Furesø Kommunes bidrag til miljømålslovens ... - Miljøministeriet

mim.dk

Furesø Kommunes bidrag til miljømålslovens ... - Miljøministeriet

Furesø Kommunes bidrag til miljømålslovens idéfase

Roskilde Fjord og opland

Furesø Kommune har i samarbejde med de øvrige kommuner i oplandet omkring

Roskilde Fjord og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) udarbejdet en rapport

om belastninger til Roskilde Fjord med nærings- og miljøfarlige stoffer, og om

hvilke mulige virkemidler, der skal tages i brug, for at fjorden kan opnå en god

økologisk tilstand i 2015, /1/.

Følgende kommuner har deltaget i samarbejdet: Herlev, Gladsaxe, Ballerup,

Høje Tåstrup, Allerød, Frederiksværk-Hundested (kommende Halsnæs), Frederikssund,

Egedal, Roskilde, Lejre, Furesø og Gribskov. Hillerød Kommune har

alene været med som observatør i projektet.

Med udgangspunkt i rapportens konklusioner og et fortsat samarbejde mellem

kommunerne er oplandskommunerne enige om følgende bidrag til idéfasen vedrørende

Roskilde Fjord og opland:

13. december 2007

Natur og Miljø

Farum Gydevej 69

3520 Farum

Tlf.: 7235 4000

Fax: 7235 4110

E-mail: tekpost@furesoe.dk

Åbningstider:

Mandag-fredag kl. 9-14

Torsdag dog kl. 10-18

www.furesoe.dk

1.1 Finansiering

Finansieringen og valg af virkemidler til opfyldelse af de kommende miljømål

for vand- og naturområderne er endnu ikke på plads.

Oplandskommunerne er af den opfattelse, at der til gennemførelse af den store

indsats som miljømålsloven lægger op til, må bevilges statslige midler til gennemførelsen

af de nødvendige tiltag.

1.2 Lovgivning

Miljøministeriet anfører, at der er stor risiko for, at Roskilde Fjord ikke kan opfylde

kravet om god økologisk tilstand i 2015, jf. basisanalyserne. Hovedårsagen

angives at være, at fjorden er påvirket af for stor næringsstofbelastning,

især kvælstof samt miljøfarlige stoffer. Næringsstofferne stammer primært fra

landbrugsarealer, spildevand og andre punktkilder samt fra den atmosfæriske

deposition. Derudover findes en stor intern pulje af næringsstoffer i fjordens sediment.

De miljøfarlige stoffer stammer fra landbrugsarealer, punktkilder og

skibstrafik.


Miljøministeriet bemærker, at de væsentligste indgreb skal omfatte ganske betydelige

reduktioner i udledning af næringsstoffer til vandområderne, for at de

kommende miljømål kan opnås i 2015. Tiltag i oplandet de seneste 20 år har

medført betydelige reduktioner i udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg,

mens udledningen fra det åbne land ikke er reduceret tilsvarende.

Oplandskommunerne opfordrer Miljøministeriet til at udrede og sikre en lovgivning,

der giver tilstrækkelige muligheder for kommunerne eller andre myndigheder

til at regulere de reduktioner i næringsstofudledningerne, der skal til

for at opnå de planlagte miljømål.

1.3 Roskilde Fjords målopfyldelse i 2015

I DHI’s rapport anføres det, at Roskilde Fjord er for belastet af næringsstoffer,

specielt kvælstof, til at kunne opfylde de kommende krav og mål i henhold til

miljømålsloven. Desuden er der i fjorden tale om en stor ”intern” belastning i

form af udveksling af stoffer mellem vandfasen og sedimentet, som udgør en

betydende del af det samlede regnskab over næringsstoffer. Puljen af næringsstoffer

i sedimentet er resultatet af mange års for stor tilførsel af næringsstoffer.

Reduktionstiltag i oplandet giver langsomt bonus i form af forbedret vandmiljø i

selve fjorden. Men grundet vandets lange opholdstid i fjorden og den store pulje

af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sedimentet, er der en stor træghed i

systemet, som betyder, at fjorden kun langsomt reagerer på reduktioner i næringsstoftilførslen.

Det høje organiske indhold i sedimentet, og sedimentets

struktur i dele af fjorden, kan desuden være en hindring for ålegræssets etablering

og udbredelse til større dybde.

Den interne belastning og sedimentets karakter gør, at Roskilde Fjord ikke kan

opnå en god økologisk tilstand inden 2015, selv om der sker en væsentlig reduktion

af kvælstoftilførslen til fjorden.

Oplandskommunerne mener, at det bør indgå i Miljøministeriets Vandplan for

Roskilde Fjord, at fjorden ikke vil kunne opfylde den gode økologiske tilstand i

2015, selv om den eksterne tilførsel af næringsstoffer reduceres.

1.4 Målretning af virkemidler

DHI har opstillet et scenario for et indsatsprogram i oplandet til Roskilde Fjord.

Her er peget på de mest oplagte virkemidler med hensyn til pris, effekt og berettigelse

i oplandet. Det vurderes, at generelle virkemidler, der nedsætter landbrugsudbyttet,

ikke er optimale, bl.a. fordi tilbageholdelsen og omsætningen af

Side 2 af 5


nitratkvælstof i grundvandssystemet i oplandet er stor. Virkemidler bør som

følge deraf målrettes mod områder med lav tilbageholdelse, da dette giver den

største effekt. Det konkluderes derimod, at der er både god effekt, økonomi og

”natur” i følgende virkemidler: Vådområder, ekstensivering af landbrugsdrift

langs vandløb og søer og optimering af efterafgrøder. Ud over disse virkemidler

er der i scenariet udvalgt: Tidlig såning af vintersæd, dyrkning af flerårige energiafgrøder

på omdriftsarealer og udtagning af arealer til skovrejsning.

Oplandskommunerne mener, at Miljøministeriet ved valg af virkemidler i oplandet

til Roskilde Fjord skal lægge vægt på virkemidlernes omkostningseffektivitet

under hensyntagen til konkrete lokale forhold. Samtidig opfordres der til,

at give kommunerne eller andre myndigheder mulighed for at målrette virkemidler

og deres anvendelse mod områder med lav tilbageholdelse af kvælstof,

eksempelvis gennem udpegning af egnede områder. Kommunerne foreslår også,

at der i sådanne områder gives mulighed for at stille skærpede krav til næringsstoftilførslen

fra husdyrgødning, kunstgødning m.v.

1.5 Virkemidler med afledte positive effekter

Det er oplandskommunernes holdning, at der ved valg af virkemidler bør lægges

vægt på brug af virkemidler, der samtidig med at gavne vandmiljøet i Roskilde

Fjord, også er til gavn for kommunernes ønske om forbedrede levevilkår

for dyr og planter samt et øget rekreativ potentiale, f.eks. gennem bræmmer

langs med vandløb og søer samt udvidelse og genskabelse af vådområder.

Oplandskommunerne opfordrer til, at Miljøministeriet ved valg af virkemidler

lægger vægt på virkemidler, som samtidigt har en positiv effekt på rekreative

værdier, miljø og naturen som helhed.

1.6 Tilskudsmuligheder for landbruget

Miljøministeriet foreslår tiltag i det åbne land, såsom etablering af vådområder,

braklægning, større bræmmer langs vandløb og søer, miljøregulering af husdyrbrug,

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skovrejsning o.l. for at reducere

udledningen af næringsstoffer.

I oplandet til Roskilde Fjord anbefaler DHI virkemidlerne: Vådområder, ekstensivering

af landbrugsdrift langs vandløb og søer, optimering af efterafgrøder,

tidlig såning af vintersæd, dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsarealer

og udtagning af arealer til skovrejsning.

Oplandskommunerne opfordrer Staten til at sikre attraktive tilskudsmuligheder

for landbruget til at udlægge brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og

Side 3 af 5


søer, samt til forskellige former for miljøvenlig landbrugsdrift, målrettet mod

udpegede områder. Her kan f.eks. nævnes en forbedring af mulighederne for at

anvende landbrugsordningerne ”MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger”(MVJ),

som tidligere kunne anvendes i særligt følsomme områder, men de

senere år kun inden for Natura 2000-områder.

1.7 Effekter af muslingefiskeri

Muslingefiskeriet medfører en negativ påvirkning af fjorden, idet store områder

af havbunden lægges øde, når fiskeredskaber skraber fjordens bund. Samtidigt

kan fiskeriet have en vis positiv effekt, idet opfiskningen af muslinger medfører,

at der fjernes en mængde af de næringsstoffer, som er indlejret i muslingerne.

Den store bestand af muslinger er med til at holde vandet klart ved at fjerne

planktonalger, men øger også tilbageholdelsen af næringsstoffer ved at øge aflejringen

i sedimentet. Fjernelse af store mængder muslinger vil således kunne

medføre, at vandet på kort sigt bliver mere uklart, men også medvirke til en lavere

tilbageholdelse af næringsstof i sedimentet. Samtidig giver muslingernes

fæces et højt indhold af organiske materiale i sedimentet, som med sin flygtige

natur kan være en hindring for ålegræssets udbredelse til større dybde.

Oplandskommunerne opfordrer til, at Miljøministeriet sikrer, at effekter og påvirkninger

af muslingefiskeriet og muslingernes indflydelse på fjordens sediment

undersøges nærmere. Kommunerne foreslår desuden, at Miljøministeriet

undersøger, om muslingeopdræt i tovkulturer kunne være en effektiv og velegnet

metode til nedbringelse af kvælstofbelastningen i fjordsystemet. Resultater

fra ”Blåmuslingeprojektet – Skaldyropdræt i Limfjorden” tyder på dette, /2/.

1.8 Virkermidler indenfor det samlede opland

Det er oplandskommunernes hensigt, at fortsætte det gode samarbejde omkring

Roskilde Fjord med henblik på, om muligt, at koordinere og målrette indsatsen

inden for det samlede opland.

På baggrund heraf vil oplandskommunerne opfordre Miljøministeriet til i

Vandplanen og indsatsplanlægningen, at målrette virkemidlerne til opfyldelse af

det fremtidige mål for Roskilde Fjord inden for det samlede opland sådan, at de

enkelte virkemidler anvendes miljømæssigt og økonomisk mest effektivt.

/1/ Dansk Hydraulisk Institut: ”Implementeringen af Vandrammedirektivet

for Roskilde Fjord, Idéfasen, Roskilde Fjord oplandskommuner”,

oktober 2007.

Side 4 af 5


2/ Jens Anton Christensen: "Skaldyropdræt i Limfjorden, 1.6.1999-

30.6.2000. Blåmuslingeprojekt.”

Side 5 af 5

More magazines by this user
Similar magazines