nr. 186 - Fjordhesten Danmark

fjordhest.dk

nr. 186 - Fjordhesten Danmark

Marts 2007 . nummer 186


SÆTTILBUD

Skjorte med broderi og slips

kr. 299,-

DÆKKEN

Sort, med broderi på begge sider.

Med bringelukning. Str. 135

kr. 399,-

Brunt sadelunderlag

17” med gylden pipe

kr. 249,-

Bestilling via

FJORDBUTIKKEN

www.fjordhest.dk

eller ring på

tlf. 70 22 70 26

Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport

Formand: Birgit Mortensen

Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S

Tlf.: 6615 3908 eller 2163 2903.

E-mail: birgit@fjordhest.dk/ taasinge@mail.dk

Næstformand og kasserer: Jes Boesen

Glibingvej 10, Brigsted, 8700 Horsens

Tlf.: 7565 9955

E-mail: jes@fjordhest.dk/ fjordheste@glibinggaard.dk

Avls-sekretær: Vivian Skøtt

Hamborggårdvej 3, 6622 Bække

Tlf.: 7538 9017 (bedst efter kl. 19.30)

E-mail: vivian@fjordhest.dk/ hamborggaard@mail.dk

Sports-sekretær: Annette Ruhoff

Tingvej 78, Tostrup, 9632 Møldrup

Tlf.nr. 86 69 12 93 eller 26 35 12 93

E-mail: annette@fjordhest.dk/ ruhoff@os.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:

Susanne Fønsskov, Nr. Vedby Kirkevej 21, 4840 Nr. Alslev

Tlf.: 5443 4056 eller 2032 4056 (bedst kl. 18-19)

E-mail: susanne@fjordhest.dk/ sej@dk2net.dk

Leif Grimbühler, Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge

Tlf.: 5946 0510 eller 2270 9650

E-mail: leif@fjordhest.dk/ grimbuhler@mail.tele.dk

Flemming Hjorthøj, Højgårdsvej 42, 4683 Rønnede

Tlf.: 5672 5390, E-mail: Flemming@fjordhest.dk/ hjorthoej@ofir.dk

Janne Melvej, Møllevej 9, 6920 Videbæk

Tlf.: 7526 1049 eller 2234 8588

E-mail: janne@fjordhest.dk/ j.melvej@mail.dk

Mogens Olsen, Håstrupvej 30, Jordløse, 5683 Hårby

Tlf.: 6268 1857 eller 2165 2709

E-mail: mogens@fjordhest.dk/ vaenget@yahoo.dk

2

Cap

kr. 50,-

Vest

Taslan vest, så hestehår m.m. ikke

hænger fast! Med fleecefor.

kr. 299,-

Hjemmeside: www.fjordhest.dk

Korrespondance: Avl: Vivian Skøtt. Sport: Annette Ruhoff.

Administration og udland: Birgit Mortensen

Kontingent 01.01. 2007-31.12. 2007:

Personligt medlemskab: ....................................... kr. 500,-

Familiemedlemskab: ............................................. kr. 600,-

Juniormedlemskab (under 18 år): .......................... kr. 350,-

Seniormedlemskab (over 65 år): ........................... kr. 350,-

Udlandsmedlem (Europa): kr. 300,-.

Udlandsmedlem (uden for Europa): kr. 350,-

Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send

et brev med din indmeldelse til:

Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, 5260 Odense S.

Landscentret, Heste, Udkærsvej 15, 8200 Århus N.

Tlf. 8740 5000, Fax 8740 5010

Fjordhesten: Medlemsblad for Fjordhesten Danmark.

Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Artikler, fotos m.v.

skal være redaktøren i hænde 1 måned før udgivelsesdato.

Fjordhesten udkommer 4 gange i 2007: 1/3, 15/5, 1/8 og 1/11.

Redaktør: Lisbeth Pedersen, Landevejen 201, Ødum, 8370 Hadsten.

Tlf. 8698 9456 . E-mail: lisbeth@fjordhest.dk

Bladudvalg: Jes Boesen, fjordheste@glibinggaard.dk

Lisbeth Pedersen, landevejen@mail.tele.dk

Helle Sievertsen, hellesiev@post.tele.dk

Jørgen Skov, stald.fjordklit@email.dk

Annoncepriser: 1/8 side kr. 425,00 1/4 side kr. 650,00

1/2 side kr. 925,00 1/1 side kr. 1.590,00

Alle priser er excl. moms og gælder for sort/hvid.

Tilbud på farveannoncer gives ved henvendelse til Jørgen Skov.


Indhold

Leder ................................................. 3

Hingste-Nyt ....................................... 4

Dommeruddannelsen

er godt i gang ..................................... 4

Redaktørens Hjørne ........................... 4

Den nye struktur

står for døren ..................................... 5

Nye elitehingste og elitehopper .......... 6

Materialprøve på Vilhelmsborg ........... 6

Plageskuer ......................................... 7

Skal du have en hoppe

eller vallak til kåring i 2007 ................ 8

Dyrskuetid ......................................... 9

Indekstal

– et vigtigt redskab i avlen ................ 10

Besøgsven på fire ben ...................... 13

Qvinde-kvadrillen

til VM for ponyer ............................. 14

Vellykket helg for nordmenn

på jakt etter fjording i Danmark ....... 15

Nyt fra Bestyrelsen ........................... 16

Indberettet bedækning,

men uden stamtavle/pas .................. 16

Vild med hest .................................. 17

Videoer fra Vilhelmsborg .................. 17

DM og Nordisk 2007 ....................... 18

Nyttige links ..................................... 19

I år bliver et stort år! ........................ 20

Fjordhestestævne Syd 2007 ............. 21

Tour-vinderne i 2006 ....................... 22

En dressurdommers tanker ............... 23

Årets sidste stævne i 2006 ................ 24

Lokalforeningsmøde 2006 ................ 24

En helt anden fjordverden

„over there“ ..................................... 25

Vinter på Cape Breton Island ........... 26

Det sker i Skandinavien ................... 27

Forsiden:

”Grooming trail the old way” er

titlen på dette skønne billede fra

Canada.

Foto: Nahman Korem,

Crown Jewel Resort Ranch

Læs mere i artiklen ”Vinter på

Cape Breton Island”.

Sats og tryk:

Tlf. 70 22 70 26

Fax 86 39 23 99

freka@freka.dk

www.freka-grafisk.dk

Et rigtig godt udgangspunkt, når årets første

leder skal skrives, er en enkelt sætning fra

vor Dronnings nytårstale. Hun sagde bl.a.:

"Ethvert år bærer i sig selv både en begyndelse

og en fortsættelse. Intet brud er totalt,

intet nyt er uden rødder". Det kan ikke siges

meget bedre.

For Fjordhesten Danmark er året 2007 en ny

begyndelse, fordi vi efter knapt 40 år med

en vedtægt, hvori der kun med mellemrum

er blevet vedtaget mindre ændringer og

justeringer, nu har en vedtægt, der åbner for

en helt ny struktur. Den ni personer store

bestyrelse tredeles, således at generalforsamlingen

vælger tre personer til

et forretningsudvalg, tre personer til

en avlskomite og tre personer til en

sportskomite. Ændringen har været

debatteret i nogle år, både i vort blad

og på møder. Et udvalg har været nedsat

specielt for at arbejde med vedtægten. Bestyrelsens

forslag blev vedtaget på den ekstraordinære

generalforsamling i november

og vedtægten omsættes fra teori til praksis

til marts. Samtlige ni bestyrelsesmedlemmer

stiller deres mandater til rådighed, nogle vil

være indstillet på at modtage genvalg, andre

ikke. Jes Boesen har her i bladet en artikel,

hvori han opfordrer jer medlemmer til i

stort tal at møde op i Vejle den 17. marts

bl.a. for at stemme på de personer, I har

tillid til på bedste vis vil lede foreningen i

de kommende år.

Personligt hilser jeg den nye vedtægt og

dermed den nye struktur velkommen. At

sidde i bestyrelsen for den landsdækkende

forening, som Fjordhesten Danmark har

udviklet sig til at blive, er en meget tidkrævende

fritidsbeskæftigelse, hvis man skal

gøre sit arbejde godt. I og med at foreningen

gennem det seneste årti har involveret sig

mere og mere i det internationale arbejde

og også har taget sporten på dagsordenen,

kræves der en betydelig indsigt for at dække

alle tre områder, altså administration (med

alt hvad det indebærer fra ind- og udland),

avl og sport. Derfor er det godt, at man nu

kan "nøjes" med at lade sig vælge til et af

de tre områder.

Udfordringen bliver at få det hele til at hænge

sammen. Avl og sport er ikke uafhængige

af hinanden. De er to sider af samme sag

og de to komiteformænd kommer sammen

med de tre i forretningsudvalget til at udgøre

bestyrelsen i Fjordhesten Danmark. Det vil

sige, at de fleste møder vil blive holdt med

maksimalt fem deltagere, hvilket er en noget

mere håndterbar og effektiv størrelse end

de møder med ni deltagere vi har i dag, når

bestyrelsen er fuldtallig.

Ind i mellem er det temmelig åbenlyst, at

avlerne ikke tillægger sporten den store

Leder

Nye tider – eller en ny begyndelse

3

betydning og lige så tit ser man, at sportens

folk slet ikke har forstået, at avlen er

foreningens basisområde. Eksempler på

denne manglende forståelse for avlens

betydning møder man af og til på www.

fjordhest.dk, når der i vore debatfora

ankes over, at vi i sporten ikke sidestiller

papirløse heste (og heste med kun kort

kendt afstamning) med de heste, der er et

produkt af det organiserede avlsarbejde i

generationer. Men hvordan skulle vi kunne

gøre det? Avlen er det bærende element.

Vi er den EU-godkendte, stambogsførende

forening for fjordheste i Danmark, og vi

samarbejder med tilsvarende foreninger

i udlandet.

Nogle avlsforbund, såsom Dansk

Varmblod, har typeavl som deres

mål, og generne i deres heste kan

komme mange steder fra. Men sådan

er det ikke med fjordhesten, den skal være

en renracet hest og hele vort regelsæt er

bygget op med fokus på det. I moderlandet

Norge lukker man stambogen i 2008.

I Danmark har vi i de seneste år haft den

ordning, at der i de blå følpas - hvor faderen

er en af vore avlsgodkendte hingste

og moderen en hoppe med en anerkendt

fjordhingst som far men en ukendt mor/

ikke kåret mor-afstamning - kommer til

at stå krydsning i den rubrik, hvor racen

skal oplyses.

De papirløse heste er et kapitel for sig.

Synes man ikke, at der er råd til at få hoppen

bedækket ved en anerkendt hingst

og/eller til at få lavet pas på føllet, så skulle

man helt springe bedækningen over. Det er

budskabet i en annonce, som vi i forårsmånederne

vil indrykke i et blad, der når frem

til over 100.000 husstande. Måske skulle

vi følge annoncen op af en lille folder, som

hingsteholderne kan uddele til deres hoppekunder,

for at fortælle, hvor vigtigt det

er at føllene får et pas.

Selv om meget bliver nyt i 2007, så er

der også meget genkendeligt. Vi holder

regionalkåring i juli, men for første gang

uden oprangering efter sammenlagte tal.

Der bliver hingstekåring på Vilhelmsborg

i september. For ryttere og kuske bliver

DM og Nordiske Mesterskaber i august

årets højdepunkt. Jeg kunne ønske mig,

at 2007 også bliver året, hvor rigtig mange

af de medlemmer, der betragter sig som

avlere, vil give sig tid til at besøge et eller

flere af sportens stævner. Tilsvarende skal

brugerne af fjordhesten være så hjerteligt

velkomne til avlens arrangementer – og en

særlig opfordring til vallak-ejerne: tag ham

til kåring i 2007. Den ride- eller køreprøve,

der kræves, har du sikkert allerede aflagt

på et af de mange fjordhestestævner eller

ved et DRF-stævne.

Birgit


Hingste-Nyt

Intet er mere kedeligt end at skrive HingsteNyt til det første blad

efter at HingsteGuiden er udsendt, for det handler stort set kun om

rettelser. Det gør det også denne gang. Når der er noget at rette,

så kan det være indberetningsskemaet, der er mangelfuldt udfyldt,

det kan være mig, der har lavet en fejl i det skelet til guiden, som

jeg laver til Rene eller det kan være Rene, som bøjet over PCskærmen

bliver trættere og trættere alt i mens han iler med at få

Guiden gjort færdig.

Uanset årsagen, så er der i skrivende stund disse ting, som vi beder

jer rette i den guide, der blev udsendt til alle medlemmer af Fjordhesten

Danmark i februar:

Boye Engvang, Højgaards Bacardi og Højgaards Dahlin:

Jannes telefonnummer er 7526 1049.

Malik Klattrup: Hingsten er fortsat ejet af opdrætteren,

dvs. Yrsa Mathiasen og Jørgen Juhl, tlf.nr. 7586 0588.

Når martsnummeret skal planlægges, ser

oversigten som regel noget tynd ud. De

store avls- og sportsbegivenheder er vel

overstået og har været beskrevet i sidste

års blade. Det gør det ekstra spændende at

se, hvad der kommer af artikler til bladet,

men der plejer at komme en masse godt

materiale, så årets første nummer også bliver

værd at læse. Dette år er ingen undtagelse:

Udover omtalen af kommende aktiviteter,

er der også kommet mange gode billeder

og historier, der er blevet til artikler i dette

blad. Det håber jeg at medlemmerne vil

være enige med mig i.

Jeg plejer ikke at fremhæve bestemte artikler,

men jeg vil gøre en undtagelse denne

gang. Det drejer sig om to artikler, og da de

omhandler henholdsvis avl og sport, bliver

jeg nok ikke beskyldt for at foretrække det

ene for det andet.

Grunden til at jeg har valgt at nævne de

to artikler, er, at de begge giver mig noget,

Mykletind: Moderen Bø Marja har 1. pr.

som jeg kan bruge, både nu og her og

også på langt sigt. Jeg er sikker på, at jeg

vil vende tilbage til dem begge flere gange,

læse dem igen, tænke over, hvad der står i

dem og forsøge at bruge denne viden i mit

fjordhesteliv.

Den ene artikel er Flemming Strange-Hansens

artikel om indekstal, som giver et enestående

indblik i indekstal, hvad de er og

hvad vi kan bruge dem til. Jeg hører til dem,

der altid har fundet indekstallene vigtige,

men nu har jeg fået en bredere forståelse for

dem. Jeg håber, at medlemmerne også får

denne forståelse, når artiklen læses.

Den anden er Susanne Baarups artikel om

en dressurdommers tanker. Som halvgammel

hyggerytter, der først for nylig har lært

noget om, hvad det også kan være at ride,

nemlig at ride dressur og udvikle mine

egne og hestens færdigheder, får jeg virkelig

værdifulde oplysninger i artiklen. Som ved

Trollfin: Mormoderen Litlabømøy har 1. pr.

Frej Stanstorp og Fuzzy Stanstorp er med urette blevet gjort til

helbrødre. Beate FJ 10170 er mor til Frej.

Abel Stanstorp og Dukat Halsnæs har begge deres adm. afkomsvurdering

korrekt placeret i Guiden, men oplysningerne mangler i

afstamningsgitrene.

Rånn: Norge 2001: 2. pr. efter udvidet brugsprøve / stationsafprøvning,

senere kåret i Tyskland (Alsfeld).

Dommeruddannelsen er godt i gang

Fjordhesten Danmarks dommeruddannelse

består af fire moduler. Det første modul indeholder

bl.a. gennemgang af fjordhestens

historie, dens anatomi og dens farver. Andet

modul indeholder en gennemgang af fjordhestens

avlsmål og dens bevægelsesmønster.

Tredje modul er delt op i teori og praksis.

Her bliver den bedømmelsesteknik, der

arbejdes med ved den praktiske bedømmelse,

gennemgået. Deltagerne bliver delt

op i hold, som bedømmer nogle udvalgte

heste. For de deltagere, som har lyst til at

fortsætte med henblik på at blive dommere,

følger herefter modul 3a og 3b. På modul

3a er der først lidt mere teori omkring anatomi

og bedømmelse, efterfulgt af praktisk

bedømmelse i grupper. På modul 3b er der

mere teori om bedømmelse og bevægelse

samt et oplæg om dommeres optræden

og oplæsning af karakteristik. Efter den

teoretiske del bliver der for første gang enkeltmandsbedømmelse.

På det fjerde modul

skal man også bedømme hestene alene og

her skal nogle af de uddannede dommere

Birgit

sammen med konsulent Jørgen Finderup

udpege de deltagere, som kan gå videre til

dommereksamen.

Både på Sjælland og i Jylland er de tre første

moduler, incl. modul 3a og 3b gennemført.

Modul 4 bliver afholdt den 24. marts og den

endelige eksamen er planlagt til oktober.

Der er ca. 14 deltagere fra Sjælland og 19

fra Jylland, som forventes at deltage i modul

4 i marts.

Leif Grimbühler

Redaktørens hjørne

alt andet er det nødvendigt at vide, hvad

dommerne dømmer efter, hvis man vil gøre

sig håb om fornuftige resultater. Jeg tror, at

mange af os vil kunne bruge de meget klare

anvisninger, som Susanne kommer med

og måske vil der være færre ryttere, der

mukker over et 5-tal for en øvelse og flere,

som i stedet arbejder seriøst for at forbedre

deres arbejde.

Rigtig god fornøjelse med læsningen af ikke

blot de to nævnte artikler, men også alt det

andet spændende stof.

Et nyt år står foran os og det tegner godt:

Masser af spændende aktiviteter inden for

både avl og sport sammen med vores kære

gule hest. Kan det være bedre? Rigtig god

sæson til alle.

Lisbeth Pedersen


Den nye struktur står for døren

– vær med til at søsætte den

Af Jes Boesen

Den 17.marts er det tid til vores årlige generalforsamling,

der som de sidste mange

år afholdes i Vejle. Sammen med dette blad

har du modtaget indkaldelsen, med dagsorden

og alle andre relevante oplysninger

vedrørende generalforsamlingen, så det vil

jeg ikke komme nærmere ind på her.

Fjordhesten Danmarks generalforsamling

er en vigtig begivenhed i foreningen. Det

er her, at fremtiden for vores fælles gule

sports,- avls -og familiehest sikres via diverse

regelsæt, vedtægter, oplysninger og sunde,

demokratiske diskussioner. Det er her, vi

stikker retningslinierne ud og vælger nogle

mennesker, som vi har tillid til vil føre vores

fælles mål med fjordhesten ud i det virkelige

”hesteliv”.

Generalforsamlingen i år er lidt speciel, da

det jo er nu, vi skal have søsat den nye struktur,

som vi vedtog på den ekstraordinære

generalforsamling i november 2006.

Hvor vi tidligere har valgt ni personer til en

bestyrelse, der så selv konstituerede sig,

skal vi nu vælge tre personer til et forretningsudvalg,

tre personer til en avlskomité

og tre personer til en sportskomité. Alle tre

enheder konstituerer sig selv med formand,

næstformand og sekretær, blot er næstformandsposten

i forretningsudvalget knyttet

sammen med hvervet som foreningens

kasserer. Formændene for de to komitéer

udgør, sammen med forretningsudvalget,

foreningens bestyrelse. Det blev ligeledes

besluttet i november, at de to komitéer skal

udpege hver to personer, så komitéerne,

ligesom bestyrelsen, kommer til at bestå af

fem personer. Med disse udpegede personer,

er tanken, at man her virkelig har mulighed

for at trække på nogle personer med

store kompetencer inden for henholdsvis

avl og sport.

Meningen med hele den nye struktur er

at fordele den efterhånden store arbejdsopgave,

det er at drive vores forening og

samtidig bruge de forskellige kompetencer

på en mere effektiv måde.

Forretningsudvalget bliver i fremtiden en

mere administrativ enhed og de to komitéer

tager sig af henholdsvis avl og sport.

Jeg vil også her appellere til jer medlemmer

om at have tålmodighed det første år med

den nye struktur. Der er mange ting, der

lapper ind over hinanden og hvor det er

nødvendigt at prøve forskellige ting af for at

finde den optimale løsning og måske viser

det sig hen ad vejen, at der skal reguleres

lidt i den nye struktur.

Sidste år skrev jeg her i bladet op til generalforsamlingen,

at det er vigtigt man gør sig

klart, at stiller man op til en bestyrelse og nu

også en komité, er det af gavn og ikke kun

af navn. Dette er ikke blevet mindre aktuelt

Generalforsamling 2007

med den nye struktur, da enhederne nu

er mindre og dermed er det endnu mere

vigtigt, at man løfter i flok. Jeg er helt sikker

på, at de personer der lader sig vælge til

formandsposterne i de to komitéer, påtager

sig en stor arbejdsbyrde og derfor bør man

nøje gøre op med sig selv, hvor meget tid

man har til rådighed, inden man lader sig

vælge.

Hele arbejdet med fjordhesten skulle jo

gerne være en fornøjelse, et arbejde man

glæder sig til at være en del af og som er til

glæde og gavn for alle i vores forening og

ikke kun en sur pligt, der sjældent fører det

helt ”store” med sig.

Jeg håber rigtig mange vil møde op til denne

generalforsamling, så vi kan få startet den

nye struktur op på et bredt grundlag, hvilket

er meget vigtigt for at sikre fortsat succes for

Fjordhesten Danmark. m

Foto: Mette Kofoed


Nye elitehingste og elitehopper

Når resultaterne fra årets kåringer foreligger og indekstallene er modtaget, så er det tid at ’gå på jagt’ efter fjordheste, der kan optages i

Elitestambogen. I år blev resultatet to hingste og fem hopper. Hvem det er kan ses herunder, hvor også optagelsesgrundlaget kort er omtalt.

Vil du læse mere, så skal du have fat i den del af vort regelsæt, der hedder Stambogsføring.

Det finder du under www.fjordhest.dk/avlsregler

Nye elitehingste:

EFJH 70 Birk Halsnæs

EJFH 713 Cadeau Halsnæs

Optagelse er sket på basis af indekstal kombineret

med sikkerhed.

Dette års materialprøve finder sted den

31. marts på Vilhelmsborg, og starten går

kl. 9.00.

Prøven består af:

- dyrlægekontrol

- løsspringning

- gangartsprøve efter dommerens

anvisning (ejeren bestemmer rytteren)

- fremmedryttertest (Fjordhesten Danmark

bestemmer rytteren)

I og med at hingsteejerne selv er ansvarlige

for forberedelsen af hestene, adskiller dette

års prøve sig væsentligt fra de foregående

år, og som noget ganske nyt lader vi en

fremmed rytter teste hingstene. Her har vi

truffet aftale med dressurrytter Margit Ørum

fra Stutteri Klosterheden.

1-dagstestens enkelte dele

Nye elitehopper:

EFJ 83 8 Leila Halsnæs

EFJ 8773 Sascha

EFJ 90 2 Halskovs Nikka

EFJ 9376 Tippe Halsnæs

EFJ 9 17 Ayoe Skovå

Materialprøve på Vilhelmsborg

Fjordhesten Danmarks ekstraordinære generalforsamling i november 2006 blev

det vedtaget at afskaffe stationsafprøvningen af hingstene og erstatte den med en

1-dags test.

Som noget nyt, er hopper også velkomne

til at deltage i en enkelt disciplin, nemlig

gangartsprøve under egen rytter i det omfang

tiden tillader det. En gangartsprøve

bestået med 6.0 vil være adgangsgivende

til medaljekåringen.

Vallaker kan deltage i det fulde program.

Interesserede kan kontakte Susanne Fønsskov

(se side 2) senest d. 10.3. 2007.

Vi glæder os til at se en række velforberedte

heste og håber at rigtig mange publikummer

vil tage turen til Vilhelmsborg for at følge

hingstenes materialprøve og se en fremragende

dressurrytter i arbejde. Faciliteterne

er vel efterhånden kendt af de fleste – det

kan være koldt på den tid af året, men vi

er indendørs i tørvejr, og cafeteriet sælger

både mad og varme drikke.

Annette Ruhoff

Optagelse er sket på basis af kåringsbedømt

afkom. Det afkom, der indgår i bedømmelsesgrundlaget,

kan ses i vor elektroniske

stambog FjordHorse (hvortil kun medlemmer

af Fjordhesten Danmark med en personlig

adgangskode har adgang).

Vi siger til lykke til opdrættere og ejere.

Birgit Mortensen

(fra www.fjordhest.dk - Kort Nyt)

Foto: Sandy North

Ved dyrlægekontrollen vil følgende blive undersøgt: Hestens bid, øjne, luftveje og kredsløb, muskulatur og reflekser, kønsorganer,

benstilling og hovkvalitet og hesten mønstres på fast bund. Der vil her blive givet en karakter for ”sundhed” og

en karakter for opførsel, så væn jeres heste til at blive mærket på.

Løsspringningen gennemføres over to spring stigende til min. 80 cm i højde opstillet med passende afstand. Dommeren

kan afgøre om højden eventuelt skal øges. Her gives karakter for taksation, benteknik, brug af ryg og opførsel.

Gangartsprøven afvikles med to heste ad gangen. Efter dommerens anvisninger udføres følgende øvelser: Arbejdsskridt,

arbejdstrav og arbejdsgalop, parade, 20 m volter i trav og galop samt øgninger i trav og galop og skridt for lange tøjler.

Der gives karakter for skridt, trav, galop samt opførsel.

Fremmedryttertesten, hvor hesten rides af en testrytter ( samme rytter til alle materialprøvehingste ). Der skal være to

heste i hallen ad gangen, og hesten skal møde med dressursadel. Her gives karakter for ridelighed og kapacitet.

6

Susanne Fønsskov


Fem i Jylland, to på Sjælland og et på Fyn

Så mange plageskuer er der mulighed for at

deltage i dette år. De syv ligger her i foråret

og den 19. august afholder Sønderjyllands

Fjordhesteforening i samarbejde med Avlsforeningen

for Shetlandsponyer et kombineret

føl- og plageskue i Aabenraa.

Plageskuerne går selvfølgelig ud på, at udstille

og få bedømt hoppe- og hingsteplage,

men derudover foregår der også mange

andre spændende ting. De fleste steder

er der BIS-konkurrencer og flere har også

mønstringskonkurrencer.

Slagelse byder foruden plageskue også på

vallakskue og hingsteparade. I Egtved er

der også hingsteparade og desuden agility.

Sidstnævnte er åbent for alle fjordheste,

også selvom de ikke deltager i plageskuet.

På Dorthealyst er der også mulighed for at

udstille avlsgodkendte hingste. Både her og

på Fyn er der tale om fælles plageskuer, hvor

der altså deltager mange forskellige racer.

Her kan vi som fjordhesteavlere præsentere

vore dyr for et bredere publikum, og dette er

selvfølgelig væsentligt for at øge andre folks

forståelse for vor races kvaliteter. Så ikke

mindst ved de fælles plageskuer er det vigtigt

at udstille en række gode fjordplage.

I Spjald og i Thorsø er der også hingsteparade

og begge steder er der mulighed for

at konkurrere på afkomssamlinger efter

hingste.

Udgave 2- fylder en anelse mere

Plageskuer 2007

Foto: Lisbeth Pedersen

Fyns føl og plageskueudvalg for ponyracer

har i år 20 års jubilæum og i den anledning

kommer Laura Schumann og hendes mand

Luis Torres med et showindslag. De gør sammen

meget ud af at træne deres heste fra

jorden og lægger særlig vægt på, hvordan

man kan træne sin unghest, samtidig med at

de også giver gode tips og viser sjove tricks

med deres to heste.

Plageskuer 2007

Sted og dato Arrangement Arrangør Adresse Kontaktperson Tilm.

Slagelse

14. april

Egtved

21. april

Dorthealyst

21. april

Spjald

28. april

Thorsø

29. april

Fyn

5. maj

Vodskov

20. maj

Plageskue,vallakskue og

hingsteparade

Plageskue,

hingsteparade og agility

Fælles plageskue og

hingsteparade.

Udpegning af BISvinder

for plage og

hingste

Plageskue og

hingsteparade

Plageskue og

hingsteparade

Fjordhesten Øst Hovmarkens

Ridecenter, Slagelse

Landevej 34,

4200 Slagelse.

Vejleegnens Norske

Hesteavls forening

Plageskueudvalget+

Fjordhesten Øst

Egtved Rideskole,

Egtvedvej 14

Egtved

Knabstrup Møllebakke

6 Knabstrup,

4440 Mørkøv

Fjordhesten Vest Spjald Rideskole,

Kroghedevej 2 A

6971 Spjald

Fjordhestens Tidselbjerg

Venner, Kronjylland Hestecenter

Tidselbjergvej 2

8881 Thorsø

Fælles plageskue Fyns føl- og

plageskueudvalg for

ponyracer

Plageskue, vallakskue

og orienteringsridning/

kørsel

Nordfjordhesten Tove og Harry

Pedersen, Ø.

Hassingvej 117,

9310 Vodskov.

Birgit Poulsen, Græsmarkvej 8,

4632 Bjæverskov, 22 90 05 34,

frist

14/3

HTbirgit@fjordhesten-oest.dkTH

eller www.fjordhesten-oest.dk

Niels Mortensen, tlf.

1/4

75860546/ Birthe Therkelsen,

tlf. 75866942

Flemming Strange-Hansen,

Tissøvej 23, 4490 Jerslev.

Tlf. 58 25 02 22/

HTstanstorp@privat.dkTH eller

19/3

HTwww.fjordhesten-oest.dkTH

Jørgen Riis Hansen

14/4

Teglgårdsvej 7, 7441 Bording.

Tlf. 8686 1527

HTjrh@fjordhest.comTH

eller www.fjordhesten-vest.dk

Tina Christensen, Gl. Landevej 4/4

5, Tøstrup, 8581 Nimtofte

Tlf. 8633 9844

eller HTwww.fjordkron.dkTH

Allerupgaard Kaj Larsen tlf. 6483 1018/

Allerup Bygade 29 -31 4085 2117 eller

5220 Odense SØ

HTkaj.veflinge@mail.tele.dkTH

Helle Bjerregård, Ålborgvej

183, 9362 Gandrup, tlf. 9825

0014, e-mail:

HThellebjerregaard@mail.dkTH eller

HThttp://medlem.spray.se/TH

Nordfjordhesten

7

2/4

10/5

Plageskuer 2007

Vodskov byder foruden plageskue og vallakskue

på orienteringsridning- og kørsel,

hvor der rides/ køres en afmærket rute på

ca. 10 km med indlagte poster.

Så vel mødt til plageskuerne 2007, vi håber

på at se rigtig mange udstillede heste.

Bedømmelsen ved plageskuerne

foregår efter 10-talsskalaen og

der gives i alt 5 karakterer. Karaktererne

gives for henholdsvis

type, kropsform, fundament,

bevægelse og helhed.

Bedømmelsen er et udtryk for

hvor plagen befinder sig i forhold

til avlsmålet. Udstillerne er

meget velkomne til at henvende

sig til dommerne for at tale om

bedømmelsen.

2-årige hopper, som opnår 8 eller

derover i helhed kvalificerer

sig til 2-års finalen. Mindst én

af dommerne skal tilhøre Fjordhesten

Danmarks dommerkollegium.

Lisbeth


Regionalkåring

Skal du have en hoppe eller vallak

til kåring i 2007

– ja så er det allerede nu, du skal til

at beslutte dig. Det tager nemlig tid

at gøre en hest kåringsklar

Af Vivian Skøtt

Foto Helle Sievertsen

For det første skal hesten jo helst være i

den helt rigtige fodringsstand, altså hvor

den tager sig bedst muligt ud. Det er jo ikke

ligefrem det mest charmerende at komme

med en græsfed hest på en kåringsplads. Og

at sætte en hest på slankekur 14 dage inden

den store dag, vil ofte medføre at hesten

får en mat pels og et lidt slattent udseende.

Modsat vil en afmagret hoppe heller ikke

vise sig fra sin kønneste side.

Smeden skal også planlægges. Nogle heste

kan godt have ømme hove, hvis de bliver

beskåret lige op til kåringen. Ligeledes skal

det også besluttes, om hesten skal have

sko på.

Dertil kommer så træningen, som også

betyder meget for fremvisningen af hesten.

Hesten skal lære at følge med sin mønstrer

og den skal være i god form.

Endelig skal man også huske at tage ferie

eller i hvert fald en fridag. I år bliver der

regionalkåring den 11. juli på Sjælland, den

12. juli på Vejen rideklub og den 13-14 juli

i Ålborg med afsluttende medaljekåring og

2-årsfinale. Nærmere oplysninger følger i

maj-nummeret af Fjordhesten og på www.

fjordhest.dk

Som mange ved, kommer man altså ikke sovende

til et godt resultat på kåringspladsen.

Men det er jo et spændende projekt, som

hele familien ofte deltager i.

God fornøjelse – vi håber på at se rigtig

mange fjordheste til dette års kåring.

m

Stort udvalg i kvalitetsseler

F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler,

hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste........................................... kr. 7.200,-

Kumteseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 7.500,-

Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer.................................................... kr. 7.200,-

Princesseler, komplet tospand .......................................................................... kr. 5.600,-

Økoseler, komplet tospand .............................................................................. kr. 4.400,-

Ponyseler, komplet tospand ............................................................................. kr. 2.800,-

Ponysele, enspænder, justerbar ........................................................................ kr. 850,-

Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer ........................................ kr. 4.060,-

Omgangstøj .................................................................................................... kr. 350,-

Kørehovedtøj ................................................................................................... kr. 550,-

Tlf. 8653 1011

Gl. Horsensvej 337 � Gjesing � DK-8660 Skanderborg

8


Dyrskuetid

Foråret og sommeren venter rundt om hjørnet og inden længe skal vi tilmelde os årets dyrskuer. Dyrskuerne er et ganske særligt udstillingsvindue.

Det er her, vi kan vise vore dejlige fjordheste frem for mennesker uden for vores egen kreds. Det er også i dyrskuedagene, vi har

tid til at snakke med gæsterne, når de går igennem staldene og vi får lejlighed til at invitere dem til at hilse nærmere på den charmerende

gule hest. Derfor er det en rigtig god idé at tage hestene med på dyrskue, rent bortset fra, at det også er dejligt at være med og tilbringe

nogle gode dage sammen med vores venner, fjordhestene og deres ejere.

Lisbeth

Dyrskuer 2007

19. maj Fjerritslev Dyrskue ............................................... Fjerritslev

1.-2. juni Det Sønderjyske Fællesdyrskue ............................ Aabenraa

2. juni Dyrskuet Hurup .......................................................Hurup

2.-3. juni Lemvig Marked og Dyrskue ..................................... Lemvig

2.-3. juni Landbrugsmessen Gl. Estrup .................................... Auning

5. juni Nibe Dyrskue ..............................................................Nibe

8.-9. juni Varde Dyrskue .......................................................... Varde

8.-10. juni Roskilde Dyrskue .................................................. Roskilde

9. juni Fællesskue Mors/ Nordthy .......................................Thisted

9. juni Silkeborg Dyrskue ................................................ Silkeborg

15.-16. juni Det Østjyske Fællesskue .........................................Horsens

15.-17. juni Det Fynske Dyrskue ............................................... Odense

16. juni Løgstør Dyrskue ...................................................... Løgstør

22.-23. juni Hjørring Dyrskue ................................................... Hjørring

?. juni Aalborg Horseshow ................................................ Aalborg

5.-7. juli Landsskuet, The National Show ..............................Herning

6.-8. juli Dyrskuet på Bornholm ....................................Almindingen

7.-8. juli Bregentvedstævnet- Børnedyrskue ............................Haslev

27. juli Dyrskuet i Ribe ........................................................... Ribe

28. juli Hobro Dyrskue ........................................................ Hobro

28.-29. juli MidtWest Farmshow .................................................. Skive

11. august Dyrskuet i Aulum .....................................................Aulum

5.-6. oktober Kimbrerskuet ................................................................Aars

9

Foto: Lisbeth Pedersen


Indekstal – et vigtigt redskab i avlen

Hesteavl bygger på et samspil mellem

racens avlsmål, kåringer (selektion),

afprøvninger (materialprøver)

og regelsættet. Disse elementer har

selvfølgelig gensidigt indflydelse på

hverandre og påvirkes hele tiden af

den viden, som forskning på området

frembringer.

Af Flemming Strange-Hansen

Avlsmålet er blandt andet grundlag for

bedømmelserne ved kåringerne. Beskrivelsen

af hesten og de enkelte karakterer I Dansk Varmblod har man beregnet arvbarheder for en række egenskaber (da de beregner indekstal

fremkommer ved at sammenholde for den hver af disse). Eksempler herpå er:

hest, der bedømmes, med avlsmålet. Når

man læser lederen i Fjordhesten 184, kunne Type 0,44

man forledes til at tro at dette bør være Forlemmer en

0,22

nem sag. Det er det selvfølgelig ikke. Baglemmer Der

0,23

findes på ingen måde en ”form for oversæt- Korrekthed i bevægelse 0,26

telse” mellem avlsmål og karakter, blandt

andet fordi intet avlsmål indeholder Hos en fjordhestene er arvbarheden for helhedskarakteren (den karakter der i dag benyttes ved

fuldstændig prioritering af positive og

indekstalsberegningerne)

ne-

0,32.

gative egenskaber. Derfor vil der altid være

forskelle i bedømmelserne af den samme

Det er således indlysende at helhedskarakteren hos vore heste har så høj en arvbarhed at den egner

hest, selvom man målrettet arbejder mod

sig til at selektere efter. Det gør vi således også ved vore kåringer, specielt hingstekåringen vor der

at reducere disse.

kræves en helhedskarakter for at opnå kåring.

Arvbarhed

En helt væsentlig faktor ved selektion ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

af

Hos fjordhestene er arvbarheden for hel- at den egner sig til at selektere efter. Det gør

avlsdyr er de enkelte egenskabers arvbar- Nedenstående tekst og grafik sættes i ramme, men skal have samme placering i artiklen som nu,

hedskarakteren (den karakter der i dag be- vi således også ved vore kåringer, specielt

hed, også kaldet heritabiliteten ( h2 ) altså . Den rækkefølgen skal holdes

nyttes ved indekstalsberegningerne) 0,32. hingstekåringen hvor der kræves en hel-

fortæller, i hvor høj grad en egenskab ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

videhedskarakter

for at opnå kåring.

regives til afkommet og er derfor grundlaget

Det er således indlysende at helhedskarak-

for al hesteavl.

teren hos vore heste har så høj en arvbarhed Helhedskarakteren er vist vandret ud af x-

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tager vi udgangspunkt i den helhedskarakter Fordeling af helhedskarakter ved hoppekåringerne i årene 2001-2006

vore heste opnår ved en kåring, afhænger Fordeling af helhedskarakter ved hoppekåringerne i årene 2001-2006

den af

• Egenskabens arvbarhed

• Miljøets indflydelse. Herunder kommer

forhold som hvor godt hesten er opdrættet

(fodring, hovpleje etc), klargjort til

kåring samt den fejlrisiko, der altid vil

være ved en bedømmelse

Jo større arvbarheden er, jo større er sikkerheden

for at afkommet opnår en helhedskarakterer

der svarer til forældrenes.

Arvbarheden ligger altid mellem 0 og 1.

Er den 0 er der således ingen arvbarhed

og en selektion efter en sådan egenskab er

således ganske irrelevant (et eksempel herpå

er: soignering). Er arvbarheden derimod 1

har miljøet ingen indflydelse (et eksempel

herpå er: farve).

I Dansk Varmblod har man beregnet arvbarheder

for en række egenskaber (da de

beregner indekstal for hver af disse). Eksempler

herpå er:

Type 0,44

Forlemmer 0,22

Baglemmer 0,23

Korrekthed i bevægelse 0,26

Nye følårgange af fjordheste har typisk et gennemsnitligt indeks på mellem120 og 130.

Foto: Lisbeth Pedersen

45

40

35

30

25

20

15

10

5

y

5 6 7 8 9

10

S

Serie 1

Serie 2

Serie 3

Serie 4

Serie 5

Serie 6

x=7

x=8

x=8.2

y=10; x>7 and x


aksen og procenter op af y-aksen. Eftersom

en pæn procentdel af alle fødte hopper

kommer til kåring, er kurverne desuden

et udtryk for variationen af vore hoppers

eksteriørkvalitet.

Det er selvfølgelig ikke muligt at lave en tilsvarende

kurve for hingstene, eftersom kun

få procent af de fødte hingsteføl møder til

kåring. Inden da har ejerne selv, og resultater

fra plageskuer, selekteret kraftigt. De hingste

der møder til hingstekåringen som 2½-års

har således en langt større gennemsnitlig

eksteriørkvalitet end alle fødte hingsteføls.

Går vi derfor ud fra at den gennemsnitlige

”helhedskvalitet” af alle fødte hingsteføl,

som for hoppernes vedkommende, er 7 og

at den gennemsnitlige kvalitet af de kårede

hingste er ca. 8,2, så er S på figuren et udtryk

for selektionen. Havde man den samme

selektion hos hopperne ville avlsfremgangen

pr generation være lig arvelighedsgraden

(h2) gange S.

Der kan imidlertid avles på alle hopper

uanset kvalitet. Her er det således de enkelte

avleres selektion, der har betydning

for avlsfremgangen, så man må håbe at det

fortrinsvis er de gode hopper der avles på.

Vurdering af avlskvalitet

I ovennævnte eksempel indgår ene og alene

dyrets eksteriørbedømmelse. Som nævnt

foretages selektionen ved årets hingstekåring

på denne måde.

Men en hest ”indeholder” selvfølgelig meget

mere end blot eksteriøret.

Mange erfarne avlere udtrykker således

ofte at de vil hellere have en hoppe med 7

i helhed, der er af en god afstamning end

en hoppe med 8 af en ringere afstamning.

Disse udsagn bygger selvfølgelig på den

erfaring at hoppen af den gode afstamning

oftest avler bedre end den bedre hoppe af

ringere afstamning.

En erfaring der også

underbygges ved at

analysere forskellige

hingstes avlsresultater.

Men det fortæller

selvfølgelig også noget

om at en vurdering

af en hests

avlskvaliteter, kun ud

fra dens eksteriør er

mangelfuld. Senere

når hesten får afkom er det selvfølgelig åbenlyst

at disses kåringsresultater er væsentlig

når dens avlskvalitet skal vurderes.

Man kan således kort sige at i en korrekt vurdering

af en hests avlskvalitet bør indgå:

• Hestens egen bedømmelse

• Hestens afstamning. Dvs kvaliteten af

forældre, bedsteforældre, halvsøskende

osv

• Afkommets bedømmelser set i relation

til kvaliteten af den anden forælders

avlsværdi

• Børnebørns bedømmelser ligeledes i

forhold til de andre heste i disses afstamning

Det er imidlertid umuligt ved manuelle beregninger

at lave en tilstrækkelig enkel ”for-

man være glad for at der findes et ”system” der kan inddrage dem alle ved vurderinge

avlsværdien og så må man have tillid til at fagkundskaben, der har udviklet systemet

det på en så kvalificeret måde, at man kan have tillid til det. Det sidste burde faktisk i

nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved, da det som tidligere nævnt er anvendt med s

mel” der tager højde for alle

husdyrproduktioner

disse ting ved

og

være

i dag anvendes

nødvendigt

indenfor

at sætte

hesteavlen

spørgsmålstegn

i en række lande. I Danma

fremsynet Fjordhestebestyrelse omkring 1990 en af foregangsavlsforbundene da bere

beregning af avlsværdien. Tænk blot på at ved, da det som tidligere nævnt er anvendt

indførtes indenfor hesteavlen.

de tre sidste af ovennævnte områder ændrer med succes i andre husdyrproduktioner og

sig hvert år i takt med at f.eks. halvsøskende, i dag anvendes indenfor hesteavlen i en

afkom og børnebørn bedømmes. -------------------------------------------------------------------------------------------------------

række lande. I Danmark var en fremsynet

Nedenstående tekst og Fjordhestebestyrelse grafik sættes i ramme, men omkring skal have 1990 samme et placering af i artikl

At dette ikke kan gøres tilstrækkelig altså rækkefølgen godt skal foregangsavlsforbundene, holdes

da beregningerne

ved enkle beregninger kom tydeligt frem, indførtes indenfor hesteavlen.

da bestyrelsen ved den ekstraordinære

------------------------------------------------------------------------------------------------------generalforsamling

fremlagde idéer omkring

et regelsæt uden in- Kort beskrivelse af indeksberegningerne

dekstal. Mange indvendte,

med rette, at Kort beskrivelse af indeksberegningerne

bestyrelsens forslag

ved vurdering af en

hingsts avlsværdi (det

byggede kun på gennemsnittet

af afkommetshelhedskarakterer)

slet ikke tog

højde for kvaliteten

af mødrene. Det er

hestens helhedskarakter

forældre- ,bedsteforældres

osv helhedskarakter indekstal

halvsøskendes helhedskarakter Matematiske

beregninger sikkerhed

afkoms helhedskarakter ift mødres

kvalitet

bl.a her indekstalsberegningerne

har deres

værdi.

forudsætninger

Som det fremgår af figuren indgår der en

Som det fremgår af figuren indgår der en række forudsætninger for beregningerne. D

række forudsætninger for beregningerne.

forudsætninger de enkelte avlsforbund selv er med til at fastlægge ud fra faglige krite

Brug af indekstal på andre I vores områder forening har vi, Det som er tidligere forudsætninger nævnt, valgt de at benytte enkelte helhedskarakteren avlsfor- ved b

Indenfor kvægavl og svineavl, netop hvor fordi økonomi denne karakter bund bedst selv fortæller er med noget til om at hestens fastlægge ekstriørkvaliteter. ud fra

er en helt afgørende faktor, Dertil har man kommer derfor følgende: faglige kriterier.

udviklet et indeksberegningssystem, � Det er der altid helhedskarakteren I vores forening ved har den vi, sidste som bedømmelse tidligere nævnt, der gælder

tager højde for alle ovennævnte faktorer ved valgt at benytte helhedskarakteren ved

vurdering af f.eks ydelse og daglig tilvækst. beregningerne, netop fordi denne karakter

Dette system har været en enorm succes for bedst fortæller noget om hestens ekstri-

landbruget og jeg tror ikke, at man i dag kan ørkvaliteter.

finde en eneste landmand, der vil af med Dertil kommer følgende:

disse indeksberegninger.

• Det er altid helhedskarakteren ved den

sidste bedømmelse der gælder

Det er det samme system, der er videre- • Medaljehopper med 8 i helhed, tildeles

udviklet til indeksberegninger i hesteavl i værdien 8½. Dette er gjort fordi disse

alverdens lande.

8-talshopper ved at opnå medalje, må

Jeg tror at den skepsis en del af vore anses for at være bedre end de øvrige

medlemmer (og et 8-tals hopper.

flertal i bestyrelsen) • Hvert år korrigeres i forhold til kårings-

har overfor disse gennemsnittet. Det vil i praksis sige

indekstal, snarere at en helhedskarakter på 8 et år hvor

skyldes manglende kåringsgennemsnittet er 6,5 tæller

forståelse for hvor- mere end et år hvor gennemsnittet er

dan de fremkom- 7. Herved tages der højde for udsving

mer, end en saglig i bedømmelsesniveauet og en stigende

vurdering af deres kvalitetsforbedring inden for racen. Som

værdi.

det er sket de sidste 10 år.

• I forbindelse med afkomssamlinger

Men en manglende tildeltes de enkelte plage fra ca 1995 til

forståelse for hvor- 2000 en helhedskarakter og indgik derdan

ting beregnes/fungerer er i dag en helt for i indeksberegningerne. Dette betød

naturlig del af det moderne samfund. Tænk at der hurtigere kom information om

blot på internettet. Hvordan er det opbyg- afkommets kvalitet med i beregningerne.

get? Det tror jeg kun de færreste har fornem- Bestyrelsen ændrede dette i 2000.

melse af, men de fleste benytter det fordi det • Afviste hingste talte ikke med op til 2003.

giver en masse muligheder/informationer Dette besluttedes fra starten fordi hing-

etc. Jeg tror man skal opfatte indekstalsbeste den gang bedømtes strengere end

regningerne på samme måde.

hopper og vallakker. I 2003 forhøjedes

pointskravene til de godkendte hingste.

Det betød en sammenlignelig pointbedømmelse

mellem hopper og hingste

og derfor tæller også afviste hingste med

fra 2003.

Indekstallene, afstamningsgitre,

kåringsbeskrivelser med

mere, er alle værdifulde værktøjer,

når avleren skal vurdere,

hvilken hingst han skal anvende

og hvilke hopper det er

værd at satse på i avlen.

Tillid til fagkundskaben

Er man således enig i at alle ovennævnte

faktorer indgår i vurderingen af en hests

avlsværdi, bør man være glad for at der

findes et ”system” der kan inddrage dem

alle ved vurderingen af netop avlsværdien

og så må man have tillid til, at fagkundskaben,

der har udviklet systemet, har gjort

det på en så kvalificeret måde, at man kan

stole på det. Det sidste burde faktisk ikke

11

Indekstal og sikkerhed

Som det ligeledes fremgår bliver resultatet

af beregningerne et indekstal og en sikkerhed.

Sikkerheden fortæller med hvor stor

sandsynlighed indekstallet svarer til hestens


sande avlsværdi. Derfor stiger dette tal jo

flere afkom og børnebørn en hingst får. Ved

at betragte årets indekstabeller kan man feks

se at en kåret hest uden afkom har sikkerheden

0,56 og at en kåret hest med 107 stk

afkom og 528 børnebørn (Rei Halsnæs) har

en sikkerhed på 0,95. Sikkerheden bliver

aldrig 1. En sikkerhed på 1 ville betyde at

indekstallet med 100% sikkerhed er hestens

sande avlsværdi.

Man kunne også udtrykke det ved at sige,

at indekstallet er ikke sandhed, men det er

klart det bedst mulige skøn over en hests

avlsværdi.

Ved udregningen af indekstallet, feks 110,

udregner ”programmet” først et tal som feks

7,3, men dette omregnes til et indekstal,

hvor gennemsnittet af hele databasens

indekstal sættes til 100 og spredningen af

tallene bestemmer så om den enkelte hest

får indeks 110 eller 115 eller….

Fjordhesten Danmarks

brug af indekstal

Nye følårgange af fjordheste har typisk et

gennemsnitligt indeks på mellem 120 og

130. Det betyder således, at ældre heste

(også de der ikke er aktive mere) får reduceret

deres indeks år efter år, hvilket jo også

er fagligt korrekt, da kvaliteten af avlsdyrene

hele tiden forbedres.

Bemærk at alle aktive hingste har indeks

mellem 118 og 139.

I 1990, da man startede med indekstal,

besluttede man at alle hingste og hopper,

der var kåret og havde været avlsaktive i

perioden 1970 til 1990 skulle lægges ind

i databasen. Det drejede sig om ca. 700

heste. Problemet var imidlertid at vi før

1990 ikke brugte helhedskarakterer, men

kun kåringsklasser. Man benyttede derfor

følgende ”oversættelse”:

II.Kl.B 5

II.Kl.A 6,5

I.Kl. 8

Medalje 8,5

I dag tæller databasen oplysninger om mere

end 10.000 fjordheste.

Det er dette system, man ved en ekstraordinær

generalforsamling i 1994, indarbejdede

i vort regelsæt, således at indekstal har

betydning for optagelse i elitestambogen

både for hopper og hingste. Indekstallene

indgår tillige som ”stopklods” for ældre

hingste når sikkerheden er henholdsvis 0,7;

0,8 og 0,9.

Dog benytter man det i øjeblikket ikke

Et simpelt eksempel hvor ”databasen” kun består af 10 heste

Computerberegningerne har ved at tage hensyn til afstamning, halvsøskende,

afkom etc givet disse 10 heste tallene 6; 6,3; 6,4; 7,1; 7,1; 7,2; 7,3; 7,5; 8,0;

8,1. Gennemsnittet af disse tal er 7,1, derfor får de to heste med tallet 7,1 et

indeks på netop 100. Spredningen (et beregnet mål for hvor spredte tallene er)

på disse tal er ca 0,7. Det betyder feks at et tal på 7,1+0,7=7,8 giver indeks 120

og 7,1-0,7=6,4 giver indeks 80. Herudfra kan de 10 hestes indeks feks beregnes

til 69, 77, 80, 100, 100, 103, 106, 111, 126, 129.

Lad os antage at hesten med indeks 129 er en hingst og at han parres med de

fire hopper med indeks: 69, 77, 106 og 111.

Næste år fødes fire føl med indekstal hhv 99. 103, 118, og 120. (Ved fødslen har

føllene indekstal som gennemsnit af moderens og faderens). Gennemsnittet af

disse fire føl er 110 og gennemsnittet af alle 14 heste i databasen er nu 103. Da

gennemsnittet af alle dyr hele tiden korrigeres til indeks 100 vil hestene i databasen

således få reduceret deres indekstal med ca. 3, selvom de ikke har været

til fornyet kåring, fået afkom bedømt, søskende bedømt etc.

Rubrikannoncer

i forbindelse med afkomspræmiering og

den administrative afkomsvurdering, da

hingstene på dette tidspunkt kun har få

afkom, men efter min mening burde man

nok overveje at gøre dette (feks ved at tage

hensyn til mødres indekstal).

Internationalt arbejde

Som det er mange bekendt har der for få år

siden været nedsat en international gruppe

af fjordhestefolk, der producerede en international

dommerhåndbog og som arbejdede

for international dommerudveksling. I

den forbindelse diskuteredes også indekstal

og det var nogle af deltagernes mål at man

en gang i fremtiden kunne have fælles indekstalsberegninger

for alle fjordheste uden

hensyn til geografien (det har man inden for

islandshesteavlen). Dette ville også gøre det

mere fair for importerede hingste, der i dag

starter med et lavere indeks end de danske

fordi deres startindekstal kun kan beregnes

ud fra egenbedømmelse og forældres

helhedskarakter (denne estimeres sammen

med oprindelseslandet og indeholder også

en vurdering af forældrenes avlsresultater).

Udnyt indekstallenes muligheder

I begrundelsen for forslaget om at afskaffe

indekstallene ved den ekstraordinære generalforsamling

i november, skrev bestyrelsen

at vi ikke har haft megen glæde af dem, da

bla. ingen ældre hingste er blevet afkåret

i de sidste år. Dette er et særdeles dårligt

argument.

Det har jo intet med indekstal at gøre, men

er derimod et spørgsmål om Fjordhesten

i Danmarks regelsæt. Synes man at for få

ældre hingste afkåres, så må man selvfølgelig

skærpe kravene i regelsættet, men det har

jo intet med kvaliteten af indeksberegningerne

at gøre.

Det er imidlertid ikke kun bestyrelsen

der skal bruge indekstallene. Det skal de

enkelte avlere selvfølgelig også. Indekstallene,

afstamningsgitre, kåringsbeskrivelser

med mere, er alle værdifulde værktøjer, når

avleren skal vurdere, hvilken hingst han skal

anvende og hvilke hopper det er værd at

satse på i avlen.

Fjordhesten Danmark var en gang en

foregangsforening, når det drejede sig om

avlstiltag. Det synes desværre ikke at være

tilfældet længere.

I stedet for at skrotte indekstallene føler

jeg, at det ville være langt mere fremsynet

at arbejde for en international udbredelse

af disse, som hos islænderforeningerne.

Samtidig kunne man overveje værdien af

indekstal også for type, bygning (hoved/

hals, skulder/manke, overlinie/bagpart),

fundament (forlemmer, baglemmer) og

bevægelse (skridt, trav, galop) eller for alle

8 andre karakterer.

Dette arbejdede bestyrelsen med for tre år

siden og det blev aftalt med landskontoret,

at der skulle køres prøvekørsler. Det blev

desværre ikke til noget. m

Mangler du en fjordhest? Eller udstyr til den? Eller vil du sælge noget?

Prøv med en annonce i Fjordhesten

Du kan også annoncere i Hestebørsen på www.fjordhest.dk (gratis for medlemmer). Her finder du

også salgslisten.

Har du ikke netadgang, kan salgslisten fås ved henvendelse til Birgit Mortensen, se side 4

Prisen for rubrikannonce er kr. 75,- for højst 20 ord. Såfremt annoncen er på flere ord, er prisen kr. 75, ekstra for de næste 20 ord,

osv. Annonce og betaling skal være Jørgen Skov i hænde senest ved sidste frist for indlevering af stof.

Send en check til: Jørgen Skov, Slettingenvej 17, Skallerup Klit, 9800 Hjørring . Tlf. 9896 8457 . Mail: stald.fjordklit@email.dk

12


Besøgsven på fire ben

Af Lone Bøhme

Siden 1995 har der igen været heste på Egegården

i Sommersted Skov. I gamle dage var

her også heste, da var det to store Belgiere,

der sørgede for markarbejdet og hvad der

ellers skulle bruges mange kræfter til. De

kæmpestore hestesko er stadig at finde rundt

om på marken. I 1995 flyttede den første

Dansk Varmblodshoppe ind og siden er det

gået slag i slag med flere heste og alt hvad

avlsarbejdet indebærer, valg af hingst, foling,

følskue, hoppekåring, salg mv.

Fjordhest i stalden

Det stod efterhånden klart, at ridningen ikke

helt blev til noget mere – enten var hopperne

i fol eller også havde de føl. Modet var

også dalet en del med alderen, så ridningen

havde trange kår. Håbet og ønsket var der

dog stadig.

Med Annette Schmidt Kristensen som næsten

nærmeste nabo, var der hjælp at hente,

selvom hun nok ikke syntes at ”dansen” var

så nem, for jeg skulle under ingen omstændigheder

have en gul hest ...... Men efter

lange og drøje overvejelser blev der dog

indkøbt en hest, der var gul, nemlig Mars

Rud FJH 711.

Arbejdet kalder

Som avlshingst i den danske fjordhesteavl

er der mange ting at leve op til. En ting er

at være herre i stalden, selvom alle hopperne

er af ”mærket” Dansk Varmblod og

derfor bliver serviceret af andre hingste fra

hele verden.

Så er der ridningen som både foregår i

sandkassen, på hyggeture i naturen og over

forhindringer. Det bedste springresultat til

dato fik Mars på Vilhelmsborg ved DM/EM

i 2006, hvor det blev til en flot 2. plads i

B-finalen i EM med Marianne Sørensen

som chauffør.

Plejehjem og dyr

Noget helt andet er at gøre en forskel for

mennesker, der har levet et langt liv og nu

af den ene eller anden grund er flyttet ind

på et plejehjem.

Sommersted Plejehjem er som navnet fortæller

et plejehjem, hvor der bor 40 ældre

mennesker. Alle er på en eller anden måde

kommet i den situation, at deres egne ressourcer

ikke slår til i eget hjem længere. På

stedet er der også et demens afsnit - Sommerfuglen.

For at plejehjemmet skal blive et

så godt alternativ til eget hjem som muligt,

er der megen opmærksomhed på at den

enkelte borger føler sig hjemme i de ellers

nye omgivelser. Det vil bl.a. sige, at hvis man

har en kat eller hund, flytter den selvfølgelig

ind sammen med borgeren. Dette kræver

vilje og indlevelsesevne fra personalets side,

men med en daglig leder der gør alt for

stedet, bliver tvivlen om, hvorvidt tingene

En dag, hvor jeg snakkede med Lone, fortalte hun om sit job som social- og sundhedsassistent

på Sommersted Plejehjem og om hvor stor glæde det gav beboerne, når hun ’tog

Mars med på job’. Det skal vi da lave en artikel om, sagde jeg, og en dato for interview

blev aftalt. Men inden det kom så vidt havde Lone sendt denne glade og tankevækkende

artikel om Mars Rud FJH 711 og et plejehjem i det sønderjyske.

Aksel, der er omtalt i artiklen, hedder ikke Aksel i det virkelige liv, og artiklen er godkendt

af lederen af plejehjemmet.

Birgit

kan fungere hurtigt vendt til positive vibrationer.

Nytænkning, nye idéer og frem for

alt et godt humør er noget, der kendetegner

atmosfæren på plejehjemmet. Dagligdagen

handler nemlig om at gøre en forskel for de

ældre mennesker, der bor på plejehjemmet

og derfor gøres hver dag til noget særligt.

Besøgsvennen

Der kommer så Mars Rud ind i billedet.

Selvom Egegården ligger ude ved skoven, ja

nærmest uden for lov og ret, er der kun ca.

3 km ind til Sommersted Plejehjem. Det er

tydeligt at mærke på Mars, når han fornemmer

at turen går mod byen, så kunne det jo

være, at der lige kunne blive tid til en lille

afstikker ind til plejehjemmet. Her er nemlig

rart at være - også når man er en hest.

Opgaven som ”besøgshest” har Mars Rud

taget på sig, og han gør det med glæde. Der

er nemlig altid nogen, der kommer ud for at

snakke, klappe og nusse, hvilket ikke er helt

af vejen, når man som Mars er en livsnyder.

Stedets leder Christel Johannson er også frisk

på en ridetur rundt i gårdpladsen, hvis en

ellers travl arbejdsdag tillader det.

Lone og Mars på besøg på Sommersted Plejehjem. Foto: Anja Petersen

13

Minder fra ungdommen

Det der kendetegner den generation der

bor på plejehjem anno 2007 er, at langt

de fleste har haft en stor berøringsflade

med heste. En del kommer fra landet, hvor

samarbejdet med hesten udgjorde en stor

del af dagligdagen. I byerne var det også

hesten der prægede aktiviteterne. Selvom

man i løbet af sin alderdom får sygdommen

demens, er der stadig ting og øjeblikke, der

står skarpt fra ungdommen. Nogle gange kan

det være meget svært at finde samtaleemner

med den demente, da ordene og forståelsen

af dem er meget langt væk. Så hjælper det,

når ”genstanden” – her Mars – pludselig

står dér uden for vinduet - lyslevende. Den

glæde og genkendelse, der er i de ældres

øjne er guld værd.

I Sommerfuglen bor der en ældre mand,

her kaldet Aksel, som er svært præget af

frontal-skade. Det vil sige, at den forreste

del af hjernen er skadet – det er bl.a. her

evnen sidder til at være social, kunne drage

omsorg for andre og ikke ”gøre upassende

ting”. Populært siger man, at Emma Gad er

ødelagt, når personer er frontal-skadede.


Mars som vækkeur

Aksel har det sådan, at han allerhelst vil ligge

i sengen dagen lang, uden nogen form for

kontakt til omverdenen. Han bliver meget

hurtigt vred og gør virkelig de mest upassende

ting. Opgaven med at få ham op af

sengen, kan være noget af en prøvelse - men

ikke når Mars står uden for hans vindue og

kikker ind. Så springer Aksel nærmest ud af

sengen og får lige mindet personalet om,

at hesten skal have gulerødder, inden han

når hoveddøren og lige skal ud for at give

sit besyv med.

Det første møde mellem Aksel og Mars var

meget morsomt. Aksel opdagede ret hurtigt,

at her var tale om en hingst. Han kikkede

så noget bestyrtet op på mig, som jo bare

var sådan ”en lille pige” (efter denne sjove

episode har jeg så godt som aldrig problemer

med at få Aksel op af sengen – respekt!).

Gode råd ved kolik

En dag da jeg mødte på arbejde, var jeg

taget af sted velvidende at Mars havde

en smule mavekneb. Mars er jo en rigtig

dreng/mand, så bare en smule ondt i maven

og han er sikker på at døden er det næste.

Jeg fortalte Aksel, hvordan Mars havde det,

og bekymringen var virkelig til at få øje på.

Aksel fortalte mig, at det ikke var klogt at

tage væk fra en hest, der helt sikkert havde

kolik, det kunne ende galt. Han fortalte

også, hvad der skulle gøres for hesten, hvor

jeg skulle henvende mig for at få hjælp og

hvilken medicin der kunne blive tale om.

Dagen efter fortalte jeg Aksel, at Mars ”var

oppegående” igen og takkede for de gode

råd. De glade øjne og det smil jeg fik, var

mere værd end ord. Ret flot af en mand som

(pga. sygdommen) ellers ikke har overskud

til at bekymre sig om andre end sig selv og

næsten er umulig at slå et ord af. Igen et

levende eksempel på hvad dyr gør ved mennesker,

også selvom sygdommen demens

har holdt sit indtog i hjernen.

Dyr skaber kontakt

Man kan forhåbentlig fornemme på denne

lille historie om Mars Rud, at dyr er en

supergod indgangsvinkel til næsten alle

mennesker, måske i særdeleshed mennesker

Qvinde-kvadrillen til VM for ponyer

Qvinde-kvadrillen er med, når der i juli

afholdes VM for ponyer på Dorthealyst. Det

sker i Gallashow´et, som finder sted fredag

aften d. 20 juli.

I 2005 kørte Qvinde-kvadrillen sit første

show på Roskilde dyrskue. Efter det særlige

aftenshow om lørdagen, fik Gunnar Larsen

en henvendelse fra Dansk Køre Selskab.

Kunne vi tænke os at give opvisning i 2007,

når der skulle være VM for ponyer på Dorthealyst?

Jo, selvfølgelig ville vi det, og vi glæder os,

men det er også lidt af en udfordring at

skulle køre for det publikum. Verdenseliten,

hverken mere eller mindre. Der er allerede

nu planlagt træningssamlinger her i forår og

sommer, og der vil blive trænet intensivt.

Helle Heebøll

1

der har en demenssygdom. Selv hos de

demente mennesker, der næsten ikke har

noget sprog tilbage, kan man se genkendelsens

glæde, når der er dyr tilstede i deres

hverdag. Mange af de ældre har haft hund

eller kat igennem tiden. Sommerfuglen har

en kat, der er alles kæledægge og for ikke

så længe siden boede der også en lille hund

i afdelingen. Ved ejerens død, trådte en af

de ansatte til og gav hunden en ny chance.

Med jævne mellemrum kommer den unge

Valdemar på besøg, han er en ”lille” hvalp

af racen Engelsk Mastiff, som elsker at gå

fra beboer til beboer og lige få et klap alle

steder. Også hans besøg giver stof til eftertanke.

Selv meget demente kan fra gang

til gang huske hans navn, nogen spørger

endda hvordan det går med ham, når han

ikke er med....

Og hvad kan man så få ud af denne historie

fra det virkelige liv. Forhåbentlig to ting:

- ikke alle plejehjem er så forfærdelige, som

medierne gerne vil gøre dem til og

- fjordhesten er en meget alsidig hest også

når der som her er tale om en avlshingst.

Foto: Henrik Dahl

m


Vellykket helg for nordmenn

på jakt etter fjording i Danmark

Å miste en hest kan være minst like

tungt som å miste et nært familiemedlem.

Men hvem kunne ane at

dette ble utgangspunktet for en

uforglemmelig fjordhestopplevelse

for 4 nordmenn i Danmark.

Af Arild Nydegger Øvre-Eide

Vi – eier av gården og tre gode medhjelpere

Cecilie Vognstølen, Eveline Warpe Carlsen

og Regine Drivenes - var den 26.–27. januar

2007 i Danmark for å se på mulig kjøp av

fjording.

I Bergen i Norge har vi en mindre gård hvor

vi har sauer (søer) og fjordingene Lyngetora

og Veni.

Sommeren 2006 ble den ene fjordingen

– Villmøy - syk, og vi måtte dessverre avlive

den. Lyngetora (1,56 m. høy på stang) og

Villmøy kjørte vi 2 – spann med og det var

viktig å finne fjording med bl.a. tilsvarende

høyde. Vi annonserte på nettet i Danmark,

Sverige og Norge. Gjennom www.fjordhest.

dk fikk vi kontakt med Birgit Mortensen

Fjordingen Glibings Feline

Stor var gleden da vi fikk svar fra Anne Skov

i Svendborg. Men det er vanskelig å kjøpe

hest i et annet land uten å ha sett den – så

vi bestemte oss for å reise til Danmark for å

ta fjordingen Feline nærmere i øyesyn.

Det er altid spændende at få en henvendelse fra udlandet, ikke mindst når det drejer

sig om at være behjælpelig med at finde en hest. Når så henvendelsen kommer fra moderlandet,

gør vi os naturligvis ekstra umage. Men her var det ikke så nemt, for vi har

ikke mange hopper, der måler over 150 i stang, og en efterlysning på www.fjordhest.

dk gav kun et enkelt svar.

Hvis ellers Feline klarer dyrlægeundersøgelsen, skal hun til at ’lære norsk’. Til glæde

for de nordmænd, der ikke har det rigtig godt med, at der hentes fjordinger i udlandet,

skal vi oplyse, at ud af 62 heste i et afstamningsgitter med 5 generationer, er de 43 heste

født i Norge, så Feline er i virkeligheden mere norsk end dansk!

Birgit

Vi håpet også å få se mer av det danske

fjordingmiljøet. Selvfølgelig fikk vi mange

morsomme kommentarer om at det var

vel noe molboaktig å reise til Danmark for

å se på fjordinger, men slikt ”pjatt” brydde

vi ikke oss om.

Raskt fikk vi kontakt med Birgit Mortensen

som sa seg behjelpelig med å sette opp en

reiserute for oss.

Løsdrift og ridebane

med blåskjell (muslingeskaller)

Første dagen var vi på interessant omvisning

og nydelig frokost hos Vivian og Jens Erik

Skøtt i Bække i Jylland. Hestene var meget

harmoniske og flotte. Det var helt nytt for

oss å se fjordinger i løsdrift, og dette håper

vi også å få til i Norge. Ridebane med blåskjell

var også nytt for oss, og vi så jo straks

fordelene med det.

Så var det videre til Svendborg. Vi var meget

spent på Feline. Ville forventningene våre bli

1

innfridd? Vi forsøkte alle å ri henne i banen

og vi var alle samstemte i at dette lovet bra

for kjøringen som vi skulle forsøke med

henne om lørdagen.

Jentene fikk ri Athos

For lørdag formiddag hadde Birgit avtalt med

Annette Schmidt Kristensen at vi skulle treffe

henne kl. 10.00 – presis – i stallen hennes.

Vi gledet oss alle til besøket og var spesielt

spent på møte med Athos som er hingsten

Annette Schmidt Kristensen har vunnet både

DM, Nordisk og EM i dressur for fjordinger.

Forventingene ble innfridd og vel så det.

Anette & co. inviterte oss til en ny flott

ridehall i nærheten hvor vi fikk se hestene

hennes i trening. Så fikk jentene ri hestene

hennes under kyndig veiledning. Til slutt

kom Athos – som var rett og slett imponerende

på alle måter. Etter at Anette hadde

trent en stund - kom det utrolige spørsmålet:

Vil dere ri på ham? Klart jentene hadde lyst

– de kunne knapt tro at det var sant.

Det var en meget stor opplevelse for oss

alle.

Det er deilig

å være norsk i Danmark

Så bar det tilbake til Svendborg for

å teste hvordan Feline var å kjøre.

Det gikk bra – ingen negative reaksjoner

på verken tømmer, vogn

eller drag. Konklusjonen var klar

– dette er hesten for oss.

Vi vil takke alle - Birgit Mortensen,

Vivian og Jens Erik Skøtt, Anne

Skov og Annette Schmidt Kristensen

& co. - som har bidratt til at

vår korte helg i det yndige landet

ble meget vellykket.

I Norge blir det reklamert med at

det er ”deilig å være norsk i Danmark”.

Det stemmer. Vi håper å

komme tilbake og da vil vi ha mer

tid til å se og oppleve fjordhestmiljøet

hos dere. m


Nyt fra Bestyrelsen

Skal vi fortsætte hvor vi slap, dvs. ved Nyt fra

bestyrelsen i ”Fjordhestennr. 185, der udkom

1. november, så kan vi starte med bestyrelsesmødet

den sidste weekend i oktober. Vi nåede

også den dag at holde et rigtig godt møde med

repræsentanter for de lokale foreninger. Dette

møde er refereret andet sted i bladet.

De ’gamle’ dommere og dommeruddannelsen

På bestyrelsesmødet var hele situationen omkring

dommerne naturligvis et højt prioriteret

emne. Vort brev af 1. oktober med en ny

møde-invitation til de 10 dommere, der havde

sendt afbud til mødet den 30.09., var forblevet

ubesvaret. Derfor besluttede bestyrelsen

at ajourføre dommerlisten på nettet, således

at kun de dommere, der havde givet tilsagn

om at ville dømme ved vore kåringer i 2007

forblev på listen, dvs. i alfabetisk rækkefølge:

Helle Bjerregaard, Jørgen Grimbühler, Leif

Grimbühler, Ole Damsgaard Olsen og Lisbeth

Pedersen.

Den igangværende dommeruddannelse fik

også nogle ord med på vejen, ligesom det drøftedes,

hvordan man fremover kunne indbygge

en mere præstationsorienteret vurdering af

dommerne i de årlige dommermøder. Endelig

pudsede vi dommerudvalgets kommissorium

af. Frem til generalforsamlingen i marts 2007

lyder det som følger: ”Dommerudvalget

skal udvikle og forestå dommeruddannelsen.

Endvidere skal det medvirke ved dels arbejdet

med ajourføring af avlsmålet dels udarbejdelsen

af ’Etisk kodeks for fjordhestedommere i

Danmark’”

Regelændringer

Den ekstraordinære generalforsamling var også

på dagsordenen ultimo oktober. Desværre

måtte vi konstatere, at ikke alle forslag var så

gennemarbejdede, at de kunne fremlægges til

generalforsamlingens vurdering og beslutning.

I stedet ville vi arrangere et debatmøde efter

generalforsamlingen, hvor Flemming Hjorthøj

Indberettet bedækning, men uden stamtavle/pas

Med jævne mellemrum kommer der forespørgsler

om, hvordan man får pas på en

voksen hest, der er resultat af en korrekt

indberettet bedækning. Der er to svar på

det spørgsmål, der sædvanligvis kommer fra

købere af en hest uden papirer, og hvor den

nye ejer gerne vil have papirerne i orden.

Svar 1: vedrører et føl, der indberettet af opdrætteren

med besked om, at der ikke ønskes

udstedt hestepas:

Her skal der laves DNA. Det koster 325 kr. +

moms per hest, hvortil kommer dyrlægehonorar

for at udtage materiale til DNA. Vore

avlshingste skulle være i orden på det område,

selv om der, hvis vi kommer mere end en halv

snes år tilbage, kan være problemer. Det vil

sige, at det sædvanligvis så kun drejer sig om

DNA på to heste, nemlig moderen og afkom-

fremlagde sine tanker og ideer til nye regler for

afkomsvurdering og afkåring.

Generalforsamling og

debatmøde i november

Den nye struktur blev vedtaget på den ekstraordinære

generalforsamling og også de

væsentligste forslag i de regelsæt, der regulerer

avlen. Den nye vedtægt og en oversigt over de

øvrige vedtagelser vedlægges dette blad.

Det vigtigste, der skete under debatmødet, var

nok, at der kom en aftale i stand mellem de

10 dommere og bestyrelsen om, at der skulle

aftales et møde.

Forud var korrespondancen blevet genoptaget

i form af et brev af 12.11. fra dommerne til

bestyrelsen, hvori dommerne meddelte, at de

ikke ønskede at blive udmeldt af dommerkollegiet,

de ville blot holde en pause, til sagen

kunne drøftes med en fremtidig bestyrelse.

Bestyrelsen svarede, at den ikke så nogen

grund til at have dommere, der ikke var til

rådighed, på listen over personer, der kunne

rekvireres til bedømmelse i 2007. Vi gentog,

at vi var indstillet på at holde møde, men at en

enig bestyrelse fortsat stod bag den beslutning,

der blev taget på mødet den 25.08.2006 om

at tage fat på løsningen af de problemer, som

førte til lederen i nr. 184.

Bestyrelsesmøde og

møde med dommerne i januar

Det meste af dagen gik med at holde møde

med dommerne. Først havde bestyrelsen dog

lige ’vendt dagsordenen’ og var enige om, at

det var vigtigt at få en god dialog i gang, men

at den tidligere beslutning om, at vi ikke havde

noget at undskylde, stadig var aktuel.

Det ville være forkert at sige, at der hele tiden

under det fire timer lange møde med dommerne

var harmoni bordet rundt, men mødet

mundede ud i en hensigtserklæring med

følgende indhold:

Bestyrelsen beklager, at lederen i ”Fjordhesten

nr. 184 af nogle er blevet opfattet som en

kollektiv kritik af dommerkollegiet. Bestyrelse

met. Er moderen i mellemtiden død, så har

køberen et problem.

Når afstamningskontrollen er gennemført med

tilfredsstillende resultat, dvs. at det er fastslået,

at den hest, der ønskes pas til har de forældre,

den formodedes at have, så skal hesten besigtiges.

Det gøres billigst ved at møde op på en

af de centrale mærkepladser, der er en del af

over sommeren. Her er prisen 145 kr. inkl.

moms. Vil man have hesten chipmærket, skal

der lægges yderligere 60 kr. til.

Sidste udgift er selve hestepasset, som koster

245 kr. inkl. moms.

Svar 2: vedrører et føl, der ikke er indberettet

af opdrætteren.

Derfor er indberetning det første, der skal ske,

og prisen for en indberetning udover fødselsåret

er 1.387,50 kr. inkl. moms.

16

og dommere er enige om, at der er nogle

problemer der skal drøftes med henblik på

snarlig løsning.

Bestyrelse og dommere bakker hinanden op.

Begge parter er enige om, i fællesskab, at

udarbejde etiske regelsæt for arbejdet i Fjordhesten

Danmark, og i fællesskab at arbejde

konstruktivt for Fjordhesten.

Vejle, den 20. januar 2007

Jes Boesen, Janne Melvej, Mogens Olsen,

Leif Grimbühler, Flemming Hjorthøj, Susanne

Fønsskov, Birgit Mortensen, Annette Ruhoff

Jørgen Riis Hansen, Henrik Dahl, Flemming

Strange-Hansen, Niels Mortensen, Niels

Bisgaard, Jørgen Juhl, Søren Juellund, Bjarne

Hansen, Claus Brokholm

Undervejs i mødet blev det besluttet at nedsætte

en arbejdsgruppe med to repræsentanter

fra bestyrelsen og to fra dommerne. Arbejdsgruppen

får til opgave at lave et forslag til det

etiske regelsæt, der blev taget beslutning om

på bestyrelsesmødet i oktober.

Bestyrelsesmøde i februar

Her havde den ordinære generalforsamling

i marts en fremtrædende plads på dagsordenen.

Hvad der blev besluttet fremgår af

materiale, der udsendes sammen med dette

blad. Som man vil se, bliver der ikke noget

formøde i år.

Årets materialprøve og kåringer blev der også

tid til at behandle, og der udpeget følgende

dommerhold til Landsskuet, hvor vi har indstillingsret,

og til de to kåringer, vi selv afholder:

Landsskuet: Helle Bjerregaard og Jørgen Riis

Hansen

Regionalkåring: Leif Grimbühler, Helle Bjerregaard

og Jørgen Grimbühler

Hingstekåring: Ole Damsgaard Olsen, Lisbeth

Pedersen og Jørgen Riis Hansen

Bestyrelsen

Herefter er fremgangsmåde og udgifter som

beskrevet under svar 1.

En hurtig konklusion er, at man ved køb af en

fjordhest altid skal sikre sig

- at den har stamtavle/hestepas (med kendt

fjordheste-afstamning) udstedt af Landscentret,

Heste

- at den er mærket og at mærkningen svarer

til stamtavlen/passet

Det sidste gode råd er, at man ikke skal betale

hesten, før man står med passet i hånden. Det

gjorde en køber, jeg talte med forleden dag,

- han har endnu ikke set passet (som blev lovet

sendt) og sælgeren er forsvundet.

Birgit Mortensen

(fra www.fjordhest.dk Kort Nyt)


Vild med hest

I anledning af TV2´s nye radiokanal skulle

der optages nogle reklamespot på Strøget i

København, hvor man skulle bruge en pony

der ikke var bange for at færdes med mange

mennesker omkring sig.

TV2 havde kontaktet Birgitte Funch, der

sendte mailen til Helle Heebøll, og Helle

mente at Claes Skellerød var et godt bud.

Claes' ejere, Lise og Ole Jensen, fortæller,

at der blev vasket hest mandag aften og

så skulle Claes være klar dagen efter ved

Storkespringvandet.

Andrea Elisabeth Rudolph, værtinden fra det

første program af "Vild med Dans", skulle

ride på Claes og efter to timers ridning var

hun også blevet "Vild med Fjordhest".

Flere billeder kan ses ved at gå ind på:

www.fjordhest.dk og klikke på Skellerød i

menuen til højre.

Videoer fra Vilhelmsborg

Foto: Sandy North

Lisbeth

17

Foto: Ole Jensen

I forbindelse med jubilæet på Vilhelmsborg

i august sidste år, kom jeg i kontakt med

Sandy North fra Starfire Farm i Colorado,

USA. Sandy er mester for et sandt overflødighedshorn

af gode billeder, som hun

har været så venlig at stille til rådighed for

Fjordhesten. Forleden fik jeg en mail fra

Sandy, hvor hun fortæller, at hun har lagt

videooptagelser fra vores jubilæum ind på

hjemmesiden YouTube.

Her er linket til den første optagelse:

http://www.youtube.com/watch?v=x0Q2r_

UaX6o

En af hovedpersonerne på video´en ses her

ved siden af, nemlig Jens Høgh med hestene

Balou og Højgaards Picasso.

Sandy har planer om at lægge flere optagelser

ind og hun foreslår, at man søger på

”Denmark Jubilee", da hver enkelt ptagelse

ellers har sit eget link. Så vil Sandy sørge for

at skrive denne titel på videooptagelserne.

Se mere om Starfire Farm v./ Beth Beymer

and Sandy North på

http://www.starfirefarm.com

Lisbeth


DM og Nordisk 2007

Den 10-12. august vil vore bedste

ryttere og kuske mødes med de

bedste fra Norge, Sverige og Finland

for at dyste om mesterskaber

og pokaler

Af Birgit Mortensen

Foto Sandy North

I 2001 var der Nordiske mesterskaber på

dansk grund. I 2003 var Sverige værtsnation.

I 2005 blev mesterskabet afviklet i moderlandet

Norge, og nu to år senere er turen

igen kommet til Danmark.

Allerede for over et år siden begyndte vi i

Fjordhesten Danmark at snakke med Sjælland

om at lægge arrangementet der, ikke

mindst fordi vi vil holde det samtidigt med

DM. DM er nemlig et stævne, vi gerne vil

afholde rundt omkring i landet. Fjordhesten

Øst var indstillet på at blive vor samarbejdspartner

udi det praktiske, og Øst-bestyrelsen

er gået til sagen med vældig entusiasme.

Det har dog ikke været helt nemt at finde

et sted, der kunne gøre både sjællandske

ryttere og kuske glade, derfor har mange

forskellige steder været i spil. I slutningen af

januar kunne vi ikke udskyde beslutningen

længere, et valg måtte tages. Ågerupgård,

der altid har haft glimrende forhold for

rytterne, har i 2007 langt bedre forhold at

tilbyde kuskene end tidligere, og en lille skov

i nærheden er valgt til at blive ramme om

maratonkørslens etape E.

Herefter kan det slås fast, at Fjordhesten

Danmark inviterer til DM 2007 og Nordiske

mesterskaber 2007 på Ågerupgård i Ågerup

ved 4390 Vipperød den 10.-12. august.

Stævnet holdes i et praktisk samarbejde

med Fjordhesten Øst. Vi glæder os til at

byde vore nordiske venner velkommen til

en forhåbentlig dejlig sommerweekend fyldt

med spændende konkurrencer. Udover

Norge og Sverige, der har deltaget i alle

mesterskaberne, så har også Finland (som

debuterede i Nordisk sammenhæng i Oslo

i 2005 med at vinde springmesterskabet)

givet udtryk for, at de ville komme til Nordisk

i Danmark.

Propositionerne er ikke klar til at blive trykt

i dette blad, men der vil i konvolutten være

oplysninger om, hvilke klasser, der indgår i

såvel DM som Nordisk. Senest i maj vil de

endelige propositioner og tilmeldingsblanketten

være ude hos alle vore medlemmer

og der vil formentlig blive tilmeldingsfrist i

første halvdel af juni. Vi glæder os til igen

at skulle være vært ved et internationalt

arrangement, og med erfaringerne fra såvel

Revsø 2001 som Vilhelmsborg 2006 i

bagagen ved vi, hvor vi kan gøre det endnu

bedre i 2007 til gavn og glæde for både os

selv og deltagerne.

Hvem kan deltage

Hvad danske ryttere og kuske angår, så er

det hele meget enkelt, de skal være medlem

af Fjordhesten Danmark.

Hvad hestene angår, så er det knapt så

enkelt. De skal naturligvis have hestepas

(følpas) evt. stamtavle udstedt af Landscentret,

Heste (eller en tilsvarende udenlandsk

18

myndighed), men de skal også være renracede

fjordheste. Det er en stamtavle i

sig selv ikke noget bevis på, for ifølge EUregelsættet,

så har alle, der får føl som

resultat af en indberettet bedækning ved

en af de fjordhingste, der er anerkendt til

avl, ret til at få udstedt et følpas, tidligere

en stamtavle. Efter de nyeste regler står der

’krydsning’ i racerubrikken på alle blå pas.

Det er især i de blå pas (eller stamtavler på

heste med kort afstamning), vi skal nærlæse

afstamningsoplysningerne. Heste med et

bordeaux hestepas vil – med mindre det

er udstedt ved en fejl, og vi har set enkelte

– altid være berettigede til at starte ved DM

og til at komme i betragtning ved udtagelse

til internationale fjordhestestævner.

Når det kommer til ekvipagen, så vil det

blive sådan, at der på anmeldelsesblanketten

skal oplyses om tidligere opnåede

stævneresultater. Det vil fremgå af propositionerne,

hvilken periode det drejer

sig om (2006 vil naturligvis indgå), men

det vil utvivlsomt også være en god ide at

deltage i forårets stævner i det omfang det

er muligt. Vi kan komme i den situation, at

der er flere interesserede i at deltage end

vi har kapacitet til. Sker dette, vil det være

tidligere opnåede resultater der afgør, hvem

der kommer med.

Startret-listen

For at gøre det nemt for ryttere, kuske

og/eller hestenes ejere har vi forbedret den

startret-liste, vi opfandt sidste år. Den vil i

2007 være forsynet med et par yderligere

rubrikker, der fortæller, hvor fjordhestene

’møder muren’, dvs. hvad de ikke kan del-

Masser af dygtige ekvipager deltog i DM og EM på Vilhelmsborg

i august sidste år. Måske mødes de igen til DM og Nordisk


tage i. For fjordheste med kun kort, kendt

afstamning er alt håb om DM-deltagelse dog

ikke ude. Fremmøde på en kåringsplads,

hvor bedømmelsen resulterer i tildeling af

et FJN-nummer (hopper) og et FJV-nummer

(vallakker) kan hjælpe denne gruppe

fjordheste ’over muren’.

Startret-listen ligger på www.fjordhest.dk,

Sports-regler, 2007. Det er vort indtryk, at

de allerfleste ryttere og også en del kuske er

på nettet og derfor selv kan tjekke, om hesten

allerede er der. Har du en fjordhest, du

gerne vil have med på listen, så send (straks

du læser dette) en mail til startret@fjordhest.

dk, og vi melder tilbage, hvad vi skal have

af yderligere dokumentation fra dig for at

opfylde dit ønske. Det er i virkeligheden en

rigtig god ide at få hesten på startret-listen

allerede nu. Så kan du melde til stævner resten

af året uden at du skal bekymre dig om

andet end at udfylde anmeldelsesblanketten

korrekt. Stævnearrangørerne bruger nemlig

også startret-listen.

Er du ikke på nettet, så vil et brev sendt til

Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, Skt.

Klemens, 5260 Odense S med oplysninger

Nyttige links

Samlet af Annette Ruhoff

www.rideforbund.dk

Her kan du finde reglementer, dressurprogrammer og anden

nyttig information om ridesport.

www.koereforbund.dk

Dette er Dansk Køre Forbunds relativt nye hjemmeside. Her

kan du finde oplysninger om konkurrencekørsel, reglementer,

dressurprogrammer, pløjning, brugskørsel og meget andet.

www.lr.dk/heste

Dette er Landscentret, Heste’s hjemmeside. Her kan du

finde informationer om hestepas, ejerskifteerklæringer, opdateringer

på de nye regler for transport af heste, lovforslag

om hestehold og meget andet. Det er også her, du kan se

hvornår der er brændemærkning rundt om i landet (menupunktet

”terminer”).

www.lr.dk/kvaeg/diverse/dyrskue.htm

Dette er listen over dyrskuerne i 2007.

www.hesteraadgivningen.dk

Her finder du information om faglig rådgivning, videnscenter,

kurser, hestefagbog, bøger og film om hestefaglige emner og

meget andet.

www.hestens-vaern.dk

Hestens Værns hjemmeside med ammeordning, registrerede

beslagsmede, hesteslagterier, love og regler samt andet

godt. m

om hesten (kopi af passets ejercertifikat (for-

og bagside) eller af stamtavlen (begge sider))

og dit navn, adresse og telefonnummer være

lige så godt.

Hvorfor nu det

På Sportsforum i Medlemshjørnet (www.

fjordhest.dk) har vi med mellemrum set

ejere af papirløse fjordheste være meget

skuffede over, at de ikke kan deltage med

deres heste ’hele vejen’. Det er der ikke

noget at sige til, for ofte har de købt deres

hest på et tidspunkt, hvor de slet ikke var klar

over, at de manglende papirer kunne blive

et problem. Stævnecertifikatet er indført af

hensyn til denne gruppe heste. Vi udsteder

det for et kalenderår ad gangen, når vi har

konstateret, at hesten ligner en renracet

fjordhest. Herefter kan den papirløse hest

deltage i rigtig mange klasser ved de fjordhestestævner,

hvor vi er enten ene- eller

medarrangør, men de ’møder muren’ ved

FJ-tour’en og de kan heller ikke deltage i

DM og Nordisk 2007.

Forklaringen på, at vi i modsætning til f.eks.

DRF og DKF, interesserer os for konkurrencehestenes

afstamning er naturligvis, at vi

19

Fjordhesten Danmark – er EU-godkendt

som den stambogsførende fjordheste-forening

i Danmark (i lighed med de fleste

andre avlsforbund i Danmark har vi bedt

Landscentret, Heste løse opgaven på vore

vegne). Vi fejrede 65 års stambogsjubilæum

i 2006, men vi kunne lige så godt have kaldt

det 75 års jubilæum, idet beslutningen om

at sætte avlen med fjordheste i system blev

truffet helt tilbage i 1931. De mange års

arbejde for den renracede fjordhest smider

vi ikke over bord, hverken i avlen eller i

sporten. m


Stævner i 2007

I år bliver et stort år!

Sådan har vi vist sagt de sidste mange

år, og 2006 med DM/EM bliver da

også svært at slå – men 2007 viser

allerede nu tegn til at forsøget vil

blive gjort.

Af Annette Ruhoff

Foto Sandy North

I år har vi som det største endnu en gang

Nordisk Mesterskab på dansk grund – denne

gang på Sjælland – og DM afvikles på samme

tid (læs mere herom i særskilt artikel).

For 4. år inviterer vi ryttere og kuske til at

deltage i vor landsdækkende fjordhesteturnering,

også kaldet FJ-Tour’en.

Der er mange stævner på tapetet, når man

tæller både DRF-, DKF- og fjordhestestævnerne

med, og det kan være en fordel allerede

nu at mærke datoerne af i kalenderen,

så heste og mennesker kan forberede sig

optimalt på strabadserne.

Vi har mange dygtige ekvipager på stævnebanerne,

og vi har plads til endnu flere. Vi

byder velkommen til de gamle garvede ryttere

og kuske – og til de nye, friske og endnu

uprøvede ekvipager, der er på vej.

Gid 2007 må blive et solbeskinnet stævneår

med masser af gode baner, velpudsede heste

og smældende flag!

Nordfjordhesten 27., 28. og 29. april

Ride- og kørestævne i Hjallerup Ridecenter,

Tryvej 11-13, Hjallerup.

Anmeldelsesblanketter og propositioner

rekvireres fra foreningens hjemmeside

http://medlem.spray.se/nordfjordhesten/

eller hos Helle Bjerregård, Ålborgvej 183,

9362 Gandrup, tlf. 9825 0014 eller e-mail:

hellebjerregaard@mail.dk, hvortil også

spørgsmål kan rettes.

Anmeldelsesfrist: 22. marts 2007.

Propositionerne kan også hentes på:

www.fjordhest.dk

Fjordhesten Øst – 13. maj

Kombineret spring- og dressurstævne på

Lykkesholm Ridecenter, som er beliggende

mellem Hvalsø og Kr. Såby på Midtsjælland.

Man kan læse mere om stedet på klubbens

hjemmeside: www.hvl.dk, hvor der også

findes en kørselsvejledning.

Der udskrives i alt 9 dressurklasser startende

med en rideprøve, som er et godt lille skridt/

trav program, til LA4 samt 6 springklasser,

gående fra 50 til 90 cm. Stævnet afvikles

efter Fjordhesten Danmarks Sportsreglement.

Propositionerne kan senere hentes på www.

fjordhest.dk eller på:

www.fjordhesten-oest.dk

Har du lyst til at hjælpe ved stævnet, kan

Bettina og Kristina kontaktes på:

46 40 92 31 eller 40 46 84 91.

Fynske Fjordheste

fortæller, at Stævne Fyn ikke bliver til noget

i år

Birken – 1., 2. og 3. juni

Kr. Himmelfarts-stævnet har fået ny dato.

En stor del af Birkens uundværlige hjælpere

er ikke hjemme i Kr. Himmelfartsdagene, og

derfor ser Birken sig desværre nødsaget til at

flytte stævnet. Navnet bibeholdes, da stævnet

flytter tilbage til Kr. Himmelfartsdagene

igen næste år. De første klasser går fredag

sidst på eftermiddagen, men det vil der

komme nærmere om i propositionerne.

Propositionerne vil senere kunne hentes på

www.fjordhest.dk, eller hos Pia Rosenhøj

Hansen, enten pr. mail jangam@get2net.dk

eller på tlf. 23 63 75 93 efter kl. 16.00.

Hvad klasser angår er der dressur fra LC-LA

niveau, spring fra 50-100 cm og så er der

terræn let samt middel og ridemarathon.

Anmeldelsesfristen er som vanligt en måned

før stævnet løber af stablen.

Der vil løbende være informationer på

www.rideklubbenbirken.dk

20

For fjerde år i træk inviterer Fjordhesten Danmark

ryttere og kuske til at deltage i FJ-Tour´en.

Her er rytternes nr. 2 fra sidste år, Laura Nikoline

Petersen på Manja Hedelund.

Sønderjyllands Fjordhesteforening

5. august

Der afholdes køre- og ridestævne i Branderup.

Stævne 1. og 2. september

Folkene bag Stævne Syd holdt det første

stævne i 1998. Dermed er dette års stævne

det 10. i rækken, og det vokser stadig.

Propositionerne vil blive offentliggjort på

www.fjordhest.dk, og der kommer en omtale

af stævnet i Fjordhesten på et senere

tidspunkt.

Fjordhestens Venner, Kronjylland

20. oktober

Fjordhestestævne den 20. oktober – dog

med det forbehold, at der er plads i Harridslev

Rideklub (ved Randers), og at DRF

godkender dispensationen. Hold øje med

stævnet på www.fjordkron.dk m


Fjordhestestævne Syd 2007

Når stævnet i år løber af stablen er

det det 10. stævne i alt, men vi har

dog ikke 10 års jubilæum (første

stævne blev holdt i 1998). Det må

vente til næste år, hvor vi i øvrigt har

lagt billet ind på afholdelse af DM.

Af Annette Schmidt Kristensen

Foto Mette Kofoed

Når stævnet i år er det 10., kan det ikke

undgås, at jeg lader tankerne flyve lidt både

frem og tilbage:

For 10 år siden sad Vivian Skøtt og jeg i

festligt lag og snakkede som sædvanligt om

fjordheste og foreninger. Pludselig slynger

hun ud, at det kunne være sjovt, hvis de

Syd- og Sønderjyske foreninger slog sig

sammen og afholdte et stævne for alle fjordhestebrugere

i denne region, blandet andet

fordi nogle af foreningerne ikke var store nok

til at kunne afholde et stævne alene. For mig

er der ikke så langt fra tanke til handling. Så

en forespørgsel på Revsø Rideskole, om vi

kunne leje os ind der - det kunne godt lade

sig gøre - derefter blev der sendt en invitation

ud til de lokale foreninger. Et møde blev

afholdt og her lovede foreningerne at bakke

op med arbejdskraft, men dog ikke med

økonomisk støtte. Så planen var klar, stævnet

var nødt til at give overskud allerede det

første år. Fjordhesten Danmark blev medarrangør

og støttede os med stævnerosetter og

den dengang nyopstartede terrænprøve blev

en del af stævnet.

Et kig tilbage i stævnekatalogerne fortæller,

at der ved det første stævne var 40 heste

som deltog. Højeste klasse var LB dressur

og 70 cm spring (nu er vi oppe i LA6 dressur

og 100 cm spring). I kørsel var der dressur,

forhindring og brugskørsel (nu er vi oppe i

de højeste dressurklasser og marathon er

også kommet på programmet).

Året efter var der det samme antal heste

til start, det tredje talte stævnekataloget

60 heste, herefter eksploderede antallet af

deltagende heste til 115 ved afholdelse af

det første Nordisk Mesterskab i Danmark.

Stævnet blev for alvor landsdækkende, de

efterfølgende år har antallet af deltagere

ligget meget stabilt og de sidste par år er

stævnenumrene nået op på 150.

Fra starten har det været magtpåliggende for

os, at stævnet skulle have status, dvs. pæne

præmier, rosetter og staldplaketter, derudover

mange andre ekstra præmier. Vi har

f.eks. altid ekstra præmier til juniorrytterne.

Vi er helt bevidste om, at det er i de unge

fremtiden ligger. En anden ting vi har været

helt bevidste om, er, at vi gerne ville ”lære”

vore deltagere noget, f.eks. har vi præmier til

bedste stil i flere springklasser, det er vigtigt

at vore ryttere lærer at ride/springe korrekt.

Vi har også gangartsklasser, fordi vi mener

at vejen frem, når vi skal kunne klare os

overfor andre racer, er at vi er i stand til at

ride, så hestens bevægelser kommer til fuldt

udtryk. Vi har også altid klasser som ikke kun

henvender sig til dressur- og springryttere.

Mange har deres fjordhest til tur- og hyggeridning,

ganske enkelt fordi de godt kan lide

at være sammen med deres hest. Det skal

også være muligt for dem at deltage. Her er

det at terrænridning, agility og trail mv. kommer

ind i billedet, og vi må konstatere at der

er rigtig mange som elsker at deltage i lige

netop den slags konkurrencer. I kørsel har

vi eksperimenteret med både brugskørsel og

maraton, dog er der altid færre starter ved

kuskene end ved rytterne, men glædeligt er

det at se at også nogle af kuskene kan finde

på at deltage i agility, mv.

Dette var blot en lille fortælling om baggrunden

for og tankerne bag Fjordhestestævne

Syd. Vi håber, at også andre grupper/mennesker

kan finde på at gå sammen og arrangere

nogle stævner til glæde for hele

Fjordhestefolket. Det kan sagtens lade sig

21

Stævne Syd byder også på klasser for de mennesker,

der har deres fjordhest til tur- og hyggeridning,

f.eks. terrænridning, agility og trail.

På billedet er det Michelle Fogh på Donna.

gøre, det er ikke så svært og det kan godt

lade sig gøre at få et fornuftigt overskud.

Hos os har vi efterhånden fået en rimelig

kassebeholdning, som lover godt for stævnet

i fremtiden.

Hvordan de fremtidige stævner skal se ud

for at stævnet fortsat er populært, tænker vi

selvfølgelig over, når vi laver nye propositioner.

Én ting er dog sikkert: Stævnet vil ligne

det foregående, men der vil også altid være

et eller andet nyt på programmet. Hvad det

bliver i år, må I vente med at se til propositionerne

bliver offentliggjort.

Når jeg lader tankerne flyve tilbage, kan jeg

endnu en gang frydes over den kolossale

udvikling i positiv retning som fjordhestene,

rytterne og kuskene har gjort. Det er en stor

glæde hvert år at se hvor meget deltagerne

går op i stævnet, og hvor stor glæde de har

ud af dagene sammen med deres hest og

de andre deltagere og det er næsten hele

sliddet værd.

Vi ses til Fjordhestestævne Syd den 1. og 2.

september 2007. m


Tour-vinderne i 2006

Årets Tour-vindere var meget suveræne. De lagde sig i front

lige fra begyndelsen, både hvad angår ridning og kørsel.

Af Annette Schmidt Kristensen

Rytter-tour'en

For ridningens vedkommende blev Tour’en i år vundet af Siw Graves

på avlshingsten Golf Gudenå FJH 710. Siw har deltaget i konkurrencer

i mange år til trods for sin unge alder - hun var stadig juniorrytter

i 2006, og hun er et kendt ansigt ved alle vore fjordhestearrangementer.

Om hun er flasket op med fjordhestemælk eller om hun blot

er indoktrineret fra lille af, vides ikke, men det har vist altid været

hos fjordhestene hendes hjerte lå. Golf Gudenå FJH 710 er kåret

i I kl. med 9 i helhed. Han er opdrættet af Birte og Svend Schaap,

Brædstrup. Han er efter hingsten Ørjar EFJH 690, moderen er Godte

Gudenå FJ 9168, morfar er Knast Halsnæs EFJH 643. Golf har gjort

det virkelig godt ved kåringer og dyrskuer. I avlen har han allerede

flere kårede sønner og højt præmierede døtre til trods for at han i

år kun er 10 år gammel. Og nu er han sammen med Siw også ved

at gøre karriere i sporten. Ekvipagen var også i medaljerne ved DM

og EM for juniorer i 2006, et par som lover godt for fremtiden.

I Top-3 finder vi følgende ekvipager:

- Siw Graves/Golf Gudenå FJH 710 .................................44 point

- Laura Nikoline Petersen/Manja Hedelund FJ 10410 ......36 point

- Sarah Kryger Sørensen/Bartoldi 208333200005377 .....31 point

Tourens nr. 2, fynske Laura/Manja har også været flittige stævnedeltagere

i 2006. Vallakken Bartoldi var Tourvinder i 2005 med

sin daværende ejer Maria Thrane Andersen, nu er det med Sarah,

han samler point. Siw, Laura og Sarah var alle juniorer i 2006. Vi

så også ekvipagerne ved DM og EM på Vilhelmsborg med gode

resultater til følge.

Kuske-tour'en

I kørsel var det Allan Sten Pedersen og Lyngholms Granat FJV 03006,

som løb af med sejren. Allan og Granat har gennem få år udviklet

sig utrolig meget. Parret deltog da også ved DM i kørsel under DKF

i Åbenrå i år. Dog var det ved DM og EM på Vilhelmsborg, de rigtig

tog fra og høstede flere medajler i samarbejde med Pia Berg Steffensen.

Pia er groom og rytter på Lyngholms Granat, der er opdrættet

af Allans far Harry Sten Pedersen i Vodskov. Granat, født i 1996,

er efter Pikant Halsnæs EFJH 672, moderen er Ditte FJ 8855 (som

fader Harry kører med i sit to-spand), morfar er Svejk FJH 581. Det

må være ekstra sjovt/spændende, når man selv har været med til at

lave det produkt, man senere fejrer triumfer med, og vi håber, at der

er mange gode år i ham endnu. Granat er også en af vore kårede

vallakker, hvilket FJV-nummeret er et bevis på. Netop fordi han er

kåret, kan han optages i Sportsstambogen. Det er sket, og derfor vil

22

Allan Sten Pedersen og Lyngholms Granat med Pia Berg Steffensen som

groom vandt årets kuske-tour. Billedet er fra DM og EM på Vilhelmsborg.

Foto: Sandy North

han i 2007 få S’et føjet ind i sit nummer, sådan som det fremgår af

nedenstående oversigt.

I Top-3 finder vi følgende ekvipager:

- Allan Sten Pedersen/Lyngholms Granat FJV-S 03006.......... 47 p.

- Helle Graves/Kastanielystens Charlie FJH-S 703 ................ 34 p.

- Jens Høgh/Højgaards Picasso 9700430 og Balou FJV 01011 ... 29 p.

Også i kuske-tour’en ser vi en sikker sejr. På en andenplads finder

vi sidste års Tour-vinder Helle Graves, der sammen med Charlie,

der har deltaget i samtlige nordiske mesterskaber. Jens Høgh, der i

jubilæumsdagene på Vilhelmsborg blev Danmarksmester i 2-spand

og nr. 2 i EM, følger efter på Tour’ens tredjeplads.

Oversigt over fordelingen af årets Tour-point finder du på:

www.fjordhest.dk, Sports-regler, 2006

Vel mødt til 2007-Tour’en

Vinder af årets rytter-tour, Siw Graves på Golf Gudenå.

Billedet er fra DM og EM på Vilhelmsborg.

Foto: Helle Sievertsen


En dressurdommers tanker

Af Susanne Baarup

Foto Sandy North

Jeg havde den fornøjelse at fungere som dressurdommer ved jubilæumsstævnet

på Vilhelmsborg i august 2006. Det var en fornøjelse at

se så mange gule heste starte dressurklasser på forskellige niveauer

og mange var vel forberedte på opgaven.

Men desværre var der også mange, som ikke helt magtede opgaven

at ride et dressurprogram på tilfredsstillende måde.

Og hvad betyder så det

Formålet med dressur er at udvikle hestens fysik og evner harmonisk,

således at hesten ikke alene bliver rolig, eftergivende, løsgjort

og smidig, men også adlyder rytteren tillidsfuldt, opmærksomt og

villigt.

Hesten skal se ud, som om den af sig selv udfører alt, hvad der

forlanges. Den skal ”underkaste” sig rytterens vilje tillidsfuldt og

opmærksomt, gå fuldstændig ligeudrettet på lige linier og bøjet

efter de buede linier.

Den halve parade

Uanset på hvilket niveau i dressuren, man befinder sig, er grundridningen

altid den samme, men samlingsgraden forskellig. Det

gælder både for unge og ældre heste. I al grundridning er den halve

parade et vigtigt redskab. Den halve parade hører ikke med under

bedømmelsesgrundlaget, men den er en af dressurens grundpiller

og anvendes bl.a. til:

- at afkorte tempoet

- at forbedre samling og holdning

- at genvinde tabt balance

- at forberede hesten og gøre den opmærksom på den

umiddelbart kommende hjælp

Den halve parade er næppe synlig, men er en af rytterens vigtigste

grundhjælpere.

"Formålet med dressur er at udvikle hestens fysik og evner harmonisk,

således at hesten ikke alene bliver rolig, eftergivende, løsgjort

og smidig, men også adlyder rytteren tillidsfuldt, opmærksomt og

villigt".

Svenske Annelie Lindwall på Nuxi ved sidste års EM på Vilhelmsborg

23

Hvad dommeren kigger på

I dressuren bliver blandt andet følgende egenskaber bedømt:

- frihed og regelmæssighed i gangarterne

- harmoni, lethed og smidighed i bevægelserne

- lethed fortil og indundergriben bagtil som følge af energisk afskub

- accept af biddet og fuldstændig lydighed uden spænding eller

modstand

Det er flotte ord, men ikke desto mindre korrekte. Skal jeg omskrive

dem, vil det i store træk sige, at hesten skal være til biddet under

alt arbejde (acceptere biddet med let føling med rytterens hånd),

og er den det, vil de andre ting komme helt af sig selv. At være til

biddet vil sige, at hovedstillingen skal være konstant, almindeligvis

med næsen en smule foran lodret, med eftergivenhed i nakken,

som skal være det højeste punkt på halsen. Der må ikke spores

modstand mod rytteren.

Og hvordan får man så en hest til at gå til biddet? Det er et spørgsmål,

som ikke kan besvares på få linier, men som ved korrekt træning

og kvalificeret hjælp ikke er en svær og uopnåelig opgave – men

endnu engang: det hjælper ikke kun at træne 14 dage før, man skal

af sted. Hesten skal være forberedt til opgaven.

Almindelige fejl og grundfejl

Ved bedømmelser kigger vi bl.a. på almindelige fejl og grundfejl.

Almindelige fejl er bl.a.:

- unøjagtig ridning

- enkelte øvelsers fejlagtige udførelse

- tilfældig og fejlagtig stilling af hesten

- momentvis spænding

- enkelte taktfejl

Almindelige fejl medfører kun en sænkning af karakteren for den

øvelse, hvori de forekommer.

Grundfejl er bl.a.:

- uren gang

- hesten hænger på tøjlen

- hesten går over biddet

- hesten går med næsen væsentlig bag det lodrette plan

- hesten går konstant forkert stillet

- hesten går med tungen over biddet

- hesten går med sænket ryg

- hesten viser ulydighed

- spænding, underhals, galop på 2 spor regnes som grundfejl,

når disse fejl er gennemgående for hele opvisningen, ligeså hvis

hesten ikke hurtigt og villigt lystrer rytterens indvirken

Grundfejl medfører en ret kraftig reduktion i de karaktergrupper,

hvori de forekommer samt får indflydelse på karaktererne under

”samlet indtryk”.

Træning og atter træning

Jeg håber, jeg har givet jer et lille indblik i ridningen fra en dommers

synsvinkel. Vi forsøger altid at finde de positive ting i et dressurprogram

– men i nogle tilfælde er det desværre ikke altid muligt.

En ting er dog helt sikkert: korrekt træning og atter korrekt træning

hjælper på at gøre din præstation bedre – vi bliver aldrig færdiguddannede

i denne branche.

Held og lykke med de charmerende gule heste fremover! m


Årets sidste stævne i 2006

Efter mange års pause, besluttede Fjordhestens

Venner Kronjylland i efteråret 2005

at vove forsøget og afholde et fjordhestestævne

med mønstrings- og dressurklasser.

Stævnet fik en rigtig god tilslutning, så det

var oplagt at gentage succes'en i 2006.

Lige som ”det første” stævne, foregik det i

Harridslev Ride- og Køreklub ved Randers,

og endnu engang i oktober måned. Denne

gang var der både klasser i mønstring,

dressur og springning og med 95 starter

må man sige, at der var pæn tilslutning

til stævnet.

Harridslev Ride- og Køreklub har rigtig

gode faciliteter til både mønstring, dressur

og spring og selvom det regnede meget

den dag, forløb det hele planmæssigt. Selv

springbanen, der ellers så noget våd ud, var

aldeles skridsikker, så alle kunne ride trygt.

Cafeteriet var åbent, så deltagere, hjælpere

og tilskuere kunne få stillet sult og tørst.

Tak til arrangørerne for et veltilrettelagt

stævne, hvor deltagerne blev taget godt

hånd om hele vejen igennem. Også tak til

de gode dommere, Kresten Møller (møn-

string), Sheila Dyhr (dressur), Mette Biller

(dressur) og Ole Bang (springning), som

alle var gode til at give deltagerne noget

med hjem.

Lisbeth Pedersen

Vinderne i de enkelte klasser

Mønstring

16 år og under:

Janni Søndergaard Krogh/ Igor 9901842

17 år og over:

Tina Christensen/ Jost 0001788

Dressur

LC2 uden galop:

Kathrine Sørensen/ Ronja Rud 0102340

LC2:

Malene Katholm/ Vesters Pyrus 9603788

og Lone Jepsen/ Hogne N002643

LC3:

Tina Christensen/ Jost 0001788

Lokalforeningsmøde 2006

Søndag den 29. oktober havde repræsentanter

fra Fjordhesten Danmarks bestyrelse

samt de fleste af lokalforeningerne sat hinanden

stævne på Hotel Hedegaarden i Vejle.

Et af hovedformålene med mødet var at

informere om den nye struktur i Fjordhesten

Danmark, samt om de forslag, bestyrelsen

agtede at stille til den ekstraordinære generalforsamling

i november.

Punkterne på mødet var:

Aktivitetskalenderen for 2007, sportsarrangementer

såvel som avlsarrangementer.

Åben Stald, som ifølge tidligere beslutning,

skal ligge på den 3. lørdag i maj. Dette er i år

lige midt i Kr. Himmelfartsferien, og man må

forvente at mange mennesker er optaget til

anden side. Derfor er Åben Stald i år udeladt

som landsdækkende arrangement.

Terrænprøver, som i år afvikles ved Birkens

juni-stævne, ved stævne hos Fjordhesten

Øst og ved Stævne Syd. Alle tre steder planlægges

der både med Let og Middel.

Grand Prix, som udfases, dels grundet

ringe deltagerantal, dels grundet opsigelse

af sponsorat.

Stævnepropositioner, som skal være Fjordhesten

Danmarks Sportsudvalg i hænde

senest 1. marts, hvis man ønsker FJ-Tourklasser.

Ekstraordinær generalforsamling i november,

information om ny struktur samt diverse regelændringer,

der fremlagdes til afstemning

på generalforsamlingen.

LB1:

Josefine Gørup/ Svantevit FJV01008

LB2:

Hanne Pedersen/ Lyngholms Vinca FJ8997

Procentridning:

Helle Bjerregård/ Lauge FJH734 (LB1)

Springning

50 cm, met. B0 (fejlfri):

Lisbeth Pedersen/

Landevejens Blomme FJ10527,

Kamill Klifoth/ Belona Halsnæs FJ9876,

Regina Madsen/ Silas Kaptain

60 cm (16 år og under), met. B3:

Malene Katholm/ Vesters Pyrus 9603788

60 cm (17 år og over), met B3:

Kamilla Klifoth/ Belona Halsnæs FJ9876

70 cm, met. A:

Josefine Gørup/ Svantevit FJV01008

80 cm, met. B3:

Josefine Gørup/ Svantevit FJV01008

FVK-CUP 2006:

Malene Katholm/ Vesters Pyrus 9603788

m

Terrænprøver afvikles i år ved Birkens juni-stævne, ved stævne hos Fjordhesten Øst og ved Stævne

Syd. Her er det Jasmin Bergenholz på Donna ved sidste års Stævne Syd i Revsø.

Foto: Mette Kofoed

2

Dommeruddannelsen, som er i fuld gang for

nye dommeraspiranter. Modul 4 og 5 samt

eksamen afvikles i løbet af 2007.

Annette Ruhoff


En helt anden fjordverden „over there“

Af Lene L. Larsen, Flensburg

Foto Carol Rivoire

Hvem vil betale 150.000 kr for to canadiske

fjordhopper uden nogensinde, at have set

hestene i levende live?

Svaret er en rig, amerikansk kvinde, udstationeret

med sin mand i Qatar. Kvinden

ringede til Arthur og Carol Rivoire en dag

i 2003 for at købe to af stutteriets heste.

Kvinden ville dog gerne have sine to heste

opstaldet hos Beaver Dam Farm, indtil hun

om et par år vendte hjem til USA. Carol

troede det hele var en dårlig joke, men da

pengene næste dag var på hendes bankkonto,

kunne hun se, at der var alvor bag

ordene. Hver eneste måned er de 5.000,- kr,

som opstaldningen for de to heste koster,

ligeledes indtruffet.

Dette er blot en af de historier som Carol og

Arthur fortalte mig, da jeg i november sidste

år tilbragte en forlænget weekend på deres

fjordhestestutteri, i Nova Scotia, Canada.

Selv var jeg i Canada på udenlandsophold

i forbindelse med mit universitetsstudie, og

da jeg tilfældigvis faldt over fjordhestestutteriet,“Beaver

Dam Farm“ tog jeg kontakt

og blev straks inviteret på besøg.

Jeg hjalp til i stalden, red et par heste og

Carol fortalte en masse spændende om

deres erfaringer med fjordheste. Carol og

Arthur, der selv er amerikanere, faldt for

fjordhestene i 1970'erne, da de tilfældigt

stødte på en fjordhest i Frankrig, hvor de

boede på daværende tidspunkt. Der skulle

være hestevæddeløb på den lokale strand,

og midt mellem de brune heste, stod en

småbuttet, gul fætter. Carol og Arthur havde

aldrig set racen før, og da den temmelig

undervurderede fjordhest løb med sejren,

var de solgt.

Da Carol og Arthur vendte hjem til USA

igen, undersøgte de, hvor de kunne købe

en fjordhest. Da de ikke kunne finde denne

type hest, satte de sig for at importere fjordheste

fra Holland. I 1985 til et hingsteshow

for fjordheste faldt Carol for den norskopdrættede

Gjest (e. Helgas Jarl), som har

dannet ramme for stedets afkom. Gjest er

„still going strong“ i en alder af 30 år.

Siden hen er ægteparret flyttet til det smukke

Nova Scotia i Canada og hestene er fulgt

med. I over 25 år har de nu importeret, trænet,

avlet og videresolgt over trehundrede

fjordheste hovedsageligt til amerikanske

kunder. Den aften, hvor jeg ankom, blev

en vallak sendt afsted til køberen i USA

med vognmand. Foran den lå en rejse på

3 dage!

I de sidste 15 år har ægteparret i sommermånederne

haft ride- og køreferie

hovedsageligt for nybegyndere. Efter endt

ophold på deres farm i den skønneste natur,

Lene fortæller:

Jeg studerer til dagligt internationalt management i Flensburg og har to fjordheste

opstaldet hernede. I august 2006 tog jeg et semester til New Brunswick i

Canada på udenlandssemester og det var her, jeg kom i kontakt med Arthur og

Carol Rivoire, som driver fjordhestestutteriet, Beaver Dam Farm.

Da jeg tog kontakt til dem for at spørge om jeg evt måtte komme forbi en

eftermiddag for at se deres farm, blev jeg inviteret på en forlænget weekend

og mødte de rareste og mest gæstevenlige folk.

Derfor håber jeg, at jeg ved at skrive artiklen, kan få en dansk pige eller to

til at tage til Canada til sommer og få en uforglemmelig sommer. Hvis man har

spørgsmål angående Canada, flybillet eller lignende, er man velkommen til at

kontakte mig personligt på lelar04@student.sdu.dk

er flere førstegangskøbere vendt hjem med

en fjordhest eller to.

Da Beaver Dam Farm vidste meget lidt om

den danske fjordhesteforening, fortalte jeg

lidt om den. De syntes alle det var så spændende

med de mange sportsarrangementer,

Kelly, en tidligere staldpige,

rider en af farmens heste.

at de godt kunne tænke sig at se fotos derfra.

Da jeg viste dem fotos fra hingstelisten,

Mette Kofoeds fotos fra blandt andet EM

og Revsø-stævnet (www.kofoedfoto.dk)

og Stald Kiels opvisningsvideoer (taget fra

www.engelsholm.com/PageVideo.php) var

Beaver Dam Farms rødgule hoppeplag, Winnifred. Skulle der være en

dansk fjordheste-køber til denne plag, kan hun erhverves for 192.500 kr.

2


de mildest talt begejstrede. Selv når jeg

snakker med Carol idag, nævner hun de

flotte danske fjordheste, og måske overvejer

hun, hvorfor det aldrig blev til import af en

dansk hoppe eller to i stedet for udelukkende

hollandske.

Skulle man være interesseret i Beaver Dam

Farm, kan jeg anbefale Carol Rivoires bog

om deres erfaringer og oplevelser med

det daglige arbejde. Bogen kan købes på

farmens hjemmeside.

Kom til Canada til sommer

Inden jeg vendte næsen hjemad, lovede jeg

Beaver Dam Farm, at jeg ville fortælle unge,

danske piger om den mulighed, der er for

at komme til Canada og hjælpe dem med

deres ride- og køreferie fra begyndelsen af

juni til slutningen af august. Jeg ved allerede,

at mindst to danske piger har tilbragt en

sommer hos dem, og disse to var Carol og

Arthur ovenud tilfredse med.

Arbejdet er meget alsidigt og består af

ridning, staldarbejde og træning af deres

fjordheste. Derudover skal pigerne hjælpe

til med køre- og ridelejren samt hjælpe til i

huset, hvor de allesammen bor. Arbejdet er

ikke hårdere end at alle kan være med.

På stedet vil pigerne møde andre europæiske,

canadiske og amerikanske piger,

som ligesom dem er kommet for at få en

oplevelse. Så der er mulighed for at knytte

venskaber og lære en hel masse engelsk.

Beaver Dam Farm betaler ikke flybilletten til

Canada, og ligeledes udbetales der ikke løn,

da dette ikke er tilladt ifølge det canadiske

immigrations ministerium. De amerikanske

gæster, der besøger stedet er dog meget

generøse med hensyn til drikkepenge til

pigerne, hvis de er åbne og venlige over

for gæsterne.

Fri kost og logi bliver tilbudt, ligesom pigerne

i en friweekend eller to kan tage ud og se Canadas

fantastiske natur. Cape Breton Island

Vinter på Cape Breton Island

Det internationale fjordhestesammenhold

har givet os venner og bekendte i de fleste

provinser (fra British Columbia i vest til De

Maritime Provinser i øst (New Brunswick,

Nova Scotia og Prince Edward Island). En

af vennerne, Pat Wolfe fra Lanark i Ontario,

sendte et par pragtfulde vinterbilleder

med fjordheste, formentlig for at muntre

mig op her i den danske våde og blæsende

vinter. Et af dem har fundet vej til forsiden

af ’Fjordhestennr. 186.

Hestene er vallakken Rasmus Jarl N-99-

2765, dvs. opdrættet i Norge i 1999, og

den ligeledes 8 år gamle hoppe Quintessa

FHF-M-1568-M, ’produceret’ i USA men

født i Canada. Læsere, der vil vide mere om

hestene, kan finde dem i online-stambogen

på NFHR’s website, som vi linker til fra www.

fjordhest.dk. Hestene ejes i dag af Nahman

Korem (www.crownjewelresort.com), som

har stillet billedet til rådighed for os. Det

siger vi 1000 tak for og opfordrer alle til at

aflægge hjemmesiden et besøg. Når man

har kigget på den, så kommer Crown Jewel

Resort Ranch på listen over de steder, man

godt kunne tænke sig at holde ferie.

I Lene’s artikel fra Canada nævner hun Cape

Breton Island som værende den nordligste

del af Nova Scotia, og det er netop der

– altså på Cape Breton Island - Crown Jewel

er beliggende. Bedømt ud fra billedet er

det her, man også kan rejse hen, hvis man

vil opleve den vinter, vi ikke længere har i

Danmark.

Birgit

ligger ikke mere end 50 km af vejen, og er

for nyligt blevet kåret til verdens smukkeste

ø, ligesom Nova Scotia, hvor farmen ligger,

har et imponerende landskab.

Pigerne skal være habile ryttere, men behøver

ikke at være eksperter. Aldersmæssigt

skal de nok have rundet de 15 år, og de skal

være indstillet på at være væk hjemmefra.

Piger, der kan blive i 8 uger er klart at foretrække,

da de plejer at få en bedre oplevelse

med hjem. 6 uger vil kunne arrangeres.

Vigtigt er det, at pigerne er åbne og venlige

overfor gæster.

Lyder ovenstående interessant eller er du

bare blevet nysgerrig, kan du gå ind på Beaver

Dam Farms hjemmeside og læse mere

om arbejdet: http://www.beaverdamfarm.

com/pages/interneller

sætte dig direkte i kontakt med Beaver

Dam Farm: beaverdf@ns.sympatico.ca

Og de, der tror, at en flybillet koster langt

over 10.000,- kr. skulle tage og kigge på

afgange fra Hamburg-Halifax med condor.

de (www.condor.de). Der kan man være

heldig at finde billige afgange og ellers ligger

billetterne omkrig 7.000,- kr. t/r. m

Canada er et kæmpestort land, eller rettere sagt en forbundsstat bestående af 10 provinser og tre territorier med vidt udstrakt selvstyre.

Over 30 millioner mennesker bor der på et areal på lige knapt 10 mio km2. Det giver en befolkningstæthed på 3 pr. km2, til sammenligning

er vi 116 pr. km2 i Danmark.

På engelsk lyder billedteksten som følger: Fjordhorses groom a trail after a winterstorm.

Det er Rasmus Jarl og Quintessa, der forspændt en ’snetromle’ skaber vej i det vinterklædte terræn

på Cape Breton Island (www.crownjewelresort.com).

Foto: Nahman Korem.

26


Det sker i Skandinavien

Norge

I begyndelsen af januar plejer vi i min lille

rejsegruppe at få et overblik over, hvem der

skal til hingsteudstilling i Norge, og når vi ved

det, så kan vi begynde at glæde os. Vi får

sædvanligvis god anledning til at øve os i at

snakke engelsk, idet vi plejer at indlemme et

par udenlandske fjordheste-venner i gruppen,

det gør vi også i år.

Det er som sædvanligt begyndelsen af maj

det handler om, helt præcist den 3.-5. maj

med de udvidede brugsprøver den 3, og

eksteriørbedømmelse den 4. og 5. Går

alt som forventet, vil vi også se to danskopdrættede

fjordhingste i moderlandet.

Jupiter Skovå, der fik avlsgodkendelse på

Vilhelmsborg som 2½-årig i 2005 og straks

solgt til Sigmund Nesvik, bliver indsynet

til brugsprøverne den 26. marts. I 3 års

holdet venter vi at møde Ashley Uhrebro,

der fik avlsgodkendelse på Vilhelmsborg i

august 2006, men straks blev solgt til Ben

Hjelmervik.

På sportssiden er der NM i Telemark den

28.juni-1. juli. Det kunne være, at nogle

af vore danske ryttere og kuske skulle tage

et smut til Norge for at se, hvem de skal i

konkurrence med, når vi inviterer til Nordiske

mesterskaber den 10.-12. august på

Ågerupgård (se særskilt artikel herom).

Sverige

Begge lande plejer at have hingstekåring

i september. A llerede i november 2006

besluttede vi os (for at få en kabale til at gå

op) for den 15.-16. september, dvs. en uge

senere end sædvanligt. Nu viser det sig, at

Sverige også har planlagt hingstekåring i

den weekend, dog med et spørgsmålstegn

ved datoen i deres aktivitetskalender. Det

Foto: Linda Rognø

er selvfølgelig ærgerligt, og det var nok en

god ide fremover at snakke sammen om

datoer, så vi får en mulighed for at besøge

hinandens kåringer.

Den 20.-22. juli er der SM i Karlstad, som jo

også ligger i overkommelig rejseafstand fra

Danmark, hvis nogle af vore medlemmer

skulle have lyst til at se, hvordan Sveriges

mesterskaberne afvikles.

Finland

Vor finske søsterforening har fået en ny

hjemmeside, og indtil nu er informationen

kun på finsk (men vi kan da se billeder…).

27

Flag fra Sverige, Storbritannien og Tyskland

fortæller, at der måske er hjælp på vej, hvis

vi vil vide, hvad der sker i de 1000 søers

land med det svære, svære sprog.

Heldigvis er det meste af det finske blad

skrevet på svensk. Foreningen har 20 års

jubilæum i 2008, og da der nok ikke er

mange af vore medlemmer, der har besøgt

Finland, kunne dette jubilæum være en god

anledning (især, hvis foreningen vælger at

fejre det i sommerhalvåret) til at gøre rejsen

til Finland dels for at besøge jubilæet dels

for at opleve landet.

Foto: Mette Kofoed

Birgit


Afsender:

Fjordhesten Danmark

Norddalen 9, Sankt Klemens

5260 Odense S

Returneres ved varig adresseændring

12830 ARC MAGASINPOST

B

Foto: Mette Kofoed

More magazines by this user
Similar magazines