Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

Undervisningsministeriet
Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen
AARHUS 2010
VERSION 1.0 Tuesday, 15 June 2010
C O P E N H A G E N | A A R H U S | S A I G O N

CONTENTS
1. INDLEDNING ............................................................ 4
2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER ............................... 5
3. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSENS HISTORIK ............. 9
4. ANTAL TEGNSPROGSTOLKE OG TOLKEBEHOV ............. 11
4.1.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i tal .......................................................................... 11
4.1.2 Faldende antal studerende, faldende optag af studerende og faldende
rekrutteringsgrundlag ............................................................................................................ 13
4.2 Skrivetolke ......................................................................................... 15
4.3 Tolkebehovet ..................................................................................... 15
4.3.1 Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov ........................................................... 16
4.3.2 Nye generationers tolkebehov ................................................................................ 17
4.3.3 Generel stigning i efterspørgslen............................................................................. 20
4.3.4 Øget behov for skrivetolkning ................................................................................. 20
4.3.5 Geografisk dækning ................................................................................................. 21
4.3.6 Fremskrivning af tolkebehov og uddannelsesbehov ............................................... 22
5. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN ........................... 26
5.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i dag ..................................................... 26
5.2 Vurdering af uddannelsen .................................................................. 27
5.2.1 Manglende sammenhæng i uddannelsen ............................................................... 28
5.2.2 Uddannelsestolkning ............................................................................................... 28
5.2.3 Praktik og interaktion med døve ............................................................................. 28
5.2.4 Livetolkning og kendskab til variationer i dansk tegnsprog .................................... 30
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 2

5.2.5 Skrivetolkning og fjern/videotolkning ..................................................................... 31
5.2.6 Tolkning til personer med behov udover tegnsprogstolkning ................................ 32
5.2.7 Kvaliteten af undervisning og undervisningsmaterialer .......................................... 32
5.2.1 Studiemiljø ............................................................................................................... 33
5.2.2 Tidligere og nuværende studerendes samlede vurdering af uddannelsen............. 36
5.3 Frafaldsårsager ................................................................................... 41
5.3.1 Behov for studievejledning ...................................................................................... 46
5.4 Scenarier for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og organisering af
uddannelsen................................................................................................ 46
5.4.1 En professionsbacheloruddannelse under professionshøjskolen ........................... 46
5.4.2 Vidensmiljø, udviklingsarbejde og fagligt fællesskab .............................................. 48
5.4.3 En fleksibel grunduddannelse .................................................................................. 49
BILAG A Datagrundlag og metode ................................ 51
BILAG B Uddannelsens opbygning ................................ 55
BILAG C Rekrutteringsforhold ...................................... 56
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 3

1. INDLEDNING
Hermed foreligger rapportering af undersøgelse af Tegnsprogstolkeuddannelsen. Rapporten er
udarbejdet på foranledning af Undervisningsministeriet.
I januar varslede Professionshøjskolen UCC København en lukning af Tegnsprogstolkeuddannelsens
afdeling i Århus. Begrundelsen var, at uddannelsen samlet set giver underskud. Således kunne man
ud af et samlet budget på ca. 13,5 millioner se frem til et underskud på ca. 3,5 millioner i 2010. En
problemstilling som man, på de gældende vilkår, ikke vurderede kunne ændres.
Ved at samle uddannelsen i København vurderedes det af UCC København, at det bliver muligt at
opnå bedre holdstørrelser, ligesom der kan spares ressourcer til administration, ledelse og bygninger.
Målet var således, at lukningen i Århus skulle bidrage til at forbedre det samlede centers økonomi
og uddannelsens kvalitet.
Med pålæg fra Undervisningsministeren er lukningen nu midlertidigt udskudt til 2011. Undervisningsministeriet
har samtidigt bebudet, at man i denne periode søger en langsigtet løsning for
tegnsprogstolkeuddannelsen i Danmark.
Det er denne undersøgelses formål at bidrage til denne langsigtede løsning.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 4

2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Tegnsprogstolkeuddannelsen har i alt uddannet ca. 400 tegnsprogstolke siden 1988. Antallet af
tegnsprogstolke før da er ukendt, men minimalt. Antal aktive tegnsprogstolke i dag er ca. 250. Der
er altså tale om en relativt betydelig afgang fra faget. Afgangen fra faget har i de senere år ligget på
gennemsnitligt 10 tegnsprogstolke om året.
På baggrund af Udredning af Tolkeområdet 1 og interview blandt områdets parter vurderes det, at
der aktuelt og frem til omkring 2018 er et behov for ca. 300 tegnsprogstolke for at dække de behov
som bevilges dækket efter gældende regler. Fra og med 2018 til 2028 falder dette behov - som konsekvens
af prognoser som følge af CI teknikken - gradvist til ca. 200 tegnsprogstolke, og fra 2028 til
2038 falder behovet gradvist til ca. 150. I det vi antager, at afgangen af uddannede tolke også i de
kommende år vil være omkring 10 om året får disse forhold følgende konsekvenser for uddannelsesbehovet.
Ifølge foretagne beregninger er der fra 2010 til 2018 behov for at der uddannes ca. 120 tegnsprogstolke
– ca. 15 om året - hvis behovet skal dækkes. Behovet er relativt akut hvorfor flertallet af disse
bør uddannes hurtigst muligt. Efter 2018 ændres uddannelsesbehovet imidlertid relativt dramatisk.
Fra 2018 til 2028 skal der således ifølge prognoserne kun uddannes 1 tegnsprogstolk om året. Fra
2028 til 2038 stiger uddannelsesbehovet for tegnsprogstolke til ca. 5 om året.
Der er også gennemført vurderinger af fremtidens skrivetolkebehov, som forventes at udvikle sig
anderledes. Her er således et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en så realistisk
kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet gennemsnitlig
afgang pr. år på ca. tre skal antallet af tolke vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være relativt
konstant eller stigende de kommende mange år. Det anbefales, at skrivetolkning inkluderes i uddannelsen.
Dette scenarie tager udgangspunkt i den situation, hvor CI-opererede generationer fra og med ca.
år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Indtil videre står det kun klart, at de ikke vokser
op med tegnsprog som modersmål, og at tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig
relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer
– skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation i forskellige former - kan komme på tale i et
ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end nu.
1 Udredning af Tolkeområdet; Gennemført af Capacent Epinion for DDL, Velfærdsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen
2009
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 5

Samlet behovsvurdering
En samlet vurdering hvor skrivetolkning, nye særlige tolkebehov til CI opererede og en generel efterspørgselsstigning
er medtaget, medfører følgende samlede uddannelsesbehov: Fra i dag og frem
til 2018 er det samlede uddannelsesbehov på ca. 20 tolke om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler
dette årlige uddannelsesbehov til ca. 10 tolke om året og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra
2028 til 2038. Profilerne på disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning
og forskellige variationer af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt
vigtigt lingvistisk udgangspunkt.
På den baggrund vurderes det da også som absolut væsentligt, at de i den nærmeste fremtid relativt
akutte behov for nyuddannede tegnsprogstolke forfølges frem til 2018, mens Center for Tegnsprog
mfl. samtidig nøjere studerer udviklingen mht. de nye generationers behov.
Uddannelsens imødekommelse af behov
Tegnsprogstolkeuddannelsen har i det seneste tiår i gennemsnit uddannet lidt under 30 tegnsprogstolke
årligt, dog med et fald til omkring 20 i de seneste to år. Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent
- antal uddannede tegnsprogstolke på baggrund af antal påbegyndte på basisåret -
ligger på 43,5 og er meget ens for Århus og København. Selvom dette tal ideelt set kunne være
højere, så er det ikke retvisende. Således falder mindre en 20 procent fra uden enten at have gennemført
basisåret i tegnsprog eller Tegnsprogstolkeuddannelsen. En gennemførelses procent på
over 80 vil således være mere korrekt, når det erindres, at basisåret tilbydes som en selvstændig
etårig uddannelse.
En produktion på ca. 20 uddannede tegnsprogstolke årligt kan imødekomme det gennemsnitlige
behov i løbet af de kommende år, om end de, som sagt, gerne måtte uddannes hurtigere. Vurderet
på baggrund af det samlede antal af studerende, den aktuelle andel som tager tolkeuddannelsen,
de senere års optag og et kritisk dalende optagelsesgrundlag (ansøgere) bliver det på de nu gældende
vilkår svært at fastholde en årlig produktion på 20 færdiguddannede tolke. Med mindre en
række virkningsfulde initiativer for at ændre på disse forhold iværksættes, indebærer det således i
denne kontekst en betydelig risiko for rekrutteringsgrundlaget at lukke afdelingen i Århus.
Mht. aktørernes udtalte behov for at forbedre tolkedækningen i yderområderne i de kommende år
– især i Jylland - indebærer det således også i denne sammenhæng en risiko at lukke afdelingen i
Århus. Disse risici skal vejes op imod de forhold, at der angiveligt er økonomisk fordelagtige potentialer
i kun at skulle drive én afdeling, og at såvel studiemiljøet, undervisningen og vidensmiljøet
antageligt kan drage fordele af den synergieffekt, der forventes at være forbundet med at bringe to
kritisk små afdelinger sammen. Disse forhold stiller sammenholdt med prognoserne for tolkebehovet
uddannelsen i et dilemma.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 6

Et løsningsforslag er imidlertid at man f.eks. frem til 2018 fastholder et uddannelsestilbud i Århus
og sideløbende hermed planlægger et hensigtsmæssigt scenarie for en sammenlægning af de to
afdelinger. På den måde kan det relativt høje akutte uddannelsesbehov i de kommende år søges
imødekommet, samtidigt med at uddannelsen kan følge og indrette sig i forhold fremtidens anderledes
og antageligt lavere behov. I den sammenhæng vil det selvsagt være hensigtsmæssigt at medtænke
behovet for uddannelse af skrivetolke mv.
Generelt er der fra alle sider tilfredshed med tegnsprogstolkeuddannelsen. Både myndigheder,
tolkeleverandører, brugergrupper og repræsentanter fra uddannelsen vurderer overordnet kvaliteten
af de uddannede tolke som god. Informanterne fastholder da også, at uddannelsen skal vedblive
at uddanne i tegnsprog og tolkning til tre overordnede målgrupper: døve, døvblevne og døvblinde.
Uddannelsen skal fortsat uddanne alle studerende til alle dele af tolkerollen, og eventuel specialisering
skal altså først ske efter endt uddannelse. Men der er en række justeringer, som kan forbedre
uddannelsen:
o
o
o
o
o
o
o
Bedre sammenhæng mellem undervisning i tegnsprog og undervisning i tolkning. Tolkerollen
skal introduceres allerede på første studieår. Dette antages også at ville styrke andelen
af studerende, der fortsætter på overbygningen efter basisåret.
Bedre sammenhæng mellem tegnsprogstolkefag og øvrige fag (særligt psykologi), så alle fag
er relateret til den virkelighed de studerende kommer ud i, når de har gennemført uddannelsen.
Der kan skæres ned på mængden af psykologiundervisning.
Stigende behov for forberedelse til uddannelsestolkning, dvs. tolkning på højt fagligt niveau,
tolkning af fagtermer og introduktion til tolkning fra talt engelsk til dansk tegnsprog.
Mere praktik og observationspraktik allerede på første. år. Hvis mængden af praktik øges
falder antallet af konfrontationstimer, hvilket antages at medføre en besparelse på udgifterne
til undervisning. En forøgelse af mængden af praktik medfører et behov for samarbejde
mellem brugergruppe, tolkeleverandører, de ansvarlige myndigheder og tegnsprogstolkeuddannelsen
om etablering af tilstrækkeligt med praktikpladser og en rimelig variation
i typen af praktik.
Mere livetolkning og bedre kendskab til variationer i dansk tegnsprog. Det kan desuden
trænes yderligere gennem interaktion med døve. I så fald må man på uddannelsen have en
fælles holdning til de studerendes omgang med døve i fritiden.
Der skal undervises i skrivetolkning, hvilket særligt kan anvendes til brugergrupper uden
tegnsprog eller med mangelfuldt tegnsprog, f.eks. døvblevne, døvblindblevne og CIbrugere,
men også til f.eks. universitetsstuderende døve eller andre døve som foretrækker
den skriftlige formidling eller en kombination af skrive- og tegnsprogstolkning.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 7

o
o
o
o
Man kan med fordel undervise i fjern/videotolkning, da det er en tolkemetode, der vinder
stadigt mere frem.
Bedre studievejledning af en vejleder, der har kendskab til arbejdet som tegnsprogstolk.
Vejledningen skal være opsøgende og aktiv både i Århus og i København.
Da målgruppen i stigende grad vil have andre vanskeligheder end hørehandicappet, er det
nødvendigt, at tolkene forberedes herpå. Der er enighed om, at en tegnsprogstolk ikke skal
være hjælper eller personlig assistent, men fastholde rollen som tolk. Når det er sagt, så er
der muligvis behov for et bredere etikbegreb og for, at tolkene bliver i stand til at reflektere
over og tilpasse tolkningen til den konkrete bruger og situation.
En fornyelse af undervisningsmaterialerne, som de studerende og færdiguddannede tolke
finder meget forældede. De studerende angiver i surveyen, at kvaliteten af undervisningsmaterialerne
er meget vigtig samtidig med, at de vurderer dem som meget dårlige på nuværende
tidspunkt.
Tegnsprogstolkeuddannelsen er karakteriseret af dårligt studiemiljø – det er særligt udtalt i Århus.
Det mangelfulde studiemiljø skyldes dels uddannelsens lokalitet og dels uddannelsens størrelse. De
studerende savner kontakt til andre studerende og sociale og faglige arrangementer med andre
studerende. Det kunne derfor være en fordel at placere uddannelserne i relation til andre grunduddannelser
og fra uddannelsens side at gøre en indsats for et socialt studiemiljø på tværs af hold og
afdelinger internt på tegnsprogstolkeuddannelsen og eksternt med andre uddannelser. Hvis afdelingen
i Århus fortsætter anbefales det at flytte i nye lokaler, som dels er i bedre stand og dels er
placeret i relation til andre uddannelser.
Det vurderes at påvirke rekrutteringsgrundlaget, gennemførelsesprocenten og kvaliteten af uddannelsen
positivt, hvis uddannelsen gøres til en professionsbacheloruddannelse. Det ville desuden
åbne op for nogle andre specialiseringsmuligheder i kraft af efter- og videreuddannelse. Det vurdes,
at uddannelsens praktiske forankring harmonerer godt med en organisatorisk placering under en
professionshøjskole. Det vil være en fordel, hvis uddannelsen gøres mere fleksibel f.eks. ved at opbygge
den i moduler. En opbygning i moduler ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og
tage et eller flere moduler på tegnsprogstolkeuddannelsen uden at tage hele uddannelsen. På den
måde kan f.eks. lærere eller pædagoger nøjes med at tage moduler i tegnsprog og færdiguddannede
tolke kan få opfrisket dele af deres uddannelse ved at tage de pågældende moduler. På den måde
kan opbygningen i moduler muligvis indebære en økonomisk indtægt.
Tegnsprogstolkeuddannelsen, Center for Tegnsprog, er det eneste vidensmiljø på området i Danmark.
I modsætning til de andre nordiske lande skal tegnsprogstolkeuddannelsen selv sørge for
udvikling og forskning på området, hvilket de sidste år er sket på baggrund af satspuljemidler. Økonomisk
er dette vidensmiljø allerede skrøbeligt, og det forekommer at være af afgørende betydning,
hvis man ønsker et sådant miljø i Danmark, at det ikke svækkes yderligere.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 8

3. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSENS HISTO-
RIK
Tegnsprogstolkeuddannelsen er aktuelt en tre og et halvt-årig mellemlang videregående uddannelse,
der består af to dele: tegnsprogsuddannelsen, der tager et år og er uddannelsens basisdel, og
selve tolkeuddannelsen, der tager to et halvt år og er uddannelsens overbygning. I uddannelsen
indgår endvidere flere praktikker.
De færdiguddannede tegnsprogstolke arbejder som tolke mellem døve/døvblevne/døvblindblevne
og hørende bl.a. i forbindelse med døves arbejde, uddannelse og sociale aktiviteter.
I det følgende præsenteres Tegnsprogstolkeuddannelsens historik i kort overbliksform.
1986-1991 Tegnsprogstolkeuddannelsen oprettes som en to-årig forsøgsuddannelse. Det første
år (undervisning i tegnsprog, Mund-Hånd-System, sprogbeskrivelse og døvekultur)
af uddannelsen finder sted på Døves Center for Total Kommunikation, mens
det andet år (den egentlige tolkeuddannelse – hovedvægt på tolkning, tegnsprog,
tolkerollen mv.) finder sted på Handelshøjskolen i København.
Der er årligt optaget 22 studerende (30 % via kvote 1 og 70 % via kvote 2).
1991-1996 Forsøgsordningen for Tegnsprogstolkeuddannelsen er udløbet og forlænges derfor
fra år til år.
1994 Evaluering af forsøgsuddannelsen til tegnsprogstolk ved Handelshøjskolen i København.
1996 Uddannelsen er i evalueringen fra 1994 blevet vurderet som for kort. Derfor udvides
den fra to til tre og et halvt år og flyttes fra Handelshøjskolen til KC, der godkendes
som videregående uddannelsesinstitution. KC åbner sin nye undervisningsafdeling
i Århus, og tolkeuddannelsen etableres også her.
1997 KC bliver samlet ét sted og navnet ændres til Center for
Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation.
1999 Udvidelse af studiet fra kun at optage 25 studerende på overbygningen på hver
årgang (hvorfor de 40-50 studerende på de to basisår kæmpede om de 25 pladser
på overbygningen) til at optage 50 studerende hvert år på overbygningen. Tidligere
startede overbygningen med de 25 elever skiftevis i Århus og København, men fra
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 9

1999 startede et nyt overbygningshold i hver afdeling hvert år. Derudover udvides
optaget på basisåret fra 50 studerende i alt i de to afdelinger til 65 studerende i alt.
15 studerende (65 minus 50) bliver oplyst fra starten, at de ikke er garanteret en
plads på overbygningen.
2002 Der gives tilladelse fra Undervisningsministeriet til at ændre på fordelingen (til 57/8
mod før 50/15) af pladser på basisåret, så flere kan optages på hele uddannelsen og
færre på basisårs-pladserne.
2002 Man starter et samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner, herunder
lingvistik-studiet ved KU og AU og audiologopædi ved KU. Studerende fra disse
studier kan få merit for semestre på basisåret på tegnsprogstolkeuddannelsen.
(Samarbejdet er nu ophørt.)
2003 Intern evaluering. Det medfører nogle ændringer, blandt andet styrkelse af
tegnsprogsundervisningen, indførelse af en intern, vejledende tegnsprogsevaluering
efter 3. semester, ændring af grammatik- og kulturundervisningen mv.
2004 Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet. (Man
benyttede et spørgeskema udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø.) Svarene
(på 13-skala): samlet tilfredshed 9,0, psykisk undervisningsmiljø 8,8, fysisk undervisningsmiljø
7,8, æstetisk undervisningsmiljø 7,4.
2004 Praktikken flyttes så den sidste periode, eksamenspraktikken, nu ligger på uddannelsens
sidste semester (7. semester).
2008 Center for Tegnsprog/Tegnsprogstolkeuddannelsen indgår fra 1. januar 2008 i Professionshøjskolen
UCC København.
2010 Professionshøjskolen UCC København varsler lukning af afdelingen i Århus. Undervisningsministeren
pålægger UCC at afdelingen i Århus skal fastholdes indtil videre.
Som det fremgår, har Tegnsprogstolkeuddannelsen siden oprettelsen som forsøgsuddannelse i
1986 levet et ”omflakkende” liv mht. dens tilknytning til andre uddannelsesinstitutioner. Undervejs
er de væsentligste ændringer, at den fra en to-årig uddannelse er blevet tre og et halvt-årig, og at
uddannelsen via Undervisningsministerens involvering blev oprettet i Århus i 1996. En tungtvejende
årsag til, at man oprettede uddannelsen i Århus også, var, at tolkebehovet i Jylland ikke kunne
dækkes.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 10

4. ANTAL TEGNSPROGSTOLKE OG TOLKEBEHOV
I det følgende ses nærmere på antal uddannede tolke og tolkebehovet, som det har udviklet sig, og
som det ifølge beregninger og prognoser antages at udvikle sig. Kilderne er dels oplysninger fra
uddannelsen selv, UNI-C Statistikker, Udredning af Tolkeområdet, spørgeskemaundersøgelse blandt
studerende og færdiguddannede, samt interview med områdets parter. Se metode og datagrundlag
sidst i rapporten.
4.1.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i tal
Ifølge tal fra Tegnsprogstolkeuddannelsen og Foreningen af Tegnsprogstolke er der i alt uddannet
400 tegnsprogstolke siden 1988. Antallet før da er ukendt, men minimalt. Altså i gennemsnit ca. 20
om året siden uddannelsens begyndelse. Den tilgængelige statistik bliver mere præcis fra omkring
år 2002. Heraf fremgår det, at det gennemsnitlige antal uddannede har ligget lige under 30 om året
i løbet af det seneste årti. Dog med en faldende tendens de seneste to år.
Tabel 1 Fuldførte
Fuldførte 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Århus 14 7 15 15 12 19 8 11 8
København 16 19 12 13 17 13 22 10 14
I alt 30 26 27 28 29 32 30 21 22
Som det fremgår af nedenstående tabel, har man ikke været i stand til at etablere fuldt optag på 65
studerende siden 2003. Årsagerne er ifølge uddannelsen selv, at nogle optagne falder fra inden
påbegyndelse, og at man ikke er i stand til at fastholde motiverede på en venteliste. For nærmere
beskrivelse af de studerendes begrundelser for at søge optagelse henvises til bilag C.
Tabel 2 Optag
Optag 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Århus 30 27 25 22 23 23 16
København 36 37 33 32 30 35 32
I alt 66 64 58 54 53 58 48
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 11

Som det fremgår af Tabel 3, hvor gennemførelsesprocenten er regnet ud på baggrund af uddannelsens
egne oplysninger, er gennemførelsesprocenten meget ens på de to afdelinger og ligger samlet
set på 43,5 %. De svarer da også pænt til officielle tal fra UNI-C, som fremgår af Tabel 4. Imidlertid
er gennemførelsesprocenten en del lavere end på sammenlignelige uddannelser. UNI-C medtager
imidlertid ikke de studerende, som gennemfører basisåret i statistikken. Basisåret er, som det vil
fremgå senere, også en et-årig uddannelse i tegnsprog, som kan afsluttes med bevis. Det er således
misvisende, når disse ikke medtages i billedet af gennemførelsen.
Tabel 3 Gennemførte
Gennemførelse seneste 4 år i % (årgang 2003 – 2006)
Århus 44,2 %
København 42,8 %
Samlet 43,5 %
Tabel 4 Tal fra UNI-C
Fuldførelsesprocent 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Tegnsprogstolkeuddannelse 47% 52% 48% 35% 27% 39% 40% 47%
Alle øvrige mellemlange 80% 83% 87% 83% 82% 80% 81% 77%
Professionsbachelorudd. 76% 75% 74% 74% 73% 71% 72% 73%
Universitetsbachelorudd. 69% 69% 69% 71% 72% 72% 73% 74%
Som det fremgår af tabel 5 og 6, er en gennemsnitlig procent for studerende som afbryder uden
enten at afslutte den tre og et halvt-årige eller den et-årige uddannelse udregnet. Her fremgår det
at henholdsvis 17,4 i Århus og 18,4 i København er faldet fra i løbet af de seneste 5 år. En mere retvisende
gennemførelsesprocent er altså over 80 %, selvom det kunne være ønskelig, at flere studerende
fortsatte fra den et-årige tegnsprogsuddannelse til Tegnsprogstolkeuddannelsen.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 12

Tabel 5 Gennemstrømning, Århus
Århus 2005 2006 2007 2008 2009
Antal studerende 74 74 57 58 45
Tilgang pr. 1/10 24 22 24 23 16
Fuldførte Tegnsprogstolk 14 10 19 8 11
Fuldførte 1. år 5 4 4 13 4
Afbrudte 15 5 15 10 10
Afbrudte gns. : 17,8 %
Tabel 6 Gennemstrømning, København
København 2005 2006 2007 2008 2009
Antal studerende 40 56 84 107 87
Tilgang pr. 1/10 15 32 29 36 32
Fuldførte 13 16 13 22 10
Fuldførte 1. år 7 4 1 3 3
Afbrudte 14 13 20 12 10
Afbrudte gns.: 18,4 %
4.1.2 Faldende antal studerende, faldende optag af studerende og faldende
rekrutteringsgrundlag
Som det fremgår af ovenstående, har de to afdelinger gennemsnitligt set været meget ens præsterende
i løbet af de seneste 10 år mht. gennemførelsesprocenter mv. Hvad man imidlertid også bør
bemærke er, at begge afdelinger i de seneste år har oplevet en tendens til dalende optag (de 65
pladser fyldes ikke op) og et deraf dalende antal studerende. Med en uændret uddannelsesandel af
tolke på 43,5 % af optaget, vil Tegnsprogstolkeuddannelsen på de nu gældende vilkår kun med held
kunne fastholde færdiguddannelse af 20 tolke om året i de kommende år. Set i relation til tolkebehovet,
som skal behandles i næste afsnit, udgør det et problem.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 13

Tabel 7 Antal ansøgere
Antal ansøgere 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Første prioritet 115 106 96 81 81 74 70 75
I alt 158 158 125 129 115 136 102 108
Et andet problem er, at rekrutteringsgrundlaget også har været støt faldende i løbet af de senere
år. Som det fremgår af tabel 7, er det faldet med ca. 50 % siden 2002 og nærmer sig en kritisk størrelse,
hvis det nuværende optag skal fastholdes eller ideelt set hæves. Ifølge interview med uddannelsen
er der således kun få kvalificerede, der ikke er blevet optaget de senere år.
Omfanget og karakteren af problemstillingen aktualiseres yderligere nu, hvor det overvejes at lukke
afdelingen i Århus. Spørgsmålet er, hvordan rekrutteringsgrundlaget og optaget så vil udvikle sig
For at belyse problemstillingen stillede vi spørgsmålet i spørgeskemaundersøgelsen til de studerende
og færdiguddannede fra Århus. Selvom man må tage visse forbehold for konteksten, hvorunder
spørgsmålet er stillet, er det dog bemærkelsesværdigt, at 77 % af de studerende i Århus angiveligt
ikke ville have søgt om optagelse på uddannelsen, hvis de kun kunne tage den i København. 9 %
ville med sikkerhed have valgt uddannelsen, hvis den kun lå i København. En kompenserende tendens
er det forhold, at nogle ansøgere visse år må afvises optag i København og henvises til Århus,
men påbegynder ikke. Ifølge opgørelser fra uddannelsen er denne tendens imidlertid ikke massiv og
stabil, hvorfor det i rekrutteringssammenhæng er risikabelt at kalkulere med denne mulige effekt af
at have flere pladser til rådighed i København.
Tabel 8 Ville du have søgt om optagelse på uddannelsen, hvis du kun kunne tage den i København*
Ja, det tror jeg
Ja, helt sikkert
Nej
Total
*Spørgsmålet er kun stillet til personer der har studeret/studerer i Århus.
Procentandel
13 %
(10)
9 %
(7)
77 %
(58)
100 %
(75)
Scenariet er kontrafaktisk, men det er klart, at en lukning af Århus afdelingen betyder, at man løber
en relativt høj risiko mht. rekrutteringsgrundlaget, med mindre andre initiativer iværksættes for at
stimulere forholdene.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 14

4.2 Skrivetolke
Der findes ingen uddannelse i skrivetolkning, hvorfor rekrutteringen heraf sker fra flere forskellige
fagområder og afhængigt af individuelle kvalifikationer. Skrivetolkeleverandørerne og udbyderne
gennemfører på forskellig måde kvalitetsvurderinger og vurderinger af skrivehastighed, men en
egentlig faglig profession er der ikke tale om.
4.3 Tolkebehovet
Af ”Udredning af tolkeområdet”, som Capacent Epinion udarbejdede i 2009, fremgår en række analyser
og prognoser for tolkebehovet nu og i de kommende år.
Der bruges ca. 150 millioner kroner om året på tolkning. Tegnsprogstolkning og afledte former heraf
tegner sig for ca. 85 % af disse og skrivetolkning for ca. 15 %. Udgifterne betales jf. sektoransvarsprincippet.
Jobcentrene / Arbejdsmarkedsstyrelsen, SU-Styrelsen, Den Nationale Tolkemyndighed
og Kommunerne og Regionerne betaler hovedparten af udgifterne. Andelsmæssigt i nævnte
rækkefølge.
Figur 1 Forbruget af tolkeformer (2008)
2%
15%
"Hvilken form for tolkning benytter
du oftest"
Tegnsprogstolkning
9%
Skrivetolkning
74%
Taktiltolkning
Andet (skriv)
Desuden blev det kortlagt, at der ud af de til dato ca. 400 uddannede tegnsprogstolke er ca. 250
aktive på markedet. Således falder omtrent 10 fra om året.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 15

Af andre undersøgelser og estimater fremgik det, at for at den lovgivningsberettigede og bevilgede
mængde tolkning til brugerne skal kunne dækkes, er der et aktuelt behov for 290 tegnsprogstolke.
Ifølge interview foretaget i forbindelse med denne undersøgelse hos SU-Styrelsen, Den Nationale
Tolkemyndighed og andre af områdets parter fremgik det, at tolkemanglen stadig er aktuel, og at
udredningens vurdering er konservativ. For at justere jf. parternes vurdering har vi – sådan som
markedet er organiseret pt. – sat det samlede aktuelle behov til ca. 300 tegnsprogstolke og således
et aktuelt merbehov på 50 tegnsprogstolke udover de ca. 250, som er aktive.
Ifølge tal fra leverandørerne er der pt. ca. 40 aktive skrivetolke og jf. udredningen et aktuelt behov
på 60. Også dette antal og uddannelse af nye skrivetolke synes at udgøre et problem i lyset af de
kommende års udvikling.
Brugergruppen er pt. på ca. 4300 fordelt som beskrevet i tabellen
Tabel 9 Brugergruppen
Delpopulation Estimeret antal Estimeret andel
Døve 1 3.500 81 %
Døvblevne 2 300 7 %
Hørehæmmede 3 400 9 %
Døvblinde 4 110 3 %
Total 4.310 100 %
Kilde: Udredning af Tolkeområdet
I det følgende skal vi se nærmere på de kommende års udvikling i behovet.
4.3.1 Betydningen af CI for døvfødtes tolkebehov
I Danmark er det flertal af døvfødte børn, som er egnede til CI, siden slutningen af 1990erne blevet
tilbudt CI. Heraf får ca. 95 % CI. Operationen er siden sket i en stadigt tidligere alder, og siden
2005/2006 har man typisk opereret børnene, når de er omkring 11 måneder gamle. Disse børns
udbytte af CI har potentiale til at få afgørende betydning for størrelsen på gruppen af tolkebrugere i
fremtiden og er derfor relevant at se nærmere på her. Vurderingerne i dette kapitel skal primært
opfattes som en angivelse af, hvordan de fremtidige muligheder ser ud på nuværende tidspunkt.
Der er stadig begrænset viden på nogle områder, f.eks. i hvilket omfang tidligt CI-opererede børn
får behov for at supplere det talte sprog med tegn i teenageårene og frem.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 16

Men erfaringerne indtil nu tyder ifølge flertallet af kilder absolut på, at kun få af de børn, som har
fået CI, lærer tegnsprog. Hvis de lærer tegnsprog, er det på forældrenes initiativ. Der synes desuden
at være tendens til, at de CI-opererede børn, som har lært tegnsprog, gradvist holder op med at
bruge tegnene, efterhånden som de bliver mere trygge ved det talte sprog. De foreløbige erfaringer
peger altså i retning af, at disse børns primære kommunikationsform vil være det talte sprog. Nogen
vil givetvis få noget ud af at supplere med andre kommunikationsformer, f.eks. tegnsprog, tegn
eller mundaflæsning. Men deres anvendelse af tegnsprog ser ud til at være stærkt begrænset for
størstedelens vedkommende.
4.3.1.1 Udviklingen blandt tegnsprogede skolebørn
En stærk indikator for den fremtidige brugergruppes størrelse er at se på, hvordan antallet af
tegnsprogede børn udvikler sig på døveskolerne. Af interview gennemført i forbindelse med tolkeudredningen
fremgik det således, at der er meget få fra omkring årgang 2000 og praktisk talt ingen
fra og med årgang 2003.
Af de årgange, som blev født sidst i 1990erne og fremad, bliver kun ganske få – og færre og færre -
tegnsprogede. De bliver dansksprogede. Desuden kendetegnes, ifølge oplysninger fra skolerne, en
del af de børn, som ikke kan få CI, ved at have yderligere problemer end deres høreproblem. Dette
fåtal af børn (ca. 5 eller færre pr. årgang) vil med andre ord ikke, hvis de lærer tegnsprog, blive tolkebrugere
– f.eks. i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet - på samme selvstændige måde,
som kendetegner flertallet af tolkebrugere i dag.
4.3.2 Nye generationers tolkebehov
Disse nye generationers behov for tolkning, skrivetolkning eller andre tegnstøttede kommunikationsformer
er i disse år endnu uklart, om end der er bred enighed om, at omfanget er afgørende
mindre i omfang og relativt anderledes i indhold. Men behovet kunne f.eks. opstå i forbindelse med
ungdoms- og videregående uddannelse, hvor udbyttet af CI måske ikke er godt nok til at håndtere
den øgede kompleksitet i kommunikationen og afstanden til den, der taler (læreren/forelæseren
etc.). Da deres modersmål imidlertid ikke er tegnsprog med dansk, vil skrivetolkning og tegnstøttet
kommunikation formodentligt blive efterspurgt af denne gruppe.
I det følgende afsnit vurderes udviklingen i størrelsen på brugergruppen i de kommende år som
konsekvens af CI. Specifikt fokuseres der på forventninger til situationen i årene 2018, 2028 og
2038. I forhold til ændringer af brugergruppens størrelse synes CI ikke at ændre behovet betydeligt
for tolkning for så vidt angår den del som får CI senere i livet. Deres efterspørgsel efter tolkning
forventes dog at blive sænket noget, og dette behandles i næste afsnit.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 17

I forhold til døvfødte børn, der CI-opereres i en tidlig alder, synes CI imidlertid foreløbigt at have
potentiale til at trække denne gruppe helt ud af gruppen af tolkebrugere. I det følgende har vi, med
forbehold for de usikkerheder, som knytter sig hertil, forsøgt groft at vurdere de fremtidige konsekvenser
for tolkebehovet ifølge et scenarie hvor CI får maksimal betydning og således medfører, at
nye generationer ikke bruger tolk overhovedet. Altså hvornår effekten af, at brugergruppen bliver
mindre, sætter ind på de forskellige områder. Fremskrivningen holder således øvrige behovsudviklinger
som følge af andre forhold konstante.
Der er således taget udgangspunkt i beregnede fordelinger anno 2008 og det her gældende behov.
Et behov som med få variationer også er gældende i 2010. Og som konsekvens heraf den resulterende
andel i de kommende år. I år 2018 træder årgang 2000 ind i voksengruppen, så frem til da
forventes kun ganske få og minimale ændringer i tolkebehovet for så vidt angår CI indflydelsen.
Eneste ændring er et dalende behov for tolkning på ungdomsuddannelserne. Det er vurderet til tre
ud af 15 årgange og dermed sat til ca. 4 %. 10 år senere i år 2028 er ca. 1/6 af voksenbrugergruppen
udskiftet med de nye årgange født efter år 2000. Det vurderes, at hovedparten af kontakten mellem
tolkebrugere og sundhedssektoren sker i de ældre aldersgrupper. Derfor antages det, at faldet
bliver lavere end 1/6 her. Faldet er sat til 1 %p i 2028 og altså 2 %p yderligere i 2038.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 18

Tabel 10 Tolkebehov nu og i fremtiden
Område
Andel af
samlet tolkning.
2008
2018 2028 2038
Sundhed 12 % 12 % 11 % 10 %
Arbejde 14 % 14 % 11 % 8 %
Efteruddannelse 13 % 13 % 10 % 7 %
Møder mv. i forbindelse med
egne børn
5 % 5 % 5 % 3 %
Uddannelse (SU berettiget) 24 % 20 % 2 % 0 %
Anden uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 %
Retsområdet 2 % 2 % 2 % 2 %
Møder med offentlige myndigheder
6 % 6 % 5 % 5 %
Økonomisk rådgivning 3 % 3 % 3 % 2 %
Private begivenheder 6 % 6 % 5% 4 %
Andre fritidsaktiviteter 5 % 5 % 4 % 3 %
Kirkelige begivenheder 2 % 2 % 2 % 2 %
Kultur 2 % 2 % 2 % 2 %
Andet tolkebehov 4 % 4 % 4 % 3 %
I alt 100 % 96 % p 67 % p 52 % p
Da tolkning på arbejdsmarkedet dækker en gruppe brugere i alderen op til 65-70 år, er brugergruppen
i 2028 her udskiftet med ca. 1/5. Derfor forventes et fald på ca. 1/5 af den samlede andel anno
2008. Denne andel er faldet med yderligere ca. 1/5 i 2038. De samme forhold gør sig gældende
mht. efteruddannelse. Møder i forbindelse med egne børn forventes at slå gradvist igennem jf. den
gennemsnitlige fødealder på ca. 28 år for kvinder til børnene går ud af skolen. Det vurderes til en
langsom udfasning. I år 2028 er situationen imidlertid en noget anden på SU-området. På dette
tidspunkt vil alle tolkebrugerne i den aldersgruppe, som er dominerende på uddannelsesinstitutionerne
nemlig være fra årgange efter år 2000. Dette forstærkes af, at kun en meget beskeden del af
tegnsprogsbrugerne i dag, ca. 2 %, tager en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Der
må dog forventes at være en lille gruppe tolkebrugere her i 2028, hvorfor andelen er sat på 2 %. I
2038 er andelen vurderet til 0 %.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 19

De øvrige områder forventes at blive påvirket med ca. 1/6 hvert tiende år efterhånden som de ældre
generationer udskiftes med yngre.
Det fremgår, at det samlede tolkebehov ikke vil falde før omkring år 2018, hvor et beskedent fald
på 4 % vil sætte ind. Frem til år 2028 vil behovet være faldet til ca. 33 % og være halveret i år 2038.
Dette vel at mærke på baggrund af det scenarie som forudser, at de CI opererede vil kunne klare sig
uden tolkning.
4.3.3 Generel stigning i efterspørgslen
Over de seneste år har bl.a. den øgede adgang til tolkning, som følge af flere lovændringer og oprettelsen
af Det Sociale Tolkeprojekt og senere Den Nationale Tolkemyndighed, betydet, at efterspørgslen
efter tolkning er steget på et flertal af områder. Den øgede adgang er dog nok ikke den
eneste årsag til denne stigning. Den stigende efterspørgsel skal også ses i lyset af den stigende efterspørgsel
efter velfærdsydelser generelt og i lyset af det generelt tiltagende behov for uddannelse
og kommunikation f.eks. på arbejdsmarkedet – en udvikling, der ikke forventes at vende i den
nærmeste fremtid. Så baseret på de seneste års udvikling forventes det, at der i brugergruppen
også i de kommende år vil være en stigende tendens i efterspørgslen efter tolkning. En lettere stigende
efterspørgsel må også forventes at indfinde sig som konsekvens af at gruppen af døvblindblevne
i højere grad end tidligere nu efterspørger tegnsprogstolkning mv. Denne stigning skyldes
især de nye muligheder inden for socialtolkning via Den Nationale Tolkemyndighed.
Denne generelle tendens til stigning i efterspørgsel forventes især at ske inden for socialtolkning,
Den Nationale Tolkemyndighed, men det er vanskeligt at sætte tal på. Set i lyset af de seneste års
udvikling og set i forhold til det samlede tolkeforbrug, forventes den imidlertid ikke at være af større
betydning.
4.3.4 Øget behov for skrivetolkning
Som det fremgår af ovenstående, er der usikkerhed omkring omfanget af betydningen af CI. Imidlertid
er der ikke længere megen tvivl om, at de nye generationer af døvfødte ikke vokser op med
tegnsprog som modersmål. I det omfang, de får brug for tolkning i forbindelse med uddannelse og
arbejdsmarked, er der derfor ifølge flertallet af kilder grund til at antage, at efterspørgslen efter
skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation vil stige i relation til denne brugergruppe.
Mht. en anden brugergruppe – de døvblindblevne – kan man også iagttage en udvikling i retning af
et øget behov for skrivetolkning. Døvblindblevne er en samlet betegnelse for en voksende brugergruppe,
som er ramt på begge sanser, men på forskellig måde har syns- og hørerester tilbage, som
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 20

de har behov for støtte til. Ifølge Foreningen af Døvblindblevne, Tolkeleverandørerne og Den Nationale
Tolkemyndighed tiltager skrivetolkebehovet for denne gruppe. Både som konsekvens af et
mere komplekst informationssamfund og som konsekvens af, at brugergruppen generelt er blevet
mere opsøgende mht. de rettigheder den har til tolkning.
4.3.5 Geografisk dækning
Det har i mange år været en udfordring at styre og sikre dækning af tolkebehovet i et geografisk
perspektiv. Udfordringen gælder særligt dækning af tolkebehovet i ”udkantsområderne” og her
især udkantsområder i Jylland. Udfordringen er stadig aktuel såvel blandt leverandørerne, som løbende
har logistiske udfordringer, og blandt myndigheder, som løbende oplever klager over manglende
tolkning. Problemerne søges løst ved at installere forskellige incitamentsstyrende principper,
prisreguleringer og pålæg, men udfordringerne er ifølge områdets parter svære at overkomme,
fordi man trods de incitamentsstyrende initiativer ofte oplever, at der ikke er tolke til rådighed. Det
er klart, at ansvaret for, at tolkning kan finde sted i hele landet, ikke er uddannelsens, men i en samlet
betragtning er det dog en problemstilling, som bør medtænkes, og det var da også en hovedårsag
til, at man i 1996 oprettede afdelingen i Århus.
Af interview med de leveringsansvarlige myndigheder på området fremgår det tydeligt, at tolkedækningen
i geografisk perspektiv, og eventuelle konsekvenser af en eventuel lukning af Århus afdelingen
i denne sammenhæng, ligger dem på sinde. For at kunne belyse problemstillingen i dette
perspektiv har vi spurgt de studerende og de færdiguddannede om deres flyttetilbøjelighed. Ser
man på forskellen mellem Århus og København ses det, at nuværende og tidligere studerende i
København ikke er lige så villige til at flytte til en anden del af landet for at få job, som de nuværende
og tidligere studerende i Århus er.
Tabel 11 Er du / ville du være villig til at flytte til en anden del af landet for at få job som tegnsprogstolk
Ja, det tror jeg
Ja, helt sikkert
Nej
Ved ikke
Total
I Århus
29 %
(22)
15 %
(11)
47 %
(35)
9 %
(7)
100 %
(75)
I København
28 %
(25)
8 %
(7)
58 %
(52)
6 %
(5)
100 %
(89)
Både i Århus
og København
100 %
(2)
0 %
(0)
0 %
(0)
0 %
(0)
100 %
(2)
Total
30 %
(49)
11 %
(18)
52 %
(87)
7 %
(12)
100 %
(166)
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 21

Også her skal man være varsom med at drage vidtrækkende konklusioner, men tendensen er ganske
klar: Det indebærer en betydelig risiko for tolkedækningen i Jylland at lukke Århus afdelingen.
Især hvis der samtidigt er underskud af tolke i en samlet behovsbetragtning. Endnu stærkere økonomisk
incitamentsstyring end de nu gældende kan antageligt være en løsning, men områdets parter
er naturligvis bekymrede for de øgede udgifter dette indebærer.
4.3.6 Fremskrivning af tolkebehov og uddannelsesbehov
Konsekvenserne af de forudgående afsnit er udregnet og skitseret i tabellen nedenfor. Vi har i første
del af beregningerne mht. tegnsprogstolke taget udgangspunkt i fremskrivninger, som er baseret
på scenariet, hvor CI brugere ikke får behov for tolkning. Mht. skrivetolkning har vi på samme
måde taget udgangspunkt i det kendte forbrug og nøgleaktørers vurderinger af, hvordan denne
brugergruppes behov udvikler sig i de kommende år.
I nedenstående tabeller har vi gennemført nogle beregninger som konsekvens af ovenstående
prognoser og tendenser. Dels beregninger jf. konsekvenser af CI, dels beregninger som følge af vurderet
behov for skrivetolkning og dels samlede behovsvurderinger som følge af en forventet generel
stigning i efterspørgslen. Ifølge behovsprognosen som følge af CI er der et behov for i alt 288
tegnsprogstolke i 2018. Med det vurderede aktuelt akutte behov for tegnsprogstolke på ca. 300, ca.
250 aktive tegnsprogstolke og en afgang på ca. 10 om året er der således et uddannelsesbehov for
tegnsprogstolke fra i dag og frem til 2018 på 118 eller ca. 15 om året. Da der aktuelt er et akut behov
vil det være optimalt at flest muligt af de 118 uddannes hurtigst muligt over de kommende 5
år.
Fra 2018 til 2028 er scenariet imidlertid dramatisk ændret. Ifølge behovsfremskrivningen i tabellen
er behovet i 2028 faldet til ca. 67 % af det aktuelle behov på 300 tolke; altså 201. Antages afgangen
fra faget i løbet af de kommende år at være nogenlunde som nu, vil denne afgang altså være i alt
100 og indebære, at der i alt skal produceres 13 tolke i denne periode. I næste ti års periode 2028 –
2038 viser fremskrivningen et lidt mindre dramatisk fald til 156, hvorfor uddannelsesbehovet stiger
lidt igen til ca. 55 eller ca. fem om året.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 22

Tabel. Prognose – Tegnsprogstolke
Prognose som følge af CI, Tegnsprogstolkning
(%)
Prognose som følge af CI, Tegnsprogstolkning
(antal)
Antal i
dag
I dag 2018 2028 2038
100 % 96 % p 67 % p 52 % p
250 300 288 201 156
Afgang fra faget (ca. 10 om året) -80 -100 -100
Uddannede aktive i faget 220 188 101
Uddannelsesbehov tegnsprogstolke +50 +68 +13 +55
Vurderet behov for skrivetolkning for kendt
antalsmæssigt stabil brugergruppe
40 60 60 60 60
Afgang fra faget (ca. 3 om året) -24 -30 -30
Uddannelsesbehov skrivetolke +20 +24 +30 +30
Tolkebehov som konsekvens af generel
stigning i efterspørgsel
Særligt tolkebehov til gruppen af CI opererede
som vokser op med dansk som modersmål
(+10) (+10) (+10)
0 0 (+30) (+30)
Samme beregninger er kort gennemført på baggrund af vurderinger af skrivetolkebehovet. Her er
således, jf Udredning af tolkeområdet et aktuelt akutbehov på ca. 40, der skal dækkes ind over en
så realistisk kort periode som muligt, hvorefter behovet blot skal vedligeholdes. Med en vurderet
gennemsnitlig afgang pr. år på ca. tre skal antallet vedligeholdes, fordi behovet vurderes at være
relativt konstant over de kommende år. Det anbefales således, at skrivetolkning gøres til en del af
uddannelsen, og det beskrevne behov for uddannelse af skrivetolke lægges sammen med uddannelsesbehovet
for tegnsprogstolke.
Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at dette samlede scenarie tager udgangspunkt i den situation,
hvor CI generationerne fra og med ca. år 2000 ikke får et tolkebehov af betydeligt omfang. Som
beskrevet tidligere står det kun klart, at de ikke vokser op med tegnsprog som modersmål og at
tolkebehovet og karakteren af denne vil ændre sig relativt dramatisk som konsekvens heraf. Så godt
som alle kilder vurderer, at andre støttende tolkeformer – skrivetolkning og tegnstøttet kommunikation
i forskellige former - kan komme på tale i et ukendt, men dog væsentligt mindre omfang end
nu. På baggrund af interview og de hidtil kendte konsekvenser af CI scenariet har vi forsøgsvist
vurderet behovet og tilføjet denne vurdering til de samlede beregninger. Desuden har vi tilføjet en
behovsvurdering som følge af den generelle tendens til stigning i efterspørgslen jf. tidligere afsnit.
Disse tilføjede vurderinger er naturligvis behæftede med mere usikkerhed.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 23

På den baggrund vurderes det da også som absolut væsentligt, at de i den nærmeste fremtid relativt
akutte behov for nyuddannede tegnsprogstolke forfølges, mens man samtidigt nøjere studerer
udviklingen mht. de nye generationers behov. Hertil kommer også at udviklingen i behovet for tolkning
til den aldrende gruppe af tegnsprogsbrugere samt gruppen af døvblindblevne ikke kan afdækkes
præcist og desuden også afhænger af, hvordan bevillingspraksis udvikler sig.
En samlet prognose hvor alle behovsfremskrivninger er medtaget (Tegnsprogstolke, skrivetoke incl
vurderede kommende nye behov) fremgår af Tabel 13B. Her fremgår det således at det samlede
uddannelsesbehov frem til 2018 er på ca. 20 om året. Fra omkring 2018 til 2028 daler dette årlige
uddannelsesbehov til ca. 10 og stiger så lidt igen til ca. 15 om året fra 2028 til 2038. Profilerne på
disse tolke ændres over de kommende år mere i retning af skrivetolkning og forskellige variationer
af tegnstøttet kommunikation, hvor tegnsproget vil udgøre et fundamentalt vigtigt lingvistisk udgangspunkt.
Tabel 12. Prognose – Tegnsprogstolke
Uddannede tegnsprogstolke i alt (siden 1988, antal før da minimalt)
Antal i alt
Ca. 400
Aktive tegnsprogstolke pt. Ca. 250
Afgang pr. år (seneste 10 år)
Aktuelt behov for Tegnsprogstolke Ca. 300
Antal pr. år
Ca. 20/år
Ca. 10/år
Uddannelsesbehov 2010-2018 Ca. 118 Ca. 15/år
Uddannelsesbehov 2018-2028 Ca. 13 Ca. 1/år
Uddannelsesbehov 2028-2038 Ca. 55 Ca. 5/år
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 24

Tabel 13: Prognose – Skrivetolke
Antal i alt Antal pr. år
Aktive skrivetolke Ca. 40
Estimeret behov Ca. 60
Afgang pr. år (vurderet)
Ca. 3/år
Uddannelsesbehov 2010-2018 Ca. 44 Ca. 5/år
Uddannelsesbehov 2018-2028 Ca. 30 Ca. 3/år
Udannelsesbehov 2028-2038 Ca. 30 Ca. 3/år
Tabel 14B: Samlet vurdering
Antal pr. år
Uddannelsesbehov 2010-2018 (Tolke i alt) Ca. 20
Uddannelsesbehov 2018-2028 (Tolke i alt) Ca. 10
Uddannelsesbehov 2028-2038 (Tolke i alt) Ca. 15
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 25

5. TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN
I dette kapitel præsenteres uddannelsen, som den ser ud i dag, vurderingen af den og scenarier for
hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af uddannelsen i fremtiden.
5.1 Tegnsprogstolkeuddannelsen i dag
Siden januar 2008 har tegnsprogstolkeuddannelsen været organiseret under Professionshøjskolen
UCC. Afdelingen i København er i dag placeret i Professionshøjskolens lokaler i Titangade sammen
med professionsuddannelsen UCCs efteruddannelser, mens afdelingen i Århus, der blev oprettet i
1996, er placeret i Viby uden relation til andre uddannelser. Uddannelsen varer i dag tre og et halvt
år og har særligt fokus på undervisning i tegnsprog og tolkning. Uddannelsen kvalificerer de studerende
til at tolke til de tre hovedbrugergrupper døve, døvblevne og døvblinde.
I dag er uddannelsen opbygget således, at det første studieår – basisåret - særligt har fokus på undervisning
i tegnsprog, herunder tegnsprog, tegnsprogsgrammatik, mundhåndsystem, dansk samt
sprogforhold, kultur og organisation. Basisåret er formelt en selvstændig uddannelse i tegnsprog,
som der er tradition for, at bl.a. døvepræster gennemfører uden at tage resten af uddannelsen. På
andet år fortsættes med undervisning i tegnsprog samtidig med, at der sættes fokus på undervisning
i tolkning, herunder tolkning til/fra tegnsprog, tolkeetik og – teori. På tredje studieår skæres
der ned på undervisning i tegnsprog samtidig med, at der indføres undervisning i dialogtolkning,
tolkning for døvblevne og døvblinde og døvblindblevne, samt undervisning i sociale love. Den udvikling
intensiveres yderligere på fjerde studieår. Der undervises desuden i psykologi og ergonomi på
alle studieår (dog ikke psykologi på fjerde studieår). Andet studieår indeholder en uges observationspraktik,
tredje studieår to ugers øvepraktik og fjerde studieår tre ugers eksamenspraktik. I bilag
B er vedlagt en samlet oversigt over udannelsens faglige indhold og opbygning.
Det karakteristiske for uddannelsen er, at de studerende skal lære et helt nyt sprog, som de sjældent
har forudsætninger for på forhånd. Brugere af tegnsprogstolke er en bred gruppe med mange
forskellige undergrupper med forskellige behov. Det medfører, at uddannelsen på de tre et halvt år
skal kunne kvalificere de studerende til at dække det hele. Desuden er det karakteristisk, at en
eventuel specialisering indenfor et af områderne skal ske efter endt uddannelse, og at der ikke er
mulighed for at videreuddanne sig.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 26

Dette kapitel beskæftiger sig først med informanternes vurdering af uddannelsen, som den er i dag
og dernæst med forskellige scenarier for en hensigtsmæssig organisering og tilrettelæggelse af uddannelsen.
5.2 Vurdering af uddannelsen
Nedenstående figur viser, hvordan nuværende og tidligere studerende i henholdsvis Århus og København
vurderer forskellige forhold ved uddannelsen. De fleste faktorer vurderes forholdsvis ens
af nuværende og tidligere studerende i henholdsvis Århus og København, men som det ses af figuren,
vurderer man i København muligheden for studievejledning, de fysiske rammer for et godt
studiemiljø, inventaret generelt, fællesarealer, undervisningslokalerne og lærernes faglige niveau
bedre, end man gør i Århus.
Figur 2Vurdering af forskellige forhold ved uddannelsen
Hvordan vurderer du...
Muligheden for studievejledning
De studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø
Uddannelsens indsats for at skabe et godt studiemiljø
Det faglige studiemiljø
Det sociale studiemiljø
De fysiske rammer for et godt studiemiljø
Udbyttet af praktikperioderne
Undervisningsmaterialerne
Inventaret generelt
Fællesarealerne (kantine mv.)
Undervisningslokalerne
Eksamenernes faglige niveau
Lærernes faglige niveau
Det faglige niveau generelt
Århus
København
0 5 10
Elendig
Fremragende
I de følgende afsnit uddybes de væsentlige emner ved at inddrage de kvalitative interview.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 27

5.2.1 Manglende sammenhæng i uddannelsen
Både studerende og ansatte på tegnsprogstolkeuddannelsen samt færdiguddannede tolke oplever
overgangen fra basisåret til andet studieår som meget stor. Det fremhæves, at man med fordel
kunne skabe mere sammenhæng og dermed en blødere overgang mellem tegnsprogsundervisning
og tolkeundervisning. Nogle studerende foreslår, at man kan skabe denne sammenhæng ved at
introducere tolkerollen og en kort observationspraktik allerede på basisåret.
På samme måde fremstår fag som psykologi, kultur og ergonomi uden sammenhæng med de øvrige
fag. De studerende på uddannelsen og de færdiguddannede tolke oplever, at de eksterne undervisere
i disse fag i nogle tilfælde mangler forståelse for tolkenes virkelighed, og at fagene derfor ikke
kobles til de øvrige fag og til den virkelighed, de studerende skal arbejde i, når de er færdige med
uddannelsen. Desuden opleves kvaliteten af undervisningen i disse fag som svingende. De studerendes
og færdiguddannede tolkes vurdering er, at man med fordel kunne skære lidt ned på undervisningen
i psykologi og arbejde for at skabe en bedre sammenhæng med de øvrige fag og med at
skabe relation til arbejdet som tolk. Samlet ville uddannelsen på denne måde mere effektivt forberede
de studerende på tolkerollen.
5.2.2 Uddannelsestolkning
I takt med at brugergruppen i højere og højere grad tager videregående uddannelser, stiger behovet
for uddannelsestolkning. Repræsentanter for brugergruppen, tolkeudbyderne og de færdiguddannede
tolke oplever i den forbindelse nye udfordringer i forhold til at kunne levere tolke, som
kan tolke tegnsprog på universitetsniveau, fagtermer og undervisning på engelsk. Behovet kan imødekommes
ved at implementere fagtermer i tegnsprogsundervisningen på uddannelsen, ved at
implementere introduktion til tolkning fra engelsk talt sprog til dansk tegnsprog, samt ved mere
generelt at give de studerende en viden om, hvordan man forbereder sig til uddannelsestolkning.
På grund af uddannelsens længde må det overvejes, hvorvidt uddannelsen blot skal forberede tolkene
på disse tolkesituationer gennem en introduktion til hvert område og en generel forberedelse
på varierede tolkesituationer. Derudover kan man overveje at forbedre mulighederne for specialisering
efter endt uddannelse, f.eks. i kraft af efter- eller videreuddannelse.
5.2.3 Praktik og interaktion med døve
Det er et ønske fra alle typer af informanter, at uddannelsen kommer til at indeholde mere praktik
end de sammenlagt seks uger. Til sammenligning indeholder de norske og svenske uddannelser
mellem tretten og seksten ugers praktik. Praktikken er nødvendig for at træne ikke bare tolkning,
men også forskellige tolkesituationer. Hvis den samlede praktikperiode udvides vil det desuden
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 28

esultere i færre konfrontationstimer, og dermed er der mulighed for en besparelse på udgifterne
til undervisning.
I nedenstående figur ses, hvordan nuværende og tidligere studerende på tegnsprogstolkeuddannelsen
vurderer mængden af praktik. Som det ses, mener også de, at der er behov for lidt mere praktik,
end der er på uddannelsen i øjeblikket, idet værdien 5 gives for en tilpas mængde praktik og
den samlede vurdering her er på ca. 3,3.
Figur 3 Vurdering af mængden af praktik
Hvordan vurderer du...
Mængden af praktik
Samlet
0 2 4 6 8 10
Alt for lidt
Alt for meget
På grund af tegnsprogstolkeområdets relativt lille størrelse kan det være en udfordring at finde nok
praktikpladser, hvis praktikken udvides på uddannelsen. Desuden har de døve mulighed for at sige
nej til at lade en praktikant tolke, selvom der også altid er en færdiguddannet tolk med, som kan
tage over, hvis det bliver nødvendigt. At de døve har mulighed for at sige nej til at modtage en praktikant,
kan medføre en bias i de tolkninger, som de studerende stifter bekendtskab med i deres
praktik. Der er således et behov for samarbejde med brugergrupper og tolkeleverandører om at
skabe tilstrækkeligt med praktikpladser og en rimelig variation i de tolkesituationer, som de studerende
stifter bekendtskab med i deres praktik.
For at det kan lykkes at etablere tilstrækkeligt med praktikpladser, kan det være nødvendigt med et
mere formelt samarbejde mellem myndigheder og tolkeleverandører f.eks. ved at lade krav om
praktikpladser indgå i de ansvarlige myndigheders udbud. Parterne er ikke afvisende overfor denne
mulighed.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 29

Inspireret af tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, overvejer repræsentanter fra uddannelsen desuden
at imødekomme problemet med at skaffe praktikpladser nok ved at anvende en bredere definition
af praktik. Eksempelvis nævnes muligheden for at arrangere foredrag for døve på uddannelsen,
hvor de studerende kunne træne livetolkning ved at tolke foredraget til de døve. Alle informanttyper
er positive overfor denne udvidelse af praktikdefinitionen. Brugergruppen forestiller sig,
at døve gerne ville deltage i sådanne arrangementer, hvis foredragets emne var interessant og relevant.
Interaktion med døve under studietiden kan give de studerende mulighed for at træne tegnsprog,
få øget kendskab til variationer i dansk tegnsprog og til døvemiljøet. Der er stor variation i de studerendes
oplevelser af interaktion med døvemiljøet. For det første har de oplevet ,at nogle undervisere
på uddannelsen opfordrer dem til det, mens andre advarer mod det med begrundelsen om, at
det kan give etiske problemer, hvis de efter endt uddannelse skal tolke for døve, som de er kommet
til at kende privat. De studerende efterspørger derfor en fælles holdning fra underviserne på uddannelsen
til interaktion med døve i studietiden. For det andet oplever flere studerende, at det er
svært at få adgang til døvemiljøet.
Arrangementer, der har til formål at skabe kontakt mellem døve og tegnsprogstolkestuderende, har
i flere tilfælde fejlet, fordi de døve ikke mødte op til arrangementet. Repræsentanter fra brugergruppen
tilkendegiver, at de er opmærksomme på vigtigheden af den form for arrangementer, men
foretrækker, at det er arrangementer med netop det formål og ikke mere private arrangementer
for døve. For det tredje kræver det, at de studerende selv tager ansvar for og initiativ til at skabe
kontakten til de døve, da det langt hen ad vejen må forventes at skulle foregå i deres fritid. At en
positiv interaktion mellem de tegnsprogstolkestuderende og brugergruppen skal lykkes kræver, at
brugergruppen er positive overfor at samarbejde, og at man på uddannelsen er enige om at opfordre
de studerende til interaktion med brugergruppen.
5.2.4 Livetolkning og kendskab til variationer i dansk tegnsprog
En udvidelse af praktikken på uddannelsen og opbakning til kontakt mellem tegnsprogstolkestuderende
og brugergruppen under uddannelsen kan imødekomme to andre problematikker: behovet
for mere erfaring med livetolkning og behovet for større kendskab til variationer i dansk tegnsprog.
Tolkenes virkelighed er præget af, at tolkningen foregår live uanset, om der er tale om envejstolkning,
f.eks. i forbindelse med uddannelsestolkning, hvor der typisk tolkes fra underviserens talte
sprog til den døves tegnsprog, eller dialogtolkning. Undervisningen på uddannelsen er derimod ofte
baseret på tolkning fra videobånd. Mens videobånd giver god mulighed for analyse og refleksion
gennem fastholdelse af både kildesprog og målsprog, er livetolkning nødvendig for at træne mange
af de refleksioner, der knytter sig til simultantolkning, f.eks. hvordan man fylder eller ikke fylder i et
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 30

um. Livetolkning er således et vigtigt element i kvalificeringen af de studerendes tolkekompetencer.
På samme måde efterspørger de studerende og de færdiguddannede tolke eksaminer, der i
højere grad end i dag er baseret på livetolkning, så man skaber en så realistisk situation som muligt.
Tegnsprog indeholder, som talt sprog, mange forskellige variationer. Unge døves tegnsprog er forskelligt
fra ældre døves tegnsprog, og uddannelsestolkning er forskelligt fra socialtolkning. Disse
variationer medfører et behov for, at de studerende i løbet af uddannelsen stifter bekendtskab med
forskellige variationer af dansk tegnsprog, så de er forberedt på den virkelighed, de møder som
færdiguddannede tolke.
5.2.5 Skrivetolkning og fjern/videotolkning
Der er bred enighed blandt informanterne om, at der skal indføres undervisning i skrivetolkning på
tegnsprogstolkeuddannelsen. Skrivetolkning kan bl.a. anvendes til døvblevne, døvblindblevne og
universitetsstuderende døve, som i stigende grad får behov for tolk. Flere informanter fremhæver
desuden muligheden for, at CI-brugere i fremtiden kan få gavn af skrivetolk, da de ikke lærer tegnsprog.
Kravene til skrivetolke omhandler typisk et bestemt antal anslag i minuttet og krav til retstavningskompetencer
og lignende. Men da det ikke er muligt at skrive hvert ord, der bliver sagt,
handler skrivetolkning primært om at få en kompetence til at lytte, opfange meningen og komprimere
den i det skrevne.
I løbet af de senere år er der gennemført forskellige forsøgsprojekter med fjern/videotolkning. På
arbejdsmarkedsområdet har man en række positive erfaringer, og i løbet af den kommende tid
iværksætter Den Nationale Tolkemyndighed et forsøgsprojekt, hvor frivillige tolkebrugere skal indgå
i et projekt, der skal indhøste erfaringer med fjern/videotolkning i forbindelse med lægebesøg. En
række erfaringer er således også tilgængelige fra udlandet, og alt tyder på, at denne form for tolkning
vil være tiltagende i de kommende år. Således forekommer det logisk, at de studerende forberedes
til denne form for tolkning allerede på uddannelsen.
Undervisning i video/fjerntolkning handler f.eks. om, at den studerende oparbejder en teknisk viden
om og erfaring med hvilke forhold, man skal være særligt opmærksom på, når man ikke sidder i
samme rum som brugeren, men over kort tid skifter mellem mange scenarier. Herunder også håndtering
af og aflæsning af de mange forskelligartede og muligvis følsomme krisesituationer det kan
indebære.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 31

5.2.6 Tolkning til personer med behov udover tegnsprogstolkning
Ifølge tolkeleverandørerne oplever man allerede nu et stigende behov for tolke til brugere, som af
forskellige årsager har andre vanskeligheder end hørehandicappet og dette behov forventes at være
stigende. Det kan være personer med anden etnisk baggrund end dansk uden dansk tegnsprog,
brugere med andre handicap udover hørehandicappet, døvblevne, døvblindblevne og CI-brugere
uden tegnsprog etc. Det angives af alle informanter som væsentligt, at tolkene bevarer deres rolle
og identitet som tolk og ikke overtager plejeopgaver eller en rolle som personlig assistent. Samtidig
er det nødvendigt, at tolkene uddannes til også at tolke for denne gruppe, som kan have behov for
en anden form for tolketilgang end almindelige tegnsprogsbrugere.
Det kræver, at de studerende bliver mere reflekterede i forhold til at tolke, så de kan tilpasse sig
forskellige brugergrupper. Dvs. viden om, hvordan man formidler til og forstår de forskellige brugergrupper
og evnen til at aflæse en bruger og dennes situation og til derefter at tilpasse sprogkoden
til brugeren. Det kan også betyde et behov for at udvide etikbegrebet, som ifølge ansatte på
uddannelsen har været snævert fokuseret på den traditionelle tolkerolle.
5.2.7 Kvaliteten af undervisning og undervisningsmaterialer
Underviserne på tegnsprogstolkeuddannelsen udgøres særligt af tolke og personer, der har tegnsprog
som modersmål, men der anvendes også eksterne undervisere til bl.a. undervisning i psykologi.
De ansatte på uddannelsen giver udtryk for, at det er svært at få kvalificerede undervisere, da
der er et relativt lille rekrutteringsgrundlag. De studerende og de færdiguddannede tolkes oplevelse
er, at de fleste undervisere er rigtig dygtige, men de har samtidig en oplevelse af, at enkelte undervisere
er mindre kvalificerede til at løfte opgaven med at undervise samt bedømme eksaminer og
seminarieopgaver. Det medfører at nogle studerende oplever det faglige niveau som ustabilt. Hvis
det er korrekt, skyldes det formentlig det spinkle rekrutteringsgrundlag af kvalificerede undervisere.
Der udtrykkes fra alle sider et ønske om, at underviserne på tegnsprogstolkeuddannelsen har et
godt fundament for at undervise på en mellemlang videregående uddannelse, så undervisningen
bliver på niveau med lignende uddannelser. Der skal stilles krav til undervisernes faglige niveau
såvel som voksenpædagogiske kompetencer. Man kan overveje at skabe bedre mulighed for efteruddannelse
af underviserne i kraft af f.eks. efteruddannelseskursus i teori og metodik for tolkelærere
som i Sverige.
I relation til behovet for kendskab til fagtermer foreslår en studerende, at man anvender relevante
ord og tegn allerede fra første dag frem for at starte med eventyrfortællinger og lignende. De stu-
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 32

derende giver udtryk for,at det ville være en god måde, hvorpå man kunne højne det faglige niveau
og samtidig lære fagtermer.
Generelt opleves det som et problem for det faglige niveau af uddannelsen, at undervisningsmaterialerne
er forældede. På uddannelsen anvender man stadig VHS-bånd til tolketræning. Der er dog
på uddannelsen indkøbt nyt elektronisk udstyr, som man arbejder på at få implementeret i undervisningen.
I den forbindelse vil det være ønskværdigt, hvis de optagelser, som de studerende skal
tolke, også er nye. Flere studerende nævner, at det er problematisk at tolke optagelser fra 1982, da
tegnsprog som talt sprog hele tiden udvikler sig. Hvis materialerne på den måde er forældede, vil
det tegnsprog, som de studerende kan, når de bliver færdiguddannede, også være forældet.
5.2.8 Studiemiljø
De studerende ønsker, som alle andre studerende, et studiemiljø med både sociale og faglige aktiviteter.
Både studerende, færdiguddannede tolke og ansatte på uddannelsen er enige om, at studiemiljøet
på uddannelsen ikke er godt nok. Det mangelfulde studiemiljø nævnes af flere nuværende
og tidligere studerende som en væsentlig problematik i forhold til fastholdelse af studerende.
Studiemiljøet på uddannelsen er præget af dels afdelingernes lokalitet og dels uddannelsens størrelse.
Nedenstående figur viser, at nuværende og tidligere studerende på tegnsprogstolkeuddannelsen
mener, at det er vigtigt, at uddannelsen er placeret i et miljø, hvor der også er andre uddannelser.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 33

Figur 4 Placering af uddannelsen
Hvor vigtigt er det for dig, at uddannelsen er placeret i et
miljø, hvor der også er andre uddannelser
Samlet
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Slet ikke vigtigt Slet ikke vigtigt
Ekstremt vigtigtEkstremt vigtigt
Afdelingen i Århus er placeret i Viby i samme bygning som et aktivitetscenter for ældre døve og et
handicapcenter. Da afdelingen i sin tid blev placeret der, var der et aktivt døvemiljø i bygningerne,
som gav de studerende mulighed for at kommunikere med døve. I dag er der dog ingen andre unge,
som de studerende kan have samvær med. Det bevirker, at de studerende oplever at læse på et
studium, som fysisk er placeret langt fra byen og andre studerende. Desuden kan de studerende
kun anvende lokalerne til sociale aktiviteter og gruppearbejde om eftermiddagen, aftenen og i
weekenden, hvis en af de studerende påtager sig et nøgleansvar og sørger for at få låst af og slået
alarm til, når de forlader lokalerne. Ingen af de studerende ønsker det ansvar, fordi de så også er
nødt til at blive som den sidste. Nogle studerende fortæller, at de prøver at lave deres lektier i pauserne
for at undgå at skulle være i lokalerne efter skoletid. Samlet oplever de studerende i afdelingen
i Århus altså, at de er isolerede og ikke er velkomne på deres studium efter undervisningens
ophør. De studerende efterspørger kontakt med andre studerende, herunder mulighed for fredagsbar
og fester sammen med andre studier, samt almindelige studiefaciliteter som kantine, grupperum
og studiemiljø.
Afdelingen i København er i 2008 flyttet til Professionshøjskolen UCCs lokaler i Titangade. De studerende
fortæller, at de havde glædet sig til flytningen, fordi de forestillede sig, at de ville få lokaler
sammen med studerende ved de andre uddannelser på Professionshøjskolen UCC. I stedet har uddannelsen
fået lokaler i en bygning med UCCs efteruddannelsesaktiviteter, hvilket betyder, at der
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 34

primært er aktivitet om eftermiddagen og om aftenen og at de øvrige studerende er voksne med
uddannelse.
Det er således generelt for afdelingerne i Århus og København, at de lokaler og den fysiske kontekst,
som uddannelsen er placeret i, ikke fordrer et godt studiemiljø. Både de studerende og de
ansatte på uddannelsen ønsker et miljø med kontakt til andre studerende både i dagligdagen og i
forbindelse med fredagsbarer og fester. Desuden nævnes andre studiemiljø-relaterede faciliteter
som f.eks. kantine, bibliotek, grupperum etc. Når det er sagt, så har man i langt højere grad oplevelsen
af at være på et studium i Titangade end i Viby. Dels er lokalerne i langt bedre stand i Titangade
end i Viby, og dels er der mere liv i lokalerne. Der er således et potentiale for et godt studiemiljø i
Titangade, hvorimod afdelingen i Århus formentlig må flyttes til en anden lokalitet, hvis den samme
kvalitet i faciliteterne og den samme fornemmelse af liv skal etableres i Århus-afdelingen.
I 2009 arrangerede man for første gang en introuge, hvor tolkelærerne bl.a. informerede de studerende
om deres fag, og hvor nye studerende i både Århus og København var på en fælles introtur.
Særligt introturen, som gav de studerende en mulighed for at opleve sig som en del af et større
studium, var en positiv oplevelse for såvel studerende som ansatte.
Når der ikke på uddannelsen er etableret et stærkt studiemiljø med fredagsbarer, fester etc., så er
det i høj grad op til de studerende selv at tage ansvar for og organisere et aktivt studiemiljø. Kvaliteten
af studiemiljøet bliver derfor sårbart i forhold til holdstørrelsen. Der er kun et hold på hver årgang
i hver afdeling, og nogle hold har oplevet stort frafald. Det er karakteristisk for de studerendes
og de færdiguddannede tolkes holdninger til studiemiljø, at dem, der går/har gået på større hold,
har været gladere for studiemiljøet end dem, der går/har gået på mindre hold. På de store hold er
det i højere grad lykkedes at arrangere fester og holde fast i fredagsbarer. På samme måde er det
også i højere grad lykkedes dem at arrangere fælles arrangementer mellem studerende og døve. De
små hold har i langt mindre grad formået selv at skabe et godt studiemiljø.
Ved at placere afdelingerne i sammenhæng med andre uddannelser ville det være muligt at organisere
fælles fester og fredagsbarer, og der ville være mulighed for at socialisere med andre studerende
end dem, man selv læser med. Flere studerende giver udtryk for, at det kan være lidt kedeligt
altid at være sammen med de samme få medstuderende, ligesom det kunne være godt for de studerende,
der ikke trives med deres få medstuderende at kunne socialisere med studerende ved
andre uddannelser. Desuden viser succesen med introugen og den fælles introtur, at man fra uddannelsens
side med fordel kan opfordre til og støtte initiativer til fælles arrangementer på tværs af
hold og afdelinger.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 35

5.2.9 Tidligere og nuværende studerendes samlede vurdering af uddannelsen
De ovenstående afsnit har behandlet alle informanternes vurdering af forskellige væsentlige elementer
ved uddannelsen. I dette afsnit forholdes de studerendes vurdering af de enkelte elementer
med deres samlede vurdering af uddannelsen. Det bliver dermed muligt at sige noget om hvilke
elementer, der er vigtigst for de studerende.
De nuværende og færdiguddannede studerende har i spørgeskemaundersøgelsen overordnet vurderet
Tegnsprogstolkeuddannelsen samt mere specifikt vurderet forskellige faktorer ved uddannelsen.
Nedenstående figur viser en statistisk analyse af, hvor stor betydning nuværende og tidligere
studerende implicit tillægger forskellige faktorer ved Tegnsprogstolkeuddannelsen.
Samlet set har det faglige niveau generelt den største betydning for informanterne (11 %) mens
også lærernes faglige niveau (10 %) og eksamenernes faglige niveau (10 %) har stor betydning.
Mindst betydning har fællesarealerne (4 %), udbyttet af praktikperioderne (4 %) og de studerendes
indsats for at skabe et godt studiemiljø (5 %).
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 36

Figur 5 De forskellige faktorers betydning for uddannelsen.
12%
10%
8%
6%
4%
4%
4%
5%
6% 6%
7%
7% 7%
8% 8%
9%
10%
10%
11%
2%
0%
Skelnes der mellem afdelingen i Århus og København, ses det, at eksamenernes faglige niveau har
meget stor betydning i Århus (15 %) i forhold til i København (8 %), mens udbyttet af praktikken i
har mindre betydning for de københavnske studerende og tolke (3 %) end for de århusianske (8 %).
De studerendes indsats for at skabe et godt studiemiljø og de fysiske rammer for et godt studiemiljø
har derudover ikke så stor betydning i Århus (1 % og 4 %) som i København (6 % og 7 %).
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 37

Figur 6 De forskellige faktorers betydning for uddannelsen, opdelt på afdelingerne Århus og København.
16%
15%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
5%
4%
8%
4%
3%
9% 9%
8%
7%
8% 8%
6% 6% 7% 7% 7% 7% 7%
6% 6% 6% 6%
6% 7%
5%
6%
5%
4%
10%
9% 9% 9%
8%
12% 12%
11%
10% 10%
9%
2%
0%
0%
1%
Samlet København Århus
Nedenstående figur viser de forskellige faktorer i forhold til den samlede vurdering af uddannelsen.
Værdien 1 svarer til henholdsvis den gennemsnitlige betydning (vægtning) af faktorerne og den
gennemsnitlige vurdering af uddannelsen samlet set. Ligger faktoren på x-aksen (vægt) over 1, er
denne faktor dermed vægtet højere end det samlede gennemsnit af alle faktorerne, og ligger den
under 1 på x-aksen, er den vægtet lavere end det samlede gennemsnit. Ligger faktoren på y-aksen
(vurderingen) over 1, er denne faktor vurderet over gennemsnittet, og ligger den på y-aksen under
1, er den vurderet under gennemsnittet.
Overordnet set skal vægtning og vurdering helst passe sammen og derfor have samme værdi, for at
indsats og udbytte passer sammen. Et godt eksempel er, at undervisningslokalerne vægtes med 0,9,
dvs. lidt under gennemsnittet, men også vurderes med 0,9, dvs. også lidt under gennemsnittet.
Angående fællesarealerne passer vægt og vurdering derimod ikke sammen, idet de vægtes med 0,5
men vurderes med 0,85, hvilket indikerer, at indsatsen for at få tilfredshed relativt set er for høj.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 38

Som det også kunne ses af søjlediagrammerne, vægtes det faglige niveau generelt og lærernes faglige
niveau højest. Disse faktorer scorer også højt på den samlede vurdering hos de adspurgte (vægtes
med hhv. 1,5 og 1,4) og ligger også over den gennemsnitlige vurdering (vurdering ca. 1,2). Figuren
viser i den modsatte ende af vægt-skalaen, at de adspurgte vurderer de studerendes indsats for
at skabe et godt studiemiljø højt (vægtes 1,3), men at denne faktor til gengæld ikke er så vigtig for
den samlede vurdering (vurderes 0,7).
De vigtigste resultater, som denne figur viser, er, at undervisningsmaterialer, det faglige studiemiljø
og uddannelsens indsats for at skabe et godt studiemiljø vægtes over gennemsnittet (vægtes 1,1-
1,2), men vurderes under gennemsnittet (vurderes ca. 0,9). Det er derfor områder, hvor det er oplagt
at gribe ind og skabe forbedring, fordi de er vigtige men de studerende ikke er tilfredse med
dem, som de er nu.
Udbyttet af praktikperioderne vurderes højest (vurderes 1,3) af alle faktorer, men har ikke en særlig
stor betydning for de adspurgte (vægtes 0,6). Det stemmer ikke overens med, at de kvalitativt indsamlede
data entydigt viser, at praktikken betyder utrolig meget. Det kan dog forklares med, at
praktikken måske ikke opfattes som en direkte del af Tegnsprogstolkeuddannelsen, men som noget
der ligger udenfor.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 39

Vurdering
Figur 7 Forholdet mellem vurdering og vægt. Både Århus og København.
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
Udbyttet af
praktikperioderne
De studerendes indsats
for at skabe et godt
studiemiljø
Fællesarealerne
(kantine mv.)
Undervisningslokalerne
Det sociale studiemiljø
Muligheden for
studievejledning
Inventaret generelt
De fysiske rammer for
et godt studiemiljø
Eksamenernes faglige
niveau
Uddannelsens indsats
for at skabe et godt
studiemiljø
Det faglige studiemiljø
Undervisningsmateriale
rne
Lærernes faglige niveau
Det faglige niveau
generelt
0,6
0,4
0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6
Vægt
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 40

5.3 Frafaldsårsager
Tabellen nedenfor er baseret på de ophørsårsager, som 58 studerende selv har oplyst til tegnsprogstolkeuddannelsen.
Tabellen viser, at de fleste studerende falder fra af årsager, som ikke er
relateret til uddannelsen, eksempelvis pga. sygdom, af personlige årsager, eller fordi de finder ud
af, at tegnsprogstolkeuddannelsen ikke er den rigtige uddannelse for dem. Derudover angiver 12 %
at de stoppede, fordi det var for svært at lære tegnsprog, eller det faglige niveau generelt var for
højt. Da de studerende i øvrigt vurderer det faglige niveau til at være lavt, kunne det betyde, at de
12 %, der stopper pga. for højt fagligt niveau, simpelthen ikke er kvalificerede til at gennemføre
uddannelsen og arbejde som tegnsprogstolk.
Den primære frafaldsårsag er med 21 %, at den studerende ikke trivedes i tolkerollen. De uddyber
dette svar med, at tolkerollen er for intim, at de synes tegnsprog er spændende, men ikke har lyst
til at være tolk, eller at man som tolk bruger for lang tid på transport. De frafaldne studerende beskriver
selv i de kvalitative interview, at de mener, man skal introducere tolkerollen tidligere på
uddannelsen – både i undervisningen og i tidligere observationspraktik – sådan at man hurtigt finder
ud af, hvad det er man egentlig uddanner sig til. Det tyder på, at frafaldet relateret til tolkerollen
kan mindskes ved at introducere tolkerollen tidligere på uddannelsen sådan, at de studerende
mere gradvist præsenteres for og vænnes til rollen som tolk.
Tabel 15 Frafaldsårsager
Årsag Antal Procent
Trives ikke i tolkerollen 12 21%
Forkert studium 11 19%
Sygdom 10 17%
Det er for svært (fagligt niveau) 7 12%
Personlige årsager 6 10%
Magter ikke studiet på nuværende tidspunkt 4 7%
Økonomiske årsager 2 3%
Kedelig undervisning 2 3%
Usikre jobmuligheder 2 3%
Vil hellere arbejde 1 2%
Dårligt studiemiljø 1 2%
I alt 58 100%
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 41

Surveyen blandt nuværende og tidligere studerende inkluderede 14 frafaldne studerende. De er
bl.a. blevet spurgt, hvorfor de stoppede uden at gennemføre uddannelsen. De angiver som primær
grund, at de var usikre på, om der var job nok (36 %). Derudover synes 18 %, at det faglige niveau
på uddannelsen var for højt og også 18 % fandt ud af, at det ikke var den rigtige uddannelse for
dem.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 42

Tabel 16 Hvad var årsagen til, du ikke færdiggjorde uddannelsen til tegnsprogstolk
Sygdom (ikke direkte relateret til udførelsen af tegnsprog)
Sygdom (relateret til udførelsen af tegnsprog)
Barsel
Jeg syntes studiemiljøet på uddannelsen var for dårligt
Jeg syntes det faglige niveau på uddannelsen var for højt
Jeg syntes faglige niveau på uddannelsen var for lavt
Jeg syntes der var for få forskellige jobmuligheder
Jeg var for usikker på, om der var job nok
Jeg var for usikker på beskæftigelsesmulighederne pga. CI
Jeg synes arbejdsvilkårene var for dårlige
Manglende muligheder for videreuddannelse
Jeg fandt ud af, det ikke var den rigtige uddannelse for mig
Andet notér
Ved ikke
Total
Procentandel
0 %
(0)
9 %
(1)
9 %
(1)
9 %
(1)
18 %
(2)
0 %
(0)
9 %
(1)
36 %
(4)
9 %
(1)
9 %
(1)
9 %
(1)
18 %
(2)
0 %
(0)
9 %
(1)
146 %
(16)
I surveyen, som de tidligere studerende har besvaret anonymt, er usikkerhed om fremtidige jobmuligheder
altså angivet som en mere væsentlig frafaldsårsag.
Gennem de kvalitative interview med frafaldne studerende kan vi nuancere de frafaldsårsager, som
udgør et forbedringspotentiale, fordi de er mere direkte relateret til uddannelsen. Det drejer sig
særligt om:
o For lavt fagligt niveau/kedelig undervisning: en informant syntes det faglige niveau var for
lavt, og at man med fordel kunne have komprimeret undervisningen i tegnsprog og have
introduceret grammatikundervisning tidligere. Forbedringspotentialet ligger i, at man sikrer
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 43

o
o
et rimeligt fagligt niveau i undervisningen. Det vil formentlig være en naturlig konsekvens
af at gøre uddannelsen til professionsbacheloruddannelse.
Usikkerhed omkring jobmuligheder: flere af de frafaldne studerende har oplevet usikkerhed
omkring fremtidige jobmuligheder. Typisk har de mødt en arbejdsløs tegnsprogstolk eller
en tolk, der kun kunne få deltidsarbejde, eller de har hørt om usikre og løse ansættelsesforhold
for de færdiguddannede tolke og bekymringer omkring indflydelsen af CI på tolkenes
arbejde i fremtiden. Disse studerende har ikke haft lyst til at uddanne sig til deltid, arbejdsløshed
eller usikre og løse ansættelsesforhold. Forbedringspotentialet ligger i, at man
på tegnsprogstolkeuddannelsen kan overveje at informere entydigt og konkret om de
fremtidige jobmuligheder. Desuden ville ændringen af uddannelsen til en professionsbacheloruddannelse
betyde, at tolkene i langt højere grad ville have mulighed for at ændre
karrierevej, hvis fremtiden skulle fordre det.
Dårligt studiemiljø: en informant oplevede studiemiljøet som meget konkurrencepræget.
Flere informanter fortæller, at de savnede fornemmelsen af at være en del af en større
gruppe. De fortæller, at det er nødvendigt med social kontakt og sociale arrangementer
med andre studerende, da tegnsprogstolkeuddannelsen er så lille. Flere studerende har
savnet et godt studiemiljø og en studerende har ligefrem oplevet at blive mobbet og holdt
udenfor.
I surveyen er alle nuværende og tidligere studerende desuden blevet spurgt, hvad de tror, er de
primære frafaldsårsager på tegnsprogstolkeuddannelsen. Ser man på forskellen mellem København
og Århus viser det sig, at de nuværende og tidligere studerende i Århus i højere grad end de nuværende
og tidligere studerende I København mener, at det er studiemiljøet (25 % mod 18 %), usikkerhed
om der var job nok (44 % mod 19 %) og usikkerhed om beskæftigelsesmulighederne pga. CI
(16 % mod 5 %), der er årsagen til frafald. De nuværende og tidligere studerende i København mener
i højere grad, at det er erkendelsen af, at det ikke var den rigtige uddannelse, der gør at nogle
studerende ikke færdiggør uddannelsen.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 44

Tabel 17 Hvad tror du er de primære årsager til, at nogle studerende ikke færdiggør uddannelsen til tegnsprogstolk, men
falder fra undervejs
Sygdom (ikke direkte relateret til udførelsen
af tegnsprog)
Sygdom (relateret til udførelsen af tegnsprog)
Barsel
For dårligt studiemiljø på uddannelsen
For højt fagligt niveau på uddannelsen
For lavt fagligt niveau på uddannelsen
For få forskellige jobmuligheder
Usikkerhed mht. om der var job nok
Usikkerhed om beskæftigelsesmulighederne
pga. CI
For dårlige arbejdsvilkår
Manglende muligheder for videreuddannelse
Erkendelse af, at det ikke var den rigtige
uddannelse for dem
Andet, notér venligst:
Ved ikke
Total
I Århus
1 %
(1)
3 %
(2)
8 %
(6)
25 %
(19)
8 %
(6)
13 %
(10)
15 %
(11)
44 %
(33)
16 %
(12)
7 %
(5)
11 %
(8)
51 %
(38)
41 %
(31)
0 %
(0)
100 %
(75)
I København
11 %
(10)
5 %
(4)
19 %
(17)
18 %
(16)
17 %
(15)
7 %
(6)
14 %
(12)
10 %
(9)
5 %
(4)
3 %
(3)
12 %
(11)
63 %
(56)
47 %
(42)
0 %
(0)
100 %
(89)
Både i Århus
og København
0 %
(0)
0 %
(0)
50 %
(1)
50 %
(1)
0 %
(0)
0 %
(0)
50 %
(1)
0 %
(0)
0 %
(0)
0 %
(0)
0 %
(0)
50 %
(1)
50 %
(1)
0 %
(0)
100 %
(2)
Total
7 %
(11)
4 %
(6)
15 %
(24)
22 %
(36)
13 %
(21)
10 %
(16)
15 %
(24)
25 %
(42)
10 %
(16)
5 %
(8)
11 %
(19)
57 %
(95)
45 %
(74)
0 %
(0)
100 %
(166)
Selvom det her også er de nuværende studerende og de færdiguddannede tolke, der er blevet
spurgt om, hvad de tror, indikerer tabellen at studiemiljøet i Århus er så dårligt, at det angives som
en væsentlig frafaldsårsag. På samme måde tyder tabellen på, at der enten er mere usikre jobmuligheder
i Århus eller at de studerende på uddannelsen i Århus i højere grad end de studerende i
København får indtryk af, at man som tegnsprogstolk ser frem til usikre jobmuligheder.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 45

5.3.1 Behov for studievejledning
Tidligere og nuværende studerende i både Århus og København mener, at muligheden for studievejledning
kan forbedres. I fokusgruppeinterviewet med studerende og færdiguddannede tolke i
Århus fortalte informanterne, at de savner studievejledningsmulighed i Århus. Tidligere har de
brugt afdelingslederen i Århus, men i dag bruger de underviserne eller alternativt studieadministratoren
i København, hvis det er mere administrative ting (f.eks. SU-spørgsmål). De savner en decideret
studievejleder, som de kan gå til, hvis de ikke trives eller er i tvivl om, hvorvidt de har valgt den
rigtige uddannelse. På samme måde fortæller de frafaldne studerende, at en mere opsøgende studievejledningsindsats
overfor studerende, som har svært ved studiet, er usikre på de fremtidige
jobmuligheder eller som ikke trives socialt kunne forebygge frafald. De studerende i Århus har indtryk
af, at der er bedre muligheder for den form for vejledning i København.
De studerende og de færdiguddannede tolke mener, at det er vigtigt, at studievejlederen har indgående
kendskab til tegnsprog og tegnsprogstolkning, så vedkommende ved, hvad jobbet som
tegnsprogstolk indebærer og kan vejlede i forhold til både studium og fremtidigt arbejdsliv. Ifølge
repræsentanter for uddannelsen har de allerede fokus på studievejledning, i kraft af et samarbejde
på tværs af uddannelserne i UCC, hvor planen bl.a. er, at der skal etableres fælles skrivecenter, faglig
vejledning og studievejledning. Desuden skal det sikres, at de studerende, der endnu ikke kan
tegnsprog kan få studievejledning på dansk (evt. ved hjælp af tolk).
5.4 Scenarier for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og
organisering af uddannelsen
Som beskrevet er brugergruppens behov forskelligartede og spørgsmålet er, hvordan man organiserer
og tilrettelægger tegnsprogstolkeuddannelsen, så den bedst imødekommer disse behov. Det er
emnet for dette kapitel.
5.4.1 En professionsbacheloruddannelse under professionshøjskolen
Opfattelsen af, at tegnsprogstolkeuddannelsen bør være en professionsbacheloruddannelse, er
gennemgående for alle informanttyper. Det er i den forbindelse interessant, at uddannelsen allerede
på nuværende tidspunkt står anført som professionsbacheloruddannelse på hjemmesiden optagelse.dk,
hvor det er muligt elektronisk at søge optagelse på videregående uddannelser gennem
KOT. Samtidig med at ansøgerne altså her bliver misledt og får at vide at tegnsprogstolkeuddannel-
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 46

sen er en professionsbacheloruddannelse er det kun i meget lille grad muligt at se, at uddannelsen
har afdelinger i både København og Århus.
Når informanterne lægger meget vægt på uddannelsens praktiske forankring kunne det overvejes,
at transformere uddannelsen til en erhvervsakademiuddannelse. Erhvervsakademiuddannelser er
toårige uddannelser, som kræver enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Der
er to årsager til, at det vurderes uhensigtsmæssigt at ændre tegnsprogstolkeuddannelsen til en
erhvervsakademiuddannelse. For det første vurderes det, at kvaliteten af tolkningen vil blive væsentligt
forringet, hvis uddannelsen skulle forkortes til to år og for det andet er tegnsprogstolkeuddannelsen
i høj grad en professionsuddannelse, selvom det endnu ikke er en bachelor. Tegnsprogstolkeuddannelsen
har således i høj grad et fælles værdigrundlag, professionsideal og etik, som er
nogle af de elementer, der karakteriserer en profession.
Ændringen af tegnsprogstolkeuddannelsen til professionsbacheloruddannelse forventes derimod
samlet at påvirke rekrutteringsgrundlaget til uddannelsen, gennemførelsesprocenterne på uddannelsen
og kvaliteten af uddannelsen positivt. Det forventes at ske gennem følgende fordele ved
professionsbachelorgraden:
Et mere stabilt fagligt niveau
Forbedrede forudsætninger for et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø
Videreuddannelsesmuligheder, som i dag er ikke-eksisterende
Øget anerkendelse
Ønsket om at gøre uddannelsen til en professionsbacheloruddannelse harmonerer godt med den
nuværende organisering af uddannelsen under Professionshøjskolen UCC. Umiddelbart er der enighed
blandt de studerende og de ansatte på uddannelsen om, at tilknytningen til en professionshøjskole
passer godt med uddannelsens stærke professionsidentitet og praktiske forankring. Der har
tidligere været overvejelser omkring tilknytning til universitet eller handelshøjskolen i Århus, men
de studerende foretrækker organisering med andre uddannelser med praktisk forankring. Der er
dog endnu ikke en oplevelse af en særlig tilknytning til netop UCC, hvilket er særlig udtalt for de
studerende i Århus, som ikke mærker nogen forandring efter uddannelsen er flyttet til Professionshøjskolen
UCC udover at uddannelsen har fået nyt logo. Den manglende oplevelse af et særligt tilhørsforhold
skyldes formentlig, at organiseringen under UCC er så relativt ny.
I forhold til fremtidig organisering er der en række fordele og ulemper ved organiseringen under
Professionshøjskolen UCC.
Tilknytningen til Professionshøjskolen UCC kan give mulighed for vidensdeling og administrativ støtte
f.eks. i forbindelse med arbejdet med at blive en professionsbacheloruddannelse. Repræsentan-
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 47

ter for uddannelsen fremhæver det som positivt at kunne være en del af en organisation, hvor man
tænker uddannelse og udvikling på tværs. Men det forudsætter, at tegnsprogstolkeuddannelsen på
trods af sin relativt lille størrelse rent faktisk inddrages i det tværgående udviklingsarbejde.
En af risiciene ved tilknytningen til professionshøjskolen UCC er at tegnsprogstolkeuddannelsens
størrelse kan bevirke at den ’bliver væk’ blandt de store uddannelser som lærer, pædagog og sygeplejerskeuddannelserne.
Foruden at repræsentanter for uddannelsen har en oplevelse af ikke at
være ligeså synlige og prioriterede som de større uddannelser, så nævner de også en konkret problematik
omkring midler til forskning og udvikling. Professionshøjskolen er opbygget over de tre
søjler: grunduddannelser, videreuddannelse og konsulentydelser samt udvikling og forskning og
tanken er, at der skal være en tæt forbindelse mellem de tre. Selvom tegnsprogstolkeuddannelsen
på samme måde består af en uddannelsesdel og en centerdel med satspuljefinansierede udviklingsaktiviteter
og netop har den tætte forbindelse mellem de to, så oplever de problemer med at få
deres arbejde med udvikling og efter- og videreuddannelse anerkendt i UCC. Det er langt hen ad
vejen også en økonomisk problematik, som bunder i at tegnsprogstolkeuddannelsen ikke kan få del
i UCCs udviklings- og forskningsmidler, da disse gives til bestemte temaer, som er målrettet de store
uddannelser (eksempelvis pædagogiske problemstillinger).
5.4.2 Vidensmiljø, udviklingsarbejde og fagligt fællesskab
Som nævnt ovenfor består tegnsprogstolkeuddannelsen foruden grunduddannelsen af en centerdel.
Centerdelen har historisk varetaget forskellige udviklings- og forskningsopgaver, der har været
organiseret og finansieret som projekter. Centerdelen har derudover i samarbejde med tolkeuddannelsen
udviklet praksisnære løsninger i form af f.eks. undervisningsmaterialer. Desuden varetager
centerdelen beskrivelsen af dansk tegnsprog og medvirker dermed til at sikre, at Danmark lever
op til intentionerne i den Nordiske Sprogkonvention fra 2006 vedrørende tegnsprog. Udviklingsarbejdet
har siden 1995 næsten udelukkende været finansieret af satspuljemidler.
Til sammenligning varetages opgaven med at beskrive det nationale tegnsprog af de nationale
sprognævn i Sverige og Finland, ligesom den type udviklings- og forskningsarbejde, som tegnsprogsuddannelsen
i Danmark gennem en årrække har fået støtte til fra satspuljen, varetages i
f.eks. Norge af statsligt finansierede centre, der samarbejder med tolkeuddannelserne i landet.
Da der kun i meget lille omfang forskes i området i dansk universitetsregi kan forskningssektoren
ikke som på andre områder kvalificere professionshøjskolens udviklingsbaserede vidensproduktion
på området for tegnsprog og tegnsprogstolkning. Disse nationale kompetencefunktioner udfylder
tegnsprogstolkeuddannelsen derfor i høj grad selv.
Tegnsprogstolkeuddannelsen er og har historisk derfor været den drivende kraft i den sprogvidenskabelige
beskrivelse af dansk tegnsprog samt udvikling og formidling af viden om visuel kommuni-
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 48

kation i Danmark. Det er af afgørende betydning at dette vidensmiljø bevares og støttes, da det er
det eneste vidensmiljø på området i Danmark.
De økonomiske begrænsninger for uddannelsens udviklings- og forskningsarbejde, der skyldes uddannelsens
størrelse, kræver, at hele tegnsprogstolkeuddannelsen, trods eventuelle flere afdelinger
forskellige steder i landet, organisatorisk skal bevares samlet. En eventuel organisatorisk opsplitning,
hvor tegnsprogstolkeuddannelsen i København f.eks. hørte under UCC og uddannelsen i Århus
under f.eks. VIA vil ifølge repræsentanter for professionshøjskolen UCC og tegnsprogstolkeuddannelsen
være katastrofal, fordi fælles administration og udvikling pga. ressourcebegrænsningerne er
nødvendig. Det er således muligt at en samling af uddannelsen i én afdeling vil fordre et aktivt vidensmiljø
og fagligt fællesskab.
Uddannelserne kan dog godt være organiseret under samme uddannelsesorganisation, samtidig
med at uddannelsen i Århus eksempelvis flyttes til en anden lokalitet, hvor der ville være mulighed
for fælles studiemiljø med andre uddannelser.
Der ses således en række fordele ved at gøre tegnsprogstolkeuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse
og organisere den under en professionshøjskole. Det er væsentligt, at hele uddannelsen
er organiseret samme sted, så der under de givne vilkår bedst sikres bevaringen af et vidensmiljø
og udviklingsarbejde på området.
5.4.3 En fleksibel grunduddannelse
Grundlæggende er alle informanttyper enige om, at uddannelsen fortsat skal være en sproguddannelse
med fokus på tegnsprog, som uddanner til de tre delområder: tolkning til døve, tolkning til
døvblevne og tolkning til døvblinde. Generelt er holdningen, at uddannelsen skal bevares som tre
og et halvt-årig eller forlænges. Begrundelsen herfor er, at en evaluering fortaget i 1994 af Evalueringscenteret
for Humanistisk Uddannelsesråd vurderede uddannelsen til at være for kort og at det
generelt vurderes et en forkortelse af uddannelsen i for høj grad at ville svække kvaliteten af uddannelsen
og dermed den tolkeydelse, som tolkene efterfølgende kan levere. På den anden side er
repræsentanter fra uddannelsen i forbindelse med udvikling af uddannelsen meget inspireret af
tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, som er en tre-årig bacheloruddannelse. Uddannelsen i
Trondheim uddanner ligesom den danske tegnsprogstolkeuddannelse de studerende til at tolke for
døve, døvblevne og døvblinde. Desuden uddannes de i skrivetolkning (som en del af tolkningen til
døvblevne) og til at fungere som ledsagere for døvblinde. Til gengæld indgår undervisning i mundhåndsystem
og psykologi ikke i uddannelsen i Trondheim. Man kan derfor med fordel overveje om
nogle af de eksisterende indholdselementer på uddannelsen kan fjernes eller skæres ned for at give
plads til nye behov, som f.eks. skrivetolkning og video/fjerntolkning samt en udvidelse af praktikken.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 49

5.4.3.1 Modulopbygning
Alle informanttyper afviser ideen om, at man på uddannelsen vælger ét område man specialiserer
sig i, da tolkeområdet er så relativt lille, at det er nødvendigt, at alle tolke er uddannet til et grundniveau
i alle indholdselementer så de er forberedte på alle brugergruppers behov. For at gøre uddannelsen
mere fleksibel foreslår repræsentanter fra uddannelsen og fra foreningen af Tegnsprogstolke
at opbygge uddannelsen i moduler, som hver er fokuseret på et bestemt område af uddannelsen.
Det ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og tage et enkelt modul sammen med de
studerende på uddannelsen, sådan at f.eks. andre fagpersoner kunne komme og tage et modul i
tegnsprog eller færdiguddannede tolke kunne få genopfrisket enkelte dele af uddannelsen. Det kan
eventuelt have den positive bieffekt, at der skabes mulighed for yderligere indtægt fra de eksterne
kursister, der kun følger et eller få moduler. Optimalt kan tegnsprogstolkeuddannelsen på den måde
også kombineres med moduler på andre uddannelser.
Da tolkebehovene, som beskrevet tidligere, er varierede og forskelligartede er det ikke muligt at
uddanne alle tolke til at være eksperter i det hele. I stedet fremhæves det, at uddannelsen skal
være en grunduddannelse, som uddanner alle tolke til et grundniveau i alle indholdselementer, så
de er forberedte på alle brugergruppers behov. Det betyder omvendt også, at mange tolke vil have
behov for at specialisere sig yderligere efter endt uddannelse. Fra tolkeudbydere, brugergrupper og
studerende på uddannelsen fremhæves et behov for at uddannelsen i højere grad træner de studerende
i at studere. Af repræsentanter for tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, fremhæves netop
det som en fordel ved at uddannelsen dér er en professionsbacheloruddannelse. En professionsbacheloruddannelse
skal give de studerende studieforberedende kompetencer, sådan at de er reflekterende
i forhold til egen praksis og er i stand til selv at søge og sætte sig ind i relevant viden. Det
fremhæves af tolkeudbydere og brugergruppe, at netop sådanne kompetencer vil gøre en færdiguddannet
tolk i stand til at forberede sig og arbejde i tolkesituationer, som er nye for den pågældende
tolk. Desuden er der en mulighed for at en højere grad af selvstudie i uddannelsen vil betyde
færre konfrontationstimer og dermed en mindre besparelse på udgifterne til undervisning.
5.4.3.2 Specialisering efter endt uddannelse
Samtidig med at uddannelsen gennem opbygning i moduler gøres mere fleksibel og de studerende i
højere grad lærer at studere og dermed at forberede sig på nye arbejdssituationer skal man overveje,
om man kan optimere tolkenes muligheder for at specialisere sig eller efteruddanne sig. Der er
flere forskellige scenarier herfor. For det første er det muligt at en professionsbachelor kan give
adgang til at tage fag på andre studier efter endt uddannelse. F.eks. kan man forestille sig, at en
tegnsprogstolk tog fag på DTU og på den måde kom ind i fagterminologien på ingeniørstudiet, så de
ville kunne tolke for døve studerende på DTU. For det andet kunne man arbejde med muligheden
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 50

for at færdiguddannede tegnsprogstolke kunne tage et fag på engelskstudiet eller på et pædagogisk
fag for at styrke tolkning til bestemte målgrupper. For det tredje kan man overveje at lave efteruddannelseskurser
i f.eks. tolkning fra talt engelsk til dansk tegnsprog, retstolkning, skrivetolkning
eller video/fjerntolkning. I Sverige er der en lang række forskellige kurser i folkehøjskoleregi, hvor
også uddannelsen til tegnsprogstolk er placeret, som er målrettet færdiguddannede tolke. På disse
kurser kan de f.eks. udvikle deres kompetencer indenfor tegnstøttet kommunikation, nordiske
sprog for tolke, tolkning til døvblinde eller teori og metodik for tolkelærere. Problemet med sidstnævnte
mulighed er dog, at det rent økonomisk er svært at udvikle, etablere og gennemføre efteruddannelseskurser,
som tolkenes arbejdsgivere kan betale.
BILAG A Datagrundlag og metode
Med henblik på at sikre et så validt og komplet datagrundlag som muligt, er der anvendt flere forskellige
metodiske tilgange i undersøgelsen. Rapportens konklusioner bygger dermed på desk research,
observationer på Tegnsprogstolkeuddannelsens afdelinger i Århus og København, en kvantitativ
spørgeskema-undersøgelse, fokusgruppeinterview og kvalitative interview. Både nuværende
og frafaldne studerende, færdiguddannede tegnsprogstolke og nøglepersoner indenfor uddannelsen
og i døvemiljøet har deltaget i undersøgelsen for at sikre, at alle parter bliver hørt og der dermed
skabes et så validt datagrundlag som muligt.
Datagrundlag
Den samlede undersøgelse består af:
- Desk research af eksisterende data og dokumenter. Det er bl.a. regnskaber fra Tegnsprogstolkeuddannelsen,
årsberetninger fra Tegnsprogstolkeuddannelsen, årsrapport fra UCC
(2008), ”Studiehåndbog for uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk” (herunder
studieordning for uddannelsen) (2009), Internt notat fra UCC om tegnsprogstolkeuddannelserne
i Norge, Sverige og Finland, korrespondance mellem Undervisningsministeriet
og tegnsprogstolkeuddannelsen, ”Evaluering af uddannelserne til Tegnsprogstolk og Mund-
Hånd-System/Skrivetolk” (1994), ”Udredning af Tolkeområdet” (2009), diverse materiale
om Cochlear Implants, brochure fra UCC om uddannelsen.
- Kvalitative interview med følgende udvalgte nøglepersoner på området:
o Grunduddannelsesdirektør på UCC, Henrik Pedersen
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 51

o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Kontorchef i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Kontoret for Specialpædagogisk
Støtte, Susanne Anthony, og fuldmægtig i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,
Kontoret for Specialpædagogisk Støtte, Stinna Kjær Madsen
Leder af Den Nationale Tolkemyndighed, Bo Kragelund
Konstitueret forstander for Nyborgskolen, Bodil Christensen
Leder af medarbejderkurser i Center for Døve, Ritva Bergman
Centerleder på Center for Høretab, Region Syddanmark, Svend Erik Hansen
Formand for Foreningen for Tegnsprogstolke, Hanne Knudsen
Bestyrelsesmedlem i Bonaventura, Kristine Henriksen
Formand for DeCIbel, Anne Mose
Fire frafaldne studerende fra Tegnsprogstolkeuddannelsen, to fra Århus og to fra
København.
Førsteamanuensis af Teiknspråk og Tolkeutdanning i Trondheim, Norge, Eli Raanes
Forstander på Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms Universitet, Sverige, Ingrid
Almqvist, og Verksamhetsansvarig på Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms
universitet, Sverige, Karin Andreé-Heissenberger
- To fokusgruppeinterview med ledere og undervisere på tegnsprogstolkeuddannelsen. Der
er gennemført et fokusgruppeinterview med personer tilknyttet uddannelsen i København
og et med personer tilknyttet uddannelsen i Århus.
- To fokusgruppeinterview med nuværende studerende på Tegnsprogstolkeuddannelsen
samt færdiguddannede tegnsprogstolke. Der er gennemført et fokusgruppeinterview med
personer tilknyttet uddannelsen i København og et med personer tilknyttet uddannelsen i
Århus.
- Et fokusgruppeinterview med følgende udvalgte nøglepersoner på området:
o Nina Palle, leder på Tegnsprogstolkeuddannelsen
o Jutta Fischer, projektleder og undervisningskonsulent på Tegnsprogstolkeuddannelsen
i København
o Christina Kjær, undervisningskonsulent på tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus
o Camilla Gejl Pedersen, afdelingsleder i Tolkebooking København, Center for Døve
o Coilin Boylan Jeretslev, bestyrelsesmedlem i DDU (Danske Døves Ungdomsforbund)
o Helle Skjoldan, sekretariatschef i DDL (Danske Døves Landsforbund)
o Ilse Bellamy, souschef i FDDB (Foreningen af Danske DøvBlinde)
- Telefon- og webbaseret spørgeskemaundersøgelse med nuværende og frafaldne studerende
på Tegnsprogstolkeuddannelsen samt færdiguddannede tegnsprogstolke.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 52

Metode
Nedenfor følger informationer om, hvordan kvalitative og kvantitative data til denne undersøgelse
er indsamlet og behandlet.
Kvalitativ metode
Det kvalitative data består, som beskrevet ovenfor, af observationer, kvalitative interview og fokusgruppeinterview.
Observationsstudierne på uddannelsens to afdelinger i Århus og København bestod primært af
rundvisninger på de to afdelinger og herigennem observationer af de studerende, faciliteterne,
studiemiljøet mv.
Til de kvalitative enkeltinterview blev der fra begyndelsen af undersøgelsen udvalgt et antal nøglepersoner
og disse anbefalede i forbindelse med deres eget interview andre personer, som det kunne
være interessant for os at interviewe. På den måde blev feltet afdækket og det blev sikret, at alle
parter blev hørt.
De kvalitative enkeltinterview blev gennemført som semistrukturerede interview ved at tage udgangspunkt
i en udarbejdet interviewguide, men uden at følge denne slavisk. Denne metode sikrer,
at man i interviewet kommer omkring de emner, der på forhånd er planlagt, men giver samtidig
mulighed for at forfølge emner, som informanten tager op og som er relevante for undersøgelsen.
Interviewene blev gennemført via telefon og var af kortere eller længere varighed, afhængig af den
interviewedes rolle og kendskab til uddannelsen og området, vores behov for information fra den
pågældende mv.
Fokusgrupperne med nuværende og tidligere studerende blev gennemført i Epinions lokaler i henholdsvis
Århus og København, mens fokusgrupperne med undervisningskonsulenter, ledere mv. på
Tegnsprogsuddannelsen blev gennemført i uddannelsens lokaler i henholdsvis Århus og København.
Fokusgrupperne blev gennemført ved at tage udgangspunkt i forskellige temaer, som deltagerne
diskuterede. Denne metode sikrer at alle kan give deres mening til kende og giver mange forskellige
vinkler på de temaer der tages op.
Kvantitativ metode
De kvantitative data består, som beskrevet ovenfor, af en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende,
færdiguddannede og frafaldne studerende. Kontaktoplysninger på respondenterne er leveret
af tegnsprogstolkeuddannelsen.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 53

Respondenterne blev i undersøgelsen spurgt til forskellige emner, herunder kendskab til uddannelsen
før de startede, betydningen af uddannelsens geografiske placering, vurdering af den samlede
uddannelse samt forskellige faktorer på uddannelsen, vurdering af beskæftigelsesmuligheder, vurdering
af frafaldsårsager mv.
Med færdiguddannede og frafaldne studerende blev der gennemført telefoniske interview, mens
nuværende studerende via personlige login fik mulighed for at svare på spørgeskemaet via web. De
studerende, der ikke benyttede sig af denne mulighed, blev efterfølgende ringet op og tilbudt at
deltage i et telefonisk interview. Denne fremgangsmåde er anvendt for at opnå en høj svarprocent.
Der er gennemført i alt 166 interview ud af 221 personer på listerne udleveret af uddannelsen, hvilket
giver en samlet svarprocent på 75 %. Svarprocenten for studerende er 79 %, for færdiguddannede
72 % og for frafaldne 78 %.
Statistiske analyser
I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er der anvendt statistiske analyser for at finde forskellige
interessante sammenhænge mellem variablene.
For at se, hvor stor betydning de forskellige faktorer har for den samlede vurdering af uddannelsen,
er der ved hjælp af statistiske analyser udarbejdet et såkaldt GAP.
De nuværende og tidligere studerende på Tegnsprogstolkeuddannelsen spørges til deres samlede
vurdering af uddannelsen på en skala fra meget utilfreds til meget tilfreds og til deres vurdering af
forskellige forhold på uddannelsen (faktorer) på en skala fra elendig til fremragende.
På baggrund af disse spørgsmål kan det via statistiske analyser måles, hvor stor værdi respondenterne
implicit tillægger de forskellige faktorer. Denne metode er valgt frem for at få respondenterne
til subjektivt at vægte de forskellige faktorer, fordi det har vist sig at den udledte vægt er mere
nøjagtig, end hvis respondenterne selv skal vægte.
De to skalaer der er målt på (meget utilfreds til meget tilfreds og elendig til fremragende) kan ikke
umiddelbart sammenlignes og må derfor standardiseres. Dette gøres ved at finde gennemsnittet
for hver variabel og sætte dette gennemsnit lig 1. Ligger vægten af en faktor over 1 er denne faktor
dermed vægtet højere end det samlede gennemsnit af alle faktorerne og ligger den under er den
vægtet lavere end det samlede gennemsnit.
På baggrund af denne GAP kan det altså ses, hvilke faktorer det er en god idé at arbejde med, hvis
den samlede vurdering af uddannelsen skal blive bedre, og hvilke det ikke umiddelbart er nødvendigt
at ændre på.
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 54

BILAG B Uddannelsens opbygning
1.studie
år
2.studie
år
3.studie
år
4.studie
år
Tegnsprog og tegnsprogsgrammatik
(87 + 680 t)
Tegnsprog (228 t)
og tegnsprogsgrammatik
(45 t)
Tegnsprog (90 t)
og tegnsprogsgrammatik
(27 t)
Tegnsprog og
tegnsprogsgrammatik
(18 t)
Grundlæggende redskabsfag
Tolkefag
Øvrige fag
Praktik
Sprogforhold, kultur og organisation
(94 t)
Sprogforhold, kultur
og organisation (45
t)
Sprogforhold, kultur
og organisation (36
t)
Tolkning til/fra tegnsprog
(42 t) og dialog
tolkning
(14 t)-
Dansk
(72 t)
Dansk
(59 t)
Mundhåndsystem
(68 t)
Tolkning
for døvblindblevne
(30
t)
Tolkning for døvblevne
(21 t)
Dansk (18 t) Mundhånd-system (30 t)
Tolkeetik (12 t) og
teori (29 t)
Tolkning
til/fra tegnsprog
(112
t)og dialogtolkning
(38 t)
Tolkeetik
og teori
(38 t)
Tolkning for døvblindblevne
(24 t)
Tolkning til/fra tegnsprog
(30 t + 158)
Tolkning for
døvblevne
(57 t)
Sociale
love (9
t)
Praktik-vejledning (21 t)
Psykologi
(30 t)
Psykologi
(15 t) og
assertion
(15 t)
Psykologi
(19 t),
assertion
(17 t)
Ergonomi
(6 t)
Ergonomi
(12)
Ergonomi
(12 t)
Ergonomi
(4 t)
Praktik
1 uges
observationspraktik
Praktik
2 ugers
øvepraktik
Praktik
3 ugers
eksamenspraktik
C O P E N H A G E N | A A R H U S | S A I G O N

BILAG C Rekrutteringsforhold
Den primære grund til, at de studerende begynder at interessere sig for uddannelsen til tegnsprogstolk
er, at de synes tegnsprog er et spændende sprog (48 %). Derudover har 25 % interesse for uddannelsen
fordi de har døve personer i deres familie eller omgangskreds, mens 28 % har andre
grunde – disse grunde er meget blandede men ofte bunder de i, at de studerende ved en tilfældighed
stiftede bekendtskab med uddannelsen.
Tabel A Hvordan fik du tanken om at læse til tegnsprogstolk
Jeg havde døve personer i min familie eller omgangskreds
Jeg kendte en der læste på uddannelsen
Jeg kendte en der arbejdede som tegnsprogstolk
Jeg syntes tegnsprog var et spændende sprog
Jeg ville gerne være tolk
Jeg hørte om uddannelsen til et informationsarrangement (Åbent Hus
el.lign.)
Andet
Ved ikke / kan ikke huske
Total
Procentandel
25 %
(41)
9 %
(15)
7 %
(11)
48 %
(79)
12 %
(20)
11 %
(19)
28 %
(46)
1 %
(2)
140 %
(233)
Størstedelen af de studerende har fået information om tegnsprogsuddannelsen via informationsmateriale
eller på Internettet (69 %). Derudover har flere fået information via et informationsarrangement
(22 %) – her er tallet lidt højere i København (26 %) end i Århus (17 %).
C O P E N H A G E N | A A R H U S | S A I G O N

Tabel B Hvordan fik du information om tegnsprogstolkeuddannelsen * Hvor læser/læste du til
tegnsprogstolk
Gennem døve personer i min familie
eller omgangskreds
Gennem en jeg kendte der læste på
uddannelsen
Gennem en jeg kendte der arbejdede
som tegnsprogstolk
Gennem informationsmateriale som
'Hvad kan jeg blive' eller på Internettet
Gennem informationsmateriale jeg fik
fra uddannelsen
Gennem et informationsarrangement
(Åbent Hus el.lign.)
Gennem min studievejleder på min
tidligere uddannelse
Ved ikke / kan ikke huske
Total
I Århus
5 %
(4)
11 %
(8)
11 %
(8)
65 %
(49)
16 %
(12)
17 %
(13)
8 %
(6)
4 %
(3)
100 %
(75)
I København
2 %
(2)
7 %
(6)
8 %
(7)
71 %
(63)
17 %
(15)
26 %
(23)
5 %
(4)
1 %
(1)
100 %
(89)
Både i Århus
og København
0 %
(0)
0 %
(0)
0 %
(0)
100 %
(2)
0 %
(0)
50 %
(1)
0 %
(0)
0 %
(0)
100 %
(2)
Total
4 %
(6)
8 %
(14)
9 %
(15)
69 %
(114)
16 %
(27)
22 %
(37)
6 %
(10)
2 %
(4)
100 %
(166)
63 % vidste med sikkerhed før de søgte ind, at det var muligt at læse til tegnsprogstolk både i Århus
eller København, mens 28 % var ikke klar over at uddannelsen lå to steder. Her er der den forskel,
at de i København ikke i så høj grad som i Århus var klar over det.
Tabel C Vidste du før du søgte ind, at man kunne læse til tegnsprogstolk både i Århus og København
* Hvor læser/læste du til tegnsprogstolk
Ja, det tror jeg
Ja, helt sikkert
Nej
Total
I Århus
11 %
(8)
72 %
(54)
17 %
(13)
100 %
(75)
I København
8 %
(7)
56 %
(50)
36 %
(32)
100 %
(89)
Både i Århus
og København
0 %
(0)
0 %
(0)
100 %
(2)
100 %
(2)
Total
9 %
(15)
63 %
(104)
28 %
(47)
100 %
(166)
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 57

Epinion København
Tuborg Parkvej 8, 1
DK – 2900 Hellerup
+45 70 23 14 23
tya@epinion.dk
Epinion Aarhus
Søndergade 1A
DK – 8000 Århus C
+45 87 30 95 00
tv@epinion.dk
Epinion Saigon
11 th Floor, Dinh Le Building
1 Dinh Le Street, District 1,
Ho Chi Minh City, Vietnam
+84 90 411 3289 saigon@epinion.dk
C O P E N H A G E N | A A R H U S | S A I G O N