Ekstremrigkær i Århus Amt - Favrskov Kommune

favrskov.dk

Ekstremrigkær i Århus Amt - Favrskov Kommune

TEKNISK RAPPORT

RAPPORTTITEL

Undertekst

EKSTREMRIGKÆR I ÅRHUS AMT

December 2002

ÅRHUS AMT

NATUR OG MILJØ


REGISTERBLAD

Udgiver:

Udgivelsesår: 2002.

Titel:

Forfattere:

Layout:

Emneord:

Resume´:

Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg.

Ekstremrigkær i Århus Amt

Konsulent Erik Hammer, Jens Erik Lindgaard, Århus Amt.

Bente E. Rasmussen.

ISBN: 87-7906-248-2.

Oplag: 350.

Sidetal: 81.

Ekstremrigkær, rødliste, naturpleje.

Århus Amt foretog den første samlede undersøgelse af kendte og potentielle lokaliteter for ekstremrigkær i

1994. Det resulterede i fund af ekstremrigkær 25 steder i amtet. I foråret og sommeren 2000 er der foretaget

genbesøg af de 25 lokaliteter og undersøgelser af yderligere 14 ekstremrigkær. Der var således i år 2000

39 kendte ekstremrigkær i Århus Amt

Ekstremrigkær er sjældne i Danmark. De findes spredt over næsten hele landet undtagen vest for israndslinjen.

Ekstremrigkær er betegnelsen for et område, hvor kalkrigt grundvand findes på eller lige under

jordoverfladen, og mindst én af følgende skillearter forekommer: Sump-Hullæbe, Butblomstret Siv,

Langakset Trådspore, Pukkellæbe, Mygblomst, Melet Kodriver, Rust-Skæne og Sort Skæne.

Ekstremrigkær er artsrige plantesamfund, som indeholder en karakteristisk lav flora, der er betinget af, at

sollys kan nå bunden. Derfor er kærtypens beståen afhængig af landbrugsmæssig udnyttelse i form af afgræsning

eller høslæt, hvorved lokaliteten forbliver lysåben, idet opvækst af træer forhindres eller minimeres.

Ekstremrigkærenes fugtige, kalkrige miljø begunstiger et stort antal plantearter, og der er ved

denne undersøgelse fundet ikke mindre end 257 arter af karplanter. Men undersøgelsen viste også, at tilgroning

er et alvorligt problem i mange ekstremrigkær. Tilgroningen foregår, fordi arealerne ikke længere

udnyttes til afgræsning eller høslet. Årsagerne til den manglende drift er især, at landbruget har ændret

karakter gennem de sidste 100 år. De våde arealer var tidligere nødvendige - både som græsningsarealer

og høsletarealer til vinterfoder - for at opretholde en fornuftig produktion. I dag opfattes moser, kær og

enge i højere grad som naturarealer, og det er som regel ikke rentabelt for landmanden at have en drift på

sådanne arealer

Det er vores håb, at rapporten kan bidrage til at stimulere interessen hos lodsejerne, kommuner, foreninger

og andre naturinteresserede til at gøre en indsats, så ekstremrigkærene bevares som lysåbne plantesamfund

og dermed at mangfoldigheden i naturen også bevares.

Tryk: Århus Amts Trykkeri - 158-01-015.

Forside:

Vibefedt (Pinguicula vulgaris). Vibefedt er en gulligrøn, kødædende plante, der med sine blade tæt ved

jordoverfladen er meget afhængig af, at voksestedet forbliver lysåbent. Den vokser ofte på siden af tuer i

knoldkærene, gerne i væld. Vibefedt forekommer kun sjældent talrigt på sine voksesteder, der ikke udelukkende

er ekstremrigkær. Vibefedt anses for temelig sjælden i Århus Amt. Den har haft tilbagegang pga.

tilgroning og dræning af mange af dens tidligere voksesteder.


EKSTREMRIGKÆR I ÅRHUS AMT

Ekstremrigkær i Århus Amt

1


2

Ekstremrigkær i Århus Amt


INDHOLD

side

Sammenfatning. 5

Indledning. 6

Metode. 7

Udpegning af kærtyper ved skillearter. 8

Hvad er et ekstremrigkær. 10

Udnyttelse af ekstremrigkær. 11

Forekomst af ekstremrigkær i Århus Amt. 12

Ekstremrigkær - en truet naturtype i kraftig tilbagegang. 13

Floraen i Århus Amts ekstremrigkær. 14

Benyttelse og beskyttelse 19

Naturindhold i Århus Amts ekstremrigkær. 22

Beskrivelse af Århus Amts ekstremrigkær. 21

Litteraturliste. 63

Bilag 1: Fordeling af registrerede planters fordeling på Århus Amts ekstremrigkær. 64

Ekstremrigkær i Århus Amt

3


4

Ekstremrigkær i Århus Amt


SAMMENFATNING

Ekstremrigkær er artsrige plantesamfund, som indeholder

en karakteristisk lav flora, der er betinget af, at sollys

kan nå bunden. Derfor er kærtypens beståen afhængig

af landbrugsmæssig udnyttelse i form af afgræsning

eller høslæt, hvorved lokaliteten forbliver lysåben, idet

opvækst af træer forhindres eller minimeres.

Ekstremrigkær er sjældne i Danmark. De findes næsten

udelukkende nord og øst for israndslinien d.v.s. i Nordog

Østjylland samt øerne. I Århus Amt er forekomsterne

hovedsageligt koncentreret om kystnære områder

ved Amstrup Enge, ved Mariager Fjord samt på

Mols. Længere væk fra kysten findes de i det kuperede

morænelandskab vest for Århus, på Norddjursland og

i Kastbjerg Ådal. De fleste kær findes i ådale samt på

gammel, hævet havbund. De findes dels som lavmoser,

hvor grundvand står højt i lavninger langs søer, åer og

på hævet havbund, og dels som væld i ådalenes sider og

for foden af kystskrænter.

I 1994 foretog Århus Amt den første samlede undersøgelse

af kendte og potentielle lokaliteter for ekstremrigkær.

Det resulterede i fund af ekstremrigkær 25 steder

i amtet.

I foråret og sommeren 2000 er der foretaget genbesøg

af de 25 lokaliteter og undersøgelser af ekstremrigkær,

som er fundet efter 1994, samt en undersøgelse af

Kastbjerg Ådal med det formål :

• at få beskrevet rigkærene og deres tilstand.

• at få en vurdering af eventuel nødvendig pleje af

områderne.

• at få overblik over udviklingen i denne kærtype

siden 1994.

Undersøgelsen har resulteret i genfund af de 25 ekstremrigkær

undersøgt i 1994 og yderligere 14 ekstremrigkær.

Ekstremrigkærenes fugtige, kalkrige miljø begunstiger

et stort antal planter, og der er i de 39 kær fundet ikke

mindre end 257 arter af karplanter. En del af disse har

deres hovedudbredelse i andre plantesamfund.

Ekstremrigkærene er ofte rige på Orkidéer. Således er

de 7 arter: Maj-Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt, Plettet

Gøgeurt, Skov-Gøgeurt, Mygblomst, Sump-Hullæbe og

Ægbladet Fliglæbe alle genfundet ved undersøgelsen i

2000. Ekstremrigkærene indeholder derudover i alt 9

arter, som er opført på Skov- og Naturstyrelsens seneste

rød- eller gulliste.

Rapporten indeholder tabeller, der viser forskellige

plantearters hyppighed, og som sammenligner undersøgelserne

i henholdsvis 1994 og 2000. Tabel 3 viser

de hyppigst forekommende plantearter i ekstremrigkærene.

I denne tabel er såvel Butblomstret Siv som Maj-

Gøgeurt repræsenteret. Tabel 1 viser forekomsten af

skillearter i 1994 og 2000.

I tabel 5 er de 39 ekstremrigkær prioriteret ud fra

følgende kriterier:

• kærenes størrelse og antal karakteristiske arter

• antallet af skillearter

• indhold af fredede, rød- og gullistede, meget

sjældne og sjældne plantearter

• kærenes driftsforhold

• beliggenhed i forbindelse med andre værdifulde

naturtyper.

Rapporten nævner de trusler, der findes mod ekstremrigkærene

i form af:

• tilgroning

• dræning

• atmosfærisk tilførsel af kvælstof.

Der er udarbejdet en beskrivelse af alle ekstremrigkærene.

Typiske og sjældne plantearter er angivet, og der

er udarbejdet en samlet floraliste over plantearter i ekstremrigkærene.

Den nuværende driftsform er angivet,

og kærenes udvikling fra 1994 til 2000 er beskrevet.

Der er i bilag 1 angivet floralister for samtlige 39

ekstremrigkær.

Alle ekstremrigkærets 8 skillearter har vokset i Århus

Amt, men 5 af arterne er ikke fundet siden slutningen

af 1800-tallet eller begyndelsen af sidste århundrede.

Mygblomst, der ligeledes er meget sjælden i Danmark,

har ét voksested på Mols, hvor der findes en god bestand.

Sump-Hullæbe og Butblomstret Siv er temmelig

sjældne i Danmark og er i forbindelse med undersøgelsen

i 2000 konstateret henholdsvis 18 og 30 steder.

Ekstremrigkær i Århus Amt

5


INDLEDNING

Ekstremrigkær er betegnelsen for plantesamfund, hvor

mindst én af følgende 8 planter (skillearter): Butblomstret

Siv, Sump-Hullæbe, Melet Kodriver, Rust-

Skæne, Sort Skæne, Langakset Trådspore, Pukkellæbe

og Mygblomst forekommer. De findes, hvor næringsog

ikke mindst kalkrigt grundvand forekommer i

umiddelbar nærhed af jordoverfladen.

Kær med ekstremrigkærsvegetation er sjældne i Danmark.

Da kærene er meget artsrige og indeholder et

stort antal sjældne og ualmindelige arter herunder flere

arter af Orkidéer, har de mest kendte været flittigt

besøgt. Efterfølgende er disse fund (ofte med herbariebelæg)

hyppigt blevet indberettet til Botanisk Museum i

København, hvor man løbende har kunnet følge udviklingen

blandt Danmarks sjældneste planter.

Den første, der beskriver et ekstremrigkær i Århus

Amt, er Worsøe (1979). Hans beskrivelse af ekstremrigkæret

ved Markmose Bro (= Tvedkæret) har helt

givet stimuleret interessen for disse sjældne, artsrige

kær blandt florister. Kæret er siden meget detaljeret

gennemgået af Vinther (1985, 1991).

Medlemmer af Østjysk Biologisk Forening foretog i

1983-84 en undersøgelse af vådområder i Hinnerup

Kommune (Højager, 1984). Heri omtales et ekstremrigkær

i Damsbro Mose.

Brandt (1987) foretog i 1986 en undersøgelse af 15

eng/kærlokaliteter på Mols og Helgenæs. Her omtales 5

ekstremrigkær, hvoraf 3 ikke tidligere var kendt.

I Oversigt over Botaniske lokaliteter i Århus Amt

(Wind 1990a) og i den opfølgende artikel i Gejrfuglen

(Wind 1990b) sammenstilles oplysninger fra såvel nuværende

som tidligere kendte, og nu formodentlig forsvundne,

ekstremrigkær.

Artiklen: Bevaring af ekstremrigkær i Danmark (Wind

1992) omtaler, at antallet af kendte ekstremrigkær i

Danmark er revideret i 1991 til 333 mod 207 i 1987.

Antallet af overvågningsværdige lokaliteter er ligeledes

revideret, hvilket for Århus Amt betyder, at yderligere

4 ekstremrigkær er medtaget, så der nu opereres med

12 overvågningsværdige lokaliteter.

Som led i Århus Amts forvaltning af naturbeskyttelsesloven

af 1. juli 1992 blev 29 lokaliteter i foråret og

sommeren 1994 gennemgået med henblik på at konstatere

forekomst af ekstremrigkær. Blandt de undersøgte

lokaliteter blev der registreret større eller mindre områder

med ekstremrigkærsvegetation 25 steder, ofte i

forbindelse med andre naturtyper.

Denne undersøgelse i 2000 er en opfølgning på undersøgelsen

i 1994. Det var oprindeligt formålet at

foretage undersøgelser i de kendte ekstremrigkær for at

følge udviklingen i disse. Men da der i årene fra 1994

til 2000 blev fundet flere ekstremrigkærspartier, bl.a.

i Kastbjerg Ådal, blev det besluttet også at foretage en

nøjere undersøgelse af disse.

I 1987 tog Skov- og Naturstyrelsen initiativ til en landsomfattende

overvågning og kortlægning af ekstremrigkær

bl.a. for at danne sig et overblik over deres

aktuelle tilstand. Arbejdet udmøntede sig i en rapport

(Wind 1988), hvoraf det fremgår, at der på landsbasis

er fundet 207 lokaliteter med ekstremrigkærsvegetation.

Kærene er opdelt på amter, og der er foretaget en

prioritering ud fra deres botaniske værdi. De enkelte

kærs fredningsmæssige status er omtalt, deres aktuelle

plejebehov er vurderet, og 60 overvågningsværdige lokaliteter

er udvalgt.

I Århus Amt omtales 18 ekstremrigkær, hvoraf 8

benævnes overvågningsværdige. Det samlede antal

kendte ekstremrigkær i Århus Amt når hermed op på

20, idet 2 af kærene nævnt af Brandt (1987), ikke var

Wind bekendt (Wind 1988) ved manuskriptets færdiggørelse.

6

Ekstremrigkær i Århus Amt


METODE

Med i undersøgelsen er de 25 kendte lokaliteter besigtiget

i foråret og sommeren 1994. Udover undersøgelsen

i Kastbjerg Ådal er der ikke gjort forsøg på systematisk

at gennemgå amtet med henblik på at kunne konstatere

yderligere ekstremrigkær, ligesom lokaliteter, der tidligere

har rummet en eller flere af skillearterne, ikke er

besigtiget. Der er efter undersøgelsens afslutning fundet

flere ekstremrigkærspartier f.eks. i Kastbjeg Ådal.

Der er ikke i denne rapport gjort forsøg på at værdisætte

de enkelte lokaliteter, men da alle lokaliteter

indeholder én eller flere plantearter, karakteristisk for

gode kær, vil de alle have en høj værdisætning i Århus

Amts Naturkvalitetsplan. Rapporten indeholder dog en

foreløbig, prioriteret liste over alle undersøgte ekstremrigkær.

Den endelige udpegning af ekstremrigkær er foretaget

på grundlag af Vinthers (1985, 1991, 1993) inddeling i

kærtyper (se Skema 1). Tilstedeværelsen af mindst én

af kærtypens 8 skillearter klassificerer lokaliteten som

ekstremrigkær.

For hver lokalitet er der udarbejdet en beskrivelse med

en karakteristik af vegetationsforholdene. Der er udarbejdet

floralister, og områdets drift og pleje før og nu er

beskrevet, ligesom der er foretaget fotoregistrering.

Ekstremrigkærene rummer adskillige karakteristiske

mosser, hvoraf flere er sjældne. Mosfloraen er imidlertid

ikke undersøgt i forbindelse med nærværende rapport.

Af tidsmæssige årsager er de fleste lokaliteter kun besøgt

én gang. Dette kan have betydet, at vegetative,

svært genkendelige planter, f.eks. græsser, kan være

overset. Enkelte arter kan endvidere være overset, især

på lokaliteter med stor udbredelse og/eller høj grad af

tilgroning.

Rust-Skæne (Schoenus ferrugineus).

Rust-Skæne er en af ekstremrigkærets skillearter.

Den er meget sjælden i Danmark og kendes med

sikkerhed nu kun fra én lokalitet på Sjælland.

I Århus Amt foreligger gamle fund fra Enslev Kær

ved Randers (1891), Gesing Gård (1912), Fussingø Kær

(1901), Kasted Mose (1918), Bjerregrav og Skalsaa-Dalen

(begge uden årstal – den upræcise stedsangivelse betyder

måske, at lokaliteterne er uden for amtet), samt mellem

True Sø og Svenstrup ved Vester Tørslev. Fra sidstnævnte

lokalitet foreligger belæg fra 1912, hvor der på etiketten

er skrevet “Talrig i eng mellem True Sø og Svenstrup”.

Selv om True Sø nu er afvandet, og en del af området er

groet til, så findes der stadig fine botaniske lokaliteter i

området. Er det her årets (gen)fund skal gøres

Ekstremrigkær i Århus Amt

7


UDPEGNING AF KÆRTYPER VED SKILLEARTER

På grund af forskelle i kærenes grundvands-, næringsstofs-

og især kalkindhold i jordbunden, sammenholdt

med plantegeografiske forhold, forekommer forskellige

plantesamfund, der udviser store forskelle med hensyn

til artssammensætning og artsantal.

På baggrund af ovenstående inddeler Vinther (1985,

1991, 1993) danske kær i følgende 4 typer: ekstremfattigkær,

overgangsfattigkær, overgangsrigkær og ekstremrigkær.

I Skema 1 er skematisk gengivet Vinthers

oversigt over kærenes karakteristiske arter samt deres

skillearter, d.v.s. arter, der ved deres forekomst eller

fravær i et plantesamfund anvendes til at fastslå kærtypen.

Da nærværende rapport hovedsagelig omhandler ekstremrigkær,

skal der med hensyn til generelle oplysninger

vedrørende de øvrige kærtyper henvises til Moseplejebogen

(Vinther 1991)

Sort Skæne (Schoenus nigricans).

Sort Skæne er en af ekstremrigkærets meget sjældne

skillearter, der kun har få voksesteder i Danmark. I

Århus Amt har den kun været fundet 2 steder, hvorfra

den formodes at være forsvundet. Det er ved

Gesing Gård (1912) og mellem Silkeborg Langsø og

Resenbro (1935).

8

Ekstremrigkær i Århus Amt


HØJMOSE

Karakteristiske arter:

EKSTREMFATTIGKÆR

Skillearter mod højmoser:

Karakteristiske arter:

Tue-Kogleaks, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Brun Næbfrø, Hvid Næbfrø,

Dynd-Star, Blåtop, Benbræk, Multebær, Hedelyng, Klokkelyng, Revling, Rosmarinlyng,

Langbladet Soldug, Liden Soldug, Rundbladet Soldug, Tranebær.

Star-arter (undtagen Dynd-Star og Tråd-Star), græsser (undtagen Blåtop), to-kimbladede

urter (undtagen Multebær og Soldug spp.).

Alle højmosens arter samt Liden Siv, Liden Kæruld, Almindelig Star, Grå Star,

Knippe-Star, Næb-Star, Tråd-Star, Mangestænglet Sumpstrå, Fin Bunke, Hunde-

Hvene, Blomstersiv, Hjertelæbe, Bukkeblad, Mose-Bølle, Kragefod, Mose-Pors,

Lyng-Snerre, Kær-Svovlrod, Tormentil, Mose-Troldurt, Eng-Viol.

OVERGANGSFATTIGKÆR

Skillearter mod ekstremfattigkær: Top-Star, Plettet Gøgeurt, Angelik, Kær-Dueurt, Almindelig Fredløs, Sump-Kællingetand,

Almindelig Mjødurt, Vand-Mynte, Kær-Tidsel, Trævlekrone.

Øvrige karakteristiske arter:

Alle arter fra ekstremfattigkærene samt Dynd-Padderok, Glanskapslet Siv, Knop-

Siv, Lyse-Siv, Tråd-Siv, Hare-Star, Hirse-Star, Stjerne-Star, Mose-Bunke, Fløjlsgræs,

Katteskæg, Vandnavle, Klokke-Ensian.

OVERGANGSRIGKÆR

Skillearter mod

overgangsfattigkæret:

Øvrige karakteristiske arter:

Blågrå Siv, Skov-Kogleaks, Blågrøn Star, Krognæb-Star, Kær-Star, Skede-Star,

Toradet Star, Tykakset Star, Hjertegræs, Maj-Gøgeurt, Tvebo Baldrian, Engblomme,

Kær-Høgeskæg, Vild Hør, Leverurt, Vinget Perikon, Seline, Kål-Tidsel.

Dynd-Padderok, Fladtrykt Kogleaks, Glanskapslet Siv, Knop-Siv, Lyse-Siv, Almindelig

Star, Næb-Star, Stiv Star, Stjerne-Star, Top-Star, Enskællet Sumpstrå, Mose-

Bunke, Kryb-Hvene, Almindelig Rapgræs, Eng-Rapgræs, Kødfarvet Gøgeurt, Kær-

Trehage, Angelik, Hyldebladet Baldrian, Bukkeblad, Djævelsbid, Dunet Dueurt,

Kær-Dueurt, Lådden Dueurt, Kær-Fladstjerne, Almindelig Fredløs, Pengebladet

Fredløs, Hjortetrøst, Eng-Kabbeleje, Engkarse, Kragefod, Sump-Kællingetand,

Krybende Læbeløs, Almindelig Mjødurt, Vand-Mynte, Eng-Nellikerod, Kær-Snerre,

Sump-Snerre, Kær-Tidsel, Trævlekrone, Vandnavle, Eng-Viol.

EKSTREMRIGKÆR

Skillearter mod

overgangsrigkæret:

Øvrige karakteristiske arter:

Butblomstret Siv, Rust-Skæne, Sort Skæne, Sump-Hullæbe, Mygblomst, Pukkellæbe,

Langakset Trådspore, Melet Kodriver.

Alle arter nævnt under overgangsrigkærene samt Fåblomstret Kogleaks, Bredbladet

Kæruld, Fin Kæruld, Smalbladet Kæruld, Loppe-Star, Hirse-Star, Trindstænglet

Star, Tråd-Star, Tvebo-Star, Blåtop, Tandbælg, Krybende Pil, Tormentil, Eng-Troldurt,

Vibefedt.

Skema 1: Oversigt over skillearter og karakteristiske arter i højmoser og kær. Efter Vinther 1991.

Ekstremrigkær i Århus Amt

9


HVAD ER ET EKSTREMRIGKÆR

Ekstremrigkær er betegnelsen for et område hvor:

- kalkrigt grundvand findes i eller lige under jordoverfladen.

Kalkindholdet bevirker, at PH-værdien er høj.

- mindst én af følgende skillearter (se også tabel 1)

forekommer: Sump-Hullæbe, Butblomstret Siv, Langakset

Trådspore, Pukkellæbe, Mygblomst, Melet Kodriver,

Rust-Skæne og Sort Skæne.

Sammen med ekstremrigkærets skillearter findes ofte

en række karakteristiske følgearter, der kan variere fra

landsdel til landsdel.

Udpegningen af ekstremrigkær ved forekomsten af

skillearter kan synes usikker ud fra en formodning om,

at de kan forekomme i flere plantesamfund. Imidlertid

anfører Wind (1992), på baggrund af sin landsdækkende

undersøgelse i 1987 og revisionen i 1991, at

97,5 % af de steder, hvor der fandtes skillearter, var

lokaliteten ekstremrigkær. Dette giver denne metode en

overordentlig høj grad af sikkerhed, samtidig med at

den er enkel at udføre i praksis.

Ekstremrigkær er en kulturbetinget naturtype, der er

et produkt af mange års landbrugsmæssig udnyttelse

i form af afgræsning og/eller høslæt uden anvendelse

af kunstgødning.

Denne drift har betydet, at et typisk ekstremrigkær er

et lavtvoksende, lysåbent plantesamfund, der pga. det

kalkrige grundvand er meget artsrigt, ofte med et stort

indhold af sjældne planter herunder Orkidéer.

I de vældpåvirkede områder træder kreaturerne bunden

op, og der dannes et karakteristisk, tuet knoldkær. Mellem

tuerne er der næsten vegetationsløst, mens der er

en rig flora på tuerne, hvor planterne kan finde netop de

fugtighedsforhold, der passer bedst. På toppen findes

ofte flere overdrevsarter.

A

B

Figur 1. Skematisk oversigt over topogene (A) og soligene (B) kær (Nordiska Ministerrådet 1980).

A) Lavmoser forekommer, hvor grundvand når jordoverfl aden eller fi ndes umiddelbart under denne, og hvor der er ringe

horisontal vandbevægelse. Kær af denne type fi ndes typisk i lavninger i terrænet, langs søer, åer eller på hævet havbund,

langs kysterne og i gamle fjordarme.

Eksempel: Ekstremrigkærene ved østenden af Glenstrup Sø (kær nr. 2, se side 12) samt ved Skærbro (kær nr. 35) er lavmoser.

B) Væld fi ndes på skrånende terræn på bakker/skrænter eller ved foden heraf, hvor grundvandsspejlet

og jordoverfl aden mødes, og grundvand siver frem og danner væld. Afstrømningen kan være så stor, at der dannes afl øb

i form af bække.

Eksempel: Tingvad Kær (kær nr. 28) og Tilst kær (kær nr. 27) er kær af vældtypen.

Blandingsformer mellem lavmoser og væld forekommer.

10

Ekstremrigkær i Århus Amt


UDNYTTELSE AF EKSTREMRIGKÆR

Fra gammel tid har det været almindeligt, og ofte nødvendigt

af økonomiske årsager, at udnytte også de fugtige

arealer landbrugsmæssigt for at skaffe græs til

kreaturerne i sommerhalvåret og hø til vinterfoder.

Derfor har de fleste kær i Danmark tidligere været

under en eller anden form for drift og derved over en

meget lang periode holdt sig på samme successionstrin.

Det vil sige, at de på grund af græsning/høslet er

forblevet lysåbne med ingen eller kun ringe opvækst af

træer. Denne anvendelse af kærene har betinget deres

beståen, idet de repræsenterer dynamiske plantesamfund,

der uden kulturbetingede indgreb på sigt vil gå

videre i den naturlige succession, hvis klimaksvegetation

er fugtige skove/krat af Birk, Pil eller El.

I de seneste 30-40 år er der imidlertid sket en meget

stor ændring i den landbrugsmæssige drift. Smålandbrug

med både planteavl og husdyrbrug er blevet afløst

af store landbrug med meget specialiseret drift baseret

på en stor maskinpark og ofte uden husdyr. Dette har

givet mulighed for, at vådområder har kunnet drænes,

gødskes og opdyrkes, eller er blevet til kulturenge uden

større botanisk interesse. Dette har i betydelig grad

minimeret antallet af kær, herunder ekstremrigkær.

Tilbage i landskabet er blevet en mængde fugtige parceller,

som ofte er så små, at det er urentabelt at holde

dem i drift. Derfor er mange kær nu uden landbrugsmæssig

drift, og den naturlige succession har gjort, at

de nu fremstår i forskellige tilgroningsstadier, det være

sig højstaudesamfund eller forskellige successionsstadier

på vej mod klimaksvegetation.

Langakset Trådspore (Gymnadenia conopsea).

Langakset Trådspore, der er en af ekstremrigkærets

8 skillearter, har altid været meget sjælden i Århus

Amt. Den eneste oplysning om planten findes i Lange

(1897). Heri omtales et fund fra Fussingø.

Langakset Trådspore er meget sjælden i Danmark

og fredet.

Ekstremrigkær i Århus Amt

11


FOREKOMST AF EKSTREMRIGKÆR I ÅRHUS AMT

Ekstremrigkær findes i de egne af amtet, hvor kalkrigt

grundvand træder frem til jordoverfladen og danner

lavmoser (topogene kær) eller væld (soligene kær) se

fig. 1.

Århus Amts kendte ekstremrigkær er hovedsageligt beliggende

kystnært på Mols, ved Amstrup Enge/Åkær

Å, i kuperet morænelandskab vest for Århus, i Kastbjerg

Ådal, på Norddjursland og ved Mariager Fjord.

De fleste findes i ådale og på gammel, hævet havbund.

Figur 2 Forekomst af ekstremrigkær i Århus Amt.

12

Ekstremrigkær i Århus Amt


EKSTREMRIGKÆR – en truet naturtype i kraftig tilbagegang

En udskrift af TBU-arkivet (Topografisk-Botanisk Undersøgelse)

på Botanisk Museum, København, viser, at

alle ekstremrigkærets 8 skillearter tidligere har vokset i

Århus Amt (se teksten til illustrationerne af de 8 arter).

Imidlertid er hovedparten af disse fund, specielt hvad

angår de 6 sjældneste skillearter Langakset Trådspore,

Sort Skæne, Rust-Skæne, Melet Kodriver, Pukkellæbe

og Mygblomst, fra perioden 1841-1925. De kær, hvor

disse planter voksede, findes stort set ikke i dag. Årsagerne

til kærenes forsvinden er flere, men dræning,

gødskning, opdyrkning, tilgroning, vandindvinding og

udretning af åløb er blandt de vigtigste faktorer.

Da mange af kærene har været beliggende på temmelig

plant terræn, har de været lette at dræne, hvorefter de

har kunnet gødskes og indgå i landbrugsmæssig drift.

Eksempel: Den 31. juni 1964 fandtes et meget fint

ekstremrigkær ved Lindegårde i Tvede Ådalen nordøst

for Randers (A. Hansen in litt. 1994). Da forekomsten

af meget sjældne planter var stor, indsamledes belæg til

Botanisk Museum af Langbladet Soldug, Mygblomst,

Sump-Hullæbe, Butblomstret Siv og ved et senere

besøg i 1965 Bredbladet Kæruld. »Siden har jeg været

forbi stedet (jeg husker ikke årstallet), og da var hele

herligheden drænet og ødelagt! Men jeg kan stadig se

stedet for mig som et pragtfuldt rigkær!«

Manglende landbrugsmæssig udnyttelse i form af afgræsning

eller høslæt har betydet, at mange mindre

ekstremrigkær, som ikke længere har været rentable

at udnytte, er blevet overladt til sig selv. Kærene er

derfor gået videre i den naturlige succession henimod

højstaude- og klimaksvegetationen krat/skov. Herved

er de lave, lyskrævende arter blevet udkonkurreret.

Vandindvinding har flere steder medvirket til ødelæggelsen

af ekstremrigkær.

Eksempel: I TBU-arkivet findes belæg og angivelser

af Sort Skæne, Pukkellæbe, Sump-Hullæbe og Butblomstret

Siv fra Kasted/Gedding Mose. Det var også

her Kalk-Øjentrøst fandtes på sit sidste voksested i

Danmark. Imidlertid har moseområderne siden begyndelsen

af 1950’erne, været anvendt til vandindvinding

af drikkevand til Århus by med vandstandssænkning

og udtørring af mosen til følge. Samtidig er der sket en

kraftig tilgroning.

Ingen af ovennævnte planter formodes at findes i området

i 2000 selv efter omfattende naturpleje de senere

år.

Udretning af åers slyngede løb, med efterfølgende dræning,

gødskning og eventuel opdyrkning af de tidligere

våde kær langs åerne, har været årsag til mange kærs

forsvinden.

Eksempel: I TBU-arkivet foreligger oplysninger om

ekstremrigkær med Mygblomst og Sump-Hullæbe fra

Gjellerup Eng og -Mose ved Brabrand Sø fra 1888 og

1910. Siden er Århus Å blevet reguleret, og mange kær

er drænet med det resultat, at de 2 planter ikke er

registreret siden. Der findes dog stadig overgangsrigkær

langs Brabrand sø med spændende flora.

Eksempel: Røjen Kær (se beskrivelse under kær nr.

29). Brandt (1987) skriver bl.a. »Den østligste del af

kæret har været anvendt til græsning for nylig, og vegetationen

er lav med partier, hvor Vibefedt er den

almindeligste art. Der er desuden mospræget lige ved

foden af skrænten. Den vestlige del er derimod under

katastrofal tilgroning med Tagrør og Grå-Pil, Orkidéerne

findes stadig, men under hårdt pres«.

Ingen plejeforanstaltninger er siden iværksat, og derfor

er hele den vestlige del nu krat uden Orkidéer. Den

østlige del har stadig rester af den meget værdifulde

flora, men den er ekstremt truet af tilgroning.

Ekstremrigkær i Århus Amt

13


FLORAEN I ÅRHUS AMTS EKSTREMRIGKÆR

Floraen i Århus Amts ekstremrigkær er meget artsrig.

I 1994 fandtes 253 arter i de registrerede 25 kær, mens

tallet i 2000 er øget til 257 i de nu kendte 39 kær.

Af disse er der dog adskillige, der har deres hovedtilhørsforhold

i andre plantesamfund. Antallet af arter

varierer stærkt fra lokalitet til lokalitet. Det artsfattigste

kær indeholdt kun 18 arter (Kær i Bjerregrav Mose),

mens der i det artsrigeste blev fundet 113 (Kær ved

Alling Å).

Af de registrerede planter er adskillige omfattet af den

generelle plantefredning, der blev gennemført den 1.

marts 1991 og omfatter ca. 70 arter herunder bl.a.

alle Danmarks vilde orkidéer. I tabel 1 er vist antal

lokaliteter med fredede planter i 1994 og 2000.

Som det fremgår af ovenstående, er der i forbindelse

med gennemgangen af ekstremrigkærene i 2000 gjort

mange nyfund af orkidéer. Især har den nordlige del af

amtet, og herunder ikke mindst Kastbjerg Ådal, vist sig

orkidérig. Der er også gjort fund af orkidéer i andre

naturtyper.

I Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998b) findes oversigter

over henholdsvis forsvundne, truede, sårbare og

sjældne planter i Danmark. Af de planter, der findes

i Århus Amts ekstremrigkær, er Bredbladet Kæruld,

Eng-Ensian og Mygblomst optaget på listen under kategorien

(V), sårbar. Det er »arter med så begrænsede

bestande, at de er i fare for at blive akut truede i

nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der for tiden

påvirker dem, fortsat får lov at virke.« Bredbladet Kæruld

har 2 livskraftige populationer i henholdsvis Læsten

Kær og Tvedkæret, men er muligvis siden 1994

forsvundet fra Tingvad Kær, hvor den tidligere havde

en fåtallig bestand. Eng-Ensian har ligeledes en livskraftig

population i kæret ved Begtrup Vig, mens Mygblomsts

forekomst i Tvedkæret er truet.

Som en nyskabelse udkom Gulliste 1997 (Stoltze og

Pihl 1998 a) i 1998. Heri findes »en fortegnelse over

plante- og dyrearter, som er i tilbagegang i Danmark,

men dog stadig er så hyppige, at de ikke er optaget

på Rødliste 1997, samt en oversigt over arter, som Danmark

i international sammenhæng har et særligt ansvar

overfor, uanset om arterne er optaget på Rødliste 1997

Antal lokaliteter

Dansk navn Videnskabeligt navn

i 1994 i 2000

Mygblomst Liparis loeselii 1 1

Sump-Hullæbe Epipactis palustris 12 15

Maj-Gøgeurt Dactylorhiza majalis ssp. majalis 21 29

Kødfarvet Gøgeurt Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata 7 13

Plettet Gøgeurt Dactylorhiza maculata ssp. maculata 9 16

Skov-Gøgeurt Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii 1 1

Ægbladet Fliglæbe Listera ovata 2 3

Tabel 1. Fredede planter i ekstremrigkær i 1994 og 2000.

Antal lokaliteter

Dansk navn Videnskabeligt navn i 1994

i 2000

Butblomstret Siv Juncus subnodulosus 19 30

Langakset Trådspore Gymnadenia conopsea 0 0

Melet Kodriver Primula farinosa 0 0

Mygblomst Liparis loeselii 1 1

Pukkellæbe Herminium monorchis 0 0

Rust-Skæne Schoenus ferrugineus 0 0

Sort Skæne Schoenus nigricans 0 0

Sump-Hullæbe Epipactis palustris 12 15

Tabel 2. Ekstremrigkærets skillearter og deres fordeling på lokaliteter i 1994 og 2000.

14

Ekstremrigkær i Århus Amt


eller ej.« Af arterne i Århus Amts ekstremrigkær er

Engblomme (10), Eng-Troldurt (13), Kær-Fladbælg (2),

Leverurt (13) og Vibefedt (10), optaget på Gulliste

1997 i kategorien (X), opmærksomhedskrævende arter,

med antallet af lokaliteter angivet i parentes. Eng-Ensian

er optaget på listen i kategorien (A), national ansvarsart.

Alle de her nævnte arter har flere levesteder i

amtet i andre kærtyper.

Af ekstremrigkærets 8 skillearter er de 6 meget sjældne

i Danmark. Af disse findes kun Mygblomst i Århus

Amt og kun på 1 lokalitet. De 2 øvrige er temmelig

Lokalitetens navn

Kær

nr.

Skillearter

MB SH BS R - art G - art

Kær ved Ajstrup Bugt 1 X X D E G 1

Kær ved Katbjerg Odde 2 X D 2

Kær s.v.f. Katbjerg Odde 3 X E G H 1

Kær ved Vester Tørslev 4 X X E G H 4

Kjellerup Sø 5 X D 1

Kær n.f. Dyrby Krat 6 X D 1

Kær ved Kærby Mølle 7 X 1

Kær v.f. Kærby 8 X X 1

Kær ø.f. Kærby Bro 9 X G 2

Kærby Bro - Blenstrup Bjerge 10 X 1

Kær s.ø.f. Lille Skrødstrup 1 11 X H 1

Kær s.ø.f. Lille Skrødstrup 2 12 X X E 1

Kær ved Blenstrup Bjerge 13 X X E G 7

Kær ved Enslev Bjerge 14 X G H 1

Kær i Bjerregrav Mose 15 X 1

Læsten Kær 16 X A E 1

Kær n.f. Øster Velling Skov 17 X E G H 1

Kær n.f. Assentoft 18 X 1

Kær n.f. Uggelhuse 19 X F 1

Hemmed Kær 20 X 1

Kær ved Villersø Bæk 21 X 1

Kær ved Balling Kolle 22 X 1

Kær n.f. Clausholm Slot 23 X 1

Kær ved Alling Å 24 X E G H 3

Skiffard Kær 25 X D 2

Damsbro Mose 26 X D E G 4

Tilst Kær 27 X X D H 1

Tingvad Kær 28 X X D E G H 1

Røjen Kær 29 X F 1

Kær ved Vester Tved 30 X 1

Tvedkæret 31 X X X A C E G H 1

Kær s.v.f. Eg 32 X 1

Kær ved Begtrup Vig 33 X X B B E G H 1

Kær ved Bogens Sø 34 X 1

Skærbro Kær 35 0 X 3

Kær ved Århus Å 36 X 1

Kær ved Ajstrup Strand 37 X D 3

Kær ved Åkær Å 38 X 1

Kær i Amstrup Enge 39 0 X E G 3

Tabel 2. Oversigt over ekstremrigkær i 2000 i Århus Amt.

Antal ekstremrigkærspartier

Skillearter: MB = Mygblomst, SH = Sump-Hullæbe, BS = Butblomstret Siv. X markerer, at skillearten

er fundet ved besigtigelserne i sommeren 2000; 0 markerer, at skillearten tidligere har forekommet, men

ikke har kunnet genfindes i 2000.

R - art = Art optaget på Rødliste 1997 i kategorien (V) = truet; A = Bredbladet Kæruld, B = Eng-Ensian

C = Mygblomst.

G - art = Art optaget på Gulliste 1997 i kategorien (X) = opmærksomhedskrævende; D = Engblomme,

E = Eng-Troldurt, F = Kær-Fladbælg, G = Leverurt, H = Vibefedt, eller i kategorien (A) = national

ansvarsart; B = Eng-Ensian.

Ekstremrigkær i Århus Amt

15


sjældne i amtet, men har dog adskillige forekomster

(tabel 1).

Fordelingen af de enkelte skillearter, samt Rød- og

Gullistearter, fremgår af tabel 2. Rød- og Gullistearter

i andre plantesamfund på de enkelte lokaliteter er i

stort omfang medtaget under beskrivelserne af de enkelte

lokaliteter (se senere).

Adskillige plantearter er meget almindelige i ekstremrigkærene.

Således er 25 arter fundet i mere end 70

% af kærene (Tabel 3). Det er bemærkelsesværdigt og

meget glædeligt, at Butblomstret Siv, Hjertegræs og

Maj-Gøgeurt, som alle formodes at være i tilbagegang

på landsplan, er så rigt repræsenteret.

I Århus Amts ekstremrigkær findes adskillige planter,

hvis hovedforekomster findes i andre plantesamfund.

Plantenavn

Forekomst i

antal kær 1994

Forekomst i

antal kær 2000 Forekomst 1994

i %

Forekomst i %

2000

Vand-Mynte (Mentha aquatica) 21 37 87,5 97,4

Grå-Pil (Salix cinerea ssp. cinerea) 21 36 87,5 94,7

Kær-Tidsel (Cirsium palustre) 23 35 95,8 92,1

Sump-Snerre (Galium uliginosum) 21 35 87,5 92,1

Bidende Ranunkel (Ranunculus acris) 24 34 100 89,5

Alm. Mjødurt (Filipendula ulmaria) 19 33 79,2 86,8

Mose-Bunke (Descampsia caespitosa) 19 32 79,2 84,2

Sump-Kællingetand (Lotus uliginósus ssp. uliginósus) 16 32 66,7 84,2

Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) 19 32 79,2 84,2

Alm. Rapgræs (Poa trivialis) 20 31 83,3 83,8

Eng-Kabbeleje (Caltha palustris) 18 31 75 83,8

Alm. Star (Carex nigra) 16 31 66,7 83,8

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) 21 30 87,5 78,9

Tagrør (Phragmites australis) 18 30 75 78,9

Butblomstret Siv (Juncus subnodulósus) 18 30 75 78,9

Næb-Star (Carex rostrata) 10 29 41,7 76,3

Top-Star (Carex paniculata) 19 29 79,2 76,3

Tormentil (Potentilla erecta) 18 29 75 76,3

Muse-Vikke (Vicia cracca) 19 28 79,2 73,7

Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) 20 28 83,3 73,7

Lyse-Siv (Juncus effusus) 15 28 62,5 73,7

Kær-Snerre (Galium palustre ssp. palustre) 16 28 66,7 73,7

Alm. Syre (Rumex acetósa) 16 28 66,7 73,7

Kær-Padderok (Equisetum palustre) 21 28 87,5 73,7

16

Hjertegræs (Briza media) 19 27 79,2 71,1

Tabel 3. Planter der forekommer i mere end 70 % af Århus Amts ekstremrigkær i 2000 (N = 38, idet kær 19 er udeladt

pga. ufyldestgørende floraliste) sammenlignet med 1994 (N = 24).

Ekstremrigkær i Århus Amt


Lancetbladet Høgeurt, Vild Hør, Hulkravet Kodriver,

Mark-Krageklo, Håret Høgeurt, Alm. Knopurt, samt

arter af roser og tjørn, forbindes normalt med tørre

overdrev. Alligevel er de ikke sjældent fundet i ekstremrigkærene.

Her er de knyttet til tuerne i knoldkærene,

hvor de kan finde netop den fugtighedsgrad, der

passer dem.

Flere af kærene rummer indslag af arter fra fattigkærene.

I Skærbro Kær, ved Vester Tørslev, og et par

steder i Kastbjerg Ådal, findes kær, hvor ekstremrigkærsvegetationen

suppleres med Rundbladet Soldug,

Klokkelyng, Mose-Pors, Hedelyng og Tranebær.

Plantenavn

Forekomst i 1994

antal

Forekomst i 2000

antal

Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) 21 29

Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) 19 33

Hjertegræs (Briza media) 19 28

Eng-Kabbeleje (Caltha palustris) 18 31

Blågrøn Star (Carex flacca) 16 24

Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) 12 15

Vinget Perikon (Hypericum tetrapterum) 12 18

Blåtop (Molinia coerulea) 10 9

Vibefedt (Pinguicula vulgaris) 9 10

Engblomme (Trollius europaeus) 9 10

Vild Hør (Linum catharticum) 8 12

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) 7 13

Loppe-Star (Carex pulicaris) 6 8

Eng-Troldurt (Pedicularis palustris) 6 13

Skede-Star (Carex hostiana) 5 7

Spyd-Pil (Salix hastata) 5 1

Seline (Selinum carvifolia) 5 11

Tue-Star (Carex caespitosa) 4 4

Tvebo Baldrian (Valeriana dioica) 3 2

Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora) 3 7

Bredbladet Kæruld (Eriophorum latifolium) 3 2

Tvebo Star (Carex dioica) 3 4

Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) 1 1

Trenervet Snerre (Galium borealis) 1 7

Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) 1 1

Tabel 4. Udvalgte karplanters fordeling på Århus Amts ekstremrigkær i 1994 og i 2000. N = 24 for 1994 og

N = 39 for 2000.

Ekstremrigkær i Århus Amt

17


I flere af de kær, der ligger kystnært, findes strandengsplanter.

Mest udtalt er det i de sydvestligste kær

og i Amstrup Enge. Mellem Butblomstret Siv vokser

Samel, Strand-Trehage, Strand-Tusindgylden, Harril,

Sylt- og Fjernakset Star, Sandkryb, Strand-Vejbred,

Udspærret Annelgræs, Smalbladet Kællingetand og

Kær-Svinemælk. I kærene ved Eg, Begtrup Vig, Alling

Å og Uggelhuse er også fundet strandengsplanter. Mest

bemærkelsesværdigt er forekomsten af Strand-Kvan i

kærene ved Alling Å, idet denne lokalitet ligger adskillige

kilometer fra nærmeste kyst og fjord.

Af deciderede vandplanter er Liden Andemad fundet

i flere kær med permanent våde partier. Den meget

sjældne Liden Blærerod har stadig en lille, men truet

population i Tvedkæret. Liden Blærerod er dog i 2001

også blevet fundet i ekstremrigkæret i Amstrup Enge.

Wind (1992) har udarbejdet en liste over 25 karakteristiske

planter fra ekstremrigkær. Af tabel 4 fremgår

deres fordeling på Århus Amts ekstremrigkær i henholdsvis

1994 og 2000. I perioden fra 1994 til 2000

er antallet af lokaliteter med ekstremrigkærsvegetation

øget med 15, og derfor er det også at forvente, at antallet

af lokaliteter, hvor de enkelte arter forekommer,

ligeledes er øget. Af de 25 udvalgte arter er 18 fundet

på flere lokaliteter, 3 har samme antal voksesteder,

mens 4 har tilbagegang.

En oversigt over de enkelte planters fordeling på amtets

ekstremrigkær findes som bilag 1.

Pukkellæbe (Herminium monorchis).

Pukkellæbe er en af ekstremrigkærets skillearter.

Den har ikke været fundet i Århus Amt siden 1913,

hvor den fandtes i Kasted Mose. Den har tilsyneladende

ikke været sjælden på Samsø i slutningen af 1800-tallet,

idet der på Botanisk Museum i København findes

herbariebelæg og angivelser af arten fra hele

8 lokaliteter mellem 1871 og 1894.

Pukkellæbe er nu meget sjælden i Danmark og fredet.

18

Ekstremrigkær i Århus Amt


BENYTTELSE OG BESKYTTELSE

De største trusler mod Århus Amts ekstremrigkær er

tilgroning, dræning og kvælstoftilførsel.

I alle kær er tilgroning efter ophør af landbrugsmæssig

drift i form af afgræsning eller høslet en alvorlig trussel.

Birk, Pil og El vandrer ind, og i løbet af en årrække

ændrer lokaliteten karakter henimod sumpskov/krat.

Herved vil størstedelen af de karakteristiske arter blive

udkonkurreret og forsvinde. For at bevare sådanne arealer

som lysåbne kær er hurtig plejeindsats nødvendig.

Dræning er stadig en potentiel trussel, idet områderne

efterfølgende bliver så tørre, at de kan tilplantes med

skov, eller det bliver muligt at pløje og gødske arealerne

for derved at udlægge dem i vedvarende græsningsarealer

eller indlemme dem i dyrkningsarealerne.

Hvad tilførsel af kvælstof fra luften eller via grundvandet

betyder, er ikke klarlagt, men en vis gødningseffekt

vil det sandsynligvis have på kærene. I vældene

vil en del kvælstof blive ført væk med det afløbende

grundvand. Undersøgelser af atmosfærens indhold af

kvælstof viser, at baggrundsbelastningen de fleste steder

i sig selv er større end den anslåede tålegrænse for

ekstremrigkær.

Pleje

Det er meget ønskeligt, at bevare amtets ekstremrigkær

med deres karakteristiske, artsrige plantesamfund, herunder

at fredede, truede og sjældne plantearter bevares,

og at ekstremrigkærene fremover kan indgå som et

karakteristisk landskabselement.

Det er desuden et mål at udbrede kendskabet til de

kalkrige kærtyper og at skabe forståelse for bevaring

af kærene.

Et af midlerne kan være at opnå mulighed for at foretage

engangspleje i tidligere værdifulde kær, og evt.

at få mulighed for at sikre kærets fremtid gennem

kontinuerlig pleje, f.eks. ved at skabe mulighed for

indgåelse af forvaltningsaftaler.

I den forbindelse er det meget vigtigt at skabe en god

kontakt til lodsejerne og informere om de enkelte lokaliteters

kvaliteter. Dette kan gøres ved:

at kunne fremvise sjældne planter eller plante samfund

på stedet og derved eventuelt øge lodsejerinteressen for

lokaliteten.

at påvise trusler

Ekstremrigkær i Århus Amt

at besvare spørgsmål.

at diskutere løsninger (f.eks. mulighed for sam-græsning

af flere lodsejeres arealer, mulighed for at skaffe

dyr).

at orientere om støtte til fremtidig drift (f.eks. hjælp

til engangspleje og/eller hjælp til etablering af hegn,

mvj-aftaler).

at indgå forvaltningsaftaler (f.eks. græsningsaftaler for

en årrække).

Har kær i en årrække henligget uden drift, vil de være

præget af større eller mindre tilgroning med høj græs/

urtevegetation og træer. Bundvegetationens karakteristiske

lave arter vil være henvist til de endnu lysåbne

partier eller helt være forsvundet.

For at genskabe eller bevare sådanne kær er det nødvendigt

med engangsindgreb, hvor al uønsket træopvækst

fjernes. På meget store lokaliteter kan det eventuelt

ske over flere år. Herved gives de lave lyskrævende

planter atter mulighed for at sprede sig. Skulle de være

forsvundet, kan de måske spire frem fra en frøbank i

jorden eller genindvandre fra nærliggende kær.

Nedskåret materiale skal fjernes fra kæret.

Hvis engangsindgrebet skal have effekt, skal det følges

op af en kontinuerlig pleje i årene fremover. Dette sker

bedst ved at området hegnes - evt. sammen med naboarealer

- og at afgræsning etableres. Med et afstemt

græsningstryk vil dyrene oftest kunne forhindre træer

i at etablere sig.

Kan afgræsning ikke etableres, kan den erstattes med

høslæt, der skal foretages mindst hvert andet år, indtil

afgræsning kan etableres.

Beskyttelse

Samtlige undersøgte ekstremrigkær er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3. Dette beskytter dem mod

aktive ændringer i tilstanden som f.eks. oppløjning,

gødskning, grøftning, dræning m.m., idet sådanne tiltag

ifølge naturbeskyttelsesloven er forbudt. Men da

naturbeskyttelsesloven udelukkende beskytter mod aktive

handlinger, som ændrer på tilstanden i et beskyttet

område, kan loven ikke beskytte et naturområde mod

tilgroning som følge af opgivet landbrugsdrift.

Efter vedtagelsen af naturbeskyttelsesloven i 1992 er

dræning ikke længere en trussel mod ekstremrigkærene.

Derimod er tilgroning en stor trussel mod ekstremrigkærenes

og flere andre naturtypers fortsatte be-

19


ståen. Derfor er lodsejer og dyreholdere meget vigtige

medspillere, hvis ekstremrigkærene skal bevares som

lysåbne områder med stort botanisk indhold.

Internationale forpligelser

Danmark tiltrådte i 1992 EF-direktivet om internationale

naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder).

På den baggrund er der foretaget en udpegning af områder

i bl.a. Århus Amt, som rummer naturtyper af

betydning for hele EU-området. EF-direktivet forpligter

medlemslandene til at sikre en række naturtyper -

herunder ekstremrigkær. Derudover er der i direktivet

angivet en række sjældne organismer, hvis bestande

skal sikres. På denne liste er Mygblomst opført. Århus

Amt har således en forpligtigelse til at sikre Mygblomst

og de ekstremrigkær, der forekommer inden for EFhabitatområderne.

Der er efter den seneste udpegning

af habitat områder i Århus Amt i sommeren 2002

18 ekstremrigkær beliggende i EF-habitatområder. I

disse 18 ekstremrigkær skal amtet ved plejeindsats o.l.

sikre at kærenes karakteristiske flora bevares, og at

bevaringsstatus for kærene er positiv.

Lokalitetens navn Kær nr. Fredet Driftsform Plejebehov

Røjen Kær 29 nej henligger meget stort

Skærbro Kær 35 nej henligger meget stort

Kær ved Vester Tørslev 4 nej henligger/afgræsses stort/intet/afgræsning

Kær ved Alling Å 24 nej afgræsses stort/intet

Skiffard Kær 25 nej henligger/afgræsses stort/intet

Kær ved Ajstrup Strand 37 nej henligger/afgræsses stort/afgræsning/intet

Kær i Bjerregrav Mose 15 nej henligger stort/afgræsning

Tilst Kær 27 nej henligger/afgræsses stort/afgræsning

Kær ved Åkær Å 38 ja henligger stort/afgræsning

Kær ved Bogens Sø 34 ja henligger stort/afgræsning

Tvedkæret 31 ja afgræsses stort/afgræsning

Kær ved Katbjerg Odde 2 ja henligger stort

Hemmed Kær 20 nej henligger lille/afgræsning

Læsten Kær 16 ja afgræsses lille/afgræsning

Kær ved Villersø Bæk 21 nej henligger lille/afgræsning

Kær ved Blenstrup Bjerge 13 nej henligger lille/afgræsning

Kær ved Enslev Bjerge 14 nej afgræsses lille

Kær s.ø.f. Lille Skrødstrup 2 12 nej afgræsses lille

Tingvad Kær 28 nej afgræsses intet/noget

Kær n.f. Øster Velling Skov 17 nej henligger intet/afgræsning

Kær ved Balling Kolle 22 nej henligger intet/afgræsning

Kær ø.f. Kærby Bro 9 nej henligger intet/afgræsning

Kær ved Århus Å 36 nej henligger intet/afgræsning

Kær n.f. Uggelhuse 19 nej henligger intet/afgræsning

Kær s.ø.f. Lille Skrødstrup 1 11 nej afgræsses intet

Kær s.v.f. Eg 32 ja afgræsses intet

Kær s.v.f. Katbjerg Odde 3 ja afgræsses intet

Kjellerup Sø 5 nej afgræsses intet

Kær n.f. Clausholm Slot 23 nej afgræsses intet

Kær n.f. Dyrby Krat 6 nej afgræsses intet

Damsbro Mose 26 nej afgræsses intet

Kær ved Vester Tved 30 nej afgræsses intet

Kær v.f. Kærby 8 nej afgræsses intet

Kær n.f. Assentoft 18 nej henligger intet

Kærby Bro - Blenstrup Bjerge 10 nej henligger intet

Kær ved Kærby Mølle 7 nej afgræsses delvist intet

Kær i Amstrup Enge 39 ja afgræsses intet

Kær ved Ajstrup Bugt 1 nej afgræsses intet

Kær ved Begtrup Vig 33 nej afgræsses intet

Tabel 5. Plejebehov i Århus Amts ekstremrigkær.

20

Ekstremrigkær i Århus Amt


Plejebehov og plejetiltag

Tabel 5 viser, at der i Århus Amt er 12 ekstremrigkær

med et stort eller meget stort behov for pleje i form af

afgræsning eller høslet, mens der er 21 kær med lille

eller intet plejebehov.

Siden 1994 har Århus Amt forsøgt at etablere pleje i de

ekstremrigkær, som har den største værdi og det største

behov. Desværre har det af forskellige årsager ikke

været muligt flere steder. Årsagen til modstanden har

især været jagtinteresser. Der har været forsøgt indført

pleje i Skærbro Kær (kær nr. 35), Røjen Kær (kær nr.

29), Skiffard Kær (kær nr. 25) og i Kær ved Åkær

Å (kær nr. 38) uden held. I Tvedkæret (kær nr. 31)

er græsningen genoptaget, og som opfølgning skal der

muligvis foretages nedskæring af vedplanter.

Bredbladet Kæruld (Eriophorum latifolium).

Bredbladet Kæruld er meget sjælden, ikke kun i Århus Amt,

men i hele Danmark. Den har kun været fundet få steder i

amtet, men de fl este fund er fra 1844-1938. Efter 1950 er

den kun fundet 5 steder. Ved Lindegaard (1965) og mellem

Aamølle og Hadsund (1975) anses planten for forsvundet,

mens den stadig fi ndes i Tingvad Kær, kæret ved Læsten

Bakker samt i Tvedkæret. På de 2 sidstenævnte lokaliteter

fi ndes store livskraftige bestande.

Ekstremrigkær i Århus Amt

21


NATURINDHOLD I ÅRHUS AMTS EKSTREMRIGKÆR

I tabel 6 anføres en prioriteret liste over Århus Amts

ekstremrigkær. Der er taget udgangspunkt i:

_

_

lokalitetens størrelse og indhold af karakteristiske

arter. Store sammenhængende lokaliteter

med mange karakteristiske arter prioriteres

højt.

antallet af skillearter. Lokaliteter med flere

skillearter prioriteres før lokaliteter med èn

skilleart.

_

_

_

forekomsten af planter der er fredede, rødog

gullistede, meget sjældne, sjældne og temmelig

sjældne.

den aktuelle landbrugsmæssige driftsform. Lokaliteter

i drift prioriteres alt andet lige før

lokaliteter uden drift.

tilstedeværelsen af andre naturtyper med

karakteristisk/sjælden flora på lokaliteten.

Lokalitetens navn

Kær nr.

Skillearter

MB SH BS

22

Tvedkæret 31 X X X

Kær ved Begtrup Vig 33 X X

Tingvad Kær 28 X X

Kær ved Ajstrup Bugt 1 X X

Kær s.ø.f. Lille Skrødstrup 2 12 X X

Kær ved Vester Tørslev 4 X X

Tilst Kær 27 X X

Kær ved Blenstrup Bjerge 13 X X

Kær v.f. Kærby 8 X X

Læsten Kær 16 X

Kær ved Enslev Bjerge 14 X

Kær ved Katbjerg Odde 2 X

Kjellerup Sø 5 X

Kær s.v.f. Katbjerg Odde 3 X

Skærbro Kær 35 0 X

Kær n.f. Øster Velling Skov 17 X

Kær ved Alling Å 24 X

Damsbro Mose 26 X

Kær s.ø.f. Lille Skrødstrup 1 11 X

Kær i Amstrup Enge 39 0 X

Kær ved Århus Å 36 X

Kær n.f. Uggelhuse 19 X

Kær ø.f. Kærby Bro 9 X

Kær ved Ajstrup Strand 37 X

Røjen Kær 29 X

Hemmed Kær 20 X

Kær ved Villersø Bæk 21 X

Skiffard Kær 25 X

Kær ved Bogens Sø 34 X

Kær s.v.f. Eg 32 X

Kær n.f. Clausholm Slot 23 X

Kær n.f. Dyrby Krat 6 X

Kær ved Vester Tved 30 X

Kær ved Balling Kolle 22 X

Kær n.f. Assentoft 18 X

Kærby Bro - Blenstrup Bjerge 10 X

Kær ved Kærby Mølle 7 X

Kær ved Åkær Å 38 X

Kær i Bjerregrav Mose 15 X

Tabel 6. Århus Amts ekstremrigkær vist efter største

naturindhold.

MB: Mygblomst, SH: Sump-hullæbe, BS: Butblomstret

Siv.

Ekstremrigkær i Århus Amt


BESKRIVELSE AF ÅRHUS AMTS EKSTREMRIGKÆR

I rapporten Ekstremrigkær i Århus Amt (Hammer

1995) beskrives 25 lokaliteter med ekstremrigkærsvegetation.

Siden da er yderligere 14 lokaliteter kommet

til. Flere af disse rummer endda flere ekstremrigkærspartier.

I det følgende beskrives de nu kendte 39 lokaliteter.

Enkelte steder i teksten efterfølges et plantenavn af en

parentes med initialer. Dette markerer, at planten ikke

er set af forfatteren i forbindelse med gennemgangen af

kærene i 2000, men er fundet af andre. En stor tak til

følgende, som har medvirket med floraoplysninger:

Erik Wessberg (EW)

Henrik Ærenlund Pedersen (HÆP)

Jens Bjerring Poulsen (JBP).

Jens Erik Lindgaard Hansen (JLH)

Jørgen Hansen (JH)

Lars Skipper (LS)

Lasse Werling (LW), og

Signe Nepper Larsen (SNL)

Jens Bjerring Poulsen, Benjamin Øllgaard og John

Brandbyge takkes for deltagelsen i gennemgangen af

udvalgte kær.

Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus).

Butblomstret Siv er den almindeligste af ekstremrigkærets

skillearter. Den er fundet på 30 lokaliteter og oftest i meget

store bestande. På lokaliteterne uden/eller med utilstrækkelig

afgræsning/høslet udgør dette kraftige siv ligefrem en trussel

mod den karakteristiske lave, lyskrævende vegetation, idet

den om efteråret lægger sig ned og danner et næsten

uigennemtrængeligt tykt førnelag over jordoverfladen,

hvilket mange planter har meget vanskeligt ved at trænge

igennem. Dette ses meget tydeligt i kærene i Bjerregrav Mose,

ved Balling Kolle og ved Skærbro Kær.

Ekstremrigkær i Århus Amt

23


1. Kær ved Ajstrup Bugt

Beliggenhed

Syd for Ajstrup Bugt i Mariager Fjord og øst for den

gamle kystlinie i Trudsholm Plantage ligger et stort

hævet havbundsområde, der gennemskæres af flere

småbække og gravede kanaler. Arealet er plant og størstedelen

er udlagt til vedvarende afgræsning og høslæt.

Centralt i området findes et større ekstremrigkær ved

Troldhus Bæk. Det omgives af et stort areal med kultureng

og strækker sig over 2 fenner, der er adskilt ved

en grøft.

Vegetation

Hele kærområdet er lysåbent. Fugtighedsforholdene varierer

fra næsten tørre til meget våde partier. Flere

steder er bunden trådt op, og fine partier med knoldkær

findes. Floraen er artsrig med adskillige sjældne og

ualmindelige arter.

Områdets udvikling siden 1994

I Århus Amts annaler findes en oplysning om, at Butblomstret

Siv skulle være fundet på Ajstrup Enge før

1994. Det nøjagtige voksested var dog ikke kendt.

Trods flere personers besøg på den store lokalitet var

det først i 1999, at en af amtets medarbejdere, ved et

kort besøg, opdagede ekstremrigkæret. Først i 2000, i

forbindelse med feltarbejdet til denne rapport, er der

foretaget en egentlig gennemgang af kærområdet.

Kærets nuværende udseende med store partier med

knoldkær, forekomsten af mange sjældne og ualmindelige

planter samt det forhold, at der ingen tilgroning

med vedplanter har fundet sted, indikerer, at det har

været afgræsset i en lang årrække.

Fredningsforhold

Ekstremrigkæret er omfattet af Ajstrup Bugt fredningen.

I kærområdet som helhed dominerer Butblomstret

Siv, Fløjlsgræs, Hjertegræs, Toradet Star, Glanskapslet

Lyse-Siv, og stedvist Alm. Mjødurt. Almindelige er

Vellugtende Gulaks, Sump-Kællingetand, Plettet Gøgeurt

og Engblomme, der har en meget stor forekomst,

måske den største i amtet.

Der knytter sig en speciel flora til knoldkærspartierne.

Her, hvor planterne kan finde netop den fugtighedsgrad,

de foretrækker, findes Sump-Hullæbe, Kødfarvet-,

Maj- og Plettet Gøgeurt, Leverurt, Krognæb-,

Alm. Star, Hjertegræs, Tormentil, Vild Hør, Hvid Anemone,

Trenervet Snerre, Seline, Bugtet Kløver, Djævelsbid

og Lancetbladet Høgeurt.

1

Af sjældne/ualmindelige arter findes Sump-Hullæbe

(> 200), Plettet Gøgeurt (> 1.000), Maj-Gøgeurt (>

100), Butblomstret Siv, Engblomme (> 1.000), Dunet

Havre, Lancetbladet Høgeurt, Leverurt, Kær-Mangeløv,

Vinget Perikon, Seline, Hjertegræs, Trenervet Snerre,

Krognæb-, Trindstænglet Star og Eng-Troldurt.

Driftsform

Kærområdet samt det omgivende kulturengsområde afgræsses

af 25 ungkreaturer.

Plejebehov

Det nuværende græsningstryk er tilpas, og der er intet

plejebehov.

24

Ekstremrigkær i Århus Amt


2. Kær ved Katbjerg Odde

Beliggenhed

Vest for Katbjerg Odde, på sydsiden af Mariager Fjord

ligger et 5,5 ha stort område, der er af meget stor landskabelig

og botanisk værdi. Arealet er stærkt kuperet

og består af en mosaik af forskellige naturtyper på

såvel tør som fugtig bund. I området findes 2 ekstremrigkær.

Kær A

Vegetation

I den vestlige del ligger et område, hvor der har været

gravet ler. I bunden af lergraven er et meget fint mindre

ekstremrigkær på et sted, hvor trykvand træder frem

fra de omgivende skrænter. Kæret er overvejende lysåbent,

men især fra siderne indvandrer Pil og Birk .

De fugtigste partier har lav, lysåben flora, der domineres

af Kær-Padderok. Hyppige arter er Fløjlsgræs,

Trævlekrone, Bukkeblad, Vand-Mynte, Bidende Ranunkel

og Fladtrykt Kogleaks.

På et mindre areal med ret tør bund findes en fin

bestand af Sump-Hullæbe sammen med Skov-, Maj- og

Plettet Gøgeurt, Bugtet Kløver, Hjertegræs, Toradet-,

Blågrøn Star, Fladtrykt Kogleaks samt Mark-Krageklo,

roser, Vild Hør, Stivhåret Borst, Hulkravet Kodriver,

Lancetbladet Høgeurt og Lav Tidsel, der normalt findes

på tørre overdrev.

Af sjældne/ualmindelige arter kan nævnes Sump-Hullæbe

(> 50), Skov-Gøgeurt (> 100), Plettet Gøgeurt

(> 2), Maj-Gøgeurt (> 150), Engblomme, Stivhåret

Borst, Trindstænglet-, Skede-Star, Lancetbladet Høgeurt,

Hjertegræs og Vinget Perikon.

Kær B

I den østlige del findes yderligere et ekstremrigkær. Det

er beliggende på skrånende, nordeksponeret bund ned

mod Mariager Fjord. Kæret er vældpræget, og overvejende

lysåbent. Fra især den øverste- og østlige del

breder Alm. Mjødurt og Øret Pil sig ind i kærområdet.

Almindelige arter er Alm. Mjødurt, Kær-Padderokke,

Bukkeblad, Vand-Mynte, Fløjlsgræs og Kær-Tidsel.

Mere sparsom forekommer Sump-Hullæbe, Maj-,

Skov- og Plettet Gøgeurt, Engblomme, Hjertegræs,

Skede-Star, Eng-Svingel, Vild Hør, Vinget Perikon

og Stor Skjaller. På de tørreste partier vokser Prikbladet

Perikon, Engblomme, Stivhåret Borst, Eng-Svingel,

Gul Snerre og Lav Tidsel.

Ekstremrigkær i Århus Amt

Af sjældne/ualmindelige arter kan nævnes Sump-Hullæbe

(> 5), Plettet Gøgeurt (> 15), Skov-Gøgeurt (>

50), Maj-Gøgeurt (> 100), Engblomme, Skede-, Trindstænglet

Star, Vinget Perikon, Eng-Svingel, Lav Tidsel

og Hjertegræs. Specielt forekomsten af Skov-Gøgeurt

er bemærkelsesværdig, idet denne sydøst danske art her

har en af sine meget få forekomster i Århus Amt.

Schou (1990) giver en meget detaljeret beskrivelse af

det samlede områdes naturtyper og vegetationsforhold.

Der er udarbejdet en samlet floraliste, hvori bl.a. indgår

yderligere 4 Orkidéarter (Tyndakset- og Kødfarvet Gøgeurt

samt Bakke- og Skov-Gøgelilje), Spæd Mælkeurt,

Bredbægret Ensian, Guldblomme, Kattefod, Lav

Tidsel, Lav Skorsoner, Stivhåret Borst, Lancetbladet

Høgeurt, Liden Snerre, Håret Løvefod, Leverurt, Blå

Anemone, Vibefedt, Eng-Troldurt, Krognæb-, Tvebo-,

Tue- og Vår-Star.

Driftsform

Hele området har tidligere været ekstensivt afgræsset,

men det har ikke været nok til at holde vedplanterne

nede. Ved besigtigelsen primo juli sås ingen tegn på,

at området har været afgræsset i 2000. Dog var et ret

plant område slået med maskine for at holde opvækst

af Ager-Tidsel nede.

Plejebehov

Der er et stort plejebehov for store dele af området. Det

er meget ønskeligt, at græsningen genoptages og/eller

intensiveres i de kommende år, og at den kombineres

med manuel fjernelse af uønsket træopvækst i hele

området.

Lokaliteten er kendt for at rumme mange forskellige

vilde roser, hvoraf nogle er sjældne. Derfor er det ønskeligt,

at de sjældne udpeges og eventuelt markeres

på en årstid, hvor de kan bestemmes, inden der, som

led i plejen af lokaliteten, tyndes ud i roserne i en

vinterperiode.

Områdets udvikling siden 1994

Den manglende afgræsning har betydet, at hele området

er betydeligt mere tilgroet end i 1994. Flere steder

er det vanskeligt at bevæge sig fra et lysåbent område

til det næste. I det vestlige ekstremrigkær er der øget

tilgroning fra siderne med Pil, Rose og Birk. Kæret er

stadig artsrigt med adskillige sjældne og ualmindelige

arter, og tilsyneladende er andelen af Skov-Gøgeurt

øget kraftigt. I det østlige kær var der allerede begyndende

tilgroning med især Øret Pil i 1994. Denne udvikling

er fortsat siden, og der er nu kraftig tilgroning

med Alm. Mjødurt og Øret Pil i den øverste og østlig-

25


ste del af vældet. I 1994 fandtes > 100 Sump-Hullæbe.

I 2000 kun 2 blomstrende og meget få vegetative. De

voksede alle i kanten af Øret Pil og må anses for meget

truede. Eng-Troldurt, Fladtrykt Kogleaks og Vibefedt

kunne ikke genfindes.

Fredningsforhold

Katbjerg Odde er fredet i 1986. Der er offentlig adgang

til området.

2

Padderok, Lyse-Siv, Sump-Kællingetand, Fløjlsgræs og

Alm. Fredløs. Her findes en lille population af Maj-

Gøgeurt.

Af kærets sjældne/ualmindelige arter kan nævnes

Sump-Hullæbe (> 100), Maj-Gøgeurt > 750), Krognæb-,

Skede-Star, Leverurt, Eng-Troldurt, Vibefedt,

Fåblomstret Kogleaks, Hjertegræs og Smalbladet Ærenpris.

Driftsform

Kæret og dets omgivelser afgræsses tilpas af ungkreaturer,

der formår at holde opvæksten af vedplanter

nede.

Plejebehov

Intet.

26

3. Kær sydvest for Katbjerg Odde

Beliggenhed

Kæret er landskabeligt smukt beliggende i en fugtig

lavning sydvest for Katbjerg Odde. Det er omgivet af

stejle bakkesider med kultureng, fugtigt krat og dyrkede

marker.

Vegetation

Kærområdet er bortset fra enkelte Birk helt lysåbent.

Den centrale del er temmelig fugtig med mange tuer

(knoldkær). Det omgives af kær med høj vegetation på

svagt skrånende terræn.

Vegetationen i knoldkæret er helt lav og domineres

af græsser og stedvist Kær-Mangeløv. Almindelige er

Vand-mynte, Eng-Kabbeleje, Kær- og Sump-Snerre,

Eng-Nellikerod, Hirse- og Krognæb-Star, Hjertegræs,

Alm. Rapgræs, Kær-Trehage, Glanskapslet Siv, Alm.

Brunelle og en stor population af Maj-Gøgeurt. Specielt

floraen på de mange tuer er interessant. Her vokser

Sump-Hullæbe, Krognæb-, Skede-Star, Hjertegræs,

Leverurt, Eng-Troldurt, Vibefedt, Vild Hør, Fåblomstret

Kogleaks og Smalbladet Ærenpris.

Rundt om knoldkæret findes et parti, der domineres

af mere højtvoksende arter som Alm. Mjødurt, Kær-

3

Områdets udvikling siden 1994

Ekstremrigkæret er først blevet kendt for et par år

siden, og der er først foretaget en botanisk gennemgang

af det i 2000 i forbindelse med feltarbejdet til denne

rapport.

Fredningsforhold

Området er en del af Katbjerg Oddefredningen fra

1986.

4. Kær øst for Glenstrup Sø ved Vester

Tørslev

Mellem Glenstrup Sø og Vester Tørslev ligger et større

landskabeligt smukt område, hvor forskellige kærtyper

veksler med gødskede kulturenge og småkrat. Samlet

er det af meget stor botanisk interesse.

I området findes 4 ekstremrigkær med meget artsrig

flora.

Kær A

Beliggenhed

Område A er beliggende nærmest Vester Tørslev omkring

2 mindre pilekrat. Det modtager dels vand fra

bakkesiderne og dels fra højtliggende grundvand.

Vegetation

Størstedelen af området domineres kraftigt af Tagrør

og visse steder Alm. Mjødurt. Mellem dem findes rester

af den meget fine flora, der tidligere var betydelig

mere udbredt. Det gælder Sump-Hullæbe, Maj-og Plettet

Gøgeurt, Leverurt samt Butblomstret Siv.

Ekstremrigkær i Århus Amt


På et areal mellem 2 pilekrat findes et mindre knoldkær,

der stadig har en fin flora, som dog trues kraftigt

af Tagrør og Pil. Her findes Sump-Hullæbe, Maj- og

Plettet Gøgeurt, Leverurt, Vibefedt, Hjertegræs, Hirse-,

Blågrøn-, Skede-, Trindstænglet- og Loppe-Star, Tormentil,

Kryb-Pil, Vild Hør og Hedelyng. I kanten af

kæret findes mange store tuer af Top-Star.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Sump-Hullæbe (>

100), Maj-Gøgeurt (> 50), Plettet Gøgeurt (> 75), Vibefedt,

Leverurt, Butblomstret Siv, Hjertegræs og Butfinnet

Mangeløv.

Driftsform

Ekstremrigkærsområdet er hegnet fra, og det henligger

ugræsset. Det har formodentlig ikke været afgræsset

siden 1994, hvor græsningstrykket endda var utilstrækkeligt.

Plejebehov

På grund af den kraftigt tiltagende tilgroning af lokaliteten

er det nødvendigt med en hurtig plejeindsats,

hvis den rige, sjældne flora skal bevares. Det er meget

ønskeligt, at afgræsning hurtigt etableres, og at pilekrattene

skæres tilbage til tilstanden fra 1994. Kan

afgræsning ikke etableres, så bør vegetationen slås, og

det afskårne materiale fjernes manuelt.

Områdets udvikling siden 1994

Ekstremrigkærsområdet A var tidligere et af de bedste

kær i amtet. Imidlertid har det nu henligget ugræsset

i en længere årrække, og det har kraftigt ændret karakter.

Langt størstedelen er nu helt domineret af Tagrør

og visse steder Alm. Mjødurt. Mellem disse arter kæmper

resterne af den tidligere lave, lyskrævende vegetation

for at overleve. Selv den ellers robuste Butblomstret

Siv er trængt meget tilbage. Også pilekrattene er

øget i omfang og har medvirket til at decimere den lave

floras voksesteder.

Af de sjældne/ualmindelige arter, der blev fundet i

1994, kunne Engblomme og Kær-Mangeløv ikke genfindes,

og mange af de øvrige arter var klart i tilbagegang

og truede.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Kær B

Beliggenhed

Dette kærområde er beliggende lige nord for kær A.

Det afskiller sig fra dette ved at ligge på ret tørt, plant,

stedvist tuet terræn med høj grundvandstand. Rundt om

kærpartierne findes tørrere partier med overdrevsflora.

Vegetation

Kæret er overvejende lysåbent. Det er meget interessant

ved at rumme arter, der normalt hører til i fattigkær.

Dominerende er Butblomstret Siv, Tagrør, Mose-Pors

og Øret Pil. Mere spredt findes Top-og Toradet Star og

Seline. Af øvrige kan nævnes Blåtop, Hjertegræs, Hedelyng,

Klokkelyng, Tormentil, Djævelsbid, Eng-Troldurt,

Maj- og Plettet Gøgeurt og Stjerne-Star. Et sted

findes Skede- og Loppe-Star. Sidstnævnte er ikke tidligere

kendt fra lokaliteten. På overgangen til fattigkærspartierne

mod nord findes mosrige tuer med Tranebær

og Rundbladet Soldug.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

20), Plettet Gøgeurt (> 50), Skede- og Loppe-Star, Seline,

Butblomstret Siv, Rundbladet Soldug, Hjertegræs,

Butfinnet - og Kær-Mangeløv og Eng-Troldurt.

Driftsform

Området henligger sammen med kær A ugræsset.

Plejebehov

Både kær A og B er beliggende på den samme nord/

sydgående fenne, der mod nord støder op til Østerkær

Bæk. Der er et stort behov for afgræsning af området.

Helst med ungkreaturer.

Områdets udvikling siden 1994

Området har formodentlig ikke været afgræsset siden

1994, hvor 10 får slet ikke kunne afgræsse det tilstrækkeligt

og endda var utilbøjelige til at gå ud i de våde

områder. Derfor er andelen af Tagrør og Øret Pil øget.

Butblomstret Siv har også bredt sig en del, så der nu er

flere store partier, hvor den danner næsten monokultur.

Selv om vegetationen generelt er højere nu end i 1994,

så er andelen af orkidéer tilsyneladende stabil.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Kær C og D

Beliggenhed

Disse 2 ekstremrigkær er beliggende på plant, tuet terræn

med højt grundvandsspejl. De ligger begge på den

yderste fenne mod Glenstrup Sø. Området udgøres af

en mindre plantet træbevoksning omgivet af gødsket

kultureng. Områderne mod søen og i den nordlige del

består foruden de 2 små ekstremrigkær af et større

orkidérigt overgangsrigkær.

Ekstremrigkær i Århus Amt

27


Vegetation

Kær C er meget fugtigt med en artsfattig, høj græsurtevegetation,

der domineres af Alm. Mjødurt, Kær-,

Top-Star, Lådden Dueurt og Tagrør. Butblomstret Siv

er kun meget sparsomt tilstede.

Kær D er ikke nær så fugtigt som C. Det er overvejende

lysåbent med lidt opvækst af Grå-Pil. Dominerende

er Lyse-Siv, Fløjlsgræs, Lådden Dueurt og Kær-Tidsel.

Almindeligt findes Trævlekrone, Sump-Kællingetand,

Vand-Mynte og Toradet Star. Sjældnere ses Hjertegræs,

Butblomstret Siv, Maj- og Plettet Gøgeurt, Trindstænglet

Star og Kær-Mangeløv. Et sted findes Langbladet

Ranunkel.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

20), Plettet Gøgeurt (> 25), Langbladet Ranunkel,

Trindstænglet Star, Hjertegræs, Kær-Mangeløv og Butblomstret

Siv.

Driftsform

Kærområderne C og D afgræsses sammen med de øvrige

kær- og kulturengsarealer af 4 heste og et føl.

Plejebehov

Intet.

Områdets udvikling siden 1994

I 1994 var kær C så hårdt græsset og optrådt, at kun

ca. 20 plantearter kunne erkendes. Siden er området

tilsyneladende blevet mere vandlidende, og hestene har

ved midsommer endnu ikke været i den del af arealet.

Derfor har det skiftet karakter, og fremstår nu med

mandshøj, artsfattig vegetation, hvor selv Butblomstret

Siv har svært ved at klare sig. Der er indvandret en

del Grå-Pil.

Hestene kommer meget i dele af område D og træder

kæret op. På de tørreste dele er vegetationen slidt

helt væk. I de fugtigste partier, hvor hestene kommer

mindst, er der siden 1994 indvandret lidt Grå-Pil.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

4

5. Kjellerup Sø

Beliggenhed

Nordvest og vest for Kjellerup Sø ligger et 16 ha stort,

meget værdifuldt kærområde på fugtig bund. Området

er bemærkelsesværdigt ved at rumme en mosaik af

de næringsfattige kærtyper ekstrem- og overgangsfattigkær,

de næringsrige overgangs- og ekstremrigkær

samt sumpskov.

I den vestlige del ligger et mindre, tuet ekstremrigkær

på plant terræn med højt grundvandsspejl.

Vegetation

Den centrale del er lysåben, men omgives på flere sider

af Birk og Pil. Vegetationen domineres af græsser

og starer, og fra øst indvandrer Tagrør. Almindelige

er Kær-Tidsel, Toradet-, Alm.-, Blågrøn-, Hirse- og

Top-Star, Hjertegræs og Fløjlsgræs. Sjældnere findes

Bukkeblad, Mose-Bunke, Djævelsbid, Smalbladet Kæruld,

Kragefod, Kær-Padderok, Kær-Høgeskæg, Trenervet

Snerre, Engblomme, Trindstænglet Star, Trævlekrone

og Eng-Kabbeleje.

Af sjældne/ualmindelige arter kan nævnes Sump-

Hullæbe (> 50), Plettet Gøgeurt (> 50), Ægbladet Fliglæbe

(2), Engblomme, Trenervet Snerre, Hjertegræs og

Trindstænglet Star. Specielt forekomsten af Ægbladet

Fliglæbe er bemærkelsesværdig, idet denne plante kun

meget sjældent forekommer i lysåbne kær. Dens hovedforekomster

findes i frodige askeskove, gerne med

underskov af Hassel.

28

Af det samlede områdes flora kan nævnes Kødfarvet

Gøgeurt, Rundbladet Soldug og den meget sjældne

Dynd-Star. Fra 1970’erne foreligger oplysninger om

fund af de meget sjældne, rødlistede arter Tørve-Viol,

Ekstremrigkær i Århus Amt


Gul Stenbræk, Liden Kæruld og Mose-Vintergrøn

(Vinther 1991). Hvorvidt disse arter stadig findes, vides

ikke.

Driftsform

Arealerne nord og nordvest for Kjellerup Sø afgræsses

tilpas af 4 ammekøer, deres kalve og en tyr.

Plejebehov

Intet. Dog bør den manuelle fjernelse af træopvækst,

der med års mellemrum foregår nord for søen, fortsættes.

Områdets udvikling siden 1994

Området har stort set ikke ændret karakter siden 1994.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Ekstremrigkær i Kastbjerg Ådal

At Kastbjerg Ådal skulle være særlig rig på ekstremrigkær,

får man ikke indtryk af ved at læse Århus Amts

tekniske rapport: Ekstremrigkær i Århus Amt (Hammer

1995). Heri omtales kun kort et enkelt kær nord for

Blenstrup Bjerge. Dette, blev ganske kort før deadline

for rapporten fundet af en af Århus Amts medarbejdere.

En stor, ikke særlig venligsindet tyr gjorde imidlertid,

at kun en meget lille del af lokaliteten blev gennemgået.

Dette, sammenholdt med at fundet blev gjort

så sent i forhold til deadline for rapporten, gjorde, at

kæret ikke kunne nå at blive gennemgået i forbindelse

med feltarbejdet til rapporten. Oplysningerne om kæret

var derfor yderst sparsomme.

I perioden fra 1995 til 1999 har Århus Amts medarbejdere

fået kendskab til yderligere et kær sydøst for

Kærby Bro.

5

I sommeren 2000 har det rådgivende ingeniørfirma

COWI for Århus Amt udarbejdet en rapport om Kastbjerg

Ådal i forbindelse med udpegning af ådalen til

kvælstoffjernelse jf. Vandmiljøplan II. Ved feltarbejdet

til denne rapport fandtes yderligere to områder med

ekstremrigkærsvegetation, nord for Dyrby Krat og sydøst

for Kærby Bro.

Da de ovennævnte lokaliteter i sommeren 2000 skulle

gennemgås i forbindelse med feltarbejdet til nærværende

rapport, opdagedes helt tilfældigt yderligere et

kær med både Butblomstret Siv og Sump-Hullæbe vest

for Kærby. Dette førte til en antagelse om, at der kunne

forekomme endnu flere ekstremrigkær, idet alle de nu

kendte kær var beliggende i den vestligste del af Kastbjerg

Ådal fra Dyrby Krat til Enslev Bjerge, hvor dalen

er smal, og hvor kalkrigt vand utallige steder træder

frem på dalens sider og danner væld, og hvor de mange

fugtigbundspartier i dalbunden tilføres kalkrigt vand

fra vældene samt fra det højtliggende grundvand. Derfor

besluttedes det at udvide feltarbejdet på strækningen

fra Dyrby Krat til Sem Bro. Ved at gå eller

køre langs skrænterne på dalens sider afsøgtes de fugtige

partier med kikkert efter ekstremrigkærsvegetation

(Butblomstret Siv er ret høj og meget karakteristisk i

juni/juli måned). Ved denne metode opdagedes ikke

mindre end 11 nye ekstremrigkær. Heraf var de 2 nord

for åen, mens de øvrige 9 fandtes syd for Kastbjerg

Å. I alle fandtes Butblomstret Siv, men i 2 voksede

også Sump-Hullæbe, typisk sammen med yderligere

2-3 orkidéarter. Det kan ikke udelukkes, at der forekommer

endnu flere ekstremrigkær i området specielt

ikke, hvis kun skillearten Sump-Hullæbe forekommer.

Denne kan ikke findes ved »kikkertmetoden«. Foruden

de mange ekstremrigkær fandtes adskillige overgangsrigkær

med orkidéerne Maj-, Kødfarvet- og Plettet Gøgeurt,

samt Trenervet Snerre, Hjertegræs, Blågrøn-,

Hirse-, Trindstænglet-, Krognæb-, Tue- og Alm. Star,

Langbladet Ranunkel, Vinget Perikon, Engblomme og

Vild Hør.

Fugtigbundspartierne langs Østerkær Bæk fra Glenstrup

Sø, via Kjellerup Sø og videre langs Kastbjerg

Å til Enslev Bjerge/Sem Bro er botanisk set unikke

i Århus Amt. Hele spektret af kærtyper fra ekstremfattigkær

til ekstremrigkær er repræsenteret på denne

korte strækning.

Det er meget ønskeligt, at der udarbejdes en plan til

bevarelse af dette botanisk- og landskabeligt set meget

interessante område.

Ekstremrigkær i Århus Amt

29


6. Kær nord for Dyrby Krat

Beliggenhed

Kæret er beliggende på nordsiden af Dyrby Krat. Det er

beliggende på svagt skrånende terræn ved skræntfoden

i et meget kilderigt område, der modtager trykvand

fra bakkesiderne i Dyrby Krat. Kæret er en del af

et stort område med våde overgangsrigkær, gødskede

kulturenge og tørre bakker.

Vegetation

Kæret er helt lysåbent og meget vådt. Det domineres

af Blågrøn Kogleaks, Kær-Mangeløv, Smalbladet Dunhammer

og stedvist Butblomstret Siv. Almindeligt

forekommer Kær-Tidsel og Vand-Skræppe. Omkring

den fugtigste del findes knoldkærspartier med Lyse-

Siv, Eng-Nellikerod, Trævlekrone, Bukkeblad, Sump-

Snerre, Hjertegræs, Sump-Snerre, Fløjlsgræs, Alm.

Brunelle, Eng-Viol, Vellugtende Gulaks, Tormentil,

Djævelsbid, Maj- og Plettet Gøgeurt samt Eng-Troldurt.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

50), Plettet Gøgeurt (> 75), Eng-Troldurt, Kær-Mangeløv,

Butblomstret Siv, Hjertegræs og Trindstænglet Star.

Der er lidt opvækst af Pil i kanten af kærområdet.

Driftsform

Området afgræsses tilpas af et større antal ungkreaturer.

Plejebehov

Intet.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet i 2000 i forbindelse med COWI’s

gennemgang af Kastbjerg Ådal for Århus Amt. Lokaliteten

har tilsyneladende været afgræsset i en lang årrække

og har derfor ikke ændret karakter siden 1994.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

7. Kær vest for Kærby Mølle

6

Beliggenhed

Kæret er beliggende på svagt skrånende terræn på sydsiden

af Kastbjerg Ådal vest for Kærby Mølle. Det

modtager trykvand fra bakkesiderne mod syd. Området

er meget fugtigt, og størstedelen er så vådt, at det permanent

er hegnet fra de omgivende græsningsarealer

med gødsket kultureng.

Vegetation

Kærområdet er helt lysåbent, kun med lidt Grå- og

Selje-Pil.

I den frahegnede, meget våde del domineres vegetationen

af høje arter som Næb-Star, Lådden Dueurt, Alm.

Mjødurt og mange store tuer af Top-Star. Hyppige

er desuden Bredbladet Dunhammer, Kær- og Dynd-

Padderok, Sump-Kællingetand, Fløjlsgræs og Lyse-Siv.

Butblomstret Siv danner næsten monokultur på et mindre

område. Om sommeren og efteråret vælter det og

lægger sig som et næsten uigennemtrængeligt lag over

bunden, hvorved andre planter har meget svært ved at

trænge igennem. Mere sparsomt findes Rørgræs, Nyse-

Røllike, Manna-Sødgræs, Angelik og Burre-Snerre.

Den lille del af ekstremrigkæret, der er en del af græsningsområdet,

domineres af Sump-Kællingetand, Kær-,

Dynd-Padderok, Fløjlsgræs og Lyse-Siv. Almindelige

er Kær-Tidsel, Vand-mynte og Butblomstret Siv. Mere

sparsomt findes Eng-Kabbeleje, Eng-Nellikerod, Engog

Sump-Forglemmigej.

I hele kæret findes ingen sjældne eller ualmindelige

planter bortset fra Butblomstret Siv.

30

Ekstremrigkær i Århus Amt


Driftsform

Størstedelen af kæret er hegnet fra og henligger pga.

fugtighedsforholdene. En mindre del er med i et større

græsningsareal, der afgræsses tilpas af ungkreaturer.

Plejebehov

Intet. Det forekommer ikke realistisk at inddrage de

fugtigste partier i det afgræssede areal. På sigt forventes

de fugtigste dele af kæret at forsætte den naturlige

succession mod sumpskov.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet i 2000 i forbindelse med feltarbejdet

til denne rapport.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Mellem de vådeste partier findes mindre, ret tørre dele.

Her findes Sump-Hullæbe, Maj-Gøgeurt, Hjertegræs,

Trenervet Snerre og Lancetbladet Høgeurt.

Af sjældne/ualmindelige arter kan nævnes Sump-Hullæbe

(> 100), Maj-Gøgeurt (> 100), Trenervet Snerre,

Lancetbladet Høgeurt, Hjertegræs og Butblomstret Siv.

Driftsform

Hele arealet afgræsses tilpas af ungkreaturer.

Plejebehov

Intet.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet i 2000 i forbindelse med feltarbejdet

til denne rapport.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

7

8

8. Kær vest for Kærby

Beliggenhed

Kæret er beliggende på svagt skrånende terræn på sydsiden

af Kastbjerg Ådal vest for Kærby. Det er helt

lysåbent og modtager trykvand fra bakkerne mod syd.

Det omgives af overgangsrigkær og gødsket kultureng.

Tilsammen udgør de én fenne, som samlet afgræsses.

Vegetation

Vegetationen er forbavsende artsfattig, men med flere

spændende arter. Størstedelen af arealet er fugtigt med

dominans af Butblomstret Siv, Kær-Tidsel, Lyse-Siv.

Almindelige er Alm. Syre, Fløjlsgræs, Alm. Star, Bukkeblad

og i mindre omfang Maj-Gøgeurt, Hjertegræs,

Eng-Kabbeleje, Engkarse, Angelik, Sideskærm og Tagrør.

Ekstremrigkær i Århus Amt

9. Kær sydøst for Kærby Bro

Beliggenhed

Sydøst for Kærby Bro ligger 2 større, næsten identiske

ekstremrigkær på svagt skrånende- og næsten plant

terræn på sydsiden af Kastbjerg Ådal. De adskilles

af en ca. 50 m. bred, højere beliggende fenne med

kulturgræs, der slås. Arealerne tilføres trykvand fra

markerne mod syd og har et højt grundvandsspejl.

Vegetation

Da de 2 ekstremrigkær er temmelig ens, så behandles

de i det følgende som én lokalitet.

Kærene er helt lysåbne, og temmelig fugtige partier

veksler med tørrere, mosrige pletter. I de fugtigste par-

31


tier findes større afgrænsede områder med monokultur

af Butblomstret Siv, Blågrøn Kogleaks, Top-Star og

Tagrør. Hyppige er desuden Lådden Dueurt, Lyse-Siv,

Sideskærm, Trævlekrone, Næb-Star og Vand-Mynte.

På de mosrige områder findes en lav flora med

arter som Næb- og Alm. Star, Sump-Kællingetand,

Kødfarvet-, Plettet- og Maj-Gøgeurt, Tormentil, Alm.

Brunelle, Kær-Trehage og mere sparsomt Leverurt,

Hjertegræs, Trindstænglet- og Knippe-Star. Det er bemærkelsesværdigt,

at en del Maj-Gøgeurt sås i fuld flor

den 4. juli, hvilket er langt senere end artens normale

blomstringstid. Populationen bør undersøges nøjere.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

200), Kødfarvet Gøgeurt (> 100), Plettet Gøgeurt (>

50), Butblomstret Siv, Leverurt, Trindstænglet Star,

Butfinnet Mangeløv, Seline, Hjertegræs og Smalbladet

Ærenpris.

Driftsform

Begge kærområder henligger ugræssede.

Plejebehov

Der er et stort behov for at afgræsning og/eller høslæt

genoptages på arealerne.

Områdets udvikling siden 1994

I det vestligste kær er der stort set ingen opvækst af

vedplanter, hvilket formodentlig skyldes, at området

udnyttes til høslæt og/eller afgræsses i tørre somre. Der

er mere opvækst i det østlige, mere kuperede område,

hvilket indikerer, at dette område har henligget uden

afgræsning/høslæt gennem en længere årrække. Antallet

af orkidéer her er også langt mindre.

Det vestligste kær er først fundet i 2000 i forbindelse

med COWI’s gennemgang af Kastbjerg Ådal for Århus

Amt. Det østlige er fundet af Århus Amts medarbejdere

efter 1994.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

9

10. Kær mellem Kærby Bro og Blenstrup

Bjerge

Beliggenhed

Kæret er beliggende på skrånende terræn på sydsiden

af Kastbjerg Ådal, hvor trykvand vælder frem. Kæret

er den sydligste del af en lang fenne, der strækker sig

fra de dyrkede marker på dalsiden og helt til Kastbjerg

Å. Kun ekstremrigkærspartier er hegnet fra, mens den

resterende del afgræsses af ungkreaturer.

Vegetation

Kæret er meget vådt og overvejende lysåbent. På grund

af mange års manglende afgræsning er der temmelig

stor opvækst af Pil og Birk.

Vegetationen er temmelig artsfattig og domineres af

højtvoksende arter som Butblomstret Siv, Kær-Star og

Alm. Mjødurt. Butblomstret Siv danner på store dele

monokultur. Den vælter og danner et næsten uigennemtrængeligt

førnelag over bunden, som andre planter

har meget svært ved at trænge igennem.

Af den øvrige flora kan nævnes Tagrør, Kær-Tidsel,

Muse-Vikke, Lådden Dueurt, Lyse-Siv, Angelik og

Bukkeblad. Der er kun få pletter med lav flora. Her

findes Maj-Gøgeurt, Hjertegræs og Kær-Trehage.

Af sjældne/ualmindelige arter forekommer Maj-Gøgeurt

(> 5), Hjertegræs og Butblomstret Siv.

Driftsform

Kæret henligger ugræsset og har gjort det i adskillige

år, sandsynligvis fordi det skønnes at være for vådt.

Gamle hegnspæle vidner om, at arealet tidligere har

været afgræsset.

Plejebehov

32

Ekstremrigkær i Århus Amt


Intet. Det forekommer ikke realistisk med de nuværende

fugtighedsforhold at inddrage vældet i de græsningsarealer,

der ligger nord for. Langsomt vil lokaliteten

ændre karakter til sumpskov.

Områdets udvikling siden 1994

Lokaliteten er først fundet i 2000 i forbindelse med

feltarbejdet til denne rapport, men der har givetvis

fundet en tilgroning sted gennem adskillige år.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

11. Kær sydøst for Lille Skrødstrup (1)

10

Beliggenhed

På nordsiden af Kastbjerg Ådal sydøst for Lille Skrødstrup

findes et meget fint ekstremrigkær, der er beliggende

på den nederste del af skrænterne. Det strækker

sig over dele af 2 afgræssede fenner, der er adskilt ved

en lille grøft og el-hegn. Den øvrige del af området

udgøres af overgangsrigkær og kultureng.

Vegetation

Fugtighedsforholdene varierer fra meget vådt til næsten

tørt. Det samlede område domineres af Butblomstret

Siv og stedvist Blågrøn Kogleaks, Alm. Mjødurt,

Sideskærm og Kær-Star. Sjældnere findes Maj-Gøgeurt,

Toradet-, Næb- og Trindstænglet Star, Hjertegræs,

Sump-Kællingetand, Smalbladet Kæruld, Eng-Nellikerod,

Sump-Snerre og Trævlekrone.

Størstedelen af kæret ligger på mere eller mindre tuet

bund, og flere steder findes meget fint veludviklet

knoldkær med spændende flora på mosrige tuer. Her

vokser Hjertegræs, Næb-Star, Tormentil, Kær-Trehage,

Lancetbladet Høgeurt, Plettet- og Maj-Gøgeurt og Vellugtende

Gulaks. Sjældnere findes Vibefedt, Knude-

Firling, Vild Hør, Katteskæg, Glanskapslet Siv, Dunet

Dueurt, og Eng-Viol.

Af områdets sjældne/ualmindelige arter kan nævnes

Maj-Gøgeurt (> 500), Plettet Gøgeurt (> 100), Vibefedt,

Lancetbladet Høgeurt, Butblomstret Siv, Hjertegræs

og Knude-Firling.

Der er næsten ingen opvækst af vedplanter i den vestlige

fenne, mens der er nogen opvækst i den østlige del,

hvor vegetationen også er højest.

Driftsform

Den vestlige fenne afgræsses tilpas af 15 kreaturer

samt 1 stor tyr, mens den østlige afgræsses af 12 heste,

der foruden dette område også har adgang til et langt

større område med både tør kultureng og ekstremrigkær

(se kær 12). Hestene holder sig helst på de tørre

partier og går kun sjældent ud i de våde dele.

Plejebehov

Intet. Det er dog ønskeligt, at hestene erstattes af ungkreaturer,

hvis det er muligt.

Områdets udvikling siden 1994

Ekstremrigkæret er først fundet i 2000 i forbindelse

med feltarbejdet til denne rapport.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

11 og 12

Ekstremrigkær i Århus Amt

33


12. Kær sydøst for Lille Skrødstrup (2)

Beliggenhed

Sydøst for Lille Skrødstrup på nordsiden af Kastbjerg

Ådal ligger endnu et stort, meget fint ekstremrigkær

på svagt skrånende til plant terræn. Det modtager trykvand

fra siderne mod nord og har desuden et højt

grundvandsspejl.

Områdets udvikling siden 1994

Ekstremrigkæret er først fundet i 2000 i forbindelse

med feltarbejdet til denne rapport.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Vegetation

Fugtighedsforholdene varierer fra meget vådt til ret

tørt. Bunden er småkuperet med mange mosrige tuer.

Der findes ikke decideret knoldkær. Kæret er helt lysåbent.

På store dele er Butblomstret Siv kraftigt dominerende

og danner næsten monokultur. Flere steder vælter det

og danner et tykt, næsten uigennemtrængeligt førnelag

over bunden. Af andre dominerende arter findes Alm.

Mjødurt, Fløjlsgræs, Sump-Kællingetand, Tagrør og

Næb-Star. Hyppigt forekommer Sump-Snerre, Kær-

Dueurt, Vellugtende Gulaks, Eng-Nellikerod, Blågrøn

Kogleaks og Vand-Mynte. Spredt findes en meget stor

population af Sump-Hullæbe samt Maj-, Kødfarvet- og

Plettet Gøgeurt og Vinget Perikon, der mange steder

har det svært mellem stænglerne af Butblomstret Siv.

På og omkring de mosrige tuer findes Sump-Hullæbe,

Maj-, Plettet- og Kødfarvet Gøgeurt, Lancetbladet Høgeurt,

Hjertegræs, Tandbælg, Blåtop, Krognæb-Star,

Engblomme og Eng-Troldurt. På en speciel mosrig tue

vokser Sump-Hullæbe sammen med Mose-Pors og Tranebær,

der normalt hører til i fattigkær.

Af sjældne/ualmindelige arter forekommer Sump-Hullæbe

(> 2.500), Maj-Gøgeurt (> 500), Kødfarvet Gøgeurt

(> 25), Plettet Gøgeurt (> 100), Engblomme,

Lancetbladet Høgeurt, Krognæb-, Trindstænglet Star,

Eng-Troldurt, Vinget Perikon, Mose-Pors, Hjertegræs

og Butblomstret Siv.

Der er lidt spredt opvækst af Pil og Birk.

Driftsform

Hele området afgræsses sammen med dele af kær 11

af 12 heste.

Plejebehov

Intet. Det er ønskeligt, at kæret afgræsses mere intensivt.

Hestene går kun sjældent ud i de vådeste dele.

Hvis det er muligt, så bør de erstattes af ungkreaturer.

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris).

Sump-Hullæbe er en af ekstremrigkærets 2 temmelig

sjældne skillearter. Den er fundet på 15 lokaliteter og

ofte kun i små bestande. Den kan være svær at erkende,

idet den kun blomstrer sparsomt, hvor forholdene ikke

er optimale, og de vegetative skud falder let sammen

med den omgivende vegetation. Sump-Hullæbe er

tilsyneladende forsvundet fra flere kær inden for de seneste år.

Sump-Hullæbens største bestand på > 50.000 individer findes

ikke i et ekstremrigkær men i en gammel råstofgrav ved

Mariager Fjord, hvor den vokser på ren kalk.

Sump-Hullæben er fredet.

34

Ekstremrigkær i Århus Amt


13. Kær ved Blenstrup Bjerge

Beliggenhed

Ved Blenstrup Bjerge i Kastbjerg Ådal ligger 7 ekstremrigkær.

De er beliggende på svagt skrånende og

plant terræn på den nederste del af bakkerne og i

bunden af ådalen. De modtager dels trykvand fra bakkesiderne

og ligger på steder, hvor der er højt grundvandsspejl.

Kærene ligger på hver sin fenne i et større

område, der også rummer overgangsrigkær, kultureng,

vandhuller og fugtige krat. Fennerne adskilles af grøfter

og/eller el-hegn

Kær A

Vegetation

Kæret er helt lysåbent. Det er kun ca. 50 m 2 , vådt

og artsfattigt. Dominerende er Butblomstret Siv, Sump-

Kællingetand, Sideskærm og Kær-Tidsel. Af den øvrige

flora kan nævnes Kær-Trehage, Fløjlsgræs, Lyse-

Siv, Bidende Ranunkel, Kær-Dueurt og Næb-Star. På

enkelte tuer findes Lancetbladet Høgeurt, Hare-Star og

Hjertegræs.

Af sjældne/ualmindelige planter findes Butblomstret

Siv, Hjertegræs og Lancetbladet Høgeurt.

Kær B

Vegetation

Kæret er helt lysåbent. Det domineres af Butblomstret

Siv, Kær-Tidsel, Krybende Baldrian og Sump-Kællingetand.

Hyppige er Fløjlsgræs, Alm. Mjødurt, Næb-

Star og Plettet Gøgeurt. Af den øvrige flora kan nævnes

Kær-Trehage, Maj-Gøgeurt, Knippe-, Kær- og Top-

Star, Eng-Svingel, Trævlekrone og Kragefod. Der findes

mindre områder med knoldkær. Her vokser Lancetbladet

Høgeurt, Tormentil, Maj-, Kødfarvet- og Plettet

Gøgeurt, Vellugtende Gulaks, Hjertegræs, Alm. Knopurt,

Stjerne-Star, Vild Hør og Djævelsbid.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

50), Kødfarvet Gøgeurt (> 10), Plettet Gøgeurt (> 750),

Butblomstret Siv, Lancetbladet Høgeurt, Seline, Trenervet

Snerre, Hjertegræs og Eng-Troldurt.

Der er nogen opvækst af Pil.

Kær C

Vegetation

Kæret er meget vådt. Der er blankt vand i bunden

mange steder.

I det fine kær dominerer Butblomstret Siv, Tagrør og

et sted Blågrøn Kogleaks. Almindelige er Kær-Tidsel,

Ekstremrigkær i Århus Amt

Sideskærm, Kær-Dueurt, Næb-, Blågrøn-, Kær- og Toradet

Star og Sump-Kællingetand. På lidt tørrere partier

findes en fin population af Sump-Hullæbe sammen

med Maj-, Kødfarvet- og Plettet Gøgeurt, Tormentil,

Hjertegræs, Djævelsbid, Gifttyde, Leverurt og et sted

en fin bestand af den sjældne Tvebo-Star.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Sump-Hullæbe (>

125), Maj-Gøgeurt (> 50), Kødfarvet Gøgeurt (> 5),

Plettet Gøgeurt (> 5), Butblomstret Siv, Hjertegræs,

Leverurt og Tvebo-Star.

Der er lidt opvækst af Pil og Birk.

Kær D

Vegetation

Kæret er helt lysåbent og ikke ret stort, kun ca. 70 m 2 .

Det ligger på ret våd bund og domineres af Butblomstret

Siv, Kær-Tidsel, Sideskærm, og Sump-Kællingetand.

Almindelige er Fløjlsgræs, Vellugtende Gulaks,

Alm. Star og Hjertegræs.

En del af kæret er tuet med Eng-Viol, Eng-Nellikerod,

Hjertegræs, Kær-Dueurt, Stjerne-Star og Alm. Røllike.

Mere sparsomt findes Kær-Trehage, Eng-Kabbeleje og

Maj-Gøgeurt.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

5), Hjertegræs og Butblomstret Siv.

Der findes kun lidt opvækst af Pil og Birk.

Kær E

Vegetation

Kæret er lysåbent med høj vegetation på meget våd,

gyngende bund. Vegetationen er mange steder høj.

Dominerende er Butblomstret Siv, Tagrør, Kær-Mangeløv

og Sump-Kællingetand. Almindelige er Bredbladet

Dunhammer, Krybende Baldrian, Bukkeblad, Topog

Næb-Star, Lyse-Siv og Kær-Dueurt. Sjældnere findes

Vinget Perikon, Kær-Trehage, Nikkende Brøndsel,

Knippe-, Top- og Kær-Star, Eng-Troldurt og Gifttyde.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

25), Butblomstret Siv, Kær-Mangeløv, Vinget Perikon

og Eng-Troldurt.

Kær F

Vegetation

Kæret er helt lysåbent med varierende fugtighedsforhold.

Dominerende er Butblomstret Siv, Blågrøn Kogleaks,

Top- og Næb-Star og Sump-Kællingetand. Almindelige

er Alm. Mjødurt, Kær-Tidsel og Tagrør.

35


Der findes tørrere ofte mosrige partier med interessant

flora. Her vokser Kær- og Butfinnet Mangeløv, Kær-

Trehage, Trindstænglet- og Blågrøn Star, Tormentil,

Hjertegræs, Vellugtende Gulaks, Maj- og Kødfarvet

Gøgeurt. Et sted findes en tue med Hedelyng, Leverurt

og Trenervet Snerre.

13

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

50), Kødfarvet Gøgeurt (> 5), Kær- og Butfinnet Mangeløv,

Trenervet Snerre, Hjertegræs, Trindstænglet Star

og Leverurt.

Kær G

Vegetation

Kæret er beliggende som en lille enklave mellem krat

af Pil og Birk. Der er adgang til det fra et større kær- og

kulturengsområde. Det er lysåbent med spredt opvækst

af Pil og Birk. Vegetationen er artsfattig, højtvoksende

og domineres af Butblomstret Siv. Almindelige er desuden

Kær-Tidsel, Alm. Mjødurt, Sump-Kællingetand,

Top- og Stjerne Star, Tagrør, Knop-Siv og Vand-Mynte.

Af sjældne/ualmindelige arter findes kun Plettet Gøgeurt

(1) og Krognæb-Star.

Driftsform

Kær A og F afgræsses tilpas af ungkreaturer. De øvrige

er alle hegnede, men henligger ultimo juli ugræssede.

Plejebehov

Der er intet plejebehov for kærene A og F. For de

øvrige gælder, at der er lidt opvækst af Birk og Pil.

Der er ikke umiddelbart noget plejebehov for disse kær

og deres omgivelser, men det er meget ønskeligt at

afgræsning etableres snarest.

Områdets udvikling siden 1994

Alle 7 ekstremrigkær er først fundet i 2000 i forbindelse

med feltarbejdet til denne rapport.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

14. Kær ved Enslev Bjerge

Beliggenhed

På sydsiden af Kastbjerg Ådal nordvest for Enslev

Bjerge ligger et stort, meget spændende ekstremrigkær

med yderst interessant flora. Området er omgivet

af overgangsrigkær samt kulturenge. Kæret modtager

trykvand fra bakkesiderne og har et højt grundvandsspejl.

Flere steder vælder vandet frem og flyder som

små strømme ned i kærområdet.

Ekstremrigkærsområdet deles i 2 adskilte partier af et

mindre krat af Pil og Birk.

Vegetation

Det vestligste kærområde er 80% lysåbent. Størstedelen

er bevokset med høj vegetation med spredte Pil og

Birk. I denne del dominerer Butblomstret Siv, Kær-

Tidsel, Alm. Mjødurt og Fløjlsgræs. Hyppigt findes

Tagrør, Lyse-Siv, Vellugtende Gulaks, Plettet- og Maj-

Gøgeurt, Alm. Star og stedvist Trindstænglet- og Top-

Star.

Mellem partierne med høj vegetation findes adskillige

lave, mosrige pletter, hvor planter fra såvel rigkær som

fattigkær findes. Her vokser Plettet Gøgeurt i utrolige

mængder sammen med Kødfarvet Gøgeurt, Trenervet

Snerre, Hjertegræs, Leverurt, Mose-Pors, Klokkelyng,

Lancetbladet Høgeurt samt Loppe- og Trindstænglet

Star.

36

Flere steder, men specielt i den vestligste del, findes

veludviklet knoldkær med meget spændende flora ligeledes

fra både rig- og fattigkær. Her gror store mængder

af Butblomstret Siv, Trenervet Snerre, Hjertegræs,

Tormentil, Plettet Gøgeurt, Nyse-Røllike, Lancetbladet

Høgeurt sammen med Mose-Pors, Hedelyng, Katte-

Ekstremrigkær i Århus Amt


skæg, Klokkelyng og i mindre omfang Vibefedt, der

sidder på siden af adskillige tuer.

Det østlige kærparti er temmelig lille og består af et

meget fint veludviklet knoldkær, der omgives af et plant

terræn med spredte småkrat og enkeltindivider af Pil

og Birk. Floraen er også her meget interessant med

indslag fra såvel rig- som fattigkær.

I knoldkærets omgivelser dominerer Butblomstret Siv.

Af andre kan nævnes Kødfarvet Gøgeurt, Kær-Trehage,

Krognæb-Star, Hjertegræs, Glanskapslet Siv,

Alm. Brunelle, Vellugtende Gulaks, Tormentil og Djævelsbid

sammen med Mose-Pors.

Desværre er det nedskårne materiale bare kastet i en

stor bunke oven i tuerne med Mose-Pors. Det bør fjernes.

Områdets udvikling siden 1994

Ekstremrigkæret blev fundet af en af Århus Amts medarbejdere

i 1994, hvor der kun blev foretaget et kort

besøg. Lokaliteten er efterfølgende først botanisk undersøgt

i 2000 i forbindelse med COWI’s gennemgang

af Kastbjerg Ådal for Århus Amt, samt med feltarbejdet

til denne rapport. Derfor er der stor forskel på

beskrivelsen af det meget interessante områdes flora

i: Ekstremrigkær i Århus Amt (Hammer 1995), sammenholdt

med ovennævnte.

Selve knoldkæret er meget interessant og temmelig

enestående. Tuerne er høje, meget markante og med

mulighed for, at planterne kan finde netop den fugtighedsgrad

og eksponering, der passer dem bedst. Toppen

af tuerne er tætbevoksede med Mose-Pors. Hyppig

på toppen og siderne er også den kødædende plante

Rundbladet Soldug, der på adskillige tuer danner

helt røde flader. Bemærkelsesværdigt er det også,

at endnu en kødædende plante, Vibefedt, vokser

på flere tuer og mindst et sted sammen med Rundbladet

Soldug. Af den øvrige flora kan nævnes Hedelyng,

Klokkelyng, Plettet Gøgeurt, Lancetbladet Høgeurt,

Trenervet Snerre, Loppe-, Stjerne- og Hirse-Star,

Knude-Firling, Alm. Brunelle, Tormentil, Hjertegræs,

og Kryb-Pil.

Af lokalitetens mange sjældne/ualmindelige arter skal

nævnes Maj-Gøgeurt (> 500), Kødfarvet Gøgeurt (>

400), Plettet Gøgeurt (> 4.000), Knude-Firling, Hjertegræs,

Leverurt, Butblomstret Siv, Trenervet Snerre,

Grøn-, Loppe- og Trindstænglet Star, Rundbladet Soldug,

Vibefedt, Lancetbladet Høgeurt, Hjertegræs og

Mose-Pors.

Driftsform

Ekstremrigkærspartierne er kun en mindre del af et

stort område, som afgræsses af ca. 15 ungkreaturer.

Plejebehov

På trods af at der et fri adgang til området for de

græssende ungkreaturer, så er de tilsyneladende ikke

så tilbøjelige til at fouragere i den vestlige del af kærområdet.

Her havde de primo juli næsten ikke været.

I denne del er der også en del spredte Pil og Birk.

Andelen af vedplanter bør ikke øges.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

14

I og omkring det fine knoldkær mod øst har der sidste

år været foretaget manuel nedskæring af Birk og Pil.

Ekstremrigkær i Århus Amt

37


15. Kær i Bjerregrav Mose

Beliggenhed

Ekstremrigkæret er beliggende i en lille lavning i et

meget stort kærområde i Skals Ådalen, hvor græssede

og ugræssede partier veksler, og grundvandsspejlet er

højt.

Vegetation

Kæret har ikke været afgræsset i mange år. Det domineres

af Tagrør og Butblomstret Siv. De utallige

stængler lægger sig om sommeren/efteråret ned med

det resultat, at de danner et mange centimeter tykt

førnelag over jordoverfladen. Det forhindrer stort set

andre planter i at etablere sig.

Af den meget artsfattige flora udgøres hovedparten af

høje arter som Alm. Mjødurt, Krybende Baldrian, Angelik,

Kær-Tidsel og Top-Star. Desuden findes lidt Eng-

Kabbeleje, Sump-Kællingetand, Kær-Padderok, Sump-

Snerre og Alm. Skjolddrager.

Kæret er botanisk set kun interessant ved forekomsten

af Butblomstret Siv.

Der er stor tilgroning med Pil.

Driftsform

Området henligger ugræsset.

Plejebehov

Bortset fra Butblomstret Siv rummer lokaliteten kun

trivielle arter og er desuden meget artsfattig. Det er

ønskeligt, at de lysåbne partier forbliver åbne ved at

opvæksten af Pil fjernes og afgræsning etableres.

Områdets udvikling siden 1994

Siden 1994 er Tagrør blevet lige så dominerende som

Butblomstret Siv, og disse 2 planter er næsten enerådende

i de lysåbne partier. Disse er imidlertid stærkt

decimeret af Pilekrat, der har bredt sig kraftigt.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

16. Læsten Kær

15

Beliggenhed

På de sydvendte skrænter ned mod Vejlebæk i den sydlige

del af Skals Ådalen sydvest for Læsten Bakker

ligger et 16 ha stort, landskabeligt- og botanisk set

meget værdifuldt område. Det rummer stejle sydeksponerede

skrænter med overdrev, kratskov og adskillige

væld med såvel overgangs- som ekstremrigkærsvegetation.

I den østlige del ligger en markant slugt med

krat/skovbevoksede sider.

Ekstremrigkæret er beliggende på den nederste del af

en stejl skrænt, hvor trykvand træder frem og danner

væld.

Vegetation

Vegetationen er lav, lysåben og domineres af Dyndog

Kær-Padderok og Bukkeblad. Hyppige er Fløjlsgræs,

Alm. Mjødurt og Sump-Kællingetand. Der findes

store populationer af orkidéerne Sump-Hullæbe, Majog

Plettet Gøgeurt. Mest bemærkelsesværdigt er det, at

vældet er voksested for den meget sjældne, rødlistede

Bredbladet Kæruld, som her har et af sine kun 2 voksesteder

i amtet. Af den øvrige flora kan nævnes Eng-

Troldurt, Seline, Hjertegræs, Eng-Svingel og Krognæb-

Star.

På tørrere partier vokser Vild Hør, Seline, Alm.

Brunelle, Lancetbladet Høgeurt, Tormentil, Skede-,

Stjerne-Star og Hjertegræs.

38

Af sjældne/ualmindelige arter findes Bredbladet Kæruld

(> 40, Rødlistet V), Sump-Hullæbe (> 200), Maj-

Gøgeurt (> 500), Plettet Gøgeurt (> 150), Eng-Troldurt,

Krognæb-, Skede- og Trindstænglet Star, Eng-Svingel,

Seline, Lancetbladet Høgeurt og Hjertegræs.

Ekstremrigkær i Århus Amt


Fra de øvrige væld kendes Loppe- og Tvebo-Star samt

Engblomme, Trenervet Snerre og store populationer af

Plettet- og Maj-Gøgeurt. Hvorvidt denne flora stadig

findes er ikke undersøgt i 2000.

Fra områdets overdrev og fugtige krat er kendt Orkidéerne

Ægbladet Fliglæbe, Tyndakset Gøgeurt (!) og

Skov-Gøgelilje, samt de sjældne/ualmindelige Trenervet

Snerre, Lav Tidsel (!), Knoldet Mjødurt (!), Hjertegræs

(!), Lav Skorsoner, Blågrøn Løvefod og Vår

Star. Der foreligger en angivelse af de meget sjældne

Baltisk Ensian og Gul Stenbræk fra lokaliteten (Wind

1990). Hvis en art i teksten efterfølges af (!), indikerer

det, at arten er set i 2000, hvor også Bakke-Gøgelilje

registreredes for første gang. Hvorvidt den øvrige flora

stadig findes vides ikke.

Driftsform

Ekstremrigkæret og dets omgivelser har gennem en

længere årrække været mere eller mindre ekstensivt

afgræsset af ungkreaturer. Imidlertid var der ved besigtigelsen

primo juli endnu ingen dyr kommet på arealet.

Tilfældigt kom lodsejeren forbi, og han fortalte, at man

døjede meget med kvægmyg, der for år tilbage havde

slået flere dyr ihjel. Netop i år var der på grund af den

våde sommer slået kvægmyg-alarm, og derfor havde

han været meget tilbageholdende med at sætte dyr ud.

Har var dog indstillet på at gøre det efterfølgende.

Plejebehov

Der er en del opvækst af Pil og Birk, der ønskes fjernet.

Plejearbejdet er ikke særligt omfattende, da det kun

omfatter et meget begrænset areal.

Områdets udvikling siden 1994

Den ekstensive og til tiden manglende afgræsning har

betydet, at Pil, Birk og Alm. Mjødurt har bredt sig en

del i den øverste del af vældet, og nu truer den lave,

lyskrævende flora.

Den sjældne Spyd-Pil kunne ikke genfindes.

Fredningsforhold

Området er fredet i 1969.

En detaljeret gennemgang af det fredede område findes

i Plejeplan for Læsten Væld (Hammer 1988).

Ekstremrigkær i Århus Amt

16

17. Kær nord for Øster Velling Skov

Beliggenhed

På næsten plant terræn med højt grundvandsspejl mellem

Øster Velling Skov og Nørreåen ligger et fint, artsrigt

ekstremrigkær omgivet af pilekrat, overgangsrigkær

og gødsket kultureng. Området er hævet havbund i

en gammel fjordarm.

Vegetation

Det spændende område består dels af kær på plant

terræn og dels af veludviklet knoldkær. Dominerende

er Kær-Tidsel, Alm. Mjødurt, Toradet Star og Lyse-Siv.

Hyppige er Mose-Bunke, Alm. Syre, Kær-Padderok,

Vellugtende Gulaks, Engblomme, Plettet Gøgeurt og et

par steder Blågrøn Kogleaks. Af den øvrige flora kan

nævnes pæne populationer af orkidéerne Sump-Hullæbe,

Maj- og Plettet Gøgeurt samt Eng-Svingel, Leverurt,

Hjertegræs, Vinget Perikon, Krognæb-, Trindstænglet-,

Tue-, Stjerne-, Hirse-, Blågrøn- og Top-Star,

Tormentil, Eng-Kabbeleje, Sump- og Eng-Forglemmigej,

Vand-Mynte, Kær- og Sump-Snerre og overraskende

orkidéen Ægbladet Fliglæbe, der ikke tidligere

er set på denne lokalitet, og som kun sjældent findes i

fugtige, lysåbne kær.

Den centrale del har veludviklet knoldkær med spændende

flora. På tuerne vokser Sump-Hullæbe, Plettetog

Maj-Gøgeurt, Hjertegræs, Vild Hør, Leverurt, Lancetbladet

Høgeurt, Trindstænglet-, Stjerne-, Loppe- og

Blågrøn Star, Eng-Svingel, Tormentil, Alm. Brunelle,

Vibefedt, Krybende Pil og Engriflet Hvidtjørn.

Af de mange sjældne/ualmindelige arter kan nævnes

Sump-Hullæbe (> 150), Maj-Gøgeurt (> 150), Plettet

Gøgeurt (> 500), Ægbladet Fliglæbe (4), Engblomme,

Eng-Svingel, Leverurt, Hjertegræs, Vinget Perikon,

Eng-Troldurt, Spids Øjentrøst, Trindstænglet-, Loppe-,

39


Krognæb- og Tue-Star, Vibefedt, Blåtop og Lancetbladet

Høgeurt.

Driftsform

Lokaliteten henligger ugræsset. Området har tidligere

være tilpas afgræsset, men har desværre været uden dyr

de seneste 2-3 år.

Plejebehov

Intet, hvis afgræsning snarest genoptages.

Områdets udvikling siden 1994

De sidste 2-3 år har kæret ikke været afgræsset, hvilket

har betydet, at det nu i langt højere grad end tidligere

fremstår med høj flora, hvor Alm. Mjødurt og Tagrør

har bredt sig meget og truer med at bortskygge den

lave, lyskrævende flora. Også Pil har bredt sig noget fra

pilekrattet på nabofennen mod vest.

De mange sjældne og ualmindelige planter findes stadig,

men det er meget vigtigt, at den negative udvikling,

som den manglende afgræsning har medført, ikke fortsætter.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

17

Vegetation

Ekstremrigkærsområdet er 70 % lysåbent mellem småkrat

og enkeltindivider af Pil. Området er meget artsfattigt

og har kun en mindre bestand af Butblomstret

Siv. Vegetationen er domineret af høje arter som Lådden

Dueurt, Lyse-Siv og stedvist Næb-Star og Hjortetrøst.

Hyppige er også Kær-Tidsel, Vand-Mynte og

Angelik.

Kæret er meget fugtigt. Mange steder står der blank

vand med Liden Andemad i bunden, og færdsel er

meget besværlig og nogle steder umulig.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Butblomstret Siv,

Butfinnet Mangeløv og Trindstænglet Star.

Driftsform

Kæret er hegnet fra de omliggende græsningsarealer og

henligger ugræsset.

Plejebehov

Intet. Kæret er så vådt, at det ikke kan afgræsses. Det

vil med tiden fortsætte den normale succession mod

fugtigt pilekrat.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet af Århus Amts medarbejdere

for 1-2 år siden ved et kort besøg, og det er først gennemgået

i 2000 i forbindelse med feltarbejdet til denne

rapport.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

18

18. Kær nord for Assentoft

Beliggenhed

Kæret er beliggende på plant terræn med højt grundvandsspejl

nord for jernbanen ved Assentoft. Det er

meget vådt og udgør en mindre del af et større område

med overgangsrigkær og gødsket kultureng.

40

Ekstremrigkær i Århus Amt


19. Kær nordvest for Uggelhuse

Beliggenhed

Kæret er beliggende på plant terræn på hævet havbund

nordvest for Uggelhuse ved Randers Fjord. Det er en

del af et større område med rørsump, overgangsrigkær,

brakmarker og enkelte dyrkede parceller. Kæret er fugtigt

på grund af højt grundvandsspejl. I området findes

flere gravede afvandingsgrøfter.

Vegetation

Ekstremrigkæret er fundet i sommeren 2000 af Erik

Wessberg, og han har sammen med Jens Bjerring Poulsen

gennemgået lokaliteten i forbindelse med Dansk

Botanisk Forenings Atlas Flora-Danicaprojekt. Erik

Wessberg har udarbejdet en floraliste fra lokaliteten,

men det er ikke en totalliste, idet den kun omfatter

de arter, han ikke allerede havde registreret i den

Atlas Flora-Danicarude, hvori ekstremrigkæret er beliggende.

Det betyder, at en del almindelige arter ikke

er medtaget på listen.

Eksistensen af kæret kom først til forfatterens kendskab

primo november, hvorefter det blev besigtiget den

21. november sammen med Jens Bjerring Poulsen. Det

sene tidspunkt på året, længe efter den optimale feltsæson,

gjorde, at kun en lille del af kærets planter kunne

erkendes. Derfor bygger hovedparten af floraoplysningerne

i det følgende på oplysninger fra Erik Wessberg

og Jens Bjerring Poulsen.

Kæret er 90 % lysåbent med spredte Pil og Tjørn. Vegetationen

er domineret af højtvoksende arter som Tagrør,

Knop- og Lyse-Siv og Toradet Star. Hyppigt findes

Festgræs, Mose-Bunke, Sump-Kællingetand, Vand-

Mynte, Alm. Fredløs, Alm. Hvene, Kær-Tidsel, Seline

og Strand-Svingel. Mere sparsomt forekommer Butblomstret

Siv, Tykakset Star, Kær-Fladbælg, Vinget Perikon,

Hjertegræs, Angelik, Alm. Mjødurt, Djævelsbid,

Trævlekrone, Vand-Brandbæger, Bukkeblad, Maj- og

Kødfarvet Gøgeurt samt Eng-Svingel. Kærets beliggenhed

tæt ved Randers Fjord gør, at der findes indslag af

strandengsplanter. Således findes Strand-Kvan, Strand-

Trehage og Sylt-Star.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

10), Kødfarvet Gøgeurt (> 5), Butblomstret Siv, Festgræs,

Seline, Strand- og Eng-Svingel, Tykakset-, Sylt-

Star, Kær-Fladbælg, Vinget Perikon, Vand-Brandbæger,

Hjertegræs, Strand-Kvan og Spyd-Pil.

Der er lidt spredt opvækst af Krybende- og Femhannet

Pil samt den sjældne Spyd-Pil.

I grøfter i området findes Tykakset Star samt Vand-

Røllike.

Driftsform

Området henligger ugræsset.

Plejebehov

Intet, men det er meget ønskeligt at afgræsning genoptages

hurtigt.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet i 2000 i forbindelse med Dansk

Botanisk Forenings Atlas Flora-Danicaprojekt (EW).

Gamle hegn vidner om, at arealet har været afgræsset

indtil for få år siden.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

19

Det er bemærkelsesværdigt, at flere planter, der ellers

er sjældne eller meget sjældne i Århus Amt, er almindelige

på strækningen mellem Assentoft via Uggelhuse

til Grund by. Det gælder Tykakset Star, Festgræs,

Samel (findes ikke i ekstremrigkæret) og til dels Kær-

Fladbælg.

Ekstremrigkær i Århus Amt

41


20. Hemmed Kær

Beliggenhed

Kæret er beliggende på svagt skrånende og plant terræn

på den nederste del af bakkerne på østsiden af

Treådalen syd for Bønnerup. Det modtager trykvand

fra dalsiden og ligger på et terræn med højt grundvandsspejl.

Kæret er beliggende i og omkring flere små

pilekrat. Det omgives af overgangsrigkær og gødsket

kultureng og er 70 % lysåbent.

Vegetation

Store dele af kæret er meget fugtigt knoldkær med

mange tuer. Dominerende er Dynd-Padderok, Sump-

Snerre, Kær-Tidsel, Hjortetrøst, Vand-Mynte, Næb-

Star, Smalbladet Kæruld og en meget stor population

af Maj-Gøgeurt. Almindelige er Vinget Perikon, Stor

Skjaller, Eng-Nellikerod, Trævlekrone, Næb-, Alm.

Star, Hjertegræs og Sideskærm. Vinget Perikon er overraskende

hyppig, mens der kun findes 2 små klatter

Butblomstret Siv.

I området findes tillige en lille population af den meget

sjældne Kær-Fnokurt (JLH).

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

1.000), Kødfarvet Gøgeurt (> 10), Hjertegræs og Butblomstret

Siv,

Der er adskillige småkrat og enkeltindivider af Pil i

kærområdet.

Driftsform

Kæret henligger ugræsset.

Plejebehov

Intet, men det er meget ønskeligt at afgræsning genoptages

snarest.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet af Århus Amts medarbejdere

efter 1994, og det er først botanisk undersøgt i forbindelse

med feltarbejdet til denne rapport.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

21. Kær ved Villersø Bæk

20

Beliggenhed

Kæret er beliggende på plant terræn med højt grundvandsspejl

lige øst for Villersø Bæk vest for Dalstrup.

Det er en mindre del af et stort, meget fugtigt kærområde.

Vegetation

Ekstremrigkæret er meget vådt. På store dele står der

blank vand i bunden. Her vokser Liden Andemad og

Vand-Pileurt. Enkelte steder kan man ikke færdes selv

med støvler på. Vegetationen er højtvoksende og domineres

af Butblomstret Siv, Alm. Mjødurt og Tagrør.

Mange steder vælter Butblomstret Siv og lægger sig

som et tykt lag over bunden, hvorved andre planter

forhindres i at trænge igennem. Hyppige arter er Kær-

Tidsel og Sump-Kællingetand. Sjældnere ses Kattehale

og Seline.

De vådeste partier er artsfattige. I den nordlige del findes

tørrere, tuede pletter med en rigere flora. Her findes

en stor population af Orkidéerne Maj- og Kødfarvet

Gøgeurt sammen med Seline, Trenervet Snerre, Fløjlsgræs,

Hjertegræs, Fladtrykt Kogleaks, Vand-Mynte,

Stor Skjaller, Stjerne-Star og Tormentil.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

750), Kødfarvet Gøgeurt (> 150), Plettet Gøgeurt (1),

Seline, Trenervet Snerre, Hjertegræs og Butblomstret

Siv.

Der findes kun meget lidt opvækst af Birk og Pil.

42

Ekstremrigkær i Århus Amt


I det våde og meget tuede overgangsrigkær, der er

beliggende øst for ekstremrigkæret, findes Kødfarvet

Gøgeurt og Vinget Perikon.

Driftsform

Hele kærområdet er hegnet men afgræsses ikke. Dette

skyldes formodentlig at kæret var meget vådt i 2000.

Plejebehov

Intet. Det er meget ønskeligt, at afgræsning og/eller

høslæt etableres i tørre somre.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet af Århus Amts medarbejdere

efter 1994, og det er først botanisk undersøgt i forbindelse

med feltarbejdet til denne rapport.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Ekstremrigkærspartiet omgives af overgangsrigkær, der

ligeledes er domineret af høj græs/urtevegetation. Det

er bemærkelsesværdigt, at der stort set ingen træopvækst

er i det samlede kærområde.

Driftsform

Området har ligget ugræsset i en lang årrække.

Plejebehov

Det forekommer ikke realistisk at arbejde for afgræsning

af dette lille område.

Områdets udvikling siden 1994

Allerede i 1994 var kæret meget tilgroet med høje

planter. Der var kun meget få, små pletter tilbage med

lav, lyskrævende vegetation. Denne udvikling er fortsat

siden, således at arter som Lådden Dueurt og Alm.

Mjødurt er blevet meget mere dominerende. Der findes

nu slet ingen pletter med lav flora.

Maj-Gøgeurt, Engblomme, Blågrøn- og Grøn Star,

Hjertegræs og Vinget Perikon kunne ikke genfindes i

2000. Sump-Hullæbe er sidst set i 1988.

21

Fredningsforhold

Ikke fredet.

22. Kær ved Ballingkolle nordøst for Langå

22

Beliggenhed

Kæret er beliggende på skrånende terræn ned mod

Elbæk. Det udgøres af et temmeligt smalt, aflangt væld,

der ikke har været i landbrugsmæssig drift i mange år.

Vegetation

Hele kærområdet er stærkt tilgroet med høj græs/

urtevegetation. Det domineres af Butblomstret Siv, Toradet

Star og Lådden Dueurt. Flere steder er der store

tuer af Top-Star. Af andre planter findes Alm. Fredløs,

Krybende Baldrian, Trindstænglet Star, Alm. Mjødurt,

Kær-Tidsel og Eng-Nellikerod. Der findes stadig ca. 5

tuer af den sjældne, tidligere rødlistede Tue-Star.

Af sjældne/ualmindelige arter forekommer Butblomstret

Siv, Trindstænglet- og Tue-Star.

Ekstremrigkær i Århus Amt

23. Kær nord for Clausholm Slot

Beliggenhed

Ekstremrigkæret er beliggende på meget fugtig bund

for foden af skrænterne på nordsiden af Alling Ådalen

nord for Clausholm Slot. Det er en mindre del af et

større fugtigt kærområde, der er omgivet af fugtigt

pilekrat og gødsket kultureng. Visse dele af kæret er så

våde, at dyrene kun går ud i dele af det.

43


Vegetation

Vegetationen domineres af Butblomstret Siv, Tagrør og

Kær-Tidsel. Hyppige er desuden Alm. Mjødurt, Top-

Star, Alm. Fredløs og Vand-Mynte. Almindelige er

Bukkeblad, Fløjlsgræs, Eng- og Sump-Forglemmigej,

Eng-Kabbeleje, Kær-Star, Kær- og Dynd-Padderok, Sideskærm,

Sump- og Kær-Snerre. Sjældnere findes Gifttyde,

Vand-Brandbæger, Trindstænglet- og Nikkende

Star, Vinget Perikon, Maj- og Kødfarvet Gøgeurt.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (1),

Kødfarvet Gøgeurt (5), Butblomstret Siv, Gifttyde,

Vand-Brandbæger, Trindstænglet- og Nikkende Star og

Vinget Perikon.

Der findes kun lidt opvækst af Birk og Pil.

Driftsform

Området afgræsses tilpas.

Plejebehov

Intet.

Områdets udvikling siden 1994

Området har samme omfang og udseende som i 1994.

Langbladet Ranunkel genfandtes ikke.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

23

24. Kær ved Alling Å

Beliggenhed

På begge sider af Alling Å, nordøst for Mygind Skov

og Nybro, findes et meget stort, fugtigt område, hvor

lysåbne ekstrem- og overgangsrigkær veksler med kulturenge

og større og mindre skove/krat på fugtig bund.

I området findes 3 fine ekstremrigkær med artsrig flora.

Kær A

Beliggenhed

Syd for Alling Å ligger et ekstremrigkær på plant

terræn med højt grundvandsspejl. Det gennemskæres

i nord-/sydgående retning af en gammel afvandingsgrøft,

og er en mindre del af et større, ret lysåbent

område med adskillige krat af El, Birk og Pil.

Vegetation

Ekstremrigkæret deles af et pilekrat i et sydligt- og et

nordligt område.

Den sydlige del har meget fint, veludviklet knoldkær.

Her, hvor planterne kan finde netop den fugtighedsgrad

og eksponering, som de måtte ønske, findes en meget

stor population af Lancetbladet Høgeurt sammen med

Hjertegræs, Vibefedt, Leverurt, Maj- og Kødfarvet Gøgeurt,

Blågrøn-, Krognæb-, Hirse- og Grøn Star, Seline,

Tormentil, Trævlekrone, Engkarse, Djævelsbid,

Vellugtende Gulaks, Eng-Nellikerod og Kær-Trehage.

Den nordlige del er beliggende på småkuperet til plant

terræn. Fugtighedsforholdene er meget varierende fra

ret tørt til permanent vådt. Dominerende er Butblomstret

Siv og Tagrør. Af den øvrige flora kan nævnes

Bredbladet Dunhammer, Sideskærm, Sump-Kællingetand,

Blågrøn Kogleaks, Alm. Mjødurt og Manna-Sødgræs.

Meget overraskende findes også få individer af

Strand-Kvan, som normalt hører til i strandsumpen

langs vore kyster, hvor saltkoncentrationen ikke er for

høj. Den fandtes ikke her i 1994, men har tilsyneladende

spredt sig til flere steder langs Alling Å. Lige så

overraskende fandtes ganske få individer af den sjældne

Nøgle-Skræppe som ikke tidligere er registreret fra

ekstremrigkær i Århus Amt.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

150), Kødfarvet Gøgeurt (> 25), Butblomstret Siv,

Lancetbladet Høgeurt, Hjertegræs, Vibefedt, Leverurt,

Krognæb-Star, Seline, Strand-Kvan og Nøgle-Skræppe.

44

Ekstremrigkær i Århus Amt


Der er megen opvækst af Pil, Birk og El.

I området som helhed findes desuden de sjældne arter

Bredbladet Mærke (1 stort individ), Tvebo Baldrian,

Festgræs og Kær-Fladbælg (2 steder).

Driftsform

Kæret afgræsses alt for ekstensivt af 6 ungkreaturer,

der slet ikke formår at afgræsse lokaliteten og holde

vedplanteopvæksten nede.

Plejebehov

Ret stort. Der er nogen opvækst af især Pil og Birk,

som bør fjernes fra såvel ekstremrigkær som de øvrige

kær i området, hvor afgræsningen er aftaget drastisk

siden 1994.

Områdets udvikling siden 1994

Afgræsningen har siden 1994 været for ekstensiv, hvilket

har betydet, at krattene af El, Birk og Pil har bredt

sig meget. Det gælder ikke kun ekstremrigkærsområdet,

men også i de botanisk set meget fine overgangsrigkær,

der er i området syd for Alling Å.

Andelen af Butblomstret Siv er gået tilbage, og Tagrør

har overtaget pladsen. Flere individer af Strand-Kvan

samt Nøgle-Skræppe fandtes for første gang. Mens

Strand-Kvan ikke sådan er til at overse og derfor helt

sikkert er indvandret til området siden 1994, så kan de

få, undseelige individer af Nøgle-Skræppe godt være

overset i 1994. Langbladet Ranunkel genfandtes ikke.

Kær B

Beliggenhed

Nord for Alling Å ligger et ekstremrigkær på plant

til svagt skrånende terræn med højt grundvandsspejl.

Det modtager også trykvand fra skrænterne mod nord.

Kæret er temmelig vådt, lysåbent og omgivet af pilekrat,

der fra siderne breder sig ind i kærområdet.

Vegetation

Størstedelen af vegetationen består af højtvoksende

arter som Butblomstret Siv og Tagrør. Alm. Mjødurt

og Fløjlsgræs er hyppige. Der findes mindre partier på

tuet, mosrig bund med interessant flora. Her vokser

store populationer af Seline, Maj- og Kødfarvet Gøgeurt

og Eng-Troldurt. Ikke så talrigt findes Krognæb-,

Trindstænglet- og Loppe-Star, Hjertegræs og Vinget

Perikon. Af den øvrige flora kan nævnes Stor Skjaller,

Trævlekrone, Eng-Kabbeleje, Sideskærm, Stjerne-, Blågrøn-

og Hirse-Star, Sump-Snerre, Mose-Bunke, Kamgræs

og en mindre population af orkidéen Ægbladet

Fliglæbe.

Ekstremrigkær i Århus Amt

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

400), Kødfarvet Gøgeurt (> 500), Ægbladet Fliglæbe

(> 10), Butblomstret Siv, Seline, Eng-Troldurt, Trindstænglet-,

Krognæb- og Loppe-Star, Hjertegræs og

Vinget Perikon.

Driftsform

Sammen med de omkringliggende kær- og kulturengsområder

afgræsses arealet af ungkreaturer, men da der

ultimo juni var rigeligt med græs/urter andre steder, så

havde dyrene praktisk taget ikke været i ekstremrigkæret

endnu. Det sker forhåbentlig senere på sommeren.

Plejebehov

Intet.

Områdets udvikling siden 1994

Området har ikke ændret karakter siden 1994.

Kær C

Beliggenhed

Nord for Alling Å findes nordvest for kær B endnu

et ekstremrigkær. Det er beliggende på plant til svagt

skrånende terræn for foden af en skrænt, hvorfra det

modtager trykvand. Store dele af kæret er meget vådt

med blank vand i bunden mange steder. Ekstremrigkæret

er den nordlige del af en stor parcel, hvor der også

findes overgangsrigkær, kultureng og et pilekrat.

Vegetation

Bortset fra et pilekrat er hele kærpartiet lysåbent. Det

domineres af Butblomstret Siv, Tagrør, Fløjlsgræs og

Kær-Tidsel. Der findes en meget stor population af den

sjældne Festgræs. Seline, Maj- og Kødfarvet Gøgeurt

er hyppige. Der findes mere end 50 tuer af den sjældne

Tue-Star. Af andre planter findes Blåtop, Top-Star,

Kær-Trehage, Hjortetrøst, Sump-Kællingetand, Trævlekrone,

Kær-Mangeløv, Kamgræs, Alm. Fredløs, Angelik,

Kål-Tidsel, Dunet Havre og en lille bestand af

orkidéen Ægbladet Fliglæbe.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt

(>750), Kødfarvet Gøgeurt (> 200), Ægbladet Fliglæbe

(4), Tue-Star, Festgræs, Seline, Hjertegræs, Dunet

Havre og Kær-Mangeløv.

Der findes kun meget lidt opvækst af Pil og Birk.

Driftsform

Kæret afgræsses tilpas af ungkreaturer.

45


Plejebehov

Intet.

Områdets udvikling siden 1994

Der er sket en meget stor ændring siden 1994. Langt

størstedelen af de meget store krat, der karakteriserede

området dengang, er fældede. Nu fremstår arealet helt

lysåbent. Tilsyneladende er permanent afgræsning også

etableret. Derfor ser den nærmeste fremtid lys ud for

det fine kærområde.

Helt så lyst ser det nok ikke ud for den lille bestand

af Ægbladet Fliglæbe, der tidligere havde til huse i den

lave vegetation i de fugtige pilekrat. Nu står de tilbage i

flere meter høj bevoksning af Tagrør. Mon de overlever

det

Meget overraskende og helt uforklarligt er det, at ikke

én Engblomme genfandtes ud af den 1000-tallige population,

der fandtes i overgangsrigkæret mod syd i

1994. Der er tilsyneladende ingen ændring sket af dette

område.

Fredningsforhold

Ingen af de 3 ekstremrigkær er fredet.

24

Kær A

Vegetation

I den sydligste del findes et ekstremrigkærsområde, der

nu kun er få m2 stort og ligger indeklemt mellem høje

krat af El, Birk og Pil. Den tilbageværende lysåbne vegetation

er meget artsfattig og domineres af høje arter

som Top- og Kær-Star, Alm. Fredløs, Alm. Mjødurt

og Lådden Dueurt. Butblomstret Siv er næsten skygget

væk, og kun få individer findes.

Af sjældne/ualmindelige arter forekommer kun Butblomstret

Siv.

Driftsform

Området henligger ugræsset.

Plejebehov

Stort. Hvis arealet stadig skal rumme ekstremrigkærsvegetation

bare om få år, så er det nødvendigt med

en hurtig plejeindsats. Denne skal bestå af fjernelse

af megen opvækst af Pil, El og Birk, samtidig med

at afgræsning etableres. Det kunne meget vel være i

forbindelse med kær B, som findes kun 50 m mod

nordøst.

Områdets udvikling siden 1994

Området var allerede i 1994 meget tilgroet med Birk,

Pil og El og var bevokset med høj vegetation. Siden

har kærområdet henligget ugræsset, og tilgroningen er

fortsat. Der er betydelig mere opvækst af vedplanter,

og ekstremrigkærs-indikatorarten Butblomstret Siv forventes

helt skygget væk inden for få år.

Engblomme genfandtes ikke i 2000.

46

25. Skiffard Kær

Beliggenhed

Nordøst for Skiffard ligger flere væld ned mod Skiffard

Bæk. Størstedelen af området har ikke været afgræsset

i mange år, og den vestligste del fremstår nu med større

og mindre pile-/elle-/birkekrat på ca. 50 % af arealet

omgivet af højstaudevegetation.

I området findes 2 små ekstremrigkær på svagt skrånende

terræn, hvor trykvand træder frem.

Kær B

Vegetation

Lidt længere mod nord/nordøst findes endnu et ekstremrigkær.

Det strækker sig ind over dele af 2 fenner.

Den vestlige del er ugræsset og er beliggende på

samme fenne som det sydligere kær. Vegetationen er

meget artsfattig og domineres helt af Butblomstret Siv,

Top-Star, Tagrør og Alm. Mjødurt.

Den østligste del afgræsses sammen med et stort kulturengsområde.

Vegetationen er lav og domineres af

Butblomstret Siv, Tagrør og Toradet Star. Hyppige er

desuden Top-Star, Hjertegræs og Fløjlsgræs. En del

af området er tørrere med små tuer. Her findes en

spændende flora med Vild Hør, Hjertegræs, Tormentil,

Blåtop, Lancetbladet Høgeurt, Engblomme, Krognæb-,

Loppe-, Stjerne- og Hirse-Star, Maj-, Kødfarvet- og

Plettet Gøgeurt samt et individ af hybriden Maj-, Kød-

Ekstremrigkær i Århus Amt


farvet Gøgeurt. Inden for de seneste år er Vibefedt

(LW) angivet fra lokaliteten.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

3), Kødfarvet Gøgeurt (> 35), Plettet Gøgeurt (> 40),

Butblomstret Siv, Engblomme, Lancetbladet Høgeurt,

Hjertegræs, Blåtop, Krognæb- og Loppe-Star.

Driftsform

Den vestligste del henligger ugræsset, mens den østligste

del afgræsses ekstensivt af 5 ammekøer med kalve.

Plejebehov

Stort i den vestlige del. Hvis arealet stadig skal rumme

ekstremrigkærsvegetation om få år, så er det nødvendigt

med en hurtig plejeindsats. Denne skal bestå af

fjernelse af megen opvækst af Pil og Birk, samtidig

med at afgræsning etableres. Det kunne meget vel være

i forbindelse med naboområdet mod øst.

Der er intet plejebehov i den østlige del.

Områdets udvikling siden 1994

Tilgroningen er fortsat i den vestlige del, hvor vedplanterne

breder sig, og vegetationen er meget artsfattig og

udelukkende består af højtvoksende arter.

I den østlige del er det bemærkelsesværdigt, at Kødfarvet

Gøgeurt er den hyppigste orkidé. Denne art er

nyindvandret efter 1994. Loppe-Star er ligeledes fundet

for første gang i 2000.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

26. Damsbro Mose

Beliggenhed

Damsbro Mose er beliggende på begge sider af Lilleåen

mellem Søften og Hinnerup i et område med

højt grundvandsspejl. Mosen modtager også vand fra

de omgivende, højere beliggende marker.

I det store moseområde findes en mosaik af ekstremovergangsrigkær,

sumpskov, søer (gamle tørvegrave) og

gødsket kultureng. 4 steder findes ekstremrigkær.

Kær A

Vegetation

Kæret er beliggende på næsten plant terræn langs Lilleåen.

Det er omgivet af ellesump og gødsket kultureng.

Selve kæret er helt lysåbent med lav, lyskrævende vegetation.

Stedvist er området så vådt, at der står blank

vand i bunden.

På den vådeste bund dominerer Butblomstret Siv, Næbog

Toradet Star, Sump-Kællingetand og Kær-Tidsel.

Sjældnere findes Kær- og Tue-Star, Alm. Mjødurt, Gifttyde,

Vand-skræppe, Langbladet Ranunkel, Bukkeblad,

Trævlekrone og Vinget Perikon.

På tørrere partier med små tuer findes en spændende,

lav flora med dominans af Stjerne-Star og Stor Skjaller.

Loppe-Star og Rødbrun Kogleaks er overraskende hyppige.

På tuerne findes desuden Lancetbladet Høgeurt,

Hjertegræs, Kær-Trehage, Trindstænglet Star, Leverurt,

Maj-Gøgeurt samt den sjældne Tvebo Baldrian, der kun

har få voksesteder i Århus Amt. Fra ellesumpen mod

nord breder Rød-El sig ind i området.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

500), Butblomstret Siv, Langbladet Ranunkel, Vinget

Perikon, Tue-, Loppe-, Tvebo- og Trindstænglet Star,

Leverurt, Lancetbladet Høgeurt, Hjertegræs, Rødbrun

Kogleaks og Tvebo Baldrian.

25

I 1984 er angivet Kødfarvet Gøgeurt fra Damsbro

Mose (Højager 1984).

Driftsform

Kæret afgræsses tilpas af 4 ammekøer og 1 tyr.

Plejebehov

Intet.

Områdets udvikling siden 1994

Området har ikke ændret udseende siden 1994.

Ekstremrigkær i Århus Amt

47


Engblomme og Vibefedt genfandtes ikke.

Kær B

Beliggenhed

I og omkring et større pilekrat og 2 gravede søer findes

et ekstremrigkær. 95 % af dette område er så vådt, at

færdsel stort set er umulig. Derfor er denne del hegnet

fra, og kun de resterende 5 % indgår i et græsningsareal

sammen med den omgivende kultureng.

Vegetation

I den frahegnede, meget våde del dominerer højtvoksende

arter som Kær-Star, Tagrør samt store tuer af

Top-Star. Af den øvrige artsfattige flora kan nævnes

Bredbladet Dunhammer, Gifttyde, Angelik, Krybende

Baldrian, Alm. Mjødurt og Butblomstret Siv, der nu

kun forekommer sparsomt.

I den afgræssede, fugtige del dominerer Mose-Bunke

og Næb-Star. Desuden findes en del Langbladet Ranunkel,

lidt Stor Skjaller og Gifttyde samt enkelte Maj-

Gøgeurt.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

10), Butblomstret Siv og Langbladet Ranunkel.

I 1984 er angivet Kødfarvet Gøgeurt fra Damsbro

Mose (Højager 1984).

Driftsform

Kæret afgræsses tilpas af 4 ammekøer og 1 tyr.

Plejebehov

Intet i det afgræssede område. Det frahegnede areal er

så vådt, at det ikke kan inddrages i græsningspartiet.

Områdets udvikling siden 1994

I det afgræssede areal er der ikke nogen ændring siden

1994. I det øvrige område er tilgroningen fortsat kraftigt

efter 1994. Pilekrattene er øget i omfang og dominerer

nu 60 % af arealet. Mellem pilekrattene er

vegetationen nu i endnu højere grad domineret af højtvoksende

arter. Selv den ellers høje, robuste Butblomstret

Siv vokses over hovedet, og den er klart decimeret

i antal og udbredelse siden 1994.

Kær C

Beliggenhed

Kæret er beliggende på fugtigt til meget vådt terræn tæt

ved Lilleåen. Det er 80 % lysåbent.

Vegetation

Floraen er høj og domineres af Butblomstret Siv, Kær-,

Næb- og Toradet Star og i kanten store tuer af Top-

Star. Af den øvrige artsfattige flora kan nævnes Gifttyde,

Langbladet Ranunkel, Vand-Skræppe, Kær-Tidsel,

Alm. Mjødurt og Sump-Kællingetand.

Af sjældne/ualmindelige arter findes kun Butblomstret

Siv og Langbladet Ranunkel.

Der er en del opvækst af Pil og El.

I 1984 er angivet Kødfarvet Gøgeurt fra Damsbro

Mose (Højager 1984).

Driftsform

Kæret afgræsses tilpas, men visse steder er det så vådt,

at dyrene ikke kommer der.

Plejebehov

Intet. Hvis andelen af vedplanter øges i de kommende

år, så vil det være aktuelt at fjerne størstedelen af Pil og

El fra selve kærområdet. Af hensyn til mulighederne

for at kunne færdes, bør plejen foretages i en frostperiode.

Områdets udvikling siden 1994

Tilgroningen af især randområderne ved de eksisterende

pile-/ellekrat er fortsat, så ca. 20 % nu er tilgroet

med småkrat og enkeltindivider af vedplanter.

Kær D

Beliggenhed

Dette ekstremrigkærsområde er det eneste, der er beliggende

på vestsiden af Lilleåen. Det er beliggende i den

sydligste del af Damsbro Mose på et lavtliggende ret

vådt område. Kæret er helt lysåbent uden vedplanter.

Der findes flere små vandfyldte huller.

Vegetation

Vegetationen domineres af højtvoksende arter som

Kær-Tidsel, Kær-Star, Butblomstret Siv og flere steder

mange store tuer af Top-Star. Hyppigt findes desuden

Alm. Mjødurt, Eng-Kabbeleje, Trævlekrone, Vand-

Mynte, Lådden Dueurt, Krybende Baldrian, Stor Skjaller,

Toradet- , Næb- og Alm. Star. Sjældnere findes

Maj-Gøgeurt og Eng-Troldurt samt få Engblomme og

Tue-Star.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

50), Butblomstret Siv, Hjertegræs, Engblomme, Eng-

Troldurt og den sjældne Tue-Star.

48

Ekstremrigkær i Århus Amt


I 1984 er angivet Kødfarvet Gøgeurt fra Damsbro

Mose (Højager 1984).

Driftsform

Kæret afgræsses alt for ekstensivt af 4 stykker kødkvæg.

Foruden det store kærområde har de også adgang

til et areal med kultureng.

Plejebehov

Intet, men det er meget ønskeligt, at græsningstrykket

øges betragteligt.

Områdets udvikling siden 1994

Ekstremrigkærspartiet har bredt sig siden 1994. Butblomstret

Siv forekommer nu i adskillige spredte populationer

på et større areal end tidligere. Flere nye

arter er i 2000 registreret for første gang. Det gælder

Engblomme, Eng-Troldurt og Tue-Star. Dette skyldes

måske, at de i 1994 voksede i de naboområder, der

dengang ikke rummede ekstremrigkærsvegetation, og

hvor floraen derfor ikke registreredes.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ingen træopvækst

findes i kærområdet.

Fredningsforhold

Damsbro Mose er ikke fredet.

En udførlig gennemgang af vegetationsforholdene i

Damsbro Mose findes i Hansen & Grignon (1991).

26

Ekstremrigkær i Århus Amt

27. Tilst Kær

Beliggenhed

Tilst Kær er beliggende på skrånende terræn på sydsiden

af Lilleå/Egådalen syd for Kasted Mose. Det ligger

højt oppe på skrænten, hvor trykvand træder frem

og danner væld. Det lille vældområde omgives af et

mindre overdrev. Tilsammen er kær og overdrev af

meget stor botanisk interesse.

Vegetation

Ekstremrigkæret er lysåbent og domineres af højtvoksende

arter som Tagrør, Butblomstret Siv og visse steder

Toradet Star og Kål-Tidsel. Hyppige er Krognæbog

Hirse-Star, Blåtop, Engblomme og Kryb-Pil. Af den

øvrige flora kan nævnes Hjertegræs, Blågrøn-, Næb-,

Håret- og Top-Star, Eng-Kabbeleje, Bukkeblad, Kær-

Høgeskæg, Seline, Alm. Mjødurt samt sparsomt Sump-

Hullæbe, Fåblomstret Kogleaks, Vibefedt og Maj-Gøgeurt.

Den meget sjældne Rank Frøstjerne, der vokser

på det omgivende overdrev, har bredt sig til kanten af

kærområdet.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Sump-Hullæbe (>

10), Maj-Gøgeurt (> 5), Hjertegræs, Rank Frøstjerne,

Seline, Fåblomstret Kogleaks, Vibefedt, Engblomme og

Krognæb-Star.

Nord for kæret ligger et lille, men botanisk set meget

interessant overdrev. Her vokser en stor population

af den meget sjældne Rank Frøstjerne (> 50m2), der

her har sit eneste voksested i Århus Amt. Desuden findes

hyppigt Nøgleblomstret Klokke, Trenervet Snerre,

Kommen, Dunet Vejbred, Knoldet Mjødurt, Lav Tidsel,

Hulkravet Kodriver, Stor- og Alm. Knopurt, Mark-

Krageklo og Stivhåret Borst.

Driftsform

Lokaliteten henligger ugræsset.

Plejebehov

Noget. Der er nu nogen tilgroning med Pil. Disse bør

fjernes og afgræsning hurtigt etableres. Kan dette ikke

effektueres bør kæret årligt slås, og det afskårne materiale

fjernes.

Områdets udvikling siden 1994

I 1994 afgræssedes lokaliteten tilpas af 2 ungkreaturer.

Siden har arealet tilsyneladende henligget ugræsset.

Dette har betydet, at især Tagrør, Kål-Tidsel og Pil

har bredt sig meget, og nu sammen med Butblomstret

Siv truer med at udkonkurrerede de lave, lyskrævende

arter. En del af den lave, interessante flora er dog stadig

49


50

sparsomt tilstede, men den er næsten trængt helt ud i

randområdet ved overdrevet. En hurtig plejeindsats er

nødvendig.

I 1995 pløjede lodsejeren et mindre overdrev op i den

vestlige del af lokaliteten. Under dette arbejde kørte

han med store maskiner et godt stykke ind i ekstremrigkærsområdet.

Herved blev der lavet mange, meget

dybe spor, og vegetationen blev kørt sønder og sammen.

Nu 5 år efter findes de dybe spor stadig. Adskillige

er nu vandfyldte med kransnålalger. Vegetationen

er nu genetableret, og på mirakuløs vis har en lille

klat Vibefedt (10) overlevet. De lidt højere partier mellem

sporene er nu voksested for den lille Fåblomstret

Kogleaks og Krognæb-Star.

Kødfarvet Gøgeurt, Tvebo- og Skede-Star samt Spyd-

Pil kunne ikke genfindes. En stor population af

Tyndskulpet Brøndkarse, der i 1994 voksede i et mindre

afløb, er helt forsvundet. Arealet er i dag tæt bevokset

med Tagrør.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Kæret ejes delvist af Århus Kommune.

28. Tingvad Kær

27

Beliggenhed

Tingvad Kær er beliggende på kuperet terræn langs

Yderup Bæk nord for Lyngby. Området er af meget

stor botanisk interesse, idet det rummer en mosaik

af overdrev, skrænt-, pilekrat, ekstrem- og overgangsrigkær

med en bemærkelsesværdig flora. Kærpartierne

er koncentreret i den vest-, syd- og nordlige del, hvor

5 vældprægede ekstremrigkærspartier findes på skrånende

terræn mellem overgangsrigkær og overdrev.

Vegetation

I de meget artsrige ekstremrigkærspartier dominerer

Butblomstret Siv. Der er store bestande af Sump-Hullæbe

og Maj-Gøgeurt. Stedvist dominerer Trenervet

Snerre, Blågrå Siv og Engblomme. Seline, Eng-Troldurt,

Krognæb-, Blågrøn-, Trindstænglet-, Krognæb- og

Hirse Star forekommer mere sparsomt. Almindelige

er Hjertegræs, Trævlekrone, Bukkeblad, Vellugtende

Gulaks, Kragefod, Vand-Mynte, Kær-Padderok, Vandkarse,

Engkarse, Sideskærm, Kær-Høgeskæg, Alm.

Mjødurt og Sump-Kællingetand. Et sted ved Yderup

Bæk findes i et mosrigt område en lille population

af Strand-Trehage, der her har en af sine meget få

indlandsforekomster.

I den sydøstlige del findes et område med helt lav,

lysåben, spændende vegetation. Her vokser Loppe-,

Tvebo-, Skede-, Krognæb-, Hirse- og Blågrøn Star, Vibefedt,

Leverurt, Knude-Firling, Fåblomstret- og Fladtrykt

Kogleaks. I naboarealerne med Butblomstret Siv

findes overraskende en stor population af Tråd-Star, der

normalt findes i fattigkær i hedemoser.

Et kun ca. 100 m2 stort, tilsyneladende tørt areal

helt mod nordøst påkalder sig stor botanisk interesse

ved sin forekomst af arter, der normalt hører til i forskellige

plantesamfund. På denne lille plet vokser Tingvad

Kærs største bestand af Sump-Hullæbe (> 750)

sammen med Blågrå Siv, Seline, Trenervet Snerre, Lav

Skorsoner, Dunet-Havre, Farve-Visse og Lav Tidsel. I

1994 tillige Tyndakset Gøgeurt og Alm. Mælkeurt.

Af Tingvad Kærs sjældne/ualmindelige flora kan nævnes

Sump-Hullæbe (> 1.500), Maj-Gøgeurt (3.000),

Butblomstret- og Blågrå Siv, Engblomme, Knude-Firling,

Hjertegræs, Vild Hør, Fladtrykt- og Fåblomstret

Kogleaks, Leverurt, Vinget Perikon, Seline, Lav Skorsoner,

Trenervet Snerre, Grøn-, Krognæb-, Loppe-,

Skede-, Trindstænglet-, Tråd- og Tvebo Star, Strand-

Trehage, Eng-Troldurt, Vibefedt, Farve-Visse, Dunet

Vejbred og Stivhåret Borst.

Tingvad Kær rummer også meget fine overdrev med

en interessant flora med Alm. Månerude (1988), Nøgleblomstret

Klokke (1988), Knoldet Mjødurt, Dunet Vejbred,

Lav Tidsel, Lav Skorsoner, Dunet- og Eng-Havre,

Hulkravet Kodriver, Hjertegræs, Kornet Stenbræk,

Knold-Ranunkel, Tjære-Nellike, Bredbladet Timian,

Knold-Rottehale og orkidéerne Tyndakset Gøgeurt

(1994) og Skov-Gøgelilje (1994).

Ekstremrigkær i Århus Amt


Driftsform

Tingvad Kær afgræsses af 4 - 5 heste, der efter 1994

også har adgang til et areal på nordsiden af Yderup

Bæk.

Plejebehov

Der er intet akut plejebehov i kærpartierne, men afgræsningen

er ikke hård nok. Der er noget plejebehov

på de nordlige skrænter, der er meget kratdominerede.

I de kommende år bør tilgroningen følges nøje, især

efter at antallet af dyr ikke er øget, og de har fået

yderligere arealer nord for Yderup Bæk at afgræsse.

Øges tilgroningen bør opvækst af Pil og Birk fjernes

manuelt, og antallet af græssende dyr afpasses efter

lokalitetens størrelse.

Områdets udvikling siden 1994

Siden 1994 har 4 - 5 heste afgræsset Tingvad Kær, men

græsningstrykket er ikke hårdt nok. Hestene tramper

stier gennem vegetationen, men formår ikke at gnave

den ned. Andelen af Pil er øget og skrænterne mod

nord er betydeligt mere kratbevoksede end i 1994.

Sump-Hullæbe har aldrig haft så stor udbredelse i

Tingvad Kær som i 2000. Planten har tilsyneladende

spredt sig en del. Således findes nu en stor bestand i

det vestligste kærområde, hvorfra den ikke var kendt i

1994. Også Maj-Gøgeurt har tilsyneladende bredt sig.

I hvert fald fra 1988 til 1994 har kæret rummet en

meget lille population af den meget sjældne, rødlistede

Bredbladet Kæruld. Denne plante kunne desværre ikke

genfindes i 2000. Forholdene på dens voksested synes

uforandrede, så måske har Bredbladet Kæruld bare haft

et dårligt år. Planten har stadig 2 livskraftige populationer

tilbage i Århus Amt i Læsten Kær og Tved Kær.

Spyd-Pil genfandtes heller ikke.

Fredningsforhold

Ikke Fredet.

Tingvad Kær ejes af Århus Kommune, men er bortforpagtet.

Ekstremrigkær i Århus Amt

29. Røjen Kær

28

Beliggenhed

Røjen Kær er beliggende på næsten plant terræn på

hævet havbund for foden af en stejl litorinaskrænt,

hvorfra det modtager trykvand. Langs stranden findes

en lav strandvold, der er med til at stemme kærets vand

op. Kæret er smalt og langstrakt og ligger parallelt med

kysten.

Vegetation

Kæret afgrænses i en vestlig- og en østlig del af en

trappe, der fra sommerhusområdet syd for fører ned til

kysten. Vegetationen bærer meget tydeligt præg af, at

lokaliteten ikke har været afgræsset i mange år.

Den vestligste del er nu helt tæt, ufremkommeligt krat

uden lysåbne partier. Dette område er i sin nuværende

tilstand uden større botanisk interesse.

Det østlige kærområde består af større og mindre pilekrat,

hvorimellem der findes åbne partier af forskellig

udbredelse. I disse åbne områder er floraen meget

artsfattig og domineres af meget høje arter på mellem

1 og 2,5 m, hvilket gør færdsel meget vanskelig. Dominerende

er Tagrør, Alm. Mjødurt, Gærde-Snerle, Lådden

Dueurt, Stor Nælde og en del Kæmpe-Bjørneklo. I

dette vildnis findes ca. 5 individer af den meget sjældne

Kær-Fladbælg. Af øvrige kan nævnes Angelik, Hjortetrøst,

Vand-Pileurt samt tuer af Top- og Trindstænglet

Star.

I den østligste del findes mærkværdigvis stadig ét lille

lysåbent areal på kun ca. 15 m2, der helt er omgivet

af meterhøj vegetation. Her findes den sidste rest af

den lave, lyskrævende flora, der tidligere kendetegnede

lokaliteten. Mellem Vandnavle, Angelik, Kær-Tidsel,

51


Vand-Mynte, Alm. Fredløs, Kær-Mangeløv og Tormentil

findes en lille population af Sump-Hullæbe.

Af sjældne/ualmindelige arter findes få individer af

Sump-Hullæbe (12 blomstrende og 30 vegetative),

Trindstænglet Star, Kær-Mangeløv samt Kær-Fladbælg.

29

Driftsform

Hele kærområdet har henligget ugræsset i mellem 15

og 25 år.

Plejebehov

Meget stort.

Områdets udvikling

Udviklingen i Røjen Kær de senest 15 år er det værste

eksempel på, hvordan et meget værdifuldt område fuldstændigt

kan ændre karakter.

Brandt (1987) skriver bl.a. om lokaliteten: »Den østligste

del af kæret har været anvendt til græsning for

nylig, og vegetationen er lav med partier, hvor Vibefedt

er den almindeligste art. Det er desuden mospræget lige

ved foden af skrænten. Den vestligste del er derimod

under katastrofal tilgroning med Tagrør og Grå-Pil,

orkidéerne findes stadig, men under hårdt pres. Maj-

Gøgeurt har i dette kær et af undersøgelsens største

bestande. Sump-Hullæbe står spredt i hele kæret«.

I 1994 var tilgroningen fortsat, men Butblomstret Siv

var stadig dominerende. Der fandtes også en stor population

af Kær-Fladbælg sammen med Sump-Hullæbe (>

100), Maj-Gøgeurt (> 100), Vinget Perikon, Langakset

Star, Blåtop og Spyd-Pil.

52

I 2000 er tilgroningen fortsat eksplosivt, således at

arealerne med pilekrat er øget kraftigt. Den øvrige

vegetation er meterhøj og domineres af få meget høje,

bestanddannende arter. Den ellers så robuste Butblomstret

Siv samt Spyd-Pil kunne ikke genfindes, Den

seneste trussel findes i form af mængder af Kæmpe-

Bjørneklo, som nu er meget hyppig især i de mest

kystnære områder. Denne plante fandtes slet ikke på lokaliteten

i 1994. Der findes kun et lille område (få m2),

hvor der findes rester af den tidligere dominerende lave,

lyskrævende flora. Det må stærkt frygtes, at de to sidste

tilbageværende sjældne arter Kær-Fladbælg og Sump-

Hullæbe også er forsvundet fra lokaliteten om få år.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Mygblomst (Liparis loeselii).

Mygblomst er den eneste af ekstremrigkærets meget sjældne

skillearter, der stadig findes i Århus Amt. Fra Gjellerup Eng

ved Brabrand Sø (før 1888), Skalmstrup (1911), Gudenaa

ved Volkmølle Station (1910, 1911, 1914) og Lindegaard

(1964) anses Mygblomst for forsvundet, mens den i Tvedkæret

(=Kær ved Markmose Bro), hvorfra den første angivelse er fra

1971, stadig har en fin bestand.

Inden for en radius af få km fra Tvedkæret findes 2 ekstremrigkær,

der er potentielle voksesteder for bl.a. Mygblomst (Kær ved Vester

Tved og Røjen Kær). De er begge beliggende på hævet havbund for

foden af Litorinaskrænten. Imidlertid lider de begge under kraftig

tilgroning, men specielt Røjen Kær kan reddes ved en hurtig plejeindsats.

Mygblomst er meget sjælden i Danmark og fredet.

Ekstremrigkær i Århus Amt


30. Kær ved Vester Tved

Beliggenhed

Kæret er beliggende på næsten plant terræn på hævet

havbund umiddelbart neden for litorinaskrænten, hvorfra

det modtager trykvand. Langs kysten findes en lav

strandvold, der er med til at opstemme kærets vand.

Vegetation

Ekstremrigkæret findes omkring et mindre pile-/

ellekrat. Det domineres af højtvoksende arter som Butblomstret

Siv, Kær-Star og Tagrør. Hyppige er Kær-

Mangeløv, Lådden Dueurt, Kær-Tidsel, Alm. Fredløs

og Alm. Mjødurt. Af den øvrige, ret artsfattige flora

kan nævnes store tuer af Top-Star samt Burre-Snerre,

Muse-Vikke, Bidende Ranunkel, Eng-Svingel, Vinget

Perikon, Kær- og Sump-Snerre. Et sted findes 10 – 15

tuer af Blågrå Siv.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Butblomstret Siv,

Eng-Svingel, Kær-Mangeløv, Vinget Perikon og Blågrå

Siv.

Foruden det mindre pile-/ellekrat findes enkeltindivider

af Pil og El.

Driftsform

I modsætning til 1994, hvor ekstremrigkæret havde

henligget ugræsset en længere årrække, afgræsses

kæret nu af kødkvæg sammen med de ret store omliggende

overdrevs- og kærarealer.

Plejebehov

Lille.

Områdets udvikling siden 1994

Området synes kun i mindre grad at have ændret karakter

siden 1994. Butblomstret Siv har bredt sig længere

ud mod vandet, og der er en smule mere træopvækst.

Græsningen er genoptaget.

Blågrå Siv ser ud til at være indvandret siden 1994.

Strand-Kvan, som i 1994 voksede i kærområdet, findes

nu udelukkende langs stranden.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

30

31. Tvedkæret (= Kær ved Markmose Bro)

Beliggenhed

Et af Århus Amts botanisk set mest interessante ekstremrigkær

er beliggende kystnært på hævet havbund

for foden af den stejle litorinaskrænt øst for Tved Kirke.

Kæret modtager trykvand fra skrænten. Mod vandet

begrænses kæret af en lav strandvold, som bevirker en

opstemning af grundvandet, hvorved selve kærområdet

bliver meget vådt.

Vegetation

Kæret er 85 % lysåbent med en vegetation, der de fugtigste

steder domineres af Butblomstret Siv og Vandnavle.

Butblomstret Siv lægger sig på store partier ned

og danner et tykt førnelag over bunden, hvilket gør det

vanskeligt for andre planter at trænge igennem. Hyppigt

forekommer Vand-Mynte, Lådden Dueurt, Tagrør,

Hjortetrøst, Alm. Mjødurt, Angelik og Top-Star. På

tørrere bund vokser Butblomstret Siv, Sump-Hullæbe,

Vibefedt, Vild Hør, Maj- og Kødfarvet Gøgeurt, Eng-

Troldurt, Blåtop, Krognæb-Star og den meget sjældne

Bredbladet Kæruld (rødlistet V), der her har sin anden

større, livskraftige population i amtet. I den vestlige del

findes et parti, der domineres af Blågrå Siv.

I kæret findes flere lavninger med enestående flora. Her

vokser en mindre population af den meget sjældne orkidé

Mygblomst (rødlistet V) sammen med den sjældne

Liden Blærerod, Vibefedt, Eng-Troldurt, Krognæb-

Star, Sump-Hullæbe, Maj-Gøgeurt, Leverurt, Hjertegræs,

Blåtop, Fåblomstret Kogleaks og kransnålalger.

Af almindelige arter findes Trævlekrone, Muse-Vikke,

Sideskærm, Alm. Skjolddrager, Sump-Snerre, Tormentil

og Eng-Nellikerod.

Ekstremrigkær i Århus Amt

53


Af sjældne/ualmindelige arter findes Mygblomst (>

7), Sump-Hullæbe (> 1.000), Maj-Gøgeurt (> 750),

Kødfarvet Gøgeurt (1), Bredbladet Kæruld (> 100),

Liden Blærerod, Butblomstret Siv, Vibefedt, Eng-Troldurt,

Krognæb-Star, Hjertegræs, Blågrå Siv, Vinget Perikon

og Fåblomstret Kogleaks.

Hele litorinaskrænten er nu helt tilgroet med krat af

Birk og Pil. Herfra har de bredt sig ud i selve kærområdet,

og de nærmeste 10 – 15 meter fra skræntfoden er

nu mere eller mindre tilgroede af småkrat og enkeltindivider

af Pil og Birk. Også i den øvrige del af kæret er

der lidt opvækst af vedplanter.

Driftsform

Kærområdet er hegnet, men endnu primo juli var der

ingen dyr på græs, mens de omliggende områder afgræssedes.

Plejebehov

En del. Vedplanteopvæksten på den nederste del af

litorinaskrænten samt langs skræntfoden bør fjernes

hurtigt, og der bør ikke ske yderligere opvækst i kærområdet.

Det er meget ønskeligt, at den manglende eller alt for

ekstensive afgræsning erstattes af en effektiv afgræsning

af hele området. Dels for af få gnavet Butblomstret

Siv ned, så den ikke lægger sig over bunden og

danner et tykt førnelag, som forhindrer andre planter

i at etablere sig, og dels for at opnå en større optrampning

af de lave partier omkring voksestederne for

Mygblomst og Liden Blærerod.

med tuet bund. Den mangelfulde afgræsning siden har

betydet, at området ikke mere er trådt op i tuer med

vandfyldte lavninger omkring. Det fremstår nu som

små lavninger uden tuer med enkelte lave vandfyldte

partier. Denne udvikling er klart til ugunst for den

sjældne flora. Mygblomst trives bedst, hvor bunden trædes

op, og planten kan finde netop den fugtighedsgrad,

der passer den. Det samme gælder Vibefedt og Leverurt.

Liden Blærerod er meget afhængig af, at der er permanent

våde huller/lavninger, hvilket nu kun findes et

par små steder. Denne udvikling har betydet en kraftig

tilbagegang for begge de meget sjældne arter. Således

fandtes ved gennemgangen af kæret i 2000 kun 2

blomstrende individer af Mygblomst samt 5 vegetative.

Antallet af Liden Blærerod var tilsvarende reduceret.

Ved Århus Amts overvågning af Mygblomst samme år,

blev der dog fundet 240 individer.

Fredningsforhold

Tvedkæret er fredet i 1981.

I ekstremrigkæret har Århus Amt siden 1984 foretaget

overvågning af Mygblomst, Sump-Hullæbe.

En meget udførlig omtale af Tvedkæret findes i Worsøe

(1979) og Vinther (1991).

31

Områdets udvikling siden 1994

Siden 1994 har ekstremrigkæret enten henligget ugræsset

eller er blevet alt for ekstensivt afgræsset. Dette har

betydet, at hele litorinaskrænten mod syd nu er totalt

tilgroet med krat. Herfra har Birk og Pil bredt sig et

godt stykke ud i selve kæret specielt langs skræntfoden,

men der er også adskillige enkeltindivider spredt på

lokaliteten.

Butblomstret Siv er meget dominerende, men den mangelfulde

afgræsning har betydet, at den på store dele

lægger sig over bunden, hvor den danner et mange centimeter

tykt førnelag, hvilket gør det meget vanskeligt

for andre planter at trænge igennem. Herved reduceres

artsantallet i kærområdet. Plettet Gøgeurt, Skede-Star

og Spyd-Pil blev ikke genfundet i 2000.

54

I 1994 registreredes > 100 Mygblomst og mange individer

af Liden Blærerod i nogle få lave, våde områder

Ekstremrigkær i Århus Amt


32. Kær ved Eg

Beliggenhed

Kæret er beliggende på svagt skrånende terræn i en

mindre slugt mellem landsbyen Eg og Begtrup Vig.

Adskillige steder træder trykvand frem som væld med

overgangs- og ekstremrigkær, der sammen med gødskede

kulturenge udgør et samlet græsningsområde.

Vegetation

De sydlige- og centrale dele er meget våde. Det fremsivende

vand gør det meget vanskeligt for både mennesker

og dyr at færdes i dele af kæret, hvor Tagrør, Butblomstret

Siv, Lådden Dueurt, Kær- og stedvist store

tuer af Top-Star er dominerende. Hyppige er Vand-

Mynte, Alm. Mjødurt, Kær-Tidsel og Hjortetrøst, mens

Vinget Perikon forekommer mere sparsomt.

De nordligere dele er ikke så fugtige, og derfor

græsses de kraftigere ned. Her dominerer Kær- og Top-

Star, Lådden Dueurt og stedvist Butblomstret Siv. Almindelige

er Vand-Mynte, Kær- og Dynd-Padderok,

Fløjlsgræs og Kær-Tidsel. På de tørreste dele vokser

Maj-Gøgeurt, Fløjlsgræs, Eng-Kabbeleje, Bugtet- og

Hvid-Kløver, Hjertegræs, Eng-Svingel, Fladtrykt Kogleaks,

Glanskapslet Siv samt Harril, der normalt vokser

på strandenge. I afløbet fra vældet findes Tyndskulpet

Brøndkarse.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

75), Butblomstret Siv, Vinget Perikon, Hjertegræs, Eng-

Svingel og Fladtrykt Kogleaks.

Driftsform

Området afgræsses tilpas af 14 ungkreaturer.

Plejebehov

Intet.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret har ikke ændret udseende siden 1994.

Langbladet Ranunkel samt Spyd-Pil genfandtes ikke i

2000, mens Harril registreredes for første gang.

Fredningsforhold

Ekstremrigkæret er en del af fredningen af arealer

omkring Isgård af 1981.

32

33. Kær ved Begtrup Vig, syd for Strands

Beliggenhed

Syd for Strands ligger et landskabeligt- og botanisk set

meget bemærkelsesværdigt, helt lysåbent område ud til

kysten. Det består af flere forskellige naturtyper i og

omkring et krumoddesystem, der visse steder omgives

af litorinaskrænter..

I den inderste del ligger et større ekstremrigkær på

hævet havbund for foden af lave skrænter, hvorfra det

modtager trykvand. Mod syd går kæret over i strandsump

og strandeng med tuer af Gul Engmyre.

Kærets beliggenhed på et krumoddesystem betyder, at

det er svagt bølget nogenlunde i øst-/vestgående retning,

hvor bånd med lavereliggende, fugtige knoldkær

afløses af højereliggende tørre partier.

Vegetation

I den nordlige, vældpåvirkede del dominerer Butblomstret

Siv, Hjertegræs, Toradet Star og Tagrør. Hyppige

er Hirse-, Blågrøn- og Alm. Star, Kødfarvet Gøgeurt

og Smalbladet Kæruld. Mere sparsomt forekommer Leverurt,

Maj-Gøgeurt, Eng-Kabbeleje, Vinget Perikon,

Krognæb-, Skede-, Trindstænglet- og Top-Star, Vibefedt

og Kær-Trehage. På tuerne vokser Loppe- og

Tvebo Star, Lancetbladet Høgeurt sammen med Dun-

Birk og Engriflet Hvidtjørn. I den østlige del af området

med Butblomstret Siv findes et kraftigt væld,

hvori der er plantet Rød-El. Dette mindre areal er frahegnet.

Vældet har et afløb gennem en gravet grøft,

hvori der vokser Sideskærm og Vejbred-Skeblad. Øst

herfor forekommer et fint overgangsrigkær med en del

Maj-Gøgeurt og Vibefedt.

Ekstremrigkær i Århus Amt

55


56

På det tørrere mellemste parti findes store populationer

af Vibefedt, Fladtrykt-, Rødbrun- og Fåblomstret Kogleaks

og Hjertegræs. Spredt findes Kødfarvet Gøgeurt,

Dværg-Star, Lancetbladet Høgeurt samt strandengsplanterne

Liden Tusindgylden og Jordbær-Kløver. På

overgangen mellem dette tørre parti og knoldkæret syd

for findes en stor bestand af Sump-Hullæbe.

Knoldkæret er bemærkelsesværdigt ved at rumme en

bestand af den meget sjældne Eng-Ensian, som første

gang registreredes fra lokaliteten i 1991 (Hammer,

1995). Af andre planter kan nævnes Leverurt, Kødfarvet

Gøgeurt, Leverurt, Blågrøn-, Skede- og Krognæb-

Star, Vibefedt, Blågrøn Kogleaks, Engriflet Hvidtjørn

samt strandengsplanterne Strand-Asters, Harril, Jordbær-Kløver,

Strand-Vejbred og Strand-Trehage.

Af sjældne/ualmindelige arter fra ekstremrigkæret findes

Sump-Hullæbe (> 100), Maj-Gøgeurt (> 10), Kødfarvet

Gøgeurt (> 200), Eng-Ensian, Butblomstret Siv,

Vibefedt, Krognæb-, Skede-, Loppe-, Tvebo-, Trindstænglet-,

Høst-Star, Leverurt, Fladtrykt-, Rødbrun- og

Fåblomstret Kogleaks, Liden Tusindgylden og Hjertegræs.

Mellem ekstremrigkæret og Begtrup Vig findes strandoverdrev

og strandeng med de i Århus Amt meget

sjældne Smalbladet Hareøre (1991) og Spidshale (1991).

I den vestlige del af området findes en litorinaskrænt

med bemærkelsesværdig flora. Her vokser en mindre

population af den meget sjældne Kost-Nellike (rødlistet

V) sammen med Bakke-Nellike, Knopnellike, Lav Tidsel,

Hjertegræs, Stor- og Alm. Knopurt, Vild Hør og

Opret Hejre.

Driftsform

Hele ekstrem- og overgangsrigkæret afgræsses sammen

med de omliggende strandoverdrev og strandenge tilpas

af ca. 15 stykker kødkvæg.

Plejebehov

Intet.

Den smukke litorinaskrænt i den vestlige del har ikke

været afgræsset i flere år. Det er meget ønskeligt, at

afgræsning etableres hurtigt.

Områdets udvikling siden 1994

Det indhegnede, afgræssede areal har ikke ændret udseende

siden 1994.

Den manglende afgræsning af litorinaskrænten har betydet

begyndende tilgroning med vedplanter og floraen

domineres nu af høj græs/urtevegetation, der truer bestanden

af Kost-Nellike.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

34. Kær ved Bogens Sø

33

Beliggenhed

I området omkring Bogens Sø er tidligere fundet ekstremrigkær

flere steder. Således beskriver Buttenschøn

& Christensen (1978) samt Wind (1988, 1990) et soligent

kær i Haalen, nordvest for Bogens Sø og en

birkemose syd for søen.

»I bunden af Haalens østlige del findes pilekrat på væld

med åben mose i den ene ende, lokaliteten rummer en

enestående flora, men er ved at gro til med krat, bl.a.

findes liden vintergrøn og butblomstret siv«.

»Syd for Bogens Sø findes en birkemose med væld

med en enestående flora, området er under tilgroning.

Blandt planterne kan nævnes Maj-Gøgeurt, Plettetog

Kødfarvet Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Mangeblomstret

Frytle, Smalbladet Kæruld, Top-, Dværg-, Hirse-,

Krognæb- og Stjerne-Star, Eng-Troldurt, Leverurt,

Tvebo Baldrian og Vibefedt«.

Al denne herlighed må anses for forsvundet på grund

af tilgroning. Imidlertid fandtes der allerede i 1994

endnu et ekstremrigkær nordøst for Bogens Sø. Det

er beliggende på svagt skrånende terræn på hævet havbund

mellem den gamle litorinaskrænt mod vest og

søen i øst. Kæret modtager trykvand fra skrænten i

form af væld. Kæret omgives af meget små pletter med

overdrev og store, gødskede kulturenge.

Ekstremrigkær i Århus Amt


Vegetation

Størstedelen af kæret domineres af Butblomstret Siv,

Kær- og Top-Star, Vand-Mynte og Fløjlsgræs. Stedvist

er Kær-Mangeløv, Kær-Tidsel, Sump-Kællingetand og

Hjortetrøst hyppige. En del af kæret er stadig lysåbent

med let knoldet bund. Her er vegetationen stadig lav

med dominans af Hjertegræs og Sump-Kællingetand.

Af den øvrige flora kan nævnes Maj- og Plettet Gøgeurt,

Krybende Baldrian, Bukkeblad, Djævelsbid, Fløjlsgræs,

Eng-Kabbeleje, Kragefod, Butfinnet Mangeløv,

Vand-Mynte, Vinget Perikon, Stor Skjaller, Blågrøn-,

Hirse-, Næb- og Stjerne-Star, Eng-Svingel, Tandbælg,

Tormentil, Kær-Trehage, Trævlekrone og Vandnavle.

En enkelt Ene står på det højeste sted i kæret.

Flere steder danner vældene afløb. I og omkring disse

vokser Tyndskulpet Brøndkarse, Næb-Star, Sideskærm

og Tagrør.

35. Skærbro Kær

34

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

200), Plettet Gøgeurt (1), Butblomstret Siv, Kær- og

Butfinnet Mangeløv, Hjertegræs, Vinget Perikon og

Eng-Svingel.

Der er en del opvækst af Birk og Pil i hele kærområdet.

Driftsform

Kæret var indtil 1993 afgræsset, men har siden henligget

ugræsset. De omgivende kulturenge udnyttes årligt

til høslæt.

Plejebehov

Stort. Det er ønskeligt, at størstedelen af opvæksten af

vedplanter fjernes, og at afgræsning snarest genetableres.

Områdets udvikling siden 1994

De store birke-/pilekrat langs søen har siden 1994 bredt

sig ind i kærområdet, ligesom mange småkrat og enkeltindivider

har etableret sig. Andelen af Tagrør er

øget betragteligt, og mange steder dækkes bunden nu

af et tykt førnelag af stængler af Butblomstret Siv, der

vælter og lægger sig som et næsten uigennemtrængeligt

lag over jorden. Arealerne med lav, lyskrævende flora

er blevet decimeret siden 1994.

Lancetbladet Høgeurt samt Krognæb- og Grøn Star

genfandtes ikke i 2000.

Fredningsforhold

Området er en del af fredningerne i Mols Bjerge.

Beliggenhed

Skærbro Kær er betegnelsen for det store og botanisk

set meget interessante fugtigbundsområde, der fra

Vessø strækker sig vestpå på begge sider af Skærå i

Skærådalen syd for Ry. Efter ophør af landbrugsmæssig

drift for mange år siden henligger området i dag som

en mosaik af gamle vandfyldte tørvegrave og meget

store sumpskove/krat, der stedvist har små lysninger

samt områder med overgangs- og ekstremrigkær.

Vegetation

Den 9. august 1959 gjorde medlemmer af Dansk Botanisk

Forening holdt her i forbindelse med foreningens

højsommerekskursion (Hansen & Sandermann Olsen

1960). Der »foretoges en vandring mod nordvest langs

Skæråens nordbred. I åen og i den frodige eng langs

åen samt i elleskov nær udløbet i Gudensø noteredes

bl.a. (i uddrag) Langbladet Ranunkel, Butblomstret

Siv (i mængde), Kær-, Top-, Knippe- og Næb-Star,

Hvas Avneknippe (sparsom) og Plettet Gøgeurt. På den

anden side af Skærsbro i engene syd for åen hen imod

Vessø, det såkaldte Skærsbro Kær, besås en meget frodig

eng- og mosestrækning delvis dækket af høje pileog

ellekrat. En lang række arter – hvoraf flere mindre

almindelige – noteredes, bl.a. Trindstænglet-, Dynd-,

Hirse-, Krognæb- og Tvebo Star, Tranebær, Hvas Avneknippe,

Mose-Pors, Mose-Vintergrøn, Kødfarvet Gøgeurt,

Maj-Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Ægbladet Fliglæbe,

Bredbladet Kæruld og Fin Kæruld«.

I dag vil de beskrevne ture langs åen være næsten umulige

at gennemføre på grund af tilgroning med krat og

sumpskov. Alligevel findes der stadig 3 ekstremrigkær

i området.

Ekstremrigkær i Århus Amt

57


Kær A

Kæret er beliggende på temmelig plant terræn nordvest

for Vessø nord for Skærå. Området har højt grundvandsspejl.

Vegetation

Ekstremrigkærets randområder består af tætte pile-,

birke- og ellekrat med enkelte lysninger imellem. Bunden

er af varierende fugtighed og meget mosrig. Her

findes spredte bevoksninger med Butblomstret Siv,

Top-Star, Lyse-Siv, Mose-Pors, Alm. Fredløs, Kær-

Mangeløv og sparsomt Tvebo Baldrian. I den nordligste

del er der de seneste år fældet en del Pil og Birk. I de

lysninger, det har givet, findes en mindre population af

Plettet Gøgeurt.

Den centrale del er ca. 30% lysåben. Her, hvor der

året rundt står ca. 10 cm. blank vand, findes en stor

population af den meget sjældne Hvas Avneknippe, der

her er helt enerådende. Hvas Avneknippe er i Århus

Amt kun kendt fra yderligere en lokalitet, ved Døjsø

i Skanderborg. Lidt tørrere vokser Hvas Avneknippe

sammen med store mængder af Butblomstret Siv, Tagrør

og Mose-Pors, der ellers mest er kendt fra fattigkær.

Mere spredt findes Kær-Mangeløv og Blåtop. På et par

små tørre, mosrige »øer« vokser Ene, Hedelyng, Revling,

Blåbær, Tranebær, Skovstjerne, og den kødædende

plante Rundbladet Soldug. Alle arter, der normalt findes

på heder og i fugtige hedemoser. I vandet rundt

om »øerne« gror Frøbid og Liden Andemad. Specielt

i den vestlige- og nordlige, tidligere ret lysåbne del, er

der nu meget stærk opvækst af Birk, Pil, El, Tørst og

Tagrør.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Plettet Gøgeurt

(> 15), Butblomstret Siv, Hvas Avneknippe, Kær-Mangeløv,

Rundbladet Soldug og Mose-Pors.

Driftsform

Kæret henligger ugræsset.

Plejebehov

Meget stort. Det er meget ønskeligt, at en stor del af

opvæksten af Birk og Pil fjernes.

Områdets udvikling siden 1994

Siden 1994 er tilgroningen med Tagrør, El, Birk og Pil

tiltaget kraftigt. Værst ser det ud for randområderne og

den nord- og vestlige del. Her er tilgroningen nu så

kraftig, at Birk og Pil sammen med Tagrør har gjort det

meget svært at færdes i området. Samtidig har den høje

vegetation skygget meget Butblomstret Siv og Mose-

Pors væk sammen med den lave, lyskrævende flora, der

tidligere fandtes. Området er ved at være sumpskov.

I de mest våde partier er tilgroningen ikke helt så

fremskreden, men også her er andelen af Tagrør, Birk

og Pil tiltaget.

I den nordligste del, helt op mod jernbanen, er der i de

seneste år fældet en del træer. Det har betydet, at der er

skabt adskillige lysåbne partier af varierende størrelse.

Det har haft midlertidig positiv indflydelse på den lave,

lyskrævende flora. Således vokser der stadig en mindre

population af Plettet Gøgeurt i dette område.

Kær B

Beliggenhed

Kæret er beliggende på plant, meget fugtigt terræn

sydøst for Skærbro, mellem Skærå og bakkerne på sydsiden

af Skærådalen.

Vegetation

Området er 80% tilgroet med sumpskov overvejende

af Birk, El og Pil. Ekstremrigkærsvegetationen er begrænset

til en få m 2 stor lysning, hvor Butblomstret Siv

stadig forekommer fåtalligt. Floraen er artsfattig og domineres

af Hjortetrøst, Kær-Star og stedvist Kær-Mangeløv.

Af andre findes Alm. Mjødurt, Sump-Kællingetand,

Mose-Bunke, Kær-Tidsel, Angelik, Alm. Fredløs

og Tagrør.

Af sjældne/ualmindelige arter finde Butblomstret Siv

og Kær-Mangeløv.

Driftsform

Kæret henligger uden landbrugsmæssig drift.

Plejebehov

Meget stort. Gøres der ikke en hurtig plejeindsats, så er

den sidste rest af ekstremrigkærsvegetation forsvundet

om få år.

Områdets udvikling siden 1994

Området har henligget ugræsset i mange år, og siden

1994 er tilgroningen fortsat kraftigt. Butblomstret Sivs

voksesteder er yderligere decimeret, og den findes nu

kun i ét mindre lysåbent parti mellem pile-/birkekrat.

Lav, lyskrævende flora findes stort set ikke mere.

Maj-Gøgeurt samt Butfinnet Mangeløv genfandtes ikke

i 2000.

58

Ekstremrigkær i Århus Amt


Kær C

Beliggenhed

Lige sydvest for Skærbro, syd for åen, findes endnu et

ekstremrigkær. Det er 85 % lysåbent, meget vådt og

beliggende på plant terræn med højt grundvandsspejl

mellem åen og indkørslen til en campingplads.

Vegetation

Kæret er artsfattigt med dominans af Butblomstret Siv,

der på store arealer vælter og danner et næsten uigennemtrængeligt

førnelag over bunden, Sump-Kællingetand

og meget store mængder af Kær-Mangeløv. Hyppige

er Top-Star, Kær-Tidsel og Alm. Mjødurt. I de

fugtigste partier vokser Bredbladet Dunhammer, Vand-

Skræppe, Vandnavle og Kær-Star. Meget sparsomt findes

Butfinnet Mangeløv (LS) og Maj-Gøgeurt (LS).

Der findes stort set ingen repræsentanter for den lave

flora, der tidligere fandtes.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (2),

Butblomstret Siv samt Kær- og Butfinnet Mangeløv.

I området findes adskillige unge individer af Pil.

Driftsform

Kæret henligger ugræsset.

Plejebehov

Lille. Det er meget ønskeligt, at afgræsningen genoptages.

Områdets udvikling siden 1994

Siden 1994 har kæret henligget uden landbrugsmæssig

udnyttelse. Det har betydet, at tilgroningen med Pil er

øget. Den lave, lyskrævende vegetation er stort set forsvundet.

Således kunne Tvebo-Baldrian og Hjertegræs

ikke genfindes i 2000.

Der er de seneste år fældet en del opvækst af Pil. Årsagen

hertil er formodentlig ikke et ønske om at bevare

kæret lysåbent af hensyn til floraen, men udelukkende

for at undgå at sløre indkørslen til campingpladsen. Det

afskårne materiale er efterladt i kæret.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

Floraen i Skærbroområdet.

Foruden de allerede beskrevne lokaliteter rummer de

store krat og tilbageværende lysåbne partier stadig en

enestående flora. Således fandt Lars Skipper i 2000

Hjertebladet Fliglæbe (1), Ægbladet Fliglæbe (100),

Tvebo Baldrian (> 1.000), Butfinnet Mangeløv, Tråd-

Ekstremrigkær i Århus Amt

Star, Knippe-Star, Blære-Star, Liden Vintergrøn, Butblomstret

Siv og Langbladet Ranunkel (Gejrfuglen nr.

2, 2000). Tidligere er fundet Maj-Gøgeurt (1994),

Slangetunge (ca.1988, HÆP) samt de rødlistede Mose-

Vintergrøn (1988) og Koralrod (1993, HÆP).

35

36. Kær ved Århus Å nord for Blegind

Beliggenhed

Kæret er beliggende på den nederste del af en temmelig

stejl skrænt på østsiden af Århus Ådalen nord

for Blegind. På en flere hundrede meter lang strækning

træder trykvand frem og danner væld. Den øverste del

af skrænten har tørre overdrev.

Vegetation

Området er 95 % lysåbent og selv om det ikke har

været afgræsset i mange år, så er der kun lidt opvækst

af Pil. Adskillige steder i kanten af kæret og især på

overdrevet er der plantet forskellige træer og buske

af jagtmæssige årsager. Der er plantet nåletræer langs

skræntens top.

Størstedelen af vældet har høj græs-/urtevegetation,

men flere steder findes små områder med lav flora.

Dominerende er Toradet-, Blågrøn- og Hirse-Star, Kær-

Tidsel, Vandnavle, Vand-Mynte, Bukkeblad og Lådden

Dueurt. Almindelige er Sump-Snerre, Mose-Bunke,

Smalbladet Kæruld, Kål-Tidsel, Krybende Baldrian,

Knop-Siv, Alm. Mjødurt, Hirse-Star og Kær-Padderok.

Spredt i vældet findes Maj-Gøgeurt, Vinget Perikon,

Dunet Havre, Djævelsbid, Kattehale, Trindstænglet

Star, samt temmelig meget Skede-Star. Den sjældne

Grøn Mynte er hyppig et enkelt sted.

I de små partier med lav flora findes en lille

population af Sump-Hullæbe (JH) sammen med Hjertegræs,

Skede-, Blågrøn-, Alm.-, Hirse- og Krognæb-

59


Star samt Bukkeblad, Sump-Snerre, Kær-Trehage, Tormentil,

Trævlekrone og Eng-Kabbeleje.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Sump-Hullæbe

(3), Maj-Gøgeurt (> 50), Skede-, Krognæb- og Trindstænglet

Star, Dunet Havre, Hjertegræs og Grøn Mynte.

På overdrevsskrænten nord for vældet findes en del

Tyndakset Gøgeurt og Knoldet Mjødurt.

Driftsform

Området henligger uden landbrugsmæssig drift, formodentlig

af jagtmæssige årsager.

Plejebehov

Intet. Det er dog ud fra et botanisk synspunkt ønskeligt,

at kær og overdrev afgræsses.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet i 1998 (JH) i forbindelse med

Dansk Botanisk Forenings Atlas Flora-Danicaprojekt.

Fredningsforhold

Ikke fredet.

danner væld. En gravet grøft går gennem kæret og fører

vandet væk fra området.

Kær A

Vegetation

Det nordligste kær er beliggende mellem lysåbent,

ugræsset overdrev og stort pile-/ellekrat. Kæret er overvejende

lysåbent med spredt opvækst af Pil og El.

Vegetationen er de fleste steder høj med dominans af

Butblomstret Siv, Kær-Star og Alm. Mjødurt. Almindelige

er Alm. Syre, Fløjlsgræs, Eng-Nellikerod, Kær-

Tidsel, Tagrør og Mose-Bunke. Et enkelt sted findes

en mindre population af Engblomme. Der findes

flere småområder med tuet bund. Her vokser Hjertegræs,

Tormentil, Hulkravet Kodriver, Vellugtende Gulaks,

Alm. Brunelle, Maj-Gøgeurt, Djævelsbid, Dunet

Havre, Hvid Snerre og Krybende Pil.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

300), Butblomstret Siv, Engblomme, Hjertegræs, Dunet

Havre og Vinget Perikon.

Der er en del træopvækst.

Driftsform

Kæret henligger uden landbrugsmæssig drift. Gamle

hegnspæle vidner om, at arealet tidligere har været

afgræsset.

36

Plejebehov

Stort. Der er meget træopvækst i kæret.

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet af Århus Amts medarbejdere

efter 1994, og det er først botanisk undersøgt i forbindelse

med feltarbejdet til denne rapport.

37. Kær ved Ajstrup Strand

Beliggenhed

Vest for sommerhusområdet ved Ajstrup strand ligger

3 ekstremrigkær. De er omgivet af overgangsrigkær,

overdrev, gødsket kultureng samt fugtige kratskove. De

2 nordligste ekstremrigkær er beliggende på plant terræn

med højt grundvandsspejl, mens det sydligste er

beliggende på svagt skrånende terræn på den nederste

del af en skrænt, hvorfra grundvand træder frem og

Kær B

Vegetation

Lidt sydøst for Kær A findes endnu et lille ekstremrigkær

på meget fugtig bund omkring et mindre vandhul.

Floraen er høj mellem spredte Pil. Den er artsfattig

og domineres af Butblomstret Siv, Hjortetrøst, Alm.

Mjødurt, Kær-Star og stedvist Kær-Mangeløv. Af andre

findes Trævlekrone, Kær-Tidsel, Kær-Snerre, Sump-

Kællingetand, Vand-Mynte, Kær-Høgeskæg og Angelik.

Der er en mindre population af Maj-Gøgeurt. I

det lille vandhul findes Liden Andemad og Bredbladet

Dunhammer.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

50), Kær-Mangeløv og Butblomstret Siv.

60

Ekstremrigkær i Århus Amt


Driftsform

Kæret henligger uden landbrugsmæssig drift. Gamle

hegnspæle vidner om, at arealet tidligere har været

afgræsset.

Plejebehov

Stort. Der er megen opvækst af Pil og Birk. Det er

meget ønskeligt, at afgræsning genoptages i kærene A

og B sammen med naboarealerne.

37

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet af Århus Amts medarbejdere

efter 1994, og det er først botanisk undersøgt i forbindelse

med feltarbejdet til denne rapport.

Kær C

Vegetation

Kæret er helt lysåbent og meget vådt. Det er beliggende

i en gammel fjordarm og modtager trykvand fra bakkerne

mod vest og øst. Vegetationen er domineret

af Butblomstret Siv, Kær-Star, Sump-Kællingetand og

Kær-Tidsel. Almindelige er Hjortetrøst, Fløjlsgræs,

Alm. Mjødurt og Vand-Mynte. Der findes en del Vinget

Perikon og Maj-Gøgeurt.

Der findes ingen partier med knoldkær og lav flora.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (>

200), Butblomstret Siv, Hjertegræs og Vinget Perikon.

Driftsform

Kæret og de omkringliggende overdrev og kultureng

afgræsses tilpas af 5 stykker kødkvæg.

Plejebehov

Intet

Områdets udvikling siden 1994

Kæret er først fundet af Århus Amts medarbejdere

efter 1994, og det er først botanisk undersøgt i forbindelse

med feltarbejdet til denne rapport.

Fredningsforhold

Ingen af kærene ved Ajstrup Strand er fredet.

Ekstremrigkær i Århus Amt

Engblomme (Trollius europaeus).

Engblomme har tidligere været temmelig almindelig i rigkær landet over. Imidlertid er den en af de

planter, der har haft meget kraftig tilbagegang i dette århundrede. Som for mange andre

rigkærsplanter skyldes det ødelæggelse af voksestederne, ofte i form af dræning, gødskning,

opdyrkning eller tilgroning. Imidlertid har denne meget smukke plante også lidt under plukning, og

den er ikke mindst flittigt blevet gravet op for at kunne omplantes i haver. I dag anses den for at være

ualmindelig/temmelig sjælden i Århus Amt.

61


38. Kær ved Åkær Å

Beliggenhed

Kæret er beliggende i Åkær Ådalen på østsiden af åen

på svagt skrånende terræn. Det er omgivet af store pile-

/ellekrat.

Vegetation

Selv om kæret ikke har været afgræsset i mange år,

så er det stadig temmelig lysåbent, men med høj græs-

/urtevegetation. Vegetationen er artsfattig med dominans

af Kær-Tidsel, Stor Nælde, Hjortetrøst, Kær-Padderok

og Alm. Mjødurt. Andelen af Butblomstret Siv er

reduceret, så den kun findes på 2 få kvadratmeter store

områder. Af andre arter findes Kål-Tidsel, Alm. Syre,

Tagrør, Mose-Bunke, Kær- og Sump-Snerre, Alm.-,

Håret- og Top-Star, Bittersød Natskygge og Angelik.

Der findes ingen partier med lav flora.

Af sjældne/ualmindelige arter findes kun Butblomstret

Siv.

Birk og Pil breder sig ind i området fra de omgivende

krat.

Driftsform

Kæret har henligget uden landbrugsmæssig drift i

mange år.

Plejebehov

Stort.

Områdets udvikling siden 1994

Siden 1994 er tilgroningen med høje planter fortsat,

så der stort set ingen lav flora findes. Artsantallet er

reduceret, og andelen af den ellers robuste Butblomstret

Siv er decimeret kraftigt. Pil og Birk har bredt sig.

Fortsætter tilgroningen, så er den sidste rest af ekstremrigkærsvegetation

forsvundet om få år.

Fredningsforhold

Området er fredet i 1977.

38

39. Kær i Amstrup Enge

39

Åkær Å’s nedre løb er tidligere reguleret, og der er

foretaget omfattende opgrøftning af engene, således at

de har kunnet anvendes til afgræsning eller høslæt.

Imidlertid har store partier gennem en årrække henligget

uden landbrugsmæssig drift, hvorved engene er

groet til med høje urter eller krat af Birk, Pil og El.

Siden 1984 har Århus Amt i samarbejde med lokale

lodsejere forsøgt at genindføre afgræsningen. Der begyndtes

på arealerne vest for Åkær Å’s udløb. Siden er

græsningen gradvist udvidet nordpå.

I 1994 var mange af engene meget intensivt afgræssede

i et forsøg på at trænge meget hårdføre og dominerende

arter som Tagrør tilbage. Siden da er afgræsningen

blevet mere ekstensiv de fleste steder, og det ser ud

til, at det skal lykkes at genskabe tidligere tiders rige

planteliv.

Det er meget påfaldende, at der overhovedet ingen orkidéer

er registreret hverken i 1994 eller i 2000 fra

nogen af de 3 ekstremrigkær, der stadig findes i bunden

af ådalen (heller ikke andre steder). Amstrup Enge

har formodentlig aldrig været specielt orkidérige, men

Hansen (1994, in litt.) og Wind (1990) anfører, at der

tidligere er registreret Sump-Hullæbe (1961) og Kødfarvet

Gøgeurt fra lokaliteten.

62

I øst-/vestlig retning fører en natursti fra Amstrupsiden

til Uldrup Bakker. Især langs nordsiden af denne sti

vokser en stor population af den sjældne Gul Frøstjerne.

Den har været kendt herfra i mange år.

Ekstremrigkær i Århus Amt


Kær A

Beliggenhed

Det sydligste kærparti er beliggende på næsten plant

terræn på den øverste del af strandengen mellem Åkær

Å og den østligste del af Uldrup Bakker. Den vest- og

nordlige del modtager trykvand fra bakkerne på siden

af ådalen.

Vegetation

De dominerende planter er Butblomstret Siv og

Tagrør, der i størstedelen af arealet vokser sammen

med de typiske strandengsplanter Strand-Tusindgylden,

Strand-Trehage, Rødtop sp., Harril, Strand-Kogleaks,

Sandkryb, Fjernakset- og Sylt-Star, Strand-Vejbred,

Smalbladet Kællingetand, Jordbær-Kløver, Udspærret

Annelgræs og Kær-Svinemælk. På et mindre areal vokser

en stor population af den sjældne Samel. Den blev i

1998 genfundet på lokaliteten efter ikke have været set

i mange år (Gejrfuglen nr. 4, 1998).

I den vest- og nordlige del findes mere ferskvandspåvirkede

partier, stadig med dominans af Butblomstret Siv

sammen med Gåse-Potentil, Vandnavle, Hjortetrøst,

Blågrøn Kogleaks, Eng-Kabbeleje, Sværtevæld, Bukkeblad,

Blåtop, Fåblomstret Kogleaks, Næb-, Trindstænglet-,

Top-, Knippe-, Hirse- og Blågrøn Star, Seline,

Leverurt og meget Eng-Troldurt. I den vestligste del af

området går det over i fugtig ellesump.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Butblomstret

Siv, Fjernakset-, Sylt- og Trindstænglet Star, Samel,

Fåblomstret Kogleaks, Seline, Leverurt, Eng-Troldurt

og Eng-Svingel.

Driftsform

Kæret afgræsses sammen med flere naboarealer tilpas

af 20-25 stykker kødkvæg med kalve samt en tyr.

Plejebehov

Lille. I den vestligste del breder El, Birk og Pil sig ind

i kærområdet. Kreaturerne holder det meste af opvæksten

nede.

Områdets udvikling siden 1994

Området har ikke ændret udseende siden 1994.

Fredningsforhold

Amstrup Enge er fredet i 1977.

Kær B

Beliggenhed

Dette kær er beliggende på plant terræn med højt

grundvandsspejl lidt nordøst for Kær A. Det omfatter 2

Ekstremrigkær i Århus Amt

næsten lige store delområder. Det vestlige areal er frahegnet

og 60 % tilgroet med spredte Rød-El. En del lys

når stadig bunden mellem træerne og i sydøsthjørnet,

der er helt lysåbent. Den østlige del er beliggende på

en større, meget hårdt afgræsset fenne med kultureng.

Denne del er 100 % lysåben.

Vegetation

Vegetationen domineres af Butblomstret Siv. Af andre

findes Tagrør, Hjortetrøst, Eng-Svingel, Kær-Svinemælk,

Seline samt strandengsplanterne Strand-Trehage,

Sylt- og Fjernakset Star, Harril og Gåse-Potentil. I den

vestligste del langs en dyb grøft vokser den sjældne Gul

Frøstjerne.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Butblomstret Siv,

Gul Frøstjerne, Eng-Svingel, Seline, Sylt- og Fjernakset

Star.

Driftsform

Kulturengen og halvdelen af ekstremrigkæret afgræsses

meget hårdt af 5 stykker kødkvæg og 1 tyr. Resten

dækkes af ellekrat.

Plejebehov

Intet

Områdets udvikling siden 1994

Området har ikke ændret udseende siden 1994.

Fredningsforhold

Amstrup Enge er fredet i 1977.

Kær C

Beliggenhed

Kæret er beliggende på plant, meget fugtigt terræn tæt

ved skræntfoden i den østlige del af Amstrup Enge i

og omkring et åbent ellekrat med spredte Birk og Pil.

Området udgør en lille del af et stort græsningsområde.

Vegetation

Floraen domineres af Butblomstret Siv, Tagrør og Toradet

Star. Almindelige er Kær-Star, Vandnavle, Sump-

Kællingetand, Vand-Mynte og Alm. Mjødurt. Mere

sparsomt findes Krognæb-, Akselblomstret-, Sylt- og

Alm. Star, Krybende Baldrian, Vandnavle, Lyse-Siv,

samt en lille population af Eng-Troldurt.

Af sjældne/ualmindelige arter findes Butblomstret Siv,

Krognæb- og Sylt-Star samt Eng-Troldurt.

Driftsform

63


Området er hegnet, men der var endnu ingen dyr sat på

græs primo juli.

Plejebehov

Lille. Opvækst af Rød-El skal holdes nede. Afgræsning

fortsættes.

Områdets udvikling siden 1994

I 1994 var kærområdet trådt meget op, samtidig med

at det var hårdt afgræsset. Siden er afgræsningen tilsyneladende

blevet mere ekstensiv, hvilket har betydet en

større artsrigdom i kæret. Samtidig har El, Birk og Pil

bredt sig noget. For 1-2 år siden er en del Rød-El skåret

ned. De står nu med 1 meter høje stødskud.

Fredningsforhold

Amstrup Enge er fredet i 1977.

Leverurt (Parnassia palustris).

Leverurt er ualmindelig i Århus Amt. Denne smukke,

sentblomstrende plante er fundet i 13 af amtets

ekstremrigkær, men vokser også i andre kærtyper

hovedsageligt, hvor der er vældpåvirkning.

64

Ekstremrigkær i Århus Amt


LITTERATURLISTE:

Brandt, Søren, 1987: Grønne enge ~ men hvor længe

Gejrfuglen, 23.2: 48-55.

Buttenschøn, Rita M. & Tim Bryndum Christensen,

1978: 1.13 Botaniske forhold. I: Landskabsplan

for Molsområdet. Registrering: 53-83. - Fredningsplanudvalget

for Århus Amt.

Hammer, Erik, 1988: Plejeplan for Læsten Væld.

- Århus Amtskommune, By- og Landskabskontoret,

Naturafdelingen.

Hammer, Erik, 1995: Ekstremrigkær i Århus Amt,

teknisk rapport. – Århus Amt, Natur og Miljø

Hansen, Jens Muff & Isabelle Grignon, NATUR-

PLAN APS, 1991: Damsbro Mose, Del 1 og 2. - Hinnerup

Kommune og Århus Amt.

Hansen, Alfred & S.-E. Sandermann Olsen, 1960:

Højsommerekskursion til egnen mellem Skanderborg

og Silkeborg 7.-9. august 1959. - Botanisk Tidskrift 55:

77-80.

Hansen, Kjeld (red.), 1988: Dansk Feltflora, 4. oplag.

- Gyldendal.

Højager, Søren (red.), 1984: Vådområder i Hinnerup

Kommune - Gejrfuglen, 20.3: 109.

Pedersen, Bent Vestergaard, 1998: Naturglimt. –

Gejrfuglen 34 nr. 4: 24

Vinther, Erik, 1985: Moseplejebogen. Miljøministeriet.

Fredningsstyrelsen. København.

Vinther, Erik, 1991: Moseplejebogen - retningslinier

for pleje af moser og enge. - Miljøministeriet. Skov- og

Naturstyrelsen. Hørsholm.

Vinther, Erik, 1993: Enge og moser, Naturplejebogen:

80-90. - Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. København.

Wind, Peter, 1988: Overvågning af ekstremrigkær

1987. - Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen.

Hørsholm.

Wind,Peter, 1988: Ekstremrigkær i Århus Amt. -

Gejrfuglen, 24.2: 46-51.

Wind, Peter, 1990a: Oversigt over botaniske lokaliteter,

7. Århus Amt. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen.

Hørsholm.

Wind, Peter, 1990b: Botaniske lokaliteter i Århus

Amt. - Gejrfuglen, 26.2: 52-62.

Wind, Peter, 1992: Bevaring af ekstremrigkær i Danmark.

Flora & Fauna 98 (1+2): 23-44.

Worsøe, Eiler, 1979: Ekstremrigkær. Markmose Bro. -

URT, 1979.1: 16-20.

Pedersen, Bent Vestergaard, 2000: Naturglimt. –

Gejrfuglen 36 nr. 2: 26

Schou, Jens Christian, 1990: Katbjerg Odde, Forslag

til plejeplan for fredet overdrevsområde ved Cæcilieborg,

Matr. 7 a Mariager Kloster under Mariager Jorder.

- Mariager Kommune & Århus Amt.

Stoltze, M. og Pihl, S. (Red.) 1998 a: Gulliste 1997

over planter og dyr i Danmark. – Miljø- og Energiministeriet,

Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og

Naturstyrelsen

Stoltze, M. og Pihl, S. (Red.) 1998 b: Rødliste 1997

over planter og dyr i Danmark. – Miljø- og Energiministeriet,

Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og

Naturstyrelsen

Vinther, Erik, 1980: Enge og kær. Truede samfund. -

URT 1980.4: 99-105.

Ekstremrigkær i Århus Amt

65


Bilag 1: Fordeling af registrerede planter i ekstremrigkærene

Plantenavn: Latinsk navn: Lokalitet nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Andemad, Liden (Lemna minor) • • •

Anemone, Hvid (Anemone nemorosa) • • •

Angelik (Angelica sylvestris) • • • • • • •

Annelgræs, Udspærret (Puccinella distans)

Ask

Asters, Strand-

Avneknippe, Hvas

(Fraxinus excelsior)

(Aster tripolium)

(Cladium mariscus)

Baldrian, Krybende (Valeriana officinalis ssp. procumbens) • • • • •

Baldrian, Tvebo (Valeriana dioica)

Birk, Dun- (Betula pubescens) • • • •

Birk, Vorte- (Betula pendula) • •

Bjørneklo, Kæmpe- (Heracleum pubescens)

Blærerod, Liden

(Utricularia minor)

Blåtop (Molinia coerulera) • •

Borst, Stivhåret (Leontodon hispidus) •

Brandbæger, Vand- (Senecio aquaticus)

Brombær sp.

(Rubus fructicosus)

Brunelle, Alm. (Prunella vulgaris) • • • • • • • • • •

Brøndkarse, Tyndskulpet (Narsturtium microphyllum)

Brøndsel, Nikkende (Bidens cernua) Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) • • • Bunke, Mose- (Deschampsia palustre) • • Djævelsbid

(Succisa pratensis)

• • • • • • • • •

Draphavre

(Arrhenatherum campestris)

Dueurt, Dunet

(Epilobium parviflorum)

• • • • • • •

Dueurt, Kantet

(Epilobium adnatum)


Dueurt, Kær-

(Epilobium palustre)

• • • • Dueurt, Lådden (Epilobium hirsutum)

• • Dunhammer, Bredbladet (Typha latifolia)

• • • •

Dunhammer, Smalbladet (Typha angustifolia)

• •

Eg sp.

(Quercus robur)

El, Rød-

(Alnus glutinosa)


Ene

(Juniperus communis)

Engblomme

(Trollius europaeus)

• • Engkarse

(Cardamine pratensis ssp. pratensis)

• • • • • • • •

66

Ekstremrigkær i Århus Amt


14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

• • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •


• • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • •

• • • • • • •


• • • • • •


• • •


• • • • • • • • •

• • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • •

• • •

• • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • •

• • • • • • • •

• •

• • • • • •

• • • • • • • • •

Ekstremrigkær i Århus Amt

67


Plantenavn: Latinsk navn: Lokalitet nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Ensian, Eng-

(Gentianella uliginosa)

Festgræs

Firling, Knude-

Fladbælg, Gul

Fladbælg, Kær-

Fladstjerne, Græsbladet

Fliglæbe, Ægbladet

Fløjlsgræs

Forglemmigej, Eng-

Forglemmigej, Sump-

Fredløs, Alm.

Fredløs, Dusk-

Fredløs, Pengebladet

Frytle, Mangeblomstret

Frytle, Mark-

Frøbid

Frøstjerne, Gul

Frøstjerne, Rank

Fyr, Skov-

Følfod

Galtetand, Kær-

Gederams

Gifttyde

Gulaks, Vellugtende

Gøgeurt, Kødfarvet

Gøgeurt, Maj-

Gøgeurt, Plettet

Gøgeurt, Skov-

Hanekro, Hamp-

Hanekro, Skov-

Harril

Havre, Dunet

Havre, Eng-

Hestegræs, Krybende

Hedelyng

Hindbær

Hjertegræs

(Hierochloë odorata)

(Sagina nodosa)

(Lathyrus pratensis)

(Lathyrus palustris)

(Stellaria palustris)

(Listera ovata)

(Holcus lanatus)

(Myosotis palustris)

(Myosotis laxa)

(Lysimachia vulgaris)

(Lysimachia thyrsiflora)

(Lysimachia nummularia)

(Luzula multiflora)

(Luzula campestris)

(Hydrocharis morsus-ranae)

(Thalictrum flavum)

(Thalictrum simplex)

(Pinus sylvestris)

(Tussilago farfara)

(Stachys palustris)

(Chamaenerion angustifolium)

(Cicuta virosa)

(Anthoxanthum odoratum)

(Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata)

(Dactylorhiza majalis ssp. majalis)

(Dactylorhiza maculata ssp. maculata)

(Dactylorhiza maculata ssp fuchsii)

(Galeopsis speciosa)

(Galeopsis bifida)

(Juncus geradi)

(Helictotrichon pubescens)

(Helictotrichon pratense)

(Holcus mollis)

(Calluna vulgaris)

(Rubus ideaus)

(Briza media)


• • • •

• • • • • •

• • • • • •

• • • • • • • •

• •


• • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • •





• • • • • • • • • • • •

68

Ekstremrigkær i Århus Amt


14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

• •

• • • • • • • • • • • • •

• •

• • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • •






• • • • • • •

• • • • • • • • • • • •

• • • • • • •

• •

• •

• • •


• •


• • • • • • • • • • • • • • • •

Ekstremrigkær i Århus Amt

69


Plantenavn: Latinsk navn: Lokalitet nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Hjortetrøst

(Eupatorium cannabium)

Hullæbe, Sump- (Epipactis palustris)

Hundegræs, Alm. (Dactylis glomerata)

Hvene Kryb-

(Agrostis stolonifera)

Hvidtjørn, Engriflet (Cratageus monogyna)

Høgeskæg, Kær- (Crepis paludosa)

Høgeurt, Håret (Hieracium pilosella)

Høgeurt, Lancetbladet (Hieracium lactucella)

Hønsetarm, Alm. (Cerastium fontanum ssp. triviale var. triviale)

Hør, Vild

(Linum catharticum)

Kabbeleje, Eng- (Caltha palustris)

Kamgræs

(Cynosurus cristatus)

Kattehale

(Lythrum salicaria)

Katteskæg

(Oenanthe fistulosa)

Klokkelyng

(Erica tetralix)

Kløver, Bugtet (Trifolium media)

Kløver, Fin

(Trifolium dubium)

Kløver, Hvid-

(Trifolium repens)

Kløver, Jordbær- (Trifolium frageriferum)

Knopurt, Alm.

(Centaurea jacea)

Kodriver, Hulkravet (Primula veris)

Kogleaks, Blågrøn (Scirpus tabernaemontani)

Kogleaks, Fladtrykt (Blysmus compressus)

Kogleaks, Fåblomstret (Eleocharis quinqueflora)

Kogleaks, Rødbrun (Blysmus rufus)

Kogleaks, Skov- (Scirpus sylvaticus)

Kogleaks, Strand- (Scirpus maritimus)

Kragefod

(Potentilla palustre)

Krageklo, Mark- (Ononis repens)

Kvan, Strand-

(Angelica archangelica ssp. litoralis)

Kvik, Strand-

(Elytrigia junceiformis)

Kællingetand, Smalbladet (Lotus tenuis)

Kællingetand, Sump- (Lotus uliginosus ssp. uliginosus)

Kæruld, Bredbladet (Eriophorum latifolium)

Kæruld, Smalbladet (Eriophorum angustifolium)


• • • • • • • •

• • • • • •

• • • • • • •

• • • • • • • •

• • • • •

• • • • • • • •


• • • • • • • •

• • • • • • • • •



• • • • • •

• • •

• • • • • • • • •


• • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • •

70

Ekstremrigkær i Århus Amt


14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

• • • • • • • • • • •

• • • • • • •

• • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • •


• • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • •

• • • •

• • • • • • • • • • •

• • • • • • •

• • • • • •

• • •

• • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • •


• •

• •


• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• •

• • • • • • • • • • • • • •

Ekstremrigkær i Århus Amt

71


Plantenavn: Latinsk navn: Lokalitet nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Kørvel, Vild

Leverurt

Læbeløs, Krybende

Løvefod sp.

Mangeløv, Bredbladet

Mangeløv, Butfinnet

Mangeløv, Kær-

Mangeløv, Smalbladet

Mjødurt, Alm.

Mygblomst

Mynte, Grøn

Mynte, Vand-

Mælkebøtte sp.

Mælkeurt, Alm.

Natskygge, Bittersød

Nellikerod, Eng-

Nælde, Stor

Okseøje, Hvid

Padderok, Ager-

Padderok, Dynd-

Padderok, Kær-

Perikon, Vinget

Pil, Femhannet

Pil, Grå-

Pil,Krybende

Pil, Selje-

Pil, Spyd-

Pil,Øret

Pileurt, Vand-

Pindsvineknop, Grenet

Pors, Mose-

Potentil, Gåse-

Potentil, Krybende

Pragtstjerne, Dag-

Rajgræs, Alm.

(Anthriscus sylvestris)

(Parnassia palustris)

(Ajuga reptans)

(Alchemilla sp.)

(Dryopteris dilatata)

(Dryopteris cristata)

(Thelypteris palustris)

(Dryopteris carthusiana)

(Filipendula ulmaria)

(Liparis loeselii)

(Mentha spicata)

(Mentha aquatica)

(Taraxacum sp.)

(Polygala vulgaris)

(Solanum dulcamara)

(Geum rivale)

(Urtica dioica)

(Leucanthemum vulgare)

(Equisetum arvensis)

(Equisetum fluviatile)

(Equisetum palustre)

(Hypericum perforatum)

(Salix pentandra)

(Salix cinerea)

(Salix repens)

(Salix caprea)

(Salix hastata)

(Salix aurita)

(Polygonum amphibium)

(Sparganium erectum ssp. erectum)

(Myrica gale)

(Potentilla anserina)

(Lolium perenne)

(Silene dioica)

(Lolium perenne)

• • • • •



• • • •

• • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • •




• • • • • •

• • • • • • • •

• • • • • •


• • • •

• • • •


• •

• • •


72

Ekstremrigkær i Århus Amt


14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39


• • • • • • • •

• • • •

• • •


• • •

• • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •



• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •


• •

• •

• • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • •



• • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • •


• •

• • • • • • • • • •

• •

• •

• • • • • •



• •

Ekstremrigkær i Århus Amt

73


Plantenavn: Latinsk navn: Lokalitet nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Ranunkel, Bidende

Ranunkel, Kær-

Ranunkel, Langbladet

Ranunkel, Lav

Ranunkel, Tigger-

Rapgræs, Alm.

Rapgræs, Eng-

Revling

Rose sp.

Rottehale, Eng-

Rævehale, Eng-

Rævehale, Knæbøjet

Rødtop, Mark-

Røllike, Alm.

Røllike, Nyse-

Røn, Alm.

Røn, Selje-

Rørgræs

Rørhvene, Eng-

Samel

Sandkryb

Seline

Sideskærm

Siv, Blågrå

Siv, Butblomstret

Siv, Glanskapslet

Siv, Knop-

Siv, Lyse-

Siv, Tudse-

Skeblad, Vejbred-

Skjaller, Stor

Skjolddrager, Alm.

Skorsoner, Lav

Skovstjerne

Skræppe, Kruset

(Ranunculus acris)

(Ranunculus flammula)

(Ranunculus lingua)

(Ranunculus repens)

(Ranunculus sceleratus)

(Poa trivialis)

(Poa pratensis)

(Empetrum nigrum)

(Rosa coll.)

(Phleum pratense)

(Alopecurus pratensis)

(Alopecurus geniculatus)

(Odontites verna)

(Achillea millefolia)

(Achillea ptarmica)

(Sorbus acuparia)

(Sorbus intermedia)

(Phalaris arundinacea)

(Calamagrostis canescens)

(Samolus valerandi)

(Glaux maritima)

(Selinum carvifolia)

(Berula erecta)

(Juncus inflexus)

(Juncus subnodulosus)

(Juncus articularis)

(Juncus conglomeratus)

(Juncus effusus)

(Juncus bufonius)

(Alisma plantago-aquatica)

(Rhinanthus serotinus)

(Scutellaria galericulata)

(Skorzonera humilis)

(Trientalis europaea)

(Rumex crispus)

• • • • • • • • • • • • •

• • • • • •


• • •


• • • • • • • • • • •

• • • • • •






• • • •



• • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • •


• • • • •


74

Ekstremrigkær i Århus Amt


14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •


• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •


• •


• • •



• •

• • • • • • • • • • • • •

• •

• • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •



• • • • • • • • • • • • • •



• • • • • • • • •

Ekstremrigkær i Århus Amt

75


Plantenavn: Latinsk navn: Lokalitet nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Skræppe, Nøgle-

Skræppe, Vand-

Skvalderkål

Snerre, Burre-

Snerre, Gul

Snerre, Hvid

Snerre, Kær-

Snerre, Sump-

Snerre, Trenervet

Soldug, Rundbladet

Star, Akselblomstret

Star, Alm.

Star, Alm. var. recta

Star, Bleg

Star, Blågrøn

Star, Dværg-

Star, Fjernakset

Star, Grøn

Star, Hare-

Star, Hirse-

Star, Håret

Star, Knippe-

Star, Krognæb-

Star, Kær-

Star, Loppe-

Star, Nikkende

Star, Næb-

Star, Skede-

Star, Stiv

Star, Stjerne-

Star, Sylt-

Star, Top-

Star, Toradet

Star, Trindstænglet

Star, Tråd-

(Rumex conglomeratus)

(Rumex hydrolapathum)

(Aegopodium podagraria)

(Galium aparine)

(Galium verum ssp. verum)

(Galuim mollugo)

(Galium palustre ssp. palustre)

(Galium uliginosum)

(Galium boreale)

(Drosera rotundifolia)

(Carex remota)

(Carex nigra)

(Carex nigra var. recta)

(Carex pallescens)

(Carex flacca)

(Carex oederi ssp. oederi)

(Carex distans)

(Carex demissa)

(Carex leporina)

(Carex panicea)

(Carex hirta)

(Carex pseudocyperus)

(Carex lepidocarpa)

(Carex acutiformis)

(Carex pulicaris)

(Carex acuta)

(Carex rostrata)

(Carex hostiana)

(Carex elata)

(Carex echinata)

(Carex otrubae)

(Carex paniculata)

(Carex distichia)

(Carex diandra)

(Carex lasiocarpa)


• •


• • • • • • • • • • • • •


• • • • • • • • • • • •

• • • • • •


• •

• • • • • • • •


• •

• • •

• • • • •


• • • • • • • • •

• • • •

• • • • • • •

• • • • • •

• • • • • • • • •

• • • • • • • •

76

Ekstremrigkær i Århus Amt


14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39


• • • •


• • • • • • • •

• • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• •

• •

• • • • • • • • • • •

• • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • •

• • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • •



Ekstremrigkær i Århus Amt

77


Plantenavn: Latinsk navn: Lokalitet nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Star, Tue-

Star, Tvebo

Star, Tykakset

Sumpstrå, Enskællet

Svinemælk, Kær-

Svingel, Strand-

Svingel, Eng-

Svingel, Rød

Svovlrod, Kær-

Sværtevæld

Syre, Alm.

Sødgræs, Høj

Sødgræs, Manna-

Tagrør

Tandbælg

Tidsel, Ager-

Tidsel, Horse-

Tidsel, Kær-

Tidsel, Kål-

Tidsel, Lav

Tormentil

Tranebær

Trehage, Kær-

Trehage, Strand-

Troldurt, Eng-

Trævlekrone

Tusindfryd

Tusindgylden, Liden

Tusindgylden, Strand-

Tørst

Vandkarse

Vandnavle

Vejbred, Dunet

Vejbred, Glat

Vejbred, Lancet-

(Carex caespitosa)

(Carex dioica)

(Carex riparia)

(Eleocharis uniglumis)

(Sonchus palustris)

(Festuca arundinacea)

(Festuca pratensis)

(Festuca rubra)

(Peucedanum palustre)

(Lycopus europaeus)

(Rumex acetosa)

(Glyceria maxima)

(Glyceria fluitans)

(Phragmites australis)

(Sieglingia decumbens)

(Cirsium arvensis)

(Cirsium vulgare)

(Cirsium palustre)

(Cirsium oleraceum)

(Cirsium acaule)

(Potentilla erecta)

(Oxycoccus palustris)

(Triglochin palustre)

(Triglochin maritimum)

(Pedicularis palustris)

(Lychnis flos-cuculi)

(Bellis perennis)

(Centaurium pulchellum)

(Centaurium littorale)

(Frangula alnus)

(Cardamine amara)

(Hydrocotyle vulgaris)

(Plantago media)

(Plantago major)

(Plantago lanceolata)


• • • • • •


• • • • • • • • • •

• • • • • • • • • •

• •

• • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • •

• •

• • • •


78

Ekstremrigkær i Århus Amt


14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

• • • • • • •



• •

• • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • •

• • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • •

• • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • •

• • • • • • • • •

• • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • •


• • • • • • • • • • • • • • • • •


• • • • • • • • • • • • • •

• • • •

• • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • ••


• • • • • • • • • • • • • • • • •



• • • • • • • • •

Ekstremrigkær i Århus Amt

79


Plantenavn: Latinsk navn: Lokalitet nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Vejbred, Strand- (Plantago maritima)

Vibefedt

(Pinguicula vulgaris)

• • •

Vikke, Muse-

(Vicia cracca)

Ærenpris, Smalbladet (Genista tinctoria)


Ærenpris, Tveskægget (Veronica chamaedrys)

Ærenpris, Tykbladet (Veronica beccabunga)

Øjentrøst Spids (Euphrasia stricta)


80

Ekstremrigkær i Århus Amt


14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

• •

• • • • • • •


• •

• • • • •

• •

Ekstremrigkær i Århus Amt

81

More magazines by this user
Similar magazines