Ingen lungesygdomme hos forsikringsselskaberne - Danmarks ...

lunge.dk

Ingen lungesygdomme hos forsikringsselskaberne - Danmarks ...

Tema:

Ingen lungesygdomme hos

forsikringsselskaberne

I denne udgave af Lungenyt sætter vi fokus på, hvorfor

lungesygdomme ikke er med på forsikringsselskabernes

lister over kritiske sygdomme.

nr. 4 september 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Lungenyt

”Det giver ingen mening”

Ingen forsikringspenge til lungesyge

Vild med KOL-patienter


leder

Lungesyge diskrimineres

forsikringsmæssigt

Vi har ønsket at undersøge, hvad forsikringsselskaberne

egentlig forstår ved kritisk

sygdom. Det kan nemlig være vanskeligt at

gennemskue. Vi kan dog hurtigt konstatere

at også forsikringsmæssigt bevæger lungesygdomme

sig nederst i sygdomshierarkiet.

Hverken svær KOL eller lungefibrose, alfa-1

eller andre alvorlige lungesygdomme forefindes

forsikringsselskabernes lister og kan

dermed ikke udløse en udbetaling for kritisk

sygdom. Samtidig er forsikringsselskabernes

lister stort set identiske, så der er heller ikke

nogen konkurrence mellem selskaberne, når

det gælder dette produkt.

Et svar er f.eks. ,at KOL er et meget stort

sygdomsområde, men det samme gælder

jo for bl.a. hjerte- og kræftsygdomme, som

allerede er med på listen. Faktum er, at forsikringsselskabernes

nuværende forsikring

mod kritisk sygdom diskriminerer borgere

med alvorlige lungesygdomme.

Men måske er der håb forude – vi har i hvert

fald fået lovning på, at flere forsikringsselskaber

vil se på positivt på bl.a. at tage svær KOL

og lungefibrose med på listen. Hermed har

vores lille undersøgelse måske båret frugt

til gavn for mange borgere med alvorlig

lungesygdom.

Med venlig hilsen

Direktør Charlotte Fuglsang

Design og tryk: Elbo Grafisk A/S Fredericia. Forsidefoto: Hanne Loop.

Danmarks Lungeforening

Administration

Danmarks Lungeforening

Strandboulevarden 47B

2100 København Ø

Telefon +45 3874 5544. Fax: +45 3874 0313. Giro: 757-2700

info@lunge.dk, www.lungeforening.dk

Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting

Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V

Forstander: Dorte Lismoes

Telefon +45 7511 5003 Fax: 7511 7903

kystsanatoriet@mail.tele.dk

Rådgivning

Ring til Lungelinien hver mandag kl. 11.00-12.00

Socialrådgiver Susanne Hertz: 3013 7948

Sygeplejerske Marie Lavesen: 3013 7946

Skriv til Spørg os på info@lunge.dk

Spørg KOL-sygeplejerske Marie Lavesen

på www.kol.dk

Lokalforeninger:

Lokalforeningen for Region Hovedstaden

Formand: Nina Berrig

Syvhøjvænget 133 , 2625 Vallensbæk

Telefon: 4364 3760, nina.berrig@regionh.dk

Lokalforeningen for Aalborg

Formand: Karin Jensen

Konvalvej 11,1.tv. , 9000 Aalborg

Telefon: 9818 4822, karin@j-s-r.dk

Lokalforeningen for Guldborgsund

Formand: Edvard Traberg

Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing

Telefon: 5443 3338, et@lunge.dk

Lokalforeningen for Sønderjylland

Formand: Edith Pedersen

Hjarupvej 7, 6200 Aabenraa

Telefon: 7462 7960, edith.pedersen@skolekom.dk

Lokalforeningen for Trekantsområdet

Formand: Mette Thyssen

Nørrekær 32, 7100 Vejle

Telefon: 7582 1266, mmt@noerre.dk

Lokalforeningen for Fyn

Formand: Peter Willemar Kristensen

Vangelystvej 9, 5250 Odense SV

Telefon: 2347 8255, pwillemar@dsa-net.dk

Lokalforeningen for Århus

Formand: Eva Ryberg

Ålundsvej 14, 8250 Egå

Telefon: 8674 1001, er@lunge.dk

Nordsjællands Vejrstation

Formand: Anette Garsdal

Malmmosevej 99, 2830 Virum

Telefon: 2063 8649, garsdal@stavganger.dk

Danmarks Sarkoidosenetværk

Formand: Merete Mortensen

Frydenlunds allé 7, 2950 Vedbæk

Telefon: 4589 4125 efter kl. 16.00

mm@sarkoidosenet.dk

www.sarkoidosenet.dk

LTX VEST

Lungetransplantationskomiteen i Vestdanmark

Sygeplejerske Louise Brink Christensen

Telefon: 8949 2206, louisebrink@mail.dk

LTX ØST

Lungetransplantationskomiteen i Østdanmark

Formand: Poul Duckert

Telefon: 4222 9019, fam.duckert@get2net.dk

2 LUNGENYT nr. 4 2009


side 4

side 6

side 10

side 14

indhold

Ingen forsikringspenge til lungesyge ....................................... 4-5

”Det giver ingen mening” ............................................... 6-7

ALKA: Det er et spørgsmål om økonomi .....................................8-9

”Jeg kan nå længere nu, end jeg kunne før” ................................ 10-11

Kort nyt .......................................................... 12-13

3,5 mio. kr. til forskning i KOL og lungekræft. ..................................14

Vild med KOL-patienter .................................................. 15

Nyt fra Alfa-1 Danmark ................................................16-17

Spørg os ......................................................... 18-19

Nyt fra lokalforeningerne. ............................................. 20-23

LUNGENYT nr. 4 2009

3


Ingen forsikringspenge til lungesyge

Af Nina Cederberg

Ingen forsikringspenge til lungesyge

Mange danskere er via deres arbejdsplads eller fagforening dækket af en forsikring mod

’visse kritiske sygdomme’, hvis de for eksempel bliver ramt af kræft. Men lungesyge må

foreløbig kigge langt efter de ekstra skattefri forsikringskroner, da lungesygdomme

ikke er omfattet af forsikringen.

Som mange andre lungesyge måtte

Jytte Andersen kigge langt efter

forsikringskronerne, da hun for

et par år siden fik konstateret

lungefibrose. Forsikringsselskabets

begrundelse for afslaget

var, at lungefibrose ikke er med

på deres liste over kritiske sygdomme,

og at hun derfor ikke kunne få udbetalt

nogen penge.

Men hvorfor er det lige, at man ikke kan

få udbetalt penge, selv om man er alvorligt

syg og kan nikke genkendende til både

nedsat livskvalitet, begrænsede muligheder

og et farvel til arbejdsmarkedet Og hvad

vil det egentlig sige at være forsikret mod

”visse kritiske sygdomme” Det får du blandt

andet svar på i denne udgave af Lungenyt,

hvor du også kan møde Jytte Andersen, der

fortæller om sin sygdom lungefibrose og

afslaget fra forsikringsselskabet. Du kan også

høre forsikringsselskabernes begrundelse

for, hvorfor lungesygdomme ikke er med på

listen over de kritiske sygdomme, der udløser

en udbetaling.

Misvisende navn

For et par år siden var forsikringen hos de fleste

forsikringsselskaber blot kendt som ’forsikring

mod kritisk sygdom’, men på opfordring af

forsikringsselskabernes brancheorganisation

Forsikring og Pension, blev navnet på forsikringen

lavet om til ’forsikring mod

visse kritiske sygdomme’.

Ifølge underdirektør Anne Seiersen

fra Forsikring og Pension skete

navneforandringen, fordi forsikringen

kun dækker visse kritiske sygdomme –

og altså ikke alle kritiske sygdomme, som

forsikringens første navn ellers indikerede.

- Vi forsøgte at få forsikringen omdøbt, så

den nu hedder forsikring ved ’visse kritiske

sygdomme’, men der er desværre stadig mange,

der bruger den gamle betegnelse, selv om

den er misvisende. Det er jo ikke alle kritiske

sygdomme, der er indbefattet af forsikringen,

fortæller Anne Seiersen.

Ingen af de 10 forsikrings – og pensionsselskaber

Lungenyt har undersøgt, har lungesygdomme

repræsenteret på deres liste over

kritiske sygdomme. Lungetransplantationer

er dækket hos de fleste selskaber, men sådan

en får man jo typisk først, hvis man i forvejen

har en alvorlig lungesygdom.

Flere af de kilder i forsikringsbranchen,

som Lungenyt har været i kontakt med,

anerkender, at nogle lungesygdomme skam

er kritiske nok til at komme med på listen,

men bruger som begrundelse for, at de ikke

er medtaget, at forsikringen i så fald vil blive

meget dyr for medlemmerne, foruden at det

kan være svært at stille en præcis diagnose. Den

påstand understøttes af Anne Seiersen:

- I Danmark forsøger man at holde forsikringen

simpel, for derved også at gøre den

billig og administrationen nemmere. Men

det er også afgørende, at diagnosevilkårene

er rimelig entydige, så man kan opstille en

række klare krav til, hvornår man har ret til

en udbetaling.

Ingen hjælp at hente

På Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside

kan man læse, at nævnet hvert år modtager

cirka 2000 klager fra folk, der af en eller anden

grund er utilfredse med deres forsikring.’En

hel del klager’ handler om forsikringen mod

visse kritiske sygdomme.

Ifølge Carsten Sennels, kontorchef

i Ankenævnet for Forsikring,

får nævnet blandt andet en del

henvendelser fra folk, der ikke kan

forstå, hvorfor deres diagnose ikke omfattet

Det er jo ikke alle kritiske sygdomme, der er indbefattet

af forsikringen, fortæller Anne Seiersen, underdirektør i

Forsikring og Pension. Foto: Forsikring og Pension.

Vi løber listen over kritiske sygdomme igennem minimum

en gang om året, og der vil vi sammen med vores

lægekonsulenter tale om, hvordan de diskussioner vi

har, eksempelvis med patientforeninger, kan forenes

med forsikringen, udtaler Torben Möger, direktør i PensionDanmark.

Foto: PensionDanmark.

4 LUNGENYT nr. 4 2009


af forsikringen. Klagerne er dog stadig få i

forhold til tidligere, da forsikringen blot hed

’forsikring mod kritisk sygdom’. Desværre

ringer man forgæves, hvis man vil klage over,

at en diagnose ikke er med på forsikringsselskabets

liste.

- Vi forholder os kun til det juridiske, så

der er ikke noget, vi kan gøre for forbrugeren,

hvis en diagnose ikke er med på listen. Man

kan kontakte sit forsikringsselskab og bede

dem overveje at tage diagnosen med, men

rent etisk er de ikke forpligtet til noget som

helst. Hvis de ikke vil dække en bestemt sygdom,

så har de lov til at lade være, forklarer

Carsten Sennels.

Forsikringsselskab vil overveje udvidelse

Som så mange andre forsikrings – og pensionsselskaber

har forsikringsselskabet PensionDanmark

heller ingen lungesygdomme

med på deres liste over kritiske sygdomme.

Direktør Torben Möger nævner også prisen

på forsikringen, og det faktum at diagnosen

ofte kan være diffus, som de vigtigste årsager

til, at lungesygdomme ikke er omfattet af

forsikringen.

- Hvis vi tager KOL med på listen, er

der højst sandsynligt en meget stor

del af vores medlemskreds, der vil

have en indikation af KOL. Og hvis

hver KOL-indikation skulle udløse

100.000 kr. ville det blive en meget

dyr forsikring.

PensionDanmark vurderer deres liste

minimum en gang om året, og efter Danmarks

Lungeforenings henvendelse vil selskabet

overveje, om alvorlige lungesygdomme

såsom svær KOL og lungefibrose skal med

på listen:

- Hvis vi skal overveje at tage KOL med,

vil det være et krav, at diagnosen bliver gjort

mere tydelig, så der for eksempel skal være en

meget svær nedsættelse af lungefunktionen, at

medlemmet er i iltbehandling eller lignende.

Men vi vil gerne give jer tilsagn om, at

når vi reviderer vores liste over kritiske

sygdomme, vil vi også kigge på

KOL. Så uden at jeg vil love noget

nu og her, så vil vi se på det, udtaler

Torben Möger. ●

Fakta om forsikringen

· En kritisk sygdom er for eksempel de fleste kræftformer, en blodprop i hjertet eller

hjernen samt sclerose.

· Bliver du ramt af en sygdom, der er nævnt i din forsikring, får du en kontant skattefri

udbetaling, når diagnosen er stillet. Beløbet varierer fra selskab til selskab, men

udgør typisk mellem 50.000 – 300.000 kr.

· Hvis du vil vide mere om, hvordan du er forsikret, så tjek dine forsikringsbetingelser

eller spørg hos dit forsikrings- eller pensionsselskab.

Kilde: www.forsikringogpension.dk

LUNGENYT nr. 4 2009

5


"det giver ingen mening"

Af Nina Cederberg Foto Hanne Loop

”Det giver ingen mening”

Selv om diagnosen hedder lungefibrose, kan Jytte Andersen

på 58 ikke få udbetalt forsikring mod kritisk sygdom. På trods

af sygdommens alvorlige karakter, er lungefibrose nemlig ikke

med på forsikringsselskabernes liste over kritiske sygdomme.

Da Jytte Andersen i vinteren 2008 fik stillet

diagnosen lungefibrose, havde hun været

indlagt flere gange med lungebetændelse,

uden at lægerne kunne finde ud af, hvad

hun fejlede.

- Da lægen sagde, at jeg havde lungefibrose,

kunne han lige så godt have sagt, at jeg havde

influenza, så lidt vidste jeg om sygdommen.

Det har jeg så fået undersøgt siden, og det

er jo desværre ikke en særlig rar diagnose at

få stillet, synes jeg.

Et halvt år efter diagnosen var stillet, blev

Jytte afskediget fra sin stilling som socialformidler

i Halsnæs Kommune.

- Jeg kunne simpelthen ikke magte mit

job. På det tidspunkt gik jeg i seng kl. 19

om aftenen og havde meget svært ved at få

vejret. Og hvis jeg gik tur med min mand eller

familien blev jeg hurtigt forpustet, og kunne

ikke få luft, fortæller hun.

Da Jytte mistede sit arbejde henvendte

hun sig til sin fagforening HK, da hun via sin

gruppelivsforsikring var forsikret mod kritisk

sygdom. En forsikring der, hvis man er så uheldig

at blive ramt af en kritisk sygdom, for Jyttes

vedkommende ville udløse en forsikringssum

på små 100.000 skattefri kroner.

- Jeg tænkte, at de penge måtte jeg da være

berettiget til, nu jeg havde fået konstateret

lungefibrose. Men mit forsikringsselskab,

ALKA, sagde, at jeg ikke kunne få udbetalt

pengene, da diagnosen lungefibrose ikke var

med på listen over de kritiske sygdomme, der

udløser en udbetaling.

Hvad tænkte du, da du fik den besked

- Jamen, jeg tænkte, at det ikke gav nogen

mening overhovedet. Jeg føler mig ikke

personligt uretfærdigt behandlet af mit forsikringsselskab,

men jeg synes, at selve forsikringsbetingelserne

er forkerte. Det kan

simpelthen ikke være rigtigt, at en så alvorlig

diagnose som lungefibrose ikke er med på en

liste over kritiske sygdomme.

Ingen energi til gæster

For et par år siden købte Jytte Andersen og

hendes mand et lille kolonihavehus uden

for Frederiksværk. Efter Jytte blev syg, er de

deroppe, så tit det kan lade sig gøre. Dels fordi

den friske luft er bedre for Jyttes lunger, end i

deres lejlighed inde i Frederiksværk by, hvor

der er mere forurenet, men i kolonihavehuset

bliver Jytte heller ikke stresset, fordi hun ikke

har energi til at støvsuge, fjerne krummerne

på gulvet eller rede sengen.

- Jeg kan ikke lave så meget nu, som jeg

kunne før i tiden, og det påvirker mig meget,

da jeg altid har været meget selvstændig. For

eksempel kan jeg ikke invitere gæster til middag,

for jeg orker ikke at lave mad til dem. Jeg

bliver træt og får åndenød, og det sker lige

pludselig, fortæller Jytte.

Ikke råd til forbedringer i huset

Hendes mand Jørgen har en hjertesygdom, og

med to pensioner som eneste indtægt er den

lille familie tvunget til at leve efter et stramt

budget, der ikke tillader store økonomiske

udskejelser.

- Vi har vendt hver en krone, budgetteret,

divideret og regnet på, hvad der kunne blive

til. Lige nu kører det sådan lige akkurat rundt,

men der skal ikke mange uforudsete udgifter

til, så vælter læsset, fortæller Jytte.

Pengene, som Jytte håbede på at få udbetalt

fra sit forsikringsselskab, skulle blandt andet

have været brugt til at lægge nogle fliser i

kolonihaven, så hun bedre kunne bevæge sig

rundt. Den plan bliver ikke til noget nu.

Hvad ville det betyde for dig, hvis lungefibrose

kom med på listen

Rent praktisk ville det jo betyde, at jeg

kunne få lavet nogle forbedringer i vores

kolonihave, så jeg bedre kunne bevæge mig

rundt og have en hverdag heroppe. Men det

er ikke kun et spørgsmål om penge, men

6 LUNGENYT nr. 4 2009


Selv om Jytte Andersen har lungefibrose, kan hun ikke få udbetalt penge fra sit forsikringsselskab. Sygdommen er nemlig ikke med på forsikringsselskabets liste over kritiske sygdomme,

der udløser en udbetaling på cirka 100.000 skattefri kroner.

om at forsikringsselskaberne anerkender,

at sygdommen er mindst lige så kritisk som

nogle former for kræft, siger Jytte.

Det nytter ikke at anke

Da hun efter afslaget ville anke sagen til sit

forsikringsselskab, fik hun at vide, at det ville

hun ikke få noget ud af, da det jo ganske rigtigt

ikke var forsikringsselskabets behandling af

sagen, der var problematisk, men selve reglerne

omkring hvem, der kan få udbetalt pengene,

der var problemet.

Hvad skulle dit forsikringsselskab have gjort

anderledes, synes du

De fortalte mig, at jeg ikke var dækningsberettiget,

fordi jeg har en ’forkert diagnose’, der

ikke er med på listen. Og det kan jeg jo godt

selv se. Jeg har selv arbejdet i det offentlige

og haft mennesker i telefonen, der ikke kunne

forstå, hvorfor de lige præcis ikke var berettiget

til en ydelse. Derfor var jeg nok lidt for

flink, da jeg sagde til dem, at jeg godt kunne

se det fra deres side. Jeg hoppede lige over

på den anden side af skrivebordet i stedet for

egentlig at tænke på, hvad der var bedst for

mig selv, og det er jeg ærgerlig over.

Hvordan er dit liv anderledes nu i forhold til

før du blev syg

Lige nu går det meget godt, men jeg kan

desværre ikke forudsige, hvornår jeg får et

tilbagefald eller bliver syg igen. Jeg kan stå op

og have det godt om morgenen, men være syg,

når jeg går i seng om aftenen igen. Heldigvis

er jeg generelt livsglad og positiv af sind, og

derfor prøver jeg at nyde hver eneste dag, mens

jeg stadig er her, fortæller Jytte. ●

LUNGENYT nr. 4 2009

7


alka: det er et spørgsmål om økonomi

Af Nina Cederberg

Alka: Det er et spørgsmål om økonomi

Ole Seemann, produktchef hos ALKA, kan godt forstå at Jytte Andersen og andre lungesyge

synes, det er uretfærdigt, at de ikke kan få udbetalt forsikringspenge, selv om deres

sygdom er både kritisk og alvorlig. Ligesom PensionDanmark vil ALKA nu tage stilling til,

om svær KOL og lungefibrose skal med på listen over kritiske sygdomme, der udløser en

udbetaling.

Jeg har snakket med Jytte Andersen,

et af vores medlemmer, der for et

par år siden blev ramt af lungefibrose,

en alvorlig lungesygdom. Hun

kontaktede jer for at få udbetalt sine

forsikringspenge, men fik et afslag,

fordi sygdommen ikke er med på

listen. Kan du forstå, at det virker

uretfærdigt

- Ja, det kan jeg sagtens forstå. Vi får løbende

henvendelser fra folk, der er blevet ramt af en

alvorlig sygdom og derfor kan de selvfølgelig

ikke forstå, hvorfor de ikke er dækket af forsikringen.

Men desværre dækker listen ikke

alle kritiske sygdomme, og vil heller aldrig

komme til det, da den i så fald vil blive meget

dyr, siger produktchef Ole Seemann fra forsikringsselskabet

ALKA og fortsætter:

- Det handler ikke om, at vi ikke er interesserede

i at få flere sygdomme med på

listen, men det handler om at have en pris,

som kunden kan og vil betale. Og de to ting

hænger desværre ikke sammen. Så derfor er

det desværre uundgåeligt at situationer som

Jyttes vil opstå.

Hvorfor er en sygdom som KOL ikke

med på jeres liste

Vi bliver ofte kontaktet af forskellige patientforeninger

som gerne vil vide, hvorfor der ikke

er nogle af ’deres’ sygdomme med på listen.

Vi har fået mange henvendelser vedrørende

KOL, fordi det desværre er en sygdom, der

påvirker mange mennesker og som der er

opmærksomhed omkring i medierne. Den

forsikringsmæssige bagside er bare, at den

rammer kolossalt mange mennesker, så hvis

den skulle med på listen, ville præmien blive

meget dyr.

Men hvad så med kræft, som jo er

med på jeres liste Det er jo en syg-

8 LUNGENYT nr. 4 2009


”Vi har fået mange henvendelser vedrørende KOL, fordi det

desværre er en sygdom, der påvirker mange mennesker og

som der er opmærksomhed omkring i medierne”.

Ole Seemann, produktchef hos Alka

dom, som desværre også rammer

rigtig mange mennesker…

Ja, kræft og hjerte-karsygdommene står for

cirka 90 % af alle vores udbetalinger, så jo,

det er også nogle dyre sygdomme, men de

vil blive ved med at være der, fordi de rammer

mange. Men generelt er det vanskeligt

at sætte nye sygdomme, og specielt ’tunge’

sygdomme, såsom KOL, på listen af hensyn

til prisen.

I forhold til KOL, inddeler man sygdommen

i fire stadier, hvor stadie 4

blandt andet er kendetegnet ved, at

man har under 30 % af sin lungekvalitet

tilbage og derfor har betydeligt

nedsat livskvalitet. Et andet forsikringsselskab,

som jeg har snakket

med, var åben overfor at KOL i stadie

4 kunne komme med på listen. Hvad

siger du til det

Det vi typisk gør, når vi får en henvendelse,

er at bede jer, der har langt mere forstand på

sygdomme, om at komme med et forslag til,

hvordan vi kan opdatere listen, så nogle af

de alvorlige, kritiske lungesygdomme f.eks.

KOL i stadie 4 kan komme med.

Så hvis vi nu laver en form for oplæg

til, hvordan man kunne få f.eks. KOL

i stadie 4 med på listen, så vil i overveje

at tage sygdommen med

Jeg hverken kan eller vil love dig, at den vil

komme med på listen, men vi vil vurdere

den sammen med de andre forslag til nye

sygdomme, vi løbende får, og så vil vi tage

stilling til, om den skal med på listen, ja.

Vil i også overveje at tage lungefibrose

med på listen

Jeg kan ikke på stående fod sige, at den vil

komme med på listen. Ligesom med KOL er

det som sagt hele tiden en afvejning af, hvad

der kan betale sig, og det ville være forkert,

hvis jeg siger, at det vil vi selvfølgelig gerne.

Men hvis vi nu laver et oplæg ligesom

du foreslog, vi skulle gøre med KOL,

er det så noget i vil kigge på

Ja, det vil vi meget gerne se på. Og hvis I også

har nogen statistiker, for eksempel ift. hvor

mange diagnoser, der bliver stillet om året, så

vil det være en fordel, når vi skal finde ud af,

hvad dækningen kommer til at koste. Vi vil

som sagt gerne have masser af input, udtaler

Ole Seemann fra ALKA. ●

LUNGENYT nr. 4 2009

9


”Jeg kan nå længere nu, end jeg kunne før”

På rehabiliteringsholdet tog de tid på, hvor langt jeg kunne gå. Og

så sagde de; "Du kan godt gå lidt mere, Kirsten". Det sagde de tit,

og det steg sådan set for hver gang.

10 LUNGENYT nr. 4 2009


Af Nina Cederberg foto Hanne Loop

”Jeg kan nå længere nu, end jeg kunne før”

Kirsten Thomsen deltog i foråret i et rehabiliteringsforløb på i alt tolv uger. Trænerens kærlige

spark bagi og det sociale samvær har gjort, at hun har fået mere energi og flere kræfter på trods

af en KOL-diagnose.

Da Kirsten Thomsens læge i marts spurgte

hende, om ikke hun havde lyst til at deltage i

et rehabiliteringsprogram for KOL-patienter

var hun skeptisk.

- Min første indskydelse var, at det sikkert

ikke virkede og ville være spild af tid. Og jeg

vidste ærlig talt ikke, hvad det skulle gøre godt

for, men set i bakspejlet er jeg rigtig glad for,

at jeg sagde ja, fortæller Kirsten.

Hun fik konstateret KOL for seks år siden

og har siden kunnet mærke, at det i perioder

har knebet med både energi og kræfter. Altså

lige indtil i foråret, hvor hun som sagt takkede ja

til at deltage i et rehabiliteringsprogram kaldet

”Projekt Sundhedskoordinering” arrangeret

af Glostrup Hospital, Albertslund Kommune

og almen praksis i Albertslund.

Mere energi og flere kræfter

Lungenyt er blevet inviteret på kaffe i hjemmet

i Albertslund, hvor hun har lovet at fortælle

mere om sine oplevelser på det motionshold

hun sammen med 8 andre deltog i, som en

del af programmet.

Selv om det efterhånden er nogle måneder

siden, kurset sluttede, sørger Kirsten for at

holde formen ved lige ved at gå nogle gode

ture sammen med sin mand Bruno. Og når

hun skal ned og handle, tager hun cyklen.

- Jeg har det godt, det har jeg, og det går

meget bedre med min sygdom nu. Jeg kan

mærke, at jeg har mere energi, og når jeg foretager

mig noget, så kan jeg arbejde i længere

tid, end jeg kunne før, fortæller Kirsten og

skænker en kop kaffe mere.

Hun er 71 år, pensioneret hjemmehjælper

og de sidste 38 år har hun boet i Albertslund

sammen med sin mand Bruno på 74, der, indtil

han blev 63 og gik på pension, arbejdede som

vicevært i det lejlighedskompleks, de bor i.

De bor i en stor stuelejlighed og har en

stor terrasse, hvor de opholder sig, når vejret

er til det. Det er for øvrigt også her, Kirsten

får en del af sin ’motion’, når hun skal hive

ukrudt op mellem fliserne, fortæller Bruno

med et glimt i øjet.

Socialt samvær og søde trænere

Rehabiliteringsprogrammet varede i alt 12

uger, men det Kirsten husker bedst og har

fået mest ud af, er det motionshold hun gik

på i otte af ugerne.

- Motionsholdet var rigtig godt, synes

jeg. Jeg sagde på et tidspunkt til Rikke, vores

ene træner, at hendes måde at undervise på,

gjorde, at man slet ikke fik lyst til at springe

over, hvor gærdet var lavest. De var så søde

og imødekommende, og det var utroligt, hvad

de kunne lokke os til. Det betød rigtig meget,

fortæller hun.

Projekt Sundhedskoordinering

Det sociale samvær med de andre deltagere

var også en væsentlig grund til, at Kirsten

glædede sig til at komme af sted hver mandag

og torsdag eftermiddag.

- Der var også plads til et godt grin ind

imellem, og jeg fandt jo ud af, at der var

mange, der var i samme situation som mig,

og det var rart at tale med andre om, hvordan

de tacklede deres sygdom. Så det sociale vi

havde på holdet betød ligeså meget som selve

træningen, fortæller hun.

Kunne du mærke, at træningen hjalp

Ja, jeg synes, jeg har fået det bedre, efter

jeg har deltaget i kurset. Vi snakkede også

om det på holdet, og der var en, der på et

tidspunkt sagde, at hun havde fået mere

energi og at hun generelt kunne flere ting i

længere tid. Og jeg har det præcis på samme

måde. Jeg kan nå længere nu, end jeg kunne

før, fortæller Kirsten. ●

• Projekt Sundhedskoordinering består af en række tilbud og aktiviteter til både KOL

– og diabetespatienter blandt andet motionskurser, rygestopkurser og netværksgrupper.

• Projektet, der blev skudt i gang i sommeren 2008, sluttede sidst i april i år med

udgivelsen af en rapport, der blandt andet samlede op på, hvad de forskellige deltagere,

heriblandt Kirsten Thomsen, havde fået ud af kurset.

• I rapporten står der blandt andet, at aktiviteterne har ført til øget livskvalitet blandt

deltagerne.

• I alt 27 patienter med KO L har deltaget i projektet, som har varet knap et år. 70 %

af deltagerne var kvinder.

Danmarks Lungeforening sad med i Styregruppen for projektet, hvor Lokalforeningsformand

for Region Hovedstaden, Nina Berrig, blandt andet var med til at

sikre, at projektets aktiviteter også var målrettet KO L-patienternes behov.

LUNGENYT nr. 4 2009

11


kort nyt

Find svaret på hjemmesiden

”Kan jeg få tilskud til min medicin” og

”Hvor lav skal min lungefunktion være, før

jeg kan få førtidspension” er bare et

par eksempler på nogle af de mange

spørgsmål, som vi løbende får fra

medlemmer, der er faret vild i ’lovjunglen’.

Socialrådgiver Susanne

Hertz fra Lungelinien har hjulpet

med at svare på nogle

af de mest almindelige

spørgsmål om lungesyges

rettigheder i det sociale

system. Find både spørgsmål

og svar på vores hjemmeside

www.lungeforening.dk.

Foto: Istockphoto.com

EU opfordrer til skærpet rygeforbud

Lungesygdomme

ligger nederst

i hierarkiet:

Både KOL og lungekræft er forsømte sygdomme.

Det udtalte formand for Danmarks

Lungeforening Johannes Flensted-Jensen

til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med

Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelses

uddeling af penge til forskning

i KOL og lungekræft i juni måned.

-Der er desværre en tendens til, at lungesygdomme

ligger nederst i sygdomshierarkiet.

Der er jo mange sygdomme, hvor

livsstilen er årsagen, men her er det så

åbenlyst, at det hænger sammen med rygning,

og det fører til en stigmatisering som

er med til at placere lungesyge nederst i

hierarkiet, udtalte han.

Danmark bør sætte alle sejl til for at

beskytte borgerne mod passiv rygning.

Tobaksrøg på arbejdspladser og offentlige

steder sender nemlig fortsat alt for mange

mennesker på sygehuset eller kirkegården.

Det mener EU-Kommissionen, som presser

på for, at Danmark og en stribe andre

EU-lande senest i 2012 skærper deres rygeforbud

og beskytter borgerne mod uønsket

tobaksrøg. EU’s sundhedskommissær,

Androulla Vassiliou, mener, at Danmark bør

lade sig inspirere af Storbritannien og Ir-

land, som har EU’s strammeste rygelove og

totalforbyder rygning i offentlig transport,

i alle lukkede lokaler med offentlig adgang

og på arbejdspladser, bare og restauranter.

Desuden bør danske myndigheder placere

billedadvarsler på tobakspakkerne, lyder

det.

Passiv rygning i hjemmet og på jobbet slog

19.000 voksne ikke-rygende EU-borgere

ihjel i 2002. Og det er endda kun et ”konservativt

skøn”, vurderer kommissionen.

Opdages for sent

Ifølge Johannes Flensted-Jensen er et af

problemerne blandt andet den mangelfulde

behandling af KOL. Sundhedsvæsenet

tilbyder nemlig kun sjældent en sammenhængende

behandling, som kan stoppe

udviklingen af sygdommen, og det skal der

rettes op på, mener han. Du kan læse mere

om uddelingen af de 3,5 mio. kr. til forskning

i KOL og lungekræft på side 14-15.

Foto: Istockphoto.com

Foto: Istockphoto.com

12 LUNGENYT nr. 4 2009


Behandlingen af KOL-patienter er ikke god nok

- Vi må desværre konkludere, at der

stadig er et stykke vej, før KOL-behandlingen

er i top.

Sådan lyder konklusionen fra Danmarks

Lungeforenings direktør, Charlotte Fuglsang,

efter hun har læst Det Nationale

Indikatorprojekts rapport, der udkom i

starten af juni. Rapporten giver et overblik

over, hvordan det egentlig står til

med kvaliteten i behandlingen af KOLpatienterne

rundt omkring i landet.

Og det kunne bestemt godt se bedre

ud. Kvaliteten af behandlingen er nemlig

meget svingende både mellem de

forskellige regioner, men også mellem

de enkelte regioners egne sygehuse.

For eksempel viser rapporten, at en

simpel – men meget vigtig undersøgelse

– nemlig en måling af lungefunktionen

på landsplan kun er foretaget på

40 % af patienterne.

Samme mønster gentager sig i forhold til

patienternes ernæringstilstand, hvor kun

38 % af patienterne har fået beregnet og

registreret deres BMI. Og det på trods af at

målingen er en vigtig indikator for, hvordan

patienternes appetit, velbefindende og

livskvalitet er.

Standarden er, at mindst 90 % af patienterne

skal have målt og registreret både deres

lungefunktion og BMI mindst én gang

om året. 38 og 40 % er derfor meget

langt fra målet.

- Tallene er et klart udtryk for, at behandlingen

af KOL-patienter kan blive

meget bedre. Og generelt viser rapporten

desværre, at KOL-patienterne stadig

ligger i bunden af sygdomshierarkiet,

udtaler Charlotte Fuglsang.

Foto: Istockphoto.com

A(H1N1)-influenza rammer Danmark til efteråret

Op mod 1,5 mio. danskere kan blive syge

af influenzapandemien, når den ud på sensommeren

eller til efteråret for alvor slår

til herhjemme. Det udtaler Jens Lundgren,

professor i infektionsmedicin i en artikel

i Dagens medicin. Især børn og unge er i

farezonen, men kan stå imod med sundt

immunforsvar.

- Virusset er ekstremt smitsomt, og så snart

vejret slår om og bliver koldere, og danskerne

igen stimler sammen i børnehaver,

på skoler og på arbejdspladser, så vil virusset

slå til, siger professor Jens Lundgreen,

Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns

Universitet.

Rammer efter ferien

»Mit bud er, at vi bliver ramt af den første

bølge her i landet i august og september,

hvor folk er kommet hjem fra sommerferie,«

siger infektionsmedicineren og vur-

derer at cirka 1,5 mio. hovedsageligt unge

danskere vil blive ramt.

Eksperterne maner dog til ro, idet virusset

mest interesserer sig for unge mennesker

med gode immunforsvar, og fordi sygdomsforløbet

omkring A(H1N1) har vist sig at

være mildt. Danmarks Lungeforening holder

sig løbende orienteret om influenzaen.

Du kan følge med på www.lungeforening.

dk eller på statens seruminstituts hjemmeside

www.ssi.dk, der løbende har nye

informationer om influenzapandemien.

Foto: Istockphoto.com

LUNGENYT nr. 4 2009

13


3,5 mio. kr. til forskning i kol og lungekræft

af Nina Cederberg Foto Helene Ryttersgaard (Asger Dirksen)

3,5 mio. kr.

til forskning i KOL og lungekræft

Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse uddelte i juni lidt over 3,5 mio. kr. til

tre forskningsprojekter om KOL og lungekræft.

Hvad kan man gøre for at opspore KOL

tidligere end man kan i dag Og hvordan

kan billederne fra en CT-scanning medvirke

til, at man kan skelne mellem lungekræft og

lungebetændelse

Det er blot nogle af de spørgsmål tre forskere

håber at finde svar på, når de dykker yderligere

ned i de tre forskningsprojekter, Danmarks

Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse netop

har støttet med i alt 3.644.838 kr.

De tre bevillingsmodtagere er professor

og overlæge Asger Dirksen, professor og

overlæge Jørgen Vestbo og læge og klinisk

assistent Vibeke Gottlieb, som du kan læse

et interview med på side 15. ●

Asger Dirksen har

modtaget støtte til

sit forskningsprojekt:

"Lungecancer og KOL

hos 2000 danske rygere

og tidligere rygere fulgt

gennem 5 år med årlig

CT-scanning og

lungefunktion".

Jørgen Vestbo har modtaget

støtte til sit forskningsprojekt:

"Behandling af stabil

KOL – fra viden til

patient. En undersøgelse

af adherens blandt

KOL-patienter".

Hvad skal pengene bruges til

Bevillingen skal bruges til at betale løn til to ph.d.-studerende.

Hvad handler forskningsprojektet om

De to studerende skal analysere forskellige data fra forskningsprojektet

Dansk Lunge-Cancer ScreeningsProjekt (DLCSP).

I dette projekt fik 4.104 rygere og tidligere rygere enten en

årlig CT- scanning eller slet ingen scanning i 5 år. Det ene

ph.d.-projekt skal undersøge, hvordan CT-billederne bedst

kan bruges til at skelne mellem kræft og godartede sygdomme

som f.eks. lungebetændelse, så man i tilfældet af kræft kan

gribe ind tidligt og gøre behandlingen så hurtig og skånsom

som muligt. Det andet ph.d.-projekt skal undersøge hvordan

CT-billederne kan bruges til at følge udviklingen af KOL hos

en patient.

Hvad skal pengene bruges til

Bevillingen skal bruges til at betale løn til en forskningssygeplejerske,

en psykolog og en sekretær, mens forskningsprojektet

er i gang.

Hvad handler forskningsprojektet om

Behandlingen af KOL-patienter er i dag bedre, end for bare

10-15 år siden. Udover rygestop er KOL-medicin blandt

andet med til at mindste åndenød, forhindre indlæggelser,

forbedre livskvaliteten og hæmme tabet af lungefunktionen.

Nogle patienter følger dog ikke den behandling, de har fået

ordineret af deres læge, og flere undersøgelser har desværre

vist, at det går ud over medicinens gavnlige effekter.

Jørgen Vestbo og hans forskerteam vil undersøge, hvad der

er med til at bestemme, hvorvidt en patient følger en behandling

eller ej, og hvad man kan gøre for at patienten følger den

behandling, lægen eller hospitalet har ordineret.

14 LUNGENYT nr. 4 2009


vild med kol-patienter

Tekst og foto Nina Cederberg

Vild med KOL-patienter

Læge og forsker Vibeke Gottlieb undersøger med sit forskningsprojekt, hvordan man kan

blive bedre til at opspore KOL så tidligt som muligt. En bevilling på knap 1,1 mio. fra Danmarks

Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse sikrer, at hun får løn for sit arbejde.

- Da jeg i starten af juni blev ringet op og fik

at vide, at jeg havde fået bevillingen tænkte

jeg: Det er for vildt! Pengene betyder nemlig,

at jeg ikke skal spekulere over, hvordan jeg

skal finde penge til løn, men kan koncentrere

mig om mit forskningsprojekt i stedet for,

fortæller Vibeke Gottlieb.

Hun skal blandt andet undersøge, hvordan

man bedst behandler ældre mennesker med

mild KOL, og hvordan man kan styrke den

tidlige opsporing, så patienten kan komme

i behandling før sygdommen når at udvikle

sig. Vibeke Gottlieb forventer at have sine

resultater klar i 2011.

Hvad skal pengene bruges til

- Pengene skal bruges til løn til mig selv

i de to år, forskningsprojektet er i gang. De

skal betale min løn og alt, hvad der har med

mit projekt at gøre.

De forskere, der er tilknyttet projektet, har

alle forskellige faglige baggrunde. Der er både

sociologer, læger og sygeplejersker tilknyttet

og derfor er det også forskelligt, hvad det

præcis er, de gerne vil undersøge.

Men det primære formål med undersøgelsen

er det samme uanset forskernes faglige

baggrunde: nemlig at finde ud af, hvordan

man kan opspore KOL tidligere, end man

kan i dag.

- Vores forskningsprojekt er ret omfattende

med cirka 7000 KOL-patienter involveret,

som vi skal have undersøgt. Når vi har gjort

det, skal jeg lave nogle mere specifikke undersøgelser

på cirka 100 af de borgere, der har

medvirket i forskningsprojektet. Jeg skal finde

ud af, hvordan man bedst kan behandle dem,

og om der overhovedet er noget betændelse

i deres luftveje eller er det bare nogle rent

fysiologiske forandringer, som hører med

til at blive ældre, fortæller Vibeke Gottlieb

og fortsætter:

- Vores projekt handler jo om at opspore

KOL-patienter tidligt, men vi vil rigtig gerne

have, at det på et tidspunkt også kommer til

at omfatte andre sygdomsgrupper, så det ikke

kun er KOL, men også andre sygdomme

eller lidelser, man kan opspore på et tidligt

stadie.

Hvorfor har du lige valgt KOL-patienter som

omdrejningspunkt for projektet

- Dels fordi jeg gerne vil være lungelæge

og så synes jeg generelt, at KOL-patienter er

nogle meget, meget søde og taknemmelige

patienter. Det er så frygteligt synd, at der er

så mange, der får KOL, og det er jo desværre

ikke altid, at man kan gøre noget for dem

på sigt. Men det håber vi, at vi med vores

forskningsprojekt kan lave om på. ●

10 millioner til forskning i KOL og lungekræft

Danmarks Lungeforening og Kræftens

Bekæmpelse udbyder 10 mio. kr. til forskning,

som sigter mod at stoppe udviklingen

af KOL og lungekræft. Forskningsmidlerne

uddeles a to omgange. Første

ansøgningsfrist var den 1. april 2009,

hvor der blev udbudt 6,25 mio. kr.

Det var dog kun de tre ovenstående projekter,

som opnåede støtte. De blev i alt

bevilget cirka 3.5 mio. kr. til sammen.

De resterende knap 6 mio. kr. udbydes

til et fuldt finansieret 5-årigt professorat

i 2010.

Læs mere om uddelingen på

www.lungeforening.dk

LUNGENYT nr. 4 2009

15


Nyt fra Alfa-1 Danmark

ORIENTERING OM

BESTYRELSENS KONSTITUERING

Bestyrelsen for Alfa-1 Danmark konstituerede

sig efter sidste generalforsamling,

idet vores formand igennem de seneste par

år - Irli Plambech, valgte at trække sig som

formand, da hun af helbredsmæssige årsager

ikke længere magter den tunge post. Hun

bliver dog i bestyrelsen som menigt medlem

og vi har derfor stadig Irli`s ekspertise i vores

kreds. Irli har ydet en kæmpe indsats som

formand og har samtidig arbejdet hårdt for,

at alfa 1 patienter i Danmark skal opnå at

få substitutionsbehandling, som i mange

andre lande Dette arbejde fortsætter Irli

heldigvis med.

Bestyrelsen består på patientsiden af;

Irli Plambech, Leif Munk Andersen, Dorte

Djurhus, Hanne Landgreen-Petersen og Jan-

nie Schymann. Suppleanter er Leo Jensen

og Connie Lauenborg .

Lægelige repræsentanter; Asger Dirksen

og Lars Frølund. Suppleant Torgny Wilcke.

Da bestyrelsen har det grundlæggende problem,

at vi alle sammen er mere eller mindre

ramt af sygdom har vi udarbejdet en fladere

struktur og delt ansvaret ud således, at vi er

flere skuldre om at bære byrderne.

Bestyrelsen ser nu således ud:

Formand: Jannie Schymann

Næstformand og administrativ ansvarlig:

Dorte Djurhuus

Kasserer og økonomi ansvarlig: Kim

Hovmann

Arbejdet for optimal medicinsk behandling:

Irli Plambech

Kursus ansvarlig: Hanne Landgreen-

Petersen

Ansvarlig for samarbejde med eksterne

organisationer: Leif Munk Andersen

Kommunikationsansvarlig: Leo Jensen

Vi har nu oprettet en fælles mailboks for hele

bestyrelsen, så I kan fremover kontakte os alle

på alfa-1danmark@googlegroups.com

Vores ”snegle” post adresse og tlf. er

fortsat

Alfa-1 Danmark

Strandboulevarden 47 B

2100 København Ø

Tlf. 29 90 95 03

Hjemmeside: www.alfa-1.dk

Referat fra International Alfa-1 patientkongres

I weekenden 26. – 28. juni 2009, afholdtes

den 4. internationale kongres for Alfa-1

foreninger i Wien.

Fra den danske bestyrelse deltog Dorte Djurhuus

og Leif Munk-Andersen. Desuden deltog

Kim Hovmann i sin egenskab af sekretær for

Alfa Europe Federation, som nu består af

11 medlemslande. På årsmødet skulle der

vælges en ny President, idet Larry Warren

(Irland), efter 5 år på posten, havde valgt at

stoppe. Der var to kandidater opstillet, og

den nyvalgte President blev Alan Heywood-

Jones (England).

Alan Heywood-Jones takkede for valget

og fremførte, at han vil arbejde på at styrke

det europæiske samarbejde.

Lørdagens program indledtes med en

velkomsttale af den østrigske sundhedminister

Robert Schlögel, og resten af dagen bød på

lægefaglige indlæg. Bl.a. fortalte Prof. Dr.

Robert Stockley (England) om den indflydelse

og betydning EXACTLE forsøget, kan have

i forhold til erstatnings-terapi som fremtidigt

behandlingstilbud. Der var desuden indlæg,

der handlede om at rejse med ilt, screening

af nyfødte og transplantation.

Aftenens program bød på en sightseeing

bustur rundt til Wiens mest kendte seværdigheder,

og efterfølgende middag og socialt

samvær. Vi er efterhånden begyndt at kende en

del bestyrelses-medlemmer fra de europæiske

alfa-1-foreninger ret godt, og har stor gavn af

den erfaringsudveksling vi har mulighed for

at dele ved disse årsmøder.

Dorte Djurhuus, Alfa-1 Danmark

16 LUNGENYT nr. 4 2009


Nyt fra Alfa-1 Danmark

Referat af generalforsamling

Generalforsamlingen blev afholdt den 28. maj

2009 kl. 14:00 på Århus Universitetshospital,

Skejby

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om Alfa-1 Danmarks

virksomhed det forløbne år.

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab

til godkendelse

4. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer

Ad 1) Valg af dirigent

Irli Plambech foreslog på bestyrelsens vegne, at

Charlotte Fuglsang, direktør i Danmarks Lungeforening,

varetog dirigenthvervet. Charlotte

Fuglsang blev herefter valgt med akklamation

og konstaterede, at generalforsamlingen var

lovligt indkaldt.

Ad 2) Bestyrelsens beretning ved formand,

Irli Plambech.

I forbindelse med det nye forsøg med Zemaira

og efter bestyrelsens henvendelse til

Den Videnskabsetiske Komité og Lægemiddelstyrelsen

kunne Jannie Schymann oplyse,

at deltagerinformationen nu er ændret, så

deltagerantal er udvidet fra ca. 100 patienter

fra ca. 10 klinikker til 180 patienter fra ca. 40

klinikker over hele verden, og stråledosis ved

CT-scanning er nedsat til lavdosis.

Ole Wayland Hansen fremførte, at

Prolastina er godkendt af Lægemiddelstyrelsen,

men så vidt han vidste, havde

ingen hospitaler brugt det til behandling

endnu. Der manglede budget for udgifter

til medicin, og Irli oplyste, at der i budgetterne

for både 2007 – 08 og 09 var afsat

midler til medicinen. På grund af en tvivlsom

afstemning i Dansk Lungemedicinsk

Selskab, anbefaler Sundhedsstyrelsen

ikke at frigive Prolastina til behandling

i Danmark.

Charlotte Fuglsang oplyste, at Danmarks

Lungeforening i forbindelse med det

fremsatte EU-direktiv om patientrettigheder

har aftalt møde med Sjældne Diagnoser

i begyndelsen af juni 09. Danmarks Lungeforening

giver Alfa-1 Danmark samme

opbakning som de andre sjældne diagnosepatienter,

den har under sin ”paraply”.

Som svar på Danmarks Lungeforenings

manglende positive opbakning til Alfa-1

Danmark under den massive presseomtale

for og imod Prolastina, udtalte Charlotte

Fuglsang, at Alfa-1 Danmark var fantastisk

gode til at få sit budskab ud og, at

Danmarks Lungeforening derfor ikke ville

skabe ”mudder” i pressemaskinen.

Danmarks Lungeforening bakker op

om Alfa-1 Danmark, som udtalt på sidste

års generalforsamling, hvor man støttede

at give medicinen som eksperimentel

behandling.

I tilknytning hertil kan henvises til, at formanden

i sin beretning på generalforsamlingen også

omtalte EU direktivet om patientrettigheder,

der foreløbigt er godkendt af EU parlamentet,

og herefter skal til behandling i Ministerrådet.

Ifølge direktivet skal patienter med sjældne

diagnoser ikke have en forhåndsgodkendelse til

behandling i et andet EU land, og det er ikke en

forudsætning, at den pågældende behandling

tilbydes i ens eget hjemland. Når behandlingen

foregår i et andet EU-land, er det dette lands

patientrettigheder, der er gældende ved f.eks.

fejlbehandling og ikke de danske. Der er således

mange forhold, der skal klarlægges, og det må

antages, at der bliver tale om en flerårig lang

sagsbehandlingstid, og at der vil blive stillet

rigtig mange ændringsforslag.

Årsberetning godkendt.

Ad 3) Gennemgang af årsregnskab

ved Anette Herlin, Danmarks Lungeforening.

Spørgsmål: ”Hvorfor opererer foreningen med

3 forskellige konti”

Svar: Foreningen har en girokonto, en konto

til tips- og lottomidler og sponsorpenge og en

konto for Alfa Norden aktiviteter. Regnskabet

blev herefter godkendt.

Ad 4) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Følgende blev valgt:

1. Kim Hovmann (Alfa-1 patient)

2. Jannie Schymann (Alfa-1 patient)

3. Hanne Landgreen-Petersen (Alfa-1 patient)

4. Asger Dirksen (lægelig repræsentant)

Ad 5) Valg af suppleanter.

Følgende blev valgt:

1. Leo Jensen, nyvalgt (Alfa-1 patient)

2. Connie Lauenborg (pårørende)

3. Torgny Wilcke (lægelig repræsentant)

Ved dagsordenens valg til bestyrelse og suppleanter

blev meddelt, at bestyrelsen havde

opfordret forældre til alfa-1 børn at indgå

i bestyrelsesarbejdet, hvis de havde tid og

overskud.

Det udløste spørgsmålet: ”Hvordan kan forældre

vide, at deres barn har Alfa-1 mangel”

Svar: Hos alfa-1 børn ses leverforandringer

allerede i de første levemåneder, forlænget

gulsot ved fødslen. En omfattende lægeundersøgelse

vil afsløre om barnet har alfa-1

mangel eller, om forandringen skyldes andre

sygdomme. Ole Wayland Hansen orienterede

om, at forældre til Alfa-1 børn kan søge legater

gennem Danmarks Lungeforening.

Ad 6)

Ingen forslag fra bestyrelse og medlemmer.

Ad 7) Eventuelt

Irli Plambech meddelte, at hun af helbredsmæssige

årsager ønsker at gå af som formand,

men at hun fortsætter i bestyrelsen som menigt

medlem og navnlig vil arbejde for medicin til

Alfa-1 patienter.

Afslutning.

Charlotte Fuglsang kunne herefter konstatere,

at dagsordenen var udtømt og erklærede generalforsamlingen

for afsluttet. Hun takkede

for god ro og orden, og Irli Plambech takkede

Charlotte Fuglsang for hendes gode måde at

lede generalforsamlingen på. Generalforsamlingen

sluttede kl. 15:10. Bestyrelsen konstituerer

sig ved mødet den 21. juni 2009.

Ref. v/Hanne Landgreen-Petersen

LUNGENYT nr. 4 2009

17


Spørg os

Skriv til Spørg os

Har du et spørgsmål til Spørg os,

så skriv et brev til info@lunge.dk.

Husk at skrive dit navn og adresse.

Overlæge

Thomas Ringbæk

Hvidovre Hospital

Spørgsmål:

Kære Thomas

Jeg har fået taget røntgen af mine lunger for ca. 3 uger siden og via.

denne undersøgelse, kunne man se, at jeg have let fibrose i lungerne.

Jeg lavede derefter en pusteprøve hos min praktiserende læge der

understøttede lungefibrosen. Nu venter jeg på at få taget endnu et

røntgenbillede af mine lunger og få foretaget en lungefunktionsundersøgelse,

men jeg har først fået en tid til disse undersøgelser

medio november 2009.

Jeg er 32 år, og fik også konstateret sclerose for 19 mdr. siden og

mine spørgsmål til dig er:

1. Hvor sikkert kan man stille en diagnose på lungefibrose via alm.

røntgenbilleder

2. Kan man blive gammel med lungefibrose, eller dør man af sygdommen

3. Kan medicin bremse udviklingen af sygdommen, så den ikke

udvikler sig så hurtig

4. Kommer alle til at bruge ilt på en tidspunkt i sygdomsforløbet -

eller kan man godt have et mildt sygdomsforløb

5. Er der nogen sammenhæng med sclerose og lungefibrose

Venlige hilsener

Gitte

SVAR:

Kære Gitte

Tak for dine spørgsmål. Røntgen af brystkassen stiller diagnosen

med stor sikkerhed, dog ikke ved let til moderat grad af fibrose. I

dit tilfælde med en alder på blot 32 år og uden oplagte årsager til

lungefibrose, lyder det mest rimeligt at få lavet en CT-scanning af

lungerne og formentlig også en form for vævsprøve (biopsi).

Ja, man kan godt blive gammel med lungefibrose men man kan

desværre også risikere at få en aggressiv form med ringe behandlingsmuligheder.

Diagnosen lungefibrose anvendes i bred forstand

for en lang række lidelser i lungerne (interstitiel lungelidelse). Fælles

for disse lidelser er, at forskellige former for betændelse kan føre

til arvæv - altså fibrose - i lungerne. I de svære tilfælde, er der kun

arvæv, men det er umuligt at udtale sig om lungefibrose som en

enkelt sygdom, da fibrose som sagt dækker over en række lidelser i

lungerne, der kan udvikle sig vidt forskelligt. Derfor er det naturligvis

også afgørende at få stillet en eksakt diagnose.

Der findes forskellige former for medicin, der kan bremse betændelsen

i lungerne, men som anført ovenfor, finders der forskellige

undertyper af ”lungefibrose”, og det er ikke alle typerne, der kan

bremses af medicin.

Det er ikke alle patienter, der udvikler iltmangel med behov for ilttilskud.

Arvævet i lungerne kan enten udvikle sig langsomt eller på

en måde, så iltoptagelsen kun berøres ganske lidt.

Multiple sklerosis (MS) og lungefibrose er ikke forbundet, men

patienter med MS har, via fejlsynkning og svækket hostekraft, øget

risiko for lungebetændelser, der kan resultere i arvæv i lungerne.

Du kan læse mere om lungefibrose i Danmarks Lungeforenings nye

pjece ’Lungefibrose’, som du kan bestille på www.lungeforening.dk

eller på tlf.: 3874 5544. Som Medlem af Danmarks Lungeforening

er du også meget velkommen til at blive tilmeldt vores netværk for

lungefibrosepatienter og pårørende – kontakt sekretariatet på mail:

jd@lunge.dk eller tlf.: 3876 0035.

Mange hilsner

Thomas

Spørgsmål:

Kære Thomas

Jeg er mor til en datter på 28 år. Jeg har lagt mærke til, at min datter,

når hun sover, trækker vejret meget hurtigt. Cirka 2-3 gange så

hurtigt som jeg selv. Det var chokerende at opleve, da min mand,

hendes far, døde som ung af lungefibrose.

Allerede efter få års ægteskab fik han konstateret lungefibrose og

døde 7 år efter, vi var blevet gift. Årsagen til lungefibrosen kunne

man ikke finde, men jeg fik at vide, at sygdommen ikke gik videre

til mine 3 børn. Min datter føler ikke at hun er syg.

Hun er gift og lever et ganske normalt liv. Jeg har fået hende til at

blive undersøgt hos familielægen, som lyttede på hendes lunger og

målte hendes lungekapacitet. Han sagde, at hun ikke havde særlig

stor lungekapacitet, men at det lige var inden for det normale, og at

der derfor ikke var noget at bekymre sig om.

Kan det være normalt, at man er så kortåndet, når man sover

Mange hilsner fra

en bekymret mor

18

LUNGENYT nr. 4 2009


SVAR:

Kære bekymrede mor

Det er meget normalt, at vejrtrækningen er mindre under søvn.

Beskrivelsen af din datters vejrtræning under søvn anser jeg altså

ikke som et udtryk for lungelidelse eller tidligt stadie af lidelse.

Derimod er det relevant at følge hendes lungefunktion f.eks. igen

om 2-3 år eller tidligere hvis hun får lungesymptomer f.eks. tør

hoste eller åndenød.

I nedenstående giver en af landets eksperter på dette område,

overlæge Poul Jennum, en kort beskrivelse af vejrtræningen under

søvn, som i visse tilfælde kan give nogle problemer.

Mange hilsner

Thomas

Vejrtrækning under søvn

Hos patienter med kroniske lungesygdomme, herunder bronchitis og

lungefibrose påvirkes lungefunktionen betydeligt. Under søvn sker

der hos alle mennesker en mindre nedsættelse af vejrtrækningen, der

ikke betyder noget særligt og er helt naturlig. Iltindholdet i blodet

falder en smule, mens indholdet af kuldioxid stiger en smule. Hos

patienter med sværere kroniske lungesygdomme er der dog en risiko

for, at der kan ske en forskydning af disse forhold, så iltindholdet kan

falde (natlig hypoxi), mens indholdet af kuldioxid stiger.

Graden af iltmangel og ophobning af kuldioxid afhænger dog

af, hvilken sygdom man har og hvor alvorlig den er. En måling af

lungefunktionen i vågen tilstand kan give et fingerpeg om risikoen

for udvikling af natlig hypoxi, men en måling kan ikke med sikkerhed

afsløre natlig hypoxi. Ved hypoxi (iltmangel) udsættes alle organer for

et stress, som kan medføre en række symptomer og lidelser herunder

hjertelidelse.

Iltmangel og ophobning af kuldioxid kan blive mere udtalte,

hvis man samtidig lider af søvnapnø (vejtrækningsstop under søvn),

ligesom alkohol og sovemidler kan forværre tilstanden. Træthed om

dagen og morgenhovedpine kan også være et tegn på, at man lider

af natlig hypoxi.

Almindeligvis kan man undersøge om disse forhold er til stede.

For at finde ud af, om patienten lider af natlig hypoxi, undersøger

man patientens natlige vejrtrækning samt iltindholdet i blodet. Undersøgelsen

er en rutineundersøgelse, der eventuelt kan suppleres

med en søvnstadiemåling og eventuelt kuldioxidmåling.

En henvisning til en sådan undersøgelse kan ske via den behandlende

lungeafdeling eller egen læge.

Med venlig hilsen

Poul Jennum, Overlæge, klinisk forskningslektor, dr.med.

Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital.

Annonce:

Moderne hjemmeiltbehandling

med

patienten i centrum

Vil du vide mere, kontakt venligst

Linde Healthcare på:

telefon 70 104 103

eller besøg vores hjemmesider:

www.linde-healthcare.dk og www.hjemmeilt.dk

LUNGENYT nr. 4 2009

19


Nyt fra lokalforeningerne

Netværk

for sjældne

Lungesygdomme

Referat af netværksmøde 15. maj

Deltagere: Juliane, Anette, Erik (Anettes

mand), Dan, Gurli (Dans kone), Bodil,

Pernille Trine.

Vi tog en runde og præsenterede os, da Pernille

er ny i netværket. Velkommen til hende.

I forbindelse med oplægget, fortalte Juliane

om en bog hun har fra et kursus, der hedder

”Lær at leve med en kronisk sygdom”.

På netværksmødet var der også oplæg ved

sygeplejerske Mette Gølnitz fra Sundheds-

Centret, Hvidovre Kommune. Oplægget

handlede om, hvordan man lærer at leve med

en kronisk sygdom.

Netværk

for sjældne

Lungesygdomme

Træn din vejrtrækning

Aalborg

TID: fredag d. 18/9.09 kl. 10.00

STED: Hvidovre Rådhus, Sundhedscentret,

rødt mødelokale. Der vil være oplæg med

ledende Fysioterapeut Susanne Lentz.

Mødet vil bl.a. omhandle vejrtrækningsøvelser,

hosteteknik, brug af PEP-fløjten m.m.

Netværksmøder

Netværksgruppen holder møde den sidste

fredag i hver måned kl. 13-15 i Aalborg Sundhedscenter,

Thorsens Allé 1, 9000 Aalborg.

Se mere om arrangementet, når tiden nærmer

sig, på www.lungeforening.dk

Hovedstaden

Netværksmøder på Østerbro

TID: Sidste tirsdag i måneden mellem kl.

13-15:

STED: Sundhedscenter Østerbro, Vordingborggade

22, 3.sal. 2100 Kbh. Ø. (indgang

gennem gården og med elevator til 3. sal.).

Tilmelding ikke nødvendig, yderligere oplysninger

fås ved henvendelse til Sundhedscentret

på tlf. 35 30 30 55.

20 LUNGENYT nr. 4 2009


Nyt fra lokalforeningerne

Hovedstaden

Åbent møde om KOL den. 23. september

TID: Onsdag den. 23. september. kl.16.00-

18.00

STED: Gentofte Hospital, Store Auditorium,

opgang 10, indgang fra Niels Andersens

Vej.

Temaet for mødet er ”Hvordan tager man

bedst ansvar for eget liv, når man har KOL

v. praktiserende læge Lill Moll., samt oplæg

om ”KOL-behandling på hospitalet og

om projekt ”KOL-hjem igen”. v. overlæge

Jon Torgny Wilcke og lungesygeplejerskerne

Mette Rosenberg og Annette Beting. Der vil

desuden være velkomst og nyt fra Danmarks

Lungeforening v/ Nina Berrig, Lokalformand

for region Hovedstaden.

Der er gratis adgang og alle interesserede er

meget velkomne.

Alle ønskes en dejlig sommer og et godt helbred,

så vi alle kan nyde sommeren.

Med venlig hilsen

Nina Berrig, Lokalformand for

Region Hovedstaden

Nina.berrig@regionh.dk

Århus

Foredrag om KOL

TID: onsdag den 9. september 2009 kl.

15.00 – 17.00

STED: Pakhuset i Odder, Banegårdsgade

5, 8300 Odder.

Frivilligcenter Odder og Odder Kommune

inviterer til informationsmøde om KOL,

hvor Lokalformand i Århus Eva Ryberg vil

holde oplæg om Danmarks Lungeforenings

aktiviteter og tilbud.

Program for informationsmødet:

Kl. 15.00: Tina Brandt, overlæge på Lungeafdelingen,

Horsens Sygehus:

Hvad er KOL, og hvordan forebygges

og behandles

Kl. 15.30:

Kl. 15.50:

Kl. 16.10:

Kl. 16.30:

Eva Ryberg, formand for Danmarks

Lungeforening i Århus:

Hvordan hjælper Danmarks

Lungeforeningen KOL-ramte

Lungeforeningen Boserupsminde:

Hvordan hjælper Lungeforeningen

Boserupsminde KOLramte

Susanne Schmidt, fysioterapeut

i Odder Kommune:

Hvilke træningstilbud har Odder

Kommune til KOL-ramte

Debat/spørgsmål og mulighed for

at teste sin egen lungefunktion i

en lungemåler.

For mere information – kontakt Frivilligcenter

Odder på telefon 30 84 34 80.

LUNGENYT nr. 4 2009

21


Nyt fra lokalforeningerne

Sønderjylland

Netværksgruppens efterårsprogram

TID: Tirsdag den. 8. september kl. 13:30

STED: Sundhedscentret i Sønderborg lokale

1.21

Efterårets første møde er med foredrag v/

Bente Brix. Foredraget hedder ”69, ung

pige i huset”. Hun fortæller om ”en kuffert

fuld af gode oplevelser” fra sit arbejde som

hushjælp i Australien. Husk at medbringe

drikkevarer.

Netværksgruppens andre møder i efteråret:

TID: Tirsdag den. 13. oktober kl. 13.30

STED: Sundhedscenter Sønderborg, lokale

1.21

TID: Tirsdag den. 10. november kl. 13.30

STED: Sundhedscenter Sønderborg, lokale

1.21

TID: 8. december kl. 11.30 – 16.30

STED: Sundhedscenter Sønderborg, lokale

1.21

Netværksgruppens julefrokost

NB: Husk afbud til Margit 7565 7117, Steen

7442 2184 eller Edith 74627960

Fyn

Åbent møde om livskvalitet

TID: 08.september 2009 kl. 16.00 – 18.00

STED: OUH, Kløvervænget 6, indgang 93,

lok. 1 og 2.

Kom og hør en lokal filosof fortælle om livskvalitet,

og hvad dertil hører. Efter foredraget er

der rig mulighed for en debat, med diskussion

på tværs. Danmarks Lungeforening er vært

ved kaffe og brød. Alle er velkomne, såvel

lungesyge, pårørende og andre interesserede.

Kørestolsbrugere kan benytte indgang fra

parkeringspladsen ved lungemedicinsk klinik.

OBS.: Parkering gratis fra kl. 16.00.

Venlig hilsen

Peter Willemar Kristensen, lokalformand

Tlf.: 23 47 82 55

hillerød

hospital

Efterårets arrangementer

i KOL-caféen på Hillerød Hospital

KOL – mere end en fysisk tilstand

TID: Onsdag d. 2. september kl.15.30-

17.00

STED: Mødesalen i Konferencecentret,

Indgang 50B, Hillerød Hospital.

Der vil være foredrag ved psykologistuderende

Anders Flemming Larsen om ”KOL – mere

end en fysisk tilstand”.

Hvordan behandles akut forværring af

KOL

TID: Onsdag den. 14. oktober kl. 15.30-

17.00

STED: Mødesalen i Konferencecentret,

Indgang 50B, Hillerød Hospital.

Der vil være foredrag ved sygeplejerske

Maria Omel Jelllington, Lungemedicinsk

Afsnit, Hillerød Hospital om ”Akut forværring

af KOL, hvordan behandles det (NIVbehandling)”.

KOL og hjertesygdomme

TID: Onsdag d. 11. november kl. 15.30-

17.00

STED: Mødesalen i Konferencecentret,

Indgang 50B, Hillerød Hospital.

Der vil være foredrag ved 1. Reservelæge

Kasper Iversen, kardiologisk afsnit, Hillerød

Hospital om ”KOL og hjertesygdomme”.

Julehygge

TID: Onsdag d. 3. december kl.15.30-

17.00

STED: Mødesalen i Konferencecentret,

Indgang 50B, Hillerød Hospital.

Kom til julehygge i KOL-caféen sammen

med sygeplejerskerne Charlotte og Marie,

Lungemedicinsk Afsnit, Hillerød Hospital.

Vel mødt.

Yderligere information kan fås på Tlf.: 48 29

39 33 hos Charlotte Elving eller Marie Lavesen

eller på mail: marie@hih.regionh.dk

22 LUNGENYT nr. 4 2009


Nyt fra lokalforeningerne

nordsjællands

vejrstation

Møde og foredrag om KOL

TID: Tirsdag d. 1. september kl. 17.00-

19.00.

STED: Fritidshuset, Vestre Stationsvej 12,

2960 Rungsted Kyst.

Vi starter som sædvanligt startes med lidt

iltgivende øvelser og vejledning i forskellige

former for fysisk aktivitet, som er velegnet til

KOL-patienter. Herefter er der foredrag om

KOL ved Martin Døssing, som er overlæge,

dr. med og specialist i lungesygdomme.

Foredraget vil bl.a. handle om at rejse med

KOL (f.eks. hvis man skal ud at flyve), og om

hvordan det går med lungerne efter man er

blevet røgfri. Hvis der er der rygere tilstede,

vil Martin Døssing også tale om rygestop. Der

kommer også andre mindre emner med, og

det bliver selvfølgelig muligt, at stille spørgsmål

efter foredraget. Efter ønske, kan man efter

foredraget få målt iltmætningen i blodet samt

få en kuliltetest, hvis man er ryger. Der bliver

tid til at tale med ligestillede, mens kaffen/

teen nydes med lidt kage til. Lokalforeningen

holder også generalforsamling, og er man

interesseret i at deltage, afholdes generalforsamlingen

en halv time før medlemsmødet

dvs. kl.16.30.

Tilmelding er nødvendig til Anette Garsdal

på tlf.: 20 63 86 49 eller mail: garsdal@

stavganger.dk. Vi ses.

Venlig hilsen

Anette Garsdal, formand

nordsjællands

vejrstation

Møde om rygningens skadelige konsekvenser

Nordsjællands Vejrstation holder møde for

KOL-patienter og deres børne – og oldebørn

om rygningens skadelige konsekvenser.

TID: Fredag d. 25.september kl. 17-19

STED: Stuckenbergsalen, Lyngby Kulturhus,

Klampenborgvej 215B, 2800 Lyngby.

Vi vil på en underholdende og legende måde

fortælle om rygning og dens konsekvenser,

og der vil være vejrtrækningsøvelser for alle,

sang og bevægelege for børnene, farvning af

antirygetegninger m.m.

Vi slutter af med at spise spagetti med

kødsauce, og man kan godt møde op uden

børnebørn og bare nyde de sprudlende

unger.

Tilmelding til Anette Garsdal tlf. 20 63

86 49 senest d. 18. september.

Protektor

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Danmarks Lungeforenings bestyrelse

pr. 1.1. 2009

Udpeget af Danske Regioner:

Næstformand i Regionsrådet, Region Midtjylland

Johannes Flensted-Jensen

(formand for bestyrelsen)

Regionsmedlem Lennard B. Nielsen

Regionsmedlem Asger Larsen

Udpeget af KL (Kommunernes Landsforening):

Kommunalbestyrelsesmedlem Herdis Hanghøi

Borgmester Finn Olesen

Udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab:

Overlæge dr.med. Niels Seersholm

(lægelig viceformand)

Overlæge Ejvind Frausing Hansen

Overlæge, dr.med. Lars Laursen

Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf

Udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og

Allergisygeplejersker:

Uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl

Valgt af Danmarks Lungeforenings medlemmer:

Nina Berrig (viceformand)

Ole Wayland Hansen

Mette Thyssen

Direktør:

Charlotte Fuglsang

Forskningsudvalget:

Overlæge, dr.med. Niels Seersholm (formand)

Overlæge Ejvind Frausing Hansen

Overlæge, dr.med. Lars Laursen

Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf

Professor, dr.med. Jakob Kragstrup

Udvalget til bedømmelse af

ansøgninger fra sygeplejersker og andet

sundhedspersonale:

Uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl (ordførende)

Overlæge, dr. med. Lars Laursen

Danmarks Lungeforening er sekretariat for:

Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS)

Formand: Adm. overlæge, dr. med. Ronald Dahl

www.lungemedicin.dk

Fagligt Selskab for

Lunge- og Allergisygeplejersker (FSLA)

Formand: Uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl

www.dsr.dk -> klik på "Faglige Selskaber" i øverste menulinje.

Alfa-1 Danmark

Formand: Jannie Schymann

www.alfa-1.dk - Tlf. 2227 3433

Lungenyt nummer 4 - 2009

Ansv. Redaktør: Charlotte Fuglsang

Redaktion: Nina Cederberg

Indlæg til næste Lungenyt sendes til

nc@lunge.dk senest onsdag d. 23. september 2009.

LUNGENYT nr. 4 2009

23


Bliv medlem af

magasinpost-umm

Støtte og rådgivning

Danmarks Lungeforening giver støtte og rådgivning til lungesyge

og pårørende. Vi tilbyder informationsmøder og kurser i lungesygdomme.

Vi arbejder for bedre forebyggelse, behandling og rehabilitering

af lungesygdomme.

Som medlem af Danmarks Lungeforening får du:

• Du får medlemsbladet Lungenyt 6 gange om året med nyt om

lungesygdomme, arrangementer og råd om, hvordan du får et

bedre liv med sygdommen.

• Du og en pårørende får mulighed for at komme på kursus og få

viden om din lungesygdom

• Du får mulighed for at deltage i de arrangementer, som vores

lokalforeninger afholder rundt om i landet

• Du kan ringe til Lungelinjen og få telefonrådgivning af en socialrådgiver

eller en lungesygeplejerske

• Du støtter forskning i lungesygdomme

• Du hjælper os med at skabe politisk opmærksomhed omkring

lungesygdomme

• Du får mulighed for at søge legater for lungesyge fra vores fond.

• Mulighed for at deltage i alle arrangementer som vores lokalafdelinger

afholder.

Viden om lungesygdomme

Du finder nyheder, viden og gode råd i vores medlemsblad

og på vores hjemmesider www.kol.dk, www.lungeforening.dk

og www.snakomkol.dk.

Et medlemskab koster 150 kr. pr. kalenderår for

én person, og 200 kr. for et familiemedlemskab.

Meld dig ind via vores hjemmeside www.lungeforening.dk

eller på telefon 3874 5544.

Al henvendelse til: Danmarks Lungeforening, strandboulevarden 47B, 2100 København Ø, Tel. +45 3874 5544, Fax +45 3874 0313, info@lunge.dk, www.lungeforening.dk

More magazines by this user
Similar magazines