opslag 5 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

davifo.dk

opslag 5 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

Nam

A J O U R

Dansk Vietnamesisk Forening · Nr 3 · 3 kvt · 2013 · 38 årgang

We the People · Frihed i stumper og stykker ·

Foto: Statens Museum for Kunst

På studietur i Bao Loc

· Tre studerende fortæller ·

Dæmninger på Mekong

Foto: Lasse Jesper Pedersen

· Behovet for vandkraft sætter økosystem og livsbetingelser under pres ·


Nam

A J O U R

Redaktion:

Inger V. Johansen

Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen,

Jonas Andersen (ansv.)

Oversættere:

Leny Landegent, Heidi Senderowitz,

Majbrit Sunesen, Jonas Andersen

Grafisk tilrettelæggelse:

nisjensen.dk

Redaktionen er afsluttet 16. september

Deadline nr. 4, 2013: 1. november

Dansk Vietnamesisk Forening

Lærdalsgade 7,

2300 København S

Kontortid:

Kontortid torsdage kl. 16-18, og efter aftale

Tlf. tid hverdage kl. 9-19.00: 38 86 07 01

ellers telefonsvarer der aflyttes dagligt

www.davifo.dk

Foreningens formål

er at befordre samarbejde

og forståelse mellem Danmark

og Vietnam og fremme venskabet

mellem danskere og vietnamesere.

1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr.

Derefter årligt 215 kr. inkl. blad

160 kr. for unge under uddannelse,

pensionister og andre ubemidlede.

Yderligere medlemmer

af samme husstand: 60 kr. hver

600 kr. for organisationer.

Abonnement uden medlemsskab:

110 kr. årligt

Giro: Reg. nr. 1551 konto 229-18 00

Foreningens formand:

Jørgen Prag: tlf. 86 60 06 20

Forslag til foredrag og andre aktiviteter

modtages gerne

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm

bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr,

fast indrykning: -1 kr

Tryk: Christensen Grafisk

Oplag: 850

ISSN · 1902-4428

INDHOLD

• Dæmningsbyggeri truer 60 millioner mennesker______________________ 3

• Familien på fire___________________________________________________ 5

• Er der penge i skidtet_____________________________________________ 7

• Vietnams riseksport - storhed og forfald ____________________________ 9

• Familier forværrer seksuelt misbrug af børn_________________________ 10

• NU er det alvor!__________________________________________________ 11

• Sygeplejestuderende på Bao Loc Hospital___________________________ 12

• Brudstykker af frihed. Udstilling___________________________________ 14

• Nationalforsamlingen stemmer om tillid til ledere _ __________________ 15

• Fremtiden tilhører de ”professionelle amatører”_____________________ 16

• Ny CD med Nguyen Thanh Thuy_ __________________________________ 18

• ”Turen går til Vietnam” stadig suveræn_____________________________ 18

• Wok og wonton’er på La Viet. Restaurantanmeldelse_ ________________ 19

• Workshop i Düsseldorf_ __________________________________________ 20

• Ru. Boganmeldelse______________________________________________ 20

• Nekrolog. Henry Prunier, 91 år_____________________________________ 21

• Kort nyt_ _______________________________________________________ 21






interkulturel kommunikation

intensive sprogkurser

tolkning

oversættelse

specialrejser

Vestergade 16, 2. 1456 København K

Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37

E-mail: danviet@danviet.dk

Dæmningsbyggeri truer

60 millioner mennesker

Vandkraft omtales ofte som en god løsning på Sydøstasiens stigende energibehov,

men en række nye vandkraftværker på Mekong-floden kan resultere i en af

regionens største sociale og økologiske katastrofer nogensinde

Tekst & foto: Lasse Jesper Pedersen

Mekongfloden som løber gennem

ikke mindre end seks lande (Kina,

Myanmar, Laos, Thailand, Cambodja

og Vietnam) er og har altid været regionens

vigtigste livsåre. Af de omkring 60 millioner

mennesker der bor i det nedre Mekong bassin

i dag, bor omkring 40 procent af dem inden

for en 15 km bred korridor langs Mekong. Ud

over at fiskeriet i floden understøtter befolkningens

ellers proteinfattige kost med 2,5 millioner

tons protein hvert år, fungerer floden

som handelsvej, og de årlige oversvømmelser

bliver budt velkommen, da de tilfører jorden

vigtige næringsstoffer og vand og oversvømmer

rismarkerne, ligesom de også er med til

at befri landbruget for skadedyr i markerne,

såsom rotter.

Igennem de seneste årtier er interessen

for Mekong som vandkraft-ressource vokset i

takt med Sydøstasiens stigende energibehov.

Flere lande i regionen, som for eksempel

Vietnam, Cambodja og Laos er i dag helt afhængige

af olieimport fra Kina og Singapore,

men vandkraft vil give landene mulighed for


at afkoble deres økonomier fra denne olieafhængighed.

Desuden er vandkraft umiddelbart

den billigste løsning på det stigende

energibehov, og udenlandske investorer står

klar til at springe ind med lån og teknologi.

Hertil kommer at Verdensbanken og en række

udviklingsorganisationer anser vandkraft for

en grøn løsning.

Resultatet er, at der i dag er planlagt hele

11 store dæmninger på Mekong, der er en af

verdens sidste store naturlige og fritflydende

floder. Det er svært at fremskaffe konkrete oplysninger

om de enkelte projekter, da landene

i regionen holder kortene tæt ind til kroppen,

men som eksempel kan nævnes Sambor

dæmningen i Cambodja, som kommer til at

ligge på selve Mekong, og derved vil blokere

hele flodens gennemløb. Et eksempel på en

dæmning som allerede nu er taget i brug,

er Nam Thuen 2 dæmningen i Laos på en af

Mekongs bifloder.

Læren fra Nam Thuen 2

Dæmningsbyggeri er dog langt fra uproblematisk,

og det er velkendt at dæmningerne

kan have alvorlige konsekvenser for flodens

økosystem og de mennesker der lever omkring

den. Derfor er der i løbet af de sidste

30 år blevet gjort betydelige tiltag for at

begrænse de alvorligste konsekvenser.

Desværre viser erfaringer fra blandt andet

Nam Thuen 2 projektet i Laos at sådanne

tiltag ikke er tilstrækkelige til at afbøde de

sociale og økologiske konsekvenser. Nam

Thuen 2 projektet, der af Verdensbanken

blev finansieret og promoveret som et

forgangsprojekt, der skulle demonstrere

best practice inden for dæmningsbyggeri

og være et modelprojekt for andre projekter

i regionen, stod færdigt i marts 2010, men

allerede få år efter at sluserne blev åbnet

beretter NGO’er såsom International Rivers

Network og Save the Mekong Coalition i dag,

at de omkring 110.000 mennesker der bor

nedstrøms af dæmningen oplever dårligere

vandkvalitet, at fiskeriet er alvorligt for nedadgående,

og de mere end 6.500 mennesker

der er blevet genhuset som en konsekvens

af projektet, ikke har modtaget tilstrækkelig

kompensation til at bibeholde deres ellers

spinkle levegrundlag.

Dertil kommer at den jord, de har fået

stillet til rådighed, ikke er egnet til at dyrke

afgrøder, og at kun meget få af familierne

Side 2 3 · 2013

3 · 2013

A J O U R A J O U R

Side 3


har forstand på at holde husdyr. Nakai-Nam

Theun nationalparken, der modtog penge

fra projektet til at beskytte sin biodiversitet,

som kompensation for at projektet ville

påvirke økosystemer andre steder, beretter

at projektet på trods af midlerne har medført

øget adgang til området, der nu er plaget af

ulovligt hugst og krybskytteri.

Hindringer for samarbejde

Med op mod 11 planlagte dæmninger på

Mekongfloden i løbet af de næste 10-20 år, er

det er svært at være positiv omkring flodens

fremtid.

Truslen om en social og økologisk

katastrofe har ført til et transnationalt

samarbejde imellem Mekonglandene i form

af ’The Mekong River Commission’ (MRC)

som en organisation der skulle fremme

en bæredygtig forvaltning og udvikling

af vand- og vandrelaterede ressourcer til

Mekonglandenes fælles gavn og befolkningens

velfærd. De økonomiske interesser

i dæmningsprojekterne lægger dog alvorlige

forhindringer i vejen for samarbejdet, som

har været forholdsvis handlingslammet, ikke

mindst fordi Kina har nægtet at underskrive

bindende aftaler og støtte helt op omkring

MRC’s mission, i det hele taget.

Tidligere var de primære sponsorer af

vandkraftværker internationale udviklingsbanker,

eksempelvis Verdensbanken, Den

Asiatiske Udviklingsbank ADB, og internationale

udviklingsorganisationer. I kraft med

at flere store dæmningsprojekter medførte

enorme utilsigtede sociale- og miljømæssige

konsekvenser rundt omkring i verden, har

disse dog så småt trukket sig tilbage siden

slut- 90’erne. Dette efterlod et tomrum, som

hurtigt blev fyldt ud, først og fremmest af

statslige kinesiske investorer der var interesseret

i at gøre specielt Laos og Cambodja

til ”Sydøstasiens Batterier”. Problemet er at

de kinesiske statsejede virksomheder og

eksport/import-banker, ikke på samme måde

er gennemsigtige for offentligt tilsyn, eller

står til ansvar over for civilsamfundet. De har

stadig ikke har været villige til at følge de

sociale og miljømæssige guidelines udstukket

af WCD (World Comission of Large Dams),

Ækvatorprincipperne, eller den fælles tilgang

til miljø og de officielt støttede export credits

etableret af OECD-landene.

Manglende bæredygtighed

Set fra et bæredygtighedsperspektiv er det

desuden yderst problematisk at den brede

vifte af alternative, bæredygtige og socialt

ansvarlige energiløsninger (reduktion af energiforbrug

kontra øget produktion af energi)

der, ud over vandkraft, kunne være med til at

bakke op omkring regionens øgede behov

for energi, aldrig har været taget op til overvejelse

i samarbejdet imellem Mekonglandene.

Den Asiatiske Udviklingsbank ADB, der

både var financier og rådgiver for disse

landes regeringer, lagde aldrig op til en undersøgelse

af den mest ansvarlige måde at

imødekomme regionens energibehov. Det

er således et gennemgribende problem

i hele regionens energiplanlægning i dag,

at internationale best practice-standarder,

der ville inkludere sociale, miljømæssige og

økonomiske faktorer i planlægningen, aldrig

er blevet taget i brug.

Fiskestrømme trues

Med det manglende fokus på best practice

i dæmningsbyggerierne på Mekongfloden

kan de menneskelige og miljømæssige

konsekvenserne ikke overdrives. Ud over at

dæmningerne sandsynligvis vil medføre at

de årlige vandstandsstigninger på op til 10

meter vil udeblive og fjerne grundlaget for

meget af landbruget langs floderne, findes

der stadig ingen fisketrappe (en anordning

så fiskene kan migrere op og ned ad strømmen

på trods af dæmningen) der kan sikre

migrationen, og dermed overlevelsen, af

alle de, for økosystemet, vigtige fiskearter,

samt de store mængder af fisk, der hvert år

svømmer op ad Mekong.

Som et eksempel kan nævnes den berømte

Tonle Sap flod i Cambodja, der er en

biflod til Mekong. Hvert år skifter vandet i

floden retning to gange. I regnsæsonen løber

vandet op i Tonle Sap søen, hvor milliarder af

fisk gyder i det rolige vand. Efterhånden som

tørsæsonen sætter ind, løber vandet tilbage

mod Mekong, og søen tømmes næsten helt

for vand. Med vandet løber der i perioder op

mod 50.000 fisk forbi et givent punkt hvert

eneste minut. Hvis denne fiskestrøm, eller

dele af den, bliver tilbageholdt af dæmninger,

er der slet ingen tvivl om at konsekvenserne

for økosystemerne og de mennesker, der er

afhængige af dem, vil blive helt uforståeligt

store.

Saltvandsindtrængen i deltaet

Hertil kan tilføjes et hav af andre alvorlige

konsekvenser, såsom øget saltvandsindtrængen

i det sydligste delta, der vil ødelægge

landbrugsproduktionen længere og længere

opstrøms. Dette sker som en konsekvens af

at vand bliver tilbageholdt i dæmningerne,

og er en effekt der kun bliver forstærket af

vandstandsstigningen i verdenshavene.

Herudover kan nævnes dårligere vandkvalitet

i det mere stillestående vand i reservoirerne,

der også vil fungere som nedsynkningssted

for meget af det affald befolkningen i dag

smider i floden. Dette vil påvirke både fiskeri

og drikkevandskvaliteten, da mange henter

deres drikkevand direkte i floden, og de

sundhedsmæssige konsekvenser bliver kun

forstærket af, at det stillestående vand kommer

til at udgøre ideelle ynglebetingelser for

sygdomsbærende insekter, såsom malariaog

denguemyg.

Kapløb om ressourcerne

Vandet er en fælles ressource, og for at

økosystemet kan bevares, kræver det at

alle Mekonglandene slutter op omkring en

fælles aftale. En af de største trusler mod

økosystemet er, at landene hver især i mangel

af en fælles plan for udnyttelsen af flodens

ressourcer søger det størst mulige udbytte

uden at skele til konsekvenserne af dette for

de øvrige lande, og at de derved ødelægger

økosystemet som helhed.

Derfor tog Den Asiatiske Udviklingsbank

ADB allerede i 1990’erne initiativ til the Greater

Mekong Subregion programmet (GMS). Et af

de grundlæggende elementer var at opmuntre

til regionalt energisamarbejde igennem

etableringen af et regionalt energimarked

primært bestående af vandkraft.

Dette skulle ske igennem et komplekst

netværk af højspændingsledninger, der

ville åbne op for de bjergrige regioner i Laos

og Kinas Yunnan provins. Energien skulle

primært sælges til de voksende økonomier i

Thailand og Vietnam, men på trods af et stort

engagement fra især ADB, er udviklingen og

samarbejdet gået i stå, og det lader ikke til

at højspændingsnettet nogensinde vil blive

implementeret.

Øget risiko for konflikt

Med det kuldsejlede GMS-program er risikoen

for konflikter i regionen vokset. Dette

er senest eksemplificeret i en ophedet debat

mellem Cambodja og Laos, da Laos for nyligt

påbegyndte konstruktionen af den første

www

store dæmning på Mekong (Don Sahong)

under hundrede kilometer opstrøms fra

Cambodjas grænse. Det er paradoksalt at

Cambodja på den ene side er bange for, at

det vil føre til et kollaps af fiskeriet i Cambodja,

samtidigt med at den Cambodjanske regering

selv planlægger et antal af dæmninger

ikke langt fra deres grænser til både Vietnam

og Laos.

Disse planer er godt nok officielt trukket

tilbage, da de blev opmærksomme på

dæmningsbyggeriet i Laos, men den stadige

tilstedeværelse af kinesere, der sejler rundt

på floden iført gule hjelme og laver målinger,

vidner om at planerne i realiteten ikke er taget

af bordet. Et paradoks der understreger hvorfor

det er vigtigt samarbejdet genoptages.

På den ene side ønsker ingen af landende

at ødelægge levegrundlaget for deres egen

befolkning, men så længe der ikke er nogen

fælles aftale, bliver det uundgåeligt et øget

kapløb om ressourcerne med øget social og

politisk ustabilitet til følge.

Som resultat fortsætter planlægningen

og bygningen af nye dæmninger uden den

nødvendige afvejning af konsekvenserne

for mennesker og natur langs Mekong. De

dystre udsigter for Mekong bør derfor give

anledning til eftertanke, når vandkraft igen

omtales positivt i en sydøstasiatisk kontekst.

http://www.internationalrivers.org

Kan vi stole på at lokale organisationer varetager lokalbefolkningens interesser, eller bør vi blande

os mere aktivt Et besøg hos en ung familie ved Mekong afslørede lokalbefolkningens sårbarhed

idste år rejste jeg til Cambodja, for at

Sundersøge en hidtil overset problematik

med store vandkraftværker. Formodningen

var at vandkraftværker, blandt andet på

grund af dannelsen af store mængder metan

på reservoirernes bund, ikke kunne anses for

at være helt så grønne i et klimaperspektiv,

som hidtil antaget.

Hvad jeg imidlertid bed mærke i var,

hvordan NGO’er og lokale CSO’er (Civil

Society Organisations) valgte at behandle

dæmningsproblematikken overfor lokalbefolkningen.

Ved ankomsten rådede de mig

nemlig på det kraftigste til ikke at omtale

dæmningsplanerne for de folk jeg mødte,

mens jeg rejste langs floden, for at foretage

målinger i det område der om nogle år (efter

al sandsynlighed) ville blive ’slugt’ af Sambor

Dam reservoiret.

En familie med en fremtid

På min rejse indlogerede jeg mig en dag hos

Familien på fire

Lasse Jesper Pedersen

er cand.techn.soc og har igennem de sidste

fire år arbejdet med de sociale, de miljømæssige,

og de klimamæssige konsekvenser

af dæmningsbyggeri på Mekong. I 2009-2010

var han praktikant i klima-afdelingen på den

danske ambassade i Vietnam, og har siden

arbejdet i Miljøministeriet i København.

en familie på fire. Faren var kun 23 år gammel

og havde sammen med sin kone, der var lam

fra livet og ned efter en motorcykelulykke, to

søde piger på to og fire år. Han var den eneste

i landsbyen der talte en smule engelsk, og

efter en lang dags arbejde blev jeg, som så

ofte før, inviteret til at dele den smule mad

der var, med familien.

Jeg kunne naturligvis kun fortælle, at jeg

var ved at lave nogle miljøundersøgelser i

området. Faderen derimod fortalte om,

hvordan de sidste par år havde været nogle

gode år for folkene i landsbyen, og meget af

snakken drejede sig om fremtiden.

Han fortalte med smil og håb i øjnene om,

hvordan folkene her kun havde haft ringe

muligheder for at løsrive sig fra fattigdommen

tidligere, men at de nu var begyndt at

bygge en skole i den lille landsby, så hans to

små piger, og de andre børn i byen i øvrigt,

forhåbentligt ville få en helt anden og bedre

chance for at bryde ud af den fattigdom han

Side 4 3 · 2013

3 · 2013

A J O U R

Side 5

A J O U R


Er der penge i skidtet

En dansk erhvervsdelegation var i foråret i Vietnam for at udforske mulighederne for indgåelse af

partnerskaber med vietnamesiske virksomheder omkring energiproduktion og affaldshåndtering

Skal vi blande os

Var det ikke bedre hvis jeg havde fortalt faselv

var vokset op i, og som jeg kunne se

omkring mig.

Da jeg senere samme aften gik i seng,

var det med en klump i halsen, for på det

højdekort jeg havde lavet over området var

der ingen tvivl:

Det område jeg var i lige nu, ville om få år

ligge på reservoirets bund.

Besøget i regionen har efterladt mig med

spørgsmålet om, hvorvidt vi, der ønsker at

arbejde for at skabe bedre vilkår for verdens

fattigste, i virkeligheden burde blande os

mere aktivt. Konsekvensen af at følge de

lokale organisationers råd om at tie, virker

uoverskuelige.

milien om dæmningsplanerne for området

Det ville have givet dem en reel chance for at

mobilisere sig og give deres mening til kende,

og måske endda blive taget med på råd, og

det ville have givet dem en reel chance for at

prioritere deres liv på en måde, hvor de ikke

brugte al deres energi og deres sparsomme

ressourcer på projekter, der om få år ikke

længere ville stå.

Tekst og foto: Jesper Lund

Vietnam har igennem de seneste årtier

oplevet en historisk vækst med øget industrialisering

og forbrug til følge. Resultatet er

iøjnefaldende: I storbyerne rejser sig kontorer

og knejsende byhuse i stål og glas, og nyrige

kører op og ned af boulevarderne i spritnye

Porscher til en værdi, der ovestiger en fattig

families livstidsindkomst adskillige gange.

Men med det øgede forbrug følger også

voksende affaldsmængder.

Oveni denne udvikling øges befolkningen

og man regner med at Vietnam bliver blandt

de 15 folkerigeste nationer inden for en overskuelig

fremtid. Så det haster med at finde

bæredygtige løsninger for affaldshåndtering

og energieffektivitet.

Dansk clean-tech delegation

Mine erfaringer og min viden fra Vietnam

gav mig i marts 2013 muligheden for at

deltage i en erhvervsdelegation, som uafhængig

rådgiver for danske virksomheder,

der vil etablere forretning i Vietnam. Danida

Business Partnerships (DBP) og handelsrådet

i Udenrigsministeriet havde nemlig sammensat

en delegation inden for energieffektivisering

og affaldshåndtering til Vietnam.

Formålet med at sende delegationen

til Vietnam var at matche lokale og danske

virksomheder inden for affaldshåndtering

Vietnams affalds- og energisektor

• Private husholdninger producerer hver dag ca. 60.000 tons affald. Denne

mængde forventes af være fordoblet i 2020. Hovedparten af affaldet

deponeres på lossepladser uden nævneværdig sortering eller genbrug.

Selv i hovedstaden Hanoi er det kun ca. 70% af husholdningernes affald

som indsamles og bearbejdes.

• Landbrugssektoren producerer årligt mindst 75 millioner ton affald,

hvoraf hovedparten afbrændes i stedet for at blive genbrugt som biomasse

eller brændstof.

• Industrien producerer omkring 13.000 ton industriaffald pr. dag,

hvoraf 20% er farligt affald. Og hospitalsaffald udgør 40 ton i døgnet.

• Det estimeres at der kan spares op til 50 pct.

af energiforbruget i cementindustrien, 35% i den keramisk

industri, 30% i tekstil- og beklædningsindustrien,

og 20% i stål- hhv. fødevareindustrien. Det er den vietnamesiske

regerings plan at reducere hele industriens energiforbrug med 5-8%

gennem anvendelse af mere effektive produktionsmetoder.

• Mulighederne for energieffektiviseringer på eksisterende EL-kraftværker

er stort set uudnyttet. Derudover behøver Vietnam ny og bedre teknologi til

konstruktionen af de 25 kraftværker der er projekteret bygget frem til 2025.

og energieffektivisering for at fremme disse

sektorer i Vietnam. Desuden håbede man

på at bidrage til økonomisk vækst og til at

introducere danske virksomheder på det

hastigt voksende marked for grøn teknologi

Side 6 3 · 2013

3 · 2013

A J O U R

Side 7

A J O U R


Vietnams riseksport -

storhed og forfald

For 20 år siden var Vietnam en af verdens førende riseksportører - i dag går det knap så godt

i Vietnam. Primus motor i disse bestræbelser

var Jeppe Solmer, Head of Commercial and

Business instruments, fra den danske ambassade.

Gruppen af deltagende virksomheder

opererer primært inden for affaldshåndtering

(indsamling, sortering og afbrænding), ELog

varmeproduktion samt rådgivning om

forsyningsvirksomhed.

Jeg savnede i den forbindelse deltagere

fra et større dansk energiselskab med forstand

på optimering af EL-distribution. Der er

nemlig et enormt energispild i ledningsnettet

mellem EL-kraftværket og slutbrugerne. På

den måde fyres der langt mere brændstof

og CO2 af end nødvendigt. Ifølge forsyningsselskabet

EnergiDanmark (som ikke deltog i

delegationen) er der en nærmest stensikker

økonomisk og miljømæssig gevinst at hente

ved optimering af ledningsnet.

Virksomhedsbesøg

Selve delegationen var i Vietnam i en lille

uges tid, som var tætpakket med virksomhedsbesøg

i begge ender af landet. Efter ambassadens

grundige introduktion af planen

for delegationen, var deltagerne klædt på til

at tage på virksomhedsbesøg.

Det foregik således at virksomhederne

i samarbejde med den danske ambassade

inden turen havde matchet potentielle danske

og vietnamesiske samarbejdspartnere,

som nu fik muligheden for at mødes ansigt

til ansigt. Turen var arrangeret således at de

potentielle partnere havde mulighed for at

mødes og forhandle med hinanden en eller

flere gange i løbet af delegationens besøg

i Vietnam.

På opdagelse i svineriet

Der var lejlighed til at studere affaldshåndtering

på allernærmeste - og stinkende - hånd

på vore field trips.

Vi besøgte affaldssorteringen, og der hvor

den organiske del af affaldet komposteres og

i visse tilfælde omdannes til gødningspiller.

Især potentialet for kompostering synes

enormt, idet en meget stor andel af affald

fra landbrugsproduktionen for størstedelens

vedkommende afbrændes eller dumpes i

floderne.

Nogle steder ser man endda at gyllen

fra grisestier udledes direkte i floder - det

er noget frygteligt svineri og ressourcespild.

Nogle af de produktionsmetoder de

vietnamesiske virksomheder benytter er på

samme tid simple og effektive og var på et

niveau, hvor de danske virksomheder sagde,

at de kunne bruge dem til noget. Men det de

Jesper Lund er cand. scient. i biologi og HD i finansiering, og har arbejdet for Danidas

fiskerisektorprogram og som uafhængig rådgiver indenfor natur, miljø og CSR.

vietnamesiske virksomheder savner, er input

omkring optimering og at kombinere de

bedste teknologier og erfaringer fra Danmark

og Vietnam.

Workshop

På den sidste del af rejsen deltog delegationen

i workshoppen “Vietnam–Denmark

Green Growth Partnerships in Waste

Treatment & Renewable Energy Sectors”, med

deltagelse af bl.a. Pia Olsen Dyhr, som på

daværende tidspunkt var vores Handels- og

Investeringsminister.

På workshoppen præsenterede de danske

virksomheder sig, hvorefter potentielle

vietnamesiske partnervirksomheder kunne

kontakte de danske virksomheder ved deres

respektive stande. Så det var i overført betydning

en skønhedskonkurrence.

Der er penge i skidtet

I skrivende stund foregår der forhandlinger

mellem nogle af de virksomheder der mødtes

under delegationen. I Danmark skal vi

således glæde os over, at vietnameserne og

andre godt er klar over, at Danmarks meget

stramme miljøpolitik faktisk har ført til, at

vi besidder miljøteknologi i den absolutte

superliga.

Der er gode muligheder for at tjene penge

på skidtet!

Hvorfor lyder bøndernes råb om hjælp ikke

nær så højt som andres i denne vanskelige

tid Er det fordi "landbrugsministeren

er for blid" som kongresmedlem Tran Hoang

Ngan udtrykte det på den seneste session i

Nationalforsamlingen.

Hvor bevæger landbruget sig hen

Det er længe siden at bønderne og de, der

interesserer sig for landbruget, kunne høre

så skarpe spørgsmål som dem, der blev rejst

af Nationalforsamlingens næstformand Tran

Hoang Ngan over for Minister for Landbrug og

Udvikling af Landdistrikter, Cao Duc Phat, på

Nationalforsamlingens møde i juni.

De vietnamesiske bønders problemer er de

samme år efter år, og de ​er ikke blevet løst. Det

største er, at når høsten er god og afgrøderne

store, så falder priserne på landbrugsprodukter,

især ris, kraftigt .

På en journalists spørgsmål om, hvordan man

sikrer en 30 procent fortjeneste for risbønder som

vedtaget af regeringen, svarede formanden for

Vietnam Food Association vrissent: "På dette

tidspunkt kan vi kun sige, om bønderne kan sælge

ris eller ej! Hvis de ikke kan sælge, må de bruge

risen som foder til ænderne! "

Doi Moi politikken førte til fremgang

For 20 år siden blev de vietnamesiske bønder

hædret som helte, der ændrede landet fra en

stor risimportør til den næststørste riseksportør

i verden.

Ser man tilbage til slutningen af ​det 19. århundrede

og begyndelsen af ​det 20. århundrede,

var Vietnam og Myanmar (Burma) to af Asiens

store riseksportører. På grund af krig og konflikter,

stod de uden for rismarkedet i en lang periode.

I 1989, takket være Doi Moi politikken (fornyelsen)

vendte Vietnam tilbage til tronen inden for

riseksport, til overraskelse for den øvrige verden.

Dette resultat var så stort, at i årtier efter indeholdt

resultatrapporter fra alle sektorer udtryk om

at " bidrage til gøre landet til en riseksporterende

stormagt".

Det gav mening i raporterne fra Ministeriet

for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

men mange institutioner og ministerier, der

intet havde at gøre med landbrug og riseksport

delte stoltheden over denne præstation i deres

rapporter.


Ris bliver til andefoder

Men i dag er glansen gået af den slags udtryk. I

dag må bønder bruge risen til andefoder, hvis den

ikke kan sælges! I 2012 blev landbruget og landdistriktsudviklingen

betragtet som et lyspunkt i

den økonomiske krisetid. Landbrugseksport var

fortsat højere end 2011.

Men omkostningerne var meget dyre: jo mere

de producerede, desto større tab led bønderne.

Den udenlandske valuta var yderst værdifuld for

landet under krisen, men kostede sved og tårer

hos bønderne.

Ikke blot risavlere, men også frugt-og grøntsagsproducenter

havde tab. Medierne omtalte

dette flittigt, men situationen blev ikke bedre.

En række foranstaltninger og programmer blev

igangsat, men de gjorde ikke megen forskel.

Manglende hjælp ovenfra

Under Nationalforsamlingens spørgetid den

12. juni talte den deputerede Tran Hoang Ngan

bøndernes sag og sagde, at mens andre brancher

i krise som for eksempel ejendomshandelen forsøgte

at få Nationalforsamlingens og regeringens

støtte til at overvinde krisen, kunne landbrugets

råb om hjælp ikke nå frem til de centrale organer.

Ved tidligere sessioner, når folk fra landbrugssektoren

fortvivlet talte deres sag, stod

dagsordenen for Nationalforsamlingen ofte på

tiltag og redningspakker for ejendomsmarkedet!

"Hvorfor er råbet om hjælp fra landbruget ikke

så højt som andres i denne vanskelige tid Er det

fordi landbrugsministeren er for blød" spurgte

Tran Hoang Ngan.

I Holland indbringer én hektar landbrugsjord

omkring 225.000 kr. årligt. I Taiwan er den årlige

indtægt fra en hektar jord 68.000 kr.

Det er urimeligt at sammenligne med andre

lande og regioner, men et landbruget, der stagnerer

og ligefrem går tilbage i produktionseffektivitet

kan ikke være normalt.

Ikke kun risproducenter lider

Efter at have været tilbage på tronen blandt

risproducenter i et kvart århundrede, halter

Vietnams konkurrenceevne stadig bagefter ikke

kun Thailand, men også de fremstormende lande

som Indien og Myanmar og endda Cambodja,

som netop har produceret nok ris til eget forbrug

i de sidste par år.

Nye fremskridt i landbruget såsom mekanisering

, teknologi , konservering osv. har bidraget til

at øge produktiviteten. Men det største problem -

at organisere moderne landbrugsproduktion, der

forbinder risproduktionen med verdensmarkedet

- er der ikke fundet løsninger på.

Situatonen kalder på reformer og omlægning

af landbrugsproduktionen, men der er endnu

ikke sket noget.

vietnamnet.vn, 28. juni

Foto: Lasse Jesper Pedersen

Side 8 3 · 2013

3 · 2013

A J O U R

Side 9

A J O U R


Familier forværrer seksuelt misbrug af

børn ved at beskytte gerningsmændene

Politiet i Bien Hoa i Dong Nai provinsen

anklager Hoang Van Hung for påstået

seksuelt misbrug af sin 13-årige steddatter.

Ifølge efterforskerne, bor Hung, 51, sammen med

sin kone, 39, kun identificeret som D., og hendes

datter i Long Binh bydel. Han har ifølge politiet

begået "obskøne handlinger" mod steddatteren

adskillige gange, senest den 9. februar. Ved den

lejlighed, fangede D. ham på fersk gerning og

ringede til politiet. Hung blev anholdt samme

dag.

Fokus på problemet

Med det stigende antal rapporterede tilfælde af

seksuelt misbrug af børn i de seneste par år, især

af familiemedlemmer, ønsker eksperter at sætte

focks på problemet og indføre en nultoleranceholdning

i familierne.

Familien må under ingen omstændigheder

skjule tilfældene, heller ikke selv om synderen

og offeret er i familie, sagde Phan Thanh Minh,

forhenværende tjenestemand ved Ho Chi Minh

byens afdeling for arbejdsmarkedspolitik, krigsinvalider

og sociale anliggender.

I mange tilfælde bliver et barn misbrugt

flere gange, selv efter at misbrugeren er blevet

opdaget af andre familiemedlemmer, som dog

ikke rapporterede forholdet til politiet af frygt

for at ødelægge familieforholdet og familiens

omdømme.

Nogle lovovertrædere er således forsat med

at misbruge andre børn uden at blive stoppet.

M's historie

En 13-årig pige fra Mekong Delta provinsen Kien

Giang, kun identificeret som M., blev angiveligt

voldtaget flere gange af sin egen far, fordi hendes

mor ikke rapporterede det, sagde hun. Sidste

år, da faderen vendte hjem fra en fest meget

beruset, klædte han datteren af og forsøgte at

voldtage hende, da hans kone kom hjem.

Moderen lovede at holde det hemmeligt, efter

at manden svor aldrig at gøre det igen, sagde hun.

M., der nu opholder sig på et krisecenter i Ho

Chi Minh byens distrikt 7, sagde: "Hun sagde til

mig jeg ikke måtte fortælle det til andre, fordi

det er skamfuldt."

Hendes far forlod hjemmet i to uger, før han

vendte tilbage og voldtog hende, men hun havde

været for bange for at fortælle det til sin mor,

sagde hun.

En gang, da de var på besøg hos et familiemedlem,

tog han hende ovenikøbet til en

Ønsket om at opretholde mænds og fædres gode omdømme

går forud for at beskytte børn mod nærgående slægtninge

nærliggende kirkegård for at voldtage hende,

sagde hun.

Han begyndte derefter at voldtage hende

ofte, indtil en nabo fangede ham på fersk gerning

og meldte ham til politiet. Faderen blev anholdt

og M. blev sendt til krisecentret.

Stigende antal tilfælde

Ifølge en rapport i 2012 om det nationale program

for bekæmplese af seksuelt misbrug af børn,

blev 8.426 børn misbrugt mellem 2006 og 2011,

heraf 59 procent seksuelt, og 9.655 personer blev

fundet skyldige.

Antallet af sager om seksuelt misbrug af børn

registreret i 2005 var 200, et tal, der steg til 833 i

2009 og 1.453 i 2011, siger rapporten.

Le Thi Thu, direktør for den sydlige kontor af

den vietnamesiske forening for beskyttelse af

børns rettigheder, siger at seksuelt misbrug er

udbredt over hele landet, og der bør foretages

en hurtig indsats for at beskytte børnene.

"I de seneste år er yngre børn blevet ofre.

Nogle ofre var kun tre år gamle, og én var kun

20 måneder. "

Hun sagde at mange familier ofte ikke er

opmærksomme nok.

"I mellemtiden er de etiske normer i samfundet

sunket til et alarmerende lavt niveau."

Tilfældene plejede at være sjældne, men flere

er blevet rapporteret i den seneste tid, hvor de

skyldige er bedstefædre, fædre og brødre til

ofrene, sagde hun.

Konference i Ho Chi Minh City

Et stort problem er, at det er et tabubelagt emne

ikke blot for familierne, men selv for eksperter.

Under en konference afholdt af Hoa Hong

Nho (små roser) krisecentret i Ho Chi Minh City,

hævdede nogle af deltagere bizart nok, at det at

diskutere og informere om problemet med mænd

der misbruger deres børn, ville forværre det gode

billede af faderen i samfundet, da hyppigheden

er meget lille.

Som svar sagde krisecentrets formand,

Nguyen Kim Thien: "Selv om kun ét barn bliver

misbrugt (af faderen), er det et menneske, der er

i sorg, og vi bør ikke lade det passere. Under alle

omstændigheder er der ingen undersøgelser af

dette, så vi ved ikke, om hyppigheden er lille. "

Minh, den tidligere embedsmand, sagde, at

der ikke bør være en generalisering af faderens

image.

"Der er gode eksempler på fædre ud over

dem, der misbruger deres egne børn. Vi kan ikke

have et stereotypt billede af en god far. "

Dette kunne give familierne det forkerte

indtryk, at billedet af faderen bør beskyttes for

enhver pris, advarede hun.

"Der har været tilfælde, hvor moderen

dækkede over en voldelig far, og manden blev

først anholdt, efter at barnet selv meldte det til

politiet."

Tre-årig dreng voldtaget

Luong Thi Thuan, formand for HCMC Børne

Sponsor Association, sagde at alle sager om

seksuelt misbrug af børn bør undersøges og

retsforfølges.

"Jeg har kendskab til tilfælde, hvor kommunen

har afholdt sig fra at foretage strafferetlig

efterforskning og i stedet håndteret dem som

et mindre familieproblem."

Ifølge den vietnamesiske forening for beskyttelse

af børns rettigheder, er bevidstheden om at

beskytte børn mod seksuelle overgreb endnu

lavere, når det drejer sig om drenge.

I en sag rapporteret på foreningens hjemmeside,

var en tre-årig dreng i Mong Cai i Quang

Ninh provinsen angiveligt blevet voldtaget af sin

nabo Nguyen Dinh Viet, 44.

Det skete i september sidste år, da barnet

legede i Viets hus, og manden tog ham til et toilet

og voldtog ham.

Barnet fortalte sin mor, at han havde smerter,

og hun rapporterede det til politiet.

Ifølge rapporten er der utallige tilfælde af

drengebørn der bliver seksuelt misbrugt, og

misbrugerne slipper af sted med det, fordi deres

familier undlader at rapportere det til politiet.

Thanh Nien News, 4. april

Af Ole Riis, lærer

og formand for Shelterindsamlingen

Vi har vidst det lige fra starten af projektet:

En dag ville vi ikke kunne få flere

Danidamidler til at støtte Little Rose Warm

Shelter (LRWS). Den dag er nu fastsat endeligt til

den 31.12.2013. Faktisk sker der fra den 1.8.2013

en udfasning af driftsstøtten med 1/6 per måned

indtil Danida ikke længere støtter.

Meningen er så at Shelterindsamlingen skal

tage over. Indsamlingen blev netop etableret

med henblik på at sikre den fortsatte drift af

shelteret efter Danida perioden.

På den måde har vi udvist rettidig omhu, og

vi Thar lavet et tiltag meget få udviklingsprojekter

faktisk il lyden gør, nemlig af buldrende at etablere trommer en støttegruppe smøg

og fundraising en dansende omkring drage projektet, sig som igennem skal tage et

vare stuvende på post-Danida fuldt Asia perioden. House, da DVF 6. april

Dit afholdt lille bidrag sin årlige gør Vietnam en forskel Kulturdag.

I år var der ekstra damp på kedlerne for

Og kære læser: vi er nået et godt stykke af vejen.

Takket

at gøre

være

kulturdagen

støtte fra virksomheder

til en stor oplevelse

og private

for

er både vi i den voksne situation, og børn. at vi har Majestætisk midler til at indrammet

af frem ØKs til tidligere 1.1.2015, uanset hovedsæde. hvad der sker.

dække

driften

Så I Asia kan House, man sige, som at ligger en økonomisk tæt på Langelinie buffer på

ca. i København, 1½ årsdriftsbudget kunne må de være besøgende nok Men det lære er

faktisk at lave et absolut forårsruller, minimum. købe Personalet specialiteter skal kunne fra

føle sig trygge, og hvis vi vil fastholde det personale

vi har uddannet, skal vi altid have midler

NU er det alvor!

til minimum 1½ år frem. De årlige driftsudgifter

inklusive lønninger, mad, tøj, skolegang, fortsat

uddannelse af andre sheltre beløber sig til ca. kr.

240.000 med det antal piger der bor der nu, ca. 22.

Hjælp os med at kunne fastholde LRWS som

et ressourcecenter for rehabilitering af udsatte

Buldrende trommer,

lækre forårsruller,

foredrag, piger kaffe i Vietnam. og kage

og ikke mindst en

intimkoncert med

af børnehjemmet.

Chris Minh Vi skal Doky have hjælp nu

Vores ambition er endda at udvide antallet

af piger, hvis vi kan samle flere penge ind. Fysisk

er der plads til 40–45 piger, men økonomien har

ikke været til det under Danidaprojektet. Det ville

være en drøm at kunne skabe en sådan udvikling

Så kære medlem, kære virksomhed, hjælp os allerede

nu. Sæt penge ind på vores konto mærket

LRWS. Vietnam Husk Supermarked at opgive navn og i Frankrigsgade,

cpr. nr. hvis du er

skattepligtig gå på opdagelse i Danmark, på en da vores fotoudstilling indsamling om er

godkendt 1980’ernes og du Hanoi. får fradrag efter gældende regler.

Bemærk

Eller

vi

lade

har fået

sig friste

Paypal

af

betaling.

rejsebureauernes

HUSK at alle de penge vi får går ubeskåret til

slagtilbud.

sheltret, da indsamlingen ingen omkostninger har,

Restaurant Saigon bød på frokost, og

og da alle arbejder frivilligt. Sig det til dine venner

og kaffen bekendte. kunne Vær indtages tæt på det, med du giver vietnamesisk penge til,

og kage vær i med den til store at bygge foyer. Shelterindsamlingen op

og gøre Traditionen gedigen tro forskel. bød kulturdagen også på

en Hvis række vi samler foredrag flere penge om alt ind fra end rejser vi skal og bruge mad

til driften biogasproduktion af børnehjemmet, i Mekong, vil de integration,

gå til andre

værdigt trængende projekter: SPI projektet til

integration af tidligere gadebørn på arbejdsmar-

K U L T U R D A G

Shelterprojektet er inde i sin sidste fase

og Shelterindsamlingen står overfor sin største udfordring nogensinde

kedet, og Green Bamboo Warm Shelter, et hjem

for drengegadebørn.

For øjeblikket har jeg, Ole Riis, taget orlov i tre

måneder for at tage til Vietnam og konsolidere

projektet, så vi forhåbentligt kan få rejst de penge

der skal til, således at de materialer vi har udviklet

bliver kendt i videre kredse, således at vores

hjemmeside og det længe ventede nyhedsbrev

endelig bliver etableret, således at den fortsatte

træning sikres, og således at vi i det hele taget får

skabt gode solide rammer for post-Danida tiden.

Vi har allerede oprettet en Facebook side. Gå

ind og ”like” os og følg med der. Vi er i fuld gang

med at oprette vores egen hjemmeside www.

sheltercollection.org, hvor jeg bl.a. vil blogge fra

mit ophold i Vietnam.

Foredrag

og en gennemgang

og besøg

ved ambassadør Lai

Donorer Ngoc Doan skal unde over sig Vietnam den glæde i dag. at aflægge et

besøg Lakmalerier på børnehjemmet, og bøger hvis blev man solgt er til i Ho fordel Chi

Minh

for børnene

City. Man


kontakter

Little Rose

bare Ole

Warm

Riis

Shelter

forinden

i

for at lave en aftale. Så kan man ved selvsyn

Ho Chi Minh City, og for de små fremmødte

konstatere den gode stemning der hersker, og

var der mulighed for finurligt papirklip og

at arbejdet med anerkendende pædagogik har

sat leg sit med præg. glaskugler.

Flere Efter har lodtrækninger allerede gjort brug om af gavekort det, men til vi

vil rejser gerne og endnu restauranter mere ud og afsluttede fortælle om Chris vores

arbejde: Minh Doky hvordan dagen kommer med frivillige en stemningsfuld

i gang med

så intimkoncert.

ambitiøst et projekt, hvordan er det at samarbejde

med en partner så langt væk, og hvilke

skæbner gemmer der sig på sådan et børnehjem

For at styrke pigernes selvtillid får de får de en slags karatetræning 2 gange om ugen af trænere fra den lokale sportsforening.

Kontakt: Ole Riis, ole.riis.dk@live.com, mobil 20 11 16 80. http://davifo.dk/aktiviteter/shelterindsamling

Facebook: thesheltercollection . Paypal konto: sheltercollection@hotmail.com- Nordea konto: 2290 – 6448 4356 85

Side 10 3 · 2013

3 · 2013

Side 11

A J O U R A J O U R


Sygeplejestuderende på Bao Loc Hospital

Af Louise Hassan,

Lea G. Boserup

og Mette Pedersen

Som led i vores uddannelse ønskede

vi at komme på en udveksling, der

kunne give os et nyt perspektiv på

vores sygeplejeprofession og udvikle os

personligt. Vi havde alle stor interesse

for at rejse til Vietnam og fik kontakt til

Dansk Vietnamesisk Forening. Gennem

formanden for hospitalsindsamlingen

Helle Blom fandt vi ud af, at der er stort

fokus på børnedødelighed i Vietnam og

besluttede at lave et projekt om emnet.

De fem hyppigste årsager til død hos

småbørn i Vietnam er: dengue feber,

under/fejlernæring, øvre luftvejsin-

Vi besøgte i februar Bao Loc General Hospital i Lam Dong provinsen i Vietnam. Fejlernæring blandt børn er et stort problem i Vietnam og er tæt forbundet med børnedødelighed.

I Lam Dong provinsen i Central Highlands er problemet størst. Vi tog til hospitalet i Bao Loc for at undersøge problemet og finde ud af hvordan forebyggelsen kunne forbedres.

fektioner, diarré og malaria. Dette er

interessant fordi det, i vores øjne, er

“relativt simple” sygdomme, der koster

børnene livet. Børn under 5 år der dør,

er et af de barskeste udtryk for fattigdom

i ulandene. Ifølge FN´s 2015-mål

skal børnedødelighed på verdensplan

reduceres med 2/3.

I Vietnam er fejlernæring et stort problem

og er tæt forbundet med børnedødeligheden

i landet. Fattigdom er en

af årsagerne til fejlernæring, og 13,1% af

befolkningen lever i ekstrem fattigdom.

Især i bjergområderne er fattigdommen

stor, og 44% af børnene er fejlernæret.

På baggrund af denne viden fandt vi det

interessant at undersøge hvilke tiltag

de sundhedsprofessionelle gør for at

forebygge fejlernæring og dermed

Việt Nam

reducere børnedødeligheden i Vietnam.

Mødet med Bao Loc

Vi fik i samarbejde med Dansk Vietnamesisk

Forening kontakt til hospitalsdirektøren

Dr. Thien på Bao Loc General

Hospital og tog i februar fra Danmark

til Vietnam og besøgte hospitalet.

Hospitalet har 450 senge og dækker

et område med 500.000 indbyggere.

Det inkluderer bjergfolket i Lam Dong

Provinsen, der er et fattigt folkeslag

og lever isoleret uden nem adgang til

sundhedsprofessionelle. Mødet med Bao

Loc var lidt af et kulturchok.

Der blev peget meget på os, vinket og

råbt ”Hello!”. På hospitalet følte vi os som

æresgæster og oplevede virkelig folkets

høflighed og gæstfrihed. De gjorde alt


hvad de kunne for at få os til at føle os

godt tilpas - og det gjorde vi. Allerede fra

første dag på børneafdelingen følte vi

os godt modtaget, og vi fulgte læger og

sygeplejersker i deres daglige arbejde.

Børneafdelingen havde en belægning

på 88 børn, med fem børn per

sygeplejerske, lige fra for tidligt fødte

børn til børn op til 15 år. På stuerne

var der manglende udluftning, trykket

stemning, og syv metalsenge stod tæt

uden afskærmning.

Vi så en dreng på 32 dage, der kun

vejede 1600 g og oveni havde fået en

alvorlig lungebetændelse. Han havde en

dårlig prognose. Flere børn havde diagnosen

fejlernæring kombineret med lungebetændelse

eller diarré. Overlægen

og afdelingssygeplejersken fortalte, at

fejlernæring er et stort problem blandt

de indlagte børn, og at de hyppigste

sygdomme er infektioner såsom diarré

og lungebetændelse.

Børnene dør primært af en kombination

af infektion og fejlernæring. Ifølge

overlægen er årsagerne til fejlernæring

mødrenes unge alder, fattigdom og

manglende tid og viden om den rette

ernæring blandt mødrene. Vi så, gennem

forløbet på hospitalet, flere af de

nævnte tilfælde og fik øjnene op for

problemets omfang.

Bedre håndhygiejne

Gennem vores feltobservationer og litteratursøgning

så vi tre elementer som

vi fandt mulige at ændre på og forbedre

som led i forebyggelsen. Det første var

en forbedring af infektionsforebyggende

håndhygiejne på hospitalet, da

gentagne infektioner fører til fejlernæring.

Retningslinjer i Danmark kræver

at der udføres håndhygiejne mellem

hver patient, normalt med sprit. På

hospitalet oplevede vi at håndhygiejne

kun blev udført inden stuegang på alle

børnene og efter. Lungebetændelse og

diarré er begge smitsomme infektioner

og kan overføres fra barn til barn ved

manglende håndhygiejne. Hvis børnene

allerede har en dårlig ernæringstilstand

og dertil får en infektion, øges deres

risiko for at dø.

Bedre ernæring

Det andet er at ris er hovedingrediensen

i måltidet. En sygeplejerske

fortalte, at man bliver stærk af at

spise to store skåle to gange dagligt.

Behandlingen af fejlernæring på hospitalet

var rissuppe tilsat fedt og protein.

Mikronæringsstofmangel, mangel på

essentielle vitaminer og mineraler, er en

type fejlernæring og et stort problem i

Vietnam. Polerede hvide ris, som spises

i Vietnam er den type, der er mindst

vitamin- og mineralrig. Ris er en stor

og vigtig del af den vietnamesiske madkultur.

Problematikken er at mængden

af indtaget ris formentlig bidrager til

forekomsten af fejlernæring. Det tredje

er mødrenes viden om den rette ernæring

til deres børn. Mødrenes kulturelle

overbevisninger, manglende viden og

færdigheder angående den rette ernæring

og mangel på information om

vigtigheden af at amme er tre store barrierer

og hovedårsager til fejlernæring.

Ved at øge mødrenes viden omkring

den rette ernæring kan fejlernæring

forebygges. Samlet set kan tiltag som

undervisning af sundhedsprofessionelle

og mødre i hygiejne og korrekt ernæring

være med til at øge deres viden og dermed

forebygge fejlernæring

Efter at vi har undersøgt problemstillingen

omkring fejlernæring har vi

fundet ud af, at det er en kompleks

problematik. Det kræver ressourcer for

at kunne ændre og forbedre kvaliteten

i praksis som led i forebyggelsen af

fejlernæring. De ressourcer har de ikke i

Vietnam, og de har derfor brug for hjælp

til at kunne sikre en bedre fremtid for de

vietnamesiske børn.

Anvendte kilder: FN, WHO,

Ministry Of Health Vietnam 2010,

WFP 2008, Fødevarestyrelsen 2009,

International forskning. Fundet på

databaserne Cinahl og PubMed.

Side 12

3 · 2013

3· 2013

Side 13

A J O U R

A J O U R

Việt Nam

Lea G. Boserup

Louise Hassan

Mette Pedersen


Af Jonas Andersen

Foto: Statens Museum for Kunst

I

disse dage udstilles Frihedsgudinden på

Statens Museum for Kunst i København, eller

rettere sagt: En tro kopi af Frihedsgudinden,

fremstillet i fuld størrelse og i samme materiale

som originalen i New York.

Til forskel fra originalen, er denne kopi

dog ikke blevet samlet, men udstilles i stedet i

brudstykker som ligger spredt som brikkerne i et

puslespil hen ad museets ”Skulpturgade”. Nogle

dele er let genkendelige, såsom en fingerspids,

eller et brudstykke af en kæde, mens andre dele

er langt sværere at placere, og man kan slet ikke

undgå at tage udfordringen op, og spekulere på,

hvor hver enkelt del hører hjemme i helheden.

I sin udforskning af brudstykkerne får man

således et underligt intimt forhold til Gudinden,

man ellers oftest ser på afstand, men her kommer

helt tæt på og kan studere på både yder- og

indersiden.

Delene kan også beskues fra oven, fra en

af gangbroerne over skulpturgaden, hvor den

smukke kobber giver en varm glød til gadens

kolde hvide fliser.

Skrøbelighed

Med Frihedsgudinden har kunstneren Danh Vo

taget fat i ét af verdens mest kendte og mest

Brudstykker af frihed

Netop nu udstiller dansk-vietnamesiske Danh Vo sit kunstværk

We the People (Detail) på Statens Museum for Kunst

We the People (Detail)

af Danh Vo

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50

1307 København K

Åbent tirs-søn 10-17, ons 10-20,

mandag lukket

Der er gratis adgang til udstillingen

som løber frem til 31. december 2013

www smk.dk

værdiladede symboler overhovedet, og med de

tre første ord fra den amerikanske uafhængighedserklæring

”We, the People” som overskrift for

sit værk, er der klare referencer til de universelle

frihedsværdier, som både vækker stærke følelser

og samtidig er så skrøbelige i store dele af verden.

Danh Vo blev født i Sydvietnam i 1975 og

flygtede som bådflygtning med sin familie ud

på Stillehavet, hvor de blev samlet op af et dansk

containerskib. Selvom målet for flugten var USA

endte Danh Vo og hans familie altså ved en tilfældighed

i Danmark, og netop tilfældigheden i

de kulturelle og politiske situationer, der former

identitet, fascinerer Danh Vo, og er et tilbagevendende

tema i hans kunst.

Der er således heller ingen tvivl om, at dette

værk spænder tråde til Danh Vos egen livshistorie.

Selv nævner han sin fascination ved Gudindens

UDSTILLING

sårbarhed i form af hendes millimetertynde skal

- eller skind, som han kalder det.

Lager med offentlig adgang

Tilfældigheden har også fået lov at råde på udstillingen,

hvor det er fragtmænd, og altså hverken

Danh Vo eller kuratoren der har bestemt, hvordan

de enkelte dele skal stå opstillet. Udstillingen er

ifølge Danh Vo, ”et lager med offentlig adgang.”

Ligesom de værdier, som frihedsgudinden

symboliserer, har global appel, og ligesom som

de håb, som hun repræsenterer, findes i brudstykker

overalt i verden, er dele af Danh Vos

Frihedsgudinde også udstillet forskellige steder

i verden. Delene roterer imellem de forskellige

udstillingssteder, og giver dermed værket en mobilitet,

som ligeledes genspejler nogle kendetegn

ved Danh Vos eget liv.

Outsourcingens dilemma

En finurlighed ved kunstværket er, at hans

Frihedsgudinde blev bygget i Shanghai. Dette

ærgrer Danh Vo, men Kina blev angiveligt valgt

fordi det var der, de kunne bygge den. I Europa

findes de nødvendige håndsværksfærdigheder

simpelthen ikke længere. I en tid hvor undertrykkende

regimer øger deres globale indflydelse i

takt med, at vi i den demokratiske verden outsourcer

vores arbejde netop til sådanne steder,

tilfører dog blot endnu en tankevækkende

dimension til værket.

Nationalforsamlingen stemmer om tillid til ledere

Tillid eller mangel på tillid til lederne - Nationalforsamlingen

har været igennem en usædvanlig afstemning, der fremover bliver en årlig tradition

Medlemmerne af Nationalforsamlingen,

Vietnams lovgivende forsamling,

stemte den 10. juni om, hvorvidt de

havde "høj tillid,", "tillid" eller "lav tillid" til nationens

øverste embedsmænd. I alt 492 medlemmer

afgav stemmer.

Ingen blev afskediget denne gang

De embedsmænd, der fik "lav tillid" fra to tredjedele

af forsamlingen, og de der får dårlige

resultater ved tillidsafstemningen to år i træk,

kan stå over for afskedigelse eller blive bedt om

at træde tilbage.

Men alle 47 embedsmænd der var omfattet

af den skelsættende afstemning, herunder

premierministeren og præsidenten, vandt den

nødvendige støtte.

Af de embedsmænd, der scorede dårligt i,

hvad der fremover vil være en årlig proces, fik

statsbankdirektør Nguyen Van Binh 209 "lav tillid"

ud af 491 stemmer, og dermed det højeste antal

negative stemmer.

Binh blev efterfulgt af undervisningsminister

Pham Vu Luan, der fik 177 gange "lav tillid" ud af

492 stemmer, og premierminister Nguyen Tan

Dung, der scorede 160 gange "lav tillid".

Problemer i banksektoren

Analytikere siger at Binh's dårlige resultat afspejler

vedvarende problemer i banksektoren, der er

blevet stækket af tab på debitorer.

På Nationalforsamlingens efterårssamling

sidste år undskyldte premierminister Nguyen Tan

Dung for første gang over for de deputerede for

udbredt korruption og ineffektivitet samt finansielle

katastrofer forårsaget af overbeskyttede

statsdrevne virksomheder.

Viceformanden for underhuset Nguyen Thi

Kim Ngan vandt den største ros fra de andre

deputerede med 372 "høj tillid".

Afstemningen fandt sted på baggrund af

den offentlige utilfredshed med den økonomiske

afmatning, som fortsat er gået ud over den

almindelige befolkning og har drevet tusindvis

af virksomheder over hele landet ud af markedet

og i konkurs. Vietnams økonomi, der engang blev

betragtet som en voksende tiger i regionen,

havde kun en økonomisk vækst på 5,03% sidste

år, den laveste i 13 år.

Bekymring over økonomien

Tillidsafstemningen afslører, at bekymringerne

i kommunistpartiet over håndteringen

af økonomie,n der dukkede op i oktober

sidste år, også afspejles blandt de deputerede

i Nationalforsamlingen," sagde Carl Thayer, en

Vietnam-analytiker ved University of New South

Wales, Australien.

Ifølge analytikere er afstemningsresultatet

i sig selv måske ikke overraskende, men det

at offentliggøre dem er bemærkelsesværdigt.

Det viste også, at selv om Vietnam står over

for grundlæggende udfordringer, udvikler det

politiske system sig på en positiv om end stadig

usikker måde.

"Det er en bemærkelsesværdig udvikling,"

siger Jonathan London, en Vietnam-ekspert ved

Hong Kong's City University. "Tillidsafstemningen

er ny, og en tilsvarende proces ville være utænkelig

i Kina". På selve aftenen for afstemningen

udtrykte analytikere og insidere bekymring for,

om Nationalforsamlingens deputerede, ville være

i stand til at stemme efter deres samvittighed.

Øget respekt for Nationalforsamligen

Vietnams nationale lovgivende organ vandt offentlig

anerkendelse i et historisk skridt i juli 2010,

da det stemte imod en regeringsplan om at bygge

en 56 milliarder USD højhastigshedsjernbane fra

Hanoi til Ho Chi Minh City.

Begivenheden højnede den offentlige respekt

for forsamlingen, der normalt betragtes som et

gummistempel, for sin vilje til at udfordre regeringen

og udøve parlamentets tilsynsfunktion.

Ifølge analytikere repræsenterer resultaterne

af den første tillidsafstemning nogensinde en

skelsættende begivenhed i vietnamesisk historie

og indikerer, at lovgiverne har et vist niveau af

valgfrihed.

"Denne valgfrihed vil kunne medføre ændringer

i det vietnamesiske politiske system på langt

sigt," udtalte en anonym diplomat.

Mens en enkelt tillidsafstemning er ikke vil

komme til at bestemme de enkelte ministres

skæbner, antyder resultatet afstemningen dog,

at der vil ske udskifting af ministre før den nuværende

embedsperiode udløber i 2016.

"Tillidsafstemningen afslører, at bekymringer

i partiet og Nationalforsamlingen over håndteringen

af økonomien sandsynligvis fortsætter,"

siger Carl Thayer.

Thanh Nien News 11. Juni 2013

Side 14

A J O U R

3 · 2013

3 · 2013

A J O U R

Side 15


Fremtiden tilhører de ”professionelle amatører”

Af Ole Riis

I

den hidtidige debat er der fra flere sider

fremført en holdning om, at de frivillige allernådigst

kan deltage i udviklingsarbejdet.

"Hattedamer" kan godt bruges til noget, men det

skal ikke være noget vigtigt, det skal levebrøds-

NGO-medarbejderne tage sig af. Men de frivillige

består ikke af hattedamer. Så fik vi lige begge

fordomstermer linet op.

Jeg er ikke en "hattedame", og der er nødt til

at komme et lidt mere provokatorisk modspil til

denne lidt selvopretholdende tænkning om de

sekretariatsstyrede NGOers nødvendighed og

uundværlighed. I virkeligheden forholder det sig

nemlig helt omvendt. I virkeligheden kan NGOmiljøet

ikke undvære de frivillige - amatørerne

og medlemmerne. Det er os der skaber den

legitimitet hele sektoren hviler på. OK - ikke det

hele, men den største del...

Vi skulle helt hen i indlæg otte før

Projektrådgivningen/CISU overhovedet bliver

nævnt i debatten. Dejligt også at se Tune Nyborg

fra Stairway Foundation redegøre fint for, hvad

en frivillig NGO kan udrette, og at det arbejde, vi

laver, også er dybt professionelt. Vi har særligt

været rigtig gode til at skabe reel bæredygtighed

og samarbejde på tværs af NGOer. Hvorfor er

det for øvrigt lige, at lønbærende NGOer ikke

samarbejder særlig meget med hinanden og

udnytter hinandens kernekompetencer

Professionelle protester

Nå, men vi kan jo kalde de frivillige, der har været

igennem CISU uddannelsen for ”professionelle

amatører”, og de der er ansatte i NGOere på sekretariaterne

for de ”professionelle professionelle”.

Selvom jeg nu aldrig har fundet ud af om det at

være professionel er en eller andet veldefineret

kvalitet i sig selv. Det betyder vel bare, at man

har en uddannelse - om man er god til det, siger

det vist ikke noget om. Så i virkeligheden er det

et indholdsløst ord.

Ordet ”amatør” betyder ”af hjertet, uden egen

vinding for øje”. Og det er da en god egenskab

at gå til et arbejde, som skal rette op på nogle af

de skævheder, der er i verden.

Jeg spørger: kunne det ikke være et forfriskende

scenarie med en fremtid, der bød på et

NGO landskab med en masse små velkvalificerede

NGOere drevet af ildsjæle og frivillige, der professionelt

varetog solidt udviklingsarbejde, og som

dansk civilsamfundspolitik støttede og udviklede,

fremfor at gøre store mastodont-NGOer endnu

større og endnu mere konsulentagtige

Hvor er beviset for, at de store lønbærende

NGOers projekter skaber bedre udvikling, mere

Side 16

Vi er ikke ”hattedamer” - en frivillig amatør taler ud

Debat på U-landsnyt

Dette debatindlæg er offentliggjort

i en redigeret udgave på u-landsnyt.

dk som et bidrag til et større tema om

frivillighed i udviklingsarbejdet.

Vietnam Ajour har valgt at bringe indlægget

i sin fulde længde da Ole Riis er medlem

af bestyrelsen for Dansk Vietnamesisk

Forening og projektkoordinator på

frivillig basis for Shelterprojektet i Ho Chi

Minh City. Desuden er han bestyrelsesmedlem

i NGO Fontana og i CISU.

Det skal dog understreges at synspunkterne

som fremføres er Ole Riis’

private, og de repræsenterer altså ikke

nødvendigvis de foreninger han sidder

i bestyrelsen af, ej heller DVF.

www u-landsnyt.dk

impact, mere demokrati, og mere mellemfolkelig

forståelse end de ikke-lønbærende Mig bekendt

er der endnu ikke lavet en sådan sammenligning,

og personligt er det ikke min erfaring, at

det forholder sig sådan. Til gengæld er der så

ikke en risiko for, at de lønbærende NGOer har

for meget fokus på organisation-building, og at

impact kommer i klemme på den konto

Ildsjæle skal ikke sættes til at stille stole op

Fremtidens Civilsamfundspolitik skal ikke i højere

grad fremme større og mere konsulentagtige

NGOer. Den skal fremme et mangfoldigt miljø,

A J O U R

der hele tiden formår at rekruttere og udvikle

ildsjæle. Ildsjæle skal ikke sættes til at stille borde

op og rydde af, hvis de har viljen og evnen til at

indgå i dybt professionelle udviklingsprojekter.

Et andet spørgsmål man kan stille sig er, om

ikke den teknologiske udvikling er med til, at

sætte nye standarder for

• hvor effektivt man kan arbejde sammen

med sin partner

• hvor tæt sponsorer kan være på målgruppen

for indsatsen

• hvor hurtigt informationer kan deles, og

• hvor hurtigt man kan reagere på dem,

og dermed skabe så meget impact som

muligt.

Jeg er sikker på at de store NGOer har fokus på

denne udvikling, men er det ikke de små der har

den største fordel af den Har de store mastodonter

tilstrækkelig tilgængelighed og effektivitet,

eller er de for administrationstunge, styrede af

egne regler og politikker og faste arbejdstider.

Så tilhører fremtiden ikke i stedet dem:

• der kan tage hurtige beslutninger

uafhængige af tankskibsagtige politikker

og beslutningsstrukturer. Den

professionelle amatør kan i dag stå

hjemme i haven og IP-telefonere eller

videokonference med sin partner om et

aktuelt problem lørdag formiddag og få

det klaret med det samme.

• der kan arbejde fleksibelt i.f.t. tidsforskelle,

og skabe en så direkte kontakt mellem

projektadministratorer og sponsorer i

nord og modtagerne i syd.


3 · 2013

• der kan bruge hele deres energi på at

tænke i impact frem for i organisationsvedligeholdelse

i nord

• der samtidig med en professionel tilgang,

ved eksemplets magt kan sætte

deres egen ildsjæl i spil

• der formår at bruge intellektuel kapacitet

på impact-tænkning frem for på at

diskutere forskellen på Theory of Change

og Logical Framework Approach.

Beskæftigelsesterapi for akademikere

Sådanne diskussioner er der mange af i den

internationale NGO verden, og for mig at se,

er det bare en gang beskæftigelsesterapi for

akademikere, som har svært ved at tage skridtet

fra analyse til handling.

De store NGOer har nogle udfordringer

foran sig, og det har de små også. Vi bør støtte

hinanden i at udvikle et bedre NGO-landskab. Vi

skal skabe et som animerer, støtter og udvikler

ildsjæle og professionelle amatører til at skabe

denne skov af små aktive NGOer som kan tage

over der, hvor de professionelle professionelle

bliver for ineffektive. Og hvis ikke de lønbærende

NGOer kan eller vil optage kvalificerede, fordi de

har svært ved at kombinere det med kapaciteten

af deres bestående lønnede medarbejdere, så

burde man måske ændre modellen en smule,

så CISU, som det blev foreslået på workshoppen

”Civilsamfund på hovedet”, agerer mere som en

slags folkehøjskole, hvor man kan tage en uddannelse,

og så derefter finde en NGO, hvor man kan

byde kvalificeret ind. Det vil måske skabe noget

mere dynamik i miljøet.

Der er masser af interesserede unge. Selv

vores lille organisation får jævnligt henvendelser,

og der bliver flere og flere kvalificerede ældre.

CISU har en særdeles vigtig rolle at spille med

en styrket proaktiv og nursende indsats for at

skabe en endnu større skov af NGOer, der ikke

skal have som mål at blive rammeorganisationer,

men rigtige NGer (Non Governmental). De skal

selvfølgelig gøre brug af CISU midler, men de skal

også fundraise deres egne, for at sikre deres egen

stemme i udviklingsdebatten. Hvem er bedre til

at fundraise end ildsjælene selv Her behøves

ingen frontere.

Jeg drømmer om…

Jeg drømmer om et sådant dynamisk NGO landskab,

men vi professionelle amatører skal kæmpe,

for at det kommer til at gå den vej. Lige nu trækker

det mod, at de større NGOer skal spille en endnu

større rolle, og jeg frygter for den folkelige forankring,

som var så højt besunget for at par år tilbage,

da man ville presse rammeorganisationerne til at

fundraise mere. Vi skal revitalisere NGO-miljøet

og afmontere den strukturelle afhængighed fra

regeringen. Kun på den måde kan vi redde den

folkelige forankring af hele miljøets indsats, - også

de professionelle professionelle.

Men det kræver at vi små NGOer får eller tager

3 · 2013

indflydelse i forhold til vores legitimitet, - både

i CISU og i formuleringen af den nye civilsamfundsstrategi.

Der er ikke behov for kontinuitet i

det danske NGO miljø og i den danske civilsamfundstænkning

hvad angår vægten mellem store

og små NGOer, - der er behov for nytænkning.

Der er meget mere at sige om dette emne.

Diskussionerne er mangeartede og meget mere

detaljerede og selvfølgelig også nuancerede,

end jeg kan komme ind på her. Men de føres

allerede rundt omkring, herunder i CISUs bestyrelse

i forbindelse med formulering af det nye

værdigrundlag og den nye strategi for de næste

tre år, omkring den nye civilsamfundsstrategi/

politik omkring brugen af sydfonde og omkring

den nye CSR pulje. Jeg gentager: Der er ikke brug

for at skabe strukturer og regler, der skaber en

endnu større COWI-ficering af det danske og

udenlandske NGO landskab. Lad os nu bruge

den intellektuelle kraft, der er i HELE miljøet og i

udenrigsministeriet til at ikke at skabe kortsigtede

løsninger men langsigtede dynamiske løsninger.

Alle udviklingsaktører har deres berettigelse,

for de store NGOer kan generelt noget, vi andre

ikke kan, på nogle andre niveauer af samfundet

i syd, men der er nødt til at blive slået et slag

for de små, når meget af det der sker politisk og

strukturelt for øjeblikket går på at ”stort er bedst”.

”Køkkenbords NGOer”

CISU har tidligere faciliteret networking for de

kommende rammeorganisationer. Jeg vil gerne

på lignende vis invitere repræsentanter for CISUmedlemmer,

der maximalt har én ansat til at blive

medlem af Facebook forummet ”"Køkkenbords

NGO er" i Danmark”.

Her kan vi drøfte vores fælles fremtid, eventuelt

lave en fælles strategi i forhold til CISU, herunder

de kommende drøftelser om værdigrundlag

og strategi, vi kan drøfte hvad vi skal mene om

de nye rammeorganisationers placering i CISU.

Vi bør også drøfte, om de projektvilkår, vi bydes

nu, er gode nok i forhold til de professionelle

professionelle (her tænker jeg bl.a. på reglerne for

A J O U R

beregning af overhead og dækning af udgifter i

forbindelse med monitoreringsbesøg).

Af-akademiseringen af sproget i alle CISU

publikationer er en anden ting vi skal have

kigget på. Den høje grad af akademisering af

sproget i NGO-sektoren har en undertrykkende

og status quo bevarende effekt på de nye i miljøet,

og er i virkeligheden helt unødvendig. De

små NGOer med højst én ansat udgør ca. 70% af

medlemskaren i CISU, men det afspejler sig ikke

i sammensætning af bestyrelsen. Bør vi ikke gøre

noget ved det

Vi skal prøve at lave en "CISU-reloaded"

proces, som ikke slækker på mangfoldigheden

i NGO miljøet, men hvor vi anerkender, at der er

behov for nytænkning og revitalisering fremfor

kontinuitet, hvor der lægges mere vægt på

impact frem for analyser, og hvor gennemsnits-

NGOen om fem til ti år måske ikke ser ud som

i dag, - til gengæld er den mere dynamisk og

folkelig forankret, mere effektiv og mangfoldig

til gavn for vores medmennesker i syd.

I øvrigt er hele PS/NGO samarbejdstemaet

som vi har været optaget af i miljøet i mange år,

et af de områder hvor jeg ser at analyser overgår

handlinger. ”Grib da nu knoglen og ring til en

relevant virksomhed og fortæl om jeres gode

ide!”

Jeg beklager hvis nogle af mine synspunkter,

ord og vendinger kan virke provokerende på

nogle, men det er bevidst.

Aktiv kl. fem om morgenen

Jeg tror, at vi er nødt til at have en åbenhjertig

drøftelse af, hvad vi vil med udviklings-NGOerne,

og hvad der er mest effektivt og fremtidsorienteret.

Nu fik jeg så taget mig sammen til at skrive

dette indlæg, men generelt kan det være svært

for os små aktive NGOer og frivillige at få en

stemme i hverdagens debat, fordi vi skal lægge

vores indsats i fritiden. Vi enkeltpersoner, der

er projektbærende, prioriterer selvfølgelig det

projektfaglige først. For mit eget vedkommende

sker det mest fra kl. 5.00 – 7.00 om morgen, dertil

møder om aftenen og i weekenderne og monitoreringsrejser

i ferien.

Men vi må også bare erkende, at I professionelle

professionelle og udenrigsministeriet

ikke er gode til at inkludere os. De fleste møder

og workshops etc. foregår altid i jeres egen arbejdstid.

Hvor dynamisk og udviklende for vores

segment, er det Selv hvad Frivillighedsrådets

arrangementer angår, har jeg aldrig fået en invitation,

der ikke lå i min almindelige arbejdstid.

Så der er plads til forbedringer.

Afslutningsvis vil jeg atter konstatere, at

qua den gode solide kursusvirksomhed, der er i

CISU, og den løbende rådgivning man får under

projektansøgning og –implementering, bliver

de frivillige rigtig godt klædt på til at lave solide

projekter i syd. Så vi er ikke hattedamer, vi har

noget på hjerte, og vi er dybt kvalificerede.

Side 17


Ny CD med

Nguyen Thanh Thuy

ANMELDELSE

”Turen går til Vietnam”

stadig suveræn

6. udgave af den fremragende ”Turen går til Vietnam”

af Vietnam-kenderen Niels Fink Ebbesen

ANMELDELSE

Wok og wonton’er på La Viet

Alsidige hovedretter sikrede den gode madoplevelse på La Viet i Århus

Af Wilfred Gluud

Nguyen Thanh Thuy har udgivet ny CD

med både solostykker, orkester samt

ensemblet Six Tones. Nguyen Thanh

Thuy fra Hanoi spiller den vietnamesiske ”Dàn

Tranh” (vietnamesisk 17-strenget zither), og

hun er en førende repræsentant for traditionel

vietnamesisk musik. Thanh Thuy er både lærer I

Hanoi ved Vietnam National Academy of Music

og optræder med musikere fra Skandinavien.

Thanh Thuy spillede på Vietnam Kulturdag

i 2010. Begge hendes udgivelser, hendes

første solo CD "Dôc Tâu Dàn Tranh", og den

fremragende CD Quoc Trung: Doung Xa Van

dam (The Road to Infinity) kan købes på Dansk

Vietnamesisk Forenings sekretariat.

The Six Tones er et svensk / vietnamesisk

projekt, der arbejder på at kombinere musik

fra Vietnam og Europa. Foruden Thanh Thuy

medvirker den svenske guitarist Stefan Östersjö

og komponist og Laptop-improvisator Henrik

Frisk. Endelig medvirker også Ngo Tra My der

spiller "dan bau", en monochord som både i

klang og funktionalitet minder lidt om en theremin

(et tidligt elektronisk musikinstrument).

Af Wilfred Gluud

Bogen er praktisk opbygget, og illustreret

med gode fotos hovedsagelig taget af

forfatteren. Bogen har, som resten af

serien, et godt register og krydshenvisninger,

specialtegnede kort og bykort. Bagerst finder

man et afsnit med praktiske informationer.

Desuden små lister over restauranter og hoteller

samt omtale af kollektive transportmuligheder

i Vietnam. En imponerende mængde

information klemt ind på 156 sider.

Bogen dækker storbyerne Hanoi og Ho Chi

Minh City, bjergene i nord, det centrale Vietnam,

kysten og højlandet i syd samt Mekong og Phu

Quoc.

Nye tiltag i 6. udgave

De indledende kapitler har fået nye navne og

er blevet mere prosaagtige: Vietnam i dag. Seje

kvinder og børn med ansvar. Religiøst supermarked.

Kulturen bobler. Du er blevet federe.

Under hvert gummitræ ligger en grav. Vigtige

årstal. En forfærdelig sød fyr. Naturen på spil.

Fra bagsidens beskrivelse: ”Start dagen

med byens bedste nudelsuppe. Kast et blik på

kolonitidshistorie og kommunistisk kitsch, eller

forsvind i mængden på farverige markeder.

Nyd roen i landsbyen. Trek mellem rismarker

og kalkstensbjerge, og tag med båd gennem

Ha Long-bugten og det frodige Mekong-deltas

fantastiske landskaber.”

Bogen skal have ros for at vietnamesiske ord

skrives med korrekte accenter, så man har en

chance for at udtale dem korrekt hvis man kan

lidt vietnamesisk. Der er to siders miniparlør

bag i bogen, og jeg kan anbefale at man scanner

og printer disse to sider og får dem lamineret

inden rejsen.

E-bog

Guidebogen er også udkommet som E-bog,

som er en PDF-fil af den trykte udgave. Indhold,

sidehenvisninger og links er klik-bare. Men det

er irriterende når teksten ikke fortsætter fordi

man skal gå tilbage for at finde spalte nummer

to. Download til min smartphone virker, men

Việt Nam

Side 18

23 · · 2013

A J O U R

A J O U R

Turen går til Vietnam

6. udgave udkom 27. november

2012. Politikens Forlag, 156 sider.

Pris: 180kr. - køb i boghandelen eller bestil

hos Saxo til 135 kr. + forsendelse 29,95 kr.

Også udkommet som E-bog, pris 84,95 kr.

fordi det er en anden enhed end den oprindelige

virker links på siderne ikke. Men det er

alligevel imponerende.

Nyttigt supplement

Vi anbefaler dem der rejser på egen hånd også

at medbringe guidebogen fra Lonely Planet,

for bl.a. at kunne vælge hoteller i den rigtige

prisklasse.

Niels Fink Ebbesen har også skrevet ”Turen

går til Laos & Angkor-templerne”, som er udsolgt

fra forlaget, men kan lånes via bibliotek.dk.

Han har også har oversat og bearbejdet

”Rejsen rundt i Vietnam”. 6. udgave 2011,

384 sider, 240 kr. En omfattende kvalitetsrejsehåndbog

med en enestående kombination

af vidende engageret tekst og exceptionelle

fotos. For tung at medbringe på rejsen med

sine 774 gram, men se den inden rejsen. Eller

lån den på biblioteket uanset udgave.

Af Lise Malling Olsen

Der er ganske få vietnamesiske

restauranter i Aarhus, men i

Mindebrogade ligger La Viet,

og lokker de sultne Århusianere med sit

eksotiske menukort.

For cirka halvandet år siden blev restauranten

relanceret og tog navneforandring

fra Rosaline til La Viet

Dette skete i forbindelse med TV3

programmet ’Med kniven på struben’,

hvor den kendte kok Bo Bech forsøger at

hjælpe en restaurant, ofte med en lille eller

faldende omsætning, til at få flere kunder.

Restauranten ejes af Rosaline og Xuan Tran,

og Rosaline står for køkkenet, og den aften

vi spiste i restauranten var det Xuan Tran,

der stod for den meget venlige betjening,

som henholdsvis foregik på vietnamesisk

og dansk, da jeg også denne gang havde

allieret mig med en etnisk vietnameser

som en af medspiserne.

Ingen supper

Efter at have kigget på La Viet’s meget indbydende

hjemmeside var forventningerne

høje. Spisekortet er omfangsmæssigt holdt

på et meget overskueligt niveau med seks

forretter, syv hovedretter og to desserter.

Vi undrede os over, at der ingen supper var

på menuen, da det jo netop er de gode supper,

som kendetegner det vietnamesiske

køkken. Men Xuan Tran fortalte, at de på

3· · 2013

Mindebrogade 2, st. 8000 Aarhus C

Åben mandag-lørdag 17-22

Tlf. 86 12 22 29

Mandag og tirsdag kan

studerende få studierabat på en

3 retters menu inkl. drikkevarer for 175 kr.

www laviet.dk

nogle dage også serverede supper og en anden

vietnamesisk specialitet, nemlig pandekager

med fyld. Forretterne koster 60 kr., mens hovedretterne

koster 100 kr.

Vi var sultne, så vi valgte at dele og smage

forskellige forretter, og vi bestilte to slags

forårsruller nogle med krabber og nogle med

svinekød, rispapirruller med and og grønt og

wontoner med svinekød og sød chili. Mine

medspisere var alle garvede kendere af det

vietnamesiske køkken, og vi var enige om,

at forretterne ikke helt levede op til vores

forventninger.

Måske var forårsrullerne ikke frisklavede, da

dejen ikke var særlig sprød. I rispapirrullerne var

der mange nudler og få grøntsager, og anden

var lidt tør. Derimod kunne vi alle godt lide de

lækre wontoner.

Hovedretter med variation

Blandt hovedretterne faldt valget på ’Husets

specielle wok med rejer og grønt’, stegte ris

med citrongræs, lime og svinekød, svinekød

Việt Nam

A J O U R

LA VIET

med nudler og urter og kylling med grøn karry

og ingefær. Vi drak dejlige kolde Saigon øl til

det hele, og de kostede 42 kr. pr. stk. La Viet har

også vin, men vi foretrak øl, der passer bedre

til den vietnamesiske mad. Postevandet med is

var uden beregning.

Hovedretterne var heldigvis væsentlig

bedre end forretterne, og de smagte også meget

forskelligt. Vi var helt enige om, at vinderen

var kyllingen, og trods advarslen på spisekortet,

om at retten var stærk, så faldt den helt i vores

smag også på grund af grøntsagerne, som

havde bevaret både bid og sprødhed. Det

samlede indtryk af hovedretterne var, at de alle

var velsmagende, lækre og meget mættende.

Vores anbefaling er derfor tre madskåle.

For fire personer nåede den samlede

regning op på 1011 kr. og det var rimeligt i

betragtning af, at drikkevarerne kostede 294 kr..


Side 19


Workshop

i Düsseldorf

Europæiske venskabsforeninger

mødtes for at diskutere

fremtidens udfordringer

Af Jonas Andersen

Tyske ’Freundschaftsgesellschaft Vietnam’

afholdt d. 25. maj i år en international

workshop over temaet ”Vietnam

2013 og fremtiden for international Vietnam

solidaritet”. Ud over undertegnede

som deltog på vegne af DVF, var en række

andre europæiske venskabsforeninger

repræsenteret, herunder foreninger fra

Schweiz, Frankrig og Belgien. Desuden

deltog et netværk af vietnamesiske kvinder

i Tyskland samt en delegation fra den

vietnamesisk-tyske venskabsforening

med base i Hanoi.

Arrangementet blev indledt af værtsforeningens

præsident, dr. Günter Giesenfeld,

som holdt et længere oplæg om

fremtidsudsigterne for et solidarisk arbejde

i Vietnam, som han beskrev i dystre

vendinger. Dette satte gang i debatten

blandt deltagerne, som alle oplever

vigende medlemstal i deres organisationer,

og alle er prægede af en aldrende

medlemsskare.

Både i den formelle debat og under

mere uformelle former blev der udvekslet

erfaringer og idéer til hvordan man

kunne forny foreningerne og tiltrække

nye medlemmer. Her skal blot nævnes, at

den tyske venskabsforening har succes

med at arrangere en årlig Vietnamrejse

med forberedende foredrag om landet

og med et rejseprogram, der blandt andet

indeholder besøg hos foreningens

egne projekter.

Med deltagelsen i workshoppen fik

DVF, ud over et indblik i de europæiske

søsterorganisationers arbejde, konsolideret

kontakten til gamle venner og

samtidig skabt nye kontakter, vi håber

på at kunne få et gensidigt samarbejde

med i fremtiden.

Af Jørgen Prag

Ru

ANMELDELSE

’Ru’ er en sympatisk og usentimental selvbiografisk

beskrivelse af forfatteren Kim Thuys rejse

gennem tid og rum, fra hun var en lille pige på flugt fra

Vietnamkrigen til hendes liv som mor i Canada

Meget kort kan det siges at ”Ru” er en

perle af en bog.

Ru betyder "vuggevise" eller "at

vugge" på vietnamesisk; på fransk dækker det

over en lille strøm eller bæk. Det er også titlen på

Kim Thúys meget roste selvbiografiske roman - en

lille strøm af erindringer, som slingrende bevæger

sig fra barndommen i krigens Sydvietnam til livet

i eksil i Canada.

Den giver et fint og befriende usentimentalt

billede at være et flygtningebarn, for Kim Thùys

historie er universel og dækker mange andre

børns oplevelse af at være flygtning. Bogen

fortæller også på en fin og indfølende måde

hvordan det er at være på flugt og være placeret

mellem 2 kulturer, og erkendelsen af at man hører

til begge steder.

Stemningsfulde snapshots

Den handler om en 10-årig pige, der ligesom forfatteren

flygter fra det krigshærgede Vietnam via

havet. Vi følger hende i erindringsglimt fra barndommen

i Saigons overklasse, over flugten i den

overfyldte båd, til flygtningelejren i Malaysia hvor

fluerne var store og konstant summede omkring

hende, til livet i Canada som mor. Forfatteren

formår at skabe en sammenhængende fortælling

på de små 160 sider, og zapper ubesværet mellem

nutid og fortid. De stemningsmættede snapshots

fylder ½-2 sider og er nedslag i hovedpersonens

liv.

Ru

Af Kim Thúy

Oversat af Else Henneberg Pedersen

160 sider , 179,00 kr.

Gads Forlag

www gad.dk

Bogens fortæller er hovedpersonen selv, og

hun fortæller med en ydmyg og taknemmelig

stemme, der er befriende blottet for appeller

og selvmedlidenhed. Det gør til gengæld, at

hun med det samme vinder læserens sympati

og fastholder dennes opmærksomhed. Se bare

her: “Mine forældre fortæller tit min bror og mig,

at de ikke har nogen penge, vi kan arve efter

dem, men jeg synes, at de allerede har efterladt

os deres erindringers rigdom, som gør det muligt

for os at føle skønheden ved en klase blåregn,

et ords skrøbelighed eller forundringens kraft.”

I korte billeder behandles emner som moderskab,

frygt, kærlighed og drømme om job

og fremtid i en ramme af krig, fluer, afføring og

velmenende canadieres hjælp. “Ru” er en fremragende

bog, læs den!

Bogen har fået en fantastisk modtagelse i såvel

Canada som i Europa. I 2010 modtog Kim Thúy

Canadas fineste litteraturpris, Governor General’s

Award, ligesom den blev tildelt den franske Grand

Prix RTL-LIRE 2010 og en række andre litterære

priser, samt meget positive anmeldelser overalt.

Af Inger V. Johansen

New York Times bragte den 24. april i år

en opsigtsvækkende længere nekrolog

i anledning af Henry Prunier’s død den

17. marts. Han deltog i 1945 som 23-årig i en

hemmelig amerikansk OSS (Office of Strategic

Services - en forløber for CIA) mission - kodenavn

”Deer Team” - i Vietnam for at træne Viet Minh,

den vietnamesiske befrielsesbevægelse, i brug af

moderne amerikanske våben og guerillataktik.

Ligesom USA bekæmpede Viet Minh den japanske

besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.

Han var den sidste overlevende af de syv, der

deltog i missionen.

Missionen gik til en landsby 120 km nordvest

for Hanoi, hvor den var med til at træne en Viet

Minh eliteenhed på 200 guerillaer. Dette var Ho

Chi Minh’s hemmelige lejr i junglen. Blandt de

tilstedeværende var også den senere General

Giap.

Alliance med Ho Chi Minh

Viet Nam ajour 1/2013 bragte en længere artikel

om General Giap, hvor denne periode af Giaps

liv også omtales, idet det var her, at Giap fik et

militært ansvar i Viet Minh som den, der skulle

opbygge de vietnamesiske væbnede styrker. Men

den amerikanske hemmelige mission i Vietnam i

slutningen af Anden Verdenskrig kom ikke med

i artiklen.

Det er kun få der ved, at amerikanere i OSS i

slutningen af Anden Verdenskrig overvejede at

fortsætte samarbejdet med Ho Chi Minh og Viet

Minh efter krigen.

USA havde under krigen været tilhængere

af afkolonisering (Præsident Roosevelts’ politik

Agent Orange hærger stadig

Vietnam

DA NANG, Vietnam – På mange måder er

Nguyen Thi Ly ligesom enhver anden 12-årig ​

pige. Hun har et dejligt smil og er hurtig til at le.

Hun ønsker at blive lærer, når hun vokser op. Hun

nyder at sjippe når hun leger.

Men Ly er også meget forskellig fra andre

børn. Hendes hoved er alvorligt misdannet.

Hendes øjne er unaturligt langt fra hinanden og

permanent skæve. Hun har været indlagt med

Henry Prunier, 91 år

Manden som lærte General Giap at kaste granater er død

- men han døde i april 1945) og betragtede det

franske kolonistyre som en saga blot, efter at

franskmændene havde underlagt sig den japanske

besættelsesmagt i Vietnam.

Men virkeligheden overhalede denne mulighed.

Med det franske kolonistyres tilbagevenden

til Vietnam efter krigen og den kolde krig, valgte

USA at støtte Frankrig.

Amerikanere, der arbejdede for OSS i sidste

del af Anden Verdenskrig, og også flere historikere

har dog givet udtryk for den opfattelse, at USA

måske kunne have undgået krig og nederlag i

Vietnam 20 år senere, hvis man havde fastholdt

alliancen med Ho Chi Minh lige efter krigen. Her

skal bl.a. nævnes Archimedes Patti, officer i den

amerikanske hær, der i 1944 blev sat til at lede

OSS’s operationer i Kunming, Kina, og i Hanoi

i 1945, hvor han arbejdede tæt sammen med

Viet Minh og Ho Chi Minh. Patti kritiserer i sin

bog fra 1982 "Why Vietnam: Prelude to America's

Albatross" USA’s politikskifte i forhold til Vietnam

i 1945

Henry Prunier havde dog ikke denne opfattelse,

men omvendt betragtede han heller ikke

per definition Nordvietnam som en fjende.

Ho Chi Minh var meget opsat på en alliance

med USA for at blive fri af de franske kolonister,

hvilket også afspejledes i hans ordvalg i hans

en lang række lidelser siden sin fødsel. Hendes

mor, 43-årige Le Thi Thu, har lignende deformiteter

og sundhedsproblemer. Ingen af ​dem har

nogensinde sat foden på en slagmark, men de er

begge ofre for krigen.

Le og hendes datter er anden- og tredjegenerations

ofre for eksponering for dioxin,

resultatet af det amerikanske militærs brug af

Agent Orange under Vietnamkrigen. Her sprøjtede

USA's luftvåben mere end 20 millioner liter

Agent Orange og andre plantegifte over dele

af det sydlige Vietnam og langs grænserne i

NEKROLOG

berømte tale i Hanoi, da han den 2. September

1945 erklærede Vietnam for en uafhængig nation.

Den mindede stærkt om den amerikanske

uafhængighedserklæring.

Franskmændene hævdede efterfølgende, at

amerikanerne havde været med til at så revolution

i Vietnam. Men Ho Chi Minhs anmodning til

den amerikanske Præsident Truman om at støtte

Viet Minh mod Frankrig, der efter krigen søgte at

genetablere sit kolonistyre, blev aldrig besvaret.

Henry Prunier i Vietnam i 1995

”Deer Team’s” tilstedeværelse i 1945 betød, at Ho

Chi Minh, der var alvorligt syg af forskellige sygdomme,

heriblandt malaria, kunne få medicinsk

behandling af amerikanerne. De fik ham på ret

køl i løbet af deres 2 måneder lange ophold og

flere mener, at de måske reddede hans liv.

Henry Prunier, der var menig i den amerikanske

hær, blev rekrutteret til den hemmelige

mission i 1945 som tolk på grund af sine gode

sprogkundskaber, blandt andet i fransk og

vietnamesisk.

Han fik under missionen den særlige opgave

at træne en lille mand, der gik under navnet Mr.

Van - dette var Vo Nguyen Giap - i brugen af

amerikanske rifler, maskingeværer, bazookaer

og andre våben. Det meste af sit liv arbejdede

Prunier dog for sin families murervirksomhed.

I 2011 modtog han en bronze stjerne medalje

for sine bedrifter dengang.

Da Henry Prunier i 1995 besøgte Vietnam for

at mødes med nogle af de overlevende fra den

daværende Viet Minh enhed, som han havde

hjulpet, blev han straks genkendt af General Giap

som den, der havde lært ham at kaste granater.

Giap tog en appelsin op og viste, hvordan Prunier

havde lært ham teknikken.

KORT NYT

nabolande Laos og Cambodja. Plantegiftene

var forurenet med dioxin, der forbliver giftigt

i årtier og forårsager fødselsdefekter, kræft og

andre sygdomme.

Allerede i 1965 advarede firmaet Dow (ifølge et

notat der er blevet offentliggjort i USA’s Federale

retsinstans), firmaet Monsanto og andre Agent

Orange beslutningstagere, om at industrien

"skulle løse (dioxin) problemet før regeringen

fandt ud af det." Monsanto og andre selskaber

Side 20

3 · 2013

3 · 2013

Side 21

A J O U R A J O U R


ignorerede denne advarsel og fortsatte med at

fremstille Agent Orange med høje niveauer af

dioxin.

Vietnamesisk Røde Kors anslår, at 3 millioner

vietnamesere er ofre for dioxin på grund af Agent

Orange, herunder mindst 150.000 mennesker

født med alvorlige fødselsdefekter, siden krigen

sluttede i 1975. Til denne dag fortsætter dioxin

med at forgifte jorden og befolkningen. USA

har aldrig accepteret ansvaret for disse ofre - det

benægter, at Agent Orange er ansvarlig for

sygdomme blandt vietnamesere. USA har været

nødt til at acceptere at Agent Orange forårsagede

sygdomme blandt USA’s krigsveteraner - og det

er uklart, hvornår denne kæde af elendighed vil

ende.

• Drew Brown / McClatchy Foreign Staff.

• www.bendbulletin.com, 24. juli 2013

Det er nu muligt at sende penge direkte til

”Da Nang Association For Victims of Agent

Orange Dioxin” med følgende oplysninger:

• Bank’s Name: Joint Stock Commercial

Bank for Foreign Trade of Viet Nam

• Da Nang Branch. Number of account:

0041370440474. Swift code/BIC address

: BFTVVNVX004.

• Beneficiary: Da Nang Association For

Victims of Agent Orange Dioxin.

• Facebook: DAVA: The Da Nang

Association For Victims Of Agent

Orange/ Dioxin

• www.dava.danang.gov.vn

Immunitet for bestikkelse

Et nyt lovforslag om generel immunitet til

folk der betaler bestikkelse, vil være forfejlet,

hævder eksperter. De mener, at det kan skabe et

smuthul, som vil føre til en stigning i korruptionen

frem for en nedgang. Samtidig gør forslaget intet

for at opmuntre eller beskytte "whistleblowers".

"At legalisere betaling af bestikkelse, risikerer

at gøre tingene værre. Det vil kun bevirke en

endnu mere eftergivende holdning netop på et

tidspunkt, hvor holdningen burde være den modsatte",

siger James Anderson, senior governance

specialist ved Verdensbanken i Vietnam. Han siger

www

at i stedet for at eksperimentere med den slags

ideer, burde Vietnam fokusere på det, der har

vist sig at virke, såsom åbenhed og adgang til

information.

Ved en konference om korruption i august

sagde Nguyen Quoc Hiep, direktør ved regeringens

Institut for Videnskabelig Inspektion,

at regeringen burde genoverveje spørgsmålet

om retsforfølgelse af bestikkere. "I nogle lande

straffes bestikkerne ikke, da det er en vigtig vej

til at afsløre korruption. Kun bestikkerne kender

bestikkelsesbeløb, sted og formål", siger han.

Allerede nu kan bestikkere i henhold til den

vietnamesiske straffelov undgå retsforfølgelse

- men kun hvis de er tvunget til at betale, og

hvis de indberetter forbrydelsen til de relevante

institutioner, inden den bliver afsløret.

Ha Hai fra Advokatrådet i Ho Chi Minh City

siger, at den nævnte artikel i straffeloven ikke

er tilstrækkeligt implementeret, og at mange

bestikkere er blevet forfulgt, selv om de opfyldte

betingelserne for immunitet. Med den

rodfæstede tradition i Vietnam for at give og

modtage bestikkelse, som ikke betragtes som

korruption, er analytikerne ikke overbeviste om

at fuld immunitet for strafforfølgelse vil opmuntre

til "whistleblowing".

Ved mange former for korruption, specielt når

det drejer sig om store pengebeløb, er begge parter

villige deltagere - begge får noget ud af det.

Derfor vil ingen af dem indberette det, selvom

loven tillader det for betaleren uden retsforfølgelse",

siger James Anderson til Vietweek.

En undersøgelse om korruption fra sidste

år udført af Verdensbanken i samarbejde med

regeringens inspektorat, viste at mere end 75

procent af de firmaer, som havde betalt bestikkelsesbeløb,

gjorde det uopfordret, og 63 procent

mener at pengene skaber "usynlige mekanismer

som får tingene til at ske hurtigere".

Byboerne er generelt mere til bøjelige til at

sige at "det er nemmere at betale end at skulle

slås med indviklede bureaukratiske procedurer"

eller at "de fleste andre gør det samme".

Ifølge tallene fra Global Corruption Barometer

for 2013 fra Transparency International er de mest

kendte begrundelser "det vil ikke gøre nogen

forskel" og "jeg er bange for konsekvenserne",

som folk giver for ikke at indberette korruption.

"Hvis det er grunden til, at folk ikke vil indberette

korruption på nuværende tidspunkt, hvorfor

så legalisere betaling af bestikkelse i et forsøg på

at forbedre situationen", siger James Anderson.

Dao Nga, leder af den vietnamesiske afdeling

af Transparency lnternational, siger at legalisering

af betaling af bestikkelse vil være i strid med FNs

konvention mod korruption, som Vietnam er

medunderskriver af. "I givet fald ville det sende

KORT NYT

et uklart signal om bekæmpelse af korruptionen

i landet", siger hun.

En udenlandsk diplomat, der ønsker at være

anonym, siger at lovforslaget måske kunne

tilskynde udenlandske firmaer til at indberette

bestikkelse. "For de lokale virksomheder, tror jeg

at denne praksis er alt for rodfæstet, eller også

vil folk ikke tro på at loven virkelig vil beskytte

dem", siger hun.

Thanh Nien News, den 7. august 2013

Danmark åbner

visumkontor i Ho Chi Minh City

Ifølge en pressemeddelelse åbnede Danmark

den 3. september et nyt visum-kontor i Ho Chi

Minh City i et ønske om at styrke udvekslingerne

med Vietnam.

Alle ansøgninger om kortvarige Schengenvisaer

til Danmark, Island og Litauen, samt til

Grønland og Færøerne skal afleveres her.

Folk som ønsker at ansøge om opholds- og

arbejdstilladelser til Danmark skal også aflevere

deres ansøgninger her.

Åbningen af kontoret vil medføre en lettere

sagsbehandling for ansøgere, da det tilbyder

længere åbningstider og ingen forudgående

aftale kræves. Supplerende serviceydelser såsom

online-tracking af ansøgninger og kurerlevering

tilbydes også.

Sine Neuchs Thomsen, Scandasia.com

5. september

Politiet finder biler med udløbne

diplomatnummerplader

Trafikpolitiet under Ministeriet for Offentlig

Sikkerhed har fundet frem til 317 biler, hvis

diplomatnummerplader var udløbet, men som

stadigvæk bruges. Resultatet viste sig efter

inspektion af sådanne biler gennem en måned.

Bilernes registreringsbeviser var udløbet, men

nummerpladerne endnu ikke tilbagekaldt.

Politiet meddeler at de er ved at overveje

strafudmålingen for denne type lovbrud. De siger

at de fortsat vil patruljere gaderne i byerne og

i provinserne landet over indtil årsskiftet for at

finde frem til udløbne diplomatbiler.

Nummerplader med bogstaverne NG, NN,

eller QT - forkortelser for "udenrigsministeriet "

eller "udlændige" på vietnamesisk, bliver typisk

registreret af udenlandske ambassader og konsulater

i Vietnam.

Ifølge Finansministeriets statistikker fra 2010

var der 4366 biler med diplomatnummerplader

i Vietnam. Med i det tal var 230 biler som skulle

godkendes til geneksport, og 1758 biler som

davifo.dk

skulle skrottes eller sælges på legal vis. lfølge

ministeriet kører mere end 1200 biler ulovligt

rundt i landet.

Thanh Nien News, den 6. august 2013

Reflect Circle hjælper mor og søn

væk fra fattigdomslisten

2000 døde Hungs mand af sygdom, og da hun

I kun havde begrænset viden om landbrug, var

hun ikke i stand til at forsørge sig selv og sin

14-årige søn.

Hoang Thi Hung blev i en alder af 24 år gift

med Luong Van Hanh for 10 år siden, da han

var 26. De har en søn som går i 8. klasse i Bo Gai

folkeskole i landsbyen Can Yen. Efter hendes

mands død har Hung og hendes søn boet hos

Hanhs yngre søster.

"Det var en meget svær tid for mig, da min

mand døde", husker hun. "På det tidspunkt var vi

lige flyttet væk fra mine svigerforældre, og min

søn var alvorligt underernæret".

Hung ejede omkring 1000 kvm jord, men

kendte ikke noget til moderne landbrugsteknikker.

Hun kunne knap nok producere 10 "læs" majs

(eller "gành" - den mængde en person kan bære

på sine skuldre). Grisene som hun opdrættede

døde ofte meget tidligt.

I 2 til 3 måneder per år havde vi mangel på fødevarer,"

fortæller hun. "De seneste par år modtog

vi støtte fra regeringen, herunder levering af 50

kg kunstgødning, en plov, en rive og rent vand".

"Jeg var meget glad da jeg fik ploven", siger

hun. "Den er en jernplov, som ikke bliver ødelagt

når den støder på sten. Den kan gå meget længere

ned og forbedrer dermed jordstrukturen.

Den tidligere træplov, som jeg selv lavede, gik

normalt ret hurtigt i stykker".

Heldigvis modtog Hung også hjælp fra

"ActionAid Vietnam" ved at tilmelde sig en af

deres "Reflect Circles".

Hun deltog i adskillige træningsprogrammer

og diskussioner i Reflect Circles og fik hurtigt

chancen for at låne penge fra gruppens opsparingspulje

- 1 million VND (ca. 270 kr.), som hun

brugte til at købe grise for. "Takket være de nye

landbrugsteknikker i familiens landbrug, kunne

jeg høste 18 "læs" majs sidste år, og jeg sælger 2

kuld smågrise på 12 styk på årsbasis".

Hungs indtægt er nu steget tilpas meget til at

hun kan forsørge sig selv og sin søn. Med stolthed

siger hun: "Vi er ikke med på fattigdomslisten

fra 2010".

Reflect Circles udtænker også deres egne

opsparingsskemaer. I stedet for at bruge penge

som er øremærket til at købe olielampeolie for

hver måned (3,50 kr. pr. person), bestemte de

sig for at sætte dem i en kommunal lånepulje.

Hung forklarer: "Jeg brev valgt ud af medlemmerne

til at bruge 1 million VND fra puljen til at

købe 2 grise. Efter et år solgte jeg for 3 millioner

VND. Jeg betalte 1 million VND tilbage til Reflect

Circles, og jeg følte mig meget lykkelig over at

jeg kunne bruge overskuddet".

Selv om livet for Hung og lokalsamfundets

medlemmer har ændret sig til det bedre, spøger

bekymringerne stadigvæk i deres sind, da de

stadigvæk er prisgivet vejret.

Klimaet er meget barsk, vi kan nemt falde

tilbage til fattigdom igen efter en storm eller

massiv regn.

ActionAid.org

Artiklen har været bragt på ActionAid’s

website http://www.actionaid.org

Det danske Mellemfolkeligt Samvirke

er en del af den internationale sammenslutning

ActionAid, der arbejder med udviklingsbistand

i mere end 40 lande i verden og når ud til

mere end 25 millioner af verdens fattigste

- se også http://www.ms.dk/stot-os

Statsbesøg

Vietnams præsident Truong Tan Sang og hans

kone var på officielt statsbesøg i Danmark fra

den 18. til den 20. september 2013. Besøget havde

særlig fokus på samhandel imellem Danmark og

Vietnam inden for områder som klima, energi og

bæredygtig vækst.

Præsidentens besøg er kommet i stand efter

invitation fra dronningen som gengæld for

regentparrets og kronprinsparrets statsbesøg i

Vietnam i 2009. Besøget har været dækket massivt

af pressen, bl.a. med direkte tv-transmission

fra den officielle middag.

Da statsbesøget fandt sted efter redaktionens

afslutning, er yderligere omtale af besøget udsat

til næste nummer af Vietnam Ajour.

www

statsautoriserede revisorer

En ny verden kan ses

fra mange sider…

RSM plus kommer

hele vejen rundt.

Vi tilbyder kompetent

sparring, specialiseret

indsigt og fremsyn.

Kontakt os og kig med.

www.rsmplus.dk

Med 8 afdelinger og 215 medarbejdere, heraf ca. 30

statsautoriserede revisorer, dækker vi hele Danmark.

På kontoret i Vordingborg beskæftiger vi 20 medarbejdere.

Og med en række special afdelinger – blandt

andet egen skatte afdeling og it-afdeling – kan vi servicere

de fleste virksomheder inden for revision

og økonomisk rådgivning.

RSM plus er et selvstændigt medlem af RSM

International, en uafhængig kæde af selvstændige

revisions- og konsulentfirmaer med

kontorer i 94 lande.

Bloggere arresteret

KORT NYT

Flere fremtrædene bloggere, der er kritiske

over for styret i Vietnam er blevet arresteret

i den seneste tid.

Pham Viet Dao blev arresteret i Hanoi den 13.

juni. Han har på sin blog diskuteret følsomme

emner såsom grænsestridighederne med Kina.

Tiltalen imod ham kan føre til en fængselsstaf

på op til to år.

Den tidligere journalist Truong Duy Nhat

blev arresteret i hjembyen Danang den 26.maj

for misbrug af demokratiske rettigheder og

statsfjendtlig virksomhed. Hans blog har blandt

andet handlet om korruption og magtmisbrug.

Iagttagere ser en skærpelse af myndighedernes

kurs over for kritiske bloggere. I årets første

halvdel blev over 40 bloggere og aktivister idømt

fængselsstraffe, sammenlignet med 40 i hele 2012.

I pressefrihedsindexet for 2013, der udarbejdes af

den internationale organisation Journalister Uden

Grænser (Reporters sans frontièrs), ligger Vietnam

i øjeblikket på en lidet flatterende 172. plads ud

af 179 lande.

statsautoriserede revisorer

Vordingborg:

Algade 76

4760 Vordingborg

Tlf. 5536 5000

davifo.dk


Side 22 3 · 2013

3 · 2013 Side 23

A J O U R A J O U R


Støt provinshospitalet i Bao Loc

Støt vores indsamling til Bao Lôc General Hospital

i den fattige provins Lam Dong.

Vi støtter med udstyr og uddannelse.

Send dit bidrag til

Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam

Giro (1551) 7 00 84 30

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra i skatten.

Det højeste beløb man kan fratrække er 14.500 kr. pr. person. Cpr-nr skal indberettes.

Bliv aktiv i DVF

DVF søger frivillig eventmager

Til vores kulturdagsudvalg søger vi en eventmager til at planlægge og afvikle

DVF’s årlige kulturdag. Dette års kulturdag var en stor succes med næsten

200 betalende gæster og en lang række forskellige aktiviteter. Du vil indgå i

udvalget der planlægger aktiviteterne som tovholder og bagstopper. Det er

en fordel, hvis du har organisatorisk erfaring og personlig gennemslagskraft.

Et spændende ulønnet job med masser af udviklingsmuligheder for den rette.

Er du interesseret i denne opgave eller har du lyst til at bidrage til DVF’s arbejde

på anden måde, bedes du kontakte vores sekretariat: kontor@davifo.dk,

tlf. 38 86 07 01

Tegning: Sĩ Kỳ Đăng

Afsender: Dansk Vietnamesisk Forening · Lærdalsgade 7 · 2300 København S

More magazines by this user
Similar magazines