Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen
Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen
Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5.4.3.1 Modulopbygning<br />
Alle informanttyper <strong>af</strong>viser ideen om, at man på uddannelsen vælger ét område man specialiserer<br />
sig i, da tolkeområdet er så relativt lille, at det er nødvendigt, at alle tolke er uddannet til et grundniveau<br />
i alle indholdselementer så de er forberedte på alle brugergruppers behov. For at gøre uddannelsen<br />
mere fleksibel foreslår repræsentanter fra uddannelsen og fra foreningen <strong>af</strong> Tegnsprogstolke<br />
at opbygge uddannelsen i moduler, som hver er fokuseret på et bestemt område <strong>af</strong> uddannelsen.<br />
Det ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og tage et enkelt modul sammen med de<br />
studerende på uddannelsen, sådan at f.eks. andre fagpersoner kunne komme og tage et modul i<br />
tegnsprog eller færdiguddannede tolke kunne få genopfrisket enkelte dele <strong>af</strong> uddannelsen. Det kan<br />
eventuelt have den positive bieffekt, at der skabes mulighed for yderligere indtægt fra de eksterne<br />
kursister, der kun følger et eller få moduler. Optimalt kan <strong>tegnsprogstolkeuddannelsen</strong> på den måde<br />
også kombineres med moduler på andre uddannelser.<br />
Da tolkebehovene, som beskrevet tidligere, er varierede og forskelligartede er det ikke muligt at<br />
uddanne alle tolke til at være eksperter i det hele. I stedet fremhæves det, at uddannelsen skal<br />
være en grunduddannelse, som uddanner alle tolke til et grundniveau i alle indholdselementer, så<br />
de er forberedte på alle brugergruppers behov. Det betyder omvendt også, at mange tolke vil have<br />
behov for at specialisere sig yderligere efter endt uddannelse. Fra tolkeudbydere, brugergrupper og<br />
studerende på uddannelsen fremhæves et behov for at uddannelsen i højere grad træner de studerende<br />
i at studere. Af repræsentanter for tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, fremhæves netop<br />
det som en fordel ved at uddannelsen dér er en professionsbacheloruddannelse. En professionsbacheloruddannelse<br />
skal give de studerende studieforberedende kompetencer, sådan at de er reflekterende<br />
i forhold til egen praksis og er i stand til selv at søge og sætte sig ind i relevant viden. Det<br />
fremhæves <strong>af</strong> tolkeudbydere og brugergruppe, at netop sådanne kompetencer vil gøre en færdiguddannet<br />
tolk i stand til at forberede sig og arbejde i tolkesituationer, som er nye for den pågældende<br />
tolk. Desuden er der en mulighed for at en højere grad <strong>af</strong> selvstudie i uddannelsen vil betyde<br />
færre konfrontationstimer og dermed en mindre besparelse på udgifterne til undervisning.<br />
5.4.3.2 Specialisering efter endt uddannelse<br />
Samtidig med at uddannelsen gennem opbygning i moduler gøres mere fleksibel og de studerende i<br />
højere grad lærer at studere og dermed at forberede sig på nye arbejdssituationer skal man overveje,<br />
om man kan optimere tolkenes muligheder for at specialisere sig eller efteruddanne sig. Der er<br />
flere forskellige scenarier herfor. For det første er det muligt at en professionsbachelor kan give<br />
adgang til at tage fag på andre studier efter endt uddannelse. F.eks. kan man forestille sig, at en<br />
tegnsprogstolk tog fag på DTU og på den måde kom ind i fagterminologien på ingeniørstudiet, så de<br />
ville kunne tolke for døve studerende på DTU. For det andet kunne man arbejde med muligheden<br />
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 50