Indhold: 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af ... - Plesner

plesner.com

Indhold: 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af ... - Plesner

Nr. 1 | November 2009

Indhold:

1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

2 Nye regler om adgang til tekniske oplysninger

3 Bilimportør berettiget til at opsige forhandleraftale uden varsel som følge af

omfattende salg af biler med henblik på videresalg

4 Tinglysning i Bilbogen - skjult gæld - digital tinglysning.

5 Bilforhandleres pligt til at overholde reglerne om hvidvask


Nr. 1 | November 2009

1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Af advokat Gitte Holtsø og advokatfuldmægtig Daniel Barry

Den 22. juli 2009 udsendte EU-Kommissionen en meddelelse

indeholdende Kommissionens foreløbige konklusioner

vedrørende den fremtidige konkurrenceretlige regulering af

motorkøretøjsbranchen. Meddelelsen blev udsendt i anledning

af, at den nuværende regulering, Forordning

1400/2002, gruppefritagelsen for vertikale aftaler om salg

af nye biler, reparations- og vedligeholdelsesydelser samt

reservedele ("Motorkøretøjsforordningen"), udløber den 31.

maj 2010.

Kommissionens meddelelse omhandler dels reguleringen

af aftaler om salg af nye biler, dels reguleringen af

aftaler om reparations- og vedligeholdelsesydelser samt

salg af reservedele (eftermarkedet).

Hvad er en gruppefritagelse

EF-traktatens art. 81, stk. 1 og den tilsvarende bestemmelse

i konkurrencelovens § 6 indeholder et

generelt forbud mod konkurrencebegrænsende

aftaler. Art. 81, stk. 3 og konkurrencelovens § 8 undtager

konkurrencebegrænsninger fra forbuddets

anvendelse, forudsat at en række betingelser er opfyldt,

navnlig at begrænsningerne er nødvendige for

at opnå effektivitets- eller andre fordele, der kommer

forbrugerne til gode i form af lavere priser eller bedre

kvalitet. En fritagelse i henhold til art. 81, stk. 3 eller

konkurrencelovens § 8 forudsætter imidlertid en

nærmere individuel juridisk og økonomisk vurdering

af begrænsningerne.

En gruppefritagelse indeholder derimod en generel

fritagelse for kategorier af aftaler, som af konkurrencemyndighederne

antages normalt at opfylde undtagelsesbetingelserne

i art. 81, stk. 3 og konkurrencelovens

§ 8, uden at det er nødvendigt at foretage en

konkret bedømmelse af aftalernes positive og negative

virkninger.

Aftaler om salg af nye biler

For så vidt angår salg af nye biler, foreslår Kommissionen,

at de relevante bestemmelser i Motorkøretøjsforordningen

forlænges med 3 år indtil den 31. maj 2013.

Herefter vil sektoren overgå til den generelle konkurrenceretlige

regulering og vil som udgangspunkt være

omfattet af den generelle gruppefritagelse, som gælder

for vertikale aftaler uden for motorkøretøjsbranchen

("den Vertikale Gruppefritagelse"). Den gældende Vertikale

Gruppefritagelse udløber ligeledes den 31. maj

2010, men Kommissionen har fremsat forslag til en ny

gruppefritagelse, som vil gælde fra den 1. juni 2010, og

som med enkelte undtagelser viderefører det nuværende

regelsæt.

Den Vertikale Gruppefritagelse vil imidlertid blive suppleret

af en række sektorspecifikke bestemmelser, formentlig

i form af vejledende retningslinjer (guidelines),

om nogle af de forhold, der særligt gør sig gældende for

motorkøretøjsbranchen, og som på nuværende tidspunkt

er reguleret i Motorkøretøjsforordningen, herunder

om mærke-eksklusivitet ("single branding"), begrænsninger

af salgssteder ("location clauses") samt

begrænsninger af parallelhandel ("tilgængelighedsklausuler").

En vigtig konsekvens af Kommissionens forslag i forhold

til aftaler om salg af nye biler vil være, at muligheden for

at indføre bestemmelser om mærkeeksklusivitet øges.

En leverandør vil fra den 1. juni 2013 som udgangspunkt

uden tidsbegrænsning kunne pålægge en forhandler at

dække op til 80 % af sit årlige behov ved køb af leverandørens

biler. Leverandøren vil tilmed kunne pålægge

forhandleren at dække 80 % og derover af sit årlige behov

ved køb af leverandørens biler, i hvert fald i en indledende

periode på 5 år, som vil kunne forlænges, hvis

begge parter samtykker. Efter den nugældende Motorkøretøjsforordning

kan leverandøren højst forpligte en

distributør til at dække 30 % af sit behov hos leverandøren.


Nr. 1 | November 2009

Aftaler inden for eftermarkedet

For aftaler inden for eftermarkedet mener Kommissionen,

at den hidtidige regulering i Motorkøretøjsforordningen

skal ophøre, og at sektoren allerede fra den 1.

juni 2010 skal overgå til den generelle konkurrenceretlige

regulering. I modsætning til aftaler om salg af nye

biler, vil aftaler på eftermarkedet som udgangspunkt

ikke være omfattet af den Vertikale Gruppefritagelse.

Dette skyldes, at det er en betingelse for dennes anvendelse,

at ingen af parterne til aftalen har en markedsandel,

der overstiger 30 %. Da eftermarkedet som udgangspunkt

anses for at være mærkespecifikt, vil leverandørens

(producentens/importørens) markedsandel

oftest overstige 30 %.

Kommissionen vil ligeledes fastsætte en række sektorspecifikke

bestemmelser for eftermarkedet, formentlig i

form af en kombination af en fokuseret gruppefritagelse

og et sæt vejledende retningslinjer, herunder om adgang

til tekniske oplysninger, misbrug af garantiordninger

og adgang til de autoriserede net af reparatører.

Kommissionens forslag

Aftaler om salg af nye biler:

• Motorkøretøjsforordningens bestemmelser

forlænges med 3 år.

• Overgår 1. juni 2013 til den generelle konkurrenceretlige

regulering.

• Som udgangspunkt omfattet af den generelle

vertikale gruppefritagelse.

• Dog suppleret af sektorspecifikke guidelines.

Aftaler inden for eftermarkedet:

• Motorkøretøjsforordningens bestemmelser

forlænges ikke.

• Overgår 1. juni 2010 til den generelle konkurrenceretligere

regulering.

• Som udgangspunkt ikke omfattet af den

generelle vertikale gruppefritagelse.

• Sektorspecifikke bestemmelser i form af fokuseret

gruppefritagelse og guidelines.

Overordnet betydning

Kommissionens forslag indebærer som udgangspunkt,

at virksomhederne opnår mere aftalefrihed, da en lang

række konkrete særregler for branchen, der ifølge

Kommissionen kan have virket som en spændetrøje for

markedet, forsvinder. Den nugældende Motorkøretøjsforordning

har således bl.a. udmærket sig ved ikke alene

at indeholde konkurrenceretlig regulering, men også

kontraktretlige bestemmelser. Kommissionen har indset,

at dette ikke er hensigtsmæssigt, og har foreslået,

at det ikke længere skal være en betingelse for fritagelse,

at aftalerne indgås enten for mindst 5 år eller uden

tidsbegrænsning, at de indeholder bestemte opsigelsesvarsler,

eller at de giver parterne ret til at henvise uoverensstemmelser

til voldgift.

Omvendt indebærer forslaget en øget retsusikkerhed

for virksomhederne, eftersom konkurrencemyndighedernes

skøn udvides. De nærmere konsekvenser af ændringerne

vil afhænge af det præcise omfang og indhold

af de sektorspecifikke bestemmelser, som Kommissionen

vil udstede.

Det forventes, at Kommissionen vil fremsætte de konkrete

forslag til den nye regulering i slutningen af året

eller i begyndelsen af næste år. Plesner vil løbende orientere

om udviklingen på området i kommende nyhedsbreve.

TILBAGE


Nr. 1 | November 2009

2 Nye regler om adgang til tekniske oplysninger

Af advokat Gitte Holtsø og advokatfuldmægtig Daniel Barry

Med virkning fra 1. september 2009 (dog for nogle klasser

af køretøjer først fra 1. september 2010) er det en betingelse

for opnåelse af typegodkendelse af lette personbiler og

lette erhvervskøretøjer, at producenten giver uafhængige

aktører adgang til tekniske oplysninger om køretøjerne.

Reglerne findes i EU-Forordning nr. 715/2007 og nr.

692/2008, der fastsætter harmoniserede EU-regler for

typegodkendelse af lette personbiler og erhvervskøretøjer,

særligt med henblik på begrænsning af emissioner

(Euro 5 og Euro 6) samt adgang til tekniske oplysninger.

Ifølge reglerne er producenten forpligtet til at give ubegrænset

og standardiseret adgang til tekniske oplysninger

via et umiddelbart tilgængeligt website til uafhængige

aktører, herunder uautoriserede forhandlere og

reparatører, producenter og forhandlere af reparationsudstyr,

værktøj og reservedele, tekniske forlag, automobilklubber

og vejservicevirksomheder. Adgangen skal

gives på en sådan måde, at de uafhængige aktører ikke

forskelsbehandles i forhold til de autoriserede forhandlere

og reparatører.

Adgang for tekniske forlag

Særligt de tekniske forlags adgang til tekniske oplysninger

er et emne, som Konkurrencestyrelsen har

fokus på, og som Styrelsen har behandlet i Konkurrenceredegørelsen

for 2009. De nye regler indeholder

ikke særlige bestemmelser om uafhængige aktørers

adgang til tekniske oplysninger med henblik på

videreformidling til andre, herunder vedrørende

betaling for adgangen. Det er dog fastlagt, at kopiering

og offentliggørelse af de tekniske oplysninger

kun må ske efter aftale med producenten.

Forpligtelsen omfatter alle reparations- og vedligeholdelsesoplysninger

samt OBD-informationer (oplysninger

om egen diagnosesystemer), som er nødvendige for inspektion,

diagnose, vedligeholdelse eller reparation af

køretøjet, herunder servicehåndbøger, tekniske vejledninger,

diagnoseinformationer og kredsløbsdiagrammer.

Desuden er producenten forpligtet til at stille undervisningsmateriale

til rådighed, hvilket dog ikke behø ver at

foregå via et website.

Producenten er forpligtet til stille oplysningerne til rådighed

på både time-, dags- måneds- og årsbasis og er

berettiget til at opkræve et rimeligt gebyr herfor. Det er

ikke defineret, hvad der forstås ved "et rimeligt gebyr".

Gebyret må dog ikke være højere end det gebyr, der

afkræves de autoriserede reparatører, og det må ikke stå

i misforhold til de uafhængige aktørers behov, således at

de uafhængige aktører afholdes fra at søge adgang.

En vis vejledning hertil kan findes i en række tilsagnsafgørelser

fra EU-Kommissionen vedrørende de lignende

regler om adgang til tekniske oplysninger i motorkøretøjsforordningen,

som fastsætter de konkurrenceretlige

rammer for branchen. I disse afgørelser måtte fire producenter

stille de tekniske oplysninger til rådighed gennem

et website for henholdsvis 3-4 EUR pr. time, 16-30

EUR pr. dag, 70-100 EUR pr. uge, 180-300 EUR pr. måned

og 1.254-5.029 EUR pr. år (2007-prisniveau).

Forholdet til de konkurrenceretlige regler

Motorkøretøjsforordningen udløber den 31. maj 2010.

EU-Kommissionen har dog i en meddelelse af 22. juli

2009 givet udtryk for, at forordningen vil blive forlænget

med 3 år hvad angår aftaler om salg af nye biler, samt at

der vil blive fastsat sektorspecifikke vejledende retninglinjer

(guidelines) om bl.a. adgang til tekniske oplysninger.

Kommissionen har endnu ikke fremsat konkrete

forslag til udformningen eller indholdet af disse

bestemmelser, men det forventes, at de vil blive fremsat


Nr. 1 | November 2009

i slutningen af året eller begyndelsen af næste år.

Formålet med fortsat at have konkurrenceretlige regler

om adgang til tekniske oplysninger er navnlig at sikre

uafhængige aktører adgang til oplysninger om ældre

biler, fordi de nye regler kun gælder for nye biler, mens

de konkurrenceretlige regler gælder for alle biler. Det

forventes således, at de nye regler om adgang til tekniske

oplysninger i en årrække fremover vil gælde sideløbende

med lignende regler i den konkurrenceretlige

lovgivning.

Selvom reglerne i motorkøretøjsforordningen i vidt

omfang har virket de facto bindende, er de, modsat de

nye regler, ikke retligt bindende for producenten, fordi

manglende overholdelse alene medfører, at producentens

distributionsaftaler ikke uden videre er fritaget fra

forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Motorkøretøjsforordningen indeholder heller ikke specifikke

krav til, hvordan de tekniske oplysninger skal stilles

til rådighed.

Omvendt omfatter forpligtelsen efter de nye regler kun

adgang til tekniske oplysninger og undervisningsmateriale,

hvorimod motorkøretøjsforordningen tillige

omfatter adgang til diagnoseudstyr, software, værktøj

og undervisning.

forpligtet til at stille en standardiseret, sikker teletjenester

til rådighed for at sætte uafhængige reparatører i

stand til at udføre indgreb, der kræver adgang til køretøjernes

sikkerhedssystem.

Reglerne om adgang til tekniske oplysninger

Fordordning nr. 715/2007 og nr. 692/2008:

• Gælder kun nye biler (registreret efter 1.

september 2009).

• Omfatter kun reparations- og vedligeholdelsesoplysninger,

OBD-informationer samt

undervisningsmateriale.

• Ingen undtagelse for følsomme oplysninger,

men krav om fremlæggelse af sikkerhedscertifikat.

Motorkøretøjsforordningen (Forordning 1400/2002):

• Gælder både nye og gamle biler.

• Omfatter udover reparations- og vedligeholdelsesoplysninger,

OBD-informationer

og undervisningsmateriale også diagnoseudstyr,

software, værktøj og undervisning.

• Undtagelse for følsomme oplysninger.

Motorkøretøjsforordningen indeholder en (snæver)

undtagelse for så vidt visse følsomme oplysninger, herunder

oplysninger der kan udnyttes til at omgå tyverisikringer

eller foretage ulovlige ændringer af anordninger,

der begrænser køretøjets hastighed. Efter de nye regler

kan producenten som udgangspunkt ikke nægte adgang

til sådanne oplysninger, men kan kræve, at den uafhængige

aktør identificerer sig ved fremlæggelse af en

sikkerhedsattest, som er i overensstemmelse med en

særlig sikkerhedsstandard (ISO 20828).

Fremtidige regler i forhold til tunge erhvervskøretøjer

Reglerne i EU-Forordning nr. 715/2007 og nr. 692/2008

gælder alene for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer,

men EU-kommissionen har i forordning nr.

595/2009 fastsat tilsvarende regler hvad angår tunge

erhvervskøretøjer. Disse regler træder dog først i kraft

den 31. december 2012. Reglerne svarer stort set til

reglerne i forordning 715/2007, som de også henviser

til, men omfatter, ligesom motorkøretøjsforordningen,

også adgang til diagnoseudstyr og andet udstyr, værktøjer

og software. Endvidere er fabrikanten udtrykkeligt

TILBAGE


Nr. 1 | November 2009

3 Bilimportør berettiget til at opsige forhandleraftale uden varsel

som følge af omfattende salg af biler med henblik på videresalg

Af advokat Hans Hedegaard og advokatfuldmægtig Daniel Barry

Ved dom af 19. maj 2009 afgjorde Højesteret, at Mazda

Motor Danmark havde været berettiget til at opsige en

autoriseret forhandler B uden varsel som følge af omfattende

salg af biler, der reelt udgjorde salg med henblik på

videresalg.

B var autoriseret forhandler i henhold til en forhandleraftale

udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i

EU-Kommissionens forordning nr. 1400/2002 (motorkøretøjsforordningen).

Ifølge aftalen måtte B ikke sælge

biler til personer eller selskaber med henblik på videresalg

(salg til uautoriserede forhandlere), og såfremt B

solgte biler i strid hermed, skulle B betale en konventionalbod

svarende til 10 % af prisen på de solgte biler.

Hvis B misligholdt aftalen, skulle Mazda, hvis det skønnedes

passende, give B en rimelig frist til at afhjælpe

misligholdelsen inden opsigelse.

På et tidspunkt fik Mazda mistanke om, at B havde overtrådt

forbuddet mod salg med henblik på videresalg,

fordi B havde solgt et unormalt stort antal biler til to

køreskoler, H og D, og i nogle tilfælde havde leveret

biler, som ikke var klargjorte. Mazda skrev derfor til B og

indskærpede reglerne og bad om dokumentation for

salgene. B afviste at have overtrådt reglerne og dokumenterede,

at bilerne var blevet indregistreret til banekørsel

(på køreteknisk anlæg) inden udleveringen til H

og D.

I løbet af de følgende måneder bad Mazda i flere omgange

forgæves B om yderligere dokumentation for

salgene samt om at deltage i et møde til drøftelse heraf.

Da dette ikke lykkedes, gennemførte Mazda to uanmeldte

kontrolbesøg hos B. Ved kontrolbesøgene fik

Mazda bestyrket mistanken om, at salgene til H reelt

udgjorde salg med henblik på videresalg, navnlig fordi

antallet af biler oversteg H's eget behov, fordi H havde

samme telefonnummer som en uautoriseret bilforhand-


Nr. 1 | November 2009

ler, C, og fordi personkredsen bag H og C var den samme.

Dagen efter det andet kontrolbesøg opsagde Mazda

derfor forhandleraftalen med øjeblikkelig virkning.

Det viste sig senere, at H og C også havde samme adresse

og blev repræsenteret af samme person, samt at

bilerne købt af H var blevet betalt af C. Det fremkom

også, at bilerne, som var blevet indregistreret til banekørsel,

efterfølgende var blevet afmeldt igen i to omgange,

hvilket kunne tyde på, at de var blevet videresolgt

samlet. Desuden oplyste H under sagen at have

eksporteret nogle af bilerne.

B lagde sag an mod Mazda med påstand om betaling af

10 mio. kr. i erstatning for mistet fortjeneste med den

begrundelse, at Mazda ikke havde givet B en frist til at

afhjælpe misligholdelsen inden opsigelsen. Mazda påstod

frifindelse og nedlagde selvstændig påstand om

betaling af bl.a. 838.530 kr. i konventionalbod som følge

af de uberettigede salg til H, C og D.

Sø- og Handelsretten fandt, at salgene var sket med

henblik på videresalg, og at B ikke kunne have været

uvidende herom. I denne forbindelse fastslog retten, at

et forbud mod salg med henblik på videresalg også

omfatter biler, der - uanset at de f.eks. i en mellemliggende

periode har været indregistreret til banekørsel -

stadig er fabriksnye. B havde derfor handlet i strid med

forhandleraftalen og blev pålagt at betale den opgjorte

konventionalbod.

På denne baggrund afgjorde Højesteret enstemmigt, at

Mazda havde været berettiget til at opsige aftalen med

øjeblikkelig

virkning.

Dommen slår fast, at hvis en autoriseret forhandler, der i

overensstemmelse med reglerne i motorkøretøjsforordningen

ikke må sælge biler med henblik på videresalg,

har eller bør have en nærliggende mistanke om, at et

konkret køb sker med henblik på videresalg, har forhandleren

pligt til at undersøge forholdet nærmere.

Forhandleren kan således ikke forlade sig på, at køberen

erklærer, at bilerne købes til eget brug (eller på vegne af

en bestemt slutkunde), eller på, at papirerne formelt er i

orden, hvis omstændighederne i øvrigt bør give forhandleren

grund til at tro, at der reelt er tale om køb

med henblik på videresalg. I det tilfælde er forhandleren

forpligtet til at afklare, om der er realitet i de oplysninger,

han har fået.

Mazda blev i sagen repræsenteret af Plesner.

Angående spørgsmålet om Mazdas ophævelse af forhandleraftalen

fandt rettens flertal, at aftalens bestemmelse

om en rimelig frist til afhjælpning af misligholdelsen

ikke fandt anvendelse i det konkrete tilfælde, fordi

de betydelige og gentagne salg til uautoriserede forhandlere

udgjorde en forsætlig og grov tilsidesættelse af

B's forpligtelser. Mazda havde derfor været berettiget til

at opsige aftalen uden varsel.

For Højesteret erkendte B at have misligholdt forhandleraftalen,

men fastholdt, at opsigelsen af aftalen uden

varsel var uberettiget. Højesteret fandt, at B efter Mazdas

skriftlige henvendelser ikke kunne være i tvivl om, at

B ikke måtte sælge biler til H, C og D uden at sikre sig, at

det ikke skete med henblik på videresalg, og at B måtte

være klar over, at dette reelt var tilfældet, da B fortsatte

med at sælge biler til virksomhederne.


Nr. 1 | November 2009

4 Tinglysning i Bilbogen - skjult gæld - digital tinglysning

Af advokat Jacob Christensen og advokat Søren Toft Bjerreskov

Den nuværende administration af reglerne om tinglysning

af gæld i biler lever ikke op til lovens krav. Køber har som

følge heraf kun begrænset mulighed for at sikre sig imod

skjult gæld i brugte biler. De nye regler om digital tinglysning,

som endnu ikke er trådt i kraft, vil reducere risikoen,

men ikke afskaffe problemet.

Ved salg af nye biler er det ofte forekommende, at forhandleren

tager køberens brugte bil i bytte. Mange

forhandlere opkøber ligeledes (engros) brugte biler med

henblik på videresalg.

Det er både for forhandlere og privatpersoner af afgørende

betydning at kunne gardere sig imod skjult gæld i

biler, som tages i bytte i forbindelse med et salg eller

købes med henblik på videresalg.

På trods af det udtalte behov for en effektiv beskyttelse

og de gode intentioner bag reglerne om tinglysning af

gæld i biler, er der i øjeblikket et betydeligt efterslæb i

relation til ekspeditionen af tinglysningsdokumenter. Da

der samtidig ikke føres en offentligt tilgængelig dagbog,

hvor man til enhver tid kan se, hvilke dokumenter, der

indtil dato er indleveret til tinglysning, er der med den

nuværende administration af reglerne en betydelig

risiko for at købe "katten i sækken". Selvom køber vil

kunne gøre et krav gældende mod sælger, vil dette krav

ofte være illusorisk.

Med de nye regler om digital tinglysning, som endnu

ikke er trådt i kraft, har man søgt at minimere denne

risiko, men køber vil fortsat kunne blive udsat for tilfælde

af skjult gæld i brugte biler.

Baggrund

Bilbogen blev oprettet med et dobbelt formål. For det

første skulle panthaver kunne beskytte sine rettigheder

over en bil ved tinglysning. For det andet skulle køber

kunne gardere sig imod skjult gæld i biler.

Bilbogen hører i dag under Tinglysningsretten i Hobro.

Tinglysningsreglerne indeholder utvetydige bestemmelser

om, at der ved bilbogens kontor skal føres en dagbog,

som indeholder en fortegnelse over de dokumenter,

der anmeldes til tinglysning. Dagbogen skal føres for

hver dag, kontoret er åbent, og dagbogen skal være

offentlig tilgængelig.


Nr. 1 | November 2009

Formålet med at føre en dagbog er, at enhver, der i

forbindelse med køb, salg eller bytte af en bil har behov

for at vide, om andre har rettigheder over bilen, kan

gøre sig bekendt med, hvilke ejendomsforbehold, panterettigheder

og/eller udlæg, der på en given dag måtte

være anmeldt til tinglysning vedrørende den pågældende

bil.

Nuværende praksis

I praksis administreres reglerne i tinglysningsloven sådan,

at dagbogen føres i tilknytning til selve bilbogen.

Der er ikke tale om to selvstændige registre. Såfremt der

opstår et efterslæb i relation til tinglysning i bilbogen, vil

det opståede efterslæb have samme indflydelse på dagbogen

som på bilbogen.

Problemet ved at samkøre de to registre (bilbogen og

dagbogen) er således, at dagbogens funktion som en

stedse ajourført fortegnelse over anmeldte dokumenter

sættes ud af kraft ved blot det mindste efterslæb i relation

til indføring af anmeldte dokumenter i bilbogen.

Plesner har ved henvendelse til Tinglysningsretten fået

oplyst, at der medio oktober 2009 er et efterslæb på

mere end 1 måned fra tidspunktet for dokumenters

anmeldelse til tinglysning og indtil det tidspunkt, hvor

de anmeldte dokumenter indføres i bilbogen.

Den fulgte praksis fører til, at forhandlere eller privatpersoner,

som ønsker at tage en bil i bytte eller købe en

(brugt) bil, risikerer, at der inden for den seneste måned

er anmeldt dokumenter til tinglysning, men hvor de er

afskåret fra på tidspunktet for aftalens indgåelse at

undersøge, om der er gæld i bilen, idet der ikke er adgang

til en opdateret fortegnelse over de dokumenter,

som er anmeldt til tinglysning.

Med det nuværende system løber forhandlere og privatpersoner

således en betydelig risiko for uforvarende at

købe biler, som er behæftede.

Hvis man ønsker at gardere sig imod risikoen, vil det

sikreste være at undlade at betale købesummen, indtil

ekspeditionen ved bilbogen har passeret den dato, hvor

aftalen er indgået, det vil med det nuværende efterslæb

sige en ventetid på mere end 1 måned.

Dette er imidlertid en upraktisk løsning, idet man risikerer

at skulle vente i meget lang tid med at afslutte handlen.

Hertil kommer, at der jo ikke er nogen købesum at

tilbageholde i forbindelse med, at en brugt bil tages i

bytte ved salg af en ny.

Alternativt kan der i aftalen mellem køber og sælger

formuleres visse forbehold, som kan påberåbes i tilfælde

af, at der efter handlens afslutning skulle vise sig at være

skjult gæld i bilen.

Digital tinglysning

Digital tinglysning i bilbogen forventes at træde i kraft i

sommeren 2010.

Det er hensigten med det nye digitale tinglysningssystem,

at indsendte dokumenter skal tinglyses i "realtid",

hvilket i praksis vil sige inden for 1/10 sekund efter,

at dokumentet elektronisk er indsendt til Tinglysningsretten,

hvorefter dokumentet vil være umiddelbart

tilgængeligt for alle. Man har herved forsøgt at gardere

sig imod situationer, hvor et efterslæb fører til, at købere

m.fl. ikke kan få adgang til oplysning om indsendte

dokumenter.

Afhængig af fremtidig praksis på området vil et efterslæb

i relation til (den manuelle) behandling af indsendte

dokumenter imidlertid fortsat kunne udgøre et problem

efter de fremtidige regler om digital tinglysning.

Plesner har fået oplyst, at hvis et (elektronisk) indsendt

dokument af den ene eller den anden årsag udtages til

manuel behandling, vil den bil, som dokumentet vedrører,

blive "låst", og dokumenter, som efterfølgende indsendes

vedrørende denne bil vil komme til at "stå i kø".

Købere vil i mellemtiden ikke have adgang til nærmere

oplysninger om indholdet af de dokumenter, der står i

kø.

Risikoen for skjult gæld i biler vil således blive væsentligt

reduceret med de nye regler om digital tinglysning, men

der vil fortsat kunne opstå situationer, hvor køber ikke

på forhånd vil kunne få oplyst, om der er gæld i den bil,

som køber ønsker at erhverve.

TILBAGE


Nr. 1 | November 2009

5 Bilforhandleres pligt til at overholde reglerne om hvidvask

Af advokat Lene Hartvigsen og advokatfuldmægtig Louise Rødgaard

Forhandlere af genstande, herunder bilforhandlere, er

omfattet af hvidvaskloven og er derfor underlagt forbuddet

mod at modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller

derover. En overtrædelse af forbuddet kan straffes med

bøde, og manglende kendskab til kontantforbuddet er ikke

afgørende for, om der foreligger en overtrædelse af forholdet.

Hvidvasklovens betydning for bilforhandlere

Hvidvaskloven har overordnet til formål at sikre, at

Danmark bidrager til den internationale kamp mod

hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Loven

pålægger visse personer og virksomheder en række

pligter med henblik på at opfylde dette formål.

Det følger af hvidvasklovens § 2, der trådte i kraft den 1.

marts 2006, at forhandlere af genstande ikke må modtage

kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover,

hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere

betalinger, der er indbyrdes forbundet. I Finanstilsynets

vejledning om loven er det anført, at bl.a. bilforhandlere

er omfattet af kontantforbuddet.

Dette betyder, at en forhandler i forbindelse med et eller

flere salg af biler skal afvise at tage imod kontantbetalinger,

der enkeltstående eller samlet udgør 100.000 kr.

eller derover, ligesom loven pålægger de af loven omfattede

forhandlere mv. at undersøge enhver mistanke om

hvidvask eller terrorisme (§ 7). En mistanke og en eventuel

indgivelse af underretning til Hvidvasksekretariatet

kan være begrundet i unormale handlinger, fortielser

eller andre særegne og atypiske forhold hos kunden, der

samlet leder opmærksomheden hen på et eventuelt

forsøg på tilsløring af pengenes oprindelse - og som må

formodes at have kriminel karakter.

Hvidvaskloven har ikke blot betydning i forbindelse med

kontantsalg. Også bilforhandlere, der på vegne af finansierings-

eller leasingselskaber indgår kredit- eller (finansielle)

leasing-aftaler rammes af loven, idet lovens krav

(kap. 4) om at modtage billedlegitimation (pas, kørekort)

samt navn, adresse og cpr-nr. fra kunden gælder i

forbindelse med alle handler. Legitimationskravet gælder

samtlige debitorer/leasingtagere på kontrakten.

Hvis der opstår mistanke om hvidvask eller terrorisme,

bør bilforhandleren undlade at indgå finansierings-

/leasingaftalen og rette henvendelse til finansierings-/

leasingselskabet.


Nr. 1 | November 2009

Et compliance program skal være praktisk anvendeligt,

let forståeligt og udgøre en integreret del af virksomhedens

uddannelsesprogram. Det er derfor vigtigt at have

et individuelt udformet program, designet til den enkelte

virksomhed.

Ifølge hvidvasklovens § 37 straffes overtrædelse af loven

med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder.

Et samlet overblik over bilforhandlerens pligter fremgår

af faktaboksen til højre.

Første sag vedrørende overtrædelse af kontantforbuddet

Vestre Landsret afsagde den 1. juli 2009 den første dom

over en bilforhandler for at have modtaget store kontantbeløb

i strid med hvidvaskloven.

Sagen omhandlede en bilforhandler fra Silkeborg, der i

forbindelse med salg af i alt 4 biler i perioden fra april

2006 til januar 2007 havde modtaget kontantbetalinger

på 100.000 kr. eller derover, hvilket stred mod kontantforbuddet

i hvidvaskloven § 2.

Det forhold, at hverken direktøren eller de medarbejdere,

der modtog kontantbetalingerne, var bekendt med

kontantforbuddet, kunne ikke føre til frifindelse.

Vestre Landsret straffede firmaet med en bøde på

50.000 kroner og stadfæstede dermed byrettens dom. I

byretten blev også direktøren dømt, men landsretten

frifandt ham, fordi han ikke kendte til de konkrete handler,

hvor der var blevet modtaget for store kontantbeløb.

Plesner bistår gerne med udarbejdelsen og implementeringen

af et compliance program samt ajourføring heraf,

ligesom vi generelt yder rådgivning om hvidvaskreglerne.

Hvidvasklovens krav

Kontantforbud

Undersøgelsespligt

Indberetningspligt

Legitimationskrav

Konsekvenser af manglende

overholdelse

Bilforhandlerens pligter

Maksimalt modtage

kontantbetalinger på


Nr. 1 | November 2009

Kontakt

Jacob Christensen

advokat, partner

jch@plesner.com

+45 33 12 11 33

Hans Hedegaard

advokat, partner

hhe@plesner.com

+45 33 12 11 33

Jacob Ørskov Rasmussen

advokat, juniorpartner

jor@plesner.com

+45 33 12 11 33

Christian Bøjsen-Møller

Advokat, partner

cbm@plesner.com

+45 33 12 11 33

Karen Dyekjær

advokat, partner

kdy@plesner.com

+45 33 12 11 33

Gitte Holtsø

advokat, partner

gho@plesner.com

+45 33 12 11 33

Tom Kári Kristjánsson

advokat, partner

tkk@plesner.com

+45 33 12 11 33

Jakob Schou Midtgaard

advokat, partner

jsm@plesner.com

+45 33 12 11 33

Andreas Kærsgaard Mylin

advokat, partner

akm@plesner.com

+45 33 12 11 33

Lene Hartvigsen

advokat

leh@plesner.com

+45 33 12 11 33


Nr. 1 | November 2009

Nina Christine Boserup

advokat

nbo@plesner.com

+45 33 12 11 33

Jakob Røddik Thøgersen

advokat

jrt@plesner.com

+45 33 12 11 33

Martin Andreas Gravengaard

advokat

mag@plesner.com

+45 33 12 11 33

Frederik Lassen

advokat

fla@plesner.com

+45 33 12 11 33

Søren Toft Bjerreskov

advokat

stb@plesner.com

+45 33 12 11 33

OM PLESNER. Med 200 jurister og en samlet medarbejderstab på 350 medarbejdere er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og

offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma - "det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning."

Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.

More magazines by this user
Similar magazines