Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk
Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk
Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ernæringsmæssig potentiale som foder til søer<br />
Udvoksede søer har en veludviklet blind- og tyktarm, som gør dem i stand til at forgære og udnytte<br />
fiberrige fodermidler (Fernandez et al., 1986; Serena et al., 2008). Drægtige søer holdes på en relativt<br />
lav fodertildeling og har derfor behov for fyldende foder, som medfører en fornemmelse af mæthed,<br />
og som kan virke adfærdsregulerende. Pulpfraktionernes mæthedsfremmende effekt kan indikeres<br />
gennem kvældning (opsvulmning) og vandbindingskapacitet. Der var ikke væsentligt forskel mellem<br />
de forskellige fraktioners kvældning og vandbindingskapacitet, og resultaterne placerer roefraktionerne<br />
i en gruppe mellem kornprodukter i den lave ende og pektinfoder og sukkerroepulp i den<br />
høje ende. Det må derfor antages at de fire pulpe vil have en mæthedsfremmende effekt. Observationer<br />
fra forsøgets gennemførelse indikerede dog en mindre lyst til at æde top i forhold til rod fraktioner.<br />
Energiværdi<br />
Et centralt element i det Danske fodermiddelvurderingssystem til svin er beregningen af foderenheder<br />
(Tybirk et al., 2006). I beregningen af en foderenhed til søer (FEso) indgår kemiske analyser<br />
(Tabel 1) der er baseret på fire traditionelle kemiske analyser (tørstof, råaske, råprotein (N x 6,25)<br />
og råfedt) samt in vitro-analyserne enzym fordøjeligt organisk stof ved ileum (EFOSi) og enzym fordøjeligt<br />
organisk stof (EFOS) (Tabel 2). Enzymfordøjelighederne er bestemt in vitro ved tilpasninger<br />
af pH og enzymkomplekser således at forholdene simulerer fordøjelsesprocesserne i grisenes mave<br />
og tyndtarm indtil ileum (EFOSi) samt i hele fordøjelseskanalen inklusiv den mikrobielle omsætning i<br />
blind- og tyktarm (EFOS) (Boisen and Fernández, 1997). In vitro fordøjelighederne af organisk stof i<br />
pulpfraktionerne blev valideret af in vivo fordøjelighederne af organisk stof (tabel 3). Beregninger af<br />
pulp fraktionernes energimæssige værdi til søer viser følgende energiindhold: Rod A, 1,28; Rod C,<br />
1,22; Top A, 0,66 og Top C, 0,65 FEso/kg tørstof. De beregnede energiværdier blev valideret af de<br />
tilsyneladende fordøjeligheder af energi (tabel 3). Ved 4 kg rodpulp og 3 kg toppulp fik søerne dermed<br />
tildelt: rod A, 1,14; Rod C, 0,92; Top A, 0,46 og Top C, 0,39 FEso/d i pulp.<br />
Resultaterne for top fraktionerne stemmer overens med tabelværdier for grovfodermidler som sukkerroeaffald<br />
(vådt biprodukt fra roesukkerfremstilling) (0,65 FEso/kg tørstof), men henholdsvis lidt<br />
højere end tabelværdier for grønpiller (pelleteret snittet græs og kløver) (0,55 FE/kg tørstof) og lavere<br />
for roepiller (pelleteret biprodukt fra roesukkerfremstilling) (0,74 FEso/kg tørstof).<br />
Det er interessant at rod fraktionernes energiindhold er estimeret relativt højt. Disse værdier svarer<br />
til energiindholdet i byg og hvede på henholdsvis 1,22 og 1,33 FEso/kg tørstof. Enzymfordøjelighederne<br />
i rod fraktionerne viser at størstedelen af det organiske stof er fordøjeligt og dermed absorberbart<br />
i tyndtarmen. De høje enzymfordøjeligheder ved ileum (EFOSi) korrelerer godt med rod fraktionernes<br />
høje indhold af sukre og lave indhold af ikke-stivelses polysakkarider (NSP) og cellevægskulhydrater<br />
(NDF). Den ernæringsfysiologiske konsekvens af fodring med rod fraktionerne er en relativ<br />
stor glukose absorption og en relativ beskeden absorption af kortkædede fedtsyrer i sammenligning<br />
med andre grovfodermidler. Ud fra disse betragtninger kan rod fraktionerne siges at være mere<br />
et energifodermiddel på linje med korn end et grovfodermiddel.<br />
Proteinværdi<br />
Indholdet af råprotein var væsentligt højere i pulp fra top end fra rod fraktionerne (tabel 1). Som det<br />
ses af tabel 5 er aminosyreprofilen i top fraktionerne identisk med eller bedre end profilen i ideel<br />
protein (Boisen et al., 2000), hvorimod den relative koncentration af flere aminosyrer i rod fraktionerne<br />
er lavere end i ideal protein. Aminosyreprofilen i individuelle fodermidler er dog ikke så interessante<br />
som i foderrationen som helhed, men koncentrationen af råprotein og aminosyreprofilen i<br />
top fraktionerne vil bidrage positivt til blandingen.<br />
De analyserede in vitro proteinfordøjeligheder indikerer hvor stor andel af råproteinet, der er fordøjeligt<br />
og potentielt absorberbart ved ileum (EFNi) og hvor stor andel af råproteinet der er fordøjeligt på<br />
FOBIO: <strong>Roer</strong> til foder og bioenergi Side 27