ATK Den danske stil

Vi vil have en ansvarlig udvikling af vores unge ishockeytalenter. 

Spillerne skal naturligvis udvikle sig sportsligt, men udviklingen 

må aldrig ske på bekostning deres øvrige udvikling – hverken 

fysisk, mentalt eller socialt. 

Vores talentudviklingsarbejde skal styres af målsætningen om, 

at vi i Danmark udvikler hele idrætsmennesker. For at nå det 

mål skal talenttræningen i endnu højere grad tilpasses børnenes 

alder og udviklingstrin - træningen skal med andre ord være 

aldersrelateret. Dette giver mere motiverede talenter, færre 

skader og derved også bedre resultater på sigt. 

Vi stiller store krav til de unge spillere i vores sport, og spillerne 

investerer meget tid i træning og kamp. I respekt for deres 

indsats bør vi sikre, at deres træning er relevant og effektiv – vi 

skal ikke spilde deres tid med dårlig eller mangelfuld træning, og 

vi skal motivere dem på en måde, så de til hver træning og kamp 

føler glæde ved at spille ishockey. 

Men selv den dygtigste træner skal have nogle redskaber for 

at kunne udvikle sine unge spillere. Med udgivelsen af ATK 

uddannelsesmaterialet i ishockey får vores ungdomstrænere 

og ledere for første gang et omfattende, 

dybdegående og dansksproget 

uddannelsesværktøj til rådighed. 

Det er vores håb, at dette værktøj vil 

blive brugt flittigt i arbejdet med at 

identificere, uddanne og udvikle danske 

ishockeytalenter mellem 7 og 16 år. 

God læselyst! 

Henrik Bach, formand DIU 

Udgiver 

Danmarks Ishockey Union 

og Team Danmark 

Redaktion og forfattere 

Anders Holst 

Stefan Lunner 

Flemming Green 

Følgegruppe 

Mats Mejdevi, Sportsbasics 

Heikki Karvinen 

Jesper Jørgensen 

Alan Smith 

Lene Bundgaard 

Rasmus Jacobsen 

Niels Laursen 

Stefan Bergquist 

Ulf Jernspets 

Foto 

Kanut Foto 

Claus Fonnesbech 

Layout 

Formegon ApS 

Tryk 

Formegon ApS 

Salg og distribution 


DBU Allé 1 

2605 Brøndby 

www.ishockey.dk 

1. udgave, 1. oplag 2008 

ISBN 978-87-992894-0-0

FORORD 

Flere og flere drømme og ønsker er de senere år gået i opfyldelse for dansk ishockey som helhed. Ikke blot er vi nu en 

etableret ishockeynation på højeste niveau på seniorplan - vores to ældste ungdomslandshold, U18 og U20, har også på 

det seneste været i Top 10 i verden. 

Vi skal fastholde disse fornemme fremgange, og som en meget vigtig forudsætning gælder, at de danske klubtrænere hele 

tiden skal være klædt godt på til at identificere og udvikle de danske ishockeytalenter. 

Danske klubtrænere er gennem en årrække blevet uddannet efter den svenske model og med svensksproget uddannelsesmateriale. 

Den svenske træneruddannelse er højt kvalificeret, men det har alligevel været et ønske fra danske trænere og 

ledere i ishockey også at få et dansksproget og et dansk præget uddannelsesredskab til rådighed, når klubtræningen skal 

planlægges og gennemføres. 

Med udgivelsen af Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK) i ishockey for 7-16-årige, ’Den danske stil’, opfyldes dette ønske. 

På samme sted er nu samlet en række træningsøvelser – on ice og off ice – samt anden teknisk og taktisk rådgivning til 

ungdomstrænere og ledere i dansk ishockey. I ATK materialet redegøres også for strategier og planer for dansk ungdomsishockey, 

og der gives råd om bl.a. den rette ernæring og det rette udstyr for unge ishockeyspillere. 

Bemærk, at selv om der i materialet kun er benyttet betegnelser som ’han’ og ’ham’ om en spiller eller træner mm, gælder 

beskrivelsen naturligvis også for pigespillere og kvindelige trænere. 

I en DVD, som ledsager det skriftlige uddannelsesmateriale, vises træningsøvelser på isen samt fysiske træningsøvelser. 

Det skriftlige uddannelsesmateriale udgives i mappeform, så det hele tiden vil kunne fornys og opdateres til nye standarder 

og metoder. 

Ved tilblivelsen af uddannelsesmaterialet har vi fået værdifuld støtte fra Team Danmark, både økonomisk og af Team Danmarks 

ekspertteam. 

Projektet med udarbejdelsen af Aldersrelateret Trænings Koncept i ishockey for 7-16-årige har været ledet af DIU’s udviklingschef, 

Flemming Green, i samarbejde med ansvarlig konsulent for talentudvikling i Team Danmark, Stig Eiberg. Begge har 

i processen været bistået af konsulent Stefan Lunner, DIU, sportskonsulent Anders Holst, OIK, fysisk træner Mats Mejdevi, 

Sportsbasics og klinisk diætist Lene Bundgaard, Team Danmark, skøjte- og ishockeytrænerne Heikki Karvinen og Jesper 

Jørgensen, samt af mentaltræner Rasmus Jacobsen. 

Med udgivelsen af ATK uddannelsesmaterialet er det vores håb, at danske ungdomstrænere og ledere vil få en lettere 

hverdag i klubberne med en afsmittende virkning på de unge ishockeyspillere, der ønsker at prøve kræfter med verdens 

hurtigste – og bedste! – holdsport. 

Vi skal hele tiden have for øje i dansk ishockey, at hvis vi også fremover vil gøre os bemærket på den internationale scene, 

skal der være kvalitet i alt, hvad vi gør – vi skal gøre det rigtige hver gang. 

Med ATK materialet får danske ungdomstrænere og ledere for første gang et omfattende, dybdegående og dansksproget 

uddannelsesværktøj til rådighed, og det er vores håb, at dette værktøj vil blive brugt flittigt i arbejdet med at uddanne og 

udvikle danske ishockeyspillere mellem 7 og 16 år – de er vores ’guldreserve’, så vi skal passe godt på dem! 

Brøndby, juli 2008 

Enver Hansen 

Direktør, DIU 

Flemming Green 

Udviklingschef, DIU 

2 Aldersrelateret træningskoncept Ishockey

indledning 

Aldersrelateret Trænings Koncept – ishockey 

Målrettet og rigtig træning af børn og unge 

”Den danske stil” er Danmarks Ishockey Union’s første mappe på dansk, som danske trænere kan anvende som redskab, 

når klubtræningen af børn og unge skal planlægges og gennemføres. Mappen er tiltænkt som en ide -og opslagsbog for 

trænerne, og ikke som en traditionel bog om ishockey. Det er Danmarks Ishockey Unions håb, at ”Den danske stil” vil være 

med til at skabe et fælles sprog blandt ungdomstrænere i Danmark. 

I dette materiale gives et samlet bud på, hvordan vi gør det endnu bedre for ungdomsspillere mellem 7 og 16 år at spille 

ishockey i Danmark. 

Vi har i mappen samlet en masse gode ideer og tips, praktiske øvelser samt teoretisk viden til dig som træner – ting du kan 

bruge til at gøre træningen bedre og sjovere, samt ikke mindst relevant og rigtig for de børn og unge du træner. 

Dermed sikrer vi også i dansk ishockey, at spillerne gennemgår den rigtige uddannelse og udvikling på det rigtige tidspunkt. 

Målsætningen med aldersrelateret træning er: 

• at forsøge at skabe en “vinder” af hvert barn, som melder sig ind i en dansk ishockeyklub. 

• at give samtlige spillere en rigtig og aldersrelateret træning i ishockeyens individuelle tekniske færdigheder. 

• at det skal være sjovt at træne og spille ishockey i klubber under DIU. Glade og positive idrætsudøvere vinder ikke altid, 

men de behøver ikke at tabe. 

• at give alle spillere de bedste muligheder og forudsætninger for at udvikles positivt som ishockeyspiller. 

• at gennem en langsigtet plan at lette arbejdet for vore ungdomstrænere, så spillerne lærer samtlige basisfærdigheder 

indenfor ishockey. 

• at få spilleren til at være motiveret for at træne ishockey og gøre ishockey til en “livsstil”. 

• at udvikle spillerens forståelse for angrebs- og forsvarsspillets grundprincipper. 

• at skabe en meningsfyldt fritidsinteresse for spillerne og deres familier i et godt miljø. 

Målet med aldersrelateret træning er som nævnt en rigtig planlagt træning med øvelser, som uddanner og udvikler spillerne 

på rette niveau. 

I dansk ishockey skal vi derfor undgå for voldsom og ensidig belastning, som vil give negative følger. Den træning, der opleves 

i de unge år, har stor betydning for spillerens fortsatte virke som junior og senior. Det som forsømmes i træningen i 

ungdomsårene, bliver svært at rette op på senere. 

Træningen skal føre spilleren igennem følgende faser: 

FASE 1 Almen bevægelseslære (hvordan fungerer kroppen) 

FASE 2 Teknikbetonede bevægelser - Skabe forudsætninger 

FASE 3 Være trænet for at kunne træne 

FASE 4 Træne for at kunne konkurrere 

En glad hockeyspiller er en god hockeyspiller, Jens Nielsen 

I de første kapitler i ”Den danske stil” får du et indblik i hvilke overvejelser, problemstillinger, øvelser m.m. som bør anvendes i 

praksis, når børn på 7-10 år, U13, U15, U17 samt målmænd skal trænes rigtigt. Kapitlerne efter disse giver dig, som træner, 

en masse viden om andre emner der har indflydelse på din træning – så som ernæring og mental uddannelse m.m. 

Til mappen hører endvidere to gode DVD’er, Fysisk træning samt Skøjte- og tekniktræning, som er kædet sammen med træningsprogrammerne 

i kapitlet Fysisk træning samt manualen for Skøjte- og tekniktræning, som du finder i appendix. Vigtigt 

at du, som træner, bruger disse DVD’er aktivt, da de viser hvordan træningsøvelserne i disse emner udføres korrekt. 

Til sidst ønskes du god fornøjelse med dit arbejde med at udvikle børn og unge rigtigt indenfor ishockey. Tak fordi du giver 

dig tid til at lære om, hvordan dette gøres. 

” Den som tror at man er færdiguddannet, er ikke uddannet, men FÆRDIG!” 


3

indhold 

• Ishockeytræning i praksis...................................................................................................................................................................7 

7-10 år.....................................................................................................................................................................9 

U13........................................................................................................................................................................29 

U15........................................................................................................................................................................49 

U17........................................................................................................................................................................73 

• Målmands- og backspil – Grønne afslutninger...........................................................................................................................107 

Performance ishockey............................................................................................................................................108 

Målmandsspil........................................................................................................................................................113 

Backspil................................................................................................................................................................121 

Målmands- og backspil – et samarbejde..................................................................................................................123 

Praktisk istræning..................................................................................................................................................125 

Målmandsudstyr....................................................................................................................................................136 

• Øvelsesgenerator............................................................................................................................................................................143 

Redskab til trænere for at kunne udvikle egne øvelser..............................................................................................144 

• Ishockeyens træningslære.............................................................................................................................................................149 

De fire grundkvaliteter............................................................................................................................................150 

De fire situationsroller............................................................................................................................................151 

Alment om træning................................................................................................................................................151 

Optimal modtagelighedsalder..................................................................................................................................156 

Træningslære Off ice..............................................................................................................................................157 

Træningslære On ice..............................................................................................................................................159 

Planlægning af en sæson.......................................................................................................................................162 

• Fysisk træning.................................................................................................................................................................................163 

Operation SNAKE...................................................................................................................................................164 

Fysiske træningsprogrammer 11-16 år....................................................................................................................166 

• Forskellige roller i træning af børn og unge................................................................................................................................175 

Trænerråd.............................................................................................................................................................176 

Ungdomslederrollen...............................................................................................................................................176 

Forældrerollen.......................................................................................................................................................178 


indhold 

• Vejen til fremgang...........................................................................................................................................................................179 

Sammenfatning af interviews med landsholdsprofiler................................................................................................180 

• Social og mental uddannelse........................................................................................................................................................181 

Det mentale aspekt i ishockey................................................................................................................................182 

• Ernæring...........................................................................................................................................................................................185 

Optimal ernæring for børn og unge i ishockey...........................................................................................................186 

• Dommer...........................................................................................................................................................................................191 

Bliv dommer..........................................................................................................................................................192 

• Udstyr ...............................................................................................................................................................................................193 

Smart hockey........................................................................................................................................................194 

• DIU’s sportslige strategi.................................................................................................................................................................215 

Et indblik i DIU’s sportslige arbejde.........................................................................................................................216 

Vejen til landsholdet...............................................................................................................................................217 

• Appendix .........................................................................................................................................................................................219 

Skøjte- og tekniktræning manual DVD ............................................................................................................................................. 220 

Aktivitetsplan – Spilleruddannelse under DIU.................................................................................................................................. 226 

”På vej mod nye mål” Uddannelsesplan for Unionshold U14-U16................................................................................................. 230 

DIU’s fysiske testprofil......................................................................................................................................................................... 234 

DIU’s ernæringspolitik......................................................................................................................................................................... 237 

Vejen til din drøm - Mental verdensklasse ..................................................................................................................................... 239 

Spilleranalyse - skema........................................................................................................................................................................ 244 

Vejen til fremgang – spørgeskema.................................................................................................................................................... 247 

Evaluerings – og analyseark – Performance.................................................................................................................................... 250 

Skema til egne øvelser for fysisk træning - SNAKE......................................................................................................................... 252 

Litteratur og inspirationsliste............................................................................................................................................................. 254 


5

Ishockeytræning i praksis 

I det følgende kapitel kan du læse om ungdomstræning i fire 

aldersgrupper – 7/10 år, U13, U15 og U17. I alle fire afsnit 

er der en række gennemgående temaer: 

- tips til træneren 

- 10 bud for en træner 

- træningsplan on ice / off ice 

- den ideelle istræning 

- organisation af træningen 

- sæsonplanlægning 

- detailplaner over on- og off ice træning 

- kampe 

- børns udvikling. 

I de andre temaer placeret før og efter lektionsplanerne ved 

hver enkelt aldersgruppe findes en række overskrifter og udsagn, 

som giver et bud på, hvorledes DIU ser ungdomstræning 

og ungdomstrænerens rolle. Det kan virke normativt, men hvis 

vi ønsker kvalitet i ungdomstræningen, så må vi i Danmark 

blandt ungdomstrænere finde et fælles udgangspunkt for 

den aldersrelaterede ungdomstræning – et fælles sprog for 

træning af ungdomsspillere. 

Den ideelle istræning indeholder en række forslag til lektionsplaner 

på de fire forskellige alderstrin. Øvelsesforslagene er 

tænkt som ideer, og de gør det muligt for dig som træner at 

holde fast i ambitionen om at have højt aktivitetsniveau og 

bruge hele isen på dine træninger. Øvelsesbanken indeholder 

ikke en teknisk gennemgang af de enkelte momenter, men 

en række temaer og øvelser. 


7

7 - 10 år 


9

En god træner skal kunne lytte til spillerne, Jens Nielsen 

Tips om lederskab 7-10 år 

Almene tips til dit arbejde som leder: 

Instruktion 

• Indlæring af færdigheder i denne aldersgruppe sker bedst 

gennem leg og ved at efterligne andre 

• Aktivér børnene mest muligt - UNDGÅ KØER! 

• Ledetrådene i dit virke som træner er: Korte mundtlige 

instruktioner – Vis – Prøv - Instruér – Opmuntre! 

Det jeg hører - glemmer jeg! 

Det jeg ser - husker jeg! 

Det jeg gør - forstår jeg 

• Al indlæring sker gradvis og i sit eget tempo! 

• Det skal være sjovt for børnene, og der skal skabes rum 

for succesoplevelser samt LEG. TILPAS ØVELSERNE efter 

dette. 

• Tag altid udgangspunkt i det ’nemme’ og arbejd hen mod 

det ’svære’. 

• Anvend sanserne ved al indlæring se - høre – føle. 

• Giv børnene positiv feedback – opmuntre til et nyt forsøg. 

Husk som leder 

• Vær omklædt til al træning. 

• Vær forberedt – træningen skal være planlagt. 

• Vær fleksibel under træningen – det er BØRN du træner. 

• SE OG HØR ALLE! 

• Fokusér på færdigheder - ikke på resultater. 

• Opmuntre barnet til selv at tage initiativer. 

• Hold det, du lover som leder. 

Pædagogik 

• Din vigtigste opgave som leder er at motivere og opmuntre 

børnene ved træning/kamp. 

• Husk, at det er hvordan du siger det, og ikke hvad du 

siger, som afgør om budskabet når frem. 

• Børn vil prøve sig frem. 

• Skab tryghed og harmoni. 

Trygge børn vover mere. 

• Din rolle som leder for børn i denne aldersgruppe er vigtig. 

Du er oftest et forbillede eller en ’reserveforældre’ for 

børnene. 

• Snak med børnene – individuelle samtaler kan påbegyndes 

fra 10 års alderen. 

• Du skal have som mål at snakke med hver enkelt spiller 

ved hver træning/kamp. 

• VÆR POSITIV! Skab positiv spørgekultur. 

• Brug barnets fantasi, glæde, lyst, spontanitet, målbevidsthed, 

positivitet, vilje og evne til at lære og aldrig at gi” 

op. 

Oplev det som en glæde at hjælpe (instruere) 

unge mennesker 

10 bud for en træner 

1 Se hver spiller. 

2 Lyt med opmærksomhed. 

3 Skab tryghed, drømme, lyst og glæde. 

4 Vis tiltro og tillid (tør lykkes + ret til at mislykkes = stærke/ 

skarpe spillere). 

5 Opmuntre til kreativitet. 

6 Undgå ironi og drillerier. 

7 Snak med hver spiller. 

8 Se på spillernes totale udvikling. 

9 Se din rolle som forbillede. 

10 Vilje, glæde og engagement er nr. 1 

(fysisk, socialt, mentalt, teknisk). 

Træningsplan on-ice 7-10 år 

Trænerens 10 bud for istræning: 

1 Du bør prioritere øvelser, som fokuserer på barnets kropsopfattelse, 

grovmotorik samt koordination, så disse forbedres. 

(Spil, leg, balance, løbebaner og kropskontrol). 

2 Barnet skal opleve succes i sin træning – det skal være 

sjovt. Tilpas sværhedsgraden i træningen, så dette 

sker. 

3 Det vigtigste moment i træningen er skøjteløbet. Træn 

dette i alle former med og uden stav. 

Store bevægelser i jævnt tempo udvikler og forbedrer 

grovkoordinationen hos børnene. 

4 Inddel børnene i grupper efter niveau. Dette sammen med, 

at DU motiverer og stimulerer børnene, giver menings- og 

glædesfyldte træninger. 

5 Del banen op – stationstræning er meget relevant. 

I en god øvelse er så mange som muligt aktive. 


6 Vær grundig når DU planlægger din træning. 

7 Hele ungdomstiden er alsidig udvikling og alsidig træning. 

8 Koncentration, træningsdisciplin, omhu med teknikindlæring 

er momenter, som kræver opmærksomhed. 

Husk MANGE GENTAGELSER. 

Med mange gentagelser menes følgende: 

Moment A trænes og gentages ikke isoleret flere gange 

i træk, da dette med tiden vil virke demotiverende på 

udøveren. 

Derimod motiveres udøveren positivt, hvis moment A 

gentages og trænes i kombination med moment B og 

C. 

Så gentag og træn de enkelte momenter på følgende 

måde: ABC - ABC - ABC - osv. 

Istedet for: 

AAA - AAA - AAA - osv. 

BBB - BBB - BBB - osv. 

CCC - CCC - CCC - osv. 

9 Træning af forkerte færdigheder på forkert tidspunkt 

medfører også indlæring af forkert teknik – HUSK tilpas 

træninger efter alder og niveau. 

10 Børn i denne aldersgruppe bør prøve forskellige sportsgrene. 

En udvælgelse af et endeligt valg af sportsgren 

for barnet sker løbende under hele ungdomsperioden. 

God ungdomstræning giver gode valgmuligheder for den 

enkelte senere i dennes idrætsliv. 

Al rigtig ungdomstræning for denne aldersgruppe er planlagt, 

individtilpasset, alsidig, varieret og kontinuerlig. 

Alsidighed 

Ungdomstræning skal være alsidigt udviklende for børnene, 

og de skal prøve kræfter med flere idrætsgrene. 

Kontinuitet i ungdomsårene 

Bland forskellige aktiviteter. Spontanidrætten udgør en vigtig 

del af den totale træningsmængde. 

Før puberteten 

er det vigtigt at træne følgende egenskaber: Koordination, 

hurtighed, frekvens samt forskellige ishockeytekniske færdigheder. 

Træningsplan off-ice 7-10 år 

Gode tips for træneren off ice: 

- Du bør prioritere øvelser, som fokuserer på barnets kropsopfattelse, 


(Spil, leg, balance, løbebaner og kropskontrol). 

Alle former for hurtighedstræning skal også prioriteres. 

- Træning af grundlæggende spilforståelse kan med fordel 

praktiseres off-ice. 

- Anvend stationstræning og forskellige forhindringsbaner 

– dette medvirker til, at aktiviteten bliver intensiv. 

- I en god øvelse er alle aktive. Forældrene kan evt. anvendes 

som hjælpere. 

- Tag hensyn til gruppens og den enkelte spillers kundskaber 

samt modenhed. 

- Hvis barnet ikke oplever succes i træningen - sænk niveauet. 

Børn der har succesoplevelser synes at træningen 

er sjov og meningsfuld. Selvtilliden styrkes! 

- Sørg for at variere træningsformerne. Udgangspunktet er 

alsidig udvikling, almen bevægelse og at det skal være 

sjovt. 

- Planlæg din træning ud fra de ressourcer der findes – lederteam 

og faciliteter (redskaber, lokaler og skøjtehal). 

- Optimal modtagelighedsalder er Alfa og Omega. Indlæring 

af forkerte færdigheder giver indlæring af forkert teknik 

og dermed forkert output. 

Hver ting til sin tid. 



Mange gentagelser, men varieret træning! 

Lær spilleren følgende dele af træningsprocessen: 

• Opvarmning 

• Træning (hoveddel) 


11

Den ideelle istræning 

Træning 1 / 7 - 8 år / tid 60 min. 

7-10 år 

A ’Hvem er bange for ulven’ (ikke på billede) ca. 

5 min. 

B I) Skøjteteknik: Lige frem og glidesving. 

II) Puckteknik: Lige frem og foran. 

III) Pasning og modtagelse: Statisk, trækpasning, 

forhånd. 

IV) Skud: Statisk, trækskud. 

V) Spil: Mål laves ved at passe kegler ’ned’, 

som så tages væk (ca. 30 min). 

C Tomålsspil, frit (ca. 10 min.) 

D Tunnelstafet (ca. 5 min.) 

C + D findes ikke på billedet. 

Træning 2 / 9-10 år / tid 80 – 90 min. 

A I) Skøjteteknik/balance: På et ben, krybe sammen, 

zig-zag. 

II) Skøjteteknik/puckbehandling: Løb med eller 

uden puck. Med glidesving. 

III) Spilforståelse: 3-1, undgå ”pasningsskygge”. 

IV) Skud: Stående, håndledsskud. 

V) Pasninger: Håndledspasning, forhånd/baghånd 

(ca.15 min. pr. station = ca.75 min.) 

B Spil på 2 mål, frit (ca. 5-15 min.) Ikke på billedet! 

Træning 3 / 7-10 år / træning under 

kampe i U7/U9 

Ishockeybanen deles op, så der kan spilles kampe i 

begge yderzoner med de blå linjer som sidelinje. 

I midtzonen kan der trænes teknik uden stav, fx 

balance og koordination. Således er der ’aktiv 

hvile’. 

Tegnforklaring: 

= Øvelse I = Øvelse II = Øvelse III osv. 



7-10 år 

Træning 4 / 8-10 år / tid 60 min. 

A 

Skøjteteknik/balance: 

Fremad/bagud, på et ben, Krybe sammen, kryds 

over, rødspætter, inderskær, yderskær, et bens slalom, 

zig-zag, ”danse rundt”. (ca. 15 min.) 

B 

I) Skud: Skud på mål, stående trækskud. 

II) Skøjteteknik: Forlæns/baglæns. 

III) Pasninger: Parvis træning af pasninger. 

(3x10 min.= 30 min.) 

C 

Småspil: 

3 mod 3 i zoner med udskiftere (hviler i midtzone). 

(ca. 15 min.) 

Byg evt. opgaver på spillet og forsøg at udfordre 

spillernes fantasi og evner. 


13


7-10 år 


A 

Spilforståelse: 

I) 1 mod 1 på lille område. 

Byt efter 30 sek. 

II) 2 mod 1 på lille område. 

Byt forsvarsspiller efter 30 sek. (ca. 15 min.) 

Angriber: Forsøg både at dække puck samt 

møde forsvar ansigt til ansigt. 

B 

Skøjteteknik: 

Baglæns rundt om kegler (ca. 15 min.) 

Fokus på grundstilling, blikket op. 

C 

Pasninger/modtagelser og skud på mål: 

2 mod målmanden, pasninger parvis med afstand 

mellem spillere. Skud og retur. 

Husk at holde afstand mellem grupperne, så målmanden 

kan lave redning (ca. 15 min.). 

D 

Småspil: 

3 mod 3 med udskiftere (ca. 15 min.) 

Hvis pucken forlader zonen, skyder træner ny puck 

ind. Vigtigt, at intervaller har en længde, så der er 

intensitet i spillet. 



7-10 år 


A 


Glidesving højre/venstre og lige baglæns. 

(ca. 15 min.) 

Kan med fordel laves i begge sider, således at 

mange spillere er i gang. 

B 

Skudtræning: 

Træne skud mod banden. 

Trækskud, slagskud, baghånd. (ca. 15 min.) 

Spilleren: Skyd gerne efter et mål på banden. 

Træner: Ret på teknik, således at spillerne har 

nogle få fix-punkter. 

C 

Puckbehandling: 

Fire spillere i hver cirkel. 

Hver med sin puck. Drible mod hinanden og bliv i 

cirklen. Hovedet højt! (ca. 15 min.) 

Tempoet er ikke det vigtigste. Derimod er puckkontrol 

vigtigt! 

D 

Småspil: 


5 Spil på hel bane (ca. 10 min.) 

Sørg for, at skiftene sker hurtigt, således at alle får 

nogle gode skift. 


15


7-10 år 


A 


(uden stav) rødspætter, krybe sammen, løbe, røre 

med ét knæ, vendinger, slalom, zig-zag, forlæns/ 

baglæns. 

(ca. 15 min.) 

RIGTIG TEKNIK! 

BRUG FANTASIEN! 

B 

Småspil: 


Husk fortsat, at der kan være opgaver indlagt i 

spillet: 

• Antal pasninger inden scoring 

• Scoring i begge mål 

• Stationære passere, som skal benyttes 

• Kun spil med bag- eller forhånd. 

C 

Skud på mål: 

Trækskud, håndledsskud og evt. slagskud. 

Nu sker skuddene under bevægelse. 

(ca. 10 min.) 

D 


Drible med pucken. 

Hold hovedet højt! 

’Bløde’ håndled. 

Vigtigt, at kontrol over pucken kommer inden tempoet 

i skøjteløbet! (ca. 10 min.) 

Altid: Så høj fart som muligt og rigtig teknik! 

Aldrig: Så høj fart som muligt og forkert teknik! 



7-10 år 


A 


Med stav: Kryds over, glidesving, hofteåbning og 

vendinger (ca. 15 min.) 

Hold afstand! 

Brug face off punkter, face off cirkler, samt kegler. 

B 


Slalom F/B. Et ben F/B. 

Åbne i hofter. Røre med et knæ på isen. 

Øve finter 

’Bløde’ håndled. 

Hovedet højt! 

(ca. 15 min.) 

C 

Pasning, skud på mål og retur. 

Skiftevis højre/venstre. Husk at give tid til at tage 

retur 

(ca. 10 min.) 

D 

Småspil: 


Fortsat gerne med ’aktiv hvile’ i midten eller opgaver 

indlagt i spillet. 

E Spil på hele banen (ca. 10 min.) Ikke markeret 

på banen med billede. 


17



7-10 år 

A 

Frit skøjteløb uden puck. Signal = stop og stillestående 

driblinger (lidt højere tempo). Intervaller på 

10-20 sek. (ca 10 min). ER IKKE PÅ BILLEDE! 

B 

Skøjteteknik/balance: 

Trænere viser forskellige øvelser. 

- Lange skær, fremad/baglæns. 

- Glideløb, et ben, to ben. 

- Løbe, hoppe, snurre rundt. (ca. 15 min.) 

Med og uden puck. 

C 

Skøjteteknik/spilforståelse: 

I) Småspil 4 mod 4 / spilforståelse. 

II) Puckbehandling, skud (3x7 min. = ca. 22-23 

min. med skift). 

Masser af aktivitet! 

D 

Småspil: 


Laves i begge ender. Hvis I ikke råder over 4 målmænd, 

kan der igen indlægges tekniske eller ’taktiske’ 

opgaver, inden der må scores i lille eller stort 

mål. 




7-10 år 

A 

Skøjteteknik/Puckbehandling, pasning og modtagelse/spilforståelse: 

I) Skud og puckbehandling (skift retning). 

II) Skøjteteknik, glidesving (skift retning). 

III) Pasning og modtagelse, stillestående. 

IV) Pasning og modtagelse, i bevægelse. 

V) Småspil: Spilforståelse 

(4 mod 4, alt. 5 mod 5). 

B 

Skøjteløb med puck: Alle løber rundt med puck. 

Signal = Øg farten, men behold puckkontrol = 15- 

20 sek. (ca. 10 min.). Ikke på billedet! 


19


7-10 år 


A 

Afslutning og derefter glidesving om kegler. 

II) Samme som I) men nu med puckføring om kegler. 

III) Pasninger stillestående. Fokus på gode modtagelser 

og TRÆKpasning. 

IV) Halvcirkel og skud på målmand. Spil situationen 

færdig. 

V) Keglespil. Scoring hvis kegler rammes. Kun 

scoring forfra. 

B 

Stationstræning: 

Tre områder: 

I) Kryds over med puck. 

II) Spilforståelse: Småspil. Hjælp med at holde 

pucken i midtzone. 

III) Skøjteteknik, forlæns/baglæns lang pasning. 

Evt. med afslutning. 

(3x10 min.= ca. 30 min.) 

C 


Fire områder: 

I) Skøjte: Kryds over uden puck. 

II) Skøjte: Glidesving. 

III) Glidesving med puck. 

IV) Kryds over/overgang baglæns. 

(4 x 5 min. = ca. 20 min.) 

D 

Småspil: 

Spilforståelse. Spil 3 mod 3 / 4 mod 4 med udskiftere. 

Gerne i alle i 3 zoner. (ca. 15 min.) 



7-10 år 


E 

Leg: 

’Hjælpe’ (ca. 5 min.) eller anden fangeleg som 

afsluttende aktivitet. 


21

Organisation af træningen 7-10 år 

At tænke på som træner: 

• Optræd positivt, hjælp spillerne (alle) og vær dig selv. 

• Vær opmærksom på, om der er spillere som ikke trives 

i truppen. 

• Kræv opmærksomhed og grundighed på træningen. 

Træningsplanlægning - tænkt på: 

• Træningsmængde, -længde, -behov og –tid. 

• Træningsintensitet (tempo og belastning). 

• Træningens indhold og mål. 

• Restitution. 

Før træningen 

1 Planlæg altid din træning - overvej følgende: 

• stationstræning - løbende bånd alt. kombinationstræning. 

• antal øvelser 

• mulighed for at være grundig ved indlæring af momenter. 

• variation i øvelsesvalget (sværhedsgrad, tempo, belastning). 

• rigtig fordeling af tiden i forhold til tekniktræning, spil, 

småspil eller individualiseret træning. 

• hurtige og enkle overgange mellem øvelserne. 

• aktive spillere! 

2 Analyser dit hold (spillernes behov, mangler samt færdigheder). 

3 Sørg for at dine hjælpemidler er på plads (pucke, kegler, 

redskaber, forhindringer m.m.). 

4 Inddel truppen i træningsgrupper. 

Under træningen 

1 Organiser din træning så at: 

• alle aktiveres på bedst mulig måde. 

• træningstiden udnyttes på bedste måde. 

• risikoen for skader minimeres. 

2 Husk at instruere dine spillere under træningen: 

• Vis øvelsen/bevægelsen. 

• Instruer kortfattet og tydeligt. 

• Øve! Øve! 

• Opmuntre til at prøve igen, hvis noget mislykkes. 

3 Sørg altid for at træningen er målrettet, sjov, effektiv og 

letforståelig. 

4 Giv spillerne tid til at træne ordentligt på hvert moment 

træningen indeholder. 

5 Vær som træner koncentreret, aktiv og påpeg detaljer samt 

kræv også koncentration af spillerne på træningen. 

6 Sørg for at spillerne kommer i gang med øvelserne så 

hurtigt som muligt. 

7 Udnyt alle trænere der er på isen. Benyt evt. forældre 


8 Stop øvelsen, hvis den ikke fungerer, eller hvis spillerne 

laver fejl vedr. de tekniske momenter. 

Efter træningen 

Saml alle spillerne og få en fælles afslutning på træningen. 

Sæsonplanlægning 7-10 år 

Nybegyndere 7-8 år 

Målsætning, træning, kampe og teori i en hel sæson. 

Periode august-marts: 

Antal 

Istræninger 40-50 

Fysisk træning --- 

”Bandekrige” 10-15 

Periode maj-august: 

Fysisk træning 

1 træning/uge 

Rullehockey-boldspil-lege 

Forslag ugeplanlægning (normaluge/snit): 

Istræninger 2 

Kampe 1 


Teori --- 

Træningsfordeling: 

Istræningens længde 

50-60 min. 

50% af denne spil på tværs 

30% af denne træning af færdigheder 

- primært skøjteløb 

20% af denne stafetter og lege 


60 min. 

Nybegyndere 9-10 år 

Målsætning, træning, kampe og teori i en hel sæson. 


Antal 


Fysisk træning 20 

Kampe 20 


Fys 1-2 træning/uge 

Rullehockey-boldspil-lege 

Forslag ugeplanlægning (normaluge/snit): 


Kampe 1 


Teori --- 



50-60 min. 

50%-60% spil på tværs, stafetter, lege 

40%-50% træning af færdigheder 

– primært skøjteløb 


60 min. 


Træningens detailplan/is 1 

7-10 år 

Hoveddel angiver høj træningsprioritet – Delmoment angiver lav træningsprioritet 

– Tom rude angiver ingen træning 

Balance & Koordination Hoveddel Del-moment 

Glide på en skøjte 

X 

Et ben slalom vekselvis 

X 

Etbensbøj 

X 

Etbens-vending h/v 

X 

Krybe sammen 

X 

Hop med samlede fødder X 

Zig-zag 

X 

Skøjteløb fremad 

Grundstilling 

X 

Lige frem 

X 

Kryds over h/v 

X 

Glidesving h/v 

X 

Scooting h/v 

X 

Start-stop 

X 

Skøjteløb baglæns 


X 

Start – stop 

X 

Lige bagud 

X 


X 


X 

Zik-zak 

X 

Skøjteløb – skifte retning 

Vendinger h/v 

X 

Hofteåbninger F/B - h/v 

X 

Hofteåbninger B/F – h/v X 

Hælvending F/B – h/v 

X 

Hælvending B/F – h/v 

X 

Sidestep 

X 

Hurtighed 

Frekvensacceleration 

X 

Reaktion/aktion 

X 

Puckteknik Hoveddel Del-moment 

Puckbehandling 

Håndled (bløde) 

Frekvens 

Drible – foran krop 

Drible - på siden af krop 

Drible - diagonalt 

En hånd 

To hænder 

Tæt på kroppen 

Langt fra kroppen 

Ottetal 

Finter 

Enkelt finte 

Dobbelt finte 

Hovedfinte 

Kropsfinte 

Skudfinte 

Pasningsfinte 

Skud 

Forhånd 

Baghånd 

Håndledsskud 

Slagskud 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 


23

Træningens detailplan/is 2 

7-10 år 

Hoveddel angiver høj træningsprioritet – Delmoment angiver lav træningsprioritet 


Pasninger Hoveddel Del- moment 

Trækpasning 

X 

Håndledspasning 

X 

Flippasning 

Baghåndspasning 

X 

Droppasning 

Bandepasning 

Direktpasning 

Maskeret pasning 

Skøjtepasning 

Enhåndspasning 

Modtagninger 

Staven 

X 

Skøjterne 

X 

Hænderne & kroppen 

Maskerede modtagninger 

Individuelt forsvarsspil 

Svipbrydning 

Stødbrydning 

Blokere skud 

Nærkampsspil 

Tacklinger hofte & skulder 

Kropsblokering 

Rulninger 

Spilforståelse ”Basis” 

Pasningsskygge 

X 

Skabe/mindske plads 

X 

Give and go 

Split-vision 

Spilbredde 

X 

Spildybde 

X 

Triangelspil 

X 

Zonespil 

Mand/mand-spil 

Spilforståelse/roller Hoveddel Del-moment 

Arbejdsområder på banen 

Pladsbytte 

Screening 

Pasningstaktik 

Styre skud 

X 

Tage returer 

X 

Spilforståelse 

1 mod 1 

2 mod 1 

2 mod 2 

3 mod 2 

3 mod 3 

Spilvendinger 


Arbejdsområder uden puck 

Forechecking 

Fordrøjning 

Backchecking 

X 

Spillet om linierne 

Femmerens taktik 

Forsvarszonen – forsvarsspil 

Uden puck, nærspil & markering 

Forsvarszonen – angrebsspil 

Med puck, bevægelighed & 

opspil 

Midtzonen – forsvarsspil 

Uden puck, markering & brydning 

Midtzonen – angrebsspil 

Med puck, komme ind i angrebszonen 

Angrebszonen – forsvarsspil 


Angrebszonen – angrebsspil 

Med puck, positionsspil & afslutninger 

Face-off 

Face-off 


Træningens detailplan/fysisk træning 

7-10 år 

Hoveddel angiver høj træningsprioritet - Delmoment angiver lav træningsprioritet 


Fysisk træning Hoveddel Del- moment 

Leg – fantasi – rytmik 

X 

Koordination 

X 

Kombinationsmotorik 

X 

Balance 

X 

Alsidig, kompleks træning 

X 

Bevægelighed 

X 

Hurtighed-frekvens-reaktion-aktion 

X 

Styrke – egen krop 

X 

Styrke – parøvelser 

Styrke – M-bolde 

Styrke – indlæring redskaber 

Styrke – mobil 

Styrke – redskaber – vægtstænger 

Hop - spændstighed 

X 

Aerob (kondition) 

Anaerob (teknikrettet mælkesyretræning) 


Spilforståelse – pasningsskygge 

X 

Spilforståelse – skabe/mindske 

X 

Spilforståelse – ”give and go” 

Spilforståelse – split-vision 

Spilforståelse – spilbredde 

Spilforståelse – spildybde 

Spilforståelse – zonespil 

Spilforståelse – mand/mand-spil 


25

Kampe 7-10 år 

Før kampen 

1 Udtag dit hold i god tid. Tænk på at kampen, sammen med 

træningen og teorien er et led i den langsigtede udvikling 

af dine spillere. 

Børns udvikling 

Almen udvikling 

1 Al udvikling følger et givet mønster. 

2 Husk børn udvikler sig forskelligt. 

7-10 år 

Da vi var helt små spillede vi social-hockey hele sæsonen – alle fik lige meget istid! Morten Green 

2 Saml dine spillere i god tid inden kampen. 

Lær dem tidligt vigtigheden af at koncentrere sig inden 

opgaven. Giv spillerne en kort orientering om dagens 

kamp. 

3 Husk at opvarmning før kamp er en del af det at spille 

kampen. Vigtigt led i træningsprocessen, som spillerne 

skal lære. 

Under kampen 

1 Husk at kampen er et led i dine spilleres uddannelse. 

2 Lær spillerne vigtigheden af disciplin og orden i boksen 

under kampen. 

3 Optræd roligt og værdigt i boksen under kampen. Stressede 

trænere giver stressede spillere. 

4 Sørg for at kampen bliver afviklet i den rigtige sportslige 

ånd – Fair Play skal spillerne kende til, og kampen spilles 

efter dette. 

5 Sørg for at spillerne ikke bliver låst fast på bestemte 

pladser – lad den enkelte spiller spille flere forskellige 

pladser, også målmand! 

6 Husk at alle spillere skal have lige meget istid – ingen 

topning på dette niveau. 

Efter kampen 

- Saml dine spillere og få en fælles afslutning. 

- Vær påpasselig med almen hygiejne. Sørg for at spillerne 

går i bad efter kampen. 

3 Sammenlign derfor aldrig børn med hinanden. 

4 Sent udviklede børn kan meget vel blive dygtige, ja til og 

med blive bedst senere i livet. 

5 Senere i denne periode (9-10 år) indtræffer en gunstig 

fase for al indlæring. 

• Guldperiode ved al indlæring! 

• Længdetilvæksten lille! 

• Rytmefølelsen gunstig! 

• Kombinationsmotorikken bliver automatiseret! 

• Bevægelserne flyder lettere! 

6 Træn koordination, motorik, teknik og hurtighed. 

Fysisk udvikling 

Med fysisk udvikling mener vi hvordan muskulatur, nervebaner, 

hjerte, lunger og skelettet udvikles. 

1 Den fysiske udvikling hos børn kan være meget forskellig 

fra barn til barn. 

2 Nervesystemet udvikles hurtigt hos unge mennesker og 

stimuleres ved alsidig træning. 

3 Træn styrke med kroppen som belastning. 

4 Hjerte og lunger tilpasser sig hurtigt til den belastning 

børn får gennem alsidig leg/træning. På denne måde kan 

iltoptagelsen øges på en naturlig måde. 

5 Koordinationstræning er et krav i denne aldersgruppe. 

Motorisk udvikling 

Med motorik menes barnets bevægelser tilpasset til forskellige 

situationer. 

1 Kombinationen af forskellige bevægelser er mulig dvs. den 

motoriske formåen kan udvikles (hoppe, studse, fange, 

klatre). 

BEVÆGELSERNE FLYDER LET! 

2 Balancen udvikles langsomt og skal øves regelmæssigt 

for at opnå en perfekt automatik. 

3 Udnyt alle sanser: SYN: Tydeligt billede! 

FØLELSEN: Prøv selv! 

4 I periodens senere del starter DEN MOTORISKE GULDAL- 

DER, hvilket medfører en gunstig udvikling af den koordinative 

formåen. 

Tekniktræning skal prioteres. 


5 Grov motorik bør øves i periodens første del. Skøjteløb 

uden stav med store bevægelser, arme og ben i kombination. 

6 Skøjter, stav og puck i kombination senere i perioden. 

7 Tag hensyn til samspillet mellem den fysiske formåen, 

opfattelsesevnen og evnen til at forstå. 

8 Børn lærer hurtigere ved at efterligne. 

Social og intellektuel udvikling 

1 Børn og unge, som er trygge og følelsesmæssigt stabile, 

har de bedste udviklingsmuligheder, både som personer 

og ishockeyspillere. 

3 Evnen til at samarbejde er begrænset. Børn tager udgangspunkt 

i sig selv. 

4 Enkle regler skaber tryghed og harmoni. 

5 Børn har stort kontaktbehov og vil have opmærksomhed 

samt føle sig værdsatte. 

6 Børn tager let på fejltagelser men bliver hurtigt utålmodige. 

7 ALLE ER LIGE MEGET VÆRD UANSET ISHOCKEYEVNER. 

2 LAD TAKTIKTAVLEN BLIVE HJEMME! 

Børn i denne aldersgruppe har det svært med mundtlige 

instruktioner og at danne sig et helhedssyn, hvilket 

medfører at børn bl.a. har svært ved at lære spilmønstre 

m.m. 

Jeg har altid haft 100 % opbakning fra mine forældre, Daniel Nielsen 


27

U13 


29

En god træner forstår at kommunikere ordentligt med spillerne, Morten Green 

Tips om lederskab U13 

Almene tips til dit arbejde som leder: 

Instruktion 

• TILPAS NIVEAUET PÅ TRÆNINGEN 

Lad spillerne og holdet træne ud fra hvilket niveau de 

evner, udviklings- og kundskabsmæssigt. 

• Aktivér børnene mest muligt - UNDGÅ KØER! 

• Ledetrådene i dit virke som træner er: Korte mundtlige 

instruktioner – Vis – Prøv – Instruér – Opmuntr! 

• Al læring sker gradvist og i sit eget tempo! Giv børnene 

tid til at lære! 

• Det skal være sjovt for børnene, og der skal skabes rum 

for succesoplevelser samt LEG. TILPAS ØVELSERNE efter 

dette ud fra holdets niveau. 

• Anvend sanserne ved al indlæring (se - høre - føle) LEG! 

GLÆDE! 

• Giv feedback – i en positiv tone! 


• Vær omklædt ved al træning. 

• Planlæg alle træninger. 

• Vis øvelserne i omklædningsrummet inden træningen. 

• Vær fleksibel under træningen. 

• Giv børnene opmærksomhed. Se og hør alle! 

• Fokuser på indlæringen af færdigheder - ikke på resultater! 

• Pas tiderne! 

• Lær de unge at tage egne initiativer. 

Holdånd 

• Det er vigtigt, at du som leder går forrest i at skabe en 

god holdånd – prioritér derfor trivsel, det at sprede glæde 

og tryghed. Vær et forbillede som leder overfor alle på 

holdet – samarbejd og kommunikér med spillerne. Lav 

fælles aftaler med holdet (målsætninger). 

Pædagogik 

• Skab en positiv spørgekultur på holdet. 

• Husk altid, at din vigtigste opgave som leder er at motivere 

de unge ved træning/kamp. 

• Det er ikke hvad du siger, men hvordan du siger det, som 

afgør om DIT budskab når frem. 

• Lær at håndtere nervøsitet hos børn – det skal DU kunne 

håndtere. 

• Skab tryghed og harmoni i gruppen du leder. Lyt aktivt! 

Tag dig af spillerne - alle! 

• Vær lydhør og fleksibel i dit lederskab. 

• Det skal være i orden at lave fejl. Så lærer man, hvordan 

man skal gøre. 

• Evt. individuelle samtaler kan påbegyndes. Dette kan give 

tillid, kendskab og mulighed for at tilpasse træningen. 

• Du skal have som mål at snakke med hver enkelt spiller 

ved hver træning/kamp. 

• For at hjælpe nogen må jeg forstå mere, end hvad denne 

gør - men først og fremmest forstå det, denne forstår. 

• En positiv indstilling giver positive oplevelser. 

• Udnyt de unges fantasi, glæde, lyst, spontanitet, beslutsomhed, 

positivitet, viljen og evnen til at lære og aldrig 

at give op. 

• Husk altid at bedømme spillerne for det de er og ikke 

efter præstation/resultater. 

• Vær opmærksom på de signaler, som spredes i gruppen. 

• En spiller, som tror på sig selv, bliver ofte fremgangsrig. 

• Lær spillerne at tale med hinanden. 

Din opgave som leder er at skabe forudsætninger for at 

andre lykkes. 

Lederens 10 bud 




4 Vis tiltro og tillid (turde tage chancer + ret til at mislykkes= 

stærke spillere) 


6 Undgå ironi og mobning. 

7 Udfør individuelle samtaler. 



10 Vilje, glæde og engagement er nr. 1 (fysisk, socialt, mentalt, 

teknisk/taktisk). 


Træningsplan on-ice U13 

Trænerens 10 bud for istræning: 

1 Du bør prioritere øvelser som fokuserer på barnets kropsopfattelse, 


Dette kan gøres on-ice og off-ice hele året (også i perioden 

august til marts). 

2 Tekniktræningen i disse aldersgrupper er vigtig. 

Skøjteløb, skud, pasninger, driblinger skal indgå i din 

træningsplanlægning. 

BEGYND - om muligt – hver øvelse med SKUD PÅ MÅL. 

3 I disse aldersgrupper bør al hurtighedstræning prioriteres 

(grund-, frekvens-, aktions-, accelerations- og ishockeyhurtighed). 

4 Træning af spilforståelse (basis) indgår som en naturlig 

del i din træningsopbygning. 

5 Barnet skal opleve succes/lykkes i sin træning, og det 

skal være sjovt. Tilpas sværhedsgraden i træningen så 

dette sker. 

Det er vigtigt med ”gode” oplevelser under træning og 

kamp. Møde kammerater! Oplevelser! Kamp! Spænding! 

Overgå sig selv! 

6 Inddel børnene i grupper efter niveau. Dette sammen med 

at DU motiverer og stimulerer børnene giver menings- og 


7 I en god øvelse er alle aktive. 

Stationstræning kan medvirke til dette! 

Del banen op i maksimalt 12 stationer. 

8 Vær omhyggelig og realistisk, når du planlægger din træning. 

9 Læg træningsmomenter ind, som kræver opmærksomhed, 

koncentration, disciplin, grundighed samt vigtigst af alt 

MANGE GENTAGELSER. 

10 Træning af forkerte færdigheder på forkert tidspunkt 

medfører også indlæring af forkert teknik – HUSK tilpas 

træninger efter alder og niveau. (Hver ting til sin tid!) 

4 grundlæggende faktorer, din træningsplanlægning skal 

indeholde: 

Teknik - Taktik - Fysik - Sociale/mentale faktorer 

Alsidighed 

Ungdomstræning skal være alsidigt udviklende, og spillerne 

skal have lov til at dyrke flere idrætsgrene. 


Diverse blandede aktiviteter. Spontanidrætten udgør en vigtig 

del i den totale træningsmængde. 






Træningsplan off-ice U13 

Gode tips for træneren off ice: 

1 Du bør prioritere øvelser som fokuserer på barnets kropsopfattelse, 


(Spil, leg, balanceøvelser, kropskontrol, kombinationsmotorik 

og alsidig kompleks træning). 

Fysisk træning udføres med egen krop som belastning 

og hurtighedstræning er et prioriteret område. 

2 Træning af grundlæggende spilforståelse kan med fordel 

praktiseres off-ice. 

3 Anvend gerne stationstræning og forskellige forhindringsbaner 

– dette medvirker til at aktiviteten bliver intensiv. 

4 I en god øvelse er alle aktive. Forældrene kan evt. anvendes 


5 Tag hensyn til gruppens og den enkelte spillers kundskaber 

samt modenhed. 

6 Hvis barnet ikke oplever succes i træningen, så sænk 

niveauet. Børn der har succesoplevelser synes, at træningen 

er sjov og meningsfuld. Selvtilliden styrkes! 

7 Sørg for at variere træningsformerne. Udgangspunktet er 

alsidig udvikling, almen bevægelse og at det skal være 

sjovt. 

8 Planlæg din træning ud fra de ressourcer der findes – 

lederteam og faciliteter (redskaber, lokaler og skøjtehal) 

10 Optimal modtagelighedsalder er Alfa og Omega. Indlæring 

af forkerte færdigheder giver indlæring af forkert teknik 

og dermed forkert output. 

Hver ting til sin tid. 

Planlæg derfor din træning grundigt og rigtigt! 

Lær spilleren hele træningsprocessen: 

• Opvarmning 

• Træning (hoveddel) 

• Nedvarmning 

• Streching 




31

Det mentale er utroligt vigtigt i dagens ishockey, Jesper Duus 

Mental og social træning U13 

Forslag til øvelser i mental og social træning 

Det er vigtigt, at du som leder i denne aldersgruppe også 

fokuserer på at uddanne og udvikle dine spillere mentalt 

og socialt. 

Øvelserne som følger er tilpasset gruppen og kan anvendes 

fra 10-års alderen. 

Husk du skal tage udgangspunkt i DIN gruppe af spillere 

og muligvis tilpasse og anvende øvelserne ud fra dennes 

udviklingsniveau. Alle øvelser passer ikke til alle grupper, 

uanset hvilken aldersgruppe du leder. Det er altid op til dig 

som leder at bedømme, hvad der kan fungere eller ikke, det 

vigtigste er dog, at du tør prøve at arbejde med den mentale 

og sociale udvikling. 

Øvelser 

Hemmelig ven 

Formål: At få spillerne til at bryde sig om hinanden og skabe 

den rigtige stemning blandt spillerne. 

Tid: En uge ad gangen. 

Metode: 

- Alle spillernes navne skrives på hver sin seddel og lægges 

i en skål eller lign. 

- Hver spiller får lov til at trække en seddel - hvis man 

trækker lappen med sit eget navn på, må man bytte. 

- Det navn, der står på ens seddel er ens hemmelige kammerat 

den næste uge. 

- Hele den uge skal man være ekstra god mod denne person 

uden at tale med ham om det. 

- Ved ugens slutning samler lederen gruppen, og alle må 

forsøge at finde ud af hvem der har været ens egen hemmelige 

kammerat. 

- Gættes der forkert, må den hemmelige ven træde frem 

og afsløre sig. 

Motivationsøvelse 

Formål: At motivere spillerne gennem deres fantasi og et 

sprog de forstår. 

Metode: 

Brug et sprog og udtryk som er letforståeligt. F.eks. kan du 

anvende ”smidig som en kat ved banden”, ”hurtig som en 

gepard til pucken”, ”stærk som en bjørn i nærkampen” i dine 

bestræbelser på at forstærke en bevægelse eller øvelse. 

Fair Play 

Formål: At lære spillerne at opføre sig rigtigt i med- og modgang 

– overfor hinanden og andre. Altid kunne vise Fair Play. 

Metode: 

Der findes en mængde forskellige lege som kan anvendes til 

dette formål. Øvelserne skal tilpasses til det kundskabsniveau 

spillerne befinder sig på. Nogle eksempler på øvelser: 

- Lad spillerne selv dømme ”tomålsspil” ved træning – 

under DIT opsyn. 

- Anvend spilleregler som gør at alle deltager i spillet – f.eks. 

alle i kæden skal have rørt pucken mindst en gang, inden 

man kan lave mål. 

- Diskuter med spillerne, hvad det indebærer at være en 

god kammerat og optræde korrekt overfor hinanden både 

på og udenfor isen. 

- Diskuter hvad Fair Play indebærer, når man møder modstandere. 

Regler og normer 

Formål: At skabe tryghed og at spillerne føler sig hjemme 

på holdet. 

Metode: 

- Skab rutiner til hvert træningspas. 

- Alt fra ”små” ting, som at hilse på alle og tiltale dem 

med navn inden træningen begynder, til at skabe flere 

specifikke rutiner for dit hold. 

- Specifikke rutiner kan eksempelvis være opvarmningsrutiner 

eller et træningsoplæg, som skal følge et vist 

mønster. 

- Det vigtigste med rutiner er, at de skal være genkendelige 

og dermed give spillerne tryghed. 

- Tag spillerne med på råd i et passende omfang, når regler 

og normer bestemmes. 


Fysisk aktivitet – ideer til øvelser 1 U13 


• Gå/løbe og jonglere. 

• Gå balancegang samtidigt med at der jongleres med en 

eller flere bolde. 

• Gå/løbe samtidigt med at en eller flere bolde afleveres 

til holdkammerater. 

Begrænset område - variere farten. 

• Løb på stedet med forskellig fart og jonglere med en 

bold. 

• Zig-zag hop på stedet + aflever bold til makker. 

• Skøjtehop + aflever bold til hinanden. 

• Jonglere en floorballbold eller tennisbold med en ishockeystav 

(stillestående alt. bevægelse). 

• Drible med en golfbold med stav og handsker. Se frem 

og tæl antal fingre hos makker. 

Frekvens 

• Høje knæløft mellem stokke, reb m.m. 

• Hælspark. 

• Hurtigstep (fremad-bagud). 

• Sjippe (et alt. to ben). 

• Zig-zag hop så hurtigt som muligt. 

• Forskellige former for spil. 

Fysisk aktivitet – ideer til øvelser 2 U13 

Balance 

• Gå på inderside/yderside af foden 

• Gå på hæl/tå 

• Balancegang på bænk + knæbøj 

• Balancegang + aflevere til hinanden 

• Balancegang på bevægeligt underlag 

• Kolbøtte fremad/baglæns 

• Kolbøtte+op på et ben 

• Hop+vende efter en linie 

• Zig-zag hop efter en linie 

• Etbensbøj 

• Balancegang på et balancebræt (evt. bind for øjne) 

Styrke 

Med kroppen som belastning: 

• Sit-up+vrid (bøjede ben) 

• Lig på ryggen og løft M-bold med benene 

• ”Foldekniven” 

• Armstrækninger (smal-bred, på M-bolde) 

• Armstrækninger med makker i trillebørstilling 

• Armstrækninger med bevægelse 

• ”Stridsvognen” (klatre rundt på hinanden) 

• Kolbøtte + op på et ben+hop 


• Start på signal, klap eller bevægelse. 

• Kaste bolde til hinanden (vending, hop, Kolbøtte m.m.). 


• Undvige bolde som kastes mod kroppen. 

• ”Slå hånd”. Stå med fremstrakte hænder to og to. Slå på 

makkerens hånd / makkeren skal undgå at blive ramt. 

Skift rolle. 

• Ændre retning / bane af kegler. 

Løb rundt om alle kegler i valgfri orden. 

Med eller uden bold. 

Lege 

• Forskellige fangelege – f.eks. kæde-tagfat. 

• Kongens efterfølger. Gruppen følger efter ”Kongen” og 

gør eksakt som han gør. Byt så alle får lov til at være 

”Kongen”. 

• Jagt. To personer jager en tredje, parvis jager man hinanden 

på begrænset område. 

• Find tilbage. Start på et bestemt sted og løb frit omkring, 

på signal, så hurtigt som muligt tilbage til startpladsen 

• Trafikpolitiet. Alle står på en lang række. ”Politiet” står 

foran og dirigerer hvor gruppen skal løbe hen. 

• Stafetter. Stafetter af forskellig slags. 

Udholdenhed & kompleks træning 

Forhindringsbaner: 

• I gymnastiksal, gerne til musik. 

• Med hjælp af diverse rekvisitter (dæk, kegler, hække, 

gymnastikredskaber m.m.). 

• Med hjælp af hinanden (inden for et begrænset område 

og gerne med bolde). 


33


u13 

Træning 1 / U13 / tid 60 min 

A 

I) Skøjteteknik: Skøjteovergange frem-tilbage, 

tilbage-frem. 

II) Puckteknik: Puckbehandling foran og skyde 

puck. 

III) Pasning og modtagelse: Statisk, direktpas forhånd. 

IV) Skud: Skud i bevægelse fremad, fx trækskud. 

V) Spilforståelse: Triangelspil og pasningsskygge. 

VI) Spil: 3 mod 3. Mål laves ved at passe mellem 

kegler (ca. 6 stationer x 6 min = 36 min). 

B 

VII)Spil: offensivt spil. 1 mod 1 + 2 offensive ’faste 

passere’. Byt bevægelige spillere på signal. 

VIII) Spil: 3 mod 3 og 2 mod 2. Forskellige temaer, 

fx forhåndspasning. 

IX) Spil: 3 mod 3 eller 5 mod 5. Mål laves ved at 

passe ned gennem kegler, som siden tages 

væk. 

X) Spil: (ca. 10 min). 

C 

XI) Stafet: Hurtighed. Første mand starter med puck 

og lægger den ud, tilbage uden puck. Næste 

spiller kører uden puck og tager pucken med 

tilbage osv. (ca. 4 min.) 





u13 

Træning 2 / U13 / tid 80-90 min. 

Hel & halv bane. 

A 

Formål: Hockeyens basis skøjteteknik/balance: 

’Rødspætte’, krybe sammen, løbe, vende og 

skøjtedans. 

Moment: Balance og koordination (ca. 10 min). 

5 – 6 spillere ad gangen. 

B 

Formål: Tekniktræning i 3 zoner 

I) Teknik: Skud og puckbehandling/finter. 

II) Teknik: Pasning/modtagelse, skud samt puckbehandling. 

III) Spilforståelse: ”Give and Go”. 

IV) Skøjteteknik: Forlæns baglæns med blikket mod 

modsatte ende (med og uden puck). 

Moment: Balance og koordination. 

(4 x10 min = ca. 40 min.) 

C 

Formål: Nærkampsspil 

Kør parvis og træn at ’rulle væk fra modstander’ 

Moment: Rulninger ved banden (ca. 5 min.) 

D 

Formål: Spil i forsvarszonen, angrebsspil. 

Angrebsspil: 3 mod 2. Indgang og afslut. Trekantspil, 

bredde og dybde. 

Forsvarsspil: Gennemgang af positioner i 

forsvarszonen (2-1-2 spil). (ca. 20 min.) 

E 

Tomålsspil på hele banen: Med vægt på trekantsspil, 

spilbredde og –dybde, samt positioner i forsvarszonen 

(ikke på billedet). Ca. 5-15 min. 


35


u13 

Træning 3 / U13 / tid 70-80 min. 

A 

Formål: 

Hockeyens basis 

Puckkontrol: 4 spillere fra hvert hjørne starter. 

Altid 8 spillere rundt om pyloner (vendinger, baglæns, 

retningsændringer). 

På signal kører spillerne i midtzonen mod mål og 

skyder, og en spiller fra hver keglebane kører op i 

midtzonen. Samtidigt kører en spiller fra hjørnet 

ind i keglebanen. 

Moment: Puckkontrol (ca. 10 min.) 

B 

Formål: Tekniktræning i 3 zoner 

I) 1 mod 1: Off./def. i 1 mod 1 situationer 

II) Spilforståelse: Spilbredde/spildybde mod fire 

mål. 

III) Skud: To skud, tag retur på det andet skud og 

puckbehandling i hjørnet. 

Moment: Pasning, skud og spilforståelse 

(3 x10 min = ca. 30 min) 

C 

Formål: Skøjteløb 

Start diagonalt - 3 pas - øg fart ind mod afslutningen. 

Spilleren fra hjørnet bliver langs banden. 

Tid til returer! 

Moment som øves: 

Tempo/frekvens. 

(ca. 10 min.) 

D 

Formål: Spilmoment 

a) Angrebsspil/forsvarsspil: 2 mod 1 alt. løsning 

for forwards, fart mod mål. 

b) Forsvarssamarbejdet mellem back og målmand. 

Moment: 2 mod 1 angreb / forsvar (ca. 10 

min.) 

E 

Tomålsspil på hele banen (ikke på billede): Pointere: 

Angreb, 2 mod 1 situationer. 

Pointere: Forsvar, samarbejde mellem forsvarsspillere 

og målmand (ca. 10-20 min.) 



u13 

Træning 4 / U13 / tid 60 min. 

A 

Frit skøjteløb (ikke på billedet) ca. 5 min. 

B 

Skøjteteknik/balance: Skøjteløb, langside til langside, 

’Krumme sig sammen’, rødspætte, forlæns, 

hop (ikke på billede) ca. 5 min. 

C 

Skøjteteknik/balance/puckbehandling: 

I) Trækpas i dybden, skud. 

II) Spilforståelse: Småspil. 

III) Puckbehandling / splitvision. 

(3 x 5 min. = 15 min.) 

D 

Skøjteteknik / spilforståelse 

I) Kryds over forlæns og sidestep. Modtag pasning 

og afslut. Spillere skifter side. 

II) Spilforståelse: Småspil i midtzone. Evt. udskiftere 

hviler på blå. 

III) Skøjteøvelser: Forlæns, baglæns + modtag pasning. 

(3 x 5 min. = 15 min.) 

E 

Spil på hele banen 5 mod 5. Ca. 20 min. 

Inddel børnene i grupper efter niveau. Dette kombineret med, at DU motiverer og stimulerer børnene, giver menings- og 

glædesfyldte træninger! 


37


u13 


A 

Skøjteteknik / puckbehandling: 

I) Puckbehandling: Hovedet op + ’bløde hænder’. 

Afslut med vinkelskud. 

II) Skøjteteknik: Kryds over med og uden puck. 

Betone, at spilleren ikke må glide. Afslut + tag 

retur! 

(2 x 5 min. = ca. 10 min.) 

B 


4 områder 

I) Kryds over, puckbehandling. 

II) Kryds over, skud. 

III) Skøjteteknik med overgange og pasninger. 

IV) Kryds over, pasning, puckbehandling. 

(4 x10 min. = ca. 40 min.) 

C 

Små spil: 

2 mod 2 i små zoner. 

30-40 sek. pr. skift. 

Hvile 20–30 sek. 

Mange steder på isen (ca. 15 min.) 

Fokus på pasningsskygge og skabe plads. 

Husk at instruere dine spillere under 

træningen: 







u13 


D 

Små spil: 

3 mod 3 med udskiftere. 

Hold intensitet gennem skift på 30 – 40 sek. 

(ca. 15 min.) 

Lad gerne spillerne følge spillet på banen, så de er 

fokuserede på at spille, når der skiftes. 


39


u13 


A 

Frit skøjteløb uden puck. Ca. 5 min. (ikke på billede) 

B 

Skøjteløb med puck. Ca. 5 min. (ikke på billede) 

C 

Målmandstræning. Skud fra halvcirkel. Ca. 10 min. 

(ikke på billede) 

D 

Skøjteteknik & spil: 

Balance og starter. 

a) Lange skær, glide forlæns / baglæns, slalom, 

et bens slalom, inder-og yderskær. 

Springe, vende, på tå, på hæl m.m. Starter på 

signal fra stående fremad/baglæns, liggende, 

på ryggen/mave, på knæ. 

b) Spil: Småspil, 5 mod 5. (ca. 25-30 min.) 

E 

Skøjteteknik / puckbehandling / pasning og modtagelse, 

spilforståelse: 

I) Puckbehandling, pasning, finte og skud. 

II) 1 mod 1: Back skal vende den rigtige vej og 

holde position. Forward: Være kreativ og afslutte. 

III) 2 mod 1: Træner lægger pucken ned bag målet 

eller i hjørnet. Træne på at gøre sig spilbar, søg 

afslutningen, skab plads. (3 x 10 min. = ca. 30 

min.) 

F 

Tomålsspil: Småspil i endezonerne med udskiftere. 

Ca. 10 min. Gerne 3 mod 3 (Se øvelse D) 


Organisation af træningen 

U13 



• Vær opmærksom på, om der er spillere, som ikke trives 

i truppen. 


• Al træning starter i omklædningsrummet – sørg derfor for 

at få en god og ordentlig start på træningen. 

Træningsplanlægning - tænk på: 

• Træningsmængde, -længde, -behov og -tid. 






• stationstræning - løbende bånd alt. kombinationstræning. 





småspil eller individuel træning. 




3 Gennemgå træningen i omklædningsrummet. 



5 Del spillerne ind i kæder – træningsfemmere. 



• alle aktiveres på bedst mulig måde. 










4 Give spillerne tid til at træne ordentligt på hvert moment 








8 Stop øvelsen, hvis den ikke fungerer, eller hvis spillerne 


9 Forsøg at lægge konkurrencer ind i alle øvelser, hvis det 

er muligt (stafetter, regne mål etc.). 


1 Saml alle spillerne og få en fælles afslutning på træningen. 

2 Giv spillerne både positiv og negativ feedback. 

3 Nævn næste aktivitet for spillerne. 

Sæsonplanlægning 

u13 

Guldalderen 

Målsætning, træning, kampe og teori 

i løbet af en hel sæson. 


Antal 


Fysisk træning 35-45 

Kampe 25-35 



Forslag uge-planlægning (normaluge/snit): 


Kampe 1-2 


Teori 

1-2 pr. måned 



60-80 min. 

35-40% spil – spil til to mål - småspil 

60-65% træning af grundfærdigheder 

- stadig fokus på skøjteløb 


Teori 

45 min. 

30 min. 

Den daglige træning skal blive meget bedre i alle aldre, hvis vi fortsat skal være med i det fine selskab – A gruppen, Peter Hirsch 


41

10 bud for en træner: 

1 Se hver aktiv spiller. 



4 Vis tiltro og tillid (turde lykkes – ret til at mislykkes). 

5 Se på helheden af faktorer, der påvirker præstationen. 


7 Gør brug af individuelle samtaler. 

8 Kræv fokusering, skarp og rigtig indstilling i alle situationer 

(stærke spillere). 


10 Vilje, glæde og engagement (fysisk, socialt, mentalt, teknisk/taktisk) 

er nr. 1. 

Din opgave som træner er at skabe forudsætninger for, 

at andre lykkes. 


Træningens detailplan/ is 1 

u13 

Hoveddel angiver høj træningsprioritet • Delmoment angiver lav træningsprioritet • Tom rude 

angiver ingen træning 



X 

Etben slalom skiftevis 

X 

Etbensbøj 

X 


X 

Krybe sammen 

X 


Zig-zag 

X 

Rødspætte 

Skøjteløb fremad 


X 

Lige fremad 

X 


X 


X 

Scooting h/v 

X 

Start-stop 

X 

Skøjteløb baglæns 


X 

Lige bagud 

X 


X 


X 

Scooting h/v 

X 

Zig-zag 

X 

Skøjteløb – skifte retning 

Vendinger h/v 

X 


X 



X 


X 

Sidestep 

X 

Hurtighed 


X 


X 




Frekvens 




En hånd 

To hænder 



Ottetal / en – to hænder 

Split vision 

Flip over stav 

Dække puck 

Finter 

Enkelt finte 

Dobbelt finte 

Hovedfinte 

Kropsfinte 

Skudfinte 

Pasningsfinte 

Kryds over finte 

Skøjtefinte 

Skud 

Forhånd 

Baghånd 

Håndledsskud 

Slagskud 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 


43


u13 




Træk- 

X 

Håndleds- 

X 

Flip- 

X 

Baghånds- 

X 

Drop- 

X 

Bande- 

X 

Direkt- 

X 

Maskeret- 

X 

Skøjte- 

X 

Enhånds- 

X 

Modtagninger 

Staven 

X 

Skøjterne 

X 


X 


Svipbrydning 

X 

Stødbrydning 

X 

Blokere skud 

X 

Nærkampsspil 

Tacklinger hofte & skulder X 


X 

Rulning væk fra modstander X 



X 


X 

Give and go 

X 

Split-vision 

X 

Spilbredde 

X 

Spildybde 

X 

Trekantspil 

X 

Zonespil 

X 


X 

Spilforståelse/roller Hoveddel Del-moment 

Arbejdsområder på banen X 

Pladsbytte 

X 

Screening 

X 


X 

Styre skud 

X 

Tage returer 

X 


1 mod 1 X 

2 mod 1 X 

2 mod 2 X 

3 mod 2 

3 mod 3 X 

Spilvendinger 

X 


Arbejdsområder uden puck X 

Forechecking 

X 

Fordrøjning 

Backchecking 

X 

Spillet på linierne 




X 


Med puck, bevægelighed & 

opspil 


Uden puck, markering & brydning 


Med puck, komme ind i angrebszonen 




Med puck, positionsspil & afslutninger 

Face-off 

Face-off 

X 

X 

X 

X 

X 

X 



u13 



Fysisk træning Hoveddel Del-moment 


X 

Koordination 

X 


X 

Balance 

X 


X 

Bevægelighed 

X 


X 


X 


X 

Styrke – medicinbolde 

X 


X 

Styrke – mobilitet 


X 


X 


X 




X 


X 


X 


X 


X 


X 



X 


45

Kampe 

u13 

kampen ved næste træning eller teorimøde. 

Tidligere kunne du komme langt med et stort talent – umuligt i dag!, Jesper Duus 

Før kampen 

1 Udtag dit hold i god tid. Tænk på at kampen, sammen med 






kamp – gennemgå kort DIN plan for kampen. 

(spillet – modstander – vigtige ting af fokusere på). 



skal lære. Anvend f.eks. stav/bold, spil i alle former, 

spilforståelse basis og lettere frekvens- og reaktionsøvelser. 

Under kampen 

1 Husk at kampen er et led i dine spilleres uddannelse – 

tænk derfor langsigtet. 

2 Lær spillerne vigtigheden af disciplin og orden i boksen 

under kampen. 

3 Optræd roligt og værdigt i boksen under kampen. Stressede 

trænere giver stressede spillere. 

4 Tænk på at bruge så mange spillere som muligt – kampe 

udvikler spillere. 

5 Hvilke roller har I som trænere i boksen Forstå vigtigheden 

af gode og tydelige roller samt arbejdsområder overfor 

spillerne. 

6 Sørg for at spillerne ikke bliver låst fast på bestemte 

pladser – lad den enkelte spiller spille flere forskellige 

pladser, også målmand! 

7 Husk at alle spillere skal have lige meget istid – ingen 

topning på dette niveau! 

8 Sørg for at kampen bliver afviklet i den rigtige sportslige 

ånd – Fair Play skal spillerne kende til og kampen spilles 

efter dette. 

Efter kampen 

1 Saml dine spillere og få en fælles afslutning. 

2 Snak efterfølgende evt. med dine spillere og gennemgå 

Hvad har vi lært Hvad skal vi træne på m.m. 

3 Lær dine spillere vigtigheden af nedvarmning efter kampen 

(jogging, stretching). 

4 Vær påpasselig med almen hygiejne. Sørg for at spillerne 



u13 


1 Al udvikling følger et givet mønster. 

Husk børn udvikler sig forskelligt. 

Sammenlign derfor aldrig børn med hinanden. 

2 Perioden er meget gunstig for al indlæring. 

MOTORISK GULDALDER! 

3 Træn koordination, motorik, teknik og hurtighed. Træn 

med den rigtige teknik! 

4 Hvor hurtigt hvert barn udvikler sig påvirkes af arv og 

miljø. 

5 Et gunstigt udviklingsmiljø kræver: 

Tænk langsigtet, atmosfære hvor det er tilladt at lave 

fejl, positiv indstilling, stærk støtte, rigtig træning (optimal 

modtagelighed), godt miljø og trænere med færdigheder. 

6 VILJEN TIL AT TRÆNE OG UDVIKLES ER DET STØRSTE TA- 

LENT! 

Eksempler på kampplanlægning igennem en sæson 

7-10 år U13 U15 U17 

Træningskampe alle alle alle alle 

Turnering alle alle alle alle 

Cup alle alle delvis matching matching 

JM/SM/DM ---- alle delvis matching matching 




hjerte, lunger og skelet udvikles. 

1 Der kan være op til flere års forskel i fysisk udvikling hos 

børn i denne aldersgruppe. 

2 Hos unge mennesker udvikles nervesystemet hurtigst, 

og det stimuleres gennem alsidig træning. 

3 I denne periode sker der en langsom længde- og vægtforøgelse. 

Fokuser derfor på koordinations- og tekniktræning. 

4 Anvend ingen vægte ved styrketræning i denne aldersgruppe. 

Brug kroppen som belastning. 


børn får gennem alsidig leg eller træning. På denne måde 

kan iltoptagelsen øges på en naturlig måde. 

6 I denne aldersgruppe er koordinationstræning meget vigtig 

at fokusere på. 

7 Hurtigheden øges ved gunstig stimulering. 

Træn derfor meget hurtighedstræning – først og fremmest 

frekvens. 


1 Børn på dette alderstrin er modne til at lære mere avancerede 

former for motoriske færdigheder som koordination, 

balance, reaktion, frekvens og aktionshurtighed, bevægelsespræcision, 

udholdenhed, grundstyrke og bevægelighed. 

2 Når barnet nærmer sig puberteten kan der være mangler 

i dettes motoriske udvikling. Årsager til dette kan være; 

• Nervebanerne følger ikke med længdetilvæksten 

• At man træner på forkert niveau 

• At man er nervøs og stresset 

3 MOTORISK GULDALDER! 

Udvikle og fokusere på tekniktræningen! Udnyt alle sanser! 

4 SPILLERNE ELSKER AT TRÆNE. 

Tænk på det når du automatiserer bevægelserne. 


1 Børn og unge som er trygge og følelsesmæssigt stabile, 

har de bedste udviklingsmuligheder både som personer 

og ishockeyspillere. 

2 Børn ønsker normer og rettesnore. 

Træn derfor: at overholde tider, støtte hinanden, respektere 

med- og modspillere. 

Kræv frem for alt træningsdisciplin. 

3 Børn i denne aldersgruppe er meget retfærdighedssøgende. 

Behandl derfor alle lige. 

4 Børn vil bekræftes. Tal positivt til alle! 

5 Børns evne til en logisk tankegang udvikles. De kan nu 

forestille sig, hvordan en øvelse skal udføres. 

TAG TAKTIKTAVLEN FREM! 

6 Evnen til at samarbejde bliver bedre og bedre. 

7 Følelsen af at være en del af en gruppe forstærkes. 

PRIORITER HOLDÅND! 


47

U15 


49

En træner i dag skal også være god på det menneskelige plan , Jesper Damgaard 

Tips om lederskab 

u15 

Almene tips i dit fortsatte lederskab 

• NIVEAUTILPASSET TRÆNING! 

Lad spillerne og holdet træne efter deres udviklings- og 

kundskabsniveau. 

• Skab aktivitet - UNDGÅ KØER! 

• Korte mundtlige instruktioner. Vis! Prøv! 

Instruér! Dette er nøglerne til lederskab af holdet. 

• Tænk på, at al indlæring følger sin egen rytme. Giv barnet 

tid! 

• Børn vil gerne lykkes. Tilpas øvelserne til holdets kunnen. 

• Anvend sanserne ved al indlæring 

(se - høre - føle) LEG! GLÆDE! 

• Giv feedback/respons på indsatsen. 


• Vær omklædt ved al træning. 

• Planlæg alle træninger hjemmefra. 



• Bekræft børnene. Se og hør alle! 

• Fokusér på færdigheder - ikke på resultat. 

• Pas tiderne både på og udenfor isen! 

• Lær de unge at tænke selvstændigt. 

Holdånd 

• Skab holdånd ved at prioritere trivsel, sprede glæde, 

skabe tryghed, være et forbillede som leder og voksen, 

samarbejde og kommunikere med spillerne. 

Begynd med at udarbejde fælles målsætninger. 

Pædagogik 

• Skab en positiv spørgekultur i gruppen. 

• Din vigtigste opgave som leder er at motivere de unge 

ved træning og kamp. 


afgør om budskabet når frem. 

• Lær at håndtere nervøsitet hos børn – det skal DU kunne 

håndtere. 

• Skab tryghed og harmoni. Lyt aktivt! Tag dig af spillerne! 

• Vær lydhør og fleksibel i dit lederskab. 

• Det er godt at lave fejl indimellem. Så lærer man, hvordan 


• Individuelle samtaler giver tillid, kendskab og mulighed 

for at tilpasse træningen. 

• Arbejde i lederteam giver delt ansvar, glæde, stimulans 

og sammenhold og udvikler arbejdet med holdet. 

• Dit mål skal være at tale med hver spiller, hver gang I 

mødes. Både på træning og kamp. 




• Benyt de unges fantasi, glæde, lyst, spontanitet, beslutsomhed, 


at give op. 

• Bedøm spillerne for det de er og ikke blot efter præstation. 


• En spiller som tror på sig selv, opnår oftere fremgang. 

• Lær spillerne at tale med hinanden og derigennem acceptere 

hinanden. 

Din opgave som leder er at skabe forudsætninger for 


Træningsplan on ice 

u15 

Trænerens 10 bud for istræning 

1 Øvelser, der forbedrer de unges kropsopfattelse og koordination, 

bør prioriteres (spil, balance, løbebaner, timing 

og kropskontrol). Dette kan udføres på og udenfor isen i 

hele året (selv i isperioden). 

2 Tekniktræningen i disse aldersgrupper er fortsat vigtig. 

Skøjteløb, skud, afleveringer, driblinger indgår i din træningsplanlægning. 

INDLED - hvis muligt - hver øvelse med 

SKUD PÅ MÅL. 

Afslut altid med tid til returer. 

3 I disse aldersgrupper bør al hurtighedstræning fortsat 

prioriteres (grund-, frekvens-, aktions-, accelerations- og 

ishockeyhurtighed). Både på og udenfor isen. 

4 Spilforståelsestræningen (basis og de fire situationsroller) 

indgår som naturlig del i træningsopbygningen. 

5 Lad spillerne lykkes i deres træning. Sænk sværhedsgraden, 

hvis de mislykkes. Det er vigtigt med gode oplevelser 

under træning og kamp. Møde kammerater! Oplevelser! 

Spænding! Kamp! Overgå sig selv! 


6 Motivere, stimulere og niveaugruppere spillerne. Det giver 


7 I en god øvelse er alle aktive. Anvend med fordel stationstræning! 

Del banen ind i op til 12 stationer. Vær omhyggelig, når 

du planlægger din træning. 

8 Læg træningsmomenter ind som kræver opmærksomhed, 

koncentration, træningsdisciplin, omhu og frem for alt 

MANGE GENTAGELSER. 

9 Fire grundlæggende faktorer din træningsplanlægning 

skal indeholde: TEKNIK, TAKTIK, FYSIK og SOCIALE/MEN- 

TALE. 

10 Glem ikke off-ice træningen i isperioden. 

Nogle vigtige ting at huske: 

• Hele ungdomsperioden bør sigte mod alsidig udvikling. 

Specialisering mod blot en idræt sker senere i junioralderen. 

• Rigtig og varieret ungdomstræning giver store valgmuligheder 

til al idræt som voksen. 

• Tydeliggør de sportslige mål gennem individuelle samtaler. 

• Træningens grundprincipper: Planlagt, fortløbende, tilpasset 

til individet, alsidigt og varieret samt tidsbestemt. Der 

skal tages hensyn til den optimale modtagelighedsalder, 

som er præsenteret andetsteds. 

Kræv mest af de bedste på dit hold! 

Alsidighed 

Ungdomstræning skal være alsidigt udviklende, og spillerne 

skal have lov til at dyrke flere forskellige idrætsgrene. 


Bland forskellige aktiviteter. Spontanidrætten udgør en vigtig 

del i den totale træningsmængde. Det glemmes ofte af 

trænere. 

Træning off ice 

Gode tips for træneren off ice 

u15 

1 Øvelser der forbedrer barnets kropsopfattelse og koordination 

bør prioriteres (spil, lege, balanceøvelser, kropskontrol, 

kombinationsmotorik og alsidig kompleks træning). 

Styrketræning med egen krop og lettere redskaber. 

Glem ikke at udføre al form for hurtighedstræning. 

2 Spilforståelsestræningen (de 4 situationsroller) kan med 

fordel udføres udenfor isen. 

3 I denne alder er børnene meget modtagelige for alle former 

for konditionstræning. Grundlæggende konditionstræning 

som distanceløb, intervaller og fartlege er et must. 

I DENNE ALDER LÆGGES GRUNDEN TIL KONDITIONEN I 

JUNIOR / SENIOR TIDEN. 

4 Arbejd gerne med stationstræningsmodellen eller opbyg 

forskellige komplekse forhindringsbaner. Dette gør, at 

aktivitetsniveauet bliver højt og intensivt. 

5 Tag hensyn til gruppens og den enkelte spillers kundskabsniveau 

og modenhed. 

6 Fire grundliggende faktorer som påvirker din træningsplanlægning: 

TEKNIK, TAKTIK, FYSIK, SOCIALT/MENTALT. 

(se helhedsmodellen) 

Det hele menneske spiller en vigtig rolle i træningsplanlægningen. 

7 Benyt træningsmomenter, som kræver opmærksomhed, 

koncentration, træningsdisciplin, omhu og mange gentagelser. 

8 Gå ud fra de forudsætninger som findes med hensyn til 

lederteam, redskaber, lokaler og andet. 

9 Vær omhyggelig når du planlægger din træning. Træning 

af forkerte ting på forkerte tidspunkter indebærer sikkert 

indlæring af forkert teknik. HVER TING TIL SIN TID! 

Optimal modtagelighedsalder er særdeles vigtig. 

Kræv mest af de bedste på Dit hold! 

Mange gentagelser men varieret træning! 




Repetition er den motoriske indlærings og de praktiske 

færdigheders alfa & omega 


51

Vigtigt som spiller: at have lysten til at blive bedre og stræbe efter nye mål og fremgang, Kim Staal 

Mental og social træning 

u15 

Forslag til øvelser i mental og social træning 

Øvelserne nedenfor er eksempler på, hvordan du som træner 

kan arbejde med dele af den sociale og mentale udvikling – 

både med individet og med gruppen. 

Niveauet på øvelserne er tilpasset og kan anvendes på spillere 

fra teenagealder til voksen alder. 

For yderligere inspiration se afsnittet om Social og Mental 

uddannelse i Almen del. 

Regler og normer 

Formål: At forenkle tilværelsen, mindske stress og skabe 

tryghed hos spillerne. 

Metode: Lad spillerne deltage aktivt i at skabe regler og rutiner 

for træning og kamp. Diskuter sammen f.eks. hvor lang tid 

før kamp I skal samles, hvilke regler og rutiner som gælder 

på busture, udekampe. Sammen udarbejdes rutiner og regler 

for forskellige områder, eksempelvis konsekvenserne hvis 

man bryder disse regler og rutiner. For at vise at reglerne og 

rutinerne er vigtige og værdifulde, så gør dem synlige eller 

udlever dem til spillerne. 

Kommunikations- og selvtillidsøvelse 

Formål: At arbejde med kommunikationen spillere imellem 

og at forstærke spillernes selvtillid. 

Metode: Opmuntre spillerne til kun at give hinanden positiv 

feedback under træningen. Spillerne skal give mindst en 

positiv kommentar til hver spiller. Den positive kommentar 

skal være konstruktiv og skal være koblet til en præstation, 

dvs. hvad spilleren har lavet. Et eksempel kan være ”godt 

nærkampsspil i hjørnet, du låste ham godt fast så jeg kunne 

tage pucken”. Positiv feedback (”godt nærkampsspil”) med 

eksempel på hvad som var godt (”du låste ham fast”). 

Efter træningen skal spillerne skrive alle de positive kommentarer 

ned som de kan huske, at de har fået under træningen. 

Øvelsen afsluttes med en fælles snak. 

Attitudeøvelse 

Formål: At få spillerne til at diskutere attituder og at have den 

rette indstilling til hinanden og til modstandere. 

Metode: Hvad er vinderattitude og vindermentalitet 

Lad spillerne diskutere, hvordan et vindende hold optræder 

overfor hinanden samt mod deres modstandere. Diskuter 

eksempelvis følgende vigtige emner for holdånd: 

Tryghed – hvordan føler alle sig trygge på holdet 

Glæde – hvornår har vi det sjovest, og hvordan kan vi skabe 

glæde 

Respekt – hvad betyder respekt for hinanden og for modstandere 

Vinderinstinkt – hvad indebærer det at have vinderinstinkt og 

hvordan ved vi, at vi har det 

Indstillingsøvelse 

Formål: At anvende positive budskaber til at arbejde med 

spillernes indstilling. 

Metode: Sæt dybsindige citater i omklædningsrummet op. 

Citaterne skal berøre spillerne og deres indstilling. Nogle 

eksempler på positive budskaber kan være: ”Jo mere du 

lærer, desto lettere bliver det”, ”Held er noget man arbejder 

sig til”, ”Vi skal lærer af vores fejltagelser – ikke gentage 

dem”. Find dine egne favoritudsagn! 

Koncentrationsøvelse 

Formål: At få spillerne til at fokusere og skabe et positivt 

billede, hvor de lykkes. 

Metode: Lad spillerne tænke på, hvad der vil ske, hvis alt går 

eksakt, som de vil. Spillerne skal gøre sig tanker om, hvad de 

gør, når de gennemfører den kommende kamp eller træning 

på en perfekt måde. Opmuntre spillerne til at tænke på, hvad 

de ser, hører og føler. F.eks. hvad de ser, hører og føler i en 

målsituation når alt går perfekt – og på et overordnet niveau, 

f.eks. en kamp som helhed. 

Motivationsøvelse 

Formål: At lade spillerne reflektere over deres egen motivation 

og påvirke egen træning betinget af motivation. 

Metode: Lad spillerne skrive ned hvorfor de kan lide at spille 

ishockey – hvad er det sjoveste ved træninger og kampe. 

Siden skal spillerne kategorisere det, som motiverer dem 

i det, som ligger indenfor deres kontrol og det som ligger 

udenfor. 


Fysisk aktivitet - ideer til øvelser 1 

U15 


• Gå, løbe og jonglere. 

• Gå, løbe og jonglere og gå balancegang. En eller flere 

bolde. 

• Gå, løbe og aflevere én eller flere bolde. 

Begrænset område - variere farten. 

• Hurtigstep på stedet og f.eks. boldjonglering. 

• Zig-zag hop på stedet + aflevere bold. 

• Skøjtehop + aflevere til hinanden. 

• Jonglere med en floorball-bold med stav 

(stillestående alt. forflytning). 

• Jonglere med en golfbold med stav og handsker. 

Frekvens- og aktionshurtighed 


• Hurtige step. 


• Hurtigstep (fremad - baglæns). 

• Sjippe (et eller to ben). 



Reaktion-aktion 

• Starter på signal, klap eller bevægelse. 

• Kaste bolde til hinanden (vending, hop, snurre rundt 

m.m.). 


• Undgå at blive ramt af bold, der kastes mod kroppen. 

• ”Slå hånd”. Stå med fremstrakte hænder to og to. Slå 

på makkerens hånd uden selv at blive ramt. 

• Retningsændringer. Keglebane. Rund alle kegler i valgfri 

orden. Med eller uden bold. 

Medicinboldprogram med partner 

Opvarmning: 

• Aflevering i brysthøjde under forflytning. 

• Aflevering over hovedet - lette hop/fange. 

• Underhåndskast under forflytning i sideled/fremad. 

• Stående med ryggen mod hinanden med ca. 1 m. afstand 

– giv bolden til hinanden skiftevis bagud over hovedet og 

mellem benene. 

• Som forrige, men giv bolden rundt i sideled. Stå stille med 

fødderne - vrid overkroppen. 

• Som forrige - men giv bolden rundt i ottetal. 

• Bredstående med ca. 2 m. afstand med ansigtet mod 

hinanden - en har bolden i hænderne og i strakte arme - 

bøj fremad/nedad samtidigt med at bolden svinges bagud 

mellem benene – og op igen. Kast eller giv den til makker. 

Op i strakte arme efter hver aflevering. 

• På knæ (blødt underlag) 2-3 m. fra hinanden. Kast bolden 

ved siden af makkeren som tvinges til at strække ud for 

at nå den - fange - kolbøtte osv. 

Langt interval, 3-4 min. arbejde / 1-2 min. hvile. 

Arbejdsintensitet hos den enkelte spiller skal være 80–90 

%. 

Distance: Mere end 20 min. kontinuerligt arbejde. 

Det er vigtigt at der er tale om ISHOCKEYTILPASSET og AL- 

DERSTILPASSET konditionstræning, således at lysten til aerob 

træning ikke forsvinder hos den unge spiller. 

Fysisk aktivitet - ideer til øvelser 2 

U15 

Udholdenhed og kompleks træning 

Forhindringsbaner. 

- Bane i gymnastiksal, gerne til musik. 

- Bane ved hjælp af diverse redskaber (dæk, kegler, hække 

m.m.). 

Styrke 


- Sit-up + vrid (bøjede ben) 

- Lig på ryggen og løft en medicinbold med benene. 

- ”Foldekniven”. 

- Sideløft (makker som holder i fødderne). 

- Armstrækninger (smalle - brede på medicinbold). 

- Armstrækninger i trillebørstilling. Med makker. 

- Armstrækninger med bevægelse. 

- ”Stridsvognen” (klatre rundt på hinanden). 

- Etbens knæbøj med medicinbold/ lille vægtskive. 

- Kolbøtte + etbenslanding +hop. 

- ”Gynge” - armhævninger fremad/bagud. 

- Parøvelser - Skulderpres (siddende). En som står bagved, 

arbejde både opad og nedad. 

• Stretching (bevægelighedstræning). 

Du kan finde mere inspiration om Fysisk træning for 13-14 

årige på medfølgende DVD. 

Aerob (konditions) træning 

Lange og korte intervaller og distancetræning 

15-15 (15 sek. arbejde - 15 sek. hvile) i mindst 20 min. 

70-20 (70 sek. arbejde - 20 sek. hvile) i mindst 20 min. 


53

Den ideelle istræning U u15 


A Skøjteteknik: Skøjtedans 

B Puckteknik: Side til side, stillestående 

C Puckteknik: Det halve af gruppen stillestående 

side til side 

D 

I) Skøjteteknik: 

Hofteåbning 

II) Puckteknik: 

Kropsfinte, dække puck, ’otteren’ med en/to 

hænder. 

III) Pasning og modtagelse: Droppasning, pladsbytte. 

IV) Skud: Dobbelt skud. Først en indbrydning mod 

mål, og så et hurtigt skud efter modtagelse. 

Midtzone: Målmænd træner forflytninger med 

udgangsstilling midt i målet. 

(4 øvelser x 5 min. = 20 min.) 

E Forechecking 

I) 1 mod 1: Forward fører pucken frem og passer 

til backen, som han sætter pres på. 

II) 1 mod 1 defensivt: Forsvareren spiller tæt på 

og er aktiv på skøjterne. 

III) Spilforståelse: 

Trekantspil og pasningsskygge. 

Midtzone: 

Målmænd træner spillet med stokken (fx pasning 

til hinanden eller træner). 

(3 øvelser x 6 min.= ca. 20 min.) 

F 

I) Spil: Offensivt spil 

1 mod 1. Forsvarende spillere, som vinder pucken, 

passer til ny medspiller og går ud. Første 

angriber stiller om til forsvar. 

II) Spil: 3 mod 2. Offensivt spil. 3”erne, som taber 

puck, mister en mand. 2”erne passer til deres 

tredje mand, som hviler i rækken. 

Tema eksempel: Hurtigt til afslutning og tag 

retur. 

G Spil på hele banen. Ca. 10 min. (ikke på billedet). 





Træning 1 / U15/ tid 80 min. 

H 

Hurtighed: 

Afslut under stress. 

Træneren lægger pucken frem. 

Start fra knæene på signal. 

Den spiller, som kommer først til pucken, går efter 

afslutning, den anden spiller backchecker. 

(ca. 5 min.) 


55


Træning 2 U15/ tid 70-80 min. 

A 

Formål: Opvarmning 

Teknik: Puckbehandling 

Gruppevis (5 spillere) som i ’Følg John’ - princippet. 

Skift spiller i teten og improviser. 

Brug fantasien! 

(ca. 5 min.) 

Moment: Teknik med og uden puck. 

B 

Formål: Hockeyens basis 

I) Teknik: Skud og puckbehandling/finter 

II) Spilforståelse: Skabe/mindske områder 

III) Skud: Kryds over løb og træning af hurtigt skud 

(håndledsskud) 

(3 x 10 min. = ca. 30 min.) 

Moment: Grundteknik og spilforståelse. 



Træning 2 / U15/ tid 70-80 min. 

C 

Formål: Hurtighedstræning 

Skøjtehurtighed: 

Udføres med stafetter. 

(ca. 5 min.) Kan udføres med og uden puck. 

Moment: Start og stop. 

D Målmand/skud: Skud fra halv cirkel. Tid mellem 

skud, så målmanden kan agere rigtigt (’spille 

pucken færdig’). Ca. 5 min. (ikke på billede). 

E 

Formål: Angrebsspil 

Angrebsspil: Model til opspil fra forsvarszonen, 

indspil i angrebszonen med bredde og dybde. 

Øvelsen kan deles i delmomenter. 

Se næste side. 

(ca. 15 min.) 

Moment: 5 mod 0 opspil, indgang/afslut. 

F Tomålsspil på hel bane: Træning af angrebsspil. 

Ca. 10 - 20 min. (ikke på billede) 

Øvelse af delmomenter som supplement til øvelse 

5 herover findes på næste side. 


57


træning 2 / U 15/ tid 70-80 min. 

G I 


Angrebsspil: Model til opspil fra forsvarszonen. Vend 

i midtzone og spil 1 mod 1 tilbage. 

(Delmoment af øvelse E på forrige side). 

Ca. 5 - 10 min. 

Moment: 1 mod 1 og opspilsfasen. 

G II 


Angrebsspil: Model til opspil fra forsvarszonen, 

indspil i angrebszonen med bredde og dybde. 

Angrib 3 mod målmand fra midtzonen, bredde/ 

dybde i angrebsindgangen og afslut. Tag returer! 

Ca. 5 - 10 min. 

Lad spillerne lykkes i deres træning. Sænk sværhedsgraden, 



Spænding! Kamp! Overgå sig selv! 

G I Moment: 1 mod 1, opspilsfase 

G II Moment: 2 mod 1, opspilsfase samt 3 mod 

målmand. Med indspil i angrebszone sluttende 

med skud. 

G III Angrebspil: Delmoment som øvelse 5 ovenfor. 

Ca. 5-10 min. 




A 


Teknik: Sløjfer køres samtidigt med mindst fire spillere 

på banerne. 

I) Skud og efter 

(ca. 15 min.) 

Moment: Teknik med kryds over løb. 

B 


Skøjtehurtighed: Maks. fart i al løb uden puck. 

Teknik 

med fantasi på tilbagevejen til køen. Læg hårdt 

pas ned i banden. 

(ca. 10 min.) 

Moment: Hurtighed og skud. 

C 

Formål: Tekniktræning 

Pasninger/modtagelser: 

Pas og følg efter med baglæns forflytning. I en 

yderzone trænes skud på målmænd. 

(ca. 10 min.) 

Moment: Pasning, puckbehandling, målmand. 


59



D 

Formål: Farttræning 

Angrebsspil: Start fra hjørnet vekselvis. Hent fart i 

den modsatte zone og vend tilbage 2 mod 2. 

Forsvarende spillere holder kontakt til forwards. 

(ca. 10 min.) 

Moment: 2 mod 2. 

E 

Formål: Skabe/krympe områder 

Spilforståelse: Spil 5 mod 5 (alt. 4 mod 4, 3 mod 

3) i hver zone. Hold pucken i egne rækker på tid. 

3 chancer pr. kæde. 

(ca. 10-20 min.) 

Moment: Spilforståelse ”Give and Go”. Masser af 

bevægelse på forwards og backs. 

F Tomålsspil på hel bane: Ca. 10 – 20 min. (ikke 

på billede) 


• Vær positiv og hjælp alle spillerne. 

• Behold din egen profil. 

• Vær opmærksom på misstemning i truppen. 

• I omklædningsrummet lægger du grunden til den kommende træning. Gennemgang af træning og ’overskrifter’. 

• Kræv opmærksomhed, omhyggelighed og fokusering på træningen. Så bliver spillerne opmærksomme. 




A Frit skøjteløb uden puck (ikke på billede). 

B Parvis skøjteløb med afleveringer og modtagelser: 

Fløjte/Signal = en omgang med højere tempo (ikke 

på billede). 

C Opvarmningsskud på målmand (ikke på billede). 

D 


Afslutninger, finter, 1 mod 1. 

I) Pasning/modtagelse, spilbar, skud. 

II) Pasning/modtagelse, finte, skud. Rigtigt tempo, 

så der er tid til finte. 

III) 1 mod 1: Spilvending, back holder rigtig afstand, 

forward gør sig spilbar, kontra. Vær kreativ. 

(3 x 10 = ca. 30 min.) 

E 

Spilforståelse/2 mod 2 

I) Spil: Spilforståelse. Variér. 

II) 2 mod 2: Start med skud, 2 mod 2 i 30-45 sek. 

Backs passer til træner, når puck vindes. 

Ny puck fra trænere ved mål. 

(2 x 10 = 20 min.) 

F 

Stafet: 

Puckføring, skifte med gruppen diagonalt, rund 

2-4 

kegler i midtzone. 

Valgfrit. 

(ca. 10 min.) 

G 

Spil: Spil på hele banen 5 mod 5 (ikke på billedet). 


61


Træning 5 / U15/ tid 70 – 75 min. 

A 

Grundteknik: 

I) Pasning/modtagelse, skud. Byt plads og side 

efter afslutning. Overkryds i lille cirkel i midtzone. 

II) Pasninger/modtagelser. 

Fokus på timing efter første aflevering. Fortsat 

overkryds i midtzone. 

(2 x 3,5 min. = 7 min.) 

B 

Grundteknik: 

I) Pasning, puckbehandling, skud. 

II) 6 afleveringer / modtagelser, dobbeltpasning 

(2 x 4 min. = 8 min.) 

C 

Angreb: 2 mod 1 

Forwards: Vend spillet og kom til afslutning med 

begge forwards med god mulighed for afslutning. 

Backs: Bevægelse i spillet med og uden puck. 

Hold kontakt til angribere + samarbejde med målmand. 

(ca. 10 min.) 



Træning 5 / U15 / tid 70 – 75 min. 

D 

Spilforståelse/skud: 

I) Spil på tværs: 3 mod 3 flyvende skift. 

II) Skud: Fart, kig op ved afslutning og tag retur. 

Byt ende hvert fjerde minut, så spillerne hele tiden 

holder fokus på tempo i øvelser. 

(ca. 15 min.) 

E 

Tekniksløjfe: 

Puckbehandling med forlæns, baglæns, pasning og 

gode afslutninger. 

Husk, at spillerne skal holde afstand, så de laver 

elementerne på teknikbanen i høj fart. 

(ca. 10 min.) 

F 

Skøjtehurtighed: 

Frekvens (ca. 5 min.). Gør spillere bevidste om, at 

de skal have ’alle’ afleveringer med. 

G 

Spil: Spil på hele banen 5 mod 5. 

Tema: Altid en spiller på mål ved afslutning. 

(ca. 20 min.) 

G Spil på hel bane 5 mod 5. Ca. 20 min. (ikke på 

billede) 


63



A Frit skøjteløb. Ca. 5 min. (ikke på billede) 

B 


Løb over hele banen 

a) Side/side 

b) Forlæns/baglæns 

c) Diagonalt 

(ca. 10 min.) 

C 

Skøjteteknik, spilforståelse: 

I) Skøjteovergange. 

II) Spil på tværs. Gerne med udskiftere. 

III) Puckbehandling, start samtidigt. 

(3 x 5 min.= ca. 15 min.) 

D 

Pasninger/modtagelser, spil på tværs, skøjteteknik: 

I) Glidesving med puck. Løft hovedet. Fart mellem 

kegler/dæk. Tag returer. 

II) Småspil. Gerne med bundne opgaver -> hvem 

der passes til, antal pasninger etc. 

III) Pasninger og modtagelser. 

(3 x 5 min. = ca. 15 min.) 

E Tomålsspil på hele banen 5 mod 5. Ca. 5 min. 

(ikke på billede) 



Træning 7 / U 15 / tid 60 min. 

A Frit skøjteløb Ca. 5 min. (ikke på billede) 

B 


’Polakken’ 

a) Med puck, kør rundt om spiller og tilbage, pasning, 

finter, puckbehandling. 

b) Diagonalt. 

(ca. 5 min.) 

C 


I) Spil, 2 mod 1, pasningsskygge. 

II) Frit småspil. 

III) Spil 2 mod 2, faste passere. 

(3 x 5 min. = ca. 15 min.) 

D 

Skud på mål, småspil, skøjteteknik: 

I) Skud og baglænsløb. Fokus på teknik og hastighed. 

II) Småspil, frit. 

III) Kryds over frem/baglæns. 

(3 x 5 min. =ca. 15 min.) 

E Tomålsspil på hele banen 5 mod 5. Ca. 20 min. 

(ikke med på billede). 


65


U15 

At tænke på som træner 



i truppen. 




Træningsplanlægning - tænkt på: 







• stationstræning - løbende bånd eller kombinationstræning. 








• fra det lette til det svære, kendte til det ukendte, 

enkelte til det sammensatte. 








• alle aktiveres på bedst mulig måde 
















8 Stop øvelsen, hvis den ikke fungerer eller hvis spillerne 






2 Give spillerne både positiv og negativ feedback. 

3 Fortæl spillerne om den næste aktivitet. 


u15 

Målsætning, træning, kampe og teori i løbet af 

en hel sæson 

Periode august - marts: 

Antal 



Kampe 40-45 

Periode maj – august: 


Forslag uge-planlægning (normaluge/snit) 


Kampe 1-2 


Teori 

2-3 pr. måned 

Træningsfordeling 


60-80 min. 

30% alle former for spil 

30% træning af grundfærdigheder 

- stadig fokus på skøjteløb 

40% spilforståelse / spilmomenter 


Teori 

60 min. 

30 min. 

I dag er kravene større og de stilles i en tidligere alder, Jesper Duus 

4 Giv spillerne tid til at træne ordentligt på hvert moment 



10 bud for en træner 





5 Se på helheden af faktorer, der påvirker præstationen. 







er nr. 1. 


at andre lykkes 

Fokusområder / istræning 

Træning af spilforståelse: 

• Give and Go 

• Skabe – mindske områder 

• Spilbredde 

• Spildybde 

• Trekantsspil 

• Split Vision 

• Zone samt mand mod mand spil 

Spilmomenter: 

• 1 mod 1 

• 2 mod 1 

• 2 mod 2 

• SPILVENDINGER! 


De 4 situationsroller: 

• Angrib med puck 

• Angrib uden puck 

• Forsvare mod puckfører 

• Forsvare mod ikke puckfører 

Hurtighed - frekvens: 

• Reaktion 

• Acceleration 

• Motorisk hurtighed 

• Aktionshurtighed 

• Handlingshurtighed 

U15 

Individuelt angrebsspil: 

• Tacklinger 

• Nærkampe 

• Skud og retur 

• Skab overtalssituationer 

• Gå på mål 

Individuelt forsvarsspil: 


• Nærkampe 

• Bryde med stav 

• Dække skud 

Individuelt agerende: 

• Fore- og backchecking 

Forsvarsspil: 

• Basis i 2-1-2 spillet over hele banen 

Face-off: 

• Teknik og taktik 

Spiløvelser: 

• Hele kæden / forsvar og angreb 

Trænerens primære opgave er først og fremmest at opmuntre 

og fokusere på positive præstationer, mere end at være 

notorisk fejlsøger. 

Individuel tekniktræning: 

• Skøjteløb 

• Skud 

• Aflevering 

• Finter 

• Puckteknik 

• Individuelt angrebs- og forsvarsspil 

• Træn detaljer 

Speciel back - og forwardstræning! 

Skyd! Tag returer! 

Fuldfør altid! 

Hjælp hinanden! 

VTS 

Vind nærkampen! Tag pucken! Spil pucken! 

Spillet på linierne! 

Konstant bevægelse på banen! 


67


u15 

Hoveddel angiver høj træningsprioritet – Delmoment angiver lav træningsprioritet – Tom rude 




X 


X 

Etbensbøj 

X 


X 

Krybe sammen 

X 


Zig-zag 

X 

Rødspætte f/b 

X 

Løb fremad 


X 

Lige fremad 

X 


X 


X 

Scooting h/v 

X 

Start-stop 

X 

Løb baglæns 


X 

Lige bagud 

X 


X 


X 

Scooting h/v 

X 


X 

Retningsændringer 

Vendinger h/v 

X 


X 



X 


X 

Sidestep 

X 

Hurtighed 


X 


X 

Puckteknik Hoveddel Del- moment 



Frekvens 




En hånd 

To hænder 




Split vision 


Dække puck 

Finter 

Enkelt finte 

Dobbelt finte 

Hovedfinte 

Kropsfinte 

Skudfinte 

Pasningsfinte 


Skøjtefinte 

Din egen finte 

Skud 

Forhånd 

Baghånd 

Håndledsskud 

Slagskud 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 



u15 




Træk- 

X 

Håndleds- 

X 

Flip- 

X 

Baghånds- 

X 

Drop- 

X 

Bande- 

X 

Direkt- 

X 

Maskeret 

X 

Skøjte- 

X 

Enhånds- 

X 

Modtagninger 

Staven 

X 

Skøjterne 

X 


X 


Svipbrydning 

X 

Stødbrydning 

X 

Blokere skud 

X 

Nærkampsspil 



X 




X 

Skabe/mindske områder X 

Give and go 

X 

Split-vision 

X 

Spilbredde 

X 

Spildybde 

X 

Trekantsspil 

X 

Zonespil 

X 


X 

Spilforståelse roller Hoveddel Del-moment 

Arbejdsområder på banen X 

Pladsbytte 

X 

Screening 

X 


X 

Styre skud 

X 

Tage returer 

X 

Spilforståelse - offensivt 

1 mod 1 X 

2 mod 1 X 

2 mod 2 X 

3 mod 2 

3 mod 3 X 

Spilvendinger 

X 

Spilforståelse indiv. – defensivt 


Forechecking 

X 

Fordrøjning 

Backchecking 

X 


Double up (2-1 i kampsituation) 

X 





Bevægelighed & opspil 


Uden puck, markering & bryde 

spillet 


Spilvending, komme ind i angrebszonen 




Positionsspil & afslutninger 

Face-off 

Face-off 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 


69


u15 





X 

Koordination 

X 


X 

Balance 

X 


X 

Bevægelighed 

X 

Hurtighed/frekvens/reaktion/aktion 

X 


X 


X 


X 

Styrke – indlæring redskaber/stav 

X 


X 

Styrke – redskaber – vægtstænger (X) X 


X 


X 


X 



X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 

(X): ved rigtig instruktion/teknik 


Kampe 

u15 

Før kampen 

1 Udtag dit hold i god tid. Tænk på, at kampen sammen med 






kamp – gennemgå kort DIN plan for kampen. 

(spillet – modstander – vigtige ting af fokusere på) 



skal lære. Anvend f.eks. stav/bold, spil i alle former, 

spilforståelse basis og lettere frekvens- og reaktionsøvelser. 

Under kampen 

1 Gennemfør kampen som allerede aftalt. 

Tænk på at kampen er et led i dine spilleres uddannelse. 

2 Lær spillerne vigtigheden af organisation, disciplin og 

orden i boksen under kampen. 

3 Optræd roligt og værdigt i boksen. 

4 Tænk på at udnytte spillerne, som på dagen ikke er omklædte, 

til statistik, pep-talk m.m. 



spillerne. 

6 Hvilken måde er det aftalt at spille på 

• alle spiller lige meget 

• tillades topninger/hvornår 

• hvad siger din klub med hensyn til kampe 

Efter kampen 









Alle spiller lige meget 

Vurder spillernes beslutsomhed, ishockeyattitude og disciplin. 

De spillere som viser den bedste træningsflid, højeste 

arbejdsmoral, ydmyghed over for opgaverne samt en god 

holdmoral - de fortjener at spille meget. 

Dette gælder også de dygtigste spillere. 

Problemstillinger i forhold til din kampplanlægning: Spiller I 

det antal kampe som behøves for at alle skal have lov til at 

spille Hvem eller hvilke afgør hvem der spiller - på hvilket 

hold 

Tænk på at forberede spillerne på at den dag kommer, hvor 

man ikke bliver udtaget til næste kamp. Hver spiller, også 

de dygtigste, må lære sig, at man ind imellem tages ud af 

kampe. 


u15 


1 Al udvikling følger et givet mønster men tempoet for denne 

er ikke det samme hos alle børn. Sammenlign derfor aldrig 

børnene med hinanden. 

Der er stor forskel på børns udvikling i slutningen af puberteten. 

2 FORTSAT UDVIKLING KRÆVER GRADVIS SPECIALISE- 

RING. 


miljø. 


Tænk langsigtet, atmosfære hvor det er tilladt at lave 

fejl, positiv indstilling, stærk støtte, rigtig træning (optimal 


5 Træn koordination, motorik, teknik, hurtighed, styrke og 

bevægelighed. 

6 Tidligt udviklede spillere tåler træning bedre. DE ORKER 

og VIL MERE! 

7 Kroppen gennemgår store forandringer og hastig udvikling. 

Stor længde- og styrketilvækst. Bevægelserne kan blive 

klumpede og ukoordinerede. 

8 I slutningen af puberteten stabiliseres motorikken og 

fysikken gradvis. 

9 Undgå ensidig træning og ensidig belastning. 

10 VILJEN TIL AT TRÆNE OG UDVIKLES ER DET STØRSTE TA- 

LENT! 




1 Der kan være op til 3-5 år i forskel i den fysiske udvikling 

hos børn i denne aldersgruppe. 

2 Nervesystemet udvikles hurtigt hos unge mennesker og 

stimuleres gennem alsidig træning. 

3 I denne periode er længdetilvæksten stor. Dette indebærer 

forringet bevægelighed og koordination. 

Jeg skulle altid passe min skole ellers kom jeg ikke til træning, Morten Green 


7-10 år U13 U15 U17 






71

4 Anvend lette vægte ved styrketræning i denne aldersgruppe 

– tekniktræning skal prioriteres. Kroppen anvendes 

primært stadig som belastning. 

5 Hjerte og lunger tilpasser sig hurtigt til den belastning som 

kroppen udsættes for. Træn derfor mere konditionstræning 

i forhold til tidligere. 

6 Koordinationstræning er fortsat et must i denne aldersgruppe. 

7 Hurtigheden øges gennem passende stimulering. Træn 

derfor meget hurtighedstræning – først og fremmest frekvens. 


1 I puberteten er det meget vigtigt at træne svære motoriske 

færdigheder som: koordination, balance, reaktions-, 

frekvens- og aktionshurtighed. Lige så vel at udholdenhed, 

grundstyrke og bevægelighed indgår i træningen. 

DET ER VIGTIGT AT FORTSÆTTE MED TRÆNING AF TEKNI- 

SKE FÆRDIGHEDER UNDER & EFTER PUBERTETEN. 

2 Stagnation i udviklingen kan forekomme når de unge er 

i puberteten. Årsagerne til dette kan være: 

• Nervebanerne følger ikke med længdetilvæksten. 

• At man træner på forkert niveau. 

• At man er nervøs og stresset. 

3 Motorikken forandres (forringes) i denne periode. Træn 

alsidigt! 

4 Børnene oplever også forandringerne (forringelserne). 

Vær forberedt på dette hvis du automatiserer bevægelserne. 


1 Børnene forstår regler, rettigheder og forpligtelser. De 

unge kan nu modtage og forstå mundtlige instruktioner. 

Det at tænke logisk er fortsat i udvikling. 

2 Indtræden i puberteten er meget følelsesladet. Dette 

mærkes bl.a. på følgende måde: 

• Skuffelser forårsager store følelsesudbrud. 

• Kritik mod voksenverdenen. Overreagerer! 

• Børnene ofrer stort slid og energi samtidig med frigørelsen 

fra barn - og ungdomsstadiet. 

• Afprøver grænser! Stiller spørgsmål! 

• Uro! Usikkerhed! Nysgerrighed! Vilde idéer! Kreativ 

aktivitet! 

• Viljen er stor til at følge strømmen (være med i gruppen). 

Dur jeg 

• Store psykiske forandringer. 

3 Børn søger opmærksomhed. 

4 I DENNE PERIODE ER DU SOM TRÆNER MEGET BETYD- 

NINGSFULD! 


U17 


73

Træneren skal kunne udvikle individet - presse det bedste frem i en, uden at stresse den enkelte, Peter Hirsch 

Tips om lederskab U17 

Almene tips til dit arbejde som leder 

Instruktion 

• Skab aktivitet - UNDGÅ KØER! 

• Korte mundtlige instruktioner er stadig gældende. Vise! 

Prøve! Instruere! 

• Tænk på, at al indlæring sker gradvist og i sit eget tempo 

for den enkelte. 

• Unge har behov for at lykkes. 

Tilpas øvelserne til holdets niveau. 

Stil krav! 

• Giv feedback/respons. 

• Hvordan spillerne lærer, afhænger af, hvordan du som 

træner lærer dem det. 


• Som træner er du omklædt ved al træning. 

• Planlæg alle træninger. 



• Bekræft de unge. Se og hør alle! 

• Fokusér fortsat på færdigheder – dernæst på resultatet. 

• Pas tiderne! 

Holdånd 

Forskellen mellem middelmådighed og storhed er den følelse 

spillerne har for hinanden. Mange kalder det holdånd! 

’Har drengene denne specielle følelse, så ved man, at man 

har et vinderhold’. 

Pædagogik 

• Husk altid, at din vigtigste opgave som leder er at motivere 

de unge ved træning/kamp. 


afgør om DIT budskab når frem. 

• Lær dig selv at håndtere nervøsitet. Skab handlingsberedskab 

og parathed. 

• Skab tryghed og harmoni. 

Lyt aktivt! Tag dig af spillerne! 

• Vær lydhør og fleksibel i dit lederskab 

Lyt aktivt! Vis interesse! 

• Det er godt at lave fejl indimellem. Så lærer man, hvordan 


• Individuelle samtaler giver tillid, kendskab og mulighed 

for at tilpasse træningen. 

• Arbejde i lederteam giver et delt ansvar, udvikler energi 

og sammenhold. 

• Dit mål skal være at tale med hver spiller, hver gang I 

mødes. Både på træning og kamp. 




• Benyt de unges fantasi, glæde, lyst, spontanitet, beslutsomhed, 


at give op. 

• Bedøm spillerne for det de er og ikke blot efter præstation. 


• En spiller som tror på sig selv, opnår oftere fremgang. 

• Lad spillerne være delagtige i deres egen udvikling/målsætning 

samt målsætninger for holdet. 

• Skab en positiv spørgekultur i gruppen. 

• Lær spillerne at tale med hinanden – og gerne om andre 

ting end ishockey. 

Din opgave som træner er at skabe forudsætninger for at 

andre lykkes. 

Lederens 10 bud 




4 Vis tiltro og tillid 

(turde tage chancer + ret til at mislykkes= stærke spillere) 



7 Udfør individuelle samtaler. 



10 Vilje, glæde og engagement er nr. 1 

(fysisk, socialt, mentalt, teknisk/taktisk). 


Træningsplan on-ice 

u17 

Træning off-ice 

u17 

Trænerens 10 bud for istræning 

1 Øvelser som forbedrer spillernes fysik og koordination 

bør prioriteres (spil, styrke, balance, timing og løbebaner 

af forskellig art). 

2 Tekniktræningen i denne aldersgruppe er fortsat vigtig. 

Skøjteløb, skud, pasninger, driblinger indgår i din træningsplanlægning. 

Der kan evt. stadig begyndes – hvis 

muligt – med SKUD PÅ MÅL. 

Giv altid tid til at tage returer. 

3 I denne aldersgruppe bør al hurtighedstræning prioriteres 

(grund-, frekvens-, aktions-, accelerations- og ishockeyhurtighed). 

4 Spilforståelsestræningen (basis og situationsrollerne) 

indgår som en naturlig del i din træningsplanlægning. 

5 Lad spillerne lykkes i deres træning. Sænk sværhedsgraden, 



Spænding! Kampmomenter! Overgå sig selv! 

6 Motiver, stimuler, niveauinddel og specialiser spillerne. 

Det giver glædesfyldte og konstruktive træninger. 

7 Selv med 15 – 16-årige er målet stadigvæk et højt aktivitetsniveau. 

Benyt fortsat stationstræninger! 

Vær bevidst om målet med din træning og vær omhyggelig 

når du planlægger denne. 


koncentration, træningsdisciplin, omhu samt mange gentagelser. 

9 4 grundlæggende faktorer din træning skal indeholde: 

TEKNIK, TAKTIK, FYSIK, SOCIALE/MENTALE. 

10 Glem ikke den fysiske træning under is-sæsonen. 

Husk også følgende: 

• Bevægelighed og stretching er vigtig i denne periode, da 

træningsvolumen forøges. 

• Hele ungdomsperioden bør sigte mod alsidig udvikling. 

Specialisering mod blot en idræt sker senere i junioralderen. 

• Rigtig og varieret ungdomstræning giver store valgmuligheder 

til al idræt som voksen. 

• Tydeliggør de sportslige mål gennem individuelle samtaler. 

• Træningens grundprincipper: Planlagt, fortløbende, tilpasset 

til individet, alsidigt og varieret samt tidsbestemt. Der 

skal tages hensyn til den optimale modtagelighedsalder, 

som er præsenteret andetsteds. 

Gode tips for træneren off ice 

1 Øvelser som forbedrer spillernes kropsholdning og koordination 

bør prioriteres (spil, lege, balanceøvelser, 

kropskontrol, kombinationsmotorik og alsidig kompleks 

træning). Sats på styrketræning med vægte, med egen 

krop, medicinbolde samt lettere redskaber. Husk at udføre 

al form for hurtighedstræning. 

2 Spilforståelsestræningen (basis og roller) kan med fordel 

udføres off-ice. 

3 I denne alder fortsætter vi med alle former for konditionstræning. 

Grundlæggende konditionstræning, så som 

distanceløb, intervaller og fartlege er et must. Kredsløbstræningen 

er meget effektfuld for denne gruppe. 

4 Styrketræningen indledes for alvor. Egen krop, par øvelser, 

medicinbolde og vægte er dine redskaber. 

5 Arbejd gerne med stationstræningsmodeller byg forskellige 

komplekse forhindringsbaner op. Dette gør at aktivitetsniveauet 

bliver højt og intensivt. 

6 4 grundlæggende faktorer som underbygger din træningsplanlægning: 

TEKNIK, TAKTIK, FYSIK, SOCIAL/MENTAL. 

Det hele menneske er med i din træningsplanlægning. 


koncentration, træningsdisciplin, omhu og mange gentagelser. 

8 Gå ud fra de forudsætninger der findes i lederteamet, 

redskaber, lokaler eller andet. 

9 Vær omhyggelig når du planlægger din træning. Træning 

af forkerte ting på det forkerte tidspunkt bevirker sikkert 

indlæring af forkert teknik. 

HVER TING TIL SIN TID! 

Arbejd forsat intenst med gennemgang af teknik. 

10 Sørg for at boldspil off ice kommer til at ligne spilsituationer 

på is. 3-3, 4-4, 5-5, spil bag mål m.m. 



Alsidighed 

Ungdomstræning skal være alsidigt udviklende og spillerne 

skal have lov til at dyrke flere forskellige idrætsgrene. 


Bland forskellige aktiviteter. Spontanidrætten udgør nu en 

mindre vigtig del af den totale træningsmængde. 





75

Jeg synes, at det individuelle kommer først - ser det ikke som noget negativt. Men det bliver en udfordring for dansk ishockey!, Kim Staal 

Mental og social træning 

u17 

Forslag til øvelser i mental og social træning: 

Øvelserne nedenfor er eksempler på, hvordan du som træner 

kan arbejde med dele af den sociale og mentale udvikling – 

både med individet og gruppen. 

Niveauet på øvelserne er tilpasset og kan anvendes på spillere 

fra teenagealder til voksen alder. 

For yderligere inspiration se afsnittet om Social og Mental 

uddannelse i Almen del. 

Moral og etik 

Formål: 

At få spillerne til at diskutere og reflektere over opførsel, 

regler og normer, som findes på holdet. 

Metode: 

Emner for en diskussion for moral og etik kan f.eks. være: 

Regler 

Retfærdighed 

Rutiner 

Motivation 

Holdånd 

Hvem bestemmer 

Fair play 

Målsætningsøvelse 

Formål: At gøre spillerne bevidste om,hvordan de kan sætte 

effektive mål op. 

Metode: Gå igennem nedenstående vigtige målsætningsprincipper 

med dine spillere: 

1. Sæt motiverende mål – spillerne skal gå ud fra deres 

egen motivation. 

2. Sæt positive mål op – spillerne skal sætte mål op, som 

fortæller om, hvad de vil opnå, ikke hvad de vil undgå. 

3. Gør målene specifikke – spillerne skal sætte mål op, som 

fortæller eksakt om, hvad de vil opnå. 

4. Sørg for at målene er påvirkelige – spillerne skal sætte 

mål op, som de selv kan styre. 

Bed spillerne om at skrive dem ned. Diskuter målene 

sammen og kontroller, at de opfylder målsætningsprincipperne. 

”Træn som man spiller kamp” 

Formål: At forberede spillerne på en kamp eller konkurrencesituation. 

Metode: Anvend alle tilgængelige ressourcer for at skabe en 

så kamplignende situation som muligt. F.eks. kan en træning 

bruges til kamptid, hvor man laver de samme forberedelser 

som til kamp og spiller to mål hele træningen. Del træningen 

ind, som ved kamp, i tre perioder. 

Fysisk aktivitet – Ideer til øvelser 

Frekvens- og aktionshurtighed 


• Hurtige skridt. 


• Hurtigstep (fremad-bagud). 

• Sjipning (et eller to ben). 



U17 

Medicinboldprogram med partner 

Opvarmning: 

• Aflevering i brysthøjde under forflytning. 

• Aflevering over hovedet – ansigt til ansigt. 

• Underhåndskast under forflytning sidelæns/fremad. 

• Stående med ryggen mod hinanden med ca. 1 m. afstand 

- aflever bolden til hinanden skiftevis bagud over hovedet 

og mellem benene. 

• Som ovenfor, men aflever bolden rundt i sideled. Stå stille 

på fødderne - vrid overkroppen. 

• Som ovenfor - men aflever bolden rundt i ottetal. 

• Stående bredt med ca. 2 m. afstand med ansigtet mod 

hinanden - en har bolden i strakte arme over hovedet - bøj 

fremad/nedad samtidigt med at bolden svinges bagud 

mellem benene. Aflever til makker mens man ”eksploderer” 

fremad. Modtagelse sker altid over hovedet. 

• Ned på knæ (blødt underlag) 2-3 m. imellem. 

Kast bolden ved siden af makkeren, som tvinges til at 

strække ud for at nå den - fange - kolbøtte osv. 


Cykelprogram 

Hurtighed – frekvens - udholdenhed 

A) 3 x 40 sek. hurtig, hvil 1 min. – 3 x 20 sek. hurtig, 

hvil 2 min. 

B) 4 x 30 sek. hurtig, hvil 30 sek. – 4 x 20 sek. hurtig, 

hvil 2 min. 

C) 5 x 20 sek. hurtig, hvil 15 sek. – 5 x 20 sek. hurtig, 

5 min. let afslappet cykling. 

De tre programmer bør gennemføres med pulsmåler for at 

sikre ret belastning. 

Disse programmer bør gennemføres med 80 – 90 % af makspuls. 

En fingerregel siger, at makspulsen kan findes ved at sige: 

makspuls = 220 – alder. 

Aerob (konditions-) træning 

Lange og korte intervaller og distancetræning. 

A) 15-15 (15 sek. arbejde - 15 sek. hvil) i mindst 20 min. 

B) 70-20 (70 sek. arbejde - 20 sek. hvil) i mindst 20 min. 

C) Langt interval, 3-4 min. arbejde - 1-2 min. hvil. i mindst 

40 min. 

Fysisk aktivitet / ideer til øvelser 2 U17 

Styrke 


• Sit-up+vrid (lige og bøjede ben). 

• Liggende på ryggen og løfte medicinbold med fødderne. 

• ”Foldekniven”. 

• Sideløft (makker holder fødderne). 

• - Armstrækninger (smalle - brede på medicinbold). 

- Armstrækninger i trillebørstilling. Med makker. 

- Armstrækninger med bevægelse. 

• ”Stridsvognen” (klatre rundt på hinanden). 

• Etbens knæbøj med medicin-bold. 

- Kolbøtte + etbenslanding +hop. 

- ”Gynge” - armhævninger fremad/bagud. 

- Parøvelser - Skulderpres (siddende). En som står bagved, 

arbejde både opad og nedad. 

• Stretching (bevægelighedstræning). 

Arbejdspuls: 

A) 90 % af makspuls 

B) 80 % af makspuls 

C) 80 % af makspuls 

Eksempel på styrkeprogram med vægte: 

1. Knæbøj 75 % 85 % 90 % 95 % 

2 sæt 8 5-6 4-5 2 (3 sæt) 

kun ved 95 % køres 3 sæt. 

2. Bænkpres: Maks. af personligt 

65 % 75 % 85 % 90 % 

6-8 5 3 1-2 (3 sæt) 

køres som øvelse 1. 

3. Hop med håndvægte – fra 90 grader i knæleddet: 

30 % af vægt / 5 rep. 5 sæt 

4. Mave - ryg program 

5. Udfaldsknæbøj 

x kg + 20 kg + 30 kg + 40 kg (3 sæt) 

6-8 5 3 1-2 

køres som øvelse 1+2. 


77



Øvelse A – D findes ikke på billede: 

A Skøjteteknik: Hop over stave, skøjteovergange. 

B Skøjteteknik: Hop over stave, handsker, hurtige 

fødder. 

C Puckteknik: Driblinger side til side eller anden 

variant, stillestående. 

D Puckteknik: Halv gruppe stillestående side 

til side. Halv gruppe i bevægelse, i lav fart. På 

signal udføres en eksplosiv tempostigning. Høj 

frekvens på fødder og stok. Styr øvelsen gennem 

signaler. 

Signal 1= tempostigning 

Signal 2 = bytter grupperne opgave. 

E 

I) Pasninger og modtagelser i forskellige bevægelsesmønstre. 

II) Droppasning/aflevere + 90 graders indbrydning. 

III) Skud: Acceleration og skud + retur. 


F 

I) 1 mod 1 offensivt: Backs løber direkte op mod 

forwards. Forward finter og går mod mål. Back 

backchecker. Byt opgave. 

Køres begge veje samtidigt. 

II) 1 mod 1 defensivt: Forward i bue, back passer 

til forwards. 

Forwards går mellem bande og back, som søger 

kontakt højt i banen. 

Køres begge veje samtidigt. 


• Smidige overgange mellem øvelserne. 

• Aktive spillere! 

• Fra det lette til det svære, kendte til det ukendte, 

enkelte til det sammensatte. 






G 

I) Spilforståelse: Triangelspil og pasningsskygge. 

II) Spil: Offensivt spil: 1 mod 1 + 2 offensive faste 

’vægge’. Byt spillere på signal. (Øvelser J og K 

= ca. 20 min.) 

III) Hurtighed: Stafet (ca. 5 min.) 

Spil på hele banen (ca. 10 min.) Ikke på billede 


79



A 


Teknik: Faste passere. Start fra hjørnet med pasning 

og modtagelse ude ved banden. 

Skud i angrebszonen. Ny puck i hjørnet og puckkontrol 

på pylonbanen. 

Til ny række i diagonalt hjørne. (ca. 10 min.) 

Moment: Pas, skud og puckkontrol. 

B 

Formål: Teknik 

Teknik: To spillere starter samtidigt med puck. 

Krydsoverløb og skud fra første spiller, mens den 

anden dribler rundt om cirklen. 

Efter andet skud skøjter begge spillere med fuld 

kraft mod mål for at tage evt. retur. (ca. 10 min.) 

Moment: Puckkontrol, skøjte, skud. 




C 


Skøjtehurtighed: Udføres enten som én spiller mod 

målmand eller som 1 mod 1. Samtidig start og 

diagonalt. Maks. tempo! Lav mål! Tag retur! (ca. 

10 min.) 

Moment: ’Firkanten’ (udenom de 4 face off punkter). 

D Målmand/skud: Halv cirkel med skud (ikke på 

billede). 

Tid mellem skuddene, så målmanden kan agere 

rigtigt og spille pucken færdig. Ca. 5 min. 

E 

Formål: Forechecking i angrebszonen 

Forechecking: F1 frem og presser modstanderen 

mod banden. F2 er klar til at assistere. F3 bedømmer, 

om man får fat i modstanderen i hjørnet. 

Hvis ikke, så markerer han modstanderens forward 

længst væk fra pucken. Backerne dækker blå linje. 

D1 klar til at støde på aflasteren. 

(ca. 10 min.) 

F 

Formål: Backchecking i midtzonen 

Backchecking: F1 på pucksiden går frem og presser 

modstander ud mod banden. Back støder på 

pasningsmodtageren ude ved banden. F2 markerer 

i midten, og dækker op bag den stødende back. F3 

længst væk markerer enten i midten eller på kanten. 

Anden back sikrer hjem i midten af banen. 

(ca. 10 min.) 


81



G 

Formål: Bevægelsesmønster i egen zone 

Bevægelsesmønster: Nye positioner i egen zone, 

når pucken skifter side. 

Markering af modstandere skal ske, så man kan se 

sin markering og samtidigt se, hvor pucken er. 

Stor skøjteaktivitet er en af nøglerne til at vinde 

pucken i forechecking. 

(ca. 10 min.) 

H Tomålsspil på hel bane: Frit spil (ikke på 

billede) Ca. 15 min. 



Træning 3 U17 / tid 80 - 90 min. 

A 


a) Skøjteteknik: Frem, sideledsstep, bagud, fremad, 

stop, bagud, stop, sideled. 

Spillere starter på trænerens signal. 

b) Skøjteteknik: Fremad/bagud med vendinger. 

Øvelsen skal udføres i høj fart (ca. 5 min.) 

Moment: Skøjteteknik frem/baglæns vendinger. 

B 


Teknik: En forward og en back kører parvis i højest 

mulig fart. Forward fremad og back baglæns. Back 

dækker forward hele tiden på den ’rigtige side’ med 

skulderen mod forwardens midtlinje. 

(ca. 5 min.) 

Moment: Skøjteteknik 


83


Træning 3 / U17 / tid 80 - 90 min. 

C 

Formål: Grundteknik 

Pasning og timing: Pasning diagonalt, vend fremad 

i banen. Modtag med hhv. forhånd / baghånd. 

Opspil. Puckføring og vending. 

Skud og retur. 

Ny spiller begynder (ca. 10 min.). Sørg for at skifte 

side på øvelse. 

Moment: Pasning og timing. 

D 

Formål: Grundteknik 

Direktpasning: Pas diagonalt, vend op. Som i C, 

men med flere pasninger. 

Opspil. Direktpasning til blå. Pas tilbage. 

Højeste fart. Hårde skud, ram mål samt tag eventuelle 

returer. Ny start (ca. 10 min.) 

Moment: Pasning og timing. 

E1 

Formål: Opspil / spilvending i zone og angrebsåbning 

Spiløvelse: Pasning til egne backer, som er i bevægelse. 

Opspil ud af zonen. Vend ved fjerneste blå. 3 mod 

2 tilbage. 

Ny kæde kører fra den anden side. 

Spil til pucken er blokeret, i mål, ude af zonen! 

(ca. 10 min.) 

Moment: 5 mod 0 opspil, 3 mod 2. 



Træning 3 / U17 / tid 80 - 90 min. 

E2 

Formål: Spilvending i midtzone og angrebsåbning 

Spiløvelse: Pasning til egne backer. 

Opspil ud af zonen. Vend ved fjerneste blå. 3 mod 

2 tilbage. 

Ny kæde kører fra den anden side (ca. 10 min.) 

Moment: 5 mod 0 opspil, 3 mod 2. 

F 

Formål: Kampøvelser 

I) Kamp 1 mod 1: Rullende kropsblokering. 

II) Kampspil: Intensiv mand/mand spil 3 mod 3 

(alt. 2 mod 2). På fløjt spiller puckføreren tre 

nye ind. 

III) Kamp 2 mod 2: Kampspil foran mål i ’slottet’. 

Trænere lægger puck ind. 

(3 x 7 min. = ca. 20 min.) 

Moment: 1 mod 1, 2 mod 2, mand/mand. 

G 

Formål: Kampøvelser 

I) Backskud: Backskud, nærspil og returtagning. 

(Konkurrer ved at give et point for skud på mål. 

Konkurrer kædevis). Begge ender. 

II) Spilforståelse: 2 mod 2 med faste passere i 

angrebs-position. 

(ca. 10 min.) 

Moment: Backskud, retur, nærspil, spilforståelse. 

H 

Tomålsspil på hel bane. Resterende tid (ikke på 

billede). 


85



A 

Grundteknik: 

Trænere varmer målmanden. 

I) Teknik: Pas, finter. Gode pas. Kreativitet på 

driblinger. 

II) 5 skud hurtigt (kædevis): 2 nye pucke fra trænere 

efter afslutning. Behold puck 15 sek. i 

kæden. 

(ca. 15 min.) 

B 

Vend spillet og lav mål: 

Vend spillet og 2 stk. afslutninger + 3 mod målmanden. 

Start begge veje samtidigt (ca. 10 min.) 

C 

1 mod 1 kampøvelse: 

Hvis forward vinder puck = bryd ind. 

Taber han = check hårdt. 

Hvis back vinder puck = kreativ + pas til back. 

Tab = 1 mod 1, arbejd færdig. 

Back: spil fysisk + mellem forward og mål. 

Forward: Søg afslutning og vis mod ved at søge 

mod mål. (ca. 10 min.) 




D 

1 mod 2, 2 mod målmand: 

Forward 1 (gul) i fuld fart, back (grøn) står op, forward 

2 (gul) tager puck og vender spillet med pas 

til back, 2 mod målmand, afslut. Spil færdig. 

Moment: Bryde spil og hurtig omstilling til angreb 

(ca. 10 min.) 

E 

Spiløvelse: 

3 mod 2, 2 mod 3. 

3 forwards mod 2 backer. 

Signal = forwards op til rød, backer får ny puck af 

træner, 2 mod 3. 

Ved spilbrydning angribes 3 mod 2. (ca. 10 min.) 

F 

Spiløvelse: 

2 mod 2 med overlapninger / pladsbytte. 

Forwards, overlapning ved blå. 2 forwards mod 2 

backs med omvendt stav. Ny puck lægges mod mål 

af træner. Backs rydder slottet (ca. 10 min.) 

Fokus på at spille færdig foran mål! 

G 

Tomålsspil på hel bane: Med eller uden tema. Ca. 

15 min. (ikke med på billede). 


87



A 

Opvarmning: 

F1 passer til F2, som passer til D1. 

På fløjt bliver det 2 mod 1 mod modsatte ende. 

(ca. 10 min.) 

B 

1 mod 1, opspil: 

Back skøjter baglæns ned bag mål, tager puck, 

finter, og passer til F1. 

F1 laver overlapning med F2. F2 spiller 1 mod 1 

mod back. 

Samme diagonalt i modsatte ende. (ca. 10 min.) 

C 

Skøjteløb: 

1. Frem - stop - bagud. 

2. Bagud - stop - frem. 

3. Sidestep – stop - sidestep. 

4. Bagud – stop - bagud. 

5. Frem – stop - frem. 

(ca. 10 min.) 

Der arbejdes fra begge sider. Alle spillere laver 

samme moment. 




D 


Bølgende 1 mod 1, 2 mod 2, 3 mod 3. 

Forsvar bryder og passer i eget led. Forwards bliver 

forsvarere. Kontra! (ca. 10 min.) 

E 

Spiløvelse: 

3 mod 3 bølgende 

3 forwards mod 3 forsvarende spillere. 

Bryd spillet med stav eller krop. Pucken spilles op 

til ventende forwards ved blå, som angriber 3 mod 

3 mod backs + backchecker. (ca. 10 min.) 

Hver puck spilles færdig. 

F 

Spiløvelse: 

3 mod 3 med spilvending 

Træner spiller puck ind på målmand. 

D1, D2, F1 spiller 2 forecheckere væk. 

Back afleverer til fjerneste blå. Stressere + tredje F 

angriber mod ny D1, D2, F1. (ca. 10 min.) 

G 

Målmandens 5 minutter: Halvcirkel med skud (ikke 

på billede). Ca. 5 min. 

H 

Tomålsspil på hel bane: Med eller uden tema. Ca. 

15 min. 


89



A 

Opvarmning: Pasning/skud 

F1 start – pasning - skud - retur pasning til F2. F2 

start – pasning - skud – retur - pasning til F3. F3 

start – pasning - skud - retur pasning til F1. 

Start diagonalt samtidigt. 

Efter skuddet samles puck op ved målet. 

(ca. 10 min.) 

B 

3 mod målmanden 

Lav trekant samt spilbredde / spildybde. 

Skab tryk. Spil færdigt og afslut uden at stå stille. 

Højst mulig fart over blå. 

(ca. 10 min.) 

C 

3 mod målmanden 

Spilvending: 

Skab tryk. Spil færdigt. 

Højst mulig fart over blå. 

Spillet begynder hos F3, og to forwards bliver på 

kanten, når der laves spilvending. 

Opspillende back eller forward skal være i bevægelse, 

når han modtager pucken. 

(ca. 10 min.) 




D 

2 mod 1: Tag tabt is tilbage 

D1 passer til F1. Back 

Sidestepper til bande. Back forsøger at tage ’tabt is’ 

tilbage. F2 får pasning, angreb 2 mod 1. Lav mål! 

Ny puck bag mål fra træner. 2 mod 1 igen tæt ved 

mål. Spil til fløjte lyder. 

Ved ingen mål = spil med samme puck. 

(ca. 10 min.) 

E 

Forwards special: 

1 mod 1 x 2 

I) 1 mod 1: D1 passer til F1. Indbrydning fra banden, 

vind midten. Derefter 1 mod 1 mødende forsvar. 

II) 2 mod 1: Dobbeltpasning mellem F1 og F2. 

Konkurrér om at lave mål (angreb - forsvar - angreb 

- gå ud). 

(ca. 15 min.) 

F 

Back special: 

Hold puck / hent puck 

I) Hold puck i 20 sek., 2 mod 1 = 1 point. Hvilende 

backs arbejder med direktskud fra blå. 

II) Forsvarende back henter puck bag målet, finter 

mødende modstander, pasning og vinkelskud. 

Mødende modstandere henter ny puck osv. 

(ca. 15 min.) 

G 

Målmandsspecial: Halvcirkel, skud. 2 faste returtagere 

foran mål (ikke med på billede). Ca. 10 min. 

H 

Tomålsspil: Vælg et tema (ikke med på billede). 

Ca. 15 min. 


91



A 

Grundteknik: 3 pasninger 

Pasning og modtagelse i baglæns bevægelse samt 

tempoøgning omkring midtcirkel. 

Skud fra toppen af face off cirkel og skift side. 

Start diagonalt 

(ca. 3 min.) 

B 


Pasning/modtagelse i baglæns bevælgelse, tempoøgning 

omkring midtcirkel. Pucken afleveres til 

modsat side og derefter til spiller, som begyndte 

øvelsen. Skud fra toppen af cirkel og arbejde med 

eventuel retur. 


(ca. 3 min.) 

C 


Pasning/modtagelse i baglæns bevægelse samt 

dobbeltpasning med modsat ende, tempoøgning 

op igennem midten og modtag 5. pasning. Skud 

fra toppen af cirkel. Arbejde med eventuel retur 

og skift side. 


(ca. 3 min.) 




D 


Direktpasning, fokus på gode pasninger. Skud fra 

toppen af cirkel. 

Begynd hele tiden diagonalt 

(ca. 5 min.) 

E 

Forsvarsspil: 

1 mod 1 

Pasning ned til back og vend ud på kanten. Forsvarende 

back tager i mod fra rød. 

Lettere for backs at finde den rette timing. 

Opspillende back bliver forsvarende back i næste 

moment. 

F 

Målmand/skøjteløb: 

Buge højt i midtzone og modtage puck i høj fart. 

Fokus: Vinkler, frekvens, retur (misser du mål = 

10 armhævninger). 

Glide tilbage i egen række. Der skiftes side på 

øvelsen. 

GENERELT: 

Afbryd øvelsen, hvis den ikke fungerer eller hvis 

spillerne laver fejl i de tekniske momenter. 

Indlæg ofte konkurrencer i alle øvelser: Stafetter, 

regne mål etc. 

Gerne med ’præmier’ til tabere eller vindere. 


93



G 

Forsvar/angreb: 

1 mod 1 & 1 mod 1 + backskud 

Pas i hjørnet til F1. 

Back må agere med det samme. Fortsæt til pucken 

er ’død’. Derefter tager begge spillere position foran 

mål. Backskud på pasning fra blå. 

(ca. 8 min.) 

H 

Skøjtefrekvens: 

Maksimal intensitet! 

Frekvens på skøjteløbet er vigtig, pasning, skud, 

retur. 

Begynd diagonalt. 

Vigtigt, at spillerne får afleveringen med sig, når de 

skal arbejde i maksimalt tempo. Passere kan være 

i bevægelse, når de laver langt pas. 

I 

Tomålsspil på hel bane, 5 mod 5. 

Tema: Flyvende byt. Ca. 9 min. (ikke på billede) 

J 

Back/forward special: 

Backskud / køre rundt 

I) Backøvelse: behandle puck indenfor blå og 

backskud. 

II) Forwards: 3 mod 3 i zone, rulle/screene, dybde/ 

bredde. Kom til afslutning på 30 sek. 

(ca. 10 min.) 




K 

Skøjteløb: 

Tempo. Maks. fart! 

(ca. 10 min.) 


95



A Frit skøjteløb med puck: På fløjt; korte intervaller 

med hurtig puckføring forlæns, baglæns, 

vendinger, side til side, diagonalt 

B Parvis skøjteløb med aflevering og modtagelse: 

Fløjt = 1 mod 1 på lille område. 

C Opvarmningskud på målmand: Halvcirkel. 

Moment A – C er ikke med på billede. (Ca. 10 

min.) 

D 

Pasninger: 

Direktpasning 

Hurtige pas / direktpasning. 

Rigtigt tempo, øjenkontakt. 

Start diagonalt. 

(ca. 10 min.) 

Husk fortsat, at pasningsteknik har stor vigtighed. 

Spillerne skal passe hårdt og præcist. Pasningsmodtagelser 

skal også betones. 



E 

Finter/direktpasning/1 mod 1: 

I) Finter og bryd ind foran mål. 

II) Direktpasning og hurtig beslutning for skud. 

III) 1 mod 1: Back med vendt stok og med rette 

position i banen. Forward direktpasning, kreativ 

til afslutning. 

(3 x 8-10 min. = ca. 30 min.) 




F 

1 mod 1: 

Pres i angrebszonen 

Back (D1) skøjter baglæns fra blå og henter puck 

og forsøger at skøjte pucken over blå. F1 presser 

back ud. 

Vinder forward pucken, må han forsøge at lave 

mål. 

(ca. 10 min.) 

G 

Tomålsspil på hel bane, 5 mod 5. Start med face 

offs i Målenderne. Ikke med på billede (Ca. 15 

min.). 


97



A Frit skøjteløb. Ca. 5 min. 

B 

Timing: 

Løb over hele banen 

A) 3 mod målmanden 

B) Frem/tilbage 

C) Diagonalt 

(ca. 10 min.) 

Styr din træning mod et bestemt mål. Vær omhyggelig, 

når du planlægger din træning eller et kortere 

træningsforløb. 

C 


I) 3 mod 3, bredde / dybde, gøre sig spilbar. 

II) Spil: Bundne opgaver -> kun flip-pasning. 

III) Minimatch, 1 mod 1 

(3 x 5 min = ca. 15 min.) 

D 

Pasninger/modtagelser, småspil, skøjteteknik: 

I) Backspecial: Skud fra D1, baglæns løb + modtage 

pasning, spilvending, skud fra D2. 

II) Småspil. 2 mod 2 eller 3 mod 3 

Udskiftere hviler, hjælper med at holde pucken 

inde. 

III) Forwardspecial: Bandepasning, skud i slottet. 

Timing i løbet mod mål. 

(3 x 5 min.= ca. 15 min.) 

E 

Tomålsspil på hel bane, 5 mod 5. Start med face 

offs i målenderne (ikke med på billede). Ca. 15 

min. 



U17 

At tænke på som træner 



i truppen. 




Træningsplanlægning - tænkt på 







• stationstræning - løbende bånd eller kombinationstræning. 








• fra det lette til det svære, kendte til det ukendte, enkelte 

til det sammensatte. 








• alle aktiveres på bedst mulig måde 
















8 Stop øvelsen, hvis den ikke fungerer eller hvis spillerne 






2 Give spillerne både positiv og negativ feedback. 

3 Fortæl spillerne om den næste aktivitet. 


u17 

Målsætning, træning, kampe og teori i løbet af 

en hel sæson 


Antal 



Kampe 50-60 



Forslag uge-planlægning (normaluge/snit) 


Kampe 2 


Teori 

1-2 pr. uge 



60-80 min. 

30% alle former for spil 

20% træning af grundfærdigheder - stadig fokus 

på skøjteløb 

50% spilforståelse / spilmomenter 


Teori 

60-75 min. 

45 min. 

Din opgave som træner er at skabe forudsætninger 

for at andre lykkes 

4 Give spillerne tid til at træne ordentligt på hvert moment 



99

10 bud for en træner: 





5 Som træner: se på helheden af faktorer, der påvirker 

præstationen. 







er nr. 1. 

Fokusområder / istræning 

Træning af spilforståelse: 

• Give and Go 

• Skab - mindske områder 

• Spilbredde 

• Spildybde 

• Trekantsspil 

• Split Vision 

• Zone- og mand mod mandspil 

Spilmomenter: 

• 1 mod 1 

• 2 mod 1 

• 2 mod 2 

• 3 mod 2 

• 3 mod 3 

• SPILVENDINGER! 


De fire situationsroller: 

• Angrib med puck 

• Angrib uden puck 

• Forsvare mod puckfører 

• Forsvare mod ikke puckfører 

Hurtighed - frekvens: 

• Reaktion 

• Acceleration 

• Motorisk hurtighed 

• Aktionshurtighed 

• Handlingshurtighed 

Individuelt angrebsspil: 


• Nærkampe 

• Skud og retur 

• Skab overtalssituationer 

• Gå på mål 

Individuelt forsvarsspil: 


• Nærkampe 

• Stokbrydninger 

• Dække skud 

Individuelt agerende: 

• Fordrøjning 

• Fore - og backchecking 

Forsvarsspil: 

• Basis i 2-1-2 spillet over hele banen 

Face-off: 

• Teknik og taktik 

Spiløvelser: 

• Hele kæden / forsvar og angreb 

Trænerens primære opgave er først og fremmest at opmuntre 

og fokusere på positive præstationer, mere end at være 

notorisk fejlsøger. 

Individuel tekniktræning: 

• Skøjteløb 

• Skud 

• Pasninger 

• Finter 

• Puckteknik 

• Individuelt forsvarsspil 

• Individuelt angrebsspil 

TRÆN DETALJER! 

Træning af grundliggende spilsystem i forsvar og angreb, f.eks. 

2-1-2. 

Pladsbytte med drop-pas og løbebaner. 

Box- og powerplay. Gerne hele banen. 

Fokus på taktisk træning. 

Husk målmandstræning. 

Speciel back- og forward 

træning! 

VTS 

Vind nærkampen! Tag pucken! Spil den! 

Spillet på linierne! 

Konstant bevægelse på banen! 

Skud! 

Gå på returer! Fuldfør 

altid! Hjælp hinanden! 


Træningens detailplan/1 

u17 





X 


X 

Etbensbøj 

X 


X 

Krybe sammen 

X 

Hop med samlet fødder 

X 

Zig-zag 

X 

Rødspætte f/b 

X 

Løb fremad 


X 

Lige fremad 

X 


X 


X 

Scooting h/v 

X 

Start-stop 

X 

Løb baglæns 


X 

Lige bagud 

X 


X 


X 

Scooting h/v 

X 


X 

Retningsændringer 

Vendinger h/v 

X 


X 



X 


X 

Sidestep 

X 

Hurtighed 


X 


X 




Frekvens 




En hånd 

To hænder 




Split vision 


Dække puck 

Finter 

Enkelt finte 

Dobbelt finte 

Hovedfinte 

Kropsfinte 

Skudfinte 

Pasningsfinte 


Skøjtefinte 


Skud 

Forhånd 

Baghånd 

Håndled 

Slagskud 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 


101


u17 



Pasninger Hoveddel Del-moment 

Træk- 

X 

Håndleds- 

X 

Flip- 

X 

Baghånds- 

X 

Drop- 

X 

Bande- 

X 

Direkt- 

X 

Maskeret 

X 

Skøjte- 

X 

Enhånds- 

X 

Modtagninger 

Staven 

X 

Skøjterne 

X 


X 


Svipbrydning 

X 

Stødbrydning 

X 

Blokere skud 

X 

Nærkampsspil 



X 




X 

Skabe/mindske områder X 

Give and go 

X 

Split-vision 

X 

Spilbredde 

X 

Spildybde 

X 

Trekantsspil 

X 

Zonespil 

X 


X 

Spilforståelse Hoveddel Del-moment 

Arbejdsområder på banen 

X 

Pladsbytte 

X 

Screening 

X 


X 

Styre skud 

X 

Tage returer 

X 

Spilforståelse - offensivt 

1 mod 1 X 

2 mod 1 X 

2 mod 2 X 

3 mod 2 X 

3 mod 3 X 

Spilvendinger 

X 

Spilforståelse indiv. – defensivt 


Forechecking 

X 

Fordrøjning 

X 

Backchecking 

X 


X 

Double up (2-1 i kampsituation) 


Forsvarszonen – forsvarsspil. 


Forsvarszonen – angrebsspil. 

Bevægelighed & opspil 

Midtzonen – forsvarsspil. 

Uden puck, markering & bryde 

spillet 

Midtzonen – angrebsspil. 

Spilvending, komme ind i angrebszonen 

Angrebszonen – forsvarsspil. 


Angrebszonen – angrebsspil. 

Positionsspil & afslutninger 

Face-off 

Face-off 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 

X 



u17 





X 

Koordination 

X 


X 

Balance 

X 


X 

Bevægelighed 

X 


X 


X 


X 


X 

Styrke – indlæring redskaber/stav 

X 


X 


X 

Hop - spændst 

X 


X 

Anaerob (teknikrettet mælkesyretræn.) 

X 




X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


103

Mine forældre gav mig fri til at være engageret, hvis jeg klarede mig godt i skolen!, Jesper Duus 

Kampe 

u17 

Før kampen 

1 Udtag dit hold i god tid. Tænk på, at kampen sammen med 





opgaven. Giv spillerne en kort orientering om dagens kamp 

– gennemgå kort DIN plan for kampen. 

(spillet – modstander – vigtige ting af fokusere på) 



skal lære. Anvend f.eks. stav/bold, spil i alle former, spilforståelse 

basis og lettere frekvens og reaktionsøvelser. 

Under kampen 

1 Gennemfør kampen som allerede aftalt. 

Tænk på at kampen er et led i dine spilleres uddannelse. 

2 Lær spillerne vigtigheden af organisation, disciplin og 

orden i boksen under kampen. 

3 Optræd roligt og værdigt i boksen uden at udvise stress 

eller dårlig opførsel. 

Stressede trænere giver stressede spillere. 

4 Tænk på at udnytte spiller, som på dagen ikke er omklædte 

til statistik, pep-talk m.m. 



spillerne. 

6 Hvilken måde er det aftalt at spille på 

• alle spiller lige meget 

• tillades topninger/hvornår 

• hvad siger din klub med hensyn til kampe 

Efter kampen 









Alle spiller lige meget 

Vurder spillernes beslutsomhed, ishockeyattitude og disciplin. 

De spillere som viser den bedste træningsflid, højeste 

arbejdsmoral, ydmyghed over for opgaverne samt en god 

holdmoral - de fortjener at spille meget. 

Dette gælder også de dygtigste spillere. 

Problemstillinger i forhold til din kampplanlægning: Spiller I 

det antal kampe som behøves for at alle skal have lov til at 

spille Hvem eller hvilke afgør hvem der spiller - på hvilket 

hold 

Er det træningsflid eller færdigheder som er afgørende for 

hvem der spiller Er oprykning af spillere aktuelt – skab sammenhæng 

for spillerne i kamp- og træningshverdag. Sørg for 

at spillere hele tiden har kontakt til eget hold. 

Hvor mange kæder skal I spille med 

Tænk på at forberede spillerne på, at den dag kommer, hvor 

man ikke bliver udtaget til næste kamp. Hver spiller, også 

de dygtigste, må lære sig, at man ind imellem tages ud af 

kampe. 

Unges udvikling 

u17 


1 Al udvikling følger et givet mønster men tempoet for denne 

er ikke det samme hos alle. 

Der er stor forskel på børns udvikling i slutningen af 

puberteten. 

2 FORTSAT UDVIKLING KRÆVER GRADVIS SPECIALISE- 

RING. 


miljø. 


Tænk langsigtet, atmosfære hvor det er tilladt at lave fejl, 

positiv indstilling, stærk støtte, rigtig træning (optimal 


5 Træn koordination, motorik, teknik, hurtighed, styrke og 

bevægelighed. 

6 Tidligt udviklede spillere tåler træning bedre. 

DE ORKER og VIL MERE! 

Lav individuel tilpasset træning uden for isen. 

7 Kroppen gennemgår store forandringer og hastig udvikling. 

Stor længde- og styrketilvækst. Bevægelserne kan blive 

klumpede og ukoordinerede. 

8 I slutningen af puberteten stabiliseres motorikken og 

fysikken gradvis. 

9 Undgå ensidig træning og ensidig belastning. 

10 VILJEN TIL AT TRÆNE OG UDVIKLES ER DET STØRSTE 

TALENT! 


7-10 år U13 U15 U17 







Med fysisk udvikling menes der hvordan muskulatur, nervebaner, 


1 Modtageligheden er meget stor ved alle former for fysisk 

træning. Husk på at der kan være op til 2-3 år i forskel i 

den fysiske udvikling hos denne aldersgruppe. 

2 I den her periode er det længdetilvæksten der er størst. 

Det kan indebære forringet bevægelighed og koordination 

for nogen. 

3 Styrketræning med vægte skal være påbegyndt i denne 

aldersgruppe. Glem ikke indlæring af træning med vægte. 

Fortsæt med at træne meget styrke med egen krop, 

medicinbolde og bevægelige redskaber eftersom styrken 

forbedres markant. 


som kroppen udsættes for. Træn derfor meget konditionstræning. 

5 Koordinationstræning er et must i denne aldersgruppe. 

6 Hurtigheden øges gennem gunstig stimulering. Træn derfor 

meget hurtighedstræning – først og fremmest frekvens. 

7 Spillere født tidligt på året kan have fysiske fordele. 


1 I puberteten er det meget vigtigt at træne svære motoriske 

færdigheder som: koordination, balance, reaktions-, 

frekvens- og aktionshurtighed. 

Lige så vel at udholdenhed, grundstyrke og bevægelighed 

indgår i træningen. 

DET ER VIGTIGT AT FORTSÆTTE MED TRÆNING AF TEK- 

NISKE FÆRDIGHEDER UNDER & EFTER PUBERTETEN. 

2 Stagnation i udviklingen kan forekomme når de unge er 

i puberteten. Årsagerne til dette kan være: 

• Nervebanerne følger ikke med længdetilvæksten. 

• At man træner på forkert niveau. 

• At man er nervøs og stresset. 

3 Koordinationen forbedres i slutningen af tilvækstperioden. 

Fortsæt med at træne alsidigt! 

4 VILJEN TIL AT TRÆNE OG UDVIKLES ER DET STØRSTE 

TALENT! 


1 Unge i denne aldersgruppe kan forstå og omsætte både 

teoretiske og praktiske input. 

De er intellektuelt færdigudviklede! 

2 De unge forstår, at mentale faktorer kan påvirke præstationen. 

3 De unge søger efter identitet og vil gerne optræde bevidste, 

selvstændige og frigjorte. 

4 Krav på tydelighed, normer, grænser og regler er fortsat 

betydningsfulde i denne periode. 

5 De unge søger et positivt udviklingsmiljø med delagtighed 

og indflydelse. 


105

MÅLMANDS- OG BACKSPIL 

GRØNNE AFSLUTNINGER 


107

Mine ungdomstrænere vidste ikke så meget om, hvordan målmænd skulle trænes - Jeg tror stadig det er et problem i klubberne, Peter Hirsch 

VIL DU SOM TRÆNER SIGE NEJ TIL MULIGHEDEN FOR 

AT FORENKLE MÅLMANDSSPILLET I ISHOCKEY SAMT 

ISHOCKEY I SIN HELHED 

Ishockey siges at være verdens næstsværeste 

idræt! 

Hvordan kan vi forenkle det komplekse spil – 

ishockey 

Hvis du som træner fik værktøj og hjælpemidler, som gør 

det muligt at øge sandsynligheden for at vinde flere kampe 

sammen med din målmand og dit hold – ville du så tage 

chancen 

FORMEL FOR SUCCES 

Kommunikere 

Motivere 

uddanne 

Verdens gennem tidernes bedste ishockeyspiller, Wayne ”The 

Great One” Gretzky mener at hans succes primært skyldes, 

at han oftest var der hvor pucken var, og ikke hvor den havde 

været! 

PERFORMANCE TM ISHOCKEY 

Et helhedskoncept med fælles plan for HELE holdet. 

Tekst og billeder tilhørende Performance Ishockey omfattes 

af Copyright© 

Klubber under DIU har dog ret til at kopiere materialet til 

intern uddannelse. 

Figur 1. Performance Basisbillede 

Konceptet Performance medvirker til et fælles udgangspunkt 

for hele holdets præstation, og hvordan man som hold øger 

muligheden for at vinde flere ishockeykampe. 

Performance Ishockey er et helhedskoncept med tilhørende 

værktøj, analyseredskaber og hjælpemidler. Disse kan med 

fordel anvendes af trænere og målmandstrænere ved træning 

og kampe samt i fællesskab med hele holdet inkl. målmænd, 

backer og forwards, såvel defensivt som offensivt. Under kamp 

kan skud som rammer målet registreres og identificeres som 

Grønne og Røde afslutninger såvel offensivt som defensivt. En 

visuel Centrallinie som hjælpemiddel afgør, om afslutningen 

er en Grøn eller Rød afslutning uanset situation. 

Ud fra holdets nuværende niveau sætter træneren/holdet 

sine defensive og offensive målsætninger. Performance 

Standard måler om målmandens og holdets præstation lever 

op til målsætningerne for kampen eller ej. 

Teorien bag Performance Ishockey udgår og starter fra 

målmanden og målmandsspillet. Med udgangspunkt i målmandsspillet 

og den visuelle Centrallinie aftales tydelige 

regler som bestemmer hvornår, og om en afslutning (skud) 

er en Grøn eller Rød afslutning. Centrallinien vises visuelt i 

figuren ovenfor og er malet på isen nedenfor. 

Figur 2. Billedet viser den tænkte centrallinie tegnet på isen 


AKTUEL FORSKNING MED RELEVANS FOR ISHOCKEY 

Idrætsudøvere i almindelighed og ishockeyspillere i særdeleshed 

skal kunne træffe beslutninger på et øjeblik i pressede 

trænings- og kampsituationer. Ofte overlades udviklingen af 

denne vitale færdighed til tilfældigheder. 

I bogen, ”Perception, Cognition and Decision Training: The 

Quiet Eye in Action” (”Opfattelse, evnen til at opfatte og beslutningstræning: 

Det Låste Øje i Aktion”) giver forfatteren 

Joan N. Vickers os et indblik i samt tilgang til de seneste 

og mest relevante forskningsstudier for optimal udvikling og 

læring i forskellige idrætsgrene - bl.a. ishockey. 

Dr. Joan Vickers, som er ansat ved The Neoro-Motor Psychology 

Laboratory University of Calgary, har ofret mere end 25 

år af sin forskning til ”Quiet Eye” og de visuelle systemer, 

som påvirker og regulerer idrætsudøverens præstationsevne 

i afgørende og mentalt belastende øjeblikke. 

Forskningen viser, at eliteudøveren fokuserer og fikserer (låser 

blikket) tidligere og længere tid på målet end den almindelige 

udøver. Den endelige Quiet Eye fiksering lige før bevægelsen/ 

aktionen fra idrætsudøveren, er det afgørende øjeblik. Ud fra 

fænomenet og opdagelsen af Quiet Eye, i fællesskab med 

forskellige vision-in-action metoder og værktøj, vil trænere og 

idrætsudøvere gennem denne viden få hjælp til at forbedre 

sine præstationer og nå næste kundskabsniveau. 

Efter at have analyseret og studeret statistik fra mange hundrede 

elite- og landsholdskampe på højeste seniorniveau i 

over 15 år kan nedenstående forhold fastslås: 

• Hvis målmanden ikke skal udføre svære sideforflytninger 

(øst-vest), kan se pucken tidligt og tydeligt ved den afslutning 

som skytten skyder, vil målmanden typisk redde 95 % 

eller flere af disse afslutninger. Bare 1 ud af 20 skud vil 

resultere i et mål. Disse skud kaldes Grønne afslutninger 

og er generelt lette afslutninger for målmænd. 

OBS! Det er kun skud som rammer målet som er med i 

statistikken. 

GRøNNE AFSLUTNINGER - A 

Grønne afslutninger 

Teknisk Tekniskt lette lette afslutninger afslutninger for målmanden for målmanden 

- 

• 

Frit 

Frit 

udsyn 

udsyn 

til 

til 

pucken 

pucken 

- 

• 

Tid 

Tid 

til 

til 

at 

at 

fokusere 

fokusere 

- ’Quiet 

- ”Ouiet 

Eye’ 

Eye” 

- • Ingen Ingen aflevering aflevering eller eller pucktransport pucktransport over over centrallinien 

centrallinien 

- Målmanden lukker halvdelen af målet 

• Målmanden lukker halvdelen af målet 

Quiet Eye: At idrætsudøveren gennem motorisk indlæring, 

visuel opfattelsesevne og forskellige bevægelsesaktioner, 

kan lokalisere en specifik position eller et specifikt objekt 

gennem øjefikseret målsøgning med intensivt blik på objektet. 

Quiet Eye træder i kraft lige før (0,5 – 1 sek.) det afgørende 

øjeblik. 

Decision Training: Vickers nye metode (Decision Training) 

kan tilpasses trænerens/idrætsudøverens hverdag og træningsmiljø. 

Med udgangspunkt i forskellige kamprelaterede 

situationer skal idrætsudøveren træffe den rigtige beslutning. 

Decision Training er designet til at forbedre idrætsudøverens 

evne til følgende: Opmærksomhed, forudseenhed, koncentration, 

hukommelse og problemløsning ved såvel fysisk, taktisk 

som mental træning. 

Sammenfattede handler det altså om at udvikle og forbedre 

idrætsudøverens evne til at træffe de rigtige og effektive 

beslutninger i det afgørende øjeblik under stressede kampsituationer. 

Det seneste studie i forskning omkring målmandsspillet i 

ishockey gennemførtes også af Joan Vickers. 

Konklusionen af dette studie er som følger: De bedste målmænd 

fokuserer og låser blikket på pucken bedre og i længere 

tid lige før redningen/paraden end de middelgode målmænd, 

som flakker med blikket. 

Figur 3. En Grøn afslutning 

Omvendt – hvis målmanden i stedet for skal udføre svære 

sideforflytninger (øst-vest), ikke kan se pucken når skytten 

skyder, pucken flyttes eller afleveres øst-vest over Centrallinien 

(åbner målet), styringer, returer samt andre skud med kort 

(tid) puckkontakt for målmanden, så er disse afslutninger 

generelt svære for alle målmænd. Disse skud kaldes Røde 

afslutninger. Typisk resulterer 1 ud af 5 af disse afslutninger 

i et mål. 

Røde afslutninger - B, C, D, E, F & G 

teknisk svære afslutninger for målmanden 

Røde Afslutninger 

- Alla 

Teknisk 

andra 

svære 

afslutninger 

afslutninger for målmanden 

en Grønne er 

Røde afslutninger f.eks: 

Når målmandens udsyn er spærret og ikke kan se 

Når pucken målmandens og når pucken udsyn flettes er spærret eller afleveres og ikke over kan Centrallinien. 

se pucken og 

når pucken flettes eller aflevereres over Central-Linien 

OVERBLIK GRØNNE OG RØDE AFSLUTNINGER 

Hvordan kan Performance øge muligheden for at vinde 

flere kampe 

Figur 4. En rød afslutning 


109

Varianter af afslutninger: 

A = Grønne afslutninger 

Røde afslutninger: 

B = Skud med kort (tid) puckkontakt for målmanden 

C = Returer 

D = Styringer 

E = Når målmandens udsyn er spærret og ikke kan 

se pucken når skytten skyder 

F = Pucken flyttes over Centrallinien samt at skytten 

skyder 

G = Pucken afleveres øst-vest over Centrallinien samt 

at skytten skyder 

PERFORMANCE ISHOCKEY FORDELER ANSVAR IMEL- 

LEM MÅLMAND OG FORSVAR! 

Med konceptet Performance Ishockey bliver målmandsspillet 

enklere og mere sikkert. Med udgangspunkt i målmanden og 

målmandsspillets forudsætninger kan målmanden integreres 

taktisk i holdets forsvarsspil. Ud fra et fælles udgangspunkt 

med tydelige regler og principper kan skud/afslutninger (situationer) 

identificeres som Grønne = lette afslutninger eller 

Røde = svære afslutninger – set ud fra målmandsspillet. 

Performance skaber en tydelig rolle- og ansvarsfordeling 

mellem målmand og forsvar. 

Konklusion af Grønne og Røde afslutninger 

1. Performance har samme syn som de seneste og mest 

relevante forskningsresultater fra Quiet Eye - omhandlende 

HVORDAN målmænd bedst kan udføre flere redninger på 

nogle bestemte afslutninger (Grønne afslutninger) end på 

andre afslutninger (Røde afslutninger). 

2. Konklusionen på HVORDAN Performance kan øge muligheden 

for at vinde flere kampe er: 

A. Reducere antallet af mål scoret imod ved at holdets 

defensive forsvarsspil tvinger modstanderne til at skyde 

flest Grønne afslutninger. 

B. Forbedre og øge sin egen målmands redningsprocent 

(SVS %) og evne til at redde Grønne afslutninger. 

C. Forbedre og øge sin egen målmands redningsprocent 

(SVS %) og evne til at redde Røde afslutninger. 

D. Score flere mål fremad ved at skabe flere Røde afslutninger 

i holdets offensive angrebsspil. Forvandle Grønne 

afslutninger til Røde afslutninger. 

Figur 5. Billedet viser hvordan en Grøn afslutning opbygges 

for målmanden ved hjælp af centrallinien og af backen (hvid 

trøje). Ved baglæns skøjteløb bruger backen staven i retning 

mod nord for at lukke centrallinien – midten af banen. 

IMPLEMENTERING AF PERFORMANCE I ISHOCKEY 

VISUEL PERFORMANCE BASISBILLEDE 

Ved hjælp af en visuel centrallinie deles banen og målet til 

halvdelen af sin størrelse. 

Uanset situation (1-0, 1-1, 2-1 etc.) bestemmer kun Centrallinien 

om skuddet/situationen er en Grøn eller en Rød afslutning 

med udgangspunkt fra målmanden og målmandsspillet. 

Figur 6. Performance Basisbillede 


Målmands- og backspil – Grønne afslutninger beskriver både 

i teori og praktik hvordan f.eks forskellige Performance 

øvelser bedst gennemføres af målmænd og backer. 

Kapitlet indeholder forslag til istræninger som pædagogisk 

beskriver formål, organisation og gennemførelse af forskellige 

øvelser. Blandt andet beskriver ”konceptøvelser” hvordan 

målmanden og backs arbejder sammen og opnår specifikke 

tekniske, taktiske og mentale kvaliteter gennem uddannelsen. 

PERFORMANCE METODIK OG UDDANNELSE 

Beskriver hvordan målmands- og backspil implementeres på 

forskellige kundskabsniveauer. 

ATK omhandler primært uddannelsen og udviklingen af målmændenes 

og backernes tekniske og taktiske kundskaber ved 

Grønne afslutninger samt at gennemføre og løse forskellige 

Grønne grundmomenter og nøglesituationer i det defensive 

forsvarsspil såvel alene som i fællesskab. 

Grønne afslutninger og Quiet Eye kommer til at have en meget 

central rolle med henblik på den teoretiske og praktiske 

uddannelse for trænere, målmænd og backer. 

Figur 7. Centrallinien gør målet halvt så stort 

Dette medfører følgende: 

• Forenkler kommunikationen og fordeler ansvaret mellem 

målmand og forsvar. 

• Grundlæggende principper for Grønne og Røde afslutninger. 

• Bestemmer om skuddet er en Grøn eller en Rød afslutning. 

Målmændene og backs vil f.eks blive trænet i fællesskab til 

at løse forskellige situationer til Grønne afslutninger på bedst 

mulig måde gennem ”konceptøvelser”. 

TILPASSE PERFORMANCE TIL RETTE NIVEAU 

Helhedskonceptet omkring Performance Ishockey i fællesskab 

med Joan Vickers forskning skal nu niveautilpasses til 

målgruppen 7 – 16 år. 

Figur 8. Billedet viser centrallinien (rød linie) og en træner 

som hjælper en lille målmand med skøjteteknik, position og 

fixering på pucken. 

Kapitlet Målmands- og backspil – Grønne afslutninger indeholder 

en langsigtet læreplan, som først og fremmest henvender 

sig til Danmarks ungdomstrænere i ishockey med henblik på 

uddannelse af målmænd og backs i alderen 7 – 16 år. 

Figur 9. Billedet viser hvordan målmanden fokuserer på pucken 

fra redningspositionen. 


111

SAMMENFATNING AF PERFORMANCE ISHOCKEY 

Performance Ishockey er en metode, som også omfatter 

uddannelse og træningsøvelser for at skabe morgendagens 

ishockeystjerner og vindende hold. Metoden 

PerformanceIshockey understøttes endvidere videnskabeligt 

i forhold til målmandsspillets styrker og svagheder, jævnfør 

den seneste forskning. Ved hjælp af disse informationer kan 

vi selv øge sandsynligheden for at score flere mål på modstanderens 

målmand samtidigt som vi kan øge sandsynligheden 

for at holdets egen målmand vil lave flere redninger og dermed 

i højere grad forhindre modstanderen i at score. 

Figur 10. Billedet viser hvordan backen (hvid trøje) opbygger 

en grøn afslutning til sin målmand - 1 mod 1. 

Målmændene vil alene blive trænet til at redde Grønne afslutninger 

på bedst mulig måde gennem specifikke konceptøvelser 

- ”Performance målmandsmetodik i 5 trin”. 

Målmanden bliver taktisk en del af holdets taktik og spil, 

hvorefter man nu på hel reel vis kan stille krav til målmandsspillet 

– hvilke skud skal han redde, hvilke kan han måske 

redde o.s.v. 

* Betydning af ordet performance ifølge et leksikon: 

• præstation 

• noget som kræver meget forberedelse 

• præstationsevne, evner, udførelse, igangsættelse 


MÅLMANDSspil 

STØRRE – HURTIGERE – BEDRE 

Det bliver hele tiden sværere for målmænd at redde afslutningerne 

fra modstanderen, hvis målmanden kun anvender 

sin teknik. 

For ca. 20 år siden sagde ”den russiske ishockeys fader” 

Anatoli Tarasov, at fremtidens ishockey bliver endnu sværere 

for morgendagens ishockeymålmænd. Den offensive styrke 

og viljen til at lave mål vil neutralisere målmanden bl.a. 

ved at skabe afslutninger/skud, hvor målmanden ikke kan 

se pucken, samt via hurtigere og mere kraftfulde skud fra 

uventede vinkler og positioner, som vil overraske målmanden. 

Resultatet bliver, at målmanden i dag i langt højere grad 

overlades til sig selv og skal besidde evnen til selv at løse 

forskellige situationer. 

Er der på nogen måde sket en større forandring eller ”forbedring” 

gennem de seneste 20 år, eller lever Tarasovs udsagn 

fortsat i 2008 

Opfattelsen at dagens ishockeymålmænd har ikke ændret 

sig - den anses fortsat at være følgende: 

Målmandsspil er en individuel teknisk idrætsgren, hvor målmanden 

forventes at løse forskellige situationer gennem sin 

tekniske formåen. 

HVORFOR GØR VI IKKE I ISHOCKEY, SOM MAN GØR I 

HÅNDBOLD 

I håndbold er der en tydelig strategi, taktik og ansvarsfordeling 

mellem målmand og forsvar, som tydeliggør og forenkler 

hverandres roller i forskellige spilsituationer. Generelt 

udgår og begynder forsvarsspillet i håndbold fra målmanden 

og målmandsspillet. Ved forskellige skud/afslutninger 

dækker/”lukker” forsvarsspillerne den ene del af målet, 

mens målmanden dækker/”lukker” den anden del – f. eks 

første stolpe. 

Til trods for at ishockeymålet er betydeligt mindre end målet 

i håndbold, så integreres ishockeymålmanden ikke nævneværdigt 

i holdets taktik inden for ishockey. Målmanden 

forventes i stedet at kunne løse tusindvis af situationer via 

sin tekniske kunnen. 

HVORFOR BEHOLDER ISHOCKEYeN DENNE HOLDNING 

TIL MÅLMANDSSPILLET 

Flere årtiers historie, traditioner og meninger fra ”de store” 

ishockeynationer - Canada, USA, Rusland, Tjekkiet, Slovakiet, 

Sverige og Finland – har gjort at det stadig er sådan. Trænere 

og ledere fra disse lande har bestemt, hvad der anses ”politisk” 

korrekt og rigtigt inden for ishockey i almindelighed, og 

dermed også målmandsspillet. 


113

ER DET MULIGT AT FORANDRE DENNE HOLDNING 

Findes der andre muligheder og løsninger 

Kan holdningen til målmandsspillet forandres, forenkles eller 

forbedres 

Er det muligt at påvirke en målmands performance og præstationsevne 

Er det muligt at påvirke et holds performance og præstationsevne 

Er det muligt at måle/vurdere en målmands eller et holds 

performance 

PROBLEMSTILLIGER OG UDVIKLINGSOMRÅDER 

Det generelle syn på dagens ishockey i almindelighed og 

målmandsspil i særdeleshed skaber følgende spørgsmål og 

dilemmaer, som trænere og målmænd skal forholde sig til. 

• Målmandsspil anses at være en individuel teknisk idrætsgren 

som ikke indgår i holdets taktik! 

• Hvor vigtig og betydningsfuld er målmanden for holdets 

fremgange 

• Dine forventninger til din egen målmand 

• Hvad er en god målmand 

• Hvad er målmandsspil og målmandstræning for dig 

• Hvad er let og svært i målmandsspilet 

• Hvordan uddanner og kommunikerer vi målmænd i dag 

• Hvilken rolle og ansvarsområde har målmanden taktisk 

• Din egen erfaring som aktiv målmand 

... TÆNK PÅ! 

Figur 11. Portrætbillede 

af Jacques 

Plante 

JACQUES PLANTE, legendarisk målmand i Montreal Canadiens 

1953 - 1963, konstaterede allerede under sin aktive karriere: 

”It’s a simple job. You must only watch the puck. If you can 

see it, you can stop it.” 

En grundlæggende forudsætning for målmandsspillet er, at 

målmanden kan se pucken! 

… Er visse skud sværere end andre 

… Er visse målmænd bedre end andre 

Figur 12. Peter Hirsch ærgrer sig over et mål. 

… Måske kan vi lære at forudse, påvirke og tænke som 

Wayne Gretzky 


TRÆNERNES DILEMMA OMKRING MÅLMANDSSPIL 

MÅLMANDENS DILEMMAER GENERELT 

Spørgsmål og dilemmaer som målmænd skal forholde sig 

til i dag 

”Sorte afslutninger” 

Figur 13. Trænerens dilemma – hvilken vej skal jeg vælge 

Kommunikere 

Motivere 

uddanne 

Udvikle 

Figur 14. Dagens holdning til målmandsspil og kun ”sorte 

afslutninger” fortæller ikke om afslutningen er let eller svær, 

hvilket vanskeliggør målmandsspillet som helhed. 

… Lige så længe det kun er nutidens tekniske holdning til 

målmandsspillet som gælder i ishockey, lige så længe vil det 

være vanskeligt for trænerne at uddanne, kommunikere med, 

motivere og udvikle målmændene. 

Figur 15. Målmand Peter Hirsch prøver at lave en ”umulig” 

redning på en Rød afslutning. 

• Det forventes at målmanden hovedsageligt ved hjælp af 

kun sin teknik skal redde alle afslutninger, uanset hvor 

eller hvornår skuddet skydes! 

• At målmanden generelt ikke indgår i holdets taktiske forsvarsspil 

VANSKELIGGØR målmandsspillet både i tanke 

og handling, eftersom målmanden må tilpasse målmandsspillet 

ud fra forventninger om, at alle skud er ”sorte”. 

• Dagens holdning gør at målmanden ofte stilles over for 

en umulig opgave, eftersom han ikke kan være på flere 

positioner samtidigt! 


115

MÅLMANDENS DILEMMA 1 

Vil puckføreren aflevere eller skyde 

Målmanden går ofte ned på knæ, når han ikke ser pucken! 

Hvilke konsekvenser synes du som træner dette giver 

Kan du i stedet huske hvordan en Grøn afslutning kan skabes 


Sideforflytninger Øst – Vest 

Figur 16. Ishockeymålet kan være ”lukket” eller ”åbent”´! 

Ud fra centrallinien og reglerne for Grønne og Røde 

afslutninger kan enhver afslutning defineres ud fra hvordan 

situationen udspiller sig. 

Hvis målmanden, trænerne og holdet kun arbejde med `sorte 

afslutninger´ og ikke arbejder sammen vanskeliggør dette 

målmandsspillet. 

Hvordan tænker målmanden ved ”sorte” afslutninger 

F.eks. ved 2 mod 1 eller 3 mod 2. 

• Vil puckføreren aflevere eller skyde 

• Målmanden kan ikke være på flere positioner samtidigt! 

Selvom målmanden står i den rigtige redningsposition og fokuserer 

sit spil mod pucken, bliver resultatet alligevel ofte forkert, 

hvis pucken f.eks. afleveres tværs over centrallinien. 

Resultatet blir derfor oftest, at målmanden flytter sin position 

ind i målet og prøver at være på to eller tre steder 

samtidigt. 

Når målmanden gør dette, taber han fokus på pucken og 

skytten. 

Så hvordan vælger vi at tænke og agere som træner 

Figur 18. Alle afleveringer eller pucktransport over centrallinien 

skaber en rød afslutning som vanskeliggør målmandsspillet. 

Husk– målmanden kan ikke være på flere positioner samtidigt! 

• Når puckføreren skyder Grønne afslutninger kan målmanden 

lære at ”lukke” halvdelen af målet og samtidligt udføre 

en teknisk let redning! 

• Når puckføreren selv flytter pucken over centrallinien og 

skyder, tvinges målmanden altid til at udføre en teknisk 

svær redning på en Rød afslutning! 

• Når puckføreren afleverer pucken over centrallinien, og 

modtageren af denne leverer en hurtig afslutning, er målet 

”altid åbent” og tvinger altid målmanden til en teknisk 

svær redning på en Rød afslutning! ! 


Afslutninger hvor målmanden ikke kan se pucken 

Figur 17. Alle situationer hvor målmandens udsyn er spærret og 

denne ikke kan se pucken gør målmandsspillet vanskeligt. 

Når målmandens udsyn er spærret, og han ikke kan se pucken, 

bliver alle afslutninger svære Røde afslutninger, uanset 

om det er et hårdt eller blødt skud! 


MÅLMANDSSPIL OG GRØNNE AFSLUTNINGER 

Målmanden kan fokusere og agere ud fra de bedst mulige 

forudsætninger: 

• Mentalt 

At forberede og koncentrere sig på sin position i god tid 

mod pucken og puckføreren gennem Quiet Eye. 

Se Aktuel forskning med relevans for ishockey. 

• Taktisk 

Opgave at ”lukke halvdelen af målet”. Redde pucken/ 

afslutningen med rigtig redningsteknik, god returkontrol 

og i ret position. 

Se Performance målmandsmetodik i 5 trin - Grønne 

afslutninger. 

• Teknisk 

Princip om startposition og redningsposition inklusiv tyngdepunktsforflytninger 

(TP-) mod pucken og afslutningen. 

Se Målmandens arbejdsstilling (stance), Målmandens 

skøjte og forflytningsteknik og Målmandens positionsspil. 

MÅLMANDENS ARBEJDSSTILLING ”STANCE” 

En funktionel og effektiv arbejdsstilling er en grundforudsætning 

for, at målmændene kan agere og forflytte sig hurtigt og 

sikkert i forskellige retninger, samt udføre forskellige redninger 

i forskellige positioner. For det meste handler målmandsspillet 

om uafbrudt at ændre og indtage nye positioner for 

på bedste måde at forberede sig på at udføre en vis type af 

redning. Målmandens fysiske egenskaber (ben, balde, ryg), 

koordination og udholdenhed er vigtige for, at målmanden 

skal kunne klare at gennemføre alle disse forflytninger med 

rigtig teknik, timing og balance. 

Vejledning for målmanden til funktionel og effektiv arbejdsstilling 

Målmandsstaven (se også kapitlet om målmandsudstyr) 

påvirker væsentligt, hvordan arbejdsstillingen ser ud, og hvor 

effektiv den fungerer. 

Det har stor betydning, at staven har den rigtige størrelse. 

En for stor og tung stav resulterer i en fejlagtig udførelse af 

arbejdsstillingen – bl.a. vil målmanden tvinges til at arbejde 

med for strakte ben, som giver en dårligere balance og bevægelsesevne. 

Med en for tung og stor stav kan målmanden 

måske redde skuddet, men kan ikke arbejde med staven som 

et redskab eller hjælpemiddel efter redningen. Stavens blad 

skal ligge med en 45 graders vinkel (cirka) mod isen – cirka 

1 meter foran målmandens skøjter. 

Figur 19. Billedet viser centrallinien, målmandens arbejdsstilling 

(stance) og den ideelle startposition på Grønne afslutninger. 

Figur 20 og 21. Billederne illustrerer en vertikal linie på målmanden 

for den bedste arbejdsstilling (stance). Den rette linie 

går gennem målmandens skøjtespids – knæ – skulder. 


117

MÅLMANDENS SKØJTE- OG FORFLYTNINGSTEKNIK 

– Jo bedre skøjteteknik – des enklere redninger. 

En målmand med rigtig god forflytningsteknik, koordination 

og balance skaber selv flere ”lette” Grønne afslutninger 

ved at være på rette plads på rette tidspunkt. En målmand 

med dårlig forflytningsteknik, koordination og balance vil ofte 

komme i tidsnød og derfor tvinges til svære ”Røde redninger” 

på normale ”enkle” Grønne afslutninger. 

– God forflytningsteknik er hjertet i hele målmandsspillet. 

Tyngdepunktsforflytninger 

At målmanden hurtigt, sikkert og effektivt kan ændre og 

indtage nye positioner med god forflytningsteknik er altså en 

forudsætning for, at målmanden i næste moment kan udføre 

en timet, balanceret og enkel redning. 

- hurtig, fordi målmanden så udnytter og beholder farten i 

alle retninger (syd – nord og øst – vest). 

- sikker, fordi målmanden så agerer med kroppen (brystet) 

vinkelret mod pucken – Nu er målmanden så stor som 

muligt! 

- effektiv, fordi nu får målmanden tid og forudsætninger til 

at udføre en lettere redning/parade i rigtig redningsposition. 

MÅLMANDENS POSITIONSSPIL 

Pucken og puckens position på banen styrer målmandens 

position i målet. Med udgangspunkt/startposition ”inde” i 

målet henter målmanden information, orientering og selvtillid 

for på bedste måde at forberede sig på en afslutning. Ved ret 

redningsposition - generelt lige udenfor målfeltet - positionerer 

målmanden sin stance for at kunne redde forskellige skud. 

Den aktuelle situation sammen med puckens position bestemmer 

om målmanden skal positionere sig inde eller ude 

af målet. Altså, når/hvis pucken befinder sig langt væk fra 

målet eller er på vej væk fra målet, findes der tid og mulighed 

for målmanden til at hente information og vejledning fra udgangspositionen 

(den rette startposition) for, at målmanden 

finder den rette redningsposition. 

Mellem ”inde” og ”ude” sker altså alle disse forskellige forflytninger. 

En bestemt type af forflytninger – tyngdepunktsforflytninger 

- dominerer dagens moderne målmandsspil eftersom 

denne forflytningsteknik er hurtig, sikker og effektiv. 

Målmandens forflytningsteknik beskrives mere grundigt i 

afsnittet Målmandens skøjte- og forflytningsteknik. 

Tyngdepunktsforflytning er et samlet begreb for, hvordan målmanden 

agerer med begge skøjter i isen, arbejder med bølgeformede 

benbevægelser og samtidigt flytter tyngdepunktet 

i over- og underkrop mod pucken. 

Figur 22 og 23. Billederne viser målmandens fokusering på 

pucken fra ret position med ret arbejdsstilling ved ideelle 

Grønne afslutninger. 

Målmandens arbejdsstilling og positionsspil på ideelle Grønne 

afslutninger. 

Se også PERFORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN 

Målmanden forflytter sig med tyngdepunktsforflytninger fra 

startsposition til rigtig redningsposition lige uden for målfeltet, 

og udfører derefter en (stående) ”enkelt” redning/ 

parade på en ”let” Grøn afslutning. Målmanden fastholder 

samme arbejdsstilling under hele arbejdsmomentet. Målmandsspillet 

går meget ud på at skabe tryghed, timing og 

kompetence ved metodisk at repetere og træne skøjteløb og 

positionsspil på Grønne afslutninger. Gode vaner og rutiner 

giver gode resultater! 


PERFORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN 

MÅLMANDSSPIL – Grønne afslutninger 

”Tvinger målmanden til at lukke halvdelen af målet!” 

Trin 3. Målmanden bibeholder fokus og koncentration på 

pucken (Quiet Eye) og laver de nødvendige korrigeringer 

og positionsændringer i forhold til puckens 

bevægelse. 

Trin 4. Målmanden fastholder rigtig redningsposition uanset 

hvilken afstand den Grønne afslutning kommer fra. 

Målsætningen er at målmanden redder skuddet stillestående 

med god returkontrol. Hvis målmanden ikke 

klarer at ”fryse” pucken/returen, spiller målmanden 

returen færdig med blikket på pucken og kroppen 

vinkelret mod denne. 

Trin 1. Udgangsposition – målmandens ideelle startposition 

på mållinien midt i målet. Her finder målmanden orientering 

og selvtillid i ret position. 

Trin 2. Målmanden retter blikket, krop og skøjter vinkelret 

mod pucken. Målmanden forflytter sig til den rette 

redningsposition lige udenfor målfeltet, en såkaldt 

TP-forflytning (tyngdepunkt). 

Målmanden har øjenkontakt med skytten. 

Trin 5. Når målmanden har ageret færdigt – hele arbejdsmomentet 

inklusiv evt. retur – vender målmanden 

tilbage ved en TP-forflytning til sin udgangsposition 

- startpositionen. 

Målmanden forbereder sig til næste afslutning (evt. 

fra en ny position) på samme måde. 

Målmanden gentager trin 1 – 5. 

Tilbage til Udgangsposition 


119

SOM TRÆNERNE TÆNK OGSÅ PÅ! 

Giv målmændene rette forudsætninger for at lykkes ved ordinære 

træninger på is med holdet. 

• Opmuntre målmanden til selvstændigt at forberede sig 

og agere ud fra PERFORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 

5 TRIN - 

• Hold god afstand mellem afslutningerne, så målmanden 

får tid til at følge metodikken i 5 trin. Fasthold tempo og 

fart i øvelsen. 

• Start- og opvarmningsøvelser: Indled gerne træningen 

med Grønne afslutninger midtfor og fra vinkel og husk at 

afslutte fra toppen af cirklerne – anvend gerne skytten 

som aktiv for en evt. retur på næste Grønne afslutning. 

Dette stiller krav til målmanden om at have kontrol på 

pucken og gøre de rette ting! 

• Skabe nye vaner gennem at variere øvelserne! Start med 

en Grøn afslutning på målmanden for derefter at udføre 

resten af øvelsen. 

Se øvelser på is – målmandsspil, ”koncept øvelser”. 

• Skab et fælles Performance ”sprog” i klubben med f.eks 

centrallinien, Grønne og Røde afslutninger. 


ackspil 

BACKSSPIL - GRØNNE AFSLUTNINGER 

AT SPILLE BACK 

* At forsvare ved 

at bygge grønne afslutninger til 

egen målmand 

Figur 24. Viser hvordan back skal agere for at bygge Grønne 

ideelle afslutninger til sin egen målmand – arbejde indefra 

centrallinien og ud mod banden. 

↔ = Syd – Nord 

↔ 

*At forsvare ved at bygge grønne 

afslutninger til egen målmænd 

= Øst – Vest 

Back og forsvarsspil - Et samarbejde med målmanden 

Hvordan bygger en back Grønne afslutninger til sin egen 

målmand: 

• Timing - Gap control 

- At indtage rigtig position og placering (Øst – Vest) i forhold 

til pucken. 

- At indtage rigtig højde (Syd – Nord) i forhold til pucken. 

- At anvende staven rigtigt – denne skal være i retning af 

modstanderens mål. 

• At lukke midten 

- Arbejde indefra og ud fra centrallinien. 

- At flytte puck og modstandere væk fra midten. 

- Indgange ved egen blå linie skal altid ske på ydersiden 

af mig som back. 

- At bruge face off punkter ved blå linie som referencepunkter 

ved indgange i egne zone. 

• Tro på målmanden 

Målmanden fokuserer på pucken og ”Quiet Eye”. 


121

målsætning med performance 

basisbillede 

grønne afslutninger 

• At begrænse tid og rum for puckbesiddelse hos 

modstanderen 

• At genvinde puckkontrol 

• At tvinge angribere til dårlige afslutninger 

• At forhindre modstanderen i at lave mål 

• At agere ud fra den komplette Performance (basisbillede) 

defensive regler og at fordele ansvaret 

mellem egen målmand og eget forsvar (backs) ved 

at bygge grønne afslutninger. 

• At forstå og agere med Centrallinien som værktøj. 

Samt hvornår og hvordan Røde og Grønne afslutninger 

skabes i forskellige kampsituationer f.eks. 1-1, 

1-2, 2-1, 2-3, 3-2 

• At forstå samspillet, når egen målmand ikke kan se 

pucken. 

• Egen målmand skal altid agere mod puck og modstanderens 

puckfører teknisk, taktisk og mentalt. 

• At via Basisbilledet agere rigtigt omkring egen blå 

linie. 

• At forstå, hvornår jeg som back skal være agressiv 

eller ikke ved egen blå linie. 

at forsvare i 1 mod 1 situationer 

• At forstå hvordan man bygger Grønne afslutninger. 

• At placere sig i rigtig højde (syd-nord) og agere i rigtig 

position (gapkontrol). 

• At forsvare og lukke midten. 

• At arbejde indefra og ud i forhold til Centrallinien. 

• At agere rigtigt med staven. Bruge den som værktøj 

- lukke midten. 

• At styre modstander og flytte pucken til Grønne 

afslutninger ved at bruge ovennævnte. 

midtzone 

• At lukke midten af midtzonen og så langt det er 

muligt - undgå pucktransport af modstandere i dette 

område ved at spille kompakt og med pres i samarbejde 

med egne forwards (max. 1 zone mellem 

topforward og sidste back). 

• Turde stå op - være tæt på. 

• At ved hjælp af Centrallinien arbejde indefra og ud, 

lukke midten, holde højde - anvende punkterne ved 

egen blå. 

• Parvis = med dybde, ikke på linie 

• Når det lykkes at bryde = op med blikket, spilvending 

fremad eller spille anden back (søg frie områder). 

• At forstå, at alle indgange ved egen blå linie skal 

ske på ydersiden af mig som back. 

• At som back være agressiv offensiv i spillet uden 

puck, når forwards har skabt rigtige forudsætninger 

ved pasning eller pucktransport mod banden. 

Konge i egen zone 

• Forsvarsside = mellem modstandere - eget mål. 

• At i alle tilfælde og situationer bygge Grønne afslutninger 

med udgangspunkt fra egen målmand. 

• Pres modstanderen derhen hvor DU vil. 

• Agressiv i slottet. 

• Snak med hinanden. 

• Ved erobring af puck 0 tag hurtige skær, stå aldrig 

stille, slå 1. aflevering hurtigt. 

• Slå hårde bestemte afslutninger - gå med! 

• Koncentration - gør arbejdet færdigt. 


målmands- og backspil 

- et samarbejde 

PERFORMANCE BACK OG FORSVARSMETODIK 

IDEELLE GRØNNE AFSLUTNINGER 

Ved hjælp af Centrallinien – det fælles visuelle Performance 

basisbillede – aftales tydelige regler for Grønne og Røde 

afslutninger. Teoretisk og taktisk har vi nu kundskab, indsigt 

og ved hvad der kræves for at skabe en ”let” Grøn afslutning 

til egen målmand i sit holds eget forsvarsspil. 

Figur 25 og 26. Billederne viser hvordan backen (hvid trøje) 

lukker centrallinien og opbygger en Grøn afslutning til egen 

målmand, når backen skøjter forlæns. Backen agerer rigtigt 

ved at bruge ret højde i sin position, timing i sit skøjteløb og 

rigtig position med staven. Målmanden fokuserer på pucken 

og sin rigtige redningsposition lige udenfor målfeltet. 


123

Formel for succes: Ved hjælp af Performance og det visuelle 

basisbillede, kan vi forudse og påvirke back- og forsvarsspillet 

samt lære at tænke præcis som Wayne Gretzky! 

Med vores indsigt kan back/forsvarsspillet med ret agerende 

lære at flytte pucken derhen vi vil! 

FÆLLES GRUNDSYN 

I dette kapitel har du som træner fået kundskab og nødvendigt 

indblik til at forstå, hvad der generelt er let og svært i 

målmandsspillet. 

Du ved og forstår at Grønne afslutninger generelt er lette 

afslutninger for målmanden, og at Røde afslutninger generelt 

er svære afslutninger for målmanden. Ved hjælp af din viden 

kan du også forstå hvordan målmændene bør tænke og 

agere i forhold til pucken i forskellige situationer. Du forstår 

også, at målmandens vigtigste opgave og ansvarsområde er 

at tænke og agere ”grønt”, så langt det er muligt i forhold 

til puckens position på banen. Du er medvidende om, at 

målmanden ikke kan være på tre positioner samtidigt! En 

af dine vigtigste opgaver som træner er at kommunikere, 

uddanne og motivere målmandens rolle og ansvar i forhold 

til målmændene, forsvarsspillet og holdet som helhed. Ved 

kontinuerligt at træne målmændene til at blive dygtige til at 

redde Grønne afslutninger, kan du og holdet derefter også 

integrere målmanden i det taktiske forsvarsspil i kamp. 

Back- og forsvarsspillet handler derfor meget om at agere 

i fællesskab ved at ”flytte pucken og bygge” fordelagtige 

Grønne afslutninger til egen målmand. 

Kan du huske Wayne Gretzkys formel for succes 

Centrallinien er holdets fælles basisbillede som bestemmer 

hvornår/om en afslutning er let eller svær for målmanden – 

d.v.s. er afslutningen Grøn eller Rød! 

ALDERS- OG NIVEAUTILPASSET PERFORMANCE ME- 

TODIK 

Det er afgørende, at målmanden får tid og mulighed for at 

agere rigtigt mod pucken ved forskellige træningsøvelser i den 

almindelige træning bl.a. ved hjælp af god afstand (tid) mellem 

afslutningerne. Lige så vigtigt er det, at målmanden selv 

agerer rigtigt og selvstændigt, når der gives tid og mulighed 

i den almindelige træning. At skabe gode vaner og rutiner er 

”den eneste” tryghed målmanden skal læne sit målmandsspil 

op ad. Ved hjælp af forskellige koncept- og stationsøvelser 

får målmanden optimale forudsætninger for at lære sig at 

redde Grønne afslutninger på bedste måde. 

Kan du huske QUIET EYE og PERFORMANCE MÅLMANDS 

METODIK I 5 TRIN 

Kan du huske hvordan backerne arbejder sammen med målmanden 

med PERFORMANCE BASISBILLEDE 


Praktisk istræning 

ØVELSER PÅ IS 

Det følgende afsnit indeholder forslag til øvelser på is, som 

pædagogisk beskriver formål, organisation og gennemførelse 

af forskellige valg af øvelse. Blandt andet beskrives i forskellige 

”konceptøvelser”, hvordan målmanden og backer opnår 

specifikke tekniske, taktiske og mentale kvaliteter til brug i 

deres fælles samarbejde. 

ISØVELSER - TRÆNERE 

Instruktion og udførelse - trænere 

1. Instruere øvelsen ved hjælp af taktiktavlen. 

2. Organisation af øvelsens udførelse. 

3. Gennemfør øvelsen. 

4. Giv feedback under/efter øvelsen. 

5. Variationer. 

6. Tips til træneren. 

Instruere øvelsen ved hjælp af taktiktavlen 

Forklar formål og fortæl hvad der skal gennemføres under 

øvelsen for såvel målmand og skytte. Varier med at instruere 

øvelsen på isen selv eller ved hjælp af andre. 

Organisation af øvelsens udførelse 

Forklar startposition for pucke, toppe og spillere og hvordan 

spillerne gennemfører øvelsen. Skytternes målsætning er 

generelt altid at score mål. 

Gennemfør øvelsen 

Se instruktion og udførelse af øvelsen. 

Feedback 

Ved korrekt udførelse: Vend tilbage til øvelsen og fortæl hvad 

som gik godt for såvel målmand som skytter. 

Ved forkert udførelse: Fløjt øvelsen af og saml holdet. Fortæl 

hvad og hvorfor øvelsen og udførelsen ikke er rigtig. Giv klare 

instrukser om, hvad der skal til for at øvelsen udføres korrekt. 

Gentag dette indtil øvelsen udføres korrekt. Afslut derefter 

når øvelsen udføres korrekt med feedback til holdet. 

Variationer 

Indlæring: Når målmanden agerer med gode vaner og rutiner, 

har god forflytningsteknik, forstår sin taktiske rolle og agerer 

selvstændigt korrekt i disse typer af Grønne konceptøvelser, 

1-0, så er målmanden klar til næste trin og udviklingsniveau. 

Varier med Grønne konceptøvelser, som starter med 1-1 eller 

2-1. 


125

Tips til træneren 

Træne, træne, træne! Repetere og forbedre udførelsen til 

næste gang! 

Repetition er som bekendt ”læringens moder”. Når udførelsen 

er på plads, kan der lægges mere fokus på kvalitet og detaljer 

om udførelsen. Det er detaljerne i udførelsen som er forskellen 

på et godt eller mindre godt resultat, f.eks.: 

- Præcis hvor befinder målmanden sig, når skuddet kommer 

fra skytten 

- Præcis hvad fokuserer målmanden sit blik på, når skuddet 

kommer fra skytten 

- Præcis hvordan udfører målmanden redningen teknisk 

Stående Nede på knæ Gør målmanden det rigtige 

Præcis hvor/ fra hvilken position skyder skytterne Følger 

dette dine instruktioner som træner Kan skytten se hvordan 

målmanden agerer Kan skytten forstå hvor ”hullerne” 

findes Kan skytten se/forstå hvordan denne skaber sin 

egen retur på sit eget skud Forstår skytten hvordan denne 

bedst kan score mål på sin egen retur Igen - skytternes 

målsætning er generelt altid at score mål! 

Primære formål/målsætning målmand 

At redde Grønne afslutninger. Skabe selvstændige og uddannede 

målmænd. 

Taktik målmand – Gentagelse og udførelse 

PUCKEN bestemmer målmandens position og placering – 

intet andet. 

”Jeg og pucken”! Målmanden tager altid først udgangspunkt 

i, og agerer efter, en Grøn afslutning før en eventuel Rød afslutning. 

Målmanden ved, at med rigtig placering dækker han 

80 – 90 % af halvdelen af målet (Centrallinien deler målet til 

50 % af sin størrelse). 

Teknik målmand – Gentagelse og udførelse 

Gennemfør øvelsen ved hjælp af effektive tyngdepunktsforflytninger 

fra startpositionen til rigtig redningsposition udenfor 

målfeltet. 

Udfør gerne redninger stående - med god returkontrol og 

balance. 

ISØVELSER - MÅLMANDSSPIL 

KONCEPTØVELSER 

Trin 1: 

Konceptøvelserne (inklusive startøvelserne A, B, C og D) fokuserer 

på målmandens indlæring og målmandens udførelse. 

Ved disse konceptøvelser ”tvinges” målmanden at agere 

rigtigt på Grønne afslutninger såvel teknisk, taktisk som 

mentalt. 

Se PERFORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN - Grønne 

afslutninger. 

STATIONSØVELSER 

Trin 2: 

Ved hjælp af såkaldte stationsøvelser skal målmanden lære 

at agere mere selvstændigt ved Grønne afslutninger såvel 

teknisk, taktisk som mentalt. Målmanden agerer på samme 

måde som ved konceptøvelserne. 


afslutninger. 

HOLDØVELSER 

Trin 3: 

Holdøvelser fokuserer på holdet. 

Ved hjælp af såkaldte holdøvelser skal målmanden lære at 

agere helt selvstændigt ved Grønne afslutninger såvel teknisk, 

taktisk som mentalt. Målmanden agerer på samme måde 

som ved koncept- og stationsøvelserne. 


afslutninger 

KONCEPTØVELSER – MÅLMANDSSPIL 

Forskellige konceptøvelser (Quiet Eye) kan designes og skabes 

ud fra målmandens individuelle kundskabsniveau. Gennem 

en kontrolleret Performance metodik i 5 trin tvinges 

målmanden til at tænke og agere metodisk rigtigt på ideelle 

Grønne afslutninger. 

Figur 27. Eksempel på konceptøvelse til målmandsspil på 

Grønne afslutninger. Teksten nedenfor beskriver organisation, 

delmomenter og gennemførelse af øvelsen. 

F 1 = Skytten af den første Grønne afslutning. 

Organisation af øvelsen (vises i figuren ovenfor) 

Pucke i diagonale hjørner på banen samt i yderkanten/toppen 

af cirklen. 

Målmanden styrer tempoet i øvelsen og hvornår skytten 

skal starte/agere gennem PERFORMANCE MÅLMANDS 

METODIK I 5 TRIN. 

Skyttens (F1) mål er at score mål ud fra givne instruktioner 

og forudsætninger. 

Skytten følger altid op på sin egen retur. 

Del 1 i øvelse: Grøn afslutning 

Målmanden starter øvelsen: 

Agere gennem PERFORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 

TRIN. 

Skytte: F1 fokuserer på at score mål på en Grøn afslutning, 

finde åbninger mellem målmandens skinner (Five Hole) eller 

andre steder hvor der er åbent – følg op på egen retur. Variere 

med at bevidst skyde pucken med det formål at ramme 


målmandens skinner og dermed skabe sin egen retur som 

kan forvaltes til mål i næste moment. 

FORSKELLIGE KONCEPTØVELSER – MÅLMANDSSPIL 


Del 2 i øvelse: 

F1: Kører slalom gennem kegler – træner teknik – kigger op, 

ikke på pucken (splitvision). 


F1: Skaber en Rød afslutning. 

Ved den sidste kegle laves en skudfinte eller retningsforandring 

90 grader – samtidigt øges farten over Centrallinien, 

hvorefter der afsluttes hurtigt og højt over dækkene som er 

placeret i det tomme mål. Gennem denne aktion kan du lære 

at ”fryse målmanden”. 


F1: Tag returen – scor mål – tilbage i køen hvor man startede. 

Variationer og målsætninger 

Variere Grønne konceptøvelser (Quiet Eye) f.eks med at starte 

øvelsen med 1 mod 1 eller 2 mod 1. 

Når målmanden agerer med gode vaner og rutiner, har en 

god forflytningsteknik, forstår sin taktiske rolle og kan agere 

selvstændigt ved disse typer af Grønne konceptøvelser 1 

mod 0 er målmanden klar til næste udviklingsniveau dvs trin 

2 - stationsøvelser. 

Figur 28. Konceptøvelserne A og B. Teksten nedenfor beskriver 

organisation, delmomenter og gennemførelse af øvelserne. 

Konceptøvelser A + B 

Instruktion og praktisk udførelse 

HVORNÅR HVOR HVORDAN 

ORGANISATION AF ØVELSERNE 

A. (en gul top) 

Pucke ved toppen af cirklerne – skytter starter her. 

HVORNÅR: F1 starter øvelsen, når målmanden har øjenkontakt 

med F1 (F2, F3) fra rette redningsposition. Skytterne agerer 

stationært. 

HVOR: F1 agerer ved at skyde et tilpasset ISSKUD. F1 skyder 

mod målmandens handske ved nærmeste stolpe og F2 skyder 

fra 6 – 10 m afstand igen mod målmandens handske på 

nærmeste stolpe. RAM MÅLET PÅ RIGTIG SIDE! 

HVORDAN: Træk- eller håndledsskud. 

B. (to gule toppe) 



med F1 (F2, F3) fra rette redningsposition. 

HVOR: F1 og F2 agerer ved at skøjte forlæns 1-2 meter mod 

mål og skyder derefter et højt skud mod målmandens handske 

ved nærmeste stolpe. 

RAM MÅLET PÅ RIGTIG SIDE! 



127

Figur 29. Konceptøvelserne C og D. Teksten nedenfor beskriver 

organisation, delmomenter og gennemførelse af øvelserne 

Konceptøvelse C + D 

C. (tre gule toppe) 




HVOR: F1 agerer ved at accelerere fremad mod mål og skyder 

en Grøn afslutning med det formål at SCORE MÅL – direkte 

på skuddet eller ved at følge op på sin egen retur. Afslutningen 

skal ske nederst i cirklen – ved en evt. retur kan skytten 

transportere pucken over Centrallinien og dermed skabe en 

Rød afslutning. Ved at kigge op (”split vision”) læser skytten 

HVORDAN målmanden agerer, f.eks. find ”huller” mellem 

målmandens benskinner eller skyd højt over målmanden, 

hvis denne går for tidligt ned på isen. 

Tips til skytten: Hvis målmanden ”lukker målet”, kan skytten 

med fordel afslutte mod målmandens benskinne og dermed 

skabe sin egen retur. 


D. (fire gule toppe) 




Figur 30. Konceptøvelse E. Teksten nedenfor beskriver organisation, 

delmomenter og gennemførelse af øvelserne 

Konceptøvelse E 

Start øvelsen med en Grøn afslutning/skud i stedet for at 

afslutte øvelsen med afslutning/skud. 

E. 

Pucke ved yderkant af cirklen samt modsatte hjørne, toppe 

og bildæk som på figur. 


med F1 (F2, F3), målmanden starter øvelsen fra rette 

redningsposition. 

HVOR: F1 agerer ved at skøjte mod målet og skyde en Grøn 

afslutning samt evt. følge op på egen retur. Derefter fortsætter 

F1 til tekniktræning mellem toppe som vist ovenfor og afslutter 

øvelsen ved målet på midterlinien. Her skal skytten udføre en 

skudfinte / sideledsforflytning over Centrallinien i høj fart og 

til sidst afslutte højt over bildækkene i det tomme mål. 


VARIATION: 

1. Efter den Grønne afslutning kan træner eller spillere 

(efter tekniktræning ved toppe) agere foran målet på evt. 

returer. 

2. Start øvelsen(F1) ud fra 1 mod 1 situation. Se konceptøvelse 

for back agerende ved 1 mod 1. 

HVOR: Som øvelse C med den forskel, at F1 agerer mod 

men ikke over centrallinien (målmanden tvinges dermed til 

en vis form for sideledsforflytning). Den Grønne afslutning 

sker centralt frem for målet på ”rette side” af centrallinien. 

Ved en evt. retur kan skytten skabe en rød afslutning som 

nævnt ovenfor. 

Tips til skytten: I fart finter denne et skud for at ”fryse” 

målmanden eller få denne ned på isen inden afslutningen 

gennemføres. 



KONCEPTØVELSER 

MÅLMANDSSPIL OG BACKSPIL 1 MOD 1 

EKSEMPEL PÅ GRØN KONCEPTØVELSE – MÅLMANDS- OG 

BACKSPIL 1 MOD 1. Forskellige konceptøvelser (Quiet Eye) 

kan designes og skabes ud fra målmandens og backernes 

individuelle kundskabsniveau. 

Primære formål/målsætning backspil og målmandsspil 1 

mod 1: 

Se ”PERFORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN” og 

”PERFORMANCE BASISBILLEDE BACKSPIL - GRØNNE AF- 

SLUTNINGER” 

Organisation for øvelsens udførelse 

Startposition for spillere og pucke – på toppen af cirklerne. 

Øvelsen udføres skiftevis fra side til side efter hver afslutning. 

Målmanden starter øvelsen ved at agere ud fra PERFOR- 

MANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN. 

D1 afleverer pucken til F1 og skaber derefter en Grøn afslutning 

for sin egen målmand jævnfør figuren ovenfor og 

billederne nedenfor. Forwarden forsøger at score mål ud fra 

givne instruktioner og forudsætninger samt følger op på evt. 

egen returpuck. 

Taktik backspil 1 mod 1 - Gentagelse og udførelse 

At flytte pucken (puckføreren) til den ønskede position i forsvarszonen 

og dermed skabe en Grøn afslutning for sin egen 

målmand. 

- Hold højde! (også ved baglæns skøjteløb) 

- Luk midten - staven placeres mod nord. 

- Sørg for at puckføreren altid er på ydersiden – nærmest 

banden. 

- Anvend centrallinien som hjælpemiddel og facit for at se, 

om du har klaret opgaven eller ej. 

Teknik backspil 1 mod 1 – Gentagelse og udførelse 

- Backens skøjteteknik er helt afgørende for, om denne rent 

teknisk kan ”bygge” en Grøn afslutning. Træne, træne, 

træne, forlæns- og baglæns skøjteløb, vendinger, stop og 

start m.m. 

- Opnå rigtig timing, position og placering ved at ”tænke 

Grønt”. 

Trænerens rolle ved øvelsen 

Forklar formål, vis hvordan øvelsen skal udføres på taktiktavlen 

for såvel målmand, backer og forwards i 1 mod 1 

øvelsen. Vis evt. også øvelsen på isen selv eller ved hjælp 

af spillere. 

Figur 31. Eksempel på konceptøvelse målmandsspil og backspil 

1 mod 1 på Grønne afslutninger. Teksten nedenfor beskriver 

organisation, delmomenter og gennemførelse af øvelserne 


D 1= Den første back 

Figur 32 til 35. Billederne (41 – 44) beskriver i fire trin hvordan 

backen (hvid trøje) sammen med målmanden agerer i konceptøvelsen 

beskrevet ovenfor. Backen aflevererer pucken til 

forwarden og fortsætter derefter forlæns, lukker centrallinien 

og bygger en Grøn afslutning til egen målmand. Backen agerer 

rigtigt ved at bruge ret højde i sin position, timing i sit skøjteløb 

samt bruger en rigtig position med staven. Målmanden 

fokuserer på pucken og rigtig redningsposition lige udenfor 

målfeltet. 


129

FORSKELLIGE KONCEPTØVELSER – MÅLMANDSSPIL OG 

BACKSPIL 1 MOD 1 – GRØNNE AFSLUTNINGER 

Figur 37. Konceptøvelse G. Teksten nedenfor beskriver organisation, 


Figur 36. Konceptøvelse F. Teksten nedenfor beskriver organisation, 


Konceptøvelse F 

Instruktion og praktisk udførelse af konceptøvelserne 

Back holder højde og lukker Centrallinien 1 mod 1. 

Målmanden lukker halvdelen af målet. 

HVORNÅRHVORHVORDAN 

ORGANISATION AF ØVELSERNE! 

F. 

Pucke ved banden på blå linie samt modsatte hjørne, toppe 

jævnfør figur. 

HVORNÅR: Målmanden starter øvelsen ved at opnå øjenkonkontakt 

med F1. 

( F2, F3) i rette redningsposition - D1 starter samtidigt baglæns 

fra stillestående på højde med puckene. 

HVOR: F1 agerer ved at løbe på skøjter i høj fart samt om 

det er muligt, at skære ind bag backen og skyde et Grønt 

skud - F1 følger evt. op på egen retur med et skud. Derefter 

fortsætter F1 og D1 med tekniktræning mellem toppene og 

afslutter øvelsen med yderligere en 1 mod 1 situation jævnfør 

figur ovenfor. 

HVORDAN: D1 agerer ved hjælp af ”instruktion og udførelse 

– backer” og skaber dermed en Grøn afslutning til sin egen 

målmand på afslutning 1. Efter afslutning 1 henter F1 ny puck 

fra modsatte hjørne og skøjter forlæns rundt om toppene med 

god stavteknik og ”split vision”. D1 følger F1 med staven i 

isen mod pucken samt timing både forlæns og baglæns ved 

altid at have F1 nærmest banden og foran sig i forhold til 

målet. D1 holder højde ved indgang af moment 2 i 1-1 jævnfør 

”instruktion og udførelse - backer”. 

Konceptøvelse G 

G. 


HVORNÅR: D1 starter øvelsen når denne har øjenkontakt 

med målmanden i rette redningsposition. Start skiftevis fra 

hver side. 

HVOR: D1 agerer ved at aflevere pucken på tværs til F1 (østvest), 

hvorefter D1 i første moment skal forsvare centrallinien 

ved at forhindre, at F1 transporterer pucken over denne. D1 

skøjter forlæns og holder højde og styrer F1, så denne tvinges 

til en Grøn afslutning. 

HVORDAN: D1 skal agere med rette fart og timing i forhold til, 

hvordan F1 agerer. D1 styrer F1 ved hjælp af en bueformet 

aktion (se pile i figuren) og lukker dermed midten af isen 

og centrallinien for F1. D1 skal IKKE skøjte med fuld fart 

lige mod pucken og puckføreren. Målsætningen for D1 er 

at skabe og acceptere en Grøn afslutning på sin målmand. 

Hvis tid og muligheder tillader det, kan D1 også vende til 

baglæns. Uanset om D1 skøjter forlæns eller baglæns er 

stavens position i forhold til pucken (mod nord) og kroppens 

”gap control” mod F1 meget vigtig. D1: ”Hold højde og luk 

midten” - brug staven rigtigt! 

VARIATION: D1 og F1 starter fra Face off punkterne i midtzonen 

– ellers udføres øvelsen som beskrevet ovenfor. 


Figur 38. Konceptøvelse H. Teksten nedenfor beskriver organisation, 


Konceptøvelse H 

H. 

Pucke i midtcirklen hos backerne (D1, D2). Forwards (F1, 

F2, F3) ved banden diagonalt fordelt i højde med toppen af 

cirklen, toppe ved face off punkter i midtzone jævnfør figur. 

Øvelsen gennemføres på ½ bane (se centrallinien) samtidigt 

fra begge sider. 

HVORNÅR: D1 starter øvelsen når målmanden er klar. D1 

skøjter forlæns og afleverer samtidigt pucken til F1. F1 modtager 

pucken og avancerer forlæns som vist på figuren. 

HVOR: D1 vender fra forlæns til baglæns om toppen og holder 

samtidigt F1 på sin yderside nærmest banden med god timing 

og ”gap control” gennem hele øvelsen. D1 skaber en Grøn 

afslutning til egen målmand. F1 skøjter forlæns i høj fart og 

forsøger at ”runde” D1 inden der afsluttes. 

HVORDAN: D1 skal agerer med ret fart og timing i forhold 

til hvordan F1 agerer. D1 styrer F1 ved hjælp af ”Instruktion 

og udførelse – backer” og lukker dermed midten af isen og 

centrallinien for F1. D1 skal IKKE skøjte med fuld fart lige 

mod pucken og puckføreren. Målsætningen for D1 er at 

skabe og acceptere en Grøn afslutning på sin målmand. 




”gap control” mod F1 meget vigtig. D1: ”Hold højde og luk 

midten” - brug staven rigtigt! 

VARIATION: 

1. F1 kan/må skabe en Rød afslutning (pucktransport over 

centrallinien eller en udføre en afslutning som målmanden 

ikke kan se, når F1 anvender D1 som skjold hvis og om D1 

tillader dette. 

2. F1 kan/må avancere centralt ind i banen efter rød linie, 

hvis D1 taber position eller på anden måde agerer fejlagtigt 

i øvelsen. 

Figur 39. Konceptøvelse I. Teksten nedenfor beskriver organisation, 


Konceptøvelse I 

I. 

Pucke ved træner centralt på blå linie. D1 starter altid fra 

en høj position i forhold til pucken (træneren) ved samtlige 

3 afslutninger, F1, F2, F3 ved 3 forskellige udgangs/start 

positioner langs banden jævnfør figur – byt derefter side! 

HVORNÅR: Træneren starter øvelsen når målmanden og D1 

er i rette positioner ved at aflevere pucken til F1, som står ved 

banden. D1 ”skøjter i bueform med afleveringen” og vender 

til baglæns og tager imod F1 i en 1-1 situation. F1 modtager 

afleveringen fra træneren og skøjter mod mål for at score. Ved 

en eventuel retur følger F1 op på denne samtidig med at D1 

også spiller situationen færdig. Derefter skøjter D1 i god fart 

til startposition igen mod den næste puck, som afleveres fra 

træneren til F2 og tager imod denne 1-1 situation. Samme 

udførelse ved 1-1 situation med F3. 

HVOR: D1 vender fra forlæns til baglæns samt holder F1 

på sin yderside hele øvelsen for dermed at skabe en Grøn 

afslutning for sin egen målmand. 

HVORDAN: D1 skal agere med ret fart og timing i forhold til 

hvordan F1 agerer. D1 styrer F1 ved hjælp af ”Instruktion 

og udførelse – backer” og lukker dermed midten af isen og 

centrallinien for F1. F1. D1 skal IKKE skøjte med fuld fart 

lige mod pucken og puckføreren. Målsætningen for D1 er 

at skabe og acceptere en Grøn afslutning på sin målmand. 




”gap control” mod F1 meget vigtig. 


131

STATIONSØVELSER – MÅLMANDSSPIL 


Stationsøvelser kan med fordel praktiseres med fire mål ved 

specifikke målmandstræninger med flere end 4 målmænd 

på isen samtidigt (8-12 målmænd passer fint). Klubbens ansvarlige 

målmandstræner, eller anden målmandstræner, kan 

eksempelvis gennemføre uddannelsen af samtlige målmænd 

i klubben sammen med klubbens trænere i løbet af 2 x 45 

min. ispraktik. De første 45 min. gennemføres uden skytter 

for at arbejde med målmandens teknik og grundstilling, mens 

de sidste 45 min. er med skytter. 

Øvelserne 1 – 4 med skytter kan varieres ved at: 

1. Samme øvelse køres samtidigt ved alle 4 mål. 

2. Forskellige øvelser køres samtidigt ved alle 4 mål. 

3. Foruden stationsøvelserne 1 – 4 kan nye øvelser med 

Grønne afslutninger integreres og anvendes efter eget 

ønske og niveau på målmænd og skytter. Anvend gerne 

Konceptøvelserne eller udvikl selv øvelser med Grønne 

afslutninger. 

Det er vigtigt, at ansvarlig træner giver tydelig information og 

feedback jævnfør ”Instruktion og udførelse – trænere” både 

før og efter udførelsen. 

ANSVAR FOR GENNEMFØRELSE 

Målmandstræner, ungdomsansvarlig eller egnet træner. 

En egnet person leder og gennemfører stationsøvelserne 1 – 4 

sammen med alle klubbens målmænd og trænere. 

DEL 1 

Gennemgå stationsøvelserne 1 – 4 teknisk i målet sammen 

med målmændene og trænerne. Trænerne coacher sine 

”egne” målmænd. Målmændene skifter efter 8-10 afslutninger, 

hvis der er flere end to målmænd per mål. 

MÅLGRUPPE 

Alle klubbens trænere og målmænd. 

DEL 2 - SKYTTER 

8 – 16 egnede skytter udfører øvelserne efter en given instruktion. 

Skytterne skyder altid for at score på de Grønne 

afslutninger eller Røde returer. 

STATIONSØVELSER 1 - 4 

Målmanden styrer tempoet og starterøvelserne. 

Målmanden vender altid tilbage til udgangsposition (startposition) 

før hver afslutning. 

Instruktion og praktisk udførelse af stationsøvelserne 

1. (en top) 

Skytterne (F1, F2, F3) fordeler sig med pucke i en halvcirkel 

på højde med toppen af cirklerne – se figur. 

HVORNÅR: Målmanden starter øvelsen ved at få øjenkontakt 

med F1 (F2, F3) i rigtig redningsposition. F1 agerer ved at 

skøjte forlæns og samtidigt skyde en Grøn afslutning for at 

score eller på sin egen retur. F1 kan/må skabe en Rød afslutning 

og agere over centrallinien ved en evt. retur. 

HVOR: F1 agerer ved at løbe på skøjter – skyde en Grøn afslutning 

– evt. til en bestemt side for målmanden. 


2. (to toppe) 

Pucke ved blå linie på begge sider af målet (5 – 6 m). F1 starter 

ved puckene og F2 ved yderkant af midtcirkel (tæt på centrallinien). 

F1 og F2 skifter derefter opgaver og bytter side. Øvelsen 

gennemføres skiftevis fra side til side jævnfør figur. 

HVORNÅR: Målmanden starter øvelsen ved stolpen ved at 

få øjenkontakt med F1. F1 agerer ved at skøjte forlæns mod 

F2 og udføre en timet dropaflevering til F2 og fortsætter 

derefter til høj position foran mål – klar til en evt. retur på 

F2’s Grønne afslutning. 

HVOR: F2 skyder den Grønne afslutning 2 – 4 m fra målet. 

HVORDAN: F2 ”læser” målmanden og forsøger at: 

1. finde huller mellem målmandens benskinner 

2. skyde højt over målmandens skuldre, hvis denne går for 

tidligt ned på isen 

3. skyde pucken bevidst på målmandens benskinner for at 

skabe sin egen retur eller retur til F1. 

3. (tre toppe) 

Pucke 4-5 m ved siden af målet – en side af gangen – ved 

træner/spiller jævnfør figur. Husk at bytte side. 

HVORNÅR: Målmanden starter øvelsen ved stolpen ved at få 

øjenkontakt til træneren/spilleren. Målmanden agerer som 

sædvanligt mod/efter pucken. Træneren afleverer hver anden 

gang til F1 og F2, F3 osv. når målmanden er klar og har fået 

øjenkontakt med træneren. 

Figur 40. Eksempel på fire forskellige stationsøvelser for målmandsspil 

på Grønne afslutninger. Teksten nedenfor beskriver 

organisation, delmomenter og gennemførelse af øvelserne. 


HVOR: F1 tager imod aflevering fra træneren stillestående, 

men skøjter fremad mod målet i fuld fart i det øjeblik afleveringen 

modtages. Derefter afslutter F1 fra 3-5 m afstand med 

en Grøn afslutning for at score. F1 fuldfører for evt. egen retur 

og fortsætter derefter til en position højt foran målet mellem 

cirklerne for med fart at time en evt. retur på F2’s Grønne 

afslutning. F1 og F2 bytter derefter startposition. 


4. (fire toppe) 

Pucke ved træneren 8 - 10 meter fra målet på blå linie i yderkant 

af midtcirkel. F1 starter overfor træneren på modstående 

blå linier. F2 starter i yderkant af midtcirklen 3 m fra F1. F1 

og F2 bytter opgaver og positioner efter at have afsluttet på 

mål. Husk at bytte side. 

HVORNÅR: Målmanden starter øvelsen ved at få øjenkontakt 

med træneren i rigtig redningsposition. Derefter agerer 

målmanden som almindeligt mod/efter pucken. Træneren 

afleverer pucken i sideled øst-vest til F1. 

F1 agerer ved at udføre en koncentreret Grøn afslutning fra 

5-7 m for at score mål. Efter afslutning/ egen retur fortsætter 

F1 i en høj bue for evt. at følge op på retur på F2’s Grønne 

afslutning. 

Samtidigt agerer målmanden gennem en hurtig tyngdepunktsforflytning 

tilbage til puckene og træneren. Når målmanden 

igen er klar og får øjenkontakt med træneren, afleverer 

træneren en ny aflevering i øst-vest til F2, som tager imod 

afleveringen stillestående. Derefter accelererer F2 i høj fart 

fremad og udfordrer målmanden med en Grøn afslutning fra 

2-4 m fra målet. 

F2 ”læser” målmanden og forsøger at: 

1. finde huller mellem målmandens benskinner 

2. skyde højt over målmandens skuldre, hvis denne går for 

tidligt ned på isen 

3. skyde pucken bevidst på målmandens benskinner for at 

skabe sin egen retur eller retur til F1. 

Målmændene får mindre information og instruktion i dette 

afsnit, da det vigtigste formål er, at målmændene selv skal 

tage ansvar for ”hvad man har lært” i koncept- og stationsøvelserne. 

Formål og målsætninger ved Grønne afslutninger – midtfor 

og fra vinkel: 

Trænere og målmandstrænere: 

1. Vælg egnede holdøvelser (også for målmænd) 

2. Se ”Instruktion og udførelse – trænere” 

3. Studer HVORDAN målmanden agerer generelt og HVOR 

selvstændigt han agerer ved hjælp af PERFORMANCE MÅL- 

MANDSMETODIK I 5 TRIN uden grundig instruktion i disse 

øvelser for holdet. 

4. Studer naturligvis også HVORDAN resten af spillertruppen 

agerer i øvelserne. 

HOLDØVELSER – MÅLMANDSSPIL 


At begynde holdtræningen med en Grøn afslutning i midten 

og derefter fra vinklerne giver målmændene den bedst mulige 

start på træningen. Målmændene kan selvstændigt agere 

ud fra PERFORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN for 

det bedste tekniske og taktiske resultat. Selv spillerne får 

en optimal start på træningen ved at fokusere på timing og 

teknik i bl.a. afleveringer, skøjteløb, vendinger, afslutninger 

og position for returer. 

Eksempel på holdøvelser med en Grøn afslutning. 

Opvarmning, øvelser, ”1 mod målmand”. 

• Grønne afslutninger fra midten. 

• Grønne afslutninger fra vinkler. 

• Forskellige valg af øvelser ”1 mod 0 = 1 mod målmand” 

som afsluttes med en Grøn afslutning. 

I dette afsluttende afsnit, som omhandler holdøvelser, vil kun 

et par øvelser vises med Grønne afslutninger – midtfor og fra 

vinkel. Fokus vil i stedet lægges på principperne for at kunne 

gennemføre disse øvelser. Større valgmuligheder vil gives til 

trænerne for improvisation og anvendelse af egne øvelser. 

Øvelserne i dette afsnit er ganske kendte startøvelser, som 

oftest ligger i starten af den ordinære træning. 

En meget vigtig detalje for DIG som træner angående valg 

af øvelser, er at det er vigtigt at der er god afstand mellem 

afslutningerne, så målmanden får tid til at udføre PERFOR- 

MANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN. 


133

PERFORMANCE METODIK OG PRINCIPPER FOR GRØN- 

NE AFSLUTNINGER – MIDTFOR OG FRA VINKEL – I DEN 

ORDINÆRE HOLDTRÆNING 

Skytten (F1) udfører øvelsen som forklaret og husker evt. 

at følge op på sin egen retur. Derefter fortsætter F1 i en høj 

bue rundt om face off punktet i cirklen på valgfri side og op 

til blå linie. Herefter fortsætter F1 mod mål for en evt. retur 

på næste afslutning – fra F2. 

GRØNNE AFSLUTNINGER FRA MIDTEN 

(opvarmningsøvelse) 

EKSEMPEL PÅ GRØN AFSLUTNING 

Forskellige øvelser (Quiet Eye) med afslutninger fra midten 

kan designes og skabes ud fra målmandens og holdets kundskabsniveau. 

Målsætning målmand 

Selvstændige målmænd som forstår og agerer efter PER- 

FORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN på ALLE Grønne 

afslutninger i den almindelige istræning. 



”jeg og pucken”! 

I denne øvelse koncentrerer målmanden sit taktiske målmandsspil 

på sit positions- og forflytningsagerende syd-nord, 

d.v.s. hvornår jeg skal være inde i målet – startposition – og 

hvornår jeg skal være i rette redningsposition lige udenfor 

målfeltet – rigtig TIMING afhængig af puckens position. 


Returkontrol. Du får, som målmand, en tidlig, tydelig og ”enkel” 

Grøn afslutning. Forvalt denne på bedst mulig måde ved ikke 

at give ukontrollerede returer ud i banen. 

Trænerens rolle ved holdøvelse fra midten 

Forklar formål, instruer hvordan øvelsen skal gennemføres 

på taktiktavlen for såvel målmanden som skytten. Varier med 

også at instruere øvelsen på isen – selv eller med hjælp af 

spillere. 

Skab tid mellem afslutningerne: Ved at skytten (F1) direkte 

efter den Grønne afslutning ved toppen af cirklen selv går 

på retur på den næste afslutning, skabes et naturligt flow i 

øvelsen uden at tempoet går ned i denne. 

Figur 41. Eksempel på holdøvelse med Grønne afslutninger fra 

midten. Teksten nedenfor beskriver organisation, delmomenter 

og gennemførelse af øvelsen. 


Organisation ved udførelsen af øvelsen 

Pucke ved 4 x blå linier. 

Skyttens mål er at score mål ud fra givne instruktioner og 

forudsætninger. 

Skytten går altid efter sin egen retur samt går efter retur på 

næste Grønne afslutning fra toppen af cirklen og ind mod 

målet. Dette udføres med god TIMING. 



Pucke ved banden på blå linie. Begge ender kører samtidigt. 

Øvelsen er tilpasset så målmændene får tid til at agere rigtigt 

mellem hver afslutning. Målmanden tilpasser sig øvelsen og 

puckførerens position så hurtigt og tidligt som muligt. 

HVORNÅR: F1 starter øvelsen ved at skøjte forlæns uden puck 

ind i cirklen, og efter øjenkontakt med F2,får F1 en aflevering 

fra F2. Øvelsen gennemføres rullende – skiftevis fra side til 

side efter hver afslutning.. 

HVOR: F2 afleverer til F1 – se figur. F1 tager imod afleveringen 

og skøjter mod F3. F1 og F3 afleverer 2-4 gange til hinanden 

mens F1 vender til baglæns ved rød linie og vender tilbage 

til forlæns, inden den afsluttende aflevering modtages fra F3 

før blå linie. F1 skøjter mod mål og afslutter med et Grønt 

skud fra midten ved toppen af cirklerne. Derefter følger F1 

evt. op på sin egen retur. Til sidst fortsætter F1 rundt i en 

bue som omtalt ovenfor og timer sit løb for en evt. retur på 

den næste afslutning fra F3, som har udført øvelsen som F1. 

Sådan fortsættes øvelsen. 

HVORDAN: Gennemfør øvelsen i fællesskab – fokuser på 

timing og teknik. 


GRØNNE AFSLUTNINGER MED VINKELSKUD 

(opvarmningsøvelse) 

EKSEMPEL PÅ GRØN AFSLUTNING MED VINKELSKUD. 

Forskellige øvelser (Quiet Eye) med afslutninger med vinkelskud 

kan designes og skabes ud fra målmandens og holdets 

kundskabsniveau. 

Målsætning målmand 

Selvstændige målmænd som forstår og agerer efter PER- 

FORMANCE MÅLMANDSMETODIK I 5 TRIN på ALLE Grønne 

afslutninger i den almindelige istræning 



”jeg og pucken”! 

I denne øvelse koncentrerer målmandens sit taktiske målmandsspil 

på at LUKKE MÅLET - målmanden fuldfører på 

samme måde som ved midt-afslutninger sin positions- og 

forflytningsagerende d.v.s. hvornår han skal være inde i målet 

og hvornår han skal være i rette redningsposition lige udenfor 

målfeltet – rigtig TIMING afhængig af puckens position. 


Returkontrol. Du får som målmand en tidlig, tydelig og enkel 

Grøn afslutning. Forvalt denne på bedst mulig måde ved ikke 

at give ukontrollerede returer ud i banen. 

målet. Dette udføres med god TIMING. 



Pucke ved banden på blå linie. Begge ender kører samtidigt. 

Øvelsen er tilpasset så målmændene får tid til at agere rigtigt 

mellem hver afslutning. Målmanden tilpasser sig øvelsen og 

puckførerens position, så hurtigt og tidligt som muligt. 

HVORNÅR: F1 starter øvelsen ved at skøjte mod mål med puck 

og afslutte med et Grønt vinkelskud. F1 fortsætter mod F2 

uden at følge op på egen afslutning – se figur. F1 modtager 

derefter en aflevering fra F2. Øvelsen gennemføres ”rullende” 

og skiftevis fra side til side efter hver afslutning. 

HVOR: F2 passer som nævnt til F1, som modtager afleveringen 

og transporterer pucken mod F2. Efter 1-2 m afleveres pucken 

tilbage til en stillestående F2, som derefter skøjter mod mål 

for at afslutte. Samtidigt søger F1 mod mål i en bue for en 

evt. retur på F2’s afslutning. 

Se PERFORMANCE METODIK OG PRINCIPPER FOR GRØNNE 

AFSLUTNINGER – MIDTFOR OG FRA VINKEL 

HVORDAN: Gennemfør øvelsen i fællesskab – fokuser på 

timing og teknik. 

Trænerens rolle ved holdøvelse med vinkelskud 

Forklar formål, instruer hvordan øvelsen skal gennemføres 

på taktiktavlen for såvel målmanden som skytten. Varier med 

også at instruere øvelsen på isen – selv eller med hjælp af 

spillere. 

Skab tid mellem afslutningerne: Ved at skytten (F1) direkte 

efter den Grønne afslutning ved yderkant af cirklen selv går 

på retur på den næste afslutning skabes et naturligt flow i 

øvelsen, uden at tempoet går ned i denne. 

Figur 42. Eksempel på hold øvelse med Grønne vinkelskud. 

Teksten nedenfor beskriver organisation, delmomenter og gennemførelse 

af øvelsen. 


Organisation ved udførelsen af øvelsen 

Pucke ved 4 x blå linier. 

Skyttens mål er at score mål ud fra givne instruktioner og 

forudsætninger. 

Skytten går altid efter sin egen retur samt går efter retur på 

næste Grønne afslutning fra toppen af cirklen og ind mod 


135

målmandsudstyr 

I dette afsnit om målmandsudstyr gives vigtige råd og tips 

om, hvordan målmanden bør forholde sig til stav, skøjter og 

benskinner for optimalt målmandsspil. 

Formålet med målmandsudstyret er først og fremmest at 

dække, beskytte og fungere funktionelt ved målmandsspillets 

forskellige forflytnings- og redningsfaser. Det er naturligvis 

vigtigt, at målmanden har et sæt udstyr som fungerer som det 

skal, så han ikke hele tiden bliver skadet, hvilket vil medføre, 

at målmanden bliver bange for skuddene og i sidste ende 

stopper med ishockey. Det er vigtigt, at målmændene selv 

interesserer sig og tidligt tager ansvar for sit eget udstyr. 

Udstyret skal passe i størrelse til den enkelte målmand for 

at beskytte og fungere optimalt. En juniormålmand skal og 

må ikke arve udstyr fra en seniormålmand, da han ikke kan 

arbejde fremgangsrigt som målmand med dette udstyr. Nedenfor 

gives nogle gode tips og forslag til rigtig målmandsstav, 

skøjter og benskinner. 

STAVEN 

Staven er blandt målmandens vigtigste arbejdsredskaber. 

Målmanden redder ca. 50 % af skuddene med sin stav. Stavens 

position ved redning/forflytning bør være at dække hullet 

mellem benene (”five hole”). Målmanden skal også kunne 

skyde, aflevere og ”rense” bort pucke foran og omkring eget 

mål. Det er ikke forkert, hvis målmanden ønsker at spille med 

en målmandsstav som er ”hooked” eller har ”open face”, 

d.v.s. har bøjet eller åbent blad på staven. Målmanden skal 

lære at skyde hårde skud/pasninger i visse spilsituationer. 

Figur 43. Rigtig greb på målmandsstaven. 


Desuden påvirker staven i høj grad, hvordan målmandens 

arbejdsstilling – stance – ser ud. Pegefingeren skal holdes 

over stavens skjold (brede stykke på staven). Målmanden 

skal altid være forberedt på skud ved at arbejde med staven 

i isen og ikke i luften. 

SKØJTER 

Skøjterne er også et vigtigt arbejdsredskab for målmanden. 

Man plejer at sige at omkring 90 % af målmandsspillet handler 

om at forflytte og forberede sig på skud ved hele tiden 

at ændre eller indtage nye positioner. Forsøg så tidligt som 

muligt at lære og tillade målmændene at anvende rigtige 

målmandsskøjter i rette størrelse. En passende alder at 

starte med målmandsskøjter kan være 8-10 år. Forsøg på, 

selvom det kan være svært, at lade målmændene selv finde 

den rette slibning af skøjterne. Målmændene bør have hulslibede 

skøjter – ligesom backer og forwards – for at kunne 

udføre optimal skøjteforflytningsteknik, som de forskellige 

situationer kræver. 

BENSKINNER 

Længden på målmandens benskinner 

bør være cirka 10-15 cm 

over knæet. Remmene på benskinnerne 

skal strammes tilpas 

hårdt om lår og læg, og ganske 

hårdt om fodleddet. For hårdt 

spændte remme om benene giver 

dårlig bevægelighed og dårlig 

blodcirkulation, hvilket vil give 

trætte og tunge ben. 

125-135 cm kropshøjde 

BBB-forslaget (Bra-Bedder-Bredere) er ”enkelt” street-hockeyudstyr 

til lav pris, som også kan anvendes om sommeren. 

I bandekrig/U9 skal alle have muligheden for at prøve målmandsrollen. 

Staven plejer at følge med udstyret. Glem ikke 

at en målmand skal kunne stå ligeså godt på skøjter som en 

udespillerne og ikke bør ”hænge fast” i målet allerede i denne 

alder. Men HVIS du har bestemt dig for at være målmand, så 

findes der udstyr i din størrelse. Benskinnerne er 23 cm brede 

og findes i 21”/53 cm og 23”/58 cm længde og kaldes YT, 

Youth. Gribe- og stokhandsker matcher i størrelse. 

Niveau JUNIOR for 135-155 cm kropshøjde 

Juniorudstyret er kraftigere i konstruktionen end YT och enklere 

end INT/Junior Pro. De er let anvendelige for den angivne 

kropshøjde og en alder på ca 9 til 12 år. Skinnerne har regulerbare 

nylonremme med spænder op ad og tre klassiske 

læderremme med metalspænder nedad. Knæbeskyttelsen har 

tre separerede stykker beskyttelse, som reguleres med Velcro 

ved knæets inderside for at give en reel beskyttelse, og for at 

holde knæet i niveau med underbenet ved Butterfly-positionen. 

Dette forhindrer en unaturlig forskubning af knæleddet. 

Anatomisk formede ben- og fodkanaler holder udstyret på 

plads. Underbenets side beskyttes mod isen af en flad, tætsiddende 

og glat del sammen med to typer beskyttelse som 

omslutter underbenets side og bagside. 

Hvis du har en meget lille hånd eller en stor gribehandske 

kan du ”fylde” den ud med en tynd handske (eksempelvis 

golfhandske) som giver godt greb inde i hockeyhandsken, og 

frotté-svedebånd rundt om håndleddet, som derved fylder og 

stabiliserer handsken. 

MÅLMANDSUDSTYR DEL 1 

”Målmanden er det halve af holdet…” 

En dygtig målmand anses for at være 50 % af holdet, men hans 

udstyr er forståeligt nok ikke så dyrt som alle udespillernes 

tilsammen. Men det er sandt, at målmandens udstyr koster 

klart mest af alle spillernes. Det er udstyr, som skal beskytte 

målmænd i 13-14 års alderen mod pucke med 110-120 km/t 

og senere op til 150-160 km/t. Beskyttelsen skal desuden 

fungere mindst en og gerne flere sæsoner inkluderende alle 

kampe, træninger, hockeyskoler og camps. Et ganske betragteligt 

slid! Udstyret skal også være så smidigt og godt tilpasset, 

at et moderne målmandsspil med bevægelse i målfeltet 

og yderligere godt skøjteløb og stokteknik udenfor målfeltet 

fungerer. Svære betingelser, målmænd ER helte! 

RBK 6K JR 25”, 27”, 29”, 31” 

RBK 6K JR 

RBK 6K JR 

De målmænd som måske ”lånes opad” til ældre årgange bør 

overveje at vælge de mere beskyttende INT (Intermediate), 

som også kaldes JUNIOR PRO. 


137

Tilpasning af benskinner 

Læg benskinnen med forsiden mod gulvet. Læg underbenet i 

benkanalen, som når du skal tage benskinnen på. Lad foden 

få kontakt med fodkanalens underside. Dit knæ skal være 

centreret i midten af hulrummet til knæet. Således har du 

beskyttelse på begge sider af knæet, og skinnens placering 

på låret bliver tilpasset og kontrollérbart. Det vil sige ikke for 

langt op på låret, således at dine bevægelser ved eksempelvis 

Butterfly-position hindres. Du får automatisk lidt mere længde/ 

højde på benskinnen når du har målmandsskøjterne på. De 

løfter benskinnen lidt opad. 

RBK Prem II INT Pro 29”, 31” 

Remmene spænder du efter princippet ”løst, løsere, mere 

løst” begyndende nedefra. Så får du lettest skinnen til at 

rotere op mod pucken ved Butterfly-positionen. 

Benskinnens ekstra beskyttelse ved låret er ikke tilladt i alle 

ligaer/rækker. Undersøg hvad der gælder for dig i Danmarks 

Ishockey Unions spilleregler. Beskyttelsen kaldes i Nordamerika 

for ”Cheater” og er i nogen grad en ekstra hjælp til at 

lukke ”five hole” mellem knæene. En separat knæbeskytter 

som omslutter dine knæ giver den bedste beskyttelse. 

INT eller JUNIOR PRO til 145-165 cm målmænd 

Som nævnt giver disse skinner mere beskyttelse end niveau 

JUNIOR og anbefales til de målmænd, som spiller meget og 

som ”lånes opad” til ældre årgange, hvor skuddene er hårdere. 

De er små kopier af de rigtige PRO-skinner med bedre 

evne til at beskytte og med regulerbarhed og andre finesser, 

som ikke findes i JUNIOR-skinnerne. 

RBK Prem II INT Pro 

165-175 regulerbare RBK X-pulse 

Vil du finjustere benskinnelængdens funktioner, så har RBK 

X-pulse den mulighed. Grundlængden i benskinnen er 33”, 

35” eller 37”, og du kan regulere knæstykket op eller ned, 

så du får et par ekstra tommer på øverste del af skinnen, 

hvilket hjælper dig med at lukke ”five hole” mellem knæene. 

Du afgør selv hvor meget ekstra skinne du vil have op på låret, 

men tag ikke for meget, eftersom benskinnen så vil kollidere 

med bukserne, eller du vil få sværere ved at røre dig. På X- 

pulse har du meget beskyttelse ved underben og ligeledes 

ved foden. Du kan også flytte den indre underbenspude til 

siden eller opad. Beskyttelsen er lavet til at modsvare et vrid 

en og blottelse ved knæleddet. 

Gribehandsken har en flad beskyttelse ved tomlen, som sender 

pucken ind i gribehandskens net og hurtigt slipper den, så 

spillet kan gå videre, hvis du ønsker det. Stokhandsken har 

todelt fingerbeskyttelse. 

I den her alder gør målmændene ofte den fejl at ”ønske” 

sig længere benskinner end dem, som giver dem de bedste 

muligheder for at lære et moderne målmandsspil. Drop desuden 

også tanken om at ”vokse i” målmandsudstyret. Køb 

den rigtige størrelse og forstå at målmandsudstyret er let at 

sælge som brugt og giver fint betalt for investeringen. Invester 

i det første udstyr, sælg og få penge tilbage til køb af næste 

sæt udstyr i rigtig størrelse! Bredden på INT-benskinner er 

11”/28 cm hvilket er præcis som i NHL og andre pro-ligaer 

- hurtige og lette skinner. 

RBK Xp 6 SR 33”, 35”, 37“ 

RBK Xp 6 SR 

RBK Xp 6 SR 


175-185 ny Pro niveau 

RBK 8K er en Pro-beskyttelse til en overkommelig pris, som 

blev anvendt under VM 2007. Fyldet i skinnen har en letvægtskerne, 

som sikre balancering af benskinnen. Fladt design sikrer 

god kontrol af returer. Anatomisk formet benkanal, tredelt 

understøttelse af knæ, ligesom på modellerne 6K JUNIOR 

och INT PRO. Knæbeskyttelsen er forberedt på to slags vrid, 

hvilket bøjer lårdelen mere og giver hurtigere lukning mellem 

knæene ved Butterfly-positionen. 

Gribehandske med hårdt plast ved tommelen og bred indgang 

til fangtsnettet giver et dybt og letanvendeligt net. Stokhandsken 

har todelt fingerbeskyttelse og ekstra beskyttelse 

ved pege- og lillefinger. 

MÅLMANDSUDSTYR DEL 2 

Hjerne, øjne, tænder… 

Det giver sig selv, at det er vigtigt at beskytte disse dele af 

hovedet. En hjelm og gitter koster under kr. 1000,- mens 

en målmandsmaske koster mindst det tredobbelte. Begge 

løsninger skal være CE-godkendte til ishockey. Tag ikke fejl af 

en CE-godkendelse til bandy – kravet til beskyttelse er meget 

forskelligt. Vælger du en målmandsmaske, så skal maskens 

øvre bagkant overlappe beskyttelsesdelen til baghovedet. 

RBK Prem II 8K SR 33”, 35”, 37“ 

…hals, hjerte og kraveben 

Næst efter beskyttelse af hovedet er disse dele af kroppen 

ekstra vigtige at beskytte. Tænk på, at når målmanden står i 

butterfly-position er din hals vældig tæt på 2 – 3 par nyslebne 

skøjter i bevægelse.... 

RBK Prem II 8K 

RBK Prem II 8K 

Forvis dig om at du har en CE-mærket halsbeskyttelse, som 

sidder tæt på halsen, og suppler gerne med beskyttelse 

mod puck- og slagskud. Husk at arm- og brystbeskyttelse 

ikke er lavet til at fungere som halsbeskyttelse. 

Arm- og brystpanser skal passe… 

….med gribe- og stokhandske. Når du vælger arm- og brystpanser 

skal du helst prøve det med dine handsker på. Der 

skal være rørlighed ved håndleddet. Ærmet gøres ganske 

kort, så det ikke påvirker rørligheden. Du har rigtig størrelse, 

når ærmet giver plads i albueleddet. Armbeskyttelsen skal 

hurtigt og let følge med, når du bøjer albuen. 


139

RBK XP JR RBK 501 JR/SR RBK PRO JR 

HURTIG, RØRLIG ARM 

ALBUEN I JDP-SKÅLEN 

Bukserne skal tilpasses brystpanser 

Yngre spillere anbefales at have brystpanseret udenpå bukserne. 

De får ofte større beskyttelse, som de ”kan vokse i” 

og med for stor brystbeskyttelse passer de bedst uden på 

bukserne. Voksne spillere har ofte beskyttelsen inden i bukserne 

sammen med et par store bukser, som derved dækker 

ekstra meget på siderne. Mens andre vil have beskyttelsen 

inde i bukserne for at føle sig mere kompakte. 

RBK bukser har fleksibel flytbar beskyttelse ved lysken og 

den rigtige højde og vinkel på rygbeskyttelsen, således at 

målmanden kan have den rigtige grundstilling, samt stabiliserende 

beskyttelse for lårene. Lårbeskyttelsen må ikke være 

flad/lige i følge de nye regler for størrelse og udformning af 

målmandsudstyr. 

Skøjteløbet 

Tidligere kunne en målmand tillade sig at løbe dårligere på 

skøjter end en udespiller. Idag skal du have ekstremt god 

balance og formå at klare mange uvante skøjtebevægelser 

ved forflytninger og skøjteløbet rundt om målet. Derfor er 

det logisk, at valget af en rigtig størrelse på skøjten er uhyre 

vigtigt. 

Målmænd vælger ofte et eller ½ nummer større størrelse 

skøjter end fodens størrelse. Det kan skyldes den mere stationære 

position med kropstyngde på forreste del af foden og 

frygten for at tæerne er for tæt på tåbeskyttelsens inderside 

ved skud mod tåbeskyttelsen. 

CCM VECTOR 4.0 JR 

Understøt buksernes beskyttelse 

En god målmands skridtbeskytter skal dække ved lysken og 

strække sig op mod bækkenbenet. Dette område er meget 

udsat for skud og slag ved Butterfly-positionen. 

Ifølge de nye regler må du ikke anvende de store, flade lårbeskyttere, 

som sidder fastgjort til benskinnerne under kamp. 

Disse lårbeskyttere er altid blevet kaldet for ”cheaters” (”snydepuder”) 

idet de lukker hullet ekstremt tidligt, inden du har 

samlet knæene ved Butterfly, og de har heller ikke været 

tilladt i visse ligaer i Nordamerika. 

Du afgør selv om du vil anvende dem til træning. De nye regler 

tillader dem til træning, men kun hvis du kan have dem 

indenfor bukserne… 

Ekstra knæbeskyttelse anbefales! De giver beskyttelse over 

knæet og på dets sider ved skud lige på knæene ved Butterfly. 

Du kan bære dem under bukserne og måske også under 

gamacherne, your choice! 

RBK 3K JR 

Klingeprofil og skåldybde 

Både CCM och RBK målmandskøjter har en forslebet radieprofil 

på cirka 9 meter. Den gør det let for dig at glide 

fremad og bagud udover at det giver et godt greb i isen ved 

sideforflytninger og ved One Leg Down. En radie, som er en 

svag bue, griber altid i isen. Du skal matche radien med en 

passende skåldybde, 15-20 mm er hverken meget eller lidt 

i moderne målmandsspil. Test dig frem... 

Udbytterige skær 

Samtlige CCM och RBK målmandsskøjter har udskiftelige 

klinger. Det er meget nyttigt, eftersom målmænd sliber deres 

skøjter næsten lige så ofte som udespillerne. Klingerne 

slides altså mere nu end før i tiden. Prisen for et par klinger 

er ca 599:-. 

Staven 

Længden på den brede del af staven op til grebet afgør, hvad 

der passer til dig. Du skal have bladet i isen når du står i din 

grundstilling. Peger den forreste del af bladet op fra isen, skal 


du prøve en model, som har lavere greb. Klart mest benyttede 

er vinkel 13, som findes i alle modeller af stave. Grebhøjde på 

71 cm er max i følge reglerne. På stave til ungdomsspillere 

er højden 69, 67, 65 og 61, 58, 52 cm. 

RBK Xp 6 YT JR 

RBK Xp 8 SR 

Knoppen 

I NHL er det en regel at knoppen på skaftet skal være ca 12 

mm bred rundt om staven for ikke at blive farlig for omgivelserne. 

At have en ganske stor knob på staven er også godt. 

Hvis du taber staven på isen, så ligger skaftet løftet en smule 

fra isen så stokhandsken kan bruges til at samle staven op. 

Mange vælger hvidt isoleringsbånd til knoppen, således 

at dommeren ved hektiske situationer, med lidt berøring af 

målnettet fra målmandsstaven, ikke tror at det er pucken, 

som var inde og hilse på. 

Grebet ved den brede del vælger du selv, tygisso eller stoktape, 

vælg også sort eller hvidt tape til bladet og – HELD OG 

LYKKE, DU ER EN VIGTIG DEL AF HOLDET! 


141

Øvelsesgenerator 


143

Øvelsesgenerator 

1. Hvad vil du opnå med øvelsen Hvad er målet 

2. Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges. 

3. Udvikl hver situation til fire øvelser 

(formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo). 

4. Hver af de fire øvelser laves i tre sværhedsgrader 

(let, middel, svær) 

5. Opstil et øvelsesmål for spillerne 

6. Evaluér øvelsen/målet 

Figur 1 Øvelsesgenerator til konstruktion af ishockeyøvelser. 

På trænerkurser er mange trænere ofte interesseret i at 

få nye øvelser de kan anvende i træningen. Behovet synes 

umætteligt! 

Hvorfor det Er det fordi, at vi som trænere ofte har en tendens 

til at bruge de samme øvelser og oplever, at vi gror fast i 

øvelserne, eller er det blot, fordi vi ikke selv oplever træningen 

som spændende. Er det fordi man blot har brug for at blive 

inspireret eller se og opleve tingene på en ny måde. Eller… 

forklaringerne kan være mange og er i denne sammenhæng 

ikke så vigtige – det vigtige er her at præsentere en måde 

hvorpå en træner selv kan udvikle nye øvelser. 

Til det har vi udviklet en øvelsesgenerator. Øvelsesgeneratoren 

er en slags opskrift på, hvordan man kan udvikle en øvelse 

og dernæst tilpasse den til målgruppen og miljøet. 

I øvelsesgeneratoren er der nogle steps man skal gennemgå 

undervejs – det behøves ikke gøre skriftligt, det kan man blot 

gøre over for sig selv. 

Der er mange veje ind i øvelsesgeneratoren, hvilket kan illustreres 

ved følgende eksempler. 

1. Dine spillere er 8-9 år, og efter at du har læst i DIU’s ”Den 

danske stil” om aldersrelateret træning, ved du hvilke 

færdigheder, spillerne skal udvikle og i hvilken rækkefølge. 

Du vælger nu den færdighed, der står næst i rækken. 

2. Du har i forbindelse med en kamp set, at det for flere spillere 

kniber med at spille pucken præcist foran en spiller, 

der er i forlæns skøjteløb i midtzonen. Det ønsker du at 

gøre noget ved. 


3. Du oplever i forbindelse med træningen at flere spillere 

ikke prøver eller kan lave finter i spilsituationer. 

4. Du er netop begyndt med trænergerningen på et U9 hold 

og der er naturligvis en del færdigheder, de skal lære. 

Som den første færdighed spillerne skal lære, vælger du 

forlæns skøjteløb. 

Ovenstående er blot nogle få eksempler, på at observation 

under træning/kamp kan give anledning til at begynde at 

tænke på at konstruere nogle øvelser. Oftere er det dog den 

anden årsag, der giver anledning til overvejelser, nemlig en 

idé om, at der for enhver ishockeyspiller altid er nogle færdigheder, 

der skal læres. 

Fra den indledende årsag til at man ønsker at spillerne skal 

blive bedre til en given færdighed, går vi nu ind i øvelsesgeneratoren: 

Eksempel: Skud med forhånd 

Situationer, hvor skud er 

1) Offensive afslutninger 

2) Clearinger fra defensiv zone 

3) Skud i skudsektor 

4) Skud fra blå linje 

5) etc. 

Nu vælges den situation, der passer bedst til målgruppen 

og formålet. 

Trin 3 

Udvikl hver situation til fire øvelsestyper (formel, funktionel, 

anvendt spil, anvendt spil i højt tempo) 

Enhver situation du har forestillet dig kan i princippet deles op 

i mange forskellige øvelser. I denne øvelse er der angivet fire 

øvelsestyper, nemlig en formel øvelse, en funktionel øvelse, 

en øvelse med anvendt spil og en øvelse med anvendt spil 

i højt tempo. 

Der er fem trin i øvelsesgeneratoren. 

For at illustrere princippet er der i det følgende indsat eksempler, 

så man kan se hvordan øvelsesgeneratoren kan 

fungere. 

Trin 1 

Hvad ønsker du at opnå med øvelsen Og hvorfor 

I denne del af fasen som hænger godt sammen med de ovenfor 

beskrevne observationer, er det vigtigt, at du finder ud af 

hvad formålet med øvelsen er – der kan sagtens være flere 

formål. Fx kan formålet med øvelsen både være at spillerne 

skal lære at lære at lave en pasning med forhånden, have 

det sjovt og lære hinandens navne at kende. 

Det er oftest en god ide også at kunne besvare spørgsmålet: 

Hvorfor skal de lave øvelsen – det lyder banalt, men mange 

øvelser bliver ofte lavet ”fordi det gjorde vi, da jeg selv spillede” 

eller ”det er en øvelse min egen træner laver, når jeg 

spiller”. De argumenter er bare ikke gode nok. Formålet kommer 

altså før øvelsen – det er ikke omvendt at man ser en 

øvelse man synes ser sjov ud, og så reproducerer den uden 

at vide, hvad øvelsen egentlig er designet til. 

Eksempel: 

Hvad ønsker du at opnå med øvelsen 

Jeg ønsker at spillerne træner situationer med skud, hvor der 

trafik foran mål både offensivt og defensivt. 

Hvorfor 

I moderne ishockey er trafik foran mål en vigtig faktor såvel offensivt 

som defensivt i bestræbelser på at lave målchancer. 

Trin 2 

Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges 

I denne fase identificerer du situationer (gerne flere) i ishockey, 

hvor netop den ønskede færdighed benyttes, dvs. prøv at 

huske situationer, hvor færdigheden tages i brug. I nogle af 

ovenstående eksempler på indgange til øvelsesgeneratoren 

er situationerne oplagte, men der kan jo sagtens være mange 

andre situationer, hvor færdigheden forekommer. Når du har 

opstillet nogle situationer, kan du vælge den situation ud, der 

bedst passer til dit formål. 


145

Øvelsestype 

Formel øvelse 

Ved en formel øvelse forstås, at træningen af færdigheden 

udelukkende handler om træning af bevægelsen og at det er 

ligegyldigt hvor øvelsen laves. Som eksempel kunne det være 

et trækskud. Her kunne det tænkes, at man lavede øvelsen, 

hvor som helst på isen. Man kan fx skyde op ad banden. Som 

træner fokuserer man udelukkende på bevægelsen og giver 

feedback på netop bevægelsen og er i princippet ligeglad med 

det omgivende miljø og resultatet af bevægelsen. 

Styrke: Meget fokuseret på bevægelsesmønsteret, mulighed 

for mange gentagelser: 

Svaghed: Meget lille overførsel til spillet. 

Bliver hurtigt kedeligt. 

Svaghed: Relativt beskeden overførsel til spillet, lidt mere 

spildtid. 

Skud 

Øvelsen kan laves 1 – 4 steder på isen. Nu afsluttes på mål, 

og der er målmand på de benyttede mål. Som før opdeles 

øvelsen i en let, middel og svær. 

Let: Stående skud mod mål efter aflevering fra makker. Pucken 

stoppes inden afslutning 

Middelsvær: Pucken modtages i fart og der afsluttes på 

mål. 

Svær: Direkte afslutninger fra blå linje på aflevering fra makker. 

Eksempel: Skud 

Spillerne arbejder individuelt med forhåndsskud. 

Øvelsen laves nu i tre sværhedsgrader (let, middel, svær). Det 

giver nemlig mulighed for at lave undervisningsdifferentiering, 

dvs. at tilpasse øvelsen til spillerens niveau. 

Fx kan man tage den isolerede øvelse i arbejdet med forhånds 

trækskud. Hvordan er det muligt at differentiere den 

Let: Skud op ad banden 

Middelsvær: Skud op ad banden stillestående, hvor der sigtes 

efter et bestemt mål. 

Svær: Spillerne øver skud efter et mål på banden, men skuddet 

udføres nu under bevægelse. 

Figur 1 Skud - mod banden 

Funktionel øvelse 

Ved en funktionel øvelse sættes øvelsen ind i en kampsituation, 

dvs. på en rigtig bane og i en situation, hvor det er 

normalt at færdigheden finder sted på banen. Fx kan man 

træne afslutninger på mål, have en medspiller man skal 

passe pucken til, en modspiller man skal finte sig forbi eller 

afslutninger fra back på blå linje.. Det er dog vigtigt at 

forstå, at der ikke er tale om en spilsituation, men altså en 

øvelsessituation. 

Figur 2 

Øvelse med anvendt spil 

Ved en øvelse med anvendt spil forstås en øvelse, hvor 

færdigheden bringes ind i en form for spil. Det kan fx være 

i spil tre mod tre, hvor spillerne skal anvende færdigheden, 

når de spiller. Reelt betyder det at en stor del af træningstiden 

også bliver brugt på andre ting, fordi der vil være mange 

tidspunkter, hvor det man ønsker at have fokus på, ikke er 

det man reelt bruger tiden på. Hvis man fx ønsker at have 

fokus på skud, så vil der i et spil ikke nødvendigvis være så 

mange situationer, hvor det forekommer, men det er man 

nødt til at acceptere, for at spilleren kan udvikle færdigheden 

i spil. Man kan så være nødt til at indrette spillet således at 

mange situationer opstår. 

Styrke: Relativt god overførsel til spillet under kontrollerede 

forhold. 

Svaghed: Relativt få gentagelser. Det kan være svært at 

fokusere på selve færdigheden. 

Styrke: Relativt mange gentagelser i det rigtige miljø, i en 

spillignende situation og med god mulighed for at fokusere 

på bevægelsesmønster. 


Eksempel: Skud. 

Spil 2 mod 2 mod ét mål: Spillet indledes med en pasning 

fra træner. Hvert hold har en ekstra spiller stående indenfor 

blå, som må skyde på mål, når vedkommende får pasning. 

Eller aflevere pucken til eventuel fri spiller. 

Let: Spilleren ved blå linje er ”fredet” og har god tid til at 

modtage pucken og afvikle skuddet eller pasningen 

Middelsvær: Som ovenstående, men spilleren på blå linje er 

ikke længere ”fredet”. Spillerne fra 2 mod 2 kan forsøge at 

tage pucken inden der kommer skud. 

Svær: Der spilles nu med 2 spillere fra hvert hold på blå linje, 

hvilket giver to skudmuligheder eller 2 pasningsmuligheder. 

Spillerne i 2 mod 2 spillet markerer hinanden, og kan ikke 

længere tage pucken fra spillerne på blå linje. 

gøres lidt mindre og der kan skæres lidt på antallet af spillere 

på isen. Dermed gives der kortere vej til mål og mulighed for 

flere afslutninger. 

Middelsvær: Der kan være en ekstra spiller eller træner, 

som er spilbar i offensiv zone. Således at det er nemmere 

at skabe mulighed for afslutning. 

Svær: Man kan spille uden slagskud, hvilket vil tage en lille 

dimension bort fra det offensive spil. Spillet uden mulighed 

for at drible målmanden vil gøre afslutningerne tæt på mål 

svære. 

Som det kan ses, er der styrker og svagheder ved alle typer 

af øvelser, og det er trænerens lod at vurdere, hvor udøverne 

befinder sig i deres udvikling og dernæst prioritere øvelsesvalget 

derefter. 

Trin 4. 

I ovenstående afsnit er der givet eksempler på, hvordan man 

kan justere øvelser (differentiere), således at flere spillere kan 

få mere ud af en øvelse. Her skal kort gives nogle principper 

for, hvordan man kan gøre øvelser sværere eller lettere. 

Som udgangspunkt kan man bruge det såkaldte spilhjul (se 

figur 2) 

Figur 2 

Anvendt spil i højt tempo 

Ved en øvelse med anvendt spil i højt tempo forstås en 

øvelse hvor færdigheden trænes under det pres, der er, når 

det gælder om at vinde. Det betyder at man som træner ikke 

kan forvente at spillerne fokuserer på teknikken, da teknikken 

nu er underordnet resultatet. Man kan altså som træner 

ikke forvente at få meget ud af at rette et hurtigt udført skud, 

uanset hvor forkert det udføres. Det kan også være svært 

at se færdigheden udført i kampen, hvis ikke man indfører 

specifikke regler, der fremmer brugen af færdigheden. Det er 

altså endnu vigtigere, at der i spillet er indlagt betingelser, 

som bevirker at spillerne ikke kan undgå at arbejde med færdigheden. 

Det betyder, at spillet ikke altid vil ligne det rigtige 

spil fuldstændigt, men at man til gengæld arbejder meget 

spilnært i forhold til temaet. Som eksempel kan man spille 

i samme opstilling som i kampe (5 v 5) og aftale at det kun 

er tilladt at aflevere og score med håndledsskud 

Styrke: God overførsel til spillet. 

Svaghed: meget få gentagelser. Intet direkte fokus på bevægelsen. 

Håndledsskud. 

5 v 5. Almindeligt spil med to mål. Der gives 2 point, når der 

scores på håndledsskud og 1 point ved scoring lavet på slagskud. 

Der gives ikke point ved mål scoret ved driblinger. 

Let: Hvis man ønsker at gøre øvelsen nemmere kan banen 

Centralt i hjulet ligger selve ”aktiviteten” Hvad vil man opnå 

med aktiviteten Hvilket emne har vi fat i Ønsker vi at arbejde 

med det tekniske, det taktiske, det fysiske eller det 

mentale 

Rundt om ”aktiviteten” ligger de parametre, som har indflydelse 

på, hvordan aktiviteten udvikler sig. Banen – Mål(ene) 

– Spillere – Pucken(e) – Betingelserne. 

Hver gang man ændrer på en af parametrene, ændrer aktiviteten 

karakter i større eller mindre grad. Vi har altså mange 

muligheder for at justere aktiviteten i den retning, som vi 

ønsker. 

Nogle af de væsentlige faktorer for sværhedsgraden i forbindelse 

med teknisk træning er elementer som rum og tid, 

elementer der faktisk ikke umiddelbart er nævnt i figuren. 

Men de er der begge - Rum kan i figuren findes under Bane, 

mens tid ikke er beskrevet eksplicit, men faktisk findes under 

Betingelser, hvor man fx kan sætte tidsbegrænsninger på. 

Ved at bruge spilhjulet i forbindelse med øvelsesgeneratoren 

vil man oparbejde en bedre forståelse for, hvorfor øvelser og 

spil udvikler sig som de gør og langsomt bliver man bedre til 

hele tiden at justere øvelser, så de medvirker til at udvikle 

udøverne. 

Trin 5 og 6. 

Det er ofte meget gavnligt at skifte mellem at øve og at evaluere/teste 

– det er specielt gavnligt for motivationen. Som 

eksempel kan vi tage en øvelse med pasninger sammen med 

makker. Hvis ikke der er andre krav til spilleren end at lave 

aktiviteten, så øver man og det kan være fint lige i begyndelsen. 

Men hvis man ikke efterhånden ændrer på øvelsen, eller 


147

stiller et mål op for spilleren, så opleves øvelsen ret hurtigt 

kedelig. Man kan derfor bede spilleren om at pucken begynder 

på hælen af staven hver gang og at han/hun kigger hvor 

makkeren befinder sig inden afleveringsøjeblikket – eller bede 

spilleren lave en målsætning for sig selv, dvs. stille spørgsmålet: 

”Hvor mange gange i træk kan du aflevere direkte på 

makkerens stav” Det kan eventuelt være at måle tiden på at 

20 pasninger udføres. Så lærer spilleren også sit eget niveau 

at kende og kan se, at han bliver bedre som tiden går. Efter 

at spilleren så har forsøgt, skal man som træner følge op, 

dvs. evaluere på om målene er nået, så spillerne dels føler 

sig set, dels selv bliver klar over vigtigheden af at forholde 

sig til sit eget niveau og arbejde med dette. 

Dette var et eksempel på, hvordan man meget hurtigt kan 

udvikle et stort antal øvelser, og faktisk er der mange andre 

muligheder for at lave andre typer af øvelser. Fx kan man også 

lave isolerede øvelser kompetitive ved at lade spillere dyste 

mod hinanden i par eller enkeltvis kun med fokus på tekniske 

elementer. Ligeledes kan man også lave isolerede funktionelle 

øvelser eller funktionelle kompetitive øvelser. 

Samlet set kan det give en mere sammenhængende trænergerning, 

hvis man spørger sig selv hvad målet med en øvelse 

eller træning er. Desuden kan det åbne for en mere kreativ 

tilgang til at lave egne øvelser. 

Denne evaluering er også en forløber for at arbejde med mere 

langsigtet målsætning. 

Betingelser 

Hvad er tilladt 

Hvad er forbudt 

Drible-, afleverings- og 

scoringsbetingelser 

Forsvarsbetingelser 

Puck 

Størrelse 

Vægt 

Form 

Egenskaber 

Antal 

Aktivitet 

A. Tekniske elementer 

B. Taktiske elementer 

C. Fysiske elementer 

D. Mentale elementer 

Spillere 

Antal hold 

Antal spillere pr. hold 

Overtals- eller undertalssituation 

Bane 

Størrelse 

Form 

Underlag 

Mål 

Form 

Placering 

Antal 

Figur 2 Spilhjulet – en hjælp til at justere øvelser og spil i den retning man ønsker. 


ishockeyens træningslære 


149

Jeg var vel ikke det største talent, men jeg ville træne og arbejde hårdt, og derfor blev det succes, Jesper Damgaard 

Som træner er det vigtigt at vide, hvilke aspekter og fokusområder 

man skal lægge ind i sin træning for at tilgodese den 

enkelte spillers udvikling og uddannelse som ishockeyspiller 

bedst muligt og på rigtigt tidspunkt. 

Indhold og træningsformer kan påvirkes af kortvarige modetrends, 

hvilket kan betyde at den enkelte idrætsudøver 

opfatter sin træning som forvirrende og springende fra en 

yderlighed til en anden. 

Derfor er det vigtigt, at man som træner har en trænerfilosofi 

som bygger på teoretisk træningsvidenskab og praktisk 

træningserfaring. Man har ”lært om træning” og arbejder ud 

fra en base – bygget på sin læring om træning. Som træner 

har man en viden om, hvordan man skal træne for at opnå 

forskellige effekter og mål i sin træning. 

I dette kapitel kan man som træner få en almen og grundlæggende 

viden om aspekter og forhold indenfor træningslære, 

som gør sig gældende specifikt i ishockey. 

Dette skal skabe en ”base” hos hver enkelt træner, som 

denne kan bygge sin træning ud fra. Med denne ”base” og 

viden som fundament vil hver enkelt træner gennem små 

justeringer kunne udvikle sig i det tempo og omfang som 

passer denne bedst. 

Dette er målet, frem for at træneren bygger sin træning på 

”hvilken vej vinden blæser” lige her og nu – en langsigtet 

planlægning af træningsprocessen skal være ledestjernen 

hos træneren. 

Det er bevidst fravalgt at omtale teknik i dette kapitel, da 

dette bliver omtalt andre steder i mappen – bl.a. ved målmandstræning 

og i manualen for ”Skøjte- og tekniktræning”, 

som hører sammen med DVD’en af samme navn. 

De fire grundkvaliteter 

Ishockey er en fascinerende og intensiv sport, som udføres 

i et højt tempo, hvilket stiller store krav til teknik, taktik og 

psyke. Der stilles store krav til udøverne, og det kræver mange 

års arbejde at blive god. Der findes ingen genveje i arbejdet 

med de kvaliteter, som er forudsætningerne for en succesfuld 

”Helhedsmodellen” 

Ishockey 

Teknik 

Ishockey 

Fysik 

helheden 

Ishockey 

Taktik 

Ishockey 

Mental 

styrke 

udvikling som ishockeyspiller. Vi har valgt at dele ishockeyens 

grunddele op i det, vi kalder de fire grundkvaliteter: 

Teknik 

- Skøjteløb 

- Finter 

- Puckføring 

- Pasninger 

- Pasningsmodtagelse 

- Skud 

- Nærkampe 

Taktik 

- Spilopfattelse (hvordan du opfatter spillet) 

- Spilforståelse (hvordan du forstår spillet) 

- Spilsind (hvordan du anvender dit blik for spillet) 

Fysik 

- Styrke 

- Hurtighed 

- Aerob udholdenhed 

- Anaerob udholdenhed 

- Bevægelighed 

- Koordination 

Mentalt 

- Attitude 

- Livsstil 

- Mod 

- Vilje 

- Bevidsthed 

- Tålmodighed 

- Ydmyghed 

- Sociale evner 

- Drømme/målsætninger 

For at nå et højt niveau skal spillerne have disse kvaliteter. 

Det er vigtigt, at man kontinuerligt og alderstilpasset arbejder 

med disse kvaliteter. Ungdomstræningen skal være alsidigt 

udviklende, og spillerne skal have lov til at dyrke flere idrætter. 

Desuden skal børn opfordres til spontan idræt. 

At være tidligt og sent udviklet fysiologisk og mentalt har 

betydning i mange boldspil. I ishockey spiller det selvsagt 

også en rolle. 

På figuren til venstre vises hvilke områder som skal dækkes i 

den samlede træning for at uddanne den hele ishockeyspiller 

– skabe helhed for den enkelte spiller. Dette vil resultere i, at 

et så højt niveau som muligt vil nås hos den enkelte spiller. 

HELHEDSMODELLEN illustrerer den indbyrdes sammenhæng 

mellem grundkvaliteter, som skal vægtes i træningen. Det er 

vigtigt, at man kontinuerligt og alderstilpasset arbejder med 

disse kvaliteter for at opnå helheden hos idrætsudøveren. 

Netop i bestræbelserne på at udvikle grundkvaliteterne igennem 

idrætslivet bør man som træner, leder og forældre have 

fokus på følgende: 

• Ungdomstræningen skal være alsidigt udviklende. 

• Ungdomsspillerne skal have lov til at dyrke flere idrætter. 

• Børn skal opfordres til spontan idræt. 


Delelementerne i grundkvaliteterne udvikles ikke sideløbende. 

Dette illustreres på figuren Optimal Modtagelighedsalder (se 

side 151), og berøres endvidere i teksten omkring de praktiske 

lektioner. Eksempelvis har det at være tidligt eller sent 

udviklet fysiologisk og mentalt betydning i mange boldspil. 

I ishockey spiller det selvsagt også en rolle. Det afspejles i 

nogen grad i landsholdsudtagelser i en årgang. Det kan ses 

på klubhold i ungdomsregi. 

HELHEDSMODELLEN rummer ikke nødvendigvis 25 % af hver 

grundkvalitet hos den enkelte spiller, hvilket også resulterer 

i en spændende diversion i typer af spillere. Dette gælder 

både på ungdomssiden, og hos eliteseriespillere. Vores interviews 

med danske landsholdsspillere afslørede også, at de 

adskilte sig fra hinanden på flere grundkvaliteter. Vi kommer 

til at berøre grundkvaliteterne mange gange i løbet af ”Den 

danske stil”. 

De fire situationsroller 

I ishockey, som i alle andre boldspil, skal man som hold eller 

individ kunne agere både offensivt og defensivt. Således skal 

den enkelte spiller både teknisk og taktisk kunne omstille sig 

mellem at være angribende og forsvarende. Desuden kan spilleren 

befinde sig i én af to roller enten i forsvar eller angreb. 

Disse fire situationsroller findes i alle holdboldspil, hvor der 

spilles til mål, og opgaven er at score i disse eller forhindre 

modstanderen i at score. I ishockey skal der undervises i 

dette ud fra aldersrelaterede principper. 

I erkendelse af at størstedelen af ishockeyspillet, både offensivt 

og defensivt, foregår uden puck for den enkelte spiller, 

bør dennes agerende uden puck, offensivt som defensivt, 

have høj prioritet i træningen. 

Omvendt stiller det faktum, at den enkelte spiller har kort 

puckberøring i kampsituationer, store krav til spillerens individuelle 

kompetencer i spillet med puck. Dette gør at dette 

også skal prioriteres i træningen. 

Rollerne er således: 

Offensivt 

Puckfører (den som har pucken) 

- vedkommende skal skabe en mulighed for at lave mål 

gennem at skyde, aflevere, dække pucken eller finte sine 

modstandere væk. 

Ikke-puckførere (dem som ikke har pucken) 

- vedkommende skal være spilbar i et område, hvor han 

befinder sig hensigtsmæssigt i forhold til pucken, modstanderne 

og målet. 

Defensivt 

Puckangriber (den som angriber puckføreren) 

- vedkommende skal positionere sin krop mellem modstanderen 

og eget mål. Staven skal befinde sig mellem 

modstander og eget mål. 

Ikke puckangriber (dem som ikke angriber puckføreren) 

- Skal om muligt positionere sin krop mellem den modspiller, 

der markeres, og eget mål. Staven skal være tæt på 

modstanderens stav. 

ALMENT OM TRÆNING 

Idrætspræstationer stiller krav til kroppens forskellige dele. 

Det er oftest kroppens svageste del, som begrænser en spillers 

præstationsformåen. 

De forskellige kropsdele udsættes under udøvelse af idræt 

for belastninger. Muskler, led og skelet skal kunne tåle tunge 

belastninger - ofte i lang tid. Med stor præcision og varierende 

kraft skal musklerne arbejde i komplicerede bevægelsesmønstre 

og i en bestemt rækkefølge, for at bevægelserne er 

økonomiske og giver gode resultater. Store mængder energi, 

både i form af mad og ilt, må tilføres kroppen kontinuerligt. 

For at kunne planlægge træningen rigtigt kræver det, at man 

har forståelse for, hvordan kroppen fungerer og påvirkes af 

træningen. 

Indenfor ishockey skelner vi mellem fem forskellige fysiske 

grundegenskaber. 

Det er følgende: 

1. Udholdenhed 

2. Styrke 

3. Hurtighed 

4. Bevægelighed 

5. Koordination 

Udholdenhed 

Udholdenhed for en idrætsudøver er et meget komplekst 

begreb og meget specifikt for hver enkelt idrætsgren. For at 

kunne udføre en idrætspræstation kræves det, at energi i 

kroppen hos den enkelte idrætsudøver skal kunne frigives. 

Afhængig af hvilket arbejde idrætspræstationen kræver og i 

hvor lang tid, vil forskellige energisystemer i kroppen frigive 

den nødvendige energi. Der findes en klar sammenhæng mellem 

kraftindsatsen (arbejde) en idrætspræstation kræver, og 

i hvor lang tid det samme arbejde kan udføres – jo hårdere 

arbejde des kortere tid kan dette udføres. 

Udholdenhed kan kort defineres som ”evnen til at stå imod 

træthed under belastning”. 

Energi er lagret i kroppen i energirigt fosfat, glykogen og 

fedt. Den energi, som er kemisk bundet, kan overføres via 

det energirige fosfat til mekanisk arbejde på to forskellige 

måder - gennem spaltning eller forbrænding. 

Forbrændingsprocessen foregår med ilt og kan derfor kaldes 

den aerobe proces. Denne er afhængig af ilt. Spaltning sker 

uden ilt og kaldes derfor den anaerobe proces. Denne foregår 

uden iltens medvirken. 

jeg har viljen og er villig til at betale prisen for at blive bedre, Jesper Duus 


151

Det stykke arbejde en ishockeyspiller skal udføre under en 

kamp er meget komplekst, og derfor skal denne både træne 

aerobe og anaerobe energiprocesser. 

Ved langvarigt muskelarbejde og en belastning på 50-90 % 

af ens ydeevne arbejder man aerobt. Hermed forbedrer man 

’forbrændingsmotorens’ evne til at udnytte energien effektivt. 

Ved kortvarigt muskelarbejde, derimod, trænes ’spaltningsmotorens’ 

evne til at udnytte energien effektivt. Da dette sker 

anaerobt, kan det kun foregå i korte intervaller. 

Ved konditionstræning forbedrer man ’forbrændingsmotorens’ 

evne til at udnytte energien effektivt i forhold til ’spaltningsmotoren’. 

Dette sker gennem følgende: 

• Bedre evne til at optage ilt gennem optræning af lunger 

og hjertets pumpeevne. 

• Forbedret ilttransport i musklerne. 

• Øget evne til iltforbrænding i muskelfibrene. 

• Bedre lagring af ’brændsel’ til de energigivende processer. 

Ungdomsspillere er egnet til at belastes aerobt. Dog må der 

hele tiden tages vise hensyn til barnets kredsløb - evnen til 

at transportere ilt rundt i kroppen. Fra 13-14 års alderen bør 

konditionstræningen intensiveres og derefter trænes mere 

og mere målrettet. 

Træningsmodeller for udholdenhed 

Intensiteten af nedenstående træningsmodeller for den enkelte 

skal være følgende: 

Forbrænding: 

Hurtighed: 

Spaltning: 

Energiproces 

Forbrænding 

75-90 % af max tempo 

100 % af max tempo 

Submax tempo – højest mulige 

Arbejdstid Hvile Antal 

repetioner 

20 min. 

3 - 8 min. 

60 - 90 sek. 

15 sek. 

2 - 5 min. 

20 - 30 sek. 

10 - 15 sek. 

1 

3 - 6 

7 - 15 

20 - 30 

Hurtighed 7 - 15 sek. 60 sek. 5 - 10 

Spaltning 30 - 45 sek. 60 - 90 sek. 5 - 10 

60 sek. 2 min. 3 - 6 

’Mængdetræning’ med lav intensitet har ikke stor effekt på 

børn. Denne træningsform skal indeholde øvelser med høj 

intensitet - hurtighedstræning. Det er vigtigt, at øvelserne 

laves i korte tidsintervaller, så børnene restituerer sig hurtigt. 

Ud fra et aldersmæssigt synspunkt bør øvelserne i træningen 

udformes som leg - hurtigheds - og gentagelsestræning samt 

forskellige stafetter. Derudover kan øvelser for dynamisk 

styrke trænes. 

Styrke 

Målet med styrketræningen er at forbedre den enkelte muskels 

evne til at udføre en styrkekrævende præstation. Men 

muskelstyrke er ikke et entydigt begreb. Ofte indebærer 

det i et kort tidsrum at udvikle maksimal kraft, mens man 

andre gange gentager et arbejde med lavere krav i lange 

tidsintervaller. 

Musklerne udgør 35 - 45 % af kropsvægten og der findes flere 

hundrede. De består af et antal fibre som er samlet bundtvis. 

Ved styrketræning eller anden øget fysisk aktivitet udvides 

disses størrelse og volumen, mens deres antal ikke ændres 

ved træning. Jo større aktivitet og muskelbelastning jo flere 

fibre aktiveres og øger sin volumen. En muskels aktivitet 

udløses altid af de elektriske impulser, som via nervetråde 

ledes til musklerne. Jo flere impulser, desto større del af 

musklen aktiveres og desto større kraft udvikles. 

Muskelstyrken er derfor afhængig af både nervesystemets 

og musklens funktion. Ved en vis muskelbelastning påvirkes 

i princippet altid de samme fibre, mens de resterende 

muskelfibre ikke trænes, før belastningen øges yderligere. 

Styrketræning bør derfor trænes ved over tid at øge intensitet 

og belastning for at få størst effekt på samtlige fibre i 

musklen. 

Muskelstyrke kan opdeles i to hovedgrupper: 

– dynamisk muskelstyrke, som indebærer, at musklen udvikler 

kraft under bevægelse – musklen forlænges eller 

forkortes. 

– statisk muskelarbejde, som indebærer, at musklen udvikler 

kraft uden bevægelse. 


Såvel den dynamiske som den statiske muskelstyrke kan 

variere mellem maksimal styrke og udholdenhed. Antallet af 

aktiverede muskelfibre bestemmer kraftindsatsen. Maksimal 

kraftindsats på én gang giver maksimal styrke. Længere 

kraftindsats, men gentaget et antal gange, giver udholdenhedsstyrke. 

En tredje faktor, som påvirker muskelstyrken, er bevægelsestempoet. 

Nogle gange er bevægelsen langsom, andre gange 

hurtig og eksplosiv. 

Almen styrketræning er base for al styrketræning og søger at 

forbedre alle former for styrke. Det vigtigste er alsidigheden 

i træningen. 

Med øget ’træningsalder’ hos spillerne øges delen af ishockeyrelaterede 

øvelser i styrketræningen. Den almene 

styrketræning skal dog altid bibeholdes. 

Indtil 12 års alderen anvendes barnets egen kropsvægt som 

belastning i styrketræningen. Derefter kan man begynde at 

anvende lette vægte. Fra 13-14 års alderen kommer vægtstangen 

ind i billedet. Vigtigt er det, at børnene først skal 

lære hvad rigtig løfteteknik er. 

Tunge belastninger må anvendes i ungdomsårene, hvis den 

enkelte spiller er trænet til dette – dvs en lang forberedelsesperiode 

er gået forud. 

Styrketræningen er en form for hjælpetræning og bør støtte 

den almene biologiske udvikling. Den skal være alsidig og 

rettes mod hele kroppen: 

• benmuskler 

• mavemuskler 

• rygmuskler 

• armmuskler 

• skulderparti 

• lige og skrå muskler 

Hurtighed 

Man kan skelne mellem to former for hurtighed – almen og 

speciel. Almen hurtighed trænes uden tanke på en specialisering 

mod en bestemt idrætsgren. Speciel hurtighed retter 

sig omvendt specifik til hver enkelt idrætsgren. Ordet hurtig 

kan for en ishockeyspiller betyde forskellige ting: 

Reaktionsevne 

at reagere meget hurtigt på en modstanders bevægelse, eller 

at opfatte en spilsituation. 

Accelerationsevne 

at kunne øge farten hurtigt. 

Maksimal hurtighed 

at i så lang tid som muligt kunne holde højeste fart. 

Hurtighedsudholdenhed 

at holde så høj fart som muligt hele distancen. 

Bevægelseshurtigheden i en muskel er afhængig af hastigheden 

i nervebanerne. På kortest tid skal disse lade musklen 

trække sig sammen. 

Hurtighedstræning kan inddeles i tre grupper af øvelser: 

• Reaktionsøvelser for at forbedre reaktionen i nerver og 

muskler – fx øve start på forskellige signaler. 

• Accelerationsøvelser for at forbedre accelerationsevnen. 

• Tempoøvelser for at forbedre hastigheden i max fart og 

for at kunne holde højt tempo i lang tid. 

Træningen af den enkelte spillers hurtighed skal altid trænes 

via korte arbejdsperioder med høj intensitet og lang hvile 

indimellem. Spilleren skal være godt opvarmet og ikke træt 

– dvs. hurtighedstræningen primært skal lægges i starten 

af træningen. 


153

Bevægelighed 

Bevægelighed er den egenskab at kunne udføre bevægelser i 

kroppens led uden at bevægelserne bliver hæmmet. Ishockey 

kræver en god bevægelighed, så indlæring af tekniske momenter 

ikke vanskeliggøres. 

Formålet med bevægelighedstræning er primært at bibeholde 

eller genskabe den naturlige bevægelighed, som findes hos 

børn, men det kan også være at øge ens bevægelighed yderligere. 

Bevægelighed er en grundkvalitet for sig i den fysiske 

præstationsevne. Ligesom de øvrige grundkvaliteter skal 

bevægelighed trænes for sig under en træning. 

Bevægelighedsøvelser skal også indgå i opvarmningen med 

det formål – sammen med andre øvelser – at forberede kroppen 

på kamp eller træning. 

Efter en anstrengende træning, fx distanceløb eller hård 

styrketræning, bør man ikke træne bevægelighedstræning. 

Derimod skal man i sådanne tilfælde strække muskulaturen 

ud – stretching – og massere musklerne. 

Ved bevægelighedstræning anvender vi tre metoder: 

Smidighedsøvelser 

forekommer i alle aldre i forbindelse med opvarmning. I 7-9 

års alderen som ’bevægelighedstræning’, men mest som 

almen bevægelsesskoling. 

Stretching 

denne type af bevægelighedstræning startes op, når spilleren 

har lært sin krop at kende, ca. 10 års alderen. 

Kontraktion-afslapning-udstrækning 

den klart bedste form for bevægelighedstræning, som startes 

op fra 12 års alderen. Kræver dog god og megen vejledning. 

Øvelser skal udvælges, så alle større led/muskler arbejdes 

igennem. 

Den almene bevægelighedstræning skal trænes kontinuerligt 

hele året rundt. 

Skab gode forudsætninger for bevægelighedstræning gennem 

at: 

• være rigtig opvarmet. 

• være i et lokale som er varmt. 

• ikke arbejde med trætte muskler. 

• udføre træningen kontinuerligt. 

Smidighed anvendes ofte som synonymt for bevægelighed i 

led, hvilket er forkert. 

Smidighed er ikke en kvalitet for sig selv, men en blanding af 

bevægelighed, muskelstyrke og koordination. 

Koordination 

Koordination kan deles op i flere forskellige koordinative 

underegenskaber – såsom balance, timing, bevægelsespræcision 

m.m.. 

Når man siger koordination siger man også bevægelighedslære- 

og træning. Derfor omtales områder som motorik, bevægelighedsskoling, 

teknik træning samt træningsmetoder 

også i dette afsnit. 

Koordination kan siges at være samarbejdet mellem musklerne 

og nervesystemet. 

Koordination er ens formåen at styre og beherske sin muskelstyrke. 

En god koordination påvirker alle fysiske egenskaber 

positivt - primært teknik og hurtighed. 

Forenklet kan man sige, at koordinationen udvikles gennem 

3 trin: 

• beherskelse af primære reflekser. 

• balance og muskelspænding. 

• samarbejde mellem hjerne og krop. 

At lære sig at styre muskulaturen tager lang tid – flere år. Impulser 

må sendes i rette øjeblik, kobles til rette nervetråd og 

rette fiberantal. Dette samspil mellem forskellige kropsdele, 

hjernen og muskler kaldes koordination. 

Ishockeyspillet kræver god teknik, og dette forudsætter god 

koordination. Jo flere gange en og samme bevægelse udføres, 

des mindre behøver hjernen at være med og styre. Det gælder 

om at få sine bevægelser automatiseret. 

Motorik 

Med motorisk udvikling mener man hjernens og nervesystemets 

udvikling og dermed, hvordan børns bevægelser og 

færdigheder tilpasses forskellige situationer. 

Den motoriske udvikling begynder i hjernen og fortsætter derefter 

langs rygsøjlen. I arme og ben sker udviklingen ’indefra’ 

kroppen og ud mod fingre og tæer. De første bevægelser, som 

et barn gør, mangler samspil mellem kroppens forskellige dele. 

Dette skyldes en vis form for overstrømning af informationer 

til de forskellige kropsdele, som sker i barnets nervesystem. 

Dette medfører, at børn ikke klarer finmotoriske færdigheder 

før i 3 - 6 års alderen, hvor de begynder med fingrenes finmotorik. 

Fænomenet med, at nervesystemet udvikles ’indefra’ 

kroppen og ud i de perifere dele, kan tit medføre at et barn 

optræder kluntet. Denne tendens til ’kluntethed’ kan man 

støde på i de forskellige vækstperioder. 

Neuromuskulære færdigheder 

De grundlæggende færdigheder et barn opnår i de første 5 

år, udgør ca. 30 % af den totale neuromuskulære færdighed, 

man har som voksen. Frem til 12 års alderen har man udviklet 

ca. 90 %. Derfor er det meget vigtigt, at børn i aldersgruppen 

5-12 år får en så alsidig træning som muligt. Træningen skal 

bestå af et stort antal bevægelser med stor variation. Jo flere 

bevægelsesmønstre der øves i disse år, des lettere trænes 

mere komplicerede og finmotoriske øvelser senere i livet. 


Almen bevægelsesskoling 

I den almene bevægelsesskoling bør man anvende mange 

alsidige enkle bevægelsesmønstre, som trænes i et stille 

og afstresset miljø. 

Meget taler for, at børns nervesystem kan formes nemmere 

end voksnes. Dette medfører, at børn har nemmere ved at 

lære forskellige bevægelser. Det er derfor væsentligt at give 

børn mulighed for at prøve forskellige bevægelsesformer. 

I den almene bevægelsesskoling indgår også at prøve en 

masse andre sportsgrene. 

Bevægelsesskolingen er derfor en god “investering”. 

Tekniktræning 

Formålet med tekniktræning er at nå en så effektiv og energibesparende 

udførelse af bevægelser som muligt. 

Teknik er altid et spørgsmål om at anvende de for arbejdet 

rette muskler i rette øjeblik og på den rigtige måde. Teknik og 

koordination kan ’kobles sammen’ og kan derved oversættes 

med muskelsamspil. 

Teknik kan ligesom andre egenskaber trænes op. Ens evne 

til at lære forskellige bevægelsesmønstre kan forbedres 

gennem omfattende tekniktræning – for nogen mere omfattende 

end andre. 

Træningsmetoder 

Man går forskelligt til værks for at lære de forskellige bevægelsesmønstre. 

Man taler om helmetoden og delmetoden. 

Man går altid ud fra det færdige produkt, kampsituationen. 

Helmetoden 

Ved helmetoden øver man først helheden og instruerer udøverne 

til at tænke på visse detaljer, som man senere betoner, 

mens man øver videre på helheden. Ofte behøver man dog 

at tage forskellige momenter af kampsituationen ud og øve 

disse separat i en mindre stresset situation for at kontrollere, 

at de udføres rigtigt. 

Delmetoden 

I delmetoden øver man del for del de forskellige detaljer i en 

teknik og sætter efterhånden dem sammen til en helhed. Hvis 

man anvender delmetoden er det vigtigt at man hurtigt går 

over til at øve den teknik som under indlæringstiden benyttes 

i en kampsituation med eventuelle modstandere. 

træneren forklarer for spilleren, hvordan træningsmomentet 

udføres. 

Skal man opnå den bedste forståelse hos spillerne, må 

følgende krav opfyldes: 

• Du må vide, om spillerne forstår dine instrukser. For nogle 

er den mundtlige information ikke nok. Du må også kunne 

vise, hvad du mener. 

• Forståelsen skal ske gennem et sprog relateret til ishockey. 

Spillerne skal vide, hvad der er rigtigt, og hvad 

der er forkert. 

• Forståelsen for et emne skal vise sig på rette tidspunkt. 

En udskydelse giver en dårlig indlæringseffekt. Bearbejd 

problemet straks og vent ikke, til der er pause. 

• Engang imellem er det nødvendigt at stoppe spillet og 

’fastfryse’ en situation. Tal ikke for meget. Mange, især 

de yngste, stresses af for mange instrukser under træning 

og kamp. 

Sammenfatning 

Nervesystemet har en central plads i vores organisme. Det 

styrer og koordinerer alle processer, som sker i kroppen. 

Nervesystemet er det organ i kroppen, som gennemgår den 

største forandring gennem livet. 

Hele livet må vi klare os med det antal hjerneceller, som vi 

fødes med. Men selvom hjernen er stor i forhold til kroppen, 

når vi fødes, så er den funktionelt set ikke færdigudviklet. 

Hjernen, som bl.a. styrer vores koordination, kræver mange 

års træning og udvikling. Det er derfor urimeligt at forvente, 

at børn kan klare komplicerede øvelser, som stiller store krav 

til samspillet mellem nerver og muskler. 

Derfor er det vigtigt, at vi i vores træning af børn eliminerer alt 

for komplicerede og komplekse øvelser og i stedet erstatter 

disse med simple øvelser, som stimulerer og udvikler på det 

rigtige tidspunkt. 

Øvelser som stimulerer og udvikler vores børn på en positiv 

måde, bør omfatte legepræget bevægelsesmønstre som øver 

balanceevnen samt koordinationen i kroppens forskellige dele, 

bl.a. forskellige grovmotoriske teknikøvelser. 

Kombination hel- og delmetoden 

I træningen anvender man oftest en kombination af hel- og 

delmetoden. Vigtigt er, at man som træner arbejder for at 

lære spillerne den rigtige teknik fra starten, eftersom forkerte 

bevægelsesmønstre er svære at ændre. Dette stiller krav om 

duelighed og kendskab til rigtige bevægelsesmønstre. 

Forståelse for træning 

For at indlæringen kan blive effektiv, skal spillerne have en 

forståelse for og informationer om, hvorfor og hvordan man 

træner, det man er i gang med at træne. Denne forståelse 

opnås gennem kort mundtlig information, det vil sige, at 


155


TRÆNINGSLÆRE OFF ICE 

Hoveddel angiver høj træningsprioritet. Delmoment angiver lavere træningsprioritet. Tom linje angiver ingen træningsrelevans. 

7 – 10 år 

U13 


Hoveddel 

Delmoment 


Hoveddel 

Delmoment 


X 


X 

Koordination 

X 

Koordination 

X 


X 


X 

Balance 

X 

Balance 

X 


X 


X 

Bevægelighed 

X 

Bevægelighed 

X 


X 


X 


X 


X 



X 



X 



X 





X 

Hop / spændstighed 

X 


X 



X 






X 


X 


X 


X 



X 



X 



X 



X 





X 


157

TRÆNINGSLÆRE OFF ICE 

Hoveddel angiver høj træningsprioritet. Delmoment angiver lavere træningsprioritet. Tom linje angiver ingen træningsrelevans. 

U15 

U17 


Hoveddel 

Delmoment 


Hoveddel 

Delmoment 


X 


X 

Koordination 

X 

Koordination 

X 


X 


X 

Balance 

X 

Balance 

X 


X 


X 

Bevægelighed 

X 

Bevægelighed 

X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


(X) 

X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 




X 



X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 


X 

(X): ved rigtig instruktion/teknik 


Træningslære On ice 

Følgende beskriver progressionen i indlæring af tekniske og taktiske facetter i ishockeyspillet. Derved anskueliggør det 

prioriteringsrækkefølgen for ishockeyuddannelsen af unge spillere. 

x= omtrentlig alder hvor elementet påbegyndes 

xx= omtrentlig alder hvor største fremskridt gøres 

xxx= omtrentlig alder hvor elementet kan udføres i et højere tempo 

Planlægning af sæsonen 

Indlæringen af nye tekniske, taktiske og fysiske elementer skal bygges op omkring den eksisterende viden om optimal 

modtagelighedsalder – ”ret ting til ret tid”. Børn modnes gennem forskellige udviklingsfaser. Det tilsiger naturen og dens 

love - og naturen skyder ikke genvej! 

På samme måde skal vores børnetræning og kampe respektere disse naturlove for udvikling, samt tilbyde dimensioner og 

progression, der følger børnenes udviklingstrin og behov. Børn lærer kun hurtigt, effektivt og gennemgribende, hvis aktiviteterne 

er tilpasset deres fysiske, intellektuelle, psykiske og motoriske niveau. 

7 - 8 år 9 -10 år 



Istræninger 40-50 Istræninger 50-60 

Fysisk træning --- Fysisk træning 20 

”Bandekrige” 10-15 Kampe 20 



Fysisk træning 1 pr. uge Fysisk træning 1-2 pr. uge 


træningsfordeling: 

Istræningens længde 50-60 min. Istræningens længde 50-60 min. 

Fysisk træning 60 min Fysisk træning 60 min 

U13 GULDALDEREN 

U15 



Istræninger 70-90 Istræninger 80-100 

Fysisk træning 35-45 Fysisk træning 40-50 

Kampe 25-35 Kampe 40-45 

Teorimøder 10-15 Teorimøder 15-25 



Fysisk træning 20-25 Fysisk træning 25-30 


træningsfordeling: 

Istræningens længde 60-80 min. Istræningens længde 60-80 min. 

Fysisk træning 45 min. Fysisk træning 60 min 

Teori 30 min. Teori 30 min. 

U17 




Kampe 50-60 

Teorimøder 40-50 






Teori 

70-80 min 

60-75 min 

45 min 

Eksempler på kampplanlægning (spilletid) igennem en sæson. 

7-10 U13 U15 U17 



Cup alle alle delvis delvis 

matching matching 

DM ---- alle delvis delvis 

matching 

matching 




163

Det fysiske element har fået stor betydning i dagens ishockey, Jesper Duus 

I dette kapitel kan du som træner få kendskab til hvordan 

man bygger en atlet samtidig med at man bygger en ishockeyspiller. 

Ishockey er kendt som en nærkampssport, hvilket betyder, at 

fysisk træning er en vigtig del af træningen for den enkelte 

spiller. 

Med tiden vil de fysiske krav i ishockey ændre sig i takt med 

at spillet udvikler sig – dette bliver hele tiden hurtigere og 

mere intensivt. 

Som træner er det vigtigt at have indsigt i og forståelse for 

de respektive fysiske udviklingsområder samt være vidende 

om, hvornår træningen af det enkelte udviklingsområde bør 

påbegyndes – udvikle den enkelte spiller fysisk efter aldersrelaterede 

principper. 

Hver sin sportsgren stiller hver sine specifikke fysiske krav 

til udøveren. Ofte er tid og energi til at træne og restituere 

sig begrænset – derfor er det vigtigt at den fysiske træning 

planlægges nøje. 

Formålet med fysisk træning i ishockey skal primært: 

• Være skadesforebyggende 

• Forbedre evnen til at kunne træne mere 

• Forbedre evnen til at konkurrere 

• Øge muligheden for at kunne præstere på højeste niveau 

– hver gang. 

Operation SNAKE 

Sikre 

Niveau 

Af 

Kommende 

Elite 

I dette kapitel om fysisk træning for ishockeyspillere præsenteres 

et helt nyt træningskoncept SNAKE – Sikre Niveau 

Af Kommende Elite. Dette omhandler aldersrelateret fysisk 

træning for ishockeyspillere i alderen 11-16 år. 

På de følgende sider vil ideerne bag konceptet beskrives og 

konkrete træningsprogrammer præsenteres. 

Disse understøttes af DVD’en, som følger med ”Den danske 

stil”. 

Som træner bør du anvende de enkelte træningsprogrammer 

og DVD’en som rød tråd for planlægningen af den fysiske 

træning i netop din træningsgruppe. 

Det er vigtigt at understrege, at der findes flere veje mod 

samme mål – at forbedre fysikken hos danske ungdomsspillere 

i ishockey. 

Træningsprogrammet for hver enkelt aldersgruppe er minimum 

– der kan naturligvis trænes mere. 

Få ishockeyspillere vælger fysisk træning som idræt. Derfor 

er det vigtigt at den fysiske træning er varieret, inspirerende 

og sjov. 

Er det sjovt at træne – vil man træne mere 

Træner man mere, bliver man bedre 

Bliver man bedre, vil man træne mere. 

Dette lægger SNAKE op til. 

Grundpillerne i træningskonceptet SNAKE er følgende: 

• Grundlæggende og skadeforebyggende træning 

• Træning ved hjælp af egen kropsvægt 

”Din krop har du altid med dig” 

• Kombineret træning med frie vægte 

SNAKE ligger op til at du som træner udvikler din planlægning 

af den fysiske træning og udførelsen af denne efter 

følgende faser: 

Fase 1: skabe rutiner og kontinuitet 

Det er i den daglige træning, at fremskridtene 

skal ske 

Fase 2: Bygge atleter/ishockeyspillere gennem alsidig 

fysisk træning 

Fase 3: Udvikle hver del i systemet og tænke langsigtet 

Hvert enkelt træningsprogram i SNAKE indeholder nedenstående 

områder indenfor fysisk træning: 

• Koordination 

• Styrke 

• Balance 

• Smidighed 

• Kropskontrol 

• Kropspositioner 

• Kondition 

• Hurtighed 

Generelt for fysisk træning gælder nedenstående - Husk altid 

dette i dit virke som træner: 

• At øge repetitioner før ”belastning” 

• Repeter meget og lidt til… 

• Hellere træne flere gange end få tunge træninger 

• Teknikken rigtig – videre til næste trin 

• Forudsætninger og udvikling går forud for resultater her 

og nu 

• Vær tålmodig – ting tager tid 

• Kroppen, glæden og teknikken i fokus 


SNAKE - udvikling 

Obligatorisk program! 

1. 2. 3. 4. 

Bonusøvelser 

A. B. C. D. 

Programudvikling 

Udviklingen af den enkelte udøvers fysiske kapacitet starter i 

konceptet SNAKE i 11 års alderen. Her startes med at træne 

program 1 – når øvelserne i dette program kan udføres teknisk 

korrekt og gennemføres, går man videre til bonusøvelserne for 

aldersgruppen – startende med program A. Når disse øvelse kan 

udføres korrekt, går den enkelte udøver videre til program 2 og 

fortsætter ud fra samme principper som ved program 1. 

Dermed bevæger den enkelte udøver sig gennem træningsprogrammerne, 

se figur, som en slange – deraf navnet SNAKE 

for træningskonceptet. 

Opvarmning Opvarmning Opvarmning 

Styrke Styrke Styrke 

Kondition Kondition Kondition 

Smidighed Smidighed Smidighed 

Som tiden går, kan den enkelte udøver af SNAKE overføre mere og mere styrke til det næste programs opvarmning – jævnfør 

figuren ovenfor. 

o.s.v. 

Efter jeg er flyttet til udlandet, har jeg forstået at man ikke får noget serveret på et sølvfad, Morten Green 


165


SNAKE - Sikre Niveau Af Kommende Elite 

progrAM 

bonusøvelser 

11 år 

1 

A 

12 år 

2 

B 

13 år 

lille test 

3 

C 

14 år 

lille test 

4 

D 

15 år 

test 

5 

E 

16 år 

test 

6 

F 

Programmerne skal ses som en hjælp til træneren - find gerne varianter af de foreslåede øvelser eller træn efter programmet. 

Har du ikke tilgang til de redskaber, som er beskrevet, så anvend din fantasi! 

Som en lille ekstra udfordring findes der Bonusøvelser for de spillere, som klarer alle / de fleste af styrkeøvelserne. Men 

glem aldrig, at sikkerhed, teknik og motivation altid skal være i fokus! 

Tillad aldrig dårlig/forkert teknik - dette er naturligvis ekstra vigtigt i øvelse 2 i styrkedelen. 

Held og lykke - Husk at al træning skal være sjovt! Fremfor alt den fysiske del, som vil være en afgørende parameter i fremtiden! 


167


Danmarks Ishockey Union 169






Forskellige roller i træning 

af børn og unge 

Jeg har fået god opbakning fra mine forældre - men de pressede mig aldrig eller stod og råbte på tilskuerpladserne, Jesper Damgaard 


175

Som ungdomstræner er det vigtigt med pædagogik og afsmittende entusiasme, Jesper Duus 

Trænerråd 

FORMÅL 

• at kontinuerligt udvikle klubbens trænings- og kampvirksomhed. 

• at sørge for at hver aldersgruppe har et moderne og 

alderssvarende træningsindhold. 

• at samarbejde og holde sig ajour med andre træneres 

arbejde både i og udenfor klubben, for hele tiden at kunne 

udvikle klubben. 

• at mødes en gang om måneden. 

SAMMENSÆTNING 

• Hovedtræneren for ungdomsafdelingen. 

Denne indkalder til møder – er tovholder. 

• Ansvarlig træner for hvert hold. 

• Så mange assisterende trænere som muligt. 

• Ansvarlig målmandstræner. 

• Formand for ungdomsafdelingen. 

ARBEJDSOPGAVER 

• at udvikle formål og målsætning hvert år. 

• at analysere behovet for uddannelse af klubbens trænere 

og ledere. 

• at sørge for at klubbens sportslige udviklingsplan/policy 

og andre opgaver har et aktuelt og rigtigt indhold. 

• at hjælpe alle ledere i klubben. 

Ungdomslederrollen 

Enhver leder/træner, som påtager sig at lede et ungdomshold, 

må være vidende om vigtigheden af, at man følger retningslinierne 

for den pågældende aldersgruppe. 

Som ungdomsleder/træner i en klub optræder man på en 

gang som flere personer overfor spillerne. Man er “læreren”, 

amatørpsykologen, reserveforældreren samt forbillede i samme 

person. Med andre ord er du en LEDER og skal optræde 

derefter. Endvidere er du en vigtig person for udbyttet af den 

model, som er gældende for ungdomsafdelingen. 

Man skal være opmærksom på spillernes humør og selvtillid. 

Ishockeyen kan nemlig med den rette vejledning være et godt 

middel til at udvikle og forstærke dette. 

Som ungdomstræner er det vigtigt at skabe et miljø, der giver 

spillerne mulighed for at lære og erhverve sig de nødvendige 

færdigheder. Man må analysere hver træning og bedømme 

om den skal køre videre uden ændringer eller om f.eks. sværhedsgraden 

skal ændres. Sværhedsgraden på træningen skal 

altid øges, når spilleren til fulde behersker et moment. 

Kort og godt skal træning, læring af spilsystem, taktik m.m. 

tilpasses til den enkelte årgang. Undgå at arbejde kortsigtet 

for at få hurtige fremskridt - tænk i langsigtet spiller/hold 

udvikling. 

VIGTIGT AT TÆNKE PÅ I UNGDOMSTRÆNINGEN 

• Børn er ikke miniudgaver af voksne mennesker. 

• Børns udviklingsalder kan variere op til 4-5 år. Et barn, som 

faktisk er 10 år, kan således være på en 8-årigs eller en 

12-årigs udviklingstrin. Man bør ikke prioritere de tidligt 

udviklede frem for de sent udviklede. De sent udviklede 

gør sig måske ikke gældende i de unge år, men bibeholder 

både de og du motivationen, kan det ske at de overhaler 

de andre på et senere tidspunkt. 

• Spillerne kommer i puberteten med en spredning på 4-6 

år. 

• Visse medfødte egenskaber, fx balance, er først i 10 års 

alderen færdigudviklet, hvorefter barnet er modent til at 

lære mere komplekse bevægelsesmønstre. 

• Børns motoriske udvikling er ikke færdig før efter puberteten. 

• Skelettet hos børn i voksealderen er svagere end de 

omgivne muskler og ledbånd. Overbelastning hos børn 

kan derfor resultere i skader og brud på knogler. 

• Børn og ungdomsidræt er til for børnene selv. Derfor skal 

deres interesser plejes. Såvel træning og kampe bør 

tilpasses efter børnenes udvikling og ikke omvendt. 

’I SKOLEN LÆRER MAN FOR LIVET - ISHOCKEY ER EN 

DEL AF LIVET’ 

Lær børnene basisfærdighederne, tal med dem om deres 

individuelle præstationer og glæd dig sammen med dem over 

deres fremskridt. Ødelæg ikke deres motivation og følelser. 

Glem ikke, at når de tager træningstrøjen på, er de stadig 

børn og ikke voksne. 

UDVIKLING OG LÆRING 

Der findes to forskellige grundlæggende måder at påvirke 

mennesker på, en positiv og en negativ. Den positive er at 

forstærke en god optræden samt at opmuntre. Den negative 

er at straffe og kritisere. Som træner/leder må man begrænse 

den negative optræden. 

Synet på børns udvikling og læring har skiftet gennem tiderne. 

Ny forskning og kendskab til børn har resulteret i teorier om, 

hvordan udviklingen og læringen sker. Børns udvikling følger 

bestemte stadier, deres motoriske og fysiske egenskaber 

samt psykiske modenhed udvikles forskelligt, og netop derfor 

er det vigtigt at have kendskab til, hvad man kan forvente af 

børn i forskellige aldre, når man er leder for unge mennesker. 

Endvidere er målsætning, sæsonens omfang og kampenes 

betydning ligeledes forskellige. 

TRÆNINGSMETODER 

Ishockey skal anskues som et offensivt spil. Desværre kan 

det offensive elimineres af et destruktivt forsvarsspil. Som 

ungdomstræner må du derfor udvikle og opmuntre angrebsspillet 

og træne det allerede på de yngre årgange. 

Samtidigt med, at man lærer spillerne de tekniske basisfærdigheder, 

skal man berøre grundforudsætningerne for 

angrebsspillet, så dette opleves med succes af spillerne. 

Det er vigtigt at skabe forståelse for hele spillet i ungdomsårene. 

Lær spillerne grundprincipper, som de derefter kan 

anvende ved løsning af forskellige kampsituationer. En vigtig 


forudsætning for dette er, at spilleren har prøvet at spille 

samtlige pladser i løbet af sin ungdomstid. 

UDDANNELSE AF UNGE SPILLERE 

Læringsrækkefølgen for træningen på is: 

1. Den individuelle grundteknik. 

2. Spilforståelsen - den individuelle taktik - udvikle ens eget 

spil. 

3. Spillernes positioner - placering på banen. 

4. Spilsystem - en fembloks agerende på banen. 

Disse 4 områder for den individuelle spiller kan samles i 

nedenstående figur. 

HOLDETS AGEREN 

SPILFORSTÅELSE / TRÆNING AF SPILMOMENTER 

ISHOCKEYENS GRUNDPRINCIPPER 

Punkt 1 og 2 er med i ishockeyens grundprincipper – punkt 

3 i spilforståelse / træning af spilmomenter og punkt 4 i 

holdets ageren. 

ANVEND VIDEN OM UNGDOMSTRÆNING METODISK 

Nøglen til fremgang ligger altså i at kunne anvende viden om 

ungdomstræning metodisk, samt at skaffe sig forståelse 

og overblik over hvorfor man øver forskellige momenter i en 

vis alder. 

ATK er baseret på viden om idrætsudøverens kunnen på 

forskellige stadier, og den indeholder derved også værdifuld 

viden om ishockeyens grundprincipper. Således begyndes 

med at træne enkelt og elementært, for så gradvis med 

succes at udvikle efter alder og kundskaber. Derfor er det 

vigtigt at vores trænere forstår og kan udøve denne “bygge 

på – metodik”. 

Denne viden og forståelse udvikles gennem studier, erfaring, 

interesse samt hvad denne manual måtte bidrage med. 

Ishockey er et “boldspil” med betoning på: 

• bevægelse i form af skøjteløb 

• teknik som indebærer meget god puckføring 

• pasninger og skud i alle former 

• taktik efter gældende forudsætninger 

• holdmoral 

• respekt for regler 

• følelser 

• humør, opførsel og hjælpsomhed 

I og med at spillerne bliver bedre og bedre, bliver kravene højere til både trænere og ledere, Morten Green 


177

Mine forældre transporterede mig og var selv aktive i klubben!, jesper duus 

forældrerollen 

Som forældre er det vigtigt, at man støtter og opmuntrer sit 

barns idrætsvirke. Det er ikke uvant at forældreambitionerne 

kan være større end barnets ønsker, hvilket kan være en faldgrube 

for den unge ishockeyspiller. Forældre skal lade barnet 

opleve ishockeyen på egen hånd med kammerater og ledere. 

Barnet skal som led i uddannelsen som ishockeyspiller så 

tidligt som muligt lære at klare sig selv. 

Børn vil udforske verden uden al for megen afhængighed 

af og indblanding fra voksne. De søger uafhængighed så 

hurtigt som muligt og vil gerne vise ansvarsfølelse. Disse 

behov imødekommes ikke, hvis voksne hele tiden blander 

sig og tror, at stram styring og disciplin er professionel mandskabsbehandling. 

Forældre er en ressource som skal udnyttes i ungdomsvirksomheden, 

og i mange henseender er de en forudsætning 

for at klubishockeyen for de yngste årgange kan fungere. 

Hvis det er muligt, skal mange forældre være involverede i en 

række forskellige roller omkring holdet. Det kan være alt fra 

kørselsordninger til lotteri og andet arbejde der tilvejebringer 

økonomiske midler. De skal tidligt i spillernes ishockeyuddannelse 

informeres om klubbens politik og målsætninger, 

og dette skal opdateres og gentages løbende fra sæson til 

sæson. 

Det optimale scenario omkring holdene er, at alle arbejder ud 

fra de samme normer og regler, med et fælles mål at uddanne 

ungdommen som idrætsudøvere og mennesker. Men samtidigt 

er dette mange gange langt fra altid virkeligheden. 

Budskaber med tips om DIN rolle som 

forælder 

1. Skaf informationer om mål og værdigrundlag i den klub, 

du ønsker at melde dit barn ind i – dette vil give dig svar 

på, om du vil deltage eller ej med dit barn. 

2. Støt dit barn og lederne omkring holdet i både med– og 

modgang. Eventuelle problemer løser du bedst gennem 

samtaler med lederne omkring holdet, uden at dit barn 

deltager i disse. 

3. Lad børnene (så vidt det er muligt) opleve sin ishockey på 

egen hånd. Et led i uddannelsen som ishockeyspiller er, 

at spilleren så tidligt som muligt kan udføre sine opgaver 

på egen hånd, dvs kommunikationen med ledere, pleje 

af sit udstyr, planlægning af sin tid m.m. Forældrestyring 

kan nemt blive en belastning for børnene. 

4. Attituder og følelser er vigtige. Dit barn skal lære respekt 

og fair play, vigtigheden af kammeratskab og en idrætsmæssigt 

rigtig opførsel. 

5. Opdrag dit barn, så dette selv tør udtrykke og vise følelser 

i sit idrætsmiljø. Skuffelser kan så håndteres på en 

konstruktiv måde. 

6. Elsk dit barn som det er. Stil ikke krav til præstationen, 

men vær positiv og lyt til tanker om spillet, kammeraterne 

og lederne. Børn vil gerne have noget at fortælle, når de 

kommer hjem. 

7. Sørg for, at I er enige omkring holdet i normer og regler, 

som er vigtige for barnets udvikling som menneske og 

ishockeyspiller. 

8. Hjælp og støt dommerne i deres svære og vigtige rolle 

som ”kampledere”. 

9. ”Stress” aldrig et resultat frem i kampene. Hver ting tager 

sin tid – uddannelsen til ishockeyspiller er en lang proces. 

Enhver spiller er unik! 

10. Husk at variere dit barns valg af idrætsgrene, mens det 

er barn. 

VARIATION GIVER BEDRE LÆRING! 

11. Tænk på, at dit barn dyrker idræt for at opnå: 

• Sammenhold 

• Nye venner 

• Udvikling af evner 

• Spænding 

• Konkurrence/Fremgang/Status 

• Fysisk form 

• Forbrug af sin energi 

12. Under træning lærer man sig nye ting. Under en kamp 

praktiserer spillerne kundskaben. 

OVERVURDER ALDRIG KAMPENS BETYDNING I UNG- 

DOMSTIDEN 

13. Skaf information om ledernes principper, når det gælder 

udtagelse til hold/kamp. 

• Hvornår udtages holdet 

• Efter hvilke principper 

• Retningslinier for inddeling i kæder 

• Spillernes ambitioner, træningsindsats, vilje m.m. 

14. Sørg for, at dit barn spiser rigtigt og hviler sig tilstrækkeligt. 

Støt dit barn i skolen og sporten. Lad børnene (så 

vidt det er muligt) opleve sin sport på egen hånd. 


Vejen til fremgang 


179

Som en del af ATK-materialet er en række landsholdsspillere 

fra det danske A-landshold blevet interviewet. Alle har det til 

fælles, at de har spillet i udlandet, lever af at spille ishockey, 

og har været med på landsholdet i fremgangsperioden fra 

2001 og frem til i dag. Gruppen af spillere dækker også en 

længere udviklingsperiode i dansk ishockey, da der er ganske 

stor spredning i deres alder. Det drejer sig om følgende 

spillere: 

Jens Nielsen (1969), forward, 

Kim Staal (1978), forward, 

Daniel Nielsen (1980), back 

Jesper Damgaard (1975), back 

Peter Hirsch (1979), målmand, 

Morten Green (1981), forward, 

Jesper Duus, (1967), back. 

Spillerne fik 10 spørgsmål, som handlede om deres udvikling 

som ishockeyspillere, deres mål med ishockey, opbakning 

fra familie, mødet med forskellige trænere og hvorfor de 

blev gode. 

1) Alle begyndte med ishockey i alderen 4 – 7 år. 

2) Alle dyrkede anden idræt, da de var mindre. Enkelte endda 

tre idrætsgrene samtidigt. Der nævnes fodbold, håndbold, 

tennis, bordtennis og softball. Alle stoppede med deres 

”anden idræt” i alderen 12- 14 år, hvor de samtidigt deltog 

på flere hold i ishockeyklubben. 

7) Spillernes refleksioner over deres ishockeyliv nu byder 

på følgende: ishockey er et arbejde, forsøge at forbedre 

svage sider, sætte realistiske mål, forberedelse (mentalt 

og fysisk) til træning og kamp og at have det sjovt! 

8) Hvad er vigtigt i udviklingen af en god hockeyspiller: hårdt 

arbejde, vilje, indstilling, villighed til at træne, styrke og 

teknik, taktisk indsigt og mental styrke. En vinder! Ingen 

af dem berører emnet med ordet talent. Derimod nævner 

én, at han ikke var den mest talentfulde, men at han 

kom langt på indstilling. Samlet set mener spillerne, 

at de indeholder mange af de kvaliteter, som en dygtig 

ishockeyspiller skal have (jævnfør ”Helhedsmodellen” og 

ishockeyens grundelementer). Således er ingen af dem 

nået til landshold og udland blot på deres stærke sider. 

9) Alle spillere mener, at Danmark er dygtige til at skabe 

ishockeyspillere. Men det anføres også, at træningen i alle 

aldre må blive bedre. Der er få skøjtehaller og få spillere. 

Masser af tekniske spillere, hvilket skal kombineres med 

taktik og fysik for at komme videre. En spiller efterlyser 

rollespillere – at alle ikke skal kunne det hele, men at de 

stærke sider dyrkes ekstra. 

10)Deres bud på, hvorfor de er nået så langt: TRÆNINGS- 

TALENT, at give ”alt”, gode beslutninger om næste trin i 

udviklingen, hårdt arbejde, lysten til at blive bedre, mental 

styrke (når det ikke går godt), skiftet til en større klub/ 

udlandet. 

3) Der er ganske stor forskel på, hvornår spillerne begyndte at 

spille med på ældre hold. En af spillerne var med på ældre 

hold fra 9-års-alderen og en anden først fra 16-års-alderen. 

Men alle var med på ældre hold i ungdomstiden. 

4) Fokus på at vinde anføres af alle som en del af klublivet 

fra 11 – 12-års-alderen. Men også en del af deres egen 

motivation for at spille – på linie med at have det sjovt 

med ishockey. I flere klubber var det at vinde en del af 

spilleruddannelsen på de ældre hold. Ingen af spillerne 

angiver fokus på at vinde som et negativt pres eller en 

belastning. 

5) Alle adspurgte siger at der var forældreopbakning: kørsel 

til træning, økonomisk hjælp til stave etc. Det kan også 

være opbakning i klubarbejdet. Ingen af dem følte et 

pres fra forældrene til at præstere eller oplevede tilråb 

fra tilskuerpladserne under træning og kamp. 

6) Der er forskellige overvejelser, når spillerne spørges om 

mødet med en god træner. Flere af dem er konkrete og 

nævner klub- og landstrænere. Ingen af dem nævner 

deres ungdomstrænere! Der skelnes mellem taktiske og 

tekniske stærke sider. Eller is – og kamptræner. Andre 

beskrivende ord: hård, retfærdig, kunne presse uden at 

stresse, kunne lytte til spillerne, udvikle holdet og individet, 

skabe god stemning fordi glade hockeyspillere er gode 

hockeyspillere. Men samtidigt at træneren ikke kan være 

elsket af alle på holdet. Samlet set angiver spillerne at 

trænerniveauet i Danmark er vigtigt i bestræbelserne på 

at udvikle dygtige ishockeyspillere fremadrettet. 


Social og mental uddannelse 


181

Det mentale er utroligt vigtigt i dagens ishockey, Jesper Duus 

Det mentale aspekt i ishockey 

”Indstilling slår talent” er en kendt vending, der er sand i mange 

sammenhænge og i særdeleshed, når det gælder ishockey. 

Der findes talløse eksempler, her skal to fremhæves. 

Disse to er valgt, da de er kendt af de fleste ishockeyinteresserede 

og på samme måde illustrerer sandheden i 

vendingen. 

Begge eksempler er taget fra Danmarks deltagelse ved A-VM 

i 2002, hvor Danmark vinder over USA og spiller uafgjort 

mod Canada. 

For begge disse kampe forholder det sig sådan, at det danske 

mandskab ligner en lillebror, der står til store klø af den langt 

stærkere og mere rutinerede storebror. 

I realiteten sker der følgende: Danskerne ser et af verdens 

bedste mandskaber foran sig – det er en drøm for hver eneste 

spiller at spille en kamp mod disse mandskaber... i A-gruppen, 

ved VM... Det hele er nyt, stort og spændende. Alle mand vil 

gøre alt for at lave den bedst mulige indsats. 

Amerikanerne og canadierne ser et ukendt mandskab – ”Denmark, 

is that the capital of Sweden”– som de regner med 

at ”køre over” uden at få sved på panden. De forventer en 

let kamp og et dansk hold, der overgiver sig uden den store 

modstand. 

Det viser sig, at det bliver anderledes. 

Der er nok ikke mange, der vil argumentere for at Danmark har 

et hold, der har mange flere spillere, med et langt større talent 

og større rutine end amerikanerne og canadierne har. 

Der er nok heller ikke mange, der vil argumentere for, at Danmark 

bare er en bedre ishockeynation end USA og Canada. 

Men hvad er det så, der gør, at Danmark opnår disse resultater 

Motivation, tro på sig selv og sagen, koncentration, mental 

parathed, mål og holdånd er nogle helt centrale og vigtige 

aspekter, der i højere grad end talent sikrer at Danmark leverer 

fantastiske præstationer i de to kampe. 

Danmark spiller begge kampe på netop motivation (”det er 

stort og spændende, det er ”de bedste” vi skal møde, vi har 

alt at vinde og intet at tabe”), tro på sig selv (”vi skal give alt 

hvad vi har – det kan lade sig gøre”), koncentration (”jeg yder 

mit bedste, jeg løser min opgave”), mental parathed (”jeg er 

tændt, klar og positiv”), målsætninger (”alle mand kender 

strategien og deres opgave”) og en god holdånd (”jeg løser 

min opgave og stoler på at træner og medspillere løser deres, 

jeg ofrer mig for holdet, når jeg har chancen”). 

Amerikanerne spiller på manglen af samme. De har ikke studeret 

det danske hold, de antager, at det er et af de svageste 

hold de skal møde, de sætter sig ikke op inden kampen. 

Canadierne var lidt mere vågne, da de havde set hvordan det 

gik amerikanerne, men de tager det alligevel ikke seriøst nok 

og opnår ”kun” uafgjort. 

Danmark er presset under kampene, javist. Men de kæmper 

og spiller deres chance. Og vigtigst af alt, alle mand tror på 

chancen og giver alt – Det er vinderindstilling. 

Amerikanerne og canadierne er på papiret langt overlegne og 

regner med at det er nok – de går på banen og forventer en 

let kamp. De ”taber” på trods af overlegent talent og i kraft 

af en dårlig indstilling – en forestilling om at ”vi har vundet 

på forhånd”. 

Ovenstående eksempler viser, at det betaler sig at arbejde 

med indstillingen til ishockey – med det mentale aspekt. I 

dansk ishockey er det et aspekt, vi ønsker at sætte fokus 

på i de kommende år – helt ned i de tidlige årgange. Vi har 

derfor identificeret nogle udviklingsområder, der bør være 

særligt fokus på. 

Udviklingsområder 

I det følgende beskrives de udviklingsområder, der er vigtige 

at arbejde med allerede i de tidlige junior-år, hvis vi ønsker at 

skabe spillere, der har den bedst mulige indstilling. Fælles 

for disse indsatsområder er, at de alle kan beskrives som 

evner, hver enkelt spiller besidder i højere eller mindre grad. 

Evner kan trænes og gøres stærkere. Det er vores opgave 

som trænere at hjælpe spillerne til at træne disse evner for 

at styrke dem som spillere med større succes. 

Udviklingsområderne er: 

Motivation 

Tro på sig selv 

Mental parathed 

Koncentration 

Mål 

Holdånd 

Motivation 

Spillerens motivation er helt afgørende for, hvor god han 

bliver. Motivationen er grundlaget for, om en spiller bliver 

ved med at komme til træning og bliver ved med at arbejde 

med at blive bedre. 

Grundlæggende kan motivation deles i to – den indre motivation 

og den ydre motivation. 

Indre motivation kommer fra spilleren selv. Det er lysten 

til at spille, til at lege, til at lære nyt. Den styrkes igennem 

positive, sjove oplevelser med sporten og kammeraterne og 

af at spilleren oplever at lære nyt og blive bedre. 

Ydre motivation kommer fra træner, medspillere, forældre og 

andre faktorer i omgivelserne. Den styrkes igennem positiv 

opmærksomhed og at spilleren oplever at blive rost og er 

succesfuld (scorer mål f. eks.). 

Motivationen kan beskrives som spillerens brændstof – hvor 

sejlivet brændstoffet er (hvor mange kilometer det driver 

spilleren) afhænger af, hvad spilleren ønsker at opnå – altså 


målsætninger. Hvor kraftfuldt brændstoffet er (hvor hurtigt det 

driver spilleren) afhænger dels af talent, dels og i højere grad 

af hvor intenst spilleren arbejder med at opnå disse ting. 

Som træner er det meget vigtigt at have fokus på hver enkelt 

spiller og dennes motivation. Selvom der kan siges generelle 

ting om motivation er det en individuel sag hvordan den 

enkelte spiller finder sin motivation og bruger den til at nå 

sine mål. 

Tro på sig selv 

Troen på sig selv spiller en helt afgørende rolle for den enkelte 

spillers succes. Tro på sig selv kan deles op i selvværd og 

selvtillid. 

Selvværdet er spillerens generelle oplevelse af at have værdi 

som menneske og en tiltro til, at livet er godt. 

Selvtilliden er spillerens oplevelse af at være god, fordi ting 

lykkes (gode detaljer i skøjteløb og puckhåndtering, score 

mål, redde mål, vinde osv.) 

Når spilleren har et grundlæggende højt selvværd, bliver han 

robust og kan arbejde sig igennem perioder, hvor selvtilliden 

bliver flosset på grund af spillemæssig modgang/stilstand. 

Man kan sige, at et højt selvværd giver en indre motivation, 

robusthed og evnen til stole på sig selv i det lange løb. 

Når spilleren har en høj selvtillid oplever han at have overskud 

til at lave svære detaljer på banen, jo højere selvtillid, des flere 

ting lykkes, des mere kreativitet. Man kan sige, at selvtilliden 

slipper kreativiteten, dristigheden og modet fri på banen. 

Når spilleren har et højt selvværd og selvtillid, medfører det 

en stor tro på sig selv. Som et resultat oplever spilleren stor 

tilfredshed og præsterer godt på banen. 

Som træner er det vigtigt at have fokus på spillerens selvværd 

og selvtillid. 

Generelt kan det siges, at selvværdet styrkes igennem ubetinget 

positiv opmærksomhed på den enkelte spiller – ”du 

er en god pige/dreng og du er velkommen her bare fordi du 

er dig”. 

Træneren styrker den enkelte spiller ved at være opmærksom 

på at relatere til ham som menneske (og ikke lade sin 

mening om personen være påvirket af hans præstationer 

på banen). 

Selvtilliden styrkes igennem betinget positiv opmærksomhed 

på den enkelte spillers handlinger – ”jeg har lagt mærke til, 

at du gjorde/forsøgte at gøre sådan og sådan – det var rigtig 

godt/det var en god idé, jeg er sikker på at det lykkes næste 

gang”. Spillernes mod og kreativitet øges, når de får rum til 

at prøve og fejle. 

Man kan sige, at selvværdet styrkes igennem positivt fokus 

på det spilleren er, og selvtilliden styrkes igennem positivt 

fokus på det spilleren gør/forsøger at gøre. 

Mental parathed 

Mental parathed handler om at være klar til at løse den 

opgave, der ligger foran, om at være ”sat op” og have den 

rette fysiologiske og mentale spænding. 

Det er helt individuelt, om en høj spænding er positiv eller 

negativ for den enkelte spiller. Det er vigtigt, at den enkelte 

spiller lærer at finde et spændingsniveau, der skaber positive 

resultater for ham. 

Det er vigtigt, at træneren lærer at hjælpe spillerne til at højne 

eller sænke deres spændingsniveau, for at hjælpe dem ind i 

det rigtige spændingsområde for dem. 

Som træner begår vi ofte den fejltagelse, at vi ubevidst tror 

at alle spillere skal have den samme spænding, som vi selv 

ønsker. Vi falder derfor nogle gange for fristelsen til at ”peppe 

spillerne op”, hvor det i virkeligheden vil gøre mange af spillerne 

nervøse og usikre. 

Spillerne skal trænes i at kende deres eget ”præstationshumør”. 

De skal lære at sætte sig i dette humør op til hver 

enkelt træning og kamp. Mental parathed hænger nøje sammen 

med koncentration. 

Koncentration 

Koncentration handler om at kunne fokusere på det rigtige – 

på opgaven. Dette gælder både til træning og kamp. 

Som træner er det vores opgave at træne spillerne i at fokusere 

på det rigtige. 

Jo mere vi hjælper spillerne til at forstå deres opgaver i hvert 

enkelt skift, des mere hjælper vi dem med at koncentrere 

sig. 

Jo mere en spiller kender sin rolle og sine opgaver, des lettere 

er det for spilleren at løse opgaven. Det er vigtigt, at vi 

hele tiden sørger for at spillerne har udfordringer – altså at 

deres opgaver bliver sværere i takt med, at de bliver bedre 

til at koncentrere sig. 

Jo bedre en spiller er til at koncentrere sig, des mere kan 

hans klare forstyrrende elementer som dommerkendelser, 

mod- og medspilleres ”fejl”, publikums tilråb etc. Og holde 

fokus på opgaven. 

Det er meget vigtigt, at træneren er opmærksom på, at hans 

egen adfærd under kamp og træning smitter af på spillerne. 

En ukoncentreret træner, der fokuser på de forkerte ting, 

”smitter” af på spillerne”. En koncentreret træner, der fokuserer 

på opgaverne der er stillet til spillerne, ”smitter” også 

af på spillerne. 

Mål 

Det er vigtigt, at spillerne lærer at arbejde med målsætninger. 

Det at opnå mål er motiverende. 

På et hold er det vigtigt, at der er kollektive mål, der er fælles 

for alle, og individuelle mål, der er gældende for de enkelte 

spillere. 

Man skal være stærk mentalt og arbejde hårdt i både med og modgang, Morten Green 


183

Gradvist skal spillerne lære at forholde sig til større og større 

målsætninger. 

I de tidlige år skal målene være procesorienterede. De skal 

handle om udvikling af færdigheder for den enkelte spiller. 

De skal handle om at løse en fælles opgave for holdet. 

Der skal være kortsigtede mål – for den enkelte træning og 

den enkelte kamp- og langsigtede mål – for sæsonen. Jo 

ældre spillerne er, des bliver flere langsigtede mål kan de 

forholde sig til. 

Hvis vi for tidligt fokuserer på at vinde kampene, bliver det på 

bekostning af den enkeltes udvikling, og vi risikerer at skade 

motivation, selvtillid, selvværd og koncentrationsevnen, når 

det ikke lykkes at vinde. Hvis vi fokuserer på procesorienterede 

mål, der handler om udvikling, kan vi vinde hver gang, 

selvom det andet hold scorer flere mål end os. 

Holdånd 

Holdånd er en indstilling og en følelse. Et hold med stærk 

holdånd er det hold, hvor spillerne vil gøre alt hvad de kan 

for hinanden og deres fælles mål. Spillerne med den gode 

holdånd er gode kammerater på og uden for isen. Det betyder, 

at de behandler hinanden med respekt og accept. 

På holdet med god holdånd tager spillerne et personligt ansvar 

og et fælles ansvar. Det personlige ansvar handler om 

at leve op til aftaler – komme til tiden, være koncentreret og 

lyttende, når træneren taler, og spille efter den fælles taktik. 

Det handler også om at være klar til kamp og give alt for at 

løse sin opgave. 

Det fælles ansvar bliver løftet, når hver enkelt spiller løfter 

sit personlige ansvar – og har opmærksomhed på at hjælpe 

sine holdkammerater med at løfte deres ansvar. Det fælles 

ansvar ligger, i at den enkelte spiller forstår og tager vare på 

holdets mål og accepterer sin rolle og sine opgaver. 

Som træner støtter du holdånden ved at være klar i din 

kommunikation. 

Du fortæller hvilke regler der gælder. Hvilke mål der gælder – 

for sæsonen, for den enkelte kamp/træning, for den enkelte 

kæde og spiller i den enkelte kamp/det enkelte skift. Du 

hjælper den enkelte spiller til at finde en rolle på holdet og 

give ham konkrete opgaver til træning og kamp. 

Du er åben om, hvorfor du gør som du gør. Herudover skal du 

som træner stille krav til dine spillere om at de skal deltage 

på holdet under de fælles regler og aftaler. Det kan også 

være en god ide at tale om holdånd med spillerne og lade 

dem formulere, hvordan de ønsker at løfte deres ansvar for 

holdet. 

Det er også vigtigt at alle spillerne ved, at de er forskellige, 

at de motiveres af forskellige ting og på forskellig måde. De 

skal vide, at træneren ikke nødvendigvis behandler alle på 

den samme måde, og at det stiller dem mest lige – nemlig i 

kraft af, at alle bliver behandlet individuelt. 

En af de største løftestænger for et godt sammenhold er at 

hver enkelt forstår og respekterer, at alle er forskellige og 

bidrager til holdets succes på forskellig måde. 

På et hold, hvor der er god holdånd, glæder spillerne sig 

på hinandens vegne, når det går godt – selvom der også er 

konkurrence om spilletiden og bedste individuelle statistik. 

Ligeledes tager spillerne et fælles ansvar, når det ikke går 

godt. 


ernæring 


185

Forberedelse til træning og kamp er vigtigt. Jeg er blevet bedre til det med alderen, Daniel Nielsen 

Optimal ernæring til børn og unge 

Kostens betydning 

Præstationstrekanten - forholdet mellem træning, ernæring 

og restitution 

Mad til unge udøvere 

Makronæringsstoffer 

- Kulhydrat – energi til musklerne 

- Protein – kroppens byggesten 

- Fedt – kroppen har brug for fedt 

Vitaminer og mineraler 

Væske 

- Hvad og hvor meget skal en ishockeyspiller drikke 

Hvad skal der spises og drikkes 

- Før træning og kamp 

- Under træning 

- Efter træning 

- Forslag til restitutionsmåltid 

Forslag til en dagskost 

- Dagskostforslag til ishockeyspiller 

Kamp / træningslejr 

Fup og fakta / praktiske råd 

Hvad har de unge spillere brug for af viden 

- Kostens detailplan 

Kostens betydning 

Kosten er vigtig for børn og unge der træner dagligt – både 

med hensyn til mængde, sammensætning og timing. Kosten 

er med til at sikre optimal vækst, optimere udbyttet af træningen 

og forebygge træthed, nedsat immunforsvar og skader. 

Børn og unge der træner meget (mere end 10 timer om ugen) 

bør spise mere end andre børn og unge. Det er vigtigt, at forældrene 

i den forbindelse tager ansvar og sikrer at de unge får 

tilstrækkelig med energi, og at kosten er varieret. Træneren 

spiller ligeledes en vigtig rolle – særligt i forhold til udbuddet 

af kosten på diverse træningssamlinger. Dagligdagen for de 

unge udøvere er ofte domineret af skole, uddannelse, træning 

og konkurrencer. Det er derfor vigtigt, at forældre og trænere 

hjælper de unge med at planlægge det daglige indtag af mad 

og drikke. For det kan være svært for den enkelte ishockeyspiller 

at overskue på egen hånd. 

Præstationstrekanten – forholdet mellem træning, 

ernæring og restitution 

At præstere optimalt til træning/kamp afhænger af flere faktorer. 

Det kræver hård træning at blive en god ishockey spiller. Men 

træningen alene garanterer dog ikke et højt præstationsniveau. 

Kroppen har eksempelvis brug for restitution, når den – gang 

på gang – skal præstere på et højt niveau. Kroppen skal 

med andre ord have tilstrækkelig med søvn og hvile for at 

respondere på træningen og genoplade ’batterierne’ til næste 

træningspas. Kosten spiller også en vigtig rolle i forhold 

til optimal præstation. Kroppen er afhængig af at udøverne 

spiser og drikker et tilstrækkeligt og balanceret indtag af 

næringsstoffer. Der er derfor vigtigt, at den enkelte spiller 

spiser mad nok i løbet af dagen samt timer sit indtag af mad 

før, under og efter træning og kamp. Træning, restitution og 

ernæring spiller væsentlige roller og er indbyrdes afhængige, 

når vi taler om præstationsoptimering. 

RESTITUTION 

Præstationstrekanten 

TRÆNING 

ERNÆRING 

Mad til unge udøvere 

Mad er fundamentet for en sund fysisk udvikling for børn og 

unge. Men mad er også meget mere. Mad er for eksempel 

også nydelse, hygge, socialisering og traditioner. Det er vigtigt, 

at træneren er bevidst om sin rolle som rollemodel og 

hjælper med til at formidle et positivt og balanceret budskab 

om ernæring, mad og sundhed, for derved at give børn og 

unge i ishockeyverdenen fornuftige normer og vaner. 

Trænere bør undgå at fokusere på vægt og pubertetsmæssige 

ændringer af kropssammensætningen, for i stedet at 

fokusere på trivsel, velvære og sunde kostvaner. Unge udøvere 

gennemgår en naturlig vækst og udvikling som ændrer kroppen 

radikalt. Hvis man som træner bliver opmærksom på 

uregelmæssige spisevaner for eksempel på en træningslejr, 

dårlig respons på træningen, ytring om kropsutilfredshed eller 

påbegyndte slankekure, er det vigtigt at træneren hurtigt er på 

banen og hjælper med til at ændre den negative adfærd. Vær 

derfor opmærksom på de små, men vigtige signaler og lyt til 

hver enkelt spiller. Det er vigtigt at trænere er opmærksomme 

på at kropsfikseringen ikke kun sker i pigernes verden – den 

foregår også blandt drengene. 

Makronæringsstoffer 

Kulhydrat – energi til musklerne 

Kulhydrat er hjernens, nervesystemets og de arbejdende 

musklers vigtigste energikilde. Det er derfor kulhydraterne skal 

bidrage med den største andel af det daglige energiindtag. 

Kulhydrat lagres i muskler og lever. Lagrene er begrænsede 

og kan opbruges i løbet af 1½ - 2 timers hård træning eller 

endnu hurtigere, hvis de ikke er fyldte fra starten. Det daglige 

indtag af kulhydrat er vigtigt for at sikre fyldte kulhydratdepoter, 

og for at de unge udøvere kan træne ved høj intensitet. 

De store kulhydratkilder er: pasta, ris, kartofler, brød, tørret 

frugt og morgenmadsprodukter, som for eksempel cornflakes 

og havregryn. 


nemt dækkes via en almindelig varieret kost med kød, fisk, 

fjerkræ, æg og mælkeprodukter. 

Gode kilder til protein 

Gode kilder til fedtstof 

Gode kilder til kulhydrat 

Sukker er også kulhydrat, men et stort forbrug af sukker 

herunder slik, sodavand og saftevand er dog ikke hensigtsmæssigt. 

De søde sager indeholder nemlig ikke andre næringsstoffer 

som for eksempel vitaminer og mineraler. Når 

energibehovet er mindre end 12.000 kJ/dag, bør sukker fra 

for eksempel slik og sodavand maksimalt udgøre 10 % af det 

daglige energiindtag (E %). Et større energibehov (større end 

12.000 kJ/dag) giver plads til lidt mere sukker, max 14 E % 

af det daglige indtag. 

Fedt – kroppen har brug for fedt 

Fedt er en væsentlig energileverandør og har mange væsentlige 

funktioner i kroppen. Fedt indgår i cellemembraner og 

i hormonproduktion, og fedt tilfører kroppen de essentielle 

fedtsyrer og de fedtopløselige vitaminer. Typen af fedtstof er 

ikke uvæsentlig, og de bedste kilder til fedtstof (umættede 

fedtsyrer) får de unge udøvere fra planteriget samt fisk. 

Vitaminer og mineraler 

Eliteidrætsaktive børn og unge (der træner mere end 10 timer 

om ugen) anbefales dagligt at spise en multivitaminmineraltablet 

med 100 % ADT (anbefalet daglig tilførsel). Årsagen 

til dette er blandt andet, at større drenge mellem 10 – 17 år 

Så meget sukker må børn max få dagligt: 

Børn 6 - 9 år: Maks. 45 gram sukker = 21 sukkerknalder 

Børn 10-13 år: Maks. 55 gram sukker = 26 sukkerknalder (svarer til ½ l sodavand) 

Børn 14-17 år: Maks. 65 gram sukker = 31 sukkerknalder 

ligger i underkanten med hensyn til indtag af jern – mange 

piger og kvinder får ligeledes for lidt jern. For stort set alle 

børn og unge er indtaget af vitamin D for lavt. Med hensyn til 

indtaget af vitamin E ligger gennemsnittet lavere end anbefalet. 

Det typiske indtag for selen ligger lavere for større børn og 

voksne. Derfor anbefales en multivitamintablet dagligt til alle 

udøvere, der træner mere end 10 timer om ugen, set i lyset 

af, at netop jern og D-vitamin er uhyre vigtigt for eliteidrætsfolk 

i forhold til ilttransport og muskelfunktion, samt fordi selen 

og vitamin E har antioxidative egenskaber. 

Kilde: Fødevarestyrelsen 

Billedet viser et ugentligt råderum for et barn på cirka 11 – 15 

år, forudsat at de øvrige måltider ellers er sunde. Mængderne 

svarer til, at der trænes en til tre gange om ugen samt kamp i 

weekenden, og at barnet samlet set er fysisk aktiv 60 minutter 

om dagen. 

Protein kroppens byggesten 

Protein er med til at opbygge og vedligeholde organismens 

væv - herunder muskelvæv. Behovet for protein er lidt større 

blandt børn og unge, der træner dagligt, men behovet kan 

Væske 

Hvad og hvor meget skal en ishockeyspiller drikke 

Børn og unge skal drikke mindst 1-1½ liter væske om dagen. 

I forbindelse med træning, og når de har det varmt ,skal de 

drikke mere. Dehydrering ved børn medfører hurtigere en 

øget kropstemperatur end hos voksne grundet en lavere 

svedrate. En negativ effekt ved dehydrering er øget risiko for 

overophedning (hypertermi) hos børn, hvilket gør det vigtigt 

at forebygge dehydrering hos børn og unge. Tørst er en dårlig 

indikator på væskemangel – børn bør derfor opfordres til at 

drikke løbende, og før tørsten for alvor melder sig. Der bør 


187

drikkes ½ liter før træning, og under træning er det optimalt 

at drikke hvert 15. minut, ca. 1½ - 2 deciliter (husk som 

træner at indlægge drikkepauser i træningen). Efter træning 

bør spillerne drikke rigeligt for at fylde væskedepoterne op. 

Maksimal rate for mavetømning og absorption er 900-1200 

ml/time, så der er ingen grund til at drikke mere end ca. 1 

liter i timen. Ved daglig træning over 60 minutters varighed 

kan det være en god ide at drikke fortyndet saftevand eller 

sportsdrik. Kulhydratkoncentration bør ligge på mellem 4-8 

% og et natriumindhold på 50-70 mg pr. 100 ml. 

Hvad skal der spises og drikkes 

Før træning og kamp 

Det er en god ide at spise et hovedmåltid tre – fire timer 

før træning og kamp. En – to timer før træning og kamp bør 

spillerne drikke ½ liter væske og spise et mellemmåltid. Mellemmåltidet 

bør have et højt indhold af kulhydrat, moderat 

proteinindhold og være fedtfattigt. 

Hvis spillerne træner om morgenen, er det vigtigt at de spiser 

et godt morgenmåltid. Morgenmåltidet sikrer fra start på dagen 

et stabilt blodsukker og frit tilgængeligt kulhydrat samt 

frie aminosyrer fra protein, som er vigtige parametre for at 

kunne udholde og opretholde intensiteten i træningen. 

styrketræner). Hvis disse spillere kan indtage et hovedmåltid 

indenfor ½ time efter endt træning, vil et restitutionsmåltid 

dog ikke være nødvendigt. Det er ikke en dårlig idé at opfordre 

alle spillere (også dem der træner mindre end 10 timer om 

ugen) til at indtage mad og væske efter træning (vand samt 

for eksempel frugt, brød med pålæg/ost eller hovedmåltid). 

Hvis træneren samler holdet efter træning og kamp for at give 

meddelelser, kan det være en god anledning til, at der bakkes 

op om, at der indtages væske og mad efter træning. 

Forslag til restitutionsmåltid 

EN ELITEUDØVER (60 KG) – 4 FORSLAG: 

• 50 G BRØD MED MAGER OST/KØDPÅLÆG + 1 BANAN. 

• 80 G BRØD MED MAGER OST/KØDPÅLÆG + JUICE (2 

DL). 

• 5 DL MAGERT MÆLKEPRODUKT U. TILSAT SUKKER + 1 

HÅNDFULD ROSINER (40 G). 

• 2 DL MAGERT MÆLKEPRODUKT M. TILSAT SUKKER + 80 

G BRØD MED MAGER OST/KØDPÅLÆG. 

DRIK VAND TIL 

Forslag til måltider før træning: 

1) Brød med magert kødpålæg/ost, lidt grønt og/eller 

frugt 

2) Morgenmadsprodukter (for eksempel havregryn/ müsli 

/ cornflakes) og magre mælkeprodukter 

3) Pasta/ ris/ kartofler med magert kød/ fisk og grøntsager 

Under træning 

Det er vigtigt, at spillerne drikker undervejs i træningen, så 

de ikke dehydrerer eller overopheder. Hvis spillerne træner 

over 10 timer om ugen; for eksempel to gange daglig træning, 

er det optimalt at tilsætte kulhydrat til væsken. Se under 

afsnittet væske. 

Efter træning 

Restitutionsfasen efter træning og kamp er vigtig for den enkelte 

spiller. Det er her at kroppen skal restituere og respondere 

på træningen – og det gør den bedst ved at få et måltid bestående 

af kulhydrat og protein samt væske lige efter træningen. 

Restitutionsfasen skal helst finde sted indenfor den første 

½ time efter træning, da musklerne på det tidspunkt er mest 

modtagelige i forhold til at optage kulhydrat og protein. Måltidet 

sætter gang i genopfyldningen af kulhydratdepoterne i 

muskler og lever samt reparerer, genopbygger og danner nyt 

væv. Væsken i restitutionsfasen giver kroppen mulighed for 

rehydrering af tabt væske og salt. 

Et decideret restitutionsmåltid er dog ikke nødvendigt for 

alle børn og unge. Det er nødvendigt med restitutionsmåltid 

(med krav til indhold af kulhydrat og protein) for de spillere, 

som ugentlig har en træningsmængde på 10 timer eller 

derover (for eksempel træner to gange dagligt, træner hårdt, 

har længerevarende træningspas (større end 1½ time) samt 

Restitution 60 kg 


Forslag til dagskost 

I en dagskost er der flere faktorer, udøverne bør tage højde 

for. Optimalt set skal der være tre hovedmåltider og tre – fire 

mellemmåltider. Dette er med til at sikre et stabilt blodsukker 

i løbet af dagen samt koncentration og energi til træning. 

Indtaget af energi skal være tilstrækkeligt til at dække energibehovet. 

Sammensætningen samt timingen for indtag af mad og væske 

har stor betydning for præstationen, og derudover bør kosten 

være varieret. Tallerkenmodellen hjælper de unge udøvere til 

at få en optimal energifordeling og kan bruges både i forhold 

til den varme samt kolde mad. 

Y- MODELLEN 

Når du træner mindre end 1.5 time pr. dag 

Formiddag 9.00 – 10.00 

Frugt, brød, plantemargarine, magert kødpålæg / ost, fiskepålæg 

eller marmelade / honning, grønt, vand / saft 

Frokost 12.00 – 13.00 

Rugbrød, plantemargarine, magert kødpålæg / ost, grønt, 

magert mælkeprodukt, frugt, sandwich, pitabrød, middagsrester 

Eftermiddag 15.00 

Brød, plantemargarine, magert kødpålæg / ost, morgenmadsprodukt, 

frugt, vand 

Under træning 

Vand, fortyndet saftevand, sportsdrik 

Efter træning (< 30 min) 

Vand, saftevand, sportsdrik, juice, magert mælkeprodukt 

med og uden sukker brød, magert kødpålæg / ost, banan, 

rosiner 

Aftensmaden 20.00 

Aftensmad efter ”tallerkenmodellen”, mager sovs / dressing, 

olie til stegning / dressing, vand 

Sen aften 22.00 

Brød, plantemargarine, magert kødpålæg / os, marmelade / 

honning, vand, kaffe, te. 

1/5 af tallerkenen skal fyldes med proteinrige fødevarer 2/5 

af tallerkenen skal fyldes med grøntsager 

2/5 del af tallerkenen skal fyldes med kulhydratrige fødevarer 

ELITE - MODELLEN 

Når du træner hårdt 1.5 time eller mere pr. dag 

Kamp / træningslejr 

På kampdagen er det vigtigt, at spillerne er klar og kan præstere 

det maximale. Trænerne bør gøre det klart over for 

spillerne, at de skal spise og drikke optimalt op til træning 

og kamp. Ligeledes at de har restitueret og fået søvn nok 

(disse faktorer bør også gælde i forbindelse med daglig træning). 

På træningslejre er der ofte styr på hovedmåltiderne: 

morgen, frokost, aften. Ansvaret for at få mellemmåltider 

bliver ofte overladt til spillerne selv, men det kan være svært 

for de helt unge spillere at få spist det de skal. Trænerne 

kan eventuelt sørge for, at mellemmåltiderne er en del af det 

samlede konceptet for træningslejren, såvel som træningen, 

hovedmåltiderne og restitutionen. 

Fup og fakta 

Der er mange myter om, hvad eliteidrætsfolk og folk i almindelighed 

skal spise og drikke, for idrætsaktive børn og unge 

der træner en - tre gange om ugen gælder nedenstående. 

¼ af tallerken skal fyldes med grøntsager 

½ af tallerkenen skal fyldes med kulhydratrige fødevarer 

1/4 af tallerkenen skal fyldes med proteinrige fødevarer 

Dagskostforslag til ishockeyspiller 

Morgenmad 7.00 

Havregryn, cornflakes eller müsli med magert mælkeprodukt 

og rosiner eller sukker, grovbrød med plantemargarine, marmelade/ 

honning/ magert pålæg/ ost, kaffe, te, juice 

Er sportsdrik godt før, under og efter idrætsaktivitet 

Nej – børn der ikke laver decideret styrketræning, og som 

træner mindre end 10 timer ugentligt, har ingen gavn af 

sportsdrik. De sukkerholdige sportsdrikke får ikke børn og 

unge til at yde mere, set i forhold til vand. 

Er kakaomælk godt at drikke efter idrætsaktivitet for at øge 

muskelmassen 

Nej – børn har ikke behov for at drikke kakaomælk eller tage 

proteintilskud. Det er nemt at få dækket behovet for protein 

via almindelig sund og varieret kost. 


189

Går børn og unge ofte ”sukkerkolde” under idrætsaktivitet 

Nej – det er først efter cirka 2 timers hård fysisk aktivitet, at 

kroppen kan gå sukkerkold og har brug for ekstra tilførsel af 

sukker. At ”gå sukkerkold” bruges ofte som undskyldning for 

at spise slik og drikke sodavand. 

Skal børn og unge spise kosttilskud for at øge præstationsevnen 

Nej – der er ingen beviser for, at et kosttilskud af vitaminer 

og mineraler har en effekt på præstationsevnen hos idrætsfolk, 

der spiser varieret og nok. I voksealderen kan børn godt 

mangle jern – men de skal ikke have jerntilskud, før deres 

jernstatus er undersøgt hos lægen. 

Er sportsbarer et godt alternativ til mad før, under og efter 

idrætsaktivitet 

Nej – børn har hverken brug for protein- eller energibarer. De 

indeholder mange kalorier og er ikke nødvendige. 

Læring om kost og hvornår! 

Kostens detailplan 

7 – 10 år 11-12 år 13 – 14 år 15 – 16 år 

1 Hvad er kroppens brændstof X X X X 

2 Hvilket brændstof vil musklerne helst bruge X X X X 

3 Præstationstrekanten X X X X 

4 Næringsstoffernes betydning X X X 

5 Tallerkenmodellen X X X 

6 Energibehov / udregning af egen energibehov X X 

7 

Vigtigheden af kost før / under / efter træning 

(restitution) 

8 Optimal måltidsrytme, hvad er det X X 

9 Dagskostforslag X X 

10 Væske og sportsdrik X X 

11 Vitaminer og mineraler X 

12 Kosttilskud X 

X 

X 

Lene Bundgaard, Klinisk diætist, Team Danmark 


dommer 


191

1) At være dommer 

For at blive dommer kræver Danmarks Ishockey Union, at du 

er registreret hos din lokale klub. Denne registrering vil give 

dig adgang til uddannelse, til at dømme med andre lokale 

dommere og dømme ungdomskampe. Som led i din uddannelse 

vil du begynde at få lokale og regionale kampe tildelt af 

DIU og senere – hvis interessen og talentet findes – måske 

kampe på landsplan og i den professionelle liga. Kampene 

spilles normalt på hverdagsaftener og i weekenden. 

2) Hvorfor være dommer 

At være dommer giver dig mulighed for en fleksibel fritidsbeskæftigelse, 

motion og engagement i en sport fra en lidt 

anden vinkel. Derudover muligheden for fx at bruge det som 

et studiejob, da du får honorar for kampene. Til forskel fra 

mange andre jobs får du også muligheden for at indgå i det 

helt specielle fællesskab, der eksisterer indenfor dommergerningen, 

ligesom du vil møde folk fra alle sider af livet, som er 

bundet sammen af én ting; interessen for ishockey. 

3) Kendetegn 

På eliteniveau siges det, at dommeren skal være hurtig 

som en 100 m løber, have samme udholdenhed som en 

maratonløber, samt have samme retfærdighedssans og beslutningsevne 

som en højesteretsdommer – dog skal højesteretsdommerens 

beslutninger tages på et splitsekund. Han 

skal have kommunikationsevner som den bedste politiker, 

empati som den bedste psykolog, se som en falk og være 

døv som en flagermus. 

6) Hvem kan blive dommer 

“Alle!” er det korte svar. Ung eller gammel – dreng eller pige 

– der er en chance for dig til at få en god hobby i dommergerningen. 

Selvom det naturligvis kan give dig en fordel, hvis 

du selv har spillet ishockey, er det på ingen måde et krav. 

Så hvis du leder efter en sjov, fleksibel hobby, der kan give 

dig motion og en chance for at tjene lidt ekstra penge, så er 

ishockeydommer en hobby for dig! 

7) Muligheder i Danmark og internationalt! 

I øjeblikket er der mangel på dommere i Danmark. Det betyder, 

at der er gode muligheder for de personer, der viser 

interesse og talent for dommergerningen. Derudover har den 

professionelle liga besluttet at anvende det såkaldte 4-dommer 

system i mange kampe, og dette vil skabe et behov for 

endnu flere dommere. 

Med det danske landsholds succes på den internationale 

scene kigger det internationale ishockeyforbund, IIHF, også 

mere interesseret på de danske dommere. For dem, der er 

rigtigt talentfulde og har intentionerne om at give det et forsøg, 

er der mulighed for at få unikke oplevelser med rejser 

til ishockeyturneringer verden over! 

Kontakt din lokale klub i dag! 

Eller kontakt Danmarks Ishockey Union 

på tlf 4326 5464 

I virkeligheden er den vigtigste egenskab for en dommer 

kærligheden til ishockeyspillet, et ønske om at arbejde hårdt, 

og et ønske om konstant at lære nye ting. Du skal kunne stå 

på skøjter i et vist omfang – men selv dette kan naturligvis 

trænes. Dine evner på skøjter har stor betydning for, på hvilket 

niveau du kan dømme – men du har en unik mulighed for at 

træne skøjteløbet, mens du dømmer kampe. 

4) Forventninger til en dommer 

Jeg vil altid: 

• yde det bedste jeg kan – i hver eneste kamp 

• vise respekt for min dommerkolleger, spillere, trænere og 

fans 

• uddanne mig og forbedre mit kendskab til reglerne, de 

gældende retningslinier og procedurer 

• altid holde mig upartisk og fair 

• acceptere at jeg laver fejl og ikke blive frustreret over 

dette, men lade det være en del af en læreproces. 

5) Udstyr 

Du skal bruge følgende udstyr for at starte – din lokale klub 

kan hjælpe dig med det meste: 

• Skøjter 

• Sort hjelm (din klub har sikkert en du kan låne) 

• Fløjte (din klub har sikkert en du kan låne) 

• Dommertrøje (din klub har sikkert en du kan låne) 

• Sorte bukser 

• Benskinner 

• Albuebeskyttere 

• Skridtbeskytter 

• Regelbog (DIU giver dig en når du er på dit første kursus) 


udstyr 


193



Ishockeyhjelmen 






Rigtig størrelse 

Forkert størrelse 


201


Ishockeystaven 


203

204 Aldersrelateret træningskoncept Ishockey 

rigtig længde









Denne vejledning er udarbejdet af 

JOFA i samråd med 

det Svenske Ishockey Forbund, 

som bilag ved uddannelse af: 

Trænere, ledere, spillere 

og ved STEG-kurser. 

JOFA AB, 

Box 66, 

782 22 MALUNG 

Tlf. +0280-444 44 

Fax. +0280-444 01 

www.jofa.se 

Oversat til dansk, med tilladelse fra: 

JOFA AB 

af John Bisgaard 

Odense Ishockey Klub 


213


diu’s sportslige 

strategi 


215

det er jo fantastisk at en så lille nation kan være med i toppen af verden, Morten Green 

Et indblik i DIU’s sportslige arbejde 

Mængden af spillere, som dyrker ishockey i Danmark, er bestemt 

til at overskue. I sæsonen 2007/2008 kom det samlede 

antal af aktive udøvere over 4000, hvoraf ca. 2200 spillere 

er under 18 år. Holdt op mod en række af ’de store boldspil’ i 

Danmark er der således kun få spillere i ishockeysporten. 

Når kun en lille gruppe ishockeyspillere under 18 år udgør 

den samlede talentressource i Danmark, er det indlysende, 

at der skal arbejdes målrettet og intensivt med dette ’råstof’. 

Samme krav stilles til flere af de lande, vi konkurrerer med. 

Hvor enkelte af topnationerne i ishockey har op mod 500.000 

spillere, findes der en række nationer, fx Hviderusland, Letland, 

Slovenien, Slovakiet, Norge og Ukraine, hvor antallet af 

unge spillere er nogenlunde på niveau med Danmark. Disse 

lande har således også en lille spillerpopulation at udvikle 

talenter og senere topidrætsfolk ud fra. Ydermere er ishockey 

i Danmark kendetegnet ved, at der ikke findes natur-is og kun 

få skøjtehaller, med deraf følgende få klubber og spillere. 

Ud af dette skal skabes et fundament for ishockey på højeste 

niveau. Og i denne proces er arbejdet i klubberne særdeles 

vigtigt. Der skal tages hånd om spillerressourcerne, og klubberne 

skal i fællesskab med unionen skabe rammerne for 

udvikling af dygtige spillere. 

I denne proces er det vigtigt ikke at ”længes mod en bedre 

fremtid”, hvor der findes flere haller, spillere og klubber, men 

at se på de faktorer, som indtil nu har bragt dansk ishockey 

frem blandt de bedste nationer i verden. 

Anders Forsberg, spiller- og lederudviklingsansvarlig i det 

Svenske Ishockey Forbund, anfører at det (også for en ishockeynation 

som Sverige) er vigtigt at indkredse de ting, 

som man lykkes med. For svenskernes del konkluderer han, 

at trænerstandarden er høj, hvilket er af stor betydning for den 

rigtige uddannelse af spillere. Han peger på, at den ”svenske 

model” er lykkedes, og han henviser fx til 2006, hvor Sverige 

tog både OL-guld og VM guld. 

Også i Danmark er det vigtigt, at vi forsøger at identificere 

den ’danske model’. For den findes! Der kan peges på områder, 

hvor dansk ishockey gør det godt, og områder hvor 

dansk ishockey ikke er tilstrækkeligt god. I den forbindelse 

er det også vigtigt at vide, om det er bevidste processer 

og bevidste handlinger, der styrer udviklingen i klubbernes 

ungdomsregi, eller om det er ’gamle vaner’ samt en tro på 

bestemte kvaliteter. 

De danske ishockeyspillere kunne måske præstere på et højere 

niveau internationalt, hvis der på klubniveau blev arbejdet 

hårdt på at forbedre de mangler, som bliver identificeret, når 

danske hold spiller internationale kampe. 

Danske spillere fra ungdom til elite udmærker sig ved at 

være kreative ’boldspillere’, som tager anderledes og mere 

impulsive valg, når holdet er i puckbesiddelse. Omvendt har 

manglerne i de forgangne år været brister i spillet uden puck, 

dvs som forsvarende del på banen. Dette både individuelt og 

i fælles agerende som ’femmer’. 

Manglende fysik har ligeledes været et tema gennem en 

årrække. De danske spillere kan ikke matche de større ishockeynationer, 

når det kommer til fysisk formåen fra U16 

og op efter. Spillerne i Danmark er oftest mindre i højde og 

vægt end konkurrenterne. Dertil kommer, at den individuelle 

styrke hos de danske spillere målt på maksimal styrke og 

muskeludholdenhed heller ikke matcher modstanderne. 

Vedrørende højden/vægten er dette vanskeligt at korrigere, 

da det i høj grad handler om rekruteringsgrundlag, hvorimod 

styrke og udholdenhed handler om træning. Da dansk ishockey 

har færre spillere at vælge imellem, vil der være en 

række spillere, der ikke matcher den generelle profil vi ser 

hos større nationer. Selvom spillerne er fra samme årgang, 

hvilket skulle give dem samme vilkår, viser det sig, at hovedparten 

af de udtagne spillere til landshold o.lign er født i 

årets første 6 måneder. 

U16 dækker over en periode i puberteten, hvor der kan være 

stor forskel på kronologisk og biologisk alder. Det viser sig, at 

det overvejende er de større og tungere spillere fra årgangen, 

som deltager på disse udvalgte hold. 

Der er ikke foretaget studier i dansk ishockey, som påviser, at 

biologisk alder er et af udtagelseskriterierne til ungdomshold. 

I de to store boldspil i Danmark, håndbold og fodbold, er dette 

blevet konstateret, og det må være forventeligt, at i en fysisk 

præget idrætsgren som ishockey vil spillerens biologiske alder 

spille en rolle for udtagelsen til et udvalgt hold. 

En vigtig pointe er, at fremgange i forhold til fysisk præstation 

er vanskelige at adskille fra den fremgang vækst og udvikling 

bærer med sig. Med denne viden for øje er det vigtigt, at 

spillere på klubniveau ikke fravælges i 14 – 15-års-alderen 

på baggrund af fysisk udvikling. 

Dette leder videre til træningstilstanden hos de ældre juniorer 

i dansk ishockey. Der findes selvsagt nogle følgevirkninger af, 

at danske ungdomsspillere ikke kan matche modstanderne 

fysisk. Men træningstilstanden kan generelt også forklares 

som et resultat af den træningsmetodik og træningsbelastning, 

de danske spillere udsættes for. Gennem flere år er 

der i dansk ungdomsishockey sket en holdningsbearbejdning 

samt en implementering af de rette træningsformer, og forbedringerne 

kan konkret aflæses af de tests, som foretages 

på aldersgrupperne U17, U18 og U20 i forbindelse med 

landsholdssamlinger. 

Selv om det nationale billede af træningstilstanden viser forbedringer, 

findes der fortsat store forskelle mellem klubberne. 

Denne forskel kan ikke tilskrives forskellig biologisk alder for 

spillerne i de enkelte klubber, men udelukkende det forhold, 

at der trænes mangelfuldt eller forkert i visse klubber set ud 

fra præstationsoptimering på nationalt plan. 

I sæsonen 2007/2008 blev den fysiske træningstilstand hos 

vore ældste juniorspillere prøvet af på højeste niveau, da både 

U18 og U20 landsholdet deltog ved A-VM. Til trods for forbedringerne 

på nationalt niveau kunne det konstateres, at træningstilstanden 

set som hold fortsat ikke var god nok. Mange 

spillere ’brændte ud’, som VM-turneringen skred frem. 


Da det er målet, at vi skal deltage med vores ældste juniorlandshold 

på højeste internationale niveau, er det afgørende 

nødvendigt, at fysikken generelt forbedres hos alle juniorspillere 

i Danmark. 

Derfor har Danmarks Ishockey Union i januar 2008 i samarbejde 

med Team Danmarks Testcenter i Odense udviklet en 

Fysisk Testprofil for dansk ungdomsishockey, som skal være 

gældende for U17, U18 og U20. 

Formålet med dette samarbejde har været at opstille en 

standard samt testværdier for fysisk træning af danske ishockeyspillere. 

Endvidere ønsker man fra DIU’s side at informere spillere og 

trænere i dansk ishockey om, hvilke krav der i fremtiden vil 

blive stillet til danske ungdomslandsholdsspillere på U17, 

U18 og U20 niveau, samt hvilke tests disse spillere på landsholdsniveau 

vil skulle gennemføre. 

Det er DIU’s håb, at både trænere og spillere i klubberne 

vil anvende denne Fysiske Testprofil som et værktøj i den 

daglige træning i klubberne i bestræbelserne på at fremme 

den fysiske kapacitet hos danske ungdomsspillere generelt, 

og ikke kun landsholdsspillere. 

I arbejdet frem mod en forbedring af Danmarks placering internationalt 

har DIU siden 2000 samarbejdet med Team Danmark 

om ”den danske model” for talentudvikling, og DIU har siden 

efteråret 2000 været et Team Danmark satsningsforbund. 

”Dansk ishockey skal op blandt de 10 bedste nationer i verden”, 

lød budskabet dengang, og målbeskrivelsen har siden 

været ledsaget af massiv støtte fra Team Danmark. 

To af delmålene var oprykning til verdenseliten i 2005 samt 

OL-deltagelse i 2006, men allerede i foråret 2002 rykkede det 

danske seniorlandshold op i A-gruppen, altså tre år tidligere 

end forventet. Og placeringen som nummer 11 på verdensranglisten 

i foråret 2003 var lige så uventet. Det samme var 

U18-landsholdets avancement til A-gruppen i marts 2003. 

Seniorlandsholdet har desuden i seks år i træk formået at fastholde 

sin position blandt de 16 bedste nationer i verden efter 

det seneste VM i foråret 2008, og det er langt mere konstant 

end en række af de nationer Danmark sammenlignes med. 

Vejen til landsholdet 

Dansk ishockey har gennem en række år haft en stabil og 

stærk udvikling indenfor ishockeyverdenen. Det danske A- 

landshold er i dag i direkte konkurrence med de stærkeste 

nationer i verdenen. Velvidende at der ikke, i denne periode, 

er blevet spillet om medaljer mod ishockeyens 6 – 8 største 

nationer, så har landsholdet manifesteret sig blandt de 16 

bedste nationer i VM-sammenhæng, og holdet ligger fortsat 

højt på ranglisten. Seks optrædener i træk ved VM i A-gruppen 

er det foreløbigt blevet til, og selv om det ved to VM-slutrunder 

er blevet til spil i nedrykningsspillet og om ”overlevelse” i 

øverste gruppe, skal der forsat skabes og uddannes spillere 

som kan begå sig på dette niveau. 

Team Danmark er en vigtig samarbejdspartner for dansk 

ishockey og støtter både økonomisk og ressourcemæssigt 

på U16, U17 (Elite Udviklingsholdet), U18, U20 samt seniorlandsholdet. 

En af de erfaringer flere holdidrætter i Danmark har gjort er, 

at det systematiserede arbejde med – og identifikationen 

af – talenter, er af stor vigtighed. Igennem en lang periode 

har der eksisteret talenthold under dansk ishockey betalt og 

ledet af lokalunionerne. Frem til foråret 2003 blev der under 

henholdsvis JIU og SIU arbejdet med ét U14 hold og ét U16 

hold, hvilket gav nogle ganske kompetente grupper af spillere 

indeholdende ca. 23 spillere pr. hold. Men erfaringerne viste 

også, at der gennem udtagelsen af blot 46 – 50 spillere på to 

årgange gennem 8 måneders ishockey var en reel risiko for, 

at der var spillere, som ikke blev indfanget i ”talentnettet”, og 

derfor ikke fik optimale udviklingsmuligheder. I denne proces 

er det endvidere vigtigt, at DIU og lokalunionerne opstiller 

kriterier for, hvorledes et talent defineres. 

Således blev der fra foråret 2003 under JIU og SIU arbejdet 

med fire unionshold for U14 samtidigt med, at der blev 

bibeholdt to U16 unionshold. Dette betød, at der nu kunne 

udvælges og vejledes mere end 130 spillere i løbet af 10 

måneder af sæsonen. For yderligere blev der lagt samlinger 

ind i foråret, hvor andre aspekter af ishockeytræningen 

kunne inddrages. Dette blev året efter udvidet med ét U15 

hold under SIU og ét U15 hold under JIU. Samlet gør dette, 

at ”talentnettet” indfanger og udvikler flere end 170 spillere 

i løbet af sæsonen. 

Med den ændrede procedure for udvælgelse af unionshold 

under DIU får flere spillere muligheden for at deltage. Det 

betyder, at afstanden mellem de øverste og de nederste 

pladser på samlingerne øges betragteligt. Men erfaringerne 

fra de seneste sæsoner viser, at det ikke har stor betydning 

for udviklingspotentialet for gruppen. 

Eksempelvis har 18 ud af 22 udtagne spillere fra JIU U14 

unionshold 2002 / 2003 for årgangene 1989 / 1990 optrådt 

på enten U16, U17 og/eller U18-landshold i sæsonen 

2005 / 2006. Dertil har andre spillere, som tilbage i 2002 

blev fravalgt til U14-holdet, optrådt på flere landshold, hvilket 

indikerer at spillere udvikler sig i forskellige tempi, og at det 

ikke altid lykkes at identificere de rigtige typer af spillere fra 

ungdomsårene. Det indikerer også, at mange spillere bliver 

i systemet. 

Det virker derfor som om at vi i dansk ishockey nu har et 

”talentnet” som fungerer og som er brugbart. 

Dels får vi de åbenlyse talenter frem, men også talenter som 

før blev ”glemt”, når nu hele vejen. 

Vigtigt for fremtiden i dansk ishockey er, at vi kører med så 

store trupper som muligt og med ”rene” årgange på det 

enkelte landshold for at få en god og bred top frem blandt 

ungdomsspillere i Danmark, når U20 landsholdet nås. Dette 

giver så igen en større mængde af aktuelle spillere, når næste 

trin ind i seniorrækken skal foretages – til gavn for dansk 

ishockey som en samlet enhed. 

Der kommer mange dygtige spillere frem disse dage, så udviklingen går den rigtige vej, Peter Hirsch 


217

appendix 


219

Indledning Appendix. 

I dette kapitel kan man som læser finde dokumenter og andre vidensgivende informationer som er direkte forbundet med 

andre kapitler og områder i ”Den danske stil”. 

Følgende finder du her: 

Skøjte- og tekniktræning 

Spilleruddannelse DIU 

På vej mod nye mål 

Fysisk testprofil DIU 

DIU’s ernæringspolitik 

Vejen til din drøm 

Spilleranalyse – skema 


Performance 

evaluerings- og analyseark 

Skema til egne øvelser for 

fysisk træning 

Manual over øvelser til DVD af samme navn 

Aktivitetsplan over spilleruddannelsen i DIU U14-U20 

Uddannelsesplan for U14-U16 unionshold. 

Test og krav til danske landsholdsspillere på U17-U20 

DIU’s samarbejdsaftale med Team Danmark om ernæring 

Uddannelsesprogram for U15 i mental/social træning 

Skema til at analysere hver enkelt spiller på sit hold 

Spørgeskema til kapitlet af samme navn 

Redskaber til forbedring af holdets samlede præstation 

Trænerens egne øvelser kan noteres i samme skema som i SNAKE 

Skøjte- og tekniktræning manual DVD 

Rødspætten: 

Styrker spillerens ankler, lægge og lår. 

Glide-øvelse: 

Et effektivt glid medvirker til, at spillerens skøjteløb bliver 

smidigere og hurtigere. Det er vigtigt at kunne glide modstandsfrit 

på skøjterne og at kunne øge farten uden at løfte 

skøjterne fra isen. 

Vigtigt: 

At gliddet ligger på midten af skøjten, og at få armene med 

i fremadrettede bevægelser. Staven er altid på isen i én 

hånd. 

Slalom: 

Skøjterne bevæges parallelt fra side til side ved hjælp af 

sving i hofterne og kraftigt tryk med lårene. Staven bevæges 

modsat skøjterne. 

Vigtigt: 

At vægten ligger på midten af skøjterne. At gliddet er så 

lydløst som muligt. At der holdes med to hænder på staven 

i forhåndssiden, og med én hånd i baghåndssiden. 

Yderskær - sving: 

Øvelsen træner spillerens balance og glid på yderskæret. 

Vigtigt: 

At spilleren glider på det yderste skær. 

Yderskær - lange glid: 

Øvelsen træner spillerens balance, glid og styrke. 

Vigtigt: 

At gliddet på skøjtens yderskær holdes i tilstrækkelig lang 

tid (i en halvcirkel) inden det andet ben krydses. Ved overkrydsning 

af benet følger skuldrene med. Øvelsen gentages 

skiftevis på højre og venstre ben. 

Glidesving (pumpe-øvelse): 

Glidesvinget udføres som en slalom øvelse, men med et 

ekstra pump med benet for at øge farten i svinget. 

Vigtigt: 

Når der pumpes med benet skal benene være samlede for 

at opnår maksimal effekt ved pumpet. 

Hele vendinger: 

Øvelsen træner hurtige vendinger, der sparer tid og plads. 

Grundstillingen bevares, så afsæt kan foretages med det 

samme man er kommet rundt. 

Vigtigt: 

At spilleren vender på begge skøjter samtidig, og ikke ved 

hjælp af hofteåbning. Staven på isen i én hånd. 

Ned på knæ: 

Øvelsen træner spillerens faldteknik og derved hurtighed i at 

komme på benene igen efter et fald. 

Vigtigt: 

At spilleren går ned på ét knæ ad gangen. At der skiftes ben: 

første gang højre knæ ned først, anden gang venstre knæ 

ned først osv. Bevægelserne skal være ”bløde”. 


Forlæns krydsover: 

Farten ”samles” op i svingene (retningsændringen) ved, at 

spilleren kommer dybt ned i knæ og får lagt et kraftigt tryk 

i isen. 

Vigtigt: 

At have staven på isen hele tiden. At staven holdes i én hånd. 

Skuldrene følger spillerens løberetning. 

Bremse med efterfølgende side step: 

Øvelsen udføres til begge sider. Sidesteppende bevirker, at 

der bremses helt op og at der umiddelbart efter sættes i 

gang igen. 

Vigtigt: 

At øvelsen trænes til begge sider. 

Udstrækning af lysken: 

Øvelsen træner smidighed og balance. Ved øvelsen strækkes 

lysken ud. 

Vigtigt: 

At det er siden af skøjten der berører isen på det ben der 

strækkes bagud, og ikke snuden af skøjten. At overkroppen 

er rettet op, dvs. en 90 graders vinkel mellem overkrop og 

det forreste bøjede ben. 

Intro til baglæns - vægt flytning: 

Øvelsen er en begyndelsesøvelse til de baglæns skøjteøvelser. 

Vigtigt: 

At spilleren har begge skøjter på isen. Vægten flyttes fra side 

til side, ved at overkroppen lænes skiftevis hen over den ene 

skøjte og derefter henover den anden skøjte. At armene trækkes 

med skråt bagud. Staven på isen. Én hånd på staven. 

Baglæns hop: 

Øvelsen træner balance, glid og styrke på én skøjte baglæns. 

Vigtigt: 

At armene trækkes med skråt bagud i hoppet. At der glides 

i lang tid på én skøjte inden næste hop. At staven holdes på 

isen. Én hånd på staven. 

Baglæns krydsover: 

Øvelsen træner acceleration i baglæns løb. 

Vigtigt: 

Farten hentes ved at spilleren kommer dybt ned i knæ og får 

lagt et kraftigt tryk i isen i hvert retningsskift. Spillerne opnår 

derved rytmiske op og ned bevægelser. Husk staven på isen 

og én hånd på staven. 

Inderskær - sving: 

Øvelsen træner spillerens balance og glid på det inderste 

skær. 

Vigtigt: 

At spilleren bliver i stand til at holde balance og glid i lang 

tid på det ene hhv. det andet ben. 

Forlæns hop: 

Øvelsen træner spillerens balance og glid, men også styrken 

i benene trænes. 

Vigtigt: 

At der glides i lang tid på én skøjte inden næste hop. At være 

langt nede i knæ og at holde staven på isen i én hånd. 

Forlæns hofteåbning kort: 

Øvelsen træner bevægelsen at kunne ”åbne hofter”. Det 

kræver en del smidighed at kunne udføre øvelsen. 

Vigtigt: 

Når selve vendingen af skøjten og åbningen af hoften foregår, 

skal skuldrene drejes med i løberetningen, og vægten skal 

flyttes over på det forreste ben i forhold til løberetningen. 

Baglæns hofteåbning med side flyt: 

Øvelsen træner vigtige og svære skøjtetekniske bevægelser, 

som er meget kamprelevante specielt for backer. Der startes 

med baglæns krydsoverløb efterfulgt af sideforflytning med 

hofteåbning. 

Vigtigt: 

Øvelsen udføres til begge sider. 

Forlæns hofteåbning hel cirkel: 

Øvelsen træner bevægelsen at kunne ”åbne hofter”. Det 

kræver en del smidighed at kunne udføre øvelsen. I denne 

øvelse trænes balancen på den forreste skøjte og sparket 

med den anden. Denne øvelse er ikke kamprelevant, men en 

træning i at kunne ”åbne hofter”. 

Vigtigt: 

At spillerens vægt hviler på den forreste skøjte. 

Forlæns hofteåbning med overgang til yderskær: 

Øvelsen er en kombinationsøvelse af ”forlæns hofteåbning 

kort” og ”yderskær”. Den forlæns hofteåbning udføres, og 

der laves derefter et glid på den forreste skøjtes yderskær 

så retningen ændres. 

Vigtigt: 

For at kunne lave øvelsen skal vægten være placeret på den 

forreste skøjte. Øvelsen udføres til begge sider. 

Baglæns vending på én skøjte: 

Øvelsen er en træning i at kunne vende på én skøjte. Her 

trænes balance og vending. Grundstilling og baglæns løb 

imellem vendingerne. 

Vigtigt: 

At overkroppen sætter vendingen i gang. 

Yderskær til yderskær: 

Øvelsen træner hurtige skift fra yderskær til yderskær. 

Vigtigt: 

At øvelsen udføres i hurtige kontinuerlige bevægelser i grundstilling. 


221

Baglæns hofteåbning med side flyt og ekstra spark: 

Øvelsen træner vigtige og svære skøjtetekniske bevægelser, 

som er meget kamprelevante specielt for backer. Der startes 

med baglæns krydsoverløb efterfulgt af sideforflytning med 

hofteåbning. Der indføres et ekstra spark og gliddet holdes 

længere. 

Vigtigt: 

Øvelsen udføres til begge sider. 

Baglæns vending på én skøjte - kontinuerligt: 

Øvelsen er en træning i at kunne vende på én skøjte. Her 

trænes balance og vending til begge sider, uden at grundstilling 

og baglæns løb indtages mellem vendingerne. 

Vigtigt: 

At overkroppen styrer vendingerne. 

placering, og at spilleren glider på sine skøjter når øvelsen 

udføres. Puckbehandlingen skal være ”blød” og farten afstemmes 

med spillerens niveau. At begge hænder holder 

om staven. 

Arbejde med staven - 3 punkter foran i yderpositioner: 

Her arbejdes også fra side til side med pucken, men pucken 

placeres helt ude i yderpositioner. 

I forhåndssiden har spilleren to hænder på staven, men 

den nederste hånd glider ”op til” den øverste hånd. Derved 

kan pucken nå i sin yderposition. I baghåndssiden skal der 

slippes med den nederste hånd, så pucken kan opnå sin 

yderposition. 

Vigtigt: 

At have armen helt strakt ud i baghåndssiden og ”samle” 

hænderne i forhåndssiden. At vinkle bladet så pucken dækkes 

og ikke tabes. 

Slalom: 

Øvelsen udføres skøjteteknisk som øvelsen uden puck, men 

pucken placeres modsat skøjterne. 

Vigtigt: 

At spilleren trænes hen imod at kunne slippe med den ene 

hånd i baghåndssiden og strække armen helt ud, og at hænderne 

samles i forhåndssiden. 

Stok-teknik 

Indledning: 

Stok-teknik er træning i at ”arbejde med staven” eller udføre 

”puckbehandling”. Begreberne dækker over det samme. 

Øvelserne består af en serie øvelser hvor spillerne trænes i 

at puckbehandle i forskellige positioner i forhold til kroppen. 

Teorien er den, at den øverste hånd er ”styrehånden” og 

den nederste hånd er støttehånden. Den øverste hånd vil 

altid være placeret helt oppe på knoppen af staven, og den 

nederste vil være placeret et andet sted på staven afhængig 

af puckens afstand i forhold til kroppen. Skiftet i placering af 

den nederste hånd er yderst vigtig for at opnå god puckhåndtering 

i alle afstande og positioner fra kroppen. 

Stokteknik - arbejde med staven: 

Den enkleste øvelse er puckbehandling lige foran kroppen, 

hvor spilleren skal få en føling med stok og puck. 

Vigtigt: 

At den øverste hånd er den der styrer stavens bevægelse 

ved at dreje i håndleddet. At den underste hånd holder løst 

omkring staven, så staven kan glide frem og tilbage. At være 

afslappet i skuldre og overkrop. 

Arbejde med staven - 3 punkter fra forhånd til baghånd: 

Her arbejdes der med pucken i 3 positioner (trekant) i forhold 

til kroppen, forhåndssiden (pucken ved siden af kroppen), 

foran kroppen og baghåndssiden (pucken ved siden af kroppen). 

Vigtigt: 

Der skal arbejdes i en snæver trekant hvor pucken på siderne 

er tæt på skøjterne, ved at hånden glider ned ad staven. Spilleren 

skal lære at dreje overkroppen for at kunne arbejde i 

baghåndssiden, uden at spillerens løberetning ændres. 

Arbejde med staven - 3 punkter i forhånd: 

Her arbejdes der udelukkende med pucken i forhåndssiden 

i 3 punkter: bagved skøjterne, midt (udfor skøjterne), foran 

skøjterne. 

Vigtigt: 

Udført korrekt ændres den nederste hånds position, således 

at hænderne er samlede i de to yderpositioner (bagved og 

foran skøjterne). 

Arbejde med staven - 3 punkter i baghånd: 

Her arbejdes der udelukkende med pucken i baghåndssiden 

i 3 punkter: bagved skøjterne, midt (udfor skøjterne), foran 

skøjterne. 

Vigtigt: 

Udført korrekt ændres den nederste hånds position, således 

at hænderne er samlede i de to yderpositioner (bagved og 

foran skøjterne). 

Arbejde med staven - 3 punkter foran: 

Her arbejdes der med pucken foran kroppen og ud til siden i 

3 punkter: højre, midt, venstre, midt, højre, midt osv. 

Vigtigt: 

At spilleren finder en passende afstand mellem hændernes 


Hele vendinger: 

Her trænes puckkontrol i den hele vending. Den hele vending 

er ikke så ofte anvendt i kamp, men den halve vending er 

anvendt meget ofte. 

Vigtigt: 

Det er vigtigt at lægge hele bladet bagom pucken, så pucken 

kan trækkes med, og at der er så få puckberøringer som 

muligt når pucken trækkes med i vendingen. 

Baglæns - med pucktransport fra side til side i yderpositioner: 

I denne øvelse glides der på skøjterne, men vægten flyttes 

fra den ene skøjte til den anden samtidigt med at pucken 

flytter side. 

Vigtigt: 

At have to hænder på staven i forhåndssiden, og at der 

slippes til én hånd i baghåndssiden. At armen er helt strakt 

ud i baghåndssiden. At ”samle” hænderne i forhåndssiden, 

så den yderste position opnås. At vinkle bladet så pucken 

dækkes. 

Baglæns hop - med pucktransport i yderpositioner: 

Øvelsen udføres med hop (tvunget vægtflytning) fra den ene 

til den anden side med puck. 

Vigtigt: 

At have to hænder på staven i forhåndssiden, og at der slippes 

til én hånd i baghåndssiden. At armen er helt strakt i 

ud baghåndssiden. At ”samle” hænderne i forhåndssiden, 

så den yderste position opnås. At vinkle bladet så pucken 

dækkes. 

Baglæns hofteåbning - med pucktransport: 

Øvelsen er meget kamprelevant for backer. Der trænes baglæns 

løb med puck og retningsskift ved hjælp af hofteåbning 

med puck kontrol. 

Vigtigt: 

At der arbejdes med pucken og at pucken dækkes af stokbladet, 

når den trækkes med, og at skøjteløbet ikke går i stå. 

Krydsover med puckbehandling foran: 

Det er vigtigt at kunne arbejde med pucken, når der løbes 

fremad samtidig med at der ”krydses over”. 

Vigtigt: 

At der trænes i at arbejde med pucken samtidigt med krydsovers 

løbet, så koordineringen trænes. 

Krydsover med puckbehandling indvendig: 

Ved øvelsen trænes puckbehandling på den indvendige side 

i krydsovers løb. Det kan virke unaturligt at løbe og puckbehandle 

på den måde, men det træner at puckbehandle og 

kontrollere pucken væk fra en eventuel modstander, der er 

placeret modsat. 

Vigtigt: 

At få drejet overkroppen ind mod ”midtens løbelinie”. 

Krydsover med puckbehandling udvendig: 

Ved øvelsen trænes puckbehandling på den udvendige side 

i krydsovers løb. Det kan virke unaturligt at løbe og puckbehandle 

på den måde, men det træner at puckbehandle og 

kontrollere pucken væk fra en eventuel modstander, der er 

placeret modsat. 

Vigtigt: 

At dreje kroppen ind mod ”midtens løbeline”, men at holde 

pucken på ydersiden så den gemmes af kroppen. 

Forlæns hofteåbning med puck dækning: 

Denne øvelse er en sammensat finte øvelse, hvor den enkelte 

finte består i at vende ryggen til modstanderen samtidig med 

at der laves en hoftesvingsdrejning og pucken dækkes. Øvelsen 

gentages kontinuerligt i halvcirkler til begge sider. 

Vigtigt: 

At den nederste hånd skifter position, så den rykker nedad 

på skaftet på det tidspunkt, hvor pucken er placeret mellem 

benene. 

Små skarpe retningsskift med puckebehandling: 

Øvelsen træner små skarpe retningsskift, som anvendes når 

en modstander skal passeres. 

Vigtigt: 

At der glides på skøjterne, men at der stadig er fremdrift i 

skøjterne. Der vil med træning automatisk ske en vippebevægelse 

af skøjterne skiftevis. 

Tempo- og retningsskift med puckbehandling: 

Øvelsen er en udvidelse af øvelsen ”krydsover med puckbehandling”. 

Umiddelbart efter krydsoverløbet laves et temposkift, 

som startes ved at pucken ”kastes” skråt fremad i sin 

yderposition i løberetningen (modstanderen skal passeres), 

hvorefter pucken følges og samles op og der løbes krydsover 

til den anden side (modstanderen rundes). 

Vigtigt: 

At pucken kastes i sin yderposition, så modstanderen kan 

passeres, og at der trampes igennem når pucken samles op 

(og modstanderen rundes). 

Yo-yo: 

I øvelsen trækkes pucken tilbage med spidsen af bladet. Det 

er en finteøvelse, som snyder en modstander, og som kan 

udføres på flere måder. Pucken trækkes tilbage med spidsen 

af bladet og skubbes frem igen med hele bladet. 

Vigtigt: 

Det er vigtigt, at bevægelsen bliver foretaget i en lille trekant. 

Først trækkes pucken skråt tilbage, derefter ind mod skøjten 

og til sidst frem igen. 


223

Yo-yo efterfulgt af tempoog retningsskift: 

Denne øvelse er en sammensat øvelse af ”yo-yo’en og temposkiftet”. 

Der laves først en yo-yo finte, hvorefter der laves 

et tempoog retningsskift. Teorien er, at der efter yo-yo finten 

(en finte som snyder en modstander) laves et temposkift for 

at komme hurtigt væk fra modstanderen. 

Vigtigt: 

At det bageste ben bøjes i yo-yo finten, så pucken kan trækkes 

langt tilbage og ind mod skøjten og derved væk fra 

modstanderen, og at pucken ”kastes” frem i baghåndssiden 

i sin yderposition, og at der trampes i gennem i retningsskiftet. 

For at opnå maksimal eksplosion i temposkiftet skal 

benet i stoksiden følge med frem til yderskær, når pucken 

føres frem. 

4 forskellige træk mellem benene: 

1. Pucken trækkes bagfra i forhåndssiden ind mellem benene 

til skøjten, som bruges til at sparke pucken frem til stokkens 

forhånd. Den skøjte der sparker pucken frem er lidt bagud i 

forhold til den anden. 

2. Pucken trækkes bagfra i forhåndssiden direkte imellem 

benene uden brug af skøjten. Derved ender pucken i stavens 

baghånd. 

3. Pucken trækkes bagfra i forhåndssiden med bagsiden af 

bladet (ved at vende bladet) ind mellem benene til skøjten, 

som bruges til at sparke pucken frem til stokkens baghånd. 

Den skøjte, der sparker pucken frem, er lidt bagud i forhold 

til den anden. 

4. Pucken trækkes bagfra i baghåndssiden med én hånd 

ind mellem benene til skøjten som sparker pucken frem til 

baghåndssiden. Den skøjte, der sparker pucken frem, er lidt 

bagud i forhold til den anden. 

Træk mellem benene til skøjten efterfulgt af tempoog retningsskift: 

Her trækkes pucken mellem benene til skøjten og videre til 

forhåndssiden. Og der følger umiddelbart efter et tempoog 

retningsskift. Trækket imellem benene er finten, der snyder 

modstanderen, og temposkiftet bevirker, at det er muligt at 

passere modstanderen. 

Vigtigt: 

Her anvendes trækket mellem benene og til skøjten. Det 

bevirker at pucken ender i forhåndssiden. Det efterfølgende 

temposkift skal laves til forhåndssiden. 

Baglæns krydsover med puckbehandling: 

Baglæns krydsover med puckbehandling er en yderste koordinerende 

øvelse, som er meget kamprelevant for backer. Her 

er det er vigtigt, at spilleren lære at puckbehandle samtidigt 

med at der krydses over skiftevis til den ene og den anden 

side. 

Vigtigt: 

Hverken hænder eller skøjter må gå i stå. Spilleren skal ned i 

knæene i svingene for at hente farten i skøjteløbet, samtidigt 

med at der arbejdes med pucken. 

Baglæns hofteåbning med puckbehandling: 

Øvelsen er meget relevant for backer. Den skal kunne beherskes 

uden puck først! 

Vigtigt: 

At spilleren arbejder med hænderne og dækker pucken med 

stokbladet, når pucken trækkes bagud. 

Baglæns hofteåbning med puckbehandling og ekstra spark: 

Øvelsen er meget relevant for backer. Typisk anvendt på blå 

linie når en back flytter sig sidelæns. Den skal kunne beherskes 

uden puck først. Der er i øvelsen indført et ekstra spark, 

så det sidelæns flyt bliver længere. 

Vigtigt: 

At spilleren arbejder med hænderne og dækker pucken med 

stokbladet, når pucken trækkes bagud. 

Hele vendinger - pucken mellem benene: 

Øvelsen træner vendinger med puck. I stedet for ”bare” at 

vende med puck placeres pucken imellem benene i vendingsøjeblikket. 

Vigtigt: 

Det er vigtigt at pucken placeres mellem benene, så den kan 

samles op i vendingen. 

Ned på knæ med puckbehandling: 

Øvelsen er en faldteknisk øvelse, hvor der i faldet samtidig 

puckbehandles. 

Vigtigt: 

Den nederste hånd på staven skal rykkes længere ned på 

staven. 

Træk direkte mellem benene efterfulgt af tempoog retningsskift: 

Her trækkes pucken direkte mellem benene og der følger 

umiddelbart efter et tempoog retningsskift. Trækket mellem 

benene er finten, der snyder modstanderen, og temposkiftet 

bevirker at det er muligt at passere modstanderen. 

Vigtigt: 

Her anvendes det direkte træk mellem benene. Det bevirker at 

pucken ender i baghåndssiden. Det efterfølgende temposkift 

skal laves til baghåndssiden. 

Baglæns arbejde med staven - 3 punkter foran: 

Her arbejdes med pucken i 3 punkter foran kroppen i baglæns 

løb. 

Vigtigt: 

Når der arbejdes med pucken i baglæns løb, skal stokbladet 

dække pucken, og pucken skal trækkes med bagud. Det er 

vigtigt at spilleren lærer at vinkle bladet. 

Små skarpe retningsskift - pucken i yderpositioner: 

Øvelsen træner små skarpe retningsskift, men pucken placeres 

i yderpositioner. Finten anvendes når en modstander 

skal passeres. Ved placering af pucken i yderpositioner vindes 

plads i forhold til modstanderen. 

Vigtigt: 

At pucken placeres i sin yderposition ved at der slippes med 

den nederste hånd i baghånden. I forhåndssiden samler 

hænderne sig ved at den nederste hånd rykkes op. 


Yo-yo i baghåndssiden: 

I øvelsen trækker spidsen af bladet i baghåndssiden pucken 

tilbage. Det er en finte øvelse som bruges til at snyder en 

modstander. 

Vigtigt: 

Overkroppen skal drejes uden at glideretningen ændres. 

Forlæns hop med puckbehandling: 

I denne øvelse trænes balance, styrke og puckbehandling 

på samme tid. 

Vigtigt: 

Hoppene skal foregå så ”let og smidigt” som muligt og der 

skal arbejdes så meget som muligt med pucken. 

Krydsover - ned på knæ med puckbehandling: 

Her trænes faldteknik i retningsskift samtidig med bevaring 

af puckkontrol. 

Vigtigt: 

At bevare balancen. 

Træk til skøjten med bagsiden af bladet efterfulgt af tempoog 

retningsskift: 

Her trækkes pucken til skøjten, men med bagsiden af bladet. 

Derefter følger et tempoog retningsskift. Trækket mellem 

benene er finten der snyder modstanderen, og temposkiftet 

bevirker at det er muligt at passere modstanderen. 

Vigtigt: 

Her anvendes trækket mellem benene til skøjten med bagsiden 

af bladet. Det bevirker at pucken ender i forhåndssiden. 

Det efterfølgende temposkift skal laves til forhåndssiden. 

Finte: pucken under modstanderens stav efterfulgt af temposkift: 

I denne øvelse laves et sidelæns træk med pucken gennem 

modstanderens stav og foran skøjten. Det efterfølgende 

temposkift bevirker, at spillerne kan komme væk fra modstanderen. 

Vigtigt: 

At trækket bliver udført korrekt, til siden, og ikke skråt frem, 

for da vil pucken ramme modstanderens skøjte. 

Baglæns hofteåbning efterfulgt af hel cirkel: 

Øvelsen er relevant for backer. Det er en øvelse i at flytte sig 

sidelæns og derefter dreje rundt og væk fra modstanderen. 

Vigtigt: 

At vendingen er skarp. 

Baglæns krydsover - ned på knæ med puckbehandling: 

Øvelsen er en faldteknisk øvelse i baglæns krydsoverløb, hvor 

der i faldet samtidigt puckbehandles. 

Vigtigt: 

Den nederste hånd skal rykkes længere ned på staven. Der 

faldes ned skråt til siden baglæns på et knæ ad gangen. 

Balancen skal bevares, så det er muligt at komme hurtigt 

op igen. 

Forlæns rulning (forbi en modstander): 

Øvelsen er en rulning, hvor der rulles væk fra modstanderen, 

ved at ryggen vendes til. Pucken placeres på den anden side 

af modstanderen. 

Vigtigt: 

At der rulles den rigtige vej. 

Baglæns hop med puckbehandling: 

Her hoppes der med pucken fra den ene skøjte til den anden 

i baglæns løb. 

Vigtigt: 

At hoppene bliver så lange som muligt, og at pucken placeres 

i sine yderpositioner, ved at der slippes med den ene hånd i 

baghåndssiden, og at hænderne samles i forhåndssiden. 

Arbejde med staven - 3 punkter fra forhånd til baghånd + 

træk mellem benene til skøjten: 

Øvelsen kombinerer de to øvelser. 

Træk mellem benene forbi en modstander: 

En finte hvor pucken placeres imellem modstanderen ben og 

bagefter samles op. 

Vigtigt: 

At pucken ikke bliver skubbet for langt væk, så den ikke kan 

samles op igen. 


225

Aktivitetsplan - spilleruddannelse 

U14 U15 U16 

AUGUST 

40 + 4 SPILLERE 

SIU 

AUGUST 


JIU 

Juni 

FYSTEST 40+4 

SIU 

Juni 

FYSTEST 40+4 

JIU 

SEPTEMBER 


SIU 

SEPTEMBER 


JIU 

AUGUST 


SIU 

AUGUST 


JIU 

OKTOBER 


SIU 

OKTOBER 


JIU 

SEPTEMBER 


SIU 

SEPTEMBER 


JIU 

NOVEMBER 

SIU 20+3 / JIU 20+3 

ELITESAMLING 

OKTOBER 


SIU 

OKTOBER 


JIU 

August 

November 

Puljespil U15 

NOVEMBER 

SIU 20+3 / JIU 20+3 

ELITESAMLING 

DECEMBER 


NORDIC CUP 

U16 LANDSHOLD 



U14 U15 U16 

JANUAR 

SIU 40+4/JIU 

40+4 

ELITESAMLING 

JANUAR 


SIU 

JANUAR 


JIU 

JANUAR 


SIU 

JANUAR 


JIU 

JANUAR 

SIU 20+3 / JIU 20+3 

ELITESAMLING 

JANUAR 

SIU 20+3 / JIU 20+3 

ELITESAMLING 

MARTS 


5 - NATIONERS TURNERING 

U16 LANDSHOLD 


227


U17 

EU 

U18 

U20 

Juni 

FYS-TEST 


SIU / JIU 

Juni 

FYS-TEST 


SJÆLLAND/JYLLAND 

Juni 

FYS-TEST 

22/23 + 4 SPILLERE 

SJÆLLAND/JYLLAND 

Juli / August 

Reebok Camp 


ESBJERG 

Juli / August 

Reebok Camp 


ESBJERG 

Juli / August 

Reebok Camp 


ESBJERG 

AUGUST 

TRÆNERSEMINAR 

ODENSE 

SEPTEMBER 

EU-SAMLING 


ODENSE 

AUGUST / SEPTEMBER 

Evt. TR. KAMPE 


AUGUST / SEPTEMBER 

4 NATIONERS TURNERING 


LETLAND 

OKTOBER 

EU - SAMLING 


ODENSE 

NOVEMBER 

4 NATIONERS TURNERING 


NOVEMBER 

KAMPE 


FINLAND 

NOVEMBER 

EU - SAMLING 


ODENSE 

DECEMBER 

Evt.TURNERING 


DECEMBER 

VM 

20 + 2 spillere 



U17 

EU 

U18 

U20 

JANUAR 

EU - SAMLING 


ODENSE 

FEBRUAR 

TURNERING / KAMPE 


FEBRUAR 

TURNERING 


TYSKLAND 

MARTS 

VM - LEJR 


Puljespil U17 

September 

December 

APRIL 

VM 



229

På vej mod nye mål 

Uddannelsesplan for unionsholdene i Danmark 

” I SKOLEN LÆRER MAN FOR LIVET – ISHOCKEY ER EN DEL AF LIVET” 


U 14 

ALMENT: 

Første gang ungdomsspillere indkaldes til unionssamling og 

starten på ”SPILLERUDDANNELSE” i DIU regi. Derfor skal 

spillerne efter hver samling have et minde om en sjov og 

lærerig oplevelse. 

Spillerne er i starten af puberteten og skal rent ishockeymæssigt 

til at bevæge sig fra en legebetonet ishockeyuddannelse 

til en mere elitepræget, uden at dette tager overhånd. Tekniktræning 

og hurtighedstræning prioriteres højest på U 14 

samlingerne, så husk: 

• Altid: Så høj fart som muligt og rigtig teknik 

• Aldrig: Så høj fart som muligt og forkert teknik 

Unionstrænerne skal have denne målsætning for øje og 

desuden arbejde for, at spillerne bliver positivt indstillet overfor 

det ”at blive udtaget”. Husk, at det ikke altid er, HVAD 

træneren siger, men HVORDAN det siges, som afgør om 

budskabet når frem. 

Følgende områder og momenter skal dækkes i løbet af sæsonen 

og være tydelig ved de enkelte unionssamlinger: 

SKØJTELØB: 

• Balance og glideevne 

• Kryds-over forlæns/baglæns 

• Vendinger forlæns/baglæns og baglæns/forlæns 

• Skøjteløb baglæns 

• Over Speed 

PUCKFØRING: 

• Udføres i så høj fart som muligt med rigtig teknik 

• Greb på stav – nederste hånd 

• I sideled 

• Frem og tilbage 

• Dække sin puck 

• Div. finter med temposkift 

SKUD: 

• Trækskud 

• Håndledsskud 

• Baghåndsskud 

• Direktskud 

• Skyde præcist – evt. ved mand foran mål 

• Skud til styring 

• Skud – retur 

MODTAGELSE: 

• Løs greb – stram til 

• Modtagning med skøjte 

TAKTIK: 

Defensivt spil: 

• Brydning med staven 


• Forsvarslinjen 

• Holde dybde i spillet 

• Starte samarbejdet med målmanden 

• Roller i femblokken i forskellige situationer 

• Samarbejde for at vinde pucken tilbage 

Offensivt spil: 

• Holde bredde i spillet 

• Holde dybde i spillet 

• Gøre sig spilbar 

• Roller i femblokken i forskellige situationer 

• Lette indspil i zonen 

• 1-1 off/def 

FYSIK: 

• Hurtighed 


• Bevægelighed 

• Styrke med egen kropsvægt 

MÅLMANDSSPIL: 

• Skøjteløb – balance 

• Grundstilling 

• Forflytninger 

• Bevægelsesmønster 

• Arbejd med stav, griber, stok, benskinner og skøjter ved 

skud 

• Snak med sine forsvarsspillere 

TEORI: 

• At blive udtaget til unionshold 

• Hvorfor opvarmning 

• Enkel gennemgang af taktiske situationer (roller) 

• Kammeratskab og Fair Play 

• Regler – almene som ishockey 

• Holdånd 

PASNINGER: 

• Rotation 

• Lange pasninger – som i opspil 

• Trækpasning 

• Håndledspasning 

• Baghåndspasning 

• Droppasning 

• Direktpasning 

• Pasningsskyggen 


231

U 15 

ALMENT: 

År to i ”SPILLERUDDANNELSEN” i DIU regi. Spillerne befinder 

sig på forskellige stadier i puberteten, hvilket gør, at spillernes 

fysiske størrelse kan variere kraftigt. 

Spillerne kræver ærlighed og fair behandling af såvel ledere 

som trænere og kan mange gange have en kritisk indgang til 

mange ting, hvilket stiller krav til normer og grænser. 

Fra dette tidspunkt er spillerne gode til at modtage instruktioner 

og omsætte disse til praksis. 

Sportsligt skærpes kravene på alle niveauer, såvel på som 

udenfor banen. Træningen tilpasses, så den bliver mere 

kamprelateret end tidligere. 

Specialtræning af forskellige detaljer i spillet for målmænd, 

backs og forwards, påbegyndes. 

Unionstrænerens rolle er meget vigtig på dette alderstrin, hvor 

kravene til spillerne skærpes. Da disse samtidigt har en stor 

retfærdighedssans, stilles der store krav til træneren om at 

kunne forklare og uddybe sig, da det at være på unionshold 

stadig skal være en god og lærerig oplevelse. 


og være tydelige ved de enkelte unionssamlinger: 

SKØJTEJØB: 

• Skøjteløb i alle former 

• Beherske skøjtetekniske detaljer til både venstre og 

højre 

• Fokus lægges på det samme som på U14 


PUCKFØRING: 

• Udføres i så høj fart som muligt 

• Mod aggressive modstandere 

• Sværhedsgraden i øvelserne er høj 

• Puckføring baglæns 

SKUD: 

• Repetition U14 

• Endnu mere fokus på at gå på retur end tidligere 

• Skud under stress 

PASNINGER: 


• Øvelser med aggressiv modstand samt stressmoment 

• Med fart 

Defensivt spil: 

• Centrallinjen 

• Bygge ”grønne” afslutninger fra modstander 

• Nærkampspillet intensiveres 

• Krav til defensivt arbejde samt markeringsspillet 

• Backchecking 

• Kædens arbejde i egen zone 

Offensivt spil: 

• Opspil 

• Spil i midtzone 

• Indspil i angrebszone 

• Bygge ”røde” afslutninger 

• Forechecking 

• Udnytte ”frie” områder 

• Triangelspil 

• Screening 

• Pladsbytte 

• Spilforståelse i spillet med og uden puck 

• 2-1 off./def. 

• 2-2 off./def 

FYSIK: 

• Hurtighed 



• Styrke med egen kropsvægt eller medicinbolde m.m. 

• Udholdenhed 

• Spændstighed 


• Arbejd videre med basis 

• Nærkampspil omkring målet 

• Aktiv i spillet ude i banen – taktisk 

• Udvikle stærke sider – forbedre evt. svage 

TEORI: 

• Taktiske gennemgange 

• Gennemgang af DIU’s landsholdssystem 

• Information om Kraftcenter 

• Attitude og indstilling 

• Kost 

• Doping 

• ANT (Alkohol, Narkotika, Tobak) 


• Holdånd 

• Mental træning begyndes i gruppeform 

• Regler – almene såvel som ishockey 

• Instruktion i de forskellige træningskomponenters indhold 

• Skolen – vigtig at passe / kunne planlægge sin tid 

MODTAGELSE: 


• Anvende handsken 

TAKTIK: 

• Repetition defensivt/offensivt spil U14 


U 16 

ALMENT: 

Unionsholdet, som danner grundlag for udtagelse af det første 

landshold i ”SPILLERUDDANNELSE” i DIU regi. Dette er året, 

hvor det første rigtige skridt tages i retning mod at træne på 

elitevilkår. Derfor kræves det også, at satsningen på ishockey 

er 100% af de spillere som bliver udtaget. 

Spillerne er modtagelige for sværere instruktioner samt tekniske 

og taktiske ræsonnementer end tidligere. Evnen til at 

kunne analysere øges også. 

Al træning er kamprelateret, hvor der lægges kamprelevante 

stressmomenter ind. Udgangspunktet er spillet, når øvelser 

skal vælges. Dette gør, at træningen bliver motiverende og 

giver mening. 

Forventningerne til unionstræneren øges i takt med, at der 

skal trænes mere eliteorienteret. Det skal fortsat være en 

god og lærerig oplevelse at være på udvalgt hold, hvor træneren, 

skønt kravene er skærpet, skal tænke på hvordan man 

”lærer ud” til spillerne, da al indlæring afhænger af, hvordan 

det præsenteres. 

Træneren skal også have en forståelse for, at der stadig er 

noget som hedder skole. 

FYSIK: 

• Hurtighed 


• Udholdenhed 


• Styrke (rep. U15 samt træning med lette vægte) 

• Spændstighed 

• Fysisk test 


• Repetition U14/U15 

• Udvikle stærke og eliminere svage sider 

TEORI: 

• Taktiske gennemgange 

• Regler – almene såvel som ishockey 


• Kost 

• Doping 

• Team-spirit 

• ANT (Alkohol-Narkotika-Tobak) 

• Fremtiden – se fremad! Juniortiden står for døren 

• Krav til spilleren: Skole-træning og kamp-disciplin m.m. 

• Mental træning fortsættes 

• Information om Kraftcenter 


og være tydelige ved de enkelte unionssamlinger: 

SKØJTELØB OG PUCKFØRING: 

• Fart 

• Temposkift 


SKUD: 

• Som U15 

• Stille højere krav på udførelse og præcision 

PASNINGER OG MODTAGELSER: 


• Skal trænes i fart og under stress samt mod aggressiv 

modstand 

TAKTIK: 


• Have sit eget grundspil 

• Nærkampspil intensiveres yderligere 

• 3-2 og 3-3 off./def. 

• 5-5 hel bane 

5-blokkens arbejde off/def. 

• Spille efter holdets taktik 

• Vending af spillet 

• Face off 

• Power Play 

• Box Play 

Overbelastningsskader 

233

DIU’s Fysisk test-profil 

Danmark Ishockey Union i samarbejde med Team Danmarks Testcenter, Syddansk Universitet, 

Odense, 2008 

Navn: Kropsvægt (KV): Fedtfri masse: 

Test Landshold Mine data Godkendt Godt Kanon Kommentar 

Knæbøjning 

(antal reps) 

Frivending 

(antal reps) 

Hop CMJ 

Chins 

(antal reps) 

Dips 

(antal reps) 

Brutal mave 

(antal reps) 

3000 m 

(min./sek.) 

150 m 

1. løb 

(sek.) 

U17 10 20 30 med 100% KV 

U18 1,5 x KV 1,6 x KV 1,7 x KV 1 max knæbøj 

U20 1,7 x KV 1,8 x KV 2,0 x KV 1 max knæbøj 

U17 

U18 KV–10 kg KV–5 kg KV med 50% af KV 

U20 KV+5 kg KV+10 kg KV+15 kg 1 max frivending 

U17 35 40 45 

U18 40 45 50 

U20 40 45 50 

U17 8 10 12 

U18 12 14 16 

U20 14 16 20 

U17 16 20 24 

U18 20 24 28 

U20 24 28 32 

U17 18 21 24 

U18 21 24 27 

U20 24 27 30 

U17 12.00 11.30 11.00 

U18 12.00 11.30 11.00 

U20 12.00 11.30 11.00 

Vigtigt 

Rigtig udførelse 

Vigtigt 

Rigtig udførelse 

U17 36 35 34 løb om 5 kegler 

U18 36 35 34 

5-10-15-20-25 

m 

U20 35 34 33 

150 m 

2. løb 

(sek.) 

Sprint 5 m 

(sek.) 

Sprint 30 m 

(sek.) 

U17 37 36 35 

U18 37 36 35 

U20 36 35 34 

U17 0.95 0.90 0.85 

U18 0.90 0.85 0.80 

U20 0.90 0.85 0.80 

U17 4.30 4.20 4.10 

U18 4.20 4.10 4.00 

U20 4.20 4.20 4.00 

løb om 5 kegler 

5-10-15-20-25 

m 


Vejledning til udførelse af test 

Knæbøjning 

Formål: 

At teste spillerens maksimale kraftudvikling i ben og hoftemuskulaturen 

samt overkroppens stabilitet. 

Udførelse: 

Vægtstangen placeres på skuldrene bag nakken. 

Placer fødderne i ca. skuldersbredde. 

Ryggen skal være ret – skud brystet frem, hele foden i gulvet 

og kig skråt op under udførelsen. 

Gå så dybt ned, at der dannes en vinkel på 90 grader i 

knæleddet. 

Knæbøjningen skal ske under fuld kontrol i et langsomt 

tempo. 

Tilbage til udgangsposition sker så hurtigt som muligt. 

Frivending 

Formål: 

At teste spillerens totale eksplosive styrkekvaliteter, hurtighed 

samt bevægelseskoordination. 

Udførelse: 

Fødderne placeres i hoftebredde. 

Vristen på fødderne er under stangen. 

Spilleren bøjer sig ned og tager fat om stangen med hænderne 

i ca. skuldersbredde afstand. 

Stangen føres til hvile på skuldre med følgende udførelse: 

Start – ryggen ret, se fremad, skuldrene lige over stangen og 

hele foden i gulvet. 

Under bevægelse - Træk stangen lodret op med ret ryg og 

stangen så tæt på ben og krop som muligt. 

Stangen ligger i hvile på skuldre – albuer peger lige frem og 

benene bøjet. 

Hop CMJ 

Formål: 

At teste spillerens eksplosive styrke i benmuskulaturen ved 

et vertikalt rettet hop. 

Udførelse: 

Spilleren står med begge fødder i gulvet. Udfører derefter et 

hop med samlet fodafsæt i lodret retning. 

Kræver specialudstyr for at kunne måles. 

Chins 

Formål: 

At teste spillerens styrke i de brede rygmuskler, ryggens 

øvre del, overarmene (biceps) samt grebsstyrke i hænder. 

Udførelse: 

I udgangsposition hænger spilleren i en enkelt-ribbe (stang) 

med udstrakt krop og ca. 70 cm afstand mellem hænderne 

med overhåndsfatning. 

Fra udgangspositionen trækker spilleren sig op, så hagen 

er over stangen. 

Derefter sænker spilleren sin krop tilbage til udgangsposition 

igen. 

Benene må gerne været bøjede under udførelsen af testen. 

Kroppen samt benene skal være i ro under udførelsen. 

En ishockeystav lægges på de bøjede ben for at sikre dette 

– falder staven til jorden stoppes testen. 

Testen skal udføres i et jævnt og rytmisk tempo. 

Dips 

Formål: 

At teste spillerens styrkekvaliteter i skuldre, biceps/triceps, 

trapezius samt brystmusklerne. 

Udførelse: 

Håndtagene/barren, som spilleren skal tage fat i, har en 

bredde på ca. 50-55 cm. 

Udgangsposition er at spilleren hænger vertikalt med kroppen, 

med strakte arme samt bøjede ben. 

En hjælper holder sin knytnæve ud for spillerens albue. 

Spilleren bøjer i armene så dennes overarme rører ved hjælperens 

knytnæve. 

Derefter strækker spilleren armene tilbage til udgangsposition 

– armene skal være helt strakte uden at være overstrakte. 

Kroppen samt benene skal være i ro under udførelsen. 

En ishockeystav lægges på de bøjede ben for at sikre dette 

– falder staven til jorden stoppes testen. 

Testen skal udføres i et jævnt og rytmisk tempo. 

Brutal mave 

Formål: 

At teste spillerens totale styrke i mavemusklerne. 

Udførelse: 

Spilleren ligger med underbenene ovenpå en høj plint. 

Benene holdes af en hjælper. 

Spilleren hænger som udgangsposition i benene med kroppen 

på siden af plinten. 

Spillerens hoved skal kunne hænge frit fra gulvet når hagen 

holdes mod brystet. 

Spillerens hænder foldes bag nakken og overkroppen føres 

op, så albuerne rører ved spillerens knæ. 

Derefter vendes tilbage til udgangsposition, så skuldrene 

igen får kontakt med siden på plinten. 

Har man ikke en høj nok plint til rådighed, kan man evt. sætte 

plinten på to bænke. 

3000m 

Formål: 

At teste spillerens evne for udholdenhed samt maksimal 

iltoptagelse. 

Udførelse: 

Spilleren skal løbe de 3000m så hurtigt som muligt i sit 

eget tempo. 

150m løb (2 gennemløb) 

Formål: 

At teste spillerens anaerobe kapacitet (mælkesyretolerance) 

samt evne til at restituere sig. 


235

Udførelse: 

En start/mål linie markeres. 

Kegle nr. 1 sættes 5m fra startlinien. 





Udførelse: 

Spilleren starter på signal med at løbe ud og runde kegle nr. 

1 og løber derefter tilbage til startlinien, hvorefter spilleren 

med det samme løber ud og runder kegle nr. 2 og løber tilbage 

til startlinien o.s.v. 

Testen er slut når spilleren har krydset mållinien efter at have 

rundet kegle nr. 5. 

Andet gennemløb startes efter en pause på 3 min. for spilleren 

og udføres som første gennemløb. 

Sprint 5m og 30m 

Formål: 

At teste spillerens accelerationshurtighed på 5m samt maksimal 

hurtighed over 30m. 

Udførelse: 

En startlinie markeres. 

Fotoceller/tidtagning placeres ved 5 m og 30 m fra startlinien. 

På signal starter spilleren med at løbe så hurtigt som muligt 

mod tidtagning ved 5m, hvorefter spilleren fortsætter videre 

mod tidtagning ved 30m. 

Husk: Spilleren skal være godt varmet op for at udføre denne 

test, dog ikke træt. 


DIU’s ERNÆRINGSPOLITIK 2008-2009 

Baggrund 

Ishockey er fysisk en meget krævende sport, med hårdt arbejde 

i korte perioder over længere tid. Spillernes kropsvægt og 

muskelmasse har stor betydning, da træning og kamp stiller 

store krav til hurtighed, styrke og udholdenhed. 

Spillerne bærer udstyr, som er varmt og tungt, og skal desuden 

udføre præstationer i højt tempo og med megen kropskontakt. 

Energiudladningen under træning og kamp er stor. 

Kosten er af stor betydning for, at spillerne kan komme sig 

imellem træninger og kampe, samt at de kan opbygge og 

vedligeholde den muskelmasse og kropsvægt, der er nødvendig. 

DIU ønsker, at danske ishockeyspillere skal være bevidste 

om kostens betydning for præstationerne på isen. Vi vil give 

spillerne optimale forudsætninger for at lykkes med sporten 

på både kort og langt sigt, og vi vil lære spillerne, at en sund 

livsform giver et godt liv. 

DIU har derfor i tæt samarbejde med Team Danmark udformet 

en ernæringspolitik samt en handlingsplan, der skal sikre at 

ernæringspolitikken gennemføres. 

Målgrupper 

Ernæringspolitikken skal formidles til alle spillere og ledere 

under DIU – det gælder eliten såvel som bredden, herunder 

de mindreårige spilleres forældre. 

Den absolutte elite skal gives mulighed for at få direkte 

vejledning af TD’s diætister. 

Ansvar 

Det politiske ansvar for indførelsen af ernæringspolitikken 

ligger hos DIU. 

Ernæringspolitiske programpunkter 

1. Ishockeyspillere bør opmuntres til et varieret og balanceret 

kostindtag, der kan sikre et godt helbred, optimal udvikling 

og træningsindsats samt en passende og stabil vægt. 

Ved mistanke om mangelstilstand, fx jernmangel, bør den 

aktive henvises til læge for vurdering og ordinering. 

2. Ishockeyspillere under 18 år bør ikke opfordres til idrætsbetinget 

vægttab eller vægtøgning. Ved uhensigtsmæssig 

lav eller høj vægt, der vurderes at have en begrænsende 

effekt på spillerens idrætslige udvikling, bør langsigtet 

kostomlægning og optimering af træning opmuntres. 

3. DIU anser, at kosttilskud har en minimal effekt på præstationen. 

Kosttilskud kan aldrig erstatte en vel sammensat 

kost. Kosttilskud, herunder creatin o. lign. skal udelukkende 

anvendes efter vejledning fra TD’s eksperter. 

4. Som konsekvens af DIU’s holdning til kosttilskud vil DIU 

ikke acceptere sponsorater af kosttilskud. 

5. DIU tager afstand fra alle former for doping. Den aktive 

er altid selv ansvarlig for det han indtager og skal altid 

selv stå til ansvar for en positiv dopingtest. 

6. DIU tillader kun blodprøvetagning, når dette sker i forskningsøjemed 

og i samråd med TD’s eksperter. 

DIU’s ERNÆRINGSPOLITIK - HANDLINGSPLAN 2008- 

2009 

DIU’s ernæringspolitik skal formidles gennem undervisning, 

vejledning og informationsmateriale. 

Der skal fast gennemføres/tilbydes følgende særlige aktiviteter: 

Seniorlandsholdet: 

- De spillere, der indgår i seniorlandsholdets bruttotrup, 

skal gives mulighed for at få individuel, løbende vejledning 

fra Team Danmarks diætister om optimering af kosten, 

fx ved ønske om vægtøgning vha. hypertrofi, optimering 

af kropssammensætning eller vægttab. 

- Ernæringsscreening (en dataindsamling omkring kropssammensætning, 

kost- og væskeindtag samt træningsmængde, 

som samles i en rapport til den enkelte spiller) 

kan anvendes for udvalgte seniorlandsholdsspillere. 

Ernæringsscreening af samtlige seniorlandsspillere skal 

aftales i testkontrakten. 

- Nærmere detaljer omkring seniorlandsholdet aftales med 

landstræneren. 

U20 landsholdet: 

- Som overbygning på kurset i basal sportsernæring gennemføres 

en væsketest på hver enkelt spiller på den 

årlige Reebok Camp i Esbjerg juli/august eller på alternativ 

træningssamling ifølge forudgående aftale med TD’s 

diætister. 

- U18 landsholdsspillere, som efter VM for U18 i april vil 

blive udtaget til U20 landsholdet på Reebok Camp i juli/ 

august, og som ikke har gennemgået Team Danmarks 

kursus i basal sportsernæring, skal deltage i førstkommende 

Basalkursus i Sportsernæring, som Team Danmark 

udbyder regionalt enten i København, Odense, Århus, 

Esbjerg, Ålborg, Haderslev, Svendborg, Randers, Herning 

eller Hillerød. 

- Efter forudgående aftale mellem DIU’s udviklingschef og 

Team Danmarks konsulent skal der i særlige tilfælde 

være mulighed for, at en U20 landsholdsspiller kan få 

individuel kostvejledning fra Team Danmarks diætister 

samt evt. ernæringsscreening. 

- Tilbagemelding på evt. kostregistrering af enkelte spillere 

sker enten telefonisk eller ved, at spilleren møder op på 

centrene for dette i Århus eller Brøndby. 


- Såfremt hovedparten af U18 har deltaget på kurset i basal 

sportsernæring, gennemføres tematisk undervisning 

på den årlige Reebok Camp arrangeret af DIU i Esbjerg 

i juli/august eller på alternativ træningssamling efter 

forudgående aftale med TD’s diætister. 

- U17 landsholdsspillere som efter sidste U17 camp i 

februar vil blive udtaget til U18 landsholdet på Reebok 


237

Camp i juli/august, og som ikke har gennemgået Team 

Danmarks kursus i basal sportsernæring, skal deltage i 

førstkommende basalkursus i Sportsernæring, som Team 

Danmark udbyder regionalt enten i København, Odense, 

Århus, Esbjerg, Ålborg, Haderslev, Svendborg, Randers, 

Herning eller Hillerød. 


- Team Danmark kursus i basal sportsernæring afholdes 

for U17 landsholdsspillere og trænere på U17 samlingen 

i september måned i Odense. 

Øvrige spillere, trænere, ledere og forældre: 

- Informationsmateriale om kost og ernæring kan rekvireres 

via DIU’s hjemmeside, www.ishockey.dk, med link til Team 

Danmarks hjemmeside. 

- DIU’s ernæringspolitik er indlagt på www.ishockey.dk. 

- Ernærings- og kostvejledning indgår i forvejen i ishockeytræneruddannelsen 

fra Grundkurset og frem. 

Procedurer for realisering af ovennævnte 

handleplan: 

- Opstart af ernæringsscreening og individuelle ernæringsvejledningsforløb 

på seniorlandsholdsspillere sker ved, 

at spilleren aftaler møde med Team Danmarks diætister 

i enten Århus eller Brøndby. Er dette ikke muligt, sker 

tilbagemelding og vejledning pr. telefon og/eller mail. 

- DIU forpligter sig til at indlægge tid og plads til undervisning 

i ernæring samt væsketest under Reebok Camp i 

Esbjerg juli/august (eller alternativ træningssamling aftalt 

med TD’s diætister) for U20 og U18. 

- DIU forpligter sig til at indlægge tid og plads til undervisning 

i basal sportsernæring for U17 under dette landsholds 

samling i Odense i september. 

- DIU oplyser senest den 1. april hvert år datoerne for 

Reebok Camp samt samling for U17 i september til TD. 

- DIU skal senest en uge før afvikling af ovennævnte aktiviteter 

indsende deltagerliste til TD. 

- TD forpligter sig til at stille det nødvendige personale til 

rådighed ved ovennævnte aktiviteter efter forudgående 

aftale. 

- TD forpligter sig til hvert år at sende deltagerlister til DIU 

over de spillere, der i det forgangne år har gennemført 

Basalkursus i sportsernæring. Listerne sendes til DIU 

senest i november efter afholdelse af basalkurset for 

U17 i september. 

- DIU forpligter sig til at sørge for, at nyankomne spillere på 

de respektive landshold får taget kurset i basal sportsernæring 

enten forår eller efterår. 

- Under ovennævnte aktiviteter for U17-U20 skal DIU være 

repræsenteret af mindst én leder. 


”Bedst når det gælder” 

Træneren noterer ned på en planche alle svarene på 1) og 

2), og svarene skal føre frem til, at drømmen er drivkraften i 

det vi gør – drømmene er det, der driver os fremad. 

Træneren skal forsøge at styre fremlæggelserne ind på dette, 

samtidigt med at han selv sammenfatter snakken og drager 

konklusioner. 

Svarene på 3) noteres ned på sin egen planche med eksempler 

på drømme. Til sidst hænges de to plancher op på 

væggen i teorirummet. 

Vejen til DIN drøm 

- mental verdensklasse 

U15 

I indkaldelsen af spillerne til den første elitesamling skal 

disse bedes om at ’medbringe’ sin egen drøm til samlingen, 

og de skal desuden have tænkt lidt over, hvad drømme er 

for noget. 

Følgende tekst kan anvendes i brevet til spillerne: 

”Under samlingen kommer vi til at snakke om, hvilke drømme 

en ishockeyspiller kan have. Tænk derfor på følgende 3 

spørgsmål: 

1) Hvad er en drøm 

2) Hvorfor skal man drømme 

3) Hvilke drømme kan man have som ishockeyspiller 

Du bedes endvidere medbringe ’din egen drøm som ishockeyspiller’ 

til samlingen. Har du ingen, så forsøg at finde på en. 

Du behøver ikke fortælle den til nogen, hvis du ikke vil.” 

Lektion 1 

Elitecamp 1 

Varighed: 60-75 min. 

Indhold: 

- Drømmen som drivkraft 

- At opnå kundskaber indenfor IS, FYSIK og MENTALT/ 

SOCIALT 

Inddel spillerne i grupper af 4-5 stk. og giv dem følgende 

opgaver, som skal løses i fællesskab i grupperne: 

Opgave 1: 

Diskuter følgende 3 spørgsmål: 

1) Hvad er en drøm 

2) Hvorfor skal man drømme 

3) Hvilke drømme kan man have som ishockeyspiller 

Hver gruppe skriver deres svar ned på en planche og fremlægger 

svarene kort for de øvrige grupper. 

Opgave 2: 

Diskuter følgende 2 spørgsmål: 

1) Hvorfor er en god ishockeyspiller god 

2) Hvad er han god til 

Det er frit for grupperne at finde på så mange forklaringer og 

faktorer som muligt. 

Træneren inddeler svarene på en planche i tre kolonner: 

IS – FYSIK – MENTALT/SOCIALT 

men uden i første omgang at sætte disse overskrifter på. 

Når alle grupper har givet deres svar, skal spillerne snakke 

om, hvorfor svarene er grupperet som de er. Først derefter, 

når grupperne er kommet frem til dette, skrives overskrifterne 

IS – FYSIK – MENTALT/SOCIALT over hver sin respektive 

kolonne. 

Træneren må gerne selv komme med eksempler og tilføje 

disse til spillernes svar i de enkelte kolonner. 

Eksempler kan være følgende: 

- Godt skøjteløb 

- Angrebs/forsvarstaktik 

- Forskellige fysiske grundegenskaber 

- Koncentration 

- Indstilling 

- Opførsel 

Efter denne gennemgang skal træneren forklare spillerne 

meningen med denne tredeling af svarene. Meningen er, at 

”det er dette man skal træne på som ishockeyspiller”. 

For at spillerne kan tilegne sig kundskaber indenfor IS – 

FYSIK – MENTALT/SOCIALT, må de også forstå de ord som 

siges eller skrives ned, specielt når det gælder den mentale/ 

sociale del. I den forbindelse er det vigtigt, at ord og betegnelser 

der benyttes i diskussionen, betyder det samme for 

alle deltagere. 

Opgave 3: 

Prøv at forklare tre af følgende ord: 

Kundskab opførsel optimal indstilling 

Ansvar glæde gnist (vilje) team-spirit 

Sund fornuft koncentration være på toppen/brilliant 

Træneren giver hver gruppe tre ord. Lad grupperne diskutere 

og skrive ned for til sidst at fremlægge svarene for de øvrige 

grupper. 


239

Træneren noterer svarene ned på en planche, som hænger 

på væggen. 

Træneren forklarer til sidst i denne lektion, hvordan kundskaber 

indenfor IS – FYSIK – MENTALT/SOCIALT opnås. 

Kundskab indenfor de 3 nævnte områder fås via: 

1. Feedback (evaluering – tilbageblik) 

Tale med sig selv (den indre samtale) 

Tale med andre spillere 

Tale med træneren 

2. Se, lytte, tænk 

Se på de som kan (idoler m.m.) 

Lytte til dem som ved (træneren) 

Tænk 180 grader (forward kan tænke: Hvis jeg var back, hvad 

vil så være det værste forwarden kan gøre) 

Opgave for spillerne til næste lektion: 

Spillerne skal skaffe sig selv kundskab om træninger vedr. is 

og fysik via feedback og gennem at se, lytte og tænke. 

Lektion 2 

Elitecamp 1 

Varighed: 60 min. 

Indhold: 

- Fremlæggelse af opgave fra lektion 1 

- God opførsel – være en god holdspiller 

1. 

Dan nye grupper og lad grupperne diskutere opgaven fra sidste 

lektion. Kort fremlæggelse af grupperne for hinanden. 

2. 

Præsentér gruppernes svar på følgende ord fra lektion 1: 

opførsel ansvar glæde 

gejst (vilje) sund fornuft team-spirit 

Ordet ’ansvar’ kan forklares ved at være alle de krav og 

forventninger, man skal kunne leve op til (svare an på). Det 

vil sige, at ansvarsfuld opførsel er evnen til at leve op til 

omgivelsernes (holdkammerater, trænere, ledere) krav og 

forventninger. 

’Gejst’ er ens engagement, giv 100 % attituden, viljen som 

driver den enkelte fremad. 

3. 

a) Opgave til grupperne: Giv konkrete eksempler på god og 

dårlig opførsel som ishockeyspiller. 

Træneren skriver op på en planche. 

b) Opgave til grupperne: Giv konkrete eksempler på sund 

fornuft. 

Træneren noterer ned på en planche. 

Husk at forklare, at sund fornuft er en god måde at opføre 

sig ansvarsfuldt på. 

4. 

Tag en kort snak om etik og moral, hvor begreberne anvendes 

på følgende måder: 

Etik: 

At tænke på, hvordan man opfører sig. 

Moral: 

1) Regelsættet (regelbogen, holdets regler for opførsel 

m.m.) 

2) Hvordan man følger disse regler som person. 

5. 

Remsen ansvar, glæde, gejst (A.G.G) er en god vej at følge for 

at opnå en god opførsel samt en forbedret team-spirit. Det vil 

sige; optræd ansvarsfuldt, spred glæde (det smitter) og vis 

gejst (vilje). Så er du en god holdspiller (teamplayer). 

Man skal også stræbe efter at opnå balance mellem ansvar 

og gejst (vilje) – den såkaldte A.G.G-balance. Spilleren, som 

får for meget ansvar, taber gejsten/viljen, og den som har 

for meget gejst/vilje, tager ikke ansvar (følger hverken taktik 

eller regler). Ved rigtig balance vil glæden opstå, og forudsætningerne 

for at lykkes vil være de bedste. 

6. 

Træneren repeterer lektion 1 og 2. Stil spørgsmål og hold 

gruppen engageret. 

7. 

Opgave til næste lektion: 

a) Skaf yderligere kundskab om is og fysisk træning 

b) Anvend A.G.G og sund fornuft 

c) Spred team-spirit 

d) Optræd som en god holdspiller 

Øvelser 

Øvelser man kan lave sammen med spillerne på den første 

elitesamling for årgangen. 

Øvelse 1: 

Øvelsen går ud på at skabe venner samt positiv stemning 

blandt spillerne, hvor alle er lige vigtige. 

Praksis: 

På det første møde man har med holdet på samlingen, har 

træneren medbragt en spand eller lign., hvor alle spillernes 

navne er skrevet ned på hver sin lap papir. 

Hver spiller trækker så en lap med et navn på. Trækker man 

sit eget navn, lægges lappen tilbage igen, og man trækker 

en ny. Det navn, som står på lappen, er ens hemmelige ven 

under samlingen. Nu gælder det om at være ekstra flink, 

hjælpsom og venlig overfor ens hemmelige ven uden at sige 

det til personen. 


Når samlingen er ved at være slut, samler træneren igen 

holdet, og hver enkelt spiller skal gætte på, hvem der har 

været hans hemmelige ven under samlingen. Gættes der 

forkert, afslører den sande hemmelige ven sig. 

Øvelse 2: 

Øvelsen har til formål at forenkle tilværelsen for spillerne 

på campen, mindske stress hos dem samt skabe tryghed 

hos spillerne. 

Praksis: 

Lad spillerne være med til at bestemme regler og rutiner 

under campen. Diskuter i fællesskab, fx hvor lang tid inden 

træning man skal være omklædt o. lign. 

Beslut også i fællesskab, hvilke konsekvenser der skal være, 

hvis man som spiller bryder reglerne og rutinerne. 

Regler og rutiner kan skrives op på en planche, som hænges 

op i omklædningsrummet. 

Lektion 3 

Elitecamp 2 

Varighed: 60-75 min. 

Indhold: 


- At være optimal, brilliant / være på toppen 

- Simpel gennemgang af Den daglige Vej 

Arranger spillerne således, at de sidder sammen i grupper 

på 4-5 personer. Hver gruppe skal have tilgang til en planche 

for at kunne notere relevante ting ned. 

Træneren kan medbringe koncentreret saft/juice, en kande 

vand samt krus. Disse ting kan bruges til et senere eksperiment 

i lektionen. 

1. 

Opgave til grupperne: 

Diskuter opgaven fra sidste lektion (sidste samling). Giv 

følgende spørgsmål til grupperne: 

a) Hvilke kundskaber har I fået siden sidste samling 

b) Hvordan opnåede I disse kundskaber 

c) Har I anvendt A.G.G 

d) Nævn nogle situationer hvor I har anvendt sund fornuft! 

e) Har I spredt team-spirit 

Hver gruppe fremlægger kort mundtligt for de andre. 

2. 

Tag gruppernes svar frem fra sidste samlings lektion 1 på 

følgende ord: 

Optimal Være på toppen/brilliant 

Koncentration Indstilling 

Gennemgå hvert ord for sig og læs op, hvad grupperne har 

skrevet. Udbyg dette med følgende forklaring på ordet ’optimal’ 

– skriv og sæt nedenstående enkelt op på en planche: 

Ordet optimal plejer at forklares med ’bedst mulige ’, i sportens 

verden ofte med ’toppræstation’. Første stavelse i ordet 

optimal – opti – anvendes også i andre interessante ord, 

såsom ordet optik, som jo er læren om lyset og at kunne 

se. Endvidere findes det i ordet optimist, som betegner en 

person, som ser lyst på tilværelsen. En sådan person ’stråler’ 

det fra, hvilket gør ham brilliant. 

Det vil sige: ’Op med hovedet, se lyst på tingene, vær positiv 

samt brilliant’ – så er du optimal. 

Som spiller handler det netop om at være så optimal som 

muligt – yde en toppræstation. 

Dette sker, når spillerne har individualisme og holdfølelse, 

og ikke egoisme. 

Skriv på tavlen: 

Optimal = bedst mulige 

Optik = læren om lyset og at kunne se 

Optimist = person som ser lyst på tilværelsen 

Skriv nedenstående på et stort stykke papir (A3) og hæng 

det op på væggen i omklædningsrummet m.m. 

OP MED HOVEDET 

SE LYSET 

VÆR POSITIV 

BRILLIANT 

Med ordet ’koncentration’ menes, at man kan indrette sig på 

noget, man anstrenger sig på at fokusere på noget specielt. 

At fokusere betyder at samle sig – man har indstilling. Man 

kan sige, at koncentration giver indstilling. Man har samlet 

kræfterne og rettet sig ind på noget som person – man er 

stærk. Det modsatte af dette er slap og svag. 

Skriv på en planche og hæng op på væggen: 

Koncentration 

Fokusering 

Samle sig 

Indstilling 

Nu kan træneren lave eksperimentet med den henholdsvise 

koncentrerede og ”svage” saft/juice. 

Hvordan smager koncentreret saft Jo den er stærk og skarp 

i smagen. Hvis man fortynder saften, bliver den svag og ’slap’ 

i smagen. 


241

Lad spillerne smage på saften – i begge tilfælde – og lad 

dem selv komme frem til (via ledende spørgsmål) ord som 

’stærk’ og ’svag’. 

Som ishockeyspiller bør man kunne veksle mellem at være 

stærk, koncentreret og slap, svag (afslappet) i rette situation. 

3. 

Del ’Den daglige vej’ ud og forklar enkelt indholdet af den 

(se bilag). 

4. 

Opgave til næste lektion: Vær brilliant/på toppen på is- og 

fystræningerne. 

Lektion 4 

Elitecamp 2 

Varighed: 60 min. 

Indhold: 


- Beskrivelse af en selv, når man er brilliant/på toppen 

- Afrunding/sammenfatning 

1. 

Fremlæggelse af opgave fra lektion 3. Dan nye grupper. 

Diskuter i grupperne ud fra følgende spørgsmål: 

a) Hvilke tanker gjorde du dig for at være brilliant/på toppen 

b) Var du brilliant/på toppen 

c) Hvordan føltes det så 

2. 

Opgave til hver enkelt spiller (kan evt. foregå to og to). 

Lav en positiv beskrivelse af dig selv ud fra følgende kriterier: 

a) Hvor god er du på is og til fys, når du er på toppen – brilliant 

b) Hvor god er du mentalt, når du er på toppen – brilliant 

Hver spiller bedes skrive mindst tre ting af hver (a og b) som 

nedenstående: 

a) Jeg er stærk. Jeg er god til face-off. Jeg skyder hårdt (is 

eller fys) 

b) Jeg er rolig. Jeg er ’tændt’. Jeg er på toppen (mentalt) 

3. 

Hvis der er tid, kan du som afrunding sammenfatte alle fire 

lektioner. 

Øvelser 

Øvelser man kan lave sammen med spillerne på den anden 

elitecamp for årgangen. 

Øvelse 1: 

Øvelsen arbejder med kommunikation spillerne imellem og 

med at forstærke spillernes selvtillid. 

Praksis: 

Træneren opfordrer spillerne til at opmuntre hinanden og give 

hinanden positiv feedback under træning. Spillerne skal give 

mindst én positiv bemærkning til hver af sine holdkammerater. 

Bemærkningerne skal hele tiden være konstruktive og givet 

på det rigtige tidspunkt. 

Når træningen er færdig, får hver spiller nogle minutter til at 

tænke igennem og evt. skrive ned, hvor mange positive bemærkninger 

han kan huske at have fået under træningen. 

Træneren kan endvidere bruge øvelsen til at finde ud af, hvor 

godt holdet er til at hjælpe hinanden og sprede team spirit 

på holdet. Hvis der er for mange spillere, som ikke modtager 

nogen form for positiv feedback fra holdspillere, er der ubalance 

i holdet, og det skal der så ændres på. 

Øvelse 2: 

Øvelsen fokuserer på at få spillerne til at diskutere forskellige 

former for attitude og til at fremme, at spillerne har den 

rigtige indstilling til hinanden og til modstandere. 

Praksis: 

Træneren tager en snak med spillerne om følgende emner: 

• Vinder-attitude. Hvad er det 

• Hvordan opfører et vindende hold sig overfor hinanden 

• Hvordan opfører et vindende hold sig overfor modstandere 

• Tryghed – hvordan får vi det ind i holdet 

• Glæde – hvordan skaber vi det som hold 

• Respekt – for hinanden og modstandere – hvordan 

• Vindervilje – hvordan opnås dette 

Hver spiller opfordres til at læse sin selv-beskrivelse op så 

tit som muligt. Spilleren kan hænge den op et sted, hvor 

han altid vil se den. Eksempelvis på køleskabet, på toilettet, 

ved fjernsynet, ved computeren m.m. (spillerne kan selv give 

andre eksempler). 

Er spilleren i dårligt humør eller lign., kan spilleren også bruge 

sin positive beskrivelse af sig selv til at komme ovenpå og 

derved blive brilliant – være på toppen – igen. 


VEJEN TIL DIN DRØM - DEN DAGLIGE VEJ! 

MÅLET 

VEJEN 

Kundskab 

Feedback 

- at vide og kunne noget - tale med sig selv 

- om is, fys, mentalt/socialt - tale med andre spillere 

- tale med træneren 

Se, lytte, tænk 

- se på dem som kan 

- lyt til dem som ved 

- tænk 180 grader 

Træn og øv 

- gør ting 

God adfærd 

Anvend sund fornuft 

- at være en holdspiller - ANSVAR 

- GLÆDE Vise A.G.G. 

- GEJST 

Optimal 

Koncentration 

- at være positiv - at være nærværende 

- at kunne fokusere 

- at være stærk 

- at være svag (afslappet) 

Fysiologiske hensyn 

(kroppen) 

- arbejde 100% 

- hvile 100% 

- spise 100% 

Anvende A.G.G.- balancen 

- balance mellem ansvar 

og gejst 


243

Spilleranalyse 

Navn Født Hold Position Klub 

Moment Forstå Kan Anvende 

i kamp 

Bedøm 

1/5 

Skøjteløb 

Balance 

Forlæns 

Forlæns krydsover H/V 

Baglæns 

Baglæns krydsover H/V 

Hofteåbning F/B 

Vending F/B 

Vending B/F 

Scooting forlæns 

Scooting baglæns 

Sidestep H/V 

Start/stop forlæns 

Glidesving H/V 

Puckføring 

Side/side 

Diagonalt 

Frem/tilbage 

En hånd 

Med skøjter H/V 

Dække sin puck 

Tæt/langt fra krop 

Puck-overtagelse 

Finter 

Enkeltfinte 

Dobbeltfinte 

Hovedfinte 

Krydsoverfinte 

Skudfinte 

Pasningfinte 

Skøjtefinte 


Afleveringer 

Trækpasning 

Håndledspasning 

Baghåndspasning 

Flip-pasning 

Drop-pasning 

Direktpasning 

Bandepasning 




i kamp 

Bedøm 

1/5 

Modtagelse af puck 

Forhånd 

Baghånd 

Hånd/krop 

Skøjte 

Skud 

Trækskud 

Håndledsskud 

Slagskud 

Baghåndsskud 

Direktskud 

Nærkampspil og tackling 

Skuldertackling 

Hoftetackling 

Kropsrulning 

Offensiv tackling 

Nærkamp 

Spilforståelse - basics 

Pasnings-skygge 


Give and go 

Split-vision 

Spil i bredden 

Spil i dybden 

Triangel spil 

Zone-markering 

Mand-mand markering 

Spilforståelse roller/selvf. 

Arbejdsområde 

Pladsbytte 

Screening 

Styre skud 

Returer 

Spilforståelse offensivt 

1 mod 1 

2 mod 1 

2 mod 2 

3 mod 2 

3 mod 3 

Spilvendinger 


245



i kamp 

Bedøm 

1/5 

Spilforståelse defensivt 

1 mod 1 

1 mod 2 

2 mod 2 

2 mod 3 

3 mod 3 

At bryde med staven 

Træk 

Stød 

Løfte stav 

Dække for skud 

Stående 

På knæ 

Slide 

Mod 

Spilforst. indiv. taktik def. 

Arbejdsområde u. puck 

Forechecking 

Backchecking 

Spillet om linierne 

Trække fart ud af spillet 

Kædens taktik 

To-et-to 

To-to-et 

Et-tre-et 

Individuelt spil i kæden 

Forsvarszone/spil uden 

puck-nærspil,markering 

Forsvarszone/spil med 

puck-bevægelighed,opspil 

Midtzone/forsvarsspil u. 

puck-markering,bryde 

Midtzone/angrebsspil med 

puck- indspil angrebszone 

Angrebszone/forsvarsspil 

u. puck-nærspil,markering 

Angrebszone/angrebsspil 

m. puck-positionsspil, 

afslutninger 



Spørgsmål til en række spillere fra det danske A-landshold 

Vi stiller dig en række spørgsmål for at forsøge at afklare hvorledes / hvorfor du og andre spillere er nået til A-landsholdet, 

VM-deltagelse i A-gruppe og spil i udenlandsk(e) klub(ber). Vi håber, at du vil bruge lidt tid på at være med til at videreudvikle 

dansk ishockey og videregive dine tanker og holdninger til trænere og aktive i ungdomsishockeyen. 

NAVN: 

FØDSELSÅR: 

KLUB: 

1) Hvilken alder begyndte du med ishockey 

2) Dyrkede du andre idrætsgrene end ishockey i ungdoms- og juniorårene 

- hvis ja, hvornår stoppede du med disse 

3) Spillede du på flere / ældre hold i ungdomstiden 

- fra hvilken alder 

4) Hvordan er/var klubben og holdet, som du er / var en del af Var der fokus på at vinde 

5) Havde du opbakning fra dine forældre til at dyrke ishockey Og hvorledes 

6) Hvad er i dine øjne en god træner Og har du mødt en sådan 

7) Hvad synes du er det vigtigste i din idræt nu Og er det anderledes end tidligere i din karriere 

8) Kan du sætte ord på nogle vigtige elementer i udviklingen af en god ishockeyspiller 

- Besidder du disse kvaliteter 

9) Er Danmark dygtige til at udvikle ishockeyspillere Hvor kunne vi være bedre 

10) Hvad anser du som årsagen / årsagerne til, at du er nået hertil med din ishockey 


247

HJÆLPEMIDLER TIL TRÆNERE 

Performance skemaer til analyse og evaluering: 

Evalueringsark: 

Performance Grunduddannelse – Målmand Ungdom 

Evaluering af ispraktik ved træning eller kamp af målmandens tekniske, taktiske og mentale evner lige nu! 

Analyseark: 

Performance ishockeybane. 

Vurderer og identificerer grønne og røde afslutninger i kamp. 

Grønne og røde afslutninger registreres med en grøn og rød kuglepen eller lign. på skemaet vedr. egne skud og modstanderskud, 

som rammer målet. 

Performance Kampanalyse, Ungdom. 

Registrerede grønne og røde afslutninger fra Performance ishockeybane overføres til Performance Kampanalyse. Dette for 

at kunne måle og evaluere detaljer af holdets og målmandens indsats under kamp. Give feedback og arbejde med ”grønne 

målsætninger” sammen med målmændene og holdet. 

Performance Standard. 

Viser det store billede af holdets totale resultat fra en eller flere kampe. 

Se detaljer fra Performance Kampanalyse, Ungdom og Performance ishockeybane. 


Analyseskema Grunduddannelse - målmand ungdom 

Navn: ……………………………………………............... Dato: 

Turnering/kamp: ……………………………………………................................................ 

Bedømmelse - praktisk istræning: 

Vurdering: 1= Træne mere, 3= Godt dansk niveau 5= Dansk landsholdsniveau 

Helhed teknik: ___ 

Indsigt og forståelse for mit tekniske agerende som ishockeymålmand ved grønne og røde afslutninger: 

- Grund- og arbejdsstilling ___ 

- Udgangsposition – princip, ”Indlæringsmetodik i 5 trin” (IND – UD) ___ 

- Tyngdepunktsforflytninger ___ 

- Redningsteknik: parader, returkontrol, timing ___ 

- Stavteknik (redninger, afleveringer, stance) ___ 

- Spil bagved/rundt om målet ___ 

Helhed taktik: ___ 

Indsigt og forståelse for mit taktiske agerende som ishockeymålmand ved grønne og røde 

afslutninger: 

- Jeg og pucken ___ 

- Udgangsposition (startposition) og centrallinien (let/svær) ___ 

- Redningsposition. Situationstilpasset agerende via principperne for ” Indlæringsmetodik i 5 trin” med rigtig timing. 

(Hvornår IND – Hvornår UD) ___ 

Helhed mentalt: ___ 

Indsigt og forståelse for mit mentale agerende som ishockeymålmand ved grønne og røde 

afslutninger: 

- Min opgave og rolle som målmand ___ 

- Mental styrke ved grønne afslutninger ___ 

- Positiv tankegang ___ 

Dette synes vi at du klarer rigtig godt: 

Dette synes vi at du skal træne endnu mere: 


249

Performance ishockeybane 

KAMPFAKTA 

Kamp: 

Dato: 

Kamptype: 

Arena: 

RESULTAT: 1. Per.:______ 2. Per.: ______ 3. Per.: ______ OT: ______ Slut: _______ 

Officiel skudstatistik: 

Intern skudstatistik: 

AFSLUTNINGER MODSTANDER / EGNE AFSLUTNINGER 


Performance Kampanalyse, Ungdom 

`Performance Kampanalyse, ungdom´ 

g 

AFSLUTNINGER, MODSTANDERE _____ 

Kamp: ___________________________ Kamptype:__________________________ 

INTERN SKUDSTATISTIK GRØNNE / RØDE AFSLUTNINGER MÅL IMOD 

Dato:_____________________________ Arena:_____________________________ 

RESULTAT: 1. Per.:______ 2. Per.: ______ 3. Per.: ______ OT: ______ Slut: ______ 

TOTALT 

1. Periode: _________ _________ = _________ TOTALT: _______ 

2. periode: _________ _________ = _________ 

Officiel skudstatistik:________________ Intern skudstatistik: __________________ 

3. periode: _________ _________ = _________ GRØNNE: _______ 

Grønne: _________ _________ = _________ 

MÅLMANDSSTATISTIK 

Røde: _________ _________ = _________ RØDE: _______ 

Egen målmand: _______________________________________________________ 

Procent: = 100% 

SVS% (redningsprocent) MÅL IMOD / SKUD IMOD 

Totalt: __________________% (____________/____________) 

Grønne: __________________% (____________/____________) 

Røde: __________________% (____________/____________) 

AFSLUTNINGER, EGNE _____ 

INTERN SKUDSTATISTIK GRØNNE / RØDE AFSLUTNINGER MÅL FOR 

TOTALT 

1. Periode: _________ _________ = _________ TOTALT: _______ 

2. periode: _________ _________ = _________ 

3. periode: _________ _________ = _________ GRØNNE: _______ 

Grønne: _________ _________ = _________ 

Røde: _________ _________ = _________ RØDE: _______ 

Procent: = 100% 

AFSLUTNINGER MODSTANDERE / AFSLUTNINGER DANMARK 

AFSLUTNINGER MODSTANDARE / AFSLUTNINGER DANMARK 


251

Hold: 

Statistikfører: ............................................................................................................................................................................................... 

(Den som laver og registrerer statistikken) 

Dato: ………………………………………………..................................................................................................................................... 

Turnering/kamp: ……………………………………………………………………….……………………….………………………. 

Kamp:………………………………………… - ………………………………………………….……………………….…………… 

Resultat: 1. Per: .................... 2. Per.: .................... 3. Per.: .................... OT: .................... Slut: .................... 

Officiel skudstatistik: ………………. ………………. Intern skudstatistik: ……………………..………………. 

Performance Standard 

Se detaljer fra Performance Kampanalyse, Ungdom og 

Performance ishockeybane 

Målsætninger: resultat: Kommentarer: 

Målmandsstatistik (redningsprocent) 

SVS% egen målmand: 

Afslutninger totalt: 90%, eller bedre 

Grønne afslutninger: 95%, eller bedre 

Røde afslutninger: ~80%, eller bedre 

Team Defense: 

70% Grønne afslutninger, eller bedre 

Team Offense: 

40% Røde afslutninger, eller bedre 



litteratur og inspirationsliste 

Ishockeyens ABC, Svenske Ishockey Forbund 

Aldersrelateret træning, Team Danmark 

Aldersrelateret træning, DBU 

Team Danmark: Kost og Elitesport, basal sportsernæring. 2006 

Team Danmark: Aldersrelateret træning – målrettet og forsvarlig træning af børn og unge. 2006 

Fødevarestyrelsen: Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke. 2005 

Perfomance, international AB

ATK Den danske stil

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?