Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

brk.dk

Kommuneplan 2009 - Bornholms Regionskommune

Kommuneplan 2009

Del 1

Mål og retningslinjer


Del 1

Kommuneplan 2009

Kommuneplanen består i øvrigt af:

• Del 2. Bybeskrivelse og rammer

• Miljøvurdering af

Kommuneplan 2009

Bornholms Regionskommune januar 2011


Titel: Kommuneplan 2009, del 1

Udgiver:

Bornholms Regionskommune

Dato: Januar 2011

Henvendelse om planen Plan, Skovløkken 4

3770 Allinge, tlf. 5692 0000

Mail:

teknikogmiljø@brk.dk

Sagsbehandler

Bjarne Dreier Christensen, Jette Nykjær Iversen

Journalnummer:

01.01.02P15-0019

Tekst:

Teknik & Miljø

Kortgrundlag:

Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune

Opsætning / produktion: Hakon Holm Grafisk, 3700 Rønne

Antal:

1000 stk

2


Forord

Hermed foreligger Kommuneplan 2009 der er vedtaget

af kommunalbestyrelsen den 18. januar 2011.

Gennem kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen

de fysiske rammer for den ønskede udvikling på

øen.

Kommuneplanen indeholder kommunalbestyrelsens

overordnede politiske mål for en del af udviklingen på

Bornholm, og retningslinjer og rammer for hvorledes

disse mål opnås ved regionskommunens administration,

drift og detailplanlægning.

Herudover indeholder planen en redegørelse for den

hidtidige og fremtidige udvikling for de emner planen

omhandler. I planen behandles f.eks. emner som: offentlig

service, boliger, byggeri, erhverv, trafik, rekreation

og friluftsliv, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse og

forsyning.

Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem statens og

regionskommunens overordnede planer, herunder den

regionale udviklingsplan og de andre planer regionskommunen

har for enkelte emner og geografiske områder.

Udfordringer

Som beskrevet i den Regionale udviklingsplan, står det

bornholmske samfund over for en række udfordringer,

som kræver samarbejde, f.eks. at:

• forhindre dalende befolkningstal

• sikre varieret alderssammensætning

• sikre kvalificeret arbejdsstyrke

• sikre uddannelse

• sikre beskæftigelse og arbejdspladser

• nedbringe antallet af ledige

• skabe indtjening og lønsomhed i erhvervet

• skabe gode fysiske rammer

• skabe hensigtsmæssig infrastruktur

• beskytte natur, kultur og miljø

• sikre mulighed for sund livsstil

Kommuneplanen kan ikke løse alle disse udfordringer,

men den kan medvirke til det gennem afvejninger af

forskellige interesser og ved fastlæggelse af retningslinjer

og rammer, der kan sikre nye udviklingsmuligheder.

Bornholm rummer mange muligheder for at danne

rammen om et godt liv, f.eks. smuk og særegen natur,

korte afstande, tryghed, gode og varierede boliger, byggegrunde

mm til rimelige priser og varieret erhvervsstruktur

og handelsliv mm.

Der skal derfor satses på at udnytte og forbedre øens

styrker og kvaliteter for at fastholde øens som et attraktivt

sted at bo og for at styrke øens erhvervsliv.

Private og offentlige udviklingsprojekter og den politiske

satsning på vedvarende energikilder, ser ud til at

kunne sætte Bornholm på landkortet som et attraktivt

energilaboratorium til gavn for befolkning og erhverv

på og uden for øen.

Planlægning og offentlig debat

At planlægge er også at afveje interesser mod hinanden,

og herefter at beslutte hvilke interesser der skal nyde

fremme inden for et givet område. Der er således mange

hensyn at tage, når det skal besluttes om et område

skal anvendes til erhverv, boliger, natur, kultur - eller

noget helt femte, for ethvert valg kan indebærer et fravalg

af andre muligheder.

For at opnå den bedst mulige planmæssige afvejninger

har et planforslag været i offentlig høring i 3 måneder.

Der er modtaget 120 bidrag til forslaget, der er behandlet

af Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen takker hermed for de gode ideer

og konstruktive forslag, hvoraf mange nu indgår i

planen og/eller medtages i regionskommunens øvrige

planlægning og drift.

Winni Grosbøll

borgmester

Bornholms Kommunalbestyrelse

3


Indhold

Forord 3

Visioner for Bornholm 6

Befolkning

1.1 Befolkning og bosætning 8

1.2 Beskæftigelse 12

Hovedstruktur

2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling 14

2.2 Centerstruktur og byudvikling 16

2.3 Landdistriktspolitik 27

Offentlig service

3.1 Børnepasning 29

3.2 Børn og unge med særlige behov 32

3.3 Skoler 34

3.4 Uddannelse 38

3.5 Handicappede 41

3.6 Ældre 43

3.7 Sundhed og forebyggelse 46

3.8 Kultur 48

3.9 Idræt og fritid 51

Boliger og byggeri

4.1 Boliger 54

4.2 Byggeri og anlæg 58

4.3 Kommunale bygninger 61

4.4 Landzoneadministration 63

Infra struktur

5.1 Veje 66

5.2 Havne 69

5.3 Kollektiv trafik 72

Erhverv

6.0 Erhverv 73

6.1 Turisme 76

6.2 Detailhandel 80

6.3 Landbrug 87

6.4 Skovbrug 91

6.5 Råstofindvinding 93

Rekreation og fritid

7.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem 97

7.2 Sommerhuse og fritidshuse 100

7.3 Campingpladser 102

7.4 Kultur- og fritidsanlæg 104

7.5 Rekreative områder og friluftsliv 105

Natur og Kulturmiljø

8.1 Naturbeskyttelse 108

8.2 Lavbundsområder 112

8.3 Kystnærhedszone 115

8.4 Geologiske interesser 117

8.5 Kulturmiljøer og kulturlevn 120

Miljø

9.1 Grundvandsbeskyttelse 126

9.2 Vandløb, søer og kystvande 131

9.3 Klima 133

9.4 Miljøtekniske- og støjende anlæg 134

9.5 Særlige virksomheder 138

9.6 Affaldsbehandling 140

9.7 Vindmøller 144

9.8 Maste og antenneanlæg 146

Forsyning

10.1 Energiforsyning 147

10.2 Vandforsyning 151

10.3 Spildevand 155

10.4 Varmeforsyning 157

Planoversigt

Følgende planer og tillæg erstattes

af Kommuneplan 2009 160

Bybeskrivelse og rammer: Se Kommuneplan del 2

Miljøvurdering: Se Miljøvurdering af

Kommuneplan 2009

5


Visioner for Bornholms udvikling

Visioner

I Den Regionale Udviklingsplan beskrives den udvikling,

kommunalbestyrelsen ønsker for Bornholm,

når det gælder øens byer og landdistrikter, erhverv og

beskæftigelse, natur og miljø, uddannelse, kultur og

andre vigtige områder, hvor vi ønsker at gøre en særlig

indsats.

I planen er der fokuseret på de særlig vigtige områder

for udviklingen af Bornholm i de kommende 5-15 år.

I planen beskrives visioner for 8 temaer:

Trafikken til og fra Bornholm – som skal være på niveau

med efterspørgslen; og der skal sikres en tilstrækkelig

kapacitet, frekvens og kvalitet til en rimelig pris.

Vækst, arbejde og uddannelse – hvor det bornholmske

samfund skal kunne uddanne, tiltrække og fastholde

den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af de

bornholmske virksomheder, og som sikrer grundlaget

for vækst.

Bosætning – hvor Bornholm skal være kendetegnet

som en attraktiv bosætningskommune med et varieret

udbud af boligformer af høj arkitektonisk og håndværksmæssig

standard, der er udviklet i harmoni med

den unikke bornholmske natur og det særprægede

landskab.

Natur, landskab og miljø – hvor Bornholm skal være

kendetegnet ved unikke og mangfoldige landskaber,

naturområder og kulturmiljøer, der fungerer som et attraktivt

grundlag for udvikling af bosætning, friluftsliv

og erhverv. Bornholm skal være selvforsynende med

vedvarende energi.

Frilufts- og idrætsaktiviteter – hvor den bornholmske

natur skal være en unik ramme om et attraktivt frilufts-

og idrætsliv, der medvirker til trivsel, sundhed og

livskvalitet.

Kultur – hvor det bornholmske kunst- og kulturliv er

en integreret og aktiv del af udviklingen af samfundet

med vægt på kvalitet og kreativitet.

Offentlige service - som skal være kendetegnet ved en

høj grad af brugerinddragelse og hvor mødet mellem

borger og medarbejder fortsat skal være præget af respekt

og faglig professionalisme. Og hvor borgere og erhvervsliv

skal have adgang til mest mulig selvbetjening

på internettet døgnet rundt.

Sundhed - hvor der skal tilbydes attraktive rammer for

et langt og sundt liv.

Redegørelse

Bornholm er et helt og sammenhængende samfund,

der fungerer som base for befolkning og erhverv og som

gennem et internationalt netværk tilføres nye impulser

og eksporterer både viden og varer. Bornholm er som

skabt til at kunne danne rammerne om „det gode liv“.

Bornholm er noget ganske særligt. Inden for en meget

overskuelig afstand rummer den en unike natur: med

hvide, flade sandstrande, stejle klipper store skovområder

mm. Øen har byer med et varieret handelsliv og

public service radio- og tv-station, biografer, teater, biblioteker,

idrætsanlæg, museer, offentlig bustransport,

færgehavne og lufthavn.

Herudover findes grundskoler, ungdomsuddannelser,

hospital, politi, ambulance og beredskab og et rigt foreningsliv,

der er båret af frivillige ildsjæle.

Bornholm har de sidste år haft faldende befolkningstal

og samtidig sker der en skævvridning af befolkningens

alderssammensætning set i forhold til det øvrige land.

Befolkningsudviklingen præges af, at der bliver flere ældre,

mens antallet af yngre erhvervsaktive falder.

Arbejdsløsheden er høj. Et traditionelt erhverv som fiskeriet

har de senere år mistet terræn, og udviklingen

sker nu i højere grad inden for andre områder, ikke

mindst i tilknytning til turisme og fødevareerhverv.

Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdede

i 2004 en „SWOT-analyse“ for Bornholm, som afdækker

øens styrker og svagheder samt muligheder og trusler.

Analysen peger på at Bornholm, trods problemerne,

også har gode muligheder for en positiv udvikling; for

eksempel i tendensen til at søge det nære og det trygge,

i stigende prisforskelle mellem boliger i hovedstadsområdet

og på Bornholm samt i muligheden for at udvikle

erhverv baseret på oplevelses- og livsstilsmarkederne.

Bornholm bør derfor satse på at udnytte og forbedre

øens særlige styrkeposition som et attraktivt og unikt

sted at bo, og de bornholmske herlighedsværdier skal

6


gøres til udgangspunkt for bosætning og for erhvervsudvikling.

Bornholms største svagheder er tilgængelighed, det lave

uddannelsesniveau og en overvægt af brancher med

faldende beskæftigelse. Befolkningsnedgangen hænger

sammen med den erhvervsmæssige udvikling, der

igen skyldes de globale konkurrencebetingelser, som det

bornholmske erhvervsliv nødvendigvis skal tilpasse sig.

Herved er der forsvundet en del virksomheder og arbejdspladser,

f.eks. inden for følgeindustrier til fiskeriet.

Hvis Bornholm skal tiltrække og udvikle nye virksomheder,

kan det kun ske ved at udnytte de bornholmske

styrkepositioner på en ny måde. Bornholms væsentligste

styrker er den unikke og særlige natur, en ø-status

med stærk lokal identitet, et sikkert og trygt miljø samt

specialiserede, internationalt orienterede og konkurrencedygtige

virksomheder.

Kommuneplan

I Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens visioner -

fra den regionale udviklingsplan - udmøntet i konkrete

målsætninger med tilhørende retningslinjer og rammer

for de emner der behandles i planen.

Kommunalbestyrelsens nye visioner

og strategiske mål for 2010-13

Efter vedtagelse af Regional Udviklingsplan 2008 og

Kommuneplanstrategi 2008 har den ny kommunalbestyrelse

revideret de visioner for Bornholm, der ligger til

grund for disse planer, og således også for denne kommuneplan.

Visionerne, som vil blive lagt til grund for den kommende

planlægning er nu følgende:

Vision: Et godt og aktivt liv for alle

Bornholm er øen, hvor der er mulighed for et godt,

sundt og aktivt liv for alle.

Der er reel borger- og brugerinddragelse i udviklin gen

af det gode, sunde og aktive liv på øen.

Strategiske mål

• Udvikling af bymiljøer med blandede bolig- og serviceområder

• Fortsat fokus på, at der er klare og kendte mål for

den offentlige service

• Implementering og udvikling af den helhedsorienterede

og tværfaglige sagsbehandling

• Styrke forebyggelsesindsatsen på alle områder

• Fokus på borger- og brugerinddragelse

• Udvikling af øens havne til nye formål

Vision: Bornholm som vidensamfund

Bornholm er øen, hvor der er livslang læring for alle.

Øen er laboratorium for innovation og har et stærkt uddannelsesmiljø

som grundlag for den samfunds mæssige

udvikling og et erhvervsliv i vækst.

Strategiske mål

• Styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutio ner,

regionskommunen og erhvervslivet, herunder skabe

gode rammebetin gelser for et stærkt vidensamfund

• Etablering af fysisk uddannelsescenter, der kan rumme

fra ungdomsuddannelser over mellem lange og videregående

uddannelser til efterud dannelser og voksenuddannelse.

Vision: Grøn bæredygtig ø

Bornholm er en grøn ø, der baserer sig på alternativ

energi. Vi eksporterer alternativ energi og viden derom.

Den „grønne“ bevidsthed er allestedsnærværende i det

bornholmske samfund, både politisk, erhvervs mæssigt

og hos den enkelte borger.

Strategiske mål

• Der skabes arbejdspladser og økonomisk vækst i

kraft af alternativ teknologi

• Udvikling af trafikale former både - private og kollektive

- der er baseret på alternativ energi

• Udvikling af miljørigtig byggeri samt opgrade ring

af eksisterende kommunale bygninger til høje miljøkrav

• I regionskommunens møde med borgerne frem mes

bornholmernes ejerskab til visionen om grøn bæredygtig

ø

Vision: Økonomisk bæredygtig ø

Bornholm er øen med befolkningsfremgang og et erhvervsliv

i stadig vækst.

Vi har en god økonomi i regionskommunen med stigende

indtægter.

Strategiske mål

• Udvikling af rammebetingelser for vækst

• Fokus på at understøtte uddannelse som erhverv

samt kunstnermiljøer og alternativ teknologi som

grundlag for erhvervsudvikling

• Rammebetingelserne for pendlere, herunder til trækning

af flere pendlere, gøres mere attraktive

7


1.1 Befolkning og bosætning

Visioner og mål

En af Bornholms største udfordringer i disse år er at

modvirke den igangværende affolkning af øen. Affolkningen

betyder blandt andet, at alderssammensætningen

bliver stadig mere skæv, og som følge heraf vil den

nuværende arbejdsløshed om få år blive afløst af en stigende

efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

I kommunalbestyrelsens vision for bosætning hedder

det, at Bornholm skal være kendt som et attraktivt sted

at bo med et varieret udbud af boligformer af høj arkitektonisk

og håndværksmæssig standard – udviklet

i harmoni med den unikke bornholmske natur og det

særprægede landskab.

Visionen søger kommunalbestyrelsen at opfylde gennem

realisering af følgende mål for bosætningen på

Bornholm:

Bornholmske byer skal fungere som helårsområder,

med levende bycentre og attraktive boligområder,

ved at udvikle og kvalitetsløfte byer og byområder

gennem kvalitetsbyggeri.

• De bæredygtige og attraktive byområder på Bornholm

skal fastholdes og udbygges, ved at udvikle klare

profiler for den fremtidige udvikling og ved at markedsføre

byerne som attraktive bosætningsområder.

• De værdifulde kulturmiljøer skal bevares, og der skal

ske kvalitativ omdannelse af de erhvervs- og havneområder,

der ikke længere benyttes efter deres oprindelige

formål.

• Øen skal tilføres nye boligformer og ny arkitektur

gennem arkitekturpolitik og bevaringsplanlægning.

• Nye bosætningsområder koordineres med en strategi

for den offentlige service samt med fritids-, kulturog

erhvervsudviklingen.

• Der skal sikres liv i småbyerne og på landet via projekter

i landdistrikterne.

• Der skal etableres mulighed for at erhverve fritidsboliger

eller bolig nr. to i landdistrikterne og i særlige

byområder.

• Flere boliger til unge og ældre i de største byer.

• Flere ressourcestærke borgere skal bosætte sig på

Bornholm.

Strategier

Kommunalbestyrelsens langsigtede strategi er:

• at gøre Bornholm til et attraktivt bosætningssted med

et mangfoldigt bolig- og serviceudbud, herunder brug

af alternative boligformer og lavenergibyggeri

• at arbejde for, at der bliver etableret flere uddannelsestilbud

på øen

• at iværksætte målrettede tilflytningskampagner og

tilbyde udadvendt tilflytterservice

• at styrke erhvervsfremmeindsatsen i samspil med erhvervslivet

Strategien skal ses i sammenhæng med Bornholms

Vækstforums markedsførings- og brandingarbejde og

realiseres i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen

og vækstforummet.

Strategien kan således ikke ses løsrevet som en selvstændig

strategi, men hænger nøje sammen med både kommunalbestyrelsens

kvalitetsmål og de mange politiske

visioner og mål, som er formuleret for de enkelte emneområder,

jf. de senere afsnit i denne plan.

Redegørelse

Befolkning

Inden for de seneste ti år er indbyggertallet på Bornholm

faldet med ca. 1.850 personer til 42.563 personer

pr. 1. januar 2009. Det svarer til en tilbagegang på

4,2 pct. Denne udvikling adskiller sig markant fra udviklingen

i den øvrige del af Danmark som helhed hvor

indbyggertallet steg med 3,5 pct.

112

108

104

100

96

Befolkningsudviklingen, Bornholm og

øvrige Danmark, 1971-2009 (indeks: 1971 = 100)

I diagrammet er vist en indekskurve over befolkningsudviklingen

på Bornholm og i resten af landet siden

1971. Kurven viser, at Bornholm havde et stabilt indbyggertal

frem til midten af 1980’erne.

92

Bornholm

Øvrige Danmark

88

1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006

Figur 1.1.1

8


Netop på det tidspunkt begyndte problemerne i fiskerierhvervene

med stadig strammere kvoter i Østersøen.

I samme periode har befolkningens aldersfordeling ændret

sig markant, og sammenlignet med aldersfordelingen

i hele landet er den i forvejen skæve alderssammensætning

på Bornholm blevet endnu mere skæv.

Mest markant er tilbagegangen af 20-40-årige på Bornholm.

Den 1. januar 2009 var der således flere 85-årige

på Bornholm end 25-årige, og de 63-årige udgjorde den

største årgang. Tilbagegangen af yngre voksne har også

medført en tilbagegang i antallet af børn under 10 år.

Se også diagrammerne nedenfor, hvor Bornholms befolkning

er sammenlignet med hele landets befolkning

i henholdsvis 1999 og 2009.

Fraværet af de 20-40-årige har ikke kun betydning for

børnetallet, men også for iværksætterinitiativer og produktudvikling

i erhvervslivet.

I 1999 var 46 pct. af Bornholms befolkning under fyrre

år. I 2009 var det kun 39 pct. De tilsvarende tal for hele

landet var henholdsvis 53 pct. og 50 pct.

Alder

Befolkningen 1. januar 1999

Bornholm (grå) og Danmark (hvid) - omregnet til

bornholmsk størrelsesforhold

Alder

Befolkningen 1. januar 2009

Bornholm (grå) og Danmark (hvid) - omregnet til

bornholmsk størrelsesforhold

95 år

90 år

85 år

80 år

75 år

70 år

65 år

60 år

55 år

50 år

45 år

40 år

35 år

30 år

25 år

20 år

15 år

10 år

95 år

90 år

85 år

80 år

75 år

70 år

65 år

60 år

55 år

50 år

45 år

40 år

35 år

30 år

25 år

20 år

15 år

10 år

5 år

Antal personer

0 år

0 200 400 600 800

5 år

Antal personer

0 år

0 200 400 600 800

Figur 1.1.2

Bosætning og bymønster

Rønne er Bornholms absolut største by med ca. 14.000

indbyggere. Herefter følger Nexø med ca. 3.700 indbyggere.

Lidt mere end halvdelen af øens indbyggere

bor i de fem største byer tilsammen. Ca. tre fjerdedele af

Bornholms befolkning bor i de i alt 28 bysamfund, og

heraf bor mere end 80 pct. i byerne langs kysten.

Efter en væsentlig afvandring fra land til by i 1970’erne

og 80’erne skete der ikke nogen nævneværdig forskydning

mellem by og land i halvfemserne. I de seneste ti år

har især de mindre bysamfund øget deres relative andel

af befolkningen på bekostning af bosætningen i landdistrikterne.

Til sammenligning boede kun 13,4 pct. af befolkningen

i hele landet i landdistrikterne. Tilbagegangen i

landdistrikternes befolkningstal har i årene 2006-09

dog nøje svaret til tilbagegangen på landsplan, nemlig

3 pct.

1989 1999 2009

Rønne 31,4 % 32,4 % 33,0 %

4 tidl. kommunecentre 21,0 % 21,5 % 22,0 %

Øvrige bysamfund 19,5 % 18,9 % 20,4 %

Landdistrikter 28,1 % 27,3 % 24,7 %

Bornholms befolkning 45.991 44.426 42.563

Figur 1.1.3 Den relative andel af Bornholms befolkning

9


Byernes befolkningsudvikling

Den forventede befolkningsudvikling fordelt på byområder

fremgår af nedenstående tabel.

Område

Historik Prognose

2004 2009 2014 2020

Kommunalt center

Rønne By 14.087 14.145 13.866 13.583

Større erhvervs-, handels-, og servicebyer

Allinge-Sandvig 1.729 1.654 1.632 1.629

Nexø 3.824 3.767 3.717 3.685

Aakirkeby 2.108 2.031 1.949 1.910

Mindre handels-, og servicebyer

Gudhjem-Melsted 753 763 700 653

Hasle 1.799 1.759 1.729 1.716

Klemensker 660 621 608 601

Nyker 724 730 730 730

Pedersker 262 247 237 250

Snogebæk 792 734 698 662

Svaneke 1.133 1.126 1.066 992

Tejn 994 957 916 883

Vestermarie 265 266 277 308

Østerlars 288 269 267 283

Østermarie 499 474 454 464

Boligbyer

Arnager 154 151 151 151

Balka 163 150 146 130

Bølshavn 30 25 24 24

Listed 227 230 224 223

Lobbæk 343 324 347 371

Melsted*

Knudsker-Møllev. 228 215 217 220

Nylars 221 208 195 196

Olsker 67 65 70 71

Rutsker 73 64 62 62

Rø 207 186 181 171

Sandvig*

Sorthat-Muleby 550 524 534 530

Vang 75 92 94 89

Årsballe 82 86 92 97

Aarsdale 487 474 449 414

Byer i alt 32.824 32.336 31.633 31.096

Land 10.849 10.227 10.159 9.839

Hele Bornholm 43.673 42.563 41.792 40.935

Figur 1.1.4 Befolkningsprognose 2009-2020. Kilde: Jeppe

*) Disse byer har ikke selvstændige tal i prognose

10


Figur 1.1.5 Befolkning
































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































Bosatte pr. marts 2010

11


1.2 Beskæftigelse

Målsætning

Kommunalbestyrelsens mål for beskæftigelse er:

• At virksomhederne har adgang til veluddannet arbejdskraft,

blandt andet ved at flere vælger at tage en

uddannelse på øen.

• At arbejdsstyrken øges og opkvalificeres i forhold til

erhvervslivets behov.

• At flere virksomheder bliver rustet til at blive større,

og at flere vil opsøge udenøs markeder.

• At nye iværksættervirksomheder etableres, og at der

skabes nye arbejdspladser.

Der henvises herudover til målsætninger i Beskæftigelsesplanen.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsens vision for - vækst arbejde og

uddannelse - er at det bornholmske samfund skal kunne

uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft,

som efterspørges af de bornholmske virksomheder,

og som sikrer grundlaget for vækst. Se også

afsnit om uddannelse.

Arbejdsløsheden har de seneste 10 år været markant højere

på Bornholm end i det øvrige land. Mens an tallet

af beskæftigede i det øvrige land er vokset med ca. 6

%, er antallet af beskæftigede faldet med ca. 2 % på

Bornholm. Generelt er arbejdsstyrken i de samme år

faldet ca. 8 % på Bornholm. Denne udvik ling skyldes

dels fraflytning og dels tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Erhvervsstrukturen er væsentlig, når Bornholms fremtidige

udviklingsmuligheder skal bedømmes. Bornholms

erhvervsstruktur har traditionelt være domineret

af fiskeri og landbrug samt disse erhvervs følgeindustrier.

Der har været langt flere beskæfti gede på Bornholm

inden for landbrug og fiskeri (samt råstofudvinding)

sammenlignet med det øvrige land. Det betyder,

at når strukturtilpasningerne fort sætter inden for landbrug

og fiskeri, vil det rammer ekstra hårdt på Bornholm

i form af tabte arbejds pladser. I de seneste 10 år

er antallet af beskæftigede inden for disse erhverv faldet

med ca. 39 %.

Ledighedsniveauet ligger generelt på ca. det dobbelte af

niveauet på landsplan. Dertil kommer et sæsonud sving

i ledigheden af en ikke uvæsentlig størrelse.

12

Ledighedspct. 2006-2009

10

8

6

4

2

0

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Januar

Februar

2006 2007 2008 2009

Hele landet

Bornholm

Figur 1.2.1

12


Det bornholmske arbejdsmarked er sæsonpræget, da

der traditionelt er god beskæftigelse i turismebran chen.

Således betyder sæsonudsvinget i turismebran chen, at

der er 3 gange så mange beskæftigede her i den korte

højsæson. Der er en forskel på over 500 beskæftigede

mellem høj- og lavsæson i erhvervet. Udviklingen i ledigheden

i perioden 2006-2009 illu strerer konsekvenserne

af de markant anderledes rammevilkår på dette

område der gør sig gældende på Bornholm i forhold til

resten af landet.

Det erhvervsbetingede sæsonudsving i beskæftigel sen

vil være en årlig tilbagevendende foreteelse, men det

vil være af afgørende betydning, at det tilrette lægges i

kombination med, at opkvalificering af de beskæftigede

finder sted i løbet af lavsæsonen.

Den største udfordring for beskæftigelsen på det bornholmske

arbejdsmarked er at sikre et tilstrække ligt udbud

af kvalificeret arbejdskraft i forhold til den stigende

efterspørgsel, der vil gøre sig gældende alle rede i den

nærmeste fremtid. Dette gør at det i sig selv er afgørende

nødvendigt, at det generelle ud dannelsesniveau hos

arbejdsstyrken bliver hævet.

Ungdomsledigheden er stigende, især for mænd. Ungdomsårgangene

på Bornholm bliver stadig min dre.

Derfor vil det være af helt nødvendig og afgø rende betydning

for den fremtidige beskæftigelsessi tuation, at

målsætningen om at 95 % af en ungdoms årgang gennemfører

en ungdomsuddannelse i 2015 bliver realiseret.

Dette vil dog i sig selv formentlig ikke være nok til,

at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft

i forhold til den fremtidige efterspørgsel på kvalificeret

arbejdskraft med en lang række nødvendige specielle

kompetencer.

13


2.1 Hovedstruktur - zoneinddeling

Redegørelse

Kommuneplanen

Kommuneplanens hovedstruktur omfatter hele kommunens

geografiske område og angives i tekst – i form

af målsætninger og retningslinjer – og på kortbilag.

Den er en samlet beskrivelse af udvik lingsmål og arealanvendelse

for bolig- og erhvervsområder, rekreative

områder, trafikbetjening samt serviceforsyning af såvel

offentlig som privat art.

Kommuneplanens rammedel er afgørende for kommunalbestyrelsens

lokalplankompetence og fastlægges

hvor der forventes lokalplanlægning eller hvor der i øvrigt

er behov for et administrationsgrundlag. Kommunalbestyrelsen

kan nedlægge forbud mod anvendelse i

strid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

Rammedelen må ikke være i strid med kommuneplanens

hovedstruktur.

Zoneinddeling

Hele landet er i henhold til planloven opdelt i tre zoner:

byzone, sommerhusområder og landzone.

Byzone er områder, som i en bygningsvedtægt eller en

byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse, og

områder, der i lokalplan er overført til byzone.

Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt

eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse,

og områder, der i lokalplan er overført

til sommerhusområde

Landzone er alle de øvrige områder, der ikke er udlagt

til byzone eller sommerhusområde.

Planlovens hensigt med landzonen er at modvirke

byspredning ved spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg

i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling

sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem

kommune- og lokalplanlægningen.

Zoneinddelingen gør det dermed muligt at skabe en

klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved

blandt andet natur- og kulturhistoriske værdier bevares,

og miljøkonflikter undgås.

I kommuneplanen er der i landzonen endvidere udlagt:

Afgrænsede byområder der er betegnelsen for små bysamfund

i landzone og samlede bebyggelser i landzone i

tilknytning til byzone.

Afgrænsede byområder er afgrænset i kommuneplanen

og er ikke lokalplanlagte. Områderne kan ved lokalplanlægning

overføres til byzone. Hovedparten af

områderne er oprindeligt medtaget i Regionplan 1997

med henblik på overdragelse af landzonekompetencen

til kommunerne. Afgrænsningens væsentligste funktion

i denne kommuneplan er at fastholde områderne til

helårsbeboelse.

Den endelige afgrænsning af byzoneområderne fastlægges

i forbindelse med lokalplanlægningen, så der skabes

en naturlig afgrænsning mellem land og by.

Interesseområde for byudvikling og ferieformål, der

er områder udlagt til fremtidig byudvikling i kommuneplanen,

med fastlagte rammer for lokalplanlægningen.

Sommerhusaftaleområder, der er samlede sommerhusbebyggelser

i landzone etableret på grundlag af en

tilladelse efter by- og landzoneloven, efter den tidligere

bygge- og byplanlovgivning eller efter fredningsdeklarationer.

Landsplandirektiv for sommerhusområder, der er

områder, som staten i 2004 gav særlig tilladelse til at

udlægge. Områderne er landzone, indtil de ved lokalplan

overføres til sommerhusområde.

Kommuneplan betegnelser

I denne kommuneplan er byzone og afgrænset byområde

betegnet som byer eller byområder, sommerhusområder

og sommerhusaftaleområder og landsplandirektiv

for sommerhusområder som sommerhusområder og

resten af øen som det åbne land.

Byer er opdelt i kommuneplanrammer efter hvilken bymæssig

hovedanvendelse, der kan lokalplanlægges for.

Sommerhusområder er opdelt i kommuneplanrammer

efter hvilken ferie- og fritidsmæssig hovedanvendelse,

der kan lokalplanlægges for.

Det åbne land er opdelt i særligt landbrugsområde og

særligt naturområde samt en række andre beskyttelsesområder

eller konkrete udlæg med tilknyttede retningslinjer.

Byggeri i landzone er primært forbeholdt

nødvendige bygninger i tilknytning til landbrugs- og

skovbrugsdrift samt fiskeri.

14


Figur 2.1.1 Zoneinddeling mm

Byzone

Sommerhusområde

Afgrænset byområde

Sommerhusaftaleområde

Interesseområde for byudvikling og ferieanlæg

15


2.2 Centerstruktur og byudvikling

Målsætning

Bornholm skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og

rejse til – udviklet i harmoni med de smukke bymiljøer

og landskaber.

Centerstrukturen skal understøtte byernes stærke sider.

Rønne skal videreudvikles som kommunecenter, således

at det er et attraktivt sted at slå sig ned for nye virksomheder

og institutioner, der kan skabe vækst og være

med til at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som

også efterspørges af andre virksomheder.

Kommunalbestyrelsen vil sætte fokus på byernes roller

og bykvalitet med henblik på at udarbejde strategier for

udvikling af de enkelte byer. Kommunalbestyrelsen vil

styrke de bevaringsværdige bymiljøer og forbedre kvaliteten

af byernes rekreative områder.

Kommunalbestyrelsen vil medvirke til at fremme bæredygtig

byudvikling i planlægningen og i udformningen

af projekter.

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at overflødiggjorte

bygninger på landet og i de mindre bysamfund, kan

anvendes til gårdbutikker, ferielejligheder, håndværk og

serviceerhverv i øvrigt, eller kan nedrives.

Kommunalbestyrelsen vil fremme borgerinddragelse,

ved at inddrage borgerne i den lokale udvikling, og herigennem

frigøre de mange idéer og kræfter, der knytter

sig til borgernes lokale identitet og entusiasme.

Retningslinjer

Centerstruktur

Kommuneplanens centerstruktur bygger på et firdelt

princip:

1 Kommunalt center

Det kommunale center er Rønne, der som øens største

byområde skal rumme de fleste overordnede funktioner,

som betjener hele Bornholm (regionale trafikforbindelser,

sygehus, uddannelsesinstitutioner, detailhandel m.v.)

2 Større erhvervs-, handels-, og servicebyer

De større erhvervs-, handels-, og servicebyer er Nexø,

Aakirkeby og Allinge. Disse byer skal udgøre centre for

større oplande ved hver især at rumme et bredt udbud

af erhvervsmuligheder, detailhandel og offentlig service

(folkeskoler, idrætsfaciliteter m.v.)

3 Mindre handels- og servicebyer

De mindre handels- og servicebyer er Gudhjem, Hasle,

Klemensker, Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke,

Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie. De er centre

for mindre lokalområder og skal bidrage til øget nærhed

mht. lokale handels- og servicetilbud, herunder offentlige

servicetilbud. Byerne skal desuden rumme mulighed

for etablering af mindre fremstillingsvirksomheder

og håndværksvirksomheder.

4 Boligbyer

Boligbyerne omfatter næsten alle øvrige byområder:

Arnager, Balka, Bølshavn, Listed, Lobbæk, Melsted,

Knudsker/Møllevangen, Nylars, Olsker, Rutsker, Rø,

Sandvig, Sorthat-Muleby, Vang, Teglkås-Helligpeder,

Årsballe og Aarsdale. I disse byområder kan der typisk

kun etableres erhverv, detailhandel og service med tæt

tilknytning til det lokale by- og boligområde. De skal

hovedsageligt fungere som attraktive boligområder.

Enkelte andre samlede bebyggelser i det åbne land er i

hovedstrukturen defineret som „afgrænsede byområder“.

Se også beskrivelse af de enkelte byer i kommuneplanens

del 2.

Vang





Sandvig

Allinge

Tejn/Sandkås


Olsker

Rutsker

Hasle

Klemensker



Sorthat/Muleby


Nyker

RØNNE

RØNNE


Møllevangen/


Arnager

Vestermarie

Møllevangen/

Knudsker

Nylars

Lobbæk



Figur 2.2.1 centerstruktur


Årsballe



Aakirkeby


Gudhjem

Østerlars



Østermarie

Pedersker

Pedersker


Bølshavn

Listed

Svaneke


Årsdale

Nexø

Balka


Snogebæk

16


Byudvikling

Der udlægges byudviklingsområder som vist på Figur

2.2.2.

Området bebygget med det nedlagte Hasle Klinker, ca.

20 ha, er fortsat udlagt som byudviklingsområde. Der

kan planlægges for blandet erhvervsformål eller offentlige

formål med mulighed for beboelse i til knytning til

virksomheden.

Arealudlæg til boliger skal sikre en byudviklingsmulighed

svarende til det lokale byområdes størrelse og behov.

Arealudlæggene til andre formål, erhverv, handel og

service, er afvejet i forhold til de enkelte byers funktioner

og roller i centerstrukturen, bl.a. byområdets størrelse,

individuelle styrkeposition og udviklingspotentiale

inden for erhverv, handel og service.

I de fire største byer Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge

er der sikret udlæg af arealer til erhvervsformål.

Nye arealer til industri, håndværksvirksomhed og anden

støjende virksomhed er udlagt med hensyntagen til

det lokale miljø (f.eks. tilstødende boligområder og andre

følsomme byfunktioner).

Udviklingen i de fire største byer er understøttet gennem

arealreservationer, der sikrer et større udbud af arbejdspladser,

detailhandel, offentlig og privat service

(herunder butikker til særligt pladskrævende varegrupper),

inden for rimelig afstand af andre byer og landdistrikter

på Bornholm.

Der udlægges butiksområder med mulighed for større

koncentrationer af butikker i alle de fire største byer.

Butiksudbygningen i de største byer er afgrænset, så de

mindre byers detailhandel sikres en overlevelsesmulighed.

I de mindre handels- og servicebyer skal eksisterende

handels- og serviceaktiviteter så vidt muligt opretholdes.

Disse byer er sikret mulighed for handel, privat

og offentlig service, beregnet til betjening af lokalom-

rådet og det nærmeste opland ved udlæg af butiksområder.

Der udlægges kun begrænsede erhvervsarealer i

disse byer, især beregnet til mindre virksomheder.

I boligbyer udlægges der ikke nye erhvervsarealer. Mindre,

lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service

skal tilpasses byernes boligbebyggelse.

Andre arealudlæg m.v.

Rekreative formål: I planperioden sættes fokus på rekreative

områder i byerne og i landskabet omkring byerne.

Se afsnit 7.5 om rekreative områder og plandel 2.

Institutioner: Nye overordnede institutioner, uddannelsescentre

og museer placeres overvejende i de største

byer, men skal i øvrigt lokaliseres ud fra vurdering af,

hvordan lokale udviklingsmuligheder udnyttes og kvalificeres

bedst muligt.

Bevaring af bymiljøer og byfornyelse

Bornholms bevaringsværdige bymiljøer skal sikres gennem

bevarings- og byfornyelsesindsats. Der skal ske

kvalitativ byomdannelse af de erhvervs- og havneområder,

der ikke længere benyttes efter deres formål.

Se også afsnit 8.5 om kulturmiljøer.

Forskellighederne i de bornholmske byer og landdistrikter

skal respekteres.

Bæredygtig byudvikling

Der skal sættes fokus på bæredygtig byudvikling gennem

lokalplanlægningen, arkitekturpolitiske visioner

og i forbindelse med byfornyelsesprojekter mm. Bæredygtighedsprincippet

skal udvikles i dialog med borgerne.

Se også afsnit om energiforsyning og klima.

Landområder

Egentligt nybyggeri i landzone kan kun ske i overensstemmelse

med de retningslinjer der gælder for landzoneadministration

(se afsnit 4.4 om landzoneadministration).

17


18

R

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

RD

B

R

R

R

Figur 2.2.2 Byudviklingsområder

Rønne


19

Intet vindue

E

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

B

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

E

E

B

D

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

Byzone

Afgrænset byområde

Områder for virksomheder

med særlig beliggenhedskrav

Byudviklingsområder

Boligformål

Blandet bolig- og erhvervsformål

Erhvervsformål

Rekreative områder

Offentlige formål

B

BL

E

R

D

B

R

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Figur 2.2.2 Byudviklingsområder


20

B

B

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

R D

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

Bl

B

D

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

R

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

B

E

B

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL D

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

E


















































Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

B

E

Gudhjem

Hasle

Klemensker

Nyker

Pedersker

Snogebæk

Svaneke

Tejn

Vestermarie

B

B

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

R D

Pedersker

D

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

Svaneke


21

B

B

E

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

BL

B

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

BERD

B

B

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker


















































Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Sorthat Muleby

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsballe

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

Aarsdale

B

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig


Redegørelse

De bæredygtige og attraktive byområder skal fastholdes

og udvikles, f.eks. ved at markedsføre deres potentialer

og udarbejde profiler for deres fremtidige udvikling.

Nye strategier skal være med til at vende udviklingen og

styrke livskvaliteten i småbyerne. De elementer, der udgør

styrken i den enkelte by, skal danne grundlaget for

den lokale, relevante strategi.

Hovedparten af byerne har haft en befolkningstilbagegang

i de sidste fire år, og ifølge befolkningsprognosen

(se afsnit 1.1) forventes der en fortsat tilbagegang i de

fleste byer i planperioden. Det er derfor ikke nødvendigt

at udlægge yderligere interesseområder for byudvikling

ud over dem, der allerede er udlagt i Regionkommuneplan

2005.

Kommunalt center

Rønne er øens overordnede center, og byen rummer en

række regionale servicefunktioner. Rønne er desuden

øens største handels-, service- og erhvervsby. Ca. 1/3

af øens indbyggere (godt 14.000) bor i Rønne, og byen

har en stor koncentration af offentlig og privat service,

herunder sygehus, samt uddannelses- og kulturinstitutioner,

der både henvender sig til lokalområdet og til

hele øens befolkning. Rønne er øens trafikknudepunkt,

både for den ø-dækkende kollektive trafik og for skibsog

flyforbindelser til ind- og udland.

Større handels-, erhvervs- og servicebyer

Nexø er med sine knap 3.800 indbyggere Bornholms

næststørste by. Nexø er også et vigtigt erhvervs- og handelsområde,

med et stort udbud af dagligvare- og udvalgsvareforretninger,

som tiltrækker kunder fra hele

det østlige Bornholm og de store sommerhusområder

på Sydbornholm. I byen ligger bl.a. en videregående uddannelsesinstitution

og forskningscentret (CRT).

Nexø Havn er øens største fiskerihavn og fungerer også

som trafikhavn. Havneområdet er et stort aktiv for

Nexø by, og en byomdannelse af en del af området kan

være med til at løfte byen som helhed.

Aakirkeby er med sine godt 2.000 indbyggere den

tredjestørste by på Bornholm og den centrale by på Sydbornholm.

Byen har et rigt erhvervs- og handelsliv med

et stort opland.

I byen findes også et af de bornholmske „fyrtårne“

– Natur Bornholm – samt Aakirkeby Hallerne med

møde- og idrætsfaciliteter.

Fremtidig planlægning i byområdet skal udføres i respekt

for det særlige kulturmiljø, der findes i bycentret.

Allinge har sammen med Sandvig ca. 1.700 indbyggere.

Byen har som det eneste større byområde på Nordbornholm

et rigt handelsliv og desuden offentlig og privat

service. Allinges havneområde er et stort aktiv for

byen. En del af havnen er udlagt som byomdannelsesområde.

Mindre handels- og servicebyer

De mindre handels og servicebyer er Gudhjem, Hasle,

Klemensker, Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke,

Tejn, Vestermarie, Østerlars, Østermarie.

Koncentrationen af større erhvervsvirksomheder samt

privat og offentlig service i de større byer gør det vanskelig

at bevare et selv beskedent serviceniveau i disse

byer. De fleste pendler på arbejde til de større byer, og

de daglige indkøb foretages ofte her.

De kystnære mindre handels- og servicebyer har dog

stadig et godt udbud af dagligvareforretninger, især på

grund af en stor omsætning i turistsæsonen som supplement

til deres naturlige opland. I flere af byerne findes

mindre erhvervsvirksomheder – som regel håndværkere

eller turistorienterede virksomheder.

De kystnære byer har gennem flere årtier på godt og

ondt været en turistattraktion. Det har skabt liv og omsætning

i sommerhalvåret, som har dannet grundlag

for en del forretninger og erhvervsvirksomheder. En del

boliger er førhen omdannet til ferieboliger (se afsnit 4.1

om boliger), og ombygninger til turistorienteret erhverv

har ikke altid taget udgangspunkt i de bevaringsværdige

bymiljøer. De fleste af kystbyerne har trafikmæssige

problemer i sommersæsonen, bl.a. fordi de historiske

bymidter ikke er bygget til at bære den øgede biltrafik

og parkering.

De mindre handels- og servicebyer inde i landet er typiske

gennemfartsbyer uden en klart defineret bymidte

(Klemensker, Nyker, Pedersker, Vestermarie, Østerlars

og Østermarie). Byerne er karakteriseret ved at ligge

omgivet af landbrugsland.

Boligbyer

Boligbyerne er Arnager, Balka, Bølshavn, Listed, Lobbæk,

Melsted, Knudsker/Møllevangen, Nylars, Olsker,

Rutsker, Rø, Sandvig, Sorthat-Muleby, Vang, Teglkås,

Helligpeder, Årsballe og Aarsdale.

22


En del boligbyerne har ingen dagligvareforretninger eller

offentlig service. Kun Nylars og Sandvig (sommer)

har stadig en egentlig dagligvareforretning. Befolkningen

pendler til arbejde i de større byer, og de daglige

indkøb foretages også her.

Byerne er dog stadig attraktive boligbyer bl.a. på grund

af smuk beliggenhed, nærhed til rekreative områder, lave

huspriser, gode kollektive trafi kforbindelser og nærhed

til en større by med et bredere udbud af arbejdspladser

samt offentlig og privat service. Mange byer er velfungerende

med aktive beboere og varieret foreningsliv.

De fleste boligbyer har relativt velbevarede bymiljøer

omkranset af smuk natur, og udviklingen kan derfor

bygge på deres potentiale som attraktive bosætningsområder,

styrket af et stort lokalt engagement.

Fremtidig byudvikling

Selvom befolkningstallet falder, er der fortsat en stigende

efterspørgsel efter boliger, fordi husstandsstørrelsen

falder endnu hurtigere. Det betyder, at der er behov for

nye boligområder i de fleste byer, også i de mindre byer

(se afsnit 4.1 om boliger).

Omkring to tredjedele af befolkningen bor i byerne, inden

for den tre km brede kystnærhedszone. Inden for

denne zone skal ny byudvikling ske, så de ubebyggede

kystlandskaber friholdes, medmindre der af planmæssige

og funktionelle årsager ikke kan udpeges andre velplacerede

områder til byudvikling ved den enkelte by.

Det er således nødvendigt at reservere arealer til byudvikling

i kystnærhedszonen, ud fra hensyntagen til

landskabelige forhold m.v. (der udlægges ikke nye arealer

i kystzonen til byformål med denne kommuneplan).

Andre arealudlæg, til f.eks. erhvervsformål, skal koncentreres

omkring de største byer.

Forventet boligbyggeri

Behovet for nyt boligbyggeri i planperioden 2009-2020

skønnes til ca. 1.000 nye boliger.

Antallet af boliger er i perioden 1996 – 2008 øget med

1.147, boliger. Ifølge befolkningsprognosen forventes

befolkningstallet at falde med ca. 1.500 personer fra

2009 til 2020.

Der skønnes at være en restrummelighed på ca. 175

grunde i byzone, og der udlægges i alt 127 ha interesseområde

for byudvikling til bolig og blandet bolig og erhverv.

Byudviklingsområder

Der er i alt udlagt 215 ha byudviklingsområder. Områderne

er vist på figur 2.2.3 og størrelsen for den enkelte

type udlæg er angivet i nedenstående tabel.

Anvendelse B+BL E D+R BERD

By

Boligområder,

blandet

bolig og

erhverv

Erhvervsområder

Offentlige

formål,

rekreative

områder

Bolig-,

er hvervs-,

offentlige

og rekreative

formål

Kommunecenter

Rønne 30,9 14,2

Større erhvervs-, handels- og servicebyer

Allinge 9,2 7,4

Nexø 25,3 11,9 6,0

Aakirkeby 14,8 4,4

Mindre handels- og servicebyer

Gudhjem 0,9 0,9

Hasle 6,1

Klemensker 0,0 8,6

Nyker 1,6 4,9

Pedersker 4,7 4,2

Snogebæk 3,6

Svaneke 2,3 2,0

Tejn 10,7 1,4

Vestermarie 4,5 0,7

Boligbyer

Listed 1,9

Lobbæk 2,0 1,4

Nylars 2,7 0,3

Rutsker 1,2

Rø 1,6

Sorthat 0,9

Muleby 0,0 19,7

Årsballe 0,5

Aarsdale 2,2

Udlæg i alt 127,6 31,4 36,8 19,7

Figur 2.2.3 Udlæg af byudviklingsområder 2009 i ha

Type 2005 2009 Balance

B+BL 138,3 127,6 -10,7

E 38,9 31,4 -7,5

D+R 55,8 36,8 -19,0

BERD 19,7 19,7 0,0

I alt 252,7 215,5 -37,2

Figur 2.2.4 Udlæg sammenholdt med udlæg i Regionkommuneplan

2005

23


De eksisterende bymiljøer/byfornyelse

De oprindelige bymiljøer er som nævnt et væsentligt

aktiv for Bornholm, både i tilflytnings- og bosætningsøjemed

og som turistmæssig attraktion. Byomdannelse

og byudvikling skal derfor ske i respekt for og harmoni

med de oprindelige bymiljøer.

På Bornholm er der knyttet regionale og nationale interesser

til bevaring af en række byer som følge af bymiljøernes

særlige karakter og historie.

Der er gennemført helhedsorienteret byfornyelse i Gudhjem

og igangsat områdefornyelsesprojekter i Sandvig

og Hasle, som omfatter sociale og kulturelle aktiviteter,

trafikforbedringer, funktionsforbedringer og forskønnelse

af by- og havnerum. I planperioden igangsættes

en proces for et nyt områdefornyelsesprojekt (se afsnit

8.5 om kulturmiljø)

Fremtidige byroller og bykvalitet

Byernes roller og kvalitet som bo- og levesteder er ikke

fastlåste begreber, men forhold der hele tiden udvikles

og forandres.

Begreber som levevilkår og bykvalitet, udbud af serviceog

kulturfaciliteter samt borgerengagement betyder i

dag meget for en bys muligheder for at tiltrække nye beboere,

service og arbejdspladser. Erhvervsstrukturen inden

for en kommune spiller således en mindre rolle for

bosætning, end den har gjort tidligere, når blot arbejdspladserne

findes inden for pendlingsafstand.

Byerne har derfor i stigende grad behov for at definere

deres identitet for at kunne profilere sig, og der vil på

den baggrund udvikle sig en øget specialisering byerne

imellem.

Landområder

Næsten en fjerdedel af indbyggerne bor i landdistrikterne

uden for den firdelte centerstruktur, og denne andel

forventes uændret de kommende mange år.

Byudvikling skal ske i direkte tilknytning til de eksisterende

byområder, dels for at undgå byspredning i det

åbne land som kan være ødelæggende for både landskaber,

natur og jordbrugserhvervene. Hovedformålet er at

hindre uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land,

og at egentlig byudvikling skal ske hvor der gennem

kommune- og lokalplanlægning er åbnet mulighed herfor.

Specielt på Bornholm er den eksisterende bebyggelse

beliggende spredt i landskabet, og man har ikke haft

den samling af bebyggelse i landsbyer som man kender

fra andre steder i Danmark. Kommunalbestyrelsen

ønsker at understøtte det liv der karakteriserer de bornholmske

landområder, blandt andet gennem landdistriktspolitik

(se afsnit 2.3 vedr. landdistriktspolitik) og

gennem de muligheder der findes i medfør af planloven

(jf. f.eks. afsnit 4.4 om landzoneadministration)

Strukturændringerne i landbruget har overflødiggjort

en lang række bygninger, som med fordel kan bevares

som en del af den bornholmske kulturhistorie, gerne

med en ændret anvendelse.

Borgerinddragelse

Borgerne skal have indflydelse på, hvordan deres eget

lokalområde indrettes og anvendes, bl.a. gennem løbende

kontakt mellem borgerne og regionskommunen og

gennem forudgående inddragelse i planlægningen.

Kommunalbestyrelsen ønsker at bygge videre på de individuelle

potentialer, som hver enkelt af Bornholms

byer har. Alle byer skal, uanset deres størrelse, sikres en

rolle i fremtidens Bornholm, til glæde for hele Bornholms

udvikling.

24


Vurdering af arealudlæg

Der har siden Regionplan 1978-90 været bestemmelser

om at byudvikling kun kan tillades som udvidelse

af de eksisterende byer og at placering skal foretages under

hensyn til de øvrige interesser der varetages gennem

amtslige, kommunale og statslige planer.

I tillæg til Regionplan 1978-90 fra 1983 er der som følge

af planlovens krav om retningslinjer udarbejdet en

analyse af de bynære omgivelser mht. hvor der ikke kan

ske byudvikling og hvor der skal tages særlige hensyn

til overordnede interesser. I 1980erne blev der udarbejdet

en række sektorplaner om forskellige interesser i det

åbne land som grundlag for Regionplan 1985 og kommende

planer.

I del 2 er byudviklingsområderne beskrevet under de

enkelte byer. Samtlige områder er placeret mest hensigtsmæssigt

i forhold til de byfunktioner de hænger

sammen med og således at der er mindst mulig konflikt

med andre interesser. Herunder er alle områder placeret

således, at de ikke beslaglægger de mest sårbare dele

af kystzonen.

I Regionplan 1997 blev der konkret udlagt 323 ha interesseområder

for byudvikling ud fra kommunernes ønsker

og de bestemmelser og vurderinger om hensigtsmæssig

placering jf. tidligere planer. Herudover blev

retningslinjer for byudvikling samlet i planen.

I denne Kommuneplan 2009 er der udlagt 215 ha byudviklingsområder.

Alle udlæg ligger inden for de 253

ha der var udlagt i Regionkommuneplan 2005. Der er i

planforslaget foretaget en reduktion af områderne, som

følge af at nogle områder er lokalplanlagt og overført til

byzone og andre områder er reduceret efter en konkret

behovsvurdering.

Type 2005 2009 Balance

B+BL 138,3 127,6 -10,7

E 38,9 31,4 -7,5

D+R 55,8 36,8 -19,0

BERD 19,7 19,7 0,0

I alt 252,7 215,5 -37,2

Alle byudviklingsområder er tidligere udlæg, og der er

vurderet alternative placeringer, i de tidligere grundige

vurderinger af hvor byudlæg er muligt under hensyn til

de øvrige overordnede arealinteresser på Bornholm.

Der er udlagt 127,6 ha. til boliger og blandet bolig og

erhverv 31,4 ha til erhverv, 36,8 ha til offentlige formål

og 19,7 ha. til blandet formål og 23,2 ha til ferie-, fritidsanlæg.

Behovet for boligbyggeri i byerne i perioden 1009-2020

skønnes at være på 1.000 nye boliger, med en skønnet

fordeling som i figur 2.2.5 (forventet boligbyggeri fra

Boligbyggeprogram 2010).

25


Byer

Kyst-

nærheds-

zone

Forventet

boligbyggeri

2009-2020

Antal

Bolig

Blandet

Bolig/erhverv

B+BL ha

Erhverv

E ha

Offentligt

formål

Rekreation

D+R ha

Ferie

Fritids

Anlæg

R ha

Senge

antal

Rønne/Knudsker x 376 30,9 14,2 6,3 300

Allinge/Sandvig x 85 9,2 7,4

Nexø x 120 25,3 11,9 6,0 5,1 350

Aakirkeby 85 14,8 4,4

Gudhjem x 18 0,9 0,9

Hasle x 85 6,1

Klemensker 20 0,0 8,6

Nyker 20 1,6 4,9

Pedersker (x) 10 4,7 4,2

Snogebæk x 18 3,6

Svaneke x 30 2,3 2,0

Tejn x 15 10,7 1,4

Vestermarie 16 4,5 0,7

Østerlars 16 7,4 350

Østermarie 16

Listed x 10 1,9

Lobbæk (x) 16 2,0 1,4

Nylars x 10 2,7 0,3

Rutsker x 1 1,2

Rø x 1 1,6

Sorthat-Muleby x 16 0,9 *19,7 3,2 250

Vang, x 1 1,2 200

Årsballe 1 0,5

Aarsdale x 10 2,2

Balka, Arnager

Olsker, Bølshavn

x 4

*) BEDR

I alt 1000 127,6 31,4 56,5

Figur 2.2.5.

26


2.3 Landdistriktspolitik

Målsætning

I de bornholmske landdistrikter ønsker kommunalbestyrelsen

at:

• fremme en bæredygtig, sammenhængende og helhedsorienteret

udvikling i lokalområderne, så vilkår

for bosætning, erhvervsudvikling, offentlig service

og foreningsliv fremmes.

• styrke livskvaliteten med udgangspunkt i den bornholmske

natur, kultur, historie og tradition. Det skal

gøres attraktivt at være ung i de bornholmske landdistrikter,

med adgang til uddannelse, ungdomsmiljøer

og væresteder m.v.

• landbrugserhvervet skal sikres en fremtidig prioritering,

der ses i forbindelse med natur- og miljøinteresser,

således at landbruget sikres plads som et aktivt

og såvel økonomisk som miljømæssigt bæredygtigt

erhverv i landdistrikterne.

• understøtte forskellige boligformer og mindre erhverv

i de mindre bysamfund..

• understøtte at overflødiggjorte bygninger på landet,

og i mindre bysamfund, kan anvendes til gårdbutikker,

ferielejligheder, håndværk og serviceerhverv i øvrigt,

eller kan nedrives.

• fremme aktivt inddragelse af borgere i den lokale

udvikling, og herved frigøre de idéer og kræfter,

der knytter sig til borgernes lokale identitet og entusiasme,

samt respektere forskellighederne i de bornholmske

landdistrikter.

• sikre borgere, borgerforeninger og andre landdistriktsaktører

en let indgang til regionskommunens

virksomheder og stabe, der beskæftiger sig med sager

i relation til landdistriktsudvikling.

Retningslinjer

Bornholm vil fastholde og udvikle landdistrikterne,

herunder de mindre bysamfund, som attraktive boområder.

Landdistriktsudviklingen skal fremme muligheder, for

at udvikle og fastholde erhvervsaktivitet, kultur- og fritidsaktivitet

og rekreative muligheder, inden for de muligheder,

der beskrives i kommuneplanens rammer for

byudvikling og i regionskommunens retningslinjer for

landzoneadministration.

Redegørelse

På kommunalt niveau åbner ændringer i planloven fra

2002 mulighed for en mere fleksibel brug af kommuneplanen

så den formulerede landdistriktspolitik kan

knyttes til planen. For at sikre fokus på landdistriktspolitikken,

og forholdene i og omkring kommunens landdistrikter,

er landdistriktspolitikken indarbejdet som et

særligt tema i kommuneplanen.

Kommunalbestyrelsen vedtog i november 2006 en

bornholmsk landdistriktspolitik, med ovennævnte målsætninger.

Nærmere beskrivelse af hvilke områder og

temaer der omfattes af den vedtagne landdistriktspolitik

kan ses på regionskommunens hjemmeside.

Landdistriktspolitikkens mål er fastlagt inden for rammerne

af den regionale udviklingsplan og den regionale

erhvervsudviklingsstrategi.

LAG Bornholm

Den centrale landdistriktsaktør på Bornholm er den lokale

aktionsgruppe, LAG Bornholm.

Grundlaget for LAG Bornholms arbejde er en lokal

udviklingsstrategi godkendt af kommunalbestyrelsen,

Bornholms Vækstforum og Fødevareministeriet, der til

gennemførelse af strategien bevilger årlige støtterammer

af midler fra både EU’s Landdistriktsprogram og EU’s

Fiskeriudviklingsprogram.

LAG Bornholm har udvalgte otte indsatsområder:

• Kunsthåndværkernes Ø

• Regionale kvalitetsfødevarer

• Erhvervshuse – netværk og kreative arbejdsfællesskaber

• Bornholm som helse-ø

• Bornholm - selvforsynende med vedvarende energi

• Naturen som ressource

• Borgerinddragelse og lokalområdeudvikling

• Fisk, hav og havn - fiskeriudvikling i oplevelsesøkonomien

27


Regionskommunen varetager både de kommunale og

regionale kompetencer i forhold til landdistriktsudviklingen

på Bornholm, og har allerede tilpasset sig politisk

til det nye landdistriktsparadigme med den bornholmske

landdistriktspolitik, LAG Bornholms lokale

udviklingsstrategi og dennes sammenhæng med såvel

den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi.

Under LAG Bornholm er der frem til maj 2009 indstillet

støtte til følgende projekter:

• Kunsthåndværk med støtte til en ’fyrbøder’-stilling,

til et samarbejdsprojekt mellem kunsthåndværkere

på Bornholm, Gotland og Færøerne (Ø-design),

samt til afholdelse af en kunst-biennale på Bornholm.

• Fødevarer støtte til afholdelse af ugen „Mad med oplevelser“,

projektet „Ny energi i den regionale mad“

og til en web-butik med salg af bornholmske lam

mv.

• Netværk og kreative arbejdsfællesskaber med støtte

til kompetenceudvikling.

• Natur og Helse-ø Bornholm til udvikling af en fælles

forening til en klynge, til bevarelse af den brune bi

og til etableringen af en naturlegeplads ved Osandbugten

i Sandvig.

• Vedvarende energi med støtte til CO 2 -reducerende

energitjek.

• Borgerinddragelse og lokal områdeudvikling med

støtte til ansættelsen af en landdistriktscoach og til

projektet „Liv i småbyerne“, et delprojekt under Realdania

projektet „Mulighedernes Land“.

• Fisk, hav og havn med støtte til projektet „Bornholms

Havne – de skjulte skatte“, til økologiske Østersølaks,

til Allinge og Gudhjem havne, til skibsbygningsprojektet

„Svanen“, til sportsfiskeri på Bornholm og til

vedvarende energi på havnene.

Et nyt program forventes at afløse det nuværende for

perioden 2014-2020.

Udfordringerne for det nye program og ligeledes for

udviklingen af landdistrikterne på Bornholm vil især

være knyttet til indsatsen i forhold til klimaforandringer,

herunder målene for EU’s klimapolitik med reduktion

af CO 2 -udslippet og fremme af vedvarende energi,

herunder baseret på biomasse. Endvidere fremme af

biodiversiteten og indsats for at reducere udledningen

af kvælstoffer og pesticider til Østersøen.

Særskilt for Bornholm vil udfordringen desuden fortsat

være at sikre en balanceret udvikling på øen, herunder

at sikre gode levevilkår, bosætning og erhvervsudvikling

i de bornholmske landdistrikter.

Landzoneadministration

Regionskommunen vil i administrationen af landzonebestemmelserne

i planloven følge intentionerne i den

ovennævnte landdistriktspolitik op og styrke de nævnte

indsatsområder, i det omfang det er muligt (Se afsnit

4.4 om landzoneadministration)

Andre projekter til udvikling af landdistrikter

Levende små samfund på landet har en stor betydning

for den oplevelsesøkonomi, der også er en vigtig forudsætning

for den bornholmske turismestrategi. Der findes

derfor flere grunde til at fastholde og udvikle de

mindste bysamfund som attraktive bo-områder.

Regionskommunen har med støtte fra RealDania igangsat

demonstrationsprojektet „Mulighedernes Land“

(hvor også andre kommuner deltager).

Den bornholmske del af projekt „Mulighedernes Land“

skal bl.a. være med til at øge tilgængeligheden til unikke

bornholmske kultur- og naturmiljøer på landet og

herunder at tilføre nye funktioner og kvaliteter til disse

miljøer og småbyer. Der arbejdes med følgende delprojekter:

„Liv i småbyerne - Ud på landet“:

Rundt om Klemensker og Østerlars etableres stier, der

skal give borgerne adgang til den omkringliggende natur.

Projektet skal øge tilgængeligheden til de unikke

bornholmske kultur- og naturmiljøer på landet.

„Den nye bymidte“:

I Østermarie skal bymidten styrkes med funktionsforbedring

og forskønnelse af Østermarie Torv.

Der arbejdes med yderligere delprojekter til gennemførelse

inden udgangen af 2011.

28


3.1 Børnepasning

Målsætning

I samarbejde med forældre og børn ønsker kommunalbestyrelsen

at skabe rammerne for, at børnene oplever

en tryg, aktiv og udviklende hverdag. Gennem et bredt

udbud præget af fleksibilitet og kvalitet tilbyder regionskommunen

pasning til alle med et behov.

Dagtilbudsområdet er i samarbejde med de øvrige tilbud

for børn og unge med til at sikre kontinuitet i børnenes

opvækst. Dagtilbudsområdet indgår som en del

af det forebyggende arbejde, både sundhedsmæssigt,

tale- og høremæssigt, indlæringsmæssigt og på det psykologiske

område.

Retningslinjer

Dagtilbudsområdet distriktsinddeles, så det svarer til

skoledistrikterne, se afsnit 3.3.

Nye børneinstitutioner kan indpasses i alle byområder,

der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/

offentlige formål, eller i områder udlagt til blandede byformål

(centerområder og blandede bolig og erhvervsområder)

I det åbne land/landzone kan nye børneinstitutioner

(f.eks. døgninstitutioner og skovbørnehaver) desuden

indpasses i eksisterende bygninger, herunder overflødiggjorte

landbrugsbygninger, ud fra en hensyntagen til

miljømæssige forhold, rekreative muligheder m.v. Etablering

af nye eller udvidelser af eksisterende institutioner

forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne

for landzoneadministration.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen arbejder med en sammenhængende

strategi for hele børneområdet. Strategien er udmøntet

i begreberne

• rummelighed

• gensidig inspiration og erfaringsudveksling

• det forpligtende samarbejde

Der arbejdes i alle dagtilbud med udmøntning af de politisk

udvalgte indsatsområder: Sund kost, bevægelse og

udelæring. Det betyder, at alle kommunale daginstitutioner

via deres aftaler og i deres virke skal lægge særlig

vægt på de udvalgte indsatsområder.

Samtlige dagtilbud arbejder herudover aktivt med pædagogiske

læreplaner, både i forhold til temaerne samt

dokumentation og evaluering.

Regionskommunen har pasningsgaranti for børn fra

0 år til og med 3. klasse. Pasningsgarantien er ikke en

pladsgaranti i en bestemt institution, men kun garanti

for pasning. Pasningstilbuddene omfatter dagpleje,

vuggestue, børnehave, fritidsordninger og skolefritidsordninger.

Klubtilbuddene for børn fra 4. klasse og opefter

er ikke omfattet af pasningsgarantien.

Bornholms Regionskommune har 25 institutioner inkl.

Mælkebøtten i Svaneke, som er en specialbør nehave.

Derudover er der etableret driftsaftale med en privat

puljeinstitution samt otte private institutioner. Der passes

i alt 360 børn i dagplejen (1.6.2009). Dagplejetilbud

findes over hele øen.

Ny struktur på dagtilbudsområdet:

1. januar 2009 blev der indført en ny struktur på dagtilbudsområdet.

Bornholm blev delt i fire distrikter der

matcher skoledistrikterne med udgangspunkt i centerstrukturen.

Se figur 3.1.1

Pengene følger barnet

I 2005 vedtog Folketinget en lang række ændringer

på dagpasningsområdet. En af de ændringer med flest

konsekvenser for den kommunale planlægning er indførelsen

af princippet om, at pengene følger barnet. Det

betyder, at regionskommunen kan risikere at skulle indskrænke

eller udvide antallet af børn og medarbejdere i

sine egne institutioner med kort varsel, fordi der oprettes

eller nedlægges private pasningstilbud, og at kommunalbestyrelsen

ikke længere kan styre institutionsdækningen

i takt med det faldende børnetal.

Som figur 3.1.2 viser, forventes antallet af 0-årige at falde

med næsten 20 pct. frem til 2020, mens antallet af

1-4-årige forventes at falde med 6-8 pct. (svarende til i

alt 100 børn).

Kommunalbestyrelsen har løbende foretaget tilpasninger

af pasningskapaciteten med det formål at fastholde

og udvikle kvaliteten i de pædagogiske tilbud.

29


Figur 3.1.1 Børneinstitutioner
































Fritidshjem og SFO

Børnehaver eller Børnehaver/Vuggestuer

Specialbørnehave

30


Småbørn, 2003-2020, indeks: 2009 = 100

130

120

0 år 1-2 år 3-4 år

110

100

90

80

2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019

Figur 3.1.2 Prognose for antal børn fra 0 til 4 år

Kilde: Regionskommunens befolkningsprognose 2009-2020

31


3.2 Børn og unge med særlige behov

Målsætning

I samarbejde med forældre og børn vil kommunalbestyrelsen

skabe rammer for, at børnene oplever en tryg,

aktiv og udviklende hverdag under hensyntagen til den

enkeltes muligheder.

Handicappolitik er under udarbejdelse.

Målsætningen er uddybet i Bornholms Regionskommunes

Børnepolitik og Ungepolitik.

Retningslinjer

Nye børne- og ungeinstitutioner kan indpasses i alle byområder,

der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige

formål, eller i områder udlagt til

blandede byformål (centerområder og blandede boligog

erhvervsområder).

I det åbne land/landzone kan nye børne- og ungeinstitutioner

desuden indpasses i eksisterende bygninger,

herunder i overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud

fra en hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative

muligheder m.v. Nye institutioner og udvidelser heraf

forudsætter landzonetilladelse jf. gældende retningslinjer

for landzoneadministration.

Redegørelse

Regionskommunen arbejder med en sammenhængende

strategi for hele børneområdet og en tidlig indsats og

et forpligtende samarbejde hvor forældre og professionelle

er aktører.

I dag modtages en del specialundervisning af elever,

der er vanskelige at rumme i den almin delige undervisning,

og selvom der i årtier har været politiske intentioner

om at mindske behovet for den specielle undervisning

og højne unges uddannelsesniveau, er den ønskede

effekt indtil nu udeblevet. Regionskommunen indfører

LP-modellen, en pædagogisk analysemodel til udvikling

og forbedring af læringsmiljø, både i dagtilbud og

skoler.

Den særlig støtte til børn og unge ydes ud fra princippet

om rummelighed ved, at regionskommunens tilbud

er indrettet, så de i videst muligt omfang omfatter såvel

de børn og unge der klarer sig på almindelige vilkår,

som de der har særlig behov for hjælp til at deltage i fællesskabet.

Indsatsområdet med gensidig inspiration og erfaringsudveksling

er i spil, når de almene tilbud og den specialiserede

indsats gensidigt inspirerer hinanden og derved

udvikler best practice.

Tværfaglige samarbejder samt inddragelse af familien

er nødvendige forudsætninger for, at indsatsen over

for udsatte børn og unge bærer frugt. Samarbejdsstrukturen

er beskrevet i samarbejdsmo dellen fra 2009 for

dagtilbud, skoler og BørneCenter Bornholm, samt i en

tværfaglig håndbog

Det tværfaglige samarbejde er organiseret i en struktur,

der rækker ud i de decentrale led med etablering af

tværfaglige grupper forankret på skoler og daginstitutioner.

Dette skal styrke indsatsen på tværs af faggrupper,

og skabe bedre muligheder for det opsøgende arbejde

og den tidlige indsats, der er rettet mod børn og unge

med særlige behov.

For de fleste børn koordineres indsatsen af kommunens

dagtilbud og skoler. Er der brug for ekstra opmærksomhed

koordineres indsatsen af BørneCenter Bornholm.

Ved overgangen fra barn til voksen koordineres

samarbejdet i tværfaglige fora, hvor de relevante uddannelsesinstitutioner

og virksomheder deltager.

BørneCenter Bornholm

I BørneCenter Bornholm er samlet en række fagprofessionelle:

psykologer, tale/hørepædagoger, specialkonsulenter,

sagsbehandlere, familiebehandlere, sundhedsplejersker

og SSP-medarbejdere. Målet er at kunne yde en

sammenhængende indsats for børn og unge.

Bifrost, Sirius og Hybelordningen er regionskommunens

døgntilbud til børn og unge, der anbringes uden

for hjemmet. Tilbuddene er en del af BørneCenter

Bornholm.

Løvstikken er kommunens døgn- og aflastningstilbud

for børn og unge med handicap. Indsatsen koordineres

med BørneCenter Bornholm.

Som del af Region Hovedstaden er Bornholm omfattet

af de regionale tilbud, herunder institutioner for børn

og unge med handicap.

32


Den nationale tilbudsportal og den nationale videns- og

specialrådgivningsorganisation (VISO) er to nye initiativer,

som medvirker til at øge kvaliteten i regionskommunens

indsats over for børn og unge. Netværksstrukturen

i VISO sikrer, at Bornholm er en del af den faglige

organisation på nationalt plan, og at vi holdes ajour med

udviklingen på området.

33


3.3 Skoler

Målsætning

Kommunalbestyrelsen vil, i samarbejde med forældre

og børn, skabe rammer for, at børnene oplever en tryg

og udviklende hverdag

Kommunalbestyrelsen vil skabe grundlag for, at hver af

kommunens syv folkeskoler giver mulighed for elevernes

alsidige udvikling. Den faglige og sociale læring er

grundlæggende forudsætninger for, at eleverne kan gennemføre

en ungdomsuddannelse. Det er målet, at 95 %

af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse

i 2015.

Retningslinjer

Bornholms Regionskommunes skolevæsen består totalt

af otte skoler: Fire almindelige folkeskoler, et 10. klassecenter,

to specialskoler og en ungdomsskole.

De fire folkeskoledistrikter rummer hver en hovedafdeling

og to andre afdelinger. Hovedafde lingerne er placeret

henholdsvis i det kommunale center, Rønne, og

i de tre større erhvervs-, handels- og servicebyer, Nexø,

Aakirkeby og Allinge. Skoledistriktsinddelingen evalueres

i 2010.

De øvrige skoler er: 10. KlasseCenter Bornholm, Born-

holms Heldagsskole (en specialskole for børn med kontakt-

og adfærdsproblemer), Kildebakken (en specialskole

for børn med vidtgående handicaps) og

Bornholms Ungdomsskole (fritidsundervisning og

klubvirksomhed for unge i alderen 13 til 25 år). De fire

skoler er ødækkende.

Der udlægges kun areal til nye skoler i større er hvervs-,

handels- og servicebyer samt i mindre handels- og servicebyer

(jf. afsnit 2.2 Centerstruktur og byudvikling),

og i øvrigt i overensstemmelse med kommuneplanens

rammer for det enkelte område.

Redegørelse

Den nuværende skolestruktur, der blev indført pr. 1.

august 2008, tager udgangspunkt i regionskommu nens

centerstruktur.

Formålet med at ændre skolestrukturen fra 12 til 4 skoler

er at give skolebestyrelserne mulighed for at optimere

klassedannelsen og udbyde flere valgfag. Samtidig giver

den nye struktur mulighed for at kunne fastholde

et undervisningstilbud for de mindre børn i de mindre

handels- og servicebyer.

På figur 3.3.2 er vist antallet af elever i de enkelte skoler

og afdelinger pr. 5. september 2009. Til alle skoler er

knyttet et tilbud om pasningsordning for elever til og

med 3. klasse.

Der er placeret specialklasserækker på Skole Nords afdeling

i Klemensker (0.-6. kl.) og på afdelingerne Aaker

og Østre (0.-9.kl.). 10. KlasseCenteret rummer også

specialklasser for elever på 10. klassetrin. Modtagelsesklasser

for elever uden danskkundskaber er placeret på

Skole Østs afdeling i Nexø. Ca. 20 % af eleverne i regionskommunen

går i en af de seks private skoler eller, for

9. og 10. klasses vedkommende, på en efterskole.

Bornholms Ungdomsskole

Bornholms Ungdomsskole er opdelt i fire afdelinger,

Rønne, Nexø, Aakirkeby og afdeling Nord. Ungdomsskolen

tilbyder undervisning i en lang række fag og emner

for de 13-25 årige. Ungdomsskolen driver desuden

syv ungdomsklubber. Herudover tilbyder ungdomsskolen

heltidsundervisning for skoletrætte unge i 7.-10.

klasse på Dybdalskolen i Klemensker.

Transportforhold

Skolebuskørslen tilrettelægges i et samarbejde mellem

det lokale trafikselskab og skolerne med udgangspunkt

i de regionale ruter suppleret med lokale skolebusruter.

Skolebusruterne tilpasses inden hvert skoleårs begyndelse,

således at flest muligt får så optimal en trafikbetjening

som muligt inden for de givne rammer.

34


Figur 3.3.1 Skoler





















Hovedskoler

Afdelinger

Ødækkende skoler

Privat skoler

Skoledistrikter

35


Skolestruktur og elevtal pr. 5. september 2009

Skole Afdeling Klassetrin

Elever i

normalklas

ser

fritidshjem

Elever i

special- og

modtagelsesklasser

Skolefritidsordning/

Skolefritidsklub

Skole Nord Kongeskær 0.-9. kl. 378 0.-3. kl.

Hasle 0.-6. kl. 136 0.-3. kl. 4.-6. kl.

Klemensker 0.-6. kl. 150 S 28 0.-3. kl.

Rønneskolen Østre 0.-9. kl. 533 S 64 0.-3. kl.

Søndermark 0.-9. kl. 380 0.-3. kl.

Åvang 0.-9. kl. 507 0.-3. kl. 4.-6. kl.

Hans Rømer Skolen Vestermarie 0.-6. kl. 131 0.-3. kl.

Åker 0.-9. kl. 399 S 52 0.-3. kl. 4.-6. kl.

Mosaik ** 0.-9. kl. 265 0.-3. kl.

Skole Øst Bodilsker 0.-6. kl. 134 0.-3. kl.

Nexø 0.-9. kl. 499 M 11 0.-3. kl. 4.-6. kl.

Svaneke 0.-6. kl. 153 0.-3. kl. 4.-6. kl.

Kildebakken 0.-10. kl. S 63 Ja Ja

Dybdalskolen (ungdomsskoletilbud) 7.-10. kl. S 10

Bornholms Heldagsskole 1.-9. kl. S 73 Ja Ja

10. KlasseCenter Bornholm 10. kl. 196 S 32

Hele kommunen 3.861 333

Figur 3.3.2 Skolestruktur og elevtal pr. 5. september 2009

*) S = specialklasser, M = modtagelsesklasser for elever uden danskkundskaber. **)Lokaliseret i Østerlars og Østermarie.

Indsatsområder

Kommunalbestyrelsen arbejder med udgangspunkt i

en sammenhængende børnepolitik, der omfatter indsatsområderne:

• Sundhed

• Helhed og sammenhæng

• Leg og læring

• Rummelighed og respekt

• Udsyn og nærvær

Sundhed, og en sund opvækst, er et udgangspunkt for

et godt børneliv. En tidlig og forebyggende indsats gennem

hele barndommen prioriteres højt, og der er vedtaget

politikker for sund kost, bevægelse og udelæring.

Helhed og sammenhæng bygger på samarbejde mellem

kommune og hjem og på sammenhæng mellem kommunens

tilbud. Der arbejdes med barnets overgang fra

en institution til en anden, og der er udarbejdet en tværfaglig

håndbog for at skabe de bedst mulige betingelser

for det enkelte barns udvikling. Regionskommunens

tilbud er baseret på værdierne: Tillid, respekt, åbenhed,

engagement og ansvarlighed.

Leg og læring supplerer hinanden og sikrer, at udviklen-

de læreprocesser er en del af et godt børneliv. Derfor tilrettelægges

disse processer, så de styrker helhed, alsidighed

og initiativ, og lærer det enkelte barn at deltage i

forpligtende fællesskaber.

Rummelighed og respekt understreger, at Regionskommunen

er et fællesskab, der skaber rammerne om et

godt børneliv ved at give plads til alle, vise alle respekt

og skabe muligheder. Derfor er der udarbejdet mobbepolitikker

på alle børnerelaterede virksomheder.

Udsyn og nærvær er to sider af et godt børneliv, hvor udgangspunktet

er, at der er balance mellem det nære livs

udfordringer og de udviklingsmuligheder, den store

verden rummer.

Status for området pr. 1.1.2009

Pr. 1.1.2009 er den nye skolestruktur, kaldet „distriktsmodellen“,

formelt set implementeret. I december 2008

tiltrådte de nyvalgte bestyrelser for de fire skoler. Afdelingsrådene

har været aktive siden 1. august 2008.

Med indførelsen af skolevæsenets kvalitetsrapport kan

borgerne hvert år få et samlet overblik over skolevæsenets

stade. Kvalitetsrapporten kan ses på www.brk.dk

36


Ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse og evaluering

af undervisningen ligger stadig på den enkelte skole.

Herved sikres optimal indflydelse for elever og forældre

– bl.a. gennem arbejdet i afdelingsråd og skolebestyrelser.

Elever og forældre har mulighed for frit at vælge en anden

skole end distriktsskolen, hvis elevtallet i den ønskede

klasse er mindre end 25.

Seneste befolkningsprognose, se afsnit 1.1, figur 1.1.4.

Udvikling for skoleområdet

Der forventes et fortsat faldende elevtal i de bornholmske

folkeskoler i de kommende år. Med den nye skolestruktur

tilstræbes det, at der indskrives op til 25 elever

i børnehaveklasserne med henblik på at sikre bæredygtige

driftsenheder.

For at sikre en automatisk økonomisk tilpasning til den

demografiske udvikling indførtes i 2007 en „pengene

følger barnet“ tildelingsmodel. Modellen kaldes populært

for taxametermodellen, fordi der, bortset fra et

mindre grundbeløb pr. skole, er ligefrem proportionalitet

mellem antallet af elever på skolen og det tildelte

budget.

Øgede krav til undervisningen har ført til et behov for

at tænke anderledes. Derfor er der igangsat et større udviklingsarbejde

i skolevæsenet, der bygger på en optimering

af læringsmiljøet m.v.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at både taxametermodellen

og distriktsmodellen skal evalueres i løbet

af 2010. Endvidere evalueres et forsøg med en ændret

sammensætning af skolebestyrelserne også i 2010.

Der vil løbende blive foretaget tilpasning af skolestrukturen

og antallet og omfanget af kommunens skolebygningskomplekser

i forhold til børnetal mm.

37


3.4 Uddannelse

Målsætning

Uddannelsesområdet er en væsentlig regional vækstfaktor

og en vigtig del af kommunalbestyrelsens udviklingsstrategi.

Visionen er, at det bornholmske samfund

kan uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede

arbejdskraft, som efterspørges af de bornholmske virksomheder,

og som sikrer grundlaget for vækst

Dette indebærer bl.a. at:

• Bornholm har et tidssvarende udbud af uddannelser,

der dækker et bredt fagligt felt, og som strækker

sig fra grundlæggende uddannelser over videregående

uddannelser til efteruddannelser.

• Det er en vigtig målsætning at bornholmske uddannelsessøgende

i alle henseender stilles lige med uddannelsessøgende

i resten af Danmark

• Uddannelserne på alle niveauer til stadighed koordineres,

fornys og videreudvikles til et samlet bæredygtigt

udbud.

• Uddannelsesinstitutionerne udvikler særegne uddannelser

og efteruddannelsestilbud på Bornholm, som

også kan tiltrække studerende fra det øvrige Danmark

og udlandet.

• Det generelle uddannelsesniveau hæves, bl.a. gennem

en sikring af adgangen til at forbedre og supplere

den grundlæggende skolegang via forberedende

voksenundervisning, almen voksenuddannelse og

pædagogisk grunduddannelse.

• 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse

og at 50 pct. tager en videregående

uddannelse i 2015

• Videregående uddannelser og efteruddannelser på

Bornholm kvalitetsmæssigt er på niveau med de førende

i resten af landet.

• Der skabes forståelse for, at de videregående uddannelser

udgør en betydelig faktor i udviklingen af det

bornholmske samfund og bidrager til den kulturelle

og økonomisk udvikling på Bornholm.

• De uddannelsesmæssige tilbud placeres, hvor de

bedst gavner udviklingen på Bornholm som helhed

• Øen har et attraktivt studiemiljø, der kan tiltrække

studerende og skabe gode studiebetingelser.

Retningslinjer

Området ved Bornholms Erhvervsskole udlægges som

campusområde.

Nye uddannelsesinstitutioner skal primært lokaliseres i

dette campusområde.

Redegørelse

50%

40%

Bornholm

Befolkningens højeste gennemførte uddannelse

(15-69-årige), 1998 og 2008

Hele landet

30%

20%

10%

0%

1998 2008 1998 2008

Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannelse

Kort og mellemlang udd. Bachelor, lang og forskerudd. Uoplyst

Figur 3.4.1 Befolkningens højeste gennemførte uddannelse i 1998 og 2008

38


Den regionalpolitiske indflydelse på uddannelsesområdet

blev i nogen grad svækket i forbindelse med strukturreformen,

idet denne betød, at de uddannelser, der

var under regionskommunens ansvar, fra og med 2007

overgik til at være selvejende institutioner under staten.

Det drejer sig om gymnasiet, VUC, den forberedende

voksenundervisning, social- og sundhedsuddannelserne

samt sygeplejerskeuddannelsen.

Strukturreformen har dog også givet mulighed for, at

der på Bornholm kan etableres en særlig bornholmsk

uddannelsessammenslutning, som kan omfatte alle

Bornholms ungdoms- og voksenuddannelser samt videregående

uddannelser. Se afsnit om campus nedenfor

Herudover deltager Regionskommunen i et modelkommuneforsøg

med henblik på at opfylde målsætningen

om at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører

en ungdomsuddannelse. For bl.a. at fastholde de studerende

i deres uddannelsesforløb deltager sygeplejeskolen

i et projekt sammen med sygeplejeskoler på Sjælland i et

mentorforløb for de studerende.

Selv om der er sket en betydelig højnelse af uddannelsesniveauet

gennem de seneste ti år, har Bornholm stadig

kun relativt få personer med videregående uddannelser

(16 pct. mod 31 pct. i hele landet).

Voksenuddannelse

Gennem undersøgelser har det vist sig, at omkring en

femtedel af den voksne befolkning i Danmark har så

store vanskeligheder med at læse, skrive og regne, at de

ikke kan følge en normal faglig efteruddannelse. Og det

gælder også Bornholm.

VUC Bornholm udbyder forskellige almene voksenuddannelser:

FVU (forberedende voksenundervisning) og

AVU (almen voksenuddannelse).

Rådgivning og markedsføring

Efteruddannelse af offentligt og privat ansatte er ved at

blive systematiseret, således at adgangen til efteruddannelse

lettes, og udbuddet kan øges. Dette sker bl.a. i regi

af Bornholms Akademi og Bornholms Regionskommune.

Der er etableret et projekt Kompetenceforum Bornholm,

inden for hvis rammer der skal ske en afklaring

af uddannelsesbehovene i virksomhederne.

fordring kan håndteres, er at der tiltrækkes studerende

udefra – dette kan eksempelvis sikres gennem at give

bornholmske uddannelser særlig prægning kombineret

med markedsføring, således at de bliver mere attraktive

og synlige nationalt og internationalt.

Ungdomsuddannelser

Bornholm har et bredt udbud af ungdomsuddannelser,

blandt andet alle fire gymnasiale ungdomsuddannelser,

der udbydes af:

Bornholms Gymnasium (stx)

• VUC Bornholm (hf, både toårigt og enkeltfag)

Bornholms Erhvervsskole (htx og hhx).

Endvidere udbyder:

• Erhvervsskolen en lang række erhvervsuddannelser,

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole grundforløbet

og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

• UCC, Højvangseminariet PAU den pædagogiske assistentuddannelse.

Videregående uddannelser

På det videregående uddannelsesområde har Bornholms

Sundheds- og Sygeplejeskole som den ældste videregående

uddannelsesinstitution uddannet sygeplejersker siden

1956. Inden for det sidste årti er der endvidere etableret

en række nye videregående uddannelser, således at

man i 2009 kan studere ved følgende uddannelser:

• Serviceøkonomuddannelsen (Bornholms Erhvervsskole).

Denne uddannelse udbydes ikke p.t., men

overvejes genstartet som del af en bacheloruddannelse

på turismeområdet

• Sygeplejerskeuddannelsen (Bornholms Sundheds- og

Sygeplejeskole)

• Kunsthåndværkeruddannelsen (Glas- og Keramikskolen)

• Læreruddannelsen (Professionshøjskolen UCC (Københavns

Dag- og Aftenseminarium))

• Pædagoguddannelsen (Professionshøjskolen UCC

(Højvangseminariet))

• Socialrådgiveruddannelsen (Professionshøjskolen Metropol

(Den sociale Højskole, København))

Uddannelserne udbydes enten af selvstændige bornholmske

uddannelsesinstitutioner eller er udlagt fra institutioner

i det resterende Danmark.

I en samlet organisering af uddannelserne vil denne opgave

også være central. De videregående uddannelser

på Bornholm udfordres af de demografiske ændringer

øen er præget af, og traditionen for at man som ung rejser

over for at uddanne sig. En måde hvorpå denne ud-

39


Efter- og videreuddannelse

Inden for efter- og videreuddannelse er der en række

forskellige aktiviteter på øen. Bl.a. udbyder Bornholms

Erhvervsskole AMU-kurser og tilbyder rådgivning med

hensyn til kompetenceudvikling i virksomhederne, ligesom

regionskommunen stiller faciliteter til rådighed

for en række efteruddannelsestilbud. Herudover tager

Bornholms Regionskommunes HR-afdeling initiativer

til efteruddannelse af kommunens medarbejdere.

Center for Undervisningsmidler (CFU-Bornholm, afdeling

under CFU UCC) formidler efteruddannelse

for lærere og pædagoger og tilbyder enkeltstående kurser

på Uddannelsescenter Snorrebakken. Endvidere udbyder

Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø

i samarbejde med RUC, Bornholms Akademi og andre

et masterforløb i oplevelsesøkonomi („Molly“).

Endelig ligger der i Rønne Hoffmanns Kollegium og

Kursuscenter, der giver bedre studiemiljø for kursister.

Herfra udbydes en kursusrække med afsæt i servicebegrebet.

Koordinering

Regionskommunens prioritering af uddannelsesområdet

har bl.a. ført til etablering af Bornholms Akademi,

som har til formål at koordinere og facilitere samarbejde

mellem eksisterende videregående uddannelser, samt

varetage analyse og formidling af informationer på uddannelsesområdet.

Akademiet er herudover sekretariat

for arbejdet med den regionale udvikling i forhold til de

videregående uddannelser, ungdoms og voksenuddannelserne

samt efteruddannelse bredt. Akademiet er placeret

på Uddannelsescenter Snorrebakken, hvor det varetager

den daglige drift og arbejder med at fastholde

eksisterende og tiltrække nye videregående uddannelser

på Bornholm.

Endelig er der i regi af Bornholms Vækstforum afsat en

pulje til nye udviklingstiltag på uddannelsesområdet.

Udvikling af den fremtidige uddannelses- og

institutionsstruktur på Bornholm: Campus

På grund af Bornholms særlige geografiske placering og

demografiske udfordringer i opfyldelsen af 95 pct. og

50 pct. globaliseringsmålsætningerne på uddannelsesområdet,

er der behov for at skabe en bæredygtig institutionsstruktur

på Bornholm. Den skal fremme samarbejdet

om de eksisterende bornholmske almene og

erhvervsrettede uddannelser, fremme uddannelseskvaliteten

og dermed fremover tiltrække interne og eksterne

studerende til uddannelse på Bornholm.

Undervisningsministeriet nedsatte derfor i 2006 et

„Dialogforum“, som havde til formål at diskutere problemer

og løsningsmodeller for en fremtidig uddannelsesstruktur

på Bornholm. Dette er blevet fulgt op af en

politisk aftale om erhvervsakademier i 2007, hvoraf det

fremgår, at der er behov for særlige løsninger på Bornholm.

Hensigten med Dialogforums arbejde er at danne en

uddannelses- og institutionsstruktur, der giver optimale

udviklings- og uddannelsesmuligheder og skaber synergieffekter

for alle uddannelser. En ny struktur skal

endvidere imødekomme bornholmske elever og studerendes

uddannelsesbehov i et omfang, der svarer til

uddannelsestilbuddet til andre unge i Danmark, samt

imødekomme efterspørgslen fra det private og offentlige

arbejdsmarked.

Der skal således udarbejdes forslag til en organisatorisk

model, som er baseret på, at der oprettes en ny statslig

selvejende uddannelsesinstitution, der varetager følgende

opgaver:

• Har alle udbud af almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser

på Bornholm, evt. i form af udlagt

undervisning på en eller flere af de eksisterende uddannelsesinstitutioner

• Søger om akkreditering af nye videregående uddannelser.

Ansøgning om akkreditering af erhvervsakademi-

og professionsbacheloruddannelser forudsætter

partnerskab med et eller flere erhvervsakademier

og/eller en eller flere professionshøjskoler

• Varetager andre opgaver, der beskrives nærmere.

Den nye uddannelsesinstitution vil modtage statslige

uddannelsestilskud og skal sikre optimal og sammenhængende

anvendelse heraf.

Der skal desuden opstilles en eller flere muligheder for

at skabe bygningsmæssige fællesskaber for ungdoms- og

videregående uddannelser på Bornholm, herunder at

det kan ske i form af en campus. Dette skal sikre optimale

muligheder for et fagligt, pædagogisk, ledelsesmæssigt

og administrativt samarbejde på tværs af uddannelserne.

Endvidere skal det undersøges, om der kan skaffes bomuligheder

i form af kollegier og lejligheder for studerende

og lærere fra Bornholm og udefra.

40


3.5 Handicappede

Målsætning

Kommunalbestyrelsens handicappolitik skal implementeres.

Inden for handicap-, socialpsykiatri- og misbrugsområdet

vil kommunalbestyrelsen sætte fokus på:

• at tilbyde en helhedsorienteret indsats

• at sikre brugernes rettigheder og indflydelse

• at tilbyde valgmuligheder inden for bo-, dagbeskæftigelses-

og fritidstilbud

• at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet

Retningslinjer

Nye institutioner inden for området kan indpasses i alle

byområder, der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige

formål eller i områder udlagt til

blandede byformål (centerområder og blandede boligog

erhvervsområder).

Botilbud, der ikke kan karakteriseres som institutioner,

kan desuden etableres i områder, der i kommuneplanen

er udlagt til boligområder.

I det åbne land kan institutioner og botilbud indpasses i

eksisterende bygninger, herunder overflødiggjorte landbrugsbygninger,

ud fra en hensyntagen til miljømæssige

forhold, rekreative muligheder m.v. Etablering af nye

eller udvidelse af eksisterende institutioner forudsætter

landzonetilladelse, jf. retningslinjerne for landzoneadministration.

Redegørelse

Regionskommunen har et bredt spekter af tilbud inden

for handicap-, socialpsykiatri- og misbrugs området.:

• Psykiatri og Handicap har både visitation til hele

områdets bo-, dag- og værestedtilbud samt opgaver

inden for socialpsykiatrien og misbrugsområdet med

væresteder, arbejdsmarkedsprojektet, bo- og dagtilbud,

samt pædagogisk og kontaktperson støtte til

brugerne.

• Kommunikationscenteret har målrettede tilbud for

teknologiske løsninger til børn og voksne med høre-,

syns-, læse- og stavevanskeligheder. Det treårige

ungdomstilbud til udviklingshæmmede hører også

hjemme her samt dagtilbud til personer med erhvervet

hjerneskade.

• Hjælpemidler og Genoptræning har sagsbehandling,

klargøring og udlevering af hjælpemidler. Desuden

er ansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning

placeret her.

• Der er fire botilbud for personer med nedsat fysisk

og psykisk funtionsevne og udviklingshæmmede:

1 Klintebo ved Aakirkeby, der også har specialpladser

med dagtilbud.

2 Rønne Botilbud, der også har støttetilbud for personer

i eget hjem fordelt over hele øen.

3 Røbo, med bo- og dagtilbudspladser samt aflastningspladser

for hjemmeboende borgere.

4 Nexøhuset, for svært udviklingshæmmede med fysiske

handicap.

• Dagtilbuddet SACS har aktivitets- og samværspladser

for personer med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne.

SACS Strøby ved Aakirkeby har tilbud

inden for gartneri, keramik og dagcenter. SACS Sandemandsgården

i Rønne har tilbud inden for kantine,

montering, træværksted og kommunikation samt

produktion af radioudsendelser.

Udvikling/fokuspunkter

Der er iværksat en kortlægning og analyse af stof- og alkoholmisbrugsområdet

og af det socialpsykiatriske område.

Hovedformålet er at skabe et overblik over behovet for

ydelser samt et redskab til fastlæggelse af serviceniveauet

og planlægning og organisering af de fremtidige tilbud.

Det skal blandt andet afklares, om der er behov

for et misbrugscenter i kombination med mere lokale

tilbud i stofmisbrugsbehandlingen, samt om der er behov

for boliger til hjemløse, herunder forsorgshjem.

Antallet af borgere med psykiske lidelser er stigende,

hvilket betyder, at det er nødvendigt at udvikle de eksisterende

tilbud.

På handicapområdet er der iværksat en specialisering af

bo- og dagtilbuddene, hvor den nye organisering skal

implementeres og udvikles, således at den faglige spe-

41


cialisering kan komme alle tilbud til gode til gavn for

beboerne. Tilbuddene for udviklingshæmmede er differentieret

i forhold til brugernes forskellige behov, såsom

tilbud til ældre og demente og tilbud til unge med særlige

behov, herunder autisme etc.

Antallet af anbringelser på børneområdet er stigende,

hvilket betyder et øget pres på voksenområdet i takt

med, at de pågældende børn bliver 18 år. De meget dyre

sager, som er overgået til voksenområdet som enkeltmandsprojekter

søges samlet i et botilbud med særlige

rammer i tilknytning til et eksisterende tilbud.

Der er etableret et koordineringsorgan, som skal sikre,

at handicappede børn får en god overgang til voksenområdet.

Antallet af ældre borgere er stigende, og dagtilbud til

ældre over 65 år i botilbud efterspørges.

Kommunens socialpsykiatriske botilbud behøver bedre

rammer, hvorfor et nyt byggeri af 25 boliger iværksættes.

Det samme er gældende for et af kommunens botilbud

for svært udviklingshæmmede, som ombygges, så

beboerne får egne lejligheder.

42


3.6 Ældre

Målsætning

Kommunalbestyrelsens målsætning er, at ældrepolitikken

er målrettet alle ældre borgere og tager udgangspunkt

i den vedtagne økonomiske ramme på ældreområdet.

Ældrepolitikken bygger på:

• Værdierne: respekt, værdighed, tryghed, helhedsløsninger

og dialog.

• Servicetilbud om visiterede og ikke visiterede ydelser,

baseret på behov, fleksibilitet, kvalitet og evt. valgfrihed

til leverandør af ydelserne.

• Styrkelse af forebyggelse og sundhed.

• Sikring og prioritering af indsatsen over for de svageste

ældre.

Retningslinjer

Nye plejecentre og udvidelser af eksisterende plejecentre

kan etableres i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Hasle, i områder

udlagt til institutionsformål og offentligt formål.

Redegørelse

Organisation

Organisatorisk er ældreområdet opdelt i én central

myndighedsfunktion Visitation Ældre og 2 udførervirksomheder.

Døgnplejen Bornholm, som varetager al

hjemmepleje og Bornholms Plejehjem og -centre, som

omfatter alle døgnpladser.

Hertil kommer DeViKa, som er den kommunale leverandør

af madservice. DeViKa producerer og leverer

mad til bl.a. plejehjem, plejecentre, dagcentre, børnehaver,

skoler samt hjemmeboende visiterede borgere.

Fra 1. maj 2009 er al produktion samlet i ét køkken på

Nørremøllecenteret i Nexø. Madservice på ældreområdet

er sendt i udbud juni 2009.

Visitation Ældre visiterer ældre med behov for f. eks.

bolig, praktisk hjælp, pleje, nødkald m.m. Hjælpen/

ydelsen gives ud fra vedtagne kvalitetsstandarder og ud

fra en konkret, individuel vurdering af borgerens behov

med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer.

Ældretilbud 2009

Bornholms Plejehjem og -centre har 13 døgnbemandede

plejehjem og -centre.

Plejehjem:

Plejehjemmet Sønderbo

Toftegården

Hjemmet i Klemensker

Sandvig Plejehjem

Østermarie Plejehjem

I alt

34 pladser

35 pladser

16 pladser

16 pladser

17 pladser

118 pladser

Plejecentre:

Plejecenter Aabo 44 boliger

Aktivitets- og Plejecenter Lunden 84 boliger

Plejecenter Slottet 44 boliger

Plejecenter Klippebo 40 boliger

Svaneke Plejecenter 15 boliger

Ældrekollektivet i Aarsdale 16 boliger

Nørremøllecentret 54 boliger

Nylars Plejecenter 16 boliger

I alt 313 boliger

Aflastningspladser:

Plejehjemmet Sønderbo 16 pladser

Toftegården

4 pladser

Østermarie Plejehjem 2 pladser

Svaneke Plejecenter 2 pladser

Ældrekollektivet i Aarsdale 1 plads

Nørremøllecentret 4 pladser

Plejecenter Slottet 1 plads

Nylars Plejecenter 2 pladser

I alt 32 pladser

Frit Valg:

I henhold til loven om frit leverandørvalg, hvor private

firmaer kan overtage større eller mindre dele af opgaverne

inden for praktisk hjælp og personlig pleje er der medio

2009 godkendt tre private leverandører, der tilbyder

praktisk hjælp.

Døgnplejen Bornholm og de tre private leverandører

udfører tilsammen praktisk bistand, pleje og omsorg

hos ca. 1.650 hjemmeboende borgere. De private leverandørers

andel af den praktiske hjælp udgør ca. 20 pct.

43


Plejehjem 2009


Ny plejehjemsstruktur

















Figur 3.6.1 Plejehjem 2009

Figur 3.6.2 Ny plejehjemsstruktur

Udvikling/fokuspunkter

Udgifterne på ældreområdet er stigende, både fordi vi

lever længere, men især fordi ældrebefolkningen udgør

en stadig større andel af den samlede befolkning i regionskommunen.

For at kunne imødekomme de langsigtede behov på

området har kommunalbestyrelsen på baggrund af en

kortlægning af de eksisterende plejehjem og -cen tre besluttet

at ændre plejeboligstrukturen. Antallet af plejeboliger

bevares, men de placeres i større enheder; dvs.

ingen plejehjem eller -centre vil i fremtiden have færre

end 40 boliger. Samtidig forbedres boligstandarden. De

generelt større enheder vil gøre det muligt at udnytte

personaleressourcerne bedre, dels genenm øget specialisering

og større faglig bæredygtighed inden for plejen,

dels ved en bedre udnyttelse af aften- og natdækningen.

I forbindelse med vedtagelsen af den nye plejeboligstruktur

har kommunalbestyrelsen besluttet at bygge

et nyt plejecenter i Rønne med 60 boliger og herudover

at udvide Plejecenter Aabo med 10 boliger og Nørremøllecentret

med 17 boliger.

I takt med at de nye boliger bliver taget i brug, nedlægges

pladserne på Østermarie Plejehjem, Sandvig Plejehjem,

Hjemmet i Klemensker, Svaneke Plejecenter,

Nylars Plejecenter og Ældrekollektivet i Aarsdale.

Befolkningsprognose

Frem til 2020 forventes antallet af 65-74-årige at stige

med 37 pct. Det er 1940’ernes store årgange, der er vokset

ind i ældregruppen, og på det område adskiller udviklingen

på Bornholm sig ikke fra udviklingen i den

øvrige del af landet.

Fra omkring 2015 vil de store årgange blive en del af

gruppen af 75-84-årige, der derfor forventes at vokse

med næsten 20 pct. på bare fire-fem år.

For aldersgruppen af over 84-årige ses en begrænset

vækst frem til 2015, hvorefter også denne gruppe stiger

kraftigt.

44


Ældre, 2003-2020, indeks, 2009 = 100

150

140

65-74 år 75-84 år 85+ år

130

120

110

100

90

80

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Figur 3.6.3 Prognose for ældre.

Kilde: Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose 2009

45


3.7 Sundhed og forebyggelse

Målsætning

Det overordnede mål med den forebyggende og sundhedsfremmende

indsats i Regionskommunen er at understøtte

længere liv og flere gode leveår for alle bornholmere

samt at mindske den sociale ulighed i sundhed

– herunder at understøtte bornholmernes sundhed, gøre

Bornholm til et sted, hvor det er sundt at leve og arbejde

samt at gøre det sunde valg til det lette valg.

Kommunalbestyrelsen vil skabe vilkår og rammer, der

sætter den enkelte i stand til at værne om og styrke egen

sundhed.

Retningslinjer

Nye anlæg eller bygninger til sundhed og forebyggelse

kan indpasse i alle byområder, der i kommuneplanen

er udlagt til institutionsformål/offentlige formål, eller i

områder udlagt til blandede byformål (centerområder

og blandede bolig- og erhvervsområder).

I det åbne land/landzone kan nye sundhedsfremmende

funktioner desuden indpasses i eksisterende bygninger,

herunder overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud

fra en hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative

muligheder m.v.

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende funktioner

forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne

for landzoneadministration.

For at sikre et stærkt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme

arbejdes der i regionskommunens egen organisation

overalt med indsatser i forhold til de såkaldte

KRAMS-faktorer – forkortelse for kost, rygning, alkohol,

motion og stress.

Redegørelse

Børn, unge og udsatte personer er de primære målgrupper

for regionskommunens forebyggende og sundhedsfremmende

indsats.

Indsatsområder

Forebyggelse og sundhedsfremme er en tværgående

kommunal opgave. Hvilket betyder at:

• alle dele af kommunens organisation mv. skal indtænke

og integrere det sundhedspolitiske indhold i

planlægning, drift og udvikling, i relation til borgere,

brugere og egne medarbejdere

• forebyggelse og sundhedsfremme skal indgå i de forskellige

politiske udvalgs og i kommunalbestyrelsens

beslutninger

• kommunen sætter fokus på sundhed sammen med

eksterne parter og organisationer – herunder erhvervslivet

og fritidsorganisationer

For at understøtte det tværgående arbejde med forebyggelse

og sundhedsfremme har kommunalbestyrelsen

vedtaget en organisering, der understøtter det tværgående

arbejde, bl.a. i form af ’Samordningsudvalget for

forebyggelse og sundhedsfremme’.

Borgerne skal desuden sikres en sammenhængende indsats

på sundhedsområdet på tværs af sektorer.

Kommunalbestyrelsen har indgået en sundhedsaftale

med regionsrådet for Region Hovedstaden vedrørende

de opgaver og indsatser på sundhedsområdet, som

går på tværs af regionen og regionskommunen. Sundhedsaftalen

omfatter samarbejdet mellem sygehuse og

kommuner samt samarbejdet mellem praksissektor og

kommuner. Der er fastlagt seks indsatsområder, som regionsrådet

og kommunalbestyrelsen indgår aftaler om:

• Indlæggelses- og udskrivningsforløb

• Træningsområdet

• Behandlingsredskaber og hjælpemidler

• Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet

forebyggelse

• Indsatsen over for mennesker med sindslidelser

• Opfølgning på rapportering af utilsigtede hændelser

Prioriteringerne og strategien på forebyggelses- og sundhedsområdet

tager udgangspunkt i:

Regionskommunens sundhedspolitik

Bornholms Sundhedsprofil, jf. Region Hovedstadens

store sundhedsundersøgelse fra 2008

• Sundhedsaftalen mellem regionskommunen og

Region Hovedstaden

• Sundhedsloven

Ifølge regionens sundhedsundersøgelse er bornholmerne

blandt de borgere, som lever mest usundt, og som

46


har flest kroniske sygdomme, dvs. der er flest borgere,

der:

• ryger og dermed udsætter andre – både børn og voksne

– for passiv rygning

• har et risikabelt alkoholforbrug

• spiser usundt

• drikker sodavand med mm. dagligt

• er moderat til svært overvægtige

• har forhøjet blodtryk

• har tre eller flere kroniske sygdomme

Sundhedsundersøgelsen viser ligeledes, at længden af

uddannelse og størrelsen på indkomst spiller en afgørende

rolle for sundheden. Jo længere uddannelse og

jo højere indkomst, jo mindre risikabelt lever man, jo

mindre syg er man, mens man lever, og jo flere år lever

man. Også her hører bornholmerne til i den lave ende.

Den forebyggende indsats ydes i forhold til familier

med småbørn ved besøg i hjemmene, og for børn i skolealderen

ved rådgivningstilbud for børn og unge med

særlige behov.

Samordningsudvalgene omkring 1) Bornholms Hospital,

2) Psykiatrisk Center og 3) Psykiatrisk Børneog

ungeambulatorium på Bornholm udgør den organisatoriske

ramme for det tværsektorielle samarbejde på

sundhedsområdet.

Samordningsudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse

er den organisatoriske ramme for udmøntning

af kommunalbestyrelsens sundhedspolitik samt

for sundhedsfremme og forebyggelse som tværgående

indsats i Bornholms Regionskommune.

På Bornholm er der en række kommunale sundhedsaktører,

herunder bl.a.:

Forebyggelse og Sundhed på Bornholm, der er navnet

på regionskommunens matrikelløse ’sundhedscenter’,

der har med fokus på at understøtte tværgående

samarbejde såvel internt i kommunen som i forhold

til eksterne samarbejdsparter. Foruden fokus på initiativer,

der understøtter sunde rammer og samarbejdet

på tværs, har „Forebyggelse og Sundhed på Bornholm“

fokus på formidling i forhold til sund livsstil via bl.a.

www.brk.dk/sundhedsportalen og sundhedsvejlederen.

Tandplejevirksomheden, som driver fire klinikker

og varetager børne- og ungdomstandpleje samt omsorgstandpleje

for ældre og handicappede.

Tandreguleringsvirksomheden, der varetager visitation,

forebyggelse og behandling af tandstillingsfejl for

børn samt specialtandpleje.

Træningsområdet løftes af virksomheden Hjælpemidler

og Genoptræning, der varetager kommunens forpligtelser

inden for både servicelovens og sundhedslovens

område.

Misbrugsområdet er forankret i virksomheden Psykiatri

og Handicap, der har ansvaret for forebyggelse og

behandling på misbrugsområdet.

Sundhedsplejen er forankret i Børnecenter Bornholm.

Den tværfaglige indsats over for børn og unge med særlige

behov er organiseret gennem deltagelse i tværfaglige

grupper, hvor den sundhedsfaglige viden varetages

ved sundhedsplejerskernes forpligtende medvirken.

47


3.8 Kultur

Målsætning

Kommunalbestyrelsens overordnede vision er at „det

bornholmske kunst- og kulturliv skal være en integreret

og aktiv del af udviklingen af samfundet med vægt på

kvalitet og kreativitet“

Kommunalbestyrelsen vil støtte og videreudvikle de

kulturelle tilbud samt medvirke til at skabe de bedst

mulige rammer for alsidige og kvalitetsbetonede kulturelle

tilbud på Bornholm, således at:

• Bornholm kan tilbyde såvel fastboende som tilrejsende

et rigt, kvalitetsbaseret og synligt kunst- og kulturliv

– hele året.

• Kunst og kultur ikke begrænses til blot en enkelt dimension

af menneskelivet. I menneskets hverdagsog

fritidsliv skal der være et kvalitetsudbud af kunst

og kulturaktiviteter – både i by- og nærmiljøet.

• Det professionelle kunst- og kulturliv er naturligt integreret

i den offentlige service på dagspasnings- og

fritidsområdet, på skoleområdet og på uddannelsesområdet.

• Kunst og kultur understøtter de bornholmske byers

profiler, både i forhold til konkrete aktiviteter og i

selve byrummet.

Retningslinjer

Nye kulturanlæg/-bygninger kan indpasse i alle byområder,

der i kommuneplanen er udlagt til institutionsformål/offentlige

formål, eller i områder udlagt til blandede

byformål (centerområder og blandede bolig- og

erhvervsområder).

I det åbne land/landzone kan nye kulturanlæg/-bygninger

desuden indpasses i eksisterende bygninger, her-

under overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud fra en

hensyntagen til miljømæssige forhold, rekreative muligheder

m.v. Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende

anlæg forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne

for landzoneadministration.

Se endvidere afsnit 7.4 om kultur- og fritidsanlæg og afsnit

4.4 om landzoneadministration.

Redegørelse

I forbindelse med projekt Kulturvækst Bornholm vil

der blive udarbejdet et oplæg til en overordnet kulturstrategi

for Bornholm.

Politik

Det bornholmske fritids- og kulturliv har et både omfattende

og varieret udbud af aktiviteter, som støttes af

kommunalbestyrelsen.

Regionskommune yder driftsstøtte til de professionelt

drevne kulturinstitutioner og ønsker derigennem at sikre

et fagligt funderet kvalitetsniveau på internationalt

plan.

Der ydes også driftsstøtte til udvalgte foreninger og

mindre institutioner rundt på øen, og kommunalbestyrelsen

ønsker derigennem at sikre, at kulturen formidles

bredt til gavn for lokalsamfundenes trivsel.

Endelig yder regionskommune driftsstøtte til en kulturbusordning,

der i form af gratis transport inden for en

vis ramme sikrer elever i folkeskolen mulighed for at benytte

sig af udvalgte kulturinstitutioners tilbud.

Indsatsområder:

Kulturvækst Bornholm. Projekt Kulturvækst Bornholms

overordnede formål er – via en strategisk og samlet

indsats – dels at understøtte en udviklingsproces i de

bornholmske kulturinstitutioner og attraktioner og dels

at koble disse tættere på vækststrategien for Bornholm,

således at de i højere grad får mulighed for at bidrage til

væksten på Bornholm – på et ressourcemæssigt menneskeligt

såvel som på et kommercielt niveau – og indbyrdes

opnå et styrket netværk.

Kulturaksen i Rønne. Projektet Kulturaksen er et

strategisk udviklingsprojekt under projekt Kulturvækst

Bornholm. Formålet med projektet er at binde forskellige

kulturtilbud tættere sammen, så der skabes en rute

med aktiv kultur, rekreation og historiske spor med

henblik på flere oplevelser og mere kvalitet i byrummet.

Projektet skal forbedre tilgængeligheden til kulturinstitutionerne

og åbne byens rum til aktiviteter samt formelle

og uformelle mødesteder.

Aksen tager udgangspunkt i kulturinstitutionernes beliggenhed

og går fra Biblioteket over Store Torv til Nørrekås

havn. Projektet er nærmere beskrevet i kommuneplanens

byafsnit om Rønne.

48


Indsatser på kulturområdet planlægges og gennemføres

i samarbejde med foreninger, institutioner og personer,

som er særligt engagerede på kulturområdet.

Kulturelle råd

Kommunalbestyrelsen har nedsat en række råd til at

udmønte kulturpolitikken: Musikrådet, Teaterrådet,

Kunstrådet, Kulturhistorisk Råd og Børne- og Ungekulturrådet.

Rådene har udarbejdet forslag til en politik inden for

hver sit område, og forslagene er samlet til en kulturpolitik,

der er godkendt af Fritids- og Kulturudvalget den 4.

juni 2009, og som efter en eventuel tilpasning efter en offentlig

høring vil blive fremsendt til godkendelse i kommunalbestyrelsen.

Rådene vil herefter udarbejde handlingsplaner

inden for deres respektive enkelte områder.

Kulturaktiviteter:

Museer. Der findes museer spredt ud over hele øen,

hvoraf de to største er statsanerkendte. Det er Bornholms

Kunstmuseum i Rø og Bornholms Museum i

Rønne, herunder landbrugsmuseet i Melsted, bymuseet

Erichsens Gård og det arbejdende keramikmuseum

Hjorths Fabrik i Rønne. For sidstnævntes vedkommende

arbejdes der på at skaffe midler til at restaurere den

store brænderilænge med indretning af værksteder og

udstillingslokaler. Ud over de statsanerkendte museer

findes føl gende museer/samlinger: Oluf Høst Museet,

Forsvarsmuseet, Gudhjem Museum, Nexø Mu seum,

Stenbrudsmuseet Moseløkken, Martin Andersen Nexøs

Mindestuer, Bornholms Tekniske Samling og Bornholms

Automobilmuseum, hvoraf alle, på nær sidstnævnte,

modtager kommu nal støtte.

Teater. Rønne Theater er Danmarks ældste fungerende

teaterbygning og lægger hus til Bornholms Teater (egnsteater),

som producerer professionelle forestillinger på teatret.

Bornholms Teater har indgået en fireårig aftale som

egnsteater med stat og kommune for perioden 2009-12.

Musik. Musikhuzet Bornholm er et regionalt spillested

med her af følgende statsstøtte og kvalitetsrepertoire. Der

er indgået en fireårig aftale med stat og kommune for

perioden 2009-12. I aftalen ligger også, at Musikhuzet

lægger koncerter ude på øen, bl.a. i Scala Gudhjem og

Frem i Svaneke. Bornholms Musik- og Billedskole ligger

ved siden af Musikhuzet i Rønne og rummer desuden

Musikalsk Grundkursus. Musikskolen har decentral

undervisning på enkelte skoler ude på øen. Billedskoleafdelingen

har lokaler på det gamle elværk i Rønne.

Kunstrådet forudsættes brugt som sparringspartner og

høringspart for på denne måde at få en kunstfaglig vurdering.

Kunstrådet opkøber kunst til udlån til institutioner

samt støtter kunstaktiviteter efter ansøgning.

Kunsthåndværk. Kunsthåndværket er en vigtig del af

den bornholmske identitet og har sit største udstillingssted

på Grønbechs Gård i Hasle.

Biblioteker. Bornholms Biblioteker har afdelinger i

alle købstæder med hovedbiblioteket i Rønne. Fremtidens

biblioteker på Bornholm vil i større omfang forsøges

baseret på selvbetjening – både i og uden for åbningstiderne.

Fritids- og kulturhuse. I de fleste bornholmske bysamfund

findes der et lokalt samlingssted i form af et

fritids- eller kulturhus, jf. oversigtskortet. For at bidrage

til mulighederne for at fastholde og udvikle livsbetingelserne

overalt på øen understøtter kommunalbestyrelsen

disse fritids- og kulturhuse, der danner ramme om

en mængde lokale kulturaktiviteter. Målsætningen er,

at alle nærmere definerede lokalområder har et hus som

samlings- og mødested.

Her skal Svanekegaarden fremhæves som et egent ligt

kulturhus, idet huset er arrangør inden for alle kunstarter

og desuden også modtager statstil skud.

Oplevelsescentre. De to oplevelsescentre NaturBornholm

og Bornholms Middelaldercenter, beliggende i

henholdsvis Aakirkeby og Østerlars, er begge forankrede

i oplevelsesøkonomien og med børn og unge som høj

prioritet. Begge centre har status som videnpædagogiske

aktivitetscentre.

Middelaldercentret arbejder sammen med VisitDenmark

på at udbygge centret og gøre det til en superhelårsdestination

som et Middelalderunivers i form af et

„Historama“.

Film. Der er tre moderne biografer i henholdsvis Rønne,

Gudhjem og Svaneke.

Bornholms Kulturuge. Bornholms Kulturuge afvikles

årligt den 3. uge i september. Kulturugen er organiseret

som en forening, hvor regionskommunen er repræsenteret

i bestyrelsen.

Frie midler. Størstedelen af de frie midler på kulturområdet

fordeles af de tidligere nævnte råd, som er nedsat

af kommunalbestyrelsen.

49


Puljerne skal ses som igangsættere, hvor initiativtagere

på kulturområdet som et engangstilskud eller over en

kortere årrække skal kunne få hjælp til at afprøve nye

initiativers bæredygtighed. Der vil også være rum for

tværgående kulturinitiativer.

Elværket. Det gamle elværk i Rønne er blevet et populært

sted for afvikling af kulturelle og andre arrangementer.

Kommunen vil derfor foretage en beregning

over de udgifter, der skal til for at lovliggøre en permanent

anvendelse af elværket som alternativt kulturhus.

Der vil derefter blive taget politisk stilling til elværkets

fremtid.

50


3.9 Idræt og fritid

Målsætning

De overordnede mål med kommunalbestyrelsens fritids-

og idrætspolitik er at:

• alle borgere i Regionskommunen gennem hele livet

skal have adgang til alsidige og gode idræts- og fritidstilbud.

• foreningerne og det frivillige arbejde skal støttes, og

foreningernes egenart og selvforvaltning skal respekteres.

• idræts- og fritidslivet skal understøtte en positiv

udvikling af det bornholmske samfund og også bidrage

til virkeliggørelse af tankerne om oplevelses-

økonomi som et fundament for den bornholmske

fremtid.

• bredde- og eliteidrætten skal styrke hinanden og give

borgerne gode oplevelser i hverdagen.

Herudover er det et væsentligt mål, at der skal være

gode fritidstilbud til alle uanset køn, alder, social status,

kulturel baggrund eller handicap. Det er derfor målet

at arbejde for at udbygge mangfoldigheden i de nuværende

fritidstilbud og samtidig understøtte og bevare de

eksisterende aktiviteter

Retningslinjer

Nye idræts- og fritidsanlæg kan indpasses i alle byområder

og landzonearealer, der i kommuneplanen er udlagt

til fritidsformål.

I det åbne land/landzone kan nye idrætsfaciliteter desuden

indpasses i eksisterende bygninger, herunder i

overflødiggjorte landbrugsbygninger, ud fra en hensyntagen

til miljømæssige forhold, rekreative muligheder

m.v. Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende anlæg

forudsætter landzonetilladelse, jf. retningslinjerne

for landzoneadministration.

Se endvidere afsnit 7.4 om kultur- og fritidsanlæg, afsnit

4.4 om landzoneadministration og afsnit 7.5 om rekreative

områder og friluftsliv.

Redegørelse

Fritids- og idrætslivet har stor betydning for det bornholmske

samfund. Ud over borgernes glæde ved aktivt

at deltage i aktiviteter i fællesskab med andre, har fritidsog

idrætslivet en lang række positive samfundsmæssige

aspekter, som kommunalbestyrelsen aktivt vil støtte.

Blandt andet spiller fritids- og idrætslivet en væsentlig

rolle i forhold til folkesundheden, det forebyggende og

sociale arbejde samt turismen og bosætningspolitikken.

Bornholm har et rigt fritids- og idrætsliv med mere end

250 foreninger, som tilbyder en lang række vidt forskellige

aktiviteter. Foreningerne og det frivillige arbejde

udgør et væsentligt og værdifuldt grundelement i

det bornholmske fritidsliv, og denne frivillighed ønsker

kommunalbestyrelsen at styrke. Kommunale tilskud

og beslutninger sætter de overordnede rammer for foreningslivet,

men det er foreningerne og de frivillige, som

selv udfylder rammerne, ligesom foreningerne og borgerne

i meget høj grad har indflydelse på den overordnede

udvikling via Folkeoplysningsudvalget og Bornholms

Idrætsråd.

Bornholm har en lang række faciliteter til fritids- og

idrætsaktiviteter spredt over hele øen. I de kommende

år skal der udarbejdes en mere langsigtet planlægning

af drift, vedligeholdelse og udbygning af faciliteterne.

Denne planlægning skal ske i konstruktiv dialog med

brugerne.

Fritidslivets positive effekt i forhold til folkesundheden

og det forebyggende og præventive sociale arbejde er væsentlig

og skal styrkes. I den forbindelse skal dialogen og

samarbejdet mellem regionskommunen, foreningerne og

organisationerne styrkes yderligere i de kommende år.

I kraft af sin varierede natur har Bornholm mange gode

muligheder for at dyrke selvorganiserede idræts-, fritidsog

friluftsinteresser. Disse muligheder skal yderligere

udbygges via planlægning, samarbejde mellem myndigheder

og organisationer samt bedre formidling af mulighederne

for brug af naturen.

Indsatsområder:

Faciliteter. Det er kommunalbestyrelsens mål, at der

er tilstrækkelige og velegnede faciliteter til rådighed for

både idrætsforeningerne og den selvorganiserede idræt.

Det betyder at:

• regionskommunen arbejder ud fra en langsigtet planlægning,

så det bliver synligt, hvilke faciliteter der ønskes

på Bornholm i fremtiden,

51


• der så vidt muligt skabes ligestilling mellem brugere af

offentlige og private faciliteter,

• der er adgang til de nødvendige faciliteter i alle lokalområder,

• faciliteterne i videst muligt omfang administreres lokalt,

• aktiviteter for børn og unge prioriteres i forhold til fordeling

af og adgang til faciliteter og

• faciliteter også stilles til rådighed til overnatning ved

stævner og idrætsbegivenheder.

Børn og unge. Børn og unge er den væsentligste målgruppe

for idrætspolitikken. Kommunen skal sætte børn

og unges idrætsdeltagelse på dagsordenen gennem egne

initiativer og initiativer, der støtter op om foreningernes

arbejde. Det betyder at:

• der skal være idrætsfaciliteter i en overkommelig afstand

fra skoler, børnehaver og fritidsordninger,

• det er en væsentlig kommunal opgave at medvirke til

at igangsætte og motivere børn og unge til bevægelse

og fysisk aktivitet samarbejdet mellem idrætsforeningerne

og kommunale institutioner bør intensiveres,

• fysiske aktiviteter bør indgå som en naturlig del af

skolens hverdag og

• uddannelse af kompetente ledere og trænere prioriteres

højt.

Økonomi og tilskud. Regionskommunen støtter som

minimum det frivillige foreningsliv i henhold til folkeoplysningslovens

bestemmelser om økonomiske tilskud.

Derudover støtter regionskommunen idrætten på følgende

områder ved at:

• udforme tilskudsregler med stabilitet i tilskuddet og

ligestilling mellem tilskud til haller, klubhus, grønne

områder m.m,

• sikre midler til renovering, udbygning og vedligeholdelse

af eksisterende faciliteter og anlæg, gennem årlige

budgettildelinger,

• yde støtte til etablering af nye faciliteter sker efter princippet

„hjælp til selvhjælp“,

• bidrage til, at bornholmske idrætsudøvere får mulighed

for at dyrke idræt uden for øen og

• idrætten tilføres midler for at udføre forebyggende arbejde.

Eliteidræt. Det skal være både muligt og attraktivt at

dyrke eliteidræt på Bornholm, ligesom det skal være muligt

for den bornholmske elite at deltage i idrætsaktiviteter

uden for øen. Kommunalbestyrelsen vil derfor arbejde

for at:

• mulighederne for at kombinere uddannelse og idræt

styrkes,

• der søges etableret en række støttefunktioner for eliteidræt

– såsom fysioterapeuter, specialtrænere, moderne

træningsfaciliteter, styrketræningsmuligheder, boliger,

sponsorgruppe og fleksible rejsemuligheder,

• mulighederne for at etablere idrætsuddannelser på

Bornholm undersøges – f.eks. i form af en idrætslinje

på gymnasiet og seminariet, idrætscollege, mulighed

for faglig uddannelse, jobmuligheder, stipendier

og sponsorater og

• eliteidrætten understøttes gennem partneraftaler mellem

regionskommunen, erhvervslivet, idrætten og øvrige

interessenter.

Forebyggelse og sundhed. Idrætspolitikken skal medvirke

til, at alle borgere – uanset handicap eller alder –

tilskyndes til at deltage i idrætsaktiviteter med det formål

at styrke borgernes generelle sundhedstilstand. Derudover

kan der iværksættes særlige initiativer i forhold til at

motivere særligt udsatte grupper til at dyrke idræt. Det

betyder at:

• foreningslivet spiller en aktiv rolle i forhold til det forebyggende

og sundhedsfremmende arbejde, og at arbejdet

sker i samarbejde med regionskommunens børnehaver,

skoler og andre institutioner,

• ældre skal have mulighed for at dyrke idræt i dagtimerne

– gerne i lokalområdet,

• regionskommunen undersøger mulighederne for at

etablere en kørselsordning, som sikrer, at socialt udsatte

grupper og ældre kan deltage i foreningsaktiviteter,

• tilskudsreglerne skal justeres i forhold til, at antallet af

ældre i det bornholmske samfund er stigende og,

• tilskudsreglerne justeres i forhold til at styrke de handicappedes

muligheder for at deltage i idrætsforeningernes

aktiviteter.

Oplevelsesøkonomi og idrætsturisme. Kultur- og oplevelsesøkonomi

er den økonomiske gren med størst vækst

i den globale økonomi. Kom munalbestyrelsen vil afdække

mulighederne for at udnytte denne vækst i forhold til

at styrke tilflytningen og den erhvervsmæssige vækst.

Bornholm har et stort potentiale i forhold i udvikling af

idrætsturisme i form af naturen og en række faciliteter og

eksisterende begivenheder at bygge videre på. Og idrætsturisme

kan medvirke til både at udvide turistsæsonen

og at brande Bornholm. Derfor vil kommunalbestyrelsen

arbejde for at:

• udvikle og understøtte eksisterende idrætsbegivenheder,

så de fremmer turismen uden for sæsonen og

medvirker til at brande Bornholm.

• idrætsfaciliteter og -aktiviteter udvikles på en måde

og i en form, så de understøtter tilflytningen til Bornholm.

52


Figur 3.9.1 Idrætsanlæg



















































Idrætsanlæg





Idrætshaller

Svømmehaller

Skyde- og motorbaner

legepladser

53


4.1 Boliger

Målsætning

Byerne skal fungere som helårsbyer med levende bycentre

og attraktive boligområder, som kan tiltrække tilflyttere,

og som understøtter udviklingen af bæredygtige

byer og bymiljøer på hele Bornholm

De eksisterende byområder skal sikres passende muligheder

for boligudbygning, så befolkningstallet og

grundlaget for det lokale fritids-, kultur- og erhvervsliv

så vidt muligt kan fastholdes.

Byernes boligområder skal som udgangspunkt sikres

anvendt til helårsformål. Samtidig skal der i landområderne

og i særlige byområder sikres muligheder for etablering

af fritidsboliger eller bolig nr. to.

Der skal planlægges for nyt støttet boligbyggeri, især i

de største byer og især beregnet for unge og ældre.

Retningslinjer

Arealudlæg til boligformål:

Byområderne og nye arealudlæg til helårsboliger i det

enkelte byområde er vist på figur 2.2.2 og defineret i

kommuneplanens, del 2.

Nyt boligbyggeri skal tilpasses handicappede og ældres

behov, samt andre krav der fremgår af afsnit 4.2 om

byggeri og anlæg.

Boliger i byerne:

Boliger i byområderne skal, under anvendelse af planloven

og boligreguleringsloven, sikres anvendt til helårsbeboelse,

med følgende undtagelser:

• Der kan planlægges for boliger, med henblik på opførelse

og anvendelse som helårsboliger uden bopælspligt

(eller ferieboliger), i særligt afgrænsede områder

på Allinge-, Nexø-, Tejn- og Hasle Havn (se del 2).

• Der kan derudover lokalplanlægges for flexbolig

anvendelse i afgrænsede områder, når der er en særlig

begrundelse for det (jf. landsplanredegørelse

2010).

• Der kan planlægges for husbåde uden bopælspligt i

særligt afgrænsede områder på Hasle Havn (se del 2).

• I Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge kan kommunalbestyrelsen,

efter individuel vurdering, beslutte

at der, ved lokalplanlægning, skal muliggøres etablering

af ferieboliger på øverste etage af bygninger med

mere end 2 etager.

• I mindre byområder tillades etablering af en enkelt

feriebolig i direkte forbindelse med egen helårsbolig.

Ferieboligen må ikke andrage mere end 50 % af det

samlede boligareal på ejendommen, og den tilbageværende

helårsbolig skal være mindst 75 m 2 . Ferieboligen

må ikke efterfølgende udstykkes fra helårsboligen.

De største byområder (Rønne, Nexø, Aakirkeby

og Allinge), samt alle bymidter udlagt til centerformål,

er ikke omfattet af denne mulighed, se planens

rammer i del 2.

• Eksisterende lovlige ferieboliger i byerne tillades kun

udvidet, svarende til helårsboliger i det pågældende

område.

• Ferieboliger i byerne der tages i brug som helårsbolig

mister retten til ferieboliganvendelse (jf. boligreguleringsloven),

og der dispenseres ikke til otiumsophold

eller lignende.

Boliger i landzone:

Etablering og anvendelse af nye boliger i landzone kræver

tilladelse efter reglerne i planlovens kapitel 7 vedr.

landzoneadministration. Der tillades kun nye boliger

som erstatning for eksisterende, og i de afgrænsede byområder

tillades nye boliger kun som helårsboliger ved

„huludfyldning“ langs eksisterende adgangsvej. Yderligere

bebyggelse forudsætter lokalplanlægning, hvorved

et afgrænset byområde kan overføres til byzone.

Eksisterende helårsboliger i landzone, der ligger udenfor

kommuneplanens afgrænsede byområder (se del 2)

kan anvendes til feriebolig (eller 2. bolig uden bopælspligt)

jf. planlovens § 36 stk. 1 nr. 10. Dette gælder dog

ikke i følgende tilfælde:

• Landområder hvor en lokalplan fastlægger krav om

helårsbeboelse (herunder lokalplan 029 vedr. helårsboligformål)

• Helårsboliger på landbrugsejendomme der skal opretholdes

som helårsboliger.

Boliger i sommerhusområder:

Boliger i sommerhusområder skal anvendes til sommerhusformål,

jf. planlovens § 40 og sommerhuslovens bestemmelser.

Ny helårsanvendelse tillades kun i overensstemmelse

med planlovens § 41, vedr. pensionisters ret

til, på visse vilkår, at benytte boliger i sommerhusområder

til otiumsophold.

Eksisterende lovlige helårsboliger i sommerhusområder

der tages i brug som feriebolig/som merhus mister retten

til helårsanvendelse efter 3 år, jf. planlovens § 56, stk. 2.

54


Støttede boliger:

Regionskommunens støttede boligbyggeri, herunder

almennyttige boliger, skal især imødekomme behovet

for boliger til unge og ældre, og de skal indrettes handicapvenligt.

Behovet for nye almene boliger vurderes

løbende, i samråd med øens boligselskaber. Der afholdes

årlige kontaktmøder med boligorganisationerne om

fremtidige boligbehov.

Nyt alment boligbyggeri skal så vidt muligt lokaliseres

i de større byer, med god adgang til offentlig og privat

service. Nye almene boliger kan dog også opføres i de

mindre byområder, når særlige behov taler for det

Nye private andelsboliger kan principielt opføres i alle

byområder, afhængig af boligbehovet.

Bevaring og kulturmiljø:

Bevaringsværdige boligmiljøer sikres primært gennem

bevarende lokalplanlægning.

Byggeri af nye boliger:

Ved nyt byggeri af boliger henvises generelt til de krav

der fremgår af afsnit 4.2 om byggeri og anlæg.

Redegørelse

Boligudbud og boligbehov

Selv om Bornholms indbyggertal har været faldende siden

1980 (hvor Bornholms havde 47.780 indbyggere),

er der stadig behov for nye boliger. I nedenstående diagram

er vist både antallet af indbyggere (mørkeblå) og

antallet af beboede boliger (lyseblå) gennem de sidste

28 år; dvs. at tomme boliger ikke indgår i statistikken.

Diagrammet i figur 4.1.1 viser, at mens indbyggertallet

faldt med ca. 4.570, steg antallet af beboede boliger

med ca. 2.650.

Antal boliger

24.000

22.000

20.000

18.000

Indbyggertal og antal beboede boliger,

Bornholm, 1981-2008

Beboede boliger Indbyggere

16.000

32.000

1981 1986 1991 1996 2001 2006

Figur 4.1.1. Den faldende husstandsstørrelse

Antal personer

48.000

44.000

40.000

36.000

Boligforbruget pr. indbygger er således steget væsentligt,

især på grund af ændringerne i befolknin gens alderssammensætning,

hvor der på Bornholm er mange

enlige ældre, men også ændringer i familiemønstret

mere generelt spiller ind.

Udviklingen er ikke entydig. Mens antallet af helårs beboede

stuehuse på landet faldet med 23 % pga. strukturændringer

i landbruget, er der især sket en kraftig

stigning i antallet af enfamilieboliger i byerne.

Inden for fritidshuse er stigningen endnu mere markant.

Antallet af fritidsboliger er de sidste 30 år øget

med ca. 37 %, så vi i dag har over 4.000 fritidshuse.

Ændrede boligbehov er generelt udslagsgivende for hvor

der bygges nye boliger, og hvilke boligtyper der bygges.

På Bornholm præges de fleste boligområder af åben lav

bebyggelse, og der er i højere grad end i det øvrige land

tendens til at folk bor i egen bolig.

De ændrede boligbehov udspringer ikke mindst af demografiske

ændringer, med flere ældre og færre børnefamilier.

Langt hovedparten af de nye almene boliger er

af den grund opført i de større byområder, og mange af

dem er søgt indrettet ud fra ældres behov mht. størrelse

og tilgængelighed.

Andelen af lejerboliger øges generelt på Bornholm. I

1987 var 19,2 % af de beboede boliger lejeboliger, mens

andelen i 2007 var øget til 28,6 % (På landsplan er lejeboligandelen

ca. 46 %). I 2007 er der 5.845 beboede lejeboliger

på Bornholm. En stor andel af lejeboligerne er

almene boliger – der var 2095 almene boliger i 2007.

Beboelse af helårsboliger

Ca. 3 ud af 4 personer bor i byerne mens 4 ud af 5 boliger

ligger i byområderne.

Landområdernes relativt billigere boliger tiltrækker

f.eks. en del børnefamilier, men udgør også en fleksibel

del af den eksisterende boligmasse, idet de typisk kan

anvendes til helårsbeboelse uden bopælspligt fordi boligreguleringsloven

ikke gælder i landområder, eller de

tages i brug til ferieboligformål jf. planlovens § 36 stk.

1 nr. 10.

55


Fra 1997 til 2007 er der en stigning i antallet af ubeboede

boliger – fra 1227 (5,8 % af boligmassen) til 1763

(7,9 % af boligmassen). En del af de ubeboede boliger

står til salg, de er dødsboer, er under ombygning, eller

de er af anden lovlig grund ubeboet. En stor del af boligmassen

vil dermed stå ledig på grund af sådanne forhold.

Hertil kommer, at en del boliger på landet står registreret

som ubeboet, fordi man der ikke kan kræve

boliger helårsbeboet.

Der har de sidste år været en øget interesse for at sælge

og erhverve helårsboliger til fritidsformål, især i de

mindre kystbyer. Bornholms Regionskommune har i

den sammenhæng søgt at sikre at byområder bevares

som helårsområder, dels gennem håndhævelse af bopælspligt

i overensstemmelse med boligreguleringsloven,

dels gennem kommune- og lokalplanlægningen,

der i dag indeholder krav om at alle nye og eksisterende

boliger skal anvendes til helårsbeboelse, med undtagelse

af de særlige situationer der fremgår af retningslinjerne

ovenfor.

I de særlige byområder eller byejendomme hvor kommunalbestyrelsen

har besluttet at tillade boliger anvendt

til feriebolig, uden pligt til fast beboelse, kan boligerne

også anvendes som supplerende helårsbolig/bolig nr. 2

uden at skulle tilmelde sig til folkeregistret. Dette defineres

normalt i gældende lokalplaner for de berørte områder

eller ejendomme.

Arealudlæg til boligformål

1996-2008 blev antallet af helårsboliger på Bornholm

øget med 1.147 (fra 21.079 – 22.226 boliger). Antallet

af parcelhuse blev øget med 554, række-dobbelt huse

med 396 og etageboliger med 525.

Boligmassen forventes de kommende 12 år forøget med

1000-1200 nye boliger (netto).

Der er mulighed for by- og boligudvikling, som kan

understøtte et eksisterende befolkningstal og serviceudbud.

Der er især udlagt nye boligområder i alle større

byer.

Kommuneplanens arealreservationer til nye boliger er

fastlagt inden for rammerne af de statslige udmeldinger

på området, der blandt andet indebærer at byer skal udvikles

„inde fra og ud“, og bagved eksisterende bebyggelse

set i forhold til kysten, idet man så vidt muligt skal

undgå at inddrage nye arealer i kystzonen til byudviklingsformål.

En del ældre arealreservationer fastholdes dog i indeværende

plan, dels fordi det af andre årsager er vanskeligt

at anvise egnede arealer andre steder (trafik, naturinteresser,

m.v.), dels fordi det vurderes at disse arealudlæg

kan bebygges uden væsentlig gene for kystlandskabet.

Dette drejer sig primært om arealer syd for Rønne og

arealer nord for Nexø.

Samtlige boliger på Bornholm 1987 1997 2007

Helårsboliger

Stuehuse til landbrugsejendomme 2643 2.412 2.088

Parcelhuse 10.958 11.143 11.652

Række-, kæde- og dobbelthuse 4.651 5.173 5.539

Etageboligbebyggelse 1.693 1.871 2.302

Kollegier 57 178 221

Anden helårsbeboelse 337 356 389

Helårsboliger i alt 20.339 21.133 22.191

Beboede boliger heraf 18.920 19.906 20.428

Lejerandel af samtlige beboede boliger 3.645 5.027 5.845

Ubeboede boliger 1.419 1.227 1.763

Samtlige helårsboliger - ejerform

Privatpersoner 17.153 16.933 17.198

Almene boliger 1.608 1.894 2.095

A/S, ApS og andre selskaber 359 731 840

Private andelsboliger 123 391 597

Off. myndighed (inkl. kommunalt ejede) 642 542 472

Ejerlejligheder 252 386 644

Uoplyst 202 256 345

Fritidshuse/sommerhuse i alt 3.290 3.742 3.898

Figur 4.1.2

56


Arealreservationer til boligudvikling fremgår af figur

2.2.2 i afsnit om centerstruktur. Det skønnes at arealerne

svarer til det behov der forventes at være for boligudbygning

de næste 12 år.:

Indsatsområder

Den fremtidige befolkningsudvikling indebærer at især

behovet for ældrevenlige helårsboliger i byområderne

må forventes øget i de kommende år.

Der skal fokuseres på de muligheder der opstår for at

omdanne gamle erhvervsområder til boligformål. Dette

er muligt i enkelte havne, hvor den oprindelige erhvervsaktivitet

er ophørt (se afsnit om havne).

I mange byområder er mulighederne for „huludfyldning“

og byomdannelse ved at være udtømt. En del centrale

byområder skal forbeholdes detailhandel og andre

centerfunktioner, og de eksisterende ubebyggede grønne

områder ønskes i reglen bevaret.

Der ses en stigende efterspørgsel efter attraktive byggegrunde,

større byggegrunde og byggegrunde der giver

mulighed for andre former for byggeri end traditionelle

parcelhuse. Der ses også et voksende behov for handicapvenlige

boliger, mere energiøkonomiske boliger og

nye boligområder præget af en nutidig arkitektur. Disse

ønsker er ofte vanskelige at imødekomme i ældre lokalplanlagte

områder, hvor kravene er fastlagt ud fra en

anden tids tankegang og idealer. I fremtidige lokalplaner

skal det derfor løbende overvejes, hvordan nye boligområder

skal indrettes, så de ændrede behov og ønsker

imødekommes bedre. (Se afsnit 4.2 om byggeri og

anlæg).

En af forudsætningerne for at fastholde befolkningen,

og samtidig sikre at der sker tilflytning udefra, er at

man bevarer de attraktive boliger og bymiljøer der allerede

findes. Her har den hidtidige bevarings og byfornyelsesindsats

været af afgørende betydning, dels i form

at lokalplanlagte bevaringsområder, dels i form af større

områdefornyelsesprojekter, hvor indsatsen er rettet mod

mere omfattende bydelsforbedringer. Se afsnit om kulturmiljøer.

En anden forudsætning for at fastholde attraktive bymiljøer

og befolkning er at eksisterende helårsboliger

fastholdes til helårsformål, så byerne ikke ligger døde

hen om vinteren, når turisterne er væk fra øen. Det er

derfor fortsat vigtigt at fastholde helårsbeboelse for at

opretholde et socialt liv i byerne og for at understøtte

forretningslivet, men det er samtidig også vigtigt for

at understøtte turismen. Kommunens hidtidige administration

af helårsbeboelse vil derfor fortsætte konsekvent,

med uformindsket styrke.

Det offentligt støttede boligbyggeri findes overvejende

koncentreret i de større byområder, især som huludfyldninger

eller som byomdannelse, hvor gamle

erhvervsejendomme m.v. er bygget om til især ældrevenlige

helårsboliger. For de ældre er der ofte klare fordele

forbundet med nærhed til det centrale byområdes

udbud af offentlig og privat service og gode offentlige

transportmuligheder. Disse muligheder nær bycentrene

er i dag begrænsede.

I de kommende år skal der de næste år foretages store

investeringer i nye, større og mere tidssvarende plejecentre

for ældre. Der skal etableres nye plejeboliger for

ældre i byområderne Rønne (60 nye boliger), Nexø (17

nye boliger), samt et antal i Aakirkeby og Hasle. En del

ældre plejehjem nedlægges i den forbindelse og ombygges

til andre formål.

57


4.2 Byggeri og anlæg

Målsætning

Bornholmsk byggeri skal være kendetegnet ved høj arkitektonisk

og håndværksmæssig standard, tilpasset de

bymiljøer og de landskaber det indgår i.

Nyt byggeri og nye anlæg udformes med fokus på arkitektur,

miljø og energihensyn samt tilgængelighed.

Retningslinjer

Arkitektur:

Der skal udformes en særlig arkitekturpolitik som fastlægger

mål, indsatsområder og metoder til fremme af

bedre arkitektur på Bornholm.

Tilgængelighed

Nyt byggeri, og tilhørende udenomsarealer, skal udformes

med særlig hensyntagen til gangbesværede og handicappede.

Parkering, herunder handicapparkering, skal etableres i

overensstemmelse med „Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer

på Bornholm“.

Miljø

Spildevandanlæg skal udformes i overensstemmelse

med spildevandsplanen.

Afledning af vand fra tage og andre overflader skal så

vidt muligt føres til faskiner eller naturlige recipienter.

Ved samlet bebyggelse, herunder lokalplanlægning af

sådanne, bør det overvejes at etablere „vådområder“ der

bidrager til områdets rekreative kvaliteter.

I planlægningen for lavtliggende havneområder og andre

oversvømmelsestruede områder fastlægges sokkelkote

på minimum 1,8 m(DV90).

Energi

Alt nybyggeri samt planlægning for sådant, skal som udgangspunkt

udføres som lavenergihuse. Dog fraviges kravet

når der foreligger særlige bevaringsmæssige hensyn.

Lavenergibyggeri tillades udført med alternative opvarmningsformer,

og skal ikke nødvendigvis tilsluttes

fjernvarmeforsyning.

Redegørelse

Arkitektur

I foråret 2007 blev regeringens arkitekturpolitik offentliggjort

under overskriften: „Arkitekturnation Danmark,

rammer for liv - rammer for vækst.“ Samtidig

blev kommunerne opfordret til at udarbejde kommunale

arkitekturpolitikker. Med vedtagelse af den Regionale

udviklingsplan 2008 „Visioner om det gode liv på

Bornholm“ ønsker kommunalbestyrelsen, at øen skal

tilføres nye boligformer og ny arkitektur gennem arkitekturpolitik.

Arkitekturen er udtryk for skiftende tiders livsmåder

og holdninger. Den er med til at give vort samfund

identitet, og den udgør samtidig en væsentlig del af den

kulturarv, som vi overlader til de kommende generationer.

Arkitektur er de fysiske omgivelser som danner rammerne

om vore liv, herunder bygninger, bebyggelser,

byer, haver, havne, parker, landskaber og infrastruktur.

Arkitektur kan tilføre værdi både for den enkelte og

for samfundet, og giver nye muligheder for udfoldelse,

deltagelse og debat. Men arkitekturpolitikken kan også

være en aktiv strategi der kan bidrage til øget vækst og

velfærd, på lige fod med andre politikker i regionskommunen.

Indsatsområde:

Regionskommunen vil i den kommende periode arbejde

med en kommunal arkitekturpolitik, der skal indeholde

visioner og mål for området.

En ny arkitekturpolitik skal sikres et bred opbakning

blandt borgere og erhvervsliv på Bornholm. I arbejdet

hermed inddrages repræsentanter fra forskellige foreninger

og organisationer på Bornholm i et projektarbejde,

der skal sætte fokus på arkitektur i byer og på

landet på Bornholm.

Der skal arbejdes bredt med videreudvikling af nybyggeri

samtidig med at man sikrer bevaringsværdige

by- og kulturmiljøer på Bornholm, og der skal arbejdes

med at formidle viden og nye metoder og med at

engagere øens borgere i den faglige debat om arkitektur.

Det ventes, at en ny arkitekturpolitik følges op med aktiviteter,

der kan inspirere til arkitektonisk kvalitet på

58


Bornholm – f.eks. workshops, udstillinger, foredrag,

udgivelser m.v.

Tilgængelighed

Tilgængelighedskrav administreres generelt i overensstemmelse

med Bygningsreglementets krav. Disse

tilgængeligheds krav skal overholdes ved opførelse og

indretning af ny bebyggelse samt ved væsentlige ombygninger

eller anvendelsesændringer.

Der stilles f.eks. krav om:

• Niveaufri adgang ved alle yderdøre og til elevator i

bygningens adgangsetage.

• Handicaptoilet i offentligt tilgængelige bygninger.

• Elevator i etagebygninger over 2 etager.

• Ledelinjer for svagtseende, publikumspladser for kørestolsbrugere

i offentligt tilgængelige lokaler.

Indsatsområde:

I forbindelse med ny lokalplanlægning skal det sikres,

at tilgængelighedskrav indarbejdes i den samlede planlægning

for nye områder, herunder at områdernes vej og

stianlæg m.v. kan benyttes af gangbesværede og handicappede

personer.

Parkering

Kommunalbestyrelsen har fra 2009 nedlagt 3 tidligere

p-fonde og de dertil knyttede vedtægter, for nogle af de

større byområder. De oprindelige vedtægter var utidssvarende

med forskellige regler for p-anlæg som ikke

kunne løse de aktuelle p-problemer..

Kommunalbestyrelsen har 2009 vedtaget nye retningslinjer

for parkeringsanlæg der skal anvendes i byggesagsbehandling

og i lokalplanlægningen. Parkeringsreglerne

fastlægger normer for hvor og hvor mange p-pladser

der skal etableres (biler, handicapparkering og cykler

m.m.). Retningslinjerne gælder for hele Bornholm, men

kravene afhænger af lokalisering og funktion.

For de tætteste byområder gælder der lempede krav til

etablering af p-pladser (zone 1). Alle andre områder

omfattes af de normale krav til parkeringsanlæg, herunder

at parkering normalt skal kunne etableres på egen

grund (zone 2).

Reglerne vedrører kun nye anlæg af parkeringspladser,

hvorimod brugen af p-anlæg mht. tidsbegrænsninger

og lign. fastlægges i den kommunale „Parkeringsordning“.

I kommuneplans generelle rammedel er det fastlagt

hvilke rammeområder der omfattes af parkeringszone 1

(Se i øvrigt retningslinjer for parkeringsanlæg på regionskommunens

hjemmeside).

Indsatsområde

Parkeringsreglerne forventes evalueret hvert 4 år, i forbindelse

med kommuneplanrevisioner. Her skal det

vurderes om retningslinjerne fortsat fungerer efter hensigten,

eller om de skal justeres mht. zone-afgrænsninger

eller andre forhold.

Spildevand/overfladevand

Håndteringen af spildevand reguleres i henhold til regionskommunens

Spildevandsplan 2005-2012 med

tillæg. Det overordnede mål i planen er at bortskaffe

spildevand og overfladevand fra bebyggelser på en miljømæssigt

forsvarlig og effektiv måde.

Ifølge planen skal overfladevand i videst muligt omfang

holdes adskilt fra spildevandet for at reducere behandlingsomkostningerne

og forbedre effektiviteten på renseanlæggene.

Ved nybyggeri, stilles der derfor krav om

lokal, privat håndtering af overfladevandet hvor det er

praktisk gennemførligt. Overfladevand kan afledes til

nedsivning eller til en nærliggende naturligt eller kunstigt

vådområde. Tilsvarende krav vil kunne stilles til

eksisterende bebyggelser ved tillæg til spildevandsplanen

i forbindelse med renovering af ældre enstrengede

kloaksystemer.

I planlægningen for lavtliggende havne- og byområder

(f.eks. Rønne og Nexø havne) stilles krav om en mindste

Sokkelkote på 1,8 m DV90 (DV90=Dansk vertikal

reference 1990 udgør et beregnet gennemsnitligt havvandstandsniveau,

der varierer i forhold til lokalområde).

Kravet skal tage højde for den vandstandsstigning der

forventes, herunder stormflodssituationer. Kystdirektoratet

regner med at en fremtidig vandstandsstigning på

mellem 18 og 59 cm frem til år 2100. Kystdirektoratets

nugældende krav til sokkelhøjde er 1,17 m DV90, og

kommuneplanens retningslinje for sokkelkotehøjde er

derfor fastlagt ud fra den værst tænkte prognose. Vandstandsstigning

skønnes at få en begrænset betydning på

Bornholm, da meget få by- og havneområder ligger under

2m højdekurven.

Indsatsområder:

Planlægning der omfatter afledning af overfladevand til

recipienter og etablering af kunstige recipienter, herunder

nye sø-anlæg m.v., foretages ud fra en vurdering af

de naturlige afløbsmuligheder i et område, og sammenholdes

med de evt. rekreative muligheder dette giver.

59


I planlægningen for andre byområder kan der, udover

krav til bortledning af overfladevand, tilsvarende stilles

krav om sokkelhøjder, eller om at der ikke kan etableres

kælder, vurderet i forhold til en evt. risiko for oversvømmelse.

Da der forventes en øget nedbørsmængde i fremtiden,

vil der i den fremtidige lokalplanlægning for nye

boligområder skulle tages særlig højde herfor, baseret på

konkrete risikovurderinger af det enkelte område.

Energi

Kommunen vil i fremtidige lokalplaner indføre krav

om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse

(jf. Planloven § 21 a). Desuden fastlægges generelle

rammebestemmelser i kommuneplanen der kan

håndhæves med bygningsreglementet, i områder som

ikke omfattes af lokalplaner.

Vi skal reducere vores forbrug af energi, og en stor del

heraf kommer fra opvarmning af boliger og andre bygninger.

Der skal derfor tages hensyn til energiforbrug

når vi bygger nyt og bygger om.

En kommunal satsning på lavenergihuse vil både give

udfordring, udvikling og muligheder for byggebranchen

og for uddannelsen af håndværkerne.

Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der opfylder

bygningsreglementets til enhver tid gældende energirammer

for lavenergibygninger. Frem til 2015 findes

„lavenergibygning klasse 2015“ (som derefter vil være

den almindelige standard), og fra 2015 ventes en ny lavenergi

klasse 2020.

Der tages dog særlige hensyn til ombygningsprojekter

for bevaringsværdige bygninger, hvor alle krav om lavenergi

ikke altid skal opfyldes.

Efter varmeforsyningsloven kan huse udført som lavenergihuse

ikke kræves tilsluttet fjernvarmeanlæg.

Lavenergihuse har en anden arkitektur end de traditionelle

bornholmske huse. Der kan derfor være en konflikt

i at tilpasse lavenergihuse i byområder med bevarende

lokalplaner. Krav om lavenergibyggeri kan derfor

fraviges, når der foreligger særlige bevaringsmæssige

hensyn.

Indsatsområder:

Krav om lavenergibyggeri skal følges op med information

og vejledning til de, der skal bygge og bo i de nye boligområder.

Forsøg flere steder i landet har vist, at det er muligt at

skabe god arkitektur med øget komfort og samtidig tilgodese

de energimæssige sparehensyn. Det forudsætter,

at de projekterende tidligt inddrager de aspekter, der

har konsekvenser for energiforbruget i nybyggeriet. Arkitekturpolitik

vil derfor også omhandle energi- og miljøaspekter.

Det at energikravene og lavenergiklasserne skærpes i

etaper skal sikre, at bygherrer, rådgivere, entreprenører

og håndværkere får en mulighed for at følge med udviklingen.

60


4.3 Kommunale bygninger

Målsætning

Det er Kommunalbestyrelsens mål at sikre:

• Energi- og miljørigtigt kommunalt byggeri, som forbillede

for andet byggeri på Bornholm.

• En god og professionel drift og vedligeholdelse af

kommunens bygninger til gavn for brugerne.

• At energiaftaler respekteres og at der opnås en reduktion

af energiforbrug og CO2-udledning i de kommunale

bygninger.

Retningslinjer

Der iværksættes energibesparende foranstaltninger og

driftsoptimering, f.eks. etablering af fjernvarme og styringer

i kommunale bygninger, finansieret af eksisterende

energipuljer i 2009-2010.

Der gennemføres lovpligtig Energimærkning, EMO,

af alle kommunale bygninger over 60 m 2 i 2009-2010.

Rentable energibesparende foranstaltninger, som fore-

slås i Energimærkningsrapporterne, indskrives prioriteret

i 10-årige vedligeholdelsesplaner.

Der udarbejdes en handlingsplan der skal afdække og

beskrive det potentiale, der ligger i fremtidige investeringer

for energibesparende foranstaltninger og CO2

neutrale løsninger i de kommunale bygninger.

Redegørelse

Regionskommunes bygningsmasse omfatter 365 ejendomme

med et samlet etageareal på ca. 250.000 m 2 og

udgør ca. 4 % af øens totale bygningsmasse.

Indsatsområder:

Professionel Ejendomsdrift

Der er udarbejdet strategi for indførelse af Professionel

Ejendomsdrift, som værktøj til at optimere overtagelse

af udvendige drift og vedligeholdelse af de kommunale

bygninger.

Teknik og Miljø vil, gennem frivillige aftaler med de

øvrige kommunale virksomheder, løbende overtage

drift og den udvendige vedligeholdelse af den kommunale

bygningsmasse i perioden frem til udgangen af

2011. Ultimo 2009 har Teknik og Miljø overtaget ca.

15% af de kommunale ejede bygninger.

Bæredygtigt byggeri

Nyt byggeri skal udføres i overensstemmelse med retningslinjerne

i afsnit 4.2. Byggeri og Anlæg.

Der skal desuden, for at sikre bæredygtighed i kommunalt

nybyggeri, fastlægges niveau for bæredygtig projektering

for følgende parametre:

• Bygningsform og -geometri

• Sol orientering

• Vindretning og læforhold

• Klimazoneopdelt bygning

• Åbenhed og lukkethed ift. optimering af solens lys

og varme

• Energieffektiv samt miljøvenlig konstruktion

• Grønne tage

• Regnvand

• Indeklima

• Miljørigtige materialer

• Dagslys/kunstlys

• Teknik, automatik og styring.

• CO2 neutral varmeforsyning/varmekilde

• Vedligeholdelsesvenlige grønne arealer

Der skal arbejdes for, at disse parametre bliver til konkrete

bestemmelser for kommende kommunalt byggeri.

Teknik & Miljø skal inddrages i alle nye kommunale

bygningsprojekter fra program/projekteringsfase for at

sikre dette.

Energibesparelser

Regionskommunen arbejder i overensstemmelse med

følgende aftaler:

• „Klimakommuneaftale“ med Danmarks Naturfredningsforening,

hvor Regionskommunen forpligter

sig til at reducere kommunens C02 udledning med 3

% pr. år frem til 2025.

• Aftale mellem KL og Energiministeriet om realisering

af energibesparelser i kommunerne, hvor arbejdsindsats

evalueres i forhold til adfærd, drift og

bygningsmæssige energibesparelser. Dette skal udføres

igennem energiledelse og udarbejdelse af Energimærkninger

inden 2012.

• „Kurveknækkeraftale“ med EL-Sparefonden som

indebærer at der skal spares 10% på elforbruget i

de kommunale bygninger i forhold til forbruget fra

2006. Dette skal opnås inden december 2010.

61


Der er afsat en energipulje på 1 million kr. pr. år i 2009

og 2010. Øvrige større tiltag skal vurderes i sammenhæng

med den kommende handlingsplan.

I september 2009 var ca. 80 % af de kommunale virksomheders

energiforbrug registreret.

Der arbejdes løbende på at registrere det samlede energiforbrug

i de kommunale virksomheder, for at styrke

den løbende driftsstyring og kvalitetssikre energiledelsen.

Det forventes at en ny strategi for energiledelsen implementeres.

Ud fra de månedlige indberetninger af energiforbruget

i de kommunale virksomheder, skal der

foretages en årlig opgørelse over Regionskommunens

samlede energiforbrug og CO2-udledning. Denne indsats

vil desuden være et stort bidrag til den adfærdsændring

som der lægges op til i Agenda 21.

62


4.4 Landzoneadministration

Målsætning

Kommunalbestyrelsens mål for landzoneadministration

samt for lokalplanlægning af afgrænsede byområder

i landzone er:

• At understøtte visionen om en afbalanceret udvikling,

der sker med respekt for Bornholms særegne natur,

for øens befolkning og dens levende by- og landmiljøer.

• At skabe en positiv udvikling i landdistrikterne ved

at medvirke til at skabe gode rammer for bosætning,

erhvervsliv og friluftsliv i landområderne og samtidig

sikre landbrugets produktionsvilkår.

• At Bornholms attraktive natur- og landskabsområder

skal kunne benyttes samtidig med at der værnes

om natur- og landskabsinteresser.

• At hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i

det åbne land.

• At sikre kvalitet og udvikling i de mindre bysamfund

i landzone gennem lokalplanlægning, herunder fastlægge

en klar afgrænsning mellem by- og landzone.

Retningslinje

Der er udarbejdet særlige retningslinjer for landzoneadministrationen

for at sikre at hovedformålet med zoneinddelingen

og landzonebestemmelserne og ovenstående

mål opfyldes.

Retningslinjerne beskriver, hvad der normalt kan forventes

tilladelse til i landzone, og hvad der normalt kan

forventes afslag på i landzone, opdelt i følgende emner:

1. Udstykning

2. Helårsboliger

3. Ferie- og fritidsboliger

4. Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende

5. Erhverv

6. Butikker

7. Institutioner og lignende

8. Tekniske anlæg

9. Ændret anvendelse af ubebyggede arealer

10. Camping- og lejrpladser

11. Kultur- og fritidsanlæg

12. Friluftsliv

Der henvises til disse retningslinjer.

Afgrænsede byområder

De afgrænsede byområder i landzone kan ved lokalplanlægning

overføres til byzone idet den endelige afgrænsning

af byzoneområderne fastlægges i forbindelse

med lokalplanlægningen.

Sommerhusaftaleområde

Sommerhusaftaleområderne og landsplandirektivsområder

for sommerhuse i landzone kan ved lokalplanlægning

overføres til sommerhusområde.

Redegørelse

Retningslinjer for landzoneadministration

Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af Miljøministeriets

vejledning om landzoneadministration

fra 2002 se www.brk.dk/landzoneadministration, præcedens

fra domstolene og Naturklagenævnet, hidtidig

praksis i kommunen, målsætningerne i kommuneplanen,

samt visionerne i den regionale udviklingsplan

2008 og kommuneplanstrategien 2008.

Landzoneadministration generelt

Landzonebestemmelserne findes i §§ 34 - 38 i lov om

planlægning. Ifølge bestemmelserne opdeles hele landet

i byzone, sommerhusområde og landzone, se afsnit 2.1.

I landzone kræves der med visse undtagelser landzonetilladelse

til:

• Udstykning

• Ny bebyggelse

• Ændret anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede

arealer

Landzonebestemmelserne er ikke et egentligt planlægningsværktøj,

men bestemmelserne skal modvirke

byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse

og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at

egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed

for det gennem kommune- og lokalplanlægningen.

Zoneinddelingen skaber derved en klar og værdifuld

grænse mellem by og land, hvorved blandt andet naturog

kulturhistoriske værdier bevares, og miljøkonfl ikter

undgås.

63


Landzonen skal primært friholdes for anden (uplanlagt)

bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af

landbrug, skovbrug og fiskeri.

Landzonebestemmelserne er således af central betydning

for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative

interesser og beskyttelse af areal og naturressourcer og

et vigtigt virkemiddel til sikring af gennemførelsen af

den sammenfattende fysiske planlægning.

Som det fremgår, skal man ved landzoneadministrationen

varetage nogle meget brede (og ofte modsatrettede)

hensyn.

Disse hensyn kan opdeles i almene samfundsmæssige

hensyn (planlægningsmæssige hensyn) og konkrete forhold

Almene samfundsmæssige hensyn

Disse hensyn, som er helt grundlæggende for de intentioner,

der ligger bag planloven, er temmelig abstrakte og

har ikke nødvendigvis direkte relation til de konkrete

forhold i marken i den enkelte sag.

Da de almene samfundsmæssige hensyn i deres natur

ikke konstateres på „stedet“, er det ofte svært for en ansøger

at forstå baggrunden for et eventuelt afslag, der

er begrundet i disse forhold. Det er således karakteristisk

for sager af denne art, at den enkelte sag ikke er ret

stor og ikke i sig selv volder særlig stor skade. Men hvis

der er mange sager, og hvis alle ansøgninger blev gennemført,

ville det være ødelæggende for de almene samfundsmæssige

hensyn.

Hensigten er således, at kommuneplanlægningen ikke

efterhånden gennemhulles ved enkeltstående tilladelser,

der måske hver især kan synes rimelige og forsvarlige,

men som samlet set kan være i strid med intentionerne i

den sammenfattende fysiske planlægning.

De almene samfundsmæssige hensyn kommer blandt

andet til udtryk via kommuneplanen. Det er således

vigtigt, at administrationen af konkrete sager følger den

fysiske planlægning op og ikke medvirker til en svækkelse

heraf. Det gælder såvel hensynet til de offentlige

og private investeringer som til selve planlægningens

troværdighed.

Konkrete forhold

Ud over at tage almene samfundsmæssige hensyn i afgørelser

efter planlovens § 35 skal der også tages udgangspunkt

i en konkret vurdering af de faktiske forhold

i marken.

Denne konkrete vurdering baseres blandt andet på

kommuneplanens målsætninger og retningslinjer for

det pågældende område (f.eks. særligt landbrugsområde,

særligt naturområde eller interesseområde for naturbeskyttelse)

sammenholdt med de konkrete forhold i

den pågældende sag.

Blandt de konkrete forhold kan nævnes:

• hensyn til jordbrugserhvervet

• landskabelige hensyn

• naturbeskyttelsesmæssige hensyn

• rekreative hensyn

• miljøbeskyttelsesmæssige hensyn

• hensyn til udnyttelsen af råstofressourcerne

• trafikale hensyn

• kulturhistoriske hensyn

• bevaringshensyn

• eventuelle individuelle hensyn og hensyn til naboer

Tilladelse - eventuelt på vilkår - skal meddeles, når det

ansøgte efter en konkret vurdering af de stedlige forhold

findes foreneligt med de hensyn, som landzonebestemmelserne

skal varetage.

Kommunalbestyrelsen skal i vurderingen af de enkelte

ansøgninger om landzonetilladelse udøve et konkret

skøn inden for de rammer som findes i lovgivningen og

i planlægningen. Kommunalbestyrelsen får med den

konkrete vurdering lejlighed til i hvert enkelt tilfælde at

vurdere det ansøgte, dels i relation til de stedlige forhold

og dels i relation til de forskellige samfundsmæssige interesser

i arealanvendelsen som myndighederne inddrager

i planlægningen.

Afgrænsede byområder i landzone

I landzone findes små bysamfund, eller samlede bebyggelser

der ikke er lokalplanlagte, enkelte ligger i direkte

tilknytning til byzone. Disse er i kommuneplanen defineret

som „afgrænset byområde“. (jf. kommuneplanens

rammedel)

Bebyggelse i et afgrænset byområde skal normalt ske

som udfyldende bebyggelse inden for det pågældende

byområdes grænser, medmindre byområdet i kommuneplanen

er udpeget til at modtage en vis begrænset

vækst.

På Bornholm findes der afgrænsede byområder beliggende

i landzone ved følgende byområder: Allinge,

Arnager, Bakkerne Bådehavn, Balka, Bodilsker Skole,

Grisby, Hasle, Kanegårdsvej, Kannikegærdet, Klemensker,

Knudsker, Nexø, Olsker, Pedersker, Poulsker,

Rutsker, Rø, Rønne, Sahara, Sigtemøllevej, Skagelfal-

64


det, Stenseby, Tejn, Østerlars, Vestermarie, Østermarie,

Aakirkeby, Årsballe.

De afgrænsede byområder i landzone kan ved lokalplanlægning

overføres til byzone. Den endelige afgrænsning

af byzoneområderne fastlægges i forbindelse

med lokalplanlægningen så der skabes en naturlig afgrænsning

mellem land og by.

Lokalplanlægningen kan evt. erstatte enkeltsagsbehandlingen

efter landzonebestemmelserne, hvis lokalplanerne

udformes med en tilstrækkelig detaljeringsgrad.

Sommerhusaftaleområder

Sommerhusaftaleområder, er samlet sommerhusbebyggelser,

der er etableret på grundlag af en tilladelse efter

by- og landzoneloven, efter den tidligere bygge- og byplanlovgivning

eller efter fredningsdeklarationer.

Der findes i alt 9 sommerhusaftaleområder ved: Sorthat,

Arnager, Boderne, Sømarken på Sydbornholm og

Listed. Disse områder er omfattet af deklarationer der

regulerer byggeriet. Sommerhusaftaleområderne ønskes

overført til sommerhusområde ved lokalplanlægning,

blandt andet for at lette landzoneadministrationen for

områderne. Det skal drøftes med de statslige myndigheder,

om en lokalplanlægning kan komme i strid med

planlovens § 5b hvorefter nye sommerhusområder ikke

må udlægges i kystnærhedszonen.

Herudover er der et område ved Bølshavn, der er udlagt

ved landsplandirektiv, som endnu ikke er lokalplanlagt.

65


5.1 Veje

Målsætning

Den trafikale infrastruktur skal sikre gode og trafiksikre

vejforbindelser mellem de bornholmske byer og trafikale

knudepunkter.

Vejnettet skal vedligeholdes og udbygges under hensyntagen

til økonomi, miljø, trafiksikkerhed, bæredygtighed,

landskab, æstetik fremkommelighed og nye trafikformer,

f.eks. herunder el-biler og andre energivenlige

køretøjer

Indsatsen for trafiksikkerheden skal afpasses efter de

vedtagne målsætninger i Trafiksikkerhedsplan 2008 for

årene indtil 2013.

Ved ændret anvendelse af havnearealer og/eller af arealer

i bycentrum, der medfører nedlæggelse af parkeringspladser,

skal der som minimum etableres et tilsvarende

antal et andet sted i tilknytning til bycentrum.

Det regionale cykelvejnet skal fortsat udbygges med sikkerhed

for øje, og som en understøttelse af turisterhvervet

på Bornholm.

Bornholm gøres til et af de overordnede større mål i

Europa for cykelturister.

Retningslinjer

Vejnettet

Vedligeholdelse og udvikling af det bornholmske vejnet

prioriteres i henhold til gældende klassificering af vejnettet

i overordnede veje og lokale veje.

159

159

Statsvej

Overordnet vej

Lokal vej

158

158

• Smedegårdsvejen der udvides til at være en forbindelsesvej

mellem Ibskervej - Aarsdalevej.

Miljø

Ved anlæg, drift og vedligeholdelse af veje og stier skal

der i vid udstrækning tages hensyn til miljøet. Det gælder

bl.a. i forhold til støj, grundvand, fauna og flora.

Ved valg af materialer til vejbygning og vejvedligeholdelse

skal der tages hensyn til både økonomi, miljø og

bæredygtighed.

Støj. Ved planlægning og udlæg af arealer til boligformål

og andre støjfølsomme formål og ved planlægning

af nye vejanlæg nær eksisterende støjfølsomme områder

skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj

normalt respekteres.

38

38

Grundvand. Regionskommunen benytter ikke pesticider

til ukrudtsbekæmpelse langs kommunens veje, stier

og pladser.

Ved vintervedligeholdelse (saltning) vil det blive tilstræbt

ved hjælp af ny teknologi og materiel at benytte

så lidt salt som muligt under hensyntagen til trafiksikkerheden.

Figur 5.1.1. Veje

Nye veje. Se kortbilag 2

Der planlægges anlæg af nye omfartsveje/fordelings veje

ved:

• Rønne omfartsvej (reserveret areal),

• Rønne havn (ved Bornholmstrafikken),

• Nexø (reserveret areal) og

Fauna og flora. Græsmejning og øvrig vedligeholdelse

af de grønne arealer langs veje og stier vil blive foretaget

ud fra en samlet vurdering af de økonomiske,

sikkerhedsmæs sige og miljømæssige forhold.

66


Cykelvej

Cykelveje

Det bornholmske cykelvejnet skal fortsat udbygges, og

linjeføringen gennem byerne skal forbedres. Cykelvejnettet

skal på sigt udbygges med mindre lokalruter.

Strækningerne mellem Gudhjem og Helligdommen og

mellem Nexø og Aarsdale færdiggøres.

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhedsplan 2008 ligger til grund for målsætningen

og indsatsen for trafiksikkerhedsarbejdet på

Bornholm frem til 2013.

Figur 5.1.2. Cykelveje

Redegørelse

Vejnettet

Det bornholmske vejnet udgør i alt 1.099 km. Vejstrækningen

fra Rønne til Nexø (del af rute 38) er overgået

til staten ved kommunalreformen i 2007.

Statsvejene uden for bymæssig bebyggelse er adgangsbegrænsede

og der skal søges om en dispensa tion ved

en ændret eller udvidet anvendelse af byudviklingsområderne

i hvert enkelt tilfælde.

Der er udarbejdet en klassificering af hele det bornholmske

vejnet i overordnede veje og lokale veje, se nedenstående

kort eller kortbilag 1. Klassificeringen skal danne

grundlag for en mere specifik prioritering inden for en

række vejtekniske emner, såsom belægninger, skiltning

og vejvisning, trafiksikkerhed, fremkommelighed, æstetik,

vintertjeneste, rastepladser, adgangsforhold, faste

genstande, belysning, særlig servicevejvisning mv.

Prioriteringen er foretaget for vintertjeneste, asfaltbelægning

og særlig servicevejvisning.

Der er udarbejdet en samlet bruttoliste over anlægsønsker

på vejnettet, indeholdende ønsker om vejudvidelser,

krydsreguleringer, anlæg af rundkørsler mv.

Prioriteringen af ønskerne er foretaget i forbindelse med

udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplan 2008 og i forbindelse

med den årlige budgetlægning.

Miljø

Som udgangspunkt skal Miljøstyrelsens vejledende

grænser for støj overholdes når der planlægges for nye

boligområder og lignende støjfølsomme formål.

Overholdelse af de anførte støjgrænser bør principielt

ske ved afstandsdæmpning eller afskærmning. I særlige

tilfælde, f.eks. ved sanering i eksisterende byområder,

kan de foran anførte støjgrænser fraviges under forudsætning

af, at der ved bygningsisolering sikres indendørs

støjniveau på maksimalt 30 dB(A).

Arealanvendelse

Rekreative områder i åbent land,

sommerhusområder mv.

Boligområder og rekreative områder i

byområde

Offentlige formål

(hospitaler, skoler m.v.)

Liberale erhverv

(hoteller, kontorer m.v.)

Maks.

dB(A)

Figur 5.1.3. Grænser for støj fra veje. Miljøstyrelsens vejledning nr.

4/2007, „Trafikstøj i boligområder“.

53

58

58

63

67


Nye veje

De i retningslinjerne nævnte planlagte veje anlægges

som følge af følgende forhold:

• Omfartsvej ved Rønne: For at aflaste den stigende

trafik i Rønne by, anlægges en omfartsvej/fordelingsvej

omkring Rønne, der kan fordele trafikken

fra de sydlige, østlige og nordlige indfaldsveje fra

hele øen. Omfartsvejen er en vejforbindelse mellem

Nordre Ringvej og Østre Ringvej over Rabækken og

langs DGI-anlægget.

• Vejforhold til og fra Rønne Havn: Færgeforliget

som træder i kraft i 2011 vil medføre en øget trafikbelastning

til og fra Rønne Havn. Dette vil bevirke

en ændring i ud- og indkørselsforholdene fra havnearealerne

og øge kravene til vejforbindelserne mellem

havnen og omfartsvejen.

• Omfartsvej ved Nexø: For at aflaste den stigende

trafik i Nexø by og skabe bedre og mere trafiksikre

vejforbindelser til skolen og idrætsanlægget, anlægges

en omfartsvej/fordelingsvej omkring Nexø. Vejen

anlægges umiddelbart uden for byen og fordeler

trafikken fra sydlige, vestlige og nordlige indfaldsveje

fra hele øen.

• Udvidelse af forbindelsesvej mellem Ibskervej og

Aarsdalevej: For at færdiggøre omfartsvejen omkring

Nexø by udvides Smedegårdsvejen så den indgår

i en samlet omfartsvej omkring Nexø.

Vejnettet i og gennem de større byer hænger nøje sammen

med den fremtidige bystruktur og trafiksaneringer

og skal her indgå som en helhed, bl.a. i forbindelse med

helhedsorienterede byfornyelser.

Cykelveje

Cykelstier anlægges for at sikre de bløde trafikanter og

vil løbende blive udbygget og forbedret indenfor de

økonomiske rammer der bliver stillet til rådighed.

Cykelvejnettet skal være med til at understøtte det bornholmske

turisterhverv og Bornholms Regionskommune

har derfor besluttet at lave en udviklingsplan for Bornholms

Cykelveje og produkterne omkring dem.

Udviklingsplanen skal medvirke til at fastholde og udbygge

Bornholms førerposition som cykelø. Dette skal

ske igennem en bred vifte af initiativer, der giver såvel

bornholmere som turister en forbedret oplevelse af øens

mangeartede byer og specielle natur.

regional vækst i et udkastområde, der har behov for

økonomisk vækst.

Trafikplan for Rønne

Rønne by vil i de nærmeste år blive berørt at større trafikale

ændringer som følge af blandt andet det nye Færgeforlig

2011 og den nye Ringvej ved Rønne.

Bornholms Regionskommune har derfor udarbejdet et

forslag til en samlet Trafikplan for Rønne der beskriver

trafikarbejdet over de næste 10 år.

Formålet med trafikplan for Rønne er at skabe en målrettet

og fremtidssikret strategi for Rønnes overordnede

vejnet, der sikrer sammenhæng mellem den fremtidige

trafikintensitet, vejnettets belastning og kommunens

byudviklingsinteresser.

Planens formål er ligeledes at lette trafikafviklingen til

og fra Rønne, øge tilgængeligheden og forstærke sammenhængen

mellem byens institutioner og handelsområder.

Trafiksikkerhed

Der er udarbejdet en Trafiksikkerhedsplan 2008, der

ligger til grund for målsætningen og indsatsen for trafiksikkerhedsarbejdet

på Bornholm frem til 2013.

For at forbedre ulykkesstatistikkens anvendelse til en

systematisk sortpletudpegning på de overordnede veje

ønsker kommunalbestyrelsen at inddrage uheldsregistreringen

Bornholms Hospital.

Der foregår løbende en overvågning af vejnettet med

hensyn til særlig uheldsbelastede strækninger eller

kryds. Samtlige politianmeldte trafikuheld registreres

løbende i en ulykkesstatistik, og der gennemføres systematiske

trafiktællinger på det overordnede vejnet.

Derudover opsættes der fartvisere („du kører nu“) på

strækninger hvor regionskommunen, politiet eller trafikanter

og beboere registrerer særlige hastighedsproblemer.

Der er et tæt samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed

og andre vejbestyrelser med hensyn til landsdækkende

kampagner (skoleveje, hastighed mv.). Der

foregår et løbende samarbejde med politiet om trafiksikkerhed,

afmærkning og skiltning.

Planen vil bruge cyklen som værktøj til at skabe en øget

68


5.2 Havne

Målsætning

Der skal skabes rammer for at fastholde og udvikle det

store aktiv, de bornholmske havne er for Born holm,

bornholmere og turister.

Projekter til udvidelse, udvikling samt større renoveringsopgaver

skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.

Retningslinjer

Der tillades ikke etablering af nye havne eller mari naer

ud over de, der indgår i denne plan.

De største erhvervshavne, Rønne Havn og Nexø

Havn

Rønne Havn er et delvist kommunalt ejet aktieselskab.

Havnen skal varetage den altovervejende del af

trafikhavnsopgaverne med gods-, krydstogt- og passagertrafik,

og havnen skal kunne udvikles i overensstemmelse

med de trafikale behov. Der skal skabes bedre

forhold for krydstogtsturisme, og ad gangsfor holdene

til færgerne skal forbedres. Et rekreativt miljø omkring

og syd for Sdr. Bådehavn skal udbyg ges.

Der skal planlægges for en ændring af de trafikale forhold

omkring trafikhavnen og for de havnearealer der i

kommuneplanen er udlagt til an dre byformål.

Nexø Havn skal varetage de opgaver, der er forbun det

med fiskerierhvervets behov. Der muliggøres en gradvis

ændring af erhvervsarealer til andre erhvervs formål eller

evt. helårs-boligformål i det omfang, de erhvervsmæssige

funktioner ophører eller ændres. To områder er defineret

som byomdannelsesområde (se rammer for lokalplanlægning

- 202.BL.03 og 202.BL.04).

De mindre erhvervshavne, Hasle Havn (inkl. Vang

Pier), Tejn Havn, Allinge Havn, Gudhjem Havn, Listed

Havn, Svaneke Havn, Aarsdale Havn, Snogebæk

Havn, Bakkerne Havn og Arnager Havn.

I alle havne kan der foregå erhvervsmæssig aktivitet,

herunder fiskerirelaterede aktiviteter, ligesom de også

kan anvendes som fritidshavne, til lystbåde og joller.

Der kan desuden tillades mindre service- og fritidsformål,

der naturligt kan indpasses i havnene.

I nogle af havnene kan der foregå passager- og godstransport

i mindre omfang (herunder passager færger til

Sverige og Christiansø samt lokale tur både).

I Hasle er der udlagt område til husbåde.

I nogle af havnene kan det ved lokalplanlægning tillades,

at en del af havnenes erhvervsområder anven des

til helårs-boligformål i det omfang erhvervsakti viteten

ophører, evt. at der alternativt etableres et fritids-boligområde.

Enkelte af disse havneområder er defineret

som byomdannelsesområder (se rammer for lokalplanlægning

for Hasle, Tejn og Al linge).

I de ældre havneområder skal der generelt tages hen syn

til de eksisterende kulturmiljøer, når der indpas ses nye

aktiviteter og bygninger.

Ved arealplanlægning skal der tages højde for vinteropbevaring

af både. Dette kan mange steder ske på parkeringspladser,

da sæsonerne ikke er sammenfal dende.

Der skal ved udlæg af arealer til ny anvendelse være opmærksomhed

på risikoen for „privatisering“ af havnearealer.

Der skal således fortsat gives mulighed for offentlig

færdsel langs grænserne mellem hav og land og

bagved liggende arealer, således at der skabes velindrettede

offentlige rum til rekreative formål i alle havne.

Småbåds- og fritidshavne, Nørrekås Havn, Nørresand,

Sandvig Havn, Teglkås Havn, Helligpeder Havn,

Vang Havn, Hammer Havn, Kampeløkke Havn, Melsted

Havn, Bølshavn Havn, Vigehavn, Sdr. Hammer

Jollehavn, Balka Havn og Boderne Havn.

Havnene kan kun anvendes til fritidsformål, herun der

lystbåde- og jollehavne, og til erhvervsfiskeri i meget begrænset

omfang. Der skal kunne opføres servicefaciliteter,

herunder klubhuse mv.

Et område syd for Nørrekås kan bl.a. anvendes til formål

som turist- eller kulturcenter. I de øvrige havne kan

der kun etableres nye aktiviteter eller ud vides eksisterende

aktiviteter, hvis de har direkte til knytning til havnenes

brug som fritidshavne eller re kreative områder.

Anløbssteder

Anløbssteder tillades kun anvendt som hidtil, og der

kan ikke etableres nye anløbssteder med faste anlæg eller

nye bygninger.

69


Figur 5.2.1 Havne

Hammer Havn


Sandvig Havn



Kampeløkke Havn

Allinge Havn

Vang Havn

Vangpieren





Teglkås Havn


Helligpeder Havn

Hasle Havn

Tejn Havn


Nørresand Havn



Gudhjem Havn

Melsted Havn

Bølshavn


Listed Havn


Vigehavn


Svaneke Havn

Nørrekås Havn


Rønne Havn


Aarsdale Havn

Nexø Havn


Arnager Havn


Boderne Havn




Sdr. Hammer Jollehavn

Balka Havn

Snogebæk Havn


Bakkerne Bådehavn




Større erhvervshavne

Mindre erhvershavne

Småbåds- og fritidshavne

70


Redegørelse

Der er i alt 27 havne på Bornholm, som kategorise res

som havne i planlægningen. Derudover findes en lang

række mindre anløbssteder.

Bornholm har som ø-samfund altid været afhængig af

søfart og fiskeri, og øen har siden oldtiden været præget

heraf. De fleste ældre byområder er anlagt ved kysten,

med let adgang til havet og egnede lan dingspladser. De

fleste egentlige havneværker blev dog først etableret mod

slutningen af det 19. århund rede, hvor både fiskeriet og

søtransporten ændrede karakter. Havnene blev anlagt i

takt med lokale be hov og muligheder og var i de mindre

byer primært fiskerihavne og i købstæderne primært trafikhavne

til betjening af handelsflåden.

I dag er vilkårene ændret. Gods- og færgetransport i høj

grad koncentreret i Rønne Havn. Men fiskeriet er også

ændret, og mange mindre havne har i dag mistet hele eller

en stor del af deres oprindelige fiskeri. Mange gamle

havneområder fungerer i dag mere som turisthavne end

som fiskerihavne.

De strukturelle ændringer indebærer også, at man planlægningsmæssigt

må sondre mellem forskellige kategorier

af havne, alt efter deres udviklingsmæssige muligheder.

I 2005 blev der vedtaget et tillæg nr. 7 til regionplan

2001, hvor der blev redegjort for de en kelte havne og deres

udviklingsmuligheder. Disse muligheder er indarbejdet

i kommuneplanens ram mer for lokalplanlægning.

De største erhvervshavne

Udviklingsbetingelserne for de største havne er forskellige.

Rønne Havn har en styrke som regionalt trafikhavn,

Nexø er øens største fiskerihavn. Der er fortsat god mulighed

for erhvervsmæssig ud vikling i disse havne.

De mindre erhvervshavne

De mindre erhvervshavne kan karakteriseres ved, at de

har mistet en stor del af deres oprindelige funkti oner.

Kommuneplanen gør det muligt at erstatte en del af de

oprindelige fiskeriaktiviteter med andre formål, herunder

formål med tilknytning til fritid og turisme.

Småbåds- og fritidshavne

Småbåds- og fritidshavne er egentlige lystbådehavne eller

havne, der helt har mistet deres betydning som fiskerihavne.

Selvom de afgrænses som havneområ der i

planlægningen, kan de som regel kun anvendes til fritidsaktiviteter,

og mange af dem er underlagt krav i forbindelse

med bevarende lokalplaner og fredninger eller

strandbeskyttelse.

Anløbssteder

Anløbssteder omfatter små private moleværker og slæbesteder,

som ikke defineres som egentlige havne, og som

heller ikke afgrænses som havneanlæg i planlægningen.

Anløbsstederne kan kun anvendes og vedligeholdes som

fritidsanlæg i det åbne land.

Strandbeskyttelse

Enkelte mindre erhvervshavne og flere småbåds- og fritidshavne

er omfattet af strandbeskyttelse. Ifølge naturbeskyttelsesloven

må der ikke foretages ændring af de

bestående forhold inden for et strand beskyttet område,

herunder ændring af bebyggelse, beplantning, skel eller

benyttelse. Der er dog, jf. § 15, mulighed for at fravige et

egentligt forbud mod be byggelse, hvis der er tale om havneanlæg

og tilhø rende landarealer, som ved lokalplan er

udlagt til havneformål.

Indsatsområder

I forbindelse med at Bornholmstrafikkens færgeka pacitet

øges skal der etableres nye opmarchfelter og forbindelsesvej

til færgehavnsområdet.

Den trafikale betjening af hele havneområdet skal ses

og planlægges i sammenhæng med den fremtidige planlægning

for et areal syd for Nørrekås lystbåde havn (101.

E.07), samt den del af det tidligere hav neområdet ved

Ndr. Kystvej, der er udlagt til center formål (101.C.08).

Det skal overvejes, om der kan gives tilladelse til autocampere

på udvalgte havne, da en sådan tilla delse vil give

en ny kundegruppe som på Øland

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2009 „Udviklings plan

for Nexø havn og by“. Indsatsplanen skal danne grundlag

for den videre planlægning i området, ikke mindst

vedrørende havnens byomdannelsesområder.

I 2008 udskrev regionskommunen med støtte fra Real-

Dania en åben idékonkurrence for Allinge, Hasle, Nørrekås

og Aarsdale havne. Der skal, bl.a. med udgangspunkt

i havnekonkurrencen, arbejdes med udvikling og

planlægning for havneområder i Nørrekås, Allinge og

Hasle, og arbejdes videre med udvikling af havneområder

i Tejn og evt. andre havneområder med potentielle

udviklingsmuligheder.

Det overvejes at etablere et udviklingsselskab til at forestå

udviklingsarbejdet for udvalgte havneområ der.

71


5.3 Kollektiv trafik

Målsætning

Den kollektive trafikplanlægning skal baseres på og understøtte

Bornholms Regionskommunes centerstruktur

og være et godt alternativ til den individuelle trafik.

Mellem Rønne og øens største byer (handels-, serviceog

erhvervsbyerne) skal der være direkte og hurtige forbindelser,

der i videst muligt omfang er koordineret

med færge og flyforbindelser.

Retningslinjer

I den fysiske planlægning og anden planlægning der vedrører

bymæssige ændringer og vejanlæg, skal der tages

hensyn til alle trafikarter, herunder den kollektive trafik.

Mellem Rønne og øens største byer baseres forbindelserne

i videst muligt omfang på timedrift. Mellem de største

byer indbyrdes tilstræbes også direkte forbindelse, men

omstigning (med beskeden ventetid) kan dog accepteres.

Mellem Bornholms Lufthavn og adresser på Bornholm

tilstræbes en teletaxibetjening tilpasset aktuelle rutefly

suppleret med kollektiv trafikforbindelse på udvalgte

tidspunkter.

Kørslens fordeling over dagene skal tilgodese bolig-arbejdssted-trafik,

bolig-skoletrafik og trafik til/fra færgeforbindelserne

i videst muligt omfang.

Redegørelse

Trafikselskabet BAT har administreret den kollektive

trafik på Bornholm siden 1982. Trafikselskabet er en

virksomhed i Bornholms Regionskommune med ansvar

for den almindelige rutekørsel og andre trafi kopgaver,

der er henlagt til virksomheden.

Den kollektive trafikbetjening omfatter dels en busbaseret

betjening på ruter (BAT), dels en bilbaseret betjening

fra dør til dør (HandyBAT) samt endelig en betjening

af regionskommunens institutioner i et lukket

trafiksystem.

Den busbaserede betjening skal sikre et velfungerende

rutebusnet for de borgere og gæster på øen, som dagligt

eller lejlighedsvis har behov for et alternativ til den individuelle

transport.

Den bilbaserede betjening er først og fremmest et tilbud

til dem, der ikke er i stand til at bruge den almindelige

kollektive busbetjening, enten fordi de lider af fysiske

handicaps eller bor uhensigtsmæssigt i forhold til

busruterne.

Lufthavnsbetjeningen, der drives af Bornholms Taxa på

telebusvilkår uden tilskud, tilbyder transport mellem

adresser på Bornholm og Bornholms Lufthavn i forbindelse

med indenrigsflyenes ankomst og afgang. Derudover

betjener rutebusser udvalgte tidspunkter.

Øresundsforbindelsen og DSB Intercitytog imellem

København og Ystad parallelt med Bornholmerbussen

har sammen med hurtigfærgen skabt et såkaldt trafikspring

– dvs. en væsentlig stigning i trafikken – siden

sommeren 2000. Det er trafikselskabets håb, at denne

trafikforøgelse kan bibringe til fastholde og udbygge

det hidtidige serviceniveau.

BAT’s regionale køreplanlægning koordineres med

Bornholmstrafikken for at sikre optimal udnyttelse buspark

og for at tilvejebringe højest mulige serviceniveau

for øens mange tilrejsende, så denne gruppe ikke anser

det som en nødvendighed at medbringe eget transportmiddel

under deres ophold.

Fremtidig udvikling

Et fortsat fald i indbyggertallet, herunder skole- og uddannelsessøgende,

kan berøre trafikselskabets indtjening

og i sidste ende den service, selskabet kan tilbyde.

En fortsat centralisering af bl.a. uddannelsesinstitutioner

vil som en afledt konsekvens betyde øget transport,

hvoraf en væsentlig del skal afvikles af den kollektive

trafik.

Indsatsområder

Kommunalbestyrelsen ønsker at:

• Reducere energiforbrug i den offentlige transport.

• Mulighederne for kollektiv transport og etablering af

parkering i randzonen af bycentre, undersøges med

henblik på at mindske trafikbelastning.

Alle nyinvesteringer i rullende materiel skal forbedre

energiudnyttelse og forbrug. Derudover skal adgangsforhold

i nyindkøbte busser tilgodese at alle brugergrupper

kan få let adgang.

72


6.0 Erhverv

Målsætning

Det er kommunalbestyrelsens målsætning at tilbyde

optimale rammebetingelser for at drive og etablere virksomhed

på Bornholm.

I kommuneplanlægningen skal det sikres at der skabes

fysisk mulighed for etablering og udvikling af erhvervsvirksomheder

på Bornholm.

Retningslinjer

Infrastruktur og arealudlæg

Bornholms infrastruktur skal understøtte udviklingen

af færgebetjeningen til og fra Bornholm, gennem etablering

og udbygning af veje, havneanlæg m.v. der sikrer

effektive muligheder for transport af varer og mennesker.

Der skal i princippet være arealer til rådighed for alle

virksomhedstyper, vurderet i forhold til en realistisk

forventning om behovet.

Beliggenhed af arealer og virksomheder

Større erhvervsvirksomheder, herunder virksomheder

med særlige beliggenhedskrav, skal primært etableres

i de største byer (primært Rønne, men også Nexø,

Aakirkeby og Allinge), i områder der er udlagt til erhvervsformål.

Erhvervsområder udlægges i tilslutning

til eksisterende hovedadgangsveje, med god trafikale

tilgængelighed og med god offentlig trafikbetjening.

Der skal altid sikres en afklaring af miljøhensyn ved

planlægningen, herunder lokalplanlægningen, af erhvervsarealer

– såvel af hensyn til virksomhedernes investeringssikkerhed

som af hensyn til brugen af arealer

der grænser op til erhvervsarealerne.

Ved udlæg af arealer til andre byformål eller virksomheder,

skal der sikres en sådan afstand til forurenende

virksomheder eller risikovirksomheder, at der ikke op-

står støj, lugt og andre forureningsgener, og desuden

sådan så der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige

forhold (se desuden afsnit 9.4 om miljøtekniske og støjende

anlæg og afsnit 9.5 om særlige virksomheder).

I ældre udbyggede erhvervsområder, som fastholdes til

erhverv, skal det i tilfælde af ændret anvendelse så vidt

muligt sikres, at der ikke opstår forringede vilkår for

drift og videreudvikling af områdets øvrige virksomheder.

Mindre erhvervsvirksomhed der kan etableres uden væsentlig

gene for omgivelserne, herunder service og videnserhverv,

kan lokaliseres i byområder udlagt til

blandede bolig- og erhvervsformål eller i centerområder,

hvor de f.eks. kan bidrage til den generelle udvikling af

byliv og turisme. Vedrørende detailhandel, se afsnit 6.2.

Vedrørende erhvervslokalisering i havneområder , se afsnit

5.2 om havne.

Erhvervsvirksomheder kan desuden tillades indrettet i

nedlagte landbrugsejendomme jf. planlovens § 37 (se

afsnit 4.4 om landzoneadministration)

Eksisterende hoteller og andre overnatningsfaciliteter i

byerne og i det åbne land skal så vidt muligt fastholdes

og understøttes (se afsnit 7.1 om hoteller, 7.2 om sommerhuse

og 7.3 om campingpladser).

Redegørelse

I kommunalbestyrelsens vision er det understreget, at

det bornholmske samfund skal kunne uddanne, tiltrække

og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, der

efterspørges af øens eksisterende og nye virksomheder

og som dermed sikres grundlag for økonomisk vækst.

I dialog med de relevante myndigheder vil kommunalbestyrelsen

arbejde for:

• At Bornholm i lighed med de øvrige landsdele kan

løse sine regionale opgaver

• At tilbyde gode vilkår for uddannelse og kompetenceudvikling

gennem hele livet

• At færgebetjeningen til og fra Bornholm sker til fordel

for fastboende, gods og turister

• At tidssvarende it-forbindelser sikrer forbindelse med

omverdenen

Bornholm er formelt en del af Region Hovedstaden,

men har gennem erhvervsfremmeloven fået særstatus,

som giver mulighed for at etablere eget vækstforum.

Bornholms Vækstforum består af repræsentanter

fra kommunalbestyrelsen samt både lokale og udenøs

repræsentanter fra erhvervslivet og fra uddannelses- og

forsknings institutioner. Vækstforum vedtog i 2007 en

samlet erhvervsudviklingsstrategi:

73


Det unikke Bornholm

– vækst via kreativitet og kvalitet

En analyse af øens udviklingsmuligheder har været et

vigtigt grundlag for udvælgelse af strategiens 11 indsatsområder,

der fokuserer på rammebetingelser, vækstkilder

og på overordnede/tværgående temaer:

De tre rammebetingelser:

• Trafikal tilgængelighed

• En koordineret erhvervsfremmeindsats

• Markedsføring af Bornholm

De fire vækstkilder:

• Menneskelige ressourcer - uddannelse og kompetence

• Innovation, videndeling og videnopbygning

• Anvendelse af ny teknologi

• Iværksætteri/en styrket iværksætterindsats

Fire overordnede/tværgående områder, der giver særlige

muligheder for vækst på Bornholm:

• Bornholm – åbent hele året

• Landdistriktsudvikling

• Bornholm i et globalt perspektiv

• Grøn energi

Som følge af den overordnede erhvervsudviklingsstrategi,

har vækstforum efterfølgende udarbejdet en turismeudviklingsstrategi

„Bornholm I/S“, en brandingstrategi

„MERE Bornholm“ samt en energistrategi for grøn

energi „Bright Green Island“, som hænger snævert sammen

med brandingstrategien.

Denne erhvervsudviklingsstrategi, gælder for 2007-

2010. Arbejdet med formuleringen af en ny erhvervsudviklingsstrategi

for 2011-2014 er indledt i foråret

2010 på baggrund det tidligere vækstforums anbefaling

om at fokusere indsatsen og kommunalbestyrelsens

reviderede visio ner.

I det foreløbige oplæg til Vækstforums nye erhvervsudviklingsstrategi

indgår følgende fire indsatsområder:

• Bornholm som erhvervsø

• Bornholm som uddannelsesø

• Bornholm som grøn testø

• Bornholm som oplevelsesø

Der var pr. 1. april 2010 indstillet midler for i alt 88,5

mio. kr. til 67 projekter inden for disse indsatsområder.

Antal firmaer 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 780 774 751 721 670 648 614 565 530

Industri 177 168 174 154 157 166 152 147 148

Energi- og vandforsyning 21 22 20 19 19 19 20 20 21

Bygge og anlæg 201 204 209 216 224 222 230 246 255

Handel, hotel og restauration 554 559 552 552 532 534 539 528 516

Transport, post og tele 105 103 101 94 90 89 85 76 76

Finansiering og forretningsservice 297 319 312 323 324 338 345 368 362

Offentlige og personlige tjenester 290 288 295 302 265 297 304 302 316

Uoplyst aktivitet 2 0 0 2 1 2 1 4 4

I alt, antal firmaer 2.427 2.437 2.414 2.383 2.282 2.315 2.290 2.256 2.228

Figur 6.0.1

Antal fuldtidsansatte 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 512 506 463 457 417 421 388 374 367

Industri 1.821 1.931 1.922 1.778 1.689 1.596 1.291 1.436 1.519

Energi- og vandforsyning 100 98 115 117 116 101 115 114 116

Bygge og anlæg 989 1.077 989 1.007 1.015 1.044 1.094 1.172 1.231

Handel, hotel og restauration 1.850 1.845 1.867 1.873 1.697 1.737 1.933 1.776 1.846

Transport, post og tele 491 544 560 539 558 585 835 966 974

Finansiering og forretningsservice 447 423 408 381 386 404 425 431 453

Offentlige og personlige tjenester 5.724 5.783 5.865 6.078 6.025 5.688 6.205 6.221 5.343

Uoplyst aktivitet 5 0 0 2 1 2 1 3 4

I alt, antal fuldtidsansatte 11.939 12.207 12.189 12.232 11.904 11.578 12.287 12.493 11.853

Figur 6.0.2 Kilde: Statistikbanken, GF4

74


Erhvervsstrukturen på Bornholm

Bornholms erhvervsstruktur har traditionelt være domineret

af råstofindvinding, fiskeri og landbrug samt følgeindustrier

inden for disse erhverv – herunder en større

eller mindre grad af forarbejdning.

Selv om der i forhold til tidligere er beskæftiget væsentligt

færre inden for disse brancher, er der i forhold til det

øvrige land langt flere beskæftigede inden for disse erhverv.

De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af strukturtilpasningerne

inden for landbrug og fiskeri er derfor

store på Bornholm.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, har både antallet

af virksomheder og antallet af jobs i netop disse brancher

været dalende i en årrække.

Den økonomiske højkonjunktur har haft en positiv påvirkning

på bygge- og anlægsbranchen, både målt i antallet

af virksomheder og antallet af jobs. Med enkelte

undtagelser har de øvrige brancher oplevet en større eller

mindre nedgang i antallet af virksomheder og antallet

af medarbejdere.

Udviklingen tyder på at virksomheder der forarbejder

og eksporterer bornholmske landbrugsråvarer og fisk, er

i pæn vækst.

Desuden ses en udviklingsmulighed for virksomheder,

der udvikler produkter inden for grøn energi, herunder

et planlagt demonstrationsanlæg der skal producere

bioethanol af biomasse ved Aakirkeby.

På turismeområdet er hoteller og feriecentre præget af

strukturændringer. En del hoteller i sommerhusområder

er nedlagt og mange hoteller er omdannet med individuelt

ejede hotellejligheder der ikke nødvendigvis

udlejes i samme omfang som tidligere. Samtidig er rejsemønstret

ændret, således at gæstens ophold på Bornholm

er blevet kortere end tidligere. Generelt holdes der

flere, men kortere ferier i dag end tidligere.

Fremtidige udviklingsmuligheder

Fremtidens vækst i arbejdspladser forventes på landsplan

at ske inden for virksomheder i tilknytning til uddannelse

og kompetenceudvikling, innovation og IT

samt iværksætteri og virksomhedsudvikling.

Det bornholmske erhvervsudviklingspotentiale tager

primært afsæt i de unikke muligheder der i forvejen findes

her, ikke mindst i form af natur og kulturmiljøer.

Det ventes at der også i fremtiden vil ske en vækst i antallet

af små virksomheder, f.eks. virksomheder der forarbejder

fødevarer til specialprodukter. Også turisme

forventes at udvikle sig i takt med at der skabes flere temabaserede

oplevelser og events og bedre og mere effektiv

færgebetjening af Bornholm.

Der er sjældent efterspørgsel på nye erhvervsarealer uden

for de største byer. I de største byer er erhvervsarealerne

dog fortsat nødvendige, for at sikre en tilpas adskillelse

mellem transportkrævende eller andre mere miljøbelastende

virksomheder og f.eks. boligområder. Nye større

virksomheder ønskes derfor fortrinsvis lokaliseret i de

største byer, hvor man har de rette og tilstrækkeligt attraktive

betingelser til dem.

På grund af den ændrede erhvervsstruktur er enkelte

tidligere arealreservationer til erhverv i mindre byer

udtaget, eller de er omdannet til blandede bolig og erhvervsområder,

som bedre imødekommer de behov der

findes for mindre virksomheder (f.eks. områder i Klemensker,

Vestermarie og Lobbæk).

Når det handler om at indpasse mindre virksomheder er

der mange muligheder i de fleste byer, når virksomhederne

ikke medfører gener for byområdets øvrige funktioner.

Dette udgør sjældent noget problem – tværtimod

kan mange mindre virksomheder ofte bidrage til

at der skabes liv og vækst i et byområde, med nye oplevelser,

ny bosætning og øget turisme til følge.

Samlet er der ikke færre turister på Bornholm. Det ses

bl.a. af at antallet af rejsende til og fra Bornholm – især i

sommermånederne – er steget år for år.

Turistbranchen oplever enorme udsving mellem højsæsonen,

skuldersæsonen og lavsæsonen. For en bedre udnyttelse

af kapaciteten til gavn for indtjening og beskæftigelse

er der de senere år satset på sæsonudvidelse.

75


6.1 Turisme

Målsætning

Kommunalbestyrelsen overordnede turismepolitiske

målsætning er at fremme de bornholmske turisme-interesser,

ved at sikre udviklingsmuligheder som understøtter

vækst og beskæftigelse i turismeerhvervet ved at:

• øge og forbedre overnatningskapaciteten med nye,

tematiserede og kvalitetsprægede muligheder, som

imødekommer en vok sende turisme og nye krav om

individuel behovsopfyldelse,

• fremme turistorienterede oplevelses- og ak tivitetsmuligheder

med kvalitet, og

• forbedre og udvikle rekreative og fritids mæssige muligheder

Redegørelse – Turistpolitiske indsatsområder

Regionskommunens turismepolitik tager afsæt i Bornholms

Vækstforum’s erhvervsudviklings og turismestrategi,

hvor det bl.a. tilstræbes at turismeprodukter baseres

på et bæredygtigt grundlag og positive og autentiske

oplevelser, og at Bornholm er kendt for kreativitet og

kvalitet.

Bornholm et stærkt og velkendt brand, idet de bornholmske

turismeaktører er gode til at samarbejde, organisere

pakkerejser og events og forstår at udnytte informations

og kommunikationsteknologi. Alligevel er der

behov for øget markedsføring, bedre overnatningsfaciliteter,

og bedre uddannelsesniveau for at opnå højere

værdiskabelse i sektoren. Der peges i turismestrategien

på 4 særlige indsatsområder som kan fremme udviklingen:

1. Synlighed. Bornholm skal brandes med en unik og

synlig profil, for at opnå potentielle gæsters opmærksomhed,

mht. ferie- og erhvervsturisme.

2. Tilgængelighed. Bornholm skal i lyset af den internationale

konkurrence sikres bedre transport-kapacitet,

virtuel information og „bookbarhed“ der effektivt imødekommer

nutidige behov for ferieophold og ferieoplevelser.

3. Oplevelsesværdi. Oplevelsesøkonomien skal baseres

på stedbundne og karakteristiske ressourcer, som natur,

landskab, kulturarv, kunst og kunsthåndværk, regionale

fødevarer, formidling m.v. Overnatnings kapaciteten

skal være kvalitetspræget, tidssvarende og varierende

svarende til turisternes behov og bør kunne udvides.

Øget oplevelsesværdi kombineret med øget tilgængelighed

kan forlænge sæsonen og på sigt skabe helårsturisme

på Bornholm, og dermed øge merværdi, døgnforbrug

og indtjening.

• Naturområder med henblik på særlige na tur- og friluftsoplevelser

• Oplevelser og faciliteter i havne og arkitek toniske

vartegn.

• Områder for attraktive overnatningssteder knyttet til

besøgsområder, (fri benyttelse).

• Infrastruktur og byforskønnelse, herunder „porten

til Bornholm“.

4. Virksomheder og mennesker. For at fastholde turismens

økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning

er det nødvendigt at øge værditilvækst gennem

produktudvikling, kvalitetsforbedringer og kompetencer

i turisterhvervet, bl.a. ved at:

• der i rammer for turistvirksomheder er plads til den

udvikling der efterspørges un der hensyntagen til natur,

kulturarv m.v.

• Støtte iværksættere og erhvervsinitiativer der fremmer

visionen om Bornholm som det kreative alternativ

med oplevelse i fo kus.

Turismeudvikling på Bornholm

Antallet af rejsende (tur-retur) er øget med 20 % på 7

år, fra 1.519.000 pers. i 2000 til 1.820.000 pers. i 2007

(ekskl. krydstogtskibe og lystsejlere). Dette skyldes i

høj grad hurtigere transportforbindelser Rønne-Ystad.

På trods heraf er der dog flaskehalse i turisthøjsæsonen.

Med Større transportkapaciteten fra 2011, forventes en

yderligere stigning i antallet af rejsende, og der forventes

et stigende behov for overnatningskapacitet, især inden

for ferieboliger.

Ud af de 910.000 personer der i 2007 ankom til Bornholm

var 650.000 = 70 % turister/ikke fastboende. Ca.

71 % ankom med færge via Ystad, ca. 13 % ankom med

fly, og resten ankom med skib fra andre destinationer i

Danmark, Sverige, Tyskland og Polen.

I fysisk planlægning skal der arbejdes med sammenhæng

mellem oplevelser, faciliteter og kundesegmenter

inden for turismeudvikling f.eks. udvikling af:

76


Turistovernatninger i antal og %

År 2000 % År 2007 %

Danmark 637.408 39 865.455 56

Tyskland 715.786 44 478.249 31

Sverige 148.571 9 79.073 5

Norge 76.040 5 55.449 4

Polen 20.247 1 23.141 2

Øvrige 22.710 1 36.471 2

I alt 1.620.762 100 1.537.838 100

Turistovernatninger i antal og %

År 2000 % År 2007 %

Hotel 338.609 21 295.460 19

Feriecenter 234.034 14 189.586 12

Feriehus 639.000 39 674.461 44

Camping 297.948 18 283.296 18

Vandrerhjem 54.103 3 47.674 3

Lystbåd 57.068 4 47.361 3

I alt 1.620.762 100 1.537.838 100

Overnatningskapasitet

Antal bemærk senge år

Hotel/centre 33 >40 5.656 2008

Feriehus udleje 1.958 ialt 3.999 9.790 2008

Camping 16 >75 enh 9.504 2006

Vandrerhjem 6 789 2006

Lystbådehavne 18 1.078 3.234 2006

I alt 28.973

Fra 2000-2007 faldt andelen af udenlandske gæster fra

60 % til 44 % (især færre tyske turister).

Den gennemsnitlige opholdslængde er faldet fra 7,3 i år

2000 til 5,7 dage i 2007. Antal overnatninger i betalt

opholdsform faldt fra 1,620 mio. i 2000 til 1,538 mio.

i 2007. Kun betalte overnatninger i feriehuse/sommerhuse

er steget i perioden (far 639.000 til 674.000 registrerede

betalte overnatninger). Nær 75 % af alle overnatninger

finder sted i juni, juli og august.

Hotelkapaciteten fra 2000-2008 er faldet med 1416

sengepladser. En del hoteller/feriecentre er overgået til

ferieboligformål.

Attraktioner / besøgsmål på Bornholm

Turisternes foretrukne udflugtsmål er vist i nedenstående

tabel. Der er ikke vist alle udflugtsmål, men det indikerer

alligevel at, forskellige turistsegmenter søger forskellige

oplevelser.

For Bornholm er det derfor vigtigt at der findes et varieret

udbud af oplevelser og at der skabes nye muligheder,

som dels imødekommer behovet og tiltrækker nye turister,

dels sikrer en spredning af turiststrømmen så belastningen

af det enkelte område/anlæg mindskes.

Besøgende på turistattraktioner

2009

Attraktioner hvor der er målt

Historiske attraktioner:

- Hammershus Slotsruin

- Østerlars Rundkirke

- Christiansø

Naturoplevelser:

- Almindingen

(med Lilleborg, Ekkodalen)

- Helligdomsklipperne

- Paradisbakkerne

- Rytterknægten

Museer/udstillinger:

- Natur Bornholm

- Bornholms Kunstmuseum

- Oluf Høst Museet

- Landbrugsmuseet Melstedgård

- Hjorths Fabrik

- Bornholms Museum, Rønne

- Bornholms Tekniske Samling

- Grønbechs Gård

- Svanekegården

Andre turistattraktioner:

- Røgerier

- Glaspustere

- Kunstgalleri/kunsthåndværk

- Joboland/Brændesgårdshaven

- Bornholms Middelaldercenter

- Bornholms Sommerfuglepark

- Bornholms Rovfugleshow

Ca. antal

325.000

175.000

70.200

216.500

191.400

157.000

108.000

60.150

40.198

38.350

15.550

12.700

11.700

8.800

7.700

5.900

317.700

252.200

131.900

91.900

58.000

31.000

19.800

Data fra CRT - projekt ”Turismebarometer for Bornholm” - 2010.

Turistpolitiske overvejelser

Turismen på Bornholm rummer i dag det væsentligste

udviklingspotentiale for en erhvervsmæssig og beskæftigelsesmæssig

udvikling således at Bornholm bevares

som et levedygtigt ø-samfund.. Det er derfor afgørende

at turismen sikres muligheder for udvikling, under hensyntagen

til natur og kulturmiljøinteresser.

Øget turisme vil give mulighed for erhvervs- og befolkningsudvikling,

og dette understøttes af, at hurtigfærgetransporten

til og fra øen, fra 2011 forstærkes med flere

77


afgange og øget færgekapacitet, for at imødekommer et

øget behov fra især turister. Der må tilsvarende imødeses

et øget behov for overnatningskapacitet og andre turistrelaterede

faciliteter, dvs udbygning eller modernisering

af eksisterende anlæg og nye anlæg.

Turismestrategi indeholder indsatsområder og handlingsforslag,

der understøtter en sammenhængende turistpolitik.

I kommuneplanen lægges turistpolitikken

til grund for den fysiske udvikling af turismens rammevilkår

på hele Bornholm, men den er specielt vigtigt i

Kystnærhedszonen, hvor politikken udgør en betingelse

for lokalisering af anlæg. (Se afsnit 8.3 vedr. Kystnærhedszonen).

Lokaliseringsprincipper for nye

turisme-aktiviteter/anlæg

På baggrund af de indsatsområder som der peges på i

turismestrategien skal der sikres muligheder for udvikling

inden for overnatningsfaciliteter, oplevelses- og rekreative

muligheder.

Ny turisme-udvikling skal som udgangspunkt tilføre

merværdi, imødekomme krav om kvalitet og individuelle

behov.

Overnatningsfaciliteter

Der skabes rammer for at overnatningskapaciteten kan

øges og forbedres med nye, tematiserede og kvalitetsprægede

muligheder, som imødekommer en voksende

turisme og nye krav om individuel behovsopfyldelse.

Der er udlagt interesseområder til ferie og fritidsanlæg i

tilknytning til de større besøgsområder og byer. Der er

søgt om flere nyudlæg til sommerhuse i kystnærhedszonen

og arbejdes på udlæg uden for kystnærhedszonen

i tilknytning til besøgsområder og givet mulighed for

„bolig nr. 2“ på landet og i byer på særlige betingelser.

Der er sikret mulighed for anlæg af yderligere 1 campingplads

på sydkysten og husbåde i flere havne lystbådehavne

er opprioriteret.

Besøgs- og oplevelsesområder/anlæg

For at fremme turistorienterede oplevelses- og aktivitetsmuligheder

med kvalitet, og forbedre og udvikle rekreative

og fritidsmæssige muligheder, fokuseres der i

den kommende planperiode på at udvikle de større besøgsområder,

at forbedre tilgængelighed ved forbedring

af cykelvejsnet og gangsstinet, ligesom der samarbejdes

om at forbedre og udvikle informationsindsatsen.

Disse tiltag er beskrevet under i enkelte emneafsnit i

planen. Dette afsnit suppleres med A4 kort over besøgsområder

og Turistfaciliteter og nyudlæg.

Nye aktiviteter bør f.eks. udnytte de muligheder der

findes for at knytte an til eksisterende. ressourcer, f.eks.

eksisterende besøgsområder, turistaktiviteter, attraktioner

og andre områder eller anlæg der kan understøtte

turismeudviklingen

Disse områder/anlæg er ofte placeret i det åbne land,

hvor det er et krav at nye aktiviteter/anlæg skal indpasses

uden væsentlige landskabelige eller infrastrukturelle

gener. Nye turistmæssige anlæg i det åbne land kan derudover

kun etableres, når de er afhængige af en given

landskabelig lokalisering og når de f.eks. tilfører nye

målrettede muligheder for at udvikle en hidtil uudnyttet

naturressource.

I byområder, herunder i havneområder, kan der planlægges

for turistorienterede aktiviteter, jf. afsnit 5.2

vedr. Havne. Vedrørende byområder og andre rammeområder

henvises i øvrigt til kommuneplanens rammebestemmelser

for det enkelte område.

I kommuneplanen fokuseres der således på følgende turistmæssige

fokusområder:

78


Figur 6.1 Turisme

Sommerhusområde

Hammerhavn

Allinge Havn

Madsebakke

Fokusprojekt

Forbedring af faciliteter

Hele Øen:

Fokus på 3 regionale besøgsområder

Flersidig anvendelse af rekreative områder

Udvikling af information og oplevelser

Skiltning

Bedre tilgængelighed

Masterplan for stinet

Ridestier

Mulighedernes land

Primitive campingpladser

Ferie- fritidsanlæg

Udviklingsprojekt

Cykelvejsprojekt

Ferie- fritidsanlæg

Blandet område

2 Sommerhusområder

Udvikling af Hasle Havn

Udvikling af Hasle Fælled

Ferie- fritidsanlæg

Mulighedernes land

Ferie- fritidsanlæg

Sommerhusområde

Porten til Almindingen

Fokusprojekt

Færgehavn

Trafikplan

Nyt konferencecenter

Sommerhusområde

Ferie- fritidsanlæg

Ferie- fritidsanlæg

Udvidelse af campingplads

Ny Campingplads

Sommerhusområde

Sommerhusområde

Fokusområde

Besøgs og oplevelsesområder

Interesseområde for ferie- fritidsanlæg

Landsplandirektiv for nye sommerhusomtåder

79


6.2 Detailhandel

Målsætning

Kommunalbestyrelsen ønsker en god og dækkende forsyning

med detailhandel på hele øen, med en alsidig

forsyning med såvel dagligvarer som udvalgsvarer.

Planlægningen for den fremtidige detailhandelsudbygning

skal fremme en decentral udvikling, i overens-

stemmelse med principperne i den valgte centerstruktur,

og i overensstemmelse med planlovens bestemmelser.

Der skal sikres god tilgængelighed til butikker og butiksområder

for alle trafik arter.

Retningslinjer

Butiksområder og butiksstørrelser er fastlagt i overensstemmelse

med planlovens § 5. Der er taget hensyn til

forskellige byområders behov og muligheder, i overensstemmelse

med den fastlagte centerstruktur.

Butiksområder A

Der er udlagt butiksområde A, med mulighed for etablering

af store butikker, i de 4 største byer, Rønne,

Nexø, Aakirkeby og Allinge (fig. 6.2.2) og der er fastlagte

rammer for butiksudbygning (fig. 6.2.1).

Inden for butiksområde A tillades dagligvarebutikker

med på op til 3500 m 2 samt udvalgsvarebutikker på op

til 2000 m 2 . (Arealer kan tillægges areal til personalefaciliteter

iht. planlovens bestemmelser).

Lokalcentre

Der er udlagt lokalcentre i Rønne og Nexø og fastlagt

rammer for butiksudbygning (fig. 6.2.1 og 6.2.2).

Der udlægges ikke yderligere lokalcentre jf. planlovens

§ 5m stk. 1

Butiksareal Ramme for arealudvidelse

til nye

Butiksområder A

medio 2001

Lokalcentre

(afrundet) butikker 2009-2012

Rønne

Rønne bycenter 27110 5.000

Vibegårds Runddel 2800 200

Nexø

Nexø bycenter 12480 2000

Søbækken 800 1200

Åkirkeby

Åkirkeby bycenter 11620 1000

Allinge

Allinge bycenter 5770 1000

I alt 10400

Figur 6.2.1. Rammer for udvidelser i butiksområder A og lokalcentre.

Butiksområder B

Der er udlagt butiksområder B i de større byer og i de

mindre handels- og servicebyer. Se fig. 6.2.2.

I butiksområder B kan der etableres mindre udvalgsvarebutikker

på op til 350 m 2 og dagligvarebutikker på

op til 1000 m 2 (jf. planlovens § 5q, stk. 3)

Butiksområder for særligt pladskrævende

varegrupper

Der er udlagt butiksområder for særligt pladskrævende

varegrupper, som ikke kan indpasses i de centrale byområder,

i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge jf. fig.

6.2.2. Områderne udlægges i erhvervsområder med

særligt vægt på adgangs- og tilkørselsforhold.

Butiksstørrelse for særligt pladskrævende varegrupper

kan maks. være 5000 m 2 .

I mindre byer kan der ikke planlægges for nye butikker

for særligt pladskrævende varegrupper. Eksisterende butikker

med særligt pladskrævende varegrupper kan dog

udvides op til 2000 m 2 .

Andre områder

I øvrig byzone og afgrænsede byområder med rammer

for blandet bolig og erhvervsformål, kan der etableres

mindre detailhandelsforretninger på op til 350 m 2 ,

medmindre andet er nævnt i rammerne for det enkelte

område.

I tilknytning til tankstationer, lufthavn, stadion, fritliggende

turistattraktion og lignende (også selvom de

ligger uden for de centrale byområder), kan der etableres

butikker på op til 350 m 2 , til brug for de kunder

der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære

funktion (jf. planlovens § 5o)

Der kan etableres mindre butikker på op til 350 m 2 til

salg af egne produkter placeret i tilknytning til en virksomheds

produktionslokaler (jf. planlovens 5n)

I landzone, uden for de afgrænsede byområder, kan

der i overflødiggjorte landbrugsbygninger og lignende,

etableres butikker, på op til 250 m 2 , i overensstemmelse

med gældende regler for landzoneadministration.

80


Figur 6.2.2 Butiksområder

Butiksområde A

Lokalcenter

Butiksområde B

Område Intet til særligt vindue

pladskrævende varegrupper

Mål 1:25.000

Aakirkeby

Allinge

Nexø

Rønne

81


Butiksområde B

Mål 1:25.000

Snogebæk

Gudhjem

Svaneke

Hasle

Tejn

Klemensker

Vestermarie

Nyker

Østerlars

Pedersker

Østermarie

82


Redegørelse

Udviklingen i detailhandlen går i retning af stadig færre

og større butikker. Som følge af denne udvikling vedtog

Folketinget i 1997 nogle væsentlige ændringer i Planloven

med henblik på en styring af udviklingen for detailhandel,

som senest er revideret og strammet op med

ændringer i 2007.

Planlovens bestemmelser om detailhandel

Planlovens kap. 2d og kap. 4, fastsætter regler for hvordan

kommunerne skal planlægge mht. detailhandel.

I kommuneplanlægningen skal planlægges for:

• at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore

byer samt i de enkelte bydele i de større byer

• at sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der

er god tilgængelighed for alle trafikarter samt

• at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur,

hvor transportafstandene i forbindelse

med indkøb er begrænsede.

Arealer til butiksformål udlægges i den centrale del af

byen. Nye udlæg og ændring af eksisterende udlæg kan

kun afgrænses efter en statistisk metode, fastlagt af ministeriet,

der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og

koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker,

kulturtilbud og privat og offentlig service. Afgrænsningsmodellens

anvendelse gælder dog kun for

byer med mere end 5000 m 2 butiksareal (Rønne, Nexø,

Aakirkeby og Allinge).

Tidligere kommuneplanlagte butiksområder kan dog

opretholdes.

Uden for de centrale bydele kan der kun udlægges:

• arealer til butiksformål, der alene skal betjene en begrænset

del af en by eller bydel, en landsby, et sommerhusområde

eller lignende

• placeres enkeltstående butikker der alene tjener til lokalområdets

daglige forsyning

• arealer til butikker, som alene forhandler særligt

pladskrævende varegrupper

• arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i

tilknytning til en virksomheds produktionslokaler og

• arealer i tilknytning til tankstationer, togstationer,

lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og

lign.

Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper,

omfatter kun følgende varegrupper: Biler, lystbåde,

campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer,

byggematerialer, grus, sten, og betonvarer, samt møbler. I

butikker der forhandler tømmer og byggematerialer, kan

der etableres et særligt afsnit med varer som ikke er særligt

pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med

tømmer og byggematerialer. Butiksarealet til dette formål

må maksimalt være 2000 m 2 (jf. planlovens § 5n).

Loven indeholder også bestemmelser vedr. butikkers

maksimale størrelse (dagligvareforretninger maks. 3500

m 2 og udvalgsvareforretninger maks. 2000 m 2 , og butikker

til et lokalområdes forsyning maks. 1000 m 2 ).

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for arealudlæg

til butiksformål i overensstemmelse med de

nævnte bestemmelser.

Detailhandelssituationen på Bornholm

Gennem de seneste årtier er der sket en gradvis centralisering

inden for detailhandlen.

Der er især kommet større dagligvarebutikker i de største

byer, mens mindre butikker er lukket, især i de mindre

byer. Denne udvikling udgør en generel tendens og

vedrører både dagligvare og udvalgsvarebutikker.

Af figur 6.2.5 fremgår de detailhandelsoplande der findes

i dag hvoraf det fremgår hvilke oplande de enkelte

byområder normalt betjener (der er tale om principper,

idet arbejdsstedpendling, ændrede transportmuligheder

og ændrede indkøbsvaner i dag har ændret betydningen

af de fysiske afstande der er mellem hjem og butikslokalisering).

Trods opstramningen i planloven forventes centraliseringen

at fortsætte i et vist omfang. Opretholdelse af detailhandelsbutikker

i mindre lokalsamfund forudsætter

først og fremmest, at borgerne benytter de lokale butikker.

Men tendensen er at forbrugerne primært handler

de steder hvor udbuddet er størst og priserne billigst.

Til gengæld har lovgivningen sikret at nye butikker primært

koncentreres i byernes centre.

På Bornholm er denne tendensen lige så åbenbar som

andre steder, selvom virkningen kan siges at være relativt

begrænset, fordi der sjældent er særlig langt til et

større byområde på Bornholm.

Omvendt findes der ikke et vareudbud eller en varekoncentration

som man f.eks. kender det i hovedstadsområdet.

Det sidste øger presset for, at der fortsat kan ske

en vis udbygning med butikker som kan sikre et bedre

vareudbud.

83


I de mindre byer, især de mere turismeprægede byer, ses

dog en tendens til at der etableres flere små butikker og

specialforretninger tilpasset det turismemæssige behov.

Bornholms Regionkommunes retningslinjer for detailhandel

er udformet ud fra en balance mellem en tilpas

spredning af indkøbsmuligheder og et tilpas varieret

udbud af varer koncentreret i de største byer, primært

i Rønne.

Der forventes et fortsat behov for udbygning af såvel

dagligvare som udvalgsvareforretninger i de største

byer.

Af fig. 6.2.1 fremgår en opgørelse over butiksarealer i de

4 største byer, hvor der udlægges detailhandelsområder.

Bornholm har kun få dagligvareforretninger over 3500

m 2 samt enkelte udvalgsvareforretninger over 2000 m 2 ,

jf. skemaet herunder. Blandt store udvalgsvarebutikker

indgår butikker for særligt pladskrævende varegrupper.

Detailhandel på Bornholm

efter branche

1996 2006

Detailhandel med fødevarer 73 57

Varehuse og stormagasiner 2 2

Apoteker, parfumerier og

materialister mv.

12 8

Detailh. m. beklædning, fodtøj 55 53

Detailh. I øvrigt,

reparationsvirksomhed

143 137

Ialt 285 257

Figur 6.2.3 Antal virksomheder

Store butikker 2005

Byområde

Antal

dagligvarebutikker

over 3000 m 2

Rønne 1 4

Nexø 1 2

Aakirkeby 1

Allinge 1

Klemensker 1

Tejn 1

Figur 6.2.4 Antal store butikker

Antal

udvalgsvarebutik

over 1500 m 2

Redegørelse for den fremtidige

detailhandelsudbygning

Kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammer for detailhandelsudbygningen

på Bornholm, og vurderer i den

sammenhæng, at der bør fastlægge en ramme for detailhandelsudbygningen

i 2009-2012 på i alt 10.400 m 2 inden

for de udpegede områder (se fig. 6.2.1).

Dette skønnes nødvendigt for at give den fornødne fleksibilitet,

så detailhandelen i detailhandelsområderne gives

muligheder for ændringer i overensstemmelse med

nye krav og behov.

Der kan efter planloven ikke udlægges arealer til nye

dagligvartebutikker over 3500 m 2 eller udvalgsvarebutikker

over 2000 m 2 .

I Butiksområder A kan der etableres store butikker, i

område B kun mindre butikker (jf. retningslinjerne).

Butikker i butiksområde A kan også betjene et større

detailhandelsopland. I Gudhjem, Hasle, Klemensker,

Nyker, Pedersker, Snogebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie,

Østerlars og Østermarie kan dagligvareforretninger

også betjene et lokalt detailhandelsopland.

Der kan etableres nye butikker til særligt pladskrævende

varegrupper med butiksarealer på op til 5000 m 2 i

områder, der er specifikt udlagt til dette formål i de 4

største byområder.

Der er udlagt lokalcentre i Rønne og Nexø.

Der er udlagt detailhandelsområde A i de 4 største byer

på Bornholm, i overensstemmelse med den valgte centerstruktur.

Rønne:

I Rønne er butiksområde A udvidet med inddragelse af

et tidligere havneområde, vest for Ndr. Kystvej, i centerområdet

(i alt 1 ha). Udvidelsen er foretaget med baggrund

i en statistisk metode, jf. planlovens § 5m.

Udvidelsen af butiksområde A vil gøre det muligt at udbygge

detailhandelskapaciteten i byen, med op til 5.000

m 2 , i den kommende planperiode.

Det tidligere aflastningsområde ved Vibegård er ændret

til lokalcenter med mulighed for butiksareal på 3000

m 2 , Denne ændring giver mulighed for at udvide tidligere

butiksareal på 2800 m 2 med 200 m 2 . Se lokalplan

056.

Det er udlagte nyt butiksområde vest for Ndr. Kystvej,

som kan benyttes til blandede butiksformål og erhvervsformål,

men ikke til beboelse pga. tilstødende

erhvervsområder. Der findes gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder

i området. Områdets trafikale infrastruktur

forventes yderligere udviklet og bearbejdet

i sammenhæng med planlægningen for det tilstødende

trafikhavnsområde, så der sikres gode adgangsfor-

84


hold for både køretøjer og andre trafi kanter i området.

Ved etablering af nye, meget store butikker på op til

3500 m 2 , i området, forudsættes dels at der udarbejdes

lokalplan, dels udarbejdes miljømæssig vurdering (evt.

VVM redegørelse) der redegør for detailhandelsmæssige

og miljømæssige konsekvenser af butikken.

Ud over dettte nyudlæg er der foretaget mindre justeringer

i butiksområde A og B i Rønne. Disse justeringer

er foretaget i overensstemmelse den statistiske model.

Nexø:

I Nexø er udlagt et butiksområde A i bymidten og et aflastningsområde

ved Søbækken.

Nexø’s butiksområde A er i den forløbne planperiode

udbygget med inddragelse af et tidligere havneområde

til butiksformål.

Nexø har kun begrænsede muligheder for at tilføre

nye butiksarealer eller tilhørende parkeringsarealer inden

for det eksisterende centerområde. Det skønnes dog

med den seneste udvidelse af butiksområdet ved havnen,

at der i dag findes en uudnyttet restkapacitet til

nye butiksformål, på ca. 2.000 m 2 .

Butiksområde B er uændret i Nexø.

Lokalcentret ved Søbækken er i dag udnyttet med en

800 m 2 stor dagligvareforretning, men kan fortsat suppleres

med et butiksareal på samlet 1000 m 2 .

Aakirkeby:

I Aakirkeby er der sket den ændring at en del af butiksområde

A er overført til butiksområde B.

Det skønnes fortsat, at der i Aakirkebys centerområde

vil være mulighed for en kapacitetsudvidelse på ca.

1.200 m 2 til nye butiksformål.

Den ændrede afgrænsning skyldes, at det i forbindelse

med bevaringsplanlægningen for området (lokalplan

026) er vurderet at byens centerområde skal afgrænses

mere snævert end tidligere, og enkelte mere boligprægede

områder er dermed overført til blandet bolig og erhvervsområde,

udlagt som butiksområde B, hvor der

kun tillades mindre butikker.

Da det berørte område kun ændrer status fra et butiksområde

til et andet, fordres der ikke dokumentation for

ændringen i form af en opgørelse efter den statistiske

model.

Allinge:

I Allinge er butiksområder A og B afgrænset som tidligere.

Bycentret er stort og med mange små butikker,

ikke mindst turistbutikker. Området omfattes samtidig

af bevaringsinteresser, der begrænser mulighederne for

at etablere nye store butikker.

Der fastlægges mulighed for samlet kapacitetsudvidelse

på op til 1.000 m 2 i den kommende planperiode.

Et tidligere udlagt (men ubebygget) område til særligt

pladskrævende varegrupper udgår i forbindelse med at

området ændrer status fra erhvervsområde til blandet

bolig og erhvervsområde.

Andre byområder m.v.

Der skønnes ikke behov for udvidelsesrammer for den

samlede detailhandelskapacitet i andre butiksområder,

herunder butiksområder B, hvor der i forvejen kun kan

etableres lokalt orienterede butikker, med en begrænset

størrelse og et begrænset detailhandelsopland.

Tilsvarende skønnes der ikke behov for rammer til nye

butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der i

forvejen henvises til etablering i særligt afgrænsede områder

i de fire største byer.

Eksisterende butikker

Uanset ovenstående er det generelt muligt at tillade nye

butikker i eksisterende butikslokaler, når lokalerne fortsat

anvendes til lignende varegrupper. En eksisterende

udvalgsvarebutik kan f.eks. genanvendes til udvalgsvareformål,

selvom butikken ikke ligger i et område der i

kommuneplanen er udlagt til butiksområde. Det forudsættes

dog at ejendommen har været benyttet til formålet

inden for de sidste 3 år (jf. planlovens § 56 stk. 2).

Gældende lokalplaner der muliggør butikker

Tilsvarende kan gældende lokalplaner, tilvejebragt før

detailhandelsreglerne blev tilføjet i planloven, udnyttes

til etablering af nye butiksformål, når det af lokalplanen

klart fremgår hvilke butikker og butiksstørrelser der tillades.

Indsatsområde

Der forventes at etableringen af én større forretning

med over 3.500 m 2 i Rønne indebærer udarbejdelse af

lokalplan m.v.

85


86

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Gudhjem

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Svaneke

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Listed

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn

Bølshavn




Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie

Østermarie


Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Årsdale

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Snogebæk

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Nexø

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka

Balka





Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Aakirkeby

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker

Pedersker




















































Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars

Østerlars




Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Allinge

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås

Tejn/Sandkås


Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Årsballe

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Olsker

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Sandvig

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang

Vang






Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Sorthat/Muleby

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Rutsker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker

Klemensker


Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker

Nyker




Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Hasle

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Arnager

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie

Vestermarie




Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Lobbæk

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Nylars

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Møllevangen/

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker

Knudsker




RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

RØNNE

Figur 6.2.5 Detailhandelsoplande


Centeroplande

Mindre handels- og servicebyer

Større erhvervs-, handels- og servicebyer

Regionalt center

Dagligvareoplande


Boligbyer


6.3 Landbrug

Målsætning

Dyrkningsjorden er en begrænset ressource, der skal beskyttes,

ved at permanent anvendelse af dyrkningsjord

til ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest mu-

ligt, og ved at hensigtsmæssige produktionsvilkår sikres,

såle des at det er muligt at planlægge produktionen

på langt sigt med respekt for natur- og miljøinteres ser.

Retningslinjer

Særligt landbrugsområde Se kortbilag 3.

Hovedanvendelsen af særligt land brugsområde er landbrugsproduktion.

Almindelig landbrugsdrift kan normalt

ske uden rådighedsind skrænkninger med respekt

for de miljømæssige regler for landbrugsdrift, husdyrhold

m.m.

Kommunalbestyrelsen vil gennem sin planlægning og

admini stration tilstræbe, at forbrug af dyrkningsjord til

ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest muligt.

Ved byudvikling, fredninger, større ikke-jordbrugsmæssige

anlæg m.v., skal der tages størst muligt hensyn

til de landbrugsmæssige interesser.

Kommunalbestyrelsen vil gennem samarbejde, planlægning

og administration medvirke til at sikre en alsidig

og miljø venlig landbrugsproduktion, der tager

hensyn til natur og miljø, herunder grundvand, overfladevand

og den biologiske mangfoldighed.

Vanding

Mulighederne for markvanding er begrænset, men tilladelser

vil kunne opnås, især hvor vandingen er ba seret

på grundvand og på særlige reservoirer nær vandløb, se

afsnit om vandforsyning.

VVM

For 7 ejendomme er der i 2001 udarbejdet VVM med

retningslinjer for størrelse i dyreenheder og med 300 m

beskyttelseszone, se fig. 6.3.5.

Landzoneadministration

I afsnit 4.4 om landzoneadministration, er der en række

mål og retningslinjer af væsentlig betydning for landbruget.

Redegørelse

Staten skal i hver valgperiode i samarbejde med kommunen

udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene,

som skal sikre, at de jordbrugsmæssige

interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner

og lokalplaner. Denne er p.t. under udarbejdelse.

Planlægning af konkrete tiltag i det åbne land sker i plan

perioden på baggrund af den nyeste jordbrugsanalyse.

Landbrugets udvikling

Det dyrkede areal på Bornholm udgør 33.275 ha fordelt

på 516 bedrifter (2008). Af det samlede antal bedrifter

var der 353 be drifter med husdyr (2007).

Under

10 ha

10–100

ha

Over

100 ha

I alt

1998 177 529 77 783

2004 154 313 118 585

2006 119 334 111 564

2007 93 313 116 529

2008 96 301 116 516

Figur 6.3.1 Landbrugsbedrifter på Bornholm. Kilde Dst.

Der var i 2007 beskæftiget 982 personer i det pri mære

jordbrug. Den samlede beskæftigelse inklusive den afledte

be skæftigelse skønnes at være på ca. 2300 personer.

Ifølge Bornholms Landbrug er der nu 48 mæl keproducenter,

160 svineproducenter, 7 fjerkræpro ducenter

og ca. 20 planteavlere m.v (alle fuldtidsproducenter).

Bornholms Landbrug skønner, at der i 2010 vil være ca.

30-40 mælkeproducenter og ca. 110 svinepro ducenter,

herunder ca. 50 aktive sohold. Den aktuelle produktion

udgør årligt ca. 44 mio. kg mælk og 410.000 slagtesvin.

Antallet af bedrifter er fra 1998 til 2008 faldet fra 783

til 516. Faldet dækker over et fald i størrelsen under 10

ha, et stort fald i gruppen fra 10 – 100 ha, og en stigning

i gruppen over 100 ha, jf. Fig. 6.3.1.

Den samlede husdyrproduktion på Bornholm er ikke

blevet udvidet væsentligt over de seneste 5 år, men husdyrproduktionen

er blevet koncentreret på færre bedrifter,

og der er et fald i antallet af leverandør til slagteriet.

Ifølge leverandørnumre er der 160 producenter, hvoraf

57 har aktive sohold. Der er flere leverandørnumre end

producenter, fordi nogle producenter har flere leveran-

87


dørnumre. Antal leveringssteder er faldet med cirka 25

pr. år de seneste år, og antal aktive so- og smågriseproducenter

og mælkeproducenter er reduceret kraftigt de

seneste år. Denne udvikling forventes at forsætte.

Antal 2006/05 2007/06 2007/08

Leverandørnumre til

DC med søer

Leverandørnumre til

DC med slagtesvin

252 225 203

185 208 235

Producenter 192 177 160

Aktive sohold 88 73 57

Mælkproducenter 86 73 43

Figur. 6.3.2 Leverandør til Danish Crown. Leverandørnumre =

leverandør som levere henholdsvis én eller flere søer eller ét eller flere

slagtesvin.

Varetagelse af de jordbrugsmæssige

interesser

En grundlæggende forudsætning for at fastholde landbruget

som et betydningsfuldt erhverv på Bornholm

er at beskytte dets arealer mod anden, ikke jordbrugsmæssig,

anvendelse og medvirke til en bæredygtig drift,

så produktionsgrundlaget beskyttes. Ved inddragelse af

arealer til ikke jord brugsmæssige formål som for eksempel

byvækst, tekniske anlæg eller ferie- og fritidsformål,

må forbru get af landbrugsjord således ikke blive større

end højst nødvendigt.

Særligt landbrugsområde

Al sammenhængende landbrugsjord i landzone, der

ikke er udlagt til andre formål som råstofindvinding,

byudviklingsområder, lokalplanlagt landzone og særlige

naturområder, er i denne plan udlagt som særligt

landbrugsområder.

Områderne, der er vist på kortbilag 3, er udpeget på

grundlag af kommunalbestyrelsens målsætning om, at

mest muligt af det nuværende dyrkede areal på 33.275

ha (ca. 57 pct. af Bornholms areal) fortsat skal være til

rådighed for landbrugsproduktion. Dette betyder, at

hovedhensynet i disse områ der er at sikre dyrkningsmuligheder,

landbrugets inve steringer i produktionsapparat

og mulighederne for en rationel landbrugsdrift.

Det betyder dog ikke, at der ikke er an dre interesser, der

skal tilgodeses, f.eks. miljø, natur, kulturhistoriske interesser

og mange mindre levesteder for dyre- og planteliv,

som ikke må forringes af landbrugsdrif ten.

Dette hensyn varetages især i forbindelse ved miljøgod-

kendelse af husdyrbrug, hvor udvidelser af husdyrproduktionen

på den enkelte landbrugsbedrift reguleres

konkret, og ved regionkommunens løbende miljøtilsyn

på de enkelte bedrifter.

Regionskommunen udarbejder også indsatsplaner

for beskyttelsen af grundvandet i områ der med særlige

drikkevandsinteresser. I disse områ der vil der kunne

indføres begrænsninger for anven delsen af gødning

m.v., hvor hensynet til drikkevandet måtte kræve det.

Naturhensyn i lov om drift af

landbrugsjorder

Lov om drift af landbrugsjorder bidrager til bevaring af

de lysåbne naturområder som heder, enge, overdrev og

moser. Ejerne har pligt til at rydde jorden for vildtvoksende

træer og buske mindst hvert femte år, så naturområderne

ikke gror til. Desuden kan regionskommunen

lave indsatsplaner til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo,

se afsnit 8.1 om naturbeskyttelse.

Miljøgodkendelser til husdyrbrug m.v.

Alle husdyrbrug, der etableres, udvides eller ændres er

omfattet af lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug.

Loven fastsætter en tilladelses- og godkendelsesordning

for alle husdyrbrug på mere end 15 dyreenheder

(DE), som gælder ved etablering, udvidelse eller

ændring af husdyrbruget.

Husdyrbrug på 15-75 dyreenheder

Husdyrbrug op til 75 DE skal alene foretage en anmeldelse

ved etablering, udvidelse eller ændring af produktionen.

Pelsdyrproduktioner er omfattet af reglerne allerede

fra 3 dyreenheder, når bruget ligger i eller mindre

end 300 meter fra de beskyttede naturområder:

Husdyrbrug på 75-250 dyreenheder

Husdyrbrug på 75-250 dyreenheder er omfattet af krav

om miljøgodkendelse ved etablering, udvidelse eller ændring

af produktionen. Miljøgodkendelsen indeholder

krav til reduktion af belastningen som standardvilkår

i overensstemmelse med vejledning. Miljøgodkendelsen

har en retsbeskyttelsesperiode på 8 år, hvor der ikke kan

stilles yderligere krav til produktionen.

Husdyrbrug større end 250 dyreenheder

Disse husdyrbrug skal opfyldes særlige krav til bl.a. omfanget

af miljøredegørelse og -vurdering. Miljøgodkendelsen

indeholder krav til reduktion af belastningen

som standardvilkår i overensstemmelse med vejledning.

Miljøgodkendelsen vil blive omfattet af en retsbeskyttelsesperiode

på 8 år, hvor der ikke kan stilles yderligere

krav til produktionen.

88


Bufferzoner Nitratklasse 1

Nitratfølsomme

indvindingsområder

Figur 6.3.3

Bufferzoner omkring beskyttede naturområder er fastlagt som beskyttelse

mod ammoniak. Ved etablering, udvidelse eller ændring

af husdyrbrug, hvor hele eller dele af stald- eller opbevaringsanlæg

er placeret inden for 0-300 meter af de beskyttede naturtyper må

ammoniakafsætningen ikke øges, og inden for 300-1000 meter af

de beskyttede naturtyper, må ammoniakafsætningen ikke overstige

fastsatte grænser.

Figur 6.3.4

Inden for områder omfattet af nitratklasse 1 må der som udgangspunkt

maksimalt tildeles 85 pct. af den husdyrgødningsmængde,

som er gældende i forhold til de generelle harmoniregler. Inden for

nitratfølsomme grundvandsområder, er der skærpede krav til nitratudvaskningen

fra rodzonen. Såfremt der er udarbejdet indsatsplan

for området vil det være retningslinjerne i den, som skal overholdes

angående nitrat.

Todelt godkendelse

Godkendelse vil bestå af to dele, dels en godkendelse af

produktionsanlægget på ejendomsniveau, dels en godkendelse

af udspredningsarealer på bedriftsniveau. Udspredningsarealer

på andre bedrifter kan indgå i godkendelsen,

hvis disse arealer ikke er omfattet af vilkår.

Godkendelse af tredjemands arealer

Tredjemandsarealer er arealer, der ejes eller drives af en

anden end husdyrbrugeren, og hvor der er indgået en

aftale om at udsprede husdyrgødning fra det tilladelseskrævende

eller godkendelsespligtige husdyrbrug.

Tredjemands arealer indgår ved vurderingen af en etablering,

udvidelse eller ændring af et husdyrbrug.

Miljøgodkendelsesordningen for mere end 75 DE

indeholder i korte træk standardvilkår om ammoniak,

nitrat, fosfor og lugt

Bedst anvendelige teknik (BAT)

Driften af husdyrbrug skal baseres på den bedst tilgængelige

teknik, hvilket indebærer, at der inden for en given

sektor skal anvendes de miljømæssige set mest effektive

og avancerede teknologi i produktionen.

Lokale afvejninger ved sagsbehandlingen

Lokale faktorer kan spille ind på afgørelsen om miljøgodkendelse

og vilkår i denne. Dette er beskrevet nærmere

i lov om miljøgodkendelse mv. til husdyrbrug og

vejledning til denne.

Ekstra vilkår i miljøgodkendelsen: Regionskommunen

kan stille individuelle konkrete vilkår til husdyrbrugets

drift og indretning, hvis husdyrbruget uden

vilkår vil medføre en overskridelse af det udmeldte beskyttelsesniveau

eller være i strid med den generelle beskyttelse

af bilag IV-arter efter habitatdirektivet samt

hensynet til naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens

regler om fredning og generel naturbeskyttelse

i § 3 samt forekomsten af sjældne fredede eller rødlistede

arter. Det skal understreges, at ekstra vilkår kun

kan stilles, hvis der er en konkret begrundelse herfor.

VVM for godkendte husdyrbrug

Før loven om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug blev

vedtaget, regulerede planlovens regler om VVM (vurdering

af virkninger på miljøet) udvidelser af husdyrbrug.

Bornholms er der udarbejdet Regionkommunenplantillæg

med tilhørende VVM-redegørelse til 7

husdyrbrug.

89


Figur 6.3.5 VVM Landbrug

300 m zone omkring VVM landbrug

90


6.4 Skovdrift

Målsætning

Driften i de kommunale skove skal være naturnær, således

at de kan fungere som gode levesteder for dyr og

planter.

I de kommunale skove skal der arbejdes aktivt med naturgenopretning,

især med henblik på at øge arealerne

med vandhuller og vådområder og enge.

Kommunen skal sikre at publikums adgang til skovene

ikke forringes.

Gennem skovtilplantning søges skovprocenten øget fra

23 pct. (ca. 13.500 ha) til 25 pct. (ca. 15.000 ha).

Retningslinjer

Kommunalbestyrelsen vil tilstræbe, at driften af regionskommunens

skove overgår til naturnær drift, og at

skovene bliver certificerede.

Der udpeges skovtilplantningsområder og områder,

hvor skovtilplantning er uønsket, se kortbilag 2.

Skovtilplantningsområder

Statslig skovtilplantning kan gennemføres i områder,

der er udpeget til skovrejsning og i neutralområder. Der

ydes størst tilskud i områder, der er udpeget som skovrejsningsområder.

Ansøgning om tilplantning skal konsekvensvurderes af

regionskommunen i forhold til beskyttede naturtyper,

stendiger, fortidsminder og internationale beskyttelsesområder.

Inden for skovplantningsområderne skal der ved planlovsadmini

strationen tages hensyn til skovtilplantningsinteressen.

Kommunalbestyrelsen vil undersøge muligheder for

bynær skovrejsning.

Råstofindvindingsområder overgår til skovtilplantningsområde,

når ressourcerne er udnyttet, såfremt områderne

ikke er bundet til anden anvendelse, eller væsentlige geologiske

interesser taler for, at gravene friholdes for træer.

Områder hvor skovtilplantning er uønsket

Områder, hvor skovplantning er uønsket, er områder,

der rummer naturværdier, landskabelige værdier, geologiske

værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke er

forenelige med skovrejsning. Inden for disse områder

kan der ikke etableres skov.

Redegørelse

Bornholm er Danmarks skovrigeste region med godt

23 pct. skov (13.390 ha), hvor gennemsnittet for Danmark

er ca. 13 pct.

De større sammenhængende skove udgør 60 pct. af

skovarealet, mens resten er småskove. Skovene er ejermæssigt

fordelt, således at ca. 50 pct. er offentligt ejet,

og ca. 50 pct. er privat ejet. De offentlige skove er hovedsagelig

større sammenhængende driftsenheder, mens

de private hovedsagelig er mindre skove under 20 ha.

Skovarealerne er for størstedelens vedkommende placeret

på de mest kuperede og højest beliggende områder

på øen med forholdsvis tyndt jordlag, hovedsagelig bestående

af morænesand, dvs. på den jord, der er mindst

egnet til landbrugsdrift. Mange steder stikker grundfjeldet

frem. Størstedelen af skovene og plantagerne er

tilplantet midt i 1800-tallet.

Hugsten på Bornholm varierer fra ca. 30.000 m 3 /år til

næsten 50.000 m 3 /år. Hugsten er afhængig af afsætningsforhold,

priser og evt. stormfald. I 2007 var hugsten

ifølge Danmarks Statistik på 35.000 m 3 , heraf løvtræ

11.000 m 3 .

Skovtilplantningsområder

Der er udpeget 6.012 ha skovtilplantningsområder. Ved

udpegning af skovtilplantningsområderne er der lagt

særlig vægt på beskyttelsen af grundvands- og drikkevandsressourcer,

fremme af de bynære friluftsinteresser

og fremme af de økologiske korridorer i landskabet.

Områderne er placeret på sandet jord i tilknytning til

eksisterende småskove for at forbedre levevilkårene for

dyr og planter, i grundvandsbeskyttelsesområder for at

forbedre grundvandskvaliteten, og i områder, hvor det

er ønskeligt at forbedre de rekreative kvaliteter.

91


Der vil i forbindelse med den løbende indsatsplanlægning

for grundvandsbeskyttelse blive foretaget en detaljeret

landskabelig vurdering af de enkelte områder,

og der kan blive behov for yderligere revision af skovtilplantningsområder.

Siden vedtagelsen af skovtilplantningsplanen i 1991, er

der rejst ca. 65 ha statsskov og ca. 100 ha privat skov.

Regionskommunen udpeger arealer til skovtilplantning,

så der kan opnås tilskud til plantningen. Den private

tilplantning søges fremmet ved statslige tilskudsordninger,

der administreres af Skov- og Naturstyrelsen.

Områder hvor skovtilplantning er uønsket

Der er udpeget 7.681 ha områder, hvor skovtilplantning

er uønsket. Der er ved udpegningen lagt vægt på at friholde

områder med ledningsnet, lufthavnen, råstofindvinding,

værdifulde lysåbne naturtyper og landskaber,

kystzone, fredninger, kirkeomgivelser, Særligt Følsomme

Landbrugsområder, hegnede løkker m.v.

der. De bynære småskove kan dog ikke plantes i områder,

hvor skovtilplantning er uønsket.

Friluftsliv

Skovene har i stigende grad status af fristed for natur og

mennesker. Skovenes naturværdier og lokalbefolkningens

og turisternes oplevelser heraf får stadig større betydning.

Regionkommunens skove vil derfor fremover

i langt højere grad blive indrettet, så de giver publikum

gode muligheder for at dyrke friluftsliv og få gode naturoplevelser.

Dette kan f.eks. ske ved:

• flere publikumsfaciliteter i skoven

• øget formidling (afmærkede stier, foldere, web-info,

naturvejledning)

• flere skovhuse til udlån.

Kommunalbestyrelsen vil bl.a. gøre tilgængeligheden

til naturområder lettere for alle ved hjælp af forbedring

og udbygning af adgangsforholdene. Se også afsnit 7.5

om rekreative områder og friluftsliv.

Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering

dispensere til skovrejsning i mindre områder, ligesom

der er en speciel retningslinje for råstofindvindingsområder.

Naturnær drift

Staten har udarbejdet en handlingsplan for naturnær

skovdrift i statsskovene. Ideen bag naturnær skovdrift

er at skabe mere variation i skoven og lade naturen gøre

en større del af arbejdet selv, f.eks. ved at:

• udnytte det naturlige frøfald

• anvende en større andel af oprindelige, danske træarter

• skabe mere vand i skovene

• lade flere træer blive stående til naturligt henfald

Det forventes, at naturnær skovdrift vil betyde skove,

der er mere robuste og stabile over for både stormfald og

klimaændringer, samtidig med at de rekreative muligheder

for publikum, den biologiske mangfoldighed og

driftsøkonomien forbedres.

Regionskommunens skove

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at regionskommunens

skove skal drives efter principperne for naturnær

skovdrift, samt at skovene skal miljøcertificeres. Regionskommunen

overvejer at plante småskove på egne

arealer nær byerne, så mulighederne for friluftsliv og rekreation

i nærmiljøet øges. De konkrete arealer hertil er

ikke udpeget, men nærmere placering vil blive fastlagt i

forbindelse med planlægningen af de enkelte byområ-

92


6.5 Råstofindvinding

I 2007 overgik råstofkortlægning og -planlægning på

landjorden til regionsrådene, dog er det på Bornholm

kommunalbestyrelsen, der har dette ansvar.

Råstofplan for Bornholm 2008-2020 er en overordnet

sektorplan, som kommunalbestyrelsen godkendte i

juni 2008.

For at få sammenhæng i afvejning af arealudlæg i kommuneplanen

redegøres i dette afsnit for råstofplanens

mål og retningslinjer, og arealudlæg medtages på kortbilag

som orientering.

Formål med Råstofplan 2008-2020

Råstofplanen skal, ud over at fastlægge de over ord nede

retningslinjer for indvinding af og for syning med råstoffer

på Bornholm, specielt sikre:

• At råstofinteresseom råder ikke anvendes til formål,

der vil kunne forhindre eller be sværliggøre senere råstofindvinding.

• At råstofindvinding altovervejende finder sted inden

for de udlagte råstofindvindingsområder.

• At råstofgrave efter endt gravning efterbe hand les i

overensstemmelse med en forud gående efterbehandlingsplan,

og at efterbe handlingen sker under hensyn

til natur, landskab og miljø

Redegørelse for Råstofplan for Bornholm 2008-2020

Målsætning i Råstofplan 2008-2020

Udnyttelsen af råstoffer på landjorden skal ske ef ter en

samlet interesseafvejning og vurde ring af de samfundsmæssige

hensyn.

Råstofressourcerne i råstofindvindingsområ derne og råstofinteresseområderne

skal beskyttes i forhold til andre

arealinteresser.

Råstofferne skal anvendes i forhold til deres kvalitet,

med højest mulig forædlingsgrad, og ved at der økonomiseres

med ressour cerne.

Genbrugsmaterialer skal udnyttes i størst muligt omfang

frem for nye råstoffer.

I råstofindvindingstilladelser skal andre areal- og miljøinteresser

tilgodeses ved særlige krav til indvin dingsmåde

og efterbehandling.

Retningslinjer i Råstofplan 2008-2020

Råstofinteresseområder udlægges som vist på modstående

side og kortbilag 2 med henblik på sikring af

væsentlige råstof ressourcer til fremtidig indvinding.

Byudvikling eller anden arealbindende disposition

kan nor malt kun ske i interesseområderne, såfremt råstofressourcer

udnyttes i videst muligt omfang først.

Der er her ingen ændringer i arealudlæg i for hold til Regionkommuneplan

2005, bortset fra at mindre dele er

overgået til råstofindvindingsområde.

Råstofindvindingsområder udlægges som vist på

modstående side og kortbilag 2 til råstofindvinding

samt til oplagring og oparbejdningsanlæg i tilknytning

til indvindin gen.

Inden for råstofindvindingsområderne må der ikke udlægges

arealer til byudvikling, etableres ny bebyggelse

(bortset fra erhvervsmæssigt nødvendig jordbrugsbebyggelse),

anlægges nye veje eller andre tekniske anlæg

eller på anden måde disponeres sådan, at råstofindvinding

udeluk kes.

Råstofindvinding inden for indvindingsområderne

kræver tilladelse efter råstofloven.

Råstofindvinding kan undtagelsesvis tillades uden for

råstofindvindingsområder, når indvindingen kun beslaglægger

beskedne arealer og samfundsmæssige interesser

taler for det, f.eks. i situationer hvor der er tale

om særligt værdifulde råstoffer; det forudsættes at væsentlige

hensyn til andre beskyttelsesinteresser ikke taler

imod.

Indvindingsvilkår

Ved større indvindinger vil der blive stillet krav om, at

råstofindvinder skal udarbejde en særlig plan for indvindingens

til rettelæggelse, og for hvordan indvindingsområdet

skal efterbehandles. Planen godkendes af kommunalbestyrelsen.

Ved mindre indvindin ger indbygges

sådanne planer i selve indvindingstilla delsen.

93


Ved indvinding i områder med særlige drikke vandsinteresser,

samt i vandindvindingsoplande til vandværker

uden for disse, vil kommunalbe styrelsen lægge

afgørende vægt på, at grundvandsinteresser og drikkevandsinteresser

ikke bliver truet. Der vil derfor ved nye

tilladelser kunne blive stillet vilkår, der begrænser gravedybde

i forhold til grundvandsspejlet; normalt gives tilladelse

til indvinding indtil 5 m under grund vandsspejl,

men her kan hensynet til grundvandsmagasinernes sårbarhed

medføre indskrænkninger.

Tilsvarende kan stilles krav om at grundvandsspejlet

ikke må sænkes i for hold til det naturlige grundvandsspejl.

For hold omkring årstidsvariationer af grundvandsspejlet

og den afsænkning, selve rå stofgravningen

vil afstedkomme, vil blive vurderet konkret i de enkelte

tilfælde.

En tilladelse til indvinding af råstoffer kan ænd res eller

trækkes tilbage, hvis råstofindvindingen skulle vise sig

at have negativ virkning på grundvandskvaliteten.

Resume af redegørelse Råstofplan

for Bornholm 2008-2020

Råstofindvindingsområder

Regionskommunen vil i første del af planperioden

(2008-2012) arbejde på at få revideret udpeg ningen af

råstofindvindingsområder. Dette vil f.eks. ske på baggrund

af en detailkortlægning af udvalgte områder,

bl.a. for et område til indvinding af sandsten.

Råstofkvaliteter

Der indvindes granit af forskellig kvalitet, der anvendes

til formål som:

• bygnings sten, brosten, gravsten, fliser mm

• fyldsten til anlægs projekter, og

• granit til ned knusning til højkvalitetsprodukter som

tilslags materiale til asfalt og beton.

Kvaliteten af de færdigbrudte materialer afhænger af

brydningsmåden, og det tilstræbes så vidt muligt at anvende

så stor en andel af det brudte materiale som muligt.

Der indvindes sand og grus i forskellige kvaliteter.

Kvartssandsaflejringer på land ud gør væsentlige grundvands

magasiner med til knyttede vandindvindingsinteresser,

hvorfor det er vanskeligt at udnytte denne ressource.

Størstedelen af sand- og grusindvindingen på/ved Bornholm

sker i dag på søterritoriet på Rønne Banke. Staten

er råstofmyndighed på havområdet.

Der indvindes mindre mængder sandsten, der anvendes

til produktion af knækfliser og haveinventar og til

nedknust materiale til brug i f.eks. indkørsler og havegange.

Der er for tiden ikke mulighed for at indvinde Nexøsandsten

af en kvalitet, der er egnet til bygningssten.

Regionskommunen har bedt Geologisk Museum ved

Københavns Univer sitet om at udarbejde et notat om

mulighederne for at finde den egnede kvalitet.

Der indvindes p.t. ikke ler og kun skifer i mindre

mængder.

Råstofforbrug

På land er granitindvindingen uden sammenlig ning

den største med omkring 190.000 m 3 pr år. Indvindingen

af sand, grus og sten på land lig ger i mængde

på omkring 50.000 m 3 i de sidste par år. Fra Østersøen

omkring Bornholm ligger ind vindingen af sand/grus

på omkring 300.000 m 3 pr år.

Der indvindes i alt ca. 540.000 m 3 råstof pr. år på og

ved Bornholm, svarende til en årlig indvin ding på 12,5

m 3 /indbygger. På landsplan regnes der med et forbrug

på ca. 6 m 3 pr. indbygger. Der er således en overproduktion

på Bornholm på ca. 100 pct., og disse råstoffer

sæl ges til aftagere i landets andre regioner, især råstoffer

til asfalt og betonproduk tion.

Råstofbehov

Udviklingen i råstofproduktionen på Bornholm har i

de sidste 20 år været præget af, at indvin dingen af granit

er faldet fra et maksimum på ca. 1 mio. m 3 /år i perioden

1990-1996 til en no genlunde konstant indvinding

på 190.000 m 3 /år de sidste 10 år. Indvindingen af sand,

grus, sten og sandsten er steget en smule De ad spurgte

aktører har ikke forventning om, at den nuværende produktion

vil ændre sig markant.

Den store produktion af granit skyldes de store broforbindelser,

der har aftaget vandbygningssten. Der kan

opstå et be hov for en stor produktion af vandbygningssten,

hvis Fehmernforbindelsen vælger at aftage sten fra

Bornholm. Det er usikkert, om de nu værende aktive

brud har kapacitet til at opfylde dette behov.

94


Sand, grus og sten afsættes typisk internt på øen til bygge-

og anlægsbranchen. Der afsættes om kring 50.000

m 3 /år. Afsætningen er bl.a. afhæn gig af aktiviteten i

bygge- og anlægssektoren.

Produktionen af sand, grus og sten har været stigende,

svarende til udviklingen i bygge- og anlægsbran chen.

At dømme ud fra opgørelsen af råstofre server skulle der

være råstoffer nok til hele planperioden.

Råstofreserver

Nedenstående tabel viser en opgørelse af de skønnede

behov for råstoffer samt den skøn nede ressource i de

udlagte råstofindvindings områder.

Anmeldte rettigheder

I den første råstoflov fra 1972 blev det bestemt, at fortsættelse

af eksisterende indvinding ikke skulle have særlig

tilladelse, hvis de blev an meldt til og godkendt af

amtsrådet. Senere lovændringer har fastlagt, at de anmeldte

rettigheder for grus, sand og sten udløb 1. juli

1988, og for ler kao lin, granit, sandsten mm. udløb 1.

juli 2003. For de sidstnævnte råstoffer har der været

mulighed for at søge om 25 års forlængelse. Ti anmeldte

rettigheder er i denne anledning blevet forlæn get til

1. juli 2028. Indvinding inden for disse arealer vil dog

kræve sædvanlig tilladelse efter råstofloven.

Selv om der er råstoffer nok inden for de næste to planperioder,

kan der være problemer med særlige kvaliteter.

Råstofkortlægningen vil kunne danne grundlag for en

nærmere vurde ring af disse råstoffer:

• Nexø sandsten af bygningsegnet kvalitet,

• Stabilgrus i rette sortering,

• Kulfrit kvartssand til betonstøb ning, og

• Årsdalegrus.

Råstoffer

på land

(2006)

Skønnet

behov

(m 3 /år)

Behov i to

planperioder

(24 år) (m 3 )

Skønnet

ressource.

(m 3 )

Granit 200.000 4.800.000 28,5 mio.

Grus 50.000 1.200.000 6,2 mio.

Sand 50 1.200 2 mio.

Sandsten 2.500 60.000 305.000

Fig. 6.5.1 Råstofmængder.

Forventet netto-flow af råstoffer

Fra Rønne Havn, der er den dominerende industrihavn

på Bornholm, eksporteres der p.t. årligt omkring

350.000 tons sten, sand og grus.

Der importeres årligt ca. 5.000 tons råstoffer. Der er således

en stor netto-eksport af råstoffer fra øen, svarende

råstof produktion pr. indbygger, der er ca. 100 pct. større

end landsgennemsnittet. Det må forventes, at eksporten

af råstoffer fra øen vil stige i de kommende år.

VVM

Alle nye råstofindvindingstilladelser og fornyel ser skal

principvurderes/screenes efter regler om VVM (vurdering

af virkninger på miljøet). Ved visse større eller længerevarende

tilladelser kræves en egentlig VVM konsekvensvurdering,

og eventuelt et plantillæg og/eller en

VVM-tilladelse, med særlige vilkår eller be grænsninger

for råstofindvindingen.

95


Råstofindvindingsområde

Interesseområde for råstofindvinding

96


7.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Målsætning

Kommunalbestyrelsen vil støtte en udvikling af overnatningssektoren,

hvor kvalitet og bæredygtighed styrkes,

bl.a. ved at udviklingen sker under hensyntagen til

de natur- og kulturkvaliteter, som Bornholms turisme

bygger på.

Målet er at:

• udnytte kapacitet og rummelighed i de eksisterende

overnatningsenheder bedst muligt,

• bibeholde en bred vifte af overnatningstilbud til turister,

bl.a. gennem at opretholde hotelpligt i byerne og

give mulighed for at opføre ny hoteller,

• fremme en modernisering, udbygning og fornyelse

af den eksisterende kapacitet med fokus på arkitektur,

miljø, energi samt tilgængelighed

• sikre arealer til udbygning af ny ferie- og fritidsanlæg

i kystnærhedszonen ved at opretholde de gældende

arealreservationer.

Retningslinjer

Områder for ferie- og fritidsanlæg

Der er udlagt fem områder til ferie- og fritidsanlæg som

vist på fig. 7.1.2. I disse områder kan der efter lokalplanlægning

opføres hoteller inden for den i nedenstående

skema angivne maksimale kapacitet.

Areal

Ca. maks.

Område

ha

sengepladser

Muleby/Tofte 3,2 250

Vang 1,2 200*

Nexø 5,1 350

Rønne 6,3 300

Østerlars 7,4 350*

I alt ca. 23,2 1.450

Fig 7.1.1. Areal og maksimal kapacitet i ferie- og fritidsområder.

*) inklusive byzone eller lokalplanlagt område.

Byzone

Etablering af nye hoteller, udvidelse eller ændret anvendelse

af eksisterende hoteller m.m. kan tillades i overensstemmelse

med gældende planlægning (lokalplaner

eller kommuneplanrammer).

Sommerhusområder

Etablering af nye hoteller, udvidelse eller ændret anvendelse

af eksisterende hoteller m.m. kan tillades i over-

ensstemmelse med gældende planlægning (lokalplaner

eller kommuneplanrammer).

Hoteller tillades normalt udstykket i individuelle ferieboliger,

når det ikke er i strid med en gældende lokalplan.

Landzone

Ud over interesseområder for ferie- og fritidsanlæg udlægges

der ikke nye arealer til hotelformål inden for 3

km kystnærhedszonen.

Planlægning for nye ferie- og fritidsformål inden for

kystzonen kan derudover kun tillades i overensstemmelse

med planlovens bestemmelser om at ferie- og

fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende

turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

(§ 5b, 4). Se desuden afsnit 8.3 Kystzone.

Udlæg af nye arealer til hotelformål uden for kystnærhedszonen

kan gennemføres, under forudsætning af en

planlægningsmæssig begrundelse.

Etablering af nye hoteller, bed & breakfast o. lign. i ledige

bygninger, samt mindre udvidelser af eksisterende

hoteller i landzone kan evt. tillades efter en konkret

vurdering (jf. afsnit 4.4, vedr. landzoneadministration).

97


Figur 7.1.2 Områder for ferie- fritidsanlæg

Middelaldercentret

Muleby

Vang

Nexø

Rønne

98


Redegørelse

Ifølge Danmarks Statistik havde Bornholm 33 hoteller

og feriecentre (med mindst 40 sengepladser) i 2008 mod

51 i 1995. De fleste har en beliggenhed blot få hundrede

meter fra kysten. Tilsammen udbyder de 1.056 sengepladser

mod 2.130 i 1995.

Tilbagegangen skyldes hovedsagelig, at det i en periode

præget af stigende efterspørgsel på privatejede ferieboliger

tæt ved kysten, har været økonomisk attraktivt at

ombygge og udstykke egentlige hoteller til private hotellejligheder,

der forsat drives efter bestemmelserne i

lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv.

Øens syv vandrerhjem ligger alle inden for kystnærhedszonen

og har en samlet kapacitet på ca. 870 sengepladser.

En hensigtsmæssig spredning gør, at de samlet

set udgør en attraktiv overnatningsform for bl.a. vandrere

og cyklister, der ønsker at opleve hele eller dele af

den bornholmske kyststrækning.

Hoteludlæg ved Middelaldercentret:

Ved middelaldercentret nær Østerlars udlægges et nyt

hotelområde med sengekapacitet på op til 350. Middelaldercentret

er i dag etableret inden for rammerne af en

gældende lokalplan.

Middelaldercentret udgør i dag en af de mest besøgte

turistattraktioner på Bornholm, og der er derved opstået

behov for en udvidelse af centret, og de anlæg det

omfatter, herunder mulighed for overnatning så centret

kan tilbyde kursusophold og overnatningsmulighed for

de mange der efterhånden medvirker i centrets aktiviteter.

Området ved Middelaldercentret ligger uden for kystzonen,

men der skal i realiseringen af et evt. hotelprojekt

tages særligt hensyn til områdets landskabelige

og kulturhistoriske interesser, herunder især Østerlars

Rundkirke.

Definitioner:

Hotel:

Et hotel, herunder pensionat, kro, bed & breakfast

m.fl., er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager

overnattende gæster, og som har mulighed for servering

(minimum morgenmadsservering). Den, der

driver erhvervet, skal have et næringsbrev (jf. lov om restaurations-

og hotelvirksomhed mv.)

Erhvervsmæssig drift kræves ikke ved:

• Overnatningssteder indrettet i tidligere landbrugsbygninger

med op til 10 enheder

• Overnatningssteder med maks. 3 værelser med tilsammen

højst 8 sengepladser

Hotellejligheder/ejerform

En hotellejlighed er en del af et hotelkompleks, der er

omfattet af bestemmelserne i lov om restaurations- og

hotelvirksomhed mv. Der findes ikke hjemmel til at forhindre,

at hoteller udstykkes i ejerlejligheder, forudsat

de fortsat drives som hoteller.

Ferielejligheder

Ferielejligheder i sommerhusområder kan benyttes på

samme vilkår som sommerhuse.

Feriecenter

Et feriecenter er en koncentreret ferieboligbebyggelse

med tilhørende fællesfaciliteter opført på en samlet parcel.

Bebyggelsen består typisk af rækkehuse eller lejligheder,

og udlejning sker normalt på ugebasis. De enkelte

enheder har ofte eget køkken, badeværelse og terrasse.

Udlejning i perioder på mere end 5 døgn reguleres efter

reglerne i lov om sommerhuse og campering, mens kortere

ophold følger bestemmelserne for hoteldrift.

Vandrerhjem

Et vandrerhjem er et erhvervsmæssigt drevet overnatningssted,

der tilbyder overnatning på værelser eller sovesale.

Der er mulighed for selvhushold og aktiviteter,

men begrænsninger i forhold til bl.a. konferencer og restaurationsdrift.

Landbrugsejendomme

Der kan jf. planloven, gives tilladelse til op til 10 ferielejligheder

eller -værelser i overflødiggjorte driftsbygninger,

herunder også stuehuse uden krav om bopælspligt,

på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom.

Det er en forudsætning, at der er indhentet

en (personlig) udlejningstilladelse efter sommerhusloven

fra Naturstyrelsen, og det er en betingelse, at ferielejlighederne

eller -værelserne ikke anvendes som helårsbolig.

99


7.2 Sommerhuse og fritidshuse

Målsætning

Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til

sommerhusformål, og kapacitet og rummelighed skal

sikres udnyttet bedst muligt.

Der skal sikres mulighed for nybyggeri af sommerhuse i

eksisterende sommerhusområder og i evt. nye sommerhusområder,

under hensyn til områdernes naturmæssige

og kulturhistoriske værdier.

Retningslinjer

Udlæg af sommerhusområder er vist på kortbilag 1 og i

kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

Sommerhusområder skal fastholdes til sommerhusanvendelse.

Større sammenhængende og ubebyggede dele

af sommerhusområder kan overgå til andre ferie- og fritidsformål

som feriehotel eller feriecentre under forudsætning

af, at dette sker gennem en samlet planlægning

for det enkelte område.

Inden for 3 km kystnærhedszonen kan der ifølge planloven

ikke udlægges nye sommerhusområder.

Foranlediget af muligheden for udlæg af sommerhusgrunde

ved landsplandirektiv, har regionskommunen i

2008 ansøgt om 7 nye områder, med en samlet kapaci-

tet på op til 132 sommerhuse. Hvis udlæg af nye sommerhusområder

på den måde muliggøres, skal dette følges

op med lokalplaner for det enkelte område.

Der er udlagt sommerhusaftaleområder i planens rammedel.

Ved lokalplanlægning af aftaleområderne søges

bestemmelser moderniseret, og områdernes status ændret

til sommerhusområder.

Fritidshusstatus for boliger i landzone og indretning af

ferieboliger i nedlagte landbrugsejendomme – se afsnit

4.4 vedr. landzoneadministration.

Fritidshusstatus for boliger uden for sommerhusområder

– se afsnit 4.1 om boliger.

Redegørelse

Sommerhusområder

På Bornholm var der i 2008 ca. 4.200 sommerhuse,

hvoraf ca. 2.500 ligger i sommerhusområder (inkl. aftaleområder).

Næsten alle sommerhusområder ligger

tæt ved den bornholmske kyst, inden for en afstand af

maksimalt 1 km fra vandlinjen.

I alt er der 748 ha sommerhusområde, hvoraf hovedparten,

ca. 500 ha, ligger på Sydbornholm fra Sømarken til

Balka. De resterende områder ligger hovedsagelig ved

Tejn, Sandvig, Vang, Hasle, Listed og Bølshavn. Hovedparten

af områderne er udlagt før 1980.

Sommerhusområderne på Sydbornholm er placeret med

direkte adgang til nogle af Danmarks bedste badestrande

i et gammelt sandflugtområde med plantagekarakter,

uden direkte nærhed til byer. De store områder blev

planlagt i 1960erne, og udlagt med fredningsdeklarationer,

under stort hensyn til områdets landskabsværdier.

1965-90 blev områderne bebygget med ca. 1.700 nye

sommerhuse.

Der er i perioden 2005-2009 opført ca. 150 nye sommerhuse.

Sommerhusområderne på Nord- og Østbornholm er i

højere grad knyttet til byerne, hvor turismen startede

allerede i 1800-tallet med byggeri af hoteller, pensionater

og ferieboliger. Områderne ved Rønne og Boderne

er tilsvarende ældre områder knyttet til disse byer.

Sommerhusene i sommerhusområderne fra Sømarken

til Dueodde og ved Vang og Arnager er hovedsagelig

opført efter 1965, mens de øvrige sommerhusområder

har overvægt af sommerhuse fra før 1965.

Rummelighed

Inden for de 748 ha sommerhusområde er ca. 52 ha

(svarende til ca. 243 grunde) registeret som ubebygget.

De ubebyggede grunde, svarende til ca. 6 % af sommerhusarealerne,

består dels af spredte enkeltparceller, dels

af 11 samlede, endnu uudstykkede arealer.

100


På arealerne ved Madsebakke i Allinge har Danmarks

Naturfredninforening rejst fredningssag omhandlende

områdets broncealderlandskab, dette omfatter bl.a. et

ubebygget sommerhusområde. Sommerhusområdet er

i denne plans rammer ændret til rekreativt område, da

fredningen forventes gennemført. Såfremt fredningssagen

ikke gennemføres fastholdes sommerhusområdet

med rammebestemmelser svarende til områdets mulige

udnyttelse.

Offentlighedens adgang

Offentligheden har ret til at benytte strande og klippekyster

på hele Bornholm. Der er de fleste steder anlagt

offentlige adgangsveje til kysten og parkeringspladser

gennem de rekreative arealer, der afgrænser sommerhusområderne.

Der er anlagt offentlig kyststi langs hele

kysten, og desuden cykelstinet på hele øen. Der er offentlig

adgang ad de fleste veje og stier i sommerhusområderne.

Sommerhusaftaleområde

34 ha af de ovenfor nævnte sommerhusområder er sommerhusaftaleområder

spredt på 9 lokaliteter. I de fleste

tilfælde er områderne udlagt ved fredningskendelser,

men de ligger fortsat i landzone. Kommunalbestyrelsen

ønsker at ændre disse områders status til „formelle“

sommerhusområder, ved udarbejdelse af lokalplaner.

Fritidshuse uden for sommerhusområde

Der er en del fritidshuse uden for sommerhusområderne.

Disse ligger spredt på landet og langs kysterne samt i

de nordlige kystbyer fra Vang til Svaneke. I byområderne

gives der ikke længere tilladelse til at nedlægge helårsboliger

til fritidsboligformål.

Uden for byområderne er det muligt at nedlægge helårsboliger

og benytte ejendommen uden helårsbopælspligt

(se afsnit 4.1 boliger).

I et forsøg på at aflaste kystnærhedszonen indkaldte

kommunalbestyrelsen i 2007 ideer og forslag til udlæg

af nye sommerhusområder uden for denne zone.

Kommunalbestyrelse besluttede med baggrund i idéfasen

bl.a., at der kan iværksættes udarbejdelse af et lokalplanforslag

for et sommerhusområde på den tidligere

savværksgrund i Ekkodalen.

Landsplandirektiv om nye

sommerhusområder i kystzonen

Folketinget besluttede i 2007, at udvalgte udkantskommuner

ekstraordinært, efter ansøgning og efter fastsatte

kriterier, evt. kan få tilladelse til udlæg af nye sommerhusområder

i kystnærhedszonen. Bornholm er i den

forbindelse lovet mulighed for mindst 100 nye sommerhusgrunde

i kystzonen.

Kommunalbestyrelsen har konkret ansøgt om udlæg

af 7 nye sommerhusområder til op til 132 sommerhusgrunde

i kystnærhedszonen.

Områderne er valgt under hensyn til eksisterende sommerhusområder,

afgrænsning i forhold til det omgivende

miljø, erhverv og landskab, mulighed for etablering

af grønne natur- og friarealer samt stiforbindelser til

omkringliggende naturområder – og under hensyn til

lokale grundejerinteresser.

I ansøgningen til landsplandirektiv for nye sommerhusområder

er der nærmere redegjort for udvidelsesbehovet

og den forventede lokaløkonomiske effekt heraf.

Miljøministeriet udstedte i oktober 2010 landsplandirektiv

for de ansøgte områder. Områderne er medtaget

på kortbilag 1 under sommerhusområder.

Behov for sommerhuse

Sommerhuse på Bornholm anvendes dels til privat ferieophold

dels til udlejning. Der er jævnt hen efterspørgsel

efter individuelle sommerhusgrunde på Bornholm, og

kommunalbestyrelsen skønner, at øen natur- og miljømæssigt

godt kan bære den mindre kapacitetsudvidelse

af sommerhusgrunde, der er ansøgt om, og at denne

vil have en positiv effekt på erhvervslivet. Kommunalbestyrelsen

har valgt at sprede den ansøgte udvidelse

på mindre lokaliteter for at undgå for stor dominans af

sommerhuse ved de små byer.

101


7.3 Campingpladser

Målsætning

Kommunalbestyrelsen ønsker at medvirke til, at kapaciteten

på de eksisterende campingpladser kan ud-

nyttes bedst muligt, og at standarden løbende kan højnes.

Retningslinjer

Alle campingpladser er udlagt i planens rammedel.

Som supplement til de eksisterende campingpladser kan

udlægges én campingplads nær sydkysten på strækningen

mellem Arnager og Dueodde i tilknytning til eksisterende

ferie- og fritidsbebyggelse.

Derudover kan udlæg af ny arealer til camping kun ske

som erstatning for nedlagt campingkapacitet. Dog er

der i rammedelen givet mulighed for at udvide Aakirkeby

camping med 0,8 ha.

Ny arealer skal lokaliseres i tilknytning til de regionale

cykel- eller vandreruter og under hensyntagen til jordbrugs-

og fredningsinteresser foruden almene rekreative

interesser.

Generelt kan 20 % af campingenhederne (*se redegørelse)

erstattes af campinghytter og udlejning af campingvogne

og telte på de campingpladser, hvor der ikke

er fredninger, der hindrer dette. Derudover er der på

Hasle Camping og på Aakirkeby Camping mulighed

for at opnå tilladelse til op til 30 % af campingenhederne

kan erstattes af hytter og/eller udlejning af telte

og campingvogne, hvis det kan ske under hensyntagen

til almene natur- og landskabsinteresser. Udvidelse af

plads og hytteprocent på Aakirkeby Camping er omfattet

af lokalplanpligt, og såvel placering som opførelse af

hytter på begge pladser skal godkendes.

Afgrænsning og hegning af campingarealer skal udføres

på måde, så oplevelsen af det omkringliggende landskab

er bedst mulig.

Vintercamping og vinteropbevaring af campingvogne

må kun finde sted på begrænsede arealer og efter nærmere

aftale. Ved udpegning af arealer lægges vægt på, at

der er mulighed for at placere campingenhederne, så de

syner mindst muligt primært set fra offentligt tilgængelige

arealer.

Redegørelse

Campingpladser

Retningslinjerne omfatter arealer, der udlejes erhvervsmæssigt

eller for en længere periode end 6 uger om året

til ophold i campingenheder (telte, campingvogne, hytter

m.fl.).




Campingpladser

Bestemmelserne for camping omfatter derfor ikke:

• arealer der kun benyttes af spejdere eller anden organisation,

• mindre arealer, der kun benyttes til primitiv overnatning

i telt,

• arealer, der benyttes til maks. to campingenheder i

tilknytning til beboelse,

• arealer, der alene benyttes til campering i forbindelse

med dyrskuer, festivals, cirkus, sports- eller kulturarrangementer.










Pr. august 2009 er registreret i alt 18 campingpladser

med tilsammen 2.530 godkendte enheder.



Figur 7.3.1 Campingpladser

102


Campingpladser

Godkendt

pr. august 2009

Campingårbog 2009

Udlejning af

Enheder Hytter Værelser Vogne Telte

Aakirkeby Camping 75 9 x x

Bådsted Camping 47 0 x

Bornholms Familiecamping Dueodde 150 0 x x

Dueodde Vandrehjem og Camping 120 0 x x

Balka Strand Familiecamping 140 15 x

Galløkken Camping 125 19 x x

Hasle Familiecamping 165 18 x x

Hullehavn Camping 100 * x x

Lyngholt Camping 198 30 x

Svaneke Familiecamping 50 8 x

Møllers Dueodde Camping 200 30

Nexø Familiecamping 200 19 x

Rønne Nordskov Camping 190 27 x

Sandkaas Familiecamping 145 24 x x

Sandvig Familiecamping 240 30 x x

Sannes Familiecamping 80 18 x x

Sletten Camping & vandrerhjem 115 * x x x

Strandlunden Familie-og Naturcampingplads 190 6 x

Figur 7.3.2 *) Omfattet af fredning, hvor hytter ikke kan opføres.

Campingkapacitet

Målet er primært, at der inden for den eksisterende

campingkapacitet gives mulighed for udvikling så denne

kan udnyttes bedst muligt.

Det samlede udbud af campingpladser skønnes med

fordel at kunne udvides med én ny plads nær den sydlige

kyst i tilknytning til cykel- og vandreruter, da der her

er forholdsvis langt mellem campingenhederne. Ifølge

lovgivningen skal en ny enhed, hvis den ligger inden for

kystnærhedszonen placeres i tilknytning til eksisterende

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse.

Ved konkret placering af ny campingplads, skal dette

kunne begrundes i henhold til beskyttelses bestemmelser

for 3 km kystnærhedszone.

Landskabelig indpasning

En indpasning af campingpladserne i det omkringliggende

landskab skal bl.a. ske gemmen krav til kvaliteten

af hegning og en præcisering af arealer til servicebygninger,

vintercamping og vinteropbevaring.

Krav til vintercamping og vinteropbevaring skal bl.a.

sikre, at en campingplads ikke udvikler sig i retning af

sommerhus- eller kolonihaveområde. Jf. cirkulære om

campingpladser er der forbud mod opstilling af permanente

og store campingvogne på campingplaser.

Hytter og campingvogne

Hytter og campingvogne sidestilles med sommerhuse, i

det omfang de udlejes efter sommerhusloven.

Femten procent af det tilladte antal campingenheder

kan erstattes af hytter (eller af campingvogne og telte,

der i størrelse og udstyr minder om hytter) på de campingpladser,

som ikke er omfattet af fredningsbestemmelser,

der udelukker dette.

Derudover er der mulighed for, på baggrund af konkrete

vurderinger, at få tilladelse til et større antal hytter

mm, (maksimalt 30 %) på de nævnte pladser i Hasle og

Aakirkeby. Der skal foretages en konkret vurdering af,

hvorvidt hytterne kan indpasses hensigtsmæssig i forhold

til den samlede indretning og udnyttelse af campingarealet.

Nyt campingsreglement

Der er i juli 2010 vedtaget nyt campingreglement der

ændrer den maksimale størrelse på campinghytter fra

25 m² til 35 m² (30 m 2 inden for strandbeskyttelseslinjen),

med max. 60 hytter pr. plads og den generelle

grænse for hytter mm fra 15% til 20%. Tilladelse til

etablering af hytter administreret via planloven og campingreglementet.

Lejrpladser, shelters mm

Se afsnit 7,5 om rekreative områder.

103


7.4 Kultur- og fritidsanlæg

Målsætning

Fastboende og turister skal sikres gode fritidsfaciliteter,

for at gøre det attraktivt at bo og holde ferie på Bornholm.

Fritidsaktiviteter og fritidsanlæg, der baseres på de kvaliteter

og den tiltrækningskraft, som Bornholm har i

kraft af sit særlige natur- og kulturmiljø skal fremmes.

Kvalitetsturisme skal fremmes frem for masseturisme,

og målet er at øge beskæftigelsen og værditilvæksten i

turismen, samtidig med at naturen ikke nedslides eller

ødelægges.

Udvikling og bevaring af oplevelsessteder og kulturelle

arrangementer og aktiviteter skal sikres ikke blot fysisk,

men også gennem kommunalbestyrelsens kulturpolitik,

se afsnit 3.8 og 3.9 om kultur henholdsvis idræt og fritid.

Retningslinjer

Der udlægges arealer til nye og udvidelse af eksisterende

anlæg til kultur- og fritidsformål, som vist på kort over

interesseområder for byudvikling og ferie- og fritidsanlæg,

side 91.

Der udlægges i øvrigt ikke særlige områder til større

kultur- og fritidsanlæg, fordi placeringen vil afhænge af

de forskellige anlægs særlige behov.

Eksisterende kultur- og fritidsanlæg kan tilla des moderni

seret og udvidet i begrænset om fang efter ansøgning.

Anlæg af nye større anlæg eller støjende anlæg som f.eks.

skydebaner og crossbaner forud sætter godken delse efter

miljøbeskyttelsesloven og eventuelt VVM-tillæg.

Der gælder særlige regler for udlæg til ferie- og fritidsanlæg

i 3 km kystnærhedszonen, se afsnit 7.1 om hoteller

og feriecentre og afsnit 8.3 om kystzone.

Se også afsnit 7.5 om rekreative områder og friluftsliv.

Redegørelse

I regionkommuneplanen blev der redegjort for at kommunen,

som opfølgning på en samlet turistpolitik for

Bornholm, vil vurdere behovet for udlæg af arealer til

f.eks. golf, sejlsport, ridning, cykling, „natursport“, badning,

aktivitets- og besøgscentre, ferieparker, museer og

udstillinger, idrætsarrangementer.

Bornholms Vækstforum har i 2006 udarbejdet en turismestrategi

for Bornholm, og vækstforum har i 2009

indstillet en række projekter til støtte, herunder Konferencecenter,

Bornholms Middelalderunivers og Rønne

Elværk.

Turismestrategien er efterfølgende vedtaget af kommunalbestyrelsen

som Bornholms overordnede turismepolitik.

Der er som opfølgning på denne strategi foretaget en

vurdering af fremtidige arealudlæg, bl.a. udvidelse af

Middelaldercenteret (se desuden afsnit 7.1 om hoteller,

feriecentre og vandrerhjem)

Bornholm er præget af en sæsonbetonet turisme i nogle

få måneder om året. Det vurderes, at en sæsonforlængelse

og en ændring i rejsemønsteret med flere og

kortere rejser og de nye transportmuligheder vil få en

afgørende indflydelse på den fremtidige turismeudvikling.

Det forventes herudover, at turisterne fremover vil

være mere kvalitetsbevidste i deres krav til ferieopholdssted.

Kvalitet er vigtigere end kvantitet, og velfunderede og

velfungerende ferie- og fritidsanlæg er med til at fastholde

turister og gavne den lokale økonomi.

Kombination af faciliteter til fastboende og turister kan

have den kvalitet, at det skaber flere muligheder for begge

parter.

Gennem arealplanlægningen er det hen sigten, på den

ene side at støtte tu risterhvervets mulighed for økonomisk

vækst, og på den anden side at sikre, at nye turistvirksomheders

placering er i overensstemmelse med de

øvrige interes seområder.

104


7.5 Rekreative områder og friluftsliv

Målsætning

Det er kommunalbestyrelsens mål, at natur- og kulturværdier

i det åbne land danner ramme om friluftsliv og

et bredt spekter af aktiviteter, der kan medvirke til trivsel,

sundhed og livskvalitet. Dette skal sikres ved at fastholde

og forbedre adgang til:

• natur- og kulturområder,

• bynære rekreative områder,

• friluftsliv, sportsaktiviteter og en sund livsstil,

• læring i det fri,

• ruter og faciliteter for flest muligt og

• information om natur og rekreative muligheder.

Retningslinjer

Der skal tilstræbes en flersidig anvendelse af rekreative

områder. Aktiviteter, der kræver særlige forhold, eller som

er vanskellige at samordne med andre aktiviteter, skal lokaliseres

på egnede og nærmere afgrænsede arealer.

Udvikling af områder, informationer og oplevelser, skal

ske med sigte på at tilgodese både lokalbefolkningen og

besøgende.

Der fokuseres på tre større regionale indsatsområder

ved Hammeren, Almindingen og Dueodde, hvis potentialer

mht. udbygning af faciliteter og tilbud har særlig

bevågenhed i relation til at styrke Bornholms tiltrækningskraft.

Tilgængelighed

Hel eller delvis adgang for alle, herunder bl.a. for handicappede,

ældre og yngre borgere, skal i videst muligt

omfang indgå i planlægningen af nye tiltag, således at

der sikres et kvalificeret udbud af rekreative muligheder

for udsatte grupper.

Der skal sikres mulighed for adgang til natur eller rekreative

områder fra alle byer og sommerhusområder.

Tålegrænse

Ved planlægning af nye rekreative stier, områder og anlæg

skal konkret vurderes om det pågældende område

kan tåle det slid og de gener som anlægget eller aktiviteten

medfører.

Se også afsnit 9.4 om miljøtekniske anlæg.

Information og samarbejde

Skiltning og information skal ske i henhold til den gældende

skiltepolitik og koordineres med bl.a. Skov- og

Naturstyrelsens koncept.

Planlægning af nye tiltag skal i videst muligt omfang

ske i samarbejde med relevante aktører, og ejerskab til

nærrekreative tiltag skal søges forankret lokalt.

Redegørelse

Planlægning og hensyn generelt

Planlægning af rekreative anlæg og aktiviteter i det åbne

land sker ud fra en afvejning af forskellige interesser.

Det gælder bl.a. hensyn til natur- og kulturinteresser,

landskabs- og landbrugsinteresser, fredningsinteresser,

frilufts- og turismeinteresser og sundhedsinteresser.

Målet med planlægningen er at opretholde en god balance

mellem beskyttelse af værdifulde kvaliteter i landskabet

og benyttelse af det åbne land.

Rekreative områder

Et rigt og varieret friluftsliv regnes i dag for et velfærdsgode

af de fleste. Konkret betyder det, at stadigt flere

arealer på øen inddrages til rekreative friluftsaktiviteter

og rekreation. Bornholm er her i særklasse, i og med

at øen har et stort antal rekreative tilbud, der tilsammen

fortæller om øens mangfoldige natur, kulturspor og

geologi.

For at gøre det muligt overordnet at prioritere kommunens

indsat i forhold til ønsker til anlæg, pleje og information,

vil øens rekreative områder i den kommende

planperiode blive struktureret og prioriteret.

Blandt de kategorier der vil blive arbejdet med er:

• Regionale rekreative områder, der er større, velbesøgte

udflugtsmål med mulighed for mange forskellige

former for rekreativ udfoldelse. Her tilbydes et

varieret udbud af servicefaciliteter som aktivitets- og

informationscenter, overnatningsfaciliteter, kiosk/

spisested, større tilgængelige parkeringsarealer, toiletfaciliteter

mm. De udgør centrale udgangspunkter

for besøg i de større regionale rekreative områder.

Servicefaciliteternes placering og udformning skal

underbygge den samlede naturoplevelse på stedet.

105


• Bynære rekreative områder, der er områder i tilknytning

til byerne og primært (men ikke kun) dækker

lokale rekreative behov.

• Enkellokaliteter, der er mindre besøgslokaliteter af

kulturhistorisk, geologisk eller naturmæssig interesse,

hvortil der er knyttet information.

Udpegningen af områder vil ske i samarbejde med især

Skov- og Naturstyrelsen Bornholm, men også øvrige

aktører på øen.

Støttepunkter til de rekreative lokaliteter

Til hvert af de udpegede områder fastlægges overordnede

retningslinjer. Planlægningen skal danne grundlag

for, at koordinering og samarbejde kan styrkes bl.a.

om indsatser som øget kvalitet og tilgængelighed.

Friluftsliv

Friluftsliv er et bredt begreb, der her dækker almene aktiviteter,

der finder sted i det åbne land, i skoven, ved

havet eller på særlige udendørs sportsanlæg uden for byerne.

For byer, se afsnit 3.9 om idræt og fritid samt bybeskrivelser.

Gode rammer for friluftsaktiviteter medvirker bl.a.

til at øge folkesundheden og give livskvalitet i en tid,

hvor flere og flere er beskæftiget med indendørs arbejde.

Det bevirker, at vi i stigende grad har behov for fysiske

udfoldelsesmuligheder i nærheden af, hvor vi færdes

til dagligt, og for større naturområder og specialanlæg,

som kan tilfredsstille vores specifikke interesser og behov

for fysisk aktivitet. At færdes i naturen og i det åbne

land er samtidig for mange et tilbud om fred og ro midt

i en travl hverdag.

Naturen som ramme om friluftsliv er derfor generelt en

vigtig ressource i forhold til at skabe øget sundhed, trivsel

og livskvalitet.

Et rigt og varieret friluftsliv kræver tilgængelige naturarealer,

der kan tåle det slid, som aktiviteterne medfører.

Planlægning og regulering af forskellige interesser

og aktiviteter må derfor balancere mellem hensynet til

naturen og hensynet til det stigende ønske om tilgængelighed

til udfoldelse, refleksion og oplevelser. Idealet og

målet er en flersidig anvendelse af arealer, uden eksklusiv-

eller eneret til anvendelse.

Tilgængelighed

Naturbeskyttelsesloven sikrer alle ret til at færdes i offentlige

og større private skove, på strande, klippekyster,

udyrkede arealer og ad eksisterende markveje. Udfoldelsesmulighederne

på private arealer skal ses i forhold til

den private ejendomsret og er ifølge lovgivningen mere

begrænsede. Samlet set er op mod 1/3 af Bornholm offentlig

tilgængelig som følge af disse bestemmelser.

En stor del af de fredede områder, skove, strande og

udyrkede arealer er ifølge bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven

alment tilgængelige i forskelligt omfang

samt de veje og stier, der er knyttet hertil.

Gode cykelveje, gangstier og motionsruter er med til at

styrke øens tiltrækningskraft i forhold til bl.a. bosætning,

serviceerhverv og turisme. Bornholm har et veludbygget

net af cykelveje og en cykelguide med cykelruter

og seværdigheder.

I de kommende år sættes der fokus på at planlægge en

tilsvarende udbygning af vandremuligheder og motionsspor.

Kyststien, der strækker sig rundt langs det meste

af kysten, er rammen om et stinet, der også vil inkludere

eksisterende ruter i de større naturområder, mindre

stier og cykelveje, småveje og markveje. Målene er bl.a.

at øge anvendelse, fleksibilitet og variation af det eksisterende

stinet.

De enkelte byers rekreative ruter og områder vil også

indgå. Det gælder bl.a. havne og torvedannelser, grønne

åndehuller, bynære strande og skove, kolonihaver og legearealer.

Disse arealer er nærmere beskrevet i kommuneplanens

bybeskrivelser.

Adgang for alle

Bornholms natur er mange steder ret „uvejsom“, og det

er netop en del af dens egenart og kvalitet. Det betyder

samtidigt, at der en del steder må tænkes i specialløsninger,

så flere kan få adgang til, om ikke hele så dele af,

de særlige naturoplevelser, vi har på øen. Det kan være i

form af specialbelægninger, trapper og ramper, udsigtspunkter,

badebroer suppleret med informationer. Faciliteterne

gør det muligt for mennesker med f.eks. handicap

eller mennesker, der af aldersmæssige grunde har

behov for korte afstande, at få adgang til en friluftsoplevelse.

Generelt er der behov for flere tiltag og mere information

om, hvor og på hvilken måde regionskommunen

søger at underbygge princippet om „adgang for alle“.

Information

Mere information har til hensigt at give øget viden om

natur, kultur og de landskaber, så flere finder glæde ved

at færdes der. Formidlingen i naturen sker foreløbig i

form af informationsskilte, kortborde og orienterende

vej- og stiskiltning. På enkelte lokaliteter forventes digital

information desuden at kunne blive aktuel.

106


Der er udarbejdet skiltekoncept for byer, naturområder

og enkelt lokaliteter. Denne skal i den kommende planperiode

omsættes til handling.

Den elektroniske adgang til informationer om oplevelsesmuligheder

på øen bliver udbygget i de kommende år.

Ansvar, koordinering og samarbejde

Ansvaret for vedligeholdelse af anlæg og af rekreative

områder og faciliteter i det åbne land er delt mellem

staten, kommunen, friluftsorganisationer, private og en

række formidlingscentre og turistorganisationer. Stat og

kommune varetager både de rekreative interesser og interesser

knyttet til beskyttelse af natur- og kulturværdier.

Der arbejdes på at styrke samarbejde og koordinering på

øen for at optimere ressourcerne og opnå synergi mellem

de tiltag og forbedringer der sættes i værk i forskellige

regi. Afhængig af den konkrete opgave kan samarbejdet

involvere et bredt spekter af aktører der arbejder

med kultur, friluftsliv, landskabs- og naturforvaltning

og -formidling.

De rekreative områder ventes i stigende grad at indgå

som en ressource i planlægningen - ikke kun fritidsaktiviteter,

idræt og natur- og kulturformidling men også

sundhedstiltag af forebyggende karakter, udvikling af

oplevelser for turister m.fl..

Projekter og særlige indsatsområder

Regionskommunen har i perioden 2005-2009 påbegyndt

og/eller afsluttet følgende projekter:

• Under projekttitlen „Mulighedernes Land“ - et projektsamarbejde

med Realdania og lokale aktører. På

Bornholm er bl.a. igangsat to projekter med henblik

på at forbedre de bynære rekreative muligheder omkring

Klemensker og Østerlars. Projekterne forløber

frem til 2012.

• Der er etableret ridestier i Paradisbakkerne og Stavsdal

plantage i samarbejde med rideklubberne

• Der er genetableret en sti ved Svartingedalen.

• Der er etableret 4 kystnære primitive overnatningslejrpladser.

• Der er åbnet for fri fiskeret i kommunens søer.

• Et samarbejde med Skov og Naturstyrelsen og Natur

Bornholm om internetbaseret information om natur

og friluftsliv er påbegyndt.

• Der er etableret praksis for præparering af skispor i

Almindingen og Rø Plantage.

I planperioden 2010-2015 vil være særligt

fokus på følgende:

Projekter

• Projekt „Mulighedernes land“ med Realdania om

Ringebakkerne og Hammeren samt implementering

af bynære rekreative stier omkring Klemensker og

Østerlars.

• Projekt til forbedring af de rekreative muligheder i

Hasle og Nexø.

Planlægning

• I samarbejde med berørte parter skal udarbejdes en

masterplan for et sammenhængende stinet på Bornholm.

Grundlaget vil være en kortlægning af de eksisterende

rekreative områders lokalisering, adgangsforhold

og faciliteter. Overgange mellem byer og

det åbne land og forbindelser imellem byer vil indgå.

Planlægningen skal danne grundlag for lokalisering

af nye anlæg og faciliteter og for videreudvikling

af og synergi mellem eksisterende rekreative områder

og anlæg.

• Vurdering af potentialer for skovrejsning nær byområder.

Ønsket er at skabe klare afgrænsninger til det

åbne land og samtidigt flere nærrekreative muligheder

og mere attraktive boligområder.

• Videreudvikling af udvalgte rekreative arealer på øen

i samarbejde med især Skov- og Naturstyrelsen Bornholm,

men også andre aktører.

Pleje og anlæg

• Vedligeholdelse af Kyststien hvor slid og erosion har

gjort den ufremkommelig.

• Der skal laves en samlet opgørelse over plejeindsatsen

på Bornholm.

Information

• Videreudvikling af skiltekoncept for de rekreative

arealer på øen og implementering.

• Fortsat samarbejde med Skov og Naturstyrelsen og

Natur Bornholm om internetbaseret information om

natur og friluftsliv

• Digitalisering af flere informationer om rekreative

muligheder og om natur- og kulturlokaliteter på

kommunens egen hjemmeside.

• Flere informationer om hvilke områder og ruter hvor

der er „adgang for alle“ og hvor der punktvis er etableret

særlige faciliteter for at imødekomme princippet

om „adgang for alle“.

Samarbejde

• Øget tværfagligt samarbejde med henblik på at styrke

synergien mellem tiltag relateret til sundhed, idræt

og planlægning af rekreative områder og anlæg.

107


8.1 Naturbeskyttelse

Målsætning

Bornholms landskab og natur skal beskyttes og bevares.

Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geologiske

dannelser og naturtyper ikke forringes, at den biologiske

mangfoldighed bevares og øges, og at der skabes

sammenhæng mellem naturområder. Dette gøres ved

at:

• Beskytte og pleje den enestående, uerstattelige og sårbare

natur.

• Bevare og styrke økologiske forbindelser

• Sikre den biologiske mangfoldighed ved at opretholde

et varieret, levedygtigt og autentisk naturgrundlag,

hvor dy namikken i dyre- og planteliv respekteres

• Pleje og beskytte værdifulde kulturskabte naturtyper

og landskaber.

• Revidere plangrundlaget løbende med henblik på vurdering

af naturbeskyttelsesstrategier og plejeindsats.

Se også afsnit 8.4 om geologisk bevaring.

Retningslinjer

Særlige naturområder. Se kortbilag 3.

Der udlægges særlige naturområder. Inden for disse områder

skal naturbeskyttelsesinte resserne varetages ved en

stram administration af lovbestemmelser og ved naturpleje,

naturgenop retning, fredning og information.

Fortsættelse af lovlig, eksisterende almindelig landbrugs-

og skovdrift kan normalt ske i disse om råder.

Landbrugs- og skovdrift kan dog indskrænkes, hvis aktiviteterne

skader leve-, yngle- eller rastesteder for dyreog

plantearter, der er beskyttet efter dansk lovgivning

eller EF-habitatdi rektivets artikel 12.

I de særlige naturområder kan der ikke etableres:

• Ny større råstofindvinding.

• Nye tekniske anlæg.

• Affaldsdeponering.

• Ny byudvidelse.

• Støjende rekreative anlæg.

Der kan, under størst mulig hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne,

etableres:

• Mindre udvidelser af eksisterende råstofindvinding.

• Vejanlæg.

• Anlæg til alment rekreative formål.

• Anlæg, der er nødvendige for skovbrug, landbrug og

fiskeri.

Natura 2000-områder. Se kortbilag 3.

I Natura 2000-områder må der ikke:

• Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde.

• Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form

af servicestationer, materialepladser o. lign.

• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af an dre

trafikanlæg og tekniske anlæg og lign, f.eks. lufthavne,

flyvepladser, jernbaner, havne, op fyldninger på

søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og

-parker, lossepladser og anlæg for deponering.

• Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Ved administrationen af plan- og miljølovene, må der

ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse til

aktiviteter, der kan forringe et Natura 2000-områdes

naturtyper og levesteder for arterne eller kan med føre

forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter,

området er udpeget for. Der kan dog planlægges for

foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene

i områderne.

Interesseområder for naturbeskyttelse

Se kortbilag 3.

Der udlægges interesseområder for naturbeskyttelse.

Almindelig landbrugs- og skovdrift kan normalt

ske uden rådighedsindskrænkninger. Landbrugs- og

skovdrift kan dog indskrænkes, hvis aktiviteterne skader

leve-, yngle- eller rastesteder for arter, der er truede,

sjældne eller fredede efter dansk lovgivning eller beskyttet

i henhold til EF-habitat direktivets ar tikel 12.

I områderne skal det gennem lovadministration sø ges

sikret, at der ikke placeres ny bebyggelse, tekni ske anlæg,

ferie- og fritidsanlæg og lignende, eller fo retages

terrænændringer f.eks. ved jorddeponering samt andre

indgreb, som kan forringe levevilkårene for plante- og

dyrelivet, de rekreative oplevelsesmulig heder og/eller

områdets særlige landskabelige værdi.

De økologiske forbindelser søges styrket ved natur pleje,

naturgenopretning, braklægningsordninger, skovrejsning,

og pleje af vejrabatter og grøfter.

108


Sikring af biologisk mangfoldighed

Den biologiske mangfoldighed sikres ved at:

• bremse tilbagegangen af arter og na turområ der,

• mindske konkurrencen fra invasive arter,

• genoprette værdifulde naturtyper, og

• vurdere konsekvenserne før evt. tilladelser til udsætning

af fremmede arter gives,

• registrering af § 3 områder.

Arter på EU’s naturbeskyttelsesdirektiver

Regionskommunen skal administrere således, at ansøgte

aktiviteter/ændringer ikke beskadiger eller ødelægger

yngle-, raste- og levesteder for dyre- og plantearter, opført

på EF-habitatdirektivets bilag II og bilag IV samt

EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bi lag I.

Arter på rød- og gullister

Regionskommunen skal i sin administration tage hen syn

til arter opført på de såkaldte rød- og gul lister, således at

arterne bevares eller får mulighed for at genetablere sig.

Biotopbeskyttelse

Ved administration af planloven skal det tilstræbes, at

større byggerier og tekniske anlæg placeres således, at

de ikke forringer de økologiske forbindelser mellem de

større naturområder.

Levende hegn, småbiotoper o. lign., der ikke allerede er

beskyttet mod tilstandsændringer i henhold naturbeskyttelsesloven

og museumsloven, skal så vidt muligt

beskyttes og bevares.

Redegørelse

Bornholms natur er enestående. På øens 588 km² er de

fleste af Skandinaviens naturtyper repræsenteret, bl.a.

klipper, klinter, skærgård, sandstrand, klitter, naturskove,

løv- og nåleskov, enge, overdrev, søer, damme og

moser m.m.

Der er 344 fredede områder på i alt 4.334 ha (heraf 154

ha på havet). Hovedparten af fredningernes formål er

naturbeskyttelse.

De større sammenhængende naturområder er rester af

det gamle højlyngsområde, der ligger i en bræmme fra

nord til sydøst på øen, og omfatter Hammerknuden,

Rutsker og Rø Plantage, Almindingen, Bodilsker- og

Poulsker plantage, Ølene og Paradisbakkerne, og kystlandskabet

der afbrydes af byer, sommerhusområder og

havne.

Naturområderne midt på øen og kystområderne „bindes

sammen“ af mange småskove og mindre halvkulturarealer

som enge og klippeløkker, levende hegn, diger,

damme, søer og vandløb.

Vandløbene på Nordbornholm ligger i sprækkedalene

og nogle af disse er det mest uberørte og oprindelige

natur, der findes på øen. Vandløbene på Sydbornholm

snor sig gennem landbrugslandskab og blotter værdifulde

geologiske lag.

Særlige naturområder

De særlige naturområder består af Natura 2000-områder,

fredskovsarealer, fredede områder, vildtreservater,

beskyttede § 3-naturtyper som overdrev, heder, ferske

enge, strandenge, moser og søer samt strandbeskyttelseszonen.

Herudover rummer de særlige naturområder

også geologiske interesser, se fig. 8.4.1. Alle disse områder

er beskyttet efter skovloven og naturbeskyttelsesloven.

I 1995 blev der gennemført en vejledende registrering

af beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens

§ 3. Der er igangsat en løbende revision af § 3-registreringen

som en del af projektet „Naturplanlægning på

Bornholm“.

Natura 2000-områder

I EU er der på grundlag af EU’s naturdirektiver udpeget

internationale naturbeskyttelsesområder – Natura

2000-områder. De danner tilsammen et europæisk

økologisk netværk af beskyttede naturområder. På

Bornholm omfatter Natura 2000-områderne 8.390 ha

på land og 1.979 ha marine områder.

Der findes to typer Natura 2000-områder på øen:

• EF-fuglebeskyttelsesområderne, der indeholder ynglefugle,

som er sjældne, truede eller følsomme over

for ændringer i levesteder og/eller trækfugle, der opholder

sig i området i internationalt betydende antal.

• EF-habitatområderne, der er udlagt for at beskytte

naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning

inden for EU.

Der er stort sammenfald mellem de to typer Natura

2000-områder.

Den overordnede målsætning for Natura 2000-områderne

er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus

for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne

er udpeget for, og dermed leve op til Danmarks

forpligtelser efter EF-fuglebeskyttelses direktivet og EFhabitatdirektivet.

109


Det betyder i praksis, at udbredelsesområder og bestandsstørrelser

skal være stabile eller i fremgang. Dette

sikres gennem kommunale handleplaner for Natura

2000-områder på land. Handleplanerne udarbejdes

på baggrund af statens mål for naturtilstanden i Natura

2000-områderne i de statslige naturplaner.

Indtil de endelige handleplaner for Natura 2000-områderne

er udarbejdet, sker administrationen efter den

eksisterende lovgivning og efter retningslinjer i „bekendtgørelse

om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter“.

De arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-områderne, beskyttes ved, at der

ikke gives tilladelser, dispensationer og godkendelser til

aktiviteter, der kan forringe deres bevaringstilstand. En

række af arterne overvåges i forbindelse med naturovervågningsprogrammet

NOVANA. Regionskommunens

naturdatabase bruges til håndtering af data om arterne.

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om en

streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, som

omfattes af direktivets bilag IV. Eksempelvis er der forbud

mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og

rasteområder. Se retningslinje.

For aktiviteter, der ikke kræver de i retningslinjerne

nævnte tilladelser mm, skal der ske en forudgående

anmeldelse til regionskommunen eller Skov- og Naturstyrelsen,

så disse kan vurdere, om det anmeldte har

negative konsekvenser for Natura 2000-området.

Økologiske forbindelser

I takt med intensiveringen af landbruget er der i stort

omfang nedlagt øko logiske forbindelser som levende

hegn, diger, søer og småbevoksninger.

De økologiske forbindelser er af essentiel betydning for

planter og dyrs spredning i landskabet. Gode spredningsmuligheder

er således en forudsætning for mange

arters overle velse. På den baggrund er der et stort behov

for at mindske og afhjælpe eksisterende barrierer, modvirke

dannelsen af nye barrierer og be vare de økolo giske

forbindelser, der er tilbage.

Regionskommunen vurderer eksempelvis i forbindelse

med nye vejeanlæg behovet for etablering af faunapassager

for at sikre dyrelivets frie færden.

Levende hegn er ikke beskyttet mod ændringer i tilstanden

på linje med sten- og jorddiger og be skyttede

naturtyper. De skal dog så vidt muligt beva res pga. deres

værdi som økologisk forbindelse og levested for små

pattedyr, fugle og insekter.

Sten- og jorddiger har en samlet længde på ca. 590 km

og udgør sammen med søer og andre beskyttede naturtyper

en betragtelig del af de økologiske forbindelser.

Den vejledende registrering af sten- og jorddigerne revideres

løbende i planperioden.

Vej- og grøftekanter, med et samlet areal på ca. 500

ha har en stor betydning som økologiske forbindelser. I

regionskommunen er der vedtaget en plan for bevarelse

og pleje af vej- og grøftekanter. I planen søges de trafikale

sikkerhedshensyn forenet med hensynet til insekter,

fugle, padder og planter i forbindelse med slåning af

vej- og grøftekanter.

Regeringen har afsat tilskudsmidler til at indgå aftaler

om braklagte randzoner omkring beskyttede vandløb

og søer, for at mindske udledning af stoffer til

vand miljøet og styrke de økologiske forbindelser. Regionskommunen

vil udbrede kendskabet til denne ordning,

for at styrke de økologiske forbindelser. Direktoratet

for FødevareErhverv administrerer ordningen.

Interesseområder for naturbeskyttelse

Interesseområder for Naturbeskyttelse består af sammenhængende

værdifulde naturområder, geologiske

interesser og økologiske forbindelser, inden for hvilke

der er registreret værdifulde landskabelige og geologiske,

naturbeskyttelsesmæssige interesser, samt de særlige

kystområder.

I det bornholmske landskab findes mange naturgivne

forbindelser mellem de større naturområder, så som

småskove, vådområder, enge, klippeløkker, skrænter,

lunde, krat og levende hegn. Bornholm er karakteriseret

ved de nordøst-sydvest orienterede sprækkedale og

de mange vandløb, der er knyttet til disse dale.

Områderne har stor betydning for opretholdelsen af et

rigt og varieret dyre- og planteliv, således at arterne kan

spredes og leve her, og har desuden betydning for de rekreative

interesser, ved at de danner grønne rekreative

bælter ved byerne, og kan anvendes til rekreative stier

mellem de større naturområder og mellem by og land.

De økologiske forbindelser søges styrket ved en samlet

prioritering af projekter, som medvirker til at udbygge

nettet, dvs. naturpleje- og naturgenop retningsprojekter

samt støtte til miljøvenlig jord brugsforanstaltninger.

Herudover udpeges og kortlægges poten tielle naturom-

110


å der og økologiske forbindelser, hvor der kan genskabes

værdifulde leveste der for vilde planter og dyr, og

retableres natur for at skabe større sam menhæng i naturområder.

Naturpleje

Naturpleje og naturgenopretning er blandt de vigtigste

midler til at nå de opstillede målsætninger.

Regionskommunen fører tilsyn med og plejer ca. 3.500

ha fredede områder, der er kommunalt eller privatejede,

og plejer derudover arealer, som har en særlig naturhistorisk

værdi. Plejen består oftest i nedskæring af vækster

og evt. hegning med efterfølgende afgræsning med

kreaturer eller får.

Regionskommunen prioriterer sin plejeindsats på baggrund

af eksisterende nationale og internationale krav,

således at der opnås størst muligt udbytte af naturplejemidlerne.

Der lægges særlig vægt på pleje og genopretning af

kvælstoffølsomme naturområder under tilgroning, som

f.eks. klitheder, og gamle græsningsarealer. Desuden vil

de enestående bornholmske botaniske lokaliteter blive

plejet, så naturkvaliteten ikke forringes.

Regionskommunen har lavet indsatsplan til bekæmpelse

af kæmpe-bjørneklo inden for et afgrænset indsatsområde.

På baggrund af erfaringer fra dette projekt,

kan der i fremtiden laves lignende indsatsplaner

andre steder på øen. Der er desuden via foldere, udstilling

mm. informeret om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

på hele øen.

Regionskommunen har påbegyndt arbejdet med at registrere

udbredelsen af andre invasive plantearter med

henblik på at kunne effektivisere bekæmpelsesindsatsen.

I første omgang gælder det arterne rynket rose og

japansk pileurt på kommunens arealer langs kysterne.

Særligt Følsomme Landbrugsområder

Regionskommunen står for udpegningen af Særligt Følsomme

Landbrugsområder (SFL-områder). Lods ejere,

der bor inden for disse områder, kan søge om tilskud til

pleje af græs- og naturarealer hos Direktoratet for FødevareErhverv.

Natura 2000-områderne har i de senere år haft førsteprioritet

i forhold til tilskud. På den baggrund støtter

regionskommunen privat kvægafgræsning på et antal af

de særlige naturarealer, der ikke ligger inden for Natura

2000-områderne.

Beredskab

Der er udarbejdet kortmateriale om naturgrundlag og

sårbarhed ved skibskatastrofer til de øvrige myndigheder,

og der foretages løbende registrering og vurdering af naturgrundlaget,

som kan hentes frem ved krisesituationer.

Plangrundlag

Regionskommunen har igangsat projektet „Natur planlægning

på Bornholm – et forbedret administrationsgrundlag

for forvaltningen af særlige arter samt nationale

og internationale naturområder“. Formålet er at sikre

det bedst mulige overblik over de arter og naturtyper,

der er beskyttet af såvel national som EU-lovgivning.

Der er i den forbindelse oprettet en naturdatabase til

håndtering og opbevaring af registreringsdata. Disse

data er grundlaget for naturkvalitetsplanlægningen, for

værdisætning, vurdering af naturtilstanden og opstilling

af politiske målsætninger for naturplejen.

På baggrund af en vurdering af de aktuelle trusler mod

naturen fokuserer regionskommunen indsatsen på at

indsamle botaniske data fra de beskyttede naturområder,

der er mest kvælstoffølsomme, dvs. heder og overdrev.

De arealer, der prioriteres højest, er arealer af international,

national eller regional betydning, som ligger i

de områder af Bornholm, hvor der er den største kvælstofbelastning.

Regionskommunen har pligt til at vedligeholde den vejledende

registrering af de beskyttede naturtyper og skal

derudover opdatere den vejledende registrering i Danmarks

Miljøportal, hvor den vil være tilgængelig for alle

interesserede.

Beskyttede naturtyper Antal Størrelse

Overdrev 309 682 ha

Heder 105 594 ha

Ferske enge 222 400 ha

Strandenge 45 28 ha

Moser 56 91 ha

Søer 2.321 287 ha

Vandløb 88 273 km

Sten- og jorddiger 2.081 590 km

Fredninger 344 4.334 ha

Vildtreservater 2 224 ha

Fortidsminder 797 -

Fig 8.1.1. Data for naturtyperne overdrev, hede, ferske enge, strandenge,

moser, søer samt sten- og jorddiger bygger på vejledende registreringer.

Et areals faktiske beskyttelsesstatus afgøres ved besigtigelse,

hvor det undersøges om et areal opfylder de biologiske

kriterier for at være en beskyttet naturtype.

111


8.2 Lavbundsområder

Målsætning

Ved at etablere nye vådområder kan kvælstofbelastningen

fra jordbruget til vandmiljøet reduceres, sådan at de

naturmæssige forhold forbedres.

Det er kommunalbestyrelsens mål at udpege 95 ha som

mulige nye vådområder.

På landsplan er det målet, at der genoprettes 8.000-

12.500 ha vådområder, så vidt muligt på grundlag af

frivillige aftaler med lodsejerne.

Det skal sikres, at lavbundsområder genskabes, hvor

der kan opnås oplagte fordele for både natur, bykvalitet,

landbrug og for afvanding.

Retningslinjer

Mulige vådområder. Se fig. 8.2.1.

De udpegede områder skal sikres mod indgreb, der gør

det svært at genoprette dem som vådområder. F.eks. må

der ikke meddeles tilladelse til byggeri og anlæg m.v.,

som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau

kan genskabes i de udpegede områder.

Lavbundsområder

Der udpeges værdifulde potentielle lavbundsområder i

planperioden.

Redegørelse

Mulige vådområder

Et af initiativerne fra Vandmiljøplan II, som Folketinget

vedtog i 1998, var at genoprette lavbundsarealer til

vådområder. De potentielle vådområder blev udpeget i

Regionplan 2001.

Mulige vådområder

På Bornholm er udpeget 5 områder med et samlet areal

på 95 ha. Næsten alle udpegede arealer og deres oplande

dyrkes. Der er kun udpeget arealer, der tidligere har

været sø, eng, mose eller tilsvarende.

Hvis vådområderne etableres, skal de permanent henligge

som vådområder og må ikke senere omlægges. De

må ikke tilføres gødning, pesticider m.m., og der må

ikke plantes energipil eller andre afgrøder på arealerne.

Derimod må arealerne gerne afgræsses eller anvendes til

høslæt.

Arealerne indgår samtidig i udpegningen af ’særligt følsomme

landbrugsområder’, de såkaldte SFL-områder.

Inden for SFL-områderne kan der søges om et særligt

tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift.

Med vedtagelsen af Vandmiljø III blev der mulighed

for at etablere vådområder under de ’miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger’

(MVJ).

Figur 8.2.1

Ingen af de udpegede områder på Bornholm er blevet

genoprettet til vådområder, da der ikke har været interesse

fra lodsejernes side til større vådområdeprojekter.

Der er dog etableret mindre vådområder i et af områderne

og tegnet kontrakter om miljøvenlig jordbrugsdrift

inden for to af områderne.

112


Lavbundsområder

Lavbundsområder udgør et vigtigt potentiale for udvikling

af områder med stor naturværdi. Og lavbundsområder

vil i særlig grad blive udsat for oversvømmelser

som følge klimaændringerne.

Da lavbundsområder både kan udvikles til områder

med stor naturværdi samt medvirke til at tilbageholde

overfladevand efter kraftige regnskyl udgør lavbundsområder

et vigtigt element i dels at hindre tilbagegangen

i biologisk mangfoldighed, ved at sikre gode rekreative

muligheder omkring byerne samt ved at forbedre

kommunens muligheder i at afbøde nogle af de negative

effekter af klimaforandringerne på en økonomisk

fordelagtig måde.

Fremtidig påvirkning af Bornholm er i 2009 anskueliggjort

på Bluespotkort, se fig. 8.2.2.

Indsatsområde

I 2010-2012 vil kommunen udpege de lavbundsarealer

der er mest værdifulde ud fra naturmæssige, rekreative

og oversvømmelsesformål.

I dialog med involverede parter vælges virkemidler samt

udfærdiges indsatsplaner.

113


Søer og moser (§ 3 udpegede - 2009)

Lavbundsarealer ( på baggrund af GI kort fra umiddelbart efter 1900 - Statens Planteavlsforsøg)

Bluespot arealer (2009)

114


8.3 Kystnærhedszone

Målsætning

Kystområderne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet,

befolkningen og turisterne. Det gøres blandt andet ved

at fastholde og forbedre vilkårene for de naturmæssige,

landskabelige og rekreative værdier.

Retningslinjer

Kystnærhedszonen. Se kortbilag 7.

Ved placering af nye bebyggelser og større tekniske anlæg

i kystnærhedszonen skal alternative, ikke kystnære

lokaliseringsmuligheder være vurderet og fundet uegnede,

så kun nødvendige arealer til særlig begrundet byvækst,

tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål lokaliseres

i kystnærhedszonen.

Nye arealudlæg kan kun ske efter fornyet kommuneplanlægning,

der sikrer og udbygger offentlighedens

adgang til og langs kysten, samt at placering og udformning

af bebyggelser og anlæg foretages under størst

mulig hensyntagen til kystinteresser.

Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende

turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse

med eksisterende bysamfund eller større ferie- og

fritidsbebyggelser.

Særlige kystområder

I den særlige kystområder/landskabskiler og de kystnære

kulturmiljøer kan der ikke placeres ny bebyggelse eller

anlæg som vil forringe områdets særlige landskabelige

værdi, de kulturmiljømæssige kvaliteter de rekreative

oplevelsesmuligheder samt offentlighedens adgang til

kysten. Offentlighedens adgang til kysten og oplevel-

sesmuligheder skal sikres og udbygges inden for de særlige

kystområder.

Lokalplanlægning og sagsbehandling

Ved konkret lokalplanlægning eller sagsbehandling

skal det vurderes om arealet har kystsammenhæng. I de

kystnære dele af byzonerne skal ny bebyggelse indpasses

i den kystlandskabelige helhed, de bevaringsværdige

helheder i bystrukturen og til naturinteresser på omgivende

arealer.

Ved lokalplanlægning skal der redegøres for den visuelle

påvirkning af den planlagte bebyggelse, såfremt det fraviger

væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende

bebyggelse i området.

Kystsikring

Der må ikke opføres bebyggelse og anlæg på land, som

forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller

særlig kystbeskyttelse. Undtaget herfra er trafikhavne

og andre overordnede trafik- og forsyningsanlæg

samt lystbådehavne i henhold til de regionplanmæssige

retningslinjer. Kystsikring skal kunne foretages efter

en særlig planlægning med vidtgående hensyntagen til

kystmiljøet og adgangsmulighederne.

Redegørelse

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen på 3 km er fastlagt i Planloven og

omfatter landzone og sommerhusområder i kystområderne.

Ifølge loven skal kystnærhedszonen friholdes for

uplanlagt bebyggelse og tekniske anlæg, som ikke er afhængig

af kystnærhed. (bortset fra landbrugsbyggeri

og mindre tilbygninger), og der kan ikke udlægges nye

arealer til sommerhusområder.

I planlovens §5b, gælder der følgende for planlægning i

kystnærhedszonen:

• at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges

for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for

kystnær lokalisering,

• at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede

infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfæl-

de kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land,

som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet

eller særlig kystbeskyttelse,

• at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at

eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til

ferieformål, jf. dog stk. 2,

• at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende

turistpolitiske overvejelser og kun i

forbindelse med eksisterende bysamfund eller større

ferie- og fritidsbebyggelser, og

• at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og

udbygges

Retningslinjer og rammer i kommuneplanen skal begrænse

arealudlæg og sikre, at de nødvendige arealudlæg

ikke bliver større end det forventede behov i kommuneplanperioden.

115


Beskyttelsesbehovet og anvendelsesmulighederne i kystnærhedszonen

er forskellige, da kystlandskabet har varieret

indhold af strandarealer, landbrugsarealer, skovområder,

byer og sommerhusområder.

Kystnærhedszonen dækker på Bornholm ca. 280 km 2 ,

der svarer til ca. 48% af Bornholm. De fleste større

byer ligger i kystnærhedszonen, og der kan derfor ikke

foretages byudvikling uden at de kystnær områder berøres

heraf. Der udlægges ikke nye arealer til byformål i

kystzonen med denne kommuneplan, men eksisterende

arealudlæg opretholdes, idet det vurderes at de kan udnyttes

uden væsentlige gener for kystlandskabet.

I forbindelse med konkret planlægning for det enkelte

område, forudsættes det at der, om nødvendigt, udføres

visualisering og miljøvurdering der belyser den landskabelige

påvirkning.

Hovedparten af arealreservationerne til ferie- og fritidsanlæg

ligger også i kystnærhedszonen. Arealreservationerne

er videreført fra tidligere planer.

Særlige kystområder

Særlige kystområder indgår i særlige naturområder og

interesseområder for naturbeskyttelse, se afsnit 8.1 om

naturbeskyttelse.

Strandbeskyttelseszonen

Strandbeskyttelseszonen på 300 m er den mest sårbare

del af kystnærhedszonen og samtidig et af de mest værdifulde

for offentligheden, hvorfor det er det mest restriktive

beskyttelsesområde. Byggeri, anlæg og andre

indgreb i zonen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens

bestemmelser.

Offentlig adgang

Der er generelt god adgang til kysten, men kommunalbestyrelsen

ønsker at forbedre adgangsmulighederne

enkelte steder, ligesom friluftslivets muligheder ønskes

forbedret, samtidig med at der skal tages hensyn til

både landskabelige, natur- og kulturmiljømæssige interesser.

Se afsnit 7.5 om rekreative områder og friluftsliv.

Kystsikring

Kystsikringssager behandles af Kystinspektoratet.

Regionskommunen høres i sagsbehandlingen og anbefaler

generelt ikke kystsikringsanlæg på uberørte kyster

med mindre væsentlige samfundsmæssige interesser taler

herfor. Kystinspektoratet udgav i 1998-99 en kortlægning

af alle kystkonstruktioner på Bornholm.

116


8.4 Geologiske interesser

Målsætning

Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre områder af særlig

videnskabelig og undervisningsmæssig geologisk værdi.

Retningslinjer

Der udpeges geologiske værdifulde områder, se fig. 8.4.1

og kortbilag 3, inden for hvilke det skal sikres:

• At større formationer bevares synlige uden skæmmende

eller tilslørende bebyggelse, beplantning eller

opfyldning.

• At eksisterende profiler i råstofgrave og kyster mm

bevares og friholdes for tilgroning. Således bør der

ved råstofindvinding tages hensyn til geologiske værdier

med, således at særlige profiler mm sikres ved en

hensigtsmæssig brydning/gravning og efterbehandling.

• At der ikke kystsikres på en sådan måde at vigtige

geologiske profiler/dannelser går tabt/sløres da der

typisk geologisk set er en interesse i en jævn kysterosion.

• At et udvalg af lokaliteter plejes, således at geologien

er synlig.

Redegørelse

Tidligere planlægning

På Bornholm har de geologiske interesser været behandlet

i den overordnede planlægning i:

• Geologiske interesseområder 1983

• Fredningsplan 1990

I regionplanerne fra 1985, 1997 og 2001 er de væsentligste

geologiske interesser indeholdt i henholdsvis særlige

beskyttelsesområder og interesseområder for naturbeskyttelse

med retningslinjer om, at der skal tages

særlig hensyn til disse områder ved arealbindende dispositioner.

De geologiske interesser er dog ikke behandlet

selvstændigt i regionplanerne.

I Regionkommuneplan 2005 er nogle geologiske interesser

indeholdt i interesseområder for naturbeskyttelse,

men interesseområderne er sløjfet i særlige naturområder.

Der er et fremtidigt behov for en vurdering af hvorledes

de geologiske interesser indgår i kommunes øvrige

beskyttelsesområder, for at sikre en beskyttelse af de geologiske

interesser.

Særlige geologiske lokaliteter indgår i kommunens plejeplaner

og i diverse af kommunens informationsmateriale.

Grundlag for geologiske interesser

Geologiske interesser på Bornholm har altid haft stor

bevågenhed og er omtalt i et utal af geologiske og kulturhistoriske

værker.

Planlægningsmæssigt tages der udgangspunkt i de tidligere

nævnte rapporter og i:

• Nationale geologiske interesseområder

• Geologiske interesser fra Fredningsplan 1990

• Geologisk set Bornholm 1996

• GeoSites

• Kystlandskabet. Danmarks nationale interesseområder

2004

• Nationale Industriminder 2007

• Råstofplan for Bornholm 2008-2020

• Værdifulde geologiske områder 2009 (Statens bidrag

til kommunernes planlægning)

• 2 fredede kystlokaliteter med kalkboller

Værdifulde geologiske områder beskrives på:

http://www.blst.dk/Landskab/GeologiskeInteresser/

RegionHovedstadenBornholm

Fra Fredningsplan 1990 er der medtaget geologiske interesser

af enestående- og særlig betydning, der mange

steder er sammenfaldende med de nationale interesser.

De geologiske interesser fra 1990 indgår interesseområder

for Naturbeskyttelse og særlige naturområder.

Geologiske værdier

Bornholm rummer mange geologiske værdier, idet øen

med sin placering langs randen af en markant brudzone

i jordskorpen rummer vigtige videnskabelige oplysninger

om den geologiske udvikling i Nordeuropa gennem

mere end 1800 millioner år, samtidig med at den geologiske

lagsøjle og landskabsmæssige karakter på Bornholm

er helt enestående i relation til det øvrige land.

117


Bornholm kan i grove træk opdeles i 3 områder:

1. Et lavtliggende, jævnt bølget område med undergrund

af sandsten, skifer og et par områder med

gnejs/granit, dækket af istidsdannelser, med markante

ådale der skærer sig ned gennem de geologiske

lag samt med klint og klitkyster, bag hvilke landskabet

er præget af hav- og vindaflejringer.

2. Et højtliggende, bølget landskab med undergrund

af granit og gnejs, dækket af morænedannelser, gennemskåret

af enkelte sprækkedale, og med forholdsvis

lav klippekyst

3. Et højtliggende, bakket landskab med undergrund

af granit og gnejs, dækket af morænedannelser undertiden

i meget tynde lag, gennemskåret af mange

sprækkedale, og med dels lav dels høj og stejl klippekyst

Sårbarhed

Geologiske værdier er sårbare over for terrænændringer

ved råstofindvinding, bebyggelse, o