Medicinsk alkoholbehandling Medicinsk ... - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

Medicinsk alkoholbehandling Medicinsk ... - Socialstyrelsen

Nummer 6 · 2. årgang · juli 2002

Medicinsk

alkoholbehandling

De fleste alkoholbehandlingssteder fokuserer især

på den psykologiske håndtering af alkoholmisbruget.

Den medikamentelle alkoholbehandling

har hidtil ikke haft så stor bevågenhed.

>> side 4-5

Udviklingshæmmede

med alkoholproblemer

At hjælpe en udviklingshæmmet

person med et alkoholproblem

handler ikke kun om, hvordan misbrugsbehandling

og socialpædagogiske

tiltag kan mødes.

>> side 6

Ny bog

Alkoholforebyggelse i børneårene.

Undervisning allerede fra 1. klasse.

Læs omtale.

>> side 7

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra Videnscenter om Alkohol

Videnscenter

om Alkohol


06/2002

Alkoholmisbrug og

personlighedsforstyrrelser

12. september på Vejlefjord Center.

KALENDER

Alkoholviden.dk

Nr. 6, 2. årgang, juli 2002

Videnscenter om Alkohol

Holte Midtpunkt 20, 2.

2840 Holte

Tlf. 4546 0730

E-mail: viden@alkoholviden.dk

www.alkoholviden.dk

Redaktion:

Jette Ravn

Anne Grene

Layout: United A/S

Tryk: Boisen & Nielsen

Oplag: 2000

ISSN: 1601-1694

Alkoholviden.dk er i 2002 gratis

og sendes til kommuner, amter

og institutioner inden for

alkoholverdenen.

Temadag for behandlere og

undervisere, som møder alkoholproblematikken

hos brugere

med erhvervet hjerneskade.

Formålet med dagen er at

give øget viden om sygdomsårsager,

udtryksformer og behandlingsmetoder.

Underviser

er psykolog Per Nielsen, leder

af afdelingen for forskning og

formidling på Ringgården.

Information og tilmelding på

www.vejlefjord.dk

Temaet for konferencen er overordnede folkesundhedsprogrammer

i Norden med fokus på det tværgående i programmerne

og samarbejdet mellem det statslige, regionale og

lokale niveau.

Der bliver også mulighed for erfaringsudveksling om metoder,

teorier og problemer bl.a. i forhold til børn i misbrugsfamilier,

evidensbaseret forebyggelse og sociale netværk i lokalområder.

Programmet kan læses på www.7nordiske.dk

KALENDER

7. Nordiske Folkesundheds Konference

26.-28. august i Odense.

KALENDER

NordAN Conference 2002

12.-13. oktober i Helsingfors.

Nordisk Alkohol och Narkotikapolitisk Samarbete holder den årlige konference, i år med

fokus på alkohol- og narkotikapolitik i Norden og Baltikum. Konferencen har indlæg og

workshops om forebyggelse, tidlig opsporing og behandling. Der er mulighed for diskussioner

og erfaringsudveksling.

Information, program og tilmelding findes på NordANs hjemmeside: www.nordan.org

2 Alkoholviden.dk

· nummer 6 · 2. årgang · juli 2002


Fagligt netværk om

gravide misbrugere

Af Lene Lethraborg, socialrådgiver, Amtssygehuset i

Glostrup

Et netværk af professionelle fra hospitaler og

landets amtslige behandlingstilbud for misbrugere

holdt d. 28. maj deres andet møde. Formålet

er at få en dialog og et samarbejde i gang overfor

gruppen af gravide misbrugere. 60 medarbejdere

mødte op.

Mødet var tilrettelagt som en kombination af faglige

indlæg og rapport fra de fire arbejdsgrupper. Disse

blev nedsat i oktober 2001 for at se på mulige områder

for fælles retningslinier for behandlingen af de

gravide samt vurdering af det fremtidige samarbejde

i netværket. De fire grupper beskæftiger sig med:

Grupperne fremlagde deres foreløbige guidelines for

den obstetriske og misbrugsrelaterede behandling af

de gravide misbrugere samt overvejelser omkring det

fremtidige arbejde i grupperne. Alle grupper vil arbejde

med videreudvikling af retningslinierne. Det

blev aftalt at holde endnu et netværksmøde i Odense

i oktober.

Overlæge Mogens Wohlert, Skejby Sygehus

havde et oplæg om udviklingen

i svangreforebyggelsen gennem tiden.

Han pointerede, at det er nødvendigt

med samarbejde på tværs af sektorer

og faglighed. Fødselsafdelingerne råder

ikke over den nødvendige ekspertise,

når de møder svære tilfælde med

gravide misbrugere.

„Fødselsafdelingerne

råder ikke over den nødvendige

ekspertise, når

de møder svære tilfælde

med gravide misbrugere.“

● Obstetrik og medicin

● Psykosocial behandling

● Forskning og registrering

● Netværksarbejde

Tilbagemeldinger fra de fire arbejdsgrupper viste, at

alle deltagere var meget interesserede i at få et netværk

etableret for at udveksle erfaringer, få inspiration

m.v. Det er tydeligt, at behandlingen er organiseret

meget forskelligt i landets amter, metoderne og

faggrupperne er forskellige, og det samme gælder

holdningerne til fx brug af substitutionsbehandling,

og hvorvidt kvinder på medicin skal amme eller ej m.v.

Initiativet til netværksmøderne er taget af Misbrugsteamet

ved Amtssygehuset i Glostrup.

Misbrugsteamet har oprettet et landsdækkende netværk

for professionelle, der arbejder med gravide

misbrugere. Interesserede kan henvende sig til Lena

Lethraborg på 4323 2630 eller e-mail

llet@glostruphosp.kbhamt.dk

Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002

3


Medicinsk

alkoholbehandling

„De første stoffer til

medicinsk støtte i alkoholbehandlingen

er på

markedet, og uden tvivl

vil der i fremtiden komme

flere stoffer, evt. med

kombinerede effekter

over for transmittersystemerne.“

Af overlæge Finn Zierau, Alkohol-enhederne,

Hvidovre Hospital

De fleste alkoholbehandlingssteder fokuserer

især på den psykologiske håndtering af alkoholmisbruget.

Den medikamentelle alkoholbehandling

har hidtil ikke haft så stor bevågenhed.

Jeg synes, at i ethvert alkoholbehandlingsforløb

bør den medikamentelle behandling

i den videre håndtering af alkoholafhængigheden

indgå fuldt på linie og

i sammenhæng med evt. terapivalg.

I dette indlæg vil jeg derfor beskæftige

mig med den medicinske behandling, som

kan tages i anvendelse sammen med

sideløbende behandling af alkoholafhængighed.

En del af de symptomer, som kendes fra

alkoholafhængighed, nemlig kontroltab, tolerans, alkoholtrang

og black out,-3 kan delvis forklares ud fra

biologiske tilstande i hjernen. For at forstå medicinens

betydning og anvendelse er det derfor nødvendigt

at se nærmere på signalstoffernes funktioner i

hjernen.

4 Alkoholviden.dk

Hjernen

Hjernens celler er i forbindelse med hinanden via signalstoffer,

som sørger for, at meddelelsen fra én nervecelle

går videre til den næste. De signalstoffer,

som i dag er interessante i alkoholafhængighedssammenhæng,

er:

● GABA, hjernens eget stesolidstof

● Endorfinerne, hjernens egne morfinstoffer

● Serotonin, som er involveret i sult og søvn samt

humør og lystfølelse

● Glutamat, som bl.a. er involveret i hukommelsesprocesserne.

GABA

GABA virker ved at dæmpe hjernens aktivitet. Øget

frigørelse af dette stof medfører, at personen føler

afslapning. Alkohol er med til at frigøre GABA, deraf

bl.a. alkohols afslappende effekt. Imidlertid sker der

det ved kronisk alkoholforbrug, at frigørelsen af

GABA pr indtaget genstand bliver mindre. Man skal

således have flere genstande for at få den samme effekt

og afslapning, (tolerance-fænomenet). Endvidere

medfører kronisk alkoholindtagelse, at aktiviteten i

de celler, der bruger GABA, nedsættes, hvorfor man

som alkoholafhængig kan føle en indre uro og rastløshed

og derfor en tilskyndelse til brug af alkohol.

Et medikament, der øger aktiviteten i GABA, vil derfor

være et godt bud på en medikamentel støtte til

· nummer 6 · 2. årgang · juli 2002


„Patienterne skal være i stand til at huske at tage medicinen

som foreskrevet samt have ønske om afholdenhed.“

den psykologiske behandling. Stoffet hedder Accamprosat

(Campral). Det har en veldokumenteret effekt,

og i kombination med Antabus har det øget effekt i

forhold til Antabus eller Accamprosat alene.

Endorfiner

Ved alkoholindtagelse frigøres hjernens indre morfinstoffer,

endorfinerne. Dette medfører afslapning og

lystfølelse. Et medikament, der nedsætter denne frigørelse

eller blokerer for virkningen af de frigjorte

endorfiner, vil i teorien medføre, at alkoholindtagelse

bliver mindre interessant. Naltrexon (Revia) hæmmer

effekten af endorfinerne og har ligeledes en dokumenteret

effekt i forhold til behandling af alkoholafhængighed.

Serotonin

Ved alkoholindtagelse frigøres transmitterstoffet serotonin,

som medfører mæthedsfølelse, afslappethed

og bedre humør. Kronisk alkoholindtagelse medfører

en tømning af serotonin-depoterne i hjernen, som kan

være en af årsagerne til den tristhed, som ofte findes

i forbindelse med kronisk alkoholindtagelse. Stoffer,

der øger tilgængeligheden af serotonin i hjernen, vil

derfor i teorien være med til at modvirke tristhed og

impulsen til at bruge alkohol. De nyere antidepressiva

er et bud på dette og har også været forsøgt som

støtte til personer med alkoholafhængighed. Dokumentationen

for stoffernes virkning er mere sporadisk,

men en del patienter anfører, at stoffet kan

medvirke til, at deres trang og deres tanker omkring

alkoholindtagelse mindskes.

Glutamat

Det sidste stof i ovennævnte række er glutamat. Når

det frigøres, styrkes hukommelsesprocesserne. Alkoholindtagelse

hæmmer frigørelsen af glutamat, hvilket

medfører, at erindringsindtryk har sværere ved at

lagre sig. Mange patienter klager over symptomet

„black out“, som netop er kendetegnet ved manglende

hukommelse for hændelser under rusen. Der

findes i dag stoffer på eksperimentalstadiet, der er

med til at ophæve alkohols dæmpende effekt på glutamat-systemet,

men de findes ikke klinisk tilgængelige.

Antabus

Antabus er et gammelt middel, som i mange tilfælde

anvendes sideløbende med anden behandling. Stoffet

virker ved at hæmme et af enzymerne i nedbrydningen

af alkohol, således at der bliver en ophobning i

leveren af stoffet Acetaldehyd, hvis man indtager alkohol.

Symptomerne er velkendte med rødmen, blussen,

hjertebanken og ubehag, og stoffet kan således

virke på en måde, så man pga. frygt for konsekvenserne

afskrækkes fra brugen af alkohol. Antabus bør

kun gives til patienter, som ønsker at være afholdende.

Som det ses af ovennævnte, er der, set fra et biologisk

synspunkt, gode forklaringer på en del af symptomerne

ved alkoholafhængighed, men systemet er

meget komplekst, og flere transmittersystemer er involveret

på én gang.

De første stoffer til medicinsk støtte i alkoholbehandlingen

er på markedet, og uden tvivl vil der i fremtiden

komme flere stoffer, evt. med kombinerede effekter

over for transmittersystemerne.

I Alkohol-enhederne i H:S bruges anticravingmidler –

som de nye medikamenter kaldes – jævnligt. Patienterne

skal være i stand til at huske at tage medicinen

som foreskrevet samt have ønske om afholdenhed.

Endelig skal de klage, hvis alkoholtrangen er et vigtigt

symptom for dem. Mange patienter er glade for

den støtte, stofferne giver, og efter min mening går

medicinen godt i spænd med den psykologiske forebyggelse

af tilbagefald.

Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002

5


Patricia Stenner

På konferencen „Misbrug uden behandling“ den 7. februar i år havde Patricia

Stenner et indlæg om de særlige problemer, et personale står over for, når udviklingshæmmede

er afhængige af alkohol. Indlægget bringes her i en redigeret udgave.

Udviklingshæmmede

med alkoholproblemer

Af Patricia Stenner, teamleder for Det

Udgående Team, Lænken.

At hjælpe en udviklingshæmmet person

med et alkoholproblem handler

ikke kun om, hvordan misbrugsbehandling

og socialpædagogiske tiltag kan

mødes. Det handler også om, hvordan vi

ser på det menneske, der har et problematisk

alkoholforbrug og om at lede efter

hans eller hendes egen motivation til forandring.

I mit daglige arbejde som teamleder for

Det Udgående Team tager jeg sammen

med tidligere misbrugere ud og taler om

alkoholproblemer med mennesker på hospitalsafdelinger,

i socialforvaltninger og

misbrugere i eget hjem. I det følgende vil

jeg fortælle om et miniprojekt i et botilbud

med en beboer, der har et problematisk

alkoholforbrug og det personale, der

er tilknyttet beboeren.

Jeg snakkede med afdelingslederen af et

botilbud i amtet, som fortalte om problemstillingen.

Beboeren havde haft et tiltagende

forbrug gennem en længere periode.

Beboerens adfærd havde ændret

sig i forhold til, hvordan han plejede at

fungere. Han blev uvenner med de øvrige

beboere og personalet. Han var usoigneret,

vendte om på døgnrytmen, stjal i butikker

og fra andre beboere. Til sidst var

det vanskeligt at lave aftaler med ham.

Personalet vidste ikke, hvad de skulle

stille op. De havde prøvet mange løsninger,

men uden egentlig effekt. De følte,

at de befandt sig i et fagligt dilemma,

hvor omdrejningspunktet blev irettesættelse

og kontrol i stedet for at yde støtte i

forhold til det at være handicappet. De

var usikre på det faglige ansvar, og de

følte sig utilstrækkelige i forhold til at

håndtere en alkoholproblematik.

Manglende viden og tabuer

Jeg fornemmede, at personalet manglede

viden om alkohol og startede derfor med

at undervise om alkoholafhængighed og

fortælle om WHO-kriterier for afhængighed

den første gang, vi mødtes. Jeg

havde taget en frivillig med (én der selv

har været alkoholafhængig), som kunne

supplere med personlige oplevelser af,

hvad afhængighed gør ved et menneske.

Tabuet om alkohol findes alle steder. For

de fleste personalegrupper er det svært

at tale om og få afklarede holdninger til,

hvordan man fagligt skal forholde sig til

alkohol. Det hænger sammen med, at vi

har så forskellige erfaringer med alkohol

og den indvirkning, den kan have på et

menneskes liv. Vi aftalte, at jeg skulle

have en samtale med beboeren.

Møde med beboeren

Jeg var spændt. Jeg havde ikke tidligere

haft kontakt til et udviklingshæmmet

menneske, så jeg var spændt på, om kontakten

til beboeren ville være positiv.

Beboeren var klar over, at jeg kom. Jeg

blev overrasket over, hvor bevidst han var

om sit alkoholforbrug. Han kunne beskrive

både fordele og ulemper. At det hjalp ham

til at kunne distancere sig fra uro i bofællesskabet.

Han fortalte også om sine familiære

forhold, hvor der blev drukket en del.

Han var bevidst om, at de øvrige beboere

på institutionen ikke brød sig om ham, når

han drak. Han fortalte om de depoter af

alkohol, han havde ude i haveområdet og

var meget interesseret i, hvad jeg som sygeplejerske

udtalte mig om. Beboeren

kunne også referere til, hvad hans læge og

personalet havde talt med ham om.

Det viste sig, at der dukkede nye oplysninger

frem, når jeg satte fokus på, hvilken

indvirkning alkohol havde på beboerens

dagligdag. Det havde personalet ikke

været opmærksomme på at tale med ham

om, fordi de ikke kendte til alkoholafhængigheds

indvirkning på et menneskes

adfærd.

Virkningen på beboeren

Beboeren drikker fortsat samme antal

genstande, men mindre ren spiritus. Han

taler mere med personalet om konsekvenserne

af at drikke (vandladningsproblemer,

uvenskab med øvrige beboere, ikke

at passe sit arbejde m.m.). Han bliver

„hjulpet til“ at drikke om aftenen efter arbejde

mod før at drikke om natten, fordi

han ville skjule det overfor personalet.

Han behøver ikke længere skjule flasker

og føler sig ikke stresset.

Personalet konkluderede, at nok drikker

beboeren stadig, og måske dør han også

tidligere af den grund, men han drikker på

en måde, så det er bedre for ham selv og

for andre. Han har fået et bedre forhold til

personalet og beboerne, og han stjæler

ikke længere.

6 Alkoholviden.dk

· nummer 6 · 2. årgang · juli 2002


„Udviklingshæmmede har ret til selv at bestemme over

eget liv, ligesom borgere i al almindelighed.“

Evaluering af vores

fælles indsats

På et efterfølgende møde med personalet

udtrykte de, at de var meget glade for at

få undervisning i alkoholproblematikker.

De handler nu anderledes, mere konstruktivt

overfor beboeren, og de har fået et

mindre anstrengt forhold til ham. De skal

ikke kæmpe så meget med beboeren omkring

alkoholforbruget og passer på ikke

at stresse ham unødigt.

Personalet synes, det var positivt at diskutere

problematikken med én udefra. Det

hjalp dem til at skabe struktur i de mange

modsatrettede følelser og dilemmaer. De

kan nu diskutere holdninger både fagligt

og personligt i forhold til at arbejde med

beboere med alkoholproblemer.

I det konkrete tilfælde handlede det om:





Skal man lade beboeren drikke, som

han vil

Kan man bestemme, hvad folk gør i

eget hjem

Drikker beboeren så meget, at det er

omsorgssvigt ikke at hjælpe ham til

alkoholbehandling

Kan/skal man hjælpe beboeren til kontrolleret

drikning

Respekter de

udviklingshæmmede

Udviklingshæmmede har ret til selv at bestemme

over eget liv, ligesom borgere i al

almindelighed. Det vil sige, at personale/

alkoholkonsulent/læge ikke kan bestemme,

hvordan den udviklingshæmmede/

borgeren skal leve sit liv. Man kan kun

hjælpe personen til at vælge til og fra i

forhold til hvilke konsekvenser, alkoholen

har på personens dagligdag.

Når personalet gennem samtaler med

beboeren har mere fokus på alkoholens

indflydelse på hans adfærdsmønstre, får

beboeren måske en fornemmelse for,

hvilke konsekvenser alkoholen har for

hans liv. Måske kan det medvirke til, at

han med tiden vælger alkoholen fra.

Læs mere om Lænken på www.laenken.dk

UDGIVELSE

Knud-Erik Sabroe: Alkoholforebyggelse i børneårene

Knud-Erik Sabroe har i tidligere forskning påvist, at seks til

ni års børn er meget bevidste om alkohol. De har smagt alkohol,

de kender de normer, der styrer de voksnes forbrug

og de ved, hvornår de voksne drikker. Børnene fortæller

også, at de ofte vælger at forlade situationen, når voksne

drikker (for meget) alkohol, og de kan mærke, at for meget

alkohol påvirker de voksnes samspil, ofte i negativ forstand.

Denne viden, samt det faktum, at danske unge har europæisk

rekord i alkoholforbrug, har ansporet Knud-Erik Sabroe

til at få udarbejdet et undervisningsmateriale til indskolingsfasen.

Det er meningen, at børnene sammen med læreren

skal undersøge, hvad alkohol er for en størrelse,

hvorfor det eksisterer, og hvordan det fungerer i forhold til

den enkelte „ude i samfundet“. Der er altså ikke tale om at

arbejde med en brugerbevidsthed.

I alt 26 klasser fordelt på ti skoler i tre amter har afprøvet

det udarbejdede undervisningsmateriale. Evalueringen af

forsøget er baseret på 237 forældrebesvarelser og 24 lærerbesvarelser

og viser overordnet,

at materialet har vist

sig egnet i undervisningen.




Et flertal af lærerne finder materialet anvendeligt for

især andet og tredje klassetrin. Der er mere tvivl om

værdien og interessen i første klasse.

Et overraskende stort antal elever har talt med forældrene

om alkohol på baggrund af materialet og omtalt

dette positivt. En vigtig pointe, da netop forældre-barn

relation er vigtig, også i forhold til en senere dialog om

alkohol.

63 procent af forældrene til børnene i 2. og 3. klasse

synes, at det er relevant med den alkoholforebyggende

undervisning.

Som bilag er medtaget undervisningsmateriale, forældreinformation

og lærervejledning.

Kilde: Sabroe, Knud-Erik: Alkoholforebyggelse i børneårene.

Aarhus Universitetsforlag, 2002. 263 sider, Pris: 248,-

Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002

7


„Personer, der drikker mere end fem genstande om dagen,

ryger dagligt og ikke er fysisk aktive, vurderer deres eget

helbred meget lavt.“

NYT FRA FORSKNINGEN

Egen vurdering af helbred betyder meget

Af Jette Ravn, formidlingskonsulent,

Videnscenter om Alkohol

Hvis du ikke dyrker motion i fritiden,

men ryger og drikker alkohol hver

dag, så lever du det glade liv. Måske

bliver det kortere end andres, men det bliver

sikkert også lykkeligere. Den forestilling

har mange danskere, men den punkteres

som en myte i en artikel i Ugeskrift

for Læger.

Personer, der drikker mere end fem genstande

om dagen, ryger dagligt og ikke er

fysisk aktive, vurderer deres eget helbred

meget lavt. De synes ikke, de har et kvalitetsliv.

I en undersøgelse blandt 12.000

københavnere defineres disse personer

som de, der har en usund livsstil. Hvis

man sammenligner dem med den gruppe,

der har en sund livsstil, dvs. dyrker motion,

ikke ryger og drikker under Sundhedsstyrelsens

genstandsgrænser, så bliver

forskellene i vurdering af eget helbred

markante.

Mænd med en usund livsstil har 19 gange

så stor en risiko for at vurdere deres helbred

lavt. For kvinder med usund livsstil

er sammenhængen betydelig mindre udtalt,

men risikoen er dog dobbelt så stor.

De, der oplever deres helbred som dårligt,

får også en kortere levetid end de, der

vurderer deres helbred som godt. De bruger

mere medicin og går hyppigere til

læge.

Formål med undersøgelsen

Studiet havde som formål at undersøge

flere aspekter af københavnernes sundhed.

På den ene side var det socioøkonomiske

faktorer som uddannelse og tilknytning

til arbejdsmarkedet, livsstilsfaktorer

som rygning, alkohol og motion og socialt

netværk målt som kontakt til familie og

venner. På den anden side var det helbred,

forstået som egen vurdering af helbred

og kroniske sygdomme.

Alkohol

Ser man isoleret på alkoholforbruget, så

synes et dagligt forbrug på op til fem genstande

om dagen ikke at have indflydelse

på, hvordan de interviewede bedømmer

deres eget helbred. Først når forbruget

kommer op over de fem genstande om

dagen, oplever både mænd og kvinder, at

det påvirker deres helbred i negativ

retning.

Sociale faktorer

Alle de aspekter, der blev belyst i undersøgelsen,

viste sig at have selvstændig

indflydelse på interviewpersonernes vurdering

af eget helbred. Det gælder også

for sociale faktorer som uddannelse og tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Jo længere skoleuddannelse man har, jo

bedre vurderer man sit eget helbred, og

personer i arbejde vurderer deres helbred

væsentligt bedre end arbejdsløse gør.

Specielt bistandsklienter og førtidspensionister

skiller sig ud.

Folks sociale netværk har også stor betydning

for, hvordan man oplever sin egen

tilstand. Jo mindre kontakt med familie og

venner, jo lavere vurderer man sit eget

helbred.

Perspektiver for forebyggelsen

I den forebyggelsespolitiske debat opstilles

der jævnligt en modsætning mellem

livskvalitet og middellevetid. Jo højere

livskvalitet, jo kortere liv. Undersøgelsen

tyder på, at denne modsætning ikke har

meget med virkeligheden at gøre. Det

korte liv med masser af tobak, alkohol og

ingen motion er tværtimod præget af

markant dårligere selvoplevet helbred.

Det er prisen for det kortere liv.

Forebyggende indsatser på sundhedsområdet

tager ofte udgangspunkt i, at

middellevetiden skal hæves. Middellevetiden

er et mål for helbredsproblemer med

dødelig udgang. Hvert år dør over 2500

danskere for tidligt på grund af alkohol,

hvilket nedsætter danskernes middellevetid

med ét år (Sundhed & Sygelighed i

Danmark 2000, Statens Institut for Folkesundhed).

Hvis man inddrager selvvurderet helbred i

et sundhedspolitisk perspektiv, vil det

sandsynligvis kunne forebygge både helbredsmæssige

og sociale problemer og

ikke kun tidlig død, konkluderer forfatterne

til undersøgelsen.

Kilde: Iversen, L., Johansen, D., Grønbæk,

M. Sammenhængen mellem livsstil, socioøkonomiske

faktorer, socialt netværk og

suboptimalt selvvurderet helbred. Ugeskrift

for Læger 11. marts 2002.

8

Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002


GODE LINKS

Alkoholforbrugsundersøgelse

Modelprojekt Børn

i Misbrugsfamilier

Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier er et samarbejdsprojekt

mellem Fyns Amt, de fynske kommuner Egebjerg, Marstal,

Odense, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tranekær, Ullerslev,

Ærøskøbing og Årslev samt Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Modelprojektet tilbyder kurser og udvikler handlingsvejledninger

til personale i de kommunale forvaltninger,

institutioner, skoler o.l. samt i Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter.

Personalet skal herved blive bedre til at få øje på børn i

misbrugsfamilier og få vurderet deres behov for støtte.

Sundhedsstyrelsen udgav i april en ny undersøgelse

af unges alkoholforbrug og vaner. Undersøgelsen

viste bl.a., at en del unge under 15 år

køber alkohol i butikkerne, selvom det er ulovligt

at sælge til dem, hvilket medførte en del debat i

medierne. Undersøgelsen hedder „Alkoholforbrugsundersøgelse“.

Kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

under Nyheder den 8. april på www.sst.dk

Læs mere om projektet på www.fyns-amt.dk

Sundhed & Sygelighed i Danmark 2000…

og udviklingen siden 1987

I foråret udkom den tredje nationale undersøgelse af sundhed og sygelighed i den

voksne, danske befolkning. Den indeholder også data om danskernes alkoholforbrug.

Alle disse data kan hentes i en interaktiv database, som uddyber og supplerer bogudgaven.

Fx har man mulighed for at se de underliggende køns- og aldersspecifikke

svarfordelinger bl.a. i amterne, vist på et Danmarkskort. Man kan også udføre analyser

af datamaterialet og opstille disse i tabeller i regneark.

Find databasen på www.susy.si-folkesundhed.dk

Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002

9


„En fjerdedel af de unge, der har drukket sig fulde, før de blev

13 år, siger, at de har haft samleje, de fortryder dagen efter.“

mængder, og hæmningerne forsvinder, så er der tilsyneladende

frit slag.

Unge påvirket af alkohol fortryder samleje

En fjerdedel af de unge, der har drukket sig fulde, før

de blev 13 år, siger, at de har haft samleje, de fortryder

dagen efter. Har de derimod været fulde første

gang som 14-årig eller senere, så er det under en tiendedel,

der fortryder samlejet. De samme tendenser

ses, når der er tale om anden risikoadfærd som kriminalitet

og vold. Det betyder, at jo tidligere man starter

med at drikke, jo større risiko er der for at udsætte

sig selv for oplevelser, som man fortryder. (2)

Unge, sex og alkohol

i farlig cocktail

Af Anne Grene, redaktør, Videnscenter om Alkohol

At se pornofilm til fester som 13-årig. At dyrke

trekantsex som 15-årig. At bruge håndjern som

16-årig. Ofte under indflydelse af alkohol. Tilsyneladende

ikke ualmindeligt, når man læser om, hvad

et tilfældigt udvalg af gymnasieelever i Københavnsområdet

har præsteret. (1) Det er handlinger, der præger

de unges personlighed og forhold til seksuallivet

senere hen, hvad enten de foregår frivilligt eller ufrivilligt.

Seksualiseringen af samfundet

Unge mennesker eksperimenterer med sig selv. De

afprøver grænser. Også grænser der sprænger de

rammer, som er tidens norm. I dag kan man overalt

følge den stigende seksualisering af samfundet. Reklamer,

internet, ungdomstidsskrifter, selv påklædningen

bærer sit tydelige præg. En stor del af de unge

har TV og netadgang på deres eget værelse med adgang

til porno i medierne og på film. Tendenser tyder

på, at denne seksualisering medfører et forventningspres

hos de unge. De udsætter sig selv for handlinger,

de ikke kan overskue konsekvenserne af. Når alkoholen

samtidig er lettilgængelig og flyder i rigelige

Hvornår unge deltager i seksuelle handlinger, der er

frivillige, foretaget under pres eller er overgreb, er

vanskeligt at sige. Der kan være tale om usynlige

overgange fra det ene stadie til det andet. Og endnu

mere usynlige, hvis den ene eller begge parter har

været berusede. På Center for Voldtægtsofre på

Rigshospitalet modtager man alle voldtægtsofre fra

Sjælland og øerne, uanset om disse bliver anmeldt eller

ej. Her er erfaringen, at mange af de unge, de taler

med, har været påvirket i gerningsøjeblikket.

Usikre piger er særligt udsatte

Overlæge og professor Niels Michelsen fra Rigshospitalets

børneafdeling fortæller, at specielt unge piger,

der har det svært med sig selv, og som samtidig har

en dårlig voksenkontakt, er i risikogruppen. På afdelingen

har de jævnligt kontakt med unge piger i 12-15

års alderen, som fortæller, at det er moderne at have

seksuelle forhold til så mange drenge som muligt, og

at samlejet anden gang skal være analt. Alkohol er

midlet, der bedøver fornuften. Pigerne er bagefter

præget af skyld og skam, og tør ikke snakke med forældrene

om de voldsomme hændelser. Rigshospitalet

har gode erfaringer med gruppebehandling af teenagere,

fordi pigerne er trygge ved at tale om problemerne

indbyrdes.

Voldsomme seksuelle erfaringer i en tidlig alder, hvor

seksualiteten endnu ikke er en integreret del af livet,

sætter spor. Senere i livet, når den voksne seksualitet

skal udleves, vil den være præget af disse oplevelser.

At udleve sin seksualitet hører tæt sammen med det

at være i relation til et andet menneske. Derfor har

10

Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002


tidligere erfaringer med tilknytning til andre mennesker

også indflydelse på seksualiteten. (3) Har kontakten

været ligegyldig, og har man ikke følt omsorg og

nærvær fra sine nærmeste, så bliver konsekvensen i

den seksuelle relation måske tilsvarende respektløs.

Unges overgreb på unge

Mimi Strange, forsker ved Socialforskningsinstituttet,

har beskæftiget sig med overgreb begået af unge

mod unge. Hun mener, at den stigende seksualisering

af det offentlige rum har stor betydning for unges risikoadfærd.

Alkoholen bruges som et middel til at udleve

det forventningspres, der ligger på de unge. Hendes

undersøgelser viser det samme, som Niels

Michelsen beretter om. Der er tale om unge piger,

som ikke kan passe på sig selv. De har endnu ikke

lært deres egne grænser at kende og har svært ved

at sige nej. Så selv om det ekstreme seksuelle samvær

tilsyneladende er foregået frivilligt, kan det på

grund af alkoholen og alderen godt opleves som et

overgreb bagefter.

Som voksne tror vi måske, at voksnes overgreb på et

ungt menneske er værre, men noget tyder på, at

ofrene ikke bliver mindre traumatiserede, når det er

unge, der begår overgrebet. Langtidsvirkningerne er

ikke grundigt belyst, men konsekvenserne er større jo

yngre man er, og værre hvis overgrebet er begået af

en person, man kender.

Omsorgssvigt

Mimi Strange mener ikke, at det er for meget at sige,

at der er tale om omsorgssvigt, når unge i 12-13-14

års alderen får lov til at drikke og opholde sig ude til

hen på natten. Forældrene har et stort ansvar. Men

sker overgrebet, er det meget vigtigt, at det bliver

fulgt op, for at oplevelsen ikke skal sætte sig som ar i

sjælen og påvirke det voksne seksualliv.

NYT FRA FORSKNINGEN

Type af alkohol og risiko for

udvikling af storforbrug

Af Morten Grønbæk, Forskningsprofessor, dr med, Center for

Alkoholforskning

En helt ny undersøgelse viser, at de, der foretrækker at drikke øl

sammenlignet med vindrikkere, har en øget risiko for at udvikle

både storforbrug og excessivt forbrug efter en fem års periode.

Storforbrug er defineret som Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser

på et forbrug over 14 og 21. Excessivt forbrug er et forbrug

på mere end 21 og 35 genstande pr uge for henholdsvis

kvinder og mænd. Kvinder, der foretrækker vin har en risiko på

1,14 for at udvikle storforbrug og på 1,50 for at blive excessive

drikkere, mens mænd, der foretrækker øl, har en risiko på 1,16 og

1,81 for henholdsvis storforbrug og excessivt forbrug.

Undersøgelsen er foretaget af folkesundhedsvidenskabsstuderende

Majken Jensen m.fl. og tager udgangspunkt i Hovedstadens

Center for Prospektive Befolkningsstudier. En gruppe på

10.330 moderat drikkende fra København deltog i undersøgelsen.

Tidligere undersøgelser fra både USA, England, Sverige og Danmark

har påvist at vindrikkere lever længere og er i lavere risiko

for en række sygdomme end øl og spiritusdrikkere. Der har længe

været en diskussion om, hvorvidt det er indholdsstoffer i de forskellige

typer af alkohol, der har betydning for sygdomsudviklingen,

eller om det er den kendsgerning, at øl, vin og spiritusdrikkere

adskiller sig på andre områder som livsstil, kost etc.

Med hensyn til resultaterne fra denne undersøgelse er det ikke

særligt sandsynligt, at der er egentlige afhængighedsskabende

stoffer i øl (andet end alkohol, som der jo også er i vin og spiritus),

men snarere, at det er de omstændigheder (socialt netværk

etc.), der hænger sammen med at være øldrikker, der er en medvirkende

faktor til udvikling af storforbrug.

(1) Berlingske Tidende. D. 24.03.2002. Magasin s. 4:

Erik Bork: Ung i en pornotid.

(2) Århus Universitet: Lektor Svend Sabroe, ESPADundersøgelsen.

1999.

(3) Psykologisk Set, nr. 41, april 2001. S. 3-8. :

Strange, Mimi: Unge som opfører sig seksuelt krænkende.

Kilde: Jensen MK, Andersen AT, Sørensen TI, Becker U, Thorsen

T, Grønbæk M. Alcoholic beverage preference and risk of becoming

a heavy drinker. Epidemiology 2002;13(2):127-32.

Institut for Sygdomsforebyggelse, Kommunehospitalet og Center

for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed.

Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002

11


Fra Videnscentret...

Idékatalog om aktivering

af alkoholmisbrugere

I forbindelse med Videnscenter

om Alkohols opfølgning på

kortlægningen af kommunernes

indsats på alkoholområdet

har vi taget kontakt til en

række kommuner, der har

målrettede aktiveringstilbud

til alkoholmisbrugere. Vi har

spurgt kommunerne om eventuelle

barrierer og forslag til

løsninger.

Kommunerne peger især på

to barrierer i forhold til aktiveringen.

Den ene er problemer

omkring det amtslige behandlingstilbud.

En række

kommuner finder, at de amtslige

behandlingstilbud er for

langsommelige både omkring

visitation og behandling. Ventetiderne

beskrives som

hæmmende for klienternes

mulighed for hurtigt at indgå i

et behandlingsforløb, når de

er motiverede til dette. Derudover

peger nogle kommuner

på, at udbuddet af behandlingstilbud

er for

snævert, og at der er for entydig

fokus på ambulant behandling.

Nogle amter og

kommuner har valgt at opbygge

mere formaliserede

samarbejdsrelationer, der kan

afhjælpe problemer omkring

bl.a. opfølgning og koordinering

af indsatser. Herudover

vælger en række kommuner

selv at finansiere en del af alkoholbehandlingerne.

„En række kommuner

finder, at de amtslige

behandlingstilbud er for

langsommelige både

omkring visitation og

behandling.“

Den anden store barriere i

forhold til aktivering er, at

mange misbrugere mangler

erkendelse af deres misbrug.

De er vanskelige at aktivere

på grund af misbruget,

men ikke motiverede til behandling.

Nogle kommuner

har derfor oprettet særlige

projekter, der arbejder med

motivationsfremmende foranstaltninger.

Et eksempel på

dette er kommuner, der ansætter

medarbejdere med en

særlig fagkundskab på alkoholområdet.

Derudover nævner en række

kommuner, at mangel på beskæftigelsesmuligheder

og

positive fremtidsudsigter efter

afsluttede behandlingsforløb

er en medvirkende årsag

til at fastholde misbrugerne i

deres nuværende situation.

Nogle kommuner har derfor

valgt at indgå i et tæt samarbejde

med det lokale erhvervsliv.

Nogle arbejder med

forskellige former for efterbehandling

for at mindske

tilbagefald.

Videnscentret vil uddybe problemstillingerne

og beskrive

kommunernes løsningsforslag

i et idékatalog, som kan inspirere

kommunerne i deres arbejde

med målgruppen. Idékataloget

forventes færdigt med

udgangen af året.

Kontaktpersoner: fagkonsulent

Nina Bjørner og fagkonsulent

Karsten Nikolajsen.

Videnscenter

om Alkohol

Alkoholviden.dk · Holte Midtpunkt 20, 2. · 2840 Holte · Tlf. 4546 0730 · viden@alkoholviden.dk

More magazines by this user
Similar magazines