November_08.pdf - Leder - FDF

FDFLEDEREN

NR. 7 | NOVEMBER 2008

LEDERUDDANNELSE

Foto: KFUM-spejderne

PÅ NYE MÅDER

SÅDAN GØR DU, NÅR ULYKKEN ER UDE

SELVTILLID I TUMLINGEHØJDE

FORÆLDREARBEJDE

i skoler

på nye måder

på tv 2 er sidste afsnit af serien Skolen – verdensklasse

på 100 dage netop rullet over skærmen.

nye undervisningsmetoder skulle få eleverne

på gauerslund Skole op i verdensklasse. og eleverne

blev bedre. tv-serien affødte en debat i

medierne, om hvorvidt de positive forandringer

skyldes læringsstilene, eller blot det faktum at

hele danmarks øjne pludselig var vendt mod

gauerslund Skole. uanset, var det imponerende at

se, hvordan børnene fik gejst og lyst til arbejdet,

når undervisningen pludselig tog udgangspunkt i

den enkelte.

i handlingsplanen for 2009-2010 præsenteres

en helt ny FdF-uddannelse under overskriften FdF

akademi. en lederuddannelse er ikke umiddelbart

nogen nyhed i FdF. men denne uddannelse er ikke

som de andre. ideen er, at den skal udvikles i samarbejde

med en ekstern uddannelsesinstitution på

universitetsniveau. Forhåbentlig vil en kompetent

lederuddannelse give gejst og inspiration til FdFarbejdet.

men samtidig vil uddannelsesinstitutionens

kvalitetsstempling af forløbet give deltagerne

noget, de kan tage med ud i den virkelige verden.

FdF akademi vil dermed være en uddannelse, der

tager udgangspunkt i den enkelte – fordi uddannelsen

har afsæt i deltagernes (fritids-)interesse.

akkurat som i tv-eksperimentet.

kFum-spejderne har netop færdiggjort et forløb

for unge spejdere under overskriften Scout

acadamy. målet var at flytte spejderarbejdet fra

mødelokalet og ud i samfundet. Samtidigt klædte

kurset også deltagerne på til at gennemføre projekter

på egen hånd og gav dem redskaber til at

udvikle deres kompetencer. kursisterne har alle

modtaget et kompetencebevis udviklet i samarbejde

med dansk ungdoms Fællesråd og niels

brock - Copenhagen business College. det er altså

et konkret eksempel på, at man gør lederuddannelsen

brugbar i det virkelige liv.

i dette nummer af FdF lederen kan du læse

meget mere om spejdernes Scout academy og

initiativerne omkring FdF akademi. Jeg glæder mig

meget til at høre, hvordan landsmødet tager imod

forslaget. Husk, at du allerede nu kan starte debatten

på blånet.

vi ses på landsmødet - enten in real life eller via

livestraming på fdf.dk/lm2008

Christina gro Hansen

Redaktør

FdF lederen e-mail: lederen@FdF.dk

UDGIVER: FdF, rysensteensgade 3, 1564 københavn v, tlf.: 33 13 68 88 · REDAKTØR: Christina gro Hansen, tlf.: 24 48 81 91, e-mail: christinagro@FdF.dk · REDAKTIONSSEKRETÆR: Heidi bak nielsen,

Samsøgade 75 1., 8000 århus C, tlf.: 51 96 20 94, e-mail: heidibak@FdF.dk · FAGREDAKTØRER: Småt og blåt: magle nydal, tlf.: 29 64 77 07, e-mail: magle@FdF.dk · morten krogsgaard, tlf.: 20 72 88 47,

e-mail: mortenk@FdF.dk · birgitte troldtoft, e-mail: birgitte_troldtoft@hotmail.com · Baggrund: brian karstensen, tlf.: 41 42 40 07, e-mail: spejder@FdF.dk · Børn og unge: marie grabow Westergaard,

tlf.: 22 36 87 06, e-mail: muggegrabow@gmail.com · Guide: kim Horsevad, tlf.: 98 95 64 40, e-mail: kim@horsevad.dk LAYOUT: Jette mose pallesen, bjerndrupvej 10, vejrup, 6740 bramming, tlf.: 76 95 00 25,

e-mail: mosekonen@FdF.dk · TRYK: Silkeborg bogtryk, box 52, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 82 16 55

iSSn 1398-3121

FdF lederen er Frivilligt drenge- og pige-Forbunds blad til samtlige ledere og bestyrelsesmedlemmer i landsforbundet. bladet udtrykker ikke nødvendigvis FdFs officielle holdning. det udkommer i 7200

eksemplarer 8 gange årligt og ekspederes af FdFs forbundskontor, rysensteensgade 3, 1564 københavn v. tlf. 33 13 68 88. årsabonnement kr. 140,-. adresseændring meldes til Forbundskontoret.

FDF LEDEREN | NÆSTE NUMMER UDKoMMER D. 15. DECEMBER 2008 |

Foto: kFum-spejderne

Foto: Falck presseafdeling Foto: asbjørn laurberg

guide 18

Hvad gør du, når uheldet er ude

Småt og blåt 4

baggrund 10

kFum-spejderne arbejder med lederuddannelse

på nye måder

Foto: brorsons kirke

kirke og kriStendom 14

om Helligånd og hættetrøjer

Foto: dennis Skærup Højlund andersen

reportage 22

Stemningsrapport fra FdFterårsferien

Foto: Simon Fauerskov

børn og unge 24

Sådan får dine FdF-unger hænderne

over hovedet af selvtillid

aktuelt 26

medlemsudvalget har søsat et

forældrearbejdeprojekt

Foto: per bergmann

Hb-kandidater 8

udvalg 30

navne, adreSSer 34

FDF LEDEREN | iNDhoLD | 23

Foto: Thomas Nielsen

Siggaard

siger…

Så er det med at få

arbejdstøjet på!

I denne måned vælges det nye menighedsråd og dermed det folkelige organ i

netop dit sogn, der skal være med til at fremme det kirkelige liv, der hvor din

kreds hører til. Forhåbentligt bliver der valgt rigtig mange ind, der vil de unge.

Som vil være med til at give de unge stemme. Forhåbentligt bliver der valgt mange

ind, som ønsker at se kirken vokse og blive en levende del af et moderne

samfund, hvor de unge, der i dag fylder vore skoler og uddannelsesinstitutioner,

i morgen bliver dem, der skal tage ansvar for den fælles folkekirke. Eller sagt på

en anden måde, er folkekirken som institution mere afhængig af de unge end de

unge er afhængig af folkekirken.

Men som et kirkeligt børne- og ungdomsarbejde er det ikke nok blot at se på

og kritisere, for folkekirken er også os. Det er også den enkelte FDF kreds opgave

i samarbejde med menighedsråd, præster og andre ansatte at være med til at

skabe det kirkelige liv i sognet. Når man peger på andre, skal man huske, at de

fleste fingre peger på én selv. Derfor handler det ikke om, hvad menighedsråd

og præster kan gøre for FDF, men det handler om, hvad vi kan gøre sammen.

Der sker meget positivt i den folkekirkelige verden i disse år. Det skal vi glæde os

over, og sørge for at den udvikling fortsætter – og gerne med endnu mere mod

og fremsyn.

Det bedste ved et valg er, at man ligesom kan starte på en frisk. Sætte sig nye

mål og gå nye veje. Jeg tror ikke, at den mulighed bliver bedre end netop ved

dette valg. Så det er med at få arbejdstøjet på. Held og lykke med det!

FDF er med i kampagnen” Gi’ de unge stemme”. Listen over måder at knække

nakken på, som ung, er lang. Derfor er målet ikke, at unge skal sidde på taburetterne

i menighedsrådene. De unge lederkræfter i kredsene skal i ste≠det lege,

spille, fortælle og lave endnu bedre FDF-arbejde til gavn for FDF, børnene i sognet

og kirken.

Målet med kampagnen er at få flere menighedsrådsmedlemmer, der vil være

de unges ambassadører og tale deres sag. Vi skal finde erfarne folk, der kan og

vil pege menighed≠srådets kompas i retningen af de unge.

På Sletten har de, som en del af efterårskurset for seniorer sat en række

præster stævne, som har snakket med de unge deltagere om, hvilken slags folkekirke,

der giver mening for dem. Dialog, nytænkning og fællesskab var ord, der

gik igen.

Med SUK-arbejdet har FDF været med til at sætte en folkekirkelig dagsorden

for de unge, og lad os håbe, at vi kan blive ved med at sætte fodspor i det kirkelige

landskab.

Preben Siggaard

Formand for hovedbestyrelsen

PS! Har I fået aftalt, hvornår jeres kreds skal mødes med det nye menighedsråd

Alt, hvad der skulle serveres i lejren, blev først hentet

på marken

Fra jord

til raftebord

I september var der høstmarked hos årstiderne

på Krogerup Avlsgård i Humlebæk.

årstiderne er, som det sikkert er mange

bekendt, et firma, hvor man kan tegne

abonnement på økologisk frugt og grønt

Af Thomas Nielsen

Årstidernes Høstmarked plejer at bestå af egne udstillere

og boder samt andre med spændende økologiske

tilbud. Men i år var der også noget nyt på programmet.

Der var nemlig FDFere med fra FDF Helsingør 1.

kreds. Årstiderne var gået sammen med FDF Helsingør

1. kreds om et arrangement, der i korte træk skulle

vise, hvordan en rigtig primitiv lejr fungerer. FDFerne

ankom fredag aften og gik straks i gang med at bygge

lejren op.

- Vi havde besluttet os for, at vi ikke gad lave snobrød,

fortæller Kasper Linné fra FDF Helsingør 1. Kreds

og fortsætter:

- Vi vil godt kendes på andet end snobrød. Allerede

lørdag formiddag efter at markedet havde haft åbent

i en times tid, og der havde været adskillige forældre

med børn henne og spørge, om de kunne få lov til

at lave et snobrød, måtte vi sadle om. Så vi gik i gang

mad at lave dej til økologiske snobrød. Senere stod

den på økologiske kartoffelchips i det primitive køkken.

- Vi var faktisk ikke helt klar over, hvad vi havde sagt

ja til i starten, da vi lavede aftalen med Årstiderne,

siger Thomas Nielsen fra FDF Helsingør.

- Vi blev lidt overraskede, da Peter fra Årstiderne om

fredagen fortalte os, at der kommer omkring 12.000

gæster til markedet i løbet af lørdag og søndag.

I løbet af de to dage, er budet, at der mindst er blevet

lavet 1.500-2.000 snobrød på gløderne.

Jesus som samurai

og superhelt

manga-biblen forsøger at gengive de bibelske

fortællinger i et udtryk, de unge forstår

Foto: Manga-biblen

Anmeldelse af Jacob Zakarias

Larsen, præst og forbundssekretær

En mørk mand med smalle

øjne, vildt hår og styrke som

en japansk samurai træder ind

i templet og jager kræmmerne

ud. Han kæmper med ordene

som sit sværd mod mørkets

magter og onde farisæer.

I den nylig udgivet Mangabibel

er Jesus tegnet som en

japansk superhelt, der irettesætter

selvretfærdige jøder og

afslører korrupte ledere.

Manga er en af tidens

populære tegneserie-genrer

og stammer oprindeligt fra

Japan. Genren rummer både

aktion, humor og følelser, og

den er meget populær blandt

mange unge. Jeg har aldrig selv

dyrket denne japanske tegneseriegenre,

men efter at have

åbnet tegneserien, så har jeg

fået endnu en indgangsvinkel til

Biblens fortællinger. Tegneren

leder mig hurtigt fra Adam og

Eva over Moses til Jesu fristelse

i ørkenen og lignelsen om den

barmhjertige samaritaner.

Jeg bladrer og bladrer og

mine øjne skanner tegningerne.

I lignelsen om den gældbundne

tjener er kongen blevet en

mafiaboss, der kræver sin gæld

af sin nådesløse mellemleder.

Den fortabte søn forlader sin

far med ordene: “Vi ses! Du

skal ikke vente oppe”. Og på

den følgende side er sønnen

omgivet af letpåklædte kvinder

og sprut.

Hurtigt er jeg gennem mange

af de centrale af Jesu lignelser,

og jeg fortsætter med Paulus

ind i historien om de første

kristne menigheder.

Tegneren, den 42-årige

Ajinbayo Akinsiku, der kalder

sig Siku, siger selv om sit syn

på den Jesus, han forsøger at

bringe til live i tegneserien:

- I min verden er Jesus en

slags japansk samurai. Han er

som en superhelt, der kommer

til byen for at rydde den for

ondskab.

Men han

tvivler på

sin mission

og har

også en

mørk side.

Ligesom

Superman

eller

Batman

må han

kæmpe med sig selv, før han

indser sit kald.

Ethvert forsøg på at gengive

de bibelske fortællinger er en

tolkning med muligheder og

mangler. At beskrive Jesus som

superhelt er i mine øjne problematisk,

da Gud ikke er en

supermand eller en tryllekunstner,

der med et slag med tryllestaven

fjerner alt jordens ulykke

og uretfærdighed. Genrens voldelige

utryk får også rynkerne

frem i panden på mig, men når

Manga-biblen alligevel skal med

i den kasse af inspirationsmaterialer,

jeg har med rundt til FDF

kredsene, så

er det fordi,

den giver

mig lyst til at

læse mere i

Biblen. Ved

hvert afsnit

er der også

en bibelhenvisning,

hvis

man vil vide

mere.

Manga-biblen er et godt

forsøg på at udtrykke biblens

ærinde i et sprog og en form,

de unge kender. Den går som et

ninja-cirkelspark lige ind.

Udgiver: Kristeligt Dagblad

ISBN: 9788774670261

Udgivelsesår: 2008

Antal sider: 210

Sprog: Dansk

Netbaseret håndbog om friluftsliv

Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen

Af Magle Nydal

Vildmarkshaandbogen.dk er en

ny web-baseret bog om friluftsliv

skrevet af Kim Horsevad. Den

web-baserede udgivelsesform

giver mig løbende mulighed for

at tilføje nyt materiale til bogen.

For tiden arbejder jeg på et

kapitel om kognitiv udvikling

hos deltagerne i naturpædagogiske

forløb, udtaler Kim

Horsevad.

Det generelle indhold i bogen

er både simple og mere teknisk

avancerede færdigheder inden

for friluftslivet og indeholder

både praktiske idéer og teoretisk

viden. Bogen indeholder i

blandt andet et kapitel om grej

og udstyr, hvor hovedvægten

ligger på udvælgelse af udstyr

samt et kapitel om båltænding,

hvorfra disse to måder at tænde

ild på kommer fra.

To måder AT TæNde Ild

på – UdeN TæNdSTIkker

Batteri og ståluld

Med et par batterier og lidt

ståluld kan du tænde ild. Stålulden

overdrysses med meget

findelt, let brandbart materiale,

hvorefter der sættes strøm der

til. Den producerede varme vil

få det brandbare materiale til at

ulme, hvorefter en lille gnist og

flamme kan pustes frem.

Flint og stål

Flint, som slåes hårdt med hærdet

stål, vil producere gnister.

Det er samme princip som

kendes fra tidligere tiders fyrtøj.

Gnisten skal fanges af noget

meget letantændeligt materiale,

hvorefter der kan pustes en

flamme frem.

FDF LEDEREN | småt og bLåt | 45

Mere fokus

- især på kvalitet


Et nyt projekt, der lanceres på landsmødet,

er en hjælp til at styrke kredsenes

arbejde med at blive et endnu bedre sted

at være for børn og voksne. midlet er fire

målrettede møder med en konsulent

Af Morten Dalgaard

Såvel FDFs egne som eksterne

undersøgelser peger på, at

vi skal tænke mere kvalitet i

FDF-arbejdet, både for børn og

for voksne. Vi skal ikke alene

fokusere på flere medlemmer.

Den gode og attraktive kreds

fastholder og tiltrækker lettere

medlemmer. 89 kredse er indtil

videre startet i et fokuskredsforløb.

Målsætningen om 10 %

flere medlemmer i fokuskredsene

er ikke helt indfriet. Der

er sket tydelig positiv udvikling

i langt de fleste af kredsene,

mens få, til trods for indsatsen,

er gået tilbage i medlemstal.

Medlemsudviklingen for fokuskredsene

spænder fra minus

32 til plus 83. Erfaringerne fra

fokuskredsprojektet danner

nu afsæt for, hvordan vi aktivt

arbejder med at styrke kredsene

i fremtiden. Derfor lanceres

til landsmødet en ny strategi

med flere tiltag.

Blandt nyhederne er en helt

ny model, hvor kredsene fire

gange på et år får tilbudt konsulentbistand

til hele lederflokken.

Her arbejder vi målrettet

med at styrke kredsen som

et attraktivt sted at være. Den

nye model er primært rettet

mod de små og mellemstore

kredse. Sideløbende fortsætter

det eksisterende fokuskredsprojekt

i en forbedret og tilpasset

udgave, da erfaringerne

viser, at de større kredse kan

have stor glæde af forløbet.

Kredsene har noget at glæde

sig til, og på landsmødet kan I

komme med input til, hvordan

Landsforbundet kan hjælpe og

støtte kredsene. Både kredse

der har været i fokus og dem

der endnu ikke har været, skal

allerede nu begynde at overveje

hvornår de (igen) er klar til at

tænke udvikling i kredsarbejdet.

Sikkert er det, at der er hjælp

og støtte at hente til dem, der

vil arbejde målrettet med at

tænke fremtid.

Eventgudstjeneste for unge

I praktik som Gud

Af Morten Krogsgaard

Bønner vælter ind fra hele verden, og

du skal svare på dem. Du har nøglerne

til himlen, men hvem kommer

ind Du skal få folk til at elske dig,

men hvordan

På med arbejdstøjet, for du skal

sammen med dine FDFere i praktik

som Gud!

FDFs Kristendomsudvalg har sammen

med FDF Eksperimentarium

lavet et oplæg til en gudstjeneste eller

en andagt, hvor de unge gennem

aktiviteter bliver inddraget i nogle

dilemmaer.

- Formålet med oplægget er at få

de unge til at reflektere over, hvad

Gud mon tænker samt nogle af de

spørgsmål, vi mennesker rejser: Hører

Gud vores bønner Hvad er bøn Har

vi en fri vilje til selv at vælge Hvordan

tænker Gud Hvad er kærlighed,

forklarer forbundssekretær og præst i

FDF Jacob Zakarias Larsen.

Projektgruppen fik ideen efter en

aften at have set filmen Bruce den

Almægtige, hvor en mand pludselig

får overdraget rollen som ferievikar

for Gud med alt, hvad det indebærer.

- Filmen er pakket med bibelske

referencer og pointer. Den er sjov

og på samme tid alvorlig, for til sidst

må Bruce give op. Han siger: “Du har

vundet. Jeg vil ikke være Gud mere.

Jeg vil, at du skal gøre, hvad der bedst

for mig. Din vilje ske.” Det er jo en

god bibelsk pointe, som jeg håber,

materialet kan formidle til de unge,

siger Jacob Zakarias Larsen.

Materialet er en del af FDFs handlingsplan

og kommer ud med kredsforsendelsen

inden jul.

Foto: Asbjørn Laurberg

FDFs forkyndelseskoordinatorer

mødtes i september og er nu

klar til at inspirere kredsene til

interessant forkyndelse

Landsdelens forkyndelseskoodinatorer skal inspirere kredsenes ledere

Fokus på forkyndelse

Af Jacob Zakarias Larsen

Uden forkyndelse, intet FDF.

Derfor har FDFs kristendomsudvalg

sammen med landsdelsledelserne

udpeget en forkyndelseskoordinator

i hver landsdel.

Forkyndelseskoordinatoren skal

sammen med landsdelsledelsen

sætte FDFs formål på dagsordenen

i landsdelen og inspirere

lederne i kredsene til at møde

børn og unge med den fortælling,

FDF bygger på.

Flere af de udpegede forkyndelseskoordinatorer

mødtes på

FDF-kurset i september til en

snak om FDFs formål og konkrete

forkyndelsesideer. En af

dem, der har sagt ja til at være

forkyndelseskoordinator, er Tina

Sasser fra FDF Herning 2. kreds.

- Jeg valgte at blive forkyndelseskoordinator,

fordi jeg synes

forkyndelse er spændende og

noget, vi i FDF skal have mere

fokus på. Jeg synes, det er vigtigt,

at vi hjælper flere i gang

med at forkynde, og det er en

skam, hvis den eneste grund til

at nogle ledere ikke forkynder,

er, at de mangler ideer. Det

vil jeg gerne være med til at

sætte fokus på, siger Tina Sasser,

forkyndelseskoordinator i

Landsdel 3.

Hvis din kreds har brug for

inspiration, så kontakt landsdelens

forkyndelseskoordinator

eller FDFs præst og få ideer

og nye vinker på det, der er

FDF formål – at møde børn og

unge med evangeliet om Jesus

Kristus.

FDF LEDEREN | småt og bLåt | 67

Allan Frank Walther

Alder: 30 år

Beskæftigelse: Intern revisionschef,

Semler Gruppen

Kreds: FDF F4

FDF-opgaver: HB-medlem siden 2004,

kredsleder siden 1997, klasseleder siden

1993.

Med vedtagelsen af Vision 2015 er vi i FDF

begyndt at turde se længere frem end i morgen.

Når vi tør det, er det også vigtigt, at vi

tør stille spørgsmålstegn ved det FDF, som vi

kender i dag, og hvordan vi sikrer os, at visionen

ikke bare bliver en balkonerklæring uden

egentlig indhold.

Som medlem i det nuværende HB har jeg

igennem de seneste fire år medvirket til at

udfordre den traditionelle måde at tænke

FDF på. Endnu har vi ikke set effekten af de

seneste to års arbejde med Vision 2015 på

medlemstallet, og måske ser vi den heller ikke

de næste to år, men jeg er overbevist om at

ved fortsat at udfordre den traditionelle måde

at tænke, gøre og leve FDF på, vil vi over de

næste to år få tilpasset vores organisation, så

den står styrket til at vende medlemskurven

– og det handler ikke kun om at ændre forbundsskjortens

udseende!

TÆNKE x GØRE x LEVE = RESULTAT

TÆNKE: Vi skal i HB turde udfordre os selv

på vores egen organisationsform, vores samarbejdspartnere,

vores medlemsformer, vores

økonomi og ikke mindst vores krav til, hvad

det vil sige at være kreds i Landsforbundet FDF.

GØRE: Vi skal i HB turde handle og gøre

det, som vi mener er nødvendigt for at

opfylde Landsforbundets prioritering af handlingsplansopgaver

og væsentligst indfrielse af

Vision 2015.

LEVE: Vi skal i HB turde identificere os selv

med FDF og vise vi vil, fordi vi finder FDF interessant

og relevant for derigennem at skabe

hjerteblod og bidrage til, at andre medlemmer

i FDF tør tænke, gøre og leve FDF.

Udover at kunne bidrage konstruktivt til det

strategiske arbejde i HB vil jeg i lighed med de

foregående fire år også kunne bidrage konstruktivt

i økonomiske og juridiske problemstillinger,

som fortsat vil være en væsentlig del af

driftsopgaverne omkring HB-bordet.

Iben Nielsen

Alder: 34 år

Beskæftigelse: Journalist

Kreds: FDF Utterslev

FDF-opgaver: Tumlingeleder

Hvis ikke medlemsudviklingen vender, vil

FDF i år 2016 nå under 20.000 medlemmer

- en halvering siden midt i 80’erne. Det siger

sig selv, at den udvikling må og skal vendes,

hvis vi også fremover vil møde børn og unge

med den historie, som vi tror på. Derfor vil

FDFs medlemstal naturligt står højst på min

dagsordenen som nyt medlem af hovedbestyrelsen.

Det kræver en indsats på flere fronter:

Fra min egen kreds ved jeg, at det sjældent

er børnene men de gode ledere, der er en

mangelvare og dermed årsagen til, at børnene

forsvinder. Derfor vil jeg arbejde for

optimale vilkår for rekruttering og fastholdelse

af ledere.

De seneste års medlemsnedgang har

dog vist, at det ikke er tilstrækkeligt alene

at satse på at styrke vores eksisterende

arbejde. Hvis FDF skal overleve, er der behov

for at tænke FDF på alternative måder og

skabe et helt nyt arbejde, der kan udvikle

sig sideløbende med det kredsarbejde, der

har været grundpillen siden 1902. Et FDF Version

2.0 med helt nye aktivitets, møde - og

medlemstyper vil blive et vigtigt arbejde de

kommende år.

Sidst men ikke mindst skal vi blive bedre

til at kommunikere, hvem vi er – til børn

og deres forældre, til potentielle ledere, til

politikere og til resten af vores omverden.

Jeg tror på, at FDF mere end nogensinde

har noget vigtigt at tilbyde nutidens børn

og unge. Men det er behov for, at vi får set

vores formål, vores uniform og resten af

vores eksterne kommunikation grundigt

igennem og få formuleret, hvad det egentlig

er, vi kan og vil, så også andre end vi selv kan

forstå det.

Som uddannet journalist med arbejde i

kommunikationsbranchen vil kommunikation

naturligt være mit fokus som medlem af

hovedbestyrelsen. Derudover vil jeg trække

på mine erfaringer fra kredsarbejdet, fra

mine år som instruktør på FDFs lederkurser,

som skribent på FDF LEDEREN samt min

periode som ansat kommunikationsmedarbejder

i Landsforbundet.

Maiken Baltzer Løsmar

Alder: 28 år

Beskæftigelse: Universitetsstuderende

(samfundsfag og psykologi)

Kreds: FDF Fredensvang

FDF-opgaver: Puslingeleder, medlem af

FDFs kristendomsudvalg

FDF har altid fyldt meget i mit liv, siden jeg blev

FDFer som 9årig. FDF er nemlig ikke noget, jeg

går til, men noget jeg er! I dag er jeg puslingeleder

i FDF Fredensvang og sidder med i FDFs

kristensdomsudvalg. To ting jeg prioriterer højt,

da jeg mener, det er vigtigt, at HB-medlemmer

stadig fastholder tilknytning til det daglige

kredsarbejde, samt jeg igennem kristendomsudvalget

kan være med til at sikre, at vi forsat

laver spændende, vedkommende og forståeligt

forkyndelsesmateriale, der er tilgængeligt og

brugbart for alle typer af FDFere. Det er vigtigt

for mig, fordi FDFs formål forsat er af stor

betydning.

I FDF kan vi en masse uvurderlige ting, som

børn/unge i dag ikke i samme omfang møder

andre steder. Her er der stort set plads til alle,

og i rigtig mange tilfælde har vi plads til de

børn, som ellers ikke bliver accepteret andre

steder – de kan få et frirum i FDF, hvor de

imødekommes, respekteres og behandles som

ligeværdige mennesker, og de kan få ny tro på

sig selv. FDF er jo netop et enestående fællesskab,

medmenneskelighed, værdier og lærerige

aktiviteter. Derudover besidder mange FDFere

besidder gode organisatoriske, samarbejdsmæssige

og innovative evner, der er brugbare i

mange andre sammenhænge end i FDF. Noget,

som jeg mener, at vi til stadighed skal værne

om, men faktisk også blive bedre til at fortælle

omverden (forældre, lokalsamfund, medierne,

politikerne mv.). Jeg mener godt, at man kan

sige, at FDF i mange tilfælde laver et værdifuldt

og uvurderligt stykke socialt arbejde, som på

mange områder overgår eksempelvis sportsklubbernes

tilbud, der i disse år får store summer

i støttekroner til diverse projekter. Dem

kan FDF også godt få del i, hvis vi gør en aktiv

indsats! FDF skal i gang med at blive en mere

aktiv medspiller i samfundsdebatten, hvis FDF

skal klare sig i konkurrencen om nutidens og

fremtidens børn (og støttekroner).

Maria Harbo Thomsen

Alder: 31 år

Privat: Gift med Anders, mor til Alexander

Beskæftigelse: Translatør i advokatfirma

(p.t. på barsel)

Kreds: FDF Århus 4. Kreds

FDF-opgaver: Næstformand i FDFs

hovedbestyrelse, formand for FDFs

Internationale Udvalg, medlem af FDF

siden 1984

Den engagerede lederflok og kredsarbejdet er

FDFs vigtigste aktiver, og vi har alle et ansvar

for, at det daglige arbejde har en høj kvalitet.

FDFs formål skal udleves i børnehøjde, og

der skal hele tiden arbejdes med at gøre det

levende. Gennem leg, glæde, nærvær og fordybelse

kan vi give både store og små oplevelser,

der kan få afgørende betydning for deres liv.

Det livsvigtige fællesskab er svært at beskrive

med ord, men vi ved intuitivt, hvornår det fungerer.

Det kræver konstant næring og kan ikke

tages for givet.

Vi har længe talt om, at FDF skal være mere

synligt i samfundet. Det skal Landsforbundet

bidrage til, men det er også vigtigt at huske,

at den lokale forankring er et af vores kendemærker.

FDF skal være en synlig og stærk medspiller

i de lokale menigheder, i lokalsamfundet

og i de lokale medier. Det er her, vi kan gøre

den største forskel og give FDF ansigt.

FDF er udfordret i disse år. Det er ikke

nogen selvfølge, at vores gamle forbund får

mulighed for igen at holde stort jubilæum.

Vores fællesskab kan tåle at blive udvidet,

og mange flere børn og unge har fortjent at

møde FDFs formål, værdigrundlag og nærværende

ledere.

FDF er et rummeligt forbund med plads

til de store tanker og de jordnære projekter,

men vi er nødt til også at tænke FDF på nye og

utraditionelle måder. Velafprøvede koncepter

må aldrig blive en sovepude og vores stærke

traditioner må ikke stå i vejen for fornyelse.

Preben Siggaard

Alder: 51 år

Beskæftigelse: Børne- og familiechef

Kreds: FDF Sunds

FDF-opgaver: Formand for hovedbestyrelsen

og hvad deraf følger

Den største udfordring, den nye hovedbestyrelse

står overfor, er uden tvivl det faldende

medlemstal, der har nået et niveau, hvor den

måde at tænke landsforbund vi har gjort indtil

nu , vil komme under pres. På den ene side

skal vi ufortrødent arbejde på, sammen med

kredse og landsdele, at øge medlemstallet

samtidig med, at vi måske skal reformulere

mange af de måder Landsforbundet har fungeret

på indtil nu. Det sidste handler såvel om

brug af vore fælles ressourcer som nye måder

at tænke FDF på. Skal vi for alvor have gang

i familiearbejdet og familiemedlemskabet

Skal vi for alvor til at tilbyde andre former for

aktiviteter og medlemsformer Hvordan skal

fremtidens FDF se ud

En anden udfordring er, at frivillighedsbegrebet

ikke mere er entydigt og selvfølgeligt.

Mange unge ønsker ikke at binde sig i et forpligtede

lederarbejde, hvor man uge efter uge

skal møde op til klassemøder og weekendarrangementer.

Mange unge sætter spørgsmålstegn

ved princippet om, at vi alle er i samme

båd, fx at alle skal betale for at være med på

lejre og stævner på linje med børnene. I utrolig

mange fritidsorganisationer er der betaling til

ledere og instruktører, eller man får forskellige

goder som tøj og andre gaver. Der skal

mere til at rekruttere og fastholde ledere end

tidligere, og det er en opgave som den nye

hovedbestyrelse skal arbejde med på.

Endelig er det svært i dag at gå alene som

organisation. Evnen til at skabe netværk og stå

sammen med andre organisationer er afgørende

for at blive hørt og komme til orde. Det

er afgørende, at de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer

bliver bedre til at arbejde

sammen. Bliver bedre til sammen at have en

mening om børn og kirke. Bliver bedre til at

hjælpe og støtte hinanden. Fx kan vi ikke regne

med, at den folkeoplysningslov vi kender i dag

vil fortsætte med at være gældende. Ligeså

med tipstilskud m.v. Det kan også være, at vi

skal blive bedre til at gå sammen med andre

organisationer og firmaer, end vi traditionelt

har gjort. Der skal tænkes nyt og utraditionelt

i en verden, hvor netværksskabelse er altafgørende.

Her bliver der en stor opgave for den

nye hovedbestyrelse at løfte.

Søren Langdahl

Timmermann Olesen

Alder: 25 år

Beskæftigelse: Landbrugsmedhjælper

på en gård med ca. 165 køer.

Kreds: Veggerby, lidt syd for Aalborg

FDF-opgaver: Leder for tumlinge og

væbnere. Står for kredsens medlemsblad

sammen med min kone. Har

været/er instruktør på seniorkursus

Sletten og LD2 aktivlejr.

For ca. to år siden kom jeg til at læse et par

sider af en bog udgivet i forbindelse med et

FDF-jubilæum, og efter at havde læst den forstod

jeg først virkelig FDFs formål: Nemlig at

bringe budskabet om Jesus ud til den danske

ungdom, der hvor de er. Det var Holger og

Ludvigs ide, og jeg mener, at det fortsat skal

være formålet og eksistensberettigelsen for

FDF. Derfor mener jeg, at vi til stadighed skal

udvikle vores aktiviteter, så de rammer børnene

i deres nutid, og vi får mulighed for at

forkynde budskabet.

Dette kræver, at vi giver lederne de bedst

mulige forhold til lederuddannelse. Som barn

var jeg DDS-spejder, og derfor er jeg mægtig

god til kort, kompas, reb, rafter og overlevelse.

Det hjælper mig bare ikke meget, når mine

væbnerpiger vil have SingStar, Vild med dans,

og krea-møder. Derfor skal forbundet være

klar med hjælp til ledere der er gået i ”detplejer-vi-mode”.

Ofte udvikler vi i FDF selv de bedste ledere.

Derfor skal vores uddannelse af vores unge

kommende ledere hele tiden styrkes, så vi

får ledere, der er blå hele tiden og ikke kun

onsdag aften. FDF kan give unge nogle kompetencer,

de ikke kan få andre steder, og jeg har

set flere eksempler på unge, der er kommet

tilbage til kredse efter et kursus med større

selvtillid, og en mere fri tilgang til livet, noget

som vi nyder godt af i kredsene, men som de

unge også nyder godt af under deres uddannelse,

og i resten af deres hverdag.

HB-kandidater

FDF LEDEREN | hb-kaNDiDatER | 89


Lederuddannelse

med værdi

Scout academy er KFuM-spejdernes svar på en uddannelse, der både skal synliggøre spejderbevægelsens

værdier og udvikle deltagernes personlige kompetencer

Af Brian Karstensen

Scout Acaddemy er en projektlederuddannelse

for unge mellem 18 og 24 år,

fortæller Torben Stenstrup.

Torben Stenstrup er projektleder på

Scout Academy, og var en af hovedpersonerne

der i 2004-2005 udarbejdede

tankerne for Scout Academy.

- Opgaven var at løfte uddannelsessystemet

og samtidig synliggøre vore

værdier i forhold til omverden. Der er

for meget uvidenhed om, hvad spejdeorganisationerne

kan, hvilket til dels

skyldes, at det er svært at kommunikere,

hvad vi står for. Derfor tager uddannelsen

udgangspunkt i konkrete projekter

af social karakter.

Inden for det sociale område har

KFUM-spejderne valgt tre fokusområder:

Unge med anden etnisk baggrund, unge

der er bogligt og socialt udfordret samt

unge med handicap.

- Det har været meget vigtigt for os,

at unge laver noget sammen med unge,

fortæller Torben og forklarer samtidig, at

KFUM-spejderne ikke er en hjælpeorganisation,

der laver noget for nogen, de

synes, det er synd for.

- De unge mødes på lige fod, for de

er lige meget værd.

Dialog i Rosenhøj

Et af projekterne var for unge med

anden etnisk baggrund i Rosenhøj i

Århus. Her skulle en projektgruppe

KFUM-Spejderne i Danmark har fået

stablet en lederuddannelse på benene,

der både skal synliggøre det værdibaserede

spejderarbejde og udvikle

deltagernes personlige kompetencer

FDF arbejder i øjeblikket med

tanker om at lave et supplement

til lederuddannelsen. Målsætningen

er at uddanne FDFere i

ledelse, pædagogik og projektudvikling

i samarbejde med en

uddannelsesinstitution på universitetsniveau.

Følg udvikling på http://fdf.dk/

lederuddannelse/

besøge området ti gange for at lave

åbne aktivitetsværksteder. Et projekt

man ikke fra start havde de store forventninger

til.

- Vi havde forventet, at det ville blive

svært for os at lave noget for de unge

i Rosenhøj, der fortrinsvis er muslimer.

Men netop fordi vi har en kristen baggrund,

var de glade for at tale med os.

Så det blev en kæmpe succes, hvor

mange unge mødte op for at være

med til at lave bål, løb, hip & hop og

graffitimaling.

- Projektet i Rosenhøj blev støttet af

Århus Kommune, og netop økonomien

er vigtig, hvis man ønsker at gå i gang

med så store sociale opgaver, der er

udover, hvad man ellers kunne forestille

sig, vi som organisation vil give os

i kast med, forklarer Torben.

- I år har tretten projekter har været

i spil, og ti af dem er gennemført med

succes. De fleste projekter har haft en

startkapital på 10.000 kr. Mange har

så efterfølgende skaffet ekstra midler,

som eksempelvis de §18 midler, der ligger

i kommunerne.

Motivation til at gøre mere

At kvaliteten af uddannelsen er i top,

og at medlemmer og deltagere har

gavn af uddannelsen, er Torben ikke i

tvivl om.

- Sammenligner man med lignende

udannelser i erhvervssammenhæng,

ville uddannelsen sandsynligvis koste

100.000 kr. at gennemføre, da vores tilgang

til tingene er meget professionel.

Som motivationsfaktor fremhæver

Torben, at de unge får synliggjort egne

kompetencer.

- Som en del af uddannelsen laver

vi en realkompetencevurdering af den

enkelte, og udarbejder herefter en

liste over områder, de ønsker at styrke

i forbindelse med projektet. Disse

områder bliver løbende evalueret, så

det personlige udbytte af uddannelsen

hele tiden er i fokus.

Som bevis for gennemført uddannelse,

får de unge et kompetencebevis

udleveret, som de efterfølgende kan

vedlægge CV’et, når de skal søge job.

Men personligt giver uddannelsen dem

meget mere.

- Ser man på de enkelte spejderledere,

har de lært rigtig meget om

sig selv. Og de har fået motivation og

værktøjer til at gå i gang med større

projekter, og tro på, at de kan skabe

noget på egen hånd. Scout Academy

er en arbejdsmetodeplatform, og den

unge kan selv putte indhold i den.

At projekterne har et socialt fundament,

ser Torben som en ekstra

styrke.

- Unge er meget optaget af, at det man

laver giver mening, og det er Scout

Academy et meget godt bud på. Vi vil

gerne bringe vores ressourcer i spil, for

at være med til at skabe en forandring i

Danmark.

Ønsker samarbejde

om lederuddannelsen

Torben er ikke sikker på, hvordan fremtiden

for Scout Academy ser ud, men

har en drøm om at samarbejde med

andre organisationer.

- Jeg tror sagtens, vi kunne samarbejde

på en anden måde, end vi gør i dag

under DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd,

red). I dag ser vi alt for meget hinanden

som konkurrenter, men det behøver vi

ikke.

- Vi har i vores arbejde med Scout

Academy erfaret, at koblingen mellem

det ungdomspolitiske og en gruppe

spejdere kan give fantastiske resultater.

Deres styrke er kommunikation og

debatlyst. Spejdernes styrker er både at

organisere og skabe aktiviteter. Det vil

både være godt for samfundet og for

vore organisationer. Kernen i Scout Academy

er formen og metoden, og så er

det lige meget, hvad man kalder det.

FDF LEDEREN | baggRuND | 1011


Samarbejde er vigtigt, når store

projekter skal føres ud i livet

Julie Frederiksen er 21 år og lider af stærk

videns-hunger. Hun har på det nærmeste

været fast inventar på samtlige spejder- og

lederkurser – men manglede et sted, hun

kunne sætte de kompetencer i spil, hun havde

fået dér. Det sted fandt hun via den særlige

Scout academy linje på Nørgaards højskole

Uddannelse i fritiden

– for fremtiden

Af Henriette Romme Lund

Kommunikationsmedarbejder

KFUM-Spejderne i Danmark

- På Scout Academy brugte jeg de værktøjer,

jeg havde fået på spejderkurserne

i virkeligheden, forklarer Julie, der sammen

med fire andre Scout Academy

deltagere, stod for et projekt, der skulle

give psykisk syge unge et socialt netværk.

Det at lave spejderarbejde på en højskole

og samarbejde med folk udenfor

spejderverdenen, gav hende samtidig

et indblik i omverdenens opfattelse af

spejderarbejde.

- I starten syntes de andre elever vist,

at vi var lidt underlige. Vi havde vores

uniformer og særlige indforståethed. Og

da vi alle boede på højskolen, kunne vi

virkelig hellige os vores projekt – også

udenfor skema og skoletid, fortæller

hun og fortsætter:

- Jeg tror faktisk, de syntes, vi var lidt for

meget, men det blev hurtigt vendt. Nogle

var næsten benovede over, at vi var

så seriøse – og vi kunne sagtens feste

og have det sjovt sammen, fortæller hun

med et smil og tilføjer, at alle samarbejdspartnere

har mødt dem interesse

og velvillighed.

Hun kan derfor kun konstatere:

- Spejdere har et godt ry – det bliver

kun bedre af, at vi laver noget, der er

synligt for omverdenen.

For en måned siden startede Julie på

humanistisk basisuddannelse på Roskilde

Universitets Center (RUC). Her arbejder

man projektorienteret og i grupper, og

snart skal hun i gang med uddannelsens

første store projekt, der strækker sig

over et halvt år.

Allerede nu nyder hun godt af den

ballast, som Scout Academy har givet

hende.

- På Scout Academy har jeg lært,

hvordan man strukturerer et projekt,

og jeg ved, at seks måneder ikke er en

evighed – selvom det kan føles sådan.

Man kan hurtigt få travlt. Jeg har også

lært, hvordan man sammensætter en

god arbejdsgruppe, og hvor vigtig god

research er for et projekt.

Julie forklarer:

- Selvom et projekt på RUC baserer sig

på forskning indenfor litteratur eller

filosofi, mens et Scout Academy projekt

er udadvendt og laves sammen med

”rigtige levende” mennesker, så kræver

de begge et godt forarbejde. Projektets

succes hænger ganske simpelt sammen

med, hvor godt man får afdækket området

og lavet en god problemstilling.

- For mig har Scout Academy gjort, at

mit spejderliv har fået ny mening. Forstået

på den måde, at jeg har set, at jeg

kan spille en rolle i samfundet. Nu ser

jeg, at jeg også kan bruge mine spejderkompetencer

på RUC – og hvem ved,

måske også i mange andre fremtidige

sammenhænge, afslutter hun.


Lederuddannelsen har givet deltagerne

masser af ballast, både til brug i

spejderlivet og i hverdagslivet

Christian buhl Sørensen er 18 år og KFuM-spejder fra top til tå. Det har han været i 10 år. Det

sidste halve år har han flyttet sit fokus fra den lokale gruppe til hele korpsets samfundsengagement.

Det er sket med Scout academy projektet ”af med vattet”, hvor han, sammen med 2

andre spejdere, har lavet aktiviteter for udviklingshæmmede

Samba og selvudvikling

Af Henriette Romme Lund

Kommunikationsmedarbejder

KFUM-Spejderne i Danmark

- Legen er omdrejningspunktet for vores

projekt, vi har både sejlet i kano og

danset samba sammen, fortæller en dybt

engageret Christian og understreger i

samme åndedræt, at projektet absolut

ikke kan sammenlignes med et almindeligt

spejdermøde.

- Det er meget mere udadvendt, det

kræver meget mere forberedelse og

det involverer langt flere mennesker. Vi

har også brugt tid på at sætte os ind i

de udviklingshæmmedes handicap for

at forstå deres verden, forklarer han

og fortsætter: - Vi brænder for det her,

fordi der er en dybere mening med det:

nemlig at skabe integration mellem unge

med handicap og unge uden handicap

ved at lave aktiviteter sammen.

Sammen med 35 andre spejdere har Christian

fulgt Scout Academy-uddannelsen på

Houens Odde. Et forløb, der har givet ham

langt mere end værktøjer til projektledelse,

idéudvikling og økonomistyring. - I vores

gruppe har vi været gode til at spotte hinandens

kompetencer og udnytte dem i fællesskabet.

Sagt på en anden måde var vi hinandens

”sikkerhedsnet”: der hvor jeg ikke var

så god, kunne andre tage over, og dér hvor

de var svage, tog jeg over, forklarer Christian.

Udvikling gennem samarbejde

I samarbejdet styrkede han også nogle nye

sider af sig selv:

- Selvom vi hver især gjorde, hvad vi var

bedst til, var vi meget opmærksomme på

at udvikle os dér, hvor vi ikke var så gode,

fortæller Christian og giver som eksempel,

at han aldrig har været den store tilhænger

af kalendere eller huskesedler – ganske

unødvendigt når man jo kan huske det hele

i hovedet, men altafgørende for et velfungerende

samarbejde.

I gruppen fik han derfor til opgave at

skrive referater. Her indså han, hvor vigtigt

det var at nedfælde aftaler og dermed

sikre, at gruppen ikke løste de samme

opgaver hver for sig.

- Der ligger et kæmpe koordineringsarbejde

bag hvert eneste Scout Academyprojekt.

Deltagerne kommer fra vidt

forskellige steder i Danmark og mødes

måske et par gange i projektforløbet. Man

er simpelthen nødt til at arbejde struktureret

– det er noget, jeg har lært og tager

med mig, understreger han og afslutter

konstaterende:

- For mig er Scout Academy spejderarbejde,

der gør en forskel for andre og for

mig som person. Det har været med til at

gøre spejderarbejdet udfordrende og give

det nyt indhold, også selvom jeg har været

spejder i mange år.

FDF LEDEREN | baggRuND | 1213

Helligånd

og hættetrøjer

På Nørrebro er det trendy blandt unge at gå i kirke. Brorsons kirke inviterer mobiltelefoner,

hip hop og hættetrøjer ind i kirkerummet, hvor konfirmander og frivillige sammen skaber en

ny generation af gudstjenester

Af Jacob Zakarias Larsen

Røgen sniger sig langs kirkegulvet kun

brudt af røde og grønne lyskegler. DJ’en

smækker et beat på. De to rappere drejer

kasketterne og griber mikrofonerne.

Håret er redt tilbage og hættetrøjen

hevet frem, når Københavns unge er til

gudstjeneste i Brorsons Kirke på Nørrebro

- den første folkekirkelige ungdomskirke.

Selvom kirken knapt har nået

teenagealderen, er den iklædt ungdomskulturens

udtryk. Og de unge kommer,

når kirken lukker døren op til rock, rap

eller chill out.

Fællesskab og medindflydelse

Line Marie Adamsen er 23 år og tilhører

den aldersgruppe, som folkekirken

kæmper for at få i tale. Hun er en af

de mange frivillige medarbejdere, der

er med til at eksperimentere med nye

gudstjenesteformer for unge i ungdomskirken

midt på stenbroen.

Fællesskab og medindflydelse går igen,

når hun skal sætte ord på sit engagement

i kirken.

- Medindflydelse er vigtigt, fordi jeg

er med til at lave noget, jeg selv kan stå

inde for. Det er også med til at gøre det

spændende og hyggeligt at komme til

gudstjeneste, siger Line Marie Adamsen.

Kirken skaber identitet

Skriftestolen, computerspillene og

gospelworkshoppen lukker ned for i

aften, og ungdomspræst, Per Ramsdal

samler i sin prædiken op på rappernes

kamp på ord om det gode og det onde.

Bag mixerpulten. I våbenhuset. På

scenen og bag cafébaren i kirkens krypt

står frivillige medarbejdere. Op ad en

søjle i kirken sidder en gruppe konfirmander

i hættetrøjer og SMSer tanker til

en fælles bøn. Ungdomskirken er deres

kirke og et fælles projekt. Her er konfirmander

og frivillige, med Line Maries

ord, sammen om at skabe noget, der

giver mening for dem, og som de har

lyst til at være en del af. Den fornemmelse

gør, at det, i følge Per Ramsdal, er

blevet trendy blandt unge at sige, at man

kommer i Brorsons Kirke.

- Unge synes ikke længere, at det

er underligt at gå til gudstjeneste. Hvor

man som ung før i tiden skulle snige

sig ind i kirken, så er det blevet en del

af de unges identitetsprojekt, siger Per

Ramsdal.

Giv slip og lad de unge få lov

Københavns biskop gav for snart 10 år

siden grønt lys til en kirke på de unges

præmisser.

- Ungdomskirken har fra begyndelsen

været et eksperimentarium for nye

gudstjenesteformer. Vi har inviteret ungdomskulturen

og de unge ind i kirken,

for enhver generation skal være med

til at forme gudstjenesten, siger Per

Ramsdal.

Tanken om at slippe tøjlerne og lade

de unge boltre sig i kirkerummet kan få

det til at løbe koldt ned ad ryggen på

nogle præster og menighedsrådsmed-

Fotos: xxxxxx

lemmer. Men medinddragelsen er for

Per Ramsdal en central pointe, hvis kirken

vil bygge bro til sognets unge.

- Giv slip og lad de unge få lov. De er

vilde med at få et ansvar og en kirke at

boltre sig i. Og jeg har aldrig oplevet, at

de er gået over stregen. Tværtimod så

tænker de unge med i, hvordan man

formidler budskabet, siger Per Ramsdal.

Uden unge, ingen kirke

Røgmaskinen udånder for i aften og

sender en sidste hvid røg ud, der skjuler

de unges fødder. Ungdomspræsten er

ikke bange for, at rap, røg og lys kvæler

budskabet. For ham understøtter

ungdomskulturens skiftende udtryksformerer

budskabet og gør de unge mere

lydhøre for indholdet i gudstjenesten.

Ungdomskirkens største fjende er

ifølge Per Ramsdal sig selv. Faren er, at

kirken bliver for selvfed og gror fast i

det, de allerede har opfundet.

- Det er vores opgave at blive ved

med at udvikle os sammen med de

unge. Vi skal lytte til dem og have nye

folk ind hele tiden. For uden de unge,

ingen menighed og dermed ingen kirke,

siger Per Ramsdal

På vej ud ad kirkedøren bipper mobiltelefonen

i lommen med den sidste

hilsen fra præsten. ”Herren velsigne dig

og bevare dig. Kom godt hjem”.

FDF LEDEREN | kiRkE og kRistENDom | 1415

Foto: Falck Presseafdeling

Det er meget sjældent, at personer kommer alvorligt til skade i forbindelse med friluftsaktiviteter

i Danmark. Alligevel er det fornuftigt, at turledere og arrangementsansvarlige er helt opdaterede

i forhold til sådanne situationer, således at man er parat, når/hvis ulykken indtræffer

Når ulykken sker

Af Kim Horsevad

I Danmark har vi heldigvis en meget velfungerende redningstjeneste, og for

at gøre en eventuel redningsaktion mest effektiv, er det vigtigt, at turlederen

holder hovedet koldt – og på mest effektive måde få videregivet anmodning

om hjælp til alarmcentralen.

Alarmcentralens nummer i Danmark er 1-1-2. Dette nummer er i øvrigt

også under indførelse som alarmnummer i de øvrige europæiske lande.

Overblik

Ved enhver form for ulykke eller

uheld er det selvfølgelig vigtigt at

bevare overblikket – især fordi en

snarrådig indsats kan være med til

at forhindre ulykken i at brede sig.

Der er stor forskel på de forskellige

ulykkesituationer, man som

turleder kan komme ud for – det

gælder om at kunne reagere hurtigt

og instinktivt rigtigt. Et sådant

overblik kan optrænes – et grundigt

førstehjælpskursus er et godt

udgangspunkt

I undervisningsmateriale i forbindelse

med førstehjælp opereres

ofte med en ”4-trins model” i forhold

til overblik og begrænsning af

ulykkens omfang:

1: Stands ulykken

2: Giv livreddende førstehjælp

3: Alarmering

4: Almindelig førstehjælp

Denne huskeregel er i hovedsagen

udformet med henblik på færdselsuheld,

men kan med lige så stor ret

benyttes på andre uheldsformer.

Vigtigheden af at kunne førstehjælp

kan også ses ud fra huskereglen.

At ringe efter hjælp

Selvom situationen formentlig er

hektisk og stresset, er det vigtigt at

være rolig og tale tydeligt, således at

vagtpersonalet på alarmcentralen har

de bedste muligheder for hurtigt at

sende den rigtige hjælp afsted.

Når du ringer 1-1-2

er følgende oplysninger vigtige

HVOr

En adresse er det allerbedste; men i

forhold til friluftsliv er det sjældent, at

man er i stand til at opgive en egentlig

vejadresse. Heldigvis er der andre

meget effektive måder til stedbestemmelse

– se tekstboksen derom.

HVAD

Det er vigtigt, at alarmcentralens

vagtpersonale kan dimensionere

udrykningen rigtigt efter den hjælp,

der er behov for. Derfor er det vigtigt

med en kort og nøjagtig beskrivelse

af uheldet eller ulykken.

TIlSkADEkOmNE

Angiv antallet af tilskadekomne – og

deres tilstand, såvidt man som lægmand

er i stand til at vurdere dette.

Simple ting kan man dog selv som

lægmand beskrive – eksempelvis

ved bevidsthed / bevidstløs, synlige

blødninger, fastklemte personer, etc. I

forbindelse med brandulykker er det

selvfølgelig også vigtigt at oplyse, om

der er personer, der er direkte truet

af branden.

FArE FOr AT ulykkEN uDVIklEr SIG

Er der eksempelvis brand i nærheden

af letantændeligt eller farligt

materiale Færdselsuheld på stærkt

trafikerede strækninger eller andre

forhold som kan gøre, at ulykken kan

udvikle sig

NAVN OG TlF

Det er vigtigt, at redningsmandskabet

kan ringe tilbage, hvis de ikke kan finde

den opgivne position. I visse tilfælde

anbefales det at holde forbindelse

med alarmcentralen, indtil redningsmandskabet

er ankommet – hvorvidt

det er hensigtsmæssigt i det konkrete

tilfælde er alarmcentralens personale

bedst til at bedømme. Vagtpersonalet

hos alarmcentralen kan også give

instruktioner om førstehjælp o.l., indtil

redningsmandskabet når frem.

FDF LEDEREN | guiDE | 1617


Stedbestemmelse ved alarmopkald

Ved brande eller færdselsulykker er

det normalt altid muligt at opgive en

adresse i nærheden af skadesstedet,

således at der ikke er tvivl om positionen.

I forbindelse med friluftsliv

opholder man sig ofte uden for

områder, der har egentlige postadresser,

derfor er det vigtigt at kunne give

en hensigtsmæssig positionsmelding.

Vagtleder Jørgen lund fra midt- og

Vestjyllands Politi giver følgende råd i

forbindelse med positionsmelding:

Personalet på alarmcentralen råder

over mange forskellige hjælpeværktøjer

i forbindelse med stedbestemmelse.

Eksempelvis får vagtpersonalet

automatisk et kort vist på computerskærmen

med det område, opkaldet

stammer fra, hvis man alarmerer fra

en mobiltelefon.

Ved alarmering fra mobiltelefon

kan man benytte en eller

flere af følgende stedbestemmelsesmetoder

POSTADrESSE

Evt adressen på et punkt i nærheden

og vejbeskrivelse derfra.

GEOGrAFISkE kOOrDINATEr

Har man GPS-udstyr med, giver dette

en entydig positionsbeskrivelse.

TOPOGrAFISk STEDbESTEmmElSE

Vagtpersonalet har umiddelbar

adgang til meget detaljerede kort

over området. Hvis det er muligt at

beskrive stedet ud fra entydige terrængenstande,

vil det således være

muligt at fastslå positionen med stor

sikkerhed.

VEJbESkrIVElSE

Hvis det er muligt at give en entydig

vejbeskrivelse, vil vagtpersonalet hos

alamcentralen også kunne stedfæste

positionen ud fra denne.

Husk at disse forskellige metoder

kan tage tid – det er altså vigtigt, at

turlederen hele tiden ved præcist,

hvor turholdet befinder sig, samt er i

stand til at beskrive dette entydigt og

kortfattet.

Hvis man ikke har en mobiltelefon,

vil det selvfølgelig være nødvendigt at

opsøge bebyggelse for at alarmere fra

fastnettelefon. I så tilfælde vil alarmcentralen

automatisk kunne se den

adresse, der alarmeres fra.

Hvis man befinder sig i nærheden

af en vej med hvide kantmarkeringspæle,

kan man aflæse nummeret i

bunden af tekstskiltet derpå. ud fra

dette nummer kan alarmcentralens

personale entydigt stedfæste opkaldet.

Hvis man befinder sig på nogle af

de mest benyttede af landets strande,

er der endvidere opsat markeringskilte

(grønt skilt med hvid skrift).

Nummeret fra et hvilket som helst

af disse skilte giver også en entydig

stedbestemmelse.


Hvad går galt

Friluftsliv er normalt ikke forbundet

med store faremomenter; derfor er

det også sjældent, at der forekommer

virkelig alvorlige uheld og ulykker.

For at uddybe dette har jeg i

forbindelse med denne artikel kigget

på mine notater fra de lidt over 300

forskellige friluftsforløb, jeg har været

turleder for.

Heldigvis har der ikke i nogle af

disse forløb været decideret alvorlige

hændelser. Den mest ”dramatiske”

hændelse var en turdeltager, der

væltede med sin cykel og pådrog sig

en flænge i den ene arm, således

at knoglen var synlig. I situationen

lægges selvfølgelig en forbinding og

derefter ringes efter Falck. Vi kunne

opgive adressen på et hus i nærheden,

så der var ingen problemer med

stedbestemmelsen. Pågældende turdeltager

tog situationen meget roligt

– og deltog på resten af sommerlejren,

efter at vagtlægen havde lappet

armen sammen.

Når man bevæger sig gennem

skovterræn i mørke, kan der være

deltagere, der er så uheldige at en

svirpende gren strejfer deres øje. En

enkelt gang har jeg måttet køre en

deltager på skadestuen for at få tilset

sit øje efter en sådan hændelse. Vedkommende

slap heldigvis uden nogen

form for permanente skader.

bi- og hvepsestik er en anden

”klassiker”. For de allerfleste er et

bistik kun en midlertidig gene, men

for nogle personer er bistik decideret

farlige. Der kan nemlig udvikles allergi

over for biens gift. Jeg har en enkelt

gang været ude for en turdeltager,

som hævede voldsomt op efter et

bistik. Turdeltageren ringede efter

sine forældre (som kunne være på

stedet i løbet af et kvarter). De kørte

herefter vedkommende til vagtlægen

(hvor der kan gives ”modgift”).

Det bør bemærkes, at nogle personer

reagerer så kraftigt på bistik,

at man ikke har tid til at vente på, at

vedkommende bliver bragt til vagtlægen

på normal vis – i stedet skal

der øjeblikkeligt tilkaldes ambulance.

Personer med en så kraftig allergi vil

normalt vide dette på forhånd - og

forhåbentlig også have informeret

turledelsen derom.

En god ide for alle FDF-ledere er

selvfølgelig at holde sin viden opdateret

i form af førstehjælpskurser (og

evt. efterfølgende opfriskningskurser).

Hvis kredsen bestiller et sådant kursus

samlet, er der normalt mulighed

for, at udbyderen kan tilrettelægge

kurset, så det mere præcist dækker

de behov, den almindelige FDF-leder

har. Selvfølgelig er det godt at kunne

den avancerede livreddende førstehjælp;

men som FDF-leder skal man

også vide, hvorledes man reagerer på

de mindre skader.

kørselsassistance

I forbindelse med friluftsliv kan

der ske uheld, som kræver, at

en deltager får behandling af

vagtlæge eller lignede, men som

ikke er så alvorlige, at der kræves

udrykningskørsel. Hvis man

eksempelvis er på vandre- eller

cykeltur og derfor ikke umiddelbart

har tilgang til bil, er det

derfor rart at vide, at landsforbundet

har abonnementsordning

hos Falck.

Abonnementsordning kan

studeres nærmere i FDF-håndbogen;

men kort fortalt dækkes

sygetransport i Danmark

– altså transport til vagtlæge

eller skadestue. Ved rekvirering

oplyses abonnementsnummeret

10046513.

For en god ordens skyld: førstehjælpskasse

(og genopfyldning

deraf) er ikke med i landsforbundets

ordning. Ønskes

sådan ordning, må kredsen selv

tage kontakt til Falck.

FDF LEDEREN | guiDE | 1819

I uge 42 var der traditionen tro FDF-kurser rundt omkring i hele landet. Seniorkurser på Vork og Sletten,

Orkesterkursus i Århus, 7.-8. klasseskursus på Center Sjælland og Rysensteen og Seniorvæbnerkursus på

Pederstrup Efterskole. Instruktører og deltagere udgjorde til sammen mere end 1.000 deltagere. Kurserne

bød på højt fagligt indhold, leg, sjov og nærværende forkyndelse i givende fællesskaber.

Kanone kurser

med kreativitet,

kammerater

og kant Af Christina Gro Hansen


Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole




Foto: Niveau 2 - piano


FDF LEDEREN | REPORTAGE | 2021





Foto: Mark Elsborg Presmann



FDF LEDEREN | REPORTAGE | 2223

I X-Factor og Talent 08 er der masser af folk, der vil vise verden, at de kan noget

særligt. Men hvad med de børn, der ikke føler, de er noget værd

FDF LEDEREN har kigget nærmere på selvværd, og hvordan man giver det til børn

Selvværd er at

kunne lide sig selv

Af Marie Grabow Westergaard

Måske er det den generte pige, der

aldrig siger noget til møderne, eller

måske er det nærmere hende, der råber

højest hele tiden og vil lægges mærke til.

Mangel på selvværd har mange udtryk,

men faktum er, at et lavt selvværd kan

forfølge et menneske hele livet.

Carsten Sommerskov, der er mentaltræner,

er ikke i tvivl. Jo højere selvværd,

jo højere livskvalitet.

Derfor har han stiftet firmaet Vækst a/s,

hvor han tager ud og holder foredrag på

virksomheder og lærer dem, hvordan

man kan give hinanden bedre selvværd.

Han har også udgivet flere cd’er til

børn om selvværd, og han mener at

FDF sagtens kan være en platform, hvor

lederne hjælper børnene til at kunne

lide sig selv:

- Selvfølgelig kan man gøre noget, også

selvom man kun ser børnene i to timer

om ugen. Ikke alt, det skal man ikke

bilde sig ind, men man kan sagtens

skabe et forum, hvor børnene føler, de

kan noget, og hvor det er okay at være

den, man er, siger Carsten Sommerskov.

Selvtillid vs selvværd

Carsten Sommerskov skelner mellem

selvtillid og selvværd, når han holder

foredrag.

- Du kan godt have selvtillid uden

at have selvværd. Selvtillid er troen på,

at man kan gøre noget, man har sat

sig for. Selvværd at følelsen af at være

elsket, ønsket og god nok. Har man

højt selvværd, kommer selvtilliden

automatisk. Men selvtillid alene giver

ikke selvværd, siger Carsten Sommerskov.

Derfor arbejder han med folks selvværd,

og ikke deres selvtillid.

- Når børn får styrket deres selvværd,

bliver de ikke bare gladere børn, de bliver

også nemmere børn, der lettere tåler

nederlag, forklarer Carsten Sommerskov.

En øvelse man let kunne bruge til et FDFmøde

er at sætte sig i en stor cirkel.

På skift går et af børnene ind i cirklen,

og alle de andre skal så sige en ting om

barnet, de godt kan lide. For eksempel:

Jeg synes, du er sød, en god kammerat,

modig, sjov, osv.

Lederen kan begynde med at sige sin

ting, hvis børnene er lidt generte.

Man kan også lave øvelsen ved, at børnene

skal skrive en seddel til hver enkelt

med den gode egenskab på, sådan at

Trine skriver: Jeg synes, Peter er modig,

hilsen Trine.


Ved at se og fremhæve det enkelte

barns styrkesider, kan du som ledere

være med at styrke børnenes selvtillid

På den måde kan børnene også se,

hvem der har sagt hvad.

- Hvis man laver øvelserne et par

gange, vil jeg love, at man ser resultater.

Gruppen bliver meget mere dynamisk,

siger Carsten Sommerskov.

Okay at tabe

Mange selvhjælpsbøger peger på succesoplevelser

som vejen til mere selvtillid,

men den påstand er Carsten Sommerskov

kun delvist enig i:

- Selvfølgelig er det rart at vinde, men

i den virkelige verden er der jo ingen,

der vinder hele tiden. Det er helt okay,

at børn taber spil og lege nogle gange.

Bare det ikke er den samme, der altid

taber, siger han og forklarer nærmere:

- Hvis man har selvværdet i orden,

ved man, at man er god nok, selv om

man taber i Ludo, men derfor skal man

selvfølgelig være opmærksom på, at ti

sejre kan fejes væk af et nederlag.

Som leder skal man sørge for at lave

mange forskellige aktiviteter, så forskellige

børn får en chance for, at ”blive

vindere” i stedet for, at det altid er de

samme, der vinder.

Virker det umiddelbart som en stor

mundfuld at skulle i gang med selvværdsøvelser,

har Carsten Sommerskov

et par lette begynderråd:

- Start bare i det små, ros børnene,

ikke bare for ting, de gør, men for egenskaber.

Lad dem vide, at du holder af

dem, og at du synes, de er gode nok.

Så har du allerede skabt grobund for

bedre selvværd, og det kan barnet bygge

videre på, siger Carsten Sommerskov

FDF LEDEREN | bøRN og uNgE | 2425

Foto: Per Bergmann

Familiearbejde i FDF

Rapporten om familiearbejde ligger nu klar, og inden længe skydes forsøgskredse i

gang. Der er blevet valgt 4 forskellige former for mulige måder at inddrage resten

af husholdningen og forsøget er planlagt til at køre frem til 2010

Af Birgitte Tro

Under sidste landsmøde blev det besluttet, at der skulle

undersøges forskellige muligheder for familiearbejde i FDF.

Opgaven blev lagt hos medlemsudvalget, der har udarbejdet

en rapport i samarbejde med CUR (Center for

Ungdomsstudier og Religionspædagogik) om eksisterende

familiearbejde i FDF, og hvilke forskellige muligheder der

eksisterer for at udvikle et sådant.

- Det var med et ønske om at finde et udviklingspotentiale

i FDF, at vi har undersøgt mulighederne for at få hele

familien med, siger Per Bergmann, der er formand for

medlemsudvalget.

Det er nemlig ideen om at få hele familien med som

spiller, der er central, når forsøgskredsene bliver skudt i

gang. Ønsket er både at få medlemstallet op, være innovativ

indenfor, hvad FDF skal indeholde, og samle familierne

omkring en fælles fritidsinteresse.

En finger på kreds-pulsen

Da medlemsudvalget gik i gang med projektet, var de

enige om, at de måtte vide noget om, hvilke former for

familiearbejde, der allerede fandtes i de forskellige kredse.

Derfor blev et spørgeskema komponeret og sendt ud til

alle kredse.

Svarene viser, at der i en vis udstrækning allerede findes

familiearbejde. Men familiearbejde eksisterer langt fra i alle

kredse, og det er meget forskelligt, på hvilke præmisser det

foregår.

Nogle kredse har deciderede aktiviteter, der indebærer

forældrene. Det kan være alt fra lodseddelsalg og loppemarked,

hvor andre måske bare har forældre, der kan køre

til aktiviteter eller bage en kage.

Mor bestemmer

- Undersøgelser viser desuden, at mødrene spiller en

afgørende rolle i, hvilke fritidsaktiviteter deres børn går til.

Derfor er det vigtigt, at vi har noget at byde på, som forældrene

også kan se en ide med. Det synes vi, at vi allerede

har i FDF, men vi kunne godt tænke os at engagere de

voksne endnu mere. Det er både for at motivere og holde

på børnene, men også for at deres forældre skal synes, at

FDF er en god fritidsinteresse, som også kan være givende

for dem og ikke bare deres børn, siger Per Bergmann.

Hvad gør vi så nu

Efter at have skrevet rapporten konkluderer medlemsudvalget,

at 4 af typerne af familiearbejde kunne testes på

forsøgsbasis i udvalgte kredse over en tidsperiode på to år.

Rapporten har siden været omkring HB, der har sagt god

for ideen, og næste trin er at finde kredse, som vil afprøve

de forskellige former.

At starte familiearbejde op i FDF er ikke det samme som

at starte fx en puslingeklasse op. Det er en del mere kompliceret

og kræver mere, også i og med der er flere forskellige

muligheder. Målene for hvad vi ønsker med familiearbejde

kan også variere fra kreds til kreds. De tilbud,

vi ender med at ville køre med efter forsøget, skal derfor

helst ramme rigtigt i første omgang, siger Per Bergmann.

Efter de to forsøgsår håber Per Bergmann, at der bliver

valgt et par af metoderne ud, som har fungeret rigtig godt,

hvilke der så efterfølgende skal bygges videre på. På sigt er

det dermed ideen, at kredse landet over skal kunne tilbyde

en af disse typer familiearbejde.

Rapporten er at finde på BlåNet, hvor også svarene på

spørgeundersøgelsen ligger.

Småkravl

i Skagen

En af de muligheder for familiearbejde,

som skal starte på forsøgsbasis,

har allerede fungeret i

FDF Skagen siden januar 2005. Her

kommer børn mellem tre og fem

år kommer hver anden uge og

afholder møde sammen med deres

forældre i klassen ”Småkravl”

De 4 forskellige forslag til familieaktiviteter

Af Birgitte Tro

FAMILIEKREDSEN:

Denne type kreds er en selvstændig kreds, hvor

hele familier bliver meldt ind. Kredsen fungerer lidt

ala sejlads- og musikkredsene. Kredsen skal søge

optagelse som selvstændig forening i kommunen.

Her deltager hele familien på hvert møde.

FITNESS:

Her deltager familien på samme tidspunkt, men

ikke alle behøver nødvendigvis lave det samme. Der

skal være aktiviteter tilpasset de forskellige familiemedlemmer,

og eventuelt mulighed for at spise

sammen før eller efter mødet.

FORÆLDREKLASSEN:

Familien går til FDF samtidigt, hvor der - ligesom der

findes en pilteklasse og en væbnerklasse – oprettes

en forældreklasse, hvor forældrene har mulighed

for at gå til FDF som børnene. Der er lagt op til, at

møderne kan bruges til foredrag, workshops eller

egentlige læringsforløb. Klassen behøver ikke nødvendigvis

have møder hver uge, men hver 14. dag

eller en gang i måneden.

FAMILIEKLASSEN:

Familieklassen er mest målrettet til de yngste børn,

hvor børn under 6 år holder møder sammen med

forældrene. Her står en leder for planlægningen,

men forældrene er med til udførelsen. De kan

eventuelt også inddrages i planlægningen, så

de har indflydelse på, hvad der skal foregå til de

ugentlige møder.

Klassen blev startet op, fordi man manglede

ledere i kredsen, og ved at starte en klasse indeholdende

forældre, prøvede FDF Skagen at få

indlemmet nogle potentielle ledere til kredsen.

En enkelt leder er det blevet til, men ellers er der

generelt kommet tættere kontakt til forældrene,

der nu hjælper ved arrangementer og når der

ellers er behov for det.

Det er vigtigt for forældre og børn at få fælles

oplevelser, og ofte lærer forældrene i Småkravl

også noget om naturen, siger Grethe Pedersen,

der er leder for Småkravl i FDF Skagen.

Lederne for Småkravls egentlige planlægning

består i at lave en ramme for, hvordan mødet

skal foregå. De ”serverer” så at sige et møde for

familien, så det eneste forældrene skal gøre er

at møde op med deres børn.

– Der har været undersøgelser, der viser, at

når børn kommer udenfor på den her måde,

så trænes de i en masse færdigheder, der er

vigtige at kunne. Fx får de en bedre motorik, de

fungerer bedre i grupper, de øger deres koncentrationsevne

og kreativitet og endeligt giver den

friske luft og samværet en nedsat mængde konflikter

i familierne, siger Grethe Pedersen.

aktuelt

FDF LEDEREN | aktuELt | 2627

Fotos: Magle Nydal

Et møde mellem kulturer - beduindrengen

og hans far gør kamelen

klar til væddeløb i Oman.

Succes med dialog

FDF i Århus har afholdt fire succesrige aftener om kulturel og religiøs dialog. Dialogøvelser, en

ramadan-middag og besøg i en moské og en kirke stod på dagsordenen

Af Kirsten Grube

Udfordrende dialogøvelser, en overdådig

ramadan-middag og et uformelt

besøg i en moské og en dansk folkekirke

var nogle af ingredienserne i en

række succesrige aftener om kulturel

og religiøs dialog i FDF i Århus i september.

Samarbejde med Unge 4 Unge

Medlemmer fra FDFs dialogudvalg tog

kontakt til ’Unge 4 Unge’, en gruppe

lokal frivillige unge med anden etnisk

baggrund mellem 15 og 24 år, der arbejder

med kriminalitetsforebyggende

arbejde. I fællesskab fik FDFerne og

Unge 4 Unge stablet fire arrangementer

på benene. Både FDFere og etniske

minoriteter valgte at dukke op til arrangementerne.

Rykket ved nogle fordomme

Dorte Christensen, lokal FDF-leder, der

ikke tidligere har beskæftiget sig med

dialogspørgsmål eller haft kontakt til

etniske minoriteter, blev nysgerrig på

arrangementer. Og hun fik rykket på

nogle fordomme om islam og fik samtidig

sat nogle tanker om kristendommen

i relief:

”I den moské, vi besøgte, blev jeg

meget overrasket over, at man som

muslim beder så mange gange i løbet

af dagen, og at det religiøse fylder så

meget i deres liv. Det gør det jo ikke

rigtig for os. Vi går jo ikke nødvendigvis i

kirke hver søndag.”

Dorte Christensen vil gerne fortsætte

dialogarbejdet i sin lokale FDF-kreds:

”Det kunne være spændende, hvis

nogle af dem, vi har haft kontakt til, kunne

komme ud til os og introducere os

til nogle nye og sjove lege, som børnene

kunne være med til.”

Lokal forankring

Marianne Hansen, formand for dialogudvalget,

forklarer, hvorfor arrangementerne

blev en succes:

”Arrangementerne lykkedes, fordi de

blev etableret ’nedefra’, og at der var

nogle ildsjæle i Århus, der syntes, det

kunne være sjovt og spændende at lave

aktiviteterne.”

Bruger erfaringer fra FDFs internationale

arbejde

Samtidig oplever Marianne Hansen, at

det var vigtigt, at det danske dialogarbejde

kunne trække på nogle af de mange

Arabisk kunst er meget fremherskende

- her i Sultan Qaboos’ moske i Oman.

Krydderier, kaffe, te, nødder og meget mere til salg i Muscat, Oman.

erfaringer, FDF gør sig i international

sammenhæng:

”Vi brugte i høj grad erfaringerne fra

FDFs internationale arbejde i planlægningen

og udførelse af arrangementerne.

Idéen om konkret ’kulturudveksling’, for

eksempel det, at man sammen vælger

at besøge henholdsvis en moské og en

kirke udspringer derfra. Her kom vores

erfaringer konkret i spil.”

Dialogarbejdet fortsætter …

Selvom arrangementerne ophører, vil

FDF i Århus og ’Unge 4 Unge’ gerne

fortsætte det gode samarbejde. Der er

planer om at deltage i et lokalt, fælles

integrationsarrangement i Århus, at invitere

til en FDF-aften og til en syrisk kulturel

aften. Et spændende dialogarbejde

fortsætter i Århus.

Befolkning i Århus: 287.607

Indvandrere i Århus: 29.022

Indvandrere andel i procent: 10,09%

Kilde: Danmarks Statistik, 2008

FDF LEDEREN | uDvaLg | 2829

stillingsannonce

Har du styr på

perspektiver og pixels

– fokus og filtre

Så er du måske FDF LEDERENs nye billedredaktør

Som billedredaktør har du ansvaret for, at der altid er super-gode billeder i bladet. Billeder i

god kvalitet, der kan akkompagnere artiklerne, men som samtidig fortæller deres helt egne

historier. Du skal ikke nødvendigvis selv tage billederne, men du skal sørge for, at de bliver taget.

Det er dig, der opsøger og har kontakt til FDF-fotografer ude i landet. Det er også din opgave,

at udvælge de billeder, der skal i bladet.

arbejdet honoreres pr. blad.

Du bliver en del af en kreativ redaktion, der har det super-hyggeligt sammen, og som brænder

for at lave blad.

Er det noget for dig Så skriv et par ord om dig selv til LEDEREN@FDF.dk.

Vi skal høre fra dig senest den 1. december 2008.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Christina gro Hansen på tlf. 24 48 81 91 eller Christinagro@FDF.dk.

FDF LEDEREN | StILLINgSaNNONCE | 3031

Baskerville&Co · 75 83 83 22

By Dato Tidspunkt Holdeplads Værter

Allerød Tirsdag 18. nov. 19.00-21.00 Ved Gladgården, Hillerødvej 2, 3540 Lynge Allerød-Lynge Gruppe

Brejning Fredag 7. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset Liljen, Hammervej 2, 7080 Børkop Brejning Gruppe

Brenderup Torsdag 13. nov. 15.00-17.00 Brenderup Brugs, Stationsvej 22, 5464 Brenderup FDF Brenderup-Harndrup

Ejstrupholm Lørdag 6. dec. 10.00-12.00 På P-pladsen ved Jyske Bank, Vestergade 1, 7361 Ejstrupholm Ejstrupholm Gruppe

Esbjerg Lørdag 8. nov. 12.30-15.00 Ved kredshuset, Bakkevej 8, 6700 Esbjerg FDF Esbjerg 2, Midtby

Eskildstrup Mandag 24. nov. 15.00-17.00 Poppelvej 1 A, 4863 Eskilstrup FDF Eskildstrup

Flensborg Mandag 10. nov. 15.00-17.30 Christian Paulsen Skolen, Südergraben 36, 24937 Flensborg FDF Flensborg 1

Fredericia Onsdag 12. nov. 19.00-21.00 Højrupvej 6, Taulov, 7000 Fredericia Taulov Gruppe

Frederiks Torsdag 4. dec. 15.00-17.00 Kredshusen, Skolen 6, Frederiks, 7470 Karup J FDF Frederiks

Frederiksberg Fredag 21. nov. 18.00-21.00 Nyelandsvej 51, 2000 Frederiksberg FDF F 4

Frederikshavn Søndag 30. nov. 19.00-21.00 Kredshuset, Møllehus Allé 59, 9900 Frederikshavn FDF Frederikshavn 2

Grenå Fredag 28. nov. 19.00-21.00 Torvet ved Grenå Kirke, 8500 Grenå FDF Grenå

Grindsted Fredag 7. nov. 19.00-21.00 Kredshuset, Sydtoften 30, 7200 Grindsted FDF Grindsted

Haderslev Tirsdag 11. nov. 18.30-21.00 Gravene, 6100 Haderslev Ådals-Hoptrup Gruppe

Haslev Søndag 23. nov. 19.00-21.00 Bregentvedvej 42, 4690 Haslev FDF Haslev

Herning Torsdag 4. dec. 19.00-21.00 Menighedshuset på Sydgaden, 7400 Herning Snejbjerg Gruppe

Hjørring Mandag 1. dec. 15.00-18.00 Ved Lundergårdhallen, Bodøvej, 9800 Hjørring Hjørring Gruppe

Hobro Lørdag 29. nov. 13.00-15.00 Spejderhuset, Vincavej 16, 9500 Hobro Rosendal Gruppe

Holbæk Mandag 17. nov. 19.00-21.00 FDF-huset ved Vipperød Hallen, Rensdyrvej, 4390 Vipperød FDF Vipperød

Holstebro Onsdag 3. dec. 15.00-17.00 Nørrelands Kirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro 1. Holstebro Gruppe

Horsens Onsdag 26. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset, Silkeborgvej 285, Lund, 8700 Horsens Lund Gruppe

Hvidovre Torsdag 20. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Biblioteksvej 60 D, 2650 Hvidovre FDF Hvidovre

Haarby Onsdag 26. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset, Kallehavegyden 19, 5683 Haarby Dreslette Gruppe

Ishøj Fredag 21. nov. 15.00-17.00 Spejderhytten, Vejlebrovej 190, 2635 Ishøj Ishøj Gruppe

Jerslev Mandag 1. dec. 19.00-21.00 Dagli’ Brugsen, Boulevarden 19, 9740 Jerslev J Jerslev Gruppe

Kalundborg Søndag 16. nov. 18.00-20.00 Det gamle torv, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg Raklev Gruppe

Karlslunde Lørdag 22. nov. 13.00-15.00 Brugsen i Karlslunde, Møllevej 10, 2690 Karlslunde FDF Karlslunde

Kastrup Torsdag 20. nov. 19.00-21.00 Præstegården på Kastrupvej 412 ved lufthavn, 2770 Kastrup Kastrup Gruppe

Kolding Onsdag 12. nov. 15.00-17.00 Mariesmindevej 4, 6000 Kolding Maries Minde Gruppe

Køge/Ejby Lørdag 22. nov. 09.00-11.00 Spejderhytten på Præstemarksvej i Ejby, 4623 Lille Skensved Ejby Gruppe

Langeskov Fredag 14. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset Langeskov, Hovbanken 5, 5550 Langeskov Langeskov Gruppe

Lyngby Onsdag 19. nov. 15.00-17.00 Baunen, Carlshøjvej 91, 2800 Lyngby 1. Lyngby-Lundtofte Gruppe

Nakskov Mandag 24. nov. 19.00-21.00 Pederstrup Efterskole, Pederstrupvej 120, 4943 Torring Lolland Pederstrup Efterskole

Nr. Sundby Søndag 30. nov. 11.00-14.00 Løvvangens Kirkecenter, Strubjerg 167, 9400 Nørresundby Lindholm Gruppe

Nyborg Lørdag 15. nov. 10.00-23.00 FDF Landsmøde - Hotel Nyborg Strand FDF Landsmøde

Nyborg Søndag 16. nov. 09.00-12.00 FDF Landsmøde - Hotel Nyborg Strand FDF Landsmøde

Næstved Søndag 23. nov. 14.00-17.00 Hyllinge Kirke, Søndergade 34 A, 4700 Næstved Hyllinge Gruppe

Odense Torsdag 13. nov. 19.00-21.00 Ansgar Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C FDF Odense Ansgar

Otterup Fredag 14. nov. 15.00-17.00 Otterup Bibliotek, Søndergade 2, 5450 Otterup Otterup Gruppe

Randers Lørdag 29. nov. 9.30-12.00 Ved Kredshuset, Langvang 2, 8900 Randers FDF Randers 2

Ribe Søndag 9. nov. 11.00-13.00 Odins Plads ved Brandstationen, 6760 Ribe FDF Ribe

Ringkøbing Fredag 5. dec. 15.00-17.00 Spejderhuset, Poulsgårdsvej 27, 6950 Ringkøbing Ringkøbing Gruppe

Ringsted Søndag 23. nov. 11.00-13.00 Rådhuset, Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted FDF Ringsted

Roskilde Lørdag 22. nov. 17.00-19.00 Ved Spejderhytten, Eriksvej 50 B, 4000 Roskilde Roskilde Gruppe

Silkeborg Torsdag 27. nov. 18.00-21.00 Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg FDF Silkeborg 2

Skanderborg Torsdag 27. nov. 15.00-17.00 Spejderhuset, Holmedal 55, 8660 Skanderborg Voerladegård Gruppe

Skive Onsdag 3. dec. 19.00-21.00 Børnenes Paradis, Ågade, 7800 Skive Skivehus Gruppe

Skjern Fredag 5. dec. 18.30-21.00 Kredshuset, Bredgade 13, 6900 Skjern FDF Skjern

Slagelse Søndag 16. nov. 14.00-16.00 Spejderhuset, Thorvaldsensvej 23, 4200 Slagelse 1. Slagelse Gruppe

Stenløse Tirsdag 18. nov. 15.00-17.30 Spejderhuset, Bækholmvej 29, 3660 Stenløse Egedal Gruppe

Svendborg Tirsdag 25. nov. 15.00-17.00 Holmevej, ved naturlegepladsen, 5700 Svendborg Svendborg Gruppe

Søborg Onsdag 19. nov. 19.00-21.00 Buddinge Kirke, Buddingevej 293, 2860 Søborg Buddinge Gruppe

Sønderborg Mandag 10. nov. 19.00-21.00 Spejderhuset, Kærvej 46, 6400 Sønderborg Sønderborg Gruppe

Thisted Tirsdag 2. dec. 15.00-18.00 Ved Skoda, Dragsbækvej 70, 7700 Thisted Thisted Gruppe/Thisted FDF

Thyholm Tirsdag 2. dec. 19.00-21.00 Kredshuset, Østergade 32, Hvidbjerg, 7790 Thyholm FDF Thyholm

Toftlund Søndag 9. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Ejnar Frisvej 8, 6520 Toftlund FDF Toftlund

Tommerup Tirsdag 25. nov. 19.00-21.00 Spejderhytten, Solevadvej 3, 5690 Tommerup Verninge Gruppe

Tønder Søndag 9. nov. 18.30-21.00 Æ Hytt, Nørrefoldvej 15 i Møgeltønder, 6270 Tønder FDF Tønder

Ugerløse Mandag 17. nov. 15.00-18.00 Ved Kredshuset, Hovedgaden 2, 4350 Ugerløse FDF Ugerløse

Varde Lørdag 8. nov. 09.00-11.00 Kredshuset, Skadehøjvej 2 A, 6800 Varde FDF Varde

Vejen/Bække Lørdag 8. nov. 17.00-19.00 Dagli’ Brugsen i Bække, Søndergade 8, 6622 Bække Bække Gruppe

Vejle Lørdag 6. dec. 13.30-15.00 Ved REMA1000 på Uhrhøj, Jellingvej 132, 7100 Vejle Vejle Gruppe

Aabenraa Tirsdag 11. nov. 15.00-17.00 Felsted Hallen, Sønderborgvej 129, Felsted, 6200 Aabenraa Felsted Gruppe

Aalborg Søndag 30. nov. 15.00-17.00 Kredshuset, Mylius Erichsens Vej 165, 9210 Aalborg SØ FDF Aalborg 12

Århus Fredag 28. nov. 15.00-17.30 Bispevej 27, Stavtrup, 8260 Viby J Stautrup Gruppe

Aars Lørdag 29. nov. 17.00-19.00 Kredshuset, Gislumvej 70, 9600 Aars FDF Aars

Butikken har fået hjul på, og traileren er proppet til kanten med

julegaver. Husk ønskesedlen når 55°NORD kommer på besøg,

i nærheden af hvor du bor.

Du kan betale med både kontanter og med dankort.

3

www.fdf.dk/musik09

FDF LEDEREN | kLummE | 3233

En gang FDFer – altid FDFer!

leverandøren

“Leverandøren” er FDF LEDERENs oversigt over leverandører af

produkter, som mange FDFere har brug for i det daglige arbejde.

af ove Pedersen, Mårslet

Selv om det er mange år siden, jeg deltog som aktiv i FDF-arbejdet,

glemmer jeg aldrig denne gode tid fra 1941 til 1975, hvor jeg

var med. Siden har jeg med interesse fulgt Forbundets arbejde, har

hjulpet til loppemarkeder, og deltaget i mindst to arrangementer

for gamle FDFere årligt.

Men i år har jeg været ekstra heldig. To af mine tidligere kredse

har begge fejret 100års jubilæum, og det siger man ikke nej til.

I foråret var det FDF Silkeborg, der kaldte. Under en teltdug

samledes kredsen og vi eks’er til festligholdelse med brass band,

sang, taler, underholdning og kaffebord. Derefter var der marchtur

til gudstjeneste i kirken, og bagefter spisning i sognegården for

nuværende ledere og tidligere medlemmer. Sidst på året samles

nuværende orkestermedlemmer med alle, som gennem årene har

spillet i Silkeborg FDFs orkester – og det er flere hundrede. Vi skal

danne et stort orkester – spændende bliver det!

I september holdt FDF Thisted 1. Kreds sine 100 år. Det startede

en torsdag, hvor den samlede kreds fejrede jubilæet på værdig vis.

Og så fulgte vi tidligere medlemmer, sammen med lederne, lørdagen

efter. Festlighederne startede om formiddagen med musik på

torvet af et brass band på ca. 40 mand. Kredsens orkester tæller

25, men i dagens anledning havde hjemvendte suppleret til nævnte

antal. Over middag var der reception i kredshuset med taler, sang,

musik, gaver (bl.a. en tuba til 60.000 kr.) og traktement. Herefter

var der festgudstjeneste i kirken, hvor taget næsten løftede sig,

da brass bandet stemte i. I kirken blev også aflagt væbnerløfter og

uddelt væbnerbreve. Noget som vist ikke finder sted ret mange

steder længere. Fejringen fortsatte i en stor hal med spisning og en

overordentlig vellykket fest i rigtig FDF-stil. Her vil jeg sætte en stor

streg under musik og sang. Er der noget, der altid har kendetegnet

FDF, foruden det kristne, så er det disse to uhyre oplivende områder.

Sørg for at gøre meget ud af dem, vedligehold orkestrene og

syng FDF-sange af fuld hals.

Når jeg skriver dette indlæg, er det ikke så meget for at berette

om de to jubilæer, men mest for at opmuntre jer ledere til at fortsætte

det vigtige arbejde med børn og unge, selv om I har sværere

kår, end vi havde, da jeg var med. Vi kunne tiltrække med march

gennem byen med fane og orkester i spidsen, kredsmøder, gymnastik

og håndbold om vinteren og fodbold om sommeren. Man

skulle være 10 år for at være med i FDF dengang, nu starter man i

børnehaveklassealderen, og det giver helt andre og sværere muligheder.

Men de er der – mulighederne. I kender dem meget bedre,

end jeg på 78 år gør – benyt jer af dem.

De to jubilæer opmuntrede mig. De to jubilæumskredse mønstrede

mange voksne ledere i den blå skjorte. I Thisted FDF så jeg

vel et halvt hundrede ledere i forældre- bedsteforældrealderen.

Det er ikke noget negativt, som nogen måske kunne tro. De tager

stadig deres tørn, og det aflaster unge ledere, når man forstår at

lade disse komme til også. Både i Silkeborg og Thisted genkendte

jeg ledere, som jeg så til jubilæer for 25 år siden plus en hel række

nye unge – hurra – jeg frydede mig! Der er en fremtid for FDF og

Danmark.

Start blot nye kredse, hvor de mangler. Indkald gennem plakater

og annoncer forældre og måske børn til orienterende møder med

kaffe og brød. Prøv at finde en løsning på spørgsmålet om lokaler

og ledere. Flere kender flere end få, og forældre kan findes til

bestyrelse og støttegrupper. Gå i gang!

Held og lykke og tak til jer, som trækker læsset i dag.

RafteR, bRænde, shelteRe - og andre skovprodukter

Øst for Lillebælt: Henv.

Per Bundgaard Larsen

Tlf. 59 20 83 60 / 20 48 53 60, Fax. 59 20 93 60

rafter@skovbund.dk, www.skovbund.dk

Større partier formidles gerne vest for Lillebælt.

søgeR du studiebolig i ÅRhus

Ser du frem til at være fuldtidsstuderende og søger værelse i Århus,

så er KFUM og KFUK’s kollegium noget for dig. Kollegiet ligger i

centrum af Århus og tilbyder et hyggeligt fællesskab for beboerne,

hvoraf mange deltager i kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.

Huslejen er 1.122 pr. måned (inkl. forbrug og internetopkobling).

Du kan hente ansøgningsskemaet på vores hjemmeside:

www.kkaa.dk

Spørgsmål kan rettes til HC på tlf.: 61 26 71 72

Optagelse og oplysninger om priser for optagelse i annoncespalten sker ved

henvendelse til FDF LEDEREN, redaktør Christina Gro Hansen, tlf.: 24 48 81 91,

lederen@FDF.dk.

Lad børn gøre en forskel

med Kirkens Adventskalender

Ud med de gammeldags julekalendere

med låger og ind med skrabekalender

for børn, aktivitetshæfter og inspirerende

historier om hverdagens helte i Afrika.

Kirkens Adventskalender viser nemlig

børn, at de også kan være en helt i deres

hverdag.

Børn og unge drømmer om at gøre en forskel

Temaet for Kirkens Adventskalender 2008 er ”Stjerner i Afrika”,

og børnene vil bl.a. møde 13-årige Vialeth fra handicaphjemmet

Mugeza Mseto i Tanzania. Vialeths ben bøjer de forkerte steder, så

hun bliver båret af de andre børn, når de skal gå til kirke:

- Så kan jeg til gengæld hjælpe de blinde børn med at se pletter

på deres vasketøj og med at finde vej, fortæller den lille, glade

pige.

Kirkerne bruger den

Kirker landet over bruger Kirkens Adventskalender til uddeling til

sognets børn:

- Vi har været glade for at bruge Kirkens Adventskalender til at

opmuntre børnene og deres familier til at glæde andre i den søde

juletid, hvor meget ellers handler om os selv, fortæller sognepræst

og tidligere missionær Jens Fischer-Nielsen.

Kirkens Adventskalender lanceres af Afrika InTouch. Afrika

InTouch er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation, som ønsker

at inspirere danske børn og unge til at gøre en forskel for børn og

unge i Afrika. Bestil Kirkens Adventskalender hos Afrika InTouch på

jul@afrikaintouch.dk eller 8676 1864. Adventskalenderen koster 15

kr. pr. stk. + forsendelse.

fdfs forbundskontor Åbningstider for kontor 55˚ noRd telefontider for 55˚ noRd

Rysensteensgade 3 mandag - torsdag 9.00 - 16.00 Højrupvej 6, Taulov mandag - torsdag 8.30 - 16.00

1564 København v, tlf. 33 13 68 88 fredag 9.00 - 15.00 7000 Fredericia fredag 8.30 - 15.00

Telefax: 33 91 91 65, postgiro: 7 00 11 34 Tlf.: 70 10 76 76

E-mail: FDF@FDF.dk, Internet: www.FDF.dk Fax: 76 22 32 00

Internet: www.55nord.dk

Generalsekretær Ulrich Piltoft Rysensteensgade 3, 1564 København v, tlf: 33 36 63 60 piltoft@FDF.dk

privat: Thorupgård alle 35, 2720 vanløse tlf: 38 79 80 89

adm. og udviklingschef Morten Frouvne vincentz Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf: 33 36 63 61 mortenf@FDF.dk

Centerleder Peter Jeppesen Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf: 86 84 60 28 peterj@FDF.dk

forbundssekretærer

Landsdel 1 vakant landsdel1@FDF.dk

Landsdel 2 Martin Diget aamann Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 14 72 23 landsdel2@FDF.dk

Landsdel 3 Lisbeth Rodenberg Fasterholtvej 43, 7330 Brande tlf. 96 42 58 55 landsdel3@FDF.dk

Landsdel 4 Jacob Zakarias Larsen Økumenisk Center, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N tlf. 86 12 14 05 landsdel4@FDF.dk

Landsdel 5 signe Hemmet Jacobsen Krathusevej 1a, 6330 Padborg tlf. 74 67 67 19 landsdel5@FDF.dk

Landsdel 6 Maibrit Baagøe schmidt Hjulets Kvarter 246, 5220 Odense sØ tlf. 54 60 87 17 landsdel6@FDF.dk

Landsdel 7 Rasmus agergaard Pedersen Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 65 landsdel7@FDF.dk

Landsdel 8 Morten Nielsen Dalgaard Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 63 landsdel8@FDF.dk

Bysekretær Christina Gro Hansen Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 76 rysensteen@FDF.dk

Info-medarbejder Lene skovsted Rysensteensgade 3, 1564 København v tlf. 33 36 63 75 skovsted@FDF.dk

Naturvejleder Tomas vilstrup Bøgedalsvej 30, 8680 Ry tlf. 86 84 57 59 naturvejleder@FDF.dk

lederuddannelsescentre

Udlejning: Rysensteen Kasper Linné tlf. 33 36 63 80 - Tirsdage og torsdage kl. 9-15 udlejning@FDF.dk

Udlejning: sletten og vork Centerkontoret tlf. 87 89 70 53 - Tirsdage og torsdage kl. 9-15 udlejning-vest@FDF.dk

Det ny sletten, Ry Bøgedalsvej 16, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28

Limbjerggård, Ry Bøgedalsvej 20, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28

Bøgebjerg Lejrbase, Ry Bøgedalsvej 6, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28

Æblegården, Ry Bøgedalsvej 30, 8680 Ry Centerleder: 86 84 60 28

vork, vejle vork Bakker 12, 7100 vejle Inspektør: 75 86 43 70

Rysensteen, Kbh. Rysensteensgade 3, 1564 København v Inspektør: 33 36 63 72

skoler

silkeborg Højskole Platanvej, 8600 silkeborg tlf. 86 82 29 33 info@silkeborghojskole.dk

Hardsyssel Efterskole vejrum, 7600 struer, www.hardsyssel.dk tlf. 97 46 47 33 kontoret@hardsyssel.dk

Kongeådalens Efterskole Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup tlf. 74 85 53 33 info@keskole.dk

Lynghøj Efterskole Hovhedevej 4, 9530 støvring tlf. 98 38 43 00 lynghoj@lynghoj.dk

Pederstrup Efterskole Pederstrupvej 120, 4943 Torrig L. tlf. 54 93 57 55 pederstrup@pederstrup.dk

fdfs museer

FDFs historiske samling Æblegården (sletten). Henning Iburg andersen tlf. 86 52 38 19 museumsletten@FDF.dk

FDF-museet i Randers. Børge simonsen tlf. 86 42 24 05

FDF-museet på Jomsborg (Nordsjælland). Erik Rasmussen tlf. 44 84 21 27 FDFMuseet@FDF.dk

fdfs hovedbestyrelse 2006-2008

formand Preben siggaard Rønne alle 113, 7451 sunds tlf. 97 14 45 46 siggaard@FDF.dk

kasserer Roan Hjørnholm Pedersen Elme allé 3 C, 6933 Kibæk tlf. 97 19 90 15 roan@FDF.dk

næstformand Maria Harbo Thomsen Helgenæsgade 4, 1., 8000 Århus C tlf. 86 22 66 08 mariaharbo@FDF.dk

Johanne Gregersen Frodesgade 34, 6700 Esbjerg tlf. 75 13 86 29 johanneg@FDF.dk

Per albert Bergmann Elme allé 37, 2630 Taastrup tlf. 43 52 02 92 pbergmann@FDF.dk

Jens Maibom Pedersen Lyseng allé 17, 8270 Højbjerg tlf. 86 27 30 23 jensmaibompedersen@FDF.dk

Lisbeth selchau skjellerup Jernaldervænget 85, 8220 Brabrand tlf. 86 77 06 05 skjellerup@FDF.dk

Birte Ristorp Clausen Nordrehøj alle 3, 2770 Kastrup tlf. 32 51 75 32 ristorp@FDF.dk

Iben Nielsen Thoravej 12 B, 2400 København Nv tlf. 28 73 42 66 in@FDF.dk

allan Frank Walther Godthåbsvej 67, 1. tv., 2000 Frederiksberg tlf. 38 86 70 18 afwalther@FDF.dk

FDF LEDEREN | NavNE · aDREssER | 3435

PP

DANMARK

ID-NR. 42168 - UMM

UDVALG

I anledning af det forestående landsmøde har FDF LEDEREN kigget

FDFs kendte og mindre kendte udvalg igennem.

Nogle af FDFs udvalg ser ud til at trænge til en kærlig hånd og lidt

ekstra hænder. Vi bringer her en liste over udvalgene. Kryds af, hvilke

udvalg du kunne have interesse i, og aflever sedlen til din forbundssekretær

på landsmødet.

INTERESSE FOR:

Forlagsudvalget

Baglagsudvalget

Lagerudvalget

Forbundsskjorteudvalget

Lommeudvidelsesudvalget

Nationalt udvalg

Synlighedsudvalget

Usynlighedsudvalget

Rafleudvalget

Rafteudvalget

Islam-udvalget

Liv i Tyskerrenden-udvalget

Mokkaudvalget

FLUX (Her er plads til MANGE)

FDF LEDEREN

Vildmarksudvalget

Alderdomsudvalget

Død på Rysensteen-udvalget

Navn:

Al henvendelse til

FDF LEDEREN

Rysensteensgade 3

1564 København V

Tlf. 33 13 68 88

FDFLEDEREN

November_08.pdf - Leder - FDF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?