FDFLEDEREN
NR. 7 | NOVEMBER 2008
LEDERUDDANNELSE
Foto: KFUM-spejderne
PÅ NYE MÅDER
SÅDAN GØR DU, NÅR ULYKKEN ER UDE
SELVTILLID I TUMLINGEHØJDE
FORÆLDREARBEJDE
i skoler
på nye måder
på tv 2 er sidste afsnit af serien Skolen – verdensklasse
på 100 dage netop rullet over skærmen.
nye undervisningsmetoder skulle få eleverne
på gauerslund Skole op i verdensklasse. og eleverne
blev bedre. tv-serien affødte en debat i
medierne, om hvorvidt de positive forandringer
skyldes læringsstilene, eller blot det faktum at
hele danmarks øjne pludselig var vendt mod
gauerslund Skole. uanset, var det imponerende at
se, hvordan børnene fik gejst og lyst til arbejdet,
når undervisningen pludselig tog udgangspunkt i
den enkelte.
i handlingsplanen for 2009-2010 præsenteres
en helt ny FdF-uddannelse under overskriften FdF
akademi. en lederuddannelse er ikke umiddelbart
nogen nyhed i FdF. men denne uddannelse er ikke
som de andre. ideen er, at den skal udvikles i samarbejde
med en ekstern uddannelsesinstitution på
universitetsniveau. Forhåbentlig vil en kompetent
lederuddannelse give gejst og inspiration til FdFarbejdet.
men samtidig vil uddannelsesinstitutionens
kvalitetsstempling af forløbet give deltagerne
noget, de kan tage med ud i den virkelige verden.
FdF akademi vil dermed være en uddannelse, der
tager udgangspunkt i den enkelte – fordi uddannelsen
har afsæt i deltagernes (fritids-)interesse.
akkurat som i tv-eksperimentet.
kFum-spejderne har netop færdiggjort et forløb
for unge spejdere under overskriften Scout
acadamy. målet var at flytte spejderarbejdet fra
mødelokalet og ud i samfundet. Samtidigt klædte
kurset også deltagerne på til at gennemføre projekter
på egen hånd og gav dem redskaber til at
udvikle deres kompetencer. kursisterne har alle
modtaget et kompetencebevis udviklet i samarbejde
med dansk ungdoms Fællesråd og niels
brock - Copenhagen business College. det er altså
et konkret eksempel på, at man gør lederuddannelsen
brugbar i det virkelige liv.
i dette nummer af FdF lederen kan du læse
meget mere om spejdernes Scout academy og
initiativerne omkring FdF akademi. Jeg glæder mig
meget til at høre, hvordan landsmødet tager imod
forslaget. Husk, at du allerede nu kan starte debatten
på blånet.
vi ses på landsmødet - enten in real life eller via
livestraming på fdf.dk/lm2008
Christina gro Hansen
Redaktør
FdF lederen e-mail: lederen@FdF.dk
UDGIVER: FdF, rysensteensgade 3, 1564 københavn v, tlf.: 33 13 68 88 · REDAKTØR: Christina gro Hansen, tlf.: 24 48 81 91, e-mail: christinagro@FdF.dk · REDAKTIONSSEKRETÆR: Heidi bak nielsen,
Samsøgade 75 1., 8000 århus C, tlf.: 51 96 20 94, e-mail: heidibak@FdF.dk · FAGREDAKTØRER: Småt og blåt: magle nydal, tlf.: 29 64 77 07, e-mail: magle@FdF.dk · morten krogsgaard, tlf.: 20 72 88 47,
e-mail: mortenk@FdF.dk · birgitte troldtoft, e-mail: birgitte_troldtoft@hotmail.com · Baggrund: brian karstensen, tlf.: 41 42 40 07, e-mail: spejder@FdF.dk · Børn og unge: marie grabow Westergaard,
tlf.: 22 36 87 06, e-mail: muggegrabow@gmail.com · Guide: kim Horsevad, tlf.: 98 95 64 40, e-mail: kim@horsevad.dk LAYOUT: Jette mose pallesen, bjerndrupvej 10, vejrup, 6740 bramming, tlf.: 76 95 00 25,
e-mail: mosekonen@FdF.dk · TRYK: Silkeborg bogtryk, box 52, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 82 16 55
iSSn 1398-3121
FdF lederen er Frivilligt drenge- og pige-Forbunds blad til samtlige ledere og bestyrelsesmedlemmer i landsforbundet. bladet udtrykker ikke nødvendigvis FdFs officielle holdning. det udkommer i 7200
eksemplarer 8 gange årligt og ekspederes af FdFs forbundskontor, rysensteensgade 3, 1564 københavn v. tlf. 33 13 68 88. årsabonnement kr. 140,-. adresseændring meldes til Forbundskontoret.
FDF LEDEREN | NÆSTE NUMMER UDKoMMER D. 15. DECEMBER 2008 |
Foto: kFum-spejderne
Foto: Falck presseafdeling Foto: asbjørn laurberg
guide 18
Hvad gør du, når uheldet er ude
Småt og blåt 4
baggrund 10
kFum-spejderne arbejder med lederuddannelse
på nye måder
Foto: brorsons kirke
kirke og kriStendom 14
om Helligånd og hættetrøjer
Foto: dennis Skærup Højlund andersen
reportage 22
Stemningsrapport fra FdFterårsferien
Foto: Simon Fauerskov
børn og unge 24
Sådan får dine FdF-unger hænderne
over hovedet af selvtillid
aktuelt 26
medlemsudvalget har søsat et
forældrearbejdeprojekt
Foto: per bergmann
Hb-kandidater 8
udvalg 30
navne, adreSSer 34
FDF LEDEREN | iNDhoLD | 23
Foto: Thomas Nielsen
Siggaard
siger…
Så er det med at få
arbejdstøjet på!
I denne måned vælges det nye menighedsråd og dermed det folkelige organ i
netop dit sogn, der skal være med til at fremme det kirkelige liv, der hvor din
kreds hører til. Forhåbentligt bliver der valgt rigtig mange ind, der vil de unge.
Som vil være med til at give de unge stemme. Forhåbentligt bliver der valgt mange
ind, som ønsker at se kirken vokse og blive en levende del af et moderne
samfund, hvor de unge, der i dag fylder vore skoler og uddannelsesinstitutioner,
i morgen bliver dem, der skal tage ansvar for den fælles folkekirke. Eller sagt på
en anden måde, er folkekirken som institution mere afhængig af de unge end de
unge er afhængig af folkekirken.
Men som et kirkeligt børne- og ungdomsarbejde er det ikke nok blot at se på
og kritisere, for folkekirken er også os. Det er også den enkelte FDF kreds opgave
i samarbejde med menighedsråd, præster og andre ansatte at være med til at
skabe det kirkelige liv i sognet. Når man peger på andre, skal man huske, at de
fleste fingre peger på én selv. Derfor handler det ikke om, hvad menighedsråd
og præster kan gøre for FDF, men det handler om, hvad vi kan gøre sammen.
Der sker meget positivt i den folkekirkelige verden i disse år. Det skal vi glæde os
over, og sørge for at den udvikling fortsætter – og gerne med endnu mere mod
og fremsyn.
Det bedste ved et valg er, at man ligesom kan starte på en frisk. Sætte sig nye
mål og gå nye veje. Jeg tror ikke, at den mulighed bliver bedre end netop ved
dette valg. Så det er med at få arbejdstøjet på. Held og lykke med det!
FDF er med i kampagnen” Gi’ de unge stemme”. Listen over måder at knække
nakken på, som ung, er lang. Derfor er målet ikke, at unge skal sidde på taburetterne
i menighedsrådene. De unge lederkræfter i kredsene skal i ste≠det lege,
spille, fortælle og lave endnu bedre FDF-arbejde til gavn for FDF, børnene i sognet
og kirken.
Målet med kampagnen er at få flere menighedsrådsmedlemmer, der vil være
de unges ambassadører og tale deres sag. Vi skal finde erfarne folk, der kan og
vil pege menighed≠srådets kompas i retningen af de unge.
På Sletten har de, som en del af efterårskurset for seniorer sat en række
præster stævne, som har snakket med de unge deltagere om, hvilken slags folkekirke,
der giver mening for dem. Dialog, nytænkning og fællesskab var ord, der
gik igen.
Med SUK-arbejdet har FDF været med til at sætte en folkekirkelig dagsorden
for de unge, og lad os håbe, at vi kan blive ved med at sætte fodspor i det kirkelige
landskab.
Preben Siggaard
Formand for hovedbestyrelsen
PS! Har I fået aftalt, hvornår jeres kreds skal mødes med det nye menighedsråd
Alt, hvad der skulle serveres i lejren, blev først hentet
på marken
Fra jord
til raftebord
I september var der høstmarked hos årstiderne
på Krogerup Avlsgård i Humlebæk.
årstiderne er, som det sikkert er mange
bekendt, et firma, hvor man kan tegne
abonnement på økologisk frugt og grønt
Af Thomas Nielsen
Årstidernes Høstmarked plejer at bestå af egne udstillere
og boder samt andre med spændende økologiske
tilbud. Men i år var der også noget nyt på programmet.
Der var nemlig FDFere med fra FDF Helsingør 1.
kreds. Årstiderne var gået sammen med FDF Helsingør
1. kreds om et arrangement, der i korte træk skulle
vise, hvordan en rigtig primitiv lejr fungerer. FDFerne
ankom fredag aften og gik straks i gang med at bygge
lejren op.
- Vi havde besluttet os for, at vi ikke gad lave snobrød,
fortæller Kasper Linné fra FDF Helsingør 1. Kreds
og fortsætter:
- Vi vil godt kendes på andet end snobrød. Allerede
lørdag formiddag efter at markedet havde haft åbent
i en times tid, og der havde været adskillige forældre
med børn henne og spørge, om de kunne få lov til
at lave et snobrød, måtte vi sadle om. Så vi gik i gang
mad at lave dej til økologiske snobrød. Senere stod
den på økologiske kartoffelchips i det primitive køkken.
- Vi var faktisk ikke helt klar over, hvad vi havde sagt
ja til i starten, da vi lavede aftalen med Årstiderne,
siger Thomas Nielsen fra FDF Helsingør.
- Vi blev lidt overraskede, da Peter fra Årstiderne om
fredagen fortalte os, at der kommer omkring 12.000
gæster til markedet i løbet af lørdag og søndag.
I løbet af de to dage, er budet, at der mindst er blevet
lavet 1.500-2.000 snobrød på gløderne.
Jesus som samurai
og superhelt
manga-biblen forsøger at gengive de bibelske
fortællinger i et udtryk, de unge forstår
Foto: Manga-biblen
Anmeldelse af Jacob Zakarias
Larsen, præst og forbundssekretær
En mørk mand med smalle
øjne, vildt hår og styrke som
en japansk samurai træder ind
i templet og jager kræmmerne
ud. Han kæmper med ordene
som sit sværd mod mørkets
magter og onde farisæer.
I den nylig udgivet Mangabibel
er Jesus tegnet som en
japansk superhelt, der irettesætter
selvretfærdige jøder og
afslører korrupte ledere.
Manga er en af tidens
populære tegneserie-genrer
og stammer oprindeligt fra
Japan. Genren rummer både
aktion, humor og følelser, og
den er meget populær blandt
mange unge. Jeg har aldrig selv
dyrket denne japanske tegneseriegenre,
men efter at have
åbnet tegneserien, så har jeg
fået endnu en indgangsvinkel til
Biblens fortællinger. Tegneren
leder mig hurtigt fra Adam og
Eva over Moses til Jesu fristelse
i ørkenen og lignelsen om den
barmhjertige samaritaner.
Jeg bladrer og bladrer og
mine øjne skanner tegningerne.
I lignelsen om den gældbundne
tjener er kongen blevet en
mafiaboss, der kræver sin gæld
af sin nådesløse mellemleder.
Den fortabte søn forlader sin
far med ordene: “Vi ses! Du
skal ikke vente oppe”. Og på
den følgende side er sønnen
omgivet af letpåklædte kvinder
og sprut.
Hurtigt er jeg gennem mange
af de centrale af Jesu lignelser,
og jeg fortsætter med Paulus
ind i historien om de første
kristne menigheder.
Tegneren, den 42-årige
Ajinbayo Akinsiku, der kalder
sig Siku, siger selv om sit syn
på den Jesus, han forsøger at
bringe til live i tegneserien:
- I min verden er Jesus en
slags japansk samurai. Han er
som en superhelt, der kommer
til byen for at rydde den for
ondskab.
Men han
tvivler på
sin mission
og har
også en
mørk side.
Ligesom
Superman
eller
Batman
må han
kæmpe med sig selv, før han
indser sit kald.
Ethvert forsøg på at gengive
de bibelske fortællinger er en
tolkning med muligheder og
mangler. At beskrive Jesus som
superhelt er i mine øjne problematisk,
da Gud ikke er en
supermand eller en tryllekunstner,
der med et slag med tryllestaven
fjerner alt jordens ulykke
og uretfærdighed. Genrens voldelige
utryk får også rynkerne
frem i panden på mig, men når
Manga-biblen alligevel skal med
i den kasse af inspirationsmaterialer,
jeg har med rundt til FDF
kredsene, så
er det fordi,
den giver
mig lyst til at
læse mere i
Biblen. Ved
hvert afsnit
er der også
en bibelhenvisning,
hvis
man vil vide
mere.
Manga-biblen er et godt
forsøg på at udtrykke biblens
ærinde i et sprog og en form,
de unge kender. Den går som et
ninja-cirkelspark lige ind.
Udgiver: Kristeligt Dagblad
ISBN: 9788774670261
Udgivelsesår: 2008
Antal sider: 210
Sprog: Dansk
Netbaseret håndbog om friluftsliv
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen
Af Magle Nydal
Vildmarkshaandbogen.dk er en
ny web-baseret bog om friluftsliv
skrevet af Kim Horsevad. Den
web-baserede udgivelsesform
giver mig løbende mulighed for
at tilføje nyt materiale til bogen.
For tiden arbejder jeg på et
kapitel om kognitiv udvikling
hos deltagerne i naturpædagogiske
forløb, udtaler Kim
Horsevad.
Det generelle indhold i bogen
er både simple og mere teknisk
avancerede færdigheder inden
for friluftslivet og indeholder
både praktiske idéer og teoretisk
viden. Bogen indeholder i
blandt andet et kapitel om grej
og udstyr, hvor hovedvægten
ligger på udvælgelse af udstyr
samt et kapitel om båltænding,
hvorfra disse to måder at tænde
ild på kommer fra.
To måder AT TæNde Ild
på – UdeN TæNdSTIkker
Batteri og ståluld
Med et par batterier og lidt
ståluld kan du tænde ild. Stålulden
overdrysses med meget
findelt, let brandbart materiale,
hvorefter der sættes strøm der
til. Den producerede varme vil
få det brandbare materiale til at
ulme, hvorefter en lille gnist og
flamme kan pustes frem.
Flint og stål
Flint, som slåes hårdt med hærdet
stål, vil producere gnister.
Det er samme princip som
kendes fra tidligere tiders fyrtøj.
Gnisten skal fanges af noget
meget letantændeligt materiale,
hvorefter der kan pustes en
flamme frem.
FDF LEDEREN | småt og bLåt | 45
Mere fokus
- især på kvalitet
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen
Et nyt projekt, der lanceres på landsmødet,
er en hjælp til at styrke kredsenes
arbejde med at blive et endnu bedre sted
at være for børn og voksne. midlet er fire
målrettede møder med en konsulent
Af Morten Dalgaard
Såvel FDFs egne som eksterne
undersøgelser peger på, at
vi skal tænke mere kvalitet i
FDF-arbejdet, både for børn og
for voksne. Vi skal ikke alene
fokusere på flere medlemmer.
Den gode og attraktive kreds
fastholder og tiltrækker lettere
medlemmer. 89 kredse er indtil
videre startet i et fokuskredsforløb.
Målsætningen om 10 %
flere medlemmer i fokuskredsene
er ikke helt indfriet. Der
er sket tydelig positiv udvikling
i langt de fleste af kredsene,
mens få, til trods for indsatsen,
er gået tilbage i medlemstal.
Medlemsudviklingen for fokuskredsene
spænder fra minus
32 til plus 83. Erfaringerne fra
fokuskredsprojektet danner
nu afsæt for, hvordan vi aktivt
arbejder med at styrke kredsene
i fremtiden. Derfor lanceres
til landsmødet en ny strategi
med flere tiltag.
Blandt nyhederne er en helt
ny model, hvor kredsene fire
gange på et år får tilbudt konsulentbistand
til hele lederflokken.
Her arbejder vi målrettet
med at styrke kredsen som
et attraktivt sted at være. Den
nye model er primært rettet
mod de små og mellemstore
kredse. Sideløbende fortsætter
det eksisterende fokuskredsprojekt
i en forbedret og tilpasset
udgave, da erfaringerne
viser, at de større kredse kan
have stor glæde af forløbet.
Kredsene har noget at glæde
sig til, og på landsmødet kan I
komme med input til, hvordan
Landsforbundet kan hjælpe og
støtte kredsene. Både kredse
der har været i fokus og dem
der endnu ikke har været, skal
allerede nu begynde at overveje
hvornår de (igen) er klar til at
tænke udvikling i kredsarbejdet.
Sikkert er det, at der er hjælp
og støtte at hente til dem, der
vil arbejde målrettet med at
tænke fremtid.
Eventgudstjeneste for unge
I praktik som Gud
Af Morten Krogsgaard
Bønner vælter ind fra hele verden, og
du skal svare på dem. Du har nøglerne
til himlen, men hvem kommer
ind Du skal få folk til at elske dig,
men hvordan
På med arbejdstøjet, for du skal
sammen med dine FDFere i praktik
som Gud!
FDFs Kristendomsudvalg har sammen
med FDF Eksperimentarium
lavet et oplæg til en gudstjeneste eller
en andagt, hvor de unge gennem
aktiviteter bliver inddraget i nogle
dilemmaer.
- Formålet med oplægget er at få
de unge til at reflektere over, hvad
Gud mon tænker samt nogle af de
spørgsmål, vi mennesker rejser: Hører
Gud vores bønner Hvad er bøn Har
vi en fri vilje til selv at vælge Hvordan
tænker Gud Hvad er kærlighed,
forklarer forbundssekretær og præst i
FDF Jacob Zakarias Larsen.
Projektgruppen fik ideen efter en
aften at have set filmen Bruce den
Almægtige, hvor en mand pludselig
får overdraget rollen som ferievikar
for Gud med alt, hvad det indebærer.
- Filmen er pakket med bibelske
referencer og pointer. Den er sjov
og på samme tid alvorlig, for til sidst
må Bruce give op. Han siger: “Du har
vundet. Jeg vil ikke være Gud mere.
Jeg vil, at du skal gøre, hvad der bedst
for mig. Din vilje ske.” Det er jo en
god bibelsk pointe, som jeg håber,
materialet kan formidle til de unge,
siger Jacob Zakarias Larsen.
Materialet er en del af FDFs handlingsplan
og kommer ud med kredsforsendelsen
inden jul.
Foto: Asbjørn Laurberg
FDFs forkyndelseskoordinatorer
mødtes i september og er nu
klar til at inspirere kredsene til
interessant forkyndelse
Landsdelens forkyndelseskoodinatorer skal inspirere kredsenes ledere
Fokus på forkyndelse
Af Jacob Zakarias Larsen
Uden forkyndelse, intet FDF.
Derfor har FDFs kristendomsudvalg
sammen med landsdelsledelserne
udpeget en forkyndelseskoordinator
i hver landsdel.
Forkyndelseskoordinatoren skal
sammen med landsdelsledelsen
sætte FDFs formål på dagsordenen
i landsdelen og inspirere
lederne i kredsene til at møde
børn og unge med den fortælling,
FDF bygger på.
Flere af de udpegede forkyndelseskoordinatorer
mødtes på
FDF-kurset i september til en
snak om FDFs formål og konkrete
forkyndelsesideer. En af
dem, der har sagt ja til at være
forkyndelseskoordinator, er Tina
Sasser fra FDF Herning 2. kreds.
- Jeg valgte at blive forkyndelseskoordinator,
fordi jeg synes
forkyndelse er spændende og
noget, vi i FDF skal have mere
fokus på. Jeg synes, det er vigtigt,
at vi hjælper flere i gang
med at forkynde, og det er en
skam, hvis den eneste grund til
at nogle ledere ikke forkynder,
er, at de mangler ideer. Det
vil jeg gerne være med til at
sætte fokus på, siger Tina Sasser,
forkyndelseskoordinator i
Landsdel 3.
Hvis din kreds har brug for
inspiration, så kontakt landsdelens
forkyndelseskoordinator
eller FDFs præst og få ideer
og nye vinker på det, der er
FDF formål – at møde børn og
unge med evangeliet om Jesus
Kristus.
FDF LEDEREN | småt og bLåt | 67
Allan Frank Walther
Alder: 30 år
Beskæftigelse: Intern revisionschef,
Semler Gruppen
Kreds: FDF F4
FDF-opgaver: HB-medlem siden 2004,
kredsleder siden 1997, klasseleder siden
1993.
Med vedtagelsen af Vision 2015 er vi i FDF
begyndt at turde se længere frem end i morgen.
Når vi tør det, er det også vigtigt, at vi
tør stille spørgsmålstegn ved det FDF, som vi
kender i dag, og hvordan vi sikrer os, at visionen
ikke bare bliver en balkonerklæring uden
egentlig indhold.
Som medlem i det nuværende HB har jeg
igennem de seneste fire år medvirket til at
udfordre den traditionelle måde at tænke
FDF på. Endnu har vi ikke set effekten af de
seneste to års arbejde med Vision 2015 på
medlemstallet, og måske ser vi den heller ikke
de næste to år, men jeg er overbevist om at
ved fortsat at udfordre den traditionelle måde
at tænke, gøre og leve FDF på, vil vi over de
næste to år få tilpasset vores organisation, så
den står styrket til at vende medlemskurven
– og det handler ikke kun om at ændre forbundsskjortens
udseende!
TÆNKE x GØRE x LEVE = RESULTAT
TÆNKE: Vi skal i HB turde udfordre os selv
på vores egen organisationsform, vores samarbejdspartnere,
vores medlemsformer, vores
økonomi og ikke mindst vores krav til, hvad
det vil sige at være kreds i Landsforbundet FDF.
GØRE: Vi skal i HB turde handle og gøre
det, som vi mener er nødvendigt for at
opfylde Landsforbundets prioritering af handlingsplansopgaver
og væsentligst indfrielse af
Vision 2015.
LEVE: Vi skal i HB turde identificere os selv
med FDF og vise vi vil, fordi vi finder FDF interessant
og relevant for derigennem at skabe
hjerteblod og bidrage til, at andre medlemmer
i FDF tør tænke, gøre og leve FDF.
Udover at kunne bidrage konstruktivt til det
strategiske arbejde i HB vil jeg i lighed med de
foregående fire år også kunne bidrage konstruktivt
i økonomiske og juridiske problemstillinger,
som fortsat vil være en væsentlig del af
driftsopgaverne omkring HB-bordet.
Iben Nielsen
Alder: 34 år
Beskæftigelse: Journalist
Kreds: FDF Utterslev
FDF-opgaver: Tumlingeleder
Hvis ikke medlemsudviklingen vender, vil
FDF i år 2016 nå under 20.000 medlemmer
- en halvering siden midt i 80’erne. Det siger
sig selv, at den udvikling må og skal vendes,
hvis vi også fremover vil møde børn og unge
med den historie, som vi tror på. Derfor vil
FDFs medlemstal naturligt står højst på min
dagsordenen som nyt medlem af hovedbestyrelsen.
Det kræver en indsats på flere fronter:
Fra min egen kreds ved jeg, at det sjældent
er børnene men de gode ledere, der er en
mangelvare og dermed årsagen til, at børnene
forsvinder. Derfor vil jeg arbejde for
optimale vilkår for rekruttering og fastholdelse
af ledere.
De seneste års medlemsnedgang har
dog vist, at det ikke er tilstrækkeligt alene
at satse på at styrke vores eksisterende
arbejde. Hvis FDF skal overleve, er der behov
for at tænke FDF på alternative måder og
skabe et helt nyt arbejde, der kan udvikle
sig sideløbende med det kredsarbejde, der
har været grundpillen siden 1902. Et FDF Version
2.0 med helt nye aktivitets, møde - og
medlemstyper vil blive et vigtigt arbejde de
kommende år.
Sidst men ikke mindst skal vi blive bedre
til at kommunikere, hvem vi er – til børn
og deres forældre, til potentielle ledere, til
politikere og til resten af vores omverden.
Jeg tror på, at FDF mere end nogensinde
har noget vigtigt at tilbyde nutidens børn
og unge. Men det er behov for, at vi får set
vores formål, vores uniform og resten af
vores eksterne kommunikation grundigt
igennem og få formuleret, hvad det egentlig
er, vi kan og vil, så også andre end vi selv kan
forstå det.
Som uddannet journalist med arbejde i
kommunikationsbranchen vil kommunikation
naturligt være mit fokus som medlem af
hovedbestyrelsen. Derudover vil jeg trække
på mine erfaringer fra kredsarbejdet, fra
mine år som instruktør på FDFs lederkurser,
som skribent på FDF LEDEREN samt min
periode som ansat kommunikationsmedarbejder
i Landsforbundet.
Maiken Baltzer Løsmar
Alder: 28 år
Beskæftigelse: Universitetsstuderende
(samfundsfag og psykologi)
Kreds: FDF Fredensvang
FDF-opgaver: Puslingeleder, medlem af
FDFs kristendomsudvalg
FDF har altid fyldt meget i mit liv, siden jeg blev
FDFer som 9årig. FDF er nemlig ikke noget, jeg
går til, men noget jeg er! I dag er jeg puslingeleder
i FDF Fredensvang og sidder med i FDFs
kristensdomsudvalg. To ting jeg prioriterer højt,
da jeg mener, det er vigtigt, at HB-medlemmer
stadig fastholder tilknytning til det daglige
kredsarbejde, samt jeg igennem kristendomsudvalget
kan være med til at sikre, at vi forsat
laver spændende, vedkommende og forståeligt
forkyndelsesmateriale, der er tilgængeligt og
brugbart for alle typer af FDFere. Det er vigtigt
for mig, fordi FDFs formål forsat er af stor
betydning.
I FDF kan vi en masse uvurderlige ting, som
børn/unge i dag ikke i samme omfang møder
andre steder. Her er der stort set plads til alle,
og i rigtig mange tilfælde har vi plads til de
børn, som ellers ikke bliver accepteret andre
steder – de kan få et frirum i FDF, hvor de
imødekommes, respekteres og behandles som
ligeværdige mennesker, og de kan få ny tro på
sig selv. FDF er jo netop et enestående fællesskab,
medmenneskelighed, værdier og lærerige
aktiviteter. Derudover besidder mange FDFere
besidder gode organisatoriske, samarbejdsmæssige
og innovative evner, der er brugbare i
mange andre sammenhænge end i FDF. Noget,
som jeg mener, at vi til stadighed skal værne
om, men faktisk også blive bedre til at fortælle
omverden (forældre, lokalsamfund, medierne,
politikerne mv.). Jeg mener godt, at man kan
sige, at FDF i mange tilfælde laver et værdifuldt
og uvurderligt stykke socialt arbejde, som på
mange områder overgår eksempelvis sportsklubbernes
tilbud, der i disse år får store summer
i støttekroner til diverse projekter. Dem
kan FDF også godt få del i, hvis vi gør en aktiv
indsats! FDF skal i gang med at blive en mere
aktiv medspiller i samfundsdebatten, hvis FDF
skal klare sig i konkurrencen om nutidens og
fremtidens børn (og støttekroner).
Maria Harbo Thomsen
Alder: 31 år
Privat: Gift med Anders, mor til Alexander
Beskæftigelse: Translatør i advokatfirma
(p.t. på barsel)
Kreds: FDF Århus 4. Kreds
FDF-opgaver: Næstformand i FDFs
hovedbestyrelse, formand for FDFs
Internationale Udvalg, medlem af FDF
siden 1984
Den engagerede lederflok og kredsarbejdet er
FDFs vigtigste aktiver, og vi har alle et ansvar
for, at det daglige arbejde har en høj kvalitet.
FDFs formål skal udleves i børnehøjde, og
der skal hele tiden arbejdes med at gøre det
levende. Gennem leg, glæde, nærvær og fordybelse
kan vi give både store og små oplevelser,
der kan få afgørende betydning for deres liv.
Det livsvigtige fællesskab er svært at beskrive
med ord, men vi ved intuitivt, hvornår det fungerer.
Det kræver konstant næring og kan ikke
tages for givet.
Vi har længe talt om, at FDF skal være mere
synligt i samfundet. Det skal Landsforbundet
bidrage til, men det er også vigtigt at huske,
at den lokale forankring er et af vores kendemærker.
FDF skal være en synlig og stærk medspiller
i de lokale menigheder, i lokalsamfundet
og i de lokale medier. Det er her, vi kan gøre
den største forskel og give FDF ansigt.
FDF er udfordret i disse år. Det er ikke
nogen selvfølge, at vores gamle forbund får
mulighed for igen at holde stort jubilæum.
Vores fællesskab kan tåle at blive udvidet,
og mange flere børn og unge har fortjent at
møde FDFs formål, værdigrundlag og nærværende
ledere.
FDF er et rummeligt forbund med plads
til de store tanker og de jordnære projekter,
men vi er nødt til også at tænke FDF på nye og
utraditionelle måder. Velafprøvede koncepter
må aldrig blive en sovepude og vores stærke
traditioner må ikke stå i vejen for fornyelse.
Preben Siggaard
Alder: 51 år
Beskæftigelse: Børne- og familiechef
Kreds: FDF Sunds
FDF-opgaver: Formand for hovedbestyrelsen
og hvad deraf følger
Den største udfordring, den nye hovedbestyrelse
står overfor, er uden tvivl det faldende
medlemstal, der har nået et niveau, hvor den
måde at tænke landsforbund vi har gjort indtil
nu , vil komme under pres. På den ene side
skal vi ufortrødent arbejde på, sammen med
kredse og landsdele, at øge medlemstallet
samtidig med, at vi måske skal reformulere
mange af de måder Landsforbundet har fungeret
på indtil nu. Det sidste handler såvel om
brug af vore fælles ressourcer som nye måder
at tænke FDF på. Skal vi for alvor have gang
i familiearbejdet og familiemedlemskabet
Skal vi for alvor til at tilbyde andre former for
aktiviteter og medlemsformer Hvordan skal
fremtidens FDF se ud
En anden udfordring er, at frivillighedsbegrebet
ikke mere er entydigt og selvfølgeligt.
Mange unge ønsker ikke at binde sig i et forpligtede
lederarbejde, hvor man uge efter uge
skal møde op til klassemøder og weekendarrangementer.
Mange unge sætter spørgsmålstegn
ved princippet om, at vi alle er i samme
båd, fx at alle skal betale for at være med på
lejre og stævner på linje med børnene. I utrolig
mange fritidsorganisationer er der betaling til
ledere og instruktører, eller man får forskellige
goder som tøj og andre gaver. Der skal
mere til at rekruttere og fastholde ledere end
tidligere, og det er en opgave som den nye
hovedbestyrelse skal arbejde med på.
Endelig er det svært i dag at gå alene som
organisation. Evnen til at skabe netværk og stå
sammen med andre organisationer er afgørende
for at blive hørt og komme til orde. Det
er afgørende, at de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer
bliver bedre til at arbejde
sammen. Bliver bedre til sammen at have en
mening om børn og kirke. Bliver bedre til at
hjælpe og støtte hinanden. Fx kan vi ikke regne
med, at den folkeoplysningslov vi kender i dag
vil fortsætte med at være gældende. Ligeså
med tipstilskud m.v. Det kan også være, at vi
skal blive bedre til at gå sammen med andre
organisationer og firmaer, end vi traditionelt
har gjort. Der skal tænkes nyt og utraditionelt
i en verden, hvor netværksskabelse er altafgørende.
Her bliver der en stor opgave for den
nye hovedbestyrelse at løfte.
Søren Langdahl
Timmermann Olesen
Alder: 25 år
Beskæftigelse: Landbrugsmedhjælper
på en gård med ca. 165 køer.
Kreds: Veggerby, lidt syd for Aalborg
FDF-opgaver: Leder for tumlinge og
væbnere. Står for kredsens medlemsblad
sammen med min kone. Har
været/er instruktør på seniorkursus
Sletten og LD2 aktivlejr.
For ca. to år siden kom jeg til at læse et par
sider af en bog udgivet i forbindelse med et
FDF-jubilæum, og efter at havde læst den forstod
jeg først virkelig FDFs formål: Nemlig at
bringe budskabet om Jesus ud til den danske
ungdom, der hvor de er. Det var Holger og
Ludvigs ide, og jeg mener, at det fortsat skal
være formålet og eksistensberettigelsen for
FDF. Derfor mener jeg, at vi til stadighed skal
udvikle vores aktiviteter, så de rammer børnene
i deres nutid, og vi får mulighed for at
forkynde budskabet.
Dette kræver, at vi giver lederne de bedst
mulige forhold til lederuddannelse. Som barn
var jeg DDS-spejder, og derfor er jeg mægtig
god til kort, kompas, reb, rafter og overlevelse.
Det hjælper mig bare ikke meget, når mine
væbnerpiger vil have SingStar, Vild med dans,
og krea-møder. Derfor skal forbundet være
klar med hjælp til ledere der er gået i ”detplejer-vi-mode”.
Ofte udvikler vi i FDF selv de bedste ledere.
Derfor skal vores uddannelse af vores unge
kommende ledere hele tiden styrkes, så vi
får ledere, der er blå hele tiden og ikke kun
onsdag aften. FDF kan give unge nogle kompetencer,
de ikke kan få andre steder, og jeg har
set flere eksempler på unge, der er kommet
tilbage til kredse efter et kursus med større
selvtillid, og en mere fri tilgang til livet, noget
som vi nyder godt af i kredsene, men som de
unge også nyder godt af under deres uddannelse,
og i resten af deres hverdag.
HB-kandidater
FDF LEDEREN | hb-kaNDiDatER | 89
Foto: KFUM-spejderne
Lederuddannelse
med værdi
Scout academy er KFuM-spejdernes svar på en uddannelse, der både skal synliggøre spejderbevægelsens
værdier og udvikle deltagernes personlige kompetencer
Af Brian Karstensen
Scout Acaddemy er en projektlederuddannelse
for unge mellem 18 og 24 år,
fortæller Torben Stenstrup.
Torben Stenstrup er projektleder på
Scout Academy, og var en af hovedpersonerne
der i 2004-2005 udarbejdede
tankerne for Scout Academy.
- Opgaven var at løfte uddannelsessystemet
og samtidig synliggøre vore
værdier i forhold til omverden. Der er
for meget uvidenhed om, hvad spejdeorganisationerne
kan, hvilket til dels
skyldes, at det er svært at kommunikere,
hvad vi står for. Derfor tager uddannelsen
udgangspunkt i konkrete projekter
af social karakter.
Inden for det sociale område har
KFUM-spejderne valgt tre fokusområder:
Unge med anden etnisk baggrund, unge
der er bogligt og socialt udfordret samt
unge med handicap.
- Det har været meget vigtigt for os,
at unge laver noget sammen med unge,
fortæller Torben og forklarer samtidig, at
KFUM-spejderne ikke er en hjælpeorganisation,
der laver noget for nogen, de
synes, det er synd for.
- De unge mødes på lige fod, for de
er lige meget værd.
Dialog i Rosenhøj
Et af projekterne var for unge med
anden etnisk baggrund i Rosenhøj i
Århus. Her skulle en projektgruppe
KFUM-Spejderne i Danmark har fået
stablet en lederuddannelse på benene,
der både skal synliggøre det værdibaserede
spejderarbejde og udvikle
deltagernes personlige kompetencer
FDF arbejder i øjeblikket med
tanker om at lave et supplement
til lederuddannelsen. Målsætningen
er at uddanne FDFere i
ledelse, pædagogik og projektudvikling
i samarbejde med en
uddannelsesinstitution på universitetsniveau.
Følg udvikling på http://fdf.dk/
lederuddannelse/
besøge området ti gange for at lave
åbne aktivitetsværksteder. Et projekt
man ikke fra start havde de store forventninger
til.
- Vi havde forventet, at det ville blive
svært for os at lave noget for de unge
i Rosenhøj, der fortrinsvis er muslimer.
Men netop fordi vi har en kristen baggrund,
var de glade for at tale med os.
Så det blev en kæmpe succes, hvor
mange unge mødte op for at være
med til at lave bål, løb, hip & hop og
graffitimaling.
- Projektet i Rosenhøj blev støttet af
Århus Kommune, og netop økonomien
er vigtig, hvis man ønsker at gå i gang
med så store sociale opgaver, der er
udover, hvad man ellers kunne forestille
sig, vi som organisation vil give os
i kast med, forklarer Torben.
- I år har tretten projekter har været
i spil, og ti af dem er gennemført med
succes. De fleste projekter har haft en
startkapital på 10.000 kr. Mange har
så efterfølgende skaffet ekstra midler,
som eksempelvis de §18 midler, der ligger
i kommunerne.
Motivation til at gøre mere
At kvaliteten af uddannelsen er i top,
og at medlemmer og deltagere har
gavn af uddannelsen, er Torben ikke i
tvivl om.
- Sammenligner man med lignende
udannelser i erhvervssammenhæng,
ville uddannelsen sandsynligvis koste
100.000 kr. at gennemføre, da vores tilgang
til tingene er meget professionel.
Som motivationsfaktor fremhæver
Torben, at de unge får synliggjort egne
kompetencer.
- Som en del af uddannelsen laver
vi en realkompetencevurdering af den
enkelte, og udarbejder herefter en
liste over områder, de ønsker at styrke
i forbindelse med projektet. Disse
områder bliver løbende evalueret, så
det personlige udbytte af uddannelsen
hele tiden er i fokus.
Som bevis for gennemført uddannelse,
får de unge et kompetencebevis
udleveret, som de efterfølgende kan
vedlægge CV’et, når de skal søge job.
Men personligt giver uddannelsen dem
meget mere.
- Ser man på de enkelte spejderledere,
har de lært rigtig meget om
sig selv. Og de har fået motivation og
værktøjer til at gå i gang med større
projekter, og tro på, at de kan skabe
noget på egen hånd. Scout Academy
er en arbejdsmetodeplatform, og den
unge kan selv putte indhold i den.
At projekterne har et socialt fundament,
ser Torben som en ekstra
styrke.
- Unge er meget optaget af, at det man
laver giver mening, og det er Scout
Academy et meget godt bud på. Vi vil
gerne bringe vores ressourcer i spil, for
at være med til at skabe en forandring i
Danmark.
Ønsker samarbejde
om lederuddannelsen
Torben er ikke sikker på, hvordan fremtiden
for Scout Academy ser ud, men
har en drøm om at samarbejde med
andre organisationer.
- Jeg tror sagtens, vi kunne samarbejde
på en anden måde, end vi gør i dag
under DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd,
red). I dag ser vi alt for meget hinanden
som konkurrenter, men det behøver vi
ikke.
- Vi har i vores arbejde med Scout
Academy erfaret, at koblingen mellem
det ungdomspolitiske og en gruppe
spejdere kan give fantastiske resultater.
Deres styrke er kommunikation og
debatlyst. Spejdernes styrker er både at
organisere og skabe aktiviteter. Det vil
både være godt for samfundet og for
vore organisationer. Kernen i Scout Academy
er formen og metoden, og så er
det lige meget, hvad man kalder det.
FDF LEDEREN | baggRuND | 1011
Foto: KFUM-spejderne
Samarbejde er vigtigt, når store
projekter skal føres ud i livet
Julie Frederiksen er 21 år og lider af stærk
videns-hunger. Hun har på det nærmeste
været fast inventar på samtlige spejder- og
lederkurser – men manglede et sted, hun
kunne sætte de kompetencer i spil, hun havde
fået dér. Det sted fandt hun via den særlige
Scout academy linje på Nørgaards højskole
Uddannelse i fritiden
– for fremtiden
Af Henriette Romme Lund
Kommunikationsmedarbejder
KFUM-Spejderne i Danmark
- På Scout Academy brugte jeg de værktøjer,
jeg havde fået på spejderkurserne
i virkeligheden, forklarer Julie, der sammen
med fire andre Scout Academy
deltagere, stod for et projekt, der skulle
give psykisk syge unge et socialt netværk.
Det at lave spejderarbejde på en højskole
og samarbejde med folk udenfor
spejderverdenen, gav hende samtidig
et indblik i omverdenens opfattelse af
spejderarbejde.
- I starten syntes de andre elever vist,
at vi var lidt underlige. Vi havde vores
uniformer og særlige indforståethed. Og
da vi alle boede på højskolen, kunne vi
virkelig hellige os vores projekt – også
udenfor skema og skoletid, fortæller
hun og fortsætter:
- Jeg tror faktisk, de syntes, vi var lidt for
meget, men det blev hurtigt vendt. Nogle
var næsten benovede over, at vi var
så seriøse – og vi kunne sagtens feste
og have det sjovt sammen, fortæller hun
med et smil og tilføjer, at alle samarbejdspartnere
har mødt dem interesse
og velvillighed.
Hun kan derfor kun konstatere:
- Spejdere har et godt ry – det bliver
kun bedre af, at vi laver noget, der er
synligt for omverdenen.
For en måned siden startede Julie på
humanistisk basisuddannelse på Roskilde
Universitets Center (RUC). Her arbejder
man projektorienteret og i grupper, og
snart skal hun i gang med uddannelsens
første store projekt, der strækker sig
over et halvt år.
Allerede nu nyder hun godt af den
ballast, som Scout Academy har givet
hende.
- På Scout Academy har jeg lært,
hvordan man strukturerer et projekt,
og jeg ved, at seks måneder ikke er en
evighed – selvom det kan føles sådan.
Man kan hurtigt få travlt. Jeg har også
lært, hvordan man sammensætter en
god arbejdsgruppe, og hvor vigtig god
research er for et projekt.
Julie forklarer:
- Selvom et projekt på RUC baserer sig
på forskning indenfor litteratur eller
filosofi, mens et Scout Academy projekt
er udadvendt og laves sammen med
”rigtige levende” mennesker, så kræver
de begge et godt forarbejde. Projektets
succes hænger ganske simpelt sammen
med, hvor godt man får afdækket området
og lavet en god problemstilling.
- For mig har Scout Academy gjort, at
mit spejderliv har fået ny mening. Forstået
på den måde, at jeg har set, at jeg
kan spille en rolle i samfundet. Nu ser
jeg, at jeg også kan bruge mine spejderkompetencer
på RUC – og hvem ved,
måske også i mange andre fremtidige
sammenhænge, afslutter hun.
Foto: KFUM-spejderne
Lederuddannelsen har givet deltagerne
masser af ballast, både til brug i
spejderlivet og i hverdagslivet
Christian buhl Sørensen er 18 år og KFuM-spejder fra top til tå. Det har han været i 10 år. Det
sidste halve år har han flyttet sit fokus fra den lokale gruppe til hele korpsets samfundsengagement.
Det er sket med Scout academy projektet ”af med vattet”, hvor han, sammen med 2
andre spejdere, har lavet aktiviteter for udviklingshæmmede
Samba og selvudvikling
Af Henriette Romme Lund
Kommunikationsmedarbejder
KFUM-Spejderne i Danmark
- Legen er omdrejningspunktet for vores
projekt, vi har både sejlet i kano og
danset samba sammen, fortæller en dybt
engageret Christian og understreger i
samme åndedræt, at projektet absolut
ikke kan sammenlignes med et almindeligt
spejdermøde.
- Det er meget mere udadvendt, det
kræver meget mere forberedelse og
det involverer langt flere mennesker. Vi
har også brugt tid på at sætte os ind i
de udviklingshæmmedes handicap for
at forstå deres verden, forklarer han
og fortsætter: - Vi brænder for det her,
fordi der er en dybere mening med det:
nemlig at skabe integration mellem unge
med handicap og unge uden handicap
ved at lave aktiviteter sammen.
Sammen med 35 andre spejdere har Christian
fulgt Scout Academy-uddannelsen på
Houens Odde. Et forløb, der har givet ham
langt mere end værktøjer til projektledelse,
idéudvikling og økonomistyring. - I vores
gruppe har vi været gode til at spotte hinandens
kompetencer og udnytte dem i fællesskabet.
Sagt på en anden måde var vi hinandens
”sikkerhedsnet”: der hvor jeg ikke var
så god, kunne andre tage over, og dér hvor
de var svage, tog jeg over, forklarer Christian.
Udvikling gennem samarbejde
I samarbejdet styrkede han også nogle nye
sider af sig selv:
- Selvom vi hver især gjorde, hvad vi var
bedst til, var vi meget opmærksomme på
at udvikle os dér, hvor vi ikke var så gode,
fortæller Christian og giver som eksempel,
at han aldrig har været den store tilhænger
af kalendere eller huskesedler – ganske
unødvendigt når man jo kan huske det hele
i hovedet, men altafgørende for et velfungerende
samarbejde.
I gruppen fik han derfor til opgave at
skrive referater. Her indså han, hvor vigtigt
det var at nedfælde aftaler og dermed
sikre, at gruppen ikke løste de samme
opgaver hver for sig.
- Der ligger et kæmpe koordineringsarbejde
bag hvert eneste Scout Academyprojekt.
Deltagerne kommer fra vidt
forskellige steder i Danmark og mødes
måske et par gange i projektforløbet. Man
er simpelthen nødt til at arbejde struktureret
– det er noget, jeg har lært og tager
med mig, understreger han og afslutter
konstaterende:
- For mig er Scout Academy spejderarbejde,
der gør en forskel for andre og for
mig som person. Det har været med til at
gøre spejderarbejdet udfordrende og give
det nyt indhold, også selvom jeg har været
spejder i mange år.
FDF LEDEREN | baggRuND | 1213
Helligånd
og hættetrøjer
På Nørrebro er det trendy blandt unge at gå i kirke. Brorsons kirke inviterer mobiltelefoner,
hip hop og hættetrøjer ind i kirkerummet, hvor konfirmander og frivillige sammen skaber en
ny generation af gudstjenester
Af Jacob Zakarias Larsen
Røgen sniger sig langs kirkegulvet kun
brudt af røde og grønne lyskegler. DJ’en
smækker et beat på. De to rappere drejer
kasketterne og griber mikrofonerne.
Håret er redt tilbage og hættetrøjen
hevet frem, når Københavns unge er til
gudstjeneste i Brorsons Kirke på Nørrebro
- den første folkekirkelige ungdomskirke.
Selvom kirken knapt har nået
teenagealderen, er den iklædt ungdomskulturens
udtryk. Og de unge kommer,
når kirken lukker døren op til rock, rap
eller chill out.
Fællesskab og medindflydelse
Line Marie Adamsen er 23 år og tilhører
den aldersgruppe, som folkekirken
kæmper for at få i tale. Hun er en af
de mange frivillige medarbejdere, der
er med til at eksperimentere med nye
gudstjenesteformer for unge i ungdomskirken
midt på stenbroen.
Fællesskab og medindflydelse går igen,
når hun skal sætte ord på sit engagement
i kirken.
- Medindflydelse er vigtigt, fordi jeg
er med til at lave noget, jeg selv kan stå
inde for. Det er også med til at gøre det
spændende og hyggeligt at komme til
gudstjeneste, siger Line Marie Adamsen.
Kirken skaber identitet
Skriftestolen, computerspillene og
gospelworkshoppen lukker ned for i
aften, og ungdomspræst, Per Ramsdal
samler i sin prædiken op på rappernes
kamp på ord om det gode og det onde.
Bag mixerpulten. I våbenhuset. På
scenen og bag cafébaren i kirkens krypt
står frivillige medarbejdere. Op ad en
søjle i kirken sidder en gruppe konfirmander
i hættetrøjer og SMSer tanker til
en fælles bøn. Ungdomskirken er deres
kirke og et fælles projekt. Her er konfirmander
og frivillige, med Line Maries
ord, sammen om at skabe noget, der
giver mening for dem, og som de har
lyst til at være en del af. Den fornemmelse
gør, at det, i følge Per Ramsdal, er
blevet trendy blandt unge at sige, at man
kommer i Brorsons Kirke.
- Unge synes ikke længere, at det
er underligt at gå til gudstjeneste. Hvor
man som ung før i tiden skulle snige
sig ind i kirken, så er det blevet en del
af de unges identitetsprojekt, siger Per
Ramsdal.
Giv slip og lad de unge få lov
Københavns biskop gav for snart 10 år
siden grønt lys til en kirke på de unges
præmisser.
- Ungdomskirken har fra begyndelsen
været et eksperimentarium for nye
gudstjenesteformer. Vi har inviteret ungdomskulturen
og de unge ind i kirken,
for enhver generation skal være med
til at forme gudstjenesten, siger Per
Ramsdal.
Tanken om at slippe tøjlerne og lade
de unge boltre sig i kirkerummet kan få
det til at løbe koldt ned ad ryggen på
nogle præster og menighedsrådsmed-
Fotos: xxxxxx
lemmer. Men medinddragelsen er for
Per Ramsdal en central pointe, hvis kirken
vil bygge bro til sognets unge.
- Giv slip og lad de unge få lov. De er
vilde med at få et ansvar og en kirke at
boltre sig i. Og jeg har aldrig oplevet, at
de er gået over stregen. Tværtimod så
tænker de unge med i, hvordan man
formidler budskabet, siger Per Ramsdal.
Uden unge, ingen kirke
Røgmaskinen udånder for i aften og
sender en sidste hvid røg ud, der skjuler
de unges fødder. Ungdomspræsten er
ikke bange for, at rap, røg og lys kvæler
budskabet. For ham understøtter
ungdomskulturens skiftende udtryksformerer
budskabet og gør de unge mere
lydhøre for indholdet i gudstjenesten.
Ungdomskirkens største fjende er
ifølge Per Ramsdal sig selv. Faren er, at
kirken bliver for selvfed og gror fast i
det, de allerede har opfundet.
- Det er vores opgave at blive ved
med at udvikle os sammen med de
unge. Vi skal lytte til dem og have nye
folk ind hele tiden. For uden de unge,
ingen menighed og dermed ingen kirke,
siger Per Ramsdal
På vej ud ad kirkedøren bipper mobiltelefonen
i lommen med den sidste
hilsen fra præsten. ”Herren velsigne dig
og bevare dig. Kom godt hjem”.
FDF LEDEREN | kiRkE og kRistENDom | 1415
Foto: Falck Presseafdeling
Det er meget sjældent, at personer kommer alvorligt til skade i forbindelse med friluftsaktiviteter
i Danmark. Alligevel er det fornuftigt, at turledere og arrangementsansvarlige er helt opdaterede
i forhold til sådanne situationer, således at man er parat, når/hvis ulykken indtræffer
Når ulykken sker
Af Kim Horsevad
I Danmark har vi heldigvis en meget velfungerende redningstjeneste, og for
at gøre en eventuel redningsaktion mest effektiv, er det vigtigt, at turlederen
holder hovedet koldt – og på mest effektive måde få videregivet anmodning
om hjælp til alarmcentralen.
Alarmcentralens nummer i Danmark er 1-1-2. Dette nummer er i øvrigt
også under indførelse som alarmnummer i de øvrige europæiske lande.
Overblik
Ved enhver form for ulykke eller
uheld er det selvfølgelig vigtigt at
bevare overblikket – især fordi en
snarrådig indsats kan være med til
at forhindre ulykken i at brede sig.
Der er stor forskel på de forskellige
ulykkesituationer, man som
turleder kan komme ud for – det
gælder om at kunne reagere hurtigt
og instinktivt rigtigt. Et sådant
overblik kan optrænes – et grundigt
førstehjælpskursus er et godt
udgangspunkt
I undervisningsmateriale i forbindelse
med førstehjælp opereres
ofte med en ”4-trins model” i forhold
til overblik og begrænsning af
ulykkens omfang:
1: Stands ulykken
2: Giv livreddende førstehjælp
3: Alarmering
4: Almindelig førstehjælp
Denne huskeregel er i hovedsagen
udformet med henblik på færdselsuheld,
men kan med lige så stor ret
benyttes på andre uheldsformer.
Vigtigheden af at kunne førstehjælp
kan også ses ud fra huskereglen.
At ringe efter hjælp
Selvom situationen formentlig er
hektisk og stresset, er det vigtigt at
være rolig og tale tydeligt, således at
vagtpersonalet på alarmcentralen har
de bedste muligheder for hurtigt at
sende den rigtige hjælp afsted.
Når du ringer 1-1-2
er følgende oplysninger vigtige
HVOr
En adresse er det allerbedste; men i
forhold til friluftsliv er det sjældent, at
man er i stand til at opgive en egentlig
vejadresse. Heldigvis er der andre
meget effektive måder til stedbestemmelse
– se tekstboksen derom.
HVAD
Det er vigtigt, at alarmcentralens
vagtpersonale kan dimensionere
udrykningen rigtigt efter den hjælp,
der er behov for. Derfor er det vigtigt
med en kort og nøjagtig beskrivelse
af uheldet eller ulykken.
TIlSkADEkOmNE
Angiv antallet af tilskadekomne – og
deres tilstand, såvidt man som lægmand
er i stand til at vurdere dette.
Simple ting kan man dog selv som
lægmand beskrive – eksempelvis
ved bevidsthed / bevidstløs, synlige
blødninger, fastklemte personer, etc. I
forbindelse med brandulykker er det
selvfølgelig også vigtigt at oplyse, om
der er personer, der er direkte truet
af branden.
FArE FOr AT ulykkEN uDVIklEr SIG
Er der eksempelvis brand i nærheden
af letantændeligt eller farligt
materiale Færdselsuheld på stærkt
trafikerede strækninger eller andre
forhold som kan gøre, at ulykken kan
udvikle sig
NAVN OG TlF
Det er vigtigt, at redningsmandskabet
kan ringe tilbage, hvis de ikke kan finde
den opgivne position. I visse tilfælde
anbefales det at holde forbindelse
med alarmcentralen, indtil redningsmandskabet
er ankommet – hvorvidt
det er hensigtsmæssigt i det konkrete
tilfælde er alarmcentralens personale
bedst til at bedømme. Vagtpersonalet
hos alarmcentralen kan også give
instruktioner om førstehjælp o.l., indtil
redningsmandskabet når frem.
FDF LEDEREN | guiDE | 1617
Foto: Falck Presseafdeling
Stedbestemmelse ved alarmopkald
Ved brande eller færdselsulykker er
det normalt altid muligt at opgive en
adresse i nærheden af skadesstedet,
således at der ikke er tvivl om positionen.
I forbindelse med friluftsliv
opholder man sig ofte uden for
områder, der har egentlige postadresser,
derfor er det vigtigt at kunne give
en hensigtsmæssig positionsmelding.
Vagtleder Jørgen lund fra midt- og
Vestjyllands Politi giver følgende råd i
forbindelse med positionsmelding:
Personalet på alarmcentralen råder
over mange forskellige hjælpeværktøjer
i forbindelse med stedbestemmelse.
Eksempelvis får vagtpersonalet
automatisk et kort vist på computerskærmen
med det område, opkaldet
stammer fra, hvis man alarmerer fra
en mobiltelefon.
Ved alarmering fra mobiltelefon
kan man benytte en eller
flere af følgende stedbestemmelsesmetoder
POSTADrESSE
Evt adressen på et punkt i nærheden
og vejbeskrivelse derfra.
GEOGrAFISkE kOOrDINATEr
Har man GPS-udstyr med, giver dette
en entydig positionsbeskrivelse.
TOPOGrAFISk STEDbESTEmmElSE
Vagtpersonalet har umiddelbar
adgang til meget detaljerede kort
over området. Hvis det er muligt at
beskrive stedet ud fra entydige terrængenstande,
vil det således være
muligt at fastslå positionen med stor
sikkerhed.
VEJbESkrIVElSE
Hvis det er muligt at give en entydig
vejbeskrivelse, vil vagtpersonalet hos
alamcentralen også kunne stedfæste
positionen ud fra denne.
Husk at disse forskellige metoder
kan tage tid – det er altså vigtigt, at
turlederen hele tiden ved præcist,
hvor turholdet befinder sig, samt er i
stand til at beskrive dette entydigt og
kortfattet.
Hvis man ikke har en mobiltelefon,
vil det selvfølgelig være nødvendigt at
opsøge bebyggelse for at alarmere fra
fastnettelefon. I så tilfælde vil alarmcentralen
automatisk kunne se den
adresse, der alarmeres fra.
Hvis man befinder sig i nærheden
af en vej med hvide kantmarkeringspæle,
kan man aflæse nummeret i
bunden af tekstskiltet derpå. ud fra
dette nummer kan alarmcentralens
personale entydigt stedfæste opkaldet.
Hvis man befinder sig på nogle af
de mest benyttede af landets strande,
er der endvidere opsat markeringskilte
(grønt skilt med hvid skrift).
Nummeret fra et hvilket som helst
af disse skilte giver også en entydig
stedbestemmelse.
Foto: Falck Presseafdeling
Hvad går galt
Friluftsliv er normalt ikke forbundet
med store faremomenter; derfor er
det også sjældent, at der forekommer
virkelig alvorlige uheld og ulykker.
For at uddybe dette har jeg i
forbindelse med denne artikel kigget
på mine notater fra de lidt over 300
forskellige friluftsforløb, jeg har været
turleder for.
Heldigvis har der ikke i nogle af
disse forløb været decideret alvorlige
hændelser. Den mest ”dramatiske”
hændelse var en turdeltager, der
væltede med sin cykel og pådrog sig
en flænge i den ene arm, således
at knoglen var synlig. I situationen
lægges selvfølgelig en forbinding og
derefter ringes efter Falck. Vi kunne
opgive adressen på et hus i nærheden,
så der var ingen problemer med
stedbestemmelsen. Pågældende turdeltager
tog situationen meget roligt
– og deltog på resten af sommerlejren,
efter at vagtlægen havde lappet
armen sammen.
Når man bevæger sig gennem
skovterræn i mørke, kan der være
deltagere, der er så uheldige at en
svirpende gren strejfer deres øje. En
enkelt gang har jeg måttet køre en
deltager på skadestuen for at få tilset
sit øje efter en sådan hændelse. Vedkommende
slap heldigvis uden nogen
form for permanente skader.
bi- og hvepsestik er en anden
”klassiker”. For de allerfleste er et
bistik kun en midlertidig gene, men
for nogle personer er bistik decideret
farlige. Der kan nemlig udvikles allergi
over for biens gift. Jeg har en enkelt
gang været ude for en turdeltager,
som hævede voldsomt op efter et
bistik. Turdeltageren ringede efter
sine forældre (som kunne være på
stedet i løbet af et kvarter). De kørte
herefter vedkommende til vagtlægen
(hvor der kan gives ”modgift”).
Det bør bemærkes, at nogle personer
reagerer så kraftigt på bistik,
at man ikke har tid til at vente på, at
vedkommende bliver bragt til vagtlægen
på normal vis – i stedet skal
der øjeblikkeligt tilkaldes ambulance.
Personer med en så kraftig allergi vil
normalt vide dette på forhånd - og
forhåbentlig også have informeret
turledelsen derom.
En god ide for alle FDF-ledere er
selvfølgelig at holde sin viden opdateret
i form af førstehjælpskurser (og
evt. efterfølgende opfriskningskurser).
Hvis kredsen bestiller et sådant kursus
samlet, er der normalt mulighed
for, at udbyderen kan tilrettelægge
kurset, så det mere præcist dækker
de behov, den almindelige FDF-leder
har. Selvfølgelig er det godt at kunne
den avancerede livreddende førstehjælp;
men som FDF-leder skal man
også vide, hvorledes man reagerer på
de mindre skader.
kørselsassistance
I forbindelse med friluftsliv kan
der ske uheld, som kræver, at
en deltager får behandling af
vagtlæge eller lignede, men som
ikke er så alvorlige, at der kræves
udrykningskørsel. Hvis man
eksempelvis er på vandre- eller
cykeltur og derfor ikke umiddelbart
har tilgang til bil, er det
derfor rart at vide, at landsforbundet
har abonnementsordning
hos Falck.
Abonnementsordning kan
studeres nærmere i FDF-håndbogen;
men kort fortalt dækkes
sygetransport i Danmark
– altså transport til vagtlæge
eller skadestue. Ved rekvirering
oplyses abonnementsnummeret
10046513.
For en god ordens skyld: førstehjælpskasse
(og genopfyldning
deraf) er ikke med i landsforbundets
ordning. Ønskes
sådan ordning, må kredsen selv
tage kontakt til Falck.
FDF LEDEREN | guiDE | 1819
I uge 42 var der traditionen tro FDF-kurser rundt omkring i hele landet. Seniorkurser på Vork og Sletten,
Orkesterkursus i Århus, 7.-8. klasseskursus på Center Sjælland og Rysensteen og Seniorvæbnerkursus på
Pederstrup Efterskole. Instruktører og deltagere udgjorde til sammen mere end 1.000 deltagere. Kurserne
bød på højt fagligt indhold, leg, sjov og nærværende forkyndelse i givende fællesskaber.
Kanone kurser
med kreativitet,
kammerater
og kant Af Christina Gro Hansen
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen
Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole
Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole
Foto: Simon Fauerskov
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen
Foto: Niveau 2 - piano
Foto: Simon Fauerskov
FDF LEDEREN | REPORTAGE | 2021
Foto: Niveau 2 - piano
Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole
Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole
Foto: Niveau 2 - piano
Foto: Mark Elsborg Presmann
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen
Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen
FDF LEDEREN | REPORTAGE | 2223
I X-Factor og Talent 08 er der masser af folk, der vil vise verden, at de kan noget
særligt. Men hvad med de børn, der ikke føler, de er noget værd
FDF LEDEREN har kigget nærmere på selvværd, og hvordan man giver det til børn
Selvværd er at
kunne lide sig selv
Af Marie Grabow Westergaard
Måske er det den generte pige, der
aldrig siger noget til møderne, eller
måske er det nærmere hende, der råber
højest hele tiden og vil lægges mærke til.
Mangel på selvværd har mange udtryk,
men faktum er, at et lavt selvværd kan
forfølge et menneske hele livet.
Carsten Sommerskov, der er mentaltræner,
er ikke i tvivl. Jo højere selvværd,
jo højere livskvalitet.
Derfor har han stiftet firmaet Vækst a/s,
hvor han tager ud og holder foredrag på
virksomheder og lærer dem, hvordan
man kan give hinanden bedre selvværd.
Han har også udgivet flere cd’er til
børn om selvværd, og han mener at
FDF sagtens kan være en platform, hvor
lederne hjælper børnene til at kunne
lide sig selv:
- Selvfølgelig kan man gøre noget, også
selvom man kun ser børnene i to timer
om ugen. Ikke alt, det skal man ikke
bilde sig ind, men man kan sagtens
skabe et forum, hvor børnene føler, de
kan noget, og hvor det er okay at være
den, man er, siger Carsten Sommerskov.
Selvtillid vs selvværd
Carsten Sommerskov skelner mellem
selvtillid og selvværd, når han holder
foredrag.
- Du kan godt have selvtillid uden
at have selvværd. Selvtillid er troen på,
at man kan gøre noget, man har sat
sig for. Selvværd at følelsen af at være
elsket, ønsket og god nok. Har man
højt selvværd, kommer selvtilliden
automatisk. Men selvtillid alene giver
ikke selvværd, siger Carsten Sommerskov.
Derfor arbejder han med folks selvværd,
og ikke deres selvtillid.
- Når børn får styrket deres selvværd,
bliver de ikke bare gladere børn, de bliver
også nemmere børn, der lettere tåler
nederlag, forklarer Carsten Sommerskov.
En øvelse man let kunne bruge til et FDFmøde
er at sætte sig i en stor cirkel.
På skift går et af børnene ind i cirklen,
og alle de andre skal så sige en ting om
barnet, de godt kan lide. For eksempel:
Jeg synes, du er sød, en god kammerat,
modig, sjov, osv.
Lederen kan begynde med at sige sin
ting, hvis børnene er lidt generte.
Man kan også lave øvelsen ved, at børnene
skal skrive en seddel til hver enkelt
med den gode egenskab på, sådan at
Trine skriver: Jeg synes, Peter er modig,
hilsen Trine.
Foto: Simon Fauerskov
Ved at se og fremhæve det enkelte
barns styrkesider, kan du som ledere
være med at styrke børnenes selvtillid
På den måde kan børnene også se,
hvem der har sagt hvad.
- Hvis man laver øvelserne et par
gange, vil jeg love, at man ser resultater.
Gruppen bliver meget mere dynamisk,
siger Carsten Sommerskov.
Okay at tabe
Mange selvhjælpsbøger peger på succesoplevelser
som vejen til mere selvtillid,
men den påstand er Carsten Sommerskov
kun delvist enig i:
- Selvfølgelig er det rart at vinde, men
i den virkelige verden er der jo ingen,
der vinder hele tiden. Det er helt okay,
at børn taber spil og lege nogle gange.
Bare det ikke er den samme, der altid
taber, siger han og forklarer nærmere:
- Hvis man har selvværdet i orden,
ved man, at man er god nok, selv om
man taber i Ludo, men derfor skal man
selvfølgelig være opmærksom på, at ti
sejre kan fejes væk af et nederlag.
Som leder skal man sørge for at lave
mange forskellige aktiviteter, så forskellige
børn får en chance for, at ”blive
vindere” i stedet for, at det altid er de
samme, der vinder.
Virker det umiddelbart som en stor
mundfuld at skulle i gang med selvværdsøvelser,
har Carsten Sommerskov
et par lette begynderråd:
- Start bare i det små, ros børnene,
ikke bare for ting, de gør, men for egenskaber.
Lad dem vide, at du holder af
dem, og at du synes, de er gode nok.
Så har du allerede skabt grobund for
bedre selvværd, og det kan barnet bygge
videre på, siger Carsten Sommerskov
FDF LEDEREN | bøRN og uNgE | 2425
Foto: Per Bergmann
Familiearbejde i FDF
Rapporten om familiearbejde ligger nu klar, og inden længe skydes forsøgskredse i
gang. Der er blevet valgt 4 forskellige former for mulige måder at inddrage resten
af husholdningen og forsøget er planlagt til at køre frem til 2010
Af Birgitte Tro
Under sidste landsmøde blev det besluttet, at der skulle
undersøges forskellige muligheder for familiearbejde i FDF.
Opgaven blev lagt hos medlemsudvalget, der har udarbejdet
en rapport i samarbejde med CUR (Center for
Ungdomsstudier og Religionspædagogik) om eksisterende
familiearbejde i FDF, og hvilke forskellige muligheder der
eksisterer for at udvikle et sådant.
- Det var med et ønske om at finde et udviklingspotentiale
i FDF, at vi har undersøgt mulighederne for at få hele
familien med, siger Per Bergmann, der er formand for
medlemsudvalget.
Det er nemlig ideen om at få hele familien med som
spiller, der er central, når forsøgskredsene bliver skudt i
gang. Ønsket er både at få medlemstallet op, være innovativ
indenfor, hvad FDF skal indeholde, og samle familierne
omkring en fælles fritidsinteresse.
En finger på kreds-pulsen
Da medlemsudvalget gik i gang med projektet, var de
enige om, at de måtte vide noget om, hvilke former for
familiearbejde, der allerede fandtes i de forskellige kredse.
Derfor blev et spørgeskema komponeret og sendt ud til
alle kredse.
Svarene viser, at der i en vis udstrækning allerede findes
familiearbejde. Men familiearbejde eksisterer langt fra i alle
kredse, og det er meget forskelligt, på hvilke præmisser det
foregår.
Nogle kredse har deciderede aktiviteter, der indebærer
forældrene. Det kan være alt fra lodseddelsalg og loppemarked,
hvor andre måske bare har forældre, der kan køre
til aktiviteter eller bage en kage.
Mor bestemmer
- Undersøgelser viser desuden, at mødrene spiller en
afgørende rolle i, hvilke fritidsaktiviteter deres børn går til.
Derfor er det vigtigt, at vi har noget at byde på, som forældrene
også kan se en ide med. Det synes vi, at vi allerede
har i FDF, men vi kunne godt tænke os at engagere de
voksne endnu mere. Det er både for at motivere og holde
på børnene, men også for at deres forældre skal synes, at
FDF er en god fritidsinteresse, som også kan være givende
for dem og ikke bare deres børn, siger Per Bergmann.
Hvad gør vi så nu
Efter at have skrevet rapporten konkluderer medlemsudvalget,
at 4 af typerne af familiearbejde kunne testes på
forsøgsbasis i udvalgte kredse over en tidsperiode på to år.
Rapporten har siden været omkring HB, der har sagt god
for ideen, og næste trin er at finde kredse, som vil afprøve
de forskellige former.
At starte familiearbejde op i FDF er ikke det samme som
at starte fx en puslingeklasse op. Det er en del mere kompliceret
og kræver mere, også i og med der er flere forskellige
muligheder. Målene for hvad vi ønsker med familiearbejde
kan også variere fra kreds til kreds. De tilbud,
vi ender med at ville køre med efter forsøget, skal derfor
helst ramme rigtigt i første omgang, siger Per Bergmann.
Efter de to forsøgsår håber Per Bergmann, at der bliver
valgt et par af metoderne ud, som har fungeret rigtig godt,
hvilke der så efterfølgende skal bygges videre på. På sigt er
det dermed ideen, at kredse landet over skal kunne tilbyde
en af disse typer familiearbejde.
Rapporten er at finde på BlåNet, hvor også svarene på
spørgeundersøgelsen ligger.
Småkravl
i Skagen
En af de muligheder for familiearbejde,
som skal starte på forsøgsbasis,
har allerede fungeret i
FDF Skagen siden januar 2005. Her
kommer børn mellem tre og fem
år kommer hver anden uge og
afholder møde sammen med deres
forældre i klassen ”Småkravl”
De 4 forskellige forslag til familieaktiviteter
Af Birgitte Tro
FAMILIEKREDSEN:
Denne type kreds er en selvstændig kreds, hvor
hele familier bliver meldt ind. Kredsen fungerer lidt
ala sejlads- og musikkredsene. Kredsen skal søge
optagelse som selvstændig forening i kommunen.
Her deltager hele familien på hvert møde.
FITNESS:
Her deltager familien på samme tidspunkt, men
ikke alle behøver nødvendigvis lave det samme. Der
skal være aktiviteter tilpasset de forskellige familiemedlemmer,
og eventuelt mulighed for at spise
sammen før eller efter mødet.
FORÆLDREKLASSEN:
Familien går til FDF samtidigt, hvor der - ligesom der
findes en pilteklasse og en væbnerklasse – oprettes
en forældreklasse, hvor forældrene har mulighed
for at gå til FDF som børnene. Der er lagt op til, at
møderne kan bruges til foredrag, workshops eller
egentlige læringsforløb. Klassen behøver ikke nødvendigvis
have møder hver uge, men hver 14. dag
eller en gang i måneden.
FAMILIEKLASSEN:
Familieklassen er mest målrettet til de yngste børn,
hvor børn under 6 år holder møder sammen med
forældrene. Her står en leder for planlægningen,
men forældrene er med til udførelsen. De kan
eventuelt også inddrages i planlægningen, så
de har indflydelse på, hvad der skal foregå til de
ugentlige møder.
Klassen blev startet op, fordi man manglede
ledere i kredsen, og ved at starte en klasse indeholdende
forældre, prøvede FDF Skagen at få
indlemmet nogle potentielle ledere til kredsen.
En enkelt leder er det blevet til, men ellers er der
generelt kommet tættere kontakt til forældrene,
der nu hjælper ved arrangementer og når der
ellers er behov for det.
Det er vigtigt for forældre og børn at få fælles
oplevelser, og ofte lærer forældrene i Småkravl
også noget om naturen, siger Grethe Pedersen,
der er leder for Småkravl i FDF Skagen.
Lederne for Småkravls egentlige planlægning
består i at lave en ramme for, hvordan mødet
skal foregå. De ”serverer” så at sige et møde for
familien, så det eneste forældrene skal gøre er
at møde op med deres børn.
– Der har været undersøgelser, der viser, at
når børn kommer udenfor på den her måde,
så trænes de i en masse færdigheder, der er
vigtige at kunne. Fx får de en bedre motorik, de
fungerer bedre i grupper, de øger deres koncentrationsevne
og kreativitet og endeligt giver den
friske luft og samværet en nedsat mængde konflikter
i familierne, siger Grethe Pedersen.
aktuelt
FDF LEDEREN | aktuELt | 2627
Fotos: Magle Nydal
Et møde mellem kulturer - beduindrengen
og hans far gør kamelen
klar til væddeløb i Oman.
Succes med dialog
FDF i Århus har afholdt fire succesrige aftener om kulturel og religiøs dialog. Dialogøvelser, en
ramadan-middag og besøg i en moské og en kirke stod på dagsordenen
Af Kirsten Grube
Udfordrende dialogøvelser, en overdådig
ramadan-middag og et uformelt
besøg i en moské og en dansk folkekirke
var nogle af ingredienserne i en
række succesrige aftener om kulturel
og religiøs dialog i FDF i Århus i september.
Samarbejde med Unge 4 Unge
Medlemmer fra FDFs dialogudvalg tog
kontakt til ’Unge 4 Unge’, en gruppe
lokal frivillige unge med anden etnisk
baggrund mellem 15 og 24 år, der arbejder
med kriminalitetsforebyggende
arbejde. I fællesskab fik FDFerne og
Unge 4 Unge stablet fire arrangementer
på benene. Både FDFere og etniske
minoriteter valgte at dukke op til arrangementerne.
Rykket ved nogle fordomme
Dorte Christensen, lokal FDF-leder, der
ikke tidligere har beskæftiget sig med
dialogspørgsmål eller haft kontakt til
etniske minoriteter, blev nysgerrig på
arrangementer. Og hun fik rykket på
nogle fordomme om islam og fik samtidig
sat nogle tanker om kristendommen
i relief:
”I den moské, vi besøgte, blev jeg
meget overrasket over, at man som
muslim beder så mange gange i løbet
af dagen, og at det religiøse fylder så
meget i deres liv. Det gør det jo ikke
rigtig for os. Vi går jo ikke nødvendigvis i
kirke hver søndag.”
Dorte Christensen vil gerne fortsætte
dialogarbejdet i sin lokale FDF-kreds:
”Det kunne være spændende, hvis
nogle af dem, vi har haft kontakt til, kunne
komme ud til os og introducere os
til nogle nye og sjove lege, som børnene
kunne være med til.”
Lokal forankring
Marianne Hansen, formand for dialogudvalget,
forklarer, hvorfor arrangementerne
blev en succes:
”Arrangementerne lykkedes, fordi de
blev etableret ’nedefra’, og at der var
nogle ildsjæle i Århus, der syntes, det
kunne være sjovt og spændende at lave
aktiviteterne.”
Bruger erfaringer fra FDFs internationale
arbejde
Samtidig oplever Marianne Hansen, at
det var vigtigt, at det danske dialogarbejde
kunne trække på nogle af de mange
Arabisk kunst er meget fremherskende
- her i Sultan Qaboos’ moske i Oman.
Krydderier, kaffe, te, nødder og meget mere til salg i Muscat, Oman.
erfaringer, FDF gør sig i international
sammenhæng:
”Vi brugte i høj grad erfaringerne fra
FDFs internationale arbejde i planlægningen
og udførelse af arrangementerne.
Idéen om konkret ’kulturudveksling’, for
eksempel det, at man sammen vælger
at besøge henholdsvis en moské og en
kirke udspringer derfra. Her kom vores
erfaringer konkret i spil.”
Dialogarbejdet fortsætter …
Selvom arrangementerne ophører, vil
FDF i Århus og ’Unge 4 Unge’ gerne
fortsætte det gode samarbejde. Der er
planer om at deltage i et lokalt, fælles
integrationsarrangement i Århus, at invitere
til en FDF-aften og til en syrisk kulturel
aften. Et spændende dialogarbejde
fortsætter i Århus.
Befolkning i Århus: 287.607
Indvandrere i Århus: 29.022
Indvandrere andel i procent: 10,09%
Kilde: Danmarks Statistik, 2008
FDF LEDEREN | uDvaLg | 2829
stillingsannonce
Har du styr på
perspektiver og pixels
– fokus og filtre
Så er du måske FDF LEDERENs nye billedredaktør
Som billedredaktør har du ansvaret for, at der altid er super-gode billeder i bladet. Billeder i
god kvalitet, der kan akkompagnere artiklerne, men som samtidig fortæller deres helt egne
historier. Du skal ikke nødvendigvis selv tage billederne, men du skal sørge for, at de bliver taget.
Det er dig, der opsøger og har kontakt til FDF-fotografer ude i landet. Det er også din opgave,
at udvælge de billeder, der skal i bladet.
arbejdet honoreres pr. blad.
Du bliver en del af en kreativ redaktion, der har det super-hyggeligt sammen, og som brænder
for at lave blad.
Er det noget for dig Så skriv et par ord om dig selv til LEDEREN@FDF.dk.
Vi skal høre fra dig senest den 1. december 2008.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Christina gro Hansen på tlf. 24 48 81 91 eller Christinagro@FDF.dk.
FDF LEDEREN | StILLINgSaNNONCE | 3031
Baskerville&Co · 75 83 83 22
By Dato Tidspunkt Holdeplads Værter
Allerød Tirsdag 18. nov. 19.00-21.00 Ved Gladgården, Hillerødvej 2, 3540 Lynge Allerød-Lynge Gruppe
Brejning Fredag 7. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset Liljen, Hammervej 2, 7080 Børkop Brejning Gruppe
Brenderup Torsdag 13. nov. 15.00-17.00 Brenderup Brugs, Stationsvej 22, 5464 Brenderup FDF Brenderup-Harndrup
Ejstrupholm Lørdag 6. dec. 10.00-12.00 På P-pladsen ved Jyske Bank, Vestergade 1, 7361 Ejstrupholm Ejstrupholm Gruppe
Esbjerg Lørdag 8. nov. 12.30-15.00 Ved kredshuset, Bakkevej 8, 6700 Esbjerg FDF Esbjerg 2, Midtby
Eskildstrup Mandag 24. nov. 15.00-17.00 Poppelvej 1 A, 4863 Eskilstrup FDF Eskildstrup
Flensborg Mandag 10. nov. 15.00-17.30 Christian Paulsen Skolen, Südergraben 36, 24937 Flensborg FDF Flensborg 1
Fredericia Onsdag 12. nov. 19.00-21.00 Højrupvej 6, Taulov, 7000 Fredericia Taulov Gruppe
Frederiks Torsdag 4. dec. 15.00-17.00 Kredshusen, Skolen 6, Frederiks, 7470 Karup J FDF Frederiks
Frederiksberg Fredag 21. nov. 18.00-21.00 Nyelandsvej 51, 2000 Frederiksberg FDF F 4
Frederikshavn Søndag 30. nov. 19.00-21.00 Kredshuset, Møllehus Allé 59, 9900 Frederikshavn FDF Frederikshavn 2
Grenå Fredag 28. nov. 19.00-21.00 Torvet ved Grenå Kirke, 8500 Grenå FDF Grenå
Grindsted Fredag 7. nov. 19.00-21.00 Kredshuset, Sydtoften 30, 7200 Grindsted FDF Grindsted
Haderslev Tirsdag 11. nov. 18.30-21.00 Gravene, 6100 Haderslev Ådals-Hoptrup Gruppe
Haslev Søndag 23. nov. 19.00-21.00 Bregentvedvej 42, 4690 Haslev FDF Haslev
Herning Torsdag 4. dec. 19.00-21.00 Menighedshuset på Sydgaden, 7400 Herning Snejbjerg Gruppe
Hjørring Mandag 1. dec. 15.00-18.00 Ved Lundergårdhallen, Bodøvej, 9800 Hjørring Hjørring Gruppe
Hobro Lørdag 29. nov. 13.00-15.00 Spejderhuset, Vincavej 16, 9500 Hobro Rosendal Gruppe
Holbæk Mandag 17. nov. 19.00-21.00 FDF-huset ved Vipperød Hallen, Rensdyrvej, 4390 Vipperød FDF Vipperød
Holstebro Onsdag 3. dec. 15.00-17.00 Nørrelands Kirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro 1. Holstebro Gruppe
Horsens Onsdag 26. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset, Silkeborgvej 285, Lund, 8700 Horsens Lund Gruppe
Hvidovre Torsdag 20. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Biblioteksvej 60 D, 2650 Hvidovre FDF Hvidovre
Haarby Onsdag 26. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset, Kallehavegyden 19, 5683 Haarby Dreslette Gruppe
Ishøj Fredag 21. nov. 15.00-17.00 Spejderhytten, Vejlebrovej 190, 2635 Ishøj Ishøj Gruppe
Jerslev Mandag 1. dec. 19.00-21.00 Dagli’ Brugsen, Boulevarden 19, 9740 Jerslev J Jerslev Gruppe
Kalundborg Søndag 16. nov. 18.00-20.00 Det gamle torv, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg Raklev Gruppe
Karlslunde Lørdag 22. nov. 13.00-15.00 Brugsen i Karlslunde, Møllevej 10, 2690 Karlslunde FDF Karlslunde
Kastrup Torsdag 20. nov. 19.00-21.00 Præstegården på Kastrupvej 412 ved lufthavn, 2770 Kastrup Kastrup Gruppe
Kolding Onsdag 12. nov. 15.00-17.00 Mariesmindevej 4, 6000 Kolding Maries Minde Gruppe
Køge/Ejby Lørdag 22. nov. 09.00-11.00 Spejderhytten på Præstemarksvej i Ejby, 4623 Lille Skensved Ejby Gruppe
Langeskov Fredag 14. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset Langeskov, Hovbanken 5, 5550 Langeskov Langeskov Gruppe
Lyngby Onsdag 19. nov. 15.00-17.00 Baunen, Carlshøjvej 91, 2800 Lyngby 1. Lyngby-Lundtofte Gruppe
Nakskov Mandag 24. nov. 19.00-21.00 Pederstrup Efterskole, Pederstrupvej 120, 4943 Torring Lolland Pederstrup Efterskole
Nr. Sundby Søndag 30. nov. 11.00-14.00 Løvvangens Kirkecenter, Strubjerg 167, 9400 Nørresundby Lindholm Gruppe
Nyborg Lørdag 15. nov. 10.00-23.00 FDF Landsmøde - Hotel Nyborg Strand FDF Landsmøde
Nyborg Søndag 16. nov. 09.00-12.00 FDF Landsmøde - Hotel Nyborg Strand FDF Landsmøde
Næstved Søndag 23. nov. 14.00-17.00 Hyllinge Kirke, Søndergade 34 A, 4700 Næstved Hyllinge Gruppe
Odense Torsdag 13. nov. 19.00-21.00 Ansgar Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C FDF Odense Ansgar
Otterup Fredag 14. nov. 15.00-17.00 Otterup Bibliotek, Søndergade 2, 5450 Otterup Otterup Gruppe
Randers Lørdag 29. nov. 9.30-12.00 Ved Kredshuset, Langvang 2, 8900 Randers FDF Randers 2
Ribe Søndag 9. nov. 11.00-13.00 Odins Plads ved Brandstationen, 6760 Ribe FDF Ribe
Ringkøbing Fredag 5. dec. 15.00-17.00 Spejderhuset, Poulsgårdsvej 27, 6950 Ringkøbing Ringkøbing Gruppe
Ringsted Søndag 23. nov. 11.00-13.00 Rådhuset, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted FDF Ringsted
Roskilde Lørdag 22. nov. 17.00-19.00 Ved Spejderhytten, Eriksvej 50 B, 4000 Roskilde Roskilde Gruppe
Silkeborg Torsdag 27. nov. 18.00-21.00 Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg FDF Silkeborg 2
Skanderborg Torsdag 27. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset, Holmedal 55, 8660 Skanderborg Voerladegård Gruppe
Skive Onsdag 3. dec. 19.00-21.00 Børnenes Paradis, Ågade, 7800 Skive Skivehus Gruppe
Skjern Fredag 5. dec. 18.30-21.00 Kredshuset, Bredgade 13, 6900 Skjern FDF Skjern
Slagelse Søndag 16. nov. 14.00-16.00 Spejderhuset, Thorvaldsensvej 23, 4200 Slagelse 1. Slagelse Gruppe
Stenløse Tirsdag 18. nov. 15.00-17.30 Spejderhuset, Bækholmvej 29, 3660 Stenløse Egedal Gruppe
Svendborg Tirsdag 25. nov. 15.00-17.00 Holmevej, ved naturlegepladsen, 5700 Svendborg Svendborg Gruppe
Søborg Onsdag 19. nov. 19.00-21.00 Buddinge Kirke, Buddingevej 293, 2860 Søborg Buddinge Gruppe
Sønderborg Mandag 10. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset, Kærvej 46, 6400 Sønderborg Sønderborg Gruppe
Thisted Tirsdag 2. dec. 15.00-18.00 Ved Skoda, Dragsbækvej 70, 7700 Thisted Thisted Gruppe/Thisted FDF
Thyholm Tirsdag 2. dec. 19.00-21.00 Kredshuset, Østergade 32, Hvidbjerg, 7790 Thyholm FDF Thyholm
Toftlund Søndag 9. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Ejnar Frisvej 8, 6520 Toftlund FDF Toftlund
Tommerup Tirsdag 25. nov. 19.00-21.00 Spejderhytten, Solevadvej 3, 5690 Tommerup Verninge Gruppe
Tønder Søndag 9. nov. 18.30-21.00 Æ Hytt, Nørrefoldvej 15 i Møgeltønder, 6270 Tønder FDF Tønder
Ugerløse Mandag 17. nov. 15.00-18.00 Ved Kredshuset, Hovedgaden 2, 4350 Ugerløse FDF Ugerløse
Varde Lørdag 8. nov. 09.00-11.00 Kredshuset, Skadehøjvej 2 A, 6800 Varde FDF Varde
Vejen/Bække Lørdag 8. nov. 17.00-19.00 Dagli’ Brugsen i Bække, Søndergade 8, 6622 Bække Bække Gruppe
Vejle Lørdag 6. dec. 13.30-15.00 Ved REMA1000 på Uhrhøj, Jellingvej 132, 7100 Vejle Vejle Gruppe
Aabenraa Tirsdag 11. nov. 15.00-17.00 Felsted Hallen, Sønderborgvej 129, Felsted, 6200 Aabenraa Felsted Gruppe
Aalborg Søndag 30. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Mylius Erichsens Vej 165, 9210 Aalborg SØ FDF Aalborg 12
Århus Fredag 28. nov. 15.00-17.30 Bispevej 27, Stavtrup, 8260 Viby J Stautrup Gruppe
Aars Lørdag 29. nov. 17.00-19.00 Kredshuset, Gislumvej 70, 9600 Aars FDF Aars
Butikken har fået hjul på, og traileren er proppet til kanten med
julegaver. Husk ønskesedlen når 55°NORD kommer på besøg,
i nærheden af hvor du bor.
Du kan betale med både kontanter og med dankort.
3
www.fdf.dk/musik09
FDF LEDEREN | kLummE | 3233
En gang FDFer – altid FDFer!
leverandøren
“Leverandøren” er FDF LEDERENs oversigt over leverandører af
produkter, som mange FDFere har brug for i det daglige arbejde.
af ove Pedersen, Mårslet
Selv om det er mange år siden, jeg deltog som aktiv i FDF-arbejdet,
glemmer jeg aldrig denne gode tid fra 1941 til 1975, hvor jeg
var med. Siden har jeg med interesse fulgt Forbundets arbejde, har
hjulpet til loppemarkeder, og deltaget i mindst to arrangementer
for gamle FDFere årligt.
Men i år har jeg været ekstra heldig. To af mine tidligere kredse
har begge fejret 100års jubilæum, og det siger man ikke nej til.
I foråret var det FDF Silkeborg, der kaldte. Under en teltdug
samledes kredsen og vi eks’er til festligholdelse med brass band,
sang, taler, underholdning og kaffebord. Derefter var der marchtur
til gudstjeneste i kirken, og bagefter spisning i sognegården for
nuværende ledere og tidligere medlemmer. Sidst på året samles
nuværende orkestermedlemmer med alle, som gennem årene har
spillet i Silkeborg FDFs orkester – og det er flere hundrede. Vi skal
danne et stort orkester – spændende bliver det!
I september holdt FDF Thisted 1. Kreds sine 100 år. Det startede
en torsdag, hvor den samlede kreds fejrede jubilæet på værdig vis.
Og så fulgte vi tidligere medlemmer, sammen med lederne, lørdagen
efter. Festlighederne startede om formiddagen med musik på
torvet af et brass band på ca. 40 mand. Kredsens orkester tæller
25, men i dagens anledning havde hjemvendte suppleret til nævnte
antal. Over middag var der reception i kredshuset med taler, sang,
musik, gaver (bl.a. en tuba til 60.000 kr.) og traktement. Herefter
var der festgudstjeneste i kirken, hvor taget næsten løftede sig,
da brass bandet stemte i. I kirken blev også aflagt væbnerløfter og
uddelt væbnerbreve. Noget som vist ikke finder sted ret mange
steder længere. Fejringen fortsatte i en stor hal med spisning og en
overordentlig vellykket fest i rigtig FDF-stil. Her vil jeg sætte en stor
streg under musik og sang. Er der noget, der altid har kendetegnet
FDF, foruden det kristne, så er det disse to uhyre oplivende områder.
Sørg for at gøre meget ud af dem, vedligehold orkestrene og
syng FDF-sange af fuld hals.
Når jeg skriver dette indlæg, er det ikke så meget for at berette
om de to jubilæer, men mest for at opmuntre jer ledere til at fortsætte
det vigtige arbejde med børn og unge, selv om I har sværere
kår, end vi havde, da jeg var med. Vi kunne tiltrække med march
gennem byen med fane og orkester i spidsen, kredsmøder, gymnastik
og håndbold om vinteren og fodbold om sommeren. Man
skulle være 10 år for at være med i FDF dengang, nu starter man i
børnehaveklassealderen, og det giver helt andre og sværere muligheder.
Men de er der – mulighederne. I kender dem meget bedre,
end jeg på 78 år gør – benyt jer af dem.
De to jubilæer opmuntrede mig. De to jubilæumskredse mønstrede
mange voksne ledere i den blå skjorte. I Thisted FDF så jeg
vel et halvt hundrede ledere i forældre- bedsteforældrealderen.
Det er ikke noget negativt, som nogen måske kunne tro. De tager
stadig deres tørn, og det aflaster unge ledere, når man forstår at
lade disse komme til også. Både i Silkeborg og Thisted genkendte
jeg ledere, som jeg så til jubilæer for 25 år siden plus en hel række
nye unge – hurra – jeg frydede mig! Der er en fremtid for FDF og
Danmark.
Start blot nye kredse, hvor de mangler. Indkald gennem plakater
og annoncer forældre og måske børn til orienterende møder med
kaffe og brød. Prøv at finde en løsning på spørgsmålet om lokaler
og ledere. Flere kender flere end få, og forældre kan findes til
bestyrelse og støttegrupper. Gå i gang!
Held og lykke og tak til jer, som trækker læsset i dag.
RafteR, bRænde, shelteRe - og andre skovprodukter
Øst for Lillebælt: Henv.
Per Bundgaard Larsen
Tlf. 59 20 83 60 / 20 48 53 60, Fax. 59 20 93 60
rafter@skovbund.dk, www.skovbund.dk
Større partier formidles gerne vest for Lillebælt.
søgeR du studiebolig i ÅRhus
Ser du frem til at være fuldtidsstuderende og søger værelse i Århus,
så er KFUM og KFUK’s kollegium noget for dig. Kollegiet ligger i
centrum af Århus og tilbyder et hyggeligt fællesskab for beboerne,
hvoraf mange deltager i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.
Huslejen er 1.122 pr. måned (inkl. forbrug og internetopkobling).
Du kan hente ansøgningsskemaet på vores hjemmeside:
www.kkaa.dk
Spørgsmål kan rettes til HC på tlf.: 61 26 71 72
Optagelse og oplysninger om priser for optagelse i annoncespalten sker ved
henvendelse til FDF LEDEREN, redaktør Christina Gro Hansen, tlf.: 24 48 81 91,
lederen@FDF.dk.
Lad børn gøre en forskel
med Kirkens Adventskalender
Ud med de gammeldags julekalendere
med låger og ind med skrabekalender
for børn, aktivitetshæfter og inspirerende
historier om hverdagens helte i Afrika.
Kirkens Adventskalender viser nemlig
børn, at de også kan være en helt i deres
hverdag.
Børn og unge drømmer om at gøre en forskel
Temaet for Kirkens Adventskalender 2008 er ”Stjerner i Afrika”,
og børnene vil bl.a. møde 13-årige Vialeth fra handicaphjemmet
Mugeza Mseto i Tanzania. Vialeths ben bøjer de forkerte steder, så
hun bliver båret af de andre børn, når de skal gå til kirke:
- Så kan jeg til gengæld hjælpe de blinde børn med at se pletter
på deres vasketøj og med at finde vej, fortæller den lille, glade
pige.
Kirkerne bruger den
Kirker landet over bruger Kirkens Adventskalender til uddeling til
sognets børn:
- Vi har været glade for at bruge Kirkens Adventskalender til at
opmuntre børnene og deres familier til at glæde andre i den søde
juletid, hvor meget ellers handler om os selv, fortæller sognepræst
og tidligere missionær Jens Fischer-Nielsen.
Kirkens Adventskalender lanceres af Afrika InTouch. Afrika
InTouch er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, som ønsker
at inspirere danske børn og unge til at gøre en forskel for børn og
unge i Afrika. Bestil Kirkens Adventskalender hos Afrika InTouch på
jul@afrikaintouch.dk eller 8676 1864. Adventskalenderen koster 15
kr. pr. stk. + forsendelse.
fdfs forbundskontor Åbningstider for kontor 55˚ noRd telefontider for 55˚ noRd
Rysensteensgade 3 mandag - torsdag 9.00 - 16.00 Højrupvej 6, Taulov mandag - torsdag 8.30 - 16.00
1564 København v, tlf. 33 13 68 88 fredag 9.00 - 15.00 7000 Fredericia fredag 8.30 - 15.00
Telefax: 33 91 91 65, postgiro: 7 00 11 34 Tlf.: 70 10 76 76
E-mail: FDF@FDF.dk, Internet: www.FDF.dk Fax: 76 22 32 00
Internet: www.55nord.dk
Generalsekretær Ulrich Piltoft Rysensteensgade 3, 1564 København v, tlf: 33 36 63 60 piltoft@FDF.dk
privat: Thorupgård alle 35, 2720 vanløse tlf: 38 79 80 89
adm. og udviklingschef Morten Frouvne vincentz Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf: 33 36 63 61 mortenf@FDF.dk
Centerleder Peter Jeppesen Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf: 86 84 60 28 peterj@FDF.dk
forbundssekretærer
Landsdel 1 vakant landsdel1@FDF.dk
Landsdel 2 Martin Diget aamann Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 14 72 23 landsdel2@FDF.dk
Landsdel 3 Lisbeth Rodenberg Fasterholtvej 43, 7330 Brande tlf. 96 42 58 55 landsdel3@FDF.dk
Landsdel 4 Jacob Zakarias Larsen Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 12 14 05 landsdel4@FDF.dk
Landsdel 5 signe Hemmet Jacobsen Krathusevej 1a, 6330 Padborg tlf. 74 67 67 19 landsdel5@FDF.dk
Landsdel 6 Maibrit Baagøe schmidt Hjulets Kvarter 246, 5220 Odense sØ tlf. 54 60 87 17 landsdel6@FDF.dk
Landsdel 7 Rasmus agergaard Pedersen Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 65 landsdel7@FDF.dk
Landsdel 8 Morten Nielsen Dalgaard Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 63 landsdel8@FDF.dk
Bysekretær Christina Gro Hansen Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 76 rysensteen@FDF.dk
Info-medarbejder Lene skovsted Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 75 skovsted@FDF.dk
Naturvejleder Tomas vilstrup Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf. 86 84 57 59 naturvejleder@FDF.dk
lederuddannelsescentre
Udlejning: Rysensteen Kasper Linné tlf. 33 36 63 80 - Tirsdage og torsdage kl. 9-15 udlejning@FDF.dk
Udlejning: sletten og vork Centerkontoret tlf. 87 89 70 53 - Tirsdage og torsdage kl. 9-15 udlejning-vest@FDF.dk
Det ny sletten, Ry Bøgedalsvej 16, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28
Limbjerggård, Ry Bøgedalsvej 20, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28
Bøgebjerg Lejrbase, Ry Bøgedalsvej 6, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28
Æblegården, Ry Bøgedalsvej 30, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28
vork, vejle vork Bakker 12, 7100 vejle Inspektør: 75 86 43 70
Rysensteen, Kbh. Rysensteensgade 3, 1564 København v Inspektør: 33 36 63 72
skoler
silkeborg Højskole Platanvej, 8600 silkeborg tlf. 86 82 29 33 info@silkeborghojskole.dk
Hardsyssel Efterskole vejrum, 7600 struer, www.hardsyssel.dk tlf. 97 46 47 33 kontoret@hardsyssel.dk
Kongeådalens Efterskole Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup tlf. 74 85 53 33 info@keskole.dk
Lynghøj Efterskole Hovhedevej 4, 9530 støvring tlf. 98 38 43 00 lynghoj@lynghoj.dk
Pederstrup Efterskole Pederstrupvej 120, 4943 Torrig L. tlf. 54 93 57 55 pederstrup@pederstrup.dk
fdfs museer
FDFs historiske samling Æblegården (sletten). Henning Iburg andersen tlf. 86 52 38 19 museumsletten@FDF.dk
FDF-museet i Randers. Børge simonsen tlf. 86 42 24 05
FDF-museet på Jomsborg (Nordsjælland). Erik Rasmussen tlf. 44 84 21 27 FDFMuseet@FDF.dk
fdfs hovedbestyrelse 2006-2008
formand Preben siggaard Rønne alle 113, 7451 sunds tlf. 97 14 45 46 siggaard@FDF.dk
kasserer Roan Hjørnholm Pedersen Elme allé 3 C, 6933 Kibæk tlf. 97 19 90 15 roan@FDF.dk
næstformand Maria Harbo Thomsen Helgenæsgade 4, 1., 8000 Århus C tlf. 86 22 66 08 mariaharbo@FDF.dk
Johanne Gregersen Frodesgade 34, 6700 Esbjerg tlf. 75 13 86 29 johanneg@FDF.dk
Per albert Bergmann Elme allé 37, 2630 Taastrup tlf. 43 52 02 92 pbergmann@FDF.dk
Jens Maibom Pedersen Lyseng allé 17, 8270 Højbjerg tlf. 86 27 30 23 jensmaibompedersen@FDF.dk
Lisbeth selchau skjellerup Jernaldervænget 85, 8220 Brabrand tlf. 86 77 06 05 skjellerup@FDF.dk
Birte Ristorp Clausen Nordrehøj alle 3, 2770 Kastrup tlf. 32 51 75 32 ristorp@FDF.dk
Iben Nielsen Thoravej 12 B, 2400 København Nv tlf. 28 73 42 66 in@FDF.dk
allan Frank Walther Godthåbsvej 67, 1. tv., 2000 Frederiksberg tlf. 38 86 70 18 afwalther@FDF.dk
FDF LEDEREN | NavNE · aDREssER | 3435
PP
DANMARK
ID-NR. 42168 - UMM
UDVALG
I anledning af det forestående landsmøde har FDF LEDEREN kigget
FDFs kendte og mindre kendte udvalg igennem.
Nogle af FDFs udvalg ser ud til at trænge til en kærlig hånd og lidt
ekstra hænder. Vi bringer her en liste over udvalgene. Kryds af, hvilke
udvalg du kunne have interesse i, og aflever sedlen til din forbundssekretær
på landsmødet.
INTERESSE FOR:
Forlagsudvalget
Baglagsudvalget
Lagerudvalget
Forbundsskjorteudvalget
Lommeudvidelsesudvalget
Nationalt udvalg
Synlighedsudvalget
Usynlighedsudvalget
Rafleudvalget
Rafteudvalget
Islam-udvalget
Liv i Tyskerrenden-udvalget
Mokkaudvalget
FLUX (Her er plads til MANGE)
FDF LEDEREN
Vildmarksudvalget
Alderdomsudvalget
Død på Rysensteen-udvalget
Navn:
Al henvendelse til
FDF LEDEREN
Rysensteensgade 3
1564 København V
Tlf. 33 13 68 88
FDFLEDEREN
Change language