Sygeplejersker vendte hinanden i sengen - Aarhus ...

Vis nyhedsbrev - News 

http://as-intra/webtop/site.aspxp=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 

Side 1 af 17 

10-11-2010 

Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus 

Sygeplejersker vendte hinanden 

i sengen 

Glennie Vigh er her i gang med at flytte én af sine kolleger længere op i 

sengen ved hjælp af et såkaldt glidestykke. 

Sygeplejersker fra Neurointensivt Afsnit, NIA måtte lægge 

sig i hospitalssengen, da de var på kursus i at forflytte 

patienter 

På NIA ved sygeplejerskerne godt, at de har et fysisk hårdt job, hvor de 

skal passe på ryggen. De har fået tudet ørene fulde af, hvor vigtigt det 

er at stå, sidde, løfte og flytte rigtigt, når de er på arbejde. Deres 

patienter er meget lidt selvhjulpne, hvilket giver ekstra mange løft, skub 

og træk. 

I dag er sygeplejerskerne på kursus i at forflytte patienter, og det 

handler ikke om arbejdsstillinger, men om at være kreativ med de 

redskaber, som allerede er der. 

Et lagen kan for eksempel bruges til at flytte en patient længere op i 

sengen, hvis han er gledet ned i fodenden. Med et par plastikposer 

under numse, skuldre og hoved glider man let tilbage på plads – uden at 

skabe uorden i lagenet. 

Målet er færre dage på sygesengen 

- Jeg tror, det betyder rigtig meget for sygeplejerskerne, at nogen 

bekymrer sig om, at de har det godt, siger fysioterapeut og 

cand.scient.san. Bettina W. Risør, der er ansvarlig for Projekt Fokus, et 

arbejdsmiljøprojekt, som støttes af regeringens forebyggelsesfond. 

Formålet med projektet er at undgå, at sygeplejersker slider sig selv ned 

og har mange sygedage. En sygeplejerske, der kommer til skade, mens 

hun er ved at forflytte en patient, har i gennemsnit 25 fraværsdage, 

hvilket svarer til fem hele uger. 

Kreativitet i centrum



Side 2 af 17 

10-11-2010 

Deltagerne i projektet er sygeplejersker fra seks afdelinger fra Århus 

Sygehus og Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, og de deltager 

indtil december i kurser i at bruge hjælpemidler på nye måder. Det kan 

være alt fra billige plasticposer til avancerede lift-systemer, som kan 

løfte patienter op fra sengen. 

Pilotafdelingerne skal være med til at teste, om det hjælper på 

fraværsstatistikkerne at pirke til sygeplejerskernes kreativitet, når det 

gælder hjælpemidler. 

- Jeg håber, at vi kan knække koden til det høje fravær, siger Bettina W. 

Risør, der skal være med til at evaluere projektet til næste år. 

Legeplads for sygeplejersker 

En vigtig del af kurserne er, at sygeplejerskerne selv får lov til lege med 

alt udstyret og prøve det af på hinanden i et afslappet miljø. Det hele 

foregår hos et konsulentfirma i Skejby, der har alle remedierne på plads. 

- Det giver en dejlig vished om, hvordan det er at være patient, og hvad 

der er rart, og hvad der er ubehageligt, siger sygeplejerske på NIA, 

Glennie Vigh, der er med på kursus i dag. 

Hun blev en af de udvalgte, da NIA-holdet skulle prøve at give 

”patienten” et lille nøk opad i stolen, når hun var gledet for langt ned. 

Under hvin og fnisen blev alle enten løftet, vendt, skubbet eller trukket 

med de forskellige redskaber. 

Redskaberne samler støv 

Glennie Vigh er klar over, at hun ikke altid er god til at få brugt 

hjælpemidlerne, men hun har tidligere haft problemer med sin lænd, og 

derfor plejer hun at være meget opmærksom på sine arbejdsstillinger. 

For eksempel har hun aldrig brugt en af lifterne, der findes på stuerne, 

til patienter, og det er generelt for dagens hold, at de fleste ikke er vant 

til at udnytte hjælpemidlerne til fulde. 

- Før havde jeg det lidt på den måde, at kurset var noget, der skulle 

overstås, men jeg synes virkelig engagementet er i top, siger Glennie 

Vigh. 

Èn af de idéer, som gik rent ind hos sygeplejerskerne, var den såkaldte 

”One man sling”, en slags strop, som kan bruges af én person alene, til 

at flytte patienten længere op i sengen. 

Mere end en teaser 

- Vi giver dem ikke bare en slikkepind og siger, ’nu kan I gå hjem’. 

Afdelingerne får faktisk penge til at købe flere gode hjælpemidler, siger 

Bettina W. Risør. 

Hver afdeling, der er med i projektet får 100.000 kroner af støtten fra 

forebyggelsesfonden, som skal gå til hjælpemidler. 

08/11/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Søren Braad 

Kolleger så Kirurgisk Afdeling E 

efter i sømmene



Side 3 af 17 

10-11-2010 

Afdelingssygeplejerske Anette Frandsen og oversygeplejesrke Jens Budtz 

har kun haft gode oplevelser, da de gik på rundtur hos ortopæderne. 

Intern survey, DDKM og akkreditering. Hvis man synes, at ordene 

smager lidt af eksamen og censors nådesløse blik, ved man, at man er 

på vildspor, når man ser oversygeplejerske Jens Budtz' glimt i øjet og 

afdelingssygeplejerske Anette Frandsens smil. 

Survey er blot et besøg af kolleger, der er lige så interesserede i, at 

Århus Sygehus har styr på kvalitet og patientsikkerhed, som man selv 

er. 

Med mappen i hånden, survey-skiltet på uniformen og ni standarder 

under armen har makkerparret fra Anæstesiologisk Afdeling været på 

rundgang på Ortopædkirurgisk Afdeling E for at se, hvor langt arbejdet 

med Den Danske Kvalitetsmodel er nået. De to afdelinger har gået på 

survey hos hinanden, og det er der kommet meget godt ud af, mener 

Jens Budtz. 

- Det er blevet gjort klart, at DDKM er helt jordnært, og at det drejer sig 

om at få struktur på kvalitetsarbejde og få en model for, hvordan man 

holder kvaliteten op mod standarderne. Det er i bund og grund en 

mulighed for et kvalitetsløft, siger Jens Budtz, der er meget glad for den 

uddannelse, surveyorne fik i Kvalitetsafdelingen, før de gik i gang. 

En god oplevelse 

På sin rundtur i afdelingen fik oversygeplejersken lejlighed til at tale med 

læger, sygeplejersker og serviceassistenter. Selv om medarbejderne var 

en anelse spændte ved mødet med surveyoren, faldt skuldrene hurtigt 

ned, da de opdagede, at de alt efter arbejdsområde blot skulle svare på 

spørgsmål om, hvad de gjorde, hvis en patient skulle have et glas 

saftevand, hvordan de var blevet introduceret til arbejdet, eller hvordan 

de brugte principperne om sikker kirurgi. 

Især de unge medarbejdere tog surveyen roligt. 

- De er vant til arbejde med it. De siger: Det ved jeg ikke, men jeg kan 

lige gå ind her i E-Dok. De lidt ældre vil hellere kunne det hele udenad, 

siger Jens Budtz. 

- Men alle, vi mødte sagde, at det havde en været en god oplevelse. 

Bagefter!, supplerer Anette Frandsen. 

Både han og Anette Frandsen har opdaget, at den interne survey har 

givet dem indsigt i deres egen afdeling, og at de ser på den med andre 

øjne, efter at de har været på besøg hos kollegerne. 

- Jeg fandt ud af, at der i nogle afdelinger, var der lidt usikkerhed om, 

hvilket nummer, man ringede til ved brand. Jeg susede straks hjem og 

sikrede, at det var i orden i min egen afdeling, fortæller Anette 

Frandsen.



Side 4 af 17 

10-11-2010 

Hun pointerer, at hun og de øvrige surveyore ikke er detektiver på jagt 

efter mindste fejl. De har blot øjnene med sig og lægger for eksempel 

mærke til, om patienterne har armbånd på, om personalet går med ure 

eller smykker eller om retningslinjerne ligger, hvor de skal. 

Gerne flere detaljer 

I tilbagemeldingen til afdelingen, hvor man evaluerer forløbet, går man 

dog ikke i detaljer. Det kunne de to surveyore dog ønske, at man skulle. 

-Det havde været rart, hvis tilbagemeldingerne havde været 

afsnitsspecifikke af hensyn til udarbejdelse af de efterfølgende 

handleplaner, mener Anette Frandsen og Jens Budtz. 

Anæstesiologisk Afdeling har efter de gode oplevelser med interne 

surveys besluttet at gennemføre nogle ”spot-surveys” i deres egen 

afdeling. 

- Det er for at afmystificere det hele. Vi har også nedsat en 

arbejdsgruppe, der skal arbejde med medicinering, hvor vi har en 

udfordring. Men vi har arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i 

mange år, så arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel er en 

fortsættelse af det arbejde, siger Jens Budtz. 

08/11/10 Alice Krøger Foto/grafik: Michael Harder 

Læger og sygeplejersker skærer 

i kritisk sygdom



Side 5 af 17 

10-11-2010 

Den lille rullevogn med de vigtigste midler til behandling af 

blodforgiftning bliver snart overflødig. 

Med et observationsskema for ”Tidlig Opsporing af Kritisk 

Sygdom” er læger og sygeplejersker på Århus Sygehus 

blevet meget bedre til at opdage alvorlige sygdomme hos 

patienterne i tide 

På intensiv bliver den akutte sepsisvogn snart kørt i garagen. Den lille 

rullevogn, som indeholder det vigtigste til behandling af blodforgiftning, 

står og samler støv. 

- Det er faktisk en stor cadeau til personalet på sengeafdelingerne det 

her, siger overlæge Kim M. Larsen, der er leder af Intensiv Terapi Afsnit, 

ITA, Århus Sygehus. 

Her kommer de patienter, som er for syge til at ligge på de andre 

sengeafdelinger. Lægerne fra de andre afdelinger sender altså de 

patienter videre, som har brug for intensiv behandling for at overleve. 

Kim M. Larsen og de andre læger og sygeplejersker på intensiv har i 

løbet af det seneste år oplevet et tydeligt løft i tilstanden af de patienter, 

de modtager fra andre afdelinger. 

- Patienterne er bare ikke så syge, når de kommer her, så vi kan bedre 

nå at behandle dem, inden de får alvorlige organskader, siger Kim M. 

Larsen. 

Patienterne bliver skarpt overvåget 

Sidste efterår indførte Århus Sygehus et observationsskema som en del 

af det såkaldte ”Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom”, der lægger vægt 

på, at læger og sygeplejersker på sengeafdelingerne skal gøre en ekstra 

indsats for at opdage de farlige sygdomme i tide. 

Skemaet indebærer blandt andet, at patienter får tjekket puls, blodtryk, 

iltmætning i blodet og vejrtrækningsfrekvens minimum tre gange i 

døgnet på sengeafdelingerne. 

Derved opdager personalet hurtigere de kritiske sygdomme som for 

eksempel blodforgiftning og lungebetændelse og kan sætte behandling i 

gang i en fart. 

Et spørgsmål om timer 

Får en patient blodforgiftning, er det et spørgsmål om timer, før 

organerne kan begynde at sætte ud, derfor er det altafgørende, at han 

får antibiotika og væske med det samme. 

- Det går den rigtige vej. Jo tidligere man starter antibiotikabehandling 

ved blodforgiftning, desto bedre går det patienterne, og jo lavere 

dødelighed har de, siger Kim M. Larsen, der selv var med til at udvikle 

skemaet. 

Han var dog en smule bekymret for konsekvenserne, inden skemaet blev 

sat i sving i 2009. 

- Jeg var bange for, at vi ville få mange flere indlæggelser, men det 

gjorde vi faktisk ikke, fordi man tager sygdommene i opløbet ude på 

sengeafdelingerne, siger han. 

Måske kortere indlæggelser 

Sengeafdelingerne kan redde en stor del af patienterne fra at ende på 

intensiv, når de overvåger dem konstant ved at følge 

observationsskemaet.



Side 6 af 17 

10-11-2010 

På intensiv modtager personalet stort set ingen patienter længere med 

blodforgiftning, som ikke har fået den første livsvigtige behandling i 

forvejen. 

Derfor har skemaet sandsynligvis betydet både kortere indlæggelser på 

intensiv og på sengeafdelingerne. 


Træning tager toppen af 

kemoterapien 

Kræftpatienternes hus Hejmdal ved Århus Sygehus åbnede dørene på 

Kulturnatten 15. oktober. 

Mere energi i dagligdagen, bedre trivsel og velbefindende. Det er 

gevinsten for kræftpatienter, der træner, mens de er i kemoterapi. 

Derfor er træning nu blevet et fast element for mange kræftpatienter på 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. 

På Kulturnatten 15. oktober fik århusianerne lejlighed til at komme inden 

for i Kræftens Bekæmpelses hus Hejmdal, hvor man kunne opleve, hvor 

langt man på trods af en kræftsygdom kan nå med træning. 

- Vi åbner et vindue til en lukket verden for at vise, at fysisk træning er 

noget af det allerbedste, man kan gøre for sig selv efter en 

kræftsygdom. Forskningen viser, at den overvældende træthed bliver 

mindre, muskelstyrken og konditionen øges, hvis man træner, siger 

rehabiliteringskoordinator på kræftafdelingen på Århus Sygehus Christel 

Højberg. 

Hvert år gennemfører Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus 22.000 

kemobehandlinger og 58.000 strålebehandlinger. 

Mange mennesker lagde vejen forbi kræftpatienternes hus Hejmdal på 

Kulturnatten 15. oktober. 

Overlæge Inger Højris satte pris på det store fremmøde. 

- Når man får en kræftsygdom, og mærker de ændringer sygdommen og 

behandlingen gør ved kroppen, kan man godt blive i tvivl om, hvor 

meget kroppen kan tåle. Hvor ondt må det gøre at bruge armen Er det i 

orden at blive forpustet I genoptræningsprogrammet Krop & Kræft 

leder en fysioterapeut og en sygeplejerske, med stor erfaring inden for 

kræftbehandling, træningen. Deltagerne kan her i trygge rammer få 

evnen og glæden ved at bruge kroppen tilbage, siger Inger Højris. 

I træningen bruger kræftpatienterne et pulsur og lærer at bruge deres



Side 7 af 17 

10-11-2010 

puls og en ”snakketest”, så de ved, hvor deres grænse går. 

- Efterfølgende fortsætter mange træningen på egen hånd. Det er rigtig 

godt, for flere forskningsresultater, viser at fysisk træning for nogle 

kræftsygdomme kan mindske risikoen for at få tilbagefald, siger Inger 

Højris. 

08/11/10 Alice Krøger Foto/grafik: Alice Krøger 

Forskere står på spring inden for 

døren 

Det lyder dramatisk, at patienter, der er kommet til skade eller som 

pludselig er blevet syge, bliver til forskningsobjekter i samme øjeblik, de 

kommer inden for døren på sygehusets matrikel. Men selv om der kan 

være drama omkring en ulykke, et hjertestop eller et feberramt barn, er 

forskernes interesse til stor gavn for patienterne. 

Når for eksempel skadestue, lægevagt, hjerteafdeling får en fælles 

akutmodtagelse giver det forskerne langt større muligheder for at 

indsamle data. 

Det var et af områder, forskningsleder Troels Krarup Hansen, fortalte om 

i sit oplæg om ”Center for Akutforskning – et nyt forskningsinitiativ fra 

Århus Sygehus”. 

Han sammenlignede de nye muligheder med forskellen på en 

gammeldags pladespiller og nutidens iTunes. 

- Tidligere skulle man stå og synge en melodistump for ekspedienten i 

pladeforretningen og håbe, at han kunne genkende den, så man kunne 

købe pladen. I dag har man iTunes, der i løbet af få sekunder kan 

genkende en melodistump og downloade, så man kan høre nummeret. 

Sådan er det også med den nye fælles akutmodtagelse, som gør det 

modtagelsen af patienterne hurtigere, billigere, bedre og sikrere, sagde 

Troels Krarup Hansen. 

Center for Akutforskning, der skal bidrage til at behandle akut syge og 

tilskadekomne, styrker forskningsindsatsen inden for det akutte felt. 

Rækken af foredragsholdere på Forskningens Dag kunne blandt andet 

fortælle om nye muligheder for tidlig diagnostik i ambulancer og den 

traumatologiske forskningsenhed. 

I forbindelse med Forskningens Dag udstillede en række unge forskere 

postere, mens folk med en forskerspire i maven, kunne få gode råd til, 

hvordan man får karrieren til at blomstre. En af dem, der havde en 

poster med inspirationsstanden var ph.d.-studerende, fysioterapeut, 

cand.scient.san. Thomas Maribo.



Side 8 af 17 

10-11-2010 

- Forskningens Dag giver os en god mulighed for at vise, at også mindre 

afdelinger er forskningsaktive. 

Hans afdeling, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, havde to posters 

med. Den ene fortalte om ny forskning, der viser, at ødemer efter 

håndleds- eller underarmsbrud vil kunne behandles med ødem-massage, 

mens den anden handlede om vurdering af balance hos rygpatienter. 

Thomas Maribo var glad for at få inspiration til at præsentere sit 

forskningsarbejde, før han i næste uge tager på konference i Los 

Angeles. 

- Jo bedre man præsenterer sit arbejde, desto flere kontakter får man. 

Derfor er det interessant at gå rundt og se, hvordan de andre har sat 

deres postere op, siger Thomas Maribo. 

Pengeregn over unge forskere på Forskningens Dag 

De otte medlemmer af bedømmelsesudvalget på Forskningens Dag var 

sat på en vanskelig opgave, da de skulle vælge, hvilke postere, der 

skulle belønnes med 5000 kroner hver. 

Flere end 50 postere prydede væggene ud for Palle Juul-Jensen 

auditoriet, hvor en række spændende forskningsprojekter blev 

præsenteret. 

Følgende forskere blev præmieret: 

Sidsel Bekke-Hansen fra Psykoonkologisk Forskningsenhed for en 

poster om patienters brug af alternativ medicin tre-måneder efter 

operation for brystkræft 

Lene Sundahl Mortensen fra Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling 

MEA for en poster om effekten af protein på fedtindholdet i blodet efter 

et fedtrigt måltid i forbindelse med type 2 diabetes. Sammenligning af 

protein fra valle, kasein, gluten, og torsk. 

Tina Carstensen fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser 

for en poster om kønsforskelle i håndtering af nakkesmerter efter akut 

piskesmæld. 

Marianne Lisby fra Center for Akutforskning for en poster om 

udbyttet af systematisk medicingennemgang hos ældre patienter, der 

indlægges akut på en ortopædisk afdeling 

For bedste foredrag blev følgende belønnet 

1. præmie 10.000 kroner 

Linn Berger Håkonsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik for et foredrag 

om vægttab og overvægtige mænds sædkvalitet 

2. præmie 7500 kroner 

Karina Bech Cullberg, Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling, MEA 

for et foredrag om resveratrol hæmmer inflammation frembragt af 

iltmangel i fedtvæv 

3. præmie 5000 kroner 

Mai Arlien-Søborg, Radiologisk Afdeling for et foredrag om 

”Determination of an optimal scan delay in CT angiography lodine map 

as a relative predictor of pulmonary perfusion” 

08/11/10 Alice Krøger Foto/grafik: Alice Krøger



Side 9 af 17 

10-11-2010 

Vi skifter telefonnumre 29. 

november 

Alle på Århus Sygehus får nye telefonnumre den 29. november. 

89 49 bliver til 78 46 

De fire første cifre i de nuværende telefonnumre 89 49 bliver ændret 

til 78 46. 

Eksempel på nyt telefonnummer: 

89 49 23 25 bliver til 78 46 23 25 

Vi får femcifrede lokalnumre 

Vi beholder vores nuværende lokalnumre. Men vi skal vænne os at sætte 

et 6-tal foran, fordi vi fremover vil have femcifrede lokalnumre: 

Eksempel på nyt lokalnummer: 

23 25 bliver til 623 25 

Nyt hovednummer 

Århus Sygehus vil efter overgangen til nye telefonnumre kun have ét 

hovednummer: 

78 46 00 00. 

Det nye nummer til telefonomstillingen bliver 60000 

Vi skifter over to datoer 

Vi kommer til at skifte til de nye numre over to datoer. 

Ansatte på Nørrebrogade, P.P. Ørumsgade og Samsø skifter mandag 29. 

november. 

Ansatte på Tage-Hansens Gade skifter mandag 13. december.



Side 10 af 17 

10-11-2010 

Årsagen er, at det firma, der skal sikre teknikken, vurderer, at det vil 

give færrest gener for alle, at opgaven løses af to omgange. 

Det betyder, at ansatte på Tage-Hansens Gade indtil 13. december skal 

bruge det gamle nummer, når de ringer internt på matriklen. 

Nye numre ved hjertestop 

Nye numre for kald ved hjertestop efter overgang til nye telefonnumre 

på Århus Sygehus: 

Hjertestop Nørrebrogade: 

61000 

Hjertestop Tage-Hansens Gade: 

67000 

P.P. Ørumsgade: 

0-112 

Hjertestop Samsø: 

30 92 24 90 (vagthavende læge) 

30 38 71 74 (vagthavende sygeplejerske) 

Nødprocedure for kald ved hjertestop, mens 

telefon-teknikerne arbejder 29. november (NBG, PPØ og Samsø) og 13. 

december (THG) bliver meldt ud i god tid inden. 

Nye numre ved brand 

Nye numre for kald ved brand efter overgang til nye telefonnumre på 

Århus Sygehus: 

Brand Nørrebrogade: 

62299 

Brand Tage-Hansens Gade: 

0-112 

Brand P.P. Ørumsgade: 

0-112 

Brand Samsø: 

0-112 

Nødprocedure for kald ved brand, mens 

telefon-teknikerne arbejder 29. november (NBG, PPØ og Samsø) og 13. 

december (THG) bliver meldt ud i god tid inden. 

Har du spørgsmål til de nye telefonnumre 

Kontaktpersoner i alle afdelinger har lige nu travlt med med praktiske 

opgaver forud for skift til nye telefonnumre. 

Men har du et spørgsmål i forbindelse med skiftet, har de sikkert også et 

svar - eller kan skaffe det til dig. 

Se hvem der er kontaktperson i din afdeling på portalen Nye numre på 

Århus Sygehus 

Derfor skal vi have nye numre 

Det er direktionen i Region Midtjylland, der har besluttet at oprette en 

fælles platform for telefoni for alle regionale arbejdspladser, fordi: 

· stordriftsfordele giver besparelser 

· vi kan ringe lokalt til kolleger i hele regionen, når alle hospitaler er 

flyttet over 

· vi får løst et presserende problem med, at vi mangler ledige numre på 

Århus Sygehus 

Vidste du at…



Side 11 af 17 

10-11-2010 

4,4 millioner gange om året løfter et menneske røret for at ringe til eller 

fra Århus Sygehus. 

2,8 millioner af gangene er det folk udefra, der ringer til os. 

1,6 millioner af gangene er det os, der ringer ud af huset. 

Tallene dækker de fire telefonsystemer på Nørrebrogade, Tage-Hansens 

Gade, P.P. Ørumsgade og Samsø - og er inkl. opkaldene til lægevagt og 

skadestue. 

08/11/10 Lotte Bilberg Foto/grafik: Ken Kragsfeldt 

Århus Sygehus sætter kvalitet 

på plakaten 

Med den nye plakat, kan du klistre de nyeste retningslinjer fast og samle 

tips for din afdeling til Den Danske Kvalitetsmodel. 

08/11/10 Alice Krøger 

Hus til kemobehandling skal 

samles som legoklodser 

I midten af december kommer de store bidder til pavillonen, der skal



Side 12 af 17 

10-11-2010 

bruges til kemoterapi. 

Foran vagtlægen på Nørrebrogade er Onkologisk Afdeling D i færd med 

at få bygget en stor pavillon, som fra slutningen af marts næste år 

udelukkende skal bruges til kemobehandling. 

Pavillonen bliver samlet af store dele, som alle har loft, gulv og vægge. 

Det betyder, at byggeriet både er billigere, hurtigere at sætte op og 

meget nemmere at pille ned igen. 

Hele byggeriet bliver meget aflangt, da der i forvejen ikke er meget 

plads til parkering foran bygning 2. Helt præcist bliver bygningen 60 

meter lang og 16 meter bred. 

08/11/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Lise Bank Hornung 

Den intensive kamp mod CD027 

fortsætter i november 

Strategien for at inddæmme tarmbakterien CD027 ser ud til at have 

forhindret yderligere smittespredning, men der blev fundet tre nye 

smittede kort tid efter, at den intensive indsats startede. Derfor 

forlænges inddæminingstrategien til at gælde frem til 1. december 2010 

Efter første udbrud med fire tilfælde af Clostridium difficile CD027 på 

Århus Universitetshospital blev der besluttet en inddæmningsstrategi 

gældende for alle hospitaler i Region Midtjylland frem til 1. november 

2010. Håbet var at få bugt med bakterien gennem en intensiv og 

fokuseret indsats, inden den for alvor etablerede sig i regionen. 

De seneste uger er ingen patienter i Region Midtjylland blev testet 

positive for CD027, men tre patienter blev konstateret smittet i dagene 

efter, at inddæmningsstrategien var meldt ud. Derfor har 

hospitalsledelserne i Århus Universitetshospital efter råd fra Klinisk 

Mikrobiologisk Afdeling besluttet at forlænge inddæmningsstrategien 

frem til 1. december 2010. 

Inddæmningstrategien betyder, at risikopatienter med nytilkommen 

diaré, der er eller har været indlagt på ét af århushospitalerne, skal 

isoleres på enestuer med eget bad og toilet, indtil der er svar på 

fæcesprøve. Desuden skal lokaler, hvor smittede patienter holdes 

isoleret, rengøres med klor. 

Læs inddæmningsstrategien for CD027 i e-dok. 

08/11/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Ken Kragsfeldt



Side 13 af 17 

10-11-2010 

Hold øje med avisen FF-Akut 

Avisen fra DNU om Faglig Fællesskab Akut er nu delt ud på alle 

afdelingen på Århus Sygehus. 

I "Akut-avisen", som først og fremmest henvender sig til de 

fusionerende hospitalers ansatte, kan du læse meget mere om, 

hvordan etableringen af den fælles akut-modtagelse på DNU skrider 

frem. 


Ingen levende lys på Århus 

Sygehus 

Vi går nu den mørke tid imøde, men på baggrund af det seneste 

brandtilsyn, vil vi gøre opmærksom på, at der nu er indført forbud mod 

levende lys på hele sygehuset. 

Brand-dokumenterne vil blive revideret og vil snart kunne findes i 

sygehusets e-dok samling. 

08/11/10 Anne Henriksen Foto/grafik: Søren Braad 

Regnskabsenheden og HR Løn 

udvider træffetiden



Side 14 af 17 

10-11-2010 

Som et forsøg holder Regnskabsenheden og HR Løn og Personale 

længere åbent, end de plejer i november og december: 

Den nye træffetid er: 

Mandag til torsdag: kl. 8.00 – 16.00 

Fredag: kl. 8.00 – 15.00. 

Afdelingerne vil også holde åbent de fire hverdage mellem jul og nytår. 

Der vil ikke være fuld bemanding i den udvidede træffetid, men du vil 

kunne få hjælpe til at komme videre med dine spørgsmål. 

08/11/10 Anne Henriksen Foto/grafik: Søren Braad 

Kvalitet, saft og kraft i kantinen 

Sprøde salater, friskbagt brød og velhængt oksekød i kantinen. Fra 

tirsdag 16. november vil sygehusets ansatte møde en buffet, der bugner 

af gode råvarer og højt fagligt niveau. 

Medarbejderne i kantinen vil gøre alt for at leve op til den nye måde at 

tænke mad på. Der bliver fokus på friske kvalitetsråvarer, økologi, 

hjemmelavet pålæg og god smag. 

Med faste priser på 15, 25 og 35 kroner for en buffettallerken bliver det 

billigere og nemmere at vælge smagfuldt og sundt. 

Læs mere her 

08/11/10 Alice Krøger Foto/grafik: Michael Harder



Side 15 af 17 

10-11-2010 

Hvad er mest læst i Ordet er 

frit 

Hvor er personale-p-pladserne Læst antal gange: 1559. 

Kantinepriser. 

Læst antal gange: 2264. 

Har nogen "lånt" vores kaffemaskine 

Læst antal gange: 1065. 

Vi har som noget nyt fået en statistik i debatten Ordet er frit, der viser, 

hvor mange gange en ansat har klikket for at læse en tråd 

Tråd: Indlægget "Har nogen"lånt" vores kaffemaskine (4)" + de fire 

bidrag til den debat er en tråd. 

Webredaktionen vil nu arbejde for, at vi får en mere detaljeret statistik, 

der viser interessen for det enkelte indlæg i en tråd. 

- altså en statistik, der viser hvor mange klik, der har været på de 

enkelte bidrag i debatten "Har nogen"lånt" vores kaffemaskine" 

08/11/10 Lotte Bilberg Foto/grafik: Ken Kragsfeldt 

Nyt fra Hospitalsledelsen 

Hospitalsledelsens Nyhesbrev nr. 13, 2010 er udkommet. 

Læs om: 

 

 

Ny sparerunde i Region Midtjylland kan blive en realitet 

Nød-kommunikation ved strømsvigt og telefonnedbrud 

Læs mere om regionens økonomiske situation i Regions Midtjyllands 

pressemeddelelse.



Side 16 af 17 

10-11-2010 

08/11/10 Lise Bank Hornung 

Stribe 

Carsten havde desperat brug for at finde beredskabsplanen, efter at en 

kraftig magnetisk solstorm havde sat al elektronik ud af spillet 

08/11/10 Ken Kragsfeldt Foto/grafik: Ken Kragsfeldt 

Nyt om navne 

25 års-jubilarer 

Sygeplejerske Brita Jørgensen, jubilæum den 1. november 2010. 

Kræftcentret, Onkologisk Afdeling D. 

Bioanalytiker Elin Soulam, jubilæum den 9. november 2010. 

Kræftcentret Klinisk Biokemisk Afdeling. 

Sygeplejerske Harriet Sierich Kjer Brøgger, jubilæum den 1. november 

2010. Kirurgisk Center, Ortopædkirurgisk Afdeling E. 

Farmakonom Annette Ankerlund, jubilæum den 1. november 2010. 

Kræftcentret, Apoteket.



Side 17 af 17 

10-11-2010 

Serviceassistent Mariam Marianne Lyng Mortensen, jubilæum den 30. 

oktober 2010. Neurocentret, Øre-, næse-og halsafdeling Afdeling H. 

Serviceassistent Jonna Marie Haurballe Larsen, jubilæum den 27. 

november 2010. Neurocentret, Neurofysiologisk Afdeling. 

Sygeplejerske Annette Olsen Dørup, jubilæum den 21. november 2010. 

Neurocentret, Neurokirurgisk Afdeling NK. 

40 års-jubilarer 

Social og sundhedsassistent, Ellen Margrethe Olesen, jubilæum den 15. 

november 2010. Kræftcentret, Onkologisk Afdeling D. 

Bioanalytiker Dorte Wester, jubilæum den 11. november 2010. 

Kræftcentret, Klinisk Biokemisk Afdeling. 

Social og sundhedsassistent Grete Susanne Kausmally, havde jubilæum 

den 1. oktober 2010. Kirurgisk Center, Ortopædkirurgisk Afdeling E. 

Bioanalytiker Annette Thyboe Jensen, jubilæum d. 11. november 2010. 

Kræftcentret, Klinisk Biokemisk Afdeling. 

08/11/10 Anita Kragsnæs 

Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus 

Universitetshospital, Århus Sygehus. 

Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen. 

Redaktionssekretær: Journalist Alice Krøger. Idéer og kommentarer til 

nyhedsbrevet sendes til journalistpraktikant Lise Hornung på 

lisehorn@rm.dk. 

Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende 

redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle 

linje. 

Siden er sidst opdateret 18. maj 2009 

Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspxp=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010-11-10

Sygeplejersker vendte hinanden i sengen - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?