overgang fra barn til voksen.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

domino.rksk.dk

overgang fra barn til voksen.pdf - Ringkøbing-Skjern Kommune

R A P P O R T


Overgangen fra barn til

voksen

Udarbejdet af Trine Bloch Hansen

Viden & Strategi, Marts 2012


R A P P O R T T I T E L S i d e 2

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

1. Indledning .................................................................................................... 3

1.1. Baggrund ................................................................................................ 3

1.2. Undersøgelsens formål og anvendelse ........................................................ 3

1.3. Afgrænsning............................................................................................ 3

1.4. Beskrivelse af den nuværende indsats i forbindelse med overgangen fra barn til

voksen ............................................................................................................. 4

1.5. Rapportens opbygning .............................................................................. 5

2. Resume og konklusion.................................................................................... 6

3. Sådan er undersøgelsen gennemført ...............................................................10

3.1. Afgrænsning af målgruppe .......................................................................11

4. Beskrivelse af respondenterne........................................................................11

5. Temaer i interviewene...................................................................................11

5.1. Information til familierne om processen i forbindelse med overgangen...........12

5.2. Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den enkelte unge ..15

5.3. Koordinering og samarbejde internt i kommunen ........................................18

5.4. Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen ........................................21

5.5. Sociale aktiviteter for de unge ..................................................................24

5.6. Anbefalinger ...........................................................................................25

6. Metode........................................................................................................27

6.1. Udvælgelsesmetode og rekruttering ..........................................................28

6.2. Udvikling af spørgerguider........................................................................29

6.3. Interview og analyse ...............................................................................29

6.4. Begrænsninger ved den valgte metode ......................................................30

7. Referencer ...................................................................................................31

8. Bilag 1 – Spørgeguide, interview med unge .....................................................32

9. Bilag 2 – Spørgeguide, interview med forældre ................................................33

10. Bilag 3 – Spørgeguide, interview med personale...............................................35


R A P P O R T T I T E L S i d e 3

1. Indledning

I denne rapport præsenteres en kvalitativ undersøgelse af oplevelsen af overgangen fra

Børn & Familie til Handicap & Psykiatri i forbindelse med, at den tilknyttede borger fylder

18 år. Dette benævnes herefter benævnt som overgangen fra barn til voksen eller bare

overgangen. Ved disse overgange vil der også ofte være et tværfagligt samarbejde med

Undervisning og/eller Beskæftigelse. Der er fokus på oplevelsen af overgangen både hos

de unge, som oplever en overgang, forældre til de unge og de kommunale

sagsbehandlere, koordinatorer, rådgivere mv., som er involverede i overgangsprocessen

(herefter personale). Undersøgelsen er gennemført med fokusgruppeinterview med hver

af de tre grupper – unge, forældre og personale.

1.1. Baggrund

I Ringkøbing-Skjern Kommune er børn og voksne, som har handicap, eller som af anden

årsag har behov for støtte fra kommunen, tilknyttet forskellige afdelinger. Derfor sker

der et skift i hvem, der har hovedansvaret, når den unge fylder 18 år, og dermed

overgår til en anden afdeling. Den ændrede situation for den unge indebærer bl.a., at

han/hun selv skal have kontakt til kommunen, hvor det før ofte har været forældrene,

der har haft denne opgave. Desuden stilles der pludselig en række krav til den unge, som

ikke har været der før, og der er andre love og regler, som er gældende [1].

1.2. Undersøgelsens formål og anvendelse

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvordan overgangen fra barn til voksen

opleves af de unge, forældrene og personalet. Der fokuseres på følgende faktorer:

• Hvad opleves som de største udfordringer i forbindelse med overgangen

• Hvad kan gøre overgangen bedre

• Hvad har været godt ved overgangen

Undersøgelsen skal bruges til at påpege, hvor og hvordan overgangsprocessen kan

forbedres, samt at vise hvilke dele af overgangsprocessen, der fungerer godt.

1.3. Afgrænsning

I denne rapport ses der på overgangen begyndende fra overleveringsmødet, når den

unge er 16 eller 17 år. Undersøgelsen behandler oplevelsen af overgangen, og heraf

følger et naturligt fokus på kommunikationen mellem familierne og de forskellige

kommunale afdelinger. Der er således ikke fokus på de administrative processer.


R A P P O R T T I T E L S i d e 4

Der fokuseres på overgangen mellem Børn & Familie og Handicap & Psykiatri for at sikre,

at det er den samme type overgang, der tales om for alle, der bliver spurgt. Ved disse

overgange vil der dog også være et tværfagligt samarbejde med Undervisning og

Beskæftigelse.

I en kommunal kontekst, kan kvalitetsbegrebet betragtes ud fra forskellige perspektiver;

Brugerperspektivet, et politisk perspektiv og et professionelt (fagligt) perspektiv, Se figur

1: Kvalitetstrekanten. I denne undersøgelse måles kvaliteten ud fra brugerperspektivet.

Figur 1: Kvalitetstrekanten

Kilde: KL – Den Kommunale Kvalitetsmodel [6]

Brugertilfredshedsundersøgelser kan omfatte direkte brugere og indirekte brugere som

f.eks. forældre eller pårørende [6].

1.4. Beskrivelse af den nuværende indsats i forbindelse med

overgangen fra barn til voksen

I forbindelse med overgangen fra barn til voksen er det vigtigt, at den unge og

forældrene orienteres om de ændringer, der skal ske, når den unge bliver 18 år. I

Ringkøbing-Skjern Kommune er der to indsatser, som er målrettede den unge og dennes

forældre. Det drejer sig om informationsmateriale til familien og et koordinerende

teamsamarbejde mellem personale fra Børn og Familieafdelingens handicaprådgivning,

Jobcentret, Rådgivningsenheden og Handicap & Psykiatri.

Informationsmaterialet består af en pjece om hvilke forhold, forældrene skal være

opmærksomme på, når deres søn/datter bliver 18 år. Der oplyses i pjecen kort om hvilke

muligheder, der er inden for forsørgelse, beskæftigelse, botilbud, hjælpemidler og støtte,

og hvor man kan rette henvendelse for at få yderligere oplysninger.


R A P P O R T T I T E L S i d e 5

Udover den skriftlige information skal der også gives råd og vejledning i forbindelse med

sagsbehandlingen om hvad, der sker, når den unge fylder 18 år [2].

En del af det koordinerende teamsamarbejde er et overleveringsmøde mellem

sagsbehandlere og faglige koordinatorer fra henholdsvis Børn- & Familieafdelingens

handicaprådgivning, Jobcenteret, Rådgivningsenheden, UU samt Handicap & Psykiatri.

Der afholdes årligt 2 overleveringsmøder. Efterfølgende orienteres den unge og

forældrene af deres sagsbehandler i Børn- & Familieafdelingens handicaprådgivning.

Dette møde mellem rådgiveren og familien kaldes i denne rapport et overgangsmøde.

For den unge og dennes familie skal overgangsmødet sikre, at de får kendskab til de

andre afdelinger, der skal følge den unge videre efter det 18. år. Overgangsmødet

afholdes, når den unge er ca. 16 år [1].

1.5. Rapportens opbygning

Rapporten indeholder følgende afsnit:

Afsnit 2: Resume og konklusion. Her præsenteres de centrale elementer i

undersøgelsesmetoden og resultaterne af undersøgelsen.

Afsnit 3: Sådan er undersøgelsen gennemført. Dette afsnit er en kort beskrivelse af,

hvordan undersøgelsen er gennemført

Afsnit 4: Beskrivelse af respondenterne. I dette afsnit præsenteres sammensætningen af

respondenter i de tre interviewgrupper.

Afsnit 5: Temaer i interviewene. Her præsenteres resultaterne af interviewene i fem

forskellige temaer.

Afsnit 6: Metode. Dette afsnit er en mere uddybende beskrivelse af metoden, som er

anvendt til undersøgelsen samt hvilke begrænsninger, der er ved den valgte metode.


R A P P O R T T I T E L S i d e 6

2. Resume og konklusion

Baggrund

I Ringkøbing-Skjern Kommune er børn og voksne, som har handicap, eller som af anden

årsag har behov for støtte fra kommunen, tilknyttet forskellige afdelinger. Dette

medfører, at den unge, når han/hun bliver 18 år, skal overgå til en anden afdeling hos

kommunen. Dette benævnes efterfølgende som overgangen fra barn til voksen.

Ved overgangen fra barn til voksen kommer de unge til at indgå under andre regelsæt,

de får nye sagsbehandlere og forældrenes rolle i kontakten med kommunen ændres.

Herudover skal de unge måske forholde sig til bl.a. uddannelse, bolig og forsørgelse. Det

er med andre ord en potentielt stor omvæltning for de unge.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der et ønske om, at overgangen fra barn til voksen

skal foregå så gnidningsfrit som muligt. Derfor har man iværksat en kvalitativ

undersøgelse, hvor formålet er at afdække, hvordan overgangen opleves af de unge,

forældrene og personalet.

Der er arbejdet ud fra følgende hovedspørgsmål:

• Hvad opleves som de største udfordringer i forbindelse med overgangen

• Hvad kan gøres bedre i overgangen

• Hvad har fungeret godt ved overgangen

Om undersøgelsen

Undersøgelsen koncentrerer sig om unge, der har oplevet overgangen fra Børn & Familie

til Handicap & Psykiatri inden for de seneste 2 år. Det vil sige unge, som nu er 18 eller

19 år gamle. Afgrænsningen af 18-19-årige unge er valgt, fordi disse unge stadig har

overgangen i relativ frisk erindring.

Undersøgelsen er gennemført med tre fokusgrupper med hhv. unge, forældre og

personale, der alle fra forskellige vinkler har oplevet overgangen fra barn til voksen.

Interviewene er lavet efter en BIKVA-lignende model, hvor de unge og forældrene er

blevet interviewet først. Personalet er efterfølgende blevet interviewet med inddragelse

af nogle af de udsagn, som de unge eller forældrene er kommet med. Interviewene er

efterfølgende analyseret ud fra fem temaer:

• Information til familierne om processen i forbindelse med overgangen

• Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den enkelte unge

• Koordinering og samarbejde internt i kommunen


R A P P O R T T I T E L S i d e 7

• Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen

Deltagere i interview

Fire unge blev interviewet to og to, fem forældre blev interviewet i en gruppe og otte

personalerepræsentanter blev interviewet i en gruppe. Hos de unge og forældrene er der

tilstræbt at få en blanding af personer, som har oplevet en let overgang og personer,

som har oplevet en mere udfordrende overgang. Personalet er repræsenteret med to

personer fra hhv. Beskæftigelse, Handicap & Psykiatri, Børn & Familie og Undervisning.

Overordnede linjer i forbindelse med oplevelsen af overgangen

De unge selv har i store træk ikke oplevet noget negativt ved overgangen fra barn til

voksen. Hos de fleste af de interviewede unge, har det været forældrene, der har haft

kontakt til kommunen, før de unge blev 18 år. De unge har derfor ikke været ret meget

involverede i selve overgangsprocessen, og har derfor heller ikke haft mange

kommentarer hertil. De unge giver udtryk for at være glade for at være flyttet

hjemmefra. De synes, det er lidt hårdt, men også dejligt at få lov til at have ansvar for

deres hverdag selv.

Forældrene har haft en meget forskellig oplevelse af overgangen. Nogle har haft et

relativt nemt forløb, mens andre føler, de har måttet kæmpe for deres børn gennem hele

overgangsprocessen. De er dog alle enige i, at det vil være en stor hjælp med en

tovholder. De funktioner forældrene efterspørger, er en person, som dels har et overblik

over, hvad der bliver talt om i de forskellige afdelinger mht. den unge, og dels skal kunne

fungere som primær kontaktperson. Personalet tilkendegiver en forståelse for, at det kan

være vanskeligt som forælder eller ung at skulle finde rundt i systemet.

Både forældrene og nogle af de unge giver udtryk for, at de mangler oplysninger om

hvilke muligheder, der er for de unge, specielt mht. bolig og uddannelse. Både de unge

og forældrene lagde stor vægt på, at informationen blev givet personligt, dog evt.

suppleret med skriftligt materiale. Dette var personalet enige i. Personalet foreslog en

skitsering af 2-3 muligheder for familierne. På den måde har familierne mulighed for at

vælge det alternativ, der passer bedst til dem. Endvidere foreslog personalet, at

familierne - især forældrene - på en mere tydelig måde får skitseret, hvordan forløbet er

efter overgangsmødet, gerne med en tidslinje så forældrene kan følge med i, hvad der

sker hvornår. Dette kan være med til at afhjælpe den frustration mange forældre følte

ved, at de oplevede, at de selv skulle tage initiativ til at få fulgt op på de aftaler, der blev

indgået til overgangsmødet.


R A P P O R T T I T E L S i d e 8

Personalet efterspørger større viden om hvilke muligheder, de kan tilbyde de unge og

viden om, hvor de selv og familierne kan søge støtte. Forslag om ADHD-rådgivere i stil

med kommunens autisme-rådgivere, samt et katalog, hvor man kan få overblik over

kommunens ressourcer og muligheder for de unge.

Forældrene oplevede det generelt som vanskeligt, at de ikke bliver orienteret om, hvad

der sker i de unges sag efter de unge er blevet 18 år. Forældrene opfordrer til, at de

fortsat ses som en ressource og inddrages i de unges liv. Hos personalet er der både

holdningen, at det er vigtigt at imødekomme forældrenes bekymring og understøtte dem

i at lade de unge klare sig selv. Men også at det i nogle tilfælde kan være et

sundhedstegn hos de unge, at de ikke ønsker, at forældrene skal orienteres om deres

sag.

Personalet føler generelt, at der er et godt samarbejde på tværs af afdelingerne og, at

fællesmøderne bliver prioriteret af alle. Det er også bred enighed om, at der ikke er

nogen, der forsøger at skubbe sager fra sig ved at sige ”det er ikke mit bord”. Dog kan

man i nogle tilfælde blive bedre til at indgå aftaler om hvem, der er ansvarlig for hvad.

Udfordringer

Her er præsenteret de udfordringer, som de unge, forældrene eller personalet har

oplevet i forbindelse med overgangen.

Information til familierne om processen i forbindelse med overgangen

• Forældrene oplever en udfordring i, at de føler det nødvendigt, at de selv tager

initiativ, før der sker noget i den unges sag efter overgangsmødet

• Personalet oplever en udfordring i at give en samlet udmelding til familierne om

afgørelser, hvor flere fagområder er relevante

Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den enkelte unge

• Forældre og unge har behov for at vide, hvilke muligheder de unge har i

forbindelse med uddannelse, bolig og støttemuligheder

• Forældrene mener, at overgangen i højere grad kan koncentreres om den unges

udviklingsniveau end om den unges alder

• Personalet og nogle forældre efterspørger højere grad af integration af uddannelse

og bolig, så den unge får tilbudt en samlet pakke

• Nogle i personalegruppen oplever et behov for at vide mere om, hvilke muligheder

der er for de unge – og hvilke ressourcer, der findes i Ringkøbing-Skjern

Kommune


R A P P O R T T I T E L S i d e 9

Koordinering og samarbejde internt i kommunen

• Forældrene oplever det som forvirrende at skulle finde ud af hvem, de skal

kontakte hvornår. Også personalet har oplevet, at forældre og unge har været

forvirrede omkring hvem, de skulle kontakte

• Nogle forældre havde opfattelsen af at skulle svare på de samme spørgsmål igen

og igen

• Personalet oplever det som en udfordring at anvende viden fra familien i

børneregi når den unge kommer over i voksen regi, fordi der er andre

dokumentationskrav

• Personalet oplever det som en udfordring at få oprettet overdragelsessager pga.

manglende fokus

Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen

• Forældrene oplever det som en udfordring at de ikke længere automatisk bliver

orienteret om hvad der foregår med deres barns sag

• Forældrene har behov for at opleve tryghed og vide at nogen tager sig af det, der

skal ordnes, for at de kan give slip på deres barn

• Personalet oplever nogle forældre, som er for omsorgsfulde i forhold til deres

barn, og derved hæmmer de unges løsrivelsesproces

Sociale aktiviteter for de unge

• Der mangler fritidsaktiviteter for de unge. Det er specielt unge med lettere

handicap, der mangler fritidstilbud

Positivt

Her er kort præsenteret det, som unge, forældre og personalet har sagt har været

positivt omkring overgangen:

• Forældrene synes, at det er godt, at overgangsmødet afholdes tidligt i forhold til

hvornår den unge bliver 18 år

• Personalet oplever stor velvilje til at samarbejde på tværs og stor opbakning

omkring deltagelse i møder

• Forsøg fra STU’s side med at spørge Handicap & Psykiatri om hvilke oplysninger,

de har behov for inden overgangen, vurderes umiddelbart at være en succes

• De unge var glade for at få lov til at få ansvar selv i forbindelse med, at de

flyttede hjemmefra

• De unge har ikke nogle negative bemærkninger om processen i forhold til at flytte

hjemmefra


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 0

Anbefalinger

For at forbedre overgangen fra barn til voksen har de interviewede personer anbefalet

følgende:

• Der skal være en tydeligere præsentation af en procesplan/tidsplan for forældrene

og de unge for, hvordan overgangen skal forløbe efter overgangsmødet. Denne

plan skal bidrage til at skabe ro hos familierne, så de ved, at der arbejdes med

den unges sag, selv om de ikke nødvendigvis hører noget fra kommunen

• De unge præsenteres for to-tre konkrete valgmuligheder for den unges

uddannelse, bolig og forsørgelse. Valgmulighederne præsenteres som en samlet

pakke. Dette skal bidrage til at skabe overblik for den enkelte unge og dennes

forældre samt sikre, at den unge får valgmuligheder

• Der skal i højere grad udbredes viden til personalet om, hvilke muligheder der er

for de unge. Evt. kan der oprettes en ADHD-konsulent. Dette skal gøre det lettere

for personalet at vejlede de unge

• UU-vejlederen deltager fast i overleveringsmøderne. Det er en fordel at UUvejlederen

deltager, fordi UU-vejlederen har ofte et godt indblik i hvilke

muligheder, der er for den unge. UU-vejlederen har desuden ofte et kendskab til

familien

• Der skal fokus på at samle al viden om den unge ét sted i forbindelse med

overdragelsen. Den viden, der findes om den unge i børneregi er ikke altid direkte

anvendelig i voksenregi. Derfor kan det også være nødvendigt, at rådgiverne ved

Uddannelse eller Børn & Familie spørger i Beskæftigelse eller Handicap & Psykiatri

hvilke oplysninger, de har behov for om den unge før overgangen

• At forsøge at skabe tryghed hos forældrene, således at de bedre kan lade de unge

løsrive sig. Det handler om at vise overfor forældrene, at der er nogle andre, der

tager over og sørger for, at de unge får den støtte, de har behov for

• Folderen ’18 år og hvad så’ bør opdateres

• Der er behov for flere sociale aktiviteter for de unge med lettere handicap

3. Sådan er undersøgelsen gennemført

Her beskrives kort, hvordan undersøgelsen er gennemført. Ønskes en mere dybdegående

beskrivelse af metoden kan dette ses i metodeafsnittet sidst i rapporten.

Undersøgelsen er gennemført med tre fokusgrupper med hhv. unge, forældre og

personale. De interviewede har alle et indblik i overgangen fra barn til voksen fra

forskellige vinkler. Interviewene er lavet efter en model, hvor de unge og forældrene er

blevet interviewet først. Personalet er efterfølgende blevet interviewet med inddragelse

af nogle af de udsagn, som de unge eller forældrene er kommet med.


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 1

3.1. Afgrænsning af målgruppe

Undersøgelsen koncentrerer sig om unge, der har oplevet overgangen fra Børn & Familie

til Handicap & Psykiatri inden for de seneste 2 år, dvs. unge som nu er 18 eller 19 år

gamle. Afgrænsningen af 18-19-årige unge er valgt, fordi disse unge stadig har

overgangen i relativ frisk erindring. Der fokuseres på overgangen mellem Børn & Familie

og Handicap & Psykiatri for at sikre, at det er den samme type overgang, der tales om

for alle, der bliver spurgt. Ved disse overgange vil der dog også være et tværfagligt

samarbejde med Undervisning og Beskæftigelse.

4. Beskrivelse af respondenterne

De unge

Der var fire unge, der deltog i interviewet. Tre piger og en dreng. Alle de unge er flyttet

hjemmefra, tre er flyttet i et botilbud og en bor for sig selv med bostøtte. Jf. målgruppeafgrænsningen

var alle de unge 18 eller 19 år på interviewtidspunktet. To personer

dukkede ikke op til interviewet. Af hensyn til gruppens sammensætning blev de unge

interviewet to og to i stedet for i en samlet gruppe.

Forældrene

Fem forældre til fem forskellige unge deltog i interviewet. Hos tre af forældrene er de

unge flyttet hjemmefra, mens to unge stadig bor hjemme hos deres forældre. Nogle

forældre har oplevet en relativt nem overgang fra barn til voksen for deres barn, mens

andre har oplevet en mere frustrerende eller anstrengende proces. En person dukkede

ikke op til interviewet.

Personale

Interview med personale er lavet med otte personer, som på forskellig vis er involverede

i de unges overgang fra barn til voksen. Til stede ved interviewet var ungevejledere fra

Jobcenteret, en person fra STU-huset og en person fra et af kommunens specialcentre,

socialrådgivere fra Børn & Familie og rådgivere Handicap & Psykiatri. Rådgiverne var

repræsenteret med personer fra både Handicap og Almen.

5. Temaer i interviewene

Specielt de første interview med de unge og forældrene har været meget styret af

interviewdeltagernes oplevelser af overgangen (dog med udgangspunkt i

interviewguiden). Interviewene har dog koncentreret sig om nogle hovedtemaer, som

interviewene efterfølgende er analyseret efter. Disse temaer er:


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 2

• Information til familierne om processen i forbindelse med overgangen

• Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den enkelte unge

• Koordinering og samarbejde internt i kommunen

• Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen

• Sociale aktiviteter for de unge

De første fire temaer er direkte relaterede til overgangen fra barn til voksen. Det sidste

tema er mere bredt funderet omkring aktiviteter for de unge også før og efter de har

oplevet overgangen. Analysen af temaerne understøttes af citater fra interviewene, hvor

det er relevant.

Hos de unge har det mest været forældrene eller evt. en bostøtte, som har taget ansvar

for at finde rundt i det kommunale system og finde ud af, hvad der skulle ske med den

unge mht. f.eks. bolig og uddannelse. Derfor er der nogle temaer i interviewet, hvor de

unge ikke har haft nogen kommentarer udover, at det er der nogen, der har sørget for

det for dem.

Hvert tema indledes med et kort afsnit, hvor resultater fra andre undersøgelser på

området beskrives. Herefter følger en beskrivelse af hvad de unge, forældrene og

personalet har sagt om temaet i interviewene. Hvert tema afsluttes med en

opsummering af de væsentligste udfordringer og positive kommentarer til temaet. Efter

alle temaer er beskrevet, præsenteres de forslag til forbedring af overgangen, som de

interviewede er kommet med til.

5.1. Information til familierne om processen i forbindelse med

overgangen

Under dette tema behandles information og kommunikation til familierne i forhold til

processen i overgangen. Temaet drejer sig altså om kommunikation om hvad, der skal

foregå hvornår.

Overgangen fra barn til voksen kan være forbundet med stor usikkerhed hos både

forældrene og de unge. Usikkerheden skyldes de mange forandringer, der skal ske i den

unges liv. Mange mangler viden om hvilke uddannelses-, bolig- og

forsørgelsesmuligheder, der er for den unge. Endvidere har familien ofte kontakt med en

lang række forskellige fagpersoner, som har forskellige tilgange til den unge. Den rette

information og kommunikation med familierne på det rette tidspunkt kan være med til at

begrænse den usikkerhed, mange føler i forbindelse med overgangen fra barn til voksen

[4, 5]. Problemer i forbindelse med overgangen fra barn til voksen skyldes ofte, at


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 3

forældrene og de unge ikke har været tilstrækkeligt informeret om processen for

overgangen. Selv hos familier, hvor overgangen er forløbet godt, efterspørger mange at

få mere information [5].

Det er vigtigt, at planlægningen for hvad der skal ske, når den unge bliver 18 år,

begynder i god tid. På den måde kan sagsbehandlerne nå at få udfyldt de rette papirer,

og den unge og forældrene har tid til at omstille sig til den nye hverdag, forandringerne

vil medføre [4].

De unge

Blandt de unge har det primært været forældrene, der har haft kontakten til kommunen

før de unge blev 18 år. Det har været forældrene eller sagsbehandlerne, der har

præsenteret nogle forslag til de unge, som de har accepteret.

Kun en af de unge havde en kommentar til temaet, at forløbet i dette tilfælde har været

tilfredsstillende.

”Måden, det er blevet løst på det er helt ideelt – Altså jeg er, hvor jeg ligesom

kan sige, at jeg hører hjemme og jeg får den hjælp, jeg skal have.”

Nogle har oplevet, at de har fået en ny sagsbehandler, men de fleste har ikke haft megen

kontakt med deres tidligere sagsbehandler. Ingen har givet udtryk for at have oplevet

noget negativt omkring overgangen. Nogle synes ikke deres forhold til kommunen har

ændret sig så meget, selv om de har fået ny sagsbehandler. Andre har slet ikke haft

kontakt til kommunen før, fordi deres forældre har stået for al kontakten.

Forældrene

Blandt forældrene var der bred enighed om, at overgangsmødet fungerede fint, og at det

var godt, at det blev holdt på så tidligt et tidspunkt i forhold til, hvornår den unge blev

18 år. Forældrene var dog også enige om, at de følte, at de efter overgangsmødet selv

skulle tage initiativ til at følge op på de aftaler, der blev lavet på overgangsmødet.

”… Til en start var det rigtig godt med et overleveringsmøde tidligt i forløbet –

altså inden han blev 18 – men så var det så også som om alting gik i stå. Vi

havde for eksempel modtaget et brev fra kommunen om, at vi skulle til et møde

om en handleplan, og der gik faktisk over et år, inden den blev skrevet, og først

efter at vi havde taget kontakt til kommunen...”


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 4

Flere forældre havde en oplevelse af, at processen gik i stå efter overgangsmødet, og at

alt herefter derfor kom for sent i gang. Nogle af forældrene sad med oplevelsen af, at det

kom som en overraskelse for kommunen, at den unge pludselig blev 18 år.

En tydelig beskrivelse af hvordan processen kommer til at forløbe, hvem der gør hvad,

og specielt hvornår forældrene og de unge kan forvente at høre videre om, hvad der sker

med den unges sag, er med til at skabe ro og tryghed hos forældrene. Det kom til udtryk

både hos forældre, som havde oplevet at få en klar udmelding om sagsbehandlingstid,

der følte at dette gav dem ro, og hos forældre der ikke havde oplevet en sådan

udmelding, og som følte det frustrerende ikke at vide hvornår, der skete noget med

deres barns sag.

”Vi fik at vide dengang, at vi ikke skulle regne med at høre noget før der var

gået – jeg tror det var tre måneder – før ville vi ikke høre fra dem. Og det

syntes jeg faktisk var rart at vide, fordi så går du ikke og venter på at de ringer

og bliver utålmodig og sådan noget – så ved du at der går tre måneder inden.”

En anden siger:

”Jeg vil sige vi har fået god hjælp, og det har været nogle meget positive og

rare mennesker at have med at gøre. Men jeg kunne godt tænke mig – for

sådan at være lidt mere tryg ved det hele – at have mere sammenhæng og

overblik over forløbet.”

Personale

En af de udfordringer, personalet oplever, er at give en samlet udmelding til forældrene

og de unge i forhold til forhold sager, der skal afgøres i flere forskellige afdelinger, f.eks.

uddannelse og bolig. Det er vigtigt at give en samlet udmelding, så der ikke bliver givet

besked til familierne om, at de kan få noget, på betingelse af at en anden afdeling tildeler

noget andet. En sådan udmelding kan skabe forvirring hos familierne.

En sagde, at det var ærgerligt at høre, at forældrene følte, at de selv skulle tage initiativ,

før der skete noget efter overgangsmøderne. Flere medlemmer af personalegruppen

tilsluttede sig et forslag om i højere grad at tydeliggøre processen for forældrene, evt.

med en visuel fremstilling af hvad, der sker hvornår, og hvem der gør hvad. Der er bred

enighed om, at forældrenes ønske om et klart tidsperspektiv bør kunne indfries.

”… Jeg tænker at de forventninger [fra forældrene]vi godt kan indfri uden

problemer, det er at melde klart ud, altså den der med tidsfristen osv. i den stil


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 5

der. Den information skal vi kunne indfri, og det tænker jeg også, at vi kan

gøre…”

Udfordringer

• Forældrene oplever en udfordring i, at de føler det nødvendigt, at de selv tager

initiativ, før der sker noget i den unges sag efter overgangsmødet.

• Personalet oplever en udfordring i at give en samlet udmelding til familierne om

afgørelser, hvor flere fagområder er relevante.

Hvad er godt

• Forældrene synes, at det er godt, at overgangsmødet afholdes tidligt i forhold til

hvornår den unge bliver 18 år.

5.2. Information til familierne om hvilke muligheder, der er for den

enkelte unge

Dette tema omhandler også information til familierne. Men hvor det forrige tema

behandlede information om processen, er dette tema mere koncentreret om hvilke

konkrete muligheder, der er for den unge. Det drejer sig primært om uddannelse, bolig

og forsørgelse.

Som nævnt i afsnittet i om processer er overgangen fra barn til voksen ofte forbundet

med usikkerhed grundet de mange forandringer, der skal ske i den unges liv. En del af

usikkerheden skyldes manglende viden om hvilke uddannelses-, bolig-, forsørgelses- og

støttemuligheder, der er for den unge. Specielt mangler familierne viden om, hvad der er

tilgængeligt i netop deres tilfælde i deres kommune. De unge har behov for at vide hvilke

uddannelses- og bomuligheder, der kan kombineres med deres handicap eller

støttebehov [4, 5].

De unge

En af de unge efterspørger i højere grad at blive informeret om hvilke muligheder, de har

i forbindelse med uddannelse, bolig og støttemuligheder, samt information om hvad

kommunen sørger for, og hvad man selv skal være opmærksom på. Den unge udtaler, at

mange af vennerne heller ikke har overblik over hvilke muligheder de har. Den unge

understreger at det er vigtigt, at informationerne gives via personlig kontakt, så der er

mulighed for at stille spørgsmål, evt. i kombination med noget skriftligt materiale.

”Jeg tror, at det er vigtigt for mennesker som os at vide, hvilke muligheder vi

egentlig har … Man står ligesom og famler i mørket.”


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 6

Den unge fortsætter senere:

”Det ville være direkte kontakt, fordi der vil jo altid være spørgsmål… Altså et

stykke papir ville være fint, men det ville bare skabe flere spørgsmål end svar,

tror jeg.”

Forældrene

Alle forældre havde søgt information andre steder, f.eks. hos div. Handicapforeninger.

Forældrene havde søgt information andre steder, fordi de ikke følte, de fik tilstrækkeligt

information fra kommunens side om hvilke muligheder, der var for deres barn, når de

fyldte 18 år. Forældrene gav udtryk for, at de manglede informationer om hvilke

uddannelses- og bomuligheder, der var for deres børn – og ikke mindst hvilke

muligheder, der ikke var aktuelle, f.eks. hvis et botilbud ikke er tilgængeligt på

nuværende tidspunkt. Nogle af forældrene lagde vægt på at kunne komme til at stille

spørgsmål i kombination med information om hvilke muligheder, der er for de unge. Der

kan være fordele i at informationerne gives på fællesmøder, hvor forældrene også kan

drage nytte af spørgsmål fra andre forældre.

Flere forældre mente, at det ville være en god ide at begynde på overgangsprocessen

allerede et års tid før den unge skulle forlade folkeskolen eller evt. specialskole – uanset

hvilken alder den unge har på det tidspunkt. Forældrenes argument var, at det var her

der burde tages stilling til videre uddannelse for den unge og evt. boligforhold hvis

uddannelsen kræver, at den unge flytter hjemmefra.

En af forældrene fremsatte et forslag om at oprette en teenagegruppe, der kan guide de

unge igennem alle de forandringer, der skal ske i de unges liv, når de skal blive voksne

mht. bl.a. bolig og uddannelse. Vejledningen skal følge den unges udvikling og ikke

nødvendigvis være koncentreret omkring det 18. år.

Udover information om uddannelses- og bomuligheder ønskede nogle af forældrene også

information om, hvordan de bedst kunne understøtte deres barn i at flytte hjemmefra.

Personale

Personalet er enige med de unge og forældrene mht. at information om hvilke

muligheder, der er for den unge, skal gives med en form for personlig kontakt.

Det kan nogen gange være en udfordring for det personale, der er nærmest familien, at

have overblik over hvilke muligheder, der er for den unge. Dette kan betyde, at det kan

være vanskeligt at svare på spørgsmål fra familien. Det blev derfor foreslået, at der i

højere grad kunne udbredes viden til personer i nær kontakt med de unge, f.eks.

undervisere, om hvilke muligheder der er for disse unge. En foreslog også at man i


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 7

højere grad kunne udbrede kompetencekataloget fra Skjernåskolen 1 til andre enheder

end undervisning. En anden foreslog, at der kunne oprettes ADHD-konsulenter 2 i stil

med kommunens autisme-konsulenter, hvor både fagpersoner og pårørende kan

henvende sig med spørgsmål.

Nogle personer i personalegruppen oplever en udfordring, når forældrene har nogle

forventninger, som ligger udenfor den serviceramme, der er fastsat i Ringkøbing-Skjern

Kommune. Disse forældre kan være vanskelige at have et positivt samarbejde med. Der

er mange tilbud, men det er ikke alle tilbud, der er en reel mulighed for den enkelte

unge. En foreslog, at man kunne opliste to-tre konkrete muligheder som familierne

kunne vælge ud fra. Det er vigtigt at give en tydelig udmelding til forældrene om hvad,

der kan lade sig gøre og hvad, der ikke kan.

”Der tænker jeg, at vi lidt mangler en klarhed over, hvilke muligheder der er –

det har jeg også sagt før – for de her … altså, der kunne man måske ”line” to

eller tre muligheder op, hvor den unge og familien også kunne høre det, og så

kunne de se: Jamen, hvad kunne de tænke sig af de tilbud, når vi har fundet ud

af, hvilke tilbud der skal gives de her unge, fordi der famler vi også i blinde”

En fra personalegruppen efterspørger en højere grad af integration af uddannelses- og

boltilbud til de unge således, at de får en samlet pakke. Det er specielt en udfordring

omkring unge, der får tildelt et STU-forløb allerede fra de er 16 år. Problemstillingen er

relateret til udfordringen om at give en samlet udmelding som nævnt ovenfor.

Endvidere blev det nævnt at pjecen ’18 år og hvad så’ trænger til at blive opdateret.

Udfordringer

• Forældre og unge har behov for at vide hvilke muligheder de unge har i

forbindelse med uddannelse, bolig og støttemuligheder

• Forældrene mener, at overgangen i højere grad kan koncentreres om den unges

udviklingsniveau end om den unges alder

• Nogle forældre har forventninger der overgår det fastsatte serviceniveau i

Ringkøbing-Skjern Kommune

1 Skjernåskolens kompetencekatalog er en oversigt over specialpædagogiske redskaber og mulighed for at få

kursus i at bruge redskaberne.

2 Autismekonsulenterne er et samarbejde mellem kommunerne i det gamle Ringkøbing Amt. Ordningen består

af to konsulenter, som frit kan kontaktes af såvel personale som pårørende med spørgsmål om autisme.

Autismekonsulenterne er i dag tilknyttet Herning Kommune.


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 8

• Nogle i personalegruppen oplever et behov for at vide mere om, hvilke muligheder

der er for de unge – og hvilke ressourcer, der findes i Ringkøbing-Skjern

Kommune

• Højere grad af integration af uddannelse og bolig så den unge får tilbudt en

samlet pakke

5.3. Koordinering og samarbejde internt i kommunen

En overgang skal helst forløbe glidende og naturligt for at skabe kontinuitet i den unges

hverdag. For at dette kan lykkes, er det vigtigt, at fagpersonerne omkring den unge

samarbejder, videndeler og koordinerer opgaverne. Familien skal ofte i kontakt med

mange forskellige afdelinger og personer i forbindelse med overgangen. De mange

forskellige afdelinger, som er involverede i den unges sag, kan gøre det vanskeligt for

forældrene og de unge at finde ud af, hvor de skal henvende sig med konkrete spørgsmål

[4]. Mange forældre oplever, at det er dem, der ender med at være koordinatorer for

deres barns overgangsforløb [5].

Undersøgelser viser, at forældrenes tilfredshed med overgangen stiger markant, når de

oplever, at der er én person, der har det samlede overblik over den unges sag. Denne

person kan være en koordinator eller tovholder. Koordinatoren har to primære

funktioner. Den ene er at sikre, at de forskellige forløb, den unge skal igennem bevæger

sig i samme retning. Koordinatorens anden funktion er at være familiens kontaktperson

til kommunen [4]. Samtidig kan koordinatoren også være en hjælp for de fagpersoner,

der er involverede i den unges sag [5].

De unge

Også i dette tema bærer de unges svar præg af, at de fleste ikke har haft megen kontakt

med de kommunale sagsbehandlere før de blev 18 år. De unge har primært haft kontakt

til deres bostøtte eller personalet, hvor de bor.

Forældrene

Forældrene havde delte opfattelser af, hvordan overdragelsen fra en børnesag til en

voksensag havde fungeret – nogle havde ikke noget at påpege, mens andre havde

oplevelsen af, at der ikke blev talt sammen i de forskellige afdelinger, og at de skulle

fortælle om deres situation helt forfra igen og igen.

Generelt oplevede forældrene det som vanskeligt at finde rundt i, hvem de skulle tale

med om hvad.


R A P P O R T T I T E L S i d e 1 9

”Jeg synes det er lidt frustrerende, at så længe de er børn, så har de en fast

sagsbehandler – eller en nogenlunde fast sagsbehandler – og når så de bliver

voksne, så er det forskellige personer vi skal snakke med alt efter, hvad

problemet er. Og som handicappet har du da i hvert fald overhovedet ingen

mulighed for at finde ud af det – så hvis ikke du har nogle gode støttepersoner

til at tage sig af det, så er du fuldstændig ’lost’.”

En anden siger:

”… Der går ufattelig meget tid med at ringe og maile rundt og prøve at få fat i

folk…”

Forældrene var enige om, at de oplevede et behov for en tovholder, så der altid var én

person, de kunne henvende sig til med spørgsmål og en person, der hele tiden vidste,

hvad der skulle foregå.

”Der er behov for en fast tovholder, en som har noget viden om det handicap

man har.”

En anden supplerer:

”… Ja en der har kendskab til familien”

Nogle forældre oplevede, at der ikke kom handling på de aftaler der var indgået, noget

der ifølge forældrene skyldtes manglende samarbejde internt i kommunen.

Personale

Hos personalet var der enighed om, at der generelt er bred opbakning til såvel

overleveringsmøderne som andre møder, hvor det er relevant med personer fra flere

forskellige fagområder. Personalet oplever, at der er en villighed til at samarbejde på

tværs af afdelinger – også i tilfælde hvor den unge (endnu) ikke er tilknyttet en afdeling.

”Altså jeg er aldrig stødt på en, der sagde: ”Det er ikke mit bord.” Jeg synes, at

der eksisterer en kæmpestor grad af hjælpsomhed og forståelse – man prøver

ikke sådan at fedte det af på hinanden. Sådan oplever jeg det, og jeg synes det

er utrolig positivt”.

I nogle tilfælde, specielt indenfor det almene område, kan deltagerne blive bedre til at

lave konkrete skriftlige aftaler om, hvem der gør hvad. Udfordringen er ikke så meget at

få lavet aftalerne, men efter overleveringsmødet at huske, hvem der lige skulle gøre

hvad. Desuden mente flere, at overleveringsmøderne kunne forbedres med fast


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 0

deltagelse af UU-vejlederen, fordi han tit bedre kan beskrive hvilke muligheder, der er for

den enkelte unge, og i øvrigt har kendskab til familierne.

Personalet anerkender, at det godt kan være forvirrende for forældrene og de unge at

skulle henvende sig mange forskellige steder.

”Det, jeg oplever, der også forvirrer forældrene rigtig meget, det er, at vi er

forskellige instanser – Der er utallige forældre og unge mennesker der siger:

”Jamen jeg har jo en sagsbehandler i kommunen”. Og mit svar det er ja, det har

du, men du har også en sagsbehandler i beskæftigelse, og du har også i Børn &

Familie, og du har også i Voksenhandicap. Det er dybt frustrerende, tror jeg, og

rigtig rigtig vanskeligt for dem at finde rundt i.”

En ordning som forældrene foreslår med en fast tovholder i familierne kan være en god

løsning. Personalet foreslår dog, at løsningen bliver fleksibel, således at det ikke

nødvendigvis er de samme personalegrupper, der altid er tovholdere. Det kan f.eks.

være den unges bostøtte, UU-vejlederen, børnesagsbehandleren eller hvem, der ellers er

mest oplagt i det enkelte tilfælde.

Personalet kan godt forstå, at forældrene oplever, at de skal fortælle det samme igen og

igen, fordi der er så mange afklaringer, der i forældrenes ører godt kan minde om

hinanden.

”Jeg tror det kan være rigtig svært for forældre at forstå, at det man kan

bevillige på i Børn & Familie, det dokumentationskrav, der er derovre, det er et

helt andet når vi snakker Jobcentret eller når vi snakker Voksenhandicap – Så

derfor kan jeg sagtens forstå, at nogle forældre har det sådan.”

En anden siger:

”Det lyder som om, vi spørger om det samme, og alligevel så spørger vi om

noget forskelligt”

Personalet siger dog også, at de forsøger at samarbejde på tværs og genbruge den

information, der ligner hinanden forskellige steder. Det er bare ikke altid muligt, hvis der

er noget, der skal afklares hurtigt.

Personalet har oplevet, at den viden, der findes om de enkelte familier i børneregi, ikke

altid er direkte anvendelig, når den unge kommer over i voksenregi, fordi der her er

nogle andre dokumentationskrav.


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 1

”Udfordringerne er ikke så meget at få viden fra børneområdet, fordi det synes

jeg er kommet til at fungere rigtig godt efterhånden, men den viden, som ligger

i børneområdet, synes jeg ikke altid er så brugbar i forhold til det vi sørger af

viden på voksenområdet.”

Hos nogle STU-elever har personalet ved overgangen henvendt sig til sagabehandlerne i

Handicap & Psykiatri og spurgt ”Hvilke oplysninger har I behov for at have om den

unge”. Det er personalets umiddelbare indtryk, at det har været en succes hos både

STU og Handicap & Psykiatri, og ordningen kan fint udbredes til alle overgange. En siger

også, at personalet generelt har været bedre til at lave overdragelsessager, hvor al

information om den unge er samlet ét sted. Der skal fokus på at gøre det igen.

Udfordringer

• Forældrene oplever det som forvirrende at skulle finde ud af hvem, de skal

kontakte hvornår. Også personalet har oplevet, at forældre og unge har været

forvirrede omkring hvem, de skulle kontakte.

• Nogle forældre havde opfattelsen af at skulle svare på de samme spørgsmål igen

og igen.

• Personalet oplever det som en udfordring at anvende viden fra familien i

børneregi når den unge kommer over i voksen regi, fordi der er andre

dokumentationskrav.

• Personalet skal have fokus på at oprette overdragelsessager.

Hvad er godt

• Personalet oplever stor velvilje til at samarbejde på tværs og stor opbakning

omkring deltagelse i møder.

• Forsøg med at spørge Handicap & Psykiatri om hvilke oplysninger, de har behov

for inden overgangen vurderes umiddelbart at være en succes

5.4. Løsrivelsesprocessen når den unge bliver voksen

Forældrene skal skifte rolle fra at være myndighedsindehaver for deres barn til at være

bisidder og rådgiver for deres barn – og kun hvis barnet tillader det. Det er vigtigt at lade

forældrene blive hørt, men først efter at den unge har sagt hvad han/hun ønsker og kun,

hvis den unge tillader, at forældrene bliver informeret om den unges sag [4].

Det kan være vanskeligt for forældrene at lade de unge tage over. Specielt fordi

forældrene ofte oplever et virvar af informationer og fagpersoner og usikkerhed omkring,


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 2

hvad der skal ske med bl.a. bolig og uddannelse. Forældrenes utryghed kan begrænses

ved, at der laves en klar plan for, hvad der skal ske med den unge [4].

De unge

De unge er alle flyttet hjemmefra, og alle synes det har været godt at flytte hjemmefra.

Nogle synes det har været lidt hårdt at flytte hjemmefra, men stadig rart at få lov til at

bestemme selv og få ansvar for sin egen hverdag.

”Det var hårdt at flytte hjemmefra, men også godt, fordi så kan man også lære

det selv.”

En anden siger:

”Det vil jeg faktisk give dig ret i.”

En af de unge beskriver det at flytte hjemmefra som ’naturligt’, men at det også er

vigtigt at være forberedt på alle de ting, man selv skal sørge for, når man bor selv, f.eks.

forsikringer, regninger, indkøb mm.

”Det kommer naturligt, når man træder ind i det, man kalder de voksnes rækker

– lige pludselig så står du ikke under dine forældres forsikring, og du skal selv

holde regnskaber. Der er ikke rigtig den der – hvad kalder man det –

børnetryghed. Og hvis du ikke har styr på det når du bliver 18, så står du jo lige

pludselig med en hel masse problemer over hovedet. Så enten så skal du have

optrappet inden du bliver 18, eller også skal du være meget hurtig efter du

fylder 18.”

De unge, som er blevet interviewet, får hjælp til nogle af de praktiske ting i hverdagen,

f.eks. betaling af regninger eller oprydning på værelset, fra bostøtte eller pædagoger på

deres bosted.

Forældre

Forældrene oplever det som lidt underligt, at de ikke længere automatisk får information

om hvilke beslutninger, der tages i forhold til deres barn. Nogle følte ikke, der blev lyttet

nok til den indsigt, de som forældre havde i deres barns behov.

Forældrene ønsker at blive set som en fortsat ressource i forhold til deres børn. Nogle

forældre følte, at der ikke længere blev lyttet til den viden, de har om deres barn. To af

de interviewede forældre sagde også, at de følte, at det var lidt vanskeligt at give slip på


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 3

deres barn og lade nogle andre overtage ansvaret for at sikre at de unge får de rette

tilbud.

”Jeg synes også det kan være lidt svært at slippe dem – det har jeg da haft det

svært med – at give slip, fordi man har jo altid været der for dem, og nu er der

lige pludselig nogle andre, der skal ind og tage over, og man synes nok heller

ikke – de gør det nok ikke lige så godt, som du selv ville have gjort.”

Nogle af forældrene sagde også, at det helt klart var godt for både de unge og

forældrene, at de unge fik lov at flytte hjemmefra.

De ansatte

Nogle af de ansatte har oplevet, at det er vanskeligt for forældrene at give slip og lade

de unge klare sig selv. I nogle tilfælde kan forældrenes omsorg være med til at hæmme

den unges løsrivelsesproces. En siger, at det er vigtigt at anerkende forældrenes

bekymring. For at forældrene kan give slip, er det vigtigt, at de har tillid til, at der er

nogen, der tager sig af deres barn.

”Forældre kender jo ofte deres barn bedst, og de ved, at de her børn sikkert

ikke kan gå ud og klare sig selv, så den bekymring, de har, er vi i hvert fald

nødt til at imødekomme og anerkende.”

Personalet gav udtryk for, at det er vigtigt at have respekt for forældrene og lade dem

være med på sidelinjen – men kun hvis det er i orden med den unge selv. Det kan også

ses som et sundhedstegn hos de unge, at de ikke synes deres forældre skal være med til

alting. Hvis ikke de unge underskriver en samtykkeerklæring er det ikke muligt at

imødekomme forældrenes ønske om fortsat at blive orienteret, også efter de unge er

blevet 18 år.

Udfordringer

• Forældrene oplever det som en udfordring at de ikke længere automatisk bliver

orienteret om hvad der foregår med deres barns sag.

• Forældrene har behov for at opleve tryghed og vide at nogen tager sig af det, der

skal ordnes, for at de kan give slip på deres barn.

• Personalet oplever nogle forældre, som er for omsorgsfulde i forhold til deres

barn, og derved hæmmer de unges løsrivelsesproces.

Hvad er godt

• De unge var glade for at få lov til at få ansvar selv


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 4

• De unge har ikke nogle negative bemærkninger om processen i forhold til at flytte

hjemmefra.

5.5. Sociale aktiviteter for de unge

Dette tema adskiller sig fra de øvrige temaer ved ikke kun at være koncentreret omkring

overgangen. Temaet beskæftiger sig med sociale aktiviteter for de unge både før og efter

overgangen. Selv om temaet ikke drejer sig specifikt om overgangen fra barn til voksen,

er det alligevel præsenteret, da det var et væsentligt tema hos forældrene. De

opmærksomhedspunkter, forældrene har påpeget, understøttes af personalet.

De unge

Temaet blev bragt på bane af forældrene. Da interviewet med de unge blev afholdt før

interviewet med forældrene, er de unge ikke blevet spurgt specifikt til temaet. Der er dog

ingen tvivl om, at i hvert fald nogle af de unge finder stor glæde ved at være sammen

med andre unge. F.eks. dette udsagn vedrørende hvad der har været godt ved at flytte

hjemmefra:

”Det er rigtig godt at være sammen med vennerne”

Forældrene

Forældrene synes, at der i høj grad mangler sociale aktiviteter for de unge. Forældrene

oplever, at de unge sidder på deres værelse og spiller computer eller lignende, fordi der

ikke er andet for dem at lave.

”… Det er jo det sociale, der er rigtig svært for ham, som han gerne skulle lære.

Han har en kæreste, og han har en veninde, som også kommer, men ellers så er

det Facebook og SMS, ikke også – det er svært at komme ud og være en aktiv

del i noget. Men der mangler nogle tilbud”

Gruppen samtykker og en anden siger:

”Simpelthen helt vildt, og det er ligesom om – jamen godt nok blev du 18, og du

skal forsørge dig selv, og du skal det hele selv, men der er ligesom intet netværk

til at hive dem med i fritiden – Det mangler vi simpelthen enormt. Og det er til

at blive frustreret over som forældre – at se, når de kommer hjem fra STU, så

gå ind på værelset, og der er man indtil man går i seng.”

En anden af forældrene udtaler, at de har oplevet en positiv effekt af, at deres barn er

kommet et sted hen, hvor der er andre unge:


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 5

”… Altså det har vi i hvert fald oplevet – ved at han er kommet et sted hen, hvor

der er 35 andre, der bor. Det har i hvert fald givet noget socialt.”

Personale

Personalet er enige med forældrene i, at der i høj grad mangler tilbud til de unge. Ifølge

personalet gælder det specielt for de unge, der ikke er tilknyttet STU, hvor der er en del

sociale arrangementer for de unge.

”Vi har en meget velfungerende torsdagsklub… Men det skal man jo være

tilknyttet Skjernåskolen for at få tilbud om det. Så jeg tænker at der mangler

rigtig meget for de andre.”

En anden siger:

”Vi erkender at det [socialt for de unge] er en manglevare. Vi er stødt på mange,

mange unge som har manglet det.

Ifølge personalet er der to problemstillinger i forhold til sociale aktiviteter for de unge.

For det første har mange af de unge vanskeligt ved at gøre sig gældende i almindelige

fritidsaktiviteter som f.eks. at gå til fodbold. For det andet er der en stor geografisk

udfordring i kommunen. Mange af de unge har vanskeligt ved selv at transportere sig til

fritidsaktiviteter, og det kræver således ofte meget af forældrene at bringe de unge til de

aktiviteter, de kan deltage i.

Udfordringer

• Der mangler fritidsaktiviteter for de unge, som kun har lettere handicap

Positivt

• Der arrangeres mange aktiviteter for de unge, der er meget handicappede

5.6. Anbefalinger

Nedenfor er listet de forslag til forbedringer, som er blevet diskuteret i interviewene –

enten som direkte forslag til forbedringer eller som et svar på en eller flere udfordringer.

De interviewedes anbefalinger til, hvordan overgangen fra barn til voksen kan forbedres,

er følgende:

• Procesplan/tidsplan

I forbindelse med overleveringsmødet laves der en procesplan for hvad, der sker

hvornår og hvornår, der er deadlines på de forskellige dele. Denne procesplan

præsenteres også for forældrene når de orienteres om overgangen. Planen kan


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 6

med fordel suppleres med en visuel markering af, hvornår forældrene skal

forvente at blive orienteret om forskellige dele i planen, samt hvornår forældrene

eller den unge skal gøre noget.

• Tovholder og fast kontaktperson

Dette forslag rummer egentlig to dele. 1) En tovholder, der har det store overblik

over, hvad der sker i den unges sag og hvem, der har ansvar for hvad, og 2) En

fast kontaktperson for familien, som er den ene person, forældrene eller de unge

skal kontakte, hvis de har spørgsmål. Kontaktpersonen skal kunne undersøge

familiens forespørgsel eller finde ud af præcis, hvilken person familien skal tale

med. Hos nogle unge er der allerede en person, som opfylder denne funktion,

f.eks. en bostøtte. Det anbefales derfor, at ordningen bliver fleksibel, således at

kontaktpersonen kan være fra forskellige faggrupper afhængig af hvad, der er

mest naturligt for den enkelte unge. Med en fleksibel kontaktperson vil det nogle

gange være naturligt, at kontaktpersonen og tovholderen er den samme og andre

gange vil det være naturligt, at opgaverne er fordelt på to personer.

• Konkrete muligheder for den unge mht. uddannelse, bolig mm.

Præsentere to-tre løsninger for den unges fremtid, som den unge og forældrene

kan vælge imellem. Løsningerne skal så vidt muligt præsenteres som en samlet

pakke, således at der er taget stilling til bolig, uddannelse og forsørgelse i samme

omgang. En præsentation af konkrete muligheder for den unge skal bidrage til at

skabe større overblik for familien.

• Udbrede viden om muligheder for de unge til personalet

Der kan i højere grad udbredes viden om de unges muligheder til personalet, som

har med de unge at gøre. Der udarbejdes et mulighedskatalog til de ansatte i

forhold til muligheder om bolig og uddannelse. Skjernåskolens kompetencekatalog

udbredes til andre personalegrupper end undervisere. I tillæg hertil kan der

oprettes en ADHD-konsulent i stil med autismekonsulenterne, hvor både

personale, forældre og unge kan henvende sig med spørgsmål.

• UU-vejlederen fast til stede ved overleveringsmøderne

UU-vejlederen har ofte et godt indblik i, hvilke muligheder der er for den enkelte

unge i tillæg til at have en smule kendskab til familierne. Det vil være en stor

fordel, at UU-vejlederen fast er til stede ved overleveringsmøderne.


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 7

• Overdrage og samle viden om den unge

Der har tidligere været fokus på at oprette overdragelsessager, hvor al

information om den unge er samlet på ét sted. Ledelsen skal være bedre til at

sætte fokus på at disse sager bliver oprettet og medarbejderen skal være bedre

til at huske hinanden på at oprette en sådan sag.

Hos nogle af STU-eleverne har man forsøgt at spørge Handicap & Psykiatri om,

hvilke oplysninger om den unge, de har behov for. De umiddelbare reaktion på at

lave overdragelser på den måde har været positive, og det vurderes, at metoden

kan udbredes til at anvendes bredt i overgangsforløbet.

• Skabe tryghed hos forældrene i forbindelse med de unges løsrivelse fra

forældrene

Understøtte forældrene i at give slip på deres barn og lade den unge selv

overtage eller være hovedansvarlig for kontakten til kommunen ved at skabe

mere tryghed hos forældrene. En måde at skabe tryghed hos forældrene er at

vise dem, at der er nogle andre der tager over og at der er styr på tingene.

At skabe tryghed hos forældrene vil kun kunne udbedre noget af problemet. De

enkelte unge og forældre vil stadig være meget forskellige, og i nogle tilfælde vil

det være lettere for forældrene at give slip end i andre.

• Opdatering af folderen 18 år og hvad så

• Flere sociale aktiviteter for de unge

Ifølge forældrene og personalet har de unge behov for, at der er nogle

fritidsaktiviteter, så de har mulighed for at være sammen med andre unge. Der

kan f.eks. laves arrangementer i ungdomsskoleregi.

6. Metode

Der er valgt en kvalitativ metode i form af fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview

er valgt for at opnå den dynamik, der ofte opstår ved, at de forskellige

interviewdeltagere inspirerer hinanden til at tale om forskellige emner og oplevelser.

Derudover giver kvalitative interview i højere grad mulighed for at gå i dybden med

komplekse emner, end ved anvendelse af en kvantitativ metode.

Undersøgelsen er bestilt af Handicap & Psykiatri. Undersøgelsesspørgsmål og målgruppe

er defineret af en styregruppe bestående af personer fra Handicap & Psykiatri, Børn &

Familie, UU, Beskæftigelse og Viden & Strategi. Viden & Strategi har udviklet

evalueringsdesign, indsamlet og analyseret data.


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 8

Undersøgelsen er gennemført med tre forskellige interviewgrupper – de unge, forældrene

og personalet. Dette er for at få indblik i hvilke udfordringer, der opleves fra forskellige

synsvinkler i processen, og at afdække om der eventuelt er forskel i fokus med hensyn til

opfattelsen af udfordringerne.

Fordelen ved at have forskellige fokusgrupper til hhv. de unge, forældrene og personalet

er, at de enkelte medlemmer i hver fokusgruppe er ligeværdige og dermed bedre kan

tale frit. Af hensyn til ligeværdigheden i fokusgruppen var det også nødvendigt at opdele

gruppen af unge i to, da deres sproglige og kognitive færdigheder var meget forskellige,

og det blev vurderet, at en opdeling af de unge ville give det bedste flow i interviewet.

Fokusgruppeinterviewene er gennemført efter en BIKVA-lignende model (Bruger

Inddragelse i KVAlitetsvurderingen), hvor oplevelser fra de unge og forældre

efterfølgende er inddraget i interviewet med personalet, som derved har fået mulighed

for at kommentere på de unges og forældrenes oplevelser. Denne fremgangsmåde er

valgt, fordi det primære formål med undersøgelsen netop er læring og

organisationsudvikling, hvorved det er en fordel, at personalet direkte skal tage stilling til

de udfordringer, som de unge og forældrene oplever.

6.1. Udvælgelsesmetode og rekruttering

Undersøgelsen koncentrerer sig om unge, der har oplevet overgangen fra Børn & Familie

til Handicap & Psykiatri inden for de seneste 2 år, dvs. unge som nu er 18 eller 19 år

gamle. Afgrænsningen af 18-19-årige unge er valgt, fordi disse unge stadig har

overgangen i relativ frisk erindring. De unge og forældrene er udvalgt blandt de familier,

som har oplevet overgangen inden for de seneste to år. Denne gruppe omfatter 33 unge

og deres forældre.

Blandt de unge er der udvalgt der 6 personer, der har kognitive og sproglige

forudsætninger for at kunne deltage i et fokusgruppeinterview. Der ønskes unge, som

kan bidrage med forskellige oplevelser i forbindelse med overgangen. Af praktiske

årsager er det dog nødvendigt at fokusere på de unge, der bor i kommunen.

Til fokusgruppen af forældre er der tilfældigt udvalgt 6 personer blandt de relevante

forældre. Der er forsøgt både at finde forældre, der har oplevet en uproblematisk

overgang for deres barn og forældre, som forventes at have oplevet flere udfordringer i

forbindelse med deres barns overgang fra barn til voksen.


R A P P O R T T I T E L S i d e 2 9

Af hensyn til persondataloven kan Handicap & Psykiatri ikke videregive oplysninger om

de unge eller forældrene, uden først at have fået tilladelse fra de berørte personer.

Rekrutteringen af forældre og unge er derfor foregået i et samarbejde mellem Handicap

& Psykiatri og Viden & Strategi. Konkret blev nogle unge og forældre udvalgt efter

ovenstående kriterier hvorefter Handicap & Psykiatri telefonisk kontaktede familierne for

at fortælle om undersøgelsen og bede om tilladelse til at videregive oplysninger om navn

og adresse. Herefter udsendte Viden & Strategi et brev til dem, der havde accepteret, at

oplysninger måtte videregives.

Til fokusgruppeinterviewet med de ansatte er der udvalgt 2 personer fra hver af

afdelingerne Børn & Familie, Handicap & Psykiatri, Beskæftigelse og Undervisning.

Lederne for de enkelte områder har udpeget relevante interviewdeltagere. Der har været

fokus på at finde interviewdeltagere, der kan bidrage med forskellige syn på

overgangsprocessen.

6.2. Udvikling af spørgerguider

Spørgeguiderne er udviklet ud fra forskellige rapporter omhandlende overgang fra barn

til voksen for unge med handicap. Rapporterne kommer fra Servicestyrelsen, CABI og

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Spørgeguiden til de ansatte har

udover temaerne fra disse rapporter også indeholdt temaer fra interview med de unge og

forældrene. Spørgeguiderne er kvalificeret med kommentarer fra Flemming Højhus

Jeppesen fra Børn & Familie, Inge Marie Vestergaard fra Handicap & Psykiatri, Kirsten

Villumsen fra Handicap & Psykiatri, Lars Ole Wulf fra Undervisning og Joan Thyregod fra

Beskæftigelse.

Interviewguiderne kan ses i bilag 1-3.

6.3. Interview og analyse

Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview af Trine Bloch Hansen fra

Viden & Strategi. Interviewene er efterfølgende transskriberet ved KLS Transskription.

Interviewene blev gennemført i januar og februar 2012.

Interviewene er analyseret ud fra en række temaer. Dog har nogle temaer i løbet af

interviewene vist sig at være overlappende og er derfor behandlet sammen i selve

analysen. Interviewene er analyseret ud fra principperne om, at data ikke må ses isoleret

fra kontekst og at al data, som er indenfor en kategori, skal tages i betragtning i

analysen.


R A P P O R T T I T E L S i d e 3 0

Data er præsenteret anonymt, dvs. udtalelser fra interviewene sættes ikke i kombination

med navnet på den person, der udtaler sig. Dette gælder for både de unge, forældrene

og personalet.

6.4. Begrænsninger ved den valgte metode

Ved kvalitative metoder er det ikke muligt at sige noget om frekvensen af de oplevelser,

der nævnes. Det er således muligt at noget, der opleves som en stor udfordring for en

person, tager mere fokus end udfordringer, der opleves af en bredere del af målgruppen.

Selv om et problem kun opleves af enkelte eller få personer, kan det dog stadig være

væsentligt.

Valg af informanter

Med valg af et kvalitativt design har det også af ressourcemæssige årsager været

nødvendigt at begrænse antallet af respondenter til et udvalg af populationen. Det kan

derfor ikke udelukkes, at de unge og forældre, som ikke er blevet interviewet, har haft

en anden oplevelse end dem, der er.

Specielt hos de unge, hvor det var nødvendigt at afgrænse gruppen dels efter bopæl og

dels efter funktionsniveau, er der en risiko for, at nogle har haft en anden oplevelse, end

dem der er blevet interviewet.

Forældrene var udvalgt efter at kunne præsentere både positive og negative historier, og

udviste også til selve interviewet et bredt spektrum af oplevelser, hvor der stadig kunne

peges på en række fællestræk. Det er dog stadig ingen garanti for, at de interviewede

forældre er repræsentative for alle i forældregruppen.


R A P P O R T T I T E L S i d e 3 1

7. Referencer

1: Ringkøbing-Skjern Kommune: Arbejdsgangsbeskrivelse vedrørende overgangen fra

barn til voksen i handicapsager

2: Pjece: Ringkøbing-Skjern Kommune: Når jeres barn med handicap bliver 18 år – hvad


3: Ringkøbing-Skjern Kommune: Arbejdsgangsbeskrivelse vedrørende overgangen fra

barn til voksen i handicapsager + kommentarer fra undersøgelsens styregruppe med

repræsentanter fra Handicap & Psykiatri, Børn & Familie, Beskæftigelse, UU og Viden &

Strategi.

4: Servicestyrelsen: Overgange for unge med handicap – Håndbog for sagsbehandlere.

5: Servicestyrelsen (2007): De svære overgange – Kortlægning af problemstillinger i

forbindelse med overgange for børn og unge med handicap.

6: KL: Den kommunale kvalitetsmodel


R A P P O R T T I T E L S i d e 3 2

8. Bilag 1 – Spørgeguide, interview med unge

Indledning og præsentation

1. Prøv at tænke tilbage på hvordan jeres liv var da I var 17 år. Og på hvordan jeres

liv er nu. Er der noget, der er anderledes fra da I var 17 år og så til nu

Stikord:

a. Er I flyttet

b. Har I fået ny sagsbehandler

c. Er I begyndt på en ny skole eller et nyt arbejde

d. Er der noget I selv skal gøre nu, som I ikke har skullet gøre før

e. Er der sket andet

f. Hvilken kontakt har I haft med kommunen

2. Hvordan har det været

3. Er der nogen, der har hjulpet med det

4. Har I selv været med til at bestemme, hvad der skulle ske

5. Hvad har været rigtig godt

6. Hvad har været mindre godt

7. Hvis noget skulle have været anderledes, hvordan skulle det så være

8. Er der noget, jeg ikke har spurgt ind til, som I mener, er vigtigt

Afslutning og hvad der videre skal ske


R A P P O R T T I T E L S i d e 3 3

9. Bilag 2 – Spørgeguide, interview med forældre

Indledning og præsentation

Oplevelsen af overgangen som helhed

1. Til at begynde med vil jeg bede jer beskrive de ændringer der er sket i jeres

familie efter jeres barn er blevet 18 år

a. Er jeres barn flyttet hjemmefra

b. Er der sket ændringer i jeres hverdag

c. Har I en anden økonomisk situation

d. Har I en anden form for kontakt til kommunen

2. Hvordan oplevede I som forældre det, at jeres barn blev 18 år, med de ændringer

det nu medførte

3. Hvad har I oplevet som de største udfordringer ved, at jeres barn blev 18 år

4. Er der noget der kunne have været gjort anderledes

5. Er der noget, der har fungeret særligt godt i forbindelse med de forandringer, der

er sket, da jeres barn blev 18 år

Information og kommunikation

6. Kan I huske om I har modtaget denne pjece [Pjecen vises til forældrene]

7. Hvad synes I om de informationer pjecen gav jer

8. Følte i jer på forhånd velinformerede om, hvilke ændringer det ville medføre når,

jeres barn blev 18 år (ikke kun gennem pjecen)

a. Økonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser

b. Konsekvenser i hverdagen

9. Fik I informationen i tilstrækkelig god tid

10. Kunne I have ønsket at få informationen på en anden måde

11. Hvordan føler I, at kommunikationen mellem jer og kommunen er foregået

a. Føler I, at der er blevet lyttet til, det I har sagt


R A P P O R T T I T E L S i d e 3 4

b. Har meldingerne fra kommunens personale været forståelige og

samstemmende

12. Har I fået hjælp eller rådgivning fra andre steder end kommunen

a. Hvorfra og I hvilken forbindelse

b. Hvorfor søgte I hjælp her

Koordinering mellem de forskellige afdelinger

13. Hvordan oplever I koordinationen mellem de forskellige fagafdelinger, som I har

haft kontakt med

a. Samarbejde på tværs af forskellige afdelinger, f.eks. Handicap & Psykiatri

og Beskæftigelse/Uddannelse

b. Vidste de forskellige personer, I har haft kontakt med, tilstrækkeligt om

hvad, der var blevet talt om andre steder

14. Oplever I en tydelighed om hvem, der er ansvarlige for hvilke opgaver i forhold til

den unge

15. Er der noget der har været særligt godt

16. Er der noget der kunne være gjort bedre

17. Er der noget jeg ikke har spurgt ind til som I mener, er vigtigt

Afslutning og hvad der videre skal ske


R A P P O R T T I T E L S i d e 3 5

10. Bilag 3 – Spørgeguide, interview med personale

Indledning og præsentation

Generelt til udsagn:

Undrer udsagnet jer

Hvorfor tror I de siger som de gør

Har I bud på hvad man kan gøre for at forbedre forældrenes oplevelser

1. UDFORDRINGER

Hvilke udfordringer oplever I i forbindelse med overgangen fra barn til

voksen

a. I forhold til de unge

b. I forhold til forældrene

c. I forhold til samarbejdet med de andre fagafdelinger

d. Giver overdragelsesprocessen tilstrækkelig information om de enkelte sager

Udsagn:

Forældrene føler at de selv skal tage initiativet:

”Det var rigtig godt at have et overleveringsmøde tidligt i forløbet – altså før han blev

18. Men så var det også som om alting gik i stå. Så skulle vi selv tage initiativ til at

kontakte kommunen”.

Manglende kommunikation mellem de forskellige afdelinger:

”Vi har i hvert fald oplevet at den ene ikke vidste hvad den anden gjorde”. En anden

siger ”Det er strengt at man skal forklare det hele hver gang – De læser jo ikke

papirerne!”

2. HVAD FUNGERER GODT

Hvad synes I fungerer godt i overgangsprocessen

a. I forhold til de unge

b. I forhold til forældrene

c. I forhold til samarbejdet med de andre fagafdelinger


R A P P O R T T I T E L S i d e 3 6

Nævn evt. hvad forældrene og de unge har nævnt som positivt. F.eks. bostøtte, faste

tidsfrister, de unge glade for at få ansvar selv

3. KONTAKTEN MELLEM KOMMUNEN OG FAMILIERNE

En fast kontaktperson

”Det vil være godt med en fast kontaktperson, en tovholder, der kan hjælpe med at

få kontakten til de rigtige personer og som kender familien godt”. En anden siger:

”Der går ufattelig meget tid med at ringe og maile rundt og prøve at få fat i folk”.

Forslag om oprettelse af teenagegruppe

En af forældrene foreslog, at der i stedet for at fokusere på en overgang ved det 18.

år blev oprettet en teenagegruppe, som skulle vejlede gennem alle de ændringer der

skal ske i de unges liv fra de skal beslutte hvad de skal efter folkeskolen til de er

flyttet hjemmefra og er godt i gang med den uddannelse, eller arbejde de nu har

valgt.

Er det noget man ville kunne lave Og tror I det vil være en god ide

Informationsmateriale

”Det er vigtigt for os at vide hvilke muligheder vi har, hvad har vi krav på og hvad

skal vi gøre selv. Man skal selv finde ud af hvilke muligheder der er. Man famler

ligesom i mørket”

På hvilken måde kan man give information til familierne Og hvilken

information kan man give

4. FORVENTNINGER OG OPLEVEDE BEHOV HOS FAMILIERNE

Hvilke forventninger oplever I, at familierne har til, hvad der skal ske med

den unge, når han eller hun bliver 18 år

a. Er forventningerne realistiske

b. Evt.: Kan der gøres noget for at familiernes forventninger i højere grad bliver

realistiske

Forældrene ønsker stadig at blive holdt orienteret om hvad der sker med deres børn

når de bliver 18 og blive betragtet som en ressource i de unges liv.

”Det er fint for os hvis han gerne vil prøve det selv [hentyder til møder med

sagsbehandler]. Men han har aldrig været særligt meddelsom så vi har jo ikke særlig

meget føling med ham – det kunne være rart at få en melding fra sagsbehandleren at

nu har vi snakket om det og der sker sådan og sådan.” En anden siger: ”Det er


R A P P O R T T I T E L S i d e 3 7

meget vigtigt at man stadig ser os som en ressource – en sparrings og

samarbejdspartner”.

Løsrivelsen for forældrene

”Jeg synes også det er lidt svært at slippe dem, fordi man har jo altid været der for

dem. Jeg tænker at det kunne være rart at få hjælp til ligesom at bearbejde den

proces det er når de flytter hjemmefra.”

5. SOCIALT FOR DE UNGE

Manglende sociale tilbud – specielt når de er over 18

”Godt nok blev du 18 og du skal klare dig selv,… men der er ligesom intet netværk til

at hive dem med i fritiden – Det mangler vi simpelthen enormt!”

6. AFLSUTNING

a. Hvis I skulle ændre én ting ved overgangsprocessen hvad skulle

det så være og hvordan skulle det ændres

b. Er der vi ikke har talt om, som I mener, er vigtigt

Afslutning og hvad der videre skal ske

More magazines by this user
Similar magazines