VorVærdi - Vordingborg Kommune

vordingborg.dk

VorVærdi - Vordingborg Kommune

4. udgave, marts 2008

Side 3

Skriv

gode

breve

VorVærdi

Lad det værdibaserede

samarbejde spire og gro

Side 4 5

Store fl yttedag

hos Bo og Naboskab Møn

Side 6 7

Når den

røde hane

galer

I gang

med værdierne

Side 8 9

I decembernummeret af VorNyt udskrev vi en konkurrence om et nyt navn til vores

projekt om værdibaseret ledelse. Tak for de velklingende forslag, der kom ind! En

kombination af fl ere af forslagene blev til det vindende navn: VorVærdi – værdibaseret

samarbejde i Vordingborg Kommune.

Side 10 11

Hvad

er god

adfærd

Dommerkomitéen lagde vægt på ordspillet med Vor som i vores og i Vordingborg

(der også indgår i navnet på dette blad) og mente også, at det er vigtigt at understrege,

at det er samarbejde og ikke bare ledelse, det drejer sig om.

Indførelsen af værdibaseret samarbejde i hele Vordingborg Kommune er i fuld

gang, og de første frø er lagt til spiring. Alle lederne har været på kursus, og det

samme gælder de første medarbejdere. Frem til december får alle medarbejdere

tilbud om at komme på kursus i værdibaseret samarbejde.

Nu skal det værdibaserede samarbejde gro sig stærkt og levedygtigt ud fra vores

fælles værdier dialog, respekt, synlighed, udvikling og dynamik.


Leder

Vi holder kursen

Skriv

gode breve

Som alle vel ved, indledte vi året med

en kedelig sag, der medførte at kommunaldirektøren

måtte forlade vores

organisation. Der blev skrevet og talt

meget om den sag, og jeg vil blot

tilføje, at vi i direktionen har arbejdet

hårdt for at udfylde den tomme plads,

så vi sammen har kunnet fortsætte den

gode kurs, som vi lagde sidste år.

For os i direktionen har det konkret

betydet, at vi har fordelt nogle opgaver

mellem os, og at jeg er indtrådt

som konstitueret kommunaldirektør.

Hvordan organiseringen skal se ud

på længere sigt, er en afgørelse, som

kommunalbestyrelsen træffer på et

senere tidspunkt.

Vores store ambitiøse projekt med at få

alle ledere og medarbejdere på kursus

i værdibaseret samarbejde kører efter

planen. I januar og februar har alle

ledere været på et 2-dages kursus.

Som I kan læse her i bladet, er vi vendt

tilbage til vores lokale arbejdspladser

med mange gode ideer til, hvordan alle

kan arbejde videre med værdierne, så

vi sammen skaber et fælles fundament

for det fremtidige arbejde.,

Nu er det alle medarbejderes tur til at

komme på kursus. De første er allerede

startet i februar måned, og kurserne

fortsætter frem til og med december i år.

VorNyt marts 2008

Ansvh. redaktør: Konst. kommunaldirektør Søren Hovmand

Redaktion: Thomas Uhlenfeldt, Anette Nøddelund og

John Nielsen, alle fra Kommunikationsafdelingen,

og Jette Nielsen fra HR-afdelingen.

Layout og grafi sk produktion: Pihl - grafi sk design

Trykkeri: Grafi kom A/S.

Trykt på Svanemærket, Cyclusoffset papir.

Oplag: 4.300 stk.

Allerede på det tidspunkt skulle vi gerne,

både som medarbejdere og ledere,

kunne mærke forandringens vinde i

positiv forstand blæse over vores fælles

arbejdsplads: Vordingborg Kommune.

Men det er først, når vi gør det, som

værdierne udtrykker, på rygmarven

– og i tale og handling (og uden at

tænke konkret på værdierne) - at vi har

skabt en samarbejdslinje, som udtrykker

vores gensidige forventninger til det

at være med i denne organisation.

Fra dette nummer af har vi også indført

lidt nyt: I VorNyt vil det være muligt at

komme med synspunkter eller debatoplæg

i form af læserindlæg. Vi vil

gerne invitere til en konstruktiv dialog,

hvor der er plads til både ris og ros

– givet i en god tone. Begge dele er til

gavn for udviklingen af vores kommune

som arbejdssted og organisation.

Jeg ønsker samtidig alle et rigtigt dejligt

forår.

Bestilling af VorNyt kan ske hos Lone Hantsøe

på tlf. 55 36 27 07

Søren Hovmand

Du kan være med til at præge bladets indhold:

Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler.

Sidste frist for forslag til næste nr. er den 1. maj 2008.

Kontakt redaktionen på kommunikation@vordingborg.dk

eller tlf. 55 36 27 14 eller 55 36 27 13.

Næste nummer forventes at udkomme i juni 2008.

Vi skriver mange breve i kommunen

- og til mange forskellige modtagere.

Nogle gange er brevet lige i øjet:

Modtageren forstår budskabet med

det samme og føler sig også venligt

behandlet. Andre gange har modtageren

store problemer med at forstå

budskabet eller bliver stødt over

tonen i brevet.

Et godt brev er let at læse, nemt at

forstå og har et indhold, der retter sig

mod modtageren.

Hvad skal der til for at skrive det gode

brev Det får du nogle idéer til her.

Sæt dig i modtagerens sted

Ofte kender vi en del til modtageren

som person eller som type. Prøv at

forestille dig, hvad netop din modtager

har brug for i brevet. Er det en fagperson,

kan du godt bruge fagudtryk.

Derimod skal en almindelig borger have

et brev uden fagudtryk og indforståede

vendinger.

Er det en længe ventet afgørelse, du

sender, skal modtageren nok tage sig

tid til at læse det hele, mens et fællesbrev

til fortravlede forældre skal holdes

kort og klart.

Skriv venligt

En af kommunens værdier er respekt.

Den værdi kan vi gøre konkret blandt

andet ved at skrive i en venlig tone,

bruge ord, som modtageren kan forstå,

og skrive så det passer ind i den

konkrete sammenhæng. Derved kan

modtageren føle sig fair og professionelt

behandlet, uanset hvad budskabet

er.

Brug du og vi

Husk at skrive ”du” eller ”I” til borgerne.

Som afsender kan du skrive ”Vordingborg

Kommune” og ”vi”. Dette er

vedtaget i kommunikationspolitikken og

hjælper til at gøre dit brev nærværende

for modtageren.

Rækkefølgen skal hjælpe læseren

Se på dig selv som læserens guide, og

tænk på at give læseren overblikket.

• Vælg en sigende overskrift, der rummer

brevets hovedbudskab.

• Start med en indledning, der viser,

hvad dit brev handler om. Husk også

at nævne, hvorfor du skriver. For

eksempel: ”Som vi aftalte i telefonen,

sender jeg …” eller ”Der er kommet

nye regler om … Derfor skal du som

forælder være opmærksom på …”.

• Skriv oplysningerne i brevet i den

rækkefølge, som modtageren har

brug for dem. Ofte vil læseren først

og fremmest være interesseret i konklusionen,

eller hvad de skal gøre.

• Afslut venligt og imødekommende.

Fortæl hvad der videre sker, eller

hvad modtageren selv kan foretage

sig nu. Skriv, hvis modtageren kan

kontakte dig: ”Har du spørgsmål til

vores afgørelse, er du velkommen til

at kontakte mig på telefon …”.

Ord skal være til at forstå

Brug så konkrete og nemme udtryk

som muligt. Måske vil det hjælpe dig

at tænke på, hvis du skulle fortælle det

samme mundtligt til en fra din familie.

Undgå

• Sammensatte eller unødigt komplicerede

ord. For eksempel er ”skaffe”

bedre end ”tilvejebringe”. Se fl ere

eksempler i boksen nederst på siden.

• Fagudtryk. De gør teksten svær

at læse for en almindelig borger.

Eksempler: Pædagogisk relationsarbejde,

recipienter, dagpengerefusion.

• Passive ord. Det vil sige ord, der ender

på -s, -else eller -ing. Det er især

disse ord, der gør sproget støvet

og får indholdet til at virke svært og

uvedkommende. For eksempel er ”Vi

skønner …” bedre end ”Det skønnes

…”, fordi læseren kan forstå, hvem

det drejer sig om.

Støv sproget af og skriv aktivt og nærværende!

I stedet for

Skriv

Der bør udføres …

I bør udføre …

Orientering om betaling af …

Sådan betaler du …

Det vurderes, at …

Vi vurderer, at …

Indmeldelse af et barn sker ved at … Du kan melde dit barn ind ved at …

Brug standardbreve optimalt

Hvis I bruger standarder til bestemte

typer af breve, er det vigtigt at tilrette

brevet til den konkrete modtager.

Hent hjælp og sparring

Husk at et brev altid bliver bedre, hvis en

anden har kigget på det. Den ekstra tid

kan hurtigt være sparet ved, at modtageren

ikke behøver at ringe for at få brevet

forklaret. Brug derfor dine kolleger til at

komme med gode forslag – eller endnu

bedre: Prøv det af på en, der ligner din

modtager. For eksempel kan en kollega

fra en anden afdeling måske bedre fange

fagudtrykkene, end I selv kan.

Skal dit brev sendes ud til en stor

gruppe af modtagere, kan du bede os i

Kommunikationsafdelingen om at gennemgå

dit udkast.

Du kan læse mere om at skrive i

retningslinjerne for skriftligt sprog. De

ligger på intranettet under Kommunikation

og kan også fås, hvis du kontakter

Kommunikationsafdelingen.

Anette Nøddelund

Kommunikationsafdelingen

Drop de svære ord!

I stedet for

Skriv

borteliminere fjerne

beliggende

ligger

fremsende

sende

hosliggende

vedlagt

lokalitet

sted

vedrørende

om

anmode

bede om

Du kan sikkert selv fi nde mange fl ere!

2 3


Debatindlæg i

VorNyt

Som noget nyt er det nu blevet muligt at

komme med læserindlæg i VorNyt. De

første indlæg kommer fra Bjarne Malmros

Jensen og Henning Jonassen.

Vi bringer denne gang indlæggene i

fuld længde. I fremtiden må et indlæg

dog højst være på 300 ord af hensyn til

fordelingen af pladsen i bladet. Til sammenligning

er denne lille tekst på 106

ord. Du kan bruge den automatiske

ordoptælling i Word (som fi ndes under

Funktioner) til at kontrollere længden

på dit indlæg. Er indlægget for langt,

returnerer vi det til redigering.

Læserindlæg til næste udgave af

VorNyt skal sendes til redaktionen på

kommunikation@vordingborg.dk senest

1. maj 2008.

Roser til genbrugspladsen

I december måned 2007 tabte jeg

mine nøgler. Jeg havde været på

genbrugspladsen og fl ere andre

steder. Jeg kørte ruten igennem

også på genbrugspladsen og

spurgte om de havde fundet dem,

det havde de ikke. Jeg fandt dog

mine nøgler et andet sted.

Og nu kommer solstrålehistorien. I

begyndelsen af januar var jeg igen

på genbrugspladsen, og mens

jeg læsser af, kommer der en ung

mand hen til mig (Tommy tror jeg,

han hedder), med nogle nøgler, og

spørger om det var dem jeg tabte.

Jeg må sige at det er proff.

Den ros skal han have. I øvrigt er det

nogle fl inke drenge der går der nede.

Jeg håber VorNyt vil bringe dette,

for trods alt er det klap på skulderen,

der gør dagen lidt lysere.

Venlig hilsen

Henning Jonassen (Jonas)

tidligere pedel på ungdomsskolen i

Vordingborg

Når man har verdens bedste job, har

man så ikke lov til at være bekymret

for udviklingen af arbejdsmiljøet på

sin arbejdsplads

Jeg har valgt at beskrive mine overordnede

tanker om, hvordan det er

at arbejde på et af Vordingborg Kommunes

rådhuse. Det sker ud fra den

overbevisning, at vi bør have en åben

og konstruktiv debat, om måden vi

samarbejder og behandler hinanden på!

På et kursus, jeg var på tilbage i 2004

var underviserens tese, at man har 3

muligheder for ikke at blive syg af stress:

• Man kan læne sig tilbage og ”kun”

passe sine opgaver og ikke involvere

sig.

• Man kan selv forsøge at tage kampen

op og ændre tingenes tilstand.

• Kan man ikke lide lugten i bageriet,

må man fi nde et andet bageri.

Jeg har valgt at forsøge at ændre på

tingenes tilstand med bl.a. dette indlæg!

Det siges om danskerne: ” – de gøer

kun – de bider aldrig!”

Det er klart at kommunesammenlægningen

har haft afgørende indfl ydelse

på arbejds-situationen; men jeg mener

at sammenlægningen bestemt ikke

mere kan bruges som en undskyldning

for ikke at gøre det bedre!

Symptomer på sygdom i virksomheden

er:

• Sladder og utilfredshed i krogene

• Et stigende fravær fra arbejde

• At der i kommunen er kommet en

trend med at opgaverne fl yttes videre

fra eget skrivebord til andre medarbejdere

– man løser dem ikke selv.

• En udbredt sport er blevet, at afdelingerne

opfi nder og sender regninger til

hinanden for interne ydelser!

Jeg mener, at dette er de første tegn

på manglende fælles identitet – og så

hjælper en ligegyldig julegave som et

picnictæppe med logo ikke. Tværtimod

er det kun med til at forstærke den almene

opfattelse - den store afstand og

manglende forståelse mellem ledelse

og medarbejdere.

Vi skal alle være opmærksomme på,

at vi som medarbejdere skal bibringe

borgerne en oplevelse af fælles identitet,

men når vi ikke selv har den - så er

det svært at videregive den! Er det kun

mig der har denne opfattelse Glade

og tilfredse medarbejdere sender også

glade og tilfredse signaler til kommunens

borgere!

Findes der en fælles identitet på

arbejdspladsen, som vi alle kan genkende

Hvis man som jeg svarer nej

til dette spørgsmål, hvad bør man så

gøre for at opbygge en fælles identitet

til gavn for alle

Vi kunne jo vælge at være Danmarks

sundeste arbejdsplads og skabe forhold

og tilbud til medarbejderne som er gode

for både krop og sjæl - men først og

fremmest skal vi behandle hinanden med

respekt – med alt hvad det indebærer!

Når man herefter skal komme med et

bud på, hvordan man kan ændre den

nuværende situation, kan der være mange

muligheder. Med risiko for at ingen

af mine kollegaer er enig i mine forslag,

kaster jeg mig ud i et forsøg alligevel!

Punkt et er at der bør ses på fordelingen

af medarbejdere på de forskellige

arbejdsområder igen. Herefter skulle der

målrettet arbejdes for en forebyggelse

af sygdom samt nedbringelse af antallet

af sygedage. Disse forslag ville betyde

at medarbejderne ikke fl ygter fra deres

arbejdsplads i skuffelse og utilfredshed,

men pga. af andre årsager.

• Sygeforsikring til alle.

• Gratis træning i fi tnesscenter.

• Kiropraktik, fysioterapi, afspænding,

anden lign. behandling – fi re første

behandlinger gratis næste fi re til halv

pris i arbejdstiden.

Flere jobrelevante kurser enten for

afdelingen eller individuelt.

Vi har alle et ansvar for at være med

til at skabe optimale vilkår for vores

kollegaer, jeg håber at andre i samme

konstruktive ånd som dette indlæg

er tænkt, vil tage initiativer for at gøre

hverdagen lettere for os alle!

Den største resurse i denne kommune

er dygtige, tilfredse og raske medarbejdere,

så pas på dem!

Bjarne Malmros Jensen,

Kultur- og fritidskonsulent

Bo og Naboskab Møn

har holdt store fl yttedag

• Torben Balcer har for nylig fejret sit

40 års jubilæum inden for det offentlige,

hvor han har haft både kommune,

stat og amt som arbejdsgiver.

I efteråret fl yttede Bo og Naboskab Møn ind i helt nye boliger i Stege.

Bo og Naboskab Møn er flyttet i helt

nyt byggeri på Topasvænget i Stege.

Beboerne, som tidligere boede

fem forskellige steder, er nu blevet

naboer.

Bo og Naboskab Møn har 31 udviklingshæmmede

beboere. De har nu

alle fået egen lejlighed med bad og

toilet. Mange af dem har også egen

vaskemaskine og tørretumbler. ”Det er

en kæmpestor forbedring i forhold til

de rammer, vi tidligere kunne tilbyde,”

fortæller Finn Rasmussen, leder af Bo

og Naboskab Møn.

Torben Balcer blev ansat som plejerelev

på Oringe i 1967. Som plejer fulgte han

med, da hospitalet i 1978 overgik til

Storstrøms Amt. I 1992 kom Torben til

socialpsykiatrien, som fl yttede til kommunen,

da Storstrøms Amt senere lukkede

ned med udgangen af 2006. Han

er nu ansat i Socialpsykiatrien i Vordingborg,

det tidligere Bo- og Netværk.

Hvert hus er indrettet med et fællesrum

med spisestue, dagligstue og køkken.

Herfra er der adgang til beboernes

lejligheder. Beboerne kan også vælge

at bruge deres egen dør, som giver

adgang til fællesarealet udenfor.

Bo og Naboskab Møn har gjort meget

for, at beboerne kunne opleve det som

noget positivt at fl ytte. En del af beboerne

havde svært ved at forholde sig til,

hvad der skulle ske fl ere måneder frem.

Men de beboere, som var helt bevidste

om fl ytteplanerne, var fl ere gange ude

og besøge byggepladsen sammen med

personalet. De overværede også det

40 års jubilar Torben Balcer:

Nyder friheden efter at have arbejdet

bag lås og slå i en menneskealder

Efter en menneskealder som plejer på

en lukket grønlænderafdeling bag lås

og slå på Oringe, nyder Torben den

frihed, hans nuværende arbejde som

hjemmevejleder i socialpsykiatrien giver.

Her besøger han borgere, som har

brug for støtte til dagligdags gøremål

i eget hjem. Hjemmevejlederne udfører

ikke ting for brugerne, men med

brugerne, som modtager fra 2 til 26

støttetimer om ugen.

Passion for Grønland

Torben Balcer er meget glad for sit

nuværende arbejde, men fremhæver

alligevel årene fra 1970 til 1992 på

Oringes grønlænderafdeling, som de

allerbedste. ”Som en del af mit arbejde

var jeg jævnligt på Grønland, og jeg

er langt fra færdig med Grønland,”

første spadestik og fejrede rejsegilde på

bygningerne. Derudover blev der sørget

for, at beboerne efter fl ytningen blev

placeret i huse med mindst en eller to

medarbejdere, som de kendte i forvejen.

Jette Nielsen, HR-afdelingen

Fakta

Bo og Naboskab Langebæk-Møn

hedder idag Bo og Naboskab Møn.

Her arbejder 65 fuldtidsansatte.

Leder, souschef og to kontorassistenter

holder til i Langgade i Stege.

siger Torben Balcer, der har været på

Grønland 15 – 17 gange i alt, og har

rejst rundt med hundeslæde, snescooter

og skib for at ledsage grønlandske

patienter på hjemmebesøg.

Vild med at cykle

Privat er Torben Balcer vild med at

cykle. Han har deltaget i Sjælland

Rundt og har altid cyklen med på ferie.

Senest har han tre år i træk cyklet rundt

på Mallorca.

Efter sit 40 års jubilæum har Torben

Balcer været i en kort audiens hos

dronningen for at takke for sin fortjenstmedalje.

Torben Balcer og dronningen

nåede blandt andet at tale lidt om

deres fælles kærlighed til Grønland.

Ulrik Jensen, Bibilioteket

4 5


Alarmen lyder, og få minutter efter er

de første deltidsbrandmænd mødt

og skifter til branddragt. Inden for 5

minutter skal udrykningen være på

vej. Men medarbejderne i Vordingborg

Redningsberedskab har mange

andre opgaver end brandslukning,

og en rød tråd gennem løsningen af

alle opgaver er kammeratskab og

sammenhold.

”Det er som at have familie nummer

to. Du får tryghed, er aldrig alene, men

blandt gode venner og kammerater. 20

mand er klar til at hjælpe, og kone eller

børn kan altid ringe til en brandmand,

hvis der er noget galt. Det er et rigtigt

solidt netværk. Man kan godt være

uvenner, men så snart alarmen går, er

man ikke uvenner mere, for på brandstedet

er vi afhængige af hinanden,”

siger Michael Larsen, tillidsmand for

deltidsbrandmændene og selv deltidsbrandmand

gennem 24 år. Han er

tilknyttet brandstationen i Vordingborg,

som er arbejdsplads for 12 fastansatte

og 12 deltidsansatte brandmænd.

Når alarmen går, skal udrykningen

være af sted inden for fem minutter. I

købstæderne skal beredskabet være

fremme senest 10 minutter efter, at

alarmen er gået, mens de uden for

købstæderne må bruge 20 minutter.

Tidsfaktoren gør, at det er vigtigt, at

deltidsbrandmænd bor tæt ved en af

de tre stationer, som redningsberedskabet

er fordelt på.

Udover brandstationen i Vordingborg er

der udrykninger fra Falck-stationerne i

Præstø og Stege. Her er der henholdsvis

17 og 18 deltidsbrandmænd, som

er ansat under Falck, men er en del af

det kommunale redningsberedskab.

Hver station har sit geografi ske område

at løse opgaver i, men ansvaret

på skadestedet hører under stationen i

Vordingborg, hvorfra der altid rykker en

indsatsleder ud, når alarmen går.

Når den

røde hane galer

Ikke for pengenes skyld

At kunne agere i alle situationer, både

farlige og ufarlige, kræver gode sammentømrede

teams, og det har beredskabschef

Preben Jørgensen. ”Jeg har

nogle meget engagerede brandmænd

med et fantastisk sammenhold på alle

tre stationer,” siger Preben Jørgensen.

Han glæder sig over hver dag at se

mange deltidsbrandmænd, som ikke er

på vagt, dumpe ind og sige hej eller få

en kop kaffe.

”De gør det ikke for pengenes skyld,

men fordi det er det her, de vil. En deltidsbrandmand

tjener omkring 60.000

kr. om året før skat for at stå til rådighed

døgnet rundt i 18 uger om året,”

siger Preben Jørgensen, som selv

begyndte i brandvæsenet den 1. april

1973, hvor han blev ansat som brandog

bygningsinspektør i Præstø. Derfor

kan han i år fejre 35 års jubilæum.

Rykker ud til tragedier

I mange tilfælde er det en tragedie

brandmændene kommer frem til. Derfor

skal brandmændene også kunne

tænke psykologisk.

”Boligen er måske mere eller mindre

brændt eller vandskadet, så folk er ulyk-

kelige. Derfor gør vi, hvad vi kan for at

hjælpe dem i gang hurtigt,” siger Preben

Jørgensen. Han sørger altid for at

aktivere de uheldsramte med at få ringet

til forsikringen og få styr på, hvor de skal

sove osv. ”Det er vigtigt at få dem i gang

straks og dermed give dem en platform

for deres videre liv, så de ikke ryger længere

ned ad den psykiske stige.”

Psyken skal være i orden

At være brandmand – deltids eller fast

– kræver personer af en vis støbning.

Det er Preben Jørgensen og Michael

Larsen enige om. De skal have hænderne

skruet rigtigt på og kunne tåle

varmen ved røgdykning. De skal også

kunne tåle de hårde sider af livet, de vil

få at se og kunne bearbejde det.

Netop bearbejdningen af de barske oplevelser

er vigtig. ”Vi har nok ikke været

gode nok til det, men det er vigtigt at

få talt ud om oplevelserne, så man

ikke kører hjem og bruger konen som

psykologisk skraldespand. For eksempel

når det har taget halvanden time

at skære en mand fri af en bil,” siger

Preben Jørgensen, som tidligere har

oplevet brandmænd holde op, fordi oplevelserne

var for barske. Han glæder

sig derfor over, at det i dag er muligt for

brandmændene at benytte sig af kommunens

aftale med Falck Healthcare

om psykologisk kriseberedskab.

”Man får døden tæt ind på livet nogle

gange og får derfor et andet forhold til

den,” siger Michael Larsen, som

mener at den sorte humor, som trives

blandt brandmændene, er en nødvendig

del af bearbejdningen. Han har

stadig selv nogle barske oplevelser,

som han af og til tænker tilbage på.

Det drejer sig om en ulykke, hvor en

bekendt omkom, og en voldsom ulykke

på motorvejen for nogle år siden, hvor

et barn samt en gravid kvinde og hendes

ufødte tvillinger mistede livet.

Mange andre opgaver end brandslukning

”Men Vordingborg Redningsberedskab

er meget andet end brandslukning”,

fortæller beredskabschefen. Også

redning på havoverfl aden hører til opgaverne.

Alle tre stationer har derfor en

transportabel redningsbåd.

Beredskabet bringer også mad fra centralkøkkenet

ud til skoler og plejehjem,

hjælper til på hjælpemiddeldepotet, og

står for servicering af en del af kommunens

vognpark. Brandsyn, brandøvelser,

førstehjælpskurser, fyrværkerikampagner

og fyrværkeritilladelser, brandtekniske

byggesagsbehandlinger og indsats mod

akut olieforurening er andre opgaver.

Det centrale vagtbord får ikke kun

brandalarmer og automatiske brandmeldeanlæg

ind. Også nødopkald, som

går videre til hjemmeplejen, ryger over

vagtbordet. Det samme gør tryghedsalarmer,

tyverialarmer og alarmer fra

personelevatorer.

Fra 1. juli i år overtager Redningsberedskabet

også de redningsopgaver, som

hidtil har været foretaget af Falck. Det

er redninger ved Møns klint og frigørelse

ved for eksempel trafi kuheld og

maskinulykker.

Det civile beredskab – som også styres

af Vordingborg Redningsberedskab

– skal tage sig af borgerne i tilfælde af

krisesituationer.

”Vi skal sørge for, at borgeren oplever

enhver situation så tæt på det normale

som muligt. Det betyder blandt andet,

at 5 % af kommunens borgere skal

kunne indkvarteres og forplejes ved

ekstreme vejrsituationer,” siger Preben

Jørgensen. Det blev en realitet,

da ”Vilde Vulkaner” i 2007 druknede i

regn, og 600 børn måtte indkvarteres i

Iselingehallen og VU-hallen. Ved oversvømmelserne

i november 2006 var

det civile beredskab også i aktion.

Afhængig af positive arbejdsgivere

”Der er altid brug for fl ere deltidsbrandmænd,

men vi er afhængige af, at

arbejdsgiverne er positive og vil lade

medarbejderne forlade jobbet, når alarmen

går. Heldigvis er der mange, der

tillader det, ellers kunne det ikke lade

sig gøre at køre et beredskab på denne

måde,” siger Preben Jørgensen. Han

håber dog, at endnu fl ere arbejdsgivere

vil være med, og især håber han på, at

kommunale arbejdsgivere vil lade deres

ansatte være deltidsbrandmænd. En

ting er dog vigtigt, som Michael Larsen

siger. ”Familien skal være indstillet på,

at man er frivillig brandmand. Er familien

ikke indforstået, så skal man ikke

gøre det.”

Se hvordan du bliver deltidsbrandmand

på www.vorbrand.dk

Udrykninger til brande pr. station i

2007

Vordingborg 208

• Stege 66

• Præstø 57

John Nielsen

6 7


Værdibaseret samarbejde på

Bo og Naboskab Præstø

De tre ledere fra Bo og Naboskab

Præstø - Lone, Liselotte og Hans

- har været på kursus i værdibaseret

samarbejde. VorNyt har sat dem

stævne for at høre, hvordan de vil

arbejde videre med værdierne på

deres arbejdsplads.

Hans fortæller, at han på kurset blev

opmærksom på, hvor vigtigt det er

at være bevidst om sine værdier. ”Vi

kender dem og handler efter dem i

det daglige, men vi gør det ubevidst,”

konstaterer Hans. ”Vi skal arbejde mere

med værdierne, så det bliver naturligt

for os at henvise til dem i hverdagen.

Og vi skal huske at rose de medarbejdere,

der efterlever værdierne.”

Lone er enig i, at det er vigtigt at være

bevidst om sine værdier: ”Vi skal også

huske at tage vores værdier med i alt

det, vi laver. Vi skal tale om dem under

ansættelsessamtalerne og under MUSsamtalerne.

Værdierne skal være et

dagligt arbejds- og ledelsesredskab,”

forklarer hun.

Alle skal være med i processen

Bo og Naboskab Præstø besluttede fra

starten, at de ville være medspillere i

processen med at opbygge en værdibaseret

arbejdsplads. Derfor gik de i

gang med at arbejde med værdierne

i deres MED-udvalg, så snart de fem

værdier blev meldt ud.

Lone fortæller: ”Vi har beskrevet vores

værdigrundlag med en række sætninger

for at forklare, hvad vi mener med

værdierne. Når vi har arbejdet noget

mere med værdierne og fundet på konkrete

handlinger, har vi planer om at få

lavet vores egen værdiplakat. Plakaten

vil vi hænge op, så alle kan se, hvordan

vi gør tingene her. Vi vil inddrage

vores brugerråd i den videre proces, så

vi kommer helt ud i krogene af vores

arbejdsplads. Alle skal have mulighed

for at sætte et fi ngeraftryk på det, der

kommer til at stå på vores værdiplakat.”

Især respekt og dialog er vigtige

værdier i arbejdet med udviklingshæmmede.

”I vores arbejde er det vigtigt

med dialog, fordi vi arbejder med mennesker,

som har svært ved at udtrykke

sig, ” forklarer Hans. ”Respekt betyder

at lytte til den anden og ikke være forhåndsindtaget.

Mange af vores borgere

er stolte over at være her. Vi gør en

forskel for dem og kæmper for dem,

når der er behov for det.”

Liselotte fortsætter: ”Vi behandler vores

borgere ligeværdigt. De er lige så meget

værd som

personalet.

Vi taler pænt til

og om dem. Når

vi er til fest, hjælper

vi dem med at blive

pænt klædt på, sætte hår

og lægge makeup. Det lægger

andre borgere mærke til, og vi får

ofte positive bemærkninger. Vi prøver

på at være åbne og synlige. Vi taler

med vores naboer og arbejder på at få

et godt forhold til dem, så de fi nder ud

af, hvad vi står for. Vi har borgere, som

arbejder i byens forretninger, så vi er

synlige og kendt i bybilledet.”

Værdibaseret samarbejde skal give

stolthed og arbejdsglæde

På spørgsmålet om, hvilke ændringer

værdibaseret samarbejde vil føre med

sig, svarer de tre ledere, at medarbejdergruppen

allerede handler meget

værdibaseret. Ændringerne vil især

kunne ses i det skriftlige materiale, hvor

værdierne vil blive beskrevet konkret og

omsat til typiske handlinger.

Hans nævner et konkret eksempel på,

at de allerede handler værdibaseret:

”Vi har to af vores borgere med i ansættelsesudvalget,

når vi ansætter nye

medarbejdere. Vi tager billeder af ansøgerne,

og borgerne får lov til at vælge

ud fra billederne. I de fl este tilfælde er vi

faktisk enige.”

De tre ledere ser frem til, at medarbejderne

kommer tilbage fra deres kurser

og er ”tændte”. Hele medarbejdergruppen

vil så have et fælles fundament,

som de kan arbejde videre ud fra. ”Vi

oplever det som meget positivt, at vi

nu er blevet en kommunal institution. Vi

tror på, at projektet med værdibaseret

samarbejde kan være med til at give os

den samme stolthed og arbejdsglæde,

som vi følte i amtet,” slutter de af med.

Jette Nielsen, HR-afdelingen

Værdierne skal kunne mærkes af borgerne

VorNyt har bedt social- og arbejdsmarkedsdirektør

Helle Linnet give sit

bud på, hvorfor vi har brug for et fælles

værdigrundlag, og hvordan vi kan

bruge værdibaseret samarbejde til at

understøtte vores daglige arbejde.

Liselotte, Hans og Lone fra Bo- og Naboskab Præstø: Vi arbejder bl.a. ud fra værdien respekt i behandlingen af vores borgere. Vi taler ordentligt til dem og hjælper dem for eksempel med at blive pænt klædt på, når der er fest.

Helle Linnet har for nylig deltaget på

todages-kurset i værdibaseret samarbejde

sammen med andre af kommunens

ledere. Hun fortæller, at hun fi k

mange gode oplevelser på kurset.

”Værdibaseret samarbejde handler om,

at vi skal opføre os ordentligt over for

hinanden og samtidig sikre, at borgerne

får en god behandling. Jeg oplevede

på kurset, at vi vil det her sammen. Der

var en god gruppedynamik og stor vilje

til at arbejde ud fra vores fælles værdier

og få den nye kommune til at fungere.”

Værdierne skal gøres konkrete

Inden for social- og arbejdsmarkedsområdet

bruger lederne de 5 værdier

under ansættelsessamtalerne. Det

giver et fi nt udgangspunkt for en god

dialog mellem den, der søger jobbet,

og de medarbejdere, der deltager i

samtalen.

”Det er så vigtigt, at vi får ansat medarbejdere

og ledere, som handler i

overensstemmelse med vores værdier.

I virksomhedernes aftaler med kommunalbestyrelsen

for 2008 har vi skrevet,

at vi vil arbejde videre med værdierne.

På den måde sikrer vi, at værdiarbejdet

ikke drukner i praktiske gøremål.

Det er nemlig meget vigtigt for hele mit

område, at vi får sat tid af til at tale om,

hvad værdierne betyder for os i det

daglige arbejde,” forklarer Helle Linnet.

Helle Linnet, social- og arbejdsmarkedsdirektør.

Som eksempel nævner Helle Linnet

værdien dialog, som hun mener er en

helt uundværlig værdi i moderne ledelse:

”Som ledere skal vi i dialog, så vi

har føling med vores medarbejdere og

kan motivere dem. Dialogen med borgerne

er også vigtig. Borgerne vil gerne

høres og forstås. Det er faktisk vigtigere

for dem, end at de får det, de beder

om. Borgernes oplevelse af tilfredshed

stiger nemlig, når de bliver hørt og

forstået, så det er her, vi skal sætte ind

med vores værdiarbejde. Værdierne får

jo først rigtig betydning, når vi kan omsætte

dem til handlinger, så borgerne

også kan mærke en forbedring, når de

er i kontakt med kommunen.”

Respekt er en anden af de meget vigtige

værdier for Helle Linnet: ”Respekten

for hinandens arbejde er vigtig, især når

vi ikke kender hinanden så godt. Vi bør

derfor også bruge værdibaseret samarbejde

som et harmoniseringsprojekt.

Når vi taler sammen om, hvad værdierne

betyder for os, bliver vi bevidste om

vores egne holdninger og kan samtidig

påvirke hinandens holdninger. Værdiarbejdet

er en proces, som vil fortsætte

de kommende år. Her kommer dialogen

ind igen, det er bare så vigtigt, at

vi tør og kan tale om tingene. Der vil jo

altid være noget, vi kan gøre lidt bedre.

Men hvis ikke vi siger det til dem, der

kan gøre noget ved det, så sker der

jo ingenting. Den forhindring skulle vi

gerne overvinde, så vi alle tager ansvar

for at opbygge kulturen i den nye kommune,”

slutter Helle Linnet.

Ulrik Jensen

8 9


Forsiden af vejledningen fra Personalestyrelsen.

Vejledningen fortæller om regler og rettigheder

for offentligt ansatte.

Kommunomuddannelse

på VVU-niveau

– en Videregående VoksenUddannelse

Hvad er god adfærd

som offentlig ansat

Vidste du:

• At du som offentlig ansat principielt

ikke må modtage gaver eller andre

fordele i forbindelse med dit arbejde.

• At du som ansat har ytringsfrihed, så

længe du ytrer dig på egne vegne.

• At du som offentligt ansat har ret til

at have en bibeskæftigelse ved siden

af hovedjobbet, fordi du dermed får

bredere viden og større kontaktfl ade

til offentligheden.

• At du er inhabil, hvis du har en nær

familiemæssig tilknytning til – eller

venskab med - en person, der har en

sag kørende med kommunen.

• At du ikke må videregive oplysninger

om enkeltpersoners helbredsforhold,

økonomiske forhold og

lignende.

• At du som ansat har pligt til at følge

en tjenstlig ordre, men også har

pligt til at sige fra, hvis du får pålagt

en opgave, der ikke er i overensstemmelse

med lovgivningen.

Som helt grundlæggende princip skal

offentligt ansatte være upartiske, og de

skal træffe beslutninger og afgørelser

ud fra saglige hensyn.

Du kan læse mere i ”God adfærd i det

offentlige,” som er titlen på en vejledning

om, hvad man må og kan som

offentlig ansat. Publikationen er tidligere

sendt ud til lederne i Vordingborg Kommune,

og den kan i øvrigt fi ndes på

Personalestyrelsens hjemmeside. Vejledningen

er rettet til alle i den offentlige

sektor og indeholder kapitler om

ytringsfrihed, tavshedspligt, habilitet,

modtagelse af gaver, bibeskæftigelse

og ansvar. Til slut er der et afsnit om

ansattes rettigheder og reaktionsmuligheder,

hvis der opstår en konfl iktsituation

mellem ledelse og den ansatte.

Vejledningen, som er udgivet af Personalestyrelsen,

KL og Danske Regioner,

beskriver nogle grundlæggende værdier

og principper for offentlig forvaltning.

Den skal også ses som et middel

til at undgå, at der opstår sager, hvor

for eksempel medierne kan rejse tvivl

om offentligt ansattes adfærd.

Læs selv mere i vejledningen, som du

fi nder på www.perst.dk. I Vordingborg

Kommune er der vedtaget interne retningslinjer

om gaver og arv. Dem kan

du fi nde på intranettet under Organisation

og Økonomi.

Ulrik Jensen

Som offentlig ansat må du ikke modtage penge

eller større gaver fra for eksempel borgere i forbindelse

med dit arbejde.

Hvis du tager eller allerede har

fuldført en kommunomuddannelse,

kan du få adgang til en lang række

uddannelser på diplomniveau. Det

gælder blandt andet for HK’ere og

sundhedspersonale som for eksempel

sygeplejersker og ergo- og

fysioterapeuter.

Kommunomuddannelsen er nu på

VVU-niveau og består af Fællesdelen,

Specialedelen og Afgangsprojektet.

Du skal bestå Fællesdelen, før du

kan begynde på specialedelen. Efter

specialedelen, kan du lave et afgangsprojekt.

Du skal tage hele uddannelsen

i løbet af seks år.

Det er også muligt at tage dele af uddannelsen,

for eksempel Fællesdelen

eller et specialefag. Det er dog kun

hele uddannelsen, der giver adgang til

uddannelser på diplomniveau. Dele af

uddannelsen – for eksempel specialefag

– kan indgå i andre uddannelser på

samme niveau.

Nyt om navne

25 års jubilæum

1. december 2007 – 1. marts 2008

Navn

Arbejdssted

Bente Gottrup

Hjemmeplejen Distrikt Klintholm Havn

Bente Jørgensen

Hjemmeplejen Distrikt Solhøj

Dorthe Johnsen

Ydelseskontoret

Susan Arp

Stege skole

Nedenstående 25 års jubilarer var desværre ikke kommet med

i decemberudgaven af VorNyt

Gerd Rohde

SFO Hassellitten

Kirsten Holmegaard

Stege skole

Fratrådte på grund af pension/efterløn

1. december 2007 – 1. marts 2008

Navn

Arbejdssted

Anne-Lise Dabros Andersen Miljø og Teknik

Uddannelsens ECTS-point

Omfanget af uddannelsen svarer til 60

ECTS-point. ECTS står for European

Credit Transfer and Accumulation

System. Det er et system, der gør det

nemmere at overføre elementer fra én

uddannelse til en anden.

Overgangsordning - hvis du allerede

har en kommunomuddannelse

Der er en overgangsordning for studerende,

der allerede har en tidligere

kommunomuddannelse.

Overgangsordningen varer frem til og

med undervisningsåret 2009/2010.

Hvis du har fuldført Kommunomuddannelsen

efter 1. januar 2000 og ønsker

at opgradere din uddannelse til VVUniveau,

skal du gennemføre: kursus i

metodelære og et afgangsprojekt.

Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til

pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed

til det lønteam, I hører under.

Annesofie Jønsson

Benny Reinholdt Madsen

Bente Irene Rasmussen

Bente Lohmann Hansen

Bente Sørensen

Eva Ahlmann

Eva Lillian Klausen

Gisela Sellner

Inge Petersen

Ivar Troll Jensen

Jens Nielsen

Jørgen Lydolph

Lone Bergiel Nielsen

Marie-Louise Hansen

Merete Christensen

Ruth Hillebrand Jørgensen

Hvis du har fuldført Kommunomuddannelsen

før 1. januar 2000, kan du ikke

umiddelbart opgradere din Kommunomuddannelse

til VVU-niveau, men du

kan søge dispensation.

Du kan få dispensation, hvis du kan

dokumentere, at du løbende har holdt

din uddannelse ajour ved at deltage

i valgfag, uddannelser, kurser m.v.

Dispensationsansøgninger behandles

individuelt.

Hvis du får dispensation, skal du

gennemføre kurset i metodelære og

afgangsprojektet for at opgradere din

Kommunomuddannelse.

Hvorfor opgradering af din tidligere

kommunomuddannelse

Det er vigtigt, at alle ansatte løbende

kompetenceudvikles og med uddannelsesbeviset

i hånden vil du få adgang

til en lang række uddannelser på

diplomniveau.

Læs mere om uddannelsen på

www.cok.dk

Nina Andersen,

HK fællestillidsrepræsentant

Børn og Unge

Langebækskolen

Abildhøjskolen

Gammelsø børnehave

Hjemmeplejen, Distrikt Solvang

Stege skole

Daginstitutionen Bøgebjerg

Stege skole

Præstø Rådhus

SFO Kernehuset

Socialpsykiatrien Møn

Ydelseskontoret

Socialpsykiatrien Møn

Hjemmeplejen, Distrikt Skovbo

Borgerservice Stege

Ældredistrikt Ulvsund

10 11


Et lille prik i fingeren, og der er tal på kolesterol,

blodsukker mm.

Henrik Frimann fra Borgerservice får en grundig forklaring om sit blodtryk af Heidi, en af lægerne fra Livlægerne.

Sundhedsdag

for kommunens medarbejdere

75 modige og forventningsfulde deltagere havde

lyst til at få tjekket sundheden og få ny viden.

Her er lidt indtryk fra den første

sundhedsdag for kommunens medarbejdere.

Her mødte 75 medarbejdere

op til personligt sundhedstjek

og foredrag af de engagerede

Livlæger. På en sundhedsdag bliver

du især klogere på, hvordan du kan

ændre adfærd til en sundere livsstil,

og du får taget tests som blodprøver,

konditest, blodtryk, fedtprocent

mm. Testene er selvfølgelig frivillige

og helt til eget brug.

Konditionen testes. En deltager får pulsen op,

mens en anden tager tid med stopuret. Instruktøren

fra Livlægerne hjælper med at holde takten.

Tilbud om en ny sundhedsdag

Da der har været så stor interesse for sundhedsdagene, bliver der udbudt

endnu en dag:

Den 9. oktober 2008

Kl. 17.30 - 21.30

Medborgerhuset i Vordingborg

Du kan tilmelde dig hos Wibeke i HR-afdelingen på wbh@vordingborg.dk.

Der er mange, der ønsker at deltage, så det er vigtigt, at du melder afbud,

hvis du alligevel ikke kan komme.

Vidste du,

at Bo- og Netværk har skiftet

navn til Socialpsykiatrien

i Vordingborg. Dermed undgås

forveksling med Bo- og

Naboskab

Trivselsundersøgelse

I april bliver vi alle spurgt, hvordan vi trives i vores arbejde. Det foregår med en undersøgelse i spørgeskemaer – en

trivselsundersøgelse - og der bliver mulighed for at svare enten elektronisk eller på papir.

Undersøgelsen er en del af processen med værdibaseret samarbejde og vil blive gentaget senere. Vi opfordrer til,

at alle besvarer spørgsmålene, så vi får så god og repræsentativ en undersøgelse som mulig.

HR-afdelingen og styregruppen for værdibaseret samarbejde.

More magazines by this user
Similar magazines