NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
F O R Å R<br />
N U M M ER 1 - 2 0 0 9<br />
<strong>NYT</strong><br />
V I D E N S C E N T R E T F O R D Ø V B L I N D B L E V N E<br />
■ Opsporing af ældre med dobbelt sansetab ■ Her gælder alle kneb<br />
■ Temadag <strong>om</strong> meningsfuld beskæftigelse ■ Ny ph.d.-afhandling
1<br />
Dette nummer af <strong>NYT</strong> bekræfter, at et liv med k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse ikke kan puttes ind i en fi rkantet rammeforståelse.<br />
Et sådant liv må nødvendigvis betragtes fra mange forskellige perspektiver både rent fagligt og rent menneskeligt. Forskellige aldre har<br />
forskellige behov, og det samme gælder det enkelte individ. Endvidere beskæftiger fagfeltet professionelle fra alle verdenshjørner lige fra<br />
praktikeren til teoretikeren. Du kan ved læsning af dette nummer få et indblik i nogle af de indsatser, s<strong>om</strong> er i gang på fagfeltet i øjeblikket.<br />
INDHOLD<br />
Danmarks første syv eksaminerede døvblindetolke ......... 4<br />
Her gælder alle kneb ........................................................... 7<br />
Projekt opsporing af ældre med dobbelt sansetab ....... 10<br />
Hjemme hos: Sandhed sejrer ...................................... 12<br />
Få mere ud af www.dbcent.dk ...................................... 15<br />
Banebrydende projekt holder temadag ........................ 16<br />
Opsporing af ældre med alvorligt syns- og høretab ....... 19<br />
Døvblinde børn og k<strong>om</strong>munikation med CI<br />
ny ph.d. afhandling ....................................................... 20<br />
Den sociale konstruktion af <strong>døvblindhed</strong> ..................... 22<br />
Anmeldelse: Døvblindblevne og beskæftigelse .............. 26<br />
Anmeldelse: Haptices and Haptemes ........................... 28<br />
Nyttige noter. ................................................................ 30<br />
Nyttige links ................................................................. 31<br />
Kalender ...................................................................... 31<br />
NÅR SYN<br />
OG HØRELSE<br />
Spot på ........................................................................ 32<br />
Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og<br />
andet personale, der arbejder med ældre.<br />
2<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
LEDEREN<br />
”Der er to slags viden: Enten kender vi et emne selv, eller<br />
også ved vi, hvor vi kan finde information <strong>om</strong> det.”<br />
■ OLE E. MORTENSEN, CENTERLEDER<br />
den pågældende viden, eller hvor den fi ndes.<br />
Sådan sagde den engelske<br />
forfatter og videnskabsmand<br />
Samuel Johnson i 1700-tallet.<br />
Og uden at vide det beskrev<br />
han dermed for over 200 år<br />
siden helt overordnet vidensarbejdet<br />
på et videnscenter s<strong>om</strong><br />
vores. Enten har vi viden selv,<br />
eller også ved vi, hvem der har<br />
Døvblinde<strong>om</strong>rådet er et relativt lille fag<strong>om</strong>råde, hvor det er muligt<br />
at have et overblik. Gennem dette overblik på fagfeltets videnssituation<br />
ser vi på hvilke <strong>om</strong>råder, der ikke fi ndes viden endnu, og<br />
hvor der kan være behov for at gøre en indsats for at udvikle den.<br />
Gennem dette overblik over videnssituationen på fag<strong>om</strong>rådet ser<br />
vi også, på hvilke <strong>om</strong>råder der ikke fi ndes viden endnu, og hvor<br />
der kan være behov for at gøre en indsats for at udvikle den.<br />
S<strong>om</strong> selvstændigt fag<strong>om</strong>råde er ”<strong>erhvervet</strong> <strong>døvblindhed</strong>” stadig<br />
ungt. Det har kun eksisteret i nogle årtier, og det er først i løbet af<br />
de sidste 15-20 år, det for alvor har konsolideret sig.<br />
Og s<strong>om</strong> fag<strong>om</strong>råde er det kendetegnet ved, at der er relativt få<br />
specialister, s<strong>om</strong> hver arbejder med mange mennesker. Hertil<br />
k<strong>om</strong>mer en række fagpersoner, for hvem døvblindblevne udgør en<br />
– oftest mindre – del af deres arbejde. Betingelserne for udvikling<br />
af ny viden og dokumentation af eksisterende praksisbaseret<br />
viden er derfor vanskelige på grund af de ressourcemæssige<br />
begrænsninger (først og fremmest i form af tid og penge).<br />
Men i løbet af de seneste år er der sket en udvikling også på dette<br />
<strong>om</strong>råde både herhjemme og i resten af Norden. Her er der blevet<br />
gennemført fl ere vidensudviklings- og forskningsprojekter inden<br />
for emner s<strong>om</strong> haptisk k<strong>om</strong>munikation, hjælpemiddelanvendelse,<br />
tolkning, k<strong>om</strong>munikation, livsvilkår, mestring, CI m.m. Vi har skrevet<br />
<strong>om</strong> disse projekter i tidligere numre af <strong>NYT</strong>, og de seneste af<br />
dem kan du læse <strong>om</strong> i dette nummer.<br />
I løbet af det sidste år er desuden ikke færre end tre ph.d.-grader<br />
blevet tildelt forskere i Norden, s<strong>om</strong> har beskæftiget sig med<br />
blandt andet aspekter af <strong>erhvervet</strong> <strong>døvblindhed</strong>. Og på Örebro<br />
Universitet har der s<strong>om</strong> del af deres store indsats på døvblinde<strong>om</strong>rådet<br />
netop været opslået en forskerstilling med særlig fokus<br />
på døvblindblevne.<br />
Et andet meget varmt emne på vores fag<strong>om</strong>råde er beskæftigelse,<br />
s<strong>om</strong> bliver taget under behandling i hele tre aktuelle udviklingsprojekter<br />
i Danmark, Sverige og Norge. Det norske projekt er<br />
i skrivende stund under afslutning, mens det danske og svenske<br />
afsluttes hhv. senere i <strong>2009</strong> og i 2010. Disse tre projekter kan du<br />
læse <strong>om</strong> i den artikelsamling, s<strong>om</strong> Videnscentret udgav lige før jul,<br />
og s<strong>om</strong> fra forskellige synsvinkler belyser emnet ”døvblindblevne<br />
og beskæftigelse”.<br />
I <strong>NYT</strong> vil vi fortsat holde dig orienteret <strong>om</strong> forsknings- og udviklingsarbejdet<br />
på fag<strong>om</strong>rådet. Og à propos ”holde sig orienteret”<br />
lancerer vi nu en helt ny service. Det kan være svært at nå at følge<br />
med på de hjemmesider, man er interesseret i, for at se <strong>om</strong> der<br />
skulle være k<strong>om</strong>met nyt indhold.<br />
Med den øgede brug vi gør af vores hjemmeside www.dbcent.dk,<br />
vil vi fremover en gang <strong>om</strong> måneden sende en e-mail til abonnenterne<br />
med en oversigt over nyhederne på hjemmesiden den<br />
forløbne måned. Læs mere her<strong>om</strong> inde i dette nummer af <strong>NYT</strong>.<br />
God læselyst.<br />
<strong>NYT</strong><br />
Udgives af:<br />
Videnscentret for<br />
Døvblindblevne<br />
Generator vej 2A<br />
2730 Herlev<br />
Tlf.: 44 39 11 75<br />
Fax: 44 39 11 79<br />
Txt-tlf.: 44 39 11 10<br />
E-mail: dbcent@dbcent.dk<br />
Web: www.dbcent.dk<br />
Redaktion:<br />
Ole E. Mortensen, ansvarshavende<br />
Lis Just, redaktør<br />
Tilrettelæggelse og produktion:<br />
eKvator ApS, www.e-kvator.c<strong>om</strong><br />
Oplag:<br />
1.800 ISSN 0909 - 4474<br />
Udk<strong>om</strong>mer:<br />
4 gange årligt og fås gratis ved henvendelse til<br />
Videnscentret for Døvblindblevne.<br />
Nyt fra Videnscentret for Døvblindblevne<br />
fås også i storskrift, i punktskrift og på lydbånd.<br />
Se mere på www.dbcent.dk<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
3
E T P I L OT P R O J E K T I 19 87, E TA B L E R E T A F D Ø V B L I N D E S O R G A N I S AT I O N E R , S K A B T E F O R -<br />
U D S Æ T N I N G E R N E F O R D E N N U V Æ R E N D E KO N TA K T P E R S O N O R D N I N G<br />
DANMARKS FØRSTE SYV EKSAM<br />
På Center for Tegnsprog – Tolkeuddannelsen, Professionshøjskolen<br />
UCC – udfører en projektgruppe for midler fra Velfærdsministeriets<br />
satspulje udviklingsarbejde <strong>om</strong> døvblindblevnes k<strong>om</strong>munikationsformer.<br />
Videreuddannelsen, der er gennemført s<strong>om</strong><br />
et pilotprojekt, har været den største indsats i projektperioden,<br />
og den har indeholdt 214 lektioners undervisning fordelt på otte<br />
moduler hen over et år, to til fi re dages praktik, opgaveskrivning<br />
samt to eksamener.<br />
■ A F S U S A N N E N I E B E O G J U T TA F I S C H E R , C E N T E R F O R T E G N S P R O G<br />
F OTO : S U S A N N E N I E B E O G J U T TA F I S C H E R<br />
Den 8. august 2008 afsluttede syv eksaminerede tegnsprogstolke,<br />
s<strong>om</strong> de første i Danmark, en videreuddannelse i døvblindetolkning.<br />
Vi har altså nu for første gang tolke, der både praktisk,<br />
teoretisk og formelt er klædt på til at varetage døvblindetolkeopgaver.<br />
Tegnsprogstolke har igennem mange år godt nok tolket på<br />
døvblinde<strong>om</strong>rådet, men uden at være egentlig uddannede til det.<br />
Siden 1997 har der på tolkeuddannelsen været en introduktion<br />
til tolkning for døvblindblevne, men det drejer sig <strong>om</strong> relativt få<br />
timer, og tolkene er derfor generelt i høj grad afhængige af deres<br />
intuition og kreativitet, når de k<strong>om</strong>mer ud på opgaver.<br />
Inspiration fra Norge<br />
Projektet har forud for videreuddannelsens gennemførelse især<br />
hentet inspiration i Norge, s<strong>om</strong> allerede for 25 år siden eksaminerede<br />
de første døvblindetolke. Og det var en stor gevinst, da Eli<br />
Raanes indvilligede i at være censor ved de afsluttende eksamener.<br />
Hun har mange års erfaring med døvblindetolkning, står for<br />
uddannelsen af døvblindetolke i Trondhjem og har skrevet doktorafhandling<br />
<strong>om</strong> taktil tegnsprogsk<strong>om</strong>munikation mellem døvblinde.<br />
Guidet tur på Fregatten Jylland<br />
– Hvordan mon kanonen ser ud<br />
4<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
INEREDE DØVBLINDETOLKE<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
5
Beskrivelse må der til! Der er meget at se i<br />
Ebeltofts hyggelige gader.<br />
Et stykke vej endnu<br />
Det har for alle involverede været et spændende og udviklende<br />
forløb, s<strong>om</strong> der nu er sat et foreløbigt punktum for. Men lykken<br />
er dog ikke gjort endnu! Der er stadig et stykke vej at gå, og der<br />
skal nye holdninger og vaner til på alle niveauer ude i det felt, hvor<br />
døvblindblevne indgår og vil kunne profi tere af kvalifi ceret tolkning.<br />
Døvblindblevne og deres organisation har en vigtig rolle at udfylde<br />
i forhold til at markere behovet for særligt uddannede tolke, idet<br />
de kan vælge at bestille netop de syv, s<strong>om</strong> nu besidder særlige<br />
k<strong>om</strong>petencer. Og det gælder i meget høj grad <strong>om</strong> ikke at lade<br />
sig begrænse af de traditionelle forventninger til tolkens rolle. Der<br />
er fx allerede fl ere døvblindblevne, s<strong>om</strong> har haft stor glæde af at<br />
benytte ”haptisk tolkning”, noget s<strong>om</strong> ikke har været kendt hidtil,<br />
og taletolkning er også et uopdyrket <strong>om</strong>råde i Danmark.<br />
Fortsat udvikling og implementering<br />
Tolkefunktionen skal til stadighed udvikles, og det skal ske i et<br />
samarbejde mellem døvblindblevne og tolke både i det konkrete<br />
møde mellem bruger og tolk og på det organisatoriske niveau<br />
mellem deres respektive interesseorganisationer. Dertil k<strong>om</strong>mer<br />
Center for Tegnsprogs fagfelt, der vil kunne bidrage til det fortsatte<br />
arbejde med udvikling og implementering.<br />
Med Handicapkonventionen, s<strong>om</strong> – efter planen – ratifi ceres i<br />
slutningen af <strong>2009</strong>, er håbet, at videreuddannelsen kan ændre<br />
status fra at være et forsøg til at blive et permanent tilbud <strong>om</strong><br />
specialisering for eksaminerede tolke. Projektgruppen er i øjeblikket<br />
i gang med et større evalueringsarbejde, der skal munde ud i<br />
anbefalinger vedrørende den fremtidige uddannelse af døvblindetolke<br />
i Danmark.<br />
En fortsættelse af videreuddannelsen er nødvendig for, at døvblindblevne<br />
får den adgang til samfundet, de har krav på ifølge<br />
konventionen, idet det vil give dem reel mulighed for at tage uddannelse<br />
liges<strong>om</strong> alle andre. ■<br />
Læs mere <strong>om</strong> projektgruppens arbejde på det særlige projekt<strong>om</strong>råde<br />
på www.kc.dk<br />
Eksaminandernes præstationer viste tydeligt, at de igennem<br />
videreuddannelsen har opnået nye færdigheder inden for <strong>om</strong>råderne<br />
ledsagelse, haptisk k<strong>om</strong>munikation, beskrivelse og sproglig<br />
formidling. Derudover demonstrerede de stor teoretisk viden og<br />
k<strong>om</strong>petencer i evnen til at refl ektere over egen praksis.<br />
Undervejs i forløbet har projektgruppen haft god kontakt og et<br />
tæt samarbejde med døvblindblevne. Dels ved at ansætte en<br />
tegnsproget døvblindbleven s<strong>om</strong> underviser, dels ved at inddrage<br />
døvblindblevne aktører i tolkeøvelser, praktik og ved eksamen.<br />
Navn og arbejdssted på de syv eksaminerede døvblindetolke:<br />
Charlotte Hansen (Tolkecenter Danmark, København)<br />
Dina Østrup (CfD, Fredericia)<br />
Pia Rosenberg (CfD, Fredericia)<br />
Marianne Ellebæk Nielsen (CfD, Fredericia)<br />
He<strong>nr</strong>iette Kjærgaard Jensen (Tolkecenter Danmark, Århus)<br />
Didde Nylander (CfD, København)<br />
Tina Dalager He<strong>nr</strong>iksen (CfD, Odense)<br />
6<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
S A M M E N H Æ N G E M E L L E M KO M M U N I K AT I O N O G M O B I L I T Y<br />
Her gælder alle kneb<br />
Når en person med <strong>døvblindhed</strong> ønsker<br />
at kunne færdes selvstændigt, er det<br />
nødvendigt, at der i mobilityundervisningen<br />
sættes fokus på, hvordan man opnår<br />
kontakt med personer i <strong>om</strong>givelserne. Man<br />
har brug for værktøjer til at klare k<strong>om</strong>munikation<br />
med personer, der ikke har<br />
kendskab til tegnsprog.<br />
■ A F B I RT H E L I S K R I S T E N S E N , S Y N S KO N S U L E N T,<br />
C E N T E R F O R KO M M U N I K AT I O N O G H J Æ L P E M I D L E R<br />
Hvordan tackler man barrierer, der kan opstå<br />
og medføre, at man i sine ellers kendte<br />
<strong>om</strong>givelser kan blive udsat for forskellige<br />
uforudsigelige situationer<br />
Hvor store skal k<strong>om</strong>munikationskort (kort<br />
med tekst til brug i k<strong>om</strong>munikationssituationer<br />
med andre) være, for at forbipas-<br />
serende reagerer på dem – og har det<br />
betydning i hvilken rækkefølge, man skriver<br />
teksten på fortrykte k<strong>om</strong>munikationskort<br />
Er det væsentligt at forsyne kortet med<br />
symboler<br />
Disse spørgsmål får du svar på, når du<br />
læser de to artikler, s<strong>om</strong> to amerikanske<br />
mobilityinstruktører har skrevet efter<br />
mange års studier i forbindelse med deres<br />
undervisning.<br />
Undervisning, der sigter på at gøre personer<br />
med <strong>døvblindhed</strong> selvstændige i at<br />
kunne færdes uden ledsager fx til og fra<br />
arbejde.<br />
Artiklerne hedder: ”Teaching deafblind<br />
people to C<strong>om</strong>municate and interact with<br />
the Public” og ”Studies on obtaining assistance<br />
by travelers who are deafblind”.<br />
Mange års erfaring<br />
Eugene Borquin (Gene) og Donna Sauerburger<br />
har begge mange års erfaring med<br />
mobilityundervisning i New York på Helen<br />
Keller National Center og i Washington<strong>om</strong>rådet.<br />
Mange års undersøgelser og studier dokumenterer<br />
i artiklerne, hvilke faktorer der har<br />
betydning for, at der etableres en positiv<br />
kontakt med <strong>om</strong>givelserne.<br />
Der er desuden beskrivelser af, hvordan<br />
den døvblinde person kan k<strong>om</strong>munikere<br />
med forbipasserende, selv<strong>om</strong> disse ikke er<br />
i stand til at anvende tegnsprog.<br />
I foråret 2008 deltog jeg i et kursus på<br />
Helen Keller National Center i New York for<br />
mobilityinstruktører, der underviser personer<br />
med <strong>døvblindhed</strong>.<br />
Her gennemgik Gene og Donna netop<br />
emnet k<strong>om</strong>munikation i forbindelse med<br />
mobility.<br />
Jeg vil i det følgende gennemgå konklusionen<br />
i artiklerne og k<strong>om</strong>me med uddybende<br />
forklaringer i form af ekstra k<strong>om</strong>mentarer,<br />
vi fi k med under kurset.<br />
Det gik op for mig, at det er et emne, jeg<br />
tidligere har tillagt for lidt opmærks<strong>om</strong>hed i<br />
min undervisning.<br />
Kontakt med fremmede<br />
Gene og Donna har erfaret, at en central<br />
færdighed for personer med <strong>døvblindhed</strong> i<br />
forbindelse med selvstændig færden er, at<br />
personen er i stand til at etablere kontakt<br />
med en fremmed i <strong>om</strong>givelserne.<br />
Personer med <strong>døvblindhed</strong> skal kunne<br />
forklare, hvad de ønsker hjælp til OG overvinde<br />
den sproglige barriere ved at give<br />
hjælperen værktøjer til, hvordan k<strong>om</strong>munikationen<br />
kan foregå.<br />
Det er individuelt, på hvilken måde den<br />
enkelte har mulighed for at k<strong>om</strong>munikere,<br />
afhængig af i hvor høj grad, man kan<br />
anvende sin hørelse og sit syn.<br />
Man kan eksempelvis anvende naturlige<br />
tegn og pegninger, anvende skrevne sedler<br />
og fortrykte k<strong>om</strong>munikationskort, tale eller<br />
afspille eventuelle sætninger, der er indspillet<br />
på en notatbåndoptager.<br />
Hjælperens respons vil være afhængig<br />
af, hvad personen med <strong>døvblindhed</strong> kan<br />
benytte sig af: Eksempelvis tale, ja/nej-signal<br />
i form af berøringer eller bogstavering i<br />
håndfl ade med en fi nger eller en pen (uden<br />
stiften er fremme!).<br />
K<strong>om</strong>munikationen skal passe til den enkeltes<br />
muligheder og samtidig give hjælperen<br />
mulighed for hurtig og enkel respons.<br />
K<strong>om</strong>munikationen skal altså planlægges<br />
hjemmefra og er en del af mobilityundervisningen.<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
7
I USA begyndte man at anvende k<strong>om</strong>munikationskort<br />
allerede i perioden1920<br />
– 1940, men først <strong>om</strong>kring år 2000 påbegyndtes<br />
systematiske undersøgelser med<br />
det formål at fi nde ud af sammenhængen<br />
mellem kortets udformning, og hvor hurtigt<br />
den døvblinde kan forvente hjælp.<br />
Man har lavet studier over vejrforhold,<br />
kortstørrelse, skriftstørrelse, farver, køn hos<br />
den døvblinde person og hjælperen – og<br />
af alle faktorer har kortstørrelsen vist sig at<br />
have størst betydning.<br />
D E N F O R B I PA S S E R E N D E H J Æ L P E R N Å R K U N AT S E D E TO Ø V E R S T E U D S AG N<br />
Den tilrettelægges ud fra de situationer,<br />
der skal kunne klares undervejs – er der fx<br />
tale <strong>om</strong> hjælp til at passere vejen, indkøb,<br />
bustur eller hvad<br />
K<strong>om</strong>munikationskort<br />
K<strong>om</strong>munikationskort fremstilles i størrelsen<br />
10 cm x 20 cm i farven hvid med<br />
sort tekst. Teksten er ca. en cm høj. Den<br />
skrives på begge sider af kortet, og de to<br />
vigtigste udsagn fremhæves med gult.<br />
Teksten skrives i følgende rækkefølge:<br />
Under punkt 2 skal man nøje overveje,<br />
hvordan hjælperen skal bekræfte, at de vil<br />
hjælpe. Hvis det fx drejer sig <strong>om</strong> hjælp til at<br />
k<strong>om</strong>me ud af bussen ved det rigtige busstoppested,<br />
skal det være et tegn, man<br />
ikke kan tage fejl af.<br />
I en bus kan man nemt blive skubbet til<br />
af en forbipasserende og tro, at det var<br />
signalet til at gå ud af bussen eksempelvis.<br />
Her vil det være mest hensigtsmæssigt at<br />
afl evere sit k<strong>om</strong>munikationskort til buschaufføren<br />
og beskrive, at chaufføren skal<br />
give den døvblinde kortet tilbage i hånden<br />
s<strong>om</strong> tegn på, at de er nået frem til det<br />
ønskede busstoppested.<br />
Det bekræfter, at den forbipasserende<br />
hjælper altså først og fremmest skal have<br />
en mulighed for at få øje på kortet, før de<br />
kan forholde sig til teksten på kortet og<br />
det, der bliver bedt <strong>om</strong> – og dette skal stå<br />
s<strong>om</strong> det allerførste, da studier har vist,<br />
at hjælperen kun når at se de to øverste<br />
udsagn.<br />
Forskellige forhold i USA og Danmark<br />
I Danmark har personer med <strong>døvblindhed</strong><br />
mulighed for at få bevilget et antal timer<br />
ugentligt til hjælp fra en kontaktperson, der<br />
blandt andet kan fungere s<strong>om</strong> ledsager og<br />
hjælpe med k<strong>om</strong>munikationen til <strong>om</strong>givelserne.<br />
På denne måde kan den døvblinde person,<br />
i et vist <strong>om</strong>fang, undgå at k<strong>om</strong>me i en<br />
situation, hvor han eller hun bliver nødt til at<br />
bede tilfældige forbipasserende <strong>om</strong> hjælp.<br />
1. Skriv HVAD du ønsker hjælp til.<br />
Skriv det med BLOGBOGSTAVER<br />
og FED skrifttype (eksempelvis: AT<br />
KOMME OVER VEJEN).<br />
2. HVORDAN skal hjælperen bekræfte,<br />
at de vil hjælpe (fx ved at klappe på<br />
min højre arm).<br />
3. Jeg er døv og blind.<br />
4. Tak.<br />
Kortene forsynes ud over teksten også<br />
med store symboler, der fylder 1/3 af<br />
kortet. Symboler, der viser, hvorledes to<br />
personer færdes sammen.<br />
Under punkt 3 kan man beskrive, på<br />
hvilken måde det er muligt at k<strong>om</strong>munikere<br />
– fx hvis det er et kort, man anvender til<br />
brug under indkøb. ”Du kan med din fi nger<br />
skrive bogstaver i min håndfl ade.”<br />
Kortet skal være nemt at finde<br />
Hvis kortet anvendes i forbindelse med<br />
færden over en vej, er det hensigtsmæssigt<br />
at have det i en snor <strong>om</strong> halsen, så<br />
man hurtigt kan slippe det og være klar til<br />
at tage fat i ledsagerens arm.<br />
Hvis man medbringer kort til fl ere forskellige<br />
situationer, skal det være nemt at fi nde<br />
frem til det ønskede.<br />
De kan hæftes sammen efter emner – og<br />
de kan være mærket med punkt eller have<br />
forskellige faconer ved at klippe et hjørne<br />
af, så man kan skelne mellem dem ved<br />
hjælp af følesansen.<br />
I USA har man ikke denne mulighed, hvorfor<br />
k<strong>om</strong>munikation og hjælp fra tilfældige<br />
forbipasserende bliver et meget centralt<br />
emne.<br />
Jamen er det så overhovedet aktuelt for os<br />
i Danmark at forholde os til disse særlige<br />
undersøgelser og problemstillinger JA,<br />
det synes jeg bestemt!<br />
Kontaktpersonsordningen er meget værdifuld,<br />
men har sine begrænsninger, da der<br />
oftest kun kan bevilges <strong>om</strong>kring 15 timers<br />
bistand pr. uge – og en uge består af i alt<br />
168 timer.<br />
Der er således stadig mange timer tilbage,<br />
hvor den døvblinde person kan have et<br />
behov for at færdes selvstændigt. Det<br />
behøver jo ikke at være med bus eller<br />
indebære krydsning af en vej.<br />
8<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
Der tilbydes overalt i landet mobilityundervisning,<br />
der tilrettelægges ud fra<br />
den enkeltes individuelle behov, og man<br />
retter blot henvendelse til den nærmeste<br />
synscentral, hvis man har et ønske <strong>om</strong> at<br />
k<strong>om</strong>me i gang.<br />
Donna har skrevet en hel bog <strong>om</strong> sine<br />
erfaringer med at undervise personer med<br />
<strong>døvblindhed</strong> i mobility: ”Independence<br />
without sight or sound”, og her kan man<br />
s<strong>om</strong> instruktør hente megen inspiration og<br />
praktiske, detaljerede anvisninger på tilrettelæggelse<br />
af undervisningsforløb.<br />
Videnscentret for Døvblindblevne udgav<br />
desuden i 1998 en bog med titlen ”Det er<br />
ikke så svært”.<br />
Den giver råd til mobilityinstruktører, der<br />
skal undervise tegnsprogede døvblinde i<br />
ADL og mobility.<br />
Selv<strong>om</strong> bogen er knap ti år gammel, kan<br />
man også her hente tips og inspiration.<br />
Bogen kan downloades på Videnscentrets<br />
hjemmeside på www.kortlink.dk/686q.<br />
Tendens til øget selvstændig færden<br />
Der er en tendens til at fl ere døvblinde, der<br />
færdes selvstændigt, har et stigende behov<br />
for at opnå hjælp fra <strong>om</strong>givelserne, da<br />
<strong>om</strong>givelserne bliver mere og mere støjende.<br />
Der er k<strong>om</strong>met mere trafi k, <strong>om</strong>givelserne<br />
skifter – der anvendes fx mange rundkørsler<br />
i dag, og motorkøretøjerne bliver mere<br />
lydløse.<br />
Hvad kan man fx stille op i landdistrikter,<br />
hvor der kun er få fodgængere, men tæt<br />
trafi k<br />
Kan man med et stort kort få en bilist til<br />
at stoppe op, gå ud af sin bil, hjælpe den<br />
døvblinde person over vejen og derefter<br />
sætte sig ind i sin bil igen og køre videre<br />
Der er mange situationer og skiftende<br />
samfundsforhold at tage højde for. Alt<br />
dette stiller øgede krav til mobility – ikke<br />
mindst for mennesker, s<strong>om</strong> har en hørenedsættelse<br />
oven i synsnedsættelsen.<br />
Og med den nødvendighed s<strong>om</strong> eksisterer<br />
i det amerikanske samfund for, at døvblinde<br />
skal kunne færdes selvstændigt, er der<br />
ingen tvivl <strong>om</strong> værdien af Gene Borquin og<br />
Dona Sauerburgers videre arbejde med at<br />
løse nogle af disse problemer. ■<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
9
S TA RT E R M E D E N S P U RT:<br />
PROJEKT OPSPORING AF ÆLDRE MED DOBB<br />
Videnscentrets initiativ til opsporing af<br />
ældre med k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse<br />
i landets k<strong>om</strong>muner har s<strong>om</strong><br />
pilotprojekter kørt med succes de seneste<br />
par år. Over 100 gange har forebyggende<br />
medarbejdere i Lejre, Køge og Langeland<br />
k<strong>om</strong>muner trukket Videnscentrets spørgeguide<br />
op af tasken i deres besøg hos ældre<br />
borgere med det resultat, at <strong>om</strong>kring<br />
20 ældre med k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse<br />
indtil nu er blevet opsporet og<br />
henvist til udredning og rådgivning hos en<br />
døvblindekonsulent. Og fortsættelse følger<br />
– fl ere k<strong>om</strong>muner vil nu gøre en indsats<br />
for at fi nde de ældre med dobbelt sansetab.<br />
■ A F O L E E . M O RT E N S E N O G I N A A . M A N C E<br />
F OTO O G G R A F I K : I N A A . M A N C E<br />
Videnscentret fortsætter i <strong>2009</strong> arbejdet<br />
med at få udbredt anvendelsen af spørgeguiden<br />
og indgå samarbejder <strong>om</strong> opsporingsprojekter<br />
med k<strong>om</strong>muner landet over.<br />
Senest har vi lavet aftaler med Århus, Lolland<br />
og Frederikshavn k<strong>om</strong>muner.<br />
Det skete allerede i slutningen af 2008,<br />
hvor samarbejdsaftalerne faldt på plads.<br />
Fra januar <strong>2009</strong> er de tre projekter så<br />
startet op med introducerende temadage<br />
for k<strong>om</strong>munernes forebyggende medarbejdere.<br />
Århus K<strong>om</strong>mune er den største, s<strong>om</strong><br />
vi hidtil har arbejdet sammen med <strong>om</strong><br />
opsporing. Og her har man vurderet, at alle<br />
<strong>om</strong>kring 100 medarbejdere, s<strong>om</strong> forestår<br />
forebyggende besøg og visitation, skal<br />
involveres.<br />
Vi har derfor også valgt at holde den<br />
indledende temadag over fi re dage, så alle<br />
får mulighed for at være med, og hver og<br />
en får det fulde udbytte af introduktionsarrangementet<br />
(de fi re temadage blev afholdt<br />
i slutningen af januar og februar måned).<br />
I Lolland K<strong>om</strong>mune deltager de fem<br />
forebyggende medarbejdere i projektet,<br />
liges<strong>om</strong> medarbejderne i visitationen er involveret.<br />
Her blev den indledende temadag<br />
holdt den 23. januar.<br />
”Når disse linjer læses, er de<br />
tre projekter (forhåbentlig)<br />
godt i gang.”<br />
Og i Frederikshavn K<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> har 12<br />
forebyggende medarbejdere, blev temadagen<br />
afholdt den 9. februar. Temadagene<br />
for alle tre k<strong>om</strong>muner er således blevet<br />
afholdt efter deadline til dette nummer af<br />
<strong>NYT</strong>. Når disse linjer læses, er de tre projekter<br />
derfor (forhåbentlig) godt i gang.<br />
Projekt-koncept<br />
Alle opsporingsprojekterne følger samme<br />
overordnede forløb med en introducerende<br />
temadag, der varer en halv dag.<br />
Her præsenteres først emnet k<strong>om</strong>bineret<br />
høre- og synsnedsættelse for deltagerne.<br />
Herefter introduceres spørgeguiden og<br />
dens anvendelse.<br />
”Langt de fleste af disse er<br />
endnu ikke opdaget og får derfor<br />
ikke nogen hjælp og støtte.”<br />
Til sidst drøftes de praktiske detaljer, der er<br />
<strong>om</strong>kring opsporingsprojektet, så deltagerne<br />
umiddelbart derefter kan påbegynde<br />
selve indsatsen.<br />
Projekterne tilrettelægges efter ønsker, behov<br />
og ambitioner i de enkelte k<strong>om</strong>muner.<br />
Videnscentret for Døvblindblevne står for<br />
introduktionsmøderne i samarbejde med<br />
den lokale døvblindekonsulent. I projekterne<br />
på Langeland og i Århus K<strong>om</strong>mune<br />
deltog også den høre- og synsrådgivning,<br />
s<strong>om</strong> servicerer k<strong>om</strong>munen.<br />
For Langeland K<strong>om</strong>munes vedk<strong>om</strong>mende<br />
var dette Center for Rehabilitering og<br />
Specialrådgivning i Odense. I Århus var<br />
hhv. Center for Syn og K<strong>om</strong>munikation og<br />
Tale- og Høreinstituttet involveret.<br />
En indsats for de skjulte ældre<br />
På basis af norske og svenske tal anslås<br />
det, at der herhjemme er <strong>om</strong>kring 10.000<br />
ældre, s<strong>om</strong> har en alvorlig k<strong>om</strong>bineret<br />
høre- og synsnedsættelse. Langt de fl este<br />
af disse er endnu ikke opdaget og får derfor<br />
ikke den hjælp og støtte, de har behov<br />
for og ret til.<br />
”Spørgeguiden kan fx anvendes<br />
i forbindelse med de<br />
forebyggende hjemmebesøg.”<br />
Derfor har Videnscentret gennem de seneste<br />
par år haft gang i en indsats over for<br />
en række forskellige målgrupper. Formålet<br />
er at skabe opmærks<strong>om</strong>hed og formidle<br />
viden <strong>om</strong> denne udsatte gruppe af ældre,<br />
så de kan blive identifi ceret og henvist til<br />
relevant hjælp.<br />
Et af disse tiltag er udarbejdelsen af en<br />
spørgeguide, s<strong>om</strong> kan anvendes fx i<br />
forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg,<br />
s<strong>om</strong> alle k<strong>om</strong>muner skal tilbyde<br />
de af deres borgere, der er over 75 år.<br />
Spørgeguiden har Videnscentret udarbejdet<br />
i samarbejde med en række fagfolk, og<br />
den er afprøvet i fl ere forskellige k<strong>om</strong>muner<br />
med givende resultat. ■<br />
1 0<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
ELT SANSETAB<br />
Din k<strong>om</strong>mune kan også være med!<br />
Andre k<strong>om</strong>muner kan selvfølgelig<br />
også være med. Kontakt Videnscentret<br />
og hør nærmere hvis også din<br />
k<strong>om</strong>mune kunne være interesseret i<br />
en tilsvarende indsats for at opspore<br />
ældre borgere, s<strong>om</strong> har en alvorlig<br />
k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse.<br />
Videnscentrets indsats i disse opsporingsprojekter<br />
er – s<strong>om</strong> alle andre<br />
tilbud fra Videnscentret – gratis.<br />
Erfaringer fra opsporingsprojektet<br />
Du kan desuden læse mere <strong>om</strong><br />
opsporingsprojektet i Hvalsø og<br />
Køge k<strong>om</strong>mune i <strong>NYT</strong> <strong>nr</strong>. 4-2006 og<br />
<strong>om</strong> projektet på Langeland i <strong>NYT</strong> <strong>nr</strong>.<br />
4-2008.<br />
Værktøjskasse for forebyggende<br />
medarbejdere<br />
I ”værktøjskassen” på Videnscentret<br />
på Ældre<strong>om</strong>rådets hjemmeside<br />
ligger information for forebyggende<br />
medarbejdere <strong>om</strong>, hvordan en<br />
opsporingsindsats kan gribes an:<br />
http://kortlink.dk/4dya<br />
Spørgeguide s<strong>om</strong> synliggør:<br />
Spørgeguiden har Videnscentret udarbejdet i<br />
samarbejde med en række fagfolk, og den er<br />
blevet testet i flere forskellige k<strong>om</strong>muner. Nogle<br />
forebyggende medarbejdere opfatter den<br />
også s<strong>om</strong> et bidrag til deres k<strong>om</strong>petenceudvikling.<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
1 1
Sandhed sejrer<br />
Det store skift i Raziye Acilis liv var, da hun erkendte, at hun<br />
havde et synsproblem. Hun var 15 år dengang og stod for at<br />
skulle starte på Nyborgskolen sammen med 80 mennesker, hun<br />
aldrig havde mødt før. Tvivlen, <strong>om</strong> hvorvidt hun skulle fortælle<br />
dem sandheden eller forsøge at klare sig igennem uden at sige<br />
noget <strong>om</strong> sit nedsatte syn, plagede hende. Hun valgte at sige<br />
sandheden. Raziye Acili er i dag 24 år, gift, mor til to børn og<br />
udearbejdende. Hun har Usher I, hendes mand er døv og begge<br />
børn er fuldt hørende og seende.<br />
■ A F L I S J U S T<br />
F OTO : R A Z I Y E AC I L I<br />
Raziye og hendes familie<br />
Sandheden er den rareste vej<br />
Vi sidder i Raziyes køkken efter at have fået en rundvisning i<br />
hendes nye hus. Familien har kun boet her i tre måneder. Raziye<br />
har haft møde hele formiddagen, men der er stadig energi at dele<br />
ud af, for s<strong>om</strong> hun siger: ”Jeg har bedt min mand <strong>om</strong> at holde fri i<br />
dag. Det er rart med lidt voksentid, når man har små børn.” Der er<br />
tyrkisk te på kanden og chokoladekage.<br />
”Jeg var 15 år, teenager og skulle starte på Nyborgskolen (Nyborgskolen<br />
er et landsdækkende k<strong>om</strong>petencecenter for unge<br />
med høretab, red.) efter s<strong>om</strong>merferien. Jeg var meget i tvivl <strong>om</strong>,<br />
hvordan jeg skulle forholde mig til mine synsproblemer. Skulle jeg<br />
fortælle det til alle mine nye kammerater, eller skulle jeg lyve både<br />
over for dem og over for mig selv”<br />
”Og hvis jeg valgte at fortie sandheden, hvordan skulle jeg så<br />
1 2<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
HJEMME HOS ...<br />
huske, hvad jeg havde sagt til hvem 80 mennesker er mange at<br />
holde styr på. Jeg skulle virkelig være skarp. Jeg besluttede mig<br />
for at fortælle sandheden, og det var det store skift i mit liv. Jeg<br />
fandt i tilgift ud af, at sandheden var den rareste vej.”<br />
Raziyes frygt for at blive mobbet på grund af hendes synshandicap<br />
blev aldrig til virkelighed, tværtimod. Det blev en befrielse<br />
for hende bare at kunne være den, hun var. ”Jeg fi k fl ere venner,<br />
end jeg havde regnet med, og fl ere end jeg havde haft før.” Og<br />
de problemer Raziye kendte til, fra før hun blev åben <strong>om</strong> sine<br />
synsproblemer, blev færre og færre for til sidst helt at fortone sig.<br />
”Efterfølgende tænkte jeg, at hvis man skal have nye venner, er<br />
det vigtigt at være ærlig. Jeg har jo den samme forventning til<br />
andre mennesker.”<br />
Passiv og aktiv information<br />
I dag arbejder Raziye halv tid s<strong>om</strong> pædagogmedhjælper på Skolen<br />
på Kastelsvej (Specialskole for døve og hørehæmmede børn,<br />
red.) og halv tid s<strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skonsulent for FDDB (Foreningen af<br />
Danske Døvblinde). Hun sætter stor pris på sit arbejdsliv, for s<strong>om</strong><br />
hun siger: ”Det giver mig al den information <strong>om</strong> samfundet og<br />
hverdagslivet, s<strong>om</strong> jeg ellers ikke får. Hørende får meget ’gratis’<br />
information fx ved at overhøre en samtale blandt passagerer i<br />
bussen, i supermarkedet eller høre radio, de muligheder har jeg<br />
ikke.”<br />
Generelt er transport et problem for mange døvblinde, der færdes<br />
selvstændigt. Raziye beretter <strong>om</strong> en oplevelse på Høje Tåstrup<br />
station, s<strong>om</strong> må være en mors værste mareridt. ”Der havde været<br />
b<strong>om</strong>betrusler på stationen, så den havde været lukket fl ere timer<br />
i træk. Togtiderne var blevet ændret, og der var kaos. Jeg havde<br />
min datter med i klapvognen, og hun var ikke specielt interesseret<br />
i at sidde stille lige på det tidspunkt, så derfor fi k hun lov at stå op<br />
i vognen.”<br />
”Jeg skulle lige orientere mig <strong>om</strong> den ændrede togplan. Jeg kiggede<br />
væk et øjeblik, og da jeg kiggede tilbage i klapvognen, var<br />
hun væk. Mit hjerte gik helt amok. Det viste sig, hun stod lige ved<br />
siden af klapvognen, men fordi mit synsfelt er så lille, ser jeg jo<br />
Raziye med sønnen Calvin<br />
Ud over viden <strong>om</strong> det <strong>om</strong>givende samfund får Raziye også indsigt<br />
i ny viden <strong>om</strong> pædagogiske metoder og uddannelsesstof via sine<br />
tegnsprogede kolleger. Det giver en stor tilfredsstillelse rent fagligt.<br />
Og det giver indsigter og informationer, s<strong>om</strong> både Raziye og<br />
hendes venner og veninder har stor gavn af. ”Vi deler vores viden.<br />
En ved noget <strong>om</strong> service og økon<strong>om</strong>i, en anden er socialrådgiver.<br />
Jeg ved noget <strong>om</strong> pædagogiske metoder, autisme, sen sprogudvikling<br />
m.m. og så selvfølgelig en masse <strong>om</strong> Usher. Vi er gode til<br />
at formidle viden til hinanden.”<br />
Transport – det sorte får<br />
Raziye er i skrivende stund på barsel med sit barn <strong>nr</strong>. to og skal<br />
herefter tilbage på arbejdsmarkedet. Om det hersker der ingen<br />
tvivl. Problemfrit er det dog ikke. Den mørke danske vinter stiller<br />
store krav til personer med nedsat syn. Det samme gør vores<br />
meget visuelle og auditive samfund.<br />
”Det er lidt hårdt at gå på arbejde specielt i vintersæsonen, hvor<br />
det bliver tidligt mørkt. Jeg afl everer børnene og går til stationen,<br />
mens det stadig er mørkt (min mand møder endnu tidligere, end<br />
jeg gør). Når jeg k<strong>om</strong>mer hjem fra arbejde, er det igen mørkt. De<br />
dage, hvor jeg også skal handle og hente børn efter arbejde, kan<br />
godt være en stor udfordring. Det er den slags problemer, der kan<br />
være svære at tackle i hverdagen s<strong>om</strong> døvblind, men jeg vil IKKE<br />
være foruden mit arbejdsliv.”<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
1 3
HJEMME HOS ...<br />
ikke, hvad der sker lige rundt <strong>om</strong> mig. Det var en lidt hård oplevelse.<br />
Og nu har jeg to børn, så der k<strong>om</strong>mer sikkert fl ere oplevelser<br />
af den slags!”<br />
”En anden situation, s<strong>om</strong> jeg jævnligt oplever, i forbindelse med<br />
togtransport, er, at der er sporændring, og der kun bliver informeret<br />
over højtalerne. Så ser jeg, folk pludselig går frem og tilbage<br />
og over på en anden perron. Der burde altid være en supplerende<br />
information på tekst og taktilt.”<br />
Særlige hjælpemidler<br />
Raziye har mange ting i sit liv, hun er godt tilfreds med. En af dem<br />
er den økon<strong>om</strong>iske hjælp, hun kan få s<strong>om</strong> døvblind. Hun oplever,<br />
at de s<strong>om</strong> småbørnsfamilie får mange og gode hjælpemidler, der<br />
letter hverdagen. Eksempelvis et kamera til vuggestuen, så pædagogerne<br />
kan fotografere dagens hændelser og på den måde<br />
informere Raziye og hendes mand ved afhentning. Børnesange<br />
på tegnssprog og en særlig babyalarm med visuel skærm.<br />
Familien har endvidere et alarmsystem med syv fyrtårne, s<strong>om</strong><br />
blinker i forskellige situationer. Systemet illustrerer syv forskellige<br />
hændelser med hver sin farve fx orange = børn, grøn = døren,<br />
rød = brand osv. Det er særlig godt for Raziye, idet hun ikke altid<br />
reagerer på blinklys. En anden merydelse, Raziye har fået tildelt,<br />
var dækning af taxaudgifter til transport i forbindelse med et<br />
særligt mødregruppeforløb. ”Jeg synes, jeg bliver taget alvorligt<br />
angående merudgifter, man skal bare kunne argumentere for sine<br />
behov,” understreger Raziye.<br />
K<strong>om</strong>munikationen<br />
”Det helt særlige ved at blive mor er moderfølelsen. Det er dejligt<br />
at se ens egne børn vokse op. Se dem lære tegnsprog med deres<br />
små fi ngre. Ens hjerte smelter helt. Jeg føler, jeg kan noget. Jeg<br />
har ikke mulighed for at isolere mig, når jeg har børn. Jeg har altid<br />
noget at lave. Men der er mange småproblemer med k<strong>om</strong>munikationen.<br />
De ved, de skal sidde og banke i bordet, for ellers kan vi<br />
ikke høre dem. Ellers går de hen og prikker til os. De lærer ud fra<br />
det, de ser, vi gør.”<br />
Raziye har skabt sig et liv, s<strong>om</strong> hun er glad for, og tingene fungerer.<br />
Men i glimt kan hun godt blive frustreret: ”Nogle gange tænker<br />
jeg, bare jeg ikke var døv, det er sååååå irriterende. Vi havde en<br />
periode, hvor vores babyalarm ikke virkede, og der var ventetid på<br />
teknikeren. Da måtte min mor sove hos os i to uger. Når børnene<br />
vågnede, k<strong>om</strong> hun så ind til os og sagde, at en af dem græd.”<br />
”Andre gange tænker jeg, bare jeg kunne se. Jeg elsker at tage<br />
på diskotek, men der er alt for mange synsindtryk, blinken og skiften<br />
i lys, det giver mig hovedpine. Jeg kunne godt ønske mig bare<br />
en dag at få mit syn tilbage. Så ville jeg tage på diskotek med<br />
nogle venner, høre musikken, mærke rytmen og nyde det sociale.<br />
Og der kan vi jo k<strong>om</strong>munikere på tegnsprog.”<br />
Raziye bruger nogle gange tale, fx når hun er alene sammen med<br />
børnene: ”Hvis jeg bærer på noget og skal give et af børnene en besked,<br />
bruger jeg talesprog. Eller hvis de løber væk fra mig i skoven.<br />
Jeg skifter mellem talesprog og tegnsprog. Men min mand har ikke<br />
noget talesprog, så når han er til stede, foregår alt på tegnsprog.”<br />
Canja siger ”ko” på tegnsprog<br />
Hjertesager<br />
Ifølge Raziye er der mange <strong>om</strong>råder inden for døvblindeverdenen,<br />
s<strong>om</strong> tåler et øget fokus. I kraft af sit arbejde s<strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skonsulent<br />
for FDDB har hun kontakt til unge døvblinde. I den forbindelse<br />
fremhæver Raziye især de problemstillinger, der er, for nogle af de<br />
unge døvblinde piger med anden etnisk baggrund: ”De kan ikke<br />
altid k<strong>om</strong>munikere med forældrene, og nogle familier har en trosretning,<br />
der siger, at når man får et handicappet barn, er det Guds<br />
straf. Der er også mange ting pigerne ikke må, og de mangler en<br />
masse viden. Det er virkelig svært.”<br />
Et andet fokus<strong>om</strong>råde for Raziye er transportproblematikken samt<br />
de problemer, der eksisterer i forhold til det at få daglige informationer:<br />
”Nogle gange kan jeg godt føle mig bandlyst af samfundet.<br />
Hvis hørende fi k lov til at være døve i en periode, ville de opdage,<br />
hvor mange selvfølgelige, daglige informationskanaler de har.<br />
Kanaler der tilbyder information og nyheder fl ere gange i døgnet…<br />
radio, tv-nyheder, mobiltelefoner og hele det offentlige rum. Vi har<br />
kun tv-nyheder på tegnsprog.”<br />
Så ét perspektiv er de manglende informationsstrømme. Et andet<br />
perspektiv er muligheden for at få tekst på ganske almindelige<br />
fjernsynsudsendelser: ”Jeg bruger sjældent den kanal med tegnsprog,”<br />
siger Raziye, ”for mit talesprog og min danske grammatik<br />
bliver ikke bedre af det.”<br />
Det er, når der er danske tekster, at mit ordforråd bedres, her kan<br />
jeg fx se, <strong>om</strong> der skal være ’t’ i slutningen af et ord eller ej. Vi fl y-<br />
ver til månen, men vi tilbyder ikke døve, at de frivilligt kan tilvælge<br />
tekster på alle tv-programmer.”<br />
Calvin (søn 9 mdr.) er vågnet og følger interesseret samtalen fra<br />
mors arm. Canja (datter 2 år) er netop k<strong>om</strong>met hjem fra vuggestue<br />
sammen med far. Hun er lidt genert til at starte med, men<br />
hurtigt får hun kontakt til tolken, og så fortæller hun historier i et<br />
raskt tempo på tegnssprog. Dagen er stadig fuld af liv, og det er<br />
Raziyes ansigt også. Voksentiden er gået, og det er atter tid til at<br />
være børnefamilie. ■<br />
1 4<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
Få mere ud af<br />
www.dbcent.dk<br />
Fra den 1. marts <strong>2009</strong> tilbyder Videnscentret to nye services på<br />
vores hjemmeside www.dbcent.dk. Formålet er, at det fremover<br />
skal være endnu lettere at få adgang til information og nyheder<br />
fra fagfeltet.<br />
■ T E K S T O G G R A F I K A F I N A A . M A N C E , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R<br />
N Y W E B - M A I L F R A V I D E N S C E N T R E T<br />
En gang <strong>om</strong> måneden vil Videnscentret udsende en webmail med<br />
nyheder til alle interesserede. Her får du en månedlig opdatering<br />
direkte i din mailboks, s<strong>om</strong> gør det nemmere for dig at følge med.<br />
Den første webmail sender vi til alle de abonnenter, vi allerede har<br />
emailadresser på. På den måde kan du hurtigt og nemt tage stilling<br />
til, <strong>om</strong> du ønsker at fortsætte denne service.<br />
Hvis du ikke mener, vi har din mailadresse, og du gerne vil modtage<br />
den månedlige opdatering i din mailboks, kan du udfylde den<br />
lille tilmeldingsformular på www.dbcent.dk’s forside, og så er du<br />
på. Du kan også bruge formularen, hvis du vil have mailen sendt<br />
til en anden emailadresse.<br />
Nyhedsmailen indeholder overskrifter og korte introduktioner til<br />
emner, du kan læse mere <strong>om</strong> på vores hjemmeside. Der er links i<br />
nyhedsmailen, så du kan vælge enten det hurtige overblik alene,<br />
eller du kan gå videre til hjemmesiden og læse mere <strong>om</strong> de emner,<br />
der fanger din særlige interesse.<br />
Med Videnscentrets nyhedsmail bliver du nemt og aut<strong>om</strong>atisk orienteret<br />
<strong>om</strong>, hvornår vi opdaterer hjemmesiden med nye aktuelle<br />
emner, og du kan holde dig ekstra opdateret i tiden mellem, at<br />
vores nyhedsmagasin <strong>NYT</strong> k<strong>om</strong>mer på gaden.<br />
M A R K E R I N G A F V I D E N S O M R Å D E R<br />
De mest aktuelle videns<strong>om</strong>råder, s<strong>om</strong> Videnscentret beskæftiger<br />
sig med på hjemmesiden, har vi givet yderligere synlighed og<br />
struktur. Disse emner er nu trukket helt frem på forsiden. Hvert<br />
emne – s<strong>om</strong> fx ”Ældre og aldring” og ”Beskæftigelse og rehabilitering”<br />
– har en billedknap, s<strong>om</strong> linker ind til en side. Denne side<br />
indeholder en oversigt over udvalgte artikler og andet med den<br />
mest aktuelle information <strong>om</strong> det pågældende emne (en slags<br />
”editor’s choice” fra Videnscentret på de enkelte <strong>om</strong>råder). Vi<br />
folder med andre ord hjemmesidens eksisterende hovedmenuer<br />
ud og krydser dem på tværs. ■<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
1 5
M E N I N G S F U L D B E S K Æ F T I G E L S E F O R D Ø V B L I N D B L E V N E :<br />
BANEBRYDENDE PROJEKT HOLDER TEMAD<br />
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved tirsdag d. 26. maj. Da<br />
holder projektet ”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne”<br />
temadag. Det er en stor dag på fl ere måder. For her markeres<br />
det, at projektet nu efter knap to et halvt års ihærdigt udviklingsarbejde<br />
er nået til vejs ende.<br />
■ A F I N A A . M A N C E , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R<br />
F OTO : A N E T T E R U D J Ø R G E N S E N , P R O J E K T L E D E R<br />
Samtidig går startskuddet for alvor for, at der nu kan deles<br />
rundhåndet ud af erfaringer og resultater. Der er lagt op til stærk<br />
inspiration for fremtidig færd, når det gælder døvblindblevnes<br />
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.<br />
Det kan lade sig gøre – sådan!<br />
Erfaringer i Danmark <strong>om</strong>kring beskæftigelse for døvblindblevne<br />
har hidtil kunnet ligge på et lille sted. Det er der nu lavet <strong>om</strong> på.<br />
For første gang er der lavet et større og decideret udviklingsprojekt<br />
på <strong>om</strong>rådet i kraft af ”Meningsfuld beskæftigelse…”.<br />
Projektet handler <strong>om</strong> døvblindblevnes rehabilitering i forhold til at<br />
k<strong>om</strong>me ind på arbejdsmarkedet. For nogle handler det <strong>om</strong> at få<br />
beskæftigelse for første gang. For andre er det et spørgsmål <strong>om</strong><br />
at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men en ting er fælles for alle<br />
døvblindblevne projektdeltagere. De er en gruppe mennesker, for<br />
hvem mange ikke troede, at beskæftigelse var mulig.<br />
Temadagen sætter fokus på spørgsmålene: Hvad virker Hvordan<br />
k<strong>om</strong>mer vi videre Og der lægges op til dialog. Samtidig får vi en<br />
masse beretninger på dagen.<br />
Mere <strong>om</strong> projektet<br />
Projektet ”Meningsfuld beskæftigelse …” gør ford<strong>om</strong>me til skamme.<br />
Det opsamler erfaringer, udvikler og beskriver nye veje, metoder og<br />
k<strong>om</strong>penserende foranstaltninger, s<strong>om</strong> kan bruges, når det skal lykkes<br />
døvblinde, s<strong>om</strong> ønsker det, at k<strong>om</strong>me i arbejde. Men projektet<br />
lægger også op til diskussion. Blandt andet diskuteres ”det gode liv”<br />
s<strong>om</strong> sådan – også det, der ligger uden for arbejdsmarkedet.<br />
Det gode arbejdsliv i spil med ”det gode liv” s<strong>om</strong> sådan<br />
Helhedsorienteret rehabilitering er projektets bærende indfaldsvinkel.<br />
Den vinkel indebærer, at det at integrere døvblindblevne på<br />
arbejdsmarkedet er en del af en rehabiliteringsproces.<br />
Det fylder på ingen måde hele rehabiliteringen. Projektleder Anette<br />
Rud Jørgensen udtrykker det sådan: ”Rehabiliteringen handler<br />
Her ser vi Lisbet Klog fra hendes praktik i boghandlen Bøger og papir i Stege. Lisbet har a<br />
DELTAGERNE I PROJEKT ”MENINGSFULD BESKÆFTIGELSE<br />
ANDET PÅ ET HOTEL, I EN KIOSK, HOS EN TØMRER, I ET S<br />
også <strong>om</strong> 1000 andre ting end det at være på arbejdsmarkedet.<br />
For eksempel så handler det <strong>om</strong>, at vi her har med nogle døvblindblevne<br />
mennesker at gøre, s<strong>om</strong> aldrig har fået deres situation<br />
snakket igennem. Hvad er det nu lige, der er med mig Hvad er<br />
der egentlig i vejen med min hørelse og mit syn Hvilke konsekvenser<br />
har det for mig, at jeg ikke ser og hører så godt” forkla-<br />
1 6<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
AG<br />
rbejdet med varemodtagelse, udpakning og kontrol, prismærkning, vareopfyldning, oprydning og diverse pakkeopgaver.<br />
FOR DØVBLINDBLEVNE” HAR VÆRET I PRAKTIK PÅ FLERE FORSKELLIGE TYPER ARBEJDSPLADSER. BLANDT<br />
YGEHUSKØKKEN, ET MEJERI, PLEJEHJEM, KONTOR/BIBLIOTEK, PÅ EN SKOLE OG I EN FORENING.<br />
rer hun og fortsætter: ”Døvblindblevne er ikke altid selv bevidste<br />
<strong>om</strong> deres situation og formåen.”<br />
”Projekt- og rehabiliteringsforløbet har i høj grad været med til at<br />
bevidstgøre deltagerne <strong>om</strong> deres egne ressourcer og forventninger.<br />
Hvad magter jeg Hvordan prioriterer jeg Hvilke særlige<br />
udfordringer vil jeg s<strong>om</strong> døvblind møde på arbejdsmarkedet Med<br />
projektet har en gruppe døvblindblevne fået nogle mestringsstrategier<br />
i hus, s<strong>om</strong> da også en arbejdsgiver må synes er interessante.<br />
■<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
1 7
M E N I N G S F U L D B E S K Æ F T I G E L S E F O R D Ø V B L I N D B L E V N E<br />
DET GODE<br />
ARBEJDS<br />
- LIV<br />
”Det er første gang, jeg skal<br />
præsentere mig med et synsog<br />
høretab. Jeg vil gerne lære,<br />
hvordan jeg gør det.”<br />
”Det er svært at forklare <strong>om</strong><br />
sit synstab, når man ikke en<br />
gang selv ved, hvordan det<br />
hænger sammen.”<br />
”Nu forstår jeg, hvorfor jeg var<br />
så uendelig træt, når jeg var<br />
på arbejde.”<br />
”Jeg har i mange år skjult mit<br />
handicap.”<br />
”Jeg har brugt halvdelen af<br />
mit liv på at lade s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, jeg<br />
var lige s<strong>om</strong> de andre.”<br />
”Jeg er dårlig til at sige, at jeg<br />
ser og hører dårligt.”<br />
Temadag: Meningsfuld beskæftigelse<br />
for døvblindblevne<br />
Målgruppe<br />
Temadagen henvender sig til:<br />
• Døvblindblevne (primært FDDB<br />
konsulenter).<br />
• Sagsbehandlere i k<strong>om</strong>muner og<br />
jobkonsulenter.<br />
• Virks<strong>om</strong>heder, arbejdsgivere og<br />
medarbejdere / kolleger.<br />
• Professionelle <strong>om</strong>kring døvblind<br />
blevne, bl.a. undervisere i rehabiliteringsforløb.<br />
• Alle andre interesserede.<br />
Program og invitationer<br />
Udsendes i løbet af marts <strong>2009</strong>.<br />
Tid og sted<br />
Tirsdag d. 26. maj <strong>2009</strong> på Radisson<br />
SAS H. C. Andersens Hotel i Odense.<br />
Du kan desuden holde dig orienteret<br />
på Center for Døves hjemmeside<br />
www.cfd.dk og på Videnscentrets<br />
hjemmeside www.dbcent.dk.<br />
Mere <strong>om</strong> døvblindblevne og beskæftigelse<br />
Projektet ”Meningsfuld beskæftigelse<br />
for døvblindblevne” byder på en<br />
yderst fyldig pulje af veldokumenterede<br />
konkrete erfaringer, viden,<br />
metoder og inspiration. Du kan læse<br />
mere i bl.a.:<br />
• Den afsluttende rapport <strong>om</strong> projekt<br />
”Meningsfuld beskæftigelse<br />
for døvblindblevne” udk<strong>om</strong>mer<br />
ultimo juni <strong>2009</strong> og kan til den<br />
tid bl.a. rekvireres via www.cfd.dk<br />
• Statusrapport fra projektet ”Meningsfuld<br />
beskæftigelse for døvblindblevne”<br />
kan downloades på<br />
www.cfd.dk<br />
• Omtale af projektet i Center for<br />
Døves ”Årsberetning 2008”.<br />
• ”Døvblindblevne og beskæftigelse<br />
– en artikelsamling”, udgivet<br />
af Videnscentret 2008. Omtalen af<br />
artikelsamlingen kan læses et<br />
andet sted i dette <strong>nr</strong>. af <strong>NYT</strong>.<br />
Projektgruppen og -forløbet<br />
Med projektleder og døvblindekonsulent<br />
Anette Rud Jørgensen i spidsen<br />
og en bevilling fra Socialministeriet har<br />
projektet ”Meningsfuld beskæftigelse<br />
…” kørt fra marts 2007 til s<strong>om</strong>meren<br />
<strong>2009</strong> i regi af Center for Døve.<br />
Projektet har givet et sammenhængende<br />
rehabiliteringstilbud til ti døvblinde<br />
personer.<br />
Målet har været at gøre fl est muligt i<br />
stand til at klare et job med løntilskud<br />
til førtidspensionister på det ordinære<br />
arbejdsmarked, et job s<strong>om</strong> er udvalgt<br />
og afpasset efter den enkeltes evner<br />
og ressourcer. Samtidig har det været<br />
vigtigt at give deltagerne en indsigt i<br />
deres egen situation og muligheder.<br />
Målet har også været at give deltagerne<br />
redskaber til at tackle hverdagen<br />
og til at tilegne sig k<strong>om</strong>petencer,<br />
der gør det muligt for dem at klare<br />
sig i sociale sammenhænge og på en<br />
arbejdsplads.<br />
To kurser er gennemført i en vekselvirkning<br />
mellem undervisning,<br />
erfaringsudveksling og praktik på en<br />
arbejdsplads. Kurserne har været<br />
tilrettelagt s<strong>om</strong> rehabiliteringsforløb.<br />
De ti projektdeltagerne udgør en<br />
meget forskellig gruppe. Nogle er<br />
tegnsprogsbrugere, andre talebrugere.<br />
De befi nder sig i forskellige faser af<br />
deres liv, har forskellige forventninger,<br />
fagligheder og k<strong>om</strong>petencer.<br />
1 8<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
TO A RT I K L E R I S Y G E P L E J E R S K E N :<br />
Opsporing af ældre med alvorligt syns- og høretab<br />
I årets første nummer af fagbladet Sygeplejersken fi nder man to<br />
artikler, s<strong>om</strong> er skrevet af Videnscentret. Begge artikler handler<br />
<strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong> og ældre og <strong>om</strong>, hvad man kan gøre, hvis man<br />
s<strong>om</strong> fx forebyggende medarbejder vil sikre sig, at et k<strong>om</strong>bineret<br />
sansetab hos et ældre menneske rent faktisk bliver opdaget.<br />
K<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse er ofte et skjult fæn<strong>om</strong>en,<br />
s<strong>om</strong> ikke engang den ældre selv er opmærks<strong>om</strong> på.<br />
■ A F I N A A . M A N C E , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R<br />
Fra opsporing til relevant støtte og øget livskvalitet<br />
”Bryd isolationen for ældre med k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse”<br />
hedder den ene artikel, og den anden er ”Fokus på<br />
dobbelt sansetab ved forebyggende hjemmebesøg”. Artiklerne<br />
fi nder man under den samlende overskrift: ”Spørgeguide kan<br />
afsløre k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse hos ældre”.<br />
Artiklen ”Bryd isolationen …” beskriver blandt andet, hvordan sansetab<br />
påvirker personens fysiske og psykiske helbred, og hvordan<br />
en persons kognitive formåen kan påvirkes, hvis man er afskåret<br />
fra input og ydre stimuli. Artiklen indeholder også en liste med<br />
punkter, s<strong>om</strong> er værd at huske for sygeplejersken, der arbejder<br />
med ældre.<br />
I ”Fokus på dobbelt sansetab ved forebyggende hjemmebesøg”<br />
er forebyggende medarbejder Vibeke Reiter interviewet, og det er<br />
via hendes professionelle vinkel, at vi får indsigt i nogle helt konkrete<br />
erfaringer. Disse erfaringer er i høj grad k<strong>om</strong>met til vejs ved<br />
brug af den spørgeguide, s<strong>om</strong> Videnscentret har udviklet og stillet<br />
til rådighed s<strong>om</strong> værktøj for alle k<strong>om</strong>munale forebyggere.<br />
Det kan endog være meget vanskeligt for <strong>om</strong>givelserne umiddelbart<br />
at bemærke eventuelle syns- og hørenedsættelser, hvis man<br />
ikke er fuldstændig klar over, hvad man skal lægge mærke til.<br />
Vibeke Reiter forklarer det således: ”En årsag til, at syns- og<br />
høreproblemer hos ældre ofte overses af <strong>om</strong>givelserne, er, at den<br />
ældre bliver mødt på hjemmebane. I eget hjem kan den ældre<br />
sørge for, at betingelserne for at se og høre er optimale ved at<br />
fjerne evt. baggrundsstøj fra radio og åbne vinduer og placere den<br />
besøgende i den stol, hvor lyset og afstanden til den ældre giver<br />
de bedste muligheder for k<strong>om</strong>munikation.”<br />
Samme artikel indeholder faktuelle oplysninger <strong>om</strong>, hvor der er<br />
hjælp at hente for den ældre – fx hos døvblindekonsulenterne og<br />
igennem kontaktpersonordningen.<br />
Yderligere fart på opsporingen<br />
S<strong>om</strong> det vil være <strong>NYT</strong>s læsere bekendt, har Videnscentret de seneste<br />
par år gjort en særlig indsats i forbindelse med at opspore<br />
ældre mennesker, hvis funktionsevne og livskvalitet er påvirket er<br />
aldersbetinget høre- og synsnedsættelse. En vigtig faggruppe for<br />
denne indsats er de medarbejdere, s<strong>om</strong> forestår de lovpligtige,<br />
k<strong>om</strong>munale, forebyggende hjemmebesøg hos ældre. Og da en<br />
stor del af disse medarbejdere er sygeplejersker, er vi naturligvis<br />
meget glade for, at et medie s<strong>om</strong> Sygeplejersken nu også vælger<br />
at slå et slag for oplysning <strong>om</strong> problematikken.<br />
Ud over de forebyggende medarbejdere er der også en række<br />
sygeplejersker i andre funktioner, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer i kontakt med<br />
ældre borgere, fx i hjemmesygeplejen, i visitationen og på landets<br />
hospitaler. De vil også kunne have udbytte af at læse artiklerne. ■<br />
Læs mere <strong>om</strong> Videnscentrets opsporingsprojekt og <strong>om</strong><br />
gode råd med hensyn til k<strong>om</strong>munikation med døvblindblevne<br />
et andet sted i dette nummer af <strong>NYT</strong>.<br />
Læs artiklerne i Sygeplejersken på www.kortlink.dk/686b.<br />
Vi har bedt Tove Madsen, s<strong>om</strong> er forkvinde for Landsforeningen<br />
for ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende<br />
Hjemmebesøg (SUFO), <strong>om</strong> en k<strong>om</strong>mentar:<br />
”Jeg synes, det er en meget vedk<strong>om</strong>mende artikel for alle,<br />
der k<strong>om</strong>mer i borgerens hjem. De forebyggende hjemmebesøg<br />
er oplagte til at gøre en indsats på dette <strong>om</strong>råde,<br />
idet det primære fokus her netop er at samtale <strong>om</strong>kring<br />
almen tilstand og evt. ændringer i denne. Sanserne er<br />
en vigtig del af almen tilstand. Artiklen er bl.a. en påmindelse<br />
<strong>om</strong>, at det kan være et tema at tage op i forskellige<br />
sammenhænge i det k<strong>om</strong>munale samarbejde. S<strong>om</strong> et<br />
årstema i de forebyggende hjemmebesøg fx vil det både<br />
virke s<strong>om</strong> faglig opgradering og bevirke faglig refl eksion<br />
med borgerne <strong>om</strong> opmærks<strong>om</strong>hed og handlemuligheder<br />
på de problemer, der ofte er oversete, og s<strong>om</strong> kan være<br />
forårsaget af dobbelt sansetab.”<br />
Videnscentrets artikler <strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong>,<br />
ældre og metoder til opsporing kan du læse i<br />
Sygeplejersken <strong>nr</strong>.1-<strong>2009</strong> og på Videnscentrets<br />
hjemmeside www.dbcent.dk.<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
1 9
Døvblinde børn og k<strong>om</strong>munikation med CI<br />
JESPER DAMMEYERS PH.D.-PROJEKT BYGGER BLANDT ANDET PÅ VIDEOOBSERVATION OG A<br />
Forskningen inden for døvblindefeltet<br />
vokser lige så langs<strong>om</strong>t. Senest er en ny<br />
ph.d.-afhandling k<strong>om</strong>met helt i hus. Den<br />
bærer titlen ”Handicappsykologiske studier<br />
af døve og døvblinde børns k<strong>om</strong>munikation<br />
og brug af cochlear implant”, og det er<br />
psykolog Jesper Dammeyer, s<strong>om</strong> står bag.<br />
■ T E K S T A F I N A A . M A N C E<br />
F OTO : I N A A . M A N C E<br />
Den 10. december 2008 præsenterede<br />
og forsvarede Jesper Dammeyer resultaterne<br />
fra sit ph.d.-projekt på Københavns<br />
Universitet. Det skete over for et publikum,<br />
s<strong>om</strong> blandt andet talte en større gruppe<br />
fagfolk fra døve- og døvblindeverdenen.<br />
Videnscentret for Døvblindblevne har været<br />
med til at fi nansiere Jesper Dammeyers<br />
forskningsprojekt. Vi mener, at anvendelsen<br />
af CI på døvblinde<strong>om</strong>rådet er et både<br />
spændende og meget relevant <strong>om</strong>råde.<br />
Blandt andet ved at støtte dette projekt har<br />
vi kunnet bidrage til, at arbejdet inden for<br />
2 0<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
- ny ph.d.-afhandling<br />
NALYSE AF CI-OPEREREDE BØRN<br />
<strong>om</strong>rådet døvblinde børn og CI fortsættes<br />
og styrkes.<br />
Jesper Dammeyer interesserer sig for,<br />
hvordan børn fungerer k<strong>om</strong>munikativt og<br />
sprogligt, og hvordan dette spiller ind på<br />
deres psykosociale velfærd.<br />
Psykosociale vanskeligheder forek<strong>om</strong>mer<br />
langt hyppigere hos døve end hos hørende<br />
børn, siger han, og i afhandlingen dokumenterer<br />
han blandt andet, at børn med CI<br />
får et stort udbytte i forbindelse med k<strong>om</strong>munikation<br />
og samspil og dermed også<br />
psykosocialt.<br />
Holdninger med følelser<br />
Jesper Dammeyer har forsvaret sin afhandling<br />
– men han har ikke nødvendigvis<br />
forsvaret, <strong>om</strong> der skal bruges enten talt<br />
sprog eller tegnsprog over for et barn efter<br />
en CI-operation – eller begge dele.<br />
”Holdningerne <strong>om</strong>kring CI og sprog er<br />
heftige og følelsesfulde,” fortæller han.<br />
Projektet er i høj grad et forsøg på en holdningsneutral<br />
forskning. Og han mener, at<br />
studiet kan støtte op <strong>om</strong> begge sprogperspektiver.<br />
Opponenten Arne Poulsen efterlyser dog<br />
mere klare holdninger. Han siger, at ”den<br />
bedste vej til andetsproget går gennem<br />
førstesproget” og mener, at undersøgelsen<br />
faktisk underbygger dette.<br />
Jesper Dammeyer fortæller selv, at han<br />
med sit arbejde dokumenterer en struktureret<br />
effekt af CI. Og det er ikke gjort før.<br />
Det er første gang, en sådan dokumentation<br />
foreligger.<br />
Han høster da også stor ros fra bedømmelsesgruppen,<br />
og professor Arne Poulsen<br />
kalder projektet for ”metodisk imponerende”.<br />
Og han efterlader ikke nogen tvivl<br />
<strong>om</strong>, at han fi nder, resultaterne af forskningsprojektet<br />
er yderst væsentlige. ■<br />
Læs også artiklen <strong>om</strong> Jesper Dammeyers<br />
forskning i ”Social konstruktion af <strong>døvblindhed</strong>”<br />
i dette nummer af <strong>NYT</strong>.<br />
Jesper Dammeyers arbejde<br />
har bl.a. resulteret i følgende<br />
artikler:<br />
Dammeyer, J. (udgives forår 2010).<br />
Handicappsykologi – en introduktion<br />
til psykologiske forståelser af handicap.<br />
I L. Bøttcher & J. Dammeyer,<br />
Handicappsykologi. København:<br />
Samfundslitteratur.<br />
Dammeyer, J. (submitted). Psychosocial<br />
development in a Danish<br />
population of children with cochlear<br />
implants and deaf and hard of<br />
hearing children.<br />
Dammeyer, J. (2008). Congenitally<br />
deafblind children and cochlear<br />
implant - effect on c<strong>om</strong>munication.<br />
Journal of Deaf Studies and Deaf<br />
Education. doi:10.1093/deafed/<br />
enn042.<br />
Dammeyer, J. (2006). Når praksis<br />
tages alvorligt. Metodologiske<br />
overvejelser <strong>om</strong> relationen mellem<br />
kvalitet og forskningspraksis. Nordiske<br />
Udkast, <strong>nr</strong>. 2.<br />
Dammeyer, J. (submitted). Parents’<br />
management of the development<br />
of their children with disabilities: Incongruence<br />
between psychological<br />
development and culture.<br />
Dammeyer, J. (2008e). Spædbarnspsykologi<br />
og medfødt <strong>døvblindhed</strong>.<br />
Om hvordan spædbarnspsykologien<br />
kan bruges i forskning og klinisk<br />
arbejde med børn med alvorlige<br />
sociale, sproglige og kognitive funktionsnedsættelser.<br />
Psyke & Logos,<br />
2, 717-732.<br />
For nærmere information <strong>om</strong> artiklerne<br />
kan Jesper Dammeyer kontaktes<br />
på jesper.dammeyer@psy.ku.dk.<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
2 1
DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF DØVBLIND<br />
I forbindelse med Jesper Dammeyers<br />
færdiggørelse og forsvar af sin ph.d.-afhandling<br />
<strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong>, bringer vi her<br />
en bearbejdet version af en artikel, s<strong>om</strong><br />
tidligere har været bragt i NUD’s nyhedsbrev<br />
<strong>nr</strong>. 2-2007.<br />
■ A F J E S P E R DA M M E Y E R , P H . D. , P S Y KO L O G , K Ø -<br />
B E N H AV N S U N I V E R S I T E T<br />
F OTO : L A S S E W E H N E R<br />
Umiddelbart skulle man mene, at <strong>døvblindhed</strong><br />
rimeligt enkelt kunne bestemmes ved<br />
objektive kriterier, fx medicinske syns- og<br />
høreprøver. Men sådan er virkeligheden<br />
– for de fl este s<strong>om</strong> kender til <strong>døvblindhed</strong><br />
– ikke. Hvad er <strong>døvblindhed</strong> så Den følgende<br />
artikel beskriver, hvordan <strong>døvblindhed</strong><br />
kan forstås s<strong>om</strong> en social konstruktion<br />
– eller snarere en social praksis og måske<br />
en særlig kultur.<br />
For nylig underviste jeg et hold psykologistuderende,<br />
s<strong>om</strong> var forundrede over, at<br />
<strong>døvblindhed</strong> ikke er bestemt ved faste objektive<br />
kriterier. I modsætning til så mange<br />
andre diagnoser, mente de, <strong>døvblindhed</strong><br />
måtte være en afgrænset utvetydig størrelse.<br />
Jeg måtte skuffe de studerende og<br />
fortælle dem <strong>om</strong>, hvordan <strong>døvblindhed</strong><br />
bestemmes s<strong>om</strong> en funktionel diagnose.<br />
Man skal ikke have meget kendskab til<br />
døvblinde, før man fi nder ud af, at det er<br />
en meget heterogen gruppe. Nogle døvblinde<br />
kan både se og høre nogenlunde,<br />
mens andre, der slet ikke kan bruge deres<br />
syn og hørelse, ikke er døvblinde. Der er<br />
således ingen overensstemmelse mellem<br />
det objektivt bestemte sansetab og den<br />
sensoriske funktion.<br />
I mange år har man på nordisk plan, på<br />
pragmatisk vis, snakket <strong>om</strong> en funktionel<br />
defi nition af <strong>døvblindhed</strong>. Det vil sige, man<br />
er døvblind, når det k<strong>om</strong>binerede syns- og<br />
hørehandicap begrænser ens k<strong>om</strong>muni-<br />
kation og udfoldelse (Nordiske Defi nition<br />
af Døvblindhed, 2007). Men hvornår man<br />
er funktionelt døvblind kan være svært<br />
at afgøre. I praksis bliver defi nitionen af<br />
<strong>døvblindhed</strong> efter min vurdering snarere:<br />
”Personer der modtager døvblindeservice”<br />
enten i form af et døvblindebotilbud eller<br />
konsulentbistand fra en af konsulent for<br />
døvblinde.<br />
Artiklens budskab er, at vi i arbejdet med<br />
at forbedre tilbudene til døvblinde med<br />
fordel kan være bevidste <strong>om</strong> ”den sociale<br />
konstruktion af <strong>døvblindhed</strong>”. At blive<br />
identifi ceret s<strong>om</strong> døvblind handler <strong>om</strong> ”at<br />
kunne tilhøre en døvblindekultur”, snarere<br />
end det handler <strong>om</strong> at identifi cere<br />
et k<strong>om</strong>bineret syns- og høretab. Den<br />
nordiske døvblindepædagogik indebærer<br />
en ”subjektivering af den døvblinde s<strong>om</strong><br />
døvblind” snarere end en k<strong>om</strong>pensation for<br />
manglende syn- og hørelse.<br />
Subjektiveringen af den døvblinde<br />
Døvblind er ikke kun noget man er, men<br />
også noget man bliver. Med andre ord<br />
bliver man subjektiveret – eller socialiseret<br />
– til at være døvblind. Med subjektivering<br />
(Foucault, 2006) menes, at den døvblinde<br />
bliver forstået i en særlig døvblindediskurs.<br />
Den døvblinde er døvblind, fordi han/hun<br />
af <strong>om</strong>verden bliver beskrevet og <strong>om</strong>talt på<br />
en særlig døvblindeagtig måde.<br />
For at eksemplifi cere denne subjektivering,<br />
vil jeg fremhæve en aktuel sag, jeg<br />
2 2<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
HED<br />
…Jesper Dammeyer forsvarer sin<br />
ph.d.-afhandling <strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong><br />
er engageret i. Sagen handler <strong>om</strong> en ung<br />
pige, der har Usher og fl ere andre problemer.<br />
Hun er ved at fl ytte fra et ikke-døvblindebotilbud<br />
til et døvblindebotilbud. Ved<br />
denne fl ytning er det, for det døvblindebotilbud<br />
s<strong>om</strong> modtager hende, vigtigt, at så<br />
mange døvblindekendetegn s<strong>om</strong> muligt<br />
bliver identifi ceret og fremhævet. Eksempelvis<br />
når hun vil holde i hånd, så er det<br />
fordi hun ikke kan se, og ikke fordi hun er<br />
bange, s<strong>om</strong> det tidligere botilbud sagde.<br />
For døvblindetilbudet er det ligeledes vigtigt<br />
at sætte fokus på udvikling af hendes<br />
k<strong>om</strong>munikation. Når hun går tæt på den<br />
voksne, forstås det nu i forhold til <strong>døvblindhed</strong>:<br />
Hun søger taktil kontakt og måske<br />
k<strong>om</strong>munikation. Alle døvblindespecifi kke<br />
ting bliver fremhævet. Der forløber en aktiv<br />
proces, hvor pigens adfærd og tilstand<br />
refortolkes, så den passer med typisk<br />
døvblindeadfærd. Pigen bliver af <strong>om</strong>verden<br />
subjektiveret s<strong>om</strong> døvblind.<br />
Hendes forventede k<strong>om</strong>munikative potentialer<br />
er i høj grad det, der gør hende til<br />
en potentiel ”god” døvblind. Hele forløbet<br />
bliver et ”demonstrationsprojekt”, hvor det<br />
handler <strong>om</strong> at ”vise” <strong>døvblindhed</strong>en, og<br />
at <strong>døvblindhed</strong>en er mere primær end de<br />
andre problematikker, s<strong>om</strong> pigen måtte<br />
have. Det handler <strong>om</strong> at fi nde/skabe en<br />
døvblind pige, s<strong>om</strong> er døvblind på den helt<br />
rigtige måde.<br />
Døvblindepraksis<br />
Funktionshæmningen/tilstanden <strong>døvblindhed</strong><br />
kan beskrives s<strong>om</strong> en social<br />
praksis. Den sociale praksis kan på mange<br />
måder være brugbar til at forstå, hvordan<br />
ovenstående subjektivering fi nder sted.<br />
Man er døvblind, når man er deltager i<br />
den praksis, s<strong>om</strong> udgør døvblindepraksissen.<br />
Det vil sige, <strong>døvblindhed</strong> udgøres af<br />
særlige sociale og fysiske strukturer og<br />
særlige måder at gøre og tale <strong>om</strong> tingene<br />
på. Denne døvblindepraksis er på mange<br />
måder alt<strong>om</strong>fattende og udgør nærmest et<br />
samfund i samfundet.<br />
Eksempler på sociale og fysiske strukturer,<br />
s<strong>om</strong> er med til at udgøre denne praksis, er<br />
følgende:<br />
Omkring de professionelle:<br />
• Eget uddannelsessystem. Fra introduktionskurser<br />
for nyansatte til master<br />
degrees i <strong>døvblindhed</strong>.<br />
• En central teoretisk samt litterær kanon.<br />
• En elite af professionelle/eksperter.<br />
Omkring brugerne:<br />
• Udvalgte døvblinde s<strong>om</strong> er særligt<br />
”prototypiske”.<br />
• Eget sprog. Taktilt tegnsprog eller andet.<br />
• Foreninger og blade.<br />
• Særlige tests og udredningsprocedurer.<br />
Døvblindhed er altså i højere grad noget<br />
ydre fysisk og socialt, end det er en<br />
indre fysiologisk tilstand. Døvblindheden<br />
bestemmes af ydre forhold s<strong>om</strong> fx at bo<br />
et bestemt sted, lære at k<strong>om</strong>munikere på<br />
særlige taktile måder mv. Døvblindheden<br />
<strong>om</strong>handler også de voksne, der er <strong>om</strong>kring<br />
den døvblinde.<br />
Forældrene og gerne de øvrige familiemedlemmer<br />
skal på kursus i <strong>døvblindhed</strong>,<br />
være med i foreningsarbejde mv. Men det<br />
gælder især også de professionelle, s<strong>om</strong><br />
arbejder med den døvblinde. Der skal tales<br />
<strong>om</strong> og til den døvblinde på bestemte måder.<br />
De voksne <strong>om</strong>kring den døvblinde er i<br />
høj grad dem, s<strong>om</strong> er med til at konstruere<br />
den døvblinde s<strong>om</strong> døvblind.<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
2 3
DET HANDLER OM AT FINDE/SKABE EN DØVBLIND PIGE, SOM ER DØVBLIND PÅ DEN<br />
Social praksis<br />
En medicinsk bestemt k<strong>om</strong>bineret synsog<br />
hørenedsættelse er således kun adgangsbilletten<br />
til at blive døvblind. Døvblind<br />
bliver man først, når man helt konkret er<br />
fl yttet ind i døvblindeverdenen.<br />
Man kan sige, at <strong>døvblindhed</strong> i stor<br />
udstrækning eksisterer s<strong>om</strong> en social<br />
praksis. Var der ingen grunduddannelser i<br />
<strong>døvblindhed</strong>, fælles teoretiske forståelser,<br />
eksperter, NUD og lignende institutioner,<br />
ja så var de døvblinde ikke døvblinde på<br />
samme måde endsige lige så meget. Sammenligner<br />
man de nordiske lande med andre<br />
lande eller tidligere perioder i historien,<br />
bliver dette tydeligt.<br />
Døvblinde fandtes stort set ikke for 200 år<br />
siden og fi ndes kun i begrænset <strong>om</strong>fang<br />
i visse andre lande. Dette skyldes selvfølgelig<br />
delvist, at de ikke var/er ”opdaget”<br />
eller ”identifi ceret” s<strong>om</strong> døvblinde, men det<br />
skyldes også, at de var/er noget andet.<br />
De var/er mentalt retarderede, autister<br />
eller blot handicappede. Altså, de var/er<br />
deltagere i en historisk og kulturelt bestemt<br />
anden praksis end døvblindepraksissen.<br />
En social praksis er ikke nogen fast størrelse,<br />
men en bevægelig størrelse med<br />
fl ere grænsefl ader, s<strong>om</strong> aktivt defi nerer<br />
den pågældende praksis (Bowker & Star,<br />
1999). Således gælder det også for den<br />
sociale praksis, s<strong>om</strong> udgør <strong>døvblindhed</strong>.<br />
Det er vigtigt hele tiden at afgrænse, hvem<br />
der er døvblind, og hvem der ikke er. Der<br />
er klare, men ikke særlig logiske, grænsefl<br />
ader til andre praksisser s<strong>om</strong> fx blinde,<br />
autister, mentalt retarderede m.fl .<br />
Døvblindekultur<br />
I forlængelse af praksisbegrebet er det relevant<br />
at tale <strong>om</strong> kulturbegrebet i forhold til<br />
beskrivelsen af <strong>døvblindhed</strong> s<strong>om</strong> en social<br />
konstruktion.<br />
Det er nærliggende at sammenligne<br />
situationen for gruppen af døvblinde med<br />
døve. Det er muligt at anskue gruppen af<br />
døve s<strong>om</strong> en sproglig og kulturel minoritet<br />
og ikke s<strong>om</strong> handicappede (Ladd, 2003).<br />
At være døv handler altså ikke <strong>om</strong>, at man<br />
har et funktionstab (høretab), s<strong>om</strong> skal<br />
k<strong>om</strong>penseres bedst muligt af samfundet<br />
(fx høreapparater), hvilket ellers følger af<br />
FN’s standardregler (FN, 1994).<br />
Snarere handler det <strong>om</strong> at tilhøre og opretholde<br />
en kulturel minoritet med særrettigheder<br />
i forhold til majoritetssamfundet.<br />
En døv er ikke handicappet sammen med<br />
andre døve.<br />
Døvblinde er på grund af deres lille antal,<br />
heterogenitet og ofte mange tillægshandicap<br />
ikke på samme måde i stand til at<br />
samle sig s<strong>om</strong> sin egen kultur. Sprogligt<br />
set er døvblinde også en meget heterogen<br />
gruppe, hvilket er en væsentlig medvirkende<br />
årsag. Det taktile tegnsprog er ikke<br />
fælles for alle, da mange døvblinde vil, afhængig<br />
af syns- og hørerest, være primært<br />
tegnsprogs- eller talebruger.<br />
Men måske er det alligevel muligt at tale<br />
<strong>om</strong> en form for kultur. Jævnfør ovenstående<br />
kan man tale <strong>om</strong> en døvblindekultur<br />
i tilknytning til den praksis, s<strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong>en<br />
udgør. Døvblindekulturen vil så i høj<br />
grad være konstitueret af og opretholdt via<br />
professionelle og de institutioner, s<strong>om</strong> er<br />
<strong>om</strong>kring de døvblinde.<br />
Måske er denne kulturelle opretholdelse en<br />
meget vigtig mekanisme for bedst muligt<br />
at sikre livsbetingelserne for dem, s<strong>om</strong> vi<br />
nu engang har subjektiveret eller ønsker at<br />
subjektivere s<strong>om</strong> døvblinde.<br />
Reproduktion af identificeringsproces<br />
Når vi diskuterer identifi cering og afgrænsning<br />
af <strong>døvblindhed</strong>, ja så er det ikke<br />
objektive kriterier, vi fi nder frem til, men vi<br />
reproducerer ved identifi ceringsprocessen<br />
en døvblindekultur. I den måde vi i Norden<br />
2 4<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
HELT RIGTIGE MÅDE.<br />
arbejder med <strong>døvblindhed</strong> på er fokus at<br />
give den døvblinde et liv med <strong>døvblindhed</strong><br />
– det vil sige at etablere k<strong>om</strong>munikation,<br />
relationer mv. på døv- og blindhedens<br />
præmisser.<br />
Med andre ord: At være døvblind handler<br />
ikke <strong>om</strong> at identifi cere et syns- og høretab<br />
for så bedst muligt at k<strong>om</strong>pensere herfor,<br />
men derimod <strong>om</strong> at subjektivere de mennesker<br />
til <strong>døvblindhed</strong>, s<strong>om</strong> vil profi tere<br />
af det. Netop derfor kan det tage år at<br />
identifi cere <strong>døvblindhed</strong>, da mulighederne i<br />
en døvblind subjektivitet først skal vise sig.<br />
S<strong>om</strong> al anden kulturel tilpasning tager det<br />
tid at blive en del af en kultur.<br />
Nordens døvblindekultur<br />
Vi må tro på, at det ikke er det samme,<br />
<strong>om</strong> man fx er døv med synsproblemer eller<br />
døvblind – eller autist med syns- og høreproblemer<br />
eller døvblind med autistiske<br />
træk. Hvornår man er det ene, og hvornår<br />
man er det andet, kan jo netop kulturelt<br />
set – s<strong>om</strong> ovenfor diskuteret – være meget<br />
forskelligt. Er personen autist, skal der<br />
k<strong>om</strong>penseres for en manglende k<strong>om</strong>munikation<br />
bl.a. gennem struktur – er personen<br />
døvblind, skal k<strong>om</strong>munikationen etableres<br />
gennem andre modaliteter.<br />
Det er ikke altid ligegyldigt, til hvilken kultur<br />
en person bliver socialiseret. Derfor er den<br />
kulturelle kamp for <strong>døvblindhed</strong> vigtig,<br />
liges<strong>om</strong> det er vigtigt, at det er en kultur,<br />
der fortsat bliver udviklet og forfi net. Heraf<br />
følger også et stort ansvar. Det er ikke kun<br />
søde og rare mennesker, der er nemme at<br />
<strong>om</strong>gås, s<strong>om</strong> skal være døvblinde, liges<strong>om</strong><br />
belægningsgraden på døvblindetilbuddene<br />
ikke skal være afgørende for, hvor grænsen<br />
for <strong>døvblindhed</strong> går.<br />
Kvaliteten ved de nordiske døvblindetilbud<br />
er måske netop, at der tilbydes en døvblindekultur<br />
og ikke k<strong>om</strong>pensation for et<br />
objektivt målt syns- og høretab. Derfor er<br />
det væsentligt at være mere bevidste <strong>om</strong>,<br />
hvordan og hvorledes vi producerer og<br />
reproducerer <strong>døvblindhed</strong>en s<strong>om</strong> en social<br />
praksis og en kultur. ■<br />
Referencer:<br />
Bowker, G. C. & Star, S. L. (1999). Sorting<br />
Things Out: Classifications and its<br />
Consequences. Cambridge, Mass.: MIT<br />
Press.<br />
FN (1994): FN’s standardregler <strong>om</strong> lige<br />
muligheder for handicappede. http://<br />
www.handicap.dk/politik/rettigheder/<br />
standardregler<br />
Foucault, M. (2006). History of Madness.<br />
London: Routledge.<br />
Ladd, Paddy (2003). Understanding<br />
Deaf Culture. In Search of Deafhood.<br />
UK: Frankfurt Lodge.<br />
Nordisk Definition af Døvblindhed:<br />
http://www.nud.dk/nordisk_definition<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
2 5
Anmeldelse af Døvblindblevne og beskæftigelse<br />
- en artikelsamling<br />
Jeg har læst artikelsamlingen ”Døvblindlevne og beskæftigelse”, der er blevet udgivet af Videnscentret for Døvblindblevne. Samlingen<br />
består af 10 artikler skrevet af personer med forskellige indgangsvinkler til dette emne.<br />
■ A F H E L L E PA N D U R O, D Ø V B L I N D E KO N S U L E N T, F R E D E R I C I A<br />
Første artikel er en let tilgængelig gennemgang af Videnscentret<br />
for Døvblindblevnes spørgeundersøgelse af tilfredsheden<br />
med arbejdslivet hos personer med døvlindhed.<br />
I de følgende artikler er der både fortællinger fra personer<br />
med <strong>døvblindhed</strong>, tanker fra det private erhvervsliv og indspark<br />
fra forskellige fag<strong>om</strong>råder.<br />
Her er tanker fra en etnisk konsulent i Odense og fra en<br />
forhenværende k<strong>om</strong>munal jobkonsulent. Endvidere er der<br />
en gennemgang af muligheder for k<strong>om</strong>pensation ifølge<br />
lovgivningen og en beskrivelse af en mærkeordning, der<br />
skal give et fi ngerpeg <strong>om</strong> virks<strong>om</strong>hedernes handicaptilgængelighed.<br />
Og der er tre forskellige artikler, der beskriver<br />
arbejdsmarkedsprojekter for personer med <strong>døvblindhed</strong> i<br />
Sverige, Norge og Danmark.<br />
Det har været spændende at se forskelle og ligheder i<br />
beskrivelserne af disse tre projekter, og jeg vil fremover<br />
følge dem alle med stor interesse. De tanker og intentioner,<br />
der ligger bagved projekterne, er forskellige, men de peger<br />
alle i samme retning: Det er vigtigt at have særlig støtte til<br />
personer med <strong>døvblindhed</strong>, både når det gælder uddannelsesvalg,<br />
jobformidling og særligt ved karrierejustering s<strong>om</strong><br />
følge af funktionsnedgang.<br />
Der er brug for støtte til at turde drømme <strong>om</strong> et arbejdsliv<br />
og for støtte til at kunne foretage realistiske valg. Og ofte er<br />
det også nødvendigt at kunne foretage svære genvalg af<br />
karriere. Her skal fagpersonerne kunne coache, guide og<br />
bryde forhindringer ned.<br />
Samlet set peger artiklerne på nødvendigheden af en ekstra<br />
indsats på <strong>om</strong>rådet døvblindblevne og beskæftigelse,<br />
og de understreger at personer med <strong>døvblindhed</strong> også i<br />
deres arbejdsliv er meget afhængige af at have kvalifi cerede<br />
fagpersoner <strong>om</strong>kring sig. ■<br />
2 6<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
DØVBLINDLEVNE OG BESKÆFTIGELSE - EN ARTIKELSAMLING, ER EN DEL AF EN SERIE.<br />
SERIEN BESTÅR AF:<br />
FOKUS PÅ IKT - 17 SYNDROMER OG SYGDOMME - PSYKOLOGISKE PROBLEMSTILLINGER HOS DØVBLINDBLEVNE<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
2 7
Anmeldelse af Haptices and Haptemes<br />
af Riitta M. Lahtinen<br />
Haptices and Haptemes. A case study of developmental process in social-haptic c<strong>om</strong>munication of<br />
acquired deafblind people. En oversat og <strong>om</strong>skrevet doktordisputats af Riitta M. Lahtinen<br />
■ A F J U T TA F I S C H E R , C E N T E R F O R T E G N S P R O G<br />
Først og fremmest tak til Riitta Lahtinen for at gøre det muligt<br />
endnu engang at sidde med en phd-afhandling, der beskæftiger<br />
sig med k<strong>om</strong>munikation på døvblinde<strong>om</strong>rådet. Det er væsentligt<br />
for alle os, der arbejder i feltet, at udvikling og forskning dokumenteres<br />
i en form, der resulterer i formel anerkendelse.<br />
Inspirerende og givende er det at fi nde alt det materiale, s<strong>om</strong> Riitta<br />
Lahtinen igennem årene har øst af på workshops, seminarer og<br />
ved konferencer, samlet i en bog. Det er imponerende, hvordan<br />
hun har evnet og haft overskud til at beskrive og dokumentere<br />
den haptiske k<strong>om</strong>munikationsmetode, hun har udviklet sammen<br />
med sin mand Russ Palmer. Det bliver på den måde muligt for os<br />
at tilegne os metoden, dele af den eller blot lade os inspirere af de<br />
to menneskers mod og kreativitet.<br />
2 8<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
Achilleshæl og styrke<br />
Achilleshælen i projektet er ærgerligt nok det samme s<strong>om</strong> dets<br />
styrke, nemlig at Riitta Lahtinen selv er den ene af hovedinformanterne.<br />
Det italesættes aldrig tydeligt nok, at der dels kan<br />
være en problemstilling i et sammenfald imellem forskersubjekt og<br />
hovedinformant, og dels at metoden er udviklet i et så intimt fællesskab<br />
s<strong>om</strong> et ægteskab.<br />
Der er et par steder, hvor arten af kropskontakt differentieres afhængig<br />
af, hvor meget de involverede parter kender til hinanden,<br />
idet der tales <strong>om</strong> dimensionerne neutral, mild, medium og stærk<br />
kropskontakt.<br />
Riitta Lahtinen antyder hermed, at hun er klar over, at der vil være<br />
forskel i brugen af det haptiske afhængig af, hvem de involverede<br />
personer er, og hvor godt de kender hinanden. Men det ville have<br />
været en styrke, hvis problematikken var blevet udfoldet endnu<br />
mere konkret.<br />
Når man s<strong>om</strong> underviser af døvblindblevne, tolke og kontaktpersoner<br />
skal bruge materialet, vil det være nødvendigt at sortere<br />
i det og bearbejde det, så metoden bliver brugbar, også i sammenhænge<br />
hvor de k<strong>om</strong>munikerende er direkte fremmede over<br />
for hinanden.<br />
Akademisk tyngde<br />
Det angives, at den foreliggende engelske oversættelse er en<br />
bearbejdet udgave af ph.d.-afhandlingen, der skulle gøre den<br />
tilgængelig for fl ere læsere, men efter min bedste overbevisning<br />
mangler der en del, før det ønske er opfyldt. Det er synd, at der<br />
ikke er gjort mere for læservenligheden i det store arbejde, det må<br />
have været at oversætte og bearbejde materialet.<br />
Bogen er ikke befriet for den akademiske tyngde, der nødvendigvis<br />
ligger i en doktorafhandling. De mange kildehenvisninger, især i<br />
første del af bogen, bremser læsefl owet, og den bliver derfor ikke<br />
umiddelbart anvendelig s<strong>om</strong> lærebog.<br />
Det virker til tider s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, at det har været svært at presse beskrivelsen<br />
af haptisk k<strong>om</strong>munikation ind i en så stram akademisk<br />
form, s<strong>om</strong> en ph.d. kræver. Og ønsket <strong>om</strong> at binde undersøgelsen<br />
af den udviklingsproces, de to informanter har gennemgået,<br />
op på kendt teori lykkes da heller ikke helt.<br />
haptisk k<strong>om</strong>munikation kan defi neres s<strong>om</strong> et sprog.<br />
De kriterier, lingvistikken angiver for at noget kan defi neres s<strong>om</strong><br />
et sprog, kan efter min bedste overbevisning ikke efterleves, og<br />
påstanden vil dermed kunne give anledning til unødvendig kritik af<br />
en k<strong>om</strong>munikationsform, der er så fuldgyldig og anvendelig i sig<br />
selv.<br />
Masser af konkrete fif<br />
Det er synd, hvis læseren bremses af de noget uklare og tunge<br />
teoretiske dele og måske aldrig når til bogens centrale kapitler 5<br />
og 6, hvor de direkte beskrivelser af og anvisninger på brugen af<br />
haptisk k<strong>om</strong>munikation fi ndes.<br />
Om end stoffet også i disse kapitler er vanskeligere tilgængeligt<br />
end de arbejdshæfter <strong>om</strong> emnet, Riitta Lahtinen tidligere har udgivet,<br />
er det en stor fordel, at hele materialet nu er samlet et sted.<br />
Der er masser af konkrete fi f at lære sig, og især er jeg vild med<br />
den inspiration, der kan hentes dels i forhold til brugen af haptisk<br />
k<strong>om</strong>munikation ved ledsagelse og i bevægelse og dels i det hele<br />
taget den utrolig dynamiske brug af k<strong>om</strong>munikationsmetoden,<br />
s<strong>om</strong> de to personer repræsenterer.<br />
Der er ingen tvivl <strong>om</strong>, at haptisk k<strong>om</strong>munikation er en effektiv<br />
k<strong>om</strong>munikationsmetode, s<strong>om</strong> supplerer de sprog, der i øvrigt anvendes,<br />
og at den kan anvendes med succes i alle de beskrevne<br />
situationer og sikkert også i en masse andre – bare gå i krig, kun<br />
kreativiteten sætter grænser. ■<br />
Haptisk k<strong>om</strong>munikation er ”berøring med betydning”.<br />
Det er aktiv dialog, hvor afsenderen rører ved modtageren<br />
med det formål at give information <strong>om</strong> <strong>om</strong>givelserne<br />
og kroppens placering heri.<br />
Enkelte beskeder s<strong>om</strong> overføres via berøring på kroppen<br />
kalder Riitta Lahtinen ”hapticer”. I Danmark kalder vi de<br />
enkelte korte beskeder for ”taktile signaler.”<br />
Det er, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> den teoretiske ramme, der indleder og afslutter<br />
den praktisk anvendelige og konkrete midterdel af bogen, mangler<br />
applikation. Og jeg er ikke enig i afhandlingens antydning af, at<br />
N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />
2 9
<strong>NYT</strong>TIGE NOTER<br />
T R E B R O C H U R E R P Å G A D E N :<br />
GODE RÅD OM KOMMUNIKATION MED ÆLDRE<br />
DØVBLINDBLEVNE<br />
Videnscentret har lige inden årsskiftet<br />
sendt tre brochurer på gaden. De henvender<br />
sig til forskellige faggrupper, der har<br />
kontakt til mennesker med en høre- og/eller<br />
synsnedsættelse. Brochurerne giver<br />
gode råd <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munikation med disse<br />
grupper i forskellige sammenhænge.<br />
Der er tale <strong>om</strong> reviderede udgaver af nogle<br />
gamle kendinge, s<strong>om</strong> udk<strong>om</strong> første gang<br />
for nogle år siden. De gode råd <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munikation<br />
har været populære blandt<br />
hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker<br />
og andre, der arbejder med ældre og<br />
patienter med høre og/eller synsnedsættelse.<br />
Med det reviderede og opdaterede<br />
indhold har vi sikret, at brochurerne fortsat<br />
er aktuelle.<br />
De tre publikationer understøtter den viden<br />
og de erfaringer, s<strong>om</strong> allerede eksisterer i<br />
de medarbejdergrupper, der forestår arbejdet<br />
<strong>om</strong>kring mennesker med sansetab.<br />
Det kan være i forbindelse med fx sundhedsfremmende<br />
og forebyggende hjemmebesøg,<br />
i plejecentre, på sygehuse, etc.<br />
Men der sættes særlig og konkret fokus<br />
på gode råd, når man skal sikre sig, at<br />
k<strong>om</strong>munikationen lykkes. Rådene er sat<br />
ind i en sammenhæng, s<strong>om</strong> forholder sig<br />
specielt til dagligdagens situationer og til<br />
de medarbejdere, der er involveret.<br />
Brochurerne giver en introduktion til, hvad<br />
det indebærer at have nedsat syn eller<br />
hørelse – eller at have en k<strong>om</strong>bination af<br />
begge dele. Herefter k<strong>om</strong>mer de gode råd<br />
på banen – først nogle generelle råd og<br />
derefter nogle særlige råd, s<strong>om</strong> gælder<br />
helt specifi kt for de enkelte af de tre grupper,<br />
der enten har nedsat syn eller hørelse<br />
eller begge dele.<br />
De tre brochurer er lavet i et samarbejde<br />
med blandt andet Videnscenter for høre-<br />
handicap og Videnscenter for Synshandicap.<br />
Videnscenter på Ældre<strong>om</strong>rådet<br />
har været med i samarbejdet <strong>om</strong> ”God<br />
k<strong>om</strong>munikation – med ældre med synsog/eller<br />
hørenedsættelse”.<br />
”Gør opmærks<strong>om</strong> på emneskift i samtalen.<br />
Sig for eksempel ”lad os tale <strong>om</strong><br />
turen i morgen.”<br />
”Luk døre og vinduer for at dæmpe<br />
eventuel baggrundsstøj.”<br />
”Tilbyd at ledsage patienten til fællesarealer<br />
(tv-stue, spisestue og lign.) og<br />
beskriv <strong>om</strong>givelserne.”<br />
”Sig noget, syng for dig selv eller tramp<br />
lidt hårdt i gulvet, når du går fra det ene<br />
rum til det andet…”<br />
”Giv dig tid. K<strong>om</strong>munikationen tager<br />
ofte længere tid for at blive vellykket.”<br />
Den ene brochure er:<br />
”God k<strong>om</strong>munikation – med<br />
patienter, der har nedsat<br />
syn og / eller hørelse”<br />
Den anden brochure bærer<br />
titlen:<br />
”God k<strong>om</strong>munikation – med<br />
ældre med syns- og / eller<br />
hørenedsættelse”<br />
Nr. 3 brochure hedder:<br />
”Når syn og hørelse svigter.<br />
Råd til hjemmehjælpere,<br />
hjemmesygeplejersker og<br />
andet personale, der arbejder<br />
med ældre”<br />
Brochurerne er gratis og kan fås ved<br />
henvendelse til Videnscentret –<br />
fx via www.dbcent.dk.<br />
3 0<br />
<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>
KALENDEREN<br />
<strong>NYT</strong>TIGE LINKS<br />
■ 9. - 12. marts <strong>2009</strong><br />
Kursus: Tolkning og <strong>erhvervet</strong> <strong>døvblindhed</strong><br />
NUD, Dronninglund<br />
Mere info: på NUDs hjemmeside www.nud.dk<br />
Vidensnetværket<br />
Vidensnetværket arbejder med spørgsmålet <strong>om</strong> ”hvordan mennesker<br />
med handicap/sygd<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer tættere på arbejdsmarkedet<br />
og i beskæftigelse.”<br />
www.vidensnetvaerket.dk<br />
■ 20. - 26. marts <strong>2009</strong><br />
Kursus: Grundlæggende tiltag for personer med <strong>erhvervet</strong><br />
<strong>døvblindhed</strong><br />
NUD, Dronninglund<br />
Mere info: på NUDs hjemmeside www.nud.dk<br />
■ 2. - 4. april <strong>2009</strong><br />
10. konference i NNDR<br />
(Nordic Network on Disability Research)<br />
Hotel Nyborg Strand<br />
Læs mere på NNDRs hjemmeside www.nndr.no<br />
Kevin Frost –<br />
døvblind canadisk skøjteløber<br />
Kevin Frost har Usher syndr<strong>om</strong> og olympiske ambitioner i hurtigløb<br />
på skøjter.<br />
■ 25. - 28. maj <strong>2009</strong><br />
Kursus: Børn og unge med k<strong>om</strong>bineret syns- og hørenedsættelse<br />
NUD, Dronninglund<br />
Mere info: på NUDs hjemmeside www.nud.dk<br />
www.kortlink.dk/692z<br />
■ 22. - 27. september <strong>2009</strong><br />
7. europæiske DbI-konference <strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong><br />
Senigallia, Italien.<br />
Mere info: på DBcentrets hjemmside<br />
Artikel <strong>om</strong> døvblind nordmand i arbejde<br />
I en artikel i den norske Nettavisen præsenteres Edvard J. Strand,<br />
s<strong>om</strong> er 53 år, og s<strong>om</strong> de sidste 28 år har arbejdet s<strong>om</strong> bibliotekar<br />
på universitetsbiblioteket i Tr<strong>om</strong>sø.<br />
www.kortlink.dk/692y<br />
■ 22. - 27. oktober <strong>2009</strong><br />
9. Helen Keller-konference <strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong><br />
Kampala, Uganda.<br />
Mere info: på DBcentrets hjemmside<br />
Besøg www.dbcent.dk og se seneste nyt
Afs.: Videnscentret<br />
for Døvblindblevne<br />
Generatorvej 2A<br />
2730 Herlev<br />
B<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Sergei Sorokin, tidligere direktør<br />
på Mo Gård i Sverige.<br />
Siden november leder af den<br />
internationale døvblindeafdeling<br />
på Perkins School for<br />
the Blind i Boston, USA.<br />
SERGEI SOROKIN<br />
Hvad er efter din mening det varmeste emne på fagfeltet <strong>erhvervet</strong><br />
<strong>døvblindhed</strong> i øjeblikket<br />
I en tid med fi nanskrise globalt og lokalt trues både den basale<br />
stabilitet, fremtidsplaner og drømme for mange mennesker. Krisebeabejdning<br />
og mestring bliver måske særlig aktuelle emner i den<br />
forbindelse. Både på vores <strong>om</strong>råde og i større sammenhænge.<br />
Måske kan vi nu bidrage til hele samfundets krisebearbejdning ved<br />
at dele ud af de utrolig gode eksempler, vi alle kender fra vores<br />
arbejde Selv tilgængelighedsspørgsmålene bliver nok, set ud fra<br />
mit perspektiv, ekstra aktuelle – lige fra grundlæggende information<br />
og k<strong>om</strong>munikation til arbejde og beskæftigelse for personer med<br />
<strong>døvblindhed</strong>. Det er i hvert fald spørgsmål, jeg ofte tænker på i<br />
denne tid.<br />
Hvad er efter din mening den største udfordring på fagfeltet i øjeblikket<br />
Blot det at bevare fokus på <strong>døvblindhed</strong> s<strong>om</strong> en selvstændig funktionsnedsættelse,<br />
der, hvis der ikke foretages særlige tilpasninger<br />
i sociale og fysiske miljøer, kan begrænse personens aktivitet og<br />
delagtighed betydeligt. Det er således et spørgsmål, der kræver<br />
samfundets engagement i særdeleshed og endnu mere i disse<br />
hårde tider, hvor mange i forvejen hårdt ramte medborgere risikerer<br />
at stå endnu mere uden for fællesskabet. At vælge ikke at tilgodese<br />
de grundlæggende rettigheder for personer med en <strong>om</strong>fattende<br />
funktionsnedsættelse med henvisning til ”hårde tider for alle” er ikke<br />
acceptabelt i en civiliseret verden. At fremføre dette på en nuanceret<br />
og effektiv måde er efter min opfattelse en stor udfordring.<br />
Hvordan endte du på dette fag<strong>om</strong>råde<br />
Den historie er nok for lang til dette indlæg. Men ganske kort: Jeg<br />
har altid været interesseret i mennesker s<strong>om</strong> en psykologisk, biologisk<br />
og social størrelse i et stadigt samspil med sine <strong>om</strong>givelser.<br />
Det er <strong>om</strong>råder, s<strong>om</strong> jeg studerede under min masteruddannelse i<br />
specialpædagogik på universitetet i Moskva. Vigtigheden af balancen<br />
i samspillet mellem individ og miljø er efter min opfattelse endnu<br />
mere fremtrædende i forbindelse med <strong>døvblindhed</strong>. Så måske var<br />
det derfor, jeg begyndte at arbejde med netop dette <strong>om</strong>råde, da<br />
chancen bød sig på Mo Gård, efter jeg fl yttede til Sverige. Eller også<br />
er dette bare en typisk specialpædagogisk efterkonstruktion...! <br />
Hvad har fået dig til at sige ja tak til den nye stilling og dermed<br />
fl ytte fra Sverige til USA<br />
Viljen til at bidrage med noget, s<strong>om</strong> betyder, at fl ere mennesker lever<br />
sit liv i større jævnbyrdighed og delagtighed. Ikke bare i et enkelt<br />
land, men i hele verden! Det lyder måske s<strong>om</strong> storhedsvanvid, men<br />
det var faktisk en del af grunden til min beslutning. En anden del var<br />
naturligvis muligheden for at lære nyt gennem det at få nyt perspektiv<br />
i mødet med så mange forskellige mennesker i meget varierede<br />
miljøer. Dette både professionelt og personligt gennem selve<br />
fl ytningen og de nye forhold det fører med sig. Men også gennem<br />
de ualmindelig spændende opgaver, s<strong>om</strong> jeg har fået mulighed for<br />
at arbejde med hos en af de ledende aktører på døvblinde<strong>om</strong>rådet<br />
i verden.<br />
Hvem fortjener efter din mening at få tildelt ”det sorte bælte i<br />
<strong>erhvervet</strong> <strong>døvblindhed</strong>” for en helt særlig dygtighed og indsats<br />
Det Sorte Bælte s<strong>om</strong> mål og bevis på dygtighed bør deles ud til<br />
alle, s<strong>om</strong> udfører sit arbejde på en ekstraordinært professionel og<br />
k<strong>om</strong>petent måde, uanset hvad deres profession og arbejdsopgave<br />
er – hvilket vil sige vældig mange på <strong>om</strong>rådet.<br />
Selv ikke i det lange tidsperspektiv er det let at sige, <strong>om</strong> en ledsagers<br />
service til en bruger i en dagligdags situation er mere eller mindre<br />
værd end fx en forskers afhandling, s<strong>om</strong> hjælper til forståelsen<br />
af <strong>døvblindhed</strong>. En leders succes med et projekt, s<strong>om</strong> skaber en ny<br />
tjeneste, en politikers beslutning, en læges diagnose for en patient<br />
etc. Hele systemet skal fungere sammen, hvilket netop kræver det<br />
bedste fra alle involverede, hvor store eller små de end må synes at<br />
være fra forskellige perspektiver.<br />
Men hvis jeg nu alligevel skal vælge nogle specifi kke, tager jeg<br />
mig friheden at uddele to: Et til den tegnsprogstolk, hvis navn, jeg<br />
desværre ikke kender, s<strong>om</strong> utroligt smukt og dygtigt – trods højt<br />
tempo og ingen pauser – tolkede en hel julekoncert for døvblinde<br />
her i midten af december; og det andet til Ges Roulstone for hans<br />
arbejde inden for ADBN og DBI, s<strong>om</strong> han udfører så <strong>om</strong>hyggeligt,<br />
kreativt og elegant – også en rigtig Mester! ■