spændende opdagelsesrejse - Odense Bys Museer

museum.odense.dk

spændende opdagelsesrejse - Odense Bys Museer

FYNS KUNSTMUSEUM 2013

KUNST

OPDAGELSER

Undervisningsmateriale

Giv dine elever en spændende opdagelses -

rejse gennem kunsten med oplevelse,

forståelse og kreative opgaver

Ved Lonnie Louisa Dyrbjerg Warren


INDHOLD

Forord 3

Lærervejledning 5

Lærerens rolle 7

Evaluering 7

Ind i kunsten: 8

Det Moderne Gennembrud 8

Malernes Steder 10

Gyldne Tider 12

Se på Kunst! – billedanalyse i praksis 14

Modernismen 16

Rodekassen 20

Inspiration 22

Praktisk information 23

© Lonnie Louisa

Dyrbjerg Warren

Fotos: Odense Bys Museer/

Fyns Kunstmuseum

Layout: Kristin Wiborg

F Y N S K U N S T M U S E U M


FORORD

Det at bruge et museum som læringsrum, er ikke noget nyt. Skoler har

i mange år besøgt de mange forskellige museer i Danmark. Det, som

kræver opmærksomhed, er, hvordan man vælger at bruge museet som læringsrum.

Museerne rummer rig mulighed for tværfaglige og problemorienterede

undervisningsaktiviteter, der omfatter stor variation i læringsstile med høj

faglighed og socialt engagement. Og netop derfor anses museer som op -

lagte alter native læringsrum som et supplement til grundskolernes og ungdomsuddannelsernes

undervisning.

Eksterne læringsmiljøer kan ofte være en kompleks sag. Eleverne har få -

et en dag udenfor klasselokalet, men hvad de har lært, og hvilken relation

det har til den daglige undervisning på skolen, er ofte svær at se for eleverne,

hvis ikke læreren på forhånd har skabt en bevidst hensigt med besøget.

Med dette materiale får du nogle gode værktøjer til at skabe nogle spændende

undervisningsforløb for eleverne i billedkunstfaget. Der vil med disse

undervisningsforslag være rig mulighed for tværfaglige forløb inden for eksempelvis

dansk, historie og billedkunst.

Vores intention med dette undervisningsmateriale er at skabe en sammenhæng

mellem undervisningen ude og hjemme. At eleverne prøver nye

måder at opnå viden på en anden måde end undervisning i klasserummet.

Fyns Kunstmuseums værker vil kunne stå som semantiske læremidler, der

i sig selv og med sit indhold, kan gøres til genstand for læring. Samtidig er

de med til at skabe et afsæt for videre arbejde med et givent tema, som

munder ud i forskellige visuelle og kommunikative udtryksformer.

Vi mener, at det må være op til hver enkelt lærer at vurdere, hvordan en

sådan undervisning skal gribes an. Vi ønsker dog med vores undervisningsforslag,

at kunne skabe et godt fundament for et spæn dende forløb

med fokus på dialog.

Til de forskellige undervisningsforslag er der opgavespørgsmål, som

eleverne skal arbejde med på museet. Vi anbefaler, at der udarbejdes en

form for logbog eller museumsbog, hvor eleverne kan samle al deres data

fra forløbet. Dette vil kunne støtte elevernes samlede oplevelse, forståelse

og erfaring for forløbet.

Alle undervisningsforslag bør afsluttes med en fælles evaluering på

klassen. Hvis man ønsker at styrke elevernes innovative kompetencer, vil

det her være oplagt at give eleverne en klar forståelse for forløbets gang

og for resultaterne af forløbet. Dette kan eks. være en udstilling på skolen,

en temadag for forældrene, en digital logbog m.m. Ved at eleverne har noget

konkret at arbejde hen imod, vil deres innovative kompetencer styrkes

i og med at de skal finde måder at nå frem til løsningen på.

F Y N S K U N S T M U S E U M

3


Vores undervisningsforslag har alle sammen flg. områder som de overordnede

faglige mål:




At skærpe elevernes iagttagelsesevne ved brug af forskellige

synsmåder og blikke på sagsområder.

At eleverne lærer at udtrykke sig varieret ved hjælp af billedets

formsprog.

At eleverne bliver fortrolige med billedsamtale omkring egne og

andres billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger og

vurderinger.

F Y N S K U N S T M U S E U M

4


LÆRERVEJLEDNING

Med denne lærervejledning ønsker vi at give vores bud på, hvad vi

mener en billedkunstundervisning på Fyns Kunstmuseum kan bestå

af og være præget af. Materialet forudsætter et besøg og en omvisning på

museet.

For at skabe en sammenhæng mellem museumsbesøg og den almene

undervisning, der finder sted hjemme på skolerne, har vi fokus på, at

vores udbudte undervisningsforslag skal kunne foretages i et sammenhængende

forløb på museum og skolen. Det er ikke vores intention kun at

skabe undervisningsforlag inden for bestemte perioder i kunsten, som er

at finde i museets udstillinger. Vi ønsker med dette materiale, at museet

bruges til inspiration og øjenåbner for kunsten generelt og at eleverne kan

arbejde videre med bestemte temaer på museet og hjemme på skolen.

Ved at anvende museet som eksternt læringsrum åbnes mulighederne for

den virkelighedsnære og tilpas anderledes undervisning.

Du vil her kunne finde undervisningseksempler i form af didaktiske læremidler

for faget billedkunst, der tager afsæt i nogle af de omvisningstemaer,

som museet udbyder. Disse kan enten anvendes som de er, eller

bruges som inspiration til større eller mindre forløb. Vores forhåbning er, at

disse materialer kan inspirere til nytænkning og som innovative forslag til

nye måder at inddrage museet i undervisningen på.

Nøgleordene for et samarbejde mellem skoler og museer ser vi som

værende følgende:






Dialogisk klasserum med fokus på flerstemmighed

Elevernes medejerskab

Progression

Evaluering

Læreren og omviserens engagement

Vi mener, at samtalen er det bærende element for elevernes forståelse af

det oplevede. Vores undervisningsforslag må derfor bære præg af at læreren

har fokus på en løbende dialog med eleverne, hvor alle elevernes

tanker og holdninger kommer i spil.

Formålet med et forløb hvor museumsbesøg og den almene undervisning

kombineres er, at eleverne gennem oplevelse, erfaring og forståelse

skal opnå viden og forståelse inden for de(n) kunstperiode(r) og temaer,

som omvisningen tager udgangspunkt i, samt det tema, som der arbejdes

videre med hjemme på skolen.

F Y N S K U N S T M U S E U M

5


De didaktiske læremidlers indhold struktureres med en progressiv

struktur, hvor omvisningen indleder med faglig viden og opgaverne efterfølgende

giver eleverne mulighed for at opnå kendskab og erfaring inden

for den valgte kunstperiode, samt udvalgte områder inden for fagets mål.

Billedsamtalen er et godt redskab til at få eleverne til at formulere egne

udsagn og opfattelse af det, de ser. Vi ser det som den voksnes opgave

at lære eleverne kunsten at kende som en del af samfundets kultur, men

samtidig også lade dem forstå, at man må forholde sig personligt til hvert

eneste kunstværk. Spørgsmålene, der indgår i billedsamtaler og den løben

de dialog gennem forløbet, er derfor ikke for systematiske, men støtter

i stedet elevernes refleksion og holdningsdannelse.

Ved at skulle svare på læreren og omviserens spørgsmål, tvinges eleverne

til at forholde sig til det sete, og det de føler og fornemmer, når de

ser på det. Og netop denne metode vil være med til at introducere eleverne

til den gode anderledeshed, som den tyske sociolog Thomas Ziehe

mener er et godt modspil til elevernes egen hverdagskultur.

Vores udgangspunkt for disse undervisningsforslag er udarbejdet ud

fra et social konstruktivistisk læringssyn, hvor dialog er redskabet til forståelse.

Opgaveeksemplerne, som eleverne skal løse på museet, ligger op til forskellige

aktiviteter, som eleverne skal arbejde videre med på skolen. Her

vil eleverne skulle arbejde med aktivitetsformer som undersøgelse, samtale

og diskussion og reproduktion. Opgaverne, der skal løses på skolen,

opererer med differentierende øvelsestyper, der indgår som et miks mellem

induktive og deduktive øvelser.

Vi har valgt ikke at låse os fast på hverken gruppearbejde eller individuelt

arbejde. Dette mener vi må være op til læreren, der må kende elevernes

faglige og sociale evner bedst.

Undervisningsformen, der er tiltænkt materialet, er som udgangspunkt

formidling, dialog, samtale og værkstedsarbejde.

F Y N S K U N S T M U S E U M

6


LÆRERENS ROLLE OG

FORBEREDELSE

Vi mener, at der er flere former for lærerroller i spil i disse undervisningsforslag.

Både før og efter omvisningen bør man som lærer påtage

sig instruktørrollen eftersom eleverne skal instrueres i aktiviteterne.

Derudover bør læreren hjemme på skolen påtage sig rollerne som både

vejleder og evaluator, for at støtte eleverne i processen og nå frem til målet

for forløbet. Under omvisningen på museet kommer der en anden rolle i

spil. Denne påtages af museets omviser, der som formidler giver eleverne

viden inden for emnet. Her ser vi det som en vigtig del af hele forløbet, at

lærer og omviser på forhånd kommunikerer omkring eleverne, formålet

med besøget og hvilken rolle læreren skal påtage sig under omvisningen.

Vi mener, at eleverne vil få mest ud af museumsbesøg, hvis læreren bevarer

sin lærerrolle og deltager aktivt i omvisningen, selvom museernes omvisere

i denne situation kan anses for at være den inddragede vidensekspert,

hvis vi ser det med den britiske sociolog Anthony Giddens’ øjne.

Vi ser planlægningsfasen som et vigtigt element i hele forløbet. Dette

gælder både gennem samarbejde med museumsomviseren, men også

med inddragelse af eleverne. Ved at eleverne deltager i planlægningen,

lige fra transport til opførsel på museet, vil de kunne opleve et medejerskab,

som vil, udover at støtte inklusionen, kunne påvirke motivationen for

forløbet.

Samtidig mener vi også, at der bør være fokus på elevernes progression

gennem forløbet. Løbende billedsamtaler og fokus på flerstemmighed

blandt eleverne vil være med til at støtte både lærer såvel som elev i

at se progressionen i forløbet.

EVALUERING

Der findes forskellige metoder, hvorpå man kan måle og evaluere læringen

på. Vi er dog bevidste om at de æstetiske læreprocesser kan

være et komplekst område at måle. Netop derfor mener vi, at samtalen må

være bærende i forløbene, således at eleverne konstant kan arbejde med

at udtrykke, erfare og forholde sig. Det kan eksempelvis være en god idé

at få klargjort, hvad eleverne egentlig ved om det valgte emne, inden I ankommer

på museet. Eleverne kan enten svare i en åben samtale på klassen

eller i grupper diskutere og lave et mindmap med alle de begreber,

som de forbinder med det valgte emne. Efter endt forløb kan man stille

samme spørgsmål, og således vil både elever og lærer få en opfattelse af,

hvad eleverne ved efter forløbet.

F Y N S K U N S T M U S E U M

7


IND I KUNSTEN

DET MODERNE GENNEMBRUD

Omkring 1870 er det slut med søndagsklædte Amagerbønder,

græske guder og helte, dansende italienere samt

idylliske land skaber. Romantikkens motiver afløses for

eksempel af H.A. Brendekildes og P.S. Krøyers arbejdende

markarbejdere og skildringer af samfundets mest udsatte.

Omvisningen følger udviklingen fra en opbyggelig, idealistisk

nationalromantiks dyrkelse af Det Gode, Det Sande

og Det Skønne til mere kritiske overvejelser omkring samfundets

tilstand, hvor kunstnerne fulgte Georg Brandes’

krav om „at sætte problemer under debat“ og skabte værker

med politiske budskaber.

På museet:

Efter omvisningen i Det Moderne Gennembrud inddeles eleverne i grupper

à 2 og finder et værk inden for omvisningens tema, som de ønsker

at arbejde videre med. Eleverne kan enten tage et fotografi af værket

eller læreren kan vælge at gå rundt og fotografere værkerne. (Disse skal

anvendes senere på skolen)

Grupperne diskuterer og besvarer flg. spørgsmål i forhold til det udvalgte

værk:





Kig godt på billedet. Hvad ser du

Hvilke farver ser du på billedet Og hvad synes du om dem

Hvilken stemning synes du der er i billedet Hvorfor

Hvad tror du at kunstneren har tænkt, da billedet blev fremstillet

Herefter bedes eleverne digte en kort historie, der passer til værket. Eleverne

kan tage udgangspunkt i enten noget nutidigt, noget, der ligger tilbage

i tiden eller i fremtiden.




Hvad er der sket

Hvad sker der

Hvad vil der ske

F Y N S K U N S T M U S E U M

8


Tilbage på skolen:

(Alle fotos af de udvalgte værker printes ud til grupperne)

Med udgangspunkt i elevernes viden fra omvisningen om Det moderne

gennembruds tid samt opgavebesvarelserne skal eleverne nu i

de samme grupper prøve at beskrive, hvilke livsvilkår som menneskene

på billedet levede under. Dette skrives ind i evt. museumsbog eller anden

form for opsamlingsmateriale. Herefter diskuterer gruppen, hvordan disse

livsvilkår kan gøres bedre. „Hvad hvis det var jer“ eller „Hvad hvis det var

i dag“

Individuelt: Eleverne skal nu kigge godt på det

udvalgte værk fra museet. „Hvordan kan du lave

billedet om, så det afspejler de gode livsvilkår,

som du fandt frem til“ Skriv stikord ned.

a) Lav dit eget billede af „løsningen“. Der arbejdes

her med plane billeder. Om det skal

være blyant, NeoColor eller maling, må stå

frit for lærerens (eller elevernes) valg. Maling

kunne her være oplagt i forhold til at arbejde

videre med bestemte malerteknikker.

b) Print fotografiet af værket ud i sort/hvid (juster

lysttyrken, så det bliver så lyst som muligt).

Ved hjælp at NeoColor skal eleverne nu

male ovenpå værket, således at de ved hjælp

af farver skaber en stemning, der er modsat

den stemning, som de mente at være tilstede

i maleriet.

F Y N S K U N S T M U S E U M

9


MALERNES STEDER

Hvad får kunstneren til at rejse hele vejen til Rom eller Paris

for at finde inspiration Kan man ikke lige så godt finde

inspirationen i den nære verden Vi påvirkes af de steder,

vi opholder os, og kunstnere har til alle tider ladet sig

inspirere af deres omgivelser. Vi ser eksempler på, hvordan

kunstnerne har afbildet bestemte steder: landskaber

og slotte, fynske bakker og italienske landsbyer eller stuer

og strande. Hvad har stederne og de kunstneriske miljøer

i ind og udland betydet for dem og deres kunst Omvisningen

dækker perioden 1750 og frem til i dag.

Eleverne vil i dette undervisningsforløb arbejde med plane billedfremstillinger.

Forløbet vil starte med en omvisning i „Malernes Steder”, hvor værker

fra forskellige omgivelser i ind- og udland er afbildet.

Omvisningen skal ses som en appetitvækker til det videre undervisningsforløb.

Formålet med museumsbesøget er at eleverne gennem en virkelighedsnær

oplevelse møder kunsten helt tæt på, og herigennem indsamler

dokumentation gennem deres umiddelbare sansning. Elevernes oplevelser

og erfaring fra museet vil videreudvikles gennem æstetiske oplevelser

i formsprogsarbejde tilbage på skolen.

På museet:

Efter omvisningen inddeles eleverne i små grupper á 2-4 personer.

Gruppen finder et værk fra omvisningen, som de ønsker at arbejde

med. Eleverne sidder foran værket og gennemgår opgaverne til museumsbesøget.

1) Hvad får billedet dig til at tænke på Find 10 ord, der beskriver, hvad

du kommer til at tænke på, når du ser på billedet. Skriv dem ned i din

museumsbog (eller andet hæfte, bog eller lign.)

2) Gruppen fremlægger nu de 10 ord for hinanden og sætter ord på de

følelser og tanker, som billedet giver dem.

F Y N S K U N S T M U S E U M

10


3) Eleverne diskuterer flg. spørgsmål




Hvor I verden tror I, at dette motiv er fra

Hvorfor tror I at maleren har valgt at male netop dette sted

Hvordan er billedet malet Tynde penselstrøg, kraftige Bløde

Tilbage på skolen:

Alle elever skal til undervisningen medbringe et billede fra et sted de

har været i Danmark eller udlandet.

Hver elev skal nu på et ark beskrive stemningen ved opholdet med 3-5

ord. (Tal evt. om beskrivende ord inden).

Materiale: akvarel

Som en rigtig kunstner skal eleverne nu lave deres eget maleri af stedet.

(For at gøre det mere levende, kan man dele klassen op i lande og steder

og opstille staffeli eller lign.)

Hver elev skal nu printe billedet af museets værk ud. Dette klistres på

et karton, hvor de 10 ord fra opgavearket også skrives på. Derefter laves

et skilt til deres egne værker, hvorpå de 3-5 stemningsbeskrivende ord

skrives på. Skiltet sættes under elevens maleri.

Alle værker hænges på en fælles tavle som udstilling. Der foretages en

åben og dialogisk billedsamtale.

Billedsamtalen omkring „malernes steder“ kan evt. føres videre til street

art! Hvorfor laver folk street art Og hvad er street art Kan man opstille

„verden ind i kunsten“ vs. „kunsten ind i verden” Find evt. modsætninger

(maleri af en trappe og trappe med maleri på). Et street art projekt

på skolen eller i klasseværelset kunne udarbejdes.

F Y N S K U N S T M U S E U M

11


GYLDNE TIDER

Romantikkens kunst 1800-1860 – Guldalderen er måske den

bedst kendte periode i dansk kunst- og identitetshistorie. Det

var en politisk omskiftelig tid med store problemer for den

danske stat. Mens landets økonomi og territorium skrumpede,

havde dansk kunst og kultur sin store blomstringstid.

Vi ser på portrætter af adelsfolk og borgere, på stemningsfulde

landskaber med månen over havet, på daggry og skumringer,

årstider, skov, himle og den berømte brølende kronhjort

ved skovsøen – motiver, der var og stadig er med til at

skabe vores egen nationale identitet.

På museet:

Eleverne skal nu gå på jagt efter det billede fra De Gyldne Tider, som

de ønsker at arbejde med.

Sørg for at fotografere de værker, som eleverne vælger at arbejde ud fra.







Hvilke farver ser du i værket

Hvad forestiller værket

Hvem har lavet maleriet

Hvad tror du kunstnerens tanker har været med værket

Skriv fem ting du ser i værket

Skriv fem ord der beskriver det du ser i værket

Tilbage på skolen:

Eleverne medbringer et billede af naturen fra deres baghave eller et

sted i nærheden af hvor de bor, samt et billede af enten dem selv eller

et familiemedlem. Billedet medbringes i fotokopi eller sendes til lærerens

mail, hvorefter læreren printer det ud på skolen.

Timen indledes med en opsamling på museumsbesøget og De gyldne

tider. Der åbnes en fælles dialog hvor flg. spørgsmål kan være i spil:





Hvad er en national følelse

Hvad vil det sige at være dansker (dengang og i dag)

Hvad kendetegner Danmark

Hvad kendetegner dét at være dansk

F Y N S K U N S T M U S E U M

12


Print billederne af museets værker ud i enten farve eller sort hvid. (Hvis

sort-hvid kan eleverne evt. selv male farver på det). Printet skal være passende

til at kunne klistres ind i elevernes museumsbog.

Medbring magasiner og aviser til collagearbejde. (Bed evt. eleverne

om det samme)

Materialevalg til billedarbejde: Læreren vurderer hvilket materialevalg,

der vil være anvendeligt i projektet.

Arbejdsopgaver:

1) Klip billedet af det værk, som du arbejdede med på museet, til, og lim

det ind i din museums bog i nærheden af dine opgavebesvarelser fra

museet.

2) Kig godt på billedet af naturen fra dit hjem. Forsøg nu at gengiv billedet.

med akvarel, farvekridt eller riv/flå metode.

3) Kig godt på billedet af dig selv eller et familiemedlem. Forestil dig, at

den kunstner, som du arbejdede med på museet, skulle male det. Hvordan

ville det se ud (Materialevalg er igen op til læreren, men bør være

ens for alle elever)

4) Hvad er en national følelse Udarbejd i grupper af fem en tænketank

over, hvad det vil sige at være dansker. Skriv ned i stikord.

Udarbejd herefter en collage på stort karton med et mix af billeder,

tegninger og tekst, som for jer viser hvad det vil sige at være dansker

i dag.

Forløbet afsluttes med evt. udstilling og billedsamtaler.

Samtaler om billede 1: (Museets værk)

Samtaler om billede 2: („Min natur“)

Samtaler om billede 3: („En person“)

Samtaler om billede 4: („Dét at være dansk – en collage“)

F Y N S K U N S T M U S E U M

13


SE PÅ KUNST! –

BILLEDANALYSE I PRAKSIS

Hvordan er et maleri komponeret Hvordan har kunstneren

arbejdet med centralperspektivet Hvordan påvirker

valget af former og farver billedet i figurativ og abstrakt

kunst Hvilken teknik er anvendt Med afsæt i både ældre

og moderne kunst analyseres udvalgte værker. Omvisningen

kan eventuelt kombineres med praktiske øvelser indenfor

perspektivtegning, billedkomposition og farvelære.

På museet:

Rollespilsmetode – Detektiven på job

Eleverne deles ud i små grupper (3-4 elever) og går på jagt efter et

værk, som de finder interessant. Hvis en anden gruppe allerede har

udvalgt sig dét værk, som gruppen er på vej hen imod, må de naturligvis

vælge et andet.

Gruppen undersøger værket nøje ved først at stille åbne spørgsmål

(hv- ord). Alle spørgsmål og svar noteres ned (enten skriftligt, eller lydoptagelse).

Eksempler på spørgsmål:

■ Hvad ser vi i værket

■ Hvilken stemning udtrykker værket

■ Hvordan kan vi se denne stemning

Dernæst „skal luppen frem“ og der skal søges efter „spor“ i værket.





Kan vi aflæse noget om værket ud fra de spor, der er afsat på dem.

(Er der symboler, mennesker eller lign. i værket, der kan fortælle

os noget om det)

Er det f.eks. et nyt værk eller har det været brugt i lang tid

Hvordan er værket lavet Er det brugt lang tid på det Er det et

billede, installation, skulptur Er der ridser, buler eller lign.

Hvorfor tror I

Hvilke fagbegreber kender vi, og kan vi anvende til dette billede

F Y N S K U N S T M U S E U M

14


Til sidst skal detektiverne arbejde med associationer.





Hvad får værket dig til at tænke på

Indgår der objekter, som du kender fra dagligdagen

Kommer du til at tænke på begivenheder fra dit eget liv

Er der referencer til ting fra litteraturen, tegneserie, film, spil eller

andet

Alle undersøgelserne skal eleverne sørge for at dokumentere enten skriftligt

eller via digitale hjælpemidler som diktafon, billeder, video etc.

Tilbage i klasseværelset:

„Tilbage på kontoret“

Eleverne er nu tilbage i klassen og skal arbejde videre med alle de informationer,

som de fik samlet sammen omkring det udvalgte værk.

Alle informationer skal bearbejdes og videregives til de andre klassekammerater

i en fremlæggelse.

Eleverne skal hver især inden fremlæggelsen lave en ny version af værket.

Med udgangspunkt i flg. spørgsmål:




Hvad fandt vi ud af i vores eftersøgning

Hvad fortalte værket os

Hvilke spor fandt vi

Der kan være flere måder at genfortolke værket på. Eleverne kan evt. på

forhånd få fremstillet valgmuligheder – eller selv tænke kreativt.



Riv og flå

Fokus på farver og maleteknikker

F Y N S K U N S T M U S E U M

15






Kropslige bevægelser der former billedets handling.

Brug af egen krop, mimik etc.

Lego eller andet legetøj

Naturens fund

MODERNISMEN

Efter år 1900 slippes former og farver løs og kunstnerne

går nye veje i valg af motiver, maleteknikker, brug af farver

mv. Omvisningen omfatter både en gennemgang af den

klassiske modernisme (Edvard Weie, Karl Isakson, Harald

Giersing, Vilhelm Lundstrøm m. fl.) og den abstrakte kunst

efter 1930 (Vilhelm Bjerke Petersen, Richard Mortensen,

Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen m.fl.).

På museet:

Efter gennemgang af de modernistiske malerier skal det handle om farver

og følelser. Eleverne inddeles i grupper á 3-4 elever. Hver elev får

dog først 5 minutter alene til at finde et værk som han/hun mener, er

spændende. Værket skal enten illustrere et menneske, natur eller noget

abstrakt. Gruppen samles efter de 5 minutter og går fra værk til værk, hvor

hver enkelt elev vil fortælle, hvorfor han/hun synes at værket er interessant.

Herefter udvælger gruppen ét af værkerne, som de vil arbejde med.

Arbejdsspørgsmålene laves i fællesskab, men alle skriver ned i deres museumsbog.

(Tid ca. 10-15 min)

F Y N S K U N S T M U S E U M

16


Når arbejdsspørgsmålene er lavet, mødes grupperne og går fra værk

til værk, og hver gruppe fremlægger deres udvalgte værk og svar. Man kan

evt. vælge at lade 3-4 grupper fremlægge for hinanden, hvis tiden er begrænset.

Sørg for at fotografere de værker, som eleverne vælger at arbejde

ud fra.






Hvad får værket dig til at tænke på

Hvilke følelser kommer du til at tænke på

Hvilke farver synes du er mest gennemtrængende

Skriv alle de ord ned, som du kommer til at tænke på, når du ser

på værket og dets farver.

Ser du en sammenhæng mellem titlen og værket Hvordan

Tilbage på skolen:

a) Gengiv museets værk med dine egne kunstneriske hænder. Forsøg med

farveblanding at finde de samme farver som kunstneren brugte. Vil du

bruge samme titel til dit værk, som kunstneren havde til sit Eller har

du fundet en bedre titel der passer netop til dit værk Lad eleverne

skrive titlen ind i deres museumsbog, samt skrive 3 begrundelser for

valget af titlen.

Efter opgave a er løst, arrangeres en mini-museumsudstilling i klassen.

Eleverne får lov til at gå rundt og kigge på hinandens billeder. Lad der

være plads til at man efterfølgende kan skabe en billedsamtale i klassen,

hvor der er udsigt til alle værker. Lad eleverne komme til orde og fortælle

om deres egne malerier og titel.




Arbejdsproces

Valg af titel

Modernismens særpræg – hvad er modernistiske billeder

Bed til sidst eleverne om at notere 3-5 ord, der beskriver modernismen for

dem, i deres bog.

F Y N S K U N S T M U S E U M

17


) ”Lad os male dagen …“. Eleverne finder sammen i grupper og vælg en

farve, som skal være dagens farve. Eleverne skal med ét ord pr. gruppe -

deltager forsøge at beskrive den valgte farves betydning. Alle ord skrives

ned i museums bogen under overskriften „dagens farve“.

Eleverne går nu på opdagelse på skolen og i skolegården. Sammen

skal gruppen tage 7-10 billeder af ting eller andet i den valgte farve. Alle

F Y N S K U N S T M U S E U M

18


illeder lægges ind på en computer og printes ud i A5 størrelse og sættes

fast på et stort karton som hænges til udstilling i klassen eller andet

sted på skolen. Skriv overskriften „dagens farve“ på kartonet.

Efter opgave b er løst, fremvises alle gruppernes fotografier. Eleverne skal

til denne billedgennemgang komme ind på flg. områder:




Begrundelse for valg af farve (hvilke følelser/stemning vækker den)

Proces (hvordan fandt vi frem til de 7-10 billeder i fællesskab)

Hvilket billede udtrykker farven bedst, hvorfor

Lad de andre elever kommentere på gruppens fremstilling.

F Y N S K U N S T M U S E U M

19


RODEKASSEN

På tværs af de mange emner kan man følge op med andre sjove opgaver,

der giver eleverne nye indfaldsvinkler på det at opleve, beskrive og

arbejde med visuelle udtryksformer. Nedenfor følger et par af vores ideer:

Udtryk

Hvordan udtrykkes glæde Sorg Stil eleverne

op i 2 rækker med ansigterne mod hinanden.

Bed dem med kroppen udtrykke, hvordan forskellige

modsætninger føles, så som;

let >< tung

glad >< trist

ung >< gammel

blød >< hård

Inddel herefter eleverne i grupper á 3-5 og lad

dem finde en konkret handling med en bestemt

følelse:

„luk øjnene“

Gruppen skifter til næste position

„åbn øjnene“




Beskriv kort handlingen, hvor de valgte

følelser finder sted.

Lav 5 stillbilleder, hvor I selv opstiller

som hovedpersoner, ting, elementer og

lign.

Fremvis disse 5 stillbilleder/situationer

(fysisk) for resten af klassen og bed dem

hhv. „åbne“ og „lukke“ øjnene for hvert

billedskift. Læreren fotograferer hvert

stilbillede.

„luk øjnene“

Gruppen skifter til næste position

„åbn øjnene“

F Y N S K U N S T M U S E U M

20


Eleverne går nu hver til side og vælger nu individuelt

et af de 5 billeder fra den gruppe som de

arbejdede i.

Print billedet ud i sort/hvid (meget lys kvalitet)

og mal over billedet med Neocolor og skab

din egen historie. Diskuter i gruppen hvilke følelser

og handling I har valgt at udtrykke i parafrasen,

og hvorfor.

Kontraster

Digte og romantisk billedfremstilling. Med fokus

på kontraster i værkerne noterer eleverne med

stikord de kontraster, de ser i de udvalgte værker.

Ud fra stikordene skal eleverne nu skrive et

digt, der kan symbolisere værkets udtryk.

Eleverne skal efterfølgende bytte digt med en

klassekammerat og læse det nye digt for sig selv

og derved fordybe sig i det. Opgaven bliver nu,

at eleverne ud fra det nye digt skal forsøge at

male et billede, der kan sammenholdes med

digtet.




Hvilke farver tænker du på, når du læser digtet

Hvilke billeder får du inde i hovedet, når du læser digtet

Osv.

Hver elev skal kunne forklare, hvorfor de maler, som de gør, ud fra det læste

digt. Måske rammer det plet med det oprindelige værk – måske ikke.

Vi har alle hver vores måde at tolke kunsten på, og det er vigtigt at eleverne

får en forståelse for dette. Der tales om kontraster i det endelige billede

i forhold til det oprindelige værk, samt kontraster mellem de første to

udvalgte værker. Arbejdet kan lede videre til kontraster i enkeltstående

værker, og dets betydning for billedets udtryk.

F Y N S K U N S T M U S E U M

21


Digitalt billedarbejde

på museum

Skab din egen museumsomvisning med billeder,

som du selv har redigeret. Denne opgave kræver

at eleverne på museet har fotograferet salene og

værkerne med rammer. Arbejd ud fra et bestemt

tema ud fra museets værker eller kunstperioder.

Gruppe eller individuel.

INSPIRATION

Vi henviser til flg. litteratur til inspiration for museumsdidaktik, evaluerings

metoder, samt det dialogiske klasserum.

■ Christensen, Knud Erik, & Marxen, Henrik: Billedkunst i skolen –

Lærerens grundbog til indskolingen. Meloni, 2012




Dysthe, Olga m.fl.: Dialogbaseret undervisning – museet som

læringsrum. Skoletjenesten, 2012

Munk, Jens Peter og Møller, Kirsten: Jeg har et museum.

Forfatterne og Dansklærerforeningen, 2002.

Mortensen, Marianne og Quistgaard, Nanna: Hvordan kan man evaluere

udbyttet af museumsbesøg I: Unge Pædagoger, 2011 nr. 1

F Y N S K U N S T M U S E U M

22


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Booking af omvisning

Når du bestiller en omvisning, beder vi dig oplyse følgende:






Fag, klassetrin og ønsker for besøget

Hvilket tema I ønsker for omvisningen

Dato og tidspunkt for den ønskede omvisning

Antal personer. Bemærk at der max. må være

30 personer med på en omvisning

Kontaktoplysninger og adresse

Booking

Omvisninger kan bestilles på 6551 4601.

Priser

Børn og unge under18 år har gratis adgang til museet.

En omvisning koster 550 kr. + entré.

NB. Der er gratis adgang for elever og lærere fra skoler og uddannelses

institutioner, når besøget finder sted som led i undervisningen.

Gælder for folkeskole niveau, gymnasiale uddannelser, øvrige videregående

uddannelser og VUC.

Elever over 18 år skal være ledsaget af en lærer eller kunne forevise en

introduktionsskrivelse fra skolen.

Transport

Husk at I ofte kan få grupperabat,når I rejser med offentlig transport.

Se trafikselskabernes hjemme sider for konkrete tilbud.

Fyns Kunstmuseum tager forbehold for ændringer i forbindelse med

særudstillinger og udlån af værkerfra samlingen m.v.

Husk!

I er velkomne til at låne puder,

tegneunderlag, papir og blyant

til at tage med rundt i museet.

Spørg museumsværterne på

kunstmuseet

Skoler og andre institutioner kan

efter forudgående aftale låne

museets undervisningslokale i

forbindelse med besøget

I kan gå på opdagelse i vores

ATELIER på 2. sal og snuse til en

kreativ atmosfære

I er velkomne til at benytte farver

og papir på bordene i arbejds -

lokalet på 2. sal

I museets studiesal kan I tegne

efter skulptur og benytte

materialerne i salen

På museets hjemmeside findes

INFOARK med tekster om en

lang række værker fra samlingen

På museets hjemmeside under

BØRN & UNGE kan I finde mere

inspirationsmateriale til undervisningen

FYNS KUNSTMUSEUM

Jernbanegade 13, 5000 Odense C

Tlf. 6520 7010

info@brandts.dk

F Y N S K U N S T M U S E U M

More magazines by this user
Similar magazines