Kratten nr. 1 - LKB-Gistrup

kratten.lkb.dk

Kratten nr. 1 - LKB-Gistrup

GYMNASTIK

ÅRSMØDE PÅ EN NY MÅDE

Vi har i gymnastikudvalget diskuteret, hvordan vi kan få flere

folk til vores afdelingsmøde, og vi blev enige om, at vi skulle

prøve at lave en formiddag, hvor vi satte aktiviteter for

børn og voksne i fokus i stedet for selve mødet.

Det blev til søndag den 15. februar, hvor ca. 40 mennesker i

alt mødtes kl. 10 til fælles opvarmning. Herefter var der lavet

en redskabsbane til børnene, med en air-måtte, som vi havde

lejet af Gudumholm, og den vakte vild jubel. Imens børnene

tumlede på redskaberne blev de voksne guided rundt i forskellig

gymnastik genrer af vores egne voksen instruktør.

Der var "sved på panden", step og aero-gym.

Efter en times motion gik alle i klubhuset, hvor gymnastikafdelingen

gav sodavand til alle. Derefter gik børnene i hallen

og tog forskud på fastelavn med at slå katten af tønden.

De voksne blev i klubhuset til afdelingsmødet. Først var der

formandens beretning, derefter budgettet, og der var ikke

indkommet forslag, så det punkt kom vi hurtigt om. Derefter

var der valg til udvalget, og da alle i udvalget ønskede at

fortsætte, var det også hurtigt overstået.Vi fik dog valgt en

ny 1. suppleant, der gerne vil gøre et stykke arbejde i gymnastikafdelingen,

så et rigtig stort velkommen til Anette

Sørensen.

Til sidst blev der under evt. spurgt ind til halbyggeriet.

Afdelingsmøde tog ca. 45 min. Og alle var enige om, at "det

var ikke så slemt" og endda helt rart at høre, hvad der sker

i gymnastikafdelingen.

Kl. 12.00 var det så tid til at vores power walking havde

opstartsdag. Dem der gerne ville med, tog udetøjet på og

"gik" en tur i skoven en time, mens de børn der havde lyst,

legede videre på redskabsbanen.

Det var en rigtig god formiddag, og det er helt sikkert noget

vi godt kunne finde på at gøre igen.

Lene Bengtson

Gymnstikformand

EN SJOV GYMNASTIKDAG

MED MASSER AF REDSKABER

DGI har købt en masse redskaber og deriblandt en airmåtte,

som de har puttet i en lastbil. Den lejer de så ud, og

samtidig kan vi også leje amtsholds-gymnaster der tager

med redskaberne ud til forskellige foreninger. Det arrangement

havde vi købt i samarbejde med RKG.Arrangementet

forgik i Gistruphallen lørdag den 7. februar.

Fra kl. 13 til 13.15 var det børn i alderen 3-6 år, der først

lave forskellig leg og derefter kravlede rundt på en kæmpestor

redskabsbane. Det var dejlig glade, svedte og trætte

børn, der tog hjem herefter. Fra kl. 13.15 til 15.00 var det så

børn i alderen 7-12 år, der først var i redskabskrig, derefter

var det en jay-kid serie, der blev øvet lidt af, og til slut var

der 4 springbaner, der blev prøvet.

Det var en sjov dag, og der deltog i alt ca. 130 børn i de to

forskellige aldersgrupper, så det var et arrangement vi kan

være rigtig godt tilfredse med.

13

More magazines by this user
Similar magazines