Roer tilbage i dansk landbrug - inbiom.dk

Ernæringsmæssig potentiale som foder til søer
Udvoksede søer har en veludviklet blind- og tyktarm, som gør dem i stand til at forgære og udnytte
fiberrige fodermidler (Fernandez et al., 1986; Serena et al., 2008). Drægtige søer holdes på en relativt
lav fodertildeling og har derfor behov for fyldende foder, som medfører en fornemmelse af mæthed,
og som kan virke adfærdsregulerende. Pulpfraktionernes mæthedsfremmende effekt kan indikeres
gennem kvældning (opsvulmning) og vandbindingskapacitet. Der var ikke væsentligt forskel mellem
de forskellige fraktioners kvældning og vandbindingskapacitet, og resultaterne placerer roefraktionerne
i en gruppe mellem kornprodukter i den lave ende og pektinfoder og sukkerroepulp i den
høje ende. Det må derfor antages at de fire pulpe vil have en mæthedsfremmende effekt. Observationer
fra forsøgets gennemførelse indikerede dog en mindre lyst til at æde top i forhold til rod fraktioner.
Energiværdi
Et centralt element i det Danske fodermiddelvurderingssystem til svin er beregningen af foderenheder
(Tybirk et al., 2006). I beregningen af en foderenhed til søer (FEso) indgår kemiske analyser
(Tabel 1) der er baseret på fire traditionelle kemiske analyser (tørstof, råaske, råprotein (N x 6,25)
og råfedt) samt in vitro-analyserne enzym fordøjeligt organisk stof ved ileum (EFOSi) og enzym fordøjeligt
organisk stof (EFOS) (Tabel 2). Enzymfordøjelighederne er bestemt in vitro ved tilpasninger
af pH og enzymkomplekser således at forholdene simulerer fordøjelsesprocesserne i grisenes mave
og tyndtarm indtil ileum (EFOSi) samt i hele fordøjelseskanalen inklusiv den mikrobielle omsætning i
blind- og tyktarm (EFOS) (Boisen and Fernández, 1997). In vitro fordøjelighederne af organisk stof i
pulpfraktionerne blev valideret af in vivo fordøjelighederne af organisk stof (tabel 3). Beregninger af
pulp fraktionernes energimæssige værdi til søer viser følgende energiindhold: Rod A, 1,28; Rod C,
1,22; Top A, 0,66 og Top C, 0,65 FEso/kg tørstof. De beregnede energiværdier blev valideret af de
tilsyneladende fordøjeligheder af energi (tabel 3). Ved 4 kg rodpulp og 3 kg toppulp fik søerne dermed
tildelt: rod A, 1,14; Rod C, 0,92; Top A, 0,46 og Top C, 0,39 FEso/d i pulp.
Resultaterne for top fraktionerne stemmer overens med tabelværdier for grovfodermidler som sukkerroeaffald
(vådt biprodukt fra roesukkerfremstilling) (0,65 FEso/kg tørstof), men henholdsvis lidt
højere end tabelværdier for grønpiller (pelleteret snittet græs og kløver) (0,55 FE/kg tørstof) og lavere
for roepiller (pelleteret biprodukt fra roesukkerfremstilling) (0,74 FEso/kg tørstof).
Det er interessant at rod fraktionernes energiindhold er estimeret relativt højt. Disse værdier svarer
til energiindholdet i byg og hvede på henholdsvis 1,22 og 1,33 FEso/kg tørstof. Enzymfordøjelighederne
i rod fraktionerne viser at størstedelen af det organiske stof er fordøjeligt og dermed absorberbart
i tyndtarmen. De høje enzymfordøjeligheder ved ileum (EFOSi) korrelerer godt med rod fraktionernes
høje indhold af sukre og lave indhold af ikke-stivelses polysakkarider (NSP) og cellevægskulhydrater
(NDF). Den ernæringsfysiologiske konsekvens af fodring med rod fraktionerne er en relativ
stor glukose absorption og en relativ beskeden absorption af kortkædede fedtsyrer i sammenligning
med andre grovfodermidler. Ud fra disse betragtninger kan rod fraktionerne siges at være mere
et energifodermiddel på linje med korn end et grovfodermiddel.
Proteinværdi
Indholdet af råprotein var væsentligt højere i pulp fra top end fra rod fraktionerne (tabel 1). Som det
ses af tabel 5 er aminosyreprofilen i top fraktionerne identisk med eller bedre end profilen i ideel
protein (Boisen et al., 2000), hvorimod den relative koncentration af flere aminosyrer i rod fraktionerne
er lavere end i ideal protein. Aminosyreprofilen i individuelle fodermidler er dog ikke så interessante
som i foderrationen som helhed, men koncentrationen af råprotein og aminosyreprofilen i
top fraktionerne vil bidrage positivt til blandingen.
De analyserede in vitro proteinfordøjeligheder indikerer hvor stor andel af råproteinet, der er fordøjeligt
og potentielt absorberbart ved ileum (EFNi) og hvor stor andel af råproteinet der er fordøjeligt på
FOBIO: Roer til foder og bioenergi Side 27