The Political Economy of European Employment - Nyt om Arbejdsliv

nyt.om.arbejdsliv.dk

The Political Economy of European Employment - Nyt om Arbejdsliv

en mere kortfattet gennemgang af forskellene

mellem loven og implementeringsoverenskomsterne.

Bogen er ikke udformet som en sædvanlig

lovkommentar, hvilket for så vidt er en styrke,

da området behandles bredt ud over den

nye lov. Alligevel kunne det overvejes ved fremtidige

udgaver af bogen at lade i hvert fald den

del af bogen, der vedrører lov om midlertidige

ansættelser, udforme som lovkommentar, eller i

det mindste udarbejde et mere udførligt paragrafregister.

Dette ville styrke bogens værdi som

arbejdsredskab for praktikere. Det store antal

faglige voldgiftskendelser, der omtales, er desværre

omtalt med henvisning til kendelsens

dato, uden at det er angivet, hvilke parter der

har været impliceret i den faglige voldgift og

uden angivelse af, hvem der var opmand. Dette

svækker værdien af de mange henvisninger.

Anmeldt af advokat Henrik Karl Nielsen, Norsker

& Jacoby Advokater.

e-mail: hkn@norsker-jacoby.dk

Henk Overbeek (Ed.):

The Political Economy of European

Employment: European integration

and the transnationalization of the

(un)employment question

London, Routledge, 2003, 274 s. inkl. samlet

bibliografi og alfabetisk indeks. ISBN 0 415 26972

9. £ 65,00

Der er i gennem de senere år blevet talt om,

at Karl Marx kunne gå hen at få en fornyet

og fortjent renæssance som kritisk teoretisk

afsæt i samfundsvidenskaberne. Fornyet, fordi

han som samfundsteoretiker i en del år efterhånden

har været henlagt til museal klassikerstatus,

og fordi hans tekster dermed ikke i nævneværdigt

omfang er blevet gennemlæst, gennemtænkt

og artikuleret ind i aktuelle problemstillinger.

Fortjent, fordi noget tyder på, at historien

spiller os det puds (igen) at stille os i en

materiel virkelighed, der gør i hvert fald træk af

Marx’ kapitalismeanalyse og -kritik påtrængende.

Det ord, der almindeligvis hæftes på de historiske

omstændigheder, der angiveligt skulle

give grundlag for fornyet Marx-interesse, er

selvfølgelig globalisering.

En af de markante globaliseringserfaringer,

der synes at give fornyet aktualitet til Marx, er

erfaringen af en forøget betydning af den kapitalistiske

økonomi for en lang række sociale,

kulturelle, politiske og individuelt menneskelige

forhold. Det er en udbredt erfaring, at med

de opbrydninger og forskydninger, der i vores

ende af verden er sket i velfærdsstaterne, og

som gerne sættes i forbindelse med globaliseringen,

er en voksende del af vores sociale liv rykket

ind i markedsøkonomiens og vareproduktionens

intimsfære. Borgere bliver til kunder, demokratiet

til en markedsplads, og det enkelte

menneske må lære sig selvinvesteringens og

selvforandringens kunst for at kunne bevare

værdi som human kapital og holde sig i live på

arbejdsmarkedet.

Bogen The Political Economy of European Employment

tager denne diskussion og disse erfaringer

op og kan siges at indeholde et bud på,

hvordan en reaktualisering af Marx kunne se

ud. Lad det være sagt med det samme – til beroligelse

af nogle og måske til ærgrelse for andre –

bogens bud på en reaktualisering af Marx handler

ikke om og baserer sig ikke på eksegetiske

studier i vareanalysen fra de første kapitler i Das

Kapital, ej heller om på grundlag af Grundrisse

og andre såkaldte Ur-tekster at rekonstruere et

samlet gehalt i kritikken af den politiske økonomi,

som Marx aldrig selv fik udarbejdet. Sådan

en form for teoretisk ambition er i bogen fraværende.

I stedet findes en ambition om at levere

kritiske, materielle analyser af samfundsforhold

og – fænomener indlejret i den aktuelle

form for kapitalisme, der beskrives som gradvist

mere og mere transnational.

Bogen indgår i forlaget Routledge’s serie om

global politisk økonomi og udgives i samarbejde

med tidsskriftet Review of International Politi-

Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg. . nr. 1 . 2004 123


cal Economy. Den er redigeret af hollænderen

Henk Overbeek og indeholder 12 kapitler af forskellige

forfattere. Danske læsere vil sikkert

være mest bekendte med englænderen Bob Jessop,

der har skrevet to af kapitlerne. En del af

bidragyderne, heriblandt redaktøren, placerer

sig teoretisk set i den del af den globale politiske

økonomi, der benævner sig “transnational

historisk materialisme”, der har rødder i bl.a.

neogramsciansk marxisme, og hos forfattere

som Robert W. Cox og Kees van der Pijl. De

øvrige bidragydere relaterer direkte eller indirekte

deres studier til denne teoretiske orientering.

Som det fremgår af bogtitlen, er det beskæftigelsessituationen

og (forandringerne i) beskæftigelsespolitikkerne

i Europa, der fokuseres på.

Det fælles udgangspunkt for bidragyderne er, at

forandringerne i europæiske arbejdsmarkeder

og europæisk arbejdsmarkedspolitik i stigende

omfang må betragtes som indskrevet i transnationale

sociale processer dvs. processer der udfolder

sig relativt uafhængigt af nationale grænser.

Et af de fænomener, der behandles og diskuteres

centralt gennem mange af bogens kapitler,

er neoliberalisme. Neoliberalisme forstået som

et politisk projekt, der dels er transnationalt i

sit politiske sigte og sin institutionelle forankring,

og dels indeholder en bestræbelse på at

fjerne nationale skranker for kapitalbevægelighed

med vidtgående sociale, politiske og økonomiske

konsekvenser til følge. Et af bogens

overordnede budskaber er at globalisering (eller

transnationalisering, som redaktør Overbeek

ville ønske, man kunne bruge i stedet) må ses i

nær sammenhæng med det neoliberale projekt,

hvis ikke ligefrem identisk med det. Globalisering

skal ikke forstås som en anonym, økonomisk-strukturel

kraft, men som en strategi eller

et politisk projekt, der bæres igennem af konkrete

sociale kræfter med bestemte formål.

I bogens første del behandles neoliberalisme

overordnet som et transnationalt politisk-økonomisk

og ideologisk projekt. Forfatterne til kapitlerne

i denne del synes at være enige om, at

udfordringen fra den neoliberale globalisering

gennemgående har været med til at fremme en

situation, hvor arbejdskraften på de nationale

arbejdsmarkeder kommer til at stå i stadig mere

udpræget konkurrence med hinanden – dybest

set om selve det at få lov til vedblive med at

være en vare, der kan sælges. Logikken er, at

når kapitalen får lov til at flytte sig efter forgodtbefindende,

bliver der kamp om at få lov

til at sælge sig til den. Landene må indstille sig

efter den skabte konkurrencesituation og justerer

også typisk bl.a. arbejdsmarkedspolitikken

med henblik på fleksibilitet og beskæftigelsesevne.

I bogens anden og tredje del undersøges og

diskuteres det, hvordan og via hvilke aktører

den neoliberale globaliserings logik finder vej

gennem historiske, politiske og institutionelle

miljøer i EU-regionen og ud på arbejdsmarkederne

i enkelte lande inden for EU. Det diskuteres

også, hvilken modstand logikken møder, og

hvilke forandringer den undergår undervejs i

udbredelsen. I forbindelse hermed demonstreres

det igen, at globaliseringen ikke fungerer

som en anonym kraft, der blot underlægger sig

et materiale.

Den globale eller transnationale analytiske

bestræbelse i bogen skal altså ikke forveksles

med en forsimplet kausalmodel, der hævder, at

det regionale, nationale og lokale er afledt eller

simpelthen bestemt af det globale. Hertil er bidragene

gennemgående alt for empirisk funderet.

Materielle, historiske og institutionelle omstændigheder

tages alvorligt. Det teoretiske perspektiv

på de transnationale processer er karakteriseret

ved en form for dialektik, hvor de

transnationale processer ikke eksisterer i og for

sig selv, men kun artikuleret i regionale, nationale

og lokale sammenhænge. Det kan lyde

prætentiøst, når det formuleres abstrakt, men

mange af bogens bidrag dokumenterer, at den

ambitiøse tilgang med stor analytisk skarphed

lader sig udfolde i praksis.

Bogen er dyr, men fortjener alligevel at få en

god udbredelse på danske samfundsvidenskabelige

forskningsbiblioteker.

124 Anmeldelser


Anmeldt af Mikkel Bo Madsen, cand.mag.,

ph.d.-stipendiat på Sociologisk Institut, KU &

Socialforskningsinstituttet.

e-mail: mbm@sfi.dk

Per Kongshøj Madsen og Lisbeth Pedersen

(red.):

Drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken

København, Socialforskningsinstituttet, 2003, 325

sider, ISBN 87 7487 726 7

Iredaktørernes indledende artikel skriver de,

at formålet med antologien ikke er at føje

endnu et par centimeter til rapportstakken om

arbejdsmarkedspolitikken rolle for arbejdsløshed

og beskæftigelsesudvikling. I stedet vil de

belyse de lange historiske træk igennem de seneste

20-30 år, og hvilke aktører der har haft

betydning i de politiske processer. Disse to formål

udgør også den overordnede struktur i bogens

to dele.

Del 1 indledes med en artikel af Jan Hendeliowitz,

som indeholder en gennemgang af hovedtrækkene

i de seneste 25 års arbejdsløshedspolitik,

en vurdering af arbejdsmarkedsreformen

fra 1994, og han slutter af med at pege

på nogle udfordringer til fremtidens arbejdsmarkedspolitik.

Peter Plougmanns artikel “Hvad kan vi lære

af 90’ernes arbejdsmarkedspolitik” indledes

med påstanden om, at der er ved at ske et strategisk

skift i arbejdsmarkedspolitikken, og at

der er stort behov for dette. Han konstaterer

bl.a., at 90’ernes arbejdsmarkedspolitik ikke var

årsag til den stigende beskæftigelse, og at ressortopsplitningen

– f.eks. etableringen af et beskæftigelsesministerium,

som ikke indeholder

arbejdsmarkeds- og efteruddannelserne – kan

rejse spørgsmålet, om der i fremtiden kan føres

en effektiv arbejdsmarkedspolitik. Et hovedargument

for hans kritik er, at arbejdsmarkedspolitikken

igennem de seneste 30 år i alt for høj

grad har orienteret sig mod arbejdsløshedspolitik

og ikke i tilstrækkelig grad mod de beskæftigedes

og virksomhedernes behov. Han retter en

kritik mod udviklingen i AF-systemet, efter- og

videreuddannelserne og dagpengesystemet og

opstiller en model med tre sigtepunkter for

fremtidens arbejdsmarkedspolitik, nemlig arbejdsmarkedets

kapacitet, dets kapabilitet og

kvaliteten af arbejdsvilkårene. Diskussionen af

disse sigtepunkter adskiller sig dog ikke – heller

ikke efter hans eget udsagn – meget fra almindelig

“mainstreamtænkning”, men indeholder

dog også nogle markante og kritiske afvigelser

fra denne.

Anders Rosdahls artikel om “Lediges understøttelsesperiode”

er en gennemgang af arbejdsløshedsforsikringen

siden dens etablering i

1907 med særlig vægt på ændringer i understøttelsesperiodens

længde. Da arbejdsløshedsforsikringen

er nøje sammenhængende med aktiveringslovgivningen

(for de forsikrede arbejdsløse),

bliver vi også præsenteret for udviklingen

i aktiveringslovgivningen siden 1970’erne.

Gennemgangen indeholder nogle forsøg på at

forklare skiftene i understøttelsesperiodens

længde, og han formulerer meget forsigtigt en

“lov” om at en høj arbejdsløshed medfører en

lang periode og vice versa.

Per Kongshøj Madsen skitserer i sin artikel

“Fyrtårn eller slæbejolle”, som er den sidste artikel

i del 1 af bogen, nogle af grundtrækkene i

EU’s beskæftigelsesstrategi. Ud fra en regimeinddeling

af EU-landene i aktive, mellemgruppe

og passive konstaterer han, at Danmark scorer

relativt højt. Endelig diskuterer han dette i relation

til social udstødning, hvor han bl.a. konstaterer,

“at det aktive regime i hovedsagen ser

ud til at levere de ønskede resultater i form af

lavere ledighed og mindre fattigdom” (s. 153).

Første artikel i del 2 om de politiske tilblivelsesprocesser

er Henning Jørgensens og Flemming

Larsens artikel om “Aktivgørelse af aktiveringen

kommer ikke af sig selv”, hvor de lægger

vægten på, at arbejdsmarkedspolitikken ikke

kun skal vurderes intentionelt (lovgivningen),

Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg. . nr. 1 . 2004 125

More magazines by this user
Similar magazines