Undersøgelse af tegnsprogstolkeuddannelsen

5.4.3.1 Modulopbygning
Alle informanttyper afviser ideen om, at man på uddannelsen vælger ét område man specialiserer
sig i, da tolkeområdet er så relativt lille, at det er nødvendigt, at alle tolke er uddannet til et grundniveau
i alle indholdselementer så de er forberedte på alle brugergruppers behov. For at gøre uddannelsen
mere fleksibel foreslår repræsentanter fra uddannelsen og fra foreningen af Tegnsprogstolke
at opbygge uddannelsen i moduler, som hver er fokuseret på et bestemt område af uddannelsen.
Det ville muliggøre, at personer udefra kunne komme og tage et enkelt modul sammen med de
studerende på uddannelsen, sådan at f.eks. andre fagpersoner kunne komme og tage et modul i
tegnsprog eller færdiguddannede tolke kunne få genopfrisket enkelte dele af uddannelsen. Det kan
eventuelt have den positive bieffekt, at der skabes mulighed for yderligere indtægt fra de eksterne
kursister, der kun følger et eller få moduler. Optimalt kan tegnsprogstolkeuddannelsen på den måde
også kombineres med moduler på andre uddannelser.
Da tolkebehovene, som beskrevet tidligere, er varierede og forskelligartede er det ikke muligt at
uddanne alle tolke til at være eksperter i det hele. I stedet fremhæves det, at uddannelsen skal
være en grunduddannelse, som uddanner alle tolke til et grundniveau i alle indholdselementer, så
de er forberedte på alle brugergruppers behov. Det betyder omvendt også, at mange tolke vil have
behov for at specialisere sig yderligere efter endt uddannelse. Fra tolkeudbydere, brugergrupper og
studerende på uddannelsen fremhæves et behov for at uddannelsen i højere grad træner de studerende
i at studere. Af repræsentanter for tolkeuddannelsen i Trondheim, Norge, fremhæves netop
det som en fordel ved at uddannelsen dér er en professionsbacheloruddannelse. En professionsbacheloruddannelse
skal give de studerende studieforberedende kompetencer, sådan at de er reflekterende
i forhold til egen praksis og er i stand til selv at søge og sætte sig ind i relevant viden. Det
fremhæves af tolkeudbydere og brugergruppe, at netop sådanne kompetencer vil gøre en færdiguddannet
tolk i stand til at forberede sig og arbejde i tolkesituationer, som er nye for den pågældende
tolk. Desuden er der en mulighed for at en højere grad af selvstudie i uddannelsen vil betyde
færre konfrontationstimer og dermed en mindre besparelse på udgifterne til undervisning.
5.4.3.2 Specialisering efter endt uddannelse
Samtidig med at uddannelsen gennem opbygning i moduler gøres mere fleksibel og de studerende i
højere grad lærer at studere og dermed at forberede sig på nye arbejdssituationer skal man overveje,
om man kan optimere tolkenes muligheder for at specialisere sig eller efteruddanne sig. Der er
flere forskellige scenarier herfor. For det første er det muligt at en professionsbachelor kan give
adgang til at tage fag på andre studier efter endt uddannelse. F.eks. kan man forestille sig, at en
tegnsprogstolk tog fag på DTU og på den måde kom ind i fagterminologien på ingeniørstudiet, så de
ville kunne tolke for døve studerende på DTU. For det andet kunne man arbejde med muligheden
UNDERSØGELSE AF TEGNSPROGSTOLKEUDDANNELSEN | June 17, 2010 50