Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

livebook.dk

Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

anlæg Ny svensk

dr.techn.: Derfor bliver

tunnelprojekter altid

dyrere end ventet.

SIDE 4

Klimatilpasning

Kun fem kommuner har

planlagt tiltag over for

klimaændringer.

Tema side 17-23

gensekventering

Avanceret chip gør

DNA-kortlægning hurtigere

og billigere.

Side 10

24

Siden 1892

17. juni 2011

ing.dk

Eksperter: IC3 og el skal redde DSB

Længere liv til IC3 og en hurtig elektrificering

er hovedpunkterne i en plan fra Ingeniørens

Visionarium for, hvordan DSB skal klare

sig, hvis IC4 aldrig kommer i fjerntrafik.

side 4-5

Illustration: Lars Refn

Rambøll: Fyringsgrund at ignorere

brud på menneskerettighederne

Ingeniører hos Rambøll må

ikke igen ignorere krænkelser

af menneskerettigheder

og arbejdstagerrettigheder

– heller ikke, når de sker

hos samarbejdspartnere.

ansættelsesvilkår

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

Rambølls 10.000 ansatte vil inden for

en kort årrække blive personligt ansvarlige,

hvis de ser eller kender til

brud på menneskerettigheder eller

arbejdstagerrettigheder på Rambølls

projekter uden at reagere. Eksempelvis

hvis arbejdere ikke får deres aftalte

løn eller arbejder under tvang.

Det er ambitionen for koncernchef

Flemming Bligaard Pedersen, efter

at Rambøll i februar måtte erkende,

at virksomhedens ansatte havde

ignoreret, at to entreprenører på projekter

i Dubai holdt medarbejdere

under slavelignende forhold.

»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne

Jorden rundt, så der kommer til

at stå, at firmaet overholder FN’s Global

Compact-principper, og at man

som medarbejder skal være opmærksom

på, at det naturligvis medfører

påtale og kan være afskedigelsesgrund,

hvis man ikke overholder

principperne,« siger han.

Koncernchefen understreger, at

det er hans personlige mål – og at det

vil tage lang tid at nå det. Der skal

både forhandles med medarbejderrepræsentanter

og tjekkes lovgivning

i de lande, hvor Rambøll arbejder.

Medarbejderne skal også lære at

håndtere FN-kravet om, at en virksomhed

også er ansvarlig for andre

virksomheders overtrædelser, hvis

man arbejder på samme projekt.

Målet om at gøre medarbejderne

personligt ansvarlige skal dog ikke

ses som ledelsens forsøg på at sige, at

Rambølls svigt i Dubai udelukkende

er medarbejdernes skyld.

»Man må konstatere, at disse medarbejdere

(der burde have gjort opmærksom

på krænkelserne, red.) har

følt, at de har været magtesløse. Man

føler, at: ja, man kan da godt sige det

til nogen, men vi kan ikke ændre på

det. Det vi må gøre som virksomhed,

er at lægge rapporteringen omkring

den slags ting i langt mere faste rammer,

så medarbejderne forstår, at det

ikke kan accepteres ud fra et firmasynspunkt.

Og den enkelte medarbejder

må have en større opbakning til

at lægge disse ting frem,« siger han.

Rambølls ansatte skal dog ikke til

at være detektiver, understreger han:

»Vi skal ikke til at lege politi. Det

kan vi ikke, for vi har jo ingen jurisdiktion,

og det ville være urimeligt

over for vores medarbejdere. Hvis

man ikke kan rette op på det, må vi

have vores organisationer ind over, og

i sidste ende er det jo staternes opgave

at sikre, at lovgivningen bliver

overholdt.«

Rambølls initiativer er den rigtige

vej at gå, mener lektor, ph.d. Steen

Valentin, der forsker i CSR på CBS.

»Rambøll sælger jo ledelsessystemer

og har lavet kataloger over CSRtiltag,

så hvis de ikke var villige til at

tage deres egen medicin og arbejde

mere systematisk med det, havde det

været overraskende,« siger han.

I fagforeningen IDA betegner formanden

for Ansatte Ingeniører, Ellen

Fænøe, Rambølls planer som et

flot formål, men kræver samtidig, at

koncernen laver klare retningslinjer

for de ansatte:

»Der skal være klare rapporteringskanaler,

og når medarbejderen har

sendt sin rapport af sted, skal der være

andre, der tager over og sikrer, at

der bliver handlet på det. Der er nødt

til at være helt klare linjer.« j

Læs side 24-25

131

NYE JOB KARRIERE SIDE 28

der findes ingen nemme måder at finde de virkelig tunge engineering specialister på

Vores specialiserede konsulenter kan ikke kun trække på Randstads nationale og internationale netværk. De har også en baggrund

inden for det felt de rekrutterer til, så de forstår dine behov og kandidaternes kvalifikationer. Kontakt os på tlf. +45 21 33 44 15.

Randstad Professionals: national & international rekruttering


2 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

Ingeniøren

Spændende nyt fra Teknologirådet

Leder

af Rolf Ask Clausen

redaktionschef

rac@ing.dk

Det sker ikke hver dag, at Teknologirådets

indsats skaber overskrifter

som ovenstående. Faktisk stadig mere

sjældent. Det er ærgerligt. For det

at rådgive Folketinget om, hvordan

ny teknologi kan udvikle og forandre

samfundet til det bedre, er en opgave,

der jævnligt bør sætte dagsorden – på

linje med anbefalinger fra Det Økonomiske

Råd eller de vilde tanker hos

Bjørn Lomborg.

Desværre fremstår rådet som en

anakronistisk skygge. Det nyeste er, at

det har fået ny bestyrelse med direktør

for forskning og fødevarer Annette

Toft fra Landbrug & Fødevarer som

formand. Direktøren vil sikre, at rådet

‘... er på forkant med den teknologiske

udvikling både nationalt og internationalt,

og at rådet vurderer og sætter

ny teknologi til debat på et fagligt solidt

grundlag...’ En uskyldig, men helt

ligegyldig programerklæring.

Teknologirådet har eksisteret siden

1995. Det afløste Teknologinævnet,

som var præget af tidens ukonstruktive,

teknologikritiske – læs: reaktionære

– tankegang. Det nuværende

‘råd’ blev lettet for den negative

arv, men skaber i dag kun 20-30

overskrifter i landsdækkende dagblade

pr. år.

rådet bruger mange af sine kræfter

på miljøspørgsmål, for eksempel

klimatilpasning. Fint nok, men

vi står midt i en buldrende, bragende

teknologiudvikling. Hvad der burde

være på listen, er skarpe rapporter

om f.eks.:

Overgangen fra pc’er til små mobile

enheder, som åbner et væld af håndholdte

muligheder: Overvågning af

patienter, livespil som turistattraktion,

nye former i arbejdslivet, øget

produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet

med time til time salg

af arbejdskraft.

Biotek som snart tilbyder alle personlige

DNA-profiler. En total registrering

af hele befolkningers genom

kan måske skabe en dramatisk tilpasning

af behandlingsområdet eller

helt andre muligheder. Hvad med de

nært forestående databaseopklaringer

af kriminalsager

Hvor er de visionære, teknologipositive,

men kritiske rapporter, som vi

lærer noget af

Nærliggende ville

være bare at lukke

biksen. Men det ville

være en ekstrem

falliterklæring.

Et af de svage punkter i Teknologirådets

konstruktion med bestyrelse

og repræsentation fra snart sagt ethvert

hjørne af samfundet, er den oprindelig

meget velmente trang til at

søge konsensus. Når der skal søges

enighed med et stort bagland, må anbefalinger

og konklusioner nødvendigvis

røres grundigt op med fyldstof

og runde argumenter.

nærliggenDe ville være bare at lukke

biksen. Men det ville være en ekstrem

falliterklæring i en historisk periode,

hvor teknologi og teknologiske

indsatser sætter scenen på hele resten

af kloden.

Tvært imoD må målet være, at teknologi

fylder langt mere i Danmark

som inspiration og motor til ny økonomisk

vækst og samfundsmæssig

drivkraft.

man må erkenDe, at det er svært at

skabe nogen form for ørenlyd i det

politiske maskinrum med teknologi,

hvis timingen ikke er i orden og hvis

konklusionerne er for generelle, abstrakte

og tandløse. Derfor kan man

– måske – med fordel samtænke Teknologirådet

med figurer som Bjørn

Lomborg. Det Økonomiske Råd er

langt foran på point og noget drastisk

må gøres. j

ugens satire: Automobil

Bilsnak

Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navigation, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til

de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister.

>> se flere på ing.dk/satire

Martin Kristensen spørger: »Når man

bremser sin bil ned, spilder man kinetisk

energi til slitage på bremseklodser,

varme m.m. Kunne man omdanne den

til elektricitet f.eks. med en generator

med trinløs gearing, monteret direkte

på akslen, så modstanden bliver tilsvarende

en konventionel bremse Så kunne

man oplagre energien i batterier, og

udnytte den igen til acceleration.«

Anders Roikjær, teamleader på DTU

Roadrunners 2010/11, svarer:

»Ideen at oplagre bremseenergien

i biler og efterfølgende bruge den til

fremdrift er noget, der forskes meget

i. Generelt er der to principper til

at oplagre bremseenergi, som allerede

bliver brugt. Det ene er som foreslået

at bruge en generator til at omdanne

energien til elektrisk energi på

et batteri. Det andet princip er at have

et svinghjul med en trinløs gearkasse

koblet på en af akslerne.

SPØRG SCIENTARIET

Hvordan genbruges bremseenergi

Problemet veD at have en generator

som bremse er, at den kraft, der er

nødvendig for at bremse en personbil,

er relativt stor. Det ville kræve en

meget stor generator, og tilsvarende

et batteri, der kan tåle at blive opladet

med mange tusinde watt for at imitere

en konventionel bremse. Derfor

benytter denne type løsning ofte en

mellemvej, med både konventionel

bremse og generator. Desuden benyttes

superkondensatorer (supercapacitors)

i stedet for batterier, da de bedre

kan tåle den kraftige opladning og

afladning. Dette princip bliver mest

brugt i elbiler eller hybridbiler.

I normale personbiler med forbrændingsmotorer

er et svinghjul mere

brugbart. Ideen er her at have et

svinghjul koblet på akslen, og bruge

bremseenergien til at accelerere

svinghjulet op. Så kan svinghjulet

benyttes til at accelerere bilen op

igen. Dette kendes allerede fra Formel

1 biler, som benytter sig af dette

princip. For personbiler er løsningen

mest praktisk i bykørsel, hvor man

stopper og starter ofte, da svinghjulet

ikke kan holde på energien som et

batteri. Volvo har udviklet et koncept,

de mener kan indføres i almindelige

biler inden for de næste par år.

Volvos Flywheel KERS (Kinetic

Energi Recovery System) består af

et kulfiber-svinghjul i vakuum, som

kobles på bagakslen via en trinløs

gearkasse. Svinghjulet accelereres

op til 60.000 omdrejninger pr. minut

ved opbremsning. Ved acceleration

vil svinghjulet trække på bagakslen,

samtidig med at forbrændingsmotoren

trækker på forakslen. Volvo skønner,

at man med dette system kan

spare omkring 20 pct. brændstof ved

bykørsel, og desuden få en forøgelse

på omkring 80 hk ved acceleration.j

>> Forkortet – læs mere og

stil dine egne spørgsmål

på ing.dk/scientariet/sporg


Telefon +45 33 26 53 00

redaktion@ing.dk / www.ing.dk

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark

Redaktionschefer: Henning Mølsted,

indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine

Reitz Bjerregaard, journalister

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &

erkendelse, Nanna Skytte, designchef

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03

Kommentarer og læserindlæg:

debat@ing.dk

Abonnement og adresse ændringer:

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk

www.ing.dk/abonnement

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220

Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes

til andre formål. Henvendelse til

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon

+45 33 26 53 17

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S

Skelbækgade 4, 1717 København V

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af

Ingeniørforeningen, IDA

Direktion: Arne R. Steinmark,

adm. direktør

Christian Hjorth,

kommerciel direktør


Til alle os

med eget

CVR-nummer

HTC Wildfire S

• Multi-touch

• HTC Sense

• 5 MP kamera

• Microsoft ® Exchange

ActiveSync ®

Sms CVR2 til 1919 og

vis svaret i TDC Butik,

når du køber din nye

Wildfire. Så får du et

Zagg invisibleSHIELD

med i købet.

Med TDC Mobil TotalPro

299 20

Ekskl. moms

TDC Mobil TotalPro

75 kr. i oprettelse. TDC Mobil TotalPro koster 499 kr. om måneden og kræver, at du har et CVR-nummer og vil binde dig et år.

Du kan sms’e, mms’e og ringe til danske numre for 0 kr./min. Varer et opkald mere end 3 timer, er prisen 0,65 kr./min. Du kan

surfe i hele Danmark op til 1 GB om måneden. Overskrider du grænsen, skruer vi bare ned for hastigheden. Priserne er ekskl.

moms og forudsætter betaling via BS. Ellers 39,20 kr./regning via manuel betaling. Zagg invisibleSHIELD har en værdi af

103,20 kr. (alm. sms takst). Tilbuddet gælder t.o.m. 2/7-2011.

Vi ses i TDC Butik!

0

kr./min.

0

kr./sms/mms

0

kr./opkaldsafgift

1

GB data/md.

499

kr./md.


4 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

FOKUS Ic4

Nødplanen: Sådan kommer vi videre,

Med de rigtige, hurtige beslutninger

kan Danmark på

trods af IC4-fadæsen i 2021

have den mest moderne og

velfungerende fjernbane i

Europa, mener Ingeniørens

ekspertpanel Visionariet.

transport

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk

Genoptag elektrificeringen af jernbanen

hurtigst muligt. Gå straks i

gang med at forberede indkøbet af

nye elektriske intercitytogsæt, og gør

klar til at indsætte den første leverance

ved årsskiftet 2014/2015.

Sådan lyder den overordnede anbefaling

fra tre jernbaneeksperter i

Ingeniørens Visionarium, som har

udarbejdet en detaljeret og realistisk

plan B for de skandaleramte IC4-tog.

Planen skal være klar til at blive sat

i værk, hvis de hårdt plagede IC4-tog

aldrig bliver i stand til at køre driftssikkert

som sammenkoblede togsæt

mellem landsdelene og dermed ikke

kan erstatte IC3-togene i intercitytrafikken.

En situation, som kan blive til

virkelighed allerede i august, når en

gruppe uafhængige tekniske eksperter

– hyret af transportministeren –

én gang for alle skal slå fast, hvorvidt

IC4 nogensinde bliver et brugbart

tog, og om det nogensinde kommer

til at fungere i sammenkoblet

drift, som først togproducenten AnsaldoBreda

og siden DSB selv har forsøgt

siden 2007 uden held.

»Der er ingen lette løsninger, hvis

IC4-leverancen falder til jorden. IC4

skulle jo efter planen erstatte de gamle

togtyper, der er ved at nå ud over

den forventede levetid. Vejen ud af

den krise, der måtte opstå, består i at

kombinere midlertidige materiel ­

løsninger på den korte bane med en

langsigtet infrastruktur-strategi, hvor

elektrificering og indkøb af nye togsæt

er stramt koordineret over en periode

på ca. ti år,« siger professor ved

DTU Transport Otto Anker Nielsen.

Sammen med direktøren for Foreningen

af Rådgivende Ingeniører,

Henrik Garver, og adjunkt ved DTU

Transport, Alex Landex står han bag

følgende fem anbefalinger:

j Intercitystrækningen mellem København

og Esbjerg skal være elektrificeret

ved udgangen af 2014.

j Massiv indsættelse mellem 2014

og 2018 af elektriske togsæt af

‘hyldevare’-typen.

j Signaludskiftning og elektrificering

skal gennemføres

på samme tid, så

der kan indsættes

moderne elektriske togsæt mellem

København og Aalborg i 2021.

j IC3 levetidsforlænges og udfases

gradvist mellem 2020 og 2025.

j IC4 og IC2 (en kort version af IC4)

kan bruges som enkeltkørende togsæt

på jyske regionalbaner og som direkte

lyntogsforbindelse mellem

større jyske byer og København.

Hurtig elektrificering

»Det vigtigste element i planen er det

langsigtede mål om at foretage en

hurtig – men også økonomisk forsvarlig

– elektrificering af hovedbanestrækningen

over ca. ti år. IC3-togene

kan godt holde til 2020-2025,

men på den korte bane

vil DSB blive

tvunget til

at supplere

dem med lejede diesellokomotiver

og traditionelle vogne for overhovedet

at have siddepladser nok til intercitypassagererne,«

siger Alex Landex.

Og ifølge FRI-direktør Henrik Garver

er det vigtigt, at politikerne hurtigst

muligt sætter gang i forberedelserne

til indkøbet af elektriske intercitytogsæt

fra en af de store europæiske

producenter. For med den elektrificering

af den sjællandske Sydbane,

som allerede er vedtaget som en

del af Femernforbindelsen,

samt mu-

ligheden for at have elektrificeret

hele strækningen mellem København

og Esbjerg i 2015, vil der allerede

om relativt få år blive brug for en

større mængde eldrevne togsæt i regional-

såvel som intercitytrafikken.

»Når vi i løbet af ti år både har

elektrificeret og signaludskiftet

samtlige store intercitystrækninger

i Danmark, vil belønningen

Ingeniørens Visionarium fremlægger i dag denne plan

for, hvad der kan gøres for at redde situationen for

den danske jernbane, hvis IC4-togene viser sig at være

ubrugelige i sammenkoblet drift.

nødplanen

år for år

August 2011:

Indtil videre er det hypotetisk.

Men på dette tidspunkt offentliggøres

en uafhængig konsulentundersøgelse.

I værste fald konkluderer

den, at IC4-toget generelt

ikke kan bringes op til et niveau,

hvor togtypen kan køre driftssikkert

i sammenkoblet tilstand, men

at IC4-togene med yderligere opgradering

dog vil kunne fungere

som enkeltkørende togsæt.

Efteråret 2011:

Politisk vedtagelse af en langsigtet

redningsplan for den danske

jernbane.

Etablering af organisation i

Banedanmark, der skal planlægge

og udføre videre elektrificering

– i første omgang af strækningen

Esbjerg-Lunderskov – så hurtigt

som muligt.

Det besluttes, at signaludskiftning

og elektrificering skal foregå

samtidig på fjernbanen, således

at hele hovedstrækningen mellem

København og Aalborg (evt. videre

til Frederikshavn) er fuldt elektrificeret

i 2021.

Det analyseres, hvordan IC3-

togsættene kan levetidsforlænges

til fortsat drift på fjernbanen til

2020-2025, samt i hvor høj grad,

der skal findes intercity-materiel,

der kan aflaste IC3-togsættene på

de store rejsedage.

Foråret 2012:

DSB går i gang med planlægningen

af anskaffelse af mellem 10 og 20

elektriske intercity-togsæt, der kan

indsættes på det kommende fuldt

elektrificerede intercity-netværk

mellem København og henholdsvis

Flensborg, Sønderborg og Esbjerg.

Efteråret 2012:

AnsaldoBreda formår at levere 83

IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt (en

kort version af IC4) inden for den

aftalte tidsfrist. Togsættene er dog

ikke klar til drift, men bliver gradvist

moderniseret på DSB’s lejede

værkstedsfaciliteter i Randers.

Driftssikre togsæt indsættes gradvist

som enkeltkørende togsæt på

jyske regionalstrækninger, typisk

mellem Aarhus og Aalborg/Frederikshavn.

Men også som direkte

tog fra større jyske byer – som

f.eks. Herning – og direkte til København.

Foråret 2013:

Arbejdet med at elektrificere Lunderskov-Esbjerg

går i gang.

DSB modtager lejede diesellokomotiver

med tophastighed på 160-

200 km/h og et antal vogne, der

skal indsættes som aflastning i intercitytrafikken

sammen med IC3-

materiellet. Den sjællandske regionaltrafik

modtager også et antal

diesellokomotiver til erstatning

for de nedslidte ME-lokomotiver.

Efteråret 2014:

Elektrificeringen til Esbjerg er gennemført.

Nyanskaffede elektriske

intercity-togsæt indsættes til

Flensborg, Sønderborg og Esbjerg.

Mellem 10 og 15 IC3-togsæt frigives

hermed til intercitytrafikken

på hovedstrækningen mellem København

og Aalborg.

2015:

Elektrificering af den sjællandske

regionalstrækning til Holbæk og

Kalundborg går i gang. Formålet

er, at hovedparten af de sjællandske

regionalbaner er elektrificeret

ved åbningen af København-Ringsted

i 2018 og Femernforbindelsen

i 2019.

Sideløbende planlægger DSB

indkøbet af de elektriske togsæt,

der i 2019 skal kunne indsættes på

de sjællandske regionalbaner og

videre via Femernforbindelsen til

Hamborg.

2018/2019:

1. etape af den store udskiftning

af de ældgamle signalanlæg går

i gang mellem Frederikshavn og

Langå. Banen elektrificeres på

samme tid. Ved åbningen af banen

indsættes eldrevne regional- og

lokaltog i den nordjyske togtrafik.

Åbning af den nye elektrificerede

jernbane mellem København og

Ringsted.

Åbning af Femernforbindelsen

til Tyskland. Nye elektriske togsæt

leveres for at gøre det muligt

at køre med timedrift til Hamborg.

Samtidig indsættes nye, moderne

elektriske togsæt til hele det sjællandske

regional-net som afløsning

for de velkendte lokomotivtrukne

dobbeltdækkere. Langt størstedelen

af den sjællandske regionalbane

er nu elektrificeret.

2021:

Signalprojektet og elektrificeringen

er nu helt afsluttet mellem København

og Aalborg. Danmarks


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

5

Det er et helt centralt element i strategien, at der indsættes

mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som

elektrificeringen skrider frem. Alex Landex, DTU Transport

hvis IC4 bliver skrottet

til gengæld være stor. Vi kan i 2021

have den mest moderne og mest velfungerende

fjernbane i Europa,« siger

Henrik Garver. j

Ingeniørens Visionarium

travleste intercitystrækning kan nu

tages i brug som fuldt elektrificeret

jernbane med nye signaler.

2021/2022:

Moderne driftsikre elektriske togsæt

indsættes gradvist i intercitytrafikken

på hovedstrækningen mel

lem København og Aalborg samtidig

med, at IC3-togene udfases. Langt

størstedelen af den danske fjernbane

samt alle sjællandske regionalstrækninger

er nu elektrificeret.

2022:

Et antal IC4-togsæt er fortsat i

drift, hovedsageligt mellem København

og endnu ikke elektrificerede

destinationer i Midt- og Vestjylland

som f.eks. Herning, Struer, Holstebro

og Thisted. En del af IC4-bestanden

er over de seneste år gradvist

blevet solgt på det internationale

marked.

Visionariet er en tænketank bestående

af fagfolk og forskere, der nedsættes

ad hoc af Ingeniøren for at give et bud

på løsning af en stor teknologisk udfordring

i samfundet.

I Ingeniørens Visionarium om et alternativ

til IC4 har disse tre eksperter

deltaget:

Henrik Garver, direktør for Foreningen

af Rådgivende Ingeniører. Har som direktør

for de rådgivende ingeniørers

brancheorganisation i årevis argumenteret

for en mere langsigtet planlægning

af den danske infrastruktur og det

fornuftige i en hurtig elektrificering af

jernbanenettet.

Alex Landex, adjunkt ved DTU Transport.

Sandsynligvis landets førende uafhængige

ekspert i jernbaneteknologi og

jernbaneinfrastruktur. En af hovedaktørerne

i driften af den blot få år gamle

jernbaneingeniøruddannelse på DTU.

Otto Anker Nielsen, professor ved DTU

Transport. En af Danmarks førende trafikforskere

og ekspert i infrastrukturplanlægning,

trafikmodeller og roadpricing.

IC4-kollaps åbner døren for hurtig elektrificering

Sådan begrunder eksperterne

i Ingeniørens Visionarium

deres anbefalinger.

transport

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk

IC4-skandalen kan om blot to måneder

have kastet dansk jernbane ud i

en alvorlig krise, hvor overfyldte tog

og utilfredse passagerer bliver reglen

frem for undtagelsen i togtrafikken

mellem de største byer.

I august offentliggør en gruppe uvildige

tekniske eksperter – hyret af transportministeren

– deres vurdering af,

hvorvidt IC4-togene nogensinde bliver

i stand til at overtage funktionen som

den primære intercity­ arbejds hest

efter IC3.

Selv om politikere såvel som passagerer

efterhånden er dødtrætte af de

skandaleombruste italienske togsæt

og deres mange nedbrud, så vil det

ikke desto mindre være et alvorligt

tilbageslag, hvis den samlede IC4-

ordre – der repræsenterer en kapacitet

på intet mindre end 17.005 siddepladser

– ikke kan blive indsat som

planlagt i intercitytrafikken som fuld

erstatning for de aldrende IC3-tog.

»Det helt store problem er manglen

på hurtige, effektive løsninger i tilfælde

af, at IC4-togene ikke kan indsættes

som sammenkoblede togsæt. Det

er umuligt på den korte bane at foretage

en anskaffelse af dieseldrevet intercitymateriel

til erstatning for de mistede

IC4-sæt. Folketinget, Transportministeriet

og DSB vil blive tvunget til

en række langsommelige og midlertidige

lappeløsninger,« siger Henrik

Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, FRI.

Som en del af Ingeniørens Visionarium

har han sammen med professor

Otto Anker Nielsen og adjunkt Alex

Landex fra DTU Transport udarbejdet

en plan for, hvordan situationen

for den danske jernbane kan reddes, i

tilfælde af at IC4 dømmes helt ude.

Otto Anker Nielsen siger:

»I en årrække efter en eventuel IC4-

exit vil der være dårlige forhold for

passagererne på fjernbanen. Manglen

på togsæt vil betyde, at folk vil stå

som sild i en tønde på myldretidsafgangene,

og manglen på materiel vil

derudover betyde, at jernbanen ikke

kan udvikle sig som planlagt.«

Han peger desuden på, at fraværet

af IC4-tog vil betyde, at der ikke vil være

materiel nok til at køre med det ønskede

antal afgange efter åbningen af

den nye jernbane mellem København

og Ringsted og heller ikke efter åbningen

af Femernforbindelsen.

De hurtige løsninger

Men hvilke muligheder har politikerne

overhovedet for at afhjælpe situationen

på kort sigt, hvis IC4-togsættene

bliver dømt ude

Den gode nyhed er, at IC3-togsættene

– hvoraf de ældste fylder 30 år i

2020 – godt vil kunne levetidsforlænges

til at køre som det primære intercitymateriel

indtil 2022 og måske endda

lidt længere. De tre eksperter er enige

om, at det i de første par år vil være

nødvendigt at supplere IC3-materiellet,

hvis det rent praktisk skal være

muligt at tilbyde en siddeplads til togpassagererne

mellem landsdelene.

»Dieseldrevne togsæt med en tophastighed

på 180 km/h som IC3 er

praktisk talt umulige at skaffe på det

internationale marked. På den korte

bane kan det derfor blive nødvendigt

for DSB at leje diesellokomotiver –

både til intercitytrafikken og til den

sjællandske regionaltrafik – og et antal

vogne, som kan supplere IC3-togene

på de travle rejsedage,« siger

Alex Landex.

I løbet af et par år vil det dog være

muligt at koncentrere så godt som hele

IC3-flåden (96 togsæt) på hovedstrækningen

mellem København og

Aalborg. Dette vil kunne ske, hvis politikerne

gennemfører en hurtig

elektrificering af strækningen mellem

Lunderskov og Esbjerg. Herefter

vil det være muligt at køre med elektriske

togsæt på hele den del af intercity-nettet,

som kører mellem København

og henholdsvis Flensborg, Sønderborg

og Esbjerg. Dette vil frigive

ca. 10-15 IC3-togsæt til trafikken på

hovedstrækningen mellem København

og Aalborg.

»På denne måde vil man godt kunne

klare skærene på hovedstrækningen

mellem København og Aalborg frem

mod 2018 uden et større materielindkøb.

Men det vil som nævnt kræve,

at der bliver indkøbt elektriske togsæt

til både Esbjergbanen og København-

Flensborg samt til strækningen København-Femern,

der åbner omkring

2018,« siger Alex Landex.

På den lange bane

Men IC3’erne kan ikke holde evigt.

De skal gradvist udfases fra 2020 og

fremefter. Derfor ville en af de største

politiske beslutninger som konsekvens

af en eventuel IC4-exit være at

fremskynde den resterende elektrificering

af hovedbanen mellem København

og Frederikshavn (hvilket

vil sige fra Fredericia og nordpå).

Den store komplicerende faktor i

denne proces er spørgsmålet om den

såkaldte immunisering. Hvis f.eks.

banen mellem Fredericia og Aarhus

skal elektrificeres her og nu, vil det

kræve, at signalanlæggene langs

skinnerne skal immuniseres mod

‘støj’ fra stærkstrømmen. Problemet

er bare, at denne immunisering

kommer til at ske som led i udskiftningen

af samtlige signaler mellem

2018 og 2021. Så ved at lade elektrificeringen

vente på signalprojektet

slipper man for at skulle bruge over 1

mia. kr. på at immunisere de nuværende

og ældgamle signaler, som alligevel

skal skrottes et par år senere.

Derfor anbefaler eksperterne at lade

elektrificeringen af hovedstrækningen

blive foretaget i samme arbejdsgang

som signaludskiftningen.

»På den måde kan man sikre den

hurtigst mulige elektrificering af

hovedstrækningen, som dermed vil

kunne være fuldt elektrificeret senest

i 2021 sammen med de nye signaler.

Hvis man i god tid inden har foretaget

et stort indkøb af elektriske intercitytogsæt,

vil vi kunne være klar

med nyt intercitymateriel til afløsning

af IC3-togsættene dette år. På

den måde vil IC3-materiellet være i

intensiv brug helt frem til sidste udløbsdato,

hvorefter nyt og driftsikkert

togmateriel vil være klar til at blive

indsat,« siger Henrik Garver.

Når banen mellem Lunderskov og

Esbjerg derimod med fordel kan elektrificeres

allerede inden signalprojektet,

skyldes det, at denne strækning

allerede er immuniseret. Alex

Landex peger på, at signaludskiftningen

og elektrificeringen vil foregå i

etaper. Første etape er Nordjylland,

hvor man allerede i 2018 vil udskifte

signaler og elektrificere.

»Når dette arbejde er afsluttet, vil

man også i Nordjylland kunne skabe

et elektrificeret ‘mini-netværk’, hvor

der vil kunne indsættes elektrisk

materiel i regional- og lokaltrafikken.

På denne måde er det et helt

centralt element i strategien, at der

indsættes mindre puljer af elektrisk

materiel, efterhånden som elektrificeringen

skrider frem,« siger Alex

Landex. j


6 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

Interview

Tæt på Peter Lundman, dr. techn.

fra Luleå Tekniske Universitet

Svensk projektchef og dr. techn.:

»Tunneler bliver altid dyrere end ventet«

Tunnelen gennem Hallandsåsen er

et af de projekter, som Peter Lundman

selv har været involveret i. Den ender

med at koste 100 gange så meget, som

den var budgetteret til. Foto: Göran Fælt

sagen Kort

Ligesom i Danmark udgøres nyere

svensk projekthistorie af talrige eksempler

på underbudgetterede anlægsprojekter.

Faktisk viser alle borede tunneler

sig, i dr.techn. Peter Lundmans

nye afhandling, at være blevet mellem

50 og 100 pct. dyrere end budgetteret.

I Danmark har forskning udført af

dr.techn. Bent Flyvbjerg, vist identiske

symptomer: Storebæltsforbindelsen

svulmede med 55 pct., selve tunnelen

med 110 pct., Øresundsforbindelsens

landanlæg med 68 pct. Metroen satte

rekord med 157 pct. Den blev næsten 8

mia. kr. dyrere end budgetteret.

Men det behøver de ikke at

blive, fastslår Peter Lundman,

der selv har været beskæftiget

med skandaleprojekt nr. 1

og nu har skrevet afhandling

om budgetoverskridelsernes

fysiognomi.

Anlæg

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk

Når Femerntunnelens budget allerede

nu, længe inden anlægsstart, er

overskredet med over to milliarder

kroner, bekræfter det resultatet i en

ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske

Universitet.

Dr. techn. Peter Lundmans afhandling

’Cost Management for Underground

Infrastructure Projects’

slår nemlig fast, at underjordiske anlægsprojekter,

uden undtagelse, bliver

50-100 procent dyrere end beregnet.

Og at overskridelserne af budgettet

næsten altid sker i projekternes

tidligste faser, inden de er gået i

jorden. I anlægsfasen bliver de derimod

sjældent dyrere.

At fordyrelsen ikke sker i anlægsfasen

er dog en regel med prominente

undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen

og det gamle metroprojekt.

Peter Lundmans tilgang til amokløbne

budgetter på store anlægsprojekter

er ikke bare forskerens, men også

praktikerens. For han arbejder p.t.

som teknikchef for store projekter ved

Trafikverket og har siden 1992 været

beskæftiget med store anlægsprojekter

som Götatunneln, Citytunneln og

tunnelen gennem Hallands åsen.

Du har altså selv haft fingrene dybt nede

i flere af de projekter, du undersøger

»Jeg begyndte at fundere over det,

netop fordi jeg har haft fingrene så

langt nede i mange projekter og kunne

registrere, at der igen og igen blev

lavet fejl i vurderingen af omkostninger,

og at projekterne altid blev dyrere

end beregnet,« fortæller Peter Lundman.

Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen,

der var budgetteret til

under en milliard kroner, men ender

med koste ti gange så meget. Hvordan

forklarer du det

»Det er faktisk sådan, at det oprindelige

budget passede vældig godt

med, hvad en normal svensk jernbanetunnel

ville koste at anlægge.«

Men også svenske ingeniører borer vel

i bjerget i forbindelse med forundersøgelser.

Hvordan kunne man så tro, at

bjergarten var helt normal

»Det gælder jo om at forstå, hvad

man ser. Når entreprenørerne kommer

med deres ‘claims’, og vi så undersøger

nærmere, opdager man

hyppigt, at informationen fandtes,

men at vi havde svært ved at forstå,

hvad det i praksis indebar. F.eks. havde

vi måske set ler i borekernen, men

ikke forstået, at det ville komme til at

betyde, at tunnelboremaskinen ville

komme til at bevæge sig langsomt

igennem bjerget. Det lyder banalt,

men det er faktisk tit sådan, det er.«

Din afhandling gennemgår over 20

borede tunnelprojekter i Sverige. Men

kan du nævne ét eksempel på en boret

tunnel i hele verden, som ikke er blevet

50-100 procent dyrere end beregnet

»Nej, jeg kan ikke komme i tanker

om noget,« siger Peter Lundman efter

næsten et minuts tænkepause.

Lidt efter tilføjer han dog:

»Muligvis en eller anden japansk

tunnel, fordi man i Japan har bygget

utroligt mange tunneler med præcis

samme tværsnit og samme type maskine.

Japanerne holder sig til standardiserede

løsninger.«

Er risikoen for at underbudgettere

sænketunneler lige så stor, som den er for

at underbudgettere borede tunneler

»Ja, fordi en stor del af de uforudsete

omkostninger netop ikke har noget

at gøre med geologien, men med

det faktum, at vi ikke lærer os, hvad

tingene rent faktisk koster,« siger

Peter Lundman.

Risikerer at vælge forkert projekt

I Danmark er Femerntunnelens budget

netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens

forklaring er, at det oprindelige

budget kun var et overslag. Politikerne

accepterer budgetoverskridelserne,

fordi tunnelen skal finansieres af

brugerne og ikke skatteyderne. Skal vi

bare acceptere, at planlæggerne ikke

kan ramme den rigtige pris

»Nej, absolut ikke. Med den forkerte

pris risikerer man jo at vælge det

forkerte projekt,« fastslår Peter Lundman.

»Der er jo kun en vis sum penge til

rådighed for infrastrukturprojekter,

men der er ønske om at bygge flere.

Så en anden bro eller jernbaneforbindelse

risikerer at ryge ud til fordel for

Femernforbindelsen. Derfor er det

meget vigtigt at have de rigtige priskalkulationer

fra starten, så det er det

samfundsøkonomisk bedste projekt,

der bliver bygget,« forklarer han.

Peter Lundmans afhandling handler

om borede tunneler, men hans

vurdering er, at kæmpestore budgetskred

er et problem på en række

andre områder:

»Det afhænger i høj grad af projekternes

kompleksitet, siger han.

Mens det herhjemme i årevis har

været opfattelsen, at forklaringen

først og fremmest skal findes i ’taktisk

underbudgettering’, så tror Peter

Lundman ikke på, at det er et bevidst

valg:

»Jeg vil påstå, at planlæggerne, selv

om det er fagligt dygtige folk, ikke

kan bedømme prisen. Frem for bevidst

underbudgettering tror jeg mere

på en slags kognitiv bias. Så når

man mangler viden, har man tendens

til at søge og tolke ny information,

der understøtter egne synspunkter

og undlade information og

tolkninger, der modsiger ens synspunkter,«

tror Peter Lundman.

Hvad kan man gøre ved det

»Selv om det lyder kedeligt, tror

jeg, den eneste måde er at lave en

kundskabsbank. Dels må vi forstå, at

ting koster det, de koster – dels at der

er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne

byder afhængigt af, hvilken

situation de befinder sig i, og dermed

er der stor spredning i anlægspriser

fra sag til sag.«

»Desuden må bygherrerådgiveren

indse, at gode forundersøgelser betaler

sig. Og at en lille ekstra udgift til

forundersøgelser resulterer i langt

mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,«

slår Peter Lundman fast.

»Men når man i de tidlige stadier

skal bedømme, hvor mange millioner,

der skal bruges til forundersøgelser,

kan dén beslutning være svær

at træffe,« siger han.

»Vi skal være bedre til at lære os,

dels hvad det faktisk koster, dels hvad

vi gør forkert. Det gør vi ved at kigge

på ét projekt og overføre den erfaring

til det næste projekt,« siger Peter

Lundman.

Bliver der virkelig ikke overført erfa-

ringer om overskredne budgetter fra det

ene projekt til det næste

»Nej, hidtil har det været vældig

dårligt. Netop når budgettet ikke

holdt, har man lukket endnu mere af

for viden om, hvad der egentlig skete.

I stedet må man nok linde mere på låget,

så vi ikke hver gang behøver at

gøre de samme fejltagelser,« opfordrer

Peter Lundman, der selv til sin

afhandling havde svært ved at finde

fakta, der kunne forklare budgetskreddene.

»Det er meget svært at finde dokumentation,

muligvis fordi ingen stiller

krav om det eller efterspørger det.

Desuden er projektorganisationer jo

temporære organisationer, og når de

lukker dørene efter sig, forbliver dørene

lukket, og vældig meget forsvinder.«

j

Accepterer man, at planlæggerne ikke

kan ramme den rigtige pris, risikerer

man at vælge det forkerte projekt, mener

Peter Lundman.


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

7

Mød vores kvinde i

HongKong

Tempoet er højt i Kina, og fra sit kontor

i centrum af Hongkong har Amelia

Wong udsigt til det stigende behov for

bedre transportmuligheder,

som

den hurtigt voksende

økonomi

skaber. Amelia

Wong er en del

af det team, der

rådgiver Danske

Invest om kinesiske

aktier, og hun

ser gode investeringsmuligheder i den

kinesiske transportsektor.

når du investerer gennem

Danske Invest, trækker

du på lokal viden fra investeringseksperter

over

hele verden. Amelia Wong

er én af dem.

Især de kinesiske højhastighedstog

har investeringsekspertens interesse.

Efter en omfattende research og flere

virksomhedsbesøg valgte hun og

resten af teamet at investere i en af

Kinas førende togfabrikanter.

Højhastighedstog

er et af Kinas vigtigste

udviklingsområder,

og politikerne

har afsat svimlende

beløb til udbygning

af det eksisterende

jernbanenet. For nylig vedtog den kinesiske

regering at anlægge så mange

nye kilometer jernbane, at skinnerne

i 2015 vil kunne nå jorden rundt tre

gange.

Kinesiske togfabrikanter nyder selvfølgelig

godt af den voksende efterspørgsel

på tog og togudstyr i Kina,

men Amelia Wong ser også gode

eksportmuligheder. Hun besøger selskabet

regelmæssigt og forventer, at

det på baggrund af sin tekniske knowhow

inden længe også vil eksportere

teknologi til Vesten.

Scan koden og se filmen med

Amelia Wong. Du kan også møde

flere investeringseksperter


danskeinvest.dk.

Knowledge at work


8 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

teknologi

Gennembrud forude for ny type batteri til elbiler

Amerikanske forskere har

opfundet et halvflydende lithium-ion-batteri,

som kan

tankes op med energivæske

på tankstationer. Det giver

mulighed for at lagre energien,

hvor den bliver produceret,

og derpå transportere

den med tankbiler.

energi

Af Kent Krøyer kk@ing.dk

SPAR RIGTIG MANGE

PENGE!

HP Thin Client T5720

AMD Geode NX 1500 (1 GHz)

512 MB FLASH

256 MB RAM

MS Windows XP embedded

Brugt med 1 års garanti

(Ekskl. skærm, mus og tastatur)

1.499,-

Søger du andre modeller

- Så kontakt os!

LITHIUM-ION-BATTERI OPLADES MED ENERGIVÆSKER

Det nye batteri gemmer energien i nanokatode- og

anodepartikler med lithium-ioner, som er opslemmet i

to væske-elektrolytter af alkyl-karbonat. Elektrolytterne

holdes adskilt med en membran, som tillader de

elektriske bærere at passere.

Strømmen

udtages fra

kemisk passive

elektroder på

hver side af

membranen.

+ Batteri -

Væskepumper

To væskepumper forneden i skitsen sørger for, at elektrolyt-væskerne

1

cirkuleres, efterhånden som litium-ion partiklerne i dem aflades. Når

tankens indhold er helt tømt for energi, skal el-bilen køre til en tankstation for at

skifte elektrolytterne ud. Elektrolytterne kan genbruges, når de igen er opladet.

En helt ny batteri-type fra laboratorierne

på MIT (Massachusetts Institute of

Technology) i USA ligner et gennembrud

for batterier til elbiler og til energioplagring

på kraftværker. Elbilernes

aktuelle svagheder er som bekendt

den høje pris på lithium-ion-batterier

og den tid, det tager at oplade dem.

Begge problemer ser ifølge MIT selv

ud til at blive løst med instituttets nye

og helt anderledes koncept.

Der er tale om et såkaldt flow-batteri.

Men systemet adskiller sig meget

fra eksisterende typer af flow-batterier.

Blandt andet er energitætheden

5-20 gange så høj.

»Denne demonstration af et halvflydende

lithium-ion-batteri er et

stort gennembrud, som viser, at opslemmede,

aktive stoffer kan bruges

til at oplagre energi. Dette fremskridt

har kæmpemæssig betydning for

fremtidens energiproduktion og -lagring,«

siger professor Yury Gogotsi

fra Drexel Universitys nanoteknologiske

institut i en pressemeddelelse

fra MIT.

Samtidig er teknologien billig at

skalere op i store størrelser, og det

giver håb for kraftværker, som ikke

råder over højtliggende bjergreservoirer

med vand til energilagring.

Opladnings-funktionen vil kunne

adskilles fysisk fra afladningsfunktionen,

så opladningen af væsken

kan ske på et kraftværk eller ved en

vindmøllepark, hvorefter væsken kan

distribueres med tankbiler og pumpes

over i elbiler, hvor den aflades under

kørslen.

To år til færdig prototype

De valgte anode- og katode-materialer

samt elektrolytten er endnu ikke

optimale. Men Yury Gogotsi siger:

HP 8440p EliteBook

Intel Core i7-620M (2.66 GHz)

4 GB RAM

160 GB SSD

DVD-RW LS

10/100/1000 Ethernet

Wireless netkort

Bluetooth

Webcam

WWAN

14" HD+ AG LED (1600 x 900)

Windows 7 Pro (installeret)

Ny med 3 års garanti (HP Renew)

Normal pris kr. 13.600,-

7.999,-

Bestil direkte på uniplus.dk

eller ring 70 20 76 78

Elmotor

»Jeg ser ikke noget problem, som ikke

kan løses – det er hovedsageligt ingeniørmæssige

opgaver. Men selvfølgelig

kan det tage år at udvikle fungerende

systemer, der kan konkurrere

økonomisk og ydelsesmæssigt med

nutidens tilgængelige batterier.«

UNIPLUS

A

KLARGØRINGSCENTER

RING 70 20 76 78

GRADE

T E ST E T & G O D K E N DT

2 Flow-batteriet består af flere elementer, som er

forbundet i serie. Det vil sige, at hvert batterielement i

grafikken har en blå elektrolytvæske til venstre og en

orange til højre. Imellem disse

er der en membran, som

elektronerne kan

Membran

passere. Og hvert

element er

afgrænset

med en

elektrisk

leder, som

sender elektronerne

videre til

næste element

- og til sidst til

elmotoren.

Nanopartikel

med

lithiumioner

UNIPLUS

A

KLARGØRINGSCENTER

GRADE

T E ST E T & G O D K E N DT

Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo

og brugt IT udstyr i høj kvalitet til

virksomheder og offentlige institutioner.

Læs mere på www.uniplus.dk

Batterielement

MIT’s forskningsbevilling løber i

tre år fra 2010, og når perioden er

slut, skal forskerne være klar med en

fuldt fungerende prototype i reduceret

størrelse. Prototypen skal være

klar til produktmodning til erstatning

af nutidens elbil-batterier. j

www.uniplus.dk

UNIPLUS

A

KLARGØRINGSCENTER

GRADE

T E ST E T & G O D K E N DT

IBM x3650

Rackserver 2U

e - e -

e -

e - e - Elektrisk

leder

e - e -

e -

e -

2 stk. Intel Xeon Dual Core 3.2 GHz

8 GB RAM

2 x 73 GB SAS 10K hotswap harddiske

Onboard ServeRAID (RAID 0,1,)

2 x 10/100/1000 Ethernet

2 x hotswap PSU

Demo / brugt med 1 års garanti

5.999,-

Foto: MIT

Forskerne har

eksperimenteret med

forskellige varianter af

lithium-komponenter.

Fælles er, at de skal

opslemmes i en væske

med alkyl-carbonat.

Det er en sort, klistret

væske.

Uniplus IT A/S ● Christiansmindevej 12 ● 8660 Skanderborg ● 70 20 76 78

Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

9

Et hvilket som helst selv organiserende

system, givet tid og resourcer nok, vil

bevæge sig imod intelligent opførsel.

Blog Findes kunstig intelligens allerede

Kunstig

intelligens

Af Poul-Henning

Kamp

Selvstændig

softwareudvikler,

blogger på ing.dk

Spørgsmålet om, hvor computeres

programmer støder sammen med intelligens,

er lige så gammelt som selve

computeren. Alan Turing formulerede

en test af det i 1950, og den er

nem at forklare i moderne termer:

Du udveksler e-mails med en anden

part, og din opgave går ud på at afgøre,

om det er et menneske eller noget

andet, f.eks et computerprogram, du

kommunikerer med.

Den har der været lavet meget sjov

med i tidens løb, og den gennemgående

trend, hvis der er nogen, er, at

computere ikke kan bilde os ind, at de

er mennesker – og at mennesker nogen

gange heller ikke kan.

dy og nu skal den efter sigende til at

studere medicin. Men kunstig intelligens,

der består af Turing-testen, er

det stadig ikke.

For at sige det som det er, er vi efter

60 års roderi ikke nærmere ved at forstå,

hvad intelligens i det hele taget er,

end da vi begyndte, og derfor slet ikke

i nærheden af at kunne lave en kunstig

variant deraf på vores computere.

Der er mange helt fundamentale

spørgsmål, vi ikke har et troværdigt

svar på, f.eks: Kan intelligens kun opbygges

eller eksistere i en meka-/organisme,

der kan (re)generere sig

selv og sin egen konfiguration

MenneskerS indlæringsevne er stort

set omvendt proportional med vores

fysiske vækst: Noget af det sværeste

vi nogen sinde lærer – at tale og at bevæge

os – lærer vi, mens vores krop

vokser voldsomst, og det mediane

menneske har ikke en jordisk chance

for at lære et nyt sprog til bunds efter

50-års alderen.

kunstig intelligens som et normalt

program til en normal computer.

forsøg på svar er i bund og grund generalisering

fra kun ét eksempel.

organiserende system, hvad enten

det er et neuralt netværk eller en myretue,

er i stand til at udvise ‘emergent

behaviour’ der, givet tid og resourcer

nok, vil bevæge sig imod intelligent

opførsel.

En anden, mindre provokerende, påstand

er, at vi kun genkender intelligens,

når den har mål, der er i konflikt

med vores egne mål.

En jagthund, der henter fasanen

som vi ønsker, er velafrettet; gemmer

den fasanen af vejen hvor den selv

kan spise den senere, er den derimod

intelligent.

Antag for eT øjeblik at disse to påstande

er rigtige og besvar så følgende

spørgsmål:

Er Island, Mærsk, Apple og Vestas

eksempler på kunstig intelligens j

I den senere tid har IBM’s ‘Watson’

imponeret folket ved at vinde Jeopar-

Hvis svaret på dette spørgsmål er

nej, kan vi glemme alt om at skrive

Der er mange tilsvarende spørgsmål

og egentlig ikke nogen svar, for alle

En af de megeT provokerende påstande

er, at et hvilket som helst selv-

>> Deltag i debatten på

ANNONCE


10 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

teknologi

ION TORRENT

Den nye andengenerations-gensekventeringsmaskine er

hurtigere og billigere end konkurrenterne. Teknologien

kortlægger DNA ved hjælp af ion-semikonduktorsekventering,

der er baseret på detektion af hydrogenioner.

2 Selve kemikalierne leveres af

computerstyrede pumper til

reaktionskammeret, hvor

DNA-byggestenene en ad gangen

løber forbi brøndene med

DNA-stykkerne og reagerer med

de baser,

som de

passer med.

Reaktionskammer

Display

Fotos: Life Technologies

Kilde: Aalborg Universitet/iontorrent.com

Ion Torrent

med åbent

reaktionskammer

3 Sekventeringen

kan aflæses på

displayet.

Ion-chip 314:

Chippene kan fås

i flere størrelser

– helt op til 318,

hvilket svaret til

11,1 millioner

brønde og over

1.000 baser. Dette kan producere mere

end en gigabyte sekvenser.

Sensorplade

Under et låg på maskinen

indsættes chippen, der er

kernen i systemet. Og med

håndtaget lukkes chippen fast

på sensorpladen.

Ny metode

bag lynhurtig analyse

af tysk dræberbakterie

En avanceret chip gør DNAkortlægning

hurtigere, billigere

og nemmere.

Genanalyse

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk

For få uger siden fik forskere verden

over ved hjælp af en ny gensekventeringsmaskine

lynhurtigt informa tion

om generne i den bakterie, der den

seneste tid har hærget Nordtyskland.

Den bærer navnet Ion Torrent, sælges

af Life Technologies og blev brugt

af kinesiske BGI i den aktuelle sag.

Her afslørede kortlægningen af generne

blandt andet, at bakterien er

resistent over for mindst otte antibiotika,

og at den har hentet gener fra

flere forskellige bakteriestammer.

Maskinen kortlægger DNA ved

hjælp af ion-semikonduktor-sekventering

– en metode, der er baseret på detektion

af hydrogenioner, der bliver

frigivet ved polymerisering af DNA.

Simpelt fortalt ligger der stumper

af den DNA, som man ønsker større

viden om, i millioner af små brønde

over en chip. Hen over disse brønde

løber der så DNA-byggestenene (deoxyribonukleotidene

adenin (A), guanin

(G), thymin (T) og cytosin (C)) en

ad gangen.

Når en af baserne passer til den næste

position på DNA-stumpen, indsættes

den af DNA-polymerase og der

frigives en hydrogenion, og dermed

ændres pH’en, hvilket registreres af

en hypersensitiv ionsensor i chippen.

Dette gentages igen og igen, indtil

DNA-stumperne er kortlagt.

1 Foran på maskinen

sidder rør med de

fire DNA-byggesten:

deoxyribonukleotiderne adenin

(A), guanin (G), thymin (T) og

cytosin (C).

Chippen er nøglen

Kernen er chippen, der aflæser signalerne

og omsætter dem til meningsfulde

data. Dermed er der ikke

brug for krævende og dyr optik eller

specielle kemikalier til at aflæse reaktionerne,

som det er tilfældet med andre

sekventeringsteknologier.

Dette gør Ion Torrent både mindre,

billigere og hurtigere. Det kan tage

helt ned til få timer at få resultater.

Maskinen er desuden meget kompakt

og kan stå på et bord og koster omkring

250.000 kr., hvilket er en tiendedel

af mange andre gensekventeringsmaskiner.

Den står derfor også på ønskelisten

hos danske forskere, hvilket

var tydeligt i sidste uge ved konferencen

Copenhagenomics om DNAsekventering,

hvor den blev vist frem.

Lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi

på Aalborg Universitet, Kåre

Lehmann Nielsen, finder teknologien

interessant, da den er meget mere

fleksibel og billigere i drift end andre

DNA-sekventeringsteknologier.

»Der findes andre systemer, der

kan producere væsentligt flere data,

men de er meget tungere og dyrere at

arbejde med og kræver typisk, at man

har brug for rigtig meget data på en

enkelt prøve. Ofte har man i et

grundforskningslaboratorium brug

for hurtigt at kunne analysere relativt

mange prøver, for at udvælge dem,

der er relevante at analysere i meget

stor detalje,« siger han og uddyber:

»Med denne teknologi kan man

udtale sig præcist om, hvilke bakterier

som findes i f.eks. et kronisk sår,

en spildevandsprøve eller en smule

jord i løbet af blot en enkelt dag og for

nogle få tusinde kroner.« j

Sådan virker chippen

DNA-byggesten

dGTP, dCTP,

dATP og dTTP

Ion-sensor

DNA

Reaktionsbrønd

Mikroskopisk

metalkugle

Ion-sensitivt lag

Bulk Drain Source

Beskrivelse af processen i chippen: Kromosomalt DNA fragmenteres til

små stumper, som påsættes en mikroskopisk metalkugle og kopieres på

kuglen således, at der på en enkelt kugle sidder ca. tusind kopier af en

bestemt stump DNA, kaldet en DNA-template. Kuglen med template-DNA

placeres i en af millioner af reaktionsbrønde på reagenssiden af en

halvlederchip. En DNA-primer (en lille stump DNA med komplementær

sekvens til DNA-templaten) og enzymet DNA-polymerase bindes til

template-DNA. Herefter flyder DNA-byggesten (dGTP, dCTP, dATP og dTTP) i

pulser enkeltvis hen over chippen. For at DNA-polymerasen kan påsætte en

byggesten til primeren, kræver det, at basen er komplementær (dATP er

komplementær til dTTP, og dGTP til dCTP) til template-DNA’et. Herved

fraspaltes en H+. Denne H+ fører til en lille lokal ændring i pH, som

omsættes til et elektrisk signal via verdens mindste pH-meter, som sidder i

bunden af hver eneste brønd på halvlederchippen. Det elektriske signal

opsamles direkte, og ved at sammenholde de elektriske signaler med

byggestenpulserne er det muligt at afkode DNA-sekvensen på millioner af

brønde, og dermed på millioner af DNA-stumper på én gang.

H +

Silicium-halvleder

DNA-primer

Mikrobrønd

pH

Q

V


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

11

Indkaldelse af ansøgninger

Blog Job i biotek

For at blive mere oplyste og

som en del af vores egen jobsøgning

ønsker vi at hjælpe

andre i samme situation ved

at kortlægge de virksomheder,

der beskæftiger akademikere

med bioteknologisk baggrund

eller lignende.

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)

Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL)

Små VE-teknologier (ForskVE)

Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG)

Effektiv energianvendelse (ELFORSK)

Bæredygtig energi og miljø (DSF)

KArriere

Af Michael Gjevnøe og

Jon Poulsen

civilingeniører med speciale i

bioteknologi

Opråb fra nyuddannede:

Efter at have oplevet en rådvildhed

blandt studerende og

nyuddannede inden for bioteknologi,

er vi to civilingeniører,

der har besluttet at slå os

sammen og kortlægge jobmulighederne

for akademikere

med bioteknologisk baggrund.

Men vi har brug for din hjælp!

Under studiet oplevede vi en

mangel på information om,

hvor vores uddannelse kunne

tage os hen ud over til forskermiljøet.

Samtaler med vores

medstuderende viste, at

vi ikke var ene om denne følelse.

Mange opnår først forholdsvist

sent i studiet en fornemmelse

af, om de er specialist

eller generalist. Derudover

mangler man en forståelse af,

hvilke arbejdsopgaver, der er

ude i erhvervslivet.

Som studerende mødte vi

kun rigtigt de store virksomheder

på den årlige DSE-messe

(De Studerendes Erhvervskontakt).

Det er så dem, alle

søger arbejde hos efter endt

uddannelse, og de fleste kan

derfor nikke genkendende til

oplevelsen af bare at være én

midt i bunken.

Vores succeskriterier er at:

j få bedre overblik over de forskellige

virksomheder og stillingstyper.

j få bedre indblik i, hvordan

de studerende kan blive afklaret

og målrette studiet tidligere.

j inspirere til en kreativ jobsøgningsmetode

og give mulighed

for at tage kontakt til de

afdelinger, vi har talt med.

kortlægningen vil vi lave

gennem en række virksomhedsinterviews:

Først og fremmest

et møde med en relevant

afdelingsleder, der er med i

ansættelsesforløbet. Men også

et besøg i en relevant afdeling

og tale med yngste medarbejder

med en lignende uddannelse.

Det, vi så kan tilbyde

virksomhederne, er en anderledes

kontakt til de studerende

og kommende ansatte:

jer, kære læsere!

Kortlægningen vil omfatte

hvilke stillinger, det er muligt

for en nyuddannet at bestride,

og en vægtning af, hvad

der lægges vægt på ved ansættelsen.

Vi vil forsøge at danne

os et overblik over de afdelinger

og team, man vil blive en

del af, samt af virksomhedskulturen.

Vi vil være taknemmelige

for gode råd og feedback,

enten i debatten eller på

mail til gjevnoejob@gmail.

com. j

>> Forkortet – læs hele

indlægget og deltag

i debatten på ing.dk/k#967d

Ultralyds

Niveautransmitter

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

EUDP støtter nye innovative og klimavenlige energiteknologier,

der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Projektet skal være langt med det forskningsmæssige

grundlag og fokusere på at udvikle og demonstrere den

nye teknologi. Det skal have et klart kommercielt sigte og

bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi.

EUDP har op til 200 mio. kr. til rådighed i denne runde.

Indkaldelse og nærmere oplysninger kan findes på

www.ens.dk/eudp.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf.

33 92 68 45 eller eudpsekr@ens.dk

Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL 2012)

Energinet.dk indkalder ansøgninger om PSO-støtte til

forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter for

udnyttelse af miljøvenlige el-produktionsteknologier

under ForskEL programmet. Rammen er på 130 mio. kr.

Konsortieansøgninger skal prækvalificeres inden endelig

ansøgning. Frist for prækvalificering er mandag den

27. juni 2011 kl. 12.00.

Nærmere oplysninger kan findes på www.energinet.dk

under: Forskning/ForskEL-programmet.

Ansøgningsfrist: 7. september kl. 12.00

Informationsmøde: 22. juni kl. 9.30 – 16.00

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med indsendelse af

ansøgninger kan rettes til Niels Ejnar Helstrup Jensen, tlf.

76 22 44 07, mail forskel@energinet.dk. Kontaktperson hos

Energinet.dk er forskningsadministrator Jesper Bergholdt

Sørensen, tlf. 76 22 45 29, mail forskel@energinet.dk.

Små VE-teknologier (ForskVE 2012)

Energinet.dk afventer en politisk aftale om ForskVE- programmets

fremtid. Der må derfor afventes et særskilt

udbud senere.

Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG2012)

Energinet.dk afventer politisk aftale om finansiering af

ForskNG programmet for støtte til biogas og bio-SNG

aktiviteter. Der må derfor afventes et særskilt udbud

senere.

Effektiv energianvendelse (ELFORSK 2012)

Dansk Energi indkalder ansøgninger til PSO-støtte til forskning

og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse.

Ansøgningsfristen er fredag den 23. september.

Der er for 2012 en ramme på 25 mio. kr. Uddybende

forklaring af indsatsområder, ansøgningsskema, vejledning

hertil samt regelsæt for ELFORSK programmet, kan

rekvireres på www.elforsk.dk eller hos forskningskoordinator

Jørn Borup Jensen, Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970

Frederiksberg C, tlf. 35 30 09 34, mail jbj@danskenergi.dk.

Senest fredag den 9. september indmeldes interessetilkendegivelse

i form af projekttitel, indsatsområde samt

det forventede samlede budget.

Det Strategiske Forskningsråd – Bæredygtig energi

og miljø 2011

Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig

energi og miljø hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen

støtter strategisk energiforskning og har haft frist

for fase 1 ansøgninger i maj. Komiteen inviterer med frist i

september prækvalificerede fase 1-ansøgere til at indsende

en endelig ansøgning.

I opslaget udbydes 234 mio. kr. under temaet ”Energi og

miljø - Fremtidens energisystemer”.

Yderligere information findes på www.fi.dk/dsf

Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf.

72 31 83 93 og 7231 83 89 eller enmi@fi.dk

Informationsmøde 22. juni i Ingeniørhuset i København

Informationsmødet vil i år sætte fokus på, hvordan

energiteknologisk forskning og udvikling kan bidrage til

et samfund uden fossile brændsler og med grøn vækst.

Programmerne vil blive præsenteret, og du vil høre om

andres erfaringer med projekter.

Program og tilmelding: www.danskenergi.dk/Uddannelse/

Aktiviteter/8561.aspx.

Foto: Jasper Carlberg /Dong Energy

>>

Læs i næste uge

på ing.dk:

Sådan vil

Dong reparere

Siri-platformen

45 56 06 56

Spørg specialisten - det er det sikreste

www.sikringer.dk S I K R I N G E R

T: +45 86 82 81 75 - et selskab


12 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

perspektiv

Hacktivister går efter den

digitale strube på virksomheder

Eksperter: Dagens aktivister kaster cyberbrosten

Antallet af politisk motiverede

onlineangreb er nærmest

eksploderet, og hackerne kan

få held til at trumfe deres

vilje igennem, vurderer

eksperter.

hacktivisme

Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk

‘Vi kan ikke lide den amerikanske regering

særlig meget (...) deres websteder

er ikke særlig sikre (...)’.

Sådan lød en del af beskeden fra

hackergruppen LulzSec (LulzSecurity),

da gruppen i denne uge tog æren

for at have hacket det amerikanske

senats website. Eksemplet er blot et

ud af en nærmest eksplosivt voksende

mængde hackerangreb, der den

senere tid har ramt organisationer og

virksomheder.

At intensiteten af hackerangrebene

er høj, bliver understreget af, at der,

mens denne artikel bliver skrevet,

dukker en nyhed op om, at nogen, der

hævder at være fra hackergruppen

Anonymous, via Youtube truer den

amerikanske centralbank, blandt andet

med en henvisning til bankens

rolle i den globale finanskrise.

Og det er ganske sigende for denne

nye bølge af hackerangreb. Fællesnævneren

for hackingen lader nemlig

til at være politiske motiver snarere

end økonomisk gevinst. Den politisk

motiverede hacking benævnes

ofte hacktivisme, en sammentrækning

af hacking og aktivisme.

»Hacktivisme er noget, vi generelt

ser en voldsom stigning inden for. De

folk, der før i tiden ville overveje at løbe

på gaden og kaste med en brosten,

de gør noget andet i stedet for: De går

på nettet og kaster med en cyberbrosten,«

siger Ulf Munkedal, direktør i

it-sikkerhedsvirksomheden Fortconsult.

Et generationsskifte

Teknisk chef for antivirusvirksomheden

Kaspersky Lab i Norden

Patrick Mylund mener ligefrem, at

antallet af hacktivistisk motiverede

angreb er eksploderet.

»Hacktivisme har været der næsten

siden internettets start. Men når

det er eksploderet, tror jeg, det skyldes,

at der er kommet en samling af

værktøjer, der gør det utrolig let at

trænge ind i systemer, hvor det tidligere

var meget få folk, der havde evnen

til at trænge ind,« siger han og

tilføjer:

»Hvem som helst kan være hacktivist.

Der er ikke en generel karakteristik

andet end, at de fleste har computerfærdigheder.

Det kan være alt fra

sikkerhedsforskere til folk, der bare

har haft computer som hobby. Det er

ikke generelt kriminelle mennesker,

selvom det kan det selvfølgelig også

være,« siger han og understreger, at

han ikke selv er hacktivist.

Patrick Mylund mener, at der dels

ligger et generationsskifte til grund

for den nye bølge af hackerangreb.

»Det er en generation af nye internetbrugere,

der er ved at vågne op. De

er ved at finde ud af, at de har meget

mere magt, end de egentlig troede,

og at de ting, de gør, virker,« siger

han.

Derudover er strømninger i tiden

en del af forklaringen på hacktivismens

opblomstring, hvor blandt andet

whistleblower-tjenesten Wikileaks

spiller en rolle, mener Patrick

Mylund.

»Der sker mange ting i øjeblikket,

som gør, at det her bliver mere og mere

relevant. Wikileaks er en stor

trend, som handler om gennemsigtighed

i regeringer og virksomheder.

Via Wikileaks bliver folk måske ikke

direkte opfordret til at hacke sig ind i

firmaer, men i hvert fald til at dele information,«

siger han.

Wikileaks og hacktivister er to ord,

der i løbet af 2010 begyndte at optræde

sammen, da hackergrupper kastede

sig over flere finansielle virksomheder,

blandt andet Mastercard, fordi

disse ikke længere ville varetage indbetalinger

til Wikileaks. Mastercard

og andre blev derfor udsat for et såkaldt

DDoS-angreb (Distributed Denial

of Service), som bevirkede, at selskabernes

hjemmesider blev utilgængelige.

Netop DDoS-angreb, som kort fortalt

består i at få en server til at gå ned

ved at sende en masse data til den fra

flere forskellige IP-adresser og som

derfor er en meget synlig form for angreb,

er blandt hacktivisternes foretrukne

værktøj, siger Ulf Munkedal.

Han understreger, at et DDoS-angreb

på grund af sin natur kan være

svært for virksomheden selv at beskytte

sig imod. Og derfor er det vigtigt

at forhøre sig hos virksomhedens

internetudbyder om, hvordan denne

er gearet til at stoppe DDoS-angreb.

Også defacement – en form for

hackerangreb, hvor der bliver lavet

om på indholdet af en hjemmeside

– er en synlig og populær metode

blandt hacktivister, forklarer Ulf

Munkedal. Et eksempel på defacement

var, da LulzSec i slutningen af

maj måned i år oprettede en falsk nyhed

på den amerikanske tv-station

PBS’ hjemmeside om, at den afdøde

rapper Tupac ikke var død alligevel.

Hacktivisterne anvender dog også

andre metoder end defacement og

DDoS-angreb for at gøre opmærksom

på deres sag.

Sony står for skud

En af de virksomheder, som de seneste

måneder har været udsat for angreb

af forskellig karakter, er den japanske

Playstation-producent Sony.

Således har flere af virksomhedens

afdelinger stået for skud – såsom Sony

Pictures, Sony Online Entertainment

og PSN-netværket, hvor Playstation-ejere

verden over kan spille

mod hinanden via internettet. Da

PSN blev hacket, medførte det, at flere

millioner brugeres private data

blev lækket.

Angrebene mod Sony, som tilsyneladende

ingen ende vil tage, menes at

udspringe af, at virksomheden blandt

andet har truet med sagsanlæg mod

folk for at omgå sikkerheden på spillekonsollen

Playstation 3, så det er muligt

at afvikle software på maskinen,

som Sony ikke har godkendt.

Den finske sikkerhedsekspert Mikko

Hypponen fra antivirusvirksom-

Folk, der hævder at repræsentere

gruppen Anonymous, har via Youtubevideoer

truet med at angribe den amerikanske

centralbank, hvis ikke bankens

bestyrelsesformand Ben Bernanke træder

tilbage.

Hackergruppen Anonymous blev

verdenskendt for sine aktioner mod

Scientology i 2008, som foregik under

navnet Project Chanology. Aktionerne

begyndte, da Scientology ville have

en video med skuespilleren Tom Cruise

fjernet fra Youtube. Det fik Anonymous

til at beskylde Scientology for internetcensur.

På den baggrund lancerede

Anonymous blandt andet ‘denial-ofservice’-angreb

mod Scientology-hjemmesider.

Efterfølgende opfordrede personer,

der hævdede at tale på vegne af

Anonymous, via Youtube-videoer til

demonstrationer mod Scientology. Billedet

viser nogle af demonstranterne

iført masker inspireret af figuren V fra

tegneserierne V for Vendetta.

Kilde: Wikipedia

George Francis Hotz, også kaldet

Geohot, er kendt for først at omgå sikkerheden

i Apples iPhone og sidenhen

for at finde frem til de digitale nøgler i

Sonys spillekonsol Playstation 3. Det fik

Sony til at hive manden i retten, hvorefter

hackere iværksatte voldsomme angreb

mod forskellige Sony-foretagender.

Analytikere har tidligere over for

Wallstreet Journal anslået, at Sony risikerer

at miste over fem milliarder kroner

som direkte følge af bare nogle af

angrebene. Foto: Wikipedia

heden F-Secure har i den forbindelse

tidligere sagt til Ingeniørens it-medie

Version2, at angrebene har været

med til at demonstrere, at den japanske

virksomhed på den ene side gør

meget for at beskytte egne, intellektuelle

data, mens Sony på den anden

side ikke har formået at beskytte

kundernes data.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra

den danske virksomhed CSIS mener,

at der nu er gået decideret sport i at

hacke virksomheder som Sony efter

de første vellykkede angreb.

»Jagten er gået ind. Det er trofæer,

og det er trendy. Det er lidt sejt,« siger

han.

Spørgsmålet er dog, om folkene

bag hacktivisme generelt set opnår

andet end trendy ‘trofæer’ og så selvfølgelig

at genere ofrene for hackerangrebene.

Peter Kruse gætter på, at

hacktivistiske angreb godt kan påvirke

den måde, en virksomhed som

f.eks. Sony handler på.

»Jeg tror, vi kommer til at se et Sony-budget

på it-sikkerhed, som er betydeligt

højere, end vi har set tidligere.

Og så tror jeg måske også, at vi

kommer til at se en politisk ændring i

Sonys måde at agere på,« siger Peter

Kruse.

Patrick Mylund fra Kaspersky Lab

mener dog ikke, at hacking er den

bedste metode, hvis man vil påvirke

en virksomhed som Sony til at ændre

politik. Faktisk ser han det som

en mulighed, at hackerangrebene

måske ligefrem kan få Sony til at arbejde

for mere kontrol og flere restriktioner

på internettet, så hackergrupperne

får sværere ved at gennemføre

lignende angreb i fremtiden.

Men hos Sony tænker de folk,

der afgør den slags, sig formentlig

nok også om en ekstra gang i forhold

til sådan noget som at retsforfølge

brugere, der forsøger at omgå sikkerheden

i en Playstation, mener

Patrick Mylund.

»Jeg tror, de vil lave en risikoevaluering

af, hvad der bedst betaler sig: At

vinde en retssag mod en person, der

har gjort noget, eller at blive offer for

vreden fra hundredvis af anonyme

mennesker, der forsøger at trænge

sig ind på netværket.

Ingeniøren har forgæves forsøgt at

indhente en kommentar fra Sony

selv. j


FORSIKRING AF:

· medarbejdere

· firmabiler

· rådgiveransvar

· inventar

IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk

Læs også på ida.dk om alle de faglige

tilbud til dig som rådgivende ingeniør.

HOLDER DINE ERHVERVSFORSIKRINGER, HVIS UHELDET ER UDE

Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor

har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi’r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt.

På www.idaerhvervsforsikring.dk kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring.

Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude.

Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk

NÅR GODE RÅD ER BILLIGE


14 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

viden & erkendelse

Statistik måske nervecellernes våben

Måske er hele den verden, du

ser, dannet af et mønster af

statistiske sandsynligheder

– det mener i hvert fald to

unge franske forskere.

hjerneforskning

Af Jan Skøt redaktion@ing.dk

Et af de store uopklarede mysterier

findes lige bag de øjne, som du i dette

øjeblik læser denne tekst med. Vi ved

utroligt lidt om, hvordan nervecellerne

i hjernen kan skabe det billede af

verden, som du oplever. Vi ved ikke,

hvordan sammenhængen er mellem

de mikroskopiske strukturer i cellen

og det, vi oplever som verden.

Men den unge franske forsker Sophie

Denève forsøger sammen med

sin kollega Martin Boerlin at løfte lidt

af sløret. De forsker i computational

neuroscience på École normale supérieure

i Paris.

»Vores grundlæggende spørgsmål

er, hvordan vi er i stand til at opfatte

for eksempel en bevægelse. Vi tror, at

hjernen bruger enormt meget sandsynlighedsberegning

til at forstå bevægelsens

aktuelle placering,« siger

Denève.

I et studie af hjernens arbejdshukommelse

har hun lavet en model af,

hvordan nerveceller opfatter og husker.

Med arbejdshukommelse mener

hun ikke den mentale notatblok,

hvor vi husker bestemte datastumper,

såsom et telefonnummer. Hun

mener i stedet den hukommelse,

hvor vi har vores øjeblikkelige billede

af det rum, som er rundt om os. I modellen

forsøger de to forskere at beskrive,

hvordan enkelte nerveceller

og deres koordinerede kommunikation

med andre celler kan gengive et

kompliceret probabilistisk billede af

verden.

Celler bygget til kommunikation

Hjernens nerveceller er nogle ret

specielle størrelser. Hvis man tager

dem ud af hjernen og sætter en håndfuld

sammen i et reagensglas, så vil

de spontant affyre nerveimpulser.

En af de ting, jeg rigtig godt

kan lide ved Denèves model,

er, at hun forlader de såkaldte

attractormodeller og

tager en mere interessant

statistisk indgang.

Rune Berg, forsker i nervecellers

netværk og

kommunikation,

Københavns Universitet

Efter kort tid vil de automatisk begynde

at koordinere deres impulser. Nervecellerne

er bygget til at kommunikere

og koordinere deres impulser

uanset omstændighederne.

Man ved også, at impulserne opstår

ved en proces, man kalder ‘integrate

and fire’. Nervecellen har en

masse forbindelser – hundreder til

tusinder – til andre nerveceller. Impulserne

fra disse andre celler bliver i

den enkelte celle bearbejdet – integreret

– til en beslutning om, hvorvidt

cellen selv skal affyre en impuls

eller ej.

Man har en ret sikker formodning

om, at det er denne ‘integrate and fire’-proces,

der er basis for hjernens

evne til at forstå noget som helst.

Man føler sig også meget sikker på,

at det er den koordinerede kommunikation

hen over store mængder af

nerveceller, der fører til billeddannelse

og bevidsthed. Men den præcise

forbindelse mellem signaler og

data er ikke velforstået – for at sige

det mildt.

En engelsk præst

For at forstå Sophie Denèves model

må vi en lille omvej omkring en engelsk

presbyteriansk præst født i

1702. Hans navn var Thomas Bayes,

og ud over at være præst var han en

genial matematiker.

Hans vigtigste arbejde handlede

om statistik. Ikke den almindelige

frekventielle statistik, men en statistik

karakteriseret ved at kunne

håndtere ufuldstændige data.

Frekventiel statistik kan forstå ens

situationer, der kan gentages mange

gange. Hvis vi kaster en terning

hundredtusinde gange, så ved vi med

en præcis målenøjagtighed, hvor

mange gange hvert resultat kommer

ud.

Bayes statistik kan give sandsynlighedsberegninger

på situationer, der

optræder meget færre gange. Her tager

man nemlig udgangspunkt i sin

egen mening om sandsynligheden af

en begivenhed og lader derefter denne

mening blive modificeret af nye

erfaringer.

Et eksempel kunne være en person,

der for første gang ser en solnedgang.

Hvis denne person skulle beregne

chancen for, at solen stod op

igen, så kunne personen vælge mellem

to udfald. Ved absolut fravær af

viden vil det være logisk at tilskrive

de to valg samme værdi.

Det kan repræsenteres ved, at personen

lægger en sort og en hvid kugle

i en pose. Næste morgen står solen

op, og personen kan lægge en hvid

kugle mere i posen. Efter et år er der

365 hvide og én sort kugle – altså en

overvældende sandsynlighed for, at

solen står op.

Med sådan en bayesiansk logik behøver

man ikke at kende systemet

særligt godt. Man kan starte med at

gætte ud fra den viden, man har –

struktureret og logisk selvfølgelig –

og derefter modificere sit gæt med

den nye viden, man får.

Sansning er kaotisk

Den bayesianske logik er velegnet til

livets almindelige situationer, som

netop er karakteriseret ved at være ikke-frekventielle.

Tværtimod er de

som regel både kaotiske og i forskellig

grad påvirket af regler, lige fra

tyngdeloven til straffeloven.

Sophie Denève bruger selv en kat

som et eksempel på, hvordan vi sanser.

Når katten er på jagt efter en

mus, så løser den en række komplicerede

statistiske opgaver. I første omgang

skal den løse problemet med, at

sanseinputtet er kaotisk. Det billede,

som du opfatter, er normalt velordnet

og klart.

Sådan ser outputtet fra de lysfølsomme

celler i øjet formentlig ikke

ud. Det ligner snarere et billede fra et

kamera optaget i minimalt lys. Der er

masser af støj, og man kan kun lige

ane strukturerne i billedet.

Det er først, når sansningen er nået

igennem hjernen, og det vil sige millioner

af nervecellers mange lag af filtre

og tolkninger, at billedet bliver til

det præcise billede af verden, som vi

normalt oplever. Tolkningen af disse

sansninger må uvægerligt bygge på

en statistisk model, der kan organisere

de kaotiske data til den orden, som

vi oplever.

Når musen dukker op

Når katten leder efter en mus, leder

den i princippet efter den mindste

antydning af ‘mus’ i det kaotiske input

af sansninger. Et lille glimt af

brunt mellem græsstråene eller en

puslen, der afviger fra baggrundsstøjen

på en museagtig måde, er interessant.

For at gøre denne søgning så effektiv

som muligt kombinerer katten det

med en sandsynlighedsmodel for,

hvor musen kan forventes at optræde.

Et glimt af brunt i græsset får derfor

mere opmærksomhed end et

glimt af brunt oppe i luften.

Det er sandsynligvis den samme

type af statistisk forståelse, vi kan opleve

i vores kommunikation. Hvis du

for eksempel møder din nabo en

varm sommermorgen og siger: »Sikke

et dejligt vejr,« så vil naboen forstå

det umiddelbart. Hvis du derimod siger:

»Der sidder en scooter i sømmen

på din T-shirt,« så skal du formentlig

gentage sætningen et par gange, før

naboen kan forstå ordene.

Et andet berømt eksempel er en video,

hvor en mand iklædt gorillakostume

går tværs gennem en gruppe

mennesker, der spiller basketball.

Her er vores forventning at se spillere,

der spiller basketball og ikke en

mand i gorillakostume.

Næsten halvdelen af dem, der ser

videoen, opdager da heller ikke gorillaen

– de ser den simpelthen ikke.

DETTE BILLEDE FRA EN KATS SYN kan

give en idé om, hvordan vores billede

af omverdenen bliver til – hvordan

katten ser. Den øverste række viser

det, som katten så. Den nederste

række er et billede målt på 177 celler

fra kattens thalamus, som er et sted

midtvejs i billeddannelsesprocessen. Vi

ved ikke, om det er en korrekt

gengivelse af kattens perception på det

sted, men billedet stemmer faktisk

meget godt overens med Sophie

Denèves beskrivelse af perceptionens

usikkerheder.

Kilde: Dr. Yang Dan, professor i neurobiologi,

UC Berkeley.

Den franske forsker Sophie Denève bruger en kat som eksempel på, hvordan vores syn sanser omverdenen. Når katten

leder efter en mus i græsset, leder den efter den mindste antydning af noget museagtigt i mængden af indtryk. For at søge

så effektivt som muligt, kombinerer katten det med en model for, hvor der er størst sandsynlighed for, at musen vil dukke

op. Et glimt af noget brunt i græsset får derfor større opmærksomhed fra nervecellerne end noget brunt oppe i luften.

Forskerne bag den video fandt ud af,

at evnen til at se gorillaen har en hel

del at gøre med vores arbejdshukommelse.

Den arbejdshukommelse,

som Sophie Denèves model også

handler om.

En mere kompliceret model

De fleste forsøg på at forstå hjernecellernes

kommunikation går ud på at

måle en gruppe cellers aktivitet – deres

impulser – på lidt samme måde,

som man måler morsesignaler.

Men Sophie Denève tror, at hjernen

må bruge en meget mere kompliceret

metode til at forstå verden.

Især tror hun, at nervecellerne er

nødt til at håndtere et sandsynlighedsbillede

af verden. Det vil sige, at

hver eneste oplysning, som nervecellerne

kommunikerer til hinanden,

skal følges af et billede af denne oplysnings

sandsynlighed.

Det vil sige, at en brun klat i græsset

ikke bare er en brun klat i græsset.

Den er også fulgt af et sandsynlighedsbillede

af, hvor sikkert det er,

at det brune er udtryk for tilstedeværelsen

af en mus.

Det er noget af det, som interesse-


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

15

meta science

mod en usikker verden

Af Vincent F. Hendricks

Dr. phil., ph.d., professor

i formel filosofi, KU

redaktion@ing.dk

SÅDAN SIGNALERER NEURONERNE DERES

PROBABILISTISKE OPLEVELSE AF VERDEN

I diagrammet herunder får neuronerne

et ensartet input, og neuronernes

stærke respons er et tegn på, at dette

input stemmer overens med deres

interne hypotese om verden – de er

altså ’sikre’ på deres tolkning.

Herunder ses en situation, hvor

neuronerne kun modtager meningsløs

støj. Her er der kun spredt respons.

Det er et tegn på, at de ikke kan få

deres interne hypotese til

at stemme med signalerne fra

omverdenen.

Wind i Einstein

»Jeg tilslutter mig demokratiet, selvom jeg er bekendt

med svaghederne ved den demokratiske styreform. Social

lighed og økonomisk beskyttelse af den enkelte har

for mig altid stået som vigtige samfundsmæssige mål for

staten. Selvom jeg er enspænder i mit daglige virke, så

har min bevidsthed om at tilhøre et usynligt fællesskab af

dem, der stræber efter sandhed, skønhed og retfærdighed

afholdt mig fra at føle mig isoleret.«

Forsøg

Forsøg

Mindst én minister og én fremtrædende politiker forsøger

i disse dage at udelukke en videnskabskvinde fra Einsteins

usynlige fællesskab med henvisning til, at hun ikke

længere udtaler sig som ‘ekspert’, men løber med en

halv vind ifølge Søren Pind, og burde melde sig ind i et

politisk parti ifølge Pia Kjærsgaard. Det ansporer det generelle

spørgsmål, om lærde folk og eksperter, herunder

professor Marlene Wind fra KU, har hjemmel og lov til at

udtale sig om politik i samme åndedrag som hun konsulteres

på sin viden og agerer videnformidler.

0 1.000 Tid 2.000 0 1.000 Tid 2.000

Kilde: Denève, S., Bayesian Spiking Neurons I: Inference, Neural Computation, 20, 91-117 (2008).

rer Rune W. Berg meget ved Sohie

Denèves model. Rune Berg forsker

selv i nervecellers netværk og deres

kommunikation på Københavns

Universitets sundhedsvidenskabelige

fakultet. Men han kigger på dem

fra en meget praktisk side ved direkte

undersøgelser på nervecellerne:

»En af de ting, jeg rigtig godt kan lide

ved Denèves model, er, at hun forlader

de såkaldte attractormodeller

og tager en mere interessant statistisk

indgang,« kommenterer han.

Attractormodellerne siger grundlæggende

om hjernens forståelse, at

den hele tiden arbejder frem mod en

endelig kategorisering. Hvis vi ser en

frugt, så analyserer hjernen, til den

har forstået, at der er tale om en banan

og ikke en pære.

Den slags modeller fungerer muligvis

fint med bananer og pærer,

men i andre situationer – for eksempel

mus i græs – er det svært at se,

hvordan hjernen kan arbejde med

sikre kategorier.

En model af virkeligheden

Det er klart, at hvis nervecellerne

kommunikerer sandsynlighed, som

Denève tror, så bliver deres kommunikation

meget mere kompleks.

Derfor har hun forsøgt at lave en

model, der viser, hvordan nervecellerne

kan håndtere denne kompleksitet.

Hun tror, at vi frem for at betragte

kommunikationen mellem en gruppe

nerveceller som en serie morselignende

signaler, skal se den som et

billede af den type, hvor man trykker

en hel masse nåle ned for at danne et

aftryk af en hånd eller et ansigt.

Dette aftryk bliver til nervecellernes

eller arbejdshukommelsens aktuelle

billede af verden.

Denève tror, at nervecellerne sparer

en masse arbejde – og kommunikation

– ved ikke hele tiden at danne et nyt

billede af omverdenen. I stedet opdaterer

de kun deres billede af omverdenen

med de forandringer, der foregår.

Det er langt mere økonomisk, og

modellen passer også godt med den

subjektive oplevelse, som vi alle har,

når vi kommer i en ny situation. Hvis

vi bliver ført ind i et rum med lukkede

øjne, så går der omkring et halvt sekund,

før vi har fået orden på det billede,

som vi ser, når vi åbner øjnene.

Hvis vi derimod skal reagere på en

ændring i en verden, vi allerede har

set, så kan det gøres på omkring en

tiendedel sekund.

»Vi kan ikke vide om vores model

er rigtig,« forklarer Denève.

»I modellen er vi gået ud fra, at alle

forbindelser mellem cellerne er velordnede.

Men hjernen er meget mere

rodet end det, så vores model er

langt fra at være bevist.«

De to franske forskeres model er et

forsøg på at nytænke, hvordan nervecellernes

kommunikation kan fungere,

og dermed inspirere til nye typer

af forsøg.

Det er en vurdering, som Rune

Berg er helt enig i:

»Det er et flot og interessant stykke

arbejde, de har lavet her. Jeg ville meget

gerne se dem komme med nogle

forudsigelser, som kan afprøves på

rigtige nerveceller,« siger han.

Der er altså stadig et stykke vej, til

vi forstår, hvad der sker, når du læser

denne tekst. Men måske kan vi blive

ved med at lægge hvide sten i en pose,

så den bayesianske logik i vores

hjerne efterhånden danner et stadig

bedre tilnærmet billede af vores

hjerne. j

Grafik: LGJ

Videnskab består af dataindsamling, af databehandling,

men ligeledes af datavurdering. Og hvis disse tre

foranlediger en i øvrigt videnskabskyndig til at kalde en

konklusion, beslutning eller handling stupid, så bliver

den ikke mere eller mindre stupid af at have politisk indhold

eller konsekvenser – ‘stupid is as stupid does’ direkte

fra Forrest Gump. Marlene Wind har hjemmel til at udtale

sig.

Pia Kjærsgaard udtaler i Deadline 14. juni, at en ‘skatteyderbetalt’

stilling som professor ved KU, som den Wind

bestrider, afskærer hende fra

at bruge ord som ‘valgflæsk’,

‘svinehund’ eller for den sags

Jeg vover et øje

og kalder Pia

Kjærsgaards ræsonnement

for

stupidt, men gør

jeg det i min egenskab

af professor

i formel filosofi

på KU – og hermed

‘ekspert’, eller

gør jeg det

som ‘politiker’

skyld ‘stupid’ i beskrivelsen af

beslutningen om genindførelsen

af grænsekontrol. Ræsonnementet

lyder: Siden staten

betaler professorens løn, så er

der begrænsninger på, hvad

en sådan professor kan sige

qua professor og offentligt ansat.

Omvendt, hvis professorer

udtaler sig som ‘kommentatorer’

eller ‘politikere’, så kan de

sige, hvad de vil, men så er de

ikke længere eksperter ifølge

Kjærsgaard ... selvom de selvfølgelig

stadig er professorer

[sic!] ..., »men man kan undre

sig over, at Københavns Universitet

kan have tillid til sådan en person,« som Kjærsgaard

siger 13. juni.

Værre end Wind er for denne betragtning Einstein, der

udtalte sig om demokratiets grundvilkår, selvom han var

teoretisk fysiker og således ikke engang var ‘ekspert’ på

området. Det er imidlertid svært at bedømme, om Einstein

udtalte sig som ‘ekspert’ eller ‘politiker’, eller lidt af

hvert – på samme måde som politikere har for vane at udtale

sig om lidt af hvert – til tider som ‘ekspert’ i politik, til

tider som en art ‘politiker’ politiker. Hvad sidstnævnte er,

står hen i det uvisse, men det lyder ikke rart.

Der er forskel på embeder; professionelle politikere må

sige, hvad der passer dem bedst, professionelle professorer

må ikke, selvom begge er betalt af skatteborgeren. Et

reductio ad absurdum-ræsonnement og det er stupidt ...

også politisk – og det har jeg vel lov til at sige

Jeg vover afslutningsvist et øje og kalder Pia Kjærsgaards

ræsonnement for stupidt, men gør jeg det i min egenskab

af professor i formel filosofi på KU – og hermed ‘ekspert’,

eller gør jeg det som ‘politiker’ Det er det væsentlige

spørgsmål, pyt med det om demokratiets grundvilkår.

j


Hvem skal designe jeres

næste projekt

Find din næste it-arkitekt og –designer på

version2.dk – vi har specialisterne!

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

teMA: ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

17

klimatilpasning

Kun fem

kommuner

har en plan

for klimatilpasning

31 kommuner har meldt tilbage

til Energistyrelsen, at

de har en plan med tiltag

over for klimaændringer.

Men kun fem af de 31 har en

fuldt implementeret plan,

hvor der er penge og politisk

vilje bag de gode intentioner.

handlingsplan

Af Torben Svane Christensen

redaktion@ing.dk

Kun fem af landets 98 kommuner

har udarbejdet en færdig klimatilpasningsplan

eller -strategi baseret på en

kortlægning af de særlige problemstillinger

i deres område. En plan

med en tydelig fordeling af ansvarsposter,

økonomi og en tidsramme for

de nødvendige tiltag, fordelt i klare

indsatsområder.

»Det definerer Energistyrelsen selv

som en færdig klimaplan, og det har

vi kun kunnet finde frem til, at der er

fem kommuner i landet, der har. På

trods af, at der er 31 kommuner, som

har meddelt Energistyrelsen, at de

har en plan eller strategi,« siger Jørn

Jespersen, der er direktør i brancheorganisationen

Dansk Miljøteknologi.

Varde

Esbjerg

Herning

Viborg

SÅ LANGT

ER KOMMUNERNE

MED KLIMATILPASNINGSPLANERNE

Århus

Energistyrelsen spurgte i efteråret alle landets kommuner, om de har en klimatilpasningsplan.

Af de 73, der meldte tilbage, svarede 31 kommuner ja. Ny opgørelse pr. juni fra Dansk

Miljøteknologi gør status på, hvor langt kommunerne er med deres konkrete planer.

Kun to kommuner har rykket sig

I sin undersøgelse har Dansk Miljøteknologi

inddelt de 31 ja-kommuner

i fire kategorier, i forhold til hvor

langt de er nået: færdig plan, i implementeringsfasen,

i undersøgelsesfasen

og ingen plan.

»Vi havde håbet, at der var en opdatering

på Energistyrelsens side, men

det er der ikke, så vi har været inde på

de 31 kommuners hjemmesider og

søge, og nogle af kommunerne er

måske langt, men det er bare ikke offentliggjort

endnu,« siger Jørn Jespersen.

Dansk Miljøteknologi lavede en lignende

undersøgelse sidste efterår,

hvor organisationen fulgte op på,

hvor langt de kommuner, der havde

meddelt Energistyrelsen i foråret, at

de havde en plan, var nået. Siden da

har kun to kommuner skiftet status.

»København er kommet længere

med en meget ambitiøs plan, og Roskilde

er rykket op til undersøgelsesfasen,

men der er altså stort set ikke

sket noget,« siger Jørn Jespersen.

Han oplyser også, at Fredensborg,

der er en af de kommuner, der fra begyndelsen

har meldt ud, at den ikke

har en plan, har fået Niras til at lave

en omfattende rapport om klimatilpasning

efter kraftige regnskyl sidste

år. Rapporten involverer også Rudersdal,

der er langt med en strategi

Det er vigtigt at gøre det

synligt for politikerne, hvad

det er, der sker, hvis man

ikke gør noget .

Birgit Paludan, ingeniør

Greve Forsyning

Vejle

Kolding

Horsens

Hedensted

for klimatilpasninger, og Hørsholm,

der har en færdig plan.

Ingen plan men mange projekter

En af de kommuner, der optræder i

undersøgelsen som værende uden

plan, er Varde Kommune, og det er

sådan set rigtig nok, siger kommunens

plan- og byggechef Ivar Sande,

at man ikke har en nedskrevet klimatilpasningsplan.

»Men vi har gang i en masse projekter,

der hører under klimatilpasning.

Blandt andet er vi ved at lave en

ny spildevandsplan, og vi bygger ikke

under kote 5,« siger han.

»Vi har valgt, at vi vil være den reneste

kommune i landet, så vi laver

en renhedsstrategi, der samler alle

elementerne i forhold til CO 2 -reduktion

og klima.«

Ifølge Ivar Sande vil strategien, når

Svendborg

Kerteminde

Nyborg

Færdige planer: Kommuner der har gennemført en

undersøgelse og kortlagt deres problemstillinger

for deres lokaliteter. Fordeling af ansvarsposter,

økonomi og en tidsramme for udførelse af

aktiviteter fordelt i indsatsområder.

I implementeringsfasen. Har gennemført undersøgelser

og har ideer til implementering. Konkretisering

af indsatsområder men ingen fordeling af

ansvarsområder og økonomi.

I undersøgelsesfasen: Kommuner der er i

undersøgelsesfasen kan opdeles i tre kategorier:

– Undersøgelse færdig

– Påbegyndt undersøgelse

– Plan for undersøgelsestiltag

Ingen planer: Kommuner der har svaret ja,

men som på forespørgsel ikke har kunnet

fremsende en klimatilpasningsplan.

Svarede i maj

2010 nej på

spørgsmålet ’Har

kommunen en

klimatilpasningsstrategi

Har ikke svaret

Halsnæs

Roskilde

Guldborgsund

Albertslund

Brøndby

Hvidovre

Hillerød

Allerød

Furesø

Greve

Solrød

Stevns

Helsingør

Hørsholm

Rudersdal

Gentofte

København

Dragør

Grafik: MK/Ingeniøren Kilde: Energistyrelsen/Dansk Miljøteknologi

den er færdig, blive lagt ud på kommunens

hjemmeside, så borgerne

kan se, hvad kommunen gør på klimaområdet.

Greve Kommune optræder i undersøgelsen

med en færdig, fuldt implementeret

klimaplan. Her har Greve

Forsyning spillet en stor rolle.

»Vi har kigget på vandkredsløbet

som et hele og lavet beregninger, som

politikerne har taget stilling til. Der

er blevet samarbejdet på tværs af sektorgrænser.

Man behøver ikke bruge

mange penge på beregninger til at

begynde med, men det er vigtigt at

gøre det synligt for politikerne, hvad

det er, der sker, hvis man ikke gør noget

for eksempel i forbindelse med

kraftige regnfald, siger Birgit Paludan,

ingeniør i Spildevand, Plan og

Anlæg, Greve Forsyning.

Det kommer ikke bag på Jørn Jespersen

fra Dansk Miljøteknologi, at

de fleste kommuner tilsyneladende

ikke er nået længere i arbejdet med at

sikre sig mod forhøjede vandstande

og kraftig nedbør.

Næste store skybrud bliver dyrt

»Kommunerne er pressede økonomisk,

og de prioriterer ‘skal’-opgaver

frem for ‘kan’-opgaver. Det er beklageligt,

og resultatet bliver, at næste

gang vi oplever store regnmængder,

så vil det få store omkostninger. Samfundsmæssigt

er det et spild af ressourcer,«

konstaterer han.

Direktøren mener, at det burde være

obligatorisk for kommunerne at lave

en klimatilpasningsplan, men at

der samtidig skal gøres mere fra centralt

hold for at give kommunerne de

rammer, værktøjer og midler, der

skal til for at lave en færdig plan. j


18 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

TEMA klimatilpasning

Store regnskyl

får kreative

løsninger til at

spire frem

Gennem de seneste fire år

har Vandcenter Syd investeret

400 millioner kroner i

at undgå oversvømmelser

af kloakker, når det regner

meget, men projekter for

knap en milliard kroner

venter inden 2015.

regnvand

Af Torben Svane Christensen

redaktion@ing.dk

Når vejret spiller med musklerne, og

der åbnes op for sluserne, gælder det

om at være på forkant og gerne med

nye løsninger.

Et eksempel på denne nytænkning

var, da Vandcenter Syd i Odense i

2009 opkøbte syv parcelhuse, der var

stærkt plagede af oversvømmelser.

Husene blev revet ned og erstattet af

nye regnvandsbassiner, der er dimensioneret

til at kunne håndtere ca.

10.000 kubikmeter regnvand. Det

svarer til et voldsomt regnvejr, der

statistisk set kun optræder én gang

hvert 50. år.

»Vi har investeret rigtig mange

penge i løsninger, der skal aflaste ledningsnettet,

og vi kommer til at bruge

mange penge de kommende år.

Det skyldes ikke, at vi har forsømt

ledningsnettet, men vores tilgang til

den her slags projekter er anderledes

end tidligere, hvor vi ikke har skullet

tænke klimafaktoren ind. Vi laver

løsninger, hvor vi er sikret fremadrettet,«

siger Gerda Hald, der er plan- og

projektchef hos Vandcenter Syd.

Meget vand skal også fremover

håndteres i rør, men regnvand skal i

højere grad også afledes på overfladen.

»Det giver nogle udfordringer, og

vi skal tænke kreativt. I Holland er de

langt fremme med projekter, hvor de

nedsiver vand fra vejene, og de undrer

sig over, at vi i Danmark er så

nervøse for forurening fra afledning

af regnvand. Tyskerne laver også

mange projekter med lokal afledning

af regnvand, og de har stor interesse i,

at vi sætter fokus på målinger,« siger

hun.

Regnbede skal optage vand

Et af de næste store projekter i Odense

er et nyt kloakanlæg ved Langelinie,

hvor de næste to år går med opmålinger

og forberedelser.

Formålet er at mindske overløb til

Odense Å, renovere nedslidte anlæg

Nyt værktøj viser, hvor

der er risiko for

oversvømmelser

Videncenter for Klimatilpasning

lancerer til august et

nyt screeningsværktøj, der

vil gøre det nemmere at se,

hvilke områder der oversvømmes

i forbindelse med

stormflod eller højere vandstande

i havene.

prognose

Af Torben Svane Christensen

redaktion@ing.dk

Tast en forventet havvandsstigning

ind med ti centimeters intervaller, og

screeningsværktøjet ‘Havvand på

land’ vil med en blå farve indikere,

hvilke landområder i din kommune

der vil blive oversvømmet. En gul farve

viser områder, der ligger under

havspejlet, som ikke vil blive berørt,

fordi diger og andre forhindringer vil

holde vandet ude.

Bag det nye screeningsværktøj står

Videncenter for Klimatilpasning,

som har adresse hos DMI og hører

under Klima- og Energiministeriet.

Det er ment som et supplement til videncentrets

værktøj ‘Kystplanlæggeren’,

som allerede ligger på klimatilpasning.dk,

forklarer projektleder,

ph.d. Louise Grøndahl:

»Det viser med en farvet streg, hvilke

kyster der vil blive berørt ved vandstandsstigning.

Der er god mening i,

at kommunerne har det samme

værktøj, så de på screeningsniveau

eksempelvis kan planlægge på tværs

af kommunegrænserne. Det giver

planlæggerne mulighed for at komme

op i helikopterperspektiv og se de


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

19

Se beskrivelse af projekter hos

>>Vandcenter Syd. ing.dk/k#968e

VandCenter Syd i Odense opkøbte syv

parcelhuse og rev dem ned for at etablere

regnvandsbassiner, der er dimensionerede

til at kunne håndtere ca. 10.000 m 3 regnvand.

Det skal forhindre oversvømmelser i

forbindelse med kraftigt regnvejr.

og samtidig forøge kapaciteten af kloakanlæg

i området, så der tages højde for

kommende klimaforandringer.

»Her har vi planer om at etablere regnbede,

der skal aftage noget af vandet fra

vejene. Men ét er den ansvarsfordeling,

der gælder under jorden. Når vi kommer

over jorden, er der flere interesser, og der

er også tit tvivl om, hvem der skal betale.

Det giver nogle udfordringer som planlægger,«

konstaterer Gerda Hald.

Gravearbejdet på projektet forventes at

gå i gang i 2013.

Partnering fostrer gode ideer

Vandcenter Syd griber nogle af de komplicerede

projekter an på en anden måde end

tidligere.

»Før havde vi et færdigt projekt, som vi

sendte i udbud. Nu inddrager vi vinderen

af et udbud i et partneringsamarbejde på

et meget tidligt tidspunkt i projekteringen.

Det gør, at vi får ideer og mere nytænkning

fra entreprenører og rådgivere

med i planlægningen og udformningen

af projektet,« forklarer hun.

Modellen er skruet sådan sammen, at

vi deler partnerne imellem, hvis projektet

bliver billigere, og hvis det bliver dyrere,

deles merudgiften.

»Jeg vil ikke sige, at partnerne spinder

guld på projekterne, men de er sikrede

deres penge, siger Gerda Hald.

En anden udfordring i forbindelse med

de planlagte projekter er, at Vandcenter

Syd har en målsætning om at være CO 2 -

neutral i 2014, forklarer hun:

»Det skal tænkes ind i både udformning

og udførelsen af projekterne. Her

har vi sat overliggeren højt, og det gør bestemt

ikke projekterne mindre spændende

rent ingeniørmæssigt. Der skal tænkes

kreativt, for at vi kan nå vores mål.« j

Lad os bidrage med meget mere end rent vand..!

Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør

af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om

mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i

den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på

www.kemira.dk

Et eksempel på en

oversvømmelse ved forhøjet

vandstand på 1,5

meter ved Ronæs ved

Middelfart. Den blå farve

viser, hvilke områder

der vil blive oversvømmet

ved den angivne

vandstand. De gule områder

er de lavtliggende

under den indtastede

vandstand, der ikke

bliver oversvømmet, på

grund af diger, veje eller

lignende.

områder, der har indflydelse på, hvordan

de skal planlægge i deres kommune

i fremtiden.

Går i luften til august

Kommunerne har for øjeblikket mulighed

for at komme med lokale input

til det nye værktøj, der forventes at

være tilgængeligt på www.klimatilpasning.dk

til august.

»Værktøjet er udviklet på baggrund

af den digitale højdemodel, og der er

adgang til højvandsstatistik. Men der

kan være lokale forhold, som kommunerne

kender til, der også kan have

indflydelse på, hvilke områder der

ikke bliver oversvømmede, som vi

skal have med i værktøjet, før det bliver

tilgængeligt for offentligheden,«

siger Louise Grøndahl.

Værktøjet kan give kommunerne

en god indikation af, hvor de skal være

opmærksomme, men der vil stadig

være behov for, at der laves mere detaljerede

analyser i områder, der er i

risiko for oversvømmelse.

»Man kan sige, at kommunerne

med værktøjet bliver bedre klædt på

til at indgå i en dialog med relevante

interessenter,« siger Louise Grøndahl.

j

Kemira Water Danmark A/S

G-Vej 3

2300 København S

Tlf.: 3313 6711

www.kemira.dk


20 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

TEMA klimatilpasning

Den afsluttende rapport om filtertesten

>>kan læses her: ing.dk/k#9697

Renset regnvand skal ud af kloakrøret

Ingeniører fra Nordvand A/S

har testet to filtre til rensning

af regnvand fra veje og

tage. Rensning er en nødvendighed,

hvis de stigende

mængder regnvand skal

ledes uden om kloakken.

kloakker

Af Torben Svane Christensen

redaktion@ing.dk

Et skur fra et byggemarked i et hjørne

af en legeplads i Gladsaxe og en 20

fods container på en parkeringsplads

i Gentofte. Begge opstillinger indgik

i et pilotprojekt, hvor to teknologier

blev testet til rensning af regnvand

fra tage og veje: et Hydrotech skivefilter

og et 3FM (Flexible Fibre Filter

Module).

»Rensning af regnvand er helt sikkert

kommet for at blive, og jeg tror, at

vi først må finde løsninger på vandet

fra vejene. Det har vi hentet erfaringer

med i dette projekt,« siger ingeniør

Sophie Damskier fra Nordvand

A/S, der er vandselskab i Gladsaxe og

Gentofte.

Sammen med kollegaen Annette

Kolte-Olsen stod hun for projektet,

der også involverede Krüger A/S, der

blandt andet laver vandrensningsløsninger,

og Dansk Hydraulisk Institut,

DHI.

Pilotprojektet, der kørte i et halvt

år, viste, at begge teknologier kan

rense regnvandet for suspenderet

Brønde fra Salling Plast

stof og andre forurenende stoffer, der

knytter sig hertil. Der blev målt reduktion

af suspenderet stof på op til

65 pct. og af Total-P på ca. 70 pct.

Mangler præcise krav

En af de erfaringer, som ingeniørerne

og deres samarbejdspartnere gjorde

sig, var, at der skal fokuseres mere på,

hvilke miljøfremmede stoffer, der

skal testes for – i stedet for at teste

bredspektret.

»Analysedelen er det dyreste i den­

I 3FM filtreres vandet

gennem en filterdug, og i

forsøgene blev der brugt

en dug med maskestørrelse

pa 10 mikrometer.

SkivefiltereT er et

kompakt filtersystem

med fleksible nylonfibre,

der kan fjerne partikler

helt ned til 3-5 mikrometer.

ne type projekter, og vi ville gerne have

lavet mindst ti gange så mange

målinger, som vi gjorde, men det var

der ikke råd til,« siger Annette Kolte-

Olsen og suppleres af sin kollega:

»Vi mangler nogle præcise krav fra

myndighedernes side til, hvor meget

regnvandet skal være renset alt efter,

hvilken recipient det afledes til. Det

ville gøre det lettere at lave lignende

pilotprojekter fremover,« fremhæver

Sophie Damskier.

Projektet viste bl.a., at regnvandet

fra de villaveje, der lagde asfalt til forsøget,

ikke var fyldt med så store

mængder miljøfremmede stoffer,

som forventet.

»Det var selvfølgelig mindre trafikerede

veje, men det var glædeligt at

opdage, at koncentrationen af miljøfremmede

stoffer ikke var så høj som

forventet,« siger ingeniør Annette

Kolte-Olsen.

Skivefilter billigst

Da der i spildevandsbranchen er stor

opmærksomhed på såvel drifts- som

anlægsøkonomien, har Nordvand

haft fokus på princippet om mest miljø

for pengene til gavn for samfundet.

»Vi er jo blevet skilt ud fra kommunerne,

og ansvarsfordelingen med de

praktiske opgaver forbundet med at

lade naturen rense regnvandet er

uklar. Vi er teknikere, så vi søger også

efter mere tekniske løsninger med

minimerede driftsudgifter,« siger

Sophie Damskier.

Når det skal afgøres, hvilket af de to

anlæg – 3FM eller skivefilter – der er

mest anvendeligt til rensning af

regnvand, vil vurderingen derfor inddrage

forhold som renseeffektivitet,

etablerings- og driftsøkonomi, forbrug

af flokkulant/koagulant og fleksibilitet

i forbindelse med opstart og

vedligehold.

Etablerings- og driftsudgifterne er

lavest for skivefiltret. Begge typer anlæg

viste sig hurtige i opstart og under

nedbør. Med hensyn til behovet

for overvågning, var der ikke væsentlige

forskelle på de to anlæg. I forhold

til fjernelse af SS, organiske samleparametre

og Total-P viste de gennemførte

undersøgelser, at 3FM er

den mest lovende teknologi.

På begge anlæg er det nødvendigt

at tilsætte koagulant/flokkulant for at

opnå tilstrækkelig fjernelse af Total-

P for at nå en udløbskoncentration,

der svarer til målsætningen for de

nærliggende vandområder, som er

0,06 mg/l.

Salling Plast producerer brønde/pumpebrønde i diameter op til 3500 mm og i

alle længder op til 4 m.

Vi producerer isolerede afløbsbrønde med isoleret låg. Disse brønde kan leveres

med frostsikring i form af varmekabler eller tracerrør.

www.sallingplast.com - tlf. 9666 8300 besøg os på hi[11] messen stand nr. J 7222

Flerårig test nødvendig

For at afgøre, hvilken anlægstype der

har den bedste renseeffektivitet over

for specielt de miljøfremmede stoffer,

er det nødvendigt med længerevarende

afprøvninger af to-tre års varighed,

som giver mulighed for at variere

doseringen af koagulant/flokkulant.

Dertil kommer, at der er behov for

at vurdere renseeffektiviteten i perioder

med henholdsvis ‘tykt’ regnvand,

der indeholder meget materiale, og

‘tyndt’ regnvand, hvor koncentrationen

er mindre. Der skal også testes

under kortvarige intense eller langvarige

regnskyl, vinterkulde, snesmeltning

m.m. j


Teknologisk

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 21

Abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Indsigt/EMK. ing.dk/emk

Oversvømmede kommuner går hånd i hånd

Fredensborg, Hørsholm og

Rudersdal var blandt de hårdest

ramte kommuner ved

sidste sommers monsterregnskyl.

Men oversvømmelserne

fik dem til at afsøge

nye samarbejder i kampen

mod klimaændringerne.

oversvømmelser

Af Klaus Ulrik Mortensen kum@ing.dk

Da regnen i august 2010 fossede ned

over Nordsjælland, gik Usserød Å

over sine bredder og oversvømmede

lavtliggende boligkvarterer i primært

Fredensborg Kommune. Få uger efter

trådte borgmestrene i Fredensborg,

Hørsholm og Rudersdal kommuner

sammen og lovede borgerne, at de ved

fælles indsats ville undgå lignende

oversvømmelser i fremtiden.

Resultatet af denne politiske hensigtserklæring

ligger nu klar: to klimatilpasnings-

og miljøstrategier for

Usserød Å udarbejdet i samarbejde

med Niras og hydraulikeksperten

Birgit Paludan.

»Jeg har ikke hørt om andre steder

i landet, hvor der planlægges på et

strategisk niveau på tværs af tre kommuner

og tre forsyningsselskaber.

Det kræver politisk mod at gå forrest

her,« siger chefkonsulent i Niras’ afdeling

for vand og natur, Henrik

Lynghus, der har været centralt involveret

i arbejdet.

Prisen for skaderne forårsaget af

vandet alene i de tre kommuner er

opgjort til cirka 250 mio. kr. Og selv

om det er billigere at forebygge end at

rydde op, kræver det solide investeringer,

hvis hændelserne fra sidste

sommer ikke skal gentage sig. Det er

årsagen til, at ikke bare de tre kommuner,

men også forsyningsselskaberne,

er gået sammen om donten.

Naturen skal hjælpe til

Præcis hvad den samlede regning lyder

på, er ifølge chefkonsulenten

umuligt at svare på endsige sjusse sig

frem til, førend de hydrauliske undersøgelser,

der ligger til grund for

indsatsen, er afsluttet om tre år.

»Du kan ikke vinde kampen mod

klimaet. Jeg plejer at sige, at det gælder

om at finde en grøn slagmark,

hvor du har råd til at tabe. Det gælder

om at få naturen til at bidrage med sine

egne hjælpemidler. Og så er det

samtidig billigere at udnytte lavtliggende

terræn til at aflede vandet end

at bygge underjordiske bassiner,« forklarer

Henrik Lynghus.

Blandt værktøjerne, der er i spil, er:

j Øge kapaciteten i Usserød Å

j Genåbne lukkede vandløb fra åen

j Gøre kloakkerne større, så de kan

håndtere mere vand

j Regulere udløbet fra Sjælsø, så

vandstanden i åen sænkes op til store

regnskyl

j Lokal afledning af regnvand (LAR)

j Etablering af vådområder

»Man kan ikke forebygge oversvømmelser

ved hjælp af LAR. Der er

simpelthen ikke plads nok i parcelhushaverne

til at opsamle al vandet.

Det betyder, at vi får brug for at lave

vådområder, og her kan det for eksempel

være langt billigere for Hørsholm

at investere i et vådengsområde

i Fredensborg, som ikke er nær så tæt

bebygget, end at begynde at rive boliger

ned for at gøre plads til vandet,«

forklarer chefkonsulenten fra Niras.

Bureaukrati bremser

Det skaber dog en række nye problemer.

Det er for eksempel ikke tilladt

for kommuner at lave anlægsinvesteringer

i nabokommuner, uden at der

vedtages ændringer på dette området

i de tre kommuners byråd. Ligeledes

gælder der også særlige regler for,

Fire gode råd

Natur- og miljøchef Lis Jeppesen

Thod berg, Rudersdal Kommune, giver

disse råd til kommuner, der ønsker at

gå ind i et lignende samarbejde:

Gør processen kort og intensiv. Når

processer trækker ud i årevis, ender de

ofte med at dø undervejs.

Få ildsjæle til at lede arbejdet, og sørg

for, at det er folk tilstrækkeligt højt oppe

i forvaltningen, så de også får rykket

på projektet.

Fortæl dig selv, at projektet naturligvis

skal lykkes. Hvis du starter med at sige,

at det bliver rigtig svært, og at der er

mange juridiske problemstillinger som

skal løses, er der stor sandsynlighed

for, at det ikke rykker sig ud af stedet.

Fortæl vidt og bredt om den gode historie.

Positiv omtale styrker både gejsten

indadtil og profilerer arbejdet udadtil.

hvilke områder forsyningsselskabernes

penge må gå til.

»Lov om kommuners afståelse af

vand- og spildevandsforsyninger tager

ikke helt højde for behovet for

klimatilpasning, som nok ikke var

så tydeligt, da loven blev skrevet. Det

betyder, at kommunerne nu skal ind

at ændre forsyningsselskabernes

grundlag, og den proces kan tage både

halve og hele år at få besluttet og

afstemt på tværs af kommunerne,«

pointerer han.

Usserød Å udspringer ved Sjælsø i

Rudersdal Kommune og munder ud

i Nivå i Fredensborg Kommune.

Strengt taget kunne Rudersdal Kommune

ifølge natur- og miljøchef Lis

Jeppesen Thodberg vælge at trække

sig fra samarbejdet, da kun få hundrede

meter af åen løber gennem den

sydligste af de tre kommuner, mens

de to andre i langt højere grad plages

af oversvømmelserne:

»Det er dog ikke den type indstilling,

som det eksisterende samarbejde

på naturområdet lægger op til. Men

det her er ikke filantropi. Jeg er lige så

hårdt presset på økonomien som alle

andre og kunne ikke drømme om at

bruge penge på noget, som ikke kommer

os til gode i sidste ende.« j

Artiklen har været bragt i Ingeniørens

abonnementsbaserede nyhedsbrev

Teknologisk Indsigt/Energi og miljø i

kommunerne.

GSM-2

Billede:

GSM-2 system til

vandstandsmåling

EN GANG INSTALLERET, ALTID INFORMERET.

REDUCERER MED GARANTI JERES OMKOSTNINGER.

MÅLING AF DATA MED E-MAIL VIA GSM NETWORK

Dagene hvor du hver dag i alt slags vejr skulle løbe fra målerstation til målerstation for at afl æse det sidste vandspejl eller den installerede data

logger, hører defi nitivt til fortiden.

GSM-2, som er hurtig og let at installere, sender nu den målte data direkte til dit kontor med e-mail (via en GPRS internetforbindelse) eller sms.

Hjertet i målersystemet er GSM-2 DataManager software. Den målte data, som afsendes fra målerstationen læses, gemmes og vises konstant i

DataManager, så du hele tiden kan styre dit udstyr.

GSM-2 målersystem deltaljer:

niveau måler

– Batteri-styret (lavt energiforbrug, levetid på op til 10 år) – Fjernstyret apparat konfi guration (med e-mail)

– Mindre end 2” i diameter (passer til dine pejlerør, hærværks-sikret) – Gratis PC software til rådighed

– Batteri og antenne integreret I kabinettet – Automatisk viderebehandling af målt data

– Forskellige sensor-interfaces, indbygget lufttryks føler – Applikationer: vandstandsmåling, general trykovervågning…

TECH

Arresøvej 10 • 8240 Riskov

Tel. 87392600 • Fax 87392601

www.tech.dk

Mere information:

www.keller-druck.com

‣ Products ‣ Miscellaneous

Lavt omkostningsniveau (26 Y) Data logging (DCX-18 ECO) Tryk-måleteknik når det er bedst…


22 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

TEMA klimatilpasning

Fredericia vil være forbillede

for bæredygtige byområder

Forslag om kanaler i nyt byområde

på havnen i Fredericia

vandt førstepræmien i

en konkurrence, hvor der

er lagt vægt på, at området

skal være energineutralt og

forberedt på fremtidens

stigende vandstand.

projektering

Af Torben Svane Christensen

redaktion@ing.dk

Beboerne i den kommende grønne

bydel på havnen i Fredericia får måske

udsigt til kanaler som i Amsterdam.

Og det var da også kanalerne,

som dommerkomiteen faldt for ved

det vindende forslag i den konkurrence,

som partnerskabet FredericiaC

havde udskrevet om, hvordan

det nye bæredygtige byområde skal

se ud.

Fire hold er blevet præmieret for

deres forslag, men førstepræmien på

40.000 euro (ca. 300.000 kr.) gik til

holdet KCAP, som består af det hollandske

arkitektfirma KCAP, Rambøll

UK og DK og den hollandske

analysevirksomhed Facton.

FredericiaC, der er et partnerskab

mellem Fredericia Kommune og

Realdania By, vil nu bruge de bedste

elementer fra alle holdenes forslag til

en udviklingsplan for det tidligere

industriområde, der omfatter mere

end 200.000 kvm.

På området, der ligger ud til Lillebælt,

skal 50 procent være boliger, 40

procent erhverv, heraf maks. 15.000

kvm detailhandel og 10 procent

kultur.

Lillebælt vil stige

Klimaprognoserne forudser en forhøjet

vandstand i Lillebælt i fremtiden,

så det har været en af de parametre,

som holdene har skullet forholde

sig til i deres forslag, forklarer

projektdirektør Jens Christensen,

FredericiaC:

»De har da også valgt at hæve

de præmierede

De fire deltagende hold i FredericiaC’s

konkurrence om en udviklingsplan for

den nye bydel er blevet præmieret i

forhold til, hvor stærkt de lever op til

de opstillede visioner:

1. præmie: 40.000 euro (300.000 kr.)

til hold KCAP, Rambøll UK og DK, Facton.

2. præmie: 25.000 euro (186.000 kr.)

til hold Arup Design, Effekt, Experientia

m.fl. Samme beløb til Hold Vandkunsten,

Esbensen A/S, Sloth Møller A/S,

Viatrafik, Imitio, ICP A/S, Albæk Byggerådgivning,

Golder Associates m.fl.

3. præmie: 10.000 euro (75.000 kr.) til

hold Adept, COWI, Noema, Topotek 1,

Kollision, Bureau Detours m.fl.

koterne med mellem 0,3 og 1 meter.

Et af holdene, der er fra Holland, har

foreslået en kanalløsning mellem

bygningerne. Det vil kræve en hævning

af terrænet over et større område,

og her vil de bruge jorden fra

udgravningerne af kanalerne,« forklarer

han.

Der er også forslag om at lave underjordiske

parkeringsanlæg, hvor

jorden, der bliver tilovers, kan bruges

til terrænhævning i forbindelse med

kanalforslaget.

Bæredygtigt på fire områder

Ud over at tage højde for forhøjet

vandstand er holdene blevet bedt om

at komme med bud på, hvordan den

nye bydel kan blive bæredygtig på fire

områder: energi, vand, transport og

affald.

»Med hensyn til energi er der bl.a.

et bud på at sætte en vindmølle op på

en mole, der ligger et stykke fra det

største byområde. Det ville have en

god signalværdi, men vi skal selvfølgelig

ind og vurdere, om en mølle

placeret på stedet ville kunne betale

sig og producere nok strøm, eller om

vi skal placere møllen et andet mere

optimalt sted uden for området – det

kunne for eksempel være i Aarhusbugten

– og så lave en konstruktion,

hvor beboerne i området køber strøm

ANNONCE

Ny type vandmåler skal hjælpe

vandværkerne

Ved første øjekast ligner det en traditionel vandmåler. Et nærmere

kig afslører dog hurtigt, at det drejer sig om et helt nyt produkt.

En elektronisk vandmåler, der

anvender ultralyd som måleprincip,

skal hjælpe danske

vandværker med at registrere,

indrapportere og afregne danskernes

forbrug af vand.

Der er mange usikkerhedsmomenter

forbundet med vandforsyning

og ofte kun få ressourcer

til at løfte opgaven. Men nu er

der hjælp at hente, både for

vandværker og forbrugere, i form

af en elektronisk vandmåler, der

med helt ny teknologi kan give

præcis overblik over forbrug og

spild.

Slut med selvaflæsning

Vandmåleren, MULTICAL ® 21,

kan programmeres til at afsløre

lækager og sammenligne forbrug

over tid.

Måleren er som standard udstyret

med en radiosender, der

kan overføre forbrugsdata automatisk

og via fjernaflæsning og

dermed slipper forbrugere og

vandværker for selvaflæsning.

Vandmåleren er desuden vandtæt

og meget robust og kan

installeres både ude og inde –

sågar i målerbrønde.

Den nye vandmåler måler med

ultralyd; en teknologi som giver

uovertruffen nøjagtighed selv

efter mere end 15 år i drift.

Vandmåleren lanceres af firmaet

Kamstrup, som har mange års

erfaring med ultralydsmålere og

radiobaseret dataindsamling.

Kamstrup er verdenskendt for

energimålere, men har nu også

udviklet ultralyd til vandmåling.

Læs mere om den nye vandmåler

på www.multical21.dk

Vejle sætter strøm til

bakterier i spildevandet

Flere vandforsyningsselskaber

er i samarbejde med det

danske firma Krüger ved at

teste en metode til at forhindre

bakterier fra overløbsvand

og spildevand i at

ud og forurene badevandet.

vandrensning

Af Torben Svane Christensen

redaktion@ing.dk

Et nyt udviklingsprojekt skal teste en

ny metode til desinfektion af overløbsvand

og spildevand. Virker metoden,

vil man på sigt kunne undgå, at

der strømmer urenset spildevand i

havet under de voldsomme regnskyl,

der de senere år har lukket mange

bade strande.

»De overløb, der kan opstå efter

ekstreme vejrforhold, er en udfordring

for alle renseanlæg og er til stor

gene for både miljøet og badeglade

danskere. Hvis metoden virker, som

vi håber, vil den på sigt kunne betyde,

at vi med en enkel indsats kan

sikre rent badevand ved de danske

strande,« siger Mikael Schultz, direktør

i Vejle Spildevand.

Udviklingsprojektet kombinerer

tre teknikker til bakteriebekæmpelse

i spildevand: UV-belysning, kemisk

desinfektion samt en teknologi til

elektrokemisk desinfektion, EctoSys,

udviklet af det tyske firma RWO Marine

Water Technology, der fremstiller

løsninger til rensning af blandt

andet ballastvand på skibe.

Og teknologien er netop udviklet

til rensning af ballastvand fra skibe,

Vi skal have

testet, om

metoden,

der nu er

blevet forbedret

med

diamanter,

også egner

sig til rensning

af spildevand.

Michael

Schultz

hvor man dræber bakterierne ved at

sætte strøm til det forurenede vand.

»Vi skal have testet, om metoden,

der nu er blevet forbedret med

diaman ter, også egner sig til rensning

af spildevand. Ved at anvende diamanter

på elektrodeoverfladen kan

rensning en af spildevand med lav ledningsevne

formentlig blive mere effektiv.

Derfor glæder vi os til at se testresultaterne,«

siger Mikael Schultz.

To testfaciliteter i Vejle

Den nye teknologi vil blive testet hen

over sommeren med slut til september

2011 på to lokaliteter i Vejle, hvor

der opstilles testfaciliteter. Det ene

ved Bybækken i Bredballe og det andet

ved et kontrolforsøg på Vejle Spildevands

renseanlæg i Vejle. Anlægget

opstilles på renseanlægget, og

vand køres fra overløbsbygværket til

en tank på renseanlægget. Herfra

pumpes det ind på desinfektionsanlægget.

Miljøstyrelsen har bevilget

800.000 kr. til projektet ‘Forbedret

rensning af spilde- og overløbsvand’,

der ud over Vejle Spildevand A/S har

deltagelse af Middelfart A/S, Vejle

Spildevand A/S, Teknologisk Institut,

DANVA og Spildevandsteknisk

Forening.

Det danske firma Krüger, der har

stor erfaring med vand- og spildevandsbehandling,

er projektleder og

ansvarlig for planlægning og gennemførelse

af testen af de tre teknologier.

Teknologisk Institut er ansvarlig

for udvikling og afprøvning af nye

målemetoder. Resultaterne fra projektet

forventes at være klar til offentliggørelse

i begyndelsen af 2012. j


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

23

Læs mere om konkurrencen og udviklingsplanerne

>>for Fredericias havnefront. ing.dk/k#968a

Det nye byområdE på havnen i Fredericia

inviterer vandet indenfor i et

kanalsystem, og samtidig skal området

være energineutralt. Illustration: Team

KCAP

konkurrencen

I maj 2010 udskrev FredericiaC en international,

tofaset parallelkonkurrence.

elmålere medvirke til, at forbruget af

energi og udledningen af CO 2 bliver

holdt på et absolut minimum.

»Vi kan som grundsælgere stille

krav til køberne om, at bygninger

skal være på passivhusniveau eller

højere, og det vil vi gøre,« siger Jens

Christensen.

36 tværfaglige hold fra ind- og udland

ansøgte om at blive prækvalificeret i

juni 2010, seks hold blev valgt ud til fase

1 af konkurrencen, der løb fra september

til december 2010, hvorefter

FredericiaC valgte fire hold ud til konkurrencens

fase 2 – to danskbaserede

hold og to internationalt baserede hold.

eller er ejere af møllen,« siger Jens

Christensen.

Et andet forslag går på at udnytte

beliggenheden tæt på Lillebælt ved at

lade en varmepumpe levere noget af

energien til boliger og erhverv i området.

Det skal suppleres med bio gas,

solceller og lagring af varme.

»Vi har meget billig fjernvarme her

i området, men i fremtiden vil vi se et

mere elektrificeret samfund. Vi vil

overveje, om vi skal undlade fjernvarme

fra begyndelsen, men det kommer

an på priserne, når vi når dertil,«

siger Jens Christensen.

Forbruget af el og varme ligger relativt

højt i Fredericia i forhold til resten

af landet, og det skyldes især, at

byens industri bruger meget energi.

Når det gælder udledning af CO 2 , ligger

Fredericia til gengæld 30 procent

under landsgennemsnittet. I FredericiaC

skal løsninger som solfangere,

velisolerede huse og intelligente

Vandforbrug i bund

Fredericianerne er allerede gode til

at spare på vandet. En husstand i Fredericia

bruger lidt mindre vand end

landsgennemsnittet. Vandforbruget

i Fredericia Kommune som helhed

ligger højt, men det er, fordi byens

industrivirksomheder bruger meget

vand. I FredericiaC skal forbruget af

vand holdes nede med eksempelvis

vandbesparende blandingsbatterier

og regnvand i toiletterne.

»Der er også forslag om grønne

tage og genbrug af regnvand,« siger

Jens Christensen, der gerne ser området

som et forsøgsområde for nye

teknologier med muligheden for at

tilkoblet forskningsinstitutioner og

søge midler til projekter, der skal

gøre området energineutralt. j

Fase 2 sluttede med, at de fire hold afleverede

deres endelige forslag til en

udviklingsplan 6. april 2011. 27. april

fremlagde de fire hold deres forslag

for borgerne. Siden er udstillingen med

forslagene set af op mod 300 mennesker

i FredericiaC’s lokaler.

Alle forslagene kan downloades på

FredericiaC’s hjemmeside, www.fredericiac.dk,

hvor alle interesserede har

kunnet debattere forslagene.

Undervejs i konkurrencen har holdene

fremlagt deres tanker og foreløbige forslag

for hinanden, for FredericiaC og for

borgere og interessenter. Dette er et

særligt element i ‘den lærende konkurrence’,

som har til hensigt at lade den

løbende dialog inspirere de deltagende

hold og FredericiaC.


24

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

KARRIERE

Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi

et voldeligt overfald på gaden, så kan man ikke bare

vende ryggen til. Flemming Bligaard Pedersen

Rambøll efter slaverianklagerne:

»Vi vil ikke vende det blinde øje til igen«

Rambøll svigtede sin forpligtelse

og sine egne etiske

retningslinjer, da virksomheden

ignorerede slavelignende

arbejdsforhold hos

entreprenører på byggeprojekter

i Dubai. Nu vil Rambølls

koncern chef gøre det

nemmere for medarbejderne

at anmelde uetiske forhold.

ansættelsesvilkår

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

Rambøll anklages for slaveri i Dubai.

Den overskrift vågnede de danske ingeniører

– og ikke mindst Rambølls

2.550 danske ansatte – op til 20. februar

i år. Organisationen DanWatch

havde dokumenteret, at to store entreprenørvirksomheder,

Arabtec

Construction og Al Habtoor Leighton,

som Rambøll arbejdede på projekter

sammen med i Dubai, holdt

bygningsarbejdere under slavelignende

forhold uden mulighed for at

sige op eller komme væk fra Dubai.

Anklagen tog Rambøll på sengen,

erkender koncernchef Flemming Bligaard

Pedersen i dag.

»Jeg var på skiferie, da jeg blev ringet

op og fik at vide, at der var dukket

denne sag op. Det var lidt af et chok,«

fortæller han.

»Som mennesket nu engang er

indrettet, så starter det med, at man

siger: Det passer ikke! Rambøll er ikke

indblandet i slaveri. Vi bidrager ikke

til det. Vi medvirker ikke til det. Vi

skaber ikke grundlaget for det. Det er

den dér afvisning, som enhver person

starter med.«

Chokket blev forstærket af, at Rambøll

i egen optik har et etisk kodeks,

som alle medarbejdere forventes at

kende og leve op til.

»Vi er født med en etisk fordring

fra vores stifter. Vi skal opføre os ordentligt,

og som ansat i Rambøll skal

man behandle andre, som man gerne

selv vil behandles,« siger Flemming

Bligaard Pedersen.

Den ene medstifter Børge Rambøll

udtrykte det kort og præcist: »Et koldt

hoved, varmt hjerte og rene hænder.«

Men da Rambøll dykkede ned i beskyldningerne,

måtte virksomheden

erkende, at den havde svigtet sine egne

etiske retningslinjer og FN’s Global

Compact-principper, som Rambøll

i lighed med 235 andre danske

firmaer har skrevet under på.

Principperne forpligter virksomhederne

til at sikre, at hverken de

selv, deres leverandører, kunder eller

andre parter på fælles projekter medvirker

til at knægte menneskerettigheder

og arbejdstagerrettigheder. Og

det var netop ‘andre parter’, som har

bragt Rambøll i fedtefadet.

»Der skal ikke være nogen tvivl om,

at vi har en sag her,« konstaterer

Flemming Bligaard Pedersen.

Andres svigt er Rambølls ansvar

DanWatch har sammen med andre

NGO’er kunne påvise, at de to entreprenører,

som har arbejdet på samme

projekter som Rambøll – uden at

Rambøll havde kontrakter med dem

– har undertrykt bygningsarbejdernes

rettigheder. Uden at Rambølls

ansatte reagerede.

Svigtet skyldes ifølge koncernchefen

to ting:

»Vi har ikke fokuseret på problemstillingen

med vores forpligtelser i

forhold til tredjemand, men tænkt, at

det har vi jo ikke styr på, for vi har ingen

kontrakt. Dér har vi lært noget.«

Den anden ting er den blindhed,

der rammer udsendte medarbejdere:

»Det man bliver vant til, det stikker

ikke ud: Sådan er forholdene jo her i

Indien, siger man til sig selv – eller i

Dubai.«

Rambøll Gruppens administrerende

direktør, Flemming Bligaard Pedersen,

forklarer bl.a. svigtet med den blindhed,

der kan ramme udsendte medarbejdere:

»Sådan er forholdene jo her

i Indien, siger man til sig selv – eller i

Dubai.« Foto: Das Büro

Men det må ikke ske igen, understreger

Flemming Bligaard Pedersen:

»Det er fuldstændig ligesom hvis

man kommer forbi et voldeligt overfald

på gaden, så kan man ikke bare

vende ryggen til og sige: ‘Ja, der er nogen,

der bliver mishandlet dér. Det

kan jeg ikke blande mig i, for jeg er

selv i fare.’ Det står direkte i de ti

principper, at man ikke kan være

øjenvidne uden at gribe ind. Vi kan

ikke bare vende det blinde øje til.«

Vil have internationale principper

Rambølls ledelse har derfor taget en

række drastiske beslutninger.

»Jeg har skrevet et personligt brev

til de to firmaers ansvarlige – altså

deres koncernchefer. Som et udtryk

for, at den sag eksisterer for dem

– men ikke mindst for os. Og så har

vi bedt vores brancheforening, FRI,

tage det op med vores internationale

brancheforeninger. Det er noget,

der vedrører hele branchen. Det er et

globalt spørgsmål,« siger Flemming

Bligaard Pedersen.

Han ser paralleller mellem indsatsen

mod korruption og indsatsen

mod rettighedskrænkelser:

»Da vi i den internationale brancheforening

startede kampen mod

korruption, kunne man ikke sidde

ved et bord med eksempelvis mexicanere

eller indonesere og tale om bestikkelse.

Det kan man frit nu. Så det

er noget med at modne den slags forhold

og tage fat i det og vise, at det her

er rigtigt, og det her er forkert, og så


Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

25

131

nye

job

Force Technology Projektleder m.fl.

Skive Kommune Afløbsingeniør

NKT Flexibles El- og maskiningeniører

Danmarks Rederiforening Leder

Niras Geotekniker

Vejdirektoratet Vedligeholdelseschef

Århus Universitet Teknisk Chef

Vejdirektoratet Ingeniør

Lodam Electronics PC-Softwareudvikler m.fl.

FLERE JOB PÅ SIDE 28 ,

PÅ JOBFINDER.DK

OG PÅ VERSION2.DK

Organisationen DanWatch dokumenterede

i februar, at to store entreprenørvirksomheder,

Arabtec Construction

og Al Habtoor Leigh ton, som

Rambøll arbejdede på projekter sammen

med i Dubai, holdt bygningsarbejdere

under slavelignende forhold. Nu

skal Rambøll-medarbejdere forpligtes

til at indberette den slags overtrædelser

til ledelsen. Foto: DanWatch

få det budskab ud. Det kommer helt

sikkert også på denne problemstilling

med forpligtelser i forhold til

tredjepart.«

Internt er der også ændringer i

gang. Rambøll var i forvejen i gang

med at udarbejde såkaldte præambler,

der blandt andet forklarer, at

Rambøll overholder FN’s Global

Compact-principper og forventer, at

andre deltagere i projekter, hvor

Rambøll er med, gør det samme. Det

arbejde er nu blevet fremskyndet, og

præamblerne skal fremover skrives

ind i alle kontrakter med såvel leverandører

som kunder.

Krænkelser må ikke ignoreres

Men den største ændring er, at Rambøll

nu både vil gøre det lettere for

medarbejderne at indberette overtrædelser

af menneskerettigheder og

gøre det krystalklart, at det kan koste

dyrt, hvis en medarbejder ignorerer

overtrædelser.

»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne

jorden rundt, så der kommer til

at stå, at firmaet overholder FN’s global

Compact-principper, og at man

som medarbejder skal være opmærksom

på, at det naturligvis medføre

påtale og kan være afskedigelsesgrund,

hvis man ikke overholder

principperne,« fortæller Rambølls

koncernchef.

Flemming Bligaard Pedersen understreger

dog, at det vil tage lang tid

at få sådanne principper og sanktioner

på plads. Derfor vil han kun kalde

det en ambition og ikke et mål.

Men allerede nu går Rambøll i gang

med at forbedre den interne undervisning

i håndteringen af forpligtelser

i forhold til tredjepart og letter

medarbejdernes muligheder for at

håndtere og indberette sådanne

krænkelser.

»Det er afgørende, at vi får skrevet

en observationsrapport om det. Den

observationsrapport skal have fastlagte

ruter internt i virksomheden, så

den kommer frem til virksomhedens

ledelse,« siger han. j

Sagen kort

20. februar offentliggjorde organisationen

Danwatch en rapport, som dokumenterede,

at to entreprenører, som

Rambøll har arbejdet på projekter med

i Dubai, tilbageholdt de ansattes løn

og pas.

Flere medier tog historien op, og selv

om Rambøll ikke selv havde haft ansatte

under kritisable forhold, erkendte

virksomheden at, at den ikke havde

fulgt FN’s Global Compact-principper

om, at hverken virksomheden selv,

dens leverandører, kunder eller andre

parter på fælles projekter må knægte

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Virksomheder skal

overvåge meget mere

Rambølls tiltag virker fornuftige, mener Amnesty Internationals

rådgiver for menneskerettigheder og erhverv,

Sanne Borges.

»Ud fra de oplysninger, som vi er blevet forelagt, virker

det positivt,« siger hun, men understreger samtidig, at

man som virksomhed ikke kan nøjes med at oplyse om sine

holdninger til FN’s Global Compact-regler og så regne

med, at projektpartnerne vil overholde de samme regler,

selv om de siger, at de gør det.

»Man er nødt til selv at monitorere og overvåge forholdene,

for at sikre sig, at de er i orden. Man kan ikke nøjes

med partnernes egne oplysninger.«

Og man kan ikke, som nogle rådgivere har gjort, forsvare

en manglende overvågning af menneskeretskrænkelser

med, at man kun har en mindre opgave på et projekt.

»Det er ikke godt nok at sige, at vi accepterer krænkelser,

fordi vi har så lidt indflydelse på en opgave. Så må

man i sit due dilligence-arbejde sikrer, at man har en tilstrækkelig

stor indflydelse på sine samarbejdspartnere.

Og hvis man ikke har det og ikke kan få det, så må man

overveje, om man kan blive på et projekt, hvor der sker

krænkelser,« siger Sanne Borges.

En måde at få indflydelse på er at gå sammen med andre

virksomheder. Derfor synes Sanne Borges godt om, at

Rambøll har involveret både de danske og internationale

rådgiverorganisationer i problemet. j

IDA støtter FN-krav i

ansættelseskontrakter

Ellen Fænøe, formand for Ansatte Ingeniørers Råd, er sikker

på, at hendes medlemmer gerne vil medvirke til, at FN’s

konventioner bliver overholdt:

»Jeg synes, at der er flot formål,« siger hun, men tilføjer,

at Rambøll har en stor opgave foran sig med at definere

præcis, hvad virksomheden forventer af sine ansatte:

»Det kræver, at Rambøll er meget specifik og helt klare i

mælet om, hvad medarbejderne skal indberette, og så

skal de sikre sig, at deres ansatte er uddannede til at forså

konventionerne.«

Selv om Ellen Fænøe bakker op om Flemming Bligaard

Pedersens idé om, at gøre det til et krav i ansættelseskontrakterne

at medarbejderne skal reagere på krænkelser af

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, så skal

ingeniørerne ikke selv tage eventuelle konflikter med

samarbejdspartnere:

»Der skal være klare rapporteringskanaler, og når medarbejderen

har sendt sin rapport af sted, så skal der være

andre, der tager over og sikrer, at der bliver handlet på det.

Der er nødt til at være helt klare linjer,« påpeger hun. j

Fornuftig plan – men det

er handling der tæller

Rambølls planer er gode, men den virkelige test kommer,

når virksomheden igen står med en lignende sag, mener

lektor Steen Valentin fra CBS, der forsker i Corporate Social

Responsibility:

»Indsatsen mod krænkelser af menneskerettigheder og

arbejdstagerrettigheder måles ikke blot på, om virksomheden

kan undgå problemer, men på om de vil tage konsekvensen,

når det kommer til at koste dem noget, eller

om de vælger den hurtige gevinst.«

Han synes, at Rambølls planer om at skrive forpligtelsen

til at overholde FN-reglerne ind i ansættelseskontrakterne

og forbedre virksomhedens rapporteringssystemer,

så det bliver lettere for medarbejderne at gøre opmærk som

på krænkelser, er fornuftige tiltag. Men han havde heller

ikke forventet mindre.

»Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kataloger

over CSR-tiltag, så hvis de ikke var villige til at tage

deres egen medicin og arbejde mere systematisk med det,

havde det været overraskende. Men at skrive det ind i kontrakterne

er en vigtig metode til at få CSR-arbejdet integreret

i organisationen,« siger Steen Valentin.

Alligevel tror han ikke at Rambøll kan undgå nye sager.

»Men det handler om at tage problemet alvorligt og have

et beredskab, så man kan håndtere det, når det opstår.« j

Sådan!

motiverer du dine medarbejdere

Engagerede og initiativrige

medarbejdere kommer ikke

af sig selv. Det kræver en

målrettet indsats fra ledelsens

side at holde motivationen

oppe. Den amerikanske

management-forfatter Daniel

H. Pink giver her sine bedste

råd til, hvordan du skaber

gejst blandt medarbejderne.

Indfør 10 procents-tid

Lad de ansatte bruge 10 pct. af deres

arbejdstid på at arbejde på et projekt

efter eget valg i en periode på et halvt

år. Ved at skabe denne ø af autonomi

vil du hjælpe folk til at gøre noget ved

deres fantastiske ideer og konvertere

den tid, hvor de alligevel fiser den af,

til mere produktiv tid. Det kunne jo

være, at en eller anden i din organisation

endte med en genial opfindelse.

Master i

Professionel

Kommunikation

Støt interkollegiale belønninger

Opret følgende belønningssystem: På

et hvilket som helst tidspunkt kan enhver

i firmaet tildele en bonus på 250

kroner til en af sine kolleger – finansieret

af en firmabetalt pulje. Enhver, der

gør et eller andet exceptionelt, får på

stedet anerkendelse fra deres ligestillede,

og fordi det kommer fra en kollega

og ikke fra en chef, har det en anden

(og måske dybere) betydning.

afhold en autonomirevision

Bed alle i din afdeling om anonymt at

besvare disse fire spørgsmål på en

skala fra 0 til 10: Hvor meget selvbestemmelse

har du over dine arbejdsopgaver,

din arbejdstid, dit team på arbejdet

og din arbejdsteknik, dvs. hvordan

du faktisk udfører dit jobs hovedansvarsområder

Måske troede du, at

alle havde masser af frihed, men testen

viser noget andet. Hvis du i din

revision giver medarbejderne mulighed

for at skitsere deres egne tanker

om øget autonomi, opstår der ofte

nogle rigtig gode løsninger, der skaber

mere selvbestemmelse.

Leg ‘hvis formål er det i øvrigt’

Her kommer endnu en øvelse til at slå

bro over kløften mellem din og afdelingens

opfattelse. Bed dine medarbejdere

svare skriftligt på følgende

spørgsmål: Hvad er vores virksomheds

målsætning Indsaml kortene og læs

svarene op. Vurdér, om svarene ligner

hinanden og er rettet ind efter et

fælles formål. Denne enkle forespørgsel

kan give et glimt ind i virksomhedens

sjæl. Hvis folk ikke ved, hvorfor

de gør det, de gør, kan du så forvente,

at de skal være motiverede for at gøre

det j sro

Daniel H. Pink

Amerikansk bestsellerforfatter, skriver om arbejdsliv, business

og politik. Har skrevet bogen ‘Motivation – den overraskende

sandhed om hvad der motiverer os’, hvor ovenstående

råd er hentet fra.

En uddannelse for dem der skal formidle på

jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet

tager to år på deltid, foregår især på nettet

og koster pr. semester 15.000 kr.

Fagene på uddannelsen er bl.a.:

• Skriftlig formidling

• Kommunikationsplanlægning

• Kommunikation i organisationer

• Mundtlig formidling

• Forandringskommunikation

• Sociale medier

Ansøgningsfrist 1. juli

Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder.

Mobil: 26 70 84 36 / Mail: jas@ruc.dk

Se også www.mpk.ruc.dk


26 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce

Regioner fokuserer på

sundhedsteknologi

Sundhedsteknologi har et kæmpe vækstpotentiale og bygger på mange af ingeniørernes kompetencer.

Efterårets regionale camps om sundhedsteknologi skal derfor støtte IDA i at sætte dagsordenen inden for området

KOLOFON:

IDAvisen er

medlemsinformation

fra Ingeniørforeningen,

IDA,

og siderne redige -

res af IDAs kommunikationsafdeling.

Holdninger og

synspunkter tegner

foreningens

politik og har

ingen sammenhæng

med bladet

Ingeniøren i øvrigt.

Ingeniøren er

meningsmæssigt

uafhængigt af IDA.

Redaktør:

Johs Krarup

jkr@ida.dk

Kalvebod

Brygge 31-33,

1780 Kbh. V

Af Malene Skov Jensen

IT, robotter og andre teknologiske

løsninger vil i fremtiden spille en stadig

større rolle i sundhedssektoren.

Fra robotbad og selvrensende toiletter

til fjerndiagnosticering og telemedicin

– markedet for teknologiske

løsninger er enormt og i voldsom

vækst.

Ingeniørforeningen sætter særligt

fokus på sundhedsteknologi i 2011.

Det munder bl.a. ud i 5 regionale

camps om sundhedsteknologi i løbet

af efteråret. Camps’ene skal komme

med konkrete anbefalinger, som IDA

kan bruge i sit politiske arbejde med

at sætte den sundhedsteknologiske

dagsorden.

I Nordjylland har man haft fokus

på sundhedsteknologi i flere år. Allerede

i 2003 oprettede IDA Nord en

fagteknisk gruppe, der arbejder med

sundhedsteknologi. Knud Buus Pedersen,

der er udviklingschef hos Judex

A/S, er formand for gruppen.

Han glæder sig over, at IDA har valgt,

at sundhedsteknologi skal være temaet

for 2011.

”I Danmark bliver der flere og flere

ældre, mens arbejdsstyrken bliver

mindre og mindre. Derfor skal vi

tænke i helt nye løsninger, hvis vi

skal have en høj sundhedsstandard i

fremtiden,” siger han.

Det handler ifølge Knud Buus Pedersen

ikke kun om at overlade noget

af arbejdet til robotter, men også

om at gøre tingene enklere og billigere.

”På alle fronter har ingeniører noget

at spille ind med, og det skal vi

gøre. Det er vigtigt, at IDA kommer

på banen og er med til at sætte

dagsordenen,” siger Knud Buus Pedersen.

En øjenåbner

Også i Østjylland har man i løbet af

det seneste års tid sat ekstra fokus

på sundhedsteknologi og har blandt

andet oprettet et særligt sundhedsteknologisk

udvalg. Joanna Christensen

sidder med som studieobservatør

i udvalget og er med til at arrangere

camp’en om sundhedsteknologi

i region Midt.

”Arbejdet i udvalget har virkelig

åbnet mine øjne for, hvor mange forskellige

muligheder jeg får med min

uddannelse,” siger Joanna Christensen,

der studerer biomedicinsk teknologi

på Aarhus Universitet.

”Sundhedsteknologien kommer til

at åbne for et kæmpe marked og

masser af arbejdspladser, hvor der

bliver brug for ingeniørers kompetencer

ikke kun til at udvikle hjælpemidler,

men også til at formidle viden

om den nye teknologi,” siger

hun.

Grunden til at hun gik med i udvalget

var i første omgang muligheden

for at skabe sig et netværk. Målet

med gruppen i Nordjylland og Østjylland

er da også at opbygge netværk

blandt ingeniører på tværs af

universitet, erhvervsliv og sygehus

samt at vise de studerende, hvilke

muligheder de har inden for sundhedsteknologi.

Forventer kickstart

De regionale camps skal aktivere en

bred kreds af interesserede og nøglepersoner.

Camps’ene vil forløbe

over en dag, hvor første halvdel af

dagen vil være med mere generelle

oplæg om sundhedsteknologi og

åben for alle, mens anden halvdel af

dagen vil tage form som et working

lab, hvor særligt indbudte vil give deres

bud på, hvad man skal satse på

af fremtidens teknologiske løsninger.

Gennem årene har den sundhedsteknologiske

gruppe i Nordjylland

stået for en del arrangementer og

konferencer regionalt, og gruppen

ser nu frem til at være vært for en

camp om emnet.

Knud Buus Pedersen er formand for IDA Nords fagtekniske gruppe, der arbejder med sundhedsteknologi.

(Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset)

”Vi forventer, at vi med camp’en

får mulighed for at kigge langt ind i

fremtiden, og at vi dermed kan komme

med nogle fornuftige anbefalinger

til politikerne om, hvordan vi skal

håndtere området,” siger Knud Buus

Pedersen.

I Århus forventer Joanna Christensen,

at camp’en vil være en øjenåbner

for politikere og erhvervsliv:

”Jeg håber, at vi med vores camp

kan synliggøre sundhedsteknologiens

potentiale, så vi kan kickstarte

det her område. Måske ved at oprette

nogle centre, så folk ikke sidder

alene og opfinder den dybe tallerken

gang på gang. Det kan for eksempel

ske ved, at nye iværksættere får specifik

hjælp til at komme i gang, da

der er mange krav, love og regler,

som skal overholdes inden for sundhedsteknologi,”

siger Joanna Christensen.

Camps:

Sydjylland og Fyn: 20. september

Vestjylland og Østjylland: 27. september

Sjælland: 4. oktober

Nordjylland: 11. oktober

Nordsjælland: 26. oktober

SYNSPUNKT

NOTER

Af Per Højbjerre,

formand for

Teknologiudvalget

En meningsmåling viste fornylig, at klimaproblemerne

skraber bunden, når vælgerne

skal prioritere, hvad der er vigtige

emner i den kommende valgkamp. Det

synes jeg er ærgerligt.

Jeg ved godt, at klimaproblematikken

for os danskere ikke rammer ned i den

helt nære hverdag på samme måde som

hospitaler og arbejdsløshed kan gøre det.

Men for mig at se, handler klima om rigtig

meget andet end, hvordan vi får reduceret

Danmarks udledning af klimagasser.

Det handler om udviklingen af vores

energisystem, og dermed prisen på el og

varme i fremtiden. Det handler om vækst

og nye arbejdspladser. Og det handler om

forsyningssikkerhed. Og rigtig mange andre

ting.

Klima handler om

mere end vind og vejr

Derfor burde det være en selvfølge, at

klimaet er i toppen af dagsordenen i den

kommende valgkamp.

Uanset udfaldet af et kommende valg,

er det en bunden opgave for et nyvalgt

folketing at skabe rammer for vækst. Gerne

en vækst, der baserer sig på udvikling

og salg af bæredygtige energiteknologier,

som er et af de områder, der har et oplagt

potentiale for at blive krumtappen i en

danskbygget vækstmotor. Området kaldes

ofte for cleantech, og det er et felt, hvor

både fagfolk og politikere har påpeget lovende

erhvervsmuligheder. Og det er

samtidig i cleantech virksomhederne, at

vi finder mange af de teknologier, der skal

gøre Danmarks energisystem fri af fossile

brændsler.

For et par uger siden lancerede Ingeniørforeningen

udspillet: ”Grønne veje til

vækst - hvordan indfrier Danmark erhvervspotentialet«

Her har vi samlet 30

bud på udfordringer og løsninger, der kan

sikre en dansk cleantechbranche i verdensklasse

og dermed skabe basis for

vækst og arbejdspladser. Men potentialet

kan kun udfolde sig, hvis politikerne tænker

langsigtet. Det vil sige, lægger handlingsplaner

for Danmarks energi og miljø,

som strækker sig udover de enkelte valgperioder.

Så de næste mange år handler valget

om klima. Og klima handler om mere

end vind og vejr.

Ny formand for IAK

Bolette Mohr Sillassen er

valgt som ny formand for

Ingeniørernes A-kasse

(IAK)

”IAK har en helt særlig profil som en

moderne og fremtidsorienteret a-kasse.

Som faglig a-kasse har vi mange års erfaring

og indgående kendskab til ingeniørernes

og maskinmestrenes arbejdsmarked.

Derfor har IAK de bedste muligheder for at

matche vores ledige medlemmer med de

rigtige jobmuligheder,” siger Bolette Mohr

Silassen.

Den nye formand vil have fokus på at

styrke samarbejdet med Ingeniørforeningen,

Maskinmestrenes Forening og Dansk

Formands Forening.

”Der er masser af synergi i samarbejdet

mellem fagforeninger og a-kasse. Vi skal

blive endnu bedre til at samarbejde, så

medlemmerne oplever, at vi arbejder sammen

og i direkte forlængelse af hinanden,”

siger Bolette Mohr Sillassen.

Bolette Mohr Sillassen er kemiingeniør

og ansat i DONG Energy, hvor hun arbejder

med sikkerhed i vindmølleparker. Hun

har gennem en årrække været fagligt aktiv

både i IAK og i Ingeniørforeningen.


Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce

27

SERIE

INGENIØRFAMILIEN

Ingeniørforeningen i Danmark er

del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien

– hvis medlemmer

alle arbejder på at sikre ingeniører

og andre højtuddannede tekniske

akademikere bedst muligt. Både

hvad angår løn- og ansættelsesforhold,

faglig viden, netværk, dagpenge,

forsikring og pension. I de

næste numre ser IDAvisen nærmere

på de enkelte familiemedlemmer

Hjælpen er nær

NYT FRA IDA ØST-VESTJYLLAND

Gensyn

med traktorer

Ingeniører er gode til at skaffe sig selv og andre i arbejde – med sparring fra konsulenthuset

Komplement, der gør meget ud af sine virksomhedskontakter

Af Karen Witt Olsen

Komplement er konsulenthus

for Ingeniørernes

A-kasse (IAK).

Det er Komplement landets

2.456 (antal) ledige

ingeniører, cand.scient.’er

og maskinmestre er i

kontakt med, når de skal

til fx lovpligtige cv-møder

– og konsulenthusets

motto er da også ’Genvejen

til det rigtige job’.

Salgschef i Komplement

Jesper Baeker Andersen

fortæller, at medlemmerne

er en veluddannet

gruppe, der er

vant til at blive stillet krav

til, men som selvfølgelig

også forventer en kvalificeret

rådgivning retur.

”Komplement forudsætter

fx at de ledige har

set vores video om lovgivningskrav

på mitIAK, inden

de møder op til første

møde. På den måde

gør vi fra konsulenthusets

alt, hvad vi kan, for at fokusere

på de lediges muligheder

frem for pligter

og regler, når de møder

op. Vi fokuserer også på

at sparre konstruktivt og

være personlige i vores

tilgang til ’hvordan hjælper

vi bedst dig,” siger

han.

m Salgschef Jesper Baeker Andersen (Foto: Sif Meincke)

j FAMILIEMEDLEMMET

j Konsulenthuset Komplement

j 100 pct. ejet af IAK - Ingeniørernes

A-kasse

j Stiftet i 2005

j Opgave: At hjælpe ledige ingeniører

og cand. scient.’er til et job

samt sælge kompetenceydelser

til private og offentlige virksomheder

j 2.456 ledige medlemmer

j Motto: Genvejen til det rigtige

job

j Kontorer i København, Aalborg,

Århus og Odense

j 21 medarbejdere, primært akademikere

og kontorfunktionærer

j Omsætning oplyses ikke

Det rykker i Esbjerg

En af Komplements styrker

består i konsulenthusets

tætte kontakt til erhvervslivet.

Komplement

ringer og besøger hver

uge ingeniørtunge virksomheder.

Salgschefen

trækker desuden på sit

netværk fra en tid som

branch manager i rekrutteringsbranchen

– samt

følge nøje med i diverse

medier.

”Vi er nød til at vide,

når der sker ændringer

på arbejdsmarkedet, så vi

kan sende vores ledige i

den retning. Lige nu rykker

Komplement fx massivt

på Esbjerg og Sønderjylland,

fordi vi ved, at

området kommer til at

mangle 70-80 ingeniører.

Det startede med en avisartikel,

og nu samarbejder

vi tæt med bl.a. Region

Syddanmark, Esbjerg

by om at finde de relevante

profiler.”

Via den nære kontakt

med virksomhederne får

Komplement også adgang

til konkrete stillingsopslag.

Konsulenthuset

søger så blandt de ledige,

og har skaffet 14 ledige i

job i år. 12 pct. af alle

medlemmerne er desuden

blevet kontaktet i

den forbindelse, og det

betyder noget.

”Det øger motivationen,

når man som ledig mærker,

at der også er andre,

der arbejder intenst på at

skaffe én i arbejde,” forklarer

salgschef Jesper

Baeker Andersen.

Kan selv

Komplements tilgang til

håndtering af de ledige

medlemmer bygger på

en ’netværkstankegang’ –

samt hjælp til selvhjælp.

Salgschefen fortæller,

at ingeniører er utrolig

aktive. Når Komplement

ugentligt holder workshops

om fx at skrive den

gode ansøgning eller

stresshåndtering, møder

mellem 15 og 30 personer

op. Og det er helt frivilligt.

Komplements medlemmer

er desuden gode til

både at hjælpe sig selv

og hinanden.

”Aktive Ingeniører er et

netværk, der kører autonomt.

Det er en flok ledige

ingeniører, der mødes

regelmæssigt for at netværke,

ringe ud eller opsøge

virksomheder. Komplement

lægger lokaler

og telefon til – samt holder

inspirationsmøder -

men ellers klarer de alt

selv. Besætningen skifter

løbende, for de er supergode

til at skaffe sig selv

og hinanden i arbejde,”

siger Jesper Baeker Andersen.

Forrest en Ferguson 35 fra ca. 1955. Bag denne kompakte traktor med det innovative Ferguson-lift-patent står en

Massey-Harris. Fra 1958 ændres navnet til Massey Ferguson efter fusionen i 1953 mellem de to virksomheder.

Virtuelle

arrangementer

Vore medlemmer har ønsket

at kunne følge arrangementer,

der holdes i

København. Ønsket er

kommet ved flere generalforsamlinger

i vores

område.

Derfor har vi i samarbejde

med IDAs administration

igangsat et forsøg,

hvor vi ønsker at

kunne tilbyde medlemmerne

i Vestjylland (og

andre steder) adgang til

virtuelle arrangementer

med emner inden for fagteknik.

Efter anbefaling starter

vi med møder, der er filmet/streamet

og kan

uploades til hjemmesiden.

Når vi har samlet noget

erfaring med, hvordan

de virtuelle møder modtages

af medlemmerne, kan

der eksperimenteres med

andre former.

IDA starter med at optage

arrangementet ”Teknologi

i ældresektoren”,

Pris til dimittend

Der er mange, som kender

navnene på bondesønnerne

Henry Ford fra

USA og Harry Ferguson

fra England. Henry Ford,

grundlægger af Ford fabrikkerne

og samlebåndets

opfinder.

Harry Ferguson blev

også verdensberømt industrimand

ved opfindelsen

af 3 punkts ophæng

af landbrugsredskaber på

traktoren: ”Den lille grå

Ferguson”.

Men der er en forhistorie

inden den ”Lille Grå”

så dagens lys: I 1938

mødtes de to store industrimænd

med henblik

at skabe en moderne

traktor. Harry Ferguson

havde ideen og Henry

Ford havde (bil-)fabrikken.

Det blev til en Ford

Ferguson 9 N (9 for året

1939, hvor produktionen

startede). 9 N blev produceret

indtil 1943. Traktoren

havde 3 gear og motoren

var en Ford bilmotor.

Der blev produceret

306.221 stk. 9 N. Ford

var meget interesseret i

Ferguson-patentet og forsøgte

at købe det af Ferguson,

men Ferguson var

naturligvis ikke interesseret

i at sælge ”guldægget”.

Henry Fords sønnesøn

brød aftalen med Ferguson

i 1947. I tiden 1947–

1952 producerede Ford

8 N (8 for året 1948, men

produktionen startede

tidligere) med 4 gear.

I 1948 anlægger Ferguson

sag mod Ford. I 1952

vinder Ferguson retssagen

og får en erstatning

på 9,25 millioner dollar

og Ford må indstille produktionen

af 8 N. Der var

da produceret 500.000

stk. 8 N.

I Anders Poulsens stald

i Lemvig findes 20 renoverede

gamle traktorer.

Renoveringen er udført af

ejeren selv.

Det kan anbefales andre

at høre Anders Poulsen

fortælle om sin traktorpark.

Han starter også

gerne traktoren med kun

en cylinder. Og så ser du

i tilgift den traktor, Anders

Poulsen netop nu er

i gang med at renovere.

Ib Kongstad

der er arrangeret af SVT –

det nye selskab med

Sundhedsteknologi og

Velfærd.

Vi vil markedsføre arrangementet

i en nyhedsmail

til IDA Vestjyllands

medlemmer, når det er

redigeret og lagt på IDAs

hjemmeside. Vi er usikre

på, hvornår produktionen

kan være færdig, men vi

arbejder så hurtigt vi kan

med opgaven.

Ib Kongstad

IDA Vestjylland overrækker

igen i år "IDA – ingeniørprisen"

til en fremmelig

repræsentant for ingeniøruddannelsen

på AU-

Herning. Det sker, når

AU-HIH holder sommerdimission

fredag 24. juni

kl. 13.00 i Herning.

Vinderen udpeges af lederne

af ingeniøruddannelse

på AU-Herning. Vi

vil senere informere om

prismodtageren og begrundelse

for udpegningen

ved denne sommerdimission.

Prismodtageren skal

være uddannet med godt

resultat fra én af ingeniørretningerne.

IDA Vestjylland forventer

at alle dimittender bliver

ansat på områdets

store eller små arbejdspladser

og at de underbygger

deres jobkompetencer

med fortsat medlemskab

af IDA.

Ib Kongstad

IDA ØST-VESTJYLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding

Spørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, bbp@ida.dk


28 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011

LEDIGE STILLINGER

Indleveringsfrist for annoncemateriale

i udgivelsesugen:

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.

Kontakt:

Thomas E. Hansen 3326 5358

Stefan Djokic 3326 5391

Annoncecentret:

Karin Pagh 3326 5387

Janne Lærkedahl 3326 5319

Vi sørger for hjemkaldelse af

materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser,

fakturering o.m.a.

Fax: 3326 5303

E-mail: stillinger@ing.dk

Internet: www.ing.dk/annoncer

VEDLIGEHOLDELSESCHEF

>>> til Vejdirektoratets driftsdivision

i København

Vejdirektoratet – er en del af Transportministeriet

- og har det direkte ansvar for planlægning,

projektering, anlæg samt drift og

vedligehold af statsvejnettet i Danmark

Vi tilbyder

Til Vejdirektoratets Driftsdivision søger vi en delseschef.

vedligehol-

Der er tale om en meget spændende stilling i en politisk

organisation, hvor kandidaten skal forholde sig til de fordringer og muligheder, vejsektoren står over

udfor.

Det kræver derfor en stærk leder, der kan motivere og

udvikle sine medarbejdere på en engageret og energisk

måde, og samtidig gennemføre opgaver og projektporteføljer

inden for belægninger og bygværker.

Der er tale om et væsentligt økonomisk ansvar i stillingen

som vedligeholdelseschef, hvorfor det kræver en god

økonomisk indsigt og forståelse samt stærke forhandlingsevner.

Stillingen har reference til driftsdirektøren for Vejdirektoratet.

Vedligeholdelseschefen indgår i driftsledelsen samt

Vejdirektoratets chefgruppe.

Dine kvalifikationer

Der kan være flere indgange til jobbet, men det forventes,

at den rette kandidat har en relevant akademisk baggrund

for eksempel som ingeniør – gerne suppleret med en

MBA eller anden økonomisk uddannelse.

Kandidaten er vant til at kommunikere på alle niveauer i

det private, såvel som i det offentlige og politiske system,

og kan begå sig nationalt og internationalt.

Du har en kommerciel tilgang, og er god til at motivere og

begejstre dine omgivelser. Det forventes, at du har flere

års ledelseserfaring.

Som den rette kandidat er du meget engageret, initiativrig,

udadvendt, og i besiddelse af et betydeligt ’drive’.

Det er vigtigt, at du har brancheerfaring og faglig indsigt

inden for belægninger og bygværker.

Væsentligste egenskaber:

• Stærk, motiverende og åben leder

• Arbejde med strategisk udvikling

• Evne til at begå dig i det politiske miljø

• Faglig indsigt i vedligehold af bygværker og belægninger

Læs mere

Du kan læse mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige

at arbejde hos Vejdirektoratet på www.vejdirektoratet.dk.

Derudover kan du læse mere om stillingen på

www.kromann-connect.dk.

For yderligere information kontakt:

Kromann Connect, Vandhuset, Godthåbsvej 83, 8600

Skanderborg, Tlf. 21 83 56 10

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er klassificeret i lønramme 37 med mulighed

for forhandling af tillæg. Ansættelsen sker på åremål og

kontraktansættelse. Ved stillingsbesættelsen medvirker

Kromann Connect og et internt stillingsråd.

Tjenestested er Vejdirektoratet, Niels Juelsgade 13, 1059

København K.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund

i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor

alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller

etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgning

Søg jobbet på www.kromann-connect.dk – og find her link

til stillingen under afsnittet ”Kandidater”.

Ansøgningsfrist: 10. august 2011.

Vejdirektoratet.dk - Dit nye job

Love IT!

Din Version2 App venter på dig

Hent din Version2 App til iPhone og Android her

IT FOR PROFESSIONELLE


Vækst giver muligheder

Især for el- og maskiningeniører

Er du el- eller maskiningeniør, eller er du ingeniør med interesse for arbejde i offshore-sektoren

Så er det måske dig, vi har brug for.

Der er tre virksomheder i verden, der laver fleksible rør til offshore-industrien. NKT Flexibles er en af dem, og vi

har nu mere travlt end nogensinde før.

NKT Flexibles er en dansk, videnstung

virksomhed, der har såvel udvikling som

produktion inden for landets grænser, og

som har kunnet udnytte nærheden mellem

udvikling og produktion til at skabe

solide, teknologisk avancerede løsninger.

Til vores fabrik i Kalundborg søger

vi el-ingeniører med kendskab til

bl.a.:

• Automation

• Fejlsøgning og optimering

• Reguleringssystemer (SCADA og

MES) og PLC programmering i

Siemens S7

• Evt. lederansvar

Til fabrikken søger vi også maskiningeniører

med kendskab til bl.a.:

• Værktøjs- og procesudvikling til

avanceret 24/7-produktion

• Maskiner og teknologi inden for

metal- og plastbaseret produktion

• Materialer (stål og plast)

Vores ingeniørafdelinger i Brøndby

søger nyuddannede og erfarne ingeniører

med viden inden for:

• Styrkelære

• Offshoreteknik

• Udmattelse

• Materialer (metaller og polymerer)

Hvis du har erfaring inden for FEM,

termodynamik og strømningslære er

det en fordel, men ikke et krav.

Vi er i stærk vækst, med udvidelser i

2010 og en helt ny fabrik i Brasilien med

planlagt åbning 2013, og vores kultur er

stærkt præget af vores kerneværdier Innovation,

Forandringsparathed, Respekt,

Lederskab, Troværdighed og Kvalitets- og

Miljøbevidsthed

Ansatte: 650

Hovedkontor: Brøndby

Produktion: Kalundborg og snart Brasilien

Læs mere om dine karrieremuligheder

på: www.nktflexibles.com

Vi søger nye kolleger

Vores Division for Energi, Klima & Miljø er i vækst. Vi søger derfor 5 nye kolleger

inden for områderne:

• Industriel Fluid Dynamik (IFD), Projektmedarbejder

• LCA og produktorienteret miljøvurdering, Projektleder

• Forbrænding og forgasning af biomasse og affald, Projektleder

• Energi- og Bygningsrådgivning, Bygningsingeniør

• Emissionsreduktion, Afdelingschef

I Division for Energi, Klima & Miljø understøtter vi udviklingen af mere miljø, klima

og energieffektive løsninger igennem vores udbud af produkter og serviceydelser

til en bred vifte af brancher i ind- og udland.

Information om de enkelte stillinger finder du på: www.forcetechnology.com under Jobs.

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed med ca. 1200 ansatte i Danmark,

Norge, Sverige samt Kina og Rusland.

Vi arbejder målrettet med at omsætte højt specialiseret ingeniørmæssig viden til praktiske og kosteffektive

løsninger for et bredt udsnit af brancher og industrier i Danmark og på de internationale markeder.


30 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011

Vi søger

- geotekniker

- konsulenter til drift

af Veje og grønne

områder

www.niras.dk/job

Job

INGENIØR

>>> til Vejdirektoratets

driftsafdeling i Næstved

Vejdirektoratet søger til vores driftsafdeling i Næstved

en dygtig kollega med smittende engagement

og lyst til at dele det med dine kommende kollegaer.

Afdelingen arbejder med vejdrift, trafikal drift, myndighedsbehandling

og -tilsyn i Vejcenter Sjællands

geografiske område.

Se mere på www.vejdirektoratet.dk

Ansøgningsfrist tirsdag d. 28. juni 2011.

Find ingeniørjobbet

på ingeniørernes foretrukne jobsite

Afløbsingeniør/anlægsingeniør

Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/

anlægsingeniør til spildevandssektionen

Vejdirektoratet.dk - Dit nye job

Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver

i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive

Kommune.

Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf

projektering, administration og ledningsdrift beskæftiger

8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er

beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpestationer og

bygværker fra renseanlægget i Skive.

Du vil primært komme til at arbejde med

● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter

fra detailprojektering til idriftsættelse

● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter

● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet

● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive

Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører

● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner

● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver

TEKNISK CHEF FOR BYGNINGSSERVICE

HEALTH

Vi ønsker, at du

● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse

med kendskab til afløbsområdet

● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske

opgaver

● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med

fornyelsesplanlægning

● har kendskab til MapInfo, MicroStation og DanDasGraf

● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor

ledningsarbejder

● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet

● er god til at samarbejde og skabe tillid

● er god til skriftlig og mundtlig formulering

● er kreativ, åben og samtidig struktureret i dit arbejde

● har kørekort

Vi kan tilbyde

● et spændende og krævende job i et hold af aktive og

engagerede medarbejdere

● mulighed for at anvende DanDasGraf/MicroStation til

projektering og MapInfo som GIS værktøj

● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning

● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse

● motions- og sundhedsordning

● løn efter forhandling

● tiltrædelse snarest muligt

Bygningsservice har ansvaret for Aarhus Universitets

bygninger. Per 1. juni er der gennemført en reorganisering

med fire enheder svarende til Universitetets fire

hovedområder.

Bygningsservice, Health er bemandet med 15 medarbejdere

i bygningsdrift og 40 medarbejdere i rengøring.

Sammen med driftsinspektør og rengøringsleder udgør

Teknisk chef den daglige ledelse. Bygningsservice, Health

dækker en bygningsmassen på ca. 70.000 m 2 og har –

ud over den almindelige daglige drift – en række udfordringer

i form af drift og udvikling af adgangssystem, CTSanlæg,

energistyring, teknisk udstyr, mv. Hertil kommer, at

der i de kommende år planlægges en omfattende renovering

og fornyelse af laboratorier i form af ombygning

og nybyggeri.

Den Tekniske chef forventes at indgå i løsningen af de

daglige opgaver i samarbejde med medarbejderne og

være aktiv part i projekter i samarbejde med AU’s ingeniører,

eksterne rådgivere og entreprenører.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Teknisk chef Lars Mitens på tlf. 2899 2240 eller via

e-mail: lm@sun.au.dk

Ansøgningsfrist

Læs det fulde opslag på:

http://www.au.dk/om/stillinger/adm/tap/

og søg online via Aarhus Universitets hjemmeside

senest mandag den 27. juni ved midnat.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26

(1. samtalerunde) og i uge 27 (2. samtalerunde).

Ansøgere, der går videre efter 1. samtalerunde, må

påregne deltagelse i en lederprofiltest efter samtalen.

AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse

og opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge

stillingerne.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk

tilhørsforhold opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller

Jan Falk, tlf. 9915 3675.

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer

resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt

kan ses på www.au.dk

Ansøgning sendes til

Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev

att. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til jras@skivevand.dk

Ansøgningsfrist

Skal være modtaget senest den 4. juli 2011. Ansættelsessamtaler

forventes afholdt den 17. august 2011.

Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i

Skive Kommune. Selskabet har 34 ansatte. Selskabet omsætter ca.

85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor

er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om

Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk.

www.skivevand.dk


Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011

31

Climate Control

Innovative and energy saving solutions

Ingeniør til Danmarks største gasselskab

Ønsker du at være medspiller i

vores kompetente udviklingsteams

Vi søger netop nu:

- 1 PC-softwareudvikler

- 2 Applikations softwareudviklere

- 2 Hardwareudviklere

Har du kvalifikationer inden for et af disse områder, og

søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til

loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til

individualisme og et minimum af bureaukrati

Læs om mulighederne på job.lodam.com

scan stregkoden og se, hvordan

det er at arbejde sammen med os!

I HMN Naturgas er vi på udkig efter en

dygtig og engageret kollega til vores

anlægs- og driftsfunktion i Viborg.

Vi har brug for dig hurtigst muligt.

Du skal være vores ekspert på stål -

ledninger. Du kommer til at

• lede projekter og være sagsbehandler

omkring komplekse lednings -

anlæg (stål og plast)

• rådgive om og være sagsbehandler

på driften af stålledninger, fx ved

omlægninger af ledningsnettet

• i mindre omfang projektere og

anlægge nye stålledninger.

I fremtiden forventer vi nye udfordringer

med biogas i naturgasnettet.

Desuden vil en del af dit arbejde bestå i

at

• udarbejde samfunds- og bruger -

økonomiske beregninger og kontrollere

eksternes samfundsøkonomiske

beregninger

i forbindelse med varmeplansager

• ajourføre tekniske procesbeskrivelser

i vores kvalitetssikringssystem

• projektere i GIS-systemet.

Vi søger en kollega med relevant faglig

uddannelse, fx ingeniør, med erfaring

i sags- og projektledelse. Du skal være

god til mundtlig og skriftlig kommunikation.

Herudover er det en fordel, hvis du

har erfaring med anlægsopgaver, gerne

med stålledninger fx som rådgiver,

entreprenør eller ledningsejer. Du må

også meget gerne have en tillægs -

uddannelse som svejse ingeniør.

I anlægs- og driftsfunktionen bliver du

del af et meget erfarent og kompetent

team, som sætter pris på godt samarbejde.

Du får en stor kontaktflade både

inden for og uden for huset.

Vil du gerne høre mere om stillingen,

er du velkommen til at kontakte

drifts- og anlægs chef Rita Primdahl på

tlf. 62 25 98 49.

Lønnen aftaler vi efter dine kvalifika -

tioner.

Ansøgning: Gå ind på ww.naturgas.dk

”Om HMN Naturgas I/S” og send os

din elektroniske ansøgning senest den

23. juni.

Hos HMN får du en udfordrende hverdag med stor indflydelse på dit arbejde og afdelingens udvikling.

Vi samler på medarbejdere, der kan og vil selv. Hos os får du råderum til at gøre dit bedste – og til at sætte

spørgsmålstegn ved tingene. Det betyder noget for os, hvordan du trives – både i og uden for jobbet.

Derfor giver vi dig gode muligheder for en dagligdag med både personlig og faglig udvikling og plads til

familielivet. HMN Naturgas har kontorer i både Søborg og Viborg og forsyner ca. 245.000 naturgaskunder

og beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Selskabet ejer datterselskabet HMN Gassalg A/S, som sælger naturgas

til 2/3 af samtlige naturgas kunder i Danmark.

www.naturgas.dk

VIND EN FLAD

Kun for folk med interesse

for teknologi.

Vi trækker lod om en iPad

blandt vores abonnenter af

Ingenørens nyhedsbrev.

Modtager du ikke allerede

nyhedsbrevet, kan du tegne

gratis abonnement på ing.dk.


32 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011

Entrepriseleder til geotekniske

boringer og grundvandssænkning

Leder til foreningens nautiske kontor

Danmarks Rederiforening søger en leder til nautisk kontor; som er en

del af foreningens branchepolitiske indsats.

Nautisk kontor har som primære arbejdsområder miljø og sikkerhed til søs, herunder såvel

tekniske krav til skibe som certificering, besejlingsforhold, bemandingsregler, arbejdsmiljø samt

beskyttelse af miljøet, herunder klimaspørgsmål.

Opgaverne omfatter rådgivning af Danmarks Rederiforenings medlemmer og samarbejde med

nationale myndigheder og sekretariatsarbejde i relation til komiteer og udvalg samt mødedeltagelse

i internationale organisationer primært i London og Bruxelles; den pågældende vil

således få et meget bredt netværk. Der vil endvidere være opgaver relateret til offshoresektoren.

Med henblik på at styrke Aarsleffs organisation inden for grundvandssænkning søger vi en ny

medarbejder med kompetencer inden for planlægning og udførelse af borearbejde, geoteknik,

hydrogeologi og grundvandsænkning.

Der er fokus på videndeling, hvorfor vilje og evne til at formidle viden om grundvandssænkning

til såvel afdelingens øvrige teknikere som relevante kolleger på forskellige niveauer i andre

afdelinger er vigtig.

Jobbet

Du bliver en del af Funderingsafdelingen på vores kontor i Hvidovre og dine opgaver bliver blandt

andet at:

• give tilbud og have kontakt med kunderne

• varetage kontakten til bygherre og rådgiver og have styr på økonomi og tid samt den daglige

produktion

• lede arbejdet på byggepladsen sammen med pladsens formand, herunder den daglige planlægning,

styring af mandskab, maskiner, materialer og eventuelle underentreprenører

• sikre, at vores entrepriser bliver færdige til tiden og i rette kvalitet.

Vi forventer, at du

• er ingeniør eller konstruktør med praktisk indsigt

• har erfaring med grundvandssænkning og geoteknik fra rådgiver- eller entreprenørbranchen

• kan vurdere behovet for grundvandssænkning, egnet metode og grej og er bekendt med myndighedskrav

på området

• er engageret i fagområdet og i Aarsleffs entreprenøropgaver

• er handlingsorienteret og har fokus på overblik og samlet mål

• kan lede og motivere dine medarbejdere i en ”team-ånd”

• har gå-på-mod og er en god købmand.

Vi tilbyder

• et spændende job i en virksomhed, der ønsker at være blandt branchens allerbedste inden for

fundering

• en flad, uformel organisation, der lægger vægt på uddelegering af ansvar og kompetencer på

alle niveauer

• dygtige og engagerede kolleger, som går ind for videndeling

• løn efter kvalifi kationer.

Den kommende medarbejder forventes at have:

• en uddannelse som ingeniør eller anden teknisk baggrund kombineret med en relevant

erfaring eksempelvis erhvervet fra ansættelse på et værft, et rederikontor eller anden

maritim virksomhed, herunder fra offshoresektoren

• en stærk faglig viden med lyst til at arbejde resultatorienteret og i dybden med nye

tekniske problemstillinger

• en myndig og konstruktiv personlig fremtræden, der modsvarer de mange opgaver og

udadvendte relationer foreningen har i forhold til medlemmer og omverdenen i øvrigt

• gode engelskkundskaber, da en meget stor del af arbejdet foregår på engelsk

Stillingsmæssigt vil der afhængig af erfaring være tale om en kontorchef eller afdelingschefstilling.

Ansøgningsfrist mandag den 15. august 2011.

Skriftlig ansøgning med CV samt øvrige relevante oplysninger sendes personligt/fortroligt til:

Vicedirektør Jan Fritz Hansen

DANMARKS REDERIFORENING

Amaliegade 33, 1256 København K

jfh@shipowners.dk

DANMARKS REDERIFORENING er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for danske rederier og

varetager endvidere sekretariatsfunktionen for Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010.

Foreningen har ca. 50 medarbejdere og beskæftiger sig med et bredt spektrum af arbejdsopgaver over for

myndigheder og organisationer i Danmark samt forskelligt internationalt arbejde, herunder i Bruxelles, hvor

foreningen har eget kontor.

www.shipowners.dk

Interesseret

Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Frank R. Nielsen på 2026 3503 for at

yderligere oplysninger.

Send venligst din ansøgning mærket ”Entrepriseleder, Fundering” til job@aarsleff.com eller til Per

Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 27. juni 2011.

.aarsleff.com

Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og

anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi har inden for de seneste ti år udviklet kompetencerne banearbejde og

etablering af havmølleparker og er i dag blandt de allerbedste. Desuden er vi markedsførende inden for de industrialiserede aktivitetsområder

pælefundering og opgravnings frirørfornyelse. Aarsleff er organiseret med udenlandske datterselskaber og udfører enkeltstående projekter

verden over. Vores omsætning er på 4,3 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Koncernen beskæftiger 3.200 medarbejdere.

Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre

Nyheder, blogs og debatter

Til mobile

ingeniører

SMS ing til 1272*

* Alm. SMS-takst

** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab

virksomheder

Gratis medlemskab

Alle elektronikvirksomheder

Bliv set sammen med relevante artikler

Basisprofil med virksomhedens stamdata

eksponering direkte i målgruppen

aktivt medlemskab

styrket synlighed ved relevante artikler

Levér nyheder til Branchenyt

Udvidet virksomhedsprofil

… og meget mere

BrUgere

du får

Nyheder hver dag – leveret af en faglig redaktion

overblik over hele branchen – ét sted

Branchens største nyhedsbrev

kalender

Forskning

Nyheder direkte fra virksomhederne

Din branche • Dit indhold • Dit overblik

danmarks elektronikbranche

samlet på ét site! Nyheder og overblik

Besøg os på elektronikbranchen.dk eller ring

på telefon 3326 5402, hvis du vil høre mere om medlemskab.


Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011

33

205 ingeniør- og maskinmesterjob

Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr.

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk

Stilling Virksomhed Kviknr.

Produktionskoordinator Alfa Laval Copenhagen A/S 329424596

Medarbejder Byggeriets Evaluerings Center 329424614

Software Engineer Calsep A/S 329424087

Change Agent Danfoss A/S 329423296

Control Engineer Danfoss A/S 329423295

Power Engineer Danfoss A/S 329424630

Software Engineer Danfoss A/S 329424629

Mechanical Engineer Danfoss A/S 329424626

Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU 329423374

Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU 329423601

Teknisk konsulent Danmarks Vindmølleforening 329414031

Structural engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329424611

Geotechnical engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329424608

Forsøgstekniker DHI 329424593

Elingeniør DONG Energy A/S 329423154

Specialist i SAP DONG Energy A/S 329423294

Project Planner DONG Energy A/S 329423252

Scientists and engineers European Patent Office 329423450

Cryogenics Engineer European Spallation Source ESS AB 329413172

Product and System Engineer FLSmidth A/S 329423940

R&D Manager Flux A/S 329423902

PT ingeniør-Electronics(6778) Grundfos A/S 329423373

Produktionsleder CR (6750) Grundfos A/S 329423372

Product Engineer (6837) Grundfos A/S 329424099

Engineer(6820) Grundfos A/S 329424095

Product Engineer Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414049

PTA-chef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414048

Servicechef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414047

Projektchef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414040

Leder af kvalitetssikringen HARIBO Lakrids A/S 329424684

Ingeniør HMN Naturgas I/S 329423528

El-ingeniør/El-installatør Ivar Lykke Kristensen Rådg.Ing. 329424713

Ingeniør jens johan andersen a/s 329423467

Ingeniør Kærsgaard & Andersen A/S 329424950

Fagansvarlig ingeniør Københavns Kommune 329423000

Projektingeniør Automation Logimatic 329424583

Regional Sales Manager MAN Diesel & Turbo 329424633

Six Sigma consultant NNE Pharmaplan A/S 329415020

Aseptic professional NNE Pharmaplan A/S 329413931

Professional NovoZymes 329424759

Anlægsingeniør Orbicon 329424584

Visionær Stream Manager Oticon 329424585

Visionær Stream Manager Oticon 329424868

Entrepriseleder Per Aarsleff A/S 329415030

Engineering Managers Rambøll 329423219

Project Engineers Rambøll 329423171

Ingeniør til havne Rambøll 329413350

Projektchef, geoteknik Rambøll 329413347

Ingeniører til vindkraftproj. Renewables - Engineering 329424659

Structural Engineer Renewables - Engineering 329424760

Offshore Site Manager Renewables - Engineering 329424763

Lead Marine Coordinator Renewables - Engineering 329424781

Forsøgstekniker

– Undersøgelse af havne, bølgebrydere

og flydende offshore konstruktioner

DHI søger en entusiastisk og motiveret tekniker til

gennemførelse af spændende og teknisk udfordrende

skalaforsøg i vores forsøgsfaciliteter i Hørsholm.

Vi anvender bl.a. skalamodelforsøg til undersøgelse

og optimering bl.a. af havneanlæg, kystanlæg, bølgebrydere,

vind- og bølgeenergianlæg og offshore konstruktioner

og fartøjer.

www.dhigroup.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329424593

Havneplanlægger

– til Aarhus Havn

Vil du udfordre dit talent for havneplanlægning, og

har du lyst til at arbejde med udvikling af havneinfrastruktur,

så er jobbet her.

Aarhus Havns afdeling for Bygninger & Anlæg står for

planlægning og projektering af havnens udviklingsaktiviteter

samt drift og vedligehold af bygninger, havneanlæg,

regn- og spildevandsanlæg, pladser og veje.

Afdelingen består af et team på 9 medarbejdere.

www.aarhushavn.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329423656

Load Engineer Simens Wind Power A/S 329423033

Load Calculation Engineer Simens Wind Power A/S 329423031

Project Manager Simens Wind Power A/S 329423454

Ingeniører Teknologisk Iinstitut 329423027

Molecular Biologist Teknologisk Iinstitut 329423452

Kemiker til rådgivning Teknologisk Institut 329424586

Chef for Fødevareteknologi Teknologisk Institut 329424661

Ingeniør til Vejdirektoratets Vejdirektoratet 329424718

Ingeniør til Service Vestas Blades A/S 329424711

Technical Support Coordinator Vestas Control Systems A/S 329423297

Specialist Vestas Control Systems A/S 329406199

Konstruktør YXLON International A/S 329423968

Havneplanlægger Aarhus Havn 329423656

Teknisk chef Århus Universitet 329423597

Chef for Fødevareteknologi i Aarhus

Til Center for Fødevareteknologi på Teknologisk

Institut søger en chef til at stå i spidsen for forretningsudvikling

og ledelse. Vi flytter centret fra Kolding til

Aarhus 1. december og har behov for dig, der med

entreprenørånd og faglig ballast inden for fødevareteknologi,

kan samle, integrere og videreudvikle centret

og dets højt kvalificerede medarbejdere i Aarhus.

For yderligere information kontakt direktør for Life

Science, Bo Frølund, på telefon 72 20 18 33

www.teknologisk.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329424661

Sektionsleder til sundhedsteknologi

– nyt forretningsområde

Til Center for Fødevareteknologi søger vi dig, der har

lyst og evner til at udvikle et forretningsområde i

krydsfeltet mellem fødevare-/bioteknologi, ernæring

og sundhed. Du evner at videreudvikle centrets

forsknings-og udviklingsområder, og du medvirker

til at udvikle og sælge nye kommercielle konsulentydelser

til industrien.

www.teknologisk.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329422474

Jobbasen for it-professionelle

version2.dk/it-job

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

.Net udv./ datab.og web-pro. 2Trance A/S 329421129

.Net udvikler Bloom ApS 329418599

Afdelingsdirektør Nykredit 329408349

Applikationsarkitekter Nykredit 329401279

CPM udvikler Nykredit 329408396

Exc. »haj« til daglig drift KMD 329422999

Hardware ingeniør Bloom ApS 329420531

IT-udvikler Nykredit 329410261

Javaudviklere Nykredit 329408419

Master Data Specialist Tetra Pak Hoyer A/S 329418690

Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop. 329420516

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

Program Manager 2 (741201) Microsoft Development Center Cop. 329419386

SAP BW/Data Warehou. udv. KMD 329423897

SAP Process & Master Data C. Siemens Wind Power A/S 329416688

SAP udv. – ABAP og E-Han. KMD 329423028

SDE II 750598 Microsoft Development Center Cop. 329419372

Sen. App. Integration Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419092

Sen. SCM App. Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419091

Sen. SDET Lead-Server Team Microsoft Development Center Cop. 329419082

Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit 329408354

Senior IT Project Manager Siemens A/S 329423470

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329420523

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329419079

Senior Project Manager Hays Specialist Rectuitment A/S 329424632

Senior SDE 757013 Microsoft Development Center Cop. 329419461

Senior SDET (754958) Microsoft Development Center Cop. 329423911

Senior software udvikler Bloom ApS 329418608

Seniorspecialist Nykredit 329408371

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

Snr Sw Dev Eng. Microsoft Development Center Cop. 329419087

Software Product Manager Bloom ApS 329420455

Software Product Manager Bloom ApS 329423931

Solution Architect Hays Specialist Rectuitment A/S 329424634

Solution Manager KMD 329422732

SW Design Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419094

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419089

SW Devel. Engineer in Test Microsoft Development Center Cop. 329419096

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419085

Systemansvarlig Nykredit 329400620

Systemansvarlig til IT udv. Nykredit 329400621

Systemark. /Java ekspert Bording Data A/S 329420177

Testmanagere til IT Udv. Nykredit 329417200

Udv./databasetek.BI-flair Nykredit 329408388

Udv. til finansielle sys. Bloom ApS 329416713

Udvikler med mate. tilgang Bloom ApS 329420433


ARRANGEMENTER

➜ Se mere på ida.dk

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 24. juNi 2011

SjÆLLANd

Arr. nr.

KØBENHAVN (fortsat)

Arr. nr.

FYN

Arr. nr.

26.06 • Sejltur til Flakfortet 122867

29.06 • Besøg på Sporvejsmuseet. 123268

18.07 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123454

19.07 TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123544

20.07 • Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122900

06.08 • Operaen La Traviata (Den Vildfarne) 123032

19.08 Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet 123423

20.08 Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema 122920

23.08 • Tomat, Chilli og krydderi kursus 121729

24.08 Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122902

28.08 Danmarks Vej- og bromuseum 123517

09.09 Besøg på Den Amerikanske Ambassade 123115

14.09 Forhandlingsteknik 123233

15.09 Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde 123416

16.09 Status for Femern Bælt tunnelen og den nye

123511

jernbaneforbindelse

16.09 Vinrejse til Tjekkiet 123252

17.09 Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 123409

22.09 Mangelgennemgang og aflevering

123522

af bygge- og anlægsprojekter

01.10 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup! 123412

KØBENHAVN

Arr. nr.

25.06 • More Jacks – Oplev afslutningen på ”Four Jacks” 122266

27.06 Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost 121631

28.06 Højttalervarslingssystemer 123482

30.06 • Elina Garanca

122924

– Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid

02.07 Copenhagen Jazz-festival 2011 123328

05.07 • Lav dine egne grillpølser 123438

08.07 Bornholmerrevyen 2011 123018

24.07 Cirkus Arena på Bornholm 123374

30.07 • Henrik og Pernille, Holbergs

123397

udødelige forvekslingskomedie

04.08 • Roberto Alagna – Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926

06.08 • La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne 123398

10.08 • JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner 122362

10.08 Jægerspris Slot og Slotshave - Rundvisning og frokost 123311

16.08 Besøg Brede Værk 123254

17.08 Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost 123322

18.08 • Hammermøllen: Museum, turbinehus og frokost 123323

18.08 • Zirkus Nemo med middag 123136

19.08 • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142

21.08 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666

22.08 Go Kart 'Le Mans' kørsel 123110

25.08 Signal and Space:

123430

Spatio-temporal patterns in simple bio-systems

25.08 • Zirkus Nemo med middag 123137

02.09 Besøg Turning Torso i Malmø 123365

05.09 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020

06.09 3-dages udflugt til Malmø og Lund

123324

– Guided rundvisning og sejltur på kanaler

06.09 Københavns Metro – Virksomhedsbesøg 123325

08.09 Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! 121955

12.09 Mad og musik med Tom McEwan 123326

13.09 Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet 121832

14.09 Bjørn Nørgaards skitsesamling,

123327

Museum i Køge – Byvandring, rundvisning og frokost

15.09 Besøg og frokost i Naverhulen

123329

– Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør

16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330

16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882

20.09 Professionel projektledelse 1 110011

20.09 Dansk lægemiddelindustri

123255

– forudsætninger, opstart og udvikling

21.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514

21.09 Gør tiderne bedre 123087

21.09 Amerikansk mad- og vinaften på Den amerikanske Ambassade 123331

23.09 Metabolism and Cancer – major medical challenges 123431

26.09 Bliv kompetent projektleder 123364

29.09 Brede Værk - Rundvisning og frokost 123332

29.09 Christian VII`s Palæ eller Moltkes Palæ

123333

– Frokost på Café Petersborg

29.09 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin

123334

– Rundvisning og frokost

NoRdjYLLANd

Arr. nr.

24.06 Dimittendfest 123288

28.06 Lerdueskydning – en spændende udfordring 123189

02.07 En naturoplevelse af de store – Hirsholmene 123510

04.07 Industriens muligheder og udfordringer

123531

i Nordjylland i fremtiden

04.07 Fejring af den 4. juli med ølsmagning på Det Bette Ølhus 123447

19.07 • Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen 123440

05.08 Jazz på Fjorden 123389

08.08 Alderslyst Vingård 123245

13.08 Skovrock med Lars Lilholt 123127

13.08 Opera på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde 123528

14.08 Opera i Rebild Bakker 123390

20.08 Studietur til Hamborg 123506

03.09 • Cirkusrevyen 2011 122635

03.09 Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia 123448

06.09 Forhandlingsteknik 123232

07.09 Hurtig og effektiv læsning 123380

08.09 Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123574

17.09 Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub 123449

20.09 Luk munden og let røven! 123404

21.09 Mr. Memory kommer til byen

123529

– mød mesteren i hukommelsesteknik

24.09 Ørkenens Sønner 122133

27.09 Test, Type & Talent 123575

ØSTjYLLANd

Arr. nr.

28.06 Put & Take 123554

02.07 En sejltur på Horsens Fjord – for hele familien 123427

22.07 • Lars Lilholt koncert 122262

05.08 ”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard 123314

11.08 Café-stemning, musik og underholdning 123428

27.08 Besøg i Djurs Sommerland 123439

03.09 Tur til Cirkusrevyen i Aalborg 122631

08.09 Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika 123486

09.09 Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser 123004

VESTjYLLANd

Arr. nr.

25.06 Svæveflyvning, få luft under vingerne! 122517

28.06 FILM – Kung Fu Panda 2 123495

01.07 Ta' børnene med i Cirkus! 123344

19.07 FILM – Harry Potter og Dødsregalierne – del 2 123568

19.08 • Regatta middag på Michael D. 123263

30.08 Fra krise til vækst - Grundfos A/S 123277

06.09 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123271

22.09 Selvtillid /Selvværd 123272

25.06 Sig godmorgen til dyrene i Odense Zoo 123411

03.07 Rottefælderevyen 2011 121638

04.08 Dukketeater 121676

06.08 Er du til æggekage og jazz 123417

13.08 Sig godnat til dyrene i Odense Zoo 123415

18.08 Udflugt til Daloon A/S 121677

01.09 Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. 121680

08.09 Udflugt til Nordjylland 121681

22.09 Hvad er en fodlænke 121684

22.09 Forhandlingsteknik 123234

27.09 Vinderkultur 121971

03.10 Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061

NoRdSjÆLLANd

Arr. nr.

24.06 More Jacks 122979

24.06 Sommerkoncert med Lille MUKO 123126

24.06 Kabaret Royal i Skuespilhuset 122989

26.06 • Dagscruise på Øresund 122761

26.06 Vikingespil i Frederikssund – Arnulf Ulveblod 123266

30.06 Dine, Wine og Cruise 123251

01.07 Årets vikingespil – Arnulf Ulveblod / Boplads– 122759

Vikingemåltid–Vikingespil–Revy

03.07 Barresøgårds Besøgsbondegård 123158

03.07 Fredensborg Slot 123273

03.07 Årets Vikingespil – Arnulf Ulveblod 122953

10.07 Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord 123318

10.07 Bowlingdyst og dinner 123546

14.07 En plads i solen på Sophienholm 123450

16.07 Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr 123319

samt frokost

24.07 Grøn Koncert i Valbyparken 123354

02.08 BODY WORLD i Experimentarium 123422

03.08 Det Flydende Teater: Drømmenes Rige 123368

07.08 Cirkus Arena 123172

09.08 Louisiana – Living Arkitekturens Grænser 123470

12.08 • Revyperler på stribe – Helsingør Musikteater 123170

18.08 Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn 123425

21.08 Hjortefarmen Brotræet i Allerød 123571

21.08 Fynboerne på Ordrupgaard 123467

24.08 Louisiana – Museum of Modern Art

123452

med omvisning og frokost

25.08 Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot

123174

med nye briller

27.08 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli 123305

28.08 Musicalen Pipipi 122977

31.08 Last Night og the TIVOLI PROMS 123246

04.09 Damernes dag på Galopbanen 123372

04.09 Barresøgård Besøgsbondegård 123473

06.09 Besøg på Slagteriskolen i Roskilde 123376

09.09 Gillelejerevyen – for fulde sardiner 123570

17.09 Natur – Historie – Kultur (exploration) 123321

25.09 • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne 123105

28.09 Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli 123304

01.10 Fisketur efter sild og torsk 123515

SYdjYLLANd

Arr. nr.

24.06 • TOBAKSKULLER 2011! 123167

22.07 Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm. 123001

25.08 Besøg Skærsøgaard Vin 123564

01.09 Nyd arbejdsdagen 123474

24.09 Sensommerfest i Sønderborg 2011 122612

• Betyder at arrangementet er overtegnet.

deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk


fyN

kH MicroflEx spEcialMaskiNEr

Vi besøger maskinfabrikken KH Microflex i Ringe.

Her vil produktionschef Kristian Kvistgaard fortælle

om den fynske gazelle virksomhed i hastig fremgang.

Den har nu fremstillet over 600 specialmaskiner til over

60 lande. Hovedparten er maskiner til den grafiske branche.

Firmaet satser meget på kvalitet og dokumentation for at

kunne betjene kunderne bedst mulig ved en evt. senere

reservedelslevering.

Efter besigt af produktionen vil firmaet ved afsluttende

spørgerunde være vært ved en forfriskning.

Evt. fælleskørsel fra SDU, ved blok A, Niels Bohrs Alle 1,

Odense. Kontakt C. Thomsen tlf. 65 31 22 74.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123379

n 21. juni kl. 17.30 - 19.30

KHMicroflex A/S, Nordmarken 2, Ringe

n Tilmelding på ida.dk senest 20. juni

n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn

Er du til æggEkagE og jazz

Læs mere på ida.dk.

Pris 90 kr. pr. person.

n Arr.nr.: 123417

n 6. august kl. 12 - 15.30

Restaurant Carlslund, Fruens Bøge Skov 7,

Odense SV

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. juli

n IDA Fyn - Kulturudvalget

kØBENHaVN

HØjttalErVarsliNgssystEMEr

Kl. 19.00:

Vi gennemgår områder, hvor der er krav om varslingsanlæg,

de forskellige anlægstyper samt kravene til projektering

og installation. Vi sætter fokus på ændringer herunder

særlige krav til systemer for talevarsling samt krav til

målerapporter og måleudstyr.

Foredragsholder: Kim Jespersen, DBI

Kl. 20.00:

Gennengang af kravene til taleforståelighed på højttalervarslingsanlæg

og demonstration af STI-PA (Speach

Transmission Index - taleforståelighed) målinger og hvordan

det foregår i praksis, herunder problemstillinger og

udfordringer.

Kl. 20.45 - 21.15:

Sikkerhedsbelysning - lovgivning, projektering og produktudvikling,

herunder LED lys.

Foredragsholdere: Allan Andersen fra Exit-sound og Jan

Juhler fra Exit Zone.

Kl. 21.15 - 21.30:

Afrunding og spørgsmål.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123482

n 28. juni kl. 19 - 21.30

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 27. juni

n Brandteknisk Selskab

HØjdEpuNktEr fra 9. NordiskE

syMposiuM i BygNiNgsfysik

Se mere om symposiet på:

http://webhotel2.tut.fi/nsb2011/.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123558

n 20. juni kl. 16 - 18

Niras Ørestad, Ørestads Boulevard 35, København S

n Tilmelding på ida.dk senest 19. juni

n Selskab for Bygningsfysik

BliV koMpEtENt projEktlEdEr

Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent at

planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet

som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller

C-Niveau.

Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-,

produktudviklings-, forandrings- og politiske

projekter.

Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde

og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem

erfaring øvelser og sparring.

Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes

den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på

Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø.

Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces.

Undervisere:

John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult

ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom,

PFProjects.

Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsmaterialer,

forplejning samt coaching i praktikperioderne.

n Arr.nr.: 123364

n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november

kl. 9 - 17

Symbion Science Park, Fruebjergvej 3,

København Ø

n Tilmelding på ida.dk senest 24. august

n IDA Proces

lEs MiséraBlEs - Musical på MalMö

opEra

Næsten 60 millioner mennesker i verden har set Les

Misérables i de over 25 år den har været vist. Er du imellem

dem

Ellers kommer chancen nu igen på Malmö Opera.

Prisen for billet, et velkomstglas, 2-retters menu og kaffe

for IDA-medlemmer og 1 ledsager er 695 kr. pr. person.

Yderligere drikkevarer er for egen regning. KulturForums

arrangør er Sussi Nielsen.

Gå på ida.dk og læs mere om arrangementet.

n Arr.nr.: 123524

n 9. oktober kl. 14 - 19

Restaurant Malmö Opera Grill

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 24. august

n Kulturforum

ida.dk

kursus i forBræNdiNgstEkNik - tEori og

praksis

Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for

at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr.

Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i

forlængelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbesparelser

som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse

af brændslet. En forståelse både for den teoretiske

beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser

er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere

effektivitet.

Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende

anderledes brændsler som biomasse og affald til varmeog

kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som

muligt.

Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver

desuden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt

strålings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse

på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor

rolle for at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt.

Indlæg:

• Fyrrumsprocesser

• Karakterisering af brændsler og restprodukter

• Forbrændingsberegninger og øvelser

• Energiforsyning og energipolitik

• Kulfyringsteknologi

• Gas- og oliefyringsteknologi

• Affaldsforbrænding

• Forbrænding af biobrændsler

• Demonstration af simuleringsværktøjer. Nye energiteknologier

Kursusleder: Civ.ing. Thomas Wagner Sødring, Babcock

& Wilcox Vølund

Kursuslærere: Nicolai Bech, Vattenfall Danmark A/S.

Kim Dam-Johansen, DTU. Jesper Koch, Dansk Energi.

Ole Møller-Madsen, DONG Energy. Bjarne Spiegelhauer,

DGC. Anders Evald, Force Technology. Dan

Fredskov, Amagerforbrænding. Mogens Weel, Weel &

Sandvig.

Tilmelding til og med 6. oktober på tlf. 33 18 48 18 eller

ida.dk. Tilmelding herefter kun mulig, så længe pladser

haves, og der kan ikke garanteres overnatning.

Yderligere information hos kursuslederen på tlf.nr.

51 38 11 81. Programfolder kan rekvireres hos IDA på

tlf.nr. 3318 5518.

Betalingsarrangement.

n Arr.nr.: 123407

n 8. november kl. 9 til 9. november kl. 17

Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre

n Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober

n IDA-Energi

MaNglEr du

NEtVærk og

iNspiratioN.

klik iNd på

ida.dk/NEtVaErk


LYNCH

Ingeniørens bagside

postboks 373, 1503 kbh. v.

lynch@ing.dk

Fanatisme vil sige, at man fordobler sine

anstrengelser, efter man har glemt sit mål.

George Santayana

24

Ingeniøren

17. juni 2011

ing.dk

Broen over ingenting

Ugens betonkonstruktion

Ikke så snart har vi fået forklaret

den ene mystiske betonkonstruktion

– se artiklen herunder – før

der dukker en ny op, så vi igen

må appellere til Bagsidens (tilsammen)

alvidende læserskare.

Denne gang er det dog ikke konstruktionen,

der i sig selv er mystisk,

det er såmænd en gemen

vejbro. Men hvad laver den dog

dér, spørger vor læser ude i Ølstykke:

På min tur til arbejde mellem

Ølstykke og Ballerup passerer

jeg stationsbyen Måløv, og her

findes en bro på Frederikssundsvej.

Når jeg kører på Frederikssundsvej

ser det hele

ganske normalt ud, men broen

kan også ses fra toget, og

herfra kan jeg se, at den tilsyneladende

fører over ingenting.

Der er hverken åer, veje,

jernbaner, cykelstier eller frøpassager

under broen.

En nærmere undersøgelse

viser, at der ganske rigtigt ingenting

er under broen, og under

alle omstændigheder ville

man ikke komme langt ved at

passere under den, da man i så

fald inden for 100 meter vil

støde på jernbanen, hvor der

ikke er mulighed for at komme

videre.

Imidlertid må jeg antage, at

broen har en eller anden funktion,

for nu er Vejdirektoratet

gået i gang med at reparere

den – til stor gene for os fredelige

cyklister, der må ned igennem

mylderet i Måløv centrum.

Hvis nu broen f.eks. blot var

et tidligere studieprojekt som

nogle bygningsingeniørstuderende

havde hygget sig med,

ville det være nemmere at ringe

til Hjemmeværnet og bede

dem medbringe rigeligt med

sprængstof. Når broen så var

sprængt, kunne man køre lidt

grus og asfalt på, og så ville cykelstien

være farbar igen inden

for en uges tid, vil jeg tro,

og det ville ikke være nødvendigt

at bruge et halvt år på det

projekt (med mindre det selvfølgelig

er de samme studerende,

der nu skal øve sig på at

vedligeholde broer).

Jeg har ledt efter broens

funktion i diverse historiske

opslagsværker, men har intet

fundet, og Vejdirektoratet har

heller ikke svaret mig.

Så kan nogen af Bagsidens

alvidende læsere fortælle mig,

hvorfor der i Måløv ligger en

Betonskinnerne er til en bisonviadukt

bro, der fører Frederikssundsvej

over ingenting

Med venlig hilsen

Verner Karlsen

– – –

Jeg gætter på, at Vejdirektoratet

i sin tid mente at udvise rettidig

omhu ved at bygge broen

over en projekteret vej, som senere

er opgivet, f.eks. i forbindelse

med at S-banens forlængelse

til Frederikssund for mere

end 20 år siden. Nå, men nu

er spørgsmålet videregivet, og

Er vejbroEN ved Måløv mon et

eksamensprojekt for B’ere, eller

har den en funktion

Vejdirektoratet må gerne deltage

i opklaringen. j Lynch

Ugens forklaring

Der er indløbet to enslydende forklaringer

på den mystiske betonkonstruktion

ved bisonreservatet

i Vorup Enge, hvis funktion vi

undrede os over for et par uger siden.

Den første kom fra vor læser

i Randers, som skriver:

Hej Bagside,

Den mystiske installation i Vorup

Enge ved Randers er fundament

til en gangbro. Når

gangbroen er monteret, kan

publikum bedre se de tre bisonder

(en grim ko) inde på

marken, og bisonerne har mulighed

for at komme helt ned

til Gudenåen ved at gå under

gangbroen.

Med Venlig hilsen

Tom Mejer Antonsen

Caravankaravane

Ugens mængderabat

Hej Lynch

Da jeg så den formidable rabat

på kun 25% i sidste uge besluttede

jeg mig til alligevel at

sende vedlagte billede. Her

kan man da tale om ‘kun’, idet

jeg kommer frem til, at der er

tale om ca. 0.01% rabat ved

køb af 2009 vogne (til ca.

100.000 kr./stk.) og mindre

endnu, hvis man køber én mere.

Det sidste er da vist heller

ikke almindelig forretningspraksis

mvh. Chr. Rübner

– – –

Tak for forklaringen. I gør sandelig

noget ud af biodiversiteten

dér på egnen. Forhåbentligt

er projektet (og de grimme

køer) finansieret af EU’s uudtømmelige

landbrugsfonde.

Ovre under artiklen på ‘ing.

dk’, hvor også Bagsidens tekster

lander hver uge – men

– – –

Tja, men hvis man lige står og

mangler godt 2000 campingvogne

til en samlet sum af ca.

200 mill. kroner, kan man sikkert

forhandle sig til en rimelig

mængderabat. j Lynch

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...

lynbeskyttelse • Overspændings- og transientbeskyttelse •

Potentialudligning og jordingsanlæg • Sikkerhedsværktøj •

Måleinstrumenter • Måletransformere • Kabeltilbehør •

Kabelskabe • UPS-nødstrømsanlæg • Strømforsyninger

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk

desværre uden illustationer –

har Morten Sundahl Andersen

givet samme forklaring, så det

må vel stå til troende (det er for

resten lidt risikabelt at skrive

til mig via ing.dk – brug hellere

lynch@ing.dk):

”Fra pålidelig kilde har jeg

ladet mig fortælle, at der er tale

om fundamentet til en bro,

som de besøgende kan passere

henover, medens bisonerne

kan passere under. Broen skal

etableres i forbindelse med at

bisonernes anlæg skal udvides.

Oplysningen kommer fra

min allestedsnærværende videbegærlige

landinspektørsvigerfar,

som har været på

udflugt til området og i den

forbindelse undrede sig – som

man jo skal!! – og spurgte en

forbipasserende indfødt.

Og da han så ved et besøg

her i huset læste denne uges

Bagside var det ham en stor

glæde at kunne bidrage med

oplysning til folket.”

– – –

Hils og sig tak til svigerfar! Så

er den bison... øh ged barberet,

som man siger. j Lynch

Rejsekortet A/S: –Brug

endelig ikke rejsekortet

Ugens advarsel

Med mit nyerhvervede elektroniske

pensionist (65) rejsekort

var jeg forleden i Roskilde fra

Haslev, og prisen er beregnet

(og trukket) til 31,80 kr.

Ifølge ‘rejseplanen.dk’ koster

en DSB 65-billet for samme

strækning imidlertid kun

kr. 14. Rejsekortet beregner

sig altså en overpris på ikke

mindre end 125%.

En efterfølgende henvendelse

til Rejsekortet A/S afslører

1) at de ikke er meget for at

komme i pressen med dette

forhold og 2) at de i øvrigt fraråder

at bruge rejsekortet,

men i stedet tilråder at købe en

billet ved DSB!

Mvh. Sigurd Bak Christensen

– – –

Den advarsel bringer vi meget

gerne videre – især hvis Rejsekortet

A/S nødigt vil have det.

Men ellers synes jeg, at kritikken

af rejsekortets mærkelige

funktionalitet er noget

ulogisk. Det er da i modstrid

med alle erfaringer at forvente,

at netop dette ene it-projekt

ville lykkes allerede i tredje

forsøg... j Lynch

davinci.dk - 7650 2850

Vi får det til

at køre i olie,

også for dig

BRD. KLEE A /S T 43 868 333

Tlf.: 70 20 33 01

info@uretek.dk

www.uretek.dk

www.screwfast.dk

BRUG FOR ET

FUNDAMENT

- Så kontakt Uretek.

Skruede stålpæle

- Enkel

- Hurtig

- Vibrationsfri

Med ScrewFast

Skruepæle funderer

vi master, skorstene,

spunsvægge, skilte

og meget andet.

www.klee.dk

Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse

Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613.

Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye

serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC

61850-3 og IEEE 1613 (power substations) og for DIN-skinne

eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 fiber, 24/48VDC eller

110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo

Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk,

-40 til +85°C, 5 års reklamationsret og meget meget mere...

Læs mere på dette direkte link...

Moxa

www.thiim.com/moxa/PT-508

Distributør

Transformervej 31

2730 Herlev

Tlf. 4485 8000

More magazines by this user
Similar magazines