KOMMUNEPLAN 2000-2012 - TÃ¸nder Kommune

TØNDER KOMMUNE 

KOMMUNEPLAN 2000-2012

Bilag til 

Kommuneplan 

2000 -2012 

Side 135

A. Miljøklasser 

for erhverv 

Rammebestemmelserne angiver blandt andet miljøklasser 

for erhvervsvirksomheder som kan placeres i 

et område. Dette bilag forklarer hvad de forskellige 

miljøklasser betyder. 

Om miljøklasserne 

Formålet med miljøklasserne 

er, at forebygge miljøproblemer 

ved en hensigtsmæssig 

placering af virksomheder, 

fritidsanlæg, institutioner og 

andet, som erfaringsmæssigt 

påvirker omgivelserne med 

bl.a. støj, røg, lugt, rystelser 

eller trafik. 

Miljøklasserne bruges til en 

indledende vurdering af, 

hvilke typer virksomheder mv. 

der kan være plads til i et område 

forud for en nærmere 

miljøvurdering af den enkelte 

virksomhed. 

Hver type virksomhed mv. 

har en miljøklasse ud fra, 

hvor meget den erfaringsmæssigt 

påvirker omgivelserne. 

Der er betydelig variation 

i påvirkningerne fra virksomheder 

indenfor en enkelt 

virksomhedstype. Derfor er 

miljøklassen fastsat som et 

interval, og der er mulighed 

for op- og nedklassificering 

ud fra en konkret vurdering af 

f.eks. virksomhedens indførelse 

af renere teknologi. 

Side 136 

Klasse 1: 

Virksomheder og anlæg, 

som kun påvirker omgivelserne 

i ubetydelig grad, og 

således kan integreres med 

boliger. 

Klasse 2: 

Virksomheder og anlæg, som 

kun påvirker omgivelserne i 

ringe grad, og som kan indplaceres 

i områder med boliger. 

Klasse 3: 


kun påvirker omgivelserne i 

mindre grad, og som bør placeres 

i erhvervs- eller industriområder 

evt. i randzonen, tættest 

ved forureningsfølsom anvendelse. 

Klasse 4: 


er noget belastende for omgivelserne, 

og derfor som hovedregel 

bør placeres i 

industriområder. 

Klasse 5: 


er ret belastende for omgivelserne, 

og som derfor skal placeres 

i industriområder. 

Klasse 6: 


er meget belastende for omgivelserne, 

og som derfor skal 

placeres i større industriområder, 

så den ønskede afstand 

i forhold til forureningsfølsomme 

naboer kan opnås. 

Klasse 7: 


er særligt belastende for omgivelserne, 

og derfor som hovedregel 

skal placeres i områder, 

indrettet til særligt miljøbelastende 

virksomhed. 

Vejledende 

afstandskrav 

Der opereres med følgende 

vejledende afstande i forhold 

til boliger o.lign: 

Klasse 1 0 m 

Klasse 2 20 m 

Klasse 3 50 m 

Klasse 4 100 m 




Der er ikke tale om afstandskrav, 

der altid skal overholdes. 

Hvis afstanden skal tillades 

kortere, må det ske ud fra 

en konkret vurdering af den 

enkelte virksomheds 

forureningsbelastning.

Miljøklasse 

Miljøklasse 

Butikker 

Daglig- el. udvalgsvarebutik 1 – 3 

Lavprisvarehus 1 – 4 

Supermarked o.l. 1 – 3 

Butikker med værksted 

Guldsmed, sølvsmed, urmager o.l. 1 – 3 

Møbelpolstrer o.l. 1 – 3 

Pottemager o.l. 1 – 3 

Reparation af AV-udstyr o.l. 1 – 3 

Skomager, skrædder o.l. 1 – 3 

Store specialbutikker 

Bil- el. campingvognssalg o.l. 1 – 3 

Byggemarked, havecenter o.l. 1 – 3 

Landbrugsmaskiner 1 – 3 

Hotel. og restaurant 

Bar 1 – 3 

Diskotek 1 – 3 

Hotel. 1 – 3 

Restaurant 1 – 3 

Klinikker 

Dyreklinik 1 – 3 

Kiropraktor, terapi o.l. 1 

Læge, tandlæge o.l. 1 

Kontorer 

Administration, databehandling o.l. 1 

Advokat, revisor o.l. 1 

Arkitekt, ingeniør o.l. 1 

Databehandling 1 

Service 

Bedemand o.l. 1 

Ejendomsmægler o.l. 1 

Frisør o.l. 1 – 3 

Pengeinstitut 1 

Post- og telegrafvæsen 1 

Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 

Små vaskerier, renserier o.l. 2 – 3 

Benzinsalg 

Benzinsalg inkl. kiosk, vaske-anlæg 

og værksted 2 – 4 

Trykkerier 

Bogbinderi 2 – 3 

Fotografisk virksomhed 2 – 3 

Trykkerivirksomhed o.l. 2 – 5 

Engroshandel. o.lign.. 

Aftapning, pakning, oplag o.l. 3 – 6 

Engroshandel. 2 – 6 

Lagervirksomhed 2 – 6 

Transport 

Biludlejning 2 – 3 

Busterminal, remise o.l. 4 – 5 

Flytteforretning 3 – 5 

Fragtmand el. budcentral 3 – 5 

Hyrevogne 3 – 4 

Redningsstation 2 – 5 

Vognmand 3 – 5 

Oplagsvirksomheder 

Affaldssortering 4 – 5 

Containerplads 4 – 5 

Entreprenør o.l. 4 – 5 

Fyldplads 5 – 7 

Garageanlæg 3 – 5 

Kompostering 4 – 6 

Kontrolleret losseplads 6 – 7 

Omlastestation 5 – 6 

Oplag 5 – 6 

Plads til kørende materiel. 4 – 5 

Trælast 3 – 5 

Værksteder 

Autoværksted 3 – 5 

Bådeværft (træbåde) 3 – 5 

Elinstallatør 2 – 3 

Elektroteknik 2 – 3 

Fødevarefremstilling 3 – 4 

Glarmester 2 – 3 

Lakering el. overfladebehandling 4 – 5 

Maskinværksted 2 – 6 

Smedje el. VVS 2 – 6 

Snedker 3 – 5 

Stenhugger 3 – 5 

Tekstil- el. tøjproduktion 2 – 4 

Undervognsbehandling 4 – 5 

Vaskeri, renseri el. farveri 3 – 4 

Vulkanisering 3 – 4 

Side 137

Miljøklasse 

Miljøklasse 

Mindre industri 

Akkumulator el. kabelproduktion 4 – 5 

Betonblanding el. -støbning 4 – 6 

Bygningselementer 4 – 5 

Drikkevarefremstilling 4 – 5 

Elektronik 2 – 4 


Galvanisering el. forsinkning o.l. 4 – 6 

Garveri 4 – 6 

Glas, porcelæn el. lervarer 5 – 6 

Gummiproduktion 4 – 5 

Kabelskrot 3 – 6 

Kartoffelmelsfabrik 4 – 5 


Maskinfabrik 2 – 5 

Møbelfabrikation o.l. 4 – 5 

Ophugning el. nedknusning 4 – 5 

Plast- el. skumplastfremstilling 4 – 5 

Proteiner el. enzymer 3 – 6 

Rengørings- el. hygiejnemidler o.l. 4 – 5 

Tagpapfremstilling 4 – 5 

Tekstil- el. tøjproduktion 3 – 5 

Træimprægnering 4 – 5 

Vaskeri, renseri, farveri 3 – 5 


Større industri 

Akkumulator el. kabelproduktion 5 – 6 

Asfalt fremstilling 6 – 7 

Autoophugger 5 – 7 

Betonblanding og - støbning 4 – 6 

Biogasanlæg 6 – 7 


Drikkevarefremstilling 5 – 6 

Elektroteknik 3 – 5 

Farve, lak, lim el. cellulose 6 – 7 

Foderstoffer el. kornforarbejdning 6 – 7 


Galvanisering, forzinkning o.l. 4 – 6 

Garveri 5 – 6 

Glas, porcelæn og lervarer 5 – 6 

Gummiproduktion 4 – 6 


Kartoffelmelsfabrik o.l. 5 – 6 

Kemisk- el. genetisk produktion 6 – 7 


Lægemiddelfremstilling 6 – 7 


Metalforarbejdning el. -støbning 5 – 6 

Møbelfabrikation o.l. 5 – 6 

Olie- eller benzindepoter 6 – 7 

Papirfremstilling 4 – 7 


Papir- el. papfremstilling 4 – 7 

Plast- el. skumplastfremstilling 4 – 6 

Protein- el. enzymfremstilling 3 – 6 

Rengørings- el. hygiejnemidler 5 – 6 

Savværk 5 – 6 

Skibsværft 5 – 6 

Slagteri 5 – 6 

Tagpapfremstilling 5 – 6 

Teglværk 5 – 6 

Tekstil- eller tøjproduktion 3 – 6 

Træimprægnering 5 – 6 

Vaskeri, renseri eller farveri 4 – 6 


Særlig industri 

Asfaltfremstilling 6 – 7 

Bekæmpelsesmidler og 

kunstgødning 6 – 7 

Biogasanlæg 6 – 7 


Cementfabrik 7 

Farve, lak, lim, cellulose 6 – 7 

Fiske-, benmel, blodplasma 7 

Foderstoffer el. kornforarbejdning 6 – 7 

Gas- el. benzindepoter 6 – 7 

Grus, kalk- el. mørtelværker 6 – 7 


Kemikalie- og 

oliebehandlingsanlæg 6 – 7 

Kemisk og genetisk produktion 6 – 7 

Lægemiddelfremstilling 6 – 7 


Metalfremstilling, 

-forarbejdning o.l. 6 – 7 

Papir- el. papfremstilling 6 – 7 

Olie- og benzindepoter 6 – 7 

Olie- el. fedtraffinering 7 


Skibsværft 6 – 7 

Stålvalseværk 7 

Talg- el. fedtsmelteri 6 – 7 

Teglværk 6 – 7 

Side 138

B. Synspunkter fra 

offentlighedsperioden 

I løbet af kommuneplanforslagets offentlighedsperiode 

blev der fremsendt en række indlæg fra borgere, 

interessegrupper mv. Dette bilag opsummerer 

synspunkterne. 

Rollefordelingen mellem 

byerne 

• Ønske om at den offentlige 

service ikke tilsidesættes i 

Lydersholm, bl.a. ønskes der 

opsat gadebelysning i byen. 

De mindste børn 

• Forslag om at målsætningen 

”Institutionernes åbningstider 

skal så vidt muligt tilpasses 

forholdene på arbejdsmarkedet” 

ændres til 

”Institutionernes åbningstider 

skal i dialog med arbejdsmarkedet 

tilpasses forholdene.” 

• Ønske om at børneinstitutionerne 

åbner lidt før kl. 6. 

• Der skal være lokale 

pasningsmuligheder til de 

mindste børn. 

• Ønske om at området 12.B47 

i Møgeltønder skal stilles til 

rådighed som udeareal for 

Møgeltønder Børnehave. 

Skolebørnene 

• ”Freizeitclub” og 

”Kindergartenclub” er ikke 

nævnt. 

• Viden om erhvervslivets arbejde 

bør inddrages i skolearbejdet. 

De unge 

• Forslag om indretning af et 

”Ungdoms-/Aktivitetshus” for 

musiske og kreative tilbud 

med øvelsesrum, formningslokaler 

m.m. 

• Der bør arbejdes på at få en 

universitetsafdeling for at fastholde 

de unge i kommunen. 

De voksne 

• Såvel i ”målsætningerne” samt 

kortet mangler ”Deutsche 

Bücherei”. 

• I kommuneplanen er 

Vidåskolen ikke rettet til Tønder 

Voksenskole. 

• Forslag om at indrette 

seminariets bygninger til brug 

til aftenskole, musikskole, 

kunstskole m.m. 

• Forslag om et nyt medborgerhus. 

De ældre 

• Forslag om at de planlagte 

ældreboliger på område 

4.B35 opføres andetsteds. 

• Ønske om anerkendelse af, at 

målsætningen ”Hjælp til selvhjælp 

– længst muligt i eget 

hjem” kun kan gennemføres 

såfremt kommunen yder en 

optimal hjemmepleje med 

vægt på hjemmehjælpen. 

Nye boliger 

• For at undgå landsbyernes 

langsomme død, skal det blive 

nemmere at få byggetilladelse 

i disse byer. 

• Vedr. området 4.B35 ønskes 

planer om opførelse af bofællesskab 

annulleret. I stedet ønskes 

opført grønt område/institutionsbyggeri. 

• Planerne om et areal til særlige 

boformer bag Handelsskolen 

(område 4.B35) er en dårlige 

idé, da det går ud over 

rekreative værdier. 

• Tilfredshed med forslaget om 

placering af et senior bofællesskab 

ved Handelsskolen, som 

ligger tæt på indkøbsmuligheder 

og plejehjem. 

• Boligarealet mellem Tønder 

Voksenskole og CF-gården, 

7.B36, ønskes udlagt til seniorbofællesskab. 

• Forslag om at pkt. 2 under 

målsætninger ændres til ”Byudvikling 

skal tage hensyn til 

naturværdier, kulturværdier og 

landbrugsdrift”. 

• Ønske om at de gamle grusgrave 

i Møgeltønder friholdes 

for nye boliger. 

• Forslag om at arealet syd for 

Gåsingagervej udtages af 

kommuneplanen. 

• Forslag om byggegrund ved 

parkeringspladsen på 

Gåsingagervej. 

• Ønske om at evt. udstykning af 

nye byggegrunde sker vest for 

Jens Jessensvej. 

• Forslag om at området 7.B36 

under fremtidig anvendelse 

benævnes ”Boliger, offentlige 

formål, institution m.m.” 

Side 139

Butikker og service 

• Overgangsbestemmelserne i 

planloven siger, at i områder 

udlagt til bolig og erhverv skal 

butiksstørrelserne være begrænset 

til max. 1000 m2 for 

udvalgsvarer og max. 3000 

m2 for dagligvarer. 

• Forslag om en dagligvarebutik 

i bydelen omkring Østergade. 

• Ønske om, at kravene om antallet 

af P-pladser i lokalområde 

4 slækkes, så de svarer 

til kravene i de øvrige 

lokalområder. 

• Forslag om at sænke Kongevejen 

1,5-2,5 m og bygge en 

bro over denne. Herved åbnes 

mulighed for opførelse af 1-2 

nye storbutikker i to etager, 

hvor nu Peter Christensens 

trælager ligger. 

• Bemærkning om, at såfremt 

den gunstige udvikling indenfor 

industrien skal fortsætte, 

må butiks- og serviceområdet 

følge med, hvilket kræver mere 

plads i den indre by. 

• Forslag om at Tønders centerområde 

udvides udenfor den 

gamle bevaringsværdige bykerne. 

• Servicefagene skal ligge i bymidten, 

og serviceudvidelser 

skal ske ved en byfortætning, 

så handlen intensiveres i det 

nuværnede centerområde. 

• Østergade skal igen gøres til 

en aktiv handelsgade. 

• Modstand mod placeringen af 

en ny Netto i Carstensgade. 

• Forslag om, at den ny Netto 

placeres ved Tønder Øst. 

• Forslag om at en ny Netto placeres 

i Abild. 

• Tønder Kasserne kan 

ombygges til et storcenter. 

Håndværk og industri 

• Forslag om at kravet om 1 P- 

plads pr. 100m 2 i område 

2.E17 ændres således at antal 

P-pladser i stedet sættes i relation 

til antal ansatte. 

Side 140 

• Vil udvidelse af Industri Nord 

ud til Tønder-Bramming banen 

ikke give miljømæssige konflikter 

i forhold til Tved boligområdet, 

som ligger umiddelbart 

vest herfor 

Turisme 

• Forslag om at styrke turismen 

ved byforskønnelse ved at 

undgå parkerede biler fx. i 

området Uldgade, Frigrunden 

og Skibbrogade. 

• Turisme i Tønder skal ikke kun 

markedsføres på kommercielle 

interesser. Byen har meget at 

byde på fritidsmæssigt og kulturelt. 

• Ønske om at Tønder Bys museer 

nævnes eksplicit i forbindelse 

med arrangementer og 

stævner. 

• Ønske om at der etableres et 

landbrugsmuseeum. 

Bymiljø og bevaring 

• Løbende restaurering og vedligeholdelse 

af de gamle bydele 

og huse skal fastholdes. 

• Forslag om nedsættelse af et 

facaderåd og samtidig et 

gaderegulativ, der kan tage 

hensyn til bygningerne omkring 

”strøget”. 

• Forslag om at der gives mulighed 

for tilskud til ejere af 

bevaringsværdige/fredede 

ejendomme. 

• Forslag om at mindre pæne 

huse i Skibbrogade, på Frigrunden 

og i Østergade renoveres. 

• I afsnittet om andre bevaringsværdier 

ønskes kommunens 

forhåbentlige tiltag til ”bevarende 

lokalplaner” omtalt. 

• Forslag om en kraftig indsats 

for ikke at miste flere institutioner 

i Tønder såsom Tønder 

Kaserne, Kort og Matrikelstyrelsen 

og Tønder seminarium. 

• Forslag om, at der findes anvendelse 

for ubrugte bygninger 

som Tønder Seminarium; 

gerne en erstatningsinstitution 

fra staten. 

• Forslag om, at det tilstræbes at 

ingen ejendomme står tomme i 

den indre by. 

• Forslag om, at Tønder bykerne 

planlægges således, at der 

kommer flere boliger, varieret 

udbud hvad angår butikker 

samt at renoveringen af 

belægningerne i den gamle 

bydel fortsætter. 

• Forslag om etablering af et 

struktureret facadeudvalg med 

et udarbejdet arbejdsredskab i 

hænde for at fastholde den 

indre bys arkitekturværdier på 

alle niveauer. 

• Facaderegulativet ønskes udarbejdet 

i samarbejde med 

brugerne, og der skal være 

plads til individuelle meninger. 

• Forslag om, at man søger at få 

andel i „byfornyelsesmidler“ 

fx. gennem forslag til kvarterløft 

ved Nørregade, Mellemgade, 

Richtensgade m.v. 

Grønne områder og 

pladser 

• Forslag om bevarelse af park 

og sportsarealer bag Leos Plejecenter. 

• Opfordring til, at der værnes 

om de eksisterende grønne 

områder. 

• Ønske om udvidelse af byens 

grønne områder. 

• Det bør fremgå af planen at 

Marskkvarteret også fremover 

skal være et grønt område. 

Idrætsanlæg 

• Stadionanlægget trænger til 

vedligeholdelse. 

Veje 

• Modstand mod ideen om at 

forlægge Kongevejen, idet 

dette vil kræve opførelse af en 

parallelvej til Kongevejen og 

dermed indskrænke de rekreative 

områder. Alternativt kunne

man evt. svinge vejen i en bue 

mod syd. 

• Vedr. forlægning af Kongevejen 

ønskes Tinglevbanen udtaget 

af kommuneplanen. 

• Forslag om brolægning i 

Spikergade og Søndergade til 

Uldgade. 

• Forslag om etablering af en 

rundkørsel i krydset Møllevej/ 

Omfartsvej. 

• Ønske om at Markgade klassificeres 

som kommunevej klasse 

3 snarere end klasse 2. 

• Forslag om en ny vej til aflastning 

af den øst-vest gående 

trafik på Grev Schacksvej-Bargumsvej. 

• Ønske om, at Vestbanen, samt 

ønske om forbedringer nævnes 

tydeligere. 

• Ønske om, at Tønder Flyveplads 

nævnes. 

• I tilfælde af en forlægning af 

Kongevejen mod nord foreslås 

at denne lægges så tæt op ad 

banelinien som muligt. I øvrigt 

kunne man sikre sig et areal 

langs banelinien mellem 

Østergade og Vidåen samt 

villaen, hvor Tønder 

Fjernvarmeselskab har til huse 

m.h.p. senere at kunne forlænge 

Kongevejen mod øst. 

• Støtte til forslaget om forlægning 

af Kongevej mod nord, 

hvilket vil muliggøre etablering 

af et centerområde ved Tønder 

Øst. 

• Modstand mod forlægning af 

Kongevej. Løsningen er for dyr 

og giver ikke de ønskede kvm. 

til nye byformål. 

• Modstand mod den foreslåede 

vejforbindelse mellem Kongevej 

og Bargumsvej. 

• Den foreslåede vejforbindelse 

mellem Kongevej og 

Bargumvej skal have en anden 

linieføring, så Kommuneskolens 

elever ikke får gene af 

den. 

• Ønske om renovering af 

Strengvej. 

• Der er problemer med trafikafviklingen 

ud af Industri Nord, 

da området har for få veje. 

• Det er ikke besluttet hvornår 

forlægningen af rute 11 forbi 

Abild skal gennemføres. 

Kollektiv trafik 

• Ønske om opførelse af nyt 

torv med overbygning foran 

Tønder Øst. Tegninger til et 

sådant har eksisteret siden 

1997. 

• Forslag om at undersøge muligheder 

for at ”individualisere” 

den kollektive trafik gennem 

små busser og tilkaldeordninger, 

særlig i yderområderne. 

• Der er ikke busforbindelse fra 

Tønder til Skærbæk/Ribe, 

udelukkende togforbindelse. 

• Ønske om større hensyntagen 

til ældre og handicappede i 

den kollektive trafik, fx. ved at 

planlægge taxakørsel. 

• Forslag om oprettelse af ny 

busrute, der på arbejdstidspunkterne 

kører hver halve 

time i industriområderne og i 

dagtimerne hver time i boligområderne 

i Tønder. 

• Forslag om, at punktet vedr. at 

lade Tønder Øst fungere som 

trafikterminal for både tog og 

bus flyttes fra bilagenes pkt. B 

til selve ordlyden af planen. 

Stier 

• Ønske om at Tønder kommune 

prioriterer sin indsats for at få 

de tre manglende amtscykelstier 

anlagt. 

• Forslag om at slette pkt. 8 under 

”Handlinger” 

• Forslag om at den nylig påbegyndte 

stiforbindelse til Møgeltønder 

fra Vestre Omfartsvej 

medtages i kommuneplanen. 

• Ønske om cykelsti fra Sæd til 

Tønder. Kan Tønder Kommune 

ikke fremskynde projektet ved 

at tilbyde amtet at overtage 

vedligeholdelsesomkostningerne 

hvis amtet vil anlægge stien 

• Amtet har endnu ikke taget 

stilling til ombygning af den 

dobbeltrettede sti langs Nordre 

Landevej. 

• Amtet antager, at Tønder Kommune 

anlægger den ønskede 

tunnel under Nordre Landevej 

til Tved. 

• Det bør fremgå af kommuneplanen, 

hvilke muligheder der 

er for at sikre færdsel til fods 

og på cykel i erhvervsområdet 

Tønder Nord. 

Trafiksikkerhed 

• Forslag om adskillelse af hårde 

og bløde trafikanter. 

• Skolevejsundersøgelsen fra 

1998 kan ikke bruges som 

grundlag for videre arbejde, 

da Ludwig-Andresen-Schule 

fuldstændigt blev glemt i undersøgelsen. 

• Den på skitsen anviste mulighed 

for trafiksanering Bargumsvej 

– Kongevej ønskes 

fjernet indtil der er udarbejdet 

en overordnet analyse/planlægning 

for trafiksanering. 

• Der efterlyses en trafiksikker 

forbindelse for bløde trafikanter 

fra boligområdet i Tved til 

Kommuneskolen. 

• Ønske om rundkørsel i krydset 

Møllevej/Møgeltønder Omfartsvej. 

Natur, skov og landskab 

• Forslag om periodevist at 

oversvømme ferske enge i 4-5 

kerneområder, bl.a. Tøndermarsken 

og engarealer i Vidåsystemet, 

m.h.p. klargøring til 

genindvandring af storken. 

• Forslag om at der i kommuneplanen 

optages en målsætning 

om i samarbejde med andre 

myndigheder og private at 

styrke naturgenopretningsplanerne 

og naturformidlingen for 

Sølsted Mose. 

• Forslag om, at Nørresø nordvest 

for Ubjerg Bro føres til- 

Side 141

age som sø- og sumpområde. 

• Ønske om at skovrejsning prioriteres 

inden for de udpegede 

skovrejsningsområder. 

• Forslag om at arealet syd for 

Omfartsvejen udtages af skovrejsningsområde. 

• Forslag om, at skovrejsning 

foretages på marginaljord. 

• Forslag om at der udlægges 

flere skovrejsningsområder for 

at beskytte grundvandet. 

• Vedr. ændring af område 

2.E19 fra landbrugsformål til 

erhvervsformål foreslås det, at 

der opretholdes en 30-40 m 

bred beplantningszone langs 

jernbanens østside. 

• Ønske om at området øst for 

område 6.D336 inddrages i 

kommuneplanen og udlægges 

til rekreativt område. 

• Forslag om at der nedsættes et 

særligt grønt råd i Tønder. 

• Der mangler en omtale af forholdene 

vedr. landbrug. Der 

bør fx. redegøres for områder 

med stor husdyrtæthed, særlige 

specialproduktioner, potentiale 

for specialproduktioner 

og mange investeringstunge 

ejendomme. 

• Der mangler en omtale af planerne 

om et gaslager. 

Vindmøller 

• Vindmølleplanen er ikke administreret 

korrekt, da der er givet 

tilladelse til flere møller, 

end planen muliggør. 

El-, varme-, og vandforsyning 

• Regionplanens udlæg til et 

gaslager nord for lokalområde 

1 – Tved er ikke medtaget i 

planforslaget. Arealudlægget 

bør fremgå af kommuneplanen 

sammen med en beskrivelse 

af hvilke konsekvenser det 

har for den kommunale planlægning 

i området. 

Spildevand og vandmiljø 

• Ønske om at især Sølsted Mose 

i videst mulig udstrækning 

friholdes for spildevandsudledning 

og tilførsel af miljøbelastende 

stoffer. 

• Opfordring til at de kommunale 

vandløb, der mangler at få 

revideret regulativerne bringes 

i orden snarest. 

• Byrådet bør bl.a. gennem sin 

spildevandsplanlægning arbejde 

for at forbedre miljøtilstanden 

både i målsatte vandløb 

og i vandløb, der ikke er 

omfattet af en særskilt målsætning. 

• Kommunen forventes at håndhæve 

bræmmebestemmelserne 

langs de vandløb, hvor kommunen 

er myndighed. 

• Overløbsbygværker er et generelt 

forureningsproblem for 

vandløb, der ligger tæt på bebyggede 

områder. Der findes i 

Tønder Kommune flere overløbsbygværker, 

som det er vigtigt 

for kommunen at forholde 

sig til i en kommende revision 

af spildevandsplanen, hvis 

vandområderne skal opnå en 

tilfredsstillende vandkvalitet. 

Forsvarets arealer 

• Modstand mod at område 

3.D23 fortsat udlægges til kaserne, 

idet Tønder Kaserne 

gradvist skal lukkes. I stedet 

foreslås området udlagt til rekreative 

formål. 

• Forslag om at området med 

Tønder Kaserne, der er beliggende 

i landzone, overføres til 

byzone og udlægges til erhvervsområde. 


Eksercergården overføres til 

byzone og udlægges til erhvervsområde. 


Tønder Øvelsesplads inddrages 

i kommuneplanen og indledningsvis 

udlægges til landzone 

(landbrugsformål). 

• Det er visionsløst, at kommuneplanen 

ikke giver et bud på, 

hvad kasserneområdet fremover 

kan bruges til. 

Byvækst 

• Nye arealer udlagt til byvækst 

bør være foretaget ud fra et 

dokumenteret behov og i så 

vid udstrækning som muligt 

ligge indenfor de fremtidige 

byzonearealer, der allerede er 

optaget i regionplanen. 

• Tønder kommune bør være 

yderst forsigtig m.h.t. udlægning 

af nye arealer til boligeller 

erhvervsformål (eller andre 

ikke-jordbrugsmæssige 

formål) af hensyn til de skærpede 

krav til landbruget. 

Diverse 

• Det bør fremgå, at grundlaget 

for kommunens kommuneplanrevision 

bl.a. har været statens 

regionplanudmelding. 

• Planforslaget giver ikke noget 

bud på, hvordan den fremtidige 

kommunestruktur skal være. 

Skal der ikke samarbejdes på 

tværs af kommunegrænserne 

på Vestegnen 

• Der mangler noget om problematikken 

om tidsbegrænset 

parkering i Tønder bymidte. 

• Der skal i kommuneplanen 

optages opgørelser over den 

eksisterende restrummelighed 

af arealer til forskellige byformål 

samt en opgørelse af behovet 

i planperioden for nye 

arealudlæg til byformål. 

• Der skal udlægges miljøkonsekvenszoner 

omkring erhvervsområderne 

og Tønder øvelsesplads 

for at forebygge miljøkonflikter 

mellem erhverv og 

miljøfølsom anvendelse som 

boliger, institutioner, skoler mv. 

• Det fremgår ikke af planforslaget 

om der sker arealudlæg 

Side 142

eller ændret arealanvendelse 

inden for konsekvensområderne 

for veje og jernbaner. 

• Det fremgår ikke af planforslaget 

at rammeområde 1.D17 er 

omfattet af aftalen om bebyggelsesregulerende 

foranstaltninger 

i Tønder marsk. 

En del af bemærkningerne er ikke 

relevante for kommuneplanen, og 

vil i stedet blive behandlet i anden 

sammenhæng. 

Side 143

Lokalplanrammer 

2000 - 2012 

Side 53

Om lokalplanrammerne 

Lokalplanrammerne fastlægger regler for hvad 

konkrete arealer kan bruges til. De bestemmer 

også hvor, hvor meget og hvordan der kan 

bygges. 

Lokalområder 

Rammerne for Tønder Kommune 

er opdelt i 12 lokalområder. 

Inddelingen i lokalområder 

ses af kortet til højre. 

6 

Lokalområdeinddeling 

Lokalområdenummer 

Sølsted 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

10 

Abild 

Adelvadvej 

Læsevejledning 

Rammerne for de enkelte 

lokalområder indledes med en 

kort beskrivelse af området og 

Byrådets overordnede målsætninger 

for det samlede lokalområde. 

For hvert lokalområde findes 

desuden et oversigtskort 

der viser rammeområdernes 

afgrænsning. Oversigtskortet 

efterfølges af et skema der angiver 

de egentlige rammebestemmelser 

for de enkelte 

rammeområder. 

Ramme-numre 

Det første tal i rammeområdenummeret 

angiver hvilket 

lokalområde rammeområdet 

hører til. Det efterfølgende 

bogstav angiver områdets 

hovedanvendelse. B står for 

bolig. C står for center. D står 

for offentligt område. E står 

for erhverv. G står for grønt 

område. P står for parkering. 

Møgeltønder 

12 

Lokalplaner 

Rammebestemmelserne er 

grundlaget når der skal udarbejdes 

lokalplaner. 

Hvis Byrådet ønsker at vedtage 

en lokalplan der strider 

mod rammerne, så skal rammerne 

ændres inden eller 

samtidig med at lokalplanen 

vedtages endeligt. 

Administration 

I byzoneområder, hvor der 

ikke er lokalplaner, er rammerne 

grundlaget ved behandling 

af byggesager. 

Det samme gælder ikke- 

1 

4 

7 

2 

5 

8 

Ubjerg 

TØNDER 

Østre Omfartsvej 

9 

6 

3 

Sæd 

Hostrup 

Jejsing 

Rørkær 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Landevej 

j 

11 

lokalplanlagte landzoneområder 

hvor Tønder Byråd 

har fået overdraget landzonekompetencen 

af Sønderjyllands 

Amt. 

Hvis en ansøgning om byggetilladelse 

strider mod rammerne, 

kan Byrådet nedlægge 

forbud mod byggeriet eller 

den ændrede anvendelse. 

Byrådet kan i særlige situationer 

vælge at fravige rammerne 

på samme måde som 

man kan dispensere fra en 

lokalplan. 

Side 54

Fælles rammer 

De fælles rammer er generelt bindende 

for nye lokalplaner. 

Hovedstrukturen 

Hovedstrukturen og den overordnede 

planlægning i f.eks. 

landsplandirektiver og regionplaner 

skal overholdes. 

Lokalplaner skal sikre, at 

der friholdes arealer til veje, 

stier og tekniske forsyningsanlæg 

i overensstemmelse med 

hovedstrukturen. Lokalplaner 

skal også sikre, at ny bebyggelse 

tilsluttes anlæg til forsyning 

med varme, vand, elektricitet, 

renseanlæg for spildevand 

mv. i overensstemmelse 

med hovedstrukturen. 

Zoneændringer 

Når lokalplaner for landzonearealer 

i Tønder, Møgeltønder, 

Jejsing og Abild vedtages endeligt 

overføres arealerne til 

byzone. 

Butiksstørrelser 

Indenfor eksisterende centerområder 

må det maksimale 

bruttoetageareal for dagligvarebutikker 

være 3000 m 2 og 

for udvalgsvarebutikker 1000 

m 2 . 

Butikkernes bruttoetageareal 

omfatter det samlede areal, 

dvs. salgsareal, gang- og 

adgangspartier, lager, administration, 

personalerum, 

overdækket varegård mv. 

Bruttoetagearealet beregnes 

efter bygningsreglementets 

bestemmelser herom. 

Nye veje og støj 

Det skal tilstræbes, at nye veje 

ikke påfører eksisterende eller 

planlagt støjfølsom arealanvendelse 

(boliger, børnehaver 

o.lign.) et støjniveau på mere 

end 55 dB(A). For rekreative 

områder i det åbne land er 

grænseværdien 50 dB(A) og 

for kontorerhverv o.lign. 60 

dB(A). 

Nye byområder og 

støj fra veje 

Der må som hovedregel ikke 

udlægges arealer til støjfølsom 

arealanvendelse i områder, 

der er belastet af et støjniveau 

over 55 dB(A) fra eksisterende 

eller planlagt vejtrafik. For rekreative 

områder i det åbne 

land er den tilsvarende grænseværdi 

50 dB(A) og for kontorer, 

erhverv o.lign. i byområder 

60 dB(A). 

I eksisterende byområder 

med et støjniveau på mere 

end 55 dB(A) kan der opføres 

nye boliger eller etableres anden 

støjfølsom arealanvendelse, 

såfremt det sikres, 

• at generne fra støjen mindskes 

mest muligt, herunder 

at det indendørs støjniveau 

ikke overstiger 30 dB(A). 

• at støjniveauet ved mindst 

én af facaderne på boligbebyggelsen 

og ved primære 

opholdsarealer ikke 

overstiger 55 dB(A). 

Støj fra jernbaner 

Der må som hovedregel ikke 

udlægges arealer til støjfølsom 

arealanvendelse i områder, 

der er belastet af et støjniveau 

(LA eq,24h 

)over 60 dB(A) fra eksisterende 

eller planlagt jernbanetrafik. 

For rekreative områder 

i det åbne land, herunder 

fritidsbebyggelse er den 

tilsvarende grænseværdi 55 

dB(A) og for liberale erhverv 

mv. i byområder 65 dB(A). 

Det maksimale støjniveau 

fra jernbanetrafik målt som 

spidsværdi under passage af 

det mest støjende tog, skal tilstræbes 

ikke at overstige en 

grænse på 85 dB(A) ved støjfølsom 

arealanvendelse. 

I eksisterende byområder 

med et støjniveau på mere 

end 60 dB(A) kan der opføres 

Side 55

nye boliger eller etableres anden 

støjfølsom anvendelse, 

såfremt det sikres, 

• at generne fra støjen mindskes 

mest muligt, herunder 

at det indendørs støjniveau 

i sove- og opholdsrum ikke 


• at støjniveauet ved mindst 

én af facaderne på boligbebyggelsen 

og ved primære 

opholdsarealer ikke 


• at grænserne for det maksimale 

støjniveau og for vibrationer 

overholdes. 

Støj fra erhvervsområder 

Det skal ved udlæg af nye erhvervsområder 

og nye områder 

med støjfølsom anvendelse 

sikres, at de til enhver tid 

gældende støjkrav i Miljøstyrelsens 

vejledning kan overholdes. 

Støj fra vindmøller 

Der må ikke placeres støjfølsom 

arealanvendelse nærmere 

end 300 m fra eksisterende 

eller planlagte større vindmøller 

medmindre det ved undersøgelser 

er godtgjort, at der 

ikke er miljømæssige problemer 

forbundet hermed. 

Nye vindmøller skal holdes 

mindst 300 m fra eksisterende 

eller planlagte boliger og anden 

støjfølsom arealanvendelse 

med mindre det ved undersøgelser 

er godtgjort, at der 

ikke er miljømæssige problemer 

forbundet hermed. 

Side 56

Tved – 

lokalområde 1 

Tved skal rumme hovedparten af boligbyggeriet 

i kommunen i de kommende år. Landskabets 

former skaber spændende byggemuligheder. 

Målsætninger 

• Tved skal være et velfungerende 

og spændende 

boligkvarter hvor det er 

attraktivt for familier at 

bosætte sig. 

• Afhængig af behovet kan 

nye boliger opføres som 

parcelhuse eller tæt-lav 

byggeri. 

• Der skal skabes bedre 

sammenhæng mellem 

Tved og resten af Tønder. 

ger terrænet svagt i et bakkeølandskab. 

Det betyder at man i den 

vestlige Altona-udstykning kan 

skabe byggemuligheder med 

den særlige kvalitet at der tildels 

er udsigt over Tønder. 

Et godt sted at bo 

Tved skal være et godt sted at 

bosætte sig for en familie. Det 

kræver at der er god adgang 

til f.eks. børnepasning og indkøb. 

Af samme grund har 

Tønder Kommune netop indviet 

en ny børnehave i den 

sydlige del af Tved-området. 

Idag virker Nordre Landevej 

som en barriere mellem Tved 

og de service- og indkøbsmuligheder 

som findes i resten af 

Tønder. I de kommende år vil 

Byrådet arbejde for at skabe 

bedre sammenhæng – f.eks. 

med en cykel- og gangtunnel 

under Nordre Landevej. 

Områdets historie 

Udbygningen af det nye boligkvarter 

omkring landsbyen 

Tved blev påbegyndt i starten 

af 80´erne. Den ældre, bevaringsværdige 

landsbybebyggelse 

kan stadig genfindes 

midt i området. 

Den østlige etape af boligområdet 

er næsten fuldt udbygget, 

og derfor ønsker Byrådet 

nu at tage fat på boligudbygningen 

i den vestlige del 

(Altona-udstykningen). 

Rosinfeltvej 

1.B33 

1.B26 

1.B25 

1.D7 Nummer på rammeområde 

Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 15.000 

1.D17 

Tved 

1.D322 

Landskabet 

Den østlige del af Tved-området 

er fladt. Men mod vest sti- 

Nordre Landevej 

Side 57

Tved - lokalområde 1 

Områdenr. 

1.B25 

1.B26 

1.B33 

Områdenavn 

Tved 

Tved 

Altona 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Næsten fuldt udbygget med boliger 

Ubebygget 

Udnyttes til landbrugsformål 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. Der kan indpasses kollektive 

anlæg, institutioner, mindre 

virksomheder mv., som ikke er til 

gene for omgivelserne. Miljøklasse 

1-2 (se bilag A). 











Områdets 

disponering 

Bebyggelsestæthed, max 25%. 



Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Bygningshøjde, max 8,5 m. 

Etageantal tæt-lav, højst 2. Etageantal 

åben-lav, højst 1,5. 







Opholdsog 

friarealer 

Min. 10% af områdets areal. 



Parkering 

2 p-pladser pr. bolig 



Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 

byplanvedtægter 

LP 1.18 

LP 1.18 

LP 1.18 + ny lokalplan 

Side 58

Tved - lokalområde 1 

Områdenr. 

Områdenavn 

Zoneforhold 

Området i 

dag 

1.D17 

Tved 

Byzone 

Børneinstitution, grønt 

område mv. 

1.D322 

Tved 

Byzone 

Grønt område, nyttehaver, kolonihaver 

og spejderhus. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Institutioner, 

fritidsanlæg og lign. 

Offentligt formål. Rekreativt grønt 

område. 



Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


Etageantal, max 2. 

Bygningshøjde, max 5 m. Etageantal, 

max 1. 

Parkering 

1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal 

til institutioner. 

Opholdsog 

friarealer 

Opvarmning 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


Naturgas 

Del af området er omfattet af de 

bebyggelsesregulerende bestemmelser 

for Tøndermarsken. Tønder 

Kommune søger om at få ophævet 

bestemmelserne). 

LP 1.79 

Side 59

Industri Nord – 


Industri Nord skal være et omdrejningspunkt 

for den fortsatte erhvervsudvikling i Tønder. 

Byrådet lægger vægt på miljøhensyn og på at 

områdets ydre fremtræden præges af kvalitet. 


• I Industri Nord kan der placeres 

større og mindre industri, 

værksteder, oplagsvirksomhed, 

transportvirksomhed, 

engroshandel og 

store specialbutikker. 

• Der kan ikke placeres særligt 

forurenende erhverv. 

• Byrådet lægger vægt på 

æstetik i udformning af 

bygninger og udenomsarealer. 

Samtidig har virksomhederne 

mod Ribe Landevej stor 

synlighed i bybilledet. 

Smukkere erhverv 

Byrådet lægger vægt på at 

bebyggelsens udformning, 

materialevalg, skiltning mv. 

signalerer kvalitet. Det samme 

gælder indretningen af de 

ubebyggede arealer. 

Blandet område 

Midt i Industri Nord ligger et 

delområde med en blanding 

af boliger og håndværksvirksomheder. 

I dette område stilles 

der særlige miljøkrav til 

virksomhederne. 


Siden 70‘erne er der skabt et 

frugtbart industrielt miljø i 

Tønder, og der er kommet 

mange nye virksomheder til. 

Industri Nord er et resultat af 

denne vækst. Idag udgør det 

et af kommunens vigtigste 

erhvervsudviklingsområder. 

2.E19 

2.E17 

Hydrovej 

Ribe Landevej 

Fabriksvej 

Landskabet 

Området ligger på kanten til 

det flade marsklandskab. 

Længst mod nord stiger terrænet 

svagt. 

Let tilgængeligt 

Der er god tilgængelighed til 

Industri Nord både for vej- og 

banetransport. 

Side 60 


Lokalområde 

Rammeområde 

Reservation til vejforbindelse 

1 : 15.000 

2.E01 

2.E11 

Håndværkervej 

Nordre Industrivej 

Nordre Landevej

Industri Nord - lokalområde 2 

Områdenr. 

2.E01 

2.E11 

2.E17 

Områdenavn 

Industri Nord 

Industri Nord 

Industri Nord 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Næsten fuldt udbygget med industri- 

og håndværksvirksomheder. 

Tønder Vandværk er beliggende i 

området. 

Næsten udbygget med mindre 

håndværksvirksomheder. 

Delvist udbygget med industrivirksomhed. 

Fremtidig 

anvendelse 

Erhverv, f.eks. industri, værksted, 

engroshandel, lager, oplagsvirksomhed 

eller store 

specialbutikker. Miljøklasse 3-6 

(se bilag A). 

Erhverv, f.eks. værksteder, lager, 

oplagsvirksomhed og engroshandel. 

Miljøklasse 1-3 (se bilag A). 



eller store 


(se bilag A) 

Områdets 

disponering 

Grundstørrelse, min 2500 m2. 

Bebyggelsestæthed, max 60% 


Bebyggelsestæthed max 60%. 



Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Bygningshøjde, max 12,5 m (15 

m. for skorstene mv., når det er 

betinget af miljømæssige hensyn). 

Etageantal, højst 2. 




Etageantal, højst 2. (15 m fra 

skorstenen m.v.) 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 

1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal 

1 p-plads pr. 100 m2 erhvervsareal. 

2 p-pladser pr. bolig. 


Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Blandingen af erhverv og boliger 

i området medfører særlige krav 

til det fysiske og det visuelle miljø. 

Lokalplaner/ 


LP 2.64 

LP 2.64 

LP 2.75 

Side 61

Industri Nord - lokalområde 2 

Områdenr. 

Områdenavn 

Zoneforhold 

Området 

i dag 

2.E19 

Industri Nord 

Landzone 

Udnyttes til landbrugsformål 

Fremtidig 

anvendelse 



eller store 


(se bilag A) 


Bebyggelsestæthed, max. 60% 

Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og 

højde 


Etageantal, højst 2. (15 m fra 

skorstenen m.v.) 

Parkering 


Opholdsog 

friarealer 

Opvarmning 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


Side 62

Industri Øst/kaserneområdet 

– lokalområde 3 

I kraft af kasernen har området gennem tiden haft 

stor betydning for Tønder. Det skal det også have 

fremover – både som hjemsted for egnscenterfunktioner 

og som erhvervsområde. 


• I Industri Øst/kaserneområdet 

kan der placeres 

industri, værksteder, 

oplagsvirksomhed, transportvirksomhed, 

engroshandel, 

store specialbutikker, 

servicevirksomhed og 

større offentlige egnscenterfunktioner. 

• Der kan ikke placeres særligt 

forurenende erhverv. 

• Byrådet lægger vægt på 

æstetik i udformning af 

bygninger og udenomsarealer. 


Fra år tilbage har det været 

Tønder Kaserne som satte sit 

præg på området. Kasernen 

danner afslutningen på Tønders 

tidligere udfaldsvej mod 

nord, og en stor del af bygningerne 

er bevaringsværdige. 

Fra 70‘erne og til i dag er 

der sket en udbygning med 

industri-, håndværks- og servicevirksomheder 

i området. 

Landskabet 

Den sydlige del af området er 

fladt. Mod nord og nordøst 

stiger terrænet svagt. 

Let tilgængeligt 

Der er god tilgængelighed til 

Industri Øst. Samtidig har 

virksomhederne langs vejene 

stor synlighed i bybilledet. 

Smukkere erhverv 


bebyggelsens udformning, 

materialevalg, skiltning mv. 

signalerer kvalitet. Det samme 

gælder indretningen af de 

ubebyggede arealer. 

Ribe Landevej 

3.E16 

3.E3 


3.D23 

Bevaring 

Bevaringsværdige bygninger 

kan ikke ombygges, nedrives 

eller på anden måde ændres 

uden Byrådets tilladelse. 

Kasernens fremtid 

Det er Byrådets ønske at den 

eksisterende anvendelse af 

kaserneområdet skal fastholdes 

længst muligt. 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 15.000 


Galgestrømvej 

3.E15 

3.E6 

3.E18 

Side 63

Industri Øst/kaserneområdet – lokalområde 3 

Områdenr. 

3.D23 

3.E15 

3.E16 

Områdenavn 

Kaserneområdet 

Industri Øst 

Industri Øst 

Zoneforhold 

Landzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Rummer Tønder Kaserne 

Dyrkes landbrugsmæssigt 


Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Kaserne og tilsvarende 

funktioner. 


engroshandel, lager eller oplagsvirksomhed. 

Miljøklasse 3-6 (se 

bilag A) 




bilag A) 

Områdets 

disponering 






Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2. 





Opholdsog 

friarealer 

Parkering 



Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 3.57 

Side 64

Industri Øst/kaserneområdet – lokalområde 3 

Områdenr. 

3.E18 

3.E3 

3.E6 

Områdenavn 

Industri Øst 

Industri Øst 

Industri Øst 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Næsten fuldt udbygget med servicevirksomhed. 

Næsten fuldt udbygget med industri- 

og håndværksvirksomheder. 

Udbygget 

Fremtidig 

anvendelse 

Erhverv, f.eks. service og restaurant. 

Miljøklasse 1-3. 



eller store 


(se bilag A). 




bilag A). 

Områdets 

disponering 



Bebyggelsestæthed, max. 60%. 


Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Bygningshøjde, max 8,5. Etageantal, 

max 1,5. 




højst 2. 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 

1 p-plads pr. 37,5 m2 etageareal. 



Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 3.93 

LP 3.70 

PBV 6 

Side 65

Tønder Vest – 


Tønder Vest er stort set fuldt udbygget med 

boliger, uddannelsesinstitutioner, indkøbscenter 

og andre servicefunktioner. 


• Tønder Vest skal være et 

velfungerende og alsidigt 

byområde. 

• Nærheden mellem boliger, 

indkøbsmuligheder, institutioner 

og rekreative muligheder 

skal bevares. 

• Handelsskolen og Teknisk 

skole skal løbende udvikles 

så de udgør attraktive 

uddannelsesmuligheder. 

Blandet byområde 

Tønder Vest er tæt på at hvile i 

sig selv. Inden for området 

kan man både bo, købe ind 

og gå en tur i skoven. Nogle 

funktioner betjener også re- 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 15.000 

sten af kommunen – det gælder 

i særdeleshed Teknisk 

skole og Handelsskolen. 


Tønder Vest er en del af den 

nye by. Udbygget med parcelhuse, 

centerområde, institutioner, 

rekreative områder mv. 

primært i 70‘erne og 80‘erne. 

Tiden sætter også sit præg 

på områdets trafikbetjening. 

Bløde og hårde trafikanter er 

søgt adskilt. 


4.B24 

4.B23 

4.D331 

4.B27 

Plantagevej 

4.D182 

Vestre Omfartsvej 

Landskabet 

Terrænet er fladt. Mod vest 

afgrænset af marsken. 

Gennen området løber to kanaler, 

som på større strækninger 

ligger åbne. 

4.B22 

Bargumsvej 

4.D36 

4.C8 

4.D14 

Side 66

Landzonekompetence 

En del af Tønder Vest ligger i 

landzone. Med den endelige 

vedtagelse af kommuneplanen 

overtager Tønder Byråd 

landzonekompetencen for 

disse områder. 

Kompetenceafgrænsningen 

er vist på matrikelkortet nedenfor. 

531 

80 

429 

9 

67 

63 

9 

9 

63 

9 

140 

8 

559 

9 

69 

156 

2895 

43 

3744 

3184 

3186 

3185 

2015 

3643 

610 

262 122 

2851 

2852 

1753 

2872 2873 

3746 

266 

Matrikelnr. 

Martikelgrænse 

Tønder byråd har 

landzonekompetence 

1 : 10.000 

559 

Side 67

Tønder Vest – lokalområde 4 

Områdenr. 

4.B22 

4.B23 

4.B24 

Områdenavn 

Hjejlen 

Rylen 

Viben 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Fuldt udbygget med boliger 



Fremtidig 

anvendelse 
















Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og 

højde 


Etageantal tæt-lav og etageboliger, 

højst 2. Etageantal åben-lav, 

højst 1,5. 




højst 1,5. 




højst 1,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 




Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


PBV 3 

PBV 3 

PBV 3 og LP 4.21 

Side 68


Områdenr. 

4.B27 

4.C8 

4.D14 

Områdenavn 

Plantagevej 

Plantagevej 

Martin Hammerichsvej 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Landzone 

Området i 

dag 

Fuldt udbygget med boliger. 

Anvendes til detailhandel, benzinsalg 

og parkering. 

Delvist udbygget med teknisk 

skole, handelsskole, skolehjem mv. 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. 

Center. Butikker og benzinsalg. 



særlige boligformer. 

Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




højst 1. 

Bygningshøjde, max 8,5m. Etageantal, 

max 2. 


højst 2. 

Opholdsog 

friarealer 



Parkering 


1 p-plads pr. 12 m2 butiksareal 

og 1 p-plads pr. 2 heltidsansatte. 

1 p-plads pr. bolig og 1 p-plads 

pr. 37,5 m2 etageareal for institution 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Tønder Byråd har zonelovskompetencen. 

Bebyggelsen må ikke placeres 

tættere end 25 m på jernbanens 

midte. 

Lokalplaner/ 


LP 4.36 

LP 4.65 

Side 69


Områdenr. 

4.D182 

4.D331 

4.D36 

Områdenavn 

Plantagevej 

Tved Plantage 

Plantagevej 

Zoneforhold 

Landzone 

Landzone 

Landzone 

Området i 

dag 

Plejehjem og boliger til ældre. 

Rekreativt område, BMX-cykelbane 

og skøjtebane. 

Laboratorievirksomhed 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Instititutioner, 

særlige boligformer 

Offentligt formål. Rekreativt område 

og fritidsanlæg som f.eks. 

BMX-bane. 

Offentligt formål. Service og erhvervsvirksomhed, 

som ikke er til 


1-3. 

Områdets 

disponering 


Der kan ikke opføres bebyggelse 

udover den eksisterende. 

Bebyggelsestæthed, max 40%- 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2. 


max 2. 

Opholdsog 

friarealer 


Parkering 


pr. 37,5 m2 etageareal for institution 


pr. 37,5 m2 etageareal for service. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Tønder Byråd har zonelovskompetencen 

Bebyggelsen må ikke placeres 

tættere end 25 m på jernbanens 

midte. 

Tønder Byråd har zonelovskompetencen. 

Lokalplaner/ 


Tønder Byråd har zonelovskompetencen 

Side 70

Boligområde Nord– 


Boligområde Nord er et spændende boligkvarter, 

hvor man stadig fornemmer bydelens 

historie. Byrådet vil arbejde for at gøre det 

mere trygt at bo i kvarteret fremover. 


• Boligområde Nord skal 

være et attraktivt boligkvarter. 

• Der er kun plads til lettere 

erhverv i kvarteret. 

• De historiske bygningskvaliteter 

skal bevares. 

• Trafikforholdene i kvarteret 

skal forbedres for at 

øge beboernes tryghed. 


Den bevaringsværdige bygning 

som rummer Leos Plejecenter 

er en af de ældste i 

kvarteret. Siden 1940 har det 

fungeret som alderdoms-/ plejehjem 

– nu som pleje- og 

aktivitetscenter. 

Boligudbygningen i kvarteret 

startede efter 1. verdenskrig. 

Her ligger en række bevaringsværdige 

villaer. 

Landskabet 

Terrænet er fladt. De veltilgroede 

villahaver langs Leos Allé 

danner et fint grønt forløb 

gennem byen, og det rekreative 

område mod syd danner 

en god grøn afgrænsning af 

kvarteret mod Tønder-Tinglev 

banen. 

5.E4 

5.B10 

Nørremarksvej 

5. D333 

Leos Allé 

5.B15 

Bargumsvej 

5.D181 

Boliger og 

lettere erhverv 

Kvarteret er først og fremmest 

et boligområde. Langs Tønder-Bramming 

banen ligger 

Tønders største etageboligområde. 

Den øvrige del af 

kvarteret præges af villa- og 

parcelhusbebyggelse. 

I kvarterets nordvestlige 

hjørne ligger et mindre område 

til håndværk og lettere 

industrivirksomhed. Her lægger 

Byrådet særlig vægt på at 

undgå miljømæssige og visuelle 

gener for de tilgrænsende 

boligområder. 

Trafikproblemer 

Der er problemer med 

gennemkørerende trafik i området. 

Problemstillingen indgår 

i Byrådets prioriteringer i 

forbindelse med udarbejdelsen 

af trafiksikkerhedsplanen 

for Tønder kommune. 


5.B16 

8 B106 

5.B17 

Grev Schacks Vej 

Kongevej 

Ribe Landevej 

5.D21 


Lokalområde 

Rammeområde 


1 : 15.000 

Side 71

Boligområde Nord – lokalområde 5 

Områdenr. 

5. D333 

5.B10 

5.B15 

Områdenavn 


Leos Allé 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Grønt område 

Fuldt udbygget med etageboliger 


Fremtidig 

anvendelse 












Områdets 

disponering 



Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




højst 1,5. 




højst 1,5. 

Opholdsog 

friarealer 



Parkering 

1,5 p-plads pr. bolig ved etageboliger 


Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Der reserveres et 14 m bredt areal 

til etablering af en vejforbindelse 

mellem Bargumsvej og Kongevej. 

Lokalplaner/ 


Side 72

Boligområde Nord – lokalområde 5 

Områdenr. 

5.B16 

5.B17 

5.D181 

Områdenavn 

Dragonvej mv. 

Grev Schacksvej mv. 

Leos Plejehjem 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 



Plejehjem, boliger og faciliteter for 

ældre 

Fremtidig 

anvendelse 











Offentligt formål. Institution og 

særlige boligformer. 

Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




højst 1,5. 




højst 1,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 




pr. 37,5 m2 boliger. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 5.69 

Side 73

Boligområde Nord - lokalområde 5 

Områdenr. 

Områdenavn 

Zoneforhold 

Området i 

dag 

5.D21 

Tønder Øst 

Byzone 

Kolonihaver og grønt område. 

5.E4 


Byzone 

Udnyttes til erhvervsformål. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Kolonihaver, 

rekreativt område. 

Erhverv. Let industri, værksted, 

lager, oplag og virksomhed knyttet 

hertil. Miljøklasse 3-5 (se bilag A). 

Bebyggelsestæthed , max 50%. 

Grundstørrelse, min. 2500m2. 

Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Bygningshøjde, max 3 m. 



Etageantal, max 1,5. 

Parkering 

Opholdsog 

friarealer 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


Side 74 

LP 5.88

Ribe Landevej/Marskkvarteret 

– lokalområde 6 

Ribe Landevej kvarteret er et vigtigt indgangsparti for 

Tønder, og det rummer centrale funktioner for byen og 

egnen. Kvarteret skal samtidig være et godt sted at bo. 


• Ribe Landevej kvarteret 

skal være et attraktivt 

boligkvarter. 

• Der er kun plads til lettere 

erhverv i kvarteret. 


skal bevares. 

• Virksomhederne langs 

Ribe Landevej skal være 

med til at skabe en smuk 

indgang til Tønder. 

• Sygehuset skal bevares 

som en vigtig egnscenterfunktion. 

Landskabet 

Terrænet er fladt. Den bymæssige 

bebyggelse afgrænses 

mod øst og syd af de gamle 

digeanlæg og af henholdsvis 

Galgestrømmen og Vidåen. 

Boliger, service og 

erhverv 

Kvarteret er primært et boligområde. 

Som bosted har det 

den særlige kvalitet, at det 

rummer en værdifuld historisk 

bygningsmasse. 

Kvarteret omfatter også Sygehuset, 

Kirkegården og et 

lille erhvervsareal langs Ribe 

Landevej. Her kan der kun 

placeres lettere industri, håndværk, 

service og handel, og 

Byrådet stiller høje krav til det 

fysiske og det visuelle miljø. 


Udbygningen af Tønder langs 

Ribe Landevej og Carstensgade 

tog for alvor fart fra 1900 

- 1940. Her genfinder man i 

dag en række bevaringsværdige 

bygninger, og Ribe Landevej 

udgør en meget karakteristisk 

indgang til byen. 

Mod nord og øst har nyere 

parcelhusområder vundet indpas 

op gennem 70‘erne og 

80‘erne. 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 15.000 

6.E5 

Ribe Landevej 

6.B31 


6.D31 

6.B18 

Kastanie Allé 

Carstensgade 

6.B19 

6. D336 

6.E7 

6. D337 


6.D22 

Side 75

Ribe Landevej/Marsk-kvarteret – lokalområde 6 

Områdenr. 

6.B18 

6.B19 

6.B31 

Områdenavn 

Kastanieallé mv. 

Marskkvarteret 

Ribe Landevej 1-33. 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Fuldt udbygget med etageboliger, 

parcelhuse og kulturhuset. 


Boliger og institutioner. 

Fremtidig 

anvendelse 
















Områdets 

disponering 

Bebyggelsestæthed: Delområde I, 

max 50 %. Delområde II, max 

25%. Delområde III, max 35%. 


Delområde 1: bebyggelsestæthed, 

max 100% og grundstørrelse, min 

400 m2. Delområde 2: 

bebyggelsestæthed, max 50% og 

grundstørrelse, min. 700 m2. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Bygningshøjde: Delområde II og 

III, max 8,5 m . Delområde I, max 

12,5. Etageantal tæt-lav og etageboliger, 

højst 2. Etageantal åbenlav, 

højst 1,5. 




højst 1. 


max 2. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 




Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 6.67 

PBV 5 

LP 6.81 

Side 76


Områdenr. 

6.D22 

6.D31 

6. D336 

Områdenavn 

Tønder Sygehus 

Tønder Kirkegård 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Udbygget med sygehus, tjenesteboliger, 

parkering og opholdsarealer. 

Anvendes til kirkegård. 


Fremtidig 

anvendelse 

Delområde 1: Offentligt formål. 

Delområde 2: boliger. 

Offentligt formål, i dette tilfælde 

kirkegård. 


Områdets 

disponering 

Bebyggelsestæthed , max 50%. 

Der kan opføres mindre bygninger 

i det omfang at de nødvendige 

for kirkegårdens drift. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Etageantal delområde 1, max 3. 

Etageantal delområde 2, max 2. 

Opholdsog 

friarealer 


Parkering 

Parkeringsforhold skal godkendes 

af byrådet. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 6.90 

LP 5.83 

PBV 5 

Side 77


Områdenr. 

6. D337 

6.E5 

6.E7 

Områdenavn 

Ribe Landevej 


Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 


Erhverv og boliger. 

Delvist udbygget med erhverv. 

Fremtidig 

anvendelse 


Blandet bolig og erhverv. Administration, 

håndværk, værksteder og 

facadesalg. Miljøklasse 1-4 (se 

bilag A) 

Erhverv. Industri, værksted, engroshandel, 

lager, oplag og lign. 


Områdets 

disponering 


Grundstørrelse, 1200-2500 m2. 


bebyggelseståthed max. 60%. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




max 2. 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 

1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal, 1 

p-plads pr. 50 m2 

administrationsareal og 1 p-plads 

pr. 100 m2 værkstedsareal. 


Opvarmning 

Fjernvarme 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 5.83 

PBV 6 

Side 78

Tønder Sydvest/Industri 

Syd – lokalområde 7 

I Tønder Sydvest prioriterer Byrådet både hensynet 

til den bevaringsværdige bygningsmasse, kvarterets 

funktion som bosted og hensynet til det fuldt udbyggede 

erhvervsområde, Industri Syd. 


• Tønder Sydvest skal være et 

attraktivt boligkvarter, hvor 

især den historiske bygningsmasse 

skaber særlige 

bomuligheder. 


skal bevares. 

• I Industri Syd kan der placeres 

industri, værksteder, engroshandel, 

lager, oplagsvirksomhed 

og lign. 

• Trafikafviklingen fra Industri 

Syd skal forbedres. 


Området omkring Strucks Allé 

rummer noget af den første 

byvækst – udover Tønders oprindelige 

byholm. Det stammer 

fra omkring århundredeskiftet 

og rummer bl.a. villaer, 

dobbelthuse og erhvervsbyggerier 

som Viktoriabryggeriet. 

Boligområdet langs Ulriks 

Allé og Industri Syd er udbygget 

fra slutningen af 70‘erne. 

Landskabet 

Terrænet er fladt. Når man 

kommer fra Midtbyen understreges 

kvarterets selvstændighed 

af Kongevej og jernbanen. 

Attraktive boliger 

De 20 grunde i Spangholmudstykningen 

blev solgt i løbet 

af 1 1 /2 år. Det vidner om at 

kvarteret er et attraktivt bosætningsområde. 

Byrådet har 

udlagt et nyt boligareal mellem 

Tønder Voksenskole og 

CF-gården. 

I Bryggergården er der indrettet 

lejeboliger. Det er et eksempel 

på hvordan ældre, 

bevaringsværdige erhvervsbygninger 

kan få nyt liv. 

Bevaring 

Der er mange kulturhistoriske 

spor i Tønder Syd. Bevaringsværdige 

bygninger kan ikke 

ombygges, nedrives eller på 

anden måde ændres uden byrådets 

tilladelse. 

Industri Syd 

I den sydvestlige del af Tønder 

by ligger Industri Syd. Industri 

Syd er stort set fuldt udbygget 

med industri- og håndværksvirksomheder 

samt forskellige 

servicefunktioner. 

Byrådet vil arbejde for at 

skabe basis for fortsat udvikling 

for virksomhederne i området. 

Side 79

Trafikproblemer 

Industri Syds beliggenhed betyder 

at en del tung trafik fra 

og til erhvervsområdet kører 

ad Kongevej og Viddingherredsgade. 

Problemet har to sider. Dels 

at der er for dårlig tilgængelighed 

for virksomhederne, 

dels at den tunge trafik på 

bygaderne skaber trafiksikkerheds- 

og miljøproblemer for 

de pågældende byområder. 

Byrådet vil søge at løse dette 

problem i årene fremover. 


Lokalområde 

Rammeområde 


1 : 15.000 

Bargumsvej 

7.B32 

7.D19 

7.B14 

7.D35 

7.B21 

Strucks Allé 

7.D24 

Ulriks Allé 

7.D37 

7.D321 

7.B20 

7.B36 

7.D20 

7.E13 

7.B34 

Viddingherredsgade 

Søndre Industrivej 

7.D30 

7.E8 


7.D34 

Side 80

Tønder Sydvest/Industri Syd – lokalområde 7 

Områdenr. 

7.B14 

7.B20 

7.B21 

Områdenavn 

Plantagevej mm. 

Ulriks Allé (syd) 

Ulriks Allé (nord) 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 




Fremtidig 

anvendelse 
















Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




højst 1,5. 




højst 1,5. 




højst 1,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 




Opvarmning 

Fjernvarme 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


PBV12 

PBV 12 

Side 81


Områdenr. 

7.B32 

7.B34 

7.B36 

Områdenavn 

Spangholm 

Viddingherredsgade mm. 

Ulrichs Allé 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 


Parcelhuse, etageejendomme, 

Bryggergården og enkelte mindre 

virksomheder. 

Ubebygget grønt område. 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. 






Boliger, offentlige formål, institutioner 

m.m. 

Områdets 

disponering 



Delområde A: bebyggelsestæthed, 

max 50%. Delområde B: 

bebyggelsestæthed, max 35% og 

grundstørrelse, min 700 m2. 


Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 



Delområde A: bygningshøjde, 

max 13 m og etageantal, max 

3,5. Delområde B: bygningshøjde, 

max 8,5 m og etageantal, 

max 1,5. 




højst 1,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 


Delområde A: 1,5 p-plads pr. 

bolig. Delområde B: 2 p-pladser 

pr. bolig. 


Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 7.82 

LP 7.84 

Side 82


Områdenr. 

7.D19 

7.D20 

7.D24 

Områdenavn 

Kommuneskolen 

Tønder Voksenskole 

Ecco-center 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Kommuneskolen og institutionen 

Børnegården. 

Amtslig institution. 

Rummer kursusvirksomhed med 

lokaler til undervisning, møde, 

udstilling og administration samt 

funktionærboliger. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Institution, skole 

o.lign. 

Offentligt formål. Institution mv. 

Offentligt formål. Institution og 

lign. 

Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Bygningshøjde, max 15m. Etageantal, 

max 2. 




Opholdsog 

friarealer 




Parkering 




Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Der reserveres et 14 m bredt areal 

til etablering af en vejforbindelse 

mellem Bargumsvej og Kongevej. 

Lokalplaner/ 


LP 7.22 

PBV12 

LP 7.72 

Side 83


Områdenr. 

7.D30 

7.D321 

7.D34 

Områdenavn 

Tønder Flyveplads 

Kolonihaveområdet Vest 

Rensningsanlæg og vindmøllepark. 

Zoneforhold 

Landzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Omfatter Tønder Flyveplads. 

Kolonihaver og grønt område. 

Rensningsanlæg, køreteknisk anlæg, 

rekreativt område, vindmøllepark 

og undervisningsanlæg. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Flyveplads. 

Offentligt formål. Kolonihaver, 

rekreativt område og lign. 

Offentligt formål. Tekniske anlæg, 

rekreativt område og lign. 

Områdets 

disponering 



og anlæg, i det omfang at de 

er nødvendige for områdernes 

drift. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 1. 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 

Opvarmning 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


PBV 12 

LP 7.33 

Side 84


Områdenr. 

7.D35 

7.D37 

7.E13 

Områdenavn 

Nord for Strucks Allé 

Ulrichs Allé 

Søndre Industrivej 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Bofællesskab for psykisk handicappede 

samt personalefaciliteter 

CF-gård 

Fuldt udbygget med mindre erhvervsvirksomheder 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Institution, særlige 

boligformer mv. 

Offentligt formål. Service mv. 

Erhverv. Mindre industri, håndværk, 

værksteder og servicevirksomheder. 


bilag A) 

Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 






Opholdsog 

friarealer 



Parkering 

1 p-plads pr. bolig. 



Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 7.77 

PBV12 

PBV12 

Side 85


Områdenr. 

Områdenavn 

Zoneforhold 

Området i 

dag 

7.E8 

Industri Syd 

Byzone 

Næsten fuldt udbygget med større 

erhvervsvirksomheder 

Fremtidig 

anvendelse 





bebyggelsestæthed max. 60%. 

Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2. 

Parkering 


Opholdsog 

friarealer 

Opvarmning 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


PBV 14 

Side 86

Tønder Midtby – 


Midtbyen skal dække en række behov for hele 

Vesteregnen: indkøb, service, kulturoplevelser 

mv. Samtidig skal Midtbyen være rammen om 

en dagligdag for bydelens beboere. 


• Midtbyen skal være et 

blandet byområde hvor 

det er godt at bo, at 

handle, at arbejde og at 

være turist. 


skal bevares. 

• Der skal være gode vilkår 

for detailhandelsudvikling 

i Midtbyen. 

Landskabet 

Midtbyområdet svarer stort set 

til den oprindelige byholm, 

der hæver sig 2-3 meter over 

den flade Marsk. 

Vidåen og Slotsholmen (i 

dag bl.a. museerne) danner 

afgrænsning mod syd/øst. 

Laurentiusstrømmen og Kongevej 

danner afgrænsning 

mod nord. 


Byrådet ønsker at Midtbyen 

skal være et byområde med 

en blanding af boliger, butikker, 

service, grønne områder 

og lettere erhverv. 

Det betyder f.eks. at det skal 

være muligt at placere butikker 

og erhverv i B-områder i 

Midtbyen – hvor det ikke går 

ud over bevaringshensyn i forhold 

til den historiske bygningsmasse. 


Tønder opstod som en havneby 

i bunden af Vidådeltaet i 

11-1200 tallet. Midtbyområdet 

rummer de ældste levn fra 

Tønders opståen. 

Især Uldgade er blevet synonym 

med „det gamle Tønder“ 

– det intime gaderum 

med de gavlvendte karnaphuse 

skaber en eksemplarisk 

historisk stemning. 

Tønders hovedstrøg er bevaret 

i sit oprindelige forløb: 

Østergade, Torvet, Storegade 

og Vestergade. Desværre 

skæmmes nogle af de gamle 

huse af uharmoniske butiksfacader 

i stueetagen. 

Side 87

Strøggaderne har en særlig 

funktion som et „primært“ 

centerområde. Det betyder at 

stueetagen er forbeholdt publikumsorienterede 

funktioner 

som f.eks. butikker og restauranter. 

Bevaringshensyn 

Byrådet ønsker at beskytte den 

historiske bygningsmasse i 

Midtbyen. Derfor skal enhver 

form for facadeændring eller 

renovering af samtlige bygninger 

i Midtbyen godkendes 

af Byrådet. 

1.D7 

Nummer på rammeområde 

Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 7.500 

Kongevej 

8.D112 

8.G111 

8.G110 

8.G102 

8.B111 

8.C102 

8.D110 

8.C114 

8.D102 8.D107 

8.B101 8.B110 

8.P109 

8.B107 

8.B109 8.C109 

8.C115 

8.D109 

8.G103 

8.D101 

8.P106 8.B108 

8.D103 

8.C118 

8.B106 

8.B116 

8.B103 

8.C108 

Popsensgade 

8.C104 8.C105 

8.P117 

8.C119 

8.B117 

8.C125 

8.C124 

8.B120 

8.B125 

8.P125 

8.P123 8.B123 

8.P122 

8.G120 

Vestergade 

Skibbroen 

Richtensgade 

Søndergade 

Østergade 

8.C122 

8.D121 

Søndre Landevej 

Side 88

Tønder Midtby – lokalområde 8 

Områdenr. 

8.B101 

8.B103 

8.B106 

Områdenavn 

Kongevej - Popsensgade 

Popsensgade 

Nørregade - Allégade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Karakteristisk ældre villabebyggelse. 

Karakteristisk, ældre 

villabebygelse. 

Bevaringsværdig boligbebyggelse. 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. Der kan indpasses butikker 

og mindre virksomheder. 








Områdets 

disponering 







Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 


max 2,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 

Min. 20% af boligarealet. 



Parkering 

1 p-plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 

25 m2 butik. 1 p-plads pr. 50 m2 

erhverv. 



erhverv. 


50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 25 

m2 butik. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Bevaringsbestemmelser, se LP 

8.46 karré 1.01. 


8.46 karré 1.03. 


8.46 karré 1.06. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 89


Områdenr. 

8.B107 

8.B108 

8.B109 

Områdenavn 

Richtensgade - Astronom 

Hansensgade 

Torvet - Nørregade 

Torvet - Nørregade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Ældre købstadshuse indrettet som 

boliger. Større snedkerværksted 

og mindre håndværksvirksomheder. 

Boliger og autoværksted. 

Boliger, kontorer og konfirmandsal. 

Fremtidig 

anvendelse 





og mindre erhvervsvirksomheder. 


Boliger. Der kan indpasses butikker, 

offentlige formål og mindre 

virksomheder. Miljøklasse 1-2 (se 

bilag A). 

Områdets 

disponering 







Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 


max 3,5. 


max 3,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 



erhverv. 


25 m2 butik.1 p-plads pr. 50 m2 

erhverv. 


50 m2 erhverv. 1 p-plads pr. 25 

m2 butik. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.07. 


8.46 karré 1.08. 


8.46 karré 1.09. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 90


Områdenr. 

8.B110 

8.B111 

8.B116 

Områdenavn 

Nørregade - Richtensgade 

Nørregade - Østergade 

Vidågade - Vidåen 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Boliger. 

Tømmerhandel. Bevaringsværdig 

boligbebyggelse. 

Spredt boligbebyggelse - gamle 

haver. 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. Der kan indpasses butikker, 

mindre virksomheder og institutioner. 

Miljøklasse 1-2 (se bilag 

A). 







Områdets 

disponering 






Grundstørrelse min, 150 m2. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 


max 2,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 


25 m2 butik.1 p-plads pr. 37,5 

m2 institution. 1 p-plads pr. 50 

m2 erhverv. 

1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p- 

plads pr. bolig. 1 p-plads pr. 25 

m2 butik. 

1 p-plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- 


m2 butik. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.10. 


8.46 karré 1.11. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 91


Områdenr. 

8.B117 

8.B120 

8.B123 

Områdenavn 

Vidågade - Søndergade 

Uldgade - Spikergade - Frigrunden 

Skibbroen - Skibbrogade - Frigrunden. 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Boliger og hotel. 

Boliger 

Boliger, restaurant og erhvervsvirksomheder. 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. Der kan indpasses hotel, 

butikker og mindre erhvervsvirksomheder. 


bilag A) 


og mindre erhvervsvirksomheder, 

miljøklasse 1-2 (se bilag A). 


og mindre, ikke generende 

erhvervsvirksomheder. Miljøklasse 


Områdets 

disponering 



Bebygelsestæthed , max 110%. 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 


max 2,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 

1 p-plads pr. 25 m2 butik, 1 p- 

plads pr. 50 m2 erhverv, 1 p- 

plads pr. bolig. 



m2 butik. 



m2 butik. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.17. 


8.46 karré 1.20. 


8.46 karré 1.23. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 92


Områdenr. 

8.B125 

8.C102 

8.C104 

Områdenavn 

Kongevej 

Kongevej 

Vestergade - Popsensgade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Villabebyggelse og enkelte erhverv. 

Servicestation. 

Butikker og service i stueetagen 

langs Vestergade. Boliger herover. 

Værksteder i baghusene. Mindre 

offentlig p-plads. 

Fremtidig 

anvendelse 




Center. Benzinsalg, butikker, kontorer, 

service og institutioner. 

Miljøklasse 1-4 (se bilag A) 

Center. Butikker, butikker med 

værksted, restaurant og service i 

stueetagen langs Vestergade. Boliger, 

service, kontorer, mindre 

værksteder, institutioner og lign. 

på øvrige etager og i baghuse. 


Områdets 

disponering 







Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 1,5. 

Bygningshøjde, max 7 m og 

etageantal, max 1,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 



Parkering 




1 p-plads pr. 25 m2 butik. 1 p- 

plads pr. 37,5 m2 institution. 1 p- 

plads pr. 50 m2 erhverv. 




m2 erhverv. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.04. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 93


Områdenr. 

8.C105 

8.C108 

8.C109 

Områdenavn 

Vestergade - Allégade 

Storegade - Torvet - Nørregade 

Torvet - Østergade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 


langs Vestergade og i baghuse. 

Boliger herover. 

Butikker og service i stueetagen. 

Boliger herover. 


mod Østergade. Overetagen er 

indrettet med boliger. 

Fremtidig 

anvendelse 

Center. Butikker, butikker m. værksted, 

restaurant og andre gadeorienterede 

erhverv i stueetagen 

langs Vestergade. Boliger, klinikker, 

service, kontorer, værksteder, 

institutioner og lign. på øvrige 

etager og i baghuse. Miljøklasse 


Center. Butikker og andre gadeorienterede 


mod Storegade. Boliger, institutioner 

og ikke gadeorienterede serviceerhverv 

samt værksteder på 

øvrige etager og i baghuse. Miljøklasse 


Center. Butikker, service og restauranter 

i stueetagen mod Østergade. 

Desuden boliger, mindre 

virksomheder og institutioner på 

øvrige etager og i baghuse. 


Områdets 

disponering 







Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 3,5. 


max 3,5. 


max 3,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 




m2 erhverv. 


25 m2 butik.1 p-plads pr. 50 m2 

erhverv. 1 p-plads pr. 37,5 m2 

institution/kulturformål. 




m2 erhverv. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.05. 


8.46 karré 1.08. 


8.46 karré 1.09. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 94


Områdenr. 

8.C114 

8.C115 

8.C118 

Områdenavn 

Østergade - Nørregade 

Østergade - Vidågade 

Østergade - Søndergade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Boliger og erhverv. 

Boliger, butikker og erhverv. 

Erhverv og boliger i Østergade. 

Boliger, udhuse og garager mod 

Vidågade. 

Fremtidig 

anvendelse 


værksted, restaurant, service og 

boliger i stueetagen langs Østergade. 

De øvrige etager og baghuse 

kan desuden anvendes til 

institutioner, kontorer, værksteder 

og mindre virksomheder. Miljøklasse 


















Områdets 

disponering 







Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 


max 2,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 



plads pr. 37,5 m2 institution, 1 p- 










Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.14. 


8.46 karré 1.15. 


8.46 karré 1.18. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 95


Områdenr. 

8.C119 

8.C122 

8.C124 

Områdenavn 

Storegade - Spikergade 

Skibbroen - Kongevejen 

Vestergade - Skibbrogade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Erhverv og boliger mod Storegade. 

Mod Spikergade overvejende 

boliger. 

Butik, biograf, hotel og bolig. 

Erhverv og boliger. 

Fremtidig 

anvendelse 



mod Storegade. Boliger, mindre 

ikke-gadeorienterede erhverv og 

institutioner på øvrige etager og i 

baghuse. Miljøklasse 1-2 (se bilag 

A). 

Center. Butikker, service, kontorer, 

hotel, restaurant, institutioner, mindre 

erhvervsvirksomheder og boliger. 




mod Vestergade. Boliger, mindre 

ikke-gadeorienterede erhverv og 



A). 

Områdets 

disponering 







Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 





Opholdsog 

friarealer 




Parkering 













Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.19. 


8.46 karré 1.19. 


8.46 karré 1.24. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 96


Områdenr. 

8.C125 

8.D101 

8.D102 

Områdenavn 

Vestergade - Kongevej 

Kongevej - Popsensgade 

Kongevej - Astronom Hansensgade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Boliger, erhverv og butikker. 

Skole, bibliotek og institution. 

Tønder Gymnasium, HF og VUC 

Fremtidig 

anvendelse 



mod Vestergade. Her ud over boliger, 

andre mindre erhverv og 



A) 

Offentligt formål. Institution, skole, 

bibliotek og lign. 


og lign. 

Områdets 

disponering 







Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 


max 2,5. 

Bygningshøjde, max 15 m og 

etageantal, max 3,5. 

Opholdsog 

friarealer 


Parkering 





1 p-plads pr. 37,5 m2 institution. 


Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.25. 


8.46 karré 1.01. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 97


Områdenr. 

8.D103 

8.D107 

8.D109 

Områdenavn 

Allégade 

Richtensgade - Astronom 

Hansensgade 

Kirkepladsen 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Strukturdirektoratet. 

Hovedbiblioteket, den apostolske 

kirke og VUC. 

Kristkirken 

Fremtidig 

anvendelse 


kontor, service og lign. 

Offentligt formål. Bibliotek, kulturformål, 

skole og service. 

Offentligt formål. Kirke. 

Områdets 

disponering 





Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 


1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. 

1 p-plads pr. 37,5 m2 institution/ 

kulturformål. 

1 p-plads pr. 37,5 m2 areal til 

kulturformål. 

Parkering 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 98


Områdenr. 

8.D110 

8.D112 

8.D121 

Områdenavn 

Nørregade - Richtensgade 

Tønder Øst 

Jomfrustien - Kongevej 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Institution, domhus med arrest, 

kollegium, politistation og en bolig. 

To offentlige p-pladser. 

Busterminal, tømmerhandel og 

parkering 

Boliger og offentlige institutioner - 

bl.a. amtets miljøafdeling - samt 

parkering. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Service, parkering, 

institutioner og særlige boligformer. 

Offentligt formål. Parkering, rekreativt 

område og kollektiv transport. 

Der kan indpasses butikker, 

centerorienterede virksomheder 

og boliger. 

Offentligt formål. Kontorer, institutioner, 

service, foreningslokaler og 

parkering. 

Områdets 

disponering 






Grundstørrelse, min. 300m2. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2,5. 


max 2,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 




Parkering 




m2 erhverv. 


plads pr. 50 m2 erhverv. 1 p- 



plads pr. 37,5 m2 pr. institution. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


8.46 karré 1.10. 


8.46 karré 1.21. 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.71 

LP 8.46 

Side 99


Områdenr. 

8.G102 

8.G103 

8.G110 

Områdenavn 

Sct. Laurentiusstrømmen 

Borgergaveanlægget 

Laurentiusstrømmen 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 



Grønt område langs Laurentiusstrømmen. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Park. 



Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 

Opvarmning 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 100


Områdenr. 

8.G111 

8.G120 

8.P106 

Områdenavn 

Laurentiusstrømmen 

Mølleparken 

Nørregade - Allégade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Grønt område langs Laurentiusstrømmen. 

Offentlig park 

Offentlig P-plads. 

Fremtidig 

anvendelse 



og parkering. 

Offentligt formål. Parkering. 

Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 

Opvarmning 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 101


Områdenr. 

8.P109 

8.P117 

8.P122 

Områdenavn 

Nørregade 

Vidågade 

Skibbroen - Skibbrogade 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Parkering. 

Parkering 

Parkering. 

Fremtidig 

anvendelse 




Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 

Opvarmning 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

LP 8.46 

Side 102


Områdenr. 

Områdenavn 

Zoneforhold 

Området i 

dag 

8.P123 

Skibbroen - Frigrunden. 

Byzone 

Parkering. 

8.P125 

Skibbroen 

Byzone 

Parkering. 

Fremtidig 

anvendelse 



Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 

Parkering 

Opholdsog 

friarealer 

Opvarmning 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 8.46 

Side 103

Ydre centerområde incl. 

Sæd – lokalområde 9 

I byområdet ligger en række vigtige funktioner for 

kommunen som helhed: Rådhus, Fritidscenter, Museum 

mv. I landområdet mod syd ligger landsbyen 

Sæd. 


• Arealer i tilknytning til Tønder 

Midtby prioriteres først 

og fremmest til større service-, 

uddannelses-, kulturog 

fritidsfunktioner. 

• De historiske by- og bygningskvaliteter 

skal bevares. 

• Sæd skal spille en særlig 

rolle ifht. turisme og transport 

i kraft af den grænsenære 

beliggenhed. 

Rammeområder i Sæd 

Landsbyen Sæd 

Sæd har bevaret en del af 

den oprindelige landsbykarakter 

med et karakteristisk 

vejforløb og bevaringsværdige 

17-1800 tals gårde/huse. 

Sæd ligger som en svag hævning 

i marsklandskabet. 

Sæd ligger i landzone, men 

Tønder Kommune er landzonemyndighed 

i Sæd. Det betyder 

at Tønder Byråd kan træffe 

beslutninger om f.eks. ny 

bebyggelse eller ændring i 

anvendelsen af eksisterende 

bebyggelse i Sæd. 

Grænsecenter Sæd 

Byrådet ønsker at arbejde for 

en styrkelse af området langs 

Byområdets 

historie 

På en lille holm mod sydvest 

lå slottet Tønderhus i 15-1700 

tallet, men efterhånden mistede 

slottet sin betydning. I dag 

kan man kun genfinde slottets 

porthus der er en del af museerne. 

Mod øst ligger seminariebygningerne. 

Seminariet har 

fra 1788 til 1988 haft stor betydning 

for Tønders status som 

center-by. I dag er det nedlagt. 

Sønderløgum Landevej 

9.B30 

Grøngårdvej 

Landskab og by 

Slotsholmen hæver sig 2-3 

meter over Marsken og markerer 

tydeligt byens grænse 

mod syd. 

Side 104 

1.D7 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 10.000 

9.E16

Benzinvejen ved Sæd som et 

„modtagecenter“ i tilknytning 

til grænsen. Området kan 

f.eks. tilføres turisme- og 

transportcenterfaciliteter. 

Kulturtilbud 

og fritidsaktiviteter 

I Tønder Fritidscenter skal det 

fortsat være muligt at mødes 

om en mængde idræts- og 

fritidsaktiviteter – både for 

eliteudøvere og motionister. 

Tønder Museum/Sønderjyllands 

Kunstmuseum og Festivalpladsen 

er vidt forskellige 

men begge vigtige faciliteter 

for Tønders kulturliv. 

9.B113 

9.D335 

9.D113 

9.D13 

9.B11 

9.D12 

Holmevej 


9.B12 

Ved Slotsbanken 

Kongevej 

9.E14 


9.D11 

Jernbanegade 

Sø 

9.D334 

9.E9 

1.D7 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 15.000 

Rammeområder i det ydre centerområde i Tønder 

Side 105

Ydre centerområde/Sæd – lokalområde 9 

Områdenr. 

9.B11 

9.B113 

9.B12 

Områdenavn 

Nord for Vestergade 

Blegen 

Vest for Kongevej 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Fuldt udbygget med boliger og 

Tønder Posthus. 

Delvist bebygget med boliger og 

fjernvarmeværk. 

Boliger, brandstation samt diverse 

kontor-, værksteds- og servicevirksomheder. 

Fremtidig 

anvendelse 






Blandet bolig og tekniske anlæg. 

Der kan indpasses kollektive anlæg, 

institutioner, mindre virksomheder 

mv., som ikke er til gene for 

omgivelserne. Miljøklasse 1-2 (se 

bilag A). 

Blandet bolig og erhverv. Der kan 

indpasses kollektive anlæg, institutioner, 

butikker, restauranter, mindre 

virksomheder, værksteder mv. 


Områdets 

disponering 





Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




højst 1. 


max 2,5. 



Opholdsog 

friarealer 




Parkering 


2 p-pladser pr. bolig. 1 p-plads 

pr. 25 m2 butiksareal. 1 p-plads 

pr. 50 m2 erhvervsareal. 1 p- 

plads pr. 37,5 m2 institutionsareal 

og lign. 



pr. 50 m2 kontorareal. 1-plads pr. 

100 m2 lager- og værkstedsareal. 

1 p-plads pr. 37,5 m2 institutionsareal 

og lign. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 8.46 

LP 9.51 og LP 7.94 

Side 106


Områdenr. 

9.B30 

9.D11 

9.D113 

Områdenavn 

Sæd landsby 

Rådhuset/Museum 

Tidl. seminarium 

Zoneforhold 

Landzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Ældre bevaringsværdig landsbybebyggelse, 

nyere parcelhuse, 

landbrugsejendomme og mindre 

erhvervsvirksomheder. 

Rådhus, grønt område, museum 

mv. 

Rummer det tidligere seminariums 

bygninger, kollegieboliger mv. 

Fremtidig 

anvendelse 

Blandet bolig og erhverv. Herunder 

landbrug, mindre butikker og 

virksomheder som ikke er til gene 

for omgivelserne. Miljøklasse 1-3 

(se bilag A) 

Offentligt formål. Offentlig service, 

kulturinstitutioner, rekreative 

anlæg og lign. 

Offentligt formål. Undervisningsformål, 

kulturelle formål, særlige 

boligformer mv. 

Områdets 

disponering 

Bebyggelsestæthed, boligformål 

max 25%. Bolig- og erhvervsformål 

max 40%. 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




max 2,5. 


max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 


Parkering 



pr. 50 m2 kontorareal. 1-plads pr. 

100 m2 lager- og værkstedsareal. 

1 p-plads pr. 37,5 m2 institutionsareal 

og lign. 



1 p-plads pr. bolig. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Tønder Byråd har zonelovskompetence. 

Lokalplaner/ 


LP 9.76 

LP 9.56 og LP 9.73 

LP 8.46 

Side 107


Områdenr. 

9.D12 

9.D13 

9.D334 

Områdenavn 

Tønderhallerne 

Holmeskolen 

Festivalpladsen 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Landzone 

Området i 

dag 

Sportshaller og -anlæg. Vandrehjem, 

campingplads mv. 

Folkeskole m. SFO. 

Grønt område - benyttes til større 

friluftsarrangementer. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Fritidsanlæg og 

overnatningsfaciliteter. 


o.lign. 

Offentligt formål. Rekreativt område, 

større friluftsarrangementer. 

Områdets 

disponering 



Der kan etableres mindre bygninger 

og anlæg i det omfang det er 

nødvendigt for områdets udnyttelse 

til større friluftsarrangementer. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2. 

Bygningshøjde, max 15m. Etageantal, 

max 2,5. 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 



Opvarmning 

Fjernvarme 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 

Tønder Byråd har landzonekompetencen. 

Lokalplaner/ 


PBV 8 

PBV 8 

Side 108


Områdenr. 

9.D335 

9.E14 

9.E16 

Områdenavn 

Anlægget 

Sønderport 

Benzinvejen ved Sæd 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Landzone 

Området i 

dag 


Mindre industri, håndværk, service 

og værksteder. 

Benzinstation, speditionsvirksomhed 

og iøvrigt ubebygget. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Rekreativt område. 

Erhverv. Mindre industri, håndværk, 

værksteder og servicevirksomheder. 


bilag A) 

Erhverv. Benzinsalg, grænsespedition, 

udstilling og andre 

servicefaciliteter der knytter sig til 

grænsen. Miljøklasse 1-4 (se bilag 

A). 

Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




Opholdsog 

friarealer 

Parkering 


1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal. 1 

p-plads pr. 50 m2 erhvervsareal. 

Opvarmning 

Fjernvarme 

Særlige 

bestemmelser 


Lokalplaner/ 


LP 9.62 

Side 109


Områdenr. 

Områdenavn 

Zoneforhold 

Området i 

dag 

9.E9 

Papegøjevej 

Byzone 

Delvist udbygget med erhverv 

Fremtidig 

anvendelse 






Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 


max 2. 

Parkering 


Opholdsog 

friarealer 

Opvarmning 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 7.30 

Side 110

Abild – 


Abild skal rumme de service-tilbud som lokalområdets 

beboere har behov for i dagligdagen. 

Byrådet lægger samtidig vægt på Abilds rolle 

som lokal erhvervsby. 


• Abild er lokalby. Det betyder 

at Abild rummer 

skole, børnepasning, boliger 

til ældre, gode trafikforbindelser 

og et godt 

grundlag for lokal 

dagligvareforsyning. 

• Abild skal til stadighed 

rumme arealer til boligog 

erhvervsbyggeri. 

• Bevaringsværdige bymiljøer 

og bygninger skal 

beskyttes. 


Der er ikke meget tilbage af 

den oprindelige landsbystruktur 

i Abild. Udskiftningen 

og en brand i 1805 betød en 

større udflytning af byen. 

Derved har Abild fået et 

meget langstrakt øst-vestligt 

forløb. Den domineres af nyere 

parcelhuskvarterer, som 

er vokset frem siden 

1950‘erne. 

Landskabet 

Abild-området er et bakkeølandskab. 

Abild ligger 10-15 

meter over havet. Byen 

afgrænses mod vest af en 

markant beplantning – mod 

øst af engarealer. 

Boligbyen Abild 

Det skal fortsat være muligt at 

bosætte sig i Abild. Byen 

rummer et velfungerende 

nærmiljø med både skole, 

børnepasning, dagligvareforsyning 

og et aktivt foreningsliv. 

Abilds primære byggemulighed 

er området syd for 

Ahornvej. 

Erhvervsbyen Abild 

Abild har også vist sig at være 

at attraktivt sted at etablere 

sig som erhvervsvirksomhed. 

Det hænger nok især sammen 

med beliggenheden ved Ribe 

Landevej. 

Byrådet ønsker at understøtte 

erhvervslivet ved at skabe 

nye byggemuligheder syd for 

Østerbyvej. 

Rammeområder 

i Sølsted 

1.D7 

10.B59 

10.E54 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 10.000 

10.B59 

Hjerpstedvej Adelvadvej 

Ribe 

Sølsted 

I Sølsted ligger en større tømmermestervirksomhed. 

Tønder 

Byråd har lavet særlige ram- 


i Sølsted 

420 

432 

428 

12 

53 

363 

397 366 

12 405 

374 

346 

356 357 

227 67 

365 

367342 

359 

161 

430 368 284 

207 

324 

362 

423 

64 406 255 

419 414 

105 

320 

267 

266 Matrikelnr. 




1 : 10.000 

270 

306 

336 309 

380 

364 224 

326 

Side 111

mebestemmelser for denne 

virksomhed. 


Rundkørslen har været med til 

at forbedre trafikforholdene i 

Abild. Alligevel er der stadig 

trafiksikkerhedsmæssige problemer 

– specielt ved skolen 

og børnehaven. 

Derfor bakker Byrådet fortsat 

op om Amtets planer om 

en omfartsvej vest om Abild. 


Dele af Abild ligger i landzone. 

Med den endelige vedtagelse 

af kommuneplanen overtager 

Tønder Byråd landzonekompetencen 

for hele Abild. 

Kompetenceafgrænsningen er 

vist på matrikelkortet på denne 

side. 

Tønder Byråd har også 

landzonekompetence for Sølsted 

inden for de områder 

som vist på matrikelkortet for 

Sølsted side 112. 

1.D7 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 20.000 

10.E53 

10.D52 

10.B50 

10.E52 

10.E50 

Østerbyvej 

10.E51 

10.D50 

Vennemosevej 

10.B51 

10.B52 

10.B53 

10.D51 10.B54 

Ribe Landevej 

10.B55 

Rammeområder i Abild 

Landzonekompetence i Abild 

104 

781 

633 

530 

106 

597 

246 

745 

785 

266 Matrikelnr. 




1 : 10.000 

738 

770 

Side 112

Abild - lokalområde 10 

Områdenr. 

10.B50 

10.B51 

10.B52 

Områdenavn 

Abild vest 

Abild 

Vennemosevej 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 



og småerhverv 


Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. Der kan indpasses lokale 

kollektive anlæg, institutioner, butikker 











Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 







Opholdsog 

friarealer 

Min. 10% af arealet. 



Parkering 

2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads 

pr. 25 m2 butik, 1 p-plads pr. 

37,5 m2 institution, 1 p-plads pr. 

100 m2 erhverv. 









Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


LP 10.61 

LP 10.61 

LP 10.61 

Side 113


Områdenr. 

10.B53 

10.B54 

10.B55 

Områdenavn 

Ahornvej 

Abild sydøst 

Abild sydøst 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Landzone 

Området i 

dag 


Delvist udbygget med boliger. 

Ubebygget. Udnyttes til landbrugsformål. 

Fremtidig 

anvendelse 













Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 







Opholdsog 

friarealer 




Parkering 













Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 


Lokalplaner/ 


LP 10.61 

LP 10.61 

Side 114


Områdenr. 

10.B59 

10.D50 

10.D51 

Områdenavn 

Sølsted 

Abild skole 

Sportspladsen 

Zoneforhold 

Landzone 

Landzone 

Landzone 

Området i 

dag 

Landsbybebyggelse med boliger 

og erhverv. 

Rummer Abild skole, børnehaven, 

sportsplads, medborgerhus mv. 

Idrætsområde 

Fremtidig 

anvendelse 


kollektive anlæg, butikker og mindre 

virksomheder. Miljøklasse 1-3 

(se bilag A) 

Offentligt formål. Skole, institution, 

fællesfaciliteter for borgerne 

og rekreative anlæg. 

Offentligt formål.Rekreativt område, 

idræt. 

Områdets 

disponering 




og anlæg som er nødvendige 

for områdets drift og vedligeholdelse. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 







Opholdsog 

friarealer 


Parkering 






Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 




Lokalplaner/ 


LP 10.23 

Side 115


Områdenr. 

10.D52 

10.E50 

10.E51 

Områdenavn 

Abild kirke 

Østerbyvej 

Østerbyvej Syd 

Zoneforhold 

Landzone 

Landzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Kirke og kirkegård 

Fuldt udbygget med erhvervsvirksomheder. 

Delvist udbygget med erhvervsvirksomheder. 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Kirke og kirkegård. 

Erhverv. Mindre industri, værksteder, 

engroshandel, lager, oplag 

og bolig i tilknytning til den enkelte 

virksomhed. Miljøklasse 1-4 

(se bilag A) 





(se bilag A) 

Områdets 

disponering 


Bebyggelsestæthed, max. 40%. 

Grundstørrelse, min 1200 m2 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 





Opholdsog 

friarealer 

Parkering 



Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 



Lokalplaner/ 


LP 10.24 

Side 116


Områdenr. 

10.E52 

10.E53 

10.E54 

Områdenavn 

Vesterled 

Vindmøllepark v. Abild 

Ribe Landevej 

Zoneforhold 

Landzone 

Landzone 

Landzone 

Området i 

dag 


Dyrkes landbrugsmæssigt. 

Udbygget med erhvervsvirksomhed. 

Fremtidig 

anvendelse 





(se bilag A) 

Erhverv. Landbrug og vindmøllepark 

Erhverv. Mindre industrivirksomhed, 

værksted, lager, oplag og 

bolig i tilknytning til virksomhed. 


Områdets 

disponering 



Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 



Bygningshøjde, max 8,5m 

Etageantal, max 1,5 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 



Opvarmning 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 


Antal vindmøller, højst 10. Navhøjde, 

max 40 m. 


Lokalplaner/ 


LP 10.63 

Side 117

Jejsing – 


Jejsing skal rumme de service-tilbud som lokalområdets 

beboere har behov for i dagligdagen. 

Byrådet ønsker samtidig at skabe særlige 

byggemuligheder i form af jordbrugsparceller. 


• Jejsing er lokalby. Det betyder 

at Jejsing skal 

rumme skole, børnepasning, 

boliger til ældre, 

gode trafikforbindelser og 

et godt grundlag for lokal 


• Jejsing skal til stadighed 

rumme arealer til boligog 

erhvervsbyggeri. 

• Bevaringsværdige bymiljøer 

og bygninger skal 

beskyttes. 


Både Jejsing, Hostrup og Rørkær 

udgør karakteristiske 

landsbymiljøer med velbevarede 

gårde og huse. 

Traditionelt har Jejsing-området 

været benævnt Hostrup 

Sogn, men idag er Jejsing 

områdets hovedby. 

Landskabet 

Jejsingområdet er et blandet 

marsk-, hedeslette og bakkeølandskab. 

Jejsing ligger ca. 10 meter 

over havet på en bakke der 

strækker sig som en „tunge“ 

ind i kommunen fra øst mod 

vest til og med Rørkær. 

Side 118 

Boligbyen Jejsing 

Det skal fortsat være muligt at 

bosætte sig i Jejsing. Byen 

rummer et velfungerende nærmiljø 

med både skole, børnepasning, 

dagligvareforsyning 


Byrådet har udlagt et nyt 

boligareal syd for Søndertoften. 

Jordbrugsparceller 

Med udlægningen af et areal 

til jordbrugsparceller vest for 

Jejsing ønsker Byrådet at udnytte 

landsbyens særlige potentialer 

som bosætningssted. 

I områdets udstykning lægger 

Byrådet vægt på at videreføre 

Jejsings landsbykarakter 

og at undgå miljømæssige 

problemer i forhold 

til eksisterende boliger i området. 

Erhverv i Jejsing 

Nye erhvervsvirksomheder 

kan placere sig i erhvervsområdet 

ved Østertoften. 


Byrådet ønsker at beskytte 

den kulturhistoriske bygningsmasse 

i de mindre byer og 

det åbne land. 

Enhver ændring af bevaringsværdige 

bygninger skal 

derfor godkendes af Byrådet.


Dele af Jejsing ligger i landzone. 

Med med den endelige 


overtager Tønder Byråd landzonekompetencen 

for hele 

Jejsing. 

Kompetenceafgrænsningen 

er vist på matrikelkortet nedenfor. 

266 

242 

Matrikelnr. 


207 



1 : 10.000 

Landzonekompetence i Jejsing 

165 

462 

241 

350 

270 148 

27 

535 

409 

552 

145 

336 

127 

479 

21 182 

32552 

464 

22 136 

157 

162126 

323 289 

499 46 

106 

288 

38 

335 

42 

322 86 

249 493178 

39 298 

185 

552 

537 569472 

506 

513 

508 280 195 

488 

381 

45 54 

161 

326 

92 

255 

327 514 

369 

4 36 

505 

342 

346 

500491492 

351 250 

49 

279 

364 

55 495 50 

515 

352 

42 512 88 

482 

487 

34 

138 

473501 

502 

558 496 166 552 

219 

204 32 257486 431 

441 

353187 

426 

430 

429 

382 377 

428 

385 387 

476 

466 93 

427447 

365 

396 539 

219 

379 386 388 543 

220 437 

378 401 398 544 

35 35 489 

440477 

266 510 542524 

509 525 

541 439 

117 47878 

51 526 529530 

534 

439 

397 

434 400 

421 43 

531 

483 552 112 

527 

572 

528 533 

532 

244 465 442 443 445 435 

433 432 404 402 

356 

570 

444 

405 403 

511 

519 74 

550 446 

485 423 368 

571 

461 26 424367 

450 449 

173 

410411 407 

354 

83 

299 

203 552 408 

337 

522 

412413 

349 

523 

329 

343 

372 192 

389 

294 

470 

163 

373 

363 

348 

358 

359 

360 

328 

320 

1.D7 

Rammeområder i Jejsing 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 20.000 

11.D61 

Hostrupvej 

11.D60 11.B62 

11.B64 

11.B60 

Kærvej 

11.E62 

11.B63 

11.E60 

Flensborg Landevej 

Side 119

Jejsing - lokalområde 11 

Områdenr. 

11.B60 

11.B62 

11.B63 

Områdenavn 

Jejsing 

Jejsing 

Søndertoften 

Zoneforhold 

Landzone 

Byzone 

Landzone 

Området 

i dag 

Næsten udbygget med boliger, 

dagligvareforsyning og småerhverv. 

Ubebygget 

Dyrkes landbrugsmæssigt. 

Fremtidig 

anvendelse 



og mindre virksomheder mv. 










Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 







Opholdsog 

friarealer 




Parkering 




Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 



Lokalplaner/ 


LP 9.42 

Side 120


Områdenr. 

11.B64 

11.D60 

11.D61 

Områdenavn 

Vestervang - Rørkærvej 

Jejsing 

Tønder Golf Klubs baner 

Zoneforhold 

Landzone 

Landzone 

Landzone 

Området i 

dag 


Anvendes til skole, sportsplads mv. 

18 hullers golfbane med øveareal. 

Opsynsbolig, klublokaler og omklædningsrum. 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. Jordbrugsparceller. 

Offentligt formål. Skole, hal, rekreative 

anlæg og lign. 


Hvis de rekreative aktiviteter 

indskrænkes eller ophører skal 

området anvendes til jordbrug. 

Områdets 

disponering 

Grundstørrelse, ca. 5000 m2. 

Byggefelt på ca. 700 m2 mod vej 

med bebyggelsestæthæd, max 

25% 



i det omfang at de er nødvendige 

for golfbanens drift. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 



Bygningshøjde, max 8,5m. Etageantal, 

max 2. 

Opholdsog 

friarealer 

Parkering 



Opvarmning 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Udstykning med landsbykvarter. 

Miljøhensyn ifht. eksisterende boliger. 



Lokalplaner/ 


LP 6.87 

Side 121


Områdenr. 

Områdenavn 

Zoneforhold 

Området i 

dag 

11.E60 

Hostrupvej 

Landzone 

Fuldt udbygget med erhverv 

11.E62 

Hedeagervej 

Byzone 

Delvist udbygget med erhverv 

Fremtidig 

anvendelse 


engroshandel, lager og oplag. 









Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 





Parkering 



Opholdsog 

friarealer 

Opvarmning 

Naturgas 


Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


Side 122 

LP 9.49

Møgeltønder – 


Møgeltønder skal rumme de service-tilbud som 

lokalområdets beboere har behov for i dagligdagen. 

Byrådet ønsker samtidig at skabe særlige 

byggemuligheder i landsbymiljøet. 


• Møgeltønder er lokalby. 

Det betyder at byen rummer 

skole, børnepasning, 

boliger til ældre, gode 

trafikforbindelser og et 

godt grundlag for lokal 


• Møgeltønder skal rumme 

boligog erhvervsbyggemuligheder. 

• Slotsgaden, Sønderbyen, 

og Schackenborg skal 

beskyttes som unikke kulturhistoriske 

værdier. 


Schackenborg med parkanlæg, 

Slotsgaden og Sønderbyen 

– den selvgroede bondeby 

– omfatter tilsammen Møgeltønders 

udvikling frem til 

1920. 

Den nyere by af parcelhuse, 

og mindre industri er koncentreret 

som en selvstændig bydel 

mod nord. 

Landskabet 

Møgeltønderområdet er opdelt 

i marsk mod syd og et 

bakkeølandskab mod nord. 

Møgeltønder ligger 5-10 

meter over havet på kanten af 

bakkeøen. I den nyere by skaber 

de nedlagte grusgrave 

områder med dramatiske 

landskabsformer. 

Ved ankomsten fra Tønder 

udmærker byen sig med en 

markant silhouet af store træer 

iblandet glimt af Schackenborg 

og kirkespir. 

Boligbyen 

Møgeltønder 

Møgeltønder er et af kommunens 

vigtigste bosætningsområder. 

Byen rummer et velfungerende 

nærmiljø med både 

skole, børnepasning, dagligvareforsyning 


Det velbevarede 

landsbymiljø gør byen særligt 

attraktiv for mange. 

De nedlagte grusgrave skaber 

mulighed for spændende 

boligområder i et kuperet terræn 

– områder der tilmed ligger 

midt i byen! 

Erhvervsområde 

Nye erhvervsvirksomheder 

kan placere sig i erhvervsområdet 

ved Midtfeldtvej. 


Byrådet ønsker at beskytte den 

kulturhistoriske bygningsmasse, 

og i den forbindelse er 

Møgeltønder særligt vigtig. 

Enhver ændring af bevaringsværdige 

bygninger skal 

godkendes af Byrådet. 

Turisme 

Byrådet ønsker også at skabe 

forudsætningerne for en fortsat 

turisme i Møgeltønder. Turismen 

skal dog underordnes 

hensynet til byens bevaringsværdier 

og dens funktion som 

bosted. 


Dele af Møgeltønder ligger i 

landzone. Med den endelige 


overtager Tønder Byråd landzonekompetencen 

for hele 

Møgeltønder. Kompe-tenceafgrænsningen 

er vist på matrikelkortet 

side 126. 

Tilbageføres til 

landzone 

Med den endelige vedtagelse 

af kommuneplanen tilbageføres 

matrikelnr. 707 i Møgeltønder 

til landzone. 

Side 123

Rammeområder i Møgeltønder 

1.D7 


Lokalområde 

Rammeområde 

1 : 10.000 

Møgeltønder Omfartsvej 

12.E44 

12.E43 

12.E41 

12.E45 

12.E42 

Nørrefoldvej 

12.B48 

12.E40 

12.B44 

12.B42 

12.B43 

Møllevej 

12.D45 

12.B47 

12.D47 

12.B45 

Højervej 

12.B41 

12.B46 

12.D41 

12.D40 

Schackenborgvej 

12.B49 

12.D42 

12.D46 

12.D44 

12.B40 

12.D43 

Sønderbyvej 

Side 124

Side 125 

217 

430 

225 

242 

81 199 

430 

132 

133 

151 

331 

230 

312 

332 

424 

383 

524 

338 

341 238 

160 

220 

407 

150 182 

497 

544 358 

252 

244 

545 

507 

508 

558 

557 

162 

555 

556 

443 

429 

480 

480 

321 

189 

82 

155 

95 

157 

154 

255 

541 

56 

255 

577 

579 

509 

3 

536 

576 

353 

245 

245 

692 

354 

408 

616 

136 

206 

147 

145 

150 

151 

166 

168 

194 

82 

146 

149 

152 

156 

158 

163 

82 

167 

164 

165 

174 

193 

184 

176 

183 

188 

187 

186 

185 

172 

182 

181 

175 

180 

173 

189 

190 

191 

192 

205 

140 

1 

574 

573 

572 

571 

570 

569 

711 

713 

715 

717 

719 

721 

723 

725 

727 

729 

712 

533 

722 

724 

615 

726 

728 

730 

614 

613 

612 

611 

590 

584 

637 

638 

639 

640 

645 

646 

647 

648 

649 

650 

651 

652 

386 

627 

625 

660 

629 

635 

630 

631 

632 

641 

642 

662 

663 

664 

665 

666 

653 

379 

735 

634 

697 

687 

675 

678 

661 

686 

673 

674 

668 

406 

680 

698 

677 

701 

703 

220 

240 

181 

603 

504 

709 

104 

190 

169 

463 

167 

246 

762 

220 

84 

735 

267 

333 

131 

328 

23 

591 

566 

617 

562 

444 

621 

288 

240 

465 

212 

161 

540 

539 

538 

537 

525 

691 

578 

731 

690 

418 

183 

129 

620 

739 

335 

618 

226 

733 

672 

340 

259 

382 

534 

130 

164 

325 

236 

355 

241 

239 

235 

186 

409 

656 

220 

160 

707 

Landzonekompetence i Møgeltønder 

Matrikelnr. 




1 : 10.000 

266

Møgeltønder - lokalområde 12 

Områdenr. 

12.B40 

12.B41 

12.B42 

Områdenavn 

Slotsgaden - Sønderbyen 

Boligområde nord for Højervej 

Møllevej 

Zoneforhold 

Byzone 

Landzone 

Landzone 

Området 

i dag 

Møgeltønders gamle bydel. 

Bevaringsværdige bygninger. 



Fremtidig 

anvendelse 













Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og 

højde 







Opholdsog 

friarealer 




Parkering 









Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Ny bebyggelse skal tilpasses den 

stedlige byggetradition. Bevaringsværdige 

bygninger kan ikke ændres 

eller nedrives uden byrådets 

tilladelse. (se LP 12.10) 



Lokalplaner/ 


LP 12.10, LP 12.27 

Side 126


Områdenr. 

12.B43 

12.B44 

12.B45 

Områdenavn 

Jens Jessens Vej 

H.C. Davidsensvej 

Hvedefennen 

Zoneforhold 

Landzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 


Delvist udbygget med boliger. 


Fremtidig 

anvendelse 













Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 







Opholdsog 

friarealer 




Parkering 













Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 


Lokalplaner/ 


LP 12.43 

LP 12.47 

Side 127


Områdenr. 

12.B46 

12.B47 

12.B48 

Områdenavn 

Strengvej 

Gåsingagervej 

Nørre Foldvej 

Zoneforhold 

Byzone 

Landzone 

Landzone 

Området i 

dag 


Enkelte boliger ellers åbent grønt 

område. 

Enkelte boliger ellers åbent grønt 

område. 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. 









Områdets 

disponering 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 







Opholdsog 

friarealer 




Parkering 










Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 



Lokalplaner/ 


LP 12.54 

Side 128


Områdenr. 

12.B49 

12.D40 

12.D41 

Områdenavn 

Strengvej 

Møgeltønder skole 

Sportspladsen 

Zoneforhold 

Landzone 

Byzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Ubebygget, landbrug og grusgrav. 

Skole med SFO og specialklasser. 

Idrætsområde. 

Fremtidig 

anvendelse 

Boliger. 

Offentligt formål. Skole, idrætshal, 

klubfaciliteter og lign. 

Offentligt formål. Rekreativt område, 

idrætsområde. 

Områdets 

disponering 


Bebyggelsestæthed, 40%. 

Der kan opføres mindre bygninger, 

som er nødvendige for områdets 

drift og vedligeholdelse. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 







Opholdsog 

friarealer 


Parkering 






Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 


Lokalplaner/ 


LP 12.78 

LP 12.78 

Side 129


Områdenr. 

12.D42 

12.D43 

12.D44 

Områdenavn 

Møgeltønder Kirke 

Campingpladsen 

Schackenborg Slotspark. 

Zoneforhold 

Byzone 

Byzone 

Landzone 

Området i 

dag 

Kirke og kirkegård 

Campingplads 

Park 

Fremtidig 

anvendelse 

Offentligt formål. Kirke , kirkegård. 

Offentligt formål. Camping. 


Områdets 

disponering 




Der kan opføres campinghytter og 

bygninger, som er nødvendige for 

områdets drift og vedligeholdelse. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 



Opholdsog 

friarealer 

Parkering 


Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Krav om afgrænsende beplantning. 

Lokalplaner/ 


LP 12.10 

LP 12.53 

Side 130


Områdenr. 

12.D45 

12.D46 

12.D47 

Områdenavn 

Gåsingagervej 

P-plads 

Strengvej 

Zoneforhold 

Landzone 

Landzone 

Landzone 

Området i 

dag 

Park 

Parkering 

Park 

Fremtidig 

anvendelse 




Områdets 

disponering 




Der kan opføres mindre anlæg, 

som er nødv. for områdets drift 

og vedligeholdelse 




Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




Etageantal, max1. 



Opholdsog 

friarealer 

Parkering 

Opvarmning 

Særlige 

bestemmelser 



Lokalplaner/ 


Side 131


Områdenr. 

12.E40 

12.E41 

12.E42 

Områdenavn 

Midtfeldtvej 



Zoneforhold 

Byzone 

Landzone 

Byzone 

Området i 

dag 

Korn- og foderstofsforretning. 



Fremtidig 

anvendelse 










Områdets 

disponering 



Bebyggelsestæthed, 50%. Grundstørrelse, 

min 2500 m2. 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 




Etageantal, max 1,5 



Opholdsog 

friarealer 

Parkering 




Opvarmning 

Naturgas 

Naturgas 

Naturgas 

Særlige 

bestemmelser 

Krav om afskærmende beplantning 

mod syd og øst. 


Krav om afskærmende beplantning. 

Lokalplaner/ 


LP 12.48 

LP 12.92 

Side 132


Områdenr. 

Områdenavn 

Zoneforhold 

Området i 

dag 

12.E44 

Midtfeltvej 

Landzone 

Ubebygget. Udnyttes 

landbrugsmæssigt 

12.E45 

Midtfeltvej 

Landzone 

Ubebygget. Udnyttes 

landbrugsmæssigt 

Fremtidig 

anvendelse 











Områdets 

disponering 

Bebyggelsens 

etageantal 

og højde 



Parkering 



Opholdsog 

friarealer 

Opvarmning 

Naturgas 


Naturgas 


Særlige 

bestemmelser 

Lokalplaner/ 


Side 133

Forord 

Tønder Kommune har udarbejdet en ny kommuneplan, 

som udgør det fælles grundlag for 

kommunens udvikling de næste 12 år. Planen 

revideres på ny i næste valgperiode! 

Der grund til optimisme. 

Den gunstige erhvervs 

udvikling og udviklingen 

i boligbyggeriet er et godt 

udgangspunkt for de kommende 

år. Byrådet har to primære pejlemærker 

for kommunens udvikling: 

Tønder Kommune skal 

styrkes som et godt sted at bo 

og samtidig skal Tønders position 

som center for handel, service, 

uddannelse og industri i 

Vestsønderjylland styrkes. 

På den baggrund fastlægger 

kommuneplanen, at hovedparten af kommunens 

boligog erhvervsudbygning sker i Tønder. 

Lokalbyerne Abild, Møgeltønder og Jejsing 

skal have udbygningsmuligheder så grundlaget 

for den lokale service understøttes. 

Kommuneplanen består af to dele: hovedstruktur 

og lokalplanrammer. Hovedstrukturen 

rummer de overordnede mål for 

Tønder Kommunes udvikling. 

Lokalplanrammerne rummer mål 

for de enkelte lokalområder samt 

bestemmelser om anvendelse, 

byggeri mv. for enkeltområder. 

Hovedstrukturen er opdelt i 

temaopslag. For hvert tema er 

forslag til målsætninger angivet i 

en tekstboks længst til venstre på 

opslaget. Boksen ved siden af er 

Byrådets bud på hvilke handlinger 

der skal prioriteres højt, hvis 

målene skal nåes. 

På Tønder Byråds vegne ser jeg frem til at 

Kommuneplan 2000-2012 bliver et godt styringsinstrument 

for kommunens aktiviteter i de 

kommende fire år, med det mål at fortsætte en 

positiv samfundsmæssig udvikling i Tønder 

Kommune. 

Med venlig hilsen 

Rudi Jensen 

Borgmester 

Side 3

Indhold 

Hovedstruktur 2000-2012 

Tønder Kommune på vej mod fremtiden... ................................. 6 

Rollefordelingen mellem byerne ................................................ 8 

De mindste børn .................................................................... 10 

Skolebørnene ........................................................................ 12 

De unge ................................................................................ 14 

De voksne ............................................................................. 16 

De ældre ............................................................................... 18 

Nye boliger ........................................................................... 20 

Butikker og service ................................................................. 22 

Håndværk og industri............................................................. 24 

Turisme ................................................................................. 26 

Bymiljø og bevaring ............................................................... 28 

Grønne områder, pladser og veje............................................ 30 

Veje ...................................................................................... 32 

Kollektiv trafik ........................................................................ 34 

Stier ...................................................................................... 36 

Trafiksikkerhed....................................................................... 38 

Lokal Agenda 21 ................................................................... 40 

Affald ................................................................................... 42 

Natur, skov og landskab ......................................................... 44 

Vindmøller ............................................................................ 46 

El-, varme- og vandforsyning .................................................. 48 

Spildevand og vandmiljø ........................................................ 50 

Lokalplanrammer 2000-2012 

Om lokalplanrammerne ......................................................... 54 

Fælles rammer ....................................................................... 55 

Tved – lokalområde 1 ............................................................ 57 

Industri Nord - lokalområde 2................................................. 60 

Industri Øst/Kaserneområdet – lokalområde 3 ......................... 63 

Tønder Vest – lokalområde 4 .................................................. 66 

Boligområde Nord – lokalområde 5 ........................................ 72 

Ribe Landevej/Marskkvarteret – lokalområde 6........................ 76 

Tønder Sydvest/Industri Syd – lokalområde 7 .......................... 80 

Tønder Midtby – lokalområde 8 .............................................. 88 

Ydre Centerområde/Sæd – lokalområde 9 ............................ 105 

Abild – lokalområde 10 ....................................................... 112 

Jejsing – lokalområde 11 ..................................................... 119 

Møgeltønder – lokalområde 12 ............................................. 124 

Bilag til kommuneplan 2000-2012 

A. Miljøklasser for erhverv .................................................... 136 

B. Synspunkter fra den offentlige debat.................................. 137 

Side 4 

Udarbejdet af Tønder Kommune og Sven Allan Jensen ApS, Aalborg. 

Kort- og matrikelstyrelsens kort er gengivet med tilladelse 

© Kort- og matrikelstyrelsen

Hovedstruktur 

2000-2012 

Side 5

Tønder kommune på 

vej mod fremtiden... 

Kommuneplanen er Tønder Byråds bud på 

hvordan kommunen kommer godt ind i det 21. 

århundrede. En sund kommunal økonomi er en 

vigtig forudsætning for udviklingen. 

Optimisme 

Tønder Kommune 

er i en situation 

hvor udviklingen 

på en række fronter 

tegner sig særdelses 

gunstig. 

Både den industrielle 

udvikling 

og boligbyggeriet 

overstiger selv de 

mest positive forventninger. 

Historien 

Tønders historie 

vidner om at der er tradition 

for optimisme. Tønder er Danmarks 

ældste købstad og har 

altid været en driftig handelsby. 

I 1600-tallet var det 

som udskibningssted for stude 

og heste, og i 1700-tallet var 

det kniplinger der gjorde byen 

kendt også udenfor landets 

grænser. 

Stabil befolkningsudvikling 

Befolkningstallet i Tønder 

Kommune har været svagt stigende 

de sidste mange år. 

Den 1. januar 1999 var der 

12.795 personer i kommunen, 

Side 6 

og hvis den hidtidige udvikling 

fortsætter, vil befolkningstallet 

være steget til 13.375 

personer i 2010. Det svarer til 

en stigning på 4,5%. 

Kulturkommunen 

Man behøver ikke at bo i Sønderjyllands 

Amt for at vide 

hvor Tønder ligger. Takket være 

de kulturhistoriske spor, det 

tyske mindretal, Møgeltønders 

kongelige islæt og de årligt 

tilbagevendende kulturbegivenheder 

i Tønder, har vi placeret 

os solidt på landkortet. 

Det er en fordel, blandt andet 

fordi det tiltrækker mange 

turister til kommunen 

hvert eneste 

år. 

Naturkommunen 

Vi er også beriget 

med en særlig 

naturkvalitet i Tønder 


Tøndermarsken er 

en del af vadehavsområdet, 

som er 

landets største 

vådområde. 

Vidåen, kogene, 

diger og marsk danner en fornem 

helhed – et fladt, frodigt 

og særpræget landskab med 

et rigt dyre- og planteliv. 

Bokommunen 

Den positive udvikling i boligbyggeriet 

og befolkningtallet 

skal vi søge at fastholde med 

et godt serviceniveau og attraktive 

byggemuligheder. 

At skille sig ud på en positiv 

måde som bokommune er en 

del af udfordringen for Tønder 

Kommune i fremtiden.

Center for handel 

service og industri 

Tønders status som centerby 

for handel, service og industri 

på Vesteregnen har hidtil været 

et vigtigt fundament for 

kommunens udvikling – det 

skal det også være i fremtiden. 

Erhvervsstrukturen er 

især præget af arbejdspladser 

indenfor fremstillingsvirksomhed. 

Renter 0,6% 

Hvor kommer pengene fra 

Tønder Kommunes budget 1999 

Skatter 67 % 

Statstilskud 9,7% 

Driftsindtægter 21,2% Anlægindtægter 1,2% 

Plan og økonomi 

Planlægning og økonomi er 

nødt til at gå hånd i hånd, 

hvis den positive udvikling 

skal fortsætte. 

For at opnå en endnu bedre 

udnyttelse af kommunens ressourcer, 

deltager Tønder Kommune 

sammen med Højer, Løgumkloster, 

Skærbæk og Tinglev 

kommuner i et samarbejdsprojekt. 

Målet med indsatsen er at 

udvikle nye samarbejdsformer, 

der sikrer bæredygtighed, og 

dermed bidrager til at udvikle 

og fremtidssikre det lokale 

selvstyre. Som opstart på 

kommunesamarbejdet er der 

Undervisning og 

kultur 22,7% 

igangsat en række pilotprojekter 

indenfor områderne 

incasso, løn- og personale, 

informationsteknologi, økonomi, 

skat og miljø. 

De økonomiske 

forudsætninger 

Vi har et højt beskatningsgrundlag 

pr. indbygger, hvis 

man sammenligner med resten 

af Sønderjyllands Amt. Til 

gengæld er det lavere end 

landsgennemsnittet. 

Vores udgiftsbehov – dvs. 

de udgifter som er betinget af 

befolkningens aldersfordeling 

og sociale situation – er til 

Hvad bruges pengene til 

Tønder Kommunes budget 1999 

Vejvæsen 2,9% 

Renter 0,2% 

Social- og sundhedsvæsen 

49,6% 

Drift og 

administration 

11,3% 

Forsyning, kollektiv trafik 1,9% 

Byudvikling, bolig og 

miljø 6,4% 

Anlægsudgifter 4,4% 

Afdrag på lån 0,6% 

gengæld højere end landsgennemsnittet. 

Det er en del af baggrunden 

for at Tønder Kommunes indtægtsgrundlag 

udover skatterne 

og de kommunale driftsog 

anlægsindtægter også omfatter 

tilskud fra staten (generelle 

tilskud og udligning). 

Byrådets prioritering 

af økonomien 

Når Byrådet fastlægger budgettet 

for den kommende fireårsperiode 

sker det ud fra en 

afvejning af de økonomiske 

forudsætninger på den ene 

side og de politiske mål på 

den anden side. 

Kommuneplanen vil fungere 

som en politisk „huskeliste“ i 

budgetlægningen i årene 

fremover. 

Det betyder ikke nødvendigvis 

at det vil være muligt at 

realisere alle de beskrevne 

mål. Økonomi eller ændrede 

samfundsmæssige forudsætninger 

kan gøre det nødvendigt 

at prioritere anderledes. 

Kommuneplanens mål er at 

betragte som Byrådets pejlemærker 

for Tønder Kommunes 

udvikling ind i det 21. århundrede. 

Side 7

Rollefordelingen 

mellem byerne 

Tønder har en overordnet rolle når det 

gælder service, handel, uddannelse og 

arbejdspladser. Møgeltønder, Jejsing og 

Abild skal tilbyde den service borgerne har 

behov for til daglig. 


Tønder er egnscenter 

• Tønder skal være center for både handel, service, uddannelse 

og arbejdspladser for hele Vesteregnen, der foruden Tønder 

Kommune består af Højer, Bredebro, Skærbæk og Løgumkloster 

kommuner. 

• Tønder skal tilføres nye offentlige egnscenterfunktioner. 

• Tønder skal rumme hovedparten af kommunens boligog 

erhvervsudbygning. 

Handlinger 

• Der udlægges arealer til 

boligog erhvervsudbygning 

i Tønder, Møgeltønder, 

Jejsing og Abild. 

• Kommunen arbejder aktivt 

for at få nye offentlige 

egnscenterfunktioner til 

Tønder. 

Møgeltønder, Abild og Jejsing er lokalbyer 

• I lokalbyerne vil Byrådet arbejde for at fastholde den nære service 

som benyttes ofte. 

• Der skal være mulighed for boligbyggeri og for udbygning med 

lettere erhvervsvirksomheder. 

Sølsted, Rørkær, Sæd, Hostrup, Ubjerg, Lydersholm, 

Solderup, Gallehus, Bønderby og Ll. og St. Emmerske 

er landsbyer 

• I landsbyerne kan der placeres små butikker og håndværksvirksomheder 

til betjening af lokalsamfundet. 

• Der kan udstykkes grunde så der kan bygges enkelte boliger for 

at undgå fraflytning. 

• Nedlagte landbrugsejendomme kan indrettes til mindre håndværks- 

og servicevirksomheder 

Egnscenterrollen 

Tønders beliggenhed som center 

for den tyndt befolkede 

Vesteregn – i et dansk udkantsområde 

– gør egnscenteret 

meget sårbart. Derfor gør 

det ondt når der på landsplan 

træffes beslutninger om at lukke 

vigtige livsnerver, som Seminariet 

og Kasernen. 

Heldigvis har erhvervsudviklingen 

været gunstig, og 

derfor har Tønder klaret sig 

indtil nu. Men Byrådet er bekymret 

over tendensen til lukning 

af store offentlige funktioner 

i Tønder. Hver gang det 

sker, udhules forudsætningerne 

for at opretholde et velfungerende 

egnscenter. 

Side 8

Det forpligter også på andre 

måder at være egnscenter. Det 

skal være muligt for hele Vesteregnens 

befolkning at komme 

til Tønder – selvom de ikke 

har bil til rådighed. Derfor er 

det vigtigt at opretholde serviceniveauet 

i den kollektive trafik 

på Vesteregnen. 

Egnscenter 

Lokalby 

Landsby 

Sølsted 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Abild 

Adelvadvej 

Møgeltønder 

Udover at være et velfungerende 

lokalsamfund for byens 

borgere har Møgeltønder en 

vigtig rolle som turistby. 

Schackenborg, Slotsgaden og 

Sønderbyen tiltrækker mange 

turister året igennem. 

Som bosætningsby har Møgeltønder 

også særlige potentialer. 

Her er der spændende 

byggemuligheder i bymæssige 

omgivelser – frem for på åben 

mark! 

Bønderby 

Møgeltønder 

Gallehus 

Ubjerg 

Abild 

Abilds potentialer ligger såvel 

indenfor bolig- som erhvervsudvikling. 

Beliggenhed ved 

den nord-syd gående amtsvej 

skaber gode forudsætninger. 

Byrådet har udlagt yderligere 

erhvervsareal i forbindelse 

med det eksisterende. 

Lille 

Emmerske Store 

Emmerske 

TØNDER 


Sæd 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Hostrup 

Jejsing 

Rørkær 

Landevej 

j 

Solderup 

Lydersholm 

Jejsing 

Jejsing er også et aktivt lokalsamfund 

hvor folk har lyst til 

at bo. Her har Byrådet skabt 

mulighed for en særlig form 

for boligbyggeri – rummelige 

jordbrugsparceller med mulighed 

for husdyrhold. 

Landsbyerne 

I de mindre landsbyer satser 

Byrådet ikke på egentlig udvikling, 

og her kan borgerne 

ikke forvente forsyning med 

offentlig service. 

Hvor der er konkrete ønsker, 

vil Byrådet arbejde positivt for 

at der kan bygges enkelte boliger 


Det åbne land 

I takt med landbrugets industrialisering 

bliver der frigjort 

en del tidligere landbrugsbygninger. 

Her er der mulighed 

for at indrette mindre håndværks- 

eller servicevirksomheder. 

Side 9

De mindste børn 

I de første leveår skabes grundstenene til et 

helt liv. Byrådet ønsker at medvirke til at børnene 

i Tønder Kommune får en tryg og udviklende 

start på livet. 


En god start på livet: 

• Byrådet vil medvirke til at udvikle såvel det enkelte barns personlighed 

som samspillet børn imellem. 

• De fysiske rammer for pasning og fritidsaktiviteter skal give 

børnene gode muligheder for at trives og udvikles. 

• Der skal være pasningsgaranti for børn fra 0 år til børnehaveklassen. 

• Tønder kommune skal også i fremtiden administreres som ét 

pasningsområde, hvor der visiteres efter nærhedsprincippet. 

• Børn skal kunne tilbydes plads i en daginstitution når de fylder 

3 år. 

• Institutionernes åbningstider skal så vidt muligt tilpasses forholdene 

på arbejdsmarkedet. 

• Samarbejde mellem pasningsordninger skal lette barnets overgang 

fra den ene type til den anden. 

• Byrådet ønsker at give forældrebestyrelserne reel indflydelse på 

tilrettelæggelsen af pasningstilbudene. 

• Børnesundheden skal fremmes med hjemmebesøg i småbørnsfamilier 

og konsulentbistand til daginstitutionerne 

• Der skal ydes hjælp og støtte til familier med problemer. 

Handlinger 

• Løbende efteruddannelse af 

personalet i institutionerne. 

• De fysiske rammer og åbningstiderne 

vurderes løbende. 

• Ved konkrete henvendelser 

fra borgere vil Byrådet vurdere 

om der kan skabes 

mulighed for aften- og natpasning 

af mindre børn. 

• Behovet for et familieværksted 

vurderes. 

Pasningsgaranti 

Tønder Kommune har pasningsgaranti. 

Det betyder at 

der senest 4 uger efter indskrivning 

kan tilbydes en pasningsmulighed. 

I forbindelse 

med jobstart kan pladsen tilbydes 

fra dag til dag. 

Antallet af børn mellem 0 

og 6 år forventes at falde 

frem til 2010. Det hænger 

Side 10 

1200 

1100 

1000 

900 

Antal 0-6 årige 

'99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 

Befolkningsprognosen viser at der 

bliver færre af de allermindste børn i 

de kommende år. 

sammen med et fald i antallet 

af kvinder i den fødedygtige 

alder. 

Derfor forventes Byrådet 

fortsat at kunne opfylde pasningsgarantien. 

Kvalitet i børnepasningen 

Den kommunale børnepaning 

skal være et udviklende tilbud

der både omfatter leg, udfordringer 

og omsorg. Der skal 

f.eks. være mulighed for 

udendørsliv, kreative og musiske 

aktiviteter, værkstedsaktiviteter 

og fællesarrangementer 

institutionerne imellem. 

Byrådet søger at opnå kvalitet 

ved at sikre pasningstilbud 

der svarer til barnets alder, 

ved at holde personalet 

uddannelsesmæssigt ajour, 

ved at sikre at de fysiske rammer 

er i orden og ved at 

indgå i et forpligtende sampil 

med forældrebestyrelserne. 

Samarbejde mellem dagplejen, 

institutioner, skoler, klubber 

og fritidsorganisationer er 

også vigtig for at sikre at børnene 

oplever sammenhæng i 

deres dagligdag. 

Mulighed for leg 

Institutionerne fylder meget i 

børnenes hverdag – men ikke 

alt! Om aftenen og når familien 

har fri, har børnene behov 

for aktivitetsmuligheder i 

nærheden af hvor de bor. 

Børnesundhed 

Alle familier med småbørn får 

efter behov besøg af en 

sundhedplejerske i løbet af det 

første år. Formålet er at 

hjælpe den nye familie til rette 

og derved forebygge at sundhedsmæssige 

problemer opstår. 

Der er også tilbud om hjemmebesøg 

til familier med 2 1/2 

årige børn, for at imødegå 

sproglige og motoriske vanskeligheder. 

Endelig fungerer sundhedplejen 

som konsulent for dagplejen 

og institutionerne. 

Børnehave 

Vuggestue 

Børnehave for 

det tyske mindretal 

By med dagplejetilbud 

Møgeltønder 

Børnehave - 44 pl. 

Møgeltønder 

Problemramte 

børn 

Anbringelser af børn uden for 

hjemmet er ofte en ulykkelig 

oplevelse for alle parter. Derfor 

lægger Byrådet vægt på at 

undgå at det bliver nødvendigt. 

Et af de vigtigste midler 

er familierådgivernes 

Ribe Landevej 

Abild 

Børnegården - 66 pl. 

Vestre 


Adelvadvej 

Kindergarten 

Tondern - 40 pl. 

Koldingvej 

Abild 


TØNDER 

Adelvadvej 

Nordre Børnehave - 60 pl. 

Vuggestuen - 34 pl. 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Jejsing 

Landevej 

Østre 


Jejsing 


j 

Kindergarten 

Jejsing - 18 pl. 

„hjemme hos“-arbejde. Formålet 

er at finde frem til den 

støtte som kan sætte familien i 

stand til at hjælpe sig selv. 

Afhensyn til barnets tarv er 

anbringelse uden for hjemmet 

i nogle tilfælde uundgåeligt. 

Anbringelse kan være i form 

af ophold i en plejefamilie eller 

en døgninstitution. 

Side 11

Skolebørnene 

Der bliver flere skolebørn i de kommende år, men 

skolerne har kapaciteten til det. Derfor lægger Byrådet 

først og fremmest vægt på at forbedre kvaliteten 

i undervisningen og i fritidstilbudene. 


Tidssvarende udfordringer og tilbud til den enkelte 

• Der skal være maksimal undervisningstid inden for de økonomiske 

rammer. Undervisningen skaI tilrettelægges i samspil mellem 

skoleleder, lærere, forældre og elever. Resultaterne skal 

både være sociale og faglige. 

• IT skal være et naturligt arbejdsredskab i den daglige undervisning. 

Skolebibliotekerne skal fungere som pædagogiske 

servicecentre. 

• Der skal være særlige pædagogiske tilbud til tosprogede, bogligt 

svage, handicappede og vanskeligt underviselige elever. 

• SFO, Klub 1014 og ungdomsskoleklub skal give muligheder for 

udfoldelse, omsorg og sociale relationer der svarer til barnets 

behov. 

• Børnesundheden skal fremmes via forebyggende arbejde. 

Skolen i samarbejde 

• Tværfagligt samarbejde skal lette overgangen mellem børnehave 

og skole. 

• Skole-hjem samarbejdet skal udvikles fra at være informativt til 

at være involverende. 

• Skolen skal gennem samarbejde inddrage erhvervslivets og 

lokalområdets muligheder. 

Handlinger 

• Renovering af skolerne. 

Lokalbyernes skoler står 

først for, derefter 

byskolerne. 

• Skolerne udarbejder læseplaner 

indenfor de enkelte 

fagområder senest 2002. 

• Personalet i skolerne udvikles 

løbende gennem personale-/teamsamtaler 

og efteruddannelse. 

• Samarbejdet mellem børnehave, 

bh.kl., 1.kl. og SFO 

udbygges. 

• Pasningsgaranti i SFO fra 

bh.kl. - 3.kl. 

Elevtallet stiger 

Ifølge kommunens befolkningsprognose 

vil antallet af 

skolebørn stige 11% fra 1999 

til 2010. Hvis der er lige så 

stor en andel der vælger privatskole 

som der er idag, betyder 

det at der skal være 

plads til ca. 160 flere elever 

end i dag i kommunens skoler. 

Den forventede elevtalsudvikling 

på de enkelte skoler 

Side 12 

viser at stigningerne er forholdsvist 

jævnt fordelt. Derfor 

1900 

1800 

1700 

1600 

1500 


'99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 

Befolkningsprognosen viser at antallet 

af børn i skolealderen vil stige i årene 

fremover. 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

mener Byrådet at skolerne har 

kapacitet til at rumme stignin- 

Holmeskolen 

Møgeltønder 

Skole 

Tønder Kommuneskole 

Abild Skole 

Jejsing Skole 

1999 2000 2001 2002 2003 

Prognosen for elevtallet på de enkelte 

skoler ser sådan ud frem til 2003.

Skole med SFO og 

overbygning 

Skole med SFO BH kl-7. 

Private skoletilbud 

Fritidstilbud 10-14 årige 

Idrætstilbud 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Abild Skole 

Abild 

Adelvadvej 

gen i elevtallet i den kommende 

fireårsperiode. 

Skolerne udvikles 

Tønder Kommune er i gang 

med en større renovering af 

kommunens folkeskoler. Derved 

ønsker Byrådet at forbedre 

rammerne for nye 

undervisningsformer og at udvikle 

skolen så den i højere 

grad kan fungere som et kraftcenter 

i nærmiljøet. 

Skoleledere og lærere arbejder 

løbende for at tilrettelægge 

undervisningen således 

at den enkelte elev får størst 

muligt udbytte. 

Det fælles ansvar 

Elevernes faglige og sociale 

udvikling må nødvendigvis 

Møgeltønder Skole 

Møgeltønder 

Klub 1014 

Tønder 

Kommuneskole 

Ludwig-Andresen-Schule 

være et fælles ansvar mellem 

forældre, skoleleder, lærere, 

og elev. 

Det vægtes højt at lære eleverne 

medansvar for egen læring 

og for klassens trivsel. 

Samtidig er det vigtigt at samarbejdet 

mellem skole og hjem 

er positivt, målrettet og forpligtende 

for begge parter. 

Fritidstilbud 

SFO-ordningen er et velfungerende 

fritidstilbud for elever i 

TØNDER 

Flen 

g 

sbor 

Ungdomsskole Fritidscenteret 

- 

Klubben Borgen 

Kindergartenclub 

Emmerske Efterskole 

Holmeskolen 

Aabenraavej 

Deutscher Freizeitclub 

Jejsing 

Landevej 

bh.kl. til og med 3. kl.. For de 

ældre børn tilbyder Tønder 

Kommune Klub 1014 og 

Ungdomsskoleklubben Borgen 

i Tønder by. 

Klubberne i Abild og Jejsing 

samt klubben for det tyske 

mindretal er selvejende institutioner. 

Endelig tilbyder Tønder Billedskole 

og Musikskolen undervisning 

i kreative fag, ligesom 

de lokale idrætsklubber 

tilbyder en række muligheder 

for sportsaktiviteter. 

j 

Jejsing Skole 

Uorganiserede 

aktiviteter 

Vigtige er også børnenes muligheder 

for selv at udforske 

deres omgivelser, sociale kontakter 

og egne grænser. Derfor 

er det vigtigt at både lokalbyer 

og boligområder i Tønder 

rummer steder hvor børnene 

kan mødes om uorganiserede 

aktiviteter, som f.eks. 

boldspil, leg og kælketure. 

Side 13

De unge 

Med en bred vifte af udviklingsmuligheder ønsker 

Byrådet at medvirke til at gøre det attraktivt 

at være ung i Tønder Kommune. Bl.a. gennem 

en aktiv fritidspolitik, skal en større del af 

de unge fastholdes i kommunen. 


• Tønder som uddannelsesby: Tønder skal dække hele spektret 

af uddannelsesmuligheder på nær de længerevarende 

universitetsuddannelser. 

• Der skal ske en løbende nyudvikling på uddannelsesinstitutionerne, 

så Tønder kan tilbyde de unge fremtidssikrede 

uddannelser. 

• Små og billige boliger: Der skal til hver en tid være tilstrækkeligt 

med boliger der modsvarer de unges behov. 

• Et aktivt ungdomsmiljø: Der skal være et bredt udbud af 

aktivitetsmuligheder for unge i Tønder. 

• Byrådet støtter alternative kulturtiltag specielt målrettet mod 

børn og unge. 

• Problemramte unge: Særlige aktivitets- og aktiveringstilbud 

samt rådgivning og støtte skal medvirke til at gøre den unge i 

stand til at hjælpe sig selv videre i livet. 

Handlinger 

• Byrådet arbejder aktivt for 

at få placeret nye uddannelsesinstitutioner 

i kommunen. 

• Økonomisk støtte til lokalefaciliteter. 

• Løbende indsats i forhold 

til problemramte unge. 

• Forebyggende arbejde via 

SSP og tværgående grupper. 

Flere unge 

på lang sigt 

Antallet af unge mellem 20 og 

25 år falder med 14% fra 

1999 til 2010, mens antallet 

af unge fra 17 til 19 år stiger 

med 28%. 

Selvom den nærmeste fremtid 

vil byde på små ungdomsårgange, 

er der altså udsigt til 

flere unge på lidt længere 

sigt. 

De unge søger væk 

En undersøgelse af hvor 94 

studenter fra Tønder Gymna- 

Side 14 

sium og HF i 1989 bor ti år 

efter, taler sit tydelige sprog: 

Kun 7, ud af de 94, bor i dag 

i Tønder Kommune. 

Tønder har svært ved at 

konkurrere med de større 

uddannelsesbyer. En tendens 

som ikke mindst er forstærket 

efter Seminariets lukning. 

800 

700 

600 

500 

400 

300 



'99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 

Attraktive uddannelser er 

den vigtigste nøgle til at „få 

tag“ i de unge – gode jobmuligheder 

kan sikre at de 

bliver boende i kommunen 

efter afsluttet uddannelse. 

Arbejdet for at skaffe en erstatning 

for Seminariet er derfor 

et vigtigt indsatsområde 

for Tønder Byråd. 

Aktive unge 

Unge, som er under uddannelse 

eller i job, har typisk et 

højt aktivitetsniveau i fritiden – 

hvis ellers mulighederne er 

der.

Samtidig er det jo ofte i 

ungdomsårene vanerne 

grundlægges for resten af livet. 

Derfor er der god fornuft i 

at ofre særlig opmærksomhed 

på de unges muligheder for et 

aktivt kulturog fritidsliv. 

Byrådet støtter workshops, 

udstillinger, koncerter, foredrag, 

filmforevisninger og arbejdende 

værksteder specielt 

for unge. Derved er det målet 

at give glæden ved kulturel 

oplevelse videre til næste generation. 

Byrådet er positivt indstillet 

overfor ønsket om at oprette et 

medborgerhus. 

Uddannelsestilbud 

Ungdoms- og 

Kollegieboliger 

Fritidstilbud 

Møgeltønder 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Tønder TØNDER 

Erhvervskollegium 

Digekollegierne 

Tønder 

Handelsskole 

Koldingvej 

Abild 

Ulrikskollegiet 4. Maj Kollegiet 

Gymnasium, HF &VUC 

Adelvadvej 

Tønder Teknisk Skole og 

Tønder Teknisk Gymnasium 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Golfbane 

Fritidscenteret 

Jejsing 

Landevej 

j 

Boliger til unge 

Der er lidt over 200 ungdomsboliger 

i Tønder og ingen 

ventelister. Siden Seminariets 

lukning har udbuddet 

været tilstrækkeligt til at dække 

efterspørgslen fra de unge. 

En del af disse boliger er 

dog utidssvarende mht. størrelse 

og faciliteter. Derfor kan 

der blive tale om kvalitetsforbedringer 

– evt. sammenlægning 

af boliger i de kommende 

år. Som følge heraf 

kan der også blive behov for 

nybyggeri af boliger til unge. 

Problemramte 

unge 

Hvis den unge får en dårlig 

start på voksenlivet, kan det 

have konsekvenser for den enkelte 

resten af livet, for omgivelserne 

og for det sociale system. 

Tønder Kommune arbejder 

for at gøre problemramte 

unge uafhængige af det sociale 

system med bl.a. aktiveringstilbud 

og med vejledning 

om uddannelse, jobmuligheder, 

økonomi samt personlige 

og familiemæssige forhold. 

Medindflydelse 

For at medvirke til at udvikle 

og fastholde de unge som dynamiske 

aktører i fremtidens 

samfund ønsker Byrådet at 

give ungdommen medindflydelse 

på beslutninger af betydning 

for aldersgruppen. 

Side 15

De voksne 

Det er de voksne som „får hjulene til at køre 

rundt“ i Tønder Kommune. Det ønsker Byrådet 

at påskønne med et bredt udbud af kulturog 

fritidstilbud. Der er også en gruppe af medborgere 

som har krav på helt særlige hensyn. 


• Et aktivt idrætsliv: Tønder Fritidscenter og faciliteterne på 

lokalbyernes skoler skal være et aktiv i dagligdagen. Der skal 

både være plads til eliteidræt og motion. 

• Kulturbyen Tønder: Tønder skal rumme en bred vifte af 

oplevelsesmuligheder inden for kunst, teater, musik og litteratur 

– med lokale, nationale og internationale bidrag af både amatører 

og professionelle. 

• Biblioteket skal tilbyde bogudlån, udlån af fagvideoer og 

internetadgang. 

• Voksenundervisning: Tønder Byråd ønsker at tilbyde et alsidigt 

udbud af kvalificeret fritidsundervisning. 

• Sindslidende og handicappede: De kommunale tilbud skal 

hjælpe den enkelte til en tilværelse så nær det normale som 

muligt og så vidt muligt på egne præmisser. 

• Socialt og økonomisk ramte: Med råd, vejledning og indiviuelt 

afstemte tilbud skal den enkelte hjælpes videre i livet. Aktiv deltagelse 

skal støttes frem for passiv forsørgelse. Perspektivet er 

uafhængighed af det sociale system. 

Handlinger 

• Driftstilskud til Kulturhuset. 

• Lokaleudlån til foreninger. 

• Renovering af skolerne så 

de kan fungere som kraftcentre 

i lokalområdet 

• Løbende indsats ifht. sindslidende, 

psykisk og fysisk 

handicappede samt økonomisk 

og socialt ramte. 

De voksne 

„bliver ældre“ 

Antallet af 25-40 årige i Tønder 

Kommune bliver mindre i 

løbet af det kommende tiår. 

Derimod sker der en stor stigning 

i antallet af personer 

mellem 40 år og pensionsalderen. 

Relativt set bliver der altså 

flere ældre voksne og færre 

yngre. Idag er det lige omvendt! 

Side 16 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 



'99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 

Ifølge befolkningsprognosen sker der 

en forskydning i de kommende år 

således at der bliver færre voksne 

mellem 25 og 40 år mens antallet af 

midaldrende vil stige. 

Krav til kulturog 

fritidstilbud 

Udviklingen i aldersfordelingen 

frem til 2010 har betydning 

for efterspøgslen på kultur- 

og fritidstilbud. 

Når børnene er flyttet hjemmefra 

bliver der typisk mere 

tid til at dyrke aktiviteter uden 

for hjemmet. Derfor vil vi 

sandsynligvis opleve en øget 

efterspørgsel på voksenundervisning 

og aktivitets

Sølsted 

Kirke 

Idræt (indendørs 

og udendørs) 

Idræt (udendørs) 

Forsamlingshus 

Service 

Kulturtilbud 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Abild 

Adelvadvej 

muligheder inden for f.eks. 

kunst, teater, musik og litteratur. 

Møgeltønder 

Arresthus 

Politi 

Tønder Kulturhus 

(Teater) 


Store 

Emmerske 

Tønder Rådhus 

Bibliotek 

Tønder 

Sønderjyllands Kunstmuseum, Fritidscenter 

Kulturhistorisk Museum 

Sæd 

& Vandtårnet Ubjerg Deutche Bücherei 

Rørkær 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

TØNDER 

Golfbane 

Sygehus 

Landevej 

j 

Hostrup 

Jejsing 

Solderup 

Bibliotek 

Lokalafdeling 

Lydersholm 

Skolerne som lokale 

kraftcentre 

De enkelte skoler rummer en 

række lokalefaciliteter og 

aktivitetsmuligheder, der kan 

være til gavn for borgerne i 

det pågældende lokalområde. 

Byrådet ønsker at skolerne i 

fremtiden skal fungere som 

kraftcentre for livet i de enkelte 

byområder. Den plan- 

lagte renovering af skolerne 

udføres bl.a. med henblik på 

at fremme denne rolle. 

Tilbud til sindslidende 

og handicappede 

Byrådet ønsker en fortsat videreudvikling 

af tilbudene til 

sindslidende og til fysisk og 

psykisk handicappede. Det 

sker i samarbejde med amtet 

og omegnskommunerne. 

Der er i dag etableret væresteder, 

støtte- og kontaktpersonordninger 

samt botilbud. 

For sindslidende er det et 

særligt mål at afhjælpe ensomhed, 

isolation og 

social udstødelse samt 

at forebygge indlæggelse 

og genindlæggelse. 

Særlige behov 

Hvis borgerne i Tønder 

Kommune af enten sociale 

eller økonomiske 

grunde får brug for 

hjælp, kan kommunen 

give kvalificeret vejledning. 

Side 17

De ældre 

Med bolig-, pleje- og aktivitetstilbud ønsker 

Byrådet at skabe rammerne for et trygt og 

aktivt liv som ældre i Tønder Kommune. De 

kommunale tilbud skal medvirke til at øge de 

ældres livskvalitet. 


Hjælp til selvhjælp 

• De ældre skal have den hjælp de har behov for indenfor rimelig 

tid. De ældre skal støttes i at tage ansvar for egen situation. Den 

ældres netværk skal styrkes gennem samarbejde med familie og 

venner. Boligen skal tilpasses eventuelle handicaps. 

• Kommunen skal til stadighed have en opdateret serviceinformation, 

så den ældre har realististike forventninger til de 

kommunale tilbud. 

Aktivitetstilbud af høj kvalitet 

• De ældre skal have medbestemmelse. Personalet skal være velkvalificeret. 

Lokalerne skal være velegnede. 

• Tønder Kommune vil inddrage Ældrerådet i ældrepolitiske 

spørgsmål. Aktivitetstilbud skal tilrettelægges i samarbejde med 

de ældre og de frivillige sociale organisationer. 

Botilbud til ældre 

• Byrådet vil arbejde for at tilvejebringe det fornødne antal boliger 

tilpasset de ældres forskellige behov. Nye botilbud skal først 

og fremmest placeres i Tønder by. 

Handlinger 

• Informationsmøder for nye 

pensionister 2 gange årligt 

om bl.a. pension, boligydelse 

og ældreboliger. 

• Forebyggende hjemmebesøg 

hos borgere på 75 år 

og der over. 

• Løbende efteruddannelse 

af personalet. 

Stabilt antal ældre 

indtil videre... 

Prognosen for udviklingen i 

antallet af ældre viser at vi 

må forvente et næsten konstant 

antal 67-99 årige frem 

til 2010. 

Kigger vi længere ind i 

fremtiden vil antallet af ældre 

stige markant. Det hænger 

sammen med at gruppen af 

borgere, der er midaldrende i 

de indeværende år, tegner sig 

for meget store årgange. 

Side 18 

1800 

1750 

1700 

1650 

Antal over 67 år 

'99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '08 '07 '09 '10 

Antallet af ældre vil ifølge 

befolkningsprognosen falde lidt i første 

halvdel af perioden. Samlet et 

ændres antallet af ældre stort set ikke 

frem til 2010. 

Hjælp til 

selvhjælp 

Byrådet ønsker at støtte den 

enkelte ældre til at opretholde 

så højt et aktivitetsniveau som 

muligt. 

I hjemmeplejen satses der i 

stor udstrækning på forebyggelse 

og vedligeholdelse af 

færdigheder, for derved at 

hjælpe den ældre til fortsat at 

mestre egen livssituation. 

Hjemmehjælp ydes kun til

Plejehjem og plejecenter 

(herunder plejeboliger 

og boliger til 

senildemente) 

Aktivitetscenter 

By med ældreboliger 

6 og antallet af boliger 

Ribe Landevej 

Abild 

Adelvadvej 

Koldingvej 

3 

Adelvadvej 

Richtsens 

plejehjem 

TØNDER 

Aabenraavej 

Møgeltønder 

2 

189 


Omsorgscenteret 

Jejsing 

Flen 

g 

sbor 

6 

Landevej 

j 

det den ældre ikke selv kan 

klare. 

Leos 

plejecenter 

Aktive ældre 

En række aktivitetstilbud i tilknytning 

til plejecentre, Omsorgscenteret, 

lokale foreninger 

og organisationer er med 

til at skabe rammerne om et 

aktivt ældreliv. 

Tønder Kommune ønsker et 

tæt samarbejde med Ældrerådet 

og frivillige sociale organisationer 

for at udvikle tilbudene. 

Botilbud til ældre 

For mange ældre er der særlige 

behov i forbindelse med 

boligen – f.eks. i form af dens 

indretning eller de plejetilbud 

der knytter sig til den. Derfor 

skal der være et bredt udbud 

af alternativer til ældre der 

enten ikke ønsker eller ikke 

kan blive boende i egen bolig. 

Der er idag knap 200 ældreboliger 

i Tønder Kommune. 

Enten plejeboliger, boliger 

for senildemente i tilknytning 

til plejehjem, boliger til 

fysiske handicappede eller almene 

ældreboliger. 

Langt størsteparten af boligerne 

er at finde i Tønder by, 

men der findes også ældreboliger 

i lokalbyerne. 

Der synes ikke at være behov 

for yderligere byggeri af 

traditionelle ældre- og plejeboliger. 

Derimod synes der at 

være stigende interesse for 

seniorbofællesskaber – hvor 

individuelle boliger er samlet 

omkring et socialt og 

facilitetsmæssigt fællesskab. 

Side 19

Nye boliger 

Det må ikke være mangel på boliger og byggemuligheder 

der begrænser tilflytningen af nye 

borgere til Tønder. Byrådet mener der skal satses 

særligt på familieboliger og boliger tæt på 

byens service- og kulturtilbud. 


Boligbyggeriet koncentreres i Tønder og lokalbyerne 

• Målet er at skabe veldefinerede bysamfund og at udnytte kapaciteten 

i eksisterende servicetilbud. 

• Byudvikling skal tage hensyn til naturværdier, kulturværdier og 

landbrugsdrift. 

Boliger med udgangspunkt i byens kvaliteter 

• Med byomdannelse i Tønder og lokalbyerne skal der skabes et 

varieret udbud af „by-boliger“. 

• I det almene boligbyggeri lægges der særlig vægt på boliger, 

som er velegnede for ældre og unge. Når ældre fraflytter deres 

parcelhuse, frigøres samtidig familierboliger. 

Attraktive familieboliger 

• Der skal til enhver tid være byggemuligheder både i Tønder og 

lokalbyerne. 

• Gennemarbejdede udstykningsplaner med udgangspunkt i de 

landskabsmæssige kvaliteter skal sikre byggemuligheder af høj 

kvalitet. 

Handlinger 

Tønder skal være en 

attraktiv bosætningskommune: 

• Nye boligområder vest 

for Tved (Altona) og i 

Jejsing. 

• Byggemodning af nye 

områder i takt med behovet. 

Byggemodningen af 

Altona-udstykningen påbegyndes 

i år 2000. 

• Der arbejdes for opførelse 

af nye almennyttige boliger. 

Stor efterspørgsel 

Gennem de seneste år har der 

været stigende efterspørgsel 

på parcelhusgrunde i Tønder 

Kommune. Der er ialt solgt 40 

grunde i løbet af to år! 

Samtidig mærkes en stor 

interesse for leje- og andelsboliger 

i Tønder Midtby. Ca. 

halvdelen af de boligsøgende 

på de almennyttige boligselskabers 

ventelister ønsker en 

bolig i midtbyen. 

Side 20 

Boligprogram 2000-2010 

Bolig Antal Antal 

type ialt pr.år 

Tønder P 180 16 

T/L 249 23 

Abild P 33 3 

Møgeltønder P 33 3 

Jejsing P 33 3 

J 10 1 

Kommunen P 279 25 

T/L 249 23 

J 10 1 

P = parcelhuse , T/L = tæt/lav 

boliger, J = jordbrugsparceller 

Byernes rummelighed 

skal udnyttes 

Både i Tønder, Møgeltønder 

og i Jejsing er der arealer der 

ligger uudnyttede hen inden 

for de eksisterende byafgrænsninger. 

Områderne omkring de tidligere 

grusgrave i Møgeltønder 

er oplagte eksempler. Her 

er der i kraft af landskabets 

former helt unikke byggemuligheder 

inde midt i byen.

;; 

Jejsing 

Abild 

Tønder 

; 

Byrådet ønsker at udnytte 

disse muligheder. Både for at 

økonomisere med arealressourcen 

og for at gøre bybilledet 

mindre diffust. 

Attraktive udstykninger 

Altona-udstykningen i Tved 

skal rumme den væsentligste 

del af parcelhusbyggeriet i 

kommunen i de kommende år. 

I kraft af det skrånende 

landskab er der her mulighed 

for at tilbyde grunde som har 

den særlige kvalitet, at der er 

udsigt over Tønder By! 

I Abild fastholdes boligområdet 

syd for Ahornvej. I 

Jejsing er der nye muligheder 

syd for Søndertoften. 

Jordbrugsparceller 

Der har været en stigende interesse 

for store grunde med 

mulighed for husdyrhold i 

landlige omgivelser. 

;Eksisterende udlæg 

Nye udlæg i kommuneplan 


; 

Byrådet har valgt at det skal 

være muligt at bygge jordbrugsparceller 

i den vestlige 

del af Jejsing. Her er der minimal 

risiko for nabogener, og 

det er samtidigt et spændende 

område – blandt andet med 

en lille sø. 

; 

; 

Møgeltønder 

Restrummelighed i boligområderne i Tønder 

Bolig Uden nye Med nye Med nye 

type udlæg udlæg udlæg 

Antal i alt Antal i alt Ha. ialt 

Tønder P 248 255 26 

T/L 299 320 13 

Abild P 30 30 3 

Møgeltønder P 26 46 5 

Jejsing P 7 37 4 

J 0 10 5 

Kommunen P 311 368 37 

T/L 299 320 13 

J 0 10 5 

P = parcelhuse , T/L = tæt/lav boliger, J = jordbrugsparceller 

Rummeligheden er anslået ud fra en vurdering af hvor store andele af de 

pågældende arealer, der allerede er bebygget medio 1999. 

Side 21

Butikker og service 

Tønder skal være center for handel og service 

på Vesteregnen. Midtbyen har en særlig rolle. 

Byrådet ønsker at bevare den historiske 

købstadsprofil. Der skal så vidt muligt også 

være lokale dagligvare butikker. 


Tønder Midtby skal være center for butikker og service 

• Midtbyen skal rumme et varieret bymiljø med en blanding af 

boliger, butikker og service. 

• Det gamle købstadsmiljø skal bevares. Den rige bygningskultur 

skal fortsat være en del af Tønders profil. 

• Stueetagen i gågaden forbeholdes butikker og publikumsorienterede 

funktioner. 

Pladskrævende varegrupper 

• Butikker med pladskrævende varegrupper kan placeres i 

erhvervsområderne i Tønder. 

Handlinger 

• Tønder Byråd fører en aktiv 

dialog med Sønderjyllands 

Amt om detailhandelsplanlægningen. 

• Når Amtets planlægning 

er afsluttet, vil Byrådet vurdere 

behovet for at revidere 

Kommuneplanens 

afsnit om detailhandel. 

Lokal dagligvareforsyning 

• I de mindre byer og i Tønders yderkvarterer er det muligt at 

etablere butikker til lokal dagligvareforsyning. 

• Lokale butikker skal søges styrket med tillægsfunktioner. 

Regional detailhandelsundersøgelse 

Efter lovkrav har Sønderjyllands 

Amt igangsat en undersøgelse 

af detailhandelsudviklingen 

i regional sammenhæng. 

Arbejdet skal munde ud i en 

samlet planlægning for amtets 

detailhandelsudvikling. Planlægningen 

forventes afsluttet 

senest i 2001, og sker i et 

samarbejde med de 

sønderjydske kommuner. 

Indtil planlægningsarbejdet 

er afsluttet, er manøvremulig- 

Side 22

Ludvig Andresensvej 

Horupsgade 

Plantagevej 

Butiksstørrelser 

Indenfor eksisterende centerområder 

gælder følgende grænser for butikkers 

bruttoetageareal: 

Dagligvarebutikker: 3000 m 2 

Udvalgsvarebutikker: 1000 m 2 

hederne for Tønder Byråd begrænsede. 

Der kan f.eks. 

ikke udlægges nye centerområder. 

Konkurrencen 

skærpes 

Butiksbrancherne gennemgår 

en voldsom udvikling i disse 

år. Resultatet ser ud til at være 

stordrift og koncentration på 

færre enheder. Det betyder en 

øget konkurrence – både mellem 

de enkelte butikker og 

mellem byerne. 

En by som Tønder må forventes 

at kunne fastholde en 

betragtelig forsyning af både 

dagligvarer og udvalgsvarer, 

men den bliver måske samlet 

på færre og større enheder. 

De mindre byer kan ikke 

P 

Martin 

Hammerichsvej 

Plantag evej 

Strucks Allé 

Parkering 

Markgade 

Skolevej 

Viddingherredsgade 

Trinbræt 

A.J. 

Andersensvej 

Grønt område Station 

Midtbyens 

centerområde 


Lokale 

centerområder 

Jernbanegade 

Ved Slotsbanken 

nødvendigvis forventes at bevare 

butiksforsyningen på 

længere sigt. Hvis de skal 

overleve er det nødvendigt at 

den enkelte støtter sin lokale 

butik med lokale indkøb. 


Bargumsvej 

Vestergade 

Sønderport 

Bockenså 

Ingridsvej 

P 

Violvej 

Popsensgade 

P 

Leos Allé 

Kongevej 

Skovroysvej 

Grev Schacksvej 

Kongevej 

A.Hans ensgade 

Allegade 

Ve 

P 

ste rgade 

Skibbroen 

P 

P 

Schradersvej 

Rchsensgade 

Skibbrogade 

P 

Frilandsvej 

P 

Nørregade 

Sønder gade 

Vidå 

Blegen 

Alexandrinevej 

Nørrevænget 

Lokale butikker 

Byrådet vil undersøge mulighederne 

for at tilføre tillægsfunktioner 

som postindlevering 

og håndkøbsudsalg for at understøtte 

de lokale dagligvarebutikker. 

Udviklingsmuligheder 

i Midtbyen 

Udviklingsmulighederne for 

detailhandelen i det centerområde 

som er udlagt i 

Kommuneplanen fra 1985 er 

begrænsede. Det hænger 

sammen med at der er vigtige 

bevaringshensyn ifht. en del 

af bygningerne. 

Derfor mener Byrådet at det 

på længere sigt også skal 

være muligt at placere butikker 

i andre dele af Tønder 

Midtby – hvor der ikke er de 

samme bygningsmæssige 

hensyn. 

Byrådet er opmærksom på 

at der indtil Amtets 

planlægningsarbejde er afsluttet 

ikke kan planlægges for 

nye butikker uden for det eksisterende 

centerområde. 

P 

P 

Storegade Østergade 

P 

Vidågade 

Side 23

Håndværk og industri 

Byrådet ønsker at medvirke til en fortsat positiv 

erhvervsudvikling. Derfor skal erhvervslivet 

have gode vilkår, og Tønder skal samarbejde 

med de øvrige kommuner på Vesteregnen. 


Gode erhvervsvilkår skal skabe arbejdspladser 

• Der skal til stadighed være arealer til rådighed til udvidelse af 

eksisterende virksomheder og etablering af nye virksomheder. 

• Erhvervsudviklingen skal primært foregå i Industri Nord. 

• Lokalbyerne skal rumme områder til let industri og håndværk. 

• Via vejstruktur og jernbane skal der skabes god tilgængelighed 

til erhvervsområderne. 

Samarbejde om erhvervsudvikling på Vesteregnen 

• Samarbejdet med de øvrige kommuner på Vesteregnen skal udbygges 

– især gennem Vesteregnens Erhvervsknudepunkt. 

• Der skal sættes fokus på iværksætterfaciliteter 

• Der skal sættes fokus på mulighederne for at udvikle et center 

for udvikling af aluminiumsindustrien. 

• Der skal sættes fokus på produktion, forædling og afsætning af 

økologiske produkter. 

Handlinger 

• Der udlægges arealer til 

erhvervsudvikling i Industri 

Nord, Møgeltønder, Abild 

og Jejsing. 

• Erhvervsarealer byggemodnes 

løbende efterhånden 

som behovet opstår. 

• Tønder Kommune deltager 

aktivt i samarbejdet i 

Vesteregnens erhvervsknudepunkt. 

• Tønder Kommune medvirker 

til etablering af 

jernbaneforbindelse til Industri 

Nord. 

Positiv udvikling 

Erhvervslivet er især præget af 

en overvægt af arbejdspladser 

indenfor fremstillingsvirksomhed 

– 28% af det samlede antal 

arbejdspladser i 1997 mod 

20% på landsbasis! 

Det går samtidig godt for 

erhvervslivet. I perioden 

1985-96 er der skabt over 

1100 arbejdspladser. De seneste 

år har både fremstillings-, 

bygge- og anlægssektoren 

haft en vækst på 7 %. 

Tønder kommunes placering 

i Sønderjylland og nærheden 

til Tyskland gør, at bl.a. er- 

Side 24 

hvervsområdernes beliggenhed 

giver gode muligheder for 

varetransport i ind- og udland. 

Byrådet ønsker at arbejde 

for at den gode erhvervsudvikling 

fortsætter.

; ; 

; ;; 

Abild 

Tønder 

;Eksisterende udlæ g 

Nye udlæ g i kommuneplan 


Underskud af arbejdstagere 

I 1997 var der 2713 personer 

som arbejdede i Tønder Kommune 

samtidig med at de boede 

i en anden kommune. 

Pendlingstrafikken den modsatte 

vej var kun halvt så stor. 

På mange måder er overskuddet 

af arbejdspladser positivt. 

Det betyder jo f.eks. også, 

at vi har en relativt lav arbejdsløshed. 

Men hvis flere af virksomhedernes 

ansatte boede i Tønder, 

ville det både være til fordel 

for virksomheden (fleksibilitet), 

den enkelte arbejdstager 

(sparet transporttid), aktivitetsniveauet 

i kommunen (mere 

liv) og den kommunale økonomi 

(skattekroner). 

Erhvervsarealer 

Byrådet mener at områderne 

nord for Nordre Landevej i 

Tønder (Industri Nord) er særligt 

velegnede til erhvervsudvikling. 

Langs Ribe Landevej og Østre 

Omfartsvej har virksomhederne 

mulighed for at få en 

synlig placering. Mod vest er 

der mulighed for godsbaneopkobling. 

I Jejsing er der ledige erhvervsarealer, 

mens der i den 

nordøstlige del af Møgeltøn- 

Restrummelighed i erhvervsområderne i Tønder Kommune 

Grundsalg Uden nye Med nye 

1995-99 udlæg udlæg 

Ha. ialt Ha ialt Ha ialt 

Tønder 9 76 

Abild 2 2 

Møgeltønder 2 5 

Jejsing 1 1 

Kommunen 45 14 84 

P = parcelhuse , T/L = tæt/lav boliger, J = jordbrugsparceller 

Rummeligheden er anslået ud fra en vurdering af hvor store andele af 

de pågældende arealer, der allerede er bebygget medio 1999. 

;; 

;; 

Jejsing 

Møgeltønder 

der og i den vestlige del af 

Abild udlægges nye områder 

til lokal erhvervsudvikling. 

Tværkommunalt 

samarbejde 

Hvis Vesteregnen skal synliggøres 

som erhvervsudviklingsområde 

i regional sammenhæng 

er det nødvendigt at 

kommunerne står sammen. 

Byrådet støtter aktivt arbejdet 

i Vesteregnens Erhvervsknudepunkt. 

Både den fælles 

markedsføring og udviklingsprojekterne 

indenfor økologi 

og aluminiumsindustri gør 

hele Vesteregnen stærkere. 

Side 25

Turisme 

Turismen i Tønder Kommune skal baseres på 

byturisme, store arrangementer og natur- og 

økoturisme. Turismeudviklingen må ikke ske på 

bekostning af borgernes hverdag og naturen. 


Byturisme 

• Kultur- og fritidstilbudene skal løbende udvikles, og de skal i 

højere grad gøres tilgængelige for turister. 

• Løbende restaurering og vedligeholdelse skal fastholde de 

gamle bydele som historiske seværdigheder. 

• Der skal tiltrækkes flere arrangementer, stævner mv. til kommunen. 

• Den nuværende overnatningskapacitet skal fastholdes og gerne 

udbygges. 

Natur- og økoturisme 

• Med udgangspunkt i Marsken skal der udvikles nye tilbud i 

samarbejde med de øvrige kommuner på Vesteregnen. 

Markedsføring 

• I samarbejde med Tønder Turistforening, Vadehavets Turistråd, 

Turistgruppen Vestjylland og Region Sydøstjylland vil der arbejdes 

for at profilere Tønder Kommune som en turistkommune. 

Handlinger 

• Mulighed for at udvide 

overnatningskapaciteten på 

kommunens campingpladser. 

• Aktiv bevaringspolitik fastholder 

de historiske bygningskvaliteter. 

• Økonomisk tilskud til turistarbejde 

• Økonomisk tilskud til erhvervsfremmende 

arbejde. 

• Økonomisk støtte til kulturelle 

formål. 

• Løbende vedligeholdelse af 

stier, parker, pladser og 

fritidsanlæg. 

• Etablering af kondisti. 

Byturisme er 

helårsturisme 

Byturismen har efterhånden 

udviklet sig til helårsturisme. 

Det hænger sammen med at 

de mangeartede kulturtilbud, 

de velbevarede historiske bymiljøer 

og en række seværdigheder, 

som eksempelvis 

museerne, virker tiltrækkende 

på den målgruppe, som har 

mulighed for at holde ferie 

uden for højsæsonen. 

Helårsturisme er godt for 

kommunen. Det giver mere 

Side 26

Overnatningsmuligheder 

(status – juli 1999) 

Hoteller, kursuscentre mv.: 

304 senge/168 værelser 

Campingpladser: 

285 enheder og 30 hytter 

Vandrerhjem: 

124 senge/30 værelser 

Privat indkvartering og bondegårdsferie: 

ukendt antal 

stabile indtægtsmuligheder 

og mindre risiko for overbelastning 

af lokale miljøer i 

sommerperioden. 

Arrangementer og 

stævner 

Store arrangementer som 

f.eks. Tønder Festivalen og 

Kniplefestivalen tiltrækker 

mange turister. De er samtidig 

med til at gøre Tønder kendt i 

både ind- og udland. 

Seværdighed 

(kirker, museer mv.) 

Kro, Hotel, Motel mv. 

Overnatning 

(camping, vandrerhjem) 

Aktivitetsområde 

Seværdigt område 

Tøndermarsken 

Møgeltønder 

Kirke 

Møgeltønder 

Camping 

Møgeltønder 

Adelvadvej 

Byrådet bakker op om eksisterende 

såvel som nye initiativer. 

Fritidscenterets beliggenhed 

ved Vandrerhjem og 

Campingplads giver 

Tønder særlige 

muligheder for at 

tiltrække f.eks. 

idrætsstævner. 

Ribe Landevej 

Schackenborg 

m. slotspark – 

Slotsgaden 

Den historiske 

bykerne 

Sønderbyen 

TØNDER 

Festivalpladsen 

Nye naturferiemål 


har sammen med 

de øvrige kommuner 

i Vesteregnens 

Erhvervsknudepunkt 

fået 

støtte af Miljøstyrelsen 

til et nyt 

projekt: „ Regnskoven 

– Vadehavet 

og Marsken 

i Sønderjylland. 

Målet er at udvikle 

nye natur- og 

økoturisttilbud 

Koldingvej 

Abild 

Adelvadvej 

Zeppelin Museet 

Tønder 

Kristkirke 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Tønder Golfklub 

Jejsing 

Landevej 

Tønder camping, vandrerhjem 

og fritidscenter 

Sønderjyllands Kunstmuseum, 

Kulturhistorisk Museum 

& Vandtårnet 

uden at det belaster områdets 

naturværdier. Der kan f.eks. 

blive tale om gårdcamping, 

hytteovernatninger i Marsken 

og forskellige naturaktiviteter. 

Overnatningskapacitet 

Alle overnatningssteder har 

god belægning, men specielt 

efterspørgslen efter bynære 

ferielejligheder med selvhusholdning 

er svær at opfylde. 

Møgeltønder Camping har 

behov for at udvide. Det åbnes 

der mulighed for i planlægningen. 

j 

Side 27

Bymiljø og bevaring 

Byrådet ønsker at sikre den bygnings- og bymæssige 

kulturarv. Den er en del af Tønders 

identitet og er til daglig glæde såvel for borgerne 

som for besøgende i kommunen. 


Arkitektoniske og kulturhistoriske bygningsværdier 

• Ved ombygning, vedligeholdelse og istandsættelse af bevaringsværdige 

bygninger skal der anvendes materialer der passer ind 

i områdets helhed. Enkeltdele skal tilpasses husets arkitektur og 

historie. 

• Enhver form for facadeændring eller renovering af bevaringsværdige 

bygninger i kommunen skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. 

• Ombygnings-, vedligeholdelses- og istandsættelsesprojekter skal 

sikres et bedre og hurtigere sagsforløb gennem samarbejde mellem 

tegnestue og kommune allerede i skitsefasen. 

Handlinger 

• Løbende vejledning og 

sagsbehandling af ombygnings-, 

vedligeholdelses-, 

og istandsættelsesprojekter. 

• Tønder Byråde vil udarbejde 

et detaljeret facaderegulativ. 

• Tønder Byråd vil arbejde 

for at der afsættes byfornyelsesmidler 

til nye projekter. 

Bygnings- og facadeudformning i Midtbyen 

• Bygningerne skal med deres selvstændige arkitektur stå som faste 

fundamenter i det iøvrigt forvirrede gadebillede af mennesker, 

skilte, stativer, blomster, bænke, biler mv. 

• Enhver form for facadeændring eller renovering af samtlige bygninger 

i Midtbyen skal godkendes af Byrådet. 

• Retningslinierne skal præciseres og detaljeres. 

Rig bygningskultur 

Helt op til 1800-tallets begyndelse 

var Tønder en af Jyllands 

handelsmæssige og 

økonomiske sværvægtere. Byens 

rige bygningskultur er en 

naturlig følge af tidligere tiders 

velstand. 

I løbet af de sidste 50 år er 

omkring 140 gamle huse blevet 

erstattet med nye bygninger. 

Typisk med kvalitetsforringelser 

i bymiljøet til 

følge. 

Side 28

Bygningsværdierne er en 

uerstattelig del af Tønders kultur 

og identitet. Byrådet lægger 

vægt på at værne om 

disse værdier. 

Område med særlige 

bevaringsværdier 

Område med 

bevaringsområder 

Sølsted 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Adelvadvej 

Midtbyen 

Nogle forretninger søger at 

tiltrække kundernes opmærksomhed 

med en speciel udformning 

eller farve på bygningens 

stueetage. 


husene „står på jorden“ med 

sammenhæng både i farver 

og arkitektur fra sokkel til tag. 

Bønderby 

Møgeltønder 

Gallehus 

Ubjerg 

Abild 

Lille 


Emmerske 

TØNDER 


Sæd 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Hostrup 

Jejsing 

Rørkær 

Landevej 

j 

Solderup 

Lydersholm 

Møgeltønder 

Møgeltønder rummer med 

Schackenborg, Slotsgaden og 

Sønderbyen et helt enestående 

bebyggelsesmiljø fra 17- og 

1800-tallet. 

Store dele af bygningsmassen 

er fredet og der knytter 

sig derfor særlige 

beskyttelseshensyn 

til 

byen. 

Andre 

bevaringsværdier 

Det øvrige Tønder og de fleste 

landsbyer rummer også rester 

af oprindelige bystrukturer, 

ligesom der er bevaringsværdige 

enkeltbygninger. 

I Kommuneatlas Tønder findes 

en samlet registrering af 

bevaringsværdige bygninger 

og bymiljøer i 

hele kommunen. 

Byrådet vil arbejde 

for at 

sikre alle de registrerede 

bevaringsværdier. 

Side 29

Grønne områder, 

pladser og veje 

Tønder er en grøn by med rekreative områder, 

byrum og gader der skal fungere både æstetisk 

og funktionelt. 


Grønne åndehuller i byen 

• De grønne områder skal bevares som åndehuller i byen 

• Den grønne ring omkring Midtbyen skal bevares som levn om 

de historiske bygrænser, og skal være med til at bringe naturen 

ind i byen. 

Handlinger 

• Plantning af træer langs 

bygader, for bl.a. at højne 

trafiksikkerheden. 

• Beplantning langs indfaldsveje. 

Rum for aktivitet 

• Torvet skal fungere som en smuk ramme om byaktiviteter året 

rundt. 

Smukke veje 

• Tønders indfaldsveje og de rummelige bygader skal være med 

til at gøre byens ansigt grønnere. 

• Arbejdet med at forskønne de tætte gadeforløb i Midtbyen med 

ny belægning skal fortsættes. 

Grønne områder 

Nogle af de grønne områder 

er også vigtige kulturhistoriske 

spor som skal bevares. 

Nørre Allé med Laurentiusstrømmen 

og Liebestemplet er 

ét eksempel. Det var oprindeligt 

et digeområde, som dannede 

bygrænsen mod nord. 

I den sydlige del af Midtbyen 

ligger Mølleparken, som 

er den tidligere have til Amtmandsboligen. 

I Møgeltønder 

finder vi Schackenborg Slots- 

park, som samtidig er en vigtig 

turistattraktion. 

Torve og pladser 

Torvet og Kirkepladsen er meget 

centrale pladser i Tønder. 

På Kirkepladsen opleves en 

historisk stemning og ro, som 

ikke umiddelbart forbindes 

med et bycentrum. 

Torvet er i sig selv homogent, 

intimt og spændende. 

Arkitektur og belægning danner 

i sammenhæng en smuk 

Side 30

Plantagevej 

11 

419 

NORDRE LANDEVEJ 

NORDRE LANDEVEJ 

419 

Carstensgade 

Ribe Landevej 

Bargumsvej 

Leos Allé 

GrevSchacksvej 

Kongevej 

ramme om byaktiviteter året 

igennen. 

Strucks Allé 

Ko 

nge 

vej 

Grønne p-pladser 

Fra Kongevejen er der adgang 

til en række parkeringspladser. 

Det skaber god 

tilgængelighed til Midtbyen 

for bilister og muliggør en friholdelse 

af den centrale del af 

Midtbyen for biltrafik. 

Med en bevidst tilplantning 

af parkeringspladserne ønsker 

Byrådet at gøre en dyd ud af 

en nødvendighed, således at 

p-pladserne også fungerer 

som grønne byrum. 

Smukke veje 

Der er i en årrække gjort en 

stor indsats for at skabe 

smukke gadeforløb i Midtbyen 

med den karakteristiske Tønder-belægning. 

Byrådet ønsker 

at fortsætte dette arbejde. 


Grønne veje 

Grønne områder 

Samtidig vil træplantning på 

de mere rummelige veje i 

yderkvartererne være et vigtigt 

indsatsområde fremover. 

Tønder har tradition for beplantning 

langs vejene. 

Side 31

Veje 

Transport er en nødvendig del af hverdagen. 

Vi kører på arbejde, på indkøb osv. 

Men trafikken skaber også problemer som 

fx ulykker, utryghed og miljøgener. 


• Byområder skal ikke belastes med unødig trafik. 

• Hastigheden skal afpasses vejens karakter. 

• Mest mulig trafik skal køre uden om boligområder, skoler, centerområder 

mv. 

• Den tunge trafik skal fjernes fra bymidten. 

• Færdselsarealerne skal udformes og vedligeholdes i overensstemmelse 

med de gældende regler for handicapvenlighed. 

• Der etableres flere parkeringspladser i tilknytning til Tønders 

Midtby. 

• Af hensyn til turisterne forbedres skiltningen til seværdigheder, 

parkeringsmuligheder mv. 

Handlinger 

• Forlægning af rute 11 

som omfartsvej ved Abild 

(amtsopgave, ikke tidsfastsat). 

• Iværksætte trafiksanering i 

Leos Allé bydelen. 

• Ombygning af krydset Carstensgade/Ribe 

Landevej. 

• Samlet plan for forbedring 

af sikkerheden på Nordre 

Landevej (amts- og kommuneopgave). 

Vi kører mere i bil! 

Statistikken viser at vi år for år 

kører længere og længere i 

stadig flere biler. De seneste 

års højkonjunktur har afspejlet 

sig i befolkningens øgede 

transportforbrug. I de seneste 

ti år fra 1988-97 er biltrafikken 

steget med 29% på landsplan 

mens cykel- og knallerttrafikken 

i samme periode er 

faldet med cirka 12%. På 

landsplan siger prognoserne, 

at trafikken fortsat vil stige 

med ca. 3% pr. år. 

Side 32 

Trafikken i Tønder 

I Tønder Kommune afvikles 

den største del af transportforbruget 

som biltrafik. Mange 

mennesker pendler hver dag 

ind og ud af Tønder Kommune. 

Kun en mindre del af denne 

trafik afvikles via jernbane 

samt regionale og lokale busruter. 

Den planlagte boligudbygning 

vil sandsynligvis også 

medføre en øget trafikmængde. 

Vejklassificering 

Kommunens vejnet klassificeres 

efter funktion og trafikmængde. 

Vejklassificeringen 

fremgår af kortene side 33. 

De mest trafikerede veje i 

kommunen er amtsvejene. 

Dernæst kommer de overordnede 

kommuneveje som typisk 

betjener trafik mellem byområderne 

og den udefrakommende 

trafik til de enkelte bysamfund. 

Fordelingsvejenes funktion 

er at fordele byens trafik til de 

enkelte byområder mens boligvejene 

betjener den helt lokale 

trafik. 

Vejklassificeringen skal danne 

grundlag for beslutninger 

om forandringer eller udbygninger 

af vejnettet. Ud fra vejklassificeringen 

kan der opstilles 

regler for vejes hastighedsgrænser, 

trafikmængder mv.

Plantagevej 

Leos Allé 

Trafiksanering 

Tønder Kommune er igang 

med at udarbejde en trafiksikkerhedsplan 

med nulvisionen 

som bærende idé (se yderligere 

beskrivelse på side 39). 

Som et led i arbejdet er det 

Byrådets ønske at gennemføre 

et pilotprojekt. Formålet er at 

skabe erfaring med borgernes 

engagement i forbedring af 

trafiksikkerheden og at afprøve 

forskellige virkemidler til 

reduktion af hastighedsniveauet 

og antallet af ulykker. 

Kvarteret, som afgrænses af 

Nordre Landevej, Ribe Landevej, 

Plantagevej og Bargumsvej/Grev 

Schacks Vej er valgt 

som projektområde. 

Tønder Kommune har inviteret 

repræsentanter for kvarterets 

beboere samt kommunens 

trafiksikkerhedsråd til at deltage 

i en arbejdsgruppe, der 

har haft til opgave at lave en 

nder omfartsvej 

Amtsveje 

Kommuneveje klasse 1 



Jernbane 

Fremtidig vejforbindelse 

klasse 1 



Viben 

Rylen 

Hjejlen 

Ulriksvej 

Strucks Allé 

Sdr. 

Tved 

Viddingherre dsgade 

Industriv ej 


Bargumsvej 

Papegøjevej 

Margrethevej 


Hydrovej 

Kongevej 

Dragonvej 

Skibbroen 

Ribe Landevej 



Ve s 

Brorsonsvej Kastanie Allé 


t ergade 

Kongevej 

Landevej, klasse 1 

Landevej, klasse 2 

Kommunevej 

Jernbane 

Nørregade 

Bønderby 

Møgeltønder 

Carstensgade 


Marskvej 

Holmevej 

Gallehus 




Sølsted 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Ubjerg 

plan for bedre trafiksikkerhed 

i hele bydelen. 

Det er hensigten at principperne 

for trafiksaneringen i 

kvarteret skal udbredes som 

gennemgående principper for 

trafiksystemets opbygning i 

kommunen generelt. 

Abild 


Adelvadvej 

Lille 


Emmerske 

TØNDER 

Sæd 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Hostrup 

Jejsing 

Rørkær 

Landevej 

j 

Solderup 

Lydersholm 

Om- og nybygninger 

I trafiksikkerhedsplanen medtages 

en lang række kryds og 

strækninger hvor der fremover 

skal ske ændringer. 

Der vil blive set nærmere på 

mulighederne for og konsekvenserne 

af en ny overordnet 

vejforbindelse mellem Bargumsvej 

og Kongevej (se kortet 

til venstre). 

Krydset Carstensgade/Ribe 

Landevej skal ombygges. Byrådet 

ønsker at øge sikkerheden 

– især for de bløde trafikanter. 

Ombygningen planlægges 

gennemført i løbet af 

2000. 

Hastighedsmålinger gennem 

årene på Nordre Landevej 

har vist, at der køres alt for 

stærkt. Derfor har Sønderjyllands 

Amt og Tønder Kommune 

taget initiativ til at undersøge, 

hvilke muligheder der er 

for at sænke hastigheden på 

strækningen. Denne strækning 

vil derfor også indgå i trafiksikkerhedsplanen. 

Side 33

Kollektiv trafik 

Det er vigtigt at fastholde og styrke den kollektive 

trafik, dels af hensyn til borgere uden 

bil og dels som alternativ til privatbilisme. 


Forbedret kollektiv trafik 

• Tønder Kommune vil arbejde for at fastholde og om muligt 

styrke den kollektive trafik. 

• Tønder Kommune vil undersøge mulighederne for at styrke den 

lokale bustrafik. 

Togtrafik 

• Tønder kommune vil arbejde for genåbning af passagertrafikken 

på strækningen Tønder-Tinglev. 

• Tønder Kommune vil arbejde for genåbning af Tønder-Niebüllbanen. 

Handlinger 

• Tønder Kommune holder sig 

løbende underrettet om udviklingen 

i behovet og trafikmønstret 

og søger DSB‘s og 

Sydbus‘ ruter indrettet herefter. 

• Løbende justering af 

skolebuskørslen. 

Togtrafikken 

Passagertrafikken 

med jernbane til og 

fra Tønder foregår 

på Vestbanen – Tønder-Bramming-Esbjerg. 

Byrådet lægger 

stor vægt på, at 

Vestbanen opretholdes. 

Fra Sønderborg er 

der forbindelse til 

Tinglev, men strækningen 

videre til Tønder 

har i en årrække 

ikke været åben for 

passagertrafik. 

Side 34

Rute 16/26 

Rute 36 

Rute 46 

Rute 66 

Lokalruter 

Jernbane 

Sølsted Jels 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Abild 

Adelvadvej 

Haderslev 

Højer 

Gallehus 

Lille 


Emmerske 

TØNDER 

Aabenraavej 

Solderup 

Byrådet vil fortsat arbejde 

for, at denne banestrækning 

genåbnes. 

For at styrke konkurrenceevnen 

for kommunens fremstillingsvirksomheder 

vil Byrådet 

fortsat arbejde for, at Tønder- 

Bramming-Esbjerg banen udvides 

over den tyske grænse til 

Niebüll og det øvrige udland. 

Bønderby 

Møgeltønder 

Tønder 

Flyveplads 

Ubjerg 


Sæd 

Flen 

g 

sbor 

Hostrup 

Jejsing 

Rørkær 

Landevej 

j 

Lydersholm 

Aabenraa 

Rutebustrafikken 

Rutebustrafikken har et velfungerende 

knudepunkt i Tønder 

Øst, i umiddelbar nærhed af 

bykernen og DSB stationen. 

Fra Tønder er der jævnlige 

busforbindelser til Højer, Løgumkloster/Kolding 

og Tinglev/Aabenrå 

og Haderslev. 

Byrådet vil arbejde for, at 

Sydbus opretholder det nuværende 

serviceniveau og løbende 

tilpasser det transportbehovet 

i regionen. 

Skolebusser 

Kommunens skolebusruter justeres 

løbende. 

Side 35

Stier 

Hvis cyklen skal fastholdes eller styrkes som 

transportmiddel på korte ture, er det vigtigt 

at der findes et veludbygget cykelstinet. 


• Tønder kommune vil udbygge 

stisystemet. 

• Stisystemet skal blandt andet 

skabe øget tilgængelighed til 

den indre by. 

• Langs vejstrækninger i bymæssig 

bebyggelse kan der 

kun etableres enkeltrettede 

cykelstier. 

• Stier i eget forløb kan etableres 

som dobbeltrettede stier. 

• Dobbeltrettede cykelstier 

langs veje omdannes til enkeltrettede 

stier. 

Handlinger 

• Generel kommunal indsats for at etablere flere cykelstier. 

• Cykelstier langs Møgeltønder Omfartsvej fra Tønder til 

Gærupvej (amtet). 

• Cykelstier langs Møllehusvej fortsættes til grænsen (amtet). 

• Cykelstier langs Sønderløgum Landevej fra rundkørslen ved Tønder 

til grænsen (amt og kommune). 

• Cykelstierne langs Plantagevej og Nordre Landevej ved Galgestrømmen 

gøres enkeltrettede. 

• Tunnel under Nordre Landevej til boligområde i Tved (amt og 

kommune). 

• Sti mellem Frigrunden og Mølleparken. 

• Sti mellem Ovale Plads og Kirkepladsen. 

Stinettet 

Stinettet består dels af cykelstier 

og kantbaner langs vejene 

og dels af regionale og 

nationale cykelruter som også 

forløber ad mindre trafikerede 

veje. Cykelstier og cykelruter 

er angivet på kortene på næste 

side. 

Stinettet er af stor betydning 

for såvel kommunens borgere 

som for turistpolitikken. Nettet 

har såvel en trafiksikkerhedsmæssig 

funktion som en rekreativ 

funktion. 

Side 36

Plantagevej 

Leos Allé 

De regionale og nationale 

cykelruter er skiltede. De er 

lette at følge og anvendes meget 

af turister på cykelferie. 

På udvalgte strækninger 

langs landevejene har amtet 

reserveret areal til cykelstier. 

Cykelsti 

Reservation til 

cykelsti 

Cykelrute 

Sølsted 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Abild 

Adelvadvej 

Problemer med 

trafiksikkerheden 

I Tønder findes der enkelte 

dobbeltrettede cykelstier langs 

byens veje. Det gælder på 

strækningerne: Bargumsvejs 

vestlige del og Nordre Landevej 

ved McDonalds mellem 

rundkørslen og Galgestrømmen. 

Dobbeltrettede cykelstier i 

byområde giver trafiksikkerhedsproblemer 

på steder, hvor 

cykelstierne krydses af veje. 

vej 

Amtsveje 

Veje 

Regionale cykelruter 

Cykelstier 

Fremtidig vej 

Tved 


Hydrovej 

Bønderby 

Møgeltønder 

Ribe Landevej 



Gallehus 

TØNDER 

Ubjerg 

På den baggrund er det Byrådets 

hensigt at nedlægge de 

dobbeltrettede cykelstier i byerne 

og erstatte dem med en- 




Lille 

Emmerske 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Hostrup 

Jejsing 

Rørkær 

Sæd 

Landevej 

j 

Solderup 

Lydersholm 

keltrettede cykelstier i begge 

vejsider. 

Amtet har planer om at ombygge 

krydset Plantagevej/ 

Nordre Landevej til en rundkørsel. 

I den forbindelse planlægger 

Tønder Kommune at 

etablere en cykel- og gangtunnel 

under rundkørslen til 

betjening af det fremtidige 

boligkvarter i Tved. 

Marskvej 


Viben 

Rylen 

Hjejlen 

Margrethevej 


Bargumsvej 

Dragonvej 

Brorsonsvej Kastanie Allé 


Kongevej 

Nørregade 

Carstensgade 



Ulriksvej 

Stucks Allé 

Sdr. 

Industriv ej 

Markgade 

Viddingherre dsgade 

Vestergade 

Kongevej 

Skibbroen 

Nyholmvej 


Holmevej 

Papegøjevej 

Side 37


Samtidig med erkendelsen om at vi har 

behov for transport i et moderne samfund, 

ønsker Byrådet at øge sikkerheden 

i trafikken. 


Trafiksikkerhed prioriteres højt 

• Tønder Kommune skal være en sikker kommune at færdes i – 

hvad enten man færdes på cykel, til fods eller i bil. 

Tønder Kommunes Nulvision 

• Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet skal være at antallet af 

dræbte og hårdt kvæstede i trafikken skal reduceres til nul. 

• Trafiksikkerhedsarbejdet skal baseres på et tværgående samarbejde 

mellem relevante aktører – fx politiet, kørelærere, skolerne, 

trafikteknikere, borger- og brugergrupper samt Sønderjyllands 

Amt. 

Handlinger 

• Tønder Kommune udarbejder 

en trafiksikkerhedsplan 

i løbet af 1999-2000. Planen 

skal bygge på visionen 

om at ingen må komme alvorligt 

til skade eller blive 

dræbt i trafikken. 

Trafiksikkerhedsarbejdet 

Tønder Kommune har i en 

lang årrække arbejdet for at 

forbedre trafiksikkerheden. 

Indsatsen har været rettet mod 

hastighed, bløde trafikanter 

og spritkørsel. 

Side 38 

Personskadeudviklingen 

Antallet af personskader 

har i de seneste år 

været meget svingende 

– og i nogle år 

langt over målsætningen. 

I 1996 skete der 

således i alt 38 personskader 

i kommunen, mens 

målsætningen for dette år var 

25 personskader. 

Hovedparten af de alvorlige 

ulykker sker på amtsvejene. 

Personskadernes fordeling på 

vejtyper varierer meget fra år 

til år, men tendensen er klar: 

På trods af forholdsvis få kilometer 

landeveje sker der mange 

personskader på disse veje. 

Lidt under halvdelen af 

personskaderne er de sidste 5 

år sket på kommunens veje. 

Et tæt samarbejde 

med amtet er 

derfor nødvendigt 

i trafiksikkerhedsarbejdet 

i Tønder 


På landsplan 

rammer 40% af 

alle personskader 

børn og unge under 

24 år. 

Sammenligner 

man med befolk-

ningsfordelingen i kommunen, 

kan man se at børn og unge 

er særligt udsatte i trafikken. 

Trafiksikkerhedsplanen 

I 1999 har Tønder Kommune 

fået støtte fra Vejdirektoratets 

trafikpulje til at gennemføre et 

forsøgsprojekt som Nulvisions 

kommune. Nulvisionen betyder, 

at Tønder Kommunes vision 

for trafiksikkerheden skal 

være, at ingen kommer alvorligt 

til skade eller bliver dræbt 

i trafikken. 

Trafiksikkerhedsarbejdet 

fortsættes derfor ved, at der 

nu skal udarbejdes en trafiksikkerhedsplan 

hvor Nulvisionen 

er den bærende idé. 

Trafiksikkerhedsplanen skal 

kortlægge ulykkerne i Tønder 

Kommune og opsætte mål, 

indsatsområder og midler til, 

hvordan trafiksikkerheden 

fremover skal forbedres. 

Trafiksikkerhedsplanen vil 

således blive en samlet afvej- 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1987 

1989 

1991 

1993 

1995 

1997 

1999 

ning og prioritering af 

de trafiksikkerhedsproblemer, 

der findes i 

kommunen. 

Skolevejsundersøgelse 

I 1998 blev der gennemført 

en skolevejsundersøgelse 

for at afdække, 

hvor børnene og deres 

forældre mener, de 

vigtigste trafiksikkerhedsproblemer 

findes. 

På baggrund af denne 

undersøgelse vil kommunen 

i Trafiksikkerhedsplanen 

arbejde videre 

med løsninger på de 

konstaterede problemer. Skolerne 

vil blive inddraget i dette 

arbejde. 

Pilotprojekt 

I den første debatperiode og i 

forbindelse med tidligere henvendelser 

har beboerne peget 

på, at der er behov for forbedring 

af trafiksituationen. 

Personskader 0-vision Målsætning 

Antallet af personskader i trafikulykker i Tønder Kommune har været 

faldende de seneste 10 år. Der er dog stærke udsving over årene. Hvis 

man sammenligner udviklingen med Færdselssikkerhedskommissionens 

målsætning for trafiksikkerheden (den indtegnede linie), viser det sig, at 

Tønder Kommune ikke i hele perioden har været i stand til at opfylde 

målsætningen. Konkret siger målsætningen, at antallet af personskader 

og dræbte i trafikken skulle være nedbragt med mindst 40 % frem til år 

2000 med udgangspunkt i et gennemsnit af antallet af personskader i 

årene 1986/87. 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2011 

2013 

2015 

Ønskerne går på, at den 

gennemkørende trafik skal reduceres, 

og at trafiksikkerheden/beboernes 

tryghed skal 

forbedres. 

I Leos Allé kvarteret som afgrænses 

af Nordre Landevej, 

Ribe Landevej, Nørremarksvej 

og Bargumsvej har kommunen 

derfor i samarbejde med beboerne 

udarbejdet et pilotprojekt 

der har til formål at reducere 

antallet af ulykker og 

hastighedsniveauet i kvarteret. 

Pilotprojektet der bygger på 

Nulvisionen er et delprojekt i 

Trafiksikkerhedsplanen. 

Udgangspunkt i 

vejklassificering 

Vejklassificeringen som 

fremgår af kortene side 33 vil 

danne grundlag for Trafiksikkerhedsplanens 

bestemmelser 

om hastighedsgrænser, vejudformning 

og eventuelle hastighedsdæmpende 

foranstaltninger 

på kommunens veje. 

Side 39

Lokal Agenda 21 

Tønder Byråd bakker op om indsatsen for at skabe en 

bæredygtig udvikling. Det sker dels gennem en „fej 

for egen dør“-politik – dels gennem vejledning og 

støtte til private miljøinitiativer. En Lokal Agenda 21 

Plan er under udarbejdelse. 


„Fej for egen dør“-politik: 

• Miljøproblemer og forbrug af ressourcer søges synliggjort gennem 

udarbejdelse af grønne regnskaber. 

• Forbruget af vand, varme, el og papir søges mindsket i skoler, 

institutioner og i den øvrige kommunale drift og administration. 

• Byrådet lægger vægt på miljøhensyn i kommunale indkøb. 

• Byrådet prioriterer gode arbejdsmiljøer i skoler, institutioner og i 

den øvrige kommunale drift og administration – både for børn 

og voksne. 

• Nybyggeri og anlæg søges baseret på miljørigtig projektering. 

Aktiv borgerdeltagelse: 

• Byrådet ønsker at inddrage borgerne i udarbejdelsen af en Lokal 

Agenda 21 Plan. 

Handlinger 


• udarbejder en Lokal 

Agenda 21 Plan der målretter 

og prioriterer indsatsen. 

• nedsætter en tværsektoriel 

kommunal arbejdsgruppe. 

• nedsætter en følgegruppe 

af borgere, organisationer, 

foreninger og virksomheder. 

Arbejdets omfang vil være afhængig 

af hvor store ressourcer 

der kan afsættes til det. 

Hvad er Lokal Agenda 21 

Agenda 21 betyder dagsorden 

for det 21. århundrede. Det 

handler om at lægge vægt på: 

• helhedssyn og tværsektoriel 

tænkning 

• aktiv borgerinddragelse 

• kredsløbstankegang 

• inddragelse af globale hensyn 

• styrkelse af det langsigtede 

perspektiv. 

Lokal Agenda 21 er en samlende 

„paraply“ for private og offentlige 

aktiviteter i Tønder Kommune 

som er med til at forbedre miljøet 

på lang sigt (lokalt og globalt) og 

som medvirker til at mindske 

forbruget af ressourcer. 

Tønders Lokal 

Agenda 21 Plan 

Byrådet har besluttet at lave 

en plan for hvordan Tønder 

Kommune kan medvirke til at 

mindske forurening og forbrug 

af ressourcer på længere 

sigt. 

Planen vil rumme Byrådets 

prioritering af eksisterende 

såvel som nye konkrete projekter, 

aktiviteter og eventuelle 

driftsomlægninger. 

Miljø og ressourcer 

– som et kredsløb 

Lokal Agenda 21 er en ny 

måde at tænke miljø på. 

Hidtil har vi ikke tænkt så 

meget på hvor vandet løber 

hen når det forsvinder ned i 

køkkenafløbet, eller hvilket 

brændsel der fyres af på 

kraftværket når vi tænder for 

lyset. Det er vi nødt til fremover. 

Kredsløbstankegangen er 

nødvendig for at skabe en 

bæredygtig udvikling på læn- 

Side 40

Det gør vi allerede... 

• Arbejder for at nedbringe 

affaldsmængder og øge affaldssortering 

og genbrug. 

• Indsamler komposterbart affald 

og fremmer hjemmekompostering 

• Nedbringer forbruget af vand, 

varme og el i kommunale ejendomme 

gennem energistyring. 

• Inddrager miljøhensyn i kommunale 

indkøb. 

• Gennemfører energibesparende 

foranstaltninger i ældreboliger. 

• Har gennemført en kampagne 

for biobrændsler i industrien. 

• Har gennemført en kampagne 

for giftfri haver i samarbejde 

med Sønderjyllands Amt. 

• Underviser i samspillet mellem 

natur og nennesker. 

• Praktiserer bæredygtig ukrudtsbekæmpelse. 

• Planter skov. 

gere sigt. Dermed er miljø 

ikke bare et anliggende for 

kloak-teknikere – der hviler i 

høj grad et medansvar på den 

enkelte borger, institution og 

virksomhed. 

Borgerne som 

aktive deltagere 

Tønder Kommune kan gøre 

meget, når det handler om at 

„feje for egen dør“. Men når 

det gælder den enkelte borgers 

håndtering af miljø og 

ressourceforbrug er kommunens 

indflydelse begrænset. 

Byrådet ønsker at bruge den 

lokale Agenda 21 proces til at 

starte en dialog mellem borgere, 

foreninger, organisationer, 

virksomheder og kommune. 

Formålet er at drage 

nytte af lokal viden og erfaringer, 

og at synliggøre hvordan 

kommunen kan hjælpe private 

miljøinitiativer på vej. 

Samarbejde på 

tværs af sektorer 

Arbejdet med lokal 

Agenda 21 omfatter 

alle kommunale afdelinger. 

Derfor ønsker 

Byrådet at nedsætte 

en 

tværsektoriel arbejdsgruppe. 

Arbejdsgruppen 

skal belyse mulighederne 

og fungere 

som drivkraft i realiseringen 

af Tønder 

Kommunes „fej for 

egen dør“-politik. 

Side 41

Affald 

Tønder Byråd ønsker at reducere mængden af 

affald og den miljøbelastning affaldet udgør. 

Samtidig skal affaldet betragtes som en råstofressource 

der genanvendes i størst muligt omfang. 


Miljømæssig forsvarlig håndtering af de enkelte affaldstyper 

• Affaldsmængderne skal reduceres og muligheden for at indføre 

en særlig indsamlingsordning for organisk affald skal vurderes. 

• Det skal være let for borgerne at kildesortere affaldet – specielt 

papir og glas. 

• 100% genanvendelse af haveaffald gennem kompostering 

• Storskrald skal sorteres bedre i affaldstyper med henblik på en 

øget genanvendelse. 

• Ikke genanvendeligt, brændbart affald skal udnyttes til energiproduktion. 

• Mængden af ikke genanvendligt, ikke brændbart affald og problemaffald 

skal minimeres gennem „vugge til grav“vurderinger. 

Affaldet skal sorteres og de enkelte fraktioner behandles særskilt. 

• 100% genanvendelse af storkøkkenaffald til dyrefoder. 

• Sygehusaffaldet skal sorteres og de enkelte fraktioner behandles 

særskilt. 

Handlinger 


• reviderer Affaldsplanen så 

den lever op til intensionerne 

i Affald 21. 

• gennemfører en kampagne 

med henblik på at minimere 

affaldsmængderne fra 

husholdningerne. 

• gennemfører årlige kampagner 

for at øge genanvendelsen 

af papir, pap, 

glas mv. 

Affald 21 

Affald 21 er Regeringens plan 

for den danske affaldspolitik 

frem til år 2004. 

Byrådet har igangsat en revision 

af Tønders Affaldsplan, 

således at den lever op til Regeringens 

intentioner. Planen 

forventes vedtaget af Byrådet 

senest 1. januar 2001. 

Affaldstyper 

Dagrenovation: madaffald, ikke genanvendeligt metal, glas, plast, papir, pap 

og fejeskarn mv. 

Genanvendeligt affald: papir, pap, metal, glas, plast, tekstil samt bygge og 

anlægsaffald som beton, asfalt, sten, tegl, metal, flamingo og træ. 

Haveaffald: grene, blade, græs og andre planterester. 

Storskrald: større kasserede brugsgenstande – møbler, cykler, hårde hvidevarer, 

tæpper, fjernsyn mv. 

Ikke genanvendeligt, brændbart affald: urent træ, papir, pap, flamingo, 

plast mv. 

Ikke genanvendeligt, ikke brændbart affald: imprægneret træ, PVC, metalskrot, 

gips, asbest/eternit, isoleringsmaterialer, dæk, jord, kloakrør mv. 

Problemaffald: Olie, kemikaler, batterier og elektroniske apparater. 

Storkøkkenaffald: større mængder madaffald. 

Sygehusaffald: Smittebærende affald, biologisk affald, skarpe og spidse genstande, 

engangsmateriale anvendt ved patientbehandling mv. 

Side 42

Indsamling af 

dagrenovation 

Tønder Kommunes dagrenovationsordning 

er for tiden 

baseret på store affaldsbeholdere 

der tømmes hver 

anden uge. Indførelsen af 

denne ordning har haft en 

uheldig bivirkning: affaldsmængderne 

er vokset! Det 

vil Byrådet gøre en indsats 

for at modvirke med 

informationskampagner. 

Ordningen omfatter både 

organisk og uorganisk affald. 

Ved istedet at adskille 

affaldet i to fraktioner, ville 

vi kunne øge genanvendelsen 

af affaldet. Organisk 

affald kan f.eks. udnyttes til 

produktion af biogas. 

Indsamling til genanvendelse 

Genanvendeligt husholdningsaffald 

og storskrald indsamles 

hver 2. uge i Tønder by og 

hver 6. uge i den øvrige del af 

kommunen. 

Byrådet overvejer om hyppigere 

indsamling eller salg af 

særlige affaldsbeholdere til 

papir kan øge borgernes 

kildesortering af affaldet. 

Hjemmekompostering 

Husstande med egen have 

kan med fordel hjemmekompostere 

eget haveaffald, 

grønsagsrester, kaffefiltre, 

kæledyrsgødning mv. 

Det er en af de bedste midler 

til nedbringelse af dagrenovationsmængden 

– og så 

giver det gratis gødning til haven! 

Central containerplads 

Lokal containerplads 

Indsamling af 

genanvendeligt 

affald hver 2. uge 

Indsamling af 

genanvendeligt 

affald hver 6. uge 

Bønderby 

Møgeltønder 

Gallehus 

Sølsted 

Adelvadvej 

Containerpladser 

I Industri Nord ligger Tønders 

centrale containerplads. Der 

findes desuden lokale 

containerpladser med mere 

begrænsede åbningstider i 

Sæd, Møgeltønder, Jejsing og 

Abild. 

Containerpladserne modtager 

genanvendeligt husholdningsaffald, 

storskrald, haveaffald, 

bygge- og anlægsaffald 

samt olie- og kemikalieaffald 

fra private. 

Erhvervsaffald 

Erhvervsvirksomheder er forpligtede 

til at sortere virksomhedens 

affald i: dagrenovation, 

genanvendeligt , brændbart, 

ikke-brændbart, haveaffald, 

olie- og kemikalieaffald 

samt sygehusaffald. 

For hver af fraktionerne anviser 

Tønder Kommune en 

bortskaffelsesordning. 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Ubjerg 

Abild 


Adelvadvej 

Lille 


Emmerske 

TØNDER 

Sæd 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Hostrup 

Jejsing 

Rørkær 

Landevej 

Storkøkkenaffald 

Storkøkkener som producerer 

mere end 100 kg madaffald 

om ugen, har pligt til at indgå 

i kommunens indsamlingsordning. 

Det indsamlede affald 

oparbejdes til dyrefoder. 

j 

Solderup 

Lydersholm 

Side 43

Natur, skov 

og landskab 

Tøndermarsken er et helt unikt kulturlandskab, 

hvor natur og landbrug spiller sammen. Byrådet 

ønsker at bevare kommunens naturkvaliteter og 

at øge skovarealet. 


Landskabet 

• Landskabets karakter skal bevares. 

• Der er særlige beskyttelseshensyn ifht. Tøndermarskens kulturlandskab 

– der skal både være plads til natur og landbrug. 

Flere skove 

• Skovrejsningen skal ske i områder med vandindvindingsinteresser, 

på dårlige landbrugsjorde og på bynære arealer. 

• Skove skal være egnskarakteristiske, varierede og artsrige 

Handlinger 

• Skovrejsning prioriteres 

som et særligt indsatsområde. 

• Naturgenopretning prioriteres 

som et særligt indsatsområde. 

Naturen skal beskyttes og benyttes 

• Eksisterende naturområder skal beskyttes som levesteder for 

planter og dyr og som naturudflugtsmål. 

• Naturområderne skal forbindes med biologiske korridorer for at 

forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter. 

• Tønder Kommune vil arbejde for etablering af stisystemer der 

giver adgang til naturområderne. 

• Lindskov Mølledam skal genoprettes 

Landskabet 

Det er ikke højdeforskellene, 

der giver landskabelig dramatik 

i Tønder Kommune – det er 

de store, flade vidder. 

Den sydlige del af kommunen 

præges af marsk, som er 

omdannet til kog gennem systematisk 

digebygning for at 

beskytte egnens befolkning 

mod Vadehavets stærke kræfter. 

Nord for Tønder og mod øst 

langs Flensborg Landevej møder 

man bakkeø landskaber, 

Side 44 

som får terrænet til at stige 

ganske svagt. Sølsted Mose 

og mose- og engdragene i 

kommunens sydøstlige hjørne

skiller sig ud som særlige 

landskabelige elementer. 

Sølsted 

Adelvadvej 

Landbruget 

Det meste af marsken drives 

landbrugsmæssigt. I takt med 

landbrugets strukturudvikling 

er vedvarende græsningsarealer 

afløst af mere intensivt 

drevne marker. 

I jordbrugsområderne skal 

der sikres mulighed for at drive 

rationelt landbrug på de 

gode dyrkningsjorder, så 

landmanden kan planlægge 

og investere langsigtet – dog 

under hensygtagen til regionplanens 

og landbrugslovens 

bestemmelser for det åbne 

land. 

Kommunale 

skovrejsningsområder 

Regionale 

skovrejsningsområder 

Eksisterende skov 

Gallehus 

Skov 

Møgeltønder 

Højbjerg 

Plantage 

Vidå 

Sølsted 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Ubjerg 

Abild 

Soldaterskov 

TØNDER 


Flere skove 

Der er ingen større bevoksninger 

af oprindelig skov – kun 

lidt spredt egekrat vidner om 

tidligere tiders udbredte skove. 

De største og mest markante 

nutidige skove er Gallehus 

skov og Soldaterskoven 

nordvest for Tønder. 

Byrådet prioriterer skovrejsning 

højt – især for at beskytte 

vandindvindingsområder og 

for at skabe flere rekreative 

muligheder i nærheden af byerne. 

I de viste regionale skovrejsningsområder 

er der særligt 

gode muligheder for at få 

statsligt tilskud til skovrejsning. 

Rørkær 

Sæd 

Naturområder 

Jordbrugsområder 

med naturinteresser 

Biologiske korridorer 

Møgeltønder 

Adelvadvej 

Flen 

Sønderå 

g 

sbor 

Grønå 

Arnå 

Aabenraavej 

Vidå 

Hostrup 

Jejsing 

Landevej 

j 

Hvirlå 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Ubjerg 

Abild 

TØNDER 


Sæd 

Adelvadvej 

Sønderå 

Grønå 

Arnå 

Hostrup 

Jejsing 

Rørkær 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Landevej 

j 

Hvirlå 

I sidste instans er det dog en 

frivillig sag, om den enkelte 

lodsejer vil udnytte muligheden. 

Byrådet har desuden udpeget 

to kommunale skovrejsningsområder, 

hvor Tønder 

Kommune også vil prioritere 

skovrejsning. 

Naturområder 

Det vilde dyre- og planteliv er 

afhængig af, at der findes store 

og alsidige naturområder. 

De viste naturområder rummer 

et udbredt indhold af karakteristiske 

dyre- og plantearter. 

Områderne er typisk beskyttet 

gennem lovgivning. 

I jordbrugsområder med 

naturinteresser skal natur- og 

miljøforbedrende tiltag søges 

gennemført som frivillige aftaler 

med den enkelte lodsejer. 

Det samme gælder tiltag for at 

sikre spredningsvejene i de 

biologiske korridorer. 

Side 45

Vindmøller 

Vi har allerede en god produktion af vindmølleenergi 

i Tønder Kommune. Derfor og af hensyn 

til landskabet er der ikke udlagt nye områder til 

vindmøller. 


• Udnyttelse af vindenergi skal ske koncentreret få steder med 

stort hensyn til de landskabsæstetiske interesser. 

• Vindmøllers effekt skal udnyttes maksimalt. 

• Nabogener skal minimeres mest muligt. 

• Vindmøller må ikke opstilles så de forstyrrer radiokædeforbindelser. 

• Hvis driften af eksisterende vindmøller ophører, skal området 

retableres til landbrugsdrift uden udgift for det offentlige inden 

1 år. 

• Eksisterende møller kan kun udskiftes hvis de er placeret indenfor 

Sønderjyllands Amts vindmølleområder og på baggrund af 

en individuel vurdering af landskabsæstetik og afstandskrav. 

• I de planlagte skovrejsningsområder prioriterer Byrådet skovrejsning 

højere end eksisterende vindmøller, og der gives ikke 

erstatning for tab af gunstige vindforhold. 

Vi er godt med! 

Byrådet har ialt givet tilladelse 

til opstilling af 33 møller indtil 

i dag. Møllerne har tilsammen 

en effekt på 9.270 kW. 

Målsætningen i Regeringens 

Energihandlingsplan svarer til 

at der i Tønder Kommune skal 

opsættes vindmøller med en 

total effekt på 3.811 kW inden 

2005. Det betyder at vi 

faktisk er godt med når vi 

sammenligner os med Regeringens 

målsætninger! 

De opstillede møller producerer 

elektricitet nok til at 

dække elforbruget i ca. 4000 

husstande. 

Vindmølleplanen 

videreføres 

Målsætninger og retningslinier 

for opsætning af vindmøller 

i Tønder Kommune er 

en videreførsel af principperne 

i Vindmølleplanen (tillæg 

nr. 35 til Kommuneplan 

84). 

Udpegningen af vindmølleområder 

tager udgangspunkt 

i de vindmølleområder som er 

udpeget i Regionplanen for 

Sønderjyllands Amt. 

Side 46

Sølsted 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Opstillede vindmøller 

Opstillede vindmøller, 

der ikke kan udskiftes 

Koldingvej 

Adelvadvej 

Abild 

Aabenraavej 

Hensyn til 

landskabet 

Landskabet i Tønder Kommune 

præges af flade og 

åbne vidder. Derfor er der risiko 

for at vindmøller bliver 

meget dominerende i 

landskabsbilledet. 

Ud fra en landskabsæstetisk 

vurdering mener Tønder Byråd 

at kommunens rummelighed 

i forhold til vindmøller er 

udnyttet fuldt ud. 

Møgeltønder 

TØNDER 

Ubjerg 

Hensynet til det flade landskab 

betyder også at eksisterende 

vindmøller ikke nødvendigvis 

kan udskiftes med nye 

møller selvom de ligger indenfor 

Regionplanens vindmølleområder. 


Rørkær 

Sæd 

Flen 

g 

sbor 

Hostrup 

Landevej 

Jejsing 

Udskiftningen af vindmøller 

skal baseres på en individuel 

vurdering i hvert enkelt tilfælde. 

j 

Retningslinier for den enkelte mølle 

Totalhøjde: 60 -70 meter. 

Navhøjde: max. 46 meter over naturligt terræn. 

Vindmølleeffekt: min. 600 kW. 

Udformning: med rørtårne, rotor og 3 vinger. 

Materialer: refleksfrie. 

Farver: neutrale lyse eller grå. 

Skiltning og reklamering: tillades ikke. Dog kan 

vindmøllefabrikantens bomærke være påtrykt kabinen. 

Særlige retningslinier for matr. nr. 58, Industri 

Syd i Tønder: En eksisterende vindmølle kan udskiftes 

med en vindmølle af samme type, højde og 

vindmølleeffekt. Se også lokalplan 7.33. 

Retningslinier for mølleopstilling 

Afstandskrav 

Fra vindmølle til bebyggelse: min. 600 meter. 

Mellem vindmølleklynger (2-3 møller): min. 

3000 meter. 

Fra vindmøllepark med over 8 vindmøller til 

vindmølleklynge eller -park: min. 5000 meter. 

Fra vindmølle til amtsvej, kommunevej, jernbane, 

vandløb, større sø eller højspændingsledning: 

min. 100 meter. 

Fra vindmølle til kirker: min. 1000 meter. 

Fra gastransmissions- og fordelingsledninger: 

min. 150 meter. 

Krav til støjbelastning fra vindmøller 

Enkeltbeboelse: max. 45 dB(A). 

Boligområde/støjfølsomt areal: max. 40 dB (A). 

Side 47

El-, varme- og 

vandforsyning 

Tønder Byråd lægger vægt på både forsyningssikkerhed, 

økonomisk bæredygtige løsninger og miljøhensyn. 

Set i et langsigtet perspektiv hænger disse 

hensyn nøje sammen både for vand, varme og el. 


Bæredygtig el-, varme- og vandforsyning: 

• De mest miljøvenlige og samfundsøkonomiske energiformer 

skal fremmes. 

• De kollektive forsyningssystemer skal udnyttes bedst muligt. 

• Der skal spares mest muligt på vand, varme og el i kommunale 

bygninger. 

• Det særlige drikkevandsområde i den nordlige del af kommunen 

skal beskyttes mod forurening. 

Handlinger 

• Der er tilslutningspligt til de 

kollektive varmeforsyningssystemer 

for ny bebyggelse 

indenfor forsyningsområderne. 

• Byrådet prioriterer kommunal 

skovrejsning i det særlige 

drikkevandsområde. 

• Byrådet følger ressourcestyringen 

i alle kommunale 

bygninger. 

Elforsyning 

Udbygningen med vindmøller 

i Tønder Kommune er et resultat 

af Byrådets ønske om at 

fremme miljøvenlige energiformer. 

Alle forbrugere forsynes 

med el fra Sydvestenergi i 

Skærbæk. Sydvestenergi opkøber 

også den vindmølleenergi 

som produceres i Tønder 


Højspændingsnettet ses af 

kortet ved siden af. Af sundhedsmæssige 

hensyn bør der 

være en afstand på minimum 

100 meter mellem boligbebyggelse 

og el-ledninger på 

mere end 60 kV. 

Luftledninger 60kV 

Jordkabel 150kV 

eller 60kV 

Møgeltønder 

Sølsted 

Abild 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

TØNDER 

Ubjerg 


Hostrup 

Rørkær 

Jejsing 

Sæd 

Adelvadvej 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Landevej 

j 

Side 48

Naturgasledning 

Reservation til 

naturgasledning 

Fjernvarmeforsynet 

område 

Naturgasforsynet område 

Abild 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Adelvadvej 

TØNDER 

Aabenraavej 

Møgeltønder 

Jejsing 


Varmeforsyning 

Den centrale del af Tønder by 

er fjernvarmeforsynet fra en 

naturgasfyret fjernvarmecentral 

og et decentralt kraftvarmeværk. 

De øvrige bydele i 

Tønder forsynes sammen med 

Møgeltønder, Abild, Jejsing, 

Hostrup og Rørkær fra naturgasnettet 

til individuel opvarmning. 

I kraft af tilslutningspligten 

for eksisterende 

og ny bebyggelse indenfor 

forsyningsområderne er al 

bebyggelse i områderne nu 

tilsluttet kollektiv varmeforsyning. 

Varmeforsyningen i den resterende 

del af kommunen er 

baseret på andre individuelle 

anlæg – primært oliefyrede 

centralvarmeanlæg. 

den nordlige del af kommunen. 

Her ønsker Byrådet fremover 

at yde en særlig indsats 

for at beskytte drikkevandsressourcen 

mod forurening. 

Idag forsyner Tønders offentlige 

fællesvandværk Tønder, 

Møgeltønder og en række 

Vandforsyningsområder 

Abild Vandværk 

Jejsing Vandværk 

Tønder Vandværk 

Sølsted 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

Abild 

Rørkær 

Flen 

g 

sbor 

Landevej 

mindre landsbyer. Der er private 

fællesvandværker i Abild, 

Jejsing og Rørkær. Her ud 

over er der en række enkeltindvindinger 

i det åbne land. 

Adelvadvej 

j 

Vandforsyning 

De seneste år har vi oplevet at 

rent drikkevand ikke længere 

er en selvfølge. Byrådet har 

været nødt til at lukke adskillige 

drikkevandsboringer på 

grund af forurening. 

Tønder Kommunes fremtidige 

vandforsyning skal hentes 

fra det store regionalt udpegede 

drikkevandsområde i 

Møgeltønder 

TØNDER 


Sæd 

Flen 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Jejsing 

Rørkær 

Landevej 

j 

Side 49

Spildevand og 

vandmiljø 

Tønder Kommune har et veludbygget 

system til spildevandsafledning og spildevandsrensning. 

Alligevel er der nogle 

steder problemer med miljøtilstanden i 

vandløb og søer. 


Spildevandsafledning 

• Nye større byområder skal seperatkloakeres i forbindelse med 

byggemodningen og tilsluttes spildevandsforsyningen til et af 

kommunens rensningsanlæg. 

• Kloakering af enkeltejendomme skal tilpasses det eksisterende 

vandafledningsprincip i det pågældende område. 

Miljøtilstand i vandløb og søer 

• Byrådet vil arbejde for at forbedre miljøtilstanden i de vandløb 

og søer som ikke opfylder amtets målsætning. Dvs. Galgestrømmen, 

Toft Kanal, Kanal 75-96-110, Lillestrøm, Kanal 122, 

Lindskov Møllestrøm, Klintemandshøl og Sølsted Mose. 

• I Vidåsystemet og i Sølsted Mose er der særlige naturvidenskabelige 

interesser, som skal beskyttes. 

Handlinger 

• Udarbejdelse af ny spildevandsplan, 

der også indeholder 

det åbne land. 

• Løbende kvalitetssikring af 

rensningsanlæg. 

• Løbende renovering og 

udskiftning af spildevandsledninger. 

Ny spildevandsplan 

Tønder Kommune er godt i 

gang med at revidere spildevandsplanen. 

Afledningsstrukturen 

i den nye spildevandsplan 

er gengivet på modstående 

side. 

Alle større byområder og 

hovedparten af de mindre 

landsbyer er kloakerede og 

tilsluttet et mekanisk og biologisk 

rensningsanlæg. I Tønder 

er der også fuld kvælstof- og 

fosforfjernelse. I Abild, Rør- 

Side 50

kær og Jejsing er der ammonium- 

og fosforfjernelse. 

Renere vandløb 

Vandkvaliteten i vandløbene i 

det åbne land har for en stor 

dels vedkommende problemer 

med at overholde amtets målsætning 

. 

Meget tyder på, at en stor 

del af forklaringen på vandkvalitetsproblemerne 

ligger i 

vandløbenes udformning. En 

ændret udformning kan evt. 

komme på tale. 

Amtets målsætning er heller 

ikke opfyldt i Toft Kanal. Byrådet 

ønsker at undersøge i hvor 

høj grad en kloakering af Ll. 

og St. Emmerske kan afhjælpe 

problemerne. 

Særligt naturvidenskabeligt 

interesseområde 

Gyde- og yngelopvækstområde 

for laksefisk 

Laksefiskevand 

Karpefiskevand 

Vandløb der alene skal 

anvendes til afledning af 

vand, herunder spildevand 

Opland til forureningsfølsom 

recipient 

Nedsivning umulig pga. 

jordbundsforhold 

Møgeltønder 

Abild 

Vidå 

Adelvadvej 

Ribe Landevej 

Koldingvej 

TØNDER 

Gallehus 

Vidå 

Slotsbjerg Kanal 96 

Adelvadvej 

Åben land bidrag 

Efterhånden som spildevandsrensningen 

i byerne er blevet 

udbygget, får belastningsbidraget 

fra det åbne land større 

betydning for miljøtilstanden 

i vandløb og søer. 

Belastningen fra det åbne 

land omfatter dels enkeltudledninger 

fra spredt bebyggelse 

dels udvaskning eller afstrømning 

af næringsstoffer 

fra landbrugsjord. 

Gennem håndhævelse af 2 

meter dyrkningsfrie bræmmer 

Galgestrømmen 

Sæd 

Rensningsanlæg 

Spildevandsforsyningsledning 

Udledning af renset 

spildevand 

Kloakeret område 

Adelvadvej 

Flen 

Sønderå 

Møgeltønder 

g 

sbor 

Grønå 

Lillestrøm 

Arnå 

Aabenraavej 

Jejsing 

Landevej 

j 

Hvirlå 

Gammelstrøm 

Sølsted 

Ribe Landevej 

Abild 

Koldingvej 

TØNDER 


Galgestrømmen 

Adelvadvej 

Store 

Emmerske 

Sæd 

Flen 

Sønderå 

Rørkær 

g 

sbor 

Aabenraavej 

Grønå 

Arnå 

Landevej 

Hostrup 

j 

Hvirlå 

Jejsing 

langs vandløb og gennemførelse 

af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 

mv. søges 

belastningen reduceret. 

Vidåsystemet 

De nedre dele af Vidåsystemet 

er målsatte som naturvidenskabeligt 

interesseområde – 

specielt for at beskytte snæbelbestanden. 

Byrådet vil til stadighed arbejde 

for at bevare og forbedre 

livsbetingelserne for bestanden. 

Sølsted Mose 

Sølsted Mose er forureningsfølsom. 

Derfor sker der ingen 

spildevandsudledning af betydning 

i området. Alligevel er 

amtets målsætning ikke opfyldt. 

Byrådet vil fremover søge at 

rette op på miljøtilstanden 

gennem pleje til gavn for et 

alsidigt dyre- og planteliv. 

Side 51

Side 52

KOMMUNEPLAN 2000-2012 - TÃ¸nder Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?