Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

cfd.dk

Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

Undervisningsministeriet

Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

AARHUS 2010

VERSION 1.0 Tuesday, 15 June 2010

C O P E N H A G E N | A A R H U S | S A I G O N


CONTENTS

1. INDLEDNING ............................................................ 4

2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER ............................... 5

3. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSENS HISTORIK ............. 9

4. ANTAL TEGNSPROGSTOLKE OG TOLKEBEHOV ............. 11

4.1.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i tal .......................................................................... 11

4.1.2 Faldende antal studerende, faldende optag af studerende og faldende

rekrutteringsgrundlag ............................................................................................................ 13

4.2 Skrivetolke ......................................................................................... 15

4.3 Tolkebehovet ..................................................................................... 15

4.3.1 Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov ........................................................... 16

4.3.2 Nye generationers tolkebehov ................................................................................ 17

4.3.3 Generel stigning i efterspørgslen............................................................................. 20

4.3.4 Øget behov for skrivetolkning ................................................................................. 20

4.3.5 Geografisk dækning ................................................................................................. 21

4.3.6 Fremskrivning af tolkebehov og uddannelsesbehov ............................................... 22

5. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN ........................... 26

5.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i dag ..................................................... 26

5.2 Vurdering af uddannelsen .................................................................. 27

5.2.1 Manglende sammenhæng i uddannelsen ............................................................... 28

5.2.2 Uddannelsestolkning ............................................................................................... 28

5.2.3 Praktik og interaktion med døve ............................................................................. 28

5.2.4 Livetolkning og kendskab til variationer i dansk tegnsprog .................................... 30

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 2


5.2.5 Skrivetolkning og fjern/videotolkning ..................................................................... 31

5.2.6 Tolkning til personer med behov udover tegnsprogstolkning ................................ 32

5.2.7 Kvaliteten af undervisning og undervisningsmaterialer .......................................... 32

5.2.1 Studiemiljø ............................................................................................................... 33

5.2.2 Tidligere og nuværende studerendes samlede vurdering af uddannelsen............. 36

5.3 Frafaldsårsager ................................................................................... 41

5.3.1 Behov for studievejledning ...................................................................................... 46

5.4 Scenarier for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og organisering af

uddannelsen................................................................................................ 46

5.4.1 En professionsbacheloruddannelse under professionshøjskolen ........................... 46

5.4.2 Vidensmiljø, udviklingsarbejde og fagligt fællesskab .............................................. 48

5.4.3 En fleksibel grunduddannelse .................................................................................. 49

BILAG A Datagrundlag og metode ................................ 51

BILAG B Uddannelsens opbygning ................................ 55

BILAG C Rekrutteringsforhold ...................................... 56

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 3


1. INDLEDNING

Hermed foreligger rapportering af undersøgelse af Tegnsprogstolkeuddannelsen. Rapporten er

udarbejdet på foranledning af Undervisningsministeriet.

I januar varslede Professionshøjskolen UCC København en lukning af Tegnsprogstolkeuddannelsens

afdeling i Århus. Begrundelsen var, at uddannelsen samlet set giver underskud. Således kunne man

ud af et samlet budget på ca. 13,5 millioner se frem til et underskud på ca. 3,5 millioner i 2010. En

problemstilling som man, på de gældende vilkår, ikke vurderede kunne ændres.

Ved at samle uddannelsen i København vurderedes det af UCC København, at det bliver muligt at

opnå bedre holdstørrelser, ligesom der kan spares ressourcer til administration, ledelse og bygninger.

Målet var således, at lukningen i Århus skulle bidrage til at forbedre det samlede centers økonomi

og uddannelsens kvalitet.

Med pålæg fra Undervisningsministeren er lukningen nu midlertidigt udskudt til 2011. Undervisningsministeriet

har samtidigt bebudet, at man i denne periode søger en langsigtet løsning for

tegnsprogstolkeuddannelsen i Danmark.

Det er denne undersøgelses formål at bidrage til denne langsigtede løsning.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 4


2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Tegnsprogstolkeuddannelsen har i alt uddannet ca. 400 tegnsprogstolke siden 1988. Antallet af

tegnsprogstolke før da er ukendt, men minimalt. Antal aktive tegnsprogstolke i dag er ca. 250. Der

er altså tale om en relativt betydelig afgang fra faget. Afgangen fra faget har i de senere år ligget på

gennemsnitligt 10 tegnsprogstolke om året.

På baggrund af Udredning af Tolkeområdet 1 og interview blandt områdets parter vurderes det, at

der aktuelt og frem til omkring 2018 er et behov for ca. 300 tegnsprogstolke for at dække de behov

som bevilges dækket efter gældende regler. Fra og med 2018 til 2028 falder dette behov - som konsekvens

af prognoser som følge af CI teknikken - gradvist til ca. 200 tegnsprogstolke, og fra 2028 til

2038 falder behovet gradvist til ca. 150. I det vi antager, at afgangen af uddannede tolke også i de

kommende år vil være omkring 10 om året får disse forhold følgende konsekvenser for uddannelsesbehovet.

Ifølge foretagne beregninger er der fra 2010 til 2018 behov for at der uddannes ca. 120 tegnsprogstolke

– ca. 15 om året - hvis behovet skal dækkes. Behovet er relativt akut hvorfor flertallet af disse

bør uddannes hurtigst muligt. Efter 2018 ændres uddannelsesbehovet imidlertid relativt dramatisk.

Fra 2018 til 2028 skal der således ifølge prognoserne kun uddannes 1 tegnsprogstolk om året. Fra

2028 til 2038 stiger uddannelsesbehovet for tegnsprogstolke til ca. 5 om året.

Der er også gennemført vurderinger af fremtidens skrivetolkebehov, som forventes at udvikle sig

anderledes. Her er således et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en så realistisk

kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet gennemsnitlig

afgang pr. år på ca. tre skal antallet af tolke vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være relativt

konstant eller stigende de kommende mange år. Det anbefales, at skrivetolkning inkluderes i uddannelsen.

Dette scenarie tager udgangspunkt i den situation, hvor CI-opererede generationer fra og med ca.

år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Indtil videre står det kun klart, at de ikke vokser

op med tegnsprog som modersmål, og at tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig

relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer

– skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation i forskellige former - kan komme på tale i et

ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end nu.

1 Udredning af Tolkeområdet; Gennemført af Capacent Epinion for DDL, Velfærdsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen

2009

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 5


Samlet behovsvurdering

En samlet vurdering hvor skrivetolkning, nye særlige tolkebehov til CI opererede og en generel efterspørgselsstigning

er medtaget, medfører følgende samlede uddannelsesbehov: Fra i dag og frem

til 2018 er det samlede uddannelsesbehov på ca. 20 tolke om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler

dette årlige uddannelsesbehov til ca. 10 tolke om året og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra

2028 til 2038. Profilerne på disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning

og forskellige variationer af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt

vigtigt lingvistisk udgangspunkt.

På den baggrund vurderes det da også som absolut væsentligt, at de i den nærmeste fremtid relativt

akutte behov for nyuddannede tegnsprogstolke forfølges frem til 2018, mens Center for Tegnsprog

mfl. samtidig nøjere studerer udviklingen mht. de nye generationers behov.

Uddannelsens imødekommelse af behov

Tegnsprogstolkeuddannelsen har i det seneste tiår i gennemsnit uddannet lidt under 30 tegnsprogstolke

årligt, dog med et fald til omkring 20 i de seneste to år. Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent

- antal uddannede tegnsprogstolke på baggrund af antal påbegyndte på basisåret -

ligger på 43,5 og er meget ens for Århus og København. Selvom dette tal ideelt set kunne være

højere, så er det ikke retvisende. Således falder mindre en 20 procent fra uden enten at have gennemført

basisåret i tegnsprog eller Tegnsprogstolkeuddannelsen. En gennemførelses procent på

over 80 vil således være mere korrekt, når det erindres, at basisåret tilbydes som en selvstændig

etårig uddannelse.

En produktion på ca. 20 uddannede tegnsprogstolke årligt kan imødekomme det gennemsnitlige

behov i løbet af de kommende år, om end de, som sagt, gerne måtte uddannes hurtigere. Vurderet

på baggrund af det samlede antal af studerende, den aktuelle andel som tager tolkeuddannelsen,

de senere års optag og et kritisk dalende optagelsesgrundlag (ansøgere) bliver det på de nu gældende

vilkår svært at fastholde en årlig produktion på 20 færdiguddannede tolke. Med mindre en

række virkningsfulde initiativer for at ændre på disse forhold iværksættes, indebærer det således i

denne kontekst en betydelig risiko for rekrutteringsgrundlaget at lukke afdelingen i Århus.

Mht. aktørernes udtalte behov for at forbedre tolkedækningen i yderområderne i de kommende år

– især i Jylland - indebærer det således også i denne sammenhæng en risiko at lukke afdelingen i

Århus. Disse risici skal vejes op imod de forhold, at der angiveligt er økonomisk fordelagtige potentialer

i kun at skulle drive én afdeling, og at såvel studiemiljøet, undervisningen og vidensmiljøet

antageligt kan drage fordele af den synergieffekt, der forventes at være forbundet med at bringe to

kritisk små afdelinger sammen. Disse forhold stiller sammenholdt med prognoserne for tolkebehovet

uddannelsen i et dilemma.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 6


Et løsningsforslag er imidlertid at man f.eks. frem til 2018 fastholder et uddannelsestilbud i Århus

og sideløbende hermed planlægger et hensigtsmæssigt scenarie for en sammenlægning af de to

afdelinger. På den måde kan det relativt høje akutte uddannelsesbehov i de kommende år søges

imødekommet, samtidigt med at uddannelsen kan følge og indrette sig i forhold fremtidens anderledes

og antageligt lavere behov. I den sammenhæng vil det selvsagt være hensigtsmæssigt at medtænke

behovet for uddannelse af skrivetolke mv.

Generelt er der fra alle sider tilfredshed med tegnsprogstolkeuddannelsen. Både myndigheder,

tolkeleverandører, brugergrupper og repræsentanter fra uddannelsen vurderer overordnet kvaliteten

af de uddannede tolke som god. Informanterne fastholder da også, at uddannelsen skal vedblive

at uddanne i tegnsprog og tolkning til tre overordnede målgrupper: døve, døvblevne og døvblinde.

Uddannelsen skal fortsat uddanne alle studerende til alle dele af tolkerollen, og eventuel specialisering

skal altså først ske efter endt uddannelse. Men der er en række justeringer, som kan forbedre

uddannelsen:

o

o

o

o

o

o

o

Bedre sammenhæng mellem undervisning i tegnsprog og undervisning i tolkning. Tolkerollen

skal introduceres allerede på første studieår. Dette antages også at ville styrke andelen

af studerende, der fortsætter på overbygningen efter basisåret.

Bedre sammenhæng mellem tegnsprogstolkefag og øvrige fag (særligt psykologi), så alle fag

er relateret til den virkelighed de studerende kommer ud i, når de har gennemført uddannelsen.

Der kan skæres ned på mængden af psykologiundervisning.

Stigende behov for forberedelse til uddannelsestolkning, dvs. tolkning på højt fagligt niveau,

tolkning af fagtermer og introduktion til tolkning fra talt engelsk til dansk tegnsprog.

Mere praktik og observationspraktik allerede på første. år. Hvis mængden af praktik øges

falder antallet af konfrontationstimer, hvilket antages at medføre en besparelse på udgifterne

til undervisning. En forøgelse af mængden af praktik medfører et behov for samarbejde

mellem brugergruppe, tolkeleverandører, de ansvarlige myndigheder og tegnsprogstolkeuddannelsen

om etablering af tilstrækkeligt med praktikpladser og en rimelig variation

i typen af praktik.

Mere livetolkning og bedre kendskab til variationer i dansk tegnsprog. Det kan desuden

trænes yderligere gennem interaktion med døve. I så fald må man på uddannelsen have en

fælles holdning til de studerendes omgang med døve i fritiden.

Der skal undervises i skrivetolkning, hvilket særligt kan anvendes til brugergrupper uden

tegnsprog eller med mangelfuldt tegnsprog, f.eks. døvblevne, døvblindblevne og CIbrugere,

men også til f.eks. universitetsstuderende døve eller andre døve som foretrækker

den skriftlige formidling eller en kombination af skrive- og tegnsprogstolkning.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 7


o

o

o

o

Man kan med fordel undervise i fjern/videotolkning, da det er en tolkemetode, der vinder

stadigt mere frem.

Bedre studievejledning af en vejleder, der har kendskab til arbejdet som tegnsprogstolk.

Vejledningen skal være opsøgende og aktiv både i Århus og i København.

Da målgruppen i stigende grad vil have andre vanskeligheder end hørehandicappet, er det

nødvendigt, at tolkene forberedes herpå. Der er enighed om, at en tegnsprogstolk ikke skal

være hjælper eller personlig assistent, men fastholde rollen som tolk. Når det er sagt, så er

der muligvis behov for et bredere etikbegreb og for, at tolkene bliver i stand til at reflektere

over og tilpasse tolkningen til den konkrete bruger og situation.

En fornyelse af undervisningsmaterialerne, som de studerende og færdiguddannede tolke

finder meget forældede. De studerende angiver i surveyen, at kvaliteten af undervisningsmaterialerne

er meget vigtig samtidig med, at de vurderer dem som meget dårlige på nuværende

tidspunkt.

Tegnsprogstolkeuddannelsen er karakteriseret af dårligt studiemiljø – det er særligt udtalt i Århus.

Det mangelfulde studiemiljø skyldes dels uddannelsens lokalitet og dels uddannelsens størrelse. De

studerende savner kontakt til andre studerende og sociale og faglige arrangementer med andre

studerende. Det kunne derfor være en fordel at placere uddannelserne i relation til andre grunduddannelser

og fra uddannelsens side at gøre en indsats for et socialt studiemiljø på tværs af hold og

afdelinger internt på tegnsprogstolkeuddannelsen og eksternt med andre uddannelser. Hvis afdelingen

i Århus fortsætter anbefales det at flytte i nye lokaler, som dels er i bedre stand og dels er

placeret i relation til andre uddannelser.

Det vurderes at påvirke rekrutteringsgrundlaget, gennemførelsesprocenten og kvaliteten af uddannelsen

positivt, hvis uddannelsen gøres til en professionsbacheloruddannelse. Det ville desuden

åbne op for nogle andre specialiseringsmuligheder i kraft af efter- og videreuddannelse. Det vurdes,

at uddannelsens praktiske forankring harmonerer godt med en organisatorisk placering under en

professionshøjskole. Det vil være en fordel, hvis uddannelsen gøres mere fleksibel f.eks. ved at opbygge

den i moduler. En opbygning i moduler ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og

tage et eller flere moduler på tegnsprogstolkeuddannelsen uden at tage hele uddannelsen. På den

måde kan f.eks. lærere eller pædagoger nøjes med at tage moduler i tegnsprog og færdiguddannede

tolke kan få opfrisket dele af deres uddannelse ved at tage de pågældende moduler. På den måde

kan opbygningen i moduler muligvis indebære en økonomisk indtægt.

Tegnsprogstolkeuddannelsen, Center for Tegnsprog, er det eneste vidensmiljø på området i Danmark.

I modsætning til de andre nordiske lande skal tegnsprogstolkeuddannelsen selv sørge for

udvikling og forskning på området, hvilket de sidste år er sket på baggrund af satspuljemidler. Økonomisk

er dette vidensmiljø allerede skrøbeligt, og det forekommer at være af afgørende betydning,

hvis man ønsker et sådant miljø i Danmark, at det ikke svækkes yderligere.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 8


3. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSENS HISTO-

RIK

Tegnsprogstolkeuddannelsen er aktuelt en tre og et halvt-årig mellemlang videregående uddannelse,

der består af to dele: tegnsprogsuddannelsen, der tager et år og er uddannelsens basisdel, og

selve tolkeuddannelsen, der tager to et halvt år og er uddannelsens overbygning. I uddannelsen

indgår endvidere flere praktikker.

De færdiguddannede tegnsprogstolke arbejder som tolke mellem døve/døvblevne/døvblindblevne

og hørende bl.a. i forbindelse med døves arbejde, uddannelse og sociale aktiviteter.

I det følgende præsenteres Tegnsprogstolkeuddannelsens historik i kort overbliksform.

1986-1991 Tegnsprogstolkeuddannelsen oprettes som en to-årig forsøgsuddannelse. Det første

år (undervisning i tegnsprog, Mund-Hånd-System, sprogbeskrivelse og døvekultur)

af uddannelsen finder sted på Døves Center for Total Kommunikation, mens

det andet år (den egentlige tolkeuddannelse – hovedvægt på tolkning, tegnsprog,

tolkerollen mv.) finder sted på Handelshøjskolen i København.

Der er årligt optaget 22 studerende (30 % via kvote 1 og 70 % via kvote 2).

1991-1996 Forsøgsordningen for Tegnsprogstolkeuddannelsen er udløbet og forlænges derfor

fra år til år.

1994 Evaluering af forsøgsuddannelsen til tegnsprogstolk ved Handelshøjskolen i København.

1996 Uddannelsen er i evalueringen fra 1994 blevet vurderet som for kort. Derfor udvides

den fra to til tre og et halvt år og flyttes fra Handelshøjskolen til KC, der godkendes

som videregående uddannelsesinstitution. KC åbner sin nye undervisningsafdeling

i Århus, og tolkeuddannelsen etableres også her.

1997 KC bliver samlet ét sted og navnet ændres til Center for

Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation.

1999 Udvidelse af studiet fra kun at optage 25 studerende på overbygningen på hver

årgang (hvorfor de 40-50 studerende på de to basisår kæmpede om de 25 pladser

på overbygningen) til at optage 50 studerende hvert år på overbygningen. Tidligere

startede overbygningen med de 25 elever skiftevis i Århus og København, men fra

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 9


1999 startede et nyt overbygningshold i hver afdeling hvert år. Derudover udvides

optaget på basisåret fra 50 studerende i alt i de to afdelinger til 65 studerende i alt.

15 studerende (65 minus 50) bliver oplyst fra starten, at de ikke er garanteret en

plads på overbygningen.

2002 Der gives tilladelse fra Undervisningsministeriet til at ændre på fordelingen (til 57/8

mod før 50/15) af pladser på basisåret, så flere kan optages på hele uddannelsen og

færre på basisårs-pladserne.

2002 Man starter et samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner, herunder

lingvistik-studiet ved KU og AU og audiologopædi ved KU. Studerende fra disse

studier kan få merit for semestre på basisåret på tegnsprogstolkeuddannelsen.

(Samarbejdet er nu ophørt.)

2003 Intern evaluering. Det medfører nogle ændringer, blandt andet styrkelse af

tegnsprogsundervisningen, indførelse af en intern, vejledende tegnsprogsevaluering

efter 3. semester, ændring af grammatik- og kulturundervisningen mv.

2004 Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet. (Man

benyttede et spørgeskema udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø.) Svarene

(på 13-skala): samlet tilfredshed 9,0, psykisk undervisningsmiljø 8,8, fysisk undervisningsmiljø

7,8, æstetisk undervisningsmiljø 7,4.

2004 Praktikken flyttes så den sidste periode, eksamenspraktikken, nu ligger på uddannelsens

sidste semester (7. semester).

2008 Center for Tegnsprog/Tegnsprogstolkeuddannelsen indgår fra 1. januar 2008 i Professionshøjskolen

UCC København.

2010 Professionshøjskolen UCC København varsler lukning af afdelingen i Århus. Undervisningsministeren

pålægger UCC at afdelingen i Århus skal fastholdes indtil videre.

Som det fremgår, har Tegnsprogstolkeuddannelsen siden oprettelsen som forsøgsuddannelse i

1986 levet et ”omflakkende” liv mht. dens tilknytning til andre uddannelsesinstitutioner. Undervejs

er de væsentligste ændringer, at den fra en to-årig uddannelse er blevet tre og et halvt-årig, og at

uddannelsen via Undervisningsministerens involvering blev oprettet i Århus i 1996. En tungtvejende

årsag til, at man oprettede uddannelsen i Århus også, var, at tolkebehovet i Jylland ikke kunne

dækkes.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 10


4. ANTAL TEGNSPROGSTOLKE OG TOLKEBEHOV

I det følgende ses nærmere på antal uddannede tolke og tolkebehovet, som det har udviklet sig, og

som det ifølge beregninger og prognoser antages at udvikle sig. Kilderne er dels oplysninger fra

uddannelsen selv, UNI-C Statistikker, Udredning af Tolkeområdet, spørgeskemaundersøgelse blandt

studerende og færdiguddannede, samt interview med områdets parter. Se metode og datagrundlag

sidst i rapporten.

4.1.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i tal

Ifølge tal fra Tegnsprogstolkeuddannelsen og Foreningen af Tegnsprogstolke er der i alt uddannet

400 tegnsprogstolke siden 1988. Antallet før da er ukendt, men minimalt. Altså i gennemsnit ca. 20

om året siden uddannelsens begyndelse. Den tilgængelige statistik bliver mere præcis fra omkring

år 2002. Heraf fremgår det, at det gennemsnitlige antal uddannede har ligget lige under 30 om året

i løbet af det seneste årti. Dog med en faldende tendens de seneste to år.

Tabel 1 Fuldførte

Fuldførte 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Århus 14 7 15 15 12 19 8 11 8

København 16 19 12 13 17 13 22 10 14

I alt 30 26 27 28 29 32 30 21 22

Som det fremgår af nedenstående tabel, har man ikke været i stand til at etablere fuldt optag på 65

studerende siden 2003. Årsagerne er ifølge uddannelsen selv, at nogle optagne falder fra inden

påbegyndelse, og at man ikke er i stand til at fastholde motiverede på en venteliste. For nærmere

beskrivelse af de studerendes begrundelser for at søge optagelse henvises til bilag C.

Tabel 2 Optag

Optag 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Århus 30 27 25 22 23 23 16

København 36 37 33 32 30 35 32

I alt 66 64 58 54 53 58 48

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 11


Som det fremgår af Tabel 3, hvor gennemførelsesprocenten er regnet ud på baggrund af uddannelsens

egne oplysninger, er gennemførelsesprocenten meget ens på de to afdelinger og ligger samlet

set på 43,5 %. De svarer da også pænt til officielle tal fra UNI-C, som fremgår af Tabel 4. Imidlertid

er gennemførelsesprocenten en del lavere end på sammenlignelige uddannelser. UNI-C medtager

imidlertid ikke de studerende, som gennemfører basisåret i statistikken. Basisåret er, som det vil

fremgå senere, også en et-årig uddannelse i tegnsprog, som kan afsluttes med bevis. Det er således

misvisende, når disse ikke medtages i billedet af gennemførelsen.

Tabel 3 Gennemførte

Gennemførelse seneste 4 år i % (årgang 2003 – 2006)

Århus 44,2 %

København 42,8 %

Samlet 43,5 %

Tabel 4 Tal fra UNI-C

Fuldførelsesprocent 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Tegnsprogstolkeuddannelse 47% 52% 48% 35% 27% 39% 40% 47%

Alle øvrige mellemlange 80% 83% 87% 83% 82% 80% 81% 77%

Professionsbachelorudd. 76% 75% 74% 74% 73% 71% 72% 73%

Universitetsbachelorudd. 69% 69% 69% 71% 72% 72% 73% 74%

Som det fremgår af tabel 5 og 6, er en gennemsnitlig procent for studerende som afbryder uden

enten at afslutte den tre og et halvt-årige eller den et-årige uddannelse udregnet. Her fremgår det

at henholdsvis 17,4 i Århus og 18,4 i København er faldet fra i løbet af de seneste 5 år. En mere retvisende

gennemførelsesprocent er altså over 80 %, selvom det kunne være ønskelig, at flere studerende

fortsatte fra den et-årige tegnsprogsuddannelse til Tegnsprogstolkeuddannelsen.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 12


Tabel 5 Gennemstrømning, Århus

Århus 2005 2006 2007 2008 2009

Antal studerende 74 74 57 58 45

Tilgang pr. 1/10 24 22 24 23 16

Fuldførte Tegnsprogstolk 14 10 19 8 11

Fuldførte 1. år 5 4 4 13 4

Afbrudte 15 5 15 10 10

Afbrudte gns. : 17,8 %

Tabel 6 Gennemstrømning, København

København 2005 2006 2007 2008 2009

Antal studerende 40 56 84 107 87

Tilgang pr. 1/10 15 32 29 36 32

Fuldførte 13 16 13 22 10

Fuldførte 1. år 7 4 1 3 3

Afbrudte 14 13 20 12 10

Afbrudte gns.: 18,4 %

4.1.2 Faldende antal studerende, faldende optag af studerende og faldende

rekrutteringsgrundlag

Som det fremgår af ovenstående, har de to afdelinger gennemsnitligt set været meget ens præsterende

i løbet af de seneste 10 år mht. gennemførelsesprocenter mv. Hvad man imidlertid også bør

bemærke er, at begge afdelinger i de seneste år har oplevet en tendens til dalende optag (de 65

pladser fyldes ikke op) og et deraf dalende antal studerende. Med en uændret uddannelsesandel af

tolke på 43,5 % af optaget, vil Tegnsprogstolkeuddannelsen på de nu gældende vilkår kun med held

kunne fastholde færdiguddannelse af 20 tolke om året i de kommende år. Set i relation til tolkebehovet,

som skal behandles i næste afsnit, udgør det et problem.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 13


Tabel 7 Antal ansøgere

Antal ansøgere 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Første prioritet 115 106 96 81 81 74 70 75

I alt 158 158 125 129 115 136 102 108

Et andet problem er, at rekrutteringsgrundlaget også har været støt faldende i løbet af de senere

år. Som det fremgår af tabel 7, er det faldet med ca. 50 % siden 2002 og nærmer sig en kritisk størrelse,

hvis det nuværende optag skal fastholdes eller ideelt set hæves. Ifølge interview med uddannelsen

er der således kun få kvalificerede, der ikke er blevet optaget de senere år.

Omfanget og karakteren af problemstillingen aktualiseres yderligere nu, hvor det overvejes at lukke

afdelingen i Århus. Spørgsmålet er, hvordan rekrutteringsgrundlaget og optaget så vil udvikle sig

For at belyse problemstillingen stillede vi spørgsmålet i spørgeskemaundersøgelsen til de studerende

og færdiguddannede fra Århus. Selvom man må tage visse forbehold for konteksten, hvorunder

spørgsmålet er stillet, er det dog bemærkelsesværdigt, at 77 % af de studerende i Århus angiveligt

ikke ville have søgt om optagelse på uddannelsen, hvis de kun kunne tage den i København. 9 %

ville med sikkerhed have valgt uddannelsen, hvis den kun lå i København. En kompenserende tendens

er det forhold, at nogle ansøgere visse år må afvises optag i København og henvises til Århus,

men påbegynder ikke. Ifølge opgørelser fra uddannelsen er denne tendens imidlertid ikke massiv og

stabil, hvorfor det i rekrutteringssammenhæng er risikabelt at kalkulere med denne mulige effekt af

at have flere pladser til rådighed i København.

Tabel 8 Ville du have søgt om optagelse på uddannelsen, hvis du kun kunne tage den i København*

Ja, det tror jeg

Ja, helt sikkert

Nej

Total

*Spørgsmålet er kun stillet til personer der har studeret/studerer i Århus.

Procentandel

13 %

(10)

9 %

(7)

77 %

(58)

100 %

(75)

Scenariet er kontrafaktisk, men det er klart, at en lukning af Århus afdelingen betyder, at man løber

en relativt høj risiko mht. rekrutteringsgrundlaget, med mindre andre initiativer iværksættes for at

stimulere forholdene.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 14


4.2 Skrivetolke

Der findes ingen uddannelse i skrivetolkning, hvorfor rekrutteringen heraf sker fra flere forskellige

fagområder og afhængigt af individuelle kvalifikationer. Skrivetolkeleverandørerne og udbyderne

gennemfører på forskellig måde kvalitetsvurderinger og vurderinger af skrivehastighed, men en

egentlig faglig profession er der ikke tale om.

4.3 Tolkebehovet

Af ”Udredning af tolkeområdet”, som Capacent Epinion udarbejdede i 2009, fremgår en række analyser

og prognoser for tolkebehovet nu og i de kommende år.

Der bruges ca. 150 millioner kroner om året på tolkning. Tegnsprogstolkning og afledte former heraf

tegner sig for ca. 85 % af disse og skrivetolkning for ca. 15 %. Udgifterne betales jf. sektoransvarsprincippet.

Jobcentrene / Arbejdsmarkedsstyrelsen, SU-Styrelsen, Den Nationale Tolkemyndighed

og Kommunerne og Regionerne betaler hovedparten af udgifterne. Andelsmæssigt i nævnte

rækkefølge.

Figur 1 Forbruget af tolkeformer (2008)

2%

15%

"Hvilken form for tolkning benytter

du oftest"

Tegnsprogstolkning

9%

Skrivetolkning

74%

Taktiltolkning

Andet (skriv)

Desuden blev det kortlagt, at der ud af de til dato ca. 400 uddannede tegnsprogstolke er ca. 250

aktive på markedet. Således falder omtrent 10 fra om året.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 15


Af andre undersøgelser og estimater fremgik det, at for at den lovgivningsberettigede og bevilgede

mængde tolkning til brugerne skal kunne dækkes, er der et aktuelt behov for 290 tegnsprogstolke.

Ifølge interview foretaget i forbindelse med denne undersøgelse hos SU-Styrelsen, Den Nationale

Tolkemyndighed og andre af områdets parter fremgik det, at tolkemanglen stadig er aktuel, og at

udredningens vurdering er konservativ. For at justere jf. parternes vurdering har vi – sådan som

markedet er organiseret pt. – sat det samlede aktuelle behov til ca. 300 tegnsprogstolke og således

et aktuelt merbehov på 50 tegnsprogstolke udover de ca. 250, som er aktive.

Ifølge tal fra leverandørerne er der pt. ca. 40 aktive skrivetolke og jf. udredningen et aktuelt behov

på 60. Også dette antal og uddannelse af nye skrivetolke synes at udgøre et problem i lyset af de

kommende års udvikling.

Brugergruppen er pt. på ca. 4300 fordelt som beskrevet i tabellen

Tabel 9 Brugergruppen

Delpopulation Estimeret antal Estimeret andel

Døve 1 3.500 81 %

Døvblevne 2 300 7 %

Hørehæmmede 3 400 9 %

Døvblinde 4 110 3 %

Total 4.310 100 %

Kilde: Udredning af Tolkeområdet

I det følgende skal vi se nærmere på de kommende års udvikling i behovet.

4.3.1 Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov

I Danmark er det flertal af døvfødte børn, som er egnede til CI, siden slutningen af 1990erne blevet

tilbudt CI. Heraf får ca. 95 % CI. Operationen er siden sket i en stadigt tidligere alder, og siden

2005/2006 har man typisk opereret børnene, når de er omkring 11 måneder gamle. Disse børns

udbytte af CI har potentiale til at få afgørende betydning for størrelsen på gruppen af tolkebrugere i

fremtiden og er derfor relevant at se nærmere på her. Vurderingerne i dette kapitel skal primært

opfattes som en angivelse af, hvordan de fremtidige muligheder ser ud på nuværende tidspunkt.

Der er stadig begrænset viden på nogle områder, f.eks. i hvilket omfang tidligt CI-opererede børn

får behov for at supplere det talte sprog med tegn i teenageårene og frem.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 16


Men erfaringerne indtil nu tyder ifølge flertallet af kilder absolut på, at kun få af de børn, som har

fået CI, lærer tegnsprog. Hvis de lærer tegnsprog, er det på forældrenes initiativ. Der synes desuden

at være tendens til, at de CI-opererede børn, som har lært tegnsprog, gradvist holder op med at

bruge tegnene, efterhånden som de bliver mere trygge ved det talte sprog. De foreløbige erfaringer

peger altså i retning af, at disse børns primære kommunikationsform vil være det talte sprog. Nogen

vil givetvis få noget ud af at supplere med andre kommunikationsformer, f.eks. tegnsprog, tegn

eller mundaflæsning. Men deres anvendelse af tegnsprog ser ud til at være stærkt begrænset for

størstedelens vedkommende.

4.3.1.1 Udviklingen blandt tegnsprogede skolebørn

En stærk indikator for den fremtidige brugergruppes størrelse er at se på, hvordan antallet af

tegnsprogede børn udvikler sig på døveskolerne. Af interview gennemført i forbindelse med tolkeudredningen

fremgik det således, at der er meget få fra omkring årgang 2000 og praktisk talt ingen

fra og med årgang 2003.

Af de årgange, som blev født sidst i 1990erne og fremad, bliver kun ganske få – og færre og færre -

tegnsprogede. De bliver dansksprogede. Desuden kendetegnes, ifølge oplysninger fra skolerne, en

del af de børn, som ikke kan få CI, ved at have yderligere problemer end deres høreproblem. Dette

fåtal af børn (ca. 5 eller færre pr. årgang) vil med andre ord ikke, hvis de lærer tegnsprog, blive tolkebrugere

– f.eks. i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet - på samme selvstændige måde,

som kendetegner flertallet af tolkebrugere i dag.

4.3.2 Nye generationers tolkebehov

Disse nye generationers behov for tolkning, skrivetolkning eller andre tegnstøttede kommunikationsformer

er i disse år endnu uklart, om end der er bred enighed om, at omfanget er afgørende

mindre i omfang og relativt anderledes i indhold. Men behovet kunne f.eks. opstå i forbindelse med

ungdoms- og videregående uddannelse, hvor udbyttet af CI måske ikke er godt nok til at håndtere

den øgede kompleksitet i kommunikationen og afstanden til den, der taler (læreren/forelæseren

etc.). Da deres modersmål imidlertid ikke er tegnsprog med dansk, vil skrivetolkning og tegnstøttet

kommunikation formodentligt blive efterspurgt af denne gruppe.

I det følgende afsnit vurderes udviklingen i størrelsen på brugergruppen i de kommende år som

konsekvens af CI. Specifikt fokuseres der på forventninger til situationen i årene 2018, 2028 og

2038. I forhold til ændringer af brugergruppens størrelse synes CI ikke at ændre behovet betydeligt

for tolkning for så vidt angår den del som får CI senere i livet. Deres efterspørgsel efter tolkning

forventes dog at blive sænket noget, og dette behandles i næste afsnit.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 17


I forhold til døvfødte børn, der CI-opereres i en tidlig alder, synes CI imidlertid foreløbigt at have

potentiale til at trække denne gruppe helt ud af gruppen af tolkebrugere. I det følgende har vi, med

forbehold for de usikkerheder, som knytter sig hertil, forsøgt groft at vurdere de fremtidige konsekvenser

for tolkebehovet ifølge et scenarie hvor CI får maksimal betydning og således medfører, at

nye generationer ikke bruger tolk overhovedet. Altså hvornår effekten af, at brugergruppen bliver

mindre, sætter ind på de forskellige områder. Fremskrivningen holder således øvrige behovsudviklinger

som følge af andre forhold konstante.

Der er således taget udgangspunkt i beregnede fordelinger anno 2008 og det her gældende behov.

Et behov som med få variationer også er gældende i 2010. Og som konsekvens heraf den resulterende

andel i de kommende år. I år 2018 træder årgang 2000 ind i voksengruppen, så frem til da

forventes kun ganske få og minimale ændringer i tolkebehovet for så vidt angår CI indflydelsen.

Eneste ændring er et dalende behov for tolkning på ungdomsuddannelserne. Det er vurderet til tre

ud af 15 årgange og dermed sat til ca. 4 %. 10 år senere i år 2028 er ca. 1/6 af voksenbrugergruppen

udskiftet med de nye årgange født efter år 2000. Det vurderes, at hovedparten af kontakten mellem

tolkebrugere og sundhedssektoren sker i de ældre aldersgrupper. Derfor antages det, at faldet

bliver lavere end 1/6 her. Faldet er sat til 1 %p i 2028 og altså 2 %p yderligere i 2038.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 18


Tabel 10 Tolkebehov nu og i fremtiden

Område

Andel af

samlet tolkning.

2008

2018 2028 2038

Sundhed 12 % 12 % 11 % 10 %

Arbejde 14 % 14 % 11 % 8 %

Efteruddannelse 13 % 13 % 10 % 7 %

Møder mv. i forbindelse med

egne børn

5 % 5 % 5 % 3 %

Uddannelse (SU berettiget) 24 % 20 % 2 % 0 %

Anden uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 %

Retsområdet 2 % 2 % 2 % 2 %

Møder med offentlige myndigheder

6 % 6 % 5 % 5 %

Økonomisk rådgivning 3 % 3 % 3 % 2 %

Private begivenheder 6 % 6 % 5% 4 %

Andre fritidsaktiviteter 5 % 5 % 4 % 3 %

Kirkelige begivenheder 2 % 2 % 2 % 2 %

Kultur 2 % 2 % 2 % 2 %

Andet tolkebehov 4 % 4 % 4 % 3 %

I alt 100 % 96 % p 67 % p 52 % p

Da tolkning på arbejdsmarkedet dækker en gruppe brugere i alderen op til 65-70 år, er brugergruppen

i 2028 her udskiftet med ca. 1/5. Derfor forventes et fald på ca. 1/5 af den samlede andel anno

2008. Denne andel er faldet med yderligere ca. 1/5 i 2038. De samme forhold gør sig gældende

mht. efteruddannelse. Møder i forbindelse med egne børn forventes at slå gradvist igennem jf. den

gennemsnitlige fødealder på ca. 28 år for kvinder til børnene går ud af skolen. Det vurderes til en

langsom udfasning. I år 2028 er situationen imidlertid en noget anden på SU-området. På dette

tidspunkt vil alle tolkebrugerne i den aldersgruppe, som er dominerende på uddannelsesinstitutionerne

nemlig være fra årgange efter år 2000. Dette forstærkes af, at kun en meget beskeden del af

tegnsprogsbrugerne i dag, ca. 2 %, tager en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Der

må dog forventes at være en lille gruppe tolkebrugere her i 2028, hvorfor andelen er sat på 2 %. I

2038 er andelen vurderet til 0 %.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 19


De øvrige områder forventes at blive påvirket med ca. 1/6 hvert tiende år efterhånden som de ældre

generationer udskiftes med yngre.

Det fremgår, at det samlede tolkebehov ikke vil falde før omkring år 2018, hvor et beskedent fald

på 4 % vil sætte ind. Frem til år 2028 vil behovet være faldet til ca. 33 % og være halveret i år 2038.

Dette vel at mærke på baggrund af det scenarie som forudser, at de CI opererede vil kunne klare sig

uden tolkning.

4.3.3 Generel stigning i efterspørgslen

Over de seneste år har bl.a. den øgede adgang til tolkning, som følge af flere lovændringer og oprettelsen

af Det Sociale Tolkeprojekt og senere Den Nationale Tolkemyndighed, betydet, at efterspørgslen

efter tolkning er steget på et flertal af områder. Den øgede adgang er dog nok ikke den

eneste årsag til denne stigning. Den stigende efterspørgsel skal også ses i lyset af den stigende efterspørgsel

efter velfærdsydelser generelt og i lyset af det generelt tiltagende behov for uddannelse

og kommunikation f.eks. på arbejdsmarkedet – en udvikling, der ikke forventes at vende i den

nærmeste fremtid. Så baseret på de seneste års udvikling forventes det, at der i brugergruppen

også i de kommende år vil være en stigende tendens i efterspørgslen efter tolkning. En lettere stigende

efterspørgsel må også forventes at indfinde sig som konsekvens af at gruppen af døvblindblevne

i højere grad end tidligere nu efterspørger tegnsprogstolkning mv. Denne stigning skyldes

især de nye muligheder inden for socialtolkning via Den Nationale Tolkemyndighed.

Denne generelle tendens til stigning i efterspørgsel forventes især at ske inden for socialtolkning,

Den Nationale Tolkemyndighed, men det er vanskeligt at sætte tal på. Set i lyset af de seneste års

udvikling og set i forhold til det samlede tolkeforbrug, forventes den imidlertid ikke at være af større

betydning.

4.3.4 Øget behov for skrivetolkning

Som det fremgår af ovenstående, er der usikkerhed omkring omfanget af betydningen af CI. Imidlertid

er der ikke længere megen tvivl om, at de nye generationer af døvfødte ikke vokser op med

tegnsprog som modersmål. I det omfang, de får brug for tolkning i forbindelse med uddannelse og

arbejdsmarked, er der derfor ifølge flertallet af kilder grund til at antage, at efterspørgslen efter

skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation vil stige i relation til denne brugergruppe.

Mht. en anden brugergruppe – de døvblindblevne – kan man også iagttage en udvikling i retning af

et øget behov for skrivetolkning. Døvblindblevne er en samlet betegnelse for en voksende brugergruppe,

som er ramt på begge sanser, men på forskellig måde har syns- og hørerester tilbage, som

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 20


de har behov for støtte til. Ifølge Foreningen af Døvblindblevne, Tolkeleverandørerne og Den Nationale

Tolkemyndighed tiltager skrivetolkebehovet for denne gruppe. Både som konsekvens af et

mere komplekst informationssamfund og som konsekvens af, at brugergruppen generelt er blevet

mere opsøgende mht. de rettigheder den har til tolkning.

4.3.5 Geografisk dækning

Det har i mange år været en udfordring at styre og sikre dækning af tolkebehovet i et geografisk

perspektiv. Udfordringen gælder særligt dækning af tolkebehovet i ”udkantsområderne” og her

især udkantsområder i Jylland. Udfordringen er stadig aktuel såvel blandt leverandørerne, som løbende

har logistiske udfordringer, og blandt myndigheder, som løbende oplever klager over manglende

tolkning. Problemerne søges løst ved at installere forskellige incitamentsstyrende principper,

prisreguleringer og pålæg, men udfordringerne er ifølge områdets parter svære at overkomme,

fordi man trods de incitamentsstyrende initiativer ofte oplever, at der ikke er tolke til rådighed. Det

er klart, at ansvaret for, at tolkning kan finde sted i hele landet, ikke er uddannelsens, men i en samlet

betragtning er det dog en problemstilling, som bør medtænkes, og det var da også en hovedårsag

til, at man i 1996 oprettede afdelingen i Århus.

Af interview med de leveringsansvarlige myndigheder på området fremgår det tydeligt, at tolkedækningen

i geografisk perspektiv, og eventuelle konsekvenser af en eventuel lukning af Århus afdelingen

i denne sammenhæng, ligger dem på sinde. For at kunne belyse problemstillingen i dette

perspektiv har vi spurgt de studerende og de færdiguddannede om deres flyttetilbøjelighed. Ser

man på forskellen mellem Århus og København ses det, at nuværende og tidligere studerende i

København ikke er lige så villige til at flytte til en anden del af landet for at få job, som de nuværende

og tidligere studerende i Århus er.

Tabel 11 Er du / ville du være villig til at flytte til en anden del af landet for at få job som tegnsprogstolk

Ja, det tror jeg

Ja, helt sikkert

Nej

Ved ikke

Total

I Århus

29 %

(22)

15 %

(11)

47 %

(35)

9 %

(7)

100 %

(75)

I København

28 %

(25)

8 %

(7)

58 %

(52)

6 %

(5)

100 %

(89)

Både i Århus

og København

100 %

(2)

0 %

(0)

0 %

(0)

0 %

(0)

100 %

(2)

Total

30 %

(49)

11 %

(18)

52 %

(87)

7 %

(12)

100 %

(166)

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 21


Også her skal man være varsom med at drage vidtrækkende konklusioner, men tendensen er ganske

klar: Det indebærer en betydelig risiko for tolkedækningen i Jylland at lukke Århus afdelingen.

Især hvis der samtidigt er underskud af tolke i en samlet behovsbetragtning. Endnu stærkere økonomisk

incitamentsstyring end de nu gældende kan antageligt være en løsning, men områdets parter

er naturligvis bekymrede for de øgede udgifter dette indebærer.

4.3.6 Fremskrivning af tolkebehov og uddannelsesbehov

Konsekvenserne af de forudgående afsnit er udregnet og skitseret i tabellen nedenfor. Vi har i første

del af beregningerne mht. tegnsprogstolke taget udgangspunkt i fremskrivninger, som er baseret

på scenariet, hvor CI brugere ikke får behov for tolkning. Mht. skrivetolkning har vi på samme

måde taget udgangspunkt i det kendte forbrug og nøgleaktørers vurderinger af, hvordan denne

brugergruppes behov udvikler sig i de kommende år.

I nedenstående tabeller har vi gennemført nogle beregninger som konsekvens af ovenstående

prognoser og tendenser. Dels beregninger jf. konsekvenser af CI, dels beregninger som følge af vurderet

behov for skrivetolkning og dels samlede behovsvurderinger som følge af en forventet generel

stigning i efterspørgslen. Ifølge behovsprognosen som følge af CI er der et behov for i alt 288

tegnsprogstolke i 2018. Med det vurderede aktuelt akutte behov for tegnsprogstolke på ca. 300, ca.

250 aktive tegnsprogstolke og en afgang på ca. 10 om året er der således et uddannelsesbehov for

tegnsprogstolke fra i dag og frem til 2018 på 118 eller ca. 15 om året. Da der aktuelt er et akut behov

vil det være optimalt at flest muligt af de 118 uddannes hurtigst muligt over de kommende 5

år.

Fra 2018 til 2028 er scenariet imidlertid dramatisk ændret. Ifølge behovsfremskrivningen i tabellen

er behovet i 2028 faldet til ca. 67 % af det aktuelle behov på 300 tolke; altså 201. Antages afgangen

fra faget i løbet af de kommende år at være nogenlunde som nu, vil denne afgang altså være i alt

100 og indebære, at der i alt skal produceres 13 tolke i denne periode. I næste ti års periode 2028 –

2038 viser fremskrivningen et lidt mindre dramatisk fald til 156, hvorfor uddannelsesbehovet stiger

lidt igen til ca. 55 eller ca. fem om året.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 22


Tabel. Prognose – Tegnsprogstolke

Prognose som følge af CI, Tegnsprogstolkning

(%)

Prognose som følge af CI, Tegnsprogstolkning

(antal)

Antal i

dag

I dag 2018 2028 2038

100 % 96 % p 67 % p 52 % p

250 300 288 201 156

Afgang fra faget (ca. 10 om året) -80 -100 -100

Uddannede aktive i faget 220 188 101

Uddannelsesbehov tegnsprogstolke +50 +68 +13 +55

Vurderet behov for skrivetolkning for kendt

antalsmæssigt stabil brugergruppe

40 60 60 60 60

Afgang fra faget (ca. 3 om året) -24 -30 -30

Uddannelsesbehov skrivetolke +20 +24 +30 +30

Tolkebehov som konsekvens af generel

stigning i efterspørgsel

Særligt tolkebehov til gruppen af CI opererede

som vokser op med dansk som modersmål

(+10) (+10) (+10)

0 0 (+30) (+30)

Samme beregninger er kort gennemført på baggrund af vurderinger af skrivetolkebehovet. Her er

således, jf Udredning af tolkeområdet et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en

så realistisk kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet

gennemsnitlig afgang pr. år på ca. tre skal antallet vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være

relativt konstant over de kommende år. Det anbefales således, at skrivetolkning gøres til en del af

uddannelsen, og det beskrevne behov for uddannelse af skrivetolke lægges sammen med uddannelsesbehovet

for tegnsprogstolke.

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at dette samlede scenarie tager udgangspunkt i den situation,

hvor CI generationerne fra og med ca. år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Som

beskrevet tidligere står det kun klart, at de ikke vokser op med tegnsprog som modersmål og at

tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt

som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer – skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation

i forskellige former - kan komme på tale i et ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end

nu. På baggrund af interview og de hidtil kendte konsekvenser af CI scenariet har vi forsøgsvist

vurderet behovet og tilføjet denne vurdering til de samlede beregninger. Desuden har vi tilføjet en

behovsvurdering som følge af den generelle tendens til stigning i efterspørgslen jf. tidligere afsnit.

Disse tilføjede vurderinger er naturligvis behæftede med mere usikkerhed.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 23


På den baggrund vurderes det da også som absolut væsentligt, at de i den nærmeste fremtid relativt

akutte behov for nyuddannede tegnsprogstolke forfølges, mens man samtidigt nøjere studerer

udviklingen mht. de nye generationers behov. Hertil kommer også at udviklingen i behovet for tolkning

til den aldrende gruppe af tegnsprogsbrugere samt gruppen af døvblindblevne ikke kan afdækkes

præcist og desuden også afhænger af, hvordan bevillingspraksis udvikler sig.

En samlet prognose hvor alle behovsfremskrivninger er medtaget (Tegnsprogstolke, skrivetoke incl

vurderede kommende nye behov) fremgår af Tabel 13B. Her fremgår det således at det samlede

uddannelsesbehov frem til 2018 er på ca. 20 om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler dette årlige

uddannelsesbehov til ca. 10 og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra 2028 til 2038. Profilerne på

disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning og forskellige variationer

af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt vigtigt lingvistisk udgangspunkt.

Tabel 12. Prognose – Tegnsprogstolke

Uddannede tegnsprogstolke i alt (siden 1988, antal før da minimalt)

Antal i alt

Ca. 400

Aktive tegnsprogstolke pt. Ca. 250

Afgang pr. år (seneste 10 år)

Aktuelt behov for Tegnsprogstolke Ca. 300

Antal pr. år

Ca. 20/år

Ca. 10/år

Uddannelsesbehov 2010-2018 Ca. 118 Ca. 15/år

Uddannelsesbehov 2018-2028 Ca. 13 Ca. 1/år

Uddannelsesbehov 2028-2038 Ca. 55 Ca. 5/år

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 24


Tabel 13: Prognose – Skrivetolke

Antal i alt Antal pr. år

Aktive skrivetolke Ca. 40

Estimeret behov Ca. 60

Afgang pr. år (vurderet)

Ca. 3/år

Uddannelsesbehov 2010-2018 Ca. 44 Ca. 5/år

Uddannelsesbehov 2018-2028 Ca. 30 Ca. 3/år

Udannelsesbehov 2028-2038 Ca. 30 Ca. 3/år

Tabel 14B: Samlet vurdering

Antal pr. år

Uddannelsesbehov 2010-2018 (Tolke i alt) Ca. 20

Uddannelsesbehov 2018-2028 (Tolke i alt) Ca. 10

Uddannelsesbehov 2028-2038 (Tolke i alt) Ca. 15

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 25


5. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN

I dette kapitel præsenteres uddannelsen, som den ser ud i dag, vurderingen af den og scenarier for

hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af uddannelsen i fremtiden.

5.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i dag

Siden januar 2008 har tegnsprogstolkeuddannelsen været organiseret under Professionshøjskolen

UCC. Afdelingen i København er i dag placeret i Professionshøjskolens lokaler i Titangade sammen

med professionsuddannelsen UCCs efteruddannelser, mens afdelingen i Århus, der blev oprettet i

1996, er placeret i Viby uden relation til andre uddannelser. Uddannelsen varer i dag tre og et halvt

år og har særligt fokus på undervisning i tegnsprog og tolkning. Uddannelsen kvalificerer de studerende

til at tolke til de tre hovedbrugergrupper døve, døvblevne og døvblinde.

I dag er uddannelsen opbygget således, at det første studieår – basisåret - særligt har fokus på undervisning

i tegnsprog, herunder tegnsprog, tegnsprogsgrammatik, mundhåndsystem, dansk samt

sprogforhold, kultur og organisation. Basisåret er formelt en selvstændig uddannelse i tegnsprog,

som der er tradition for, at bl.a. døvepræster gennemfører uden at tage resten af uddannelsen. På

andet år fortsættes med undervisning i tegnsprog samtidig med, at der sættes fokus på undervisning

i tolkning, herunder tolkning til/fra tegnsprog, tolkeetik og – teori. På tredje studieår skæres

der ned på undervisning i tegnsprog samtidig med, at der indføres undervisning i dialogtolkning,

tolkning for døvblevne og døvblinde og døvblindblevne, samt undervisning i sociale love. Den udvikling

intensiveres yderligere på fjerde studieår. Der undervises desuden i psykologi og ergonomi på

alle studieår (dog ikke psykologi på fjerde studieår). Andet studieår indeholder en uges observationspraktik,

tredje studieår to ugers øvepraktik og fjerde studieår tre ugers eksamenspraktik. I bilag

B er vedlagt en samlet oversigt over udannelsens faglige indhold og opbygning.

Det karakteristiske for uddannelsen er, at de studerende skal lære et helt nyt sprog, som de sjældent

har forudsætninger for på forhånd. Brugere af tegnsprogstolke er en bred gruppe med mange

forskellige undergrupper med forskellige behov. Det medfører, at uddannelsen på de tre et halvt år

skal kunne kvalificere de studerende til at dække det hele. Desuden er det karakteristisk, at en

eventuel specialisering indenfor et af områderne skal ske efter endt uddannelse, og at der ikke er

mulighed for at videreuddanne sig.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 26


Dette kapitel beskæftiger sig først med informanternes vurdering af uddannelsen, som den er i dag

og dernæst med forskellige scenarier for en hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af uddannelsen.

5.2 Vurdering af uddannelsen

Nedenstående figur viser, hvordan nuværende og tidligere studerende i henholdsvis Århus og København

vurderer forskellige forhold ved uddannelsen. De fleste faktorer vurderes forholdsvis ens

af nuværende og tidligere studerende i henholdsvis Århus og København, men som det ses af figuren,

vurderer man i København muligheden for studievejledning, de fysiske rammer for et godt

studiemiljø, inventaret generelt, fællesarealer, undervisningslokalerne og lærernes faglige niveau

bedre, end man gør i Århus.

Figur 2Vurdering af forskellige forhold ved uddannelsen

Hvordan vurderer du...

Muligheden for studievejledning

De studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø

Uddannelsens indsats for at skabe et godt studiemiljø

Det faglige studiemiljø

Det sociale studiemiljø

De fysiske rammer for et godt studiemiljø

Udbyttet af praktikperioderne

Undervisningsmaterialerne

Inventaret generelt

Fællesarealerne (kantine mv.)

Undervisningslokalerne

Eksamenernes faglige niveau

Lærernes faglige niveau

Det faglige niveau generelt

Århus

København

0 5 10

Elendig

Fremragende

I de følgende afsnit uddybes de væsentlige emner ved at inddrage de kvalitative interview.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 27


5.2.1 Manglende sammenhæng i uddannelsen

Både studerende og ansatte på tegnsprogstolkeuddannelsen samt færdiguddannede tolke oplever

overgangen fra basisåret til andet studieår som meget stor. Det fremhæves, at man med fordel

kunne skabe mere sammenhæng og dermed en blødere overgang mellem tegnsprogsundervisning

og tolkeundervisning. Nogle studerende foreslår, at man kan skabe denne sammenhæng ved at

introducere tolkerollen og en kort observationspraktik allerede på basisåret.

På samme måde fremstår fag som psykologi, kultur og ergonomi uden sammenhæng med de øvrige

fag. De studerende på uddannelsen og de færdiguddannede tolke oplever, at de eksterne undervisere

i disse fag i nogle tilfælde mangler forståelse for tolkenes virkelighed, og at fagene derfor ikke

kobles til de øvrige fag og til den virkelighed, de studerende skal arbejde i, når de er færdige med

uddannelsen. Desuden opleves kvaliteten af undervisningen i disse fag som svingende. De studerendes

og færdiguddannede tolkes vurdering er, at man med fordel kunne skære lidt ned på undervisningen

i psykologi og arbejde for at skabe en bedre sammenhæng med de øvrige fag og med at

skabe relation til arbejdet som tolk. Samlet ville uddannelsen på denne måde mere effektivt forberede

de studerende på tolkerollen.

5.2.2 Uddannelsestolkning

I takt med at brugergruppen i højere og højere grad tager videregående uddannelser, stiger behovet

for uddannelsestolkning. Repræsentanter for brugergruppen, tolkeudbyderne og de færdiguddannede

tolke oplever i den forbindelse nye udfordringer i forhold til at kunne levere tolke, som

kan tolke tegnsprog på universitetsniveau, fagtermer og undervisning på engelsk. Behovet kan imødekommes

ved at implementere fagtermer i tegnsprogsundervisningen på uddannelsen, ved at

implementere introduktion til tolkning fra engelsk talt sprog til dansk tegnsprog, samt ved mere

generelt at give de studerende en viden om, hvordan man forbereder sig til uddannelsestolkning.

På grund af uddannelsens længde må det overvejes, hvorvidt uddannelsen blot skal forberede tolkene

på disse tolkesituationer gennem en introduktion til hvert område og en generel forberedelse

på varierede tolkesituationer. Derudover kan man overveje at forbedre mulighederne for specialisering

efter endt uddannelse, f.eks. i kraft af efter- eller videreuddannelse.

5.2.3 Praktik og interaktion med døve

Det er et ønske fra alle typer af informanter, at uddannelsen kommer til at indeholde mere praktik

end de sammenlagt seks uger. Til sammenligning indeholder de norske og svenske uddannelser

mellem tretten og seksten ugers praktik. Praktikken er nødvendig for at træne ikke bare tolkning,

men også forskellige tolkesituationer. Hvis den samlede praktikperiode udvides vil det desuden

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 28


esultere i færre konfrontationstimer, og dermed er der mulighed for en besparelse på udgifterne

til undervisning.

I nedenstående figur ses, hvordan nuværende og tidligere studerende på tegnsprogstolkeuddannelsen

vurderer mængden af praktik. Som det ses, mener også de, at der er behov for lidt mere praktik,

end der er på uddannelsen i øjeblikket, idet værdien 5 gives for en tilpas mængde praktik og

den samlede vurdering her er på ca. 3,3.

Figur 3 Vurdering af mængden af praktik

Hvordan vurderer du...

Mængden af praktik

Samlet

0 2 4 6 8 10

Alt for lidt

Alt for meget

På grund af tegnsprogstolkeområdets relativt lille størrelse kan det være en udfordring at finde nok

praktikpladser, hvis praktikken udvides på uddannelsen. Desuden har de døve mulighed for at sige

nej til at lade en praktikant tolke, selvom der også altid er en færdiguddannet tolk med, som kan

tage over, hvis det bliver nødvendigt. At de døve har mulighed for at sige nej til at modtage en praktikant,

kan medføre en bias i de tolkninger, som de studerende stifter bekendtskab med i deres

praktik. Der er således et behov for samarbejde med brugergrupper og tolkeleverandører om at

skabe tilstrækkeligt med praktikpladser og en rimelig variation i de tolkesituationer, som de studerende

stifter bekendtskab med i deres praktik.

For at det kan lykkes at etablere tilstrækkeligt med praktikpladser, kan det være nødvendigt med et

mere formelt samarbejde mellem myndigheder og tolkeleverandører f.eks. ved at lade krav om

praktikpladser indgå i de ansvarlige myndigheders udbud. Parterne er ikke afvisende overfor denne

mulighed.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 29


Inspireret af tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, overvejer repræsentanter fra uddannelsen desuden

at imødekomme problemet med at skaffe praktikpladser nok ved at anvende en bredere definition

af praktik. Eksempelvis nævnes muligheden for at arrangere foredrag for døve på uddannelsen,

hvor de studerende kunne træne livetolkning ved at tolke foredraget til de døve. Alle informanttyper

er positive overfor denne udvidelse af praktikdefinitionen. Brugergruppen forestiller sig,

at døve gerne ville deltage i sådanne arrangementer, hvis foredragets emne var interessant og relevant.

Interaktion med døve under studietiden kan give de studerende mulighed for at træne tegnsprog,

få øget kendskab til variationer i dansk tegnsprog og til døvemiljøet. Der er stor variation i de studerendes

oplevelser af interaktion med døvemiljøet. For det første har de oplevet ,at nogle undervisere

på uddannelsen opfordrer dem til det, mens andre advarer mod det med begrundelsen om, at

det kan give etiske problemer, hvis de efter endt uddannelse skal tolke for døve, som de er kommet

til at kende privat. De studerende efterspørger derfor en fælles holdning fra underviserne på uddannelsen

til interaktion med døve i studietiden. For det andet oplever flere studerende, at det er

svært at få adgang til døvemiljøet.

Arrangementer, der har til formål at skabe kontakt mellem døve og tegnsprogstolkestuderende, har

i flere tilfælde fejlet, fordi de døve ikke mødte op til arrangementet. Repræsentanter fra brugergruppen

tilkendegiver, at de er opmærksomme på vigtigheden af den form for arrangementer, men

foretrækker, at det er arrangementer med netop det formål og ikke mere private arrangementer

for døve. For det tredje kræver det, at de studerende selv tager ansvar for og initiativ til at skabe

kontakten til de døve, da det langt hen ad vejen må forventes at skulle foregå i deres fritid. At en

positiv interaktion mellem de tegnsprogstolkestuderende og brugergruppen skal lykkes kræver, at

brugergruppen er positive overfor at samarbejde, og at man på uddannelsen er enige om at opfordre

de studerende til interaktion med brugergruppen.

5.2.4 Livetolkning og kendskab til variationer i dansk tegnsprog

En udvidelse af praktikken på uddannelsen og opbakning til kontakt mellem tegnsprogstolkestuderende

og brugergruppen under uddannelsen kan imødekomme to andre problematikker: behovet

for mere erfaring med livetolkning og behovet for større kendskab til variationer i dansk tegnsprog.

Tolkenes virkelighed er præget af, at tolkningen foregår live uanset, om der er tale om envejstolkning,

f.eks. i forbindelse med uddannelsestolkning, hvor der typisk tolkes fra underviserens talte

sprog til den døves tegnsprog, eller dialogtolkning. Undervisningen på uddannelsen er derimod ofte

baseret på tolkning fra videobånd. Mens videobånd giver god mulighed for analyse og refleksion

gennem fastholdelse af både kildesprog og målsprog, er livetolkning nødvendig for at træne mange

af de refleksioner, der knytter sig til simultantolkning, f.eks. hvordan man fylder eller ikke fylder i et

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 30


um. Livetolkning er således et vigtigt element i kvalificeringen af de studerendes tolkekompetencer.

På samme måde efterspørger de studerende og de færdiguddannede tolke eksaminer, der i

højere grad end i dag er baseret på livetolkning, så man skaber en så realistisk situation som muligt.

Tegnsprog indeholder, som talt sprog, mange forskellige variationer. Unge døves tegnsprog er forskelligt

fra ældre døves tegnsprog, og uddannelsestolkning er forskelligt fra socialtolkning. Disse

variationer medfører et behov for, at de studerende i løbet af uddannelsen stifter bekendtskab med

forskellige variationer af dansk tegnsprog, så de er forberedt på den virkelighed, de møder som

færdiguddannede tolke.

5.2.5 Skrivetolkning og fjern/videotolkning

Der er bred enighed blandt informanterne om, at der skal indføres undervisning i skrivetolkning på

tegnsprogstolkeuddannelsen. Skrivetolkning kan bl.a. anvendes til døvblevne, døvblindblevne og

universitetsstuderende døve, som i stigende grad får behov for tolk. Flere informanter fremhæver

desuden muligheden for, at CI-brugere i fremtiden kan få gavn af skrivetolk, da de ikke lærer tegnsprog.

Kravene til skrivetolke omhandler typisk et bestemt antal anslag i minuttet og krav til retstavningskompetencer

og lignende. Men da det ikke er muligt at skrive hvert ord, der bliver sagt,

handler skrivetolkning primært om at få en kompetence til at lytte, opfange meningen og komprimere

den i det skrevne.

I løbet af de senere år er der gennemført forskellige forsøgsprojekter med fjern/videotolkning. På

arbejdsmarkedsområdet har man en række positive erfaringer, og i løbet af den kommende tid

iværksætter Den Nationale Tolkemyndighed et forsøgsprojekt, hvor frivillige tolkebrugere skal indgå

i et projekt, der skal indhøste erfaringer med fjern/videotolkning i forbindelse med lægebesøg. En

række erfaringer er således også tilgængelige fra udlandet, og alt tyder på, at denne form for tolkning

vil være tiltagende i de kommende år. Således forekommer det logisk, at de studerende forberedes

til denne form for tolkning allerede på uddannelsen.

Undervisning i video/fjerntolkning handler f.eks. om, at den studerende oparbejder en teknisk viden

om og erfaring med hvilke forhold, man skal være særligt opmærksom på, når man ikke sidder i

samme rum som brugeren, men over kort tid skifter mellem mange scenarier. Herunder også håndtering

af og aflæsning af de mange forskelligartede og muligvis følsomme krisesituationer det kan

indebære.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 31


5.2.6 Tolkning til personer med behov udover tegnsprogstolkning

Ifølge tolkeleverandørerne oplever man allerede nu et stigende behov for tolke til brugere, som af

forskellige årsager har andre vanskeligheder end hørehandicappet og dette behov forventes at være

stigende. Det kan være personer med anden etnisk baggrund end dansk uden dansk tegnsprog,

brugere med andre handicap udover hørehandicappet, døvblevne, døvblindblevne og CI-brugere

uden tegnsprog etc. Det angives af alle informanter som væsentligt, at tolkene bevarer deres rolle

og identitet som tolk og ikke overtager plejeopgaver eller en rolle som personlig assistent. Samtidig

er det nødvendigt, at tolkene uddannes til også at tolke for denne gruppe, som kan have behov for

en anden form for tolketilgang end almindelige tegnsprogsbrugere.

Det kræver, at de studerende bliver mere reflekterede i forhold til at tolke, så de kan tilpasse sig

forskellige brugergrupper. Dvs. viden om, hvordan man formidler til og forstår de forskellige brugergrupper

og evnen til at aflæse en bruger og dennes situation og til derefter at tilpasse sprogkoden

til brugeren. Det kan også betyde et behov for at udvide etikbegrebet, som ifølge ansatte på

uddannelsen har været snævert fokuseret på den traditionelle tolkerolle.

5.2.7 Kvaliteten af undervisning og undervisningsmaterialer

Underviserne på tegnsprogstolkeuddannelsen udgøres særligt af tolke og personer, der har tegnsprog

som modersmål, men der anvendes også eksterne undervisere til bl.a. undervisning i psykologi.

De ansatte på uddannelsen giver udtryk for, at det er svært at få kvalificerede undervisere, da

der er et relativt lille rekrutteringsgrundlag. De studerende og de færdiguddannede tolkes oplevelse

er, at de fleste undervisere er rigtig dygtige, men de har samtidig en oplevelse af, at enkelte undervisere

er mindre kvalificerede til at løfte opgaven med at undervise samt bedømme eksaminer og

seminarieopgaver. Det medfører at nogle studerende oplever det faglige niveau som ustabilt. Hvis

det er korrekt, skyldes det formentlig det spinkle rekrutteringsgrundlag af kvalificerede undervisere.

Der udtrykkes fra alle sider et ønske om, at underviserne på tegnsprogstolkeuddannelsen har et

godt fundament for at undervise på en mellemlang videregående uddannelse, så undervisningen

bliver på niveau med lignende uddannelser. Der skal stilles krav til undervisernes faglige niveau

såvel som voksenpædagogiske kompetencer. Man kan overveje at skabe bedre mulighed for efteruddannelse

af underviserne i kraft af f.eks. efteruddannelseskursus i teori og metodik for tolkelærere

som i Sverige.

I relation til behovet for kendskab til fagtermer foreslår en studerende, at man anvender relevante

ord og tegn allerede fra første dag frem for at starte med eventyrfortællinger og lignende. De stu-

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 32


derende giver udtryk for,at det ville være en god måde, hvorpå man kunne højne det faglige niveau

og samtidig lære fagtermer.

Generelt opleves det som et problem for det faglige niveau af uddannelsen, at undervisningsmaterialerne

er forældede. På uddannelsen anvender man stadig VHS-bånd til tolketræning. Der er dog

på uddannelsen indkøbt nyt elektronisk udstyr, som man arbejder på at få implementeret i undervisningen.

I den forbindelse vil det være ønskværdigt, hvis de optagelser, som de studerende skal

tolke, også er nye. Flere studerende nævner, at det er problematisk at tolke optagelser fra 1982, da

tegnsprog som talt sprog hele tiden udvikler sig. Hvis materialerne på den måde er forældede, vil

det tegnsprog, som de studerende kan, når de bliver færdiguddannede, også være forældet.

5.2.8 Studiemiljø

De studerende ønsker, som alle andre studerende, et studiemiljø med både sociale og faglige aktiviteter.

Både studerende, færdiguddannede tolke og ansatte på uddannelsen er enige om, at studiemiljøet

på uddannelsen ikke er godt nok. Det mangelfulde studiemiljø nævnes af flere nuværende

og tidligere studerende som en væsentlig problematik i forhold til fastholdelse af studerende.

Studiemiljøet på uddannelsen er præget af dels afdelingernes lokalitet og dels uddannelsens størrelse.

Nedenstående figur viser, at nuværende og tidligere studerende på tegnsprogstolkeuddannelsen

mener, at det er vigtigt, at uddannelsen er placeret i et miljø, hvor der også er andre uddannelser.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 33


Figur 4 Placering af uddannelsen

Hvor vigtigt er det for dig, at uddannelsen er placeret i et

miljø, hvor der også er andre uddannelser

Samlet

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Slet ikke vigtigt Slet ikke vigtigt

Ekstremt vigtigtEkstremt vigtigt

Afdelingen i Århus er placeret i Viby i samme bygning som et aktivitetscenter for ældre døve og et

handicapcenter. Da afdelingen i sin tid blev placeret der, var der et aktivt døvemiljø i bygningerne,

som gav de studerende mulighed for at kommunikere med døve. I dag er der dog ingen andre unge,

som de studerende kan have samvær med. Det bevirker, at de studerende oplever at læse på et

studium, som fysisk er placeret langt fra byen og andre studerende. Desuden kan de studerende

kun anvende lokalerne til sociale aktiviteter og gruppearbejde om eftermiddagen, aftenen og i

weekenden, hvis en af de studerende påtager sig et nøgleansvar og sørger for at få låst af og slået

alarm til, når de forlader lokalerne. Ingen af de studerende ønsker det ansvar, fordi de så også er

nødt til at blive som den sidste. Nogle studerende fortæller, at de prøver at lave deres lektier i pauserne

for at undgå at skulle være i lokalerne efter skoletid. Samlet oplever de studerende i afdelingen

i Århus altså, at de er isolerede og ikke er velkomne på deres studium efter undervisningens

ophør. De studerende efterspørger kontakt med andre studerende, herunder mulighed for fredagsbar

og fester sammen med andre studier, samt almindelige studiefaciliteter som kantine, grupperum

og studiemiljø.

Afdelingen i København er i 2008 flyttet til Professionshøjskolen UCCs lokaler i Titangade. De studerende

fortæller, at de havde glædet sig til flytningen, fordi de forestillede sig, at de ville få lokaler

sammen med studerende ved de andre uddannelser på Professionshøjskolen UCC. I stedet har uddannelsen

fået lokaler i en bygning med UCCs efteruddannelsesaktiviteter, hvilket betyder, at der

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 34


primært er aktivitet om eftermiddagen og om aftenen og at de øvrige studerende er voksne med

uddannelse.

Det er således generelt for afdelingerne i Århus og København, at de lokaler og den fysiske kontekst,

som uddannelsen er placeret i, ikke fordrer et godt studiemiljø. Både de studerende og de

ansatte på uddannelsen ønsker et miljø med kontakt til andre studerende både i dagligdagen og i

forbindelse med fredagsbarer og fester. Desuden nævnes andre studiemiljø-relaterede faciliteter

som f.eks. kantine, bibliotek, grupperum etc. Når det er sagt, så har man i langt højere grad oplevelsen

af at være på et studium i Titangade end i Viby. Dels er lokalerne i langt bedre stand i Titangade

end i Viby, og dels er der mere liv i lokalerne. Der er således et potentiale for et godt studiemiljø i

Titangade, hvorimod afdelingen i Århus formentlig må flyttes til en anden lokalitet, hvis den samme

kvalitet i faciliteterne og den samme fornemmelse af liv skal etableres i Århus-afdelingen.

I 2009 arrangerede man for første gang en introuge, hvor tolkelærerne bl.a. informerede de studerende

om deres fag, og hvor nye studerende i både Århus og København var på en fælles introtur.

Særligt introturen, som gav de studerende en mulighed for at opleve sig som en del af et større

studium, var en positiv oplevelse for såvel studerende som ansatte.

Når der ikke på uddannelsen er etableret et stærkt studiemiljø med fredagsbarer, fester etc., så er

det i høj grad op til de studerende selv at tage ansvar for og organisere et aktivt studiemiljø. Kvaliteten

af studiemiljøet bliver derfor sårbart i forhold til holdstørrelsen. Der er kun et hold på hver årgang

i hver afdeling, og nogle hold har oplevet stort frafald. Det er karakteristisk for de studerendes

og de færdiguddannede tolkes holdninger til studiemiljø, at dem, der går/har gået på større hold,

har været gladere for studiemiljøet end dem, der går/har gået på mindre hold. På de store hold er

det i højere grad lykkedes at arrangere fester og holde fast i fredagsbarer. På samme måde er det

også i højere grad lykkedes dem at arrangere fælles arrangementer mellem studerende og døve. De

små hold har i langt mindre grad formået selv at skabe et godt studiemiljø.

Ved at placere afdelingerne i sammenhæng med andre uddannelser ville det være muligt at organisere

fælles fester og fredagsbarer, og der ville være mulighed for at socialisere med andre studerende

end dem, man selv læser med. Flere studerende giver udtryk for, at det kan være lidt kedeligt

altid at være sammen med de samme få medstuderende, ligesom det kunne være godt for de studerende,

der ikke trives med deres få medstuderende at kunne socialisere med studerende ved

andre uddannelser. Desuden viser succesen med introugen og den fælles introtur, at man fra uddannelsens

side med fordel kan opfordre til og støtte initiativer til fælles arrangementer på tværs af

hold og afdelinger.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 35


5.2.9 Tidligere og nuværende studerendes samlede vurdering af uddannelsen

De ovenstående afsnit har behandlet alle informanternes vurdering af forskellige væsentlige elementer

ved uddannelsen. I dette afsnit forholdes de studerendes vurdering af de enkelte elementer

med deres samlede vurdering af uddannelsen. Det bliver dermed muligt at sige noget om hvilke

elementer, der er vigtigst for de studerende.

De nuværende og færdiguddannede studerende har i spørgeskemaundersøgelsen overordnet vurderet

Tegnsprogstolkeuddannelsen samt mere specifikt vurderet forskellige faktorer ved uddannelsen.

Nedenstående figur viser en statistisk analyse af, hvor stor betydning nuværende og tidligere

studerende implicit tillægger forskellige faktorer ved Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Samlet set har det faglige niveau generelt den største betydning for informanterne (11 %) mens

også lærernes faglige niveau (10 %) og eksamenernes faglige niveau (10 %) har stor betydning.

Mindst betydning har fællesarealerne (4 %), udbyttet af praktikperioderne (4 %) og de studerendes

indsats for at skabe et godt studiemiljø (5 %).

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 36


Figur 5 De forskellige faktorers betydning for uddannelsen.

12%

10%

8%

6%

4%

4%

4%

5%

6% 6%

7%

7% 7%

8% 8%

9%

10%

10%

11%

2%

0%

Skelnes der mellem afdelingen i Århus og København, ses det, at eksamenernes faglige niveau har

meget stor betydning i Århus (15 %) i forhold til i København (8 %), mens udbyttet af praktikken i

har mindre betydning for de københavnske studerende og tolke (3 %) end for de århusianske (8 %).

De studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø og de fysiske rammer for et godt studiemiljø

har derudover ikke så stor betydning i Århus (1 % og 4 %) som i København (6 % og 7 %).

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 37


Figur 6 De forskellige faktorers betydning for uddannelsen, opdelt på afdelingerne Århus og København.

16%

15%

14%

12%

10%

8%

6%

4%

5%

4%

8%

4%

3%

9% 9%

8%

7%

8% 8%

6% 6% 7% 7% 7% 7% 7%

6% 6% 6% 6%

6% 7%

5%

6%

5%

4%

10%

9% 9% 9%

8%

12% 12%

11%

10% 10%

9%

2%

0%

0%

1%

Samlet København Århus

Nedenstående figur viser de forskellige faktorer i forhold til den samlede vurdering af uddannelsen.

Værdien 1 svarer til henholdsvis den gennemsnitlige betydning (vægtning) af faktorerne og den

gennemsnitlige vurdering af uddannelsen samlet set. Ligger faktoren på x-aksen (vægt) over 1, er

denne faktor dermed vægtet højere end det samlede gennemsnit af alle faktorerne, og ligger den

under 1 på x-aksen, er den vægtet lavere end det samlede gennemsnit. Ligger faktoren på y-aksen

(vurderingen) over 1, er denne faktor vurderet over gennemsnittet, og ligger den på y-aksen under

1, er den vurderet under gennemsnittet.

Overordnet set skal vægtning og vurdering helst passe sammen og derfor have samme værdi, for at

indsats og udbytte passer sammen. Et godt eksempel er, at undervisningslokalerne vægtes med 0,9,

dvs. lidt under gennemsnittet, men også vurderes med 0,9, dvs. også lidt under gennemsnittet.

Angående fællesarealerne passer vægt og vurdering derimod ikke sammen, idet de vægtes med 0,5

men vurderes med 0,85, hvilket indikerer, at indsatsen for at få tilfredshed relativt set er for høj.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 38


Som det også kunne ses af søjlediagrammerne, vægtes det faglige niveau generelt og lærernes faglige

niveau højest. Disse faktorer scorer også højt på den samlede vurdering hos de adspurgte (vægtes

med hhv. 1,5 og 1,4) og ligger også over den gennemsnitlige vurdering (vurdering ca. 1,2). Figuren

viser i den modsatte ende af vægt-skalaen, at de adspurgte vurderer de studerendes indsats for

at skabe et godt studiemiljø højt (vægtes 1,3), men at denne faktor til gengæld ikke er så vigtig for

den samlede vurdering (vurderes 0,7).

De vigtigste resultater, som denne figur viser, er, at undervisningsmaterialer, det faglige studiemiljø

og uddannelsens indsats for at skabe et godt studiemiljø vægtes over gennemsnittet (vægtes 1,1-

1,2), men vurderes under gennemsnittet (vurderes ca. 0,9). Det er derfor områder, hvor det er oplagt

at gribe ind og skabe forbedring, fordi de er vigtige men de studerende ikke er tilfredse med

dem, som de er nu.

Udbyttet af praktikperioderne vurderes højest (vurderes 1,3) af alle faktorer, men har ikke en særlig

stor betydning for de adspurgte (vægtes 0,6). Det stemmer ikke overens med, at de kvalitativt indsamlede

data entydigt viser, at praktikken betyder utrolig meget. Det kan dog forklares med, at

praktikken måske ikke opfattes som en direkte del af Tegnsprogstolkeuddannelsen, men som noget

der ligger udenfor.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 39


Vurdering

Figur 7 Forholdet mellem vurdering og vægt. Både Århus og København.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

Udbyttet af

praktikperioderne

De studerendes indsats

for at skabe et godt

studiemiljø

Fællesarealerne

(kantine mv.)

Undervisningslokalerne

Det sociale studiemiljø

Muligheden for

studievejledning

Inventaret generelt

De fysiske rammer for

et godt studiemiljø

Eksamenernes faglige

niveau

Uddannelsens indsats

for at skabe et godt

studiemiljø

Det faglige studiemiljø

Undervisningsmateriale

rne

Lærernes faglige niveau

Det faglige niveau

generelt

0,6

0,4

0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6

Vægt

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 40


5.3 Frafaldsårsager

Tabellen nedenfor er baseret på de ophørsårsager, som 58 studerende selv har oplyst til tegnsprogstolkeuddannelsen.

Tabellen viser, at de fleste studerende falder fra af årsager, som ikke er

relateret til uddannelsen, eksempelvis pga. sygdom, af personlige årsager, eller fordi de finder ud

af, at tegnsprogstolkeuddannelsen ikke er den rigtige uddannelse for dem. Derudover angiver 12 %

at de stoppede, fordi det var for svært at lære tegnsprog, eller det faglige niveau generelt var for

højt. Da de studerende i øvrigt vurderer det faglige niveau til at være lavt, kunne det betyde, at de

12 %, der stopper pga. for højt fagligt niveau, simpelthen ikke er kvalificerede til at gennemføre

uddannelsen og arbejde som tegnsprogstolk.

Den primære frafaldsårsag er med 21 %, at den studerende ikke trivedes i tolkerollen. De uddyber

dette svar med, at tolkerollen er for intim, at de synes tegnsprog er spændende, men ikke har lyst

til at være tolk, eller at man som tolk bruger for lang tid på transport. De frafaldne studerende beskriver

selv i de kvalitative interview, at de mener, man skal introducere tolkerollen tidligere på

uddannelsen – både i undervisningen og i tidligere observationspraktik – sådan at man hurtigt finder

ud af, hvad det er man egentlig uddanner sig til. Det tyder på, at frafaldet relateret til tolkerollen

kan mindskes ved at introducere tolkerollen tidligere på uddannelsen sådan, at de studerende

mere gradvist præsenteres for og vænnes til rollen som tolk.

Tabel 15 Frafaldsårsager

Årsag Antal Procent

Trives ikke i tolkerollen 12 21%

Forkert studium 11 19%

Sygdom 10 17%

Det er for svært (fagligt niveau) 7 12%

Personlige årsager 6 10%

Magter ikke studiet på nuværende tidspunkt 4 7%

Økonomiske årsager 2 3%

Kedelig undervisning 2 3%

Usikre jobmuligheder 2 3%

Vil hellere arbejde 1 2%

Dårligt studiemiljø 1 2%

I alt 58 100%

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 41


Surveyen blandt nuværende og tidligere studerende inkluderede 14 frafaldne studerende. De er

bl.a. blevet spurgt, hvorfor de stoppede uden at gennemføre uddannelsen. De angiver som primær

grund, at de var usikre på, om der var job nok (36 %). Derudover synes 18 %, at det faglige niveau

på uddannelsen var for højt og også 18 % fandt ud af, at det ikke var den rigtige uddannelse for

dem.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 42


Tabel 16 Hvad var årsagen til, du ikke færdiggjorde uddannelsen til tegnsprogstolk

Sygdom (ikke direkte relateret til udførelsen af tegnsprog)

Sygdom (relateret til udførelsen af tegnsprog)

Barsel

Jeg syntes studiemiljøet på uddannelsen var for dårligt

Jeg syntes det faglige niveau på uddannelsen var for højt

Jeg syntes faglige niveau på uddannelsen var for lavt

Jeg syntes der var for få forskellige jobmuligheder

Jeg var for usikker på, om der var job nok

Jeg var for usikker på beskæftigelsesmulighederne pga. CI

Jeg synes arbejdsvilkårene var for dårlige

Manglende muligheder for videreuddannelse

Jeg fandt ud af, det ikke var den rigtige uddannelse for mig

Andet notér

Ved ikke

Total

Procentandel

0 %

(0)

9 %

(1)

9 %

(1)

9 %

(1)

18 %

(2)

0 %

(0)

9 %

(1)

36 %

(4)

9 %

(1)

9 %

(1)

9 %

(1)

18 %

(2)

0 %

(0)

9 %

(1)

146 %

(16)

I surveyen, som de tidligere studerende har besvaret anonymt, er usikkerhed om fremtidige jobmuligheder

altså angivet som en mere væsentlig frafaldsårsag.

Gennem de kvalitative interview med frafaldne studerende kan vi nuancere de frafaldsårsager, som

udgør et forbedringspotentiale, fordi de er mere direkte relateret til uddannelsen. Det drejer sig

særligt om:

o For lavt fagligt niveau/kedelig undervisning: en informant syntes det faglige niveau var for

lavt, og at man med fordel kunne have komprimeret undervisningen i tegnsprog og have

introduceret grammatikundervisning tidligere. Forbedringspotentialet ligger i, at man sikrer

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 43


o

o

et rimeligt fagligt niveau i undervisningen. Det vil formentlig være en naturlig konsekvens

af at gøre uddannelsen til professionsbacheloruddannelse.

Usikkerhed omkring jobmuligheder: flere af de frafaldne studerende har oplevet usikkerhed

omkring fremtidige jobmuligheder. Typisk har de mødt en arbejdsløs tegnsprogstolk eller

en tolk, der kun kunne få deltidsarbejde, eller de har hørt om usikre og løse ansættelsesforhold

for de færdiguddannede tolke og bekymringer omkring indflydelsen af CI på tolkenes

arbejde i fremtiden. Disse studerende har ikke haft lyst til at uddanne sig til deltid, arbejdsløshed

eller usikre og løse ansættelsesforhold. Forbedringspotentialet ligger i, at man

tegnsprogstolkeuddannelsen kan overveje at informere entydigt og konkret om de

fremtidige jobmuligheder. Desuden ville ændringen af uddannelsen til en professionsbacheloruddannelse

betyde, at tolkene i langt højere grad ville have mulighed for at ændre

karrierevej, hvis fremtiden skulle fordre det.

Dårligt studiemiljø: en informant oplevede studiemiljøet som meget konkurrencepræget.

Flere informanter fortæller, at de savnede fornemmelsen af at være en del af en større

gruppe. De fortæller, at det er nødvendigt med social kontakt og sociale arrangementer

med andre studerende, da tegnsprogstolkeuddannelsen er så lille. Flere studerende har

savnet et godt studiemiljø og en studerende har ligefrem oplevet at blive mobbet og holdt

udenfor.

I surveyen er alle nuværende og tidligere studerende desuden blevet spurgt, hvad de tror, er de

primære frafaldsårsager på tegnsprogstolkeuddannelsen. Ser man på forskellen mellem København

og Århus viser det sig, at de nuværende og tidligere studerende i Århus i højere grad end de nuværende

og tidligere studerende I København mener, at det er studiemiljøet (25 % mod 18 %), usikkerhed

om der var job nok (44 % mod 19 %) og usikkerhed om beskæftigelsesmulighederne pga. CI

(16 % mod 5 %), der er årsagen til frafald. De nuværende og tidligere studerende i København mener

i højere grad, at det er erkendelsen af, at det ikke var den rigtige uddannelse, der gør at nogle

studerende ikke færdiggør uddannelsen.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 44


Tabel 17 Hvad tror du er de primære årsager til, at nogle studerende ikke færdiggør uddannelsen til tegnsprogstolk, men

falder fra undervejs

Sygdom (ikke direkte relateret til udførelsen

af tegnsprog)

Sygdom (relateret til udførelsen af tegnsprog)

Barsel

For dårligt studiemiljø på uddannelsen

For højt fagligt niveau på uddannelsen

For lavt fagligt niveau på uddannelsen

For få forskellige jobmuligheder

Usikkerhed mht. om der var job nok

Usikkerhed om beskæftigelsesmulighederne

pga. CI

For dårlige arbejdsvilkår

Manglende muligheder for videreuddannelse

Erkendelse af, at det ikke var den rigtige

uddannelse for dem

Andet, notér venligst:

Ved ikke

Total

I Århus

1 %

(1)

3 %

(2)

8 %

(6)

25 %

(19)

8 %

(6)

13 %

(10)

15 %

(11)

44 %

(33)

16 %

(12)

7 %

(5)

11 %

(8)

51 %

(38)

41 %

(31)

0 %

(0)

100 %

(75)

I København

11 %

(10)

5 %

(4)

19 %

(17)

18 %

(16)

17 %

(15)

7 %

(6)

14 %

(12)

10 %

(9)

5 %

(4)

3 %

(3)

12 %

(11)

63 %

(56)

47 %

(42)

0 %

(0)

100 %

(89)

Både i Århus

og København

0 %

(0)

0 %

(0)

50 %

(1)

50 %

(1)

0 %

(0)

0 %

(0)

50 %

(1)

0 %

(0)

0 %

(0)

0 %

(0)

0 %

(0)

50 %

(1)

50 %

(1)

0 %

(0)

100 %

(2)

Total

7 %

(11)

4 %

(6)

15 %

(24)

22 %

(36)

13 %

(21)

10 %

(16)

15 %

(24)

25 %

(42)

10 %

(16)

5 %

(8)

11 %

(19)

57 %

(95)

45 %

(74)

0 %

(0)

100 %

(166)

Selvom det her også er de nuværende studerende og de færdiguddannede tolke, der er blevet

spurgt om, hvad de tror, indikerer tabellen at studiemiljøet i Århus er så dårligt, at det angives som

en væsentlig frafaldsårsag. På samme måde tyder tabellen på, at der enten er mere usikre jobmuligheder

i Århus eller at de studerende på uddannelsen i Århus i højere grad end de studerende i

København får indtryk af, at man som tegnsprogstolk ser frem til usikre jobmuligheder.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 45


5.3.1 Behov for studievejledning

Tidligere og nuværende studerende i både Århus og København mener, at muligheden for studievejledning

kan forbedres. I fokusgruppeinterviewet med studerende og færdiguddannede tolke i

Århus fortalte informanterne, at de savner studievejledningsmulighed i Århus. Tidligere har de

brugt afdelingslederen i Århus, men i dag bruger de underviserne eller alternativt studieadministratoren

i København, hvis det er mere administrative ting (f.eks. SU-spørgsmål). De savner en decideret

studievejleder, som de kan gå til, hvis de ikke trives eller er i tvivl om, hvorvidt de har valgt den

rigtige uddannelse. På samme måde fortæller de frafaldne studerende, at en mere opsøgende studievejledningsindsats

overfor studerende, som har svært ved studiet, er usikre på de fremtidige

jobmuligheder eller som ikke trives socialt kunne forebygge frafald. De studerende i Århus har indtryk

af, at der er bedre muligheder for den form for vejledning i København.

De studerende og de færdiguddannede tolke mener, at det er vigtigt, at studievejlederen har indgående

kendskab til tegnsprog og tegnsprogstolkning, så vedkommende ved, hvad jobbet som

tegnsprogstolk indebærer og kan vejlede i forhold til både studium og fremtidigt arbejdsliv. Ifølge

repræsentanter for uddannelsen har de allerede fokus på studievejledning, i kraft af et samarbejde

på tværs af uddannelserne i UCC, hvor planen bl.a. er, at der skal etableres fælles skrivecenter, faglig

vejledning og studievejledning. Desuden skal det sikres, at de studerende, der endnu ikke kan

tegnsprog kan få studievejledning på dansk (evt. ved hjælp af tolk).

5.4 Scenarier for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og

organisering af uddannelsen

Som beskrevet er brugergruppens behov forskelligartede og spørgsmålet er, hvordan man organiserer

og tilrettelægger tegnsprogstolkeuddannelsen, så den bedst imødekommer disse behov. Det er

emnet for dette kapitel.

5.4.1 En professionsbacheloruddannelse under professionshøjskolen

Opfattelsen af, at tegnsprogstolkeuddannelsen bør være en professionsbacheloruddannelse, er

gennemgående for alle informanttyper. Det er i den forbindelse interessant, at uddannelsen allerede

på nuværende tidspunkt står anført som professionsbacheloruddannelse på hjemmesiden optagelse.dk,

hvor det er muligt elektronisk at søge optagelse på videregående uddannelser gennem

KOT. Samtidig med at ansøgerne altså her bliver misledt og får at vide at tegnsprogstolkeuddannel-

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 46


sen er en professionsbacheloruddannelse er det kun i meget lille grad muligt at se, at uddannelsen

har afdelinger i både København og Århus.

Når informanterne lægger meget vægt på uddannelsens praktiske forankring kunne det overvejes,

at transformere uddannelsen til en erhvervsakademiuddannelse. Erhvervsakademiuddannelser er

toårige uddannelser, som kræver enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Der

er to årsager til, at det vurderes uhensigtsmæssigt at ændre tegnsprogstolkeuddannelsen til en

erhvervsakademiuddannelse. For det første vurderes det, at kvaliteten af tolkningen vil blive væsentligt

forringet, hvis uddannelsen skulle forkortes til to år og for det andet er tegnsprogstolkeuddannelsen

i høj grad en professionsuddannelse, selvom det endnu ikke er en bachelor. Tegnsprogstolkeuddannelsen

har således i høj grad et fælles værdigrundlag, professionsideal og etik, som er

nogle af de elementer, der karakteriserer en profession.

Ændringen af tegnsprogstolkeuddannelsen til professionsbacheloruddannelse forventes derimod

samlet at påvirke rekrutteringsgrundlaget til uddannelsen, gennemførelsesprocenterne på uddannelsen

og kvaliteten af uddannelsen positivt. Det forventes at ske gennem følgende fordele ved

professionsbachelorgraden:

Et mere stabilt fagligt niveau

Forbedrede forudsætninger for et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø

Videreuddannelsesmuligheder, som i dag er ikke-eksisterende

Øget anerkendelse

Ønsket om at gøre uddannelsen til en professionsbacheloruddannelse harmonerer godt med den

nuværende organisering af uddannelsen under Professionshøjskolen UCC. Umiddelbart er der enighed

blandt de studerende og de ansatte på uddannelsen om, at tilknytningen til en professionshøjskole

passer godt med uddannelsens stærke professionsidentitet og praktiske forankring. Der har

tidligere været overvejelser omkring tilknytning til universitet eller handelshøjskolen i Århus, men

de studerende foretrækker organisering med andre uddannelser med praktisk forankring. Der er

dog endnu ikke en oplevelse af en særlig tilknytning til netop UCC, hvilket er særlig udtalt for de

studerende i Århus, som ikke mærker nogen forandring efter uddannelsen er flyttet til Professionshøjskolen

UCC udover at uddannelsen har fået nyt logo. Den manglende oplevelse af et særligt tilhørsforhold

skyldes formentlig, at organiseringen under UCC er så relativt ny.

I forhold til fremtidig organisering er der en række fordele og ulemper ved organiseringen under

Professionshøjskolen UCC.

Tilknytningen til Professionshøjskolen UCC kan give mulighed for vidensdeling og administrativ støtte

f.eks. i forbindelse med arbejdet med at blive en professionsbacheloruddannelse. Repræsentan-

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 47


ter for uddannelsen fremhæver det som positivt at kunne være en del af en organisation, hvor man

tænker uddannelse og udvikling på tværs. Men det forudsætter, at tegnsprogstolkeuddannelsen

trods af sin relativt lille størrelse rent faktisk inddrages i det tværgående udviklingsarbejde.

En af risiciene ved tilknytningen til professionshøjskolen UCC er at tegnsprogstolkeuddannelsens

størrelse kan bevirke at den ’bliver væk’ blandt de store uddannelser som lærer, pædagog og sygeplejerskeuddannelserne.

Foruden at repræsentanter for uddannelsen har en oplevelse af ikke at

være ligeså synlige og prioriterede som de større uddannelser, så nævner de også en konkret problematik

omkring midler til forskning og udvikling. Professionshøjskolen er opbygget over de tre

søjler: grunduddannelser, videreuddannelse og konsulentydelser samt udvikling og forskning og

tanken er, at der skal være en tæt forbindelse mellem de tre. Selvom tegnsprogstolkeuddannelsen

på samme måde består af en uddannelsesdel og en centerdel med satspuljefinansierede udviklingsaktiviteter

og netop har den tætte forbindelse mellem de to, så oplever de problemer med at få

deres arbejde med udvikling og efter- og videreuddannelse anerkendt i UCC. Det er langt hen ad

vejen også en økonomisk problematik, som bunder i at tegnsprogstolkeuddannelsen ikke kan få del

i UCCs udviklings- og forskningsmidler, da disse gives til bestemte temaer, som er målrettet de store

uddannelser (eksempelvis pædagogiske problemstillinger).

5.4.2 Vidensmiljø, udviklingsarbejde og fagligt fællesskab

Som nævnt ovenfor består tegnsprogstolkeuddannelsen foruden grunduddannelsen af en centerdel.

Centerdelen har historisk varetaget forskellige udviklings- og forskningsopgaver, der har været

organiseret og finansieret som projekter. Centerdelen har derudover i samarbejde med tolkeuddannelsen

udviklet praksisnære løsninger i form af f.eks. undervisningsmaterialer. Desuden varetager

centerdelen beskrivelsen af dansk tegnsprog og medvirker dermed til at sikre, at Danmark lever

op til intentionerne i den Nordiske Sprogkonvention fra 2006 vedrørende tegnsprog. Udviklingsarbejdet

har siden 1995 næsten udelukkende været finansieret af satspuljemidler.

Til sammenligning varetages opgaven med at beskrive det nationale tegnsprog af de nationale

sprognævn i Sverige og Finland, ligesom den type udviklings- og forskningsarbejde, som tegnsprogsuddannelsen

i Danmark gennem en årrække har fået støtte til fra satspuljen, varetages i

f.eks. Norge af statsligt finansierede centre, der samarbejder med tolkeuddannelserne i landet.

Da der kun i meget lille omfang forskes i området i dansk universitetsregi kan forskningssektoren

ikke som på andre områder kvalificere professionshøjskolens udviklingsbaserede vidensproduktion

på området for tegnsprog og tegnsprogstolkning. Disse nationale kompetencefunktioner udfylder

tegnsprogstolkeuddannelsen derfor i høj grad selv.

Tegnsprogstolkeuddannelsen er og har historisk derfor været den drivende kraft i den sprogvidenskabelige

beskrivelse af dansk tegnsprog samt udvikling og formidling af viden om visuel kommuni-

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 48


kation i Danmark. Det er af afgørende betydning at dette vidensmiljø bevares og støttes, da det er

det eneste vidensmiljø på området i Danmark.

De økonomiske begrænsninger for uddannelsens udviklings- og forskningsarbejde, der skyldes uddannelsens

størrelse, kræver, at hele tegnsprogstolkeuddannelsen, trods eventuelle flere afdelinger

forskellige steder i landet, organisatorisk skal bevares samlet. En eventuel organisatorisk opsplitning,

hvor tegnsprogstolkeuddannelsen i København f.eks. hørte under UCC og uddannelsen i Århus

under f.eks. VIA vil ifølge repræsentanter for professionshøjskolen UCC og tegnsprogstolkeuddannelsen

være katastrofal, fordi fælles administration og udvikling pga. ressourcebegrænsningerne er

nødvendig. Det er således muligt at en samling af uddannelsen i én afdeling vil fordre et aktivt vidensmiljø

og fagligt fællesskab.

Uddannelserne kan dog godt være organiseret under samme uddannelsesorganisation, samtidig

med at uddannelsen i Århus eksempelvis flyttes til en anden lokalitet, hvor der ville være mulighed

for fælles studiemiljø med andre uddannelser.

Der ses således en række fordele ved at gøre tegnsprogstolkeuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse

og organisere den under en professionshøjskole. Det er væsentligt, at hele uddannelsen

er organiseret samme sted, så der under de givne vilkår bedst sikres bevaringen af et vidensmiljø

og udviklingsarbejde på området.

5.4.3 En fleksibel grunduddannelse

Grundlæggende er alle informanttyper enige om, at uddannelsen fortsat skal være en sproguddannelse

med fokus på tegnsprog, som uddanner til de tre delområder: tolkning til døve, tolkning til

døvblevne og tolkning til døvblinde. Generelt er holdningen, at uddannelsen skal bevares som tre

og et halvt-årig eller forlænges. Begrundelsen herfor er, at en evaluering fortaget i 1994 af Evalueringscenteret

for Humanistisk Uddannelsesråd vurderede uddannelsen til at være for kort og at det

generelt vurderes et en forkortelse af uddannelsen i for høj grad at ville svække kvaliteten af uddannelsen

og dermed den tolkeydelse, som tolkene efterfølgende kan levere. På den anden side er

repræsentanter fra uddannelsen i forbindelse med udvikling af uddannelsen meget inspireret af

tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, som er en tre-årig bacheloruddannelse. Uddannelsen i

Trondheim uddanner ligesom den danske tegnsprogstolkeuddannelse de studerende til at tolke for

døve, døvblevne og døvblinde. Desuden uddannes de i skrivetolkning (som en del af tolkningen til

døvblevne) og til at fungere som ledsagere for døvblinde. Til gengæld indgår undervisning i mundhåndsystem

og psykologi ikke i uddannelsen i Trondheim. Man kan derfor med fordel overveje om

nogle af de eksisterende indholdselementer på uddannelsen kan fjernes eller skæres ned for at give

plads til nye behov, som f.eks. skrivetolkning og video/fjerntolkning samt en udvidelse af praktikken.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 49


5.4.3.1 Modulopbygning

Alle informanttyper afviser ideen om, at man på uddannelsen vælger ét område man specialiserer

sig i, da tolkeområdet er så relativt lille, at det er nødvendigt, at alle tolke er uddannet til et grundniveau

i alle indholdselementer så de er forberedte på alle brugergruppers behov. For at gøre uddannelsen

mere fleksibel foreslår repræsentanter fra uddannelsen og fra foreningen af Tegnsprogstolke

at opbygge uddannelsen i moduler, som hver er fokuseret på et bestemt område af uddannelsen.

Det ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og tage et enkelt modul sammen med de

studerende på uddannelsen, sådan at f.eks. andre fagpersoner kunne komme og tage et modul i

tegnsprog eller færdiguddannede tolke kunne få genopfrisket enkelte dele af uddannelsen. Det kan

eventuelt have den positive bieffekt, at der skabes mulighed for yderligere indtægt fra de eksterne

kursister, der kun følger et eller få moduler. Optimalt kan tegnsprogstolkeuddannelsen på den måde

også kombineres med moduler på andre uddannelser.

Da tolkebehovene, som beskrevet tidligere, er varierede og forskelligartede er det ikke muligt at

uddanne alle tolke til at være eksperter i det hele. I stedet fremhæves det, at uddannelsen skal

være en grunduddannelse, som uddanner alle tolke til et grundniveau i alle indholdselementer, så

de er forberedte på alle brugergruppers behov. Det betyder omvendt også, at mange tolke vil have

behov for at specialisere sig yderligere efter endt uddannelse. Fra tolkeudbydere, brugergrupper og

studerende på uddannelsen fremhæves et behov for at uddannelsen i højere grad træner de studerende

i at studere. Af repræsentanter for tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, fremhæves netop

det som en fordel ved at uddannelsen dér er en professionsbacheloruddannelse. En professionsbacheloruddannelse

skal give de studerende studieforberedende kompetencer, sådan at de er reflekterende

i forhold til egen praksis og er i stand til selv at søge og sætte sig ind i relevant viden. Det

fremhæves af tolkeudbydere og brugergruppe, at netop sådanne kompetencer vil gøre en færdiguddannet

tolk i stand til at forberede sig og arbejde i tolkesituationer, som er nye for den pågældende

tolk. Desuden er der en mulighed for at en højere grad af selvstudie i uddannelsen vil betyde

færre konfrontationstimer og dermed en mindre besparelse på udgifterne til undervisning.

5.4.3.2 Specialisering efter endt uddannelse

Samtidig med at uddannelsen gennem opbygning i moduler gøres mere fleksibel og de studerende i

højere grad lærer at studere og dermed at forberede sig på nye arbejdssituationer skal man overveje,

om man kan optimere tolkenes muligheder for at specialisere sig eller efteruddanne sig. Der er

flere forskellige scenarier herfor. For det første er det muligt at en professionsbachelor kan give

adgang til at tage fag på andre studier efter endt uddannelse. F.eks. kan man forestille sig, at en

tegnsprogstolk tog fag på DTU og på den måde kom ind i fagterminologien på ingeniørstudiet, så de

ville kunne tolke for døve studerende på DTU. For det andet kunne man arbejde med muligheden

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 50


for at færdiguddannede tegnsprogstolke kunne tage et fag på engelskstudiet eller på et pædagogisk

fag for at styrke tolkning til bestemte målgrupper. For det tredje kan man overveje at lave efteruddannelseskurser

i f.eks. tolkning fra talt engelsk til dansk tegnsprog, retstolkning, skrivetolkning

eller video/fjerntolkning. I Sverige er der en lang række forskellige kurser i folkehøjskoleregi, hvor

også uddannelsen til tegnsprogstolk er placeret, som er målrettet færdiguddannede tolke. På disse

kurser kan de f.eks. udvikle deres kompetencer indenfor tegnstøttet kommunikation, nordiske

sprog for tolke, tolkning til døvblinde eller teori og metodik for tolkelærere. Problemet med sidstnævnte

mulighed er dog, at det rent økonomisk er svært at udvikle, etablere og gennemføre efteruddannelseskurser,

som tolkenes arbejdsgivere kan betale.

BILAG A Datagrundlag og metode

Med henblik på at sikre et så validt og komplet datagrundlag som muligt, er der anvendt flere forskellige

metodiske tilgange i undersøgelsen. Rapportens konklusioner bygger dermed på desk research,

observationer på Tegnsprogstolkeuddannelsens afdelinger i Århus og København, en kvantitativ

spørgeskema-undersøgelse, fokusgruppeinterview og kvalitative interview. Både nuværende

og frafaldne studerende, færdiguddannede tegnsprogstolke og nøglepersoner indenfor uddannelsen

og i døvemiljøet har deltaget i undersøgelsen for at sikre, at alle parter bliver hørt og der dermed

skabes et så validt datagrundlag som muligt.

Datagrundlag

Den samlede undersøgelse består af:

- Desk research af eksisterende data og dokumenter. Det er bl.a. regnskaber fra Tegnsprogstolkeuddannelsen,

årsberetninger fra Tegnsprogstolkeuddannelsen, årsrapport fra UCC

(2008), ”Studiehåndbog for uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk” (herunder

studieordning for uddannelsen) (2009), Internt notat fra UCC om tegnsprogstolkeuddannelserne

i Norge, Sverige og Finland, korrespondance mellem Undervisningsministeriet

og tegnsprogstolkeuddannelsen, ”Evaluering af uddannelserne til Tegnsprogstolk og Mund-

Hånd-System/Skrivetolk” (1994), ”Udredning af Tolkeområdet” (2009), diverse materiale

om Cochlear Implants, brochure fra UCC om uddannelsen.

- Kvalitative interview med følgende udvalgte nøglepersoner på området:

o Grunduddannelsesdirektør på UCC, Henrik Pedersen

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 51


o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

o

Kontorchef i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Kontoret for Specialpædagogisk

Støtte, Susanne Anthony, og fuldmægtig i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,

Kontoret for Specialpædagogisk Støtte, Stinna Kjær Madsen

Leder af Den Nationale Tolkemyndighed, Bo Kragelund

Konstitueret forstander for Nyborgskolen, Bodil Christensen

Leder af medarbejderkurser i Center for Døve, Ritva Bergman

Centerleder på Center for Høretab, Region Syddanmark, Svend Erik Hansen

Formand for Foreningen for Tegnsprogstolke, Hanne Knudsen

Bestyrelsesmedlem i Bonaventura, Kristine Henriksen

Formand for DeCIbel, Anne Mose

Fire frafaldne studerende fra Tegnsprogstolkeuddannelsen, to fra Århus og to fra

København.

Førsteamanuensis af Teiknspråk og Tolkeutdanning i Trondheim, Norge, Eli Raanes

Forstander på Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms Universitet, Sverige, Ingrid

Almqvist, og Verksamhetsansvarig på Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms

universitet, Sverige, Karin Andreé-Heissenberger

- To fokusgruppeinterview med ledere og undervisere på tegnsprogstolkeuddannelsen. Der

er gennemført et fokusgruppeinterview med personer tilknyttet uddannelsen i København

og et med personer tilknyttet uddannelsen i Århus.

- To fokusgruppeinterview med nuværende studerende på Tegnsprogstolkeuddannelsen

samt færdiguddannede tegnsprogstolke. Der er gennemført et fokusgruppeinterview med

personer tilknyttet uddannelsen i København og et med personer tilknyttet uddannelsen i

Århus.

- Et fokusgruppeinterview med følgende udvalgte nøglepersoner på området:

o Nina Palle, leder på Tegnsprogstolkeuddannelsen

o Jutta Fischer, projektleder og undervisningskonsulent på Tegnsprogstolkeuddannelsen

i København

o Christina Kjær, undervisningskonsulent på tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus

o Camilla Gejl Pedersen, afdelingsleder i Tolkebooking København, Center for Døve

o Coilin Boylan Jeretslev, bestyrelsesmedlem i DDU (Danske Døves Ungdomsforbund)

o Helle Skjoldan, sekretariatschef i DDL (Danske Døves Landsforbund)

o Ilse Bellamy, souschef i FDDB (Foreningen af Danske DøvBlinde)

- Telefon- og webbaseret spørgeskemaundersøgelse med nuværende og frafaldne studerende

på Tegnsprogstolkeuddannelsen samt færdiguddannede tegnsprogstolke.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 52


Metode

Nedenfor følger informationer om, hvordan kvalitative og kvantitative data til denne undersøgelse

er indsamlet og behandlet.

Kvalitativ metode

Det kvalitative data består, som beskrevet ovenfor, af observationer, kvalitative interview og fokusgruppeinterview.

Observationsstudierne på uddannelsens to afdelinger i Århus og København bestod primært af

rundvisninger på de to afdelinger og herigennem observationer af de studerende, faciliteterne,

studiemiljøet mv.

Til de kvalitative enkeltinterview blev der fra begyndelsen af undersøgelsen udvalgt et antal nøglepersoner

og disse anbefalede i forbindelse med deres eget interview andre personer, som det kunne

være interessant for os at interviewe. På den måde blev feltet afdækket og det blev sikret, at alle

parter blev hørt.

De kvalitative enkeltinterview blev gennemført som semistrukturerede interview ved at tage udgangspunkt

i en udarbejdet interviewguide, men uden at følge denne slavisk. Denne metode sikrer,

at man i interviewet kommer omkring de emner, der på forhånd er planlagt, men giver samtidig

mulighed for at forfølge emner, som informanten tager op og som er relevante for undersøgelsen.

Interviewene blev gennemført via telefon og var af kortere eller længere varighed, afhængig af den

interviewedes rolle og kendskab til uddannelsen og området, vores behov for information fra den

pågældende mv.

Fokusgrupperne med nuværende og tidligere studerende blev gennemført i Epinions lokaler i henholdsvis

Århus og København, mens fokusgrupperne med undervisningskonsulenter, ledere mv. på

Tegnsprogsuddannelsen blev gennemført i uddannelsens lokaler i henholdsvis Århus og København.

Fokusgrupperne blev gennemført ved at tage udgangspunkt i forskellige temaer, som deltagerne

diskuterede. Denne metode sikrer at alle kan give deres mening til kende og giver mange forskellige

vinkler på de temaer der tages op.

Kvantitativ metode

De kvantitative data består, som beskrevet ovenfor, af en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende,

færdiguddannede og frafaldne studerende. Kontaktoplysninger på respondenterne er leveret

af tegnsprogstolkeuddannelsen.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 53


Respondenterne blev i undersøgelsen spurgt til forskellige emner, herunder kendskab til uddannelsen

før de startede, betydningen af uddannelsens geografiske placering, vurdering af den samlede

uddannelse samt forskellige faktorer på uddannelsen, vurdering af beskæftigelsesmuligheder, vurdering

af frafaldsårsager mv.

Med færdiguddannede og frafaldne studerende blev der gennemført telefoniske interview, mens

nuværende studerende via personlige login fik mulighed for at svare på spørgeskemaet via web. De

studerende, der ikke benyttede sig af denne mulighed, blev efterfølgende ringet op og tilbudt at

deltage i et telefonisk interview. Denne fremgangsmåde er anvendt for at opnå en høj svarprocent.

Der er gennemført i alt 166 interview ud af 221 personer på listerne udleveret af uddannelsen, hvilket

giver en samlet svarprocent på 75 %. Svarprocenten for studerende er 79 %, for færdiguddannede

72 % og for frafaldne 78 %.

Statistiske analyser

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er der anvendt statistiske analyser for at finde forskellige

interessante sammenhænge mellem variablene.

For at se, hvor stor betydning de forskellige faktorer har for den samlede vurdering af uddannelsen,

er der ved hjælp af statistiske analyser udarbejdet et såkaldt GAP.

De nuværende og tidligere studerende på Tegnsprogstolkeuddannelsen spørges til deres samlede

vurdering af uddannelsen på en skala fra meget utilfreds til meget tilfreds og til deres vurdering af

forskellige forhold på uddannelsen (faktorer) på en skala fra elendig til fremragende.

På baggrund af disse spørgsmål kan det via statistiske analyser måles, hvor stor værdi respondenterne

implicit tillægger de forskellige faktorer. Denne metode er valgt frem for at få respondenterne

til subjektivt at vægte de forskellige faktorer, fordi det har vist sig at den udledte vægt er mere

nøjagtig, end hvis respondenterne selv skal vægte.

De to skalaer der er målt på (meget utilfreds til meget tilfreds og elendig til fremragende) kan ikke

umiddelbart sammenlignes og må derfor standardiseres. Dette gøres ved at finde gennemsnittet

for hver variabel og sætte dette gennemsnit lig 1. Ligger vægten af en faktor over 1 er denne faktor

dermed vægtet højere end det samlede gennemsnit af alle faktorerne og ligger den under er den

vægtet lavere end det samlede gennemsnit.

På baggrund af denne GAP kan det altså ses, hvilke faktorer det er en god idé at arbejde med, hvis

den samlede vurdering af uddannelsen skal blive bedre, og hvilke det ikke umiddelbart er nødvendigt

at ændre på.

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 54


BILAG B Uddannelsens opbygning

1.studie

år

2.studie

år

3.studie

år

4.studie

år

Tegnsprog og tegnsprogsgrammatik

(87 + 680 t)

Tegnsprog (228 t)

og tegnsprogsgrammatik

(45 t)

Tegnsprog (90 t)

og tegnsprogsgrammatik

(27 t)

Tegnsprog og

tegnsprogsgrammatik

(18 t)

Grundlæggende redskabsfag

Tolkefag

Øvrige fag

Praktik

Sprogforhold, kultur og organisation

(94 t)

Sprogforhold, kultur

og organisation (45

t)

Sprogforhold, kultur

og organisation (36

t)

Tolkning til/fra tegnsprog

(42 t) og dialog

tolkning

(14 t)-

Dansk

(72 t)

Dansk

(59 t)

Mundhåndsystem

(68 t)

Tolkning

for døvblindblevne

(30

t)

Tolkning for døvblevne

(21 t)

Dansk (18 t) Mundhånd-system (30 t)

Tolkeetik (12 t) og

teori (29 t)

Tolkning

til/fra tegnsprog

(112

t)og dialogtolkning

(38 t)

Tolkeetik

og teori

(38 t)

Tolkning for døvblindblevne

(24 t)

Tolkning til/fra tegnsprog

(30 t + 158)

Tolkning for

døvblevne

(57 t)

Sociale

love (9

t)

Praktik-vejledning (21 t)

Psykologi

(30 t)

Psykologi

(15 t) og

assertion

(15 t)

Psykologi

(19 t),

assertion

(17 t)

Ergonomi

(6 t)

Ergonomi

(12)

Ergonomi

(12 t)

Ergonomi

(4 t)

Praktik

1 uges

observationspraktik

Praktik

2 ugers

øvepraktik

Praktik

3 ugers

eksamenspraktik

C O P E N H A G E N | A A R H U S | S A I G O N


BILAG C Rekrutteringsforhold

Den primære grund til, at de studerende begynder at interessere sig for uddannelsen til tegnsprogstolk

er, at de synes tegnsprog er et spændende sprog (48 %). Derudover har 25 % interesse for uddannelsen

fordi de har døve personer i deres familie eller omgangskreds, mens 28 % har andre

grunde – disse grunde er meget blandede men ofte bunder de i, at de studerende ved en tilfældighed

stiftede bekendtskab med uddannelsen.

Tabel A Hvordan fik du tanken om at læse til tegnsprogstolk

Jeg havde døve personer i min familie eller omgangskreds

Jeg kendte en der læste på uddannelsen

Jeg kendte en der arbejdede som tegnsprogstolk

Jeg syntes tegnsprog var et spændende sprog

Jeg ville gerne være tolk

Jeg hørte om uddannelsen til et informationsarrangement (Åbent Hus

el.lign.)

Andet

Ved ikke / kan ikke huske

Total

Procentandel

25 %

(41)

9 %

(15)

7 %

(11)

48 %

(79)

12 %

(20)

11 %

(19)

28 %

(46)

1 %

(2)

140 %

(233)

Størstedelen af de studerende har fået information om tegnsprogsuddannelsen via informationsmateriale

eller på Internettet (69 %). Derudover har flere fået information via et informationsarrangement

(22 %) – her er tallet lidt højere i København (26 %) end i Århus (17 %).

C O P E N H A G E N | A A R H U S | S A I G O N


Tabel B Hvordan fik du information om tegnsprogstolkeuddannelsen * Hvor læser/læste du til

tegnsprogstolk

Gennem døve personer i min familie

eller omgangskreds

Gennem en jeg kendte der læste på

uddannelsen

Gennem en jeg kendte der arbejdede

som tegnsprogstolk

Gennem informationsmateriale som

'Hvad kan jeg blive' eller på Internettet

Gennem informationsmateriale jeg fik

fra uddannelsen

Gennem et informationsarrangement

(Åbent Hus el.lign.)

Gennem min studievejleder på min

tidligere uddannelse

Ved ikke / kan ikke huske

Total

I Århus

5 %

(4)

11 %

(8)

11 %

(8)

65 %

(49)

16 %

(12)

17 %

(13)

8 %

(6)

4 %

(3)

100 %

(75)

I København

2 %

(2)

7 %

(6)

8 %

(7)

71 %

(63)

17 %

(15)

26 %

(23)

5 %

(4)

1 %

(1)

100 %

(89)

Både i Århus

og København

0 %

(0)

0 %

(0)

0 %

(0)

100 %

(2)

0 %

(0)

50 %

(1)

0 %

(0)

0 %

(0)

100 %

(2)

Total

4 %

(6)

8 %

(14)

9 %

(15)

69 %

(114)

16 %

(27)

22 %

(37)

6 %

(10)

2 %

(4)

100 %

(166)

63 % vidste med sikkerhed før de søgte ind, at det var muligt at læse til tegnsprogstolk både i Århus

eller København, mens 28 % var ikke klar over at uddannelsen lå to steder. Her er der den forskel,

at de i København ikke i så høj grad som i Århus var klar over det.

Tabel C Vidste du før du søgte ind, at man kunne læse til tegnsprogstolk både i Århus og København

* Hvor læser/læste du til tegnsprogstolk

Ja, det tror jeg

Ja, helt sikkert

Nej

Total

I Århus

11 %

(8)

72 %

(54)

17 %

(13)

100 %

(75)

I København

8 %

(7)

56 %

(50)

36 %

(32)

100 %

(89)

Både i Århus

og København

0 %

(0)

0 %

(0)

100 %

(2)

100 %

(2)

Total

9 %

(15)

63 %

(104)

28 %

(47)

100 %

(166)

UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 57


Epinion København

Tuborg Parkvej 8, 1

DK – 2900 Hellerup

+45 70 23 14 23

tya@epinion.dk

Epinion Aarhus

Søndergade 1A

DK – 8000 Århus C

+45 87 30 95 00

tv@epinion.dk

Epinion Saigon

11 th Floor, Dinh Le Building

1 Dinh Le Street, District 1,

Ho Chi Minh City, Vietnam

+84 90 411 3289 saigon@epinion.dk

C O P E N H A G E N | A A R H U S | S A I G O N

More magazines by this user
Similar magazines