05.01.2015 Views

NYT om erhvervet døvblindhed 2009 nr. 1

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

F O R Å R<br />

N U M M ER 1 - 2 0 0 9<br />

<strong>NYT</strong><br />

V I D E N S C E N T R E T F O R D Ø V B L I N D B L E V N E<br />

■ Opsporing af ældre med dobbelt sansetab ■ Her gælder alle kneb<br />

■ Temadag <strong>om</strong> meningsfuld beskæftigelse ■ Ny ph.d.-afhandling


1<br />

Dette nummer af <strong>NYT</strong> bekræfter, at et liv med k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse ikke kan puttes ind i en fi rkantet rammeforståelse.<br />

Et sådant liv må nødvendigvis betragtes fra mange forskellige perspektiver både rent fagligt og rent menneskeligt. Forskellige aldre har<br />

forskellige behov, og det samme gælder det enkelte individ. Endvidere beskæftiger fagfeltet professionelle fra alle verdenshjørner lige fra<br />

praktikeren til teoretikeren. Du kan ved læsning af dette nummer få et indblik i nogle af de indsatser, s<strong>om</strong> er i gang på fagfeltet i øjeblikket.<br />

INDHOLD<br />

Danmarks første syv eksaminerede døvblindetolke ......... 4<br />

Her gælder alle kneb ........................................................... 7<br />

Projekt opsporing af ældre med dobbelt sansetab ....... 10<br />

Hjemme hos: Sandhed sejrer ...................................... 12<br />

Få mere ud af www.dbcent.dk ...................................... 15<br />

Banebrydende projekt holder temadag ........................ 16<br />

Opsporing af ældre med alvorligt syns- og høretab ....... 19<br />

Døvblinde børn og k<strong>om</strong>munikation med CI<br />

ny ph.d. afhandling ....................................................... 20<br />

Den sociale konstruktion af <strong>døvblindhed</strong> ..................... 22<br />

Anmeldelse: Døvblindblevne og beskæftigelse .............. 26<br />

Anmeldelse: Haptices and Haptemes ........................... 28<br />

Nyttige noter. ................................................................ 30<br />

Nyttige links ................................................................. 31<br />

Kalender ...................................................................... 31<br />

NÅR SYN<br />

OG HØRELSE<br />

Spot på ........................................................................ 32<br />

Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og<br />

andet personale, der arbejder med ældre.<br />

2<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


LEDEREN<br />

”Der er to slags viden: Enten kender vi et emne selv, eller<br />

også ved vi, hvor vi kan finde information <strong>om</strong> det.”<br />

■ OLE E. MORTENSEN, CENTERLEDER<br />

den pågældende viden, eller hvor den fi ndes.<br />

Sådan sagde den engelske<br />

forfatter og videnskabsmand<br />

Samuel Johnson i 1700-tallet.<br />

Og uden at vide det beskrev<br />

han dermed for over 200 år<br />

siden helt overordnet vidensarbejdet<br />

på et videnscenter s<strong>om</strong><br />

vores. Enten har vi viden selv,<br />

eller også ved vi, hvem der har<br />

Døvblinde<strong>om</strong>rådet er et relativt lille fag<strong>om</strong>råde, hvor det er muligt<br />

at have et overblik. Gennem dette overblik på fagfeltets videnssituation<br />

ser vi på hvilke <strong>om</strong>råder, der ikke fi ndes viden endnu, og<br />

hvor der kan være behov for at gøre en indsats for at udvikle den.<br />

Gennem dette overblik over videnssituationen på fag<strong>om</strong>rådet ser<br />

vi også, på hvilke <strong>om</strong>råder der ikke fi ndes viden endnu, og hvor<br />

der kan være behov for at gøre en indsats for at udvikle den.<br />

S<strong>om</strong> selvstændigt fag<strong>om</strong>råde er ”<strong>erhvervet</strong> <strong>døvblindhed</strong>” stadig<br />

ungt. Det har kun eksisteret i nogle årtier, og det er først i løbet af<br />

de sidste 15-20 år, det for alvor har konsolideret sig.<br />

Og s<strong>om</strong> fag<strong>om</strong>råde er det kendetegnet ved, at der er relativt få<br />

specialister, s<strong>om</strong> hver arbejder med mange mennesker. Hertil<br />

k<strong>om</strong>mer en række fagpersoner, for hvem døvblindblevne udgør en<br />

– oftest mindre – del af deres arbejde. Betingelserne for udvikling<br />

af ny viden og dokumentation af eksisterende praksisbaseret<br />

viden er derfor vanskelige på grund af de ressourcemæssige<br />

begrænsninger (først og fremmest i form af tid og penge).<br />

Men i løbet af de seneste år er der sket en udvikling også på dette<br />

<strong>om</strong>råde både herhjemme og i resten af Norden. Her er der blevet<br />

gennemført fl ere vidensudviklings- og forskningsprojekter inden<br />

for emner s<strong>om</strong> haptisk k<strong>om</strong>munikation, hjælpemiddelanvendelse,<br />

tolkning, k<strong>om</strong>munikation, livsvilkår, mestring, CI m.m. Vi har skrevet<br />

<strong>om</strong> disse projekter i tidligere numre af <strong>NYT</strong>, og de seneste af<br />

dem kan du læse <strong>om</strong> i dette nummer.<br />

I løbet af det sidste år er desuden ikke færre end tre ph.d.-grader<br />

blevet tildelt forskere i Norden, s<strong>om</strong> har beskæftiget sig med<br />

blandt andet aspekter af <strong>erhvervet</strong> <strong>døvblindhed</strong>. Og på Örebro<br />

Universitet har der s<strong>om</strong> del af deres store indsats på døvblinde<strong>om</strong>rådet<br />

netop været opslået en forskerstilling med særlig fokus<br />

på døvblindblevne.<br />

Et andet meget varmt emne på vores fag<strong>om</strong>råde er beskæftigelse,<br />

s<strong>om</strong> bliver taget under behandling i hele tre aktuelle udviklingsprojekter<br />

i Danmark, Sverige og Norge. Det norske projekt er<br />

i skrivende stund under afslutning, mens det danske og svenske<br />

afsluttes hhv. senere i <strong>2009</strong> og i 2010. Disse tre projekter kan du<br />

læse <strong>om</strong> i den artikelsamling, s<strong>om</strong> Videnscentret udgav lige før jul,<br />

og s<strong>om</strong> fra forskellige synsvinkler belyser emnet ”døvblindblevne<br />

og beskæftigelse”.<br />

I <strong>NYT</strong> vil vi fortsat holde dig orienteret <strong>om</strong> forsknings- og udviklingsarbejdet<br />

på fag<strong>om</strong>rådet. Og à propos ”holde sig orienteret”<br />

lancerer vi nu en helt ny service. Det kan være svært at nå at følge<br />

med på de hjemmesider, man er interesseret i, for at se <strong>om</strong> der<br />

skulle være k<strong>om</strong>met nyt indhold.<br />

Med den øgede brug vi gør af vores hjemmeside www.dbcent.dk,<br />

vil vi fremover en gang <strong>om</strong> måneden sende en e-mail til abonnenterne<br />

med en oversigt over nyhederne på hjemmesiden den<br />

forløbne måned. Læs mere her<strong>om</strong> inde i dette nummer af <strong>NYT</strong>.<br />

God læselyst.<br />

<strong>NYT</strong><br />

Udgives af:<br />

Videnscentret for<br />

Døvblindblevne<br />

Generator vej 2A<br />

2730 Herlev<br />

Tlf.: 44 39 11 75<br />

Fax: 44 39 11 79<br />

Txt-tlf.: 44 39 11 10<br />

E-mail: dbcent@dbcent.dk<br />

Web: www.dbcent.dk<br />

Redaktion:<br />

Ole E. Mortensen, ansvarshavende<br />

Lis Just, redaktør<br />

Tilrettelæggelse og produktion:<br />

eKvator ApS, www.e-kvator.c<strong>om</strong><br />

Oplag:<br />

1.800 ISSN 0909 - 4474<br />

Udk<strong>om</strong>mer:<br />

4 gange årligt og fås gratis ved henvendelse til<br />

Videnscentret for Døvblindblevne.<br />

Nyt fra Videnscentret for Døvblindblevne<br />

fås også i storskrift, i punktskrift og på lydbånd.<br />

Se mere på www.dbcent.dk<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

3


E T P I L OT P R O J E K T I 19 87, E TA B L E R E T A F D Ø V B L I N D E S O R G A N I S AT I O N E R , S K A B T E F O R -<br />

U D S Æ T N I N G E R N E F O R D E N N U V Æ R E N D E KO N TA K T P E R S O N O R D N I N G<br />

DANMARKS FØRSTE SYV EKSAM<br />

På Center for Tegnsprog – Tolkeuddannelsen, Professionshøjskolen<br />

UCC – udfører en projektgruppe for midler fra Velfærdsministeriets<br />

satspulje udviklingsarbejde <strong>om</strong> døvblindblevnes k<strong>om</strong>munikationsformer.<br />

Videreuddannelsen, der er gennemført s<strong>om</strong><br />

et pilotprojekt, har været den største indsats i projektperioden,<br />

og den har indeholdt 214 lektioners undervisning fordelt på otte<br />

moduler hen over et år, to til fi re dages praktik, opgaveskrivning<br />

samt to eksamener.<br />

■ A F S U S A N N E N I E B E O G J U T TA F I S C H E R , C E N T E R F O R T E G N S P R O G<br />

F OTO : S U S A N N E N I E B E O G J U T TA F I S C H E R<br />

Den 8. august 2008 afsluttede syv eksaminerede tegnsprogstolke,<br />

s<strong>om</strong> de første i Danmark, en videreuddannelse i døvblindetolkning.<br />

Vi har altså nu for første gang tolke, der både praktisk,<br />

teoretisk og formelt er klædt på til at varetage døvblindetolkeopgaver.<br />

Tegnsprogstolke har igennem mange år godt nok tolket på<br />

døvblinde<strong>om</strong>rådet, men uden at være egentlig uddannede til det.<br />

Siden 1997 har der på tolkeuddannelsen været en introduktion<br />

til tolkning for døvblindblevne, men det drejer sig <strong>om</strong> relativt få<br />

timer, og tolkene er derfor generelt i høj grad afhængige af deres<br />

intuition og kreativitet, når de k<strong>om</strong>mer ud på opgaver.<br />

Inspiration fra Norge<br />

Projektet har forud for videreuddannelsens gennemførelse især<br />

hentet inspiration i Norge, s<strong>om</strong> allerede for 25 år siden eksaminerede<br />

de første døvblindetolke. Og det var en stor gevinst, da Eli<br />

Raanes indvilligede i at være censor ved de afsluttende eksamener.<br />

Hun har mange års erfaring med døvblindetolkning, står for<br />

uddannelsen af døvblindetolke i Trondhjem og har skrevet doktorafhandling<br />

<strong>om</strong> taktil tegnsprogsk<strong>om</strong>munikation mellem døvblinde.<br />

Guidet tur på Fregatten Jylland<br />

– Hvordan mon kanonen ser ud<br />

4<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


INEREDE DØVBLINDETOLKE<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

5


Beskrivelse må der til! Der er meget at se i<br />

Ebeltofts hyggelige gader.<br />

Et stykke vej endnu<br />

Det har for alle involverede været et spændende og udviklende<br />

forløb, s<strong>om</strong> der nu er sat et foreløbigt punktum for. Men lykken<br />

er dog ikke gjort endnu! Der er stadig et stykke vej at gå, og der<br />

skal nye holdninger og vaner til på alle niveauer ude i det felt, hvor<br />

døvblindblevne indgår og vil kunne profi tere af kvalifi ceret tolkning.<br />

Døvblindblevne og deres organisation har en vigtig rolle at udfylde<br />

i forhold til at markere behovet for særligt uddannede tolke, idet<br />

de kan vælge at bestille netop de syv, s<strong>om</strong> nu besidder særlige<br />

k<strong>om</strong>petencer. Og det gælder i meget høj grad <strong>om</strong> ikke at lade<br />

sig begrænse af de traditionelle forventninger til tolkens rolle. Der<br />

er fx allerede fl ere døvblindblevne, s<strong>om</strong> har haft stor glæde af at<br />

benytte ”haptisk tolkning”, noget s<strong>om</strong> ikke har været kendt hidtil,<br />

og taletolkning er også et uopdyrket <strong>om</strong>råde i Danmark.<br />

Fortsat udvikling og implementering<br />

Tolkefunktionen skal til stadighed udvikles, og det skal ske i et<br />

samarbejde mellem døvblindblevne og tolke både i det konkrete<br />

møde mellem bruger og tolk og på det organisatoriske niveau<br />

mellem deres respektive interesseorganisationer. Dertil k<strong>om</strong>mer<br />

Center for Tegnsprogs fagfelt, der vil kunne bidrage til det fortsatte<br />

arbejde med udvikling og implementering.<br />

Med Handicapkonventionen, s<strong>om</strong> – efter planen – ratifi ceres i<br />

slutningen af <strong>2009</strong>, er håbet, at videreuddannelsen kan ændre<br />

status fra at være et forsøg til at blive et permanent tilbud <strong>om</strong><br />

specialisering for eksaminerede tolke. Projektgruppen er i øjeblikket<br />

i gang med et større evalueringsarbejde, der skal munde ud i<br />

anbefalinger vedrørende den fremtidige uddannelse af døvblindetolke<br />

i Danmark.<br />

En fortsættelse af videreuddannelsen er nødvendig for, at døvblindblevne<br />

får den adgang til samfundet, de har krav på ifølge<br />

konventionen, idet det vil give dem reel mulighed for at tage uddannelse<br />

liges<strong>om</strong> alle andre. ■<br />

Læs mere <strong>om</strong> projektgruppens arbejde på det særlige projekt<strong>om</strong>råde<br />

på www.kc.dk<br />

Eksaminandernes præstationer viste tydeligt, at de igennem<br />

videreuddannelsen har opnået nye færdigheder inden for <strong>om</strong>råderne<br />

ledsagelse, haptisk k<strong>om</strong>munikation, beskrivelse og sproglig<br />

formidling. Derudover demonstrerede de stor teoretisk viden og<br />

k<strong>om</strong>petencer i evnen til at refl ektere over egen praksis.<br />

Undervejs i forløbet har projektgruppen haft god kontakt og et<br />

tæt samarbejde med døvblindblevne. Dels ved at ansætte en<br />

tegnsproget døvblindbleven s<strong>om</strong> underviser, dels ved at inddrage<br />

døvblindblevne aktører i tolkeøvelser, praktik og ved eksamen.<br />

Navn og arbejdssted på de syv eksaminerede døvblindetolke:<br />

Charlotte Hansen (Tolkecenter Danmark, København)<br />

Dina Østrup (CfD, Fredericia)<br />

Pia Rosenberg (CfD, Fredericia)<br />

Marianne Ellebæk Nielsen (CfD, Fredericia)<br />

He<strong>nr</strong>iette Kjærgaard Jensen (Tolkecenter Danmark, Århus)<br />

Didde Nylander (CfD, København)<br />

Tina Dalager He<strong>nr</strong>iksen (CfD, Odense)<br />

6<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


S A M M E N H Æ N G E M E L L E M KO M M U N I K AT I O N O G M O B I L I T Y<br />

Her gælder alle kneb<br />

Når en person med <strong>døvblindhed</strong> ønsker<br />

at kunne færdes selvstændigt, er det<br />

nødvendigt, at der i mobilityundervisningen<br />

sættes fokus på, hvordan man opnår<br />

kontakt med personer i <strong>om</strong>givelserne. Man<br />

har brug for værktøjer til at klare k<strong>om</strong>munikation<br />

med personer, der ikke har<br />

kendskab til tegnsprog.<br />

■ A F B I RT H E L I S K R I S T E N S E N , S Y N S KO N S U L E N T,<br />

C E N T E R F O R KO M M U N I K AT I O N O G H J Æ L P E M I D L E R<br />

Hvordan tackler man barrierer, der kan opstå<br />

og medføre, at man i sine ellers kendte<br />

<strong>om</strong>givelser kan blive udsat for forskellige<br />

uforudsigelige situationer<br />

Hvor store skal k<strong>om</strong>munikationskort (kort<br />

med tekst til brug i k<strong>om</strong>munikationssituationer<br />

med andre) være, for at forbipas-<br />

serende reagerer på dem – og har det<br />

betydning i hvilken rækkefølge, man skriver<br />

teksten på fortrykte k<strong>om</strong>munikationskort<br />

Er det væsentligt at forsyne kortet med<br />

symboler<br />

Disse spørgsmål får du svar på, når du<br />

læser de to artikler, s<strong>om</strong> to amerikanske<br />

mobilityinstruktører har skrevet efter<br />

mange års studier i forbindelse med deres<br />

undervisning.<br />

Undervisning, der sigter på at gøre personer<br />

med <strong>døvblindhed</strong> selvstændige i at<br />

kunne færdes uden ledsager fx til og fra<br />

arbejde.<br />

Artiklerne hedder: ”Teaching deafblind<br />

people to C<strong>om</strong>municate and interact with<br />

the Public” og ”Studies on obtaining assistance<br />

by travelers who are deafblind”.<br />

Mange års erfaring<br />

Eugene Borquin (Gene) og Donna Sauerburger<br />

har begge mange års erfaring med<br />

mobilityundervisning i New York på Helen<br />

Keller National Center og i Washington<strong>om</strong>rådet.<br />

Mange års undersøgelser og studier dokumenterer<br />

i artiklerne, hvilke faktorer der har<br />

betydning for, at der etableres en positiv<br />

kontakt med <strong>om</strong>givelserne.<br />

Der er desuden beskrivelser af, hvordan<br />

den døvblinde person kan k<strong>om</strong>munikere<br />

med forbipasserende, selv<strong>om</strong> disse ikke er<br />

i stand til at anvende tegnsprog.<br />

I foråret 2008 deltog jeg i et kursus på<br />

Helen Keller National Center i New York for<br />

mobilityinstruktører, der underviser personer<br />

med <strong>døvblindhed</strong>.<br />

Her gennemgik Gene og Donna netop<br />

emnet k<strong>om</strong>munikation i forbindelse med<br />

mobility.<br />

Jeg vil i det følgende gennemgå konklusionen<br />

i artiklerne og k<strong>om</strong>me med uddybende<br />

forklaringer i form af ekstra k<strong>om</strong>mentarer,<br />

vi fi k med under kurset.<br />

Det gik op for mig, at det er et emne, jeg<br />

tidligere har tillagt for lidt opmærks<strong>om</strong>hed i<br />

min undervisning.<br />

Kontakt med fremmede<br />

Gene og Donna har erfaret, at en central<br />

færdighed for personer med <strong>døvblindhed</strong> i<br />

forbindelse med selvstændig færden er, at<br />

personen er i stand til at etablere kontakt<br />

med en fremmed i <strong>om</strong>givelserne.<br />

Personer med <strong>døvblindhed</strong> skal kunne<br />

forklare, hvad de ønsker hjælp til OG overvinde<br />

den sproglige barriere ved at give<br />

hjælperen værktøjer til, hvordan k<strong>om</strong>munikationen<br />

kan foregå.<br />

Det er individuelt, på hvilken måde den<br />

enkelte har mulighed for at k<strong>om</strong>munikere,<br />

afhængig af i hvor høj grad, man kan<br />

anvende sin hørelse og sit syn.<br />

Man kan eksempelvis anvende naturlige<br />

tegn og pegninger, anvende skrevne sedler<br />

og fortrykte k<strong>om</strong>munikationskort, tale eller<br />

afspille eventuelle sætninger, der er indspillet<br />

på en notatbåndoptager.<br />

Hjælperens respons vil være afhængig<br />

af, hvad personen med <strong>døvblindhed</strong> kan<br />

benytte sig af: Eksempelvis tale, ja/nej-signal<br />

i form af berøringer eller bogstavering i<br />

håndfl ade med en fi nger eller en pen (uden<br />

stiften er fremme!).<br />

K<strong>om</strong>munikationen skal passe til den enkeltes<br />

muligheder og samtidig give hjælperen<br />

mulighed for hurtig og enkel respons.<br />

K<strong>om</strong>munikationen skal altså planlægges<br />

hjemmefra og er en del af mobilityundervisningen.<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

7


I USA begyndte man at anvende k<strong>om</strong>munikationskort<br />

allerede i perioden1920<br />

– 1940, men først <strong>om</strong>kring år 2000 påbegyndtes<br />

systematiske undersøgelser med<br />

det formål at fi nde ud af sammenhængen<br />

mellem kortets udformning, og hvor hurtigt<br />

den døvblinde kan forvente hjælp.<br />

Man har lavet studier over vejrforhold,<br />

kortstørrelse, skriftstørrelse, farver, køn hos<br />

den døvblinde person og hjælperen – og<br />

af alle faktorer har kortstørrelsen vist sig at<br />

have størst betydning.<br />

D E N F O R B I PA S S E R E N D E H J Æ L P E R N Å R K U N AT S E D E TO Ø V E R S T E U D S AG N<br />

Den tilrettelægges ud fra de situationer,<br />

der skal kunne klares undervejs – er der fx<br />

tale <strong>om</strong> hjælp til at passere vejen, indkøb,<br />

bustur eller hvad<br />

K<strong>om</strong>munikationskort<br />

K<strong>om</strong>munikationskort fremstilles i størrelsen<br />

10 cm x 20 cm i farven hvid med<br />

sort tekst. Teksten er ca. en cm høj. Den<br />

skrives på begge sider af kortet, og de to<br />

vigtigste udsagn fremhæves med gult.<br />

Teksten skrives i følgende rækkefølge:<br />

Under punkt 2 skal man nøje overveje,<br />

hvordan hjælperen skal bekræfte, at de vil<br />

hjælpe. Hvis det fx drejer sig <strong>om</strong> hjælp til at<br />

k<strong>om</strong>me ud af bussen ved det rigtige busstoppested,<br />

skal det være et tegn, man<br />

ikke kan tage fejl af.<br />

I en bus kan man nemt blive skubbet til<br />

af en forbipasserende og tro, at det var<br />

signalet til at gå ud af bussen eksempelvis.<br />

Her vil det være mest hensigtsmæssigt at<br />

afl evere sit k<strong>om</strong>munikationskort til buschaufføren<br />

og beskrive, at chaufføren skal<br />

give den døvblinde kortet tilbage i hånden<br />

s<strong>om</strong> tegn på, at de er nået frem til det<br />

ønskede busstoppested.<br />

Det bekræfter, at den forbipasserende<br />

hjælper altså først og fremmest skal have<br />

en mulighed for at få øje på kortet, før de<br />

kan forholde sig til teksten på kortet og<br />

det, der bliver bedt <strong>om</strong> – og dette skal stå<br />

s<strong>om</strong> det allerførste, da studier har vist,<br />

at hjælperen kun når at se de to øverste<br />

udsagn.<br />

Forskellige forhold i USA og Danmark<br />

I Danmark har personer med <strong>døvblindhed</strong><br />

mulighed for at få bevilget et antal timer<br />

ugentligt til hjælp fra en kontaktperson, der<br />

blandt andet kan fungere s<strong>om</strong> ledsager og<br />

hjælpe med k<strong>om</strong>munikationen til <strong>om</strong>givelserne.<br />

På denne måde kan den døvblinde person,<br />

i et vist <strong>om</strong>fang, undgå at k<strong>om</strong>me i en<br />

situation, hvor han eller hun bliver nødt til at<br />

bede tilfældige forbipasserende <strong>om</strong> hjælp.<br />

1. Skriv HVAD du ønsker hjælp til.<br />

Skriv det med BLOGBOGSTAVER<br />

og FED skrifttype (eksempelvis: AT<br />

KOMME OVER VEJEN).<br />

2. HVORDAN skal hjælperen bekræfte,<br />

at de vil hjælpe (fx ved at klappe på<br />

min højre arm).<br />

3. Jeg er døv og blind.<br />

4. Tak.<br />

Kortene forsynes ud over teksten også<br />

med store symboler, der fylder 1/3 af<br />

kortet. Symboler, der viser, hvorledes to<br />

personer færdes sammen.<br />

Under punkt 3 kan man beskrive, på<br />

hvilken måde det er muligt at k<strong>om</strong>munikere<br />

– fx hvis det er et kort, man anvender til<br />

brug under indkøb. ”Du kan med din fi nger<br />

skrive bogstaver i min håndfl ade.”<br />

Kortet skal være nemt at finde<br />

Hvis kortet anvendes i forbindelse med<br />

færden over en vej, er det hensigtsmæssigt<br />

at have det i en snor <strong>om</strong> halsen, så<br />

man hurtigt kan slippe det og være klar til<br />

at tage fat i ledsagerens arm.<br />

Hvis man medbringer kort til fl ere forskellige<br />

situationer, skal det være nemt at fi nde<br />

frem til det ønskede.<br />

De kan hæftes sammen efter emner – og<br />

de kan være mærket med punkt eller have<br />

forskellige faconer ved at klippe et hjørne<br />

af, så man kan skelne mellem dem ved<br />

hjælp af følesansen.<br />

I USA har man ikke denne mulighed, hvorfor<br />

k<strong>om</strong>munikation og hjælp fra tilfældige<br />

forbipasserende bliver et meget centralt<br />

emne.<br />

Jamen er det så overhovedet aktuelt for os<br />

i Danmark at forholde os til disse særlige<br />

undersøgelser og problemstillinger JA,<br />

det synes jeg bestemt!<br />

Kontaktpersonsordningen er meget værdifuld,<br />

men har sine begrænsninger, da der<br />

oftest kun kan bevilges <strong>om</strong>kring 15 timers<br />

bistand pr. uge – og en uge består af i alt<br />

168 timer.<br />

Der er således stadig mange timer tilbage,<br />

hvor den døvblinde person kan have et<br />

behov for at færdes selvstændigt. Det<br />

behøver jo ikke at være med bus eller<br />

indebære krydsning af en vej.<br />

8<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


Der tilbydes overalt i landet mobilityundervisning,<br />

der tilrettelægges ud fra<br />

den enkeltes individuelle behov, og man<br />

retter blot henvendelse til den nærmeste<br />

synscentral, hvis man har et ønske <strong>om</strong> at<br />

k<strong>om</strong>me i gang.<br />

Donna har skrevet en hel bog <strong>om</strong> sine<br />

erfaringer med at undervise personer med<br />

<strong>døvblindhed</strong> i mobility: ”Independence<br />

without sight or sound”, og her kan man<br />

s<strong>om</strong> instruktør hente megen inspiration og<br />

praktiske, detaljerede anvisninger på tilrettelæggelse<br />

af undervisningsforløb.<br />

Videnscentret for Døvblindblevne udgav<br />

desuden i 1998 en bog med titlen ”Det er<br />

ikke så svært”.<br />

Den giver råd til mobilityinstruktører, der<br />

skal undervise tegnsprogede døvblinde i<br />

ADL og mobility.<br />

Selv<strong>om</strong> bogen er knap ti år gammel, kan<br />

man også her hente tips og inspiration.<br />

Bogen kan downloades på Videnscentrets<br />

hjemmeside på www.kortlink.dk/686q.<br />

Tendens til øget selvstændig færden<br />

Der er en tendens til at fl ere døvblinde, der<br />

færdes selvstændigt, har et stigende behov<br />

for at opnå hjælp fra <strong>om</strong>givelserne, da<br />

<strong>om</strong>givelserne bliver mere og mere støjende.<br />

Der er k<strong>om</strong>met mere trafi k, <strong>om</strong>givelserne<br />

skifter – der anvendes fx mange rundkørsler<br />

i dag, og motorkøretøjerne bliver mere<br />

lydløse.<br />

Hvad kan man fx stille op i landdistrikter,<br />

hvor der kun er få fodgængere, men tæt<br />

trafi k<br />

Kan man med et stort kort få en bilist til<br />

at stoppe op, gå ud af sin bil, hjælpe den<br />

døvblinde person over vejen og derefter<br />

sætte sig ind i sin bil igen og køre videre<br />

Der er mange situationer og skiftende<br />

samfundsforhold at tage højde for. Alt<br />

dette stiller øgede krav til mobility – ikke<br />

mindst for mennesker, s<strong>om</strong> har en hørenedsættelse<br />

oven i synsnedsættelsen.<br />

Og med den nødvendighed s<strong>om</strong> eksisterer<br />

i det amerikanske samfund for, at døvblinde<br />

skal kunne færdes selvstændigt, er der<br />

ingen tvivl <strong>om</strong> værdien af Gene Borquin og<br />

Dona Sauerburgers videre arbejde med at<br />

løse nogle af disse problemer. ■<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

9


S TA RT E R M E D E N S P U RT:<br />

PROJEKT OPSPORING AF ÆLDRE MED DOBB<br />

Videnscentrets initiativ til opsporing af<br />

ældre med k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse<br />

i landets k<strong>om</strong>muner har s<strong>om</strong><br />

pilotprojekter kørt med succes de seneste<br />

par år. Over 100 gange har forebyggende<br />

medarbejdere i Lejre, Køge og Langeland<br />

k<strong>om</strong>muner trukket Videnscentrets spørgeguide<br />

op af tasken i deres besøg hos ældre<br />

borgere med det resultat, at <strong>om</strong>kring<br />

20 ældre med k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse<br />

indtil nu er blevet opsporet og<br />

henvist til udredning og rådgivning hos en<br />

døvblindekonsulent. Og fortsættelse følger<br />

– fl ere k<strong>om</strong>muner vil nu gøre en indsats<br />

for at fi nde de ældre med dobbelt sansetab.<br />

■ A F O L E E . M O RT E N S E N O G I N A A . M A N C E<br />

F OTO O G G R A F I K : I N A A . M A N C E<br />

Videnscentret fortsætter i <strong>2009</strong> arbejdet<br />

med at få udbredt anvendelsen af spørgeguiden<br />

og indgå samarbejder <strong>om</strong> opsporingsprojekter<br />

med k<strong>om</strong>muner landet over.<br />

Senest har vi lavet aftaler med Århus, Lolland<br />

og Frederikshavn k<strong>om</strong>muner.<br />

Det skete allerede i slutningen af 2008,<br />

hvor samarbejdsaftalerne faldt på plads.<br />

Fra januar <strong>2009</strong> er de tre projekter så<br />

startet op med introducerende temadage<br />

for k<strong>om</strong>munernes forebyggende medarbejdere.<br />

Århus K<strong>om</strong>mune er den største, s<strong>om</strong><br />

vi hidtil har arbejdet sammen med <strong>om</strong><br />

opsporing. Og her har man vurderet, at alle<br />

<strong>om</strong>kring 100 medarbejdere, s<strong>om</strong> forestår<br />

forebyggende besøg og visitation, skal<br />

involveres.<br />

Vi har derfor også valgt at holde den<br />

indledende temadag over fi re dage, så alle<br />

får mulighed for at være med, og hver og<br />

en får det fulde udbytte af introduktionsarrangementet<br />

(de fi re temadage blev afholdt<br />

i slutningen af januar og februar måned).<br />

I Lolland K<strong>om</strong>mune deltager de fem<br />

forebyggende medarbejdere i projektet,<br />

liges<strong>om</strong> medarbejderne i visitationen er involveret.<br />

Her blev den indledende temadag<br />

holdt den 23. januar.<br />

”Når disse linjer læses, er de<br />

tre projekter (forhåbentlig)<br />

godt i gang.”<br />

Og i Frederikshavn K<strong>om</strong>mune, s<strong>om</strong> har 12<br />

forebyggende medarbejdere, blev temadagen<br />

afholdt den 9. februar. Temadagene<br />

for alle tre k<strong>om</strong>muner er således blevet<br />

afholdt efter deadline til dette nummer af<br />

<strong>NYT</strong>. Når disse linjer læses, er de tre projekter<br />

derfor (forhåbentlig) godt i gang.<br />

Projekt-koncept<br />

Alle opsporingsprojekterne følger samme<br />

overordnede forløb med en introducerende<br />

temadag, der varer en halv dag.<br />

Her præsenteres først emnet k<strong>om</strong>bineret<br />

høre- og synsnedsættelse for deltagerne.<br />

Herefter introduceres spørgeguiden og<br />

dens anvendelse.<br />

”Langt de fleste af disse er<br />

endnu ikke opdaget og får derfor<br />

ikke nogen hjælp og støtte.”<br />

Til sidst drøftes de praktiske detaljer, der er<br />

<strong>om</strong>kring opsporingsprojektet, så deltagerne<br />

umiddelbart derefter kan påbegynde<br />

selve indsatsen.<br />

Projekterne tilrettelægges efter ønsker, behov<br />

og ambitioner i de enkelte k<strong>om</strong>muner.<br />

Videnscentret for Døvblindblevne står for<br />

introduktionsmøderne i samarbejde med<br />

den lokale døvblindekonsulent. I projekterne<br />

på Langeland og i Århus K<strong>om</strong>mune<br />

deltog også den høre- og synsrådgivning,<br />

s<strong>om</strong> servicerer k<strong>om</strong>munen.<br />

For Langeland K<strong>om</strong>munes vedk<strong>om</strong>mende<br />

var dette Center for Rehabilitering og<br />

Specialrådgivning i Odense. I Århus var<br />

hhv. Center for Syn og K<strong>om</strong>munikation og<br />

Tale- og Høreinstituttet involveret.<br />

En indsats for de skjulte ældre<br />

På basis af norske og svenske tal anslås<br />

det, at der herhjemme er <strong>om</strong>kring 10.000<br />

ældre, s<strong>om</strong> har en alvorlig k<strong>om</strong>bineret<br />

høre- og synsnedsættelse. Langt de fl este<br />

af disse er endnu ikke opdaget og får derfor<br />

ikke den hjælp og støtte, de har behov<br />

for og ret til.<br />

”Spørgeguiden kan fx anvendes<br />

i forbindelse med de<br />

forebyggende hjemmebesøg.”<br />

Derfor har Videnscentret gennem de seneste<br />

par år haft gang i en indsats over for<br />

en række forskellige målgrupper. Formålet<br />

er at skabe opmærks<strong>om</strong>hed og formidle<br />

viden <strong>om</strong> denne udsatte gruppe af ældre,<br />

så de kan blive identifi ceret og henvist til<br />

relevant hjælp.<br />

Et af disse tiltag er udarbejdelsen af en<br />

spørgeguide, s<strong>om</strong> kan anvendes fx i<br />

forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg,<br />

s<strong>om</strong> alle k<strong>om</strong>muner skal tilbyde<br />

de af deres borgere, der er over 75 år.<br />

Spørgeguiden har Videnscentret udarbejdet<br />

i samarbejde med en række fagfolk, og<br />

den er afprøvet i fl ere forskellige k<strong>om</strong>muner<br />

med givende resultat. ■<br />

1 0<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


ELT SANSETAB<br />

Din k<strong>om</strong>mune kan også være med!<br />

Andre k<strong>om</strong>muner kan selvfølgelig<br />

også være med. Kontakt Videnscentret<br />

og hør nærmere hvis også din<br />

k<strong>om</strong>mune kunne være interesseret i<br />

en tilsvarende indsats for at opspore<br />

ældre borgere, s<strong>om</strong> har en alvorlig<br />

k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse.<br />

Videnscentrets indsats i disse opsporingsprojekter<br />

er – s<strong>om</strong> alle andre<br />

tilbud fra Videnscentret – gratis.<br />

Erfaringer fra opsporingsprojektet<br />

Du kan desuden læse mere <strong>om</strong><br />

opsporingsprojektet i Hvalsø og<br />

Køge k<strong>om</strong>mune i <strong>NYT</strong> <strong>nr</strong>. 4-2006 og<br />

<strong>om</strong> projektet på Langeland i <strong>NYT</strong> <strong>nr</strong>.<br />

4-2008.<br />

Værktøjskasse for forebyggende<br />

medarbejdere<br />

I ”værktøjskassen” på Videnscentret<br />

på Ældre<strong>om</strong>rådets hjemmeside<br />

ligger information for forebyggende<br />

medarbejdere <strong>om</strong>, hvordan en<br />

opsporingsindsats kan gribes an:<br />

http://kortlink.dk/4dya<br />

Spørgeguide s<strong>om</strong> synliggør:<br />

Spørgeguiden har Videnscentret udarbejdet i<br />

samarbejde med en række fagfolk, og den er<br />

blevet testet i flere forskellige k<strong>om</strong>muner. Nogle<br />

forebyggende medarbejdere opfatter den<br />

også s<strong>om</strong> et bidrag til deres k<strong>om</strong>petenceudvikling.<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

1 1


Sandhed sejrer<br />

Det store skift i Raziye Acilis liv var, da hun erkendte, at hun<br />

havde et synsproblem. Hun var 15 år dengang og stod for at<br />

skulle starte på Nyborgskolen sammen med 80 mennesker, hun<br />

aldrig havde mødt før. Tvivlen, <strong>om</strong> hvorvidt hun skulle fortælle<br />

dem sandheden eller forsøge at klare sig igennem uden at sige<br />

noget <strong>om</strong> sit nedsatte syn, plagede hende. Hun valgte at sige<br />

sandheden. Raziye Acili er i dag 24 år, gift, mor til to børn og<br />

udearbejdende. Hun har Usher I, hendes mand er døv og begge<br />

børn er fuldt hørende og seende.<br />

■ A F L I S J U S T<br />

F OTO : R A Z I Y E AC I L I<br />

Raziye og hendes familie<br />

Sandheden er den rareste vej<br />

Vi sidder i Raziyes køkken efter at have fået en rundvisning i<br />

hendes nye hus. Familien har kun boet her i tre måneder. Raziye<br />

har haft møde hele formiddagen, men der er stadig energi at dele<br />

ud af, for s<strong>om</strong> hun siger: ”Jeg har bedt min mand <strong>om</strong> at holde fri i<br />

dag. Det er rart med lidt voksentid, når man har små børn.” Der er<br />

tyrkisk te på kanden og chokoladekage.<br />

”Jeg var 15 år, teenager og skulle starte på Nyborgskolen (Nyborgskolen<br />

er et landsdækkende k<strong>om</strong>petencecenter for unge<br />

med høretab, red.) efter s<strong>om</strong>merferien. Jeg var meget i tvivl <strong>om</strong>,<br />

hvordan jeg skulle forholde mig til mine synsproblemer. Skulle jeg<br />

fortælle det til alle mine nye kammerater, eller skulle jeg lyve både<br />

over for dem og over for mig selv”<br />

”Og hvis jeg valgte at fortie sandheden, hvordan skulle jeg så<br />

1 2<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


HJEMME HOS ...<br />

huske, hvad jeg havde sagt til hvem 80 mennesker er mange at<br />

holde styr på. Jeg skulle virkelig være skarp. Jeg besluttede mig<br />

for at fortælle sandheden, og det var det store skift i mit liv. Jeg<br />

fandt i tilgift ud af, at sandheden var den rareste vej.”<br />

Raziyes frygt for at blive mobbet på grund af hendes synshandicap<br />

blev aldrig til virkelighed, tværtimod. Det blev en befrielse<br />

for hende bare at kunne være den, hun var. ”Jeg fi k fl ere venner,<br />

end jeg havde regnet med, og fl ere end jeg havde haft før.” Og<br />

de problemer Raziye kendte til, fra før hun blev åben <strong>om</strong> sine<br />

synsproblemer, blev færre og færre for til sidst helt at fortone sig.<br />

”Efterfølgende tænkte jeg, at hvis man skal have nye venner, er<br />

det vigtigt at være ærlig. Jeg har jo den samme forventning til<br />

andre mennesker.”<br />

Passiv og aktiv information<br />

I dag arbejder Raziye halv tid s<strong>om</strong> pædagogmedhjælper på Skolen<br />

på Kastelsvej (Specialskole for døve og hørehæmmede børn,<br />

red.) og halv tid s<strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skonsulent for FDDB (Foreningen af<br />

Danske Døvblinde). Hun sætter stor pris på sit arbejdsliv, for s<strong>om</strong><br />

hun siger: ”Det giver mig al den information <strong>om</strong> samfundet og<br />

hverdagslivet, s<strong>om</strong> jeg ellers ikke får. Hørende får meget ’gratis’<br />

information fx ved at overhøre en samtale blandt passagerer i<br />

bussen, i supermarkedet eller høre radio, de muligheder har jeg<br />

ikke.”<br />

Generelt er transport et problem for mange døvblinde, der færdes<br />

selvstændigt. Raziye beretter <strong>om</strong> en oplevelse på Høje Tåstrup<br />

station, s<strong>om</strong> må være en mors værste mareridt. ”Der havde været<br />

b<strong>om</strong>betrusler på stationen, så den havde været lukket fl ere timer<br />

i træk. Togtiderne var blevet ændret, og der var kaos. Jeg havde<br />

min datter med i klapvognen, og hun var ikke specielt interesseret<br />

i at sidde stille lige på det tidspunkt, så derfor fi k hun lov at stå op<br />

i vognen.”<br />

”Jeg skulle lige orientere mig <strong>om</strong> den ændrede togplan. Jeg kiggede<br />

væk et øjeblik, og da jeg kiggede tilbage i klapvognen, var<br />

hun væk. Mit hjerte gik helt amok. Det viste sig, hun stod lige ved<br />

siden af klapvognen, men fordi mit synsfelt er så lille, ser jeg jo<br />

Raziye med sønnen Calvin<br />

Ud over viden <strong>om</strong> det <strong>om</strong>givende samfund får Raziye også indsigt<br />

i ny viden <strong>om</strong> pædagogiske metoder og uddannelsesstof via sine<br />

tegnsprogede kolleger. Det giver en stor tilfredsstillelse rent fagligt.<br />

Og det giver indsigter og informationer, s<strong>om</strong> både Raziye og<br />

hendes venner og veninder har stor gavn af. ”Vi deler vores viden.<br />

En ved noget <strong>om</strong> service og økon<strong>om</strong>i, en anden er socialrådgiver.<br />

Jeg ved noget <strong>om</strong> pædagogiske metoder, autisme, sen sprogudvikling<br />

m.m. og så selvfølgelig en masse <strong>om</strong> Usher. Vi er gode til<br />

at formidle viden til hinanden.”<br />

Transport – det sorte får<br />

Raziye er i skrivende stund på barsel med sit barn <strong>nr</strong>. to og skal<br />

herefter tilbage på arbejdsmarkedet. Om det hersker der ingen<br />

tvivl. Problemfrit er det dog ikke. Den mørke danske vinter stiller<br />

store krav til personer med nedsat syn. Det samme gør vores<br />

meget visuelle og auditive samfund.<br />

”Det er lidt hårdt at gå på arbejde specielt i vintersæsonen, hvor<br />

det bliver tidligt mørkt. Jeg afl everer børnene og går til stationen,<br />

mens det stadig er mørkt (min mand møder endnu tidligere, end<br />

jeg gør). Når jeg k<strong>om</strong>mer hjem fra arbejde, er det igen mørkt. De<br />

dage, hvor jeg også skal handle og hente børn efter arbejde, kan<br />

godt være en stor udfordring. Det er den slags problemer, der kan<br />

være svære at tackle i hverdagen s<strong>om</strong> døvblind, men jeg vil IKKE<br />

være foruden mit arbejdsliv.”<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

1 3


HJEMME HOS ...<br />

ikke, hvad der sker lige rundt <strong>om</strong> mig. Det var en lidt hård oplevelse.<br />

Og nu har jeg to børn, så der k<strong>om</strong>mer sikkert fl ere oplevelser<br />

af den slags!”<br />

”En anden situation, s<strong>om</strong> jeg jævnligt oplever, i forbindelse med<br />

togtransport, er, at der er sporændring, og der kun bliver informeret<br />

over højtalerne. Så ser jeg, folk pludselig går frem og tilbage<br />

og over på en anden perron. Der burde altid være en supplerende<br />

information på tekst og taktilt.”<br />

Særlige hjælpemidler<br />

Raziye har mange ting i sit liv, hun er godt tilfreds med. En af dem<br />

er den økon<strong>om</strong>iske hjælp, hun kan få s<strong>om</strong> døvblind. Hun oplever,<br />

at de s<strong>om</strong> småbørnsfamilie får mange og gode hjælpemidler, der<br />

letter hverdagen. Eksempelvis et kamera til vuggestuen, så pædagogerne<br />

kan fotografere dagens hændelser og på den måde<br />

informere Raziye og hendes mand ved afhentning. Børnesange<br />

på tegnssprog og en særlig babyalarm med visuel skærm.<br />

Familien har endvidere et alarmsystem med syv fyrtårne, s<strong>om</strong><br />

blinker i forskellige situationer. Systemet illustrerer syv forskellige<br />

hændelser med hver sin farve fx orange = børn, grøn = døren,<br />

rød = brand osv. Det er særlig godt for Raziye, idet hun ikke altid<br />

reagerer på blinklys. En anden merydelse, Raziye har fået tildelt,<br />

var dækning af taxaudgifter til transport i forbindelse med et<br />

særligt mødregruppeforløb. ”Jeg synes, jeg bliver taget alvorligt<br />

angående merudgifter, man skal bare kunne argumentere for sine<br />

behov,” understreger Raziye.<br />

K<strong>om</strong>munikationen<br />

”Det helt særlige ved at blive mor er moderfølelsen. Det er dejligt<br />

at se ens egne børn vokse op. Se dem lære tegnsprog med deres<br />

små fi ngre. Ens hjerte smelter helt. Jeg føler, jeg kan noget. Jeg<br />

har ikke mulighed for at isolere mig, når jeg har børn. Jeg har altid<br />

noget at lave. Men der er mange småproblemer med k<strong>om</strong>munikationen.<br />

De ved, de skal sidde og banke i bordet, for ellers kan vi<br />

ikke høre dem. Ellers går de hen og prikker til os. De lærer ud fra<br />

det, de ser, vi gør.”<br />

Raziye har skabt sig et liv, s<strong>om</strong> hun er glad for, og tingene fungerer.<br />

Men i glimt kan hun godt blive frustreret: ”Nogle gange tænker<br />

jeg, bare jeg ikke var døv, det er sååååå irriterende. Vi havde en<br />

periode, hvor vores babyalarm ikke virkede, og der var ventetid på<br />

teknikeren. Da måtte min mor sove hos os i to uger. Når børnene<br />

vågnede, k<strong>om</strong> hun så ind til os og sagde, at en af dem græd.”<br />

”Andre gange tænker jeg, bare jeg kunne se. Jeg elsker at tage<br />

på diskotek, men der er alt for mange synsindtryk, blinken og skiften<br />

i lys, det giver mig hovedpine. Jeg kunne godt ønske mig bare<br />

en dag at få mit syn tilbage. Så ville jeg tage på diskotek med<br />

nogle venner, høre musikken, mærke rytmen og nyde det sociale.<br />

Og der kan vi jo k<strong>om</strong>munikere på tegnsprog.”<br />

Raziye bruger nogle gange tale, fx når hun er alene sammen med<br />

børnene: ”Hvis jeg bærer på noget og skal give et af børnene en besked,<br />

bruger jeg talesprog. Eller hvis de løber væk fra mig i skoven.<br />

Jeg skifter mellem talesprog og tegnsprog. Men min mand har ikke<br />

noget talesprog, så når han er til stede, foregår alt på tegnsprog.”<br />

Canja siger ”ko” på tegnsprog<br />

Hjertesager<br />

Ifølge Raziye er der mange <strong>om</strong>råder inden for døvblindeverdenen,<br />

s<strong>om</strong> tåler et øget fokus. I kraft af sit arbejde s<strong>om</strong> ungd<strong>om</strong>skonsulent<br />

for FDDB har hun kontakt til unge døvblinde. I den forbindelse<br />

fremhæver Raziye især de problemstillinger, der er, for nogle af de<br />

unge døvblinde piger med anden etnisk baggrund: ”De kan ikke<br />

altid k<strong>om</strong>munikere med forældrene, og nogle familier har en trosretning,<br />

der siger, at når man får et handicappet barn, er det Guds<br />

straf. Der er også mange ting pigerne ikke må, og de mangler en<br />

masse viden. Det er virkelig svært.”<br />

Et andet fokus<strong>om</strong>råde for Raziye er transportproblematikken samt<br />

de problemer, der eksisterer i forhold til det at få daglige informationer:<br />

”Nogle gange kan jeg godt føle mig bandlyst af samfundet.<br />

Hvis hørende fi k lov til at være døve i en periode, ville de opdage,<br />

hvor mange selvfølgelige, daglige informationskanaler de har.<br />

Kanaler der tilbyder information og nyheder fl ere gange i døgnet…<br />

radio, tv-nyheder, mobiltelefoner og hele det offentlige rum. Vi har<br />

kun tv-nyheder på tegnsprog.”<br />

Så ét perspektiv er de manglende informationsstrømme. Et andet<br />

perspektiv er muligheden for at få tekst på ganske almindelige<br />

fjernsynsudsendelser: ”Jeg bruger sjældent den kanal med tegnsprog,”<br />

siger Raziye, ”for mit talesprog og min danske grammatik<br />

bliver ikke bedre af det.”<br />

Det er, når der er danske tekster, at mit ordforråd bedres, her kan<br />

jeg fx se, <strong>om</strong> der skal være ’t’ i slutningen af et ord eller ej. Vi fl y-<br />

ver til månen, men vi tilbyder ikke døve, at de frivilligt kan tilvælge<br />

tekster på alle tv-programmer.”<br />

Calvin (søn 9 mdr.) er vågnet og følger interesseret samtalen fra<br />

mors arm. Canja (datter 2 år) er netop k<strong>om</strong>met hjem fra vuggestue<br />

sammen med far. Hun er lidt genert til at starte med, men<br />

hurtigt får hun kontakt til tolken, og så fortæller hun historier i et<br />

raskt tempo på tegnssprog. Dagen er stadig fuld af liv, og det er<br />

Raziyes ansigt også. Voksentiden er gået, og det er atter tid til at<br />

være børnefamilie. ■<br />

1 4<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


Få mere ud af<br />

www.dbcent.dk<br />

Fra den 1. marts <strong>2009</strong> tilbyder Videnscentret to nye services på<br />

vores hjemmeside www.dbcent.dk. Formålet er, at det fremover<br />

skal være endnu lettere at få adgang til information og nyheder<br />

fra fagfeltet.<br />

■ T E K S T O G G R A F I K A F I N A A . M A N C E , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R<br />

N Y W E B - M A I L F R A V I D E N S C E N T R E T<br />

En gang <strong>om</strong> måneden vil Videnscentret udsende en webmail med<br />

nyheder til alle interesserede. Her får du en månedlig opdatering<br />

direkte i din mailboks, s<strong>om</strong> gør det nemmere for dig at følge med.<br />

Den første webmail sender vi til alle de abonnenter, vi allerede har<br />

emailadresser på. På den måde kan du hurtigt og nemt tage stilling<br />

til, <strong>om</strong> du ønsker at fortsætte denne service.<br />

Hvis du ikke mener, vi har din mailadresse, og du gerne vil modtage<br />

den månedlige opdatering i din mailboks, kan du udfylde den<br />

lille tilmeldingsformular på www.dbcent.dk’s forside, og så er du<br />

på. Du kan også bruge formularen, hvis du vil have mailen sendt<br />

til en anden emailadresse.<br />

Nyhedsmailen indeholder overskrifter og korte introduktioner til<br />

emner, du kan læse mere <strong>om</strong> på vores hjemmeside. Der er links i<br />

nyhedsmailen, så du kan vælge enten det hurtige overblik alene,<br />

eller du kan gå videre til hjemmesiden og læse mere <strong>om</strong> de emner,<br />

der fanger din særlige interesse.<br />

Med Videnscentrets nyhedsmail bliver du nemt og aut<strong>om</strong>atisk orienteret<br />

<strong>om</strong>, hvornår vi opdaterer hjemmesiden med nye aktuelle<br />

emner, og du kan holde dig ekstra opdateret i tiden mellem, at<br />

vores nyhedsmagasin <strong>NYT</strong> k<strong>om</strong>mer på gaden.<br />

M A R K E R I N G A F V I D E N S O M R Å D E R<br />

De mest aktuelle videns<strong>om</strong>råder, s<strong>om</strong> Videnscentret beskæftiger<br />

sig med på hjemmesiden, har vi givet yderligere synlighed og<br />

struktur. Disse emner er nu trukket helt frem på forsiden. Hvert<br />

emne – s<strong>om</strong> fx ”Ældre og aldring” og ”Beskæftigelse og rehabilitering”<br />

– har en billedknap, s<strong>om</strong> linker ind til en side. Denne side<br />

indeholder en oversigt over udvalgte artikler og andet med den<br />

mest aktuelle information <strong>om</strong> det pågældende emne (en slags<br />

”editor’s choice” fra Videnscentret på de enkelte <strong>om</strong>råder). Vi<br />

folder med andre ord hjemmesidens eksisterende hovedmenuer<br />

ud og krydser dem på tværs. ■<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

1 5


M E N I N G S F U L D B E S K Æ F T I G E L S E F O R D Ø V B L I N D B L E V N E :<br />

BANEBRYDENDE PROJEKT HOLDER TEMAD<br />

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved tirsdag d. 26. maj. Da<br />

holder projektet ”Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne”<br />

temadag. Det er en stor dag på fl ere måder. For her markeres<br />

det, at projektet nu efter knap to et halvt års ihærdigt udviklingsarbejde<br />

er nået til vejs ende.<br />

■ A F I N A A . M A N C E , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R<br />

F OTO : A N E T T E R U D J Ø R G E N S E N , P R O J E K T L E D E R<br />

Samtidig går startskuddet for alvor for, at der nu kan deles<br />

rundhåndet ud af erfaringer og resultater. Der er lagt op til stærk<br />

inspiration for fremtidig færd, når det gælder døvblindblevnes<br />

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.<br />

Det kan lade sig gøre – sådan!<br />

Erfaringer i Danmark <strong>om</strong>kring beskæftigelse for døvblindblevne<br />

har hidtil kunnet ligge på et lille sted. Det er der nu lavet <strong>om</strong> på.<br />

For første gang er der lavet et større og decideret udviklingsprojekt<br />

på <strong>om</strong>rådet i kraft af ”Meningsfuld beskæftigelse…”.<br />

Projektet handler <strong>om</strong> døvblindblevnes rehabilitering i forhold til at<br />

k<strong>om</strong>me ind på arbejdsmarkedet. For nogle handler det <strong>om</strong> at få<br />

beskæftigelse for første gang. For andre er det et spørgsmål <strong>om</strong><br />

at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men en ting er fælles for alle<br />

døvblindblevne projektdeltagere. De er en gruppe mennesker, for<br />

hvem mange ikke troede, at beskæftigelse var mulig.<br />

Temadagen sætter fokus på spørgsmålene: Hvad virker Hvordan<br />

k<strong>om</strong>mer vi videre Og der lægges op til dialog. Samtidig får vi en<br />

masse beretninger på dagen.<br />

Mere <strong>om</strong> projektet<br />

Projektet ”Meningsfuld beskæftigelse …” gør ford<strong>om</strong>me til skamme.<br />

Det opsamler erfaringer, udvikler og beskriver nye veje, metoder og<br />

k<strong>om</strong>penserende foranstaltninger, s<strong>om</strong> kan bruges, når det skal lykkes<br />

døvblinde, s<strong>om</strong> ønsker det, at k<strong>om</strong>me i arbejde. Men projektet<br />

lægger også op til diskussion. Blandt andet diskuteres ”det gode liv”<br />

s<strong>om</strong> sådan – også det, der ligger uden for arbejdsmarkedet.<br />

Det gode arbejdsliv i spil med ”det gode liv” s<strong>om</strong> sådan<br />

Helhedsorienteret rehabilitering er projektets bærende indfaldsvinkel.<br />

Den vinkel indebærer, at det at integrere døvblindblevne på<br />

arbejdsmarkedet er en del af en rehabiliteringsproces.<br />

Det fylder på ingen måde hele rehabiliteringen. Projektleder Anette<br />

Rud Jørgensen udtrykker det sådan: ”Rehabiliteringen handler<br />

Her ser vi Lisbet Klog fra hendes praktik i boghandlen Bøger og papir i Stege. Lisbet har a<br />

DELTAGERNE I PROJEKT ”MENINGSFULD BESKÆFTIGELSE<br />

ANDET PÅ ET HOTEL, I EN KIOSK, HOS EN TØMRER, I ET S<br />

også <strong>om</strong> 1000 andre ting end det at være på arbejdsmarkedet.<br />

For eksempel så handler det <strong>om</strong>, at vi her har med nogle døvblindblevne<br />

mennesker at gøre, s<strong>om</strong> aldrig har fået deres situation<br />

snakket igennem. Hvad er det nu lige, der er med mig Hvad er<br />

der egentlig i vejen med min hørelse og mit syn Hvilke konsekvenser<br />

har det for mig, at jeg ikke ser og hører så godt” forkla-<br />

1 6<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


AG<br />

rbejdet med varemodtagelse, udpakning og kontrol, prismærkning, vareopfyldning, oprydning og diverse pakkeopgaver.<br />

FOR DØVBLINDBLEVNE” HAR VÆRET I PRAKTIK PÅ FLERE FORSKELLIGE TYPER ARBEJDSPLADSER. BLANDT<br />

YGEHUSKØKKEN, ET MEJERI, PLEJEHJEM, KONTOR/BIBLIOTEK, PÅ EN SKOLE OG I EN FORENING.<br />

rer hun og fortsætter: ”Døvblindblevne er ikke altid selv bevidste<br />

<strong>om</strong> deres situation og formåen.”<br />

”Projekt- og rehabiliteringsforløbet har i høj grad været med til at<br />

bevidstgøre deltagerne <strong>om</strong> deres egne ressourcer og forventninger.<br />

Hvad magter jeg Hvordan prioriterer jeg Hvilke særlige<br />

udfordringer vil jeg s<strong>om</strong> døvblind møde på arbejdsmarkedet Med<br />

projektet har en gruppe døvblindblevne fået nogle mestringsstrategier<br />

i hus, s<strong>om</strong> da også en arbejdsgiver må synes er interessante.<br />

■<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

1 7


M E N I N G S F U L D B E S K Æ F T I G E L S E F O R D Ø V B L I N D B L E V N E<br />

DET GODE<br />

ARBEJDS<br />

- LIV<br />

”Det er første gang, jeg skal<br />

præsentere mig med et synsog<br />

høretab. Jeg vil gerne lære,<br />

hvordan jeg gør det.”<br />

”Det er svært at forklare <strong>om</strong><br />

sit synstab, når man ikke en<br />

gang selv ved, hvordan det<br />

hænger sammen.”<br />

”Nu forstår jeg, hvorfor jeg var<br />

så uendelig træt, når jeg var<br />

på arbejde.”<br />

”Jeg har i mange år skjult mit<br />

handicap.”<br />

”Jeg har brugt halvdelen af<br />

mit liv på at lade s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, jeg<br />

var lige s<strong>om</strong> de andre.”<br />

”Jeg er dårlig til at sige, at jeg<br />

ser og hører dårligt.”<br />

Temadag: Meningsfuld beskæftigelse<br />

for døvblindblevne<br />

Målgruppe<br />

Temadagen henvender sig til:<br />

• Døvblindblevne (primært FDDB<br />

konsulenter).<br />

• Sagsbehandlere i k<strong>om</strong>muner og<br />

jobkonsulenter.<br />

• Virks<strong>om</strong>heder, arbejdsgivere og<br />

medarbejdere / kolleger.<br />

• Professionelle <strong>om</strong>kring døvblind<br />

blevne, bl.a. undervisere i rehabiliteringsforløb.<br />

• Alle andre interesserede.<br />

Program og invitationer<br />

Udsendes i løbet af marts <strong>2009</strong>.<br />

Tid og sted<br />

Tirsdag d. 26. maj <strong>2009</strong> på Radisson<br />

SAS H. C. Andersens Hotel i Odense.<br />

Du kan desuden holde dig orienteret<br />

på Center for Døves hjemmeside<br />

www.cfd.dk og på Videnscentrets<br />

hjemmeside www.dbcent.dk.<br />

Mere <strong>om</strong> døvblindblevne og beskæftigelse<br />

Projektet ”Meningsfuld beskæftigelse<br />

for døvblindblevne” byder på en<br />

yderst fyldig pulje af veldokumenterede<br />

konkrete erfaringer, viden,<br />

metoder og inspiration. Du kan læse<br />

mere i bl.a.:<br />

• Den afsluttende rapport <strong>om</strong> projekt<br />

”Meningsfuld beskæftigelse<br />

for døvblindblevne” udk<strong>om</strong>mer<br />

ultimo juni <strong>2009</strong> og kan til den<br />

tid bl.a. rekvireres via www.cfd.dk<br />

• Statusrapport fra projektet ”Meningsfuld<br />

beskæftigelse for døvblindblevne”<br />

kan downloades på<br />

www.cfd.dk<br />

• Omtale af projektet i Center for<br />

Døves ”Årsberetning 2008”.<br />

• ”Døvblindblevne og beskæftigelse<br />

– en artikelsamling”, udgivet<br />

af Videnscentret 2008. Omtalen af<br />

artikelsamlingen kan læses et<br />

andet sted i dette <strong>nr</strong>. af <strong>NYT</strong>.<br />

Projektgruppen og -forløbet<br />

Med projektleder og døvblindekonsulent<br />

Anette Rud Jørgensen i spidsen<br />

og en bevilling fra Socialministeriet har<br />

projektet ”Meningsfuld beskæftigelse<br />

…” kørt fra marts 2007 til s<strong>om</strong>meren<br />

<strong>2009</strong> i regi af Center for Døve.<br />

Projektet har givet et sammenhængende<br />

rehabiliteringstilbud til ti døvblinde<br />

personer.<br />

Målet har været at gøre fl est muligt i<br />

stand til at klare et job med løntilskud<br />

til førtidspensionister på det ordinære<br />

arbejdsmarked, et job s<strong>om</strong> er udvalgt<br />

og afpasset efter den enkeltes evner<br />

og ressourcer. Samtidig har det været<br />

vigtigt at give deltagerne en indsigt i<br />

deres egen situation og muligheder.<br />

Målet har også været at give deltagerne<br />

redskaber til at tackle hverdagen<br />

og til at tilegne sig k<strong>om</strong>petencer,<br />

der gør det muligt for dem at klare<br />

sig i sociale sammenhænge og på en<br />

arbejdsplads.<br />

To kurser er gennemført i en vekselvirkning<br />

mellem undervisning,<br />

erfaringsudveksling og praktik på en<br />

arbejdsplads. Kurserne har været<br />

tilrettelagt s<strong>om</strong> rehabiliteringsforløb.<br />

De ti projektdeltagerne udgør en<br />

meget forskellig gruppe. Nogle er<br />

tegnsprogsbrugere, andre talebrugere.<br />

De befi nder sig i forskellige faser af<br />

deres liv, har forskellige forventninger,<br />

fagligheder og k<strong>om</strong>petencer.<br />

1 8<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


TO A RT I K L E R I S Y G E P L E J E R S K E N :<br />

Opsporing af ældre med alvorligt syns- og høretab<br />

I årets første nummer af fagbladet Sygeplejersken fi nder man to<br />

artikler, s<strong>om</strong> er skrevet af Videnscentret. Begge artikler handler<br />

<strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong> og ældre og <strong>om</strong>, hvad man kan gøre, hvis man<br />

s<strong>om</strong> fx forebyggende medarbejder vil sikre sig, at et k<strong>om</strong>bineret<br />

sansetab hos et ældre menneske rent faktisk bliver opdaget.<br />

K<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse er ofte et skjult fæn<strong>om</strong>en,<br />

s<strong>om</strong> ikke engang den ældre selv er opmærks<strong>om</strong> på.<br />

■ A F I N A A . M A N C E , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R<br />

Fra opsporing til relevant støtte og øget livskvalitet<br />

”Bryd isolationen for ældre med k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse”<br />

hedder den ene artikel, og den anden er ”Fokus på<br />

dobbelt sansetab ved forebyggende hjemmebesøg”. Artiklerne<br />

fi nder man under den samlende overskrift: ”Spørgeguide kan<br />

afsløre k<strong>om</strong>bineret høre- og synsnedsættelse hos ældre”.<br />

Artiklen ”Bryd isolationen …” beskriver blandt andet, hvordan sansetab<br />

påvirker personens fysiske og psykiske helbred, og hvordan<br />

en persons kognitive formåen kan påvirkes, hvis man er afskåret<br />

fra input og ydre stimuli. Artiklen indeholder også en liste med<br />

punkter, s<strong>om</strong> er værd at huske for sygeplejersken, der arbejder<br />

med ældre.<br />

I ”Fokus på dobbelt sansetab ved forebyggende hjemmebesøg”<br />

er forebyggende medarbejder Vibeke Reiter interviewet, og det er<br />

via hendes professionelle vinkel, at vi får indsigt i nogle helt konkrete<br />

erfaringer. Disse erfaringer er i høj grad k<strong>om</strong>met til vejs ved<br />

brug af den spørgeguide, s<strong>om</strong> Videnscentret har udviklet og stillet<br />

til rådighed s<strong>om</strong> værktøj for alle k<strong>om</strong>munale forebyggere.<br />

Det kan endog være meget vanskeligt for <strong>om</strong>givelserne umiddelbart<br />

at bemærke eventuelle syns- og hørenedsættelser, hvis man<br />

ikke er fuldstændig klar over, hvad man skal lægge mærke til.<br />

Vibeke Reiter forklarer det således: ”En årsag til, at syns- og<br />

høreproblemer hos ældre ofte overses af <strong>om</strong>givelserne, er, at den<br />

ældre bliver mødt på hjemmebane. I eget hjem kan den ældre<br />

sørge for, at betingelserne for at se og høre er optimale ved at<br />

fjerne evt. baggrundsstøj fra radio og åbne vinduer og placere den<br />

besøgende i den stol, hvor lyset og afstanden til den ældre giver<br />

de bedste muligheder for k<strong>om</strong>munikation.”<br />

Samme artikel indeholder faktuelle oplysninger <strong>om</strong>, hvor der er<br />

hjælp at hente for den ældre – fx hos døvblindekonsulenterne og<br />

igennem kontaktpersonordningen.<br />

Yderligere fart på opsporingen<br />

S<strong>om</strong> det vil være <strong>NYT</strong>s læsere bekendt, har Videnscentret de seneste<br />

par år gjort en særlig indsats i forbindelse med at opspore<br />

ældre mennesker, hvis funktionsevne og livskvalitet er påvirket er<br />

aldersbetinget høre- og synsnedsættelse. En vigtig faggruppe for<br />

denne indsats er de medarbejdere, s<strong>om</strong> forestår de lovpligtige,<br />

k<strong>om</strong>munale, forebyggende hjemmebesøg hos ældre. Og da en<br />

stor del af disse medarbejdere er sygeplejersker, er vi naturligvis<br />

meget glade for, at et medie s<strong>om</strong> Sygeplejersken nu også vælger<br />

at slå et slag for oplysning <strong>om</strong> problematikken.<br />

Ud over de forebyggende medarbejdere er der også en række<br />

sygeplejersker i andre funktioner, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer i kontakt med<br />

ældre borgere, fx i hjemmesygeplejen, i visitationen og på landets<br />

hospitaler. De vil også kunne have udbytte af at læse artiklerne. ■<br />

Læs mere <strong>om</strong> Videnscentrets opsporingsprojekt og <strong>om</strong><br />

gode råd med hensyn til k<strong>om</strong>munikation med døvblindblevne<br />

et andet sted i dette nummer af <strong>NYT</strong>.<br />

Læs artiklerne i Sygeplejersken på www.kortlink.dk/686b.<br />

Vi har bedt Tove Madsen, s<strong>om</strong> er forkvinde for Landsforeningen<br />

for ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende<br />

Hjemmebesøg (SUFO), <strong>om</strong> en k<strong>om</strong>mentar:<br />

”Jeg synes, det er en meget vedk<strong>om</strong>mende artikel for alle,<br />

der k<strong>om</strong>mer i borgerens hjem. De forebyggende hjemmebesøg<br />

er oplagte til at gøre en indsats på dette <strong>om</strong>råde,<br />

idet det primære fokus her netop er at samtale <strong>om</strong>kring<br />

almen tilstand og evt. ændringer i denne. Sanserne er<br />

en vigtig del af almen tilstand. Artiklen er bl.a. en påmindelse<br />

<strong>om</strong>, at det kan være et tema at tage op i forskellige<br />

sammenhænge i det k<strong>om</strong>munale samarbejde. S<strong>om</strong> et<br />

årstema i de forebyggende hjemmebesøg fx vil det både<br />

virke s<strong>om</strong> faglig opgradering og bevirke faglig refl eksion<br />

med borgerne <strong>om</strong> opmærks<strong>om</strong>hed og handlemuligheder<br />

på de problemer, der ofte er oversete, og s<strong>om</strong> kan være<br />

forårsaget af dobbelt sansetab.”<br />

Videnscentrets artikler <strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong>,<br />

ældre og metoder til opsporing kan du læse i<br />

Sygeplejersken <strong>nr</strong>.1-<strong>2009</strong> og på Videnscentrets<br />

hjemmeside www.dbcent.dk.<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

1 9


Døvblinde børn og k<strong>om</strong>munikation med CI<br />

JESPER DAMMEYERS PH.D.-PROJEKT BYGGER BLANDT ANDET PÅ VIDEOOBSERVATION OG A<br />

Forskningen inden for døvblindefeltet<br />

vokser lige så langs<strong>om</strong>t. Senest er en ny<br />

ph.d.-afhandling k<strong>om</strong>met helt i hus. Den<br />

bærer titlen ”Handicappsykologiske studier<br />

af døve og døvblinde børns k<strong>om</strong>munikation<br />

og brug af cochlear implant”, og det er<br />

psykolog Jesper Dammeyer, s<strong>om</strong> står bag.<br />

■ T E K S T A F I N A A . M A N C E<br />

F OTO : I N A A . M A N C E<br />

Den 10. december 2008 præsenterede<br />

og forsvarede Jesper Dammeyer resultaterne<br />

fra sit ph.d.-projekt på Københavns<br />

Universitet. Det skete over for et publikum,<br />

s<strong>om</strong> blandt andet talte en større gruppe<br />

fagfolk fra døve- og døvblindeverdenen.<br />

Videnscentret for Døvblindblevne har været<br />

med til at fi nansiere Jesper Dammeyers<br />

forskningsprojekt. Vi mener, at anvendelsen<br />

af CI på døvblinde<strong>om</strong>rådet er et både<br />

spændende og meget relevant <strong>om</strong>råde.<br />

Blandt andet ved at støtte dette projekt har<br />

vi kunnet bidrage til, at arbejdet inden for<br />

2 0<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


- ny ph.d.-afhandling<br />

NALYSE AF CI-OPEREREDE BØRN<br />

<strong>om</strong>rådet døvblinde børn og CI fortsættes<br />

og styrkes.<br />

Jesper Dammeyer interesserer sig for,<br />

hvordan børn fungerer k<strong>om</strong>munikativt og<br />

sprogligt, og hvordan dette spiller ind på<br />

deres psykosociale velfærd.<br />

Psykosociale vanskeligheder forek<strong>om</strong>mer<br />

langt hyppigere hos døve end hos hørende<br />

børn, siger han, og i afhandlingen dokumenterer<br />

han blandt andet, at børn med CI<br />

får et stort udbytte i forbindelse med k<strong>om</strong>munikation<br />

og samspil og dermed også<br />

psykosocialt.<br />

Holdninger med følelser<br />

Jesper Dammeyer har forsvaret sin afhandling<br />

– men han har ikke nødvendigvis<br />

forsvaret, <strong>om</strong> der skal bruges enten talt<br />

sprog eller tegnsprog over for et barn efter<br />

en CI-operation – eller begge dele.<br />

”Holdningerne <strong>om</strong>kring CI og sprog er<br />

heftige og følelsesfulde,” fortæller han.<br />

Projektet er i høj grad et forsøg på en holdningsneutral<br />

forskning. Og han mener, at<br />

studiet kan støtte op <strong>om</strong> begge sprogperspektiver.<br />

Opponenten Arne Poulsen efterlyser dog<br />

mere klare holdninger. Han siger, at ”den<br />

bedste vej til andetsproget går gennem<br />

førstesproget” og mener, at undersøgelsen<br />

faktisk underbygger dette.<br />

Jesper Dammeyer fortæller selv, at han<br />

med sit arbejde dokumenterer en struktureret<br />

effekt af CI. Og det er ikke gjort før.<br />

Det er første gang, en sådan dokumentation<br />

foreligger.<br />

Han høster da også stor ros fra bedømmelsesgruppen,<br />

og professor Arne Poulsen<br />

kalder projektet for ”metodisk imponerende”.<br />

Og han efterlader ikke nogen tvivl<br />

<strong>om</strong>, at han fi nder, resultaterne af forskningsprojektet<br />

er yderst væsentlige. ■<br />

Læs også artiklen <strong>om</strong> Jesper Dammeyers<br />

forskning i ”Social konstruktion af <strong>døvblindhed</strong>”<br />

i dette nummer af <strong>NYT</strong>.<br />

Jesper Dammeyers arbejde<br />

har bl.a. resulteret i følgende<br />

artikler:<br />

Dammeyer, J. (udgives forår 2010).<br />

Handicappsykologi – en introduktion<br />

til psykologiske forståelser af handicap.<br />

I L. Bøttcher & J. Dammeyer,<br />

Handicappsykologi. København:<br />

Samfundslitteratur.<br />

Dammeyer, J. (submitted). Psychosocial<br />

development in a Danish<br />

population of children with cochlear<br />

implants and deaf and hard of<br />

hearing children.<br />

Dammeyer, J. (2008). Congenitally<br />

deafblind children and cochlear<br />

implant - effect on c<strong>om</strong>munication.<br />

Journal of Deaf Studies and Deaf<br />

Education. doi:10.1093/deafed/<br />

enn042.<br />

Dammeyer, J. (2006). Når praksis<br />

tages alvorligt. Metodologiske<br />

overvejelser <strong>om</strong> relationen mellem<br />

kvalitet og forskningspraksis. Nordiske<br />

Udkast, <strong>nr</strong>. 2.<br />

Dammeyer, J. (submitted). Parents’<br />

management of the development<br />

of their children with disabilities: Incongruence<br />

between psychological<br />

development and culture.<br />

Dammeyer, J. (2008e). Spædbarnspsykologi<br />

og medfødt <strong>døvblindhed</strong>.<br />

Om hvordan spædbarnspsykologien<br />

kan bruges i forskning og klinisk<br />

arbejde med børn med alvorlige<br />

sociale, sproglige og kognitive funktionsnedsættelser.<br />

Psyke & Logos,<br />

2, 717-732.<br />

For nærmere information <strong>om</strong> artiklerne<br />

kan Jesper Dammeyer kontaktes<br />

på jesper.dammeyer@psy.ku.dk.<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

2 1


DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF DØVBLIND<br />

I forbindelse med Jesper Dammeyers<br />

færdiggørelse og forsvar af sin ph.d.-afhandling<br />

<strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong>, bringer vi her<br />

en bearbejdet version af en artikel, s<strong>om</strong><br />

tidligere har været bragt i NUD’s nyhedsbrev<br />

<strong>nr</strong>. 2-2007.<br />

■ A F J E S P E R DA M M E Y E R , P H . D. , P S Y KO L O G , K Ø -<br />

B E N H AV N S U N I V E R S I T E T<br />

F OTO : L A S S E W E H N E R<br />

Umiddelbart skulle man mene, at <strong>døvblindhed</strong><br />

rimeligt enkelt kunne bestemmes ved<br />

objektive kriterier, fx medicinske syns- og<br />

høreprøver. Men sådan er virkeligheden<br />

– for de fl este s<strong>om</strong> kender til <strong>døvblindhed</strong><br />

– ikke. Hvad er <strong>døvblindhed</strong> så Den følgende<br />

artikel beskriver, hvordan <strong>døvblindhed</strong><br />

kan forstås s<strong>om</strong> en social konstruktion<br />

– eller snarere en social praksis og måske<br />

en særlig kultur.<br />

For nylig underviste jeg et hold psykologistuderende,<br />

s<strong>om</strong> var forundrede over, at<br />

<strong>døvblindhed</strong> ikke er bestemt ved faste objektive<br />

kriterier. I modsætning til så mange<br />

andre diagnoser, mente de, <strong>døvblindhed</strong><br />

måtte være en afgrænset utvetydig størrelse.<br />

Jeg måtte skuffe de studerende og<br />

fortælle dem <strong>om</strong>, hvordan <strong>døvblindhed</strong><br />

bestemmes s<strong>om</strong> en funktionel diagnose.<br />

Man skal ikke have meget kendskab til<br />

døvblinde, før man fi nder ud af, at det er<br />

en meget heterogen gruppe. Nogle døvblinde<br />

kan både se og høre nogenlunde,<br />

mens andre, der slet ikke kan bruge deres<br />

syn og hørelse, ikke er døvblinde. Der er<br />

således ingen overensstemmelse mellem<br />

det objektivt bestemte sansetab og den<br />

sensoriske funktion.<br />

I mange år har man på nordisk plan, på<br />

pragmatisk vis, snakket <strong>om</strong> en funktionel<br />

defi nition af <strong>døvblindhed</strong>. Det vil sige, man<br />

er døvblind, når det k<strong>om</strong>binerede syns- og<br />

hørehandicap begrænser ens k<strong>om</strong>muni-<br />

kation og udfoldelse (Nordiske Defi nition<br />

af Døvblindhed, 2007). Men hvornår man<br />

er funktionelt døvblind kan være svært<br />

at afgøre. I praksis bliver defi nitionen af<br />

<strong>døvblindhed</strong> efter min vurdering snarere:<br />

”Personer der modtager døvblindeservice”<br />

enten i form af et døvblindebotilbud eller<br />

konsulentbistand fra en af konsulent for<br />

døvblinde.<br />

Artiklens budskab er, at vi i arbejdet med<br />

at forbedre tilbudene til døvblinde med<br />

fordel kan være bevidste <strong>om</strong> ”den sociale<br />

konstruktion af <strong>døvblindhed</strong>”. At blive<br />

identifi ceret s<strong>om</strong> døvblind handler <strong>om</strong> ”at<br />

kunne tilhøre en døvblindekultur”, snarere<br />

end det handler <strong>om</strong> at identifi cere<br />

et k<strong>om</strong>bineret syns- og høretab. Den<br />

nordiske døvblindepædagogik indebærer<br />

en ”subjektivering af den døvblinde s<strong>om</strong><br />

døvblind” snarere end en k<strong>om</strong>pensation for<br />

manglende syn- og hørelse.<br />

Subjektiveringen af den døvblinde<br />

Døvblind er ikke kun noget man er, men<br />

også noget man bliver. Med andre ord<br />

bliver man subjektiveret – eller socialiseret<br />

– til at være døvblind. Med subjektivering<br />

(Foucault, 2006) menes, at den døvblinde<br />

bliver forstået i en særlig døvblindediskurs.<br />

Den døvblinde er døvblind, fordi han/hun<br />

af <strong>om</strong>verden bliver beskrevet og <strong>om</strong>talt på<br />

en særlig døvblindeagtig måde.<br />

For at eksemplifi cere denne subjektivering,<br />

vil jeg fremhæve en aktuel sag, jeg<br />

2 2<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


HED<br />

…Jesper Dammeyer forsvarer sin<br />

ph.d.-afhandling <strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong><br />

er engageret i. Sagen handler <strong>om</strong> en ung<br />

pige, der har Usher og fl ere andre problemer.<br />

Hun er ved at fl ytte fra et ikke-døvblindebotilbud<br />

til et døvblindebotilbud. Ved<br />

denne fl ytning er det, for det døvblindebotilbud<br />

s<strong>om</strong> modtager hende, vigtigt, at så<br />

mange døvblindekendetegn s<strong>om</strong> muligt<br />

bliver identifi ceret og fremhævet. Eksempelvis<br />

når hun vil holde i hånd, så er det<br />

fordi hun ikke kan se, og ikke fordi hun er<br />

bange, s<strong>om</strong> det tidligere botilbud sagde.<br />

For døvblindetilbudet er det ligeledes vigtigt<br />

at sætte fokus på udvikling af hendes<br />

k<strong>om</strong>munikation. Når hun går tæt på den<br />

voksne, forstås det nu i forhold til <strong>døvblindhed</strong>:<br />

Hun søger taktil kontakt og måske<br />

k<strong>om</strong>munikation. Alle døvblindespecifi kke<br />

ting bliver fremhævet. Der forløber en aktiv<br />

proces, hvor pigens adfærd og tilstand<br />

refortolkes, så den passer med typisk<br />

døvblindeadfærd. Pigen bliver af <strong>om</strong>verden<br />

subjektiveret s<strong>om</strong> døvblind.<br />

Hendes forventede k<strong>om</strong>munikative potentialer<br />

er i høj grad det, der gør hende til<br />

en potentiel ”god” døvblind. Hele forløbet<br />

bliver et ”demonstrationsprojekt”, hvor det<br />

handler <strong>om</strong> at ”vise” <strong>døvblindhed</strong>en, og<br />

at <strong>døvblindhed</strong>en er mere primær end de<br />

andre problematikker, s<strong>om</strong> pigen måtte<br />

have. Det handler <strong>om</strong> at fi nde/skabe en<br />

døvblind pige, s<strong>om</strong> er døvblind på den helt<br />

rigtige måde.<br />

Døvblindepraksis<br />

Funktionshæmningen/tilstanden <strong>døvblindhed</strong><br />

kan beskrives s<strong>om</strong> en social<br />

praksis. Den sociale praksis kan på mange<br />

måder være brugbar til at forstå, hvordan<br />

ovenstående subjektivering fi nder sted.<br />

Man er døvblind, når man er deltager i<br />

den praksis, s<strong>om</strong> udgør døvblindepraksissen.<br />

Det vil sige, <strong>døvblindhed</strong> udgøres af<br />

særlige sociale og fysiske strukturer og<br />

særlige måder at gøre og tale <strong>om</strong> tingene<br />

på. Denne døvblindepraksis er på mange<br />

måder alt<strong>om</strong>fattende og udgør nærmest et<br />

samfund i samfundet.<br />

Eksempler på sociale og fysiske strukturer,<br />

s<strong>om</strong> er med til at udgøre denne praksis, er<br />

følgende:<br />

Omkring de professionelle:<br />

• Eget uddannelsessystem. Fra introduktionskurser<br />

for nyansatte til master<br />

degrees i <strong>døvblindhed</strong>.<br />

• En central teoretisk samt litterær kanon.<br />

• En elite af professionelle/eksperter.<br />

Omkring brugerne:<br />

• Udvalgte døvblinde s<strong>om</strong> er særligt<br />

”prototypiske”.<br />

• Eget sprog. Taktilt tegnsprog eller andet.<br />

• Foreninger og blade.<br />

• Særlige tests og udredningsprocedurer.<br />

Døvblindhed er altså i højere grad noget<br />

ydre fysisk og socialt, end det er en<br />

indre fysiologisk tilstand. Døvblindheden<br />

bestemmes af ydre forhold s<strong>om</strong> fx at bo<br />

et bestemt sted, lære at k<strong>om</strong>munikere på<br />

særlige taktile måder mv. Døvblindheden<br />

<strong>om</strong>handler også de voksne, der er <strong>om</strong>kring<br />

den døvblinde.<br />

Forældrene og gerne de øvrige familiemedlemmer<br />

skal på kursus i <strong>døvblindhed</strong>,<br />

være med i foreningsarbejde mv. Men det<br />

gælder især også de professionelle, s<strong>om</strong><br />

arbejder med den døvblinde. Der skal tales<br />

<strong>om</strong> og til den døvblinde på bestemte måder.<br />

De voksne <strong>om</strong>kring den døvblinde er i<br />

høj grad dem, s<strong>om</strong> er med til at konstruere<br />

den døvblinde s<strong>om</strong> døvblind.<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

2 3


DET HANDLER OM AT FINDE/SKABE EN DØVBLIND PIGE, SOM ER DØVBLIND PÅ DEN<br />

Social praksis<br />

En medicinsk bestemt k<strong>om</strong>bineret synsog<br />

hørenedsættelse er således kun adgangsbilletten<br />

til at blive døvblind. Døvblind<br />

bliver man først, når man helt konkret er<br />

fl yttet ind i døvblindeverdenen.<br />

Man kan sige, at <strong>døvblindhed</strong> i stor<br />

udstrækning eksisterer s<strong>om</strong> en social<br />

praksis. Var der ingen grunduddannelser i<br />

<strong>døvblindhed</strong>, fælles teoretiske forståelser,<br />

eksperter, NUD og lignende institutioner,<br />

ja så var de døvblinde ikke døvblinde på<br />

samme måde endsige lige så meget. Sammenligner<br />

man de nordiske lande med andre<br />

lande eller tidligere perioder i historien,<br />

bliver dette tydeligt.<br />

Døvblinde fandtes stort set ikke for 200 år<br />

siden og fi ndes kun i begrænset <strong>om</strong>fang<br />

i visse andre lande. Dette skyldes selvfølgelig<br />

delvist, at de ikke var/er ”opdaget”<br />

eller ”identifi ceret” s<strong>om</strong> døvblinde, men det<br />

skyldes også, at de var/er noget andet.<br />

De var/er mentalt retarderede, autister<br />

eller blot handicappede. Altså, de var/er<br />

deltagere i en historisk og kulturelt bestemt<br />

anden praksis end døvblindepraksissen.<br />

En social praksis er ikke nogen fast størrelse,<br />

men en bevægelig størrelse med<br />

fl ere grænsefl ader, s<strong>om</strong> aktivt defi nerer<br />

den pågældende praksis (Bowker & Star,<br />

1999). Således gælder det også for den<br />

sociale praksis, s<strong>om</strong> udgør <strong>døvblindhed</strong>.<br />

Det er vigtigt hele tiden at afgrænse, hvem<br />

der er døvblind, og hvem der ikke er. Der<br />

er klare, men ikke særlig logiske, grænsefl<br />

ader til andre praksisser s<strong>om</strong> fx blinde,<br />

autister, mentalt retarderede m.fl .<br />

Døvblindekultur<br />

I forlængelse af praksisbegrebet er det relevant<br />

at tale <strong>om</strong> kulturbegrebet i forhold til<br />

beskrivelsen af <strong>døvblindhed</strong> s<strong>om</strong> en social<br />

konstruktion.<br />

Det er nærliggende at sammenligne<br />

situationen for gruppen af døvblinde med<br />

døve. Det er muligt at anskue gruppen af<br />

døve s<strong>om</strong> en sproglig og kulturel minoritet<br />

og ikke s<strong>om</strong> handicappede (Ladd, 2003).<br />

At være døv handler altså ikke <strong>om</strong>, at man<br />

har et funktionstab (høretab), s<strong>om</strong> skal<br />

k<strong>om</strong>penseres bedst muligt af samfundet<br />

(fx høreapparater), hvilket ellers følger af<br />

FN’s standardregler (FN, 1994).<br />

Snarere handler det <strong>om</strong> at tilhøre og opretholde<br />

en kulturel minoritet med særrettigheder<br />

i forhold til majoritetssamfundet.<br />

En døv er ikke handicappet sammen med<br />

andre døve.<br />

Døvblinde er på grund af deres lille antal,<br />

heterogenitet og ofte mange tillægshandicap<br />

ikke på samme måde i stand til at<br />

samle sig s<strong>om</strong> sin egen kultur. Sprogligt<br />

set er døvblinde også en meget heterogen<br />

gruppe, hvilket er en væsentlig medvirkende<br />

årsag. Det taktile tegnsprog er ikke<br />

fælles for alle, da mange døvblinde vil, afhængig<br />

af syns- og hørerest, være primært<br />

tegnsprogs- eller talebruger.<br />

Men måske er det alligevel muligt at tale<br />

<strong>om</strong> en form for kultur. Jævnfør ovenstående<br />

kan man tale <strong>om</strong> en døvblindekultur<br />

i tilknytning til den praksis, s<strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong>en<br />

udgør. Døvblindekulturen vil så i høj<br />

grad være konstitueret af og opretholdt via<br />

professionelle og de institutioner, s<strong>om</strong> er<br />

<strong>om</strong>kring de døvblinde.<br />

Måske er denne kulturelle opretholdelse en<br />

meget vigtig mekanisme for bedst muligt<br />

at sikre livsbetingelserne for dem, s<strong>om</strong> vi<br />

nu engang har subjektiveret eller ønsker at<br />

subjektivere s<strong>om</strong> døvblinde.<br />

Reproduktion af identificeringsproces<br />

Når vi diskuterer identifi cering og afgrænsning<br />

af <strong>døvblindhed</strong>, ja så er det ikke<br />

objektive kriterier, vi fi nder frem til, men vi<br />

reproducerer ved identifi ceringsprocessen<br />

en døvblindekultur. I den måde vi i Norden<br />

2 4<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


HELT RIGTIGE MÅDE.<br />

arbejder med <strong>døvblindhed</strong> på er fokus at<br />

give den døvblinde et liv med <strong>døvblindhed</strong><br />

– det vil sige at etablere k<strong>om</strong>munikation,<br />

relationer mv. på døv- og blindhedens<br />

præmisser.<br />

Med andre ord: At være døvblind handler<br />

ikke <strong>om</strong> at identifi cere et syns- og høretab<br />

for så bedst muligt at k<strong>om</strong>pensere herfor,<br />

men derimod <strong>om</strong> at subjektivere de mennesker<br />

til <strong>døvblindhed</strong>, s<strong>om</strong> vil profi tere<br />

af det. Netop derfor kan det tage år at<br />

identifi cere <strong>døvblindhed</strong>, da mulighederne i<br />

en døvblind subjektivitet først skal vise sig.<br />

S<strong>om</strong> al anden kulturel tilpasning tager det<br />

tid at blive en del af en kultur.<br />

Nordens døvblindekultur<br />

Vi må tro på, at det ikke er det samme,<br />

<strong>om</strong> man fx er døv med synsproblemer eller<br />

døvblind – eller autist med syns- og høreproblemer<br />

eller døvblind med autistiske<br />

træk. Hvornår man er det ene, og hvornår<br />

man er det andet, kan jo netop kulturelt<br />

set – s<strong>om</strong> ovenfor diskuteret – være meget<br />

forskelligt. Er personen autist, skal der<br />

k<strong>om</strong>penseres for en manglende k<strong>om</strong>munikation<br />

bl.a. gennem struktur – er personen<br />

døvblind, skal k<strong>om</strong>munikationen etableres<br />

gennem andre modaliteter.<br />

Det er ikke altid ligegyldigt, til hvilken kultur<br />

en person bliver socialiseret. Derfor er den<br />

kulturelle kamp for <strong>døvblindhed</strong> vigtig,<br />

liges<strong>om</strong> det er vigtigt, at det er en kultur,<br />

der fortsat bliver udviklet og forfi net. Heraf<br />

følger også et stort ansvar. Det er ikke kun<br />

søde og rare mennesker, der er nemme at<br />

<strong>om</strong>gås, s<strong>om</strong> skal være døvblinde, liges<strong>om</strong><br />

belægningsgraden på døvblindetilbuddene<br />

ikke skal være afgørende for, hvor grænsen<br />

for <strong>døvblindhed</strong> går.<br />

Kvaliteten ved de nordiske døvblindetilbud<br />

er måske netop, at der tilbydes en døvblindekultur<br />

og ikke k<strong>om</strong>pensation for et<br />

objektivt målt syns- og høretab. Derfor er<br />

det væsentligt at være mere bevidste <strong>om</strong>,<br />

hvordan og hvorledes vi producerer og<br />

reproducerer <strong>døvblindhed</strong>en s<strong>om</strong> en social<br />

praksis og en kultur. ■<br />

Referencer:<br />

Bowker, G. C. & Star, S. L. (1999). Sorting<br />

Things Out: Classifications and its<br />

Consequences. Cambridge, Mass.: MIT<br />

Press.<br />

FN (1994): FN’s standardregler <strong>om</strong> lige<br />

muligheder for handicappede. http://<br />

www.handicap.dk/politik/rettigheder/<br />

standardregler<br />

Foucault, M. (2006). History of Madness.<br />

London: Routledge.<br />

Ladd, Paddy (2003). Understanding<br />

Deaf Culture. In Search of Deafhood.<br />

UK: Frankfurt Lodge.<br />

Nordisk Definition af Døvblindhed:<br />

http://www.nud.dk/nordisk_definition<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

2 5


Anmeldelse af Døvblindblevne og beskæftigelse<br />

- en artikelsamling<br />

Jeg har læst artikelsamlingen ”Døvblindlevne og beskæftigelse”, der er blevet udgivet af Videnscentret for Døvblindblevne. Samlingen<br />

består af 10 artikler skrevet af personer med forskellige indgangsvinkler til dette emne.<br />

■ A F H E L L E PA N D U R O, D Ø V B L I N D E KO N S U L E N T, F R E D E R I C I A<br />

Første artikel er en let tilgængelig gennemgang af Videnscentret<br />

for Døvblindblevnes spørgeundersøgelse af tilfredsheden<br />

med arbejdslivet hos personer med døvlindhed.<br />

I de følgende artikler er der både fortællinger fra personer<br />

med <strong>døvblindhed</strong>, tanker fra det private erhvervsliv og indspark<br />

fra forskellige fag<strong>om</strong>råder.<br />

Her er tanker fra en etnisk konsulent i Odense og fra en<br />

forhenværende k<strong>om</strong>munal jobkonsulent. Endvidere er der<br />

en gennemgang af muligheder for k<strong>om</strong>pensation ifølge<br />

lovgivningen og en beskrivelse af en mærkeordning, der<br />

skal give et fi ngerpeg <strong>om</strong> virks<strong>om</strong>hedernes handicaptilgængelighed.<br />

Og der er tre forskellige artikler, der beskriver<br />

arbejdsmarkedsprojekter for personer med <strong>døvblindhed</strong> i<br />

Sverige, Norge og Danmark.<br />

Det har været spændende at se forskelle og ligheder i<br />

beskrivelserne af disse tre projekter, og jeg vil fremover<br />

følge dem alle med stor interesse. De tanker og intentioner,<br />

der ligger bagved projekterne, er forskellige, men de peger<br />

alle i samme retning: Det er vigtigt at have særlig støtte til<br />

personer med <strong>døvblindhed</strong>, både når det gælder uddannelsesvalg,<br />

jobformidling og særligt ved karrierejustering s<strong>om</strong><br />

følge af funktionsnedgang.<br />

Der er brug for støtte til at turde drømme <strong>om</strong> et arbejdsliv<br />

og for støtte til at kunne foretage realistiske valg. Og ofte er<br />

det også nødvendigt at kunne foretage svære genvalg af<br />

karriere. Her skal fagpersonerne kunne coache, guide og<br />

bryde forhindringer ned.<br />

Samlet set peger artiklerne på nødvendigheden af en ekstra<br />

indsats på <strong>om</strong>rådet døvblindblevne og beskæftigelse,<br />

og de understreger at personer med <strong>døvblindhed</strong> også i<br />

deres arbejdsliv er meget afhængige af at have kvalifi cerede<br />

fagpersoner <strong>om</strong>kring sig. ■<br />

2 6<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


DØVBLINDLEVNE OG BESKÆFTIGELSE - EN ARTIKELSAMLING, ER EN DEL AF EN SERIE.<br />

SERIEN BESTÅR AF:<br />

FOKUS PÅ IKT - 17 SYNDROMER OG SYGDOMME - PSYKOLOGISKE PROBLEMSTILLINGER HOS DØVBLINDBLEVNE<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

2 7


Anmeldelse af Haptices and Haptemes<br />

af Riitta M. Lahtinen<br />

Haptices and Haptemes. A case study of developmental process in social-haptic c<strong>om</strong>munication of<br />

acquired deafblind people. En oversat og <strong>om</strong>skrevet doktordisputats af Riitta M. Lahtinen<br />

■ A F J U T TA F I S C H E R , C E N T E R F O R T E G N S P R O G<br />

Først og fremmest tak til Riitta Lahtinen for at gøre det muligt<br />

endnu engang at sidde med en phd-afhandling, der beskæftiger<br />

sig med k<strong>om</strong>munikation på døvblinde<strong>om</strong>rådet. Det er væsentligt<br />

for alle os, der arbejder i feltet, at udvikling og forskning dokumenteres<br />

i en form, der resulterer i formel anerkendelse.<br />

Inspirerende og givende er det at fi nde alt det materiale, s<strong>om</strong> Riitta<br />

Lahtinen igennem årene har øst af på workshops, seminarer og<br />

ved konferencer, samlet i en bog. Det er imponerende, hvordan<br />

hun har evnet og haft overskud til at beskrive og dokumentere<br />

den haptiske k<strong>om</strong>munikationsmetode, hun har udviklet sammen<br />

med sin mand Russ Palmer. Det bliver på den måde muligt for os<br />

at tilegne os metoden, dele af den eller blot lade os inspirere af de<br />

to menneskers mod og kreativitet.<br />

2 8<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


Achilleshæl og styrke<br />

Achilleshælen i projektet er ærgerligt nok det samme s<strong>om</strong> dets<br />

styrke, nemlig at Riitta Lahtinen selv er den ene af hovedinformanterne.<br />

Det italesættes aldrig tydeligt nok, at der dels kan<br />

være en problemstilling i et sammenfald imellem forskersubjekt og<br />

hovedinformant, og dels at metoden er udviklet i et så intimt fællesskab<br />

s<strong>om</strong> et ægteskab.<br />

Der er et par steder, hvor arten af kropskontakt differentieres afhængig<br />

af, hvor meget de involverede parter kender til hinanden,<br />

idet der tales <strong>om</strong> dimensionerne neutral, mild, medium og stærk<br />

kropskontakt.<br />

Riitta Lahtinen antyder hermed, at hun er klar over, at der vil være<br />

forskel i brugen af det haptiske afhængig af, hvem de involverede<br />

personer er, og hvor godt de kender hinanden. Men det ville have<br />

været en styrke, hvis problematikken var blevet udfoldet endnu<br />

mere konkret.<br />

Når man s<strong>om</strong> underviser af døvblindblevne, tolke og kontaktpersoner<br />

skal bruge materialet, vil det være nødvendigt at sortere<br />

i det og bearbejde det, så metoden bliver brugbar, også i sammenhænge<br />

hvor de k<strong>om</strong>munikerende er direkte fremmede over<br />

for hinanden.<br />

Akademisk tyngde<br />

Det angives, at den foreliggende engelske oversættelse er en<br />

bearbejdet udgave af ph.d.-afhandlingen, der skulle gøre den<br />

tilgængelig for fl ere læsere, men efter min bedste overbevisning<br />

mangler der en del, før det ønske er opfyldt. Det er synd, at der<br />

ikke er gjort mere for læservenligheden i det store arbejde, det må<br />

have været at oversætte og bearbejde materialet.<br />

Bogen er ikke befriet for den akademiske tyngde, der nødvendigvis<br />

ligger i en doktorafhandling. De mange kildehenvisninger, især i<br />

første del af bogen, bremser læsefl owet, og den bliver derfor ikke<br />

umiddelbart anvendelig s<strong>om</strong> lærebog.<br />

Det virker til tider s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, at det har været svært at presse beskrivelsen<br />

af haptisk k<strong>om</strong>munikation ind i en så stram akademisk<br />

form, s<strong>om</strong> en ph.d. kræver. Og ønsket <strong>om</strong> at binde undersøgelsen<br />

af den udviklingsproces, de to informanter har gennemgået,<br />

op på kendt teori lykkes da heller ikke helt.<br />

haptisk k<strong>om</strong>munikation kan defi neres s<strong>om</strong> et sprog.<br />

De kriterier, lingvistikken angiver for at noget kan defi neres s<strong>om</strong><br />

et sprog, kan efter min bedste overbevisning ikke efterleves, og<br />

påstanden vil dermed kunne give anledning til unødvendig kritik af<br />

en k<strong>om</strong>munikationsform, der er så fuldgyldig og anvendelig i sig<br />

selv.<br />

Masser af konkrete fif<br />

Det er synd, hvis læseren bremses af de noget uklare og tunge<br />

teoretiske dele og måske aldrig når til bogens centrale kapitler 5<br />

og 6, hvor de direkte beskrivelser af og anvisninger på brugen af<br />

haptisk k<strong>om</strong>munikation fi ndes.<br />

Om end stoffet også i disse kapitler er vanskeligere tilgængeligt<br />

end de arbejdshæfter <strong>om</strong> emnet, Riitta Lahtinen tidligere har udgivet,<br />

er det en stor fordel, at hele materialet nu er samlet et sted.<br />

Der er masser af konkrete fi f at lære sig, og især er jeg vild med<br />

den inspiration, der kan hentes dels i forhold til brugen af haptisk<br />

k<strong>om</strong>munikation ved ledsagelse og i bevægelse og dels i det hele<br />

taget den utrolig dynamiske brug af k<strong>om</strong>munikationsmetoden,<br />

s<strong>om</strong> de to personer repræsenterer.<br />

Der er ingen tvivl <strong>om</strong>, at haptisk k<strong>om</strong>munikation er en effektiv<br />

k<strong>om</strong>munikationsmetode, s<strong>om</strong> supplerer de sprog, der i øvrigt anvendes,<br />

og at den kan anvendes med succes i alle de beskrevne<br />

situationer og sikkert også i en masse andre – bare gå i krig, kun<br />

kreativiteten sætter grænser. ■<br />

Haptisk k<strong>om</strong>munikation er ”berøring med betydning”.<br />

Det er aktiv dialog, hvor afsenderen rører ved modtageren<br />

med det formål at give information <strong>om</strong> <strong>om</strong>givelserne<br />

og kroppens placering heri.<br />

Enkelte beskeder s<strong>om</strong> overføres via berøring på kroppen<br />

kalder Riitta Lahtinen ”hapticer”. I Danmark kalder vi de<br />

enkelte korte beskeder for ”taktile signaler.”<br />

Det er, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> den teoretiske ramme, der indleder og afslutter<br />

den praktisk anvendelige og konkrete midterdel af bogen, mangler<br />

applikation. Og jeg er ikke enig i afhandlingens antydning af, at<br />

N Y T N R . 1 - 2 0 0 9<br />

2 9


<strong>NYT</strong>TIGE NOTER<br />

T R E B R O C H U R E R P Å G A D E N :<br />

GODE RÅD OM KOMMUNIKATION MED ÆLDRE<br />

DØVBLINDBLEVNE<br />

Videnscentret har lige inden årsskiftet<br />

sendt tre brochurer på gaden. De henvender<br />

sig til forskellige faggrupper, der har<br />

kontakt til mennesker med en høre- og/eller<br />

synsnedsættelse. Brochurerne giver<br />

gode råd <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munikation med disse<br />

grupper i forskellige sammenhænge.<br />

Der er tale <strong>om</strong> reviderede udgaver af nogle<br />

gamle kendinge, s<strong>om</strong> udk<strong>om</strong> første gang<br />

for nogle år siden. De gode råd <strong>om</strong> k<strong>om</strong>munikation<br />

har været populære blandt<br />

hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker<br />

og andre, der arbejder med ældre og<br />

patienter med høre og/eller synsnedsættelse.<br />

Med det reviderede og opdaterede<br />

indhold har vi sikret, at brochurerne fortsat<br />

er aktuelle.<br />

De tre publikationer understøtter den viden<br />

og de erfaringer, s<strong>om</strong> allerede eksisterer i<br />

de medarbejdergrupper, der forestår arbejdet<br />

<strong>om</strong>kring mennesker med sansetab.<br />

Det kan være i forbindelse med fx sundhedsfremmende<br />

og forebyggende hjemmebesøg,<br />

i plejecentre, på sygehuse, etc.<br />

Men der sættes særlig og konkret fokus<br />

på gode råd, når man skal sikre sig, at<br />

k<strong>om</strong>munikationen lykkes. Rådene er sat<br />

ind i en sammenhæng, s<strong>om</strong> forholder sig<br />

specielt til dagligdagens situationer og til<br />

de medarbejdere, der er involveret.<br />

Brochurerne giver en introduktion til, hvad<br />

det indebærer at have nedsat syn eller<br />

hørelse – eller at have en k<strong>om</strong>bination af<br />

begge dele. Herefter k<strong>om</strong>mer de gode råd<br />

på banen – først nogle generelle råd og<br />

derefter nogle særlige råd, s<strong>om</strong> gælder<br />

helt specifi kt for de enkelte af de tre grupper,<br />

der enten har nedsat syn eller hørelse<br />

eller begge dele.<br />

De tre brochurer er lavet i et samarbejde<br />

med blandt andet Videnscenter for høre-<br />

handicap og Videnscenter for Synshandicap.<br />

Videnscenter på Ældre<strong>om</strong>rådet<br />

har været med i samarbejdet <strong>om</strong> ”God<br />

k<strong>om</strong>munikation – med ældre med synsog/eller<br />

hørenedsættelse”.<br />

”Gør opmærks<strong>om</strong> på emneskift i samtalen.<br />

Sig for eksempel ”lad os tale <strong>om</strong><br />

turen i morgen.”<br />

”Luk døre og vinduer for at dæmpe<br />

eventuel baggrundsstøj.”<br />

”Tilbyd at ledsage patienten til fællesarealer<br />

(tv-stue, spisestue og lign.) og<br />

beskriv <strong>om</strong>givelserne.”<br />

”Sig noget, syng for dig selv eller tramp<br />

lidt hårdt i gulvet, når du går fra det ene<br />

rum til det andet…”<br />

”Giv dig tid. K<strong>om</strong>munikationen tager<br />

ofte længere tid for at blive vellykket.”<br />

Den ene brochure er:<br />

”God k<strong>om</strong>munikation – med<br />

patienter, der har nedsat<br />

syn og / eller hørelse”<br />

Den anden brochure bærer<br />

titlen:<br />

”God k<strong>om</strong>munikation – med<br />

ældre med syns- og / eller<br />

hørenedsættelse”<br />

Nr. 3 brochure hedder:<br />

”Når syn og hørelse svigter.<br />

Råd til hjemmehjælpere,<br />

hjemmesygeplejersker og<br />

andet personale, der arbejder<br />

med ældre”<br />

Brochurerne er gratis og kan fås ved<br />

henvendelse til Videnscentret –<br />

fx via www.dbcent.dk.<br />

3 0<br />

<strong>NYT</strong> NR.1-<strong>2009</strong>


KALENDEREN<br />

<strong>NYT</strong>TIGE LINKS<br />

■ 9. - 12. marts <strong>2009</strong><br />

Kursus: Tolkning og <strong>erhvervet</strong> <strong>døvblindhed</strong><br />

NUD, Dronninglund<br />

Mere info: på NUDs hjemmeside www.nud.dk<br />

Vidensnetværket<br />

Vidensnetværket arbejder med spørgsmålet <strong>om</strong> ”hvordan mennesker<br />

med handicap/sygd<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer tættere på arbejdsmarkedet<br />

og i beskæftigelse.”<br />

www.vidensnetvaerket.dk<br />

■ 20. - 26. marts <strong>2009</strong><br />

Kursus: Grundlæggende tiltag for personer med <strong>erhvervet</strong><br />

<strong>døvblindhed</strong><br />

NUD, Dronninglund<br />

Mere info: på NUDs hjemmeside www.nud.dk<br />

■ 2. - 4. april <strong>2009</strong><br />

10. konference i NNDR<br />

(Nordic Network on Disability Research)<br />

Hotel Nyborg Strand<br />

Læs mere på NNDRs hjemmeside www.nndr.no<br />

Kevin Frost –<br />

døvblind canadisk skøjteløber<br />

Kevin Frost har Usher syndr<strong>om</strong> og olympiske ambitioner i hurtigløb<br />

på skøjter.<br />

■ 25. - 28. maj <strong>2009</strong><br />

Kursus: Børn og unge med k<strong>om</strong>bineret syns- og hørenedsættelse<br />

NUD, Dronninglund<br />

Mere info: på NUDs hjemmeside www.nud.dk<br />

www.kortlink.dk/692z<br />

■ 22. - 27. september <strong>2009</strong><br />

7. europæiske DbI-konference <strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong><br />

Senigallia, Italien.<br />

Mere info: på DBcentrets hjemmside<br />

Artikel <strong>om</strong> døvblind nordmand i arbejde<br />

I en artikel i den norske Nettavisen præsenteres Edvard J. Strand,<br />

s<strong>om</strong> er 53 år, og s<strong>om</strong> de sidste 28 år har arbejdet s<strong>om</strong> bibliotekar<br />

på universitetsbiblioteket i Tr<strong>om</strong>sø.<br />

www.kortlink.dk/692y<br />

■ 22. - 27. oktober <strong>2009</strong><br />

9. Helen Keller-konference <strong>om</strong> <strong>døvblindhed</strong><br />

Kampala, Uganda.<br />

Mere info: på DBcentrets hjemmside<br />

Besøg www.dbcent.dk og se seneste nyt


Afs.: Videnscentret<br />

for Døvblindblevne<br />

Generatorvej 2A<br />

2730 Herlev<br />

B<br />

Returneres ved varig adresseændring<br />

Sergei Sorokin, tidligere direktør<br />

på Mo Gård i Sverige.<br />

Siden november leder af den<br />

internationale døvblindeafdeling<br />

på Perkins School for<br />

the Blind i Boston, USA.<br />

SERGEI SOROKIN<br />

Hvad er efter din mening det varmeste emne på fagfeltet <strong>erhvervet</strong><br />

<strong>døvblindhed</strong> i øjeblikket<br />

I en tid med fi nanskrise globalt og lokalt trues både den basale<br />

stabilitet, fremtidsplaner og drømme for mange mennesker. Krisebeabejdning<br />

og mestring bliver måske særlig aktuelle emner i den<br />

forbindelse. Både på vores <strong>om</strong>råde og i større sammenhænge.<br />

Måske kan vi nu bidrage til hele samfundets krisebearbejdning ved<br />

at dele ud af de utrolig gode eksempler, vi alle kender fra vores<br />

arbejde Selv tilgængelighedsspørgsmålene bliver nok, set ud fra<br />

mit perspektiv, ekstra aktuelle – lige fra grundlæggende information<br />

og k<strong>om</strong>munikation til arbejde og beskæftigelse for personer med<br />

<strong>døvblindhed</strong>. Det er i hvert fald spørgsmål, jeg ofte tænker på i<br />

denne tid.<br />

Hvad er efter din mening den største udfordring på fagfeltet i øjeblikket<br />

Blot det at bevare fokus på <strong>døvblindhed</strong> s<strong>om</strong> en selvstændig funktionsnedsættelse,<br />

der, hvis der ikke foretages særlige tilpasninger<br />

i sociale og fysiske miljøer, kan begrænse personens aktivitet og<br />

delagtighed betydeligt. Det er således et spørgsmål, der kræver<br />

samfundets engagement i særdeleshed og endnu mere i disse<br />

hårde tider, hvor mange i forvejen hårdt ramte medborgere risikerer<br />

at stå endnu mere uden for fællesskabet. At vælge ikke at tilgodese<br />

de grundlæggende rettigheder for personer med en <strong>om</strong>fattende<br />

funktionsnedsættelse med henvisning til ”hårde tider for alle” er ikke<br />

acceptabelt i en civiliseret verden. At fremføre dette på en nuanceret<br />

og effektiv måde er efter min opfattelse en stor udfordring.<br />

Hvordan endte du på dette fag<strong>om</strong>råde<br />

Den historie er nok for lang til dette indlæg. Men ganske kort: Jeg<br />

har altid været interesseret i mennesker s<strong>om</strong> en psykologisk, biologisk<br />

og social størrelse i et stadigt samspil med sine <strong>om</strong>givelser.<br />

Det er <strong>om</strong>råder, s<strong>om</strong> jeg studerede under min masteruddannelse i<br />

specialpædagogik på universitetet i Moskva. Vigtigheden af balancen<br />

i samspillet mellem individ og miljø er efter min opfattelse endnu<br />

mere fremtrædende i forbindelse med <strong>døvblindhed</strong>. Så måske var<br />

det derfor, jeg begyndte at arbejde med netop dette <strong>om</strong>råde, da<br />

chancen bød sig på Mo Gård, efter jeg fl yttede til Sverige. Eller også<br />

er dette bare en typisk specialpædagogisk efterkonstruktion...! <br />

Hvad har fået dig til at sige ja tak til den nye stilling og dermed<br />

fl ytte fra Sverige til USA<br />

Viljen til at bidrage med noget, s<strong>om</strong> betyder, at fl ere mennesker lever<br />

sit liv i større jævnbyrdighed og delagtighed. Ikke bare i et enkelt<br />

land, men i hele verden! Det lyder måske s<strong>om</strong> storhedsvanvid, men<br />

det var faktisk en del af grunden til min beslutning. En anden del var<br />

naturligvis muligheden for at lære nyt gennem det at få nyt perspektiv<br />

i mødet med så mange forskellige mennesker i meget varierede<br />

miljøer. Dette både professionelt og personligt gennem selve<br />

fl ytningen og de nye forhold det fører med sig. Men også gennem<br />

de ualmindelig spændende opgaver, s<strong>om</strong> jeg har fået mulighed for<br />

at arbejde med hos en af de ledende aktører på døvblinde<strong>om</strong>rådet<br />

i verden.<br />

Hvem fortjener efter din mening at få tildelt ”det sorte bælte i<br />

<strong>erhvervet</strong> <strong>døvblindhed</strong>” for en helt særlig dygtighed og indsats<br />

Det Sorte Bælte s<strong>om</strong> mål og bevis på dygtighed bør deles ud til<br />

alle, s<strong>om</strong> udfører sit arbejde på en ekstraordinært professionel og<br />

k<strong>om</strong>petent måde, uanset hvad deres profession og arbejdsopgave<br />

er – hvilket vil sige vældig mange på <strong>om</strong>rådet.<br />

Selv ikke i det lange tidsperspektiv er det let at sige, <strong>om</strong> en ledsagers<br />

service til en bruger i en dagligdags situation er mere eller mindre<br />

værd end fx en forskers afhandling, s<strong>om</strong> hjælper til forståelsen<br />

af <strong>døvblindhed</strong>. En leders succes med et projekt, s<strong>om</strong> skaber en ny<br />

tjeneste, en politikers beslutning, en læges diagnose for en patient<br />

etc. Hele systemet skal fungere sammen, hvilket netop kræver det<br />

bedste fra alle involverede, hvor store eller små de end må synes at<br />

være fra forskellige perspektiver.<br />

Men hvis jeg nu alligevel skal vælge nogle specifi kke, tager jeg<br />

mig friheden at uddele to: Et til den tegnsprogstolk, hvis navn, jeg<br />

desværre ikke kender, s<strong>om</strong> utroligt smukt og dygtigt – trods højt<br />

tempo og ingen pauser – tolkede en hel julekoncert for døvblinde<br />

her i midten af december; og det andet til Ges Roulstone for hans<br />

arbejde inden for ADBN og DBI, s<strong>om</strong> han udfører så <strong>om</strong>hyggeligt,<br />

kreativt og elegant – også en rigtig Mester! ■

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!