HOTSPOT BRØNDBY - Ny i Danmark

nyidanmark.dk

HOTSPOT BRØNDBY - Ny i Danmark

HOTSPOT BRØNDBY

Nulpunktsmåling, forandringsteori og

dokumentationsplan


Hotspot Brøndby – Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse

af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje

© 2011 Center for Boligsocial Udvikling

Center for Boligsocial Udvikling

Sadelmagerporten 2a

2650 Hvidovre

Telefon: 50 89 45 00

info@cfbu.dk

www.cfbu.dk

Marts 2011

CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med

et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder,

der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger

på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde

kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale

område.


Kriminalitets- og

tryghedsmåling

Nulpunktsmåling


Hotspot Brøndby – Kriminalitets- og tryghedsmåling 4


Hotspot Brøndby, Brøndby Kommune

Statistiske nøgletal 2010

Hotspot Brøndby Brøndby Kommune

I alt pct I alt pct

Alle husstande i alt 3.780 - 15.643 -

Antal beboere i alt 8.991 100,0 33.795 100,0

0-24 årige 3.226 35,9 9.990 29,6

25-64 årige 4.674 51,9 17.745 52,5

65 årige og ældre 1.091 12,1 6.060 17,9

Arbejdsstyrken i alt 3.803 55,1 16.003 58,6

Pensionister 1.957 28,4 8.212 30,1

Øvrige uden for erhverv 1.139 16,5 3.092 11,3

Gennemsnitsindkomst i kr 207.254 - 246.800 -

Børn med enlig forsørger 630 26,1 1.647 22,4

Indvandrere/efterkommere fra ikke-EU-lande 4.086 45,4 7.651 22,6

Beboere fraflyttet 786 8,7 - -

Anmeldelser af

borgervendt kriminalitet 2010

107

35

27

162

Brandudrykninger 2010

Brand container/affald 5

Brand køretøj 10

Brand bygning 14

Brandudrykninger pr. 1000 beboere 3,78

Brandudrykninger pr. 1000 beboere

på kommunalt plan

4,47

3

10

47

Hærværk

Indbrud i beboelse mv.

Personfarlig kriminalitet

Røveri

Sædelighed

Tyveri fra borger

Tyveri fra personbil mv.

En stor del af anmeldelserne af borgervendt

kriminalitet i Brøndby i 2010 vedrørte

indbrud i beboelse mv. Herudover var

det primært tyveri fra borger, og sekundært

personfarlig kriminalitet eller tyveri

fra personbil mv. , der blev anmeldt i området.

Hotspot Brøndby havde få brandudrykninger

i 2010, og niveauet for brandudrykninger

lå under det kommunale gennemsnit.

Sigtelser 2009

Antal

sigtede

Antal

sigtelser

14-17-årige 37 56

18-25-årige 51 113

Over 25-årige 73 146

Niveau pr. 1000 beboere 17,9 35,0

Niveau pr. 1000 beboere

på kommunalt plan

14,1 33,1

Hotspot Brøndbys niveau af sigtede og

antal sigtelser lå lidt over det kommunale

gennemsnit, og over halvdelen af de sigtede

var under 26-årige. Af de i alt 161 sigtede

i 2009 var de 61 tidligere dømte. 48 %

af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig

eller personfarlig kriminalitet.

Hotspot Brøndby – Kriminalitets- og tryghedsmåling 5


Beboerklager og hærværk

Hotspotområdet i Brøndby dækker over 11

boligafdelinger. Fire afdelinger har registreret

både hærværk og beboerklager i

2010, og to afdelinger har registreret

beboerklager. Alle afdelinger registrerer

begge dele fra 2011 1 .

Hærværk er opgjort for afdelingerne

Rheumpark, T – 15, T – 3 og T – 13. De har

tilsammen haft en udgift på ca. 147.017 kr.

For Rheumpark er det oplyst, at det har

drejet sig om reparation efter indbrud og

vandskade, og for T – 3 har det primært

været graffiti, smadrede lamper og reparation

efter indbrud.

De seks afdelinger der har opgjort beboerklager

er PAB afd. 8, Rheumpark, T – 15,

T – 3, Lunden og T – 13. Lunden har vurderet

omfanget til næsten ingen med syv

husordenssager på fem år, og de øvrige

fem afdelinger har tilsammen haft 86 beboerklager

og én beboerklagenævnssag i

2010. Omtrent halvdelen af disse beboerklager

omhandler støj og menneskelig adfærd,

mens resten handler om bl.a. fraflytning

og indflytningssager, husdyr, parkering

og ophævelse af lejemålet.

Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen

De interviewede nøglepersoner angiver at

bl.a. grupper af unge, der hænger ud ved

centeret, trappeopgangene og i kældergangene

skaber utryghed blandt beboerne.

Flere af beboerne føler sig utrygge, og vil

ikke gå ned i kælderen. Andre bryder sig

ikke om at komme sent hjem om aftenen.

Der har desuden været flere episoder med

påsatte brande i kælderen, hvilket har

virket meget utryghedsskabende for beboerne.

Pyromanen er fængslet nu.

De interviewede nøglepersoner angiver

derudover at der ikke er nogen væsentlige

utryghedsskabende problemer vedr. alkoholikere,

narkohandel eller konflikter beboere

imellem. 2

1 Med undtagelse af én afdeling, Lunden, hvor det ikke er

meningsfuldt pga. renovation de næste to år.

2 Du kan læse mere om baggrunden for kriminalitets- og

tryghedsmålingen i rapporten: “Hotspot – Nulpunktsmåling,

forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter

finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje”.

Hotspot Brøndby – Kriminalitets- og tryghedsmåling 6


Forandringsteori og

dokumentationsplan


Oversigt over temaer og aktiviteter

Temaer/ mål

Reduktion og forebyggelse af kriminalitet,

øget borgertryghed i nærområdet

ved Brøndby Strand

Flere unge i gang med en meningsfuld

hverdag, herunder arbejde, skole og

praktik

Aktiviteter

Borgermøder

Aktiviteter til synliggørelse af Hotspot

En tænketank

Kompetenceudvikling af fagpersoner

Gadeplansindsats

Erhvervsaktiviteter.

Aktivitetsbeskrivelser

Hotspotprojektet arbejder med hele

Brøndby Strand, men de fleste af aktiviteterne

foregår i området med almene boliger.

Samarbejdspartnere: Alle relevante interne

aktører. Hotspotchefen deltager i

Akutgruppens møder og tilknyttes relevant

SSP-netværk. Hotspotchefen er løbende i

konktakt med politiet fra områdets nærpolitistation,

der har godt kendskab til de

unge.

Den overordnede målgruppe er børn og

unge op til 30 år, men den primære målgruppe

er de 15-25-årige drenge. Det er

dog en dynamisk målgruppedefinition, så

den kan tilpasses kortlægningen.

1: Øget borgertryghed i nærområdet ved

Brøndby Strand

Indhold: Udgangspunktet er at tryghed

skabes vha. ejerskab og medindflydelse.

Derfor er fokus på at inddrage borgerne.

Hertil benyttes en række aktiviteter, som

uddybes nedenfor. Det er også vigtigt at

skabe synlighed omkring hotspotprojektets

arbejde, og det skal bl.a. opnås vha.

borgermøder, en container som skal stå

centralt ved siden af kulturhuset Brønden,

løbesedler, lokal presse, samarbejde med

Netværkskontorets pressemedarbejder og

gadeplansmedarbejdernes lokale netværk.

De første tryghedsaktiviteter der igangsættes,

er borgermøder og en åbningsfest.

På borgermøder vil hotspotmedarbejderne

fortælle borgerne om projektet og indgå i

en dialog om det tryghedsskabende arbejde.

Derudover vil de forsøge at rekruttere

unge til at hjælpe med fx at igangsætte

aktiviteter, få nogle unge til at fungere

som hotspotrepræsentanter i deres respektive

boligafdeling, dvs. beboerne kan

henvende sig med spørgsmål o. lign., og

forsøge at få især en gruppe voksne til at

indgå i et tryghedsråd. Håbet er at borgermøderne

benyttes af en bredere kreds

end de allerede aktive beboere, herunder

også borgere fra fx villavejene.

Der skal arrangeres en åbningsfest. Formålet

er at markere, at hotspotprojektet

er i gang. Det giver også mulighed for at

få positiv omtale i lokalpressen og for at

komme i dialog med borgerne.

En opstillet container skal fungere som

tilholdssted for hotspotmedarbejderne,

hvor unge og andre borgere kan mødes

med hotspotmedarbjderne. Containeren

kan samtidig sikre synlighed og oplyse om

hotspotprojektets tilstedeværelse i området.

Tryghedsvandringer, handler om at unge

viser beboere og udefrakommende, rundt i

området og fortæller om deres liv. Det

skal igangsættes som en event, og afhængigt

af interessen gentages det.

Følordninger, afprøves som en event, hvor

unge kan hjælpe ældre beboere med fx at

bære indkøb hjem, blive fulgt hjem fra stationen

eller lære at sms’e. Formålet er at

skabe relationer mellem unge og ældre.

Hotspot Brøndby – Forandringsteori og dokumentationsplan 8


Målgruppen: borgermøder og basaren har

alle borgere som målgruppe. De fleste

øvrige aktiviteter har de unge som central

målgruppe, og her handler det om 15-25-

årige udsatte unge med kriminel baggrund

eller som er kriminalitetstruede.

Mål: øget tryghed blandt borgerne.

Risici: at borgerne hverken kommer eller vil

deltage. Uventede negative hændelser.

2: Flere unge i gang med en meningsfuld

hverdag, herunder arbejde, skole og praktik.

Indhold: Fokus er på forskellige aktiviteter,

som kan hjælpe de unge i gang med uddannelse,

job eller praktik.

Virksomhedsaftaler: Hotspotprojektet får

henvendelser fra virksomheder, som kan

tilbyde diverse forløb for unge. Målet er at

forløbene i højere grad skal tage udgangspunkt

i de unges ønsker end virksomhedernes,

og dertil skal der udarbejdes en

række kartotekskort. De skal indeholde

aftaler med de enkelte virksomheder om,

hvad de kan bidrage med og har af forventninger,

fx at gadeplansmedarbejderen

skal ledsage den unge de første to uger.

For at muliggøre de særlige aftaler mellem

virksomheder og de unge, skal der etableres

en støttefunktion, hvor de unge kan få

støtte af en af deres nærmeste relationer,

fx en hotspotmedarbejder, kontaktperson,

lærer mv. På sigt er ambitionen, at

det skal blive en mere åben database, som

er tilgængelig for de nærmeste samarbejdspartnere.

Forløbene drejer sig om

fritidsjob, uddannelsesaftaler og dusørløn.

Hotspotprojektet indgår desuden i et

samarbejde med foreningen Nydansker

med det formål at få lokale virksomheder

til at påtage sig et socialt ansvar og derigennem

få flere udsatte borgere ind på

arbejdsmarkedet.

Hotspotprojektet arrangerer virksomhedsbesøg

for de unge. Det skal give de

unge et større branche- og arbejdsmarkedskendskab,

som kan føre til at flere

unge gennemfører job og praktikker. Kontakten

til de unge skabes dels ved opsøgende

arbejde, dels ved at unge henvender

sig. I tæt sammenhæng med denne aktivitet

er rollemodelkorpset, som skal bestå

af unge der kan fortælle positive historier

om, hvordan de fik job, og derved kan motivere

virksomhederne til at tilbyde jobs eller

praktikpladser, samt motivere de unge.

Endnu en aktivitet er at skaffe reelle

ufaglærte jobs, da de unge over 20 år

mangler denne jobmulighed. Aktiviteten

foregår i samarbejde med det kommunale

Ungehus, som tilbyder alternativ beskæftigelse

til unge med andre problemer end

ledighed. Hotspotprojektets rolle er at

motivere og følge de unge, finde jobs og at

tilbyde de unge en alternativ tilgang end

den kommunale, hvor der er fokus på aftaleoverholdelse

for at få en belønning.

Hotspotprojektet vil samtidig arbejde for,

at der udvikles meget hurtige kommunale

sagsgange, så de unges behov for en hurtig

reaktion kan imødegås.

Kommunal tværfaglighed ang. optimering

af praktikpladsmuligheder handler om at

der skal skabes kommunale praktikpladser,

så der er flere muligheder for de unge.

Det skal desuden være en øjenåbner på

tværs af forvaltningerne, hvor medarbejderne

kan lave socialt arbejde samtidig

med deres almindelige arbejde. Endemålet

er, at alle forvaltninger føler medansvar

for, at udsatte unge har uddannelsesmuligheder.

Målgruppen: 15-25-årige udsatte unge

med kriminel baggrund eller som er kriminalitetstruede.

Mål: få flere i uddannelse eller job og skabe

medansvar for denne ambition blandt de

kommunale forvaltninger og lokale virksomheder.

Flere unge i uddannelse eller job

forventes at have en positiv effekt på

kriminalitet og hærværk i området.

Hotspot Brøndby – Forandringsteori og dokumentationsplan 9


Risici: eksterne faktorer såsom besparelser

på uddannelsesområdet, da de unge

har brug for de særlige uddannelsestiltag.

Samarbejdet med forvaltningerne kan fejle

pga. manglende politisk opbakning. At virksomhederne

er for tilbageholdende med at

give denne gruppe unge praktik og jobs. At

konjunkturerne modvirker muligheden for

at skaffe reelle ufaglærte jobs. Manglende

information, kendskab og travlhed i det

kommunale system, kan gøre det svært

for andre forvaltninger at medtænke kriminelle

unge, således at der kan bliver

skabt kommunale praktikpladser.

3: Reduktion og forebyggelse af kriminalitet

Indhold: Fokus er på forskellige aktiviteter,

som kan reducere kriminalitet og forebygge

ny kriminalitet.

Uddannelse af fagfolk og interessenter

handler om, at medarbejdere i kommunen

og eksterne samarbejdspartnere skal tilbydes

oplæg om hotspotprojektets tilgang

til arbejdet med børn og unge. Oplægget

vil handle om samfundsudvikling, pædagogiske

teorier, menneskesyn og metoder i

en praktisk dimension. Budskabet er at

kommunen skal arbejde helhedsorienteret

med det enkelte barn. Derudover kan oplægget

tilpasses deltagernes baggrund og

ønsker. Hotspotprojektet har holdt et

oplæg, og det er planen at det skal afholdes

halvårligt og indgå i kommunens kursuskatalog.

Det skal også være et eksternt

tilbud til fx at belønne virksomheder

for en god indsats. Formålet er at opgradere

gadeplansmedarbejdere og samarbejdspartnere

i kommunen til at få et fælles

fundament i forhold til målgruppen. Der

skal således nedbryde gitre, internt i kommunen

såvel som eksternt i forhold til

interessenter.

Der skal nedsættes en Tænketank, der kan

fungere som en interessegruppe der udvikler

og formidler ideer til hvordan man

kan arbejde med unge. Det er målrettet

interne deltagere, dvs. folk der arbejder

med emnet, men er også åbent for eksterne.

Formålet er sammen at udvikle et

fælles fundament for arbejdet med målgruppen

samt at nedbryde gitre på tværs

af forvaltningerne og de enkelte institutioner.

Tydelige opsøgende gademedarbejdere er

en vigtig del af indsatsen, og hotspotprojektet

arbejder med de unge og for at

gøre hotspotprojektet kendt af borgerne,

blandt andet med base i en container, som

har åbent 4-6 gange ugentlig kl. 16-22. De

to gadeplansmedarbejdere har en fleksibel

arbejdstid, så de kan arbejde med de unge,

når behovet er der. De opsøgende gadeplansmedarbejdere

skal finde de unge,

være sammen med dem og igangsætte

aktiviteter for at opbygge gode relationer.

Ad hoc gadeplansaktiviteter: Gadeplansmedarbejderne

skal igangsætte aktiviteter

for de unge. Gadeplansmedarbejderne skal

afdække de unges ønsker, så aktiviteterne

kan tilpasses disse. Målet er at ramme de

unge og skabe positivt livsindhold og livsglæde.

På baggrund af gadeplansmedarbejdernes

systematiske registrering af de unge skal

der opbygges et kartotek over de unge, fx

deres kontakter og berøringsflade. Det

skal anvendes til at afklare, om hotspotprojektets

målgruppe reelt også er de

unge, som har mest brug for indsatsen.

Målgruppe: For oplæggene er målgruppen

medarbejdere i kommunen og eksterne

samarbejdspartnere. Tænketankens målgruppe

er primært faggrupper, men kan

også være andre interessenter, fx beboerdemokrater.

For gadeplan er målgruppen

unge 15-25 år, primært drenge, men

det tilpasses kortlægningen af de unge.

Hotspot Brøndby – Forandringsteori og dokumentationsplan 10


Mål: Reduktion af kriminalitet samt forebyggelse

af ny kriminalitet i området omkring

Brøndby Strand.

Risici: Hotspotprojektets fokus på relationer

og anerkendelse støder imod andre

forvaltningers tilgang, så det er en risiko,

at hotspotprojektet ikke får den ønskelige

og nødvendige prioritering rundt om i de

forskellige afdelinger/ institutioner/forvaltninger.

3

3 Du kan læse mere om baggrunden for forandringsteorien i

rapporten: “Hotspot – Nulpunktsmåling, forandringsteorier

og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

hotspotpulje”.

Hotspot Brøndby – Forandringsteori og dokumentationsplan 11


Forandringsteori

AKTIVITET

PRÆSTATION

KORTSIGTEDE KORTSIGTET EFFEKTER MÅL

MELLEMLANGE MELLEMLANGT EFFEKTER MÅL

LANGSIGTEDE LANGSIGTET EFFEKTER MÅL

Borgermøder

Aktiviteter til synliggørelse af

hotspot

De unge indgår

i en følordning

De unge fungerer som

hotspotrepræsentanter

Voksne beboere

indgår i Tryghedsrådet

Der afholdes

tryghedsvandringer

Beboeraktiviteter,

herunder ad hoc aktiviteter,

åbningsfest og temaaftener

Beboerne, herunder de

unge besøgercontaineren

Beboerne ytrer sig om

tryghedsrelaterede problemer

De unge får ejerskab

for området

Beboerne får positive

oplevelser i området og lærer

hinanden bedre at kende

Området får

positiv medieomtale

Beboerne får

ejerskab for området

Der opstår et styrket

beboersammenhold og

dialog mellem beboerne

Hotspotområdet har

fået et bedre image

Øget tryghed i

hotspotområdet

Mindre hærværk og

kriminalitet i

hotspotområdet

Tænketanken

Kompetenceudvikling af

fagpersoner

Innovative idéer til det

forebyggende arbejde

Uddannelse af fagfolk

og interessenter

De relevante aktører får

et fælles udgangspunkt

i arbejdet med de unge

Fagpersoner arbejder

helhedsorienteret i

arbejdet med de unge

Nedbryde gitre på tværs af

forvaltninger og

samarbejdspartnere

Gadeplansaktiviteter

De opsøgende medarbejdere

lærer de unge at kende

De unge er motiveret for

at ændre egen livsituation

herunder påbegynde job,

praktik eller uddannelse

Erhvervsaktiviteter

De kommunale forvaltninger

inddrages i arbejdet med at

skaffe praktiskpladser

Rollemodeller

Virksomhedsaftaler

Virksomhedsbesøg

Der oprettes kommunale

praktiskpladser målrettet

til områdets unge

Flere unge og flere

virksomheder har lyst til at

indgå i praktikordningen

De unge får et større

kendskab til og netværk på

arbejdsmarkedet

De unge påbegynder

en uddannelse

De unge påbegynder

job eller praktik

Flere unge i fast job eller

uddannelse


Dokumentationsplan

Præstationer

Trin Indikator Måletidspunkt Kilde

Voksne beboere indgår i

Tryghedsrådet

Notér hvornår rådet etableres.

Antal deltagere og antal møder

pr. år

Årligt

Hotspotchefen

De unge fungerer som

hotspotrepræsentanter

Antal repræsentanter pr. afdeling

og det øvrige område

Årligt

De månedlige møder

ml. en hotspotmedarbejder

og repræsentanterne

Der afholdes tryghedsvandringer

Antal vandringer og antal deltagere

i alt pr år

Årligt

Hotspotchefen

Beboeraktiviteter, herunder

ad hoc aktiviteter,

åbningsfest og temaaftener

Antal aktiviteter og hvilke

events

Årligt

Hotspotchefen

Beboerne, herunder de

unge besøger containeren

Antal daglige besøg. Det noteres

om det var hhv. unge eller

andre beboere

Årligt

Gademedarbejderne

noterer i logbog

De opsøgende gademedarbejdere

lærer de unge

at kende

Antal unge, som gademedarbejderne

møder via deres opsøgende

arbejde, og antal unge

der henvises til dem

Årligt

Gademedarbejderne

noterer i logbog

Uddannelse af fagfolk og

interessenter

Antal afholdte oplæg (og det

noteres hvilken forvaltning

deltagerne er fra, eller om de er

eksterne)

Årligt

Hotspotchefen

Kortsigtede effekter

Trin Indikator Måletidspunkt Kilde

De unge får ejerskab for

området

(1) Antallet af unge i følordningen,

(2) antallet af unge som er

hotspotrepræsentanter samt

(3) omfanget af hærværk i

hotspotområdet

Årligt

(1) Hotspotchefen

(2) Opgøres under

præstationer

(3) Boligforeningerne

Området får positiv

medieomtale

Antal positive presseklip i lokalavisen/erne

Årligt.

Hotspotchefen

De relevante aktører får

et fælles udgangspunkt i

arbejdet med de unge

Spørgeskema til deltagerne

efter hvert forløb om deres

vurdering

Årligt

Hotspotchefen

Hotspot Brøndby – Forandringsteori og dokumentationsplan 13


Mellemlange effekter

Trin Indikator Måletidspunkt Kilde

Beboerne får ejerskab

for området

Antal repræsentanter I

tryghedsrådet. Dette trin vil vi

yderligere spørge ind til i midtvejs/

slutevalueringen

Årligt

Opgøres allerede

under præstationer

De unge påbegynder job

eller praktik

Antal unge der kommer i job

eller praktik

Årligt

Hotspotchefen

De unge påbegynder en

uddannelse

Antal unge der påbegynder en

uddannelse

Årligt

Hotspotchefen

Langsigtede effekter

Trin Indikator Måletidspunkt Kilde

Flere unge i fast job eller

uddannelse

Antal unge der er fastholdt i job

eller uddannelse i mere end 6

måneder

Årligt

Hotspotchefen

Hotspot Brøndby – Forandringsteori og dokumentationsplan 14

More magazines by this user
Similar magazines