Danmarks Optikerforening November 2011 Nr. 6

optikerforeningen.dk

Danmarks Optikerforening November 2011 Nr. 6

Danmarks Optikerforening

November 2011

Nr. 6


Silmo Gold Award 2011

for LINDBERG Horn i kategorien

‘innovation og teknologi’

Tak til vore trofaste kunder

som besøgte os på Silmo i Paris.

Vi glæder os til at se jer i 2012

i München, Milano og New York!


Refraktionerende

modehandlere!

I synspunkt i »oftalmolog« september 2011 er overskriften »Patienten

i fokus?«. gør Jørgen Bruun-Jensen opmærksom på det

helt urimelige i, at der ikke gøres en effektiv indsats mod »unødvendigt

synstab«.

Danmarks Optikerforening er helt på linje med denne holdning.

Det er vigtigt, at patienten kommer i fokus, og at man sørger

for, at motivere så mange som muligt til regelmæssigt at få

foretaget en synsfunktionsundersøgelse. Undersøgelsen skal

omfatte en generel undersøgelse af synsevnen, men der skal

også lægges vægt på og en undersøgelse af synsfeltet, fordi en

sådan undersøgelse kan afsløre indikationer på mange øjensygdomme,

der kan føre til unødvendige synstab.

Man bør allerede i dag kunne forvente af sin optiker/optometrist,

at der ved en synsundersøgelse foretages en fuld funktionsundersøgelse

af øjnene.

Optikerens/optometristens arbejdsområde er i dag allerede

defineret, men bestemmelse kunne godt trænge til en revision.

Det er trods alt 17 år siden, optikeren blev autoriserede. Dengang

var grundlaget for loven en erhvervsuddannelse, men uddannelsen

er siden ændret til en mellemlang videregående uddannelse.

Der kunne således være behov for at se på optikerens/

optometristens virksomhedsområde igen, ikke alene på baggrund

af uddannelsesændringen, men også fordi den teknologiske

udvikling har gjort det væsentligt nemmere at undersøge og

opdage sygdomstilstande.

Der er i dag generelt et velfungerende samarbejde mellem

optiker/optometrist og øjenlæge. Enkelte steder kunne det blive

bedre, og det er i lige så høj grad øjenlægernes manglende lyst

til at dele deres oplysninger med optikeren/optometristen, der

er årsag til det manglende samarbejde. Disse få øjenlæger har

netop et billede af optikeren som en refraktionerende modehandler.

Ja, Bruun-Jensen. Vi vil gerne være med til at sætte patienten

i fokus og reducere unødvendige synstab. Det kræver dog,

at det samlede sundhedsvæsen inklusiv øjenlægerne respekterer

os som autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt

virksomhedsområde.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

oftalmolog 2 September 2011

Patienten i fokus?

At forebygge øjensygdomme er af stor betydning. Det kræver en intensiv og vedvarende

information af store befolkningsgrupper. Men lige så vigtigt er det at opdage patienter

med synstruende sygdomme så tidligt, at behandling kan give disse patienter en god

synsprognose.

Den store risiko for mange menneskers syn er hjernens ”filling in” i synsfeltet. Selv

meget store synsfeltdefekter i det peri-centrale og perifere synsfelt kan hjernen udfylde,

uden at patienten får subjektive symptomer. Det betyder, at mange patienter med

glaucom, retinasygdomme og neuro-oftalmologiske sygdomme ofte opdages meget sent

og får en dårlig synssprognose.

En stor del af disse patienter kunne opdages ved at foretage en funktionsundersøgelse

af synsfeltet. Men hvem skal gøre det? Øjenlægerne har ikke selv kapacitet til at undersøge

så mange mennesker. Men alle øjenlæger kunne jo ansætte 4-5 optikere.

Det er kommunerne, som skal sørge for at forebygge sygdomme. Nogle kommuner har

aktuelle planer om at udruste flere store busser, som kan flyttes rundt i kommunen

og tilbyde patienter at få målt blodtryk, blodsukker, kolesterol og vejledning om kost

og motion. Disse ”sundheds-busser” kunne jo også udrustes til at foretage forskellige

funktionsundersøgelser af synet.

Hvad så med optikerne?

Vi ved ikke, om optikerne har viljen til større faglighed, eller om de stadig ønsker at

være refraktionerende modehandlere. Hvis optikerne vil være en del af sundhedssystemet,

må de nu forklare, hvad det er for opgaver, de mener at kunne løse og med

hvilken faglig kvalitet. Måske bliver det nødvendigt at kunne definere optikeres og

optometristers fagområde, som vi kender det fra andre lande.

Men optikerne burde kunne påtage sig nogle opgaver, så patienter med synstruende

sygdomme kunne opdages tidligt. Desværre tabes mange patienter på grund af den

historiske mistillid mellem optikere og øjenlæger.

Det er patienten, som burde være i fokus. Patienten, optikeren og øjenlægen kan ikke

blive ved med at acceptere unødvendigt synstab.

Jørgen Bruun-Jensen

Patienten i fokus?

At forebygge øjensygdomme er af stor betydning. Det kræver en intensiv og vedvarende

dt i kommunen

information af store befolkningsgrupper. Men lige så vigtigt er det at opdage patienter

ukker, kolesterol og vejledning om kost

med synstruende sygdomme så tidligt, at behandling kan give diss

dheds-busser” kunne jo også udrustes til at foretage forskellige

synsprognose.

funktionsundersøgelser af synet.

Hvad så med optikerne?

Vi ved ikke, om optikerne har viljen til større faglighed, eller om de stadig ønsker at

være refraktionerende modehandlere. Hvis optikerne vil være en del af sundhedssystemet,

må de nu forklare, hvad det er for opgaver, de mener at kunne løse og med

hvilken faglig kvalitet. Måske bliver det nødvendigt at kunne definere optikeres og

optometristers fagområde, som vi kender det fra andre lande.

Men optikerne burde kunne påtage sig nogle opgaver, så patienter med synstruende

sygdomme kunne opdages tidligt. Desværre tabes mange patienter på grund af den

historiske mistillid mellem optikere og øjenlæger.

Det er patienten, som burde være i fokus. Patienten, optikeren og øjenlægen kan ikke

blive ved med at acceptere unødvendigt synstab.

Jørgen Bruun-Jensen

Oftalmolog udkommer fire gange årligt og redigeres af nordiske øjenlæger for at informere om emner af fælles interesse for øjenlægerne

i Norden, praktiserende såvel som forskere. Tidsskriftet er reklamefinansieret. Distribueres gratis til samtlige øjenlæger i Norden, og til

abonnerende optikere og institutioner.

Artiklernes synspunkter er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Kollegiale annoncer på maks. fire-fem linier kan indrykkes mod betaling af 500 kroner ekskl. moms.

LÆS HELE SYNSPUNKT PÅ:

WWW.OPTIKERFORENINGEN.DK/OPTIKER

...

LEDEREN

SYNSPUNKT

3


model: 2447 ABBY design: anna mälstad www.scandinavianeyewear.com

���������������������������������������


3

6

12

16

22

26

28

32

34

40

44

48

50

52

54

Forsiden

Optiswiss byder de danske optikere velkommen

i webshoppen. Den direkte adgang til hightech/

swiss made brilleglas. I osshop findes et komplet

brilleglassortiment til attraktive priser, der

kan også nemt bestilles formslibede sportsbrilleglas

til diverse brands.

Kontakt Optiswiss på tlf: 89 88 88 88.

12

34

Leder

Kontaktlinsemarkedet i Danmark sammenlignet

med resten af verden

Og vinderen er …

Silmo – et mekka for individualister

På vej til Synsfelt

Kontaktlinsekonferencen

Kan kontaktlinser være en god løsning

for børn og teenagere?

Kunsten at spise i blinde

En studietur med fokus på det perifere syn

Danmarks Optikerforenings nye VT- afdeling

Syn & Trafik

Produktnyt

Branchenyt

Nyt fra uddannelsesudvalget

Kursus/kalender

INDHOLD

16

28

5


6

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

AF OLE RAVN, UNDER-

VISER, OPTOMETRIST,

MSC(OPTOM),

OPTIKERHØJSKOLEN

Kontaktlinsemarkedet i Danmark

sammenlignet med resten af verden

Danmark har siden 2006

deltaget i International Contact

Lens Prescribing, som

er en international undersøgelse

af kontaktlinsemarkedet

og anvendelsen af kontaktlinser.

En gang om året

modtager butikker og klinikker

et spørgeskema, og

mange har været så venlige

at deltage i undersøgelsen.

Tak til de mange der har

taget sig tid til at deltage.

Artiklen er et forsøg på at

fortælle om resultaterne af

jeres ulejlighed.

Formål med undersøgelsen

Ud over at gøre en årlig status over

marked og tilpasningsmønster er

der to hovedformål med undersøgelsen.

Det ene er over tid at kunne

følge udviklingen i brug af kontaktlinser

i det enkelte land og i verden

som helhed. Det andet formål er at

kunne sammenligne tilpasningsmønstrene

landene imellem.

Som optometrist kan man sammenligne

sine egne tilpasninger

med andre danske optometristers

tilpasninger. Tilpasser man flere eller

færre formfaste kontaktlinser?

Hvor mange døgnlinsebrugere har

de andre sat i gang? Ikke for at vi

alle skal gøre det samme, patientsammensætningen

er forskellig

osv., men det kunne være en lejlighed

til at reflektere over sine egne

tilpasningsvaner. Viser det sig, at

man tilpasser mange flere silikonehydrogellinser

(SH-linser) end den

gennemsnitlige danske optometrist,

kan det være et udslag af et bevidst

valg, man har gjort, at disse linser er

bedre! Kan det være en tilfældighed

– næppe?

I løbet af årene ændrer markedet

for kontaktlinser sig, og ligeledes

måden kontaktlinserne anvendes

på. Den danske optometrist kan

sammenligne sin egen udvikling

med den generelle udvikling i Danmark.

Når andre bruger flere og flere

flerstyrke-kontaktlinser, hvorfor kan

jeg så ikke få det til at fungere?

Kan vi i Danmark lade os inspirere

af, hvad man gør i andre lande?

Man kan undre sig over, at hollandske

optometrister år efter år tilpasser

hver fjerde patient med formfaste

linser. Ved danske optometrister

noget, deres hollandske kollegaer

ikke ved, eller kan hollandske optometrister

noget deres danske kolleger

ikke kan?

Ud over det, der kan betegnes

som optometriske kernekompetencer

så som viden om optik, design,

materialer, fysiologi, patologi osv.,

med de forskelle der nu en gang er

pga. geografiske, genetiske og kulturelle

forskelle landene imellem,

er der også andre interesser i spil.

Tænk blot på den indflydelse forbrugernes

økonomiske formåen kan

have i valget af kontaktlinser, eller

den ændring der bl.a. i Danmark er

sket med ledelsen af optometristerne

i løbet af den seneste generation.

Før var det typisk små enheder, ejet

og ledet af en optometrist, til nu at

være domineret af store kæder med

professionel ledelse.

Undersøgelsen

Den internationale undersøgelse

blev første gang gennemført i 2001.

Dengang som nu under ledelse af

professor Philip Morgan, Eurolens

Research, Manchester Universitet,

Storbritannien (Morgan et al 2011).

Danmark har været med siden

2006. De to første år var det Svend-

Erik Runberg, Optikerhøjskolen, der

stod for den danske del af undersøgelsen.

Siden 2008 har det været

artiklens forfatter.

Der er tale om en tværsnitsundersøgelse

vha. et spørgeskema.

Spørgeskemaet er fælles for alle

lande, dog oversættes spørgeskemaet

til det enkelte lands sprog.

Spørgsmålene kan ses på fig. 1

Over årene er skemaet ændret

og udvidet en smule, efterhånden

som der er forsvundet linsetyper eller

kommet nye linsetyper til.

Hvert forår tilstræbes det at udsende

spørgeskemaet til 1.000 optometrister

i hvert land. I mindre

lande, som fx Danmark, hvor der

ikke kan findes 1.000 adresser, nøjes

man med færre. I de fleste lande,

heriblandt Danmark, er spørgeskemaet

på papir og postvæsenet bringer

frem og tilbage. Enkelte lande

er begyndt at gøre det elektronisk.

Udvælgelsen af optometristerne er

op til indsamleren i det enkelte land.

Hvert skema er strengt personligt,

men må meget gerne kopieres, så

flere kontaktlinsetilpassere kan deltage.


������������������



�� � � � � ����������������������������������������������������

�� � ���������

����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������


������������������������������������ ��������������������������������������� �����������������������������������������������������������

� ���������������������� ��������������������� ��������������������������������������������������������������������

�����











������������������� � � ������������� ������������ � � ����������� � � ��������������������� �����

�����

�������

�����

�������������

�������

���������

��������

������

����

��������

����

����������

������������

�������������

�������

�������������

����������

�������������

�������

���������

����������

Undersøgelsen er fuldkommen

anonym for optometrist såvel som

for forretning/klinik og evt. kæde.

Det kan på ingen måde lades sig

gøre at identificere respondenten.

Dette sikres ved at spørgeskemaet

returneres i en neutral, frankeret

svarkuvert.

På skemaet skal optometristen

redegøre for de første 10 kontaktlinsetilpasninger

efter modtagelsen af

skemaet. Der spørges til patientens

køn og alder, om det er nytilpasning

eller gentilpasning, hvilke linser

der blev tilpasset og forventet anvendelse

af kontaktlinserne.

Den danske indsamling har fra

2006 til 2010 været baseret på Randes

Tekniske Skoles kartotek over

mulige praktikpladser for optometrister

i Danmark. Der er ca. 300

adresser i databasen. Udgifter til

papir, tryk og forsendelse er betalt

af Optikerhøjskolen.

Når spørgeskemaerne er samlet

���������

��������

�������������

�������������

����������

��������

�������

������������

������

sammen nationalt, sendes de til enten

Manchester, Storbritannien eller

Waterloo, Canada, hvor data indtastes

og bearbejdes.

Den færdige rapport offentliggøres

det følgende år i januar udgaven

af Contact Lens Spectrum. Rapporten

kan gratis læses på hjemmesiden

www.clspectrum.com. Søgefeltet

på forsiden fungerer desværre

ikke godt, vælg i stedet fanen Archive

og søg. Hvis man under Forfatter

søger på »R« giver det få og korrekte

svar (august 2011).

Undersøgelsens omfang

I 2001 deltog Australien, Canada,

Grækenland, Holland, Norge og

Storbritannien. I årenes løb er Grækenland

faldet fra, mange flere lande

er kommet til og andre faldet fra. I

2010 var antallet af lande oppe på

27. Der er lande fra Asien, Australien,

Europa og Nordamerika. For en

fuldstændig liste se referencen The

���������

����������

���������

�������������

������������

���������������

� �������������

����������������������

���� � � ����������������������

���������

����������

������������

��������

�������

����������

�������

����������

��������

����������

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

���

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

���

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

���

���

� � � � � � � � � �


� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

���

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

���

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

���

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

���

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

���

����

� � � � � � � � � � � � � � �


� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

�������������������������������

��� ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

����������������

��� ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

��� �������������������������������������������������������������������������������������������

��� ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

��� ��������������������������������������������������������������������������������������


Fig. 1 Spørgeskema

fra Danmark for 2010.

International Contact Lens Prescribing

Survey Consortium. Danmark

kom med fra 2006.

Antallet af rapporterede tilpasninger

er steget med antallet af

lande, som er med i undersøgelsen.

Rapporten fra 2001 var baseret på

6 lande og 7.515 tilpasninger, i 2010

var antallet 27 lande og 24.642 tilpasninger.

Som man kan se ca.

1.000 tilpasninger pr. land. Det svinger

dog meget fra Nepals 60 tilpasninger

et enkelt år til Japans ca.

4.500 årligt.

Danmark leverede i 2010 297 tilpasninger.

Det højeste antal var 700

tilpasninger i 2007.

Resultater

Patienternes køn og alder

Hvis man ser på gennemsnit for alle

lande, er 2 ud af 3 patienter kvinder,

og tallet ligger meget konstant år

efter år. Mindst overvægt af kvinder

findes i de nordiske lande, Israel og

������

��������

�������

>> 7


8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Italien. Absolut laveste overvægt

af kvinder (57 %) blev fundet i Danmark

i 2006.

I 2010 var patienternes gennemsnitsalder

for alle landene 30,9 år,

og tallet er forholdsvis konstant over

9-års perioden. De ældste patienter

findes næste hvert år i Storbritannien,

som også toppede i 2010 med

34,9 år. Gennemsnitsalderen for de

danske patienter ligger på 33,6 år.

Lidt over gennemsnittet, men lidt

under de britiske »oldinge«.

Fordelingen mellem ny- og

gentilpasninger

For verden som helhed var andelen

af nytilpasninger i 2010 35 %. Danmark

havde en andel af nytilpasninger

på 39 %, og det er ikke kun et

enkelt år, Danmark ligger højt. For

årene 2006-10 har andelen af nytilpasninger

i verden, i gennemsnit

været som i 2010, mens gennemsnittet

for Danmark i den samme

periode har været 43 %.

Fortolkningen af alder og andel

af nytilpasninger er ikke ligetil. I

Danmark og Storbritannien, i modsætning

til Østeuropa og Asien, har

kontaktlinser været udbredt i mange

år, og patienternes gennemsnitsalder

må forventes at være højere,

hvilket passer med observationerne.

Hvis der er flere ældre patienter,

skulle man formode, at der ville

være flere gentilpasninger, men det

er ikke tilfældet i Danmark. En mulig

forklaring kunne være, at presbyopikorrektion

med kontaktlinser begynder

at fylde mere i undersøgelsen,

og vi i Danmark er længere fremme

med denne korrektionsform? Og

så må det skyldes, at en stor del af

disse patienter først begynder med

kontaktlinser som presbyope.

Linsetyper

Andelen af formfaste linser, corneal

og scleral udgjorde for verden som

helhed i 2010 9 %. Flere lande, bl.a.

Australien rapporterede 0 %. Højest

andel formfaste linser blev tilpasset

i Holland, hvor de udgjorde 24 % af

det samlede antal linser. I Danmark

udgjorde denne linseform 1 %.

Over 9-årsperioden er den gennemsnitlige

andel af formfaste linser

faldet fra lidt over 10 % til under 10 %.

����

���

���

���

���

���

���

���

���

���

��

����������

������ ��

Fig. ����������������������������������������������������������������������

2 Materialer til bløde kontaktlinser for verden og Danmark i 2010

����

���

���

���

���

���

���

���

���

���

��

��������������������

������ ��

������������������������������������������������������������������

Fig. 3 Udskift af bløde kontaktlinser for verden og Danmark i 2010

����

���

���

���

���

���

���

���

���

���

��

Materialer

Udskiftningsfrekvens

Korrektionstype

���������������

������ ��

��������������

��������������

����������������

����������������������������������������������������������������������������

Fig. 4 Type af optisk korrektion i bløde linser for verden og Danmark i 2010

���������

����

��������

�����

�����

���������

������

�������


����

���

���

���

���

���

���

���

���

���

��

Prebyopi og kontaklinser

��������������������������

������ ��

Holland har alle årene ligget meget højt

med andel af formfaste linser, et enkelt

år helt oppe på 31 %. I Danmark har

andelen ligget fra 1-3 %, med 2009

som undtagelsen, her var andelen 8

%. Det ene år, med meget høj andel,

må nok antages at være undtagelsen.

Hvis der et enkelt år er en eller to optometrister,

der fører mange formfaste

kontaktlinser på deres skema, kan det

pga. den relativt lille andel, formfaste

linser udgør fremkalde det store udsving.

Bløde linser

I undersøgelsen inddeles bløde linser

efter vandindhold, se fig. 2

2010 var det første år hvor silikonehydrogel

på verdensplan blev det

mest tilpassede materiale. 51 % af

alle bløde kontaktlinser var i SH-materiale.

Udviklingen i 9-års perioden har

været en afvikling af lavvæskeholdige

linser, først erstattet af mellem- og

højvæskeholdige hydrogelmaterialer

og nu med SH-materialer. Lavvæskeholdige

hydrogellinser (pHEMA) linser

kom i 2010 ned på 7 %. Det er især

lande som Kroatien og Rumænien

som stadig tilpasser denne linsetype.

Danmark er lidt foran resten

af verden med afviklingen af lavvæskeholdige

linser. I 2010 var vi

kommet ned på 2 %. Andelen af

SH-linser var 32 % og resten på

mellem- og højvæskeholdige hydrogellinser.

Altså noget bagefter

resten af verden mht. SH-materialer.

Det er næppe fordi, danske opto-

�����������

����������

����������

Fig. 5 Korrektion ������������������������������� til presbyopekontaktlinsebrugere �����������������������������������������������

i verden og Danmark i 2010

metrister ikke anerkender SH-materialernes

overlegne fysiologiske

kvaliteter, men endagslinser udgør

en stor andel af det danske marked,

og kombinationen af endagsbrug og

SH-materiale er kun lige begyndt.

Udskift

Udskift af bløde linser inddeles i

1-dags, 1-2 uger, 1 mdr., 3-6 mdr.,

årligt og ikke planlagt. I 2010 var den

hyppigste udskiftningsfrekvens en

gang om måneden fulgt af dagligt

skift og med 1-2 ugers skrift på tredjepladsen.

Sjældnere skift anvendes

stadig af 9 % af alle. Se fig. 3

Hvis man vil skifte sine linser en

gang om måneden, vil man være

blandt ligestillede i Portugal, hvor

månedsskift udgjorde 78 %. I Hong

Kong foretrækker flest, 75 % at skifte

linser hver dag, og i Kroatien skifter

65 % linser med 1-2 ugers mellemrum.

3-6 måneders udskift sås i

Sydkorea, hvor det udgjorde 55 %.

Årligt udskift havde størst andel i

Kina med 21 %.

Over de seneste år er der sket

meget små forandringer for verden

som helhed. Andelen af endagsskift

er ganske svagt stigende. Skift

sjældnere end 1 mdr. udgør fortsat

små 10 % og synes ikke at være til

at udrydde helt.

Forskellene landene imellem kan

måske forklares med økonomiske

muligheder. Hyppigere skift er ofte

forbundet med større omkostninger,

men også forskelle i valg af mate-

>>

rialer spiller ind. Portugal har en høj

andel af SH-linser, disse er typisk

ikke til dagligt udskift, og det kunne

være forklaringen på at Portugal ligger

højest med månedsskift.

For Danmarks vedkommende i

2010 var rækkefølgen lidt anderledes.

Her var flest på endagsskift,

62 %, og det er mere end dobbelt

så stor andel som den næststørste

gruppe, månedsskift. 10 % skifter

linser med 1-2 ugers mellemrum, og

der er ingen rapporter om sjældnere

skift. Danmark lå i 2010 og har hele

tiden ligget, højere end gennemsnittet

med andel af endagslinser.

Højest lå vi i 2008 med 64 %, som

dengang var verdensrekord. 2009

og 2010 har ligget lidt lavere, så måske

er endagslinser på vej nedad?

Hvis det er tilfældet, skal forklaringen

måske findes i den relativt høje

andel af presbyopikorrektioner, som

efterhånden er kommet til. Hvis der

her vælges flerstyrkelinser, er det

vanskeligt at kombinere med dagligt

udskift. Er det blot et spørgsmål om

tid før presbyopikorrektion og den

danske optometrists yndling endagslinsen

kan forenes?

Sjældnere skift end månedsskift

har næsten ikke været registreret i

Danmark siden 2006.

Plejesystem

i 2010 anvendte 88 % i verden og

86 % i Danmark af de, der ikke skifter

deres bløde linser dagligt alt-ien

væskesystemer. De resterende

anvendte især 1-trins brintoverilte

systemer.

Dag eller døgnbrug

Af de, der i 2010 anvendte bløde

linser i verden, gjorde 7 % det til

døgnbrug. Andelen ser ud til at være

svagt faldende over de seneste år.

Topscorer mht. døgnbrug er Norge

med 31 % af blødlinsebrugerne. Da

der kun bliver tilpasset 1-2 % formfaste

linser i Norge, er det i praksis

også 31 % af kontaktlinsebrugerne,

som er døgnbrugere. Norge ligger

hvert år med en høj andel af døgnbrug,

til forskel fra andre lande, der

kan ligge højt et enkelt år, men så

falder tilbage igen. For lande, der

ligger højt et enkelt år, kunne man

spekulere på, om det kunne være

9


10

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

introduktion af nye SH-linse, med

fornyet mulighed for døgnbrug som

optometristerne prøver af, for derefter

at vende tilbage til dagbrug?

Mønstret i Norge er at sætte nytilpasninger

i gang med dagbrug, og

så gentilpasse med døgnbrug.

Af tilpasninger til døgnbrug var

i gennemsnit 78 % i SH-materiale.

Dette dækker over store forskelle,

fra 100 % i Slovenien til 0 % i Kina.

Anvendelse af SH til døgnbrug har i

landene som helhed ikke ændret sig

i 9-års perioden. Forklaringen kunne

være, at der på trods at en stigende

anvendelse i mange lande, er kommet

nye kontaktlinselande med i undersøgelsen,

og disse endnu ikke er

kommet i gang med SH-linser.

For Danmarks vedkommende

udgjorde andelen af blødlinsebærere,

der i 2010 benyttede sig af

døgnbrug, 6 %. I 2006 og 2007 var

andelen henholdsvis 11 % og 13 %.

De seneste tre år har andelen ligget

som i 2010, så der synes at være en

faldende tendens.

I Danmark ses samme tilpasningsmønster

som i Norge. Nye

kontaktlinsebrugere sættes i gang

på dagbrug og først ved gentilpasning

ændres til døgnbrug.

Anvendelse af SH-linser til døgnbrug

i Danmark efterlader et lidt

uklart billede. I 2009 var 90 % af

danske døgnbrugere tilpasset med

SH-linser, men i 2008 og 2010 var

andelen kun 71 %.

Norge er tæt på os geografisk og

samfundsmæssigt, så det er fristende

at sammenligne sig med Norge,

men der er tydeligvis store forskelle,

som ikke umiddelbart lader sig forklare.

Korrektionstype

På fig. 4 ses, hvordan bløde kontaktlinser

fordeler sig efter type af

korrektion. Korrektionerne er opdelt

som sfærisk, torisk, presbyopi og

andet. Andet er især farvede kontaktlinser.

For alle landene samlet er sfærisk

styrke den største gruppe. Topscorer

for sfæriske linser er Slovenien med

91 %. For toriske linser er det Hong

Kong med 42 %, for presbyopikorrektion

Sverige med 36 % og for farvede

linser Taiwan med 24 %.

Forholdet mellem sfæriske og

toriske ligger meget konstant over

årene, tilsammen falder de lidt, da

andelen af presbyopikorrektion er

svagt stigende i perioden.

I 2010 var Danmark på linje med

resten af verden med sfæriske linser.

Toriske linser lå lavere, mens presbyopikorrektion

lå højere med 22 %

og endeligt farvede linser på 2 %.

Forholdet mellem sfæriske og toriske

linser har svinget med 2010 som

året med den laveste andel toriske

linser. Der er en stigende tendens

mht. presbyopikorrektioner. Farvede

linser ligger hvert år på 1-2 %.

Korrektion af presbyope

Hvis man alene ser på de presbyope

patienter, her defineret som værende

ældre end 45 år, tilpasset med

bløde linser fremgår det af fig. 5, at

de fleste, 48 % blev korrigeret med

flerstyrkelinser, 11 % med monovision.

Resten blev ikke korrigeret for

deres presbyopi med kontaktlinser,

men kun for deres afstandssynsfejl.

I Danmark blev lidt færre presbyope,

41 % korrigeret med flerstyrkelinser.

Andelen af presbyope korrigeret

vha. monovision var næsten

dobbelt så stort, 20 %, som gennemsnittet

for de andre lande. Andelen

af patienter, som ikke fik deres

presbyopi korrigeret med kontaktlinser,

er som for verden som helhed.

Fremtiden

I 2011 blev der for første gang

spurgt til linser, der hæmmer myopiudviklingen.

Forventningen var,

at der ikke ville blive fundet nogen,

men ved at spørge fra nu af kan man

Referencer

Morgan, PB m. fl., 2011, »International Contact

Lens Prescribing in 2010; Contact Lens

Spectrum«, Contact Lens Spectrum, Jan.

2011. www.contactlensspectrum.com/article.

aspx?article=105084 [cited 25-8-2011]

The International Contact Lens Prescribing

Survey Consortium: Philip B Morgan, United

Kingdom; Nathan Efron, Australia; Craig A

Woods, Canada; Joseph T Barr, United States

of America; Vadim Belousov, Russia; Jolanta

Bendoriene, Lithuania; Aris Chandrinos, Greece;

Nir Erdinest, Israel; Philip Fine, Israel; Martha

Y Gonzalez, United States of America; José

Manuel González-Méijome, Portugal; Hans-

Jürgen Grein, Germany; Christina N Grupcheva,

følge linsetypens udbredelse geografisk

og over tid – hvis der bliver

en udvikling? Forventningerne slog

til i Danmark, her blev ikke rapporteret

nogen i 2011.

Norge gik, for første gang i 2011,

bort fra papirspørgeskemaer udsendt

med postvæsenet og anvendte

i stedet en hjemmeside, hvor

optometristerne selv skulle hente

spørgeskemaet. Det har reduceret

portoudgifterne, men også halveret

antallet af besvarelser. Reduktion

i portoudgifterne vil vi også gerne

opnå i Danmark, men i første omgang

forsøger vi at gøre det ved at

bede kæderne om at sende skemaet

med, når de alligevel sender til

afdelingerne.

Undersøgelserne fortsætter, og

forhåbentligt vil I også tage godt

imod spørgeskemaerne i 2012? Jo

flere, der vil tage sig tid, jo mere troværdige

bliver resultaterne, så vi

sammen kan fortsætte med at blive

klogere af og på, hvad de andre går

og laver.

Forfatter kan kontaktes på

or@dcovs.dk

Bulgaria; Magne Helland, Norway; Hreinn Ingi

Hreinsson, Iceland; John Hsiao, South Korea;

Lee Kai Hung, Singapore; Motozumi Itoi, Japan;

Deborah Jones, Canada; Razmig Knajian, Lebanon;

Carla J Mack, United States of America;

Edoardo Marani, Italy; Sebastian Marx, Germany;

Giancarlo Montani, Italy; Jason J Nichols,

United States of America; Alex Ong, Singapore;

Alice Pesinova, The Czech Republic; Geraint

Phillips, New Zealand; Simona Radu, Romania;

Ole Ravn, Denmark; Svend-Erik Runberg, Denmark;

Jacinto Santodomingo, Spain; Mirna S

Silih, Slovenia; Kah-Ooi Tan, Singapore; Inga-Lill

Thunholm-Henriksson, Sweden; Ioannis G Tranoudis,

Greece; Eef van der Worp, The Netherlands;

and Edit Vodnyanszky, Hungary.


VIVE LA REVOLUTION DE

BRILLEBRANCHEN

Er du også træt af de mange ens butikskoncepter, og den store grå

masse i optikerbranchen? Lad os være ærlige, vores branche er ikke

den mest revolutionerende... Og det vil vi gerne gøre op med!

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, ‘Feinschmecker’ eller ‘Alliance

Optics’. Begge giver dig muligheden for at revolutionere din butik. Vi

kæmper nemlig for butikker, som gør en forskel for kunden, og ikke

kun i udtryk men også i selve oplevelsen. – De nyeste brille brands, helt

unikke koncepter og services.

To netværk, hvor selvstændighed og frihed faktisk er slagord. Sammen

med jer, trækker vi butikkens personlighed helt frem.

Det kræver ikke kun visioner fra os, men også fra jer. Kom og vær med

til at tage kampen op mod de ensartede koncepter!

– Vær mere dig selv, ved at blive en del af os.

Kontakt os og hør mere om Danmark’s mest attraktive netværk for

individuelle optikere:

Adm. Direktør: Jarl Riise · Jarl@alliance-optics.com · +45 2136 1904

Direktør: Klaus Kjær · klaus@alliance-optics.com · +45 2211 7789

>>


12 FAGLIGT

Og vinderen er…

De har modtaget to Oscarstatuetter og været med på den amerikanske månelanding i

1968. Der er tale om Carl Zeiss, der konstant bestræber sig på at være de bedste på deres

område – dem som andre kigger over skulderen.

AF OLAV ARNKJÆR

Da Neil Armstrong

som det første menneske

satte sin fod på

månen i 1968, var det

medbragte kamera

et Hasselblad 500EL

med en Carl Zeiss

5,5/60 mm Biogon

linse. På senere missioner

til månen anvendte

NASA også

Hasselblad kameraer

med Carl Zeiss optik.

å etagen nedenunder

er

der gang i maskinerne.

Glas

bliver slebet og

centreret, og i

hvert og et er

der blevet laserindgraveret et lillebitte

z. Optikeren har været på besøg i

Malmø hos direktør Morten Kreutzmann

til en snak om udviklingen af

optik samt for at høre nogle af historierne

og tankerne bag glasproducenten

Carl Zeiss Vision.

En fondsejet supertanker

Gennem tiderne har Carl Zeiss været

forbundet med optik af høj kvalitet.

På mange områder, har de

været trendsætterne, som andre

virksomheder skuler til, når de skal

finde ud af, hvad der rører sig på

markedet. Og det er der ifølge Mor-

ten Kreutzmann flere gode grunde

til. Noget af det helt centrale er,

at virksomheden er 100 procent

fondsejet, og det gør det muligt, at

bruge ganske anseelige beløb på

udvikling. Kreutzmann fortæller:

»Der er aldrig udbetalt udbytte

af virksomheden, og det gør, at de

penge vi tjener, dem bruger vi på

at produktudvikle. Faktisk bliver 11

procent af koncernens omsætning

brugt på optikrelateret forskning. Og

viden bliver delt på kryds og tværs,

så på den måde er vi en optisk supertanker.«

Banebrydende teknologi

Der bliver altså brugt mange ressourcer

på at være førende på sit

felt, og det bliver kombineret med

en indstilling om, at hvis noget kan

gøres bedre, så gør man det. »Zeiss

er drevet af såkaldt ’besserma-

chen’, siger Kreutzmann« og fremhæver

særligt deres i. Profiler, der

blandt andet kan måle fine optiske

fejl i øjet.

»Normalt måler optikeren synet

på en lysende hvid tavle, og derfor er

pupillen altid begyndt at lukke. Med

den her nye teknologi måler vi blandt

andet synet i simuleret mørke, og

det er med til, at vi kan optimere

glassene«, forklarer direktøren.

Carl Zeiss’ i. Profiler er blevet

markedsført siden 2008, og maskine

nummer 50 har for nylig fundet

vej til de danske optikerbutikker.

Ifølge Kreutzmann siger det noget

om en sund indstilling hos mange af

de danske optikere: »Her har vi altså

at gøre med nogle optikere, der

vil levere bedre briller, end naboen

gør.« Og med Danmark som et foregangsland

for utrolig mange tiltag i

den optiske verden kommer det ikke


Edvard Munchs maleri Skriget blev i 2004

stjålet fra Munch museet i Oslo. Da maleriet

to år senere kommer tilbage er det svært

beskadiget. Særlig mikroskopteknologi fra

Carl Zeiss var med til at gøre restaureringen

af værket mulig.

Zeiss er et af de få mærker,

der er kendt blandt

forbrugerne, og derfor mærker vi

en øget interesse for vores glas.

bag på ham, at folk i den danske

brillebranche er interesserede i at

gøre det så godt som muligt. Samtidig

er der noget, der tyder på, at

den ekstra indsats betaler sig: »Hos

Zeiss kan vi se, at de optikere, der

er aktive uden for deres åbningstid

– for eksempel til messer mm. – det

er også dem, der har den største

succes.«

Kvalitet vs. lavpris

Hos Carl Zeiss Vision oplever man i

øjeblikket en todeling af brilleglasmarkedet,

hvor optikerne af forskellige

årsager har været nødt til

at vælge mellem kvalitet og billige

produkter. Morten Kreutzmann fortæller:

»Jeg tror, det er en generel tendens,

at optikerne enten forsøger at

konkurrere med de billige udbydere

eller vælger at satse på kvalitet og

branding. Zeiss er et af de få mærker,

der er kendt blandt forbrugerne,

og derfor mærker vi en øget interesse

for vores glas.«

I tråd med en øget interesse for

produktet oplever Morten Kreutzmann

et paradigmeskift, hvor flere

og flere interesserer sig for brilleglassene.

Hidtil, forklarer han, har ni

ud af ti forbrugere ikke haft nogen

idé om hvilke glas de bar i deres briller.

»Man stolede på optikeren, og

derfor var det ikke så væsentligt at

kende glasset.« Og med dagens forbrugere

der både er langt mere oplyste

og velovervejede inden de går

ud og køber, end de var tidligere,

er det godt for et stærkt brand som

Carl Zeiss. »Det er lettere at sælge

>>

Sikkerhedsbriller med

tilhørende glas er

også en del af sortimentet

hos Carl Zeiss

Vision.

13


14 FAGLIGT

noget, man forbinder med kvalitet, end

noget forbrugeren aldrig har hørt om.«

Solskin på det blafrende flag foran Carl Zeiss

Visions nye lokation i Malmø.

Fremtidens flow

I nutidens optiske verden er man nødt til

at differentiere sig fra konkurrenterne, og

det er man udmærket klar over hos Carl

Zeiss Vision. Og fremtidens koncept, der

skal være med til at sikre markedsandelene,

er lagt i støbeskeen. Det skal være en

totaloplevelse at købe briller, og i konceptet

’Zeiss experience’ er der netop fokus

på, at kunden får en ekstraordinær oplevelse.

Eksempelvis bliver der taget hånd

om såkaldt PPSS, som handler om kunders

dårlige samvittighed, når de kom-

FAKTA:

���Carl Zeiss har vundet Oscarstatuetter i forbindelse med både Ringenes

Herre og Shakespeare in Love. I begge tilfælde blev der stillet ganske specifikke

krav til optikken, som Carl Zeiss var de eneste, der kunne levere.

��Alle billeder på Google Earth er taget med Carl Zeiss optik.

���I 1846 startede Carl Zeiss sit værksted med speciale i præcisionsmekanik i

byen Jena i det tidligere Østtyskland.

���Carl Zeiss har netop udviklet revolutionerende brystkræftbehandling, hvor

strålebehandling bliver foretaget under operation og kun en enkelt gang.

���Mere end 20 nobelprismodtagere har brugt Carl Zeiss mikroskoper til de

nye landvindinger.

mer hjem fra optikeren og har brugt flere

penge end planlagt på nye briller.

»Vi arbejder på et koncept, hvor vi

blandt andet tager højde for det, vi kalder

PPSS eller ’post purchase stress syndrome’.

Det er når kunden kommer hjem, og

er ræd for at fortælle, at de har brugt syveller

ottetusind kroner på briller. Her giver

vi kunden et hæfte med, der i detaljen fortæller,

hvad han/hun har været igennem

og har fået for pengene.«

Kram der koster

Det lille z, der er indgraveret i samtlige

glas, garanterer en kvalitet, som Carl

Zeiss simpelthen nægter at gå på kom-

En stolt Morten Kreutzmann

fremviser den såkaldte

i.Profiler.

promis med. Og spørger man Morten

Kreutzmann, er det heller ikke en tilfældighed,

at det netop er Carl Zeiss, der har

leveret optik til såvel månelanding som

oscarvindende filmpræstationer: »Når det

handler om optik, kan vi sådan set det

hele. Det koster, men du kan ikke få det

bedre andre steder!«.


Hos Nyt Syn er vi stolte af at være Danmarksmester

i kundetilfredshed og samtidig være det bedste tilbud

for de frie optikere.

Vi vil være anderledes indenfor faglighed og engagement.

Vi misser derfor ikke en chance for at nævne

at vi investerer i faglig- hed og teknologi, at vi er

først med at tage digital markedsføring alvorligt,

at vi støtter de enkelte butikker i at blive dygtige

forretningsfolk og sådan kunne vi blive ved.

Og nu gør vi det igen. Med en ny plan for butikkerne, som

fl ytter alle markedsføringskronerne ud til de lokale slagmarker.

Alle sammen. Væk med det nationale markedsføringsbidrag

og ind med individuelle lokale kampagneplaner

til de enkelte butikker - alt sammen med hjælp

fra kædekontoret. Hvorfor? Fordi vi ikke konkurrerer med

andre kæder, men med butikken lidt længere nede ad

gaden. ”Changing the game”, som man siger.

Det bliver fedt. Igen igen.

Vil du have hjælp til din lokale markedsføring,

så kontakt adm. dir. Tom Skovbon på

ts@nytsyn.dk eller ring 20 21 99 00

Dit syn betyder alt for os


16 TRENDS

– et mekka for individualister

V

Retro er stadig populært, dog nok mest i retro-look a likeudgaver.

Årets Silmo viser igen nye farver og materialekombinationer

i lette, elegante udgaver med god pasform.

ejret i Paris viste sig fra sin

flotteste side, hvilket nok

kunne lokke en og anden til en sejltur

på Seinen i stedet for et besøg

på Silmo i det nye messecenter,

Paris-Nord Villepinte. Alligevel var

der besøgsrekord, og årets Silmomesse

slår fast, at optikbranchen er

ved godt mod, og der udvikles fortsat

på alle fronter. Gæsterne blev

belønnet med en god stemning i

hallerne og masser af nyheder og

inspiration.

Det er endnu en gang lykkedes

branchen at frembringe nye mate-

AF BJARNE HANSEN

FOTO: INGER LEWANDOWSKI M.M.

rialer både til stel og glas, og kvalitetsgabet

t mellem de simpleste og

de d bedste produkter øges. Der er

ingen gennemgående modetrend,

hverken på stil, størrelse eller farve.

Slutbrugerne vil behandles som

individualister og ikke sættes i bås

af andre.

Branchen nyder godt af det faktum,

at befolkninger world-wide

bliver ældre og ældre, og behovet

for alle former for synshjælpemidler

dermed d øges. Samtidig er holdningen

i den bedst stillede del af verden,

at vi trods stigende alder ønsker at

agere som yngre. Det betyder, at optikerbranchen

ikke er så hårdt ramt

af konjunkturerne som mange andre

brancher.

Der er en tendens til, at

firmaer, der satser på

produktmæssig kvalitet,

er ved at finde alternativer

til de billigste

kinesiske leverandører.

Japan ser ud til at vinde

producenter tilbage,

når flirten med Kina har


mistet nyhedens interesse, og det

er blevet dagligdag. Italienerne og

franskmændene kan fortsat være

med, og tyskerne er med mange nye

spændende mærker med produktion

hjemme ved at vende tilbage, selv

om det ikke er med fordums styrke.

Som danske kan vi være stolte af,

at danske Lindberg med produktion

i Aarhus måske endda er allerlængst

fremme. Helt efter fortjeneste – ifølge

OPTIKERENs udsendte – løb Lindberg

med den mest eftertragtede Silmo

dÒr statuette, nemlig kategorien

»Brillestel, innovation og teknologi«.

PÅ de bedste briller bliver den

håndværksmæssige kvalitet stadig

bedre og bedre.

Oliver Goldsmith

Firmaet Oliver Goldsmith har produceret

briller siden 70’erne, og de

fremstiller stadig de originale modeller.

Brillerne er næsten en 100 %

tro kopi af de originale stel, fortæller

indehaveren Oliver Goldschmidt.

Den eneste forskel er, at kvaliteten

er bedre, nu hvor brillerne produceres

i Japan frem for dengang, hvor

de blev produceret i England.

Samme Oliver Goldsmith har et

meget enkelt syn på retrobriller. De

skal være lavet af en, der er mere

end 60 år, ellers er det efterligninger,

og dem er der alt for mange af.

Nine

Nine er kommet godt fra start med

tynde fuldrandbriller, som gør det

muligt at lave ultratynde glas i plusstyrker.

Gummi på stængerne er

med til at sikre en god pasform. Modellerne

er overvejende klassiske

former, der tiltaler et bredt publikum,

der gerne vil have flotte farver, uden

brillerne bliver dominerende.

Carlottas Village

Carlottas Village har flere nyheder på

messen. Charlotte har set, at mange

piger foretrækker her-

rebriller og har derfor

maskuliniseret nogle af

damebrillerne og givet

dem en lige overkant.

Carlottas Village laver

nu også titan, men her

er valgt en model hvor

kombinationen af facon

og farve der udstråler optimisme.

Ørgreen

Ørgreen henter inspiration fra moden

i 50’erne og tilsætter den moderne

materialer og nye farvesammensætninger.

Her er det journalist Anita fra

New Zealand, som er faldet for en

af de nye modeller i gammelrosa på

ydersiden og stærk rosa på indersiden.

Ørgreen har ansat en person,

som alene arbejder med farver, og

det er måske en af hemmelighederne

bag, at Ørgreen hele tiden evner at

frembringe briller, der på én gang er

nye i udtrykket og samtidig let genkendelige

i det, der bedst beskrives

som Ørgreen-looket.

Fleye

Hanne Andersson og Fleye fik meget

sympati hos min norske kollega,

Inger Lewandowski, med udtalelsen

om, at Fleye satser på mange forskellige

kundesegmenter, herunder

65+. Generelt satser Fleye

på klædelige modeller, der

gør noget for personen.

Mange får med alderen

brug for en brille, der løfter.

Stilen med de lidt mere

maskuline træk til det feminine

køn er også slået

an hos Fleye. Farvepaletten

spænder vidt fra det

helt enkle og til det meget

spraglede.

�������������������������

��������������������������������

������������������� � ���������

����������������������

���������������������������������������������

���������������������������

����

�����������

��������

��������

���������

��������

����

������

>>


18 TRENDS

Pro Design

Pro Design er still going strong med

et bredt udvalg af klædelige briller.

Samtidig elsker Pro Design de stærke

farver.

Inface

Inface præsenterer mange nyheder.

Hans Laursen forudser, at den her

viste model på Inger Lewandowski

vil blive en klassiker til det modne

publikum, der vil se smarte ud uden

at virke oversmarte – og dem er der

mange af.

Thomsen Eyewear

For Morten Thomsen er Silmo 2011

år nul med navneskiftet til et mere

internationalt navn. Morten har ramt

en stil med stel i moderate farver og

faconer, som tiltaler kunder i mange

lande. Morten viser selv en af de populære

modeller, der er stor nok til

progressive glas uden at dominere

ansigtet.

Monoqool

Monoqool har på kort tid skabt sig

en position hos trendy optikere i

mere end 15 lande. Her er Allan Petersen

i centrum med en helt ny flot

stand, og den var velbesøgt under

hele

messen.

Kielsgaard Eyewear

Sara, Kielsgaard Eyewear viser her

en af de nye store modeller. Kielsgaard

holder linjen med aluminium i

klare rene farver.


Ultra individuelt

Den ultra individuelle brille leveres af

RPF – Recycle Paper Frames. Det er

et helt nyt koncept, hvor det er muligt

at få en acetatbrille belagt med

brugt papir. Brillen bliver derefter

overfladebehandlet, så den er bestandig

over for vind og vejr.

Ideen er, at brillen gives som

gave i en speciel anledning, hvor

det er helt specielt papir, der anvendes.

Det kan f.eks. være papir fra

et PhD speciale, det første positive

årsregnskab for virksomheden eller

partiprogrammet. Her er der mulighed

for at slippe fantasien løs.

Mykita

Mykita kan efter flere års udvikling

præsentere et nyt materiale, Mylon.

Det nye materiale er ultralet og

formstabilt samtidig med, at det er

let at tilpasse til ansigtet.

I serien Mykita Mylon kombineres

et futuristisk materiale og et futuristisk

look.

HAR DU FOKUS PÅ

KUNDESERVICE OG INDTJENING?

�������������������������

Gratis test ��������������������������������

version og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og servicedesk +45 70 230 153

������������������� � ���������

����������������������

AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere

end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektivisere

arbejdsgangen i butikken og derved skaber bedre overblik i din butik.

���������������������������������������������

Hvad kan AMPAREX?

� ���������������������������

Aftalekalender

� Lager, statistik og kasse

� Abonnement incl. PBS

� Fakturering til 3. part

� Læse sygesikringskort

� Gave- og loyalitetskort

� Sende SMS, e-mail og breve

� C5 / E-conomic integration

� Design selv udskrifter

� Realtime kædeløsning

����

�����������

��������

��������

Hvorfor vælge AMPAREX?

� Alt kører online

� Vi konvertere dine data

� Komplet løsning til din butik

� Leverandør af IT, web og telefoni

KAMPAGNE

50% RABAT

DE FØRSTE 12 MÅNEDER!

���������

��������

����

������

>>

19


20 TRENDS

2011

L

indberg vandt Silmo dÒr

i kategorien »Innovation

& Teknologi«, som er den

mest prestigefyldte kategori, med

brilleserien »Lindberg Precious

Horn«.

Der ligger flere års udvikling med

hornmaterialet og kombinationen

med titanium forud for vinderserien.

Resultatet er en unik let, fleksibel

brille, der kombinerer det naturlige

farvespil i hornet med udvalgte nuancer

i titaniumstænger.

Kvaliteten er den kendte Lindbergkvalitet,

hvor det er muligt at

bestille stængerne i forskellig længde

og justere sidesteg og inklinationsvinkel

og dermed sikre en perfekt

komfort for brugeren. Formerne

er inspireret af de mest populære

modeller i Acetatiumkollektionen.


Lindberg, repræsenteret ved (fra

venstre) Peter Warrer, Henrik Lindberg

og Lars Bøjvad, fik overrakt den

attraktive statuette ved et flot arrangement,

der blev afholdt på Musée

de l’Air et de lÉspace i Paris. Selve

overrækkelsen blev foretaget i den

del af museet, hvor den berømte

Concorde er udstillet.

To af jurymedlemmerne, Martine Breton fra Canada

og OPTIKERENS udsendte, vurderer »Lindberg Precious

Horn«, og sammenligner den med de øvrige

stel i kategorien.

21

IF 9237

DANISH DESIGN

WWW.INFACE.COM


22

FAGLIGT

Synsfelt

PÅ VEJ TIL

Danske optikere har haft stor betydning for udviklingen

af synsfeltscreening. I en artikel i september nummeret

af OPTOMETRY (American Optometric Association) beskrives

et synsfelt-apparat, en ny metode og en videnskabelig

undersøgelse af 1.022 patienter foretaget af

en stor gruppe af danske optikere.

Af øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen

Figur 1. CEIMO

synsfeltscreener


Formålet med dette projekt

var at udvikle en

ny metode til synsfeltscreening,

som kunne

bruges af optikere.

Metoden skulle have tilstrækkelig

høj følsomhed, reducere de mange

falske positive undersøgelser og

gøre det muligt for patienten selv at

foretage undersøgelsen, så behovet

for supervision blev væsentligt begrænset.

Det begyndte for længe siden –

1964. Jeg havde læst Harrington –

Flocks artikel »The multiple pattern

method of visual field examination«,

som var blevet publiceret i 1954.

Metoden bestod af 2 X 10 forskellige

kort, som blev vist et af gangen

i 33 cm afstand. Hvert kort havde 3

eller 4 pletter af UV-luminescerende

blæk. En UV-lampe fik med et kort

flash pletterne til lyse op, og patienten

skulle nu sige, hvor mange pletter,

der var set. Det lød som en metode,

der var værd at prøve. Men jeg

kunne desværre ikke få fat hverken i

apparatet, UV-blæk eller UV-lampe.

Så gik jeg i gang med at bygge et

apparat, hvor jeg brugte lommelygtepærer,

som kunne blinke gennem

små huller i 10 forskellige mønstre.

Det fungerede til min overraskelse

ganske godt, men der kom mange

andre spændende udfordringer.

Så apparatet havnede på hylden for

gode – men glemte ideer.

Men jeg kunne ikke lade være

med at tænke på at i stedet for trykmåling

og fundusfoto, så kunne

synsfeltscreening blive en bedre

metode til at opdage glaukom, retina

sygdomme og neuro-oftalmologiske

sygdomme. Så jeg måtte videre,

og det blev i 1971 til en 1 X 1 m

skærm med lyspærer i 10 forskellige

mønstre. Jeg fremstillede apparatet

i vores lille bryggers og brugte det i

lang tid på min klinik til forundersøgelse

før synsfeltundersøgelsen. En

aften var der nogle unge optikere,

som fik det demonstreret. De ville

straks i gang, og sammen med min

bror, som var elektronikingeniør,

begyndte vi at producere Ceimo

synsfeltscreener (Fig.1). I løbet af de

første 2 år var der over 100 optikerforretninger,

som foretog synsfeltscreening

med Ceimo, og Danmark

blev et foregangsland for synsfeltscreening.

Både i Norge og Tyskland

blev apparatet brugt, og det blev så

populært, at der kom flere kopier på

markedet.

De Små Lyspletter

Det første foredrag om synsfeltscreening

holdt jeg for optikere på

Optikerskolen i København i 1972.

Der var stor interesse – de fleste

kunne se nødvendigheden af og

mulighederne ved synsfeltscreening.

Alle erfaringerne blev samlet i

en stor artikel »Synsfeltscreening«,

som blev offentliggjort i Nordisk

Tidsskrift for optikere 1977. Jeg

havde nu samlet mange eksempler

på synsfeltdefekter hos patienter

med alvorlige sygdomme, som var

opdaget hos optikere ved synsfeltscreening.

Det blev til et foredrag i

Dansk Selskab for Optometri, hvor

mange optikere deltog. Tænk dog

– stående ovationer. Så optikerne

var handlingsparate – det var den

rigtige vej.

Opmuntret af optikernes vilje til

større faglighed begav jeg mig ud

på den vanskelige vej – at prøve at

overbevise mine egne kolleger –

øjenlægerne. Det blev til et lille foredrag

i Oftalmologisk Selskab en sen

lørdag eftermiddag. De fleste øjenlæger

var gået hjem og dem, der var

tilbage, var trætte efter en lang dag

med mange foredrag. Så der blev

klappet høfligt i 10 sekunder – og så

var det forbi.

Der skulle gå 3 år før jeg ville

prøve igen i Oftalmologisk Selskab.

Denne gang havde jeg endnu flere

gode eksempler – også nogle, hvor

den første øjenlæge ikke havde

opdaget, at der var noget galt. Efter

mit foredrag kom der mange,

meget kritiske spørgsmål: »Kunne

man ikke forbyde optikere at foretage

synsfeltscreening – det var jo

helt klart øjenlægernes opgave?

Synsfeltscreening ville jo medføre,

at øjenlægernes venteværelse ville

blive fyldt med patienter med falske

positive undersøgelser, patienter

som ikke fejlede noget som helst?«

En god kollega stod op og forklarede

med store armbevægelser:

»– når han fik sådan 2 stykker madpapir

(synsfeltskemaer) fra en op-

tiker, så rev ham dem midt over og

smed alt i papirkurven«.

Selv om synsfeltscreening langsomt

gik i glemmebogen hos de

fleste optikere, så var øjenlægernes

mistillid stadig latent. Hvem skal

foretage funktionsundersøgelser

af synsfeltet? Er det kun øjenlæger,

som må undersøge synsfeltet?

Hvem ejer de små lyspletter?

Kan det nytte?

Erfaringerne fra de mange optikere,

som foretog synsfeltscreening, var

af meget stor betydning. Der kom

mange gode ideer og forslag, som

nu blev brugt til at udvikle et nyt apparat

til synsfeltscreening i 1985

(Fig.2). Det blev til et let, smalt apparat

fyldt med lysdioder og elektronik,

som kunne bruges i prøverummet

– eller hos den praktiserende læge.

Et stort medicinalfirma (MSD) gav

økonomisk støtte til at foretage en

undersøgelse af synsfeltscreening

hos praktiserede læger. Der blev

undersøgt 1.756 patienter i alderen

over 45 år. Patienter med synsfeltdefekter

blev henvist til øjenlæge og

6,9 % fik bekræftet synsfeltdefekt

som følge af glaukom, retina-sygdomme

eller neuro-oftalmologiske

sygdomme.

De praktiserende læger ønskede

ikke at fortsætte med synsfeltscreening

– det gjorde de fleste optikere

heller ikke. Så synsfeltscreening var

ikke mere et hit – patienterne vidste

jo ikke, at en synsprøve uden

en funktions undersøgelse af synsfeltet

– er som at kigge gennem et

nøglehul.

Figur 2. Synsfeltscreening

1985

>>

23


24 FAGLIGT

Synsfeltscreening blev den

glemte undersøgelse.

Et vigtigt møde

En søndag eftermiddag på vej hjem

fra et møde kom jeg til at sidde ved

siden af optiker Bjarne Hansen. Efter

at have drøftet forskellige emner

kom vi til at tale om synsfeltscreening.

Vi var enige om, at det var en

vigtig, men forsømt undersøgelse.

Bjarne havde undersøgt mange

patienter med Ceimo og fundet en

del patienter med synsfeltdefekter.

Jo – men i dag kunne man jo lave

et meget bedre apparat. Jeg stod

af – jeg syntes, jeg havde gjort nok

for at få optikere til at interessere sig

for synsfeltundersøgelser – og toget

kørte videre. Et par dage senere

ringede jeg til Bjarne: »Vil du være

med til at udvikle et nyt apparat til

synsfeltundersøgelse«? Svaret kom

uden tøven: »Ja.«

Vi havde jo mange erfaringer

at bygge på. Men det var klart, at

det nye apparat skulle baseres på

»Golden standard« med computerstyrede

programmer, lysmåling

og et specielt følsomt program (68

test punkter) efterfulgt af et supplerende

program (82 test punkter).

Svendborg Kommune var hurtige

til at hjælpe med at få støtte fra Mål

2-midler, der er EU penge til blandt

andet den slags projekter, og her-

Figur 3. Computerstyret

Synsfeltscreening.

efter blev de første prototyper udviklet

sammen med Søren Hansens

Maskinfabrik i Svendborg. Lasse og

Bjarne Bekker kunne udvikle programmer

til computere, så de gik

i gang med de første synsfeltprogrammer.

Sammen med en gruppe

dygtige optikere fik vi mulighed for

at undersøge 100 skoletandlæger

på et kursus i København. Vi fandt

2 med synsfeltdefekter – men blev

samtidig meget klogere. Der var

mange fejl, der skulle rettes.

Nogle fremsynede optikere begyndte

at bruge de første apparater

i deres forretninger – der kom mange

gode ideer, som straks blev brugt

til den videre udvikling.

Synoptik Fonden med Rolf Kuhberg

i spidsen tilbød at yde økonomisk

støtte til en stor undersøgelse

af synsfeltscreening hos optikere.

Men betingelsen var, at apparatet

først skulle afprøves sammen med

det langt mere avancerede OCTO-

PUS synsfeltapparat. Omsider fik

jeg lov til at undersøge 98 patienter

(173 øjne) på Rigshospitalets Glaukomklinik

(Overlæge John Thygesen).

Det gik fint: Jeg fandt lige så

mange øjne med synsfeltdefekter

som OCTOPUS (100 % sensitivitet)

og flere og større synsfeltdefekter

(78 % specificitet).

Så startede den store undersøgelse.

18 optikerforretninger købte

apparater, og Bjarne og jeg besøgte

alle optikerforretninger, instruerede

og fortalte om synsfelter og henvisninger

til øjenlæge. Optikerne

undersøgte 1.022 patienter (2.036

øjne) og fandt 21 %, som havde defekter

i screeningsprogrammet. Ved

den efterfølgende undersøgelse

med det supplerende program blev

75 % taget fra som falske positive

– altså patienter, som ikke kom til at

fylde op i øjenlægernes venteværelse.

Men der var 5.8 %, som opfyldte

henvisnings kriterierne. Alle instruktioner

til patienten blev vist på computerskærmen,

og 72 % kunne klare

undersøgelsen alene efter den indledende

instruktion.

Det blev en lang vej – men en vigtig

vej for alle optikernes patienter.

Fremtiden

Alle de gode ideer og erfaringer fra

mange optikere gennem mange år

er nu samlet i et synsfeltapparat til

brug for optikere. Apparatet er konstrueret,

så der hurtigt kan udvikles

nye programmer og bedre løsninger.

Både trykmåling og fundusfoto

er objektive undersøgelser, der har

den fordel, at man kun behøver at

trykke på en knap – så er det hele

klaret. Men trykmåling er afhængig

af cornea tykkelse, og kun halvdelen

af alle glaukom patienter har

højt tryk. Fundusfoto ser flot ud,

men små pupiller og uklare medier

giver dårlig billedkvalitet. Hvem

skal vurdere alle disse mange fotos?

Synsfeltundersøgelse er en

funktions undersøgelse, og ved

mange retina sygdomme (bl.a. diabetes)

kan man påvise funktionsforandringer

længe før, der kan påvises

forandringer ved fundusfoto. Mange

patienter med neuro-oftalmologiske

sygdomme, kan ikke opdages med

fundusfoto, men kun ved undersøgelse

af synsfeltet.

På mange områder er synsfeltundersøgelsen

derfor den mest relevante,

kliniske undersøgelse. Men

tidsforbruget ved at foretage synsfeltundersøgelse

er for mange optikere

stadig en begrænsende faktor.

Så fremtiden vil bringe nye hurtigere

programmer – vi er stadig på rette

vej.


Den 11.-12. november 2011

Vær med til nogle

spændende konferencedage

på Tivoli kongres hotel

Der er i dag mange tilbud til kontaktlinsebrugere,

hvordan får vi de bedste løsninger til de enkelte

kunder. Hør om fremtidens kontaktlinser,

myopikontrol og tørre-/røde øjne. Få gode råd

ved tilpasning af multifokale linser, toriske eller

de helt nye hybridlinser. Derudover vil der være

mulighed for at få nogle gode tips og tricks ved

spaltelampebrug.

Med kontaktlinsekonferencen 2011 lancerer

Danmarks Optikerforening et helt nyt

konferencekoncept, hvor der vil være focus

på det kliniske med foredrag og workshops.

Konferencen afholdes fredag/lørdag. Det

skulle give alle mulighed for at deltage.

Læs mere om programmet på hjemme-

siden og se prisen for deltagelse på

www.optikerforeningen.dk/konference

og læs om muligheden for at vinde et

konference fee.


mod. LIB 1440

Safilo Nordic - Gratis nr 80 20 38 77 - Fax 20 38 75 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com

EYES YOU CAN TRUST.


28

FAGLIGT

AF OPTOMETRIST SARAH

MORGAN, UNIVERSITY OF

MANCHESTER

ARTIKLEN HAR TIDLIGERE

VÆRET PUBLICERET I

CONTACT LENS MONTHLY

Kan kontaktlinser være

en god løsning for børn

og teenagere?

T

idligere har man frarådet

kontaktlinser til unge under

16 år. Men med bedre linsedesigns,

materialer og engangslinser til en

overkommelig pris er det i dag blevet

lettere for unge at prøve kontaktlinser

– men er det nu også en god

ide? Artiklen giver et overblik over

de muligheder, som findes, for både

optikere og unge med synsfejl og de

forskningsresultater, som peger på,

at kontaktlinsebrug kan få dramatiske

konsekvenser for unge brugere.

Tilpasningstrends

Et nyligt gennemført globalt studie

om tilpasning af kontaktlinser 1 , hvor

man undersøgte data fra mere end

100.000 brugere, viser, at kun 0,1 %

af brugerne var småbørn (fra 0 til 5

år), 1,6 % var børn (fra 6 til 12 år) og

11 % teenagere. Disse tal varierer

verden over. I USA var 17 % af brugerne

under 18 år, og i Storbritannien

var 11 % under 18 år.

Forskellige kategorier

afhængig af alder

Tilpasningspraksis blandt de fleste

af de optikere, der behandler helt

små børn, stemmer

overens med det

meget lave procenttal,

som undersøgelsen

viste. Dette skyldes

ikke kun, at nærsynethed ikke forekommer

så ofte blandt små børn

men også, at det kliniske behov for

kontaktlinser til spædbørn og små

børn ikke er så almindeligt. Ved for

eksempel unilateral aphaki, hvor en

så hurtig tilpasning af kontaktlinser

som muligt markant påvirker den

endelige synsskarpe 2 , sker behandlingen

som regel på kontaktlinseafdelingen

på en synsklinik. Også

selvom der er femten gange så

mange kontaktlinsebrugere i næste

aldersgruppe (6 til 12 år), stemmer

dette godt overens med, at nærsynethed

ikke forekommer så ofte

i denne aldersgruppe, om end der

findes en signifikant forskel mellem

de forskellige racer. Epidemiologiske

studier har vist, at nærsynethed

blandt teenagers (13 til 17 år) optræder

hos ca. 34 % 4 , hvilket også

fremgik af ordineringspraksissens

undersøgelsesresultat, som viste

et øget antal kontaktlinsebrugere i

denne aldersgruppe.

Sådan påvirkes mindre børn og

teenagers af kontaktlinsebrug

Kontaktlinser giver børn og teenagers

samme muligheder som voksne for

synskorrektion. Kontaktlinser kan

synes at være vigtigere for teenagere

med tanke på disses selvbillede

og ønske om at være som alle

andre. Men dette kan betyde, at

yngre personer (6 til 12 år) med synsfejl

behandles mere konservativt og

overses. Et omfattende nyligt udført

studie, hvor man undersøgte, hvordan

kontaktlinsebrug påvirker børn

og teenagere, viste, at begge aldersgrupper

oplevede, at deres livskvalitet

og udseende blev forbedret, og at

det var lettere at deltage i aktiviteter 5 .

Nærsynethed kan vise sig i 10-11 års

alderen, og at give disse børn kontaktlinser

har vist sig at påvirke børnenes

opfattelse af deres eget udseende

såvel som af deres atletiske og

sociale evner 6 .

Hvilken alder er det bedste

tidspunkt at begynde

med kontaktlinser?

Der findes flere faktorer, der spiller

ind, når man skal afgøre, om et barn

eller en teenager skal have kontaktlinser.

Alderen har stor betydning,

men parametre, der relaterer til det

enkelte individ, har størst indflydelse.

Handler det for eksempel

om en 10-årig dreng, som er meget

aktiv inden for boldspil (og hvis far

er nærsynet og erfaren kontaktlinsebruger)

kan kontaktlinser være et

naturligt alternativ til briller. Det kan

variere, hvor moden et barn er i 12

til 14 års alderen, så det er meget

vigtigt, at optiker og forældre afgør

dette i fællesskab. – Barnet skal

selvfølgelig selv have lyst til at prøve

kontaktlinser.

Ved langsynethed i 12 til 14-års

alderen kan briller også være et problem,

især hvis barnet går til dans,

gymnastik eller andre sportsgrene,

hvor brillerne risikerer at glide ned

på næsen. Samtaler med forældre

om kontaktlinsebrug kan indledes,

når barnet er inde til en undersøgelse.

At få at vide at ens barn har

brug for briller, kan være lidt svært at

håndtere for forældrene, da det måske

betyder, at barnet får brug for

synskorrektion resten af livet. Forældre

tænker ofte på erfaringer fra

deres egen barndom, hvor de måske

selv eller andre børn havde briller

og blev drillet af de andre børn i

skolen. Forskning har vist, at børn,

der har briller, løber en 35 % højere

risiko for at blive udsat for enten

fysisk eller verbalt mobning i skolen

sammenlignet med børn, som ikke

har briller 7 . Optikere bør have dette

i mente, når de vælger mellem briller

eller linser til skolebørn, og når

de undersøger om kontaktlinser kan

være et alternativ.

Gennemsnitsalderen for unge

personer, når de begynder at bruge

kontaktlinser, er 13 år. Udvikling af

og stigning i nærsynethed er mere

almindelig i denne alder 3 og kan

ses som en af de væsentligste årsager

til, at man vil have kontaktlinser.

Puberteten og alle de kropslige

forandringer, som hører puberteten

til, starter for både piger og drenge

omkring dette tidspunkt. Det kan


føles ubehageligt at bruge briller og

på den måde skille sig ud fra mængden.

At gå fra briller til kontaktlinser

kan være en utrolig positiv oplevelse

og således føle, at man er som alle

kammeraterne, der ikke har briller.

Selvom forældre tit ikke er så begejstrede

for de seneste modetrender,

og at børnene gerne vil have visse

mærker eller en bestemt stil, er det

stadig en meget menneskeligt adfærd

8 . En af motivationsfaktorerne

kan altså være, at teenageren ikke

vil bruge briller i skole, da man dermed

skiller sig ud fra de andre i

gruppen.

Handler det bare om

visuelle fordele?

Samtidig med, at der findes indlysende,

praktiske fordele med at

give kontaktlinser til middelaktive 8

til 17-årige, så findes der også mindre

håndgribelige konsekvenser,

der kan have en vigtig påvirkning

på børnenes livskvalitet – også for

børn som tilhører den yngste del af

denne aldersgruppe. Jeff Wallines

banebrydende forskning har vist,

at både børn og teenagere, som får

kontaktlinser, oplever, at hele deres

livssituation forbedres (på samme

måde som voksne i den tilsvarende

situation) sammenlignet med deres

kammerater, der har briller 5 . Det

er måske ikke så overraskende, at

teenagers oplever, at de får større

selvtillid, hvis de går over til kontaktlinser,

men det samme gør sig faktisk

gældende for børn i alderen 5 til

12 år. Med disse forskningsresultater

som reference kan man, når man

informerer forældre om de synskorrektioner,

som barnet har brug for,

også informere om, at kontaktlinser

har vist sig at give større selvtillid i

forhold til udseende, og at det føles

lettere at deltage i aktiviteter.

Tager det længere tid for

optikeren at undersøge

børn og teenagers?

Børn har selvfølgelig brug for at blive

mødt på en anden måde end voksne.

Det gælder både når man forklarer,

hvad der skal ske under synsundersøgelsen,

og når barnet skal prøve

kontaktlinserne. Teenagere skal behandles

på samme måde som voks-

ne, men for børn tager det tit lidt længere

tid at sætte linserne i og tage

dem ud igen 6 , dog sjældent mere

end et kvarter, og det udføres som

oftest af en blandt det øvrige personale.

Præcis som ved tilpasning for

voksne kan det tage lidt længere tid

for eksempel på grund af små øjenåbninger

og den nødvendige kontrol

af øjenlåget.

Er ødelagte/forsvundne briller

et tegn på ansvarsløshed?

Når man prøver kontaktlinser til

børn og teenagers, er det vigtigt, at

både optiker og forældre overvejer

om barnet/teenageren er modent

til at håndtere det ansvar, der følger

med at bruge og pleje kontaktlinser.

Ofte er det brillernes tilstand, som

får optikeren til at tilbyde kontaktlinser

som et alternativ. Går barnets

briller tit i stykker eller forsvinder,

associeres dette i første omgang

med sløseri, men kan også være

et tegn på, at barnet/teenageren er

træt af sine briller og i stedet vil have

en brillefri synskorrektion. I sådanne

tilfælde kan tilsyneladende sløsede

børn forvandles til meget ansvarsfulde

kontaktlinsebrugere for at

undgå at skulle bruge briller, når de

er sammen med kammeraterne.

Udseendet bliver stadig

vigtigere i takt med den

teknologiske udvikling

Børn og teenagere, der i dag bruger

kontaktlinser, er vokset op med

internettet og bredbånds- og wifiopkobling

og har aldrig kendt en

verden, hvor disse kommunikationsmuligheder

ikke fandtes. Især

for teenagerne, som kommunikerer

med deres kammerater via internettet

og videosamtaleprogrammer

som Skype eller Phone-4-apper

som FaceTime, er det vigtigt at se

godt ud både i den virkelige verden

og i den online virtuelle verden, hvor

de omgås og chatter online med deres

klassekammerater efter skoletid.

Når det bliver tid til at tage kørekort,

stilles der specifikke krav til

synet. Dette kan også være en afgørende

faktor for at gå over til kontaktlinser,

hvis man ikke allerede har

gjort det. Bilkørsel om natten, som

formentlig er mere urovækkende for

forældrene end den unge, og hvor

pupillerne udvider sig på grund af

mørket, er det endnu vigtigere at

forsøge at opnå det bedst mulige

syn med sfæriske eller toriske linser,

hvis dette kan anbefales. Forskning

har vist, at teenagere har marginalt

kortere bæretid end børn, gennemsnitligt

80 timer om ugen. Yngre

kontaktlinsebrugere tenderer til at

bruge deres linser alt efter hvilke aktiviteter,

de deltager i 9 .

At afgøre hvilken linsetype,

som er den rette

De fleste, der nu uddanner sig til

optikere, er født i 1990’erne. De kan

ikke huske dengang, da der ikke

fandtes endagslinser. De var i 10 års

alderen, da de første silikonehydrogellinser

blev lanceret. Ældre, mere

erfarne optikere ser disse linser som

et vigtigt fremskridt, mens den nye

generation af optikere opfatter dem

som en selvfølgelighed. På trods af

denne forskel i indstilling blandt optikere

i dag, findes der et bredt udvalg

af endagslinser og silikonehydrogellinser,

der giver unge brugere,

deres optiker og forældre stor valgfrihed.

Når det gælder hårde kontra

bløde linser, er det mere sandsynligt,

at man får et langvarigere linsebrug

med bløde linser 10 .

Forældre bekymrer sig ofte over,

om barnet er i stand til at pleje sine

linser, og om det ikke bliver for kompliceret

at bruge kontaktlinser. Endagslinser

er af denne årsag et meget

populært alternativ og i de tilfælde,

hvor man af kliniske årsager for eksempel

på grund af linseparametre,

design og materiale vælger at anvende

månedslinser, har forældrenes

uro ofte vist sig at være ubegrundet,

da børnene har vist sig at være utroligt

gode til at følge de instruktioner,

de får 11-12 . Barnets forhold til

optikeren minder ofte om

barnets forhold til lægen.

Denne oplevelse af optikeren

som en autoritet

hjælper med til at markere, hvor vigtigt

det er at følge de regler, som findes

for kontaktlinsebrug.

Hvordan er det med sikkerhed?

Forældre spørger tit om, hvor sikkert

det er at bruge linser, og optike-

>>

29


30

FAGLIGT

ren skal gennemgå dette spørgsmål

med dem, før de tager en beslutning

for deres barn. Det er vigtigt, at både

forældre og børn har fået detaljerede

anvisninger om hygiejne, brug

og pleje af linser. Den sjældne, men

problematiske opkomst af mikrobiel

keratit (MK) kan være utrolig besværende

for alle, men især for en ung

patient. Det er derfor vigtigt med tydelige

instruktioner om, hvilke tegn

og symptomer man skal være opmærksom

på, så man i en akut situation

ved, hvilke forholdsregler man

skal tage. På samme måde som man

før en flyrejse får instruktioner om,

hvordan redningsvesten skal bruges

i en nødsituation, får man instruktioner

om MK – og det er instruktioner,

som man skal have, selvom man formentlig

aldrig får brug for dem.

Piger og drenge

Undersøgelser viser, at flere voksne

kvinder end mænd bruger kontaktlinser

13-14 . Samme fordeling ses hos

kontaktlinsebrugere blandt børn og

teenagere 1 . Piger er ofte mere modne

end drenge i samme alder, og det

kan være en afgørende faktor for

optiker og forældre.

Forældrenes ansvar

Når mindreårige får kontaktlinser, er

det vigtigt, at forældrene er involverede

i processen og helt indforståede

med den overvågningsrolle, de

får. Nogle gange er børn og teenagere

bedre til at lære at håndtere

linserne, hvis forældrene ikke er til

stede. Så har man et egnet venterum

til forældrene med gratis wifiopkobling,

hvor travle forældre kan

få arbejdsopgaver fra hånden eller

beskæftige sig med noget andet,

mens barnet eller teenageren lærer

at håndtere sine linser, kan meget

være vundet. Både børn og forældre

bør underskrive et dokument,

der bekræfter, at de har modtaget

information om, og at de giver deres

samtykke til brug af kontaktlinser.

Når barnet først har lært, hvordan

man sætter kontaktlinserne i og tager

dem ud, kan forældrene være

med igen. Når det drejer sig om

helt små børn, kan forældrene lære

at sætte linserne i og tage dem ud

igen, hvis børnene synes, det er for

svært. I de tilfælde er det dog meget

vigtigt, at barnet selv kan tage linserne

ud, hvis det bliver nødvendigt,

mens barnet er i skole.

En anden afgørende motivationsfaktor

for forældre i forhold til,

om deres barn skal have kontaktlinser,

er forældrenes egne erfaringer

med synskorrektion. Hvis de selv

har samme brydningsfejl og positiv

erfaring med kontaktlinser, er de formentlig

mere positivt indstillet over

for kontaktlinser til deres barn. Hvis

forældrene derimod har normalt

syn, og barnet er nærsynet, kan det

ofte hjælpe, hvis man ved hjælp af

prøvelinser i plusstyrker viser forældrene,

hvad et ukorrigeret syn indebærer

for barnet. Ud fra denne erfaring

er det tit lettere for forældrene

at forstå, at det at dyrke idræt uden

briller ikke er et alternativ.

Nogle gange har forældrene en

kraftig brygningsfejl, men de har

ikke selv prøvet linser. At gå over til

kontaktlinser, hvis man ikke tidligere

har haft det, kan føles som en alt

for stor forandring. Hvis man i stedet

lader dem prøve linser, når de

skal vælge nyt stel, som beskrevet

i EASE approach-studierne 14 , så de

kan se og opleve, hvordan det føles,

kan de lettere forstå, hvad linser vil

indebære for deres barn. Med forældrenes

samtykke kan EASE approach

også bruges som en mere

forsigtig linseintroduktion til en ung

person, der er usikker på kontaktlinser,

idet man dermed fokuserer på,

at man er nødt til at kunne se for at

kunne vælge et nyt stel snarere,

end »sådan ser man med kontaktlinser«.

Sidstnævnte bliver

indlysende efter oplevelsen –

det vigtigste er, hvilken måde

man får prøvet linser på.

Konklusioner

Den sociale fordel med

større selvtillid hos børn,

der bruger kontaktlinser,

skal ikke undervurderes,

ej heller den påskønnelse

som barnet føler over for

optikeren, der har muliggjort

denne ændring

af barnets image. Børn

formes under deres skoletid,

og denne udvikling

kan nogle gange føles tyngende.

At kæmpe med en brydningsfejl er

yderligere en byrde, som kan gøres

lettere ved at normalisere udseendet

ved hjælp af kontaktlinser. Mobberen

ser brillerne, ikke barnet bag

dem. Denne indsigt er yderligere en

faktor at tage med i betragtning, når

man rådgiver forældre, som under

deres skoletid aldrig selv har haft

briller. Forældrenes accept er uden

tvivl afgørende, når optikeren foreslår

kontaktlinser som et positivt supplement

til synskorrektion. Den hjælp

og de råd, som optikeren giver, har

langsigtet effekt. Det er ikke kun barnet,

der sætter pris på et langvarigt

samarbejde med optikeren. Det er

også meget vigtigt for forældrene, at

der bliver taget omhyggeligt og godt

vare om deres barn.

Referencer:

1. Efron et al. Survey of Contact Lens Prescribing

to Infants, Children, and Teenagers.

Optom Vis Sci (2011) ss

2. Chen et al. Long-term results of early

contact lens use in pediatric unilateral

aphakia. Eye Contact Lens (2010) vol. 36

(1) ss 19-25

3. Logan and Gilmartin. School vision

screening, ages 5-16 years: the evidence-base

for content, provision and efficacy.

Ophthalmic Physiol Opt (2004) vol.

24 (6) ss 481-92

4. Vitale et al. Increased prevalence of myopia

in the United States between 1971-

1972 and 1999-2004. Arch Ophthalmol

(2009) vol. 127 (12) ss 1632-9

5. Walline et al. Benefits of contact lens

wear for children and teens. Eye Contact

Lens (2007) vol. 33 (6 Pt 1) ss 317-21

6. Walline et al. Randomized trial of the effect

of contact lens wear on self-perception

in children. Optom Vis Sci (2009) vol.

86 (3) ss 222-32

7. Horwood et al. Common visual defects

and peer victimization in children. Invest

Ophthalmol Vis Sci (2005) vol. 46 (4) ss

1177-81

8. Cialdini, R. Influence: science and practice.

Publisher Pearson Education, June

2000. ISBN-13: 978-0321011473

9. Jones-Jordan et al. A comparison of

spectacle and contact lens wearing times

in the ACHIEVE study. Clin Exp Optom

(2010) vol. 93 (3) ss 157-63

10. Jones-Jordan et al. Gas permeable and

soft contact lens wear in children. Optom

Vis Sci (2010) vol. 87 (6) ss 414-20

11. Walline et al. Daily disposable contact

lens wear in myopic children. Optom Vis

Sci (2004) vol. 81 (4) ss 255-9

12. Soni et al. Will young children comply and

follow instructions to successfully wear

soft contact lenses?. CLAO J (1995) vol.

21 (2) ss 86-92

13. Bowden and Harknett. Contact lens wearer

profile 2004. Cont Lens Anterior Eye

(2005) vol. 28 (1) ss 37-45

14. Wu et al. Contact lens user profile, attitudes

and level of compliance to lens care.

Cont Lens Anterior Eye (2010) vol. 33 (4)

ss 183-8


32 FAGLIGT

Tine Kastrup

og Pernille

Lund er to dele

af et team af

tre studerende,

som arbejder

på et studie

i presbyopi i

samarbejde

med KontaktlinseInstituttet.”

Midt i en tid, hvor nyhederne var domineret af historien om den dødelige E Coli bakterie i

Hamborg, rejste en gruppe af optikere, assistenter og salgsrepræsentanter lige ned i sygdomsudbruddets

epicenter for at spise et ukendt måltid i bælgmørke.

AF CLAUS SUK YONG JACOBSEN

»Det svære er ikke at leve med

andre mennesker, men at forstå

dem«. (Nobelpris-vinder i litteratur,

José Saramago i »Blindheden«)

Der var småregn i luften og

kromfarvede skyer på himlen, da

den gule bus satte af sted fra Østergade

i Aarhus mod Kleiner Schäferkamp

36, Hamborg.

Adressen er hjemsted for den

berømte Restaurant Unsicht-Bar,

hvor blinde tjenere serverer i bælgmørke

for gæster med hang appetit

på en ny og grænseoverskridende

oplevelse.

Timingen var den værst tænkelige.

Arrangementet var allerede

forberedt før de første rapporter om

dødelige udbrud af E Coli-infektion

i Hamburg.

På tidspunktet for afrejsen lød

meldingen fra medicinske eksper-

ter på, at plagen skyldtes inficerede

bønnespirer, men der var efter flere

beskyldninger om alt fra agurker til

oksekød eller specifikke spisesteder

ikke nogen fuldstændig afklaring om

smittekilden.

»Jeg havde selvfølgelig fulgt

med, men jeg var ikke bange for at

få E Coli. På det tidspunkt var det

mere eller mindre drevet over, men

vi snakkede selvfølgelig en del om

det«, siger optiker Rasmus Hansen,

der er ansat i Buris Briller.

At opleve blindhed

øger forståelsen

Rummet er kulsort. Man kan høre

de øvrige gæster, deres samtale og

Optiker Betina Madsen og optikassistent

Dorte Overgaard i bussen på vej til Tyskland.

deres klikken med bestikket på tallerkenen.

»I vores tog var det sjovt, og vi

smågrinede og var spændt på, hvad

det ville bringe. Vi blev hver ført til

vor stol, og så blev vi hjulpet med

at finde glas, tallerkener og bestik.

Man kunne godt få en lille fornemmelse

af klaustrofobi, en snert af

det, men man fornemmede rimelig

hurtigt, hvor man havde sin tallerken

og sit bestik«, fortæller Betina Hansen,

der er optiker i Buris Briller.

Det at kommunikere blev en

måde at opretholde den konstante

kontakt mellem mennesker, som synet

muliggør i dagligdagen.

»Hvor sidder du?«, »Har du fået


din mad?«, »Hvem sidder ved siden

af dig?« og mange lignende spørgsmål

fyger over bordene, mens gruppen

forsøger at orientere sig og

danne et mentalt billede af situation.

Tjenerne må tysse på os flere

gange – de har svært ved at finde

rundt. En af de teknikker, de bruger

for at undgå at støde ind i hinanden,

er at knipsede med fingrene.

Kun de færreste oplever nogensinde

bælgmørke, da det kræver en

meget omhyggelig afskærmning af

lys at opnå noget, der minder om

oplevelsen hos de, der er blinde.

En af de meget almindelige beretninger

om blindhed er, at andre

sanser bliver skærpet. Det kunne

deltagerne opleve på egen krop.

Kun få minutter efter at være blevet

ledt fra restaurantens forlokale

og ind i det lysisolerede rum, begynder

hørelsen at få så fremtrædende

plads i opmærksomheden, at støjen

fra almindelig samtale bliver næsten

øredøvende.

Udover størstedelen af personalet

i Aarhus-butikken deltog også

Claus Oldenburg fra firmaet Thera

Tears, som er specialiseret i produkter

til behandling af DES (Dry Eye

Syndrome) og Morten Tornbjerg fra

Cooper Vision, samt tre studerende

fra Optikerhøjskolen i Randers.

»Jeg er mørkeræd, så det var

meget ubehageligt for mig«, fortæller

Tine Kastrup, en af de tre studerende.

Hun indrømmer, at hun det

meste af tiden sad og holdt en af

sine veninder i hånden for ikke at

blive overvældet af mørket.

Blot for at gå på toilettet skulle

man ledes gennem lokalet af en af

de blinde tjenere.

»Vil du på det mørke toilet eller

på det, hvor der er lys«, spurgte tjeneren

en af gæsterne.

Det var heldigvis en spøg.

Hvad sker der, når man

mister synet?

Deltagerne var enige om, at turen

gav et nyt perspektiv på synets betydning

og en dybere forståelse af

især blindes og stærkt svagtseendes

vilkår i samfundet.

»Man bliver mere opmærksom

Der blev misset noget med øjnene, da vi endelig

slap ud fra mørkekammeret. Her er det engelske

Guy Denton, optiker i Kontaktlinse Instituttet,

som lige skal vænne sig til at se igen.

på, hvordan det er at være blind, og

jeg tror, jeg vil tænke mere over det,

når jeg møder en, der er blind«, siger

optiker-studerende Tine Kastrup.

»Det var spændende at opleve,

men jeg tror det er en helt anden

oplevelse, hvis man altid har været

blind. Man kan helt klart bedre sætte

sig ind i, hvordan de er stillet, når

de blinde færdes i trafikken. Det får

en til at tænke en ekstra gang over,

hvor heldig man er, at man kan se«,

siger Betina Hansen.

På det professionelle plan giver

oplevelsen måske ikke den helt store

indvirkning på de daglige rutiner

for en optiker – de fleste af optikerens

kunder kan trods alt se.

Men især når det gælder ældre,

der begynder at blive svagtseende,

spiller optikeren en væsentlig rolle.

»Når folk begynder at blive svagtseende

får de svært ved at gøre en

masse ting i dagligdagen, såsom at

skære deres franskbrød, ramme tasterne

på telefonen, skelne mellem

vasketøj og få samme farver sokker

på«, siger Betina Hansen.

I forbindelse med besøget i

Unsicht-Bar er optikerne blevet mere

opmærksomme på denne funktion.

Flere medarbejdere har været på kursus

og har bragt foldere fra Synscentralen

med sig tilbage – de kan nu

findes i butikkernes reception.

»Som optiker skal man på bedst

mulige måde få sendt folk videre.

Det bliver man mere opmærksom

på. Der er mange måde at få hjælp,

blandt andet af konsulenter fra

Synscentralerne rundt omkring i landet.

Ældre mennesker tror tit, at de

bare skal komme ned til optikeren,

og så laver vi bare stærkere glas«,

siger Betina Hansen.

»Jeg ønsker at hjælpe mennesker

til at se«, skrev den polsk fødte

engelske forfatter, Joseph Conrad.

Forfatterens motto kunne meget

vel beskrive optikere og øjenlægers

formål, omend på et mere konkret

niveau.

Claus Oldenburg fra Thera Tears er ekspert i

Tørre Øjne-syndromet (DES) og var med på

turen for at undervise optikere og assistenter i

behandling af den plagsomme lidelse.

Der blev misset noget med øjnene, da vi

endelig slap ud fra mørkekammeret. Her

er det engelske Guy Denton, optiker i Kontaktlinse

Instituttet, som lige skal vænne sig

til at se igen.

Samme målsætning gælder for restaurant

Unsicht-Bar, hvor gæsterne

gennem omkring en times ophold i et

totalt mørklagt rum får et unikt indtryk

af, hvordan det er at være blind.

Netop det at forstå blindhed og

dermed optikerens rolle i samfundet

som en fagmand var hovedformålet

med rejsen: At forstå blindhed er på

sin vis også at forstå og værdsætte

synssansen.

»Det var et arrangement, der

skulle ryste os mere sammen på et

socialt niveau, men også et fagligt

arrangement med kurser undervejs

i bussen og med det endelige mål at

gennemføre en middag på samme

betingelser som de, der ikke har

synets gave«, siger direktør Bo Lauenborg

fra Kontaktlinse Instituttet &

Buris Briller.

33


34

FAGLIGT

EN STUDIETUR MED FOKUS

PÅ DET PERIFERE SYN

AF BETTINA LEIDORF,

GITTE NØRGAARD, LENE

FRIGAST, KIRSTEN BON-

NICHSEN OG RIKKE SØ-

RENSEN

I

september 2010 var vi 5

danske optometrister, der

var på studietur til Bay City, Michigan

i USA for at besøge adfærds

optometrist Dr. Steven Ingersoll og

følge hans daglige arbejde.

Steven Ingersoll er rektor og stifter

af flere skoler i Michigan, hvor

han med stor succes har integreret

synstræning i den daglige undervisning.

Eleverne på disse skoler

(Smart Schools) har i dag statens

højeste karaktergennemsnit.

Målet med turen var at hente

inspiration til vores daglige arbejde

med samsynstræning.

Vi har tidligere deltaget på kursus

med Dr. Steven Ingersoll. Det var et

Fra venstre: Lene Frigast, Holstebro syn og motorik, Gitte Nørgaard, DineØjne.dk, Århus,

Kirsten Bonnichsen, Klinik for Synsoptimering, Vejle, Rikke Sørensen, Profil Optik, Viborg, Bettina

Leidorf, DineØjne.dk, Århus, Dr. Steven J. Ingersoll (President) og Patricia Engler (Executive

Director).

meget inspirerende kursus, og vi har

alle arbejdet intenst med at implementere

hans teori i vores daglige

arbejde som optometrister. Vi har alle

oplevet, at de metoder, vi stiftede bekendtskab

med på kurset, har givet

os væsentligt flere indgangsvinkler

til vores arbejde og dermed en større

succesrate med hensyn til at afhjælpe

flere forskellige typer af syns- og

indlæringsproblemer. Nedenstående

et lille indblik i nogle af de spændende

teorier og arbejdsmetoder, vi fik

med hjem fra studieturen.

Det perifere syn er afgørende

for vores adfærd og funktion

Evnen til at orientere sig i trafikken,

blandt andre mennesker og i tek-

sten på en bogside, er betinget af

vores orienteringssyn. Nedsat evne

til at være opmærksom i det perifere

synsfelt samtidig med det centrale

synsfelt, kan også være årsagen til

koncentrations- og opmærksomhedsproblemer.

Vi har i synstræningsklinikkerne

og igennem forskellige

tests kunnet observere, at

flere klienter synes at have et indskrænket

perifert synsfelt – nogle

endda perifert kollaps – men vi har

ikke tidligere kunnet sætte eksakte

tal på, hvor stort problemet er.

En hyppig årsag til nedsat perifer

opmærksomhed kan være:

• At sanseindtryk fra omgivelserne

er større, end personen kan forholde

sig til.


• At der er for meget nærarbejde i

hverdagen. (computer arb. m.m.)

• At personen møder større krav,

end de kan honorere.

• At en person er ramt af stress.

Man kan kompensere for ovennævnte

ved at udelukke dele af

sanseindtrykkene/dele af synsfeltet.

Vi har igennem synstræning arbejdet

med at udvide personens

perifere bevidsthed, og klienterne

har også opnået en bedre funktion

– men vi har ikke tidligere kunnet

vise klienten en målbar forbedring,

og processen har ofte været

langvarig. I Dr. Steve Ingersolls

synstræningsklinik stiftede vi bekendtskab

med præcise metoder

til eksakte målinger af en persons

evne til at registrere bevægelser

i det perifere synsfelt og teknikker

til hurtig og effektivt at øge et

indskrænket synsfelt til et normalt

synsfelt ved hjælp af synsfeltsterapi,

syntonics. – Se boks.

I klinikken hos Dr. Steven Ingersoll

har de lavet kliniske undersøgelser,

hvor de har arbejdet med 3

forskellige måder på at øge synsfeltet.

Gruppe 1: fik synsfeltsterapi,

Gruppe 2: fik traditionel synstræning,

Gruppe 3: fik traditionel synstræning

kombineret med synsfeltsterapi.

De fandt, at når man kombinerede

traditionel synstræning med

synsfeltsterapi, reduceredes træningstiden

væsentlig i forhold til

grupperne, der kun fik synsfeltsterapi

eller synstræning. Disse resultater

har ført til, at vi i dag selv er ved

at afprøve teknikkerne i vore egne

klinikker, og resultaterne ser indtil videre

lovende ud. Se nedenstående

cases.

Anne, 47 år – blodprop i

lillehjernens balancecenter

Anne på 47 år, der for 12 mdr. siden

blev ramt af en blodprop i lillehjernens

balancecenter, har siden

haft problemer med sit syn i form af

fokuserings problemer samt med,

som hun selv udtrykker det, »at

samle billedet«, men hun oplever

ikke dobbeltsyn. I omkring 2½ - 3

mdr. efter blodproppen havde klientens

synsfelts udfald, men det har

fortaget sig. Desuden døjer klienten

meget med svimmelhed, balance

problemer samt tale besvær. Klienten

er undersøgt af øjenlæge, som

konstaterede at hendes øjne er sunde

og raske.

Ved den kinæstetiske synsfelts

undersøgelse findes kollaps

af det perifere synsfelt (se fig. næste

side), hvorfor der anbefales

synsfeltsterapi. Efter 1 måned med

synsfeltsterapi er klientens perifere

Et exceptionelt

udvalg af SiH

kontaktlinser

synsfelt udvidet væsentligt (se fig.

næste side). Klienten fortæller, at

hun oplever det som om, hendes

øjne er mere åbne, og øjenmusklerne

er mere strakt ud. Ligeledes beretter

hun, at hendes ubehag, når

hun flytter øjnene, er blevet mindre,

desuden føler hun også at hendes

balance er forbedret. Hendes omgangskreds

oplever desuden, at

hendes gang er blevet pænere, hun

dingler ikke så meget længere, ligeledes

oplever de, at hendes pupiller

er blevet større.

Nem at tilpasse

1 eller 3 måneders

udskiftning

Material Dk

SAPHIR ® RX

NO LIMITS

Base Curve

(mm.)

Better Sight for a Better Life

GRATIS TELEFON

(engelsktalende)

808 86 193

email: mkservices@markennovy.com

www.markennovy.com

Dit første valg af

individuelt tilpassede

kontaktlinser

Sphere (D) Cylinder (D) Addition (D) Axes

Silicone Hydrogel 60 8.00 to 9.80 +23.00 to -23.00 -0.75 to -8.00 +0.50 to +4.00 All 5º

THE SPECIALIST

CONTACT LENS COMPANY

>>

35


36

FAGLIGT

Her ses opmærksom i det perifere synsfelt

angivet i grader, før træning (10 grader).

Der er tale om perifert kollaps, når

opmærksomheden er under 20 grader i

det perifere synsfelt.

Her ses opmærksom i det perifere synsfelt

angivet i grader efter træning (25-30

grader).

Mads havde adfærdsproblemer

og var exotrop

Mads – en autistisk ung mand på 21

år. Han havde en alternerende exotropi

og kollaps af det perifere synsfelt.

Der var ikke amblyopi. Efter

træning af samsyn og perifert syn

ses der nu ikke længere skelen.

Pædagogerne på institutionen

kan fortælle, hvordan Mads nu kan

fastholde øjenkontakt (hvilket han

helt undlod tidligere), og at det nu er

muligt at tage Mads med i byen. Førhen

væltede han tingene, var klodset

og kluntet, blev aggressiv og kunne

ikke deltage i holdsport som hockey.

Hans øgede perifere syn gør det nu

muligt for ham at orientere sig og

derved undgå at vælte ting, at orientere

sig på banen, når der spilles

hockey. Det har betydet store adfærdsændringer

for Mads, som nu

kun skeler ved udtalt træthed.

Indlæringsstrategier og

visuel hukommelse

Det er ikke er nok at afhjælpe klientens

visuelle problemer, når vi laver

Her ses opmærksom i det perifere

synsfelt angivet i grader før træning (13

grader). Der er tale om perifert kollaps,

når opmærksomheden er under 20 grader

i det perifere synsfelt.

synstræning eller briller, vi skal også

ændre deres »dårlige vaner« og forkerte

indlæringsstrategier, som de

har tilegnet sig grundet deres manglende

visuelle funktion og udvikling.

Som andre adfærdsoptometrister

arbejder Dr. Steven Ingersoll ud

fra et hierarki for indlæring, hvor

synet har en helt central rolle. Han

arbejder desuden ud fra teorien, at

man indlærer bedst, når man undervises

efter »whole to part« princippet

(først helhed, så detaljer). Prøv

selv hvordan du bedst husker. Luk

øjnene og forestil dig et synsprøvekort

eller et velkendt journal kort.

Så ser du højst sandsynligt først et

komplet kort for dig, og derefter ved

du præcist, hvor de forskellige detaljerede

målinger og oplysninger

står. Det vil sige, at du først genkalder

dig »helheden« og så »detaljerne«.

Man får altså en hurtigere og

bedre indlæring, når man præsenteres

for helheden først, så man kender

formålet, og hvad resultatet skal

være, før detaljer indlæres. Dette

forudsætter, at den visuelle funktion

er parat, og at man kan »tænke i billeder«

– visualisere.

En velfungerende synsfunktion

er derfor afgørende for udvikling

af visualisering, mental billeddannelse,

og visuel hukommelse. Er

der mangler eller svagheder i synsfunktionen,

kan det føre til problemer

med indlæringen eller til, at man

tilegner sig en uhensigtsmæssig

lærings strategi, som det senere er

svært at ændre på.

Her ses opmærksom i det perifere

synsfelt angivet i grader efter træning

(25-30 grader).

I vores daglige arbejde i klinikkerne

bruger vi efter vores studietur

til USA nu væsentlig mere tid på

øvelser og spil, der stimulerer billeddannelse/visualisering,

og som

optræner den visuelle hukommelse.

Vi fik i Michigan ideer og metoder,

som vi nu med stor succes benytter

i klinikkerne.

Vi vil gerne takke Synoptik Fonden,

som har gjort det økonomisk muligt

for os at komme af sted. Håbet var,

at vi kunne få bygget videre på de

teorier, som vi første gang stiftede

bekendtskab med i maj 2009, og det

er til fulde lykkedes. Det har været

en stor oplevelse, og det vil få stor

betydning for vores fremtidige arbejde

med synstræning.

Fakta

Syntonics eller optometrisk lysbehandling

er den gren af den optometriske

videnskab, der beskæftiger sig

med anvendelsen af lys i udvalgte frekvenser

til behandling via øjnene. Det

har været brugt klinisk, med succes, i

over 70 år inden for den Optometriske

behandling af visuelle dysfunktioner,

herunder skelen, amblyopi, fokuserings

og konvergens problemer, læringsvanskeligheder,

og følgevirkninger

af stress og traumer. I de senere

år har Syntonics også vist sig at være

effektiv i behandlingen af hjerneskader

og følelsesmæssige forstyrrelser.

www.syntonicphototherapy.com


UPGRADE

Tid til UPGRADE.

I en ACUVUE ® -verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår

forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde – hver dag!

Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE.

ACUVUE ® og SEE WHAT COULD BE er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.


ANNONCE

���������������������

�����������������������������������������������������������������������������������������������

���������������������������������������������������������������������������������������������

�����������������������������������������������������������������������������������������

���������������������������������������������

������������������������������������������������������������������

����������

�����������������������������������������������������������������

�����������������������������������������������������������������

����������������������������������������������������������������

�����������������������������������������������������������������

��������������������������������������������������������������������

����������������������������������������

������������������������������������������������������������������������������������������������������

����������������������������������������������������������������������������������������������������

����������������������������������������������������������������

�������������������������������

� ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������

����������������������������������������

� ��������������������������������������������������������������������������������������������������������

�����������������������������������������������������������������������������������������������

� ��������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������

�����������������������������������������������������������������������������������������������������

�����������������������������������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������������

���������������������������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�����������������������������������

��������������������������������������������������������������������������������������������������������

������������������������

� �����������������

� ������������������

� ������������������������������������������������

� ����������������������������

� ���������������������������������������

� ��������������������������������������������������

� ��������������������������

� ���������������������������������������������������������������������������

� �������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������


�����������

�������� ������������ ������������

�� ��������������� ���������������������������������������������������������������������������

�����������������

�������������������������������������

�� ������������� �������������������������������������������������������

�� �������������� ��������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������

�����������

������������������������������������������������

�� �����������

�����������������������������������������������������������������������������

�����������������������������������������

�������������������������������������

�������������������������������������������������������

�� ���������������� ���������������������������������

����������������������������������

�����������������������������������������������������������������������������

�����������������������������������������

�������������������������������������

������������������������������������������������������

���������������������������������

�� �������������� �����������������������������������������������

�����������������������

������������������

������������������������������������������������

�� ��������������� ��������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������

�� ��������������� �������������

�����������

�����������������������������������������������������

����������������������������������


�����������������������������������������������������������������������������������������������������

�����������������������

���������������������������������������������������������������������������������������������������

���������

���������������������������

��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������

���������������������������������������������������������������������������

�����������������������������������������������������������������������������������


������������������


������������

��������������

ANNONCE

���������������

� �

�������������������������������

����������������������������������

�������������������������������������


40 FAGLIGT

AF PER MICHAEL

LARSEN, FORMAND FOR

DANMARKS OPTIKER-

FORENING

Danmarks Optikerforenings

nye VT- afdeling

S

ynstræning og de optometrister,

der beskæftiger

sig med synstræning har ikke altid

lige nemme vilkår i Danmark. Danmarks

optikerforening ønsker at

gøre op med dette og har igennem

længere tid arbejdet på at finde en

løsning. Derfor blev der i slutningen

af august indkaldt til to møder

om etablering af en ny afdeling under

Danmarks Optikerforening, som

alene skal beskæftige sig emnet

synstræning..

Der var god tilslutning til begge

møder med en god og inspirerende

debat. Oplægget blev præsenteret

af Per Michael Larsen sammen

med Steen Saust, og spørgsmålet

var ikke så meget om afdelingen

skulle etableres, det var der stor

opbakning til, men debatten foregik

mere på det praktiske plan omkring

hvem, der skulle kunne være med,

hvad indholdet skulle være og ikke

mindst om de store muligheder,

som ligger og blot skal samles op.

Danmarks Optikerforening har

som et af sine formål at arbejde for

at udvide optikeres/optometristens

arbejdsområde. Opgraderes. Optikerens/optometristens

optometriske

viden vil mulighederne for at indgå i

behandlingsteams, der arbejder med

f.eks. hjerneskadede (se tidligere artikel

om Roskilde Synspleje og Bomi)

blive væsentligt forbedret, ligesom

optikeren/optometristen aktivt vil

kunne deltage i arbejdet med skolebørn

og indlæring.

Det er meget svært at navigere

i dette minefelt, da der er en del

modstand fra andre faggrupper.

Enkelte grupper forsøger endda at

få arbejdet med synstræning til at

være i familie med healing! Derfor er

Danmarks Optikerforening n nødt til

at indsamle mere information, ikke

mindst fra alle de optometrister, der

i dag arbejder meget seriøst med

dette kæmpestore område.

VT-Afdelingen er en del af Danmarks

Optikerforening med eget udvalg,

som står for ledelsen af afdelingen.

Danmarks Optikerforenings

sekretariat vil sørge for at sikre, at

al kommunikation foregår nemt og

hurtigt, og ikke mindst vil sekretariatet

stå for det praktiske, når der skal

arrangeres møder etc.

Det er ikke et krav, at man skal

være medlem af Danmarks Optikerforening

for at blive medlem af afdelingen,

der er blot et differentieret

kontingent. Det er foreningens hensigt,

afdelingen skal fungere som

>>

en slags netværksskaber med mulighed

for at mødes på tværs af arbejdssteder

og andet.

På møderne i august blev der

valgt 4 medlemmer til udvalget.

Lene Frigast fra Holstebro Synsplejeklinik,

Marie Beadle fra Train Your

Eyes, Finn Abildgaard fra Den private

synsplejeklinik og Per Carlsen

fra Per C. Derudover sidder Steen

Saust og Per Michael Larsen i udvalget

som udpeget af foreningens

bestyrelse.

Vi valgt at kalde denne gruppe

VT-gruppen indtil videre, fordi området

er større end blot synstræning.

Nogle bruger også betegnelsen

Neurooptometrisk rehabilitering,

fordi en stor del af arbejdet også har

med neurologi at gøre. VT står for

Visuel Terapi og kunne være et mere

let forståeligt ord for dem, der skal

benytte sig af behandlingen.

Hvorfor kan dette arbejde ikke

laves i uddannelsesudvalget, det er

vel blot nogle kurser og et seminar,

der skal planlægges, kunne man

fristes til at spørge? Foreningen mener,

at Visuel Terapi er et af de områder,

hvor efterspørgslen vil stige

kraftigt i de kommende år, og hvor

optikeren/optometristen vil kunne

hjælpe rigtig mange patienter til at få


BLINKAKTIVERET

GENFUGTNING

GIVER EN MERE

STABIL TÅREFILM *

VI ER HELT ENIGE MED FORSKERNE.

Da vi udviklede DAILIES ® AquaComfort Plus ® , var det med

ét formål for øje: at fremstille markedets mest bekvemme

endagslinse.

Derfor tilførte vi den tre fugtgivende stoffer: et i blisterpakningen

for at give øget initial komfort, og to, der frigives

og fugter linsens overflade ved hvert blink. Disse stoffer

bidrager til resultatet: en mere stabil tårefilm, der giver større

komfort og en bedre synsskarphed fra morgen til aften.

Ikke-invasiv tårefilms-BUT

uden på linsen (sekunder)

20 s.

15 s.

10 s.

5 s.

0 s.

DAILIES ® PLUS – forbedret,

blinkaktiveret genfugtning,

der varer længere

18,3**

15,4

13,4

16,3**

1•DAY ACUVUE ®

MOIST ®

8 t 12 t 16 t

SofLens ®

endagslinse

*Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. ”Objective clinical performance of ‘comfort fort

enhanced’ daily disposable soft contact lenses”, Contact Lens & Anterior Eye 2010. 010.

**p>

Vi vidste det allerede. Men nu har vi fået det bekræftet af

et uafhængigt klinisk studie gennemført ved Aston University

i Birmingham og offentliggjort i Contact Lens & Anterior Eye.

I studiet målte forskerne tårefilmens stabilitet efter 8, 12

og 16 timers brug af kontaktlinser. Takket være den unikke,

blinkaktiverede genfugtning og kombinationen af de

fugtgivende stoffer PEG og PVA har brugere af DAILIES ®

AquaComfort Plus ® en mere stabil tårefilm selv efter 16

timers brug af linserne.

Med andre ord hjælper vi ikke bare flere brugere af endagslinser

til at se skarpt med høj komfort. Vi gør det også i

længere tid – gennem innovation og klinisk præcision. Vil

du vide mere? Følg udviklingen på www.cibavision.dk.

CV/DD/FDSP/PA/110415/DK

41


42 FAGLIGT

en nemmere tilværelse. Derfor skal

der langt mere fokus på VT-træning,

og det vil ikke kunne ske i uddannelsesudvalgets

regi. Der skal være erfaringsudveksling,

og dette foregår

bedst i lukkede grupper, og derudover

er målet at samle alle udøvere

ikke blot i Danmark, men også i resten

af Norden. Dette vil kun kunne

lade sig gøre i en særskilt afdeling.

Danmarks Optikerforening håber,

at alle med interesse for visuel terapi

vil bakke op om initiativet og dermed

være med til at arbejde for en anerkendelse

af optikerens/optometristens

arbejde med visuel terapi.

For at få en fornemmelse af, hvor

mange der er interesseret i at være

med i VT afdelingen, er det allerede

nu muligt at melde sig ind, men det

er ikke forpligtende, fordi kontingentet

endnu ikke er fastsat. Skriv til

mbf@optikerforeningen.dk og oplys

Foreningen mener, at

Visuel Terapi er et af de

områder, hvor efterspørgslen vil

stige kraftigt i de kommende år.

navn, adresse og e-mailadresse og,

at I ønsker at blive registreret som

medlem af VT afdelingen.

C-Optik i Nærum

søger erfaren optiker

C-Optik i Nærum søger en optiker

med KL 2, der kan indgå i et service-

og kvalitetsbevidst team.

Tiltrædelse efter aftale.

Der gives fuld diskretion og derfor

skal ansøgningen sendes til:

OPTIKEREN

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

billet mrk. O6. 2011 C-Optik


44 FAGLIGT

AF CHRISTINE

BOHNSACK KRISTENSEN.

*Hvis man har mindre

end 10 % syn på det

ene øje bliver man betragtet

som enøjet.

**Pga. det perifere syn.

Syn & Trafik

Omtale af aftenkursus på TEC

De fleste tager kørekort i en helt ung alder. Derefter stilles der først helbredskrav når man

er 70 år gammel og kørekortet skal fornyes. Bør lovgivningen strammes op på dette område?

Og hvilke målbare visuelle faktorer burde spille ind, når det vurderes, om en person er

egnet til at have kørekort? Steen Aalberg fortalte på en underholdende måde om problemstillingerne.

D

en 6. september 2011

afholdt Danmarks Optikerforening

et spændende, velbesøgt

foredrag om syn og trafik med

Steen Aalberg, Optometrist. I det

følgende er gengivet mange af de

spændende problemstillinger Steen

fortalte om.

I bund og grund er trafikken lige

kompleks for os alle, uanset om vi

kører privatbil eller erhvervskørsel.

Så hvorfor er der så stor forskel på

de krav vi stiller til bilisten? Holdningen

hos Danmarks Optikerforening

er at kravene burde blive

skærpet således, at man allerede

fra 50 års alderen bliver tjekket og

så efterfølgende hvert 5. år. Dette

begrundes med, at der fra 50 års

alderen og opefter sker afgørende

ændringer på folks syn. (Se aldersbetingede

ændringer i boksen med

indikationer og kontraindikationer.)

Før denne alder er forandringerne

Reglerne for at erhverve dansk kørekort:

Visus

betydeligt mindre væsentlige, og

venter man til folk bliver 70 år, vil

mange forandringer allerede være

indtruffet. Faktisk viser en undersøgelse

foretaget af Politiken, at ca.

hvert 10. af tilfældigt udvalgte bilister

ikke havde et syn, der var godt

Privatkørekort Erhvervskørekort

Bedste øje 6/12 = 50 % 6/7,5 = 80 %

Dårligste øje 6/60 = 10 %* 6/12 = 50 %

Kun et øje 6/10 = 60 % Ej muligt at få kørekort.

Krav vedr. styrken

Briller Intet krav. Indenfor 8 D**.

Linser Intet krav. Intet krav.

Krav vedr. synsfelt Min. 120° horisontalt.

nok til at bestå kravene for at have

kørekort.

Når man har fået udstedt kørekort,

er det indehaverens ansvar at

opfylde synskravene.

Da vi som optikere har tavshedspligt,

må vi ikke kontakte politi eller

Normalt synsfelt (180°-190° når

begge øjne bruges).

Krav vedr. dobbeltsyn Et øje tildækkes. Ej muligt at få kørekort.

>>


Kompenserer

nu også for

bygningsfejl

% Kumulativt bevaret internt

fugtmiddel (ug/linse)

100

80

60

40

20

0

Intet tab af

fugtbevarende

middel under

anvendelse

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Tid (timer)

LACREON-teknologi for

fugtighed, der varer ved.

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag

sidst på dagen. Med LACREON -teknologien indbygges et fugtbevarende middel

i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden 1 . Det fugtbevarende

middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges

ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile

egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant.

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of ����� ACUVUE ® MOIST ® and ����� ACUVUE ® Contact Lenses. ARVO. 2006.

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE ® , ����� ACUVUE ® MOIST ® , ����� ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM, LACREONog SEE WHAT COULD BEer varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.


46

FAGLIGT

embedslæge, hvis vi ser en person køre

bil, som ikke opfylder kravene til kørekort.

90 % af de informationer, som vi modtager

i trafikken, stammer fra synet. Derfor

er det selvfølgelig vigtigt, at man har en

god visus, men dette er bestemt ikke altafgørende

for ens evner til at køre bil. Tværtimod

kan det være misvisende. Visus bliver

målt i et fuldt oplyst rum uden nogen forstyrrende

elementer. Dvs. at man sagtens

kan blive godkendt til kørekort, selvom

man f.eks. har problemer med dark focus

eller nattemyopi og derfor måske burde

have en restriktion mod at køre i mørke.

Desuden kan en klient have 50 % syn på

både højre og venstre øje, men hvis klienten

pga. skelen kun bruger et øje ad gangen,

burde denne betragtes som enøjet

og have minimum 60 % syn på hvert øje.

Synsfeltet kan også sagtens være 120°

under normale omstændigheder, men hvis

personen får et nyt brillestel med meget

brede stænger, indskrænkes synsfeltet til

mindre end det tilladte.

Andre omstændigheder indikerer, at

der måske burde lempes på reglerne. En

dårligt seende bilist kan ved ændret trafikal

adfærd, kompensere fuldt ud for sit

synshandicap, og en person med et synsfelt

på mindre end 120° kan være ekstremt

god til at bruge spejlene, dreje hovedet og

generelt være Space World aktiv.

Faktisk er der ingen skandinaviske

undersøgelser, der viser en sammenhæng

mellem dårlig/nedsat visus og

ulykker i trafikken. Måske er det, fordi de

personer, der ser dårligt, ofte kører langsommere

og er mere opmærksomme i

trafikken. Samt at folk, der er natteblinde,

lysfølsomme eller dårlige til bykørsel helt

undgår at køre bil i situationer, som de føler

sig utrygge ved.

Alt i alt bør helhedsindtrykket af klientens

syn være afgørende for om vedkommende

kan beholde sit kørekort eller ej.

En intensiveret syns- og helbredsscreening

er en realistisk mulighed for at redu-

Briller Hvis man kun bruger sine briller ved kørsel kan det reducerede synsfelt

give nogle perceptionelle forskelle, som man ikke er vant til.

Kontaktlinser Mangel på korrektion af restcylinder, overfladeproblematikker f.eks. debris

på linsen og et muligt kontrast tab ved multifokale.

Nattemyopi Da pupillen udvider sig og lukker mere lys ind hvilket skaber abberationer.

Dark focus Akkommodationen indstiller sig i mørke på en mellemafstand (60-

90cm). Objekter foran dette område generer utroligt meget og nogen

kan ikke abstrahere fra det. F.eks.: Regndråber på en bilrude.

Kontrastfølsomhed Evnen til at adskille gråtoner. Dette forværres naturligt med alderen og

gør aften og nattekørsel mere problematisk for ældre.

Aldersbetingede ændringer Nedsat kontrastfølsomhed, katarakt, flyvende myg, nedsat adaptationsevne,

nedsat tolerance for blænding*, ændret refraktion, øjensygdomme

og en ændring i øjets følsomhed**.

Samsyn Er samsynet stabilt eller lukker man til tider et øje, f.eks. ved specifikke

blikretninger og kan samsynet være svært at opretholde, således at det

belaster ens koncentrationsevne. Har man forier, som kan give hjernen

en forkert meddelelse om ens egen eller andres placering i omverdenen,

hvilket medfører at man oplever spring/hak i vejmarkeringerne.

Motilitet Både m.h.t. til fiksationsspring omkring X Y og Z aksen men også hoved-

og nakkebevægelsesrestriktioner.

Space World aktiv 360° orientering – Holder sig løbende opdateret på hvor de andre bilister

er og hvad de gør.

Central perifer fleksibilitet Kan man være opmærksom på et objekt uafhængigt af fiksation?

Koncentrationsevne Opmærksomhedsproblematikker såsom træthed, stress og for mange

informationer udover dem i trafikken f.eks. GPS, Mobil, andre passagerer,

radio osv.

Afstands- positionsog

hastighedsbedømmelse. En person med kun et øje kan ikke bedømme afstande ligeså godt som

personer med binokulært syn. Kender man sin position på vejen og

vælger man den rigtige vejbane. Er man opmærksom på hastighedsskift,

når man f.eks. går fra hurtig til langsom trafik?

Visualiseringsevne Kan man planlægge og forudse, hvad der kommer til at ske i trafikken?

Synsfelt

cere antallet af trafikulykker. Ved at sænke

grænsen for helbredstjek fra 70 til 50 år får

vi mulighed for i mange tilfælde at være på

forkant frem for at risikere at opdage synsnedsættelsen,

når det er for sent.

Optometristen er den sundhedsperson,

der er bedst rustet til at vurdere helhedsindtrykket

af klientens syn i forhold

til trafikken. Men hvor vi står i fremtiden i

forhold til problemstillingen, er uvis. Hvis

det på et tidspunkt lykkes at få gennemført

lovgivning omkring løbende kontroller

fra 50 års alderen og derefter hvert 5. år,

vil det være administrativt logisk og fagligt

forsvarligt at lade optometrister udføre

disse kontroller.

For flere informationer om synskrav

og kørekort gå til www.vos.dk, hvor du

kan rekvirere en brochure der hedder

»Trafiksyn«.

Man kan sagtens have et synsfelt på 120°, men det nytter ikke noget

hvis man ikke kan bevæge nakken, har meget brede stænger på sit brillestel,

hvis man har dybtliggende øjne eller en stor næse.

Pådragne skader Skader på øjnene kan enten medføre, at man ikke længere bør køre bil,

eller at man bør gå gennem en tilvænningsperiode; f.eks. hvis man har

mistet synet på det ene øje.

*Tolerancen for blænding

halveres ca. hvert 12 år.

**Øjets følsomhed reduceres

med alderen og en 50 åring

har brug for 3 gange så meget

lys som en 20 åring.


STANDARD GLAS OPTIFOG GLAS

OPTIFOG GLAS

DEN NY TEKNOLOGI MOD DUG

© Essilor International – RCS Créteil 712 049 618 – May 2011. © Optifog TM is a trademark of Essilor International. © Essilor ® is a registered trademark of Essilor International.


48

NYT OM

Essilor lancerer effektiv anti-dug coatning

Duggede brilleglas har altid været et stort problem for brillebrugere, og hidtil har der ikke

været en effektiv løsning på markedet. Nu er problemet løst med Essilors nye coatning, Optifog.

Den nye overflade kan leveres til stort set alle Essilors glas.

Ny teknologi gør glasset hydrofilt

Dug opstår, når den omgivne luft indeholder

meget fugt og samtidig er varmere end

glasset. Dug består af mikroskopiske vandråber,

der er så små, at de ikke løber af selv

de mest vandafvisende glas. Det giver store

gener for brugeren, der ser omgivelserne

igennem en tåge og samtidig kan blive fuldstændig

blændet.

Traditionelle coatninger til brilleglas har

fokuseret på at gøre glassene super vandafvisende

– hydrofobe. Det får vanddråber

fra regn til at løbe af glassene og afviser

også en del af det snavs, der ellers sætter

sig. Men det har ikke løst problemet med

dug.

Essilors forskere har løst problemet med

dug ved at tænke anderledes. Den nye Optifog

coatning er super vandtiltrækkende

– hydrofil. Hemmeligheden er udviklingen

af anti-dug molekyler, der sikrer, at Optifog

coatningen tiltrækker de mikroskopiske

vanddråber i stedet for at afvise dem. Resultatet

er, at de løber sammen til en ultratynd

og jævn vandfilm og dermed er Optifog

den første effektive anti-dug coatning til

optiske glas.

Effektiv og holdbar anti-dug løsning

Essilor har udviklet »Approwed by Wearers«,

der er et testprogram udviklet i samarbejde

University Pierre et Marie Curie. Programmet

er lavet for at sikre relevansen og kvaliteten

af nye teknologiske forbedringer.

Optifog er blevet testet i en lang række

situationer: I hjemmet, når vi dyrker sport

eller er på arbejde. Resultaterne er overbevisende.

Glas med den nye coatning afviser

dug næsten 100 %. Brugeren oplever fuld

klarhed og intet tab af kontrast.

Optifog skal genaktiveres en gang om

ugen

For at holde anti-dug effekten skal glassene

pudses med en specialvæske en gang om

ugen. Derfor får kunden udleveret en mikrofiberklud

og en flaske med Optifog Activator

væske Sammen med glassene.


���������������������������������������

�����������er nu komplet

Fra september måned introducerer Hoya Amplitude og Amplitude

Mini i TrueForm slebne glas, og dermed er hele den progressive

portefølje FreeForm slebet.

Hoya’s FreeForm slibning udmærker sig ved, at glassene

gennemgår en 3-trins slibeproces, hvor glassene punktslibes.

Derefter poleres glassene efter ballonmetoden, der er en efterpoleringsmetode,

som bevarer kvaliteten fra FreeForm-slibnin-

gen. Resultatet giver et bredere synsfelt, perfekt syn i alle afstande

og et glas, der kræver et minimum af tilvænning.

De konventionelle Amplitude og Amplitude Mini vil fortsat

være i porteføljen, men vil blive faset ud over tid samtidig med

Hoyalux Summit Pro og Hoyalux Summit CD som i efteråret

2010 fik en storebror i form af Hoyalux Summit Pro/ CD TrueForm.

Den første effektive og holdbare beskyttelse mod dug

Effektiv: 80%

af brugerne er tilfredse med Optifogs

anti-dug effekt.

Holdbar: 81%

af brugerne er tilfredse med anti-dug

effektens holdbarhed.

Let at rengøre: 98%

af brugerne er meget tilfredse med Optifog

Activators evne til at rengøre glassene.

Klare glas: 87%

af brugerne er tilfredse med

glassenes klarhed efter rengøring.

Kilde: U&A 2010 (internationalt studie gennemført af Ipsos) samt Essilors egne markedstest

(Hong Kong, Indien og Finland i 2010 og 2011).

SCAN KODEN

OG SE FILMEN

*Prof. José Sahel receives no

remuneration for validating

these protocols

49


50 NYT FRA

Aoyama Denmark

– nyt agentur

Finn Berg Østerbye har overtaget Tage

Fogde’s agentur i Danmark med blandt

andet mærkerne Shiseido og Gerry Weber.

Finn, der er ud af en optikerfamilie,

er uddannet hairstylist og har som sådan

opereret i hele Europa med kurser og

shows.

Aoyama Denmark

Langdalen 51

8960 Randers SØ

Ny kendt sælger

hos Sáfilo Nordic

Niels Ravn er tiltrådt som ny sælger hos

Safilo Nordic. Niels er ansvarlig for salget

af samtlige stel og solbrille-kollektioner

fra Safilo i det østlige Jylland (nordligste

by, Aarhus), Fyn og Midtsjælland/Sydsjælland.

Niels Ravn har tidligere været ansat

hos Prodesign og Alivestyle.

Nine udvider med

ny medarbejder

Pia Krabbe er tiltrådt en nyoprettet stilling

i Nine. Pia skal tage hånd om distributører

og være med i arbejdet omkring strategi

og udvikling samt kundeservice.

Pia er kendt med branchen. Efter at

have været ansat en årrække hos Profil

Optik Brøbecher i Aarhus, blev Pia ansat

hos Bellinger Eyewear, hvor hun i flere år

beskæftigede sig med kundeservice og

eksportmarkeder – primært i Norden.

Optikerhøjskolen afholder igen

Svagsynskursus

i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik

I efteråret 2009 afholdte Optikerhøjskolen for første gang kursus i

svagsynsoptik i samarbejde med Kennedy Centrets Øjenklinik. Kurset

blev en meget stor succes, og siden er der arbejdet på at gentage

succesen.

De to institutioner har nu igen fundet de

nødvendige resurser, og i uge 45 er det tid

til at gentage succesen fra 2009.

Optikerhøjskolen udbyder kurset, men

kurset afvikles fysisk på Kennedy Centrets

Øjenklinik i Glostrup.

Undervisere vil være praktikere fra Kennedy

Centrets mangfoldighed af tværfaglige

specialister i svagsyn, samt undervisere

fra Optikerhøjskolen. – Det optimale

grundlag for et svagsynskursus.

Kurset er fra start fuldtegnet, da mange siden

2009 har skrevet sig på venteliste.

Begge institutioner håber derfor meget,

at der kan skabes mulighed for endnu et

svagsynskursus i samme rammer, inden

muligheden for afvikling under AMU-vilkår

forsvinder.

Er du interesseret i at komme på venteliste

for et evt. svagsynskursus i 2012, bør du

henvende dig til:

OPTIKERHØJSKOLEN,

Vester Allé 26, 8900 Randers C.

Tlf.: 87 10 04 74 (Helle Jensen)

mail: dcovs@dcovs.dk

Uddannelsesmål:

Målet med faget er, at du kan redegøre for,

identificere og vejlede om de almindeligste

årsager til svagsynethed og blindhed

i Danmark. Du kan udføre alle relevante

målinger og observationer, som kan klarlægge,

om den svagsynede kan få gavn

af specielle optiske hjælpemidler.Du lærer

at udmåle og tilpasse svagsynsoptik og at

tilrettelægge udlevering, instruktion og træning

i brug af svagsynsoptik. Du kan bedømme

og vejlede om belysningsforhold i

forbindelse med anvendelse af stærkoptik.

Og du kan føre journal og kommunikere

med andre faggrupper, som er involveret i

rehabilitering af svagsynede. Endelig kan

du give information om øvrige hjælpe- og

støttefunktioner, som eksisterer for blinde

og svagsynede.

Eksamen:

Undervisningen afsluttes med en bedømmelse,

som skal vise, at kursisten har nået

de opstillede mål.


Academy Conference 2012 – Dublin

20 - 22 April 2012

We are pleased to announce that the Academy’s next annual

conference will be held in Dublin, Ireland. Details of the venue,

hotels and draft programme will be available soon.

Find the up to date developments on www.eaoo.info/dublin

European Academy

of Optometry and Optics

Call for Abstracts

The Academy is calling for abstracts for its annual conference

in Dublin in 2012. We are inviting Oral & Poster Abstracts and

proposals for sessions including clinical workshops, educational

and clinical case studies and discussion forums relating to

the following areas: optics and related fields; optometry; vision

science; practice-based research in all settings; research, education

or clinical practice relevant to opticians, optometrists,

ophthalmologists, educators and those working in industries

related to eyecare and clinical practice.

For further details, please visit www.eaoo.info/dublin

51


52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

Aftenkursus på henholdsvis KEA og Optikerhøjskolen i uge 47 2011

Hvorfor skal man være faglig?

/ Per Michael Larsen

Kurset sætter fokus

på faglighed og

de krav, der stilles

fra myndighederne.

– Hvornår skal man

henvise? Regler og

pligter.

Spørgsmål som

hvad skal, kan og

må optikeren/optometristen

og ikke

mindst hvad må optikeren/optometristen

ikke.

Kursets indhold vil også handle om den

gråzone optikeren/optometristen arbejder

Brock & Michelsen A/S

Blokken 76

DK-3460 Birkerød

Telefon +45 7015 7015

Telefax +45 7025 7025

info@zeiss.dk

www.zeiss.dk

Carl Zeiss

Exclusive Partner

Brock & Michelsen A/S søger en

Produktspecialist

Salg til øjenlæger og hospitaler

– hele Danmark

Jobbet

Som produktspecialist vil du med reference til

divisionschefen for Medicinteknik blive ansvarlig for

markedsføring og salg af Intraokulære linser fra ZEISS samt

tilhørende og relaterede produkter.

Introduktionen af de intraokulære linser skal intensiveres,

så kendskabsgraden er i top ved den udbudsrunde, der

finder sted primo 2012. De øvrige produkter er anerkendte

i markedet.

Du får hele Danmark som din arbejdsplads, hvor du

skal servicere og rådgive vores kunder. Du vil få en aktiv

kundekreds på ca. 200 øjenlæger - både på hospitaler og i

private klinikker.

Din hverdag vil være travl, og du vil komme til at tilbringe

mange timer på landevejen.

Er du interesseret

Læs venligst hele stillingsopslaget på vores hjemmeside:

www.zeiss.dk � Job & Karriere � Ledige stillinger

Du kan også scanne

QR-koden her og komme

direkte til stillingsbeskrivelsen:

i hele tiden. – For eksempel brugen af funduskamera,

synsfeltscreening, oplysning

om diagnose og ikke mindst synsprøve og

tilpasning af kontaktlinser til børn.

Der vil blive rig mulighed for debat om

emnerne.

Per Michael Larsen har arbejdet som

optiker i 30 år og er i dag arbejdende formand

i Danmarks Optikerforening. Dagligdagen

bruges blandt andet med at tale

med myndigheder og samarbejdspartnere

om de rettigheder og krav, der stilles til

optikeren/optometristen.

Aftenkursus på henholdsvis KEA og

Optikerhøjskolen i uge 2 2012

Optometristens

rolle i forbindelse

med refraktiv

kirurgi

/ Lise Løfstrøm

I dag er refraktiv

kirurgi

meget mere

end laserkirurgi.

Det er også

udskiftning af

linsen alene

af refraktive

årsager. Hvad

er optikerens/

optometristens

rolle i vejledningen af patienten?

Der vises eksempler på operationer

og ikke mindst, hvad det er

optikeren/optometristen skal være

opmærksom på før og efter operationen.

Lise Løfstrøm arbejder til daglig

på Euroeyes som optometrist, og

Lise har været med i hele udviklingen

indenfor dette område.

Foredraget handler om Lises arbejde

på klinikken.


Chefoptiker Maria Sondrup,

partner i Louis Nielsen i

Hørsholm siden august 2011.

JEG HAR DANMARKS BEDSTE

OPTIKERBRAND I RYGGEN

”Min drøm om at blive selvstændig og få min egen optikerforretning er gået i opfyldelse.

Herudover er jeg stolt af at være partner i Louis Nielsen, fordi jeg kan stå 100 % inde for

konceptet med virkelig flotte briller, god service til kunderne og markedets bedste priser –

det passer lige til mig.

Som partner har jeg hele paletten af opgaver, og gør min hverdag super spændende. Jeg kan

fortsat være den fagligt dygtige optiker samtidig med, at jeg har ansvaret for, at kunderne

hver gang får en god oplevelse, og at mine medarbejdere glæder sig til at komme på arbejde.

Jeg har fået Danmarks bedste optikerbrand i ryggen fra start, og tilmed giver partner-konceptet

mig en økonomisk gulerod, såfremt vi gør det godt og formår at udvikle butikken

baseret på mange tilfredse kunder”.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Trine Uhrenholdt

på tlf.: 30381882 eller e-mail: tru@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles

naturligvis 100 % fortroligt.

Vi søger lige

nu partnere til de

næste projekter i

Vejle, Horsens, Esbjerg,

Odense og Holstebro.

Læs mere på

dk.specsaverspartnership.com


54 KURSER / KALENDER

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011

Uge Dato Længde Emne Sted

44 2. november Aftenkursus

ANDRE KURSER 2012

16 20. - 22. april 3 dage EAOO - Acedemy Conference 2012 Dublin, Irland

16 20. - 22. april 3 dage ECOO - General Assembly Dublin, Irland

Kurser med ** tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Geriatrisk optometri – Kontrastsyn, belysning, faldulykker, Charles Bonnet

Syndrom og lupper med mere / Henrik Holton

45 11. - 12. november 2 dage Danmarks Optikerforenings kontaktlinsekonference

47 29. november Aftenkursus

47 30. november Aftenkursus

DANMARKS OPTIKERFORENING 2012

Faglighed contra krav fra myndigheder o.a. / Per Michael Larsen

Info om vores kompetencer inden for autorisationen.

a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter.

b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat

Faglighed contra krav fra myndigheder o.a. / Per Michael Larsen

Info om vores kompetencer inden for autorisationen.

a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter.

b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat

2 10. januar Aftenkursus Optometristens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi / Lise Løfstrøm, Optm.

KEA/TEC, Frederiksberg

Tivoli Hotel & Conference

Center

KEA/TEC, Frederiksberg

DCOVS, Randers

KEA/TEC, Frederiksberg

2 11. januar Aftenkursus Optometristens rolle i forbindelse med refraktiv kirurgi / Lise Løfstrøm, Optm. DCOVS, Randers

6 7. februar Aftenkursus Cataract – typer og de nye ICL / Evt. Thomas Olsen, Øjenlæge

KEA/TEC, Frederiksberg

6 8. februar Aftenkursus Cataract – typer og de nye ICL / Evt. Thomas Olsen, Øjenlæge DCOVS, Randers

10 6. marts Aftenkursus

10 7. marts Aftenkursus

Progressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas?

Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

Progressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas?

Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Kalender

3.-5. november 2011

Hong Kong Optical Fair

Hong Kong

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

6. november 2011

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger

og optikere

Radisson SAS Scandinavia Hotel,

København.

www.synoptik-fonden.dk

11.-12. november 2011

Danmarks Optikerforenings

Kontaktlinsekonference

København

www.optikerforeningen.dk/konference

13.-15. januar 2012

opti ‘12

International Trade Show for Trends

in Optics

New Munich Trade Fair Centre, Munich

www.opti-munich.com

11.-13. marts 2012

Mido 2008 International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

23.-25. marts 2012

International Vision EXPO East 2012

New York

www.visionexpoeast.com

20.-22. April 2012

EAOO

Academy Conference 2012

Dublin

www.eaoo.info/dublin

24.-27. maj 2012

BCLA, Manchester, U.K.

www.bcla.org.uk

KEA/TEC, Frederiksberg

DCOVS, Randers

6.-8. september 2012

International Vision EXPO West 2012

Sands Expo & Convention Center

Las Vegas

www.visionexpowest.com

4.-7. oktober 2012

SILMO 2011

International messe for briller og

optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

Promosalons tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr


OPTIKEREN

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Tlf. 88 51 03 23

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE

SENDES TIL:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax. 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR

PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt.

mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

Stibo Zone

Njalsgade 19 D, 2. sal

2300 København S

Tlf. 8939 8833

www.stibozone.com

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN

(nr. 1, 2012) udkommer 29.12.2011

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest 10.11.2011

Annoncer til dette nummer skal være

Stibo Zone i hænde senest den

05.12.2011

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk

www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand

Per Michael Larsen,

Kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand:

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

Næstformand:

Steen Saust tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06

Anders Sinding Kristiansen,

tlf. 75 13 11 88

Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50

Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-15, fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk

www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN

Formand:

Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30

Næstformand:

Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Formand:

Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

Næstformand:

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

OPTIKBRANCHENS

LEVERANDØRFORENING

Formand:

Jesper Jensen

Sekretariatet:

Advokat Christiane Schaumburg

Klampenborgvej 27

2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31

Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET

– URMAGERNE OG OPTIKERNE

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4.,

2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90

www.uol.dk

KEA

– KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Optometriafdelingen

Nordre Fasanvej 27

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers C

Tlf. 87 10 04 74

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN

VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1.

1557 København V

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard

Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05

Bankkontonummer:

9260 265-57-32945

55


��������������������

��������������

����������

������������

���������������������������������������

������������������

��������������

������������

����������������������������������

���������������������������������

���������������������������

������


�����������������������������������

��������������������������

��������������

��������������������


CV/DD/DTO1/PA/110919/DK

More magazines by this user
Similar magazines