''Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik en pose penge, men ...

kbh018.kk.dk

''Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik en pose penge, men ...

OKT • NOV • DEC

1 • 2007

Magasinet for medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen

s.19

’’Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik en pose penge,

men ingen redskaber til, hvordan vi skulle gribe processen an.’’

Troels Sørensen, lærer

Sammenlagt

’’Der var for lidt styring’’

Må man sige indvandrer

Læs hvad en stand-up

komiker og en forsker

mener

Pengekaos

’’Vi er på vej, men ikke

i mål’’


Kommentar fra redaktøren

Noget til fælles

Foto: Lars Nybøll

Det er en ommer, skriver en daginstitutionsleder

i dette allerførste personaleblad til Børne- og

Ungdomsforvaltningens 18.000 medarbejdere.

Skribenten er utilfreds med, at KBH018 har valgt at

sende en plakat ud til samtlige arbejdspladser i BUF i en

tid, hvor forvaltningens økonomi er under pres.

Jeg håber ikke, at KBH018 bliver en ommer. I en

forvaltning, der beskæftiger 18.000 medarbejdere med

meget forskellige titler og arbejdsopgaver, mener jeg, at

der er behov for et fælles personaleblad. Et blad, der kan

sætte fokus på det, vi – på trods af forskellige kasketter

og opgaver – er fælles om; nemlig arbejdet med og for

Københavns børn og unge. Og et blad, der kan stille

skarpt på det at være medarbejder i Københavns Kommunes

Børne- og Ungdomsforvaltning. Det gælder ikke

mindst i en tid, hvor ressourcerne kan synes knappe.

KBH018 er medarbejdernes blad, og det betyder, at

det er din og de øvrige medarbejderes hverdag, arbejde

og vilkår, der står i centrum. Du er selv med til at

sætte dagsordenen for, hvad du vil læse i spalterne her

i KBH018. Har du en god historie, et dilemma eller

en holdning til arbejdet i BUF, så skriv til os. Du kan

også fatte pennen, hvis du mener, at KBH018 skal lægge

vejen forbi din arbejdsplads. Ambitionen er nemlig ikke

blot at beskrive det, vi har til fælles, men også at komme

ud i krogene på BUFs forskellige arbejdspladser – og

møde dem, vi ikke kender.

I forbindelse med dette første KBH018 fik vi lov til at

tage med Nicolai Bidstrup på arbejde. Han har ikke nogen

fast arbejdsplads, men arbejder på gaden. Følg med

ham på en vagt på side 24.

I denne tid kan man dårligt lave et medarbejderblad

uden at berøre det, der i øjeblikket optager en stor del

af medarbejderne i BUF – nemlig sammenlægninger af

skoler og institutioner. Her i bladet kan du således læse,

hvordan en medarbejder for nogle år siden oplevede

sammenlægningsprocessen på Vesterbro Ny Skole. Og

du kan læse to eksperters bud på, hvilke udfordringer

du som medarbejder står overfor, hvis din skole eller institution

skal fusionere.

Forvaltningens trængte økonomi har længe hængt

som en sort sky over medarbejderne i BUF. Men hvordan

står det egentlig til her et lille år efter, medierne

beskrev BUFs økonomi som kaos På side 32 kan du

læse, hvad BUFs økonomichef svarede, da vi spurgte,

hvad der gik galt – og hvordan det går med at få styr på

økonomien.

Endelig har vi i dette første nummer af KBH018

valgt at sætte testkulturen til debat. For hvor skal tiden

til flere og flere test og vurderinger komme fra Og kan

test af børn helt ned i treårsalderen overhovedet bruges

til noget konstruktivt i praksis

Jeg ønsker dig god læselyst – og håber, du vil bidrage

til at gøre KBH018 til et medarbejdernes blad med fortællinger

om, hvad der optager, bekymrer eller irriterer

dig som medarbejder i landets største børne- og ungdomsforvaltning.

God læselyst!

Eva Frydensberg Holm

Redaktør

Kolofon

KBH018

Magasinet for medarbejdere I Børne- og

Ungdomsforvaltningen

kbh018@buf.kk.dk

TLF: 33 66 41 90

REDAKTION

Else Sommer (ansvarshavende)

es@buf.kk.dk

Eva Frydensberg Holm (redaktør)

evahol@buf.kk.dk

Kim Serup Rasmussen ksr@buf.kk.dk

Henrik Førby Jensen hejens@buf.kk.dk

Gurli Nielsen gni@buf.kk.dk (lay-out)

UDGIVER

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns

Kommune

Islands Brygge 37

2300 København S

TLF 33 66 33 66

OPLAG

20.000 eks.

TRYK

Datagraf

FORSIDEFOTO

Mikkel Østergaard

KBH018 udkommer fire gange årligt

og udsendes til alle medarbejdere i BUF


Indhold

02/03

Indhold

S. 28*

S. 24*

S. 7*

S. 4 Vokseværk

Sammenlægninger udfordrer københavnske

daginstitutioner

S. 7 Fra kaos til ny inspiration*

For lidt styring og for få redskaber gjorde

sammenlægningen af Vesterbro Ny Skole

kaotisk

S. 10 Klummen

Fusioner: Lederen skal melde klart ud

S. 11 Må man sige indvandrer

Læs hvad en stand-up-komiker og en sprogforsker

siger om vores politisk korrekte

sprog

S. 14 København går ind i testalderen

Flere test og vurderinger giver rynkede bryn

hos nogle lærere og pædagoger

S. 17 Ordet er frit

Femårstest – hvorfor nu det

S. 18 Kender du dine kolleger

S. 20 Bedst og værst i BUF

Børnene og kollegerne er det bedste – og

de manglende ressourcer det værste

S. 22 Direktørens hjørne

Vi er ved at lande

S. 23 Og det blev sagt…

Kvindelige lærere er de bedste bilister

S. 24 Gaden er hans arbejdsplads*

Tag med, når gademedarbejder Nicolai Bidstrup

møder de unge på Nørrebro

S. 28 Tag børnene i hånden*

Smid fordommene ud – og skab et godt

samarbejde om overgangen fra børnehave til

skole, råder lektor Stig Broström

S. 31 BUF-djævlen

Er det god nok

S. 32 Økonomikaos

- Vi er på vej, men ikke i mål, siger BUFs økonomichef

S. 34 Buf’feren

Stort og småt i BUF

S. 36 Bos bagside

Vinduer på vid gab


Sammenlægning

’’Hvis man ikke er

meget opmærksom,

kan det være en

bombe i det sociale

landskab, når to

institutioner lægges

sammen.’’

Jan Kampmann, professor

Tekst: Henrik Førby Jensen - Illustration: llustra

Masterplan for forliget Fremtidens institutioner og skoler

20.juni – 15. august:

Politisk forhandling

15. august – september:

Første orientering til

forældre, medarbejdere og

faglige organisationer

September – november:

Offentlig høring – mulighed

for at komme med

kommentarer og forslag


04/05

Vokseværk udfordrer

institutioner

Sammenlægning af 97 københavnske daginstitutioner giver

en række faglige fordele. Men i første omgang vil pædagogerne

opleve frustration, og det vil kræve en indsats at sikre børnenes

tryghed, vurderer områdechef Dorte Bloch og børneforsker Jan

Kampmann.

’’Vær ærlige omkring

besparelserne

og send tydelige

signaler.’’

Dorte Bloch, områdechef

Selv om der vil være vrede og modstand mod sammenlægninger

af skoler og institutioner i Københavns

Kommune, er der gode faglige begrundelser

bag forliget ’Fremtidens institutioner og skoler’.

Det mener områdechef i Rudersdal Kommune, Dorte

Bloch. Og hun må vide, hvad hun taler om – i hvert

fald, når det handler om institutionssammenlægningerne.

Som tidligere dagtilbudschef i Rødovre og områdeleder

i Albertslund Kommune har hun gennem årene

haft ansvaret for sammenlægningen af en lang række

institutioner.

- Københavns Kommune skal i gang med at lægge institutioner

sammen. I mange tilfælde bliver der tale om

integrerede institutioner, og det bliver den pædagogiske

kvalitet ikke dårligere af – tværtimod. Men jeg ved godt,

at forældre og børn kan reagere meget voldsomt på det

og sige: Det kan I ikke mene. Kunsten bliver at etablere

institutioner, der åbner mulighed for at have ’det små i

det store’, siger Dorte Bloch.

Hun råder desuden de københavnske politikere til

at være ærlige omkring besparelser og at sende tydelige

signaler om, hvad de vil med forliget. For eksempel behøver

besparelser og faglig udvikling ikke at være modsætninger.

- Da vi lagde institutioner sammen i Albertslund

Kommune handlede det i første omgang om, at nogle

forældre oplevede, at overgangen fra vuggestue til børnehave

ikke fungerede særligt godt. Senere viste det sig,

at der både var en faglig og økonomisk gevinst ved at

lægge institutioner sammen, fortæller Dorte Bloch.

Færre skift og større fleksibilitet

Professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

på RUC, Jan Kampmann, er tidligere pædagog

og har haft børne- og barndomsforskning som sit

forskningsfelt i 20 år. Blandt meget andet har han lavet

etnografisk inspireret feltforskning, hvor han har undersøgt

fordele og ulemper ved 0-6 års institutioner set fra

børnehøjde.

Konklusionen var, at de integrerede institutioner giver

fordele i form af færre og mindre skift for børnene – og

en større fleksibilitet i børnenes hverdag i institutionen.

- Vi var overraskede over, hvor meget de mindre børn

opsøgte de større. I legen blev de små til dukker for de

store. Og det havde de små ikke noget imod – de kunne

fra første parket overvære den sociale interaktion mellem

de større børn. Og bagefter kunne de gå ned og

afprøve, hvad de havde lært på de endnu mindre børn,

forklarer han.

Mens Dorte Bloch ikke tøver med at betegne institutioner

med under 60 børn som ’for små’, er Jan Kampmann

mere forsigtig.

29. november:

Behandling i Københavns

Borgerrepræsentation

November – februar:

Forhandling med faglige

organisationer

Februar – juli:

Politisk godkendelse af

handleplaner for de enkelte

skoler og institutioner

Foråret/skolestart 2008:

De berørte skoler og

institutioner lukkes og

sammenlægges


Sammenlægning

Seniorforsker i arbejdsmiljø Peter Hasle giver tre gode råd til ansatte på sammenlagte skoler og institutioner

1. Skab en ny kultur ved handling

I skal afklare, hvad I vil have med

2. Organiser arbejdet i fællesskab

Vær fælles om at bestemme, hvordan

3. Læg krisen frem i lyset

Kriser i samarbejdet mellem sam-

fra jeres gamle kulturer og hvad,

arbejdet i den sammenlagte menbragte medarbejdergrupper

der skal kendetegne jeres nye fælles

kultur. Den nye kultur skabes

ikke i dét, I siger, men i dét, I gør.

institution eller skole skal organiseres.

F.eks. kan de fem sekretærer

fra to skoler sætte sig sammen og

fordele opgaverne. På den måde

lærer I hinanden at kende og får

indflydelse på jeres arbejde.

er uundgåeligt. Læg krisen frem i

åbent lys. Det virkeligt farlige opstår,

hvis den ligger skjult, og I ikke

tør tale om den.

- Selvom børnene har godt af at lege med såvel mindre

som større børn, har de også brug for et overskueligt

’socialt landkort’ i institutionen.

Kammeraterne er, ifølge Jan Kampmann, utrolig vigtige.

I en hvilken som helwst institution, er børnene optaget

af at etablere en relation til andre børn fra dag ét.

- Mange børn vælger for eksempel kun at deltage i aktiviteter,

som deres bedste kammerat deltager i. Og det

har virkelig betydning, om Thomas eller Marie er der,

når de kommer i institutionen. Om morgenen sætter

nogle sig ved indgangen og venter på deres bedste ven

eller veninde - og først, når hun eller han er kommet, går

dagen i institutionen for alvor i gang.

En bombe i det sociale landkort

Med en ny og større institution følger nye kammerater,

men også udfordringer for børnene. De skal finde en

rolle i den nye børnegruppe, og det kan være svært for

nogle.

- Vi har etableret en legetradition, hvor børnene selv

organiserer legen et langt stykke hen ad vejen. De ’forhandler’

og henter en voksen, hvis der er brug for det.

Men børnenes leg bliver i mange situationer mindre

fredelig og uorganiseret i den nye børnegruppe. Der vil

være flere konflikter og flere situationer, hvor de får brug

for en pædagog for at få legen til at fungere.

Alt i alt vil børnene, ifølge Jan Kampmann, ligesom

de voksne, opleve kultur- og personsammenstød, når institutioner

sammenlægges. Og nogle af børnene vil føle

sig så usikre på den nye situation, at de lukker sig inde i

sig selv og sætter sig hen i et hjørne, hvor de risikerer at

blive oversete.

- Hvis man ikke er meget opmærksom, kan det være en

bombe i det sociale landskab, når to institutioner lægges

sammen. Alle parter skal til at restrukturere de sociale

relationer – og det er jo ikke noget, man bare lige gør.

En særlig indsats fra personalet

Udover de ’almindelige’ pædagogiske opgaver, kræver en

sammenlægning, ifølge Jan Kampmann, en helt særlig

indsats af personalet. Hans undersøgelser viser, at omsorg

og opmærksomhed over for børnene er ekstra nødvendig,

når institutioner sammenlægges.

- Det er vigtigt at sikre, at ingen børn kommer i klemme

eller bliver marginaliseret. Og her vil pædagogerne

opleve, at deres omsorgsfunktion bliver udvidet. Det

kræver ekstra tid og dermed ekstra ressourcer.

Det er et billede, Dorte Bloch godt kan genkende.

I Rudersdal Kommune har hun været med til at hyre

særlige rådgivere i forbindelse med sammenlægninger,

som institutionslederne kan trække på, når de har brug

for det.

- Som arbejdsgiver bliver man nødt til at acceptere,

at folk reagerer, for hvad betyder sammenlægningen for

den enkelte Kommunen skal sørge for, at der er penge

til pædagogiske weekender og lignende, siger hun. •

Forliget Fremtidens institutioner og skoler

Forliget blev indgået den 14. august 2007 og betyder:

• at 97 institutioner bliver lagt

sammen, seks institutioner bliver

omlagt og tre institutioner

lukker

• at 12 skoler bliver lagt sammen,

og at to skoler lukker

• at der afsættes knap en milliard

kroner til renovation og nybyggeri

• at BUF har fået eftergivet sparekrav

på 158 millioner kroner

Note: I de netop afsluttede budgetforhandlinger er det besluttet at tilføre BUF ialt 265 millioner kroner i 2008. Læs mere i Buf’feren side 34.


06/07

Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: Mikkel Østergaard

Fra kaos til ny

inspiration

De to Vesterbro skoler

Ny Carlsbergvejens Skole

og Alsgade Skole blev lagt

sammen i 2004 og blev til

Vesterbro Ny Skole.

Skolen har i dag 600 elever

og 66 lærere.

For meget fnidder, for få redskaber og for lidt styring. Det var noget

af det, der fik Troels Sørensen til at kalde sammenlægningen

Vesterbro Ny Skole for kaotisk. I dag – tre år efter sammensmeltningen

– trives han på en stor skole med mange kolleger.


Sammenlægning

’’Jeg synes faktisk forvaltningen

svigtede. Vi fik en

pose penge, men ingen

redskaber til, hvordan vi

skulle gribe processen an.’’

Troels Sørensen, lærer

r du ny lærer, eller er du bare vikar spørger

en elev. Jeg ser åbenbart lidt søgende

ud på de labyrintagtige gange, der forbin- Eder de to gamle Vesterbro-skoler – Alsgade Skole

og Ny Carlsbergvejens Skole – på det, der nu hedder

Vesterbro Ny Skole.

På Alsgade-siden får jeg øje på Troels Sørensen,

som er ham, jeg skal mødes med. Han har været

lærer på skolen de sidste otte år og har lovet mig

at fortælle lidt om, hvordan det har været i de

senere år, hvor de to gamle – og til tider rivaliserende

– tvillingeskoler er blevet til én skole.

- Har du læst Vesterbro-avisen Spørger han

som det første – lettere forpustet og lettere anklagende.

Og da jeg ikke umiddelbart svarer, fortsætter

han:

- Altså jeg synes, der er mange gode ideer i at

lægge små skoler sammen, men jeg bliver så gal,

når jeg læser, at man gør det i stedet for at skære

i tosprogsundervisningen eller lejrskolerne. Der

er jo ikke noget at skære i. Både lejrskoler og tosprogsundervisning

er skåret ind til benet.

Så er der lagt på bålet. Men tonen bliver en

smule mildere, mens han viser mig rundt på skolen,

for han er faktisk glad for at være lærer på en

stor skole med mange kolleger, der kan inspirere

ham i hverdagen. Han er i det hele taget glad for

sin skole – også selv om ’det kaotiske år’, som han

kalder det år, hvor sammenlægningsprocessen

stod på, trak tænder ud.

En mur mellem skolerne

- Jeg startede som lærer på Ny Carlsbergvejens

Skole i 99, og allerede dengang lå det i luften,

at vi på et tidspunkt skulle smelte sammen med

Alsgade Skole. Vi var jo de sidste tvillingeskoler

(to skoler, der støder op til hinanden, red.), der

var tilbage i byen. Så da sammenlægningen blev

en realitet, var jeg indstillet på det – og så muligheder

i det at blive én stor skole.

Det var dog langt fra en positiv indstilling, der

prægede den samlede stemning, da det på et morgenmøde

for fire år siden blev meddelt, at man

nu for alvor skulle til at vænne sig til, at Ny Carlsbergvejens

Skole skulle slås sammen med naboskolen.


- Du skal huske på, at vi var to skoler med meget

forskellige elevklientel, og samtidig var det uklart,

hvordan sammenlægningen skulle foregå.

Det er klart, at det skabte en masse spørgsmål

– og frustration hos nogle, men derudover var

der en flok, der burde have forladt skolen, inden

vi gik i gang. De var nemlig decideret imod en

sammenlægning og stak konstant kæppe i hjulet,

konstaterer Troels Sørensen.

Vi bevæger os ned gennem Vesterbro Ny Skoles

10. klasseområdet – og ned i den skolegård,

der altid har været fælles for de to skoler.

- I gamle dage var der en mur, der delte gården

mellem de to skoler. Da jeg kom til skolen var

den revet ned, men mentalt var den der stadig,

fortæller Troels Sørensen.

Vi passerer det store abstrakte symbol, der er

malet med grove hvide streger midt i skolegården,

og som skal markere den sammenlægning – eller

forening, om man vil, der fandt sted for tre år

siden – efter et års planlægning og forberedelse.

Manglede redskaber og styring

- Jeg ynder jo at kalde det år, sammenlægningsprocessen

stod på, for det kaotiske år. Han ser lidt

eftertænksom ud, inden han forklarer:

- Vi fik fra starten mulighed for at være med

til at bestemme, hvordan den nye skole skulle

være – blandt andet på de såkaldte ’open space’

arrangementer. Men problemet var, at der ikke

blev sorteret i, hvad vi skulle tage stilling til. Vi

diskuterede alt ned til, hvornår klokken skulle

ringe og hvilke regler, der skulle gælde i skolegården,

fortæller den 42-årige lærer, der mener, at

det ville have lettet processen, hvis den slags ting

var blevet besluttet ovenfra.

- Jeg ved godt, at vi lærere er vant til en flad

struktur og gerne vil have indflydelse. Men her

ville det have lettet, hvis ledelsen havde sagt: Sådan

gør vi, så tror jeg, vi havde haft mere overskud

til at forholde os til de store linjer.

Udover detaljeniveauet mener Troels Sørensen

også, at uigennemsigtighed, manglende informationer

og alt for hurtige deadlines var med til at

gøre processen knudret.

- Jeg kan stå og kigge på vores nye multihal,

som vi fik opført i forbindelse med sammenlægningen

og tænke: Hvordan blev det egentlig besluttet,

at den skulle se sådan ud Og det er jo

absurd, for der blev holdt et hav af byggemøder.

Troels Sørensen er 42 år og uddannet lærer.

Han har arbejdet på Vesterbro Ny Skole siden

1999. De første seks år på Ny Calsbergvejens

Skole. Han underviser i dansk i første klasse

og i en specialklasse. Desuden er han skolens

SSP-repræsentant.

Men det var nok det, der var karakteristisk hele

vejen rundt. Når vi skulle træffe en afgørende beslutning,

skulle det nærmest ske samme dag, som

vi fik informationen.

De hurtige deadlines gjorde, at jeg hele tiden

havde en fornemmelse af, at jeg ikke rigtig vidste,

hvad jeg sagde ja til, og så blev det svært at gå 100

procent ind for det, siger han og tøver en smule:

- Jeg synes faktisk forvaltningen svigtede. Vi fik

en pose penge, men ingen redskaber til, hvordan

vi skulle gribe processen an – i hvert fald ikke på

medarbejderniveau.

Hverdag uden regler

I august for tre år siden kom dagen, hvor de to

skoler officielt kunne kalde sig Vesterbro Ny Sko-

’’Jeg ved godt, at vi lærere

er vant til en flad struktur

og gerne vil have indflydelse.

Men her mener jeg,

at det kunne have lettet,

hvis ledelsen havde sagt:

Sådan gør vi, så tror jeg,

vi havde haft mere overskud

til at forholde os til

de store linjer.’’

Troels Sørensen, lærer

08/09

le og i fællesskab skulle modtage de 600 børn, der

vendte tilbage fra sommerferie.

- Det var kaos. Vi boede på en byggeplads, og

det var stadig ikke klart hvilke regler, der gjaldt.

Samtidig havde man besluttet, at vi skulle arbejde

i selvstyrende team – og hvordan var det lige, man

gjorde det i praksis

Det var en alt for stor mundfuld. Jeg ville hellere

have haft en hverdag, hvor det praktiske var

på plads. Så kunne vi have udviklet selvstyrende

team og nye pædagogiske metoder hen ad vejen.

En anden udfordring – i en endnu ikke etableret

hverdag – var de to skolers meget forskellige

elevklientel. Troels Sørensen skulle vænne sig til

elever, der i langt højere grad udfordrede hans

grænser. Mens Alsgade-lærerne skulle forholde sig

til elever, der stillede mere kritiske spørgsmål til

deres undervisning.

Også hos eleverne lå der nogle fordomme om

lærerne fra ’den anden skole’, der skulle nedbrydes.

Alt i alt var Vesterbro Ny Skole i sin første

levetid præget af en del frustration og også af

medarbejderkonflikter – og murren i krogene.

For, som Troels Sørensen siger, er det altid nemt

at skyde efter de andre, hvis man ikke selv kan

overskue situationen.

Forældrene trak sig

Vi har sat os i ’Paradishaven’ – et frodigt hjørne af

skolegården, og et par lærere kommer forbi for at

veksle et par ord. Om 1.x, som Troels Sørensen er

klasselærer for. Og om et forældremøde, der går i

gang om en times tid.

- I dag synes jeg, vi har det rigtig godt kollegialt,

konstaterer Troels Sørensen.

- Det har taget tid, og der er stadig ting, der

skal falde på plads, men jeg ser en stor fordel i at

have fået fordoblet antallet af kolleger. Det har

givet mig ny inspiration og nye muligheder for

samarbejde. Jeg synes, jeg har nogle hamrende

dygtige kolleger.

Vil det sige, at den kaotiske proces er endt med

en lykkelig udgang Spørger jeg.

- Langt hen ad vejen, men en af omkostningerne

har været, at vi tabte mange af de engagerede

og aktive forældre, der før lagde kræfter i at skabe

en god skole for deres børn. Det er en kæmpe stor

skam, og det tror jeg godt, vi kunne have undgået,

hvis vi havde haft mere overblik og overskud.

Heldigvis oplever Troels Sørensen og kollegerne

på Vestebro Ny Skole, at forældrene igen er

begyndt at vælge skolen til. Det sker i takt med,

at lærerne og resten af skolens personale har fået

mere overskud og styr på hverdagen.

- Nu kan de igen se at vi kan noget, siger han,

mens han følger mig hen til udgangen ved siden

af den nye multihal, der sammen med det abstrakte

symbol i skolegården, markerer Vesterbro

Ny Skoles start.

- Jeg håber virkelig, at de skoler og institutioner,

der skal sammenlægges nu, får nogle bedre

redskaber til at håndtere processen. Og at de

holder politikerne fast på deres løfter, lyder hans

afskedsreplik. •


Klummen

Fusioner:

Lederen skal

melde klart ud

Fusionsdyret

Søren Kaare-Andersen er blevet

kaldt Fusionsdyret, fordi han

har været involveret i hele fire

bankfusioner – hver gang som

leder af den mindste bank. I dag

er han 48 år og administrerende

direktør for Roskilde Bank siden

1. juli 2007.

Han er uddannet cand.polit. fra

Københavns Universitet i 1983

og indledte sin karriere i

finansverdenen med et job hos

børsmæglerfirmaet Benzon

Bankier. I 1994 blev han hentet

til GiroBank, der sammen med

Bikuben udgjorde de to ben i

etableringen af BG Bank.

I BG var han først chef for

obligations- og valutaafdelingen

og blev i 2001 udnævnt til øverste

chef. I 2007 blev han direktør

for Roskilde Bank.

Fusioner rimer på både forandring

og frygt. Som leder i flere fusioner

har jeg set det mange gange.

Og frygten har mange ansigter

og udtryksformer. For eksempel har

jeg oplevet, at folk i forbindelse med

fusioner krampagtigt har holdt fast

i deres gamle kuglepenne og Bikuben-sparebøsser

af frygt for det nye.

Fusioner betyder også ofte kultursammenstød.

Jeg har på fusionsmøder

med jyske bankledere deltaget i

’den jyske stilleleg’, der gik ud på, at

den første, der sagde noget, havde

tabt.

Selvom jeg syntes, det var pinligt

og stik imod min natur, lærte jeg at

lege med – og holde min kæft i fem

minutter.

Efterhånden fandt vi heldigvis en

bedre måde at kommunikere på, og

skal jeg i dag give tre gode råd til de

ledere, der skal stå i spidsen for at

sammenlægge skoler og institutioner

i Københavns Kommune, lyder

det: Kommunikation, kommunikation

og kommunikation.

Skal jeres skole eller institution

komme godt gennem fusionen, er

det altafgørende, at I som ledere

tager et stort ansvar på jer, og at I

melder klart ud til alle berørte, hvad

målene og rammerne for den nye

skole eller institution er.

Samtidig skal I etablere en brændende

platform, der gør det helt

klart for jeres medarbejdere, at de

bliver nødt til at flytte sig, for toget

kører kun én vej – fremad. Der

skal skabes dialog. Og det skal vel

at mærke være en dialog, der foregår

ude blandt folk – ikke bag lukkede

døre.

Det kræver forberedelse. Rammerne

for arbejdet skal være støbt i

beton. Og I skal overveje, hvordan

I får medarbejderne med jer Hvordan

skal der oplyses om processen

Og de fælles mål

Fællesarrangementer kan bidrage

til, at medarbejderne lærer hinanden

at kende og overvinder eventuel

angst. Medarbejderne skal i det

hele taget inddrages så meget som

overhovedet muligt. De skal være

med til at definere de værdier, der

skal danne grundlag for en ny, fælles

kultur. Det behøver ikke være super

langhåret. Det handler om jeres mål

og jeres pædagogik, og hvad det skal

betyde for jeres fælles dagligdag.

Sørg desuden for så hurtigt som

muligt at få fjernet symbolerne fra

den gamle arbejdsplads. Det betyder

ikke, at billederne fra de sidste

50 års afgangsklasser skal ned fra

væggen, men brevpapir m.v. skal

hurtigst muligt forsynes med den

nye skole eller institutions navn.

Forandring skaber to følelser:

Forventning og usikkerhed. Desværre

er det sådan, at folks angst for

at miste ofte er større end deres lyst

til at være med til noget nyt. Det er

jeres opgave at støtte optimismen

men også at lytte til modstanden.

Prøv at identificere, hvad folks reelle

motiver for modstanden er. Lyt

til dét, der ikke bliver sagt. Hvad er

underlægningsmusikken hos den

enkelte medarbejder Hvis I behandler

alle ens, behandler I faktisk

alle forskelligt. Fusioner kræver situationsbestemt

ledelse.

For at opnå succes skal I både

have hjerne og hjerte med i processen.

Der vil være utilfredshed og

usikkerhed i forbindelse med fusionen.

Det er der altid. Det er et

vilkår.

For at lykkes skal I kunne se jer

selv i spejlet hver morgen og oprigtigt

føle, at jeres integritet følger

med jer på arbejde. I skal glæde jer

til at komme på arbejde, og I skal stå

inde for den forandring, I skal stå i

spidsen for.


’’Skal jeres skole eller institution komme

godt gennem fusionen, er det altafgørende,

at I som ledere tager et stort ansvar på

jer, og at I melder klart ud til alle berørte,

hvad målene og rammerne for den nye

skole eller institution er.’’

Søren Kaare-Andersen, adm. direktør for Roskilde Bank


Sprog

10/11

Sorte skoler,

indvandrerbørn,

børn med anden

etnisk baggrund,

stærke børn, svage børn,

børn med behov for en

særlig indsats,

hvide børn, danske børn,

etnisk danske børn

Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: PR

Advarsel. Denne artikel indeholder ord, der ikke er politisk korrekte.

For spørgsmålet er, om alen lange og positivt rettede betegnelser

kan ændre noget som helst på virkeligheden


Sprog

Må man sige

indvandrer

”Politisk korrekt

sprog er som et

stangspring. Hopper

man over overlæggeren,

bliver den

straks hævet.”

Man må ikke sige indvandrerbørn,

men skal sige tosprogede børn eller

børn med anden etnisk baggrund.

Danske børn er ikke bare danske,

men etnisk danske. Der er ingen

børn, der klarer sig dårligt, men der

er børn, der har behov for en særlig

indsats.

Der er høje krav til korrektheden,

hvis man skal følge de retningslinjer,

forvaltningen udstikker. Tendensen

ligner det, vi ser i resten af

samfundet; et stigende antal politisk

korrekte betegnelser skal udviske

uhensigtsmæssige og negativt ladede

ord. Sidste skud på stammen

var, da beskæftigelsesminister Claus

Hjort Frederiksen for nylig meldte

ud, at vi ikke længere skulle sige ældrebyrde.

Ældre er ingen byrde.

Hensigten er at skabe et positivt,

fremadrettet sprogbrug, der ikke

diskriminerer eller stigmatiserer nogen

grupper. Men spørgsmålet er,

om de justerede og korrigerede betegnelser

fungerer efter hensigten

Vi spurgte en forsker og en standup-komiker,

hvad de politiske

korrekte ord betyder for vores virkelighedsopfattelse.

Og vi spurgte

tre ledere i BUF, hvad der egentlig

bliver sagt.

Komikeren

Sebastian Dorset, journalist og stand-up-komiker

- Engang kom jeg til at sige evnesvag, og det vakte dyb

forargelse, for det hedder jo udviklingshæmmet. Det

var lige mens sagen omkring Fælledgården kørte, og så

sagde jeg: Tror I ikke hellere, at de svage vil have hjælp

end at blive sat ind under en politisk korrekt betegnelse

Det faldt ikke i god jord.

Men jeg mener faktisk, at politisk korrekt sprog er

som et stangspring. Hopper man over overlæggeren, bliver

den straks hævet. De korrekte betegnelser bliver jo

længere og længere. Vi må for eksempel ikke længere

tale om danskere, men skal sige etnisk danskere.

Jeg tror, at politisk korrekthed har den modsatte effekt

end hensigten. For eksempel taler vi om folk med anden

etnisk baggrund, fordi vi tror, vi kan fjerne diskrimination,

hvis vi udtrykker os på den måde. Men sådan er

det ikke. Jeg tror, det var Lenny Bruce, der under Kennedy

sagde, at hvis blot Kennedy ville kalde de sorte, der

arbejdede for ham, for ’niggers’, så ville det fjerne meget

mobning og diskrimination.

Pointen er jo, at hvis vi blev ved med at sige det –

og også magthaverne sagde det, så ville det ikke længere

være diskriminerende. Hvis vi alle blev ved med at kalde

en spade for en spade, en åndssvag for åndssvag eller en

kejthåndet, som jeg selv er, for kejthåndet ville det holde

op med at såre.

Er der ingen fare i at give los for sprogbruget

- Jeg synes, det er langt vigtigere, hvad man siger, og

hvordan man siger det, end den betegnelse man hæfter

på.

Når det så er sagt, er jeg faktisk selv meget politisk

korrekt, når jeg laver stand-up-shows. Jeg har oplevet,

at hvis jeg siger perker, evnesvag eller kejthåndet, så står

det i vejen for mit budskab. Folk stopper op – og forarges

over ordet, frem for at høre, hvad jeg siger. Nogle

formår at komme uden om det, men jeg kan ikke.

Hvis det skal have en effekt, er vi nødt til at være enige

om at holde op med at korrigere sproget – og konstant

hæve overlæggeren. Hvis det kun er den enkelte, der

nægter at bruge de politisk korrekte betegnelser, virker

det ikke.

Jeg håber ikke, vi bliver ved med at hæve overlæggeren.

Det stopper ikke diskrimination og mobning.

Hverken i samfundet eller i skolegården.


Forskeren

Klaus Kjøller, forfatter og sprogforsker

12/13

- Political correctness var en bevægelse, der startede i

USA i midten af 80’erne. Dens formål var at bekæmpe

al diskrimination med sproglige midler. Man må ikke

sige neger, men skal sige sort eller afroamerikaner.

Herhjemme ser vi samme tendenser. I stedet for indvandrer

hedder det nydansker. Ensomme Gamles Værn

har for længst ændret navn til Ældre Sagen. Og sidste år

blev Udlændinge Styrelsen til Udlændinge Service.

Der er tale om en generel proces, hvor man søger at

benævne ting pænt, positivt og optimistisk. Men problemet

er, at det at forsøge at bruge politisk korrekte betegnelser

er som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Der går et stykke tid, så opstår der en negativ betydning,

og så er man nødt til at finde et nyt og længere ord. Se

for eksempel på tosprogede, der nu er blevet til folk med

anden etnisk baggrund.

Ord hænger sammen med følelser, og de følelser, der

ligger bag et udsagn kan man ikke fjerne ved at lave politisk

korrekte ord. Man fjerner ikke diskrimination ved

at ændre eller forlænge ord. Tværtimod kan man risikere

modsatte effekt. For hvis et ord ikke svarer til den måde,

folk oplever virkeligheden på, fører det til sarkasme og

ironi.

Faktum er, at man ikke kan styre sproget. Magthaverne

kan da godt sidde og blive enige om, at den og den

betegnelse er rigtig, men det hjælper ikke ude i virkeligheden.

Hvad skal man så gøre

- Der findes ingen lette løsninger. Og særligt, når man

beskæftiger sig med opdragelse og uddannelse, kan jeg

godt se, at man har behov for nogle positive og fremadrettede

begreber, der sigter efter at se potentialet i

børnene. Men så må ambitionen være, at betegnelsen er

kort og langtidsholdbar – og at de, der skal bruge den,

føler det er sandheden.

Man skal passe på, at de politisk korrekte betegnelser

ikke går hen og bliver en idyllisering – eller i værste fald

en forvrængning – af virkeligheden. Man skal ikke tro,

at man kan skabe positiv tænkning og undgå diskrimination

ved at bruge pæne og positive ord.

Praktikerne

Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades

Skole på Nørrebro

Jørgen Bang, skoleleder på Kildevældskolen

på Østerbro

Christina Andersen, souschef i institutionen

Murergården på Nørrebro

”Man skal ikke tro,

at man kan skabe

positiv tænkning og

undgå diskrimination

ved at bruge

pæne ord.”

- Da jeg startede på skolen for 12

år siden, havde vi lærere, der godt

kunne finde på at omtale elever som

perkere. I dag vil du aldrig høre

en lærer på Rådmandsgade Skole

bruge det udtryk. Det ville øjeblikkeligt

føre til en tjenstlig samtale

hos mig. Men man kan godt have

et kærligt frisprog i de lukkede rum.

På lærerværelset kan vi for eksempel

godt tale om en elev, der er sløjt begavet,

men aldrig på en nedsættende

måde.

Jeg synes, det er noget pjat, at

man ikke må sige sorte og hvide

skoler. Man skal ikke pakke tingene

ind i vat og lide af hensynsbetændelse.

Vi taler aldrig om sorte børn,

men vi taler nogle gange om palæstinensiske

eller tyrkiske børn. Men

det er ikke noget, vi går og tænker

over. Det er jo bare vores børn.

- Selvfølgelig bruger vi andre ord,

end man gjorde i 1960’erne eller

1970’erne, for sproget ændrer sig.

Men det grundlæggende er, at personalegruppen

har respekt for børnene.

Vi kan godt tale om sorte og

hvide skoler – og om sorte og hvide

børn, men vi gør det ikke på en

despektfuld måde. Den politisk

korrekte betegnelse ’børn med anden

etnisk baggrund end dansk’ er

simpelthen for lang og besværlig at

bruge i dagligdagen. Det samme

gælder en betegnelse som ’børn af

udsatte familier’. Man kan derfor

godt høre nogle lærere tale om svage

eller stærke elever, men igenen

respektfuld måde.

- For os er børn børn. Vi arbejder

ikke med tosprogede eller udsatte

børn, og vi taler ikke om stærke

og svage børn. Det er ikke vores

udgangspunkt. Det vigtige er ikke,

hvor børnene kommer fra – det vigtige

er, at de er børn.

Medierne er meget optaget af at

sætte mærkater og brændemærker

på folk – nærmest som under Anden

Verdenskrig. Det er vi ikke på

Murergården. Vi har ikke noget

sprogligt frirum, hvor man lige kan

komme af med nogle småracistiske

bemærkninger. Hvis man har brug

for dét, finder man hurtigt ud af, at

Murergården ikke er det rette sted at

være.


Testkultur

København

går ind i

testalderen

Skoler og institutioner i København skal vænne sig til at teste

børnene, og det giver rynkede bryn hos nogle lærere og

pædagoger. For hvordan skal man få tid og samtidig undgå,

at hverdagen bliver ensrettet efter kravene i en kommende test

I Holland har de længere tradition for at teste og dermed

erfaringer, København kan trække på.

’’Selvfølgelig

kan nogle vælge

udelukkende at

undervise ud fra,

hvad testen kræver,

men hvor

mange har lyst

til det’’

Piet Sanders, professor

Test og vurderinger i dagtilbud

Tre år:

Obligatorisk sprogvurdering af børn med andet

sprog end dansk (folkeskolelov §4a)

Alle børn tilbydes en sprogvurdering (dagtilbudslov).

I København arbejder man p.t. på at tilpasse

vurderingen i forhold til de øvrige sprogaktiviteter i

dagtilbud

Fire år:

Obligatorisk sprogvurdering af børn med andet

sprog end dansk (folkeskolelov §4a)

Fem år:

Obligatorisk sprogvurdering af børn med andet

sprog end dansk (folkeskolelov §4a)

Alle børn tilbydes en sprogtest – den såkaldte Femårtest

(Københavns Kommune)

old da op, det bliver voldsomt. Lederen af

Børnehuset på Tuborgvej var skeptisk, da hun

så det materiale, personalet skulle bruge til at Hafprøve den nye treårs-sprogvurdering i forbindelse med

et pilotprojekt. Senere er holdningen hos Dorte Munk

blevet mere positiv. I hvert fald når det gælder tidsforbruget.

- Det var faktisk ikke særlig tidskrævende og egentlig

en spændende opgave, fortæller Dorte Munk om sprogvurderingen,

der tog 15-20 minutter pr. barn.

Mens man i et land som Holland har testet børnene i

flere år, skal pædagoger og lærere i København først nu

skal vænne sig til et stigende antal test og vurderinger.

Nyeste skud på stammen er – ud over treårs-sprogvurderingen

– den såkaldte femårstest, der tilbydes alle

københavnske forældre til fem-årige. Testen er en del af

Faglighed for Alle og skal gøre det klart, om barnet har

brug for en særlig indsats inden skolestart.

Vi skulle bruge en fisk

En af de bekymringer, der er blevet luftet i debatten om

test og vurderinger, er, hvor meget tid lærere og pædagoger

skal bruge, og hvilken betydning det får for arbejdet.

Selvom selve sprogvurderingen af de tre-årige i Børnehuset

på Tuborgvej var hurtigt overstået, måtte Dorte

Munk og hendes kolleger bruge lang tid på at finde det

materiale, der var nødvendigt for at gennemføre treårssprogvurderingen.


14/15

Tekst: Henrik Nordskilde - Foto: Trine Bukh


IT-baserede test i skoleåret

2007/08:

• Matematik i 3., 6. klasse

• Fysik/kemi i 8. klasse

• Læsetest i faget dansk i 2., 4., 6.

og 8. klasse

• Engelsk i 7. klasse

• Biologi i 8. klasse

• Geografi i 8. klasse

• Frivillige test i dansk som

andetsprog i 5. og 7. klasse

I Københavns Kommune har

man desuden besluttet at bruge

de standardiserede papirtest i

læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse.

Testresultaterne indgår i skolens

samlede evaluering og opfølgning

enkelte elever og klasser.

Det sker bl.a. i forbindelse med

skolelederens årlige samtale med

forvaltningen – den såkaldte

resultatsamtale.

Testkultur

- Vi skulle bruge en figur af en fisk i en bestemt størrelse.

Materialet burde være sendt ud til os, for det tog tid at

finde det hele på nettet og printe ud til forældrene og os

selv, siger Dorte Munk. Til gengæld forventer hun, at

resultaterne vil være et godt værktøj i forbindelse med

forældresamtaler.

- Jeg mener, at vi også uden en test godt kan se, hvis

et barn har sprogproblemer, men ved at afprøve testen

opdagede vi f.eks., at nogle børn kan meget mere, end vi

troede. Det vil selvfølgelig interessere forældrene.

Ingen hjernevask

Også Eva Hindsgavl Brink, der er lærer på Hellig Kors

Skole på Nørrebro, mener, at test er et godt værktøj – for

eksempel i forbindelse med forældresamtaler, men ser

dog en risiko for, at test kan ensrette undervisningen i

folkeskolen.

- Man kan komme til at målrette sin undervisning

mod den kommende test. For eksempel, hvis man i

dansk skal teste i fremmedord og bruger tid på at træne

disse, selvom det ville være interessant at tage fat i, at

en forfatter har 100 års jubilæum, siger Eva Hindsgavl

Brink.

Netop risikoen for ensretning, og hvordan test skal

bruges, er blevet diskuteret på Hellig Kors Skole.

- Test af eleverne er jo lidt nyt og tabubelagt i lærerkredse,

for vi har brystet os af metodefrihed. De standardiserede

test er et pålæg, og det er interessant at diskutere,

hvordan man bruger det som et pejlemærke i stedet

for at hjernevaske eleverne til at stave til ’schäferhund’,

fordi det indgår i den kommende test.

Eva Hindsgavl Brink oplever, at børnene godt kan

lide at blive testet, men der er grund til at være opmærksom

på børn, der har det svært med testsituationer.

- Jeg har haft elever, der har klaret sig rigtig dårligt. I

nogle tilfælde ved jeg, at eleven kan meget mere, men

altså præsterer dårligt i testsituationer. Det er vigtigt, det

ikke er for konkurrencebetonet for de elever.

Test ensretter undervisningen

Mens pædagoger og lærere i København skal vænne sig

til at teste eleverne, har skolerne i Holland en længere

tradition for at teste børn i førskolealderen og hele vejen

gennem grundskolen.

For eksempel har der i de seneste 20 år været test i

skolerne i Rotterdam to til tre gange om året. De test,

de hollandske skoler oftest vælger at bruge, stammer fra

evalueringsinstituttet Cito. En af medarbejderne, professor

Piet Sanders, erkender, at flere test kan føre til

mere ensrettet undervisning.

- I matematik på grundskoleniveau har vi fem forskellige

undervisningsmetoder, men vi har registreret, at én

metode bliver mere og mere udbredt, og mener, det er,

fordi den matcher den måde, eleverne bliver testet på,

forklarer Piet Sanders.

Han mener dog ikke, at testkulturen står i vejen for

lærernes metodefrihed og variation i undervisningen.

- Selvfølgelig kan nogle vælge udelukkende at undervise

ud fra, hvad testen kræver, men hvor mange har

lyst til det Der er plads til anden undervisning, end lige

det testen lægger op til. Desuden gør testen det mere

synligt, hvis der er svage punkter i undervisningen, og så

kan læreren jo selv vælge den metode, der passer bedst

til den enkelte elev, siger Piet Sanders.

Han vurderer desuden, at den tid, lærerne bruger på

at gennemføre en test, kan begrænses ved at gøre testen

pc-baseret.

- Vi har udviklet et system til computerbaseret læring

i grundskolen. At bruge teknologi til at teste betyder,

at man sparer tid. Samtidig føles det ikke som en test

for eleverne, når opgaverne bliver præsenteret på den

måde.

Resultater i avisen

Udover ensretningen i undervisningen er offentliggørelse

af testresultater et emne, der møder kritik både i

Holland og Danmark. I Holland bliver resultaterne for

de enkelte skoler offentliggjort i aviserne. Hos nogle

fremkalder det billeder af spøgelsesskoler, hvor forældrene

har hevet børnene ud af klasselokalet, så snart de

dårlige resultater blev kendt.

Men Piet Sanders genkender ikke billedet af skoler,

som ingen vil sende deres børn i. Måske fordi Cito forsøger

at komme skoleflugt i forkøbet ved, at skolerne

kan give besked, hvis der er specielle forhold at være opmærksom

på.

- Hvis der kommer elever fra et andet land ind i en

klasse, bliver det samlede resultat for skolen måske dårligere.

Derfor er det tilladt, at skolerne udelader resultaterne

for nogle af eleverne i det samlede resultat. Det

giver et mere fair billede, siger Piet Sanders.

Han fortæller, at der var skepsis blandt lærerne, da det

blev almindeligt at teste børnene, og nogle ser det stadig

som en trussel, at resultaterne bliver offentliggjort. Alligevel

vurderer Piet Sanders, at lærerne i dag er positive.

- Der er meget debat omkring frygten for brug af test.

Blandt andet om flere test betyder mindre undervisning,

men erfaringerne viser igen og igen, at elever og lærere

bliver ekstra fokuserede, hvis man tester, siger Piet Sanders.

Der er dog ikke konkrete tal på, om testkulturen hjælper

de hollandske elever, der ellers ville gå ud af skolen

med dårlige færdigheder. •


Ordet er frit..

16/17

Femårstest - hvorfor nu det

-En sprogtest af alle fem-årige

Hvorfor skal velfungerende, uproblematiske

børn testes

-Det er da spild af tid. Hvorfor ikke

koncentrere opmærksomheden om

de børn, der har behovet

-Det system, vi allerede bruger

(TRAS), er da langt bedre!

Disse blandt andre var kommentarerne

fra kollegerne, da to af vores

pædagoger kom tilbage fra kursus

om sprogtest af alle fem-årige.

At teste alle børn med så omfattende

et materiale er en betydelig

arbejdsbyrde for institutionen. Testen

skal forberedes, udføres og efterbearbejdes.

Vi taler om mindst to

timer pr. barn – og hertil kommer

samtaler med forældrene. Arbejdsbyrden

ville være i orden, hvis det

var nødvendigt, men vi ser den som

total overflødig!

Problemet er jo ikke at udpege

de børn, der ’ikke lever op til standarden

og derfor er i potentiel fare

for at blive svage læsere med, hvad

dertil hører. Vi ved udmærket godt,

hvilke børn der hører til i denne

kategori. Udfordringen er at skabe

en målrettet indsats i det daglige – i

institutionen og hjemmet – for disse

børn og deres familier. Og den indsats

får man ikke ved hjælp af test.

Den får man ved at afsætte ekstra

ressourcer til opgaven i og uden for

institutionen.

Vi vil bruge vores tid sammen

med børnene – ikke sammen med

et testmateriale. Generelt mener vi,

at tidens trend med test er kørt helt

af sporet. En test hjælper ikke med

at løse et givent problem, en test kan

kun afdække et problem.

Helt ærligt, så føler vi os beklikkede

på vores faglighed, hvis politikerne

tror, at vi ikke er i stand til

at afdække problemerne uden test.

Det kan vi!

Det kniber ind i mellem med

tiden til at løse opgaven, men det

er der ikke politisk vilje til at gøre

noget ved. At indføre test for alle

fem-årige er et billigt politisk trick,

der skal skabe et smukt billede af

en progressiv kommune – samtidig

med, at man udsulter dagligdagen i

institutionerne.

Hanne Lund

souschef i den integrerede

institution Absalonshave

En ommer...

Flemming Bjaler

leder af udflytterbørnehaven Blokhuset

Jeg vil her kritisere KBH018’s udsending

af en plakat til blandt andet

Blokhuset. BUF mangler penge,

store besparelser skal pågå, og institutioner

skal fusionere. Hvad ligner

det at bruge penge til trykning og

udsendelse pr. brev. Porto alene er

17,50 kr. pr. brev. Det er en ommer.

Her er der plads til din holdning. Skriv til kbh018@buf.kk.dk.

Blandt de indlæg, vi bringer, trækker vi lod om et gavekort til en bog.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og korte i indlæg.


Kender du dine kolleger

En forvaltning. 18.000 medarbejdere. Mange forskellige opgaver.

Hvem er vi egentlig i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Illustration: Gitte Skov

Centralforvaltningen

360

Ledere

1200

Lærere

3600

Pædagogmedhjælpere

3500

Rengøring

750


Pædagoger, dagtilbud

1300

Dagplejere

560

Pædagoger, fritidshjem

1300

Riv ud og hæng op!

Vi vil gerne høre dine holdninger, skriv til KBH018@buf.kk.dk

Køkken

750

Børne- og Ungdomsforvaltningen beskæftiger

også: Sekretærer, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter,

specialarbejdere, gårdmænd, teknisk

ejendomspersonale, læger, sygeplejersker

og tandlæger.


Vox-pop

Bedst og

værst i BUF

Der er noget, der er godt. Og der er noget, der er knapt så godt.

Sådan er det på de fleste arbejdspladser. I BUF ser det ud til, at

det er kollegerne og børnene, der er plusserne, mens manglende

ressourcer boner ud på minussiden.

’’Vi er kolleger og

fælles om det, det

handler om – nemlig

børnene’’

Nina Wendelboe, sekretær

Nina Wendelboe

sekretær på Sortedamsskolen på Østerbro

Bedst er...

at være på en arbejdsplads, hvor der

ikke er skel mellem personalegrupperne.

Når jeg omtaler lærerne på

skolen som kolleger, spørger folk

udefra, om jeg også er lærer. Det

er jeg jo ikke, men vi er kolleger

og fælles om det, det handler om –

nemlig børnene.

Værst er...

at der konstant kommer krav oppefra

om afrapportering om alt muligt

– og nogle gange kan det være svært

at se, hvad det skal gøre godt for.

Samtidig kommer kravene ofte meget

pludseligt. Det ville være bedre,

hvis vi var forberedte, så vi løbende

kunne samle data.

Bedst er...

at der er højt til loftet i BUF. At

man kan sige, hvad man mener

som leder. Det oplever jeg ikke på

samme måde er tilfældet i andre

kommuner.

Værst er...

at det kan bekymre mig, om politikkerne

kan rumme det stigende antal

opgaver, der følger med det at være

en meget stor forvaltning.

Peter Aksten

skoleleder på Ålholm Skole i Valby


20/21

’’Med det ansvar

vi har, synes jeg, vi

burde få noget mere

i lønposen’’

Hannah Bunch, pædagog

Michael Rasmussen

pædagog på fritidshjemmet Universet på

Nørrebro

Bedst er...

at der er vide rammer for mit arbejde.

Den anden dag pillede jeg

sammen med børnene en gammel

video-afspiller fra hinanden for at

finde ud af, hvordan den fungerer.

Der masser af muligheder for at

være kreativ som pædagog på et fritidshjem.

Værst er...

at man aldrig hører fra forvaltningen,

med mindre det handler om

besparelser. De siger hele tiden, at

det er slut – og så kommer der nye

sparerunder.

Michael Lauridsen

lærer på Ålholm Skole i Valby

Bedst er...

helt sikkert børnene. Jeg kan godt

lide at arbejde med den mangfoldige

børnegruppe, der kendetegner

København. Og så synes jeg, det er

dejligt at have nogle gode kolleger,

hvor jeg kan finde støtte og sparring

i pressede situationer.

Værst er...

de manglende ressourcer og det

konstante pres oppe- og udefra.

F.eks. er det fedt, at vi har mulighed

for at komme ud på øko-baser og

naturskoler, men problemet er bare,

at vi hele tiden er nødt til at prioritere

hvem, der skal have lov pga.

økonomien.

Tekst og foto: Rasmus Tolstrup

Stefan Monberg

pædagogmedhjælper i den integrerede

institution Søstjernen på Amager

Bedst er...

at være sammen med børnene og

følge deres udvikling. Jeg har været

her i institutionen i to år – og har

fulgt nogle af børnene, fra de startede

i vuggestuen, til de skulle i børnehave.

Det har været fantastisk.

Værst er...

at der ikke altid er vikarer til at tage

over, når nogle er syge. Det betyder,

at vi andre er nødt til at hjælpe til på

de andre stuer samtidig med, at vi

passer vores eget arbejde.

Hannah Bunch

pædagog i den integrerede institution

Søstjernen på Amager

Bedst er...

at jeg efter over 30 år som pædagog

stadig brænder for mit arbejde og

for at være sammen med børnene.

Og så er jeg glad for, at der er kommet

nye muligheder for videreuddannelse

– f.eks. at tage en diplomuddannelse

og på den måde udvikle

sig fagligt.

Værst er...

lønnen. Med det ansvar vi har, synes

jeg, vi burde få noget mere i lønposen.

Jeg har som sagt været i faget i

over 30 år, men når mine egne børn

træder ud på arbejdsmarkedet med

deres nye uddannelser får de mere i

løn, end jeg gør.


Direktørens hjørne

Vi er ved at lande

Børne- og Ungdomsforvaltningens nye personaleblad kommer på et

tidspunkt, hvor vores sektor er genstand for massiv politisk og folkelig

opmærksomhed. Samtidig er vi som forvaltningen midt i en

gennemgribende forandringsproces, hvor vi har brug for en fælles identitet,

et bedre image og stolthed og glæde over, hvor vi kommer fra.

Fusioner lykkes ikke af sig selv. Vi er stadig ved at lande endeligt som en

ny forvaltning, efter sammenlægning til Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Det kræver en fælles vision, fælles mål og strategier, og det kræver, at man

ikke bare formelt, men også reelt fungerer som en del af en samlet helhed. I

løbet af efteråret inviterer jeg til en række personalemøder, hvor I alle bliver

inviteret til at bidrage yderligere til processen.

”Det er vigtigt, at

vi internt i forvaltningen

får skabt en

fælles kultur med

udgangspunkt i

vores fælles fokus:

De 0-18-årige.”

Fremtidens institutioner og skoler

I august indgik politikerne forlig om Fremtidens institutioner og skoler. Og

jeg er sikker på, at forliget bidrager til at skabe en sund økonomi samtidig

med, at vi ikke går på kompromis med fagligheden. Men det er klart, at

sammenlægninger og lukninger af institutioner og skoler vil blive en omfattende

proces, der kommer til at berøre mange af jer. Og sammenlægningerne

giver ikke i sig selv større faglighed eller effektiv drift – der skal følges op på

dem. Fra forvaltningens side vil vi gøre alt for at gennemføre omstruktureringen

bedst muligt – for at skabe de bedst mulige rammer, for at inddrage

de berørte medarbejdere og for løbende at holde alle i BUF orienterede om

processen.

Ser vi på økonomien, er vi kommet et godt stykke med genopretningen.

Politikerne har indgået et budgetforlig, som er positivt for forvaltningen, og

der er ved at være styr på regnskabstallene og budgetterne. Vi kommer ud

af 2007 med et tilfredsstillende regnskab samtidig med, at der er kommet

mere klare retningslinjer for økonomistyringen. I 2008 skal vi implementere

nye modeller at fordele pengene efter. Målet er, at de skal være mere enkle og

forudsigelige.

De 0-18-årige er vores fælles fokus

Det er vigtigt, at vi internt i forvaltningen får skabt en fælles kultur med

udgangspunkt i vores fælles fokus: De 0-18-årige. Det er derfor ikke tilfældigt,

at vi vælger at søsætte et personaleblad netop nu – her midt i omstruktureringer

og forandringer. Jeg mener, at vi i BUF har behov for en fælles

kommunikationskanal, hvor vi kan stille skarpt på nogle af de udfordringer,

vi står over for, og hvor vi kan udbrede og diskutere de initiativer, vi er fælles

om at gøre til virkelighed.

For mig er det vigtigt, at vores nye personaleblad KBH018 ikke blot bliver

et talerør for ledelsen, men at også medarbejderne på BUF’s mange forskellige

arbejdspladser kommer til orde – med historier fra hverdagen og med

holdninger til arbejdet og retningen i vores fælles forvaltning. Det tror jeg

kan bidrage til at skabe en dialog om vores fremtidige arbejde og fælles kultur

i BUF. Jeg glæder mig til at læse jeres indlæg og følge historierne fra alle

kroge af forvaltningen.

Else Sommer

Administrerende direktør


Og det blev sagt...

22/23

Kvindelige lærere er de bedste bilister

Man skal ikke tage imod et lift fra en frisør eller en kok. De er nemlig de

værste bilister, viser en opgørelse fra et amerikansk forsikringsselskab.

Den sikreste køretur får man hos kvindelige lærere og mandlige politibetjente.

Folkeskolen

’’

Pædagoger som lærere i de yngste klasser

Jeg er personligt mere positiv over for pædagogernes kompetencer,

end forældrene er. Der er faktisk nogle ting, pædagoger er bedre til

end lærere, og det er vigtigt, at man i skolen bliver bedre til at udnytte

pædagogernes kompetencer.”

Undervisningsminister Bertel Haarder (V), Berlingske Tidende

Kys kritikken!

’’Det er helt i orden, at nogen mener, at folkeskolen burde gøre noget andet,

for så kan jeg som lærer forsøge at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør.

Problemet kommer, når vi bliver kritiseret for noget andet end det, vi rent

faktisk gør. Men man kan jo også vende det om, for når mine kolleger brokker

sig over al kritikken, plejer jeg at sige, at det da er et privilegium at være

i et fag, som så mange mennesker gider diskutere så lidenskabsfuldt. For det

er vel et udtryk for, at det betyder noget, det vi går og laver.’’

Nick Dalum, journalist og lærer, Weekendavisen

Børnehaveledere er de

bedste ledere

Hul i hovedet at afskaffe lukkedage

Danske børn får ikke en bedre hverdag ud af regeringens planer om at afskaffe

lukkedage i daginstitutioner. Tværtimod kan forslaget betyde færre

pædagoger og ringere faciliteter, siger BUPL. Også Kommunernes Landsforening

(KL) er kritisk.

Ritzau

’’

Sammenlægninger:

Præmissen skal være i orden

I sig selv behøver der ikke være noget katastrofalt i at lukke skoler og

sammenlægge institutioner, som det vil ske i København og i resten

af landet. Det er en rigtig god idé at tænke i økonomi og effektivitet

også på børne - og ungdomsområdet. Men præmissen er selvfølgelig,

at de økonomiske forbedringer kommer børn og unge til gode i form

af bedre undervisningsforhold, højere fagligt niveau og bygninger af

ordentlig standard.”

Ledende artikel, Berlingske Tidende

Aktive forældre søges

Flere forældre skal stille op til skolebestyrelserne og stemme til valgene. I

1990 var der på 43 pct. af skolerne kampvalg til bestyrelsen. I 2006 var det

kun nødvendigt med kampvalg på 17 pct. af skolerne. Derfor kommer SF

nu med et forslag, der gør det muligt at nedsætte valgperioden fra fire til to

år og gøre det nemmere at stemme pr. brev eller internet.

Berlingske Tidende

Pædagogiske evner er ikke kun noget,

der tæller blandt børnehavebørn

og skoleelever. Også de voksne nyder,

ifølge en norsk undersøgelse,

godt af det. Undersøgelsen sammenligner

medarbejderbedømmelser af

4000 ledere fra forskellige sektorer.

Børnehaveklasseledere får generelt

langt flere point fra deres medarbejdere

end ledere i andre brancher.

Politiken

Privatskoler tøver med at optage tosprogede elever

Københavns Kommunes stort anlagte forsøg på at sprede sprogsvage tosprogede børn til privat- og friskoler

med overvejende danske elever har fået en træg start. Ambitionen var at finde ti friskoler, som hver

vil tage fem tosprogede skolebørn ind i børnehaveklassen til sommeren 2008. Men kun fem skoler har

meldt sig.

Berlingske Tidende

Om budget 2008

’’Resultatet er en politisk bedrift af Bo Asmus Kjeldgaard – ikke mindst set i lyset af, at den stilfærdige SF-borgmester

’’

dermed sikrede sig over halvdelen af kommunens økonomiske råderum, når det gælder de løbende udgifter til drift

Jacob Weiss, Berlingske Tidende


Med på job

Tekst: Henrik Førby Jensen - Foto: Mikkel Østergaard

Gaden er hans

arbejdsplads

Nicolai Bidstrup er uddannet

pædagog. Han er 36 år og har

tidligere blandt andet arbejdet

som klubmedarbejder i Gjellerup

ved Århus. Siden 2005 har han

været en del af den matrikelløse

institution Detach på Indre Nørrebro.

Aften efter aften går Nicolai Bistrup og hans kolleger

Signe Flyvbjerg og Magnus Vestergaard omkring i gaderne

på Indre Nørrebro. De tre udgør den matrikelløse

institution Detach. Siden 2005 har Detach opsøgt unge

på gaden, der ikke har fast tilknytning til klubberne i

bydelen.

De laver fisketure med dem. Tager dem med ud at

klatre. Eller på skovtur. Det vigtigste er dog at bygge en

bro til klubberne. At gøre de unge interesseret i at bruge

bydelens klubber og at tale med dem om stort og småt.

I foråret kom der en rapport, som evaluerede den såkaldte

10-punktsplan for Indre Nørrebro. Planen blev

lavet i 2004 i kølvandet på uroligheder på Blågårdens

Bibliotek og mordet på en italiensk turist.

Rapporten slår fast, at der er sket en klar oprustning

af indsatsen for at få de utilpassede børn og unge ind i

klubberne – blandt andet takket være Detach.

KBH018 gik med Nicolai Bistrup og hans kolleger på

en aftenvagt.


24/25

Detach samles i Kvisten, der er

deres base. Aftenens forløb bliver

aftalt og klokken 18.50 går Nikolai

Bidstrup, Signe Flyvbjerg og Magnus

Vestergaard ud på vagt.

Klokken 18.55

Ungdomsklubben Enter. En flok

drenge har for nogle dage siden

saboteret en aktivitet. Blandt andet

har de kastet rundt med ting i

klubben. Nicolai forklarer, at drengene

også må yde deres, hvis det

skal fungere.


Med på job

Klokken 19.00

Pigerne i Enter blander sig normalt

ikke med drengene. Og mandag

er klubben helt reserveret

pigerne, men i aften er der efter

Nicolais mening et godt miks af

piger og drenge, medlemmer og

ikke-medlemmer. Et par af pigerne

hygger sig med at banke Signe og

Nicolai i bordfodbold. Signe har – i

kraft af at være kvinde – nærmest

en magnetisk tiltrækning på nogle

af pigerne, fortæller Nicolai.

Klokken 19.10

I Rantzausgade spørger Nicolai et

par somaliske drenge, om de går i

klub. Og om de kender Enter. Han

inviterer dem til at komme forbi

klubben, og deres opmærksomhed

bliver fanget af en Boston terrier i

en kassevogn.


26/27

Klokken 21.05

I Fensmarksgade står en gruppe

unge, som Detach-folkene har

et godt øje til. I forhold til andre

grupper er det nemlig en meget

velfungerende flok. Nicolai så gerne,

at de ville benytte en ny klub

på Stevnsgade Skole – Stjerneklubben.

De unge fortæller ham, at de

har været forbi på adressen dagen

inden, men at klubben var lukket.

Det var ikke aftalen. Nicolai ringer

til en klubmedarbejder og aftaler,

at de unge kan komme forbi dagen

efter.

De unge minder Nicolai om en

fisketur, der blev aflyst på grund af

dårligt vejr. De vil stadig gerne af

sted.

Klokken er 21.15

Vagten er overstået. I Kvisten skriver

Magnus logbog for aftenen.


Overgange

BUFs syv strategiske temaer

• Helhed og sammenhæng i

børnenes liv med fokus på

overgange

• Samarbejde og dialog med

brugerne af BUFs tilbud

• Inkluderende tilbud og fokus på

tidlig indsats

• Fagligt og økonomisk bæredygtige

enheder

• Politisk fastsatte mål og lokalt

fagligt stærk ledelse

• Faglighed og kvalitet baseret på

viden om effekt af indsatser

• BUF som attraktiv arbejdsplads

KBH018 tager i hvert nummer fat

på et af BUFs strategiske temaer

– og ser på, hvordan det står til i

praksis.

Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: Trine Bukh


28/29

Tag børnene i

hånden

Smid fordommene ud – og skab et godt samarbejde. Sådan lyder

lektor Stig Broströms råd til de pædagoger og børnehaveklasseledere,

der skal sørge for, at de små skolestartere kommer godt fra

børnehave til skole. Og andre kan godt lytte med. Det er nemlig

vigtigt at skabe gode overgange livet igennem.

Læs mere om overgange

Broström, S. (2006):

En fortælling om overgang fra

vuggestue til børnehave og fra

børnehave til skole,

www.gratisartikler.com

Broström, S. & Schytte, J. (2004):

Overgangen mellem børnehave,

SFO/fritidshjem og skole,

Dansk Pædagogisk Forum Forlaget.

Egelund, N. (2007):

Skolestart. Udfordringer for daginstitution,

skole og fritidsordning,

Krogs Forlag.

Det er fredag morgen, og Eva, Liva, Kristoffer og

alle de andre børn sidder samlet i rundkreds i

0.u’s klasseværelse på Vibenhus Skole. Selvom

de kun har været i skole få dage, har de allerede godt tjek

på hvilke regler, der er vigtige, når man går i skole.

- Man skal sidde stille, og man skal række fingeren op,

når man vil sige noget, men jeg synes, det er godt at gå

i skole, fordi fjerde vennerne kommer og leger med os,

fastslår Liva.

Flere af kammeraterne nikker og fortæller ivrigt om

deres helt egen personlige ven fra fjerde klasse, der kommer

og leger med dem, når det er frikvarter.

Lidt er bedre end ingenting

Ordningen med vennerne fra fjerde klasse er ikke det

eneste, Vibenshus Skole gør for at give deres nye små

en god skolestart. Gennem de sidste to år har skolen

sammen med fem af bydelens institutioner arbejdet på

at bygge en god bro fra livet i børnehaven til hverdagen

i skolen.

Det er klart, at Vibenshus Skole – ligesom alle andre

københavner skoler – modtager børn fra mere end fem

institutioner, men for nogle år siden besluttede alle skolerne

på Indre Østerbro, at de ville dele bydelens godt

30 børnehaver mellem sig og hver især skabe samarbejde

med fem institutioner.

- Det betyder selvfølgelig, at vi kun arbejder sammen

med nogle af de børnehaver, vi modtager børn fra, men

lidt er bedre end ingenting, og hvis de andre skoler gør

det samme, sikrer vi i hvert fald, at alle børnene har set

en skole, før de starter, fortæller Tina Jørgensen, der er

afdelingsleder på Vibenhus Skole og en af drivkræfterne

bag samarbejdet.

De fiser bare rundt

Stig Broström, der er lektor på DPU og har beskæftiget

sig med overgange i mange år, giver Tina Jørgensen ret:

Lidt er bedre end ingenting. Men han ærgrer sig samtidig

over, at den københavnske udfordring med at modtage

børn fra mange forskellige børnehaver står i vejen

for, at børnene bliver trygge ved lige præcis den skole,

de skal gå på.

- Det er med overgangen fra børnehave til skole, som

det er med alle andre overgange i livet. Overgange er

lærerige, men det nye kan føles så nyt, at man går i stå,

og det bliver svært at bruge de ressourcer, man har.

Derfor er det vigtigt, at vi introducerer børnene grundigt

til det, der venter dem – og det er helt ned til, hvor

de skal gå hen, når de skal på toilettet, forklarer Stig

Broström.

Udover at forberede børnene til fingerspidserne, er

det, ifølge Stig Broström, vigtigt, at de små skolestartere

oplever sammenhæng i de pædagogiske metoder, de møder

i henholdsvis børnehave og skole. Det kan nemlig

hjælpe dem til hurtigere at føle sig hjemme og kaste sig

ud i nye udfordringer.

Stig Broström ser mange gode eksempler på samarbejde

omkring pædagogiske metoder, men han oplever

også, at fordomme nogle steder får lov til at stå i vejen.

- På nogle skoler synes man ikke, det er nødvendigt at

sætte sig ind i børnehavens pædagogik, for det er jo alligevel

bare et sted, hvor børnene fiser rundt. På samme

måde fremstiller man i nogle børnehaver – sikkert ubevidst

– skolen som et sted, hvor man skal sidde stille og

holde sin mund. Og det er altså ikke befordrende for at

give børnene en god overgang.

Klog af skade

Vibenshus Skole synes Tina Jørgensen ikke, at der

står mure af fordomme i vejen for at udveksle erfaringer

og give hinanden indsigt, men hun er også, som hun

selv siger, blevet klog af skade.

- Jeg har tidligere forsøgt at starte et lignende samarbejde

med børnehaver, men det lykkedes os aldrig rigtig

at få sparket det i gang, fordi vi ikke fik skabt et fælles

udgangspunkt. Vi vidste ikke rigtig, hvor vi skulle

starte.

I denne omgang har hun derfor sammen med resten

af ’overgangsgruppen’ lagt vægt på, at det er fælles

ideer, der danner ramme om samarbejdet. Og dem har


Overgange

Sådan skaber man en god overgang

fra børnehave til skole

- Lektor Stig Broströms råd til

børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere:

• Besøg skolen.

Før skolestart bør børnene

besøge den skole, de skal gå på,

hilse på deres børnehaveklasseleder

og vide noget om, hvad

man laver i børnehaveklassen.

• Tal sammen.

Børnehavens pædagoger og

børnehaveklasselederen skal

tale sammen – dels om den

røde tråd mellem børnehavens

og børnehaveklassens pædagogik

og dels om de enkelte

børns udvikling, så børnehaveklasselederen

kan tage højde

for det enkelte barns særlige

karakteristika.

• Inddrag forældrene.

Forældrene bør inddrages

aktivt i perioden op til skolestart

– de skal have et konkret

indtryk af, hvad der sker i

børnenes børnehaveklasse, og

de skal hilse på børnehaveklasselederen.

’’På nogle skoler

synes man ikke, det

er nødvendigt at

sætte sig ind i

børnehavens

pædagogik, for det

er jo alligevel bare

er et sted, hvor

børnene fiser

rundt.’’

Stig Broström, lektor på DPU

de blandt andet fået ved at tage på studieture og ved

at arrangere foredragsaftener, hvor de får inspiration –

blandt andet fra andre kommuner – og mulighed for at

debattere, hvor de vil hen med deres samarbejde.

Overgangsgruppen, der ud over Tina Jørgensen består

af børnehaveklasseleder Susanne Metzon og repræsentanter

fra de fem børnehaver, mødes fire-fem gange om

året, og for at komme hele vejen rundt om en god skolestart,

er også fritidshjemmet repræsenteret på møderne.

I børneperspektiv kommer deres arbejde til udtryk

gennem besøgsdage, fælles udflugter og arrangementer

samt en bog med billeder og tegninger, som det enkelte

barn laver i børnehaven og tager med sig i skole.

Visionen er, at initiativerne skal vokse – og at flere

skal komme til:

- Vi overvejer blandt andet at invitere børnehavepædagogerne

med i vores indskrivningsteam. Og så vil vi

gerne trække de børnehaver, der har vores københavnermodel-børn,

med ind i samarbejdet.

Omvendt samtale med forældrene

Det er blevet frikvarter for Kristoffer, Liva og Eva, og

de er godt i gang med at bestige klatrestativet i gården.

At dømme efter deres glade smil trives de fint i deres

nye miljø. Og det er også børnehaveklasseleder Susanne

Metzons opfattelse. I eftermiddag skal hun have samtale

med deres forældre. En såkaldt omvendt skole-hjemsamtale.

- Jeg tror på, at man bedst får de nødvendige informationer

om det enkelte barn fra forældrenes egen mund.

Derfor har vi kæmpet for at få ressourcer til en samtale,

hvor forældrene fortæller om deres barn – og samtidig

har lejlighed til at se mig an. Men det er klart, at vi med

de børn, der har særlige behov, sørger for at indhente

oplysningerne langt før.

Og det gør Vibenshus Skole, ifølge Stig Broström,

klogt i:

- Det er jo lidt kluntet og uhensigtsmæssigt at bruge

et halvt år på at finde ud af, at et barn har nogle særlige

problemer, der f.eks. gør, at det helst skal tales til på en

bestemt måde, siger Stig Broström, der ikke mener, at

man skal være så bange for, at oplysninger om det enkelte

barns udvikling virker stigmatiserende.

- Det ville da være dumt ikke at drage nytte af den

viden, man har.

I skolegården lyder klokken, og 0.u styrer mod klassen.

De har taget de første skridt på overgangsstigen. Til

næste år kan de se frem til endnu en af de store overgange

– nemlig skriftet fra de trygge børnehaveklasserammer

til det egentlige skoleliv. •


BUF-djævlen

30/31

Er det godt nok

Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: Lars Nybøll

Københavnske børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere

skal samarbejde om at skabe gode overgange. Det er politisk

besluttet. Men hvor skal vi hente inspirationen og tiden,

spørger de på flere af de skoler, BUF-djævlen har været i

kontakt med. Djævlen kastede spørgsmålet videre til direktør

Christine Wydojnik.

’’At der ikke sker

andet end spredte

fægtninger i forsøget

på at skabe en

god skolestart er

uacceptabelt.’’

Christine Wydojnik, direktør

Vi har lavet en sang sammen med de børnehaver,

vi modtager børn fra, fortæller en skoleleder.

De børn, der skal starte på vores skole, bliver

som regel inviteret på besøg, fortæller en anden.

Der er masser af gode intentioner om at tage godt

imod nye børn på de ti skoler, BUF-djævlen har været i

kontakt med, men de strukturerede og etablerede initiativer

skal man kigge langt efter.

Det er tidskrævende at iværksætte, siger en. Det er

umuligt, for vi modtager børn fra mange forskellige børnehaver,

siger en anden. En tredje peger på, at man ikke

kan opfinde gode initiativer og opbygge samarbejde, hvis

ikke forvaltningen disker op med noget inspiration.

På Københavns Rådhus kan direktør Christine Wydojnik

godt se, at det kan være en udfordring at sætte

gang i samarbejdet, men mener samtidig, at de spredte

initiativer ikke er godt nok.

- Jeg kan godt se, at det kan være et stort arbejde for

skolerne at sætte gang i et samarbejde med det store antal

børnehaver, de modtager børn fra. Men at der ikke

sker andet end spredte fægtninger i forsøget på at skabe

en god skolestart for børnene er uacceptabelt. Det er jo

politisk besluttet for adskillige år siden, fordi man mener,

det er vigtigt for børnene.

Men hvad vil du som direktør gøre ved det

Der er lagt op til, at skoler og institutioner selv strukturerer

og igangsætter deres samarbejde, men sker det ikke,

er man jo nødt til at systematisere det fra forvaltningens

side. Men det er der jo ofte stor modstand imod.

Noget af det, i hvert fald skolerne efterlyser, er inspiration.

Bør forvaltningen ikke i højere grad diske op

med det

Vi har jo gjort overgange til et af vores strategiske

temaer. Og her vil vi – blandt andet i samarbejde med

institutions- og skoleledere – forsøge at komme med

bud på, hvordan man i den københavnske virkelighed

bedst strukturerer samarbejdet om overgange – både

med forældre og skole-institution imellem. Og det

handler ikke bare om overgangen mellem børnehave og

skole, men om alle overgange.

Jamen, er det ikke lidt sent at begynde at arbejde på

sagen. Det har jo, som du selv siger, været politisk

besluttet i flere år

I den tidligere forvaltningsstruktur har det ikke vægtet

så højt at udarbejde skabeloner og ide-kataloger. I den

nye organisering, der trådte i kraft den 1. april i år, er

forvaltningens rolle ændret, så man i langt højere grad

arbejder mål- og rammesættende.

Mål- og rammesættende

Ja, med den nye organisering følger blandt andet nye

forpligtigelser om at give skoler og institutioner ideer

og forslag til, hvordan opgaverne kan gribes an. Der

er selvfølgelig en hårfin balance mellem at give inspiration

og at gribe for meget ind i skolernes eget ansvar

for implementeringsprocessen. Men i dette tilfælde må

jeg sige, at forvaltningen tidligere burde have udarbejdet

understøttende værktøjer og fulgt op på indsatsen.

Hvad med tiden, hvor skal den komme fra

Altså, at skabe traditioner for at de store børn i børnehaverne

kommer på besøg på de skoler, hvor de skal gå,

kan jeg ikke se, kræver så meget tid. Man skal måske

også passe på med at gøre det alt for kompliceret.

Når vi taler det enkelte barn, har vi jo med femårstesten,

der en del af Faglighed for Alle, fået tid til overlevering

fra børnehave og skole. I forvaltningen arbejder

man også på at lave en skabelon til et skema, der kan

lette overleveringen af oplysninger. •

BUF-djævlen vil du støde på, hver gang du åbner KBH018


Økonomi

’’Vi er på vej’’

For et år siden var det dystre ord, der tegnede overskriften for

BUFs økonomiske situation. Nu er vi på rette vej, lyder det fra

forvaltningens økonomichef, der det sidste år har været i gang

med at rydde op i det økonomiske kaos, der kendetegnede den

tidligere skoleforvaltning.

”Der var et miskmask

mellem, hvad

man havde af bevillinger

og hvad, man

brugte.”

Georg Bartholdy, økonomichef

Pengekaos på Rådhuset. Massive svigt i københavnsk

forvaltning. Skoleforvaltning praktiserede klappekageøkonomi.

Det var den slags overskrifter, der sidste vinter blev

hægtet på den økonomiske situation i BUF. Men hvordan

ser situationen ud nu – et lille år efter de dystre

overskrifter

Georg Bartholdy, der er økonomichef, har fulgt økonomien

i BUF gennem flere år. Først som fuldmægtig i

UUF – den tidligere skoleforvaltning – og nu som økonomichef.

I øjeblikket sidder han sammen med direktionen

i styregruppen for den økonomiske oprydning, der

skal bringe BUF tilbage på rette spor, og som gennem

det sidste år har haft BUFs lønudbetalinger og budgetter

under lup.

Hans status på oprydningen lyder: Vi er på rette vej,

men ikke i mål. Samtidig erkender han, at det har været

et stort arbejde at komme til bunds i de økonomiske

problemer, der blandt andet blev skabt gennem den

måde, man gennem mange år styrede økonomien i den

tidligere skoleforvaltning. Det, der i medierne blev omtalt

som klappekage-økonomi.

Er klappekage-økonomi en passende betegnelse

Det er rigtigt, at der var et misk-mask mellem, hvad

man havde af bevillinger og hvad, man brugte. Jeg synes,

det er mere korrekt at betegne det for ’gynge- og

karruselprincippet’.

Hvordan kunne det lade sig gøre

På f.eks. folkeskolen og specialundervisningen havde

man et merforbrug, som man kunne opretholde ved, at

der var andre steder, hvor man brugte færre penge end

budgetteret.

Men man havde ikke fokus på at gå ind og ændre på

budgetterne, så de passede til forbruget. Så da områderne

med mindre forbrug gik i nul – eller ligefrem havde

merforbrug, havde man et forklaringsproblem – og et

kæmpe underskud.

Det handler meget om, at man ikke havde nogle styringssystemer

og derfor sad og sagsbehandlede på enkeltsager.

Det gik til dels, mens man var en mindre skoleforvaltning,

men slet ikke da forvaltningen voksede.

Men man kan jo undre sig over, at det fik lov at stå på

i flere år

Vi troede jo i lang tid reelt, at det var Accenture, der

på det tidspunkt varetog lønudbetalingen for hele Københavns

Kommune, der var problemet. Det var jo et

problem for hele kommunen. Og det slørede for de

egentlige problemer.

Men burde man ikke have undersøgt det lidt grundigere

I det øjeblik, man konstaterede et merforbrug, burde

man have gjort noget aktivt for at finde ud af, hvad det

skyldtes, og hvordan det kunne ændres. Selv om det var

svært at se, burde man have prioriteret de ressourcer, det

krævede for at komme til bunds i det og ændre på styringen.

Ligesom vi nu – med forandringsprogrammet – er

inde og ændre på hele den måde, vi styrer økonomien

på i centralforvaltningen. Men det skete ikke dengang.


32/33

”Selv om det var

svært, burde man

have prioriteret

de ressourcer, det

krævede for at

komme til bunds

i det og ændre på

styringen.”

Georg Bartholdy, økonomichef

Tekst: Eva Frydensberg Holm - Foto: Scanpix

Du er nu økonomichef og ansvarlig for den oprydning,

der skal bringe BUFs økonomi tilbage i balance. Hvordan

gør man det

Vi har det sidste halve år haft regnskabstallene under

lup. Dvs. vi har gennemgået, om lønningerne for den

enkelte bliver korrekt bogført. Og nu er vi i gang med at

kigge budgetterne efter i sømmene.

Sideløbende er vi ved at udvikle nogle systemer, der

kan bidrage til at skabe større klarhed over, hvad man

har at gøre godt med.

Endelig hjælper revisionsfirmaet Deloitte os med at

undersøge, hvordan det går med økonomistyringen

de enkelte skoler og institutioner.

Og hvordan går det så med økonomien her et år efter,

at rædselshistorierne dannede overskrifter i medierne

og i forvaltningen

Det går nogenlunde. Der er balance, og vi tilbagebetaler

samtidig lidt af vores gæld, men vi er ikke i mål.

Så ikke flere besparelser

Det er vores målsætning, at det skal være slut med

hovsa-besparelser. Den enkelte skole eller institution

skal kende sin ramme fra årets start – og gerne før, så de

kan planlægge ud fra det.

Ingen hovsa-besparelser. Men hvad med store sparehug

Skal man forvente nogle af dem

Vi kan allerede nu se, at vi på nogle områder får stigende

udgifter. F.eks. kommer BUF i de kommende år til at

betale mere til pensionsordninger, for overenskomstansatte

kører efter et andet system end tjenestemænd. Det

er klart, at de penge skal findes et andet sted.

Derudover skal BUF betale en stadig større andel af

satsningen Faglighed for Alle selv.

Når folk fra Deloitte besøger skoler og institutioner, er

det så for at lede efter mulige besparelser

Nej, når Deloitte viser sig på skoler og institutioner, er

det, fordi de hjælper forvaltningen med at undersøge,

hvordan man bedst styrer økonomien ude i de enkelte

enheder.

Vi har rigtig mange skoler og institutioner, hvor det

går godt, men også nogle, hvor der er store økonomiske

problemer – og hvor det kan være svært at få vendt bøtten.

Forvaltningen største forbrug ligger ude på skoler og

institutioner. Og derfor er det vigtigt, at vi ved, hvordan

det går med økonomistyringen i de enkelte enheder.

Samtidig er det vigtigt, at vi undersøger, om der er

behov for uddannelse eller andre værktøjer til bedre at

styre økonomien. •


Buf’feren

Når du er bekymret for et barn

BUF har i samarbejde med SOF udarbejdet handlevejledningen ’Når du

er bekymret for et barn’. Vejledningen henvender sig til alle medarbejdere,

der har den daglige kontakt med de børn og unge, der ikke trives i deres

institution, skole og dagligdag, og som har behov for en særlig indsats.

Vejledningen beskriver, hvordan man skal handle, hvis PPR og Socialforvaltningens

børnefamilieteam skal inddrages i forhold til at støtte barnet

eller den unge.

Daginstitutioner, skoler og fritidstilbud har modtaget vejledningen

med posten, og den kan også hentes på kommunens hjemmeside

www.kk.dk

Kvalitetstjek af københavnske folkeskoler

Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskoler er netop blevet

offentliggjort. Rapporten er fra i år et lovkrav til alle kommuner og indeholder

en helhedsvurdering af det faglige niveau på hver enkelt folkeskole

– og en for det samlede skolevæsen.

Rapporten viser, at der er mange positive elementer at glæde sig over

i det københavnske skolevæsen. Bl.a. viser den, at:

• Lærerne i hovedfagene i vid udstrækning besidder specifik faglig kompetence

• Skolerne er langt fremme med hensyn til it-baseret vidensdeling blandt

lærere og ledelse

• 95% af eleverne starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen

Kvalitetsrapporten viser også, hvor der er opmærksomhedsfelter. Blandt

andet viser rapporten, at:

• Mange elever og forældre oplever manglende klasseledelse og uro i

timerne

• Der er gennemført for få af de lokalpolitisk besluttede hjemmebesøg

og udarbejdet for få af de lovbestemte elevplaner

• Mange elever kan ikke se meningsfulde sammenhænge i det, der sker i

timerne

Socialrådgivere på

de københavnske skoler

Hvor går man hen, når et barn

bliver omsorgssvigtet Og hvordan

håndterer man samtalen med

forældrene Fra august i år har

lærere på 25 af de københavnske

folkeskoler haft mulighed for at

hente hjælp hos en socialrådgiver,

når de er bekymrede for et barn.

Socialrådgiverne hjælper blandt

andet lærerne med at finde rundt

i procedurer og med at skabe et

godt samarbejde med Socialforvaltningen.

I den nærmeste fremtid vil Kvalitetsrapporten danne grundlag for en resultatsamtale

mellem distriktsledelse og skoleleder.

På www.bufnet.kk.dk/kvalitetsrapport kan du læse mere om rapporten

og downloade kvalitetsrapporter for de enkelte skoler.

Ny film om konflikter

Er du gal og sur – så det mægling, der du’r. Det er titlenen film om

konfliktmægleres indsats på københavnske folkeskoler, der havde premiere

30. august. Filmen handler om, hvad der sker, når store elever hjælper

mindre elever.

Det er meningen, at skolernes mæglere skal bruge filmen som supplement,

når de skal informere andre børn og voksne om mæglingens

muligheder.

Henvendelse: niraas@buf.kk.dk

Inspiration til skole-hjemsamarbejdet

Hvordan skaber man et godt samarbejde mellem skole og

hjem Og hvordan løser man de konflikter, der opstår Et

nyt hæfte skal give københavnske lærere inspiration og

værktøjer til at planlægge samarbejdet med forældrene.

Udover artikler – skrevet af både forskere, lærere og

forældre – indeholder hæftet en række konkrete værktøjer,

der kan bruges, når man planlægger skole-hjemsamarbejdet

i den enkelte klasse. Hæftet kan også bruges som

afsæt til en diskussion om skolens principper for arbejdet

på dette felt. Hæftet vil blive sendt ud til alle lærere i oktober.


34/35

Mere idræt i skoler og på institutioner

Elleve daginstitutioner er netop sprunget ud som såkaldte

idrætsinstitutioner. Og den 12. oktober indvies

Danmarks første idrætsskole – Københavns Idrætsskole

– på Bellahøj Skole.

Fem ugentlige idrætstimer og tværfaglige temaer

med krop og sundhed i centrum er noget af det, der

gør skolen til en idrætsskole.

Desuden skal en særlig idrætslinje fra syvende

klasse give eleverne mulighed for at specialisere sig

inden for udvalgte idrætsgrene: Badminton, basketball,

fodbold, gymnastik og håndbold.

Sammenhæng i hverdagen

Ved skolestart 2007 begyndte de første elever på heldagsskolerne Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole.

Skolerne er de to første af i alt tre heldagsskoler, hvor pædagoger og lærere samarbejder om at give børn i

udsatte byområder en udfordrende, tryg og sammenhængende hverdag.

På Hillerødgades Skole fortæller skoleleder Merete Søgård, at de er kommet godt fra start – og at særligt de

yngste elever benytter tilbuddet om at blive efter skoletid.

Dannelse i børnehøjde

Hvad er dannelse for små børn Hvordan hænger dannelse og læring

sammen Og hvad mener vi egentlig hver især, når vi taler om dannelse

Konferencen ’Dannelse i børnehøjde’ rettet mod personale i alle kommunens

dagtilbud satte i foråret gang i diskussionen om dannelsesbegrebet

i forhold til arbejdet med små børn.

Nu følger en pjece op på den debat. Det er hensigten, at pjecen – med

afsæt i forskellige indgangsvinkler til dannelsesbegrebet – skal igangsætte

og understøtte dialogen om dannelse i de enkelte dagtilbuds personalegrupper,

forældrebestyrelser og blandt interesserede forældre. Pjecen

udsendes til alle dagtilbud i løbet af efteråret.

Besparelser fjernet

Som resultat af budgetforhandlingerne får BUF i 2008 tilført 265 millioner kroner. Det er langt over halvdelen af

de penge, kommunen har til rådighed til næste år. Dermed har BUF fået udslettet et sparekrav på omtrent 278

millioner kroner. Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard var lettet over aftalen, der blev indgået

med S og R den 21. september. Pengene skal blandt andet bruges til at ansætte flere pædagoger i dagtilbud, til

specialbørn og til Faglighed for Alle.


Bos bagside

Vinduer på vid gab

Det er pragtfuldt, at vi omsider får vores eget personaleblad her i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi har savnet et

blad, som KBH018, som du sidder med i hånden lige nu. Midt i virvaret med at få skabt en helt ny forvaltning har

vi nok forsømt at sørge for, at kommunikationen og dialogen flød frit mellem forvaltningens mange forgreninger.

Der har været for mange lukkede døre, rygter og løs snak, men nu smækker vi vinduerne op på vid gab og sætter

arbejdslivet i BUF til debat.

KBH018 er hverken direktionens talerør eller mit. Det er medarbejdernes blad. Jeg glæder mig til i hvert nummer at

skrive her på bagsiden om min hverdag som borgmester, og forhåbentlig vil KBH018 give os en masse fælles oplevelser

og knytte os sammen om arbejdet med Københavns børn og unge.

Et lille optimistisk røgsignal

Og hvorfor nu et papirblad i en tid, hvor mange podcaster og blogger og først og fremmest bruger mobiltelefon og

computer til at få stillet deres medieforbrug Fordi vi ved, at de fleste af jer ligger vandret i løbet af arbejdsdagen og

ikke har tid til at følge med på intranet og mail. Et papirblad, der kommer en gang i kvartalet, kan aldrig blive et

døgnaktuelt nyhedsorgan. Men til gengæld håber jeg, at I vil stikke KBH018 i inderlommen – eller putte det i tasken,

når I tager hjem fra arbejde, og bruge bladet til eftertanke og refleksion over hverdagen som medarbejder i Børne- og

Ungdomsforvaltningen.

”De andre borgmestre

beskylder

mig af og til for at

tænke for meget på

mit eget område.

Det står jeg ved.”

Efter måneder og års turbulens bliver bladets fødsel forhåbentlig også et lille optimistisk røgsignal til hinanden om,

at vi er godt på vej om end ikke helt i mål, som der står i en af artiklerne i bladet. Godt på vej med at få gjort en af

landets største arbejdspladser til en hypermoderne børne- og ungdomsforvaltning.

Hver dag er jeg i kontakt med medarbejdere på institutioner, på skoler, kontorer og på legepladser. København er for

stor til, at jeg møder alle forvaltningens 18.000 medarbejdere i løbet af arbejdsdagen eller henover køledisken. Til

gengæld møder jeg jer på stormøder, når I samles på rådhuspladsen eller indtager mit kontor sammen med en masse

børn for at give gode råd og støtte til de svære budgetforhandlinger.

At løse cirklens kvadratur

At lægge budget i den kommunale virkelighed anno 2007 er som at forsøge at løse cirklens kvadratur, fordi vi ikke

må bruge de penge, som Københavns Kommune faktisk har, på grund af regeringens vækstrammer. Derfor synes det

bedst opnåelige resultat at afværge et alternativ, der ville være endnu værre.

Mit borgmesterhjerte banker for børn og unge, og de andre borgmestre beskylder mig af og til for at tænke for meget

på mit eget område. Det står jeg ved, og også i år er der blevet kæmpet fra hus til hus for at skaffe flest mulige midler

til arbejdet med børn og unge næste år. Og det er jo lykkedes ganske godt.

Forandringsprogram, Faglighed for Alle, forlig om Fremtidens institutioner og skoler. Forandringerne fortsætter.

Ambitionerne er tårnhøje, og der er allerede trukket store veksler på medarbejdernes talent og vilje til at knokle igennem.

Jeg håber, I har lyst til at knokle videre. Lad os mødes i KBH018 og finde ud af, hvad der skal til.

Børne- og Ungdomsforvaltningen er endnu ikke to år gammel og har allerede redet flere storme af og høstet store

succeser med effektiv oprydning og store visionære forlig. Fremover kan du læse om nogle af dem i KBH018. Og som

medarbejder: Vær selv med til at skabe bølger om nogle af de emner fra din arbejdsdag, som skal på dagsordenen.

På gensyn her på bagsiden i næste nummer. Skriv til mig på bak@buf.kk.dk og brug debatten i bladet. God arbejdslyst

– og god læselyst.

Bo Asmus Kjeldgaard.

Børne- og Ungdomsborgmester

More magazines by this user
Similar magazines