14 eksempler fra arbejdet med radikalisering - Social

sm.dk

14 eksempler fra arbejdet med radikalisering - Social

Indsatser I RELATION TIL GRUPPER

SSP-samarbejdet tackler

rekruttering til islamistisk

gruppe i boligområde

Sagen kort

I 2010 opdagede en klubpædagog i en fritidsklub på den københavnske vestegn, at unge i

området deltog i møder afholdt af en islamistisk gruppe. Pædagogen gik til sin klubleder med

sin bekymring, og sammen kortlagde de problemets omfang. Man fandt, at omkring 50 unge

fra 16 år og op fra boligområdet deltog jævnligt i gruppens møder. I fritidsklubben observerede

man ændringer hos en gruppe af de ældste drenge; for eksempel kritiserede flere af dem

muslimske piger på en generende måde, og én gav udtryk for at ønske at blive selvmordsbomber.

Klublederen valgte at informere den lokale integrationskonsulent, som informerede lokalpolitiet.

Igennem SSP-samarbejdet begyndte de forskellige aktører i området at holde nøje

øje med de unge, og efter et halvt års tid flyttede gruppen sine aktiviteter fra området.

Bekymring

• Personalet i fritidsklubben observerede bekymrende adfærdsændringer hos flere af de unge,

blandt andet at de ikke længere deltog i fællesskabet i klubben, og at de kritiserede de muslimske

pigers opførsel og påklædning.

• De unge var pludselig meget optagede af konflikter og begivenheder i Mellemøsten og udtrykte

modstand mod det danske samfund. Bekymringen voksede, da en af de unge i forbindelse med

et stormøde i den islamistiske gruppe sagde til en klubpædagog, at han var parat til at være

’levende bombe’.

Indsats

En klubpædagog oplevede, at flere unge begyndte at gå midt i fodboldtræningen for at bede og

undrede sig over, hvor de gik hen. Klubbens leder og pædagogen besluttede at undersøge, hvad

der foregik, herunder hvem der deltog i disse aktiviteter, samt hvor og hvor ofte de mødtes. De

fandt ud af, at en islamistisk bevægelse jævnligt holdt møder med cirka 50 unge fra boligområdet.

Herefter informerede klubbens leder resten af personalegruppen om bekymringen. Det pædagogiske

personale i klubben følte, at de ikke vidste nok om den gruppe, de unge deltog i, og videregav

bekymringen til den kommunale integrationskonsulent. Integrationskonsulenten informerede lokalpolitiet

om bevægelsens aktiviteter.

“I sådanne udsatte boligområder er der altid nogle radikale grupper, men det er

ikke altid, at vi ser dem. Og hvis man ikke lytter til, hvad der bliver sagt i børnegruppen,

eller ikke registrerer adfærdsændringer, så opdager man det måske

slet ikke …”

Klubpædagog

I SSP-regi blev der etableret samarbejde og koordinering mellem relevante aktører i boligområdet:

den kommunale integrationskonsulent, den lokale SSP-koordinator, repræsentanter for områdets

fritidstilbud, skoler og det lokale politi. Det blev aftalt, hvordan man skulle forholde sig til bekymringen,

og hvad de forskellige aktører skulle gøre. Strategien var at forsøge at finde en balance

mellem at være opmærksom på, hvad der skete, og være i almindelig dialog med de unge uden at

gøre den islamistiske bevægelses aktiviteter til noget ’farligt’ og dermed ’spændende’.

30

forebyggelse af Ekstremisme

14 eksempler fra arbejdet med radikalisering

More magazines by this user
Similar magazines