Cykelfelter_Sikkerhedsmaessig_effekt_i_signalregulerede_kryds

Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 1
Postboks 1569
1020 København
Telefon: 33 93 33 38
Telefax: 33 15 63 35
Titel:
Cykelfelter
Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende
kryds Rapport nr. 51
Dato: August 1996
Forfatter:
Civilingeniør Søren Underlien Jensen
Civilingeniør Michael Aakjer Nielsen
Oplag:
Udgiver:
Copyright:
Pris:
750 Herrmann & Fischer
Vejdirektoratet
Trafiksikkerhed- og Miljøafdelingen
Eftertryk Tilladt med kildeangivelse
Gratis
ISSN: 0909-4288
ISBN: 87 7491 713 7

Cykelfelter
Sikkerhedsmæssig effekt i
signalregulerede kryds
Rapport nr. 51

Forord
Et af de største trafiksikkerhedsproblemer i danske byer er knyttet til cykel- og knallerttrafikken.
Således udgjorde cyklister og knallertkørere i 1994 - ifølge de officielle
statistikker - halvdelen af alle dræbte og tilskadekomne trafikanter i byerne.
Denne rapport beskriver den sikkerhedsmæssige effekt af at anlægge cykelfelter i
signalregulerede kryds. Cykelfelter i kryds har været anvendt til bekæmpelse af
cykel- og knallertuheld. Idéen med cykelfelter er at stimulere bilister og motorcyklister
til at se mere efter cyklister og knallertkørere. Cykelfelter skal også medvirke til
at separere trafikarterne fra hinanden inde i krydset. Eksempelvis adskiller afmærkningen
ligeudkørende bilister fra ligeudkørende cyklister, og cykelfeltet medvirker
måske også til, at højresvingende bilister i mindre grad spærrer for ligeudkørende
cyklister inde i krydset.
Rapporten er udarbejdet i Vejdirektoratets afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø.
Undersøgelsen er gennemført på baggrund af oplysninger fra de medvirkende amter
og kommuner; Nordjyllands, Viborg, Århus, Ringkøbing, Fyns, Sønderjyllands, Ribe,
Vejle, Vestsjællands, Storstrøms, Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amt samt
Aalborg, Randers, Silkeborg, Århus, Vejle, Fredericia, Esbjerg, Svendborg, Holbæk,
Helsingør, Gentofte, Gladsaxe, Hvidovre, Køge, Københavns, Frederiksberg, Odense,
Hillerød, Kolding, Roskilde, Slagelse, Nyborg, Odder, Hadsund, Horsens og Åbenrå
Kommune. Vejdirektoratet takker amter og kommuner for tid, kræfter, oplysninger og
samarbejdsvilje.
1

Indholdsfortegnelse
Forord
1 Sammenfatning ............................................................................................................5
2 Indledning ....................................................................................................................7
2.1 Formål .................................................................................................................7
2.2 Cykelfelter i signalregulerede kryds ....................................................................7
2.2.1 Metode ..........................................................................................................7
2.2.2 Kryds og cykelfelttyper ................................................................................9
2.2.3 Uheld ..........................................................................................................11
2.3 Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds .........................................11
2.4 Andre undersøgelser ..........................................................................................11
3 Resultater ...................................................................................................................13
3.1 Cykelfelter i signalregulerede kryds ..................................................................13
3.1.1 Uheld ..........................................................................................................13
3.1.2 Personskader ...............................................................................................14
3.1.3 Trafikantgrupper .........................................................................................15
3.1.4 Partskombinationer .....................................................................................16
3.1.5 Uheldssituationer ........................................................................................16
3.1.6 Rødkørsel ....................................................................................................18
3.1.7 Cykelfelttyper .............................................................................................18
3.1.8 Krydstyper og trafikmængder .....................................................................19
3.1.9 Dobbeltrettede cykelfelter ..........................................................................20
3.1.10 Føre, lys- og vejrforhold ...........................................................................20
3.2 Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds ..........................................21
4 Konklusion ................................................................................................................23
Litteraturliste ................................................................................................................25
Bilag 1 Statistiske tests og sammenligningsgrundlag ...................................................27
Bilag 2 Krydsdata .........................................................................................................29
3

1 Sammenfatning
I arbejdet med revision af vejreglerne for signalregulerede kryds er der fremkommet
ønske om at undersøge den sikkerhedsmæssige effekt af anlæg af cykelfelter i signalregulerede
kryds. Det primære mål med undersøgelsen er at vurdere sikkerhedseffekten
med hensyn til antal uheld og personskader ved anlæg af cykelfelter. Et sekundært
mål er at vurdere, om cykelfelter giver anledning til, at to-hjulede køretøjer skrider ud
på cykelfeltet ved svingning. Undersøgelsen bygger på opgørelser af politiregistrerede
uheld og personskader før og efter etablering af cykelfelter i signalregulerede
kryds samt gennemlæsning af uheldstekster fra eneuheld med motorcyklister, knallertkørere
og cyklister i kryds.
I før/efter-uheldsundersøgelsen indgår 47 kryds. I 32 af de 47 kryds er andre foranstaltninger
etableret samtidig med cykelfeltet. Vurderingen af den sikkerhedsmæssige
effekt bygger på 248 politiregistrerede uheld. Uheldene er opdelt i to hovedgrupper:
Cykel- og knallertuheld er uheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist eller
knallertkører, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden.
Øvrige uheld er resten af krydsuheldene fra de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre
foranstaltninger end cykelfelter. Tabel 1 viser rapportens hovedresultater.
Hovedresultater Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Cykel
Uheld
53
34
Signifikant
Fald
- 36%
Personskader
37
25
Tendens
Fald
(- 32%)
Alvorlige skader
25
11
Signifikant
Fald
- 57%
Lette skader
11
14
Ændring ikke påvist
-
Knallert Uheld
7
9
Ændring ikke påvist
-
Personskader
5
5
Ændring ikke påvist
-
Alvorlige skader
2
1
Ændring ikke påvist
-
Lette skader
3
4
Ændring ikke påvist
Øvrige Uheld
23
30
Ændring ikke påvist
-
Personskader
10
9
Ændring ikke påvist
-
Alvorlige skader
6
6
Ændring ikke påvist
-
Lette skader
4
3
Ændring ikke påvist
-
Tabel 1. Cykel- og knallertuheld i alle kryds samt øvrige uheld i de 15 kryds, hvor
der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter.
5

Antallet af cykeluheld er faldet signifikant med ca. 36%, efter cykelfelterne er blevet
anlagt. Faldet i cykeluheld har medført et tendensielt fald i antal skadede cyklister på
ca. 32%. De resterende cykeluheld er blevet mindre alvorlige. Antallet af dræbte og
alvorligt tilskadekomne cyklister er faldet signifikant med ca. 57%. 137 cykeluheld er
analyseret.
Antallet af knallertuheld er for få til, at der kan påvises signifikante ændringer i antallet
af uheld og personskader. 28 knallertuheld er analyseret.
For de øvrige uheld kan der ikke påvises signifikante ændringer i antallet af uheld og
personskader. 84 øvrige uheld er analyseret.
En samlet opgørelse med alle uheld fra de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre
foranstaltninger end cykelfelter, viser en reduktion på ca. 28% i antal personskader,
hvilket dog ikke er signifikant.
Reduktionen i antal cykeluheld skyldes primært færre uheld mellem venstresvingende
biler og modkørende cyklister, det såkaldte 410-uheld. Der sker også færre uheld mellem
ligeudkørende cyklister og biler, som kører i samme retning.
Ved sammenligning af de enkelte cykelfelttyper viser det sig, at de blå cykelfelter har
den bedste sikkerhedsmæssige effekt. For de tre forskellige typer af cykelfelter, der er
afmærket ved 30 cm brede stiplede hvide striber (se evt. figur 2 side 10), er talmaterialet
for spinkelt til, at der kan påvises signifikante ændringer.
Undersøgelsen viser også, at afmærkninger såsom fodgængerfelter, cykelfelter, spærreflader
mv. meget sjældent er den direkte årsag til, at motorcykler, knallerter og cykler
vælter som følge af udskridning. Ud af 738 politiregistrerede eneuheld med motorcykler,
knallerter og cykler er kun to uheld måske opstået på grund af afmærkningernes
overflade. I begge tilfælde er fodgængerfeltet nævnt, og uheldene sker i vådt føre.
Cykelfelter er slet ikke nævnt i forbindelse med eneuheld. Der er derfor ingen umiddelbar
grund til at tro, at anlæg af cykelfelter vil øge antallet af uheld, hvor motorcykler,
knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet.
6

2 Indledning
2.1 Formål
Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan anlæg af cykelfelter har påvirket
trafiksikkerheden i signalregulerede kryds. Undersøgelsen omhandler især cyklisters
og knallertkøreres trafiksikkerhed. Udover før/efter-uheldsundersøgelse af anlæg af
cykelfelter studeres eneuheld i kryds, hvor motorcyklister, knallertkørere og cyklister
skrider ud på cykelfeltet ved svingning. Eneuheld er undersøgt, da der har været formodning
om, at cykelfelter måske bliver glatte i f.eks. regnvejr.
2.2 Cykelfelter i signalregulerede kryds
2.2.1 Metode
Den anvendte metode er en før/efter-uheldsundersøgelse, hvor trafiksikkerheden i de
samme kryds før og efter anlæg af cykelfelter sammenlignes. For at forbedre datagrundlaget
er der anvendt før- og efterperioder af forskellige længder, dog er før- og
efterperioden højest 5 år. Datagrundlaget består af politiregistrerede uheld.
Uheldene er opdelt i to hovedgrupper. Cykel- og knallertuheld er uheld, der er sket i
krydset med mindst én cyklist eller knallertkører, der med sit kørselsmønster kunne
benytte et cykelfelt i efterperioden. Figur 1 side 8 giver en visuel forklaring på cykelog
knallertuheld. Den anden hovedgruppe betegnes øvrige uheld. I nogle af krydsene
er der sket fysiske eller signaltekniske ændringer udover de anlagte cykelfelter. Øvrige
uheld er resten af krydsuheldene fra de kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger
end cykelfelter. De resterende uheld i kryds, hvor der er etableret andre
foranstaltninger end cykelfelter, er ikke analyseret, idet de andre foranstaltninger menes
at ville påvirke uheldsudviklingen i betydelig grad især for biluheld.
Cykelfelternes sikkerhedsmæssige virkning måles som forskellen mellem antallet af
uheld, der faktisk er sket, efter cykelfelterne blev anlagt, og antallet af uheld der ville
være sket, hvis cykelfelterne ikke var blevet anlagt. Et virkeligt uheldstal for en given
periode efter anlæg af cykelfelter sammenlignes altså med et tænkt uheldstal for samme
periode. Det tænkte uheldstal kaldes det forventede, mens det virkelige uheldstal
kaldes det observerede.
Det forventede uheldstal beregnes som uheldstallet, fra perioden før cykelfelterne
blev anlagt, ganget med en korrektionsfaktor. Korrektionsfaktoren for cykel- og knal-
7

lertuheld er beregnet på baggrund af uheldsudviklingen på landsplan - måned for måned
- for henholdsvis cykel- og knallertuheld i henholdsvis 3- og 4-benede signalregulerede
kryds. Tallene på landsplan er altså kontrolgruppe i undersøgelsen. Korrektionsfaktoren
for øvrige uheld er beregnet på baggrund af alle krydsuheld i henholdsvis
3- og 4-benede signalregulerede kryds. Korrektionsfaktoren er forholdet mellem
antallet af uheld i efterperioden på landsplan og antallet af uheld i førperioden på
landsplan. På grund af utilstrækkelige oplysninger om trafikmængderne i krydsene
indgår trafikudviklingen ikke i beregningen af korrektionsfaktoren.
Figur 1. Mindst én cyklist eller knallertkører skal i hovedgruppen cykel- og knallertuheld
skal have haft et kørselsmønster, som vist i figuren, således at et cykelfelt kunne
benyttes i efterperioden.
Fordelingen mellem dræbte, alvorligt tilskadekomne, lettere tilskadekomne og uskadte
har ikke ændret sig bemærkelsesværdigt (

Vejdirektoratet, 1981. Der er brugt følgende sprogbrug ved fortolkningen af de statistiske
test (test 2 i bilag 1):
Signifikant: Forskellen på de to uheldstal anses for sikker. Sandsynligheden for, at
forskellen skyldes tilfældige variationer, er under 5%.
Tendens: Forskellen på de to uheldstal anses for at være sandsynlig, men lidt usikker.
Sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er 5-10%.
Svag tendens: Forskellen på de to uheldstal anses for at være mulig, men noget usikker.
Sandsynligheden for, at forskellen skyldes tilfældige variationer, er 10-15%.
Ændring ikke påvist: Forskellen på de to uheldstal er sandsynligvis et udslag af tilfældige
variationer og den tillægges ikke betydning. Resultatet kan skyldes, at enten
har anlæg af cykelfelter ikke påvirket uheldstallet, eller at talgrundlaget er for lille til,
at en virkning kan påvises.
Ved signifikante og tendensielle ændringer i uheldstallet er virkningen beregnet i procent
på baggrund af et ikke afrundet forventet uheldstal. Procenten er angivet i parentes
ved tendensielle ændringer i uheldstallet. Procenten skal i alle tilfælde betragtes
som et cirkatal.
Den sikkerhedsmæssige virkning er testet for, om de fundne ændringer i uheldstal og
personskader skyldes tilfældige udslag af én og samme virkning (test 1 i bilag 1).
Hvis virkningen i ét eller nogle få af krydsene er markant anderledes set i forhold til
de andre kryds, vil resultatet af testet pege i retning af, at uheldstallene for de enkelte
kryds ikke kan adderes. Dette test er vigtigt, fordi der er anlagt andre foranstaltninger
udover cykelfelter i 32 af de 47 kryds, der indgår i undersøgelsen.
Der er foretaget en sammenligning mellem virkningen på cykel- og knallertuheld i de
15 kryds, hvor der kun er anlagt cykelfelter, og virkningen på cykel- og knallertuheld
i de 32 kryds, hvor der er anlagt andre foranstaltninger.
I bilag 1 er resultater af tests og sammenligninger vist. Testene indikérer, at de fundne
virkninger på uheld og personskader er stikprøver af samme fælles effekt, altså er der
ikke markante forskelle på virkningen mellem de enkelte kryds. Sammenligningerne
viser, at virkningen i de kryds, hvor der kun er anlagt cykelfelter, er nogenlunde den
samme som i de kryds, hvor der er anlagt andre foranstaltninger.
2.2.2 Kryds og cykelfelttyper
Undersøgelsen omfatter 47 kryds, heraf 16 T-kryds og 31 firebenede kryds. I de 47
kryds er der i alt anlagt 111 cykelfelter i perioden 1989-1994. Krydsene findes i byer
over hele landet. Krydsene er meget forskellige i størrelse og geometri. Trafikmæng-
9

derne varierer fra 6.000 til 68.500 indkørende biler pr. døgn i krydsene. I 32 af de 47
kryds er der udover etablering af cykelfelter sket ændringer ved f.eks. krydsets geometri,
anlagt cykelsti/-bane, afmærkning og signalteknik.
Der er anlagt fire forskellige typer af cykelfelter i krydsene. De fire typer er illustreret
i figur 2. I alt er der anlagt 31 kvarte felter (kvart Freisleben), ni halve felter, ti hele
felter (internationalt cykelfelt) og 61 blå felter.
Figur 2. De fire typer af cykelfelter i før/efter-uheldsundersøgelsen.
I tre af krydsene findes dobbeltrettet cykelsti. I de tre kryds er der etableret blå cykelfelter.
Uheldene i disse kryds vil blive omtalt særskilt.
10

2.2.3 Uheld
Grundlaget for undersøgelsen er uheld inklusive ekstrauheld i de 47 kryds. I alt indgår
248 politiregistrerede uheld i før/efter-uheldsundersøgelsen, heraf 143 personskadeuheld.
Uheldene er fordelt på de to hovedgrupper med 84 øvrige uheld og 164 cykelog
knallertuheld, heraf 137 cykeluheld og 28 knallertuheld. Uheldene er sket i 39 af
de 47 kryds. Før- og efterperioden er i gennemsnit henholdsvis 4½ år og 2½ år. I bilag
2 er de enkelte kryds beskrevet ved beliggenhed, antal uheld og personskader.
2.3 Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds
Eneuheld i kryds (uheldssituation 030) er undersøgt ved at gennemlæse uheldstekster
fra alle politiregistrerede eneuheld i kryds med motorcyklister, knallertkørere og cyklister,
der forekom i perioden 1985-1994. Hvis trafikantens kørsel tilsyneladende er
blevet påvirket af afmærkningens overflade i krydset, er uheldet undersøgt nærmere.
Denne metode medfører visse begrænsninger, idet der i den forholdsvis korte uheldstekst
oftest kun er medtaget de væsentligste eller ingen af de faktorer, der kan have
været årsag til uheldet. Afmærkninger kan derfor have været medvirkende årsag til
uheldets opståen, selvom uheldsteksterne ikke beretter herom. Uheld med flere parter
er ikke undersøgt, fordi sandsynligheden for, at afmærkningens overflade er omtalt i
uheldsteksten, formodes at være væsentligt mindre end for eneuheld.
I alt er uheldsteksterne fra 738 eneuheld i kryds gennemlæst, heraf 269 cykeluheld,
294 knallertuheld og 175 motorcykeluheld.
2.4 Andre undersøgelser
I 37 kryds i Malmø blev der i 1985 anlagt dobbeltrettede blå cykelfelter. Baggrunden
herfor var en stigning i antallet af uheld som følge af anlæg af dobbeltrettede cykelstier.
Nogle kryds var signalregulerede andre vigepligtsregulerede. Sikkerhedseffekten
blev undersøgt dels ved en før/efter-uheldsundersøgelse dels ved brug af den svenske
konfliktteknik. Før/efter-uheldsundersøgelsen viste, at dobbeltrettede blå cykelfelter
ingen virkning havde på antallet af personskadeuheld med cyklister, se tabel 2.
FØR
EFTER
Politiregistrerede personskadeuheld med cyklister 126 119
Indkørende cyklister x 10 6 105 98
Personskadeuheld pr. cyklist x 10 7 12,0 12,1
Tabel 2. Personskadeuheld før og efter anlæg af dobbeltrettede blå cykelfelter i 37
kryds i Malmø. (Nettelblad, 1990)
11

12
Linderholm (1992) brugte den svenske konfliktteknik, og opgjorde antal alvorlige
konflikter eller næsten-uheld i to signalregulerede kryds for fire konfliktsituationer:
Højresvingende bil mod ligeudkørende cyklist i den "rigtige" retning, venstresvingende
bil mod ligeudkørende cyklist i den "rigtige" retning samt samme situationer blot
med ligeudkørende cyklister i den "forkerte" kørselsretning. Linderholms resultater
viste en tendens til et fald i den beregnede frekvens for personskadeuheld pr. cyklist
på 56% for venstresvingende bil mod ligeudkørende cyklist i den "forkerte" kørselsretning,
mens der samlet ikke kunne påvises nogen sikkerhedseffekt af dobbeltrettede
blå cykelfelter.

3 Resultater
3.1 Cykelfelter i signalregulerede kryds
Undersøgelsens resultater er opnået på baggrund af en før/efter-analyse af politiregistrerede
uheld og personskader i kryds, hvor der er anlagt cykelfelter.
3.1.1 Uheld
Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Cykel- og knallertuheld 60 42 Signifikant Fald - 30%
Tabel 3. Cykel- og knallertuheld i alle kryds.
Tabel 3 viser, at antallet af cykel- og knallertuheld reduceres signifikant med ca. 30%
ved anlæg af cykelfelter i signalregulerede kryds. I førperioden er der sket 122 cykelog
knallertuheld, hvilket medfører et forventet uheldstal på 60 uheld. I efterperioden er
der sket 42 uheld. Samlet er de 164 uheld sket i 35 kryds.
På baggrund af uheldenes fordeling over tid kan det konkluderes, at cykelfeltets virkning
ikke aftager med tiden, hvis det vedligeholdes. Langtidsvirkningen af anlæg af
cykelfelter er tilsyneladende den samme som virkningen på kort sigt. Dette skal ses på
baggrund af en gennemsnitlig efterperiode på 2½ år.
Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Cykel- og knallertuheld 19 13 Ændring ikke påvist -
Øvrige uheld 23 30 Ændring ikke påvist -
Alle uheld 43 43 Ændring ikke påvist -
Tabel 4. Uheld i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter
Den lille stigning i øvrige uheld i tabel 4 skyldes udelukkende flere fodgængeruheld,
der er sket parallelt med de anlagte cykelfelter og i samme vejside. Antallet af cykelog
knallertuheld falder med ca. 33% i de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger
end cykelfelter, hvilket er et lidt større fald end i de kryds, hvor der er
13

anlagt andre foranstaltninger. Samlet er uheldstallet status quo i de 15 kryds, hvor der
ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. I 14 af de 15 kryds er der anlagt
blå cykelfelter. I det sidste kryds, hvor der er anlagt kvarte cykelfelter, er der ikke
sket uheld.
3.1.2 Personskader
Cykel- og knallertuheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Personskader 42 30 Svag tendens Fald -
Alvorlige skader 28 12 Signifikant Fald - 57%
Lette skader 14 18 Ændring ikke påvist -
Tabel 5. Personskader i cykel- og knallertuheld i alle kryds.
I før- og efterperioden er der i alt forekommet 111 personskader i cykel- og knallertuheldene.
Det er udelukkende cyklister og knallertkørere, der er blevet skadet. I tabel
5 ses en positiv udvikling. Etableringen af cykelfelterne har reduceret antallet af alvorlige
skader med ca. 57%. I førperioden forekom fire dødsuheld. De fire dræbte var
cyklister. Det forventede antal dræbte er beregnet til to. Der er ikke observeret dræbte
i efterperioden. Uheldene er altså blevet mindre alvorlige. Der findes også en svag
tendens til færre personskader - et fald på ca. 29%.
Betegnelsen alvorlige skader i tabel 5 og tabellerne fremover dækker over dræbte og
alvorligt tilskadekomne.
Øvrige uheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Personskader 10 9 Ændring ikke påvist -
Alvorlige skader 6 6 Ændring ikke påvist -
Lette skader 4 3 Ændring ikke påvist -
Tabel 6. Personskader i øvrige uheld i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger
end cykelfelter.
Trods en beskeden stigning i antallet af øvrige uheld viser tabel 6, at antallet af personskader
er nogenlunde uændret. I førperioden forekom to dødsuheld, hvor to bilister
i personbiler blev dræbt. Det forventede antal dræbte er beregnet til én, men der
er ikke observeret dræbte i efterperioden. Det samlede talmateriale for øvrige uheld
peger i retning af, at trafiksikkerheden for de øvrige trafikanter ikke forringes.
14

Alle uheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Personskader 25 18 Ændring ikke påvist -
Alvorlige skader 15 10 Ændring ikke påvist -
Lette skader 9 8 Ændring ikke påvist -
Tabel 7. Personskader i alle uheld i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger
end cykelfelter.
Tabel 7 viser, at antallet af personskader og især alvorlige skader er faldet i de kryds,
hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Baggrunden for faldet
er de færre skader blandt cyklister og knallertkørere. Talmaterialet er for lille til, at
ændringerne kan påvises ud fra statistiske metoder. Alligevel er et fald på ca. 28% i
antallet af personskader jo udemærket, og især når det næsten udelukkende skyldes
færre alvorlige skader.
3.1.3 Trafikantgrupper
Cykel Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Cykeluheld 53 34 Signifikant Fald - 36%
Cyklistsskader 37 25 Tendens Fald (- 32%)
Alvorlige skader 25 11 Signifikant Fald - 57%
Lette skader 11 14 Ændring ikke påvist -
Tabel 8. Cykeluheld og personskadede cyklister i alle kryds.
Etableringen af cykelfelterne har medført et signifikant fald på ca. 36% i antallet af
cykeluheld, mens antallet af alvorlige personskader blandt cyklister er reduceret med
ca. 57%. Antallet af cyklister med lette skader er uændret. Cykelfelter har åbenbart en
ganske positiv sikkerhedseffekt for cyklisterne.
Knallert Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Knallertuheld 7 9 Ændring ikke påvist -
Knallertkørerskader 5 5 Ændring ikke påvist -
Alvorlige skader 2 1 Ændring ikke påvist -
Lette skader 3 4 Ændring ikke påvist -
Tabel 9. Knallertuheld og personskadede knallertkørere i alle kryds.
15

Antallet af knallertuheld er meget få. Der kan der ikke påvises ændringer i uheldstallet.
Det begrænsede talmateriale tillader ikke megen fortolkning, men umiddelbart ser
det ifølge tabel 9 ud til, at cykelfelter ikke har betydelige sikkerhedsmæssige effekter
for knallertkørere.
Cykeluheld
Alle kryds
Knallertuheld
Alle kryds
Alle uheld *
Kryds kun cykelfelt
Antal kryds med stigning i uheldstallet 10 7 8
Antal kryds med uændret uheldstal 14 32 1
Antal kryds med fald i uheldstallet 23 8 6
Tabel 10. Antal kryds med stigende, uændret eller faldende uheldstal som følge af
etablering af cykelfelter. * Alle uheld i kryds, hvor der kun er anlagt cykelfelter.
Tabel 10 viser, at i halvdelen af krydsene er uheldstallet faldet for cyklisterne. Kun i
21% af krydsene stiger antallet af cykeluheld. I fire af de ti kryds, hvor antallet af
cykeluheld stiger, er der samtidig med cykelfeltet anlagt cykelsti frem til krydset.
Resultaterne fra en dansk undersøgelse viser, at antallet af cykeluheld forøges i signalregulerede
kryds ved anlæg af cykelstier (Vejdirektoratet, 1985). Kun i to af de ti
kryds er ikke anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Antallet af kryds med
henholdsvis stigning og fald i uheldstallet er ca. det samme for knallertkørere. Antallet
af kryds med henholdsvis stigning og fald i uheldstallet er nogenlunde det samme,
når alle uheld betragtes i de 15 kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger
end cykelfelter.
Da udviklingen for øvrige uheld ikke giver anledning til bekymring, er øvrige uheld
ikke undersøgt nærmere, hvorfor de efterfølgende resultater udelukkende omhandler
cykel- og knallertuheldene.
3.1.4 Partskombinationer
Af de 164 cykel- og knallertuheld er 6 sket mellem lette trafikanter. Én motorcykel har
været involveret i uheld. Motorcyklisten indgik i et venstresvingsuheld med en cyklist,
ingen kom til skade og motorcyklen skred ikke ud. Virkningerne, der kan er-fares i
tabel 8 og 9, skyldes ændringer i antallet af uheld mellem cykler/knallerter og biler.
3.1.5 Uheldssituationer
Tabel 11 viser virkningen af anlæg af cykelfelter fordelt på uheldssituationer. Øvrige
uheld indgår ikke i tabel 11. Kun de hyppigste uheldssituationer og uheldssituationer,
hvor der er påvist en virkning, er medtaget i tabel 11.
16

Tabel 11. Uheldssituationer, cykel- og knallertuheld i alle kryds.
Tabel 11 viser et tendensielt fald i antal uheld i hovedsituation 1. Dette tyder på, at de
ligeudkørende bilister, cyklister og knallertkørere i højere grad ved, hvor de skal
placere sig i krydset, når der findes et cykelfelt i krydset. De forventede tre uheld i
hovedsituation 1 er beregnet på baggrund af seks uheld i førperioden. Fem af de seks
uheld er sket i større kryds med over 30.000 indkørende motorkøretøjer pr. døgn,
hvilket peger på problemet, at i større kryds har bilister, cyklister og knallertkørere
svært ved at finde "deres plads". Problemet kan tilsyneladende løses ved at anlægge
cykelfelter.
17

Overraskende viser tallene, at anlæg af cykelfelter ingen effekt har på antallet af 312-
uheld (uheld ved højresving ind foran medkørende). 312-uheldene bliver dog mindre
alvorlige. Antallet af alvorlige skader falder fra forventet fem til observeret to, mens
antallet af lette skader stiger fra forventet én til observeret seks.
Der er en svag tendens til, at anlæg af cykelfelter reducerer antallet af 410-uheld med
ca. 39%. Antallet af alvorlige skader i forbindelse med 410-uheld falder fra forventet
12 til observeret seks, altså en reduktion på ca. 50%, mens antallet af lette skader falder
fra forventet syv til observeret fem.
I førperioden skete der fem uheld i hovedsituation 6, hvilket giver et forventet uhelds .
tal på fire uheld. Af disse fem uheld i hovedsituation 6 er to uheld sket i kryds, der
samtidig med anlæg af cykelfelter blev signalreguleret. Kun ét af de fem uheld er ske
i kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Derved kan det
ikke påvises, at anlæg af cykelfelter reducerer antallet af uheld i hovedsituation 6.
3.1.6 Rødkørsel
For uheld i forbindelse med rødkørsel kan der kun med hensyn til cyklister påvises er
ændring i uheldstallet. Antallet af cyklister, der cykler over for rødt lys og indgår i
uheld, falder tendensielt fra forventet syv uheld til observeret to uheld. Antallet af
uheld, hvor andre trafikantgrupper kører eller går overfor rødt, er uændret. Samlet
falder antallet af uheld i forbindelse med rødkørsel fra forventet 13 uheld til observeret
syv uheld, hvilket ikke er tilstrækkeligt til med statistisk sikkerhed at påvise en
ændring.
3.1.7 Cykelfelttyper
De fleste cykel- og knallertuheld i denne undersøgelse er sket i kryds, hvor der er anlagt
blå cykelfelter. Tabel 12 viser, at der kan påvises et tendensielt fald på ca. 31% i
antallet af uheld ved anlæg af blå cykelfelter. Uheldstallene for de andre typer af
cykelfelter er for små til, at ændringer kan påvises.
Cykel- og knallertuheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Blåt cykelfelt 47 32 Tendens Fald (- 31 %)
Helt cykelfelt 9 5 Ændring ikke påvist -
Halvt cykelfelt 1 3 Ændring ikke påvist -
Kvart cykelfelt 3 2 Ændring ikke påvist -
Tabel 12. Cykel- og knallertuheld i alle kryds fordelt på cykelfelttyper.
18

Det er vanskeligt at vurdere den sikkerhedsmæssige effekt af de andre cykelfelttyper
end det blå. Dels er der sket få uheld og dels er der anlagt andre foranstaltninger end
cykelfelter i de kryds med uheld, hvor der er anlagt hele, halve og kvarte cykelfelter.
Derfor er virkningerne af de hele, halve og kvarte cykelfelter lagt sammen og stillet
overfor virkningen af de blå cykelfelter i tabel 13.
Blå/andre cykelfelter Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
Blå - Cykeluheld
Andre - Cykeluheld
42
11
26
8
Signifikant Fald
Ændring ikke påvist
- 38%
-
Blå - Knallertuheld
Andre - Knallertuheld
5
2
7
2
Ændring ikke påvist
Ændring ikke påvist
-
-
Blå - Personskader
Andre - Personskader
33
9
22
8
Tendens Fald
Ændring ikke påvist
(- 34%)
-
Blå - Alvorlige skader
Andre - Alvorlige skader
22
6
7
5
Signifikant Fald
Ændring ikke påvist
- 69%
-
Blå - Lette skader
Andre - Lette skader
11
3
15
3
Ændring ikke påvist
Ændring ikke påvist
-
-
Blå - Hovedsituation 1
Andre - Hovedsituation 1
3
0
0
0
Tendens Fald
Ændring ikke påvist
(- 100%)
-
Blå - 410-uheld
Andre - 410-uheld
20
3
12
2
Svag tendens Fald
Ændring ikke påvist
-
-
Tabel 13. Uheld, personskader og uheldssituationer fordelt på henholdsvis blå og
andre typer af cykelfelter, cykel- og knallertuheld i alle kryds.
Sammenlignes den sikkerhedsmæssige effekt af de blå og de andre typer af cykelfelter
er de blå de bedste. Dette skyldes, at antallet af alvorlige skader falder med ca.
69% ved anlæg af blå cykelfelter, mens de andre typer af cykelfelter kun medfører et
beskedent fald på ca. 9%. Generelt er den sikkerhedsmæssige effekt bedre med blå
cykelfelter end de andre cykelfelttyper. Med det sparsomme uheldsmateriale for de
andre cykelfelttyper er det ikke til at sige, hvor stor den sikkerhedsmæssige effekt er
af henholdsvis hele, halve og kvarte cykelfelter.
3.1.8 Krydstyper og trafikmængder
I T-krydsets primærretning virker anlæg af cykelfelter godt - uheldstallet falder signifikant
med ca. 83%, hvilket kan erfares i tabel 14. Antallet af uheld i T-krydset sekundærretning
er for få til statistiske konklusioner. Umiddelbart må virkningerne være
anderledes i T-krydsets sekundærretning, hvor cyklister og knallertkørere i 410-uheld
19

oftest må have en lav hastighed før ulykken. Derudover har cykelfelter tilsyneladende
ingen effekt på 312-uheld. Desuden kan uheld mellem biler og cykler/knallerter i
hovedsituation 1 i T-krydsets sekundærretning umuligt forekomme.
Cykel- og knallertuheld Forventet Observeret Virkning Pct.
ændring
T-kryds primærretning 12 2 Signifikant Fald - 83%
T-kryds sekundærretning 1 3 Ændring ikke påvist -
Firebenede kryds 47 37 Ændring ikke påvist -
Tabel 14. Cykel- og knallertuheld i alle kryds fordelt på krydstype og retningen på
cykelfeltet.
I firebenede kryds kan der ikke påvises en ændring i uheldstallet, dog bliver uheldene
signifikant mindre alvorlige, hvor antallet af alvorlige skader falder fra forventet 24
til observeret 11, mens antallet af lette skader stiger fra forventet ni til observeret 17.
Cykel- og knallertuheld Forventet Observeret Virkning Pct. ændring
0-20.000 biler/døgn 17 20 Ændring ikke påvist -
20.000-30.000 biler/døgn 11 2 Signifikant Fald - 83%
Over 30.000 biler/døgn 32 20 Tendens Fald (- 37%)
Tabel 15. Cykel- og knallertuheld i alle kryds fordelt på antal indkørende biler/døgn.
Ifølge tabel 15 har anlæg af cykelfelter tilsyneladende størst effekt i de store kryds.
3.1.9 Dobbeltrettede cykelfelter
Der er anlagt tre dobbeltrettede blå cykelfelter. I de tre kryds er der ikke anlagt andre
foranstaltninger. Der er observeret ét uheld i efterperioden, hvor der kunne forventes
tre. Antallet af uheld er for få til at bekræfte eller afkræfte resultaterne fra de svenske
undersøgelser. Samlet er der sket ti uheld i før- og efterperioden. Cyklister og
knallertkørere har kørt i den "forkerte" retning i alle uheld, altså mod den normale
kørselsretning.
3.1.10 Føre, lys- og vejrforhold
Med hensyn til vejrforhold kan det ikke påvises, at anlæg af cykelfelter har en forskellig
effekt i henholdsvis regn, sne eller tørt vejr. Anlæg af cykelfelter har tilsyneladende
også samme effekt i glat, vådt og tørt føre.
20

Cykel- og knallertuheld Forventet Observeret Virkning +/-
Dagslys 50 32 Signifikant Fald - 36%
Mørke og tusmørke 10 10 Ændring ikke påvist
Tabel 16. Cykel- og knallertuheld fordelt på lysforhold.
Umiddelbart bør et cykelfelt virke bedre i dagslys end i mørke og tusmørke, fordi det
nemmere bliver set i dagslys. Dette er måske baggrunden for cykelfelternes gode sikkerhedsmæssige
effekt for cyklister i dagslys samt det uændrede uheldstal i mørke og
tusmørke, se tabel 16.
3.2 Eneuheld ved udskridning på afmærkninger i kryds
Det er undersøgt i hvilket omfang afmærkninger såsom fodgængerfelter, cykelfelter,
spærreflader mv. har været medvirkende til, at motorcyklister, knallertkørere og cyklister
er skredet ud i forbindelse med svingning i kryds.
Kun ét af de 175 motorcykel-eneuheld i kryds tyder på, at afmærkninger måske har
givet anledning til uheldet. Uheldsteksten er gengivet nedenfor:
"Part 1 kørte ad Farum Hovedgade mod vest, da han i krydset Farum Hovedgade/
Ryttergaardsvej under svingning mod Ryttergaardsvej mistede herredømmet over
motorcyklen, idet den skred ud på fodgængerfeltet."
Den 30-årige mand kom alvorligt tilskade ved højresvinget, der foregik i vådt føre.
For de øvrige 174 motorcykel-eneuheld er tre forhold særligt tydelige: Motorcyklisten
overser T-krydset, når vedkommende kommer ad sekundærvejen, for høj hastighed og
spiritus. Dertil kommer uregelmæssigheder på kørebanen f.eks. sten, olie, kartofler og
blade. Glat føre og mindre asfaltarbejder er også beskrevet i uheldsteksterne, som
forhold der muligvis har medvirket til uheldets opståen.
Kun ét af de 294 knallert-eneuheld i kryds tyder på, at afmærkninger direkte har givet
anledning til uheldet. Uheldsteksten er her gengivet:
"Part 1, der kørte ad Moldevej i nordlig retning, foretog et højresving ind på
Finlandsvej mod øst. Part 1 hævdede, at han bremsede lidt med baghjulsbremsen, idet
han kørte hen over en stribe i fodgængerfeltet, hvorfor knallerten pga. regnvåd kørebane
skred ud på striben. Part 1 væltede og fik knallerten over sig."
Den 31-årige mand, der var påvirket af alkohol, kom alvorligt tilskade.
21

For de øvrige 293 knallert-eneuheld er det specielt kantsten og fejl på knallerten, der
gør sig gældende i uheldsteksten som uheldsårsager. I 16 tilfælde er kantstenen mellem
cykelsti og kørebane, når knallertkøreren skal ind på cykelstien, angivet som
medvirkende årsag til uheldene. I mange andre tilfælde er kantsten ved heller og mellem
fortov og kørebane angivet som medvirkende årsag til uheldene. Fodhvileren og
bremsefejl er ofte nævnt som medvirkende årsager til uheldene, mens for høj hastighed,
spiritus og overseelse af krydset næsten aldrig er nævnt i uheldsteksten. I mange
af uheldsteksterne er der ikke beskrevet faktorer til uheldets opståen.
269 cykel-eneuheld i kryds er gennemgået. Ingen af uheldene tyder på, at afmærkninger
direkte har givet anledning til uheldet. Hvorfor cykel-eneuheldene er opstået, beskriver
uheldsteksterne kun sjældent. I seks tilfælde har cyklisten påkørt kantstenen
mellem cykelstien og kørebanen, når vedkommende skulle op på cykelstien. Bagage,
der er kommet ind i hjulene, især forhjulet, er beskrevet som medvirkende årsag i få
tilfælde. Ligeledes er mindre vejarbejder beskrevet som medvirkende årsag.
Samlet tyder gennemlæsningen af uheldsteksterne på, at afmærkninger af kørebaner
m.v. meget sjældent er den direkte årsag til opståen af eneuheld i kryds. Ud af 738
uheld er to uheld måske opstået på grund af afmærkningernes overflade. I begge tilfælde
er det fodgængerfeltet, der er nævnt, og uheldene sker i vådt føre. Cykelfelter er
slet ikke nævnt i forbindelse med eneuheld. Der er derfor ingen umiddelbar grund til
at tro, at anlæg af cykelfelter vil øge antallet af uheld, hvor motorcykler, knallerter og
cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet.
Politiet registrerer under 5% af eneuheldene (UlykkesAnalyseGruppen, 1995). Blandt
de mange eneuheld politiet ikke registrerer, kan der være cyklister mv., der skrider ud
på cykelfelter og andre afmærkninger.
22

Konklusion
I rapporten er resultaterne fra en før/efter-uheldsundersøgelse af anlæg af cykelfelter i
signalregulerede kryds beskrevet. Derudover findes resultater af gennemlæsning af
uheldstekster fra eneuheld i kryds med to-hjulede køretøjer. Målet med rapporten har
været at belyse den sikkerhedsmæssige effekt ved at anlægge cykelfelter i signalregulerede
kryds og undersøge risikoen for eneuheld i forbindelse med udskridning på
afmærkninger i kryds. På baggrund af undersøgelsen kan følgende konkluderes:
• Anlæg af cykelfelter medfører en væsentlig forbedring af cyklisters sikkerhed.
Antallet af cykeluheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist, der
med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden, er faldet
signifikant med ca. 36%. Der er en tendens til et fald i personskader, mens
alvorlige skader falder signifikant med ca. 57%. 137 cykeluheld er analyseret.
• Antallet af knallertuheld er for få til, at der kan påvises signifikante ændringer
i uheldstallet. 28 knallertuheld er analysret.
• Samlet ændrer antallet af uheld for alle trafikanter sig ikke i de kryds, hvor
der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter. Antallet af personskader
i alle uheld er reduceret med ca. 28%, hvilket skyldes færre skadede
cyklister. Denne reduktion er dog ikke signifikant. 134 uheld er analyseret i
kryds, hvor der ikke er anlagt andre foranstaltninger end cykelfelter.
• En sammenligning af de enkelte cykelfelttyper viser, at de blå cykelfelter har
den bedste sikkerhedsmæssige effekt. For cykelfelter, der er afmærket ved 30
cm brede stiplede hvide striber, kan der ikke påvises signifikante ændringer i
antallet af uheld og personskader.
• Anlæg af cykelfelter øger tilsyneladende ikke antallet af eneuheld, hvor motorcykler,
knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet.
738 eneuheld er analyseret.
På baggrund af resultaterne kan det konkluderes, at specielt de blå cykelfelter er en
effektiv foranstaltning til reduktion af cykeluheld. Anlæg af cykelfelter har tilsyneladende
en god effekt i store firebenede kryds og i T-krydsenes primær retning. De blå
cykelfelter er samtidig en billig løsning på trafiksikkerhedsproblemer. Dette skrives
vel vidende, at de blå cykelfelter ofte kritiseres for at forringe vejens æstetiske værdi.
23

Litteraturliste
Linderholm, Leif (1992): Traffic Safety Evaluation of Engineering Measures,
University of Lund, Institute of Technology, Department of Traffic Planning and Engineering,
Bulletin 105.
Nettelblad, Per (1990): Resultat av blåmaling av cykelöverfart i Malmö,
Gatukontoret i Malmö, (ikke publiceret).
UlykkesAnalyseGruppen (1995): Ulykker 1994, Odense Universitetshospital.
Vejdirektoratet (1981): Sikkerhedsmæssig effekt - vejledning for vejbestyrelser,
Sekretariatet for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger.
Vejdirektoratet (1985): Cykelstier i byer - den sikkerhedsmæssige effekt, Sekretariatet
for Sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger.
25

Bilag 1 Statistiske tests og
sammenligningsgrundlag
Tabel 17. Statistiske test og sammenligningsgrundlag for rapportens tekst og tabeller.
27

Bilag 2 Krydsdata
Tabel 18. Uheld fordelt på kryds, der er beskrevet ved andre anlagte foranstaltninger.
29