Microsoft PowerPoint - PsykoSocial Rehabilitering OPL\306G standard

psykiatri.regionh.dk

Microsoft PowerPoint - PsykoSocial Rehabilitering OPL\306G standard

Fra Bruger og Pårørende vinklen


Hvad er Psykosocial Rehabilitering

I 1985 , publicerede Den Internationale Organisation for

Psykosocial Rehabilitering (IAPRS)følgende definition af

Psykosocial Rehabilitering:

Processen at facilitere genskabelsen af et individs optimale

grad af selvstændig virke i samfundet….

Imens at processens natur og de metoder der anvendes

varierer i forskellige sammenhænge, opmuntrer

psykosocial rehabilitering, personen at deltage sammen

med andre i at opnå bedre psykisk helse og sociale

kompetencer og mål.

I mange tilbud kaldes deltagerne medlemmer. Processen

lægger vægt på personens helhed og velvære og søger en

helhedsorienteret tilgang til at sørge for tilpassede arbejds,

bolig, sociale, rekreative, uddannelses og personlige mål.


I det sidste ti-år skifter betydningen af PSR igen – i og med recovery begrebet

slår bredt igennem, og flere borgere som tidligere led under psykosociale

problemer, fortæller om deres recovery proces - drives PSR i retning af at

handle om hvordan fagfolk, fagligt set, kan understøtte borgerens recovery

proces.

Qua denne refleksion og erfaringsopsamling, kan fagfolk, løbende, forbedre

deres servicetilbud og rehabiliteringsprogrammer så de bliver bedre og bedre til

at understøtte borgerens recovery.

PSR skifter i dag fodfæste, baserer sig mere og mere på en social

samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket.

PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret forståelse

af mental sundhed og det gode liv.

Uddrag fra sammenfatning af CARE modellen fra Holland

Comprehensive Approach of Rehabilitation. (Care)


Overordnet set er PSR mere et handikapperspektiv og

handler derved om menneskerettigheder retten til at

deltage i samfundet, retten til selv at bestemme, osv

Mange psykiatribrugere opfatter ikke sig selv som handikappede, men det er et

faktum at samfundet ser psykisk sygdom som et handikap og

lovgivningsmæssigt er mange sikret økonomisk bl.a ”invalidetillæg” osv…

Der er derfor også kritik af PSR i brugerbevægelsen – specielt af ”funktions”

vinklen på menneskelig eksistens. Det betyder dog ikke at handikapvinkelen er

uinteressant for os.


Brugerbevægelsen har siden 1977 udviklet egne bud på recovery og

psykosocial rehabilitering

•Judi Chamberlain – On Our Own

•Empowerment Center

•PACE

•WRAP

•VENDEPUNKTER

•I dag er der 1000 vis af brugerdrevne alternativer der køres af brugere i

USA,

•Today mental health consumers are involved in a wide range of positions

in the mental health system, including in traditional service structures like

case management and respite care. Some mental health agencies have

significant consumer representation on their boards and in executive

positions, and some of the first consumer programs have expanded to large

corporations with multi-million-dollar budgets.


•Advocacy - eks. LAP men mangler mange steder

• Clubhouse (Eks: Fountain House)

• Community Education – eks: brugerærere B-I-D

• Crisis Prevention /Respite eks: Refugiet (LAP)

• Drop-in centers f.eks væresteder

• Employment f.eks mentor uddannelsen/ Next Stop Job

• Hjemløse/opsøgende - SKP /Linnegade/ProjektUdenfor

• Housing -


• Peer Case Managment - (recovery mentorer)

• Peer Companion - Star Workers (England)

•Peer Support/Counceling Personligt Ombud

(Skåne)

•Recovery Education Projekt Vendepunkter

• Recreation Art – Eks :Gallo- Thorvaldsen etc….

•Support Groups – Eks: Torsdagsklubben


Personligt velkommer jeg begrebet da jeg selv er tilhænger af et styrket

handikapperspektiv.

Men jeg mener at alt hvad der indtil nu har foregået i Socialpsykiatrien og i

Brugerbevægelsen er dele af PSR og skal ikke kastes ud med badevandet.

Fordelen ved PSR at vi kan have et ”fælles” overordnet sprog mellem

psykiatri/Socialpsykiatri og Brugernes alternativer.

Nyere forskning i Neuro videnskaberne understøtter alle disse tiltag og

principperne i Recovery – og psykiatriens rolle kunne tage udgangspunkt i stress

håndtering – ud fra nyeste forskning.

Et af fundene er at ens status i samfundet (anerkendelse ) er uhyggelig vigtig for

hjernen og personens både psykiske og mentale sundhed)


Er et bruger til bruger tilbud

Bygger på ”self management”

Samt hvordan man får det liv man ønsker

Selvom vores sprog er anderledes – f.eks bygger vi stærkt på

Empowerment/Recovery

og snakker ikke om nødvendigvis om funktionsforbedring , er

essensen i det arbejde vi laver

Paralelt og et bud på PSR.


Er umuligt at beskrive kort

Et bud:

•At vi inddrages på lige fod i udviklingen af PSR

•At alle hjælper os med at opbygge en brugerbevægelse der kan tilbyde

PSR bruger til bruger tilbud i alle kommuner

•Erfaringerne er at bruger styrede PSR (bredt) kan noget ingen andre kan

•Der bør nedsættes en gruppe med repræsentanter fra

Brugere/Pårørerende,Psykiatri og Socialpsykiatri der beskriver ansvars og

indholdsdelen i PSR fra de respektive stakeholders .. Således at vi får en

PSR der overordnet har samme mål men hvor koordinationen og

samarbejdet kan komme til at fungere. En platform for overordnet

konsensus .

•Derved kan styrkerne fra de de forskellige stakeholders ydnyttes

optimalt.


Her vil jeg komme med eksempler fra bl.a. USA og Australien i

hvordan man kan afgrænse PSR.

Psykosocial Rehabiliterings Principperne

Cnaan og hans medforfattere færdiggjorde en omfattende

litteratursøgning for at kunne uddrage 13 principper. De var

overbeviste om at kun tilbud der brugte alle eller de fleste af

disse principper kunne gøre krav på at arbejde med psykosocial

rehabilitering. Disse principper er løbende blevet ændret og to

er blevet tilføjet.


•Under udnyttelse af fuld menneskelig kapacitet

•Udruste mennesker med færdigheder

(sociale,erhvervsmæssige,uddannelsesmæssige,interpersonelle og andre)

•Mennesker har både ret og ansvar for selvbestemmelse

•Tilbud skal ydes i så normale omgivelser som muligt

•Diferentieret behov og pleje.

•Personale der forpligter sig

•Pleje og omsorg ydes i intime omgivelser uden profesionelle, autoritære

skjolde eller barrierer

•Tidlig indsats.

•Netværkstilgang /omgivelser tages med.

•Forandring af omgivelser.

•Ingen begrænsning på deltagelse

•Arbejds-orienterede processer.

•Der lægges vægt på den sociale model frem for den medicinske

•Vægt på klientens styrker i stedet for patologi

•Vægt på her og nu i stedet for gamle problemer


I 1992, besluttede Victorias Socialpsykiatri (communitymanaged

sector) kollektivt at de ydede psykiatrisk

handikapstøtte og psykosocial rehabilitering, i stedet for

“socialpsykiatri” (mental health services) og dette kom til at

fremgå ved et navneskift i hele organisationen.

Organisationen fjernede sig yderligere fra den kliniske

støtte ved at vedtage et sæt karakteristika som ”NongovernementCommunity-managed

Community Mental

Health and Support Services” i 1992. Disse blev publiceret i

”NewParadigm”, september 1992 og er forblevet

hjørnestenene i den kommunale støtte og service. De er:


•Flexibilitet I struktur og tilbudsmodeller

•Ikke –tvungen/obligatorisk deltagelse.

•Støtte til mobilitet og valg af støttemuligheder

•Aktiv bruger deltagelse I tilbuddene

•Støtte til at det er brugerne der beslutter

•Koncentration omkring kvalitetsrelationer og interaktion

mellem klienter og ansatte

•Aktivt advokere for ”bruger til bruger” støtte.

•Ansvarlighed overfor deltagernes behov.

•At yde de mest mulige- “normale” omgivelser

•Effektiv psykosocial rehabilitering

•Selvstændig/autonom kommunal/lokal ansvarlighed

•Udnytttelse af en bred vifte af færdigheder.

•Aktiv kommunal/lokal uddannelses funktion.

•Aktiv advokering.

•Cost-effectiveness: både operationelt og forebyggende


Jeg sidder i en styregruppe i et fællesWHO og EU kommissionsp rojekt

Empowerment of Users and Carers in EU .

Ud over at skabe en brugbar definition af empowerment og indikatorer på

empowerment – tyder det på efter min opfattelse at hvis dette skal lykkes,

skal der udover ord også foregå en massiv investering i brugere og

pårørendes arbejde – jeg vil sammenligne det lidt med u-landshjælp – hjælp

til selvhjælp-

Derfor er mine sidste ord også et spørgsmål om hvor vi finder midlerne i

Danmark til brugere og pårørendes eget arbejde med psykosocial

rehabilitering. Den tid hvor alt hvad brugere og pårørende laver skal være

frivilligt arbejde – er ovre.

Erik Olsen

More magazines by this user
Similar magazines