Aalborg 2011 en rap karriere - LiveBook

livebook.dk

Aalborg 2011 en rap karriere - LiveBook

karriereCharlotte Erfurth

Grøn-Jensen har altid styret sin

karriere efter det, hun har lyst til.

Derfor er maskiningeniøren i dag

it-udviklingschef. Side 8

lønKvinde kend dit

værd – og vær frækkere

til lønforhandlingen, lyder

opfordringen fra IDA.

Side 12

udfordringerAnne

Vinther er klatret helt til

tops hos Siemens Wind Power.

I en vindmølle cirka 80

meter over jorden. Side 10

DSE Messe Jobtræf

Aalborg 2011

40

7. oktober 2011

ing.dk

en rap

karriere

Softwareingeniør Luxshan

Ratnaravi fandt en utraditionel

vej til sit første job.

Han rappede sig frem i

karrieren. side 4

Foto: Das Büro


2 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

messe

Husk dit cv på årets messe, formaner

DSE-formand Morten Nielsen. Du kan

både få lavet CV-tjek og få taget et splinternyt

foto til din ansøgning. Foto: Das

Büro

Gigantium Idrætog

Kulturcenter

Olympiaparken

9220 Aalborg Øst

Messens åbningstider

jonsdag 12. okt. 10-16.30

j torsdag 13. okt. 10-16.00

Messens hjemmeside med oversigt

over arrangementer samt messekataloget,

hvor man kan se, hvilke

virksomheder der deltager: www.

stuerende.dk


Standplan og oversigt over foredrag

side 18-19

GEO

- Alt i ét job

Hvordan skal din arbejdsdag se ud

Skal teori veksle med praksis og

kontoret veksle med felten Vil du

være med til at udvikle nye metoder

og nyt udstyr

Så ret blikket mod GEO. Vi er en

rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor

der er kort fra idé til virkelighed, store

frihedsgrader og fokus på innovation.

GEO sikrer at huse, broer og havmølleparker

står på sikker grund. Vi bekæmper

forurening og finder rent drikkevand.

Vi er førende inden for geomekanisk

modellering og avancerede laboratorieforsøg.

Internationalt arbejder vi så forskellige

steder som Grønland, Nordsøen og Afrika.

Se mere på www.geo.dk

Det handler om din fremtid

I alt 60 virksomheder og 4

organisationer har du mulighed

for at møde på årets

DSE Messe. Kom og skab nye

kontakter.

DSE messe 2011

Af Morten Nielsen, formand DSE Aalborg

Er du ingeniørstuderende eller ingeniør

Så er DSE Messe Jobtræf Aalborg

lige noget for dig. Messen giver

dig en fantastisk mulighed for at

møde ingeniørvirksomheder fra hele

Danmark – og i år også to fra udlandet.

Det er 13. gang, vi afholder jobmesse

i Gigantium, og i år kan vi præsentere

60 virksomheder og 4 organisationer.

Samtidig har vi gjort et ekstra

tiltag, hvor vi gør plads til små og

mellemstore virksomheder, hvilket

giver dig et større udvalg. Et koncept,

som vi forventer vil vokse de kommende

år.

Messen afholdes af De Studerendes

Erhvervskontakt, hvis fornemmeste

opgave det er at skabe kontakt

mellem ingeniørstuderende og erhvervslivet.

Vi er stolte over denne

messe, som giver dig mulighed for at

skabe nye kontakter, uanset om du er

ude efter en praktikplads, projektsamarbejde,

studiejob eller job.

På messen muliggør vi det hele for

dig. Det eneste, du skal gøre, er at

Messen

er en unik

mulighed

for, at

du som

studerende

kan møde

erhvervslivet

– og

omvendt.

Morten

Nielsen, formand,

DSE

Aalborg

møde op i Gigantium. Så kom nu af

sted – det er din fremtid, det handler

om!

Mange overraskes over, hvilke muligheder

der er for ingeniører inden

for de forskellige brancher. Typisk

stiller virksomhederne med såvel

HR-medarbejdere som ingeniører,

så man både kan høre om de aktuelle

job og få en idé om arbejdsvilkårene

de forskellige steder. Derfor er messen

en unik mulighed for, at du som

studerende kan møde erhvervslivet

– og omvendt.

Og når du alligevel skal af sted, vil

jeg opfordre dig til at tage dit CV med

til de virksomheder, du finder interessante

og relevante for netop dig.

Desuden giver IDA et gratis CV-tjek,

hvor du kan få råd og vejledning i,

hvordan du sammensætter det perfekte

CV. Samtidig har vi en fotograf

fra Japan Photo på messen, som kan

tage et gratis CV-foto af dig.

Vores jobbank er i år bemandet af

kompetente vejledere, der til daglig

arbejder med at vejlede og rådgive om

jobopslag. Det er en glimrende mulighed

for at få ekstra viden og muligvis

inspiration til at se på jobannoncer,

som man ellers ikke ville finde

interessante.

Desuden er jobbanken blevet udvidet,

så den også indeholder Aalborg

Universitets jobbank.

Messen åbner onsdag kl. 10 med

åbningstaler. Jeg glæder mig til at se

dig. j

København

Maglebjergvej 1

2800 Kgs. Lyngby

Web: www.geo.dk

Mail: geo@geo.dk

Tlf.: +45 4588 4444

Aarhus

Sødalsparken 12

8220 Brabrand

Web: www.geo.dk

Mail: geo@geo.dk

Tlf.: +45 8627 3111

DSE Messe Jobtræf Aalborg 2011 Redaktion: Morten Lund og Henning Mølsted (redaktør)

hm@ing.dk/ Annoncer: Kåre Eliasen / Telefon +45 33 26 53 92 / Tryk: Dansk Avistryk / Samlet

oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren

A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, Telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset

Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør

og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør


Telling your

kids what you

do for a living

is a lot easier

when millions

of homes carry

your signature

Meet us at Aalborg Jobtræf stand no. 50

As an employee in the VELUX Group, you will follow your projects from A to Z and help us set

new standards for innovative daylight and ventilation solutions. To us there is no such thing as

just a window, and our products are renowned as hallmarks of invention and creativity. We take

our responsibility as a market leader very seriously and never forget that the curiosity of our

employees is what keeps us going. Light up your career at velux.com/jobs


4 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

karriere

Freestyle-rapper og salgsingeniør

Softwareingeniør fra AAU

rappede sig – næsten – til

sit første rigtige job som

salgsingeniør. En masse såkaldt

irrelevante fritidsaktiviteter

ved siden af studiet

blev hans genvej til job.

Kvalifikationer

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Det startede egentlig med et harmløst

underholdningsindslag til en

HTX-juleafslutning i det midtjyske

for snart en del år siden.

Da Luxshan Ratnaravi med sin

srilankanske baggrund og fine lyriske

sans af studiekammeraterne

blev opfordret til at lave et såkaldt

diss track en tidlig decembermorgen,

havde han ikke forestillet sig, at freestyle-rappen

skulle komme til at fylde

så meget i hans liv. Eller at musikken

senere skulle være med til at sikre

ham det første job efter uddannelsen

som softwareingeniør fra AAU.

Ikke desto mindre er Luxshan Ratnaravi

i dag salgsingeniør på andet år

i det aarhusianske firma GoApplicate,

et omvandrende eksempel på, at

det godt kan betale sig med skæve fritidsinteresser

og nogle – på overfladen

– irrelevante studiejob.

»Jeg er nok ikke en typisk ingeniør.

Den hardcore ingeniør, der sidder i

kælderen med sin cola og meget tykke

briller, han rapper ikke,« bemærker

25-årige Luxshan Ratnaravi tørt.

Fedt det ikke skal rime mere

Denne travle eftermiddag i Aarhus

midtby er det dog ingeniøren Luxshan,

og ikke rapperen Luxshan, der

møder Ingeniøren til en kop kaffe.

Han tropper ikke op i sneakers og

streetwear med guldglimtende halskæde

– for nu at tage brodden af de

værste fordomme – men er iklædt

salgsingeniørens typiske uniform:

Skjorte, jakkesæt og moderigtige

sokker.

Bortset fra en gæsteoptræden ved

sin chefs barns konfirmation i foråret

har Luxshan Ratnaravi p.t. lagt freestyle-rappen

på hylden, i hvert fald

som performer.

Men fire finaledeltagelser i MC

Fight Night på en fornem adresse

som KB-hallen vidner om, at Luxshan

– eller FunkMastah som hans

rapalias tidligere lød – kommer med

en ganske fornem karriere inden for

freestyle-rappen, som i sin grundessens

går ud på at ‘disse’ en modstander

i løbet af ét minuts lind

strøm af improviseret rap. Et såkaldt

diss track.

Umiddelbart er der langt fra ingeniørfagets

teknokratiske kalkuler til

rappens lyriske fundament, men i

Luxshans tilfælde har han faktisk

kunnet bruge rigtig mange ting fra

freestyle-rappen, når han i det daglige

skal forsøge at sælge softwareprogrammer

til potentielle kunder.

»Når man skal improvisere, specielt

i rap, skal man have den næste

sætning til at rime på den forrige. Du

skal have en retning for det, du vil sige.

Du skal vide, hvad der kommer

bagefter. Alt det har jeg kunnet bruge

i en salgssituation, når samtalen skal

drejes et bestemt sted hen. Du skal vide,

hvad målet er. Du skal vide, hvad

den næste sætning skal være. Og det

er det samme med eksamenssituationer,«

forklarer Luxshan og tilføjer

med et grin:

»Jeg synes bare, det er fedt, at det

ikke skal rime mere.«

Har formet personligheden

Cand.polyt.en anno årgang 2010 betoner,

at det i sidste ende var hans

studiejob som telefonsælger af forsikringer,

der sikrede ham jobbet hos

GoApplicate. Rappen var kirsebærret

på flødeskumskagen – ikke selve flødeskummet.

GoApplicate havde fundet Luxshans

CV på nettet, og til jobsamtalen

lagde virksomheden netop vægt

på, at han havde erfaring med telefonsalg,

men også det, at han kunne

stille sig op på en scene og performe.

Mens journalisten instinktivt ærgrer

sig over, at der røg overskriften

’ingeniør rapper sig til jobbet’, forsikrer

Luxshan dog med det samme, at

rappen – sammen med øvrige kreative

fritidssysler som at skrive den officielle

sang til Aalborgs karneval og

komponere teatermusik – i højeste

grad har været med til at forme både

hans personlighed og hans professionelle

profil.

»Det har givet mig meget. Jeg var

nok lidt mere nørdet tidligere. Selve

min uddannelse har ikke gjort noget

for mig personligt. Det er alt det, jeg

har lavet ved siden af. Alt det, der ikke

har noget med ingeniørfaget at gøre,

som jeg synes har udviklet mig allermest.«

Alting er ikke så sort/hvidt

Strømmen af ord flyder ud af ham.

Luxshan snakker. Pænt meget. Men

det lader til at være en naturlig del af

personligheden, hvor der helst skal

være fuld fart på hele tiden. Foruden

rappen er Luxshan således også engageret

i et af IDAs faglige netværk,

ligesom netværket bliver plejet i organisationen

JCI.

Han er med andre ord en travl

mand, der da også, før han endeligt

indvilligede i interviewet, gerne lige

Da Luxshan RatnaravI var til jobsamtale

hos GoApplicate, fik han at

vide, at firmaet havde lagt vægt på,

at han via rappen viste, at han ikke

var bleg for at stille sig op og performe.

Foto: Das Büro

ville vide, hvor meget arbejde det ville

kræve fra hans side. Så hvorfor ville

han egentlig stille op til denne artikel,

kunne man passende spørge

ham om. Svaret er, at han gerne vil

nedbryde de typiske fordomme om

ingeniører. For man kan skam godt

være ingeniør i dagtimerne og freestyle-rapper

i fritiden, understreger

han.

»Det er grundlæggende et clash

mellem to personligheder. Jeg kan

godt lide ikke at kunne proppes i bås.

Hvad tror man, en normal rapper er

Han er nok ikke ingeniør. Alting er

så sort/hvidt nogle gange. Man kan

godt læse til ingeniør uden at være på

en bestemt måde.« j

Fritidsaktiviteter går hånd i hånd med fagligheden

Man skal ikke forvente at

blive ansat alene på grund

af sit frivillige arbejde på

CV’et, men skriv det endelig

på, lyder opfordringen.

fritidsaktiviteter

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Du scorer ikke drømmejobbet på at

have arrangeret skakturneringer eller

leget nattevægter i det lokale lighus

under din studietid. Det er stadig

fagligheden og motivationen, der

vægtes højest.

Men det får din profil til at fremstå

stærkere, så skriv det endelig på

CV’et, lyder det fra to af virksomhederne

på årets DSE Messe.

»Det betyder bestemt noget. Når vi

ser på et CV og en ansøgning, er det

brikker af et billede, som kandidaten

giver os. Så alt, hvad han viser os, tillægger

vi en vis betydning,« siger

Lotte Christensen, manager for recruitment

og branding hos Terma.

Hun tilføjer, at de tre elementer

motivation, faglighed og erfaring

indgår som ligestillede elementer i

ansættelsesprocessen, når elektronikvirksomheden

ansætter nye medarbejdere.

Vi kigger på fagligheden,

men vi kigger bestemt også

på personen.

Anne Abraham, Krüger

Flet det ind i ansøgningen

Også hos rådgiveren Krüger tilkendegiver

HR- og kommunikationschef

Anne Abraham, at hendes øjne dvæler

ved tillidshvervene og det frivillige

arbejde. Især hvis ansøgeren formår

at bygge bro mellem fritidsaktiviteterne

og de faglige eller personlige

kompetencer.

»Det er noget, man primært bemærker,

hvis folk på en eller anden

elegant måde får det flettet ind i ansøgningen.

For vi modtager rigtig

mange ansøgninger for tiden,« fortæller

Anne Abraham.

Hun erkender, at studiejobbet som

nattevagt på tankstationen ikke er

tungen på vægtskålen, når den endelige

kandidat skal udvælges. Men det

er absolut en del af helhedsvurderingen.

»Nej, det er ikke udslagsgivende.

Vi kigger på fagligheden, men vi kigger

bestemt også på personen. Det er

vigtigt at finde et godt match mellem

os og ansøgeren.« j


www.job.oticon.dk

Join us in challenging

cutting edge technology


6 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

jobsøgning

Da vi gik i gang med at lave denne løsning, var vi selv

studerende. Så vi kan i øjenhøjde se, hvilke værktøjer

de studerende har brug for. Patrick Lund, Graduateland

Dansk jobportal

sender nyuddannede

ud i verden

Danske Graduateland er

målrettet studerende og

nyuddannede. Alle opslåede

job kræver højst fire års

erfaring og kommer fra hele

Europa.

jobportal

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Kemiingeniør i München It-udvikler

i Belgien Eller måske salgsingeniør

i Barcelona

Hvis du som nyuddannet ingeniør

er ramt af udlængsel, og ingeniørjobbet

en maskinfabrik vest for Skive

ikke frister, kan du overveje at klikke

dig ind på Graduateland – en ny

dansk jobportal for studerende og nyuddannede,

der frister med faste job,

traineestillinger og graduate-programmer

fra over 500 virksomheder

over hele verden.

»Andre jobportaler dækker stort

set kun Danmark. Vores portal giver

dig det fulde overblik over hele Europa

takket være en meget avanceret

søgemaskine. Så den kan vise dig alle

de interessante job i Berlin, London,

Paris og Stockholm,« fortæller Patrick

Lund, som har stiftet og udviklet

Graduateland sammen med fire

kumpaner.

»Vi oplever, at flere og flere efterspørger

internationale jobmuligheder,

og der findes ikke andre portaler

til det formål end Graduateland,«

hævder Patrick Lund, der har en

bachelor fra CBS i International

Business and Politics.

Gør som Google

De fem stiftere, to fra CBS, to programmører

og en enkelt online-marketingmand,

teamede op i januar

2010. Præcist et år og rigtig mange

udviklingstimer senere gik deres fælles

baby Graduateland

i luften. Og med

trekvart år på bagen kan

portalen nu, ifølge Patrick Lund,

bryste sig af 50.000 brugere og godt

40.000 stillingsopslag.

Sitets tekniske hjerte er en egenudviklet

såkaldt ‘crawl engine’, som i

princippet fungerer ligesom Googles

søgerobotter. Maskinen scanner virksomhedernes

hjemmesider for jobopslag

og kopierer opslagenes kildekoder,

hvorefter den oversætter teksten

via Google Translate og indekserer

jobbene ud fra nogle forhåndsbestemte

kategorier – og smider opslaget

i affaldsbunken, hvis der kræves

over fire års erfaring.

Da Ingeniøren gennemførte en

søgning en tilfældig mandag formiddag,

kastede søgeordet ‘engineer’

4.371 job af sig på portalen. Ikke dårligt,

men det hører også med til historien,

at Graduateland

selv henter

stillingsopslagene på

virksomhedernes hjemmesider

uden deres tilladelse.

Så man må selv finde ud af, om de

pågældende stillinger nu også kan

besættes af en dansk civilingeniør fra

Tønder – hvilket dog også er meningen,

pointerer Patrick Lund.

»Hvis du er fransk ingeniør eller

dansk ingeniør, leder du nok efter

nogle forskellige ting. Det er vigtigt,

at man kan finde virkelig meget derinde,

men at søgeparametrene tilsvarende

er rigtig gode.«

Inspiration fra Apple

Staben bag Graduateland har i dag

kontor i et gammelt pakhus på Islands

Brygge og er siden starten vokset

til de nuværende ti ansatte, herunder

tre medarbejdere, som Patrick

Lund selv har rekrutteret

via portalen.

Efter den krævende lancering er

der nu overskud til at lægge endnu en

klods på det kommercielle fundament:

En plug and play-jobportal, en

miniudgave af Graduateland med

blandt andet CV-database og online

chat med jobsøgningsrådgivere, som

kan implementeres direkte på universiteternes

hjemmesider. En demo

er således allerede ved at blive testet

på Københavns Universitets humanistiske

fakultet.

Og netop den tætte kontakt med

uddannelsesinstitutionerne er alfa

og omega for Graduatelands forretningskoncept.

»Da vi gik i gang med at lave denne

løsning, var vi selv studerende. Så vi

kan i øjenhøjde se, hvilke værktøjer

de studerende har brug for. Vi har

udviklet et produkt, vi selv har lyst til

at bruge,« siger Patrick Lund og

indrømmer, at de har skelet kraftigt

til Apple og Steve Jobs filosofi om

kun at udvikle noget, man selv vil

bruge.

Med 50.000 brugere tyder det på, at

de har ramt rigtigt. j

Graduateland

Det er gratis for studerende og jobsøgende

at oprette en profil på Graduateland.

En jobagent kan holde dig opdateret

med nye job.

Adskillige europæiske universiteter,

heriblandt AAU og DTU, har en profil

på portalen, hvor man kan læse mere

om universiteternes internationale

programmer og se brugerkommentarer

og bruger-ratings af den pågældende

institution.

Se mere på www.graduateland.com

Civilingeniør fandt traineestilling i cyberspace

Civilingeniør Jacob Kure

fandt en traineestilling hos

Ferrosan via Graduateland.

Han er ikke imponeret af

sin uddannelsesinstitutions

tilbud til udlandshungrende

studerende.

jobportal

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Det var en Jacob Kure mærket af rygterne

om skyhøj dimittendledighed,

der i sommeren 2010 oprettede en

profil og en dertilhørende jobagent

på jobportalen Graduateland.

»Det var rimeligt skræmmende

jobstatistikker, så jeg startede med at

søge job allerede i sommerferien,

mens jeg skrev speciale. Jeg søgte

vidt omkring, men vidste ikke selv,

hvad jeg gerne ville ud at lave. Man

kan jo ikke sidde og være kræsen

genkalder 27-årige Jacob Kure sig tiden

fra lige før, han blev færdig med

sin overbygning i lægemiddelteknologi

på DTU.

Graduateland havde han hørt om

gennem sit netværk. Og selvom der

dumpede flere internationale jobannoncer

op i cyberspace, endte Jacob

Kure aldrig med at tage til den tyske

eller schweiziske kemiske industri,

som han ellers havde gået og drømt

om i sin studietid.

»Der var nogle job udenlands, men

jeg fik aldrig søgt nogle. I stedet faldt

jeg over den her traineestilling hos

Ferrosan, hvor jeg tænkte: Det her er

lige mig.«

Civilingeniør Jacob Kure brugte

Graduateland til at finde en traineestilling

hos Ferrosan. Privatfoto

Et vigtigt hul i markedet

Så der sidder han nu. I Søborg i stedet

for i Bayern. Han startede i traineestillingen

1. december sidste år, og

der bliver han indtil i hvert fald samme

dato 2012.

På trods af, at Graduateland ikke i

denne omgang blev startskuddet til

et internationalt eventyr i karriereudviklingens

tegn, modtager Jacob

Kure stadig jævnligt stillingsannoncer

fra det meste af Europa.

Et eksempel fra hans egen studietid

på DTU illustrerer efter hans mening,

at den unge jobportal med den

internationale profil udfylder et vigtigt

hul i markedet:

»Jeg fik nogle studiejob gennem

DTU’s jobportal, men dengang jeg

kiggede, var det meget baseret på studiejob

– ikke traineestillinger og faste

job. Når vi skulle ud i praktik, syntes

jeg ikke, der fandtes nogle steder

at søge igennem. Det var det noget

med at få en liste over gamle kontakter,

og så kunne man bare ringe og

håbe på det bedste,« siger civilingeniøren

og tilføjer:

»Det var ikke lige så brugervenligt

som at logge ind på Graduateland og

se mulighederne dér.« j


WE CREATE

THE TECHNOLOGY

OF TOMORROW

idworks.dk 4821/05.10

Image: Lockheed Martin

Image: ESA - P. CARRIL

Terma is an international high-tech company committed to

supplying unique solutions for the defense, aerospace, and

security industries.

Our products are developed and designed for use in extreme

mission-critical environments and situations, where human

lives and crucial material assets are at stake.

We supply state-of-the-art products and systems for a number

of non-defense and defense applications, including command

and navigation equipment, radar and space technology, selfprotection

systems and structures for high-performance military

aircraft and helicopters.

www.terma.com


8 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

karriere

Software-ingeniør fik bekræftet

sin jobdrøm på DSE-messen

Softwareingeniør Tim Mølgaard

Madsen brugte DSEmessen

til at undersøge sin

kommende arbejdsgiver, efter

at sponsorgaver havde

vækket nysgerrigheden.

karrierevalg

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

De færreste studerende siger nej til

fri fredagsbar og et betalt bordfodboldbord,

men det er nok de færreste,

der også kan sige, at det er sådan, interessen

for en kommende arbejdsgiver

opstår. Alligevel er det noget af

det, Tim Mølgaard Madsen fortæller

om, når han skal forklare, hvordan

han som nyuddannet softwareingeniør

sidste efterår skrottede tilværelsen

med studiekort og rabat i Jomfru

Ane Gade for at blive it-konsulent hos

virksomheden Netcompany.

Firmaet havde betalt førnævnte

bordfodboldbord, sørget for drikkevarer

til en fredagsbar og sågar sponsoreret

en studietur for studerende

Aalborg Universitet .

»De virkede meget interesserede i

os studerende i forhold til andre virksomheder,

som ikke er ude med pungen

så ofte,« siger Tim Mølgaard

Madsen.

Spillede på flere heste

Virksomhedens interesse i Tim Mølgaard

Madsen og hans medstuderende

fik ham til at interesse sig for Netcompany.

Ud over at Netcompany havde været

rundhåndet med firmakortet,

havde ansatte fra virksomheden givet

gæsteforelæsninger på Aalborg

Universitet, og muligheden for at

komme til at beskæftige sig med

konsulentarbejde tiltalte Tim Mølgaard

Madsen.

Han brugte DSE-messen til at

komme i snak med ansatte i virksomheden

efter først at have researchet

på internettet.

Softwareingeniør Tim Mølgaard

Madsen fra AAU brugte DSE-messen

til at blive klogere på potentielle arbejdsgivere.

Og valgte i sidste ende en

konsulent tilværelse hos it-virksomheden

Netcompany. Privatfoto

»Jeg talte med dem om projektstørrelser,

og hvilke projekter de arbejdede

med. Jeg var interesseret i at

vide, hvad mit arbejde eventuelt ville

blive brugt til,« siger han.

Netcompany var dog ikke den eneste

virksomhed, den unge ingeniørstuderende

talte med.

Han snakkede med flere virksomhedsrepræsentanter

og brugte messen

til at finde ud af, hvad virksomhederne

kunne tilbyde ham. Og hvad

han kunne tænke sig at lave.

»Jeg var nysgerrig. Jeg havde ikke

forberedt et A4-ark med spørgsmål,

men havde været inde på hjemmesider

og kigget på, hvad de forskellige

virksomheder står for, og hvad de laver,

men ikke noget ud over det,« siger

Tim Mølgaard Madsen, der i sit

nye job som it-konsulent skræddersyer

elektronisk sags- og dokumenthåndtering

til blandt andet advokatbranchen

og boligselskaber.

Konsulentarbejde er som studiet

Han griner meget under interviewet

og virker udadvendt. Den åbne facon

er også en af årsagerne til, at konsulentarbejdet

lokkede, fortæller han.

Det giver afveksling i hverdagene.

Nogle dage skriver han kode eller e-

mails, andre dage tager han til kundemøder.

»Det er rigtig spændende, fordi jeg

skal sætte mig ind i andre virksomheders

behov og få fat i de folk, som i

sidste ende skal bruge det. Det kræver

en vis grad af udadvendthed, og

konsulentarbejde har altid tiltalt mig,

fordi det minder en smule om universitetslivet.

Du laver ikke det samme

resten af dine dage, men kan arbejde

med forskellige ting.«

Han råder andre studerende til at

bruge DSE-messen som en mulighed

for at få et unikt indblik i de virksomheder,

man er interesset i. Som

softwareingeniør kan det for eksempel

være interessant at finde ud af,

hvilke redskaber der bruges i det daglige

arbejde.

»Man skal gøre sig nogle tanker om,

hvad man er god til, og holder man

specielt af én teknologi, så har man

mulighed for at pege virksomheder

ud, som man skal snakke med.« j

Maskiningeniøren der blev it-udviklingschef

Charlotte Erfurth Grøn-

Jensen uddannede sig som

maskiningeniør, sprang på

www-bølgen i 90’erne og er

i dag it-udviklingschef i Forca.

Hun styrer sin karriere

efter det, hun har lyst til.

karriereveje

Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk

Find ud af, hvad du brænder for, og hvad du er god til, lyder karriererådet fra itudviklingschef

Charlotte Erfurth Grøn-Jensen til de unge ingeniører. Privatfoto

Nogle mennesker går en lige vej gennem

karrieren, mens andre skifter

retning nogle gange undervejs. Charlotte

Erfurth Grøn-Jensen er en af

dem, der har slået nogle sving på vejen.

I dag er hun it-udviklingschef i

Forca, som driver pensionsvirksomhed

på vegne af fire pensionsselskaber,

men oprindeligt er hun uddannet

maskiningeniør.

»Jeg har ikke fra dag ét siddet og

tænkt, at jeg skal være it-udviklingschef,

når jeg er 40. Jeg har beskæftiget

mig med det, som jeg synes er sjovt,«

siger Charlotte Erfurth Grøn-Jensen.

Efter maskiningeniøruddannelsen

tog hun en uddannelse som civilingeniør

i international teknologiledelse

Aalborg Universitet, fordi hun gerne

ville arbejde i en international

virksomhed.

Da hun var færdig, fik hun arbejde

som produktingeniør i Kongskilde

Industries, som bygger pneumatiske

transportanlæg, det vil sige anlæg,

der transporterer emner ved hjælp af

gas. Opgaven var at yde produktsupport

til de internationale datterselskaber.

Selvom det var en international

virksomhed, følte den unge ingeniør

dog, at hun ikke var kommet på

rette hylde.

I midt-90’erne skyllede www-bølgen

ind over verden, og Charlotte Erfurth

Grøn-Jensen fik til opgave at

skabe Kongskilde Industries’ ansigt

på internettet, fordi hun var ung og

færdedes hjemmevant online.

»Jeg var den eneste, der vidste,

hvad internettet var for noget.«

Den nye arbejdsopgave viste sig at

være en lækkerbisken for hende.

»Jeg synes, at det kreative er sjovt.

På det tidspunkt var internettet nyt.

Det var en spændende modvægt til

den gammeldags og lidt stive verden,

som jeg følte, at Kongskilde var på det

tidspunkt.«

Mens hun arbejdede med at udvikle

virksomhedens hjemmeside, mødte

hun folk i den spirende webbranche,

som opfordrede hende til at kvitte

jobbet og blive sin egen chef i stedet.

Det endte med, at hun tog mod

til sig og skiftede transportanlæg ud

med it-branchen.

»Det var et stort skift at blive selvstændig.

Det har vi ingen tradition

for i min familie. Mine forældre troede,

jeg havde fået en hjerneblødning,«

husker hun.

Brændte for projektledelse

Hun var selvstændig i fem år, frem til

2002, og fandt ud af, at der var et marked

i form af mellemstore virksomheder,

som skulle skabe et ansigt på

nettet, men ikke havde råd til at gå til

de store webfirmaer. Hun lavede ikke

selv hjemmesiderne, men hyrede

fagfolk til det, og på den måde fungerede

hun som projektkoordinator.

»Jeg lavede alle mulige ting. Det

var sjovt, og jeg brændte for det, så jeg

arbejdede hele tiden,« siger hun.

Selvom Charlotte Erfurth Grøn-

Jensen ikke var uddannet inden for

it, oplevede hun ikke branchen som

meget anderledes. Og det faglige supplerede

hun ved at tage nogle kurser

på datanomstudiet.

Efterhånden fandt hun ud af, at det

især var projektledelse, hun brændte

for. Gennem et netværk for kvindelige

virksomhedsejere fik hun en mentor,

og deres samtaler førte til, at hun

blev ansat i en fast stilling som it-projektleder

i KMD.

»I starten kunne jeg slet ikke forestille

mig at blive lønmodtager igen.

Jeg have mange snakke med min

mentor om, hvad der giver værdi i

jobbet. Det endte med, at jeg som

fastansat virkelig kunne få lov til at

fokusere på det, jeg synes er sjovt,

nemlig projektledelse,« siger hun.

Jeg ville være chef

Charlotte Erfurth Grøn-Jensen fandt

sig godt til rette i it-virksomheden,

men efter nogle år som projektleder

skulle der ske noget.

»Jeg gik op og bankede på døren

hos min chef og sagde, at jeg ville være

chef,« siger hun.

Kort tid efter blev hun forfremmet

til produktchef for KMD’s sygedagpengeområde.

Hun husker beslutningen

om at banke på døren hos

chefen den dag som en af de bedste

beslutninger, hun har taget i sin karriere.

Oplevelsen lærte hende at være

bevidst om, at man selv skal bede om

sit næste job.

»Det er en klassisk kvindeting, at

man sidder og venter på at blive opdaget:

‘Se nu, hvor dygtig jeg er!’.«

O.k. ikke at blive direktør

Charlotte Erfurth Grøn-Jensen endte

som domænechef for KMD’s jobcenterområde,

men i foråret 2011 skiftede

hun igen job og blev denne gang itudviklingschef

hos Forca.

Hun forklarer, at hun godt kunne

have gået efter et endnu mere udfordrende

og krævende job, men at hun

valgte et job, hvor der også var tid til,

at hun kunne være mor for sin søn.

Hun er bevidst om, at det måske kan

have kostet hende et eller flere skridt

karrierestigen:

»Hvis ikke det kommer, og jeg ikke

bliver direktør et sted, så er det okay,«

siger Charlotte Erfurth Grøn-Jensen,

hvis sigte hele tiden har været at gøre

det, hun synes er sjovt. Og hun råder

unge ingeniører til at gøre det samme:

»De skal bruge noget tid på at gøre

sig klart, hvad det er, de brænder for,

og hvad de er gode til,« siger hun. j

Charlotte Erfurth

Grøn-Jensen

2011–: It-udviklingschef, Forca

2002–2011: Projektleder og senere

domænechef, KMD

1998–2002: Indehaver, Erfurth

Projektledelse

1996-1998: Produktingeniør,

Kongskilde Industries

1996: Civilingeniør, international

teknologiledelse, Aalborg Universitet

1994: Maskiningeniør, eksportteknologi


1.000 tons med en kvart

grads nøjagtighed

Når vi udfører 177 monopælfundamenter til

verdens største havmøllepark London Array

Offshore Wind Farm, så kræver det præcision.

Vi er specialister i jord- og anlægsarbejder,

underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder.

Vi udfordres af krævende

ingeniørdiscipliner og håndterer store

komplekse opgaver over hele verden. Læs

mere om en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder

på www.aarsleff.com.


10 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

karriere

Det er vindmøller som denne i det sydlige Sverige, der er Anne Vinthers daglige arbejdsplads. Hun hænger ofte i 80 meters højde. Privatfoto

Kontormusen der blev klatretøs

Anne Vinther er uddannet til

at lave strategiske analyser

og optimere processer, men

lever af at klatre i vindmøller

80 meter over jorden for

Siemens Wind Power. Hun

opfordrer folk til at komme

ud af komfortzonen.

Jobskifte

Af Kasper Brøndgaard Andersen

redaktion@ing.dk

Der er faldet et tungt lag sne i løbet af

natten. Grantræerne i det kuperede

terræn er dækket af det hvide pulver,

og temperaturen er omkring frysepunktet.

Solen skinner fra en blå

himmel, og næsten 80 meter over jorden

hænger 27-årige Anne Vinther

fra Aalborg i to reb ned langs siden ad

en vindmølle i Sydsverige.

»Udsigten var perfekt,« fortæller

hun om denne dag, som blot var en af

mange ‘på kontoret’, for hun hang

der ikke for at nyde naturen.

Anne Vinther kvalitetstjekker møllevinger

on-site for Siemens Wind

Power. Præcis hvad jobbet går ud på,

må hun ikke fortælle, men en stor del

af arbejdstiden går med at klatre op i

vindmøller og rappelle ned langs vingerne.

Et års tid inden hun hang der i

frostklart vejr og frøs, var der ellers

ikke noget, som pegede i retning af,

at hun ville kunne skrive klatretøs på

CV’et. Anne Vinthers historie er historien

om at tage uforudsete chancer,

når de opstår. Den aktive pige,

der både løber, går til fitness og spiller

golf, blev civilingeniør med speciale

i virksomhedssystemer i sommeren

2009.

»Da jeg blev færdig, forventede

jeg, at jeg skulle arbejde med processer

og planlægning. Jeg havde regnet

med rigtig meget kontorarbejde,« siger

hun over telefonen fra den amerikanske

vestkyst.

Sådan så det også ud til at gå. For

da Anne Vinther blev ansat hos Siemens

Wind Power i efteråret samme

år, som hun blev færdig, var det for at

arbejde med blandt andet produktionsstyring

og virksomhedsanalyser.

Stillingen var fuldstændig efter

bogen.

Jobbet var for abstrakt

Hun havde i samarbejde med vindmøllevirksomheden

skrevet speciale

om, hvor fremtidens vindmøllefabrikker

bør ligge, men hun opdagede

hurtigt, at det ikke var drømmejobbet.

Hun ville gerne arbejde

med noget mere konkret, men vidste

ikke hvad.

»Jeg var meget fokuseret på at få et

job. Jeg var villig til at ofre lidt. Men

det var for abstrakt. Jeg havde brug

for noget mere hands-on i stedet for

at lave strategiske analyser,« siger

hun.

Da der opstod rygter om, at Siemens

Wind Power ville slå nye stillinger

op internt i huset, blev hun

nysgerrig. Virksomheden manglede

folk til at kvalitetstjekke vindmøllevinger

globalt. Det havde meget lidt

med Anne Vinthers uddannelse at

gøre, men fangede hendes interesse.

»Jeg tænkte, at det lød megafedt.

Jeg kunne komme ud at rejse og se,

hvordan vingerne fungerer i det samlede

produkt. Jeg var åben over for

muligheder og udfordringer, så jeg

søgte uden at vide, om det var noget,

jeg ville bryde mig om. Jeg vidste ikke

engang, om jeg kunne arbejde i

højderne.«

Hun fik stillingen – uden nogensinde

at have klatret. Første gang,

hun klatrede ud gennem toppen af

en nacelle, var grænseoverskridende.

»Jeg var skidebange. Det gynger jo

Jeg var villig til at ofre lidt.

Men det var for abstrakt.

Jeg havde brug for noget

mere hands-on i stedet for

at lave strategiske analyser.

Anne Vinther,

Siemens Wind Power

lidt deroppe, og jeg vidste ikke, hvordan

jeg ville have det, når jeg skulle

kigge ud over kanten,« siger hun.

Unik udsigt over hele verden

Siden har hun klatret i vindmøller i

syditalienske bjerge og store dele af

Europa, og efter opholdet i Oregon,

hvor Aalborg-pigen befinder sig i øjeblikket,

hedder destinationen først

Minnesota og senere Texas.

»I dag elsker jeg at være oppe i møllerne.

Fornemmelsen af at være hævet

over jorden og have udsigt ud over det

hele er fantastisk, og det er rigtig dejligt

i stedet for at sidde foran en computerskærm.

Jeg tænker ikke over højderne

længere, men det giver stadig et

lille sug i maven, når jeg kigger ud

over kanten,« siger Anne Vin-ther, der

typisk rejser tre-fire uger ad gangen,

inden hun tager tilbage til kontoret i

Aalborg, hvor hun er en del af et team

på 300 ansatte i den globale kvalitetsafdeling

i Siemens Wind Power.

Hver rejse byder på unikke oplevelser

og en udsigt, der er få forundt.

»Alle vindmøllesites er forskellige.

Jeg har mange favoritter – også offshore.

I Syditalien er det fascinerende,

at møllerne kan komme op at stå i

bjergene. På sites i USA er det sindssygt,

at der står så mange, og uanset

hvor du kigger hen, ser du vindmøller,«

siger Anne Vinther, der som den

eneste kvinde hos Siemens kan prale

af at være Sprat-certificeret klatrer

(Society of Professional Rope Access

Technicians).

Det er en international rebuddannelse,

der, kombineret med specialiserede

kurser i vindmølleklatring,

ruster hende til det fysisk krævende –

og ikke helt ufarlige – job.

»Det er måske lidt sindssygt at

hænge i et reb i 80 meters højde uden

en vinge, men der er meget fokus

på sikkerhed,« siger hun og fortryder

ikke et sekund, at hun skiftede job:

»Man skal virkelig tage de muligheder,

der kommer.« j


12 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

lønforhandling

Kvinder skal gøre sig fri af flinkeskolen

Kvindelige ingeniørdimittender

har lavere forventninger

til startløn end deres mandlige

medstuderende og får

derfor mindre i løn. Kvinderne

skal blive bedre til forhandlingsteknik,

mener IDA.

startløn

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Når nullerne på lønchecken skal forhandles

hjem, er mændene stadig i

førertrøjen.

En nylig undersøgelse fra IDA viser,

at de kvindelige studerendes forventninger

til deres startløn ligger

1.400 kroner under mændenes. Og

derfor drypper der i gennemsnit også

1.200 kroner mindre ned i den månedlige

lønningspose i forhold til deres

kolleger af det modsatte køn, når

det første job er forhandlet hjem.

At de unge kvinder stadig præsterer

så stort et underskud på forventningskontoen,

overrasker formanden

for IDAs ligestillingsudvalg, Jytte

Hinnerup.

»Man skulle tro, at den unge generation

var bedre til det, fordi kulturen

har været med. Men kulturen

omkring kønsroller flytter sig langsomt,

så der er fortsat noget med, at

pigerne opdrages til flinkeskolen,

men det tæller ikke rigtigt, når der

skal forhandles løn eller job. Heller

ikke når de sidder over for en kvindelig

chef, for hun har jo lært at spille

spillet.«

Brug netværket

Jytte Hinnerup opfordrer derfor ganske

enkelt kvinder til at komme ud af

flinkeskolen og finde deres indre forhandler

frem.

»Det er vigtigt, at kvinderne øver

sig i at forhandle, og udgangspunktet

er, at man kender sit mål og kender

sit selvværd og ved, at man er god.«

Konkret anbefaler den kvindelige

formand, at kommende dimittender

af hunkøn finder sig en mentor, et familiemedlem

eller måske en studiekammerat,

som de kan spejle sig i og

derigennem få bekræftet, hvad de er

gode til.

»De skal have deres selvværd frem,

når de skal forhandle en god løn

hjem,« siger Jytte Hinnerup og anbefaler

dimittender at klikke forbi IDAs

hjemmeside, hvor en hel menu er dedikeret

til lønforhandling for kvinder.

Forsker: Vær frækkere

Forsker i ligestilling ved Aalborg

Universitet Anette Borchhorst påpeger,

at forskning om lønforhandling

viser, at kvinder som sådan ikke er

dårligere til at forhandle løn end

mænd.

At kvinderne halter bagefter i lønræset

skyldes snarere en række andre

faktorer.

»Der er simpelthen så mange forklaringer.

Og du skal søge dem på arbejdsgiversiden,

på arbejdstagersiden

og på nogle stivnede opfattelser

af mænd og kvinder som arbejdskraft,«

siger Anette Borchorst og

pointerer, at det ofte også er tillidsmænd,

der forhandler på kvindernes

vegne – derfor falder ansvaret heller

ikke tilbage på den enkelte person.

Hendes råd til kvinder lægger sig

meget tæt op ad IDAs anbefalinger:

»Vær frækkere. Vi ved i forhold til

jobansøgninger, at kvinder helst vil

være overkvalificerede til jobbet for at

føle sig sikre, hvor mændene er meget

frækkere i forhold til at søge job

og kræve løn.« j

lønforskelle

Kvinder forventer 1.400 kroner mindre

i løn om måneden end mænd. Derfor

får de også 1.200 mindre, når lønforhandlingerne

er overstået. Lønstatistikken

gælder for den private sektor.

Forventninger til startløn 2011

Mænd: 33.231

Kvinder: 31.827

Faktisk startløn 2011

Mænd: 34.244

Kvinder: 33.032

Find din indre lønforhandler frem

Det hedder lønforhandling,

så du skal finde din indre

forhandler frem. Ellers bliver

det bare et diktat fra chefen.

Chefforhandler i IDA Mogens

Høg Andersen giver gode råd

til, hvordan du får den løn,

du er værd.

lønforhandling

Af Nina Ferdinand redaktion@ing.dk

Forbered dig til samtalen, når du skal

til lønforhandling. Arbejdsgiverne

vil generelt spille ud med minimallønnen,

men nogle steder kan du

som nyuddannet godt få et par tusinde

oveni, hvis du spiller dine kort rigtigt.

Selvom du ikke har den store erhvervserfaring,

kan du stadig gøre

opmærksom på dine kvalifikationer

og på, at du ved en masse om virksomheden,

at dit afgangsprojekt

handler om lige det, de har brug for

og så videre.

Vær opmærksom på, hvornår virksomheden

har lønreguleringer. Det

er generelt i løbet af årets første halvdel.

Hvis ikke du opnår det, du gerne

vil til jobsamtalen, kan du aftale, at

lønnen skal forhandles ved næste

lønregulering.

Når du har fået jobbet

Den årlige MUS-samtale er en god

anledning til at vise, hvad du er værd.

Hvis du kommer med to-tre

vigtige argumenter, som

holder, har chefen sværere

ved at modargumentere.

Mogens Høg Andersen, IDA

Måske lægger din leder ikke selv

mærke til dine sejre. Så du skal gøre

opmærksom på, hvad du har opnået.

Når man arbejder i team, skal man

huske at fokusere på, hvad man selv

har gjort godt og ikke, hvad andre har

gjort skidt.

Hvis du tæppebomber chefen med

så mange gode grunde som muligt

til, at du skal have højere løn, risikerer

du, at det vander ud. Hvis du derimod

kommer med to-tre vigtige argumenter,

som holder, har chefen

sværere ved at modargumentere.

Øv dig på hårde hvidevarer

Mange skal overvinde noget i sig selv

for at turde forhandle løn. Men det

kan være lidt som at prutte om prisen.

Øv dig for eksempel, hvis du skal

købe hårde hvidevarer. Enhver ved, at

man altid kan få prisen ned på dem

–på samme måde skal du aldrig bare

acceptere et lønudspil.

Begynd ikke at juble over lønnen,

før du er sikker på, hvad den dækker.

Hvad med pension og overtidsbetaling

Hvis du ligner en, der har vundet

i lotteriet, kan du risikere, at chefen

trækker i land. Så glem, hvad du

fik i SU, for nu er der andre boller på

suppen.

Hvad er du værd

Kig i statistikken og find den vejledende

minimalløn. Med argumentet

‘statistikken siger ..., men det var jo

for et halvt år siden’, kan du godt spille

ud med at kræve et par tusinde

oveni. Spil ikke for lavt ud. Men læg

op til, at der kan snakkes om det. Et

godt job handler ikke kun om lønnen,

men også om de udviklingsmuligheder,

det giver dig. j

Se også lønberegner og lønstatistik på

www.ida.dk


MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

You’re not an engineer

You’re a fact-loving

environmentalist on a mission

Join our 2 year Postgraduate Programme

Get even closer to a global career

Scan the code and place your smartphone on the ad

postgraduate.danfoss.com


14 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

jobsøgende

Sådan klarer du overgangen

fra studieliv til ledighed

Hold fast i studiekammeraterne,

dagligdagen og fritidsaktiviteterne,

og ring for

guds skyld til virksomhederne,

lyder rådet fra universiteternes

karrierecentre.

ledighed

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Afgangsprojektet er afleveret, blækket

på eksamensbeviset stadig vådt

og eksamenstømmermændene dulmet

med en Panodil eller fem.

Du er nu officielt uddannet ingeniør,

og verden står åben. Drømmejobbet

burde vente lige rundt om

hjørnet. Men sådan går det bare ikke.

Afslagene dumper ind ad brevsprækken,

og lige pludselig står du i køen

ind til jobcentret og tænker: Hvad i

alverden gik galt

Dimittendledigheden blandt ingeniører

er stadig høj, 34 procent i

august 2011, så statistisk set vil også

en tredjedel af årgang 2012 begynde

med at gå ledig. Læs her, hvordan du

bedst muligt klarer overgangen fra

travl studerende til ensom arbejdsløs.

Gå ledig 37 timer om ugen

Ligesom dit studium var en fuldtidsstilling,

skal du betragte din jobsøgning

som et fuldtidsjob. Arbejd intenst

med det 37 timer om ugen, men

husk, at jobsøgning ligesom alle andre

job er tidsbegrænset. Kom ind i

en hverdag, hvor du står op om morgenen

og støvsuger nettet for nye jobannoncer.

Men giv også dig selv lov

til at holde fri, så det ikke ender med

at fylde for meget.

Kom op fra sofaen. Eller endnu

bedre: Undgå at synke ned i den i første

omgang. Kom væk fra mentaliteten

med, at du ikke duer til noget, og

at der må være noget galt med dig, siden

du ikke bliver tilbudt et job. Løb

en lang tur, arrangér en fodboldturnering,

eller engagér dig i noget frivilligt

arbejde, så du ikke kommer til

at tilbringe mere tid derhjemme end

højst nødvendigt.

Hold fast i dagligdagen. Husk den

ugentlige squash-aftale med studiekammeraten,

den faste caféaftale

med veninderne eller bartjansen i

studenterforeningen. Bare fordi du

ikke længere studerer, behøver du ikke

give afkald på hele den del af din

tilværelse.

Ring til virksomhederne

Al statistik viser, at næsten ingen dimittender

ringer til virksomhederne

og spørger til jobmulighederne. Det

skal du udnytte. Forbered dig godt,

find på nogle fornuftige spørgsmål,

lav din egen personlige elevatortale,

og fat så knoglen. Det er også en fin

måde at holde sig i gang på.

Messer som DSE, Sicef og Karrieredagene

kan give dig værdifulde virksomhedskontakter

og jobåbninger,

ligesom det er en kærkommen mulighed

for at møde ligesindede fra andre

egne af landet.

Hvad vil du – og hvad kan du

Udnyt den ekstra tid til at lave en solid

gang kompetenceafklaring. Hvor

ligger dine faglige styrker Hvilke

felter af dit fag var du bedst til under

din studietid Brug løs af A-kassens,

fagforeningens eller karrierecentrets

tilbud, og undersøg, hvad der findes

af kursusmuligheder.

Ligesom dit studium var en

fuldtidsstilling, skal du også

betragte din jobsøgning

som et fuldtidsjob. Arbejd

intenst med det 37 timer

om ugen.

Brug også tiden på målrettet at udvikle

– eller opdatere – dit visitkort på

nettet. Opret eller smukkesér din

LinkedIn-profil, lav en personlig

hjemmeside, upload nogle professionelle

billeder af dig selv, og opret et

CV på diverse jobdatabaser. Nogle

virksomheder foretrækker at bruge

CV-databaserne frem for at modtage

hundredvis af ansøgninger, så det

kan godt give pote.

Du er ingeniør – husk det!

Lad være med at præsentere dig selv

som arbejdsløs til familiefesten eller

venindefødselsdagen. Du er ingeniør,

du har et fint diplom og kan en

masse ting. Så hold fast i din faglige

identitet, og forfald ikke til at kalde

dig selv arbejdsløs eller ledig. Hvis

du endelig er noget i den retning, er

du jobsøgende.

Find nogle tidligere studiekammerater,

der er i samme situation som

dig, og prøv at mødes med dem eksempelvis

en gang om ugen, hvor I

læser hinandens ansøgninger igennem,

giver hinanden faglig feedback

og drøfter jobsøgningens op- og nedture.

Træk på dit netværk

Husk også at pleje social omgang

med de bekendte, der allerede er i job.

Træk på deres erfaringer og deres

netværk, og lad deres succeshistorier

tjene til inspiration.

Måske det ligeledes var værd at få

dig en personlig mentor Adskillige af

landets universiteter har mentorordninger,

hvor erfarne alumner stiller

sig til rådighed for nyuddannede kandidater,

ofte fra samme fagdisciplin. j

De gode råd er udarbejdet med hjælp

fra Karin Andersen, karrierekonsulent

Aalborg Universitets Karrierecenter,

og Helle Warburg Nielsen, karrierekonsulent

på DTU’s Karrierecenter.


Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

15

messe

De glæder sig til

at møde dig

Med 60 deltagende virksomheder kan du skabe vigtige

kontakter på messen, hvis du er velforberedt og stiller

ordentlige spørgsmål. Læs her, hvad tre af årets deltagende

virksomheder kigger efter hos de studerende.

jobsøgende

Af Kasper Brøndgaard Andersen redaktion@ing.dk

Arla: Nysgerrighed, interesse og motivation

Rebecca Abl Jørgensen,

HR-konsulent, Arla

Hvorfor er I på DSE-messen

»For at synliggøre Arla som arbejdsplads

og virksomhed og fortælle,

at Arla også er andet end mælk,

smør, ost og yoghurt. Nogle af de

folk, vi har med, er uddannet fra Aalborg

og kender til DSE-messen. De er

selv blevet overrasket over, hvad Arla

også indeholder, og at vi er meget mere

end mejerister. Håbet er at møde

profiler, og det er altid godt at møde

engagerede studerende, der har gjort

sig overvejelser om, hvad de gerne vil

beskæftige sig med.«

Hvad kigger I efter hos de studerende

»Vi kigger efter nysgerrighed,

inter esse og motivation. De studerende

må meget gerne forholde sig

kritisk, stille spørgsmål og udfordre

vores produkter og det, vi står for, så

der kan skabes en dialog. Ellers bliver

det bare en monolog, hvor vi taler

om virksomheden

Hvordan kan de studerende gøre sig attraktive

over for jer

»Hvis man er nysgerrig, er det

okay, at man ikke ved alt, men tag det

som en rigtig, rigtig god chance til at

få et godt indblik og skabe den første

kontakt. Det er ærgerligt at spilde tiden

ved at se messen som et frikvarter

fra undervisningen. Er de seriøse

og åbne, så efterlader det som regel et

positivt indtryk. Nogle studerende

har stået og snakket i en halv time, og

så kan det også være, at man ender

med at linke på LinkedIn.«

Har du nogle gode råd til de studerende

»Der er ingen forventning om, at

de studerende har sat sig ind i samtlige

virksomheder, men de bør sætte

sig ind i, hvem de gerne vil tale med

og lave noget research på forhånd. Så

kan de diskutere emner i dybden

med nogle virksomheder og skøjte

forbi andre. Vi vil meget gerne i dialog

med dem, hvor vi kan se, at her

bliver der faktisk reflekteret.«

Kunne I finde på at ansætte på dagen

»Nej. Vi slår alle stillinger op, men

møder jeg en kandidat, der kunne

være god, så vil jeg godt tage et CV

med tilbage. Men alle søger på samme

vilkår. Jeg mødte en kandidat på

Karrieredagene i foråret, der virkelig

havde forberedt sig. Han efterlod et

rigtigt god indtryk og blev også ansat

senere.« j

HR-konsulenT hos Arla Rebecca Abl

Jørgensen opfordrer messedeltagerne

til at være nysgerrige og stille masser af

spørgsmål.

Per Aarslef: Fagligt engagement og gåpåmod

Brit Metzdorff, HR-konsulent,

Per Aarsleff A/S

Hvorfor er I på DSE-messen

»Fordi vi rigtig gerne vil i direkte

kontakt med de studerende. Både

med henblik på praktikophold og

med henblik på den lidt længere bane.

Vi er der for at skabe kontakt, så vi

også får nyuddannede ind i virksomheden.

Vi håber på at få talt med nogle

unge mennesker, som har en interesse

inden for vores felt.”

Hvad kigger I efter hos de studerende

»Vi kigger først og fremmest efter

et fagligt engagement. At de rent faktisk

interesserer sig for vores arbejdsfelt.

Men også at de har nogle af de

personlige egenskaber, som vi gerne

vil have. At de er selvstændige, og at

de har noget gåpåmod og er villige til

at tage fat og tage et ansvar. Det er

klart, at det kan man ikke altid se i løbet

af ti minutter på en messe.«

Hvordan kan de studerende gøre sig attraktive

over for jer

»Det kan være fint at være orienteret

om, hvad vi laver, men vi er også

interesserede i at snakke med dem,

der ikke kender os. Der er ikke noget

specielt, de skal gøre, men de skal tage

sig selv seriøst. Hvis man reelt er

interesseret i praktik, arbejde eller

studiejob, så skal man måske ikke stå

Brit Metzdorff, der er HR-konsulent

hos Per Aarsleff A/S, kigger først

og fremmest på det faglige engagement

hos potentielle medarbejdere.

og spise popcorn, mens man taler

med en virksomhedsrepræsentant.«

Hvordan skal de henvende sig

»De skal bare komme hen helt

åbent. Hvis de har konkrete spørgsmål,

hjælper vi også gerne. Der er flere,

der kan skrive eksamensopgaver

hos os, vi har altid nogle, der kan

hjælpe de studerende med de faglige

ting. De skal bare lægge ud med,

hvad de er interesserede i. Vi skal

selvfølgelig ikke stå og snakke om en

masse praktisk, hvis det ikke er det,

de er interesserede i.«

Er der noget, de studerende ikke skal gøre

»Nej, det er der egentlig ikke. Men

for deres egen skyld skal de bruge tiden

på dem, der er interessante. Og

så skal de få fyret alle deres spørgsmål

af.«

Er det okay, at folk kommer med visitkort

og ansøgninger

»Ja, det synes jeg er rigtig fint. På

den sidste messe, der blev afholdt,

ansatte vi faktisk efterfølgende en

person, der kom hen med en uopfordret

ansøgning, som var henvendt til

os. Vi er da så meget mennesker, at vi

bliver smigrede, hvis der er nogle, der

synes, vi er interessante.« j

Netcompany: Gode karakterer og kommunikationsevner

Lars Ulslev Johannesen,

HR-manager, Netcompany A/S

Hvorfor er I på DSE-messen

»Fordi vi gerne vil møde kommende

dataloger og civilingeniører, der er

vores primære kandidatmålgruppe.

Cirka 90 procent af dem, vi ansætter,

er nyuddannede – primært inden for

de to retninger – og vores fornemmelse

af messen i Aalborg er, at arrangementet

er opbygget på en måde,

så de studerende er velforberedte og

godt klædt på. De ved, hvad de vil, og

hele setuppet virker meget professionelt.«

Cirka 90 procenT af it-virksomheden

Netcompanys nye medarbejdere er nyuddannede,

fortæller HR-manager Lars

Ulslev Johannesen.

Hvad håber I at få ud af messen

»Vi håber, at endnu flere i vores

målgruppe får lyst til at arbejde for os,

når de har mødt nogle af vores medarbejdere

og ved, hvad de får hos os: Et

job i en succesfuld virksomhed med

et effektivt graduate-program, udfordrende

arbejdsopgaver, gode udviklingsmuligheder

og en sjov arbejdsplads

med et ungt og stimulerende

miljø. Derfor har vi også konsulenter

med på messen, som de kan identificere

sig med i stedet for bare en skare

af HR-personer. De møder nogle, de

kan spørge præcist, hvordan det er at

arbejde for Netcompany.«

Hvad kigger I efter hos de studerende

»Det er klart, at hvis nogle udviser

interesse, så kigger vi efter de samme

ting som i rekrutteringsøjemed.

Vi leder efter personer, der kan analysere

og omsætte teori til praksis.

Og nogle som kan kommunikere

komplekse ting, så de bliver jordnære.

Det skader heller ikke at være udadvendt,

idet man som konsulent naturligt

eksponeres for kunder og ledelsen.

Og så kigger vi også på karaktererne

og ser gerne, at de er gode.

Det ser vi som et udtryk for, at de

studerende er intelligente og arbejdsomme.«

Ansætter I folk på messen

»Vi møder typisk folk, når de er i

gang med uddannelsen, så først finder

vi ud af, om der er en gensidig interesse,

og efterfølgende inviterer vi

dem til en samtale, hvor vi i ro og

mag kan finde ud af, om der er et potentiale,

og om vi gensidigt kan afstemme

forventningerne. Vi indgår

gerne en kontrakt med en, der endnu

ikke har afsluttet eksamen, men setuppet

er ikke til, at vi langer en ansættelseskontrakt

over bordet på selve

messen.« j


16 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

dimittend

Postgraduate-programmer sætter

turbo på erhvervserfaringen

Danfoss tilbyder nyuddannede

et skræddersyet program,

hvor de kommer rundt i forskellige

afdelinger og prøver

kræfter med en lang række

opgaver. En af de udvalgte

er ingeniør i elektroteknik

Stefan Rethmeier.

erfaringsdannelse

Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk

For en nyslået ingeniør i en stor virksomhed

handler det i høj grad om at

få noget erfaring og lære virksomheden

at kende indefra. Og det skal

helst ske i lyntempo.

Derfor tilbyder mange virksomheder

et særligt program for nyuddannede,

et såkaldt postgraduateprogram.

Et postgraduate-program er et som

regel individuelt tilrettelagt forløb,

virksomheder tilbyder nyuddannede

akademikere. De bliver ansat i virksomheden

og kommer rundt i forskellige

afdelinger af koncernen i en

periode på ét til to år. Mange arbejder

også i afdelinger i udlandet i en eller

flere perioder.

Stefan Rethmeier er diplomingeniør

i elektroteknik fra DTU og postgraduate

hos Danfoss. Han søgte bevidst

et postgraduate-program for at

få klarhed over, hvad han vil med sin

karriere – men også for at se noget af

verden.

»Det, jeg faldt for, var muligheden

for at prøve en masse forskellige ting.

Det er en god måde at afklare, hvad

der kunne være spændende fremover,«

siger han.

Diplomingeniør i elektroteknik Stefan

Rethmeier valgte Danfoss’ toårige graduate-program,

fordi det giver ham

værdifuld indsigt i en global virksomhed.

Privatfoto

På vej til Kina og USA

Lige nu er han i Danfoss’ afdeling i

Gråsten, men i løbet af de to år, hvor

han er postgraduate, kan han se frem

til ophold i en nogle af Danfoss’ afdelinger

i Kina og i USA.

Danfoss lægger vægt på, at deres

postgraduates får mindst to ophold

uden for deres hjemland. På den måde

lærer de nyslåede akademikere at

tænke globalt.

Stefan Rethmeier mener, at det giver

ham en værdifuld indsigt i at være

ansat i en global virksomhed.

»Som elektroingeniør vil meget af

mit arbejde komme til at foregå i

samarbejde med ingeniører i Kina.

Det er en god mulighed for at komme

ud og opleve kulturen derude. Det

handler i høj grad også om at få muligheden

for at komme ud at se verden

påpeger Stefan Rethmeier.

Han vil ikke bruge programmet til

at få en bestemt stilling, men derimod

til at snuse til, hvilke muligheder

han har.

»Jeg tror, man skal bruge de her to

år på at lade sig rive lidt med og finde

ud af, hvor ens evner ligger, og hvad

man synes er interessant at arbejde

med.«

Ti års erfaring på to år

En af dem, der allerede har været

igennem programmet, er Anders

Kruse. Han er civilingeniør i international

teknologiledelse fra Aalborg

Universitet og i dag Regional Sales

Manager i Danfoss med ansvar for

salg af højtrykspumper til Sydeuropa

og Asien.

Da han fik sit eksamensbevis i hånden

i 2007, startede han ligesom Stefan

Rethmeier sin karriere med et toårigt

postgraduate-program hos

Danfoss. Programmet bragte ham

vidt omkring. Han var blandt andet

med i et projekt, der skulle flytte en

produktion fra Tyskland til Slovakiet.

Her skulle han sørge for, at maskinerne

til produktionen blev kørt til

den nye fabrik i lastbiler, og han skulle

undervise slovakkerne i at bruge

maskinerne.

Han har også haft et projekt i Kina,

hvor han skulle finde en motorleverandør

til nogle kompressorer.

Her brugte han lang tid på at rejse

rundt og besøge de mulige leverandører

og kontrollere kvaliteten af

motorerne.

Anders Kruse føler, han har fået

meget ud af programmet, men at det

også til tider har været hårdt.

»Jeg har fået et forretningskendskab,

som man normalt vil få på fem

eller ti år, fordi jeg simpelthen er blevet

tvunget rundt i forskellige typer

af udfordringer hele tiden«

»Når man kun er på et projekt i

fire-fem måneder, er man nødt til at

have speed på fra starten, så man kan

nå at bidrage med noget. Så man bliver

simpelthen kastet for løverne,«

fortæller Anders Kruse, som klart vil

anbefale andre at tage udfordringerne

op og vælge et postgraduate-program.

j

postgraduateprogrammer

Virksomheder, der tilbyder postgraduate-programmer

til Ingeniører: Arla

Foods, Danfoss, Carlsberg, Codan, Dong

Energy, Energinet.dk, Google, Grundfos,

Nokia, Novo Nordisk, Schneider Electric,

Telenor, Velux, Vestas.

Læs mere på www.graduateguiden.dk

Dyrk livet uden for arbejdspladsen

Hvis du som nyuddannet

flytter langt væk for at få

job, skal du passe på, at arbejdet

ikke bliver hele dit liv.

socialisering

Af Trine Reitz Bjerregaard trb@ing.dk

Din uddannelse er afsluttet, og kontrakten

på dit første job er underskrevet

– men jobbet ligger i den anden

ende af landet langt fra familie og

venner.

Nu er det ikke alene det at starte et

arbejdsliv op, der bliver din udfordring

de kommende måneder. Du

skal også i gang med at bygge et hverdagsliv

op med nyt netværk, nye interesser

og hvem ved – måske en ny familie.

For nyuddannede, der flytter langt

væk for at starte i et nyt job, kan det

være fristende at bruge al sin tid –

også fritiden – på arbejdspladsen.

Så kan man få tiden til at gå, komme

tæt på kollegerne og samtidig vise,

at man er hele sin løn værd og mere

til.

Men pas på, at arbejdet ikke bliver

hele dit liv. Det kan jo være, at du en

dag får lyst til at skifte til en anden

virksomhed – eller bliver tvunget ud i

det – og så er det vigtigt, at det ikke er

hele dit liv, du skal tage afsked med.

Du har brug for inspiration udefra!

Så lad genertheden hænge hjemme

i garderoben og udstyr dig selv med

initiativ og åbenhed i jagten på interesser

og bekendtskaber i din nye by.

Invitér dine naboer på kaffe, få en fritidsinteresse,

udfør frivilligt arbejde

eller sørg for at deltage i sociale arrangementer.

j


Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

17

Risikoen ved at specialisere sig for tidligt er,

at man pludselig er helt blank på nogle af

kernekompetencerne. Henrik Garver, FRI

Nyuddannede specialiserer sig til job

De nyudklækkede ingeniørdimittender

vælger i stigende

grad at specialisere sig

inden for brancher, hvor de

er sikre på at få job. Vent til

efter studiet – og husk at

vælge med hjertet, formaner

branchekendere.

karriereveje

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Der vælges med fornuften frem for

med hjertet. Sådan ser devisen ud til

at være blandt landets nye årgange af

færdiguddannede ingeniører, når

karrierevejen skal planlægges og

fremtiden sikres.

I hvert fald viser en nylig undersøgelse

fra IDA, at dimittend-årgangen

2011 på grund af krisen er mere tilbøjelige

til at specialisere sig inden for

et bestemt felt end deres forgængere.

11 procent af 2011-dimittenderne

erklærer, at de i høj grad vil specialisere

sig på et mere jobsikkert område.

Det er omtrent en fordobling i forhold

til 2009 og 2010. Og 35 procent

af årets dimittender siger, at de i nogen

grad vil specialisere sig. I 2009

og 2010 lå den tilsvarende andel på

henholdsvis 11 og 17 procent.

Glem rumskibet i Espergærde

Og de studerende er sådan set ikke

helt galt på den, mener formanden

for IDAs arbejdsmarkedsudvalg,

Morten Thiessen.

»Ideen med at specialisere sig hen

imod noget specifikt er god nok. Der,

hvor det bliver lidt farligt, er, hvis

man siger de og de brancher,« vurderer

formanden, som man derfor ikke

kan få til at anbefale nogle særlige

brancher frem for andre:

Følg lysten med et stænk

realisme. Hvis man drømmer

om kombinationen af at

designe rumskibe og blive

boende i Espergærde, er der

nok ikke så meget kontakt

med virkeligheden.

Morten Thiessen, IDA

»Jeg vil ikke give de studerende et

godt råd, som kan vise sig at være et

løst bræt på stilladset og sende dem

ud i mørket,« svarer Morten Thiessen

ganske stålfast.

‘Specialisér dig efter dit talent’ er

det tætteste, vi kommer på et decideret

råd fra formanden:

»Følg lysten med et stænk realisme.

Hvis man drømmer om kombinationen

af at designe rumskibe og

blive boende i Espergærde, er nok

ikke så meget kontakt med virkeligheden

Helt blank på kernekompetencer

Mere branchespecifik tør Henrik

Garver, der er direktør i Foreningen

for Rådgivende Ingeniører (FRI),

godt at være. Han nævner stærkstrøm,

infrastruktur samt vand og

kloakker som brancher, hvor man i

rådgiverkredse forventer masser af

arbejde.

Henrik Garver kalder det også ‘fornuftigt’,

at dimittenderne specialiserer

sig. De skal bare ikke begynde alt

for tidligt – så hellere bruge bachelordelen

på at få kernefagligheden

plads.

»Risikoen ved at specialisere sig for

tidligt er, at man pludselig er helt

blank på nogle af kernekompetencerne.

Fagligheden skal være der. Så kan

man specialisere sig på overbygningen

Kunne der i virkeligheden være fornuft

i at vente med at specialisere sig, til

man er kommet ud på arbejdsmarkedet

og er kommet i gang med sin karriere

»Det kunne der sagtens være rigtig

meget fornuft i – særligt i forhold til

de ikke-tekniske kompetencer. For

specialisér dig efter dit talent, lyder

rådet fra Morten Thiessen, formand for

IDAs arbejdsmarkedsudvalg.

virksomhederne er det typisk en fordel

at tage folk ind, der har rigtig gode

faglige kompetencer og så begynde

at specialisere dem yderligere,

som det passer til virksomheden

siger Henrik Garver og understreger,

at den tekniske fagviden skal være i

orden – skal man arbejde med jernbaner,

er man naturligvis nødt til at

have viden på området.

Morten Thiessen fra IDA betoner,

at man endelig ikke må glemme værdien

af at være generalist:

»Det at være generalist er også et

speciale for eksempel som projektleder.

Og det er dér, danskere ofte har

stor succes – netop fordi de er relativt

unikke til at tænke nyt og tage ansvar

for deres handlinger.« j

Skal du til

DSE Messe Jobtræf Aalborg

Så kig forbi Jobfinders stand

og få et grAtiS CV-tjek

af en rådgiver fra IDA

HuSk

Medbring dit CV

Og få samtidig en

grAtiS t-shirt


18 Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

Messeinfo

Standplan og

foredragsoversigt

FOREDRAGSOMRÅDE A

ONSDAG

VIRKSOMHED Kl. FOREDRAG Beskrivelse af virksomhedsforedrag

Cern 11.00 The Cern team will present the opportunities offered to candidates interested in taking part to the

Organisation. Information will be given about jobs, student and graduate programmes as well as

general information about Cern and employment conditions.

Deloitte Business Consulting

A/S

13.00 Varmluftssælger eller knivskarp

problemknuser

Business Consulting søger studerende med ambitioner! Kom og hør mere om livet som managementkonsulent

i Business Consulting.

Arla 15.00 How knowledge and innovation

creates a growing global business

Hear about Arla Foods, which is among Top 10 of the worlds biggest dairies, and learn about

people and possibilities at Arla Foods Ingredients, who has the vision to be world leading in providing

advanced innovative solutions within the milk-based ingredients industry.

Foredragsområde B

ONSDAG

Schneider Electric Denmark A/S 12.00 Energitjek gør maling-fabrikkerne

grønne

Terma A/S 14.00 To solve the challenge of traffic

safety and wind energy

Aalborg Engineering 15.30 High efficient heat recovery

steam generators

I Schneider Electric arbejder vi med at gøre verden grøn. Derfor sælger vi bl.a. energitjek, som

skal hjælpe virksomheder med at spare på energien. Kom og hør, hvordan ingeniør Jens Ellevang

har gennemført energitjek på Flüggers fabrikker og derved hjulpet dem med at spare 20 pct. på

energibudgettet.

Wind farms are a challenge for traffic safety when small planes and vessels pass. Offshore projects

have been postponed or put on hold. Learn how we solve this challenge with a new generation

of radar technology and how it can help authorities worldwide to reach their targets for renewable

energy.

In projects where power production is the primary requirement, it is necessary to optimize on criteria

other than investment cost. In this product category, Aalborg Engineering can provide the

SteamGen 8, which offers the best and most readily available HRSG technology on the market.

FOREDRAGSOMRÅDE A

TORSDAG

Krüger A/S 10.30 Krüger tænker i vand for fremtiden

Krüger medvirker i flere udviklingsprojekter inden for miljøteknologi, som kan få væsentlig betydning

for vandsektoren i årene fremover. Kom og hør mere om nogle af de innovative projekter

vi er involveret i, så som hvordan diamanter kan bruges til kamp mod bakterierne i badevandet.

Copenhagen Suborbitals 12.30 Om projektet CS Om projekt ‘Copenhagen Suborbitals’ fra idé til nuværende status, herunder projektets forskellige

faser, største udfordringer og finansiering af projektet.

Vestas Wind Systems A/S 14.15 Kick-start your career as a

Vestas Graduate!

Attend the Vestas presentation and learn about what it is like to be a graduate at Vestas, how

you qualify for the programme and what it feels like to be part of a global company that is dedicated

to ensuring a more sustainable future. For more information on Vestas Graduate Programme

please see www.vestas.com/jobs.

Foredragsområde B

Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse

Torsdag

10.30 Jobsøgning – genvejen til det

rigtige job!

Kom og lær at skrive en ansøgning og et CV – som får dig til samtale.

Dong Energy 11.30 Sustainable Energy You have heard about the climate, the increasing power consumption and the dependency on

fossil fuels. But have you heard what we are actually doing about it Our long-term vision is to

provide reliable energy without CO 2 . Hear our part of the solution to

provide CO 2 neutral power!

Systematic 14.15 Software Quality, do we really

need to assure that

The world of it is becoming more conscious about the state of quality of their software. Nobody

wants their software to fail in front of the customer. Learn how Systematic integrates quality assurance

in their development and obtains customer satisfaction.


Ingeniøren · Jobtræf Aalborg · 7. oktober 2011

19

Jobbank

Firma og standnumre:

30 31 32 33

Infostand

1

2

A.P. Møller- Mærsk A/S .........................3

Accenture ..............................................57

Alfa Laval i Danmark.......................... 14

Arkil............................................................1

Arla Foods amba.................................. 74

FLSmidth A/S........................................15

Force Technology................................73

Forsvaret..................................................2

FS Dynamics Denmark ApS............... 41

GEO..........................................................45

Orbicon A/S........................................... 51

Oticon A/S..............................................43

Per Aarsleff A/S...................................76

Rambøll..................................................32

Saint-Gobain.........................................70

26

25

24

23

22

21

20

Café-område

70

79

71

78

77 72

76 73

75 74

59

58

57

56

55

64

63

62

50 49 40

51

52

53

48

47

46

41

42

43

54 45 44

60

61

Café-område

16 15 14 13 12 11 10

3

4

5

6

7

8

9

Babcock & Wilcox Vølund A/S..........79

BrainsBusiness -

ICT North Denmark.............................62

Cern.........................................................54

Cheminova A/S........................................7

Cowi A/S.................................................40

Crisplant A/S.........................................49

Danfoss A/S...........................................59

Danske Bank............................................9

De 98 danske kommuner (KTC)..........4

Deloitte Business

Consulting A/S......................................22

DIP - Danske civil- og akademiingeniørers

Pensionskasse...............26

Dong Energy.........................................63

Energinet.dk.........................................52

Esbjergs Erhvervsudvikling -

Career Country.....................................55

Fiberline.................................................77

Glud & Marstrand A/S.........................60

Greenland Contractors I/S................. 31

Grontmij A/S......................................... 16

Grundfos A/S........................................13

IDA - Ingeniørforeningen i

Danmark................................................ 24

jobfinder.dk...........................................23

Ingeniørernes

Arbejdsløshedskasse.........................25

ISC Rådgivende Ingeniører A/S........64

Krüger.....................................................75

Linak A/S................................................56

Logimatic...............................................53

MAN Diesel & Turbo -

Frederikshavn......................................58

Moe & Brødsgaard A/S..........................8

Move On Communications................ 42

Netcompany A/S.....................................6

Niras A/S................................................ 21

Schneider Electric Denmark A/S......12

Siemens Wind Power A/S.................. 10

Skiveegnens Erhvervsog

Turistcenter..................................... 11

Systematic A/S..................................... 61

Telenor....................................................78

Terma A/S..............................................46

Thrane & Thrane A/S...........................33

Trekantområdet Danmark................20

Vejdirektoratet.................................... 47

Velux A/S...............................................50

Vestas Wind Systems A/S..................30

Aalborg Energie Technik....................44

Aalborg Engineering A/S...................72

DSE Reklame ........................................48

CV Photo ...................................................5

Pejling og Gavebod.............................. 71

Jobtræf 2011

Få fat i fremtidens ingeniører

på Ingeniørens jobmesser

Bliv udstiller

Ingeniørens jobmesser er ideelle, når du skal brande din

virksomhed over for de nyuddannede ingeniører. På messerne

møder du studerende og dimittender i et professionelt og

hyggeligt miljø, som indbyder til en afslappet dialog om mulighederne

for job.

Med en stand på jobmesserne kommer du forrest i de nye

ingeniørers bevidsthed. Har du råd til at lade være

Jobtræf ÅRHUS

Ingeniørhøjskolen i Århus

10. november 2011

Jobtræf FYN

Kontakt Simon Bjerremann 3326 5390 eller sib@ing.dk.

Syddansk Universitet

24. november 2011

Læs mere om de to messer på

ing.dk/messer


verden

er lige om

hjørnet

Mød os på DSE-messen d. 12.-13.oktober og hør mere om dine

muligheder i Rambøll. Du kan allerede nu deltage i konkurrencen

om et rejsegavekort til en værdi af 5.000 kr. Scan koden eller send

en sms med teksten RAM 2 til 1220. Det koster normal trafiktakst at

deltage. Læs mere om Rambøll på:

www.StuDEnt.RAMboLL.Dk

Ved deltagelse accepterer du,

at Rambøll må kontakte dig med

nyheder på sms og e-mail. Du kan

altid afmelde dig tjenesten ved

at sende en besked med teksten

RAMStoP til 1220.

More magazines by this user
Similar magazines