Undervisning modul 4 - Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

socialkandidat.samf.aau.dk

Undervisning modul 4 - Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Undervisning modul 4

Aktørperspektiver på socialt arbejde

Efteråret 2010

2. juli 2010

Sted:

Aalborg – Aalborg Universitet, Kroghstræde 7, 9220 Aalborg Ø

København – Metropol, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg

Undervisningstid: Kl. 9.00 – 15.00 (frokost 12.00-13.00)

Undervisere:

Lektor Marianne Skytte, lektor Morten Ejrnæs, lektor Lars Uggerhøj, lektor Karin Kildedal,

Udviklingskonsulent Winnie Kjærsdam (Aalborg Kommune) og professor Kjeld Høgsbro

Til dette kursus anvendes udover den litteratur, der ellers er nævnt under de enkelte indkald, følgende bøger,

der er bestilt og kan købes hos Aalborg Centerboghandel http://www.centerboghandel.dk

Munch, Anette (red.) (2005) Forskning og socialt arbejde – med udsatte børn og unge, UFC Børn og unge

Ejrnæs, Morten: Faglighed og tværfaglighed: Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger,

sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. Akademisk Forlag, København, 2006, 2. udgave.

Elm Larsen, Jørgen, Järvinen, Margaretha & Mortensen, Nils & Thomsen (2002) Det magtfulde møde

mellem system og klient, Århus Universitetsforlag

Appel Nissen, Maria, Pringle, Keith & Uggerhøj, Lars (2007) Magt og forandring i socialt arbejde, Akademisk

Forlag

Dean, M. (1999): Governmentality - Power and Rule in Modern Society. London. Sage

Formålet med undervisningen i Aktørperspektiver på socialt arbejde er at udvikle den studerendes forståelse

for og teoretiske viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og –perspektiver, samt disse positioners

og perspektivers betydning for udviklingen af det sociale arbejde.

En del af det sociale arbejdes kompleksitet relaterer sig til, at feltet er præget af mange ofte modstridende

interesser og dermed aktører. For at kunne forstå, analysere og indgå i dette felt, er det centralt at kunne forholde

sig til disse interesser og aktører. Vi har valgt at samle dette i begrebet ”aktørperspektiver”.

Undervisningen vil fokusere på disse aktørperspektiver i socialt arbejde med henblik på at give de studerende

indblik i teorier om aktørpositioners betydning for praksis og udvikling af socialt arbejde.

Med udgangspunkt i eksempelvis kunde/bruger/klient-, socialarbejder-, leder-, planlægger-, politiker- og

forskerpositioners interesser og magtmuligheder indkredses forskellige typer aktører og deres betydning for og

indflydelse på det sociale arbejdes praksis. Der tages i undervisningen udgangspunkt i såvel dansk som

international forskning. Undervisningen vil både være teori- og casebaseret for herigennem at skabe et teoretisk

fundament for de studerendes analyse af de forskellige aktørpositioners betydning; og for at øge de studerendes

viden om samt evne til at analysere konsekvenserne af at iagttage det konkrete og praktiske sociale arbejde fra en

given aktørposition..

Undervisningen indledes med en kort introduktion til modul 4 og til modulets projektopgave. Introduktionen er

indlagt i undervisningen d. 2. og 6. september i henholdsvis København og Aalborg og gennemføres af Lars

Uggerhøj.

1


2. september 2010 i København og 6. september 2010 i Aalborg v/Lars Uggerhøj

Tema: Brugerinteresser – og håndtering af disse i socialt arbejde

Klienterne i det sociale arbejde har igennem de sidste år ændret position fra modtagere til – i alle fald ideelt

set – brugere. Denne ændring i aktørpositionen har aktualiseret debatten om, hvilke ønsker brugerne har,

hvilke erfaringer de har fra samarbejdet med socialarbejdere og offentlige myndigheder og hvilke konsekvenser

brugernes ønsker og myndighedernes idealer har for det sociale arbejde. Gennem de seneste år har dette

desuden ført til en interesse for magten og magtrelationernes betydning i møder mellem klienter/brugere og

socialarbejdere/myndigheder.

Med udgangspunkt i brugernes perspektiver og positioner vil undervisningen præsentere og diskutere forskellige

undersøgelser af brugernes behov og af møder mellem systemer og klienter. Herigennem indkredses brugernes

behov, interesser og erfaringer samt det sociale arbejdes håndtering af disse. Desuden præsenteres og

diskuteres, magtrelationers betydning for det sociale arbejde og for diskussionerne om det sociale arbejde med

udgangspunkt i en række teoretiske indfaldsvinkler.

Litteratur:

Uggerhøj, Lars (1996) Professionelle personligheder, i Sandbæk & Tveiten (red.) Sammen med familien,

Kommuneforlaget, Oslo (kompendium)

Bohni Nielsen, Steffen & Uggerhøj, Lars (2005) Mellem nærhed og magt, i Munch (red.) Forskning og

socialt arbejde – med udsatte børn og unge, UFC Børn og unge

Järvinen, Margaretha & Mortensen, Nils (2002) Det magtfulde møde mellem system og klient: teoretiske

perspektiver, i Järvinen, Elm Larsen & Mortensen Det magtfulde møde mellem system og klient, Århus

Universitetsforlag

Uggerhøj, Lars (2002) Menneskelighed i mødet mellem socialarbejder og klient – ideal eller realitet, i

Järvinen, Elm Larsen & Mortensen Det magtfulde møde mellem system og klient, Århus Universitetsforlag

Elm Larsen, Jørgen, Mortensen, Nils & Thomsen, Jens Peter Frølund (2002) Magtens mange facetter i

mødet mellem system og klient, i Järvinen, Elm Larsen & Mortensen Det magtfulde møde mellem system og

klient, Århus Universitetsforlag

Henriksen, Lars Skov & Prieur, Annick (2004) Et nyt perspektiv på magt i det sociale arbejde, i Dansk

Sociologi, 2004, 15, nr. 3, s. 101-112 (kompendium)

Appel Nissen, Maria, Pringle, Keith & Uggerhøj, Lars (2007) Introduktion: Bogens perspektiv s. 7-17, Efterord:

Produktiv magt s. 130-138, i Nissen, Pringle & Uggerhøj (red.) Magt og forandring i socialt arbejde, Akademisk

Forlag

Breumlund, Anne & Bruun Hansen, Inger (2007) Det bli´r i familien s. 18-31, i Nissen, Pringle & Uggerhøj (red.)

Magt og forandring i socialt arbejde, Akademisk Forlag

Mejlvig, Kirsten (2007) Når vaner og rutiner udfordres s. 32-44, i Nissen, Pringle & Uggerhøj (red.) Magt og

forandring i socialt arbejde, Akademisk Forlag

Supplerende litteratur:

Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nana (2003) At skabe en klient, Hans Rietzels Forlag

Mik-Meyer, Nana (2004) Dømt til personlig udvikling, Hans Reitzels Forlag

Mik-Meyer, Nana & Villadsen, Kaspar (2007) Magtens former, Hans Reitzels Forlag

2


16. september 2010 i København og 13. september 2010 i Aalborg v/Morten Ejrnæs

Tema: Faglighed og tværfaglighed – Professionelle aktører med forskellige

faglige og personlige baggrunde for deres indstilling til socialt arbejde.

Grundlaget for faglighed og tværfaglighed analyseres på baggrund af en empirisk undersøgelse af

pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere og læreres opfattelse af børns sociale problemer og deres

indstilling til, hvad der bør gøres. Der sættes fokus på både forskelligheder mellem professionerne og

forskelligheder inden for de enkelte professioner. Denne analyse danner udgangspunkt for en ny formulering

af vanskelighederne inden for det tværfaglige (og det monofaglige) arbejde.

Undervisningen sætter endvidere fokus på faglighed inden for relationsprofessionerne; dvs. professioner, der

arbejder med mennesker, med relationer og gennem relationer. Eksempler på sådanne professioner er

professionsbachelorer inden for socialt, sundhedsmæssigt og pædagogisk arbejde, fx pædagoger,

socialrådgivere, lærere og sygeplejersker. Et nyt faglighedskriterium: Kompetence med hensyn til at kunnet

håndtere konflikter introduceres

Litteratur:

Ejrnæs, Morten: Faglighed og tværfaglighed: Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger,

sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. Akademisk Forlag, København, 2006, 2. udgave s. 13 – 121

og 199 – 220.

Fås som e-bog med mulighed for at købe uddragene

http://ebookstore.ebog.dk/Home/HTML/search.aspsearch=ISBN&searchtext=9788750040446&bogpriserRef=105

842461&bogpriserKey=068CE3174BF79F6D37F8AE5C8497A59D

Ejrnæs, Morten. Teori og empati: Hviid, M. og Pringle, K. (red.) At forstå det sociale. Akademisk Forlag, 2008 s.

127- 133 og 145-157 (kompendium)

(den tekst i artiklen, som ikke er medtaget pga. copydans regler) omhandler teori om fattigdom, unges

alkoholforbrug og social arv, der er temaer, som er behandlet i modul ”teorier om sociale problemer”)

Supplerende litteratur:

Ejrnæs, Morten. Myten om faglig enighed. I: Uden for nummer, nr. 9, 5. årg. 2004

Eriksen, Tine Rask og Jørgensen, Anne Mette red. Professionsidentitet i forandring, Akademisk Forlag,

2005

Laursen, Per Fibæk, Moos, Lejf, Olesen, Henning Salling og Weber, Kirsten: Professionalisering –

en grundbog, Roskilde Universitetsforlag, 2005

Moos, L., Krejsler, J. og Laursen P.F.(red.) Relationsprofessioner – lærere, pædagoger, sygeplejersker,

sundhedsplejersker socialrådgivere og mellemledere, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004

Weicher, Inge og Laursen, Per Fibæk (red.) 2003: Person og profession, Billesø & Baltzer

9. september 2009 i København og 20. september 2010 i Aalborg v/ Marianne Skytte

Tema: Børn som aktører i egne liv – og i socialt arbejde

Gennem den senere årrække har der i både samfundet og forskningen været en stigende interesse for at forstå og

synliggøre børn og barndom som selvstændige sociale kategorier. I den socialpolitiske kontekst er

tendensen bl.a. gået i retning af at selvstændiggøre børn som retssubjekter. Tilsvarende udfoldes der inden

for socialt arbejde bestræbelser på både at anlægge forsknings- og praksisperspektiver, der i højere grad end

tidligere betragter børn som aktive sociale aktører. Alt dette viser, at barndomssociologien har bidraget til

væsentlige demokratiseringsprocesser. Barndomssociologien har dog samtidig bidraget til udvikling af

3


arndomsforskning, der indgår som teknologisk hjælpemiddel i forvaltning og styring af børn og barndom i

dag. Denne dobbelte funktionalitet i ’det ny barndomsparadigme’ er i fokus og til diskussion i dette indkald.

Dagens oplæg vil diskutere: Den nyere udvikling i samfundsvidenskabelige diskurser om børn og barndom.

Sociale differentieringer i barndommen. Børn som socialt problem – børns sociale problemer. Konstruktionen

af børn og barndom i den velfærdsstatslige politik – med hovedfokus på udviklingen i servicelovens

børneparagraffer.

Litteratur:

Fendler, Lynn. 2001. Educating flexible souls. The Construction of Subjectivity. through Developmentality and

Interaction", pp. 119-142 i Kenneth Hultquist & Gunilla Dahlberg (red.) Governing the child in the new

millennium. London: RouthledgeFalmer (kompendium)

James, Alison; Chris Jenks & Alan Prout. 1999. Den teoretiske barndom, København: Hans Reitzels

Forlag. Læs heri kap 1 og 2. side 9-34 & 35-52 (kompendium)

Kampmann, Jan. 2003. Barndomssociologi – fra marginaliseret provokatør til mainstream leverandør. Dansk

Sociologi, nr. 3, side 79-93 Kan downloades fra http://www.dansksociologi.dk/artikler/Jan%20K.pdf

Qvortrup, Jens. 1994. Childhood Matters: An Introduction. s. 1-24 iJens Qvortrup, Marjatta Bardy, Giovanni

Sgritta & Helmut Wintersberger (eds.) Childhood Matters. Social Theory, Practice and Politics. Avebury

(kompendium)

Sommer, Dion. 2006. Barndomssociologi som børneperspektiv - En udviklingspsykologisk vurdering.

http://www.bin-norden.net/Sommer-online.pdf

Supplerende litteratur:

Børns levevilkår. Danmarks Statistik 2002

Corsaro, William. 2002. Barndommens sociologi, Kbh.

Dahlgren, L. & Hultqvist, K. (red). 1995. Seendet och seendets villkor. En bok om barns och ungas välfärd.

Stockholm: HLS förlag

Näsman, Elisabet. 1995. Vuxnas interesse av att se med barns ögon. s. 279 – 305 i Lars Dahlgren & Kenneth

Hultqvist (red.) Seendet och seendets villkor. En bok om barns och ungas välfärd. Stockholm: HLS Förlag

Skytte, Marianne. 2004. Børns rettigheder – et felt fyldt med dilemmaer. s. 99 – 119 i Ida E. Kock & Hatla

Thelle (red.) Sociale menneskerettigheder. København: Akademisk Forlag

24. september 2010 i København og 27. september 2010 i Aalborg og v/ Kjeld Høgsbro

Tema: Rehabiliteringsbegrebets mange aspekter

Undervisningen vil fokusere på de forskellige tilgange til dette begreb i krydsfeltet mellem forskellige

vidensinteresser, styringsinteresser og forskningsmæssige tilgange.

Diskussionen vil inddrage en række konkrete eksempler på konflikter i det tværfaglige samarbejde hvor

forskellige professioner, brugergrupper og politiske/økonomiske interesser brydes. Disse grupper forholder sig til

rehabiliteringstilbuddet ud fra forskellige perspektiver og en forskellig forståelse af rehabiliteringens mål,

muligheder og funktion. Dette skaber konflikter som det er nødvendigt at få udredt, hvis samarbejdet skal fungere

og tilbudet skal udvikles.

Metodologisk vil kurset være en introduktion til praktisk anvendt diskursanalyse og institutionel etnografi.

Empirisk vil kurset tage udgangspunkt i eksempler hentet fra undersøgelser af rehabiliteringstilbud rettet mod:

Unge med bevægelseshandicap

Voksne med traumatisk hjerneskader

4


Teoretisk vil kursusgangen diskutere forholdet mellem biologiske, neuropsykologiske og sociologiske

bestemmelser af mentale og kognitive funktionsnedsættelser og deres konsekvenser for forskellige teoretiske

fortolkninger af ICD-10 og ICF klassifikationssystemer. Herunder den principielle forskel mellem flerdimensionale

og kategoriale bestemmelser af funktionsnedsættelser.

Litteratur:

Fairclough, N. (2003): Analysing Discourse - Textual analysis for social research. London. Routledge. S. 1-18,

39-61, 123-133 (kompendium)

Høgsbro, K. (2002): Rehabilitering af mennesker med traumatiske hjerneskader på Kolonien Filadelfia

(Rehabilitation of persons with traumatic brain injury at the Kolonien Filadelfia Rehabilitation Centre, English

Summary). København. AKF Forlaget. Kan downloades: http://www.akf.dk/udgivelser/2002/filadelfia/

Høgsbro, K.; B. Kirkebæk; S.V. Blom, og E. Danø (1999): Ungdom, Udvikling og Handicap. København.

Samfundslitteratur. S. 67-148. (kompendium)

Høgsbro, K. (2004): Evaluering af socialt arbejde for udsatte grupper. In O. Rieper: Håndbog i evaluering 192-

209. København: AKF. (kompendium)

Smith, D. (2005): Institutional Ethnography - A Sociology for People. Toronto. AltaMira. S. 27-98 og 101-122.

(kompendium)

WHO (2001): ICF, International Classification of Functioning, Disability and Health. Geneva. World Health

Organisation. S. 3-25. (kompendium)

Wilson, B.A. (1993): Ecological validity of neuropsychological assesment: Do neuropsychological indexes predict

performance in everyday activities Applied and Preventive Psychology 2: 209-215. (kompendium)

Supplerende Litteratur:

Bauman, Z. (1999): Culture as Praxis. London. Sage.

Bourdieu, P. (1990): The Logic of Practice. First edition. Cambridge. Polity Press, Blackwell Publishers.

Fairclough, N. (1995): Critical Discourse Analysis - The critical study of language. New York. Addison Wesley

Longman.

Foucault, M. (1980): Power/Knowledge - Selected Interviews and other writings 1972-1977. Harvester Press Ltd.

Frønæs, I. (1995): Among Peers. On the meaning of peers in the process of socialization. Oslo. Scandinavian

University Press.

Gadamer, H.-G. (1989): Truth and Method. Second, Revised Edition. London. Sheed & Ward, The Crossroad

Publishing Company.

Geertz, C. (1973): The Interpretation of Cultures - Selected Essays by Clifford Geertz. New York. Basic Books,

Inc., Publishers.

Goldberg, E. (2001): The Executive Brain: Frontal Lobes and the Civilized Mind. Oxford, New York. Oxford

University Press.

Habermas, J. (1981): Theorie des kommunikativen Handelns. Frankfurt am Main. Suhrkamp Verlag.

Levi-Strauss, C. (1962): La pensée sauvage. Libraire Plon.

Morgan, G. (1986): Images of Organization. Newbury Park. Sage.

Sartre, J.-P. (1976): Critique of Dialectical Reason - Theory of Practical Ensembles. London. Verso.

Sbordone, R.J. (1998): Ecological Validity: Some critical issues for the neuropsychologist. In R. J. Sbordone og

C. J. Long: Ecological Validity of Neuropsychological Testing New York: St. Lucie Press.

Smith, D.E.ed. (2006): Institutional Ethnography as Practice. Toronto. Rowman & Littlefield Publ.

Spradley, J. (1979): The Etnographic Interview. HBJ Publ.

5


1. oktober 2010 i København og 11. oktober 2010 i Aalborg v/ Kjeld Høgsbro

Tema: Forskning i socialt arbejde – aktører i socialt arbejdes forskning

Forskning i socialt arbejde har i mange år været et forsømt forskningsfelt i Danmark. Aktuelt kan vi i forbindelse

med diskussionen om evidensbaseret praksis se en voksende interesse for det man kunne kalde

forskningsbaseret socialt arbejde, men aktørerne i debatten har vidt forskellige visioner om forholdet mellem

forskning og praksis. Blandt politikere, administratorer, borgere og socialarbejdere er der generelt enighed om

fornuften i og den moralske forpligtelse til at søge at identificere resultatgivende metoder i socialt arbejde. De

fattigste og mest udsatte mennesker skal ikke være prøveklude for socialpolitiske døgnfluer eller for individuelle

socialarbejderes forgodtbefindende. Men hvordan undgås det

Et hyppigt fremført svar synes i dagens Danmark at være en strammere styring af socialarbejderes

metodearsenal og en forskningsbaseret metodeudvikling. Men er forskningsbaseret metodeudvikling overhovedet

muligt i socialt arbejde Vil en stram metodestyring altid føre til en konstruktiv udvikling af socialt

arbejde Er det givet, at evidensbasering af socialt arbejde er i klienternes interesse Har politikernes, ledernes

og socialarbejdernes ikke egne interesser i evidensbasering af socialt arbejde

På baggrund af en konkret case (undersøgelse af tilbud til småbørn med autisme) vil kursusgangen belyse de

meget komplicerede videnskabsteoretiske og praktiske problemstillinger der skal tages stilling til når forskellige

aktørers forskellige vidensinteresser skal tilfredsstilles.

Litteratur:

Albæk, E. (1988): Fra sandhed til information - evalueringsforskning i USA - før og nu. Akademisk forlag. S. 23 –

68.

Bhatti, J.; H. Foss Hansen, og O. Rieper (2006): Evidensbevægelsens udvikling, organisationsform og

arbejdsform. København. AKF. Downloades: www.akf.dk/udgivelser/2006/evidens

Dean, M. (1999): Governmentality - Power and Rule in Modern Society. London. Sage. S. 9 – 39 og 149 – 197.

Ekeland, Tor-Johan (2005): Kvalitetssikring eller instrumentalistisk fejlgreb I: Social Kritik, nr. 102, 17. årgang,

København, Selskabet til fremme af social Debat, s. 34 – 47. (kompendium)

Høgsbro, K. (2007): Etiba - En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med

autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA (Aplied Behavior Analysis). Århus. Marselisborgcentret.

S. 7 – 21 og 158 – 185. (downloades http://www.marselisborgcentret.dk/ )

Konnerup, M. (2005). De gode viljers utilstrækkelighed - virkning, evidens og socialt arbejde. I

Synnöve Ljunggren: Empiri, Evidens, Empati - Nordiska röster om kunskapsutvikling i socialt arbejde. NOPUS

http://www.nopus.org/filearchive/1/1959/Antologi.pdf

Rieper, O. og H. Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens. København. AKF. Downloades:

http://www.akf.dk/udgivelser/2007/metodedebat_evidens/

Sommerfeld, Peter. 2005. Introduction p. 7-31 in: Peter Sommerfeld (ed.). 2005. Evidence-Based Social

Work – Towards a New Professionalism Bern: Peter Lang AG (kompendium)

Supplerende litteratur:

Campbell, D. (1978): Qualitative knowing in action research. In P. Brenner og M. Brenner: The social contexts of

method London: Croom Helm.

Chalmers, I. (2003): Trying to do more good than harm in policy and practice role of rigorous, transparent, up-todate

evaluations. Annals of American Account of Political an Social Science 589: 22-40.

Hammersley, M. (2005): Is the evidence-based practice movement doing more good than harm Reflections on

Iain Chalmers' case for research-based policy making and practice. Evidens & Policy 1(1): 85-100.

6


Koivisto, J. (2007): What evidense base Steps towards the relational evaluation of social interventions.

Evidence & Policy 3(4): 527-537.

Levine, R. og M. Fink (2006): The case against evidence based principles in psychiatry. Medical Hypotheses(67):

401-410.

Lipsey, M.W.; N.A. Lanberger, og S.J. Wilson (2007): Effects of Cognitive-Behavioral Programs for Criminal

Offenders. Campbell Collaboration.

Pearson, M. (2004): Systematic reviews in social policy: to go forward, do we first need to look back Evidens &

Policy 3(4): 505-526.

Simons, H. (2004): Utilizing Evaluation Evidence to Enhance Professional Practice. Evaluation 10(4): 410-429.

White, l. (1997): Beyond Retroduction - Hermeneutics, Refexivity and Social Work Practice. British Journal of

Social Work(27): 739-753.

6. oktober 2010 i København v/ Lars Uggerhøj og Winnie Kjærsdam og 4. oktober 2010 i Aalborg v/

Lars Uggerhøj, Karin Kildedal og

Winnie Kjærsdam

Tema: Praksisforskning – når fælles og forskellige interesser mødes

Dokumentation, evaluering og forskning indgår i højere og højere grad i kvalificeringen og vurderingen af det

sociale arbejdes praksis. Denne interesse kan få som konsekvens, at forskerne populært sagt producerer ”hit and

run” forskning og praksis primært bliver konsumenter af forskning. Derfor tales der samtidig om, at forskning,

uddannelse og praksis bør indgå i samarbejdsrelationer, hvorved forskningen får karakter af en proces, som både

udvikler forskningen og skaber grobund for en mere kundskabsbaseret praksis. Rammen for denne type

undersøgelse og udvikling omtales ofte som praksisforskning.

Undervisningen tager udgangspunkt i definitioner af praksisforskning og praksisforskningsmetoder, i behov for

kvalificering af praksis samt de forskellige og fælles interesser samt barrierer og muligheder, der viser sig i de

forskellige positioner, når praksis og forskning skal samarbejde. Der vil desuden blive fokuseret på, hvordan et

forskningsmæssigt ”inde-fra” perspektiv kan styrkes og kvalificeres gennem en praksisforskning byggende på

anerkendte forskningstraditioner. Undervisningen vil løbende relatere til en konkret case, hvor Aalborg Kommune

og Aalborg Universitet samarbejder om udvikling af et praksisforskningsprojekt i socialt arbejde, idet

samarbejdsprojektet har som mål at udvikle forskningsprojekter med udgangspunkt i såvel praksisbehov som

universitære forskningstraditioner – med henblik på at kvalificere praksis.

Litteratur:

Kildedal, Karin (2010) Aktionsforskning – i den kommunale praksis. En af vejene vej til læring og udvikling i

arbejdet med udsatte familier (artikel in print) (kompendium)

Nielsen, J.C. Ry & Repstad P. (1993) fra nærhet til distanse og tilbake igjen – Om å analysere sin egen

organisasjon i Nielsen, J.C. Ry Anderledes tanker om livet i organisationer, Nyt fra samfundsvidenskaberne

Ramian, Knud (2003) Praksisforskning som læringsrum i det sociale arbejde, Uden For Nummer 4. årg., nr. 7

(kompendium)

Reason, Peter & Bradbury, Hilary (2002) Introduction: Inquiry and Participation in Search of a World Worthy

of Human Aspiration i Reason, Peter & Bradbury, Hilary Handbook of Action Research, Sage (kompendium)

Christoffersen, Mogens Nygaard el al (2001) Nye regler for udsatte børn og unge – ændringer i

Serviceloven 2001, SFI, Resumé s. 11 – 16. Rapporten kan downloades på:

http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2005/0515_Nye_regler.pdf

Håndbog om anbringelsesreformen, Styrelsen for Social Service, 1. Indledning og 2. Forebyggelse,

opsporing og tidlig indsats side 7-27, §38-undersøgelse side 49-60, Handleplaner side 69-81 Kan downloades

7


på: http://anbringelsesreformen.servicestyrelsen.dk/wm140320

8

More magazines by this user
Similar magazines