Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Delsystemer
Tale-skrive-pædagogik
gigt af om man beskæftiger sig med og arbejder i overvejende
mundtlige eller skriftlige medier, al den stund at det mundtlige
og skriftlige især i nyere udtryksformer konvergerer (chat,
nyhedsudsendelser, rap etc.).
For at pege på en anden central relation de kulturelle kompetencer
imellem, den mellem tale og skrift, er det afgørende
at man både i læreruddannelsen og i selve undervisningen i
grundskolen har et klart begreb om både lydskrift, udtale, udtalevariation
og skriftsystemer i almindelighed og det danskes
opbygning i særdeleshed (vi gentager dette fra det generelle
afsnit da det har særlig relevans for grundskolen). Den slags
har afgørende betydning for en fornuftig diskussion af korrekthed
og sprognormer i skolen. Samtidig skal man dog være
opmærksom på at ingenting er til diskussion, og at der kun
gælder én norm, når eleverne i de afsluttende trin går til prøve
i retstavning og skriftlig fremstilling. Sådanne prøver er gode
til at afspejle dén autentiske situation at der findes tidspunkter
hvor der skal leveres et færdigt og korrekt skriftligt resultat.
Det er vigtigt at eleverne ikke tror staveformer og skriftlige
udtryk generelt er til forhandling, men vi vil skynde os at
understrege at det er vi heller ikke så bekymrede for at de gør.
Det kan konstateres at danske grundskoleelever generelt er
gode til at stave, selv om det modsatte af og til hævdes i stort
opsatte avisartikler. Sagen er at der kan være stor forskel på
forskellige klassers og skolers præstationer og deres evne til
eksempelvis at stave til højfrekvente ord som ‘havde’, ‘endnu’
og ‘de’ 90 - men det bedste middel mod det problem er som sagt
at kræve at alle dansktimer varetages af linjefagsuddannede og i
fremtiden også trinspecialiserede lærere.
I den gældende retstavningsprøve testes elevernes retstavningskompetencer
på forskellige måder. De foreløbige resultater
tyder på at eleverne klarer sig godt. Det betyder indirekte
at lærerne underviser i forhold til de krav den nye prøve stiller
- her ser vi igen eksamensbekendtgørelsernes afgørende indflydelse.
Som tidligere skrevet, påstår vi at folkeskolen skal lære alle at
læse - og skrive! Hvad angår elevernes evne til at skrive, er den
blevet klart bedre. I hvert fald kan det konstateres at tidligere
178