nr. 177 - Fjordhesten Danmark

fjordhest.dk

nr. 177 - Fjordhesten Danmark

Sats og tryk:

Indhold

Leder ...............................................3

Kære hopper og vallakker .................5

Redaktørens hjørne ..........................6

Sådan blev fjordhingstene

brugt i 2003 ........................................

- og sådan var deres

følprocenter i 2004 ...........................7

Måske frugtbarhedsproblemer, .........7

Kom til fjordhestesnak og

hygge ved Åben Stald .......................8

Generalforsamling .............................9

Formøde om

træning af fjordheste .......................11

Gule heste på grønt græs

er godt for øjet ................................12

Opdræt af heste

– godt management ........................13

100 fjordheste og 450 starter

på Birken den 6-8. maj ...................16

Sportsstambogen.............................16

Nyt dansk blod til Canada ...............17

Fjord-nyt fra Californien ..................18

50 års jubilæum i Holland ...............19

30 års jubilæum i Belgien ................19

Bliv medlem nu ..............................20

Dommermøde på Birken ................20

Hingste-nyt .....................................20

Ørjar, ny elitehingst .........................21

Ridelejr for Fjordheste .....................21

Ud at køre ......................................21

Aktivitetskalender ...........................22

Terrænprøve på Sjælland ................23

Forsiden:

Føllet Sakla Skinfax efter Max,

mf Hertug. Den mørke mule og de

mørke "streger" over øjnene er de første

tegn på, at føllet bliver gråt.

Foto: Jacob Waage.

Tlf. 70 22 70 26

Fax 86 39 23 99

ryom@freka-grafisk.dk

www.freka-grafisk.dk

Fjordhesten Danmark, - foreningen for avl og sport

Da Flemming Strange-Hansen skrev sin leder

til ”Fjordhestennr. 176, vidste han ikke,

at det var hans sidste (i denne omgang). Men

sådan blev det, idet Flemming i marts gav

os den triste besked, at han havde besluttet

at prioritere sin fritid anderledes. Det er

mere end ærgerligt, ikke for Flemming (for

jeg er overbevist om, at beslutningen var

velovervejet), men for foreningen. Flemming

har et medfødt talent for bestyrelsesarbejde

og derudover stor viden om fjordhesten og

fjordhestemiljøet. Flemming er et kommunikativt

talent, hvad enten han skriver eller

taler, og begge dele gør han på flere sprog.

Heldigvis har han lovet fortsat at være til

rådighed, hvis vi skulle have brug for ham,

og det har vi naturligvis. Så tak og farvel

er der ikke tale om, alene en stor tak for

indsatsen indtil nu.

Det foreningsår, der nu er taget hul på, byder

ikke på mindre udfordringer end tidligere,

snarere tværtimod. Nogle af dem fremgår af

lederen i nr. 176, men for overhovedet at

komme i gang, skulle vi jo konstituere os i

en bestyrelse, hvor der var tre nye medlemmer.

April har været en ’stor’ måned, hvad

valg angår. To af de politiske partier har i

ugevis fyldt medierne (det ene parti nok

lidt mere end det andet) med de mulige

kandidater og deres mening om dit og dat.

Så stor bevågenhed har vor konstituering

ikke haft, og opgaven blev løst helt uden

brug af stemmesedler. Hvordan det endte,

fremgår af side 4 i dette blad.

Vi snakkede på det konstituerende bestyrelsesmøde

meget om bestyrelsesmedlemmernes

arbejdsområder, hvilke udvalg

vi skulle nedsætte, og hvordan vi skulle

bemande disse udvalg. Det er jo sådan, at

alle udvalg opløses i forbindelse med en

generalforsamling og nynedsættes efter generalforsamlingen.

Kontinuiteten bevarer vi

ved at nogle af de gamle udvalgsmedlemmer

Foto: Lisbeth Pedersen

fortsætter, men der skal også være plads til

nye medlemmer, hvad enten det drejer sig

om bestyrelsesmedlemmer eller andre, som

vi tror kan styrke et udvalg med særlig viden

eller særlige talenter. Vi har planlagt det

næste bestyrelsesmøde i slutningen af maj,

og vi regner med i ”Fjordhestennr. 178

at fortælle, hvordan vi har fordelt arbejdet

imellem os. Her og nu kan vi dog afsløre, at

vi har nedsat to nye udvalg, et strukturudvalg

og et reproduktionsudvalg.

Jeg tror, jeg kan love jer, at både nye og

gamle bestyrelsesmedlemmer glæder sig til

at komme i gang med bestyrelsesarbejdet.

Meget af det arbejde, der skal udføres ligger

mellem bestyrelsesmøderne, enten i et

udvalg eller i løsningen af mere afgrænsede

enkeltmandsopgaver. På bestyrelsesmøderne

samler vi op, udstikker rammer og tager

de ’store’ beslutninger. Samarbejdet med

de lokale foreninger skal fortsat prioriteres

højt, nedsættelsen af et strukturudvalg er

beviset på, at vi tager det alvorligt. En helt

anderledes, men også en stor opgave, bliver

arbejdet med planerne for vort 65 års stambogsjubilæum,

der holdes på Vilhelmsborg

den 3.-6. august 2006 med kombineret

hingstekåring, medaljekåring, 2 års finale

og et stort sportsarrangement, som vi meget

gerne vil have bliver det første EM nogensinde

for fjordheste. Samtidigt er det stedet,

hvor vi planlægger at hædre de bedste af

vore køre- og ridehesteheste, som har kvalificeret

sig til optagelse i sportsstambogen

med medalje. Sportsstambogen var en af

de betydningsfulde vedtagelser på generalforsamlingen

i marts, og du kan finde en

separat artikel om sportsstambogen i dette

blad. Sidst men ikke mindst fik foreningen

nyt navn i marts. Der står nu Fjordhesten

Danmark på brevpapiret, og med undertitlen

foreningen for avl og sport.

Birgit


Fjordhesten Danmark, - foreningen for avl og sport

Formand:

Birgit Mortensen

Norddalen 9, Skt. Klemens

5260 Odense S

Tlf.: 6615 3908 eller 2163 2903

E-mail: birgit@fjordhest.dk

taasinge@mail.dk

Næstformand og kasserer:

Jes Boesen

Glibingvej 10, Brigsted

8700 Horsens

Tlf.: 7565 9955

E-mail: jes@fjordhest.dk

fjordheste@glibinggaard.dk

Sekretær:

Vivian Skøtt

Hamborggårdvej 3

6622 Bække

Tlf.: 7538 9017 - bedst eft. kl. 19.30 -

E-mail: vivian@fjordhest.dk

hamborggaard@mail.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Eva Brokholm

Vejstruprød Landevej 5

6093 Sjølund

Tlf.: 7557 5792 eller 2216 3573

E-mail: eva@fjordhest.dk

eva.brokholm@mail.dk

Susanne Fønsskov

Kirkevej 21

Nr. Vedby

4840 Nr. Alslev

Tlf.: 5443 4056 eller 2032 4056

(bedst kl. 18-19)

E-mail: susanne@fjordhest.dk

sej@dk2net.dk

Foto: Freddie Thomsen

Leif Grimbühler

Ny Hagestedvej 59 A

4532 Gislinge

Tlf.: 5946 0510 eller 2270 9650

E-mail: leif@fjordhest.dk

grimbuhler@mail.tele.dk

Flemming Hjorthøj

Højgårdsvej 42

4683 Rønnede

Tlf.: 5672 5390

E-mail: flemming@fjordhest.dk

hjorthoej@ofir.dk

Janne Melvej

Bahlvej 41

6855 Outrup

Tlf.: 7526 1049

E-mail: janne@fjordhest.dk.

j.melvej@mail.dk

Mogens Olsen

Håstrupvej 30, Jordløse

5683 Hårby

Tlf.: 6268 1857 eller 2165 2709

E-mail: mogens@fjordhest.dk

vaenget@yahoo.dk

Hjemmeside

www.fjordhest.dk

Korrespondance

Indland: Vivian Skøtt

Udland: Birgit Mortensen

I “Fjordhestennr. 178, der udkommer

1. juli, er det planen at give yderligere

oplysninger om, hvilke arbejdsområder,

der sorterer under hvilke bestyrelsesmedlemmer.

Kontingent:

Personligt medlemskab

01.01.2005-31.12.2005: kr. 475,-

Familiemedlemskab

01.01.2005-31.12.2005: kr. 575,-

Juniormedlemskab (under 18 år)

01.01.2005-31.12.2005: kr. 325,-

Seniormedlemskab (over 65 år)

01.01.2005-31.12.2005: kr. 325,-

Udlandsmedlem (Europa)

01.01.2005-31.12.2005. kr. 300,-

Udlandsmedlem (uden for Europa)

01.01.2005-31.12.2005 kr. 350,-

Landscentret, Heste

Udkærsvej 15, 8200 Århus N

Tlf. 8740 5000, Fax 8740 5010

Fjordhesten

Medlemsblad for Fjordhesten Danmark.

Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra

bestyrelsen.

Artikler, fotos m.v. skal være redaktøren

i hænde 1 måned før udgivelsesdato.

Fjordhesten udkommer

1/3, 1/5, 1/7, 1/9 og 1/11 2005.

Ansvarshavende redaktør

Lisbeth Pedersen,

Landevejen 201, Ødum,

8370 Hadsten

e-mail: lisbeth@fjordhest.dk

Tlf. 8698 9456

Bladudvalg:

Birgit Mortensen

taasinge@mail.dk

Lisbeth Pedersen

landevejen@mail.tele.dk

Helle Sievertsen

hellesiev@post.tele.dk

Jørgen Skov

stald.fjordklit@e-mail.dk


Kære hopper og vallakker

Af Jes Boesen

Nu er tiden inde til at I skal have fat i jeres

ejermænd og –kvinder. Gør dem det klart, at

det er i år I vil af sted til kåring, for i år bliver

det rigtig skægt. Når der ikke er så mange

kåringspladser, er der god mulighed for at

møde en stor del af jeres familie, når både

søstre, brødre, fætre og kusiner m.fl. tropper

op på en af de fire kåringspladser.

Kåringspladserne

Årets kåring starter onsdag den 13. juli i

det nordlige Jylland på Finstrupgård om

formiddagen og om eftermiddagen tager vi

til Skringstrup og her er det på Birken.

Fælles for de to pladser er, at her er et krav

om, at der minimum skal være tilmeldt 20

heste foruden samlinger, og det er vel at

mærke ved tilmeldingsfristens udløb, for at

begge pladser bliver opretholdt.

Torsdag den 14. juni er der kåring for fynboerne

og den sydlige del af Jylland, nemlig i

Revsø, hvor de lokale foreninger har planer

om også at arrangere scurry kørsel, agility,

mønstring, køre- og rideprøver og så lægges

der op til hestefodbold med 3-4 heste

på hvert hold, så der sker virkelig en masse

i Revsø.

Fredag er hviledag, klargørings- og evt.

rejsedag, inden det går løs på Sjælland om

lørdagen, først med lokal kåring og resten

af weekenden står den på medaljekåring

og 2 års finale. Weekenden holdes på

Ågerupgård, og her vil der være mulighed

for allerede fredag at møde op og få sig

indrettet både i stalden (weekendpris: 300

kr. for boks/200 kr. for spiltov) og på campingpladsen

(150 kr. for plads med el). Der

vil også som de tidligere år blive afholdt

kåringsfest lørdag aften, og hvis jeg kender

sjællænderne ret, bliver det en hyggelig

aften. Mere herom i ”Fjordhestennr. 178,

der udkommer 1. juli.

Vallakbedømmelse og

medaljekvalifikation

På generalforsamlingen, hvor det nye regelsæt

for vallakbedømmelse blev vedtaget,

fremlagde bestyrelsen sine planer for, hvordan

vallakkerne kan kvalificere sig i 2005,

Røjle 2004. Peder Lindberg med 2-årsfinalens nr. 2, Katrinedals Isabell.

Foto: Helle Sievertsen

nemlig ved at have bestået en terræn let.

Som Flemming Strange-Hansen skrev i

Fjordhestennr. 176 skal vallakker og

medaljeaspiranter være opmærksomme på

de prøver, de skal have aflagt for at kunne

deltage i eksteriørbedømmelsen. På det

seneste bestyrelsesmøde er en enkelt ting

dog ændret, nemlig at også LC2 og køreprøve

aflagt i 2005 kan godkendes med

50%. Som optakt til medaljekåringen vil

der lørdag blive mulighed for at kvalificere

sig via brugstestens gangartsmodul for såvel

ryttere som kuske.

2 års finalen

Bestyrelsen besluttet, at der skal være

mindst 15 deltagere i 2 års finalen, for at

der udbetales de sædvanlige præmier på kr.

4.000,00, 3.000,00, 2.000,00 og 1.000,00

til henholdsvis nr. 1, 2, 3 og 4. Ved mellem

10 og 14 deltagere bliver der kr. 3.000,00,

2.000,00 og 1.000,00 til nr. 1, 2 og 3 og ved

under 10 deltagere er der præmier til nr. 1

og 2, nemlig kr. 2.000,00 og 1.000,00.

Afkomssamlinger

Også i år er det gratis at anmelde en afkomssamling,

og det gælder både for afkom

efter hingste og hopper. Udstilleren vil dog

blive opkrævet et gebyr på kr. 92,50, som

vi videresender til Landscentret, Heste som

betaling for registrering af bedømmelsesresultatet.

Afkomsvurdering af hingste er

obligatorisk, men for hopper er det frivilligt.

Vi håber, at rigtig mange kunne have lyst til

at stille en samling efter en hoppe. Afkomssamlinger

gør altid kåringspladserne mere

spændende og festlige.


Ejerskifte

Når heste handles, er det en god ide at få

ejerskiftet registreret i Landscentrets database,

prisen for det er i år 165 kr. I forbindelse

med lokalkåring/vallakbedømmelse kan

ejerskiftet ske for halv pris, dvs. kr. 82,50,

hvis gebyret betales til Fjordhesten Danmark

i forbindelse med anmeldelsen, og hvis vi

sørger for, at dokumentationen er i orden.

Igen i år giver vi vore medlemmer mulighed

for et billigt ejerskifte. Læs på anmeldelsesblanketten,

hvad du skal gøre.

Anmeldelsesgebyr og

sidste tilmelding

Ved rettidig tilmelding koster det 480 kr.

at melde en hoppe eller en vallak til på en

af de fire regionale pladser. Sidste frist for

tilmelding er tirsdag den 7. juni. Kommer

anmeldelsen efter denne dato, skal der betales

ekstra 220,00 kr., dvs. i alt 700 kr. Hvis

anmeldelsen kommer så sent, at hoppen

eller vallakken ikke kan nå at komme med

i kataloget, kommer det til at koste dobbelt

takst, nemlig 960 kr.

Der er en ny rubrik på anmeldelsesblanket-

Send noget til bladet!

Som nogen måske har bemærket er bladet

noget tyndere end sædvanligt. Normalt

består det af 36 sider, men mirakuløst nok

kunne vi få plads til det hele på 24 sider.

De ”sparede” sider har vi tænkt os at bruge

senere på året. Erfaringen viser, at der er

hårdt brug for bladsider, når der kommer

referater og billeder fra de mange avls- og

sportsbegivenheder.

Jeg har ikke glemt Lokalsiden, men har

ikke modtaget noget stof til denne side.

Det kommer forhåbentlig senere på året.

Jeg synes nemlig det er spændende at følge

med i, hvad der foregår lokalt og jeg håber,

at medlemmerne er enige med mig i den

betragtning.

Hvad angår de førnævnte avls- og sportsbegivenheder,

vil jeg gerne komme med en

indtrængende opfordring: Tag nogle gode

billeder og skriv lidt fra begivenhederne, så

jeg kan opfylde min målsætning om at lave

et alsidigt blad, der afspejler hvad der sker

ten, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt hoppen/vallakken

er mærket (det skal i bekræftende

fald fremgår af stamtavle/hestepas).

Er dette ikke tilfældet, så vil chipmærkning

kunne ske på kåringspladsen mod betaling

af et gebyr på 200 kr. til Landscentret, Heste.

Dette er en følge af vedtagelse på generalforsamlingen

i marts.

For deltagelse i 2 års finalen og medaljekåringen

er der et tilmeldingsgebyr på

kr.150,00. Hvis medaljen tildeles, vil der

blive opkrævet et gebyr på kr. 92,50 til

Landscentret, Heste for registrering af kåringsresultatet.

Er den ride- eller køreprøve,

der kvalificerer til medaljekåringen, ikke registreret

på hestens papirer, skal der betales

endnu et registreringsgebyr på kr. 92,50 til

Landscentret, Heste. Skal kvalifikationen ske

i kåringsweekend’en ved deltagelse i et af

gangartsmodulerne, er anmeldelsesgebyret

kr. 100,-.

Du skal i år være opmærksom på, at der på

tilmeldingsblanketten er et felt til afkrydsning,

hvis du har brug for en kvittering for

blandt medlemmerne rundt om i landet.

Det er ikke noget, jeg kan klare alene, da

jeg jo ikke kan være alle steder, så jeg har

virkelig brug for jeres hjælp. Hvis I har planer

om at komme med noget, vil jeg gerne

vide det i god tid, så jeg kan tage det med i

planlægningen af bladet.

Har I en anden god historie eller en idé til

noget, vi kan tage op i Bladudvalget, så kom

bare med det. Jeg kan ikke garantere, at det

bliver brugt i bladet, men alt vil blive taget

op, ligesom alle vil få svar fra mig.

Lidt om billeder:

Billeder er altid velkomne på mit bord og

papirbilleder plejer der ikke at være nogen

problemer med. For de digitale billeder

er det lidt anderledes. Jeg får en del billeder,

som er i en meget lille opløsning og

de kan ikke bruges til tryk. Hvis de kom i

bladet, ville de være på størrelse med et

lille frimærke og så alligevel være underligt

udtværede at se på. For at jeg kan bruge de

digitale billeder, skal opløsningen være på

Specialforretning

for Ride- og Køresport

indbetalte anmeldelsesgebyr. Vil du have

kvitteringen tilsendt, skal du medsende en

frankeret svarkonvolut. I modsat fald vil kvitteringen

blive udsendt sammen med kataloget

eller udleveret på kåringspladsen.

Anmeldelsesblanketten kan printes ud fra

www.fjordhest.dk. Har du ikke netadgang,

kan blanketten rekvireres hos samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Husk at medsende de

bilag, som fremgår af blanketten.

Overhold sidste frist

Det er et stort ønske fra bestyrelsen og de

øvrige implicerede i kåringen, at tilmeldingsfristen

overholdes, da det giver rigtig

meget arbejde og bøvl, når det hele først

kan tilrettelægges og arrangeres i de sidste

dage, og det er i forvejen en stor opgave at

afholde en kåring

Vi glæder os rigtig meget til kåringen sammen

med jer og håber på stor tilslutning

på både gamle og ikke mindst på de nye

kåringspladser.

mindst 300 kilobyte. Store billeder, for slet

ikke at tale om for- og bagsidebilleder skal

være på mindst 800 kilobyte eller højere,

bedst omkring 1,0 megabyte (1000 kilobyte).

Hjemmekopierede/ scannede billeder

er kun til hjemme-brug, kvaliteten er slet

ikke høj nok til bladet, desværre.

Alle tilsendte papirbilleder returneres naturligvis,

så snart jeg har fået dem tilbage

fra trykkeriet.

Lad venligst være med at skrive bag på billederne,

det kan ødelægge dem. Skriv i stedet

på en etiket eller en lap papir med blyant

og sæt bagefter etiketten/ lappen bag på

billedet. Brug ikke stempel eller kuglepen,

som kan smitte af på andre(s) billeder og

dermed ødelægge dem.

Til sidst vil jeg ønske alle en rigtig god sæson,

hvad enten det drejer sig om avl, sport eller

hygge. Jeg glæder mig til at høre om det alt

sammen.

Lisbeth Pedersen

Ring og få et

introduktionstilbud!

NIELS CHR. SIMONSEN . HERREDSVEJEN 18 . 8832 SKALS . 86 69 45 17

Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler.

* Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste.


Kilde:

Landscentret-Heste

Hingst Bedækninger

Føl

Dødfødte føl

Registrerings %

Abel Stanstorp 29 22 - 75,86

Admiral Halsnæs 28 23 - 82,14

Appel Halsnæs 28 12 1 46,43

Athos 11 7 - 63,64

Baldrian 16 7 1 50,00

Birk Halsnæs 30 12 - 40,00

Boye Engvang 2 2 - 100,00

Cadeau Halsnæs 17 12 1 76,47

Citat Halsnæs 11 8 - 72,73

Citrus Klatrup 38 24 - 63,16

Cæsar Halsnæs 4 2 - 50,00

Damask Halsnæs 5 2 1 60,00

Dukat Halsnæs 10 7 - 70,00

Eminent Halsnæs 8 4 - 50,00

Fjalde Lind 12 8 - 66,67

Fjordens Marcus 13 5 - 38,46

Florian Skovå 16 14 - 87,50

Frederik Skovå 29 21 - 72,41

Gajus Skovå 4 0 - 0,00

Golf Gudenå 36 25 - 69,44

Haldor 15 6 - 40,00

Halskovs Vulkan 13 7 - 53,85

Hertug 7 4 - 57,14

Idon Busklund 14 11 - 78,57

Ingegård´s Pax 1 1 - 100,00

Jost 3 3 - 100,00

Kairo 12 10 - 83,33

Kastanielystens Charlie 7 4 - 57,14

Kastanielystens Karant 25 22 - 88,00

Kastanjegårdens Felix 10 5 1 60,00

Kvik Halsnæs 0 0 0 0,00

Laval Vinstrup 11 4 1 45,45

Lei Rud 0 0 0 0,00

Mars Rud 21 8 - 38,10

Mastrup Zola 13 6 - 46,15

Max 17 15 - 88,24

Olfert Krogsbæk 1 0 - 0,00

Orion Halsnæs 14 11 - 78,57

Pelle Halsnæs 6 6 - 100,00

Pikant Halsnæs 10 8 - 80,00

Stas Råden 6 1 - 16,67

Stendis Bue 4 1 - 25,00

Topas Halsnæs 11 6 - 54,55

Tor Halsnæs 26 16 - 61,54

Trøstrupsgårds Askøy 6 2 - 33,33

Tunaren 3 2 - 66,67

Valdar Halsnæs 9 5 - 55,56

Valør Halsnæs 13 7 - 53,85

Ørjar 11 2 - 18,18

Åsmund Frølunde 7 4 - 57,14

Samlet 643 394 6 62,21

Sådan blev fjordhingstene brugt i 2003

- og sådan var deres følprocenter i 2004

På Landscentret- Heste var der registreret

50 fjordhingste, som var aktive

i avlen i 2003.

Der var 643 bedækninger i 2003,

som resulterede i 394 føl i 2004. De

tilsvarende tal for 2002/ 2003 er 595/

339, dvs at der er en lille stigning

i resultatet for 2003/ 2004. Hvad

angår antallet af ikke-levedygtige føl,

ligger fjordhestene meget lavt. Der

var ingen misdannede eller kastede

føl, men 6 dødfødte. De fordeler

sig på 6 hingste. I 2003 var der 13

dødfødte føl.

Landscentrets tal er ikke nødvendigvis

de endelige, da oversigten over

indberettede føl ændrer sig hele

tiden, i hvert fald både i årets sidste

måneder og i det efterfølgende års

sidste kvartal. Der kan være sene

indberetninger eller fejlregistreringer,

lige som der kan være føl, som først

registreres efter afstamningskontrol.

Tallene gælder for registrede føl, derfor

er der en vis usikkerhed forbundet

med disse. Man kan ikke vide, om

der er flere levende eller døde føl

end tabellen viser. Men ser man på

følprocenterne, må man for nogle af

hingstenes vedkommende håbe, at

ikke alle føl bliver registreret. I modsat

fald har en del hingste problemer

med frugtbarheden.

Husk at registrere

Herfra skal lyde en indtrængende

opfordring til at få føllene registreret.

Det gør man ved at indsende følanmeldelsen

senest 40 dage efter foling.

Anmeldelsesblanketten får man samtidig

med kvittering for indberetning

af bedækning. Hvis blanketten er

blevet væk, kan man få en ny ved

henvendelse til Landscentret-Heste,

tidligere Landskontoret for Heste.

Husk også at indberette, hvis hoppen

er død, alligevel ikke var drægtig, hvis

hun har kastet føllet, eller føllet var

dødfødt eller misdannet. Hvis man

ikke ønsker at få pas på føllet, bør

man alligevel indberette. Man svarer

i så fald ”nej” til mærkning og skriver

på blanketten ”Ønsker ikke hestepas”.

Kun ved at registrere så mange

føl som muligt, får man det sande

billede af hingstenes resultater.

Måske frugtbarhedsproblemer,

men ingen kromosomfejl

Af Flemming Strange-Hansen

Som det fremgår af Lisbeths artikel,

har nogle hingste problemer med

frugtbarheden, forudsat at langt

de fleste føl indberettes. Det sidste

er nok ikke tilfældet og det er nok

således at fjordhesteavlerne ikke er

dem, der er flittigst til at indberette

alle hingsteføllene.

Hvad der er nok så interessant som

registreringsprocenten, er dog det

gennemsnitlige antal bedækningsperioder

(antal brunstperioder hvor

hoppen er bedækket) pr. levendefødt

føl. Dette har Landscentret først offentliggjort

ved hestekongressen i år.

Det viste, at vi med godt og vel 2

brunstperioder pr. føl (ved naturlig

bedækning) havde en ringere frugtbarhed

end de øvrige betydende

racer. Det er selvfølgelig en situation

foreningen må forholde sig til.

Lisbeth Pedersen

I Fjordhesten september 2004, blev

det under Hingstenyt meddelt at

man hos Damask Halsnæs havde

fundet en kromosomfejl, der ifølge

Landbohøjskolen ville give nedsat

frugtbarhed. I teorien skulle denne

kromosomfejl bevirke, at antallet af

bedækningsperioder pr. føl skulle

være det dobbelte af det normale.

Som bekendt er Damask Halsnæs søn

af Pikant Halsnæs og ”gamle” medlemmer

vil kunne huske, at Landbohøjskolen

i begyndelsen af 90´erne

mente at han havde kromosomfejl.

Den gang fokuserede bestyrelsen

heldigvis på det essentielle, nemlig

hingstens frugtbarhed, og da denne

i hans anden bedækningssæson i

rigelig grad levede op til bestyrelsens

krav, fik det ingen konsekvenser.

I det forløbne år har vi analyseret


edækningsperioder pr. føl for denne

hingstelinie og for hingstens døtre og har

konkluderet at disse tal ikke afveg fra racens

gennemsnit.

I november havde bestyrelsen møde med

Knud Christensen fra Landbohøjskolen,

hvor teorien omkring kromosomfejl

blev diskuteret og vi forelagde ham vore

resultater. Da disse var i klar modstrid

med den teori, der siger at antallet af

bedækningsperioder vil blive fordoblet,

har Knud Christensen efterfølgende bedt

et analyseinstitut i USA, der har bedre ud-

Den tredje lørdag i maj, i år den 21.,

åbner fjordhestefolket sine døre til

Åben Stald-arrangementet for alle

interesserede. Der er åbent i tidsrummet

kl. 10 – 14

Af Eva Brokholm

Man har her mulighed for at komme ud

og se andres fjordheste og få en snak

med bekendte, som man ellers møder til

dyrskuer, kåringer og stævner.

styr til at undersøge kromosomfejl, checke

Damask Halsnæs og en hingst fra samme

linie, som Landbohøjskolen også havde

givet diagnosen kromosomfejl.

Fra USA kom så det glædelige budskab,

at ingen af hingstene havde kromosomfejl

og Knud Christensen kom ved at studere

analyserne fra USA til samme konklusion.

Men da Pikants frugtbarhed er over racens

gennemsnit og da intet Pikantafkom har

fået konstateret kromosomfejl (i teorien

skal 50% procent have fejlene) er det

næsten 100% sikkert, at Landbohøjskolens

konklusion i begyndelsen af 90´erne også

var forkert. Dvs at Pikant heller ikke har

kromosomfejl.

På Fjordhesteavlens vegne og specielt

personligt er jeg særdeles glad for denne

konklusion, idet jeg både i bestyrelsen og

overfor Landbohøjskolen gentagne gange

har fremhævet denne uoverensstemmelse

mellem teori og praksis og hævdet at det

kan godt være at teorien siger noget, men

at det må være fakta, vi skal forholde os

til.

Kom til fjordhestesnak og hygge ved Åben Stald

BORNHOLM

Fjordhesten Bornholm

Kontaktperson: Arne Sommer

tlf. 4495 0644

Leon Skovgård

Saltunavej 5

3751 Østermarie

FYN

Fynske fjordheste

Kontaktperson: Kaj Larsen

tlf. 6483 1018/ 4085 2117

Kaj.veflinge@mail.tele.dk

Leif T. Nielsen

Grønnebjergvej 5, Egeskov

5772 Kværndrup

Denne PR-dag giver os også mulighed for

at nå ud til folk, som går og overvejer at

anskaffe sig en hest. Vi har herved muligheden

for at give folk et godt indtryk af

vores dejlige gule heste. Og vi kan få en

god snak med folk om, hvilke muligheder

de har med en hest med det gode temperament-

”Hele familiens hest”.

Hvordan dagen skal forløbe, er helt frit og

arrangeres af værterne. Der vil helt sikkert

blive mulighed for en ridetur, en køretur, at

Værtsfamilier Åben Stald 2005

JYLLAND

Sønderjyllands Fjordhesteforening

Kontaktperson: Lene Fobian

Tlf. 7528 2929/ 2360 3846

fobian@os.dk

Jens Chr. Stork

Østerbyvej 18

Østerby

6280 Højer

Ringkøbing Amts Fjordhesteforening

Kontaktperson: Jørgen Riis Hansen

tlf. 8686 1527/ 2074 1527,

boegelymijoe@get2net.dk

Kurt Pedersen

Uglkærvej 4

Tvis

7500 Holstebro

Thy – Mors Fjordhesteforening

Kontaktperson: Dinna Th. Mouritzen

tlf. 9619 3909/ 2043 2136

dinna_henrik@mail.dk

el. E-mail arb.: dmo@licentia.com

Anker Johansen

Havlandsvej 6

7700 Thisted

se føl eller måske nogle giver en opvisning.

Husk, at det som man er bedst til på det

aktuelle sted, giver den bedste reklame for

jer og fjordhesten.

Værterne er fundet i samarbejde med de

lokale foreninger. Nogle steder vil folk fra

de lokale bestyrelser være behjælpelige

hos værterne, vi siger tak til jer.

Fjordhesten siger også på forhånd tak til de

familier, som åbner deres stalddør og håber

at I må få en god dag med jeres gæster.

Sydvestjyllands Fjordhesteforening

Peter Trabjerg

Kjærsvej 35

8670 Holsted

Fjordhestens Venner, Kronjylland

Kontaktperson: Karl Krogh,

tlf. 8638 1767,

baslandvej@hotmail.com

Anne Marie og Karl Krogh

Baslandvej 8

8586 Ørum Djurs

Lene og Morten Steen

Mariagervej 430

Hastrup

8981 Spentrup

Lone og Arne Kaptain

Kristrup Engvej 77

8900 Randers

Inge og Jens Rønstrup

Markvangen 2B

8963 Auning

Claus Brokholm

Tidselbjergvej 2

8881 Thorsø


Vi fik nyt navn, vi fik en sportsstambog,

kåringsklasserne blev afskaffet

og køreprøven genindført for 3½årige

og ældre hingste, der møder

med henblik på avlsgodkendelse

Af Birgit Mortensen

Generalforsamlingen 2005 blev en vældig

hyggelig og fornøjelig affære med mange

muntre replik-skifter. Men de formelle

ting, der skulle klares, blev naturligvis

håndteret på korrekt vis. Leif Lund var

også i år dirigent, og det hverv løste han

helt uden problemer. Der var 90 stemmer

tilstede, heraf 3 foreningsstemmer,

men derudover også en del ledsagende

familiemedlemmer.

Beretningen

Igen i år blev beretningen aflagt i form af

delberetninger. Formanden, Flemming

Strange-Hansen, tog sig af avlen og det

mere generelle. Niels Mortensen, der

ikke er bestyrelsen men formand for dommerudvalget,

fortalte, hvad dette udvalg

havde arbejdet med i årets løb. Flemming

Hjorthøj tog sig af materialprøveudvalget.

Vivian Skøtt fortalte om opdrætter- og

brugerudvalget. Helle Graves orienterede

om sportsudvalgets arbejde og afslutningsvis

fortalte Birgit Mortensen om,

hvad det skete i bladudvalget. I og med,

at beretninger først og fremmest handler

om året der gik, og at årets aktiviteter har

været omtalt i ”Fjordhesten”, går vi ikke i

dybden med dem her.

Men Flemming sluttede sin beretning

med en rigtig trist meddelelse, der lød

som følger: ”Af indkaldelsen til generalforsamlingen

fremgår det at et af bestyrelsesmedlemmerne

ikke ønsker genvalg.

Siden indkaldelsen blev skrevet, er jeg

efter lange overvejelser kommet til den

Generalforsamling

med megen munterhed

konklusion, at også jeg ønsker at prioritere

andre ting mere, så jeg heller ikke stiller

op til genvalg. Det har ikke været let. Som

tidligere sagt synes jeg, vi har det godt

socialt i bestyrelsen, så det er ikke det

der er årsagen, men derimod en ændret

prioritering af min tid.”

Debatten

Flemming havde i sin beretning – som

et led i omtalen af den stadigt igangværende

strukturdebat - nævnt muligheden

en opdeling mellem foreningens avls- og

sportsaktiviteter. Det advarede en deltager

imod, men Flemming kunne berolige

med, at det var en mere beføjelsesmæssig

opdeling, han havde i tankerne. I øvrigt

har den nye bestyrelse nedsat et udvalg,

der skal arbejde videre med strukturen, og

det omfatter såvel hvordan samarbejdet

med de lokale foreninger skal forme sig

fremover og hvordan vore egne vedtægter

kan tilpasses nutiden.

Antallet af kåringspladser var også til debat,

en enkelt generalforsamlingsdeltager syntes,

at bestyrelsen skulle have skåret igennem

og reduceret antallet af kåringspladser

til en øst for og en vest for Storebælt. Andre

var bekymrede for reduktionen af antallet

af kåringspladser.

Et andet emne der blev berørt var, hvornår

det var i orden at starte terræn let. I januar

kvartal havde sportsudvalget drøftet om

3½-årige fortsat kunne starte i terræn let.

Da der ikke var enighed i sportsudvalget,

måtte bestyrelsen træffe en beslutning, og

der var flertal for at øge aldersgrænsen til

4 år. Under formødet til generalforsamlingen,

der netop handlede om træning af

unge heste, blev Johnny Hansen spurgt,

hvornår han mente fjordheste kunne gå en

terræn let. Han så ingen problemer i starte

en 3½-årig, hvis den var trænet rigtigt.

På det konstituerende bestyrelsesmøde

den 2. april drøftedes sagen igen, nu var

stemningen vendt, således at der var flertal

for at vende tilbage til den gamle regel,

hvorefter terræn let kan startes efter den

1. august i det år, hvor hesten fylder 3. Det

blev dog samtidigt understreget, at dommerne

til enhver tid havde bemyndigelse

til at stoppe en 3½-årig (eller for den sags

skyld en ældre hest), hvis den ikke var klar

til at starte.

Efter afsluttet debat satte dirigenten

beretningen til afstemning. Den blev

godkendt.

Diplomer, pokaler og PR-pris

Der uddeltes diplomer til udstillerne af

afkomssamlinger efter Lei Rud FJH 714,

Stendis Bue FJH 707, Sandra EFJ 8543,

Sally FJ 8752 og Muddi Stanstorp FJ

7020.

Herefter blev Tour-pokalerne uddelt til

bedste rytter i 2004: Janne Melvej/Boye

Engvang og bedste kusk: Helle Graves/

Kastanielystens Charlie. Der var opdrætterpræmier

til Ejnar Dons for Boye Engvang

og til Carsten Bisgaard for Kastanielystens

Charlie.

Endelig uddeltes årets PR-pris til Jens

Høgh, som igennem mange år har gjort

en stor indsats for fjordhestene.

Regnskabet

Jes Boesen lagde tallene frem, opmuntrende

som sådan var de ikke, da året

udviste et mindre underskud. Der var

enkelte bemærkninger til regnskabet, som

generalforsamlingen herefter godkendte.

Kontingentet

Bestyrelsens forslag til 2006-kontingentet

blev vedtaget, dvs. når der næste gang

udsendes girokort vil følgende tal stå på


dem: personligt medlem 500 kr., familiemedlemskab

600 kr., junior- og seniormedlem

kr. 350.

Forslagene

Først en oversigt, der kan sammenholdes

med indkaldelsen i ”Fjordhestennr. 176.

1) vedtaget med 64 stemmer for

og 18 imod.

2) vedtaget, 1 stemme imod

3) vedtaget

4) vedtaget

5) vedtaget

6) vedtaget

7) vedtaget, 1 stemme imod

8) vedtaget

9) vedtaget

10) vedtaget

11) forslagsstillerne trak forslaget

uden debat

Hingstene skal igen køres

Ole Jensens forslag (nr. 1) om at gøre den

frivillige køreprøve obligatorisk for de

3½-årige og ældre hingste, der møder til

avlsgodkendelse, blev som forventet livligt

debatteret. På talerstolen var der lidt flere

tilhængere end modstandere, men da afstemningens

stund var inde, blev forslaget

vedtaget med et overbevisende flertal,

nemlig 64 stemmer for og 18 imod. Måske

havde modstanden været mindre, hvis der

ikke havde været lidt sproglig begrebsforvirring

om avlsgodkendelse, kåring og det at

stille til kåring.

Ole havde begrundet sit forslag med, at det

var vigtigt, der blev avlet gode brugsheste.

Andre så køreprøven som en temperamentstest

og anbefalede forslaget vedtaget

på den baggrund. Andre igen fandt, at der

var bedre måder at temperamentsteste

hingstene på. Nu er forslaget så vedtaget,

og det bliver materialprøveudvalget, der i

nærmeste fremtid skal drøfte helt præcist,

hvordan køreprøven skal afvikles. Det skal

også nævnes, at en generalforsamlingsdeltager,

der var for forslaget, fandt, at regelsættet

burde ændres, således at både køreprøve

og selve materialprøven ikke blot var en

adgangsbillet, men indgik i den samlede

kåringsresultat.

Nyt navn

Det er snart nogle år siden, jeg første gang

gjorde mig til talsmand for, at vi ændrede

vort navn, således at det i langt højere grad

appellerede til såvel avlere som brugere af

fjordhesten. Ved årets generalforsamling

§3 stk. 2

i Hingstekåringsregler

Avlsgodkendelse

Hingste på 2½år kan tildeles 1-årig

avlsgodkendelse og skal møde året

efter til en fornyet avlsgodkendelse.

Hingste på 3½ år og ældre kan

tildeles 1-årig avlsgodkendelse,

såfremt hingsten har bestået en af

bestyrelsen godkendt køreprøve.

skete det endelig, da forslag nr. 2 blev vedtaget

med kun en stemme imod. Foreningen

hedder nu Fjordhesten Danmark.

Identifikation

Der var to forslag (nr. 3 og 4) om mærkning.

De blev begge vedtaget, og er nu sammenfattet

i en ny §5 i regelsættet ’Stambogsføring

Fjordhesten Danmark’s register’. Det

voldte lidt vanskeligheder, da vi på det konstituerende

bestyrelsesmøde skulle indpasse

forslag nr. 4 i vort regelsættet. Dels var der

andre bestemmelser, der skulle tages hensyn

til, dels skal mærkningen også være praktisk

gennemførlig til overkommelige penge.

Kåringsklasserne er væk

Der var meget overraskende for forslagsstilleren,

dvs. den gamle bestyrelse, at der

slet ikke var debat om dette forslag (nr. 5).

Vi havde nok troet, at en del af vore medlemmer

ville være mere konservative. Men

vore forestillinger blev gjort til skamme, og

afskaffelsen af kåringsklasserne er også kun

en formsag, idet det er bedømmelsens delkarakterer

og helhedskarakteren, folk kigger

på, når de skal vurdere et kåringsresultat.

Fremover vil vore hingste og hopper blive

kåret med en helhedskarakter i stedet for i

en klasse. Forslag nr. 10, som blev vedtaget

uden debat, var alene en nødvendig omformulering

af regelsættet efter afskaffelse

af kåringsklasserne.

§ 5 i Stambogsføring – Fjordhesten

Danmarks register

Identifikation

Føl (født i 2005 og senere) skal enten

brændemærkes og/eller chipmærkes

for at kunne få hestepas.

Ikke-mærkede hopper og vallakker,

der fremstilles til kåring/vallakbedømmelse,

skal (med virkning fra

2005) chipmærkes i forbindelse

med kåringen.

Ikke-mærkede hingste, der fremstilles

til kåring, skal (med virkning

fra 2005)

chipmærkes i forbindelse med

kåringen.

Andre ikke-mærkede ældre heste

kan kun mærkes, når dyrets identitet

er fastslået ved en afstamningskontrol

(DNA).

Vallakbedømmelse.

Heller ikke forslaget (nr. 6) om det nye reglement

for vallakbedømmelse kaldte på den

store debat. Det blev vedtaget, og i 2005 er

en bestået terræn let forudsætningen for, at

en vallak kan meldes til bedømmelse i uge

28. Resultatet af terræn let omregnes til en

delkarakter, der tæller dobbelt, når vallakkens

helhedskarakter skal udregnes. Det er

også nyt, at vallakker fra i år kun bedømmes

med fire eksteriør-delkarakterer, dvs. som

det sker på føl- og plageskuer.

Vi håber, at rigtig mange vallakejere vil tage

10

deres gode brugsheste til bedømmelse i

uge 28. På længere sigt, måske allerede til

næste år, skal den nye bestyrelse have fundet

omregningsnøgler for andre ride- eller

køreprøver, men først skal vi lige se, hvordan

omregningsnøglen for terræn let virker.

Sportsstambogen

Da ideen til en sportsstambog opstod, havde

sportsudvalget og bestyrelsen hver sine ideer

til, hvordan regelsættet kunne udarbejdes.

Men samarbejde er godt, og det endte med,

at udvalg og bestyrelse stillede forslaget

(nr. 7) sammen. Debatten var minimal, en

generalforsamlingsdeltager gjorde os opmærksomme

på, at der manglede mulighed

for at søge optagelse via pløjeresultater.

Bestyrelsen kunne berolige med, at det var

en fejl og lovede, at det ville blive medtaget

i regelsættet, som kan læses andet steds

i dette blad. Vedtagelsen af forslag 8 om

brug af bogstaver i stambogsnumrene var

en ren formalitet.

Elitestambogen

Bestyrelsens forslag (nr. 9) til, hvordan

avlshingste også kunne kvalificere sig til

optagelse i elitestambogen blev vedtaget

uden debat.

Bestyrelsesvalget

Måske skyldtes den manglende debatlyst,

at generalforsamlingsdeltagerne havde

tankerne ved dagsordenens pkt. 7 – bestyrelsesvalget.

I ulige år skal der vælges fem

bestyrelsesmedlemmer, og der var ni kandidater,

da stemmesedlerne skulle i brug. Den

skriftlige afstamning gav følgende resultat:

Bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode:

Mogens Olsen 75 stemmer, Leif

Grimbühler 67 stemmer, Birgit Mortensen

56 stemmer, Susanne Fønsskov 56 stemmer,

Janne Melvej 45 stemmer.

Suppleanter: Bjarne Hansen 36 stemmer,

Jørgen Riis Hansen 31 stemmer, Henriette

Thomsen 10 stemmer, Hanne Wulff Jensen

9 stemmer.

Øvrige valg

Henny Hove blev genvalgt som materialprøvedommer

for en 3-årig periode. Claus

Brokholm blev genvalgt som revisor for en

2-årig periode.

Aktivitetsplan for 2005

Formanden fortalte om, hvad der skulle

ske i 2005 og nævnte også jubilæet i 2006

med planerne om samle hingstekåring, medaljekåring,

2 års finale og et stort sportsarrangement

(EM) på Vilhelmsborg den 3.-6.

august 2006.

Eventuelt

Det sidste punkt på en generalforsamling

er altid eventuelt. Her kan alt debatteres,

men intet besluttes, og vi kom da også vidt

omkring. Der var en tak fra redaktør Lisbeth

til alle for samarbejdet omkring arbejdet

med Fjordhesten, specielt de mange der

havde bidraget med stof til bladet. Der var

spørgsmål til WinHorse, til sportsudvalgets

sammensætning og til hvordan bruttotruppen

var blevet udtaget. Der var også

interesse for de prøver, der kvalificerede


til deltagelse i medaljekåringen, der var et

ønske om, at også hopperne skulle rides

eller køres før kåring. Derudover var der

nogle betragtninger om, at hingstene med

de bedste sportsresultater havde de laveste

avlsindeks og et ønske om, at man også

fik et sportsindeks. Formanden svarede til

det sidste, at vi aktuelt langt fra havde nok

sportsresultater til at kunne lave et selvstændigt

indeks på det område. Der kom en opfordring

til at bakke op om hoppekåringen

i 2005. Og til allersidst var der forslag om,

at man på skift holdt generalforsamling i de

forskellige landsdele.

Formøde om træning af fjordheste

Berider Johnny Hansen var engageret

foredragsholder ved formødet på

dette års generalforsamling. Emnet var

træning af fjordheste, og det handlede

især om, hvordan man som avler/hingsteejer

forbereder sin hingst til materialprøven.

Der var dog også mange

guldkorn at hente for os andre.

Af Annette Ruhoff

Johnny er, foruden at være ansvarlig for

fjordhestenes stationsafprøvning, en dygtig

berider. Han tilrider og træner mange heste

og har et meget jordnært forhold til det at

træne en unghest. Efter eget udsagn bekender

han sig ikke til en bestemt ”trosretning”,

men stjæler glad og gerne fra diverse dygtige

ryttere og hestefolk. Han ser, hører og læser

mange forskellige ting - hvorefter han sorterer

i stoffet og beholder det, han kan bruge.

Ganske som de fleste af os nok gør.

Når en hingst møder til stationsafprøvning

er det vigtigt, at den har grundkonditionen i

orden. Det forebygger skader og sygdomme,

HENRIK KØIER ANDERSEN

Skandinaviens største udvalg i

Hestevogne, Kareter, Seletøj

og andet tilbehør til kørsel.

Lager - Jylland:

Tonni Christensen

Haderslevvej 109

6760 Ribe

Tlf 7541 0203

Sjælland:

Henrik Køier Andersen

Smidstrupvej 8

4733 Tappernøje

Tlf 4076 5650

Værksted:

Torben Dahl

Jyderupvej 50

4683 Rønnede

Tlf 4030 5650

mail@koier.com

WWW.KOIER.COM

hvilke der dårligt er plads til i det forholdsvis

hårde program, hestene skal igennem. Han

mente dog ikke, at stationsafprøvningen på

nogen måde er for hård, når hestene blot

er godt forberedte.

Johnny havde en del udstyr med, og startede

sit foredrag med en vældig instruktiv

gennemgang af det nødvendige udstyr. Det

er først og fremmest vigtigt at grejet passer.

Vi kan ikke forlange af hesten, at den skal

arbejde optimalt, hvis den er iført udstyr der

klemmer, strammer eller snærer. Først og

fremmest skal sadlen passe. Den skal være

tilpas bred i bommen, og det dybeste punkt

skal ligge midt i sædet. Unge heste har pr.

definition ikke en ret markeret manke - den

kommer med træningen - og hvis sadlen vil

skride frem i starten, kan der med fordel

anvendes et gelepad, der holder den på

plads, indtil hesten har opbygget muskler

nok til at holde den på plads. Gjorden

skal ikke være for bred - allerhelst vil han

anvende en gjord med ”udskæringer” til

forbenene. Trensen (hovedtøjet) skal også

ligge godt, og her spiller næsebåndet en

vigtig rolle. Johnny fremhævede det mexikanske

næsebånd (krydsnæsebånd) som

værende særlig velegnet til fjordhestenes

korte, brede hoveder (der er dog den hage

ved det mexikanske næsebånd, at det ikke

er tillladt i dressurkonkurrrencer - men

måske vil sportsudvalget overveje at ændre

i sportsreglementet, så det bliver tilladt ved

fjordhestestævnerne?). Biddet skal være

så stort, at der ses omkring en centimeter

på hver side af hestens hoved, og det må

hverken være for tykt eller for tyndt.

Mange fjordhestefolk ynder ikke at ”pakke

hesten ind” i gamacher eller bandager, og

det syntes han for så vidt også er i orden,

men han rådede os alligevel til at tænke

på, at en utrænet hest ofte risikerer at slå

benene sammen, og tilrådede at bruge

træningsgamacher i den daglige træning.

Her er det vigtigt at vælge en gamache der

ikke er for lang. Fjordheste har korte piber,

og hvis gamachen er for lang, vil den kunne

gnave hesten i koden.

Herefter fortalte han ganske kort, hvordan

han selv arbejder med unghesten fra

bunden, og fremhævede at en stor del af

arbejdet foregår fra jorden.

Han fremhævede det faktum, at mange

fjordhestefolk har forstand på kørsel, og at

det er en stor hjælp, når hesten skal tilrides,

idet man med fordel kan ”køre” hesten fra

11

Da generalforsamlingens dagsorden var

udtømt takkede formanden dirigent og

forsamling for en god generalforsamling,

og Flemming Hjorthøj rettede en tak til de

tre der, der nu forlod bestyrelsen, for deres

arbejde i det forgangne år.

jorden og lære den kommandoerne for

skridt, trav og galop samt ”lave mund” på

den inden rytteren sætter sig op.

Johnny gør selv brug af en roundpen (en

cirkelformet indhegning), hvor han i første

omgang lader hesten løbe løs. Her lærer han

den at gå frem i forskellige tempi, at stoppe

samt at ”changere volten” ved at vende

udad og gå den anden vej i ringen. Han lærer

hesten at stoppe ved stemmekommando

og kropssprog, så han altid kan bringe den

ud af en eventuel paniksituation.

Når hesten er fortrolig med dette, spænder

han en longe i indvendige bidring, og lærer

den at der er noget der ”tager” i indvendige

side, og næste skridt at så at ”køre den”, altså

at longere den i dobbeltliner. Nu skal den

lære at der er noget der holder i udvendige

side, og at bevæge sig fremad samt stoppe

og vende ved hjælp af stemme, pisk og

tøjlehjælp, og her er det jo en klar fordel

at hesten har lært at changere volten og gå

den anden vej ved at vende udad i volten,

så den ikke bliver viklet ind i linerne.

Når dette fungerer tilfredsstillende er det

som regel en smal sag at vænne den til rytter.

I starten skal rytteren bare ”følge med”

og longeføreren klarer temposkift og stop.

Efterhånden føjer rytteren sine hjælpere

(vægt, ben og tøjle) til, og så er hesten klar

til at slippe longen og starte den egentlige

ridning.

Alt dette er naturligvis ikke noget der opnås

på en søndag eftermiddag med godt vejr

- det tager tid. Johnny ville dog ikke sætte

tid på de enkelte faser, men fastholdt at det

beror på den enkelte hest og dens træner.

Det er vigtigt at ”læse” hesten og at holde

inde mens det går godt. Det er bedst med

forholdsvis korte intervaller, så hesten får

tid til at fordøje det indlærte, inden der

kobles mere på.

P.S.: Undertegnede må indrømme, at jeg

ikke bruger så lang tid på ”cirkelarbejde”

som Johnny anbefaler (dybest set fordi jeg

finder det en anelse kedeligt), men jeg tror

nu alligevel, at jeg vil følge hans anvisninger,

når jeg skal starte tilridningen af vores 3-års

vallak. Jeg har en fornemmelse af, at det vil

forebygge ”signalforvirring” i kommunikationen

mellem hest og rytter, og måske endda

forkorte processen.


Gule heste på grønt græs er godt for øjet

Man kan vel næppe tænke sig noget

dejligere syn end en flok fjordheste,

der nyder livet på en grøn græsmark.

Desværre kan fjordheste og forårsgræs

være en farlig cocktail. For at

undgå at det bliver det, er der lige et

par ting, der er værd at huske.

Af Helle Sievertsen

Gradvis overgang

Hver gang der skiftes til noget andet foder

bør ændringen foretages gradvist. Det gælder

også, når hestene skal på græs. Langsom

tilvænning til det nye græs er med andre

ord, vigtigt.

Selvom der bruges god tid til tilvænning,

vil der være en del fjordheste, der aldrig vil

kunne tåle at gå på græs døgnet rundt. I værste

fald bliver de forfangne, er man heldig

bliver de ”kun” fede. Hvis man ikke ønsker

at have hestene på stald, f.eks. om natten,

så kan stribegræsning anvendes. Alternativet

kan også være en jordfold, hvor hestene får

noget halm, så de har noget at få tiden til at

gå med, når de ikke er på græs

Forfangenhed og fruktaner

Forfangenhed er en sygdom, der har været

kendt i årtier. Den har været mest udbredt

blandt småhesteracerne. De er fra naturens

hånd nøjsomme, men madglade og det

ligger lige for, at de foræder sig i det gode

forårsgræs, hvis der er mulighed for det. I

de seneste år er man blevet opmærksom,

at forfangenhed bl.a. opstår, når hesten indtager

for store mængder af nogle bestemte

sukkerstoffer, der kaldes fruktaner. Disse

sukkerstoffer får græs til at smage sødt og det

er ikke kun mennesker, der gerne vil have

”noget til den søde tand”. Heste er ualmindeligt

glade for græs, der smager sødt.

Indholdet af fruktan afhænger af græssort og

græssets tilstand. Er græsset stresset, fordi det

er kraftigt nedbidt eller fordi det er koldt, så

øges fruktanindholdet. Desuden medvirker

fruktaner ved planternes vækst om foråret.

Indholdet er højest, når temperaturen er

under 10 grader. Derfor kan der være god

fornuft i at vente med at lukke hestene på

det nye græs til om eftermiddagen. Det er

normalt mest køligt i morgentimerne, og her

vil fruktanindholdet så være højest.

Bemærk, at også på vinterdage med frost

og solskin kan fruktanindholdet i græsset

være højt!

Fruktaner kan ikke fordøjes i tyndtarmen.

De forgæres i stedet i stortarmen. Denne forgæring

ændrer bakteriefloraen i stortarmen

og der bliver en massiv vækst af Streptococcus-

arter. Disse streptokokker beskadiger

tarmens overflade. Herefter er det muligt

for bakterietoksiner (toksiner = giftstoffer) at

vandre ud i blodbanen og videre til hovene.

Landsskuet 2005

- er du til fællesspisning eller grillaften?

Fredag aften på Landsskuet er der fællesspisning og senere

dans i det store telt på landsskuepladsen. Mange tager med

- og næsten ligeså mange bliver på campingpladsen og spiser,

enten pga. små børn eller simpelthen fordi støjniveauet er for

højt i teltet.

I flere år har man talt om at lave en fælles grillaften på campingpladsen

- som flere andre racer gør med stor succes - og

nu skal det forsøges.

En sådan grillaften skal arrangeres af nogle af jer, der ikke har

det direkte ansvar for en eller flere heste, og arbejdet består vel

mest i planlægning. Madlavningen hjælper vi hinanden med.

1

Foto: Lisbeth Pedersen

Hesten vil så blive forfangen i løbet af 40 -48

timer efter, at den har ædt græsset med det

høje fruktanindhold.

Forfangenhed er meget smertefuld

Den forfangne hest vil trække bagbenene

ind under sig for at aflaste de specielt meget

ømme forhove. Når symptomerne på

forfangenhed er der, vil skaden ofte være

sket, men det er vigtigt hurtigst muligt at

kontakte dyrlæge og beslagsmed. Hvis skaden

ikke skal blive uoprettelig, er der ingen

tid at spilde.

Den voldsomme smerte hesten oplever skyldes

at hovbenet synker ned i den forfangne

hov. Hovbenets spids kommer til at trykke

direkte på sålen, fordi den tilhæftning, der

normalt er mellem hovben og hovens hornkapsel

ændres.

Vi skal bruge en pavillon til at sidde under, hvis vejrguderne ikke

er velvilligt stemt, vi skal have fat et vist antal grill’er samt noget

til at lægge på dem, og så skal der snittes noget salat.

Kirstine Ruhoff Eriksen har meldt sig som primus motor på projekt

”grill-fredag”. Ring eller skriv til Kirstine, hvis du har en god

ide, eller hvis du kan/vil medbringe en grill - og endelig også,

hvis du og din familie ønsker at være med i festlighederne.

Kirstine kan træffes på tlf. 24 21 08 51

eller pr. mail: kirstineruhoff@jubii.dk


Opdræt af heste – godt management

Det var titlen på et temamøde afholdt

på forskningscenter Foulum den 1.

april.

Jeg vil forsøge at referere nogle af de

forsknings- og forsøgsresultater, der

blev forelagt på mødet. Det bliver naturligvis

med ”de gule briller” på. Ikke

alt på sådan en temadag vil naturligvis

Af Helle Sievertsen

Træningsmetoder – hvordan vænnes

hesten lettest til nye situationer

Ph.d-studerende Janne Winther Christensen,

DJF (Danmarks Jordbrugsforskning) har

været med i et forskningsprojekt, hvor det

er undersøgt, hvilken træningsmetode, der

er mest effektiv, når man skal vænne hesten

til en ny situation. Det er ikke uvæsentligt at

finde frem til. Tiden er ofte en begrænsende

faktor for hesteejere, så man kan opfylde

flere formål, hvis man kan finde frem til

den meste effektive metode, når hesten skal

lære nye ting.

Undersøgelsens konklusion blev, at gradvis

tilvænning var den mest effektive måde at

lære heste at være trygge ved noget, som de

i første omgang var bange for.

I en af forsøgsopstillingerne indgik en belønning

i form af foder, men i modsætning

til, hvad man måske umiddelbart ville tro,

accepterede hestene ikke hurtigere den ny

situation, selvom de blev belønnet med foder.

Som fjordhesteejer er det nærliggende

Vi bør give vores heste mulighed for social kontakt

med andre heste.

Foto: Lisbeth Pedersen

at spørge sig selv om det skyldes at forsøget

blev udført med varmblodsheste?

Hvad social kontakt

betyder for hestene

Jan Ladewig, KVL, udtalte under sit indlæg

at, ”den bedste måde at stresse et flokdyr

på, er at isolere det fra artsfæller”. Hesten

er et flokdyr og et meget socialt dyr. Men

den adfærd, der er afgørende for at kunne

finde sig til rette i flokken og kommunikere

socialt på en hensigtsmæssig måde, er noget

hesten skal lære. På det område ligner

mennesker og heste hinanden. Vi bør give

hestene muligheden for social kontakt med

andre heste fra de er føl. Det der foregår i en

gruppe af heste er meget væsentligt i forhold

til hestens udvikling og opdragelse.

Det går langsomt med at indføre løsdriftsystemer

i hesteholdet. Jan Ladewig mente,

at en af grundene er, at denne opstaldningsform

forudsætter et væsentligt større

kendskab til hestens adfærd både hos de,

der passer hestene og hos rytterne. Heste

i flok opfører sig anderledes, end når man

har dem enkeltvis. På den anden side var

Jan Ladewig ikke et sekund i tvivl om, at det

fremover bliver et krav, at heste skal være

sammen med andre heste enten under dagligt

foldophold eller i løsdriftsystemer.

Gruppeopstaldede heste får en

mere veludviklet muskulatur

og er nemmere at træne

Line Schmidt, KVL, har undersøgt muskulaturen

hos 20 unge DV-heste. Med baggrund

i undersøgelsen og et litteraturstudie konkluderer

hun, at måden hestene er opstaldet

1

på har betydning for udviklingen af deres

muskulatur. Heste, der står opstaldet i løsdriftsystemer

og som kommer meget på fold

sammen, bevæger sig ganske enkelt mere

end heste, der står og går alene.

Aktivitetsniveauet i folden er også under

indflydelse af foldens størrelse, bundforhold

og hvor længe hestene går der.

Vækstproblemer og hvordan vi forebygger

dem gennem fodringen

Det var titlen på et indlæg af Christine

Brøkner, KVL, som slog fast at vækstforstyrrelser

hos føl er multifaktorielle. Dermed

menes, at det har flere årsager, når man

oplever vækstforstyrrelser. Føllet kan være

genetisk (arveligt) disponeret. Det betyder

også noget, hvordan føllet ligger i hoppen

under drægtigheden. Det kan være noget

med ernæringen, bl.a. ubalance i forholdet

mellem calcium og fosfor. Vi ved en hel

del omkring de fodrings- og pasningsmæssige

behov hos føl. Men der er begrænset

konkret viden om fodringen af den drægtige

hoppe, selvom væksten af føllet starter ved

befrugtningen af hoppen.

Mange drægtige hopper får for lidt mineraler,

især kobber og zink

En stor tysk undersøgelse af drægtige hannoveranerhopper

viste, at især forsyningen

af mineraler var meget varierende og til

tider mangelfuld. Bl.a. fik 36 % væsentlig

mindre kobber end den anbefalede norm

og med hensyn til zink gjaldt det for 43 %

af hopperne.

Det anbefales, at man ved fodringen af

drægtige hopper følger gældende danske

normer.


Hvad indeholder foderet

Foderstoffirmaerne skal oplyse, hvad det foder

man køber indeholder af næringsstoffer.

Anvender man en del grovfoder til hestene,

er det nødvendigt at få foderet analyseret

for at kende det nøjagtige indhold af næringsstoffer.

Især mineralindholdet i foderet

kan variere meget, afhængig af hvor man

bor i landet. De naturligt forekommende

næringsstoffer vil være at foretrække. Det er

muligt via sammensætningen af f.eks. den

græsblanding, der anvendes på hestenes

marker at påvirke indholdet af næringsstoffer.

Kløver har f.eks. et højt indhold af protein

og calcium. Lucerne har et højt indhold

af flere forskellige mineraler. Lucerne egner

sig bedst til marker, hvor der skal tages slæt

(hø/ensilage), lucernen klarer sig knap så

godt, hvis den bliver ”trådt på”.

D-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium

fra tarmen og har betydning for mineraliseringen

af knoglerne. Forstadier til D-vitamin

dannes i huden via sollyset. Er hestene meget

ude, behøver de ikke at blive suppleret

med D-vitamin fra april til september, men

resten af året bør der gives D-vitamin tilskud.

Ikke meget foder indeholder naturligt Dvitamin.

Hø er en god vitaminkilde. Man

regner med, at det grovfodermiddel, der

går under navnet wrap-hø indeholder ca.

halvt så meget D-vitamin som hø.

Vi helgarderer

Når man læser at rigtig mange drægtige hopper

underforsynes med mineraler, hvad er så

mere nærliggende end at øge mængden af

mineralblanding, når der skal fodres næste

gang. Det er naturligvis udmærket, hvis

hoppen reelt er underforsynet, og det med

samtlige af de vitaminer og mineraler, der er

i den blanding man bruger. Sandsynligheden

for det er ikke ret stor. Hvis det f.eks. er zink

hoppen mangler, kan det være man skal

skifte til en anden mineralblanding. Eller

man skal måske købe et produkt, der kun

indeholder mineralet zink og så supplere

med det.

Find lommeregneren frem

Begynd med at regne igennem, hvad hoppen

tildeles og træf så efterfølgende en

beslutning om, hvad der skal gøres. Man

kan komme langt med et stykke papir en

lommeregner og en blyant, men ellers er

der hjælp at hente. Hos hestekonsulenter,

der dels er lokalt placeret eller hos Landskontoret

for Heste. Flere landbrugsskoler

har hestelinje og lærere, der underviser i

hestens fodring. De vil helt sikkert, gerne

tage i mod en opgave, og sammen med

eleverne prøve at beregne, hvorvidt der er

overensstemmelse med hoppens foderplan

og den anbefalede norm.

Hvad er der i vejen med at helgardere

Når vi tildeler mineraler er det ikke sådan, at

når noget er godt, er mere dobbelt så godt.

For at opnå den bedste udnyttelse af mineraler,

skal der oftest være et bestemt forhold

mellem dem. Mineraler og vitaminer er indbyrdes

afhængige. Hvis man fordobler tildelingen

af et mineral, kan man nemt risikere

at optagelsen af et andet mineral hæmmes.

Hesten skal udskille de mineralstoffer den

ikke kan udnytte. Det er et andet aspekt, de

Stort udvalg i kvalitetsseler

foder- og mineralblandinger vi køber, koster

penge. At det er til heste bliver de normalt

ikke billigere af. Derfor er der flere grunde

til, at det godt kan betale sig, at regne lidt

på, hvad hesten egentlig har brug for.

Fra unghest til ridehest

– hvordan gør vi det bedst

Det var Eva Søndergaard, DJF, der rundede

temadagen af. Eva er en af de få danske

hesteforskere vi har. Ikke fordi interessen for

at forske ikke er der, men fordi der kun bevilliges

meget få midler til forskning i heste.

Heste bør opholde sig i grupper med

andre heste, så meget som muligt

Vi ønsker naturligvis alle, at vore føl udvikler

sig som de skal både fysisk og psykisk.

Forskningen i heste kan på nogle områder

bekræfte os i at det vi gør, og måske altid har

gjort, er det rigtige. I andre sammenhænge

kan forskningsresultaterne lære os nye og

mere hensigtsmæssige måder at opdrætte

heste på. Mødet på Foulum understregede

vigtigheden af, at føl, plage og heste har

adgang til motion ude sammen med andre

heste og i så mange timer som muligt. Føl

og plage skal helst ikke kun gå sammen med

voksne heste, da de ikke er specielt interesserede

i at lege. Unge heste lærer mange ting

via legen med jævnaldrende.

Heste, der går i grupper-både inde og ude-

er nemmere at træne. De er mindre aggressive

og de lærer hurtigere, sandsynligvis

fordi de ikke har behov for at ”lege” med

træneren. Heste, der er vant til at gå i flok

er nemmere at tilride og udviser sjældnere

unormal adfærd.

F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler,

hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste........................................... kr. 7.200,-

Kumteseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 7.500,-

Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer.................................................... kr. 7.200,-

Princesseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 5.600,-

Økoseler, komplet tospand .............................................................................. kr. 4.400,-

Ponyseler, komplet tospand ............................................................................. kr. 2.800,-

Ponysele, enspænder, justerbar ........................................................................ kr. 850,-

Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer ........................................ kr. 4.060,-

Omgangstøj .................................................................................................... kr. 350,-

Kørehovedtøj ................................................................................................... kr. 550,-

Tlf. 8653 1011

Gl. Horsensvej 337 � Gjesing � DK-8660 Skanderborg

1


Et føl kan også trænes

Når heste det meste af tiden er sammen

i en gruppe, betyder det naturligvis, at de

skal lære ind i mellem at være alene. Det

bør inddrages i træningen under opvæksten,

såvel som det at kunne stå bundet (det skal

alle heste kunne), få løftet ben, kunne røres

alle steder på kroppen o.s.v.

Og husk det er meget nemmere og sikrere at

håndtere et føl under indlæring af elementære

færdigheder end en 3-års hest.

Hvis den unge hest tilrides/tilkøres

et andet sted

Ja, så opnår man langt det bedste resultat,

hvis man har gjort et godt forarbejde inden

hesten sendes hjemmefra. Den bør kunne

være alene, være vant til at blive transporteret,

have prøvet longe, hovedtøj, sadel

evt. seletøj. Stress medfører nedsat immunforsvar.

Hesten bliver mindst stresset,

når den er vant til lidt af hvert der hvor den

kommer fra.

Pluk fra temadagen på Foulum

Stigende hjerterate hos en rytter kan give stigende hjerterate

hos hesten viser et svensk forsøg. Vi kan med

andre ord overføre vores egen usikkerhed til hesten.

En pilotundersøgelse viste at nogle heste var tilfredse med synskontakt

til en makker. (De havde mulighed for at få adgang til

makkerens boks, hvis de trykkede på en pal et bestemt antal

gange).

Har hestene lært at nøjes med denne form for kontakt? Eller

er det enkeltboksopstaldningen, der påvirker hesten til en vis

grad af apati?

De første 3 uger af føllets levetid, er der ikke meget kontakt

føl i mellem. Derefter er der brug for en eller flere legekammerater.

Jo flere stimuli føllet og plagen udsættes for, des bedre bliver

det til at klare stresssituationer senere.

Er folden lille vil der være mere aggressiv adfærd hestene i mellem.

Foldens størrelse har også betydning for hestens galop.

Heste bevæger sig mest jævnt i en kvadratisk fold.

Heste, der er vant til at gå i flok, har meget mindre kampleg,

når de kommer sammen med andre heste.

1

Vælg træningssteder, hvor hesten kommer

på fold hver dag.

En amerikansk undersøgelse har vist, at

når hestene ikke kommer på fold sænkes

aktiviteten i knoglerne og risikoen for skader

øges. Almindelig fysisk træning kunne ikke

erstatte foldopholdet.

Det er meget vigtigt, at unghesten har gode

oplevelser i forbindelse med træningen. Det

vi skal sikre er at have en glad hest, der gerne

vil arbejde sammen med os og i så mange

år som muligt.

Når heste går meget i flok og har muligheder for rigelige mængder

af godt grovfoder, udvikler de ikke stereotypier, som f.eks.

krybbebidning og vævning.

Om temperament, sagde Erich Bruns, husdyrgenetiker fra

Georg-August universitetet i Gøttingen, at der i avlen er taget

for lidt hensyn til, at størstedelen af hestene ikke skal bruges

på konkurrenceplan.

Det er inden for de første 3-4 mdr. af drægtigheden, at stofskifteprocesserne

udvikles og dermed føllets evne til at omsætte og

udnytte næringsstoffer senere i livet.

Har du drægtige hopper, så gem det bedste hø/ensilage (wrap)

til sidst på vinteren, så hoppen får det bedste foder i slutningen

af drægtigheden og i begyndelsen af den periode, hvor hun

skal give mælk.

Næringsindholdet i frisk græs er højest i forårsmånederne.

For at sikre et sundt føl og på sigt en sund hest bør der sættes

fokus på hoppens ernæring i drægtigheden. Føl bør først

fødes efter 1. april, så de kan sikres motion på fold lige fra

begyndelsen.

Dette er meget vigtigt bl.a. i forhold til risikoen for at udvikle

osteochondrose og andre sygdomme i bevægeapparatet.


100 fjordheste og 450 starter

på Birken den 6-8. maj

Lad Kr. Himmelfartsudflugten gå til: Birken, Herredsvejen 3, Skringstrup, 8832 Skals

Lørdag den 7. maj bliver en travl dag for

fjordhestefolket. Nogle er til plageskue på

Fyn, andre er til hingsteudstilling i Norge,

men de fleste er på Birken i Skringstrup,

nord for Viborg. Her er man nemlig i gang

med at afvikle det traditionelle Kr. Himmelfartsstævne,

Terrænprøve Let og sidst

men ikke mindst det andet Danmarksmesterskab

for fjordhesteryttere og kuske.

Stævnet strækker sig over tre dage. Ved

anmeldelsesfristens udløb var der en meget

tilfredsstillende opbakning, og stævnet bliver

større end sidste år. Knapt 100 heste deltager

i en eller flere klasser og det samlede antal

starter ligger i nærheden af 450. Godt 20

deltager i Terrænprøve Let, der jo både er

kvalifikation til vallakbedømmelsen og til

medaljekåringen.

Kuskenes DM samler cirka det samme antal

deltagere som sidste år, knapt 20 spand i

hver af de to kvalifikationsdiscipliner. På

ryttersiden er der fremgang, mest i springklasserne,

hvor i alt 30 er tilmeldt i de to

kvalifikationsklasser, heraf 14 juniorer. Til

sammenligning var der sidste år 19 i alt.

Hvad dressuren angår, har 20 seniorer og 6

Sportsstambogen inviterer indenfor

Ved generalforsamlingen i marts stillede bestyrelse og sportsudvalg sammen forslag om, at vi

indførte en sportsstambog. Forslaget blev vedtaget, så sportsstambogen nu er en realitet. Det

betyder, at vore kårede hingste, hopper og vallakker (når vallakker møder på en kåringsplads,

kalder vi det bedømmelse, men for nemheds skyld bruger vi her kun udtrykket kåring) kan

få en særlig anerkendelse, når de har vist, at de også er gode brugsdyr. De kan blive optaget

i sportsstambogen, og beviset herpå er, at der føjes et S til det deres stambogsnummer. De

allerbedste, dvs. de kårede dyr, der er nået helt til tops på en stævneplads, kan derudover

få tildelt sportsmedaljen.

I sportsstambogen med medalje

Sportsmedaljen, og S’et efter stambogsnummeret, kan gives til kårede hingste, hopper

og vallakker, hvis deres ejer kan dokumentere, at de har kvalificeret sig på en af følgende

måder:

- guldmedalje ved DM for fjordheste

- medalje ved Nordiske mesterskaber (eller højere, f.eks. EM) for fjordheste

- medalje ved samlet placering DM i kørsel (arrangeret af DKF)

- medalje ved DM (eller højere) i pløjning (arrangeret af DKF)

- medalje ved DM i distanceridning (arrangeret af DRF)

- placering ved landsstævner for ponyer og heste i ridning (alle discipliner)

- placering ved championater

- status som A eller B hest/pony i DRF-regie

I sportsstambogen uden medalje

S’et efter stambogsnummeret kan gives kårede hingste, hopper og vallakker, hvis deres ejer

kan dokumentere, at de har kvalificeret sig på en af følgende måder:

- dressur: 2 x 60% på LA-niveau eller derover ved distrikts- eller fjordhestestævner

- spring: 2 x nulrunde i 90 cm-klasser eller derover ved distrikts- eller fjordhestestævner

- terræn: 2 x terræn middel med minimum 8,5 point

- military: 2 x gennemført debutant (hest) eller let (pony)

- distanceridning: 2 x gennemført LB (36-55 km)

- kørsel: 2 x placering ved åbne stævner

- pløjning: 2 x placering ved åbne stævner

1

juniorer tilmeldt sig kvalifikationsklasserne,

og det er fem flere end sidste år.

Alle disse ekvipager fortjener et stort publikum,

og jeg håber, at vore medlemmer ’over

det ganske’ land vil møde op og bidrage til

den festlige stemning, som der altid er, når

fjordhestene og deres mennesker mødes på

Birken. Og I er meget velkomne til at tage

ikke-medlemmer med, så endnu flere kan

blive overbevist om, at fjordhesten både er

super køre- og ridehest.

Birgit

Der skal ansøges

Optagelse i sportsstambogen kan ske med

tilbagevirkende kraft ligesom da Elitestambogen

blev indført. Har du en kåret hingst,

hoppe eller vallak, som opfylder betingelserne

for at blive optaget i sportsstambogen,

skal du sende hestens originale papirer

(stamtavle eller hestepas) til Fjordhesten

Danmark, Norddalen 9, Skt. Klemens,

5260 Odense S. Du skal vedlægge original

dokumentation for kvalifikationen. Eneste

undtagelse fra kravet om dokumentation

er, hvis hesten har kvalificeret sig via en terrænprøve,

idet vi har alle terræn-resultater i

arkivet. Så snart vi har godkendt optagelse i

sportsstambogen, vil S’et blive tilføjet stambogsnummeret,

og de originale papirer vil

blive returneret.

Sportsmedaljen skal registreres på hestens

papirer, dvs. i Landscentrets database. Det

koster i 2005 kr. 92,50. Beløbet skal medsendes

ansøgningen i check stilet til Fjordhesten

Danmark. Ikke-medlemmer skal derudover

betale et administrationsgebyr.

Uddeling af sportsmedaljerne sker første gang

ved vort 65 års jubilæum i august 2006.

Kvalificeret, men ukåret

Den kombination kan også tænkes, og løsningen

er andet steds i dette blad. Meld din

ukårede hoppe eller vallak til kåring i uge

28. Herefter vil FJ-, FJN- eller FJV-nummeret

bane vejen til sportsstambogen.

Skriv snart

Vi håber at få de første ansøgninger om

optagelse i sportsstambogen allerede i maj.

I takt med at optagelse godkendes, vil vi

informere i ”Fjordhesten”. Birgit


Nyt dansk blod til Canada

For præcis 38 år siden rejste en canadisk

familie til Danmark, hvor den

købte fire avlshopper og en avlshingst.

I de mange mellemliggende år har der

vist ikke været solgt danske fjordheste

til Canada, men nu sker det igen.

Af Birgit Mortensen

Drømmen om den bedst bedømte hoppe

I begyndelsen af året havde vi besøg af Jane

og Pat Wolfe fra Ontario. Pat har i øjeblikket

den bedst bedømte (og her taler vi både

om eksteriør og brugsprøver) fjordhingst i

Nordamerika (den fra Norge importerede

Prydarson), og nu har han besluttet sig

for, at han også ville prøve at få den bedst

bedømte fjordhoppe i Nordamerika. Det

skal tilføjes, at Pat er en overmåde kyndig

hestemand, han er specielt interesseret i

kørsel og nyligt er han også trådt ind i den

lille gruppe af eksaminerede

dommere i USA. Indkøbsturen

gik til Danmark, som han havde

fået lyst til at besøge efter at

have stiftet bekendtskab med

Kastanjegårdens Fernando og

hørt Wayne Hipsley fortælle

om sit besøg i Danmark tilbage

i 2000, hvor Fernando blev eksporteret

til Sophie og Howard

Fiedler i USA, og hvor Wayne overværede

vor medaljekåring i Skringstrup og var med

til at dømme 2 års finalen.

1

Nogle travle dage

Det, som Pat først og fremmest ville kigge

på i Danmark, var unge hopper, fordi det

er meget billigere at importere en hoppe,

der ikke er fyldt to år, end en hoppe, der

er fyldt to år. En ældre hoppe

var dog ikke helt udelukket,

men så skulle det helst være en

hoppe med en pæn samling af

9-taller (men det bruger vi jo

ikke så meget i Danmark!!!).

Vi efterlyste emner på nettet

og fik kontakt med tre hoppeejere.

Da vi udsendte Hingste-

Guiden ved årsskiftet, gentog

vi efterlysningen, og endnu flere meldte sig.

Allerede i 2005 havde vi sendt forskelligt

materiale til Pat og givet ham en personlig

adgangskode til WinHorse. Han har brugt

den flittigt, jeg var vildt imponeret over, hvor

meget han vidste om de danske hingste og

deres afstamninger. Så vi kiggede også på

de hingste, vi mødte på vor vej, især hvis

de var fædre til nogle af de unge hopper, vi

skulle se. Alt i alt besøgte vi vist 18 familier

og så på rigtig mange heste, heriblandt

’Årets hingst 2004’ – Fjordens Marcus – som

virkelig imponerede Pat. Det var dog ikke

hingste, der skulle købes i denne omgang,

men hopper.

Der blev ikke meget søvn den sidste nat i

Danmark, for nu var beslutningens tid jo

inde. Da valget var truffet, skulle hestene

i karantæne, der skulle tages prøver, og

først når alt dette var i orden, kunne den

lange rejse til Canada begynde. Når dette

læses dette, er de fire udvalgte hopper

ankommet til Canada. Valget faldt på

Hirse Klattrup FJ 10114, Katrinedals Vanessa

208333200305849, Højgaards Emmeline

208333FJ0401992 og den grå Vikkelsøe’s

Kunst 208333FJ0400866. Lad os håbe, at

de ’gør Danmark’ ære i Canada og bliver til

gavn og glæde for deres ejere.

Gæstfrie folk og gode heste

I afskedens stund spurgte jeg Pat om, hvad

han ville fortælle om sit besøg i Danmark,

når han kom hjem til Canada. Allerførst ville

han fortælle om den store gæstfrihed, han

og Jane havde mødt overalt, hvor vi kom

frem, og de mange hyggelige fjordhestefolk

han havde truffet. Så ville han fortælle, at

han aldrig før havde set så mange heste

med så gode bevægelser. Endelig var han

vældig imponeret over vore hingstes eksteriør

og bevægelser, men også over det

gode temperament, han havde bemærket,

at de alle havde. Jane havde gjort sine egne

iagttagelser, nemlig at rigtig mange danske

fjordhesteejere havde en enkelt eller to shetlandsponyer

til glæde for deres børnebørn,

det havde hun nemlig også selv.

Stort set alle de familier vi besøgte, ville have

foretrukket at vise deres heste frem på et


tidspunkt, hvor de ikke var i ’vinter-tøjet’,

og jeg havde da også forsøgt at overtale til et

besøg på et tidspunkt, hvor der var mange

udstillinger/kåringer at besøge, men det

passede ikke ind i Pat og Jane’s tidsplan.

Fjord-nyt fra Californien

Af Birgit Mortensen

Fotos: Henrik Dahl

For år tilbage blev der knyttet varige bånd

mellem Trekantområdet og Californien.

Hank (Henrik) Nors var på besøg i sit gamle

fædreland, og han ville gerne snakke fjordheste.

Derfor tog han fat i oversigten over

bestyrelsesmedlemmer, og den første han

traf hjemme var Niels Mortensen. Et besøg

blev arrangeret, og fjordhestesnakken var

så god, at Niels og naboen Henrik Dahl

besluttede sig for at kigge på fjordhestene i

Californien. Det besøg har vi tidligere haft

en artikel om i ”Fjordhesten”. I 2001 kom

Hank igen til Danmark, denne gang for at

deltage i jubilæumsfestlighederne på Vilhelmsborg,

og denne gang havde han sin

norskfødte kone Bitten med. Det nærmere

bekendtskab med de danske fjordheste

resulterede i, at der i efteråret 2003 blev

indkøbt tre ungheste: hingsteplagen Kian

Klattrup og hoppeplagene Halskovs Østa

og Vikkelsøe’s Ideelle.

Henrik Dahl blev så begejstret for Californien,

at han i alt har været der fire gange. På

et tidspunkt var drømmen at tilbringe vinteren

i USA og sommeren i Danmark, men

USA har strenge indrejsebetingelser, så det

lod sig ikke gøre. Før det kom så vidt havde

Henrik imidlertid købt fem hingsteplage i

det californiske af en ældre mand, som ville

trappe ned. Sælgeren Henry Johnsson fra

Murrieta havde norske bedsteforældre, så

hestenes navne var af den slags, man ikke

brækker tungen på. De fleste har Henrik

efterhånden solgt igen, men Trond vil han

beholde, selv om der bliver lidt langt mellem

besøgene.

Tilbage til Bitten og Hank, som er blandt

initiativtagerne til den nystiftede lokale forening

’Vestlandshest USA’, der med Hank

som formand har fået arrangeret den første

’kåring’ i Sydcalifornien, nærmeste bestemt

i Fallbrook den 1.-2. oktober. Det forlyder

fra yderst pålidelig kilde, at Niels og Henrik

har planlagt at overvære arrangementet. Vi

glæder os til referatet.

Fordelen ved at se hestene i deres hjemlige

miljø er, at der også bliver tid til at møde

’deres mennesker’, det giver en helt anden

fornemmelse og indtryk af et land. Jeg føler

mig overbevist om, at der er knyttet varige

1

bånd mellem Canada og Danmark under

dette ’se-det-hele-på-3½-dag-besøg’.

Den nu 6-årige yndlingshest Trond, der fortsat vil have Henrik som sin ejer.

Vinter i de californiske højder, men stadig en 15-20 grader.

Helbrødrene Aksel og Jule på ’fjeldvandring’.


50 års jubilæum i Holland

Af Birgit Mortensen

Da der i Holland i efterkrigstiden blev behov

for import af heste til de mindre brug,

gik man systematisk til værks. Man foretog

studierejser til Danmark, Norge og Island.

Man besluttede sig for fjordhesten og i oktober

1954 rejste en delegation til Danmark

for via Danhors at købe 45 fjordheste, som

så hjemme i Holland skulle fordeles på tre

områder, hvorefter man ville vurdere deres

egnethed til formålet. Denne vurdering faldt

positivt ud og allerede året efter blev det besluttet

at stifte en stambogsførende forening.

Det er nu 50 år siden, og dette jubilæum

fejres i Holland den 12.-13. august.

I 1962 importeredes 416 hopper, og de

380 blev indskrevet i stambogen. I 1963

importeredes 602 hopper, hvoraf de 561

kunne accepteres til stambogen. Hvad bedækningsantallet

angår, blev der registreret

314 bedækninger i 1961 og året efter 613.

Til sammenligning blev der i 2004 bedækket

???? hopper. Hvad medlemstallet angår, så

var der i 2004 i alt 2766 medlemmer.

I Holland har de importerede hingste et

stambogsnummer, der begynder med bogstavet

I. De første 24 I-hingste er importeret

fra Danmark, men i sandhedens interesse

skal det nævnes, at vi jo havde hentet nogle

af fædrene eller farfædrene til disse hingste

i Norge.

De mange hollandske fjordheste og deres

mennesker fejrer de 50 år i Hoenderloo

fredag den 12. og lørdag den 13. august med

fremvisning af heste og forskellige ride- og

kørekonkurrencer. Når jeg skriver fremvisning

af heste, så er det, fordi bedømmelse

som vi kender det her til lands er der ikke

tale om. Fredag dyster de forskellige regioner

i Holland om, hvem der er bedst. Hver

region kan møde med 12 heste og en chef

d’equipe. Der konkurreres på to niveauer,

dels finder man de bedste grupper, når det

drejer sig om ensartethed og kvalitet, dels

finder man de bedste grupper, når det drejer

sig om mønstrernes påklædning, herunder

ensartethed. Så vidt jeg husker fra et tidligere

30 års jubilæum i Belgien

Af Birgit Mortensen

Lige før redaktionsslut lå det belgiske fjordhesteblad

i postkassen, og i et forårsblad er

der altid meget hingstestof inkl. en statistik

over antal hingste, bedækninger og registrerede

føl. Antallet af anerkendte hingste har

holdt sig nogenlunde stabilt indtil 2004. I

1994 var der 28, året efter var der 31 (periodens

højeste tal), så gik det lidt ned og lidt

op igen, i 2003 var der igen 31 avlshingste,

mens tallet sidste år var helt nede på 21.

I 1994 blev der bedækket 335 hopper. I

efterfølgende 10-års periode har antallet af

bedækkede hopper været jævnt faldende. I

2004 var tallet 167. Tilsvarende er antallet af

registrerede føl naturligvis også faldet, over

en 10-årig periode fra 168 til 84.

Avlshingstene

I 2005 er der 21 på listen. 11 af disse er

Rubrikannoncer

opdrættet i moderlandet, det drejer sig

om Valdemann, Herman, Årdalsrappen,

Kollistaen, Bronse, Haugguten, Heia Gutt,

Hildar, Knutsblakken, Lisjegråen og Susar.

Nabolandet Holland bidrager med fire

hingste: Yordy, Eros, Kestor og Lora. Fra

Tyskland kommer Mogly og Tombo. Også

to danskopdrættede hingste er på listen:

Ansgar Skellerød (der er tilbagekøbt fra

Frankrig) og rødgule Tao, en Gnist-søn, der

aldrig kom til hingstekåring i Danmark, da

han blev eksporteret i en ung alder. Der

er kun to belgisk opdrættede hingste på

listen, nemlig 6-årige Arne d’Ardenne og

19-årige Kadolf.

Aldersmæssigt er der stor spredning. Fire

hingste er over 20 år og kun en enkelt er

under 5 år. Alderspræsidenten er 25-årige

jubilæum, så indgår folkedragter og hollandske

træsko også i nogle af gruppernes uniformering.

Lørdag præsenteres bl.a. hingstene.

Der er meget show og markedsstemning

over et jubilæum i Holland, masser af glade

mennesker og et mylder af heste.

Vi har i bestyrelsen talt om, hvorvidt vi

skulle arrangere en busrejse til Holland,

men før vi går i gang med det, vil vi gerne

kende interessen herfor. Send en mail til

birgit@fjordhest.dk eller et brev til Norddalen

9, 5260 Odense S senest den 15. maj,

hvis du har lyst til at deltage i en fællesrejse.

Hurtigt herefter vil det blive besluttet, om

der er basis for at gå videre med planerne,

eller om deltagelse i jubilæumsfestlighederne

overlades til det frie initiativ.

Bronse. Vil du se billeder af hingstene og

vide mere om deres afstamning, så har vi

link til den belgiske hjemmeside fra www.

fjordhest.dk.

Jubilæum

’Het Belgisch Fjordenpaardenstamboek’

fejrer sit 30 års jubilæum senere i år, nærmere

bestemt den 25. september i Ciney

(Walloniens hovedstad). Hvis nogle af vore

medlemmer planlægger at holde ferie i

Belgien i slutningen af september, var det

nok værd at overveje at kigge nærmere på

jubilæumsarrangementet, der vil fokusere

på både eksteriørbedømmelse og brugen

af fjordheste. Der loves flere oplysninger i

det næste medlemsblad, og det er vel også

tænkeligt, at der vil komme information på

den belgiske hjemmeside.

Mangler du en fjordhest? Eller udstyr til den? Eller vil du sælge noget?

Prøv med en annonce i Fjordhesten

Du kan også annoncere i Hestebørsen på www.fjordhest.dk (gratis for medlemmer). Her finder du

også salgslisten.

Har du ikke netadgang, kan salgslisten fås ved henvendelse til Birgit Mortensen, se side 4

Prisen for rubrikannonce er kr. 75,- for højst 20 ord. Såfremt annoncen er på flere ord, er prisen kr. 75, ekstra for de næste 20 ord,

osv. Annonce og betaling skal være Jørgen Skov i hænde senest ved sidste frist for indlevering af stof.

Send en check til: Jørgen Skov, Slettingenvej 17, Skallerup Klit, 9800 Hjørring . Tlf. 9896 8457 . Mail: stald.fjordklit@email.dk

1


Bliv medlem nu

Alle ejere af en fjordhest burde være

medlem af Fjordhesten Danmark, den

landsdækkende forening for avl og sport.

Medlemsbladet ”Fjordhesten” udkommer

fem gange om året, og den årlige Hingste-

Guide med oplysninger med oplysninger

om samtlige fjordhingste, der på en dansk

kåringsplads er blevet anerkendte til avl i

kalenderåret, er også blevet et uundværligt

redskab for masser af vore medlemmer, når

de skal planlægge næste års føl. Som medlem

af Fjordhesten Danmark kan du også

få en personlig adgangskode til WinHorse,

vor elektroniske stambog, som indeholder

oplysninger om tæt ved 20.000 fjordheste,

de fleste naturligvis danske, men der er

dog også en del fra moderlandet Norge i

WinHorse.

Anden påskedag var bestyrelse og

dommere samlet til en fælles dag på

Birken.

Formålet med dagen var at få finpudset

bedømmelse af fundament, som også var på

programmet ved efterårets dommermøde.

Denne gang havde dommerudvalget valgt at

afvikle dagen uden hjælp udefra. Vi startede

med en generel snak om fundamentskarakterer

og var enige om, at vi inden for

fjordhestene har fundament af god kvalitet

i forhold til mange andre racer. Der blev

Skal du have hingste, hopper eller vallakker

til bedømmelse på en af vore kåringspladser,

skal du også være medlem af Fjordhesten

Danmark. Vi stiller også krav om medlemskab,

hvis du skal deltage i vort DM for

fjordheste, i Grand Prix’et eller hvis du skal

repræsentere Danmark ved stævner og

udstillinger i udlandet.

Mange som læser dette er naturligvis allerede

medlem af Fjordhesten Danmark,

men kender helt sikkert nogle, som ikke

er medlem. Fortæl dem om os og at der er

indmeldelsesblanket på www.fjordhest.dk.

Vordende medlemmer, der ikke har netadgang,

kan benytte indmeldelsesblanketten

her i bladet.

Birgit

Dommermøde på Birken anden påskedag

Hingste-nyt Brunstperioder

Der er meget lidt nyt, her hvor bedækningssæsonen

for alvor er ved at komme i gang.

Baldrian FJH 712 er blevet solgt til Vicky

Schrøder, Østervang 10, 6630 Rødding.

Vicky har primært købt ham som ridehest,

men bedækning af enkelte hopper vil dog

kunne aftales på telefon 2840 1909, e-mail:

vickys@jubiimail.dk.

Frederik Vårby FJH 728 har også skiftet ejer,

idet han er solgt til Nordjylland. Her står

han hos Jørgen Jensen, Volstrup Hedevej

19, 9300 Sæby. Jørgen er Oldenborg-mand,

men har nu suppleret hestebestanden med

en fjordhingst, som naturligvis også er til

rådighed for områdets hoppeejere. Jørgen

træffes på tlf. 9846 6182 eller 4013 6539.

Og så til noget helt andet, men stadig noget

med hingste, hopper og føl.

ved samme lejlighed repeteret forskellige

teoretiske ting fra mødet i efteråret. Herefter

blev alle dommere samt bestyrelse i hold på

tre sat til at bedømme fundamentet på 6

heste. Bedømmelserne blev sammenlignet

og alle skulle beskrive den bedømmelse de

havde givet. Dernæst blev bedømmelsen

diskuteret og vi forsøgte at finde frem til det

endelige facit.

Efter frokost gentog man proceduren en

gang til med 6 nye heste.

per føl

I generalforsamlingsberetningen sagde Flemming

Strange-Hansen bl.a.:

”Imidlertid blev der ifm. hestekongressen for

første gang offentliggjort materiale visende

det gennemsnitlige antal anvendte brunstperioder

per føl. Her lå vores hingste i top,

eller rettere i bund, idet der benyttedes 2,06

perioder per føl ved naturlig bedækning

mod et gennemsnit på 1,68. Kun Shire- og

Tinkerhingstene (med kun 16 og 10 bedækninger

– for lidt til statistik) lå dårligere end

fjordhingstene. Det er klart, at her kommer

et spørgsmål som hoppernes forberedthed

(svaberprøver etc.) ind i billede. Det er nok

ikke et område, hvor fjordhopperne er dem,

der bliver gjort mest ud af, men det er alligevel

tankevækkende og noget avlsledelsen

må tage stilling til. Management er selvfølgelig

også aktuelt i forbindelse hermed, og

i bestyrelsen har vi berørt tanken om faglige

møder for hingsteholderne.

Men det kan ikke udelukkes, at vi har et

problem med hingstenes frugtbarhed, et

forhold som bestyrelsen vil beskæftige sig

0

Foto: Helle Sievertsen

Den dybere mening med denne måde at

arbejde på, er at skabe grundlag for den

størst mulige ensartethed i dommernes

bedømmelse.

Dagen blev afviklet til alles tilfredshed. Tak

til dommere, bestyrelsesmedlemmer samt

ikke mindst Birken og det hold trækkere

der på udmærket vis præsenterede hestene

for dommerne.

På dommerudvalgets vegne

Mogens Olsen

med i nær fremtid. I den forbindelse er

der dog en glædelig nyhed. Som I har set

i bladet, mente Landbohøjskolen at have

fundet kromosomfejl hos bl.a. Damask

Halsnæs. I bestyrelsen har vi prøvet at sammenligne

hingste fra den linie, der skulle

have kromosomfejlen med andre hingste,

og vi har også set på døtrenes frugtbarhed.

Disse tal stemte ikke overens med teorien,

at en hest med kromosomfejl vil have en

fertilitet på halvdelen af en normal hest. Vi

havde et godt møde med Knud Christensen

fra Landbohøjskolen i november, hvor dette

diskuteredes og efterfølgende har han fået

et institut i Texas, der har bedre metoder,

til at analysere kromosomerne. Man kom til

den konklusion, at ingen af hestene havde

kromosomfejlen. Det er derfor overvejende

sandsynligt at vi slet ikke har et kromosomfejlsproblem

i Fjordhesteavlen.”

Kromosomer og sædkvalitet

I 2004 blev fem hingste undersøgt mhp.

kromosomfejl. Det drejer sig om Birk Halsnæs,

Citat Halsnæs, Citrus Klattrup, Damask


Halsnæs og Mosegårdens Splint. Den første

besked fra Landbohøjskolen frikendte Birk,

Citrus og Splint, men ikke Citat og Damask.

Det er så sket i anden omgang, hvor der i

Texas er foretaget supplerende undersøgelser

vedrørende Citat og Damask. Herefter

må man så gå ud fra, at Pikant Halsnæs,

faderen til de fire førstnævnte hingste, heller

ikke har en kromosomfejl, sådan som Landbohøjskolen

ellers erklærede i slutningen

Ørjar, ny elitehingst

af 1993, hvor der i hingstens første bedækningssæson

blev foretaget blodundersøgelse

mhp. kromosomfejl.

På det seneste bestyrelsesmøde blev det

besluttet at fortsætte arbejdet med at belyse

årsagerne til at vore hingste topper listen

over forbrug af brunstperioder per føl.

Udover management og hopperne sundhedstilstand

er hingstenes sædkvalitet også

Ridelejr for Fjordheste fjordhesteryttere har inspireret mig til at

Både weekend-lejr og uge-lejr. Nogle gange

kun for voksne og andre gange både for

børn og voksne.

Jeg er selv voksen fjordhesterytter og som de

fleste andre, der rider fjordhest, er jeg ikke

forvænt med en hel masse fjordhesteryttere

i de klubber, hvor jeg har redet.

Så ønsket om at ride sammen med andre

arrangere ridelejre kun for fjordheste og

deres ryttere. Vi har allerede holdt et par

stykker og det er blevet godt modtaget. Vi

har en skøn natur helt tæt på – og det ville

næsten være synd ikke at dele den med

andre. På min hjemmeside kan du følge

med i, hvornår der er lejr og du kan også

en af de ting, vi vil interessere os for. Derfor

har vi nedsat et reproduktionsudvalg, som

med dyrlæge Susanne Fønsskov i spidsen

skal arbejde videre med disse ting, således

at vi forhåbentlig inden for en overskuelig

fremtid kan få sænket antallet af brunstperioder

per føl.

Birgit

Elitestambogen blev ’udvidet’ ved generalforsamlingen i marts, idet vi fik indføjet en bestemmelse om, at en hingst kan få elitestatus,

hvis mindst 25% af hingstens registrerede afkom er bedømt på en kåringsplads med et gennemsnit på mindst 7,5 i helhed. Selve

indekstallet indgår ikke i kvalifikationen, men det gør derimod sikkerheden, som skal være mindst 0,80.

Ørjar har i LC-databasen 66 stykker afkom, hvoraf de 23 har været til kåring og opnået et gennemsnit på den rigtige side af 7,5.

Indekstallet er 130 med en sikkerhed på 0,85. Vi gratulerer Ørjar, hans norske opdrætter, hans danske ejer og Lars Hedegaard i

Åbybro, der har lejet Ørjar i denne sæson.

Birgit

kontakte mig, hvis du har lyst til at reservere

en weekend eller en uge sammen med dine

egne ridekammerater.

Prisen for at være med dækker udgifter til

deltagernes forplejning.

Vivian Hovmøller

tlf. 7588 4044/ 2423 4656

www.engelsholm.com

Ud at køre

-ikke med de skøre, men med vores fjordheste. Mange er sikkert i tvivl om kørekortreglerne for kørsel med trailer og det

er da heller ikke så ligetil at hitte rede i. Nedenstående skema kan måske være en hjælp til at finde ud af, om kørekortet

rækker, eller man skal ud og forsøge sig med E-kortet, det såkaldte trailerkørekort.

Lisbeth

1


Aktivitetskalender

Maj 2005

1. Plageskue i Thorsø ................................................................... Fjordhestens Venner Kronjylland

1. Forårstur (kl. 10) ..................................................................... Sønderjyllands Fjordhesteforening

5.-7. Hingsteudstilling Nordfjordeid ...........................................................................................Norge

6.-8. Birkens Kr. Himmelfartsstævne ......................................................................................... Birken

6-8. Danmarksmesterskaber for ryttere og kuske ...............................................Fjordhesten Danmark

i praktisk samarbejde med Birken

7. Plageskue på Allerupgaard ..............................................................................Fynske Fjordheste

15. Plageskue i Brovst .........................................................................Ann Louise Jørgensen, Brovst

20.-22. Ride-/kørestævne i Hjallerup .............................................................................Nordfjordhesten

21. Dyrskue i Fjerritslev

21. Åben Stald ................................................................ Fjordhesten Danmark og lokale foreninger

21. Multidag i Kværndrup .....................................................................................Fynske Fjordheste

21.-22. Dressurweekend i Farendløse ved Ringsted .............................................Sjællands Fjordhesteavl

22. Historisk dyrskue Hjemstavnsgården, Sdr. Hygum ................... Sønderjyllands Fjordhesteforening

28.-29. Dyrskue på Gl. Estrup

Juni 2005

3.-4. Dyrskue i Aabenraa

3.-5. Dyrskue i Roskilde

4. Dyrskue i Hurup

4. Dyrskue i Nibe

4.-5. Dyrskue i Lemvig

10. Aalborg Horseshow på Finstrupgaard

10.-11. Dyrskue i Horsens

10.-11. Dyrskue i Varde

10.-12. Det Fynske Dyrskue i Odense

11. Dyrskue Mors/Nordthy

11. Dyrskue i Silkeborg

15. Flagdag i Den fynske Landsby .........................................................................Fynske Fjordheste

17.-19. Ridekursus i Holmdrup Huse ..........................................................................Fynske Fjordheste

18. Aalborg Hesteskue på dyrskuepladsen i Skalborg

23.-25. Landsskue i Herning

24.-26. Weekendtur til Rømø ............................................................. Sønderjyllands Fjordhesteforening

26. Terrænprøve i Grevinge Skov .................................... Fjordhesten Danmark og lokale foreninger

30. juni til 3. juli Norsk og Nordisk Mesterskab for fjordhesteryttere og kuske på Ekeberg i Oslo, Norge

Indmeldelse i Fjordhesten Danmark (Foreningen for avl og sport)

Jeg/vi ønsker

Må gerne kopieres

� Personligt medlemskab pr. 01.01.2005 (pris kr. 475,-) � Familiemedlemskab pr. 01.01.2005 (pris kr. 575,-)

� Juniormedlemskab pr. 01.01.2005 (pris kr. 325,-) Fødselsdato/-år

� Seniormedlemskab pr. 01.01.2005 (pris kr. 325,-) Fødselsdato/-år

� Vi ønsker at ændre det tidligere personlige medlemskab for til familiemedl.

Voksne:

1: Efternavn, fornavne: _______________________________________________________________________________________

2: Efternavn, fornavne: ______________________________________________________________________________________

Børn: (skriv fødselsdato/-år) Fødselsdato/-år

3: Efternavn, fornavne: ______________________________________________________________________________________

4: Efternavn, fornavne: _______________________________________________________________________________________

5: Efternavn, fornavne _______________________________________________________________________________________

Adresse: ____________________________________________________________ Postnr./by: ___________________________________

Tlf.: ____________________________________________ E-mail.___________________________________________________________

Kontingent: kr. ____________ er

� vedlagt i check stilet til Fjordhesten Danmark

� homebanking: Reg.nr. 5960 Kontonr.: 8023244

Betalingen skal ske samtidigt med, at indmeldelsesblanketten afsendes. Vi udsender ikke giro-kort i forbindelse med indmeldelse.

Indsendes til: Fjordhesten Danmark v/ Vivian Skøtt, Hamborggårdvej 3, 6622 Bække.

Der bliver (til de nyindmeldte) sendt en skriftlig bekræftelse på medlemskabet, vedlagt foreningens regelsæt, medlemsblade og nogle klistermærker.

Gamle medlemmer får en bekræftelse på at medlemskabet er ændret.


Terrænprøve på Sjælland den 26. juni

Så skal der igen være terrænprøve på Sjælland.

Terrænprøven, som er en blanding

af lydighedstest, mentaltest og almindelig

naturridning, arrangeres af Fjordhesten

Danmark i samarbejde med de to lokale

foreninger. Leif Grimbühler, der er nyt bestyrelsesmedlem

i Fjordhesten Danmark, fik

overdraget ansvaret for arrangementet.

I år vender vi tilbage til Grevinge Skov, hvor

Hanne Støvlbæk endnu engang lægger en

spændende rute på mindst 4 km gennem

den sommergrønne skov. Arrangementet

starter kl. 09.30, hvor deltagere (og publikum)

gennemgår ruten til fods.

10 forhindringer

Der indgår forhindringer i terrænprøven,

men ikke forhindringer i traditionel forstand.

Du skal ride tæt forbi fremmedelementer,

der er en strækning med galop, en parade,

hvor der skal siddes af/spændes et hul i

stigbøjleremmen/siddes op/rides videre på

kommando, skridtes ned ad bakke, springes

over træstammer (højde ca. 40 cm), rides

gennem tæt skov, rides op og ned ad en stejl

bakke, skridtes ned ad skrænt, rides slalom

mellem træer og endelig skal en grøft uden

vand passeres. Ved forhindringerne står der

dommere, som giver point fra 0-10.

En beskrivelse af terrænprøven kan findes

på www.fjordhest.dk under sportsnyt. Her

finder du også en anmeldelsesblanket. Har

du ikke netadgang, kan du rekvirere en

anmeldelsesblanket hos Leif.

Krav til deltagerne

Det koster 100 kr. at være deltage, og

fjordhesten du rider på skal være renracet.

Har din hest stamtavle eller hestepas er der

Forår er føltid

Her er en hel fjordhestebørnehave fanget af Vivian Skøtt, Bække.

Hoppen er Sandra EFJ 8543

Randi Lintrup på Solina i terrænet. Foto: Annette Lintrup

ingen problemer. Er din fjordhest papirløs,

så kan du ansøge om et stævnecertifikat for

2005, som så gælder i resten af året ved

de stævner, hvor Fjordhesten Danmark

er medarrangør. Stævnecertifikatet koster

100 kr.

Terræn let skal gennemføres med mindst

6,0, for at prøven er bestået. Skal den kvalificere

til medaljekåring er kravet mindst

7,0. Medlemmer af Fjordhesten Danmark

får et gratis diplom for bestået terrænprøve.

Andre kan købe det for 50 kr.

Der er anmeldelsesfrist den 1. juni og

anmeldelse med samtidig betaling i check

(stilet til Fjordhesten Danmark) skal ske til:

Leif Grimbühler

Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge

tlf. 2270 9650 eller 5946 0510.

Birgit


Afsender:

Fjordhesten Danmark

Norddalen 9, Sankt Klemens

5260 Odense S

Returneres ved varig adresseændring

12830 ARC

B

Foto: Helle Sievertsen

More magazines by this user
Similar magazines