Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Udgangspunkter
Udgangspunktet er indiskutabelt:
Dansk skal
beskæftige sig med det der
foregår og er foregået i det
samfund som omfatter alle
der bor mere eller mindre
permanent i Danmark
klar over at vi her tager fat på en diskussion som har klare
politiske overtoner og en række endnu uklare politiske konsekvenser.
Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse at sammenhængen
mellem nationalstat og faget dansk er kontingent,
dvs. at faget har en funktion uanset om man kan skrive under
på at Danmark er en nationalstat, uanset om man mener Danmark
bør være ‘rent’ eller ‘multietnisk’.
Som udgangspunkt kan man tage at faget skal beskæftige sig
med det der foregår og er foregået i det samfund som omfatter
alle der bor mere eller mindre permanent i Danmark. Det
betyder at fagets indhold må ændres på afgørende vis eftersom
det der sker i Danmark, ændres. Flere debattører har givet
udtryk for at faget kan risikere at ende som rent museumsfag
hvor det der engang var en national fælleskultur, opbevares,
fremvises og indlæres for så vidt det kan finde sted. Nu kan
det anfægtes i hvor høj grad landets indbyggere nogensinde
har været så ens som man kan få indtryk af når man taler om
en homogen, fælles national kultur. Afstanden mellem land og
by, mellem klasser og køn har altid været større end det kom
til udtryk i pensumfastlæggelsen i dansk, især for faget dansk i
det almene gymnasium. Men det gælder så netop om nu at
fastholde fagets åbenhed over for det omgivende samfund.
Helt kontant stiller tre spørgsmål sig i forhold til læsning af litteratur:
Skal man kunne anlægge kvalitetskriterier for udvalget
af læste tekster også der hvor de kommer i karambolage med
den sprogligt nationale afgrænsning Og: Er den originale
sproglige dragt så væsentlig for tekstvalget at man kun kan
vælge mellem tekster der oprindelig blev skrevet på dansk Det
ville have den konsekvens at man ikke kunne inddrage Europas
eller resten af verdens litteratur eller andre teksttyper blot
fordi de ikke er skrevet på dansk, dvs. selv hvis de foreligger i
oversættelse Endelig: Er det ikke et argument for at inddrage
en tekst(type) i undervisningen at den - selv om den er af
udenlandsk oprindelse - spiller en væsentlig rolle for forståelsen
af en særlig, men altså ikke så særlig, dansk teksttype Man
kunne kalde det første kvalitetsargumentet. Det har stor vægt i
de perioder hvor danske litterære teksttyper er en bleg afglans
af de europæiske. Det andet spørgsmål aktualiserer det sprog-
92