Kratten nr. 1 - LKB-Gistrup

kratten.lkb.dk

Kratten nr. 1 - LKB-Gistrup

FORMANDENS SIDE

SKRABET ANNEKSHAL ELLER

IDRÆTSCENTER MED NYE MULIGHEDER

Af Kjeld Mølbæk

Det er trods de vanskelige tider svært at bevare pessimismen

i LKB Gistrup. Som det fremgik af generalforsamlingen

for nylig, har vi med 1489 registrerede medlemmer pr. 1.

januar i år aldrig været flere i klubben, og da det økonomiske

resultat af året 2003 blev et overskud på godt 311.000

kr., har vi et glimrende fundament at køre videre på. Dertil

kommer, at en hårdt tiltrængt udvidelse af vores fysiske

rammer venter lige om hjørnet, så alt i alt tegner fremtiden

meget lys.

I øjeblikket er det faktisk os selv, der trækker opførelsen af

den nye hal lidt i langdrag. Bag den kommunale bevilling på

fire millioner kroner lå planer om at opføre en meget skrabet

annekshal, men da det nu efter tretten års ventetid

endelig er lykkedes at få penge til byen, har såvel en enig

bestyrelse som et enigt byggeudvalg besluttet at få så meget

som overhovedet muligt udført af det arkitektprojekt, der i

foråret 1998 vandt den udskrevne konkurrence om et

Kultur- og bevægelseshus i Gistrup.

For LKB gælder det om at få et moderne idrætscenter med

et indbydende indgangsparti for første gang nogensinde og

at få integreret de to haller og cafeteriet på en sådan måde,

at sidstnævnte på en naturlig måde bliver midtpunktet i det

nye kompleks. Herudover skulle der også gerne blive nok

omklædnings- og depotrum samt mødelokaler. Sidst men

ikke mindst kan der også blive plads til en række ikke

sportslige aktiviteter, og de øvrige foreninger i byen skal

naturligvis inviteres med indenfor.

I underetagen er det således tanken at indrette en stor aktivitetssal,

og den vil sandsynligvis kunne bruges af både

sportsdansere og square-dansere og mange flere. Da vi

hverken har forsamlingshus eller kro, mangler der i høj grad

også mødelokaler i Gistrup, og allerede nu bruges klubhuset

til generalforsamlinger i flere andre foreninger. Da der nu

efter de seneste krav fra brandmyndighederne kun må være

50 personer i det gamle foreningshus, er det i høj grad blevet

aktuelt med større mødelokaler.

under forudsætning af at kommunen støttede tilsvarende,

dengang med kun to millioner. Det skete desværre ikke, men

da projektet i princippet er det samme, håber og tror vi på

at have en god sag. I værste fald kan det blive nødvendigt for

LKB selv at rejse nogle penge yderligere, men i relation til

det tidligere projekt bør det vel også være muligt – hvis viljen

ellers er tilstede (det tvivler jeg desværre på).

Når disse linier læses, er sæsonskiftet mellem idrætterne

indendørs og udendørs godt i gang. Den altid aktive gymnastikafdeling

har endnu engang overgået sig selv, og de

mange talenter i badminton har på ny kastet et flot lys over

LKB-Gistrup. Selvom det bedste damehold i volleyball måtte

rykke ned fra landets næstbedste række, er Gistrup alligevel

blevet kendt over det meste af landet med divisionshold hos

såvel damer som herrer. For første gang i mange år er der

udsigt til fremgang i fodbold, også rent resultatmæssigt, for

et meget forstærket LKB-hold går efter en direkte oprykning

til serie 1. De aktive medlemmer i petanque har knoklet

nu i over et år for at få nogle indbydende faciliteter, og

de skulle være færdige når dette forårsblad er på gaden.

Endelig er der også fremgang i tennisafdelingen, og med nye

folk i bestyrelsen må der forventes nye initiativer også herfra.Alt

i alt er der for alvor grøde i en af Nordjyllands absolut

største idrætsforeninger, og engang inden sommerferien

starter så opførelsen af minimum en hal mere i Gistrup. Det

er derfor en særdeles tilfreds hovedformand, der kan ønske

held og lykke med den kommende sæson. Skulle der være

nogle, som har fået lyst til at være med hvor der sker noget

hver eneste dag og aften, har vi naturligvis plads til flere

medlemmer så mød bare op og tag del i fællesskabet. LKB

vil meget gerne blive et værested for hele byen – også med

andet end idræt.

Som følge af, at de seks millioner, der i alt ville være til rådighed,

ikke rækker til formålet, på grund af en uforståelig

moms på LKB’s og Nøvlings andel af byggeudgifterne, og på

grund af udgifterne til projektering og licitation, fik LKB lov

til på det nye grundlag igen at søge Lokale- og

Anlægsfonden. Her har LKB tidligere fået tilsagn om støtte

5

More magazines by this user
Similar magazines