Børns leg på landet i 1800 tallet.

Børns leg på landet i 1800 tallet.
Legen udgør en vigtig del af børnenes socialiseringsproces, og på den anden side giver den også
mulighed for selvstændigt at skabe noget. På den måde har børn i mange år tillært sig skikke,
normer og værdier gennem legen. Mange af de lege der blev leget ude på landet i 1800 tallet
afspejlede også det de voksne gjorde, drengene legede f.eks. at de passede køer og pigerne
efterlignede det deres mødre gjorde.
Men i landsbyerne i 1800 tallet, så man ikke legen som den vigtigste del. Når børnene var omkring
6-7 år regnede man med deres arbejdskraft, som ofte var en nødvendig selvfølge. Mange steder var
skolegangen tilrettelagt efter arbejdslivets krav. Det betød at mange børn havde travlt med arbejde
fra maj til november. Her hjalp de til enten på deres egen gård eller også blev de sendt ud at tjene på
en anden gård, ofte længere væk. I vinter halvåret var det skolen der kom i første række og
selvfølgelig de daglige pligter.
Legen fandt derfor sted når der var ledige stunder. De bedste tidspunkter var det tidlige forår og om
søndagen, eller på sommeraftner når pligterne var overstået. Børnene fik også indpasset legen til og
fra steder når de skulle hente noget for forældrene, pigerne sjippede f.eks. eller drengene trillede en
tur med trillebåndet.
Om vinteren kunne skolegangen for mange børn også betyde fritid til at lege, når de havde
frikvarter. Her var der også mulighed for at finde legekammerater for de børn der boede på gårde,
hvor der var langt til legekammerater. Eller for at lege de lege hvor man skulle være mange børn.
Det var også her at de mindre børn lærte lege af de større.
Børn på landet havde ikke en masse købt legetøj. De legede med ting fra naturen og brugte deres
fantasi. På et vandhul eller i en vandpyt kunne man søsætte en skibsflåde af andedun.
Mælkebøtterne blev pustet, eller der kunne bindes kranse af blomster. De fleste drenge kunne lave
små fløjter af pinde og musik kunne man også lave ved blot at blæse i et græsstrå, der holdtes
udspændt mellem tommelfingrene. Sten med hul i brugte man som en ko, de fik en snor i og blev
bundet til en pind på græsset, hvor drengene gik og flyttede rundt på dem. Pigerne kunne lave
filtbolde eller bolde af klude og meget andet.
Mange af tingene der indgik i legene var lavet af pinde eller man brugte sten.
Andet legetøj fik man måske hjælp til at fremstille af de voksne, når der var en ledig stund. F.eks.
stylter, kæpheste, dukkesenge osv. Eller man fik hjemmelavet legetøj i julegave.
De voksne legede også en gang imellem hvis der opstod en ledig stund, mest blev der leget lege på
sommeraftnerne og til festlige stunder, når der f.eks. var høstbal, kartegilde og bryllup.
Det var for mange karle og piger en god lejlighed til ”at komme hinanden ved”, da dagligdagen
ellers var meget kønsopdelt. I Legene som de voksne legede indgik der ofte styrkeprøver hvor
karlene kunne opfordre hinanden, eller man skulle give pant, som så kunne indløses måske med et
kys.
Børnene fik af og til lov til at deltage i legene eller også kopierede de legene fra de voksne. Mange
af de børnelege som vi kender i dag var i virkeligheden opstået som lege blandt karle og piger.

Ligesom nu var børns leg i 1800 tallet også inddelt i pige- og drenge lege. Typiske pigelege var
Sjippetovet, hinkeruder og ti-bold mens drengene flyttede køer, snittede fløjter eller skød til måls
med hjemmelavede bue og pile. Nogle lege blev dog leget af begge køn, så som f.eks. tagfat, skjul
og spille med kugle mm.
Hos de børn der havde langt mellem legekammerater af samme køn, blev legene leget af begge når
de legede hos hinanden, men når de var i skolen blev legene igen opdelte. For drengenes
vedkommende var det i frygt for at blive kaldt en ”tøsedreng”.
De fleste lege der blev leget på landet, var ude lege eller lege der foregik andre steder end i
stuehuset. Til forskel fra byen havde børnene her gode udfoldelses muligheder, både hvad natur
angik, men også på lofter og i lader. På årstider hvor lofter og lader ikke var fyldt og hvor vejret
ikke var det bedste, blev disse børns foretrukne legested.
Indendørslege var noget man kun legede i dårligt vejr, om vinteren når det var for koldt og mørkt
eller ved aftenstid, og disse lege skulle gå stilfærdigt af sig.
Pantelege:
En del af de lege der blev leget i 1800 tallet var Pantelege. Legene var opdelt i to. I den første del
legede man legen. I legen skulle man give pant hvis man dummede sig eller ikke var hurtig nok.
Panten bestod af ejendele, f.eks. en knap, en mønt, en lommekniv eller ørering. I den andel del af
legen skulle panten indløses igen, så den havnede hos sin retsmæssige ejer. For at indløse den,
bestemte panthaveren hvad den retsmæssige ejer skulle gøre for at få sin ejendel tilbage. Hos karle
og piger var pantelegene en oplagt mulighed for at stjæle et kys. Men det kunne også være andre
sjove indfald som: at hoppe på et ben, synge en sang osv.
Her på Eskær Skole findes der eksempler på både inde og ude lege, som I kan prøve at lege
Anvisningerne til inde legene findes her i legerummet og anvisningerne til ude legene, ligger i en
kasse ude ved stativet til stylterne og kæphestene.
GOD FORNØJELSE.