nr. 186 - Fjordhesten Danmark

fjordhest.dk

nr. 186 - Fjordhesten Danmark

DM og Nordisk 2007

Den 10-12. august vil vore bedste

ryttere og kuske mødes med de

bedste fra Norge, Sverige og Finland

for at dyste om mesterskaber

og pokaler

Af Birgit Mortensen

Foto Sandy North

I 2001 var der Nordiske mesterskaber på

dansk grund. I 2003 var Sverige værtsnation.

I 2005 blev mesterskabet afviklet i moderlandet

Norge, og nu to år senere er turen

igen kommet til Danmark.

Allerede for over et år siden begyndte vi i

Fjordhesten Danmark at snakke med Sjælland

om at lægge arrangementet der, ikke

mindst fordi vi vil holde det samtidigt med

DM. DM er nemlig et stævne, vi gerne vil

afholde rundt omkring i landet. Fjordhesten

Øst var indstillet på at blive vor samarbejdspartner

udi det praktiske, og Øst-bestyrelsen

er gået til sagen med vældig entusiasme.

Det har dog ikke været helt nemt at finde

et sted, der kunne gøre både sjællandske

ryttere og kuske glade, derfor har mange

forskellige steder været i spil. I slutningen af

januar kunne vi ikke udskyde beslutningen

længere, et valg måtte tages. Ågerupgård,

der altid har haft glimrende forhold for

rytterne, har i 2007 langt bedre forhold at

tilbyde kuskene end tidligere, og en lille skov

i nærheden er valgt til at blive ramme om

maratonkørslens etape E.

Herefter kan det slås fast, at Fjordhesten

Danmark inviterer til DM 2007 og Nordiske

mesterskaber 2007 på Ågerupgård i Ågerup

ved 4390 Vipperød den 10.-12. august.

Stævnet holdes i et praktisk samarbejde

med Fjordhesten Øst. Vi glæder os til at

byde vore nordiske venner velkommen til

en forhåbentlig dejlig sommerweekend fyldt

med spændende konkurrencer. Udover

Norge og Sverige, der har deltaget i alle

mesterskaberne, så har også Finland (som

debuterede i Nordisk sammenhæng i Oslo

i 2005 med at vinde springmesterskabet)

givet udtryk for, at de ville komme til Nordisk

i Danmark.

Propositionerne er ikke klar til at blive trykt

i dette blad, men der vil i konvolutten være

oplysninger om, hvilke klasser, der indgår i

såvel DM som Nordisk. Senest i maj vil de

endelige propositioner og tilmeldingsblanketten

være ude hos alle vore medlemmer

og der vil formentlig blive tilmeldingsfrist i

første halvdel af juni. Vi glæder os til igen

at skulle være vært ved et internationalt

arrangement, og med erfaringerne fra såvel

Revsø 2001 som Vilhelmsborg 2006 i

bagagen ved vi, hvor vi kan gøre det endnu

bedre i 2007 til gavn og glæde for både os

selv og deltagerne.

Hvem kan deltage

Hvad danske ryttere og kuske angår, så er

det hele meget enkelt, de skal være medlem

af Fjordhesten Danmark.

Hvad hestene angår, så er det knapt så

enkelt. De skal naturligvis have hestepas

(følpas) evt. stamtavle udstedt af Landscentret,

Heste (eller en tilsvarende udenlandsk

18

myndighed), men de skal også være renracede

fjordheste. Det er en stamtavle i

sig selv ikke noget bevis på, for ifølge EUregelsættet,

så har alle, der får føl som

resultat af en indberettet bedækning ved

en af de fjordhingste, der er anerkendt til

avl, ret til at få udstedt et følpas, tidligere

en stamtavle. Efter de nyeste regler står der

’krydsning’ i racerubrikken på alle blå pas.

Det er især i de blå pas (eller stamtavler på

heste med kort afstamning), vi skal nærlæse

afstamningsoplysningerne. Heste med et

bordeaux hestepas vil – med mindre det

er udstedt ved en fejl, og vi har set enkelte

– altid være berettigede til at starte ved DM

og til at komme i betragtning ved udtagelse

til internationale fjordhestestævner.

Når det kommer til ekvipagen, så vil det

blive sådan, at der på anmeldelsesblanketten

skal oplyses om tidligere opnåede

stævneresultater. Det vil fremgå af propositionerne,

hvilken periode det drejer

sig om (2006 vil naturligvis indgå), men

det vil utvivlsomt også være en god ide at

deltage i forårets stævner i det omfang det

er muligt. Vi kan komme i den situation, at

der er flere interesserede i at deltage end

vi har kapacitet til. Sker dette, vil det være

tidligere opnåede resultater der afgør, hvem

der kommer med.

Startret-listen

For at gøre det nemt for ryttere, kuske

og/eller hestenes ejere har vi forbedret den

startret-liste, vi opfandt sidste år. Den vil i

2007 være forsynet med et par yderligere

rubrikker, der fortæller, hvor fjordhestene

’møder muren’, dvs. hvad de ikke kan del-

Masser af dygtige ekvipager deltog i DM og EM på Vilhelmsborg

i august sidste år. Måske mødes de igen til DM og Nordisk

More magazines by this user
Similar magazines