Program besigtigelse 27. april 2011 - Realdania Debat

realdaniadebat.dk

Program besigtigelse 27. april 2011 - Realdania Debat

Program

10.30 Registrering

Der er registrering i Restaurant Tribeca NV.

11.00 Brunch

I Restaurant Tribeca NV.

12.00 Afgang til Emaljehaven

Vi går over til Emaljehaven, som ligger et stenkast fra restauranten på Rentemestervej.

12.10 En gård til alle

Emaljehaven er opført på en grund, hvor der tidligere lå en fabrik. Det offentlige

gårdrum opstod som svar på beboernes ønske om en kvarterspark. Der

er offentlig adgang til gården tre steder gennem markerede, åbne indgange

og en gennemgående grusbelagt sti. Hør mere, når projektleder og ph.d.

Camilla van Deurs fra Gehl Architects sammen med ejerforeningens formand,

Søren Søgaard, fortæller om det åbne gårdrum.

13.00 Afgang fra Emaljehaven til Nordvestparken

Nu med bus.

13.15 Mælkevejen i Nordvest

Den ny bypark, Nordvestparken, med galaksen som inspirationskilde har

overtaget et stort areal i Nordvest, der førhen lå spærret for offentligheden og

fungerede som garage for HT’s busser. Det 3,5 hektar store område, der ligger

ved Hulgårds Have, er nu omdannet til en åben og offentlig park, hvor by

og natur smelter sammen. Forfatter Jan Sonnergaard viser rundt sammen

med landskabsarkitekt Rasmus Astrup fra SLA.

14.05 Afgang fra Nordvestparken til Magnetboligerne

Mere bus.

14.30 En magnet for opmærksomhed

Magnetbolig-begrebet er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i

samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og KAB. Udviklingen af boligerne

er støttet af Realdania. Det er almene boliger, hvor boligselskabet har

forsøgt at tiltrække ressourcestærke beboere til at flytte ind i de unikke lejligheder

og atelierer. Rolf Andersson fra KAB, Thorkild Ærø fra SBi og Astrid

Bruus Thomsen fra Realdania viser rundt.

15.30 Sammenfatning og forfriskninger

Formand for Almen Boligforum Palle Adamsen binder sløjfe på dagens røde

tråd, og alle får en forfriskning og lidt spiseligt.

16.00 Afgang fra Magnetboligerne til Tribeca NV

Bussen kører tilbage til Tribeca NV for dem, som måtte have deres bil stående

her.

(Magnetboligerne ligger ved Flintholm Station, hvor man kan tage direkte i

lufthavnen med Metro og Københavns Hovedbanegård med S-toget på under

30 minutter)

Side 2 af 2

More magazines by this user
Similar magazines