Sommer 2007 03 - Glas med garanti

glasmedgaranti.dk

Sommer 2007 03 - Glas med garanti

GLAS

GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK

SOMMER 2007 03

06 Glassets originale

skønhed

10 Et rum af lys

og mørke

20 Glas med farver –

en mode i renaissancen


KOMMENTAR

GLAS

Glarmestertidender

Tidsskrift for Glarmesterlauget

i Danmark

Sommer 200703

Udgiver

Glarmesterlauget i Danmark

Gothersgade 160

1123 København K

T 3313 6510 • F 3313 6560

W www.glarmesterlauget.dk

Redaktion

Hans-Georg Nielsen (ansvh)

Poul Henrik Madelung

Lise Lotte Beck Raunkjær

Casper Christensen

Adam Pade

Indlæg sendes til info@glarmesterlauget.dk

Annoncer

Forlaget Coronet A/S

P.H. Lings Allé 4

2100 København Ø

T 3525 3400 • F 3525 3401

M glas@forlaget-coronet.dk

ISSN

1604-8016

Tryk

Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S

Næste udgave

November 2007

Redaktionen slutter 5. november

GLAS udsendes fire gange om året til

medlemmerne af Glarmesterlauget i

Danmark og disses medarbejdere samt

til fagets samarbejdspartnere blandt

leverandører, rådgivere og teknikere.

Abonnement

Kr. 200,- ex. moms

Tilsluttet

Dansk Fagpresse

Fagpressens Mediekontrol

Kontrolleret oplag

5.628

Evaluering af

evalueringstanken

”Kan vi ikke gøre det lidt bedre” spurgte en statsminister for

en del år siden. Han svarede ja. Om det var sig selv eller os andre,

han tænkte på, stod ikke ganske klart.

Der er gået mode i evalueringer. Alt lige fra børnehavebørn

evalueres.

Der evalueres i EVA – Danmarks Evalueringsinstitut – som

er en enhed under Undervisningsministeriet, og andre ministerier

og styrelser gennemfører deres egne evalueringsprojekter.

Og ikke nok med det. EVA evaluerer sig selv og har i år også

haft et svensk institut til at evaluere sin indsats.

På nogle områder er evalueringskravet blevet så omfattende,

at der næsten ikke er tid til at udføre det arbejde, der skal evalueres.

Ud over det offentliges evalueringsindsats findes der mange

private konsulentfirmaer, som er klar til at evaluere.

For fire år siden fik vi et evalueringscenter

i byggeriet, BEC.

Centret er branchebaseret og

bakkes op af politikerne.

Startskuddet til BEC kom fra

EU, der i 1999 mente, at der var

forbavsende lidt evaluering i den europæiske byggesektor.

Byggeriet kritiseres regelmæssigt for at være for dyrt, for

uproduktivt og for dårligt.

Byggeriet skal derfor levere bedre kvalitet hurtigere og til en

lavere pris.

Der er det problem ved evalueringer, at de ikke forebygger,

men styres efter bakspejlet.

Dette vil enhver evaluator benægte og anføre, at resultaterne

af evalueringen skal bruges til at gøre arbejdet bedre næste

gang. Der skal, som det hedder, benchmarkes.

Mon ikke en evaluering af udviklingen om nogle år vil føre

til, at alle disse højtuddannede og dygtige kvinder og mænd

som nu evaluerer – blandt andre sig selv – bruges bedre i produktionen

til at sikre, at fejl og mangler fremtidigt undgås eller

i hvert fald begrænses.

Vi har behov for en sund kvalitetskultur som afløser for en

syg evalueringskultur.

Hans-Georg Nielsen

Direktør

»Vi har behov for en sund

kvalitetskultur som afløser for en

syg evalueringskultur.«


AKTUELT


(


Ph.D-projekt om

skalkonstruktioner

i glas

DTU har fået en Ph.D.-studerende,

Anne Bagger, som i de kommende

år skal forske i facetterede

skalkonstruktioner, hvor det

bærende konstruktionsmateriale

er glas. I Danmark bygges kun

meget få skalkonstruktioner.

Skalkonstruktioner kan formgives

så optimalt, at spinkle konstruktioner

kan spænde meget

langt. Årsagen til, at denne type

konstruktion ikke ses oftere er,

at teorien er vanskeligt tilgængelig

samt det faktum, at mange

designmæssige problemer endnu

ikke er løst godt nok.

Hendes forskning skal forsøge

at forstå til bunds, hvordan skalstrukturen

hænger sammen og

derudfra opstille retningslinier,

som rådgivende ingeniører kan

designe efter.

Vi søger en intern teknisk sælger!

Glas-

Glasdøre,

og beslagløsninger

skillevægge, skydedøre,

til Glarmestre

mobile shopfronte, dusch

låger, bordplader, sollameller, glasværn, glastrin, facadeglas,

silketrykt glas, sandblæst glas, bøjet glas m.m.

Sætter du en ære i professionel rådgivning og trives med salgsarbejde i et

dynamisk team, så send din ansøgning mærket ”Teknisk sælger/DSG” til

Cosmos Group A/S, Ladegårdsvej 16, 7100 Vejle,

eller på mail cosmos@cosmos.dk.

Få flere oplysninger på T: 7572 6200.

w w w . d s g i n d u s t r i . d k

DSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 Haderslev

T: +45 7452 9952 F: +45 7452 7514 @: dsg@dsgindustri.dk

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk

sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerhedsglas

dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas

Tjek garantien

Hvis man skal være sikker på,

at en termorude er omfattet af

Glasindustriens Garantiordning,

som giver 5 års garanti på ruden,

så skal man tjekke, at der står

”GS” plus et nummer i rudens

skinne.

Det er ikke nok, at leverandøren

er medlem af garantiordningen.

Glarmesterindekset

Vi er blevet gjort opmærksomme

på, at der er leverandører,

som leverer ruder både med

”GS” og uden ”GS”, uden at de

fortæller dette til kunderne.

Husk at tjekke ruden ved

modtagelsen, så du er sikker på,

at du har fået det som du har

bestilt.

2006K2 2006K3 2006K4 2007K1

Glarmesterindeks

I alt 104,04 105,2 106,1 109,0

Materialer 102,6 103,7 106,5 110,0

Arbejdsomkostninger

105,5 106,7 105,7 108,0

4 GLAS 03 2007


AKTUELT

INDHOLD

Fremtidens

lydreducerende

vindue

06

10

Tyske forskere er nu på vej med en hjælpende

hånd til støjplagede beboere. De

har udviklet et vindue, der ved hjælp af

monterede elektrochips væsentligt reducerer

indtrængende støj – både støj

der trænger gennem selve glasset, og

støj der trænger igennem facadeelementerne.

Støj generelt og trafikstøj specielt

kan være en stor belastning for mange

mennesker. Støjen trænger ind i bygninger

ved at lydbølger sætter glas eller facadeelementer

i svingninger.

Forskerne fra Frauenhofer Instituttet

og Darmstadt Universitetet har udviklet

deres produkt ved at montere små

sensorer på vinduer og facadeelementer,

som måler vibrationen fra lydbølgerne,

der rammer bygningen. Samtidig er der

monteret piezoelektriske chips både på

glasset og mellem ophænget og den

indre væg. De monterede chips starter

en vibration i glas og facadeelementer,

der er magen til den indkommende lyd,

men med en fase der er vendt 180 grader.

I teorien burde den indkommende

lyd blive helt elimineret. I virkelighedens

verden har de tyske forskere opnået en

gennemsnitlig lyddæmpning på 6 dB i

forhold til uden brug af chipsene i frekvensområdet

50 – 1000 hertz med en

reduktion på 15 dB som det maksimale.

Ved lave frekvenser – for eksempel

en lastbil i tomgang – svarer 6 dB til en

halvering af lyden. Ved middelfrekvenser

svarer 6 dB til en tydelig ændring i lydbilledet.

For lydreducerende termoruder i dag,

ligger lyddæmpningen typisk på 34 – 40

dB under optimale forhold. En almindelig

4-15-4 termorude har en reducering

på 25 dB.

Kombineres de lydreducerende glas

med den nye teknik, er der spændende

muligheder i vente.

Forskerne har præsenteret en prototype

på vinduet og regner med, at det

kan være på markedet i løbet af fire år.

Glassets originale

skønhed

20

12 TEKNOLOGI

Multifunktionsvinduet

– frisk luft uden støj

14 TEKNOLOGI

Forskning i dværgenes rige – del II

Et rum af lys

og mørke

Glas med farver – en

mode i renaissancen

16 TEKNOLOGI

Nye retningslinier for anvendelse

af sikkerhedsglas

19 TEKNOLOGI

Test af rudelim

SOMMER 2007 03

FORSIDEN: Nykøbing Falster har fået et vidunderligt

vartegn i glas udført af kunstnerne Anette og Michael

Arleth. Læs side 8.

bekaert_glas_0705.eps 2007-04-19 16:38:14

03 2007 GLAS

5


ARKITEKTUR

Oprindeligt glas

giver ny skønhed

I

1936 blev der opført et nyt kontorhus

i Vognmagergade i København til

brug for forlags- og trykkerivirksomheden

Gutenberghus - i dag Egmontkoncernen.

Gutenberghus var allerede i

området, da virksomheden så tidligt som

i 1914 havde bygget på den anden side af

gaden.

Det var upraktisk, at Vognmagergade

adskilte de to bygninger, så medarbejderne

i begge bygninger skulle brug tid

på at gå ned i stuen og krydse gaden – og

gaden var i øvrigt udvidet til 16 meters

bredde i forbindelse med det nye byggeri.

Den daværende direktør bad arkitekten

på det nye byggeri, Alf Cock-Clausen,

om at bygge en bro hen over gaden.

En vanskelig opgave især fordi kommunen

ikke umiddelbart ville godkende

den slags fritsvævende konstruktioner

over offentlig gade, så kommunen i første

omgang kun gav en midlertidig byggetilladelse

med nedrivningsklausul. Arkitekten

foreslog en gangbro i 2. og 3. sals

højde, der synsmæssigt skulle være så let

som overhovedet muligt. Altså lavet af

glas.

Firkantet spind af

tynde stålprofiler

Alf Cock-Clausen allierede sig med civilingeniør

Johannes Møllman om at konstruere

den nye bro. Elegant med sit firkantede

spind af tynde stålprofiler, der

indrammede glas. Oprindeligt planlagt

med helt klart glas, men det blev ændret

til det mere uklare trådglas af hensyn til

folk, der lider af svimmelhed eller højdeskræk,

og også for at undgå ulykker fordi

man frygtede, at folk nede på gaden ville

kigge opad i stedet for at holde øje med

trafikken.

Broens gulv var endda i 1936 lavet

med fint prægede glasbyggesten lagt i et

bærende net af tynde stålprofiler, men

senere blev gulvet belagt med linoleum,

da der var problemer med glatte gulve på

grund af kondens om vinteren.

Nu er den 70 årige bro i det seneste år

blevet renoveret, da stålkonstruktionen

var ved at begynde at ruste. Samtidig har

man brugt arkitektens oprindelige ide,

så der igen er mat glas i gulvet, og siderne

har fået klart glas. Rådgivningsfirmaet

Emcon har stået for renoveringsprojektet.

Glasarbejdet er udført af glarmester

Kim Andersen, Østerbro, og ingeniørfirmaet

Ole G. Jørgensen, Viby J, har stået

for de glastekniske beregninger.

Glas fra

Schweiz

Broens metaldele er renoveret, det gamle

kobbertag og tagrenderne er eftergået,

urskiverne er renoveret, og urværket

er udskiftet. Det nye glasgulv er lavet

med specialindkøbt lamineret glas fra

Schweiz, hvor der er indbygget usynlige

varmetråde. I broens sider er anvendt 8

mm lamineret glas, og langs broens kanter

er indbygget lys i metalrammerne,

hvorefter lyskilden er overdækket med

glas. Broen har fået nye trapper af glas

lavet med 3x12 mm glas og mat laminatfolie.

Fra at være neddrivningstruet fra

myndighedernes side har tidens udvikling

og ikke mindst den seneste renovering

af glasgangbroen i Vognmagergade

skabt et bygningsværk, som er en unik

perle i København. Glasgangbroen rummer

samtidig spændende glashistorie og

anvendelse af nogle de nyeste muligheder

med glas.

AF POUL HENRIK MADELUNG • En ”klassiker” blandt glaskonstruktioner – broen mellem

Egmont-koncernens to bygninger i Vognmagergade i København – har netop gennemgået

istandsættelse og er ført tilbage til det oprindeligt tænkte udseende.

6 GLAS 03 2007


ARKITEKTUR

I 1928 OPFØRTE Gutenberghus

også en bygning i

området ved Vognmagergade.

Ved det byggeri blev

der for første gang anvendt

termoruder i Danmark.

Baggrunden var problemer

med bygningen

fra 1914, som havde fået

store vinduer. Disse vinduer

var konstant duggede

med kondens, men

det blev afhjulpet ved at

bruge de i 1928 stort set

ukendte termoruder.

HISTORISK KILDE: Egmont

koncernens 125 års jubilæumsskrift.

FOTO: LISBETH DAM LARSREN, EMCON A/S

03 2007 GLAS

7


GLASKUNST

AF POUL HENRIK MADELUNG • Rustent jern, rustfrit stål og glas i glade farver er

blevet brugt til en ny skulptur, Himmelfuglen, som står midt i Jappes Mølle Park i

centrum af Nykøbing Falster.

Alle, som kommer i gennem Nykøbing

Falster enten med tog

eller bil, vil opleve den 6 meter

høje Himmelfugl, som står med hovedtrafikårene

omkring sig på en grund,

som tidligere husede Jappes Mølle brødfabrik.

Området er som en del af et byfornyelsesprojekt

blevet omdannet til en

park.

I den forbindelse blev der gennemført

en uges workshop med deltagelse af

blandt andre 100 børn og kunstnerparret

Anette og Michael Arleth, hvor der

blev udviklet ideer for området. Blandt

ønskerne var at skabe et kuperet terræn

samt anvendelse af stærke farver.

Det er Piil Landskabsarkitekter i Sakskøbing,

der har stået for udformningen

af parken, og efterfølgende blev parret

Arleth bedt om at stå for udformningen

af en skulptur til parken.

Symbol på fred

og harmoni

Skulpturen blev en fugl som symbol for

fred og harmoni mellem natur og men-

nesker i det lille miniparadis, som er

skabt mellem veje og bebyggelse. Det er

et tema, som parret Arleth har arbejdet

med i mikroformat i smykkekunsten,

men her rager den 6 meter høje fugl til

himmels i bogstavelig forstand. Skulpturen

kigger nysgerrigt ned på livet i parken

og opfordrer på denne måde os alle

til at undersøge og tage del i parkens liv.

Det kuperede terræn har vist sig at

have støjdæmpende effekt for beboerne i

området, og der er skabt rum til samvær

og hygge.

Vinger og hoved på Himmelfuglen

er lavet i 4 mm farvet glas, som er placeret

på hver side af en laminat. Det farvede

glas og laminat er placeret mellem 2

lag 6 mm hærdet glas, så glasruderne har

en samlet tykkelse på 20 mm. Det er en

stærk konstruktion, som kan tåle at stå

ude. Lamineringen er udført hos J.B. Ruden

i Haderslev, hvor J.B Ruden og Arleth

i samarbejde har udviklet metoderne,

som gør det muligt at laminere det

farvede mosaikglas.

Skulpturen opleves meget forskelligt,

8 GLAS 03 2007


GLASKUNST

Himmelfugl

i centrum

alt efter om den ses med eller mod solen.

Hvis man opholder sig i parkens områder,

som belyses gennem skulpturens

glas, så vil man være badet i et flot farvet

lys.

Det er Glarmesterfirmaet Aage Larsen,

Nykøbing Falster, som har stået for

glasforarbejdelsen og montage af glasset i

samarbejde med kunstnerne.

Rammer

i rustfrit stål

Glasset er monteret i rammer af rustfrit

stål. Fuglens krop er udført i rustne

jernrør af en type, som bl.a. anvendes til

pumperør til sandsugere. Stålkonstruktionen

er lavet i samarbejde med Stubbekøbing

Maskinværksted.

Kunstnerparret Arleth finder, at de

sammen med glarmester Morten Larsen

og J.B. Ruden har lavet et nyskabende

udviklingsarbejde med glas, som udvider

glassets anvendelsesområder og giver

nye muligheder for at anvende glas som

kunstnerisk udtryksmiddel.

Store billede: Anette og Michael

Arleths Himmelfugl er centralt

placeret i et nyt parkanlæg

blandt Nykøbing Falsters væsentligste

trafikårer.

Billedet ovenfor: Den store dag,

da Himmelfuglen ankom pr. bil.

Anette og Michael Arleth har

galleri på Falster, hvor deres

smykker og skulpturer kan ses.

Nærmere oplysninger kan fås

via www.arleth.dk.

03 2007 GLAS

9


ARKITEKTUR

Bygninger, glas og dagslys hænger

sammen, og der er mange muligheder

for at opnå effekter og

funktioner ved bevidst at arbejde med

lysets indfald gennem glasset. Vinduesproducenten

Velfac har lavet et legat for

at øge opmærksomheden på brugen af

dagslys.

Legatet er i år 2007 givet til Katrine

Kastberg fra Arkitektskolen i Århus

for et projekt om et rum til fordybelse.

Et stemningsrum i lighed med en kirke.

Projektet ser på samspillet mellem rum,

lys og materialitet.

Katrine Kastberg forklarer sit projekt

således: Projektet placerer sig i en landskabelig

kontekst nærmere betegnet ved

Moesgaard strand syd for Århus. Det har

været intentionen at overføre stedets atmosfære

til rummet og derved skabe helhed

samt give brugeren mulighed for at

opleve stedet og landskabet på en anden

måde. Bygningen placerer sig på toppen

af en bakke og markerer sig som et fikspunkt

i landskabet.

Tre

elementer

Bygningen består af tre elementer: To

selvstændige bygningsvolumener og et

træ, der indgår som led i bygningskompositionen.

Den langstrakte hovedbygning

indeholder selve det sakrale rum,

og den mindre bygning (kernen) rummer

servicefunktionerne. I det mellemliggende

uderum har man mulighed for

at gøre ophold i landskabet.

Bygningen og rummet har både udvendig

og indvendig et enkelt udtryk for

netop at skabe roen og undgå for mange

forstyrrende og symbolladede elementer.

Man træder ind i rummet gennem

en sluse i den ene side af rummet. Slusen

markerer en gradvis overgang fra ude til

inde og forholder sig til den menneskelige

skala i det høje og langstrakte rum.

Dagslyset som tema

Dagslyset har været et gennemgående

tema i projektforløbet og er rummets

primære virkemiddel og ornament. Der

er arbejdet med en kombination af sidelys

og ovenlys. Sidelyset falder ind af

vertikale vinduesbånd og filtreres af de

gennemgående lameller på facaden. Rytmen

af vinduesbånd er ens i begge sider

af rummet, men kaster et forskelligt lys

ind. Fra syd falder sollyset ind og skaber i

samspil med konstruktionen et kontrastfuldt

lys- og skyggespil på gulv og vægfladerne

i den nordlige side af rummet.

Fra nord falder himmellyset ind og

skaber et skyggerum i den sydlige side af

rummet. Det er altså lyset som implicit

grænse, der skaber og understreger den

rumlige organisering: Man bevæger sig i

mørkesiden og sidder i lyssiden. Hermed

opstår der et hierarki de to sider imellem.

Sidelyset danner en serie af ens lysrum i

rummet, der adskilles af mellemliggende

mørkerum. Lysrummene styrer den visuelle

og kropslige bevægelse og understreger

samtidig rummets retning.

Ovenlyset reflekteres af en vestvendt

plade på taget ned på rummets endevæg

og skaber i samspil med væggens materialitet

stoflighed og reliefvirkning. I denne

ende af rummet skabes et særligt lysrum

i forhold til rummets modsatte ende

hvor der opstår et mørkere rum.

Lyset i rummet (og dermed oplevelsen

af rummet) ændrer sig over dagen og

året og er dermed en markering af tiden

der bevæger sig gennem rummet.

Juni, kl. 12.00 Juni, kl. 15.00 Juni, kl. 18.00 Juni, kl. 21.00

GLAS 03 2007


ARKITEKTUR

AF POUL HENRIK MADELUNG • Dagslys er væsentligste

ornament i et projekt om et ”rum til fordybelse” tegnet af

arkitektstuderende.

Et rum af lys og

mørke

Dagslys gennem

glas har

stor betydning

for, hvordan vi

oplever rummene

i en bygning.

03 2007 GLAS

11


TEKNOLOGI

MULTIFUNKTIONSVINDUET:

FRISK LUFT UDEN STØJ

AF CASPER CHRISTENSEN • Udluftning ved åbent vindue betyder

tillige mere støj udefra. Leverandør præsenterer vindue, der

lufter ud uden at lukke væsentlig mere støj ind.

Typisk for kassevinduet

er der stor afstand mellem

ruderne, hvilket for

eksempel kan udnyttes

til solafskærmning. Bemærk

ventilationssystemet

i toppen af rammen.

Det har i mange år været

muligt at benytte glas

til mange forskellige formål

samt at udnytte glas, så det

får yderligere funktionsmuligheder.

Dette hvad enten det drejer

sig om at spare på energien,

dæmpe sollyset eller skabe sikkerhed,

støjdæmpning, at spejle

eller være et designelement.

Det har også i mange år været

muligt at kombinere visse egenskaber

i ét vindue. Ved på forhånd

at gøre sig et vindues funktionskrav

klart kan man få en

langt mere tilfredsstillende resultat.

I Danmark har man i dag

ca. 3,5 millioner bygninger, der

tilsammen indeholder ca. 100

millioner vinduer. De fleste vinduer

består af to lag glas og kan

åbnes og lukkes. Resultatet er, at

vinduerne har problemer med at

holde varmen ude om sommeren

og kulden ude om vinteren. I

det øjeblik man lukker den friske

luft ind, lukker man også støjen

indenfor. Vinduet er ofte støjens

nemmeste vej, og for huse, der

befinder sig ved siden af støjkilder,

står valget ofte mellem frisk

luft eller støj.

Et anslået tal siger, at der

hvert år bruges i alt 500 milliarder

kroner på ventilation.

Ventilationsvinduet fra PCgruppen

er et bud på et multifunktionsvindue,

der kan

kombinere funktioner som støjdæmpning

og udluftning med

gode energiegenskaber.

VENTILATIONS-

VINDUET

Ventilationsvinduet er et kassevindue

med stor afstand mellem

glassene. Karmene er udført

i kernefyr, mens rammerne er

af lærk.

En fordel ved et kassevindue

er, at glasset kan vælges afhængigt,

af hvilke egenskaber der tilstræbes,

og i hvilke omgivelser

vinduet skal placeres. Yderst kan

bruges mundblæst glas, trukket

glas eller floatglas, der kan monteres

enten vha. kit eller glaslister.

Inderst monteres floatglas,

energiglas eller en termorude

for yderligere varmebesparelse.

Generelt for optimering af lyddæmpning

kan inderst monteres

enten et tykkere glas eller en

støjreducerende termorude.

Det unikke ved ventilationsvinduet

er måden, hvorpå ud-

12 GLAS 03 2007


TEKNOLOGI

Glasforsikring med

stærk dækning

Ventilen i toppen af vinduet er konstrueret

ved hjælp af to temperaturfølsomme

vokscylindre. Afhængigt af temperaturen

reguleres luftindstrømningen i huset.

Ved høj udetemperatur returneres luften

tilbage.

luftningen foregår, nemlig at der

i underkarmen mellem de to glas

er en luftspalte. Luften stiger op

mellem glassene, og afhængigt

af udetemperaturen vil der ske

én af tre ting, når luften rammer

ventilsystemet, der sidder i overkanten

af vinduet.

Normal situation

Luften opvarmes ved passage

mellem glassene og ventilen lukker

luften ind i boligen

Minimal situation

Luftgennemstrømningen er minimal,

men stadig nok til at kondensproblemer

undgås. Varmetabet

fra huset til det inderste glas,

er med til at opvarme luften i

mellemrummet og returneres til

huset.

Køling

Den opvarmede luft returneres

udenfor igen, men hjælper undervejs

med til at afkøle inderste

glas. Ventilen åbner op for luft

direkte udefra ind. Dette sker ved

en udetemperatur over 23 °C.

Vinduet er lavteknologisk på

den måde, at ventilen styres ved

hjælp af to temperaturfølsomme

vokscylindre og har derfor lang

holdbarhed.

I forhold til målinger foretaget

af DTU giver ventilationsvinduet

en gevinst på ca. 320 KWh pr. år

i forhold til en almindelig termoenergirude.

Et ventilationsvindue

kan give ca. 20 m 3 luft pr. time.

Eventuel solafskærmning kan

monteres i mellemrummet mellem

ruderne.

Glas

håndteres bedst

af fagfolk –

også når det

skal forsikres

Forsikring af glas, sanitet, lysskilte,

spejle, og keramiske/induktions kogeplader

i erhvervs- og boligejendomme.

Få et uforpligtende tilbud

DANSK GLASFORSIKRING A/S

Telefon 45 87 13 66

danskglasforsikring.dk

03 2007 GLAS

13


TEKNOLOGI

NANOTEKNOLOGI –

FORSKNING I DVÆRGENES RIGE:

DEL II

I

de senere år er der udviklet og markedsført

forskellige belægninger. Den nye

generation af belægningsmaterialer udmærker

sig ved sin stærke kemiske binding til

glasset og ved sin ekstremt ringe lagtykkelse.

Dette medfører dog ikke altid fordele, idet

glasset alt efter formålet har behov for forskellige

overflader. De på klart glas i en del år

anvendte easy-to-clean belægninger kan ikke

bruges på matteret glas. Men især ved sandblæst

glas er der behov for en belægning,

som kan beskytte den ekstremt snavsmodtagelige

overflade. (fig. 1)

For at få styr på dette problem bliver

sandblæste overflader ofte belagt med silikoneprodukter

på lignende måde, som be-

skrevet for klart glas. Gennem belægningen

udfyldes den ru overflade, hvorved den

beskyttes mod snavs. Væsentligere er dog,

at glassets gennemsigtighed herved øges,

hvilket betyder, at fingeraftryk bliver mindre

synlige. Men også når det drejer sig om matteret

glas, er den for beskedne holdbarhed af

silikonebaserede systemer tydelig. (figur 2)

Allerede ved de i produktionen benyttede

afstandsskiver af kork kan der opstå skader

på belægningen. Efter montering er en

enkelt afpudsning med almindelige rengøringsmidler

ofte nok til i hvert fald at fjerne

belægningen delvist. Dette betyder, at matteret

glas bliver plettet, og en efterfølgende

til snavsning kan ikke forhindres.

Der må derfor findes andre løsninger for

matteret glas. Disse belægninger er ganske

vist baseret på samme princip, idet de

udfylder ”dalene” i glasset og øger glassets

gennemsigtighed. Den væsentlige forskel er

holdbarheden.

Belægningen på glasset kan ikke kun renses

med almindelige rengøringsmidler; de

kan også behandles med typiske opløsningsmidler,

uden at det efterlader eller giver

pletter. Selv lakstiftfarve kan fjernes med en

blanding af acetone og propanol, uden at

det skader belægningen. Årsagen til den høje

stabilitet er den fuldstændige hærdning af

belægningen via kemiske bindinger mellem

belægningens molekyler og glasoverfladen.

AF DR. MICHAEL OVERS,

Nanogate AG

Dr Michael Overs har studeret kemi ved

Westfälischer Wilhelms-Universität i

Münster og er i dag produktchef inden

for bygning og interiør hos virksomheden

Nanogate AG.

Første del af artiklen i GLAS

2/2007 påviste, at det ved

udviklingen af nanobelægninger

til anvendelse på

glasoverflader drejer sig om

at være opmærksom på de

meget forskellige problemstillinger

og nøje vurdere,

hvilke krav der skal opfyldes.

Efter at belægninger på klart

glas er omtalt, handler 2. del

om easy-to-clean belægninger

for matteret glas samt

dekorative belægninger.

Figur 1: Almindelige problemer

med matterede

overflader: A: Fingeraftryk,

B: afstandskork, C:

Brugsbetinget snavs.

Figur 2: Almindelige problemer ved

silikonebaserede løsninger: A: Afstandskork,

B: Aggressive rengøringsmidler,

C: ”Skyer” på grund af mild

rengøring.

14 GLAS 03 2007


TEKNOLOGI

NANOBELÆGNINGER

Tykkelsen af nanobelægninger til glas

ligger fra nogle få nanometer til ca. 100

nanometer. Disse tynde belægninger

kan ikke registreres optisk. En nanometer

er lig en milliardte-del af en meter.

På baggrund af kundernes forskellige krav

har vi i Nanogate også på dette område udviklet

forskellige produkter, som især adskiller

sig i forarbejdningen. Lige fra systemer der

hærder ved rumtemparatur til små og mellemstore

glasmængder til hurtigt hærdende

systemer til store glasmængder og til serieproduktion

finder der løsninger i brug.

DEKORATIVE BELÆGNINGER

TIL MATTERET GLAS

En yderligere ny produktlinie til matteret glas

udgøres af de dekorative belægninger. Disse

materialer, som er i familie med de beskyttende

materialer, fås i forskellige farver og

kan anvendes på samme måde som de beskyttende

belægninger. Med disse materialer

kan man indfarve hele ruder eller lave motiver

således at der opnås et nyt kreativt område.

(Figur 3)

Anvendelsesmulighederne er meget store.

Glasdøre og glasmøbler og termoruder som

indvendigt kan tilføjes farvede elementer er

allerede i brug.

Figur 3: Farvet, sandblæst

overflade. Billedet

til højre: Dekorativ

belægning.

Pilkington Service

Ny håndbog: GLASFAKTA 2007

nyt dataprogram: SPECTRUM

nyt energiglas: Optitherm S3

alt CE-mærket

ses på www.pilkington.dk

A member of NSG Group

03 2007 GLAS

15


TEKNIK

NYE RETNINGSLINIER

FOR ANVENDELSE

AF SIKKERHEDSGLAS

Cirka 60 procent af alle

tekniske henvendelser

til Glarmesterlauget

handler om sikkerhedsglas. Det

er værd at bemærke, at det ikke

kun er vore egne medlemmer,

der søger svar på, hvor sikkerhedsglas

skal anvendes. Vi modtager

spørgsmål fra arkitekter,

ingeniører og sågar ansatte i de

kommunale forvaltninger. Det

er selvsagt uheldigt med al den

forvirring om netop sikkerhedsaspektet

ved brugen af bygningsglas.

Forvirringen skyldes ikke, at

regelsættet har undergået hyppige

ændringer. Faktisk er der på

dette område ikke sket ændringer

i Bygningsreglementet siden

2001, hvor der blev indskrevet en

henvisning til DS-publikationer-

AF LISE LOTTE BECK RAUNKJÆR • Udgivelsen af det ny bygningsreglement

2007 følges op med en revideret udgave af Dansk

Standards information DS/INF 119: ”Valg og anvendelse af sikkerhedsglas.”

ne DS/INF 119 og DS/INF 106.

Uklare retningslinier med mange

fortolkningsmuligheder har været

skyld i den megen usikkerhed.

Med det mål at skabe større

klarhed om anvendelsen af sikkerhedsglas

har Glarmesterlauget

deltaget med entusiasme i

udarbejdelsen af et nyt sæt retningslinier.

DE NYE

MODSTANDSKLASSER

Årsagen til, at vi kan stå med et

nyt sæt retningslinier, er imidlertid

ikke utilfredshed med

uklarheder i det gamle regelsæt,

men at lanceringen af den europæiske

standard DS/EN 12600

har bevirket, at de gamle modstandsklasser

F3-F1 er udgået.

De gamle modstandsklasser blev

endeligt erstattet 1. september

2006. Sikkerhedsglas skal således

nu være klassificeret efter standarden

DS/EN 12600 med tilstrækkelig

modstandsklasse.

I modsætning til tidligere er

det nu muligt at aflæse både

glassets brudtype og modstandsevne

mod tunge stød, ved blot at

se på modstandsklassen. Denne

Zoner for anvendelse

af sikkerhedsglas.

ekstra finesse har desværre gjort

klassifikationssystemet noget

mere kompliceret.

De ny modstandsklasser består

af 2 tal og et bogstav (tal,

bogstav, tal):

Det første tal angiver højeste

faldhøjde ved pendulprøvning,

hvor glasset ikke går i stykker, eller

hvor glasset bryder ved ufarligt

brud eller med en åbning på

max. 76 mm. 1 er højeste faldhøjde,

mens 3 er laveste faldhøjde.

Bogstavet angiver brudtypen.

B betyder, at glasset forbliver

sammenhængende efter brud,

mens C betyder, at glasset granulerer

ved brud.

Det sidste tal angiver højeste

faldhøjde, hvor glasset ikke går i

stykker eller hvor glasset bryder

med en åbning på max. 76 mm.

Et hærdet sikkerhedsglas kan

for eksempel have modstandsklassen

1(C)2, mens et lamineret

glas kan have modstandsklassen

2(B)2. Bemærk at begge tal

vil være ens i modstandsklassen,

når der er tale om lamineret glas.

Er der derimod tale om hærdet

glas, vil første tal i modstandsklassen

altid være 1, idet hærdet

glas bryder ved et ufarligt brud.

HVOR GÆLDER

RETNINGSLINIERNE

Formuleringen af, hvor DS-informationen

gælder, er helt essentiel,

hvis man vil udrydde tvivl

om anvendelsen af sikkerheds-

16 GLAS 03 2007


TEKNIK

glas. DS/INF 119 gælder alle

bygningsværker. Ifølge Erhvervsog

Byggestyrelsen følger anvendelsesområdet

af bygningsreglementet.

Bestemmelsen i det nye

bygningsreglement er generel,

og vejledningen kan derfor ikke

afgrænses til for eksempel kun

at gælde offentligt tilgængelige

områder.

Den gamle DS/INF 119 gjaldt

alene glas i lodrette bygningsdele,

herunder facader, vægge

og værn. Retningslinier for valg

af glas til glastage skulle findes

i DS/INF 106. I den ny DS/INF

119 er glastage også medtaget.

I glastage med termoruder skal

der anvendes lamineret glas som

nederste lag glas. Er der kun et

lag glas i glastaget, skal dette ligeledes

være lamineret. Kravet

om lamineret glas gælder også

glaslofter, tagudhæng og lignende

konstruktioner med personfærdsel

under. I ovenlysvinduer

kan der anvendes almindeligt

floatglas, hvis nedfaldshøjden er

lille (max 2,5 m), og rudestørrelsen

er mindre end ca. 1,5 m2.

Generelt gælder det i øvrigt,

at der skal benyttes sikkerhedsglas,

hvor personer kan støde

mod glasset.

RISIKO- VURDERING

Ved projektering af byggeri skal

der foretages en konkret vurdering

af risikoen for personskade

ved anvendelse af glas. Det

fremgår blandt andet, at det skal

indgå i vurderingen, om bygningsværket

er offentlig tilgængeligt,

hvor mange mennesker

der færdes i bygningen, og om

der for eksempel vil være børn i

bygningen.

BYGNINGSREGLEMENTET

2007 • Det ny bygningsreglement

forventes at træde i

kraft d. 1. oktober 2007.

Med BR07 bliver byggereglerne

samlet i ét reglement

og gælder for alle byggerier,

der i dag er omfattet

af BR95 for erhvervs- og etagebyggeri

samt BR-S98 for

småhuse.

I det nye reglement erstatter

en række nye funktionskrav

de tidligere mindstekrav.

Mindstekravene vil typisk

være at finde i vejledningsteksten

og angiver således,

hvordan funktionskravene kan

overholdes.

Kravene til glaskonstruktioner

findes i afsnit 4.3. Afsnittets

stk. 1 om udførelse og dimensionering

er identisk med afsnit

5.2, stk. 1 i BR95. Stk. 2 og

I tråd med den systematik der

er anvendt i for eksempel ”bips

beskrivelsesanvisninger” gives

eksempler på anvendelse af glas

i forskellige bygningsdele. Det

fremgår blandt andet, at der skal

NYHED

3 i det gamle afsnit 5.2 om afmærkning

og værn er erstattet

med en vejledningstekst.

Bygningsreglementet 2007

kan findes på www.ebst.dk.

Der udgives en SBi-anvisning

i tilknytning til det ny

bygningsreglement, som henviser

til DS/INF 119.

Kilde: www.ebst.dk

anvendes sikkerhedsglas i døre

samt dørlignende partier og sidepartier.

Risikoområderne i glaspartier

er illustreret i en figur, der

viser glaspartier med felter, hvor

der skal anvendes sikkerhedsglas.

Glas- og pladelift

NU MED

FREMDRIFTSMOTOR

Sparer tunge løft og skub

500 W fremdriftsmotor

Løfter elementer op til 250 kg.

Batteridrevet.

Automatisk vakuumsug.

Lav egenvægt, 190 kg.

Længde kun 1200 mm.

Tlf. 97 72 29 11 www.ok-systems.dk

03 2007 GLAS

17


TEKNIK

Er der risiko for, at en person

kan styrte ned efter kollision

med glasset ved for eksempel

et trappegelænder eller et værn,

skal der anvendes lamineret glas.

Dette sikrer mod snitsår samtidig

med, at glasset forbliver

sammenhængende efter brud.

DS/INF 119: RETNINGSLINIER

FOR VALG OG ANVENDELSE

AF SIKKERHEDSGLAS – PER-

SONSIKKERHED • Den ny vejledning

forventes udgivet september

2007 og er udarbejdet

af Dansk Standard i samarbejde

med Glarmesterlauget, Glasindustrien,

Vinduesindustrien,

Teknologisk Institut samt Erhvervs-

og Byggestyrelsen.

Formålet med vejledningen

er at angive, hvordan kravene i

bygningsreglementet kan opfyldes.

Retningslinierne gælder for

alle bygningsværker.

I den ny vejledning er medtaget

de retningslinier for valg

af glas til glastage, der tidligere

var at finde i DS/INF 106:

Glastage.

Glas anvendt i indretningsmæssig

forstand er også omfattet,

såfremt glasset kan

opfattes som en del af bygningen.

Det gælder eksempelvis

afskærmninger og vægge i badeværelser.

Retningslinierne gælder

ikke konstruktioner, der ikke

er en varig del af bygningsværket.

Glasgulve, glastrappetrin

og glas i elevatorer er ligeledes

undtaget. Retningslinierne

indeholder ingen anvisninger

Glasset skal desuden være fastgjort

på en måde, så glasset fastholdes

i konstruktionen efter

brud.

REPARATIONS OG

UDSKIFTNINGSARBEJDER

I DS-informationen hedder det,

på styrkemæssig dimensionering

eller monteringsforhold.

DS/INF 119 angiver typer

af sikkerhedsglas samt

risikoområder. Der angives

eksempler på anvendelse af

sikkerhedsglas i en række

bygningsdele, herunder

døre, facader, vinduer, vægge,

glastage, ovenlysvinder,

glaslofter, værn og fastmonterede

spejle.

DS-informationen kan

købes hos Dansk Standard,

www.ds.dk.

Kilde: Forslag til DS/INF

119 af 14. juni 2007

at der ved valg af glastype til

reparations- og udskiftningsarbejder

bør foretages de samme

overvejelser som ved valg af glas

til nyt arbejde. Byggelovens almindelige

princip gælder her.

Lovligt byggeri kan vedligeholdes

på samme niveau som oprindeligt

opført. Knuste ruder kan altså

udskiftes med ruder af samme

type. Udskiftning af butiksruder

er ligeledes vedligeholdelsesarbejde.

Det er således lovligt

at isætte et almindeligt stykke

floatglas i, såfremt butiksvinduet

i sin tid er opført lovligt med et

almindeligt floatglas.

ER DET NU

HELT KLART

I skrivende stund er det stadig

uklart, om der i BR07 vil være

en direkte henvisning til DS/INF

119. DS-informationen vil ikke

få den nødvendige opmærksomhed,

hvis der skal ledes efter

henvisningen i den SBi-anvisning,

der udgives i tilknytning til

BR07.

Selve retningslinierne i DS/

INF 119 er til gengæld betydeligt

mere klare.

Så må vi bare håbe, at alle

med behov herfor er i stand til at

finde frem til DS-informationen.

MODSTANDS-

KLASSE

GLASTYPE EGENSKABER TYPISK

ANVENDELSE

1(C)1

1(C)2

1(C)3

Hærdet glas

Hærdet glas

Hærdet

Hærdet floatglas er stærkere

end almindeligt floatglas og

granulerer ved brud i små

uskarpe stykker

ornamentglas

1(B)1

2(B)2

Lamineret glas

Lamineret glas

Lamineret floatglas er svagere

end floatglas. Efter brud

fastholdes glasstumperne af

folien. Bemærk at lamineret

glas også kan bestå af hærdet

glas og varmeforstærket glas

3(B)3

Sikkerhedstrådglas er svagere

end floatglas. Efter brud

fastholdes glasstumperne af

trådnettet.

Hærdet glas anvendes

typisk, hvor der er fare for

personsikkerhed ved brud

og hvor der er øgede krav til

glassets styrke.

Lamineret glas anvendes

typisk, hvor der er fare for

personsikkerhed ved brud

og eksempelvis i værn hvor

glasset ønskes fastholdt i

konstruktionen efter brud.

Bruges kun hvor der er fare for

personsikkerhed, såfremt der

samtidig er krav om

brandsikring

Sikkerhedsglas med

nye modstandsklasser.

Kilde: DS/EN

12600:2003 og forslag

til DS/INF 119 af

14. juni 2007

18 GLAS 03 2007


TEKNIK

TEST AF

1K RUDELIM

Over de seneste år har

der blandt limproducenter

været hård

konkurrence om, hvem der kan

presse den såkaldte kør-væk-tid

længst muligt ned. Kør-væk-tiden

er det tidsrum, bilen skal stå,

efter at en ny frontrude er limet

i karrossen, før bilen er sikker at

køre i.

I dag har frontruden stor betydning

for bilens sikkerhedssystem.

Både ved at være en del

af den bærende konstruktion

for taget og ved at fungere som

modvægt for passager-airbaggen

ved et uheld.

Selv om bilfabrikanterne bruger

de samme 1-komponent rudelime,

som findes på eftermarkedet,

er deres udmeldinger, at

bilen først er sikker at køre i, når

limen er gennemhærdet – hvilket

for 1K lime typisk er 18 – 24

timer.

TEST I NORDISK

SAMARBEJDE

Dansk Autoglas, Bilglassforeningen

i Norge og Glasbranschföreningen

i Sverige rekvirerede

derfor Folksam Auto i Växjö,

Sverige, til at foretage forskellige

test af 1K rudelime med hensyn

til deres hærdetider.

Testen har haft til formål at

skabe større indsigt i og fokus på,

hvilke hærdetider brancheorganisationerne

bør anbefale, for at

der er tale om en faglig – og dermed

sikkerhedsmæssig – korrekt

udskiftet frontrude.

Dansk Autoglas arbejder for

at højne det tekniske og faglige

arbejde, men hvert enkelt værk-

AF CASPER CHRISTENSEN • Nordisk test afslører, at konkurrencen

om kortest mulige ”kør-væk-tider” efter rudeskift kan være

livsfarlig.

sted har en pligt og et ansvar til

at varetage kundernes sikkerhed.

Rent juridisk kan værkstederne

ikke skubbe ansvaret fra sig, hvis

der sker skade som følge af, at

ruden falder ud, fordi limen ikke

var hærdet.

FØLG BILFABRIKKERNES

ANVISNINGER!

Testen er ikke en godkendende

test og siger intet om hverken

deformationer ved en kollision

eller andre konsekvenser for personer

i bilen. Det, testen viser,

Følgende lim blev

testet:

er, om en nylig limet rude kan

modstå trykket fra en eksploderende

airbag ved 0 km/t når

limleverandørens kør-væk-tid er

benyttet.

Frontruderne blev skiftet på

en Toyota Yaris i et værkstedsmiljø

ved at følge den enkelte leverandørs

anvisninger. Efter den

angivne kør-væk-tid blev både

passager- og førerairbag udløst

på samme tid.

De fire første lime – se tabellen

nedenfor – var én komponent

polyurethan lime, mens

Kent Screenfix+ er en MS Polymer

lim.

Testen blev nøje dokumenteret

blandt andet ved hjælp af videodokumentation.

Dansk Autoglas anbefaler at

følge bilfabrikanternes anvisninger

og lade limen gennemhærde

før bilen benyttes. Ligeledes fraråder

Dansk Autoglas at benytte

en MS Polymer lim oven på en

eksisterende polyurethan limstreng.

TEST RUDELIM KØR-VÆK-TID LØSNEDE

RUDEN SIG

1 Dinol506 Thermofix 60 min Nej

2 Sika Tack Move 60 min Nej

3 Terroson 8599 15 min Ja, 40-50 cm

4 Betaseal 1527 60 min Ja, 1 cm i øverste

højre hjørne

5 Kent Screenfix+ 15 min Ja, ruden løsnede

helt

Et rystende billede af,

hvad der sker, hvis limen

ikke hæfter eller er

hærdet ordentlig. Ved et

sammenstød vil passagerairbag’en

være formålsløs.

03 2007 GLAS

19


GLARMESTERI

GLAS MED FARVER

en mode

i renaissancen

Ruder af glas var endnu i middelalderen

en stor sjældenhed og

ganske kostbare. Kun få havde

råd til selv at anskaffe sådanne. Men alligevel

var det noget de fleste kendte, da

langt de fleste af datidens kirker var forsynet

med vinduer monteret med glas.

Selv den mindste sognekirke har ofte

haft sådanne, og de udgjorde tilmed et

prægtigt skue, da mange var gjort af glas

i forskellige farver ofte suppleret med påmalede

detaljer.

Glarmesteren

og vinduet

Først hen imod middelalderens sidste årtier

synes vinduer af glas at få en større

udbredelse uden for kirken. Hvor udbredt

vinduer med glas har været i det

mindste i byerne, får man en fornemmelse

af ved at høre, at der i Flensborg by

omkring 1400 forekommer en glarmester

ved navn Claus Glazemester. Senere

i århundredet kendes navnene på yderligere

et par glarmestre i samme by, og de

er organiseret i Vor Frue købmandsgilde.

Tilsvarende dukkede der på samme tid

Af Jan Kock

– Lektor, mag.art. ved Aarhus Universitet

på afdelingen for middelalderog

renaissancearkæologi. Har forsket i

glassets historie i Danmark, har udgivet

artikler og holdt foredrag om glas i indog

udland.

efterhånden glarmestre op i andre større

byer.

Det er først de højere sociale lag, adelen

og rige borgere i byerne, som magter

at anskaffe sig vinduer med glas. Der er

bevaret en række eksempler på indsætning

eller udbedring af ruder på slotte og

herregårde. Således foretages der i 1509

byggearbejder på Nykøbing Slot på Falster,

og det vides, at der ved den lejlighed

sættes glas i vinduerne i sølvkammeret,

herberget og borgerstuen. Selv i de højeste

lag tog det dog tid, inden man skønnede

det nødvendigt eller havde råd til

glasruder overalt.

Her skal kun omtales et par eksempler.

I 1510 blev der på dronning Kristines

gård i Odense isat en rude af papir. I 1554

blev der på Christian III’s ordre kun isat

glasruder i en del af en nybygget fløj på

Københavns Slot.

Produktion af

udeglas

Alt, hvad der skulle bruges af ruder her

i landet, måtte importeres, da der ingen

glasproduktion var i Danmark i middelalderen.

I de mellemtyske og nordøstfranske

områder lå store skovområder,

hvor der blev produceret mængder

af vinduesglas og andre glasvarer, som

fandt vej her til landet. Men også fra Spanien,

Skotland og andre steder blev der

fra tid til anden indhandlet glas. Af toldregnskaber

fra Øresund og andre lignende

regnskaber fremgår, at vinduesglas

handles i kister eller kurve, alt efter hvor

det kom fra.

Efter midten af 1500 årene var der en

voksende velstand i Danmark. Kongen

byggede prægtige slotte med store og

markante vinduer. Adelen fulgte godt efter,

og der opførtes en lang række herregårde

iklædt renæssancens festdragt med

tårne, spir, ornamenter og vinduer. Brugen

af store vinduer forandrede meget i

boligens indretning, og for den velbjergede

blev store og mange vinduer en af de

måder, man kunne vise sin rigdom på.

Den velstående Enevold Jensen Seefeld,

som ejede Visborggård og et par andre

gårde i det sydøstlige hjørne af Himmerland,

var en handlingens mand og

for at kunne forsyne sit byggeri med ruder,

oprettede han omkring 1550 sin

egen glashytte. Da det at blæse glas var et

ukendt håndværk i Danmark, har man

nødvendigvis måttet indkalde glasmagere

sydfra for sammen med dem at få den

nødvendige faglige knowhow.

Kongen og få andre adelsfolk tog ideen

op, og i løbet af anden halvdel af 1500

årene og nogle årtier ind i 1600 årene blev

der oprettet en række glashytter rundt

om i landet. I Vendsyssel, det nordlige

Sjælland og Skåne blev der nu gjort

glas. Kongen selv fik etableret hytter i det

skovrige område ved Silkeborg og Ry.

Ved midten af 1600 tallet var alle danske

glashytter allerede nedlagte. Man var

atter henvist til at importere rudeglas.

Først i 1730’erne blev der igen gjort glas i

dobbeltmonakiet Danmark-Norge. Kongen

foranledigede, at der blev bygget en

ny glashytte på Nøstetangen i Norge. Et

vigtigt produkt herfra var rudeglas.

Bemalede ruder i Danmark og den

europæiske baggrund

I årtierne op mod 1500 blev brugen af

vinduer af glas mere og mere udbredt.

Også på landet begyndte der at dukke

20 GLAS 03 2007


GLARMESTERI

vinduer op på de større gårde. Samtidig

med at dette skete, blev det en udbredt

skik i Danmark, at man ved bryllup, rejsegilde,

når et nyt hus blev indviet, og givetvis

ved andre festlige lejligheder forærede

festens midtpunkt en lille glasrude

dekoreret med et motiv, navn og årstal.

Dekorationerne var malet på med emalje,

som bestod af glaspulver rørt op i et

malemiddel og derpå brændt fast til glasruden

ved opvarmning i en ovn ved omkring

600 grader.

I 1684 hørte det endog med til glarmesterprøven,

at der blev fremstillet

”en bibelsk eller anden historie ridset og

brændt på glas og et dygtig stærk vindue”.

Sådanne ruder er bevaret i ganske

stort antal, da museumsfolk allerede

sidst i 1800 årene blev opmærksomme på

deres eksistens og sørgede for at indsamle

dem i tide. I både Sverige og Norge vides

skikken også at have været udbredt. I og

omkring byen Bergen i det vestlige Norge

synes skikken at have været den helt

store mode, der er i hvert fald bevaret

usædvanligt mange bemalede ruder herfra.

I Sydslesvig kendes mange af sådanne

ruder. Længere sydpå og vestpå i det tyske

område er bemalede ruder ligeledes

at finde, da skikken med at give en gave i

form af en bemalet rude har været ganske

udbredt også her fra 1500 årene og

frem til en gang i 1700 årene. Det er helt

klart, at skikken er kommet til os som et

lille stykke dagligdags kultur fra det tyske

område som så meget andet af vor

åndelige og materielle kultur i renæssancen.

Motivet på ruderne er gerne en gengivelse

af giveren eller det erhverv, som

giveren bedrev. Formerne på ruderne

varierer, men er ofte ovale eller rektangulære

og af en sådan størrelse, at de kan

passes ind i et større vindue måske sammen

med andre lignende ruder (fig. 1).

Købmænd eller kaptajner, som havde

skibe i søen, foretrak ofte at lade et af deres

skibe male, ægtepar kunne lade sig

afbillede sammen og var så gerne iført

deres bedste klæder, en militærperson

kunne lade sig gengive højt til hest, almindeligt

er også en kvinde, som imøde-

Først i anden halvdel

af 1500-årene

fremstilledes glas

i Danmark, og det

banede vej for en

større udbredelse.

Et helt særligt

kapitel i glassets

historie er de små,

bemalede ruder,

der i renaissancen

blev brugt som gave

ved bryllup eller

rejsegilde.

Fig. 1. Oval rude bemalet

med orlogsskib

for fulde sejl og

med dannebrog på

alle master og agter.

Indskriften lyder:

Jürgen Nilsen

1638. Højde 15,5 cm.

Ingen oplysninger

om rudens oprindelige

placering. Ruden

sidder i dag indsat

i et vindue på Borgmestergården

i Købstadsmuseet

Den

Gamle By.

Fig 2. Rytter i rød

kjole på galoperende

hest. Under motivet

bl.a. indskriften

Henning Brandt

1771. Højde 18

cm. Indsat i Ostenfeldsgården.

Nationalmuseet.

Fig. 3. Oval rude

med gift kvinde siddende

ved rokken.

Indskriften lyder:

Marens Jensdatter.

Må henføres til tiden

omkring 1600.

Ruden er købt på

Samsø. Højde 15,6

cm. Nationalmuseet.

FOTO: SØREN CHRISTIANSEN

FOTO: ROBERTO FORTUNA.

03 2007 GLAS

21


GLARMESTERI

kommende rækker et fyldt velkomstbæger

frem (fig. 4). Sidst i 1600 årene er der

en tendens til, at man foretrækker andre

mere neutrale motiver. Nu ses mere almindeligt

blomster, dyr og fugle malede

i en djærv farverig streg.

Ruder hos adel og borger, konge

og bønder

Mange af de danske ruder, som nu findes

på muserne, kommer ofte fra gårde,

hvis man overhovedet har nærmere oplysninger

om dem. Fra en gård i Skovby

på Als kommer således en rude, som

er dateret 1664. I den fornemme gård fra

Ostenfeld i Vestslesvig, som nu findes opstillet

på Frilandsmuseet ved København,

findes en bemalet rude fra samme periode

(fig. 4). Netop fra denne egn kendes

en del af sådanne ruder, som sammen

med det øvrige rige inventar vidner om

udbredt velstand på mange af gårdene i

marskegnene.

Fra Samsø kendes en større samling

bemalede ruder, dog uden nærmere oplysninger,

andet end at en del af dem

er købt af godsforvalter Kruses enke på

Samsø i 1892 (fig. 3). Når der er bevaret

så relativt mange fra netop Samsø, er det

måske et udslag af konservatisme på denne

ø såvel som andre mere isolerede samfund.

Man bevarer det skabte, og skikken

holdt sig måske længere end på fastlandet.

Det kan i hvert fald konstateres, at

der er bevaret en del af disse ruder netop

fra vore øer heriblandt også fra Læsø,

Drejø og Bornholm.

I byerne var skikken at give bemalede

ruder ved særlige lejligheder også i brug.

Så en del håndværkere og gode borgere

har fået fremstillet et glasmaleri efter de

normer, der nu ansås for passende. Fra

Svendborg er bevaret et af de mere interessante

eksemplarer, som i 1831 blev

reddet fra byens gamle rådhus, der var

ved at blive revet ned. Det er et vindue

med ikke mindre end 11 emaljemalede

ruder, som er indfattet i bly. Mange af

motiverne er fyldt med symbolik og våbenskjolde,

navnetræk og i flere tilfælde

årstallet 1682 (fig. 4). Så det er sandsynligt

at alle ruderne er givet i anledning af en

bestemt begivenhed.

Lavene i byerne organiserede køb-

Motivet på

ruderne er gerne

en gengivelse af

giveren eller det

erhverv, som

giveren bedrev.

Formerne

på ruderne

varierer, men er

ofte ovale eller

rektangulære

Fig. 4. Vindue

med 11 bemalede

ruder fra

Svendborg gamle

rådhus nedbrudt

1831. Adskillige

af ruderne er dateret

1682. Den

opsætning ruderne

har nu er

sandsynligvis en

senere ommontering.

Nationalmuseet.

Fig. 5. Skomager Jesper

Pedersens rude

fra 1583, som indgår

i et sammensat

vindue med ikke

færre end 20 enkeltbilleder.

Fig. 6. Rude fra omkring

1600 med

hertug Johan

Adolph’s våben anbragt

i skrivekammeret

på Rosenborg

Slot.

FOTO: PER O. THOMSEN

FOTO: MØNTERGÅRDEN,

ODENSE BYS MUSEER

FOTO: DE DANSKE KONGERS KRONO-

LOGISKE SAMLING PÅ ROSENBORG.

22 GLAS 03 2007


GLARMESTERI

mænd og håndværkere, og det er helt

oplagt, at medlemmer kunne få tanken

at skænke bemalede glasruder til deres

lav. Der er i Odense bevaret et fremragende

eksempel på et sådant vindue, og

det vides, at de har siddet i skræddernes

og skomagernes lavshuse. Det består af

ikke mindre end 20 selvstændige ruder,

hvoraf otte igen er sammensat af flere

ruder. På den enkelte rude er der oftest

ét motiv, samt i flere tilfælde et bomærke,

navn og et årstal. Dateringerne ligger

mellem 1563 og 1641. Det er åbenbart, at

der på et tidspunkt er sket en nymontering,

som har omfattet en række ældre

ruder, der så er blevet suppleret med de

ruder, der består af flere dele. De ved den

lejlighed tilkomne ruder er meget ens i

opbygning og i malemåde.

En af dem, der er gengivet nederst på

anden rude fra venstre, og som består

af flere dele, er i 1583 skænket af skomager

Jesper Pedersen (fig. 5). Det centrale

billede gengiver en situation fra skomagerens

værksted, hvor han selv sidder

ved arbejdet samme med sine svende. På

hver side af dette motiv er en gengivelse

af mesteren selv og hans hustru. Begge

er de iklædt dragter, som helt lever op til

modens krav, hun bærende en stor skænkekande

og han holdende en hellebard,

da han var medlem af borgervæbningen.

Øverst på vinduet er gengivet en situation,

hvor mester og kone sidder bænket

ved et bord iklædt sorte dragter og

hovedtøj. Skomageren må have haft et

brændende ønske om, at man skulle genkende

deres portrætter, for på hver side

af bordscenen er ansigterne malet i nærbillede.

Det ses, at begge bærer en af tidens

yndede modedetaljer, den hvide pibekrave.

Gøyernes og Gyldenstjernernes

våben

Også i rigets øverste kredse var det i renæssancen

yndet at skænke bemalede ruder,

og det vides, at adelsfolk i flere tilfælde

har fået anbragt deres våbenskjold

hos standsfæller eller i deres egen kirke.

Fra Falkerslev kirke på Falster er bevaret

rester af nogle prangende våbenruder,

som bærer Gøyernes og Gyldenstjernernes

våben og årstallet 1585. Et andet eksempel

findes bevaret i Marie Magdalene

kirke på det nordlige Djursland. Her

ses i vinduet lige ved prædikestolen Niels

Eriksen Rosenkrantz og hustru Birgitte

Olufsdatter Thotts våben.

I 1568 skænkede Frederik II en prægtig

rude til Skarhult kirke, som tilhørte

Mette Rosenkrantz. Det storslåede glasmaleri

forsvandt ved en ombygning af

kirken i 1871, men blev i 1935 genfundet

BOLDEN

ER DIN

DORMA koncernen er en af

verdens største globale

aktører indenfor produktion

og salg af dørlukkere, dørautomatik,

flytbare vægge,

sikkerhedsprodukter,

samt designbeslag til

hærdede glaspartier.

DORMA producerer højkvalitetsprodukter

i moderne design.

DORMA koncernen har hovedkontor

og seks produktionssteder

i Tyskland og beskæftiger ca. 6000

medarbejdere og omsætter for

ca. 6 milliarder DDK om året.

DORMA har fabrikker i Schweiz,

USA, Brasilien, Singapore,

Australien, Malaysia og Kina.

på herregården Skarhult og deponeret på

Kulturen i Lund. Motivet er Frederik II’s

våben, der bliver flankeret af vildmænd,

som da var en nyskabelse inden for den

kongelige heraldik. Endelig skal nævnes,

at Hertug Johan Adolph fra Gottorp, der

var svoger til Christian IV, omkring 1600

skænkede kongen et prægtigt glasmaleri

med det hertugelige våben. Den dag i dag

sidder det i skrivekammeret på Christian

Du skal være

holdspiller,

men samtidig

være kreativ

individualist

når det kræves

af dig ...

DORMA Danmark A/S søger

intern teknisk rådgiver til glasbeslag

Du skal være ansvarlig for den tekniske

rådgivning til professionelle håndværkere,

entreprenører samt arkitekter.

Det er vigtigt, at du er teknisk mindet, er

rutineret bruger af MS Office pakken, samt

har kendskab til AutoCad.

Da koncernsproget er engelsk, kræves gode

engelskkundskaber.

Det vil være en fordel, hvis du i forvejen

har en baggrund indenfor byggebranchen.

Vor nye kollega skal indgå i et team på 15

medarbejdere, men samtidig være en del

af vor nordiske organisation på 80 medarbejdere.

DORMA tilbyder en attraktiv løn samt

pensionsordning.

Send venligst din ansøgning til os snarest

(gerne per e-mail). Ansøgningen bliver

naturligvis behandlet fortroligt.

På vor hjemmeside www.dorma.dk kan du

få mere information om vort firma og vor

koncern.

DORMA Danmark A/S

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Att.: Frank Ipsen, adm. direktør

Telefon 44 54 30 00

E-mail: fi@dorma.dk

03 2007 GLAS

23


GLARMESTERI

Fig. 7. Rum indrettet i renæssance

stil. Vinduerne er

genskabt i tidens stil med

blyindfattede ruder og hver

med en original gaverude

i centrum. Borgmestergården

i Købstadsmuseet Den

Gamle By. Foto: Søren Christiansen.

IV’s lystslot Rosenborg, som er indbegrebet

af renæssance (fig. 6).

Det skrøbelige

glas

Skikken med at give bemalede ruder som

gave ser ud til at holde sig ind i 1700 årene.

Blyindfattede ruder er skrøbelige og

kræver vedligeholdelse, og da man begyndte

at gå væk fra vinduer med blyindfatning

og over til kittede vinduer med

ruderne anbragt i rammer med sprosser

af træ, blev mange gamle vinduer skiftet

ud. Brand og krig gjorde også sit indhug;

sprosser af bly var en værdifuld ting

for militær som kom forbi, da bly var det,

man brugte til at støbe kugler af. Ende-

lig har det også kostet mange ruder, når

muntre selskaber gik rundt og knuste

ruder, hvilket der findes endda ikke så få

beretninger om.

Det gik selvfølgelig også ud over de

bemalede ruder, da sådanne gerne var

anbragt synlige steder. I 1573 havde der

været fest hos Christoffer Bang i Odense,

og her havde Henning Venstermand

fra Pilegaard ved Fåborg knust en rude

bemalet med adelsmand Claus Glambeks

våben. Straffen var grum, dels måtte

misdæderen betale for en ny rude med

Glambeks våben og desuden undskylde

sig over for denne i kongens nærvær.

Christian IV var ikke den, som holdt

sig tilbage, når han var i muntert lag. I

den dagbog, som blev ført af rigsråd Eske

Brok under kongens tur til de nordlige

farvande i 1599, blev der holdt regnskab

med udskejelserne. For hver dag angav

Eske med et kors i dagbogen, hvor stor

beruselsen havde været. Antallet af tværstreger

angav voldsomheden; tre streger

var voldsomt, men den 20. juli slog

det ikke til; der blev i dagbogen tilføjet et

”Libera nos domine – Vorherre bevares.”

Den aften knuste kongen alle ruder i det

hus, hvor festen blev holdt. Året før var

det gået lige så galt for kongen i København.

Efter et langt og grundigt drikkegilde

opdagede kongen, at flaskerne med

den engelske drik Rose de Sole var tomme.

I arrigskab herover knuste kongen

samtlige ruder i huset, hvor festen foregik.

Oftest betalte kongen dog for ødelæggelserne

dagen efter. Sådanne animerede

gilder stred ikke mod renæssancens

normer for en monark. Det gav arbejde

til glarmesteren.









24 GLAS 03 2007


GlarmesterTidender

Afsked med

Isefjordsvej

UDGIVET AF

Glarmesterlauget i Danmark

Sekretariatet

Gothersgade 160 • 1123 København K

T 3313 6510

F 3313 6560

W www.glarmesterlauget.dk

REDAKTION

Hans-Georg Nielsen (ansvh)

INDHOLD

25 Afsked med

Isefjordsvej

25 ”Nyt fra hovedbestyrelsen“

25 Tilskud til de

politiske partier

26 Laugsforsamlingen 2007

27 Glarmestersvende fra EUC

Nordvestsjælland, juni 2007

28 Glarmesterlaugets gamle

arkiv

28 Energiforsatsgruppen

28 Skolestart

28 Autoglarmesterprisen

29 Laugets nye pragtvase

29 Medlemsforhold

Næste udgave udkommer november

2007. Redaktionen slutter

05. november.

I flot sommervejr blev der i juni afholdt

den sidste svendeprøveafslutning på Glarmesterskolen

på Isefjordsvej i Holbæk.

Glarmesterlauget og Forbundet Træ-Industri-Byg

havde benyttet lejligheden til at

indbyde alle gamle elever og andre venner

af skolen til afskedsfest med de gamle bygninger,

inden Glarmesterskolen flytter til

Audebo.

Udover overrækkelse af svendebreve

serveredes øl og pølser i gården med underholdning

fra Den syngende Glarmester.

Endelig var det også afsked med Preben

Mogensen som formand for Svendeprøvekommissionen.

Preben Mogensen har i 20

år uddelt håndtryk og svendebreve til alle

nye svende samt stået for styring af svendeprøveafviklingen.

”Nyt fra

hovedbestyrelsen”

Der vil fremtidigt i hvert nummer af

Glarmestertidender være information om

arbejdet i Laugets hovedbestyrelse.

Den på laugsforsamlingen 2007 nyvalgte

hovedbestyrelse holder den 5. - 6. oktober

2007 et seminar for at planlægge sit arbejde

og Laugets indsats i 2007/2008.

Tilskud til de

politiske partier

Glarmesterlauget er via SAMA medlem

af Dansk Arbejdsgiverforening. DA

kan efter nærmere fastlagte retningslinier

yde tilskud til konkrete projekter

i de politiske partier.

DA og DA’s medlemsorganisationer

er lovgivningsmæssigt forpligtede til

hvert år at forespørge, hvorvidt medlemsvirksomhederne

kan acceptere

noget sådant.

Skulle et medlem af Lauget være

Laugsoldermand Bjarne Andersen – tv.

på billedet – overrakte laugets æresnål til

Preben Mogensen (i midten) og takkede

ham for hans indsats gennem årene.

Der er vedtaget en turné på 6 aftenmøder

til lokalforeningerne i efteråret 2007

med henblik på blandt andet at få

gennemført planen for en ny regional

struktur til afløsning af de nuværende

lokalforeninger pr. 1. januar 2008.

imod de ovennævnte politiske tilskud,

skal dette meddeles Laugets statsautoriserede

revisor Grant Thornton,

som neutralt vil samle eventuelle indsigelser

og videreformidle disse anonymiseret

til DA, hvor de vil indgå i en

samlet opgørelse.

Ved evt. indsigelse kontakt venligst

Grant Thornton att. Ejner Larsen,

Stockholmsgade 45 2100 København

Ø tlf. 35271100.

03 2007 GLAS

Næste skolestart for nye elever er

den 15. oktober 2007

25


Lær mere om uddannelse på

www.gidenglas.dk

Laugsforsamlingen

2007 holdtes i fint

vejr i smukke

omgivelser på Hotel

Kolding Fjord.

Afgående og tiltrædende: Kurt

Spindler (tv.) blev afløst af Bjarne

Andersen om laugsoldermand.

Michael Fink

Jensen modtog

guldnål for

25 års medlemskab.

Laugsforsamlingen

2007

Laugsforsamlingen var den første Laugsforsamling,

efter at laugets nye struktur er

trådt i kraft den 1. januar 2007.

Fremmødet fra laugets medlemmer var

godt, både til selve laugsforsamlingen lørdag

formiddag og den forudgående middag

fredag aften.

Fredag eftermiddag holdtes i øvrigt det

første repræsentantskabsmøde i henhold

til de nye laugsartikler. Repræsentantskabet

anbefalede enstemmigt en justering af

antallet af lokalforeninger til regioner og

valgte Thorstein Pjeturrsson fra Bogø og

Steen Gjerulff fra Thisted som repræsentantskabets

medlemmer af hovedbestyrelsen.

I beretningen berørte laugsoldermand

Kurt Spindler så forskellige emner

som den nye struktur for Lauget, samarbejdet

i SAMA, overenskomstforhandlin-

Robert Sillemann

modtog

guldnål

for 25 års

medlemskab.

gerne, bladet GLAS, den nye glarmesterskole

i Audebo, konkurrencelovgivningen,

arbejdet i interessegrupperne samt laugets

kommende nye hjemmesider.

Sølvnål til nye medlemmer: Holger

Lenz, Jan Olsen, Kim Brian Sørensen

og Niels Christian Jørgensen.

Laugsoldermand Kurt Spindler havde

meddelt, at han ikke ønskede genvalg. Det

samme meddelte Flemming Steinmüller,

Mogens Gjerulf og Erik Lundeman.

Verdens mindste kran

✓ Max loft 3,4 m x 3 tons

✓ Max. bom-længde 15,5 m

✓ Totalbredde 1,38 m

✓ Dieseldrevet

✓ Max. tryk 0,36 kg/cm 2 - gør den i stand

tilatfærdes på alle underlag,

lige som lillebroderen!

Farbriksparken 24

2600 Glostrup

Tlf. 39 56 19 30

www.sømod.nu

næst

Over 70

medlemmer

og ledsagere

var med

på laugsforsamlingen

i år.

LEGAT FRA HAANDVÆRKERSTIFTELSEN

AF 1835

Legatets formål er at yde finansiel bistand til gamle og værdigt

trængende håndværksmestre, som har udøvet deres håndværk i

Storkøbenhavn, samt til enker efter sådanne. Legatet uddeles i januar

måned 2008. Legatansøgning kan rekvireres hos

Glarmesterlauget, tlf.: 33 13 65 10.

26 GLAS 03 2007


Glarmestersvende fra EUC

Nordvestsjælland, juni 2007

Øverst fra venstre: Thomas Bjerringsfelt udlært hos Glarmester Schlæger

A/S, Skovlunde: ”Antaget med ros”, Jakob P. Møllgaard udlært hos

Glarmester Carl Petersen & Søn A/S, Hillerød: ”Antaget”, Anders Witthaus

udlært hos Glarmester Niels Larsen, Søborg: ”Antaget”, Henrik B.

Emerslund udlært hos Glarmester Hanibal Gurskov & Søn, Valby: ”Antaget”.

Nederst fra venstre: Mark A. Jensen udlært hos Glar mester Gjerulff,

Silkeborg: ”Antaget”, Philipp F. Nielsen udlært hos Byens Glarmester

og Autoruder, Sønderborg: ”Antaget”, Daniel Jørgensen udlært hos

Jyderup Glarmester, Jyderup: ”Antaget”.

Afgående bestyrelsesmedlem

Flemming

Steinmüller

(tv.) modtog

æresnål.

GLARMESTERVIRKSOMHED

SÆLGES

Glarmester Dahl´s Eftf. i Roskilde er til salg. Alle aktiverne

- inventar, materialer, værktøj, bil,hjælpemidler, lager

samt goodwill - sælges. Lejemål kan overtages. Kontakt

indehaver Michael Jørgensen på telefon 46 35 05 66

for nærmere oplysninger.

Ligeledes

modtog

direktør

Hans-Georg

Nielsen en

æresnål.

Bjarne Andersen, København, valgtes

enstemmigt som ny laugsoldermand

og Morten Redtz Jensen, Odense valgtes

som viceoldermand. Til hovedbestyrelsen

valgtes som nye medlemmer Kim Rørdam

Andersen, Kalundborg; Peter B. Nielsen,

Slagelse; Niels Møller, Risskov og Jørgen

Yde-Nielsen, Randers.

Tekimex International ApS

www.tekimex.dk

info@tekimex.dk



Baldersbuen 21

2640 Hedehusene

tlf.: 46 56 03 43

fax: 46 56 05 23

Glastransport Glaslager Bilinventar





03 2007 GLAS

Glasstec 2008 er den

21. – 25. oktober 2008

27


Få statistiktal på løn via www.

glarmesterlauget.dk

Skolestart

Det har været første skoledag for

elever på den nye glarmesterskole.

Eleverne er i gang i de nye værkstedslokaler

i Audebo, og lærere og

øvrigt personale har haft en travl

sommer med at få flyttet fra Isefjordsvej

til de nye lokaler i Audebo.

Der er en del lokaler, hvor håndværkerne

stadig arbejder, og skolen forventes

først klar til indvielse i november

i år.

Autoglarmesterprisen

I forbindelse med uddeling af svendebeviser

på Glarmesterskolen ved

Holbæk, er Autoglarmesterprisen

endnu engang blevet overrakt.

Prisen uddeles i et samarbejde

mellem Pilkington Automotive og

Dansk Autoglas og har en værdi af

2.000 kroner. Prisen gives for bedste

autoglaspræstation under glarmesteruddannelsen

og blev denne gang

tildelt Thomas Bjerringfelt fra Glarmester

Schlæger, Skovlunde.

Fra venstre: Casper Christensen,

konsulent Dansk Autoglas, Thomas

Bjerringfelt, Glarmester Henrik

Schlæger.

Glarmesterlaugets

gamle arkiv

Glarmesterlaugets arkiv opbevares på laugets

adresse i København. For tiden er det

ved at blive gennemgået af historikeren

Gitte Kjær, idet arkivalierne danner grundlag

for en bog om glas og glarmestre. Det

sidste år har været en undtagelsestilstand

med mapper, korrespondance, kasser, forhandlingsprotokoller,

udklipsmapper og

filmruller fra Fagskolen, billeder af hundredvis

af tidligere elever, andre billeder i

og uden ramme samt bunker af papirer og

ruller med snurrige adresser og diplomer.

Med undtagelse af laugets ærværdige protokoller,

der strækker sig tilbage til første

halvdel af 1700-tallet, er det meste hentet i

laugets kælderrum i Gothersgade.

Der er stor bredde i de oplysninger om

glas og glarmestre, der kan hentes i arkivet.

Det har været spændende at sidde med

de gamle protokoller, som kan fortælle om

en laugsstruktur, vi har vanskeligt ved at

forestille os i dag.

Tidligere har Glarmesterlauget i perioder

været redskab for statsmagten, der

krævede en regulerende og kontrolleren-

EnergiForsats-

Gruppen

Onsdag den 22. august

af - holdt EnergiForsats-

Gruppen sin årlige generalforsamling

i Ballerup

Byg ge centrum.

En af årsagerne til, at

det blev holdt i Ballerup,

var, at EnergiForsatsGruppen

har købt sig til en ny

og større udstilling i udstillingshallen.

Den nye udstilling

er på 2 x 2 meter og

er bygget sådan op, at der

ligesom tidligere er en fælles

planche for EnergiForsatsgruppen.

Derudover

har seks af medlemmerne

monteret deres forsatsløsning

på seks dannebrogsvinduer.

Dermed er

udstillingen både en præsentation

af konkrete forskellige

løsninger og af

EnergiForsatsGruppen.

På generalforsamlingen

blev også præsenteret

en ny version af en gammel

folder, der er blevet

genoptrykt. Ligesom

hos andre interessegrupper

under Glarmesterlauget

i Danmark arbejdes der

Glarmesterlauget kan være stolt af at

have et af de fornemste laugsarkiver,

vi har herhjemme.

de funktion. Men over for glarmestrene

er statsmagten ofte kommet til kort. Glarmestrene

og deres laug har haft deres egen

opfattelse, sjæl og faglige stolthed. Få andre

fag kan vel have haft så mange jubilæer og

virksomheder, hvor søn har fulgt faderen

som glarmester. Det er ofte de samme navne,

der går igen år efter år i breve og protokoller.

Historikeren Gitte Kjær har gennem

det sidste år arbejdet med Glarmesterlaugets

arkivalier. Arbejdet, der

skal munde ud i en bog om glas og

glarmestre, har vist sig langt mere

omfattende, end nogen kunne forestille

sig.

også på en ny hjemmeside

for EnergiForsatsGruppen,

som blev præsenteret i sit

første udkast.

Billedet: Fv. Bøje Sørensen,

John Lester, Ida Snoer,

Frits Svendsen, Frede Nielsen,

Kenneth Sylvestersen

og Casper Christensen.

28 GLAS 03 2007


Laugets nye

pragtvase

På årets hovedlaugsforsamling i Hotel Kolding

Fjord indviedes Laugets nye pragtvase.

Anledningen er at skabe et minde om den

historiske sammenlægning af Laugets tre

afdelinger med Glarmesterlauget i Danmark.

– Så blev den færdig: Et minde for eftertiden om Laugets hidtil

største strukturforandring.

Initiativet til vasen er taget af glarmester

Klaus Juhl, Husum. En indsamling blandt

Laugets medlemmer gav et godt tilskud til

vasen.

Vasen er tegnet og fremstillet af en af

Danmarks største nulevende sølvsmede,

Per Sax Møller, København. Per Sax Møller

er udddannet hos Hofjuveler A. Michelsen.

Per Sax Møller har gennem årene leveret

sølvsmedearbejde i topkvalitet til såvel

danske som udenlandske kunder.

Vasen er en kombination af sølvkrop,

glasfødder samt træbase med indlagte lysdioder.

Vasen er tænkt som en moderne

pendant til Laugets sølvvelkomst fra 1715.

Symbolikken i vasen er klar. De tre glasfødder

forenes i vasens sølvkrop. Glasfødderne

indeholder Laugslogoet samt en

kort melding om anledning og givere indskrevet

i glasset med laser.

Glasset er importeret fra Kina og lasergraveringen

er udført i Nordjylland.

For at understrege vasen modernitet er

der indlagt diodelys under de tre glasfødder.

Øverst på vasen rand er monteret Laugets

guldnål. Som den første oldermand

er Kurt Spindlers navn diskret indskrevet i

vasen.

Ved indvielsen af vasen var denne fyldt

med en buket hvide liljer. Blomsterne passede

fint til sølvet og glasset, så mon ikke

dette bliver en tradition

MEDLEMSFORHOLD

Jubilæer

01. jun 40 års firmagrundlæggelse

Johnny Hillemann-Jensen, Kbh.

Ø

01. okt 25 års optagelsesjubilæum

Robert Sillemann, Frederiksberg

C

02. nov 75 års firmagrundlæggelse

Gunnar Jensens Eftf. ApS,

Bagsværd

02. dec 40 års etableringsjubilæum

Frode Alling Linck, Kbh. Ø.

Reception d. 1.12.2007 kl. 13-17

i Kildevældskirken

09. nov 60 års fødselsdag

Erik Lundeman, Korsør

Uformel reception afholdes på

dagen – nærmere information

senere

26. nov 60 års fødselsdag

Frank Løystrup Christensen,

Struer

11. dec 60 års fødselsdag

Tage V.L. Christensen, Sæby

Åbent hus kl. 11-16 på

Klostervænget 17, 9300 Sæby

13. dec 50 års fødselsdag

Jimmy Berger, Brøndby

01. jan Dennis Splidsboel, Esbjerg

01. apr Brian Andersen, Kolding

01. maj Ole Vilhelm Jensen, Brabrand

01. jul Johnny Hillemann-Jensen, Kbh.

Ø

01. jul Willy Christoffersen, Odense C

01. jul Mogens Gjerulff, Silkeborg

01. jul Mogens Bang, Ølstykke

Afgået ved døden

30. mar Finn Arild Hansen, Gentofte

19. apr Gerda Craner, Herlev

09. maj Henrik Wildenrath Hansen,

Allerød

Runde dage

05. sep 60 års fødselsdag

Lars Kvist, Horsens

12. sep 60 års fødselsdag

Frank Sander Pedersen

11. okt 60 års fødselsdag

Kenth Bruun, Hørsholm

Bortrejst på dagen

11. okt 65 års fødselsdag

Oluf Johansen (passiv), Frederiksberg

Bortrejst på dagen

08. nov 65 års fødselsdag

Tonny Nielsen (passiv), Roskilde

Velkommen til

nye medlemmer

01. apr Niels Christian Jørgensen, Kbh.

NV

01. apr Peter Bartholdy Nielsen, Næstved

01. jul Daniel Mark Lauridsen Andersen,

Kolding

01. jul Inga Andersen, Kolding

01. jul Morten Hillemann-Jensen, Kbh. Ø

01. jul Frank Pedersen, Odense C

Overgået til passivt

medlemskab

01. jan Pia Krahmer Rasmussen, Ballerup

Reception

Dansk Glas A/S afholder

reception for Jimmy Berger

i anledningen af hans 50-års

fødselsdag. Receptionen

finder sted fredag d. 30.11.2007

kl. 13-17 på Vibeholms Alle 8,

2605 Brøndby. Alle forretningsforbindelser,

venner og kollegaer

er velkomne.

03 2007 GLAS

Laugskontoret har forskellige

bannere til dit tårn.

29


BRANCHEREGISTER

ALUMINIUMSDØRE/ FACADER

A/S VN Glas og Facadecenter

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk

AG Facader ApS

Bjerringbrovej 68 • 2610 Rødovre

Tlf 4494 4711 • Fax 4494 4721

ag@agfacader.dk • www.agfacader.dk

BL Glas og Alufacader A/S

Strandvejen 51 • 4200 Slagelse

Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524

blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dk

Husmer Glas og Facader

Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund

Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273

alu@husmer.dk • www.husmer.dk

F. Weien Svendsen A/S

Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby

Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011

fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dk

GGF A/S Glarmestres Glas og

Facademontage

Rugvænget 22A • 2630 Taastrup

Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141

gg@ggf.dk • www.ggf.dk

Glarmestre Snoer og Sønner A/S

Lærkevej 17 • 2400 København NV

Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897

snoer@snoer.dk • www.snoer.dk

H.L. Facader

Glarmester Hans Lundemann

Ålholmvej 37 • 2500 Valby

Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986

info@lundemann.dk • www.lundeman.dk

Zederkop A/S

Høffdingsvej 16 • 2500 Valby

Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095

zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dk

ALUMINIUMSGLASLISTER OG

SILICONEFUGEMASSER

DAFA A/S

Holmstrupgårdvej 12 • 8220 Brabrand

Tlf 8747 6666 • Fax 8747 6600

dafa@dafa.dk • www.dafa.dk

BLYRUDER

Nordisk Glasmosaik A/S

Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde

Tlf 4494 1030 • Fax 3969 8888

schlager@mail.dk • www.schlager-glas.dk

BRANDBESKYTTENDE GLAS

Vetrotech Saint-Gobain North A/S

Havnegade 39 • 1058 København K

Tlf 7022 5258

www.vetrotech.com

BRANDJALOUSIER

JSA Brand

Postboks 46 • 8520 Lystrup

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk

BØJET GLAS

J.B. Ruden

Kløvervej 85 • 6100 Haderslev

Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953

EDB

Finn Levinsen ApS

Fredensvej 16 • 3060 Espergærde

Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616

finn@finnlevinsen.dk •

www.finnlevinsen.dk

GITTER

JSA Sikring

Postboks 46 • 8520 Lystrup

Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303

jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk

GLASBESLAG

Crosinox

Hesselager 19 • 2605 Brøndby

Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535

www.crosinox.dk

Ole Hansen Lellinge ApS

Broenge 14 • 2635 Ishøj

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647

info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk

Dansk Glas & Facadecenter ApS

Baldersbækvej 24-26 • 2635 Ishøj

Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545

info@glasogfacade.dk • www.glasogfacade.dk

Glasteknik S. Thorball ApS

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335

Mail@staps.dk • www.staps.dk

GLASLEVERANDØRER

A/S VN Glas og Facadecenter

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk

GLASLISTER

C. Ljungdahl A/S

Hejrevang 22 • 3450 Allerød

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234

ljungdahl@ljungdahl.dk

www.ljungdahl.dk

GLASMONTERINGSMATERIALER

DAFA A/S

Holmstrupgårdvej 12 • 8220 Brabrand

Tlf 8747 6666 • Fax 8747 6600

dafa@dafa.dk • www.dafa.dk

C. Ljungdahl A/S

Hejrevang 22 • 3450 Allerød

Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234

ljungdahl@ljungdahl.dk

www.ljungdahl.dk

GLASSLIBNING, TILBEHØR

Glarmester Gustav Sørensen

& Søn ApS

Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre

Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705

30 GLAS 03 2007


BRANCHEREGISTER

Glaseksperten

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878

glas@glaseksperten.dk

www.glaseksperten.dk

A/S VN Glas og Facadecenter

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk

HÆRDET GLAS

Glaseksperten

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878

glas@glaseksperten.dk

www.glaseksperten.dk

LAGER/TRANSPORT

Tekimex International ApS

Baldersbuen 21, boks 114 •

2640 Hedehusene

Tlf 4656 0343 • Fax 4656 0523

info@tekimex.dk • www.tekimex.dk

LYSSPEJLE OG MALING AF GLAS

Glarmesterfirmaet E. Redtz Jensen A/S

Døckerslundsvej 33 • 5000 Odense C

Tlf 6612 3574 • Fax 6613 9124

info@redtz.dk • www.redtz.dk

MOTIVSANDBLÆSNING

Glarmester Per Drejer

Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C

Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721

pd@pdglas.dk • www.pdglas.dk

Ballusign Decor-Glas

Yderholmen 15 • 2750 Ballerup

Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198

info@ballusign.dk

www.art-sweet-home.dk

A/S VN Glas og Facadecenter

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk

MØBELGLAS

Glaseksperten

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878

glas@glaseksperten.dk

www.glaseksperten.dk

PROFILSYSTEMER

Sapa Building System

Rolshøjvej • 8500 Grenaa

Tlf 8632 6100 • Fax 8632 6663

system@sapa.dk

www.sapabuildingsystem.dk

RÅDGIVNING

Ole G. Jørgensen Rådgivende

Ingeniørfirma ApS

Gunnar Clausens Vej 24 B • 8260 Viby J

Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470

ogjoergensen@ogjoergensen.dk •

www.ogjoergensen.dk

Rambøll Danmark A/S

Bredevej 2 • 2830 Virum

Tlf 4598 6000

www.ramboll.dk/facadeteknik

SIKKERHEDSGLAS

Glaseksperten

Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring

Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878

glas@glaseksperten.dk

www.glaseksperten.dk

SOL- OG SIKKERHEDSFILM

Bekaert Specialty Films/Solargard

Hestkøblund 34, 4. • 3460 Birkerød

Tlf 2992 3251

henrik.nygaard@bekaert.com •

http://da.bekaertfilms.com

DAKI Gruppen A/S

Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre

Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019

daki@daki-dk • www.daki.dk

A/S VN Glas og Facadecenter

Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge

Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939

vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk

SunGard Danmark A/S

Naverland 21-23 • 2600 Glostrup

Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk

TERMORUDER

Niels Juel Pedersen A/S

Transportbuen 13 • 4700 Næstved

Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274

njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dk

PFH Glas A/S

Industriparken 1 • 4640 Fakse

Tlf 5671 3232 • Fax 5671 3574

pfh@pfh-glas.dk

TERMORUDEVENTILER

Ole Hansen Lellinge ApS

Broenge 14 • 2635 Ishøj

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647

info@oleh-lellinge.dk •

www.oleh-lellinge.dk

VÆRKTØJ OG MASKINER

CORNEGA ApS

Holte Stationsvej 6, boks 3, 2840 Holte

Tlf 4542 3078 • Fax 4542 4448

Gundel & Bergstrøm ApS

Vandmestervej 13 • 2630 Taastrup

Tlf 4352 7122 • Fax 4371 1664

gundex@gundel-bergstroem.dk •

www.gundel-bergstroem.dk

Ole Hansen Lellinge ApS

Broenge 14 • 2635 Ishøj

Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647

info@oleh-lellinge.dk •

www.oleh-lellinge.dk

Glasteknik S. Thorball ApS

Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby

Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335

Mail@staps.dk • www.staps.dk

Thermo-Kemi

Oliefabriksvej 61, 2770 Kastrup

Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266

info@thermo-kemi.dk

www.thermo-kemi.dk

03 2007 GLAS

31


Magasinpost

ID-nr.: 12884

More magazines by this user
Similar magazines