princippet: hjælp til selvhjælp<br />
Af dr.phil. Jens Aage Bjørkøe, forstander<br />
på Kofoeds Skole<br />
Er Jeppe arbejdsløs, forladt af kone<br />
og børn og måske uden hus og<br />
hjem, fordi han drikker? Eller drikker<br />
han, fordi han blev arbejdsløs, er<br />
smidt ud af konen eller kom i økonomiske<br />
vanskeligheder? Eller er det ”bare” forskellige<br />
sider af samme sag? Og hvis ja,<br />
hvad er ”sagen” så? De spørgsmål må<br />
man ofte stille sig, når man som på Kofoeds<br />
Skole møder mennesker, hvor misbruget<br />
er en del af problemkomplekset. Men<br />
vi får sjældent et svar, der indeholder nogen<br />
tydelighed.<br />
Misbrug som udstødelsesfaktor<br />
Der er ingen tvivl om,at alkoholmisbrug<br />
er en de helt store udstødelsesmekanismer<br />
i det danske velfærdssamfund.<br />
Næsten alle borgere kender<br />
nogen med et for stort alkoholmisbrug.<br />
For nogle er det en bekendt,for andre<br />
en kollega,for atter andre et familiemedlem.<br />
For nogle er det dem selv. På<br />
Kofoeds Skole har vi 13 % elever med<br />
et registreret alkoholmisbrug – det er<br />
dem,der har erkendt deres problem i<br />
en sådan grad,at de fremlægger deres<br />
problem i deres officielle sagspapirer<br />
på skolen. Samtidig findes der et tilsvarende<br />
antal elever,som lever i et alkoholmisbrug<br />
uden at ville erkende det. I<br />
alt er ca. en fjerdedel af vore elever alkohol<strong>misbrugere</strong>.<br />
Det er et faktum,vi<br />
tager meget alvorligt,og som vi arbejder<br />
metodisk med i hverdagen.<br />
Når vi så skal forsøge at hjælpe,kan det<br />
nogle gange være en hjælp at fokusere på<br />
den diagnostiske tilgang med særligt henblik<br />
på misbrugsproblemet. Men denne mere<br />
tekniske tilgang er sjældent særligt frugtbar.<br />
Måske fordi mennesket ikke bare er et<br />
apparat - en brugt bil,der skal repareres.<br />
På Kofoeds Skole mener vi, at man kan og<br />
bør modvirke social udstødelse ved hjælp<br />
af en pædagogik og metode, som beror på<br />
"hjælp til selvhjælp". Vi har på skolen i<br />
København knap 3.500 elever årligt, og<br />
blandt dem findes mange former for udstødelse:<br />
Først og fremmest udstødelse<br />
fra arbejdsmarkedet. Derudover ser vi<br />
kulturel udstødelse på grund af manglende<br />
integration i det danske samfund.<br />
Og så oplever vi på mange parametre den<br />
sociale udstødelse, der viser sig i en<br />
mangfoldighed af former: dårlige sociale<br />
færdigheder, manglende netværk, psykiske<br />
problemer, fysiske handikap, dårlig<br />
uddannelse, analfabetisme, lavt selvværd,<br />
skilsmisse, vold, angst og ikke mindst alkohol-<br />
og hashmisbrug. Ofte trækker det<br />
ene det andet med sig.<br />
Fire indsatsniveauer<br />
Vi ved af erfaring, at den sociale udstødelse<br />
kan vendes til social integration og<br />
et styrket selvværd, når vi hjælper den<br />
enkelte elev med den rigtige metodik.<br />
Over for elever med alkoholproblemer arbejder<br />
vi med fire indsatsniveauer:<br />
Niveau 1) Eleven erkender et alkoholproblem<br />
og søger hjælp. Udløser som regel<br />
flere samtaler.<br />
Niveau 2) Eleven erkender ikke et alkoholproblem,<br />
men viser symptomer herpå.<br />
Udløser mange samtaler, hvor flere medarbejdere<br />
omkring eleven involveres.<br />
Niveau 3) Eleven er gået i behandling<br />
uden vores medvirken. Enten før indskrivning<br />
på skolen eller efter. Udløser ingen<br />
eller nogle samtaler.<br />
Niveau 4) Eleven fortier eller fortrænger<br />
et alkoholproblem, er ikke i behandling, og<br />
udviser ingen eller kun svage symptomer i<br />
dagligdagen på alkoholproblemer. Udløser<br />
ingen samtaler.<br />
Vort fokus ligger på niveau 1 og 2. Det er<br />
især løftet fra niveau 2 til niveau 1, som<br />
kræver noget særligt. Elever i niveau 2<br />
befinder sig i en zone, hvor de typisk er<br />
eller er ved at blive marginaliserede. De<br />
er godt i gang med at blive udstødt af deres<br />
netværk: kolleger, de bekendte i foreninger/fritidsaktiviteter,<br />
venner og familie<br />
bliver efterhånden trætte af alkoholikeren<br />
og lukker af over for ham. Konsekvenserne<br />
kommer i kraft af for eksempel<br />
udstødelse af fællesskabet, fyring og<br />
skilsmisse – og så er de på vej ud i den<br />
yderste marginalisering.<br />
Konkrete opgaver<br />
Når vi møder den enkelte elev, tager vi<br />
udgangspunkt i hans eller hendes individuelle<br />
situation. Ofte har eleven med et<br />
alkoholmisbrug en lang række nederlag<br />
bag sig og forholder sig opgivende, nervøst<br />
eller direkte modvilligt til tanken om<br />
at skabe sig selv et bedre liv. Når eleven<br />
på sit første besøg taler med en af vore<br />
socialrådgivere eller studievejledere,<br />
8<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003
spørges der ind til elevens ønsker og behov.<br />
Eleven starter herefter på et af vore<br />
værksteder eller på et undervisningsfag.<br />
Medarbejderne på værkstederne og i<br />
undervisningen lærer nu eleven at kende<br />
og kan, i samarbejde med eleven og rådgiveren,<br />
hele tiden give den rette udfordring<br />
og hjælp til eleven. Vi arbejder helhedsorienteret<br />
med eleven, hvilket vil sige, at<br />
vi også hjælper med at finde behandling,<br />
bolig eller anden hjælp, som vi ikke kan<br />
tilbyde inden for skolens rammer. Vi har<br />
også samarbejdsaftaler med forskellige<br />
institutioner for alkoholbehandling. Vi har<br />
erfaret, at mennesker har forskellige behov<br />
i forhold til alkoholbehandling, og at<br />
én metode således ikke kan anbefales generelt<br />
frem for en anden. Vi henviser bl.a.<br />
til AA-klubben på skolen, til Sundby Sygehus'<br />
Ambulatorium eller behandling efter<br />
Minnesotamodellen.<br />
Et andet væsentligt element i vor metode<br />
er,at det enkelte menneske mødes med en<br />
række konkrete opgaver. På Kofoeds Skole<br />
starter man ikke med analysen og terapien,men<br />
med Noget: Vi skaber en hverdag<br />
for eleven,hvor han ikke primært skal<br />
arbejde intellektuelt og selvrefleksivt med<br />
sin egen psykiske udvikling,men hvor han<br />
får stillet krav om at deltage i udførelsen<br />
af forskellige opgaver og skal arbejde<br />
sammen med andre. Eleven udvikler sig på<br />
den måde gennem empirisk erfaring med<br />
sine egne faglige og sociale evner.<br />
Enkel, men krævende<br />
Metoden er enkel,men krævende. Behandlingen<br />
af en elev med et alkoholmisbrug<br />
fordrer dygtige medarbejdere,som ser og<br />
taler med eleven hele tiden. Dér kan hverken<br />
sagsbehandlere eller læger hjælpe.<br />
Man må lære det enkelte menneske at<br />
kende og hele tiden støtte,opmuntre og<br />
udfordre på de rette tidspunkter. Der findes<br />
ikke nogen faste retningslinier.<br />
Vi forsøger hver eneste dag at hjælpe<br />
mennesker med et alkoholmisbrug ud fra<br />
et fundament af pædagogisk kvalitet. Det<br />
kan formuleres således:<br />
●<br />
●<br />
●<br />
●<br />
●<br />
Vi afbryder ikke forbindelsen, fordi<br />
man ankommer fuld til skolen.<br />
Vi accepterer ikke alkohol på skolen.<br />
Vi straffer ikke og giver ikke skyld.<br />
Vi opmuntrer og belønner med udgangspunkt<br />
i elevens konkrete oplevelser<br />
på skolen: "Se hvad du kan!".<br />
"Se hvor mange muligheder du har!".<br />
I elevens ædru perioder roser vi ham.<br />
På den måde vokser selvværdet, og<br />
derefter selvtilliden, og derefter selvansvarligheden.<br />
●<br />
●<br />
Hvis en elev har et ringe fremmøde,<br />
fortæller vi ham ikke, hvor dårligt det<br />
er af ham.<br />
Vi stiller krav på et niveau, eleven<br />
kan håndtere. Først starter eleven<br />
måske med et par timer om ugen på<br />
vort produktionsværksted. Efterhånden<br />
stilles større krav om tid og<br />
struktur, og vi opmuntrer eleven til at<br />
søge nye områder på skolen.<br />
Med disse metodikker kan man hjælpe<br />
mennesker ud af deres alkoholproblem.<br />
Der er ikke noget "simsalabim", som udløser<br />
den perfekte hjælp. Når man skræller<br />
ind til kernen, handler det om at give alkoholikeren<br />
en dyb erkendelse af, at han<br />
skal vælge mellem to ting: Destruktion og<br />
i sidste ende undergang eller livet. Livet<br />
kan man hjælpe med. Gennem nærvær, tillid,<br />
krav og en uudtømmelig respekt for<br />
det enkelte menneske.<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 9
» Alkoholen gør ham udadrettet, og han handler grænseoverskridende,<br />
når han har drukket. Denne adfærd oplever han som<br />
et problem. «<br />
Fra tanke til handling<br />
Et nyt projekt for unge <strong>misbrugere</strong> kombinerer idræt og selvudvikling. Ansvar for eget liv er<br />
behandlingens omdrejningspunkt.<br />
Af socialrådgiver, alkoholbehandler Rudi<br />
Andersen og pædagog, alkoholbehandler<br />
Anna-Grethe Nielsen, Alkoholbehandlingen<br />
i Ringkjøbing Amt.<br />
Peters historie: Peter – 24 år – henvender<br />
sig i Alkoholbehandlingen<br />
sammen med sin far efter henvisning<br />
fra egen læge. Peter har de sidste<br />
fem år haft et overforbrug af alkohol, de<br />
sidste to år som massivt drikkeri, uden<br />
han dog ved første henvendelse oplever<br />
det som et misbrug. Supplerer alkoholen<br />
med hash i weekender, og når han skal<br />
dulmes efter kritiske situationer. Alkoholen<br />
gør ham udadrettet, og han handler<br />
grænseoverskridende, når han har drukket.<br />
Denne adfærd oplever han som et<br />
problem. Flirter lidt med det kriminelle<br />
miljø. Har haft arbejde indtil for halvandet<br />
år siden, men er nu sygemeldt. Han isole-<br />
”Fra tanke til handling”<br />
●<br />
●<br />
●<br />
●<br />
“Fra tanke til handling” er et behandlingstilbud<br />
til unge mellem 18<br />
og 25 år med misbrug af alkohol<br />
og/eller hash.<br />
Projektet er treårigt.<br />
Projektet finansieres af Socialministeriets<br />
pulje om støtte til initiativer<br />
for socialt udsatte grupper<br />
og er tildelt 679.500 kr. i 2003,<br />
657.000 i 2004 kr. og 577.600 kr.<br />
i 2005.<br />
Projektet er forankret i Alkoholbehandlingen<br />
i Ringkjøbing Amt.<br />
rer sig, er opgivet af vennerne, kæreste<br />
og arbejdsplads – er selv opgivende og<br />
rådvild – og ved ikke nu, hvad han skal<br />
med sit liv.<br />
Specifikt behandlingskoncept<br />
I Alkoholbehandlingen i Ringkjøbing Amt<br />
har vi gennem de seneste år set historier<br />
som Peters hyppigere og hyppigere. Med<br />
dette i tankerne samt erfaringer om, at<br />
tidlig indsats over for alkohol<strong>misbrugere</strong><br />
og deres familier kan lykkes, anså vi det<br />
for formålstjenstligt at udfærdige et<br />
mere specifikt behandlingskoncept målrettet<br />
”ungegruppen”. Resultatet blev<br />
projektet ”Fra tanke til handling”, finansieret<br />
af Socialministeriet.<br />
Målet med projektet er primært et ophør<br />
af den unges misbrug, sekundært at de<br />
unge frem for at blive forsørget af det offentlige<br />
bliver aktører i eget liv og som<br />
resultat af projektforløbet får sporet sig<br />
ind på, hvilket job eller hvilken uddannelse<br />
de kunne tænke sig. Det er derfor<br />
vigtigt med et tæt samarbejde med de<br />
kommunale sagsbehandlere.<br />
Målgruppen<br />
Projektets målgruppe er unge mellem 18<br />
og 25 år,som har et alkohol/hashmisbrug,<br />
der gør,at de ikke kan komme videre i<br />
eget liv. Gruppen er karakteriseret ved:<br />
●<br />
●<br />
at de er unge, der efter skolen ikke<br />
er kommet videre med enten job eller<br />
uddannelse, og som eventuelt<br />
hænger fast i kontanthjælpssystemet<br />
på grund af andre problemer<br />
end ledighed<br />
at de ikke selv oplever, at der er tale<br />
●<br />
●<br />
om et egentligt behandlingskrævende<br />
misbrugsproblem, men snarere<br />
om et uhensigtsmæssigt overforbrug<br />
at de gennem livet ikke har fået opbygget<br />
en særlig stor selvværdsfølelse<br />
at de unge har vanskeligt ved at tro<br />
på og fastholde ansvaret for eget liv<br />
Omdrejningspunktet i behandlingen er<br />
netop, at den unge motiveres til at tage<br />
ansvar for deres egen tilværelse. Det er<br />
ofte de ydre omstændigheder, der får<br />
skylden for, at der drikkes eller ryges<br />
hash. Her arbejdes med eget ansvar for at<br />
ændre adfærd og misbrugsmønster.<br />
Behandlingsforløbet<br />
Behandlingsforløbet strækker sig over 14<br />
uger med tre ugentlige mødedage, hvoraf<br />
den ene bruges til idræt. Der er fra dag ét<br />
udformet et fast program over de 14 uger<br />
med detailbeskrivelse af hovedtemaerne<br />
for hver enkelt mødedag. Der er mødepligt,<br />
og den unge skal ringe afbud, såfremt<br />
han/hun er forhindret i at møde.<br />
Behandlingskonceptet er inddelt i to faser:<br />
I motivationsfasen (seks uger) arbejdes<br />
der med reduktion af misbruget, der<br />
skal være ophørt inden primærfasen. Der<br />
arbejdes med indsigtsgivende behandling<br />
med emner som identitet, selvværd, kommunikation<br />
samt misbrugsmønster og<br />
skadevirkninger. Målet er at få den unge<br />
til at opdage sammenhængen mellem de<br />
problemer, den unge oplever og den alkohol/hash,<br />
der indtages. I primærfasen<br />
(otte uger) arbejdes fortsat med indsigtsgivende<br />
behandling med hovedfokus på<br />
advarselstegn, højrisikosituationer og<br />
10 Alkoholviden.dk<br />
· nummer 11 · 3. årgang · December 2003
strategier mod tilbagefald. I både motivations-<br />
og primærfasen arbejdes gruppeterapeutisk<br />
dels med gruppeprocessen, dels<br />
med den enkeltes selvudvikling.<br />
I gennem hele behandlingsforløbet ser vi<br />
idrætten som et vigtigt led. Herigennem<br />
skabes ligeværdige og tillidsskabende<br />
rammer, der understøtter de positive relationer<br />
mellem kursisterne indbyrdes og<br />
mellem kursister og behandlere. Idrætten<br />
giver endvidere fysisk velvære, der giver<br />
overskud i forhold til det terapeutiske behandlingsarbejde.<br />
Vi har bevidst valgt at<br />
bruge almindeligt tilgængelige sportsaktiviteter<br />
– fodbold, badminton o.lign. – som<br />
findes i lokalsamfundene. Vores overbevisning<br />
er, at det ikke skal være grænseoverskridende<br />
sportsaktiviteter, da de<br />
unge i kraft af deres misbrug har haft rigeligt<br />
af grænseoverskridende oplevelser.<br />
Idrætsaktiviteterne tilpasses således, at<br />
det vil være realistisk for den unge at<br />
kunne skabe sig et netværk i en lokal forening,<br />
da vi anser dette for at være en af<br />
beskyttelsesfaktorerne i forhold til videre<br />
misbrug.<br />
Peters historie – igen<br />
Peter fik gennem projektet hold på sit<br />
misbrug og brudt sin isolation. Han er nu<br />
aktiv i den lokale idrætsforening og skal i<br />
gang med en HF med henblik på en<br />
videregående uddannelse. Han fortæller,<br />
at projektet gav ham sociale kompetencer,<br />
gav ham redskaber til at stoppe sit<br />
misbrug og til at leve sit eget liv, hvor han<br />
nu er i gang med at skabe et sundere netværk.<br />
Kort sagt: Han tager ansvar for sit<br />
eget liv.<br />
NYT FRA FORSKNINGEN<br />
Afhængighed og personlighedsforstyrrelse<br />
Forsknings- og formidlingsafdelingen på Ringgården<br />
har netop afsluttet en undersøgelse af<br />
indlagte alkohol<strong>misbrugere</strong> med psykiske lidelser<br />
af forskellig karakter. Ifølge Ringgårdens<br />
oplysninger udgør alkohol<strong>misbrugere</strong>,<br />
der samtidig er belastet af personlighedsforstyrrelser,<br />
omkring en tredjedel af det samlede<br />
ambulante klientel i amts regi og over<br />
halvdelen af klientellet på § 16-behandlingshjemmene.<br />
Der er således god grund til at<br />
være opmærksom på denne gruppe, der typisk<br />
medfører langt større behandlingsmæssige<br />
vanskeligheder end andre alkoholklienter.<br />
Undersøgelsen omfatter en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Behandlingsmetoderne<br />
for de to grupper er generelt ens med fokus på kognitivt baseret<br />
gruppeterapi samt struktureret tilbagefaldsforebyggelse og andre understøttende<br />
interventionsformer. Forsøgsgruppen har derudover modtaget behandling<br />
med en ny, kognitiv baseret metode med dobbeltfokus på afhængighed<br />
og personlighedsforstyrrelse.<br />
Undersøgelsen konkluderer, at personerne i forsøgsgruppen havde såvel en<br />
langt bedre gennemførelse og længere ædruelighedsperiode som en mindre<br />
personlighedsafvigende adfærd end kontrolgruppen.<br />
Undersøgelsen peger indirekte på, at det bør overvejes, om <strong>misbrugere</strong> med<br />
personlighedsforstyrrelser kan modtages til indlæggelse på landets behandlingshjem,<br />
forudsat at der sker en modifikation af behandlingen, så den tilpasses<br />
disse klienters særlige situation.<br />
Per Nielsen og Steffen Røjskjær: Behandling med dobbelt-fokus på afhængighed<br />
og personlighedsforstyrrelse – virkninger på alkohol<strong>misbrugere</strong>s gennemførelse<br />
og udbytte af døgnbehandling. Afd. for forskning og formidling.<br />
Ringgården, oktober 2003, 28 sider. Kan rekvireres ved henvendelse til Per<br />
Nielsen, Ringgården på tlf. 64 41 25 05. Se også www.ringgaarden.dk<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003<br />
11
Tilbage til mennesket<br />
I ethvert behandlingsforløb er det mennesker, der interagerer. Ny afhandling sætter fokus på<br />
relationen mellem alkoholbehandler og klient og dens betydning for behandlingens effekt<br />
Litteratur<br />
Hesse, Morten: ”Så se det dog i øjnene!”<br />
Om behandlersprog, behandlernes<br />
tænkning og den terapeutiske<br />
alliance. I Nyhedsbrev for<br />
Rusmiddelforskning, nr. 3, september<br />
2002.<br />
Hougaard, Esben: Psykoterapi teori<br />
og forskning. Dansk Psykologisk<br />
Forlag, 1996.<br />
Søgaard Nielsen, Anette: Mødet<br />
mellem to verdner. Patienter og behandlere<br />
i alkoholmisbrugsbehandlingen.<br />
Ph.d.-opgave ved Syddansk<br />
Universitetscenter, 2003.<br />
Af konsulent, mag.art. i psykologi<br />
Annalise Kongstad, VFC Socialt Udsatte:<br />
Tema alkohol<br />
Igennem tiderne har der været mange<br />
overvejelser om, hvad der virker i alkoholbehandling.<br />
Mange har gjort sig<br />
tanker om det, og mange tiltag er blevet<br />
forsøgt. Især uden for Danmarks grænser<br />
er der også foretaget adskillige undersøgelser<br />
af virkningen af forskellige tiltag,<br />
og der er blevet teoretiseret om, hvordan<br />
behandlingseffekt kan måles eller synliggøres.<br />
Gradvist er der blevet arbejdet<br />
frem mod en forståelse af, at nogle patienter<br />
passer bedre til visse typer af behandling,<br />
mens andre passer bedre til andre<br />
behandlingsformer. Det drejer sig<br />
derfor om at finde frem til hvilke karakteristika<br />
<strong>hos</strong> patienter, der gør dem bedst<br />
egnede til de forskellige behandlingsformer;<br />
det, der bliver kaldt matchning.<br />
Anderledes vinkel<br />
En lidt anderledes vinkel på alkoholbehandling<br />
bliver præsenteret af Anette Søgaard<br />
Nielsen i en ph.d.-afhandling med<br />
titlen ”Mødet mellem to verdner. Patienter<br />
og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen”.<br />
I korthed er pointen, at relationen<br />
mellem patient og behandler kan<br />
have betydning for, hvor vellykket behandlingen<br />
bliver.<br />
For at belyse relationen mellem behandler<br />
og klienter i alkoholbehandling har Søgaard<br />
Nielsen interviewet et tilfældigt udvalg<br />
på 27 klienter og deres i alt 14 behandlere<br />
i den ambulante alkoholbehandling<br />
i Fyns Amt. Interviewene blev foretaget<br />
to-fire måneder efter behandlingsstart.<br />
På det tidspunkt var fire af klienterne<br />
ophørt i behandlingen, og yderligere<br />
tre stoppede behandlingen efterfølgende.<br />
Søgaard Nielsen når frem til,at klienternes<br />
egenoplevelse og deres forventninger<br />
til behandlingen er en faktor,der bør tages<br />
højde for,når man skal finde ud af,hvilken<br />
behandling der egner sig til den aktuelle<br />
klient. Hun finder,at klienternes forståelse<br />
af alkoholmisbrug og deres oplevelse af<br />
deres eget misbrug har stor indflydelse på<br />
deres forventninger til behandlingen,og<br />
at det bør lede til,at også behandlerne<br />
forholder sig hertil: ”I ethvert nyt behandlingsforløb<br />
må behandleren besvare to<br />
spørgsmål: a) Hvilken fortælling befinder<br />
jeg mig i? For at besvare dette spørgsmål,<br />
må behandleren skabe sig et overblik over<br />
situationen. Dette leder til: b) Hvordan sikres<br />
det,at det i så høj grad som muligt er<br />
patientens fortælling,behandleren kommer<br />
til at kende – og ikke en fortælling,<br />
der er præget eller skabt af behandlerens<br />
tidligere erfaringer,præferencer,sorteringer<br />
og konklusioner?”<br />
Psykoterapiens erfaringer<br />
Mødet mellem behandler og klient, som<br />
Søgaard Nielsen beskæftiger sig med, har<br />
været genstand for stor interesse inden<br />
for psykoterapien. Her har det længe været<br />
antaget som en nødvendighed, at der<br />
er et positivt forhold mellem terapeut og<br />
klient. Esben Hougaard siger i sin bog<br />
”Psykoterapi teori og forskning” fra 1996<br />
således: ”Det at tale med en varm og forstående<br />
person er en vigtig kurativ bestanddel<br />
af alle former for psykoterapi”.<br />
Eftersom et positivt forhold mellem terapeut<br />
og klient har været forudsat, har<br />
psykoterapeutisk forskning også forsøgt<br />
at definere kernen i relationen. Det har<br />
imidlertid vist sig ikke at være så enkelt.<br />
Hougaard siger, at det er vanskeligt at<br />
finde frem til hvad, der er det betydningsfulde,<br />
og at forsøg på at afklare dette tenderer<br />
mod enten at blive uhensigtsmæssigt<br />
snævre eller alt for omfattende. Det,<br />
der volder problemer, er kompleksiteten i<br />
interpersonelle relationer. For at forenkle<br />
denne kompleksitet er det inden for nogle<br />
terapiretninger almindeligt, at terapeuten<br />
har været i terapi selv for at få større indsigt<br />
i egne problemer og reaktionsmønstre,<br />
således at disse i mindre grad påvirker<br />
terapien. Også cand. psych. Morten<br />
Hesse har været inde på problemstillingen.<br />
I artiklen ”’Så se det dog i øjnene!’<br />
Om behandlersprog, behandlernes<br />
12<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003
tænkning og den terapeutiske alliance”<br />
beskæftiger han sig med betydningen af<br />
behandlernes rolle. Han mener, at behandlere<br />
skal være opmærksomme på, hvordan<br />
deres forestillinger om medmennesker<br />
påvirker dem selv, og at behandlerne skal<br />
være lydhøre over for, hvordan klienterne<br />
forstår deres problemer, så de ikke gennem<br />
forudfattede meninger skaber et<br />
modsætningsforhold til klienterne.<br />
Den menneskelige faktor<br />
Det er en spændende tanke,at klientens<br />
oplevelse af behandleren spiller en væsentlig<br />
rolle for behandlingseffekten. Men tænker<br />
man de fulde konsekvenser af tanken<br />
igennem,repræsenterer den også noget af<br />
en udfordring for alkoholbehandlingen.<br />
Det vil betyde, at det konkrete udfald af<br />
behandlingsformer, hvis effekt der ellers<br />
menes at være dokumentation for, reelt er<br />
meget afhængige af, om den behandler,<br />
der mere eller mindre tilfældigt kommer<br />
til at personificere behandlingen i de enkelte<br />
behandlingsforløb, opnår en god relation<br />
til patienten. Og at dette igen<br />
grundlæggende afhænger af, om patienten<br />
oplever at kunne lide eller at have en<br />
god kontakt med behandleren – fx fordi de<br />
har en fælles forståelse af den problematik,<br />
der skal behandles. I sidste ende bliver<br />
det altså noget meget subjektivt, som<br />
det indtil videre ikke er muligt at måle,<br />
der tillægges en meget stor betydning for,<br />
om en behandling fungerer eller ej i de<br />
enkelte tilfælde. Det betyder selvfølgelig<br />
ikke, at behandlingsmetoden og behandlingsformen<br />
ingen betydning har, men at<br />
det er vigtigt at være opmærksom på, at<br />
det i ethvert behandlingsforløb er mennesker,<br />
der interagerer fra hver sin side –<br />
på den ene side som behandlere, der omsætter<br />
teori til praksis, og på den anden<br />
side som patienter, der søger hjælp i en<br />
behandling. Og det er nu engang ikke så<br />
enkelt hverken at kontrollere mennesker<br />
og menneskelige relationer eller at opsplitte<br />
dem i kategorier. Hverdagserfaringer,<br />
måske. Men altså hverdagserfaringer,<br />
som har konsekvenser for det<br />
menneskelige møde, som en alkoholbehandling<br />
også er.<br />
Spændende læsning<br />
For afslutningsvis at vende tilbage til<br />
Anette Søgaard Nielsens rapport, giver<br />
hun som én begrundelse for sin undersøgelse,<br />
at alkoholforskningen på nogle<br />
punkter er startet ”bagfra”. Fordi man har<br />
sprunget over de kvalitative undersøgelser,<br />
der kunne belyse bagvedliggende<br />
processer.<br />
Anette Søgaard Nielsens ”Mødet mellem<br />
to verdner. Patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen”<br />
udkommer i<br />
bogform inden for kort tid, og det er, som<br />
det forhåbentlig er fremgået, spændende<br />
læsning, der også beskæftiger sig med<br />
mange andre aspekter end dem, der her<br />
har været fremhævet.<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 13
NYE UDGIVELSER<br />
Nordisk alkoholpolitik<br />
Det norske Stein Rokkan Centre For<br />
Social Studies, Bergens Universitet,<br />
har udgivet et engelsksproget arbejdspapir<br />
med titlen Nordic Alcohol Policy<br />
and Globalization as a Changing Force.<br />
Papiret er et resultat af et halvårligt<br />
forskningsprojekt, udført af Lise Hellebø<br />
i regi af Nordiska Nämden för Alkohol-<br />
och Drogforskning (NAD). Projektets<br />
formål var at undersøge forandringer<br />
i den nordiske alkoholpolitik i<br />
lyset af globaliseringen, herunder hvordan<br />
nationale institutioner relaterer sig<br />
til internationale organisationer som<br />
World Trade Organization med potentiel<br />
indflydelse på alkoholpolitikken.<br />
Lise Hellebø: Nordic Alcohol Policy and Globalization as a Changing Force.<br />
Stein Rokkan Centre For Social Studies, Bergen University Research Foundation,<br />
2003. 32 sider. Rapporten kan bestilles på www.rokkansenteret.uib.no<br />
Tilbud til hjemløse i København<br />
Rådet for Socialt Udsatte har lavet en<br />
oversigt over tilbud til hjemløse i København.<br />
Oversigten findes i to versioner:<br />
Som et bundt robuste ”nøglekort”, samlet<br />
i en snor, og i form af en pjece i A4-format.<br />
Nøglekortene rummer oplysninger<br />
om ca. 40 steder i København, hvor hjemløse<br />
og socialt udsatte mennesker kan<br />
komme ind fra gaden uden visitation. Pjecen<br />
er mere omfattende og indeholder<br />
dels oplysninger om flere steder, dels<br />
flere informationer om hvert sted. Nøglekortene<br />
deles ud til hjemløse, mens pjecen<br />
er sendt til frivillige og professionelle,<br />
som arbejder inden for området.<br />
Hjemløse,<br />
<strong>misbrugere</strong><br />
og sindslidende<br />
Under overskriften ”Kvalitetskontrol<br />
af socialpolitikken” har<br />
Socialministeriet gennemført en<br />
række evalueringer af centrale<br />
socialpolitiske områder. Her i<br />
efteråret er udsendt en<br />
sammenfatning af nogle af<br />
hovedresultaterne fra den del af<br />
evalueringsprogrammet, der<br />
vedrører indsatsen for hjemløse,<br />
<strong>misbrugere</strong> og sindslidende.<br />
Hæftet indgår i en serie på fem<br />
publikationer.<br />
Hjemløse, <strong>misbrugere</strong> og sindslidende,<br />
50 sider, 50 kr. Kan købes<br />
ved henvendelse til Danmark.dk,<br />
tlf. 1881 eller<br />
www.netboghandel.dk. Publikationen<br />
kan også ses på Socialministeriets<br />
hjemmeside<br />
www.sm.dk.<br />
14<br />
Alkoholviden.dk<br />
· nummer 11 · 3. årgang · December 2003
NYT FRA CENTRET<br />
Ny IT-løsning<br />
Der er nu oprettet en foreløbig hjemmeside for centret på domænet<br />
www.vfcudsatte.dk. Den endelige version ventes færdig sidst på vinteren.<br />
De gamle centres hjemmesider, herunder www.alkoholviden.dk, vil<br />
fortsat være tilgængelige i overgangsperioden.<br />
Centret har også fået nyt fælles mailsystem her i<br />
efteråret. Samtlige mailadresser er annonceret på<br />
den nye hjemmeside. De nye mailadresser på Tema<br />
Alkohols medarbejdere kan desuden ses på<br />
www.alkoholviden.dk Post sendt til de gamle mailadresser<br />
vil dog foreløbig blive videresendt.<br />
Overblik over sociale tilbud<br />
NYT FRA DET OFFENTLIGE<br />
Amtsrådsforeningen har lanceret en ny database – Tilbudsoversigten<br />
– på sin hjemmeside. Databasen er en oversigt over de<br />
samtlige amtslige tilbud på socialområdet, herunder amternes<br />
dag- og døgntilbud til børn og unge, amtslige bo- og beskæftigelsestilbud<br />
til voksne samt private døgntilbud til børn, unge og<br />
voksne. Tilbudsoversigten er især ment som et redskab til amter<br />
og kommuner.<br />
Læs mere på www.arf.dk/socialomraadet/tilbudsoversigten<br />
Alkohol<strong>misbrugere</strong> fulgt i 60 år<br />
NYT FRA FORSKNINGEN<br />
Det er sjældent, at et misbrugsstudie<br />
løber over adskillige<br />
årtier. Men det er tilfældet<br />
med en amerikansk<br />
undersøgelse, hvor to grupper<br />
mænd er fulgt fra<br />
1940’erne til nutiden. De to<br />
grupper bestod af oprindeligt<br />
268 studerende fra Harvard<br />
og 456 socialt dårligere stillede<br />
mænd fra Boston. Via<br />
bl.a. interview og fysiske<br />
undersøgelser er deres helbredstilstand,<br />
alkoholforbrug<br />
og arbejdssituation blevet<br />
kortlagt med mellemrum.<br />
I løbet af hele undersøgelsesperioden<br />
var der 20 % af<br />
mændene fra collegegruppen,der<br />
på et tidspunkt opfyldte<br />
kriterierne for alkoholmisbrug<br />
(ifølge<br />
diagnosesystemet DSM-III). I<br />
Bostongruppen var det tilsvarende<br />
tal 31 %. Undersøgelsen<br />
viser flere paradoksale<br />
konklusioner. Bl.a. viste<br />
det sig,at de mænd,der tidligt<br />
var blevet svært afhængige,var<br />
socialt dårligt<br />
stillede og havde misbrug i<br />
familien,havde større sandsynlighed<br />
for at blive stabilt<br />
afholdende end andre mænd<br />
med alkoholproblemer. Tilsvarende<br />
gjaldt det,at <strong>misbrugere</strong><br />
med bl.a. høj uddannelse,gode<br />
sundhedsvaner<br />
og sen debut af minimalt<br />
misbrug havde større risiko<br />
for at udvikle et kronisk alkoholmisbrug.<br />
Et andet interessant fund er,<br />
at mange af dem, der misbrugte<br />
alkohol, hverken udviklede<br />
afhængighed eller afgik<br />
ved døden, selvom de vedblev<br />
at misbruge alkohol i<br />
årevis. Gruppen rapporterede<br />
dog om helbredsproblemer,<br />
lavt selvværd og familiære<br />
vanskeligheder.<br />
Kilder:<br />
Dorte Hecksher:<br />
Nyhedsbrev for Rusmiddelforskning,<br />
3/2003<br />
George E. Valiant:<br />
“A 60-year follow-up of alcoholic<br />
men”: Addiction, 2003<br />
(98), side 1043-1051.<br />
Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 15
Fra Tema Aklohol<br />
Satspuljeforliget<br />
Med efterårets forlig blev de første skridt taget hen imod en hårdt tiltrængt<br />
udbygning på alkoholområdet<br />
Af temaleder Peer Aarestrup<br />
Ioktober måned indgik partierne<br />
bag satspuljen et nyt<br />
forlig, som omfatter årene<br />
2004-2007. Med forliget har<br />
partierne ønsket at styrke indsatsen<br />
for udsatte grupper og<br />
handicappede samt at øge indsatsen<br />
for at begrænse<br />
virkningerne af negativ social<br />
arv. Samtidig med forliget har<br />
Økonomistyrelsen udarbejdet<br />
en vejledning, der skal sikre<br />
større gennemsigtighed i administrationen<br />
af midlernes anvendelse.<br />
Rådet for Socialt Udsatte har i<br />
deres første årsrapport givet<br />
udtryk for, at regeringens handlingsprogram<br />
for de udsatte<br />
grupper, ”Det fælles ansvar”,<br />
for så vidt er et godt papir, men<br />
at det ikke er realistisk nok. Det<br />
gælder ikke mindst på alkoholbehandlingsområdet,<br />
hvor der<br />
er et stort kapacitetsproblem.<br />
Også arbejdsgruppen bag den<br />
såkaldte Kornumrapport<br />
(2002), der kortlagde det offentliges<br />
indsats på alkoholområdet,<br />
har vurderet, at kvaliteten<br />
og omfanget af konkrete<br />
alkoholbehandlingstilbud bør<br />
øges, og at der skal oprustes<br />
med hensyn til både evaluering<br />
og dokumentation af indsatsen.<br />
Med satspuljeforliget er der taget<br />
et første skridt til en udbygning<br />
på alkoholområdet. Forliget<br />
gav ganske vist ikke den<br />
alkoholbehandlingsgaranti, som<br />
mange havde ønsket. Men i stedet<br />
introducerer forligsaftalen,<br />
hvad der kaldes ”Vejen mod en<br />
alkoholbehandlingsgaranti”.<br />
I første omgang ønsker man at<br />
foretage ”en grundig undersøgelse<br />
af udbygningsbehovet”,<br />
hedder det. Denne undersøgelse<br />
skal så danne beslutningsgrundlag<br />
for fastsættelsen<br />
af tidspunktet for indførelse af<br />
behandlingsgaranti.<br />
Også i kroner og øre er der noget<br />
at hente. I 2004 tilføres<br />
området 20 mio. kr. til en øget<br />
indsats. Og i perioden 2005-07<br />
afsættes hvert år 40 mio. kr.,<br />
svarende til en ca. 25 % forøgelse<br />
af det samlede behandlingsbudget<br />
for amterne (inkl.<br />
behandlingen i regi af H:S).<br />
Samlet vil man, for de sidste tre<br />
år i perioden, nå til en størrelsesorden<br />
på 200 mio. kr. årligt.<br />
Ifølge aftalen skal midlerne bruges<br />
til både at styrke den sociale<br />
indsats på området og til at<br />
øge kapaciteten på såvel døgnsom<br />
dagbehandlingsområdet.<br />
Der skal desuden arbejdes på at<br />
udvikle og dokumentere kvaliteten<br />
i de forskellige behandlingsformer.<br />
Ikke mindst det tilsigtede løft til<br />
dagbehandlingen er interessant.<br />
Amterne har traditionelt ikke<br />
prioriteret dagbehandlingen,<br />
men de senere år er formen begyndt<br />
at udvikle sig i det amtslige<br />
behandlingssystem. Det er<br />
der god mening i. Dagbehandling<br />
er en meget anden behandlingsform<br />
end ambulant behandling,<br />
og den retter sig mod<br />
en anden målgruppe en døgntilbudene<br />
gør.<br />
En forøgelse af ressourcerne til<br />
dagbehandling i offentligt regi<br />
vil uden tvivl svare til mange<br />
brugeres behov og stille krav<br />
om,at amterne udvikler denne<br />
form mere. Det kan fx gøres<br />
som svar på kommunernes behov<br />
for at sætte ind med mere<br />
brede sociale løsninger,og derved<br />
styrke det sektorsamarbejde,der<br />
fortsat er meget brug<br />
for at udbygge – mens vi venter<br />
på resultatet af Strukturkommissionens<br />
arbejde,som måske<br />
vil ændre hele landskabet.<br />
TEMA: ALKOHOL<br />
VFC<br />
socialt udsatte<br />
Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol