Fremtidens krop - Samlet html - Gert balling

Fremtidens krop - Samlet html
kontroversielle. For lægemiddelindustrien er fremtidens patient os alle sammen. Det er ikke fordi de er nogle skurke, men borgere
er patienter, fordi vi stiller krav om forebyggelse frem for at symptombehandle. I fremtiden må man forvente, at grundlaget for,
hvem der kan og bør behandles, vil blive ændret. Det skyldes, at vores diagnoseapparatur bliver mere og mere fintfølende. Det, der
er normalt i dag, kan med andre ord være sygt i morgen.
Vi har altid brugt forskellige stoffer til at forbedre forskellige normale menneskelige evner, så det er ikke noget nyt fænomen. Vi
er blot blevet mere raffinerede med tiden. Altid har vi forsøgt at få mere ud af livet eller at bearbejde vores evigt tilbagevendende
følelse af ikke at slå til. Det, der er interessant i begyndelsen af dette årtusinde, er karakteren af den livseliksir, der anvendes.
Livseliksir for det moderne menneske er nemlig noget så familiært som lægemidler. Som Sir William Osler, canadisk læge og
kemiker, udtalte i begyndelsen af dette århundrede: "Ønsket om at tage medicin er måske det vigtigste træk, der adskiller
mennesket fra dyret".
Military Health Services System fra USA's forsvarsministerium i Pentagon udførte i 1997 et såkaldt fokusstudie på bioteknologi og
nanoteknologi. Som en af de tre mest betydningsfulde forudsigelser finder man følgende:
Forecast 19: Over de næste 20 år vil genetisk manipulation og vævsmanipulation samt andre områder af bioteknologien føre
begrebet sundhed videre end det traditionelle behandlings koncept med afhjælpning af symptomer, helbredelse og forebyggelse og
mod et nyt koncept indeholdende forbedring af menneskelige vilkår. Det medfører at forbedring af hukommelse, indlæring og fysisk
formåen gradvist vil blive accepteret som normalt. Om nogle århundreder vil udviklingen inden for bioteknologi og elektronik
muliggøre så dramatiske forbedringer af menneskets evner, at vores efterkommere vil finde det vanskeligt at forestille sig et liv med
vores nuværende begrænsninger.
Baggrund: Forbedringen af mennesket tager vi allerede for givet. Vores middellevealder er steget ganske betydeligt. Vi skærper
rutinemæssigt vort immunforsvar ved brug af vacciner, der giver vores organisme resistens overfor sygdomme, som vi aldrig har
mødt. Prozac og andre psyko-farmakologiske redskaber bruges til at manipulere med det menneskeligt humør samt vores
følelsesmæssige liv, og gør dermed nogle patienter "bedre end de normale". Det er ikke svært at forestille sig bred accept af, at
kunstige proteser ikke kun anvendes til korrektioner, men også til forbedringer. Med briller, kontaktlinser, høreapparater,
hofteproteser, elektroniske pacemakere – og nu kunstigt skind og brusk – har vi vænnet os til korrigerende nye kunstige dele.
Biokemisk forbedring er et mindre familiært koncept end kunstige proteser. Men i biomedicinsk forskning er grænsen mellem
helbredelse og forbedring ofte flydende. For eksempel vil forbedret behandling af hukommelsestab i forbindelse med traumatiske
hjerneskader, blodpropper, Alzheimers sygdom og normal aldring også kunne bruges til langt mere kontroversielle formål, nemlig at
optimere hukommelsen for normalt fungerende mennesker.
»I dag skal et lægemiddel virke specifikt
på den tilstand, der er skyld i
sygdommen«
Vi har alle en forestilling om, at vi ikke bør fylde os med medicin. Men at opretholde denne forestilling bliver sværere, hvis
lægemidlerne får færre bivirkninger, hvis effekterne rammer mere præcist, og hvis det kan afhjælpe vores almindelige traumer. Det
er med denne medicinske fremtid in mente, at begrebet "medicinsk forstærket normalitet" er blevet til. "Medicinsk forstærket
normalitet" er det klinisk raske individs brug af lægemidler til at forstærke/forbedre normale menneskelige egenskaber.
I 90'erne blev vi vidne til brugen af lægemidler som forstærkning af vores normale evner eller mangel på samme. Om det er
vores vinderinstinkt, nysgerrighed, perfektionisme eller ganske enkelt magelighed, der har fostret denne trang, står uvist og er i
princippet uinteressant.
Faktum er, at det normale raske menneske anvender lægemidler som aldrig før. Udviklingen kan ikke isoleres til brugen af
steroider og EPO hos elitesportsudøvere eller Schwarzenegger-wannabees.
Udviklingen berører i høj grad også hr. og fru Danmark. Midler mod hårtab, nervøsitet, depression, og slankemidler,
afføringsmidler, potensmidler, hormoner i forsøget på at få ønskebarnet og forebyggende influenzavaccine til hele virksomheder –
det er bare nogle af eksemplerne fra 90'erne. I denne forbindelse er det de afledte samfundsmæssige og etiske konsekvenser af
anvendelsen af lægemidler som livseliksir, der er interessante. Det er ikke det, at vi bruger lægemidler til at forstærke vores evner,
der er vores forbrydelse.
Det er derimod manglen på debat og refleksiv stillingtagen til de dybereliggende konsekvenser af dette forbrug. Vores
forbrydelse er altså en kollektiv forglemmelse. Hvad er der blevet af den offentlige debat om lægemidlernes betydning for
samfundets udvikling, økonomiens begrænsninger, social ulighed og etikkens skrøbelighed i forbindelse med at lægemidler
introduceres og anvendes på det danske marked Disse er blevet reduceret til vittigheder om Viagra ved enhver festlig lejlighed.
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/optimering-af-mennesket/fremtidens-krop/ren.htm[08-07-2013 14:26:29]