02.01.2015 Views

Fakta om integration pdf - Social

Fakta om integration pdf - Social

Fakta om integration pdf - Social

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012<br />

FAKTA OM INTEGRATION<br />

Status og udvikling<br />

December 2012<br />

ClipboardPageNumber


FAKTA OM INTEGRATION<br />

Status og udvikling<br />

December 2012


<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>integration</strong><br />

Status og udvikling<br />

Udgiver:<br />

<strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet<br />

Holmens Kanal 22, 1060 København K<br />

Tlf.: 33 92 93 00 / Fax: 33 93 25 18<br />

Mail: sm@sm.dk<br />

Redaktion:<br />

Christian Dannerfjord<br />

Hassan Oueitti<br />

Henrik Torp Andersen<br />

Jakob Janum Gadmar<br />

Kristiane Stürup (redaktør)<br />

Luise Jarl<br />

Line Møller Hansen<br />

Maren Sørensen (redaktør)<br />

Mona W.W. Hansen<br />

Natalia Kjær<br />

Redaktionen er afsluttet d. 19. december 2012<br />

ISBN: 87-7546-352-0<br />

Elektronisk ISBN: 87-7546-353-9<br />

Pris: 150 kr. inkl. m<strong>om</strong>s<br />

Oplag: 800 eksemplarer<br />

Forsidefoto: Christoffer Regild, Scanpix<br />

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S<br />

Publikationen kan købes ved henvendelse til:<br />

schultzboghandel.dk<br />

Herstedvang 10, 2620 Albertslund<br />

Tlf.: 43 22 73 00 / Fax: 43 63 19 69<br />

Mail: boghandel@rosendahls.dk<br />

Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på sm@sm.dk<br />

2


INDHOLD<br />

Ministerens forord 5<br />

Opbygning 7<br />

Sammenfatning 9<br />

1 Status og udvikling 13<br />

1.1 Befolkningstal 15<br />

1.1.1 Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark 15<br />

1.1.2 Oprindelse 16<br />

1.1.3 Vandringer 18<br />

1.1.4 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark 21<br />

1.1.5 Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark 24<br />

1.1.6 Aldersfordeling 26<br />

1.1.7 Geografisk fordeling 29<br />

1.1.8 Statsborgerskab 33<br />

1.2 Uddannelse 36<br />

1.2.1 Igangværende uddannelse 37<br />

1.2.2 Højeste fuldførte danske uddannelse 43<br />

1.3 Beskæftigelse 46<br />

1.3.1 Personer i den erhvervsaktive alder 46<br />

1.3.2 Beskæftigelsen blandt 25-64 årige 47<br />

1.4 Sundhed 57<br />

1.4.1 Almen læge 58<br />

1.4.2 S<strong>om</strong>atiske sygehuse 63<br />

1.5 Opsummering 69<br />

2 Nyank<strong>om</strong>nes modtagelse og <strong>integration</strong> 73<br />

2.1 Indledning 74<br />

2.2 Flygtninges bosætning og flyttemønstre 77<br />

2.2.1 Karakteristik af flygtningene 78<br />

2.2.2 De fleste flygtninge bliver i samme k<strong>om</strong>mune de første 3 år 79<br />

2.2.3 Mange flygtninge boligplaceres i jyske k<strong>om</strong>muner 81<br />

2.2.4 Modtagelse af uledsagede mindreårige 82<br />

2.3 Danskuddannelse 84<br />

2.3.1 Danskuddannelse til nyank<strong>om</strong>ne 84<br />

2.3.2 Nyank<strong>om</strong>nes udbytte af og tilfredshed med danskuddannelserne 92<br />

2.4 Aktive tilbud 97<br />

2.4.1 Integrationslovens regler 97<br />

2.4.2 Aktive tilbud til nyank<strong>om</strong>ne 97<br />

2.5 Flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelse 103<br />

3


INDHOLD<br />

2.5.1 Beskæftigelsesfrekvens, socioøkon<strong>om</strong>isk status og beskæftigelsestype 103<br />

2.5.2 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på opholdstid 106<br />

2.5.3 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og opholdstid 107<br />

2.5.4 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på oprindelsesland 110<br />

2.5.5 Beskæftigelsesfrekvens fordelt efter partner til familiesammenført 112<br />

2.5.6 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen over tid 113<br />

2.6 Sundhedsforhold blandt nyank<strong>om</strong>ne 114<br />

2.6.1 Den sundhedsmæssige modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne 115<br />

2.6.2 Sundhedstilstanden blandt nyank<strong>om</strong>ne 119<br />

2.7 Opsummering af udfordringer i forhold til modtagelse og <strong>integration</strong> 122<br />

3 Uddannelse 126<br />

3.1 Indledning 127<br />

3.2 Dagtilbud 128<br />

3.2.1 Sprogstimulering 129<br />

3.3 Grundskolen 130<br />

3.3.1 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 133<br />

3.4 Ungd<strong>om</strong>suddannelser 135<br />

3.4.1 Fuldført ungd<strong>om</strong>suddannelse 135<br />

3.4.2 Igangværende ungd<strong>om</strong>suddannelse 138<br />

3.4.3 Frafald på ungd<strong>om</strong>suddannelserne 143<br />

3.5 De videregående uddannelser 145<br />

3.5.1 Hvem gennemfører en videregående uddannelse 146<br />

3.5.2 Frafald på de videregående uddannelser 148<br />

3.5.3 Det generelle uddannelsesniveau 148<br />

3.6 Opsummering 150<br />

4 Arbejdsmarkedstilknytning 153<br />

4.1 Indledning 154<br />

4.2 De senere års udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen 157<br />

4.2.1 Forklarende faktorers betydning for indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres<br />

beskæftigelsesstatus 160<br />

4.3 Uden for arbejdsstyrken 166<br />

4.3.1 Introduktion til begrebet ”uden for arbejdsstyrken” 167<br />

4.3.2 På kanten af arbejdsmarkedet 172<br />

4.3.3 Førtidspension 175<br />

4.4 Opsummering og udfordringer i forhold til indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres<br />

beskæftigelse 186<br />

Bilag A: Definitioner og metodebeskrivelse 190<br />

Bilag B: Statistiske baggrundstabeller 193<br />

4


Ministerens forord<br />

Der bor 580.461 borgere med udenlandsk baggrund i Danmark – 580.461 borgere<br />

fra stort set hele verden og med vidt forskellige livshistorier.<br />

Gæstearbejdere, der k<strong>om</strong> i 1960’erne, familiesammenførte ægtefæller, flygtninge,<br />

s<strong>om</strong> har fået asyl på grund af forfølgelse, udenlandske forskere, specialister og studerende,<br />

unge, der er født og opvokset i Danmark, og mange andre.<br />

<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>integration</strong> giver os viden <strong>om</strong>, hvordan det går med <strong>integration</strong>en af disse<br />

borgere i Danmark, og hvor udfordringerne findes.<br />

Publikationen viser bl.a., at en stor gruppe indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere uddanner<br />

sig og arbejder på lige fod med alle andre borgere her i landet.<br />

Men det fremgår også, at vi har reelle <strong>integration</strong>sudfordringer i Danmark. Kun hver<br />

anden indvandrer og efterk<strong>om</strong>mer med ikke-vestlig oprindelse er i arbejde, mens<br />

det gælder for næsten 4 ud af 5 personer med dansk oprindelse. Samtidig er indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse stærkt overrepræsenterede blandt førtidspensionerede.<br />

Blandt de 50-59-årige er andelen på førtidspension tre gange så høj for<br />

indvandrere med ikke-vestlig oprindelse s<strong>om</strong> for personer med dansk oprindelse.<br />

En stor gruppe nydanske unge får fortsat ikke en uddannelse. Det er med til at<br />

forklare den lave beskæftigelse. Blandt 25-39-årige nydanske mænd, der er født i<br />

Danmark, har 2 ud af 5 således hverken taget en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller en videregående<br />

uddannelse. Især på erhvervsuddannelserne er der et højt frafald blandt<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere. Det skyldes bl.a. dårlige skolekundskaber fra grundskolen,<br />

hvor nydanske elever i gennemsnit opnår væsentligt lavere afgangskarakterer<br />

i 9. klasse end elever med dansk oprindelse.<br />

Vi har brug for en ny og bedre <strong>integration</strong>spolitik, hvis vi skal løfte disse udfordringer.<br />

Vi skal have en <strong>integration</strong>spolitik, der favner både de nyank<strong>om</strong>ne og dem, s<strong>om</strong> har<br />

været her i længere tid. En <strong>integration</strong>spolitik, der sætter fokus på <strong>integration</strong> i alle<br />

aspekter af samfundslivet: daginstitutionerne, skolerne, arbejdsmarkedet samt fritids-<br />

og foreningslivet. Der er brug for, at stat, k<strong>om</strong>muner, arbejdsmarkedets parter<br />

og civilsamfundet løfter opgaven i fællesskab.<br />

5


Regeringen har på den baggrund netop fremlagt syv overordnede mål for sin <strong>integration</strong>spolitik.<br />

Vi vil:<br />

• Styre <strong>integration</strong>sindsatsen bedre og have mere <strong>integration</strong> for pengene<br />

• Styrke modtagelsen af nyank<strong>om</strong>ne udlændinge<br />

• Sikre, at flere nydanskere k<strong>om</strong>mer i beskæftigelse<br />

• Løfte nydanske børns resultater i skole og uddannelse<br />

• Styrke medborgerskab, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene og<br />

bekæmpe social kontrol og parallelle retsopfattelser<br />

• Vende udviklingen i de udsatte bolig<strong>om</strong>råder<br />

• Forebygge, at nydanske børn og unge bliver marginaliserede og i nogle<br />

tilfælde havner i kriminalitet<br />

Regeringen har sat sig høje mål og vil gennemføre en ambitiøs og målrettet indsats,<br />

så alle uanset baggrund kan tage aktivt del i samfundslivet. Gennem et <strong>integration</strong>sbar<strong>om</strong>eter<br />

vil vi løbende følge op på udviklingen mod målene – både i landet<br />

s<strong>om</strong> helhed og i de enkelte k<strong>om</strong>muner.<br />

Karen Hækkerup<br />

<strong>Social</strong>- og <strong>integration</strong>sminister<br />

6


opbygning<br />

<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>integration</strong> belyser status, udvikling og udfordringer, når det gælder <strong>integration</strong><br />

af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark.<br />

Publikationen indeholder 4 kapitler, der hver især belyser forskellige aspekter af<br />

<strong>integration</strong>s<strong>om</strong>rådet. Hvert kapitel indledes med en oversigtsfigur og afsluttes med<br />

en opsummering af kapitlets væsentligste resultater.<br />

Kapitel 1 er tværgående og belyser befolkningstal, uddannelse, beskæftigelse og<br />

sundhed blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark. Kapitlet <strong>om</strong>fatter analyser<br />

<strong>om</strong> det nuværende antal indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark. Desuden<br />

vises den forventede udvikling i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere frem til<br />

2050. Kapitlet <strong>om</strong>fatter også analyser <strong>om</strong> indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres uddannelse,<br />

herunder igangværende og højeste fuldførte danske uddannelse. Herudover<br />

præsenteres analyser af indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres beskæftigelse, der både<br />

giver et øjebliksbillede og viser udviklingen over tid. Samtidig ses der på sammenhængen<br />

mellem uddannelsesniveau opnået i Danmark og beskæftigelse blandt indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere. Afslutningsvis sættes der fokus på kontakter til almen<br />

læge og indlæggelser på s<strong>om</strong>atiske sygehuse blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere.<br />

Kapitel 2 <strong>om</strong>handler modtagelse og <strong>integration</strong> af nyank<strong>om</strong>ne udlændinge. Kapitlet<br />

belyser bosætnings- og flyttemønstre blandt udlændinge, særligt flygtninge, samt<br />

k<strong>om</strong>munernes modtagelse af uledsagede mindreårige. Herudover analyseres danskuddannelserne,<br />

bl.a. kursisternes deltagelse i og tilfredshed med danskuddannelsestilbuddet.<br />

Beskæftigelsesfrekvens og beskæftigelsestype blandt flygtninge<br />

og familiesammenførte belyses også efterfulgt af en beskrivelse af, hvordan nyank<strong>om</strong>ne<br />

modtages ud fra et sundhedsperspektiv.<br />

Kapitel 3 sætter fokus på indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres uddannelse. Kapitlet belyser,<br />

hvorvidt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i førskolealderen bruger dagtilbud og<br />

sprogstimulering. Herudover indeholder kapitlet analyser af bl.a. karaktergennemsnit<br />

i folkeskolen og karakterfordeling ved 9. klasses afgangsprøve samt betydningen<br />

af en skoles andel af elever med indvandrer- eller efterk<strong>om</strong>merbaggrund. Til<br />

sidst følger analyser af ungd<strong>om</strong>s- og videregående uddannelser, bl.a. igangværende<br />

og gennemført uddannelse, frafald og type af uddannelse. Analyserne giver både et<br />

øjebliksbillede og viser udvikling over tid.<br />

7


Kapitel 4 indeholder analyser <strong>om</strong> arbejdsmarkedstilknytning. Det <strong>om</strong>handler udviklingen<br />

i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark. Herefter<br />

følger en forklarende analyse af, hvilke faktorer der har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen.<br />

De faktorer, der inddrages i analysen, er bl.a. køn, alder,<br />

civilstand, hjemmeboende børn, oprindelse, sprogk<strong>om</strong>petencer, opholdsgrundlag,<br />

arbejdsmarkedserfaring samt helbredsoplysninger. Et afsnit analyserer den gruppe<br />

af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, der står uden for arbejdsstyrken. Det vedrører<br />

bl.a. indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere på kanten af arbejdsmarkedet samt tilkendelse<br />

og modtagelse af førtidspension. Kapitlet afsluttes med en forklarende analyse af,<br />

hvilke faktorer der har betydning for overgang til førtidspension.<br />

Sidst i publikationen findes bilag, der indeholder definitioner af de anvendte begreber<br />

samt tabeller med de væsentligste baggrundsdata, der vedrører publikationens<br />

analyser.<br />

Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og<br />

figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med<br />

tallene i publikationens tabeller og figurer.<br />

8


Sammenfatning<br />

Sammenfatningen indeholder en kort opsummering af de væsentligste resultater.<br />

Kapitel 1: Status og udvikling<br />

• Pr. 1. januar 2012 boede der i alt 580.461 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark,<br />

svarende til 10,4 pct. af den samlede befolkning. 6,8 pct. af befolkningen<br />

i Danmark er indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse, mens<br />

3,6 pct. er indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse.<br />

• 10 ud af landets 98 k<strong>om</strong>muner huser samlet set knap halvdelen af alle indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark, og ca. 30 pct. af samtlige indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere bor i landets 2 største k<strong>om</strong>muner – København og Aarhus.<br />

• 79,6 pct. af de 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er i gang med at uddanne<br />

sig. Det er ca. 3 procentpoint færre end deres jævnaldrende med dansk<br />

oprindelse.<br />

• Godt 42 pct. af de 20-24-årige efterk<strong>om</strong>merkvinder med ikke-vestlig oprindelse<br />

er i gang med en videregående uddannelse. Det er 1,5 procentpoint flere i forhold<br />

til jævnaldrende kvinder med dansk oprindelse.<br />

• Knap halvdelen af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen<br />

25-64 år er i beskæftigelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt<br />

indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse.<br />

• Beskæftigelsesfrekvensen blandt samtlige grupper toppede i 2008. Derefter<br />

fulgte et fald, s<strong>om</strong> var størst for mænd med ikke-vestlig oprindelse.<br />

• Personer med ikke-vestlig oprindelse har samlet lidt flere kontakter til almen<br />

læge og lidt flere indlæggelser på s<strong>om</strong>atiske sygehuse end befolkningen s<strong>om</strong><br />

helhed, når der tages højde for forskelle i alder grupperne imellem.<br />

9


Kapitel 2: Modtagelse og <strong>integration</strong><br />

• Flere nyank<strong>om</strong>ne flygtninge bosættes og bliver boende i en række af landets<br />

mindre k<strong>om</strong>muner. Efter de første 3 år i Danmark, hvor <strong>integration</strong>sprogrammet<br />

afsluttes, er 85 pct. af flygtningene fortsat bosat i den samme k<strong>om</strong>mune,<br />

hvor de første gang blev registreret med en adresse. 2 år senere bor 75 pct.<br />

stadig i samme k<strong>om</strong>mune.<br />

• Langt størstedelen af flygtninge og familiesammenførte på danskuddannelserne<br />

oplever, at de gennem undervisningen i høj eller nogen grad er blevet bedre<br />

til at forstå, tale og skrive dansk.<br />

• En tredjedel af de udenlandske arbejdstagere og internationale studerende på<br />

danskuddannelserne oplever, at de slet ikke eller i ringe grad lærer noget <strong>om</strong><br />

det danske arbejdsmarked, uddannelsessystem, demokrati og historie gennem<br />

danskundervisningen. Det samme gælder for en fjerdedel af de nyank<strong>om</strong>ne<br />

flygtninge og familiesammenførte.<br />

• Nyank<strong>om</strong>ne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse med op til 11 års ophold<br />

har generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end nyank<strong>om</strong>ne indvandrere<br />

med vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens<br />

findes blandt flygtninge og særligt blandt flygtningekvinder.<br />

Mindre end 27 pct. af de 25-64-årige flygtningekvinder med op til 11 års ophold<br />

er i beskæftigelse.<br />

• Ca. en fjerdedel af personer med dansk oprindelse er beskæftiget s<strong>om</strong> lønmodtagere<br />

på højeste niveau. For nyank<strong>om</strong>ne flygtninge og familiesammenførte<br />

med ikke-vestlig oprindelse er det kun tilfældet for mindre end en tiendedel.<br />

For nyank<strong>om</strong>ne familiesammenførte med ikke-vestlig oprindelse er der en klar<br />

sammenhæng mellem, hvem den familiesammenførte er familiesammenført til<br />

og beskæftigelsesfrekvensen. Familiesammenførte til danske statsborgere har<br />

den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens familiesammenførte til flygtninge<br />

har den laveste beskæftigelsesfrekvens.<br />

10


Kapitel 3: Uddannelse<br />

• Nydanske elever i 15-årsalderen får dårligere PISA-resultater end unge med<br />

dansk oprindelse inden for læsning, matematik og naturfag i et <strong>om</strong>fang, s<strong>om</strong><br />

svarer til et efterslæb på 1½ til 2 år.<br />

• Nydanske elever opnår gennemsnitligt væsentligt lavere afgangskarakterer i 9.<br />

klasse end elever med dansk oprindelse. Særligt i skriftlig dansk er forskellen<br />

stor, hvor dobbelt så mange elever med ikke-vestlig oprindelse eksempelvis<br />

får karakteren 2 end elever med dansk oprindelse. Samtidig får kun halvt så<br />

mange elever med ikke-vestlig oprindelse karakteren 10 sammenlignet med elever<br />

med dansk oprindelse.<br />

• Mere end dobbelt så mange mandlige efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

gennemfører ikke anden uddannelse end grundskolen sammenlignet med<br />

mænd med dansk oprindelse. Især på erhvervsuddannelserne er der et højt<br />

frafald blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere.<br />

• Andelen af unge i alderen 16-19 år, s<strong>om</strong> er i gang med en gymnasial uddannelse,<br />

er gennem de seneste 10 år steget for både indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse. Efterk<strong>om</strong>merne er i dag i lige så høj grad i gang<br />

med en gymnasial uddannelse s<strong>om</strong> personer med dansk oprindelse.<br />

• For de 20-24-årige efterk<strong>om</strong>merkvinder med ikke-vestlig oprindelse tegner sig<br />

et positvit billede, og flere er i gang med en videregående uddannelse end<br />

blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alder.<br />

• Blandt indvandrermænd er der 29 pct. og blandt indvandrerkvinder 23 pct.,<br />

der afbyder en videregående uddannelse. De tilsvarende tal er for efterk<strong>om</strong>mere<br />

hhv. 33 pct. og 23 pct. Til sammenligning er der blandt mænd med dansk<br />

oprindelse 24 pct. og blandt kvinder 18 pct., der afbryder deres videregående<br />

uddannelse.<br />

• 24 pct. af de 25-39-årige indvandrere (ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse har gennemført en videregående uddannelse.<br />

Til sammenligning havde 40 pct. af de 25-39-årige med dansk oprindelse gennemført<br />

en videregående uddannelse.<br />

11


Kapitel 4: Arbejdsmarkedstilknytning<br />

• S<strong>om</strong> følge af de gode konjunkturer har der frem til 2008 været en stigning i<br />

nydanskeres arbejdsmarkedstilknytning, men de seneste år er arbejdsmarkedstilknytningen<br />

på ny faldet liges<strong>om</strong> for resten af befolkningen. Lønmodtagerbeskæftigelsen<br />

er dog faldet mere blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med<br />

ikke-vestlig oprindelse end blandt personer med dansk oprindelse.<br />

• Der er ikke store forskelle mellem indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig<br />

oprindelse og personer med dansk oprindelse i forhold til, hvilke faktorer<br />

der kan forklare tilknytning til arbejdsmarkedet. Køn, alder, civilstand, uddannelse,<br />

helbred, tidligere ledighed og erhvervserfaring er således væsentlige faktorer<br />

for arbejdsmarkedstilknytningen for begge grupper.<br />

• Beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere er markant lavere end for personer<br />

med dansk oprindelse. Kun halvdelen af de 25-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse er i arbejde, mens det gælder for næsten<br />

4 ud af 5 personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.<br />

• Forskellen mellem andelen af personer med dansk oprindelse og indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> befinder sig uden for arbejdstyrken, stiger<br />

med alderen. Blandt de 55-59-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse<br />

befinder 3 ud af 5 sig uden for arbejdsstyrken, mens det til sammenligning er<br />

1 ud af 5 blandt de 55-59-årige med dansk oprindelse. Det er særligt blandt<br />

indvandrerkvinder, at en stor andel står uden for arbejdsstyrken.<br />

• Der er en stærk overrepræsentation af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse,<br />

s<strong>om</strong> modtager førtidspension, særligt blandt flygtninge. Blandt indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen 50-59 år modtager knap en tredjedel<br />

førtidspension. Til sammenligning modtager hver tiende af de 50-59-årige<br />

med dansk oprindelse førtidspension.<br />

• Psykiske lidelser og modtagelse af kontanthjælp har en statistisk stærk sammenhæng<br />

med overgang til førtidspension. Samtidig gælder det, at jo højere<br />

en persons alder er, og jo længere personen har opholdt sig i Danmark, des<br />

større er sandsynligheden for at overgå til førtidspension. Højere uddannelse<br />

og større erhvervsgrad sænker sandsynligheden for at overgå til førtidspension.<br />

12


1.<br />

1<br />

Status<br />

STATUS<br />

og<br />

OG<br />

udvikling<br />

UDVIKLING<br />

Dette kapitel består består af af 4 afsnit, afsnit, s<strong>om</strong> s<strong>om</strong> belyser belyser en en række række befolkningsmæssige befolkningsmæssige samt samt<br />

uddannelses-, beskæftigelses- og sundhedsmæssige forhold blandt indvandrere og<br />

og efterk<strong>om</strong>mere i i Danmark.<br />

ET UDPLUK AF TAL OG FAKTA FRA KAPITEL 1<br />

10 pct. af befolkningen er<br />

indvandrere eller efterk<strong>om</strong>mere.<br />

29 pct. af alle indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere bor i<br />

landets 2 største k<strong>om</strong>muner:<br />

København og Aarhus.<br />

39 pct. af alle indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere er danske<br />

statsborgere.<br />

Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Personer med dansk oprindelse<br />

Københavns og Aarhus<br />

k<strong>om</strong>muner<br />

Øvrige k<strong>om</strong>muner<br />

Dansk statsborgerskab<br />

Udenlandsk statsborgerskab<br />

80 pct. af alle 16-19-årige<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med mindst 2 års<br />

ophold er under uddannelse.<br />

42 pct. af alle 20-24-årige<br />

efterk<strong>om</strong>merkvinder med<br />

ikke-vestlig oprindelse er i<br />

gang med en videregående<br />

uddannelse.<br />

55 pct. af alle 25-64-årige<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

er i beskæftigelse.<br />

Under uddannelse<br />

Ikke under uddannelse/uoplyst<br />

Under uddannelse<br />

Ikke under uddannelse/uoplyst<br />

I beskæftigelse<br />

Ikke i beskæftigelse<br />

9<br />

13


Kapitlet er opbygget s<strong>om</strong> beskrevet nedenfor.<br />

I afsnit 1.1 belyses en række demografiske forhold blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

i Danmark. Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:<br />

• Hvor mange indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er der i Danmark Og hvordan fordeler<br />

de sig med hensyn til oprindelse, alder og bopælsk<strong>om</strong>mune<br />

• Hvordan har udviklingen i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark<br />

været i perioden 1980-2012 Og hvordan er den forventede udvikling frem til<br />

2050<br />

I afsnit 1.2 belyses en række uddannelsesmæssige forhold blandt indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere i Danmark. Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:<br />

• Hvor stor en andel af de 16-19-årige og de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller en videregående uddannelse<br />

Og hvilken betydning har oprindelse og køn<br />

• Hvordan er de 25-39-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres uddannelsesniveau<br />

Og hvilken betydning har oprindelse og køn<br />

I afsnit 1.3 belyses en række beskæftigelsesmæssige forhold blandt indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere i Danmark. Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:<br />

• Hvordan er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 16-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Og hvilken betydning har oprindelse, køn og alder<br />

• Hvordan har beskæftigelsesfrekvensen udviklet sig i perioden 2000-2011<br />

• Hvad er sammenhængen mellem højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning<br />

I afsnit 1.4 belyses en række sundhedsmæssige forhold blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

i Danmark. Afsnittet vil besvare følgende spørgsmål:<br />

• Har vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i almindelighed,<br />

samt nogle indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mergrupper i særdeleshed, et højere eller<br />

lavere antal kontakter til almen læge end personer med dansk oprindelse<br />

• Har vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i almindelighed,<br />

samt nogle indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mergrupper i særdeleshed, et højere eller<br />

lavere antal sygehusindlæggelser end personer med dansk oprindelse<br />

14


Kapitlet<br />

Kapitlet<br />

afsluttes<br />

afsluttes<br />

med<br />

med<br />

en<br />

en<br />

opsummering<br />

opsummering<br />

af<br />

af<br />

de<br />

de<br />

væsentligste<br />

væsentligste<br />

udfordringer<br />

udfordringer<br />

på<br />

på<br />

ovenståendstående<br />

<strong>om</strong>råder.<br />

oven-<br />

<strong>om</strong>råder.<br />

1.1<br />

1.1<br />

Befolkningstal<br />

BEFOLKNINGSTAL<br />

1.1.1 Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark<br />

1.1.1 Pr. januar Indvandrere 2012 var der og efterk<strong>om</strong>mere i alt 580.461 indvandrere i Danmark og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark,<br />

Pr. svarende 1. januar til 10,4 2012 pct. var af der den i alt samlede 580.461 befolkning, indvandrere jf. figur og efterk<strong>om</strong>mere 1.1. i Danmark,<br />

svarende til 10,4 pct. af den samlede befolkning, jf. figur 1.1.<br />

Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herk<strong>om</strong>st, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herk<strong>om</strong>st, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

7,9 %<br />

2,5 %<br />

89,6 %<br />

Indvandrere Efterk<strong>om</strong>mere Personer med dansk oprindelse<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

6,8 pct. af befolkningen i i Danmark er er indvandrere og og efterk<strong>om</strong>mere efterk<strong>om</strong>mere med med ikke-vestvestlig<br />

oprindelse, oprindelse, mens mens de resterende resterende 3,6 3,6 pct. pct. indvandrere indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere og efterk<strong>om</strong>mere har vest-<br />

har<br />

vestlig baggrund, jf. tabel jf. tabel 1.1. 1.1.<br />

11<br />

15


Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herk<strong>om</strong>st, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

Tabel<br />

og antal<br />

1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herk<strong>om</strong>st, pr. 1. januar<br />

2012, pct. og antal<br />

Personer Andel af hele befolkningen<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Indvandrere 262.314 4,7 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 119.591 2,1 %<br />

I alt 381.905 6,8 %<br />

Vestlig oprindelse<br />

Indvandrere 179.224 3,2 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 19.332 0,3 %<br />

I alt 198.556 3,6 %<br />

Alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere 580.461 10,4 %<br />

Dansk oprindelse 5.000.055 89,6 %<br />

Hele befolkningen 5.580.516 100,0 %<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

1.1.2 Oprindelse<br />

S<strong>om</strong><br />

S<strong>om</strong><br />

det<br />

det<br />

fremgår<br />

fremgår<br />

af<br />

af<br />

figur<br />

figur<br />

1.2,<br />

1.2,<br />

har<br />

har<br />

knap<br />

knap<br />

60<br />

60<br />

pct.<br />

pct.<br />

af indvandrerne<br />

af indvandrerne<br />

ikke-vestlig<br />

ikke-vestlig<br />

oprindelse,<br />

og blandt efterk<strong>om</strong>mere har langt hovedparten (86 pct.) en ikke-vestlig<br />

oprindelse,<br />

og blandt efterk<strong>om</strong>mere har langt hovedparten (86 pct.) en ikke-vestlig<br />

oprindelse.<br />

oprindelse.<br />

12<br />

16


Figur 1.2: Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2012, pct. og<br />

Figur<br />

antal<br />

1.2: Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere fordelt på oprindelse, pr. 1. januar<br />

2012, pct. og antal<br />

100%<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

40,6 %<br />

(179.224)<br />

59,4 %<br />

(262.314)<br />

Indvandrere<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

13,9 %<br />

(19.332)<br />

86,1 %<br />

(119.591)<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

Vestlig oprindelse<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

Knap 60 pct. af alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, bosat i Danmark, har oprindelse<br />

Knap i 15 60 lande, pct. af jf. alle tabel indvandrere 1.2. Personer og efterk<strong>om</strong>mere, med tyrkisk bosat baggrund i Danmark, udgør har den oprindelse største<br />

gruppe. i 15 lande, Ca. jf. hver tabel tiende 1.2. Personer indvandrer med og tyrkisk efterk<strong>om</strong>mer baggrund i Danmark udgør den hører største til gruppe. denne<br />

gruppe. Ca. hver De tiende 3 næststørste indvandrer grupper og efterk<strong>om</strong>mer udgøres i af Danmark personer, hører s<strong>om</strong> til stammer denne gruppe. fra Polen De<br />

(5,5 3 næststørste pct.), Tyskland grupper (5,4 udgøres pct.) og af Irak personer, (5,1 pct.). s<strong>om</strong> stammer fra Polen (5,5 pct.), Tyskland<br />

(5,4 pct.) og Irak (5,1 pct.).<br />

13<br />

17


Tabel 1.2: Indvandrere og efterk<strong>om</strong>meren fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2012,<br />

pct. Tabel og antal 1.2: Indvandrere og efterk<strong>om</strong>meren fordelt på oprindelsesland, pr. 1.<br />

januar 2012, pct. og antal<br />

Indvandrere Efterk<strong>om</strong>mere I alt<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

Andel af alle<br />

indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere i<br />

Danmark<br />

Tyrkiet 32.379 28.011 60.390 10,4 %<br />

Polen 28.043 3.677 31.720 5,5 %<br />

Tyskland 28.584 2.891 31.475 5,4 %<br />

Irak 21.197 8.687 29.884 5,1 %<br />

Libanon 12.012 12.267 24.279 4,2 %<br />

Bosnien-Hercegovina 17.580 4.765 22.345 3,8 %<br />

Pakistan 12.079 9.563 21.642 3,7 %<br />

S<strong>om</strong>alia 9.951 7.161 17.112 2,9 %<br />

Jugoslavien (eks.) 10.501 6.048 16.549 2,9 %<br />

Norge 14.882 1.438 16.320 2,8 %<br />

Iran 12.883 3.327 16.210 2,8 %<br />

Sverige 13.079 1.972 15.051 2,6 %<br />

Afghanistan 11.134 3.199 14.333 2,5 %<br />

Vietnam 9.024 5.283 14.307 2,5 %<br />

Storbritannien 12.229 1.302 13.531 2,3 %<br />

Øvrige lande 195.981 39.332 235.313 40,5 %<br />

Alle lande 441.538 138.923 580.461 100,0 %<br />

1.1.3 Vandringer<br />

1.1.3 S<strong>om</strong> det Vandringer<br />

fremgår af tabel 1.3, forlod knap 28.500 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Danmark i 2011. I det samme år er der indrejst godt 50.800 nye indvandrere og<br />

S<strong>om</strong> det fremgår af tabel 1.3, forlod knap 28.500 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

efterk<strong>om</strong>mere til landet, hvilket indebærer, at der er indrejst godt 22.300 indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere netto i 2011.<br />

Danmark i 2011. I det samme år er der indrejst godt 50.800 nye indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

til landet, hvilket indebærer, at der er indrejst godt 22.300 indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere netto i 2011.<br />

14<br />

18


Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herk<strong>om</strong>st, 2011, antal<br />

Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herk<strong>om</strong>st, 2011, antal<br />

Indvandring Udvandring Nettoindvandring<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Indvandrere 18.012 9.600 8.412<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 1.502 1.520 -18<br />

I alt 19.514 11.120 8.394<br />

Vestlig oprindelse<br />

Indvandrere 30.619 16.625 13.994<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 683 711 -28<br />

I alt 31.302 17.336 13.966<br />

Alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

50.816 28.456 22.360<br />

Dansk oprindelse 18.482 18.228 254<br />

Hele befolkningen 69.298 46.684 22.614<br />

Anm. 1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til<br />

dette Anm. er 1: fødsler Bemærk, og at dødsfald, der er en samt væsentlig at der forskel i nettoindvandringen mellem nettoindvandringen ikke tages højde og befolkningstilvæksten. for de personer, der har En vigtig forladt grund landet til uden dette er<br />

fødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det<br />

at<br />

til<br />

oplyse<br />

myndighederne.<br />

det til myndighederne.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.<br />

Figur 1.3 viser udviklingen i nettoindvandringen (indvandrede minus udvandrede)<br />

fordelt Figur 1.3 på viser oprindelse. udviklingen i nettoindvandringen (indvandrede minus udvandrede)<br />

fordelt på oprindelse.<br />

Perioden fra 2000 til 2004 karakteriseres ved, at nettoindvandringen forbliver på<br />

nogenlunde Perioden fra det 2000 samme til 2004 niveau karakteriseres for indvandrere ved, og at nettoindvandringen efterk<strong>om</strong>mere med vestlig forbliver op-prindelse<br />

nogenlunde er det faldende samme for niveau personer for indvandrere med ikke-vestlig og efterk<strong>om</strong>mere oprindelse. med vestlig oprindelse<br />

og er faldende for personer med ikke-vestlig oprindelse.<br />

Fra 2004 til 2008 er nettovindvandringen fra vestlige lande stigende. I samme<br />

periode<br />

Fra 2004<br />

er<br />

til<br />

nettoindvandringen<br />

2008 er nettovindvandringen<br />

for indvandrere<br />

fra vestlige<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

lande stigende.<br />

med ikke-vestlig<br />

I samme periode<br />

er nettoindvandringen for indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig op-<br />

oprindelse først uændret. Derefter begynder den at stige.<br />

rindelse først uændret. Derefter begynder den at stige.<br />

Siden 2008 er nettoindvandringen stagneret for personer med ikke-vestlig oprindelse,<br />

mens den først er faldet og senere steget for personer med vestlig oprindelse.<br />

Siden 2008 er nettoindvandringen stagneret for personer med ikke-vestlig oprindelse,<br />

mens den først er faldet og senere steget for personer med vestlig oprindelse.<br />

15<br />

19


Figur 1.3: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, 2000-2011, antal<br />

Figur 1.3: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, 2000-2011, antal<br />

20.000<br />

15.000<br />

10.000<br />

5.000<br />

0<br />

-5.000<br />

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Vestlig oprindelse<br />

Dansk oprindelse<br />

Anm. 1: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er<br />

Anm. dødsfald 1: Bemærk, og fødsler, at samt der er at en der væsentlig i nettoindvandringen forskel mellem ikke nettoindvandringen tages højde for de personer, og befolkningstilvæksten. der har forladt landet En uden vigtig at grund oplyse til det<br />

dette<br />

til myndighederne.<br />

er dødsfald og fødsler, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden<br />

at Kilde: oplyse <strong>Social</strong>- det og til myndighederne.<br />

Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.<br />

Det er stort set de samme oprindelseslande, der har den største indvandring og<br />

Det er stort set de samme oprindelseslande, der har den største indvandring og<br />

udvandring. Oversigten over disse lande fremgår af figur 1.4.<br />

udvandring. Oversigten over disse lande fremgår af figur 1.4.<br />

Langt de fleste af landene er kendetegnet ved positiv nettoindvandring. Den eneste<br />

Langt<br />

gruppe,<br />

de fleste<br />

s<strong>om</strong><br />

af<br />

havde<br />

landene<br />

negativ<br />

er kendetegnet<br />

nettoindvandring<br />

ved positiv<br />

i 2011,<br />

nettoindvandring.<br />

er indvandrere<br />

Den<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

gruppe, s<strong>om</strong> med havde islandsk negativ oprindelse. nettoindvandring Grupper af i 2011, personer indvandrere med rumænsk, og efterk<strong>om</strong>-<br />

litauisk<br />

eneste<br />

og mere polsk med baggrund islandsk havde oprindelse. den højeste Grupper positive af personer nettoindvandring.<br />

med rumænsk, litauisk og polsk<br />

baggrund havde den højeste positive nettoindvandring.<br />

16<br />

20


Figur 1.4: De største oprindelseslande, opgjort efter antallet, der indvandrede og udvandrede<br />

1.4: i 2011, De antal største oprindelseslande, opgjort efter antallet, der indvandrede<br />

Figur<br />

og udvandrede i 2011, antal<br />

Island<br />

Sverige<br />

Kina<br />

Ukraine<br />

Filippinerne<br />

Indien<br />

Norge<br />

Litauen<br />

USA<br />

Tyskland<br />

Rumænien<br />

Polen<br />

-1.269<br />

-1.087<br />

-969<br />

-929<br />

-1.080<br />

-1.244<br />

-1.588<br />

-743<br />

-1.459<br />

-2.073<br />

-748<br />

-1.912<br />

896<br />

1.234<br />

1.331<br />

1.365<br />

1.785<br />

1.960<br />

1.975<br />

2.024<br />

2.751<br />

2.960<br />

3.305<br />

4.157<br />

-3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000<br />

Indvandring<br />

Udvandring<br />

Anm. 1: Bemærk, at der en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er<br />

Anm. dødsfald 1: Bemærk, og fødsler, at der samt en at væsentlig der er i nettoindvandringen forskel mellem nettoindvandringen ikke tages højde for og de befolkningstilvæksten. personer, der har forladt En landet vigtig grund uden at til oplyse dette det<br />

er til dødsfald myndighederne. og fødsler, samt at der er i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at<br />

oplyse<br />

Anm. 2:<br />

det<br />

10<br />

til<br />

oprindelseslande<br />

myndighederne.<br />

med det største antal af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, s<strong>om</strong> indvandrede i 2011, og 10 oprindelseslande<br />

Anm. 2:<br />

med<br />

10<br />

det<br />

oprindelseslande<br />

største antal af indvandrere<br />

med det største<br />

og efterk<strong>om</strong>mere,<br />

antal af indvandrere<br />

s<strong>om</strong> udvandrede<br />

og efterk<strong>om</strong>mere,<br />

i 2011, er inkluderet<br />

s<strong>om</strong> indvandrede<br />

i figuren.<br />

i 2011, og 10<br />

oprindelseslande Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets med det største antal af udlændingedatabase indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, i Danmarks Statistik, s<strong>om</strong> udvandrede IMVAN1. i 2011, er inkluderet i figuren.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.<br />

1.1.4 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark<br />

1.1.4 Det samlede Udviklingen antal af indvandrere i antallet af og indvandrere efterk<strong>om</strong>mere og voksede efterk<strong>om</strong>mere med godt i 427.500 Danmark personer<br />

Det samlede<br />

i perioden<br />

antal<br />

1980-2012.<br />

af indvandrere<br />

Det betyder,<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

at indvandrere<br />

voksede<br />

og efterk<strong>om</strong>meres<br />

med godt 427.500<br />

andel<br />

personer i perioden 1980-2012. Det betyder, at indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres<br />

af den samlede befolkning er vokset med 7,4 procentpoint siden 1980 – fra 3,0 pct.<br />

andel af den samlede befolkning er vokset med 7,4 procentpoint siden 1980 – fra<br />

i 1980 til 10,4 pct. i 2012, jf. figur 1.5.<br />

3,0 pct. i 1980 til 10,4 pct. i 2012, jf. figur 1.5.<br />

17<br />

21


Figur 1.5: Indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres andel af den samlede befolkning fordelt på oprindelse<br />

1. 1.5: januar Indvandrere 1980 – 1. januar og efterk<strong>om</strong>meres 2012, pct. andel af den samlede befolkning<br />

Figur<br />

fordelt på oprindelse 1. januar 1980 – 1. januar 2012, pct.<br />

12%<br />

10%<br />

8%<br />

6%<br />

4%<br />

2%<br />

0%<br />

Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse<br />

Efterk<strong>om</strong>mere, ikke-vestlig oprindelse<br />

Indvandrere, vestlig oprindelse<br />

Anm. 1: Efterk<strong>om</strong>mere med med vestlig vestlig oprindelse oprindelse udgør udgør en meget en meget lille andel lille (0,3 andel % i (0,3 2012) % af i 2012) befolkningen af befolkningen og er derfor og udeladt. er derfor<br />

udeladt.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.<br />

Mens andelen af både indvandrere og og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

er steget jævnt siden 1980, voksede andelen af af indvandrere med med vestlig vestlig baggrund baggrund<br />

svagt frem svagt til frem midten til midten af nullerne. af nullerne. Efter 2006 Efter oplevede 2006 oplevede denne denne gruppe gruppe den største den<br />

største vækst, vækst, sammenlignet sammenlignet med andre med grupper. andre grupper.<br />

De<br />

De 10<br />

10<br />

grupper<br />

grupper<br />

med<br />

med<br />

den<br />

den<br />

største<br />

største<br />

andel<br />

andel<br />

i den<br />

i den<br />

samlede<br />

samlede<br />

befolkningstilvækst<br />

befolkningstilvækst<br />

i Danmark<br />

i Danmark<br />

siden 2011 kan ses i tabel 1.4.<br />

siden 2011 kan ses i tabel 1.4.<br />

Gruppen af personer med rumænsk oprindelse er placeret i toppen af listen over<br />

Gruppen af personer med rumænsk oprindelse er placeret i toppen af listen over<br />

grupper med den højeste befolkningstilvækst. Derefter følger Polen, Litauen og<br />

Afghanistan.<br />

grupper med den højeste befolkningstilvækst. Derefter følger Polen, Litauen og Afghanistan.<br />

18<br />

22


Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største<br />

Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den<br />

samlede andel i befolkningstilvækst den samlede befolkningstilvækst i Danmark, fra 1. januar i Danmark, 2011 til fra 1. januar 1. januar 2012, 2011 antal og til pct. 1.<br />

januar 2012, antal og pct.<br />

1. januar<br />

2011<br />

1. januar<br />

2012<br />

Vækst,<br />

antal<br />

personer<br />

Vækst,<br />

pct.<br />

Gruppens andel i<br />

den samlede<br />

befolkningstilvækst<br />

Rumænien 8.339 10.862 2.523 30,3 % 12,7 %<br />

Polen 29.864 31.720 1.856 6,2 % 9,3 %<br />

Litauen 6.745 7.946 1.201 17,8 % 6,0 %<br />

Afghanistan 13.483 14.333 850 6,3 % 4,3 %<br />

Bulgarien 3.555 4.364 809 22,8 % 4,1 %<br />

Syrien 4.183 4.907 724 17,3 % 3,6 %<br />

Letland 3.428 4.057 629 18,3 % 3,2 %<br />

Iran 15.686 16.210 524 3,3 % 2,6 %<br />

Pakistan 21.152 21.642 490 2,3 % 2,5 %<br />

Indien 6.879 7.357 478 6,9 % 2,4 %<br />

Alle indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

562.517 580.461 17.944 3,2 % 90,2 %<br />

Dansk oprindelse 4.998.111 5.000.055 1.944 0,0 % 9,8 %<br />

Hele befolkningen 5.560.628 5.580.516 19.888 0,4 % 100,0 %<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.<br />

Generelt kan godt 90 pct. af den samlede befolkningstilvækst på knap 20.000<br />

Generelt kan godt 90 pct. af den samlede befolkningstilvækst på knap 20.000 personer<br />

i 2011 tilskrives indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere.<br />

personer i 2011 tilskrives indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere.<br />

Ser man nærmere på tallene for befolkningstilvæksten de seneste år, fx perioden<br />

Ser<br />

fra 1.<br />

man<br />

januar<br />

nærmere<br />

2000 til<br />

på<br />

1.<br />

tallene<br />

januar<br />

for<br />

2012,<br />

befolkningstilvæksten<br />

ses der en tydelig tendens<br />

de seneste<br />

til, at<br />

år,<br />

indvandrere<br />

fx perioden<br />

fra og efterk<strong>om</strong>mere 1. januar 2000 bidrager til 1. januar mest 2012, til befolkningstilvæksten ses der en tydelig tendens i Danmark, til, at jf. indvandrere<br />

figur 1.6.<br />

og efterk<strong>om</strong>mere bidrager mest til befolkningstilvæksten i Danmark, jf. figur 1.6.<br />

19<br />

23


Figur 1.6: Befolkningstilvækst i Danmark fordelt på herk<strong>om</strong>st, 2000-2012, pct.<br />

Figur 1.6: Befolkningstilvækst i Danmark fordelt på herk<strong>om</strong>st, 2000-2012, pct.<br />

100%<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Dansk oprindelse<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.<br />

1.1.5 Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark<br />

1.1.5 Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark<br />

I Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2012, s<strong>om</strong> kan ses i tabel 1.5, skønnes<br />

det, at Danmarks befolkning vil vokse med godt 578.000 personer svarende til<br />

I Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2012, s<strong>om</strong> kan ses i tabel 1.5,<br />

skønnes det, at Danmarks befolkning vil vokse med godt 578.000 personer svarende<br />

10,4 procentpoint<br />

til 10,4 procentpoint<br />

fra 2012<br />

fra<br />

til 2050.<br />

2012 til 2050.<br />

Knap 75 pct. af af stigningen forventes at ske på grund af tilvæksten i antallet af<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, mens godt 25 pct. af stigningen skønnes at ske på<br />

baggrund af tilvæksten i gruppen af personer med dansk oprindelse.<br />

20<br />

24


Tabel 1.5: Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herk<strong>om</strong>st, pr. 1. januar<br />

2012, Tabel 2020 1.5: og Forventet 2050, pct. befolkningsudvikling og antal<br />

fordelt på oprindelse og herk<strong>om</strong>st,<br />

pr. 1. januar 2012, 2020 og 2050, pct. og antal<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

2012 2020 2050<br />

Antal Andel Antal Andel Antal Andel<br />

Indvandrere 262.314 4,7 % 299.344 5,2 % 388.512 6,3 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 119.591 2,1 % 150.774 2,6 % 266.320 4,3 %<br />

I alt 381.905 6,8 % 450.118 7,9 % 654.832 10,6 %<br />

Vestlig oprindelse<br />

Indvandrere 179.224 3,2 % 216.115 3,8 % 266.378 4,3 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 19.332 0,3 % 29.318 0,5 % 91.187 1,5 %<br />

I alt 198.556 3,6 % 245.433 4,3 % 357.565 5,8 %<br />

Alle indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

580.461 10,4 % 695.551 12,1 % 1.012.397 16,4 %<br />

Dansk oprindelse 5.000.055 89,6 % 5.029.620 87,9 % 5.146.237 83,6 %<br />

Hele befolkningen 5.580.516 100,0 % 5.725.171 100,0 % 6.158.634 100,0 %<br />

Anm. 1: For yderligere information <strong>om</strong> befolkningsfremskrivning se Danmarks Statistiks varedeklaration <strong>om</strong> fremskrivning<br />

Anm. <strong>om</strong> antallet 1: For yderligere af indvandrere information og efterk<strong>om</strong>mere,<br />

befolkningsfremskrivning se Danmarks Statistiks varedeklaration af fremskrivning <strong>om</strong> antallet<br />

af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befolkningsfremskrivning-for-danmark.aspx<br />

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befolkningsfremskrivning-for-danmark.aspx<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112.<br />

Andelen af indvandrere og og efterk<strong>om</strong>mere i i den den samlede befolkning forventes at at<br />

stige fra 10,4 pct. i 2012 2012 til til 12,1 12,1 pct. pct. i i 2020 2020 og og 16,4 16,4 pct. pct. i 2050. i 2050.<br />

Samlet set vil antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere passere 1.000.000 personer<br />

i 2050, fordelt på ca. 650.000 personer med ikke-vestlig oprindelse og godt<br />

Samlet set vil antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere passere 1.000.000 personer<br />

2050, fordelt på ca. 650.000 personer med ikke-vestlig oprindelse og godt<br />

350.000 personer med vestlig oprindelse, jf. tabel 1.5 og figur 1.7.<br />

350.000 personer med vestlig oprindelse, jf. tabel 1.5 og figur 1.7.<br />

21<br />

25


Figur 1.7: Forventet befolkningsudvikling fordelt på herk<strong>om</strong>st og oprindelse, 2012-2050,<br />

Figur 1.7: Forventet befolkningsfremskrivning fordelt på herk<strong>om</strong>st og oprindelse,<br />

2012-2050,<br />

antal<br />

antal<br />

6.500.000<br />

6.000.000<br />

5.500.000<br />

5.000.000<br />

4.500.000<br />

4.000.000<br />

3.500.000<br />

2012 2020 2030 2040 2050<br />

Dansk oprindelse<br />

Efterk<strong>om</strong>mere, ikke-vestlig oprindelse<br />

Efterk<strong>om</strong>mere, vestlig oprindelse<br />

Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse<br />

Indvandrere, vestlig oprindelse<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FRDK112.<br />

1.1.6 Aldersfordeling<br />

1.1.6 Aldersfordeling<br />

Indvandrere, efterk<strong>om</strong>mere og personer med dansk oprindelse har en meget forskellig<br />

aldersprofil.<br />

Figur 1.8 viser, viser, at at efterk<strong>om</strong>mere gennemsnitligt gennemsnitligt er betydelig er betydelig yngre yngre end andre end grupper.<br />

grupper. Især efterk<strong>om</strong>mere Især efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig med ikke-vestlig oprindelse oprindelse har en ung har aldersprofil, en ung aldersprofil, da godt<br />

andre<br />

64 da godt pct. er 64 under pct. er 16 under år. 16 år.<br />

Indvandrere – både med ikke-vestlig og vestlig oprindelse – er den gruppe, hvor<br />

flest personer befinder sig i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år.<br />

22<br />

26


Indvandrere – både med ikke-vestlig og vestlig oprindelse – er den gruppe, hvor<br />

flest personer befinder sig i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år.<br />

Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelse<br />

Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelse<br />

(18,5 pct.). Derefter følger indvandrere med vestlig oprindelse (13,6 pct.) og indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse (6,1 pct.).<br />

(18,5 pct.). Derefter følger indvandrere med vestlig oprindelse (13,6 pct.) og indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse (6,1 pct.).<br />

Figur 1.8: Aldersfordelingen fordelt på herk<strong>om</strong>st og oprindelse, pr. 1. januar<br />

Figur 1.8: Aldersfordelingen fordelt på herk<strong>om</strong>st og oprindelse, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

2012, pct.<br />

100%<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

6,1%<br />

40,6%<br />

11,5%<br />

23,9%<br />

13,6%<br />

32,5%<br />

5,8%<br />

15,8%<br />

14,6%<br />

15,1%<br />

18,5%<br />

34,4%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

36,1%<br />

33,9%<br />

17,2%<br />

10,9%<br />

10%<br />

12,1%<br />

15,2%<br />

0%<br />

Indvandrere Efterk<strong>om</strong>mere Indvandrere Efterk<strong>om</strong>mere Dansk<br />

oprindelse<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Vestlig oprindelse<br />

0 - 15 år 16 - 24 år 25 - 39 år 40 - 64 år 65+<br />

Anm. 1: I gruppen af efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse udgør de 40-65-årige 0,5 pct.<br />

Anm. Kilde: 1: Statistikbanken I gruppen af i Danmarks efterk<strong>om</strong>mere Statistik, med FOLK2. ikke-vestlig oprindelse udgør de 40-65-årige 0,5 pct.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.<br />

Figur 1.9 viser aldersprofilen for de 10 største oprindelseslande blandt indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark samt for personer med dansk oprindelse. Den<br />

yngste aldersprofil har gruppen af personer med s<strong>om</strong>alisk oprindelse, hvor mere<br />

end 40 pct. ikke er fyldt 16 år. Ca. hver tredje person med libanesisk og irakisk<br />

oprindelse er ligeledes mellem 0 og 15 år.<br />

27


Figur 1.9 viser aldersprofilen for de 10 største oprindelseslande blandt indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark samt for personer med dansk oprindelse. Den yngste<br />

aldersprofil har gruppen af personer med s<strong>om</strong>alisk oprindelse, hvor mere end 40<br />

pct. ikke er fyldt 16 år. Ca. hver tredje person med libanesisk og irakisk oprindelse<br />

er ligeledes mellem 0 og 15 år.<br />

Den gruppe af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, s<strong>om</strong> har den højeste andel i i den er-<br />

erhvervsaktive alder, stammer fra fra Polen. Der Der er er godt godt 82 82 pct. pct. indvandrere og og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med med polsk polsk oprindelse, oprindelse, s<strong>om</strong> s<strong>om</strong> er mellem er mellem 16 og 16 64 og år. 64 år.<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

Ca.<br />

Ca.<br />

hver<br />

hver<br />

fjerde<br />

fjerde<br />

person<br />

person<br />

med<br />

med<br />

tysk<br />

tysk<br />

oprindelse<br />

oprindelse<br />

og<br />

og<br />

ca.<br />

ca.<br />

hver<br />

hver<br />

femte<br />

femte<br />

med<br />

med<br />

norsk<br />

norsk<br />

oprindelse<br />

er over 64 år.<br />

oprindelse<br />

er over 64 år.<br />

Figur 1.9: De 10 største oprindelseslande blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, pr. 1. janu-<br />

Figur 1.9: De 10 største oprindelseslande blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere samt personer<br />

med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

ar 2012, pct.<br />

Tyrkiet<br />

Polen<br />

Tyskland<br />

Irak<br />

Libanon<br />

Bosnien-<br />

Hercegovina<br />

Pakistan<br />

S<strong>om</strong>alia<br />

Jugoslavien<br />

(eks.)<br />

Norge<br />

Danmark<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />

0-15 år 16-64 år 65+<br />

Kilde: Statistikbanken i i Danmarks Statistik, Statistik, FOLK2. FOLK2.<br />

28


1.1.7 Geografisk fordeling<br />

Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere udgør godt 16 pct. af den samlede befolkning i Region<br />

Indvandrere Hovedstaden, og efterk<strong>om</strong>mere fordelt på 11 udgør pct., godt der er 16 indvandrere pct. af den og samlede efterk<strong>om</strong>mere befolkning med i<br />

1.1.7 Geografisk fordeling<br />

ikke-vestlig Region Hovedstaden, oprindelse, fordelt og 5 pct., på 11 der pct., har der vestlig er indvandrere oprindelse, og jf. efterk<strong>om</strong>mere figur 1.10. Det med gør,<br />

at ikke-vestlig regionen har oprindelse, den højeste og 5 koncentration pct., der har vestlig af indvandrere oprindelse, og jf. efterk<strong>om</strong>mere, både<br />

med figur vestlig 1.10. Det og ikke-vestlig gør, at regionen baggrund, har den blandt højeste alle koncentration 5 regioner. af indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere, både med vestlig og ikke-vestlig baggrund, blandt alle 5 regioner.<br />

Region Nordjylland er den region, hvor andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er<br />

Region Nordjylland er den region, hvor andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

den mindste med godt 6 pct. af den samlede befolkning i regionen.<br />

er den mindste med godt 6 pct. af den samlede befolkning i regionen.<br />

Figur 1.10: Personer med ikke-vestlig og vestlig oprindelse i de 5 regioner fordelt på herk<strong>om</strong>st,<br />

pr. 1. januar 2012, pct.<br />

Figur 1.10: Personer med ikke-vestlig og vestlig oprindelse i de 5 regioner<br />

fordelt på herk<strong>om</strong>st, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

Vestlig oprindelse<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Unknow<br />

Format<br />

Region Nordjylland<br />

Region Midtjylland<br />

Region Syddanmark<br />

Region Sjælland<br />

Region Hovedstaden<br />

12%<br />

10%<br />

8%<br />

6%<br />

4%<br />

2%<br />

0%<br />

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12%<br />

Indvandrere<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

Kilde: Kilde: Statistikbanken Statistikbanken i Danmarks i Danmarks Statistik, Statistik, FOLK1. FOLK1.<br />

Tabel 1.6 viser, at 10 ud af landets 98 k<strong>om</strong>muner samlet set huser knap halvdelen<br />

af alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark.<br />

Tabel 1.6 viser, at 10 ud af landets 98 k<strong>om</strong>muner samlet set huser knap halvdelen<br />

af alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmrk.<br />

Ca. 30 pct. af samtlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark bor i landets 2<br />

Ca.<br />

største<br />

30 pct.<br />

k<strong>om</strong>muner<br />

af samtlige<br />

– København<br />

indvandrere<br />

og Aarhus.<br />

og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark bor i landets 2<br />

største k<strong>om</strong>muner – København og Aarhus.<br />

dpcfd 2<br />

Deleted<br />

Unknow<br />

Format<br />

25<br />

29


Tabel 1.6: De 10 k<strong>om</strong>muner med flest indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

Tabel 1.6: De 10 k<strong>om</strong>muner med flest indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, pr. 1.<br />

og antal<br />

januar 2012, pct. og antal<br />

Antal<br />

Andel<br />

København 121.620 21,0 %<br />

Aarhus 46.662 8,0 %<br />

dpcfd 29<br />

Deleted:<br />

Unknown<br />

Formatte<br />

Odense 26.385 4,5 %<br />

Aalborg 17.027 2,9 %<br />

Frederiksberg 16.767 2,9 %<br />

Høje-Taastrup 10.591 1,8 %<br />

Gladsaxe 10.227 1,8 %<br />

Esbjerg 10.129 1,7 %<br />

Vejle 9.520 1,6 %<br />

Gentofte 9.498 1,6 %<br />

Øvrige k<strong>om</strong>muner 302.035 52,0 %<br />

I alt 580.461 100,0 %<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.<br />

Andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse<br />

i forhold til den samlede befolkning i de enkelte k<strong>om</strong>muner fremgår af figur<br />

Andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse<br />

forhold til den samlede befolkning i de enkelte k<strong>om</strong>muner fremgår af figur<br />

1.11 og figur 1.12.<br />

1.11 og figur 1.12.<br />

Vestegnens k<strong>om</strong>muner, først og fremmest Ishøj, Brøndby, Albertslund og Høje-<br />

Vestegnens Taastrup, samt k<strong>om</strong>muner, Danmarks først 3 storbyk<strong>om</strong>muner og fremmest Ishøj, – København, Brøndby, Albertslund Aarhus og Odense og Høje-Taastrup,<br />

er de k<strong>om</strong>muner, samt Danmarks s<strong>om</strong> har 3 storbyk<strong>om</strong>muner de største befolkningsandele – København, af Aarhus indvandrere og Odense og efter-<br />

– er de<br />

–<br />

k<strong>om</strong>muner, k<strong>om</strong>mere med s<strong>om</strong> ikke-vestlig har de største oprindelse. befolkningsandele af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse.<br />

Frederiksberg K<strong>om</strong>mune, Københavns K<strong>om</strong>mune, Aabenraa K<strong>om</strong>mune og Gentofte<br />

K<strong>om</strong>mune har<br />

Frederiksberg K<strong>om</strong>mune,<br />

de største<br />

Københavns<br />

befolkningsandele<br />

K<strong>om</strong>mune,<br />

af<br />

Aabenraa<br />

indvandrere<br />

K<strong>om</strong>mune<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

og Gentofte<br />

med vestlig oprindelse.<br />

K<strong>om</strong>mune har de største befolkningsandele af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med<br />

vestlig oprindelse.<br />

26<br />

30


Figur Figur 1.11: 1.11: Indvandrere Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig med ikke-vestlig oprindelse oprindelse i pct. af k<strong>om</strong>munernes<br />

k<strong>om</strong>munernes befolkning, pr. befolkning, 1. januar 2012, pr. pct. 1. januar 2012,<br />

i pct. af<br />

pct.<br />

0 - 2 pct, (7)<br />

2,01 - 4 pct, (41)<br />

4,01 - 6 pct, (22)<br />

6,01 - 8 pct, (10)<br />

8,01 - 10 pct, (4)<br />

10,01 - 15 pct, (10)<br />

15,01 pct, eller derover (4)<br />

dpcfd<br />

Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange k<strong>om</strong>muner der tilhører den enkelte gruppering.<br />

Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange k<strong>om</strong>muner der tilhører den enkelte gruppering.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.<br />

Delet<br />

27<br />

31


Figur 1.12: Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse i pct. af<br />

Figur 1.12: Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse i pct. af k<strong>om</strong>munernes<br />

k<strong>om</strong>munernes befolkning, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

befolkning, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

0 - 2 pct, (16)<br />

2,01 - 3 pct, (39)<br />

3,01 - 4 pct, (29)<br />

4,01 - 5 pct, (8)<br />

5,01 - 6 pct, (2)<br />

6,01 pct, eller derover (4)<br />

Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange k<strong>om</strong>muner der tilhører den enkelte gruppering.<br />

Anm. 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange k<strong>om</strong>muner der tilhører den enkelte gruppering.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.<br />

28<br />

32


1.1.8 Statsborgerskab<br />

1.1.8 Statsborgerskab<br />

Ca. ud af 10 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere har dansk statsborgerskab. S<strong>om</strong> det<br />

Ca. 4 ud af 10 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere har dansk statsborgerskab. S<strong>om</strong> det<br />

fremgår fremgår af af figur figur 1.13, 1.13, er er der der en en større større andel andel af af danske danske statsborgere statsborgere blandt blandt efterk<strong>om</strong>mere<br />

end blandt indvandrere.<br />

Det er efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> har har den den højeste andel af af<br />

efter-<br />

personer med dansk statsborgerskab (72,8 pct.). Indvandrere med med vestlig vestlig baggrund baggrund<br />

udgør udgør den gruppe, den gruppe, hvor de hvor fleste de fleste (82 pct.) (82 har pct.) udenlandsk har udenlandsk statsborgerskab.<br />

statsborgerskab.<br />

Figur<br />

Figur 1.13:<br />

1.13:<br />

Indvandrere<br />

Indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

fordelt på<br />

fordelt<br />

statsborgerskab,<br />

på statsborgerskab,<br />

pr. 1. januar 2012,<br />

pr. 1.<br />

pct.<br />

januar 2012, pct.<br />

Efterk<strong>om</strong>mere, vestlig<br />

oprindelse<br />

46,0 %<br />

54,0 %<br />

Indvandrere, vestlig<br />

oprindelse<br />

18,0 %<br />

82,0 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere, ikke-vestlig<br />

oprindelse<br />

72,8 %<br />

27,2 %<br />

Indvandere, ikke-vestlig<br />

oprindelse<br />

38,2 %<br />

61,8 %<br />

0% 20% 40% 60% 80% 100%<br />

Dansk statsborgerskab<br />

Udenlandsk statsborgerskab<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.<br />

Figur 1.14 viser viser andelen andelen af af danske danske og og udenlandske udenlandske statsborgere statsborgere blandt blandt indvandrere indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere og efterk<strong>om</strong>mere fra de fra 10 de største 10 største oprindelseslande.<br />

oprindelseslande.<br />

Størstedelen (godt 84 pct.) af af personer med med libanesisk oprindelse har har dansk dansk stats-<br />

statsborgerskab. Indvandrere Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere og efterk<strong>om</strong>mere med oprindelse med oprindelse i udvalgte i de udvalgte vestlige<br />

vestlige lande – Norge, lande – Polen Norge, og Polen Tyskland og Tyskland – har den – har laveste den laveste andel andel af personer af personer med med dansk<br />

dansk statsborgerskab statsborgerskab blandt blandt de 10 oprindelseslande, 10 oprindelseslande, på hhv. på 21 hhv. pct., 2122 pct., pct. 22 og pct. 34 og pct.<br />

34<br />

Blandt<br />

pct.<br />

indvandrere<br />

Blandt indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

fra de resterende<br />

fra de resterende<br />

store oprindelseslande<br />

store oprindelseslande<br />

har <strong>om</strong>kring halvdelen dansk statsborgerskab og halvdelen udenlandsk<br />

har<br />

<strong>om</strong>kring halvdelen dansk statsborgerskab og halvdelen udenlandsk statsborgerskab.<br />

statsborgerskab.<br />

30<br />

33


Figur 1.14: Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med oprindelse i de 10 største oprindelseslande<br />

Figur<br />

fordelt<br />

1.14:<br />

på statsborgerskab<br />

Indvandrere<br />

pr.<br />

og<br />

1.<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

januar 2012, pct.<br />

med<br />

og antal<br />

oprindelse i de 10 største oprindelseslande<br />

fordelt på statsborgerskab pr. 1. januar 2012, pct. og antal<br />

60.000<br />

50.000<br />

49%<br />

40.000<br />

30.000<br />

20.000<br />

10.000<br />

0<br />

51%<br />

78%<br />

22%<br />

66%<br />

34%<br />

51% 16%<br />

49%<br />

84%<br />

50% 47%<br />

50% 53%<br />

47% 48%<br />

53% 52%<br />

79%<br />

21%<br />

Dansk statsborgerskab<br />

Udenlandsk statsborgerskab<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.<br />

Siden 2000 er andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse,<br />

Siden 2000 s<strong>om</strong> er har andelen dansk af statsborgerskab, indvandrere og steget, efterk<strong>om</strong>mere jf. figur med 1.15. ikke-vestlig Stigningen oprindelse,<br />

s<strong>om</strong> har sted dansk i perioden statsborgerskab, 2000-2007, steget, hvorefter jf. figur andelen 1.15. med Stigningen dansk fandt statsborger-<br />

primært<br />

fandt<br />

primært<br />

skab sted i forblev perioden nogenlunde 2000-2007, på det hvorefter samme andelen niveau. med dansk statsborgerskab forblev<br />

nogenlunde på det samme niveau.<br />

Derimod kan der observeres et fald i andelen af danske statsborgere blandt gruppen<br />

af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse, særligt fra 2007 og<br />

Derimod kan der observeres et fald i andelen af danske statsborgere blandt gruppen<br />

af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse, særligt fra 2007 og<br />

frem.<br />

frem.<br />

31<br />

34


Figur 1.15: Andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med dansk statsborgerskab fordelt på<br />

Figur herk<strong>om</strong>st 1.15: og Andelen oprindelse, af 2000-2011, indvandrere pct. og efterk<strong>om</strong>mere med dansk statsborgerskab<br />

fordelt på herk<strong>om</strong>st og oprindelse, 2000-2011, pct.<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse<br />

Indvandrere, vestlig oprindelse<br />

Efterk<strong>om</strong>mere, ikke-vestlig oprindelse<br />

Efterk<strong>om</strong>mere, vestlig oprindelse<br />

Kilde: Statistikbanken i i Danmarks Statistik, FOLK2.<br />

Mens der ikke kan konstateres kønsforskelle i i udviklingen af af andelen af af danske<br />

statsborgere blandt efterk<strong>om</strong>mere, er er situationen anderledes for for indvandrere.<br />

Figur 1.16 viser andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på<br />

Figur 1.16 viser andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på køn<br />

køn og oprindelse i perioden 2000-2012. Der er en større andel af danske statsborgere<br />

blandt indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse end blandt indvan-<br />

og oprindelse i perioden 2000-2012. Der er en større andel af danske statsborgere<br />

blandt indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse end blandt indvandrerkvinder<br />

drerkvinder med ikke-vestlig oprindelse. Det forholder sig <strong>om</strong>vendt for indvandrere<br />

med<br />

med<br />

ikke-vestlig<br />

vestlig oprindelse.<br />

oprindelse.<br />

Her<br />

Det<br />

overstiger<br />

forholder<br />

andelen<br />

sig <strong>om</strong>vendt<br />

af indvandrerkvinder<br />

for indvandrere med<br />

med<br />

vestlig<br />

vestlig<br />

oprindelse. oprindelse, Her der overstiger har dansk andelen statsborgerskab, af indvandrerkvinder andelen af med danske vestlig statsborgere oprindelse,<br />

blandt der har indvandrermænd dansk statsborgerskab, med vestlig andelen oprindelse. af danske statsborgere blandt indvandrermænd<br />

med vestlig oprindelse.<br />

Andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab har udviklet sig parallelt for<br />

Andelen 2 køn. af indvandrere med dansk statsborgerskab har udviklet sig parallelt for de<br />

2 køn.<br />

32<br />

35


Figur 1.16: Andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på køn og oprindelse,<br />

2000-2012, pct.<br />

Figur 1.16: Andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab fordelt på køn<br />

og oprindelse, 2000-2012, pct.<br />

45%<br />

40%<br />

35%<br />

30%<br />

25%<br />

20%<br />

15%<br />

10%<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.<br />

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.<br />

Mandlige indvandrere, ikke-vestlig oprindelse<br />

Mandlige indvandrere, vestlig oprindelse<br />

Kvindelige indvandrere, ikke-vestlig oprindelse<br />

Kvindelige indvandrere, vestlig oprindelse<br />

1.2 Uddannelse<br />

UDDANNELSE<br />

I dette afsnit gives et et overblik over over nøgletal vedrørende indvandrere og og efterk<strong>om</strong>merek<strong>om</strong>mere,<br />

s<strong>om</strong> s<strong>om</strong> er i gang er i gang med en med ungd<strong>om</strong>suddannelse en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller en eller videregående en videregående uddannelse ud-<br />

efter-<br />

i<br />

dannelse<br />

skoleåret<br />

i skoleåret<br />

2011/2012.<br />

2011/2012.<br />

Ungd<strong>om</strong>suddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig<br />

uddannelse. Videregående uddannelse <strong>om</strong>fatter kort, mellemlang og lang<br />

Ungd<strong>om</strong>suddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig<br />

uddannelse. Videregående uddannelse <strong>om</strong>fatter kort, mellemlang og lang<br />

videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.<br />

videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.<br />

Det er vigtigt at understrege, at tallene vedrørende igangværende uddannelse<br />

Det ikke er viser, vigtigt hvor at stor understrege, en andel der at tallene rent faktisk vedrørende fuldfører igangværende den påbegyndte uddannelse uddannelse.<br />

hvor stor en andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte<br />

ikke<br />

viser, uddannelse.<br />

33<br />

36


Indvandrere med ophold i Danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne i<br />

dette afsnit. På den måde undtages de personer, s<strong>om</strong> er k<strong>om</strong>met til Danmark for at<br />

studere i en kortere periode.<br />

Afsnittet belyser også indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres højeste fuldførte danske uddannelse.<br />

1.2.1 Igangværende uddannelse<br />

16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Tabel 1.7 viser, hvor stor en andel af de 16-19-årige mænd og kvinder s<strong>om</strong> er i gang<br />

med uddannelse i skoleåret 2011/2012, og hvilken uddannelse de er i gang med.<br />

I skoleåret 2011/2012 er 79,6 pct. af de 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

i gang med at uddanne sig. Dette er 3,1 procentpoint færre end deres jævnaldrende<br />

med dansk oprindelse.<br />

54,7 pct. af alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere mellem 16 og 19 år er i gang med<br />

en ungd<strong>om</strong>suddannelse. Det er 7,8 procentpoint under andelen af personer med<br />

dansk oprindelse.<br />

Derimod er andelen af 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, s<strong>om</strong> er i gang<br />

med en videregående uddannelse, ca. dobbelt så høj s<strong>om</strong> den tilsvarende andel af<br />

personer med dansk oprindelse.<br />

37


Tabel 1.7: 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere samt personer med dansk oprindelse,<br />

Tabel 1.7: 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere samt personer med<br />

der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau,<br />

oprindelse, pct. der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012,<br />

dansk<br />

fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau, pct.<br />

Ikke-vestlige lande<br />

Grundskole<br />

Ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

Videregående<br />

uddannelse<br />

Ikke under<br />

uddannelse/uoplyst<br />

Indvandrere 27,9 % 47,9 % 2,8 % 21,5 % 100,0 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 18,8 % 58,6 % 3,6 % 19,1 % 100,0 %<br />

I alt 21,9 % 54,9 % 3,3 % 19,9 % 100,0 %<br />

Vestlige lande<br />

Indvandrere 21,9 % 49,2 % 2,2 % 26,7 % 100,0 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 16,0 % 59,8 % 4,3 % 20,0 % 100,0 %<br />

I alt 19,6 % 53,2 % 3,0 % 24,1 % 100,0 %<br />

I alt<br />

Alle indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

Personer med dansk<br />

oprindelse<br />

21,6 % 54,7 % 3,3 % 20,4 % 100,0 %<br />

18,9 % 62,5 % 1,4 % 17,3 % 100,0 %<br />

I alt 19,2 % 61,7 % 1,6 % 17,6 % 100,0 %<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Kilde:<br />

Anm. 1:<br />

<strong>Social</strong>-<br />

Kun indvandrere,<br />

og Integrationsministeriets<br />

der har opholdt<br />

udlændingedatabase<br />

sig i Danmark i mindst<br />

i Danmarks<br />

2 år, er inkluderet.<br />

Statistik, IMUDD32.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

I skoleåret 2011/2012 var der 4,3 procentpoint flere 16-19-årige indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig baggrund under uddannelse i forhold til den tilsvarende<br />

gruppe med vestlig baggrund.<br />

I skoleåret 2011/2012 var der 4,3 procentpoint flere 16-19-årige indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig baggrund under uddannelse i forhold til den tilsvarende<br />

1.17 gruppe viser, med hvor vestlig stor en baggrund. andel af de 16-19-årige mænd og kvinder med ikke-<br />

Figur<br />

vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, s<strong>om</strong> er i gang med en<br />

ungd<strong>om</strong>suddannelse Figur 1.17 viser, hvor eller stor en en videregående andel af 16-19-årige uddannelse mænd i skoleåret og kvinder 2011/2012. med ikkevestlig<br />

oprindelse samt personer med dansk oprindelse s<strong>om</strong> er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

eller en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012.<br />

35<br />

38


Figur 1.17: 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

samt personer med dansk oprindelse, s<strong>om</strong> er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

eller en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt<br />

Figur 1.17: 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse samt personer<br />

med dansk oprindelse, s<strong>om</strong> er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller en videregående<br />

uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på køn og herk<strong>om</strong>st, pct.<br />

på køn og herk<strong>om</strong>st, pct.<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

49,1 %<br />

52,3 %<br />

57,9 %<br />

66,7 %<br />

62,8 %<br />

64,9 %<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Indvandrere Efterk<strong>om</strong>mere Dansk oprindelse<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

Generelt er der en højere andel af kvinder end mænd, s<strong>om</strong> er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

Generelt er der en højere<br />

eller<br />

andel<br />

en videregående<br />

af kvinder<br />

uddannelser<br />

end mænd,<br />

i skoleåret<br />

s<strong>om</strong><br />

2011/2012.<br />

er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

eller en videregående uddannelser i skoleåret 2011/2012.<br />

Det er bemærkelsesværdigt, at 66,7 pct. af de 16-19-årige efterk<strong>om</strong>merkvinder<br />

med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en af de ovennævnte uddannelser. Det<br />

Det er bemærkelsesværdigt, er den højeste andel blandt at både 66,7 mænd pct. og af kvinder de 16-19-årige med ikke-vestlig efterk<strong>om</strong>merkvinder<br />

oprindelse og<br />

med ikke-vestlig dansk oprindelse oprindelse i samme er aldersgruppe. i gang med en af de ovennævnte uddannelser. Det<br />

er den højeste andel blandt både mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse og<br />

dansk oprindelse Det er endvidere i samme værd aldersgruppe.<br />

at bemærke, at 4,6 pct. af disse kvinder er i gang med en<br />

videregående uddannelse. Blandt kvinder med dansk oprindelse i samme aldersgruppe<br />

er andelen 1,6 pct., jf. figur 1.18.<br />

Det er endvidere værd at bemærke, at 4,6 pct. af disse kvinder er i gang med en<br />

videregående uddannelse. Blandt kvinder med dansk oprindelse i samme aldersgruppe<br />

er andelen 1,6 pct., jf. figur 1.18.<br />

39


Figur 1.18: 16-19-årige kvindelige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret<br />

Figur 1.18: 16-19-årige kvindelige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikkevestlig<br />

2011/2012, oprindelse fordelt på samt uddannelsesniveau, kvinder med dansk pct. oprindelse, der er i gang med en<br />

uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på uddannelsesniveau, pct.<br />

27,1 %<br />

49,0 %<br />

3,3 %<br />

20,5 %<br />

Indvandrere<br />

16,6 %<br />

62,1 %<br />

4,6 %<br />

16,7 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

17,2 %<br />

63,3 %<br />

1,6 %<br />

17,8 %<br />

Dansk<br />

oprindelse<br />

0% 20% 40% 60% 80% 100%<br />

Grundskole<br />

Videregående uddannelse<br />

Ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

Ikke under uddannelse/Uoplyst<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Kilde:<br />

Kilde:<br />

<strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets<br />

udlændingedatabase<br />

udlændingedatabase<br />

i Danmarks<br />

i Danmarks<br />

Statistik,<br />

Statistik,<br />

IMUDD32.<br />

IMUDD32.<br />

20-24-årige<br />

20-24-årige<br />

indvandrere<br />

indvandrere<br />

og<br />

og<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

Det fremgår af tabel 1.8, at 46,1 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

er under uddannelse i skoleåret 2011/2012. Dette er 5,6 procentpoint lave-<br />

Det fremgår af tabel 1.8, at 46,1 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

er under uddannelse i skoleåret 2011/2012. Dette er 5,6 procentpoint lavere<br />

re end den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse.<br />

end den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse.<br />

37<br />

40


Tabel 1.8: 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere samt personer med dansk oprindelse,<br />

Tabel 1.8: 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere samt personer med<br />

der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau,<br />

oprindelse, pct. der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2011/2012,<br />

dansk<br />

fordelt på oprindelse og uddannelsesniveau, pct.<br />

Ikke-vestlige lande<br />

Videregående<br />

uddannelse<br />

Anden uddannelse<br />

Ikke under<br />

uddannelse/<br />

uoplyst<br />

Indvandrere 25,7 % 16,9 % 57,4 % 100,0 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 34,1 % 15,8 % 50,1 % 100,0 %<br />

I alt 29,3 % 16,4 % 54,3 % 100,0 %<br />

Vestlige lande<br />

Indvandrere 40,5 % 6,6 % 52,9 % 100,0 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 35,3 % 11,9 % 52,8 % 100,0 %<br />

I alt 39,7 % 7,4 % 52,9 % 100,0 %<br />

I alt<br />

Alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Personer med dansk oprindelse<br />

32,0 % 14,1 % 53,9 % 100,0 %<br />

33,8 % 17,9 % 48,3 % 100,0 %<br />

I alt 33,5 % 17,5 % 49,0 % 100,0 %<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Note 1: Videregående uddannelse henviser til kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.<br />

Note 1: Videregående uddannelse henviser til kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.<br />

Note 2: Anden uddannelse henviser til grundskole og ungd<strong>om</strong>suddannelse.<br />

Note 2: Anden uddannelse henviser til grundskole og ungd<strong>om</strong>suddannelse.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

Andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Andelen med ikke-vestlig af indvandrere oprindelse, og efterk<strong>om</strong>mere der er i gang med med vestlig en videregående oprindelse og uddannelse efterk<strong>om</strong>mere i<br />

skoleåret med ikke-vestlig 2011/2012, oprindelse, er højere der end er i andelen gang med af en personer videregående med dansk uddannelse oprindelse. i skoleåret<br />

Det <strong>om</strong>vendte<br />

2011/2012,<br />

er tilfældet<br />

er højere<br />

for indvandrere<br />

end andelen<br />

med<br />

af personer<br />

ikke-vestlig<br />

med<br />

oprindelse.<br />

dansk oprindelse. Det<br />

<strong>om</strong>vendte er tilfældet for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse.<br />

Andelen af personer, s<strong>om</strong> ikke er under uddannelse, er ret høj for alle grupper.<br />

Det er derfor vigtigt at understrege, at en del af disse personer kan have gennemført<br />

en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i be-<br />

Andelen af personer, s<strong>om</strong> ikke er under uddannelse, er ret høj for alle grupper. Det<br />

skæftigelse.<br />

er derfor vigtigt at understrege, at en del af disse personer kan have gennemført<br />

en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i beskæftigelse.<br />

de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

Blandt<br />

samt personer med dansk oprindelse er det efterk<strong>om</strong>merkvinder, der indtager<br />

38<br />

41


Blandt de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

samt personer med dansk oprindelse er det efterk<strong>om</strong>merkvinder, der indtager førerpositionen,<br />

jf. figur 1.19. 42,1 pct. af kvinderne i denne gruppe er i gang med en<br />

videregående uddannelse. Det er 1,5 procentpoint flere i forhold til deres kvindelige<br />

jævnaldrende med dansk oprindelse.<br />

Figur 1.19 viser også, at andelen af mænd mellem 20 og 24 år, s<strong>om</strong> er i gang med<br />

at tage en videregående uddannelse i skoleåret 2011/2012, er betydelig lavere end<br />

andelen af kvinder. Tendensen er gældende såvel for indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse s<strong>om</strong> for personer med dansk oprindelse.<br />

Efterk<strong>om</strong>mermænd med ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> er i gang med en videregående<br />

uddannelse, ligger meget tæt op ad gruppen af danske mænd. Forskellen mellem<br />

disse to grupper udgør 0,4 procentpoint.<br />

Den laveste andel blandt alle grupper (20,9 pct.), s<strong>om</strong> er i gang med en videregående<br />

uddannelse i skoleåret 2011/2012, har indvandrermænd med ikke-vestlig<br />

oprindelse.<br />

Forskellen mellem gruppen af efterk<strong>om</strong>merkvinder med ikke-vestlig oprindelse<br />

(dvs. den gruppe, der har den højeste andel af 20-24-årige, s<strong>om</strong> er i gang med en<br />

videregående uddannelse) og gruppen af indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse<br />

(dvs. den gruppe, der har den laveste andel af 20-24-årige, s<strong>om</strong> er i gang med<br />

en videregående uddannelse), udgør 21,2 procentpoint.<br />

42


Figur 1.19: 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse samt personer<br />

med dansk oprindelse, s<strong>om</strong> er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret<br />

Figur 1.19: 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

2011/2012, samt fordelt personer på køn med og dansk oprindelse, oprindelse, pct. s<strong>om</strong> er i gang med en videregående<br />

uddannelse i skoleåret 2011/2012, fordelt på køn og oprindelse, pct.<br />

45%<br />

40%<br />

35%<br />

30%<br />

25%<br />

20%<br />

15%<br />

10%<br />

5%<br />

0%<br />

20,9 %<br />

31,1 %<br />

Indvandrere med ikkevestlig<br />

oprindelse<br />

Mænd<br />

42,1 %<br />

26,9 % 27,3 %<br />

40,6 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere med ikkevestlig<br />

oprindelse<br />

Dansk oprindelse<br />

Kvinder<br />

Anm.<br />

Anm.<br />

1:<br />

1:<br />

Kun<br />

Kun indvandrere,<br />

indvandrere,<br />

der<br />

der<br />

har<br />

har<br />

opholdt<br />

opholdt<br />

sig<br />

sig<br />

i Danmark<br />

i Danmark<br />

i mindst<br />

i mindst<br />

2 år,<br />

2 år,<br />

er<br />

er<br />

inkluderet.<br />

inkluderet.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks i Danmarks Statistik, Statistik, IMUDD32. IMUDD32.<br />

1.2.2 Højeste fuldførte danske uddannelse<br />

1.2.2 Højeste fuldførte danske uddannelse<br />

I de forudgående afsnit blev der der sat sat fokus på på indvandrere og og efterk<strong>om</strong>mere med med<br />

ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> er er i i gang med med en en dansk dansk ungd<strong>om</strong>suddannelse eller eller vide-<br />

videregående uddannelse i skoleåret i skoleåret 2011/2012. I dette I dette afsnit afsnit ses der ses nærmere der nærmere på den<br />

på højeste den højeste fuldførte fuldførte danske uddannelse danske uddannelse blandt 25-39-årige blandt 25-39-årige indvandrere indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig med ikke-vestlig oprindelse oprindelse samt personer samt med personer dansk med oprindelse. dansk oprindelse. Det giver et<br />

og<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

Det billede giver af et uddannelsesniveauet billede af uddannelsesniveauet i de enkelte i befolkningsgrupper.<br />

de enkelte befolkningsgrupper.<br />

Aldersgruppen 25-39 år er valgt, da hovedparten af personer, der er fyldt 25 år,<br />

Aldersgruppen 25-39 år er valgt, da hovedparten af personer, der er fyldt 25 år, kan<br />

kan forventes at have fuldført deres uddannelse, og da meget få efterk<strong>om</strong>mere er<br />

forventes at have fuldført deres uddannelse, og da meget få efterk<strong>om</strong>mere er ældre<br />

ældre end 39 år.<br />

end 39 år.<br />

Det fremgår af figur 1.20, at en betydeligt højere andel af de 25-39-årige efterk<strong>om</strong>mere<br />

Det fremgår med af ikke-vestlig figur 1.20, baggrund at en betydeligt end af personer højere andel med dansk af de oprindelse 25-39-årige i den efterk<strong>om</strong>mere<br />

aldersgruppe med ikke-vestlig har grundskolen baggrund end s<strong>om</strong> af højeste personer fuldførte med dansk uddannelse oprindelse pr. i 1. den<br />

samme<br />

januar samme 2012. aldersgruppe har grundskolen s<strong>om</strong> højeste fuldførte uddannelse pr. 1. januar<br />

2012.<br />

Især er andelen af efterk<strong>om</strong>mermænd med grundskolen s<strong>om</strong> den højeste fuldførte<br />

Især danske er andelen uddannelse af efterk<strong>om</strong>mermænd høj. Den udgør 40,8 med pct., grundskolen hvilket er s<strong>om</strong> 22,1 den procentpoint højeste fuldførte højere<br />

danske end andelen uddannelse af mænd høj. med Den dansk udgør oprindelse 40,8 pct., og hvilket 15,5 er pct. 22,1 højere procentpoint end andelen højere af<br />

efterk<strong>om</strong>merkvinder.<br />

end andelen af mænd med dansk oprindelse og 15,5 procentpoint højere end andelen<br />

af efterk<strong>om</strong>merkvinder.<br />

40<br />

43


Efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse har en lavere andel af personer, s<strong>om</strong> har<br />

en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse s<strong>om</strong> højeste fuldførte<br />

uddannelse, end personer med dansk oprindelse.<br />

Efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse har en lavere andel af personer, s<strong>om</strong><br />

har en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse s<strong>om</strong> højeste<br />

fuldførte uddannelse, end personer med dansk oprindelse.<br />

Andelen af 25-39-årige efterk<strong>om</strong>merkvinder med ikke-vestlig oprindelse med disse<br />

uddannelser Andelen af er 25-39-årige dog højere efterk<strong>om</strong>merkvinder end andelen af efterk<strong>om</strong>mermænd med ikke-vestlig med oprindelse den samme med oprindelse<br />

disse uddannelser og alder. er dog højere end andelen af efterk<strong>om</strong>mermænd med den<br />

samme oprindelse og alder.<br />

Det er også værd at bemærke, at andelen af efterk<strong>om</strong>merkvinder med ikke-vestlig<br />

oprindelse oprindelse og og en en dansk dansk videregående videregående uddannelse uddannelse er lidt er højere lidt højere end andelen end andelen af af<br />

Det er også værd at bemærke, at andelen af efterk<strong>om</strong>merkvinder med ikke-vestlig<br />

mænd mænd med med dansk oprindelse og det samme uddannelsesniveau.<br />

Figur Figur 1.20: 1.20: Højeste Højeste fuldførte fuldførte danske danske uddannelse uddannelse blandt blandt de 25-39-årige de 25-39-årige efterk<strong>om</strong>mere efterk<strong>om</strong>mere<br />

oprindelse med ikke-vestlig og personer oprindelse med dansk og personer oprindelse, med pr. dansk 1. januar oprindelse, 2012, pct. pr.<br />

med<br />

ikke-vestlig<br />

1. januar 2012, pct.<br />

4,2 %<br />

0,5 %<br />

Ingen dansk<br />

uddannelse/<br />

uoplyst<br />

4,8 %<br />

0,9 %<br />

25,3 %<br />

13,2 %<br />

Grundskole<br />

18,7 %<br />

40,8 %<br />

25,7 %<br />

30,7 %<br />

12,5 %<br />

8,2 %<br />

Gymnasial<br />

uddannelse<br />

Erhvervsfaglig<br />

uddannelse<br />

12,2 %<br />

8,4 %<br />

21,0 %<br />

39,8 %<br />

47,3 %<br />

32,4 %<br />

Videregående<br />

uddannelse<br />

21,3 %<br />

32,3 %<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50%<br />

Kvinder, efterk<strong>om</strong>mere<br />

Kvinder, dansk oprindelse<br />

Mænd, efterk<strong>om</strong>mere<br />

Mænd, dansk oprindelse<br />

Note Note 1: 1: Personer i i kategorien ”Ingen dansk uddannelse/uoplyst” kan have en udenlandsk uddannelse.<br />

Note Note 2: Gymnasial 2: Gymnasial uddannelse uddannelse indeholder indeholder både både almengymnasial uddannelse og og erhvervsgymnasial uddannelse.<br />

Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.<br />

Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.<br />

41<br />

44


Figur 1.21 viser højeste fuldførte danske uddannelse for de 25-39-årige indvandrerkvinder<br />

og indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong> til Danmark<br />

Figur 1.21 viser højeste fuldførte danske uddannelser for de 25-39-årige indvandrerkvinder<br />

og indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong> til Dan-<br />

i alderen 0-12 år og dermed har haft mulighed for at fuldføre hele eller dele af<br />

grundskolen.<br />

mark i alderen 0-12 år og dermed har haft mulighed for at fuldføre hele eller dele<br />

af grundskolen.<br />

Af figuren ses der den samme tendens s<strong>om</strong> hos efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig<br />

Af oprindelse. figuren ses Der der flere den samme kvinder tendens mænd, s<strong>om</strong> der hos har efterk<strong>om</strong>mere en dansk videregående med ikke-vestlig eller<br />

oprindelse. erhvervsfaglig Der uddannelse er flere kvinder s<strong>om</strong> højeste end mænd, fuldførte der uddannelse.<br />

har en dansk videregående eller<br />

erhvervsfaglig uddannelse s<strong>om</strong> højeste fuldførte uddannelse.<br />

Samtidig er andelen af 25-39-årige indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse<br />

Samtidig med grundskolen er andelen s<strong>om</strong> af højeste 25-39-årige fuldførte indvandrermænd uddannelse højere med end ikke-vestlig andelen oprindelse af kvinder<br />

med<br />

med<br />

grundskolen<br />

samme baggrund.<br />

s<strong>om</strong> højeste fuldførte uddannelse højere end andelen af kvinder<br />

med samme baggrund.<br />

Figur 1.21: 1.21: Højeste Højeste fuldførte fuldførte danske danske uddannelse uddannelse blandt de blandt 25-39-årige de 25-39-årige indvandrere med indvandrere<br />

2012, pct. med ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong> til Danmark i alderen 0-12 år,<br />

ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong> til Danmark i alderen 0-12 år, fordelt på køn, pr. 1. januar<br />

fordelt på køn, pr. 1. januar 2012, pct.<br />

50%<br />

47,3 %<br />

45%<br />

40%<br />

35%<br />

35,1 %<br />

30%<br />

25%<br />

20%<br />

16,7 %<br />

26,6 %<br />

25,0 %<br />

21,2 %<br />

15%<br />

12,0 % 12,1 %<br />

10%<br />

5%<br />

2,8 %<br />

1,3 %<br />

0%<br />

Videregående<br />

uddannelse<br />

Erhvervsfaglig<br />

uddannelse<br />

Gymnasial<br />

uddannelse<br />

Grundskole<br />

Ingen dansk<br />

uddannelse/<br />

uoplyst<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

Note 1: Personer i kategorien ”Ingen dansk uddannelse/uoplyst” kan have en udenlandsk uddannelse.<br />

Note<br />

Note 2:<br />

1:<br />

Gymnasial<br />

Personer i<br />

uddannelse<br />

kategorien<br />

indeholder<br />

”Ingen dansk<br />

både<br />

uddannelse/uoplyst”<br />

almengymnasial uddannelse<br />

kan have<br />

og<br />

en<br />

erhvervsgymnasial<br />

udenlandsk uddannelse.<br />

uddannelse.<br />

Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasial uddannelse og erhvervsgymnasial uddannelse.<br />

Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.<br />

Note 3: Videregående uddannelse indeholder kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.<br />

42<br />

45


1.3 Beskæftigelse<br />

1.3 BESKÆFTIGELSE<br />

I dette afsnit belyses nøgletal <strong>om</strong> indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres beskæftigelse i<br />

I forhold dette afsnit til herk<strong>om</strong>st, belyses køn, nøgletal alder, <strong>om</strong> oprindelsesland indvandrere og og efterk<strong>om</strong>meres uddannelsesniveau. beskæftigelse i<br />

forhold til herk<strong>om</strong>st, køn, alder, oprindelsesland og uddannelsesniveau.<br />

1.3.1 Personer i den erhvervsaktive alder<br />

Pr. 1. januar 2011 er knap 3.560.000 af den samlede befolkning i Danmark i den<br />

1.3.1 Personer i den erhvervsaktive alder<br />

Pr.<br />

erhvervsaktive<br />

1. januar 2011<br />

alder,<br />

er<br />

dvs.<br />

knap<br />

mellem<br />

3.560.000<br />

16 og<br />

af<br />

64<br />

den<br />

år.<br />

samlede<br />

I gennemsnit<br />

befolkning<br />

er 7 ud<br />

i Danmark<br />

af 10 personer<br />

i den<br />

erhvervsaktive (71,1 pct.) i beskæftigelse. alder, dvs. mellem Dette svarer 16 og til 64 godt år. 2.530.000 I gennemsnit personer. 7 ud Blandt af 10 dem personer<br />

der godt (71,1217.000 pct.) i beskæftigelse. indvandrere og Dette efterk<strong>om</strong>mere. svarer til godt 2.530.000 personer. Blandt<br />

dem er der godt 217.000 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere.<br />

Figur 1.22 viser, at under halvdelen (47,6 pct.) af indvandrerne med ikke-vestlig<br />

Figur oprindelse 1.22 i viser, den erhvervsaktive at under halvdelen alder (47,6 er i beskæftigelse pct.) af indvandrerne i 2011. Det med er den ikke-vestlig laveste<br />

oprindelse beskæftigelsesfrekvens i den erhvervsaktive blandt indvandrere alder i beskæftigelse og efterk<strong>om</strong>mere i 2011. med Det vestlig er den og laveste ikkevestlig<br />

baggrund samt personer blandt indvandrere med dansk og oprindelse. efterk<strong>om</strong>mere med vestlig og ikke-<br />

beskæftigelsesfrekvens<br />

vestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse.<br />

16-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, at en<br />

16-64-årige større andel indvandrere inden for gruppen med ikke-vestlig er arbejdsløs oprindelse (4,2 pct.) er eller også står kendetegnet uden for arbejdsstyrken<br />

ved, at<br />

en større<br />

(48,2<br />

andel<br />

pct.)<br />

inden<br />

end<br />

for<br />

de øvrige<br />

gruppen<br />

befolkningsgrupper.<br />

er arbejdsløs (4,2 pct.) eller står uden for arbejdsstyrken<br />

(48,2 pct.) end de øvrige befolkningsgrupper.<br />

Figur 1.22: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, herk<strong>om</strong>st<br />

Figur og arbejdsmarkedstilknytning, 1.22: Personer i den erhvervsaktive pr. 1. januar 2011, alder pct. (16-64 år) fordelt på oprindelse,<br />

herk<strong>om</strong>st og arbejdsmarkedstilknytning, pr. 1. januar 2011, pct.<br />

Ikke-vestlig<br />

oprindelse<br />

Indvandrere<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

4,2%<br />

3,2%<br />

48,2%<br />

43,2%<br />

Vestlig<br />

oprindelse<br />

Indvandrere<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

2,2% 38,7%<br />

2,9% 32,0%<br />

Personer med dansk oprindelse<br />

2,4%<br />

24,0%<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />

Beskæftigelsesfrekvensen Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

43<br />

46


Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder<br />

har en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikkevestlig<br />

baggrund, men lavere end den tilsvarende gruppe af personer med dansk<br />

oprindelse.<br />

1.3.2 Beskæftigelsen blandt 25-64-årige<br />

I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år. 16-24-årige<br />

personer er udeladt af analyserne af beskæftigelsen, da en stor andel af denne<br />

gruppe er i gang med en uddannelse. Derudover har gruppen af efterk<strong>om</strong>mere en<br />

yngre aldersprofil end andre grupper, hvilket betyder, at en relativt høj andel af<br />

denne gruppe er i gang med en uddannelse.<br />

Derfor kan inklusion af 16-24-årige i analyserne af beskæftigelsesniveauet give et<br />

misvisende billede, når der skal ses nærmere på de forskellige befolkningsgrupper.<br />

Beskæftigelsesfrekvensen<br />

Blandt de 25-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er godt 180.000 personer i<br />

beskæftigelse, jf. tabel 1.9. Ser man nærmere på det overordnede billede, kan der<br />

konstateres følgende:<br />

• Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikkevestlig<br />

oprindelse (49,7 pct.) er lavere end blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med vestlig oprindelse (65,1 pct.).<br />

• Efterk<strong>om</strong>mere har en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med<br />

den samme oprindelse.<br />

• Beskæftigelsesfrekvensen blandt mænd er højere end blandt kvinder med den<br />

samme oprindelse.<br />

Den laveste beskæftigelsesfrekvens (48,8 pct.) findes blandt indvandrere med ikkevestlig<br />

oprindelse. Blandt kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen 43,9 pct.<br />

Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder i denne gruppe<br />

udgør 10,2 procentpoint. Kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere<br />

med vestlig oprindelse ligger på 5,6 procentpoint.<br />

47


Tabel 1.9: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt 25-<br />

Tabel 1.9: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt 25-64-årige fordelt<br />

på<br />

64-årige<br />

oprindelse,<br />

fordelt<br />

herk<strong>om</strong>st<br />

på oprindelse,<br />

og køn, pr. 1.<br />

herk<strong>om</strong>st<br />

januar 2011,<br />

og<br />

pct.<br />

køn,<br />

og<br />

pr.<br />

antal<br />

1. januar 2011, pct. og<br />

antal<br />

Beskæftigelsesfrekvens<br />

Antal beskæftigede<br />

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Indvandrere 54,1 % 43,9 % 48,8 % 50.689 44.665 95.354<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 67,3 % 61,4 % 64,4 % 4.316 3.862 8.178<br />

I alt 54,9 % 44,9 % 49,7 % 55.005 48.527 103.532<br />

Vestlig oprindelse<br />

Indvandrere 67,5 % 61,9 % 64,8 % 39.513 34.269 73.782<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 73,2 % 71,9 % 72,6 % 2.204 1.934 4.138<br />

I alt 67,8 % 62,4 % 65,1 % 41.717 36.203 77.920<br />

Alle indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

Personer med dansk<br />

oprindelse<br />

59,8 % 51,0 % 55,3 % 96.722 84.730 181.452<br />

78,9 % 74,8 % 76,8 % 1.035.768 969.720 2.005.488<br />

I alt 76,8 % 72,1 % 74,4 % 1.132.490 1.054.450 2.186.940<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Det fremgår endvidere af tabel 1.9, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere<br />

fremgår og efterk<strong>om</strong>mere endvidere af med tabel vestlig 1.9, at beskæftigelsesfrekvensen oprindelse ligger 11,7 procentpoint blandt indvandrere under<br />

Det<br />

og beskæftigelsesfrekvensen efterk<strong>om</strong>mere med vestlig blandt oprindelse personer ligger med 11,7 dansk procentpoint oprindelse. under Heroverfor beskæftigelsesfrekvensen<br />

udgør den tilsvarende blandt forskel personer mellem med dansk indvandrere oprindelse. og efterk<strong>om</strong>mere Heroverfor udgør med den ikkevestlig<br />

baggrund forskel mellem og personer indvandrere med dansk og efterk<strong>om</strong>mere oprindelse 27,1 med procentpoint. ikke-vestlig baggrund<br />

tilsvarende<br />

og personer med dansk oprindelse 27,1 procentpoint.<br />

Efterk<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse er den gruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen<br />

tættest med på beskæftigelsesfrekvensen vestlig oprindelse er den blandt gruppe, personer hvor beskæftigelsesfrekven-<br />

med dansk oprindel-<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

sen<br />

se.<br />

er tættest på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse.<br />

Figur 1.23 viser beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og<br />

Figur 1.23 viser beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

fra de 5 vestlige og de 5 ikke-vestlige oprindelseslande med flest indvan-<br />

efterk<strong>om</strong>mere fra de 5 vestlige og de 5 ikke-vestlige oprindelseslande med flest<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i denne aldersgruppe samt for den tilsvarende<br />

drere<br />

gruppe<br />

og<br />

af<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

personer med<br />

i<br />

dansk<br />

denne<br />

oprindelse<br />

aldersgruppe<br />

pr. 1.<br />

samt<br />

januar<br />

for<br />

2011.<br />

den tilsvarende gruppe af<br />

personer med dansk oprindelse pr. 1. januar 2011.<br />

45<br />

48


Blandt disse oprindelseslande har indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med oprindelse i<br />

Storbritannien den højeste beskæftigelsesfrekvens. Den Den udgør udgør 68,3 68,3 pct., pct., hvilket hvilket er<br />

er 8,5 8,5 procentpoint procentpoint lavere lavere i forhold i forhold til til beskæftigelsesfrekvensen blandt blandt personer personer med<br />

med dansk dansk oprindelse. oprindelse.<br />

Den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt oprindelseslande med flest 25-64-årige<br />

Den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt oprindelseslande med flest 25-64-årige<br />

har personer med irakisk oprindelse. Den ligger på 33,9 pct., hvilket er mindre<br />

har personer med irakisk oprindelse. Den ligger på 33,9 pct., hvilket er mindre end<br />

end halvdelen i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk<br />

halvdelen i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse<br />

i samme aldersgruppe.<br />

oprindelse i samme aldersgruppe.<br />

Figur 1.23: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Figur 1.23: Beskæftigelsesfrekvensen<br />

fra de 5 ikke-vestlige<br />

blandt<br />

og<br />

25-64-årige<br />

5 vestlige<br />

indvandrere<br />

oprindelseslande<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med flest<br />

fra<br />

de 5 ikke-vestlige og 5 vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i<br />

indvandrere denne aldersgruppe og efterk<strong>om</strong>mere samt personer med i denne dansk oprindelse, aldersgruppe pr. 1. januar samt 2011, personer pct. med<br />

dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.<br />

Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse<br />

Iran<br />

Pakistan<br />

Bosnien-Hercegovina<br />

Irak<br />

Tyrkiet<br />

Storbritannien<br />

Norge<br />

Sverige<br />

Tyskland<br />

Polen<br />

33,9 %<br />

50,0 %<br />

50,4 %<br />

48,6 %<br />

53,8 %<br />

68,3 %<br />

64,3 %<br />

66,8 %<br />

67,0 %<br />

67,4 %<br />

Dansk oprindelse<br />

76,8 %<br />

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

er med store ikke-vestlig forskelle oprindelse i beskæftigelsesfrekvensen og personer med mellem dansk oprindelse indvandrere i de og samme efter-<br />

Der<br />

k<strong>om</strong>mere aldersgrupper, med jf. ikke-vestlig figur 1.24. oprindelse og personer med dansk oprindelse i de<br />

samme aldersgrupper, jf. figur 1.24.<br />

46<br />

49


De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årige<br />

kvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikkevestlig<br />

oprindelse er 41 procentpoint. Den tilsvarende forskel mellem 50-59-årige<br />

De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årige<br />

kvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med<br />

ikke-vestlig danske mænd oprindelse og mænd er 41 med procentpoint. ikke-vestlig Den oprindelse tilsvarende er forskel 35 procentpoint.<br />

mellem 50-59-<br />

årige danske mænd og mænd med ikke-vestlig oprindelse er 35 procentpoint.<br />

Det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Det med mindste ikke-vestlig gab i beskæftigelsesfrekvensen oprindelse og personer mellem med dansk indvandrere oprindelse og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse findes blandt<br />

findes blandt de<br />

16-24-årige.<br />

de 16-24-årige.<br />

Figur<br />

Figur 1.24:<br />

1.24:<br />

Beskæftigelsesfrekvensen<br />

Beskæftigelsesfrekvensen<br />

blandt<br />

blandt<br />

indvandrere<br />

indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig<br />

oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper og køn, pr. 1.<br />

med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på<br />

januar 2011, pct.<br />

aldersgrupper og køn, pr. 1. januar 2011, pct.<br />

40%<br />

19%<br />

60-64 årige<br />

27%<br />

55%<br />

79%<br />

38%<br />

50-59 årige<br />

46%<br />

81%<br />

84%<br />

49%<br />

40-49 årige<br />

56%<br />

85%<br />

81%<br />

49%<br />

30-39-årige<br />

62%<br />

84%<br />

72%<br />

41%<br />

25-29-årige<br />

58%<br />

75%<br />

60%<br />

43%<br />

16-24-årige<br />

45%<br />

56%<br />

Kvinder, ikke-vestlig oprindelse<br />

Kvinder, dansk oprindelse<br />

Mænd, ikke-vestlig oprindelse<br />

Mænd, dansk oprindelse<br />

Kilde: Kilde: <strong>Social</strong>- <strong>Social</strong>- og og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks i Danmarks Statistik, Statistik, IMUDD06. IMUDD06.<br />

47<br />

50


Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen<br />

Udviklingen<br />

Udviklingen i<br />

beskæftigelsesfrekvensen<br />

beskæftigelsesfrekvensen<br />

blandt 25-64-årige fordelt på køn og oprindelse<br />

i perioden i beskæftigelsesfrekvensen 2000-2011 fremgår af figur blandt 1.25. 25-64-årige fordelt på køn og op-<br />

Udviklingen<br />

rindelse i perioden 2000-2011 fremgår af figur 1.25.<br />

Siden 2000 er der ikke sket ændringer i selve rangeringen af grupperne i forhold<br />

Siden til, hvor 2000 høj er beskæftigelsesfrekvens der ikke sket ændringer de i forskellige selve rangeringen grupper af har. grupperne Mænd med i forhold dansk<br />

til, oprindelse hvor høj har beskæftigelsesfrekvens den højeste beskæftigelsesfrekvens, de forskellige grupper efterfulgt har. af Mænd kvinder med med dansk<br />

oprindelse. har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af kvinder med<br />

dansk oprindelse.<br />

Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund.<br />

Denne gruppe har dog oplevet den største vækst (knap 10 procentpoint) i<br />

Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund.<br />

Denne gruppe har dog oplevet den største vækst (knap 10 procentpoint) i<br />

beskæftigelsesfrekvensen siden 2000.<br />

beskæftigelsesfrekvensen siden 2000.<br />

1.25: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Figur 1.25: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

pct. samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindel-<br />

samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindelse, pr. 1. januar 2000-2011,<br />

se, pr. 1. januar 2000-2011, pct.<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

82,7 %<br />

81,1 %<br />

75,0 % 74,8 %<br />

71,3 % 68,8 %<br />

62,6 % 62,5 %<br />

83,8 %<br />

77,8 %<br />

73,4 %<br />

67,0 %<br />

63,2 %<br />

78,9 %<br />

74,8 %<br />

67,8 %<br />

62,4 %<br />

60%<br />

51,5 %<br />

53,4 %<br />

50,2 %<br />

54,9 %<br />

50%<br />

44,9 %<br />

39,8 %<br />

40%<br />

35,3 %<br />

30%<br />

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Mænd, ikke-vestlig oprindelse<br />

Mænd, vestlig oprindelse<br />

Mænd, dansk oprindelse<br />

Kvinder, ikke-vestlig oprindelse<br />

Kvinder, vestlig oprindelse<br />

Kvinder, dansk oprindelse<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

48<br />

51


Beskæftigelsesfrekvensen hos samtlige grupper toppede i 2008. Derefter skete der<br />

et fald, s<strong>om</strong> generelt var større for mænd end for kvinder. I perioden 2008-2011<br />

oplevede mænd med ikke-vestlig oprindelse et 8,3 procentpoints fald i beskæftigelsesfrekvensen,<br />

hvilket er det største fald i forhold til de andre grupper.<br />

Figur 1.26 viser udviklingen i gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig og ikke-vestlig baggrund og beskæftigelsesfrekvensen<br />

blandt personer med dansk oprindelse.<br />

25-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig baggrund oplevede en<br />

reduktion i gabet i perioden 2000-2011. Det mindste gab mellem deres beskæftigelsesfrekvens<br />

og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse<br />

var i 2008. Derefter begyndte gabet at blive større igen.<br />

Den højeste stigning i gabet siden 2008 oplevede personer med ikke-vestlig oprindelse.<br />

Stigningen svarer til 2,9 procentpoint.<br />

52


Figur 1.26: Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig og vestlig oprindelse og beskæftigelsesfrekvensen blandt<br />

personer med dansk oprindelse i tilsvarende aldersgruppe, pr. 1. januar 2000-2011, procentpoint<br />

Ny figur 1.26: <br />

40<br />

35<br />

30<br />

25<br />

35,1<br />

33,0<br />

31,3<br />

28,6<br />

24,2<br />

26,0 27,1<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

12,0 11,9 12,4<br />

11,0 10,5 10,9<br />

11,7<br />

0<br />

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Vestlig oprindelse<br />

Anm. 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet s<strong>om</strong> forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere/efterk<strong>om</strong>mere og<br />

personer med dansk oprindelse i alderen 25-64 år.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Ny figur 1.28: <br />

Personer s<strong>om</strong> hverken er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse<br />

Figur 1.27 viser, at 15,2 pct. af de 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med<br />

0 2 4 6 8 10 12<br />

ikke-vestlig oprindelse og 20,0 pct. af deres jævnaldrende med vestlig-oprindelse<br />

Libanon<br />

hverken Jugoslavien er i gang (eks.) med en uddannelse eller i beskæftigelse pr. 1. januar 2011. Til<br />

Tyrkiet<br />

sammenligning Pakistan er 10,6 pct. af de 16-19-årige med dansk oprindelse i samme situation.<br />

Iran<br />

Irak<br />

Bosnien-Hercegovina<br />

Afghanistan<br />

S<strong>om</strong>alia<br />

Vietnam<br />

Ikke-vestlige lande<br />

Norge<br />

Sverige<br />

Tyskland<br />

Storbritannien<br />

Nordamerika<br />

Holland<br />

Polen<br />

Italien<br />

Frankrig<br />

Rumænien<br />

Vestlige lande<br />

Danmark<br />

53


Figur 1.27: 16-19-årige og 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, der<br />

Figur 1.27: 16-19-årige og 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, der hverken er i beskæftigelse<br />

hverken er eller i beskæftigelse i gang med en uddannelse, eller i gang fordelt med på en oprindelse uddannelse, og køn, fordelt pr. 1. januar på oprindelse<br />

og køn, pr. 1. januar<br />

2011<br />

2011<br />

35%<br />

30%<br />

31,8%<br />

30,1%<br />

31,2% 31,5%<br />

28,7%<br />

29,5%<br />

25%<br />

20%<br />

15%<br />

19,4%<br />

16,3%<br />

20,6%<br />

14,1%<br />

20,0%<br />

15,2%<br />

17,7%<br />

16,1%<br />

16,9%<br />

10%<br />

10,9%<br />

10,3% 10,6%<br />

5%<br />

0%<br />

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />

16-19-årige<br />

20-24-årige<br />

Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse<br />

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Note 2: Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineres s<strong>om</strong> ikke i beskæftigelse.<br />

Note 2: Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken defineres s<strong>om</strong> ikke i beskæftigelse.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD58A.<br />

Andelen af de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, s<strong>om</strong> hverken er i beskæftigelse<br />

eller i gang med uddannelse, er højere end blandt de 16-19-årige.<br />

Andelen af de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, s<strong>om</strong> hverken er i beskæftigelse<br />

eller i gang med uddannelse, er højere end blandt de 16-19-årige.<br />

Ser man nærmere på kønsforskelle, er de forholdsvis små blandt personer med<br />

Ser<br />

den<br />

man<br />

samme<br />

nærmere<br />

oprindelse.<br />

på kønsforskelle, er de forholdsvis små blandt personer med den<br />

samme oprindelse.<br />

51<br />

54


Højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning<br />

I dette afsnit, s<strong>om</strong> belyser sammenhængen mellem højest fuldførte danske uddannelse<br />

og arbejdsmarkedstilknytning, indsnævres analysen til alene at <strong>om</strong>fatte personer<br />

i aldersgruppen 25-39 år. Baggrunden for dette er, at relativt få efterk<strong>om</strong>mere<br />

er fyldt 40 år. Derudover fokuseres der på personer med ikke-vestlig oprindelse.<br />

Tabel 1.10 viser sammenhængen mellem den højeste fuldførte danske uddannelse<br />

blandt 25-39-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse samt personer<br />

med dansk oprindelse og deres beskæftigelsesfrekvens pr. 1. januar 2011. Det<br />

fremgår af tabellen, at de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere med<br />

ikke-vestlig baggrund findes hos personer med en videregående eller erhvervsfaglig<br />

uddannelse fra Danmark. Især de mellemlange videregående uddannelser giver<br />

indvandrere adgang til beskæftigelse.<br />

Beskæftigelsesfrekvensen blandt de 25-39-årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig<br />

oprindelse og med en dansk mellemlang videregående uddannelse udgør 80,1<br />

pct. Det er den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt alle 25-39-årige indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse. Det er ligeledes det eneste tilfælde blandt indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse,<br />

hvor kvindernes beskæftigelsesfrekvens overstiger den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens<br />

hos mændene (78,3 pct.).<br />

Den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund<br />

har personer uden en dansk uddannelse (36,4 pct.). Blandt indvandrermænd<br />

med ikke-vestlig oprindelse er det personer med en dansk grundskole, s<strong>om</strong> har<br />

den laveste beskæftigelsesfrekvens (51,6 pct.) Den laveste beskæftigelsesfrekvens<br />

findes blandt 25-39-årige efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse uden en dansk<br />

uddannelse (43,4 pct.).<br />

Blandt de 25-39-årige efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse er beskæftigelsesfrekvensen<br />

højest, hvis personen har en lang, mellemlang eller kort videregående<br />

uddannelse fra Danmark. Andelen af personer med disse uddannelsesniveauer, s<strong>om</strong><br />

er i beskæftigelse, udgør hhv. 81,5 pct., 81,9 pct. og 80,0 pct.<br />

Det fremgår også af tabellen, at der er forskel i beskæftigelsesfrekvensen for hhv.<br />

25-39-årige indvandrere, efterk<strong>om</strong>mere og personer med dansk oprindelse, der har<br />

fuldført en dansk uddannelse på det samme niveau. Eksempelvis er beskæftigelses-<br />

55


har fuldført en dansk uddannelse på det samme niveau. Eksempelvis er beskæftigelsesfrekvensen<br />

for personer med dansk oprindelse og en fuldført mellemlang<br />

frekvensen for personer med dansk oprindelse og en fuldført mellemlang videregående<br />

uddannelse 90,7 pct., mens det samme gør sig gældende for 81,9 pct. af<br />

videregående uddannelse 90,7 pct., mens det samme gør sig gældende for 81,9<br />

efterk<strong>om</strong>merne og 79,4 pct. af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse.<br />

pct. af efterk<strong>om</strong>merne og 79,4 pct. af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse.<br />

Tabel 1.10: 1.10: Højeste Højeste fuldførte fuldførte danske danske uddannelse uddannelse og beskæftigelse og beskæftigelse blandt 25-39-årige blandt 25- indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse<br />

39-årige<br />

fordelt<br />

indvandrere<br />

på køn, pr. 1.<br />

og<br />

januar<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

2011, pct.<br />

med ikke-vestlig oprindelse samt personer<br />

med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2011, pct.<br />

Mænd Kvinder I alt<br />

Indvandrere<br />

Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 56,2 % 36,4 % 44,8 %<br />

Grundskole 51,6 % 38,6 % 46,4 %<br />

Gymnasial uddannelse 2 65,4 % 49,2 % 57,5 %<br />

Erhvervsfaglig uddannelse 73,5 % 72,5 % 72,9 %<br />

Kort videregående uddannelse 75,4 % 66,1 % 70,7 %<br />

Mellemlang videregående uddannelse 78,3 % 80,1 % 79,4 %<br />

Bacheloruddannelse 64,6 % 56,3 % 59,5 %<br />

Lang videregående uddannelse 74,4 % 71,9 % 73,1 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 49,8 % 35,8 % 43,4 %<br />

Grundskole 56,1 % 44,7 % 51,8 %<br />

Gymnasial uddannelse 2 70,6 % 54,7 % 62,7 %<br />

Erhvervsfaglig uddannelse 75,5 % 67,4 % 71,0 %<br />

Kort videregående uddannelse 85,8 % 74,5 % 80,0 %<br />

Mellemlang videregående uddannelse 88,1 % 79,2 % 81,9 %<br />

Bacheloruddannelse 70,1 % 62,5 % 66,0 %<br />

Lang videregående uddannelse 85,9 % 77,7 % 81,5 %<br />

Dansk oprindelse<br />

Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 40,6 % 37,1 % 39,4 %<br />

Grundskole 61,5 % 48,8 % 56,3 %<br />

Gymnasial uddannelse 2 76,3 % 68,2 % 72,3 %<br />

Erhvervsfaglig uddannelse 86,8 % 81,6 % 84,5 %<br />

Note 1: Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse.<br />

Note 2: Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD24.<br />

53<br />

56


1.4 Sundhed<br />

I dette afsnit sættes der fokus på kontakter til almen læge og indlæggelser på s<strong>om</strong>atiske<br />

sygehuse blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i<br />

Danmark.<br />

Dette vil bidrage til at give et billede af sundhedsforhold og sygd<strong>om</strong>smønstre blandt<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere. Det skal imidlertid anføres, at indlæggelser på sygehuse<br />

og kontakter til almen læge ikke giver et k<strong>om</strong>plet billede af sundhedsforhold<br />

og sygd<strong>om</strong>smønstre, men er et udtryk for forbruget af sundhedsydelser.<br />

Datagrundlaget for kapitlet k<strong>om</strong>mer fra Sygesikringsregisteret og Sygehusbenyttelsesregisteret,<br />

der indeholder information <strong>om</strong> kontakter til almen læge og indlæggelser<br />

på s<strong>om</strong>atiske sygehuse. Informationer herfra kobles på individniveau med de<br />

relevante registre i Danmarks Statistik til belysning af oprindelsesland, herk<strong>om</strong>st og<br />

socioøkon<strong>om</strong>isk status. Desuden opgøres tabellerne på køn, opholdstid og aldersgrupper.<br />

I kapitlet bliver der i tabeller og figurer anvendt, dels antal kontakter/indlæggelser<br />

pr. person, s<strong>om</strong> er det gennemsnitlige antal kontakter/indlæggelser pr. person,<br />

dels antal kontakter/indlæggelser pr. 1.000 personer, s<strong>om</strong> er samme definition, blot<br />

med en faktor 1.000.<br />

Det bemærkes, at i grupperne af vestlige og ikke-vestlige efterk<strong>om</strong>mere er der forholdsvis<br />

få observationer, og der bliver derfor ikke konkluderet på disse tal i dette<br />

kapitel.<br />

Det bemærkes endvidere, at aldersstrukturen blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

er anderledes end blandt personer med dansk oprindelse, jf. afsnit 1.1. I de følgende<br />

afsnit vises imidlertid et standardiseret indeks, der tager højde for den forskellige<br />

aldersstruktur. Endvidere har bl.a. socioøkon<strong>om</strong>isk status betydning for antallet af<br />

lægekontakter/indlæggelser grupperne imellem. Derfor kan det være vanskeligt at<br />

sammenligne kontakter til almen læge og indlæggelser på s<strong>om</strong>atiske sygehuse mellem<br />

vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere og personer med dansk<br />

oprindelse, hvorfor sammenligningerne i det følgende må tages med forbehold.<br />

57


følgende afsnit vises imidlertid et standardiseret indeks, der tager højde for den<br />

forskellige aldersstruktur. Endvidere har bl.a. socioøkon<strong>om</strong>isk status betydning<br />

for antallet af lægekontakter/indlæggelser grupperne imellem. Derfor kan det<br />

være vanskeligt at sammenligne kontakter til almen læge og indlæggelser på<br />

s<strong>om</strong>atiske sygehuse mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

og personer med dansk oprindelse, hvorfor sammenligningerne i det følgende<br />

1.4.1<br />

må tages<br />

Almen<br />

med forbehold.<br />

læge<br />

Aldersstrukturen blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er anderledes end blandt<br />

personer<br />

1.4.1<br />

med<br />

Almen<br />

dansk<br />

læge<br />

oprindelse. I tabel 1.11 er der ved hjælp af et standardiseret<br />

Aldersstrukturen blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er anderledes end blandt<br />

indeks 1 korrigeret for forskellen i aldersstruktur for befolkningsgrupperne. Det ses,<br />

personer med dansk oprindelse. I tabel 1.11 er der ved hjælp af et standardiseret<br />

at<br />

indeks<br />

såfremt der tages højde for, at aldersfordelingen er forskellig fra hele befolkningens<br />

1<br />

korrigeret for forskellen i aldersstruktur for befolkningsgrupperne. Det<br />

aldersstruktur, ses, at såfremt har der personer tages højde med for, oprindelse at aldersfordelingen i ikke-vestlige er forskellig lande samlet fra hele lidt befolkningens<br />

til aldersstruktur, almen læge (indeks har personer 103) end med befolkningen oprindelse s<strong>om</strong> i ikke-vestlige helhed. Indvandrere lande<br />

flere<br />

kontakter<br />

med samlet oprindelse lidt flere i kontakter vestlige lande til almen har læge samlet (indeks færrest 103) kontakter end befolkningen til almen læge s<strong>om</strong> (indeks helhed.<br />

Indvandrere med oprindelse i vestlige lande har samlet færrest kontakter til<br />

73).<br />

almen læge (indeks 73).<br />

Tabel 1.11: Almen læge, kontakter i alt, antal personer i alt, og kontakter pr. person samt<br />

standardiseret Tabel 1.11: Almen indeks, læge, 2010kontakter i alt, antal personer i alt, og kontakter pr.<br />

person samt standardiseret indeks, 2010<br />

Kontakter<br />

i alt<br />

Antal personer<br />

i alt<br />

Kilde: Danmarks Statistik. Standardiseret indeks beregnet af Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Danmarks Statistik. Standardiseret indeks beregnet af Danmarks Statistik.<br />

Kontakter<br />

pr. person<br />

Standardiseret<br />

indeks<br />

Ikke-vestlige lande 2.413.609 373.743 6,5 103<br />

Indvandrere 1.847.510 258.146 7,2 104<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 566.099 115.597 4,9 101<br />

Vestlige lande 1.029.498 188.774 5,5 76<br />

Indvandrere 921.405 170.758 5,4 73<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 108.093 18.016 6,0 103<br />

Personer med dansk oprindelse 37.270.343 4.998.111 7,5 101<br />

I alt 40.713.450 5.560.628 7,3 100<br />

Tabel 1.12 viser antallet af kontakter pr. person til almen læge fordelt på oprindelse,<br />

1<br />

herk<strong>om</strong>st Standardisering og alder betyder, i at 2010, eventuelle uden forskelle at der i de er standardiserede taget højde forek<strong>om</strong>ster forskellen ikke skyldes i aldersstrukturen.<br />

forskelle i<br />

aldersstrukturen. De aldersstandardiserede forek<strong>om</strong>ster opgør således antal kontakter, sammenlignet<br />

med en<br />

Det<br />

gruppe<br />

bemærkes,<br />

i den samlede<br />

at personer<br />

danske befolkning<br />

med dansk<br />

med samme<br />

oprindelse<br />

størrelse og<br />

har<br />

aldersfordeling.<br />

7,5 kontakter pr. person<br />

i 2010. Indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande har i gennemsnit 7,2 kontakter<br />

pr. person i 2010.<br />

55<br />

1 Standardisering betyder, at eventuelle forskelle i de standardiserede forek<strong>om</strong>ster ikke skyldes forskelle i<br />

aldersstrukturen. De aldersstandardiserede forek<strong>om</strong>ster opgør således antal kontakter, sammenlignet<br />

med en gruppe i den samlede danske befolkning med samme størrelse og aldersfordeling.<br />

58


Tabel 1.12 viser antallet af kontakter pr. person til almen læge fordelt på oprindelse,<br />

herk<strong>om</strong>st og alder i 2010, uden at der er taget højde for forskellen i aldersstrukturen.<br />

Det bemærkes, at personer med dansk oprindelse har 7,5 kontakter<br />

pr. person i 2010. Indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande har i gennemsnit<br />

7,2 kontakter pr. person i 2010.<br />

Det ses, at det for alle befolkningsgrupper bortset fra 0-15-årige personer med<br />

Det ses, at det for alle befolkningsgrupper – bortset fra 0-15-årige personer med<br />

oprindelse<br />

oprindelse<br />

i<br />

i<br />

vestlige<br />

vestlige<br />

lande<br />

lande –<br />

gælder,<br />

gælder,<br />

at<br />

at<br />

antallet<br />

antallet af<br />

af<br />

kontakter<br />

kontakter<br />

til<br />

til<br />

almen<br />

almen<br />

læge<br />

læge<br />

stiger<br />

stiger<br />

med med alderen. alderen. Indvandrere med oprindelse i vestlige lande mellem 16 16 og og 24 24 år år har har<br />

det det laveste antal antal kontakter til til almen almen læge læge i 2010 i 2010 med med 2 kontakter 2 kontakter pr. pr. person person i gennemsnit.<br />

i<br />

gennemsnit.<br />

Tabel Tabel 1.12: 1.12: Almen Almen læge, læge, kontakter kontakter pr. person pr. person fordelt på fordelt oprindelse, på oprindelse, herk<strong>om</strong>st og herk<strong>om</strong>st alder, 2010<br />

og alder, 2010<br />

0-15 år 16-24 år 25-39 år 40-64 år 65 år + I alt<br />

Ikke-vestlige lande 4,2 4,4 6,6 8,7 11,7 6,5<br />

Indvandrere 2,8 4,1 6,4 8,7 11,7 7,2<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 4,5 4,8 7,6 8,2 16,9 4,9<br />

Vestlige lande 3,7 2,2 3,9 6,1 12,6 5,5<br />

Indvandrere 2,4 2,0 3,8 6,0 12,5 5,4<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 4,9 4,8 6,1 7,1 14,8 6,0<br />

Personer med dansk oprindelse 4,5 5,4 6,6 7,2 13,2 7,5<br />

I alt 4,4 5,2 6,4 7,3 13,2 7,3<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

Fordeles på køn og tid, ses af tabel 1.13, at uanset herk<strong>om</strong>st og oprindelse har<br />

kvinder flere kontakter end mænd. Endvidere bemærkes, at mænd og kvinder<br />

Fordeles på køn og tid, ses af tabel 1.13, at uanset herk<strong>om</strong>st og oprindelse har<br />

med oprindelse i ikke-vestlige lande i både 2006 og 2010 har færre kontakter end<br />

kvinder flere kontakter end mænd. Endvidere bemærkes, at mænd og kvinder med<br />

mænd og kvinder med dansk oprindelse.<br />

oprindelse i ikke-vestlige lande i både 2006 og 2010 har færre kontakter end mænd<br />

og<br />

Mænd<br />

kvinder<br />

med<br />

med<br />

vestlig<br />

dansk<br />

indvandrerbaggrund<br />

oprindelse.<br />

har det laveste antal kontakter i 2010<br />

med knap 4 kontakter i gennemsnit pr. person, mens det højeste gennemsnit skal<br />

Mænd findes med hos vestlig kvinder indvandrerbaggrund med dansk oprindelse har i det 2010 laveste på næsten antal kontakter 8,9 kontakter. i 2010 Indvandrerkvinder<br />

4 kontakter med i gennemsnit ikke-vestlig pr. oprindelse person, mens har det lidt højeste færre kontakter gennemsnit med skal 8,7 findes kon-<br />

med<br />

knap<br />

hos takter kvinder i 2010. med dansk oprindelse i 2010 på næsten 8,9 kontakter. Indvandrerkvinder<br />

med ikke-vestlig oprindelse har lidt færre kontakter med 8,7 kontakter i 2010.<br />

Generelt er der en mindre stigning i antal kontakter fra 2006 til 2010.<br />

56<br />

59


Generelt er der en mindre stigning i antal kontakter fra 2006 til 2010.<br />

Tabel 1.13: Almen læge, kontakter pr. person fordelt på oprindelse, herk<strong>om</strong>st og køn, 2006<br />

og Tabel 20101.13: Almen læge, kontakter pr. person fordelt på oprindelse, herk<strong>om</strong>st<br />

og køn, 2006 og 2010<br />

Mænd Kvinder I alt<br />

2006 2010 2006 2010 2006 2010<br />

Ikke-vestlige lande 5,1 5,2 7,6 7,7 6,3 6,5<br />

Indvandrere 5,3 5,6 8,6 8,7 7,0 7,2<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 4,6 4,3 5,3 5,5 4,9 4,9<br />

Vestlige lande 4,3 4,0 7,5 6,9 6,0 5,5<br />

Indvandrere 4,3 3,9 7,5 6,9 6,0 5,4<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 4,8 5,1 6,9 7,0 5,8 6,0<br />

Personer med dansk oprindelse 5,7 6,0 8,7 8,9 7,2 7,5<br />

I alt 5,6 5,9 8,6 8,8 7,1 7,3<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

Følgende tabel 1.14 viser kontakter til almen læge pr. person (indvandrere med<br />

Følgende ikke vestlig tabel oprindelse) 1.14 viser fordelt kontakter på opholdstid til almen og læge alder. pr. person (indvandrere med<br />

ikke-vestlig oprindelse) fordelt på opholdstid og alder.<br />

Det ses, at det for indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande gælder, at<br />

Det antallet ses, at af det kontakter for indvandrere til almen med læge oprindelse generelt i ikke-vestlige stiger med lande opholdstiden. gælder, at Med antalleblik<br />

af på kontakter at tage til højde almen for læge alder generelt opdeles stiger på med aldersgrupper. opholdstiden. Her Med ses henblik – bortset på at fra<br />

hen-<br />

tage aldersgrupperne højde for alder 0-15 opdeles år og på over aldersgrupper. 65 år – et Her generelt ses – bortset stigende fra aldersgrupperne<br />

antal kontakter i<br />

0-15 aldersgrupperne, år og over 65 når – opholdstiden et generelt stigende er mere antal end kontakter 2 år, hvilket i aldersgrupperne, synes at indikere, når at<br />

opholdstiden antal kontakter mere overvejende end 2 år, stiger hvilket med synes opholdstiden at indikere, at for antal indvandrere kontakter med overvejenddelse<br />

stiger i ikke-vestlige med opholdstiden lande. for indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige<br />

oprin-<br />

lande.<br />

57<br />

60


Tabel 1.14: Almen læge, kontakter pr. person (indvandrere med ikke-vestlig oprindelse)<br />

fordelt Tabel på 1.14: opholdstid Almen læge, og alder, kontakter 2010 pr. person (indvandrere med ikke-vestlig<br />

oprindelse) fordelt på opholdstid og alder, 2010<br />

0-15 år 16-24 år 25-39 år 40–64 år 65 år + I alt<br />

1 år og derunder 1,9 1,2 2,1 3,0 6,8 1,9<br />

1 år og 1 dag til 2 år 3,8 2,4 4,2 5,5 12,2 3,9<br />

2 år og 1 dag til 3 år 3,0 2,1 3,9 5,8 10,2 3,7<br />

3 år og 1 dag til 4 år 2,6 2,4 4,4 5,8 11,5 4,1<br />

4 år og 1 dag til 5 år 2,8 3,2 4,6 6,6 10,6 4,6<br />

5 år og 1 dag til 10<br />

år<br />

10 år og 1 dag til 15<br />

år<br />

Over 15 år (inkl.<br />

uoplyst)<br />

2,6 4,6 6,5 8,7 9,3 6,2<br />

2,8 4,9 7,9 8,6 10,5 7,5<br />

3,0 5,5 7,8 8,9 11,5 8,7<br />

I alt 2,8 4,1 6,4 8,7 11,7 7,2<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

Følgende figur 1.28 viser kontakter til almen læge pr. person (indvandrere) fordelt<br />

på de 5 henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest kontakter.<br />

Det ses, at indvandrere med oprindelse i Libanon, Jugoslavien (eks.) og Tyrki-<br />

Følgende figur 1.28 viser kontakter til almen læge pr. person (indvandrere) fordelt<br />

på de 5 henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest kontakter.<br />

et har flest kontakter i gruppen ikke-vestlige lande. Indvandrere med oprindelse i<br />

Det<br />

Norge,<br />

ses,<br />

Sverige<br />

at indvandrere<br />

og Tyskland<br />

med<br />

har<br />

oprindelse<br />

flest kontakter<br />

i Libanon,<br />

i gruppen<br />

Jugoslavien<br />

af vestlige<br />

(eks.)<br />

lande.<br />

og Tyrkiet har<br />

flest kontakter i gruppen ikke-vestlige lande. Indvandrere med oprindelse i Norge,<br />

Sverige og Tyskland har flest kontakter i gruppen af vestlige lande.<br />

58<br />

61


2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Vestlig oprindelse<br />

Figur 1.28: Almen læge, kontakter pr. person (indvandrere og personer med dansk oprindelse)<br />

Ny figur fordelt 1.28: på oprindelsesland, 2010<br />

0 2 4 6 8 10 12<br />

Libanon<br />

Jugoslavien (eks.)<br />

Tyrkiet<br />

Pakistan<br />

Iran<br />

Irak<br />

Bosnien-Hercegovina<br />

Afghanistan<br />

S<strong>om</strong>alia<br />

Vietnam<br />

Ikke-vestlige lande<br />

Norge<br />

Sverige<br />

Tyskland<br />

Storbritannien<br />

Nordamerika<br />

Holland<br />

Polen<br />

Italien<br />

Frankrig<br />

Rumænien<br />

Vestlige lande<br />

Danmark<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

Tabel 1.15 viser kontakter til almen læge pr. person fordelt på oprindelse, herk<strong>om</strong>st<br />

og socioøkon<strong>om</strong>isk status i 2010. Det bemærkes, at personer, der er beskæftiget,<br />

inden for de enkelte befolkningsgrupper, generelt har et lavere kontaktniveau til<br />

almene læger end arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken.<br />

Personer med dansk oprindelse uden for arbejdsstyrken har flest kontakter. Indvandrere<br />

med oprindelse i ikke-vestlige lande ligger her lidt lavere med 8,2 kontakter<br />

pr. person.<br />

Blandt gruppen af arbejdsløse har indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande<br />

flest kontakter.<br />

62


Tabel 1.15: Almen læge, kontakter pr. person fordelt på oprindelse, herk<strong>om</strong>st og socioøkon<strong>om</strong>isk<br />

status, 2010<br />

Tabel 1.15: Almen læge, kontakter pr. person fordelt på oprindelse, herk<strong>om</strong>st<br />

og socioøkon<strong>om</strong>isk status, 2010<br />

Beskæftiget<br />

Arbejdsløs<br />

Uden for arbejdsstyrken<br />

Ikke-vestlige lande 5,7 7,3 6,8 6,5<br />

Indvandrere 5,8 7,3 8,2 7,2<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 5,3 7,0 4,8 4,9<br />

Vestlige lande 4,5 5,6 6,4 5,5<br />

Indvandrere 4,4 5,6 6,4 5,4<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 5,6 6,0 6,2 6,0<br />

I alt<br />

Personer med<br />

dansk oprindelse<br />

5,9 6,6 9,1 7,5<br />

I alt 5,8 6,7 8,8 7,3<br />

Note 1: Aldersgruppen 0-15 år findes i gruppen uden for arbejdsstyrken.<br />

Note 1: Aldersgruppen 0-15 år findes i gruppen uden for arbejdsstyrken.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSALM01.<br />

1.4.2 S<strong>om</strong>atiske sygehuse<br />

1.4.2 Aldersstrukturen S<strong>om</strong>atiske blandt sygehuse personer med oprindelse i andre lande end Danmark er<br />

Aldersstrukturen anderledes end blandt personer med med oprindelse dansk oprindelse. i andre lande I tabel end Danmark 1.16 er der anderledes<br />

hjælp af end et blandt standardiseret personer indeks med dansk taget oprindelse. højde for I forskellen tabel 1.16 er i aldersstruktur ved hjælp af for<br />

ved<br />

et befolkningsgrupperne. standardiseret indeks taget Såfremt højde der for tages forskellen højde i for aldersstruktur aldersfordelingen befolkningsgrupperne.<br />

har personer<br />

med oprindelse<br />

Såfremt der tages<br />

i ikke-vestlige<br />

højde for aldersfordelingen,<br />

lande samlet lidt<br />

har<br />

flere<br />

personer<br />

indlæggelser<br />

med oprindelse<br />

(indeks<br />

103) end befolkningen s<strong>om</strong> helhed. Indvandrere med oprindelse i vestlige lande<br />

i ikke-vestlige lande samlet lidt flere indlæggelser (indeks 103) end befolkningen<br />

har samlet færrest indlæggelser (indeks 78).<br />

s<strong>om</strong> helhed. Indvandrere med oprindelse i vestlige lande har samlet færrest indlæggelser<br />

(indeks 78).<br />

60<br />

63


Tabel 1.16: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser i alt, antal personer i alt, indlæggelser pr.<br />

Tabel 1.16: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser i alt, antal personer i alt, indlæggelser<br />

pr. 1.000 personer samt standardiseret indeks,<br />

1.000 personer samt standardiseret indeks, 2010<br />

2010<br />

Indlæggelser i alt<br />

Antal personer<br />

i alt<br />

Indlæggelser<br />

pr. 1.000<br />

Standardiseret<br />

indeks<br />

Ikke-vestlige lande 71.013 373.888 190 103<br />

Indvandrere 49.078 258.284 190 100<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 21.935 115.604 190 111<br />

Vestlige lande 33.489 188.823 177 83<br />

Indvandrere 28.621 170.807 168 78<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 4.868 18.016 270 139<br />

Personer med dansk<br />

oprindelse<br />

1.183.652 4.998.251 237 100<br />

I alt 1.288.154 5.560.962 232 100<br />

Kilde: Danmarks Statistik. Standardiseret indeks beregnet af Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Danmarks Statistik. Standardiseret indeks beregnet af Danmarks Statistik.<br />

Tabel 1.17 viser antallet af indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på oprindelse,<br />

Tabel<br />

herk<strong>om</strong>st<br />

1.17<br />

og<br />

viser<br />

alder.<br />

antallet<br />

Det bemærkes,<br />

af indlæggelser<br />

at personer<br />

pr. 1.000<br />

med<br />

personer<br />

dansk oprindelse<br />

fordelt på<br />

ligger<br />

oprindelse,<br />

højest<br />

med 237 indlæggelser pr. 1.000 personer i 2010. Indvandrere med oprindelse<br />

i ikke-vestlige lande har 190 indlæggelser pr. 1.000 personer i 2010. Lavest<br />

herk<strong>om</strong>st og alder. Det bemærkes, at personer med dansk oprindelse ligger højest<br />

med 237 indlæggelser pr. 1.000 personer i 2010. Indvandrere med oprindelse i<br />

ligger indvandrere med vestlig oprindelse med 168 indlæggelser pr. 1.000.<br />

ikke-vestlige lande har 190 indlæggelser pr. 1.000 personer i 2010. Lavest ligger<br />

indvandrere Det ses, at det med – vestlig bortset oprindelse fra 0-15-årige med 168 – gælder, indlæggelser at antallet pr. 1.000. af indlæggelser<br />

generelt stiger med alderen, hvilket gælder for alle grupper.<br />

Det ses, at det – bortset fra de 0-15-årige – gælder, at antallet af indlæggelser generelt<br />

stiger med alderen, hvilket gælder for alle grupper.<br />

61<br />

64


Tabel 1.17: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på oprindelse,<br />

Tabel 1.17: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på<br />

herk<strong>om</strong>st og alder, 2010<br />

oprindelse, herk<strong>om</strong>st og alder, 2010<br />

0-15 år 16-24 år 25-39 år 40-64 år 65 år + I alt<br />

Ikke-vestlige lande 191 118 180 197 490 190<br />

Indvandrere 90 115 176 197 489 190<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 208 123 214 173 675 190<br />

Vestlige lande 202 52 111 161 503 177<br />

Indvandrere 69 45 108 160 497 168<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 331 112 168 196 631 270<br />

Personer med dansk<br />

oprindelse<br />

189 116 173 187 520 237<br />

I alt 190 113 170 187 519 232<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

Fordeles på køn og tid, ses af følgende tabel 1.18, at kvinder – både i 2006 og i<br />

2010 – generelt har flere indlæggelser end mænd, hvilket gælder for stort set alle<br />

Fordeles på køn og tid, ses af følgende tabel 1.18, at kvinder – både i 2006 og i<br />

grupper.<br />

2010 – generelt har flere indlæggelser end mænd, hvilket gælder for stort set alle<br />

grupper.<br />

Indvandrermænd med vestlig oprindelse har i 2010 138 indlæggelser pr. 1.000<br />

personer, mens kvinder med dansk oprindelse i 2010 har 251 indlæggelser.<br />

Indvandrermænd med vestlig oprindelse har i 2010 138 indlæggelser pr. 1.000 personer,<br />

Endvidere mens er kvinder sket med en dansk mindre oprindelse stigning fra i 2010 216 har til 251 232 indlæggelser.<br />

i antal indlæggelser i alt<br />

fra 2006 til 2010.<br />

Endvidere er der sket en mindre stigning fra 216 til 232 i antal indlæggelser i alt fra<br />

2006 til 2010.<br />

62<br />

65


Tabel 1.18: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på oprindelse,<br />

Tabel<br />

herk<strong>om</strong>st<br />

1.18:<br />

og køn,<br />

S<strong>om</strong>atiske<br />

2006 og 2010<br />

sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer fordelt på<br />

oprindelse, herk<strong>om</strong>st og køn, 2006 og 2010<br />

Mænd Kvinder I alt<br />

2006 2010 2006 2010 2006 2010<br />

Ikke-vestlige lande 156 167 211 213 184 190<br />

Indvandrere 141 157 225 222 183 190<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 189 188 180 191 185 190<br />

Vestlige lande 154 150 212 204 184 177<br />

Indvandrere 149 138 211 196 181 168<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 196 267 222 274 209 270<br />

Personer med dansk<br />

oprindelse<br />

205 222 233 251 219 237<br />

I alt 200 216 231 247 216 232<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

Tabel 1.19 viser indlæggelser for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse på s<strong>om</strong>atiske<br />

Tabel 1.19 sygehuse viser indlæggelser pr. 1.000 personer for indvandrere fordelt med på opholdstid ikke-vestlig og oprindelse alder. på s<strong>om</strong>atiske<br />

sygehuse pr. 1.000 personer fordelt på opholdstid og alder.<br />

Det ses, at antallet af indlæggelser generelt stiger med opholdstiden, når opholdstiden<br />

Det ses, at antallet er mere af end indlæggelser 2 år. Med generelt henblik stiger på at med tage opholdstiden, højde for alder når opholdstiden<br />

er mere end<br />

opdeles på<br />

aldersgrupper. Her<br />

2 år.<br />

ses<br />

Med<br />

–<br />

henblik<br />

bortset<br />

på<br />

fra<br />

at<br />

aldersgrupperne<br />

tage højde for alder<br />

0-15<br />

opdeles<br />

år og<br />

på<br />

over<br />

aldersgrupper.<br />

Her<br />

65 år – at<br />

antal indlæggelser<br />

ses – bortset<br />

overvejende<br />

fra aldersgrupperne<br />

stiger i aldersgrupperne,<br />

0-15 år og over 65<br />

når<br />

år –<br />

opholdstiden<br />

at antal indlæggelser<br />

overvejende stiger i aldersgrupperne, når opholdstiden er mere end 3 år, hvilket<br />

er mere<br />

end 3 år, hvilket indikerer, at antal indlæggelser overvejende synes at stige<br />

med opholdstiden for indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande.<br />

indikerer, at antal indlæggelser overvejende synes at stige med opholdstiden for<br />

indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande.<br />

63<br />

66


Tabel 1.19: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer (indvandrere<br />

med oprindelse) ikke-vestlig fordelt oprindelse) på oprindelsesland, fordelt på alder oprindelsesland, og opholdstid, 2010 alder og opholds-<br />

Tabel 1.19: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer (indvandrere med ikkevestlitid,<br />

2010<br />

0-15 år 16-24 år 25-39 år 40-64 år 65 år + I alt<br />

1 år og derunder 58 38 70 93 590 64<br />

1 år og 1 dag til 2 år 160 92 170 179 493 154<br />

2 år og 1 dag til 3 år 110 67 148 187 302 132<br />

3 år og 1 dag til 4 år 73 68 165 180 380 143<br />

4 år og 1 dag til 5 år 89 96 163 147 525 146<br />

5 år og 1 dag til 10 år 76 125 186 186 318 164<br />

10 år og 1 dag til 15 år 88 139 190 187 402 184<br />

Over 15 år (inkl. uoplyst)<br />

57 135 188 191 419 210<br />

I alt 90 115 176 197 489 190<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

Følgende figur 1.29 viser indlæggelser på s<strong>om</strong>atiske sygehuse (indvandrere og<br />

Følgende personer med figur dansk 1.29 oprindelse) viser indlæggelser fordelt de på 5 s<strong>om</strong>atiske henholdsvis sygehuse vestlige og (indvandrere ikke-vestlige og<br />

personer oprindelseslande med dansk med oprindelse) flest indlæggelser. fordelt de Det 5 henholdsvis ses, at personer vestlige med og oprindelse ikke-vestlige i<br />

oprindelseslande Pakistan, Jugoslavien med (eks.) flest indlæggelser. og Tyrkiet har Det flest ses, at indlæggelser personer med i gruppen oprindelse ikkevestlige<br />

Jugoslavien lande. Personer (eks.) med og Tyrkiet oprindelse har flest i Norge, indlæggelser Sverige og i gruppen Tyskland ikke-vestlige<br />

har flest<br />

i Pakistan,<br />

lande. indlæggelser Personer i gruppen med oprindelse af vestlige i Norge, lande. Sverige og Tyskland har flest indlæggelser<br />

i gruppen af vestlige lande.<br />

64<br />

67


Figur 1.29: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 personer (indvandrere og personer<br />

med dansk oprindelse) fordelt på oprindelsesland, 2010<br />

Ny figur 1.29: <br />

0 50 100 150 200 250 300<br />

Pakistan<br />

Libanon<br />

S<strong>om</strong>alia<br />

Iran<br />

Øvrige Asien<br />

Vestlige lande<br />

Norge<br />

Tyskland<br />

Øvrige vestlige lande<br />

Polen<br />

Italien<br />

Ikke-­‐vestlige lande<br />

Danmark<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

Tabel 1.20 viser antal indlæggelser på s<strong>om</strong>atiske sygehuse pr. 1.000 personer fordelt<br />

på oprindelse, herk<strong>om</strong>st og socioøkon<strong>om</strong>isk status i 2010. Personer i beskæftigelse<br />

har færrest indlæggelser inden for de enkelte befolkningsgrupper.<br />

68


Tabel 1.20: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 efter oprindelse, herk<strong>om</strong>st og socioøkon<strong>om</strong>isk<br />

status, 2010<br />

Tabel 1.20: S<strong>om</strong>atiske sygehuse, indlæggelser pr. 1.000 efter oprindelse, herk<strong>om</strong>st<br />

og socioøkon<strong>om</strong>isk status, 2010<br />

Beskæftiget<br />

Arbejdsløs<br />

Uden for arbejdsstyrken<br />

I alt<br />

Ikke-vestlige<br />

lande<br />

151 182 210 190<br />

Indvandrere 149 176 222 190<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 170 250 192 190<br />

Vestlige lande 133 171 214 177<br />

Indvandrere 132 170 199 168<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 147 176 320 270<br />

Personer med<br />

dansk oprindelse<br />

146 174 322 237<br />

I alt 146 175 309 232<br />

Note: Aldersgruppen 0-15 år findes i aldersgruppen uden for arbejdsstyrken.<br />

Note: Aldersgruppen 0-15 år findes i aldersgruppen uden for arbejdsstyrken.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMSIND01.<br />

1.5 OPSUMMERING<br />

1.5 OPSUMMERING<br />

Dette kapitel har belyst nedenstående spørgsmål vedrørende demografi blandt indvandrere<br />

Dette kapitel og efterk<strong>om</strong>mere har belyst nedenstående i Danmark: spørgsmål vedrørende demografi blandt<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark:<br />

• Hvor mange indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er der i Danmark Og hvordan fordeler<br />

de sig med hensyn til oprindelse, alder og bopælsk<strong>om</strong>mune<br />

• Hvor mange indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er der i Danmark Og hvordan<br />

fordeler de sig med hensyn til oprindelse, alder og bopælsk<strong>om</strong>mune<br />

• Hvordan har udviklingen i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark<br />

• Hvordan har udviklingen i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark<br />

været i perioden 1980-2012 Og hvordan er den forventede udvikling frem til<br />

været i perioden 1980-2012 Og hvordan er den forventede udvikling frem til<br />

2050<br />

2050<br />

I forhold til befolkningskarakteristika var der pr. 1. januar 2012 i alt 580.461 indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark, svarende til 10,4 pct. af den samlede befolk-<br />

I forhold til befolkningskarakteristika var der pr. 1. januar 2012 i alt 580.461<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark, svarende til 10,4 pct. af den samlede<br />

ning. 6,8 pct har ikke-vestlig oprindelse, mens de resterende 3,6 pct. har vestlig<br />

befolkning. 6,8 pct. af indvandrerne og efterk<strong>om</strong>merne i Danmark har ikke-vestlig<br />

oprindelse.<br />

oprindelse, mens de resterende 3,6 pct. har vestlig oprindelse.<br />

Analyserne viser, at knap 60 pct. af alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere, bosat i Danmark,<br />

har oprindelse i 15 lande. Ca. hver tiende indvandrer og efterk<strong>om</strong>mer i Danmark<br />

har tyrkisk oprindelse.<br />

66<br />

69


Efterk<strong>om</strong>mere er gennemsnitligt betydelig yngre end andre grupper. Især efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse har en ung aldersprofil, da godt 64 pct. er under<br />

16 år.<br />

I perioden 1980-2012 voksede det samlede antal indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i<br />

Danmark med godt 427.500 personer. Det betyder, at indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres<br />

andel af den samlede befolkning er vokset med 7,4 procentpoint i denne<br />

periode – fra 3,0 pct. i 1980 til 10,4 pct. i 2012.<br />

I perioden 2012-2050 forventes det, at Danmarks befolkning vil vokse med godt<br />

578.000 personer. Knap 75 pct. af stigningen forventes at ske på grund af tilvæksten<br />

i antallet af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere og godt 25 pct. på baggrund af<br />

tilvæksten i gruppen af personer med dansk oprindelse.<br />

Dette kapitel har også belyst nedenstående spørgsmål vedrørende uddannelse<br />

blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark:<br />

• Hvor stor en andel af de 16-19-årige og de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller en videregående uddannelse<br />

Og hvilken betydning har oprindelse og køn<br />

• Hvordan er de 25-39-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres uddannelsesniveau<br />

Og hvilken betydning har oprindelse og køn<br />

Analyserne viser, at 66,7 pct. af de 16-19-årige efterk<strong>om</strong>merkvinder med ikke-vestlig<br />

oprindelse er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller en videregående uddannelse.<br />

Det er den højeste andel blandt både mænd og kvinder med ikke-vestlig<br />

oprindelse og dansk oprindelse i samme aldersgruppe. 4,6 pct. af disse efterk<strong>om</strong>merkvinder<br />

er i gang med en videregående uddannelse. Blandt kvinder med dansk<br />

oprindelse i samme aldersgruppe er andelen 1,6 pct.<br />

Analyserne viser herudover, at andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig<br />

oprindelse og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse mellem 20-24 år, der er<br />

i gang med en videregående uddannelse, er højere end andelen af personer med<br />

dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Det <strong>om</strong>vendte er tilfældet for indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse.<br />

Blandt de 20-24-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

samt personer med dansk oprindelse er det ligeledes efterk<strong>om</strong>merkvinderne, der<br />

70


indtager førerpositionen. Godt 42 pct. af dem er i gang med en videregående uddannelse.<br />

Det er 1,5 procentpoint flere i forhold til deres kvindelige jævnaldrende<br />

med dansk oprindelse.<br />

For aldersgruppen 25-39 år har en betydeligt højere andel af efterk<strong>om</strong>mere med<br />

ikke-vestlig oprindelse end af personer med dansk oprindelse grundskolen s<strong>om</strong><br />

højeste fuldførte danske uddannelse. Især er andelen af efterk<strong>om</strong>mermænd med<br />

grundskolen s<strong>om</strong> den højeste fuldførte danske uddannelse høj. Den udgør 40,8<br />

pct., hvilket er godt 22 procentpoint højere end andelen af mænd med dansk oprindelse<br />

og 15,5 pct. højere end andelen af efterk<strong>om</strong>merkvinder.<br />

Dette kapitel har herudover belyst nedenstående spørgsmål vedrørende beskæftigelse<br />

blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark:<br />

• Hvordan er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 16-64-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Og hvilken betydning har oprindelse, køn og alder<br />

• Hvordan har beskæftigelsesfrekvensen udviklet sig i perioden 2000-2011<br />

• Hvad er sammenhængen mellem højeste fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning<br />

Analyserne viser, at kun ca. halvdelen (55,3 pct.) af de 25-64-årige indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere er i beskæftigelse i 2011. Den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt<br />

personer med ikke-vestlig, vestlig eller dansk oprindelse findes blandt indvandrerkvinder<br />

med ikke-vestlig oprindelse (43,9 pct.).<br />

Den mest markante forskel i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årige<br />

kvinder. Forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikkevestlig<br />

oprindelse er 41 procentpoint.<br />

Beskæftigelsesfrekvensen toppede hos samtlige grupper i 2008. Herefter skete der<br />

et fald, s<strong>om</strong> var størst blandt mænd med ikke-vestlig oprindelse.<br />

Analyserne viser herudover, at de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 25-39-årige<br />

indvandrere med ikke-vestlig oprindelse findes hos personer med en videregående<br />

eller en erhvervsfaglig uddannelse fra Danmark. Blandt efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig<br />

oprindelse i samme aldersgruppe er beskæftigelsesfrekvensen høj- est, hvis personen<br />

har en lang, mellemlang eller kort videregående uddannelse fra Danmark.<br />

71


Afslutningsvist har dette kapitel belyst nedenstående spørgsmål vedrørende sundhed<br />

blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark:<br />

• Har vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i almindelighed,<br />

samt nogle indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mergrupper i særdeleshed, et højere eller<br />

lavere antal kontakter til almen læge end personer med dansk oprindelse<br />

• Har vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i almindelighed,<br />

samt nogle indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mergrupper i særdeleshed, et højere eller<br />

lavere antal sygehusindlæggelser end personer med dansk oprindelse<br />

I forhold til sundhed viser analyserne, at personer med oprindelse i ikke-vestlige<br />

lande samlet har lidt flere kontakter til almen læge (indeks 103) end befolkningen<br />

s<strong>om</strong> helhed, når der tages højde for aldersforskelle mellem de forskellige befolkningsgrupper.<br />

Ligeledes viser analyserne, at personer med oprindelse i ikke-vestlige lande samlet<br />

har lidt flere indlæggelser (indeks 103) end befolkningen s<strong>om</strong> helhed, når der tages<br />

højde for forskelle i alder. Indvandrere med oprindelse i vestlige lande har samlet<br />

færrest indlæggelser (indeks 78).<br />

72


2 Nyank<strong>om</strong>nes Modtagelse og <strong>integration</strong><br />

I dette kapitel fokuseres på de første år af indvandreres ophold i Danmark, hvor<br />

k<strong>om</strong>munerne har ansvaret for at hjælpe den enkelte med at blive integreret i samfundet.<br />

ET UDPLUK AF TAL OG FAKTA FRA KAPITEL 2<br />

39 pct. af de k<strong>om</strong>muner, s<strong>om</strong> har<br />

modtaget kvoteflygtninge i årene<br />

2007-2010, har retningslinjer for den<br />

sundhedsmæssige modtagelse.<br />

53 pct. af de flygtninge og<br />

familiesammenførte, der i 2011<br />

deltog i et danskuddannelsestilbud,<br />

vurderer, at de i høj grad er blevet<br />

bedre til at forstå dansk.<br />

84 pct. af de flygtninge og<br />

familiesammenførte, der i 2011<br />

deltog i et danskuddannelsestilbud,<br />

vurderer, at de i høj eller nogen grad<br />

har lært noget, s<strong>om</strong> de kan bruge i<br />

deres arbejde.<br />

Har retningslinjer<br />

Har ikke retningslinjer<br />

Ved ikke<br />

I høj grad<br />

I mindre grad<br />

I nogen grad<br />

Ved ikke<br />

I høj grad<br />

I mindre grad<br />

I nogen grad<br />

Ved ikke<br />

54 pct. af de nyank<strong>om</strong>ne er i<br />

beskæftigelse mv. 1 år efter ophør af<br />

introduktionsydelse.<br />

83 pct. af de 25-64-årige<br />

familiesammenførte mænd fra<br />

Filippinerne er i beskæftigelse.<br />

85 pct. af alle flygtninge bor efter de<br />

første 3 år i Danmark i den samme<br />

k<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> da de ank<strong>om</strong>.<br />

I beskæftigelse mv.<br />

Ikke i beskæftigelse mv.<br />

I beskæftigelse<br />

Ikke i beskæftigelse<br />

Bosat i samme k<strong>om</strong>mune<br />

Bosat i ny k<strong>om</strong>mune<br />

73


2.1 Indledning<br />

2.1 INDLEDNING<br />

<strong>Fakta</strong>boks 2.1: Opholdstilladelser<br />

<strong>Fakta</strong>boks 2.1: Opholdstilladelser<br />

I 2011 blev der givet knap 58.000 opholdstilladelser mv. til udlændinge. Af disse blev godt 2.200 givet til<br />

asyl 2 , knap 3.400 blev givet til familiesammenføring 3 , knap 15.400 blev givet til studie, mens de resterende<br />

knap 36.800 tilladelser mv. blev givet til erhverv eller EU-/EØS-borgere. Langt størstedelen af alle<br />

tilladelser blev således givet til erhverv eller studie, mens en forholdsvis lille procentdel af tilladelserne<br />

blev givet til flygtninge (3,9 pct.) og familiesammenførte (5,9 pct.).<br />

Figur 2.1: Meddelte opholdstilladelser mv. til udlændinge fordelt på kategori, 2011, antal og pct.<br />

2.249<br />

4%<br />

3.396<br />

6%<br />

27.395<br />

47%<br />

15.358<br />

27%<br />

9.389<br />

Asyl mv. Familiesammenføring mv.<br />

16%<br />

Studie mv. Erhverv EU/EØS<br />

Anm.: Visumtilladelser er ikke inkluderet. Tallene vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger.<br />

Kilde: Udlændingestyrelsen (2012): Tal og fakta på udlændinge<strong>om</strong>rådet 2011.<br />

Antallet af tilkendte opholdstilladelser er dog ikke udtryk for den faktiske indvandring til Danmark, da<br />

det er muligt for en person at modtage flere typer tilladelser, og nogle opholdstilladelser ikke bliver<br />

brugt, fordi den pågældende aldrig indrejser til Danmark. Bruttoindvandringen til Danmark var i 2011 på<br />

knap 69.300 personer fordelt på godt 31.300 personer med vestlig oprindelse, godt 19.500 personer<br />

med ikke-vestlig oprindelse og knap 18.500 personer med dansk oprindelse, jf. kapitel 1.<br />

Rammen for <strong>integration</strong>en af nyank<strong>om</strong>ne udlændinge er <strong>integration</strong>sloven, s<strong>om</strong><br />

Rammen for <strong>integration</strong>en af nyank<strong>om</strong>ne udlændinge er <strong>integration</strong>sloven, s<strong>om</strong> giver<br />

k<strong>om</strong>munerne redskaber til at sikre, at nyank<strong>om</strong>ne udlændinge bliver integreret<br />

giver k<strong>om</strong>munerne redskaber til at sikre, at nyank<strong>om</strong>ne udlændinge bliver integreret<br />

i det danske samfund. Målet er, at den enkelte udlænding selv gennem en<br />

i aktiv det danske indsats samfund. lærer dansk Målet og k<strong>om</strong>mer er, at den i beskæftigelse.<br />

enkelte udlænding selv gennem en aktiv<br />

indsats lærer dansk og k<strong>om</strong>mer i beskæftigelse.<br />

2<br />

2 Begrebet asyl/flygtninge <strong>om</strong>fatter i i dette kapitel flygtninge med opholdstilladelse efter reglerne <strong>om</strong> asyl<br />

eller humanitær opholdstilladelse mv. mv.<br />

3<br />

3 Begrebet familiesammenføring <strong>om</strong>fatter i dette kapitel familiesammenførte børn og og voksne.<br />

71<br />

74


Integrationsloven <strong>om</strong>fatter flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt –<br />

siden august 2010 – bl.a. EU-/EØS-borgere samt udlændinge, der k<strong>om</strong>mer til landet<br />

s<strong>om</strong> led i beskæftigelse, studier mv.<br />

I forhold til k<strong>om</strong>munernes modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne indeholder <strong>integration</strong>sloven<br />

en række regler, s<strong>om</strong> gælder de første 3 år, efter k<strong>om</strong>munalbestyrelsen har overtaget<br />

ansvaret for udlændingen:<br />

• Boligplacering af flygtninge: Udlændingestyrelsen skal visitere flygtninge til<br />

k<strong>om</strong>munerne, og k<strong>om</strong>munerne skal herefter sørge for bolig til de flygtninge,<br />

der visiteres til k<strong>om</strong>munen.<br />

• Integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte udlændinge:<br />

Integrationsprogrammet <strong>om</strong>fatter s<strong>om</strong> udgangspunkt danskuddannelse, kursus<br />

i danske samfundsforhold mv. og beskæftigelsesrettede/aktive tilbud. Hvis<br />

udlændingen modtager kontanthjælp, er deltagelse i <strong>integration</strong>sprogrammets<br />

tilbud obligatorisk. Indholdet af <strong>integration</strong>sprogrammet skal fastsættes i en<br />

<strong>integration</strong>skontrakt.<br />

• Introduktionsforløb til nyank<strong>om</strong>ne arbejdskraftindvandrere, studerende,<br />

EU-/EØS-borgere og medfølgende familiemedlemmer m.v.: Introduktionsforløbet<br />

indeholder tilbud <strong>om</strong> danskuddannelse og kursus i danske<br />

samfundsforhold mv.<br />

I de følgende afsnit præsenteres analyser vedrørende reglerne <strong>om</strong> boligplacering,<br />

danskuddannelsestilbuddet og aktive tilbud til nyank<strong>om</strong>ne, og under hvert af disse<br />

afsnit beskrives reglerne yderligere. S<strong>om</strong> en del af afsnittet vedrørende boligplacering<br />

behandles k<strong>om</strong>munernes modtagelse af uledsagede mindreårige. Der præsenteres<br />

desuden resultater vedrørende nyank<strong>om</strong>nes beskæftigelse og sundhed. Afslutningsvist<br />

opsummeres udfordringerne vedrørende modtagelse og <strong>integration</strong>.<br />

I afsnit 2.2 præsenteres analyser vedrørende reglerne <strong>om</strong> boligplacering. Afsnittet<br />

søger at belyse følgene spørgsmål:<br />

• Virker <strong>integration</strong>slovens boligplaceringsregler efter hensigten<br />

75


I afsnit 2.3 præsenteres analyser vedrørende danskuddannelsestilbuddet. Afsnittet<br />

vil besvare følgende spørgsmål:<br />

• Hvilke kursister går på danskuddannelserne<br />

• Hvordan er kursisternes selvvurderede udbytte af og tilfredshed med danskuddannelserne<br />

I afsnit 2.4 fokuseres på aktive tilbud til nyank<strong>om</strong>ne. Afsnittet søger at belyse følgene<br />

spørgsmål:<br />

• Hvordan og i hvilket <strong>om</strong>fang giver k<strong>om</strong>munerne aktive tilbud<br />

I afsnit 2.5 præsenteres analyser af nyank<strong>om</strong>ne flygtninge og familiesammenførtes<br />

beskæftigelse. Afsnittet søger at besvare følgene spørgsmål:<br />

• Hvordan er beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte<br />

sammenlignet med personer med dansk oprindelse<br />

• Hvordan varierer beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte<br />

• Hvordan har beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte<br />

udviklet sig i de senere år<br />

I afsnit 2.6 fokuseres på nyank<strong>om</strong>nes sundhed. Afsnittet vil besvare følgene spørgsmål:<br />

• I hvilket <strong>om</strong>fang har k<strong>om</strong>munerne retningslinjer for den sundhedsmæssige<br />

modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne<br />

• Hvordan er sundhedstilstanden blandt nyank<strong>om</strong>ne<br />

76


2.2 Flygtninges bosætning og flyttemønstre<br />

For bl.a. at fremme en mere jævn geografisk fordeling af nyank<strong>om</strong>ne flygtninge<br />

mellem landets k<strong>om</strong>muner 2 indførte Folketinget i 1999 regler for 3 boligplacering af<br />

nyank<strong>om</strong>ne flygtninge 4 . Reglerne er fastsat i <strong>integration</strong>sloven og gælder alene for<br />

nyank<strong>om</strong>ne flygtninge, dvs. ikke for familiesammenførte udlændinge og indvandrere<br />

i øvrigt. Boligplaceringsreglerne betyder, at nyank<strong>om</strong>ne flygtninge skal boligplaceres<br />

i en k<strong>om</strong>mune i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse. Nyank<strong>om</strong>ne<br />

flygtninge bliver visiteret til en k<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> har ansvaret for flygtningens bolig,<br />

<strong>integration</strong> og forsørgelse i de første 3 år. Visiteringen til k<strong>om</strong>muner sker under<br />

hensyntagen til antallet af udlændinge i k<strong>om</strong>munerne og det antal flygtninge, s<strong>om</strong><br />

Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til. Udlændingestyrelsen<br />

skal i visiteringen også tage hensyn til flygtningens personlige forhold.<br />

S<strong>om</strong> følge af boligplaceringsreglerne er der nogle k<strong>om</strong>muner, der s<strong>om</strong> altovervejende<br />

hovedregel ikke får visiteret nye flygtninge. Det gælder specielt de k<strong>om</strong>muner,<br />

hvor der i forvejen bor mange flygtninge og indvandrere, s<strong>om</strong> fx Københavns<br />

K<strong>om</strong>mune.<br />

Nyank<strong>om</strong>ne flygtninge skal s<strong>om</strong> udgangspunkt blive boende i k<strong>om</strong>munen, de er<br />

blevet boligplaceret i, i de første 3 år. Flygtninge kan dog flytte til en anden k<strong>om</strong>mune,<br />

uden at det får konsekvenser, hvis tilflytningsk<strong>om</strong>munen vil overtage <strong>integration</strong>sansvaret.<br />

Tilflytningsk<strong>om</strong>munen skal overtage ansvaret, hvis flygtningen fx<br />

har fået et arbejde i denne k<strong>om</strong>mune, og der ikke umiddelbart er transportmuligheder<br />

til k<strong>om</strong>munen.<br />

I det følgende belyses, i hvilken grad flygtningene forbliver bosiddende i den k<strong>om</strong>mune,<br />

s<strong>om</strong> de boligplaceres i, hhv. i de første 3 år, hvor de s<strong>om</strong> udgangspunkt er<br />

<strong>om</strong>fattet af et <strong>integration</strong>sprogram og efter <strong>integration</strong>sprogrammets afslutning.<br />

Indledningsvist gives en karakteristik af flygtningene, mens der afslutningsvist ses<br />

nærmere på den særlige problemstilling vedrørende uledsagede mindreårige flygtninge.<br />

Datagrundlaget for analyserne i dette afsnit er beskrevet i Bilag A: Definitioner<br />

og metodebeskrivelse.<br />

4 Begrebet flygtninge <strong>om</strong>fatter i denne analyse s<strong>om</strong> udgangspunkt flygtninge i <strong>integration</strong>slovens forstand<br />

(<strong>integration</strong>slovens § 2, stk. 2) med opholdstilladelse efter reglerne <strong>om</strong> asyl eller humanitær opholdstil--<br />

ladelse mv.<br />

77


2.2.1 Karakteristik af flygtningene<br />

I 2011 blev der givet flest tilladelser til asyl til personer fra Afghanistan (23,8 pct.),<br />

Syrien (20,5 pct.) og Iran (14,0 pct.). 5<br />

I de følgende analyser indgår flygtninge, s<strong>om</strong> fik asyl og indvandrede til Danmark i<br />

perioden 1997-2010. I denne gruppe har flest oprindelse i Irak efterfulgt af Afghanistan,<br />

S<strong>om</strong>alia, Bosnien-Hercegovina og Iran, jf. tabel 2.1.<br />

Tabel 2.1: De 10 største oprindelseslande for personer, s<strong>om</strong> har fået asyl i perioden 1997-<br />

2010, Tabel antal 2.1: og De pct. 10 største oprindelseslande for personer, s<strong>om</strong> har fået asyl i<br />

perioden 1997-2010, antal og pct.<br />

Oprindelsesland Antal Andel<br />

Irak 8.340 25,3 %<br />

Afghanistan 5.551 16,8 %<br />

S<strong>om</strong>alia 3.962 12,0 %<br />

Bosnien-Hercegovina 2.105 6,4 %<br />

Iran 1.717 5,2 %<br />

Myanmar 1.065 3,2 %<br />

Jugoslavien, Forbundsrep. 979 3,0 %<br />

Syrien 762 2,3 %<br />

Libanon 709 2,2 %<br />

Rusland 672 2,0 %<br />

Øvrige lande 7.103 21,5 %<br />

I alt 32.965 100,0 %<br />

Anm. 1: Kun flygtninge, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret, og s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl i<br />

Anm.<br />

Danmark<br />

1: Kun<br />

i perioden<br />

flygtninge,<br />

1997-2011,<br />

hvor udlændingenummer<br />

er inkluderet i analysen.<br />

kunne kobles til CPR-registret, og s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl i Danmark i<br />

perioden 1997-2011, er inkluderet i analysen.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Hovedparten af de flygtninge, der har fået asyl i Danmark i perioden 1997-2010,<br />

Hovedparten har været i aldersgruppen af flygtninge, 25-35 der år, har jf. fået figur asyl 2.2. i Et Danmark betydeligt i perioden antal børn 1997-2010,<br />

i alderen<br />

0-10 år har fået opholdstilladelse til asyl, mens forholdsvist få var mere end 50 år<br />

har været i aldersgruppen 25-35 år, jf. figur 2.2. Et betydeligt antal børn i alderen<br />

ved tilkendelsen af opholdstilladelse til asyl.<br />

0-10 år har fået opholdstilladelse til asyl, mens forholdsvist få var mere end 50 år<br />

ved tilkendelsen af opholdstilladelse til asyl.<br />

5 Kilde: Udlændingestyrelsen (2012): Tal og fakta på udlændinge<strong>om</strong>rådet 2011.<br />

78


2.2: Aldersfordeling personer, der har fået asyl i perioden 1997-2010, fordelt på<br />

Figur 2.2: Aldersfordeling for personer, der har fået asyl i perioden 1997-<br />

alder ved tilkendelse, antal<br />

2010, fordelt på alder ved tilkendelse, antal<br />

1.400<br />

1.200<br />

1.000<br />

800<br />

600<br />

400<br />

200<br />

0<br />

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 101<br />

Alder<br />

Anm. 1: Gennemsnitsalderen ved tilkendelse af opholdstilladelse til asyl er 27,1 år.<br />

Anm. 1: Gennemsnitsalderen ved tilkendelse af opholdstilladelse til asyl er 27,1 år.<br />

Anm. 2: Kun flygtninge, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret, og s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl i Danmark i<br />

perioden 1997-2012, er inkluderet i analysen.<br />

Anm. 2: Kun flygtninge, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret, og s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl i<br />

Kilde: Danmark Data i fra perioden Udlændingeregisteret 1997-2012, koblet er inkluderet med registeroplysninger i analysen. i Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Blandt de 2.242 flygtninge, s<strong>om</strong> fik opholdstilladelse i 2011, er 33 pct. under 18 år<br />

på tilladelsestidspunktet, 24 pct. er voksne, s<strong>om</strong> har fået asyl sammen med familie,<br />

Blandt de 2.242 flygtninge, s<strong>om</strong> fik opholdstilladelse i 2011, er 33 pct. under 18<br />

og 42 pct. er voksne, s<strong>om</strong> har fået asyl alene.<br />

år på tilladelsestidspunktet, 24 pct. er voksne, 6<br />

s<strong>om</strong> har fået asyl sammen med<br />

2.2.2<br />

familie,<br />

De<br />

og<br />

fleste<br />

42 pct.<br />

flygtninge<br />

er voksne,<br />

bliver<br />

s<strong>om</strong><br />

i<br />

har<br />

samme<br />

fået asyl<br />

k<strong>om</strong>mune<br />

alene. 6<br />

de første 3 år<br />

Flygtninge bliver i høj grad boende i den k<strong>om</strong>mune, hvor de første gang får registreret<br />

en bopæl i Danmark, jf. figur 2.3.<br />

2.2.2 De fleste flygtninge bliver i samme k<strong>om</strong>mune de første 3 år<br />

Flygtninge bliver i høj grad boende i den k<strong>om</strong>mune, hvor de første gang får registreret<br />

Efter de<br />

en<br />

første<br />

bopæl<br />

3 år<br />

i Danmark,<br />

Danmark, hvor<br />

jf. figur<br />

<strong>integration</strong>sprogrammet<br />

2.3.<br />

afsluttes, er 85 pct. af<br />

flygtningene bosiddende i samme k<strong>om</strong>mune, hvor de første gang blev registreret<br />

med Efter en de adresse. første 3 Dette år i tyder Danmark, på, at hvor boligplaceringsreglerne <strong>integration</strong>sprogrammet virker efter afsluttes, hensigten. er 85 pct.<br />

5 af år flygtningene efter den første bosiddende bopælsregistrering i samme k<strong>om</strong>mune, bor 75 pct. hvor af flygtningene de første gang stadig blev i den registreret<br />

med k<strong>om</strong>mune. en adresse. Dette tyder på, at boligplaceringsreglerne virker efter hensig-<br />

samme<br />

ten. 5 år efter den første bopælsregistrering bor 75 pct. af flygtningene stadig i<br />

6 den Kilde:<br />

samme Analyser<br />

k<strong>om</strong>mune.<br />

på baggrund af særtræk fra Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Der tages forbehold<br />

for, at ikke alle familietyper kan identificeres i registret. Således vil børn, s<strong>om</strong> er fyldt 18 år, fx ikke<br />

kunne relateres til andre familiemedlemmer, liges<strong>om</strong> der ikke er en relation mellem søskende (børn og/<br />

eller voksne), s<strong>om</strong> søger <strong>om</strong> tilladelse på asyl<strong>om</strong>rådet mv. uden en forælder, da de oprettes på hvert sit<br />

udlændingenummer.<br />

6<br />

Kilde: Analyser på baggrund af særtræk fra Udlændingestyrelsens udlændingeregister. Der tages forbehold<br />

for, at ikke alle familietyper kan identificeres i registret. Således vil børn, s<strong>om</strong> er fyldt 18 år, fx ikke<br />

kunne relateres til andre familiemedlemmer, liges<strong>om</strong> der ikke er en relation mellem søskende (børn<br />

og/eller voksne), s<strong>om</strong> søger <strong>om</strong> tilladelse på asyl<strong>om</strong>rådet mv. uden en forælder, da de oprettes på hvert<br />

sit udlændingenummer.<br />

79


Familiesammenførte bliver også i høj grad boende i den k<strong>om</strong>mune, hvor de først<br />

Familiesammenførte bosætter sig. Det er således bliver også 81 pct. i høj af grad de familiesammenførte, boende i den k<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> efter hvor 5 de år stadig først<br />

bosætter bor i den sig. samme Det k<strong>om</strong>mune. er således 81 pct. af de familiesammenførte, s<strong>om</strong> efter 5 år<br />

stadig bor i den samme k<strong>om</strong>mune.<br />

I analysen indgår også personer med ikke-vestlig oprindelse, hvis opholdstilladelse<br />

I<br />

hverken<br />

analysen<br />

er<br />

indgår<br />

til asyl<br />

også<br />

eller<br />

personer<br />

familiesammenføring.<br />

med ikke-vestlig<br />

Denne<br />

oprindelse,<br />

gruppe<br />

hvis<br />

består<br />

opholdstilladelse<br />

hverken er til asyl eller familiesammenføring. Denne gruppe består primært af<br />

primært af arbejdskraftindvandrere<br />

og internationale studerende. S<strong>om</strong> det fremgår af figur 2.3,<br />

arbejdskraftindvandrere og internationale studerende. S<strong>om</strong> det fremgår af figur<br />

er der væsentligt færre i denne gruppe, s<strong>om</strong> forbliver bosiddende i den samme<br />

2.3, er der væsentligt færre i denne gruppe, s<strong>om</strong> forbliver bosiddende i den samme<br />

k<strong>om</strong>mune efter 5 år (58 pct.).<br />

k<strong>om</strong>mune efter 5 år (58 pct.).<br />

Figur 2.3: 2.3: Andelen Andelen af af personer personer med med ikke-vestlig ikke-vestlig oprindelse, oprindelse, s<strong>om</strong> er s<strong>om</strong> bosiddende er bosiddende<br />

fordelt i samme på opholdsgrundlag, k<strong>om</strong>mune 1 til pct. 5 år efter, at de første gang blev registeret i denne<br />

i samme<br />

k<strong>om</strong>mune 1 til 5 år efter, at de første gang blev registeret i denne k<strong>om</strong>mune i januar 2007,<br />

k<strong>om</strong>mune i januar 2007, fordelt på opholdsgrundlag, pct.<br />

94,8%<br />

94,9%<br />

90,7%<br />

100%<br />

91,4%<br />

87,5%<br />

84,8%<br />

84,2%<br />

90%<br />

83,0%<br />

78,6%<br />

81,0%<br />

80%<br />

71,7%<br />

74,5%<br />

65,7%<br />

70%<br />

61,7%<br />

58,3%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

1 år efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter<br />

Flygtninge Familiesammenførte Øvrige ikke-vestlige indvandrere<br />

Anm. 1: I analysen indgår 871 flygtninge, 1.951 familiesammenførte og 2.146 personer med anden opholdstilladelse. De inkluderede<br />

1: personer I analysen har indgår alle ikke-vestlig 871 flygtninge, oprindelse 1.951 og familiesammenførte er registret med en bopæl og 2.146 i Danmark personer første med gang anden i 2007 opholdstilladelse. og har haft bopæl De i<br />

Anm.<br />

Danmark i hele perioden 2007-2012. Af de familiesammenførte er 271 familiesammenført til en flygtning.<br />

inkluderede personer har alle ikke-vestlig oprindelse og er registret med en bopæl i Danmark første gang i 2007 og har<br />

haft Kilde: bopæl Data fra i Danmark Udlændingeregisteret i hele perioden koblet 2007-2012. med registeroplysninger Af de familiesammenførte i Danmarks er Statistik 271 familiesammenført til en flygtning.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik<br />

I 2012 var der 222 flygtninge svarende til 25 pct., s<strong>om</strong> boede i en anden k<strong>om</strong>mune<br />

I end 2012 den, var hvor der de 222 først flygtninge bosatte svarende sig i 2007. til Blandt 25 pct., dem, s<strong>om</strong> s<strong>om</strong> boede fraflytter i en anden deres k<strong>om</strong>munlige<br />

end k<strong>om</strong>mune, den, hvor er der først en tendens bosatte til, sig at i flytningen 2007. Blandt sker dem, fra landdistriktsk<strong>om</strong>muner<br />

s<strong>om</strong> fraflytter deres<br />

oprinde-<br />

oprindelige til større k<strong>om</strong>mune, byer. Det er er således der en 35 tendens pct. af fraflytterne, til, at flytningen s<strong>om</strong> flytter sker fra til én landdistriktsk<strong>om</strong>muner<br />

største byer. til Der de er større dog byer. også k<strong>om</strong>muner Det således s<strong>om</strong> 35 fx pct. Kolding af fraflytterne, og Vejen, hvor s<strong>om</strong> forholdsvis flytter til<br />

af landets 4<br />

én<br />

mange<br />

af landets<br />

flytter<br />

4<br />

både<br />

største<br />

til og<br />

byer.<br />

fra.<br />

Der er dog også k<strong>om</strong>muner s<strong>om</strong> fx Kolding og Vejen,<br />

hvor forholdsvis mange flytter både til og fra.<br />

77<br />

80


2.2.3 2.2.3 Mange Mange flygtninge flygtninge boligplaceres boligplaceres i jyske i jyske k<strong>om</strong>muner k<strong>om</strong>muner<br />

Familiesammenførte og personer med andet opholdsgrundlag, bosætter sig i i høj høj<br />

grad grad i i Københavns<strong>om</strong>rådet og og i de i de øvrige større danske byer. byer. Reglerne for for fordeling fordeling<br />

flygtninge af flygtninge giver giver heroverfor heroverfor et helt et andet helt andet bosætningsmønster bosætningsmønster for flygtninge, for flygtninge, hvor<br />

af<br />

størstedelen<br />

hvor størstedelen<br />

boligplaceres<br />

boligplaceres<br />

i mindre<br />

i mindre<br />

jyske<br />

jyske<br />

k<strong>om</strong>muner.<br />

k<strong>om</strong>muner.<br />

Tabel 2.2: De 10 største bosætningsk<strong>om</strong>muner i 2007 for personer med ikkevestlig<br />

oprindelse, s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl første gang i 2007, for-<br />

Tabel 2.2: De 10 største bosætningsk<strong>om</strong>muner i 2007 for personer med ikke-vestlig oprindelse,<br />

s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl første gang i 2007, fordelt på opholdsgrundlag, pct.<br />

delt på opholdsgrundlag, pct.<br />

Flygtninge Familiesammenførte Øvrigt opholdsgrundlag<br />

Aarhus 5 % København 18 % København 22 %<br />

Jammerbugt 5 % Aarhus 7 % Aarhus 5 %<br />

Aalborg 4 % Odense 4 % Gentofte 5 %<br />

Randers 4 % Vejle 2 % Frederiksberg 4 %<br />

Aabenraa 4 % Aalborg 2 % Aalborg 4 %<br />

Vejen 3 % Høje-Taastrup 2 % Roskilde 3 %<br />

Tønder 3 % Gladsaxe 2 % Lyngby-Taarbæk 2 %<br />

Frederikshavn 3 % Frederiksberg 2 % Odense 2 %<br />

Sønderborg 3 % Holbæk 1 % Sønderborg 2 %<br />

København 2 % Horsens 1 % Horsens 2 %<br />

Øvrige 65 % Øvrige 58 % Øvrige 49 %<br />

I alt 100 % I alt 100 % I alt 100 %<br />

Antal personer i alt 871 Antal personer i alt 1.951 Antal personer i alt 2.146<br />

Antal k<strong>om</strong>muner i alt 86 Antal k<strong>om</strong>muner i<br />

alt<br />

97 Antal k<strong>om</strong>muner i<br />

alt<br />

97<br />

Anm. 1: De inkluderede personer har alle ikke-vestlig oprindelse og er registret med en bopæl i Danmark første gang i<br />

Anm.<br />

2007<br />

1:<br />

og<br />

De<br />

har<br />

inkluderede<br />

haft bopæl<br />

personer<br />

i Danmark<br />

har alle<br />

i hele<br />

ikke-vestlig<br />

perioden<br />

oprindelse<br />

2007-2012.<br />

og er<br />

Af<br />

registret<br />

de familiesammenførte<br />

med en bopæl i Danmark<br />

er 271 familiesammenført<br />

første gang i 2007<br />

til<br />

og<br />

en<br />

har<br />

haft bopæl i Danmark i hele perioden 2007-2012. Af de familiesammenførte er 271 familiesammenført til en flygtning.<br />

flygtning.<br />

Anm.<br />

Anm.<br />

2:<br />

2:<br />

Tabellen<br />

Tabellen<br />

viser<br />

viser<br />

andelen<br />

andelen<br />

af de<br />

af de<br />

enkelte<br />

enkelte<br />

grupper,<br />

grupper,<br />

s<strong>om</strong><br />

s<strong>om</strong><br />

bosatte<br />

bosatte<br />

sig i<br />

sig<br />

de<br />

i<br />

nævnte<br />

de nævnte<br />

k<strong>om</strong>muner<br />

k<strong>om</strong>muner<br />

i 2007.<br />

i 2007.<br />

Kilde: Kilde: Data Data fra fra Udlændingeregisteret koblet koblet med med registeroplysninger i Danmarks i Danmarks Statistik. Statistik.<br />

Ovenstående resultater stemmer overens med resultaterne af en tidligere undersøgelse<br />

fra Anvendt K<strong>om</strong>munalForskning (AKF) (nu KORA) <strong>om</strong> flygtninges flytte-<br />

Ovenstående resultater stemmer overens med resultaterne af en tidligere undersøgelsmønstre,<br />

fra<br />

Integrationslovens<br />

Anvendt K<strong>om</strong>munalForskning<br />

betydning for<br />

(AKF)<br />

flygtninges<br />

(nu KORA)<br />

bosætning,<br />

<strong>om</strong> flygtninges<br />

fra 2006.<br />

flyttemønstrene<br />

undersøgelse Integrationslovens viser, boligplaceringsreglerne betydning for flygtninges har medvirket bosætning, til fra en 2006. langt større Denne<br />

Den-<br />

undersøgelse viser, at boligplaceringsreglerne har medvirket til en langt større geo-<br />

78<br />

81


grafisk geografisk spredning spredning af nyank<strong>om</strong>ne af nyank<strong>om</strong>ne flygtninge flygtninge end før end reglernes før reglernes indførelse. indførelse. Rapporten Rapporten<br />

at viser, boligplaceringsreglerne at boligplaceringsreglerne har medvirket har medvirket til en lavere til en lavere flyttefrekvens flyttefrekvens både i<br />

viser,<br />

den både 3-årige i den introduktionsperiode 3-årige introduktionsperiode og efter og introduktionsperiodens efter introduktionsperiodens afslutning afslutning<br />

end inden boligplaceringsreglernes indførelse. Konsekvensen er, at flere<br />

end<br />

inden boligplaceringsreglernes indførelse. Konsekvensen er, at flere bosætter sig i<br />

bosætter sig i mindre k<strong>om</strong>muner, og at flere bliver boende i disse k<strong>om</strong>muner –<br />

mindre k<strong>om</strong>muner, og at flere bliver boende i disse k<strong>om</strong>muner – også efter introduktionsperiodens<br />

ophør.<br />

også efter introduktionsperiodens ophør.<br />

2.2.4<br />

2.2.4 Modtagelse<br />

Modtagelse<br />

af uledsagede<br />

af uledsagede<br />

mindreårige<br />

mindreårige<br />

Blandt asylansøgerne og kvoteflygtningene er der børn og unge, s<strong>om</strong> ikke k<strong>om</strong>mer<br />

i asylansøgerne følgeskab med og familiemedlemmer, kvoteflygtningene og er s<strong>om</strong> der børn er mindreårige og unge, s<strong>om</strong> på ansøgnings-<br />

ikke k<strong>om</strong>mer<br />

Blandt<br />

i tidspunktet. følgeskab med Disse familiemedlemmer, betegnes s<strong>om</strong> uledsagede og s<strong>om</strong> er mindreårige på asylansøgere, ansøgningstidspunktetboks<br />

Disse 2.1. betegnes s<strong>om</strong> uledsagede mindreårige asylansøgere, jf. faktaboks<br />

jf. fakta-<br />

2.1.<br />

<strong>Fakta</strong>boks 2.2: Definition 2.2: Definition af en uledsaget af mindreårig en uledsaget asylsøger/kvoteflygtning<br />

mindreårig asylsøger/kvoteflygtning<br />

En uledsaget mindreårig er en udlænding under 18 år, s<strong>om</strong> er indrejst og har søgt asyl i Danmark uden<br />

ledsagelse af sine forældre eller andre myndige personer, s<strong>om</strong> kan anses for at være trådt i forældrenes<br />

sted.<br />

• Den pågældende kan være meddelt opholdstilladelse efter reglerne <strong>om</strong> asyl (eller s<strong>om</strong> kvoteflygtning<br />

inden indrejsen i Danmark).<br />

• Hvis den uledsagede mindreårige ikke har fået asyl, kan den pågældende være meddelt opholdstilladelse<br />

s<strong>om</strong> uledsaget mindreårig, fordi den pågældende enten på grund af sine personlige<br />

forhold (i praksis modenhed) ikke fandtes at burde gennemgå asylsagsbehandlingen.<br />

• Eller fordi den pågældende på grund af manglende familiemæssigt eller socialt netværk ville blive<br />

stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til sit hjemland.<br />

Når en uledsaget mindreårig får asyl, vil tilladelsen i første <strong>om</strong>gang være tidsbegrænset til 7 år. Hvis en<br />

uledsaget mindreårig får opholdstilladelse på andet grundlag, vil tilladelsen i første <strong>om</strong>gang være tidsbegrænset<br />

til 2 år. Når opholdstilladelsen udløber, kan den uledsagede mindreårige søge <strong>om</strong> at få den<br />

forlænget.<br />

Kilde: Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i k<strong>om</strong>munerne.<br />

Kilde: Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i k<strong>om</strong>munerne.<br />

I 2011 var 282 asylansøgere uledsagede mindreårige svarende til 7 pct. af alle<br />

I asylansøgere 2011 var 282 dette asylansøgere år. Det et uledsagede fald i forhold mindreårige til 2010, hvor svarende der var til 432 7 pct. uledsagede<br />

mindreårige dette asylansøgere, år. Det et men fald et i forhold højere antal til 2010, end hvor i 2007, der hvor var 432 93 uledsagede<br />

mindreårige<br />

af alle<br />

asylansøgere<br />

mindreårige<br />

asylansøgere,<br />

søgte asyl i Danmark,<br />

men et højere<br />

jf. figur<br />

antal<br />

2.4, svarende<br />

end i 2007,<br />

til 5<br />

hvor<br />

pct. af<br />

93<br />

alle<br />

uledsagede<br />

asylansøgere<br />

dette år. Størstedelen af de uledsagede mindreårige asylansøgere k<strong>om</strong>mer<br />

mindreårige søgte asyl i Danmark, jf. figur 2.4, svarende til 5 pct. af alle asylansøgere<br />

dette år. Størstedelen af de uledsagede mindreårige asylansøgere k<strong>om</strong>mer fra<br />

fra Afghanistan. 7<br />

Afghanistan. 7<br />

7<br />

Kilde: Udlændingestyrelsen (2012): Tal og fakta på udlændinge<strong>om</strong>rådet 2011.<br />

7 Kilde: Udlændingestyrelsen (2012): Tal og fakta på udlændinge<strong>om</strong>rådet 2011.<br />

79<br />

82


Figur 2.4: Uledsagede mindreårige asylansøgere 2006-2011, antal<br />

Figur 2.4: Uledsagede mindreårige asylansøgere 2006-2011, antal<br />

600<br />

529<br />

500<br />

432<br />

400<br />

300<br />

302<br />

282<br />

200<br />

100<br />

0<br />

107 93<br />

2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Anm. 1: De angivne ansøgertal viser det antal, der ved ansøgningens indgivelse har betegnet sig s<strong>om</strong> mindreårige og tager således<br />

ikke højde for en senere <strong>om</strong>registrering af de pågældendes alder.<br />

Kilde: Udlændingestyrelsen (2012): Tal og fakta på udlændinge<strong>om</strong>rådet 2011.<br />

Anm. 1: De angivne ansøgertal viser det antal, der ved ansøgningens indgivelse har betegnet sig s<strong>om</strong> mindreårige og tager<br />

således ikke højde for en senere <strong>om</strong>registrering af de pågældendes alder.<br />

En interviewundersøgelse gennemført af Ankestyrelsen for det daværende Integrati-<br />

Kilde: Udlændingestyrelsen (2012): Tal og fakta på udlændinge<strong>om</strong>rådet 2011.<br />

onsministerium i 2010 viste, at der er en række <strong>om</strong>råder, hvor indsatsen i forhold til<br />

En modtagelse interviewundersøgelse og <strong>integration</strong> gennemført af uledsagede af mindreårige Ankestyrelsen flygtninge for det kunne daværende forbedres. Integrationsministerium<br />

i 2010 viste, at der er en række <strong>om</strong>råder, hvor indsatsen i<br />

8<br />

forhold Overdragelsen til modtagelse af den uledsagede og <strong>integration</strong> mindreårige af uledsagede til k<strong>om</strong>munen mindreårige blev flygtninge identificeret kunne s<strong>om</strong><br />

forbedres. et <strong>om</strong>råde, 8<br />

hvor indsatsen kunne forbedres. K<strong>om</strong>munerne oplevede, at socialrapporten<br />

udarbejdet af asylcentret eller UNHCR var af svingende kvalitet, at oplysningerne<br />

i rapporten<br />

Overdragelsen af den<br />

var mangelfulde,<br />

uledsagede mindreårige<br />

og at de modtog<br />

til k<strong>om</strong>munen<br />

socialrapporten<br />

blev<br />

for<br />

identificeret<br />

sent. S<strong>om</strong><br />

s<strong>om</strong> et <strong>om</strong>råde, hvor indsatsen kunne forbedres. K<strong>om</strong>munerne oplevede, at socialrapporten<br />

udarbejdet af asylcentret eller UNHCR var af svingende kvalitet, at<br />

konsekvens heraf kunne k<strong>om</strong>munerne ikke bruge socialrapporten s<strong>om</strong> grundlag for<br />

k<strong>om</strong>munens afgørelser i forhold til at iværksætte foranstaltninger for den uledsagede<br />

mindreårige.<br />

oplysningerne i rapporten var mangelfulde, og at de modtog socialrapporten for<br />

sent. S<strong>om</strong> konsekvens heraf kunne k<strong>om</strong>munerne ikke bruge socialrapporten s<strong>om</strong><br />

grundlag for k<strong>om</strong>munens afgørelser i forhold til at iværksætte foranstaltninger for<br />

den I forhold uledsagede til den mindreårige.<br />

uledsagede mindreåriges boligmæssige situation påpegede flere<br />

k<strong>om</strong>muner i undersøgelsen, at det var uhensigtsmæssigt, når uledsagede mindreårige<br />

forhold blev til placeret den uledsagede på opholdssteder mindreåriges for unge boligmæssige med psykiske situation eller sociale påpegede problemer. flere<br />

I<br />

k<strong>om</strong>muner Derimod havde i undersøgelsen, nogle k<strong>om</strong>muner at det gode var uhensigtsmæssigt, erfaringer med at når anbringe uledsagede de uledsagede mindre-<br />

mindreårige blev placeret i bofællesskaber på opholdssteder målrettet for unge de uledsagede med psykiske mindreårige. eller sociale Meget problemerstændige<br />

Derimod uledsagede havde nogle mindreårige k<strong>om</strong>muner blev gode af k<strong>om</strong>munerne erfaringer med ofte at anvist anbringe til egen de uled-<br />

bolig<br />

selvsagede<br />

sås<strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>sboliger, mindreårige i bofællesskaber kollegier eller målrettet lejede værelser. de uledsagede mindreårige. Meget<br />

8<br />

8Kilde: Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i k<strong>om</strong>munerne.<br />

Kilde: Ankestyrelsen (2010): Uledsagede mindreårige flygtninge – modtagelse og indsats i k<strong>om</strong>munerne.<br />

80<br />

83


Det kunne dog være en udfordring for de fleste k<strong>om</strong>muner at finde boliger, s<strong>om</strong><br />

de unge kunne betale, når de fyldte 18 år og ofte ikke havde anden indtægt end<br />

starthjælp. Denne udfordring må dog i en vis grad forventes at være afhjulpet med<br />

afskaffelsen af starthjælpen i 2012.<br />

Flere af de uledsagede unge, s<strong>om</strong> blev interviewet til undersøgelsen, har følt sig<br />

ens<strong>om</strong>me, efter de er flyttet fra deres venner på asylcentret. Særligt ved anvisning<br />

af egen bolig er der risiko for, at uledsagede mindreårige bliver ramt af ens<strong>om</strong>hed<br />

og isolation. Det gælder på trods af, at den unge selv har ønsket at bo alene. Gode<br />

muligheder for kontakt med andre uledsagede mindreårige er vigtigt for de unge.<br />

De vil desuden gerne bo tæt på skole og fritidsaktiviteter, hvor de kan skabe nye<br />

netværk, og hurtigt lære dansk så de kan klare sig selv i hverdagen.<br />

2.3 Danskuddannelse<br />

Danskundervisning er en central del af <strong>integration</strong>sprogrammet/introduktionsforløbet<br />

til nyank<strong>om</strong>ne, og i dette afsnit beskrives brugen af og brugernes tilfredshed<br />

med tilbuddet nærmere.<br />

Analyserne i dette afsnit bygger først og fremmest på registerdata fra <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets<br />

danskundervisningsdatabase, s<strong>om</strong> indeholder alle aktivitetsdata<br />

fra landets udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge siden 2004.<br />

Analyserne er desuden suppleret med surveydata fra <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets<br />

brugerundersøgelse af danskuddannelserne til voksne udlændinge, s<strong>om</strong> blev<br />

gennemført i 2011.<br />

2.3.1 Danskuddannelse til nyank<strong>om</strong>ne<br />

Flere undersøgelser peger på, at danskkundskaber er en af de vigtigste faktorer i<br />

forhold til at sikre en vellykket <strong>integration</strong> af nye borgere i det danske samfund.<br />

Derfor er danskundervisning en central del af <strong>integration</strong>sindsatsen i Danmark, og<br />

k<strong>om</strong>munerne giver s<strong>om</strong> udgangspunkt et gratis danskundervisningstilbud i 3 år<br />

til alle nyank<strong>om</strong>ne udlændinge. I 2011 blev der anvendt over 1 mia. kroner på<br />

danskundervisning til voksne udlændinge, og mere end 52.000 kursister modtog<br />

danskundervisning for voksne udlændinge på en af de 3 ordinære danskuddannelser.<br />

84


<strong>Fakta</strong>boks 2.3: Danskuddannelserne til voksne udlændinge<br />

<strong>Fakta</strong>boks 2.3: Danskuddannelserne til voksne udlændinge<br />

Det fremgår af § 1 i danskuddannelsesloven, at formålet med danskuddannelserne er ”…at bidrage til,<br />

at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og <strong>integration</strong>smål opnår<br />

nødvendige dansksproglige k<strong>om</strong>petencer og viden <strong>om</strong> kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan<br />

blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.” (LBK nr. 1010 af<br />

16/08/2010).<br />

Målgruppen for danskuddannelserne til voksne udlændinge er bl.a. nyank<strong>om</strong>ne udlændinge, der s<strong>om</strong><br />

regel har ret til op til 3 års danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Derudover er der også<br />

udlændinge, s<strong>om</strong> har opbrugt deres 3-årige uddannelsesret efter danskuddannelsesloven, der deltager<br />

i danskuddannelserne s<strong>om</strong> en del af vejledning og opkvalificering efter lov <strong>om</strong> en aktiv beskæftigelsesindsats.<br />

Danskuddannelserne til voksne udlændinge er et k<strong>om</strong>munalt ansvar og bliver udbudt på enten k<strong>om</strong>munale<br />

eller private sprogcentre eller andre offentligt godkendte uddannelsessteder. Det er k<strong>om</strong>munen,<br />

der fører tilsynet med, at undervisningen gennemføres efter gældende regler.<br />

Når k<strong>om</strong>munen henviser udlændinge til en ordinær danskuddannelse, indplaceres de på en af følgende<br />

3 danskuddannelser:<br />

• Danskuddannelse 1 (DU1) tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund,<br />

s<strong>om</strong> ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, samt for kursister, der ikke har<br />

lært at læse og skrive på det latinske alfabet.<br />

• Danskuddannelse 2 (DU2) tilrettelægges for kursister, s<strong>om</strong> normalt har en kort skole- og<br />

uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langs<strong>om</strong> indlæring<br />

af dansk s<strong>om</strong> andetsprog.<br />

• Danskuddannelse 3 (DU3) tilrettelægges for kursister, s<strong>om</strong> normalt har en mellemlang eller<br />

lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis<br />

hurtig indlæring af dansk s<strong>om</strong> andetsprog.<br />

De 3 danskuddannelser er alle opdelt i 6 moduler. Når en kursist henvises til en danskuddannelse,<br />

vurderes det med udgangspunkt i kursistens forudsætninger, hvilken danskuddannelse og hvilket<br />

modul der passer til den pågældende kursist.<br />

Alle moduler, undtagen de afsluttende moduler, afsluttes med en modultest. Oprykning til et nyt<br />

modul kræver, at modultesten på det foregående modul er bestået. De afsluttende moduler afsluttes<br />

ikke med en modultest, men med en afsluttende prøve. På DU1 og DU2 afsluttes Modul 6 med hhv.<br />

Prøve i Dansk 1 (PD1) og Prøve i Dansk 2 (PD2). På DU3 afsluttes Modul 5 med Prøve i Dansk 3 (PD3),<br />

og Modul 6 afsluttes med Studieprøven (SP), der er adgangsgivende til en række videregående uddannelser.<br />

Der er ikke i lovgivningen nogen begrænsning på, hvor mange lektioner en udlænding må modtage<br />

inden for den 3-årige periode. Når en kursist har bestået en afsluttende prøve på en danskuddannelse,<br />

har den pågældende dog ikke længere ret til dansk, heller ikke selv<strong>om</strong> den afsluttende prøve bestås,<br />

før de 3 år er forløbet.<br />

Beståelsen af de afsluttende prøver på danskuddannelserne har betydning for udlændinges mulighed<br />

for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse (TUB) og dansk statsborgerskab.<br />

82<br />

85


Det er s<strong>om</strong> hovedregel bopælsk<strong>om</strong>munen, s<strong>om</strong> henviser kursisterne til danskundervisning<br />

for voksne udlændinge.<br />

Figur 2.5 viser, i hvilke k<strong>om</strong>muner kursisterne er bosat. Den største koncentration<br />

af kursister findes i de større byer, men alle landets k<strong>om</strong>muner henviser i dag kursister<br />

til danskuddannelserne.<br />

86


Figur 2.5: Kursister på danskuddannelserne fordelt på bopælsk<strong>om</strong>mune,<br />

Figur 2011, 2.5: antal Kursister på danskuddannelserne fordelt på bopælsk<strong>om</strong>mune, 2011, antal<br />

0 - 200 personer<br />

201 - 500 personer<br />

501 - 1000 personer<br />

Over 1000 personer<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. Af de 52.603 kursister,<br />

s<strong>om</strong> havde registreret skemalagte undervisningslektioner i 2011, er der 3.407 kursister, der ikke har registreret en bopælsk<strong>om</strong>mune.<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. Af de 52.603<br />

kursister, s<strong>om</strong> havde registreret skemalagte undervisningslektioner i 2011, er der 3.407 kursister, der ikke har registreret<br />

Kilde:<br />

en bopælsk<strong>om</strong>mune.<br />

<strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

84<br />

87


Antallet af kursister på danskuddannelserne er vokset de seneste år. S<strong>om</strong> det<br />

fremgår Antallet af figur af kursister 2.6, faldt på danskuddannelserne antallet af kursister vokset en de smule seneste i år. perioden S<strong>om</strong> det fremgår<br />

af figur 2.6, faldt antallet af kursister en smule i perioden 2004-2007, hvorefter<br />

2004-2007,<br />

hvorefter antallet steg betydeligt frem til 2011. I 2011 var der mere end 52.000<br />

antallet steg betydeligt frem til 2011. I 2011 var der mere end 52.000 kursister,<br />

kursister, s<strong>om</strong> modtog danskundervisning hos en af landets ca. 55 udbydere af<br />

s<strong>om</strong> modtog danskundervisning hos en af landets ca. 55 udbydere af dansk til<br />

dansk<br />

voksne<br />

til voksne<br />

udlændinge.<br />

udlændinge.<br />

Figur 2.6: Kursister på danskuddannelserne fordelt på år, 2004-2011, antal.<br />

Figur 2.6: Kursister på danskuddannelserne fordelt på år, 2004-2011, antal<br />

60.000<br />

50.000<br />

40.000<br />

39.020<br />

37.087<br />

35.568 34.567<br />

37.834<br />

44.399<br />

49.604<br />

52.734<br />

30.000<br />

20.000<br />

10.000<br />

0<br />

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

Figur 2.7 viser fordelingen af kursister på de 3 ordinære danskuddannelser. Det<br />

fremgår af figuren, at andelen af kursister på Danskuddannelse 1 er faldet fra 15,3<br />

Figur pct. 2.7 i viser 2004 til fordelingen 7,3 pct. i 2011. af kursister I samme periode på de er 3 andelen ordinære af kursister danskuddannelser. på Danskud-<br />

Det<br />

fremgår dannelse af figuren, 2 og Danskuddannelse at andelen af 3 steget. kursister på Danskuddannelse 1 er faldet fra<br />

15,3 pct. i 2004 til 7,3 pct. i 2011. I samme periode er andelen af kursister på<br />

Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 steget.<br />

88


Figur 2.7: Kursister fordelt på danskuddannelse¹ og år, 2004-2011, pct.<br />

Figur 2.7: Kursister fordelt på danskuddannelse¹ og år, 2004-2011, pct.<br />

100%<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

47,4% 46,9% 49,4% 51,5% 53,5% 53,3% 51,5% 51,0%<br />

37,4% 38,4%<br />

36,9%<br />

37,3%<br />

38,1% 39,7% 41,1% 41,7%<br />

15,3% 14,7% 13,8%<br />

11,2% 8,3% 7,1% 7,4% 7,3%<br />

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken.<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken.<br />

Note 1: ¹Har kursisten gået på mere end én danskuddannelse inden for det samme år, er den først registrerede danskuddannelse<br />

Note valgt. 1: ¹Har kursisten gået på mere end én danskuddannelse inden for det samme år, er den først registrerede danskuddannelse<br />

valgt.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

Figur Figur 2.8 2.8 viser antallet af af kursister opdelt opdelt på på henvisningskategorier i i hhv. hhv. 2004 2004 og<br />

og 2011. Det fremgår af figuren, at antallet af udenlandske arbejdstagere og internationale<br />

studerende er mere end fordoblet i perioden. I 2004 var der 13.391<br />

2011. Det fremgår af figuren, at antallet af udenlandske arbejdstagere og internationale<br />

studerende er mere end fordoblet i perioden. I 2004 var der 13.391 udenlandske<br />

arbejdstagere og internationale studerende, s<strong>om</strong> modtog undervisning i<br />

udenlandske arbejdstagere og internationale studerende, s<strong>om</strong> modtog undervisning<br />

i dansk til voksne udlændinge. I 2011 var dette antal steget til 33.425 personer.<br />

Antallet af flygtninge og familiesammenførte er i samme periode faldet<br />

dansk til voksne udlændinge. I 2011 var dette antal steget til 33.425 personer. Antallet<br />

lidt fra<br />

af<br />

12.146<br />

flygtninge<br />

til 10.840<br />

og familiesammenførte<br />

kursister, mens<br />

er<br />

antallet<br />

i samme<br />

af kursister<br />

periode faldet<br />

<strong>om</strong>fattet<br />

lidt fra<br />

af et<br />

12.146<br />

arbejdsmarkedsrettet<br />

til 10.840 kursister, tilbud mens under antallet lov af <strong>om</strong> kursister en aktiv <strong>om</strong>fattet beskæftigelsesindsats af et arbejdsmarkedsrettet<br />

ligeledes<br />

er tilbud faldet under fra 9.286 lov <strong>om</strong> til en 4.441 aktiv kursister. beskæftigelsesindsats ligeledes er faldet fra 9.286 til<br />

4.441 kursister.<br />

86<br />

89


Figur 2.8: Kursister fordelt på henvisningskategori¹, 2004 og 2011, antal<br />

Figur 2.8: Kursister fordelt på henvisningskategori¹, 2004 og 2011, antal.<br />

40.000<br />

35.000<br />

33.425<br />

30.000<br />

25.000<br />

20.000<br />

15.000<br />

10.000<br />

5.000<br />

0<br />

12.146<br />

10.840<br />

13.391<br />

9.286<br />

4.441<br />

939<br />

622<br />

2004 2011<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke ikke har har registreret skemalagt undervisning i et givet i givet år, indgår indgår ikke i ikke statistikken. i statistikken. En mindre En mindre gruppe af<br />

gruppe kursister af har kursister ikke registreret har ikke nogen registreret henvisningskategori nogen henvisningskategori og indgår således og ikke indgår i analysen. således Det ikke drejer i analysen. sig <strong>om</strong> 3.258 Det drejer kursister sig i <strong>om</strong> 2004<br />

og 3.406 kursister i 2011.<br />

3.258 kursister i 2004 og 3.406 kursister i 2011.<br />

Note 1: 1: ¹Der ¹Der er er anvendt anvendt den den første første henvisningskategori henvisningskategori registreret registreret i danskundervisningsdatabasen i danskundervisningsdatabasen til at fastsætte til at fastsætte henvisningskategorien<br />

i 2004 og den sidste henvisningskategori registreret i danskundervisningsdatabasen til at fastsætte henvisningskategorien<br />

henvisningskategorien<br />

i 2011. Henvisningskategorierne i 2004 og den er sidste operationaliseret henvisningskategori på følgende registreret vis: flygtninge i danskundervisningsdatabasen og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), til at fastsætte udenlandske<br />

arbejdstagere og i 2011. internationale Henvisningskategorierne studerende (D og I3-kursister), operationaliseret arbejdsmarkedsrettede på følgende vis: tilbud flygtninge efter lov og <strong>om</strong> familiesammen-<br />

en aktiv beskæf-<br />

henvisningskategorien<br />

førte tigelsesindsats (I1- og I2-kursister), (K1-, K2- og udenlandske A-kursister). Følgende arbejdstagere gamle og henvisningskategorier internationale studerende konverteret (D og til I3-kursister), nye henvisningskategorier: arbejdsmarkedsrettede<br />

tilbud efter lov <strong>om</strong> en aktiv beskæftigelsesindsats (K1-, K2- og A-kursister). Følgende gamle henvisningskategorier er<br />

(K=K1)<br />

(A1 og A2=A) (S1 og S2=D) samt øvrige (r- og Ø-kursister).<br />

konverteret Kilde: <strong>Social</strong>- til og nye Integrationsministeriets henvisningskategorier: danskundervisningsdatabase.<br />

(K=K1) (A1 og A2=A) (S1 og S2=D) samt øvrige (r- og Ø-kursister).<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

Udenlandske arbejdstagere og internationale studerende har bedre forudsætninger<br />

forudsætninger<br />

for at for lære at lære dansk dansk end end flygtninge flygtninge og og familiesammenførte samt samt kursister kursister <strong>om</strong>fattet <strong>om</strong>fat-atet<br />

arbejdsmarkedsrettet af et arbejdsmarkedsrettet tilbud tilbud under under lov <strong>om</strong> lov en <strong>om</strong> aktiv en beskæftigelsesindsats. aktiv beskæftigelsesindsats. Det er<br />

Det således er således størstedelen størstedelen (61,0 pct.) (61,0 af de pct.) udenlandske af udenlandske arbejdstagere arbejdstagere og de internationale<br />

studerende,<br />

og de<br />

internationale studerende,<br />

s<strong>om</strong> er indplaceret<br />

s<strong>om</strong> er indplaceret<br />

på Danskuddannelse<br />

på Danskuddannelse<br />

3, mens kun<br />

3, mens<br />

knap 2<br />

kun<br />

pct.<br />

knap 2 pct. er indplaceret på Danskuddannelse 1. Til sammenligning er det godt<br />

er indplaceret på Danskuddannelse 1. Til sammenligning er det godt halvdelen af<br />

halvdelen af kursisterne i de 2 øvrige grupper, s<strong>om</strong> er indplaceret på Danskuddannelse<br />

2, mens resten af kursisterne i de 2 øvrige grupper fordeler sig nogen-<br />

kursisterne i de 2 øvrige grupper, s<strong>om</strong> er indplaceret på Danskuddannelse 2, mens<br />

resten af kursisterne i de 2 øvrige grupper fordeler sig nogenlunde ligeligt på Danskuddannelse<br />

1 og Danskuddannelse 3, jf. figur<br />

lunde ligeligt på Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 3, jf. figur 2.9.<br />

2.9.<br />

Stigningen i andelen af kursister, s<strong>om</strong> modtager undervisning på Danskuddannelse<br />

2 og Danskuddannelse 3, jf. figur 2.9, skal således ses i lyset af, at antallet af<br />

87<br />

90


Stigningen i andelen af kursister, s<strong>om</strong> modtager undervisning på Danskuddannelse 2<br />

udenlandske og Danskuddannelse arbejdstagere 3, jf. figur og 2.7, internationale skal således studerende ses i lyset af, er at vokset antallet markant af udenlandske<br />

seneste arbejdstagere år. og internationale studerende er vokset markant over de seneste år.<br />

over<br />

de<br />

Figur 2.9: Kursister fordelt på danskuddannelse¹ og henvisningskategori²,<br />

Figur 2.9: Kursister fordelt på danskuddannelse¹ og henvisningskategori², 2011, pct.<br />

2011, pct.<br />

100%<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

28,2% 61,0% 19,0%<br />

58,7%<br />

52,8%<br />

37,1%<br />

19,1%<br />

22,3%<br />

1,9%<br />

DU1<br />

DU2<br />

DU3<br />

Flygtninge og familiesammenførte<br />

Arbejdsmarkedsrettede tilbud<br />

Udenlandske arbejdstagere og internationale studerende<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. En mindre gruppe af<br />

Anm. kursister 1: har Kursister, ikke registreret s<strong>om</strong> ikke nogen har henvisningskategori registreret skemalagt og indgår undervisning således ikke i et i givet analysen. år, indgår Det drejer ikke sig i <strong>om</strong> statistikken. 3.406 kursister En mindre i 2011.<br />

gruppe af kursister har ikke registreret nogen henvisningskategori og indgår således ikke i analysen. Det drejer sig <strong>om</strong><br />

Note 1: ¹Har kursisten gået på mere end én danskuddannelse inden for det samme år, er den først registrerede danskuddannelse<br />

3.406<br />

valgt.<br />

kursister i 2011.<br />

Note 1: ¹Har kursisten gået på mere end en danskuddannelse inden for det samme år, er den først registrerede danskuddannelstionaliseret<br />

valgt. på følgende vis: flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), udenlandske arbejdstagere og internationale<br />

Note 2: ²Der er anvendt den sidst registrerede henvisningskategori ved udgangen af 2011. Henvisningskategorierne er opera-<br />

studerende (D- og I3-kursister), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov <strong>om</strong> en aktiv beskæftigelsesindsats (K1-, K2- og A-kursister).<br />

Note 2: ²Der er anvendt den sidst registrerede henvisningskategori ved udgangen af 2011. Henvisningskategorierne er<br />

operationaliseret Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets på følgende vis: flygtninge danskundervisningsdatabase.<br />

og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), udenlandske arbejdstagere og<br />

internationale studerende (D- og I3-kurssiter), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov <strong>om</strong> en aktiv beskæftigelsesindsats<br />

(K1-, K2- og A-kursister).<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

Kursisterne på danskuddannelserne til voksne udlændinge k<strong>om</strong>mer fra mange forskellige<br />

lande.<br />

Kursisterne på danskuddannelserne til voksne udlændinge k<strong>om</strong>mer fra mange<br />

forskellige lande.<br />

Figur 2.10 viser de 5 største nationalitetsgrupper i 2011 inden for de forskellige<br />

Figur grupper 2.10 af viser henvisningskategorier. de 5 største nationalitetsgrupper Det fremgår af figuren, i 2011 inden at mens for de de største forskellige grupper<br />

blandt af udenlandske henvisningskategorier. arbejdstagere Det og fremgår internationale af figuren, studerende at mens k<strong>om</strong>mer de største fra<br />

grupper<br />

grupper østeuropæiske blandt lande udenlandske og Tyskland, arbejdstagere så k<strong>om</strong>mer og de internationale største grupper studerende blandt flygtninge k<strong>om</strong>mer<br />

fra og familiesammenførte, østeuropæiske lande s<strong>om</strong> og Tyskland, er henvist så s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer led i et de <strong>integration</strong>sprogram, største grupper blandt fra flygtningvestlige<br />

og lande, familiesammenførte, især asiatiske lande. s<strong>om</strong> er Blandt henvist den s<strong>om</strong> mindre led i gruppe et <strong>integration</strong>sprogram,<br />

af kursister, s<strong>om</strong><br />

ikke-<br />

fra er henvist ikke-vestlige til en lande, danskuddannelse især asiatiske s<strong>om</strong> lande. led i Blandt et aktivt den tilbud mindre efter gruppe lov <strong>om</strong> af en kursister,<br />

beskæftigelsesindsats, s<strong>om</strong> er henvist til en k<strong>om</strong>mer danskuddannelse de største grupper s<strong>om</strong> led fra i et Polen aktivt og tilbud ikke-vestlige efter lov lande.<br />

aktiv<br />

<strong>om</strong><br />

88<br />

91


en aktiv beskæftigelsesindsats, k<strong>om</strong>mer de største grupper fra Polen og ikkevestlige<br />

lande.<br />

Figur 2.10: 2.10: Kursister Kursister fordelt fordelt på henvisningskategori¹ på henvisningskategori¹ og nationalitet, og nationalitet, 2011, pct. 2011,<br />

pct.<br />

16%<br />

14%<br />

11,4%<br />

12%<br />

10%<br />

8%<br />

6%<br />

4%<br />

2%<br />

0%<br />

14,3%<br />

7,4% 7,3%<br />

6,3% 6,3% 6,6%<br />

6,0% 5,7%<br />

3,9%<br />

14,4%<br />

11,3%<br />

6,7%<br />

4,7% 4,6%<br />

Flygtninge og familiesammenførte<br />

Udenlandske arbejdstagere og internationale<br />

studerende<br />

Arbejdsmarkedsrettede tilbud<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. En mindre gruppe af<br />

kursister har ikke registreret nogen henvisningskategori og indgår således ikke i analysen. Det drejer sig <strong>om</strong> 3.406 kursister i 2011.<br />

Anm. 1: Kursister, s<strong>om</strong> ikke har registreret skemalagt undervisning i et givet år, indgår ikke i statistikken. En mindre<br />

gruppe Note 1: af ¹Der kursister anvendt har ikke den registreret sidst registrerede nogen henvisningskategori ved og udgangen indgår således af 2011. ikke Henvisningskategorierne i analysen. Det drejer sig er operationaliseret<br />

kursister på følgende i 2011. vis: flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), udenlandske arbejdstagere og internationale<br />

<strong>om</strong><br />

3.406<br />

studerende (D- og I3-kursister), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov <strong>om</strong> en aktiv beskæftigelsesindsats (K1-, K2- og A-kursister).<br />

Note 1: ¹Der er anvendt den sidst registrerede henvisningskategori ved udgangen af 2011. Henvisningskategorierne er<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

operationaliseret på følgende vis: flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister), udenlandske arbejdstagere og<br />

internationale studerende (D- og I3-kurssiter), arbejdsmarkedsrettede tilbud efter lov <strong>om</strong> en aktiv beskæftigelsesindsats<br />

(K1-, K2- og A-kursister).<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.<br />

2.3.2 Nyank<strong>om</strong>nes udbytte af og tilfredshed med danskuddannelserne<br />

2.3.2 <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet Nyank<strong>om</strong>nes udbytte har af i efteråret og tilfredshed 2011 gennemført med danskuddannelsernsøgelse<br />

blandt 1.071 nuværende eller tidligere kursister på danskuddannelserne til<br />

en brugerunder-<br />

voksne udlændinge m.fl. med fokus på flygtninge og familiesammenførte (I-kursister)<br />

samt og Integrationsministeriet udenlandske arbejdstagere har i og efteråret internationale 2011 gennemført studerende (S-kursister).<br />

en brugerun-<br />

<strong>Social</strong>dersøgelse<br />

blandt 1.071 nuværende eller tidligere kursister på danskuddannelserne<br />

Kursisterne til voksne blev udlændinge i brugerundersøgelsen m.fl. med spurgt fokus på ind flygtninge til deres udbytte og familiesammenførte<br />

af undervisningen.<br />

(I-kursister) Figur 2.11 viser, samt at det udenlandske er ca. halvdelen arbejdstagere af kursisterne, og s<strong>om</strong> internationale oplever, de studerende gennem undervisningen<br />

i høj grad er blevet bedre til at forstå dansk, mens det er en lidt mindre andel<br />

(Skursister).<br />

af kursisterne, s<strong>om</strong> oplever, at de i høj grad er blevet bedre til at tale og skrive dansk.<br />

Endelig er det generelt set en lidt større andel af I-kursisterne sammenlignet med S-kursisterne,<br />

s<strong>om</strong> oplever, at de gennem undervisningen forbedrer deres danskfærdigheder.<br />

89<br />

92


Figur 2.11: I hvilken grad er du gennem undervisningen blev bedre til at [se i figuren], pct.<br />

Ny figur 2.11: <br />

S-kursist: forstå<br />

dansk<br />

36,1%<br />

48,1%<br />

0,8%<br />

I-kursist: forstå<br />

dansk<br />

38,4%<br />

53,0%<br />

0,9%<br />

S-kursist: tale<br />

dansk<br />

38,9%<br />

40,1%<br />

0,4%<br />

I-kursist: tale<br />

dansk<br />

43,8%<br />

43,1%<br />

0,7%<br />

S-kursist: skrive<br />

dansk<br />

35,8%<br />

41,5%<br />

0,6%<br />

I-kursist: skrive<br />

dansk<br />

39,0%<br />

47,9%<br />

0,9%<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />

I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke<br />

Anm. 1: Slet ikke eller i ringe grad er kodet s<strong>om</strong> ”i mindre grad”, og i høj grad eller i meget høj grad er kodet s<strong>om</strong> ”i høj grad”.<br />

I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt over udenlandske<br />

arbejdstagere og internationale studerende (I3- og D-kursister).<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet (2012): Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.<br />

Ny figur 2.14: <br />

Undersøgelsen 60% viser samtidigt, at det er en større andel af kursisterne på Danskuddannelse<br />

3 sammenlignet med<br />

49,9%<br />

kursisterne på Danskuddannelse 1, s<strong>om</strong> oplever, at<br />

50%<br />

de lærer noget gennem 43,1% undervisningen. Det er således ca. halvdelen af kursisterne<br />

på Danskuddannelse 40%<br />

3, s<strong>om</strong> oplever, at de i høj grad er blevet bedre til at forstå,<br />

læse og skrive dansk. Det samme gælder mellem en tredjedel og en fjerdedel af<br />

28,8%<br />

kursisterne 30% på Danskuddannelse 1.<br />

20%<br />

19,4%<br />

19,6%<br />

17,4%<br />

Danskundervisningen på de ordinære danskuddannelser til voksne udlændinge har<br />

ud over tilegnelsen af danskfærdigheder til formål 6,6% 7,3%<br />

10%<br />

at give kursisterne viden <strong>om</strong> kultur-<br />

og samfundsforhold i Danmark. Brugerundersøgelsen viser 1,1% dog, 0,6% at det er mere<br />

3,0% 3,1%<br />

end en tredjedel<br />

0%<br />

af de udenlandske arbejdstagere og internationale studerende (S-<br />

I-kursist<br />

S-kursist<br />

93


kursisterne), s<strong>om</strong> oplever, at de i mindre grad har lært noget i undervisningen <strong>om</strong><br />

dansk historie, dansk demokrati, det danske uddannelsessystem og det danske<br />

arbejdsmarked, jf. figur 2.12. Det samme gælder for ca. en fjerdedel af flygtningene<br />

og de familiesammenførte (I-kursister).<br />

Figur 2.12: 2.12: I hvilken I hvilken grad grad lærer lærer du noget du noget i undervisningen i undervisningen <strong>om</strong> [se i figuren], <strong>om</strong> [se pct. i figuren],<br />

pct.<br />

S-kursist: dansk historie<br />

38,3%<br />

40,7%<br />

18,5%<br />

2,6%<br />

I-kursist: dansk historie<br />

27,8%<br />

43,4%<br />

26,7%<br />

2,1%<br />

S-kursist: dansk<br />

demokrati<br />

I-kursist: dansk<br />

demokrati<br />

26,3%<br />

41,7%<br />

41,5%<br />

33,4%<br />

21,2%<br />

30,1%<br />

3,7%<br />

2,1%<br />

S-kursist: det danske<br />

uddannelsessystem<br />

I-kursist: det danske<br />

uddannelsessystem<br />

24,2%<br />

32,8%<br />

43,2%<br />

35,6%<br />

28,3%<br />

30,6%<br />

3,3%<br />

2,0%<br />

S-kursist: det danske<br />

arbejdsmarked<br />

I-kursist: det danske<br />

arbejdsmarked<br />

27,0%<br />

39,3%<br />

43,4%<br />

35,0%<br />

22,0%<br />

27,2%<br />

3,7%<br />

2,3%<br />

0% 20% 40% 60% 80% 100%<br />

I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke<br />

Anm. 1: Slet ikke eller i ringe grad er kodet s<strong>om</strong> ”i mindre grad”, og i høj grad eller i meget høj grad er kodet s<strong>om</strong> ”i høj grad”.<br />

I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt over udenlandske<br />

Anm. arbejdstagere 1: Slet ikke og internationale eller i ringe grad studerende kodet (I3- s<strong>om</strong> og D-kursister).<br />

”i mindre grad”, og i høj grad eller i meget høj grad er kodet s<strong>om</strong> ”i høj<br />

grad”. I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt over<br />

udenlandske Kilde: <strong>Social</strong>- og arbejdstagere Integrationsministeriet og internationale (2012): studerende Brugerundersøgelsen (I3- og D-kursister). af danskuddannelserne.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet (2012): Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.<br />

Endelig viser undersøgelsen, at langt størstedelen af kursisterne i nogen grad eller<br />

Endelig viser undersøgelsen, at langt størstedelen af kursisterne i nogen grad<br />

høj grad lærer noget i undervisningen, s<strong>om</strong> de kan bruge i deres hverdag, uddannelse<br />

og beskæftigelse. Det er dog en tredjedel af S-kursisterne, s<strong>om</strong> er i uddan-<br />

eller høj grad lærer noget i undervisningen, s<strong>om</strong> de kan bruge i deres hverdag,<br />

uddannelse og beskæftigelse. Det er dog en tredjedel af S-kursisterne, s<strong>om</strong> er i<br />

nelse, s<strong>om</strong> slet ikke eller i ringe grad oplever, at de lærer noget, de kan bruge i<br />

uddannelse, s<strong>om</strong> slet ikke eller i ringe grad oplever, at de lærer noget, de kan<br />

bruge<br />

deres<br />

i<br />

uddannelse,<br />

deres uddannelse,<br />

jf. figur<br />

jf.<br />

2.13<br />

figur 2.13.<br />

94


Figur 2.13: I hvilken grad lærer du noget i undervisningen, s<strong>om</strong> du kan bruge<br />

Figur 2.13: I hvilken grad lærer du noget i undervisningen, s<strong>om</strong> du kan bruge i [se i figuren], pct.<br />

i [se i figuren], pct.<br />

S-kursist: i din<br />

hverdag<br />

12,6%<br />

32,6%<br />

54,0%<br />

0,8%<br />

I-kursist: i din<br />

hverdag<br />

9,3%<br />

37,0%<br />

53,0%<br />

0,7%<br />

S-kursist:<br />

uddannelse¹<br />

32,4%<br />

42,5%<br />

23,2%<br />

1,9%<br />

I-kursist:<br />

uddannelse¹<br />

17,1%<br />

38,0%<br />

41,0%<br />

3,8%<br />

S-kursist:<br />

arbejde²<br />

22,5%<br />

39,3%<br />

37,4%<br />

0,8%<br />

I-kursist: arbejde²<br />

13,2%<br />

36,0%<br />

48,1%<br />

2,6%<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />

I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke<br />

Anm. 1: Slet ikke eller ringe grad er kodet s<strong>om</strong> ”i mindre grad”, og i høj grad eller i meget høj grad er kodet s<strong>om</strong> ”i høj grad”. I-<br />

Anm.<br />

kursister<br />

1: Slet<br />

dækker<br />

ikke<br />

over<br />

eller<br />

flygtninge<br />

ringe grad<br />

og<br />

er<br />

familiesammenførte<br />

kodet s<strong>om</strong> ”i mindre<br />

(I1-<br />

grad”,<br />

og I2-kursister).<br />

og i høj grad<br />

S-kursister<br />

eller i<br />

dækker<br />

meget høj<br />

hovedsageligt<br />

grad er kodet<br />

over<br />

s<strong>om</strong><br />

udenlandske<br />

”i høj<br />

grad”. arbejdstagere I-kursister og dækker internationale over flygtninge studerende og (I3- familiesammenførte og D-kursister). (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt over<br />

udenlandske arbejdstagere og internationale studerende (I3- og D-kursister).<br />

Note 1: ¹Kun personer under uddannelse, N=441.<br />

Note 1: ¹Kun personer under uddannelse, N=441.<br />

Note 2: ²Kun personer i lønnet beskæftigelse, N=558<br />

Note 2: ²Kun personer i lønnet beskæftigelse, N=558<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet (2012): Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet (2012): Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.<br />

Generelt er tilfredsheden blandt kursisterne på danskuddannelserne til voksne<br />

Generelt er tilfredsheden blandt kursisterne på danskuddannelserne til voksne udlændinge<br />

udlændinge høj. 7 ud af 10 kursister i undersøgelsen er tilfredse eller meget tilfredse<br />

med<br />

høj.<br />

undervisningen,<br />

7 ud af 10 kursister<br />

jf. figur<br />

i undersøgelsen<br />

2.14. Der er<br />

er<br />

dog<br />

tilfredse<br />

også en<br />

eller<br />

mindre<br />

meget<br />

gruppe<br />

tilfredse<br />

kursister, med undervisningen, s<strong>om</strong> ikke tilfredse jf. figur 2.14. med undervisningen. Der dog også 1 en ud mindre af 10 kursister gruppe kursister, i undersøgelsen<br />

s<strong>om</strong> ikke svarer tilfredse således, med at undervisningen. utilfredse 1 eller ud af endog 10 kursister meget utilfredse i undersøgelsen med<br />

danskundervisningen.<br />

svarer således, at de er utilfredse eller endog meget utilfredse med danskundervisningen.<br />

93<br />

95


I-kursist: skrive<br />

dansk<br />

39,0% 47,9% 0,9%<br />

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />

I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke<br />

Figur 2.14: Hvor tilfreds er du generelt med danskundervisningen, pct.<br />

Ny figur 2.14: <br />

60%<br />

50%<br />

43,1%<br />

49,9%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

28,8%<br />

19,4%<br />

19,6%<br />

17,4%<br />

10%<br />

0%<br />

6,6%<br />

7,3%<br />

3,0% 3,1%<br />

1,1%<br />

0,6%<br />

I-kursist<br />

S-kursist<br />

Anm. 1: I-kursister dækker over flygtninge og familiesammenførte (I1- og I2-kursister). S-kursister dækker hovedsageligt over udenlandske<br />

arbejdstagere og internationale studerende (I3- og D-kursister).<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriet (2012): Brugerundersøgelsen af danskuddannelserne.<br />

96


2.4 Aktive tilbud<br />

2.4.1 Integrationslovens regler<br />

Efter <strong>integration</strong>sloven skal k<strong>om</strong>munerne tilbyde flygtninge og familiesammenførte<br />

et <strong>integration</strong>sprogram 9 , s<strong>om</strong> kan vare i op til 3 år. Formålet med <strong>integration</strong>sprogrammet<br />

er bl.a. at bidrage til, at den enkelte hurtigst muligt k<strong>om</strong>mer i beskæftigelse<br />

og bliver selvforsørgende. Sammensætningen og længden af tilbud skal derfor<br />

tilpasses den enkeltes forudsætninger og behov.<br />

De flygtninge og familiesammenførte, der modtager kontanthjælp (introduktionsydelse<br />

før den 1. januar 2012) efter <strong>integration</strong>sloven, skal s<strong>om</strong> hovedregel tilbydes<br />

et <strong>integration</strong>sprogram, s<strong>om</strong> har et <strong>om</strong>fang af gennemsnitligt mindst 37 timer <strong>om</strong><br />

ugen inklusive forberedelse. Programmet kan indeholde aktive tilbud, danskuddannelse<br />

samt kursus i danske samfundsforhold og dansk historie og kultur.<br />

2.4.2 Aktive tilbud til nyank<strong>om</strong>ne<br />

Brug af aktive tilbud<br />

I <strong>integration</strong>sloven sondres der mellem 3 typer af aktive tilbud: vejledning og opkvalificering,<br />

virks<strong>om</strong>hedspraktik og ansættelse med løntilskud. Nyank<strong>om</strong>nes <strong>integration</strong><br />

på arbejdsmarkedet kan fx foregå trinvist efter den såkaldte trappetrinsmodel.<br />

Trappetrinsmodellen indebærer, at den nyank<strong>om</strong>ne først gennemgår en aktiv startperiode,<br />

hvor de grundlæggende forudsætninger for beskæftigelse skabes. I den<br />

aktive start kan indgå danskuddannelse samt vejledning og opkvalificering. Herefter<br />

tilknyttes den nyank<strong>om</strong>ne en virks<strong>om</strong>hed gennem virks<strong>om</strong>hedspraktik og/eller<br />

ansættelse med løntilskud, inden den nyank<strong>om</strong>ne k<strong>om</strong>mer i ordinær beskæftigelse.<br />

Tabel 2.3 viser, at der i alt var 3.649 introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> deltog<br />

i aktive tilbud og/eller danskuddannelse i 2010. Dette er en stigning på mere end<br />

1.000 personer i forhold til året før, hvilket afspejler, at antallet af udlændinge, der<br />

har fået opholdstilladelse s<strong>om</strong> flygtning steg på samme tidspunkt.<br />

53 pct. af introduktionsydelsesmodtagerne, der deltog i aktive tilbud og/eller danskuddannelse,<br />

deltog i både aktive tilbud og danskuddannelse i løbet af 2010. I<br />

forhold til 2009 er der her sket en stigning på 6 procentpoint. I 2010 deltog 22 pct.<br />

9 Integrationsprogrammet til flygtninge og familiesammenførte blev indtil den 1. august 2010 benævnt<br />

introduktionsprogrammet.<br />

97


102<br />

af disse introduktionsydelsesmodtagere kun i aktive tilbud i løbet af året, mens 25<br />

pct. af disse introduktionsydelsesmodtagere kun deltog i danskuddannelse i løbet<br />

af året.<br />

Tabel 2.3: Introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> deltog i aktive tilbud og/eller danskuddannelse,<br />

fordelt på tilbudstype i 2008-2010, antal og pct.<br />

Tabel 2.3: Introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> deltog i aktive tilbud og/eller<br />

danskuddannelse, fordelt på tilbudstype i 2008-2010, antal og pct.<br />

2008 2009 2010<br />

Antal<br />

Deltager i aktive tilbud og danskuddannelse 1.127 1.144 1.935<br />

Deltager kun i aktive tilbud 520 574 809<br />

Deltager kun i danskuddannelse 775 736 905<br />

I alt 2.422 2.454 3.649<br />

Procentfordeling<br />

Deltager i aktive tilbud og danskuddannelse 46,5 % 46,6 % 53,0 %<br />

Deltager kun i aktive tilbud 21,5 % 23,4 % 22,2 %<br />

Deltager kun i danskuddannelse 32,0 % 30,0 % 24,8 %<br />

I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 %<br />

Anm. 1: Tabellen beskriver den d<strong>om</strong>inerende tilbudstype for personer, s<strong>om</strong> har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt<br />

1: i hhv. Tabellen 2008, beskriver 2009 og den 2010. d<strong>om</strong>inerende tilbudstype for personer, s<strong>om</strong> har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt i hhv.<br />

Anm.<br />

2008, 2009 og 2010.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.<br />

Tabel 2.4 viser, at den største gruppe af introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong><br />

Tabel deltog 2.4 i aktive viser, tilbud at den og/eller største danskuddannelse gruppe af introduktionsydelsesmodtagere, deltog i vejledning og opkvalificering<br />

i i aktive hvert tilbud af årene og/eller 2008-2010, danskuddannelse, mens en lidt deltog mindre i vejledning gruppe var og i virks<strong>om</strong>heds-<br />

opkvalificering<br />

s<strong>om</strong> deltog<br />

i praktik hvert af eller årene i danskuddannelse 2008-2010, mens alene. lidt I alle mindre 3 år gælder gruppe det, var at i virks<strong>om</strong>hedspraktik<br />

andelen af introduktionsydelsesmodtagere,<br />

i danskuddannelse alene. s<strong>om</strong> I var alle ansat 3 år med gælder løntilskud, det, at andelen var mindst. af introduktions-<br />

eller<br />

ydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> var ansat med løntilskud, var mindst.<br />

Fra 2008 til 2009 skete der et markant fald i antallet og andelen af introduktionsydelsesmodtagere,<br />

der var ansat med løntilskud, hvorefter der igen er sket en<br />

Fra 2008 til 2009 skete der et markant fald i antallet og andelen af introduktionsydelsesmodtagere,<br />

der var ansat med løntilskud, hvorefter der igen er sket en<br />

stigning. Andelen af introduktionsydelsesmodtagere, der i løbet af året alene har<br />

deltaget i danskuddannelse, er ligeledes faldet, mens der har været en stigning i<br />

stigning. Andelen af introduktionsydelsesmodtagere, der i løbet af året alene har<br />

antallet og andelen, der har været i virks<strong>om</strong>hedspraktik.<br />

deltaget i danskuddannelse, er ligeledes faldet, mens der har været en stigning i<br />

antallet og andelen, der har været i virks<strong>om</strong>hedspraktik.<br />

98


Tabel 2.4: Introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> deltog i aktive tilbud og/eller danskuddannelse,<br />

fordelt på tilbudstype i 2008-2010, antal og pct.<br />

Tabel 2.4: Introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> deltog i aktive tilbud og/eller<br />

danskuddannelse, fordelt på tilbudstype i 2008-2010, antal og pct.<br />

2008 2009 2010<br />

Antal<br />

Ansættelse med løntilskud 247 89 316<br />

Virks<strong>om</strong>hedspraktik 546 648 1.054<br />

Vejledning og opkvalificering 854 981 1.374<br />

Kun danskuddannelse 775 736 905<br />

I alt 2.422 2.454 3.649<br />

Procentfordeling<br />

Ansættelse med løntilskud 10,2 % 3,6 % 8,7 %<br />

Virks<strong>om</strong>hedspraktik 22,5 % 26,4 % 28,9 %<br />

Vejledning og opkvalificering 35,3 % 40,0 % 37,7 %<br />

Kun danskuddannelse 32,0 % 30,0 % 24,8 %<br />

I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 %<br />

Anm. 1: Tabellen beskriver den d<strong>om</strong>inerende tilbudstype for personer, s<strong>om</strong> har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt<br />

1: i hhv. Tabellen 2008, beskriver 2009 og den 2010. d<strong>om</strong>inerende tilbudstype for personer, s<strong>om</strong> har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt i hhv.<br />

Anm.<br />

2008, 2009 og 2010.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.<br />

Tabel 2.5 viser, at de introduktionsydelsesmodtagere, der indvandrede i 2008 og<br />

dermed har opholdt sig længst tid i Danmark, i betydeligt højere grad end introduktionsydelsesmodtagere,<br />

der indvandrede i 2010, er ansat med løntilskud eller<br />

Tabel 2.5 viser, at de introduktionsydelsesmodtagere, der indvandrede i 2008 og<br />

dermed har opholdt sig længst tid i Danmark, i betydeligt højere grad end introduktionsydelsesmodtagere,<br />

der indvandrede i 2010, er ansat med løntilskud eller<br />

deltager i virks<strong>om</strong>hedspraktik. Omvendt modtager introduktionsydelsesmodtagere,<br />

der indvandrede i 2008, i betydeligt mindre grad alene danskuddannelse end<br />

deltager<br />

introduktionsydelsesmodtagere,<br />

i virks<strong>om</strong>hedspraktik. Omvendt<br />

der indvandrede<br />

modtager<br />

i<br />

introduktionsydelsesmodtagere,<br />

2010. Brugen af vejledning og<br />

der opkvalificering indvandrede er i mere 2008, uafhængig i betydeligt af mindre opholdstiden grad alene i Danmark. danskuddannelse end introduktionsydelsesmodtagere,<br />

der indvandrede i 2010. Brugen af vejledning og opkvalificering<br />

Tallene i tabellen er mere uafhængig tyder således af opholdstiden på, at k<strong>om</strong>munerne i Danmark. prioriterer danskuddannelse i<br />

begyndelsen af den 3-årige introduktionsperiode, hvorimod virks<strong>om</strong>hedspraktik<br />

Tallene og ansættelse i tabellen med tyder løntilskud således opprioriteres på, at k<strong>om</strong>munerne senere i forløbet. prioriterer danskuddannelse i<br />

begyndelsen af den 3-årige introduktionsperiode, hvorimod virks<strong>om</strong>hedspraktik og<br />

ansættelse med løntilskud opprioriteres senere i forløbet.<br />

103<br />

99


Tabel 2.5: Introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> deltog i aktive tilbud eller<br />

Tabel 2.5: Introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> deltog i aktive tilbud eller danskuddannelse<br />

i 2010, fordelt på i 2010, tilbudstype fordelt og på indvandringsår, tilbudstype antal og indvandringsår, og pct.<br />

antal og<br />

danskuddannelse<br />

pct.<br />

2008 2009 2010<br />

Ansættelse med løntilskud 11,1 % 8,7 % 3,9 %<br />

Virks<strong>om</strong>hedspraktik 34,1 % 34,8 % 21,0 %<br />

Vejledning og opkvalificering<br />

36,5 % 37,0 % 38,5 %<br />

Kun danskuddannelse 18,3 % 19,6 % 36,6 %<br />

I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 %<br />

Antal 832 1.063 1.221<br />

Anm. 1: Tabellen beskriver den d<strong>om</strong>inerende tilbudstype for personer, s<strong>om</strong> har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt<br />

Anm. 1: i hhv. Tabellen 2008, beskriver 2009 og den 2010. d<strong>om</strong>inerende tilbudstype for personer, s<strong>om</strong> har modtaget introduktionsydelse på et tidspunkt i hhv.<br />

2008, 2009 og 2010.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMAMF3A.<br />

I det følgende ses der på aktiveringsgraden, dvs. hvor stor en del af tiden introduktionsydelsesmodtagerne<br />

i gennemsnit har deltaget i aktivering i det valgte år.<br />

I det følgende ses der på aktiveringsgraden, dvs. hvor stor en del af tiden introduktionsydelsesmodtagerne<br />

i gennemsnit har deltaget i aktivering i det valgte år.<br />

Aktivering 37 timer ugentligt regnes s<strong>om</strong> fuld tid. En aktiveringsgrad på 100 pct.<br />

svarer derfor til 37 timers aktivering ugentligt i det valgte år.<br />

Aktivering 37 timer ugentligt regnes s<strong>om</strong> fuld tid. En aktiveringsgrad på 100 pct.<br />

Tabel svarer 2.6 derfor viser, til 37 at aktiveringsgraden timers aktivering ugentligt i perioden i det 2004-2011 valgte år. har været højere for<br />

mænd end for kvinder. For mænd faldt aktiveringsgraden fra 2004 til 2005, hvorefter<br />

Tabel der 2.6 har viser, været at aktiveringsgraden en kraftig stigning. i perioden For kvinderne 2004-2011 var aktiveringsgraden har været højere ret for<br />

stabil mænd i end perioden for kvinder. 2004-2008, For mænd hvorefter faldt der aktiveringsgraden sket en stigning. fra 2004 til 2005, hvorefter<br />

der har været en kraftig stigning. For kvinderne var aktiveringsgraden ret stabil<br />

i perioden 2004-2008, hvorefter der er sket en stigning.<br />

104<br />

100


Tabel 2.6: Aktiveringsgrad for introduktionsydelsesmodtagere i 2004-2011<br />

Tabel 2.6: Aktiveringsgrad for introduktionsydelsesmodtagere i 2004-2011 fordelt på køn, pct.<br />

fordelt på køn, pct.<br />

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Tabel 2.6: Aktiveringsgrad for introduktionsydelsesmodtagere i 2004-2011<br />

fordelt Mænd på køn, 55,1 % pct. 50,2 % 51,2 % 52,8 % 57,8 % 57,2 % 59,1 % 62,9 %<br />

Kvinder 2004 44,6 % 2005 41,3 % 2006 43,0 % 2007 42,0 % 2008 43,6 % 2009 46,4 % 2010 47,6 % 2011 52,0 %<br />

Mænd I alt 55,1 49,2 % 50,2 45,1 % 51,2 46,8 % 52,8 47,3 % 57,8 50,7 % 57,2 52,0 % 59,1 54,2 % 62,9 58,6 %<br />

Anm. Kvinder 1: Aktiveringsgraden 44,6 % beskriver, 41,3 % hvor stor 43,0 en del % af tiden 42,0 introduktionsydelsesmodtagerne % 43,6 % 46,4 % i gennemsnit 47,6 % har deltaget 52,0 % i<br />

Anm. aktivering 1: Aktiveringsgraden inden for det valgte beskriver, år. Der hvor tages stor højde en del for af timetal, tiden introduktionsydelsesmodtagerne således at 37 timers ugentlig aktivering i gennemsnit svarer har til deltaget fuld tid. i aktivering<br />

I alt inden for det 49,2 valgte % år. Der tages 45,1 højde % for 46,8 timetal, % således 47,3 at 37 % timers ugentlig 50,7 % aktivering 52,0 svarer % til fuld 54,2 tid. % 58,6 %<br />

Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.<br />

Kilde: Anm. Jobindsats.dk, 1: Aktiveringsgraden 30. oktober beskriver, 2012. hvor stor en del af tiden introduktionsydelsesmodtagerne i gennemsnit har deltaget i<br />

aktivering inden for det valgte år. Der tages højde for timetal, således at 37 timers ugentlig aktivering svarer til fuld tid.<br />

Status efter ophør af introduktionsydelse<br />

Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.<br />

Status Tabel 2.7 efter viser, ophør hvordan af introduktionsydelse<br />

beskæftigelsessituationen var hhv. 1 og 12 måneder<br />

Tabel efter ophør 2.7 viser, af introduktionsydelse hvordan beskæftigelsessituationen for personer, s<strong>om</strong> var er hhv. ophørt 1 og med 12 måneder at modtage<br />

Status efter ophør af introduktionsydelse<br />

efter<br />

ophør Tabel<br />

ydelsen af 2.7<br />

i introduktionsydelse 2010.<br />

viser,<br />

Det<br />

hvordan<br />

fremgår,<br />

beskæftigelsessituationen<br />

at for godt personer, halvdelen s<strong>om</strong> af er personerne ophørt var hhv. med var<br />

1 at i<br />

og<br />

beskæftigelse modtage 12 måneder ydelsen<br />

10<br />

i efter<br />

12010. måned<br />

ophør Det efter, fremgår, af introduktionsydelse<br />

at de at ophørte godt halvdelen med at<br />

for<br />

modtage<br />

personer, af personerne introduktionsydelse,<br />

s<strong>om</strong> var er ophørt i beskæftigelse med<br />

mens<br />

at modtage<br />

10 godt 1 måned 40<br />

efter, ydelsen<br />

pct. modtog<br />

at i de 2010.<br />

kontanthjælp.<br />

ophørte Det fremgår,<br />

12<br />

med at modtage at<br />

måneder<br />

godt halvdelen<br />

efter ophør<br />

introduktionsydelse, af personerne<br />

af introduktionsydelse<br />

mens var i godt beskæftigelse<br />

er beskæftigelsessituationen<br />

40 pct. modtog<br />

1 10<br />

måned kontanthjælp. efter, at de 12 ophørte<br />

stort set<br />

måneder med<br />

uændret.<br />

efter at modtage ophør af introduktionsydelse, mens er beskæftigelsessituationen<br />

pct. modtog kontanthjælp. stort set uændret. 12 måneder efter ophør af introduktionsydelse er be-<br />

godt 40<br />

skæftigelsessituationen<br />

Tabel 2.7: Beskæftigelsesstatus<br />

stort set uændret.<br />

hhv. 1 og 12 måneder efter, at personen ikke<br />

længere modtog introduktionsydelse i 2010, pct.<br />

Tabel 2.7: Beskæftigelsesstatus hhv. 1 og 12 måneder efter, at personen ikke længere modtog<br />

Tabel introduktionsydelse 2.7: Beskæftigelsesstatus i 2010, pct. hhv. 1 og 12 måneder efter,<br />

1 mdr. efter<br />

at personen<br />

12 mdr.<br />

ikke<br />

efter<br />

længere Beskæftigelse modtog introduktionsydelse i 2010, pct.<br />

53,7 % 53,8 %<br />

A-dagpenge 1 mdr. 0,3 efter % 12 mdr. 0,5 efter %<br />

Beskæftigelse Kontanthjælp 53,7 43,6 % 53,8 41,8 %<br />

A-dagpenge Revalidering/forrevalidering 0,3 0,1 % 0,5 0,1 %<br />

Kontanthjælp Sygedagpenge 43,6 0,1 % 41,8 0,5 %<br />

Revalidering/forrevalidering Fleksjob 0,1 0,2 % 0,1 0,2 %<br />

Sygedagpenge Ledighedsydelse 0,1 %- 0,5 %-<br />

Fleksjob Førtidspension mv. 0,2 1,3 % 0,2 1,6 %<br />

Ledighedsydelse Andet 0,7 %- 1,6 %-<br />

Førtidspension I alt mv. 100,0 1,3 % 100,0 1,6 %<br />

Anm. Andet 1: Beskæftigelse <strong>om</strong>fatter ud over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. 0,7 % Førtidspension<br />

1,6 %<br />

mv. <strong>om</strong>fatter førtidspension, folkepension, efterløn og overgangsydelse. Andet <strong>om</strong>fatter død, udvandring, orlov, bar-<br />

selsdagpenge, I alt servicejob, VEUF, VUS, SVU, skoleydelse og ydelser efter lov <strong>om</strong> social service (fx 100,0 tilskud % til pasning af 100,0 syge). %<br />

Målingen angiver personernes beskæftigelsesstatus mv. hhv. 1 og 12 måneder efter afsluttet forløb på introduktionsydelse.<br />

Anm. 1: Beskæftigelse <strong>om</strong>fatter ud over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. Førtidspension<br />

Kilde: mv. 1: Jobindsats.dk, <strong>om</strong>fatter Beskæftigelse førtidspension, 30. <strong>om</strong>fatter oktober ud 2012. folkepension, over beskæftigelse efterløn også SU-godkendte overgangsydelse. uddannelser Andet <strong>om</strong>fatter samt selvforsørgelse. død, udvandring, Førtidspension orlov, bar-mv.<br />

Anm.<br />

<strong>om</strong>fatter førtidspension, folkepension, efterløn og overgangsydelse. Andet <strong>om</strong>fatter død, udvandring, orlov, barselsdagpenge, ser-<br />

selsdagpenge, servicejob, VEUF, VUS, SVU, skoleydelse og ydelser efter lov <strong>om</strong> social service (fx tilskud til pasning af syge).<br />

vicejob, VEUF, VUS, SVU, skoleydelse og ydelser efter lov <strong>om</strong> social service (fx tilskud til pasning af syge). Målingen angiver personernes<br />

Målingen beskæftigelsesstatus angiver personernes mv. beskæftigelsesstatus hhv. 1 og 12 måneder mv. efter hhv. afsluttet 1 og 12 forløb måneder på introduktionsydelse.<br />

efter afsluttet forløb på introduktionsydelse.<br />

10<br />

Beskæftigelse <strong>om</strong>fatter også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse.<br />

Kilde:<br />

Kilde:<br />

Jobindsats.dk,<br />

Jobindsats.dk,<br />

30.<br />

30.<br />

oktober<br />

oktober<br />

2012.<br />

2012.<br />

10<br />

Beskæftigelse <strong>om</strong>fatter også også SU-godkendte uddannelser samt samt selvforsørgelse.<br />

105<br />

105<br />

101


Andelen af personer i beskæftigelse 12 måneder efter ophør af introduktionsydelse<br />

steg Andelen i perioden af personer 2005-2007, i beskæftigelse særligt 12 fra måneder 2005 til efter 2006, ophør jf. figur af introduktionsydelse<br />

steg været i perioden en faldende 2005-2007, tendens. særligt Denne fra udvikling 2005 til hænger 2006, formentlig jf. figur 2.21. sammen Herefter med<br />

2.15. Herefter har<br />

der<br />

konjunkturudviklingen.<br />

har der været faldende tendens. Denne udvikling hænger formentlig sammen<br />

med konjunkturudviklingen.<br />

Figur 2.15: Andel i beskæftigelse 12 måneder efter, at personen ikke længere modtog introduktionsydelse<br />

Figur 2.21: Andel i perioden i beskæftigelse 2005-2010, fordelt 12 måneder på køn, efter, pct. at personen ikke længere<br />

modtog introduktionsydelse i perioden 2005-2010, fordelt på køn, pct.<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

Anm. 1: Beskæftigelse <strong>om</strong>fatter ud over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser samt selvforsørgelse. Målingerne angiver<br />

personernes Anm. 1: Beskæftigelse beskæftigelsesstatus <strong>om</strong>fatter ud 12 måneder over beskæftigelse efter afslutning også på SU-godkendte introduktionsydelse. uddannelser samt selvforsørgelse. Målingerne<br />

angiver personernes beskæftigelsesstatus 12 måneder efter afslutning på introduktionsydelserne.<br />

Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.<br />

Kilde: Jobindsats.dk, 30. oktober 2012.<br />

2.5 FLYGTNINGE OG FAMILIESAMMENFØRTES BESKÆFTI-<br />

GELSE<br />

I dette afsnit undersøges flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelse sammenlignet<br />

med øvrige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> er indvandret<br />

i perioden 1997-2011. En beskrivelse af datagrundlaget for undersøgelsen findes<br />

i bilag A.<br />

2.5.1 Beskæftigelsesfrekvens, socioøkon<strong>om</strong>isk status og beskæftigelsestype<br />

Figur 2.22 viser beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige indvandrere med vestlig<br />

og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Personer med<br />

106<br />

102


2.5 Flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelse<br />

I dette afsnit undersøges flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelse sammenlignet<br />

med øvrige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, s<strong>om</strong> er indvandret<br />

i perioden 1997-2011. En beskrivelse af datagrundlaget for undersøgelsen findes i<br />

bilag A.<br />

2.5.1 Beskæftigelsesfrekvens, socioøkon<strong>om</strong>isk status og beskæftigelsestype<br />

Figur 2.16 viser beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige indvandrere med vestlig<br />

og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Personer med dansk<br />

dansk oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og indvandrere med<br />

oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og indvandrere med ikke-vestlig<br />

ikke-vestlig oprindelse har den laveste beskæftigelsesfrekvens uanset deres opholdsgrundlag.<br />

oprindelse har den laveste beskæftigelsesfrekvens uanset deres opholdsgrundlag.<br />

Figur 2.16: 2.22: Beskæftigelsesfrekvens for 25-64-årige for 25-64-årige indvandrere, indvandrere, s<strong>om</strong> s<strong>om</strong> registreret er registreret<br />

med<br />

en bopæl første gang i perioden 2000-2011, fordelt på oprindelse og opholdsgrundlag, og<br />

beskæftigelsesfrekvens<br />

med en bopæl<br />

for<br />

første<br />

25-64-årige<br />

gang i<br />

personer<br />

perioden<br />

med<br />

2000-2011,<br />

dansk oprindelse,<br />

fordelt<br />

pr.<br />

på<br />

1.<br />

oprindelse<br />

januar 2011,<br />

og pct. opholdsgrundlag, og beskæftigelsesfrekvens for 25-64-årige personer<br />

med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

76,8%<br />

64,6%<br />

61,2%<br />

51,8%<br />

44,7%<br />

35,6%<br />

Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse<br />

Asyl Familiesammenføring Øvrigt opholdsgrundlag<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl i Danmark i perioden 1997-2011, er inkluderet i analysen. Flygtninge og<br />

Anm.<br />

familiesammenførte<br />

1: Kun indvandrere,<br />

inkluderer<br />

s<strong>om</strong><br />

kun<br />

er<br />

personer,<br />

registreret<br />

hvor<br />

med<br />

udlændingenummer<br />

en bopæl i Danmark<br />

kunne<br />

i<br />

kobles<br />

perioden<br />

til CPR-registret.<br />

1997-2011, er inkluderet i analysen.<br />

Flygtninge og familiesammenførte inkluderer kun personer, hvor udlændingenummer kunne kobles til CPR-registret.<br />

Anm: 2: For indvandrere med ikke-vestlig oprindelse indgår i tabellen 15.054 flygtninge, 30.551 familiesammenførte og 27.813 med<br />

Anm: øvrigt 2: opholdsgrundlag. For indvandrere For med indvandrere ikke-vestlig med oprindelse vestlig oprindelse indgår i indgår tabellen 4.359 15.054 familiesammenførte flygtninge, 30.551 og 61.430 familiesammenførte med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

med 20 øvrigt flygtninge opholdsgrundlag. med vestlig oprindelse For indvandrere og 1 person med med vestlig uoplyst oprindelse indgår er udeladt 4.359 af familiesammenførte analysen. og 61.430<br />

og<br />

27.813<br />

med øvrigt opholdsgrundlag. 20 flygtninge med vestlig oprindelse og 1 person med uoplyst oprindelse er udeladt af<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik. For personer med dansk oprindelse er<br />

analysen. kilden <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik. For personer med dansk oprindelse<br />

er kilden <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

Særligt for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er der dog en betydelig forskel<br />

i beskæftigelsesfrekvensen alt efter personens opholdsgrundlag. Flygtninge<br />

har således den laveste beskæftigelsesfrekvens, idet kun godt en tredjedel er i<br />

beskæftigelse (35,6 pct.). Til sammenligning er mere end halvdelen af de familiesammenførte<br />

med ikke-vestlig oprindelse (51,8 pct.) i beskæftigelse, mens 44,7<br />

pct. af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse 103 med øvrigt opholdsgrundlag, er i<br />

beskæftigelse.


Særligt for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er der dog en betydelig forskel i<br />

beskæftigelsesfrekvensen alt efter personens opholdsgrundlag. Flygtninge har således<br />

den laveste beskæftigelsesfrekvens, idet kun godt en tredjedel er i beskæftigelse<br />

(35,6 pct.). Til sammenligning er mere end halvdelen af de familiesammenførte<br />

med ikke-vestlig oprindelse (51,8 pct.) i beskæftigelse, mens 44,7 pct. af indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse med øvrigt opholdsgrundlag, er i beskæftigelse.<br />

En stor del af de indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag, s<strong>om</strong> ikke er i beskæftigelse,<br />

er selvforsørgende. Det samme gælder for en stor del af de familiesammenførte.<br />

Man skal i den forbindelse være opmærks<strong>om</strong> på, at øvrigt opholdsgrundlag<br />

inkluderer arbejdstagere og studerende men også deres medfølgende ægtefæller,<br />

s<strong>om</strong> ikke nødvendigvis er i landet for at arbejde eller studere. De modtager således<br />

ikke løn eller overførselsindk<strong>om</strong>ster, men lever af formue eller ægtefællens indk<strong>om</strong>st<br />

etc.<br />

Blandt de beskæftigede indvandrere er der dog forholdsvis stor forskel på, hvilke<br />

typer stillinger, de er ansat i, alt efter opholdsgrundlag og oprindelsesland, jf. figur<br />

2.17.<br />

104


Figur 2.23: Beskæftigelsestype blandt 25-64-årige indvandrere, s<strong>om</strong> er registreret<br />

Figur 2.17: med Beskæftigelsestype en bopæl første blandt gang 25-64-årige i perioden indvandrere, 2000-2011, s<strong>om</strong> fordelt er registreret på oprindelse med en<br />

bopæl første gang i perioden 2000-2011, fordelt på oprindelse og opholdsgrundlag, og<br />

og beskæftigelsestype opholdsgrundlag, for 25-64-årige og beskæftigelsestype personer med dansk for oprindelse, 25-64-årige pr. 1. personer januar 2011, med pct.<br />

dansk oprindelse, pr. 1. januar 2011, pct.<br />

100%<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Øvrige lønmodtagere<br />

Lønmodtager mellemniveau<br />

Topleder<br />

Lønmodtager grundniveau<br />

Lønmodtager højeste niveau<br />

Selvstændig/medhjælpende ægtefælle<br />

Anm. Anm. 1: 1: IV IV er en forkortelse for for ikke-vestlige ikke-vestlige indvandrere, indvandrere, V V er er en en forkortelse forkortelse for for vestlige vestlige indvandrere. indvandrere.<br />

Anm. 2: En beskrivelse af datagrundlaget for for analyserne findes findes i bilag i bilag A. A.<br />

Anm. 3: For indvandrere med med ikke-vestlig oprindelse indgår indgår i analysen i analysen 5.352 flygtninge, 5.352 flygtninge, 15.813 familiesammenførte 15.813 familiesammenførte og 12.444 og med<br />

12.444 øvrigt opholdsgrundlag. med øvrigt opholdsgrundlag. For indvandrere For med indvandrere vestlig oprindelse med vestlig indgår oprindelse 2.817 familiesammenførte indgår 2.817 familiesammenførte og 37.604 med øvrigt og 37.604 opholdsgrundlag.<br />

12 flygtninge med vestlig oprindelse er udeladt af analysen.<br />

med øvrigt opholdsgrundlag. 12 flygtninge med vestlig oprindelse er udeladt af analysen.<br />

Anm.<br />

Anm.<br />

4:<br />

4:<br />

Øvrige lønmodtagere<br />

indeholder<br />

indeholder<br />

personer<br />

personer<br />

med<br />

med<br />

uoplyst<br />

uoplyst<br />

stillingskategori.<br />

stillingskategori.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med med registeroplysninger i Danmarks i Danmarks Statistik. Statistik. For For personer personer med med dansk dansk oprindelse oprindelse<br />

er kilden <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik,<br />

er<br />

kilden <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06.<br />

IMUDD06.<br />

109<br />

105


Blandt beskæftigede indvandrere med vestlig oprindelse (såvel familiesammenførte<br />

s<strong>om</strong> øvrige) og personer med dansk oprindelse er det således 22,9-25,4 pct., s<strong>om</strong><br />

er ansat s<strong>om</strong> lønmodtager på højeste niveau. Det tilsvarende tal for ikke-vestlige<br />

indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag er 26,1 pct. mens det for ikke-vestlige<br />

flygtninge og familiesammenførte er hhv. 7,0 og 7,4 pct. Særligt beskæftigede flygtninge<br />

er i høj grad selvstændige (14,0 pct.) sammenlignet med personer med dansk<br />

oprindelse (7,5 pct.).<br />

Af figuren er det tydeligt, at en relativt lille andel af de beskæftigede flygtninge og<br />

familiesammenførte med ikke-vestlig oprindelse er lønmodtagere på mellemniveau<br />

eller højeste niveau.<br />

I det følgende fokuseres på ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse, da de udgør<br />

størstedelen af flygtningene og de familiesammenførte, s<strong>om</strong> falder under <strong>integration</strong>sprogrammet.<br />

Det er samtidig den gruppe af indvandrere, s<strong>om</strong> overordnet har<br />

den laveste beskæftigelsesfrekvens.<br />

2.5.2 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på opholdstid<br />

Familiesammenførte med ikke-vestlig oprindelse bliver i langt højere grad end ikkevestlige<br />

indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag boende i Danmark permanent<br />

eller over en længere periode. For eksempel boede 87,8 pct. af flygtningene og<br />

81,3 pct. af de familiesammenførte, s<strong>om</strong> bosatte sig i Danmark i 2000, stadig i<br />

Danmark i 2011. Dette var kun tilfældet for 52,8 pct. af indvandrerne med øvrigt<br />

opholdsgrundlag, s<strong>om</strong> bosatte sig i Danmark i 2000. Baggrunden for forskellen i<br />

beskæftigelsesfrekvensen kunne således være forskellen i opholdstid. Dette er undersøgt<br />

i figur 2.18.<br />

Af figuren fremgår det, at beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere i 2011 er<br />

højere, jo længere de har været bosiddende i Danmark. Dette gælder dog kun op<br />

til 4-5 års opholdstid. Der skal endvidere tages forbehold for, at sammensætningen<br />

af grupperne, s<strong>om</strong> er indvandret i det enkelte år varierer, hvilket betyder, at noget<br />

af variationen med opholdstid fx kan skyldes forskelle i medbragte k<strong>om</strong>petencer.<br />

106


Figur 2.24: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikkevestlig<br />

oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark, pr. 1.<br />

Figur 2.18: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse<br />

fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark, pr. 1. januar 2011, pct.<br />

januar 2011, pct.<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />

År<br />

Asyl Familiesammenføring Øvrigt opholdsgrundlag<br />

Anm. 1: En beskrivelse af af datagrundlaget for for analyserne findes findes i bilag i bilag A. A.<br />

Anm. 2: Opholdstid er er beregnet ud ud fra fra det det første første år i år perioden i perioden 1997-2011, 1997-2011, hvor personen hvor personen registreret er registreret med en med bopæl en i bopæl Danmark. i<br />

Kun Danmark. indvandrere Kun indvandrere med op til 11 med års opholdstid til 11 års indgår. opholdstid Indvandrere indgår. inkluderet Indvandrere i denne inkluderet figur kan i denne have haft figur bopæl kan i have Danmark haft bopæl før 1997. i<br />

Anm.<br />

Danmark<br />

3: I figuren<br />

før 1997.<br />

indgår 15.054 flygtninge, 30.551 familiesammenførte og 27.813 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Anm. 3: I figuren indgår 15.054 flygtninge, 30.551 familiesammenførte og 27.813 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik<br />

Indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag har den højeste beskæftigelsesfrekvens<br />

blandt Indvandrere personer med med øvrigt ikke-vestlig opholdsgrundlag oprindelse har med den højeste mindre end beskæftigelsesfrekvens<br />

2 års ophold i Danmark.<br />

blandt Blandt personer ikke-vestlige med ikke-vestlig indvandrere oprindelse med 2 med års mindre ophold end i Danmark 2 års ophold eller mere i Danmark.<br />

familiesammenførte Blandt ikke-vestlige i indvandrere beskæftigelse. med Flygtninge 2 års ophold har uanset i Danmark opholdstid eller mere den er la-<br />

er<br />

flest<br />

veste<br />

flest familiesammenførte<br />

beskæftigelsesfrekvens.<br />

i beskæftigelse. Flygtninge har uanset opholdstid den<br />

laveste beskæftigelsesfrekvens.<br />

2.5.3 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og opholdstid<br />

2.5.3 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og opholdstid<br />

Kønsfordelingen blandt ikke-vestlige indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag er<br />

Kønsfordelingen blandt ikke-vestlige indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag er<br />

nogenlunde lige, men for familiesammenførte er næsten tre-fjerdedele kvinder, og<br />

nogenlunde lige, men for familiesammenførte er næsten tre-fjerdedele kvinder,<br />

for flygtninge er det knap 38 pct. Det er derfor interessant at undersøge, <strong>om</strong> forskellen<br />

og for flygtninge er det knap 38 pct. Det er derfor interessant at undersøge, <strong>om</strong><br />

forskellen<br />

i beskæftigelsesfrekvensen<br />

i beskæftigelsesfrekvensen<br />

delvist<br />

delvist<br />

kunne<br />

kunne<br />

skyldes<br />

skyldes<br />

den<br />

den<br />

forskellige<br />

forskellige<br />

kønsforde-<br />

kønsfordeling,<br />

da kvinder da kvinder generelt generelt har en har lavere en lavere beskæftigelsesfrekvens beskæftigelsesfrekvens end mænd. end mænd.<br />

Af tabel 2.8 fremgår det, at ikke-vestlige indvandrerkvinder for alle opholdsgrundlag<br />

har en lavere beskæftigelsesfrekvens end mænd. Den højeste beskæftigelses-<br />

frekvens findes blandt familiesammenførte kvinder, s<strong>om</strong> dog har en lavere beskæf-<br />

111<br />

107


frekvens findes blandt familiesammenførte kvinder, s<strong>om</strong> dog har en lavere beskæftigelsesfrekvens<br />

end ikke-vestlige mænd med familiesammenføring eller<br />

tigelsesfrekvens end ikke-vestlige mænd med familiesammenføring eller øvrigt<br />

øvrigt opholdsgrundlag.<br />

opholdsgrundlag.<br />

Tabel 2.8: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikkevestlig<br />

oprindelse, s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl første gang i perioden<br />

Tabel 2.8: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse,<br />

s<strong>om</strong> er registreret med en bopæl første gang i perioden 2000-2011, fordelt på opholdsgrundlag<br />

2000-2011, fordelt og køn, pr. på 1. opholdsgrundlag januar 2011, pct. og og antal køn, pr. 1. januar 2011, pct. og<br />

antal i alt.<br />

Mænd Kvinder Mænd Kvinder<br />

Asyl 41,0 % 26,5 % 9.350 5.704<br />

Familiesammenføring 64,7 % 47,2 % 7.948 22.603<br />

Øvrigt opholdsgrundlag 55,8 % 33,1 % 14.250 13.563<br />

Anm. 1: Opholdstid er beregnet ud fra det første år i perioden 1997-2011, hvor personen er registreret med en bopæl i<br />

Anm. Danmark. 1: En beskrivelse Kun indvandrere af datagrundlaget med op til for 11 analyserne års opholdstid findes indgår. i bilag Indvandrere A. inkluderet i denne figur kan have haft bopæl i<br />

Danmark før 1997.<br />

Anm. 2: Opholdstid er beregnet ud fra det første år i perioden 1997-2011, hvor personen er registreret med en bopæl i Danmark.<br />

Kun Kilde: indvandrere Data fra med Udlændingeregisteret op til 11 års opholdstid koblet indgår. med registeroplysninger Indvandrere inkluderet i Danmarks i denne figur Statistik. kan have haft bopæl i Danmark før 1997.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Af figur 2.25 og figur 2.26 fremgår det, at der er forskel på beskæftigelsesfrekvensen<br />

afhængigt af opholdstid for både mænd og kvinder.<br />

Af figur 2.19 og figur 2.20 fremgår det, at der er forskel på beskæftigelsesfrekvensen<br />

Af afhængigt figur 2.25 af fremgår opholdstid det, at for for både familiesammenførte mænd og kvinder. mænd eller mænd med øvrigt<br />

opholdsgrundlag, er beskæftigelsen for indvandrere med 1 års opholdstid på<br />

Af samme figur 2.19 forholdsvis fremgår høje det, niveau at for s<strong>om</strong> familiesammenførte for indvandrere med mænd flere eller års opholdstid. mænd med For øvrigt<br />

flygtninge opholdsgrundlag, er der derimod beskæftigelsen en tendens til for stigende indvandrere beskæftigelse med 1 års med opholdstid opholdstid på<br />

samme<br />

for mænd<br />

forholdsvis<br />

med op<br />

høje<br />

til 4 års<br />

niveau<br />

ophold<br />

s<strong>om</strong><br />

i<br />

for<br />

Danmark,<br />

indvandrere<br />

hvorefter<br />

med<br />

opholdstiden<br />

flere års opholdstid.<br />

ikke ser ud<br />

For<br />

til at have væsentlig betydning for beskæftigelsesfrekvensen. Forskellen på flygtninge<br />

og de 2 andre grupper af ikke-vestlige indvandrere er således særlig stor<br />

flygtninge er der derimod en tendens til stigende beskæftigelse med opholdstid for<br />

mænd med op til 4 års ophold i Danmark, hvorefter opholdstiden ikke ser ud til at<br />

for mænd med mindre end 4 års ophold i Danmark.<br />

have væsentlig betydning for beskæftigelsesfrekvensen. Forskellen på flygtninge<br />

og Det de fremgår 2 andre desuden, grupper af at ikke-vestlige beskæftigelsesfrekvensen indvandrere er for således familiesammenførte særlig stor for mænd mænd<br />

med med mindre mindst end 1 års 4 års ophold ophold er højere i Danmark. end for mænd med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Det fremgår desuden, at beskæftigelsesfrekvensen for familiesammenførte mænd<br />

med mindst 1 års ophold er højere end for mænd med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

112<br />

108


Figur 2.19:<br />

2.25: Beskæftigelsesfrekvens<br />

blandt<br />

blandt<br />

25-64-årige<br />

25-64-årige<br />

mandlige<br />

mandlige<br />

indvandrere<br />

indvandrere<br />

med ikkevestlig<br />

oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark, pr. 1. januar 2011,<br />

med pct. ikke-vestlig oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark,<br />

pr. 1. januar 2011, pct.<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />

År<br />

Asyl Familiesammenføring Øvrigt opholdsgrundlag<br />

Anm. 1: 1: En beskrivelse af af datagrundlaget for for analyserne findes findes i bilag i bilag A. A.<br />

Anm. 2: Opholdstid er beregnet ud ud fra fra det det første første år i år perioden i perioden 1997-2011, hvor hvor personen personen registreret er registreret med en med bopæl en i bopæl Danmark. i<br />

Danmark.<br />

Kun indvandrere<br />

Kun indvandrere<br />

med op til 11<br />

med<br />

års<br />

op<br />

opholdstid<br />

til 11 års<br />

indgår.<br />

opholdstid<br />

Indvandrere<br />

indgår.<br />

inkluderet<br />

Indvandrere<br />

i denne<br />

inkluderet<br />

figur kan<br />

i denne<br />

have haft<br />

figur<br />

bopæl<br />

kan have<br />

i Danmark<br />

haft bopæl<br />

før 1997.<br />

i<br />

Danmark Anm. 3: I før figuren 1997. indgår 9.350 flygtninge, 7.948 familiesammenførte og 14.250 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Anm.<br />

Kilde:<br />

3:<br />

Data<br />

I figuren<br />

fra Udlændingeregisteret<br />

indgår 9.350 flygtninge,<br />

koblet<br />

7.948<br />

med registeroplysninger<br />

familiesammenførte<br />

i Danmarks<br />

og 14.250<br />

Statistik.<br />

indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Blandt kvinderne har familiesammenførte også den højeste beskæftigelsesfrekvens<br />

blandt indvandrere med mindst 1 års ophold i Danmark, og flygtninge har<br />

Blandt kvinderne har familiesammenførte også den højeste beskæftigelsesfrekvens<br />

blandt indvandrere med mindst 1 års ophold i Danmark, og flygtninge har konsekvent<br />

den laveste beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsesfrekvensen er dog noget<br />

konsekvent den laveste beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsesfrekvensen er dog<br />

noget lavere for kvinder end for mænd uanset opholdsgrundlag og opholdstid.<br />

lavere for kvinder end for mænd uanset opholdsgrundlag og opholdstid. For eksempel<br />

For eksempel er 47,5 pct. af flygtningemændene med 4 års ophold i beskæftigelse,<br />

mens<br />

er<br />

dette<br />

47,5<br />

er<br />

pct.<br />

tilfældet<br />

af flygtningemændene<br />

for 22,4 pct. af flygtningekvinderne.<br />

med 4 års ophold i beskæftigelse, mens<br />

dette er tilfældet for 22,4 pct. af flygtningekvinderne.<br />

Kvindernes beskæftigelse afhænger væsentligt mere af opholdstiden i Danmark<br />

end Kvindernes mændenes beskæftigelse, afhænger og dette væsentligt gør sig mere gældende af opholdstiden uanset opholdsgrundlag.<br />

mændenes For familiesammenførte beskæftigelse, og kvinder dette gør og kvinder sig gældende med øvrigt uanset opholdsgrundlag. med For<br />

i Danmark end<br />

op familiesammenførte til 3 års opholdstid kvinder og således kvinder en med tendens øvrigt til, opholdsgrundlag at kvinder med længere med op opholdstid<br />

års opholdstid i højere er grad der er således i beskæftigelse. en tendens Dette til, at gælder kvinder for med flygtningekvinder længere opholdstid med i<br />

til 3<br />

op højere til 5 grad års opholdstid. er i beskæftigelse. Dette gælder for flygtningekvinder med op til 5 års<br />

opholdstid.<br />

113<br />

109


Figur 2.20:<br />

2.26: Beskæftigelsesfrekvens<br />

blandt<br />

blandt<br />

25-64-årige<br />

25-64-årige<br />

kvindelige<br />

kvindelige<br />

indvandrere<br />

indvandrere<br />

med ikkevestlig<br />

oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark, pr. 1. januar 2011,<br />

med pct. ikke-vestlig oprindelse fordelt på opholdsgrundlag og opholdstid i Danmark,<br />

pr. 1. januar 2011, pct.<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />

År<br />

Asyl Familiesammenføring Øvrigt opholdsgrundlag<br />

Anm. 1: En beskrivelse af af datagrundlaget for for analyserne findes findes i bilag i bilag A. A.<br />

Anm. 2: Opholdstid er er beregnet ud ud fra fra det det første første år i år perioden i perioden 1997-2011, 1997-2011, hvor personen hvor personen registreret er registreret med en med bopæl en i bopæl Danmark. i<br />

Danmark. Kun indvandrere Kun indvandrere med op til 11 med års op opholdstid til 11 års indgår. opholdstid Indvandrere indgår. inkluderet Indvandrere i denne inkluderet figur kan i denne have haft figur bopæl kan have i Danmark haft bopæl før 1997. i<br />

Danmark Anm. 3: I figuren før 1997. indgår 5.704 flygtninge, 22.603 familiesammenførte og 13.563 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Anm. 3: I figuren indgår 5.704 flygtninge, 22.603 familiesammenførte og 13.563 indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Beskæftigelsesfrekvensen afhænger således meget af opholdstiden de første år, og<br />

Beskæftigelsesfrekvensen afhænger således meget af opholdstiden de første år,<br />

personer med forskelligt opholdsgrundlag har meget forskellig opholdstid i landet.<br />

og personer med forskelligt opholdsgrundlag har meget forskellig opholdstid i<br />

I de følgende analyser inkluderes alene indvandrere med minimum 4 års opholdstid<br />

landet. I de følgende analyser inkluderes alene indvandrere med minimum 4 års<br />

i Danmark for at øge sammenligneligheden mellem grupperne.<br />

opholdstid i Danmark for at øge sammenligneligheden mellem grupperne.<br />

2.5.4 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på oprindelsesland<br />

2.5.4 Beskæftigelsesfrekvensen Beskæftigelsesfrekvens afhænger meget fordelt af, hvilket på oprindelsesland<br />

oprindelsesland indvandreren<br />

Beskæftigelsesfrekvensen afhænger meget af, hvilket oprindelsesland indvandreren<br />

k<strong>om</strong>mer fra og indvandrerens køn, jf. tabel 2.9. Totredjedele af de mandlige<br />

k<strong>om</strong>mer fra og indvandrerens køn, jf. tabel 2.9. Totredjedele af de mandlige flygtninge<br />

fra Myanmar er fx i beskæftigelse, mens dette kun er tilfældet for en tredjedel<br />

flygtninge fra Myanmar er fx i beskæftigelse, mens dette kun er tilfældet for en<br />

tredjedel<br />

af de mandlige<br />

af de mandlige<br />

flygtninge<br />

flygtninge<br />

fra Serbien<br />

fra<br />

og<br />

Serbien<br />

Montenegro.<br />

og Montenegro.<br />

Kvindelige<br />

Kvindelige<br />

flygtninge<br />

flygtninge<br />

generelt har en generelt lavere beskæftigelsesfrekvens en lavere beskæftigelsesfrekvens end de mandlige end de flygtninge. mandlige flygtninge.<br />

Blandt kvin-<br />

har<br />

Blandt delige flygtninge kvindelige fra flygtninge Serbien og fra Montenegro Serbien og er Montenegro det fx kun godt er det en fx femtedel, kun godt s<strong>om</strong> en er<br />

femtedel, i beskæftigelse. s<strong>om</strong> er i beskæftigelse.<br />

Familiesammenførte fra Filippinerne har en beskæftigelsesfrekvens på højde med<br />

personer med dansk oprindelse, og også familiesammenførte fra Thailand, Rus-<br />

114<br />

110


Familiesammenførte fra Filippinerne har en beskæftigelsesfrekvens på højde med<br />

personer med dansk oprindelse, og også familiesammenførte fra Thailand, Rusland<br />

og land Kina og har Kina en har forholdsvis en forholdsvis høj beskæftigelsesfrekvens høj beskæftigelsesfrekvens for begge for begge køn. Derimod køn. Der-eimod<br />

ca. er en kun fjerdedel ca. en af fjerdedel familiesammenførte af de familiesammenførte kvinder fra kvinder Irak og fra Afghanistan Irak og Afgha-<br />

i be-<br />

kun<br />

skæftigelse. nistan i beskæftigelse. Det skal dog Det ses skal i sammenhæng dog ses i sammenhæng med, at de med, fleste at familiesammenførte<br />

de fleste familiesammenførte<br />

Irak og Afghanistan fra Irak og er Afghanistan familiesammenførte er familiesammenførte til flygtninge og til derfor flygtninge må forventes og der-<br />

fra<br />

at for dele må en forventes række karakteristika at dele en række og oplevelser karakteristika med disse. og oplevelser Blandt familiesammenførte<br />

med disse. Blandt<br />

mænd<br />

familiesammenførte<br />

fra Irak og Afghanistan<br />

mænd fra<br />

er<br />

Irak<br />

mindst<br />

og Afghanistan<br />

halvdelen<br />

er<br />

dog<br />

mindst<br />

i beskæftigelse,<br />

halvdelen dog<br />

så der<br />

i beskæftigelse,<br />

så der er også i nogen grad tale <strong>om</strong> en kønsmæssig forskel.<br />

er<br />

også i nogen grad tale <strong>om</strong> en kønsmæssig forskel.<br />

Tabel 2.9: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikkevestlig<br />

oprindelse, s<strong>om</strong> første gang er registreret med en bopæl i Danmark i<br />

Tabel 2.9: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse,<br />

s<strong>om</strong> første gang er registreret med en bopæl i Danmark i perioden 2000-2007, fordelt<br />

perioden på oprindelsesland, 2000-2007, køn fordelt og opholdsgrundlag, på oprindelsesland, pr. 1. januar køn og 2011, opholdsgrundlag, pct.<br />

pr.<br />

1. januar 2011, pct.<br />

Asyl Familiesammenføring Øvrigt opholdsgrundlag<br />

Oprindelsesland<br />

Mænd<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

Oprindelsesland<br />

Kvinder<br />

Oprindelses<br />

land<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

Irak 40,3 % 22,8 % Tyrkiet 70,8 % 43,8 % Kina 57,4 % 55,9 %<br />

Afghanistan 52,6 % 29,7 % Thailand 71,3 % 72,7 % Ukraine 76,3 % 58,1 %<br />

S<strong>om</strong>alia 38,7 % 25,1 % Irak 55,7 % 24,5 % Pakistan 55,7 % 28,1 %<br />

Iran 45,1 % 38,0 % Rusland 57,7 % 65,3 % Irak 47,9 % 29,4 %<br />

Jugoslavien,<br />

Forbundsrep.<br />

Bosnien-<br />

Hercegovina<br />

38,7 % 26,2 % Filippinerne 82,8 % 75,8 % Indien 52,9 % 39,3 %<br />

52,9 % 45,9 % Pakistan 75,6 % 28,8 % Tyrkiet 65,1 % 45,7 %<br />

Myanmar 66,6 % 47,7 % Kina 68,4 % 63,0 % Rusland 66,9 % 50,4 %<br />

Serbien og<br />

Montenegro<br />

33,3 % 20,7 % Vietnam 64,9 % 55,2 % Afghanistan<br />

55,2 % 39,4 %<br />

Rusland 41,0 % 39,6 % Afghanistan 50,0 % 25,3 % Filippinerne<br />

50,0 % 27,3 %<br />

Sudan 45,9 % 22,0 % Libanon 49,5 % 20,1 % Iran 47,1 % 38,6 %<br />

Alle lande 45,6 % 30,6 % Alle lande 66,3 % 52,7 % Alle lande 58,5 % 46,2 %<br />

Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.<br />

Anm. Anm. 1: 2: En Oprindelseslandene beskrivelse af datagrundlaget er de 10 største for analyserne for aldersgruppen findes i bilag 25-64-årige A. med 4-11 års ophold for hvert opholdsgrundlag.<br />

Anm. 2: Oprindelseslandene er de 10 største for aldersgruppen 25-64-årige med 4-11 års ophold for hvert opholdsgrundlag.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Af tabel 2.9 fremgår det også, at der er stor forskel på beskæftigelsesfrekvensen<br />

blandt indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag med oprindelse i forskellige ikkevestlige<br />

lande. Således er 76 pct. af ukrainske mænd med øvrigt opholdsgrundlag<br />

115<br />

111


Af tabel 2.9 fremgår det også, at der er stor forskel på beskæftigelsesfrekvensen<br />

blandt indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag med oprindelse i forskellige ikkevestlige<br />

lande. Således er 76 pct. af ukrainske mænd med øvrigt opholdsgrundlag i<br />

beskæftigelse mod 48 pct. af de irakiske indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Mens filippinske kvinder med opholdsgrundlag til familiesammenføring har en høj<br />

beskæftigelsesfrekvens (75,8 pct.), er beskæftigelsen meget lav blandt filippinske<br />

kvinder med øvrigt opholdsgrundlag. Dette skal ses i sammenhæng med, at størstedelen<br />

af de indvandrere, s<strong>om</strong> har fået opholdstilladelse s<strong>om</strong> au pair de seneste år,<br />

har oprindelse i Filippinerne 11 . Au pair personer registreres s<strong>om</strong> selvforsørgende og<br />

tilhører derfor ikke gruppen af beskæftigede.<br />

2.5.5 Beskæftigelsesfrekvens fordelt efter partner til familiesammenført<br />

Figur 2.21 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for familiesammenførte varierer alt<br />

efter, hvem de bliver familiesammenført til. Familiesammenførte til flygtninge har<br />

således generelt en væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens (33,5 pct.) end familiesammenførte<br />

til udenlandske statsborgere (55,0 pct.) og danske statsborgere<br />

(63,4 pct.). Dette afspejler forskellene i beskæftigelsen blandt flygtninge, øvrige<br />

indvandrere og personer med dansk oprindelse. En nærliggende hypotese kunne<br />

derfor være, at personer, s<strong>om</strong> selv er tilknyttet arbejdsmarkedet, i højere grad kan<br />

hjælpe deres familie med at få et arbejde. Det er dog ikke muligt her at undersøge,<br />

hvor afgørende dette forhold er.<br />

Figuren viser dog, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder<br />

i høj grad afhænger af, hvem indvandreren er blevet familiesammenført til.<br />

Således er der kun knap 8 procentpoints forskel på mænd og kvinder familiesammenført<br />

til en dansk statsborger, mens der er godt 18 procentpoints forskel på<br />

mænd og kvinder familiesammenført til en udenlandsk statsborger, og godt 21<br />

procentpoints forskel på mænd og kvinder familiesammenført til en flygtning.<br />

11 Kilde: Udlændingestyrelsen: Tal og fakta på udlændinge<strong>om</strong>rådet 2011, forår 2012.<br />

112


Figur 2.27: Beskæftigelsesfrekvens blandt 25-64-årige indvandrere med ikkevestlig<br />

Figur 2.21: oprindelse, Beskæftigelsesfrekvens s<strong>om</strong> første gang blandt er 25-64-årige registreret indvandrere med en bopæl med ikke-vestlig i Danmark oprindelse,<br />

s<strong>om</strong> første gang er registreret med en bopæl i Danmark i perioden 2000-2007, for-<br />

i<br />

perioden 2000-2007, fordelt på hvem de er familiesammenført til og køn, pr.<br />

delt på hvem de er familiesammenført til og køn, pr. 1. januar 2011, pct.<br />

1. januar 2011, pct.<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

68,9%<br />

61,3%<br />

63,4%<br />

66,6%<br />

55,0%<br />

48,4%<br />

51,3%<br />

40%<br />

30%<br />

33,5%<br />

29,9%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Dansk statsborger Udenlandsk statsborger Flygtning<br />

Mænd Kvinder I alt<br />

Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.<br />

Anm. 1: En beskrivelse af datagrundlaget for analyserne findes i bilag A.<br />

Anm. 2: I figuren indgår 21.765 indvandrere med ikke-vestlig oprindelse heraf 14.759 familiesammenført til dansk eller nordisk<br />

Anm. statsborger, 2: I figuren 2.599 indgår familiesammenført 21.765 indvandrere til udenlandsk med ikke-vestlig statsborger og oprindelse 4.407 familiesammenført heraf 14.759 familiesammenført til en flygtning. til dansk eller<br />

nordisk statsborger, 2.599 familiesammenført til udenlandsk statsborger og 4.407 familiesammenført til en flygtning.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

2.5.6 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen over tid<br />

2.5.6 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen over tid<br />

Af Af figur figur 2.24 2.18 fremgår det, det, at at indvandrere indvandrere med med 4 års års ophold ophold i i Danmark Danmark har har en en be-<br />

beskæftigelsesfrekvens på på niveau niveau med med personer personer med med længere længere opholdstid. opholdstid. Figur Figur 2.22<br />

2.28 viser, viser, hvordan hvordan beskæftigelsesfrekvensen har udviklet har udviklet sig for sig personer for personer med 4 med års 4 ophold<br />

ophold i årene i 2004-2011. årene 2004-2011. Af figuren Af fremgår figuren fremgår det, at frem det, til at 2007 frem havde til 2007 indvandrere havde<br />

års<br />

indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag med øvrigt opholdsgrundlag den højeste den beskæftigelsesfrekvens, højeste beskæftigelsesfrekvens, og fra 2008 og og<br />

fra frem 2008 havde og familiesammenførte frem havde familiesammenførte den højeste den beskæftigelsesfrekvens. højeste beskæftigelsesfrekvens.<br />

I 2011 havde<br />

I familiesammenførte 2011 havde familiesammenførte fx en beskæftigelsesfrekvens, fx en beskæftigelsesfrekvens, s<strong>om</strong> var 8 procentpoint s<strong>om</strong> var 8 højere procentpoint<br />

end indvandrere<br />

højere end<br />

med<br />

indvandrere<br />

øvrigt opholdsgrundlag.<br />

med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Beskæftigelsen for flygtninge med 4 års ophold i Danmark er steget kraftigt fra<br />

Beskæftigelsen for flygtninge med 4 års ophold i Danmark er steget kraftigt fra 2004<br />

2004 (26,1 pct.) til 2008 (54,4 pct.), men er også faldet mere efter 2008 end beskæftigelsen<br />

for de øvrige grupper. I 2011 var beskæftigelsesfrekvensen således<br />

(26,1 pct.) til 2008 (54,4 pct.), men er også faldet mere efter 2008 end beskæftigelsen<br />

for de øvrige grupper. I 2011 var beskæftigelsesfrekvensen således 37,8<br />

37,8 pct. for flygtninge med 4 års ophold. Dette tyder på, at flygtninges beskæftigelse<br />

pct. for er flygtninge mere konjunkturføls<strong>om</strong> med 4 års ophold. end Dette beskæftigelsen tyder på, at blandt flygtninges øvrige beskæftigelse ikke-vestlige er<br />

indvandrere. mere konjunkturføls<strong>om</strong> Til sammenligning end beskæftigelsen er beskæftigelsen blandt øvrige blandt ikke-vestlige personer med indvandrere. dansk<br />

Til sammenligning er beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse faldet<br />

med 4 procentpoint i perioden 2008 til 2011 (fra 80,8 pct. til 76,8 pct.).<br />

117<br />

113


oprindelse faldet med 4 procentpoint i perioden 2008 til 2011 (fra 80,8 pct. til<br />

76,8 pct.).<br />

Sammenligner man beskæftigelsesniveauet i 2011 med beskæftigelsesniveauet i<br />

Sammenligner man beskæftigelsesniveauet i 2011 med beskæftigelsesniveauet i<br />

2004/2005, har der været en stigning i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte,<br />

mens niveauet er det samme for indvandrere med øvrigt opholds-<br />

2004/2005, har der været en stigning i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte,<br />

mens niveauet er det samme for indvandrere med øvrigt opholdsgrundlaggrundlag.<br />

Figur<br />

2.22:<br />

2.28:<br />

Beskæftigelsesfrekvens<br />

Beskæftigelsesfrekvens<br />

blandt<br />

blandt<br />

25-64-årige<br />

25-64-årige<br />

indvandrere<br />

indvandrere<br />

med ikke-vestlig<br />

med ikkevestlig<br />

oprindelse med 4 års opholdstid i Danmark fordelt på opholdsgrund-<br />

oprindelse<br />

med 4 års opholdstid i Danmark fordelt på opholdsgrundlag, pr. 1. januar 2004-2011,<br />

pct.<br />

lag, pr. 1. januar 2004-2011, pct.<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

54,8%<br />

50,9% 51,5%<br />

46,1% 47,0%<br />

49,6%<br />

33,9%<br />

26,1%<br />

28,7%<br />

57,6%<br />

54,7%<br />

42,7%<br />

59,3%<br />

54,8%<br />

54,4%<br />

64,7%<br />

51,2%<br />

46,7%<br />

61,7%<br />

54,0%<br />

42,7%<br />

58,7%<br />

50,6%<br />

37,8%<br />

10%<br />

0%<br />

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />

Asyl Familiesammenføring Øvrigt opholdsgrundlag<br />

Anm. 1: 1: En En beskrivelse af af datagrundlaget for for analyserne analyserne findes findes i bilag i bilag A. A.<br />

Anm. 2: 2: Opholdstid er er beregnet ud ud fra fra det det første første år i år perioden i perioden 1997-2011, 1997-2011, hvor personen hvor personen registreret er registreret med en med bopæl en i Danmark. bopæl i<br />

Kun Danmark. indvandrere Kun indvandrere med op til 11 med års opholdstid til 11 års indgår. opholdstid Indvandrere indgår. inkluderet Indvandrere i denne inkluderet figur kan i denne have haft figur bopæl kan i have Danmark haft bopæl før 1997. i<br />

Kilde: Danmark Data før fra 1997. Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

Kilde: Data fra Udlændingeregisteret koblet med registeroplysninger i Danmarks Statistik.<br />

2.6 Sundhedsforhold SUNDHEDSFORHOLD blandt BLANDT nyank<strong>om</strong>ne NYANKOMNE<br />

I dette afsnit formidles den nyeste tilgængelige viden <strong>om</strong> sundhedsmæssige forhold<br />

for nyank<strong>om</strong>ne indvandrere. Afsnittet skal skal give give indblik indblik i den i den sundhedsmæssige<br />

sundhedsmæs-<br />

for-<br />

modtagelse sige modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne af nyank<strong>om</strong>ne i Danmark i Danmark og dokumentere og dokumentere hyppige hyppige sundhedsproblemer<br />

sundhedsproblemer<br />

hos nyank<strong>om</strong>ne. Viden <strong>om</strong> sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere<br />

kan bl.a. være med til at forebygge livsstilssygd<strong>om</strong>me, bringe nye borgere<br />

hos nyank<strong>om</strong>ne. Viden <strong>om</strong> sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere kan bl.a.<br />

være med til at forebygge livsstilssygd<strong>om</strong>me, bringe nye borgere nærmere arbejde,<br />

nærmere arbejde, uddannelse eller praktik samt øge forståelsen for eget ansvar<br />

uddannelse eller praktik samt øge forståelsen for eget ansvar for helbred og sundhed<br />

og herved styrke selve<br />

for helbred og sundhed og herved styrke selve <strong>integration</strong>sprocessen.<br />

<strong>integration</strong>sprocessen.<br />

118<br />

114


<strong>Fakta</strong>boks 2.4: Litteratur <strong>om</strong> nyank<strong>om</strong>ne indvandreres sundhedsforhold<br />

<strong>Fakta</strong>boks 2.4: Litteratur <strong>om</strong> nyank<strong>om</strong>ne indvandreres sundhedsforhold<br />

<strong>Fakta</strong>boks 2.4: Litteratur <strong>om</strong> nyank<strong>om</strong>ne indvandreres sundhedsforhold<br />

Afsnittet bygger på en gennemgang af såvel dansk s<strong>om</strong> international litteratur, der belyser sundhedsforhold<br />

hos bygger nyank<strong>om</strong>ne på en gennemgang indvandrere. Litteraturgennemgangen af såvel dansk s<strong>om</strong> international med titlen litteratur, Sundhedsforhold der belyser hos sundhedsfor-<br />

nyank<strong>om</strong>ne<br />

Afsnittet<br />

hold indvandrere hos nyank<strong>om</strong>ne er fortaget indvandrere. af Hanne Litteraturgennemgangen Winther Frederiksen, s<strong>om</strong> med er titlen adjunkt, Sundhedsforhold cand.scient.san. hos og nyank<strong>om</strong>ne ansat ved<br />

indvandrere Professionshøjskolen er fortaget UCC af Hanne samt Marie Winther Nørredam, Frederiksen, s<strong>om</strong> er s<strong>om</strong> lektor er på adjunkt, Forskningscenter cand.scient.san. for Migration, og ansat Etnicitet<br />

og Sundhed ved Københavns UCC samt Marie Universitet. Nørredam, s<strong>om</strong> er lektor på Forskningscenter for Migration, Etnici-<br />

ved<br />

Professionshøjskolen<br />

tet og Sundhed ved Københavns Universitet.<br />

Nyank<strong>om</strong>ne indvandrere defineres s<strong>om</strong> indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark inden for<br />

Nyank<strong>om</strong>ne de seneste indvandrere 3 år. Den primære defineres målgruppe s<strong>om</strong> indvandrere, for litteraturgennemgangen der har fået opholdstilladelse er flygtninge og i Danmark familiesammenførte<br />

seneste med ikke-vestlig 3 år. Den primære oprindelse, målgruppe s<strong>om</strong> har fået for litteraturgennemgangen opholdstilladelse, og s<strong>om</strong> er er flygtninge <strong>om</strong>fattet og af familiesammenfør-<br />

det 3-årige integra-<br />

inden for<br />

de<br />

te tionsprogram med ikke-vestlig efter oprindelse, <strong>integration</strong>sloven. s<strong>om</strong> har fået opholdstilladelse, og s<strong>om</strong> er <strong>om</strong>fattet af det 3-årige <strong>integration</strong>sprogram<br />

Der er fundet<br />

efter<br />

et begrænset<br />

<strong>integration</strong>sloven.<br />

antal videnskabelige undersøgelser, s<strong>om</strong> udelukkende fokuserer på sundhedsforhold<br />

Der er fundet<br />

hos<br />

et begrænset<br />

nyank<strong>om</strong>ne<br />

antal<br />

indvandrere<br />

videnskabelige<br />

i Danmark.<br />

undersøgelser,<br />

Af den grund<br />

s<strong>om</strong><br />

er der<br />

udelukkende<br />

i flere tilfælde<br />

fokuserer<br />

inddraget<br />

på sundhedsforhold<br />

eksisterende<br />

litteratur<br />

hos nyank<strong>om</strong>ne<br />

<strong>om</strong> indvandrere,<br />

indvandrere<br />

s<strong>om</strong><br />

i<br />

ikke<br />

Danmark.<br />

alle var<br />

Af<br />

nyank<strong>om</strong>ne,<br />

den grund er<br />

eller<br />

der<br />

hvor<br />

i flere<br />

konteksten<br />

tilfælde inddraget<br />

ikke var dansk.<br />

eksisterende<br />

På <strong>om</strong>råder,<br />

litteratur<br />

hvor<br />

<strong>om</strong><br />

litteraturen<br />

indvandrere,<br />

ikke<br />

s<strong>om</strong><br />

har været<br />

ikke alle<br />

dækkende,<br />

var nyank<strong>om</strong>ne,<br />

er der tillige<br />

eller<br />

anvendt<br />

hvor konteksten<br />

viden opnået<br />

ikke var<br />

via direkte<br />

dansk.<br />

kontakt til ansvarlige nøglepersoner, offentlige myndigheder samt private organisationer.<br />

På <strong>om</strong>råder, hvor litteraturen ikke har været dækkende, er der tillige anvendt viden opnået via direkte<br />

kontakt til ansvarlige nøglepersoner, offentlige myndigheder samt private organisationer.<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

2.6.1 Den sundhedsmæssige modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne<br />

2.6.1 Den sundhedsmæssige modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne<br />

2.6.1 I det følgende Den redegøres sundhedsmæssige der for den modtagelse sundhedsmæssige af nyank<strong>om</strong>ne<br />

modtagelse for hhv. kvoteflygtninge<br />

det følgende<br />

I det følgende 12 , redegøres<br />

redegøres andre flygtninge der<br />

der<br />

for<br />

for 13 den<br />

den samt sundhedsmæssige<br />

sundhedsmæssige familiesammenførte. modtagelse<br />

modtagelse<br />

for<br />

for<br />

hhv.<br />

hhv.<br />

kvote-<br />

kvoteflygtninge<br />

12 , 12 andre , andre flygtninge flygtninge 13 13 samt samt familiesammenførte.<br />

Figur 2.29: Forløb af den sundhedsmæssige modtagelse af hhv. kvoteflygtninge,<br />

2.23: 2.29: andre Forløb flygtninge af af den den og sundhedsmæssige familiesammenførte modtagelse modtagelse af hhv. kvoteflygtninge, af hhv. kvoteflygt-<br />

andre<br />

Figur ninge,<br />

flygtninge<br />

andre<br />

og familiesammenførte<br />

flygtninge og familiesammenførte<br />

Kvoteflygtninge<br />

Kvoteflygtninge<br />

Obligatorisk<br />

helbredsundersøgelse<br />

ved IOM*. Intet<br />

systemaJsk Obligatorisk Jlbud i DK<br />

helbredsundersøgelse<br />

ved IOM*. Intet<br />

systemaJsk Jlbud i DK<br />

Obligatorisk deltagelse i<br />

integraJonsprogram,<br />

hvis kontanthjælp<br />

Obligatorisk deltagelse i<br />

integraJonsprogram,<br />

hvis kontanthjælp<br />

Andre flygtninge<br />

Andre flygtninge<br />

Frivillig<br />

helbredsundersøgelse<br />

ved Dansk Røde Kors<br />

Frivillig<br />

helbredsundersøgelse<br />

ved Dansk Røde Kors<br />

Obligatorisk deltagelse i<br />

integraJonsprogram,<br />

hvis kontanthjælp<br />

Obligatorisk deltagelse i<br />

integraJonsprogram,<br />

hvis kontanthjælp<br />

Familiesammenførte<br />

Familiesammenførte<br />

Intet systemaJsk Jlbud<br />

<strong>om</strong><br />

helbredsundersøgelse<br />

Intet systemaJsk Jlbud<br />

<strong>om</strong><br />

helbredsundersøgelse<br />

Tilbud <strong>om</strong> deltagelse i<br />

integraJonsprogram<br />

Tilbud <strong>om</strong> deltagelse i<br />

integraJonsprogram<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere<br />

12<br />

12 Kvoteflygtninge<br />

Kvoteflygtninge er<br />

er flygtninge,<br />

flygtninge, s<strong>om</strong><br />

s<strong>om</strong> tildeles<br />

tildeles asyl<br />

asyl i Danmark<br />

Danmark på på<br />

baggrund baggrund<br />

af af<br />

en en<br />

aftale aftale<br />

mellem mellem<br />

den den<br />

danske danske<br />

stat stat og og FN’s FN’s Flygtningehøjk<strong>om</strong>missariat (UNHCR).<br />

12<br />

13 13 Kvoteflygtninge Andre flygtninge er indleder flygtninge, deres s<strong>om</strong> ophold tildeles i Danmark asyl i Danmark i et asylcenter.<br />

på baggrund af en aftale mellem den danske<br />

stat og FN’s Flygtningehøjk<strong>om</strong>missariat (UNHCR).<br />

13<br />

Andre flygtninge indleder deres ophold i Danmark i et asylcenter.<br />

119<br />

119<br />

115


S<strong>om</strong> illustreret i figur 2.23 forløber den sundhedsmæssige modtagelse noget forskelligt<br />

for de 3 grupper. Dette gør sig bl.a. gældende for de indsatser, der går<br />

forud for bosætning i k<strong>om</strong>muner.<br />

Forud for bosætning i k<strong>om</strong>mune<br />

Det er en forudsætning for kvoteflygtninges tildeling af asyl i Danmark, at de medvirker<br />

i en obligatorisk helbredsundersøgelse i det land, de søger asyl fra. Undersøgelsen<br />

foretages af læger fra International Organisation for Migration (IOM).<br />

Helbredsundersøgelsen indeholder, ifølge Udlændingestyrelsen, en obligatorisk<br />

screening for hiv og andre smits<strong>om</strong>me sygd<strong>om</strong>me, men indeholder ingen introduktion<br />

til det danske sundhedsvæsen og ej heller et vaccinationsprogram. Flygtningen<br />

er selv ansvarlig for at overdrage dokumentationen fra helbredsundersøgelsen til<br />

sin alment praktiserende læge.<br />

Hvad angår gruppen af andre flygtninge, tilbydes der i asylcentret en frivillig helbredsundersøgelse<br />

ved Dansk Røde Kors. Der er således ikke tale <strong>om</strong> en obligatorisk<br />

helbredsundersøgelse, men <strong>om</strong> et tilbud, der inkluderer en eller flere samtaler<br />

med en sygeplejeske samt tilbud <strong>om</strong> diverse screeninger for bl.a. hiv, tuberkulose,<br />

hepatitis B, psykiske problemer og oplevet tortur. En undersøgelse har vist, at 42<br />

pct. af deltagerne i den primære helbredsundersøgelse ved en sygeplejerske efterfølgende<br />

blev tilset af en læge. Hvis en asylansøger tildeles opholdstilladelse<br />

er vedk<strong>om</strong>mende selv ansvarlig for at overdrage dokumentationen fra en eventuel<br />

helbredsundersøgelse, der er foretaget i regi af Dansk Røde Kors, til sin alment<br />

praktiserende læge.<br />

Når det gælder familiesammenførte, findes der ingen systematiske tilbud <strong>om</strong> helbredsundersøgelse<br />

eller en introduktion til det danske sundhedsvæsen hverken i<br />

Danmark eller forud for bosætningen i Danmark.<br />

Den k<strong>om</strong>munale organisering<br />

Det indgår i finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, at der skal gennemføres<br />

en sundhedsmæssig screening, herunder for tortur, af alle nyank<strong>om</strong>ne<br />

udlændinge, der har fået opholdstilladelse s<strong>om</strong> flygtninge eller s<strong>om</strong> familiesammenførte<br />

til flygtninge<br />

Den nuværende lovgivning giver alle nyank<strong>om</strong>ne indvandrere med opholdstilladelse<br />

ret til sundhedsydelser på lige fod med resten af befolkningen.<br />

116


Der findes ingen nationale retningslinjer for, hvorvidt den praktiserende læge i<br />

k<strong>om</strong>munen bør udføre en helbredsundersøgelse eller for indholdet af en eventuel<br />

helbredsundersøgelse. S<strong>om</strong> udgangspunkt vil en helbredsundersøgelse kun finde<br />

sted, såfremt den nyank<strong>om</strong>ne, pårørende eller k<strong>om</strong>munalt ansatte på eget initiativ<br />

henvender sig til lægen.<br />

Ligeledes er der heller ingen retningslinjer for hvorvidt nyank<strong>om</strong>ne indvandrere<br />

bør<br />

bør<br />

tilbydes<br />

tilbydes<br />

vaccinationer.<br />

vaccinationer. Specifikt<br />

Specifikt<br />

for<br />

for<br />

kvoteflygtninge<br />

kvoteflygtninge<br />

viser<br />

viser<br />

en<br />

en<br />

spørgeskemaundersøgelse<br />

med<br />

spørgeskemaundersøgelse<br />

med<br />

sagsbehandlere<br />

sagsbehandlere<br />

fra<br />

fra<br />

49<br />

49<br />

af<br />

af<br />

de<br />

de<br />

58<br />

58<br />

k<strong>om</strong>muner,<br />

k<strong>om</strong>muner,<br />

der<br />

der<br />

havde<br />

havde<br />

modtaget<br />

modtaget<br />

kvoteflygtninge i årene 2007-2010, at 27 pct. af de adspurgte k<strong>om</strong>muner havde<br />

kvoteflygtninge årene 2007-2010, at 27 pct. af de adspurgte k<strong>om</strong>muner havde<br />

retningslinjer for helbredsundersøgelse ved ank<strong>om</strong>st.<br />

retningslinjer for helbredsundersøgelse ved ank<strong>om</strong>st.<br />

Figur 2.30: Andelen af k<strong>om</strong>muner der har retningslinjer for den sundhedsmæssige<br />

modtagelse blandt k<strong>om</strong>muner, s<strong>om</strong> har modtaget kvoteflygtninge i<br />

Figur 2.24: Andelen af k<strong>om</strong>muner, der har retningslinjer for den sundhedsmæssige modtagelse<br />

blandt k<strong>om</strong>muner, s<strong>om</strong> har modtaget kvoteflygtninge i årene 2007-2010, pct.<br />

årene 2007-2010, pct.<br />

80%<br />

69,0%<br />

70%<br />

60%<br />

49,0%<br />

53,0%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

39,0%<br />

12,0%<br />

29,0% 27,0%<br />

18,0%<br />

10%<br />

4,0%<br />

0%<br />

Retningslinjer for<br />

sundhedsmæssig<br />

modtagelse<br />

Retningslinjer for<br />

vaccination<br />

Ja Nej Ved ikke<br />

Retningslinjer for<br />

helbredsundersøgelse<br />

ved ank<strong>om</strong>st<br />

Anm. 1: 1: Figuren viser viser resultaterne resultaterne fra fra en en spørgeskemaundersøgelse med med sagsbehandlere sagsbehandlere fra 49 fra af 49 de af 58 de k<strong>om</strong>muner, 58 k<strong>om</strong>muner, der havde der<br />

modtaget kvoteflygtninge i årene 2007-2010.<br />

havde modtaget kvoteflygtninge i årene 2007-2010.<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

Videre fremgår det af figur 2.24, 2.30, at 29 pct. havde retningslinjer for vaccination<br />

efter ank<strong>om</strong>st. Ikke desto mindre angav 71 pct. af de adspurgte k<strong>om</strong>muner, at de<br />

i praksis rutinemæssigt arrangerede helbredsundersøgelser for nyank<strong>om</strong>ne kvoteflygtninge.<br />

Den alment praktiserende læge spiller i lighed med den k<strong>om</strong>munale sagsbehandler<br />

en væsentlig rolle, når det gælder nyank<strong>om</strong>ne indvandrere med psykiske<br />

traumer. Identifikation af nyank<strong>om</strong>ne indvandrere med psykiske traumer er central<br />

for henvisning til de eksisterende tilbud. Private organisationer s<strong>om</strong> Dansk<br />

Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp har fokus på problemet og tilbyder særligt<br />

tilpassede programmer og undervisning i emnet. En spørgeskemaundersøgelse<br />

117


Den alment praktiserende læge spiller i lighed med den k<strong>om</strong>munale sagsbehandler<br />

en væsentlig rolle, når det gælder nyank<strong>om</strong>ne indvandrere med psykiske traumer.<br />

Identifikation af nyank<strong>om</strong>ne indvandrere med psykiske traumer er central for henvisning<br />

til de eksisterende tilbud. Private organisationer s<strong>om</strong> Dansk Røde Kors og<br />

Dansk Flygtningehjælp har fokus på problemet og tilbyder særligt tilpassede programmer<br />

og undervisning i emnet. En spørgeskemaundersøgelse med k<strong>om</strong>munale<br />

sagsbehandlere med ansvar for modtagelse af kvoteflygtninge har vist, at 77 pct.<br />

havde deltaget i efteruddannelse <strong>om</strong> traumer hos flygtninge.<br />

Nyank<strong>om</strong>ne flygtninge og familiesammenførte, der er fyldt 18 år, er <strong>om</strong>fattet af <strong>integration</strong>sloven<br />

og skal tilbydes et særligt <strong>integration</strong>sprogram, s<strong>om</strong> skal sikre deres<br />

<strong>integration</strong> i samfundet i bred forstand. Programmet <strong>om</strong>fatter ud over danskundervisning<br />

og beskæftigelsesrettede tilbud også et kursus i danske samfundsforhold.<br />

Nogle k<strong>om</strong>muner vælger, s<strong>om</strong> en del af <strong>integration</strong>sprogrammet, at tilbyde særlige<br />

kurser, der relaterer sig til sundhedsfremme og forebyggelse. Andelen af k<strong>om</strong>muner,<br />

s<strong>om</strong> i 2010 tilbød forskellige sundhedsrelaterede aktiviteter i forbindelse med<br />

<strong>integration</strong>sprogrammet til kvoteflygtninge, fremgår af figur 2.25.<br />

118


danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud også et kursus i danske samfundsforhold.<br />

Nogle k<strong>om</strong>muner vælger, s<strong>om</strong> en del af <strong>integration</strong>sprogrammet, at tilbyde særlige<br />

kurser, der relaterer sig til sundhedsfremme og forebyggelse. Andelen af<br />

k<strong>om</strong>muner s<strong>om</strong> i 2010 tilbød forskellige sundhedsrelaterede aktiviteter i forbindelse<br />

med <strong>integration</strong>sprogrammet til kvoteflygtninge fremgår af figur 2.31.<br />

Figur 2.25: 2.31: Andelen Andelen af k<strong>om</strong>muner, af k<strong>om</strong>muner, s<strong>om</strong> inkluderer s<strong>om</strong> inkluderer udvalgte sundhedsrelaterede udvalgte sundhedsrelaterede<br />

emner i <strong>integration</strong>sprogrammet for kvoteflygtninge,<br />

emner i<br />

<strong>integration</strong>sprogrammet for kvoteflygtninge, pct.<br />

pct.<br />

80%<br />

73,0%<br />

70%<br />

60%<br />

53,0%<br />

61,0%<br />

50%<br />

45,0%<br />

40%<br />

30%<br />

29,0%<br />

24,0%<br />

22,0%<br />

31,0%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

Figur 2.25 viser, at der var stor forskel på hvilke sundhedsrelaterede indsatser, s<strong>om</strong><br />

blev tilbudt i forbindelse med <strong>integration</strong>sprogrammet. Over halvdelen af k<strong>om</strong>munerne<br />

inkluderer sundhedsrelaterede emner <strong>om</strong> det danske sundhedsvæsen, psykisk<br />

sundhed og kost i <strong>integration</strong>sprogrammet for kvoteflygtninge.<br />

122<br />

2.6.2 Sundhedstilstanden blandt nyank<strong>om</strong>ne<br />

Der findes kun få danske studier af nyank<strong>om</strong>ne indvandreres sundhedstilstand, og<br />

de studier, der findes, inddrager relativt få individer. Det er derfor svært at redegøre<br />

fyldestgørende for nyank<strong>om</strong>ne indvandreres sundhedsstatus.<br />

En af de få danske undersøgelser af nyank<strong>om</strong>ne indvandreres sundhedstilstand,<br />

der findes, er en screening af et lille antal (55) nyank<strong>om</strong>ne flygtninge og familiesammenførte<br />

i en jysk k<strong>om</strong>mune. Her fandt man en høj forek<strong>om</strong>st af kroniske,<br />

119


Tabel 2.10: Selvvurderet helbred blandt indvandrere (ikke alle er nyank<strong>om</strong>ne) sammenlignet<br />

med 2.10: personer Selvvurderet med dansk helbred oprindelse blandt indvandrere (ikke alle er nyank<strong>om</strong>ne)<br />

Tabel<br />

sammenlignet med personer med dansk oprindelse.<br />

Undersøgelse Materiale Metode Resultat<br />

SUSY 2005<br />

Hansen, Kjøller 2006<br />

9.901 personer med dansk<br />

oprindelse<br />

136 ikke-vestlige indvandrere<br />

uspecificeret opholdstid<br />

i Danmark<br />

Spørgeskema<br />

Dårligere selvvurderet<br />

helbred blandt indvandrere<br />

25-64 år<br />

Etniske minoriteters<br />

sundhed<br />

Singhammer 2008<br />

1.131 personer med dansk<br />

oprindelse<br />

2.866 ikke-vestlige indvandrere,<br />

mindst 3 års ophold<br />

i Danmark<br />

Spørgeskema<br />

Dårligere selvvurderet<br />

helbred blandt indvandrere<br />

18-66 år<br />

Sundhedsprofil 2010<br />

Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab<br />

2012<br />

269.246 personer med<br />

dansk oprindelse<br />

18.192 med ikke-vestlig<br />

baggrund<br />

Spørgeskema<br />

Godt selvvurderet helbred:<br />

Dansk baggrund 85,7 pct.<br />

Ikke-vestlig baggrund 72,5<br />

pct.<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

Kilde: Hanne Winther Frederiksen og Marie Nørredam (2012): Sundhedsforhold hos nyank<strong>om</strong>ne indvandrere.<br />

Mere specifikt for konkrete sygd<strong>om</strong>skategorier findes det, at indvandrere generelt<br />

set s<strong>om</strong>atiske er overrepræsenteret lidelser, hvor 64 i forhold pct. havde til etniske en eller danskere flere s<strong>om</strong>atiske når det sygd<strong>om</strong>me, gælder infektionssygd<strong>om</strong>mevede<br />

behandling S<strong>om</strong> eksempel eller videre er udredning. flygtninge og En familiesammenførte stor andel led af almindelige fundet at s<strong>om</strong>atiske have op<br />

s<strong>om</strong> kræ-<br />

til sygd<strong>om</strong>me 4 gange så s<strong>om</strong> stor hjerte-kar-sygd<strong>om</strong>me risiko for at dø af en eller infektionssygd<strong>om</strong> maveinfektioner, s<strong>om</strong> og etniske langt de danskere. fleste af<br />

Den børnene høje havde infektionsrate ikke gennemført blandt indvandrere vaccinationsprogrammer<br />

gør sig bl.a. gældende ved tuberkulose,<br />

viral hepatitis samt hiv. Fx udgør indvandrere godt 3 ud af 4 af personer der<br />

årligt Grundet diagnosticeres de få danske med undersøgelser hepatitis B og af nyank<strong>om</strong>ne C i Danmark. indvandreres Infektionssygd<strong>om</strong>me sundhedstilstand udgør<br />

dog inddrages talmæssigt selvvurderet en mindre helbred andel hos af den indvandrere samlede uden sygd<strong>om</strong>sbyrde specificeret for opholdstid, såvel indvandrere<br />

indikator s<strong>om</strong> for etnisk sygelighed danske. og dødelighed. Tabel 2.10 viser, at indvandrere vurderer<br />

s<strong>om</strong><br />

deres eget helbred dårligere end personer med dansk oprindelse.<br />

Hvad angår psykiske helbredsproblemer foretog Amnesty Internationals lægegruppe<br />

i 2007 en systematisk undersøgelse af 142 nyank<strong>om</strong>ne asylansøgere. Man<br />

Mere specifikt for konkrete sygd<strong>om</strong>skategorier findes det, at indvandrere generelt<br />

fandt, at 45 pct. havde været udsat for tortur, mens 34 pct. led af PTSD. Ud af<br />

set er overrepræsenteret i forhold til etniske danskere, når det gælder infektionssygd<strong>om</strong>me.<br />

samtlige undersøgte angav 32 pct. at have lidt af s<strong>om</strong>atiske helbredsproblemer<br />

forud for,<br />

S<strong>om</strong><br />

og<br />

eksempel<br />

uafhængigt<br />

er<br />

af,<br />

flygtninge<br />

torturoplevelserne.<br />

og familiesammenførte<br />

Andre undersøgelser<br />

fundet at have<br />

har vist,<br />

op til<br />

at<br />

4<br />

psykiske gange så helbredsproblemer stor risiko for at dø hos af en torturoverlevere infektionssygd<strong>om</strong> og s<strong>om</strong> flygtninge etniske ofte danskere.<br />

langvarige.<br />

Det kan derfor forventes, at mange af de problemer, der findes hos nyank<strong>om</strong>ne<br />

asylansøgere, vil kunne genfindes hos de flygtninge, der efter ophold i asylcentre,<br />

opnår asyl, og hos kvoteflygtninge. Hos ikke-vestlige indvandrere uden specificeret<br />

124<br />

120


Den høje infektionsrate blandt indvandrere gør sig bl.a. gældende ved tuberkulose,<br />

viral hepatitis samt hiv. Fx udgør indvandrere godt 3 ud af 4 af personer, der årligt<br />

diagnosticeres med hepatitis B og C i Danmark. Infektionssygd<strong>om</strong>me udgør dog talmæssigt<br />

en mindre andel af den samlede sygd<strong>om</strong>sbyrde for såvel indvandrere s<strong>om</strong><br />

etnisk danske.<br />

Hvad angår psykiske helbredsproblemer foretog Amnesty Internationals lægegruppe<br />

i 2007 en systematisk undersøgelse af 142 nyank<strong>om</strong>ne asylansøgere. Man fandt,<br />

at 45 pct. havde været udsat for tortur, mens 34 pct. led af PTSD. Ud af samtlige<br />

undersøgte angav 32 pct. at have lidt af s<strong>om</strong>atiske helbredsproblemer forud for, og<br />

uafhængigt af, torturoplevelserne. Andre undersøgelser har vist, at psykiske helbredsproblemer<br />

hos torturoverlevere og flygtninge ofte er langvarige. Det kan derfor<br />

forventes, at mange af de problemer, der findes hos nyank<strong>om</strong>ne asylansøgere,<br />

vil kunne genfindes hos de flygtninge, der efter ophold i asylcentre, opnår asyl, og<br />

hos kvoteflygtninge. Hos ikke-vestlige indvandrere uden specificeret opholdstid har<br />

spørgeskemaundersøgelser generelt fundet en højere forek<strong>om</strong>st af psykiske helbredsproblemer,<br />

sammenlignet med personer med dansk oprindelse.<br />

Endelig viser undersøgelser, at forek<strong>om</strong>sten af forskellige kroniske sygd<strong>om</strong>me<br />

blandt indvandrere uden specificeret opholdstid, sammenlignet med personer med<br />

dansk oprindelse, varierer en del, og at denne variation også findes imellem indvandrere<br />

fra forskellige oprindelseslande. Specifikt for type II diabetes ses, at indvandrere,<br />

generelt har en højere forek<strong>om</strong>st samt en hyppigere sygehuskontakt for<br />

type II diabetes end personer med dansk oprindelse. Det vides, at fysisk aktivitet<br />

og kostindtag har betydning for udviklingen af type II diabetes, og at nogle etniske<br />

grupper, herunder afrikanere og asiater, genetisk er særligt disponeret for at udvikle<br />

sygd<strong>om</strong>men.<br />

Hvad angår forek<strong>om</strong>sten af hjerte-kar-sygd<strong>om</strong>me hos indvandrere, er billedet mere<br />

uensartet, da der ikke er fundet entydige forskelle i forek<strong>om</strong>ster, men dog signifikant<br />

færre sygehuskontakter for indvandrere end for personer med dansk oprindelse.<br />

Undersøgelser viser, at forek<strong>om</strong>sten af hjerte-kar-sygd<strong>om</strong>me hos indvandrere<br />

der k<strong>om</strong>mer fra ikke-vestlige lande med lav forek<strong>om</strong>st, stiger i takt med opholdstiden<br />

i et vestligt land. En hypotese er, at indvandrere med tiden tilpasser deres<br />

livsstil, så den k<strong>om</strong>mer til at ligne den oprindelige befolknings, og dermed udlignes<br />

forskelle i risikoprofiler. Videre er indvandrere fundet at have en lavere forek<strong>om</strong>st<br />

af kræft i forhold til personer med dansk oprindelse.<br />

121


2.7 OPSUMMERING AF UDFORDRINGER I FORHOLD TIL MOD-<br />

TAGELSE OG INTEGRATION<br />

I dette kapitel er nedenstående spørgsmål vedrørende <strong>integration</strong>slovens boligplaceringsregler<br />

blevet belyst:<br />

• Virker <strong>integration</strong>slovens boligplaceringsregler efter hensigten<br />

I forhold til boligplacering af flygtninge viser analyserne, at boligplaceringsreglerne<br />

virker efter hensigten. Tendensen til, at nyank<strong>om</strong>ne bosætter sig i landets største<br />

byer, gør sig således ikke længere gældende for flygtninge. Analyserne viser, at kun<br />

en mindre andel af flygtningene vælger at flytte til en anden k<strong>om</strong>mune efter <strong>integration</strong>sprogrammets<br />

afslutning. 85 pct. af flygtningene er således stadig bosiddende<br />

i den samme k<strong>om</strong>mune, hvor de første gang blev registreret med en adresse, efter<br />

de første 3 år i Danmark, hvor <strong>integration</strong>sprogrammet afsluttes. 5 år efter den første<br />

bopælsregistrering bor 75 pct. af flygtningene stadig i den samme k<strong>om</strong>mune.<br />

Samme mønster gør sig gældende for familiesammenførte. Det er således 81 pct. af<br />

de familiesammenførte, s<strong>om</strong> efter 5 år stadig bor i den samme k<strong>om</strong>mune.<br />

Analyserne viser desuden, at der er potentiale for en bedre modtagelse af uledsagede<br />

mindreårige flygtninge ved at forbedre koordinationen i overleveringen af<br />

den unge og boligsituationen for den unge, når vedk<strong>om</strong>mende er k<strong>om</strong>met til k<strong>om</strong>munen.<br />

I dette kapitel er nedenstående spørgsmål vedrørende danskuddannelserne også<br />

blevet belyst:<br />

• Hvilke kursister går på danskuddannelserne<br />

• Hvordan er kursisternes selvvurderede udbytte af og tilfredshed med danskuddannelserne<br />

I forhold til danskuddannelserne til voksne udlændinge viser analyserne, at antallet<br />

af kursister er steget siden 2007. Det er først og fremmest antallet af kursister<br />

på Danskuddannelse 2 og 3, s<strong>om</strong> er steget, hvilket skyldes, at der er k<strong>om</strong>met flere<br />

udenlandske arbejdstagere og internationale studerende. Den største koncentration<br />

af kursister findes i de større byer, men alle landets k<strong>om</strong>muner henviser i dag<br />

kursister til danskuddannelserne. I 2011 var der mere end 52.000 kursister, s<strong>om</strong><br />

122


modtog danskundervisning hos en af landets ca. 55 udbydere.<br />

Generelt er tilfredsheden blandt kursisterne på danskuddannelserne høj. 7 ud af 10<br />

kursister er således enten tilfredse eller meget tilfredse med undervisningen. Ligeledes<br />

oplever langt størstedelen af kursisterne, at de gennem undervisningen bliver<br />

bedre til at forstå, tale og skrive dansk. Der er dog ca. en fjerdel af I-kursisterne og<br />

en tredjedel af S-kursisterne, s<strong>om</strong> oplever, at de ikke lærer noget <strong>om</strong> det danske arbejdsmarked,<br />

uddannelsessystem, demokrati og historie gennem undervisningen.<br />

Nedenstående spørgsmål vedrørende k<strong>om</strong>munernes brug af aktive tilbud er ligeledes<br />

blevet belyst i dette kapitel:<br />

• Hvordan og i hvilket <strong>om</strong>fang giver k<strong>om</strong>munerne aktive tilbud<br />

I forhold til brugen af aktive tilbud viser analysen, at der i perioden 2008-2010<br />

er sket et fald i andelen af introduktionsydelsesmodtagerne, s<strong>om</strong> alene modtager<br />

danskundervisning. Faldet modsvares af en stigning i andelen af introduktionsydelsesmodtagerne,<br />

s<strong>om</strong> både modtager danskundervisning og aktive tilbud. Det er<br />

især anvendelsen af virks<strong>om</strong>hedspraktik s<strong>om</strong> aktivt tilbud, der er steget i perioden.<br />

Godt halvdelen (53,7 pct.) af de, s<strong>om</strong> ophørte med at modtage introduktionsydelse<br />

i 2010, overgik til beskæftigelse, mens 43,6 pct. overgik til kontanthjælp. I 2010<br />

var der i alt 3.649 introduktionsydelsesmodtagere, s<strong>om</strong> deltog i aktive tilbud og/<br />

eller danskuddannelse.<br />

I dette kapitel er nedenstående spørgsmål vedrørende nyank<strong>om</strong>ne flygtninge og<br />

familiesammenførtes beskæftigelsessituation også blevet belyst:<br />

• Hvordan er beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte<br />

sammenlignet med personer med dansk oprindelse<br />

• Hvordan varierer beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte<br />

• Hvordan har beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte<br />

udviklet sig i de senere år<br />

I forhold til beskæftigelse viser analyserne, at personer med dansk oprindelse har<br />

den højeste beskæftigelsesfrekvens, og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse<br />

har den laveste beskæftigelsesfrekvens uanset deres opholdsgrundlag. Blandt be-<br />

123


skæftigede indvandrere med vestlig oprindelse (uanset opholdsgrundlag) er ca. en<br />

fjerdedel ansat s<strong>om</strong> lønmodtagere på højeste niveau, hvilket svarer til niveauet for<br />

personer med dansk oprindelse. For flygtninge og familiesammenførte fra ikkevestlige<br />

lande er det kun tilfældet for mindre end en tiendedel.<br />

Særligt for indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er der en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen<br />

alt efter personens opholdsgrundlag. Flygtninge har således<br />

den laveste beskæftigelsesfrekvens, idet kun godt en tredjedel er i beskæftigelse<br />

(35,6 pct.). Til sammenligning er mere end halvdelen af de familiesammenførte med<br />

ikke-vestlig oprindelse (51,8 pct.) i beskæftigelse, mens 44,7 pct. af indvandrere<br />

med ikke-vestlig oprindelse med øvrigt opholdsgrundlag, er i beskæftigelse. En stor<br />

del af indvandrerne med øvrigt opholdsgrundlag, s<strong>om</strong> ikke er i beskæftigelse, er<br />

selvforsørgende. Det samme gælder for en stor del af de familiesammenførte.<br />

Analyserne tyder også på, at beskæftigelsen er stigende med opholdstiden i Danmark<br />

for ikke-vestlige indvandrere med op til 4 års opholdstid. For ikke-vestlige<br />

indvandrermænd med opholdsgrundlag til familiesammenføring eller øvrigt opholdsgrundlag<br />

har mænd med bare 1 års ophold i Danmark dog en beskæftigelsesfrekvens<br />

på højde med indvandrere med længere opholdstid. Blandt kvinderne<br />

har familiesammenførte med mindst et års ophold også den højeste beskæftigelsesfrekvens,<br />

og flygtninge den laveste. Beskæftigelsesfrekvensen er dog lavere for<br />

kvinder end for mænd uanset opholdsgrundlag og opholdstid, fx er 47,5 pct. af<br />

flygtningemændene med 4 års ophold i beskæftigelse, mens dette er tilfældet for<br />

22,4 pct. af flygtningekvinderne.<br />

For de familiesammenførte med ikke-vestlig oprindelse er der desuden en klar sammenhæng<br />

mellem hvem man er familiesammenført til og beskæftigelsesfrekvensen.<br />

Familiesammenførte til danske statsborgere har den højeste beskæftigelsesfrekvens<br />

og den laveste kønsforskel i beskæftigelsen, mens familiesammenførte til<br />

flygtninge har den laveste beskæftigelsesfrekvens og den største kønsforskel.<br />

Beskæftigelsen for flygtninge med 4 års ophold i Danmark er steget kraftigt i perioden<br />

2004-2008, men er også faldet mere efter 2008 end beskæftigelsen for de<br />

øvrige grupper. Dette tyder på, at flygtninges beskæftigelse er mere konjunkturføls<strong>om</strong><br />

end beskæftigelsen blandt øvrige ikke-vestlige indvandrere. Sammenligner<br />

man beskæftigelsesniveauet i 2011 med beskæftigelsesniveauet i 2004/2005, har<br />

der været en stigning i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, mens<br />

124


niveauet er det samme for indvandrere med øvrigt opholdsgrundlag.<br />

Afslutningsvist har dette kapitel belyst nedenstående spørgsmål vedrørende den<br />

sundhedsmæssige modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne udlændinge:<br />

• I hvilket <strong>om</strong>fang har k<strong>om</strong>munerne retningslinjer for den sundhedsmæssige<br />

modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne<br />

• Hvordan er sundhedstilstanden blandt nyank<strong>om</strong>ne<br />

I forhold til den sundhedsmæssige modtagelse af nyank<strong>om</strong>ne udlændinge i k<strong>om</strong>munerne<br />

varierer det, hvorvidt k<strong>om</strong>munerne har en fastlagt praksis. Bl.a. viser en spørgeskemaundersøgelse<br />

blandt 49 af de 58 k<strong>om</strong>muner, der modtog kvoteflygtninge<br />

i årene 2007-2010, at 39 pct. angiver at have retningslinjer for den sundhedsmæssige<br />

modtagelse, 27 pct. angiver at have retningslinjer for helbredsundersøgelse<br />

ved ank<strong>om</strong>st, mens 29 pct. angiver at have retningslinjer for vaccinationer.<br />

Hvad angår sundhedstilstanden blandt nyank<strong>om</strong>ne ses det, at ikke-vestlige indvandrere<br />

har en hyppigere forek<strong>om</strong>st af psykiske helbredsproblemer end etniske danskere.<br />

I forhold til infektionssygd<strong>om</strong>me er indvandrere generelt set overrepræsenteret<br />

i forhold til etniske danskere, mens forek<strong>om</strong>sten af kroniske sygd<strong>om</strong>me blandt<br />

indvandrere sammenlignet med etniske danskere er mere varierende.<br />

125


3 Uddannelse<br />

UDDANNELSE<br />

ET UDPLUK AF TAL OG FAKTA FRA KAPITEL 3<br />

88 pct. af de 3-5-årige indvandrere<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse<br />

går i dagtilbud.<br />

82 pct. indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere af en ungd<strong>om</strong>sårgang<br />

forventes at<br />

gennemføre en ungd<strong>om</strong>suddannelse.<br />

55 pct. af indvandrer- og<br />

efterk<strong>om</strong>mermænd med<br />

ikke-vestlig oprindelse falder<br />

fra en erhvervsuddannelse.<br />

I dagtilbud<br />

Ikke i dagtilbud<br />

Forventes at gennemføre<br />

Forventes ikke at gennemføre<br />

Falder fra<br />

Gennemfører<br />

51 pct. indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere af en ungd<strong>om</strong>sårgang<br />

forventes at<br />

gennemføre en videregående<br />

uddannelse.<br />

74 pct. af de 16-19-årige<br />

indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig<br />

oprindelse, hvor begge<br />

forældre er uden for arbejdsstyrken,<br />

er i gang<br />

med en uddannelse.<br />

47 pct. af de 25-39-årige<br />

indvandrermænd (ank<strong>om</strong>met<br />

s<strong>om</strong> 0 -12-årige)<br />

har grundskolen s<strong>om</strong> højeste<br />

fuldførte danske uddannelse.<br />

Forventes at gennemføre<br />

Forventes ikke at gennemføre<br />

Under uddannelse<br />

Ikke under uddannelse<br />

Grundskole<br />

Anden eller ingen uddannelse<br />

130<br />

126


3.1 IndledninG<br />

Dette kapitel sætter fokus på indvandrere og efterk<strong>om</strong>meres uddannelse, da en<br />

god skolegang og efterfølgende uddannelse er vigtige forudsætninger for, at den<br />

enkelte klarer sig på arbejdsmarkedet og for den enkeltes sociale liv og personlige<br />

udvikling. Derudover er bedre og mere uddannelse også afgørende for at sikre Danmark<br />

vækst og velstand i fremtiden.<br />

For indvandrere i Danmark kan det være en stor udfordring at gennemføre en dansk<br />

uddannelse, især for de indvandrere, der ank<strong>om</strong>mer s<strong>om</strong> voksne. Jo tidligere man<br />

ank<strong>om</strong>mer og bliver sluset ind i det almindelige uddannelsessystem, desto bedre<br />

mulighed har indvandrere for at gennemføre en dansk ungd<strong>om</strong>suddannelse og en<br />

videregående uddannelse. S<strong>om</strong> det fremgår af overblikket i kapitel 1, giver en dansk<br />

erhvervsk<strong>om</strong>petencegivende uddannelse størst chance for at få beskæftigelse i Danmark,<br />

så det er vigtigt, at indvandrere i alle aldre motiveres til at tage en uddannelse<br />

og bliver godt modtaget på uddannelsesinstitutionerne.<br />

Efterk<strong>om</strong>mere er født og opvokset i Danmark og bør således på mange parametre<br />

ligne unge med dansk oprindelse. Analyserne i dette kapitel viser, at efterk<strong>om</strong>merne<br />

klarer sig meget bedre end indvandrerne i uddannelsessystemet, og på nogle<br />

<strong>om</strong>råder klarer de sig mindst lige så godt s<strong>om</strong> unge med dansk oprindelse.<br />

Kapitlet søger at belyse følgende overordnede spørgsmål:<br />

• I hvilket <strong>om</strong>fang benytter familier med indvandrerbaggrund sig af dagtilbud<br />

sammenlignet med familier med dansk oprindelse<br />

• I hvilket <strong>om</strong>fang er der problemer med grundskoler, hvor en høj andel af eleverne<br />

har indvandrerbaggrund, og hvordan klarer indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mereleverne<br />

sig fagligt i grundskolen<br />

• Hvordan klarer unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere sig i forhold til at gennemføre<br />

en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

• Hvordan klarer indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere sig i forhold til at gennemføre en<br />

videregående uddannelse<br />

127


3.2 Dagtilbud<br />

Dagtilbud spiller en vigtig rolle i forhold til <strong>integration</strong> af børn i det danske samfund.<br />

Mange grundlæggende k<strong>om</strong>petencer fastlægges i de første 6 år af tilværelsen.<br />

Dagtilbuddene kan medvirke til udviklingen af børnenes danskkundskaber samt<br />

give -­‐ børnene Figur en 3.8: forståelse overskriften for kultur, skal ændres normer, til ”Andelen værdier og af demokratiske 25-­‐39-­‐årige indvandrere principper i (ank<strong>om</strong>met s<br />

Danmark. årige) Dagtilbud og efterk<strong>om</strong>mere kan også i høj med grad ikke-­‐vestlig medvirke oprindelse til, at børn samt lærer personer de sociale med spilleregler<br />

gennemført at kende, og en at videregående lærer at indgå uddannelse i forpligtende i skoleårene fællesskaber. 2000/2001-­‐2011/2012, Det er derfor pct.” <br />

dansk oprindels<br />

vigtigt, -­‐ at Opsummeringen nydanskere i førskolealderen (afsnit 3.6) er lavet er i dagtilbud. ret meget <strong>om</strong>, så jeg sætter den ind sidst i dette do<br />

Tabel 3.1: 1-2-årige og 3-5-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse<br />

samt børn med dansk oprindelse fordelt på, hvorvidt de er i dagtilbud pr. 1. oktober 2011,<br />

Ny tabel 3.1: <br />

pct. og antal<br />

I dagtilbud Ikke i dagtilbud Antal i alt<br />

1-2-årige<br />

Indvandrere 51,5 % 48,5 % 763<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 73,2 % 26,8 % 9.178<br />

Dansk oprindelse 90,1 % 9,9 % 115.573<br />

3-5-årige<br />

Indvandrere 73,0 % 27,0 % 1.783<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 89,5 % 10,5 % 12.931<br />

Dansk oprindelse 92,8 % 7,2 % 168.786<br />

Anm. 1: Dagtilbud afgrænses til dagpleje, vuggestue, børnehave eller aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritids<br />

hjem, indgår ikke i tabellen. Der kan være enkelte dagtilbud, der ikke indberetter CPR-nummer, og børn fra disse vil således indgå<br />

i andelen, der ikke går i dagtilbud.<br />

Anm. 2: Børn i dagtilbud opgøres 1. oktober, og der er taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG1.<br />

Ny figur 3.2: <br />

Der er generelt færre indvandrerbørn end børn med dansk oprindelse på 1-2 år, der<br />

100%<br />

90,5 % 92,3 %<br />

går i dagtilbud, men andelen stiger med alderen, 88,8 % og blandt 86,8 de % 3-5-årige er 73 pct.<br />

90% 81,8 %<br />

indvandrerbørn og 89,5 pct. efterk<strong>om</strong>merbørn 76,9 % i dagtilbud sammenlignet med en<br />

80%<br />

andel på 92,8 pct. blandt børn med dansk oprindelse, jf. tabel 3.1.<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Alle Mænd Kvinder<br />

Nydanskere Dansk oprindelse<br />

128


3.2.1 Sprogstimulering<br />

Tosprogede småbørn 14 har i sagens natur ikke altid de samme danskkundskaber<br />

3.2.1 Sprogstimulering<br />

ved skolestart s<strong>om</strong> etsprogede småbørn. Derfor er der siden 2004 indført obligatorisk<br />

ved skolestart sprogstimulering s<strong>om</strong> etsprogede for de småbørn. tosprogede Derfor småbørn, er der s<strong>om</strong> siden har 2004 behov indført for obliga-<br />

det, fra<br />

Tosprogede småbørn 14<br />

har i sagens natur ikke altid de samme danskkundskaber<br />

det torisk fyldte sprogstimulering 3. år til skolestart. for de Formålet tosprogede er at småbørn, understøtte s<strong>om</strong> børnenes har behov dansksproglige<br />

for det, fra<br />

udvikling det fyldte bedst 3. år til muligt skolestart. for at forberede Formålet er dem at understøtte til skolestart. børnenes dansksproglige<br />

udvikling bedst muligt for at forberede dem til skolestart.<br />

Næsten 2 ud af 3 af de tosprogede småbørn modtog sprogstimulering fra det fyldte<br />

3. Næsten år til skolestart 2 ud af 3 i 2011, af de se tosprogede også tabel småbørn 3.2. Sprogstimuleringen modtog sprogstimulering finder primært fra det sted<br />

i fyldte dagtilbud. 3. år til skolestart i 2011, se også tabel 3.2. Sprogstimuleringen finder primært<br />

sted i dagtilbud.<br />

Tabel 3.2: Andelen af tosprogede 3-6-årige småbørn, der modtager sprogstimulering i perioden<br />

Tabel 2007-2011, 3.2: Andelen pct. af og tosprogede antal 3-6-årige småbørn, der modtager sprogstimulering<br />

i perioden 2007-2011, pct. og antal.<br />

Andel der modtager<br />

sprogstimulering<br />

Antal der modtager<br />

sprogstimulering<br />

Antal småbørn<br />

i alt<br />

2007 54,4 % 11.373 20.895<br />

2008 64,6 % 13.300 20.590<br />

2009 60,9 % 11.741 19.268<br />

2010 60,1 % 12.294 20.456<br />

2011 62,9 % 11.760 18.696<br />

Anm. 1: Til sammenligning var der pr. 1. januar 2011 i alt 25.375 3-6-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark (heraf<br />

Anm. 1: Til sammenligning var der pr. 1. januar 2011 i alt 25.375 3-6-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i Danmark (heraf 4.667<br />

indvandrere<br />

4.667 indvandrere<br />

og 20.708<br />

og 20.708<br />

efterk<strong>om</strong>mere).<br />

efterk<strong>om</strong>mere).<br />

Note 1: Loven <strong>om</strong>kring sprogvurdering blev ændret 1. juli 2011, og ved tællingen for 2011 havde nogle k<strong>om</strong>muner svært<br />

Note 1: Loven <strong>om</strong>kring sprogvurdering blev ændret 1. juli 2011, og ved tællingen for 2011 havde nogle k<strong>om</strong>muner svært ved at<br />

opgøre ved at opgøre antallet antallet af tosprogede af tosprogede småbørn småbørn med sprogstimulering, med sprogstimulering, hvilket stort hvilket set forklarer stort set faldet forklarer i de faldet absolutte i de tal absolutte på landsplan tal på fra<br />

2010 landsplan til 2011. fra 2010 til 2011.<br />

Kilde: Ministeriet for for Børn og og Undervisning.<br />

Fra 2009 er der også gennemført obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten<br />

af børnehaveklassen.<br />

Fra 2009 er der også gennemført obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten<br />

af børnehaveklassen.<br />

Et nyt forskningsprojekt, iværksat af Ministeriet for Børn og Undervisning, skal<br />

Et indhente nyt forskningsprojekt, viden <strong>om</strong> effekterne iværksat af forskellige af Ministeriet pædagogiske for Børn indsatser og Undervisning, og metoder skal i<br />

indhente forhold til viden at udvikle <strong>om</strong> effekterne børns sproglige af forskellige k<strong>om</strong>petencer pædagogiske i dagtilbud. indsatser Denne og viden metoder skal i<br />

forhold anvendes til til at at udvikle kvalificere børns sprogstimuleringsindsatsen sproglige k<strong>om</strong>petencer i dagtilbud. i dagtilbuddene Denne fremover. viden skal<br />

anvendes Projektet forløber til at kvalificere fra 2012 til sprogstimuleringsindsatsen 2015.<br />

i dagtilbuddene fremover.<br />

Projektet forløber fra 2012 til 2015.<br />

14<br />

1<br />

Tosprogede Tosprogede<br />

småbørn småbørn<br />

defineres defineres<br />

s<strong>om</strong> s<strong>om</strong><br />

børn, børn,<br />

der der<br />

har har<br />

et et andet<br />

andet modersmål<br />

modersmål end<br />

end dansk,<br />

dansk, og<br />

og s<strong>om</strong><br />

s<strong>om</strong> først<br />

først ved<br />

ved<br />

kontakt med det <strong>om</strong>givende samfund, fx via skolens undervisning, lærer dansk.<br />

kontakt med det <strong>om</strong>givende samfund, fx via skolens undervisning, lærer dansk.<br />

133<br />

129


<strong>Fakta</strong>boks 3.1: Hvilke tosprogede har problemer med dansk<br />

<strong>Fakta</strong>boks 3.1: Hvilke tosprogede har problemer med dansk<br />

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at halvdelen af de tosprogede førskole- og børnehaveklassebørn<br />

har en dansksproglig udvikling, der svarer til de svageste 15 pct. af de etsprogede børn.<br />

Undersøgelsen dækker over 3 aldersgrupper, hhv. 3-årige, førskolebørn (ca. 5 år) og børnehaveklassebørn<br />

(ca. 6 år). Forskellen mindskes dog med alderen, så tosprogede børnehaveklassebørn klarer sig<br />

relativt bedre end de 3-årige, men stadig væsentligt dårligere end etsprogede børn.<br />

Særligt tosprogede børn med ikke-vestlig oprindelse klarer sig dårligt ifølge den sprogvurdering, s<strong>om</strong><br />

undersøgelsen baserer sig på. Korrigeres der for socioøkon<strong>om</strong>isk bagrund målt ved uddannelsesniveau<br />

klarer tosprogede ikke-vestlige børn sig stadig dårligere end etsprogede og andre tosprogede børn,<br />

hvilket tyder på, at andre forhold ved ikke-vestlige familier end uddannelsesbaggrund hæmmer børnenes<br />

tilegnelse af dansk.<br />

Kilde: Kilde: Kilde: Højen, Anders Anders Højen og og Bleses, Dorthe Dorthe Bleses (2012): (2012): Hvilke tosprogede har har problemer problemer med med dansk dansk Working Working paper, paper, Syddansk Syddansk Uni-<br />

Universitet.<br />

3.3 Grundskolen<br />

GRUNDSKOLEN<br />

Grundskolen giver det det faglige fundament for for al videre al videre uddannelse. Forskellige un-<br />

undersøgelser har har de de senere senere år år dog dog påvist, at at grundskolen ikke for alle elever har<br />

kunnet give give det det nødvendige faglige fundament, der har kunnet sikre en en gende ungd<strong>om</strong>suddannelse og og videregående uddannelse. Særligt indvandrere og og<br />

efterfølgende<br />

efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse har problemer.<br />

efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse har problemer.<br />

I 2011 15<br />

var der 74.385 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere indskrevet i grundskolen i<br />

I 2011<br />

Danmark, 15 var der 74.385 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere indskrevet i grundskolen<br />

hvilket svarer til 10 pct. af alle elever. Den største andel, 80 pct., går i<br />

i<br />

folkeskole,<br />

Danmark, hvilket<br />

mens 15<br />

svarer<br />

pct.<br />

til<br />

går<br />

10<br />

i<br />

pct.<br />

friskole<br />

af alle<br />

eller<br />

elever.<br />

privat<br />

Den<br />

grundskole,<br />

største andel,<br />

jf. tabel<br />

80<br />

3.3.<br />

pct.,<br />

Det<br />

går<br />

i svarer folkeskole, stort mens set til 15 fordelingen pct. går i blandt friskole børn eller med privat dansk grundskole, oprindelse jf. og tabel er 3.3. således Det<br />

svarer ikke usædvanligt.<br />

stort set til fordelingen blandt børn med dansk oprindelse og er således ikke<br />

usædvanligt.<br />

15<br />

15 I hele dette kapitel refereres der til skoleåret, der slutter det pågældende år, dvs. 2011 refererer til<br />

I hele dette kapitel refereres der til skoleåret, der slutter det pågældende år, dvs. 2011 refererer til skoskoleåret<br />

2010/2011. 2010/2011.<br />

134<br />

130


Tabel 3.3: Andelen af elever fordelt på herk<strong>om</strong>st og typer af grundskole i skoleåret<br />

3.3: Andelen af elever fordelt på herk<strong>om</strong>st og typer af grundskole i<br />

2010/2011, pct. og antal<br />

skoleåret 2010/2011, pct. og antal.<br />

Folkeskole<br />

Friskole og<br />

privat<br />

grundskole<br />

Efterskole<br />

Ungd<strong>om</strong>sskole<br />

mv.<br />

Specialskole og<br />

dagbehandlingstilbud<br />

Antal i<br />

alt<br />

Indvandrere 1 78 % 15 % 2 % 3 % 2 % 19.314<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 81 % 15 % 1 % 1 % 2 % 55.071<br />

I alt 80 % 15 % 1 % 1 % 2 % 74.385<br />

Dansk oprindelse<br />

79 % 14 % 4 % 0 % 2 % 637.797<br />

Antal i alt 566.660 102.498 26.921 3.809 12.294 712.182<br />

Note 1: Kategorien ”Indvandrere” <strong>om</strong>fatter også personer med uoplyst herk<strong>om</strong>st.<br />

Kilde:<br />

Note 1:<br />

Ministeriet<br />

Kategorien<br />

for<br />

”Indvandrere”<br />

Børn og Undervisnings<br />

<strong>om</strong>fatter også<br />

databank,<br />

personer med<br />

EAK<br />

uoplyst<br />

fordelt<br />

herk<strong>om</strong>st.<br />

på bestand, herk<strong>om</strong>st, og tid.<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på bestand, herk<strong>om</strong>st, og tid.<br />

Flere undersøgelser har påvist (bl.a. PISA Etnisk 2009), at indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever<br />

Flere undersøgelser klarer har sig påvist fagligt (bl.a. dårligere PISA Etnisk end elever 2009), med at indvandrer- dansk oprindelse. og efterk<strong>om</strong>merelever<br />

fagligt klarer svage sig fagligt elever dårligere på den samme end elever skole, med kan dansk det oprindelse. tilmed påvirke Er der alle man-<br />

ele-<br />

Er der<br />

mange<br />

vernes ge fagligt resultater. svage elever Det får på den nogle samme forældre skole, til kan at fravælge det tilmed den påvirke lokale alle skole. elevernes Når de<br />

fagligt resultater. stærke Det får elever nogle flyttes forældre over til på at andre fravælge skoler, den sættes lokale skole. en uhensigtsmæssig<br />

Når de fagligt<br />

negativ<br />

stærke elever<br />

spiral<br />

flyttes<br />

i gang,<br />

over<br />

idet<br />

på<br />

koncentrationen<br />

andre skoler, sættes<br />

af svage<br />

en uhensigtsmæssig<br />

elever øges yderligere<br />

negativ spiral<br />

lokalt.<br />

Det kan særligt være et problem i bolig<strong>om</strong>råder med en høj andel af indvandrere<br />

i gang, idet koncentrationen af svage elever øges yderligere lokalt. Det kan særligt<br />

og efterk<strong>om</strong>mere, hvor der også vil være en høj koncentration af indvandrer- og<br />

være et problem i bolig<strong>om</strong>råder med en høj andel af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere,<br />

efterk<strong>om</strong>merelever i den lokale skole.<br />

hvor der også vil være en høj koncentration af indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever i<br />

den lokale skole.<br />

Forskning viser, at der generelt er mange forældre både med etnisk dansk baggrund<br />

og indvandrerbaggrund, der fravælger den lokale folkeskole 16 . I en analyse<br />

Forskning viser, at der generelt er mange forældre både med etnisk dansk baggrund<br />

af skolevalget i Københavns K<strong>om</strong>mune 17<br />

er det 52 pct. af alle elever, der ikke går<br />

og indvandrerbaggrund, der fravælger den lokale folkeskole<br />

på den lokale folkeskole, idet 26 pct. går på en anden folkeskole 16 . I en analyse af skolevalget<br />

end den lokale<br />

og 26<br />

i Københavns<br />

pct. går på<br />

K<strong>om</strong>mune<br />

en privat 17 skole.<br />

er det 52<br />

Det<br />

pct.<br />

er<br />

af<br />

på<br />

alle<br />

grund<br />

elever,<br />

af det<br />

der ikke<br />

frie skolevalg<br />

går på den<br />

i<br />

lokale<br />

et vist<br />

<strong>om</strong>fang folkeskole, muligt idet 26 at vælge pct. går en på anden anden skole folkeskole end den lokale. end den Det lokale, store og udvalg 26 pct. af går skoler på<br />

i en Københavns privat skole. K<strong>om</strong>mune Det er på grund kan desuden af det frie medvirke skolevalg til i at et vist øge <strong>om</strong>fang sandsynligheden muligt at vælge for at<br />

fravælge en anden den skole lokale end den folkeskole. lokale. Det store udvalg af skoler i Københavns K<strong>om</strong>mune kan<br />

desuden medvirke til at øge sandsynligheden for at fravælge den lokale folkeskole.<br />

16 Med lokal folkeskole henvises til den skole, s<strong>om</strong> eleven har krav på at blive optaget på, idet skolen hører<br />

16<br />

Med til det lokal skoledistrikt, folkeskole s<strong>om</strong> henvises eleven til bor den eller skole opholder s<strong>om</strong> sig eleven i. Elever har skal krav søge på at <strong>om</strong> blive at blive optaget optaget på, på idet andre skolen<br />

hører skoler, til det såfremt skoledistrikt de ligger s<strong>om</strong> uden eleven for skoledistriktet.<br />

bor eller opholder sig i. Elever skal søge <strong>om</strong> at blive optaget på<br />

17<br />

andre Beatrice<br />

skoler, Schindler<br />

såfremt Rangvid<br />

de ligger (2010):<br />

uden School<br />

for skoledistriktet.<br />

Choice, Universal Vouchers and Native Flight fr<strong>om</strong> Local<br />

Schools, European Sociological Review, Vol. 26, No. 3.<br />

17<br />

Beatrice Schindler Rangvid (2010): School Choice, Universal Vouchers and Native Flight fr<strong>om</strong> Local<br />

Schools, European Sociological Review, Vol. 26, No. 3.<br />

135<br />

131


Der kan være mange årsager til at fravælge den lokale skole, men andelen af elever<br />

Der med kan indvandrerbaggrund være mange årsager på til skolen at fravælge viser den sig også lokale at skole, have betydning men andelen for, af hvor elever<br />

med forældre indvandrerbaggrund der vælger en anden på skolen skole viser end sig den også lokale. at have Er der betydning en indvandreran-<br />

for, hvor<br />

mange<br />

del mange på skolen forældre på over der vælger 35 pct. en og anden op til 55 skole pct., end er der den ifølge lokale. ovennævnte Er der indvandrerandel<br />

på skolen i Københavns på over 35 K<strong>om</strong>mune pct. og op 30-45 til 55 procentpoint pct., er der ifølge større ovennævnte sandsynlighed analyse for,<br />

analyse af<br />

skolevalget<br />

at af der skolevalget vælges en i Københavns anden skole, K<strong>om</strong>mune end når den 30-45 lokale procentpoint folkeskole kun større har få sandsynlighed<br />

eller ingen<br />

elever for, at med der vælges indvandrerbaggrund. en anden skole, Er indvandrerandelen end når den lokale på folkeskole over 55 pct., kun er har sandsynligheden<br />

ingen elever for, at med forældrene indvandrerbaggrund. med etnisk dansk Er indvandrerandelen baggrund fravælger på den over lokale 55 pct., skole er<br />

få eller<br />

50-55 sandsynligheden procentpoint for, højere, at forældrene end når den med lokale etnisk skole dansk har få baggrund eller ingen fravælger elever med den<br />

indvandrerbaggrund.<br />

lokale skole med en indvandrerandel på 50-55 procentpoint højere, end når den<br />

lokale skole har få eller ingen elever med indvandrerbaggrund.<br />

I Danmark er der, jf. tabel 3.4, 72 grundskoler, hvor andelen af indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever<br />

er på 35-55 pct. Derudover er der i alt 69 grundskoler, hvor andelen<br />

I Danmark er der, ifølge tabel 3.4, 72 grundskoler, hvor andelen af indvandrer- og<br />

efterk<strong>om</strong>merelever er på 35-55 pct. Derudover er der i alt 69 grundskoler, hvor<br />

af indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever er på mindst 55 pct.<br />

andelen af indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever er på mindst 55 pct.<br />

Tabel 3.4: Antal grundskoler fordelt efter andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere i 2011,<br />

antal Tabel og 3.4: pct. Antal grundskoler fordelt efter andelen af indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

i 2011, antal og pct.<br />

Andel indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere 1 Antal skoler Andel af skoler<br />

0-34,9 % 2.378 94 %<br />

35-54,9 % 72 3 %<br />

55-74,9 % 27 1 %<br />

75-100 % 42 2 %<br />

I alt 2.519 100 %<br />

Anm. 1: Følgende skoletyper er medtaget: Folkeskoler, friskoler, private grundskoler, efterskoler, k<strong>om</strong>munale ungd<strong>om</strong>sskoler<br />

1: (10. Følgende klasses skoletyper centre), er specialskoler medtaget: Folkeskoler, samt dagbehandlingstilbud.<br />

friskoler, private grundskoler, efterskoler, k<strong>om</strong>munale ungd<strong>om</strong>sskoler (10.<br />

Anm.<br />

klasses centre), specialskoler samt dagbehandlingstilbud.<br />

Note 1: Omfatter også personer med uoplyst herk<strong>om</strong>st.<br />

Note 1: Omfatter også personer med uoplyst herk<strong>om</strong>st.<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på bestand, institutioner, tid og herk<strong>om</strong>st.<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på bestand, institutioner, tid og herk<strong>om</strong>st.<br />

Ser man nærmere på de 69 skoler, hvor mindst 55 pct. af eleverne er indvandrere<br />

Ser og efterk<strong>om</strong>mere, man nærmere på er de 28 69 af skolerne skoler, hvor folkeskoler, mindst 55 31 pct. af skolerne af eleverne er frie er indvandrere<br />

grundskoler<br />

og efterk<strong>om</strong>mere, derudover er 10 er af 28 skolerne af skolerne efterskoler, folkeskoler, ungd<strong>om</strong>sskoler 31 af skolerne o. er lign. frie grundskoler,<br />

og derudover er 10 af skolerne efterskoler, ungd<strong>om</strong>sskoler o. lign. 44 af skolerne<br />

ligger Ministeriet i København, for Børn Aarhus og Undervisning eller Odense, har heraf gennemført 28 i København.<br />

analyse af alle skolernes<br />

karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve og sammenlignet dette med,<br />

Ministeriet hvilken karakter for Børn man og statistisk Undervisning set kunne har gennemført have forventet analyse ud fra af elevsammensætningen<br />

på skolen. 44 ved af 9. skolerne klasses afgangsprøve ligger i København, og sammenlignet Aarhus eller dette Odense, med, hvil- heraf<br />

alle skolernes<br />

karaktergennemsnit<br />

28 i København.<br />

132 136


ken karakter man statistisk set kunne have forventet ud fra elevsammensætningen<br />

på skolen.<br />

Blandt de 69 skoler med en høj andel af indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever er der<br />

50 skoler, s<strong>om</strong> har haft elever til afgangsprøve i 2011. Skolerne fordeler sig nogenlunde<br />

ligeligt mht., <strong>om</strong> de ligger karaktermæssigt over eller under det forventede.<br />

Der er dog kun 6 skoler, s<strong>om</strong> ligger signifikant (dvs. med stor statistik sikkerhed)<br />

over eller under det forventede niveau givet deres elevsammensætning – hhv. 2<br />

skoler ligger over, og 4 skoler ligger under.<br />

De 2 skoler, der signifikant ligger over det forventede karaktergennemsnit, er begge<br />

frie grundskoler. De 4 skoler, der signifikant ligger under det forventede niveau,<br />

er alle folkeskoler med en andel indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever på 66 til 97 pct.<br />

Det kan således konstateres, at der er en særlig udfordring på 4 folkeskoler, s<strong>om</strong><br />

har en høj andel indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever samt karaktermæssigt ligger<br />

under det forventede, når der er taget højde for elevsammensætningen.<br />

3.3.1 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve<br />

Indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever opnår lavere karakterer ved 9. klasses afgangsprøve<br />

end elever med dansk oprindelse, jf. figur 3.1. Mere end dobbelt så mange<br />

elever med ikke-vestlig oprindelse får karakteren 2 end elever med dansk oprindelse<br />

i skriftlig dansk. Samtidig får kun halvt så mange elever fra ikke-vestlige lande<br />

karakteren 10 sammenlignet med elever med dansk oprindelse. Elever med vestlig<br />

oprindelse ligger tættere på de etnisk danske elevers karakterer, men har også et<br />

lidt lavere karakterniveau i skriftlig dansk.<br />

133


Figur 3.1: Karakterfordeling ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk<br />

fordelt Figur 3.1: Karakterfordeling på indvandrere ved (ank<strong>om</strong>met 9. klasses afgangsprøve s<strong>om</strong> 0-12-årige) i skriftlig dansk og efterk<strong>om</strong>mere fordelt på indvan-medrere<br />

(ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig og vestlig oprindelse<br />

ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt elever med dansk oprindelse i skoleåret<br />

2010/2011,<br />

samt elever med dansk oprindelse i skoleåret 2010/2011, pct.<br />

pct.<br />

100%<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse<br />

-3 0 2 4 7 10 12<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og og Integrationsministeriets udlændingedatabase udlændingedatabase i Danmarks i Danmarks Statistik, Statistik, IMUDD43E. IMUDD43E.<br />

I alt får hhv. 95 pct., 97 pct. og 98 pct. ikke-vestlige elever, vestlige elever og<br />

elever I alt får med hhv. dansk 95 pct., oprindelse 97 pct. og karakteren 98 pct. ikke-vestlige 2 eller derover elever, vestlige ved 9. elever klasses og afgangsprøvver<br />

med i skriftlig dansk oprindelse dansk. karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i<br />

ele-<br />

skriftlig dansk.<br />

I faget matematisk problemløsning ved 9. klasses afgangsprøve er der færre, der<br />

får I faget karakteren matematisk 2 eller problemløsning derover ved ved eksamen, 9. klasses hhv. afgangsprøve 78 pct., 88 er pct. der færre, og 91 der pct. får ikkevestlige<br />

karakteren elever, 2 eller vestlige derover ved elever eksamen, og elever hhv. med 78 pct., dansk 88 pct. oprindelse. og 91 pct. Fordelingen ikke-vestlige<br />

elever, vestlige viser elever samme og mønster elever med s<strong>om</strong> dansk for oprindelse. skriftlig dansk, Fordelingen dvs. på at karakterer kun halvt så<br />

på<br />

karakterer<br />

mange viser samme elever mønster med s<strong>om</strong> ikke-vestlig for skriftlig oprindelse dansk, dvs. får at kun karakteren halvt så mange 10 s<strong>om</strong> elever elever med med<br />

dansk ikke-vestlig oprindelse. Derimod får karakteren der langt 10 s<strong>om</strong> flere, elever der får med karaktererne dansk oprindelse. 0 og -3. Derimod<br />

er der langt flere, der får karaktererne 0 og -3.<br />

3.4 UNGDOMSUDDANNELSER<br />

Efter grundskolen begynder langt de fleste unge på en ungd<strong>om</strong>suddannelse.<br />

Ungd<strong>om</strong>suddannelser <strong>om</strong>fatter de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og<br />

de erhvervsfaglige uddannelser, se også faktaboks 3.2.<br />

134 138


3.4 Ungd<strong>om</strong>suddannelser<br />

Efter grundskolen begynder langt de fleste unge på en ungd<strong>om</strong>suddannelse. Ungd<strong>om</strong>suddannelser<br />

<strong>om</strong>fatter de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige<br />

uddannelser, se også faktaboks 3.2.<br />

<strong>Fakta</strong>boks 3.2: Ungd<strong>om</strong>suddannelser<br />

<strong>Fakta</strong>boks 3.2: Ungd<strong>om</strong>suddannelser<br />

De almengymnasiale uddannelser <strong>om</strong>fatter gymnasium, studenterkursus (HF) og højere forberedelseseksamen<br />

samt adgangskurser til videregående uddannelser. Giver adgang til videregående uddannel-<br />

<strong>Fakta</strong>boks 3.2: Ungd<strong>om</strong>suddannelser<br />

ser.<br />

De almengymnasiale uddannelser <strong>om</strong>fatter gymnasium, studenterkursus (HF) og højere forberedelseseksamen<br />

De erhvervsgymnasiale<br />

samt adgangskurser<br />

uddannelser<br />

til videregående<br />

<strong>om</strong>fatter højere<br />

uddannelser.<br />

handelseksamen<br />

Giver adgang<br />

(HHX)<br />

til<br />

og<br />

videregående<br />

højere teknisk<br />

uddannelser.<br />

eksamen<br />

(HTX) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Giver adgang til videregående uddannelser.<br />

De<br />

De<br />

erhvervsfaglige<br />

erhvervsgymnasiale<br />

uddannelser<br />

uddannelser<br />

er s<strong>om</strong><br />

<strong>om</strong>fatter<br />

de eneste<br />

højere<br />

ungd<strong>om</strong>suddannelser<br />

handelseksamen (HHX)<br />

i sig selv<br />

og højere<br />

erhvervsk<strong>om</strong>petencegivende.<br />

teknisk eksamen<br />

(HTX)<br />

De<br />

samt<br />

<strong>om</strong>fatter<br />

adgangseksamen<br />

ungd<strong>om</strong>suddannelser,<br />

til ingeniøruddannelser.<br />

der foregår<br />

Giver<br />

ved handelsskoler,<br />

adgang til videregående<br />

tekniske skoler,<br />

uddannelser.<br />

landbrugs-,<br />

De erhvervsfaglige<br />

søfarts- samt<br />

uddannelser<br />

social- og sundhedsskoler.<br />

er s<strong>om</strong> de eneste ungd<strong>om</strong>suddannelser i sig selv erhvervsk<strong>om</strong>petencegivende.<br />

De <strong>om</strong>fatter ungd<strong>om</strong>suddannelser, der foregår ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-,<br />

søfarts- samt social- og sundhedsskoler.<br />

3.4.1 Fuldført ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

Regeringen har opstillet en målsætning <strong>om</strong>, at 95 pct. af en ungd<strong>om</strong>sårgang skal<br />

Regeringen har opstillet en målsætning <strong>om</strong>, at 95 pct. af en ungd<strong>om</strong>sårgang skal<br />

gennemføre 3.4.1 Fuldført mindst ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

en i 2015. Målsætningen monitoreres<br />

gennemføre<br />

gennem Regeringen mindst<br />

Ministeriet har opstillet en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

for Børn en målsætning og Undervisnings <strong>om</strong>, at i 2015.<br />

profilmodel 95 pct. Målsætningen af (se ungd<strong>om</strong>sårgang monitoreres<br />

mere her<strong>om</strong> i faktaboks<br />

gennemføre 3.3).<br />

skal<br />

Ministeriet mindst for en Børn ungd<strong>om</strong>suddannelse og Undervisnings profilmodel i 2015. Målsætningen (se mere her<strong>om</strong> monitoreres i faktaboks<br />

gennem 3.3). Ministeriet for Børn og Undervisnings profilmodel (se mere her<strong>om</strong> i faktaboks<br />

3.3). viser, at knap 82 pct. af de unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Profilmodellen<br />

Profilmodellen ifølge fremskrivningen viser, at knap vil gennemføre 82 pct. af de mindst unge indvandrere en ungd<strong>om</strong>suddannelse og efterk<strong>om</strong>mere mod ifølge næsten<br />

Profilmodellen 91 pct. af en viser, vil ungd<strong>om</strong>sårgang gennemføre at knap 82 mindst med pct. dansk af en de ungd<strong>om</strong>suddannelse oprindelse, unge indvandrere se også og mod figur efterk<strong>om</strong>mere<br />

næsten 3.2. 91<br />

fremskrivningen<br />

pct. ifølge af en fremskrivningen ungd<strong>om</strong>sårgang vil med gennemføre dansk oprindelse, mindst en se ungd<strong>om</strong>suddannelse også figur 3.2. mod næsten<br />

91 pct. 3.3: af Profilmodellen<br />

en ungd<strong>om</strong>sårgang med dansk oprindelse, se også figur <strong>Fakta</strong>boks 3.2.<br />

<strong>Fakta</strong>boks<br />

Profilmodellen<br />

3.3:<br />

viser,<br />

Profilmodellen<br />

hvordan uddannelsessystemet fungerer her og nu ved at beregne, hvordan en<br />

<strong>Fakta</strong>boks 3.3: Profilmodellen<br />

ungd<strong>om</strong>sårgang forventes at uddanne sig i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Ved beregningen<br />

antages det, at en årgangs uddannelsesadfærd gennem perioden svarer til adfærden i uddannelsessystemet<br />

det år, den pågældende årgang afsluttede 9. klasse. Profilmodellen kan således be-<br />

Profilmodellen viser, hvordan uddannelsessystemet fungerer her og nu ved at beregne, hvordan en<br />

ungd<strong>om</strong>sårgang forventes at uddanne sig i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Ved beregningen<br />

antages det, at en årgangs uddannelsesadfærd gennem perioden svarer til adfærden i uddanregne<br />

en ungd<strong>om</strong>sårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem og kan på den måde give<br />

et aktuelt billede af ændringer og forskydninger i uddannelsessystemet.<br />

nelsessystemet det år, den pågældende årgang afsluttede 9. klasse. Profilmodellen kan således beregne<br />

en ungd<strong>om</strong>sårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem og kan på den måde give<br />

et aktuelt billede af ændringer og forskydninger i uddannelsessystemet.<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dk<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dk.<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dk<br />

135


3-5-årige<br />

Indvandrere 73,0 % 27,0 % 1.783<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 89,5 % 10,5 % 12.931<br />

Dansk oprindelse 92,8 % 7,2 % 168.786<br />

Figur 3.2: Status for målet <strong>om</strong>, at 95 pct. af en ungd<strong>om</strong>sårgang skal gennemføre en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

figur 3.2: fordelt på køn og herk<strong>om</strong>st i 2035, Ny pct.<br />

100%<br />

90%<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

90,5 % 92,3 %<br />

88,8 %<br />

86,8 %<br />

81,8 %<br />

76,9 %<br />

Alle Mænd Kvinder<br />

Nydanskere Dansk oprindelse<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, www.uvm.dk.<br />

De unge kvinder vil i større <strong>om</strong>fang end mændene få en ungd<strong>om</strong>suddannelse. Således<br />

estimeres, at 87 pct. af indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merkvinder og 92 pct. af de<br />

kvindelige elever med dansk oprindelse, vil få mindst en ungd<strong>om</strong>suddannelse. Lavest<br />

ligger indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mermænd, hvor kun 77 pct. estimeres til at få<br />

mindst en ungd<strong>om</strong>suddannelse, og der er derfor især behov for en styrket indsats<br />

for at få flere unge mandlige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere til at tage en uddannelse<br />

efter grundskolen.<br />

På den baggrund er der i regeringens <strong>integration</strong>sbar<strong>om</strong>eter opstillet en målsætning<br />

<strong>om</strong>, at flere indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse skal<br />

gennemføre en ungd<strong>om</strong>suddannelse. For at følge målsætningen måles der bl.a. på<br />

andelen af 20-24-årige indvandrere (ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse, der mindst har gennemført en ungd<strong>om</strong>suddannelse.<br />

Målingen viser, at i 2012 havde 53 pct. af de 20-24-årige nydanskere gennemført<br />

mindst en ungd<strong>om</strong>suddannelse. Til sammenligning har 68 pct. af de unge med<br />

dansk oprindelse gennemført mindst en ungd<strong>om</strong>suddannelse 18 .<br />

18 Tallene kan ikke direkte sammenlignes med profilmodellens tal, idet der her er tale <strong>om</strong> faktiske tal for,<br />

hvor mange der har gennemført en uddannelse, mens profilmodellen estimerer en ung<br />

d<strong>om</strong>sårgangs forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem i tiden. Desuden opdeler profilmodellen<br />

ikke indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere på oprindelse, liges<strong>om</strong> indvandrerne ikke skal være ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong><br />

0-12-årige i profilmodellen.<br />

136


dansk oprindelse gennemført mindst en ungd<strong>om</strong>suddannelse 18 . Der er således et<br />

gab på 15 procentpoint mellem andelen af unge indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever<br />

og unge med dansk oprindelse, der gennemfører en ungd<strong>om</strong>suddannelse i<br />

2012. Der er Det således svarer et gab til, på at 15 ca. procentpoint 3.700 flere mellem unge indvandrere andelen af unge og indvandrer- efterk<strong>om</strong>mere og skal<br />

gennemføre efterk<strong>om</strong>merelever en ungd<strong>om</strong>suddannelse og unge med dansk oprindelse, for at k<strong>om</strong>me der gennemfører op på samme en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

unge i med 2012. dansk Det svarer oprindelse. til, at ca. 3.700 flere unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>-<br />

andel s<strong>om</strong><br />

blandt<br />

mere skal gennemføre en ungd<strong>om</strong>suddannelse for at k<strong>om</strong>me op på samme andel<br />

Der s<strong>om</strong> har blandt været unge en med positiv dansk udvikling oprindelse. i andelen af unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere,<br />

der gennemfører en ungd<strong>om</strong>suddannelse siden 2001. Samtidig har andelen af<br />

unge Der har med været dansk en positiv oprindelse udvikling været i andelen faldende, af unge jf. figur indvandrere 3.3. Andelen og efterk<strong>om</strong>mere, af 20-24-årige<br />

indvandrere der gennemfører (ank<strong>om</strong>met mindst en s<strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>suddannelse 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere siden 2001. Samtidig med ikke-vestlig har andelen oprindelse,<br />

af unge der med har dansk gennemført oprindelse en været ungd<strong>om</strong>suddannelse, faldende, jf. figur 3.3. er steget Andelen fra af 39 20-24-årige pct. i 2001 til<br />

53 indvandrere pct. i 2012. (ank<strong>om</strong>met Den s<strong>om</strong> største 0-12-årige) stigning og efterk<strong>om</strong>mere har været blandt med ikke-vestlig indvandrere. oprindelse, Andelen af<br />

unge der har med gennemført dansk oprindelse, en ungd<strong>om</strong>suddannelse, der har gennemført er steget fra en 39 ungd<strong>om</strong>suddannelse, pct. i 2001 til 53 pct. i er på<br />

68 2012. pct. Den i 2001og største stigning i 2012. har været blandt indvandrere. Andelen af unge med dansk<br />

oprindelse, der har gennemført en ungd<strong>om</strong>suddannelse, er på 68 pct. i 2001 og i 2012.<br />

Figur 3.3: Andel 20-24-årige indvandrere (ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Figur 3.3: Andelen med ikke-vestlig af 20-24-årige indvandrere oprindelse (ank<strong>om</strong>met samt personer s<strong>om</strong> 0-12-årige) med og dansk efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der har gennemført<br />

oprindelse,<br />

der har gennemført en ungd<strong>om</strong>suddannelse i skoleårene 2000/2001-<br />

mindst en ungd<strong>om</strong>suddannelse pr. 1. januar 2001-2012, pct.<br />

2011/2012, pct.<br />

80%<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />

Indvandrere<br />

Personer med dansk oprindelse<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Anm. 1: På grund af databrud fra 2000 til 2001 vises tallene for 2000 ikke.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.<br />

18<br />

Tallene kan ikke direkte sammenlignes med profilmodellens tal, idet der her er tale <strong>om</strong> faktiske tal for,<br />

hvor mange der har gennemført en videregående uddannelse, mens profilmodellen estimerer en ungd<strong>om</strong>sårgangs<br />

forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem i tiden. Desuden opdeler profilmodellen<br />

ikke indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere på oprindelse, liges<strong>om</strong> indvandrerne ikke skal være ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-<br />

12-årige i profilmodellen.<br />

141<br />

137


Anm. 1: På grund af databrud fra 2000 til 2001 vises tallene for 2000 ikke.<br />

3.4.2 Igangværende ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.<br />

I dette afsnit er fokus på, hvor mange unge der går i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse,<br />

I dette og afsnit hvordan er fokus udviklingen på, hvor har mange været unge siden der 2000. går i gang med en ungd<strong>om</strong>sud-<br />

3.4.2 Igangværende ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

dannelse, og hvordan udviklingen har været siden 2000.<br />

Sammenligner man unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med unge med dansk oprindelse<br />

Sammenligner med samme man unge forældrebaggrund indvandrere og viser efterk<strong>om</strong>mere sig en positiv med tendens unge til, med at flere dansk unge<br />

indvandrere oprindelse med og efterk<strong>om</strong>mere samme forældrebaggrund bryder den negative viser sig en sociale positiv arv tendens og begynder til, at flere på en<br />

ungd<strong>om</strong>suddannelse unge indvandrere og (se efterk<strong>om</strong>mere nærmere her<strong>om</strong> bryder i faktaboks den negative 3.4). sociale arv og begynder<br />

på en ungd<strong>om</strong>suddannelse (se nærmere her<strong>om</strong> i faktaboks 3.4).<br />

<strong>Fakta</strong>boks 3.4: Indvandrere s<strong>om</strong> mønsterbrydere<br />

<strong>Fakta</strong>boks 3.4: Indvandrere s<strong>om</strong> mønsterbrydere<br />

Børn af indvandrerforældre, s<strong>om</strong> ikke har en uddannelse, er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og har<br />

ringe kendskab til dansk sprog og kultur samt til det danske samfund, er i risiko for at blive bærere af<br />

de samme belastende livs<strong>om</strong>stændigheder s<strong>om</strong> deres forældre. Når dette er tilfældet, er der tale <strong>om</strong><br />

negativ social arv.<br />

Nogle undersøgelser tyder dog på, at den negative sociale arv er svagere blandt børn og unge med<br />

indvandrerbaggrund end blandt børn og unge med dansk oprindelse. En undersøgelse fra Rockwool<br />

Fondens Forskningsenhed viser således, at når man – så vidt muligt – sammenligner indvandrer- og<br />

efterk<strong>om</strong>merunge og unge med dansk oprindelse med samme forældrebaggrund, er sandsynligheden<br />

for at være i gang med en uddannelse i mange tilfælde større blandt indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merunge<br />

end blandt unge med dansk oprindelse. Her er der dog ikke taget højde for, at uddannelsesfrafaldet<br />

blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er større end blandt unge med dansk oprindelse.<br />

Når det gælder sandsynligheden for at have gennemført en erhvervsk<strong>om</strong>petencegivende uddannelse<br />

s<strong>om</strong> 30-årig, haler indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merunge ind på unge med dansk oprindelse. Særligt forældrenes<br />

tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig for deres børns uddannelse. 19<br />

Tabel 3.5 understøtter, at indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse er bedre til at<br />

bryde den negative sociale arv end personer med dansk oprindelse. Tabellen viser således, at en større<br />

andel unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med begge forældre uden for arbejdsstyrken er i gang med<br />

en uddannelse end blandt unge med dansk oprindelse. Her er der dog ikke taget højde for, at uddannelsesfrafaldet<br />

blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er større end blandt unge med dansk oprindelse.<br />

Forskellen er størst blandt 20-24-årige kvinder, hvor 47 pct. af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse er<br />

i gang med en uddannelse sammenlignet med 39 pct. af kvinderne med dansk oprindelse.<br />

Tabel 3.5: Andelen af 16-19-årige og 20-24-årige indvandrere 1 og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig<br />

oprindelse og personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse, og hvor begge<br />

forældre er uden for arbejdsstyrken, fordelt på køn, pct. og antal.<br />

16-19-årige<br />

Mænd Kvinder I alt Antal i alt<br />

Ikke-vestlig oprindelse 73,5 % 74,3 % 73,9 % 6.520<br />

19<br />

Torben Tranæs (red.)(2008): (2008): Indvandrerne og det og det danske danske uddannelsessystem, København: Gyldendal. Gyldendal.<br />

142<br />

138


s<strong>om</strong> 30-årig, haler indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merunge ind på unge med dansk oprindelse. Særligt forældrenes<br />

tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig for deres børns uddannelse. 19<br />

Tabel 3.5 understøtter, at indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse er bedre til at<br />

bryde den negative sociale arv end personer med dansk oprindelse. Tabellen viser således, at en større<br />

andel unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med begge forældre uden for arbejdsstyrken er i gang med<br />

en uddannelse end blandt unge med dansk oprindelse. Her er der dog ikke taget højde for, at uddannelsesfrafaldet<br />

blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er større end blandt unge med dansk oprindelse.<br />

Forskellen er størst blandt 20-24-årige kvinder, hvor 47 pct. af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse er<br />

i gang med en uddannelse sammenlignet med 39 pct. af kvinderne med dansk oprindelse.<br />

Tabel 3.5: Andelen af 16-19-årige og 20-24-årige indvandrere 1 og efterk<strong>om</strong>mere med ikkevestlig<br />

3.5: oprindelse Andelen af og 16-19-årige personer og med 20-24-årige dansk oprindelse, indvandrere der er i gang med en uddannelse,<br />

1 og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig<br />

Tabel<br />

oprindelse og hvor begge og personer forældre med er dansk uden for oprindelse, arbejdsstyrken, der er i gang fordelt med på en køn, uddannelse, pr. 1. januar og hvor 2011 begge pct.<br />

forældre<br />

og antal<br />

er uden for arbejdsstyrken, fordelt på køn, pct. og antal.<br />

Mænd Kvinder I alt Antal i alt<br />

16-19-årige 16-19-årige<br />

Ikke-vestlig<br />

Ikke-vestlig<br />

oprindelse<br />

oprindelse<br />

73,5<br />

73,5<br />

% 74,3<br />

74,3 %<br />

73,9<br />

73,9<br />

%<br />

%<br />

6.520<br />

6.520<br />

Dansk oprindelse 63,6 % 63,0 % 63,3 % 7.477<br />

19<br />

Torben Tranæs (red.)(2008): Indvandrerne og det danske uddannelsessystem, København: Gyldendal.<br />

20-24-årige<br />

Ikke-vestlig oprindelse 36,6 % 47,0 % 41,6 % 7.909<br />

Dansk oprindelse 34,4 % 38,6 % 36,5 % 10.708<br />

142<br />

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Kilde: Kilde: <strong>Social</strong>- <strong>Social</strong>- og og Integrationsministeriets Integrationsministeriets udlændingedatabase udlændingedatabase i Danmarks i Danmarks Statistik, Statistik, IMUDD61. IMUDD61.<br />

Tabel 3.6 viser andelen af 16-19-årige, der er i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

i i 2012. Der tegner sig et generelt billede, hvor efterk<strong>om</strong>meres uddannelsesprofil<br />

lægger sig tæt op af af profilen for for personer med med dansk dansk oprindelse, mens mens indvandrere indvandrere<br />

skiller skiller sig ud sig ved, ud at ved, lidt at færre lidt færre er i gang er i med gang en med ungd<strong>om</strong>suddannelse.<br />

en ungd<strong>om</strong>suddannelse.<br />

Blandt både vestlige og og ikke-vestlige indvandrere indvandrere er er lige lige <strong>om</strong>kring <strong>om</strong>kring 35 pct. 35 pct. i gang i gang med<br />

med<br />

en gymnasial<br />

en gymnasial<br />

uddannelse,<br />

uddannelse,<br />

mens<br />

mens<br />

<strong>om</strong>kring<br />

<strong>om</strong>kring<br />

13 pct.<br />

13<br />

er<br />

pct.<br />

i gang<br />

er i gang<br />

med<br />

med<br />

en erhvervsfaglig<br />

en erhvervsfaglig<br />

uddannelse.<br />

uddannelse.<br />

Blandt efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse er 44 pct. i gang med en gymnasial<br />

uddannelse og 14 pct. i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For efter-<br />

Blandt efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse er 44 pct. i gang med en gymnasial<br />

uddannelse og 14 pct. i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For efterk<strong>om</strong>mere<br />

med vestlig oprindelse er lidt flere i gang med en gymnasial uddannelse, 49<br />

k<strong>om</strong>mere med vestlig oprindelse er lidt flere i gang med en gymnasial uddannelse,<br />

49 pct., mens færre er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 11 pct.<br />

pct., mens færre er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 11 pct.<br />

139


Tabel 3.6: Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med vestlig<br />

Tabel og ikke-vestlig 3.6: Andelen af oprindelse 16-19-årige samt indvandrere personer og efterk<strong>om</strong>mere med dansk med oprindelse, vestlig og ikke-vestlig der er i gang<br />

oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der i gang med en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

eller ikke under uddannelse i skoleåret 2011/2012, pct.<br />

med en ungd<strong>om</strong>suddannelse eller ikke under uddannelse i skoleåret<br />

2011/2012, pct.<br />

Ikke-vestlig oprindelse<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 1<br />

Erhvervsfaglig<br />

uddannelse<br />

Ikke under<br />

uddannelse/<br />

uoplyst<br />

Indvandrere 34,6 % 13,2 % 21,5 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 44,3 % 14,2 % 19,1 %<br />

I alt 41,0 % 13,9 % 19,9 %<br />

Vestlig oprindelse<br />

Indvandrere 35,4 % 13,8 % 26,7 %<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 48,5 % 11,3 % 20,0 %<br />

I alt 40,4 % 12,9 % 24,1 %<br />

Alle indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere 40,9 % 13,8 % 20,4 %<br />

Personer med dansk oprindelse 45,6 % 16,8 % 17,3 %<br />

I<br />

alt 45,2 % 16,5 % 17,6 %<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Note 1: Gymnasiale uddannelser henviser til både almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser.<br />

Note 1: Gymnasiale uddannelser henviser til både almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

Siden 2000 har antallet af 16-19-årige der er i gang med en uddannelse været<br />

Siden 2000 har andelen af 16-19-årige, der er i gang med en uddannelse, været<br />

stigende. Særligt for indvandrere, der i en årrække fra 2000 lå markant dårligere<br />

stigende. Særligt for indvandrere, der i en årrække fra 2000 lå markant dårligere<br />

end andre, har der været en tydelig positiv udvikling fra og med 2006. I 2012 var<br />

end andre, har der været en tydelig positiv udvikling fra og med 2006. I 2012 var<br />

21,5 pct. af de unge indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og 19 pct. af de<br />

21,5 pct. af de unge indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og 19 pct. af de unge<br />

unge efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse ikke under uddannelse, mens det<br />

efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse ikke under uddannelse, mens det tilsvarende<br />

var 17 pct. blandt unge med dansk oprindelse. Andelen af unge, der ikke var<br />

tilsvarende var 17 pct. blandt unge med dansk oprindelse. Antallet af unge der<br />

ikke var i gang med en uddannelse var på det laveste niveau i 2000, og stigningen<br />

i antallet af 16-19-årige under uddannelse tegner positivt.<br />

i gang med en uddannelse, var på det laveste niveau i 2012, og stigningen i andelen<br />

af 16-19-årige under uddannelse tegner positivt.<br />

144<br />

140


Figur 3.4: 3.4: Andelen Andelen af 16-19-årige af 16-19-årige indvandrere indvandrere 1 og efterk<strong>om</strong>mere 1<br />

og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig med oprindelse<br />

samt personer med dansk oprindelse, der ikke er i gang med en uddannelse i skoleårene<br />

ikkevestlig<br />

1999/2000-2011/2012,<br />

oprindelse samt<br />

pct.<br />

personer med dansk oprindelse, der ikke er i gang<br />

med en uddannelse i skoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.<br />

35%<br />

30%<br />

25%<br />

20%<br />

15%<br />

10%<br />

5%<br />

0%<br />

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />

Indvandrere<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

Personer med dansk oprindelse<br />

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Note Kilde: 1: <strong>Social</strong>- Kun indvandrere, og Integrationsministeriets der har opholdt udlændingedatabase sig i Danmark i mindst i Danmarks 2 år, Statistik, er inkluderet. IMUDD32.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

En stor del af forklaringen på den generelle positive udvikling ligger den øgede<br />

En stor del af forklaringen på den generelle positive udvikling ligger i den øgede<br />

andel, der går på en gymnasial uddannelse, jf. figur 3.5.<br />

andel, der går på en gymnasial uddannelse, jf. figur 3.5.<br />

Det Det fremgår af af figuren, at at udviklingen har været positiv for både indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse.<br />

Efterk<strong>om</strong>mere er i dag i lige så høj grad i gang med en gymnasial uddannelse s<strong>om</strong><br />

personer med dansk oprindelse. En positiv udvikling ses også for indvandrere, der<br />

dog i 2000 havde et markant dårligere udgangspunkt end de øvrige, og stadig i<br />

2012 er en langt mindre andel af indvandrerne i gang med en gymnasial uddannelse.<br />

145<br />

141


Figur 3.5: Andelen af 16-19-årige af 16-19-årige indvandrere1 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere 1<br />

og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig med oprindelse<br />

samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med gymnasial uddannelse i<br />

ikkevestlig<br />

oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med<br />

skoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.<br />

gymnasial uddannelse i skoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.<br />

50%<br />

45%<br />

40%<br />

35%<br />

30%<br />

25%<br />

20%<br />

15%<br />

10%<br />

5%<br />

0%<br />

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />

Indvandrere<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

Personer med dansk oprindelse<br />

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

Ser vi på, hvor mange der går på en erhvervsfaglig uddannelse i figur 3.6, viser<br />

der<br />

Ser<br />

sig<br />

vi på,<br />

dels<br />

hvor<br />

et generelt<br />

mange der<br />

fald<br />

går<br />

i andelen,<br />

på en erhvervsfaglig<br />

dels at faldet<br />

uddannelse<br />

ser ud til at<br />

i<br />

være<br />

figur<br />

en<br />

3.6,<br />

anelse<br />

viser<br />

større der sig blandt dels et unge generelt indvandrere fald i andelen, og efterk<strong>om</strong>mere dels at faldet med ser ikke-vestlig ud til at være oprindelse en anelse end<br />

blandt større blandt unge med unge dansk indvandrere oprindelse. og efterk<strong>om</strong>mere Udviklingen siden med ikke-vestlig 2000 viser, oprindelse at andelen end på<br />

en blandt erhvervsfaglig unge med dansk uddannelse oprindelse. toppede Udviklingen i 2001, hvorefter siden 2000 andelen viser, at er andelen faldet stabilt, på en<br />

dog erhvervsfaglig med et markant uddannelse fald fra toppede 2010 og i 2001, frem. hvorefter andelen er faldet stabilt, dog<br />

med et markant fald fra 2010 og frem.<br />

146<br />

142


Figur 3.6: 3.6: Andelen Andelen af 16-19-årige af 16-19-årige indvandrere1 indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere 1<br />

og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig med oprindelse<br />

samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse i<br />

ikkevestlig<br />

oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en<br />

skoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.<br />

erhvervsfaglig uddannelse i skoleårene 1999/2000-2011/2012, pct.<br />

24%<br />

22%<br />

20%<br />

18%<br />

16%<br />

14%<br />

12%<br />

10%<br />

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />

Indvandrere<br />

Efterk<strong>om</strong>mere<br />

Personer med dansk oprindelse<br />

Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.<br />

Note Kilde: 1: <strong>Social</strong>- Kun indvandrere, og Integrationsministeriets der har opholdt sig udlændingedatabase i Danmark i mindst 2 i Danmarks år, er inkluderet. Statistik, IMUDD32.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.<br />

3.4.3 Frafald på på ungd<strong>om</strong>suddannelserne<br />

Der er et meget højt frafald på erhvervsuddannelserne, hvilket har afgørende<br />

Der er et meget højt frafald på erhvervsuddannelserne, hvilket 19 har afgørende betydning<br />

for de unges senere beskæftigelse. En analyse gennemført af AKF<br />

betydning for de unges senere beskæftigelse. En analyse gennemført af AKF 20<br />

viser, at mere end hver anden (55 pct.) indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mermand 20 viser, at<br />

med<br />

mere end hver anden (55 pct.) indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mermand med ikke-vestlig<br />

ikke-vestlig oprindelse, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 1999-2003, er<br />

oprindelse,<br />

faldet fra igen<br />

der påbegyndte 21<br />

. For kvinderne<br />

en erhvervsuddannelse<br />

er tallet 48 pct. Til<br />

i<br />

sammenligning<br />

1999-2003, er faldet<br />

er en<br />

fra<br />

tredjedel<br />

igen 21 .<br />

For af personerne kvinderne er med tallet dansk 48 pct. oprindelse Til sammenligning faldet fra (33 er en pct. tredjedel for mænd af personerne og 37 pct. med for<br />

dansk kvinder). oprindelse faldet fra (33 pct. for mænd og 37 pct. for kvinder).<br />

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er imidlertid de seneste 10-15 år vokset mere<br />

for mænd med dansk oprindelse end for nydanske mænd.<br />

Sammenlignet med personer med dansk oprindelse er der flere indvandrere og<br />

efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse, der falder fra på på de de almengymnasiale<br />

uddannelser.<br />

uddannelser.<br />

Niveauet<br />

Niveauet<br />

og forskellene<br />

er<br />

er<br />

dog<br />

dog<br />

langt<br />

langt<br />

mindre<br />

mindre<br />

end<br />

end<br />

på<br />

på<br />

erhvervsuddanerhvervsuddan-<br />

20C. Kolodziejczyk & H. Hummelgaard (2011): Indvandreres og efterk<strong>om</strong>meres vej gennem de erhvervsfaglige<br />

uddannelser, København, AKF.<br />

C. Kolodziejczyk & H. Hummelgaard (2011): Indvandreres og efterk<strong>om</strong>meres vej gennem de erhvervsfag<br />

lige uddannelser, København, AKF.<br />

21Personer Personer<br />

regnes regnes<br />

for for<br />

at at<br />

være være<br />

faldet faldet<br />

fra fra<br />

en en<br />

erhvervsuddannelse, erhvervsuddannelse,<br />

hvis hvis<br />

de de<br />

efter efter<br />

at at<br />

have have<br />

været været<br />

i i<br />

gang gang<br />

med med<br />

en en<br />

erhvervsuddannelse er registreret s<strong>om</strong> s<strong>om</strong> værende værende helt helt ude ude af af uddannelsessystemet i 2 på i 2 hinanden på hinanden følgendgende<br />

år og ikke år og har ikke afsluttet har afsluttet den uddannelse, den uddannelse, de var de i gang var i med. gang<br />

føl-<br />

med.<br />

147<br />

143


nelserne.<br />

nelserne.<br />

Samtidig<br />

Samtidig<br />

er<br />

er<br />

der<br />

der<br />

flere<br />

flere<br />

indvandrere<br />

indvandrere<br />

og<br />

og<br />

efterk<strong>om</strong>mere,<br />

efterk<strong>om</strong>mere,<br />

der<br />

der<br />

skifter<br />

skifter<br />

en<br />

en<br />

erhvervsuddannelse<br />

ud med med en en gymnasial gymnasial uddannelse. uddannelse. AKF’s AKF’s analyser analyser viser viser fx, at fx, næ-<br />

at<br />

er-<br />

næsten en tredjedel tredjedel (27-33 (27-33 pct.) pct.) af de af indvandrere de indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig<br />

med vestlig oprindelse, oprindelse, der påbegyndte der påbegyndte en erhvervsuddannelse en erhvervsuddannelse i 2003-2007 i 2003-2007 og gennemførte og gennemførte<br />

grundforløbet grundforløbet inden inden merkantile for de merkantile uddannelser, uddannelser, efterfølgende efterfølgende skiftede til skiftede<br />

gymnasial til en gymnasial uddannelse. uddannelse. Det er en væsentlig Det er større væsentlig andel større sammenlignet andel sammenlignet med unge<br />

en<br />

med unge dansk med oprindelse dansk oprindelse (16 pct.). (16 pct.).<br />

Ressourcesvage forældre, dårlige skolekundskaber fra fra grundskolen grundskolen og og valg valg af ind-<br />

af<br />

indgange 22 bidrager bidrager til til at at forklare, forklare, hvorfor hvorfor en en større større andel andel af de af nydanske de nydanske unge unge klarer<br />

sig<br />

klarer sig<br />

dårligt<br />

dårligt<br />

på erhvervsuddannelserne.<br />

på erhvervsuddannelserne.<br />

Herk<strong>om</strong>st<br />

Herk<strong>om</strong>st<br />

og oprindelsesland<br />

og oprindelsesland<br />

har mindre<br />

har<br />

mindre betydning for frafaldet på grundforløbet, når der tages højde for andre<br />

betydning for frafaldet på grundforløbet, når der tages højde for andre faktorer.<br />

faktorer. Herk<strong>om</strong>st og oprindelsesland har til gengæld en forholdsvis stor selvstændig<br />

betydning for, <strong>om</strong> de unge får en uddannelsesaftale med en virks<strong>om</strong>hed,<br />

Herk<strong>om</strong>st og oprindelsesland har til gengæld en forholdsvis stor selvstændig betydning<br />

for, <strong>om</strong> de unge får en uddannelsesaftale med en virks<strong>om</strong>hed, og <strong>om</strong> de unge<br />

og <strong>om</strong> de unge påbegynder et hovedforløb.<br />

påbegynder et hovedforløb.<br />

Tabel 3.7: Andelen af indvandrer- og efterk<strong>om</strong>merelever med ikke-vestlig<br />

oprindelse Tabel 3.7: Andelen samt af elever indvandrer- med dansk og efterk<strong>om</strong>merelever oprindelse, der med har ikke-vestlig afsluttet grundforløbet<br />

oprindelse samt<br />

elever med dansk oprindelse, der har afsluttet grundforløbet på en erhvervsuddannelse og<br />

på<br />

er registreret<br />

en erhvervsuddannelse<br />

s<strong>om</strong> praktikpladssøgende<br />

og er registreret<br />

fordelt på køn<br />

s<strong>om</strong><br />

i perioden<br />

praktikpladssøgende<br />

2004-2010, pct. og<br />

fordelt<br />

antal<br />

på køn i perioden 2004-2010, pct. og antal.<br />

Mænd Kvinder Antal i alt<br />

Indvandrere (0-5 år ved ank<strong>om</strong>st) 51,3 % 58,2 % 340<br />

Indvandrere (6-12 år ved ank<strong>om</strong>st) 50,7 % 57,4 % 465<br />

Efterk<strong>om</strong>mere 54,3 % 52,9 % 1.028<br />

Dansk oprindelse 28,1 % 37,8 % 44.009<br />

Anm. 1: Personerne har påbegyndt grundforløbet i perioden 2003-2007.<br />

Anm. 1: Personerne har påbegyndt grundforløbet i perioden 2003-2007.<br />

Kilde: C. Kolodziejczyk & H. Hummelgaard (2011): Indvandreres og efterk<strong>om</strong>meres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser,<br />

Kilde: C. København, Kolodziejczyk AKF. & H. Hummelgaard (2011): Indvandreres og efterk<strong>om</strong>meres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser,<br />

København, AKF.<br />

Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er langt oftere end personer med dansk oprindelse<br />

registreret s<strong>om</strong> praktikpladssøgende, jf. tabel 3.7. Således har under halvdelen af<br />

alle de indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse, der har påbegyndt<br />

en erhvervsuddannelse i perioden 2003-2007, fået en praktikpladsaftale<br />

(42-49 pct.). For unge med dansk oprindelse er andelen væsentligt højere (63-72<br />

22<br />

pct.). Den indgang, de unge vælger, har stor betydning for deres chance for at gennemføre en erhvervsuddannelse.<br />

Der er særligt stor forskel på chancen for at påbegynde et hovedforløb mellem de forskellige<br />

indgange. Unge på de merkantile indgange har den mindste sandsynlighed for at begynde på hovedforløbet.<br />

148<br />

144


Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere er langt oftere end personer med dansk oprindelse<br />

registreret s<strong>om</strong> praktikpladssøgende, jf. tabel 3.7. Således har under halvdelen af<br />

alle de indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse, der har påbegyndt<br />

en erhvervsuddannelse i perioden 2003-2007, fået en praktikpladsaftale (44-<br />

49 pct.). For unge med dansk oprindelse 22 er andelen væsentligt højere (71 pct.).<br />

Det kan bemærkes, at der blandt kvinderne er flest praktikpladssøgende blandt<br />

indvandrerne, mens der blandt mændene er flest praktikpladssøgende blandt efterk<strong>om</strong>merne.<br />

Denne tendens kan være med til at forklare det høje frafald på uddannelserne<br />

blandt indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse.<br />

3.5 DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER<br />

Dansk forskning 23 viser, at indvandrere med ikke-vestlig oprindelse med en dansk<br />

videregående uddannelse har mere end 30 pct. større chance for at få et job sammenlignet<br />

med indvandrere, der ikke har taget en dansk uddannelse. Samme undersøgelse<br />

viser også, at indvandrere med en medbragt uddannelse ikke i samme<br />

<strong>om</strong>fang s<strong>om</strong> indvandrere med en dansk uddannelse er i beskæftigelse. Således er<br />

64 pct. af indvandrerene med en medbragt videregående uddannelse i beskæftigelse,<br />

mens <strong>om</strong>kring 90 pct. af indvandrerne med en dansk videregående uddannelse<br />

er i beskæftigelse. Chancen for at k<strong>om</strong>me i arbejde stiger således markant,<br />

når indvandrere tager en dansk uddannelse, også selv <strong>om</strong> de har en uddannelse fra<br />

hjemlandet.<br />

Regeringen har i regeringsgrundlaget opstillet en målsætning <strong>om</strong>, at 60 pct. af en<br />

ungd<strong>om</strong>sårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020. For at denne<br />

målsætning kan nås, er det vigtigt, at også flere indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere gennemfører<br />

en videregående uddannelse.<br />

23 Jacob Nielsen Arendt, Chantal Pohl Nielsen og Vibeke Jakobsen (2012): The Relationship between Preand<br />

Post-migration Qualifications and their Impact on Employment Status, København, AKF Working<br />

Paper. Undersøgelsen baserer sig på analyser af flygtninge og familiesammenførte fra Iran, Pakistan og<br />

Tyrkiet.<br />

145


Figur 3.7: Status for målet <strong>om</strong>, at 60 pct. af en ungd<strong>om</strong>sårgang skal gennemføre en videregående<br />

uddannelse fordelt på køn og herk<strong>om</strong>st i 2035<br />

Figur 3.7: Status for målet <strong>om</strong>, at 60 pct. af en ungd<strong>om</strong>sårgang skal gennemføre<br />

en videregående uddannelse fordelt på køn og herk<strong>om</strong>st i 2035.<br />

70%<br />

60%<br />

50%<br />

51,4 %<br />

53,8 %<br />

44,6 %<br />

47,6 %<br />

58,6 %<br />

60,4 %<br />

40%<br />

30%<br />

20%<br />

10%<br />

0%<br />

Alle Mænd Kvinder<br />

Nydanskere<br />

Dansk oprindelse<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.<br />

Ifølge profilmodellen vil 51 pct. af unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere og 54 pct.<br />

af Ifølge de unge profilmodellen med dansk vil 51 oprindelse pct. af unge gennemføre indvandrere en og videregående efterk<strong>om</strong>mere uddannelse. og 54 pct. De af<br />

unge de unge kvinder med er dansk ret tæt oprindelse på målsætningen, gennemføre idet en 58 videregående pct. blandt uddannelse. indvandrer- og De efterk<strong>om</strong>merkvinder<br />

kvinder ret tæt og på 60 målsætningen, pct. af de unge idet kvinder 58 pct. med blandt dansk indvandrer- oprindelse og estimeres efterk<strong>om</strong>-<br />

til<br />

unge<br />

at merkvinder gennemføre og en 60 ungd<strong>om</strong>suddannelse. pct. af de unge kvinder Det med er således dansk oprindelse især i forhold estimeres til de mandlige<br />

til at<br />

gennemføre<br />

studerende,<br />

en videregående<br />

at der er behov<br />

uddannelse.<br />

for en styrket<br />

Det er<br />

indsats<br />

således<br />

for<br />

især<br />

at<br />

i<br />

nå<br />

forhold<br />

målsætningen<br />

til de mandlige<br />

på<br />

60 pct.<br />

studerende,<br />

Tallene lå<br />

at<br />

i<br />

der<br />

2010<br />

er behov<br />

på 45<br />

for<br />

pct.<br />

en<br />

for<br />

styrket<br />

indvandrerindsats<br />

og<br />

for<br />

efterk<strong>om</strong>mermænd<br />

at nå målsætningen<br />

og<br />

på 60<br />

48<br />

pct. for mandlige studerende med dansk oprindelse.<br />

pct. Tallene lå i 2010 på 45 pct. for indvandrer- og efterk<strong>om</strong>mermænd og 48 pct.<br />

for mandlige studerende med dansk oprindelse.<br />

3.5.1 Hvem gennemfører en videregående uddannelse<br />

For 3.5.1 løbende Hvem at gennemfører følge udviklingen videregående i andelen, der uddannelse<br />

gennemfører en videregående<br />

uddannelse,<br />

For løbende at<br />

er<br />

følge<br />

der i<br />

udviklingen<br />

regeringens<br />

i<br />

<strong>integration</strong>sbar<strong>om</strong>eter<br />

andelen, der gennemfører<br />

opstillet<br />

en videregående<br />

en målsætning<br />

uddannelse,<br />

<strong>om</strong>, at flere<br />

er<br />

nydanskere<br />

der i regeringens<br />

skal gennemføre<br />

<strong>integration</strong>sbar<strong>om</strong>eter<br />

en ungd<strong>om</strong>suddannelse<br />

opstillet en målsætning<br />

og en videregående<br />

uddannelse. For at følge målsætningen, måles der bl.a. på andelen af 25-39-<br />

<strong>om</strong>,<br />

at flere nydanskere skal gennemføre en ungd<strong>om</strong>suddannelse og en videregående<br />

årige indvandrere (ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig<br />

uddannelse. For at følge målsætningen, måles der bl.a. på andelen af 25-39-årige<br />

oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse.<br />

indvandrere (ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse,<br />

der har gennemført en videregående uddannelse.<br />

Målingen viser, at i 2012 havde 24 pct. af de 25-39-årige indvandrere (ank<strong>om</strong>met<br />

s<strong>om</strong> 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse gennemført en<br />

videregående uddannelse. Til sammenligning havde 40 pct. af de unge med<br />

150<br />

146


Målingen viser, at i 2012 havde 24 pct. af de 25-39-årige indvandrere (ank<strong>om</strong>met<br />

s<strong>om</strong> 0-12-årige) og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig oprindelse gennemført en videregående<br />

uddannelse. Til sammenligning havde 40 pct. af de unge med dansk<br />

dansk oprindelse oprindelse gennemført gennemført videregående en videregående uddannelse uddannelse 24 . Der 23 . er Der således er således et gab et på 16<br />

gab procentpoint på 16 procentpoint mellem andelen mellem af andelen unge indvandrere af unge indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere og efterk<strong>om</strong>mere med ikke-vestlig<br />

oprindelse ikke-vestlig og oprindelse unge med og dansk unge med oprindelse, dansk oprindelse, der gennemfører der gennemfører videregående en<br />

med<br />

videregående uddannelse i 2012. uddannelse Ca. 4.400 i 2012. flere Ca. unge 4.400 med flere indvandrerbaggrund unge med indvandrerbaggrund<br />

skal gennemføre<br />

skal gennemføre en videregående uddannelse for at k<strong>om</strong>me op på samme andel<br />

en videregående uddannelse for at k<strong>om</strong>me op på samme andel s<strong>om</strong> blandt unge<br />

s<strong>om</strong> blandt unge med dansk oprindelse.<br />

med dansk oprindelse.<br />

Figur 3.8: Andel 25-39-årige indvandrere (ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-12-årig) og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Figur 3.8: Andelen med ikke-vestlig 25-39-årige oprindelse indvandrere samt (ank<strong>om</strong>met personer s<strong>om</strong> med 0-12-årig) dansk oprindelse,<br />

og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der har gennemført en<br />

der har gennemført en videregående uddannelse i skoleårene 2000/2001-<br />

videregående uddannelse pr. 1. januar 2001-2012, pct.<br />

2011/2012, pct.<br />

45%<br />

40%<br />

35%<br />

30%<br />

25%<br />

20%<br />

15%<br />

10%<br />

5%<br />

0%<br />

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />

Indvandrere Efterk<strong>om</strong>mere Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

Anm. 1: Grundet databrud fra 2000 til 2001 vises tallene for 2000 ikke.<br />

Kilde: Anm. 1: <strong>Social</strong>- Grundet og Integrationsministeriets databrud fra 2000 til 2001 udlændingedatabase vises tallene for 2000 i Danmarks ikke. Statistik, IMUDD04.<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD04.<br />

Der har været en positiv udvikling i andelen af 25-39-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse, der har<br />

gennemført Der har været en en videregående positiv udvikling uddannelse i andelen siden af 2001. 25-39-årige indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse, der har gennemført<br />

en videregående uddannelse siden 2001.<br />

24 Tallene kan ikke direkte sammenlignes med profilmodellens tal, idet der her er tale <strong>om</strong> faktiske tal for,<br />

hvor mange der har gennemført en videregående uddannelse, mens profilmodellen estimerer en ungd<strong>om</strong>sårgangs<br />

forventede uddannelsesniveau op til 25 år frem i tiden. Desuden opdeler profilmodellen<br />

23<br />

Tallene kan ikke direkte sammenlignes med profilmodellens tal, idet der her er tale <strong>om</strong> faktiske tal for,<br />

hvor<br />

ikke<br />

mange<br />

indvandrere<br />

der har<br />

og<br />

gennemført<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

en videregående<br />

på oprindelse,<br />

uddannelse,<br />

liges<strong>om</strong><br />

mens<br />

indvandrerne<br />

profilmodellen<br />

ikke skal<br />

estimerer<br />

være ank<strong>om</strong>met<br />

en ungd<strong>om</strong>sårgangs<br />

0-12-årige forventede i profilmodellen. uddannelsesniveau op til 25 år frem i tiden. Desuden opdeler profilmodellen<br />

s<strong>om</strong><br />

ikke indvandrere og efterk<strong>om</strong>mere på oprindelse, liges<strong>om</strong> indvandrerne ikke skal være ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-<br />

12-årige i profilmodellen.<br />

151<br />

147


3.5.2 Frafald Frafald på de på videregående videregående uddannelser uddannelser<br />

Ser man nærmere på, på, hvem der der afbryder en en videregående uddannelse i 2011, i 2011, er der<br />

flere der flere mænd mænd end kvinder, end kvinder, jf. figur jf. figur 3.9. Blandt 3.9. Blandt indvandrere indvandrere der er 29 der pct. 29 mænd pct. mænd og 23<br />

pct.<br />

og 23<br />

kvinder,<br />

pct. kvinder,<br />

der afbryder<br />

der afbryder<br />

en videregående<br />

en videregående<br />

uddannelse.<br />

uddannelse.<br />

Blandt efterk<strong>om</strong>mere<br />

Blandt efterk<strong>om</strong>mere<br />

er det 33 pct. mænd og 23 pct. kvinder, der ikke gennemfører deres uddannel-<br />

er det<br />

33 pct. mænd og 23 pct. kvinder, der ikke gennemfører deres uddannelse. Tilsvarende<br />

er det blandt mænd med dansk oprindelse 24 pct. mænd og 18 pct. kvinder,<br />

se. Tilsvarende er det blandt mænd med dansk oprindelse 24 pct. mænd og 18<br />

pct. kvinder, der afbryder deres videregående uddannelse.<br />

der afbryder deres videregående uddannelse.<br />

Figur 3.9: Afbrudsprocent på de videregående uddannelser for indvandrere,<br />

Figur 3.9: Afbrudsprocent på de videregående uddannelser for indvandrere, efterk<strong>om</strong>mere<br />

efterk<strong>om</strong>mere og personer med dansk oprindelse fordelt på køn i skoleåret<br />

og personer med dansk oprindelse fordelt på køn i skoleåret 2010/2011, pct.<br />

2010/2011, pct.<br />

35%<br />

33 %<br />

30%<br />

25%<br />

29 %<br />

23 % 23 %<br />

24 %<br />

20%<br />

18 %<br />

15%<br />

10%<br />

5%<br />

0%<br />

Indvandrere Efterk<strong>om</strong>mere Dansk oprindelse<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

Anm. 1: Afbrudsprocenten er er andelen af af en en årlig årlig tilgang, der afbryder afbryder (eller (eller estimeres estimeres til at til afbryde) at afbryde) uddannelsen. uddannelsen. Et afbrud Et afbrud gælder<br />

elever, gælder s<strong>om</strong> elever, ikke s<strong>om</strong> genoptager ikke genoptager samme uddannelse samme uddannelse inden for 15 inden måneder. for 15 Opgørelsen måneder. <strong>om</strong>fatter Opgørelsen alle indvandrere <strong>om</strong>fatter alle og indvandrere efterk<strong>om</strong>mere og i<br />

Danmark.<br />

efterk<strong>om</strong>mere i Danmark.<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på afbrudsprocent, køn, tid og herk<strong>om</strong>st.<br />

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, EAK fordelt på afbrudsprocent, køn, tid og herk<strong>om</strong>st.<br />

3.5.3 Det generelle uddannelsesniveau<br />

3.5.3 Det generelle uddannelsesniveau<br />

Ser<br />

Ser<br />

vi<br />

vi<br />

på<br />

på<br />

uddannelsesniveauet<br />

uddannelsesniveauet<br />

blandt<br />

blandt<br />

25-39-årige,<br />

25-39-årige,<br />

hvor<br />

hvor<br />

de<br />

de<br />

fleste<br />

fleste<br />

burde<br />

burde<br />

have<br />

have<br />

afsluttesluttet<br />

uddannelsesforløb, et uddannelsesforløb, og retter og retter fokus fokus mod, mod, hvor mange hvor mange der kun der har kun gennemført har gen-<br />

af-<br />

grundskolen nemført grundskolen (dvs. ikke (dvs. har gennemført ikke har gennemført anden uddannelse anden uddannelse efter grundskolen) efter grundskolen)<br />

bekymrende, er tallene bekymrende, jf. figur 3.10. jf. figur 3.10.<br />

er tallene<br />

Blandt de 25-39-årige indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse (ank<strong>om</strong>met<br />

s<strong>om</strong> 0-12-årige), har 47 47 pct. pct. grundskolen s<strong>om</strong> s<strong>om</strong> deres deres højeste højeste fuldførte fuldførte danske danske ud-<br />

152<br />

148


dannelse. Blandt efterk<strong>om</strong>mermænd fra ikke-vestlige lande er det 41 pct. og blandt<br />

uddannelse. Blandt efterk<strong>om</strong>mermænd fra ikke-vestlige lande er det 41 pct. og<br />

mænd med dansk oprindelse er det 19 pct., der har grundskolen s<strong>om</strong> deres højeste<br />

blandt mænd med dansk oprindelse er det 19 pct., der har grundskolen s<strong>om</strong> deres<br />

højeste fuldførte uddannelse. Antalsmæssigt er der ikke tale <strong>om</strong> så mange<br />

fuldførte uddannelse. Antalsmæssigt er der ikke tale <strong>om</strong> så mange personer. Skulle<br />

andelen personer. af Skulle ufaglærte andelen indvandrermænd af ufaglærte indvandrermænd ned på niveau med ned mænd på niveau med med dansk mænd oprindelse,<br />

med dansk så skal oprindelse, ca. 2.000 så flere skal ca. indvandrermænd 2.000 flere indvandrermænd i alderen 25-39 i alderen år gennemføre 25-39 år en<br />

højere gennemføre uddannelse en højere end uddannelse grundskolen. end grundskolen.<br />

Blandt kvinderne er er andelene noget lavere, lavere, men men stadig stadig højere højere for for indvandrere indvandrere og og<br />

efterk<strong>om</strong>mere med<br />

med<br />

ikke-vestlig<br />

ikke-vestlig<br />

oprindelse<br />

oprindelse<br />

end<br />

end<br />

blandt<br />

blandt<br />

personer<br />

personer<br />

med<br />

med<br />

dansk<br />

dansk<br />

oprindelse.<br />

oprindelse.<br />

Figur 3.10: Andelen af 25-39-årige indvandrere (ank<strong>om</strong>met s<strong>om</strong> 0-12-årige) og<br />

Figur<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

3.10: Andelen<br />

med<br />

af<br />

ikke-vestlig<br />

25-39-årige indvandrere<br />

oprindelse,<br />

(ank<strong>om</strong>met<br />

samt personer<br />

s<strong>om</strong> 0-12-årige)<br />

med dansk<br />

og<br />

oprindelse<br />

højeste med grundskolen fuldførte danske s<strong>om</strong> uddannelse højeste fordelt fuldførte på køn danske i skoleåret uddannelse 2011/2012, fordelt pct. på<br />

efterk<strong>om</strong>mere<br />

med ikke-vestlig oprindelse, samt personer med dansk oprindelse med grundskolen<br />

s<strong>om</strong><br />

køn i skoleåret 2011/2012, pct.<br />

50%<br />

45%<br />

40%<br />

35%<br />

30%<br />

25%<br />

20%<br />

15%<br />

10%<br />

5%<br />

0%<br />

47 %<br />

41 %<br />

35 %<br />

25 %<br />

19 %<br />

13 %<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

Indvandrere Efterk<strong>om</strong>mere Personer med dansk oprindelse<br />

Kilde: <strong>Social</strong>- og og Integrationsministeriets udlændingedatabase i i Danmarks Statistik, IMUDD04.<br />