Fakta om integration pdf - Social

Ministerens forord
Der bor 580.461 borgere med udenlandsk baggrund i Danmark – 580.461 borgere
fra stort set hele verden og med vidt forskellige livshistorier.
Gæstearbejdere, der kom i 1960’erne, familiesammenførte ægtefæller, flygtninge,
som har fået asyl på grund af forfølgelse, udenlandske forskere, specialister og studerende,
unge, der er født og opvokset i Danmark, og mange andre.
Fakta om integration giver os viden om, hvordan det går med integrationen af disse
borgere i Danmark, og hvor udfordringerne findes.
Publikationen viser bl.a., at en stor gruppe indvandrere og efterkommere uddanner
sig og arbejder på lige fod med alle andre borgere her i landet.
Men det fremgår også, at vi har reelle integrationsudfordringer i Danmark. Kun hver
anden indvandrer og efterkommer med ikke-vestlig oprindelse er i arbejde, mens
det gælder for næsten 4 ud af 5 personer med dansk oprindelse. Samtidig er indvandrere
med ikke-vestlig oprindelse stærkt overrepræsenterede blandt førtidspensionerede.
Blandt de 50-59-årige er andelen på førtidspension tre gange så høj for
indvandrere med ikke-vestlig oprindelse som for personer med dansk oprindelse.
En stor gruppe nydanske unge får fortsat ikke en uddannelse. Det er med til at
forklare den lave beskæftigelse. Blandt 25-39-årige nydanske mænd, der er født i
Danmark, har 2 ud af 5 således hverken taget en ungdomsuddannelse eller en videregående
uddannelse. Især på erhvervsuddannelserne er der et højt frafald blandt
indvandrere og efterkommere. Det skyldes bl.a. dårlige skolekundskaber fra grundskolen,
hvor nydanske elever i gennemsnit opnår væsentligt lavere afgangskarakterer
i 9. klasse end elever med dansk oprindelse.
Vi har brug for en ny og bedre integrationspolitik, hvis vi skal løfte disse udfordringer.
Vi skal have en integrationspolitik, der favner både de nyankomne og dem, som har
været her i længere tid. En integrationspolitik, der sætter fokus på integration i alle
aspekter af samfundslivet: daginstitutionerne, skolerne, arbejdsmarkedet samt fritids-
og foreningslivet. Der er brug for, at stat, kommuner, arbejdsmarkedets parter
og civilsamfundet løfter opgaven i fællesskab.
5