nr. 177 - Fjordhesten Danmark

More documents

Recommendations

Info

Gule heste på grønt græs er godt for øjet Man kan vel næppe tænke sig noget dejligere syn end en flok fjordheste, der nyder livet på en grøn græsmark. Desværre kan fjordheste og forårsgræs være en farlig cocktail. For at undgå at det bliver det, er der lige et par ting, der er værd at huske. Af Helle Sievertsen Gradvis overgang Hver gang der skiftes til noget andet foder bør ændringen foretages gradvist. Det gælder også, når hestene skal på græs. Langsom tilvænning til det nye græs er med andre ord, vigtigt. Selvom der bruges god tid til tilvænning, vil der være en del fjordheste, der aldrig vil kunne tåle at gå på græs døgnet rundt. I værste fald bliver de forfangne, er man heldig bliver de ”kun” fede. Hvis man ikke ønsker at have hestene på stald, f.eks. om natten, så kan stribegræsning anvendes. Alternativet kan også være en jordfold, hvor hestene får noget halm, så de har noget at få tiden til at gå med, når de ikke er på græs Forfangenhed og fruktaner Forfangenhed er en sygdom, der har været kendt i årtier. Den har været mest udbredt blandt småhesteracerne. De er fra naturens hånd nøjsomme, men madglade og det ligger lige for, at de foræder sig i det gode forårsgræs, hvis der er mulighed for det. I de seneste år er man blevet opmærksom, at forfangenhed bl.a. opstår, når hesten indtager for store mængder af nogle bestemte sukkerstoffer, der kaldes fruktaner. Disse sukkerstoffer får græs til at smage sødt og det er ikke kun mennesker, der gerne vil have ”noget til den søde tand”. Heste er ualmindeligt glade for græs, der smager sødt. Indholdet af fruktan afhænger af græssort og græssets tilstand. Er græsset stresset, fordi det er kraftigt nedbidt eller fordi det er koldt, så øges fruktanindholdet. Desuden medvirker fruktaner ved planternes vækst om foråret. Indholdet er højest, når temperaturen er under 10 grader. Derfor kan der være god fornuft i at vente med at lukke hestene på det nye græs til om eftermiddagen. Det er normalt mest køligt i morgentimerne, og her vil fruktanindholdet så være højest. Bemærk, at også på vinterdage med frost og solskin kan fruktanindholdet i græsset være højt! Fruktaner kan ikke fordøjes i tyndtarmen. De forgæres i stedet i stortarmen. Denne forgæring ændrer bakteriefloraen i stortarmen og der bliver en massiv vækst af Streptococcus- arter. Disse streptokokker beskadiger tarmens overflade. Herefter er det muligt for bakterietoksiner (toksiner = giftstoffer) at vandre ud i blodbanen og videre til hovene. Landsskuet 2005 - er du til fællesspisning eller grillaften? Fredag aften på Landsskuet er der fællesspisning og senere dans i det store telt på landsskuepladsen. Mange tager med - og næsten ligeså mange bliver på campingpladsen og spiser, enten pga. små børn eller simpelthen fordi støjniveauet er for højt i teltet. I flere år har man talt om at lave en fælles grillaften på campingpladsen - som flere andre racer gør med stor succes - og nu skal det forsøges. En sådan grillaften skal arrangeres af nogle af jer, der ikke har det direkte ansvar for en eller flere heste, og arbejdet består vel mest i planlægning. Madlavningen hjælper vi hinanden med. 1 Foto: Lisbeth Pedersen Hesten vil så blive forfangen i løbet af 40 -48 timer efter, at den har ædt græsset med det høje fruktanindhold. Forfangenhed er meget smertefuld Den forfangne hest vil trække bagbenene ind under sig for at aflaste de specielt meget ømme forhove. Når symptomerne på forfangenhed er der, vil skaden ofte være sket, men det er vigtigt hurtigst muligt at kontakte dyrlæge og beslagsmed. Hvis skaden ikke skal blive uoprettelig, er der ingen tid at spilde. Den voldsomme smerte hesten oplever skyldes at hovbenet synker ned i den forfangne hov. Hovbenets spids kommer til at trykke direkte på sålen, fordi den tilhæftning, der normalt er mellem hovben og hovens hornkapsel ændres. Vi skal bruge en pavillon til at sidde under, hvis vejrguderne ikke er velvilligt stemt, vi skal have fat et vist antal grill’er samt noget til at lægge på dem, og så skal der snittes noget salat. Kirstine Ruhoff Eriksen har meldt sig som primus motor på projekt ”grill-fredag”. Ring eller skriv til Kirstine, hvis du har en god ide, eller hvis du kan/vil medbringe en grill - og endelig også, hvis du og din familie ønsker at være med i festlighederne. Kirstine kan træffes på tlf. 24 21 08 51 eller pr. mail: kirstineruhoff@jubii.dk
Opdræt af heste – godt management Det var titlen på et temamøde afholdt på forskningscenter Foulum den 1. april. Jeg vil forsøge at referere nogle af de forsknings- og forsøgsresultater, der blev forelagt på mødet. Det bliver naturligvis med ”de gule briller” på. Ikke alt på sådan en temadag vil naturligvis Af Helle Sievertsen Træningsmetoder – hvordan vænnes hesten lettest til nye situationer Ph.d-studerende Janne Winther Christensen, DJF (<strong>Danmark</strong>s Jordbrugsforskning) har været med i et forskningsprojekt, hvor det er undersøgt, hvilken træningsmetode, der er mest effektiv, når man skal vænne hesten til en ny situation. Det er ikke uvæsentligt at finde frem til. Tiden er ofte en begrænsende faktor for hesteejere, så man kan opfylde flere formål, hvis man kan finde frem til den meste effektive metode, når hesten skal lære nye ting. Undersøgelsens konklusion blev, at gradvis tilvænning var den mest effektive måde at lære heste at være trygge ved noget, som de i første omgang var bange for. I en af forsøgsopstillingerne indgik en belønning i form af foder, men i modsætning til, hvad man måske umiddelbart ville tro, accepterede hestene ikke hurtigere den ny situation, selvom de blev belønnet med foder. Som fjordhesteejer er det nærliggende Vi bør give vores heste mulighed for social kontakt med andre heste. Foto: Lisbeth Pedersen at spørge sig selv om det skyldes at forsøget blev udført med varmblodsheste? Hvad social kontakt betyder for hestene Jan Ladewig, KVL, udtalte under sit indlæg at, ”den bedste måde at stresse et flokdyr på, er at isolere det fra artsfæller”. Hesten er et flokdyr og et meget socialt dyr. Men den adfærd, der er afgørende for at kunne finde sig til rette i flokken og kommunikere socialt på en hensigtsmæssig måde, er noget hesten skal lære. På det område ligner mennesker og heste hinanden. Vi bør give hestene muligheden for social kontakt med andre heste fra de er føl. Det der foregår i en gruppe af heste er meget væsentligt i forhold til hestens udvikling og opdragelse. Det går langsomt med at indføre løsdriftsystemer i hesteholdet. Jan Ladewig mente, at en af grundene er, at denne opstaldningsform forudsætter et væsentligt større kendskab til hestens adfærd både hos de, der passer hestene og hos rytterne. Heste i flok opfører sig anderledes, end når man har dem enkeltvis. På den anden side var Jan Ladewig ikke et sekund i tvivl om, at det fremover bliver et krav, at heste skal være sammen med andre heste enten under dagligt foldophold eller i løsdriftsystemer. Gruppeopstaldede heste får en mere veludviklet muskulatur og er nemmere at træne Line Schmidt, KVL, har undersøgt muskulaturen hos 20 unge DV-heste. Med baggrund i undersøgelsen og et litteraturstudie konkluderer hun, at måden hestene er opstaldet 1 på har betydning for udviklingen af deres muskulatur. Heste, der står opstaldet i løsdriftsystemer og som kommer meget på fold sammen, bevæger sig ganske enkelt mere end heste, der står og går alene. Aktivitetsniveauet i folden er også under indflydelse af foldens størrelse, bundforhold og hvor længe hestene går der. Vækstproblemer og hvordan vi forebygger dem gennem fodringen Det var titlen på et indlæg af Christine Brøkner, KVL, som slog fast at vækstforstyrrelser hos føl er multifaktorielle. Dermed menes, at det har flere årsager, når man oplever vækstforstyrrelser. Føllet kan være genetisk (arveligt) disponeret. Det betyder også noget, hvordan føllet ligger i hoppen under drægtigheden. Det kan være noget med ernæringen, bl.a. ubalance i forholdet mellem calcium og fosfor. Vi ved en hel del omkring de fodrings- og pasningsmæssige behov hos føl. Men der er begrænset konkret viden om fodringen af den drægtige hoppe, selvom væksten af føllet starter ved befrugtningen af hoppen. Mange drægtige hopper får for lidt mineraler, især kobber og zink En stor tysk undersøgelse af drægtige hannoveranerhopper viste, at især forsyningen af mineraler var meget varierende og til tider mangelfuld. Bl.a. fik 36 % væsentlig mindre kobber end den anbefalede norm og med hensyn til zink gjaldt det for 43 % af hopperne. Det anbefales, at man ved fodringen af drægtige hopper følger gældende danske normer.
Page 3 and 4: Sats og tryk: Indhold Leder .......
Page 5 and 6: Kære hopper og vallakker Af Jes Bo
Page 7 and 8: Kilde: Landscentret-Heste Hingst Be
Page 9 and 10: Vi fik nyt navn, vi fik en sportsst
Page 11: til deltagelse i medaljekåringen,
Page 15 and 16: Et føl kan også trænes Når hest
Page 17 and 18: Nyt dansk blod til Canada For præc
Page 19 and 20: 50 års jubilæum i Holland Af Birg
Page 21 and 22: Halsnæs og Mosegårdens Splint. De
Page 23 and 24: Terrænprøve på Sjælland den 26.

nr. 177 - Fjordhesten Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?